Årsberetning 2018 for Byggeriets Ankenævn

Transkript

1 Årsberetning for Byggeriets Ankenævn

2 Kort om Byggeriets Ankenævn Byggeriets Ankenævn er et privat ankenævn, hvis vedtægter er godkendt af Erhvervsministeriet. Bag ankenævnet står Forbrugerrådet Tænk, Parcelhusejernes Landsforening og Dansk Byggeri. Ankenævnet blev oprettet i Byggeriets Ankenævn behandler klager over nybygnings-, ombygnings-, tilbygnings- og reparationsarbejder vedrørende maler-, murer-, tømrer-, snedker-, køkken-, stenhugger-, tække-, kloak-, brolægger-, gulv-, anlægsgartner- og jordarbejde (dog ikke klager vedrørende forurenet jord) samt klager over leverancer af vinduer, yderdøre og køkkenelementer. Byggeriets Ankenævn behandler ikke klager over arbejde udført i forbindelse med byggeri af nye huse, der har en samlet entreprisesum på over 1 million kr. inkl. moms. Virksomheder, der er medlem af Dansk Byggeri, Køkken Anke Foreningen, VinduesIndustrien, Danske Kloakmestre eller Gulvbranchen på tidspunktet, hvor aftalen med forbrugeren indgås, er forpligtede til at deltage i en sagsbehandling ved ankenævnet. Medlemmer af de enkelte foreninger kan findes på disses hjemmesider. Se under Relevante Links sidst i årsberetningen. 2

3 Nævnets sammensætning Ifølge ankenævnets vedtægter består nævnet af en formand samt af et fastsat antal repræsentanter for forbrugere og håndværksmestre. Formændene, der skal være dommere, er udpeget af Domstolsstyrelsen. Forbrugerrepræsentanterne udpeges af henholdsvis Parcelhusejernes Landsforening og Forbrugerrådet Tænk, mens erhvervssidens repræsentanter udpeges af Dansk Byggeri, VinduesIndustrien, Køkken Anke Foreningen og Gulvbranchen. Formændene: 2 Kaspar Linkis 2 John Lundum 2 Svend Bjerg Hansen 2 Pernille Kjærulff 2 Michael Dorn, suppleant Repræsentanter i nævnet udpeget af Parcelhusejernes Landsforening: 2 Jette Fogh 2 Jørn Bitsch Repræsentanter i nævnet udpeget af Forbrugerrådet Tænk: 2 Morten Dam 2 Poul-Erik Jensen 2 Helen Amundsen, suppleant 2 Peter Andersen, suppleant Repræsentanter i nævnet udpeget af Dansk Byggeri: 2 Tømrermester Henrik Dyssell 2 Tømrermester Kaare Nielsen 2 Tømrermester Peder Buus 2 Tømrermester Steen Ginnerup 2 Murermester Morten Bo Petersen 2 Murermester Martin Meulengracht 2 Murermester Bo Lykke Jacobsen 2 Murermester Bent Olsen 2 Malermester Jesper Kokholm 2 Malermester Palle Jensen 2 Tækkemand Finn Guld Repræsentanter i nævnet udpeget af Gulvbranchen: 2 Stig Schütt Marcussen 2 Jonny Jørgensen Repræsentanter i nævnet udpeget af VinduesIndustrien: 2 Mogens Ringgaard Repræsentanter i nævnet udpeget af Køkken Anke Foreningen: 2 John Poulsen 2 Peter Larsen 3

4 4

5 Indhold 2 Kort om Byggeriets Ankenævn 3 Nævnets sammensætning 7 Indledning 8 Indkomne sager i 10 Fordeling på fag og organisation 11 Fordelingen af indkomne sager på medlems- og uorganiserede virksomheder 11 Fordeling af indkomne sager på geografiske områder 12 Konkurser 13 Afsluttede sager i 14 Realitetsbehandlede sager 14 Udbedringsomkostninger fastsat i nævnets afgørelser 15 Sagsbehandlingstid 15 Entreprisesum for de indklagede arbejder 16 Omkostninger ved indhentelse af sagkyndig erklæring 17 Afviste sager 18 Udvalgte afgørelser 18 Virksomhed ønsker ikke at være bundet af afgørelsen 19 Ikke forbruger 20 Manglende kompetence 20 Forældelse 21 Sort arbejde 22 Bevismæssigt uegnet 24 Byggetekniske erfaringer 25 Tømrerarbejde 27 Gulve 29 Inden- og udendørs malerbehandling 30 Vinduer 31 Murerarbejde 32 Brolægning og hårde belægninger 32 Køkken 33 Kloak og VVS 34 El 35 Nyttige links 5

6 6

7 Indledning Byggeriets Ankenævn har modtaget 741 klagesager i. Det er 16 sager mere end i og udgør en lille stigning på 2 procent. Sagerne fordeler sig nogenlunde som de plejer inden for de forskellige fag. 36 % af sagerne vedrører klager over træarbejde, 26 % omhandler murerarbejde og 12 % omhandler køkkener. 8 % af sagerne drejer sig om vinduer og yderdøre. Der er ingen markante udsving med hensyn til, hvordan afgørelserne er faldet ud, set i forhold til. De fem ankenævn, der dækker henholdsvis murer-, tømrer-, køkken-, gulv- og malerarbejder har som vanligt afholdt hver 11 møder i løbet af. Louise Larsen Sekretariatschef København, februar 2019 Årsberetning for Byggeriets Ankenævn Byggeriets Ankenævn Nørre Voldgade København K Telefon: (på hverdage mellem kl og 12.00) info@byggerietsankenaevn.dk Foto: omslag: Colorbox Foto indhold: Ricky John Molloy, Enemærke & Petersen a/s, Martin K. I. Christensen, Helene Kingo Christensen, Uggi Kaldan, Jens Hemmel og Ulrik Samsøe Figen Redaktion: Louise Larsen Opsætning: Dansk Byggeri/ Ditte Brøndum Dato: Februar

8 Indkomne sager i Antal sager Figur 1: Oversigt over indkomne sager Antal indkomne sager År Antal sager Årlig ændring % % % % % % % % % % % % % % % % % % Figur 2: Årlig procentvis ændring af indkomne sager Der indkom 741 sager til behandling ved Byggeriets Ankenævn i. Det er 16 sager mere end og udgør en lille stigning på 2 %. Idet antallet af indkomne sager så nogenlunde følger konjunk- turudviklingen i bygge- og anlægsbranchen, kan det øgede antal sager siden være et udtryk for, at der godt gang i hjulene i byggebranchen. 8

