Årsberetning for Byggeriets Ankenævn

Transkript

1 Årsberetning 2008 for Byggeriets Ankenævn

2 Kort om Byggeriets Ankenævn Byggeriets Ankenævn er et privat ankenævn, hvis vedtægter er godkendt af Erhvervsministeriet. Bag ankenævnet står Forbrugerrådet Tænk, Parcelhusejernes Landsforening og Dansk Byggeri. Ankenævnet blev oprettet i Byggeriets Ankenævn behandler klager over nybygnings-, ombygnings-, tilbygnings- og reparationsarbejder vedrørende maler-, murer-, tømrer-, snedker-, køkken-, stenhugger-, tække-, kloak-, brolægger-, gulv-, anlægsgartner- og jordarbejde (dog ikke klager vedrørende forurenet jord) samt klager over leverancer af vinduer, yderdøre og køkkenelementer. Byggeriets Ankenævn behandler ikke klager over arbejde udført i forbindelse med byggeri af nye huse, der har en samlet entreprisesum på over 1 million kr. inkl. moms. Virksomheder, der er medlem af Dansk Byggeri, Køkken Anke Foreningen, VinduesIndustrien, Danske Kloakmestre eller Gulvbranchen på tidspunktet, hvor aftalen med forbrugeren indgås, er forpligtede til at deltage i en sagsbehandling ved ankenævnet. Medlemmer af de enkelte foreninger kan findes på disses hjemmesider. Se under Relevante Links sidst i årsberetningen. 2

3 Nævnets sammensætning Ifølge ankenævnets vedtægter består nævnet af en formand samt af et fastsat antal repræsentanter for forbrugere og håndværksmestre. Formændene, der skal være dommere, er udpeget af Domstolsstyrelsen. Forbrugerrepræsentanterne udpeges af henholdsvis Parcelhusejernes Landsforening og Forbrugerrådet Tænk, mens erhvervssidens repræsentanter udpeges af Dansk Byggeri, VinduesIndustrien, Køkken Anke Foreningen og Gulvbranchen. Formændene: 2 Kaspar Linkis 2 John Lundum 2 Svend Bjerg Hansen 2 Pernille Kjærulff 2 Michael Dorn, suppleant Repræsentanter i nævnet udpeget af Parcelhusejernes Landsforening: 2 Jette Fogh 2 Jørn Bitsch Repræsentanter i nævnet udpeget af Forbrugerrådet Tænk: 2 Morten Dam 2 Poul-Erik Jensen 2 Helen Amundsen, suppleant 2 Peter Andersen, suppleant Repræsentanter i nævnet udpeget af Dansk Byggeri: 2 Tømrermester Henrik Dyssell 2 Tømrermester Kaare Nielsen 2 Tømrermester Peder Buus 2 Tømrermester Steen Ginnerup 2 Murermester Morten Bo Petersen 2 Murermester Martin Meulengracht 2 Murermester Bo Lykke Jacobsen 2 Murermester Bent Olsen 2 Malermester Jesper Kokholm 2 Malermester Palle Jensen 2 Tækkemand Finn Guld Repræsentanter i nævnet udpeget af Gulvbranchen: 2 Stig Schütt Marcussen 2 Jonny Jørgensen Repræsentanter i nævnet udpeget af VinduesIndustrien: 2 Mogens Ringgaard Repræsentanter i nævnet udpeget af Køkken Anke Foreningen: 2 John Poulsen 2 Peter Larsen 3

4 4

5 Indhold 2 Kort om Byggeriets Ankenævn 3 Nævnets sammensætning 7 Årsberetning for Byggeriets Ankenævn 8 Indkomne sager i 10 Fordeling på fag og organisation 11 Fordelingen af indkomne sager på medlems- og uorganiserede virksomheder 11 Fordeling af indkomne sager på geografiske områder 12 Konkurser/ophørte 13 Afsluttede sager 14 Realitetsbehandlede sager 14 Udbedringsomkostninger fastsat i nævnets afgørelser 15 Sagsbehandlingstid 15 Entreprisesum for de indklagede arbejder 16 Omkostninger ved indhentelse af sagkyndig erklæring 17 Afviste sager 18 Udvalgte afgørelser 18 Ikke forbruger 18 Rådgivningsansvar 20 Manglende kompetence 21 Forældelse 22 Sort arbejde 22 Bevismæssigt uegnet 24 Byggetekniske erfaringer 25 Tømrerarbejde 27 Gulve 29 Inden- og udendørs malerbehandling 30 Vinduer 31 Murerarbejde 32 Brolægning og hårde belægninger 32 Køkken 33 Kloak og VVS 34 El 35 Nyttige links 5

6 6

7 Indledning Byggeriets Ankenævn har modtaget 725 klagesager i. Det er kun 5 sager færre end i og udgør et fald på 0,6 procent (oprundet til 1 %). Sagerne fordeler sig nogenlunde som de plejer inden for de forskellige fag. 41 % af sagerne vedrører klager over træarbejde, 26 % omhandler murerarbejde og 12 % omhandler køkkener. 6 % af sagerne drejer sig om vinduer og yderdøre. Der er ingen markante udsving med hensyn til, hvordan afgørelserne er faldet ud, set i forhold til. De syv ankenævn, der dækker henholdsvis murer-, tømrer-, køkken-, gulv-, vindues-, tække- og malerarbejder har som vanligt afholdt hver 11 møder i løbet af. Louise Larsen Sekretariatschef København, februar 2018 Årsberetning for Byggeriets Ankenævn Byggeriets Ankenævn Nørre Voldgade København K Telefon: (på hverdage mellem kl og 12.00) info@byggerietsankenaevn.dk Foto: omslag: Colorbox Foto indhold: DM Skills 2018, fotograf: Cæciliie Philipa Vibe Pedersen og SkillsDanmark Foto i øvrigt: Ricky John Molloy Redaktion: Louise Larsen Opsætning: Dansk Byggeri/ Ditte Brøndum Dato: Februar

8 Indkomne sager i Antal sager Antal indkomne sager Figur 1: Oversigt over indkomne sager 1996 År Antal sager Årlig ændring % % % % % % % % % % % % % % % % % Figur 2: Årlig procentvis ændring af indkomne sager Der indkom 725 sager til behandling ved Byggeriets Ankenævn i. Det er 5 sager færre end i og udgør et fald på under 1 %. Der er mange omstændigheder, der har betydning for, hvornår en forbruger vælger at indbringe en sag for ankenævnet. Den øgede sagsmængde i og kan være et udtryk for, at der er kommet mere gang i hjulene i byggebranchen. Antallet af indkomne sager følger så nogenlunde konjunkturudviklingen i bygge- og anlægsbranchen. 8

