DGI s forslag til organisering af haller i Stevns Kommune.

Transkript

1 DGI s forslag til organisering af haller i Stevns Kommune. BAGGRUND På dialogmødet den 12. marts 2012 omkring den fremtidige organisering af sportshaller i Stevns Kommune fremlagde Per Nedergaard fra DGI et oplæg omkring danskernes idrætsvaner gennem tiderne. Oplægget blev afsluttet med en kort beskrivelse af en model, som DGI kunne anbefale, som en god organisationsmodel for drift af haller. Nedenstående er fra DGI s plancher oplistet facts, muligheder og proces: Facts Muligheder Proces Kommunen ejer bygninger m.v. Hallen drives af en driftsoperatør på selvejende vilkår Driftsoperatøren kan være organiseret som en forening eller fond Driften baseres på en leje- og driftsaftale Driftsoperatøren kan udnytte frivillig arbejdskraft Mulighed for stort lokalt engagement Driftsoperatøren kan agere kommercielt opbygge egenkapital og bidrag til udvikling Driftsoperatøren kan ikke optage lån, da de ikke ejer bygningen Lokal stiftelse af forening eller fond Udarbejdelse af drifts- og udviklingsbudget Udarbejdelse af leje- og driftsaftale Løbende opfølgning og justering Efter oplægget fra DGI bad deltagerne i dialogmødet om en mere konkret beskrivelse af ovenstående model. - DGI kunne imidlertid ikke levere et sådant materiale. Forvaltningen har herefter udarbejdet nedenstående beskrivelse af den af DGI beskrevne model. BESKRIVELSE AF DEN AF DGI FORESLÅEDE MODEL ( Fondsmodellen ) Kommunen ejer bygningerne og en selvstændig juridisk enhed (en erhvervsdrivende fond) dri f- ter hallen. Hvis det det er en forening, der drifter hallen, vil der være den begrænsning, at der ikke må være indtægter udover 10 % af omsætningen fra kommerciel virksomhed, og det vil som udgangspunkt være uhensigtsmæssigt, idet netop muligheden for at tjene penge skulle være hovedformålet med ikke at drifte kommunalt. Fondsmodellen, som er en blandingsmodel mellem kommunal og selvejende, er i dag især udbredt omkring større idrætscentre. Modellen er baseret på et kommunalt ejerskab af bygni n- ger, hvilket sikrer momsfritagelse ved ombygninger og forbedringer. Med placering af det dagli-

2 ge driftsansvar i en erhvervsdrivende fond, åbnes der op for kommercielle aktiviteter og flere egenindtægter. Der indgås en erhvervslejeaftale mellem kommunen og driftsorganisationen. Denne baseres på, at kommunen udlejer faciliteterne vederlagsfrit til fonden, ligesom der aftales klare rammer for skolers, institutioners og foreningers anvendelse af faciliteterne - Det kan evt. blive aktuelt med en særlig ordning i forhold til drift af fitnesscentre, idet der ikke må opstå en uhensigtsmæssig konkurrencesituation. Herefter tilbagekøber kommunen det antal timer, der er brug for til skoler, institutioner og fo r- eninger. En organisering efter Fondsmodellen vil betyde, at Stevns Kommune vil stille nogle krav og betingelser i en drifts- og samarbejdsaftale, ligesom det vil være et krav, at regnskaberne skal revideres af en autoriseret revisor. Udgiften skal betales af den erhvervsdrivende fond. Det skal afklares, hvorvidt kommunen vil gå ind og dække udgiften som et ekstra tilskud til drif ten. Driftsorganisationen danner en bestyrelse og et brugernetværk, som sikrer de lokale interesser og det lokale medansvar. Det er helt centralt, at den selvstændige erhvervsdrivende fond formår at løse den forholdsvis store opgave, det er at drifte en idrætshal eller eventuelt flere haller. Det er ligeledes oplagt, at det vil stille store krav til ledelsen af hallen. Dels skal de personer, der sidder i bestyrelsen have de rette ledelsesmæssige kompetencer og ikke mindst skal de ansatte formå at skabe den nødvendige aktivitet og økonomi. Bestyrelsen bør sammensættes af personer med forskellige ledelsesmæssige kompetencer, som kan bidrag med forskellige vinkler. Der bør således være personer der har økonomiske, jurid i- ske, bygningsmæssige og foreningsmæssige kompetencer. De ansatte skal være servicemindede og tænke i at skabe aktivitet, samtidig med at de skal kunne forestå den tekniske drift af hallen/hallerne. HVAD ER EN ERHVERVSDRIVENDE FOND Erhvervs- og selskabsstyrelsen administrerer lov om erhvervsdrivende fonde. En fond er en juridisk enhed, der kan opnå rettigheder og indgå forpligtelser uden ejere hvilket vil sige, at den er selvejende. Ingen juridisk eller fysisk person har ejendomsret over fondens formue. Fondens midler kan aldrig gå tilbage til fondens stifter. En fond er enten erhvervsdrivende eller ikke erhvervsdrivende. En fond er som udgangspunkt erhvervsdrivende, hvis den producerer varer, yder tjenesteydelser, sælger eller udlejer fast ejendom, eller hvis den ejer eller har bestemmende indflydelse over en erhvervsvirksomhed. Det betyder, at drift af en idrætshal, som udgangspunkt er erhvervsdrivende. Alle erhvervsdrivende fonde skal registreres hos Erhvervs- og selskabsstyrelsen. - Grundkapitalen skal udgøre mindst kr. 2

