D E T K R I G S V I D E N S K A B E L I G E S E L S K A B

Transkript

1 MILITÆRT TIDSSKRIFT årgang Redaktør: Major K. V. N IE L S E N D E T K R I G S V I D E N S K A B E L I G E S E L S K A B

2 INDHOLDSFORTEGNELSE D E T KRIGSVIDENSKABELIGE SELSKAB V ed årsskiftet. Det krigsvidenskabelige Selskabs formand, oberst M. Rosenløv... 1 Foredragsaften og generalforsamling i Det krigsvidenskabelige Selskab Det krigsvidenskabelige Selskabs bestyrelse Beretning om virksomheden i Det krigsvidenskabelige Selskab i Tanker om fornyelse Det krigsvidenskabelige Selskabs prisopgaver UDENRIGS- OG FORSVARSPOLITIK, STR A TEGI E t moderne Forsvar. Forsvarsminister E rik Ninn-Hansen... 3 Den militære magtbalance M ajor K. V. Nielsen... 7 Kommunisme og intervention. Spectator Perspektiver ved Sovjets voksende maritime styrke. Kaptajnløjtnant P. H ø i Jensen 109 Guerilla - Revolutionær krig - National befrielseskrig. M ajor B. J. C re n zie n Om konfliktforskning, fred och såkerhet. Professor D r. phil. Nil6 A n d r é n Krigens principper. E n historisk oversigt. M ajor K. V. Nielsen F N s rolle i fredens tjeneste. Oberstløjtnant L. M. K. Skjern Krigens teori og krigens principper. M ajor K. V. N ie ls e n D en revolutionære krigs karakteristika. Kadet O. B. Pedersen Frankrigs nationale afskrækkelseskoncept. General d Armée Aérienne M. Fourquet. (Oversættelse) Tysklandsproblememe. Oberst W. E. O. Lawaetz T A K T IK, O RGANISATIO N Tjenestetid og brigadeorganisation. Generalmajor A. S o m m e r Operativ integration af land- og søstyrker. M ajor G. K. K riste n se n E t bidrag til belysning af spørgsmålet om operativ integration af land- og søstyrker. M ajor J. Lyng Kommando og forvaltning. (Sammendrag) Angreb i mørke. Kaptajn P. Fabricius Jensen Dansk Amfibiekapacitet. M ajor G. K. Kristensen Den historiske baggrund for forsvarets nye ledelsesstruktur. M ajor G. K. Kristensen 496 Effektivisering af ledelsesfunktioner i forsvaret. M ajor B. Reese Petersen KRIGSHISTORIE Hertugen af Wellington. Kadet K. A n d e r s e n D ien Bien Phu s lære. General Nemb (oversættelse) Daniel Rantzau. Oberstløjtnant E. Bassing Slaget ved Axtom a. Oberstløjtnant E. Bassing How Bom eo was won. General Sir W alter W alker

3 PERSO NELFORVALTNING, DISCIPLIN M.M. Psykiske kampskader. M ajor, cand. psych. S. Jensen Samarbejdsudvalg. Oberst A. V. Hensch U D D A N N ELSE Praktikanttjeneste. M ajor V. Jensen Klimaudvalget om befalingsmandsuddannelsen. E n anmeldelse. (Oberstløjtnant N ils Berg) Apropos Intensiverings-betænkningen. Oberstløjtnant N ils Berg og oberstløjtnant A. H. Rude Den uundgåelige sammenhæng. Oberstløjtnant J. F. Bay VÅBEN, UDRUSTNING M.M. Fremtidens luftrekognoscering Den tysk-amerikanske kampvogn B M T Østmagtflåderne i Østersøen. Sammendrag K an kemisk og biologisk krigsførelse blive en realitet? Oberstløjtnant Gerstoft Noget om luftvæmsartilleri. Oberstløjtnant K. E. P. Jeremiassen F O R S K E LLIG T Krigsskader og krigskirurgi. (Sammendrag) Ansvar og erstatning i forbindelse med tab og beskadigelse af forsyningsgenstande. M ajor T. Vejrup Forvaltning af reglementer. Sammendrag Faldskærmsspring, en mulighed for højnelse af k a m p m o ra le n Tab og beskadigelse af forsyningsgenstande. Advokat, kaptajn (R) L e if Lu n n Ansvar og erstatning. M ajor T. V ejrup Mere stabsarbejde.»gabriel« Management (I) Orlogskaptajn E. SchoUert Management (II). Orlogskaptajn E. S c h o lle r t Det kongelige Gam isonsbibliotek i KasteUet. Oberstløjtnant S. O. B e g to ft B Ø G E R Større anmeldelser: Klimaudvalget om befalingsmandsuddannelsen. E n anmeldelse. (Oberstløjtnant N ils Berg) Den højere militære uddannelse i Sverige. E n anmeldelse. (K. V. Nielsen) Kortere anmeldelser: Sundbedsbog for tropeegne. E. v. Haller. (K. E. Jessen) Taschenbuch der Panzer. F. M. v. Senger und Etterling Generalstabens Guidekorps. E. O. A. Hedegaard (kvn) D ie Verluste der Kriegsflotten I. Rehder Taschenbuch der Kriegsflotten

