DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK MÅNEDSOVERSIGT

Transkript

1 DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK MÅNEDSOVERSIGT Oktober 2003

2 Den Europæiske Centralbank, 2003 Adresse Kaiserstraße Frankfurt am Main Tyskland Postadresse Postfach Frankfurt am Main Tyskland Telefon Internet Fax Telex ecb d ECBs direktion er ansvarshavende for denne månedsoversigt. De nationale centralbanker står for udarbejdelse og offentliggørelse af oversættelserne. Alle rettigheder forbeholdt. Fotokopiering til uddannelsesformål eller i ikke-kommercielt øjemed er tilladt, såfremt kilden angives. Skæringsdato for statistik i denne Månedsoversigt var den 1. oktober ISSN ISSN (online) 2 ECB Månedsoversigt Oktober 2003

3 Indholdsfortegnelse Leder 5 Den økonomiske monetære udvikling i euroområdet 7 Den monetære og finansielle udvikling 7 Prisudviklingen 21 Udviklingen i produktion, efterspørgsel og arbejdsmarked 27 Udviklingen i valutakurser og betalingsbalancen 32 Bokse: 1 Hvad kan der ske med likviditetsoverskuddet i euroområdet? 8 2 Forholdet mellem euroområdets ikke-finansielle selskabers formidlede finansiering og finansiering med gældsinstrumenter 12 3 Pengepolitiske operationer og likviditetsforhold i den reservekravsperiode, der sluttede den 23. september Den seneste udvikling i inflationsopfattelsen i euroområdet 22 Den seneste udvikling i euroområdets finansielle strukturer 39 Integrationen af Europas finansielle markeder 53 Statistik for euroområdet 1* Kronologisk oversigt over Eurosystemets pengepolitiske tiltag 95* Den Europæiske Centralbanks publikationer 99* ECB Månedsoversigt Oktober

4 Forkortelser Lande BE DK DE GR ES FR IE IT LU NL AT PT FI SE UK JP US Belgien Danmark Tyskland Grækenland Spanien Frankrig Irland Italien Luxembourg Holland Østrig Portugal Finland Sverige Storbritannien Japan USA Andre forkortelser BIS Den Internationale Betalingsbank BPM5 IMFs 5. betalingsbalancemanual CD Indskudsbeviser c.i.f Omkostninger, fragt og forsikring til importørens grænse CPI Forbrugerprisindeks ECB Den Europæiske Centralbank ECU Den europæiske regningsenhed EER Effektiv valutakurs EMI Det Europæiske Monetære Institut ENS95 Det europæiske nationalregnskabssystem 1995 ESCB Det Europæiske System af Centralbanker EU Den Europæiske Union EUR Euro f.o.b. Frit ombord ved eksportørens grænse BNP Bruttonationalprodukt HICP Harmoniseret forbrugerprisindeks ILO Den Internationale Arbejdsorganisation IMF Den Internationale Valutafond MFIer Monetære finansielle institutioner NACE Rev. 1 Generel nomenklatur for økonomiske aktiviteter i Det Europæiske Fællesskab NCBer Nationale centralbanker PPI Producentprisindeks Repoer Genkøbsforretninger SITC Rev. 3 International varefortegnelse for udenrigshandel (3. reviderede udgave) ULCM Enhedslønomkostninger i fremstillingssektoren ULCT Enhedslønomkostninger i den samlede økonomi ØMU Den Økonomiske og Monitære Union I overensstemmelse med Fællesskabets praksis anføres EU-landenes navne i denne oversigt i alfabetisk rækkefølge efter det nationale sprog. 4 ECB Månedsoversigt Oktober 2003

5 Leder ECBs Styrelsesråd besluttede på mødet den 2. oktober 2003 at fastholde minimumsbudrenten på Eurosystemets primære markedsoperationer på 2,00 pct. Renten på den marginale udlånsfacilitet og indlånsfaciliteten blev også fastholdt på henholdsvis 3,00 pct. og 1,00 pct. Beslutningen om at fastholde renterne afspejler Styrelsesrådets vurdering af, at udsigterne for prisstabiliteten på mellemlangt sigt fortsætter med at være gunstige. Styrelsesrådet anser derfor dette renteniveau, som er historisk lavt for ECB, for at være passende. Renteniveauet understøtter ligeledes fortsat den økonomiske aktivitet. Styrelsesrådet vil fortsat omhyggeligt overvåge alle faktorer, der eventuelt vil kunne påvirke denne vurdering. Det fremgår af den økonomiske analyse, at euroområdets reale BNP i 1. halvår 2003 stort set har været stagnerende. Imidlertid vidner de seneste data og informationer om et moderat opsving i aktiviteten i 2. halvår. Konjunkturbarometre og data for produktionen peger i retning af, at den økonomiske aktivitet er styrket noget i 3. kvartal, og de forhåndenværende tillidsindikatorer til og med september peger generelt i retning af, at forventningerne til økonomien er steget noget. I overensstemmelse med alle foreliggende prognoser og fremskrivninger skulle det økonomiske opsving blive styrket i løbet af For så vidt angår udlandet, synes opsvinget i den økonomiske aktivitet på verdensplan at være i gang. Dette burde understøtte udlandets efterspørgsel efter euroområdets varer, hvorved følgerne af den forværrede priskonkurrenceevne modvirkes. I euroområdet synes virksomhederne at fortsætte tilpasningen for at øge produktiviteten og rentabiliteten. Sammen med det lave renteniveau og de generelt gode finansieringsvilkår burde dette medvirke til at fremme et opsving i investeringerne. Den disponible realindkomst i euroområdet påvirkes endvidere positivt af bytteforholdseffekterne fra apprecieringen af euroen, hvilket burde fremme en stigning i forbruget. Udviklingen på de finansielle markeder stemmer stort set overens med det samlede billede af en gradvis tilbagevenden til økonomisk vækst. På kort sigt synes truslerne mod hovedscenariet om et gradvist opsving stort set at være afbalanceret. På verdensplan er der dog fortsat visse trusler mod den økonomiske væksts holdbarhed på grund af uløste strukturelle problemer og vedvarende makroøkonomiske ubalancer i større industrilande. For så vidt angår prisudviklingen, viser Eurostats seneste skøn, at den årlige HICP-inflation i september var 2,1 pct., hvilket er det samme som i august. HICP-inflationen burde ligge omkring 2 pct. resten af året. På kort sigt medvirker udviklingen i valutakursen til at holde det opadrettede prispres i ave. Højere priser på uforarbejdede fødevarer som følge af det varme og tørre vejr i visse lande i euroområdet kunne imidlertid antyde, at der i de kommende måneder vil være risiko for et vist opadrettet prispres. Det er stadig noget usikkert, hvorledes planlagte stigninger i indirekte skatter og administrativt fastsatte priser i en række eurolande helt konkret kommer til at påvirke HICP-inflationen i begyndelsen af På længere sigt forventes inflationstakten at falde til under 2 pct. i 2004 for herefter at stabilisere sig på et niveau, der er på linje med målsætningen om prisstabilitet. Denne forventning er baseret på antagelsen om en moderat lønudvikling under et gradvist økonomisk opsving. Desuden bør de vigende importpriser, som også ses afspejlet i det nuværende afdæmpede pres på producentpriserne, fortsat lægge en dæmper på de stigende forbrugerpriser. Det skal også bemærkes, at de langsigtede inflationsforventninger for euroområdet fortsat ligger på et niveau under, men tæt på 2 pct. Det fremgår af den monetære analyse, at den kraftige vækst i pengemængden i de seneste to år er blevet stimuleret af porteføljeomlægninger, opsparing til beredskabsformål og det lave renteniveau. Det lave renteniveau opvejer også den negative indvirkning, som den svage økonomiske ECB Månedsoversigt Oktober

6 vækst har på låneefterspørgslen. Der er da også tegn på, at udlånstakten til den private sektor er stigende. På grund af den svage økonomiske vækst i euroområdet giver akkumulationen af overskydende likviditet ikke anledning til bekymring på nuværende tidspunkt. Men skulle situationen vare ved, samtidig med at den økonomiske aktivitet blev styrket, kunne det på mellemlangt sigt føre til inflationspres. Sammenfattes og krydstjekkes informationerne fra de to søjler, bekræfter den økonomiske analyse fortsat forventningen om, at der i de kommende år vil være et afdæmpet prispres i sammenhæng med et gradvist økonomisk opsving og en moderat udvikling i importpriser og lønninger. I lyset af den økonomiske situation bør den kraftige pengemængdevækst ikke opfattes som værende negativ for disse udsigter på nuværende tidspunkt. Alt i alt er udsigterne for prisstabiliteten på mellemlangt sigt derfor fortsat gunstige. For så vidt angår finanspolitikken, giver den seneste udvikling anledning til alvorlig bekymring. Der er stigende tegn på, at de fleste lande vil overskride deres budgetmål for 2003 betydeligt, og budgetplanerne for 2004 er i adskillige tilfælde ikke betryggende. Selv om de forværrede budgetsaldi hovedsagelig afspejler en økonomisk vækst, der er lavere end forventet, giver det dog anledning til bekymring, at der endnu er lande med alvorlige ubalancer, der ikke har truffet de nødvendige konsolideringsforanstaltninger. Det er afgørende, at tilliden til ØMUens institutionelle grundlag fastholdes. I denne henseende indeholder traktaten og stabilitets- og vækstpagten passende rammer til at kunne fastholde budgetdisciplin inden for tilstrækkeligt fleksible grænser. Proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud er ikke blot et mekanisk instrument, der er beregnet til at indskrænke det finanspolitiske råderum, men består af et forløb indeholdende en række incitamenter, som skal tilskynde landene til at forebygge og korrigere alvorlige ubalancer. I hver enkelt fase i dette forløb vurderes og lægges et lands finanspolitiske tiltag og ændringer i de økonomiske forhold til grund ved udformningen af videre skridt. Derfor gøres landene hele tiden opmærksom på de risici og omkostninger, som enhver udsættelse af politiske tiltag for at sikre holdbare offentlige finanser indebærer. For at bevare tilliden til de finanspolitiske rammer er det vigtigt, at reglerne fuldt ud overholdes og gennemføres i enhver henseende. Sker dette, og overholdes Ecofin-Rådets krav, får det en positiv indvirkning på tillid og vækst, som kan blive styrket, hvis budgetplanerne indgår i en gennemgribende og troværdig mellemfristet planlægning, der lægger vægt på en omstrukturering af udgifterne. Endelig er det strengt påkrævet, at der gennemføres flere reformer, der skal reducere de strukturelle stivheder på arbejds- og varemarkederne, således at euroområdets største økonomiske problem, nemlig den høje strukturelle arbejdsløshed, kan blive løst. Desuden er den igangværende indsats for at få iværksat væsentlige ændringer såvel på pensions- og sundhedsområdet som på andre områder for at imødegå udfordringen fra befolkningens aldring overordentlig vigtig for at sikre, at de sociale sikringssystemer er holdbare. Denne udgave af ECBs Månedsoversigt indeholder to artikler. I den første gennemgås den seneste udvikling i euroområdets finansielle strukturer, idet der fokuseres på de finansielle formidleres og de finansielle markeders skiftende rolle. Den anden giver et overblik over den igangværende integrationsproces af de finansielle markeder i euroområdet. 6 ECB Månedsoversigt Oktober 2003

7 Den økonomiske og monetære udvikling i euroområdet 1 Den monetære og finansielle udvikling ECBs Styrelsesråds pengepolitiske beslutninger På mødet 2. oktober 2003 besluttede ECBs Styrelsesråd at fastholde minimumsbudrenten for de primære markedsoperationer, der udføres som auktioner til variabel rente, på 2,0 pct. Renten for både den marginale udlånsfacilitet og indlånsfaciliteten blev også fastholdt på henholdsvis 3,0 pct. og 1,0 pct. (se figur 1). Figur 2 Vækst i M3 og referenceværdien (Korrigeret for sæson- og kalendereffekter) 10,0 9,0 8,0 M3 (årlig vækstrate) M3 (3-måneders centreret glidende gennemsnit af årlig vækstrate) M3 (6-måneders vækstrate på årsbasis) Referenceværdi (4½ pct.) 10,0 9,0 8,0 Væksten i M3 faldt i august 7,0 7,0 Pengemængdevæksten aftog en del i august. Som følge deraf faldt den årlige vækst i det brede pengemængdemål, M3, til 8,2 pct. i august 2003 fra 8,6 pct. måneden før (se figur 2). 3-måneders gennemsnittet af den årlige vækst i M3 var 8,4 pct. i perioden juni-august 2003 i forhold til 8,5 pct. i perioden maj-juli Selv om den månedlige udvikling er volatil og bør fortolkes med forsigtighed, kan den afdæmpede Figur 1 ECB-renter og pengemarkedsrenter (I pct. p.a.; daglige observationer) 4,5 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 Marginal udlånsrente Indlånsrente Minimumsbudrente for de primære markedsoperationer Dag-til-dag rente (Eonia) Marginal rente for de primære markedsoperationer 4,5 0,5 4. kvt. 1. kvt. 2. kvt. 3. kvt Kilder: ECB og Reuters. 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 Kilde: ECB ,0 5,0 4,0 3,0 2,0 pengemængdevækst i august tyde på en vis porteføljeomlægning fra likvide aktiver til langfristede finansielle aktiver som følge af de mere gunstige forhold på de finansielle markeder. Det er vigtigt at observere, om den seneste udvikling underbygges i løbet af de næste måneder. Under alle omstændigheder er likviditetsforholdene fortsat rigelige, og der er i øjeblikket betydeligt mere likviditet i euroområdet end nødvendigt for at finansiere en ikke-inflationær økonomisk vækst. Opbygningen af et likviditetsoverskud giver ikke anledning til bekymring i lyset af den nuværende afdæmpede økonomiske vækst i euroområdet. Hvis likviditetsoverskuddet fortsætter under en betydelig styrkelse af den økonomiske aktivitet, kan det dog medføre inflationspres på mellemlangt sigt. Omgørelsen af tidligere porteføljeomlægninger og muligheden for, at likviditetsoverskuddet medfører et øget forbrug, hvis den økonomiske vækst tiltager, skal derfor overvåges nøje (se boks 1). ECB Månedsoversigt Oktober

8 Boks 1 Hvad kan der ske med likviditetsoverskuddet i euroområdet? Rigelig likviditet i euroområdet I de seneste år har M3-væksten ligget betydeligt over referenceværdien på 4½ pct., som er fastsat af ECBs Styrelsesråd, og som vedrører den årlige M3-vækst, der er forenelig med prisstabilitet på mellemlangt sigt. Som følge af den kraftige vækst i M3 er der nu betydeligt mere likviditet i euroområdets økonomi, end der er behov for til at finansiere ikke-inflationær vækst. Det kan illustreres ved hjælp af pengegab, der viser M3-vækstens akkumulerede afvigelse fra referenceværdien i løbet af en årrække. Det nominelle pengegab i figuren viser forskellen mellem det faktiske M3-niveau og det M3-niveau, man ville have haft med en M3-vækst i overensstemmelse med referenceværdien (4½ pct.). I figuren er december 1998, dvs. en måned før gennemførelsen af den fælles pengepolitik, valgt som referenceperiode. Det reale pengegab viser forskellen mellem det faktiske M3-niveau deflateret med HICP og det reale M3-niveau, man ville have haft med en nominel M3-vækst i overensstemmelse med referenceværdien og HICP-inflation i overensstemmelse med definitionen af prisstabilitet, igen med december 1998 som referenceperiode. Det reale pengegab tager højde for, at en del af det likviditetsoverskud, der er opstået i de seneste år, i mellemtiden er Estimater for det nominelle og reale pengegab (I pct. af M3-beholdningen) Nominelt gab 1) Realt gab 2) 9,0 9,0-2,0-2, Kilde: ECB. 1) Den faktiske M3-beholdnings afvigelse fra det niveau, som er i overensstemmelse med referenceværdien for pengemængdevæksten. December 1998 benyttes som referenceperiode. 2) Det nominelle pengegab minus forbrugerprisernes afvigelse fra definitionen af prisstabilitet. December 1998 benyttes som referenceperiode. blevet opslugt af højere priser som udtryk for en højere faktisk inflation end forudset i målsætningen om prisstabilitet. Derfor viser det reale pengegab et mindre likviditetsoverskud. Selv om referenceperioden for de to indikatorer er tilfældigt valgt, fremgår det tydeligt, at der er opstået et meget stort likviditetsoverskud i løbet af de seneste to år (se figuren). 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0-1,0 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0-1,0 Årsager til likviditetsoverskuddet Spørgsmålet er, hvad der vil ske med det store likviditetsoverskud. Her kan motiverne til opbygningen af likviditetsoverskuddet give en foreløbig indikation. For det første er den aktuelle situation med rigelig likviditet i euroområdet i høj grad forbundet med tidligere porteføljeomlægninger, som hovedsagelig forekom fra medio 2001 til primo 2003 på baggrund af kraftig volatilitet på aktiemarkedet og konstant faldende aktiekurser. Det kan generelt forventes, at disse parkerede midler vil blive omfordelt til langfristede finansielle aktiver eller fast ejendom, når usikkerheden på de finansielle markeder aftager. For det andet har de lave renter og altenativomkostninger ved M3 gjort det relativt billigt at besidde likvide midler. En del af disse midler kan anvendes til transaktionsformål i fremtiden. Endelig kan øget opsparing afspejle forsigtighed i lyset af usikkerhed vedrørende de økonomiske og beskæftigelsesmæssige udsigter også have spillet en rolle. Denne del af de akkumulerede beholdninger af likvide aktiver kan forventes at blive omfordelt til langfristede finansielle aktiver eller fast ejendom eller anvendt til forbrug, når der er bedre beskæftigelsesudsigter. Det er vanskeligt at bestemme beholdningerne til hvert af de tre formål, eftersom de økonomiske aktører ikke øremærker deres beholdninger af likvide midler efter formål. Desuden kan det antages, at anvendelsen af likvi- 8 ECB Månedsoversigt Oktober 2003

9 de aktiver afhænger af de økonomiske forhold. Likvide aktiver, der oprindeligt blev holdt af porteføljemæssige årsager, kan således anvendes til transaktionsformål, når de økonomiske udsigter bliver bedre. I resten af denne boks beskrives de eventuelle makroøkonomiske virkninger af de forskellige anvendelser af likviditetsoverskuddet. Makroøkonomiske effekter af forskellige anvendelser af likviditet Som nævnt kan overskydende likviditet fx investeres i langfristede finansielle aktiver, aktier eller gældsinstrumenter enten direkte eller indirekte via investeringsforeninger. Hvis ikke-mfi-sektoren som helhed skal omfordele sin portefølje, skal enten MFI-sektoren i euroområdet eller aktører uden for euroområdet fungere som modparter. Det ville formindske likviditetsoverskuddet. En sådan porteføljeomlægning ville reducere problemerne i forhold til prisstabilitet, men kan også under visse omstændigheder indvirke på aktivpriserne. Den deraf følgende påvirkning på forbruget (via formueeffekter eller en forbedring af finansieringsforholdene) vil dog være begrænset. Hvor hurtigt en omgørelse af porteføljeomlægninger vil mindske likviditetsoverskuddet afhænger af, hvorvidt den private ikke-mfi-sektor kun tilpasser sin investeringsadfærd med hensyn til ny opsparing, eller hvorvidt den tilpasser sammensætningen af de forskellige elementer af investeringsporteføljen. Eftersom porteføljerne har en høj grad af likviditet, kan en omgørelse af tidligere porteføljeomlægninger nemt medføre både ny opsparing og tilpasning af niveauer. Likviditetsoverskuddet kan således i princippet falde forholdsvis brat. Erfaringen fra de seneste måneder med fortsat begrænset omfordeling af likvide midler til aktier viser imidlertid, at tilpasningen også kan gå ret langsomt. Det kan bl.a. skyldes, at husholdningerne nu har mindre tilbøjelighed til at investere i aktiemarkederne, da de oplevede betydelige tab på disse markeder fra medio 2002 til primo Køb af fast ejendom er et alternativ til investering af overskydende likviditet i finansielle aktiver. Køb af fast ejendom er forbundet med stort set samme overvejelser som nævnt ovenfor. Da fast ejendom primært handles mellem ikke-mfier i euroområdet, vil likviditetsoverskuddet sandsynligvis ikke falde. Det kan derimod stige, hvis der optages yderligere lån til boligfinansiering. Det vil sikkert have en positiv indvirkning på boligpriserne, som igen kan påvirke forbruget via formueeffekter. Likviditetsoverskuddet kan også direkte medføre øget forbrug, især når det økonomiske opsving tager fart. Det gælder naturligvis for den del af det akkumulerede likviditetsoverskud, der sigter mod transaktionsformål, men den del, der har spekulative formål eller afspejler forsigtighed, kan også blive til transaktionsmidler efterhånden. Da det er mest sandsynligt, at den private ikke-mfi-sektor øger efterspørgslen efter navnlig indenlandske varer og tjenesteydelser, vil den deraf følgende stigning i det samlede forbrug ikke alene gradvis opsuge den overskydende kapacitet i euroområdet, men også udgøre en risiko for HICP-inflationen på mellemlangt sigt. Desuden kan det ikke helt udelukkes, at den aktuelle situation med rigelig likviditet til en vis grad afspejler en ændret adfærd, hvad angår de økonomiske aktørers pengeefterspørgsel, i form af en stigning i det ønskede niveau for beholdninger af likvide aktiver. En sådan strukturændring i pengeefterspørgslen betyder, at pengegabene på nuværende tidspunkt overvurderer likviditetsoverskuddet i euroområdet. Det er imidlertid vanskeligt at identificere de faktorer, som kan være årsag til de seneste to års stigning i pengeefterspørgslen. (Der er fx ikke meget, der tyder på, at finansielle nyskabelser eller ændret beskatning af bestemte finansielle instrumenter har gjort det mere attraktivt at besidde likvide aktiver i denne periode). Det synes derfor ret usandsynligt, at en sådan strukturændring er årsag til en stor del af likviditetsoverskuddet. Konklusioner Hvorvidt likviditetsoverskuddet i euroområdet er årsag til inflationspres afhænger af likviditetsoverskuddets anvendelse. Hvis størstedelen af de akkumulerede beholdninger af likvide aktiver omfordeles til aktier eller langfristede gældsinstrumenter, før styrkelsen af den økonomiske aktivitet begynder for alvor, er der mindre grund til bekymring vedrørende inflationsudsigterne, selv om aktivpriserne kan stige kraftigere. Hvis der stadig ECB Månedsoversigt Oktober

10 er et betydeligt likviditetsoverskud samtidig med kraftig økonomisk vækst, er der større sandsynlighed for, at det i løbet af en periode vil blive anvendt til transaktionsformål, og den deraf følgende øgede samlede efterspørgsel kan indebære inflationsrisici på mellemlangt sigt. Den seneste udvikling giver os endnu ikke mulighed for at vurdere, hvilken anvendelse af likviditetsoverskuddet der vil dominere i fremtiden. Trods en tendens til normalisering af aktiemarkederne og aftagende geopolitiske spændinger i de seneste måneder er porteføljeomlægninger til fordel for aktier og andre ejerandelsbeviser fortsat begrænsede. Desuden kan udviklingen på obligationsmarkederne i størstedelen af 2003 også i det mindste midlertidigt have gjort langfristede fastforrentede investeringer mindre attraktive. Denne analyse bekræfter, at udviklingen i likviditetsoverskuddet og anvendelsen heraf skal overvåges nøje for at konstatere eventuelle inflationspres og hurtigt træffe hensigtsmæssige pengepolitiske beslutninger. Med hensyn til de vigtigste komponenter i M3 tiltog den årlige vækst i det snævre pengemængdemål, M1, til 11,8 pct. i august fra 11,6 pct. i juli (se tabel 1). Inden for M1 var den årlige vækst i seddel- og møntomløbet 28,8 pct. i forhold til 30,3 pct. måneden før. Væksten på kort sigt i seddel- og møntomløbet var stadig forholdsvis kraftig og afspejlede fortsat genopbygningen af kontantbeholdninger både i og uden for euroområdet efter indførelsen af eurosedler og -mønter. Den årlige vækst i indlån på anfordring steg til 9,3 pct. i august fra 8,9 pct. måneden før. Den vedvarende kraftige vækst i indlån på anfordring kan sandsynligvis hovedsagelig tilskrives de lave alternativomkostninger. Hvad angår M3s øvrige komponenter, faldt den årlige vækst i kortfristede indskud ekskl. indlån på anfordring til 5,5 pct. i august fra 5,8 pct. i juli. Det afspejlede nedgangen i den årlige ændring i tidsindskud med en løbetid på op til 2 år til -1,9 pct. i forhold til 1,1 pct. i juli. Derimod tiltog den årlige vækst i indlån med et opsigelsesvarsel på op til 3 måneder yderligere til 11,2 pct. fra 11,0 pct. måneden før. Disse forskellige udviklingstendenser afspejler formentlig de seneste måneders indsnævring af spændet mellem bankrenten for disse indskud, der gjorde tidsindskud mindre attraktive end opsparingsindskud. Den årlige vækst i omsættelige instrumenter, der indgår i M3, faldt betydeligt til 6,3 pct. i august fra 9,1 pct. i juli. Det skyldtes en nedgang i den årlige ændring i alle komponenterne: genkøbsforretninger (til -2,9 pct. fra 0,7 pct. i juli), andele i pengemarkedsforeninger (til 15,4 pct. fra 18,2 pct. i juli) og gældsinstrumenter med en løbetid på op til 2 år (til -15,1 pct. fra -13,7 pct. i juli). Selv om det er for tidligt at drage endelige konklusioner, tyder det på, at der kan være sket Tabel 1 Oversigt over monetære variabler for euroområdet (Ændring i pct. år/år; kvartalsvise gennemsnit; korrigeret for sæson- og kalendereffekter) kvt kvt kvt. M1 8,8 10,3 11,4 11,4 11,4 11,6 11,8 heraf: Seddel- og møntomløb 12,9 39,1 35,7 34,3 31,9 30,3 28,8 heraf: Indlån på anfordring 8,1 6,6 8,1 8,3 8,5 8,9 9,3 M2-M1 (= andre kortfristede indskud) 4,9 4,4 5,4 5,9 5,6 5,8 5,5 M2 6,7 7,1 8,2 8,5 8,4 8,5 8,5 M3-M2 (= omsættelige instrumenter) 8,5 10,5 9,8 8,7 8,5 9,1 6,3 M3 7,0 7,6 8,4 8,5 8,4 8,6 8,2 Langfristede finansielle passiver (ekskl. kapital og reserver) 5,2 5,0 5,2 5,2 5,2 5,5 5,6 Kreditgivning til residenter i euroområdet 4,1 4,2 4,7 5,0 4,8 5,3 5,4 Kreditgivning til den offentlige sektor 2,0 2,1 3,5 4,3 3,6 4,6 4,8 heraf: Lån til den offentlige sektor -1,2-1,2-0,5-0,2-0,4 0,8 1,4 Kreditgivning til andre residenter i euroområdet 4,7 4,8 5,1 5,2 5,1 5,5 5,5 heraf: Lån til den private sektor 4,8 4,9 4,6 4,6 4,5 4,9 5,0 Kilde: ECB Maj 2003 Juni 2003 Juli 2003 Aug. 10 ECB Månedsoversigt Oktober 2003

11 Figur 3 Bevægelser i M3 og dets modposter (Årlige strømme, ultimo perioden; milliarder euro; korrigeret for sæson- og kalendereffekter) kvt Juli 2003 Aug M3 Kreditgivning til den private sektor (1) Kilde: ECB. M3 = Kreditgivning til den offentlige sektor (2) Nettofordringer på udlandet (3) Langfristede finansielle passiver (ekskl. kapital og reserver) (4) Andre modposter (inkl. kapital og reserver) (5) omlægninger fra kortfristede sikre aktiver, der indgår i M3, i august. Hvad angår M3s modposter på MFI-sektorens balance, steg den årlige vækst i MFIernes langfristede finansielle passiver (ekskl. kapital og reserver) en smule til 5,6 pct. i august fra 5,5 pct. i juli. Den årlige vækst i udlån til den private sektor steg en smule i august På aktivsiden af MFI-sektorens konsoliderede balance var den årlige vækst i den samlede kreditgivning til residenter i euroområdet 5,4 pct. i august i forhold til 5,3 pct. i juli. Det afspejlede en stigning i den årlige vækst i kreditgivning til den offentlige sektor til 4,8 pct. fra 4,6 pct. måneden før. Samtidig lå væksten i kreditgivning til den private sektor uændret på 5,5 pct. Hvad angår komponenterne i sidstnævnte, er kortsigtsdynamikken i udlån blevet styrket i de seneste måneder, hvilket kan indikere et opsving i væksten i udlån. Som følge heraf tiltog den årlige vækst i udlån til den private sektor en smule til 5,0 pct. fra 4,9 pct. i juli. I august 2003 faldt euroområdets MFI-sektors sæsonkorrigerede nettofordringer på udlandet 0 absolut set med 41 mia. euro. I de 12 måneder frem til august 2003 steg MFI-sektorens nettofordringer på udlandet med 163 mia. euro i forhold til 210 mia. euro i de 12 måneder frem til juli 2003 og 251 mia. euro i de 12 måneder frem til juni Ifølge betalingsbalancedata (der foreligger frem til juli) kan den seneste nedgang i nettofordringer på udlandet hovedsagelig tilskrives større køb af udenlandske obligationer foretaget af residenter i euroområdet og salg af obligationer udstedt i euroområdet foretaget af residenter uden for euroområdet. Stabil udstedelse af gældsinstrumenter i juli Den årlige vækst i udestående gældsinstrumenter udstedt af residenter i euroområdet steg en smule til 7,1 pct. i juli i forhold til 7,0 pct. i juni. Det dækker over en stigning på 0,3 procentpoint i den årlige vækst i udestående langfristede gældsinstrumenter til 6,3 pct. i juli. Den årlige vækst i udestående kortfristede gældsinstrumenter faldt med 2,3 procentpoint til 14,6 pct. i juli (se figur 4). Figur 4 Gældsinstrumenter udstedt af residenter i euroområdet, fordelt efter løbetid (Ændring i pct. år/år) I alt Kortfristede udstedelser Langfristede udstedelser Kilde: ECB. Anm.: Den årlige vækstrate er baseret på finansielle transaktioner og er korrigeret for omklassifikationer, revalueringer, kursforskelle og evt. andre ændringer, der ikke vedrører transaktioner ECB Månedsoversigt Oktober

12 Valutafordelingen viser, at den årlige vækst i udestående eurodenominerede gældsinstrumenter udstedt af residenter i euroområdet var 6,7 pct. i juli, dvs. stort set uændret i forhold til måneden før. Den årlige vækst i ikke-eurodenominerede gældsinstrumenter faldt til 10,9 pct. i juli fra 11,2 pct. i juni. Hvad angår sektorfordelingen af udstedelsen af eurodenominerede gældsinstrumenter, var den årlige vækst i udestående gældsinstrumenter udstedt af MFIer 4,3 pct. i juli, hvilket var 0,6 procentpoint højere end i juni. Det dækker over en stigning i den årlige vækst i udestående langfristede gældsinstrumenter til 3,0 pct. i juli fra 2,0 pct. i juni. Den årlige vækst i udestående kortfristede gældsinstrumenter udstedt af MFIer faldt derimod med 2,6 procentpoint til 16,1 pct. Samlet set var der tale om en stigning på 7,5 pct. i den årlige vækst i langfristede gældsinstrumenter udstedt af MFIer, hvilket øgede tilgængeligheden af langfristet kapital på MFIernes balance. I den private ikke-mfi-sektor, der omfatter både ikke-monetære finansielle selskaber og ikkefinansielle eurodenominerede gældsinstrumenter med 0,4 procentpoint til 21,6 pct. i juli. I de to delsektorer faldt den årlige vækst i udestående eurodenominerede gældsinstrumenter udstedt af ikke-finansielle selskaber fra 14,5 pct. i juni til 13,2 pct. i juli, hvorved den stigende tendens i de foregående seks måneder blev brudt. Væksten er dog stadig forholdsvis kraftig, hvilket afspejler erhvervsobligationsmarkedets øgede betydning i de senere år (se boks 2). Boks 2 Forholdet mellem euroområdets ikke-finansielle selskabers formidlede finansiering og finansiering med gældsinstrumenter Euroområdets finansielle system er i høj grad påvirket af bankerne, eftersom en stor del af de ikke-finansielle sektorers investerings- og finansieringsbeslutninger udføres via finansielle formidlere, navnlig banker (se ECB "Report on Financial Structures", oktober 2002). Værdipapirmarkederne har dog fået større og større betydning i de seneste år, og en af katalysatorerne har været euroens indførelse, der gav de store virksomheder i euroområdet bedre muligheder for og større incitament til at udnytte erhvervsobligationsmarkedet i hele euroområdet. Det banede vejen for denne finansieringskanal, der tidligere var forholdsvis ubetydelig. Efterhånden som de finansielle systemer bliver mere og mere diversificerede, kan de ved at tilbyde mange finansieringskanaler sikre en mere stabil samlet finansieringsstrøm til virksomhederne. I denne boks analyseres, i hvor høj grad dannelsen af et fælles erhvervsobligationsmarked for euroområdet har medført flere finansieringskilder for euroområdets virksomheder, og dermed om det finansielle system er blevet tilstrækkelig diversificeret til, at andre segmenter kan træde ind, når der opstår finansieringsproblemer i en del af systemet. Bortset fra euroens indførelse kan de seneste års opblomstring af erhvervsobligationsmarkedet i euroområdet tilskrives en række delvis eksogene faktorer. Navnlig medførte bølgen af fusioner og virksomhedsovertagelser sidst i 1990'erne samt euroområdets telekommunikationsselskabers køb af UMTS-tilladelser i 2000 et større finansieringsbehov. Efterhånden som markedet udviklede sig og blev dybere, fik flere og flere store virksomheder i euroområdet mulighed for at skaffe kapital via obligationsmarkederne. 1 Erhvervsobligationsmarkedets vækst har givet virksomheder adgang til mange finansieringskilder, men denne udvikling indebærer ikke i sig selv, at euroområdets finansielle system er blevet mere robust over for stød. For at vurdere, om fordelene ved diversificerede finansieringskilder er blevet udnyttet, kan man undersøge, om de forskellige finansieringskilder tidligere i gennemsnit opvejede hinanden over tid eller snarere udviklede sig parallelt. Kun i førstnævnte tilfælde opnås den stabilitet, der følger med diversificering. En enkel analyse kan be- 1 Se også Santillàn, J., M. Bayle og C. Thygesen (2000), "The impact of the euro on money and bond markets", ECB Occasional Paper nr. 1, juli. 12 ECB Månedsoversigt Oktober 2003

13 nyttes til at bestemme, i hvilken udstrækning tilgængeligheden af både formidlede finansieringskilder (defineret som lån fra monetære finansielle institutioner (MFIer) og ikke-monetære finansielle institutioner) og mere markedsbaserede finansieringskilder (ikke-formidlede, dvs. hovedsagelig erhvervsobligationer og aktier) medfører mere stabile finansieringsstrømme i den forstand, at da disse kilder har tendens til at opveje hinanden over tid. Hvis volatiliteten i de to former for gældsstiftelse hver for sig er højere end volatiliteten i den samlede gældsstiftelse, er det i princippet tegn på, at forskellige finansieringsformer er substituerbare. Hvis korrelationen mellem formidlet finansiering og ikke-formidlet finansiering er lav eller endda negativ, er det desuden tegn på, at de to finansieringskilder i gennemsnit ikke udvikler sig parallelt over tid. Euroområdets ikke-finansielle selskabers gældsstiftelse (Kvartalsvise strømme, ikke sæsonkorrigeret) Formidlet finansiering Finansiering med gældsinstrumenter Kilde: ECB. Anm.: "Formidlet finansiering" er lån udstedt af MFIer og ikkemonetære finansielle formidlere. "Finansiering med gældsinstrumenter" er gældsstiftelse ved hjælp af euroområdets ikke-finansielle selskabers udstedelse af gældsinstrumenter. Med hensyn til gældsstiftelse viser figuren euroområdets ikke-finansielle selskabers finansieringsmønster i de sidste fem år fordelt på formidlet finansiering og finansiering med gældsinstrumenter. Figuren er baseret på kvartalsvise finansielle sektorkonti. Selv om formidlet finansiering har været den vigtigste finansieringskilde for de ikke-finansielle selskaber i perioden, har finansiering med gældsinstrumenter også spillet en betydelig rolle. Endvidere viser de forskellige finansieringskilder tilsyneladende ikke nogen tydelig parallel udvikling i perioden 4. kvartal kvartal Tabellen viser volatiliteten i og korrelationen mellem de to forskellige gældsstiftelsesmetoder i den pågældende periode. Det viste mål for volatiliteten er variationskoefficienten. 2 Ved fortolkning af disse tal skal der generelt tages højde for, at der kun foreligger data for en forholdsvis kort periode. Som det fremgår af tabellen, er volatilitetstallene højere for formidlet finansiering og finansiering med gældsinstrumenter end for den samlede gældsstiftelse. Desuden tyder de samtidige korrelationsresultater på, at den formidlede finansiering og finansieringen med gældsinstrumenter i gennemsnit ikke viser særlig kraftig samvariation i perioden 4. kvartal kvartal 2003, eftersom korrelationen mellem de to ikke er særlig høj (0,19). Muligheden for flere finansieringskilder spiller formentlig størst rolle i forbindelse med kortfristet finansiering. I den henseende viser kortfristet formidlet finansiering og kortfristet finansiering med gældsinstrumenter endnu mindre korrelation på kvartalsbasis (0,09) end den samlede formidlede finansiering og finansiering med gældsinstrumenter. 3 Disse resultater tyder på, at væksten på euroområdets erhvervsobligationsmarked har fungeret som supplement til lånefinansiering. Det har lettet virksomhedernes adgang til finansiering ved at øge deres finansieringsmuligheder og har dermed gjort det finansielle system dybere. Formidlet finansiering har været mindre volatil end finansiering med gældsinstrumenter, og det tyder også på, at lån har haft en stabiliserende effekt på den samlede gældsstiftelse i euroområdet. Den relative volatilitet i finansiering med gældsinstrumenter kan bl.a. tilskrives opsvinget på euroområdets erhvervsobligationsmarked i den betragtede periode. Erhvervsobligationsmarkedet i euroområdet gavner det finansielle system i "normale" tider, men kan tilsyneladende endnu ikke fungere som "reservehjul" i perioder med afdæmpet økonomisk aktivitet og ugunstige finansieringsvilkår Standardafvigelsen divideret med middelværdien. Med dette volatilitetsmål er det lettere at sammenligne serier af forskellige størrelser end med standardafvigelser. 3 Se også de Bondt, G. (2002), "Euro area corporate debt securities market: first empirical evidence", ECB Working Paper nr ECB Månedsoversigt Oktober

14 Volatilitet og korrelation i de kvartalsvise finansieringsstrømme i perioden 4. kvt kvt Kilde: ECBs skøn. 1) Standardafvigelsen divideret med middelværdien. Samlet gældsstiftelse Formidlet finansiering Kortfristet formidlet finansiering Finansiering med gældsinstrumenter Kortfristet finansiering med gældsinstrumenter Variationskoefficient 1) 0,45 0,51 1,52 0,84 1,56 Samlet gældsstiftelse 1,00 Formidlet finansiering 0,95 1,00 Kortfristet formidlet finansiering 0,77 0,80 1,00 Finansiering med gældsinstrumenter 0,47 0,19 0,16 1,00 Kortfristet finansiering med gældsinstrumenter 0,21-0,02 0,09 0,76 1,00 Samlet spiller MFIer, der tegner sig for størstedelen af det formidlede udlån til ikke-finansielle selskaber, fortsat en central rolle i euroområdets finansielle system. MFIernes udlån var tilsyneladende det sikre alternativ for mange virksomheder og således den stabiliserende faktor i perioden Endvidere bidrog muligheden for finansiering gennem MFIer markant til udviklingen af erhvervsobligationsmarkedet, da MFIerne ydede de nødvendige mellemfinansieringslån til virksomheder, der senere udstedte erhvervsobligationer. Selv om værdipapirmarkederne får større og større betydning, er det usandsynligt, at de udvikler sig uden finansielle formidlere, som tilbyder "forsikring" til markederne. Desuden benytter store virksomheder sig måske i stigende grad af kapitalmarkederne, når de skal bruge kapital, men små og mellemstore virksomheder, der dominerer euroområdets økonomi, er stadig stærkt afhængige af formidlet finansiering. Der er således tegn på, at finansiering via erhvervsobligationsmarkedet har fået større betydning, men formidlet finansiering er fortsat den stabiliserende faktor og dermed den det sikre alternativ for de fleste virksomheder i euroområdet. Med hensyn til ikke-monetære finansielle selskaber steg den årlige vækst i udestående eurodenominerede gældsinstrumenter en smule til 31,0 pct. i juli fra 30,5 pct. i juni. Væksten i udestående gældsinstrumenter udstedt af denne sektor har været ret kraftig siden juni Udstedelsen har typisk været koncentreret i nogle få lande, hvor skattesystemet er gunstigt for selskaber, der anvender "special purpose vehicles" (SPV) og andre finansieringsorganer til at rejse kapital på erhvervsobligationsmarkedet (se artiklen "Den seneste udvikling i euroområdets finansielle strukturer" i denne Månedsoversigt). Også finansielle institutioner kan dog vælge at udstede gældsinstrumenter via SPVer. De to største udstedelser foretaget af ikke-mfier i juli var således finansielle institutioners securitisation af underliggende aktiver. Inden for den offentlige sektor var den årlige vækst i udestående eurodenominerede gældsinstrumenter udstedt af staten 4,3 pct. i juli, hvilket var uændret i forhold til måneden før. Et markant træk i de seneste måneder har været stigningen i udstedelse af indeksobligationer. Udstedelsen af indeksobligationer i Grækenland og senest i Italien bidrog til denne udvikling. I andre dele af den offentlige sektor, hovedsagelig regionale og lokale myndigheder, aftog udstedelsen af eurodenominerede gældsinstrumenter. Den årlige vækst i udeståender i denne sektor faldt fra 26,9 pct. i juni til 20,2 pct. i juli. Den stadig meget kraftige udstedelse i denne sektor kan tilskrives de lokale myndigheders store finansieringsbehov i visse eurolande. Bankrenten viste blandede tendenser i august De korte bankrenter faldt fortsat i august 2003 til det laveste niveau siden januar 1990, hvor disse data blev rapporteret for første gang. Faldet i 14 ECB Månedsoversigt Oktober 2003

15 Figur 5 Korte bankrenter og en sammenlignelig markedsrente (I pct. p.a.; månedlige gennemsnit) den lange obligationsrente ikke i en tilsvarende justering af indlånsrenten, der faldt med 21 basispoint mellem juli og august (se figur 6). 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 3-måneders pengemarkedsrente Udlån til virksomheder med en løbetid på op til 1 år Tidsindskud med en løbetid på op til 1 år Indlån med et opsigelsesvarsel på op til 3 måneder Indlån på anfordring 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 Pengemarkedsrenten for de lange løbetider faldt en del i september Efter at være steget i august faldt pengemarkedsrenten for løbetider over 3 måneder en del i september. Den korte pengemarkedsrente har derimod været stort set uændret siden begyndelsen af juni. Pengemarkedsrentekurvens positive hældning målt som forskellen mellem 12-måneders og 1-måneds Euribor blev stort set flad i september. 0, Kilder: ECBs aggregering af observationer fra de enkelte lande, som er delvis baseret på nationale estimater, og Reuters. Anm.: Fra januar 2001 inkl. observationer fra Grækenland. 0,0 de korte renter mellem juli og august 2003 varierede fra blot 1 basispoint for indlån på anfordring til 16 basispoint for tidsindskud med en løbetid på op til 3 måneder. Mellem juni 2002, hvor de fleste korte bankrenter viste et toppunkt, og august 2003 varierede faldet fra ca. 30 basispoint for indlån på anfordring til ca. 120 basispoint for tidsindskud med en løbetid på op til 1 år. Det skal sammenlignes med en samtidig nedgang i 3- måneders pengemarkedsrenten på omkring 130 basispoint i denne periode (se figur 5). Alle lange bankrenter steg i august i forhold til måneden før, hvilket afspejlede stigningen i den lange obligationsrente, som begyndte midt i juni. Fra juli til august steg renten for udlån til husholdninger til boligkøb og renten for udlån til husholdninger til forbrug med henholdsvis 5 og 6 basispoint, hvorimod den lange udlånsrente for virksomheder steg med 14 basispoint. Alt i alt indsnævredes spændene mellem de lange udlånsrenter og de tilsvarende markedsrenter dog i august. Dette er i overensstemmelse med indsnævringen af erhvervsobligationsspændene i 2003, der formentlig til dels skyldes opfattelsen af reduceret kreditrisiko. Hvad angår den lange indlånsrente, afspejledes den seneste stigning i Dag-til-dag renten målt ved Eonia svingede størstedelen af tiden mellem 2,06 pct. og 2,09 pct. mellem ultimo august og 1. oktober. I samme periode svingede 2-ugers Eonia-swaprenten mellem 2,05 pct. og 2,09 pct. Den marginale og den gennemsnitlige tildelingsrente i Eurosystemets primære markedsoperationer var i gennemsnit henholdsvis 7 og 8 basispoint højere end den minimumsbudrente, som ECBs Styrelsesråd har fastsat for disse operationer. Figur 6 Lange bankrenter og en sammenlignelig markedsrente (I pct. p.a.; månedlige gennemsnit) 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 5-årig statsobligationsrente Udlån til husholdninger til huskøb Tidsindskud med en løbetid på over 2 år Udlån til virksomheder med en løbetid på over 1 år Kilder: ECBs aggregering af observationer fra de enkelte lande, som er delvis baseret på nationale estimater, og Reuters. Anm.: Fra januar 2001 inkl. observationer fra Grækenland. 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 ECB Månedsoversigt Oktober

16 Boks 3 Pengepolitiske operationer og likviditetsforhold i den reservekravsperiode, der sluttede 23. september 2003 I den betragtede reservekravsperiode afviklede Eurosystemet fire primære markedsoperationer (PMO) og en langfristet markedsoperation (LMO). Almindelige pengepolitiske operationer (Milliarder euro; rentesatser i pct. p.a.) Operation Budbeløb Antal deltagere Afviklingsdag Forfaldsdag Tildelingsbeløb Budkvotient Minimumsbudrente Marginal rente Vægtet gennemsnitsrente MRO 27/08/ /09/ ,93 75,00 1, ,00 2,08 2,08 - MRO 03/09/ /09/ ,56 140,00 1, ,00 2,07 2,08 - MRO 10/09/ /09/ ,76 68,00 1, ,00 2,07 2,08 - MRO 17/09/ /10/ ,86 150,00 1, ,00 2,07 2,08 - LMO 28/08/ /11/ ,94 15,00 2, ,12 2,13 - Kilde: ECB. Fast rente Tildelingsbeløbene i den anden og den fjerde primære markedsoperation var forholdsvis store, og da budbeløbene ikke steg proportionalt, var budkvotienten i disse to operationer tilsvarende lavere. Den vægtede gennemsnitsrente var 2,08 pct. i hele reservekravsperioden. Bortset fra den sædvanlige stigning på kalendermånedens sidste handelsdag faldt Eonia gradvis fra 2,10 pct. i begyndelsen af reservekravsperioden til 2,08 pct. 16. september, hvor likviditet blev tildelt i periodens sidste primære markedsoperation. Eonias fald var i overensstemmelse med de rigelige likviditetsforhold i hele reservekravsperioden som følge af tildelingsbeløbene i de primære markedsoperationer. Den 23. september, som var reservekravsperiodens sidste dag, faldt Eonia kraftigere til 1,34 pct. Reservekravsperioden sluttede med tilstrækkelig likviditet med en nettoanvendelse af indlånsfaciliteten på 7,2 mia. euro den sidste dag. Den gennemsnitlige forskel mellem kreditinstitutternes indskud på anfordringskonti i Eurosystemet og reservekravene udgjorde 0,64 mia. euro. Bidrag til banksektorens likviditet (Milliarder euro) Dagligt gennemsnit i reservekravsperioden 24. august til 23. september 2003 Tilfører likviditet Opsuger likviditet Nettobidrag (a) Eurosystemets pengepolitiske operationer 259,1 0,6 +258,5 Primære markedsoperationer 214, ,0 Langfristede markedsoperationer 45, ,0 Stående faciliteter 0,1 0,6-0,5 Andre operationer (b) Andre faktorer, der påvirker banksektorens likviditet 1) 319,5 446,1-126,6 Seddelomløb - 391,7-391,7 Statslige indskud i Eurosystemet - 54,4-54,4 Nettofordringer på udlandet (herunder guld) 315, ,0 Andre faktorer (netto) 4,4 - +4,4 (c) Kreditinstitutternes indskud på anfordringskonti i 132,0 Eurosystemet (a) + (b) (d) Reservekrav Kilde: ECB. Anm.: Uoverensstemmelse mellem de samlede beløb kan forekomme på grund af afrunding. 1) De offentliggjorte skøn for de gennemsnitlige likviditetsbehov som følge af de autonome faktorer var mellem 119,7 mia. euro og 127,5 mia. euro. Den største afvigelse på 1,5 mia. euro mellem det offentliggjorte skøn og det faktiske tal forekom i perioden 25. august-2. september. 16 ECB Månedsoversigt Oktober 2003

17 Figur 7 Korte renter i euroområdet og pengemarkedsrentekurvens hældning (I pct. p.a.; procentpoint; daglige observationer) 3,4 1-måneds Euribor (venstre akse) 3-måneders Euribor (venstre akse) 12-måneders Euribor (venstre akse) Spænd mellem 12-måneders og 1-måneds Euribor (højre akse) Den forventede udvikling i 3-måneders Euribor implicit i futureskontrakter med termin i slutningen af 2003 og 1. halvår 2004 faldt også i løbet af september. I den betragtede periode faldt renten implicit i futureskontrakter med termin i december 2003 samt marts og juni 2004 med henholdsvis 15, 30 og 44 basispoint til 2,04 pct., 2,02 pct. og 2,11 pct. 1. oktober. 3,0 2,6 2,2 1,8 4. kvt. 1. kvt. 2. kvt. 3. kvt Kilde: Reuters. 0,4 0,2 0,0-0,2-0,4-0,6 Både 1-måneds og 3-måneders Euribor faldt med 3 basispoint mellem ultimo august og 1. oktober, hvor de lå på henholdsvis 2,10 pct. og 2,12 pct. (se figur 7). Den marginale og den gennemsnitlige rente i Eurosystemets langfristede markedsoperation, der blev afviklet 25. september, var henholdsvis 4 og 2 basispoint lavere end den daværende 3-måneders Euribor, nemlig henholdsvis 2,10 pct. og 2,12 pct., dvs. 2 og 1 basispoint lavere end i den langfristede markedsoperation, som blev afviklet 28. august (se boks 3). Mens renten i den korte ende af pengemarkedsrentekurven var stort set uændret fra august til september, faldt renten i den lange ende en del. 6-måneders og 12-måneders Euribor faldt med henholdsvis 11 og 20 basispoint mellem ultimo august og 1. oktober, hvor de lå på 2,09 pct. og 2,12 pct. Pengemarkedsrentekurvens hældning målt som forskellen mellem 12-måneders og 1- måneds Euribor, der var 19 basispoint ultimo august, var således mindre stejl 1. oktober, nemlig kun 2 basispoint. Den lange statsobligationsrente faldt i september Den stigende tendens i den lange statsobligationsrente på de vigtigste obligationsmarkeder siden medio juni vendte i løbet af september. I USA og euroområdet faldt den 10-årige statsobligationsrente med henholdsvis 50 og 20 basispoint mellem ultimo august og 1. oktober, hvor den lå på henholdsvis 4,0 pct. og 4,1 pct. (se figur 8). Som følge heraf blev renteforskellen mellem den 10-årige statsobligationsrente i USA og i euroområdet negativ og var 1. oktober -10 basispoint. Figur 8 Lange statsobligationsrenter i euroområdet og USA (I pct. p.a.; daglige observationer) Euroområdet USA 5,0 5,0 4,5 4,0 3,5 3,0 Juli Aug. Sep. 3, Kilde: Reuters. Anm.: De lange statsobligationsrenter vedrører renten for 10-årige obligationer eller den nærmeste tilsvarende løbetid. 4,5 4,0 3,5 ECB Månedsoversigt Oktober

18 Figur 9 Implicit volatilitet for futureskontrakter på henholdsvis 10-årige tyske, 10-årige amerikanske og 10-årige japanske statspapirer (I pct. p.a.; 10-dages glidende gennemsnit af daglige observationer) 11,0 10,0 9,0 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 USA Tyskland Japan Juli Aug. Sep ,0 10,0 Kilde: Bloomberg. Anm.: Tallene for den implicitte volatilitet angiver den implicitte volatilitet i den nærmeste generiske futureskontrakt, som udskiftes 20 dage inden udløb i henhold til Bloombergs definition. Det betyder, at valget af den kontrakt, som anvendes til at opnå den implicitte volatilitet, ændres fra den kontrakt, der ligger tættest på, til den efterfølgende kontrakt, 20 dage inden kontrakterne udløber. Nedgangen i den lange statsobligationsrente i USA syntes hovedsagelig at afspejle markedsdeltagernes nedjustering af deres vækst- og inflationsforventninger. De lidt mindre gunstige vækstudsigter blev indikeret af et fald på 45 basispoint i realrenten for 10-årige indeksobligationer mellem ultimo august og 1. oktober. Nedjusteringen efterfulgte offentliggørelsen af mindre optimistiske nøgletal for beskæftigelsen og forbrugernes tillid i september. Samtidig syntes markedsdeltagerne også at have nedjusteret deres forventninger til den fremtidige inflationsudvikling. Det blev indikeret af en nedgang i den 10- årige "break-even"-inflation målt som forskellen mellem renten for 10-årige nominelle statsobligationer og 10-årige indeksstatsobligationer i USA på 15 basispoint mellem ultimo august og 1. oktober. Efter de blandede makroøkonomiske nøgletal var markedsdeltagernes usikkerhed med hensyn til den fremtidige udvikling i obligationsrenten på det amerikanske marked fortsat relativt stor. 9,0 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 Det 10-dages glidende gennemsnit af den implicitte volatilitet i futureskontrakter på amerikanske 10-årige statsgældsbeviser var 1. oktober 9,1 pct. Det var ca. 1,5 procentpoint over gennemsnittet i de seneste to år (se figur 9). I Japan faldt den lange statsobligationsrente i september efter en stigning i tidligere måneder. Nedgangen kunne tilsyneladende tilskrives markedsdeltagernes bekymring over en mulig styrkelse af yennen, der blev opfattet som potentielt svækkende for eksportefterspørgslen. Den 10- årige statsobligationsrente faldt en smule med ca. 5 basispoint mellem ultimo august og 1. oktober, hvor den lå på 1,4 pct. Markedsdeltagernes usikkerhed var fortsat stor som indikeret ved den implicitte volatilitet på obligationsmarkedet. Den 1. oktober var det 10-dages glidende gennemsnit af den implicitte volatilitet på obligationsmarkedet ca. 6,6 pct., hvilket skal sammen- Figur 10 Implicitte dag-til-dag forwardrenter i euroområdet (I pct. p.a.; daglige observationer) 6,0 5,5 5,0 4,5 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 28. august oktober ,5 1, Kilde: ECB-estimation. Anm.: Den implicitte forwardrentekurve, som er udledt af den markedsobserverede rentestruktur, afspejler markedets forventninger til fremtidige niveauer for korte renter. Beregningen af disse implicitte forwardrentekurver er beskrevet på s. 26 i Månedsoversigten for januar Observationer brugt i estimationen er udledt af swapkontrakter. 6,0 5,5 5,0 4,5 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 18 ECB Månedsoversigt Oktober 2003