9 År Gennemsnitlig tid Figur 3: Gennemsnitlig tid fra arbejderne var færdiggjort, til sagen modtages i ankenævnet Siden 2011 er den gennemsnitlige tid, fra arbejderne er afsluttet til sagen indbringes i ankenævnet, steget støt. Det er sekretariatets formodning, at forældelseslovens ændring har haft betydning for den stigning, da det først er fra 2011, at en forbruger har kunnet klage over arbejde, der var ældre end 5 år. Sagernes alder i ankenævnet er dog faldet fra 24 måneder i til 19 måneder i. Det hænger formodentlig sammen med, at der er flere entrepriser, og at det siden har været lovpligtigt for en virksomhed at oplyse private forbrugere om, hvor der kan klages, hvis der opstår en tvist. 8 % 8 % 1 % 3 % 6 % 17 % Op til 1 år Mellem 1 og 2 år Mellem 2 og 3 år Mellem 3 og 4 år Mellem 4 og 5 år Mellem 5 og 10 år Over 10 år Figur 4: Sager inddelt i "alder" 57 % Figur 4 viser, hvor gamle sagerne var, da de blev modtaget i ankenævnet. 57 % af sagerne indkom, inden der var gået 12 måneder fra arbejdets afslutning. Det er en stigning på 7 procentpoint siden, mens 9 % af sagerne er over 5 år gamle. Den ældste sag var , hvor arbejdet blev udført i Forbrugerne lukkede sagen, inden der blev afholdt syn og skøn, fordi virksomheden udskiftede de påklagede låger Indkomne sager i pr. måned Januar Februar Marts April Maj Juni Juni August September Oktober November December Figur 5: Fordeling af indkomne sager på måneder i September og oktober var de to måneder med flest modtagne sager med hhv. 78 og 79 sager. Igen i var tallet lavt i juli, der sammen med april, november og december var de måneder med færrest indkomne sager. 9

10 Fordeling på fag og organisation Tømrerfaget er fortsat det største område med 41 % af de modtagne klagesager. Det er 2 procentpoint færre end. Murerfaget er med 26 % steget med et enkelt procentpoint, mens vinduer og yderdøre er faldet med 2 procentpoint til 6 %. Køkkensagerne er steget med to procentpoint og indtager således tredjepladsen med 12 % af de indkomne sager. Tækkesagerne tegner sig for 0,8 % (1 %) af de indkomne sager. Det er en stigning fra 1 sag i til 6 sager i. Som det fremgår af figur 7, er der ikke sket markante ændringer i forholdet mellem sagernes fordeling på fag. Det er sekretariatets formodning, at fordelingen af sager pr. fag rimeligvis svarer til fordelingen af samfundets byggeaktivitet. Danske Kloakmestre Gulvbranchen Dansk Byggeri KAF Uorganiseret I alt Mur % Træ % Sten 0 0 Køkken % Tækkearbejde % Kloak % Brolægger % Jord Maler % Vinduer og yderdøre % Gulvarbejder % Anlægsgartner % Tagmaler % I alt Figur 6: Indkomne sager i fordelt på fag og organisation Mur Træ Sten Køkken Tækkearbejde Kloak Brolægger Jord Maler Vinduer og ydredøre Gulvarbejder Anlægsgartner Tagmaler Figur 7: Indkomne sager fordelt på fag siden 10

11 Fordelingen af indkomne sager på medlems- og uorganiserede virksomheder Figur 9: Fordelingen i % fra 2005 Klagesager mod virksomheder der er medlem af Tekniq, der står bag Ankenævnet for Tekniske Installationer eller af en af de brancheorganisationer, der står bag Håndværkets Ankenævn, bliver videresendt til det rette ankenævn. Det er kun de virksomheder, der ikke er tilknyttet en brancheorganisation, der figurerer som uorganiserede i ankenævnets statistik. Andelen af klager over uorganiserede virksomheder er steget til 32 % i. 32 % Tilsluttet nævnet Uorganiseret 68 % Figur 8: Fordeling af indkomne sager på medlems- og uorganiserede virksomheder Fordeling af indkomne sager på geografiske områder land og Nordjylland er hver steget med et enkelt procentpoint, mens Syd- og Midtjylland begge er faldet med 3 procentpoint. År Tilsluttet nævnet Uorganiserede % 32 % % 25 % % 24 % % 25 % % 22 % % 22 % % 28 % % 25 % 72 % 28 % 73 % 27 % 68 % 32 % 2014 Hovedstaden 39 % 42 % 41 % 45 % Sjælland 9 % 1 11 % 12 % Sydjylland 21 % % Midtjylland 21 % 19 % 21 % 18 % Nordjylland 1 9 % 7 % 8 % Figur 10: Fordeling af indkomne sager på geografiske områder % 18 % Hovedstaden 45 % Sjælland Sydjylland Midtjylland 17 % Nordjylland 12 % Figur 11: Fordeling af indkomne sager på geografiske områder De fleste af de indkomne sager kommer fra hovedstadsområdet, der med en stigning på 4 procentpoint udgør 45 % af de indkomne sager. Det øvrige Sjæl- 11

12 Konkurser/ophørte År Eksisterende Ophørte % 8 % % 15 % % 19 % % 23 % % 24 % % 24 % % 23 % % 21 % 85 % 15 % 81 % 19 % 84 % 16 % Figur 13: Årlig procentvis ændring af indkomne sager mod ophørte virksomheder Kurven for antallet af indkomne klager, hvor den indklagede virksomhed er enten gået konkurs eller er ophørt, er % 8 % 19 % 23 % 24 % 24 % 23 % faldet med 3 procentpoint til 16 % af de indkomne sager. Niveauet er således igen tilbage til et før-krise -niveau. 21 % 15 % Figur 12: Procentsats af indkomne sager over ophørte virksomheder 19 % 16 %

13 Afsluttede sager i Ankenævnet afsluttede i alt 738 sager i. Det er 39 sager mere end året før. Tilknyttet Uorganiseret Tilknyttet Uorgani- nævnet nævnet seret I alt Forbruger medhold % 16 % % 33 % 34 % 34 % 36 % Delvist medhold % 21 3 % 2 % 3 % 6 % 5 % Forlig % 1 % 22 3 % 2 % 4 % 3 % 3 % Forbruger ikke medhold % 2 % 44 6 % 8 % 7 % 7 % 6 % Afviste sager % 33 % % % 3 Henlagte sager % 48 % % 25 % 22 % 21 % 2 I alt Figur 14: Afsluttede sager med organisation 411 af de 738 afsluttede sager i er enten blevet afvist fra behandling eller henlagt. Det udgør 55 % af alle de afsluttede sager, hvilket svarer til tallet i. Det betyder, at 327 sager er blevet realitetsbehandlet med syn og skøn. Det er 10 sager mere end. Nedenfor ses de afsluttede sager og deres årsagsfordeling. 27 % 33 % Forbruger medhold Delvist medhold Forlig 28 % 3 % 3 % 6 % Figur 15: Afsluttede sager i med årsag Forbruger ikke medhold Afviste sager Henlagte sager 13

