Projekt Forstærket indsats overfor storrygere i Vestklyngen. Aktivitetsstatus 2. kvartal 2017

Transkript

1 Projekt Forstærket indsats overfor storrygere i Vestklyngen Aktivitetsstatus 217 Rekruttering Henvendelser I projektperioden fra januar 2 til 3. juni 217 har der i alt været henvendelser, dvs. både borgere der selv har henvendt sig og borgere der er blevet henvist. Der var i 217 knap 124 henvendelser månedligt Antal henvendelser til Vestklyngekommunernes rygestoptilbud svis Afsluttede deltagere Antal deltagere opgøres ud fra data i Rygestopbasen med det formål at minimere omfanget af registrering hos rygestoprådgiverne. I Rygestopbasen fremgår kun de forløb, der er afsluttede. Dvs. igangværende forløb og borgere, der venter på at komme i forløb, er ikke registrerede i Rygestopbasen. I grafen nedenfor fremgår det antal afsluttede deltagere, der er begyndt i forløb i de enkelte er. Grunden til, at antallet af borgere i 217 og især i 217 er lavt skyldes, at mange af de forløb, der er påbegyndt i disse er, endnu ikke er afsluttede og derfor endnu ikke er registrerede i Rygestopbasen. Der er foreløbig i alt 2279 afsluttede storrygere i projektet - svarende til ca. 11 % af Vestklyngens storrygerpopulation (2279 af 4) 1. Derudover har der i perioden foreløbig været 174 smårygere. Projektets opjusterede aktivitetsmål for perioden januar 2 3 december 2 på 578 deltagere er således overskredet, - selvom igangværende og ventende forløb ikke er medregnet. 1 + årige, Sundhedsprofilen

2 Antal storrygere i Vestklyngen, der begynder i et rygestopforløb pr. (N) (afsluttede forløb) , 1,5 1, Andel af Vestklyngens storrygerpopulation, der begynder i et rygestopforløb pr. (%) 1,6 1,2 1,4 1,7 1,2 1,2 1,1 1,2,5,, ,5 17 Søjlediagrammet nedenfor viser, at alle seks vestklyngekommuner har nået eller overstiger det samlede aktivitetsmål for 2, 2 og 217 selvom igangværende og ventende forløb ikke er medregnet. Foreløbigt antal deltagere (>= gram tobak/dag) og aktivitetsmål i de enkelte kommuner Afsluttede storrygere Aktivitetsmål 2

3 3. Venteliste og estimeret ventetid Venteliste og estimeret ventetid pr. ultimo august/ primo september på at komme i gang med et rygestopforløb samlet for storrygere og ikke-storrygere. I Lemvig, Ringkøbing-Skjern og Struer er der ingen ventetid. I Herning er der kort ventetid. I Ikast-Brande har de ca. 2 måneders ventetid, som kan skyldes, at flere gerne vil deltage på bestemte tidspunkter, dage og steder. Holstebro har også ca. 2 måneders ventetid. De har dog reduceret ventelisten markant de seneste måneder. Der gennemføres fortsat ikke borgerrettet markedsføring af kommunernes rygestoptilbud. Tabel 1: estimeret ventetid Estimeret ventetid Herning Ca. 3 uger Holstebro Ca. 2 mdr. Ikast-Brande Ca. 2 mdr. Lemvig Ingen ventetid Ringkøbing-Skjern Ingen ventetid Struer Ingen ventetid 4 Hvem er deltagerne? Afsnit 4 om deltagerkarakteristik er opgjort for alle rygere dvs. de 174 smårygere er medregnet i opgørelserne Fagerströms score over tid Den gennemsnitlige Fagerströms score i Vestklyngekommunerne er i højst i 2 (6,) og lavest i 217 (5,4). Fagerströms score siger noget om, hvor afhængig en ryger er. Desto højere score desto mere afhængig. 3

4 antal år røget over tid antal år røget i vestklyngekommunerne er højst i 217 (34, år). Det er knap et år mere i gennemsnit sammenlignet med 2 og 2. Stigningen er primært sket i Ikast-Brande og Ringkøbing- Skjern antal pakkeår over tid antal pakkeår for deltagerne er størst i 2 (37,9) samlet set for vestklyngekommunerne. I Herning, Lemvig og Struer er gennemsnitlig antal pakkeår højst i 2 (hhv. 36,5; 45,1; 42,7). I Ringkøbing- Skjern er gennemsnitlig antal pakkeår højst i 217 (42,6). 4