19 lignes med et gennemsnit på 3,1 pct. for dette mål for usikkerheden på obligationsmarkedet i de seneste to år. I euroområdet faldt statsobligationsrenten over hele løbetidsspektret i september. Den største nedgang sås for de kortere løbetider, hvilket medførte en stejlere implicit dag-til-dag forwardrentekurve (se figur 10). Faldet i obligationsrenten i euroområdet afspejlede til en vis grad afsmitningseffekter fra det amerikanske obligationsmarked. En nedgang på 25 basispoint i realrenten for 10- årige indeksobligationer (indeksreguleret efter euroområdets HICP ekskl. tobak) mellem ultimo august og 1. oktober tyder på, at markedsdeltagerne har nedjusteret deres vækstforventninger for euroområdet en smule. Samtidig er euroområdets investorers forventninger til inflationen på langt sigt stort set uændrede. Det indikeres af den overordnede stabilitet i den 10-årige "breakeven"-inflation, der 1. oktober var 1,9 pct. Usikkerheden på euroområdets obligationsmarkeder som afspejlet i den implicitte volatilitet i Figur 11 Aktieindeks i euroområdet, USA og Japan (Indeks: 1. juli 2003 = 100; daglige observationer) 130 Euroområdet USA Japan 130 optioner på futureskontrakter på 10-årige tyske statsobligationer faldt med 1 procentpoint mellem ultimo august og 1. oktober. Den 1. oktober var det 10-dages glidende gennemsnit af den implicitte volatilitet på obligationsmarkederne 5,7 pct., som stadig var 1 procentpoint højere end gennemsnittet i de seneste to år. Lavere aktiekurser i euroområdet i september Efter de kraftige stigninger i de foregående måneder faldt aktiekurserne i euroområdet målt ved det brede Dow Jones Euro Stoxx-indeks med 4 pct. mellem ultimo august og 1. oktober (se figur 11). I USA steg aktiekurserne målt ved Standard & Poor's 500-indekset derimod med 1 pct., mens det japanske Nikkei 225-indeks var stort set uændret i samme periode. I USA fortsatte aktiekurserne den stabilisering, som begyndte ultimo august. På den ene side lå en række nøgletal i USA under markedsdeltagernes gennemsnitlige forventninger og kan således have påvirket deres opfattelse af styrken af opsvinget i den amerikanske økonomi. Stigende energipriser i slutningen af måneden som følge af OPECs beslutning 25. september 2003 om at nedsætte olieproduktionen påvirkede også aktiekurserne negativt. På den anden side har forhåndsmeddelelser om gunstig indtjening fra virksomheder i Standard & Poor's 500-indekset tilsyneladende påvirket aktiemarkedet positivt Usikkerheden på aktiemarkedet målt ved det 10- dages glidende gennemsnit af den implicitte volatilitet udledt af optioner på Standard & Poor's 500-indekset steg med ca. 2 procentpoint mellem ultimo august og 1. oktober, hvor den lå på 19 pct. (se figur 12). Den implicitte volatilitet på aktiemarkedet var dog stadig forholdsvis lav i forhold til niveauet i de seneste to år. 90 Juli Aug. Sep Kilde: Reuters. Anm.: Dow Jones Euro Stoxx bredt (aktie-)indeks for euroområdet, Standard & Poor's 500 for USA og Nikkei 225 for Japan. 90 I Japan stabiliserede aktiekurserne sig i september efter de tidligere måneders kraftige stigninger. Optimisme vedrørende de økonomiske udsigter for Japan bidrog til at understøtte aktie- ECB Månedsoversigt Oktober

20 Figur 12 Implicit volatilitet på aktiemarkederne i euroområdet, USA og Japan (I pct. p.a.; 10-dages glidende gennemsnit af daglige observationer) Euroområdet USA Japan Juli Aug. Sep Kilde: Bloomberg. Anm.: Tallene for den implicitte volatilitet afspejler den forventede standardafvigelse for de procentvise aktiekursændringer over en periode på op til tre måneder som indikeret i priserne på optioner på aktiekursindeks. De aktieindeks, som den implicitte volatilitet vedrører, er Dow Jones Euro Stoxx 50 for euroområdet, Standard & Poor's 500 for USA og Nikkei 225 for Japan. kurserne, idet de økonomiske nøgletal for Japan samlet set var bedre end markedsdeltagernes forventninger. Den kraftige stigning i den japanske yen over for den amerikanske dollar efter G7-landenes finansministres opfordring til mere fleksible valutakurser på deres møde 21. september medførte dog et fald i aktiekurserne som følge af markedets bekymring for, at de japanske eksportører til en vis grad ville blive berørt af en stærkere national valuta. Usikkerheden på det japanske aktiemarked målt ved det 10-dages glidende gennemsnit af den implicitte volatilitet udledt af optioner på Nikkei 225-indekset steg med ca. 3 procentpoint mellem ultimo august og 1. oktober, hvor den var 26 pct., hvilket stadig var under gennemsnittet de seneste to år. I euroområdet faldt aktiekurserne mellem ultimo august og 1. oktober. Visse økonomiske nøgletal og euroens appreciering over for den amerikanske dollar har tilsyneladende haft en negativ indvirkning på markedsdeltagernes forventninger til virksomhedernes indtjening og således også på aktiekurserne. En stigning i markedsdeltagernes usikkerhed med hensyn til den fremtidige udvikling i aktiekurserne, indikeret ved stigningen på 5 procentpoint i det 10-dages glidende gennemsnit af den implicitte volatilitet udledt af optioner på Dow Jones Euro Stoxx 50-indekset i samme periode, kan have medført et vist yderligere nedadrettet pres på aktiekurserne. Den implicitte volatilitet lå dog fortsat et godt stykke under det toårige gennemsnit og var 1. oktober 27 pct. 20 ECB Månedsoversigt Oktober 2003

21 2 Prisudviklingen HICP-inflationen skønnes at være uændret 2,1 pct. i september 2003 Ifølge Eurostats foreløbige skøn var HICP-inflationen i euroområdet 2,1 pct. i september 2003, dvs. uændret i forhold til august (se tabel 2). Skønnet er som sædvanligt forbundet med en vis usikkerhed. Selv om der endnu ikke foreligger en detaljeret opgørelse for september, er udviklingen i HICP-inflationen sandsynligvis påvirket af afdæmpede energipriser som følge af euroens seneste appreciering over for den amerikanske dollar trods volatile oliepriser i månedens løb. På den anden side er der tegn på et vist opadrettet pres på priserne på uforarbejdede fødevarer, hvilket kan tilskrives den varme og tørre sommer i Europa. Der er dog endnu ikke tale om noget betydeligt pres. I august 2003 steg HICP-inflationen i euroområdet til 2,1 pct. fra 1,9 pct. i juli. Stigningen afspejlede den tiltagende årlige vækst i de mere volatile underkomponenter, men også en stigning i den årlige vækst i HICP ekskl. uforarbejdede fødevarer og energi til 1,9 pct. i august fra 1,8 pct. i juli. Den årlige ændring i priserne på uforarbejdede fødevarer steg til 3,3 pct. i august fra 2,7 pct. i juli (se figur 13). Stigningen afspejlede tiltagende årlig vækst i priserne på grøntsager og frugt og især på kød. Prisindeksene for grøntsager og frugt faldt fra juli til august, som de har gjort i de seneste år. År-til-år væksten i priserne på grøntsager og frugt steg imidlertid fra juli til august, fordi prisfaldet fra juli til august var lavere i år end sidste år. Det kan skyldes de usædvanlige vejrforhold. Kødpriserne steg kraftigt for anden måned i træk, men årsagen til stigningen efter en periode med forholdsvis moderat vækst er stadig uklar. Som i de to foregående måneder tiltog den årlige vækst i energipriserne fortsat til 2,7 pct. i august fra 2,0 pct. i juli. Det kan især tilskrives stigningen Tabel 2 Udviklingen i priser og omkostninger i euroområdet (Ændring i pct. år/år, medmindre andet er anført) kvt. 4. kvt. 1. kvt kvt. Det harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) og dets komponenter Samlet indeks 1) 2,1 2,3 2,3 2,1 2,3 2,3 1,9 2,1 1,8 1,9 1,9 2,1 2,1 heraf: Varer 2,5 2,3 1,7 1,3 1,8 2,0 1,5 1,5 1,4 1,6 1,6 1,7. Fødevarer 1,4 4,5 3,1 2,3 2,2 1,9 2,5 2,3 2,4 2,9 3,0 3,1. Forarbejdede fødevarer 1,2 2,9 3,1 2,9 2,6 3,1 3,3 3,3 3,3 3,2 3,2 3,0. Uforarbejdede fødevarer 1,8 7,0 3,1 1,3 1,6 0,1 1,5 0,9 1,1 2,5 2,7 3,3. Industrivarer 3,0 1,2 1,0 0,8 1,6 2,0 1,0 1,1 0,9 1,0 1,0 1,0. Industrivarer, ekskl. energi 0,5 0,9 1,5 1,3 1,2 0,7 0,9 0,8 0,9 0,8 0,7 0,6. Energi 13,0 2,2-0,6-0,7 2,9 7,0 1,5 2,2 0,6 1,6 2,0 2,7. Tjenesteydelser 1,5 2,5 3,1 3,3 3,1 2,7 2,6 2,9 2,5 2,5 2,3 2,5. Andre pris- og omkostningsindikatorer Producentpriser i industrien 5,3 2,2 0,0 0,0 1,3 2,4 1,5 1,7 1,3 1,4 1,4.. Enhedslønomkostninger 1,3 2,6 2,2 1,9 1,5 1, Arbejdskraftsproduktivitet 1,3 0,2 0,4 0,6 1,0 0,8 0, Lønsum pr. ansat 2,6 2,8 2,6 2,6 2,5 2, Samlede timelønomkostninger 2,8 3,4 3,5 3,2 3,5 2,7 2, Oliepriser (EUR pr. tønde) 31,0 27,8 26,5 27,2 26,5 28,4 22,7 22,9 21,9 23,3 25,0 26,5 23,9 Råvarepriser 20,4-8,1-0,9 1,1 5,6-3,2-7,9-6,2-8,0-9,6-7,5-5,2-4,7 Kilder: Eurostat, nationale observationer, Thomson Financial Datastream, HWWA (Institut für Wirtschaftsforschung i Hamburg) og ECBs beregninger. Anm.: I perioder før 2001 er Grækenland ikke inkluderet i HICP-observationer, men kun i de andre pris- og omkostningsindikatorer. Yderligere oplysninger om observationerne findes i afsnittet "Statistik for euroområdet". 1) HICP-inflation i september 2003 stammer fra Eurostats foreløbige skøn Apr Maj 2003 Juni 2003 Juli 2003 Aug Sep. ECB Månedsoversigt Oktober

22 Figur 13 De enkelte komponenter i HICP-inflation i euroområdet (Ændring i pct. år/år; månedlige observationer) Samlet HICP Forarbejdede fødevarer Uforarbejdede fødevarer Industrivarer ekskl. energi Energi Tjenesteydelser Kilde: Eurostat. Anm.: HICP-observationer fra før 2001 omfatter ikke Grækenland. i eurodenominerede oliepriser i juli og august som følge af stigende oliepriser i amerikanske dollar og euroens depreciering i sommermånederne Den lille stigning i forbrugernes inflationsopfattelse i Europa-Kommissionens seneste konjunkturbarometer er sandsynligvis udtryk for udviklingen i disse volatile komponenter. I boks 4 beskrives denne indikators forløb i de seneste år med særlig vægt på de mulige årsager til stigningen i Den årlige ændring i HICP ekskl. uforarbejdede fødevarer og energi steg med 0,1 procentpoint til 1,9 pct. i august. Stigningen skyldes højere prisstigninger på tjenesteydelser, der kun til dels modsvaredes af et fald i den årlige vækst i priserne på forarbejdede fødevarer og industrivarer ekskl. energi. År-til-år ændringen i priserne på forarbejdede fødevarer var 3,0 pct. i august, 0,2 procentpoint lavere end måneden før. Priserne på industrivarer ekskl. energi steg med 0,6 pct. år-til-år i august 2003, hvilket var 0,1 procentpoint lavere end i juli Udviklingen i priserne på industrivarer ekskl. energi i de seneste to måneder skyldes især priserne på beklædning. I de seneste år er priserne på beklædning efter sæsonbetingede fald i juli som følge af sommerudsalget begyndt at stige igen i august med afslutningen af udsalget i de fleste eurolande. I år forblev priserne på beklædning imidlertid stort set uændrede. Prisstigningerne på tjenesteydelser tiltog derimod med 0,2 procentpoint til 2,5 pct. i august. Stigningen kan hovedsagelig tilskrives den årlige ændring i priserne på charterrejser efter det usædvanlige fald i juli. Den seneste udvikling tyder på en mulig tidsmæssig forskydning af afholdelse af sommerferie mellem disse to måneder. Boks 4 Den seneste udvikling i inflationsopfattelsen i euroområdet En indikator for forbrugernes inflationsopfattelse i euroområdet offentliggøres regelmæssigt af Europa-Kommissionen som led i deres forbrugerundersøgelse. Siden indførelsen af eurosedler og -mønter har udviklingen i denne indikator affødt betydelig interesse, idet inflationsopfattelsen begyndte at afvige fra HICP-inflationen i januar 2002 og nåede et historisk toppunkt i januar Selv om inflationsopfattelsen i euroområdet er dæmpet en del i 2003 til dato, er den stadig på et historisk højt niveau. I denne boks gives mulige forklaringer på den seneste udvikling i denne indikator. 22 ECB Månedsoversigt Oktober 2003

23 Europa-Kommissionens indikator for opfattet inflation Europa-Kommissionens forbrugerundersøgelse spørger hver måned ca forbrugere i euroområdet bl.a. om deres inflationsopfattelse. 1 Undersøgelsens resultater sammenfattes af Europa-Kommissionen som forskellen (i procentpoint) mellem den vægtede andel af respondenter, der anfører, at forbrugerpriserne er steget, og den vægtede andel af respondenter, der anfører, at forbrugerpriserne er faldet eller stort set er uændrede. Indikatoren offentliggøres derfor som et såkaldt "nettotal", der giver kvalitative oplysninger om udviklingen i inflationsopfattelsen. 2 Sammenligning af inflationsopfattelse (nettotal fra Europa-Kommissionens forbrugerundersøgelse), samlet HICP og indekset for dagligvarer (Nettotal; ændring i pct. år/år) 5,0 4,5 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 Indeks over dagligvarer (venstre akse) Samlet HICP (venstre akse) Inflationsopfattelse (højre akse) 0,5-10 Mar. Juni Sep. Dec. Mar. Juni Sep. Dec. Mar. Juni Sep. Dec. Mar. Juni Sep. Dec. Mar. Juni Sep. Dec. Mar. Juni Sep. Dec. Mar. Juni Sep. Dec. Mar. Juni Sep Kilder: Europa-Kommissionen; Eurostat og ECBs beregninger. Hvad angår opfattet inflation, beder undersøgelsen respondenterne om at vurdere udviklingen i forbrugerpriserne i de seneste 12 måneder, men angiver ikke et bestemt prisindeks. HICP indeholder oplysninger om priserne i næsten 100 forskellige produktkategorier, der er vægtet, så de afspejler forbrugsmønstrene i de seneste år. Selv om det er logisk at antage, at undersøgelsens gennemsnitsrespondent hverken indsamler eller udarbejder samme mængde oplysninger, som indsamles af statistikbureauer, har der dog tidligere været et tæt og forholdsvis enkel sammenhæng mellem forbrugernes inflationsopfattelse og udviklingen i det samlede HICP i euroområdet. Den tætte sammenhæng blev tydeligt afbrudt i 2002 samtidig med indførelsen af eurosedler og -mønter (se figuren) Mulige årsager til udviklingen i inflationsopfattelse efter 2002 HICP omfatter priserne på forbrugsvarer, som indkøbes næsten dagligt (fx brød, en kop kaffe på en café eller i en restaurant), mindre hyppige udgifter (fx en bil) samt udgifter, som normalt betales gennem regelmæssig bankoverførsel (fx husleje og forsikring). Et synspunkt er, at forbrugernes inflationsopfattelse hovedsagelig dannes på grundlag af priserne i den første produktkategori, som bredt kan betegnes som dagligvarer eller "opaf-lommen"-udgifter. Det beløb, der anvendes til dagligvarer, er normalt forholdsvis lille. Baseret på faktiske 1 Hele undersøgelsen består af 15 spørgsmål. Undersøgelsens spørgsmål vedrørende opfattet inflation og de seks svarmuligheder er som følger: Hvordan mener du, forbrugerpriserne har udviklet sig i de seneste 12 måneder? (1) steget meget, (2) steget moderat, (3) steget en smule, (4) omtrent det samme, (5) faldet eller (6) ved ikke. Det er det aktuelle format for spørgsmål og svarmuligheder, som blev indført i maj Tidligere spurgte Europa-Kommissionen ikke om forbrugerpriser, men om leveomkostninger. 2 Med betegnelsen Si (med i = 1, 2, 3, 4 og 5) som andelen af forbrugere, der vælger hver af de fem svarkategorier, beregnes nettostatistikken som (S 1 +½S 2 ) - (½S 4 +S 5 ). ECB Månedsoversigt Oktober

24 HICP-vægte repræsenterer disse udgifter ca pct. af det samlede HICP i euroområdet. 3 Figuren viser udviklingen i dette indeks sammen med udviklingen i det samlede HICP samt forbrugernes inflationsopfattelse. År-til-år stigningen i indekset for dagligvarer, viser ikke større sammenhæng med opfattelsen end den samlede HICP-inflation i hele undersøgelsen. 4 Stigningen i inflationsopfattelsen i begyndelsen af 2002 kan til dels tilskrives inflationsmålet for dagligvarer, som fra december 2001 til januar 2002 steg med hele 1,5 procentpoint (fra 2,5 pct. til 4,0 pct.). Som det fremgår af figuren, var den bratte stigning i indekset for dagligvarer imidlertid ikke uden fortilfælde sandsynligvis som følge af den forholdsvis høje vægtning af priserne på de volatile komponenter uforarbejdede fødevarer og brændstofpriser i indekset. Visse andre faktorer kan forklare stigningen i inflationsopfattelsen i 2002 som helhed. For det første kan oprunding i forbindelse med nationale valutaers omveksling til euro have medført, at forbrugerne har opfattet prisstigningerne som højere, end de faktisk var i visse lande. 5 For det andet kan den omfattende pressedækning af prisudviklingen i forbindelse med overgangen til eurosedler og -mønter og de betydelige prisstigninger på visse produkter ifølge Eurostat og nationale statistikbureauer fra januar 2002 have gjort forbrugerne mere tilbøjelige til at reagere (eller overreagere) på eventuelle konstaterede prisstigninger. På samme måde kan forbrugernes inflationsopfattelse også have omfattet udviklingen i priserne på visse varer, som ikke indgår i HICP, men som i stor udstrækning kommenteres i medierne og i samfundet, som det er tilfældet med huspriserne. Den seneste nedadgående tendens i inflationsopfattelsen i 2003, der skal ses på baggrund af den tiltagende år-til-år stigning i indekset for dagligvarer, tyder desuden på, at andre faktorer også skaber inflationsopfattelse. Selv om kulturelle og landespecifikke faktorer formentlig har spillet en rolle, har udviklingen i inflationsopfattelse fulgt det samme mønster i de fleste eurolande. Der ser faktisk ud til at være en tæt forbindelse mellem tidspunktet for toppunkterne i inflationsopfattelse og faktisk inflation i hvert land efter januar I perioden efter indførelsen af eurosedler og -mønter ligger toppunkterne i faktisk inflation generelt før toppunkterne i opfattet inflation. Det fremgår også, at lande, som oplevede toppunktet i faktisk inflation forholdsvis tidligt, også oplevede toppunktet i opfattet inflation tidligere end andre lande. Den aftagende inflationsopfattelse i 1. halvår 2003 fladede ud i sommermånederne muligvis som følge af den opadgående tendens i priserne på ofte købte varer, især uforarbejdede fødevarer og energi. Inflationsopfattelsen forventes ikke desto mindre at falde igen og nærme sig niveauet for den samlede HICP-inflation i takt med, at udviklingen i indekset for dagligvarer dæmpes, og de tidligere nævnte forbigående effekter i forbindelse med indførelsen af eurosedler og -mønter helt forsvinder. 3 Definitionen af dagligvarer eller "op-af-lommen"-udgifter omfatter ikke-varige forbrugsgoder og daglige forbrugstjenesteydelser, dvs. fødevarer, drikkevarer, tobak, ikke-varige husholdningsartikler, transport, brændstof, posttjenester, hoteller, restaurant-, café- og frisørbesøg. 4 Det bør tages i betragtning, at landeforskelle kan spille en betydelig rolle her. Fx synes et næsten identisk indeks (omfattende fødevarer, energi, lokal transport, aviser og tidsskrifter, bar-, café- og restaurantbesøg samt kulturelle og sportslige fritidsaktiviteter), der udregnes af Banco de España, at stemme bemærkelsesværdigt godt overens med udviklingen i de spanske inflationsforventninger i 2002 som helhed (se Banco de España, Annual Report 2002, Recuadro IV.4). 5 Det har tilsyneladende været mere udpræget i Tyskland, Spanien og Holland end i andre lande. Se "La conversione approssimata dei prezzi in euro nelle valute nazionali e l inflazione percepita dai consumatori" offentliggjort i "Rapporto trimestrale ISAE", januar 2003, s Stadig afdæmpet pres på producentpriserne i juli Som det fremgik af den foregående Månedsoversigt, er presset på producentpriserne stadig afdæmpet, idet år-til-år ændringen i producentpriserne i industrien i euroområdet var uændret 1,4 pct. i juli Den samlede ændring i producentpriserne dækkede over udlignende bevægelser i de enkelte komponenter (se figur 14). Den årlige ændring i energipriserne steg til 3,6 pct. i juli, hvilket afspejler stigninger i eurodenominerede oliepriser, mens år-til-år stigningen i priserne på halvfabrikata faldt med 0,4 procentpoint til 0,4 pct. og årtil-år stigningen i priserne på investeringsgoder 24 ECB Månedsoversigt Oktober 2003

25 Figur 14 De enkelte komponenter i producentpriser i industrien i euroområdet (Ændring i pct. år/år; månedlige observationer) Energi (venstre akse) Industri ekskl. byggeri (højre akse) Halvfabrikata (højre akse) Investeringsgoder (højre akse) Forbrugsgoder (højre akse) Noget lavere lønvækst i 2. kvartal 2003 Indikatoren for aftalt løn viste et fald i år-til-år væksten til 2,4 pct. i 2. kvartal 2003 fra 2,7 pct. i 1. kvartal (se figur 16). Det kunne imidlertid primært tilskrives forbigående effekter i Tyskland i forbindelse med en engangsbetaling i begyndelsen af 2003, som bidrog til væksten i 1. kvartal, og de betydelige lønstigninger i 2. kvartal 2002, som har bidraget til den aftagende vækst år-til-år i 2. kvartal Når der tages højde for disse faktorer, var væksten i aftalt løn i euroområdet stort set stabil i 1. halvår Landespecifikke oplysninger tyder på, at den årlige vækst i lønsum pr. ansat faldt med mellem 0, Kilde: Eurostat. Anm.: Observationer vedrører Euro 12 (inkl. perioder før 2001). faldt med 0,1 procentpoint til 0,3 pct. Den årlige ændring i priserne på forbrugsgoder var uændret 1,3 pct. for tredje måned i træk. Eurozone Input Price Index (EPI) for fremstillingssektoren fra Purchasing Managers' Survey steg fra 46,9 i august til 48,7 i september 2003, dvs. anden stigning i træk efter fald fire måneder i træk (se figur 15). Indekset var dog stadig under tærskelværdien på 50, hvilket tydede på et fortsat, om end mere begrænset, fald i inputpriserne i fremstillingssektoren i de seneste måneder, og som skulle komme til udtryk i de samlede producentpriser. De langsommere fald i de gennemsnitlige inputpriser afspejler formentlig højere samlede importpriser som følge af euroens depreciering samt stigningen i oliepriserne i amerikanske dollar i sommermånederne. 0-2 Figur 15 Samlede producentpriser og inputpriser i fremstillingssektoren i euroområdet (Månedlige observationer) PPI 1) (venstre akse) EPI 2) (højre akse) Kilder: Eurostat og Reuters. 1) Producentprisindeks; ændring i pct. år/år; ekskl. byggeriet. 2) Eurozone Price Index; inputpriser i fremstillingssektoren fra Purchasing Managers' Survey. En indeksværdi på over 50 angiver en stigning i inputpriserne i fremstillingssektoren, mens en værdi på under 50 angiver et fald. EPI-observationer fra perioder før 2001 omfatter ikke Grækenland ECB Månedsoversigt Oktober

26 Figur 16 Udvalgte indikatorer for arbejdskraftsomkostninger i euroområdet (Ændring i pct. år/år) 4,5 4,0 Lønsum pr. ansat Aftalt løn Månedlig bruttoindkomst Timelønomkostninger 4,5 4,0 pct. i 1. kvartal. I betragtning af indikatorens kraftige volatilitet bør denne mindre opadrettede bevægelse ikke overvurderes. En vurdering af denne indikator i et længere perspektiv viser et fald (med ca. 0,6 procentpoint) i den gennemsnitlige vækst i timelønomkostninger i 1. halvår 2003 i forhold til gennemsnitsvæksten i 2001 og 2002, hvilket er i overensstemmelse med det samlede billede af en noget lavere lønvækst, som de andre indikatorer for arbejdskraftsomkostninger tyder på (se tabel 2). 3,5 3,0 2,5 2,0 3,5 3,0 2,5 2,0 Efter et brat fald i 2002 steg væksten i enhedslønomkostningerne med 0,4 procentpoint til 1,9 pct. i 1. kvartal 2003, hvilket afspejler både tiltagende vækst i lønsum pr. ansat og konjunkturnedgangen i væksten i arbejdsproduktiviteten. År-til-år stigningen i enhedslønomkostningerne i 1. kvartal er fortsat betydeligt lavere end den gennemsnitlige vækst i 2001 og ,5 1,5 HICP-inflationen forventes stadig at ligge omkring 2 pct. i resten af , Kilder: Eurostat, nationale observationer og ECBs beregninger. 1,0 og 0,2 procentpoint i 2. kvartal 2003 fra 2,7 pct. i 1. kvartal. Det underbygger den betragtning, at stigningen i 1. kvartal primært kunne tilskrives forbigående faktorer, og at den ikke indikerer et øget lønpres i begyndelsen af Samlet set synes de foreliggende data stort set at bekræfte den tidligere vurdering af, at væksten i arbejdskraftsomkostningerne fladede ud i 2002 og i det store og hele er forblevet stabile siden. I modsætning til udviklingen i andre indikatorer for arbejdskraftsomkostninger steg timelønomkostningerne i byerhvervene i euroområdet med 2,9 pct. år-til-år i 2. kvartal 2003 i forhold til 2,7 HICP-inflationen forventes fortsat at ligge omkring 2 pct. i resten af Som det fremgår af Månedsoversigten for september 2003, kan en vis del af volatiliteten i HICP-inflationen på kort sigt tilskrives en række faktorer, fx yderligere prisstigninger i forbindelse med ugunstige vejrforhold i sommer, nye skattestigningstiltag i visse lande og volatiliteten i oliepriserne. Generelt er det overordnede billede dog uændret. På længere sigt forventes den årlige inflation at falde til under 2 pct. i 2004 og derefter stabilisere sig på et niveau, der er i overensstemmelse med prisstabilitet. Disse forventninger bygger på antagelsen om en moderat lønudvikling i forbindelse med et gradvist økonomisk opsving. 26 ECB Månedsoversigt Oktober 2003

27 3 Udviklingen i produktion, efterspørgsel og arbejdsmarked Den økonomiske aktivitet stagnerede i 1. halvår 2003 Ifølge Eurostats første opgørelse af nationalregnskabet for euroområdet var væksten kvartal-tilkvartal i realt BNP i euroområdet -0,1 pct. i 2. kvartal 2003, mens væksten kvartal-til-kvartal i 1. kvartal blev nedjusteret med 0,1 procentpoint til nul (se tabel 3). Skønnet for 2. kvartal er derfor en smule under det foreløbige skøn fra medio august (som pegede i retning af nulvækst kvartaltil-kvartal), men billedet viser fortsat stagnerende økonomisk aktivitet i 1. halvår Det lille fald i væksten i realt BNP fra 1. kvartal til 2. kvartal 2003 afspejler modsatrettede tendenser i vækstbidragene fra den indenlandske efterspørgsel og nettoeksporten, som stort set udligner hinanden. Bidraget fra den indenlandske efterspørgsel faldt med 0,4 procentpoint til 0,1 pct., mens bidraget fra nettoeksporten steg med 0,3 procentpoint, men forblev negativt på -0,2 pct. Hvad angår komponenterne i den indenlandske efterspørgsel, faldt lagerændringernes bidrag til væksten med 0,4 procentpoint til nul. Det var i overensstemmelse med tidligere forventninger om, at det usædvanligt store bidrag i 1. kvartal enten ville blive nedjusteret eller ikke længere gøre sig gældende i 2. kvartal. Den endelige indenlandske efterspørgsels bidrag (ekskl. lagerændringer) var stort set uændret med højere vækst i det offentlige forbrug og et mere moderat fald i faste bruttoinvesteringer, hvilket udlignede den lavere vækst i det private forbrug. Den aftagende vækst i det private forbrug var forventet som følge af den geopolitiske og økonomiske usikkerhed i 1. halvår Nettoeksportens mindre negative bidrag i forhold til 1. kvartal afspejler et lille fald i importvæksten og et endnu mindre fald i eksporten. Selv om eksportvæksten stadig var negativ, er den i overensstemmelse med tidligere forventninger om, at positive impulser fra øget udenlandsk efterspørgsel fra lande uden for euroområdet efter eksportvarer ville vise sig fra 2. kvartal. Den samlede eksport (både inden for og til lande uden for euroområ- Tabel 3 Sammensætningen af vækst i realt BNP i euroområdet (Ændring i pct., medmindre andet er anført; sæsonkorrigeret) Årlig vækst 1) Kvartalsvis vækst 2) kvt. 3. kvt. 4. kvt. 1. kvt. 2. kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. 1. kvt. 2. kvt. Realt bruttonationalprodukt 3,5 1,6 0,8 0,9 0,9 1,1 0,8 0,2 0,5 0,2 0,1 0,0-0,1 heraf: Indenlandsk efterspørgsel 2,9 1,0 0,2-0,1 0,4 0,8 1,3 1,2 0,3 0,2 0,3 0,5 0,1 Privat forbrug 2,7 1,8 0,4 0,1 0,2 0,7 1,5 1,2 0,4 0,3 0,3 0,5 0,1 Offentligt forbrug 2,0 2,3 2,8 3,2 3,1 2,1 1,8 1,7 0,8 0,5 0,2 0,3 0,7 Faste bruttoinvesteringer 5,0-0,2-2,7-3,4-2,5-1,8-2,2-1,2-1,3 0,1 0,2-1,2-0,4 Lagerændringer 3) -0,1-0,5 0,0-0,1 0,2 0,3 0,6 0,4 0,2-0,1 0,0 0,4 0,0 Nettoeksport 3) 0,6 0,6 0,7 1,0 0,6 0,3-0,5-0,9 0,2 0,0-0,2-0,5-0,2 Eksport 4) 12,6 3,2 1,5 1,5 3,2 3,7 2,5-0,6 2,6 1,5-0,4-1,2-0,5 heraf: varer 12,6 3,1 1,5 0,8 3,3 4,6 2, Import 4) 11,3 1,6-0,3-1,3 1,8 3,0 4,2 1,8 2,3 1,5 0,2 0,1 0,0 heraf: varer 11,4 0,9-0,4-2,1 2,1 3,8 4,9. 2,1 2,0 0,7 0,1. Real bruttoværditilvækst: Landbrug og fiskeri -0,7-1,5-0,4 0,2-0,5-1,6 0,7 0,5-0,3 0,5 0,0 0,6-0,5 Industri 3,7 0,5 0,5 0,7 0,8 1,3 0,3-0,9 0,4 0,2-0,3 0,0-0,7 Tjenesteydelser 4,0 2,5 1,4 1,5 1,4 1,5 1,2 0,7 0,6 0,2 0,3 0,1 0,2 Kilder: Eurostat og ECBs beregninger. Anm.: Observationer vedrører Euro 12 (inkl. perioder før 2001). Yderligere oplysninger om observationerne findes i afsnittet "Statistik for euroområdet". 1) Årlig vækst; ændring i pct. i forhold til samme periode året før. 2) Kvartalsvis vækst; ændring i pct. i forhold til det foregående kvartal. 3) Som bidrag til væksten i realt BNP; i procentpoint. 4) Eksport og import dækker varer og tjenesteydelser og omfatter grænseoverskridende intra-euroområdehandel. Intra-euroområdehandel fratrækkes ikke i tal for import og eksport i nationalregnskaberne. Disse observationer er derfor ikke fuldt sammenlignelige med betalingsbalanceobservationer. ECB Månedsoversigt Oktober

28 Tabel 4 Industriproduktionen i euroområdet (Ændring i pct. år/år, medmindre andet er anført) Maj 2003 Juni 2003 Juli 2003 Maj 2003 Juni 2003 Juli 2003 Feb Mar Apr Maj 2003 Juni Måned/måned 3-måneders glidende gennemsnit Industri i alt ekskl. byggeri 0,5-0,5-1,2-1,4 0,7-1,0 0,0 1,0 0,2 0,2-0,2-0,5-0,5 fordelt efter industrihovedgrupper Industri i alt ekskl. byggeri og energi 0,3-0,8-1,4-1,7 0,4-1,0-0,1 1,1-0,1-0,1-0,1-0,6-0,6 Halvfabrikata -0,5 0,4-1,1-0,5 0,0-1,3 0,4 0,6 0,3-0,1 0,0-0,6-0,6 Investeringsgoder 1,6-2,0-0,6-3,8 1,7-0,7-1,1 2,2-0,2-0,2-0,6-0,7-0,6 Forbrugsgoder 0,6-0,5-2,7-1,1 0,9-1,8 0,7 1,0-0,3 0,0-0,2-0,3-0,5 Varige forbrugsgoder -1,7-5,5-6,9-6,9-4,5-2,2 0,5 1,5-1,5-1,8-1,9-2,2-1,7 Ikke-varige forbrugsgoder 1,0 0,5-2,0 0,0 1,9-1,7 0,8 1,0-0,1 0,3 0,1 0,0-0,3 Energi 1,7 1,0 1,0 2,0 1,4-0,6 2,2-0,1 2,8 2,8-0,8-0,5-0,1 Fremstilling 0,4-0,7-1,2-1,7 0,6-0,9-0,1 1,2-0,1-0,1-0,1-0,6-0,5 Kilder: Eurostat og ECBs beregninger. Anm.: Observationer vedrører Euro 12 (inkl. perioder før 2001). Yderligere oplysninger om observationer findes i afsnittet "Statistik for euroområdet". det) aftog stadig, hvilket hovedsagelig afspejler den svage indenlandske efterspørgsels afdæmpende effekt på handlen inden for euroområdet. Væksten i industriproduktionen er sandsynligvis steget i 3. kvartal 2003 Ifølge Eurostat steg industriproduktionen (ekskl. byggeriet) i euroområdet med 1,0 pct. måned-tilmåned i juli 2003 (se tabel 4) efter nulvækst i juni (opjusteret fra -0,1 pct.). Stigningen i juli kunne for en stor del tilskrives kraftig produktionsvækst i Tyskland, hvilket til dels skyldes sæsonændringer, selv om der endnu ikke er klare tegn på et bredt funderet og robust opsving. Stigningen i industriproduktionen (ekskl. byggeri og energi) i juli afspejlede positiv vækst månedtil-måned i de tre industrihovedgrupper med særligt positive bidrag fra industrierne, der fremstiller investeringsgoder og varige forbrugsgoder. Væksten i industrien, der fremstiller investeringsgoder, var den kraftigste i det seneste år, hvilket stemmer overens med de forbedrede investeringsudsigter. Selv om 3-måneders perioden fra maj til juli 2003 stadig viser negativ vækst for alle industrigrupper i forhold til perioden fra februar til april 2003 afspejler det hovedsagelig de kraftige fald i maj. Desuden vil 3-måneders væksten sandsynligvis også vise tegn på forbedring fra august. Konjunkturindikatorer viser tegn på forbedring i industrisektoren i 3. kvartal 2003 Ifølge Europa-Kommissionens konjunkturbarometer forbedredes tilliden i industrien en del i august og september 2003 (se tabel 5). Forbedringen i både august og september kan tilskrives en markant forbedring af produktionsforventningerne og vurderingen af lagerbeholdninger, mens vurderingen af den aktuelle ordrebeholdning stort set var uændret. Hvad angår industrihovedgrupperne, var stigningen i konjunkturbarometret for industrien bredt funderet. For 3. kvartal 2003 som helhed signalerer tillidsindikatoren en gunstigere udvikling i industrisektoren efter den modsatte melding i årets første to kvartaler. Purchasing Managers' Index (PMI) viser et tilsvarende billede (se figur 17). PMI steg i september for tredje måned i træk, hvilket indikerer en produktionsstigning i fremstillingssektoren for første gang siden marts PMI forbedredes markant i 3. kvartal 2003 som helhed efter et kraftigt fald i 2. kvartal. Med hensyn til komponentindeksene i PMI steg både nye ordrer og produktionsændringer kraftigt i september for tredje måned i træk. Den kvartalsvise udvikling i begge komponenter indikerede, at produktionsvæksten i fremstillingssektoren formentlig igen er blevet positiv. Lagerbeholdningerne af ind- 28 ECB Månedsoversigt Oktober 2003

29 Figur 17 Industriproduktion, konjunkturbarometer for industrien og PMI i euroområdet (Månedlige observationer) Industriproduktion 1) (venstre akse) Konjunkturbarometer for industrien 2) (højre akse) PMI 3) (højre akse) Kilder: Eurostat, Europa-Kommissionens konjunkturbarometre, Reuters og ECBs beregninger. 1) Fremstilling; ændring i pct. for 3-måneders perioder; observationer korrigeret for antal arbejdsdage og sæsonkorrigeret. 2) Nettotal; afvigelser fra gennemsnittet siden januar ) Purchasing Managers-indekset; afvigelser fra værdien 50; positive værdier indikerer en stigning i industriaktiviteten købte varer faldt en smule i september og var stort set stabile i 3. kvartal som helhed. Dette tyder på en yderligere nedgang i fremstillingsvirksomhedernes indkøb af råvarer som følge af, at virksomhederne sandsynligvis stadig søger at begrænse omkostningerne. Samlet set viser indikatorerne frem til september tegn på en yderligere forbedring i industrisektoren i sommer, hvilket tyder på, at væksten i industriproduktionen formentlig er steget i 3. kvartal efter et fald i 2. kvartal. Konjunkturbarometret for servicesektoren forbedredes også i september og fortsatte dermed den stigende tendens siden foråret De seneste observationer tyder på moderat vækst i det private forbrug i 3. kvartal 2003 Tillidsundersøgelser og andre kortsigtede indikatorer for husholdningernes udgifter tyder på en moderat stigning i væksten i det private forbrug i 3. kvartal Detailsalget steg en smule mængdemæssigt, med 0,1 pct. måned-til-måned, i juni 2003 efter et fald på 0,9 pct. i maj Udviklingen i maj og juni opvejede imidlertid kun delvis den kraftige stigning i april. Den mængdemæssige vækst i detailsalget var derfor stadig po- Tabel 5 Resultater af Europa-Kommissionens konjunkturbarometre for euroområdet (Sæsonkorrigerede observationer) kvt. 1. kvt. 2. kvt. 3. kvt. Apr. Maj Juni Juli Aug. Sep. Økonomisk tillidsindikator 1) 2,5-3,0-1,5-0,1-0,5-0,1 0,2 0,1 0,1 0,0-0,2 0,4 0,4 Forbrugertillidsindikator 2) Konjunkturbarometer for industrien 2) Konjunkturbarometer for byggeriet 2) Konjunkturbarometer for detailsektoren 2) Konjunkturbarometer for servicesektoren 2) Indikator for erhvervsklimaet 3) 1,4-0,2-0,5-0,3-0,4-0,6-0,6-0,5-0,6-0,6-0,9-0,5-0,4 Kapacitetsudnyttelse (pct.) 84,5 82,9 81,4 81,5 81,1 80,7. 80, ,6 - - Kilder: Europa-Kommissionens konjunkturbarometre og Europa-Kommissionen (GD for Økonomiske og Finansielle Anliggender). Anm.: Observationer vedrører Euro 12 (inkl. perioder før 2001). Yderligere oplysninger om observationerne findes i afsnittet "Statistik for euroområdet". 1) Ændring i pct. i forhold til perioden før. 2) Nettotal: De viste observationer beregnes som afvigelser fra gennemsnittet i perioden siden april 1995 for konjunkturbarometret for servicesektoren, siden juli 1986 for konjunkturbarometret for detailsektoren og siden januar 1985 for de andre konjunkturbarometre. 3) Enheder defineres som standardafvigelsespoint. ECB Månedsoversigt Oktober

30 Figur 18 Nyregistrerede personbiler og detailsalget i euroområdet (Ændring i pct. år/år; 3-måneders centrerede glidende gennemsnit; korrigeret for antal arbejdsdage) Nyregistrerede personbiler (venstre akse) Detailsalg i alt 1) (højre akse) 5,0 4,5 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0-0, , Kilder: Eurostat og ACEA (den europæiske bilfabrikantforening, Bruxelles). Anm.: Observationer vedrører Euro 12 (inkl. perioder før 2001). 1) Beregnet på grundlag af sæsonkorrigerede observationer. sitiv kvartal-til-kvartal i 2. kvartal 2003 (0,1 pct.), selv om væksten var betydeligt lavere end i det foregående kvartal (0,7 pct.). De manglende tegn på et klart opsving i forbrugsudgifterne i flere eurolande indtil juli betyder formentlig, at detailsalget kun i begrænset omfang har bidraget til væksten i det private forbrug ved begyndelsen af 3. kvartal Nyregistrerede personbiler faldt en smule i august med 0,3 pct. måned-til-måned efter en lille stigning i juli og en kraftig stigning i juni. Målt som et 3-måneders glidende gennemsnit er nyregisterede personbiler imidlertid steget gradvis fra april og lå 4,0 pct. højere i perioden juni-august i forhold til perioden marts-maj. År-til-år væksten i nyregistrerede personbiler og detailsalg har vist en opadgående tendens fra medio 2002 (se figur 18). Europa-Kommissionens forbrugertillidsindikator var uændret i september efter små stigninger i de foregående fire måneder. Samlet set forbedredes forbrugertilliden en del i 3. kvartal i forhold til 1. halvår. Hvad angår komponenterne i forbrugertilliden, forbedredes husholdningernes forventninger med hensyn til den generelle økonomiske situation både i august og september og var stort set uændrede med hensyn til arbejdsløshed. For så vidt angår de andre komponenter i forbrugertilliden, var husholdningernes forventninger til deres egen økonomiske situation uændrede, hvorimod forventningerne til opsparing aftog en smule i september efter en stigning i august. Tillidsindikatoren i detailsektoren forbedredes i september efter en noget ujævn udvikling i de foregående måneder. Det tydede på en forbedring i 3. kvartal som helhed af samme størrelsesorden som i det foregående kvartal. Underliggende svaghed i arbejdsmarkedsforholdene i 3. kvartal 2003 Den standardiserede arbejdsløshedsprocent i euroområdet var 8,8 pct. i august, dvs. uændret i forhold til juli (se tabel 6). Nedjusteringer af dataene for juni og juli betyder, at arbejdsløsheden Tabel 6 Arbejdsløshed i euroområdet (I pct. af arbejdsstyrken; sæsonkorrigeret) kvt. 4. kvt. 1. kvt. 2. kvt. Mar. Apr. Maj Juni Juli Aug. I alt 8,5 8,0 8,4 8,5 8,6 8,7 8,8 8,8 8,8 8,8 8,8 8,8 8,8 Under 25 år 1) 16,6 15,7 16,2 16,2 16,5 16,8 16,8 16,9 16,9 16,8 16,8 16,8 16,8 25 år og derover 7,4 7,0 7,4 7,4 7,6 7,7 7,8 7,8 7,8 7,8 7,8 7,8 7,8 Kilde: Eurostat. Anm.: Ifølge ILOs anbefalinger. Observationer vedrører Euro 12 (inkl. perioder før 2001). 1) I 2002 udgjorde denne gruppe 22,2 pct. af den samlede arbejdsløshed. 30 ECB Månedsoversigt Oktober 2003

31 Tabel 7 Beskæftigelsesvækst i euroområdet (Ændring i pct. år/år, medmindre andet er anført; sæsonkorrigeret) kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt. Kvartalsvis vækst 1) kvt. Hele økonomien 2,2 1,4 0,4 0,5 0,3 0,1 0,0 0,0 0,1 0,0 0,0 0,0 0,0 heraf: Landbrug og fiskeri -1,6-0,8-2,0-2,0-1,9-1,9-2,3-2,3-0,4-0,7-0,4-0,8-0,5 Industri 0,9 0,4-1,2-1,1-1,3-1,6-1,6-1,6-0,3-0,4-0,5-0,3-0,3 Ekskl. byggeri 0,5 0,3-1,3-1,2-1,3-1,7-1,8-2,0-0,3-0,4-0,6-0,5-0,5 Byggeri 1,9 0,4-1,1-0,9-1,3-1,3-1,1-0,4-0,3-0,5-0,2 0,0 0,3 Tjenesteydelser 3,0 1,9 1,2 1,3 1,1 0,9 0,7 0,7 0,2 0,1 0,2 0,2 0,2 Handel og transport 3,1 1,6 0,5 0,6 0,2 0,0-0,2-0,1-0,1-0,1-0,1 0,1 0,0 Liberale erhverv 5,8 3,9 2,3 2,6 2,1 2,0 1,6 1,2 0,7 0,2 0,5 0,1 0,3 Offentlig administration 1,6 1,3 1,3 1,3 1,4 1,2 1,1 1,1 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 Kilder: Eurostat og ECBs beregninger. Anm.: Observationer vedrører Euro 12 (inkl. perioder før 2001) Se endvidere afsnittet "Statistik for euroområdet". 1) Kvartalsvis vækst: Ændring i pct. i forhold til kvartalet før. i euroområdet har været stabil siden marts i år. Stabiliseringen er bredt funderet på tværs af de forskellige aldersgrupper. Antallet af arbejdsløse steg med ca i august i lighed med stigningerne i juni og juli. Samlet set er antallet af arbejdsløse steget betydeligt mindre efter maj 2003 i forhold til de månedlige gennemsnitlige stigninger efter maj 2001, hvor antallet af arbejdsløse begyndte at stige (se figur 19). Udviklingen siden maj 2003 kan imidlertid hovedsagelig tilskrives landespecifikke forhold, som muligvis ikke vil påvirke arbejdsmarkedet positivt resten af året. Beskæftigelsesvæksten kvartal-til-kvartal var uændret nul i 2. kvartal som i de tre foregående kvartaler trods afdæmpet aktivitet og de anførte stigninger i antallet af arbejdsløse (se tabel 7). Udviklingen varierede på tværs af sektorerne, og beskæftigelsen i industrien viste igen et markant fald i 2. kvartal, mens beskæftigelsesvæksten i både byggeriet og servicesektoren var positiv på henholdsvis 0,3 pct. og 0,2 pct. De konjunkturindikatorer, der foreligger fra Europa-Kommissionen og PMI, for arbejdsmarkedet indtil september 2003 tyder på en yderligere nedgang i beskæftigelsen i fremstillingssektoren i 3. kvartal. Med hensyn til beskæftigelsen i servicesektoren viser PMI-dataene indtil august og Kommissionens data indtil september tegn på forbedring, selv om de respektive indikatorers niveau stadig er i overensstemmelse med afdæmpet beskæftigelsesvækst i servicesektoren i 3. kvartal. Figur 19 Arbejdsløshed i euroområdet (Månedlige observationer; sæsonkorrigeret) Årlig ændring i millioner (venstre akse) Pct. af arbejdsstyrken (højre akse) 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0-0,5-1,0 11,5 11,0 10,5 10,0-1,5 7, Kilde: Eurostat. Anm.: Observationer vedrører Euro 12 (inkl. perioder før 2001). 9,5 9,0 8,5 8,0 ECB Månedsoversigt Oktober

32 Flere tegn på gradvist opsving i 2. halvår 2003 Realt BNP i euroområdet stagnerede stort set i 1. halvår De seneste data og oplysninger viser imidlertid tegn på en moderat aktivitetsstigning i 2. halvår. Der er især tegn på, at den økonomiske aktivitet kan have rettet sig en del i 3. kvartal, og de foreliggende tillidsindikatorer indtil september tyder generelt på nogen forbedring af de økonomiske forventninger. I overensstemmelse med de foreliggende prognoser og fremskrivninger vil det økonomiske opsving styrkes gradvis i løbet af ECB Månedsoversigt Oktober 2003

33 4 Udviklingen i valutakurser og betalingsbalancen Euroen steg igen i september Efter svækkelsen i august steg den nominelle effektive eurokurs kraftigt i begyndelsen af september, hvorefter den var stort set stabil. Mod slutningen af den betragtede periode styrkedes euroen igen. Især apprecierede euroen over for både den amerikanske dollar og den japanske yen i første halvdel af måneden, hvilket i første omgang skyldtes offentliggørelse af makroøkonomiske nøgletal i USA og markedets forventninger til Japans valutapolitik (se figur 20). Senere styrkedes den japanske yen over for alle de vigtigste valutaer, mens den amerikanske dollar svækkedes Figur 20 Valutakursbevægelser (Daglige observationer) Fra jan Fra 29. aug til 1. okt USD/EUR USD/EUR Sep JPY/EUR JPY/USD JPY/EUR (venstre akse) JPY/USD (højre akse) Sep GBP/EUR GBP/USD GBP/EUR (venstre akse) GBP/USD (højre akse) Kilde: ECB. Anm.: Figurernes skalering er sammenlignelig i hver kolonne. De vandrette linjer angiver årlige gennemsnit Sep ECB Månedsoversigt Oktober

34 efter G7-mødet i Dubai, hvor der blev ytret ønske om mere fleksible valutakurser for at fremme smidige og udbredte markedsbaserede tilpasninger i det finansielle system. Euroens fornyede styrkelse over for den amerikanske dollar i september var navnlig forbundet med offentliggørelse af nøgletal for det amerikanske arbejdsmarked, som mindskede markedsdeltagernes optimisme en del med hensyn til udsigterne til et opsving i USA. Denne opfattelse kom også til udtryk i et fald i den lange statsobligationsrente i USA, som udjævnede de foregående måneders positive lange renteforskel mellem euroområdet og USA. I anden halvdel af september deprecierede den amerikanske dollar også kraftigt over for den japanske yen til omkring JPY 111 pr. dollar mod slutningen af den betragtede periode. Det var tæt på det laveste niveau siden december Den 1. oktober lå euroen på USD 1,17, dvs. 6,8 pct. over niveauet ultimo august 2003 og 23,4 pct. stærkere end gennemsnittet i Over for yennen deprecierede euroen i august, men steg tilsvarende i første halvdel af september på baggrund af en stort set stabil yen/dollarkurs (se figur 20). I første halvdel af september blev det opadrettede pres på yennen som følge af gunstigere udsigter til et opsving i den japanske økonomi og fortsat tilstrømning af kapital til det japanske aktiemarked udlignet af markedets forventninger til den japanske valutapolitik. Derefter oplevede yennen en bredt funderet appreciering efter G7-mødet 20. september. Den 1. oktober lå euroen på JPY 129,6, dvs. 1,9 pct. over niveauet ultimo august og 9,8 pct. stærkere end gennemsnittet i Figur 21 Valutakursbevægelser i ERM2 (Daglige observationer) 7,70 7,60 7,50 7,40 7,30 7,20 DKK/EUR Apr. Maj Juni Juli Aug. Sep ,70 7,60 7,50 7,40 7,30 7,20 Kilde: ECB. Anm.: De vandrette linjer angiver centralkursen (DKK 7,46) og udsvingsbåndene (+/-2,25 pct. for DKK). I september lå euroen inden for et ret snævert område over for det britiske pund, som apprecierede over for den amerikanske dollar i samme periode (se figur 20). Pundets relative styrkelse var forbundet med positive makroøkonomiske nøgletal og officielle meddelelser, der understøttede markedets forventninger til et opsving i den britiske økonomi. Mod slutningen af den betragtede periode styrkedes euroen over for det britiske pund. Den 1. oktober lå euroen på GBP 0,70, dvs. 1,7 pct. over niveauet ultimo august og 12,1 pct. stærkere end gennemsnittet i I ERM2 bevægede den danske krone sig fortsat inden for et meget snævert område tæt på centralkursen (se figur 21). Den svenske krone styrkedes en del over for euroen forud for folkeafstemningen 14. september. Det svenske nej til euroen havde kun en forholdsvis beskeden effekt på valutamarkederne, eftersom resultatet var i overensstemmelse med meningsmålinger før afstemningen. Som følge heraf deprecierede den svenske krone kortvarigt en smule over for euroen. Den svenske krone steg kraftigt hurtigt derefter, men stigningen aftog igen mod slutningen af måneden. Den 1. oktober lå den svenske krone over for euroen 1,6 pct. under niveauet ultimo august. Hvad angår andre europæiske valutaer, var euroen i den betragtede periode næsten uændret over for schweizerfrancen og den norske krone. Den 1. oktober var den nominelle effektive eurokurs målt over for euroområdets 12 vigtigste handelspartneres valutaer apprecieret med 3,0 pct. i forhold til niveauet ultimo august og lå 12,9 pct. over gennemsnittet i 2002 (se figur 22). Styrkelsen af den effektive eurokurs afspejler navnlig den fornyede stigning over for den 34 ECB Månedsoversigt Oktober 2003