14 Realitetsbehandlede sager Af de 327 realitetsbehandlede sager har forbrugerne fået helt eller delvist medhold i 8, hvilket er 1 procentpoint mere end. Forbruger delvist medhold er steget med 1 procentpoint og forbruger fuldt medhold det samme som Forbruger medhold % 74 % 71 % 66 % 72 % Delvist medhold 21 6 % 5 % 6 % 11 % 1 Forlig 22 6 % 4 % 8 % 8 % 6 % Forbruger ikke medhold % 17 % 15 % 15 % 12 % Figur 16: Afgørelser fordelt på sager, der er blevet realitetsbehandlede Forbruger ikke medhold er faldet med 3 procentpoint, mens indgåede forlig er steget fra 4 % til 6 %. 14 % 6 % 6 % Forbruger medhold Delvist medhold Forlig Forbruger ikke medhold 74 % Figur 17: Udfald af realitetsbehandlede sager Udbedringsomkostninger fastsat i nævnets afgørelser Delvist medhold Forbruger medhold Figur 18: Gennemsnitlige og maksimale udbedringsomkostninger Gennemsnitlige Maksimale I de sager, hvor forbrugeren får helt eller delvist medhold i klagen, fastsætter nævnet et udbedringsbeløb, som den indklagede virksomhed er forpligtet til at betale forbrugeren, hvis virksomheden enten vælger ikke at udbedre, ikke kan udbedre, f.eks. grundet konkurs, eller hvis nævnet har frataget virksomheden muligheden for at udbedre de konstaterede mangler. Udbedringsomkostningernes størrelse indikerer, hvor galt det er gået i de enkelte sager. Som det fremgår af tabellen ovenfor, er udbedringsomkostningerne i gennemsnit i sager, hvor forbrugeren får fuldt medhold i sin klage kr., hvilket er kr. mindre end, svarende til et fald på 5 %. I kategorien delvist medhold har forbrugerne i gennemsnit fået medhold for kr., hvilket er et fald på kr. Det største udbedringsbeløb blev givet i sag , hvor forbrugerne i januar fik medhold i en sag om renovering og tilbygning til et stuehus. Udbedringsomkostningerne blev fastsat til kr. inkl. moms. 14

15 Sagsbehandlingstid Forbruger medhold 5,5 5,7 5,9 5,9 5,3 5,4 5,9 7,5 5,5 5,8 5,1 5,6 4,8 6,1 6,1 Delvist medhold 6,8 6,5 6,2 5,7 5,6 6,1 5,4 5,8 5,7 5,6 5,4 5,8 5,4 6,2 6,2 Forlig 3,2 3,6 3,2 3,7 4,5 4,4 4,2 4,4 4,8 4,9 3,9 3,9 3,8 3,6 4,6 Forbruger ikke medhold 5,4 4,7 4,5 5,9 4,6 5,1 4,7 4,7 5 4,9 4,6 5,3 4,2 5,8 5,5 Alle realitetsbehandlede sager 5,2 5,1 4,9 5,3 5 5,3 5,0 5,6 5,3 5,3 4,8 5,2 4,6 5,4 5,6 Figur 19: Sagsbehandlingstider i måneder for sager, der ikke har været genoptaget Sagsbehandlingstiden for samtlige afsluttede sager i var 3,7 måneder i, hvilket svarer til niveauet de sidste mange år. Gennemsnittet for alle de realitetsbehandlede sager er steget til 5,2 måneder i. Forbruger fuldt medhold er faldet i gennemsnitlig sagsbehandlingstid til 5,5 måneder, mens forbruger ikke medhold er steget fra 4,7 til 5,4 måneder. Entreprisesum for de indklagede arbejder Faktureret Betalt Difference Procent af faktureret Forbruger medhold % Forbruger delvis medhold % Forlig % Forbruger ikke medhold % Gennemsnit % Figur 20: Gennemsnitlig entreprisesum på realitetsbehandlede sager baseret på forbrugerens oplysninger Den gennemsnitlige entreprisesum ligger, jf. figur 20, på kr. for de realitetsbehandlede sager. Sidste år var samme tal kr., så niveauet er faldet med kr., hvilket svarer til et fald på 26 %. Forbrugerne har i gennemsnit tilbageholdt kr. i de realitetsbehandlede sager, hvilket svarer til 11 % af de gennemsnitlige fakturerede beløb. Det er et fald på 6 procentpoint i forhold til året før. Den gennemsnitlige entreprisesum for alle afsluttede klagesager var kr. i mod kr. i. 15

16 Omkostninger ved indhentelse af sagkyndig erklæring De gennemsnitlige honoraromkostninger ved indhentelse af skønserklæringer fremgår af figur 21. Honoraromkostningsniveauet er faldet med kr. i de sager, hvor forbrugeren får delvist medhold, mens det gennemsnitlige beløb er steget med 336 kr. i de sager, hvor forbrugeren får helt medhold. I de sager, hvor der indgås forlig, er de gennemsnitlige sagsomkostninger steget med 837 kr., mens omkostningerne er steget med kr. i de sager, hvor forbrugeren ikke får medhold. Det skal bemærkes, at en forbruger kun kan pålægges kr. i sagsomkostninger, uanset de påløbne omkostninger. Forbrugere pålægges kun omkostninger, hvis de ikke eller kun delvist får medhold i deres klage. Virksomhederne kan pålægges samtlige sagsomkostninger plus et sagsbehandlingsgebyr på op til kr Forbruger medhold Forbrugeren delvist medhold Forlig Forbrugeren ikke medhold Figur 21: Gennemsnitlige honoraromkostninger til skønserklæringer 16