4 D ie V-Boot-Erfolge der Achsenmächte. I. Rohwer Pistols of the W orld. Claude B la ir (V.) Gamle danske militærvåben. T h. M ølle r (V.) Napoleons danske hjælpetropper. Auxiliærkorpset Poul Ib Liebe (K. V. Nielsen) Walter U-Boote. Kruska & Rossier E r ik Dahlberg och Carl X Gustafs krigshistoria. Arne Stade. (0. R. H. Jensen) Surprise Warfare, Subversive, Airborne and Am phibious Operations. A. Merglen. (M. Clemmesen) Four Samurai. A Quartet of Japanese Arm y Commanders in the Second W orld War. A. Swinson. (M. Clemmesen) The Italian Campaign A Political and M ilitary Re-assessment. G. A. Shepperd. (M. Clemmesen) Individet og samfundet. Eggert Petersen. (N ils Berg) Vietnam Task. The 5th Battalion The Royal Australien Regiment, 1966/67. Robert J. O N e ill (V.) Sidste mand fra Singapore. Albert Ness (kvn) E n livkosaks erindringer. T. K. Jaschik (kvn) Vore panserskibe R. Steen Steensen Polititropperne i Sverige N. Borchgrevink Alverdens fly i farver. Jørgen Lundø (red.) The F a ll of Fortress Europe. Fred Majadalany. (M. H. Clemmesen) The Battle for Rome. W. G. F. Jackson. (M. H. Clemmesen) Revolutionary Warfare and Communist Strategy - The Threat to South-East Asia. Geoffrey Fairb aim (V.) Pædagogisk proces- og produktanalyse. Fin n Rasborg Contemporary M ilitary Strategy. M orton H. Halperin. (K. V. Nielsen) The Siege of Leningrad. Harrison E. Salisbury. (M. H. Clemmesen) Norsk militærhistorisk bibliografi. Arne O dd Johnsen & Gunnar C. Wasberg. (kvn) 526 The Battle for Germany. H. Essame. (M. H. Clemmesen)

5 Tjenestetid ogr brigradeorgranisation Generalmajor A. Sommer, der er tjenstgørende i H Q A F N O R T H, diskuterer i denne artikel dækningsbrigadernes effektivitet på baggrund af uddannelsestidens længde, og rejser spørgsmålet om, hvorvidt der ikke v il være behov for at revidere såvel brigadens organisation som de doktriner, efter hvilke den forudses indsat i kamp. Indførelse af 12 måneders tjenestetid i forsvaret som helhed må nu betragtes som en kendsgerning. Spørgsmålet kun hvornår. Dette v il især for hæren, hvis styrke i høj grad er haseret på m obiliseringsenheder, resultere i en forringet effektivitet såvel i de stående styrker som i reservestyrkerne, ikke mindst i betragtning af, at der samtidig med nedskæring af tjenestetiden stilles større og større krav t il taktisk og teknisk kunnen, efterhånden som man anskaffer mere og mere kom pliceret materiel. Da forudsætningen, for at en brigade kan virke som en kampduelig enhed, er den forudgående uddannelse i underafdeling og afdeling, må resultatet blive, at der skæres ned på den tid, der kan afses t il uddannelse i brigaderamme, hvorved disse v il miste sit efterhånden oparbejdede professionelle præg, hvad det føringsmæssige angår. Situationen forværres yderligere af, at visse dækningsstyrkeenheder under den første indkaldelse skal omskoles t il deres funktion som mobiliseringsenheder. N A T O er en defensiv organisation, men hele ideen bag N A T O er dog, at denne defensive in d stillin g skal indebære en sådan styrke, at det er klart for enhver angriber, at en aggression v il kunne få uoverskuelige konsekvenser. Hvorledes kan man da med de m idler, der stilles t il rådighed i form af penge, personel, m ateriel og uddannelsestid, opbygge et troværdigt dansk landforsvar indpasset i det samlede N A T O forsvar? Svaret herpå må først og fremmest bero på en analyse og vurdering af en eventuel angribers organisation og doktriner. Det er velkendt, at Warszawa-pagtens (W P) hær-, flåde- og flystyrker er udpræget offensivt opbyggede med en tjenestetid på 24^36 måneder. Kravet t il danske land-