3 BESTYRLSESANSVAR I ERHVERVSDRIVENDE FONDE Alle bestyrelsesmedlemmer er forpligtet at varetage deres hverv som bestyrelsesmedlem forsvarligt. Der kan ikke opstilles en firkantet beskrivelse af, hvornår man som bestyrelsesmedlem handler forsvarligt eller uforsvarligt. Normalt vil man i praksis anlægge en gennemsnitsbetragtning forstået således, at man vil forsøge at fastlægge, hvordan et gennemsnitligt ansvarligt bestyrelsesmedlem ville have disponeret og håndteret sit hverv. Det skal således understreges, at man som bestyrelsesmedlem kan blive ansvarlig for tab, der skyldes, at man ikke har handlet eller sikret sig, at f.eks. nødvendige informationer er blevet udarbejdet og kommunikeret til bestyrelsen. Såfremt der foreligger forhold, der medfører ansvar for et bestyrelsesmedlem kan dette medføre krav om erstatning eller straf. Det økonomiske ansvar er der mulighed for at sikre sig imod ved tegning af en bestyrelsesansvarsforsikring. Forsikringen tegnes normalt at selskabet, der betaler omkostningerne herved. Forsikringen kan omfatte både bestyrelsen og direktionen, og man skal være opmærksom på, hvilke forhold der ikke er dækket af forsikringen. Således vil f.eks. forsætlige forhold/grov uagtsomhed, visse garantistillelser, overtrædelse af lovgivningen m.v. være undtaget dækningen. DRIFTSØKONOMI Det skal analyseres, hvordan økonomien kan se ud i fondsmodellen og i de øvrige modeller. Økonomien vil være den samme for den enkelte hal, uanset hvilken model der anvendes. Udgangspunktet er dog, at udgifterne samlet set skal kunne holdes inden for den eksisterende økonomiske ramme til drift af hallerne i Stevns Kommune herunder de lokaletilskud, som p.t. anvendes til de foreninger, der i dag bruger hallerne og de udgifter som skoler og institutioner har til at leje sig ind i den selvejende institution Stevnshallerne. Det er derfor nødvendigt, at der udarbejdes nogle modeller for økonomien, som tager sit udgangspunkt i den nuværende økonomi og de haltimer der p.t. anvendes. Disse beregninger vil blive udført i et samarbejde med økonomikonsulenten på området og driftsafdelingen (Sekret a- riat og IT). I den forbindelse skal det afklares, hvorledes svømmehallen skal indgå i beregningen, når der skal sikres ensartede vilkår for de tre idrætshaller i kommunen. Et konkret aftalegrundlag med økonomi, vil foreligge senest i august KOMMUNER DER ANVENDER DEN SKITSEREDE MODEL I nedenstående skema fremgår det, hvilke kommuner - der ifølge indhentede oplysninger fra DGI og på internettet - skulle anvende fondsmodellen og hvad de har af erfaringer med anvendelsen af modellen. Forvaltningen har haft kontakt til disse kommuner, ligesom det er undersøgt på nettet og ved konkrete forespørgsler via mails, om der er andre kommuner, der anvender modellen. 3