35 Figur 22 Sammensætningen af den effektive eurokurs 1) (Daglige observationer) Fra 29. aug til 1. okt ,0 101,0 100,0 99,0 98,0 97,0 1,90 1,70 1,50 1,30 1,10 0,90 0,70 0,50 0,30 0,10-0,10-0,30 (Indeks: 1. kvt = 100) Sep. 3,0 pct. 102,0 101,0 100,0 99,0 98,0 97,0 Bidrag til ændringer i den effektive eurokurs 2) (I procentpoint) AUD CHF GBP KRW SEK USD CAD DKK JPY NOK SGD HKD 1,90 1,70 1,50 1,30 1,10 0,90 0,70 0,50 0,30 0,10-0,10-0,30 Kilde: ECB. 1) En stigning i indekset indikerer en appreciering af den effektive eurokurs over for 12 handelspartneres valutaer. 2) Ændringer beregnes ud fra handelsvægtning mod 12 vigtige handelspartneres valutaer. amerikanske dollar og i mindre omfang apprecieringen over for flere asiatiske valutaer og det britiske pund. Det blev kun delvis modvirket af svækkelsen over for den svenske krone. Balance på de sæsonkorrigerede løbende poster i juli 2003 I juli 2003 var der balance på de sæsonkorrigerede løbende poster på euroområdets betalingsbalance. Det afspejlede et overskud på både varebalancen (10,9 mia. euro) og tjenestebalancen (0,8 mia. euro), som blev opvejet af underskud på løn- og formueindkomst og løbende overførsler (se tabel 8). De sæsonkorrigerede løbende poster faldt med 2,1 mia. euro i juli i forhold til juni 2003 (se tabel 8). Det skyldes, at stigningen i varehandelsoverskuddet (med 1,9 mia. euro) blev mere end opvejet af stigningen i underskuddet på løn- og formueindkomst (med 0,9 mia. euro) og løbende overførsler (med 3,0 mia. euro). Tjenestebalancen var stort set uændret. I et lidt længere perspektiv fortsatte det 12-måneders akkumulerede overskud på de løbende poster med at falde i juli i forhold til toppunktet ultimo 2002 (figur 23). En af årsagerne til den faldende tendens var et lavere handelsoverskud som følge af faldende eksport, mens importen var næsten konstant. Nedgangen i værdien af vareeksporten kan tilskrives faldende eksportmængder (se figur 24) og -priser, som igen bl.a. Tabel 8 Euroområdets løbende poster (Milliarder euro; ikke sæsonkorrigeret) 2003 Feb Mar Apr Maj 2003 Juni 2003 Juli 12-måneders akkumulerede tal indtil Løbende poster 3,0 2,1-1,0 2,8 2,1-0,0 33,1 43,3 Varebalancen 10,3 5,5 9,8 9,5 9,0 10,9 117,8 118,4 Eksport 87,9 83,2 87,3 86,4 83,2 85,8 1042,1 1045,3 Import 77,6 77,7 77,5 76,9 74,2 74,8 924,3 926,9 Tjenestebalancen 1,8 2,6 0,6 0,5 1,0 0,8 2,0 17,8 Eksport 27,8 28,5 26,9 25,6 25,9 26,5 327,6 329,9 Import 26,0 25,9 26,3 25,1 24,8 25,7 325,6 312,1 Løn- og formueindkomst -4,8-2,2-6,6-2,7-4,4-5,3-36,9-43,7 Løbende overførsler, netto -4,3-3,8-4,8-4,6-3,5-6,5-49,8-49,2 Kilde: ECB. Anm.: Uoverensstemmelser mellem de samlede beløb kan forekomme som følge af afrunding. Detaljerede tabeller for Euro 12s betalingsbalanceobservationer findes på ECBs websted Juli 2003 Juli ECB Månedsoversigt Oktober

36 Figur 23 Euroområdets løbende poster og varebalance (Milliarder euro; månedlige observationer; sæsonkorrigeret; 12-måneders akkumulerede tal) Løbende poster Varebalance er imidlertid faldet i de seneste måneder, hvilket kan skyldes den nævnte substitutionseffekt. Trods den træge efterspørgsel i euroområdet er importen fra lande uden for euroområdet steget mængdemæssigt siden begyndelsen af Det tyder på, at euroens appreciering som forventet har bidraget til en forbedring af udlandets priskonkurrenceevne i forhold til produkter fremstillet i euroområdet Kraftig nettoudstrømning af obligationer og statsgældsbeviser i juli Kilde: ECB. afspejler svag global efterspørgsel og euroens appreciering mellem 2. kvartal 2002 og 2. kvartal Den stort set uændrede værdi af vareimporten skyldes hovedsagelig træg indenlandsk efterspørgsel. Det kraftige værdimæssige fald i eksporten af tjenesteydelser siden april 2003 er tilsyneladende forbundet med euroens appreciering og svag udenlandsk efterspørgsel, der blev forstærket af Irak-krigen og sars-epidemien. Importen af tjenesteydelser faldt også, men i mindre omfang end eksporten. Hvad angår handelsmængder, tyder den seneste udvikling på, at euroens appreciering har medført en vis substitution fra import inden for euroområdet til import fra lande uden for euroområdet, da prisen på import fra lande uden for euroområdet er blevet relativt lavere. Figur 24 viser den seneste mængdemæssige udvikling i importen inden for euroområdet i forhold til den mængdemæssige import fra og eksport til lande uden for euroområdet. Alt i alt svarer mønstret for importmængderne inden for euroområdet stort set til mønstret for importmængderne fra lande uden for euroområdet, da begge størrelser er påvirket af den indenlandske efterspørgsel i euroområdet. Eksportmængderne til lande uden for euroområdet har derimod vist et andet mønster, eftersom de er påvirket af den udenlandske efterspørgsel. Importen inden for euroområdet I juli viste euroområdets direkte investeringer og porteføljeinvesteringer samlet en nettoudstrømning på 38,9 mia. euro, hvilket hovedsagelig afspejler en nettoudstrømning af obligationer og statsgældsbeviser (se tabel 9). Den betydelige nettoudstrømning af porteføljeinvesteringer (35,3 mia. euro) i juli kunne tilskrives nettoudstrømningen af obligationer og statsgældsbeviser (44,7 mia. euro). Denne udvikling skal ses i forhold til den betydelige tilstrømning af disse instrumenter i tidligere måneder og af- Figur 24 Handel inden for euroområdet og handel med lande uden for euroområdet, mængder 1) (Indeks: 2000 = 100; sæsonkorrigeret 3-måneders glidende gennemsnit) Import fra lande inden for euroområdet Import fra lande uden for euroområdet Eksport til lande uden for euroområdet Kilder: Eurostat og ECBs beregninger baseret på Eurostats data. 1) De seneste observationer for handel med lande uden for euroområdet vedrører juni 2003, mens de seneste observationer for handel inden for euroområdet vedrører maj Begge er delvis baseret på skøn ECB Månedsoversigt Oktober 2003

37 Tabel 9 Euroområdets betalingsbalance (Milliarder euro; ikke sæsonkorrigeret) 2003 Feb Mar. 12-måneders akkumulerede tal indtil Løbende poster 3,5 4,0-8,6 0,4 2,8 1,2 31,9 39,2 Varebalancen 9,1 6,2 7,4 8,3 10,9 15,3 117,0 117,0 Tjenestebalancen 0,1 1,5 0,8 2,0 2,9 2,2 2,0 17,2 Løn- og formueindkomst -2,6-0,6-10,5-4,3-4,3-10,2-38,0-45,8 Løbende overførsler, netto -3,1-3,0-6,3-5,6-6,7-6,1-49,1-49,2 Kapitalposter -0,9 0,8 0,1 0,4 2,3 0,8 9,2 9,9 Finansielle poster -25,8 7,9 7,8-29,8-21,1-6,0-103,3-166,4 Direkte investeringer 3,2-7,7-20,2-0,2 24,0-3,6-37,2-9,3 I udlandet -6,8-17,1-22,8-0,7 14,9-7,5-184,1-104,7 I euroområdet 10,0 9,4 2,6 0,5 9,1 3,9 146,9 95,4 Porteføljeinvesteringer -12,0 17,6 9,3 8,0 12,9-35,3 115,0 58,9 Aktier 2,5-3,4 7,1-15,0 4,9 5,2 105,3 42,1 Aktiver 0,3 7,4-3,0-5,8-14,6-8,1-68,1-9,9 Passiver 2,2-10,8 10,2-9,2 19,6 13,3 173,4 52,1 Gældsinstrumenter -14,4 21,0 2,1 23,0 8,0-40,6 9,6 16,8 Aktiver -23,9-14,8-9,1-20,6-30,4-22,6-172,0-188,6 Passiver 9,5 35,8 11,2 43,6 38,4-17,9 181,6 205,4 Memopost: Kombination af direkte investeringer -8,8 9,9-10,9 7,7 37,0-38,9 77,8 49,6 og porteføljeinvesteringer netto Afledte finansielle instrumenter 0,6 0,2-4,6 0,6-0,4-2,8-19,1-12,9 Andre investeringer -22,9-7,2 22,9-39,6-58,5 34,1-168,8-216,1 Reserveaktiver 5,3 5,0 0,5 1,4 0,8 1,6 6,8 12,9 Fejl og udeladelser 23,2-12,7 0,7 29,1 16,0 4,1 62,1 117,3 Kilde: ECB. Anm.: Uoverensstemmelser mellem de samlede beløb kan forekomme som følge af afrunding. For de finansielle poster betyder et positivt tal tilstrømning og et negativt tal udstrømning. For reserveaktiver betyder et negativt tal en stigning og et positivt tal et fald. Detaljerede tabeller for Euro 12s betalingsbalanceobservationer findes på ECBs websted Apr Maj 2003 Juni 2003 Juli 2002 Juli 2003 Juli spejlede især, at den tidligere tendens blandt residenter uden for euroområdet til betydelige opkøb af obligationer og statsgældsbeviser udstedt i euroområdet var vendt (se figur 25). Overvejelser om afkast samt eventuelle porteføljeomlægninger, der modvirker tidligere omfattende køb af obligationer og statsgældsbeviser udstedt i euroområdet kan have spillet en rolle i udviklingen på de finansielle poster i juli. Figur 25 Porteføljeinvesteringer i gældsinstrumenter i euroområdet (Milliarder euro; månedlige observationer) 50 Saldo Passiver Aktiver 50 Både porteføljeinvesteringer i aktier og pengemarkedsinstrumenter viste derimod i juli en lille nettotilstrømning, der stort set var i overensstemmelse med udviklingen i tidligere måneder. Endelig viste direkte investeringer et underskud på 3,6 mia. euro i juli Kilde: ECB. ECB Månedsoversigt Oktober

38 38 ECB Månedsoversigt Oktober 2003

39 Den seneste udvikling i euroområdets finansielle strukturer De finansielle strukturer er særlig interessante for centralbankerne, da de påvirker den måde, hvorpå centralbankerne opererer gennem banksektoren og på de finansielle markeder. I oktober 2002 offentliggjorde ECB "Report on financial structures", som i hovedtræk belyser de finansielle strukturer i hvert enkelt euroland og i euroområdet som helhed. Formålet med denne artikel er at opdatere og supplere nogle af oplysningerne i rapporten. Artiklen sætter fokus på de finansielle strømmes kanalisering gennem finansielle formidlere eller gennem ikke-formidlede instrumenter (dvs. de finansielle markeder). Samtidig med den kraftige stigning i aktiekurserne i slutningen af 1990'erne, euroens indførelse, den markante fremgang inden for finansiel innovation og stigningen i pensionsopsparing er der sket en udvikling i retning af disintermediation. Justeringen af aktiekurserne og episoder med uro på de finansielle markeder siden medio 2000 har trukket i den anden retning. Alligevel har den øgede betydning af andre finansielle formidlere end banker, det nye erhvervsobligationsmarked samt konsolideringen og innovationen på aktiemarkederne alt i alt medført dybere finansielle markeder og et bredere finansielt system og har dermed banet vejen for en mere effektiv fordeling af kapital i euroområdet. 1 Indledning Centralbankerne opererer gennem banksektoren og de finansielle markeder. Det kræver et indgående kendskab til, hvordan det finansielle system virker, fx til bankernes understøttende rolle og de faktorer, som ligger til grund for de observerede tendenser i de finansielle strukturer. I oktober 2002 offentliggjorde ECB "Report on financial structures", der beskrev de finansielle strukturer i euroområdet og eurolandene og analyserede det finansielle systems funktion. Formålet med denne artikel er at opdatere og supplere nogle af oplysningerne i rapporten. Fokus rettes hovedsagelig mod de finansielle formidleres og de ikke-formidlede instrumenters (dvs. de finansielle markeders) rolle i euroområdets finansielle system. Det er svært at foretage en skarp sondring mellem formidlede og ikke-formidlede finansielle aktiver. Med henblik på at belyse den finansielle formidlings rolle i denne artikel består "formidlede" finansielle aktiver af aktiver, som ejes af monetære finansielle institutioner (hovedsagelig kreditinstitutter og pengemarkedsforeninger), forsikringsselskaber og pensionskasser samt andre finansielle formidlere (hovedsagelig investeringsforeninger). "Ikke-formidlede" finansielle aktiver består derimod af direkte beholdninger af aktier og andre kapitalandele samt værdipapirer undtagen aktier (primært obligationer). 1 I euroområdets finansielle system tegner formidlede og ikke-formidlede instrumenter sig for stort set halvdelen hver. I slutningen af 2001 svarede værdien af euroområdets residenters beholdninger af formidlede finansielle aktiver til 254 pct. af BNP. Deres beholdninger af ikke-formidlede finansielle aktiver udgjorde ca. 285 pct. af BNP og svarede således til 53 pct. af deres samlede beholdninger af finansielle aktiver. 2 Når der ses bort fra finansielle selskaber, udgjorde euroområdets ikke-finansielle sektorers beholdninger af finansielle aktiver ultimo pct. af BNP (52 pct. af det samlede tal), hvad angår formidlede aktiver, og 147 pct. af BNP (48 pct. af det samlede tal), hvad angår ikke-formidlede aktiver. En af de vigtigste udviklingstendenser i det europæiske finansielle system siden midt i 1990'erne har været udviklingen i retning af disintermediation. I 1995 bestod euroområdets residenters beholdninger af finansielle aktiver overvejende af formidlede aktiver (omkring 53 pct. af det sam- 1 En nærmere beskrivelse af opdelingen af finansielle aktiver i formidlede og ikke-formidlede aktiver findes i "Report on financial structures", ECB, oktober I denne artikel er de økonomiske sektorers beholdninger og anskaffelse af finansielle aktiver baseret på finansielle sektorkonti udarbejdet af ECB. I skrivende stund forelå transaktionsdata fra 1995 til 2002, mens data for udeståender kun forelå for perioden ECB Månedsoversigt Oktober

40 lede tal). Siden da har de ikke-formidlede instrumenter spillet en større og større rolle i euroområdets finansielle system. Disintermediationsprocessen bekræftes af transaktionsdata, som viser, at euroområdets residenters (netto)anskaffelse af ikke-formidlede aktiver steg markant mellem 1995 og 2000 (se figur 1). En hovedårsag til denne udvikling var tilsyneladende den betydelige stigning i aktiekurserne i denne periode, der tilskyndede til investeringer i forholdsvis risikobetonede aktiver. Det er derfor ikke overraskende at se, at denne tendens er aftaget i 2001 og 2002 i takt med, at investorerne skiftede til sikrere aktiver, fx bankindskud og pengemarkedsforeninger, efter justeringen af aktiekurserne og uroen på de finansielle markeder i denne periode. Figur 1 Euroområdets residenters anskaffelse af finansielle aktiver og Dow Jones Euro Stoxxindekset (I pct. af BNP; indeksniveau i point) Formidlede aktiver (venstre akse) Ikke-formidlede aktiver (venstre akse) Dow Jones Euro Stoxx (højre akse) Kilder: ECB og Reuters. Anm.: Ikke-formidlede aktiver omfatter ikke finansielle derivater. 50 Figur 2 Fordeling af finansielle aktiver i euroområdet, USA og Japan (I pct. af BNP; ultimo 2001) Formidlede Ikke-formidlede 0 Euroområdet USA Japan Kilder: ECB, Federal Reserve Board og Bank of Japan Hvad angår fordelingen mellem formidlede og ikke-formidlede instrumenter, ligger euroområdets finansielle system et sted mellem USAs finansielle system, der er mere markedsorienteret, og Japans finansielle system, hvor de finansielle formidlere herunder især bankerne spiller en dominerede rolle (se figur 2). Denne overordnede sammenligning dækker dog over vigtige forskelle. I euroområdet er en forholdsvis stor del af aktierne fx ikke børsnoterede, hvilket afspejler, at de fleste ikke-finansielle selskaber i euroområdet er små og mellemstore virksomheder. Desuden ejes de fleste formidlede aktiver både i euroområdet og i Japan af monetære finansielle institutioner (MFIer), mens de vigtigste formidlere i USA, hvad angår værdien af udestående aktiver, er pensionskasser. Resten af denne artikel er struktureret som følger. I afsnit 2 beskrives fordelingen af formidlede aktiver på forskellige typer finansielle formidlere, og derefter beskrives udviklingen i de tre vigtigste formidlersegmenter: MFIer, forsikringsselskaber og pensionskasser samt andre finansielle formidlere. I afsnit 3 beskrives fordelingen af aktiver på forskellige typer ikke-formidlede instrumenter samt den strukturelle udvikling på obligations- og aktiemarkedet. Afsnit 4 indeholder afsluttende bemærkninger ECB Månedsoversigt Oktober 2003

41 2 Finansielle formidlere De finansielle formidlere er fremtrædende aktører i euroområdets finansielle system i kraft af de betydelige midler, som de ikke-finansielle sektorer placerer hos dem (162 pct. af BNP ultimo 2001), og deltagelsen på de finansielle markeder. De ikke-finansielle sektorers beholdninger hos MFIerne er de vigtigste formidlede finansielle aktiver i euroområdet. Hvad angår udestående beløb ultimo 2001, blev de ikke-finansielle sektorers beholdninger af finansielle aktiver hos MFIerne skønnet til 82 pct. af BNP. De tilsvarende beholdninger hos forsikringsselskaber og pensionskasser udgjorde 51 pct. af BNP, mens beholdninger hos andre finansielle formidlere udgjorde 28 pct. af BNP (se tabel 1). Mellem 1998 og 2002 placerede euroområdets ikke-finansielle sektorer dog i gennemsnit flere midler hos forsikringsselskaber, pensionskasser og andre finansielle formidlere end hos MFIer. De ikke-finansielle sektorer anskaffede mellem 1998 og 2002 årligt finansielle aktiver udstedt af andre finansielle formidlere (hovedsagelig andele i investeringsforeninger) til en værdi af ca. 2,8 pct. af BNP. I samme periode anskaffede de forsikringstekniske reserver til en gennemsnitlig værdi af 3,7 pct. af BNP. Summen heraf (6,5 pct. af BNP) var over det dobbelte af værdien af midler placeret hos MFIer, der udgjorde 3,0 pct. af BNP. Tilstrømningen til forsikringsselskaber og pensionskasser var vedvarende kraftig mellem 1995 og 2002, hvilket overvejende afspejlede en stigning i den private opsparing i forbindelse med befolkningens aldring, mens investeringerne i andre finansielle formidlere var betydelige mellem 1997 og 1999, men er faldet i de senere år (se figur 3). Nedgangen i tilstrømningen til andre finansielle formidlere siden 1998 kan betragtes som en normalisering efter den kraftige vækst i denne branche i de foregående år. Desuden kan mange investorer i perioden i stigende grad have omlagt beholdninger hos investeringsforeninger til direkte beholdninger af aktier som følge af de stigende aktiekurser og visse eurolandes privatiseringstiltag. Der er mange årsager til, at MFIernes betydning er aftaget i forhold til andre typer formidlere/instrumenter i de senere år. I nogle lande har ændringer i skattelovgivningen medført ændrede opsparingsmønstre. Mere generelt har det lave renteniveau og den lave inflation betydet, at mange investorer har søgt efter investeringer med højere afkast end traditionelle bankindskud. Som reaktion på denne efterspørgsel har både MFIerne og andre formidlere tilbudt alternative instrumenter, hvilket har skabt øget konkurrence mellem forskellige udbydere af samme typer ydelser. Tabel 1 Finansielle aktiver (anskaffelser og beholdninger) i form af formidlede instrumenter fordelt efter sektor (I pct. af BNP) Monetære finansielle institutioner (MFIer) Andre finansielle formidlere Forsikringsselskaber og pensionskasser Årlige transaktioner Husholdninger 1,6 1,9 1,0 2,3 3,3 4,6 2,6 1,5 1,1 0,8 3,6 4,1 3,8 3,5 3,3 Ikke-finansielle selskaber 1,0 0,4 1,0 1,3 0,3 0,5 0,4 0,1 0,8 1,2 0,0 0,1 0,0 0,1 0,1 Den offentlige sektor 0,2 0,5 0,7-0,7 0,2 0,0 0,1 0,2 0,1 0,1 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Finansielle selskaber 4,5 5,8 2,2 5,1 5,5 2,2 2,2 2,7 1,9 1,5 0,0 0,1 0,0 0,1 0,0 I alt 7,2 8,5 5,0 7,9 9,2 7,3 5,3 4,6 3,9 3,5 3,7 4,3 3,9 3,7 3,4 Udeståender ultimo året Husholdninger 63,5 63,3 61,4 61,6. 21,5 25,0 24,3 22,7. 43,8 47,4 49,0 49,9. Ikke-finansielle selskaber 13,7 13,6 14,1 14,9. 4,1 4,6 4,4 4,3. 1,3 1,4 1,4 1,4. Den offentlige sektor 6,2 6,4 6,8 5,9. 0,4 0,7 0,8 0,9. 0,1 0,0 0,0 0,0. Finansielle selskaber 69,3 74,3 72,9 75,6. 10,1 13,5 15,6 15,7. 1,2 1,3 1,3 1,3. I alt 152,7 157,6 155,1 158,0. 36,1 43,7 45,1 43,6. 46,3 50,1 51,7 52,7. Kilde: ECB. ECB Månedsoversigt Oktober

42 Figur 3 Euroområdets ikke-finansielle sektorers anskaffelse af formidlede aktiver (I pct. af BNP) Monetære finansielle institutioner Forsikringsselskaber og pensionskasser Andre finansielle formidlere Kilde: ECB. Endvidere har den demografiske udvikling medført en tendens til at investere i mere langfristede finansielle aktiver, fx andele i pensionskasser. På grund af aktiekursfaldet og den globalt øgede risikoaversion (især efter terrorangrebene 11. september 2001) er mange investorer dog gået tilbage til sikrere aktiver såsom bankindskud og andele i pengemarkedsforeninger. MFIernes beholdninger af finansielle aktiver var således større i 2001 og 2002 end i de foregående år, men dog stadig noget mindre end de øvrige finansielle formidleres. Monetære finansielle institutioner I de sidste to årtier er antallet af MFIer faldet jævnt, og denne tendens er fortsat i de seneste år. I slutningen af 1998 var der MFIer (ekskl. centralbanker) i euroområdet. Ved udgangen af 2002 var dette tal faldet til Det samlede antal MFIer, der omfatter kreditinstitutter og pengemarkedsforeninger, faldt i perioden , mens antallet af pengemarkedsforeninger steg betydeligt (med 7 pct.) til i alt i samme periode. Pengemarkedsforeningerne er dog koncentreret i nogle få lande, fx Frankrig og Luxembourg, og alt i alt tegner de sig kun for en lille del af den samlede MFI-sektor (målt som andel af MFIernes samlede aktiver). Denne udvikling afspejler en løbende konsolidering af banksektoren, der i perioden frem til 2000 skete i form af fusioner mellem (hovedsagelig) mindre kreditinstitutter på både regionalt og nationalt plan. Grænseoverskridende fusioner i euroområdet har været forholdsvis sjældne og har overvejende omfattet større institutioner, der har udvidet regionalt, fx i Benelux-landene eller de nordiske/baltiske lande. I øjeblikket opererer kun nogle få MFIer i hele euroområdet, primært inden for engrosområdet. Detailaktiviteterne foregår stadig hovedsagelig regionalt/nationalt, selv om nye teknologier, fx e-banking, i sidste ende kan bane vej for yderligere grænseoverskridende ekspansion i detailbranchen. Konsolideringen er aftaget en del på det seneste, først og fremmest som følge af det svækkede aktiemarked, der har gjort fusioner og virksomhedsovertagelser sværere at finansiere, da det er blevet dyrere at udstede egenkapital. Nedgangen har været tydeligst i forbindelse med (grænseoverskridende) fusioner mellem større banker, mens de gennemførte fusioner overvejende har været indenlandske og har omfattet små og mellemstore banker. 3 Traditionel bankvirksomhed, fx ud- og indlån, tegner sig stadig for størstedelen af den aggregerede MFI-balance. Ved udgangen af 2002 udgjorde udlån 70 pct. af MFIernes samlede aktiver (49 pct. ekskl. interbanklån inden for euroområdet), og indlån udgjorde over 65 pct. af MFIernes samlede passiver (45 pct. ekskl. interbankfinansiering i euroområdet). Mellem 1998 og 2002 faldt andelen af udlån til ikke-mfier i euroområdet i forhold til de samlede aktiver dog med næsten 4 3 Se fx "Structural analysis of the EU banking sector", ECB, november ECB Månedsoversigt Oktober 2003

43 pct. I samme periode faldt andelen af indlån fra ikke-mfier i euroområdet i forhold til de samlede passiver med over 8 pct. Denne udvikling afspejler tilsyneladende til en vis grad en ændring i bankernes virksomhed i retning af øget securitisation (se boksen). På aktivsiden havde MFIerne øget beholdningen af værdipapirer (inkl. obligationer, aktier og pengemarkedsinstrumenter) til 23 pct. af de samlede aktiver ved udgangen af 2002, hvilket var en stigning på næsten 9 pct. siden På passivsiden finansierer MFIerne i tiltagende grad deres virksomhed ved udstedelse af værdipapirer som supplement til den traditionelle indlånsfinansiering. Endvidere afspejler MFIernes aggregerede balance kun bankers og andre kreditinstitutters balanceaktiviteter. Den giver ingen oplysninger om aktiviteter, der ikke optræder på balancen, fx handel med derivater, finansielle garantier og lånetilsagn (fx i forbindelse med modparters likviditetsberedskab), som har fået stigende betydning i de seneste årtier. Mere generelt har de seneste årtiers teknologiske udvikling samt finansielle liberalisering og innovation på samme tid medført en bredere vifte af bankaktiviteter og mere avanceret risikokonvertering og -styring. Det fremgår også af, at bankernes renteindtægter gradvis er faldet i forhold til deres øvrige indtægter. 4 Bankvirksomhed har således ændret sig i mange henseender, men MFIerne er fortsat vigtige aktører i euroområdets finansielle system. Forsikringsselskaber og pensionskasser Da deres funktion er opsparing til alderdom, investerer forsikringsselskaber og pensionskasser primært i mere langfristede aktiver såsom aktier og langfristede obligationer. Ved udgangen af 2002 udgjorde beholdningerne af gældsinstrumenter 38 pct. og beholdningerne af børsnoterede aktier 35 pct. af forsikringsselskabernes og pensionskassernes samlede finansielle aktiver. Værdipapirernes andel af forsikringsselskabernes og pensionskassernes aktiver har samlet ligget stort set uændret på ca pct. i de sidste fem år, mens der er sket markante ændringer med hensyn til børsnoterede aktier i forhold til gældsinstrumenter. Under opsvinget på aktiemarkederne i slutningen af 1990'erne og begyndelsen af 2000 steg værdien af aktiebeholdningerne betydeligt, og de børsnoterede aktiers andel af de samlede aktiver nåede et toppunkt på 41 pct. ved udgangen af 2000, hvorimod gældsinstrumenter kun tegnede sig for 33 pct. af de samlede aktiver. Ved den efterfølgende aktiemarkedsjustering i 2001 og 2002 vendte denne tendens, og den samlede værdi af børsnoterede aktier og andele i investeringsforeninger på forsikringsselskabernes og pensionskassernes aggregerede balance faldt betydeligt, mens gældsinstrumenternes andel ved udgangen af 2002 igen lå på samme niveau som ultimo De fleste af disse ændringer skyldtes værdiændringer og afspejlede kun i mindre omfang transaktioner. På passivsiden udgør "forsikringstekniske reserver", som forsikringsselskaber er juridisk forpligtet til at opbygge i en forsikringsaftales løbetid for at tage højde for fremtidige krav, størstedelen af forsikringsselskabernes og pensionskassernes finansiering. Desuden har det kraftige fald i aktiekurserne og andre problemer, som forsikringsselskaberne har haft i de sidste to år, medført en markant nedgang i værdien af børsnoterede aktier udstedt af disse selskaber. Børsnoterede aktier tegnede sig for 11 pct. af de samlede passiver ved udgangen af 1998, mens tallet var faldet til 3 pct. ved udgangen af Offentlige pensionsordninger har i de fleste eurolande traditionelt spillet en dominerede rolle i husholdningernes pensionsopsparing, men demografiske tendenser har i de seneste år medført øget incitament til at benytte supplerende (private) pensionsordninger. Husholdningerne har derfor i stigende grad placeret langfristet opsparing hos forsikringsselskaber og pensionskasser. Denne sektors betydning varierer dog betydeligt fra euroland til euroland, bl.a. på grund af landespecifikke faktorer i forbindelse med obligatoriske pensionsordninger, det sociale sik- 4 Se fx "EU banks' income structure", ECB, april ECB Månedsoversigt Oktober

44 ringssystem og skattebehandlingen af frivillig pensionsopsparing. 5 Andre finansielle formidlere I de sidste 10 år har andre finansielle formidlere (hovedsagelig investeringsforeninger) fået større betydning i euroområdets finansielle system, både som modtagere af kapital og som investorer på de finansielle markeder. Sammensætningen af deres aktiver har ændret sig i løbet af de sidste to år, primært som følge af faldet i aktiekurserne og stigningen i obligationskurserne. Andelen af aktiver, som andre finansielle formidlere investerede i aktier og andre kapitalandele, faldt fra 43 pct. ultimo 2000 til 30 pct. ultimo Investeringer i værdipapirer undtagen aktier steg fra ca. 39 pct. af de samlede aktiver i 2000 til 47 pct. i Andelen af aktiver, som er investeret i realkreditforeninger og andre foreninger, er også steget. Det afspejler den fortsatte stigning i ejendomspriserne i nogle europæiske lande og USA samt øget incitament til at diversificere porteføljerne med alternative investeringer på baggrund af den kraftige volatilitet på kapitalmarkederne. Betydningen af andre finansielle formidlere varierer stadig meget fra euroland til euroland, og Tyskland, Frankrig og Luxembourg tegner sig for ca. 72 pct. af disse institutioners samlede aktivitet i euroområdet ved udgangen af Det andet formidlersegments andel af BNP ligger også i Belgien, Italien og Østrig over gennemsnittet for euroområdet. 5 Se "Report on financial structures", ECB, oktober 2002, s ECBs officielle statistik over andre finansielle formidlere omfatter ikke data for Irland. Alternative kilder tyder på, at investeringsforeninger spiller en stor rolle i Irland (jf. ovennævnte "Report on financial structures"). 44 ECB Månedsoversigt Oktober 2003

45 3 Markeder Euroområdets residenters beholdninger af ikkeformidlede finansielle aktiver (aktier og andre værdipapirer) udgjorde i alt 285 pct. af BNP ved udgangen af 2001 (se tabel 2). Heraf var ca. 60 pct. aktier og andre kapitalandele, mens de resterende 40 pct. bestod af andre værdipapirer (hovedsagelig gældsinstrumenter). I slutningen af 2001 var ca. 39 pct. af aktier og andre kapitalandele ejet af ikke-finansielle selskaber, hvilket til dels afspejlede betydningen af gensidig aktiebesiddelse og unoterede aktier i euroområdet. På samme tid tegnede finansielle selskaber sig for 74 pct. af de samlede udestående værdipapirer undtagen aktier. Aktier dominerede euroområdets ikke-finansielle sektors anskaffelse af finansielle aktiver mellem 1998 og I den periode anskaffede sektoren årligt aktier til en gennemsnitlig værdi af ca. 4,6 pct. af BNP, hvilket primært afspejlede anskaffelser foretaget af ikke-finansielle selskaber. I samme periode udgjorde den ikke-finansielle sektors anskaffelse af værdipapirer undtagen aktier årligt 1,5 pct. af BNP. Finansielle selskaber var de vigtigste investorer i ikke-formidlede aktiver mellem 1998 og 2000 og tegnede sig for 63 pct. af de samlede værdipapiranskaffelser i Som følge af faldet i aktiekurserne var investeringerne i aktier i 2001 og 2002 lavere end i de foregående år, hvilket stod i modsætning til den stigende tendens siden Investeringerne i værdipapirer undtagen aktier steg derimod kraftigt i I 2002 svarede de til investeringerne i aktier. Navnlig synes de finansielle selskaber fra 2. halvår 2001 at have flyttet deres finansielle porteføljer fra aktier til sikrere finansielle aktiver. Nedgangen i de ikke-finansielle selskabers aktieinvesteringer afspejlede også den afdæmpede aktivitet inden for fusioner og virksomhedsovertagelser i denne periode. Markederne for gældsinstrumenter Der er sket en kraftig vækst i udestående gældsinstrumenter i euroområdet. Udestående eurodenominerede gældsinstrumenter udstedt af residenter i euroområdet steg i gennemsnit med 6 pct. årligt mellem 1998 og Vækstraterne varierede dog kraftigt mellem de udstedende sektorer. På grund af budgetkonsolidering var den årlige vækst i udestående gældsinstrumenter udstedt af staten kun 4 pct. mellem 1998 og I samme periode optrappede selskaberne deres udstedelsesaktivitet, og den årlige vækst i udestående erhvervsobligationer udstedt af Tabel 2 Finansielle aktiver (anskaffelser og beholdninger) i form af ikke-formidlede instrumenter fordelt efter sektor (I pct. af BNP) Aktier og andre kapitalandele Værdipapirer undtagen aktier Årlige transaktioner Husholdninger 0,4 0,6 0,3 0,9-0,9-2,0 0,6 0,7 1,2 1,0 Ikke-finansielle selskaber 2,7 4,5 6,8 3,5 2,6-0,3 4,5 1,5 1,5 0,3 Den offentlige sektor -0,6-0,7-0,2 0,0-0,3 0,1-0,7 0,1 0,1 0,1 Finansielle selskaber 4,5 5,3 6,3 4,9 2,2 14,3 5,3 9,5 12,3 2,6 I alt 7,0 9,7 13,2 9,3 3,7 12,1 9,7 11,9 15,1 4,0 Udeståender ultimo året Husholdninger 44,4 56,1 51,8 41,8. 20,0 18,4 18,8 19,1. Ikke-finansielle selskaber 52,7 69,2 73,9 67,2. 4,5 6,0 7,2 8,5. Den offentlige sektor 9,6 10,8 9,5 8,5 1,9 2,0 2,0 2,1. Finansielle selskaber 44,2 61,4 62,6 54,6. 79,7 80,2 79,5 82,9. I alt 150,8 197,4 197,8 172,2. 106,1 106,5 107,6 112,6. Kilde: ECB. ECB Månedsoversigt Oktober

46 ikke-mfier var omkring 17 pct. I 2001 og 2002 ændrede mønstret for udstedelse af obligationer sig noget i forhold til de foregående år. Der var tale om en generel nedgang i den private sektors udstedelse og en stigning i den offentlige sektors udstedelse, hvilket afspejlede forskelle i disse sektorers finansieringsbehov på et tidspunkt, der var præget af svag økonomisk vækst. Figur 5 Nettoudstedelse af erhvervsobligationer i euroområdet fordelt efter udsteder (I milliarder euro; 12-måneders glidende gennemsnit) MFIer Ikke-MFIer Samlet virksomhedssektor Den relative værdi af udestående gældsinstrumenter er lavere i euroområdet end i de øvrige større udviklingsøkonomier. Udestående gældsinstrumenter udgjorde ved udgangen af 2002 i alt ca. 105 pct. af BNP i euroområdet, 154 pct. i USA og 160 pct. i Japan. Disse aggregerede værdier dækker dog over betydelige forskelle i sektorsammensætning. Både i euroområdet og Japan tegner statsgælden sig for størstedelen af de udestående gældsinstrumenter. I slutningen af 2002 udgjorde statspapirer ca. 72 pct. af de samlede udestående gældsinstrumenter i Japan, mens statspapirer i euroområdet udgjorde 51 pct. af den samlede udestående gæld. I USA er Jan. Jan Kilde: ECB. Jan Jan Jan Jan Jan Figur 4 Udestående gældsinstrumenter i indenlandsk valuta udstedt af residenter i euroområdet, USA og Japan (I pct. af BNP; ultimo 2002) Finansielle selskaber Ikke-finansielle selskaber Den offentlige sektor de vigtigste udstedere af gældsinstrumenter derimod finansielle selskaber, og ved udgangen af 2002 tegnede den samlede private sektor (finansielle plus ikke-finansielle selskaber) sig for ca. 72 pct. af den samlede udestående gæld (se figur 4). Desuden sker størstedelen af virksomhedernes låntagning i euroområdet via lån, mens lån i USA kun dækker ca. halvdelen af selskabernes finansieringsbehov. 7 Der synes således at være plads til yderligere udvikling af euroområdets erhvervsobligationsmarked Tendenser på erhvervsobligationsmarkedet I 2001 var nettoudstedelsen af obligationer foretaget af ikke-mfier (ikke-monetære finansielle selskaber og ikke-finansielle selskaber) højere 0 Euroområdet USA Japan Kilder: ECB og BIS. 0 7 Se B. N. Carnegie-Brown og M. King: "Development of the European bond markets" offentliggjort i "The transformation of the European financial system", ECBs anden centralbankkonference, oktober ECB Månedsoversigt Oktober 2003

47 end bankernes nettoudstedelse (se figur 5). Det var en markant ændring i udstedelsesaktiviteten i forhold til de senere år, eftersom euroområdets MFIer var de største nettoudstedere af erhvervsobligationer blandt euroområdets residenter indtil udgangen af Indledningen af tredje fase af Den Økonomiske og Monetære Union har tilsyneladende medført en kraftig stigning i både finansielle og ikke-finansielle selskabers anvendelse af obligationsudstedelse som finansieringskilde. Stigningen skyldtes dog også andre midlertidige faktorer, fx omstrukturering af virksomheder og dertil relaterede fusioner og virksomhedsovertagelser, samt liberaliseringen af telekommunikationssektoren. Effekten heraf synes til en vis grad at være aftaget i Den private sektors udstedelse af gældsinstrumenter tiltog fortsat i 2002, men dog langsommere, hvilket også afspejlede et mindre finansieringsbehov som følge af den træge økonomiske aktivitet. I de seneste år har de ikke-monetære finansielle selskaber været drivkraften bag ikke-mfi-sektorens udstedelsesaktivitet. Mellem 1998 og 2002 var den årlige vækst i udeståender i gennemsnit ca. 34 pct. for de ikke-monetære finansielle selskaber og 12 pct. for de ikke-finansielle selskaber. Den kraftige vækst i de ikke-monetære finansielle selskabers udstedelsesaktivitet synes til dels at afspejle et skift i den ikke-finansielle virksomhedssektor fra direkte til indirekte udstedelse via kreditformidlende selskaber (se boksen). Boks Securitisation og kreditformidlende selskabers virksomhed En af de mest bemærkelsesværdige udviklingstendenser inden for udstedelse af gældsinstrumenter i de senere år har været den markante stigning i den mængde gældsinstrumenter, der udstedes af ikke-monetære finansielle selskaber i euroområdet. Denne gruppe omfatter forsikringsselskaber og pensionskasser samt andre finansielle formidlere, men hovedparten af værdipapirudstedelsen foretages af kreditformidlende selskaber. Det er institutioner, der udøver finansiel virksomhed, og hvis hovedformål er at rejse kapital på vegne af en tredjepart, fx et ikke-finansielt selskab, et kreditinstitut eller en investeringsforening. Disse kreditformidlende selskaber kan være juridisk ejet af det selskab, som de skaffer kapital til, eller de kan være økonomisk uafhængige af det pågældende selskab og kan være oprettet for at lette en bestemt finansiel transaktion. I sidstnævnte tilfælde kaldes de special purpose vehicles (SPV). SPVer fungerer alene som katalysator for midler fra långivere til låntagere. De kan ikke deltage i andre aktiviteter end den transaktion, som de er oprettet med henblik på, og de beskytter investoren mod den oprindelige aktivejers (ophavsselskabets) eventuelle konkurs. I euroområdet fandtes disse selskaber indtil for ganske nylig kun i nogle få lande især Holland, hvor de dukkede op i slutningen af 1970'erne. 1 Her blev de til at begynde med typisk etableret af udenlandske multinationale selskaber, og deres virksomhed var begrænset til at skaffe kapital og udlåne eller investere den inden for deres egen koncern. Der var tale om rene holdingselskaber eller selskaber, der forvaltede licenser, patenter eller filmrettigheder. Da valutarestriktionerne på selskaber, der udelukkende beskæftiger sig med at rejse kapital og investere den i udlandet, blev lempet, kunne disse kreditformidlende selskaber også rejse kapital hos ikke-residente investorer uden for koncernen. 1 Se De Nederlandsche Bank, Statistical Bulletin, marts Figur A: Oprettelse af værdipapir på grundlag af portefølje af afkastgenererende aktiver (asset-backed security) Aktiver Aktiver Ophavsselskab Special purpose vehicle Investorer Betaling Betaling ECB Månedsoversigt Oktober

48 Figur B: Kreditformidlende selskabers udstedelser 1) : Mængder og antal (I milliarder euro) Udstedelser i euro (venstre akse) Udstedelser i andre valutaer (venstre akse) Antal udstedelser (højre akse) I den seneste tid har de kreditformidlende selskabers virksomhed været knyttet til udviklingen på markedet for securitisation. Securitisation sker delvis gennem SPV. Begrebet "securitisation" dækker over omdannelsen af ikke-omsættelige aktiver til omsættelige værdipapirer. Aktiver såsom realkreditlån, der traditionelt har været placeret i bankernes låneporteføljer, kan omdannes til værdipapirer og sælges til investorer. I den forbindelse omfatter securitisation ophavsselskabets salg af finansielle aktiver til en særskilt juridisk enhed, nemlig SPVen. For at finansiere købet udsteder SPVen (til tider gennem en fond, hvis begunstigede er investorer i værdipapirerne) omsættelige værdipapirer, typisk betegnet "asset-backed securities" (se figur A). Aktivernes overdragelse fra ophavsselskabet til SPVen skal normalt foretages på en måde, der medfører et egentligt salg ("true sale"). Det er nødvendigt for at holde aktiverne adskilt fra ophavsselskabets konkursbo det såkaldte "bankruptcy remote"-princip Kilde: Bondware Dealogic. 1) Kreditformidlende selskaber består af SPVer, finansieringsvirksomheder samt private finansieringsselskaber, jf. Bondware Dealogics definition. præmie, som investorerne forlanger for at låne penge til vedkommende virksomhed, normalt lavere, end den ville være på det traditionelle bank- og fremmedkapitalmarked. Alt efter den pågældende transaktion og de dertil hørende aktiver kan det være nødvendigt at øge aktivernes kreditvurdering ved at supplere puljen af aktiver med en eller flere former for kredit- og/eller likviditetsstøtte. Den supplerende kredit eller likviditet kan leveres af interne kilder eller, mod et gebyr, af en tredjepart. For det andet kan institutioner med en lav eller ingen kreditvurdering få adgang til institutionelle investorer, herunder banker, forsikringsselskaber og pensionskasser, der ofte er begrænset til at investere i højt ratede obligationer. For det tredje kan securitisation som en finansieringskilde uden for balancen også nedbringe en virksomheds gearing ved, at virksomheden sælger aktiver og anvender indtægterne til fx tilbagebetaling af en dyrere langfristet gæld. Securitisation giver ophavsselskabet flere fordele i forbindelse med finansiering. For det første kan en SPV normalt opnå billigere finansiering, eftersom den typisk har en højere kreditvurdering end ophavsselskabet. Da aktivernes kreditrisiko ikke er forbundet med ophavsselskabets kreditrisiko, er den Figur C: Kreditformidlende selskabers udstedelser 1) fordelt efter udstederland (I pct. af samlet udstedelse; ultimo 2002) Holland 29% Spanien 15% Luxembourg 3% Kilde: Bondware Dealogic. Frankrig 16% Italien 24% Tyskland 3% Irland 10% De kreditformidlende selskabers udstedelsesaktivitet steg kraftigt sidst i 1990'erne samtidig med euroens indførelse. Størstedelen af udstedelser foretaget af finansielle institutioner, som er juridisk etableret i eurolandene, er denomineret i euro. Lovændringer i en række eurolande var også med til at fremme stigningen i de kreditformidlende selskabers virksomhed, både hvad angår antallet af udstedelser og udstedelsesmængden (se figur B). 48 ECB Månedsoversigt Oktober 2003

49 Kreditformidlende selskaber etableres normalt i de jurisdiktioner, som har de gunstigste forhold, hvad angår regler om beskyttelse af investorer ved ophavsselskabets konkurs ("bankruptcy remote"), sikkerhedsordninger for investorer og skattebehandling. I euroområdet er de traditionelt blevet etableret i Holland, der mellem 1990 og 2002 gennemsnitligt tegnede sig for ca. 30 pct. af disse selskabers samlede udstedelse. Desuden etableres kreditformidlende selskaber (især SPVer) ofte i Irland, Italien og Luxembourg. Endvidere er der i Spanien, Frankrig og Italien etableret securitisation-enheder i samme jurisdiktion som ophavsselskabets (se figur C). Tendenser på statspapirmarkedet Statspapirer udgør det største segment på gældsinstrumentmarkedet. Deres andel af BNP steg langsomt mellem 1998 og 2000 og udgjorde ved udgangen af pct. Denne andel steg langsomt mellem 1998 og I 1990'erne faldt de kortfristede statspapirers andel af den samlede statsgæld støt. Den lange rente var betydeligt lavere end i årene inden tredje fase af Den Monetære Union, hvilket sammen med prisstabilitet øgede euroområdets staters incitament til at forlænge den gennemsnitlige løbetid på deres gæld og således udnytte den fladere rentekurve. Justeringsprocessen kan være ophørt i slutningen af 1990'erne, da udstedelsen af kortfristede statspapirer igen steg i 2001 og Det afspejlede til dels svækkelsen af den økonomiske aktivitet og den deraf følgende stigning i statens lånebehov samt budgetfordelene på kort sigt ved de lave korte renter. Finansiering af statsgælden har ændret sig betydeligt i de seneste år. Euroens indførelse har medført øget konkurrence mellem statsgældsforvaltere, hvilket fremmer gennemsigtighed og likviditet på både de primære og de sekundære markeder. Samtidig medførte lovændringer lempede restriktioner på udenlandske beholdninger for visse kategorier af institutionelle investorer, der fik lov til at sprede deres finansielle porteføljer til udlandet. Da valutakursrisikoen i euroområdet forsvandt, mindskedes også investorernes præference for indenlandske investeringer. Den indenlandske ejerandel af statsgælden i euroområdet faldt fx fra 73 pct. af den samlede gæld i 1998 til 63 pct. i I forhold til årene inden tredje fase er størrelsen af de enkelte udstedelser generelt steget, da staterne er interesserede i at tilføre markederne betydelig likviditet og få adgang til handelsplatforme. Brugen af elektroniske handelssystemer til det sekundære marked har øget effektiviteten og likviditeten og alt i alt medført lavere finansieringsomkostninger for udstederne. Der er sket en række vigtige innovationer inden for gældspleje. Euroområdets gældsforvaltere anvender i stigende grad renteswaps, der giver dem større fleksibilitet i forvaltningen af deres passiver, uden at det påvirker udstedelsesstørrelserne på markedet. Staternes deltagelse på swapmarkederne har påvirket disse på grund af markedsoperationernes størrelse og har været tilbøjelig til at lægge et loft på euroswapspændene. 8 En anden vigtig nyskabelse har været udstedelsen af indeksobligationer. Det franske finansministerium tog initiativ hertil i oktober 2001, da det begyndte at udstede obligationer, der reguleres efter euroområdets HICP ekskl. tobak. Den græske stat fulgte trop i marts 2003, og den italienske stat i september Disse finansielle instrumenter er særlig interessante for forsikringsselskaber og pensionskasser, som ofte har langfristede passiver, der reguleres efter den nominelle prisudvikling. Ifølge det franske finansministerium erhvervede forsikringsselskaber og pensionskasser ca. 18 pct. af de franske indeksobligationer udbudt ved første udstedelse. Flere lokale og regionale myndigheder har udstedt obligationer for at opfylde deres finansieringsbehov og har således udnyttet muligheden for at få adgang til et større investorgrundlag. I nogle lande kan denne udvikling også tilskrives lovændringer samt den mindre gunstige budgetudvikling og det deraf følgende øgede lånebehov 8 Se E. Remolona og P. D. Wooldridge, BIS Quarterly Review, marts ECB Månedsoversigt Oktober

50 hos disse offentlige myndigheder. Trods de seneste års kraftige vækst i lokale og regionale myndigheders obligationsudstedelse har disse udstedelser ringe betydning de samlede udestående gældsinstrumenter udstedt af disse myndigheder udgjorde ved udgangen af 2002 kun omkring 4 pct. af den samlede offentlige udstedelse af gældsinstrumenter i euroområdet og de er fortsat begrænset til et lille antal lande. Aktiemarkedet Udviklingen i udestående børsnoterede aktier i euroområdet har stort set fulgt aktiekursernes stigninger og efterfølgende fald. De ikke-finansielle sektorers beholdninger af udestående børsnoterede aktier udgjorde ved udgangen af pct. af BNP og var ved udgangen af 2002 faldet til 49 pct. af BNP. Disse beholdninger steg støt mellem 1995 og 2000 på baggrund af den gunstige udvikling i aktiekurserne. I 2001 begyndte beholdningerne imidlertid at falde, og nedgangen fortsatte i 2002, hvor aktiekurserne faldt for tredje år i træk. Den vedvarende nedgang i aktiekurserne medførte et betydeligt fald i beholdningerne af børsnoterede aktier, mens beholdningerne af andele i investeringsforeninger var stort set uændrede. Euroområdets fondsbørsers samlede kursværdi var 47 pct. af BNP ved udgangen af 2002 (se tabel 3), hvilket skal sammenlignes med et toppunkt på 88 pct. af BNP i Nedgangen afspejler hovedsagelig faldet i aktiekurserne, men også afnotering, da det samlede antal børsnoterede virksomheder faldt med 2 pct. mellem ultimo 2001 og ultimo Udviklingen i aktiekurserne i 2001 og 2002 gjorde egenkapitalfinansiering til en dyr finansieringsform for euroområdets virksomheder. Både kapitalforøgelser og børsintroduktioner aftog. Indenlandske virksomheder rejste kun halvt så megen ny kapital gennem aktieudstedelser på regulerede børser i 2001 som i 2000, og niveauet var endnu lavere i Det afspejledes også i en betydelig nedgang i antallet af børsintroduktioner og størrelsen af disse i euroområdet i 2001 og 2002 i forhold til de foregående år. 9 En lignende udvikling sås på det primære aktiemarked i USA og Japan (se figur 6). De forringede muligheder for at rejse kapital på aktiemarkedet påvirkede i betydelig grad finansieringsmulighederne for virksomheder, der tilhører den såkaldte "nye økonomi", og som typisk ikke er i stand til at stille den fornødne sikkerhed for lån. Aktiviteten på de "parallelle markeder" (hovedsagelig de nye markeder, der blev etableret mellem 1996 og 2000 med henblik på specialisering i handel med aktier i teknologivirksomheder eller virksomheder med lav kapitalværdi) blomstrede i slutningen af 2000, men faldt derefter markant. Disse parallelle markeders samlede kursværdi, der udgjorde 3 pct. af BNP ved udgangen af 2000, faldt med 78 pct. mellem ultimo 2000 og ultimo I samme periode blev der stort set ikke rejst ny kapital på disse børser, og 9 Se også boksen "Seneste tendenser i aktieudstedelse i euroområdet" på side 21 i ECB Månedsoversigt for marts Tabel 3 Euroområdets aktiemarkeds karakteristika og aktivitet Antal offentlige børsnoterede selskaber Antal nynoterede selskaber Samlet kursværdi af børsnoterede indenlandske aktier (i milliarder euro) Samlet kursværdi af børsnoterede indenlandske aktier (i pct. af BNP) Bruttokapital rejst af indenlandske selskaber via børsnoterede aktier (i milliarder euro) Koncentration (de ti største selskabers andel i pct. af den samlede kursværdi) Kilder: ECB ("Report on financial structures"), World Federation of Exchanges og Comisión Nacional del Mercado de Valores. 50 ECB Månedsoversigt Oktober 2003

51 den tyske børs Neuer Markt blev lukket i begyndelsen af Siden begyndelsen af 1990'erne har flere forskellige tendenser præget børsaktiviteten. Parallelt med de traditionelle markeder er der opstået alternative handelssystemer på netværk (fx internettet), som giver fordele såsom muligheden for grænseoverskridende handel og lavere transaktionsomkostninger. Specialisering og segmentering på børserne syntes at dominere efter euroens indførelse, men den seneste udvikling synes at pege i retning af konsolidering, formentlig som følge af den øgede konkurrence. Globaliseringen af de finansielle markeder og markedsoperationerne har også givet anledning til en vigtig udvikling inden for clearing- og afviklingsvirksomhed. Der er sket en vis konsolidering af euroområdets clearing- og afviklingsinfrastruktur. Der er dog stadig mange forskellige systemer i brug i Europa. Den nuværende struktur giver tilsyneladende mulighed for yderligere konsolidering og harmonisering og dermed potentielt betydelige besparelser for slutbrugerne (se Figur 6 Børsintroduktioner i euroområdet, USA og Japan, mængder (I milliarder euro) USA Euroområdet Japan Kilde: Bondware Dealogic også artiklen "Integrationen af Europas finansielle markeder" i denne Månedsoversigt) Konklusion Euroområdets finansielle system er et veludviklet system, hvor formidlede og ikke-formidlede instrumenter er stort set lige vigtige. Systemet ligger således et sted mellem USAs mere markedsorienterede finansielle system og Japans mere bankorienterede finansielle system. I slutningen af 1990'erne blev systemet mindre og mindre afhængigt af den traditionelle bankformidling via udlån og indlån, og der opstod andre typer finansielle formidlere, efterhånden som investorerne placerede flere midler i langfristet opsparing og direkte beholdninger af værdipapirer. Aktiekursstigningerne i slutningen af 1990'erne havde en betydelig indvirkning på euroområdets finansielle system, idet de forstærkede nogle af de generelle tendenser, fx til øgede aktiebeholdninger hos husholdninger og virksomheder. Samtidig oplevede erhvervsobligationsmarkedet kraftig fremgang som følge af en række midlertidige faktorer. Obligationsmarkedet udvikler sig stadig i takt med, at virksomhederne benytter sig af muligheden for at udstede obligationer i hele euroområdet. Desuden gav euroens indførelse anledning til konsolidering af euroområdets finansielle markeder. Justeringen af aktiekurserne og den generelle uro på de finansielle markeder har medført en afdæmpning af den langsigtede tendens, men der foregår en tydelig udvikling i retning af et mere komplet finansielt system i euroområdet. Væksten i finansielle formidlere, som ikke er banker, det nye betydelige erhvervsobligationsmarked samt konsolideringen og innovationen på aktiemarkederne har alt i alt medført dybere finansielle markeder og et bredere finansielt system og har dermed banet vejen for en mere effektiv tildeling af kapital i euroområdet. ECB Månedsoversigt Oktober