5 Gennemsnitsalder over tid Deltagernes gennemsnitsalder er højst i 217 samlet set for vestklyngekommunerne (51, år). I Herning, Lemvig og Struer er gennemsnitsalderen højst i 2 (hhv. 49,6 år, 52,3 år og 51,7 år), mens den er højst i 2 i Holstebro og Ikast-Brande (hhv. 47,7 år og 53,2 år). I Ringkøbing-Skjerne er den højeste gennemsnitsalder i 217 (55,5 år). Tabel 2: Baggrundsdata for deltagerne samlet for projektperioden Data trukket 11/8 Gennemsnitsalder Herning 637 deltagere Holstebro 49 deltagere Ikast-Brande 386 deltagere Lemvig 27 deltagere Ringkøbing- Skjern 353 deltagere Struer 31 deltagere Vestklyngen i alt 2446 deltagere Fagerströms score t antal år røget antal pakkeår Bor sammen med en ryger Bor alene 5,6 32,3 år 35,7 år 3,6 % (195) 45,7 % (291) 49,1 år 6, 31, år 35,2 år 37,6 % (184) 41,2 % (22) 47,9 år 5,6 33,6 år 35,7 år 36, % (139) 39,1 % (1) 5,2 år 5,9 33,4 år 39,2 år 37,8 % (12) 38,1 % (13) 5,2 år 5,7 34,5 år 38,8 år 34, % (12) 41,1 % (145) 51,1 år 5,9 35,3 år 4,4 år 34,2 % () 45,8 % (142) 51, år 5,8 33,4 år 37,5 år 34,6 % (846) 42,3 % (134) 49,9 år 5

6 Tabel 3: Baggrundsdata for deltagerne for perioden Data trukket 11/8 Gennemsnitsalder Herning 193 deltagere Holstebro 26 deltagere Ikast-Brande 119 deltagere Lemvig 88 deltagere Ringkøbing- Skjern 122 deltagere Struer 5 deltagere Vestklyngen i alt 937 deltagere Fagerströms score t antal år røget antal pakkeår Bor sammen med en ryger Bor alene 5,8 31,2 år 35,6 31,6 % (61) 45, % (87) 48,3 år 6,1 31,9 år 36,5 36,5 % (95) 43, % (112) 48,7 år 5,7 36,4 år 38,2 4,3 % (48) 4,3 % (48) 53,2 år 6,5 3,7 år 36,5 4,9 % (36) 36,4 % (32) 46,6 år 5,8 34,3 år 4,1 31,1 % (38) 49,2 % (6) 52,3 år 5,9 35,1 år 4,5 42,6 %(66) 45,2 % (7) 5,4 år 6, 33,3 år 37,9 36,7 % 43,6 % 49,9 år Tabel 4: Baggrundsdata for deltagerne for perioden Data trukket 11/8 Gennemsnitsalder Herning 32 deltagere Holstebro 186 deltagere Ikast-Brande 187 deltagere Lemvig 112 deltagere Ringkøbing- Skjern 24 deltagere Struer 122 deltagere Vestklyngen i alt 1131 deltagere Fagerströms score t antal år røget antal pakkeår Bor sammen med en ryger Bor alene 5,6 32,9 år 36,5 29,4 % (94) 48,4 % (5) 49,6 år 5,9 29,9 år 34,3 4,3 % (75) 39,8 % (74) 46,8 år 5,6 3,5 år 33,3 31,6 % (59) 4,1 % (75) 47,4 år 5,8 35,4 år 45,1 35,7 % (72) 38,4 % (43) 52,3 år 5,7 33,8 år 37,7 36,3 % (74) 36,3 % (74) 49,6 år 6,1 36,2 år 42,7 25,4 % (31) 5,8 % (62) 51,7 år 5,8 33,1 år 38,3 35,8 % (45) 42,7 % (483) 49,6 års 6