17 Afviste sager 55 % af alle de afsluttede sager er blevet afvist eller henlagt. Der er tale om 411 sager. De 210 af disse blev afvist. Figur 22 viser blandt andet, at der er sket et fald på 5 procentpoint for så vidt angår de sager, som nævnet afviser med henvisning til vedtægternes 3, stk. 2, nr. 3, idet de er bevismæssigt uegnet til ankenævnsbehandling. Afvisninger jf. vedtægternes 1, stk. 2, ang. entreprisesummen for nybyggede huse er som i 9 %. Tallet for sager, der er afvist på forældelse, er faldet til 5 % i. Tallet for de sager, der indgives af klagere, der ikke kan anses for at være private forbrugere, jf. vedtægternes 6, og 6, stk. 3 og 4, er steget til 8 %. Ankenævnet afviste to sager i efter 3, stk. 2, nr. 5, vedrørende sort arbejde. Virksomheder, der ikke er medlem af Dansk Byggeri, er ikke forpligtede til at deltage i en sag ved Byggeriets Ankenævn. Virksomheden er desuden kun forpligtet til at efterleve en afgørelse fra ankenævnet, hvis den ønsker det. Ønsker en virksomhed ikke at efterleve en afgørelse fra Byggeriets Ankenævn, skal virksomheden oplyse det skriftligt til sekretariatet efter sagens afgørelse. Hvis virksomheden ikke ønsker at efterleve ankenævnets afgørelse, må forbrugeren anlægge sag ved retten. I retssagen vil skønserklæringen fra ankenævnet ikke kunne anvendes som bevis, hvis virksomheden protesterer imod det. Ankenævnssagen vil derfor i denne situation være overflødig. Byggeriets Ankenævn har derfor den praksis, at sager mod virksomheder, der ikke var medlem af Dansk Byggeri på aftaletidspunktet, kan afvises inden afholdelse af skønsforretningen. Får forbrugeren sagen afvist, er der mulighed for at søge om retshjælpsdækning og/ eller fri proces til en retssag, uden først at bruge 6 måneder på at få sagen afgjort ved ankenævnet. I blev 14 % af de afviste sager afvist, fordi forbrugeren ønskede det. I var tallet 13 %. Årsag Antal sager Entreprisesum > 1 mio.kr % 9 % 9 % 7 % 8 % Klager ikke forbruger 16 8 % 5 % 8 % 8 % 9 % Bevismæssig uegnet % 6 64 % 63 % 51 % Nævn ikke kompetent 19 9 % 4 % 4 % 2 % 7 % Uorganiseret ønsker ikke at deltage % 14 % 1 14 % 15 % Sort arbejde 2 1 % 1 % 2 % Kravet er forældet 11 5 % 7 % 5 % 6 % 8 % Figur 22: Tabel over afviste sager med årsag % 1 % 5 % 9 % 8 % Entreprisesum > 1 mio.kr. Klager ikke forbruger 9 % Bevismæssig uegnet Nævn ikke kompetent Uorganiseret ønsker ikke at deltage Sort arbejde 55 % Kravet er forældet Figur 23: Afviste sager med årsag 17

18 Udvalgte afgørelser Ikke forbruger Efter 6, stk. 1, i ankenævnets vedtægter kan en klage indgives af en forbruger, der har ladet et håndværksarbejde udføre på sin bolig, eller som i øvrigt hæfter for arbejdets betaling. Efter 6, stk. 3, i ankenævnets vedtægter betragtes som forbrugere: ejere af en- og tofamilieboliger, sommerhuse og lignende. Ejere af den private bolig i blandede bolig- og erhvervsejendomme, herunder stuehuse til landbrug. Lejere af boliger og sommerhuse i det omfang arbejdet udføres på lejerens initiativ og for lejerens regning. Indehavere af andels- og ejerlejligheder i det omfang arbejdet udføres på den enkelte beboers initiativ og for den enkelte beboers regning. Arbejdet skal være bestilt til ikke-erhvervsmæssig udnyttelse. Ankenævnet modtog sag i marts. Parterne havde indgået aftale i november om udskiftning af taget på klagerens bolig. Da samtlige fakturaer i sagen var stilet til klagerens firma, og da de beløb, der var betalt, var betalt fra klagerens firmakonto, blev sagen forelagt formanden, der afviste sagen i henhold til vedtægternes 6, stk. 1. Sag vedrørte ombygningen af to badeværelser. Aftalen blev indgået i august. De udstedte fakturaer var stilet til klagerens firma. Ved forespørgsel oplyste klageren, at hun endnu ikke ejede ejendommen, hvor arbejdet var udført, men at huset var ejet af hendes medarbejder. Klageren oplyste, at hun påtænkte at overtage ejendommen. Formanden afviste sagen med henvisning til vedtægternes 6, stk. 1, og 6, stk. 3. Rådgivningsansvar På et møde den 12. december har ankenævnet afgjort to sager, der begge på hver sin måde berører virksomheders rådgivningsansvar over for private forbrugere. Sag vedrører et nyt tag på forbrugerens hus. Tilbuddet om taget fra november indeholdt udover selve ståltaget, at der skulle lægges nye lægter mellem de eksisterende lægter, men omtalte ikke opretning af taget. Da det nye tag var lagt, opstod der problemer. Taget var skævt, pladerne løsnede sig, og der kom buler i pladerne, når de blev forsøgt fastspændt, ligesom rygningen var skæv. Sagen blev modtaget i sekretariatet i juli, og der blev afholdt syn og skøn. Skønsmanden anførte i erklæringen, at taget ikke burde have været lagt uden opretning af spær. Nævnet var enig i skønsmandens vurdering og udtalte: at der er mangler ved tagkonstruktionen, som den nu fremstår, idet der burde være sket opretning af spærene på den ældste del af bygningen, inden de nye tagplader blev pålagt. Det er derfor nødvendigt, at en sådan opretning foretages. Ankenævnet kan efter det foreliggende tiltræde, at de samlede udgifter til det arbejde, som er nødvendigt, kan anslås til kr. inkl. moms. Skønsmanden angiver, at kr. inkl. moms vedrører selve opretningen af spærene. Spørgsmålet er herefter, om opretningen har været omfattet af den indklagedes virksomheds tilbud, 18

19 og hvis det ikke er tilfældet, om den indklagede virksomhed må anses ansvarlig for den manglende opretning og derfor helt eller delvist skal betale de udgifter, der nu er forbundet med at få foretaget opretning. Efter en gennemgang af tilbuddet må ankenævnet lægge til grund, at opretning af spærene ikke er en del af tilbuddet. Ankenævnet har herved navnlig lagt vægt på, at opretning ikke er angivet i den ret udførlige tilbudsbeskrivelse, og at det omtales, at der monteres taglægter mellem "eksisterende spær". Ankenævnet finder derimod, at den indklagede virksomhed på et erstatningsretligt grundlag er ansvarlig for den manglende opretning. Det nye tag burde ikke være pålagt uden opretning, og den indklagede virksomhed burde som den professionelle part i kontraktforholdet have truffet beslutning om, hvad der under de givne omstændigheder var håndværksmæssigt forsvarligt og acceptabelt at udføre. Virksomheden er derfor nærmest til at bære ansvaret for den fejlagtige beslutning om, at det ikke var nødvendigt at gennemføre opretning af spærene. Virksomheden skal derfor betale de ekstraudgifter, der nu er forbundet med at foretage opretningen. Disse udgifter kan efter en samlet helhedsbedømmelse og i overensstemmelse med skønsmandens skøn anslås til kr. inkl. moms. De anslåede udgifter til selve opretningen på kr. inkl. skal betales af forbrugeren. Nævnet vurderede således, at den indklagede virksomhed kunne gøres ansvarlig for den manglende opretning og dermed kunne pålægges at udføre opretningen og betale ekstraudgifterne forbundet hermed (demontering af tag og lægter mm. samt oplægning efter opretning). Fordi opretningen ikke havde været en del af tilbuddet, og forbrugeren dermed ikke havde betalt for en opretning, vurderede nævnet, at forbrugeren skulle betale for selve opretningen, det vil sige det beløb, som tilbuddet ville have været dyrere, hvis opretningen havde været en del af tilbuddet. Sag omhandler en udskiftning af gulvet til et Bambus Ekstrem klikgulv i stue, køkken og spisestue, der udgør ét stort rum. Virksomheden havde i forbindelse med lægningen af gulvet anbefalet, at gulvet skulle lægges på tværs af lejlighedens længderetning, idet virksomheden vurderede, at det ville se bedre ud. Virksomheden oplyste, at leverandøren af gulvet havde frarådet dette. Parterne aftalte, at gulvet skulle lægges med lægningsretningen på tværs af lejligheden, og forbrugeren underskrev en aftaleseddel. Gulvet blev lagt i december. I januar begyndte gulvet at trække sig sammen. Sagen blev modtaget i ankenævnet i januar, og der blev afholdt syn og skøn. Skønsmanden oplyste i sin erklæring, at problemerne med, at gulvbrædderne trak sig voldsomt sammen om vinteren, og at der var revner midt i gulvet, mellem gulv og fodpaneler og mellem gummifuger mm., alle skyldtes, at leverandørens lægningsanvisning ikke var fulgt. Nævnet var enig i skønsmandens vurdering og udtalte: Ankenævnet lægger efter det foreliggende i overensstemmelse med skønsmandens vurdering til grund, at prisen for omlægning af gulvet, således at det er i overensstemmelse med lægningsvejledningen, kan anslås til kr. inkl. moms. Spørgsmålet er herefter, om den omstændighed, at der i sagen er fremlagt en aftaleseddel, som er underskrevet af [ ] og med ordlyden Ifølge aftale med [ ] er der risiko for sammentrækning af gulvet på tværs af lejligheden kan føre til, at den indklagede virksomhed har fraskrevet sig ansvaret for, at gulvet er lagt i strid med lægningsvejledningen. 19