9 År Gennemsnitlig tid Figur 3: Gennemsnitligt antal måneder fra arbejderne var færdiggjort, til sagen modtages i ankenævnet Siden 2011 er den gennemsnitlige tid, fra arbejderne er afsluttet til sagen indbringes i ankenævnet, steget støt. Det er sekretariatets vurdering, at forældelseslovens ændring har haft betydning for den stigning, da det først er fra 2011, at en forbruger har kunnet klage over arbejde, der var ældre end 5 år. Sagernes alder i ankenævnet der faldt fra 24 måneder i til 19 måneder i er nu oppe på 21 måneder i gennemsnit i. Det hænger formodentlig sammen med, at der er flere entrepriser, og at det siden 2015 har været lovpligtigt for en virksomhed at oplyse private forbrugere, om hvor der kan klages, hvis der opstår en tvist. Figur 4 viser, hvor gamle sagerne var, da de blev modtaget i ankenævnet. Der er mange omstændigheder, der har betydning for, hvornår en forbruger vælger at indbringe en sag for ankenævnet. 6 af sagerne indkom, inden der var gået 12 måneder fra arbejdets afslutning. Det er en stigning på 3 procentpoint siden, mens 1 af 1 2 % 5 % 12 % Op til 1 år 1 1 % Mellem 1 og 2 år Mellem 2 og 3 år Mellem 3 og 4 år Mellem 4 og 5 år Mellem 5 og 10 år Over 10 år Figur 4: Sager inddelt i "alder" 6 sagerne er over 5 år gamle. Den ældste sag var Forbrugeren fik nyt tag i 2003 og opdagede, at taget var utæt i Efter mange forgæves reklamationer indgav forbrugeren sagen til ankenævnet i oktober. Den indklagede virksomhed valgte at udbedre utætheden, og forbrugeren lukkede herefter sagen Januar Februar Marts April Maj Juni Juni August September Oktober November December Figur 5: Fordeling af indkomne sager på måneder i Juli og oktober var de to måneder med flest modtagne sager med hhv. 76 og 77 sager. November er med 72 sager den tredjestørste måned. Det er usædvanligt, at juli ligger i top tre, da folk sædvanligvis holder sommerferie, og juli derfor oftest er en af de små måneder. Januar, februar, maj og december var de måneder med færrest indkomne sager. 9

10 Fordeling på fag og organisation Tømrerfaget er stadig det største område med 36 % af de modtagne klagesager, selvom det er 5 procentpoint færre end. Murerfaget er som i 26 %, mens vinduer og yderdøre er steget med 2 procentpoint til 8 %. Køkkensagerne indtager tredjepladsen med 12 % af de indkomne sager. Gulvarbejder tegner sig for 6 % af de indkomne sager, hvilket er 2 procentpoint mere end. Som det fremgår af figur 7, er der ikke sket markante ændringer i forholdet mellem sagernes fordeling på fag. Fordelingen af sager pr. fag kan derfor nok ses rimeligvis at svare til fordelingen af samfundets byggeaktivitet. Tømrerfaget ses at være faldet med 7 procentpoint siden. Dansk Byggeri KAF Figur 6: Indkomne sager i fordelt på fag og organisation Danske Kloakmestre Uorganiseret I alt Mur % Træ % Sten 0 0 Køkken % Tækkearbejde % Kloak % Brolægger % Jord % Maler % Vinduer og yderdøre % Gulvarbejder % Anlægsgartner % Tagmaler % I alt Mur Træ Sten Køkken Tækkearbejde Kloak Brolægger Jord Maler Vinduer og ydredøre Gulvarbejder Anlægsgartner Tagmaler Figur 7: Indkomne sager fordelt på fag siden 10

11 Fordelingen af indkomne sager på medlems- og uorganiserede virksomheder Figur 9: Fordelingen i % fra 2005 Klagesager mod virksomheder, der er medlem af Tekniq, der står bag Ankenævnet for Tekniske Installationer eller af en af de brancheorganisationer, der står bag Håndværkets Ankenævn, bliver videresendt til det rette ankenævn. Det er kun de virksomheder, der ikke er tilknyttet en brancheorganisation, der figurerer som uorganiserede i ankenævnets statistik. Andelen af klager over uorganiserede virksomheder er faldet med et enkelt procentpoint. 31 % Tilsluttet nævnet Uorganiseret 69 % Figur 8: Fordeling af indkomne sager på medlems- og uorganiserede virksomheder Fordeling af indkomne sager på geografiske områder År Tilsluttet nævnet Uorganiserede % 32 % % 25 % % 24 % % 25 % % 22 % % 22 % % 28 % % 25 % % 28 % 73 % 27 % 68 % 32 % 69 % 31 % 2015 Hovedstaden 42 % 41 % 45 % 46 % Sjælland 1 11 % 12 % 13 % Sydjylland 17 % 18 % Midtjylland 19 % 21 % 18 % 17 % Nordjylland 9 % 7 % 8 % 6 % Figur 10: Fordeling af indkomne sager på geografiske områder % 17 % Hovedstaden Sjælland 46 % Sydjylland 18 % Midtjylland Nordjylland 13 % Figur 11: Fordeling af indkomne sager på geografiske områder De fleste af de indkomne sager kommer fra hovedstadsområdet, der med en stigning på 1 procentpoint udgør 46 % af de indkomne sager. Det øvrige Sjæl- land og Sydjylland er hver steget med et enkelt procentpoint, mens Midtjylland er faldet med 1 procentpoint, og Nordjylland er steget 2 procentpoint. 11

12 Konkurser År Eksisterende Ophørte % 8 % % 15 % % 19 % % 23 % % 24 % % 24 % % 23 % % 21 % % 15 % 81 % 19 % 84 % 16 % 84 % 16 % Figur 13: Årlig procentvis ændring af indkomne sager mod ophørte virksomheder % 15 % 23 % 24 % 24 % 23 % 19 % Kurven for antallet af indkomne klager, hvor den indklagede virksomhed er enten gået konkurs eller er ophørt, ligger på 16 % af de indkomne sager som i. 21 % 15 % 19 % Figur 12: Procentsats af indkomne sager over konkursramte virksomheder 16 % 16 %

13 Afsluttede sager i Ankenævnet afsluttede i alt 718 sager i. Det er 20 færre sager end året før. betyder, at 312 sager er blevet realitetsbehandlet med syn og skøn. Det er 15 færre sager end. Nedenfor ses de afsluttede sager og deres årsagsfordeling. Tilknyttet Uorganiseret nævnet Tilknyttet Uorganiseret nævnet I alt Forbruger medhold % 16 % % 33 % 33 % 34 % 34 % Delvist medhold % 13 2 % 3 % 2 % 3 % 6 % Forlig % 1 % 33 5 % 3 % 2 % 4 % 3 % Forbruger ikke medhold % 2 % 46 6 % 6 % 8 % 7 % 7 % Afviste sager % 33 % % 28 % % Henlagte sager % 48 % % 27 % 25 % 22 % 21 % I alt Figur 14: Afsluttede sager med organisation 406 af de 718 afsluttede sager i er enten blevet afvist fra behandling eller henlagt. Det udgør 56 % af alle de afsluttede sager, hvilket er en stigning på 1 procentpoint i forhold til. Det 29 % 31 % Forbruger medhold Delvist medhold Forlig 27 % 6 % 2 % 5 % Figur 15: Afsluttede sager i med årsag Forbruger ikke medhold Afviste sager Henlagte sager 13