7 Tabel 5: Baggrundsdata for deltagerne for perioden Data trukket 14/8 Gennemsnitsalder Herning 124 deltagere Holstebro 44 deltagere Ikast-Brande 8 deltagere Lemvig 7 deltagere Ringkøbing- Skjern 31 deltagere Struer 33 deltagere Vestklyngen i alt 382 deltagere Fagerströms score t antal år røget antal pakkeår Bor sammen med en ryger Bor alene 5,4 32,5 år 33,6 32,3 % (4) 39,5 % (49) 48,9 år 5,6 3, år 31,1 31,8 % (14) 36,4 % (14) 47,5 år 5,3 36,3 år 37,4 4 % (32) 35, % (28) 52,6 år 5,3 33,5 år 32,9 37,1 % (26) 4, % (28) 51,2 år 5,7 38,9 år 42,6 29, % (9) 38,7 % (12) 55,5 år 5,3 32,8 år 31,4 27,3 % (9) 3,3 % (1) 5,6 år 5,4 34 år 34, , % (13) 51, år 5. Erhvervsmæssig status og uddannelse Afsnit 5 om deltagerkarakteristik er opgjort for alle rygere dvs. de 174 smårygere er medregnet i opgørelserne. I Rygestopbasen er det muligt at trække andel af deltagere, der er i arbejde, ikke i arbejde, folkepensionister/efterlønnere, førtidspensionister, under uddannelse og uoplyst 2. I figuren nedenfor fremgår det, at 9 % af deltagerne ikke er i arbejde, 18 % er folkepensionister/efterlønnere, % er førtidspensionister, 6 % er under uddannelse og 6 % er uoplyst. Størstedelen af deltagerne er i arbejde (45 %). Dataperioden er fra I arbejde omfatter: hjemmegående, arbejdsløs/i aktivering, kontanthjælpsmodtager og personer på orlov. Ikke i arbejde omfatter: selvstændig erhvervsdrivende, funktionær eller tjenestemand, faglært arbejder, specialarbejder og anden beskæftigelse. Under uddannelse omfatter: elev/lærling og studerende. 7

8 Erhvervsmæssig status projektperioden % 6% % 45% 18% 9% I arbejde Folkepensionist/efterlønnere Under uddannelse Ikke i arbejde Førtidspensionist Uoplyst Der er i srapporten ikke medtaget analyser på uddannelse, idét der afventes ny kategorisering af uddannelsesvariablen fra Oxford Research. Systematisk VBA og henvisning Ved udgangen af 217 er i alt 98 borgere i projektperioden blevet henvist til de kommunale rygestoptilbud: 7 fra hospitalet, 97 fra almen praksis og 111 fra kommunerne. I figuren nedenfor fremgår antallet af henvisninger pr.. Antal henvisninger Hospital Praktiserende læger Kommuner I alt At borgeren er henvist, betyder at personalet har sendt en henvisning via MedCom, , telefonisk eller i papirform. Det opfattes ikke som en henvisning, når borgeren er opfordret til selv at kontakte rygestoptilbuddet. Det skal tilføjes, at i begyndelsen af projektperioden blev kun henvisning via MedCom eller mail opfattet som en henvisning. Fra august 2 bliver henvisning fx pr. telefon eller i papirform også opfattet som en henvisning (efter aftale med Oxford Research). Det afgørende er, at borgeren er taget ved hånden hen til det kommunale rygestoptilbud modsat blot opfordret til selv at henvende sig. 8

9 Deltagernes oplevelse af om de er opfordret til rygeophør I forbindelse med Rygestopbasen bliver deltagerne spurgt om de er opfordret til rygeophør indenfor det seneste år af de sundhedsprofessionelle, som de har været i kontakt med gennem det seneste år. Udviklingen i andelen af deltagere der oplever at være blevet opfordret til rygeophør af praktiserende læge, hospital og kommune kan ses i grafen nedenfor. Andel af deltagere, der oplever, at de professionelle, som de har været i kontakt med indenfor det seneste år, har opfordret til rygeophør 7 6 Egen læge Læge hospital Plejepersonale hospital Jordemoder hospital Kommune/STOPliniesn Ingen Henvisning fra hospital VBA og henvisning til kommunernes rygestoptilbud er i mange kliniske afdelinger i Hospitalsenheden Vest (HEV) i drift. I Regionspsykiatrien Vest (RV) arbejdes der fortsat med implementering. Afdelingsledelserne har udpeget en tovholder i de respektive afdelinger. Tovholderen har til opgave at foranstalte undervisning af personalet i metoden vha. e-læringsprogrammet og opsætning i Plan2Learn, planlægning og implementering af arbejdsgange, evt. lokale opsætninger i MidtEPJ og evt. lokale tilføjelser til HEV-retningslinjen i e-dok. Ifølge planen burde alle afdelinger have systematisk VBA implementeret i daglig praksis. Generelt er indsatsen taget positivt imod i afdelingerne. Nedenfor ses antal henvisninger i perioden september 2 til og med juni 217 pr. afdeling. 9