52 52 ECB Månedsoversigt Oktober 2003

53 Integrationen af Europas finansielle markeder I denne artikel gennemgås den løbende integration af Europas finansielle engrosmarkeder, og ECBs rolle i processen forklares. Finansiel integration kan defineres som en situation, hvor der ikke er gnidninger, som diskriminerer mellem de økonomiske aktører i deres adgang til og investeringer i kapital, primært som følge af deres hjemsted. Finansiel integration indebærer fjernelse af hindringer for optimalt at kunne udnytte de netværkseksternaliteter, synergier og stordriftsfordele, som deltagerne har til rådighed i et bredt marked, samt fastsættelse af fælles regler, praksis og standarder for alle aktører og tjenesteudbydere. Forbedret integration kræver et effektivt samspil mellem markedskræfterne, kollektive tiltag inden for markedet for at imødegå koordineringsproblemer samt offentlige myndigheders foranstaltninger. En vurdering af den nuværende integration af markederne i euroområdet primært med udgangspunkt i kvantitative integrationsmål afslører et heterogent marked, hvor integrationen kun er gennemført i nogle få markedssegmenter. Disse segmenter karakteriseres af standardiseret produktspecifikation, harmoniserede regler og praksis samt en fælles infrastruktur. Yderligere integration kræver en stærk indsats fra EUs og de nationale myndigheders side. ECB finder det desuden nødvendigt, at de offentlige myndigheder fremmer kollektive tiltag i den private sektor på EU-plan for at løse de koordineringsproblemer, der hæmmer finansiel integration. ECB støtter adskillige af disse initiativer, og det agter ECB at fortsætte med inden for sine muligheder og kompetenceområder. Indledning Oprettelsen af et indre marked for varer og tjenesteydelser, arbejdskraft og kapital er et grundlæggende mål for EU og et led i EUs eksistensberettigelse. Siden den første erklæring i Romtraktaten i 1957 er dette mål blevet fremmet med vedtagelsen af programmet for det indre marked i 1985 og, hvad angår den finansielle komponent, med den efterfølgende fuldstændige liberalisering af kapitalbevægelserne. Indførelsen af euroen har virket som en kraftig katalysator for et integreret finansielt marked ved at fjerne den største hindring for grænseoverskridende finansielle tjenesteydelser. Det har samtidig ført til en øget erkendelse af, at der også findes andre hindringer for et fuldstændigt integreret finansielt marked, og at de bør fjernes. Derfor vedtog Europa-Kommissionen i foråret 1999 en handlingsplan for finansielle tjenesteydelser med en række lovgivningsmæssige og andre foranstaltninger, der havde til formål at gennemføre et indre marked for finansielle engrosydelser, åbne og sikre detailmarkeder samt de mest avancerede regler om sikkerhed og tilsyn. EUs politikere prioriterede integrationen af de finansielle markeder højt, hvilket blev understreget af stats- og regeringscheferne på Det Europæiske Råds møde i Lissabon (marts 2000) og i Stockholm (marts 2001). Det Europæiske Råd opfordrede til fuld gennemførelse af handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser senest i 2005, og til at alle involverede parter bestræber sig på at opnå et integreret værdipapirmarked inden udgangen af 2003 ved at opprioritere al lovgivning vedrørende værdipapirmarkederne i forbindelse med planen. Samtidig er der på foranledning af både den offentlige og private sektor indført utallige andre initiativer med den målsætning at gennemføre integrationen af de finansielle markeder. I denne artikel gives en oversigt over den løbende integration af Europas finansielle engrosmarkeder. I afsnit 2 defineres finansiel integration i forbindelse med EU og euroområdet. Afsnit 3 beskriver de tre drivkræfter i forbindelse med finansiel integration, og der fokuseres på de forskellige aktørers rolle i processen, især med hensyn til den private og offentlige sektors supplerende bidrag. I afsnit 4 beskrives ECBs interesse og rolle i en fuld integration af Europas finansielle markeder. I afsnit 5 gøres status over den nuværende integration af markederne, og der gives en beskrivelse af igangværende foranstaltninger og opgaver, som er repræsentative for den samlede integrationsproces. ECB Månedsoversigt Oktober

54 2 Definition af finansiel integration i europæisk sammenhæng Finansiel integration kan defineres som en situation, hvor der ikke er gnidninger, som diskriminerer mellem de økonomiske aktører i deres adgang til og investeringer i kapital, primært som følge af deres hjemsted. Den grundlæggende målsætning om at fremme integrationen af de finansielle markeder er ifølge politikken for det indre marked at fremme en mere effektiv fordeling og efterfølgende udnyttelse af de ressourcer, som den europæiske økonomi har til rådighed. Finansiel integration skal derfor i sidste instans forstås som og måles i forhold til dette benchmark. Mere specifikt indvirker finansiel integration i høj grad på de finansielle markeders funktioner, fx ressourcefordeling på tværs af tid og grænser, tilvejebringelse af oplysninger og incitamenter, risikostyring, sammenlægning af ressourcer samt clearing og afvikling af betalinger og værdipapirtransaktioner. Disse funktioner giver markederne omfattende netværkseksternaliteter samt mulighed for betydelige stordriftsfordele og synergieffekter. Formålet med integration er at udnytte disse fordele. Integrationen bør især være en fordel for erhvervssektoren og kan stimulere konkurrence og innovation i overensstemmelse med konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Lissabon. Den optimale integration opnås, når yderligere markedskonsolidering eller -koncentration indebærer, at fordelene ved integration opvejes af tabet af muligheder, især i forbindelse med risikospredning, eller at markederne ikke længere er konkurrenceudsatte. Som omtalt af A. Lamfalussy i den første rapport fra Vismandsudvalget for Regulering af Europæiske Værdipapirmarkeder (november 2000), er opbygningen af et åbent europæisk marked for finansielle tjenesteydelser og et åbent europæisk kapitalmarked et logisk og nødvendigt supplement til euroen. De forventede fordele ved finansiel integration i EU forudsætter fjernelse af barrierer og hindringer, som skyldes unødvendige forskelle mellem EUs jurisdiktioner, og som medvirker til fortsat markedssegmentering. Disse hindringer er bl.a. medlemslandenes forskellige juridiske systemer, gældende lovgivning, skattesystemer samt kulturforskelle. I EU-sammenhæng spiller grænseaspektet også en vigtig rolle i definitionen af finansiel integration. For så vidt finansiel integration har til formål at skabe et indre marked for finansielle tjenesteydelser, bør det i sidste ende geografisk omfatte hele EU. Det er især vigtigt i et udvidet EU med 10 nye medlemslande fra Eftersom de nye medlemslande har dispensation og ikke skal indføre euroen umiddelbart efter deres tiltrædelse, bevarer de deres pengepolitiske suverænitet. Den geografiske udvidelse af det indre finansielle marked vil imidlertid øge markedets økonomiske fordele. Som det blev understreget af Kommissionen i dens seneste rapport om handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser i juni 2003, "er det i alles interesse, at disse nye markeder optages uden problemer i EUs lovgivningsmæssige system". Samtidig bør det erkendes, at det måske vigtigste træk ved ethvert finansielt system faktisk det sammenkædende element, som berettiger til betegnelsen "system" for hele den finansielle sektor er den valuta, der understøtter systemet. Der er således situationer, hvor den naturlige grænse for integrationen af det finansielle system enten er euroområdet, når lokalisering er relevant (dvs. detailmarkederne), eller de eurodenominerede finansielle markeder (dvs. engrosmarkederne). Indtil alle EUs medlemslande har indført euroen, skal vurderingen af det hensigtsmæssige integrationsniveau for hvert markedssegment udføres på grundlag af hvert enkelt tilfælde inden for målsætningen for og principperne i traktaten. 54 ECB Månedsoversigt Oktober 2003

55 3 Integrationens tre drivkræfter I beskrivelsen af den løbende integration af Europas finansielle markeder lægges der ofte særlig vægt på de offentlige myndigheders foranstaltninger, især via lovgivning og regulering. Dette fokus berettiges af behovet for at opbygge omfattende EU-lovgivningsrammer for den finansielle sektor, hvor frihed ved et effektivt indre marked og fælles lovgivningsmæssige mål indarbejdes i principbaserede regler. Det gælder dog stadig, at det finansielle systems lovgivnings- og reguleringsstruktur ganske vist skaber de nødvendige betingelser for finansiel integration og udvikling, men markedsdeltagerne bidrager også til at skabe og udvikle det indre marked ved både individuelt og kollektivt at benytte sig af de muligheder, som markedet giver. Den offentlige og private sektors samspil i denne proces kan beskrives nærmere ved at se på de tre grupper, der nyder godt af integrationen af markederne, og de tre tilsvarende typer af tiltag, som bidrager dertil. For det første kan den enkelte markedsdeltager forvente at nyde godt af integrationen fx gennem muligheden for at vinde markedsandele fra konkurrenter eller markedsføre eller benytte et større udvalg af finansielle produkter uden at skulle operere på tværs af grænserne. I overensstemmelse hermed kan integration tage udgangspunkt i markedskræfterne. For det andet gavner integrationen markedsdeltagerne under et, fx gennem markedets øgede dybde og likviditet, og integrationen bør derfor fremmes af kollektive tiltag på markedsniveau. Endelig gavner integrationen økonomien som helhed, især gennem eksternaliteter fra den finansielle sektor til den ikke-finansielle sektor, og integrationen kan således fremmes af de offentlige myndigheders foranstaltninger. I praksis kræver opretholdelsen af et optimalt integrationsniveau et effektivt samspil mellem (i) markedskræfterne, (ii) de kollektive tiltag på markedsniveau og (iii) de offentliges myndigheders foranstaltninger og således også mellem de involverede parter. Markedskræfter I overensstemmelse med princippet om en åben markedsøkonomi med fri konkurrence er og bør den første drivkraft i forbindelse med finansiel integration være markedskræfterne. Markedsdeltagerne er som nævnt dem, der først drager størst fordel af finansiel integration. De har direkte gavn af de lavere formidlingsomkostninger, som den øgede konkurrence medfører. De nyder også godt af et større udvalg af finansielle instrumenter og flere muligheder for at sprede deres porteføljer. Finansielle tjenesteudbydere kan desuden udnytte de potentielle stordriftsfordele, som et større marked giver. Da de enkelte markedsdeltagere først og fremmest nyder godt af finansiel integration, og forudsat at deres incitamenter er korrekt tilpasset, bør markedskræfterne eliminere ineffektivitet, dvs. i dette tilfælde markedssegmentering. Et eksempel på delvis integration som følge af markedskræfterne er konvergensen i statslige udstedelser af gældsinstrumenter som et skridt mod det, der blev opfattet som bedste praksis i en situation, hvor gældsforvaltningskontorer måtte konkurrere om en enkelt opsparingspuljes gunst. En anden type integration, der kan tilskrives markedskræfterne, ses i de talrige eksempler på konsolidering, især i form af fusioner, der har fundet sted i markedets infrastruktur, herunder børser, clearing- og værdipapirafviklingssystemer. Denne form for konsolidering er i vid udstrækning baseret på udnyttelse af de potentielle stordriftsfordele i et større marked. I den forbindelse bør det understreges, at markedskræfterne kun kan fremme integrationen effektivt, hvis der ikke er lovgivnings- eller reguleringsmæssige hindringer i vejen for grænseoverskridende konsolidering af finansielle tjenesteudbydere, for udvikling af et marked for koncernledelse eller for tilgængeligheden af identiske finansielle produkter i hele området. Det er en nødvendig forudsætning, hvis paneuropæiske finansielle tjenesteudbydere ECB Månedsoversigt Oktober

56 skal kunne etablere sig inden for alle finansielle områder. Kollektive tiltag på markedsniveau Der er imidlertid situationer, hvor markedskræfterne alene ikke er tilstrækkelige til at imødegå ineffektivitet. Koordineringsproblemer opstår, når incitamenterne for markedsdeltagerne ikke er tilpasset hinanden. I sådanne tilfælde er markedskræfterne ikke altid tilstrækkelige til at sikre fremskridt i den finansielle integration eller opnå et optimalt resultat. Kollektive tiltag er derfor nødvendige for at opnå et optimalt resultat set fra markedet som helhed. Det udbredte behov for kollektive tiltag for at supplere og udbygge det frie marked kan sandsynligvis tilskrives netværkseksternaliteternes rolle inden for det finansielle system. Jo flere deltagere, der benytter et bestemt marked, jo flere fordele får dets brugere. Disse fordele omfatter større dybde og mere likviditet, lavere transaktionsomkostninger samt lettere og mere effektiv risikostyring. Som følge heraf kan koordinering blandt markedsdeltagerne medføre enestående fordele, fx gennem aftaler om finansielle instrumenters tekniske standardfunktioner, definition af fælles praksis og principper eller oprettelse af referenceindeks. Markante netværkseksternaliteter kan imidlertid have den paradoksale effekt, at integrationen af Europas finansielle system går langsommere. Markante netværkseffekter er ofte forbundet med høje omkostninger ved et skift, dvs. omkostningen ved at skifte fra en type organisation, praksis, principper, regler og infrastruktur til en anden. I europæisk sammenhæng har de nationale markeder udviklet sig igennem årtier og har således deres egne koordinerede systemer og netværkseksternaliteter. For deltagerne på de enkelte markeder indebærer et skift til et paneuropæisk marked omkostninger i det mindste på kort sigt hvilket kan hæmme omdannelsen af det europæiske system fra en samling nationale systemer til et fuldt integreret system, medmindre der er fuld forståelse for de langsigtede fordele ved et sådant skift. Effektiv og markedsdrevet integration kræver således nye koordinerede ordninger for både at reducere omkostningerne ved et skift og maksimere de netværkseksternaliteter, som det større marked, der således blev etableret, ville give. Det ville til gengæld kræve fora, især europæiske industrisammenslutninger inden for alle det finansielle systems segmenter, som kan varetage koordineringen. I praksis har kollektive tiltag for hele markedet medført betydelige fordele. Markedskonventionerne bidrager til harmoniseringen af markedspraksis i EU. I 1998 banede en serie markedskonventioner, der blev støttet af adskillige markedsorganisationer, vejen for en grundlæggende integration af engrosmarkederne ved indførelsen af eurosedler og -mønter. Det omfattede reglerne for den grundlæggende referencemarkedsrente, Euribor (euro interbank offered rate: Den rente, hvortil en bank er villig til at udlåne eurolikviditet til en anden kreditværdig bank kl. 11 CET). Et lignende initiativ medførte en anden grundlæggende renferencerente for de usikrede dag-til-dag interbankindskud, Eonia (euro overnight index average). For nylig har en markedskonvention tilføjet endnu et referenceindeks, Eurepo. Det er den rente, hvortil en bank tilbyder en anden bank finansiering i euro mod sikkerhed i belånbare aktiver. Offentlige foranstaltninger Finansiel integration gavner først og fremmest markedet, men effekten er meget mere omfattende. Integration giver især mulighed for at øge den finansielle udvikling inden for det pågældende område og på den måde bidrage til højere holdbar, ikke-inflationær vækst. Årsagssammenhængen mellem finansiel udvikling og økonomisk vækst er velkendt i såvel teoretisk som empirisk forskning. Finansiel integration kan bl.a. øge den finansielle udvikling ved at bane vejen for innovation i det omfang, stordriftsfordelene i et større 56 ECB Månedsoversigt Oktober 2003

57 marked gør det lettere at tjene investeringsomkostningerne i forbindelse med innovation ind igen. Overordnet set åbner integration nye muligheder for fordeling af risici på tværs af regioner, hvilket ifølge den seneste empiri kan forbedre specialiseringen i produktionen. Denne faktor kan i sig selv medføre højere potentiel vækst. Finansiel integration kan ændre risiciene i det finansielle system og økonomien i øvrigt. Efterhånden som den finansielle integration gennemføres, vil den medføre strukturændringer, som kan indebære en omfordeling af (især system-) risici og ændrede afsmitningskanaler. Det betyder, at de offentlige myndigheder, navnlig centralbankerne og EUs tilsynsmyndigheder, skal etablere mekanismer for overvågning og analyse af udviklingen for derigennem at opnå en bedre forståelse af den ændrede systemiske risiko. I den forbindelse har ESCBs Banktilsynskomité udarbejdet rammerne for en makroøkonomisk analyse, som sætter fokus på stabiliteten i banksektoren. Regelmæssige interne makroøkonomiske rapporter udarbejdes to gange om året, og der udarbejdes en række ad hoc-rapporter om relevante emner (fx udviklingen i bankernes likviditetsprofil og -styring), hvoraf nogle er offentliggjort. Den finansielle integrations markante indvirkning på den samlede økonomi kan berettige, at de offentlige myndigheder støtter udviklingen i retning af et optimalt resultat, fx i situationer, hvor et offentligt gode ikke kan tilbydes privat, eller hvor der opstår en markedsmæssig fejl eller koordineringsfejl. I ingen af tilfældene er markedskræfterne alene eller kollektive tiltag i den private sektor tilstrækkelige til at opnå det ønskede integrationsniveau. I den sammenhæng kan de offentlige myndigheder vælge at iværksætte foranstaltninger af forskellig art. Disse foranstaltninger kan fungere som katalysator eller formidler af kollektive tiltag for at imødegå koordineringsproblemer (fx ECBs neutrale rolle i fastsættelsen af Eonia-renten som en service over for banksektoren). De kan føre til direkte intervention, som det fx var tilfældet med udviklingen af Target (ESCBs system for store betalinger i hele EU i euro), som bl.a. var medvirkende til gennemførelsen af fuld integration på interbankmarkedet ved starten af tredje fase af Den Økonomiske og Monetære Union (ØMU). En af de offentlige myndigheders vigtigste opgaver er imidlertid at udarbejde hensigtsmæssige lovgivnings- og reguleringsrammer, som effektivt kan formidle friheden i det indre marked og stabilitet. Denne opgave må ikke undervurderes, idet de finansielle markeder og tjenesteydelser er underlagt omfattende lovgivning. Markedskræfterne og de kollektive markedstiltag lykkes muligvis kun, hvor lovgivnings- og reguleringsrammerne har banet vejen ved ikke kun at fjerne hindringerne, men også ved at fastsætte fælles grundlæggende regler. Europa-Kommissionens handlingsplan for finansielle tjenesteydelser, som er beskrevet i indledningen, udgør indtil videre det vigtigste element i de rammer, som har til formål at skabe et indre engrosmarked og et åbent og sikkert detailmarked. Da de fleste tiltag i handlingsplanen nu er vedtaget eller sandsynligvis snart vil blive vedtaget, flyttes fokus gradvis mod fuldstændig og konsekvent gennemførelse og håndhævelse af tiltagene samt overvågning af virkningen. 4 ECBs interesse i et fuldt integreret europæisk finansielt system Baggrunden for ECBs interesse Integrationen af Europas finansielle markeder er et politikmål og en politisk prioritet, som Det Europæiske Råd har gentaget ved flere lejligheder. ECBs interesse i finansiel integration og støtte til initiativer, som kan bidrage til at fremme integrationen, kan således fortolkes i lyset af traktatens artikel 105, som anfører, at ESCB, uden at målsætningen om prisstabilitet berøres, skal støtte de generelle økonomiske politikker i Fællesskabet. ECB Månedsoversigt Oktober

58 ECB har desuden en særlig interesse i den fortsatte integration af Europas finansielle system. Et effektivt og godt integreret finansielt system er udgangspunktet for smidig og effektiv pengepolitisk transmission i hele euroområdet. Selv om denne vurdering gælder alle segmenter i det finansielle system, er det særlig vigtigt med hensyn til de markedssegmenter, der har størst relevans i forbindelse med pengepolitikkens gennemførelse, især det usikrede interbankpengemarked. I forbindelse med den operationelle gennemførelse af pengepolitikken kan ECB desuden nyde godt af øget integration af de finansielle markeder på en anden måde. Eurosystemet tildeler sine modparter kredit mod tilstrækkelig sikkerhedsstillelse. Inden for de nuværende rammer for sikkerhedsstillelse er belånbare aktiver inddelt i to kategorier, hvor kategori to består af en række aktiver, der opfylder de nationale kriterier for belånbarhed. I betragtning af behovet for at sikre gennemsigtighed i politikken for sikkerhedsstillelse og lige vilkår for modparterne undersøger Eurosystemet, om og hvordan denne uensartethed kan formindskes, og under hvilke betingelser aktiverne i de to kategorier kan sammenlægges i en enkelt liste. Om det lykkes, afhænger i høj grad af den fortsatte harmonisering af national lovgivning og/eller praksis på værdipapirområdet og området for sikkerhedsstillelse. En anden grund til ECBs interesse i integrationen af de finansielle markeder er forbundet med at fremme betalingssystemernes smidige funktion. Finansiel integration, især på infrastrukturniveauet, kan gøre det nemmere at varetage denne opgave. ECBs interesse i finansiel integration er desuden motiveret af samspillet med finansiel stabilitet. Centralbankerne har en naturlig interesse på dette område, og denne rolle bekræftes i traktatens artikel 105, stk. 5, som bl.a. anfører, at ESCB bidrager til en smidig gennemførelse af de kompetente myndigheders politikker vedrørende det finansielle systems stabilitet. En høj grad af integration har indvirkning på finansiel stabilitet. Et større og mere komplekst finansielt system vil bedre kunne absorbere økonomiske stød end de finansielle systemer i de enkelte lande. På den anden side kan en høj grad af integration øge risikoen for grænseoverskridende afsmitning. ECBs bidrag til finansiel integration Som udtryk for ECBs interesse på forskellige områder og af forskellige grunde yder ECB ikke kun passiv, men også aktiv støtte til finansiel integration. Støtten omfatter (i) direkte tiltag, (ii) katalysator for kollektive tiltag og (iii) bidrag til at øge forståelsen for integrationsbehovet, og hvordan integration bedst opnås, og afspejles i en lang række initiativer, hvoraf nogle få eksempler nævnes i det følgende. Direkte tiltag gennemføres inden for ECBs kompetenceområder og i forbindelse med udøvelsen af bankens grundlæggende opgaver. Oprettelsen af Target, der som nævnt var medvirkende til integrationen af det usikrede pengemarked, hører til i denne kategori. Som følge af den særlige institutionelle position som både en offentlig paneuropæisk myndighed og markedsdeltager er ECB godt rustet til at supplere og understøtte andre parters tiltag for at fremme finansiel integration. I den sammenhæng er den rådgivende funktion, som traktaten tildeler ECB, især betydningsfuld, idet ECBs henstillinger kan bidrage til integrationen af de finansielle markeder, navnlig med hensyn til regulering og lovgivning. Ifølge traktatens artikel 105, stk. 4, skal ECB høres om ethvert forslag til fællesskabsretsakt og af de nationale myndigheder om ethvert udkast til retsforskrift inden for dens kompetenceområder. Desuden kan ECB forelægge udtalelser for de relevante fællesskabsinstitutioner eller -organer eller nationale myndigheder om spørgsmål inden for sine kompetenceområder. Hvad angår tilsynsvirksomhed (ESCB-statuttens artikel 25), kan ECB rådgive og blive konsulteret af Rådet, Kommissionen og medlemslandenes kompetente myndigheder angående anvendelsesområdet for og gennemførelsen af fællesskabslovgivningen vedrørende tilsynet med kreditinstitutter og stabiliteten af det finansielle sy- 58 ECB Månedsoversigt Oktober 2003

59 stem. I nogle tilfælde angiver traktaten eller statutten udtrykkeligt en harmoniserings- og/eller integrationsopgave, fx i statuttens artikel 5.3, som anfører, at ECB skal bidrage til harmoniseringen, når denne er nødvendig, af de regler og den praksis, der gælder for indsamling, udarbejdelse og udgivelse af statistikker inden for sine kompetenceområder. ECB deltager desuden i en række EU-udvalg med det formål at bidrage til finansiel integration. Et eksempel er Det Økonomiske og Finansielle Udvalg og udvalgets arbejdsgruppe om EU-statsobligationer og -statsgældsbeviser (Brouhns-gruppen). ECB deltager med observatørstatus i det nyoprettede Udvalg for Finansielle Tjenesteydelser, som er efterfølgeren til Politikgruppen for Finansielle Tjenesteydelser. Inden for de nye institutionelle rammer rådgiver Udvalget for Finansielle Tjenesteydelser Rådet og Kommissionen i en række spørgsmål om de finansielle markeder både internt (fx det indre marked, herunder gennemførelsen af handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser) og eksternt (fx inden for rammerne af Verdenshandelsorganisationen). ECB arbejder tæt sammen med Det Europæiske Værdipapirtilsynsudvalg (CESR) bl.a. i en fælles arbejdsgruppe om emner af fælles interesse vedrørende værdipapirclearing- og værdipapirafviklingssystemer. 1 ECB vil også være repræsenteret i de nye europæiske regulerende udvalg og tilsynsudvalg, som oprettes i den nærmeste tid for de forskellige finansielle sektorer, dog ikke i udvalg for forsikringssektoren (se afsnit 5). Et eksempel på offentlige foranstaltninger, som ECB er engageret i, er samarbejdet mellem ESCB og CESR om at fastsætte standarder for værdipapirclearing- og værdipapirafviklingssystemer. Formålet er bl.a. "at fremme og fastholde integrationen på de europæiske markeder ved at henvise til et enkelt sæt standarder, som omfatter klare og rationelle reguleringsrammer, og som ikke pålægger markedsdeltagerne unødige omkostninger". Mere specifikt kræver visse standarder, især dem, der vedrører afviklingsforløb, adgangskriterier og effektivitet, udtrykkeligt harmonisering på EU-plan. Som det fremgår af Giovannini-gruppens anden beretning om "EU Clearing and Settlement Arrangements" (Giovanninirapporten, april 2003), er harmoniseringen af afviklingsforløb vigtig for at opnå mere integrerede repomarkeder. Dog vil en sådan harmonisering blive bekostelig, da den kan kræve en grundig gennemgang af den aktuelle praksis på markedet. ESCBs og CESRs fælles arbejde lægger op til en yderligere analyse for at identificere et hensigtsmæssigt harmoniseringsniveau. Ud over samarbejdet med andre offentlige myndigheder samarbejder ECB også med den private sektor for at fremme kollektive tiltag. Som nævnt fungerede ECB som formidler i udviklingen af Eonia. På anmodning fra og på vegne af markedets sammenslutninger indsamler ECB de data, som danner grundlag for beregningen af indeks og den daglige referencerente. Et andet eksempel på ECBs støtte til et initiativ fra den private sektor er det arbejde, der i øjeblikket udføres af en gruppe markedsdeltagere under ledelse af sammenslutningen af finansielle markeder (ACI Financial Market Association) med henblik på effektiv integration af de mange markeder for kortfristede værdipapirer, som findes i hele Europa. Dette initiativ benytter oplysninger fra udstedere, investorer, handlere og infrastrukturudbydere i hele EU, og formålet er at definere fælles konventioner og markedspraksis for kortfristede værdipapirer i hele området og dermed i praksis skabe et indre marked for disse værdipapirer. ECB spiller som ved oprettelsen af Eonia en formidlerrolle i forbindelse med denne opgave. På foranledning af og på vegne af deltagere fra den private sektor holdt ECB således en høring for hele markedet om, hvordan integrationen kan fremmes i dette særlige markedssegment. 2 ECB kan også blive bedt om at udføre visse funktioner, fx udarbejdelse af statistik, for at fremme dette markeds smidige funktion. Et andet initiativ fra den private sektor, som ECB har støttet, er oprettelsen af European Financial Markets Lawyers Group (EFMLG), som siden 1 Se 2 Se ECB Månedsoversigt Oktober

60 1999 har holdt sine møder i ECBs bygninger i Frankfurt. 3 EFMLGs medlemmer udvælges på baggrund af personlige erfaringer blandt de mest erfarne advokater i de kreditinstitutter med hjemsted i EU, der er mest aktive på de europæiske finansielle markeder. I erkendelse af at integrationen af de europæiske finansielle markeder, selv om indførelsen af eurosedler og -mønter stadig hæmmes af, at der ikke findes et enkelt sæt lovregler eller harmoniseret kontraktpraksis, drøfter EFMLG initiativer, som kan støtte harmoniseringen af love og praksis i forbindelse med aktiviteterne på det finansielle marked. Blandt de emner, der indtil videre er blevet drøftet, er de juridiske barrierer for grænseoverskridende brug af sikkerhedsstillelse (pantsætning og overdragelse af ejendomsret), der på EU-plan behandles i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om aftaler om finansiel sikkerhedsstillelse; de juridiske hindringer i forbindelse med integrationen af markederne for kortfristede værdipapirer (i samarbejde med ACI, se ovenfor); samt harmoniseringen af de juridiske rammer for rettigheder vedrørende elektronisk registrering, hvad angår bestemte finansielle instrumenter i EU. Et vigtigt markedsdrevet initiativ til harmonisering af kontraktlige oplysninger var Den Europæiske Banksammenslutnings lancering af en rammeaftale for finansielle transaktioner i januar Rammeaftalen gælder flere jurisdiktioner og flere produkter og er udfærdiget på engelsk, fransk, tysk, italiensk, spansk og portugisisk. Desuden er den underlagt kontraktparternes lovvalg og søger at konsolidere de forskellige rammeaftaler, der anvendes i euroområdet til genkøbsforretninger og værdipapirlångivningstransaktioner samt om kort tid valuta- og standardderivattransaktioner, til en enkelt rammeaftale. ECB benytter denne rammeaftale i forbindelse med sine egne repoer med alle modparter i EU og Schweiz. De fora, hvor ECB samarbejder med tredjeparter om at øge forståelsen for emner med relation til finansiel integration, især effekterne heraf, omfatter også den akademiske sektor. I samarbejde med akademiske partnere har ECB oprettet forskningsnetværket "Capital Markets and Financial Integration in Europe". Netværket har til formål at fremme politikrelevant forskning for at bidrage til forståelsen af den aktuelle og fremtidige integration og struktur af det finansielle system i Europa. 5 Via netværket og ved at offentliggøre resultaterne vil ECB teoretisk og empirisk underbygge de tiltag, som efterfølgende indføres af den private eller offentlige sektor for at fremme markedsintegration. 5 Status for nuværende integration og fortsatte udfordringer Indikatorer for finansiel integration For at bedømme den nuværende integration og forudsat at sammenligneligheden mellem medlemslandene kan sikres for produkter og tjenesteydelser, er det i princippet nødvendigt at vurdere, i hvilket omfang geografiske hensyn påvirker kursen på finansielle instrumenter og markedsdeltagernes adfærd. Det kan ske ved at teste, om den såkaldte lov om én pris gælder, dvs. om ens finansielle instrumenter med samme risiko-/afkastprofil handles til samme kurs, uanset hvor udstedelse, transaktion, afvikling og opbevaring finder sted. Indikatorer for markedsdeltagernes engagement i grænseoverskridende aktiviteter giver også en vis indikation af graden af markedsintegration. Hvis der ikke er geografiske begrænsninger, påvirkes investorerne i teorien ikke af indenlandske præferencer, dvs. præference for lokalt udstedte instrumenter frem for instrumenter udstedt i andre regioner. Indikatorerne skal imidlertid suppleres med en samlet vurdering af integrationen af det finansiel- 3 Se 4 Se 5 Se 60 ECB Månedsoversigt Oktober 2003

61 le system, dvs. om forskelle i markederne kan forklares ved de forskellige økonomiske behov, de skal opfylde, og om markederne bidrager til den mest hensigtsmæssige fordeling og anvendelse af kapital. Med henblik på dynamisk overvågning af den europæiske finansielle integration arbejder Europa-Kommissionen i øjeblikket på at udvikle et omfattende sæt indikatorer vedrørende rentekonvergens, omfanget af grænseoverskridende aktiviteter, omkostningseffektivitet og markedets indflydelse. Det gør det muligt at identificere især de tekniske, juridiske og reguleringsmæssige flaskehalse i processen og skabe grundlag for prioritering af tiltag på EU-plan. Eksempler på kvantitative mål for den finansielle integration udviklet af ECB og anvendt på penge-, obligations- og aktiemarkederne i euroområdet fremgår af boksen. Boks Måling af finansiel integration i euroområdet Det vigtigste aspekt ved finansiel integration i et bestemt geografisk område er, at loven om én pris bør gælde på de finansielle markeder i dette område. I den sammenhæng angiver loven om én pris, at aktiver med samme risikoprofil bør have samme forventede afkast, uanset udstedernes eller indehavernes hjemsted eller identitet. Fuld finansiel integration i euroområdet ville dermed indebære, at aktiver, som er sammenlignelige og tilgængelige i euroområdets forskellige jurisdiktioner, og som indebærer identiske betalingsstrømme, handles til samme kurs i alle områdets lande. På nogle markeder, fx penge- og statsobligationsmarkedet, kan aktiver ofte sammenlignes tilstrækkeligt til, at kursforskelle direkte kan bruges som indikator for integrationen. I andre tilfælde, fx aktiemarkederne, er det i praksis meget vanskeligt at finde værdipapirer på de forskellige markeder, som har tilstrækkelig ens betalingsstrømme og risikoprofiler til, at en simpel kurssammenligning kan bruges som mål for integration. I disse tilfælde skal integrationsmål skønne den relative vægt af faktorer, der er fælles for euroområdet, i prisfastsættelsen af aktiver ("systematisk risiko") i modsætning til idiosynkratiske faktorer (især landespecifikke faktorer). I denne boks præsenteres en række finansielle integrationsmål, der er baseret på loven om én pris. De anvendes på penge-, obligations- og aktiemarkederne i euroområdet. 1 Det første mål består af direkte at bestemme kursforskelle i et land i forhold til kursforskelle i andre lande. I figur A vises dette mål ved hjælp af pengemarkedet og mere specifikt det usikrede dag-til-dag euromarked. Dette marked er specielt interessant for ECB, da det er særlig vigtigt for gennemførelsen af pengepolitikken. Det giver desuden meget detaljerede oplysninger om rentesatser i hele euroområdet, idet beregningen af Eonia er baseret på den daglige rente fra de enkelte Eonia-panelbanker, vægtet i forhold til udlån. Kurven i figuren viser forholdet mellem gennemsnitlige dag-til-dag renteforskelle mellem Eonia-panelbanker med hjemsted i forskellige eurolande og gennemsnitlige dag-til-dag renteforskelle mellem Eoniapanelbanker med hjemsted i samme euroland. Baseret på den plausible antagelse at nationale pengemarkeder er fuldt integrerede, indikerer et forhold meget tæt på 1, at dag-til-dag euromarkedet også er fuldt integreret. Jo mere kurven ligger over 1, jo mindre er mar- Figur A: Integration af euroområdets dag-tildag marked: Forholdet mellem gennemsnitlige "grænseoverskridende" renteafvigelser og gennemsnitlige "indenlandske" renteafvigelser (30-dages glidende gennemsnit) 2,0 1,8 1,6 1,4 1,2 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 0 Jan. Juli Jan. Juli Jan. Juli Jan. Juli Jan. Juli 2,0 1,8 1,6 1,4 1,2 1,0 0,8 0,6 0,4 0, Kilder: European Banking Federation og ECB. Anm.: Afvigelser beregnes som absolutte værdier af renteforskelle på tværs af alle rentekombinationer blandt banker med hjemsted i forskellige lande ("grænseoverskridende") eller med hjemsted i samme land ("indenlandsk"). 1 Yderligere oplysninger om målene samt yderligere resultater på baggrund af alternative integrationsmål og andre markedssegmenter bliver tilgængelige i ECBs kommende Occasional Paper "Measuring financial integration in the euro area" af Baele et al. ECB Månedsoversigt Oktober

62 kedet integreret. Da kurven har svinget inden for et ret snævert område omkring 1 siden begyndelsen af 1999, viser figur A tydeligt, at det usikrede dag-tildag euromarked i høj grad har været integreret siden indledningen af tredje fase af ØMU. De øvrige to mål, der præsenteres i denne boks, er mere indirekte, hvor den relative betydning af fælles faktorer for hele området skønnes som en indikator for integration. Tankegangen bag disse mål er, at hvis der ikke er hindringer for internationale investeringer, kan investorerne sprede deres investeringer og beskytte sig mod lokale stød ved at have aktiver fra forskellige lande. Disse stød bør derfor ikke udgøre en kilde til systematisk risiko. På fuldt integrerede finansielle markeder bør udbytte på tilsvarende aktiver være ens fra land til land og bør kun påvirkes af faktorer, der er fælles for alle. Figur B viser et sådant mål i forhold til euroområdets statsobligationsmarked. Figurens kurve er afledt af regressioner, der skønner, i hvilket omfang den 10-årige statsobligationsrente i eurolandene reagerer på en fælles faktor i området, som udgøres af benchmarkrenten for denne løbetid. Baggrunden er, at en benchmarkrente medtager alle de fælles faktorer, der er relevante for kursen i det pågældende område. Hvis koefficienten af skønnet for et bestemt euroland ligger tæt på 1, er det pågældende lands statsobligationer stærkt integrerede i euroområdets marked. Jo mere koefficienten er under 1, jo mindre integrerede er de pågældende obligationer. Hvad angår figur B, er kurven beregnet som gennemsnittet af koefficienternes afstand fra 1 på tværs af alle eurolande, således at en værdi tæt på 0 indikerer større integration og en værdi tæt på 1 mindre integration. Kurvens profil tyder på, euroens indførelse i 1999 var ledsaget af en betydelig øget integration af markedet for 10-årige statsobligationer i euroområdet (indikatoren for integrationen faldt fra ca. 0,7 i 1998 til ca. 0,1 i 2000 og har derefter ligget på dette niveau). Integrationen er imidlertid ikke nået så langt som på pengemarkedet, idet den endnu ikke konsekvent er faldet til et niveau under 0,1. Der ser således ud til stadig at være hindringer for fuld integration på statsobligationsmarkedet. Desuden var der allerede i midten af 1990'erne en periode, hvor euroområdets 10-årige statsobligationsrenter bevægede sig i overensstemmelse med benchmark for hele euroområdet, om end i nogen mindre udstrækning end efter euroens indførelse. Figur B: Integration af euroområdets statsobligationsmarked: Gennemsnitlig "grænseoverskridende" afstand fra 1, hvad angår reaktionen i hvert lands 10-årige obligationsrenteændringer på benchmarkrenteændringer i hele euroområdet (18-måneders rullende skøn) Landenes betaværdiers gennemsnitlige afstand fra 1 0,8 0,8 0,7 0,7 0,6 0,6 0,5 0,5 0,4 0,4 0,3 0,3 0,2 0,2 0,1 0, Kilde: ECB. Anm.: Figuren viser en regressionskoefficients gennemsnitlige afstand fra 1. Regressionskoefficienten måler lokale obligationsrenteændringers reaktion på obligationsrenteændringer i hele euroområdet (10-årige tyske statsobligationer er brugt som benchmark). Figur C: Integration af euroområdets aktiemarked: Gennemsnitlig andel af aktiekursudsving udtrykt ved ægte stød i euroområdet (I pct.) Figur C viser resultatet af et andet indirekte mål, som her gælder euroområdets aktiemarkeder. Søjlerne i figuren vedrører de gennemsnitlige variansforhold mellem eurolande, som måler andelen af lokal volatilitet i aktieafkast, udtrykt i ægte stød i euroområdet. Forholdene, som skønnes ved hjælp af en metode, der lader varians variere over tid, isolerer de fælles stød for hele euroområdet fra stød, der stammer fra resten af verden, udtrykt som stød på det amerikanske aktiemarked. Jo større variansforholdet for stød i euroområdet er, jo mere integreret er aktiemarkederne med en grænse på 100 pct. Samlet set tyder resultaterne i figu Kilder: Datastream og ECB. Anm.: Figuren viser den relative betydning af faktorer i hele euroområdet (ekskl. amerikanske aktiemarkedsudsvings effekt på hele euroområdet) som udtryk for udsving i hvert eurolands aktiemarkedsindeks ("variansforhold"), som gennemsnit af landene i fire forskellige perioder. De enkelte landes udsving samt udsvingene for hele euroområdet og USA er skønnet ved hjælp af en GARCH-model ECB Månedsoversigt Oktober 2003

63 ren på, at der er sket en betydelig integration af aktiemarkederne i euroområdet siden 1970'erne. Det gennemsnitlige variansforhold i euroområdet er steget fra ca. 8 pct. i perioden til næsten 25 pct. i perioden siden euroens indførelse, selv om den gennemsnitlige stigning har været marginal i perioden Trods den samlede stigning i de seneste årtier, kan det gennemsnitlige variansforhold, der ikke overstiger 25 pct., tolkes som en indikation af, at integrationen på aktiemarkedet ikke er særlig stor. Selv om de tre mål, der præsenteres i denne boks, ikke er direkte sammenlignelige, ser det dog ud til, at aktiemarkederne er de mindst integrerede markeder af de tre eksempler. Uensartede segmenter i engroskapitalmarkederne Vurderingen på baggrund af de kvantitative mål er, at næsten fem år efter euroens indførelse er integrationen i de forskellige segmenter på det europæiske engroskapitalmarked stadig uensartet. Integrationen synes at være foregået både hurtigere og dybere i de markedssegmenter, hvor produktspecifikationen er defineret for hele området, hvor reglerne for transaktioner og praksis, som markedsdeltagerne følger, er harmoniseret i området, og hvor der er en fælles infrastruktur. Ud over det usikrede interbankpengemarked er dag-til-dag renteswapmarkedet et andet eksempel på et fuldt integreret marked, hvor definitionen af produktet (baseret på Eonia) er fuldstændig standardiseret. Derivatmarkederne, herunder både pengemarkedsfutures og statsobligationsfutures, er også fuldt integreret, idet alle markedsdeltagere bruger de samme standardiserede produkter og den samme markedsinfrastruktur samt følger de samme markedsregler. Integrationen er ikke nået så langt på de markeder, hvor infrastrukturen, især med hensyn til værdipapirclearing og -afvikling, stadig er opdelt i segmenter. Det er fx tilfældet på det sikrede pengemarked (repomarkedet), hvor der stadig er hindringer for fuld integration trods markedsdeltagernes kollektive tiltag for at harmonisere produktspecifikationen. Markedssegmenter, hvor specifikationen af markedet ikke er fuldt harmoniseret, kan vurderes på stort set samme måde. Det er fx obligationsmarkedet overordnet set og især statsobligationsmarkedssegmentet. Konvergens i de tekniske karakteristika ved inflationsregulerede obligationer i euro udstedt af den franske og græske regering tyder imidlertid på, at integrationen i dette delsegment af markedet finder sted via harmonisering af produktspecifikationen. Markederne for højforrentede gældsinstrumenter og værdipapirer med sikkerhed i specificerede aktiver, som begge kan medvirke til at sprede risici over hele området, er fortsat fragmenterede og forholdsvis uudviklede. Det skyldes til dels den manglende harmonisering af produktspecifikationen, som i sig selv bl.a. afspejler forskelle i de nationale konkurslove. Et andet eksempel på et ikke helt integreret marked er markedet for kortfristede gældsinstrumenter, hvor manglende produktharmonisering i hele Europa medfører, at markedet er segmenteret. Det er således vigtigt, at dette markeds deltagere bestræber sig på at opnå bedre produktstandardisering og fremme integrationen ved hjælp af det tiltag for kortfristede gældsinstrumenter, der omtales i afsnit 4. Fortsatte udfordringer Den 15. juli 2003 opfordrede Ecofin-rådet Udvalget for Finansielle Tjenesteydelser til at undersøge fremskridtene ved finansiel integration og de økonomiske fordele, især i forbindelse med handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser og opfølgningen heraf; at undersøge de nøgleområder, hvor yderligere finansiel integration kan give EU betydelige økonomiske fordele; samt at rådgive inden for de områder, hvor det er vigtigt, at der sker fremskridt for at skabe et ægte integreret marked for finansielle tjenesteydelser ECB Månedsoversigt Oktober

64 i EU. Udvalget vil rapportere om sit arbejde i løbet af foråret 2004 som forberedelse til en politisk debat i Rådet om vigtige områder, som kræver yderligere tiltag. ECB vil inden for sine kompetenceområder i fuld udstrækning bidrage til udarbejdelsen af strategien for perioden efter handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser. Blandt de umiddelbare og fortsatte udfordringer i forbindelse med finansiel integration, er konsolidering af den finansielle infrastruktur og EUs regulerende og tilsynsmæssige ordninger i den finansielle sektor af særlig betydning. Skævheder som følge af forskellige skattesystemer er fortsat en kilde til bekymring. I betragtning af den vigtige rolle, som oprettelsen af en fælles infrastruktur synes at spille i integrationen af kapitalmarkederne, må det understreges, at Giovannini-gruppens igangværende arbejde sandsynligvis i betydelig grad vil lette den yderligere integration på værdipapirmarkederne. Giovannini-gruppen er et forum bestående af eksperter fra den finansielle sektor, herunder ECB, som mødes under Alberto Giovanninis formandskab, og rådgiver Europa-Kommissionen. Gruppen har undersøgt såvel de fortsatte hindringer for fuldstændig integration af clearing- og afviklingsordningerne i EU som de foranstaltninger, der skal til for at fjerne disse hindringer. Gruppen har udpeget 15 barrierer for effektive og integrerede clearing- og afviklingsordninger. Heraf vedrører to barrierer beskatning og tre juridisk sikkerhed. Meget karakteristisk vedrører ikke mindre end 10 barrierer tekniske krav og/ eller markedspraksis, dvs. problemer, som potentielt kan løses af markedsdeltagerne selv ved hjælp af koordinerede tiltag, i visse tilfælde med støtte fra eller i samarbejde med den offentlige sektor. Endvidere foreslog gruppen specifikke tiltag til at fjerne hver enkelt barriere. Hvor der var behov for koordinering, anførte gruppen desuden en institution, der skulle fungere som koordinator. En omfattende undersøgelse af EUs rammer for finansiel lovgivning, tilsyn og stabilitet er under udarbejdelse. Undersøgelsen, som vil bidrage til den fortsatte integration af EUs institutionelle finansielle arkitektur, blev udløst af rapporten (2001) fra Lamfalussy-komiteen om regulering af de europæiske værdipapirmarkeder. Vismandsudvalget anbefalede en række tiltag til at øge hastigheden og effektiviteten i de europæiske rammer for regulering af og tilsyn med værdipapirer. En gennemgang af den eksisterende struktur blev anset som nødvendig for at tage udfordringen ved moderne finansielle markeder op. På baggrund af anbefalingerne i to rapporter fra Det Økonomiske og Finansielle Udvalg om emnet og efter en offentlig høring besluttede Ecofin-rådet endvidere i slutningen af 2002 at udvide Vismandsudvalgets anbefalinger, dvs. de elementer i reguleringsprocessen, der vedrører værdipapirsektoren, til hele den finansielle sektor. En stor fremtidig udfordring vil være at få den ny finansielle arkitektur (der består af et netværk af finansielle regulerende myndigheder og tilsynsmyndigheder) til at arbejde hurtigt, effektivt og fleksibelt. Som Den Interinstitutionelle Tilsynsgruppe anfører i sin første rapport fra maj 2003, afhænger Lamfalussy-procedurens succes af, hvorvidt den resulterer i trin 1-lovgivning 6, der ikke er for detaljeret. Ydermere bør trin 2-lovgivning ikke være en blanding af allerede eksisterende detaljerede regler. De første erfaringer med trin 1-lovgivning synes at ligge uden for, hvad der betegnes "grundprincipperne" i Lamfalussy-proceduren. Samtidig har medlemslandene i de seneste år gennemført national finansiel lovgivning, der ligger uden for de stadig nye Lamfalussy-principper, og resultatet heraf er mere forskelligartede lovgivningsmæssige rammer for finansielle tjenesteydelser. Beskatning er et andet område, hvor der bør sættes ind for at fremme integrationen af de fi- 6 Lamfalussy-proceduren er en proces i fire trin til godkendelse af lovgivning om regulering af værdipapirer. Trin 1 består af grundprincipperne, dvs. i form af direktiver eller forordninger, som er underlagt normale EU-lovgivningsprocedurer. Trin 2 vedrører gennemførelsen af detaljerede foranstaltninger efter trin 1-grundprincipperne. Trin 3 består af udvidet samarbejde og netværksaktiviteter mellem værdipapirtilsynsmyndighederne i EU med det formål at sikre ensartet og ækvivalent gennemførelse af trin 1- og trin 2- lovgivning. Trin 4 består af styrket håndhævelse, specielt ved at Europa-Kommissionen håndhæver fællesskabsretten, underbygget af udvidet samarbejde mellem medlemslandene, de regulerende myndigheder og den private sektor. 64 ECB Månedsoversigt Oktober 2003

65 nansielle markeder. Beskatning giver stadig anledning til betydelig forvrængning i EU. Det mest kritiske område, beskatning af privates renteindtægter, er behandlet i et direktiv vedtaget i juni Konklusion I betragtning af de betydelige fordele, som europæisk finansiel integration kan bibringe økonomien som helhed, kræver den aktuelle situation, hvor adskillige markedssegmenter stadig ikke er tilstrækkeligt integreret, et fortsat engagement fra alle parters side for at fremme processen, indtil den er gennemført. ECB agter at bidrage aktivt til at fremskynde den europæiske finansielle integration inden for rammerne af sine muligheder og kompetenceområder. Det er desuden nødvendigt, at de andre offentlige myndigheder i EU fortsætter med at gøre en stor indsats i integrationsprocessen. Det indebærer især, at de nationale myndigheder urokkeligt fastholder deres engagement i gennemførelsen af lovgivende og regulerende rammer, der kan give det indre marked frihed og finansiel stabilitet i fuld erkendelse af, at både friheden til at deltage i markedet og markedets stabilitet udgør samfundsinteresser på europæisk plan. Ud over de offentlige myndigheders foranstaltninger ser det ud til, at effektive kollektive tiltag fra markedsdeltagerne kan medføre unikke fordele, så der ikke kun opnås integration i sig selv, men også konvergens med hensyn til de bedste markedsstandarder. Det finansielle samfund som helhed kan drage fordel af en mere systematisk undersøgelse af situationer, hvor kollektive tiltag bidrager til udviklingen af et integreret marked for finansielle tjenesteydelser. I den sammenhæng har ECB ved talrige lejligheder, hvoraf kun få er nævnt her, fungeret som formidler ved sådanne kollektive tiltag i den private sektor for at løse koordineringsproblemer, som har vanskeliggjort finansiel integration. Det er derfor sandsynligt, at ECB også i fremtiden vil støtte sådanne tiltag. ECB Månedsoversigt Oktober

66 66 ECB Månedsoversigt Oktober 2003

67 Statistik for euroområdet ECB Månedsoversigt Oktober *

68 2* ECB Månedsoversigt Oktober 2003

69 Indhold 1 Statistik Oversigtstabel for euroområdet 5* 1 Pengepolitisk statistik 1.1 Eurosystemets konsoliderede balance 6* 1.2 Konsolideret balance for MFIer i euroområdet, inkl. Eurosystemet 8* 1.3 Eurosystemets pengepolitiske operationer via auktioner 8* 1.4 Reservekravsstatistik 10* 1.5 Banksektorens likviditetsstilling 11* 2 Monetær udvikling og investeringsforeninger i euroområdet 2.1 Aggregeret balance for MFIer i euroområdet 12* 2.2 Konsolideret balance for MFIer i euroområdet, inkl. Eurosystemet 14* 2.3 Pengemængdemål og modposter 16* 2.4 MFI-udlån, fordeling 20* 2.5 Indlån hos MFIer, fordeling 23* 2.6 MFIernes værdipapirbeholdninger, fordeling 26* 2.7 Revaluering af udvalgte poster på MFIernes balance 27* 2.8 Valutaanalyse af visse passiver og aktiver for MFIer i euroområdet 28* 2.9 Aggregeret balance for investeringsforeninger i euroområdet 30* 2.10 Aggregeret balance for investeringsforeninger i euroområdet fordelt efter investeringsformål 31* 2.11 Aggregeret balance for investeringsforeninger i euroområdet fordelt efter investortype 33* 3 Finansielle markeder og renter i euroområdet 3.1 Pengemarkedsrenter 34* 3.2 Statsobligationsrenter 35* 3.3 Aktieindeks 36* 3.4 Bankrenter 37* 3.5 Værdipapirudstedelser, undtagen aktier, fordelt efter oprindelig løbetid, udstederens hjemsted og valuta 38* 3.6 Eurodenominerede værdipapirer, undtagen aktier, fordelt efter oprindelig løbetid, udstederens hjemsted og sektor 40* 3.7 År-til-år vækstrate for beholdningen af værdipapirer, undtagen aktier, udstedt af residenter i euroområdet 46* 3.8 Børsnoterede aktier udstedt af residenter i euroområdet 48* 4 HICP og andre priser i euroområdet 4.1 Harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP) 50* 4.2 Andre udvalgte prisindikatorer 51* 5 Realøkonomiske indikatorer 5.1 Nationalregnskaber 52* 5.2 Andre udvalgte realøkonomiske indikatorer 54* 5.3 Europa-Kommissionens konjunkturbarometre 55* 5.4 Arbejdsmarkedet 56* 6 Opsparing, investeringer og finansiering i euroområdet 6.1 De ikke-finansielle sektorers finansielle investeringer og finansiering 58* 6.2 Forsikringsselskabers og pensionskassers finansielle investeringer og finansiering 62* 6.3 Opsparing, investeringer og finansiering 64* 7 Den offentlige budgetstilling i euroområdet og eurolandene 7.1 Indtægter, udgifter og underskud/overskud 65* 7.2 Gæld 66* 7.3 Ændring i gælden 67* 1 Se længere forløb og mere detaljerede data på ECBs websted ( ECB Månedsoversigt Oktober *