14 Realitetsbehandlede sager Af de 312 realitetsbehandlede sager har forbrugerne fået helt eller delvist medhold i 75 %, hvilket er 5 procentpoint mindre end. Forbruger delvist medhold er faldet med 2 procentpoint, mens forbruger fuldt medhold er faldet med 3 procentpoint Forbruger medhold % 74 % 74 % 71 % 66 % Delvist medhold 13 4 % 6 % 5 % 6 % 11 % Forlig % 4 % 8 % 8 % Forbruger ikke medhold % 14 % 17 % 15 % 15 % Figur 16: Afgørelser fordelt på sager, der er blevet realitetsbehandlede Forbruger ikke medhold er steget med et enkelt procentpoint, mens indgåede forlig er steget fra 6% til 1. Der blev således indgået flere forlig, hvilket forklarer, hvorfor helt og delvist medhold er faldet. 15 % 1 4 % 71 % Forbruger medhold Delvist medhold Forlig Forbruger ikke medhold Figur 17: Udfald af realitetsbehandlede sager Udbedringsomkostninger fastsat i nævnets afgørelser Gennemsnitlige Maksimale Delvist medhold Forbruger medhold Figur 18: Gennemsnitlige og maksimale udbedringsomkostninger i kroner I de sager, hvor forbrugeren får helt eller delvist medhold i klagen, fastsætter nævnet et udbedringsbeløb, som den indklagede virksomhed er forpligtet til at betale forbrugeren, hvis virksomheden enten vælger ikke at udbedre, ikke kan udbedre, f.eks. grundet konkurs, eller hvis nævnet har frataget virksomheden muligheden for at udbedre de konstaterede mangler. Udbedringsomkostningernes størrelse indikerer, hvor galt det er gået i de enkelte sager. Som det fremgår af tabellen ovenfor, er udbedringsomkostningerne i gennemsnit i sager, hvor forbrugeren får fuldt medhold i sin klage kr., hvilket er kr. mere end. Det er en stigning på 41 %. I kategorien delvist medhold har forbrugerne i gennemsnit fået medhold for kr., hvilket er et fald på kr. Det største udbedringsbeløb blev givet i sag , hvor forbrugerne i september fik medhold i en sag om renovering af 1. sal og af et badeværelse samt facadebehandling. Udbedringsomkostningerne blev fastsat til kr. inkl. moms. 14

15 Sagsbehandlingstid Forbruger medhold 6,0 5,5 5,7 5,9 5,9 5,3 5,4 5,9 7,5 5,5 5,8 5,1 5,6 4,8 6,1 6,1 Delvist medhold 6,2 6,8 6,5 6,2 5,7 5,6 6,1 5,4 5,8 5,7 5,6 5,4 5,8 5,4 6,2 6,2 Forlig 3,6 3,2 3,6 3,2 3,7 4,5 4,4 4,2 4,4 4,8 4,9 3,9 3,9 3,8 3,6 4,6 Forbruger ikke medhold 5,4 5,4 4,7 4,5 5,9 4,6 5,1 4,7 4,7 5,0 4,9 4,6 5,3 4,2 5,8 5,5 Alle realitetsbehandlede sager 5,3 5,2 5,1 4,9 5,3 5,0 5,3 5,0 5,6 5,3 5,3 4,8 5,2 4,6 5,4 5,6 Figur 19: Sagsbehandlingstider i måneder for sager, der ikke har været genoptaget Sagsbehandlingstiden for samtlige afsluttede sager i var 3,8 måneder. Det er en minimal stigning i forhold til de sidste mange år, hvor den har ligget på 3,7. Gennemsnittet for alle de realitetsbehandlede sager er steget til 5,3 måneder i. Forbruger fuldt medhold er steget i gennemsnitlig sagsbehandlingstid til 6 måneder, mens forbruger ikke medhold ligesom i ligger på 5,4 måneder. Forbruger delvist medhold er faldet fra 6,8 til 6,2 måneder. Entreprisesum for de indklagede arbejder Faktureret Betalt Difference Procent af faktureret Forbruger medhold % Forbruger delvis medhold % Forlig % Forbruger ikke medhold % Gennemsnit % Figur 20: Gennemsnitlig entreprisesum på realitetsbehandlede sager baseret på forbrugerens oplysninger Den gennemsnitlige entreprisesum ligger, jf. figur 20, på kr. for de realitetsbehandlede sager. Sidste år var samme tal kr., så niveauet er faldet med kr., hvilket svarer til et fald på 4 %. Forbrugerne har i gennemsnit tilbageholdt kr. i de realitetsbehandlede sager, hvilket svarer til 15 % af de gennemsnitlige fakturerede beløb. Det er en stigning på 4 procentpoint i forhold til året før. Den gennemsnitlige entreprisesum for alle afsluttede klagesager var kr. i mod kr. i. 15

16 Omkostninger ved indhentelse af sagkyndig erklæring De gennemsnitlige honoraromkostninger ved indhentelse af skønserklæringer fremgår af figur 21. Honoraromkostningsniveauet er faldet med 327 kr. i de sager, hvor forbrugeren får delvist medhold, mens det gennemsnitlige beløb er steget med 756 kr. i de sager, hvor forbrugeren får helt medhold. I de sager, hvor der indgås forlig, er de gennemsnitlige sagsomkostninger faldet med 316 kr., og omkostningerne er faldet med 560 kr. i de sager, hvor forbrugeren ikke får medhold. Det skal bemærkes, at en forbruger kun kan pålægges kr. i sagsomkostninger, uanset de påløbne omkostninger for et almindeligt syn og skøn. Forbrugere pålægges kun omkostninger, hvis de ikke eller kun delvist får medhold i deres klage. Virksomhederne kan pålægges samtlige sagsomkostninger plus et sagsbehandlingsgebyr på op til kr Forbruger medhold Forbrugeren delvist medhold Forlig Forbrugeren ikke medhold Figur 21: Gennemsnitlige honoraromkostninger til skønserklæringer 16