4 Kommune Vejle Haller der anvender ( fondsmodellen ) Et stort idrætsanlæg bestående af 5 haller og en svømmehal, som drives af DGI Huse og Haller. Bemærkninger /erfaringer I Vejle er der udover de fondsdrevne haller kommunalt drevne haller og selvejende haller. Derudover er der i Vejle Kommune en model, hvor brugerne driver de kommunale haller på selvejelignende vilkår. Kommunen ejer bygningerne og hallerne får en pose penge stillet til rådighed. (som Stevnsmodellen). Ordningen anvendes på 2 haller og én mere er på vej). Denne ordning fungerer fint og styrker ejerskabet i lokalområdet. Kommunen disponerer over timerne i halfordelingen på samme vis som i de selvejende haller. Overskudskapacitet kan de dog selv leje ud og indtægten selv til hallen. De ansætter selv halinspektør og fastlægger selv serviceniveauet i hallen. Hvis de laver en dyrere drift end i de haller der drives som (rene) kommunale haller, skaffer de selv finansieringen. Vejen Afventer besvarelse på mail fra Vejen Kommune Struer Afventer besvarelse på mail fra Struer Kommune Jammerbugt Ingen p.t. Der arbejdes på, at en stor kommunalt ejet hal med svømmeafdeling fremadrettet skal driftes som en erhvervsdrivende fond. Der er fortsat en række uafklarede forhold, inden en politisk beslutning kan tages. Jammerbugt har ikke kendskab til andre kommuner der anvender modellen. Assens Ingen. Der er arbejdet med harmonisering af halområdet i 4 år. Planerne er, at de tre største haller i kommunen skal skifte fra selvejende status til en erhvervsdrivende fond. Assens Kommune ejer bygningerne vedr. alle 10 haller. Tilskudsmodel efter objektive kriterier for alle haller uanset organisering. Der er åbnet op for at hallerne kan skaffe ekstraindtægter uden at det går ud over det kommunale tilskud. Drift i en erhvervsdrivende fond sikrer, at der er mulighed for private midler i hallerne. De lokale pengeinstitutter har investeret i 3 af hallerne. Bestyrelserne er på 5 medlemmer (2 valgt af kommunen, 1 af investorerne og 2 af brugerne). Ingen erfaringer endnu med modellen. Er p.t. i gang med at vælge den første bestyrelse. 4

5 Allerød Ingen. DGI har i sommeren 2011 udarbejdet en rapport vedr. renovering og drift af Engholm. Der er ikke igangsat en ny driftsmodel. Dette vil evt. først ske pr. 1. januar Der er en del forhold i den af DGI udarbejdede rapport, som skal analyseres nærmere. Bl.a. er der en række problemer i forhold til den økonomi, som DGI har sat op. Fåborg-Midtfyn 2 af 16 haller er erhvervsdrivende fonde. Øvrige haller drives som selvejende institutioner. Har arbejdet siden medio 2007 på en ny model for organisering af haller. Kommunen ejer ingen af hallerne/bygningerne. Bestyrelserne er mange steder fortsat repræsenteret af foreninger, men der er flere steder, hvor der sidder repræsentanter for det lokale erhvervsliv. Tilskuddet er det samme uanset hvilken driftsorganisering. Strukturen med erhvervsdrivende fonde er valgt for at der bedre kan arbejdes på at få indtægter fra andre steder end den offentlige kasse. Har ingen erfaringerne med Fondsmodellen, idet den nye organisering først trådte i kraft pr. 1. januar Men har store forventninger. Hedensted Ingen Alle haller i Hedensted er organiseret som selvejende institutioner. I forbindelse med byggeri og renovering af to haller viste det sig hensigtsmæssigt af to selvejende institutioner oprettede en fond, der ejer bygningerne, men som udlejer bygningerne til de selvejende institutioner. Det er dermed fonden, der har optaget lån og afdrager på disse og ikke kommunen eller de selvejende institutioner. Der driftes således ikke efter fondsmodellen. Kilde: Mails fra de respektive kommuner med baggrund i spørgsmål fra Stevns Kommune februar Ovenstående oplistning er formentlig ikke udtømmende. Det har ikke været muligt, at spørge ind til driften af hallerne i alle kommuner i landet. Men det vurderes, at der p.t. ikke er særligt mange kommuner der anvender fondsmodellen eller for så vidt foreningsmodellen, idet der både er forespurgt i DGI og i de kommuner, der anvender modellen, om de har kendskab til andre kommuner, der anvender modellen. Erfaringerne med anvendelse af fondsmodellen i forhold til drift af idræts- og svømmehaller er meget begrænsede. 5

6 Fondsmodellen anvendes især i forbindelse med større idrætscentre, som Gigantium, DGIhusene i Vejle og Herning og en række større kulturinstitutioner. Her er det dog ofte professionelle bestyrelser, der drifter centrene. For eksempel er det DGI der er driftsherre sammen med en lokal valgt bestyrelse i DGI-husene i Vejle og Herning. Kirsten Christophersen Økonomi&Udvikling 13. marts