10 Henvisninger til rygestop i perioden sept - juni 17 fordelt på afdelinger Udover henvisninger modtaget i vestklyngekommunerne kan der også være sendt henvisninger til kommuner i det øvrige Danmark primært Region Midtjylland. Projektleder har i maj deltaget i et møde med Implementeringsgruppen for forebyggelse og forløbsprogrammer. Formålet med deltagelse i mødet var at give gruppen en status samt drøfte, hvorledes forankring af henvisningsstrukturen sikres efter projektets afslutning. Det er aftalt, at projekleder deltager i et afdelingsledelsesmøde i september med henblik på at drøfte det med de enkelte afdelinger. I juni gennemførte projektleder og samarbejdspartner konsulent for det tværsektorielle samarbejde i HEV et møde med repræsentanter fra tre kliniske afdelinger. Formålet med mødet var at evaluere e- læringsprogrammet Henvis til rygestop på 3 sekunder med VBA-metoden. Udover positiv tilbagemelding og gode forslag til forbedringer af e-læringsprogrammet, gav mødet anledning til refleksion over de tre afdelingers praksis i forhold til systematisk at tilbyde rygere hjælp til rygestop. I september deltager projektleder i et udviklingsnetværksmøde med udviklingssygeplejerskerne i RV med henblik på at følge op på implementering af VBA-metoden. 3. Henvisning fra almen praksis Sundhedsstyrelsen, Danske Regioner, KL, PLO, Dansk Medicinsk Selskab og MedCom har udviklet en forbedret og forenklet elektronisk dynamisk henvisning Kommunehenvisning. Projektleder har tilbudt tovholderne i hver enkelt kommune at komme ud og fortælle lægerne om mulighed for at benytte denne elektroniske henvisning sammen med en status på projektets resultater. I Ringkøbing-Skjern blev ca. læger orienteret til et lægemøde d. 25. april. Kommunalt Lægeligt Udvalg i Struer blev d. 2 juni orienteret. I de øvrige kommuner fortæller tovholderne, at de enten selv har været ude og informere de praktiserende læger om muligheden, eller at de ikke har fundet det forsvarligt at rekruttere yderligere borgere pga. lang venteliste. 1

11 4. Henvisning fra kommuner Der er stor variation mellem de forskellige kommuner i hvor mange, der bliver henvist fra kommunale afdelinger og institutioner (se grafen nedenfor). I Ikast-Brande og Ringkøbing-Skjern Kommuner har der ikke været henvisninger fra kommunale afdelinger i 2 og 217. I Lemvig har der været 7 og i Ikast- Brande I Struer har været 36, i Holstebro 37 og i Herning 26 henvisninger. Antal henvisninger fra kommunale afdelinger og institutioner i 2 og Herning Holstebro Ikast-Brande Lemvig Ringkøbing-Skjern Struer 3. Effekt Afsnit 3 om effekt er opgjort for alle rygere dvs. de 174 smårygere er medregnet i opgørelserne. 3. Gennemførsels- og stoprater Gennemførselsrate Ud af de 2453 forløb, der indtil videre er afsluttede og indtastet i rygestopbasen har 68 % af deltagerne gennemført 3 forløbet. Projektets succesmål om, at 65 % af deltagere gennemfører rygestopforløbet er således foreløbigt opfyldt. Det nationale kvalitetsmål i Rygestopbasens om, at 8 % af deltagerne (både storrygere og ikke-storrygere) gennemfører forløbet, er ikke opfyldt. Gennemførselsraten på nationalt niveau var i årsrapport 2 fra Rygestopbasen på 67 %. Stoprate ved forløbets afslutning 62 % (126 af 61) af de deltagere, der har gennemført forløbet er røgfri efter forløbets afslutning. Projektets succesmål om, at 46 % af deltagere, der har gennemført forløbet, er røgfri efter forløbets afslutning er således opfyldt. 3 Rygestopforløb betragtes som gennemført, når deltageren har deltaget ved mindst 75 % af mødegangene. Kom & Kvit-forløb betragtes som gennemført, når deltageren har deltaget har deltaget i mindst 4 mødegange + den indledende samtale. 11