17 Afviste sager 56 % af alle de afsluttede sager er blevet afvist eller henlagt. Der er tale om 406 sager. De 195 af disse blev afvist. Figur 22 viser blandt andet, at de sager, som nævnet afviser med henvisning til vedtægternes 3, stk. 2, nr. 3, idet de er bevismæssigt uegnet til ankenævnsbehandling, er steget med 8 procentpoint. Afvisninger jf. vedtægternes 1, stk. 2, ang. entreprisesummen for nybyggede huse er faldet med 3 procentpoint til 6 %. Tallet for sager, der er afvist på forældelse, er som i 5 % i. Tallet for de sager, der indgives af klagere, der ikke kan anses for at være private forbrugere, jf. vedtægternes 6, og 6, stk. 3 og 4, er steget til 1. Ankenævnet afviste en enkelt sag i efter 3, stk. 2, nr. 5, vedrørende sort arbejde. Virksomheder, der ikke er medlem af Dansk Byggeri, er ikke forpligtede til at deltage i en sag ved Byggeriets Ankenævn. Virksomheden er desuden kun forpligtet til at efterleve en afgørelse fra ankenævnet, hvis den ønsker det. Ønsker en virksomhed ikke at efterleve en afgørelse fra Byggeriets Ankenævn, skal virksomheden oplyse det skriftligt til sekretariatet efter sagens afgørelse. Hvis virksomheden ikke ønsker at efterleve ankenævnets afgørelse, må forbrugeren anlægge sag ved retten. I retssagen vil skønserklæringen fra ankenævnet ikke kunne anvendes som bevis, hvis virksomheden protesterer imod det. Ankenævnssagen vil derfor i denne situation være overflødig. Byggeriets Ankenævn har derfor den praksis, at sager mod virksomheder, der ikke var medlem af Dansk Byggeri på aftaletidspunktet, kan afvises inden afholdelse af skønsforretningen. Får forbrugeren sagen afvist, er der mulighed for at søge om retshjælpsdækning og/ eller fri proces til en retssag, uden først at bruge 6 måneder på at få sagen afgjort ved ankenævnet. I blev 13 % af de afviste sager afvist, fordi forbrugeren ønskede det. I var tallet 9 %. Årsag Antal sager Entreprisesum > 1 mio.kr % 9 % 9 % 9 % 7 % Klager ikke forbruger % 5 % 8 % 8 % Bevismæssig uegnet % 55 % 6 64 % 63 % Nævn ikke kompetent 13 7 % 9 % 4 % 4 % 2 % Uorganiseret ønsker ikke at deltage 18 9 % 13 % 14 % 1 14 % Sort arbejde 1 1 % 1 % Kravet er forældet 11 5 % 5 % 7 % 5 % 6 % Figur 22: Tabel over afviste sager med årsag % 9 % 5 % 6 % 1 Entreprisesum > 1 mio.kr. Klager ikke forbruger Bevismæssig uegnet Nævn ikke kompetent Uorganiseret ønsker ikke at deltage Sort arbejde 63 % Figur 23: Afviste sager med årsag Kravet er forældet 17

18 Udvalgte afgørelser Virksomhed ønsker ikke at være bundet af afgørelsen Hvis en forbruger har fået helt eller delvis medhold i en klage ved Byggeriets Ankenævn, bliver kendelsen forkyndt for den indklagede virksomhed, jf. vedtægternes 23, stk. 6. Virksomheden har herefter 30 dage til at meddele, om virksomheden ikke ønsker at være bundet af afgørelsen, jf. 23, stk. 8. Hvis virksomheden ikke ønsker dette, kan forbrugeren få hjælp fra Nævnenes Hus til at starte en retssag mod virksomheden. Sag blev modtaget i ankenævnet i marts. Forbrugeren indgav tre klagepunkter over et nyt tag, som blev udført i Efter indhentelse af svar fra den indklagede virksomhed, blev der afholdt syn og skøn i sagen i juni. Byggeriets Ankenævn traf afgørelse i sagen ved kendelse af 12. september. Den indklagede virksomhed blev i kendelsen pålagt, inden 60 dage fra forkyndelsesdatoen at foretage udbedring i henhold til skønserklæringen eller betale forbrugeren kr. inkl. moms. Virksomheden søgte efterfølgende sagen genoptaget, idet virksomhed ikke var enig i nævnets afgørelse for så vidt angår klagepunkt 3. Virksomhedens genoptagelsesanmodning blev afvist ved kendelse II af 22. oktober. Efter afvisningen af genoptagelsesanmodningen meddelte den indklagede virksomhed, at virksomheden kunne acceptere kendelsen vedrørende klagepunkt 1 og 2, men at virksomheden ikke ønskede at være bundet af klagepunkt 3. Sekretariatet oplyste herefter, at en kendelse ikke kan accepteres delvist, og at virksomhedens brev derfor måtte forstås således, at virksomheden ikke ønskede at være bundet af kendelsen i sit hele. Sagen blev derfor afsluttet, og parterne blev oplyst om, at forbrugeren kunne søge hjælp hos Nævnenes Hus til en eventuel retssag. Den indklagede virksomheds advokat oplyste efterfølgende, at virksomheden ikke kunne acceptere denne vurdering. Advokaten anførte i den forbindelse, at det kunne medføre tab for den indklagede virksomhed, hvis virksomheden afskæres fra at afhjælpe manglerne ved de to punkter i ankenævnets kendelse af 12. september, som virksomheden accepterer. Sagen blev forelagt formanden, der i kendelse III i sagen udtaler følgende: Ankenævnet bemærker, at det følger af 23, stk. 8, i ankenævnets vedtægter, at den indklagede virksomhed inden 30 dage fra forkyndelsen af en afgørelse fra ankenævnet skriftligt skal meddele det til nævnet, hvis den ikke vil være bundet af den afgørelse, nævnet har truffet. Af vedtægternes 24, stk. 1, fremgår, at hver af parterne kan viderebringe sagen for domstolene, når ankenævnet har truffet afgørelse i en klagesag. Det er ankenævnets opfattelse, at en naturlig sproglig forståelse af de nævnte bestemmelser fører til, at det er ankenævnets kendelse i dens helhed, der er tale om. Dette indebærer, at medmindre begge parter i ankenævnssagen, efter at ankenævnets afgørelse foreligger, aftaler noget andet, skal den virksomhed, som ankenævnet ved en kendelse har pålagt at foretage udbedring og/eller at betale forbrugeren et beløb, enten acceptere afgørelsen i sin helhed eller meddele, at den ikke vil være bundet af ankenævnets afgørelse. Nævnet accepterer således ikke delvis accept af en kendelse. Virksomheden i sag ønskede ikke at være bundet af afgørelsen. Sagen blev modtaget i ankenævnet i august. Sagen handlede om et nyt stråtag, der var lagt i Forbrugerne klagede over udseendet og oplægningen af stråtaget, der var belagt med et nyt særligt produkt. Efter indhentelse af svar fra virksomhed fortsatte sagen med afholdelse af skønsforretning. Skønsmandens erklæring 18