70 8 Euroområdets betalingsbalance og kapitalbalance over for resten af verden (herunder reserver) 8.1 Sammendrag af betalingsbalancen 68* 8.2 Betalingsbalance: Løbende poster og kapitalposter 69* 8.3 Betalingsbalance: Løn- og formueindkomst 70* 8.4 Betalingsbalance: Direkte investeringer 71* 8.5 Betalingsbalance: Porteføljeinvesteringer 72* 8.6 Betalingsbalance: Andre investeringer og reserveaktiver 73* 8.7 Monetær opstilling af euroområdets betalingsbalance 75* 8.8 Kapitalbalancen over for resten af verden og udestående reserveaktiver 76* 9 Euroområdets udenrigsvarehandel 78* 10 Valutakurser 80* 11 Økonomisk og finansiel udvikling i de andre EU-medlemslande 82* 12 Økonomisk og finansiel udvikling uden for EU 12.1 Økonomisk og finansiel udvikling 83* 12.2 Opsparing, investeringer og finansiering 84* Tekniske noter 85* Generelle bemærkninger 89* Tegnforklaringer i tabellerne "-" Foreligger ikke/ikke anvendelig "." Foreligger endnu ikke " " Nul eller ubetydelig "milliard" 10 9 (p) s.a. foreløbig sæsonkorrigeret 4* ECB Månedsoversigt Oktober 2003

71 Oversigtstabel for euroområdet Oversigtstabel for økonomiske indikatorer for euroområdet (Ændring i pct. år/år, medmindre andet er angivet) 1. Den monetære udvikling og renterne M1 1) M2 1) M3 1)2) MFI-lån til residenter i euroom- 3-måneders glidende rådet, undtagen gennemsnit MFIer og offentlig forvaltning (centreret) og service 1) Værdipapirer udstedt af ikkefinansielle og ikke-monetære finansielle selskaber 1) 3-måneders rente (Euribor, pct. p.a., periodegennemsnit) ,6 4,2 5,4-7,8 27,7 4,26 5, ,3 6,5 7,2-5,3 21,7 3,32 4, kvt. 8,8 6,7 7,0-4,8 15,6 3,11 4, kvt. 10,3 7,1 7,6-4,9 16,7 2,69 4, ,4 8,2 8,4-4,6 20,2 2,37 3, ,14 4, Apr. 11,2 8,0 8,7 8,4 4,7 20,1 2,54 4,23 Maj 11,4 8,5 8,5 8,5 4,6 20,2 2,41 3,92 Juni 11,4 8,4 8,4 8,5 4,5 22,0 2,15 3,72 Juli 11,6 8,5 8,6 8,4 4,9 21,6 2,13 4,06 Aug. 11,8 8,5 8,2. 5,0. 2,14 4,20 Sep ,15 4,23 2. Prisudviklingen og den realøkonomiske udvikling HICP Producentpriser i industrien 10-årig statsobligationsrente (pct. p.a., periodegennemsnit) Timelønomkostninger (hele økonomien) Realt BNP Industriproduktion (undtagen byggeriet) Kapacitetsudnyttelse i fremstillingssektoren (pct.) Beskæftigelse (hele økonomien) Arbejdsløshed (pct. af arbejdsstyrken) ,3 2,2 3,4 1,6 0,5 82,9 1,4 8, ,3 0,0 3,5 0,8-0,5 81,4 0,4 8, kvt. 2,3 1,3 3,5 1,1 1,2 81,5 0,1 8, kvt. 2,3 2,4 2,7 0,8 1,2 81,1 0,0 8, ,9 1,5 2,9 0,2-0,6 80,7 0,0 8, Apr. 2,1 1, ,9 80,8-8,8 Maj 1,8 1, , ,8 Juni 1,9 1, , ,8 Juli 1,9 1, ,7 80,6-8,8 Aug. 2, ,8 Sep. 2, Betalingsbalance, reserveaktiver og valutakurser (Milliarder euro, medmindre andet er anført) Betalingsbalance (nettostrømme) Reserveaktiver (positioner ultimo perioden) Effektiv eurokurs; bred gruppe (1. kvt = 100) USD/EUR Løbende poster og kapitalposter Varer Direkte investeringer Porteføljeinvesteringer Nominel Real (CPI) ,8 75,5-102,8 64,7 392,7 91,0 87,7 0, ,2 131,1-33,6 108,4 366,1 95,6 91,7 0, kvt. 25,1 34,6 3,6 36,2 366,1 99,4 94,9 0, kvt. 4,7 17,3-7,7 2,8 339,1 104,1 99,2 1, ,7 26,6 3,6 30,2 326,1 107,9 102,9 1, ,9 101,9 1, Apr. -8,5 7,4-20,2 9,3 332,4 105,2 100,4 1,085 Maj 0,8 8,3-0,2 8,0 323,1 109,1 104,0 1,158 Juni 5,1 10,9 24,0 12,9 326,1 109,3 104,4 1,166 Juli 2,0 15,3-3,6-35,3 328,9 107,8 102,8 1,137 Aug ,8 106,6 101,6 1,114 Sep ,4 101,2 1,122 Kilder: ECB, Europa-Kommissionen (Eurostat og generaldirektoratet for Økonomiske og Finansielle Anliggender) og Reuters. Anm.: For flere oplysninger om dataene se de relevante tabeller i afsnittet "Statistik for euroområdet". 1) Den månedlige vækstrate vedrører observationer fra ultimo perioden, mens de kvartalsvise og årlige vækstrater beregnes som periodegennemsnit. Vækstraterne for M1, M2, M3 og udlån beregnes på grundlag af sæsonkorrigerede månedlige beholdninger og strømme. 2) M3 og dets komponenter er eksklusive beholdninger af andele i pengemarkedsforeninger og gældsinstrumenter med en løbetid på op til 2 år, hos residenter uden for euroområdet. ECB Månedsoversigt Oktober *

72 1 Pengepolitisk statistik Tabel 1.1 Eurosystemets konsoliderede balance (Millioner euro) 1. Aktiver Guld og tilgodehavender i guld Tilgodehavender i udenlandsk valuta hos residenter uden for euroområdet Tilgodehavender i udenlandsk valuta hos residenter i euroområdet i euro Tilgodehavender i euro hos residenter uden for euroområdet Udlån i euro til kreditinstitutter i euroområdet Primære markedsoperationer Langfristede markedsoperationer Finjusterende markedsoperationer maj juni juli aug sep Passiver Sedler Forpligtelser i i omløb euro over for modparter i den finansielle sektor i euroområdet Løbende konti (herunder reservekravsordninger) Indlånsfacilitet Tidsindskud Finjusterende markedsoperationer Indlån i forbindelse med marginbetalinger Andre passiver i euro over for kreditinstitutter i euroområdet Udstedte gældsbeviser maj juni juli aug sep Kilde: ECB. 6* ECB Månedsoversigt Oktober 2003

73 Strukturelle markedsoperationer Marginal udlånsfacilitet Udlån i forbindelse med marginbetalinger Andre udlån i euro til kreditinstitutter i euroområdet Værdipapirer i euro fra residenter i euroområdet Den offentlige forvaltning og servicesektors gæld i euro Andre aktiver I alt maj juni juli aug sep Forpligtelser i euro over for andre residenter i euroområdet Forpligtelser i euro over for residenter uden for euroområdet Forpligtelser i fremmed valuta over for residenter i euroområdet Forpligtelser i fremmed valuta over for residenter uden for euroområdet Tildelte særlige trækningsrettigheder (SDR) i IMF Andre Opskrivningskonti passiver Kapital og reserver maj juni juli aug sep I alt ECB Månedsoversigt Oktober *

74 Tabel 1.2 ECBs vigtigste rentesatser (Niveauer i pct. p.a., ændringer i procentpoint) Ikrafttrædelsesdato Indlånsfacilitet Primære markedsoperationer Marginal udlånsfacilitet 1) Auktioner til fast rente Auktioner til variabel rente Fast rente Minimumsbudrente Niveau 1 Ændring 2 Niveau 3 Niveau 4 Ændring 5 Niveau 6 Ændring jan. 2,00-3, , ) 2,75 0,75 3, ,25-1, ,00-0,75 3, ,50 1,25 9. apr. 1,50-0,50 2, ,50 3,50-1,00 5. nov. 2,00 0,50 3,00-0,50 4,00 0, feb. 2,25 0,25 3,25-0,25 4,25 0, mar. 2,50 0,25 3,50-0,25 4,50 0, apr. 2,75 0,25 3,75-0,25 4,75 0,25 9. juni 3,25 0,50 4,25-0,50 5,25 0, ) 3, , , sep. 3,50 0,25-4,50 0,25 5,50 0,25 6. okt. 3,75 0,25-4,75 0,25 5,75 0, maj 3,50-0,25-4,50-0,25 5,50-0, aug. 3,25-0,25-4,25-0,25 5,25-0, sep. 2,75-0,50-3,75-0,50 4,75-0,50 9. nov. 2,25-0,50-3,25-0,50 4,25-0, dec. 1,75-0,50-2,75-0,50 3,75-0, mar. 1,50-0,25-2,50-0,25 3,50-0,25 6. juni 1,00-0,50-2,00-0,50 3,00-0,50 Kilde: ECB. 1) Datoen henviser til indlånsfaciliteten og den marginale udlånsfacilitet. Hvad angår de primære markedsoperationer, træder renteændringerne i kraft på datoen for den første operation efter den angivne dato, medmindre andet er anført. Ændringen den 18. september 2001 trådte i kraft samme dag. 2) Den 22. december 1998 meddelte ECB, at der undtagelsesvis mellem den 4. og 21. januar 1999 indføres en smal korridor på 50 basispoint mellem renten for den marginale udlånsfacilitet og indlånsfaciliteten. Formålet var at smidiggøre overgangen til det nye system for markedsdeltagerne. 3) Den 8. juni 2000 meddelte ECB, at de primære markedsoperationer i Eurosystemet fra operationen med afvikling den 28. juni 2000, skulle gennemføres som auktioner til variabel rente. Minimumsbudrenten er den minimumsrente, som modparterne kan fremsætte bud til. Tabel 1.3 Eurosystemets pengepolitiske operationer via auktioner1) 2) (Millioner euro, rentesatser i pct. p.a.) 1. Primære markedsoperationer 3) Afviklingsdato Bud (beløb) Tildeling (beløb) Auktioner til fast rente Fast rente Auktioner til variabel rente Minimumsbudrente Marginal rente 4) Vægtet gennemsnitlig rente Løbetid [ ] dage maj ,50 2,53 2, ,50 2,53 2, ,50 2,53 2, ,50 2,57 2, ,50 2,59 2, juni ,50 2,50 2, ,00 2,09 2, ,00 2,12 2, ,00 2,10 2, juli ,00 2,10 2, ,00 2,08 2, ,00 2,09 2, ,00 2,08 2, ,00 2,06 2, ,00 2,06 2, aug ,00 2,05 2, ,00 2,05 2, ,00 2,06 2, ,00 2,08 2, sep ,00 2,07 2, ,00 2,07 2, ,00 2,07 2, ,00 2,06 2, okt ,00 2,05 2, * ECB Månedsoversigt Oktober 2003

75 2. Langfristede markedsoperationer Afviklingsdato Bud (beløb) Tildeling (beløb) Auktioner til fast rente Auktioner til variabel rente Fast rente Marginal rente 4) Vægtet gennemsnitlig rente Løbetid [ ] dage okt ,50 3, nov ,32 3, dec ,29 3, jan ,31 3, feb ,32 3, mar ,40 3, apr ,35 3, maj ,45 3, juni ,38 3, juli ,35 3, aug ,33 3, sep ,23 3, okt ,22 3, nov ,02 3, dec ,93 2, jan ,78 2, feb ,48 2, mar ,49 2, apr ,50 2, maj ,25 2, juni ,11 2, juli ,08 2, aug ,12 2, sep ,10 2, Andre markedsoperationer Afviklingsdato Bud (beløb) Tildeling (beløb) Auktioner til fast rente Fast rente Operationstype Minimumsbudrente Auktioner til variabel rente Marginal rente 4) Vægtet gennemsnitlig rente Løbetid [ ] dage jan. 5) Indsamling af indskud med fast løbetid ,00 3, juni Genkøbstransaktion ,26 4,28 1 Euroområdets udvidelse apr. Genkøbstransaktion ,75 4,77 4, sep. Genkøbstransaktion , Genkøbstransaktion , nov. Genkøbstransaktion ,25 3,28 3, jan. Genkøbstransaktion ,25 3,30 3, Genkøbstransaktion ,25 3,28 3, dec. Genkøbstransaktion ,75 2,80 2, maj Indsamling af indskud med fast løbetid , Kilde: ECB. 1) De viste beløb kan være lidt forskellige fra beløbene i kolonne 6-8 i tabel 1.1 på grund af tildelte, men ikke afviklede operationer. 2) Delte auktioner, dvs. markedsoperationer med en uges løbetid, der udføres som standardauktioner parallelt med en primær markedsoperation, klassificeres som primære markedsoperationer med virkning fra april Se tabel vedrørende delte auktioner udført før april ) Den 8. juni 2000 meddelte ECB, at Eurosystemets primære markedsoperationer fra og med den operation, der blev afviklet den 28. juni 2000, skulle gennemføres som auktioner til variabel rente. Minimumsbudrente er den laveste rente til hvilken modparterne afgiver bud. 4) I de likviditetstilførende (-opsugende) markedsoperationer er den marginale rente den laveste (højeste) rente til hvilken bud accepteres. 5) Denne markedsoperation blev udført til en højeste rente på 3,00 pct. ECB Månedsoversigt Oktober *

76 Tabel 1.4 Reservekravsstatistik 1. Reservegrundlag for kreditinstitutter underlagt reservekrav 1)2) (Millioner euro; ultimo) Reservegrundlag pr.: I alt Passiver underlagt en reservekravskoefficient på 2 pct. Indskud (dag-til-dag, med op til 2 års aftalt løbetid og opsigelsesvarsel) Obligationer med op til 2 års aftalt løbetid 3) Passiver underlagt en reservekravskoefficient på 0 pct. Indskud (med over 2 års aftalt løbetid og opsigelsesvarsel) Repoer Obligationer med over 2 års aftalt løbetid Aug , ,3 401, ,7 703, ,2 Sep , ,4 405, ,5 747, ,7 Okt , ,0 414, ,1 790, ,8 Nov , ,9 426, ,2 784, ,7 Dec , ,9 409, ,9 725, , Jan , ,5 426, ,7 773, ,7 Feb , ,6 434, ,4 808, ,0 Mar , ,2 427, ,1 782, ,5 Apr , ,9 431, ,9 815, ,2 Maj , ,9 423, ,2 815, ,3 Juni , ,9 415, ,4 781, ,9 Juli , ,0 417, ,0 800, ,1 Aug. (p) , ,5 404, ,0 787, ,6 Kilde: ECB. 1) Forpligtelser over for andre kreditinstitutter underlagt ESCBs reservekravsordning, ECB og deltagende nationale centralbanker medtages ikke i reservegrundlaget. Hvis et kreditinstitut ikke kan dokumentere beløbet for udstedte gældsinstrumenter med op til 2 års løbetid hos ovennævnte kreditinstitutter, er det muligt at fratrække en vis procentdel af disse passiver fra reservegrundlaget. Denne procentdel er 10 pct. indtil november 1999 og 30 pct. derefter. 2) Reservekravsperioder starter den 24. i måneden og løber indtil den 23. i den efterfølgende måned; reservekravet beregnes ud fra reservegrundlaget ultimo den foregående måned. 3) Inklusive pengemarkedspapirer. Se "Generelle bemærkninger". 2. Opfyldelse af reservekrav 1) (Millioner euro, rentesatser i pct. p.a.) Reservekravsperiode, der udløber: Underskud 5) Forrentning af Reservekrav 2) Faktiske reserver 3) Overskydende reserver 4) reservekrav 6) Okt. 127,7 128,2 0,5 0,0 3,28 Nov. 128,7 129,2 0,5 0,0 3,28 Dec. 128,8 129,4 0,7 0,0 3, Jan. 130,9 131,4 0,6 0,0 2,87 Feb. 130,4 131,0 0,6 0,0 2,78 Mar. 128,9 129,5 0,6 0,0 2,67 Apr. 130,0 130,5 0,5 0,0 2,53 Maj. 130,3 130,8 0,5 0,0 2,54 Juni 131,2 131,7 0,5 0,0 2,34 Juli 131,6 132,0 0,5 0,0 2,09 Aug. 132,1 132,7 0,6 0,0 2,06 Sep. 131,3 131,8 0,5 0,0 2,07 Okt. (p) 131,2.... Kilde: ECB. 1) Denne tabel indeholder fuldstændige data for afsluttede reservekravsperioder og reservekrav i den gældende reservekravsperiode. 2) Reservekravet for hvert enkelt kreditinstitut beregnes først på de anvendelige passiver ved hjælp af en reservekravskoefficient for tilsvarende passivkategorier på grundlag af balancetallene ultimo måneden. Derefter fratrækker hvert kreditinstitut en engangsgodtgørelse på EUR Derefter aggregeres reservekravene for hele euroområdet. 3) Aggregat over kreditinstitutternes gennemsnitlige daglige beholdninger underlagt et positivt reservekrav på deres reservekravskonti i hele reservekravsperioden. 4) Faktiske reserver i gennemsnit for reservekravsperioden ud over reservekravet, beregnet på grundlag af de kreditinstitutter, der har opfyldt reservekravet. 5) Gennemsnitligt underskud af faktiske reserver i forhold til reservekravet for reservekravsperioden, beregnet på grundlag af de kreditinstitutter, der ikke har opfyldt reservekravet. 6) Forrentningen svarer til gennemsnittet for reservekravsperioden af ECBs forrentning (vægtet efter antal kalenderdage) af Eurosystemets primære markedsoperationer (se tabel 1.3). 10* ECB Månedsoversigt Oktober 2003

77 Tabel 1.5 Banksektorens likviditetsstilling 1) (Milliarder euro; periodegennemsnit af daglige positioner) Reservekravsperiode, der udløber: Eurosystemets nettoaktiver i guld og udenlandsk valuta Likviditetstilførende faktorer Eurosystemets pengepolitiske operationer Likviditetsopsugende faktorer Kreditinstitutternes Marginal Indlånsfacilitet i omløb faktorer Sedler Andre foliokonti udlånsfacilitet (netto) 3) 4) Primære markedsoperationer Langfristede markedsoperationer Andre likviditetstilførende operationer 2) Andre likviditetsopsugende operationer 2) Offentlige indskud i Eurosystemet Pengebasen 5) Aug. 360,0 139,2 55,2 0,1 0,0 0,1 0,0 322,8 50,9 50,8 129,9 452,8 Sep. 362,3 140,9 50,8 0,1 0,0 0,2 0,0 323,6 49,1 51,7 129,6 453,4 Okt. 370,0 146,1 45,3 0,1 0,0 0,1 0,0 329,2 45,6 58,2 128,3 457,6 Nov. 372,1 147,5 45,0 0,1 0,0 0,1 0,0 334,0 42,8 58,6 129,3 463,4 Dec. 371,5 168,1 45,0 1,1 2,0 0,2 0,0 350,7 51,7 55,5 129,5 480, Jan. 360,9 176,3 45,0 0,5 0,0 0,3 0,0 353,9 43,7 53,3 131,6 485,8 Feb. 356,4 168,6 45,0 0,3 0,0 0,3 0,0 340,7 50,2 48,0 131,1 472,2 Mar. 352,5 179,5 45,0 0,2 0,0 0,1 0,0 347,8 59,1 40,6 129,6 477,5 Apr. 337,4 179,4 45,0 0,1 0,0 0,2 0,0 358,5 52,1 20,5 130,6 489,3 Maj 333,1 177,1 45,0 0,4 0,0 0,2 0,1 366,2 42,6 15,5 130,9 497,3 Juni 331,3 194,7 45,0 0,4 0,0 0,3 0,2 373,2 52,6 13,2 131,9 505,3 Juli 320,4 204,7 45,0 0,4 0,0 0,3 0,0 382,7 52,4 2,9 132,2 515,2 Aug. 315,8 213,4 45,0 0,2 0,0 0,1 0,0 391,6 51,5-1,6 132,8 524,6 Sep. (p) 315,0 214,0 45,0 0,1 0,0 0,6 0,0 391,7 54,4-4,4 132,0 524,2 Kilde: ECB. 1) Banksektorens likviditetsstilling defineres som foliokonti i euro i Eurosystemet for kreditinstitutter i euroområdet. Beløbene er afledt af Eurosystemets konsoliderede balance. Evt. uoverensstemmelser kan skyldes afrunding. 2) Eksklusive gældsbeviser udstedt af nationale centralbanker i anden fase af ØMU. 3) Resterende poster i Eurosystemets konsoliderede balance. 4) Svarer til forskellen mellem summen af likviditetstilførende faktorer (post 1-5) og summen af likviditetsopsugende faktorer (post 6-10). 5) Beregnet som summen af indlånsfaciliteten (post 6), sedler i omløb (post 8) og kreditinstitutternes indskud på foliokonti (post 11). ECB Månedsoversigt Oktober *

78 2 Monetær udvikling og investeringsforeninger i euroområdet Tabel 2.1 Aggregeret balance for MFIer i euroområdet (Milliarder euro; ikke sæsonkorrigeret; ultimo) 1. Aktiver: Niveauer Eurosystemet MFIer 1) Offentlig Andre forvaltning og i euro- residenter service området Udlån til residenter i euroområdet Værdipapirbeholdninger undt. aktier udstedt af residenter i euroområdet MFIer Offentlig forvaltning og sevice Andre residenter i euroområdet Eksterne aktiver 1) Aktier og andre ejerandelsbeviser udstedt af residenter i euroområdet Anlægsaktiver Resterende aktiver I alt ,7 386,4 25,7 0,6 107,0 3,8 101,8 1,3 13,8 399,0 11,9 54,3 998, ,2 391,3 24,2 0,6 94,5 7,6 86,0 0,8 13,2 374,8 11,9 132, , kvt. 411,8 387,0 24,1 0,6 105,4 9,5 95,1 0,8 12,5 350,2 11,9 123, , Apr. 369,6 344,9 24,1 0,6 107,7 9,6 97,3 0,8 13,0 341,5 12,0 128,3 972,1 Maj 444,7 420,0 24,0 0,7 113,1 10,4 101,6 1,0 12,2 334,0 11,9 131, ,9 Juni 469,3 445,0 23,7 0,6 114,2 10,0 103,1 1,1 12,4 335,2 12,0 131, ,6 Juli 437,3 412,9 23,7 0,7 115,3 9,6 104,6 1,1 12,5 337,9 12,2 133, ,5 Aug. (p) 437,4 413,0 23,7 0,7 117,4 10,0 106,4 1,0 12,5 354,1 12,2 130, ,7 2. Passiver: Niveauer Eurosystemet Seddelog møntomløb Indlån fra residenter i euroområdet MFIer 1) Offentlig forvaltning og service Andre dele af den offentlige sektor/andre residenter i euroområdet Udstedte gældsinstrumenter Kapital og reserver Eksterne passiver 1) Resterende passiver I alt ,9 391,9 342,4 35,1 14,4 4,6 209,8 35,6 70,8 998, ,9 328,4 283,3 29,5 15,6 3,6 165,9 32,9 119, , kvt. 365,4 345,8 279,0 50,7 16,2 2,7 149,5 28,7 123, , Apr. 378,7 292,1 233,2 42,0 16,9 2,7 144,9 27,7 126,1 972,1 Maj 384,1 361,9 297,6 45,9 18,4 2,7 142,1 28,1 127, ,9 Juni 391,4 379,4 307,9 52,6 18,9 2,6 143,1 29,8 128, ,6 Juli 403,5 334,4 266,1 52,3 16,0 2,6 145,2 31,7 131, ,5 Aug. (p) 404,1 335,8 270,3 49,7 15,8 2,6 157,9 32,7 130, ,7 Kilde: ECB. 1) Siden ultimo november 2000 er saldi i forbindelse med Target-systemet genstand for daglig netting ved novation. Det indebærer, at hver NCBs bilaterale position over for ECB og andre NCBer erstattes med en enkelt bilateral position over for ECB. Vedrørende bruttopositioner i Target ultimo måneden 1999 og 2000 (januar-oktober) henvises der til den tilsvarende fodnote i ECB Månedsoversigt for februar og december * ECB Månedsoversigt Oktober 2003

79 Tabel 2.1 (fortsat) Aggregeret balance for MFIer i euroområdet (Milliarder euro; ikke sæsonkorrigeret; ultimo) 3. Aktiver: Niveauer MFIer ekskl. Eurosystemet MFIer Offentlig forvaltning og service Udlån til residenter i euroområdet Værdipapirbeholdninger undt. aktier udstedt af residenter i euroområdet Andre residenter i euroområdet MFIer Offentlig forvaltning og sevice Andre residenter i euroområdet Andele i pengemarkedsfor- eninger Aktier og andre ejerandels beviser Eksterne aktiver 1) udstedt af residenter i euroområdet Anlægsaktiver Resterende aktiver I alt , ,0 822, , , , ,4 335,6 38,5 810, ,8 168, , , , ,8 812, , , , ,0 366,2 62,4 827, ,5 167, , , kvt , ,3 804, , , , ,0 385,9 66,8 818, ,0 160, , , Apr , ,0 799, , , , ,2 403,4 69,6 837, ,8 158, , ,4 Maj , ,8 794, , , , ,6 406,1 70,7 854, ,4 159, , ,1 Juni , ,4 795, , , , ,6 405,6 68,9 849, ,2 158, , ,4 Juli , ,1 801, , , , ,4 402,3 68,9 883, ,5 158, , ,7 Aug. (p) , ,5 796, , , , ,3 404,9 70,0 886, ,2 158, , ,6 4. Passiver: Niveauer MFIer ekskl. Eurosystemet Seddelog møntomløb Indlån fra residenter i euroområdet MFIer Offentlig forvaltning og service Andre dele af den offentlige sektor/ andre residenter i euroområdet Andele i pengemarkedsforeninger 1) Udstedte gældsinstrumenter 1) Kapital og reserver Eksterne passiver Resterende passiver I alt , , ,6 103, ,1 436, , , , , , , , ,5 106, ,6 532, , , , , , kvt. 0, , ,7 125, ,7 617, , , , , , Apr. 0, , ,8 117, ,6 632, , , , , ,4 Maj 0, , ,1 124, ,9 641, , , , , ,1 Juni 0, , ,4 147, ,1 640, , , , , ,4 Juli 0, , ,4 121, ,7 653, , , , , ,7 Aug. (p) 0, , ,9 113, ,8 657, , , , , ,6 Kilde: ECB. 1) Beholdninger hos residenter i euroområdet. Beholdninger hos residenter uden for euroområdet indgår i eksterne passiver. ECB Månedsoversigt Oktober *

80 Tabel 2.2 Konsolideret balance for MFIer i euroområdet, inkl. Eurosystemet (Milliarder euro; ikke sæsonkorrigeret; ultimo) 1. Aktiver: Niveauer Offentlig forvaltning og service Andre residenter i euroområdet Udlån til residenter i euroområdet Værdipapirbeholdninger undt. aktier udstedt af residenter i euroområdet Offentlig forvaltning og service Aktier og Andre andre ejer- residenter andelsbevi- ser udstedt i euroområdet af andre residenter i euroområdet Eksterne aktiver 1) Anlægsaktiver Resterende aktiver ,0 847, , , ,2 336,9 568, ,8 180, , , ,3 836, , , ,0 367,0 572, ,3 179, , , kvt ,4 828, , , ,1 386,7 565, ,2 172, , , Apr ,3 823, , , ,5 404,2 584, ,3 170, , ,1 Maj 7.725,8 818, , , ,2 407,1 596, ,4 171, , ,7 Juni 7.762,8 819, , , ,7 406,7 590, ,4 170, , ,9 Juli 7.788,8 825, , , ,0 403,4 615, ,3 170, , ,6 Aug. (p) 7.796,7 819, , , ,7 406,0 619, ,3 170, , ,2 I alt 2. Passiver: Niveauer Seddelog møntomløb Indlån fra staten Indlån fra andre dele af den offentlige sektor/ andre residenter i euroområdet Andele i pengemarkedsforeninger 2) Udstedte gældsinstrumenter 2) Kapital og reserver Eksterne passiver 1) Resterende passiver Overskud af inter-mfipassiver I alt ,7 139, ,6 398, ,8 995, , ,8-8, , ,2 136, ,1 470, , , , ,8 8, , kvt. 327,2 176, ,9 550, ,5 999, , ,8 14, , Apr. 336,3 159, ,5 563, ,5 995, , ,6-19, ,1 Maj 343,8 170, ,4 571, ,0 992, , ,5-3, ,7 Juni 351,0 200, ,1 571, , , , ,8 22, ,9 Juli 361,5 173, ,7 584, , , , ,7 11, ,6 Aug. (p) 362,7 163, ,6 587, , , , ,6-1, ,2 Kilde: ECB. 1) Siden ultimo november 2000 er saldi i forbindelse med Target-systemet genstand for daglig netting ved novation. Det indebærer, at hver NCBs bilaterale position over for ECB og andre NCBer erstattes med en enkelt bilateral position over for ECB. Vedrørende bruttopositioner i Target ultimo måneden 1999 og 2000 (januar-oktober) henvises der til den tilsvarende fodnote i ECB Månedsoversigt for februar og december ) Beholdninger hos residenter i euroområdet. Beholdninger hos residenter uden for euroområdet indgår i eksterne passiver. 14* ECB Månedsoversigt Oktober 2003

81 4. Passiver: Strømme 1) I alt Tabel 2.2 (fortsat) Konsolideret balance for MFIer i euroområdet, inkl. Eurosystemet (Milliarder euro; ikke sæsonkorrigeret; transaktioner i hele perioden) 3. Aktiver: Strømme 1) I alt Offentlig forvaltning og service Andre residenter i euroområdet Udlån til residenter i euroområdet Værdipapirbeholdninger undt. aktier udstedt af residenter i euroområdet Offentlig forvaltning og service Andre residenter i euroområdet Eksterne aktiver 2) Aktier og andre ejerandelsbeviser udstedt af andre residenter i euroområdet Anlægsaktiver Resterende aktiver ,2-7,6 371,8 71,5 8,5 62,9 29,8 330,5 8,1 100,6 904, ,3-9,8 307,1 75,9 45,7 30,2 5,4 246,0-1,3-20,6 602, kvt. 87,0-0,3 87,3 63,2 46,5 16,6-0,9 91,4-3,6-17,0 220, Apr. 38,6-5,4 44,0 33,4 21,0 12,4 15,4 39,8-1,9 4,8 130,0 Maj 24,3-4,0 28,3 33,9 30,7 3,2 11,1 41,8 0,5 39,2 150,8 Juni 33,2 0,5 32,8-15,6-14,6-1,0-7,7 41,0-0,8-15,3 34,9 Juli 27,0 7,4 19,5 7,3 9,6-2,2-0,5-33,6 0,4-49,6-48,9 Aug. (p) 1,0-6,1 7,2-3,7-5,5 1,8 2,7-71,1 0,0-2,0-73,1 Seddelog møntomløb Indlån fra staten Indlån fra andre dele af den offentlige sektor/ andre residenter i euroområdet Andele i pengemarkedsforeninger 3) Udstedte gældsinstrumenter 3) Kapital og reserver Eksterne passiver 2) Resterende passiver Overskud af inter-mfipassiver ,4-26,9 385,4 90,9 107,6 79,3 338,4 79,9-33,5 904, ,4-5,8 223,2 70,1 105,3 36,8 76,0-35,0 30,6 602, kvt. 7,7 32,8 48,9 35,7 24,9 1,9 59,4-4,3 13,6 220, Apr. 9,1-16,5 41,1 11,8 30,0 0,1 44,5 43,2-33,5 130,0 Maj 7,4 10,4 61,2 8,8 2,4-6,6 0,6 52,2 14,4 150,8 Juni 7,3 29,9 7,9-0,7 2,7 9,3-20,4-27,6 26,4 34,9 Juli 11,1-26,5-9,9 9,5 14,8 9,5 6,9-57,0-7,4-48,9 Aug. (p) 1,2-10,4-0,7 2,0 2,2 7,6-39,8-22,6-12,5-73,1 Kilde: ECB. 1) Beregnet ud fra månedlige niveauforskelle korrigeret for omklassifikationer, andre revalueringer, valutakursforskelle og evt. andre ændringer, der ikke vedrører transaktioner. 2) Siden ultimo november 2000 er saldi i forbindelse med Target-systemet genstand for daglig netting ved novation. Det indebærer, at hver NCBs bilaterale position over for ECB og andre NCBer erstattes med en enkelt bilateral position over for ECB. Vedrørende bruttopositioner i Target ultimo måneden 1999 og 2000 (januar-oktober) henvises der til den tilsvarende fodnote i ECB Månedsoversigt for februar og december ) Beholdninger hos residenter i euroområdet. Beholdninger hos residenter uden for euroområdet indgår i eksterne passiver. ECB Månedsoversigt Oktober *

82 Tabel 2.3 Pengemængdemål 1) og modposter (ikke sæsonkorrigeret) (Milliarder euro og vækstrater i pct.; niveauer og vækstrater ultimo, strømme som transaktioner i hele perioden) 1. Niveauer M3 Langfristede finansielle Kreditgivning til den Kreditgivning til Nettofordringer på M2 M3-M2 I alt passiver offentlige andre Udlån udlandet sektor residenter i M1 M2-M1 I alt euroområdet , , ,7 762, , , , , ,3 84, , , ,6 825, , , , , ,5 213, kvt , , ,3 874, , , , , ,6 201, Apr , , ,2 917, , , , , ,0 190,8 Maj 2.458, , ,9 907, , , , , ,9 225,0 Juni 2.501, , ,6 882, , , , , ,2 290,1 Juli 2.483, , ,2 894, , , , , ,2 262,9 Aug. (p) 2.468, , ,2 894, , , , , ,0 251,9 M3 Langfristede finansielle Kreditgivning til den Kreditgivning til Nettofordringer på M2 M3-M2 I alt passiver offentlige andre Udlån udlandet sektor residenter i M1 M2-M1 I alt euroområdet ,8 162,2 269,1 114,0 383,0 176,5 0,9 464,6 371,8-7, ,1 89,3 304,3 66,7 371,1 186,5 35,9 342,7 307,1 170, kvt. -4,6 51,5 46,9 37,8 84,6 38,3 46,2 103,0 87,3 32, Apr. 30,1 18,9 48,9 38,6 87,5 4,1 15,6 71,7 44,0-4,7 Maj 35,3 26,5 61,8-7,9 53,9 18,4 26,7 42,6 28,3 41,1 Juni 54,5-23,7 30,8-25,3 5,5 21,6-14,1 24,1 32,8 61,4 Juli -15,6 12,5-3,1 8,8 5,8 32,7 17,0 16,8 19,5-40,5 Aug. (p) -17,6 11,3-6,4 0,0-6,4 16,8-11,6 11,6 7,2-31,3 M3 Langfristede finansielle Kreditgivning til den Kreditgivning til Nettofordringer på M2 M3-M2 I alt passiver offentlige andre Udlån udlandet 4) sektor residenter i M1 M2-M1 I alt euroområdet ,1 7,1 6,1 17,7 7,6 4,7 0,0 6,7 6,0-7, ,8 3,6 6,5 8,8 6,8 4,8 1,8 4,6 4,7 170, kvt. 11,6 4,6 7,8 8,1 7,9 4,3 1,8 4,7 4,7 229, Apr. 10,9 5,4 8,0 12,4 8,6 4,5 3,5 5,1 4,7 227,4 Maj 11,8 5,9 8,7 8,6 8,7 4,3 4,4 5,2 4,7 229,6 Juni 11,3 5,5 8,3 8,3 8,3 5,0 3,7 5,1 4,5 249,9 Juli 11,7 5,7 8,6 9,1 8,6 5,2 4,7 5,5 4,9 207,9 Aug. (p) 12,3 5,4 8,6 6,3 8,3 5,3 4,8 5,6 5,0 162,5 Kilde: ECB. 1) Pengemængdemål omfatter MFIernes og statens (postvæsenet, Finansministeriet) monetære passiver over for ikke-mfi-residenter i euroområdet ekskl. staten. M1 er summen af seddel- og møntomløbet og indlån på anfordring. M2 er summen af M1, tidsindskud med en løbetid på op til 2 år og indlån med et opsigelsesvarsel på op til 3 måneder. M3 er summen af M2, genkøbsforretninger, andele i pengemarkedsforeninger og gældsinstrumenter med en løbetid på op til 2 år. 2) Beregnet ud fra månedlige niveauforskelle korrigeret for omklassifikationer, andre revalueringer, valutakursforskelle og evt. andre ændringer, der ikke vedrører transaktioner. 3) Se de tekniske noter vedrørende beregning af vækstrater. 4) Summen af 12 månedlige strømme, der slutter i den angivne periode. 16* ECB Månedsoversigt Oktober 2003

83 Tabel 2.3 (fortsat) Pengemængdemål 1) og modposter (ikke sæsonkorrigeret) (Milliarder euro og vækstrater i pct.; niveauer og vækstrater ultimo, strømme som transaktioner i hele perioden) 4. Niveauer Seddel- og møntomløb Indlån på Tidsindskud med anfordring en løbetid på op til 2 år Indlån med et opsigelsesvarsel på op til 3 måneder Genkøbsforretninger Andele i pengemarkedsforeninger Gældsinstrumenter med en løbetid på op til 2 år Gældsinstrumenter med en løbetid på over 2 år Indlån med et opsigelsesvarsel på over 3 måneder Tidsindskud med en løbetid på over 2 år Kapital og reserver , , , ,0 218,5 398,0 145, ,6 115, ,1 995, , , , ,5 226,9 470,6 127, ,7 105, , , kvt. 327, , , ,2 224,0 550,8 99, ,2 100, ,9 999, Apr. 336, , , ,7 230,5 563,0 124, ,7 98, ,2 995,8 Maj 343, , , ,0 231,4 571,1 105, ,2 96, ,4 992,6 Juni 351, , , ,0 215,0 571,2 96, ,2 95, , ,5 Juli 361, , , ,7 219,9 584,9 89, ,5 93, , ,2 Aug. (p) 362, , , ,3 218,7 587,0 89, ,5 91, , ,9 5. Strømme 2) Seddel- og møntomløb Indlån på Tidsindskud med anfordring en løbetid på op til 2 år Indlån med et opsigelsesvarsel på op til 3 måneder Genkøbsforretninger Andele i pengemarkedsforeninger Gældsinstrumenter med en løbetid på op til 2 år Gældsinstrumenter med en løbetid på over 2 år Indlån med et opsigelsesvarsel på over 3 måneder Tidsindskud med en løbetid på over 2 år Kapital og reserver ,4 223,2 64,3 98,0 25,2 90,9-2,1 110,2-10,8-2,2 79, ,4 113,6-2,8 92,0 9,6 70,1-13,0 118,4-10,0 41,4 36, kvt. 7,7-12,3-0,3 51,8 5,8 35,7-3,7 28,9-4,9 12,3 1, Apr. 9,1 21,0 10,2 8,7 6,4 11,8 20,3 9,8-2,6-3,2 0,1 Maj 7,4 27,9 18,8 7,7 1,0 8,8-17,7 19,1-1,3 7,3-6,6 Juni 7,3 47,3-38,5 14,7-16,4-0,7-8,2 10,9-1,6 2,9 9,3 Juli 11,1-26,6 2,8 9,7 4,3 9,5-5,0 19,8-2,1 5,4 9,5 Aug. (p) 1,2-18,8 3,8 7,4-1,3 2,0-0,7 3,1-1,6 7,7 7,6 6. Vækstrater 3) Seddel- og møntomløb Indlån på Tidsindskud med anfordring en løbetid på op til 2 år Indlån med et opsigelsesvarsel på op til 3 måneder Genkøbsforretninger Andele i pengemarkedsforeninger Gældsinstrumenter med en løbetid på op til 2 år Gældsinstrumenter med en løbetid på over 2 år Indlån med et opsigelsesvarsel på over 3 måneder Tidsindskud med en løbetid på over 2 år Kapital og reserver ,7 12,8 6,3 7,7 13,0 29,1-1,5 7,2-8,5-0,2 8, ,3 5,8-0,3 6,7 4,4 17,6-9,3 7,4-8,7 3,6 3, kvt. 37,6 8,2-0,4 8,5 1,8 16,4-11,3 6,7-8,2 3,9 2, Apr. 37,4 7,4 0,0 9,6 5,4 16,8 9,6 7,2-8,9 3,6 2,8 Maj 34,2 8,7 0,7 10,0 2,8 17,5-12,4 7,1-9,2 3,9 1,8 Juni 31,4 8,5-0,9 10,5-2,0 19,4-14,9 7,2-10,5 3,9 4,5 Juli 30,6 9,0-1,1 11,0 0,3 18,1-13,7 7,5-12,5 4,2 4,5 Aug. (p) 29,0 9,8-1,9 11,0-3,5 15,4-15,1 7,5-14,1 4,7 4,3 Kilde: ECB. 1) Pengemængdemål omfatter MFIernes og statens (postvæsenet, Finansministeriet) monetære passiver over for ikke-mfi-residenter i euroområdet ekskl. staten. M1 er summen af seddel- og møntomløbet og indlån på anfordring. M2 er summen af M1, tidsindskud med en løbetid på op til 2 år og indlån med et opsigelsesvarsel på op til 3 måneder. M3 er summen af M2, genkøbsforretninger, andele i pengemarkedsforeninger og gældsinstrumenter med en løbetid på op til 2 år. 2) Beregnet ud fra månedlige niveauforskelle korrigeret for omklassifikationer, andre revalueringer, valutakursforskelle og evt. andre ændringer, der ikke vedrører transaktioner. 3) Se de tekniske noter vedrørende beregning af vækstrater. ECB Månedsoversigt Oktober *

84 Tabel 2.3 (fortsat) Pengemængdemål 1) og modposter (sæsonkorrigeret) (Milliarder euro og vækstrater i pct.; niveauer og vækstrater ultimo, strømme som transaktioner i hele perioden) 7. Niveauer M3 Langfristede Kreditgivning Kreditgiv- Netto- M2 M3-M2 I alt finansielle til den ning til andre fordringer M1 M2-M1 I alt passiver offentlige residenter i Udlån på udlandet sektor euroområdet , , ,2 789, , , , , ,7 48, , , ,8 853, , , , , ,9 176, kvt , , ,6 856, , , , , ,0 228, Apr , , ,8 899, , , , , ,4 237,9 Maj 2.445, , ,9 885, , , , , ,4 266,8 Juni 2.449, , ,7 887, , , , , ,5 290,9 Juli 2.476, , ,5 903, , , , , ,5 266,2 Aug. (p) 2.503, , ,0 894, , , , , ,9 245,4 M3 Langfristede Kreditgivning Kreditgiv- Netto- M2 M3-M2 I alt finansielle til den ning til andre fordringer M1 M2-M1 I alt passiver offentlige residenter i Udlån på udlandet sektor euroområdet ,7 165,4 275,0 118,3 393,4 176,3 2,5 465,7 376,1-9, ,0 91,2 304,2 68,6 372,8 186,1 37,7 344,7 311,1 169, kvt. 64,6 47,4 112,1-8,5 103,6 27,5 17,2 80,3 80,4 95, Apr. 20,1 18,1 38,2 38,1 76,3 12,8 19,2 58,0 31,9 15,2 Maj 21,7 20,6 42,3-11,5 30,8 19,9 18,4 39,5 34,3 35,9 Juni 16,0 7,7 23,7 1,1 24,8 10,0-13,5 29,5 15,5 20,3 Juli 28,1 10,0 38,1 12,8 50,9 38,6 36,0 44,4 40,6-38,0 Aug. (p) 25,3-0,3 25,1-9,5 15,6 25,9 1,3 47,3 44,8-41,0 9. Vækstrater 3) M3 Lang- M2 M3-M2 I alt 3-måneders fristede Kreditgivning til den Kreditgivning til M1 M2-M1 I alt glidende finansielle offentlige andre Udlån gennemsnit passiver sektor residenter (centreret) i euroområdet Nettofordringer på udlandet 4) ,4 7,2 6,4 17,5 7,9-4,7 0,1 6,7 6,1-9, ,9 3,7 6,6 8,7 6,9-4,8 1,8 4,7 4,8 169, kvt. 11,8 4,7 8,0 8,0 8,0-4,3 1,8 4,8 4,7 229, Apr. 11,2 5,2 8,0 12,4 8,7 8,4 4,6 3,4 5,1 4,7 227,7 Maj 11,4 5,9 8,5 8,7 8,5 8,5 4,3 4,3 5,2 4,6 228,9 Juni 11,4 5,6 8,4 8,5 8,4 8,5 5,0 3,6 5,1 4,5 250,6 Juli 11,6 5,8 8,5 9,1 8,6 8,4 5,2 4,6 5,5 4,9 210,4 Aug. (p) 11,8 5,5 8,5 6,3 8,2. 5,3 4,8 5,5 5,0 162,7 Kilde: ECB. 1) Pengemængdemål omfatter MFIernes og statens (postvæsenet, Finansministeriet) monetære passiver over for ikke-mfi-residenter i euroområdet ekskl. staten. M1 er summen af seddel- og møntomløbet og indlån på anfordring. M2 er summen af M1, tidsindskud med en løbetid på op til 2 år og indlån med et opsigelsesvarsel på op til 3 måneder. M3 er summen af M2, genkøbsforretninger, andele i pengemarkedsforeninger og gældsinstrumenter med en løbetid på op til 2 år. 2) Beregnet ud fra månedlige niveauforskelle korrigeret for omklassifikationer, andre revalueringer, valutakursforskelle og evt. andre ændringer, der ikke vedrører transaktioner. 3) Se de tekniske noter vedrørende beregning af vækstrater. 4) Summen af 12 månedlige strømme, der slutter i den angivne periode. 18* ECB Månedsoversigt Oktober 2003

85 Tabel 2.3 (fortsat) Pengemængdemål 1) og modposter (sæsonkorrigeret) (Milliarder euro og vækstrater i pct.; niveauer og vækstrater ultimo, strømme som transaktioner i hele perioden) 10. Niveauer Seddel- og møntomløb Indlån på Tidsindskud med anfordring en løbetid på op til 2 år Indlån med et opsigelsesvarsel på op til 3 måneder Genkøbsforretninger Andele i pengemarkedsforeninger Gældsinstrumenter med en løbetid på op til 2 år Gældsinstrumenter med en løbetid på over 2 år Indlån med et opsigelsesvarsel på over 3 måneder Tidsindskud med en løbetid på over 2 år Kapital og reserver , , , ,3 231,4 411,9 145, ,4 113, ,8 995, , , , ,1 240,1 485,9 127, ,3 103, , , kvt. 331, , , ,9 209,9 547,2 99, ,0 100, ,8 998, Apr. 338, , , ,8 221,4 553,8 124, ,5 98, ,4 998,2 Maj 342, , , ,4 219,0 561,8 105, ,6 97, ,2 998,8 Juni 347, , , ,3 218,8 572,1 96, ,6 96, ,0 996,0 Juli 355, , , ,6 226,8 586,8 89, ,6 94, ,4 998,9 Aug. (p) 359, , , ,3 223,2 581,8 89, ,8 92, , ,2 11. Strømme 2) Seddel- og møntomløb Indlån på Tidsindskud med anfordring en løbetid på op til 2 år Indlån med et opsigelsesvarsel på op til 3 måneder Genkøbsforretninger Andele i pengemarkedsforeninger Gældsinstrumenter med en løbetid på op til 2 år Gældsinstrumenter med en løbetid på over 2 år Indlån med et opsigelsesvarsel på over 3 måneder Tidsindskud med en løbetid på over 2 år Kapital og reserver ,5 222,1 69,4 96,0 26,8 93,7-2,1 110,0-10,6-2,4 79, ,6 113,4-0,1 91,3 9,9 71,7-13,0 118,1-9,9 41,2 36, kvt. 20,9 43,7-5,5 53,0-21,6 16,8-3,7 20,1-3,5 10,7 0, Apr. 6,1 14,1 6,0 12,0 11,7 6,2 20,3 9,8-1,4 0,0 4,3 Maj 4,0 17,7 8,6 12,0-2,4 8,6-17,7 17,6-1,0 6,0-2,8 Juni 5,0 10,9-9,0 16,7-0,2 9,6-8,2 10,0-1,6 3,1-1,5 Juli 8,7 19,5-7,3 17,3 7,4 10,4-5,0 21,5-2,2 8,5 10,8 Aug. (p) 4,4 20,9-11,7 11,4-3,7-5,1-0,7 8,3-1,9 7,4 12,3 12. Vækstrater 3) Seddel- og møntomløb Indlån på Tidsindskud med anfordring en løbetid på op til 2 år Indlån med et opsigelsesvarsel på op til 3 måneder Genkøbsforretninger Andele i pengemarkedsforeninger Gældsinstrumenter med en løbetid på op til 2 år Gældsinstrumenter med en løbetid på over 2 år Indlån med et opsigelsesvarsel på over 3 måneder Tidsindskud med en løbetid på over 2 år Kapital og reserver ,4 13,1 6,8 7,6 12,5 28,9-1,5 7,2-8,5-0,2 8, ,7 5,9 0,0 6,7 4,3 17,3-9,3 7,3-8,7 3,6 3, kvt. 39,7 8,1 0,0 8,4 1,1 16,4-11,3 6,7-8,1 3,8 2, Apr. 37,4 7,7-0,4 9,7 5,3 16,9 9,6 7,2-8,9 3,6 2,8 Maj 34,3 8,3 0,8 9,8 2,5 17,7-12,4 7,1-9,2 3,9 1,8 Juni 31,9 8,5-0,5 10,4-1,4 19,5-14,9 7,2-10,5 3,8 4,6 Juli 30,3 8,9-1,1 11,0 0,7 18,2-13,7 7,5-12,5 4,2 4,5 Aug. (p) 28,8 9,3-1,9 11,2-2,9 15,4-15,1 7,6-14,2 4,7 4,3 Kilde: ECB. 1) Pengemængdemål omfatter MFIernes og statens (postvæsenet, Finansministeriet) monetære passiver over for ikke-mfi-residenter i euroområdet ekskl. staten. M1 er summen af seddel- og møntomløbet og indlån på anfordring. M2 er summen af M1, tidsindskud med en løbetid på op til 2 år og indlån med et opsigelsesvarsel på op til 3 måneder. M3 er summen af M2, genkøbsforretninger, andele i pengemarkedsforeninger og gældsinstrumenter med en løbetid på op til 2 år. 2) Beregnet ud fra månedlige niveauforskelle korrigeret for omklassifikationer, andre revalueringer, valutakursforskelle og evt. andre ændringer, der ikke vedrører transaktioner. 3) Se de tekniske noter vedrørende beregning af vækstrater. ECB Månedsoversigt Oktober *

86 Tabel 2.4 MFI-udlån, fordeling 1) (Milliarder euro og vækstrater i pct.; ikke sæsonkorrigeret; niveauer og vækstrater ultimo, strømme som transaktioner i hele perioden) 1. Lån til finansielle formidlere og ikke-finansielle selskaber: Niveauer Forsikringsselskaber og pensionskasser Andre finansielle formidlere 2) Ikke-finansielle selskaber I alt I alt Op til Over 1 og Over 5 år I alt Op til 1 år Op til 1 år 1 år op til 5 år ,9 24,8 434,4 276, ,0 489, , , ,0 19,7 453,9 288,0 980,8 514, , , kvt. 42,4 30,0 470,2 301,0 991,3 512, , , Apr. 46,3 33,5 480,7 308,1 992,2 513, , ,1 Maj 46,2 33,3 484,4 309,7 983,7 509, , ,4 Juni 44,6 31,2 477,8 304,1 994,9 510, , ,0 Juli 48,7 32,8 471,4 292,5 982,2 516, , ,7 Aug. (p) 44,0 28,3 470,3 291,8 976,0 522, , ,7 2. Lån til finansielle formidlere og ikke-finansielle selskaber: Strømme 3) Forsikringsselskaber og pensionskasser Andre finansielle formidlere 2) Ikke-finansielle selskaber I alt I alt Op til Over 1 og Over 5 år I alt Op til 1 år Op til 1 år 1 år op til 5 år ,6 3,0 46,4 27,7 18,4 55,6 93,6 167, ,4-5,3 25,5 18,2-25,9 31,0 97,5 102, kvt. 11,3 10,3 9,1 5,1 13,2 2,3 16,3 31, Apr. 4,0 3,6 11,7 7,9 2,4 1,4 9,6 13,4 Maj 0,0-0,1 6,6 3,5-5,7-2,8 10,9 2,3 Juni -1,6-2,2-7,7-6,6 10,8 0,0 6,4 17,2 Juli 4,0 1,6-7,1-12,1-12,3 5,5 5,5-1,3 Aug. (p) -4,7-4,6-3,1-1,9-7,5 5,0 6,8 4,3 3. Lån til finansielle formidlere og ikke-finansielle selskaber: Vækstrater 4) Forsikringsselskaber og pensionskasser Andre finansielle formidlere 2) Ikke-finansielle selskaber I alt I alt Op til Over 1 og Over 5 år I alt Op til 1 år Op til 1 år 1 år op til 5 år ,3 13,6 11,8 11,0 2,0 12,8 7,2 6, ,1-21,2 5,9 6,6-2,6 6,3 7,0 3, kvt. 7,2 5,3 1,9-2,2-1,0 5,8 6,6 3, (p) 4,2 2,5 3,8-0,1-0,1 2,7 6,5 3,6 Kilde: ECB. 1) MFI-sektoren ekskl. Eurosystemet; sektorklassifikationen er baseret på ENS95. 2) Denne kategori omfatter bl.a. investeringsforeninger. 3) Beregnet ud fra månedlige niveauforskelle korrigeret for omklassifikationer, andre revalueringer, valutakursforskelle og evt. andre ændringer, der ikke vedrører transaktioner. 4) Se de tekniske noter vedrørende beregning af vækstrater. 20* ECB Månedsoversigt Oktober 2003