12 I Rygestopbasen er kvalitetsmålet, at 8 % af deltagere (både storrygere og ikke-storrygere), som har gennemført forløbet, er røgfri efter forløbets afslutning. Den seneste årsrapport 2 fra Rygestopbasen viser, at stopraten på nationalt niveau for deltagere var på 65 %. Stoprate ½ år efter rygestoppet 44 % (352 af 796) af dem, der har gennemført forløbet, er røgfri et halvt år efter forløbets afslutning. Foreløbig er projektets succesmål om, at 3 % af deltagerne, der har gennemført forløbet, er røgfri ½ år efter rygestoppet, således opfyldt. I Rygestopbasens er kvalitetsmålet, at 5 % af deltagere, der har gennemført forløbet er røgfri ½ år efter rygestoppet. Stopraten på nationalt niveau var i den seneste årsrapport fra Rygestopbasen i 214 på 43 % (både storrygere og ikke-storrygere). Gennemførsels- og stoprater Gennemførselsrate Røgfri efter forløbets afslutning Røgfri ½ år efter rygestoppet Tabel 6: Gennemførsels- og stoprater Gennemførselsrate Succesmål: 65 % Andel af deltagere, der er røgfri 4 efter rådgivningsforløbets afslutning Andel af deltagere, der har gennemført forløbet, der er røgfri efter forløbets afslutning Succesmål: 46 % Andel af deltagere, der har gennemført forløbet, der er røgfri ½ år efter rygestoppet 5 Succesmål: 3 % Herning 7 % (462 af 662) 52 % (341 af 662) 65 % (31 af 462) 48 % (1 af 243) Holstebro 63 % (329 af 521) 46 % (24 af 521) 54 % (179 af 329) 39 % (56 af 142) Ikast-Brande 66 % (257 af 39) 6 % (235 af 39) 75 % (192 af 257) 49 % (75 af 2) Lemvig 61 % (177 af 289) 45 % (129 af 289) 54 % (96 af 177) 36 % (29 af 8) Ringkøbing-Skjern 66 % (239 af 365) 45 % (6 af 365) 58 % (138 af 239) 35 % (27 af 77) Struer 63 % (197 af 314) 49 % (4 af 314) 61 % (12 af 197) 48 % (49 af 12) Vestklyngekommunerne 65 % (61 af 2541) 5 % (1265 af 2541) 62 % (126 af 61) 44 % (352 af 796) 4 Deltagere, hvor vi ikke ved om de er røgfri eller ej, er regnet som ikke røgfri. 5 Deltagere, som det ikke er lykkedes at få kontakt med ved ½-års-opfølgningen er regnet som rygere. 12