19 blev sendt til parterne for kommentar og efter skønsmandens besvarelse af disse traf ankenævnet afgørelse i sagen i februar. Ankenævnet kunne i det væsentlige tiltræde skønsmandens vurdering og fandt på den baggrund, at det udførte tækkearbejde med [produktnavn] var behæftet med omfattende håndværksmæssige mangler, som havde medført, at taget i henseende til udseende ikke levede op til, hvad forbrugerne med rette kunne forvente på baggrund af det accepterede tilbud. Ankenævnet fandt ikke grundlag for som foreslået af skønsmanden at pålægge virksomheden at foretage udbedring ved at udskifte det udførte tag med et traditionelt stråtag, idet parternes aftale ikke vedrørte et traditionelt stråtag, men derimod et stråtag med [produktnavn]. Ankenævnet bestemte derfor, at virksomheden skulle udføre stråtag med [produktnavn] på forbrugernes hus, som lever op til almindelige standarder for god håndværksmæssig udførelse. Hvis virksomheden ikke udfører dette arbejde, skal den tilbagebetale forbrugerne det betalte beløb på kr. inkl. moms. Virksomheden søgte efterfølgende sagen genoptaget, hvilket blev afvist i februar. Virksomheden meddelte herefter, at virksomhed ikke ønskede at være bundet af afgørelsen. Ikke forbruger Efter 6, stk. 1, i ankenævnets vedtægter kan en klage indgives af en forbruger, der har ladet et håndværksarbejde udføre på sin bolig, eller som i øvrigt hæfter for arbejdets betaling. Efter 6, stk. 3, i ankenævnets vedtægter betragtes som forbrugere: ejere af en- og tofamilieboliger, sommerhuse og lignende. Ejere af den private bolig i blandede bolig- og erhvervsejendomme, herunder stuehuse til landbrug. Lejere af boliger og sommerhuse i det omfang arbejdet udføres på lejerens initiativ og for lejerens regning. Indehavere af andels- og ejerlejligheder i det omfang arbejdet udføres på den enkelte beboers initiativ og for den enkelte beboers regning. Arbejdet skal være bestilt til ikke-erhvervsmæssig udnyttelse. Ankenævnet modtog sag i marts. Sagen blev indgivet af en andelsboligforening, der havde fået afslebet og lakeret korkgulve. Sagen blev afvist af formanden i henhold til vedtægternes 6, stk. 3, med følgende begrundelse: Det er oplyst, at aftalen er indgået mellem [andelsboligforeningen] og [den indklagede virksomhed]. Arbejdet omfatter slibning og lakering af et korkgulv i andelsboligforeningens fælleshus, spisesal og to børnerum. Ankenævnet finder som følge af det anførte ikke at kunne behandle klagen. Sag blev modtaget i august. Forbrugeren klagede over mangler ved en badeværelsesrenovering. Ejendommen, hvor arbejdet er udført, er nu solgt. Formanden fandt i overensstemmelse med den faste praksis, der følges ved ankenævnet, at sagen ikke var egnet til ankenævnsbehandling, idet forbrugeren, der bestilte det udførte arbejde, har et retsforhold til den virksomhed, der har udført arbejdet, men ikke længere råder over den ejendom, hvor arbejdet 19

20 er udført. Det er efter forbrugerens salg af ejendommen køberen, der råder over ejendommen. Køberen har imidlertid ikke noget retsforhold til den indklagede virksomhed. Sagen blev derfor afvist fra behandling ved Byggeriets Ankenævn i oktober. Manglende kompetence Efter vedtægternes 1 kan ankenævnet behandle klager fra forbrugere mod erhvervsdrivende vedrørende nybygnings-, ombygnings-, tilbygnings- og reparationsarbejder vedrørende maler-, murer-, tømrer-, snedker-, køkken-, stenhugger-, tække-, kloak-, brolægger-, gulv-, anlægsgartner- og jordarbejde (dog ikke klager vedrørende forurenet jord) samt klager over leverancer af vinduer, yderdøre og køkkenelementer. Hvis der i en hoved- eller totalentreprise omfattet af stk. 1 tillige indgår arbejder af en anden karakter end de i stk. 1 nævnte, behandles også klager over denne del af entreprisen af ankenævnet, såfremt forbrugerens aftalepart er medlem af Dansk Byggeri eller på anden vis tilsluttet ankenævnet, jf. vedtægternes 1, stk. 3. Ankenævnet modtager med jævne mellemrum klagesager, der ikke falder ind under ovennævnte kompetenceområder. Sag blev afvist, fordi sagen omhandlede køb af fliser i et byggemarked. Fliserne var fejlbehæftet, og den indklagede virksomhed tilbød at lægge dem om, inkl. montering. Tilbuddet om omlægningen blev givet i juni, men forbrugeren blev først klar til at få gulvet lagt om i marts, og så havde virksomheden trukket tilbuddet tilbage. Sagen blev afvist af sekretariatet i april, jf. vedtægternes 1, stk. 1. Sagen blev oversendt til Center for Klageløsning. Forældelse Ankenævnet afviste igen i 11 sager på forældelse. Det svarer til 5 % af de afviste sager. Forældelsesloven blev ændret den 6. juni 2007 med virkning pr. 1. januar Efter nogle overgangsregler gælder lov nr. 522 af 6. juni 2007 for alle, også selvom det drejer sig om et krav fra før 1. januar Det betyder, at den tidligere gældende reklamationsret på 5 år og den absolutte frist på 20 år ikke længere har betydning. Som reglerne er nu, forældes en virksomheds ansvar for mangler i forbindelse med et byggearbejde efter 3 år. Fristen på 3 år regnes fra det tidspunkt, hvor forbrugeren fik eller burde have fået kendskab til manglen. Ud over fristen på 3 år gælder der en absolut frist på 10 år. Fristen regnes fra det tidspunkt, hvor forbrugeren kunne kræve en levering uden mangler, det vil 20