20 Ankenævnet bemærker, at der er tale om en forbrugeraftale mellem en professionel virksomhed og en forbruger. Der er ifølge ordlyden ikke tale om en udtrykkelig ansvarsfraskrivelse, men en påpegning af en risiko. Ifølge forbrugeren er det virksomheden, der fra først af nævnte muligheden for, at gulvet skulle ligge på tværs. Hertil kommer, at virksomheden ifølge forbrugerens oplysninger ikke direkte frarådede at lægge gulvet som sket. Under disse omstændigheder finder ankenævnet trods advarslen i aftalesedlen, at den indklagede virksomhed er ansvarlig for den forkerte lægning af gulvet i strid med lægningsvejledningen. Virksomheden burde som den professionelle part i kontraktforholdet have truffet beslutning om, hvad der under de givne omstændigheder var håndværksmæssigt forsvarligt og acceptabelt at udføre og således ikke have påtaget sig at lægge gulvet i strid med lægningsvejledningen. Virksomheden skal derfor betale de udgifter, der er forbundet med, at gulvet lægges i overensstemmelse med lægningsvejledningen. Udgifterne hertil kan som nævnt anslås til kr. inkl. moms. Nævnet fandt dermed, at virksomheden som den professionelle part i aftaleforholdet måtte bære ansvaret for det forkert lagte gulv. Virksomheden skulle derfor omlægge gulvet. Da omlægning af gulvet - i modsætning til tagsagen - ikke indeholdt udgifter, som ikke var en del af aftalegrundlaget, skulle forbrugeren ikke betale nogen del af udgiften. De to sager og en tilsvarende sag fra 2014 ( ) om udskiftning af et bærende vinduesparti viser, at der også inden for byggeområdet kan være tilfælde, hvor en virksomhed bliver pålagt at betale udgifterne til udbedring, fordi virksomheden som den professionelle part ikke tilstrækkeligt tydeligt over for en forbruger har sagt fra at udføre et arbejde, som ikke er håndværksmæssigt forsvarligt. Manglende kompetence Efter vedtægternes 1 kan ankenævnet behandle klager fra forbrugere mod erhvervsdrivende vedrørende nybygnings-, ombygnings-, tilbygnings- og reparationsarbejder vedrørende maler-, murer-, tømrer-, snedker-, køkken-, stenhugger-, tække-, kloak-, brolægger-, gulv-, anlægsgartner- og jordarbejde (dog ikke klager vedrørende forurenet jord) samt klager over leverancer af vinduer, yderdøre og køkkenelementer. Hvis der i en hoved- eller totalentreprise omfattet af stk. 1 tillige indgår arbejder af en anden karakter end de i stk. 1 nævnte, behandles også klager over denne del af entreprisen af ankenævnet, såfremt forbrugerens aftalepart er medlem af Dansk Byggeri eller på anden vis tilsluttet ankenævnet, jf. vedtægternes 1, stk. 3. Ankenævnet modtager med jævne mellemrum klagesager, der ikke falder ind under ovennævnte kompetenceområder. Sag blev afvist, fordi der blev klaget over, at den udførende håndværker, der ikke var tilknyttet nævnet, havde glemt at lægge gulvvarmeføleren i et rør i gulvet, som anvisningen ellers forskriver. Det blev vurderet, at et sådant forhold er et el-arbejde, og sagen blev afvist i henhold til vedtægternes 1, stk

21 Sag blev anlagt af forbrugerne i april mod den skønsmand, der havde afgivet skønserklæring i forbrugernes tidligere ankenævnssag, der blev afgjort i november. Formanden udtalte følgende: Det fremgår af sagen, at der er tale om en klagesag mod en skønsmand, der på et tidligere tidspunkt har afgivet en skønserklæring i en sag mellem forbrugerne og en indklaget virksomhed. En sådan sag kan ikke behandles af Byggeriets Ankenævn, idet nævnet i henhold vedtægter for Byggeriets Ankenævn alene kan behandle sager mellem forbrugere og de virksomheder med hvem der har været indgået en aftale om udførelse af et arbejde. Sagen blev afvist i henhold til vedtægternes 1. Forældelse Ankenævnet afviste sammenlagt 11 sager på forældelse. Det svarer til 5 % af de afviste sager. Forældelsesloven blev ændret den 6. juni 2007 med virkning pr. 1. januar Efter nogle overgangsregler gælder lov nr. 522 af 6. juni 2007 for alle, også selvom det drejer sig om et krav fra før 1. januar Det betyder, at den tidligere gældende reklamationsret på 5 år og den absolutte frist på 20 år ikke længere har betydning. Som reglerne er nu, forældes en virksomheds ansvar for mangler i forbindelse med et byggearbejde efter 3 år. Fristen på 3 år regnes fra det tidspunkt, hvor forbrugeren fik eller burde have fået kendskab til manglen. Ud over fristen på 3 år gælder der en absolut frist på 10 år. Fristen regnes fra det tidspunkt, hvor forbrugeren kunne kræve en levering uden mangler, det vil normalt sige afleveringstidspunktet. Forbrugeren i sag fik ombygget sit badeværelse i marts Forbrugeren oplyste, at han var blevet opmærksom på, at det var mangler ved arbejdet i september 2011, og oplyste i klageskemaet: Da vi klagede fik vi mureren forbi som havde udført arbejdet, han mente ikke der kunne gøres noget ved faldet og at vi derfor ville være gift med en skraber. Vi aftalte at han ville komme forbi en anden gang og rette ujævne sten, krakelerede fuger og løse sten. Vi så ham aldrig igen. Sagen blev modtaget i sekretariatet i juni. Under disse omstændigheder anså formanden forbrugerens krav for forældet. I sag blev vindues- og køkkenudskiftningen i forbrugerens sommerhus udført i efteråret Forbrugeren klagede første gang skriftligt til virksomheden ved brev af 15. oktober Det fremgik af brevet, at der allerede efter arbejdets udførelse var opdaget fejl og mangler ved arbejdet. Sagen blev modtaget i sekretariatet i juli. Forbrugerens krav blev herefter anset for forældet. Samme problematik ses i sagen , hvor tagarbejdet blev udført i Forbrugeren oplyste i klageskemaet at: Gæster fra sommerhus har klaget over dryp fra loftet, især i for- og efterår. Jeg har også under mine ophold oplevet dette. Telefonisk kontakt med [ ] siden I de sidste to år ikke hørt noget mere. Sagen blev først modtaget i sekretariatet i november. 21