13 3. Stoprater ved ½-års opfølgningen Gennemførselsrater ved ½-års opfølgningen opgøres på to måder i Rygestopbasen: Andel af deltagere, det er lykkedes at komme i kontakt med ved ½-års opfølgningen, som stadig er røgfri et halvt år efter rygestoppet. Andel af deltagere, det er lykkedes at komme i kontakt med ved ½-års opfølgningen, der har gennemført forløbet, som stadig er røgfri et halvt år efter rygestoppet. Individuelle forløb har højere stoprater end gruppeforløb Stopraten et halvt år efter rygestoppet er 5 % point højere for individuelle forløb end for gruppeforløb. Tabel 7: stoprater ved ½-års opfølgning ved individuelle forløbe og gruppeforløb Kommune Individuelle forløb Gruppeforløb Deltagere stadig røgfri ½ år efter rygestoppet Gennemførte stadig røgfri ½ år efter rygestoppet Deltagere stadig røgfri ½ år efter rygestoppet Gennemførte stadig røgfri ½ år efter rygestoppet Herning 45 % ( af 236) 49 % (94 af 194) 41 % (26 af 63) 46 % (21 af 46) Holstebro 42 % (59 af 142) 45 % (38 af 85) 3 % (23 af 77) 32 % (18 af 57) Ikast-Brande 54 % (37 af 69) 54 % (32 af 59) 39 % (48 af 124) 46 % (42 af 92) Lemvig 45 % (18 af 47) 44 % (14 af 32) 36 % (25 af 69) 31 % ( af 48) Ringkøbing-Skjern 32 % (23 af 71) 38 % (19 af 5) 7 % (1 af 14) 8 % (1 af 13) Struer 36 % (32 af 88) 4 % (25 af 62) 49 % (24 af 49) 59 % (23 af 39) Vestklyngekommunerne 42 % (275 af 653) 46 % (222 af 482) 37 % (147 af 396) 41 % (12 af 295) I og udenfor arbejdsmarkedet Gennemførselsraten for borgere i arbejde er stort set lige så høj for folk der ikke er i arbejde som for folk, der er i arbejde. Andelen af deltagere, der har gennemført forløbet, som er røgfri efter afslutning af forløbet er højere for deltagere i arbejde (69 %) end for deltagere, der ikke er i arbejde (55 %). Der er tilsvarende forskel på stopraten målt et halvt år efter rygestoppet (hhv. 49 % og 4 %). Jf. tabel Gennemførsels- og stoprater for deltagere i og uden for arbejdsmarkedet. Tabel 8: Gennemførsels- og stoprater for deltagere i og udenfor arbejdsmarkedet I arbejde Ikke i arbejde Gennemførse Gennemførse lsrate lsrate Røgfri efter forløbets afslutning Røgfri ½ år efter rygestoppet Røgfri efter forløbets afslutning Røgfri ½ år efter rygestoppet Herning Holstebro Ikast-Brande Lemvig Ringkøbing-Skjern Struer Vestklyngen 7 % (23 af 291) 62 % (1 af 259) 6 % ( af 174) 63 % (97 af 4) 69 % (121 af 176) 65 % (82 af 127) 65 % (769 af 1181) 76 % (5 af 23) 68 % (19 af 1) 75 % (79 af ) 61 % (59 af 97) 62 % (75 af 121) 68 % (56 af 82) 69 % (533 af 769) 55 % (58 af ) 4 % (3 af 74) 53 % (32 af 6) 45 % (18 af 4) 36 % ( af 42) 56 % (25 af 45) 49 % (178 af 367) 7 % (25 af 358) 64 % (3 af 256) 7 % (148 af 212) 59 % (79 af 133) 63 % (117 af 185) 62 % (1 af 187) 66 % (872 af 1331) 55 % (137 af 25) 42 % (69 af 3) 74 % (11 af 148) 46 % (36 af 79) 54 % (63 af 117) 56 % (64 af 1) 55 % (479 af 872) 4 % (54 af 134) 37 % (25 af 67) 47 % (42 af 9) 26 % (1 af 39) 37 % (13 af 35) 42 % (24 af 57) 4 % (8 af 422) 13