6 Tjenestetid og brigadeorganisation 49 styrker må være, at de kan overleve et angreb af en kom bination af lu ftbårne og stærkt pansrede m obile enheder støttet af et stærkt flyvevåben, i håb om at skaffe tid til, at forstærkninger kan nå frem. Forringelse af hærens effektivitet som følge af indførelse af 12 måneders tjenestetid uden genindkaldelser v il influere på muligheden for at overleve et angreb. Følgen er, at dansk landforsvars troværdighed af svækkes tilsvarende, således at det ikke længere i samme grad som tidligere opfylder sin primære opgave - at virke krigsforebyggende. Men når man nu må erkende, at brigaden som dækningsstyrke betragtet er stærkt devalueret efter indførelse af 12 måneders tjenestetid - man må erindre, at det værnepligtige mandskab kun bar 3 måneders tjenestetid bag sig ved overgang t il tjeneste i dækningsstyrken - v il det vel være rim eligt at underkaste brigadens organisation og uddannelse en gennemgribende studie, ja, i det hele taget studere spørgsmålet, om den almindelige værnepligt bør opretholdes i sin nuværende form. M an kan se helt bort fra hensynet t il de professionelle soldater, heri de faste befalingsmænd. De har nu engang valgt forsvaret som deres arbejdsplads, ofte af idealistiske grunde, og har kun at rette sig efter de arbejdsvilkår, der bydes dem fra politisk side. Fo r det værnepligtige personel er forholdet et andet, idet det ifølge landets lov er tvunget t il at aftjene værnepligten, og som følge heraf må have krav på en uddannelse, der giver en fa ir chance for at overleve i krig. Fo r Søværnet og Flyvevåbnet har man visse håndfaste kriterier for at bedømme og måle evnen til at overleve. Der eksisterer nemlig et risikomoment også i fredstid. E t utilstræ kkelig bemandet skib får ikke lov til at sejle, og et fly med en utrænet p ilo t og uden den nødvendige betjening fra jordpersonel kommer ikke til start. Men en hærenheds kampduelighed kan ikke måles på samme måde. Vurdering af dens effektivitet beror på erfaring og skøn, og der er i fredstid ingen større risici for tab af personel og materiel. Spørgsmålet er, om vore dækningsbrigader kan opnå en akceptabel kampduelighed, når tjenestetiden nu nedsættes? Skal man dømme efter N A T O standard er svaret: N E J. Erfaringer fra brigadeuddannelse med 16 måneders tjenestetid viste, at to årlige øvelser å ca. 3 ugers varighed i brigaderamme på grund af rotation af personel - såvel fast som værnepligtigt - var en forudsætning for, at brigaden kunne betragtes som en enhed, der t il stadighed var beredt t il øjeblikkelig indsats. Denne standard er forringet ved nedsættelsen af tjenestetiden til 14 måneder og v il naturligvis blive yderligere forringet

7 50 Tjenestetid og brigadeorganisation med 12 måneders tjenestetid. Spørgsmålet er da, om man ikke bør se de barske kendsgerninger i øjnene og erkende, at der ikke længere er baggrund for at opretholde et landforsvar, der byder det værnepligtige personel sådanne uddannelsesmæssige vilkår, at man kan forsvare, at det i givet fald skal måle sig med toptrænede enheder og soldater, der har 2-4 års uddannelse bag sig. A lligevel er der vel ingen tvivl om, at de bevillingsmæssige rammer for forsvaret v il blive opretholdt. Spørgsmålet er, hvorledes man får mest valuta for pengene. Den mest drastiske løsning v il være at vende tilbage t il tredivernes defaitistiske doktrin, ved en opstilling af minim ale landstyrker til konstatering af, at en okkupation har fundet sted. Dette kan gøres ved opretholdelse af en talmæssig begrænset professionel hær. Øvrige m idler til forsvarsmæssige form ål kan så anvendes t il Søværn og Flyvevåben, som i kraft af deres bevægelighed kan flyttes t il baser uden for dansk område eller eventuelt t il Grønland for herfra at yde en indsats i N A TO s samlede forsvar. E t andet alternativ v il være at bryde med h id tid ig praksis og opdele hæren i en professionel del og en værnepligtig del. Tjenestetiden for den værnepligtige styrke skulle afpasses således, at den primært var egnet til at varetage defensive opgaver. Hvorvidt den værnepligtige del skulle indkaldes i en spændingsperiode måtte helt og holdent afhænge af en politisk vurdering af, om der tidsmæssigt var mulighed at bibringe mobiliseringsstyrken en sådan kampduelighed, at det v il være forsvarligt at betragte enhederne som første linies kampenheder. Det tredie alternativ er en reorganisering af den nuværende stående brigade - brigade 70. Svagheden i brigade 70 ligger bl. a. i utilstræ kkeligt panservæm, utilstræ kkeligt luftværn t il nærforsvar og mangel på tyngde i panserbataljonen, fordi den har for få kampvogne. Desuden i kravet om, at infanteriet under den første uddannelse skal omskoles til sin m obiliseringsfunktion. Som tidligere nævnt v il N A T O s hærstyrker i en begrænset k o n flik t med Warszawapagtstyrker blive konfronteret med luftbårne styrker såvel som stærkt mobile, pansrede styrker. Det bedste forsvar mod luftbårne styrker er en kombination af Hjemmeværn og lokalforsvarsenheder bakket op af stærkt m obile enheder af felthæren. Det bedste forsvar mod pansrede styrker er normalt tilsvarende pansrede