87 5. Lån til husholdninger: Strømme 3) Husholdninger 2) 6. Lån til husholdninger: Vækstrater 4) Husholdninger 2) Tabel 2.4 (fortsat) MFI-udlån, fordeling 1) (Milliarder euro og vækstrater i pct.; ikke sæsonkorrigeret; niveauer og vækstrater ultimo, strømme som transaktioner i hele perioden) 4. Lån til husholdninger: Niveauer Husholdninger 2) Forbrugerkredit Lån til boligkøb Udlån i øvrigt I alt Op til 1 år Over 1 og Over 5 år I alt Op til 1 år Over 1 og Over 5 år I alt Op til 1 år Over 1 og Over 5 år I alt op til 5 år op til 5 år op til 5 år ,5 170,4 224,2 497,1 22,7 61, , ,6 152,8 105,3 370,3 628, , ,3 178,2 237,0 519,5 25,8 66, , ,0 155,0 99,8 369,4 624, , kvt. 110,6 176,1 208,1 494,8 16,2 68, , ,5 146,2 94,9 405,7 646, , Apr. 110,0 177,7 206,9 494,6 15,9 68, , ,7 145,5 95,3 409,1 649, ,2 Maj 109,5 179,3 206,0 494,8 16,1 68, , ,9 143,7 94,8 412,1 650, ,3 Juni 114,0 179,4 209,7 503,0 16,6 68, , ,2 145,1 94,6 411,4 651, ,2 Juli 112,0 180,5 211,8 504,3 16,3 69, , ,6 140,8 95,2 414,8 650, ,7 Aug. (p) 108,2 178,3 202,6 489,1 16,5 69, , ,6 140,7 96,3 425,7 662, ,3 Forbrugerkredit Lån til boligkøb Udlån i øvrigt I alt Op til 1 år Over 1 og Over 5 år I alt Op til 1 år Over 1 og Over 5 år I alt Op til 1 år Over 1 og Over 5 år I alt op til 5 år op til 5 år op til 5 år ,4 3,1 12,5 15,2 0,3-1,8 132,1 130,7-2,0 3,0 8,8 9,8 155, ,2 4,0 11,7 20,9 3,1 3,9 147,4 154,4-0,6 2,4 7,8 9,5 184, kvt. 6,3-3,5-8,0-5,3-9,5 2,0 38,3 30,8-6,5-2,3 18,4 9,6 35, Apr. 0,3 1,9-0,2 2,1-0,3 0,4 10,7 10,8-1,2 0,3 2,9 2,0 14,9 Maj -0,6 1,6-0,2 0,8 0,3 0,2 16,7 17,2-1,6-0,1 3,0 1,4 19,4 Juni 1,7 1,5 2,3 5,6 0,4-0,8 18,3 17,8 4,2-1,1-1,6 1,5 24,9 Juli -2,0 1,5 3,1 2,6-0,3 0,8 21,5 22,1-3,7 0,2 2,6-0,9 23,7 Aug. (p) -0,7-1,0-1,1-2,8 0,2 0,3 13,9 14,5-3,4-0,3 2,8-0,9 10,8 Forbrugerkredit Lån til boligkøb Udlån i øvrigt I alt Op til 1 år Over 1 og Over 5 år I alt Op til 1 år Over 1 og Over 5 år I alt Op til 1 år Over 1 og Over 5 år I alt op til 5 år op til 5 år op til 5 år ,6 1,9 5,9 3,1 1,5-2,8 7,3 6,9-1,3 2,9 2,4 1,6 5, ,0 2,3 5,2 4,2 13,7 6,4 7,6 7,6-0,4 2,3 2,1 1,5 5, kvt. 16,2-0,4 0,6 3,3-29,4 10,2 7,5 7,1-3,5 0,1 7,6 3,6 5, (p) 14,3 2,1-0,1 3,5-29,4 9,8 7,4 7,0-7,0-3,4 7,6 2,1 5,5 Kilde: ECB. 1) MFI-sektoren ekskl. Eurosystemet; sektorklassifikationen er baseret på ENS95. 2) Omfatter husholdninger (S14) og non-profit institutioner rettet mod husholdninger (S15). 3) Beregnet ud fra månedlige niveauforskelle korrigeret for omklassifikationer, andre revalueringer, valutakursforskelle og evt. andre ændringer, der ikke vedrører transaktioner. 4) Se de tekniske noter vedrørende beregning af vækstrater. ECB Månedsoversigt Oktober *

88 Tabel 2.4 (fortsat) MFI-udlån, fordeling 1) (Milliarder euro og vækstrater i pct.; ikke sæsonkorrigeret; niveauer og vækstrater ultimo, strømme som transaktioner i hele perioden) 7. Lån til offentlig forvaltning og residenter uden for euroområdet: Niveauer Offentlig forvaltning Lån til residenter uden for euroområdet Staten Andre dele af den offentlige sektor I alt Banker 2) Ikke-banker I alt Delstater Amter og Sociale kasser Offentlig Andet I alt kommuner og fonde forvaltning og service ,0 298,3 362,9 14,8 822, ,6 69,9 538,8 608, , ,3 277,7 382,8 19,7 812, ,2 64,6 519,3 583, , kvt. 134,3 267,2 379,0 23,9 804, ,0 59,0 535,0 594, , (p) 127,7 263,5 379,3 24,7 795, ,6 59,5 534,5 594, ,6 8. Lån til offentlig forvaltning og residenter uden for euroområdet: Strømme 3) Offentlig forvaltning Lån til residenter uden for euroområdet Staten Andre dele af den offentlige sektor I alt Banker 2) Ikke-banker I alt Delstater Amter og Sociale kasser Offentlig Andet I alt kommuner og fonde forvaltning og service ,3 1,1 9,9 1,3-6,2 139,7 4,3 80,2 84,5 224, ,2-21,1 19,9 4,9-8,3 134,4-1,2 35,6 34,4 168, kvt. 0,6-10,2 4,8 4,1-0,2 43,8-5,5 28,5 23,0 66, (p) -6,1-3,7 0,2 0,9-8,6 90,5 0,6 15,4 16,0 106,5 9. Lån til offentlig forvaltning og residenter uden for euroområdet: Vækstrater 4) Offentlig forvaltning Lån til residenter uden for euroområdet Staten Andre dele af den offentlige sektor I alt Banker 2) Ikke-banker I alt Delstater Amter og Sociale kasser Offentlig Andet I alt kommuner og fonde forvaltning og service ,2 0,4 2,8 9,7-0,8 14,8 6,2 17,8 16,2 15, ,4-7,1 5,5 33,2-1,0 12,8-1,9 6,7 5,7 10, kvt. -13,9-9,2 7,1 60,2-1,6 20,6-13,9 9,9 7,1 15, (p) -8,3-6,3 5,8 37,4-0,1 23,9-7,9 9,7 7,7 18,1 Kilde: ECB. 1) MFI-sektoren ekskl. Eurosystemet; sektorklassifikationen er baseret på ENS95. 2) "Banker" i denne tabel betyder institutioner svarende til MFIer, som er residenter uden for euroområdet. 3) Beregnet ud fra kvartalsvise niveauforskelle korrigeret for omklassifikationer, andre revalueringer, valutakursforskelle og evt. andre ændringer, der ikke vedrører transaktioner. 4) Se de tekniske noter vedrørende beregning af vækstrater. 22* ECB Månedsoversigt Oktober 2003

89 Tabel 2.5 Indlån hos MFIer, fordeling 1) (Milliarder euro og vækstrater i pct.; ikke sæsonkorrigeret; niveauer og vækstrater ultimo, strømme som transaktioner i hele perioden) 1. Indlån fra finansielle formidlere: Niveauer Forsikringsselskaber og pensionskasser Andre finansielle formidlere 2) På Tidsindskud Med opsigelsesvarsel Repoer I alt På Tidsindskud Med opsi- Repoer I alt anfordring anfordring gelsesvarsel ,0 427,5 3,4 16,4 495,4 156,5 217,3 5,2 85,3 464, ,9 445,6 3,5 17,9 522,8 152,6 237,3 6,6 97,1 493, kvt. 59,6 454,0 3,7 18,2 535,5 165,3 251,1 8,2 99,6 524, Apr. 55,8 457,2 3,3 21,1 537,4 164,5 259,2 8,8 103,9 536,3 Maj 56,0 458,4 3,2 22,4 539,9 173,9 269,2 9,4 102,7 555,1 Juni 62,2 450,3 3,0 22,3 537,7 176,6 259,3 9,6 98,0 543,5 Juli 53,7 458,1 3,1 20,8 535,7 167,3 256,2 9,6 104,8 537,9 Aug. (p) 49,6 463,2 3,2 19,0 535,0 163,7 257,6 9,0 106,5 536,7 2. Indlån fra finansielle formidlere: Strømme 3) Forsikringsselskaber og pensionskasser Andre finansielle formidlere 2) På Tidsindskud Med opsigelsesvarsel Repoer I alt På Tidsindskud Med opsi- Repoer I alt anfordring anfordring gelsesvarsel ,6 9,0 0,3-1,1 15,8 3,6 1,8 0,6 10,3 16, ,9 18,0 0,1 1,4 27,3-4,7 18,8-0,2 12,8 26, kvt. 3,9 7,8 0,2 0,4 12,2 13,4 14,0 1,7 11,0 40, Apr. -3,8 2,9-0,3 2,9 1,8-0,4 8,7 0,6 4,2 13,2 Maj 0,3 1,6 0,1 1,3 3,3 10,5 11,5 0,6-1,2 21,5 Juni 6,1-8,3-0,2-0,1-2,5 2,0-10,7 0,2-4,6-13,1 Juli -8,5 7,6 0,2-1,5-2,3-9,4-3,2 0,0 6,1-6,5 Aug. (p) -4,2 4,9 0,1-2,0-1,2-4,8 0,3-0,7 1,7-3,4 3. Indlån fra finansielle formidlere: Vækstrater 4) Forsikringsselskaber og pensionskasser Andre finansielle formidlere 2) På Tidsindskud Med opsigelsesvarsel Repoer I alt På Tidsindskud Med opsi- Repoer I alt anfordring anfordring gelsesvarsel ,7 2,2 8,6-5,1 3,3 2,3 0,6 13,6 14,0 3, ,4 4,2 1,9 8,5 5,5-3,0 8,8-9,0 14,9 5, kvt. 36,3 4,7-8,0 2,7 7,3 5,5 10,3-0,2 17,8 10, (p) 29,1 3,9-10,7 17,4 6,7 9,1 13,8 78,3 16,4 13,5 Kilde: ECB. 1) MFI-sektoren ekskl. Eurosystemet; sektorklassifikationen er baseret på ENS95. 2) Denne kategori omfatter bl.a. investeringsforeninger. 3) Beregnet ud fra månedlige niveauforskelle korrigeret for omklassifikationer, andre revalueringer, valutakursforskelle og evt. andre ændringer, der ikke vedrører transaktioner. 4) Se de tekniske noter vedrørende beregning af vækstrater. ECB Månedsoversigt Oktober *

90 Tabel 2.5 (fortsat) Indlån hos MFIer, fordeling 1) (Milliarder euro og vækstrater i pct.; ikke sæsonkorrigeret; niveauer og vækstrater ultimo, strømme som transaktioner i hele perioden) 4. Indlån fra ikke-finansielle selskaber og husholdninger: Niveauer Ikke-finansielle selskaber Husholdninger 2) På Tidsindskud Med opsigelsesvarsel Repoer I alt På Tidsindskud Med opsigel- Repoer I alt anfordring anfordring sesvarsel ,3 335,2 27,5 36,2 974, , , ,7 76, , ,4 329,0 30,5 34,7 989, , , ,9 74, , kvt. 560,1 333,1 34,4 32,4 960, , , ,5 70, , Apr. 567,8 334,3 34,8 32,0 968, , , ,0 70, ,2 Maj 574,2 343,0 35,6 34,2 987, , , ,1 68, ,3 Juni 593,4 340,4 36,7 29, , , , ,9 61, ,4 Juli 583,7 346,8 36,8 28,6 996, , , ,6 62, ,7 Aug. (p) 580,3 357,5 37,4 29, , , , ,7 60, ,2 5. Indlån fra ikke-finansielle selskaber og husholdninger: Strømme 3) Ikke-finansielle selskaber Husholdninger 2) På Tidsindskud Med opsigelsesvarsel Repoer I alt På Tidsindskud Med opsigel- Repoer I alt anfordring anfordring sesvarsel ,6 10,3 2,6 7,4 89,9 132,8 45,3 73,5 7,0 258, ,8 22,3 4,1-1,3 53,9 63,8-9,3 69,8-1,9 122, kvt. -34,3 5,1 4,0-2,3-27,5 8,6-15,8 37,8-4,1 26, Apr. 8,3 2,3 0,4-0,4 10,5 14,0-4,5 5,5-0,4 14,6 Maj 7,7 10,4 0,5 2,3 21,0 9,0-2,7 3,3-1,6 8,0 Juni 18,4-3,6 1,1-4,4 11,5 17,3-10,0 11,7-6,9 12,1 Juli -10,5 6,4 0,1-1,2-5,3 3,9-1,4 6,7 0,6 9,8 Aug. (p) -4,1 9,6 0,5 1,0 7,1-1,4-2,1 5,0-1,4 0,1 6. Indlån fra ikke-finansielle selskaber og husholdninger: Vækstrater 4) Ikke-finansielle selskaber Husholdninger 2) På Tidsindskud Med opsigelsesvarsel Repoer I alt På Tidsindskud Med opsigel- Repoer I alt anfordring anfordring sesvarsel ,6 3,3 10,3 25,8 10,1 14,6 4,0 5,7 12,9 7, ,1 6,8 14,8-3,5 5,6 6,1-0,8 5,1-2,5 3, kvt. 8,0 5,5 29,5-3,2 7,2 7,4-1,3 6,7-12,5 3, (p) 7,9 7,0 36,0-17,9 7,4 7,4-2,3 8,1-19,9 4,0 Kilde: ECB. 1) MFI-sektoren ekskl. Eurosystemet; sektorklassifikationen er baseret på ENS95. 2) Omfatter husholdninger (S14) og non-profit institutioner rettet mod husholdninger (S15). 3) Beregnet ud fra månedlige niveauforskelle korrigeret for omklassifikationer, andre revalueringer, valutakursforskelle og evt. andre ændringer, der ikke vedrører transaktioner. 4) Se de tekniske noter vedrørende beregning af vækstrater. 24* ECB Månedsoversigt Oktober 2003

91 Tabel 2.5 (fortsat) Indlån hos MFIer, fordeling 1) (Milliarder euro og vækstrater i pct.; ikke sæsonkorrigeret; niveauer og vækstrater ultimo, strømme som transaktioner i hele perioden) 7. Indlån fra offentlig forvaltning og residenter uden for euroområdet: Niveauer Offentlig forvaltning Residenter uden for euroområdet Staten Andre dele af den offentlige sektor I alt Banker 2) Ikke-banker I alt Delstater Amter og Sociale kasser Offentlig Andet I alt kommuner og fonde forvaltning og service ,9 29,9 68,9 50,9 253, ,9 94,1 609,1 703, , ,9 31,6 69,2 40,7 248, ,3 97,4 588,7 686, , kvt. 125,5 32,0 65,5 41,0 264, ,9 97,8 606,3 704, , (p) 147,3 34,2 65,2 44,8 291, ,3 94,7 599,0 693, ,1 8. Indlån fra offentlig forvaltning og residenter uden for euroområdet: Strømme 3) Offentlig forvaltning Residenter uden for euroområdet Staten Andre dele af den offentlige sektor I alt Banker 2) Ikke-banker I alt Delstater Amter og Sociale kasser Offentlig Andet I alt kommuner og fonde forvaltning og service ,1-0,8-0,2 2,6-12,5 130,6 10,2 93,6 103,9 234, ,2 1,8 0,3-10,3-8,3-4,9 3,6 31,9 35,5 30, kvt. 11,6 0,4-3,7 0,4 8,7 30,1 0,5 30,7 31,1 61, (p) 21,8 2,2-0,3 3,7 27,4 26,2-3,2 5,8 2,7 28,9 9. Indlån fra offentlig forvaltning og residenter uden for euroområdet: Vækstrater 4) Offentlig forvaltning Residenter uden for euroområdet Staten Andre dele af den offentlige sektor I alt Banker 2) Ikke-banker I alt Delstater Amter og Sociale kasser Offentlig Andet I alt kommuner og fonde forvaltning og service ,0-2,6-0,3 5,3-4,8 8,7 12,2 18,5 17,6 11, ,2 5,9 0,5-20,2-3,3-0,2 3,9 5,2 5,1 1, kvt. 13,0 3,7 2,1-16,9 3,1 1,4-0,1 7,0 6,0 2, (p) 29,6 0,4-0,7-2,5 12,2 4,4-0,5 5,7 4,9 4,6 Kilde: ECB. 1) MFI-sektoren ekskl. Eurosystemet; sektorklassifikationen er baseret på ENS95. 2) "Banker" i denne tabel betyder institutioner svarende til MFIer, som er residenter uden for euroområdet. 3) Beregnet ud fra kvartalsvise niveauforskelle korrigeret for omklassifikationer, andre revalueringer, valutakursforskelle og evt. andre ændringer, der ikke vedrører transaktioner. 4) Se de tekniske noter vedrørende beregning af vækstrater. ECB Månedsoversigt Oktober *

92 2. Strømme 2) Værdipapirer undtagen aktier Aktier og andre ejerandelsbeviser 3. Vækstrater 3) Værdipapirer undtagen aktier Aktier og andre ejerandelsbeviser Tabel 2.6 MFIernes værdipapirbeholdninger, fordeling 1) (Milliarder euro og vækstrater i pct.; ikke sæsonkorrigeret; niveauer og vækstrater ultimo, strømme som transaktioner i hele perioden) 1. Niveauer Værdipapirer undtagen aktier Aktier og andre ejerandelsbeviser MFIer Offentlig forvaltning og service Andre residenter i euroområdet I alt Residenter uden MFIer Ikke- MFIer I alt Residenter uden Euro Andre valutaer Euro Andre valutaer Euro Andre valutaer for euroområdet for euroområdet ,7 54, ,8 17,6 319,8 15, ,9 541,0 251,9 559,0 810,8 161, ,8 48, ,4 15,5 349,5 16, ,2 556,6 263,3 564,3 827,6 177, kvt ,9 61, ,3 17,7 366,9 19, ,2 595,8 260,4 557,9 818,3 181, Apr ,9 57, ,0 17,2 385,4 17, ,5 599,8 260,9 576,3 837,2 182,0 Maj 1.178,4 55, ,7 15,9 386,9 19, ,5 592,1 265,6 588,5 854,1 178,7 Juni 1.183,6 59, ,5 16,1 387,2 18, ,3 615,5 267,0 582,3 849,3 174,7 Juli 1.200,3 60, ,7 16,7 383,0 19, ,3 625,4 275,9 607,5 883,3 178,9 Aug. (p) 1.200,0 59, ,3 17,0 385,3 19, ,4 636,3 275,5 611,4 886,8 183,1 MFIer Offentlig forvaltning og service Andre residenter i euroområdet I alt Residenter uden MFIer Ikke- MFIer I alt Residenter uden Euro Andre valutaer Euro Andre valutaer Euro Andre valutaer for euroområdet for euroområdet ,4-4,1 13,1-4,9 63,0-0,1 149,5 108,9 10,3 29,6 40,0 17, ,7-0,9 41,0-0,8 27,3 3,2 117,6 57,1 13,6 4,7 18,3 18, kvt. 41,9 4,0 36,2 1,5 16,4 0,2 100,2 31,4-1,8-0,5-2,3 2, Apr. -1,1-3,5 18,6-0,1 13,0-0,6 26,3 7,6-0,6 15,4 14,8 0,3 Maj 13,5 0,4 28,0-0,4 1,1 2,2 44,8 8,1 4,6 11,1 15,7-3,4 Juni 5,4 2,7-16,4-0,2 0,3-1,3-9,6 11,9 0,9-7,9-6,9-4,5 Juli 15,0 0,5 6,6 0,4-3,1 0,8 20,4 7,5 5,6-0,6 5,0 3,0 Aug. (p) 0,0-2,6-7,1-0,4 2,3-0,4-8,3-1,1-0,3 2,6 2,4 3,6 MFIer Offentlig forvaltning og service Andre residenter i euroområdet I alt Residenter uden MFIer Ikke- MFIer I alt Residenter uden Euro Andre valutaer Euro Andre valutaer Euro Andre valutaer for euroområdet for euroområdet ,2-7,1 1,2-23,4 25,0-0,4 6,3 25,4 4,2 5,7 5,2 12, ,5-2,5 3,9-4,3 8,5 21,9 4,6 10,8 5,4 0,9 2,3 11, kvt. 4,2-3,4 3,2 7,5 9,9 25,4 4,5 11,9 1,4 2,1 1,9 5, Apr. 3,2-10,0 4,7 5,9 15,5 9,7 5,1 13,8-1,6 3,7 2,0 6,8 Maj 3,9-10,1 6,1 7,7 14,8 22,1 6,0 13,4 0,0 5,5 3,7 2,3 Juni 4,3-9,4 4,9 7,2 15,4 16,2 5,7 16,4 0,0 5,1 3,4-0,5 Juli 5,8-8,2 5,7 7,0 14,8 23,0 6,6 15,9 4,2 7,3 6,3 1,2 Aug. (p) 6,4-11,9 5,5 5,0 16,6 20,2 6,9 14,4 4,6 5,9 5,5 4,4 Kilde: ECB. 1) MFI-sektoren ekskl. Eurosystemet 2) Beregnet ud fra månedlige niveauforskelle korrigeret for omklassifikationer, andre revalueringer, valutakursforskelle og evt. andre ændringer, der ikke vedrører transaktioner. 3) Se de tekniske noter vedrørende beregning af vækstrater. 26* ECB Månedsoversigt Oktober 2003

93 Tabel 2.7 Revaluering af udvalgte poster på MFIernes balance 1) (Milliarder euro; ikke sæsonkorrigeret) 1. Af- og nedskrivninger på lån til husholdninger Op til 1 år 1 Husholdninger 2) Forbrugerkredit Lån til boligkøb Udlån i øvrigt Over 1 og Over I alt Op til Over 1 og Over I alt Op til Over 1 og op til 5 år 5 år 1 år op til 5 år 5 år 1 år op til 5 år , , , , , , kvt. -0,6-0,1-0,5-1,2-0,1 0,0-1,0-1,1-1,2-0,1-1,3-2, Apr. 0,0-0,1 0,0-0,1 0,0 0,0-0,1-0,1-0,1 0,0-0,3-0,4 Maj 0,0 0,0-0,1-0,1 0,0 0,0-0,1-0,1-0,1 0,0-0,3-0,4 Juni 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0-0,1 0,0-0,3-0,4 Juli -0,1 0,0 0,0-0,1 0,0 0,0-0,3-0,4-0,1 0,0-0,3-0,4 Aug. (p) 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0-0,3-0,3 Over 5 år 11 I alt 2. Af- og nedskrivninger på lån til ikke-finansielle selskaber og residenter uden for euroområdet Op til 1 år Ikke-finansielle selskaber Residenter uden for euroområdet Over 1 og Over 5 år I alt Op til 1 år Over 1 år I alt op til 5 år ,8-5,4-4,4-10, , ,8-2,7-4,7-9, , kvt. -4,1-0,6-2,5-7,2 0,0-0,1-0, Apr. -0,3 0,0-0,5-0,8 0,0 0,0 0,0 Maj -0,5 0,0-0,3-0,8 0,0 0,0 0,0 Juni -0,3 0,0-0,2-0,6-0,3 0,0-0,3 Juli -0,1-0,1-0,5-0,6 0,0 0,0 0,0 Aug. (p) 0,0-0,1-0,3-0,4 0,0-0,1 0,0 3. Revaluering af MFIernes værdipapirbeholdninger Værdipapirer undtagen aktier Aktier og andre ejerandelsbeviser MFIer Offentlig forvaltning og service Andre residenter i euroområdet I alt Residenter uden MFIer Ikke- MFIer I alt Residenter uden for Euro Andre valutaer Euro Andre valutaer Euro Andre valutaer for euroområdet euroområdet ,6 0,2 9,8 0,1 5,9 0,1 15,6-1,5 1,1 7,6 8,7-1, ,8 0,6 11,0-0,1 5,1 0,2 26,8 4,4-4,7 0,8-3,9-2, kvt. -1,8-0,1 10,2 0,0-1,4 0,2 7,1-1,0-1,1-7,2-8,4 0, Apr. -0,4 0,0-1,7-0,1-0,1-0,2-2,4 0,4 0,9 3,1 4,0 0,5 Maj -0,4-0,1 3,7-0,1 0,4 0,0 3,5-0,1 0,1 1,1 1,2 0,1 Juni -0,4 0,0-1,8 0,0 0,0 0,0-2,1 0,7 0,5 1,7 2,1 0,5 Juli 0,5 0,0-0,8 0,0 0,0-0,1-0,4 0,3 4,5-1,2 3,3 0,7 Aug. (p) -0,3 0,2-1,3 0,0 0,0 0,0-1,3 0,4-0,1 1,3 1,1 0,6 Kilde: ECB. 1) MFI-sektoren ekskl. Eurosystemet. 2) Omfatter husholdninger (S14) og non-profit institutioner rettet mod husholdninger (S15). ECB Månedsoversigt Oktober *

94 r Tabel 2.8 Valutaanalyse af udvalgte passiver og aktiver for MFIer i euroområdet 1) (Milliarder euro; ikke sæsonkorrigeret; ultimo) 1. Indlån fra residenter i euroområdet: Niveauer MFIer Ikke-MFIer Alle Euro 2) Andre Alle Euro 2) Andre valutaer valutaer USD JPY CHF GBP valutaer valutaer end euro end euro USD JPY SFR GBP , ,2 470,3 305,8 33,5 67,2 37, , ,6 200,4 127,0 23,9 10,5 19, , ,6 404,8 252,1 33,2 60,3 28, , ,2 177,3 108,7 20,1 11,3 18, kvt , ,3 398,4 254,0 28,3 61,5 33, , ,1 178,1 107,8 21,2 10,4 20, (p) 4.303, ,9 390,5 246,3 26,2 61,5 35, , ,1 185,9 112,5 21,2 10,8 21,5 2. Indlån fra residenter uden for euroområdet: Niveauer Banker 3) Ikke-banker Alle Euro 2) Andre Alle Euro 2) Andre valutaer valutaer USD JPY CHF GBP valutaer valutaer USD JPY SFR GBP end euro end euro ,9 619, ,0 788,9 48,5 75, ,0 703,2 307,0 396,2 288,0 16,8 18,1 56, ,3 692,0 893,2 621,3 33,5 68,8 893,2 686,0 331,3 354,7 240,3 15,5 13,2 67, kvt ,9 731,2 856,6 584,1 34,0 69,6 856,6 704,2 364,3 339,8 225,6 17,6 13,7 62, (p) 1.579,3 722,7 856,6 585,6 32,3 66,6 856,6 693,7 362,7 331,0 221,6 15,9 13,0 60,4 3. Gældsinstrumenter udstedt af MFIer i euroområdet. Niveauer Gældsinstrumenter Alle valutaer Euro 2) Andre valutaer end euro USD JPY CHF GBP , ,5 450,4 247,6 65,2 42,8 67, , ,9 457,5 241,0 55,8 50,8 72, kvt , ,7 471,9 259,9 50,9 50,3 72, (p) 3.228, ,9 463,9 260,0 46,5 51,5 70,1 Kilde: ECB. 1) MFI-sektoren ekskl. Eurosystemet. 2) Herunder poster i nationale denominationer. 3) "Banker" i denne tabel betyder institutioner svarende til MFIer, som er residenter uden for euroområdet. 28* ECB Månedsoversigt Oktober 2003

95 Tabel 2.8 (fortsat) Valutaanalyse af visse passiver og aktiver for MFIer i euroområdet 1) (Milliarder euro; ikke sæsonkorrigeret; ultimo) 4. Lån til residenter i euroområdet: Niveauer MFIer Ikke-MFIer Alle Euro 2) Andre Alle Euro 2) Andre valutaer valutaer valutaer USD JPY CHF GBP valutaer end USD JPY SFR GBP end euro euro , , ,5 341,2 181,6 47,8 77,5 26, , , ,1 290,4 133,7 40,3 83,3 24, kvt , , ,8 290,9 135,1 36,6 85,8 24, (p) 4.143, , ,5 282,9 134,1 28,4 87,9 24,3 5. Lån til residenter uden for euroområdet: Niveauer Banker 3) Ikke-banker Alle Euro 2) Andre Alle Euro 2) Andre valutaer valutaer USD JPY CHF GBP valutaer valutaer USD JPY SFR GBP end euro end euro ,6 451,9 643,7 415,7 44,1 37,1 91,7 608,7 201,3 407,3 315,7 11,5 25,6 36, ,2 553,9 592,3 371,7 51,3 30,4 103,8 583,9 211,4 372,5 278,1 13,6 27,4 32, kvt ,0 593,2 579,7 359,2 50,3 31,6 101,4 594,0 226,9 367,2 277,1 11,4 27,1 33, (p) 1.239,6 630,5 609,1 381,2 59,0 31,8 97,0 594,0 233,9 360,1 274,1 9,1 25,0 34,1 6. Værdipapirbeholdninger undtagen aktier udstedt af residenter i euroområdet: Niveauer Udstedt af MFIer Udstedt af ikke-mfier Alle Euro 2) Andre Alle Euro 2) Andre valutaer valutaer USD JPY CHF GB valutaer valutaer USD JPY SFR GBP end euro end euro , ,7 54,2 37,2 9,0 1,8 15, , ,6 33,4 17,8 10,6 1,1 2, , ,8 48,2 24,8 6,7 1,9 22, , ,9 32,2 14,3 9,8 1,5 5, kvt , ,9 61,4 20,8 7,9 2,8 11, , ,2 36,7 20,4 10,2 1,0 3, (p) 1.243, ,6 59,5 21,0 6,9 3,2 12, , ,7 34,5 18,5 9,8 1,1 4,0 7. Værdipapirbeholdninger undtagen aktier udstedt af residenter uden for euroområdet: Niveauer Udstedt af banker 3) Udstedt af ikke-banker Alle Euro 2) Andre Alle Euro 2) Andre valutaer valutaer USD JPY CHF GB valutaer valutaer USD JPY SFR GBP end euro end euro ,0 80,1 152,9 115,6 4,2 2,7 23,8 308,0 127,4 180,7 136,0 18,2 2,6 14, ,6 88,4 151,1 109,1 4,1 1,4 31,7 317,1 131,6 185,4 133,1 18,4 2,9 17, kvt. 256,6 102,1 154,5 93,0 9,4 8,6 30,7 339,2 146,7 192,5 123,7 30,8 2,5 19, (p) 259,9 110,1 149,8 88,8 9,0 6,3 35,4 355,3 156,9 198,4 126,9 33,3 2,7 21,4 Kilde: ECB. 1) MFI-sektoren ekskl. Eurosystemet. 2) Herunder poster i nationale denominationer. 3) "Banker" i denne tabel betyder institutioner svarende til MFIer, som er residenter uden for euroområdet. ECB Månedsoversigt Oktober *

96 Tabel 2.9 Aggregeret balance for investeringsforeninger i euroområdet 1) (Milliarder euro; ikke sæsonkorrigeret; ultimo) 1. Aktiver Indskud Værdipapirer undtagen aktier Op til 1 år Over 1 år Aktier og andre ejerandelsbeviser Investeringsforeningsandele Anlægsaktiver Andre aktiver I alt kvt. 242, ,9 62, , ,9 192,4 105,0 90, , , ,9 63, , ,1 209,6 108,9 98, , kvt. 253, ,7 70, , ,3 224,6 111,0 98, , , ,6 75, , ,1 215,2 108,0 99, , , ,4 74, ,0 844,8 203,4 121,0 103, , , ,3 72, ,2 853,2 203,1 123,7 106, , kvt. (p) 216, ,6 70, ,9 767,0 205,4 120,0 108, ,3 2. Passiver I alt Lån Udstedte investeringsforeningsandele Andre passiver kvt. 41, ,8 77, , , ,6 74, , kvt. 42, ,7 78, , , ,8 75, , , ,3 75, , , ,6 76, , kvt. (p) 41, ,8 78, ,3 3. Samlede aktiver/passiver fordelt efter investeringsformål og investortype Afdelinger fordelt efter type Afdelinger fordelt efter investortype I alt Blandede afdelinger Andre afdelinger Almindelige afdelinger Aktieafdelinger Obligationsafdelinger Ejendomsafdelinger Specialafdelinger kvt. 738, ,1 756,0 127,0 337, ,8 736, , , ,7 810,3 134,0 375, ,1 782, , kvt. 862, ,3 820,3 142,3 394, ,2 794, , , ,0 762,6 139,2 366, ,4 772, , , ,2 699,9 145,6 352, ,3 754, , , ,2 701,6 150,8 349, ,9 772, , kvt. (p) 525, ,2 675,3 157,3 336, ,9 770, ,3 Kilde: ECB 1) Ekskl. pengemarkedsforeninger. Data omfatter eurolandene ekskl. Irland. Se "Generelle bemærkninger". 30* ECB Månedsoversigt Oktober 2003

97 Tabel 2.10 Aggregeret balance for investeringsforeninger i euroområdet fordelt efter investeringsformål (Milliarder euro; ikke sæsonkorrigeret; ultimo) 1. Aktieafdelinger: Aktiver Kilde: ECB Indskud Beholdninger af værdipapirer undtagen aktier Op til 1 år Over 1 år Andre aktiver kvt. 41,2 30,6 4,2 26,4 636,1 16,7 13,6 738, ,5 29,0 3,0 26,1 735,2 19,4 16,5 839, kvt. 39,3 28,7 2,9 25,8 759,1 20,6 14,7 862, ,0 27,4 4,0 23,4 630,0 22,2 15,0 728, ,0 26,5 3,7 22,8 496,5 19,1 14,1 585, ,6 28,2 3,4 24,9 506,0 18,4 14,7 593, kvt. (p) 24,5 30,4 3,0 27,4 438,4 16,4 16,0 525,7 2. Aktieafdelinger: Passiver I alt Lån Udstedte investeringsforeningsandele Andre passiver kvt. 4,1 727,9 6,1 738, ,6 831,4 5,6 839, kvt. 3,5 852,7 6,1 862, ,4 718,7 5,6 728, ,1 576,0 5,1 585, ,9 586,3 3,6 593, kvt. (p) 3,8 517,4 4,5 525,7 3. Obligationsafdelinger: Aktiver Indskud Aktier og andre ejerandelsbeviser Investeringsforeningsandele Værdipapirer undtagen aktier Op til 1 år Over 1 år Aktier og andre ejerandelsbeviser Investeringsforeningsandele Andre aktiver kvt. 74,9 865,5 32,2 833,3 34,3 12,7 31, , ,2 875,5 33,2 842,3 38,5 11,2 33, , kvt. 77,9 874,0 37,3 836,7 42,9 11,5 33, , ,9 882,2 38,5 843,8 33,2 10,8 34, , ,3 902,1 37,2 865,0 32,6 11,6 38, , ,9 902,8 36,5 866,3 31,9 12,3 37, , kvt. (p) 77,5 899,7 35,8 863,9 26,6 18,6 31, ,2 4. Obligationsafdelinger: Passiver I alt Lån Udstedte investeringsforeningsandele Andre passiver kvt. 8,1 991,2 19, , , ,3 16, , kvt. 8, ,2 17, , , ,5 17, , , ,2 17, , , ,0 16, , kvt. (p) 8, ,5 14, ,2 I alt I alt ECB Månedsoversigt Oktober *

98 Tabel 2.10 (fortsat) Aggregeret balance for investeringsforeninger i euroområdet fordelt efter investeringsformål (Milliarder euro; ikke sæsonkorrigeret; ultimo) 5. Blandede afdelinger: Aktiver Kilde: ECB Indskud Værdipapirer undtagen aktier Op til 1 år Over 1 år Aktier og andre ejerandelsbeviser Investeringsforeningsandele Anlægsaktiver Andre aktiver kvt. 55,2 290,4 16,4 274,0 297,5 85,7 2,5 24,8 756, ,9 286,5 17,0 269,5 347,5 92,7 2,4 24,3 810, kvt. 52,6 283,8 18,1 265,7 357,0 100,3 2,3 24,4 820, ,2 286,9 20,6 266,3 298,8 94,6 2,1 26,0 762, ,0 291,7 21,3 270,4 234,3 88,1 5,2 27,7 699, ,9 295,6 21,2 274,4 233,0 87,7 3,4 28,0 701, kvt. (p) 50,4 301,2 21,8 279,5 210,0 83,7 0,7 29,4 675,3 6. Blandede afdelinger: Passiver I alt Lån Udstedte investeringsforeningsandele Andre passiver kvt. 3,3 734,4 18,3 756, ,9 790,9 16,5 810, kvt. 2,9 799,4 18,0 820, ,1 741,3 18,2 762, ,5 676,9 19,5 699, ,0 677,2 21,5 701, kvt. (p) 2,9 650,0 22,5 675,3 7. Ejendomsafdelinger: Aktiver Indskud Værdipapirer undtagen aktier Op til 1 år Over 1 år Aktier og andre ejerandelsbeviser Investeringsforeningsandele Anlægsaktiver Andre aktiver kvt. 9,8 7,6 0,5 7,1 0,9 1,5 102,3 4,9 127, ,6 10,7 0,5 10,1 1,0 2,0 106,1 5,7 134, kvt. 11,5 12,9 0,6 12,3 1,1 2,1 108,3 6,4 142, ,5 9,8 0,6 9,2 0,9 3,9 105,1 6,0 139, ,3 10,7 0,6 10,1 0,8 5,1 109,5 6,2 145, ,9 9,5 0,5 8,9 0,7 7,0 115,8 6,9 150, kvt. (p) 14,7 8,3 0,6 7,7 0,7 8,6 118,4 6,6 157,3 8. Ejendomsafdelinger: Passiver I alt Lån Udstedte investeringsforeningsandele Andre passiver kvt. 24,8 97,9 4,4 127, ,9 103,3 4,8 134, kvt. 26,7 110,7 4,9 142, ,3 112,1 4,8 139, ,9 117,7 5,0 145, ,6 120,9 5,4 150, kvt. (p) 24,0 127,9 5,4 157,3 I alt I alt 32* ECB Månedsoversigt Oktober 2003

99 Tabel 2.11 Aggregeret balance for investeringsforeninger i euroområdet fordelt efter investortype Milliarder euro; ikke sæsonkorrigeret; ultimo) 1. Almindelige afdelinger: Aktiver Indskud Værdipapirer undtagen aktier Aktier og andre ejerandelsbeviser Investeringsforeningsandele Anlægsaktiver Andre aktiver I alt kvt. 196,4 912,1 820,2 151,6 96,4 65, , ,0 928,7 949,2 167,0 99,1 63, , kvt. 213,3 921,8 984,8 176,8 100,6 66, , ,2 915,7 818,4 166,7 96,1 66, , ,9 917,6 654,4 156,0 107,9 68, , ,8 905,1 663,2 153,1 109,0 69, , kvt. (p) 165,5 882,5 599,8 155,0 104,6 71, ,9 2. Almindelige afdelinger: Passiver I alt Lån Udstedte investeringsforeningsandele Andre passiver kvt. 37, ,4 67, , , ,9 58, , kvt. 38, ,2 65, , , ,0 62, , , ,8 61, , , ,4 61, , kvt. (p) 34, ,4 63, ,9 3. Specialafdelinger: Aktiver Indskud Værdipapirer undtagen aktier Aktier og andre ejerandelsbeviser Investeringsforeningsandele Anlægsaktiver Andre aktiver I alt kvt. 46,0 381,8 233,7 40,7 8,6 25,3 736, ,6 381,2 270,0 42,6 9,8 35,6 782, kvt. 40,3 386,9 278,4 47,8 10,3 31,2 794, ,6 396,9 237,7 48,5 11,9 33,5 772, ,8 419,8 190,3 47,5 13,1 34,7 754, ,2 430,3 190,0 49,9 14,7 36,8 772, kvt. (p) 51,4 449,1 167,1 50,3 15,4 37,0 770,4 4. Specialafdelinger: Passiver I alt Lån Udstedte investeringsforeningsandele Andre passiver kvt. 4,2 721,4 10,5 736, ,6 762,8 15,3 782, kvt. 4,5 777,5 12,9 794, ,1 753,8 13,1 772, ,9 734,5 13,8 754, ,5 751,2 15,2 772, kvt. (p) 6,5 748,4 15,5 770,4 Kilde: ECB ECB Månedsoversigt Oktober *

100 3 Finansielle markeder og renter i euroområdet Tabel 3.1 Pengemarkedsrenter 1) (Pct. p.a.) Euroområdet 4) USA 6) Japan 6) Dag-til-dag 2)3) 1-måned 5) 3-måneder 5) 6-måneder 5) 12-måneder 5) 3-måneder 3-måneder ,09 3,84 3,83 3,78 3,77 5,57 0, ,74 2,86 2,96 3,06 3,19 5,42 0, ,12 4,24 4,40 4,55 4,78 6,53 0,28 Euroområdets udvidelse ,39 4,33 4,26 4,16 4,09 3,78 0, ,29 3,30 3,32 3,35 3,49 1,80 0, Sep. 3,32 3,32 3,31 3,27 3,24 1,80 0,07 Okt. 3,30 3,31 3,26 3,17 3,13 1,78 0,07 Nov. 3,30 3,23 3,12 3,04 3,02 1,46 0,07 Dec. 3,09 2,98 2,94 2,89 2,87 1,41 0, Jan. 2,79 2,86 2,83 2,76 2,71 1,37 0,06 Feb. 2,76 2,77 2,69 2,58 2,50 1,34 0,06 Mar. 2,75 2,60 2,53 2,45 2,41 1,29 0,06 Apr. 2,56 2,58 2,53 2,47 2,45 1,30 0,06 Maj 2,56 2,52 2,40 2,32 2,26 1,28 0,06 Juni 2,21 2,18 2,15 2,08 2,01 1,12 0,06 Juli 2,08 2,13 2,13 2,09 2,08 1,11 0,05 Aug. 2,10 2,12 2,14 2,17 2,28 1,14 0,05 Sep. 2,02 2,13 2,15 2,18 2,26 1,14 0, sep. 2,08 2,14 2,16 2,20 2,34 1,14 0, ,08 2,13 2,15 2,20 2,30 1,14 0, ,93 2,12 2,15 2,18 2,24 1,14 0, ,06 2,11 2,13 2,14 2,17 1,14 0,05 Pengemarkedsrenter i euroområdet (Måned/måned) Pct. p.a. 9,00 8,00 7,00 6,00 5,00 4,00 3,00 2,00 1 måned 3 måneder 12 måneder 3-måneders pengemarkedsrenter (Måned/måned) Pct. p.a. 8,00 7,00 6,00 5,00 4,00 3,00 2,00 1,00 Euroområdet USA Japan 1, , Kilder: Reuters og ECB. 1) Med undtagelse af dag-til-dag renten indtil december 1998 udgør de årlige og månedlige værdier periodegennemsnit. 2) Bidrente for pengemarkedsindskud indtil december Fra januar 1999 viser kolonne 1 Eonia-renten. 3) Ultimorenter indtil december Derefter periodegennemsnit. 4) Før januar 1999 blev syntetiske renter for euroområdet beregnet på grundlag af BNP-vægtede nationale kurser. 5) Fra januar 1999 euro interbank offered rate (Euribor). Indtil december 1998 London interbank offered rate (Libor), hvor dette er muligt. 6) London interbank offered rate (Libor). 34* ECB Månedsoversigt Oktober 2003

101 Tabel 3.2 Statsobligationsrenter 1) (Pct p.a.) Euroområdet 2) USA Japan 2 år 3 år 5 år 7 år 10 år 10 år 10 år ,16 3,22 3,38 3,67 4,71 5,33 1, ,38 3,63 4,01 4,38 4,66 5,64 1, ,90 5,03 5,19 5,37 5,44 6,03 1,76 Euroområdets udvidelse ,11 4,23 4,49 4,79 5,03 5,01 1, ,68 3,94 4,35 4,70 4,92 4,60 1, Sep. 3,19 3,46 3,85 4,20 4,52 3,88 1,16 Okt. 3,13 3,41 3,86 4,36 4,62 3,91 1,09 Nov. 3,04 3,31 3,81 4,28 4,59 4,04 0,99 Dec. 2,84 3,08 3,63 4,10 4,41 4,03 0, Jan. 2,64 2,85 3,40 3,93 4,27 4,02 0,84 Feb. 2,45 2,61 3,18 3,68 4,06 3,90 0,83 Mar. 2,50 2,66 3,26 3,76 4,13 3,79 0,74 Apr. 2,59 2,81 3,38 3,85 4,23 3,94 0,66 Maj 2,31 2,53 3,02 3,54 3,92 3,56 0,57 Juni 2,08 2,29 2,79 3,32 3,72 3,32 0,56 Juli 2,30 2,56 3,15 3,65 4,06 3,93 0,99 Aug. 2,63 2,91 3,47 3,74 4,20 4,44 1,15 Sep. 2,53 2,87 3,42 3,72 4,23 4,29 1, sep. 2,65 2,98 3,59 3,87 4,35 4,43 1, ,51 2,86 3,38 3,69 4,17 4,21 1, ,48 2,83 3,37 3,66 4,19 4,18 1, ,34 2,65 3,20 3,54 4,07 4,04 1,40 Statsobligationsrenter i euroområdet (Måned/måned) Pct. p.a. 10,00 9,00 8,00 7,00 6,00 5,00 4,00 3,00 3 års rente 5 års rente 7 års rente 10-års statsobligationsrente (Måned/måned) Pct. p.a. 10,00 9,00 8,00 7,00 6,00 5,00 4,00 3,00 2,00 1,00 Euroområdet USA Japan 2, , Kilder: Reuters, Federal Reserve, Bank of Japan og ECB. 1) Indtil december 1998 er 2-, 3-, 5- og 7-års renterne i euroområdet ultimoværdier og 10-års renter er periodegennemsnit. Derefter er alle renter periodegennemsnit. 2) Indtil december 1998 er renten for euroområdet beregnet på grundlag af harmoniserede nationale BNP-vægtede statsobligationsrenter. Derefter er vægtene de nominelle udestående statsobligationer for hver løbetid. ECB Månedsoversigt Oktober *

102 Tabel 3.3 Aktieindeks (Indeksniveauer i point) 1) Benchmark Broad 50 Råvarer Forbrug, konjunkturmæssigt Forbrug, ikke konjunkturmæssigt Dow Jones Euro Stoxx-indeks USA Japan Vigtigste sektorer i økonomien Energi Finansiellogi Industri Tekno- Nikkei 225 Offentlige værker Telekommunikation Sundhed & Poor's Standard , ,3 257,9 245,0 295,5 249,3 281,3 218,4 333,6 282,4 488,1 348, , , , ,3 279,2 262,9 327,7 286,0 295,7 285,1 470,4 306,2 717,7 392, , , , ,5 299,1 292,9 324,3 342,3 350,7 378,0 963,1 341, ,5 476, , ,7 Euroområdets udvidelse , ,4 296,0 228,2 303,3 341,4 321,6 310,0 530,5 309,6 541,2 540, , , , ,4 267,5 175,0 266,5 308,9 243,3 252,4 345,1 255,5 349,2 411,8 995, , Sep. 211, ,2 227,2 140,6 241,2 274,0 193,1 215,3 229,0 221,2 283,1 337,0 870, ,8 Okt. 204, ,7 214,4 135,3 236,5 272,1 177,8 193,6 235,8 209,6 286,8 345,4 854, ,1 Nov. 219, ,0 224,2 145,4 234,8 272,4 197,0 208,8 289,6 215,2 324,5 347,1 910, ,6 Dec. 213, ,1 225,3 139,4 226,5 268,8 194,2 205,2 270,4 207,3 322,5 324,4 899, , Jan. 206, ,4 213,0 130,9 220,2 262,4 186,5 198,5 250,2 210,0 330,0 313,8 896, ,4 Feb. 189, ,9 185,8 121,5 196,5 245,1 172,2 186,0 226,5 198,1 309,4 274,3 836, ,8 Mar. 183, ,5 176,1 115,4 188,4 241,1 164,5 181,2 228,2 185,6 292,8 275,2 846, ,0 Apr. 197, ,2 193,4 122,5 203,9 250,0 181,0 192,0 251,6 201,0 324,8 288,7 889, ,7 Maj 202, ,0 196,4 124,9 202,3 249,6 187,4 198,5 258,2 208,3 324,9 304,2 935, ,1 Juni 213, ,3 205,0 133,0 206,5 266,1 201,2 207,4 271,5 216,7 340,7 318,9 988, ,7 Juli 216, ,8 218,8 138,1 205,5 260,1 206,1 216,0 274,2 214,6 340,9 306,8 992, ,8 Aug. 222, ,1 227,2 144,6 211,9 268,6 211,6 227,0 281,7 217,0 352,4 293,2 989, ,6 Sep. 226, ,3 229,5 151,2 221,4 269,0 212,1 232,0 302,1 216,6 349,6 313, , , sep. 231, ,8 235,8 156,8 222,2 276,8 215,8 238,6 317,3 220,0 351,2 309, , , , ,8 230,3 149,4 221,4 270,3 211,5 230,6 297,3 216,4 349,9 317, , , , ,5 232,2 152,7 223,9 266,2 216,2 235,3 306,1 217,7 354,4 322, , , , ,9 218,2 143,5 218,6 259,7 204,4 224,2 284,6 210,4 340,9 307,1 996, ,4 Dow Jones Euro Stoxx Broad, Standard & Poor's 500 og Nikkei 225 (Basismåned: januar 1994=100; måned/måned) Dow Jones Euro Stoxx Broad Standard & Poor s 500 Nikkei Kilde: Reuters. 1) Månedlige og årlige værdier er periodegennemsnit. 36* ECB Månedsoversigt Oktober 2003

103 Tabel 3.4 Bankrenter (Pct p.a.; periodegennemsnit) Indlånsrenter Udlånsrenter Dag-til-dag Med aftalt løbetid Tidsindskud Erhverv Husholdninger Op til 1 år Op til 2 år Over 2 år Op til Over Op til 1 år Over 1 år Forbrugslån Boliglån 3 måneder 3 måneder ,85 3,45 3,45 4,52 2,25 3,79 6,60 6,23 9,87 6,34 Euroområdets udvidelse ,94 3,49 3,49 4,12 2,40 3,59 6,83 6,15 10,12 5, ,73 2,80 2,80 3,85 2,13 2,85 6,13 5,71 9,78 5, Aug. 0,73 2,84 2,85 3,81 2,12 2,94 6,15 5,71 9,79 5,53 Sep. 0,73 2,77 2,77 3,64 2,13 2,73 6,12 5,61 9,85 5,38 Okt. 0,72 2,74 2,74 3,58 2,11 2,63 6,13 5,54 9,72 5,26 Nov. 0,71 2,70 2,69 3,53 2,11 2,55 6,10 5,50 9,70 5,21 Dec. 0,68 2,51 2,51 3,45 2,05 2,41 5,98 5,34 9,58 5, Jan. 0,63 2,43 2,42 3,30 2,05 2,34 5,87 5,27 9,49 4,91 Feb. 0,62 2,32 2,32 3,15 2,02 2,12 5,81 5,18 9,40 4,77 Mar. 0,59 2,20 2,19 3,08 1,97 2,05 5,69 5,17 9,29 4,69 Apr. 0,56 2,15 2,14 3,14 1,93 2,05 5,57 5,14 9,24 4,70 Maj 0,56 2,08 2,08 2,98 1,91 1,92 5,51 5,01 9,22 4,56 Juni 0,52 1,85 1,84 2,76 1,83 1,65 5,39 4,86 9,15 4,34 Juli 0,46 1,78 1,77 2,65 1,77 1,48 5,26 4,70 9,01 4,16 Aug. 0,46 1,74 1,74 2,44 1,61 1,43 5,23 4,84 9,06 4,22 Indlånsrente (Måned/måned) Udlånsrente (Måned/måned) Pct. 12,00 Dag-til-dag Aftalt løbetid op til 1 år Aftalt løbetid over 2 år Pct. 12,00 Op til 1 år til erhverv Forbrugslån Boliglån til husholdninger 10,00 10,00 8,00 8,00 6,00 6,00 4,00 4,00 2,00 2,00 0, Kilde: ECB. Disse bankdata for euroområdet bør anvendes med en vis forsigtighed og udelukkende til statistikformål, hovedsagelig for at analysere dataenes udvikling over tid, frem for deres niveau. Tallene beregnes som et vægtet gennemsnit af de nationale renter indberettet af de nationale centralbanker. De nationale renter er de renter, der er tilgængelige fra nationale kilder, og som skønnes at passe til standardkategorierne. De nationale renter er aggregerede med henblik på data for hele området, i visse tilfælde ved hjælp af erstatningsværdier og arbejdshypoteser, der skyldes den heterogene karakter af de nationale finansielle instrumenter i alle lande i Den Monetære Union. Desuden er de nationale renter ikke harmoniseret, hvad angår dækning (nyudlån og/eller udestående lån), datas karakter (nominel eller effektiv) eller opgørelsesmetode. Landevægtene for bankrenter i euroområdet er afledt fra de månedlige MFI-balancer eller tilsvarende. I vægtningen anvendes de relevante instrumenters landespecifikke andele i euroområdet målt som udestående beløb. Vægtene justeres månedligt, så renter og vægte altid vedrører samme måned. ECB Månedsoversigt Oktober , *