14 4. Opsamling gruppesupervision af rygestoprådgivere Der har i alt været afholdt 2 x 3 gruppesupervisioner (efterfølgende omtalt supervision) á 2,5 timer ad gangen (7. februar, 28. marts og 9. maj 217) for rygestoprådgiverne. Formiddagsholdet har bestået af rygestoprådgivere fra Herning, Holstebro og Ikast-Brande, mens eftermiddagsholdet har bestået af rygestoprådgivere fra Lemvig, Ringkøbing-Skjern og Struer. Den 28. marts og d. 9 maj var der mellem tre og ni deltagere på hvert supervisionshold (se tabel 1). Antallet af deltagere for d. 7. februar er ikke registreret. Der er arrangeret to supervisionsgange mere i efteråret 217. Tabel 1: antal deltagere i supervision Formiddagshold Eftermiddagshold 28. marts 9 deltagere 3 deltagere 9. maj 5 deltagere 5 deltagere Efter tredje supervision blev de tilstedeværende rygestoprådgivere spurgt om følgende: Om du har fået udbytte af at deltage i gruppesupervisionerne og hvilket? Hvordan kan et gruppesupervisionsforløb gøres bedre i fremtiden? Samme spørgsmål blev efterfølgende sendt til alle rygestoprådgiverne, så dem der ikke var til stede ved den mundtlige opsamling (men som havde deltaget i supervision tidligere), havde mulighed for at bidrage med deres kommentarer. Udbytte af at deltage i supervision Overordnet udtrykker rygestoprådgiverne, at de er meget glade for at deltage i supervision, og at de får stort udbytte af at deltage. Generelt synes rygestoprådgiverne, at supervisionen er praksisnær og meget anvendelig i deres arbejde. Dét som rygestoprådgiverne især fremhæver som godt i supervisionen, er, at de får brugbare og konkrete modeller til bedre at kunne håndtere de forskellige udfordringer, som de møder i deres daglige arbejde med rygestoppere. Supervisoren tager udgangspunkt i konkrete cases fra rygestoprådgivernes hverdag, som han undersøger, analyserer og diskuterer ud fra forskellige teoretiske og anvendelsesorienterede modeller. Rygestoprådgiverne ser altså en stor værdi i, at der kommer en professionel supervisor ude fra med faglige input, som de kan arbejde videre med i deres rygestoprådgivning. Det illustreres i følgende citat fra en rygestoprådgiver: I allerhøjeste grad det har løftet fagligt, med gode input til nye strategier til afklaring af fx rygers værdier, ressourcer, motivation m.m. Supervisor har formået at løfte cases så der er skabt ny refleksion over min egen praksis. Det giver fornyet blik og styrket faglighed i mit møde med borgeren, hvor man ellers som rådgiver, sidder ret ensomt i mødet med rygerne (kommunal rygestoprådgiver). Rygestoprådgiverne synes, at de får meget ud af supervisionen, uanset om det er deres eller en kollegas case, der bliver taget op. For mange gange er det tilsvarende udfordringer, som de selv møder. Ved at høre om en kollegas case og oplevelser, bliver de bekræftet i, at rygestoprådgivning er et komplekst arbejdsområde for alle. Samtidig synes de også, at det er godt at mødes på tværs af kommunerne, fordi det giver mulighed for at lære af hinandens erfaringer. 14

15 Rygestoprådgiverne er desuden tilfredse med tidsrammen på 2,5 timer pr. supervisionsgang samt den måde, hvorpå supervisoren strukturerer og styrer supervisionen. Forslag til forbedringer af supervisionsforløb i fremtiden Der er enkelte forbedringsforslag til, hvordan et supervisionsforløb kan gøres bedre i fremtiden. En rygestoprådgiver siger, at hun er godt tilfreds med forløbet hidtil. Hvis hun skal foreslå noget ekstra, så er det at udvide supervisionen med undervisning. En anden rygestoprådgiver foreslår, at det vil være en fordel, hvis rygestoprådgiverne forud for supervision alle har en fælles teoretisk ramme som f.eks. den motiverende samtale eller narrativ metode. Det er forskelligt, hvad rygestoprådgiverne mener om tidsintervallerne mellem supervisionsgangene. Nogen mener, at det indtil videre har været passende, mens andre mener, at der har været for kort tid mellem mødegangene. På grund af sidstnævnte vil det være hensigtsmæssigt at have større tidsinterval, fordi der ellers er risiko for manglende interesse for deltagelse. Et forslag er to til fire gange i løbet af året. Rygestoprådgiverne ønsker at supervisionen ligger på forskellige ugedage, idet flere af rygestoprådgiverne har andre planlagte aktiviteter (f.eks. kommunale gruppeforløb) på faste ugedage. Derved får alle rygestoprådgiverne en chance for at kunne deltage i supervisionen i løbet af året. En rygestoprådgiver siger, at hun ikke helt vidste, hvad supervisionen gik ud på, inden hun deltog første gang. Derfor vil det fremover være vigtigt at sikre sig, at alle rygestoprådgiverne får information om, hvad det går ud på, og hvad der forventes af dem. Det bør f.eks. tydeliggøres, at hver rygestoprådgiver bedes finde frem til en case, som der kan blive taget udgangspunkt i i forbindelse med supervisionen. Rygestoprådgiverne ønsker ikke, at supervisionsholdene bliver for små eller for store. Et bud på et passende antal er mellem otte og ti deltagere. Potentielt er det en reel mulighed med denne holdstørrelse. Det har dog vist sig, at der ved nogle af supervisionsgangene har været ned til omkring tre deltagere, hvilket vurderes at være for få set i forhold til udgifterne til supervision. I november 217 er der arrangeret en ekstra supervision, hvor rygestoprådgiverne fra de seks kommuner er inviteret til at deltage på samme hold. Derved er der mulighed for at prøve af, hvordan denne model for supervision fungerer. Mia Lundquist Jensen, 7. september 2