22 Sort arbejde Ifølge vedtægterne afvises sager over arbejde, der er udført som sort arbejde, dette gælder både hvis parterne er enige om, at der er tale om sort arbejde, eller at det er åbenlyst og let påviseligt, at der er tale om sort arbejde. Ankenævnet afviste to sager i på grund af sort arbejde. Sag blev afvist fra behandling i maj. Sagen omhandlede en totalrenovering af forbrugernes lejlighed. Parterne indgik skriftlig aftale om arbejdet i december Forbrugerne blev faktureret i alt kr. inkl. moms, og har dokumenteret betaling af disse fakturaer ved bankoverførsler. Forbrugerne betalte desuden løbende i alt kr. kontant. Virksomheden har udstedt håndskrevne regninger og kvitteringer for modtagelsen af kontantbeløb, men disse er uden stempel, cvr.- nummer og navn. Nævnet skrev: Ankenævnet bemærker, at de af forbrugeren tilvejebragte oplysninger om betalingen for det udførte arbejde ikke er fyldestgørende til at dokumentere, at der er sket korrekt betaling til den indklagede virksomhed, og at der er afregnet den fornødne moms af arbejdet. Ankenævnet finder på den baggrund, at der er en sådan usikkerhed om bedømmelsen af de fremkomne oplysninger, at sagen er uegnet til ankenævnsbehandling på skriftligt grundlag. Sagen må herefter i givet fald finde sin afgørelse ved domstolene, hvor der er mulighed for bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer. Som følge heraf afviser ankenævnet sagen fra behandling ved nævnet, jf. vedtægter for Byggeriets Ankenævn 3, stk. 2, nr. 3 og nr. 5. Sag vedrører en klage over kvaliteten af og prisen på en renovering af forbrugerens lejlighed. Parterne indgik aftale i februar. Forbrugeren oplyste i klageskemaet og de tilhørende bilag, at det var aftalt med den indklagede virksomhed, at arbejdet skulle udføres for kr. uden regning. På trods af den indgåede aftale blev forbrugeren faktureret kr. inkl. moms. Sagen blev på den baggrund indsendt til ankenævnet i juli og blev afvist fra behandling i august. Bevismæssigt uegnet Som anført i figur 23 blev 55 % af de afviste sager afvist, fordi der var for stor usikkerhed om de aftalemæssige forhold, da ankenævnet kun behandler klager på skriftligt grundlag. Der kan således ikke ske parts- og vidneforklaringer under strafansvar ved ankenævnet. Sag blev afvist ved kendelse af 22. december og henvist til i givet fald at finde sin løsning ved de almindelige domstole. Sagen omhandlede en køkkenentreprise, der blev aftalt i august. Formanden afviste sagen med følgende begrundelse: Det fremgår af sagen, at forbrugeren klager over opmålingsfejl samt manglende information vedrørende ændring af tegningsmateriale i forbindelse med den indklagede virksomheds levering og montering af køkkenelementer. Den indklagede virksomhed har bestridt, at der foreligger nogen misligholdelse af aftalen fra virksomhedens side. 22

23 Sag blev afvist i juli af ankenævnets formand. Sagen vedrørte et dræn, som virksomheden havde udført for forbrugeren. Det var oplyst, at forbrugeren selv havde påtaget sig at stå for gravearbejdet. Formanden fandt, at usikkerheden om bedømmelsen af de fremkomne oplysninger var for stor til behandling ved ankenævnet, for så vidt angik parternes uenighed om aftalegrundlaget og om forløbet vedrørende det af forbrugeren udførte gravearbejde. Formanden bemærkede i øvrigt:.. at det ikke vil være muligt for en af ankenævnet udpeget skønsmand at konstatere, om det af forbrugeren udførte gravearbejde var udført i henhold til parternes aftale eller ej. Samme problematik gør sig gældende i sag , hvor der klages over virksomhedens fakturering for opretning af undergulv. Parterne oplyste i sagen, at forbrugeren selv skulle oprette undergulvet. Virksomheden oplyste, at dette ikke var oprettet tilstrækkeligt, hvorefter virksomheden spartlede gulvet ud og fakturerede forbrugeren. Sagen blev afvist i november, idet en afklaring af, hvilke aftaler der var indgået mellem parterne om det oprettede gulv, ville kræve parts- og vidneforklaringer. Det er en betingelse for ankenævnets behandling af de påståede mangler, at manglerne kan besigtiges af en skønsmand. Sag måtte afvises fra behandling, fordi forbrugeren havde fået udbedret manglerne angående forkert fald på en anlagt terrasse, inden sagen blev indgivet. Sag omhandler et omfangsdræn udført i I juli måned kontaktede forbrugeren virksomheden, idet det angiveligt kunne konstateres, at det udførte dræn ikke har nogen virkning, og at fugtskaderne på kælderydervæggene snarere blev værre. Sagen blev forelagt nævnet i juni, der afviste sagen med følgende begrundelse: Det fremgår af sagens bilag, at der er usikkerhed om bedømmelsen af de af parterne fremkomne oplysninger. I den forbindelse kan nævnes spørgsmålet om soklens størrelse, hvorvidt der i det foreliggende tilfælde skal udføres pumpebrønd, og uklarhed om, hvorledes drænet er tilsluttet det offentlige system. Hertil kommer betydningen af den indklagede virksomheds urealistiske pris for det pågældende arbejde, manglende kloakautorisation og kvalitetssikring samt forbrugerens eventuelle kendskab hertil. 23