21 normalt sige afleveringstidspunktet. Forbrugeren i sag fik nyt tag i Det er oplyst i sagen, der blevet modtaget i ankenævnet i maj, at forbrugeren har reklameret til virksomheden i 2009 og Herefter er der ikke sket yderligere før, hvor huset sættes til salg, og der gives en K3'er på taget. Sagen blev afvist på forældelse i juni. Samme problematik ses i sag angående utætheder ved en kvist. Arbejdet i udført i Forbrugeren oplyste, at hun var opmærksom på svage lyserøde udtrædninger i loftet allerede ved forberedelsen til 5-årsgennemgangen i november 2014, som ikke blev til noget på grund af virksomhedens konkurs, og at skaden herefter blev gradvist værre. Under disse omstændigheder blev forbrugerens krav anset for forældet. Sort arbejde Ifølge vedtægterne afvises sager over arbejde, der er udført som sort arbejde. Dette gælder både hvis parterne er enige om, at der er tale om sort arbejde, eller at det er åbenlyst og let påviseligt, at der er tale om sort arbejde. Ankenævnet afviste en sag i på grund af sort arbejde. Sag blev afvist fra behandling i oktober. Sagen omhandlede facaderenovering. Parterne indgik skriftlig aftale om arbejdet i september. Formanden afviste sagen og bemærkede: Efter oplysningerne i sagen må det lægges til grund, at det omhandlede arbejde blev tilbudt udført af den indklagede virksomhed for kr. inkl. moms, jf. tilbud af 14. september Virksomheden har efterfølgende faktureret forbrugeren for kr. inkl. moms, jf. faktura af 30. november Forbrugeren har oplyst, at hun ud over det nævnte fakturerede beløb på kr. inkl. moms har betalt kr. til virksomheden. Beløbet er angiveligt betalt direkte til virksomheden. Der foreligger hverken dokumentation for betalingen, kvittering eller faktura for kr. Virksomheden har henholdt sig til den ovennævnte faktura på kr. inkl. moms. Formanden finder på ovenstående baggrund, at arbejdet må anses for udført som til dels sort arbejde. Som følge heraf afviser formanden sagen, jf. vedtægternes 3, stk. 2, nr

22 Bevismæssigt uegnet Som anført i figur 23 blev 63 % af de afviste sager afvist, fordi der var for stor usikkerhed om de aftalemæssige forhold, da ankenævnet kun behandler klager på skriftligt grundlag. Der kan således ikke ske parts- og vidneforklaringer under strafansvar ved ankenævnet. Sag blev afvist ved kendelse af 19. juni og henvist til i givet fald at finde sin løsning ved de almindelige domstole. Sagen omhandler overstrygning af dele at et tag, hvor mørtlen falder ned. Taget er blevet repareret af flere forskellige virksomheder af flere gange. Efter indhentelse af svar fra virksomheden, fortsatte sagen med afholdelse af skønsforretning. Skønsmanden foreslår i erklæringen en yderligere undersøgelse af de forskellige mørteltyper og anmoder nævnet om at tage stilling til, om de finder, at en sådan undersøgelse vil gøre det muligt at besvare forbrugerens klagepunkter. Skønsmanden oplyser, at en sådan undersøgelse vil vise forskellige mørteltyper, men det er ikke sikkert, man kan tidsbestemme mørtelen. Sagen blev forelagt nævnet på møde den 19. juni og afvist med begrundelsen: Ankenævnet finder, at en yderligere undersøgelse som beskrevet af skønsmanden ikke vil kunne påvise, om de nedfaldne overstrygninger stammer fra det arbejde, den indklagede virksomhed har udført. Sagen er derfor uegnet til ankenævnsbehandling på skriftligt grundlag. Sag blev afvist i november af ankenævnets formand. Sagen vedrørte skimmeldannelse i forbindelse med en tagentreprise, som virksomheden havde udført for forbrugeren. Det var oplyst, at forbrugeren, der var ansat hos den indklagede virksomhed da entreprisen fandt sted, selv havde påtaget sig at stå nedrivningsdelen af entreprisen. Formanden fandt, at usikkerheden om bedømmelsen af de fremkomne oplysninger var for stor til behandling ved ankenævnet. Formanden bemærkede: Der er i sagen bl.a. uenighed om, i hvilket omfang forbrugerne selv har stået for nedrivning, og i hvilken vedligeholdelsestilstand huset var i, da arbejdet blev påbegyndt. [Forbrugeren] har tidligere været ansat i den indklagede virksomhed. Det er et tvistepunkt i sagen, hvem der er ansvarlig for skimmeldannelse. Efter en samlet vurdering af de aftalemæssige forhold i sagen finder formanden, at der en sådan usikkerhed om bedømmelsen af fremkomne oplysninger, at sagen er uegnet til ankenævnsbehandling på skriftligt grundlag. Formanden afviste sag fra behandling i april. Der var tale om en køkkenentreprise, der var aftalt mellem parterne i november. Entreprisen var af flere årsager trukket ud og var gået i hårdknude. Parterne var langt fra hinanden i vurderingen af, hvordan entreprisen skulle afsluttes. Den indklagede virksomhed oplyste i sit svarskema, at hans montør var blevet truet og forfulgt af en mand med en kniv. Formanden afviste sagen med følgende begrundelse: Det fremgår af sagen, at den indklagede virksomhed i forbindelse med levering og montering af et køkken i forbrugerens hjem har oplevet truende adfærd fra en person på adressen. Virksomheden har som følge heraf afvist at afslutte monteringen, herunder udbedre eventuelle mangler. En stillingtagen til, om den indklagede virksomhed er berettiget til at afvise at afslutte monteringen m.v., vil kræve en bevisførelse i form af blandt andet parts- og vidneforklaringer. En sådan bevisførelse kan ikke finde sted for ankenævnet, der behandler sager på skriftligt grundlag. Som følge heraf afviser formanden sagen som bevismæssigt uegnet til ankenævnsbehandling, jf. vedtægter for Byggeriets Ankenævn 3, stk. 2, nr

23 Nogle sager kan være uegnet til behandling ved ankenævnet på flere måder. Som sag , hvor den indklagede virksomhed havde leveret og monteret en hoveddør for ejendommens tidligere ejer. Klageren købte ejendommen efterfølgende. Der var således ikke noget aftaleforhold mellem klageren og den indklagede virksomhed. Det fremgik endvidere af sagen, at den indklagede virksomheds arbejde var udbedret ved anden håndværker inden sagens indbringelse. Sagen blev derfor afvist af formanden i november. Når en part hæver en aftale, kan nævnet ikke på skriftligt grundlag tage stilling til sagen. Det fremgår af sag , at forbrugeren har ophævet parternes aftale, og at forbrugeren nu ønsker, at der foretages en stadeopgørelse med henblik på, at forbrugeren senere kan få arbejdet færdiggjort ved andre håndværkere. Det fremgår også af sagen, at parterne har afgivet modstridende oplysninger om en række faktiske forhold, der vil være af betydning ved en stillingtagen til, om parternes aftale er ophævet med rette. Formanden afviste derfor sagen i september. 23