104 Tabel 3.5 Værdipapirudstedelser, undtagen aktier, fordelt efter oprindelig løbetid, udstederens hjemsted og valuta (Milliarder euro; transaktioner i løbet af perioden og beholdninger ultimo perioden; nominelle værdier) 1. Kortfristede Udstedelser Indfrielser Nettoudstedelser Residenter i euroområdet I euro 1) I andre Udeståender Udstedelser Indfrielser Nettoudstedelser Udeståender Udstedelser Indfrielser Juli 406,0 392,2 13,8 772,6 382,4 371,4 11,0 685,0 23,6 20,9 Aug. 384,5 378,1 6,4 775,6 366,2 356,8 9,3 693,1 18,3 21,3 Sep. 414,9 400,6 14,3 792,7 392,1 381,0 11,0 706,7 22,8 19,6 Okt. 468,3 456,4 11,9 806,1 441,8 433,3 8,5 715,4 26,5 23,1 Nov. 435,5 413,0 22,5 830,5 413,5 388,9 24,6 740,2 22,0 24,2 Dec. 406,1 451,6-45,5 783,5 386,8 429,9-43,1 696,0 19,3 21, Jan. 545,1 487,4 57,7 840,8 518,6 462,7 55,9 751,0 26,5 24,7 Feb. 456,3 428,4 27,9 866,0 433,5 408,3 25,2 775,6 22,8 20,1 Mar. 452,0 440,7 11,3 875,7 433,0 423,1 9,9 785,4 19,0 17,6 Apr. 476,7 456,1 20,6 892,4 454,8 431,8 23,1 807,8 21,9 24,3 Maj 443,1 435,3 7,8 898,0 415,9 410,7 5,2 812,3 27,2 24,6 Juni 434,6 454,7-20,1 877,9 412,4 429,2-16,8 795,2 22,3 25,6 Juli 458,2 460,1-1,8 876,4 436,4 433,1 3,2 798,2 21,9 26,9 2. Langfristede Udstedelser Indfrielser Nettoudstedelser Residenter i euroområdet I euro 1) I andre Udeståender Udstedelser Indfrielser Nettoudstedelser Udeståender Udstedelser Indfrielser Juli 134,7 114,5 20, ,2 117,2 104,6 12, ,4 17,5 9,8 Aug. 70,8 65,0 5, ,4 60,9 55,4 5, ,3 10,0 9,6 Sep. 141,7 97,3 44, ,3 122,2 84,6 37, ,1 19,5 12,7 Okt. 125,3 92,5 32, ,4 107,2 81,7 25, ,9 18,1 10,8 Nov. 133,0 96,5 36, ,2 119,3 90,3 29, ,9 13,7 6,2 Dec. 148,0 174,7-26, ,2 136,4 160,7-24, ,4 11,7 13, Jan. 179,2 134,8 44, ,3 155,9 125,4 30, ,5 23,3 9,5 Feb. 165,0 112,9 52, ,6 146,2 104,3 41, ,1 18,8 8,6 Mar. 162,4 106,1 56, ,8 146,6 95,9 50, ,3 15,8 10,2 Apr. 160,7 125,2 35, ,1 146,0 115,9 30, ,6 14,7 9,3 Maj 174,5 101,0 73, ,4 160,9 91,5 69, ,0 13,6 9,5 Juni 170,2 109,0 61, ,9 154,2 100,1 54, ,8 15,9 8,8 Juli 182,0 139,4 42, ,9 161,4 132,8 28, ,4 20,6 6,6 3. I alt Udstedelser Indfrielser Nettoudstedelser Residenter i euroområdet I euro 1) I andre Udeståender Udstedelser Indfrielser Nettoudstedelser Udeståender Udstedelser Indfrielser Juli 540,7 506,7 34, ,8 499,6 476,0 23, ,4 41,1 30,7 Aug. 455,3 443,1 12, ,0 427,0 412,2 14, ,4 28,3 30,9 Sep. 556,6 497,9 58, ,9 514,2 465,6 48, ,8 42,3 32,2 Okt. 593,6 548,9 44, ,4 549,0 515,0 34, ,2 44,6 33,9 Nov. 568,5 509,5 59, ,7 532,8 479,1 53, ,1 35,7 30,4 Dec. 554,1 626,3-72, ,7 523,1 590,6-67, ,4 31,0 35, Jan. 724,3 622,3 102, ,1 674,5 588,1 86, ,5 49,8 34,2 Feb. 621,3 541,3 80, ,6 579,7 512,6 67, ,7 41,6 28,7 Mar. 614,4 546,8 67, ,5 579,6 519,0 60, ,6 34,8 27,8 Apr. 637,5 581,3 56, ,5 600,8 547,6 53, ,4 36,6 33,6 Maj 617,6 536,3 81, ,4 576,8 502,2 74, ,3 40,8 34,1 Juni 604,8 563,7 41, ,7 566,6 529,3 37, ,0 38,2 34,4 Juli 640,3 599,4 40, ,3 597,8 565,9 31, ,6 42,5 33,5 Kilder: ECB og BIS (for udstedelser fra residenter uden for euroområdet). 1) Herunder poster i euroens nationale denominationer. 38* ECB Månedsoversigt Oktober 2003

105 valutaer Nettoudstedelser Residenter uden for euroområdet 1) I alt i euro 1) Udeståender Udstedelser Indfrielser Nettoudstedelser Udeståender Udstedelser Indfrielser Nettoudstedelser Udeståender ,7 87,6 14,7 24,8-10,1 44,4 397,1 396,2 0,9 729, Juli -3,0 82,6 12,1 11,5 0,6 44,9 378,3 368,4 9,9 738,0 Aug. 3,3 86,0 31,7 7,7 24,0 68,9 423,8 388,7 35,1 775,6 Sep. 3,4 90,7 17,1 31,3-14,2 54,7 458,8 464,5-5,7 770,1 Okt. -2,2 90,4 14,6 16,9-2,3 52,4 428,0 405,7 22,3 792,5 Nov. -2,4 87,5 23,8 10,6 13,2 65,6 410,6 440,5-29,9 761,6 Dec. 1,8 89,8 16,3 34,5-18,2 47,4 534,9 497,2 37,7 798, Jan. 2,7 90,4 20,1 14,1 6,0 53,4 453,6 422,5 31,1 829,0 Feb. 1,4 90,4 33,3 9,7 23,6 76,9 466,2 432,8 33,5 862,3 Mar. -2,4 84,6 14,6 35,8-21,1 55,8 469,5 467,5 2,0 863,6 Apr. 2,6 85,7 20,9 18,4 2,4 58,2 436,7 429,1 7,7 870,6 Maj -3,3 82,7 38,4 10,6 27,9 86,1 450,8 439,7 11,1 881,3 Juni -5,1 78, Juli valutaer Nettoudstedelser Residenter uden for euroområdet 1) I alt i euro 1) Udeståender Udstedelser Indfrielser Nettoudstedelser Udeståender Udstedelser Indfrielser Nettoudstedelser Udeståender ,6 647,8 11,6 8,2 3,4 963,9 128,9 112,9 16, , Juli 0,4 646,1 7,0 8,1-1,2 962,7 67,8 63,5 4, ,0 Aug. 6,8 653,2 24,3 11,4 12,9 975,6 146,5 96,0 50, ,7 Sep. 7,2 659,5 13,2 13,1 0,1 975,8 120,4 94,8 25, ,7 Okt. 7,5 664,3 13,6 12,1 1,6 977,4 133,0 102,4 30, ,3 Nov. -2,3 643,8 18,3 10,9 7,4 984,8 154,7 171,6-16, ,2 Dec. 13,8 644,8 23,8 7,2 16, ,4 179,7 132,5 47, , Jan. 10,2 656,5 26,5 17,7 8, ,3 172,7 122,0 50, ,3 Feb. 5,6 657,5 28,7 9,6 19, ,3 175,3 105,4 69, ,6 Mar. 5,4 653,5 19,4 9,4 10, ,5 165,4 125,2 40, ,1 Apr. 4,1 636,4 25,7 8,3 17, ,9 186,6 99,8 86, ,9 Maj 7,1 655,1 30,0 14,9 15, ,9 184,2 115,1 69, ,6 Juni 14,0 672, Juli valutaer Nettoudstedelser Residenter uden for euroområdet 1) I alt i euro 1) Udeståender Udstedelser Indfrielser Nettoudstedelser Udeståender Udstedelser Indfrielser Nettoudstedelser Udeståender ,4 735,4 26,4 33,0-6, ,2 526,0 509,0 16, , Juli -2,6 728,6 19,1 19,7-0, ,6 446,1 431,9 14, ,0 Aug. 10,1 739,1 56,0 19,1 37, ,6 570,3 484,7 85, ,4 Sep. 10,6 750,2 30,3 44,3-14, ,5 579,3 559,3 19, ,8 Okt. 5,3 754,6 28,2 29,0-0, ,7 561,0 508,1 52, ,8 Nov. -4,7 731,2 42,1 21,5 20, ,4 565,2 612,1-46, ,8 Dec. 15,6 734,6 40,1 41,7-1, ,8 714,6 629,8 84, , Jan. 13,0 746,9 46,6 31,8 14, ,6 626,3 544,5 81, ,3 Feb. 7,0 747,9 62,0 19,2 42, ,3 641,6 538,2 103, ,9 Mar. 3,0 738,1 34,0 45,1-11, ,3 634,8 592,8 42, ,7 Apr. 6,7 722,0 46,5 26,7 19, ,1 623,3 528,9 94, ,5 Maj 3,8 737,8 68,4 25,5 42, ,0 635,0 554,8 80, ,0 Juni 8,9 750, Juli ECB Månedsoversigt Oktober *

106 Tabel 3.6 Eurodenominerede værdipapirer, undtagen aktier, fordelt efter oprindelig løbetid, udstederens hjemsted og sektor 1) (Milliarder euro; ultimo; nominel værdi) Udeståender 1. Kortfristede I alt MFIer (inkl. Eurosystemet) Residenter i euroområdet Ikke-monetære Ikkeelle finansifinansielle selskaber selskaber Statslig forvaltning og service Øvrig offentlig sektor I alt Banker (inkl. centralbanker) Ikke-monetære finansielle selskaber Residenter uden for Ikkefinansielle selskaber Juli 685,0 269,7 4,1 86,2 321,7 3,4 44,4 18,3 22,8 2,8 Aug. 693,1 269,9 4,3 86,7 328,8 3,3 44,9 18,1 23,9 2,6 Sep. 706,7 276,6 4,1 87,7 335,7 2,6 68,9 26,8 37,3 4,0 Okt. 715,4 284,0 4,2 88,5 335,6 3,0 54,7 20,9 28,1 3,5 Nov. 740,2 304,7 4,7 89,9 337,8 3,1 52,4 18,2 28,1 3,7 Dec. 696,0 281,4 4,3 85,3 321,8 3,2 65,6 20,5 37,9 4, Jan. 751,0 313,3 4,5 92,6 337,9 2,6 47,4 18,1 26,4 2,4 Feb. 775,6 318,6 5,9 96,0 352,0 3,2 53,4 21,4 28,9 2,5 Mar. 785,4 314,6 6,3 98,5 362,8 3,2 76,9 27,6 44,6 3,3 Apr. 807,8 323,0 5,9 99,1 376,6 3,3 55,8 21,9 30,8 2,1 Maj 812,3 317,9 5,9 101,8 383,2 3,5 58,2 22,9 32,1 2,4 Juni 795,2 309,1 6,1 95,9 380,7 3,5 86,1 32,1 49,5 3,4 Juli 798,2 310,2 6,2 95,9 382,1 3, Langfristede I alt MFIer (inkl. Eurosystemet) Residenter i euroområdet Ikke-monetære Ikkeelle finansifinansielle selskaber selskaber Statslig forvaltning og service Øvrig offentlig sektor I alt Banker (inkl. centralbanker) Ikke-monetære finansielle selskaber Residenter uden for Ikkefinansielle selskaber Juli 6.687, ,5 412,1 379, ,1 159,2 963,9 246,0 385,2 110,7 Aug , ,5 413,4 377, ,0 160,1 962,7 245,4 384,8 110,8 Sep , ,2 412,3 380, ,7 161,8 975,6 246,2 394,1 109,3 Okt , ,3 420,1 379, ,8 165,5 975,8 247,0 395,7 109,0 Nov , ,8 433,3 382, ,2 167,0 977,4 249,3 398,1 108,4 Dec , ,6 471,7 384, ,2 168,7 984,8 251,9 402,7 109, Jan , ,0 473,3 390, ,9 172, ,4 258,0 411,9 111,0 Feb , ,7 482,5 394, ,0 178, ,3 264,6 413,9 112,3 Mar , ,5 491,7 403, ,7 181, ,3 274,6 417,6 112,2 Apr , ,1 506,8 411, ,9 184, ,5 279,5 424,9 112,3 Maj 6.983, ,0 511,1 423, ,5 186, ,9 286,5 431,9 110,7 Juni 7.037, ,7 524,8 431, ,8 191, ,9 290,0 437,4 113,0 Juli 7.067, ,2 539,3 432, ,0 191, I alt I alt MFIer (inkl. Eurosystemet) Residenter i euroområdet Ikke-monetære Ikkeelle finansifinansielle selskaber selskaber Statslig forvaltning og service Øvrig offentlig sektor I alt Banker (inkl. centralbanker) Ikke-monetære finansielle selskaber Residenter uden for Ikkefinansielle selskaber Juli 7.372, ,2 416,3 465, ,8 162, ,2 264,3 407,9 113,5 Aug , ,4 417,7 464, ,8 163, ,6 263,5 408,7 113,4 Sep , ,7 416,4 467, ,4 164, ,6 273,0 431,4 113,3 Okt , ,3 424,3 467, ,4 168, ,5 267,9 423,8 112,5 Nov , ,5 438,0 472, ,9 170, ,7 267,5 426,2 112,1 Dec , ,0 476,0 469, ,1 171, ,4 272,5 440,6 114, Jan , ,3 477,8 483, ,8 175, ,8 276,1 438,3 113,4 Feb , ,2 488,4 490, ,0 181, ,6 286,0 442,8 114,8 Mar , ,1 498,0 501, ,5 184, ,3 302,3 462,2 115,5 Apr , ,0 512,7 510, ,5 187, ,3 301,5 455,7 114,4 Maj 7.795, ,9 517,0 525, ,7 190, ,1 309,4 464,1 113,1 Juni 7.833, ,8 530,9 527, ,5 194, ,0 322,0 486,9 116,4 Juli 7.865, ,4 545,5 528, ,2 195,4.... Kilder: ECB og BIS (vedrørende udstedelser fra residenter uden for euroområdet). 1) Inkl. poster udtrykt i nationale denominationer af euroen. 40* ECB Månedsoversigt Oktober 2003

107 euroområdet I alt Statslig Øvrig Internationale I alt Banker Ikke-monetære Ikke- Statslig Øvrig Internationale forvaltning offentlig organisationer (inkl. centralbankerelle finansifinansielle forvaltning offentlig organisationer og service sektor selskaber selskaber og service sektor ,2 0,0 0,2 729,4 288,0 26,9 89,0 321,8 3,4 0, Juli 0,1 0,0 0,1 738,0 288,0 28,2 89,3 329,0 3,4 0,1 Aug. 0,2 0,0 0,6 775,6 303,3 41,4 91,8 335,9 2,7 0,6 Sep. 0,1 0,2 1,8 770,1 304,9 32,4 92,1 335,7 3,2 1,8 Okt. 0,1 0,2 2,0 792,5 322,9 32,9 93,6 337,8 3,3 2,0 Nov. 0,0 0,2 2,4 761,6 302,0 42,2 89,9 321,9 3,4 2,4 Dec. 0,0 0,1 0,4 798,4 331,4 30,9 95,1 338,0 2,7 0, Jan. 0,0 0,1 0,4 829,0 340,0 34,9 98,4 352,0 3,4 0,4 Feb. 0,0 0,2 1,2 862,3 342,2 50,9 101,8 362,8 3,4 1,2 Mar. 0,0 0,2 0,8 863,6 344,9 36,7 101,2 376,6 3,4 0,8 Apr. 0,0 0,2 0,7 870,6 340,8 38,0 104,2 383,2 3,7 0,7 Maj 0,0 0,2 1,0 881,3 341,1 55,5 99,3 380,7 3,7 1,0 Juni Juli euroområdet I alt Statslig Øvrig Internationale I alt Banker Ikke-monetære Ikke- Statslig Øvrig Internationale forvaltning offentlig organisationer (inkl. centralbankerelle finansifinansielle forvaltning offentlig organisationer og service sektor selskaber selskaber og service sektor ,1 14,6 114, , ,5 797,3 490, ,2 173,8 114, Juli 93,4 14,6 113, , ,9 798,2 488, ,4 174,7 113,6 Aug. 94,1 14,7 117, , ,4 806,4 489, ,8 176,5 117,3 Sep. 93,6 14,6 115, , ,3 815,7 488, ,4 180,1 115,9 Okt. 93,1 14,6 113, , ,1 831,4 491, ,3 181,6 113,8 Nov. 92,7 14,3 113, , ,5 874,5 493, ,9 183,0 113,6 Dec. 92,2 14,0 114, , ,0 885,2 501, ,0 186,7 114, Jan. 92,7 14,9 111, , ,2 896,4 507, ,8 193,0 111,8 Feb. 92,7 15,4 116, , ,1 909,3 515, ,4 196,5 116,9 Mar. 90,7 15,3 116, , ,6 931,7 523, ,7 199,6 116,8 Apr. 95,3 16,1 116, , ,5 943,1 534, ,9 202,9 116,3 Maj 94,5 16,2 120, , ,7 962,2 544, ,4 207,3 120,8 Juni Juli euroområdet I alt Statslig Øvrig Internationale I alt Banker Ikke-monetære Ikke- Statslig Øvrig Internationale forvaltning offentlig organisationer (inkl. centralbankerelle finansifinansielle forvaltning offentlig organisationer og service sektor selskaber selskaber og service sektor ,3 14,7 114, , ,5 824,2 579, ,1 177,3 114, Juli 93,5 14,7 113, , ,9 826,4 577, ,4 178,1 113,7 Aug. 94,3 14,7 117, , ,7 847,8 581, ,7 179,1 117,9 Sep. 93,7 14,8 117, , ,2 848,1 580, ,2 183,2 117,7 Okt. 93,2 14,8 115, , ,0 864,2 584, ,1 184,9 115,9 Nov. 92,7 14,5 116, , ,5 916,6 583, ,8 186,3 116,0 Dec. 92,2 14,1 114, , ,4 916,1 596, ,0 189,4 114, Jan. 92,8 15,0 112, , ,2 931,3 605, ,8 196,4 112,2 Feb. 92,7 15,5 118, , ,3 960,2 617, ,2 199,8 118,1 Mar. 90,7 15,5 117, , ,5 968,4 625, ,2 203,0 117,5 Apr. 95,4 16,3 117, , ,3 981,1 638, ,1 206,6 117,0 Maj 94,5 16,4 121, , , ,8 643, ,0 211,0 121,8 Juni Juli ECB Månedsoversigt Oktober *

108 Tabel 3.6 (fortsat) Eurodenominerede værdipapirer, undtagen aktier, fordelt efter oprindelig løbetid, udstederens hjemsted og sektor 1) (Milliarder euro; transaktioner i løbet af måneden; nominel værdi) Bruttoudstedelser 1. Kortfristede I alt MFIer (inkl. Eurosystemet) Residenter i euroområdet Ikke-monetære Ikkeelle finansifinansielle selskaber selskaber Statslig forvaltning og service Øvrig offentlig sektor I alt Banker (inkl. centralbanker) Ikke-monetære finansielle selskaber Residenter uden for Ikkefinansielle selskaber Juli 382,4 260,2 1,8 65,6 52,6 2,2 14,7 5,9 8,2 0,6 Aug. 366,2 257,8 1,8 50,9 53,9 1,8 12,1 4,5 6,8 0,6 Sep. 392,1 278,4 1,9 56,8 53,0 2,0 31,7 11,1 18,0 2,0 Okt. 441,8 319,4 2,2 64,7 53,1 2,3 17,1 5,0 9,0 1,3 Nov. 413,5 302,9 2,4 58,2 47,7 2,3 14,6 4,7 8,4 1,2 Dec. 386,8 291,3 2,2 46,4 44,3 2,6 23,8 6,3 15,6 1, Jan. 518,6 375,7 2,1 66,0 72,9 1,9 16,3 6,3 9,4 0,3 Feb. 433,5 308,0 2,2 56,7 64,4 2,1 20,1 7,2 11,6 1,0 Mar. 433,0 301,5 2,3 62,9 63,7 2,6 33,3 10,2 20,7 1,4 Apr. 454,8 308,5 1,8 70,9 71,7 1,9 14,6 5,1 9,1 0,2 Maj 415,9 284,7 2,0 66,7 60,4 2,1 20,9 7,5 12,2 1,1 Juni 412,4 283,8 2,7 64,1 59,7 2,1 38,4 12,7 23,4 1,6 Juli 436,4 304,9 1,6 64,4 63,1 2, Langfristede I alt MFIer (inkl. Eurosystemet) Residenter i euroområdet Ikke-monetære Ikkeelle finansifinansielle selskaber selskaber Statslig forvaltning og service Øvrig offentlig sektor I alt Banker (inkl. centralbanker) Ikke-monetære finansielle selskaber Residenter uden for Ikkefinansielle selskaber Juli 117,2 38,3 15,1 6,2 48,2 9,4 11,6 2,9 6,9 0,4 Aug. 60,9 28,2 4,0 2,2 25,2 1,3 7,0 3,1 2,7 0,3 Sep. 122,2 52,4 12,2 4,5 50,4 2,6 24,3 5,2 12,6 0,2 Okt. 107,2 39,1 10,8 0,9 52,1 4,4 13,2 4,6 6,7 0,3 Nov. 119,3 48,1 16,2 3,5 48,0 3,6 13,6 5,6 6,6 0,8 Dec. 136,4 45,6 44,8 7,9 34,4 3,7 18,3 6,1 8,8 2, Jan. 155,9 58,3 6,1 8,9 76,3 6,3 23,8 7,9 12,4 1,7 Feb. 146,2 55,7 13,6 8,6 61,9 6,3 26,5 10,9 6,7 3,5 Mar. 146,6 53,8 15,6 10,4 63,1 3,7 28,7 13,2 8,2 0,6 Apr. 146,0 50,9 18,7 11,0 61,7 3,7 19,4 8,6 8,9 1,0 Maj 160,9 54,1 9,4 16,2 78,0 3,2 25,7 9,8 9,2 0,3 Juni 154,2 56,3 18,1 12,7 61,4 5,7 30,0 9,3 10,4 2,9 Juli 161,4 60,2 19,9 7,2 71,3 2, I alt I alt MFIer (inkl. Eurosystemet) Residenter i euroområdet Ikke-monetære Ikkeelle finansifinansielle selskaber selskaber Statslig forvaltning og service Øvrig offentlig sektor I alt Banker (inkl. centralbanker) Ikke-monetære finansielle selskaber Residenter uden for Ikkefinansielle selskaber Juli 499,6 298,5 16,9 71,9 100,8 11,6 26,4 8,8 15,1 1,0 Aug. 427,0 285,9 5,8 53,1 79,0 3,2 19,1 7,7 9,5 0,9 Sep. 514,2 330,8 14,1 61,3 103,5 4,6 56,0 16,3 30,7 2,1 Okt. 549,0 358,5 13,0 65,6 105,2 6,7 30,3 9,6 15,8 1,6 Nov. 532,8 351,0 18,6 61,6 95,7 5,8 28,2 10,3 15,0 2,0 Dec. 523,1 336,9 46,9 54,3 78,7 6,4 42,1 12,4 24,4 3, Jan. 674,5 434,0 8,2 74,9 149,2 8,2 40,1 14,2 21,8 2,1 Feb. 579,7 363,7 15,9 65,3 126,3 8,4 46,6 18,1 18,4 4,5 Mar. 579,6 355,3 17,9 73,3 126,7 6,3 62,0 23,5 28,9 2,0 Apr. 600,8 359,4 20,4 82,0 133,4 5,6 34,0 13,7 18,0 1,2 Maj 576,8 338,8 11,5 82,8 138,4 5,3 46,5 17,3 21,4 1,4 Juni 566,6 340,1 20,8 76,8 121,2 7,8 68,4 22,0 33,8 4,5 Juli 597,8 365,1 21,6 71,6 134,4 5,2.... Kilder: ECB og BIS (vedrørende udstedelser fra residenter uden for euroområdet). 1) Inkl. poster udtrykt i nationale denominationer af euroen. 42* ECB Månedsoversigt Oktober 2003

109 euroområdet I alt Statslig Øvrig Internationale I alt Banker Ikke-monetære Ikke- Statslig Øvrig Internationale forvaltning offentlig organisationer (inkl. centralbankerelle finansifinansielle forvaltning offentlig organisationer og service sektor selskaber selskaber og service sektor ,0 0,0 0,0 397,1 266,1 10,0 66,2 52,6 2,2 0, Juli 0,0 0,0 0,1 378,3 262,3 8,6 51,5 53,9 1,8 0,1 Aug. 0,1 0,0 0,5 423,8 289,5 19,9 58,7 53,1 2,0 0,5 Sep. 0,0 0,1 1,6 458,8 324,5 11,2 66,0 53,1 2,5 1,6 Okt. 0,0 0,0 0,2 428,0 307,6 10,8 59,4 47,7 2,3 0,2 Nov. 0,0 0,0 0,5 410,6 297,5 17,8 47,7 44,3 2,7 0,5 Dec. 0,0 0,1 0,1 534,9 382,0 11,5 66,4 72,9 2,0 0, Jan. 0,0 0,0 0,2 453,6 315,3 13,9 57,7 64,4 2,1 0,2 Feb. 0,0 0,0 0,9 466,2 311,7 23,0 64,3 63,7 2,6 0,9 Mar. 0,0 0,1 0,2 469,5 313,6 10,9 71,1 71,7 2,0 0,2 Apr. 0,0 0,0 0,1 436,7 292,2 14,2 67,8 60,4 2,1 0,1 Maj 0,0 0,1 0,7 450,8 296,4 26,1 65,7 59,8 2,2 0,7 Juni Juli euroområdet I alt Statslig Øvrig Internationale I alt Banker Ikke-monetære Ikke- Statslig Øvrig Internationale forvaltning offentlig organisationer (inkl. centralbankerelle finansifinansielle forvaltning offentlig organisationer og service sektor selskaber selskaber og service sektor ,9 0,1 0,3 128,9 41,2 22,0 6,7 49,1 9,5 0, Juli 0,3 0,1 0,5 67,8 31,3 6,7 2,5 25,5 1,4 0,5 Aug. 0,7 0,2 5,5 146,5 57,6 24,9 4,7 51,1 2,7 5,5 Sep. 0,2 0,0 1,3 120,4 43,7 17,5 1,2 52,2 4,4 1,3 Okt. 0,0 0,0 0,5 133,0 53,7 22,8 4,3 48,0 3,6 0,5 Nov. 0,4 0,0 0,8 154,7 51,7 53,6 10,0 34,8 3,7 0,8 Dec. 0,5 0,0 1,3 179,7 66,2 18,5 10,6 76,8 6,3 1, Jan. 3,3 1,0 1,1 172,7 66,6 20,4 12,1 65,2 7,4 1,1 Feb. 0,4 0,6 5,7 175,3 67,0 23,8 11,0 63,5 4,3 5,7 Mar. 0,1 0,0 0,8 165,4 59,6 27,6 12,0 61,8 3,7 0,8 Apr. 5,1 0,8 0,5 186,6 63,8 18,7 16,5 83,2 3,9 0,5 Maj 1,5 0,1 5,7 184,2 65,6 28,5 15,7 62,9 5,7 5,7 Juni Juli euroområdet I alt Statslig Øvrig Internationale I alt Banker Ikke-monetære Ikke- Statslig Øvrig Internationale forvaltning offentlig organisationer (inkl. centralbankerelle finansifinansielle forvaltning offentlig organisationer og service sektor selskaber selskaber og service sektor ,0 0,1 0,4 526,0 307,3 32,0 72,9 101,8 11,7 0, Juli 0,3 0,1 0,6 446,1 293,6 15,3 54,0 79,4 3,3 0,6 Aug. 0,8 0,2 6,0 570,3 347,0 44,8 63,4 104,2 4,8 6,0 Sep. 0,2 0,1 2,9 579,3 368,2 28,7 67,2 105,3 6,9 2,9 Okt. 0,0 0,0 0,7 561,0 361,4 33,6 63,7 95,7 5,9 0,7 Nov. 0,4 0,0 1,3 565,2 349,2 71,4 57,8 79,1 6,4 1,3 Dec. 0,5 0,1 1,4 714,6 448,2 30,0 77,0 149,7 8,3 1, Jan. 3,3 1,0 1,3 626,3 381,8 34,3 69,8 129,7 9,5 1,3 Feb. 0,4 0,6 6,6 641,6 378,7 46,8 75,3 127,2 6,9 6,6 Mar. 0,1 0,1 0,9 634,8 373,2 38,5 83,1 133,5 5,7 0,9 Apr. 5,2 0,8 0,6 623,3 356,1 32,8 84,2 143,6 6,1 0,6 Maj 1,5 0,2 6,4 635,0 362,0 54,6 81,3 122,7 7,9 6,4 Juni Juli ECB Månedsoversigt Oktober *

110 Tabel 3.6 (fortsat) Eurodenominerede værdipapirer, undtagen aktier, fordelt efter oprindelig løbetid, udstederens hjemsted og sektor 1) (Milliarder euro; transaktioner i løbet af måneden; nominel værdi) Nettoudstedelser 1. Kortfristede I alt MFIer (inkl. Eurosystemet) Residenter i euroområdet Ikke-monetære Ikkeelle finansifinansielle selskaber selskaber Statslig forvaltning og service Øvrig offentlig sektor I alt Banker (inkl. centralbanker) Ikke-monetære finansielle selskaber Residenter uden for Ikkefinansielle selskaber Juli 11,0 7,1 0,3 4,1-0,9 0,3-10,1-3,0-5,2-1,6 Aug. 9,3 1,5 0,2 0,5 7,2 0,0 0,6-0,2 1,1-0,2 Sep. 11,0 4,1-0,3 1,1 6,9-0,7 24,0 8,6 13,5 1,4 Okt. 8,5 7,5 0,2 0,8-0,3 0,3-14,2-5,8-9,1-0,5 Nov. 24,6 20,5 0,5 1,4 2,2 0,1-2,3-2,7 0,0 0,2 Dec. -43,1-22,2-0,4-4,7-15,9 0,1 13,2 2,3 9,8 0, Jan. 55,9 32,8 0,3 7,4 16,1-0,6-18,2-2,5-11,6-2,1 Feb. 25,2 5,8 1,4 3,3 14,0 0,6 6,0 3,4 2,6 0,0 Mar. 9,9-3,8 0,3 2,5 10,9 0,0 23,6 6,2 15,7 0,8 Apr. 23,1 9,1-0,4 0,6 13,7 0,1-21,1-5,7-13,8-1,2 Maj 5,2-4,4 0,0 2,7 6,6 0,3 2,4 0,9 1,3 0,3 Juni -16,8-8,5 0,2-5,9-2,5 0,0 27,9 9,2 17,3 1,1 Juli 3,2 1,4 0,1 0,0 1,5 0, Langfristede I alt MFIer (inkl. Eurosystemet) Residenter i euroområdet Ikke-monetære Ikkeelle finansifinansielle selskaber selskaber Statslig forvaltning og service Øvrig offentlig sektor I alt Banker (inkl. centralbanker) Ikke-monetære finansielle selskaber Residenter uden for Ikkefinansielle selskaber Juli 12,6-4,6 8,9 2,4-3,0 8,9 3,4 0,0 4,3-0,3 Aug. 5,5-0,7 1,2-1,9 5,9 0,9-1,2-0,6-0,3 0,1 Sep. 37,6 22,5-1,1 2,8 11,7 1,7 12,9 0,8 9,3-1,5 Okt. 25,5-4,4 7,7-0,8 19,3 3,7 0,1 0,8 1,5-0,3 Nov. 29,0 0,3 13,2 0,7 13,3 1,5 1,6 2,3 2,4-0,6 Dec. -24,3-14,3 38,5 2,6-52,9 1,7 7,4 2,6 4,7 1, Jan. 30,5-5,1 1,6 6,4 23,6 4,0 16,6 6,1 9,2 1,4 Feb. 41,9 10,0 9,1 4,1 13,2 5,4 8,9 6,5 2,0 1,4 Mar. 50,7 9,4 9,2 8,6 20,5 2,9 19,2 10,1 3,7-0,1 Apr. 30,1 7,3 15,2 8,2-3,8 3,2 10,0 4,8 7,2 0,1 Maj 69,4 15,9 4,3 12,1 34,6 2,5 17,4 7,0 7,1-1,6 Juni 54,1 12,0 13,7 7,8 16,3 4,3 15,1 3,4 5,6 2,3 Juli 28,7 18,5 14,2 1,2-5,8 0, I alt I alt MFIer (inkl. Eurosystemet) Residenter i euroområdet Ikke-monetære Ikkeelle finansifinansielle selskaber selskaber Statslig forvaltning og service Øvrig offentlig sektor I alt Banker (inkl. centralbanker) Ikke-monetære finansielle selskaber Residenter uden for Ikkefinansielle selskaber Juli 23,6 2,6 9,2 6,5-3,9 9,2-6,7-3,0-1,0-1,9 Aug. 14,8 0,9 1,4-1,4 13,0 0,8-0,6-0,8 0,8-0,1 Sep. 48,6 26,5-1,3 3,8 18,6 1,0 37,0 9,4 22,7-0,1 Okt. 34,0 3,1 7,9 0,0 19,1 4,0-14,1-5,0-7,6-0,8 Nov. 53,7 20,8 13,7 2,0 15,5 1,6-0,8-0,4 2,4-0,4 Dec. -67,4-36,5 38,2-2,0-68,9 1,8 20,6 4,9 14,4 2, Jan. 86,5 27,7 1,9 13,8 39,7 3,4-1,6 3,6-2,4-0,7 Feb. 67,0 15,8 10,6 7,4 27,2 6,0 14,8 9,9 4,6 1,4 Mar. 60,6 5,6 9,5 11,1 31,4 2,9 42,7 16,3 19,4 0,7 Apr. 53,2 16,4 14,8 8,8 9,9 3,3-11,1-0,9-6,6-1,1 Maj 74,6 11,6 4,3 14,7 41,3 2,8 19,8 8,0 8,4-1,3 Juni 37,3 3,5 13,8 1,9 13,8 4,2 42,9 12,6 22,9 3,3 Juli 31,9 19,9 14,4 1,1-4,4 0,9.... Kilder: ECB og BIS (vedrørende udstedelser fra residenter uden for euroområdet). 1) Inkl. poster udtrykt i nationale denominationer af euroen. 44* ECB Månedsoversigt Oktober 2003

111 euroområdet I alt Statslig Øvrig Internationale I alt Banker Ikke-monetære Ikke- Statslig Øvrig Internationale forvaltning offentlig organisationer (inkl. centralbankerelle finansifinansielle forvaltning offentlig organisationer og service sektor selskaber selskaber og service sektor ,0 0,0-0,2 0,9 4,2-4,9 2,5-0,9 0,3-0, Juli 0,0 0,0-0,1 9,9 1,3 1,3 0,3 7,1 0,0-0,1 Aug. 0,1 0,0 0,5 35,1 12,7 13,2 2,5 6,9-0,7 0,5 Sep. -0,1 0,1 1,2-5,7 1,7-9,0 0,3-0,3 0,5 1,2 Okt. 0,0 0,0 0,2 22,3 17,8 0,5 1,5 2,1 0,1 0,2 Nov. -0,1 0,0 0,3-29,9-20,0 9,4-3,8-16,0 0,1 0,3 Dec. 0,0-0,1-2,0 37,7 30,3-11,3 5,2 16,1-0,7-2, Jan. 0,0 0,0 0,0 31,1 9,1 4,0 3,4 14,0 0,7 0,0 Feb. 0,0 0,0 0,8 33,5 2,4 16,0 3,3 10,8 0,0 0,8 Mar. 0,0 0,0-0,4 2,0 3,4-14,2-0,6 13,7 0,1-0,4 Apr. 0,0 0,0-0,1 7,7-3,4 1,3 2,9 6,7 0,3-0,1 Maj 0,0 0,1 0,3 11,1 0,7 17,5-4,8-2,5 0,0 0,3 Juni Juli euroområdet I alt Statslig Øvrig Internationale I alt Banker Ikke-monetære Ikke- Statslig Øvrig Internationale forvaltning offentlig organisationer (inkl. centralbankerelle finansifinansielle forvaltning offentlig organisationer og service sektor selskaber selskaber og service sektor ,1 0,0-0,5 16,0-4,6 13,2 2,1-3,1 8,9-0, Juli 0,3 0,0-0,7 4,3-1,3 0,9-1,7 6,2 0,9-0,7 Aug. 0,7 0,0 3,7 50,5 23,3 8,2 1,3 12,4 1,7 3,7 Sep. -0,5-0,1-1,4 25,6-3,6 9,2-1,1 18,8 3,6-1,4 Okt. -0,5 0,0-2,0 30,6 2,6 15,6 0,1 12,9 1,5-2,0 Nov. -0,4-0,3-0,3-16,9-11,7 43,2 3,7-53,4 1,4-0,3 Dec. -0,5-0,3 0,7 47,1 1,0 10,8 7,8 23,1 3,7 0, Jan. 0,6 0,9-2,6 50,7 16,6 11,2 5,5 13,7 6,3-2,6 Feb. -0,1 0,5 5,1 69,9 19,5 12,9 8,5 20,5 3,4 5,1 Mar. -1,9-0,1-0,1 40,1 12,1 22,3 8,3-5,7 3,1-0,1 Apr. 4,6 0,8-0,5 86,8 23,0 11,4 10,5 39,2 3,3-0,5 Maj -0,8 0,1 4,5 69,1 15,5 19,2 10,0 15,5 4,4 4,5 Juni Juli euroområdet I alt Statslig Øvrig Internationale I alt Banker Ikke-monetære Ikke- Statslig Øvrig Internationale forvaltning offentlig organisationer (inkl. centralbankerelle finansifinansielle forvaltning offentlig organisationer og service sektor selskaber selskaber og service sektor ,1 0,0-0,7 16,9-0,4 8,2 4,6-4,0 9,2-0, Juli 0,3 0,0-0,8 14,2 0,1 2,2-1,4 13,3 0,8-0,8 Aug. 0,8 0,0 4,2 85,6 36,0 21,4 3,7 19,3 1,0 4,2 Sep. -0,6 0,1-0,2 19,9-2,0 0,3-0,8 18,5 4,1-0,2 Okt. -0,5 0,0-1,8 52,9 20,4 16,0 1,6 15,0 1,6-1,8 Nov. -0,5-0,3 0,1-46,8-31,6 52,6 0,0-69,4 1,5 0,1 Dec. -0,5-0,4-1,2 84,8 31,3-0,5 13,0 39,2 3,1-1, Jan. 0,6 0,9-2,6 81,9 25,7 15,2 8,9 27,8 7,0-2,6 Feb. -0,1 0,5 5,9 103,4 22,0 28,9 11,8 31,3 3,4 5,9 Mar. -1,9-0,1-0,6 42,1 15,5 8,2 7,7 8,0 3,2-0,6 Apr. 4,6 0,8-0,6 94,5 19,5 12,7 13,4 45,9 3,5-0,6 Maj -0,8 0,1 4,8 80,2 16,1 36,7 5,2 13,0 4,4 4,8 Juni Juli ECB Månedsoversigt Oktober *

112 Tabel 3.7 År-til-år vækstrate for beholdningen af værdipapirer, undtagen aktier, udstedt af residenter i euroområdet 1) (Ændring i pct.) 1. Kortfristede I alt Indeks dec. 01 = 100 MFIer (inkl. Eurosystemet) Alle valutaer Ikke-monetære finansielle selskaber Statslig forvaltning og service Øvrig offentlig sektor Juli 5,3 111,3 3,8-16,4-14,0 14,6-3,1 Aug. 5,4 112,3 4,8 0,6-18,0 15,2-1,3 Sep. 7,8 114,3 8,9 0,8-17,0 16,3-19,4 Okt. 8,9 116,1 10,5 14,9-18,5 17,9-0,9 Nov. 12,3 119,3 18,6 23,3-14,6 15,6-5,3 Dec. 12,7 112,7 14,7 30,4-10,4 19,3-14, Jan. 15,2 121,1 17,6 28,9-7,2 21,1-15,2 Feb. 19,3 125,1 22,4 60,3-1,5 23,0 0,6 Mar. 18,0 126,7 19,4 53,1 2,1 21,4 5,7 Apr. 21,3 129,7 20,9 36,8 7,5 26,1 18,1 Maj 18,9 130,8 17,4 65,5 12,6 21,7 22,5 Juni 16,9 127,9 15,5 61,5 17,4 17,7 18,7 Juli 14,6 127,6 11,7 53,7 11,4 18,1 13,7 2. Langfristede Alle valutaer I alt Indeks dec. 01 = 100 MFIer (inkl. Eurosystemet) Ikke-monetære finansielle selskaber Statslig forvaltning og service Øvrig offentlig sektor Juli 7,1 104,6 6,8 27,4 12,0 3,1 35,9 Aug. 6,9 104,7 6,6 26,9 9,2 3,3 33,6 Sep. 7,2 105,3 7,1 25,4 12,0 3,6 30,6 Okt. 7,1 105,8 6,4 25,0 12,6 3,9 29,4 Nov. 6,9 106,3 5,8 25,1 8,2 4,3 28,8 Dec. 5,9 105,9 5,0 24,9 7,1 2,9 29, Jan. 5,7 106,6 4,8 24,0 7,5 2,7 29,5 Feb. 5,9 107,3 4,4 25,5 7,9 3,0 34,2 Mar. 5,8 108,1 3,8 26,4 9,6 3,0 32,1 Apr. 5,6 108,6 3,8 26,4 10,3 2,4 30,6 Maj 5,7 109,7 3,6 23,2 11,8 3,1 27,5 Juni 6,0 110,6 3,7 24,8 12,2 3,2 28,4 Juli 6,3 111,2 4,7 25,7 11,9 3,2 21,9 3. I alt Alle valutaer I alt Indeks dec. 01 = 100 MFIer (inkl. Eurosystemet) Kilde: ECB. 1) Se de tekniske noter for beregning af indeksværdier og vækstrater. 2) Inkl. poster udtrykt i nationale denominationer af euroen. Ikke-monetære finansielle selskaber Ikkefinansielle selskaber Ikkefinansielle selskaber Ikkefinansielle selskaber Statslig forvaltning og service Øvrig offentlig sektor Juli 6,9 105,2 6,5 26,8 6,6 4,1 34,6 Aug. 6,7 105,4 6,4 26,6 3,5 4,3 32,6 Sep. 7,3 106,1 7,3 25,2 5,8 4,6 29,1 Okt. 7,3 106,7 6,8 24,9 5,8 5,0 28,7 Nov. 7,4 107,5 7,2 25,1 3,4 5,2 27,8 Dec. 6,5 106,5 6,1 24,9 3,7 4,1 27, Jan. 6,6 107,9 6,2 24,0 4,6 4,1 28,3 Feb. 7,2 108,9 6,4 25,8 6,1 4,6 33,3 Mar. 7,0 109,8 5,5 26,6 8,2 4,5 31,4 Apr. 7,1 110,5 5,7 26,4 9,8 4,3 30,4 Maj 7,0 111,6 5,1 23,5 12,0 4,7 27,4 Juni 7,0 112,1 5,0 25,1 13,0 4,5 28,2 Juli 7,1 112,7 5,5 26,0 11,8 4,5 21,7 46* ECB Månedsoversigt Oktober 2003

113 I alt Indeks dec. 01 = 100 MFIer (inkl. Eurosystemet) I euro 2) Ikke-monetære finansielle selskaber Statslig forvaltning og service Øvrig offentlig sektor ,1 111,9 3,6-18,5-15,6 14,5-7, Juli 5,7 113,5 6,1-1,8-19,4 15,0-7,0 Aug. 7,7 115,3 9,0-1,8-18,1 16,7-28,9 Sep. 7,6 116,6 8,1 12,1-20,3 18,1-11,8 Okt. 12,3 120,7 20,4 20,6-15,9 15,9-14,0 Nov. 13,6 113,6 16,6 27,3-11,4 20,3-23,4 Dec. 16,1 122,8 20,5 26,0-8,1 21,1-27, Jan. 20,1 126,9 25,7 57,4-2,7 22,7-9,0 Feb. 18,5 128,5 21,5 50,3 1,0 21,3-2,7 Mar. 23,3 132,3 26,1 34,1 6,5 26,0 8,9 Apr. 20,5 133,1 20,9 62,2 12,8 21,9 17,6 Maj 18,4 130,4 18,7 62,7 16,8 18,0 14,4 Juni 17,0 130,9 16,1 54,6 11,2 18,7 11,8 Juli I alt Indeks dec. 01 = 100 MFIer (inkl. Eurosystemet) I euro 2) Ikke-monetære finansielle selskaber Statslig forvaltning og service Øvrig offentlig sektor ,5 104,3 4,6 34,0 16,1 3,1 37, Juli 6,3 104,4 4,5 33,1 13,2 3,3 34,9 Aug. 6,6 104,9 5,2 31,0 14,6 3,4 31,8 Sep. 6,4 105,3 4,3 28,8 15,2 3,9 29,4 Okt. 6,4 105,8 4,3 29,5 9,8 4,3 28,8 Nov. 5,4 105,4 3,5 29,7 8,6 2,8 29,0 Dec. 5,1 105,9 3,2 28,9 8,7 2,5 29, Jan. 5,3 106,5 2,7 29,9 8,9 2,7 33,8 Feb. 5,2 107,3 2,1 30,5 11,1 2,8 31,5 Mar. 5,0 107,8 2,0 31,1 11,7 2,3 29,5 Apr. 5,2 108,9 2,1 27,9 13,2 2,8 26,3 Maj 5,4 109,7 2,0 30,2 14,0 3,0 27,1 Juni 5,7 110,2 3,0 30,8 13,6 2,9 20,4 Juli I alt Indeks dec. 01 = 100 MFIer (inkl. Eurosystemet) I euro 2) Ikke-monetære finansielle selskaber Ikkefinansielle selskaber Ikkefinansielle selskaber Ikkefinansielle selskaber Statslig forvaltning og service Øvrig offentlig sektor ,4 104,9 4,5 33,1 8,6 4,1 36, Juli 6,3 105,2 4,7 32,6 5,3 4,2 33,7 Aug. 6,7 105,8 5,6 30,5 6,6 4,5 30,0 Sep. 6,5 106,3 4,7 28,7 6,3 5,0 28,4 Okt. 7,0 107,1 5,8 29,4 3,8 5,3 27,6 Nov. 6,1 106,1 4,7 29,7 4,3 4,1 27,4 Dec. 6,1 107,4 4,9 28,8 5,0 4,0 27, Jan. 6,6 108,3 5,0 30,2 6,4 4,3 32,7 Feb. 6,4 109,2 4,0 30,7 9,0 4,3 30,7 Mar. 6,6 109,9 4,3 31,2 10,7 4,3 29,0 Apr. 6,6 111,0 4,0 28,2 13,1 4,5 26,2 Maj 6,6 111,5 3,7 30,5 14,5 4,3 26,9 Juni 6,7 112,0 4,3 31,0 13,2 4,3 20,2 Juli ECB Månedsoversigt Oktober *

114 Tabel 3.8 Børsnoterede aktier udstedt af residenter i euroområdet (Milliarder euro; beholdninger ultimo; kursværdi) Udestående beløb I alt MFIer Ikke-monetære finansielle selskaber Ikke-finansielle selskaber Juli 5.835,4 700,3 696, ,9 Aug ,9 742,1 700, ,4 Sep ,6 730,3 687, ,7 Okt ,9 718,9 664, ,5 Nov ,7 674,4 673, ,7 Dec ,7 687,0 675, ,6 Euroområdets udvidelse 2001 Jan ,5 762,2 706, ,0 Feb ,6 710,1 661, ,9 Mar ,0 686,3 620, ,4 Apr ,9 715,3 643, ,2 Maj 5.235,2 697,9 627, ,4 Juni 4.991,3 676,5 635, ,7 Juli 4.959,8 647,0 572, ,4 Aug ,2 643,2 576, ,4 Sep ,7 535,7 485, ,6 Okt ,0 551,5 497, ,7 Nov ,9 587,5 512, ,3 Dec ,4 617,3 511, , Jan ,1 623,8 518, ,5 Feb ,6 622,4 509, ,4 Mar ,1 665,3 536, ,2 Apr ,8 678,0 517, ,2 Maj 4.432,0 666,3 484, ,9 Juni 4.113,0 614,8 463, ,8 Juli 3.709,7 515,6 395, ,7 Aug ,2 521,7 371, ,5 Sep ,1 412,6 276, ,5 Okt ,9 446,9 321, ,8 Nov ,7 487,3 346, ,4 Dec ,5 450,7 283, , Jan ,8 425,8 261, ,9 Feb ,4 425,2 270, ,4 Mar ,6 413,0 236, ,5 Apr ,5 471,4 291, ,4 Maj 3.160,8 476,6 291, ,8 Juni 3.275,9 506,5 300, ,8 Juli 3.386,6 530,2 330, ,5 Udestående beløb i alt (Milliarder euro; beholdninger ultimo perioden; kursværdi) Kilde: ECB * ECB Månedsoversigt Oktober 2003

115 ECB Månedsoversigt Oktober *

116 4 HICP og andre priser i euroområdet Indeks 1996 = 100 Indeks 1996 = 100 Indeks 1996 = 100 Indeks 1996 = 100 Ændring i pct. i forhold til måneden før Indeks 1996 = 100 Tabel 4.1 Harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP) (Ikke sæsonkorrigeret; ændring i pct. år/år, medmindre andet er angivet) 1. Samlet indeks og varer og tjenesteydelser I alt Varer Tjenesteydelser I alt (s.a.) Varer (s.a.) Tjenesteydelser (s.a.) Indeks 1996 = 100 Vægt i det samlede (pct.) 1) 100,0 100,0 59,1 59,1 40,9 40,9 100,0 100,0 59,1 40, ,8 1,1 102,7 0,9 106,0 1, ,0 2,1 105,3 2,5 107,5 1, Euroområdets udvidelse ,5 2,3 107,7 2,3 110,2 2, ,9 2,3 109,5 1,7 113,6 3, kvt. 111,1 2,1 109,2 1,3 114,5 3,3 111,2 0,4 109,6 114, ,7 2,3 110,1 1,8 114,5 3,1 111,7 0,5 110,0 114, kvt. 112,5 2,3 110,8 2,0 115,3 2,7 112,6 0,8 111,1 115, ,2 1,9 111,5 1,5 116,1 2,6 112,8 0,2 111,0 116, Okt. 111,6 2,3 110,1 1,7 114,2 3,1 111,7 0,2 110,1 114,6 Nov. 111,5 2,3 110,0 1,8 114,2 3,1 111,7 0,0 109,9 114,8 Dec. 112,0 2,3 110,2 1,9 115,2 3,0 111,9 0,2 110,1 115, Jan 111,9 2,1 110,2 1,6 115,0 2,8 112,3 0,3 110,7 115,2 Feb. 112,4 2,4 110,6 2,1 115,4 2,7 112,7 0,3 111,1 115,4 Mar. 113,1 2,4 111,6 2,2 115,6 2,6 112,9 0,2 111,5 115,6 Apr. 113,2 2,1 111,6 1,5 116,0 2,9 112,8-0,1 111,1 115,9 Maj 113,1 1,8 111,5 1,4 116,0 2,5 112,7-0,1 110,8 116,1 Juni 113,2 1,9 111,5 1,6 116,4 2,5 113,0 0,2 111,0 116,4 Juli 113,1 1,9 110,7 1,6 117,1 2,3 113,1 0,1 111,2 116,4 Aug. 113,3 2,1 110,8 1,7 117,5 2,5 113,4 0,3 111,5 116,9 Sep. 2). 2, Fordeling af varer og tjenesteydelser Varer Tjenesteydelser Fødevarer 3) Industriprodukter Bolig Transport Kommunikation I alt Forarbejdedarbejdede Ufor- I alt Energi fødevarer 3) fødevarer Industriprodukter ekskl. energi Vægt i det 19,3 11,7 7,6 39,8 31,6 8,2 10,4 6,3 2,9 14,9 6,4 samlede (pct.) 3) ,6 0,9 0,0 1,0 0,7 2,4 1,8 2,1-4,4 2,0 1, ,4 1,2 1,8 3,0 0,5 13,0 1,5 2,5-7,1 2,4 2,5 Euroområdets udvidelse ,5 2,9 7,0 1,2 0,9 2,2 1,8 3,6-4,1 3,6 2, ,1 3,1 3,1 1,0 1,5-0,6 2,4 3,2-0,3 4,2 3, kvt. 2,3 2,9 1,3 0,8 1,3-0,7 2,4 3,4 0,0 4,3 3, ,2 2,6 1,6 1,6 1,2 2,9 2,5 3,0-0,2 4,0 3, kvt. 1,9 3,1 0,1 2,0 0,7 7,0 2,4 3,2-0,8 3,0 3, ,5 3,3 1,5 1,0 0,9 1,5 2,4 3,0-0,5 2,9 3, Okt. 2,2 2,6 1,7 1,5 1,2 2,6 2,4 3,0 0,1 4,3 3,3 Nov. 2,3 2,6 1,9 1,5 1,3 2,4 2,5 3,2-0,4 4,0 3,4 Dec. 2,1 2,7 1,3 1,7 1,2 3,8 2,5 2,8-0,5 3,8 3, Jan 1,4 2,8-0,7 1,7 0,6 6,0 2,5 3,3-0,7 3,2 3,6 Feb. 2,0 3,2 0,3 2,2 0,7 7,7 2,4 3,3-0,9 3,0 3,7 Mar. 2,2 3,3 0,7 2,2 0,8 7,5 2,4 3,0-0,7 2,8 3,7 Apr. 2,3 3,3 0,9 1,1 0,8 2,2 2,4 3,2-0,6 3,5 3,6 Maj 2,4 3,3 1,1 0,9 0,9 0,6 2,4 2,8-0,5 2,5 3,5 Juni 2,9 3,2 2,5 1,0 0,8 1,6 2,3 2,9-0,6 2,7 3,5 Juli 3,0 3,2 2,7 1,0 0,7 2,0 2,4 2,6-0,5 2,3 3,3 Aug. 3,1 3,0 3,3 1,0 0,6 2,7 2,3 2,8-0,4 2,7 3,2 Sep Kilder: Eurostat og ECBs beregninger. 1) Vedrører indeksperiode ) Estimatet er baseret på de første tal offentliggjort af Tyskland og Italien (og eventuelt andre medlemslande) samt på tidligt foreliggende oplysninger om energipriserne. 3) Inkluderer alkoholiske drikke og tobak. Fritid Diverse 50* ECB Månedsoversigt Oktober 2003