8 Tjenestetid og brigadeorganisation 51 styrker, og doktrinen om, at det bedste forsvar mod en kampvogn er en anden kampvogn, holder vel stadig i teorien, men er ikke realisabel inden for et dansk forsvarsbudget og den uddannelsestid, der er t il rådighed. Desuden er der en sådan udvikling i gang inden for panserværnsvåben, at det må være m uligt at finde frem til en løsning, der giver dansk landforsvar en reel chance over for stærkt m obile pansrede styrker ved, at man indretter sig på at tage brodden af angrebet ved hjæ lp af udprægede panserværnsenheder. Forudsætningerne er: 1. Fastlæggelse af et panserværnssystem for en motoriseret infanteribataljon (ihukommende, at det bedste er det godes fjende), og sideløbende hermed 2. en udvikling af et akceptabelt luftværnssystem for feltenheder, samt 3. en deraf følgende ændring i brigadeorganisationen. Denne organisation må foruden de sædvanlige støtteenheder være baseret på et i hovedsagen defensivt element og et i hovedsagen offensivt element. Begge elementer må indgå i brigaden under den første uddannelse for at undgå, at der spildes tid på omskoling t il andre funktioner i mobiliseringsstyrken. Fo r at tilgodese dette må dele af infanteriet specialiseres i bekæmpelse af pansrede køretøjer og kamp om natten, og allerede under den første uddannelse transporteres i køretøjer, der svarer t il mobiliseringsstyrkens køretøjer. N år man har fundet frem t il et egnet mellemdistance panserværnsvåben, v il der være basis for at ændre organisationen af brigade 70s kamptropper til i fredstid at bestå af: E n Panservæ rnsinfanteribataljon E n Panserinfanteribataljon E n Panserbataljon. Baggrunden for dette forslag til organisation er den simple, at del med 12 måneders tjenestetid er uigennem førligt at give brigadens kamptropper en så alsidig uddannelse, at bataljonerne behersker alle kampformer. Der tales ganske vist om, at en rationalisering af uddannelsen til en vis grad kan kompensere for tabet af to måneders tjenestetid. H vis man derved forstår, at civilundervisningen ændres fra at være beordret tjeneste til friv illig fritidsundervisning v il en del tid t il den rent m ilitæ re uddannelse kunne indvindes. Men den tid, der er t il rådighed til uddannelse, v il stadig være underkastet bestemte faktorer som f. eks. at den normale daglige arbejdstid, bl. a. af hensyn t il det civilansatte personel på kasernerne i

9 52 Tjenestetid og brigadeorganisation nogen grad må indpasses efter alm indelig c iv il arbejdstid, at budgettet sætter en grænse for antal af øvelser over 18 timers varighed, at afholdelse af feltøvelser må indpasses efter årstid for at begrænse markskade. A lt dette taler for, at man må prioritere og specialisere. Således bør alt stampersonel anvendes ved enheder, hvor krav til teknisk kunnen er størst. Den taktiske uddannelse må afpasses efter den pågældende enheds egenart og påtænkte anvendelse. D. v. s. at den p rimære kampform for panserværnsinfanteribataljonen og for panserbataljonen skal være angreb. Fordelene ved foranstående forslag t il ændring af brigadeorganisationen v il bl. a. være: - at uddannelsen tilpasses efter tjenestetiden, - at omskoling af infanteristyrker inden overgang til reserven ikke længere er nødvendig, - at der frigøres en kampvognseskadron pr. brigade til styrkelse af panserbataljonen, - at panserværnsinfanteribataljonen kan transporteres på hjulkøretøjer, hvorved pansrede mandskabsvogne frigøres til rådighed for m obiliseringsenheder, - at Division (Landsdelskommando) ved ombytning af bataljoner mellem brigaderne kan forstærke det offensive eller det defensive element i overensstemmelse med den opgave, der stilles den pågældende brigade. Der er således behov for at underkaste brigadens organisation et grundigt studie i takt med studie af udviklingen af panserværnsvåben. Men uanset, hvilke forholdsregler der træffes for at mindske virkningen af tjenestetidsnedsættelsen, må den betales med en forringelse af effektiviteten i dækningsbrigaderne i alm indelighed og i mobiliseringsbrigaderne i særdeleshed. A. Sommer