24 Byggetekniske erfaringer I forbindelse med de sager, der realitetsbehandles ved Byggeriets Ankenævn, afholdes der en besigtigelse af det udførte arbejde, en såkaldt skønsforretning. Skønsmanden skal efter besigtigelsen udfærdige en skønsrapport, og på baggrund af denne skal han også registrere de konstaterede mangler. Ankenævnet har udarbejdet et teknikregistreringssystem, som skønsmændene registrerer i efter hver skønsforretning. På baggrund af registreringen udarbejder Byggeriets Ankenævn en oversigt over, hvilket arbejde, sagerne har omhandlet. Statistikkerne er registreret i forbindelse med skønsforretninger afholdt i. Tallene i statistikkerne svarer derfor ikke nødvendigvis til statistikken over realitetsbehandlede sager i samme periode, da nogle sager f.eks. er registreret i december, men endnu ikke er nævnsbehandlet og afsluttet. Skønsmændene skal kun registrere de mangler, der kan konstateres, og der kan være flere eller færre registrerede mangler i de enkelte sager. Af samme årsag oplyses registreringerne kun i procent og ikke i antal. I og med hovedparten af statistikkerne omhandler, og bliver det tydeligt, at det vil være usikkert, at drage gennemgående konklusioner om manglerne over tid. Det er ofte forskelligt, hvilke mangler der er registreret i hvert enkelt år. Så selvom det fx stadig er tagarbejde, der er det område med flest registreringer, omhandler sagerne ikke nødvendigvis de samme mangler Tag Lette facader, lette belægninger og altaner Vinduer og yderdøre Murværk, tunge facader og skorsten Maler, inde og ude Kloak Brolægning og hårde belægninger Stenplader og gravsten Vægge og inderdøre Gulve Lofter Maler Køkken Trapper VVS, indvendig kloak og gulvvarme El og gulvvarme Figur 24: Bygningsdele med registrerede mangler siden Når samtlige klik i systemet tælles sammen, er Tag den bygningsdel, der oftest registreres fejl ved. Herefter følger Gulve, Vinduer og yderdøre og Murværk, tunge facader og skorsten. 24

25 Tømrerarbejde Som tidligere nævnt er 36 % af alle indkomne sager træsager. En stor del af disse sager vedrører tagarbejde både i forbindelse med udskiftning af tag og ved renoveringer. Registreringerne angående tagsager er steget med procentpoint fra til, så tag er stadig det største område. De fleste registreringer om tagarbejde vedrører udførelsessvigt i forbindelse med tegl-, beton-, fibercement- og metaltage. 1 Undertag udførsel Produkter Inddækninger Konstruktioner, afstivninger Binding og fastgørelse Opretning tolerancer Lægter Isolering Dampspærre Ventilation Udhæng/stern Tagrender Overfladebehandling Skotrender Kviste Ovenlys Figur 25: Udførelsesmæssige problemer ved tegl-, beton-, fibercement- og metaltage Hovedparten af registreringerne vedrørende tegl-, beton-, fibercement- og metaltage vedrører mangler ved inddækninger, ventilation og isolering samt udførelse af undertag og tagrender, mens der f.eks. kun er få registreringer vedrørende ovenlys og lægter. For så vidt angår tagpaptage viser registreringerne, at de største problemer er inddækninger, ventilation og udseende. 12 % 1 8 % 6 % 4 % 2 % Dampbuler Ventilation Afvanding Udseende Fejl i produkt Inddækninger Ovenlys Gennemføring Isoleringer, våd Dampspærre Solceller Tagterrasser Figur 26: Udførelsesmæssige problemer ved tagpaptage 25

26 Lette facader er f.eks. træbeklædning på huse. Lette belægninger er træterrasser eller anden udvendig belægning, der ikke er sten. De registrerede mang- ler ved lette facader, lette belægninger og altaner er monteringsfejl ved beklædningen og konstruktionen, manglende fastgørelser samt ventilation Ventilation Vindspærre Dampspærre Isolering Fastgørelse Tolerancer Beklædningen Konstruktionen Hældning og rethed Figur 27: Lette facader, belægninger og altaner 35 % 3 25 % 15 % 1 5 % Visuelt udtryk Tolerancer Overflader Udførelsessvigt Vedhæftningssvigt Konstruktionssvigt Planhed og rethed Vådrumsmembran Visuelt udtryk Tolerancer Fugesvigt Vedhæftningssvigt Materialesvigt Afrensning Revner Forkert overfladebehandling Udførelsesvigt Konstruktionssvigt Vådrumsmembran Lette vægge Figur 28: Indendørs lette og tunge vægge For så vidt angår de lette vægge (fx gips eller trævægge) ser det ud til, at visuelt indtryk, overflader og monteringsfejl registreres hyppigere. Angående de Tunge vægge tunge vægge (fx mursten eller klinker) handler det om revner, visuelt udtryk og udførelsessvigt. 26

27 De fleste registreringer angående lofter handler om udseendet, der er registreret hyppigst alle år. Fugning, opretning og dampspærre er steget lidt i registreringerne, mens skyggelister er faldet Skyggelister Opretning Dampspærre Gennemføringer Udseende Forbandt Fugning Fasgørelse Figur 29: Lofter Gulve På trods af, at gulvsager alene udgør 6 % af alle indkomne sager i, kommer gulvarbejde igen ind på andenpladsen med flest registreringer. Dette skyldes, at en sag kun bliver oprettet som en gulvsag, hvis den kun handler om gulve. En træsag eller en mursag har ofte mange forskellige klagepunkter, hvor f.eks. gulv kun er en mindre del af den samlede klage. Registreringerne viser, at manglerne i hovedsageligt har handlet om badeværelses- og betongulve, trægulve og undergulve. Manglerne ved badeværelses- og betongulve er i oftest fald på gulv, tolerancer og udførelsessvigt Badeværelse og beton Gulvbelægning Undergulve Trægulve Afslibing og behandling Afslutninger 3 1 Fald på gulv Tolerancer Fugesvigt Vedhæftningssvigt Udførelsessvigt Vådrumsmembran Figur 30: Registreringer vedrørende gulvarbejder Figur 31: Badeværelse og beton 27

28 Hvad angår gulvbelægningsarbejder som vinyl, linoleum mm. drejer registreringerne sig om monteringsfejl og buler. 16 % 12 % 8 % 4 % Buler Samlinger Svejsninger Limstrøg Figur 32: Gulvbelægningsarbejder Fugt Monteringsfejl Delaminering Overflader Tilslutning til afløb Problemerne ved undergulve ses stadig at være monteringsfejl, planhed og vandrethed. Fugt er også steget i regi- 16 % 12 % 8 % streringerne sammen med styrke, og revner og sprækker. 4 % Planhed Vandrethed Styrke Vedhæftning Revner og sprækker Fugt Synlige pladesamlinger gennem belægning Synlige brædder gennem belægning Fastgørelse Monteringsfejl Manglende fald Figur 33: Undergulve Monteringsfejl er det hyppigst registrerede vedrørende trægulve i. Der ses dog også revner og sprækker samt nedbøjede strøgulve. 16 % 12 % 8 % 4 % % Figur 34: Trægulve Revner og sprækker Monteringsfejl Delaminering Produktionstolerancer Indeklimastyring Overflade Nedbøjning strøgulve Knirkende gulve 28