24 Byggetekniske erfaringer I forbindelse med de sager, der realitetsbehandles ved Byggeriets Ankenævn, afholdes der en besigtigelse af det udførte arbejde, en såkaldt skønsforretning. Skønsmanden skal efter besigtigelsen udfærdige en skønsrapport, og på baggrund af denne skal han også registrere de konstaterede mangler. Ankenævnet har udarbejdet et teknikregistreringssystem, som skønsmændene registrerer i efter hver skønsforretning. På baggrund af registreringen udarbejder Byggeriets Ankenævn en oversigt over, hvilket arbejde, sagerne har omhandlet. Statistikkerne er registreret i forbindelse med skønsforretninger afholdt i. Tallene i statistikkerne svarer derfor ikke nødvendigvis til statistikken over realitetsbehandlede sager i samme periode, da nogle sager fx er registreret i december, men endnu ikke er nævnsbehandlet og afsluttet. Skønsmændene skal kun registrere de mangler, der kan konstateres, og der kan være flere eller færre registrerede mangler i de enkelte sager. Af samme årsag oplyses registreringerne kun i procent og ikke i antal. I og med hovedparten af statistikkerne omhandler, og bliver det tydeligt, at det vil være usikkert, at drage gennemgående konklusioner om manglerne over tid. Det er ofte forskelligt, hvilke mangler der er registreret i hvert enkelt år. Så selvom det fx stadig er tagarbejde, der er det område med flest registreringer, omhandler sagerne ikke nødvendigvis de samme mangler. Når samtlige klik i systemet tælles sam Tag Lette facader, lette belægninger og altaner Vinduer og yderdøre Murværk, tunge facader og skorsten Maler - inde og ude Kloak Brolægning og hårde belægninger Stenplader og gravsten Vægge og inderdøre Gulve Lofter Køkken Trapper VVS, indvendig kloak og gulvvarme El og gulvvarme Figur 24: Bygningsdele med registrerede mangler siden men er Tag den bygningsdel, der oftest registreres fejl ved. Herefter følger Gulve, Vinduer og yderdøre og Murværk, tunge facader og skorsten. 24

25 Tømrerarbejde Som tidligere nævnt er 41 % af alle indkomne sager træsager. En stor del af disse sager vedrører tagarbejde både i forbindelse med udskiftning af tag og ved renoveringer. Registreringerne angående tagsager er faldet 6 procentpoint fra, til, men tag er stadig det største område. De fleste registreringer om tagarbejde vedrører udførelsessvigt i forbindelse med tegl-, beton-, fibercement- og metaltage. Manglerne vedrørende inddækninger, opretning af tolerancer, og udhæng og stern, mens der fx kun er få registreringer vedrørende dampspærre og kviste. 1 Undertag udførsel Produkter Inddækninger Konstruktioner, afstivninger Binding og fastgørelse Opretning tolerancer Lægter Isolering Dampspærre Ventilation Udhæng/stern Tagrender Overfladebehandling Skotrender Kviste Ovenlys Figur 25: Udførelsesmæssige problemer ved tegl-, beton-, fibercement- og metaltage For så vidt angår tagpaptage viser registreringerne, at de største problemer er inddækninger, afvanding og udseende. Dampbuler og ventilation er registreret oftere i end i. 12 % 8 % 4 % Dampbuler Ventilation Afvanding Udseende Fejl i produkt Inddækninger Ovenlys Gennemføring Isoleringer, våd Dampspærre Solceller Tagterrasser Figur 26: Udførelsesmæssige problemer ved tagpaptage 25

26 Lette facader er f.eks. træbeklædning på huse. Lette belægninger er træterrasser eller anden udvendig belægning, der ikke er sten. De registrerede mang- ler ved lette facader, lette belægninger og altaner er monteringsfejl ved beklædningen, manglende fastgørelser samt konstruktionen Ventilation Vindspærre Dampspærre Isolering Fastgørelse Tolerancer Beklædningen Konstruktionen Hældning og rethed Figur 27: Lette facader, belægninger og altaner Visuelt udtryk Tolerancer Overflader Udførelsessvigt Vedhæftningssvigt Konstruktionssvigt Planhed og rethed Vådrumsmembran Visuelt udtryk Tolerancer Fugesvigt Vedhæftningssvigt Materialesvigt Afrensning Revner Forkert overfladebehandling Udførelsesvigt Konstruktionssvigt Vådrumsmembran Lette vægge Tunge vægge Figur 28: Indendørs lette og tunge vægge For så vidt angår de lette vægge (fx gips eller trævægge) ser det ud til, at overflader, planhed og rethed samt visuelt udtryk registreres hyppigere. Angående de tunge vægge (fx mursten eller klinker) handler det om visuelt udtryk, tolerancer samt udførelsessvigt. 26

27 De fleste registreringer angående lofter omhandler udseendet, der er registreret hyppigst alle år % Figur 29: Lofter Skyggelister Opretning Dampspærre Gennemføringer Udseende Forbandt Fugning Fasgørelse Gulve På trods af, at gulvsager alene udgør 6 % af alle indkomne sager i, kommer gulvarbejde ind på andenpladsen med flest registreringer. Dette skyldes, at en sag kun bliver oprettet som en gulvsag, hvis den alene handler om gulve. En træsag eller en mursag har ofte mange forskellige klagepunkter, hvor f.eks. gulv kun er en mindre del af den samlede klage. Registreringerne viser, at manglerne hovedsageligt fordeler sig på badeværelses- og betongulve samt trægulve Badeværelse og beton Gulvbelægning Undergulve Trægulve Afslibing og behandling Afslutninger Figur 30: Registreringer vedrørende gulvarbejder Manglerne ved badeværelses- og betongulve er i hovedsageligt tolerancer og udførelsessvigt. Der ses dog også en del registreringer angående fald på gulv og fugesvigt % Figur 31: Badeværelse og beton Fald på gulv Tolerancer Fugesvigt Vedhæftningssvigt Udførelsessvigt Vådrumsmembran 27

28 Hvad angår gulvbelægningsarbejder som vinyl, linoleum mm. drejer registreringerne sig om overflader, monteringsfejl og buler. 16 % 12 % 8 % 4 % Buler Samlinger Svejsninger Limstrøg Fugt Monteringsfejl Delaminering Overflader Tilslutning til afløb Figur 32: Gulvbelægningsarbejder Problemerne ved undergulve ses stadig at være monteringsfejl, planhed og vandrethed. Fugt er også steget lidt i registreringerne Planhed Vandrethed Styrke Figur 33: Undergulve Vedhæftning Revner og sprækker Fugt Synlige pladesamlinger gennem belægning Synlige brædder gennem belægning Fastgørelse Monteringsfejl Manglende fald Revner og sprækker er det hyppigst registrerede vedrørende trægulve, men både overflade, nedbøjning strøgulve og knirkende gulve er steget i registreringer siden % 12 % 8 % 4 % % Figur 34: Trægulve Revner og sprækker Monteringsfejl Delaminering Produktionstolerancer Indeklimastyring Overflade Nedbøjning strøgulve Knirkende gulve 28