29 I er overflade og skader på andre bygningsdele de hyppigst registrerede mangler angående afslibning og behandling af gulve % Figur 35: Afslibning og behandling 1 8 % 6 % 4 % 2 % i lakken Slibestop Fremmedlegmer Lakstop Slibespor/ridser Overflade Skader på andre bygningsdele Slibefejl Delaminering (lamelparket) Inden- og udendørs malerbehandling Manglerne ved det indendørs malerarbejde ses at være visuelle fejl, ringe udfaldskrav, manglende vedhæftning og manglende behandlinger. 6 4 % Figur 36: Indendørs malerbehandling Vedhæftning Dækevne Lagtykkelse Ringe udfaldskrav Visuelle fejl Produktvalg i forhold til bygning Funktionsklasse fejlvurderet Afdækning og skåne Manglende behandlinger Vedhæftning Dækkeevne Lagtykkelse Ringe udfaldskrav Figur 37: Udendørs malerbehandling Visuelle fejl Produktvalg i forhold til bygning Funktionsklasse fejlvurderet Afdækning og skåne Manglende behandlinger Konstruktionsfejl i bygningsdelen For så vidt angår udvendig malerbehandling ses manglende behandlinger, lagtykkelse, visuelle fejl og konstruktionsfejl i bygningsdele af være de hyppigst registrerede i. 29

30 Vinduer Klager over vinduer omhandler både monteringen og selve vindueselementerne med tilhørende tilsætninger, vindueshylder, indfatninger og fugearbejder. Den overvejende del af registreringerne vedrører udførelsen/monteringen. Fugning og unøjagtig montage er registreret hyppigt, mens også dårlig finish og forkert måltagning har en stor registreringsfrekvens. Handler sagen om selve vindues- eller dørproduktet, er det tætningsproblemer, der ses flest af. Der ses en stigning i registreringerne vedrørende dårlig finish og tolerancer i forhold til, mens overfladebehandling er faldet Forkert måltagning Unøjagtig montage Fugning Lysninger Lister Dårlig finish Levering Opbevaring Tætningsproblem Overfladebehandling Glasfejl Beslag Finish Redningsforhold Fyldninger Tolerancer Kastning Dørtrin Figur 38: Udførelsesmæssige problemer ved montering af vinduer Figur 39: Mangler ved vinduer og yderdøre 30

31 Murerarbejde Klagesagerne vedrørende murerarbejde omhandlede fortrinsvis overfladebehandling og opbygning af murværk i. Udvendig overfladebehandling handler om f.eks. pudsarbejde, vandskuring eller filsning. Ankenævnet ser en del sager om disse arbejdsområder, bl.a. fordi der er tale om vejrfølsomt arbejde. Af andre emner kan nævnes forbandt, fugearbejde og farveforskelle. Herudover drejer sagerne sig også om svindrevner ved f.eks. vinduer eller sætningsrevner mellem eksisterende hus og nye tilbygninger. 6 4 Murværk Sokkel og fundament Overfladebehandling Figur 40: Udførelsesmæssige problemer ved murerarbejde Skorsten De registrerede mangler ved murværk omhandler oftest udførelsesfejl og fuger, mens det er revner, der er registreret hyppigst ved sokkel og fundament. Overfladebehandlingsregistreringerne vedrører vedhæftninger, revner, tolerancer og udførelsen (fx at pudsearbejdet er udført i frostvejr med skader til følge) Tolerancer Fuger Materialer Afrensning Revner Udførelse Tolerancer Fuger Materialer Afrensning Revner Udførelse Tolerancer Vedhæftning Materialer Afrensning Revner Udførelse Murværk Sokkel og fundament Overfladebehandling Figur 41: Tunge vægge Skorsten Skorsten 31

32 Brolægning og hårde belægninger Manglerne ved brolægning og hårde belægninger var i manglende jævnhed, forkert fald og bundopbygning. 6 4 % Figur 42: Brolægning og hårde belægninger Forkert fald Manglende jævnhed Fugeafstand Bundopbygning Farvenuance Køkken Klagesagerne om køkkener handler overvejende om bordplader og skabselementer og inventar. Registreringerne vedrørende aftalegrundlaget er faldet i % Figur 43: Udførelsesmæssige problemer ved køkkenmonteringer Skabselementer, inventar Hvidevarer Vaske Bordplader Aftalegrundlag Skabe lod og vatter Overflader Tilskæring Finish Opmålingsfejl Hakker Manglende justering Funktion Overflader Tilslutning Elfejl Mangler jord For få faser Overflader Afløb Tilslutning Montering Krumning/buer Overflader Montering Fugning Limning Samlinger Revner Huller Knaster Farveforskel Tegninger Specifikationer Skabselementer, inventar Hvidevarer Vaske Bordplader Aftale Figur 44: Køkkenarbejde Registreringerne i vedrørende skabselementer og inventar omhandler dårlig finish og skævt opsatte skabe. Bordpladeklagerne omhandler overflader, montering og revner samt i lidt mindre grad samlinger og fugning. 32

33 Kloak og VVS Registreringerne over udendørs kloakarbejder omhandler selve kloakkerne, nedsivning af spildevand og pumpebrønde % Figur 45: Udendørs kloakarbejder Kloak Nedsivning spildevand Nedsivning regnvand Dræn bygninger Pumpebrønde De indendørs kloakarbejder drejer sig om manglende og/eller ulovlige afløb. VVS-registreringerne omhandler oftest udseendet og varmeregulering. Gulv- varmeregistreringerne handler om varmeregulering og forkert placering af varmeslangerne. 4 30% 20% 10% 0% Varmeregulering Vådrumsgennemføringer Forkert placering Forkert dimension Udseende Ulovlige afløb Utætheder Forkert rørføring Manglende udluftning Varmeregulering Forkert placering Forkert dimension VVS Indvendig kloak Gulvvarme Figur 46: Indendørs kloakarbejder, VVS og gulvvarme 33

34 El Byggeriets Ankenævn behandler kun klagesager over el-arbejde, hvis den indklagede virksomhed er medlem af Dansk Byggeri eller på anden vis tilknyttet nævnet. Klagesagerne over el-ar- 4 3 bejder vedrører LED- og halogenspots samt ulovlige installationer. Klager over el-gulvvarmeanlæg handler om varmestyring. 1 Ulovlig installation Forkert placering Manglende autorisation Forkert dimension LED- og halogenspot Placering Styring El Gulvvarme Figur 47: El og gulvvarme 34

35 Nyttige links Dansk Byggeri Gulvbranchen Køkken Anke Foreningen VinduesIndustrien Danske Kloakmestre Forbrugerrådet Tænk Parcelhusejernes Landsforening Nævnenes Hus Byggeskadefonden vedr. Bygningsfornyelse Byggeskadefonden BYG-ERFA Statens Byggeforskningsinstitut Teknologisk Institut Træbranchens Oplysningsråd Bygningsstyrelsen 35

36