29 Igen i er overflade den hyppigst registrerede mangel angående afslibning og behandling af gulve. Fremmedlegemer i lakken og skader på andre bygningsdele er steget lidt i registreringerne. % Figur 35: Afslibning og behandling 16 % 12 % 8 % 4 % i lakken Slibestop Lakstop Slibespor/ridser Fremmedlegmer Overflade Skader på andre bygningsdele Slibefejl Delaminering (lamelparket) Inden- og udendørs malerbehandling Manglerne ved det indendørs malerarbejde ses at være visuelle fejl, ringe udfaldskrav, manglende vedhæftning og dækkeevne % Figur 36: Indendørs malerbehandling Vedhæftning Dækevne Lagtykkelse Ringe udfaldskrav Visuelle fejl Produktvalg i forhold til bygning Funktionsklasse fejlvurderet Afdækning og skåne Manglende behandlinger Vedhæftning Dækkeevne Lagtykkelse Ringe udfaldskrav Figur 37: Udendørs malerbehandling Visuelle fejl Produktvalg i forhold til bygning Funktionsklasse fejlvurderet Afdækning og skåne Manglende behandlinger Konstruktionsfejl i bygningsdelen Manglende vedhæftning og visuelle fejl er oftest registreret i. 29

30 Vinduer Klager over vinduer omhandler både monteringen og selve vindueselementerne med tilhørende tilsætninger, vindueshylder, indfatninger og fugearbejder. Den overvejende del af registreringerne vedrører udførelsen/monteringen. Unøjagtig montage og fugning er registreret hyppigt, mens også dårlig finish og forkert måltagning har en stor registreringsfrekvens. Handler sagen om selve vindues- eller dørproduktet, er det tætningsproblemer, der ses flest af. Der ses en stigning i registreringerne vedrørende overfladebehandling og beslag i forhold til, mens finish og tolerancer er faldet Forkert måltagning Unøjagtig montage Fugning Lysninger Lister Dårlig finish Levering Opbevaring Tætningsproblem Overfladebehandling Glasfejl Beslag Finish Redningsforhold Fyldninger Tolerancer Kastning Dørtrin Figur 38: Udførelsesmæssige problemer ved montering af vinduer Figur 39: Mangler ved vinduer og yderdøre 30

31 Murerarbejde Klagesagerne vedrørende murerarbejde omhandlede fortrinsvis overfladebehandling i. Udvendig overfladebehandling handler om f.eks. pudsarbejde, vandskuring eller filsning. Ankenævnet ser en del sager om disse arbejdsområder, bl.a. fordi der er tale om vejrfølsomt arbejde. Af andre emner kan nævnes forbandt, fugearbejde og farveforskelle. Herudover drejer sagerne sig også om svindrevner ved f.eks. vinduer eller sætningsrevner mellem eksisterende hus og nye tilbygninger Murværk Sokkel og fundament Overfladebehandling Skorsten Figur 40: Udførelsesmæssige problemer ved murerarbejde De registrerede mangler ved murværk omhandler oftest fuger, mens det er udførelsesfejl der er registreret hyppigst ved sokkel og fundament. Overflade- behandlingsregistreringerne vedrører tolerancer og udførelsen (fx at pudsearbejdet er udført i frostvejr med skader til følge) samt vedhæftning Tolerancer Fuger Materialer Afrensning Revner Udførelse Tolerancer Fuger Materialer Afrensning Revner Udførelse Tolerancer Vedhæftning Materialer Afrensning Revner Udførelse Skorsten Figur 41: Tunge vægge Murværk Sokkel og fundament Overfladebehandling 31

32 Brolægning og hårde belægninger Manglerne ved brolægning og hårde belægninger er oftest forkert fald og bundopbygning % Figur 42: Brolægning og hårde belægninger Forkert fald Manglende jævnhed Fugeafstand Bundopbygning Farvenuance Køkken Klagesagerne om køkkener handler overvejende om bordplader og skabselementer og inventar. Registreringerne vedrørende aftalegrundlaget er steget i % Figur 43: Udførelsesmæssige problemer ved køkkenmonteringer Skabselementer, inventar Hvidevarer Vaske Bordplader Aftalegrundlag 6 50% 4 30% 2 10% Skabe lod og vatter Overflader Tilskæring Finish Opmålingsfejl Hakker Manglende justering Funktion Overflader Tilslutning Elfejl Mangler jord For få faser Overflader Afløb Tilslutning Montering Krumning/buer Overflader Montering Fugning Limning Samlinger Revner Huller Knaster Farveforskel Tegninger Specifikationer Skabselementer, inventar Hvidevarer Vaske Bordplader Aftale Figur 44: Køkkenarbejde Registreringerne i vedrørende skabselementer og inventar omhandler overflader og finish. Her er der typisk tale om lakskader og slippende laminat. Bordpladeklagerne omhandler montering og overflader og i lidt mindre grad samlinger. 32

33 Kloak og VVS Registreringerne over udendørs kloakarbejder omhandler selve kloakkerne, dræn rundt om bygninger og pumpebrønde % Figur 45: Udendørs kloakarbejder Kloak Nedsivning spildevand Nedsivning regnvand Dræn bygninger Pumpebrønde 4 30% 20% 10% 0% Varmeregulering Vådrumsgennemføringer Forkert placering Forkert dimension Udseende Ulovlige afløb Utætheder Forkert rørføring Manglende udluftning Varmeregulering Forkert placering Forkert dimension VVS Indvendig kloak Gulvvarme Figur 46: Indendørs kloakarbejder, VVS og gulvvarme De indendørs kloakarbejder drejer sig om manglende udluftning, ulovlige afløb, utætheder og forkert rørføring. VVS-registreringerne omhandler oftest forkert placering og varmeregulering. Gulvvarmeregistreringerne handler om varmeregulering og forkert dimensionering af varmeslangerne. 33

34 El Byggeriets Ankenævn behandler kun klagesager over el-arbejde, hvis den indklagede virksomhed er medlem af Dansk Byggeri eller på anden vis tilknyttet nævnet. Klagesagerne over el- 35 % 3 25 % 2 15 % 1 5 % arbejder vedrører ulovlige installationer og manglende autorisation. Klager over el-gulvvarmeanlæg handler om varmestyring. Ulovlig installation Forkert placering Manglende autorisation Forkert dimension LED- og halogenspot Placering Styring El Gulvvarme Figur 47: El og gulvvarme 34

35 Nyttige links Dansk Byggeri Gulvbranchen Køkken Anke Foreningen VinduesIndustrien Danske Kloakmestre Forbrugerrådet Tænk Parcelhusejernes Landsforening Nævnenes Hus Byggeskadefonden vedr. Bygningsfornyelse Byggeskadefonden BYG-ERFA Statens Byggeforskningsinstitut Teknologisk Institut Træbranchens Oplysningsråd Bygningsstyrelsen 35

36