117 Tabel 4.2 Andre udvalgte prisindikatorer 1. Industri- og råvarepriser (Ændring i pct. år/år, medmindre andet er angivet) Indeks, 2000 = 100 Producentpriser i industrien Industri ekskl. byggeri 3) Byggeri 4) Frem- I alt Industri ekskl. byggeri og energi Energi stillings- I alt Halvfabrikatgoder Kapital- Forbrugsgoder industri I alt Varige forbrugsgoder Ikkevarige forbrugsgoder Verdensmarkedspriser på råvarer 1) I alt ekskl. energi Oliepriser 2) (EUR pr. tønde) ,0 1,1 0,4 0,2 0,3 0,7 0,6 1,2 3,0 1,4 0,8 0,3 10,7 17, ,4-0,7 0,1-0,4 0,6 0,7 0,7 0,5-4,6 0,3-0,5-21,9-14,7 12, ,0-0,4-0,6-1,5 0,2 0,6 0,7-0,2 0,2 1,3 0,1 14,6-6,4 17, ,0 5,3 2,5 5,1 0,6 1,4 1,4 1,6 17,3 2,5 4,8 51,9 20,4 31,0 Euroområdets udvidelse ,2 2,2 1,7 1,2 1,0 3,0 1,8 3,1 2,7 2,3 1,2-8,3-8,1 27, ,1 0,0 0,5-0,3 0,9 1,3 1,6 1,3-1,9 2,7 0,3-4,1-0,9 26, kvt. 102,3 0,0 0,6 0,3 0,8 1,2 1,5 1,1-2,1 2,6 0,4-4,6 1,1 27, ,6 1,3 1,0 1,0 0,8 1,4 1,3 1,4 2,8 3,1 1,5 12,6 5,6 26, kvt. 104,1 2,4 1,2 1,6 0,4 1,4 0,9 1,5 7,5 1,9 2,2 9,1-3,2 28, ,6 1,5 1,0 1,2 0,4 1,3 0,8 1,4 2,8. 0,8-13,7-7,9 22, ,5-5,8 25, Sep. 102,5 0,2 0,7 0,4 0,8 1,3 1,6 1,3-1,4-0,6 2,1 7,9 28,9 Okt. 102,7 1,1 0,9 0,8 0,7 1,4 1,4 1,4 2,3-1,3 13,2 10,2 27,9 Nov. 102,4 1,2 1,0 1,2 0,8 1,3 1,2 1,3 2,4-1,3 9,1 3,9 24,2 Dec. 102,7 1,6 1,1 1,2 0,8 1,5 1,3 1,5 3,9-1,8 15,6 2,9 27, Jan 103,7 2,3 1,1 1,4 0,5 1,4 1,1 1,4 6,7-2,0 15,4-1,1 28,3 Feb. 104,2 2,6 1,2 1,7 0,3 1,5 1,0 1,6 8,3-2,4 15,8-2,1 29,8 Mar. 104,3 2,4 1,2 1,7 0,3 1,4 0,8 1,5 7,4-2,1-2,2-6,4 27,2 Apr. 103,8 1,7 1,1 1,6 0,4 1,3 0,7 1,4 3,4-1,1-15,2-6,2 22,9 Maj 103,5 1,3 1,0 1,3 0,4 1,3 0,7 1,4 1,8-0,6-16,6-8,0 21,9 Juni 103,4 1,4 0,9 0,8 0,4 1,3 0,9 1,4 3,3-0,7-8,9-9,6 23,3 Juli 103,5 1,4 0,7 0,4 0,4 1,3 1,1 1,4 3,8-0,7-4,4-7,5 25,0 Aug ,9-5,2 26,5 Sep ,7-4,7 23,9 2. BNP-deflatorer 5) (Ændring i pct. år/år, medmindre andet er angivet; sæsonkorrigeret) I alt Indenlandsk Eksport 6) Import 6) Indeks, 1995 = 100 efterspørgsel Privat forbrug Offentligt forbrug Faste bruttoinvesteringer ,0 2,0 2,1 2,4 2,2 0,9 0,8 0, ,6 1,5 1,7 2,0 1,3 1,0 1,8 2, ,3 1,7 1,3 1,4 1,2 0,9-0,1-1, ,4 1,1 1,2 1,1 1,9 0,8-0,5-0, ,9 1,4 2,6 2,2 2,6 2,5 4,7 8,3 Euroområdets udvidelse ,9 2,4 2,2 2,3 2,5 1,9 1,4 0, ,6 2,4 2,1 2,4 1,8 1,9-0,7-1, kvt. 112,1 2,8 1,8 2,0 2,3 1,5-0,8-3, kvt. 112,9 2,7 2,4 2,1 2,0 1,9-0,9-1, ,2 2,2 2,0 2,5 1,7 2,1-1,2-2, ,9 2,6 2,0 2,5 1,8 1,8-0,3-2, ,4 2,1 2,2 2,5 1,8 1,9-0,2-0, kvt. 115,1 2,0 1,9 2,3 1,9 1,4 0,2-0, ,7 2,2 1,6 1,9 1,6 1,1 0,0-1,6 Kilder: Eurostat, undtagen kolonne 12 og 13 (HWWA, Hamburg Institute of International Economics), kolonne 14 (Thomson Financial Datastream) og kolonne (ECBs beregninger baseret på Eurostat-data). 1) Indtil december 1998 i ECU. Fra januar 1999 i euro. 2) Brent Blend (for en måneds terminslevering). Indtil december 1998 i ECU. Fra januar 1999 i euro. 3) Fordeling i overensstemmelse med den harmoniserede definition af hovedindustrigrupper. 4) Beboelsesejendomme, baseret på ikke-harmoniserede data. 5) Til og med ultimo 1998 baseret på nationale data i indenlandsk valuta. 6) Deflatorer for eksport og import vedrører varer og tjenesteydelser og omfatter grænseoverskridende handel inden for euroområdet. ECB Månedsoversigt Oktober *

118 5 Realøkonomiske indikatorer Tabel 5.1 Nationalregnskaber 1) BNP og udgiftskomponenter 1. Løbende priser (Milliarder EUR (milliarder ECU indtil ultimo 1998), sæsonkorrigeret) I alt Eksport 3) Import 3) BNP I alt Indenlandsk efterspørgsel Ekstern balance 3) I alt Privat Offentligt Faste bruttoinvesteringeændringer Lager- forbrug forbrug 2) , , , , ,4 33,0 139, , , , , , , ,0 20,9 101, , , , , , , ,0 27,0 67, , ,7 Euroområdets udvidelse , , , , ,8-6,8 115, , , , , , , ,4-13,1 182, , , kvt , ,1 994,9 352,7 358,5-2,0 42,5 629,3 586, , , ,5 357,2 355,7-2,3 44,8 644,6 599, , , ,3 360,5 356,9-4,2 49,4 654,3 604, , , ,5 363,2 359,3-4,6 45,9 653,1 607, kvt , , ,6 365,9 355,8 4,8 36,1 646,5 610, , , ,4 369,3 355,2 3,3 40,0 640,9 601,0 2. Faste priser (Milliarder ECU i 1995-priser, sæsonkorrigeret) I alt Eksport 3) Import 3) BNP I alt Indenlandsk efterspørgsel Ekstern balance 3) I alt Privat Offentligt Faste bruttoinvesteringeændringer Lager- forbrug forbrug 2) , , , , ,8 25,6 122, , , , , , , ,8 14,7 87, , , , , , , ,4 6,0 123, , ,2 Euroområdets udvidelse , , , , ,1-23,0 153, , , , , , , ,2-24,3 194, , , kvt , ,8 880,8 313,4 330,2-7,7 47,1 592,4 545, , ,1 884,2 315,7 325,8-4,6 50,2 608,0 557, , ,1 886,9 317,4 326,2-6,4 50,8 616,9 566, , ,0 889,6 318,1 327,0-5,7 46,8 614,3 567, kvt , ,0 893,8 319,0 323,1 1,1 39,2 607,1 567, , ,6 894,5 321,2 321,8 1,1 36,3 604,3 568,0 (Ændring i procent år/år) ,9 3,6 3,0 1,4 5, ,4 10, ,8 3,5 3,5 1,9 5, ,2 7, ,5 2,9 2,7 2,0 5, ,5 11,2 Euroområdets udvidelse ,6 1,0 1,8 2,3-0, ,2 1, ,8 0,2 0,4 2,8-2, ,5-0, kvt. 0,4-0,3 0,6 2,7-2, ,4-4, ,9-0,1 0,1 3,2-3, ,5-1, ,9 0,4 0,2 3,1-2, ,2 1, ,1 0,8 0,7 2,1-1, ,7 3, kvt. 0,8 1,3 1,5 1,8-2, ,5 4, ,2 1,2 1,2 1,7-1, ,6 1,8 Kilde: Eurostat. 1) Se første afsnit i "Generelle bemærkninger" for en kort beskrivelse af data for løbende priser udtrykt i ECU indtil ultimo ) Inkl. anskaffelser minus afhændelse af værdier. 3) Eksport og import omfatter varer og tjenester, samt grænseoverskridende handel inden for euroområdet. Dataene er ikke i fuld overensstemmelse med tabel 8 og 9. 52* ECB Månedsoversigt Oktober 2003

119 Værditilvækst efter aktivitet 3. Løbende priser (Milliarder euro (milliarder ECU indtil ultimo 1998), sæsonkorrigeret) I alt Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri Bruttomerværdi Fremstillingsvirksomhed Byggeri og råstofudvikling Handel, reparationer, hoteller og restauranter, transport og kommunikation Offentlig forvaltning, uddannelse, sundhed og andre ydelser Forbrug i Skat fratrukket produktionen, produktstøtte Fisim 1) ,9 138, ,6 295, , , ,5 202,2 614, ,3 136, ,1 311, , , ,0 201,6 662, ,4 137, ,1 328, , , ,0 208,4 689,0 Euroområdets udvidelse ,9 150, ,8 349, , , ,4 222,3 716, ,4 149, ,5 361, , , ,8 226,9 739, kvt ,4 38,2 354,1 90,5 342,8 444,7 351,1 56,3 181, ,3 37,0 356,9 89,7 345,1 449,6 355,2 56,5 183, ,2 37,4 359,5 90,4 347,4 452,1 358,3 56,5 186, ,6 37,3 358,0 91,1 349,0 455,8 362,3 57,6 188, kvt ,4 37,5 361,0 91,1 348,8 459,7 365,3 57,8 189, ,6 37,5 357,9 92,6 352,2 464,8 367,6 58,0 188,6 4. Faste priser (Milliarder ECU i 1995-priser, sæsonkorrigeret) I alt Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri Finansiel virksomhed, ejendoms-, udlejnings- og erhvervsvirksomhed Bruttomerværdi Fremstillingsvirksomhed Byggeri og råstofudvikling Handel, reparationer, hoteller og restauranter, transport og kommunikation Finansiel virksomhed, ejendoms-, udlejnings- og erhvervsvirksomhed Offentlig forvaltning, uddannelse, sundhed og andre ydelser Forbrug i Skat fratrukket produktionen, produktstøtte Fisim 1) ,4 142, ,4 291, , , ,0 222,4 570, ,5 146, ,3 298, , , ,0 231,2 595, ,1 146, ,6 305, , , ,8 248,1 609,3 Euroområdets udvidelse ,5 152, ,2 310, , , ,1 264,6 627, ,0 151, ,0 307, , , ,6 262,5 611, kvt ,4 37,9 336,8 78,0 324,1 395,0 304,6 65,3 152, ,3 37,7 339,9 76,7 326,0 397,3 306,7 65,0 152, ,4 37,9 340,8 76,6 327,2 397,0 307,9 65,7 153, ,9 37,9 339,5 76,6 327,8 397,8 309,4 66,5 153, kvt ,7 38,1 340,3 75,6 327,5 398,3 310,0 66,8 153, ,4 37,9 336,7 76,1 327,3 399,4 310,9 66,9 153,5 (Ændring i procent år/år) ,9 1,5 3,2 0,5 4,0 3,7 1,5 3,6 2, ,7 3,0 1,0 2,4 4,4 3,7 1,7 4,0 4, ,8-0,4 4,0 2,2 5,0 4,6 2,1 7,3 2,4 Euroområdets udvidelse ,8-1,5 0,7-0,5 3,1 3,1 1,2 5,2 0, ,1-0,4 0,9-0,9 1,3 0,8 2,4-0,8-2, kvt. 0,7 0,4-0,9 0,3 1,0 1,1 2,1-0,4-2, ,3 0,2 1,1-1,0 1,3 1,0 2,5-1,8-3, ,2-0,5 1,3-1,2 1,4 0,6 2,5-1,1-2, ,3-1,6 2,0-1,7 1,6 0,6 2,5 0,3-1, kvt. 0,9 0,7 1,0-3,0 1,0 0,8 1,8 2,2 0, ,3 0,5-0,9-0,8 0,4 0,5 1,4 2,9 1,0 Kilde: Eurostat. 1) Anvendelsen af finansiel formidling målt indirekte (Fisim) behandles som ikke-sektorfordelt forbrug i produktionen. ECB Månedsoversigt Oktober *

120 Tabel 5.2 Andre udvalgte realøkonomiske indikatorer 1) 1. Industriproduktion (Ændring i pct. år/år, medmindre andet er angivet) Indeks (s.a.) 2000 = 100 I alt I alt Industri ekskl. byggeri 2) Byggeri Fremstilling I alt Industri ekskl. byggeri og energi Energi Halvfabrikata Kapitalgoder Forbrugsgoder I alt Varige forbrugsgoder Ikke varige forbrugsgoder ,1 95,0 1,9 1,8 1,9 2,3 1,5 1,4 1,5 0,7 4,1 1, ,9 100,1 5,3 5,4 5,9 8,3 2,0 6,5 1,2 1,9 2,4 5,6 Euroområdets udvidelse ,4 100,7 0,5 0,3-0,5 1,6 0,6-1,7 1,0 1,7 0,4 0, ,5 100,0-0,5-0,8 0,4-2,0-0,5-5,5 0,5 1,0 0,7-0, kvt. -0,9 100,3-0,6-0,7-0,1-1,7-0,8-6,3 0,3 2,0 0,5-0, ,0 100,2 0,1-0,3 1,3-1,2-0,7-4,3-0,1 1,7 0,7-0, ,9 100,3 1,2 1,4 2,8 1,2 0,6-4,2 1,5-0,7-0,5 1, kvt. 0,8 100,5 1,2 0,8 1,4 1,5-0,8-4,9 0,0 4,6-2,6 0, ,5 100,0-0,6-1,1-0,3-1,7-1,0-6,2-0,1 2,0-0,8-1, Okt. 0,7 100,5 1,3 0,8 1,4 0,5 0,5-3,9 1,4 5,1-1,1 1,0 Nov. 2,2 100,9 2,7 3,2 4,9 3,3 1,9-2,0 2,7-1,7 0,9 3,3 Dec. -0,3 99,6-0,4 0,1 1,9-0,2-0,7-7,0 0,4-4,4-1,4 0, Jan. 1,1 100,5 1,3 0,8 2,8 1,4-0,8-4,4-0,1 1,4-1,2 1,0 Feb. 1,3 100,9 2,2 0,9 1,1 3,2-0,4-4,3 0,3 9,7-4,2 1,1 Mar. 0,1 100,1 0,0 0,5 0,5 0,1-1,1-5,8-0,2 3,3-1,6 0,5 Apr. 0,4 100,6 0,9-0,1 0,7-0,4 0,7-4,9 1,8 3,1-2,1 0,0 Maj -1,2 99,6-1,2-1,4-1,1-0,6-2,7-6,9-2,0 1,0-2,0-1,2 Juni -0,6 99,7-1,4-1,7-0,5-3,8-1,1-6,9 0,0 2,0 2,8-1,7 Juli. 100,7 0,7 0,4 0,0 1,7 0,9-4,5 1,9 1,4. 0,6 Aug Detailsalg og nyregistrerede personbiler (Ændring i pct. år/år, medmindre andet er angivet) Indeks 2000 = 100 Detailsalg (s.a.) Nyregistrerede Løbende priser Faste priser personbiler I alt I alt Nærings- og Ikke-fødevarer Tusinder 3) Indeks 2000 = 100 nydelsesmidler Tekstiler, beklædning, (s.a.) Husholdningsapparater fodtøj ,0 3,0 97,8 2,4 2,9 2,2 1,3 2, , ,9 4,1 100,0 2,3 1,8 2,1 1,6 4, ,1 Euroområdets udvidelse ,1 4,2 101,6 1,7 1,8 1,5 0,8-0, , ,1 1,9 101,6 0,0 0,8-0,4-1,9-1, , kvt. 105,8 1,8 101,2-0,5 0,6-0,2-2,5-2, , ,6 1,8 102,2 0,4 1,2 0,2-2,4-0, , ,6 1,5 101,6-0,2 1,1-0,7-1,3-2, , kvt. 108,1 2,8 102,3 0,8 2,4 0,6-1,7 0, , ,1 2,1 102,3 1,1 1,7 0,3-1,1 0, , Okt. 107,4 3,4 102,3 1,5 2,1 1,4 3,9-1, ,3 Nov. 106,2 0,8 101,5-0,9 1,4-1,7-5,5-2, ,3 Dec. 106,2 0,3 100,8-1,2-0,1-1,8-2,0-2, , Jan. 108,2 3,5 103,3 2,8 4,2 1,9 2,7 0, ,3 Feb. 108,2 2,8 102,5 1,1 2,7 0,4-3,9-0, ,5 Mar. 107,9 2,1 101,2-1,4 0,4-0,5-3,8 0, ,6 Apr. 108,1 2,2 102,9 2,3 2,5 0,6-0,7 1, ,9 Maj 107,9 2,1 102,0 0,3 1,4 0,0-1,7-0, ,3 Juni 108,2 2,2 102,0 0,7 1,2 0,2-0,9 0, ,8 Juli ,6 Aug ,9 Kilder: Eurostat, undtagen kolonne 21 og 22 (ECBs beregninger baseret på data fra ACEA, Europæiske Automobilfabrikanters Forening). 1) Korrigeret for antal arbejdsdage. 2) Fordeling i overensstemmelse med den harmoniserede definition af hovedindustrigrupper. 3) Års- og kvartalstal er gennemsnit af månedstotaler. 54* ECB Månedsoversigt Oktober 2003

121 Tabel 5.3 Europa-Kommissionens konjunkturbarometre 1) 1. Økonomisk tillidsindikator, konjunkturbarometer for fremstillingssektoren og forbrugertillid (Nettotal 2), medmindre andet er angivet; sæsonkorrigeret) Økonomisk tillidsindikator 3) (indeks 2000=100) Fremstillingssektor Tillidsindikator I alt 5) Ordrebøger Lagerbeholdninger af færdigvarer Produktionsforventninger Kapacitetsudnyttelse 4) (pct.) I alt 5) Forbrugertillidsindikator Økonomien i de næste 12 mdr. Finansiel situation i de næste 12 mdr. Arbejdsløshed i de næste 12 mdr. Opsparing i de næste 12 mdr , , , , , , , , kvt. 95, , , , kvt. 94, , , , , Sep. 95, Okt. 95, , Nov. 95, Dec. 95, Jan. 94, , Feb. 95, Mar. 94, Apr. 94, , Maj 94, Juni 94, Juli 94, , Aug. 95, Sep. 95, Konjunkturbarometre for byggeriet, detailhandlen og servicesektoren (Nettotal 2), sæsonkorrigeret) Tillidsindikator for byggeriet Tillidsindikator for detailhandlen Tillidsindikator for servicesektoren I alt 5) Ordrebøger Beskæftigelsesforventninger I alt 5) Nuværende forretningssituation Lagerbeholdninger Forventet forretningssituation I alt 5) Erhvervsklima Efterspørgsel i de seneste mdr. Efterspørgsel i de kommende mdr kvt kvt Sep Okt Nov Dec Jan Feb Mar Apr Maj Juni Juli Aug Sep Kilde: Europa-Kommissionens konjunkturbarometre. 1) Data vedrører Euro 12. 2) Forskellen i pct. mellem respondenter, der svarede henholdsvis positivt og negativt. 3) Den økonomiske tillidsindikator består af tillidsindikatorerne for industrien, byggeriet og detailhandlen samt forbrugertillidsindikatoren. Tillidsindikatoren for industrien er vægtet med 40 pct., og de tre andre indikatorer er vægtet med 20 pct. hver. 4) Data indsamles i januar, april, juli og oktober hvert år. De viste kvartalstal er gennemsnittet af to undersøgelser i træk. De årlige data er afledt af kvartalsgennemsnit. 5) Tillidsindikatorerne beregnes som simple gennemsnit af de viste komponenter. Vurderingen af lagerbeholdninger (kolonne 4 og 17) og arbejdsløshed (kolonne 10) benyttes med omvendt fortegn til beregning af tillidsindikatorer. ECB Månedsoversigt Oktober *

122 Tabel 5.4 Arbejdsmarkedsindikatorer 1) 1. Beskæftigelse (Ændring i pct. år/år, medmindre andet er angivet; sæsonkorrigeret) Hele økonomien Efter beskæftigelsesstatus Efter økonomisk aktivitet Millioner Lønmodtagere Selvstændige Landbrug, jagt, skovbrug og fisker Fremstilling, energi og minedrift Byggeri Handel, reparation, hotelog restaurantvirksomhed, transport og Finansielle ydelser, ejendomsydelser, udlejningsydelser og Offentlig forvaltning, uddannelse, sundhed og andre ydelser kommunikation forretningsydelser Vægt i total 2) 100,0 100,0 84,2 15,8 4,7 19,3 7,0 25,1 14,3 29, ,360 1,8 2,0 0,9-1,3 1,0 0,1 2,1 5,3 1, ,605 1,8 2,3-0,6-2,5-0,2 1,9 2,2 5,7 1, ,396 2,2 2,5 0,8-1,5 0,6 1,8 3,2 5,9 1,6 Euroområdets udvidelse ,155 1,4 1,6 0,2-0,8 0,3 0,4 1,6 3,9 1, ,703 0,4 0,5-0,3-2,0-1,3-1,1 0,5 2,3 1, kvt. 133,760 0,5 0,7-0,5-2,0-1,2-0,9 0,6 2,6 1, ,707 0,3 0,5-0,4-1,9-1,3-1,3 0,2 2,1 1, ,656 0,1 0,1 0,2-1,9-1,7-1,3 0,0 2,0 1,2 1. kvt. 133,649 0,0-0,2 0,7-2,3-1,8-1,1-0,2 1,6 1, ,704 0,0-0,3 1,1-2,3-2,0-0,4-0,1 1,2 1,1 2. Arbejdsløshed (Sæsonkorrigeret) I alt Efter alder 3) Efter køn 4) Voksne Unge Mænd Kvinder Millioner Pct. af arbejdsstyrkebejdsstyrkebejdsstyrkebejdsstyrkebejdsstyrken Millioner Pct. af ar- Millioner Pct. af ar- Millioner Pct. af ar- Millioner Pct. af ar ,270 10,2 10,146 8,9 3,124 20,0 6,445 8,6 6,825 12, ,247 9,3 9,431 8,2 2,815 18,0 5,901 7,8 6,345 11, ,104 8,4 8,555 7,3 2,549 16,2 5,286 7,0 5,818 10,3 Euroområdets udvidelse ,062 8,0 8,535 7,0 2,527 15,7 5,313 6,7 5,749 9, ,689 8,4 9,095 7,4 2,595 16,2 5,762 7,3 5,927 9, kvt. 11,609 8,3 9,011 7,3 2,598 16,2 5,711 7,2 5,898 9, ,782 8,5 9,179 7,4 2,603 16,2 5,827 7,4 5,956 9, ,971 8,6 9,344 7,6 2,627 16,5 5,942 7,5 6,029 10, kvt. 12,222 8,7 9,537 7,7 2,685 16,8 6,082 7,7 6,141 10, ,346 8,8 9,662 7,8 2,685 16,8 6,143 7,7 6,203 10, Aug. 11,784 8,5 9,179 7,4 2,605 16,3 5,829 7,4 5,954 9,9 Sep. 11,823 8,5 9,222 7,5 2,600 16,2 5,850 7,4 5,973 9,9 Okt. 11,885 8,5 9,281 7,5 2,605 16,3 5,888 7,4 5,997 9,9 Nov. 11,979 8,6 9,349 7,6 2,630 16,5 5,945 7,5 6,034 10,0 Dec. 12,049 8,6 9,404 7,6 2,645 16,6 5,992 7,6 6,057 10, Jan. 12,140 8,7 9,467 7,6 2,674 16,7 6,042 7,6 6,098 10,1 Feb. 12,230 8,7 9,541 7,7 2,689 16,8 6,088 7,7 6,142 10,2 Mar. 12,297 8,8 9,604 7,8 2,693 16,9 6,115 7,7 6,182 10,2 Apr. 12,341 8,8 9,652 7,8 2,689 16,9 6,139 7,7 6,202 10,2 Maj 12,343 8,8 9,658 7,8 2,685 16,8 6,144 7,7 6,200 10,2 Juni 12,354 8,8 9,675 7,8 2,679 16,8 6,147 7,7 6,207 10,2 Juli 12,366 8,8 9,692 7,8 2,673 16,8 6,146 7,7 6,220 10,3 Aug. 12,377 8,8 9,707 7,8 2,670 16,8 6,149 7,7 6,228 10,3 Kilde: ECBs beregninger baseret på Eurostat-tal (kolonne 1-10) og Eurostat (kolonne 11-20). 1) Tal for beskæftigelsen vedrører personer og er baseret på ENS95. Tal for arbejdsløsheden vedrører personer og følger ILOs anbefalinger. 2) I ) Voksne: 25 år og derover; unge: under 25 år; procentdel af arbejdsstyrken for den relevante aldersgruppe. 4) Procentdel af arbejdsstyrken for det relevante køn. 56* ECB Månedsoversigt Oktober 2003

123 3. Enhedslønomkostninger, lønsum pr. ansat og arbejdskraftsproduktivitet (Ændring i pct. år/år, medmindre andet er angivet; sæsonkorrigeret) I alt Efter økonomisk aktivitet Indeks 2000=100 Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri Fremstilling, energi og minedrift Byggeri Handel, reparation, hotel- og restaurantvirksomhed, Finansielle ydelser, ejendomsydelser, udlejningsydelser og Offentlig forvaltning, uddannelse, sundhed og andre ydelser transport og kommunikation forretningsydelser Enhedslønomkostninger 1) ,0 1,3 1,7-0,3 2,0-0,3 4,3 2,0 Euroområdets udvidelse ,6 2,6 3,2 2,5 3,9 1,4 2,2 3, ,8 2,2 1,7 0,7 3,3 1,5 3,7 1, kvt. 104,5 2,1-0,4 0,6 3,4 1,3 3,0 1, ,9 1,9-1,7 0,4 3,1 1,1 3,8 1, ,5 1,5 3,9-0,6 3,3 0,8 3,9 0, kvt. 106,4 1,9 0,9 0,5 5,1 1,7 3,3 1, Lønsum pr. ansat ,0 2,5 2,9 3,1 2,3 1,4 3,1 2,4 Euroområdets udvidelse ,8 2,8 2,5 2,9 3,0 2,9 1,4 3, ,5 2,6 3,4 2,9 3,5 2,3 2,2 2, kvt. 105,1 2,4 1,8 2,9 3,2 2,0 1,5 2, ,8 2,6-0,3 3,1 3,2 2,3 2,2 2, ,5 2,5 4,2 3,1 2,9 2,3 2,5 2, kvt. 107,4 2,7 4,0 3,4 3,0 2,9 2,6 2, Arbejdskraftsproduktivitet 2) ,0 1,2 1,1 3,4 0,4 1,7-1,2 0,4 Euroområdets udvidelse ,2 0,2-0,7 0,4-0,9 1,5-0,8-0, ,7 0,4 1,7 2,2 0,2 0,8-1,5 1, kvt. 100,6 0,4 2,2 2,3-0,1 0,7-1,5 1, ,9 0,6 1,5 2,7 0,1 1,1-1,5 1, ,0 1,0 0,3 3,8-0,4 1,5-1,3 1, kvt. 101,0 0,8 3,1 2,9-2,0 1,2-0,7 0, ,9 0,3 3,0 1,1-0,4 0,5-0,6 0,2 4. Indikatorer for timelønomkostninger (Ændring i pct. år/år, medmindre andet er angivet) I alt 3) Efter komponent Efter udvalgt økonomisk aktivitet Indeks (s.a.) Lønninger Arbejdsgivernes Fremstilling, energi Byggeri Tjenesteydelser 2000=100 sociale bidrag og minedrift ,0 2,8 3,0 2,0 3,3 3,3 2,2 Euroområdets udvidelse ,3 3,4 3,5 2,9 3,2 3,6 3, ,9 3,5 3,4 3,9 3,2 3,5 3, kvt. 106,4 3,2 3,0 3,7 2,8 3,0 3, ,2 3,2 3,1 3,6 2,9 3,4 3, ,1 3,5 3,4 3,9 3,5 3,0 3, kvt. 108,9 2,7 2,6 3,2 2,8 2,3 2, ,6 2,9 2,8 3,2 3,4 3,3 2,9 Kilde: ECBs beregninger baseret på Eurostat-tal (kolonne 1-8) og Eurostat (kolonne 9-14). 1) Lønsum pr. ansat (i løbende priser) divideret med værditilvækst pr. ansat (i faste priser). 2) Værditilvækst pr. ansat (i faste priser). 3) Timelønomkostninger for hele økonomien ekskl. landbrug, offentlig forvaltning, uddannelse, sundhed og andre ydelser. Uoverenstemmelse mellem komponenterne og totalen skyldes forskelle i dækning. ECB Månedsoversigt Oktober *

124 6 Opsparing, investeringer og finansiering i euroområdet Tabel 6.1 De ikke-finansielle sektorers finansielle investeringer og finansiering 1) (Milliarder euro; ikke sæsonkorrigeret; ultimo) Udeståender 1. Vigtigste finansielle aktiver 2) I alt Sedler og mønt Sedler og mønt samt indskud Indskud foretaget af de ikke-finansielle sektorer undtagen statslig forvaltning og service hos MFIer i euroområdet I alt Dag-til-dag Tidsindskud Med Genkøbsforretninger opsigelsesvarsel Indskud foretaget af statslig forvaltning og service hos MFIer i euroområdet Memo: Indskud Indskud hos ikke- foretaget af MFIer 4) ikke-banker hos banker uden for euroområdet 3) kvt ,4 324, , , , ,7 58,4 125,0 140,4 242, ,7 328, , , , ,1 58,7 133,3 142,3 238, ,1 350, , , , ,5 63,0 142,0 151,2 229, kvt ,4 335, , , , ,3 76,8 130,2 150,5 260, ,0 342, , , , ,6 78,9 146,0 150,1 247, ,8 339, , , , ,7 81,9 159,2 150,2 253, ,2 348, , , , ,1 85,6 164,5 157,8 230,1 Euroområdets udvidelse kvt ,1 336, , , , ,6 112,6 150,3 157,3 259, ,2 333, , , , ,1 115,3 165,5 158,3 268, ,6 309, , , , ,7 122,2 147,8 159,1 265, ,7 239, , , , ,3 116,7 139,0 171,7 298, kvt ,7 254, , , , ,0 119,1 157,5 177,6 301, ,0 285, , , , ,5 117,6 155,0 178,7 278, ,2 306, , , , ,3 118,8 146,3 180,8 289, ,4 341, , , , ,6 111,9 136,4 193,3 291, kvt ,2 327, , , , ,3 106,2 176,2 196, , , , , ,9 94,7 200,0.. Værdipapirer undtagen aktier Aktier 5) Forsikringstekniske reserver I alt Kortfristede Langfristede I alt Børsnoterede aktier I alt Andele i pengemarkedsforeninger Andele i investeringsforeninger Husholdningernes nettoformue i livsforsikrings- og pensionskassereserver Præmie- og erstatningsreserver kvt ,9 156, , , , ,5 211, , ,6 286, ,9 143, , , , ,9 210, , ,1 290, ,8 169, , , , ,3 204, , ,3 300, kvt ,0 178, , , , ,2 214, , ,8 300, ,0 183, , , , ,9 204, , ,6 304, ,2 202, , , , ,1 204, , ,3 308, ,9 220, , , , ,7 200, , ,0 308,7 Euroområdets udvidelse kvt ,7 285, , , , ,6 224, , ,1 313, ,7 245, , , , ,7 232, , ,4 316, ,7 240, , , , ,1 253, , ,0 321, ,2 228, , , , ,8 260, , ,6 325, kvt ,2 266, , , , ,0 290, , ,7 331, ,1 229, , , , ,6 292, , ,4 335, ,8 255, , , , ,6 309, , ,4 338, ,6 248, , , , ,3 304, , ,6 344, kvt ,7 238, , , , ,1 379, , ,0 348, Kilde: ECB. 1) De ikke-finansielle sektorer omfatter offentlig forvaltning og service (S.13), ikke-finansielle selskaber (S.11) og husholdninger (S.14) inkl. non-profit institutioner rettet mod husholdninger (S.15). 2) De fleste af de i ENS95 definerede kategorier af finansielle aktiver og passiver er omfattet. Finansielle derivater, lån udstedt af offentlig forvaltning og service og ikke-finansielle selskaber, ikke-børsnoterede aktier og andre ejerandelsbeviser samt andre forfaldne, ikke-betalte mellemværender indgår ikke. 3) BIS' internationale bankstatistik. BIS' definition af banker svarer i høj grad til definitionen af MFIer. 4) Omfatter indskud hos statslig forvaltning og service (S.1311) i euroområdet, andre finansielle formidlere (S.123) samt forsikringsselskaber og pensionskasser (S.125). 5) Ekskl. ikke-børsnoterede aktier. 58* ECB Månedsoversigt Oktober 2003

125 2. Vigtigste passiver 1) Memo: Lån udstedt af banker uden for euroområdet til ikke-banker 2) kvt , ,5 897,3 38,6 858, ,7 958, , ,1 254, ,8 183, , ,8 882,4 37,5 844, ,9 939, , ,8 253, ,9 191, , ,5 902,4 41,7 860, ,4 978, , ,6 262, ,1 201, kvt , ,4 893,1 40,7 852, , , , ,3 264, ,3 221, , ,2 887,9 41,6 846, , , , ,3 272, ,6 219, , ,6 868,4 39,5 828, , , , ,9 274, ,7 252, , ,5 884,2 41,7 842, , , , ,1 279, ,8 245,2 Euroområdets udvidelse kvt , ,7 897,6 42,3 855, , , , ,5 278, ,6 257, , ,2 882,7 42,2 840, , , , ,0 284, ,1 279, , ,2 876,1 45,3 830, , , , ,9 280, ,6 249, , ,7 903,1 50,0 853, , , , ,6 281, ,0 268, kvt , ,5 904,5 53,4 851, , , , ,8 277, ,6 278, , ,6 877,7 53,4 824, , , , ,4 287, ,5 245, , ,0 870,1 54,7 815, , , , ,0 284, ,0 238, , ,5 883,2 60,6 822, , , , ,1 289, ,8 240, kvt , ,5 874,8 68,3 806, , , , ,2 276, , , Værdipapirer undtagen aktier udstedt af I alt Offentlig forvaltning og service Ikke-finansielle selskaber I alt Kortfristede Langfristede I alt Kortfristede Langfristede I alt Kortfristedfristedfristede Lån udstedt af MFIer i euroområdet og andre finansielle selskaber til I alt Offentlig forvaltning og service Ikke-finansielle selskaber Husholdninger 3) Udstedt af I alt Kortfristedfristede Lang- Lang- I alt Kort- MFIer i 4) euroområdet Langfristede Børsnoterede aktier udstedt af ikkefinansielle selskaber Statslig forvaltnings og services indskudsforpligtelser Ikkefinansielle selskabers pensionshensættelser kvt , ,1 458, ,8 339,7 66,2 273, ,6 139,6 221, , ,4 448, ,2 352,7 73,9 278, ,8 141,7 224, , ,3 419, ,6 363,2 77,4 285, ,5 148,9 226, kvt , ,0 425, ,9 364,7 77,0 287, ,4 148,2 228, , ,7 425, ,1 377,1 87,8 289, ,0 147,9 230, , ,1 422, ,1 396,6 94,6 302, ,7 147,9 232, , ,2 400, ,6 417,9 100,8 317, ,6 155,3 233,9 Euroområdets udvidelse kvt , ,9 429, ,2 454,8 111,4 343, ,4 154,7 236, , ,9 441, ,7 480,2 122,5 357, ,7 155,2 238, , ,8 450, ,7 499,7 137,1 362, ,6 156,3 240, , ,1 434, ,8 519,0 136,9 382, ,0 168,6 241, kvt , ,0 446, ,4 523,3 141,7 381, ,2 174,6 243, , ,5 481, ,9 517,7 126,9 390, ,8 175,7 246, , ,3 479, ,4 530,8 133,8 396, ,5 177,6 248, , ,9 480, ,0 534,3 140,2 394, ,2 190,1 251, kvt , ,8 521, ,4 565,2 161,8 403, ,5 193,7 254, ,8.. Kilde: ECB. 1) De fleste af de i ENS95 definerede kategorier af finansielle aktiver og passiver er omfattet. Finansielle derivater, lån udstedt af offentlig forvaltning og service og ikke-finansielle selskaber, ikke-børsnoterede aktier og andre ejerandelsbeviser samt andre forfaldne, ikke-betalte mellemværender indgår ikke. 2) BIS' internationale bankstatistik. BIS' definition af banker svarer i høj grad til definitionen af MFIer. 3) Inkl. non-profit institutioner rettet mod husholdninger. 4) Omfatter alle lån udstedt af MFIer i euroområdet til statslig forvaltning og service. ECB Månedsoversigt Oktober *

126 Tabel 6.1 (fortsat) De ikke-finansielle sektorers finansielle investeringer og finansiering 1) (Milliarder euro; ikke sæsonkorrigeret) Transaktioner 1. Vigtigste finansielle aktiver 2) I alt Sedler og mønt Sedler og mønt samt indskud Indskud foretaget af de ikke-finansielle sektorer Indskud undtagen statslig forvaltning og service hos MFIer i euroområdet foretaget af I alt Dag-til-dag Tidsindskud Med Genkøbsforretningevaltning statslig for- opsigelsesvarsel og service hos MFIer i euroområdet Memo: Indskud Indskud hos ikke- foretaget af MFIer 4) ikke-banker hos banker uden for euroområdet 3) kvt. 22,9 6,2 34,2 81,3-48,9 9,4-7,6-8,4-9,1-4, ,9 3,5 0,2 3,5-1,1-2,6 0,3 8,3 1,9-2, ,6 22,3 95,1 44,2 36,4 10,3 4,2 8,7 7,6-14, kvt. -27,6-15,3 0,4 6,1 0,9-20,4 13,7-11,9-0,7 26, ,1 6,7 30,0 31,9 17,8-21,8 2,1 15,8-0,4-12, ,0-2,2-4,2-17,3 28,8-18,5 2,9 13,3 0,1-1, ,7 8,6 108,3 71,4 27,3 5,7 3,8 5,3 7,6-16,7 Euroområdets udvidelse kvt. 84,8-19,8 120,6-23,8 72,6 44,9 26,9-15,6-0,5 13, ,8-3,3 82,0 77,3-4,3 6,3 2,7 15,1 1,0 4, ,9-23,4 48,1 25,2 3,0 13,0 7,0-17,7 0,8 3, ,7-69,9 209,9 142,3 10,6 62,5-5,4-8,8 12,5 12, kvt. -0,7 14,6-40,2-53,4-4,1 14,9 2,3 19,0 6,0 2, ,2 31,4 73,2 72,2 0,9 1,7-1,7-2,5 1,1-10, ,2 21,0 0,6-4,4-7,3 10,6 1,7-12,5 2,1 9, ,0 34,5 135,9 83,8 12,4 46,6-6,9-9,9 12,5 8, kvt. 40,6 7,7-3,5-29,5-10,2 41,9-5,6 32,8 3, ,8 86,1 82,9-7,8 22,5-11,5 23,8.. Værdipapirer undtagen aktier Aktier 5) Forsikringstekniske reserver I alt Kortfristede Langfristede I alt Børsnoterede aktier I alt Andele i pengemarkedsforeninger Andele i investeringsforeninger Husholdningernes nettoformue i livsforsikrings- og pensionskassereserver Præmie- og erstatningsreserver kvt. -36,0-8,4-27,6 150,6 65,9 84,7 15,5 55,0 49,3 5, ,2-14,6 11,4 86,3 46,5 39,8-2,1 57,6 52,1 5, ,2 25,2 36,0-16,7 14,3-31,0-12,7 75,4 70,4 4, kvt. 10,1 21,8-11,6-16,3-64,4 48,1 13,5 79,9 74,3 5, ,9 4,3 36,6 68,1 49,2 18,9-7,4 55,4 52,8 2, ,0 22,3 52,7 104,8 97,3 7,4-1,3 55,5 52,7 2, ,4 6,5 10,9 177,7 139,6 38,1-5,1 59,2 61,3-2,2 Euroområdets udvidelse kvt. 104,3 66,4 37,8 45,9-1,6 47,5 22,0 68,2 60,9 7, ,1-34,2 32,2 42,1 35,6 6,5 3,4 53,2 49,7 3, ,2-5,8 36,9 55,1 29,0 26,1 14,0 51,0 45,9 5, ,5-18,2 21,7-0,2-23,3 23,2 3,1 56,6 54,4 2, kvt. 68,3 36,3 32,0 47,7 4,9 42,8 26,3 65,3 55,6 9, ,1-42,5 31,4 26,5 12,8 13,7-1,5 50,2 46,2 4, ,7 27,4 19,3 44,4 20,5 23,9 13,7 47,8 43,8 4, ,9-16,0-1,9-34,7-46,7 12,1-7,6 57,6 56,5 1, kvt. -5,2-4,7-0,5 61,6 5,5 56,1 30,3 65,6 59,7 6, Kilde: ECB. 1) De ikke-finansielle sektorer omfatter offentlig forvaltning og service (S.13), ikke-finansielle selskaber (S.11) og husholdninger (S.14) inkl. non-profit institutioner rettet mod husholdninger (S.15). 2) De fleste af de i ENS95 definerede kategorier af finansielle aktiver og passiver er omfattet. Finansielle derivater, lån udstedt af offentlig forvaltning og service og ikke-finansielle selskaber, ikke-børsnoterede aktier og andre ejerandelsbeviser samt andre forfaldne, ikke-betalte mellemværender indgår ikke. 3) BIS' internationale bankstatistik. BIS' definition af banker svarer i høj grad til definitionen af MFIer. 4) Omfatter indskud hos statslig forvaltning og service (S.1311) i euroområdet, andre finansielle formidlere (S.123) samt forsikringsselskaber og pensionskasser (S.125). 5) Ekskl. ikke-børsnoterede aktier. 60* ECB Månedsoversigt Oktober 2003

127 2. Vigtigste passiver 1) Memo: Lån udstedt af banker uden for euroområdet til ikkebanker 2) kvt. 151,7 122,6-4,1 2,7-6,8 78,8 37,3 41,5 77,0 3,8 73,2 23, ,1 89,2-14,7-1,1-13,6 35,0-12,5 47,6 67,7-0,3 68,1 8, ,1 133,6 19,7 4,2 15,5 75,1 32,2 42,9 68,4 8,4 60,0-7, kvt. 121,2 88,0-7,9-0,9-7,0 71,1 49,3 21,8 58,0 1,5 56,5 15, ,1 117,6-5,5 0,9-6,4 111,8 61,4 50,4 55,8 9,7 46,1-0, ,2 58,0-15,9-2,1-13,8 63,3 45,2 18,1 51,8 0,0 51,8 23, ,7 172,6 16,1 2,2 13,9 151,9 29,4 122,6 52,7 5,3 47,4 1,9 Euroområdets udvidelse kvt. 89,6 75,7-6,3 0,0-6,3 44,5 31,5 13,0 51,4-0,4 51,8 9, ,9 80,1-15,3-0,1-15,2 60,2 18,7 41,5 57,0 6,0 51,0 16, ,8 80,6-6,1 3,1-9,1 78,1-9,5 87,7 38,7-4,2 42,9-21, ,2 79,5 26,1 4,7 21,4 27,6-23,1 50,7 52,4 1,4 51,0 4, kvt. 58,3 60,0 1,0 3,4-2,4 18,3-7,2 25,5 39,0-4,9 43,9 8, ,7 110,2-25,2 0,1-25,3 91,1 4,1 87,0 74,8 10,9 63,9-18, ,4 32,4-7,9 1,3-9,1 0,6-18,3 18,9 48,7-3,9 52,6-9, ,1 91,4 13,5 5,9 7,6 42,0-13,1 55,1 62,6 6,2 56,5 8, kvt. 81,1 66,2-0,6 8,0-8,6 41,7 15,0 26,8 39,9-9,9 49, , Værdipapirer undtagen aktier udstedt af I alt Offentlig forvaltning og service Ikke-finansielle selskaber I alt Kortfristede Langfristede I alt Kortfristede Langfristede I alt Kortfristedfristedfristede Lån udstedt af MFIer i euroområdet og andre finansielle selskaber til I alt Offentlig forvaltning og service Ikke-finansielle selskaber Husholdninger 3) Udstedt af I alt Kortfristedfristede Lang- Lang- I alt Kort- MFIer i 4) euroområdet Langfristede Børsnoterede aktier udstedt af ikkefinansielle selskaber Statslig forvaltnings og services indskudsforpligtelser Ikkefinansielle selskabers pensionshensættelser kvt. 39,6 29,0-7,7 36,7 10,6 2,5 8,1 34,7-9,2 2, ,8 38,6-10,0 48,6 17,2 7,6 9,6 34,7 2,1 2, ,1-19,8-27,9 8,1 7,7 3,6 4,1 42,1 7,2 2, kvt. 60,9 61,0 10,9 50,0-0,1-0,5 0,4 20,9-0,7 2, ,3 23,5-1,3 24,8 15,8 10,9 4,9 29,0-0,3 2, ,6 25,8-2,3 28,1 22,8 7,0 15,8 69,0 0,0 2, ,8-20,3-27,4 7,2 21,0 7,4 13,6 55,1 7,4 2,8 Euroområdets udvidelse kvt. 74,9 37,6 32,5 5,1 37,3 10,9 26,4 51,4-0,6 3, ,4 59,3 10,8 48,6 26,1 11,7 14,4 43,8 0,5 3, ,6 29,6 8,8 20,8 21,0 14,6 6,4 9,2 1,1 3, ,7-7,9-21,9 14,0 17,6-0,8 18,3 5,9 12,3 1, kvt. 102,7 93,3 21,7 71,7 9,4 5,2 4,1 9,4 6,0 3, ,7 61,9 33,9 28,1-1,2-15,2 13,9 4,7 1,1 3, ,1 46,2-0,9 47,1 9,9 7,0 2,8-0,4 1,9 3, ,9-0,6-8,4 7,8 3,5 6,5-3,0-6,2 12,4 2, kvt. 159,1 128,9 50,1 78,8 30,2 22,1 8,1-4,5 3,6 3, Kilde: ECB. 1) De fleste af de i ENS95 definerede kategorier af finansielle aktiver og passiver er omfattet. Finansielle derivater, lån udstedt af offentlig forvaltning og service og ikke-finansielle selskaber, ikke-børsnoterede aktier og andre ejerandelsbeviser samt andre forfaldne, ikke-betalte mellemværender indgår ikke. 2) BIS' internationale bankstatistik. BIS' definition af banker svarer i høj grad til definitionen af MFIer. 3) Inkl. non-profit institutioner rettet mod husholdninger. 4) Omfatter alle lån udstedt af MFIer i euroområdet til statslig forvaltning og service. ECB Månedsoversigt Oktober *

128 Tabel 6.2 Forsikringsselskabers og pensionskassers finansielle investeringer og finansiering (Mia. euro; ikke sæsonkorrigeret; ultimo) Udeståender Vigtigste finansielle aktiver 1) Indskud hos MFIer i euroområdet Udlån Værdipapirer undtagen aktier I alt På Tidsindskugelsesvarseforretningefristedfristede Med opsi- Genkøbs- I alt Kortfristede Lang- I alt Kortfristede Lang- anfordring kvt. 430,9 36,4 380,5 3,3 10,7 321,7 42,5 279, ,1 37,1 987, ,6 32,0 389,8 3,3 11,5 313,6 41,3 272, ,2 34,0 997, ,5 32,2 400,3 3,3 11,7 313,6 41,1 272, ,1 38,5 996, kvt. 458,9 35,4 407,1 3,2 13,1 317,4 45,0 272, ,4 40, , ,8 34,6 411,1 3,5 11,6 316,1 46,3 269, ,1 45, , ,6 34,1 413,8 3,7 12,9 317,2 46,9 270, ,4 45, , ,6 40,6 418,5 3,2 15,3 311,3 50,1 261, ,2 40, ,8 Euroområdets udvidelse kvt. 483,8 38,2 423,3 3,5 18,8 313,1 51,9 261, ,8 40, , ,3 41,4 424,2 3,8 16,9 316,1 52,2 263, ,5 55, , ,8 39,3 426,9 3,8 17,9 316,5 53,1 263, ,2 50, , ,4 48,0 427,5 3,4 16,4 320,2 56,7 263, ,2 44, , kvt. 498,6 43,9 433,0 4,0 17,7 325,2 59,5 265, ,5 52, , ,9 48,4 432,9 3,7 19,0 331,7 65,2 266, ,7 40, , ,3 50,1 437,9 3,9 14,4 334,3 69,2 265, ,0 50, , ,8 55,9 445,6 3,5 17,9 337,0 70,7 266, ,4 54, , kvt. 535,5 59,7 454,0 3,7 18,2 343,9 71,6 272, ,1 64, , ,7 62,2 450,3 3,0 22, I alt Andele i pengemarkedsforeninger Udstedt af MFIer i euroområdet Vigtigste finansielle aktiver 1) Vigtigste passiver 1) Aktier 2) Præmieog Lån udstedt af MFIer i Værdipapirer Børsnoterede Forsikringstekniske reserver Børsnoterede aktier Andele i investeringsforeningeningsreserver erstat- euroområdet og andre finansielle selskaber I alt undtagen aktier aktier I alt Husholdningernes nettoformue i livsforsikrings- og pensionskassereserver Præmie- og erstatningsreserver kvt ,0 580,8 421,2 36,6 71,3 54,4 40,4 3,8 279, , ,3 404, ,4 586,3 426,1 33,7 72,5 56,4 41,9 4,5 272, , ,9 411, ,8 719,7 513,1 33,4 75,5 44,1 29,6 4,5 332, , ,7 420, kvt ,7 777,9 570,8 37,1 78,0 52,3 37,1 5,1 363, , ,4 429, ,1 771,6 591,5 40,6 78,9 54,2 38,8 5,1 332, , ,9 434, ,0 797,3 614,6 37,4 80,0 49,0 33,1 7,9 359, , ,2 438, ,6 726,9 604,7 36,9 78,4 47,3 31,5 9,1 326, , ,2 437,6 Euroområdets udvidelse kvt ,9 709,7 596,1 44,8 80,8 51,3 36,4 9,2 311, , ,6 448, ,2 736,3 606,8 46,5 81,7 51,2 36,2 9,7 315, , ,8 452, ,9 648,0 564,9 45,9 83,6 52,1 37,4 9,7 221, , ,0 460, ,7 704,0 606,7 46,0 92,2 48,5 34,9 10,3 234, , ,9 476, kvt ,2 765,8 623,4 47,5 96,5 52,5 38,9 10,3 257, , ,5 492, ,6 672,6 598,0 50,1 97,5 55,9 42,5 10,6 226, , ,6 498, ,3 562,8 567,5 48,7 98,7 56,4 42,1 10,8 127, , ,8 504, ,5 584,4 576,1 55,3 98,7 43,4 33,0 10,8 113, , ,0 506, kvt ,4 543,5 577,0 55,9 100,1 56,4 42,4 10,9 103, , ,0 513, ,6. 136,5... Kilde: ECB. 1) De fleste af de i ENS95 definerede kategorier af aktiver og passiver er omfattet. Finansielle derivater, lån udstedt af offentlig forvaltning og service og ikke-finansielle selskaber, ikke-børsnoterede aktier og ejerandelsbeviser undtagen aktier og andre forfaldne, ikke-betalte mellemværender indgår ikke. 2) Ekskl. ikke-børsnoterede aktier. 62* ECB Månedsoversigt Oktober 2003

129 Transaktioner Vigtigste finansielle aktiver 1) Indskud hos MFIer i euroområdet Udlån Værdipapirer undtagen aktier I alt På Tidsindskugelsesvarseforretningefristedfristede Med opsi- Genkøbs- I alt Kortfristede Lang- I alt Kortfristede Lang- anfordring kvt. 4,8 4,3 0,4 0,3-0,2-1,7-0,1-1,6 18,1-2,2 20, ,8-4,4 9,3 0,0 0,8-8,4-1,2-7,2 18,1-2,8 20, ,5 0,2 10,1 0,0 0,2-0,1-0,3 0,2 4,3 3,8 0, kvt. 11,4 3,2 6,8 0,0 1,4 4,0 4,0 0,1 22,1 2,2 19, ,9 0,3 2,8 0,3-1,5-0,9 1,3-2,2 23,2 4,7 18, ,2-0,7 0,4 0,2 1,3 1,2 0,5 0,6 9,3 0,4 8, ,0 6,5 4,6-0,5 2,4-5,5 3,3-8,8-9,9-6,0-3,9 Euroområdets udvidelse kvt. 6,2-2,5 4,8 0,3 3,5 2,0 1,7 0,3 29,9-0,2 30, ,8 3,4 1,0 0,3-1,9 3,0 0,5 2,5 28,7 14,6 14, ,5-2,1 2,7-0,1 1,0 0,5 0,8-0,3 10,6-4,9 15, ,6 8,8 0,6-0,3-1,4 5,3 3,6 1,7 27,1-5,9 33, kvt. 3,0-4,2 5,3 0,5 1,3 3,2 1,2 2,0 55,3 8,5 46, ,3 4,5-0,1-0,3 1,2 5,5 4,3 1,3-6,2-12,4 6, ,5 1,7 5,1 0,3-4,6 1,1 2,5-1,4 39,1 9,8 29, ,5 5,8 7,7-0,4 3,5 3,0 1,5 1,5 33,5 1,9 31, kvt. 12,2 3,9 7,8 0,2 0,4 10,0 3,5 6,6 42,4 10,8 31, ,5 2,7-3,8-0,4 4, I alt Andele i pengemarkedsforeninger Udstedt af MFIer i euroområdet Vigtigste finansielle aktiver 1) Vigtigste passiver 1) Aktier 2) Præmieog Lån udstedt af MFIer i Værdipapirer Børsnoterede Forsikringstekniske reserver Børsnoterede aktier Andele i investeringsforeningeningsreserver erstat- euroområdet og andre finansielle selskaber I alt undtagen aktier aktier I alt Husholdningernes nettoformue i livsforsikrings- og pensionskassereserver Præmie- og erstatningsreserver kvt. 23,4 12,8 10,6 3,0 1,2 4,2 4,2 1,8 0,3 53,5 45,9 7, ,0 11,9 3,1-2,8 1,3 2,0 1,8 0,4 0,2 56,4 48,8 7, ,8 11,2 39,6-0,3 3,0-12,8-12,5 0,6-0,4 75,5 66,4 9, kvt. 41,9 4,6 37,3 4,4 2,4 7,9 7,3 0,5 0,7 78,8 69,5 9, ,6 8,8 24,8 3,4 0,9 1,9 1,7 0,0 1,9 53,5 49,4 4, ,3 18,8 17,5-3,2 1,1-5,7-6,2 2,7 0,2 53,8 49,5 4, ,0 2,6 14,4-0,5-1,6-1,4-1,2 1,0 0,1 57,3 57,8-0,5 Euroområdets udvidelse kvt. 46,4 28,9 17,6 8,2 2,4 3,8 4,3 0,1-0,9 66,9 56,0 10, ,7 11,2 3,5 1,3 0,9 0,3-0,2 0,6-1,0 51,7 46,6 5, ,8 19,7 4,1-0,7 1,9 2,0 2,0 0,2 4,0 51,2 43,0 8, ,6 7,9 26,8 0,0 8,6-3,7-2,9 0,6 0,6 67,5 51,1 16, kvt. 31,6 16,2 15,3 1,5 4,3 3,7 3,9 0,2 0,2 66,7 50,7 16, ,0 5,6 12,4 2,6 1,0 4,2 4,7 0,4 0,2 47,6 42,1 5, ,4 7,9 3,5-1,4 1,3-2,1-2,6 0,1 0,0 45,4 39,2 6, ,5-3,0 17,5 6,7 0,0-11,6-9,2 0,3 0,5 54,7 52,9 1, kvt. 20,3 6,5 13,8 0,5 1,4 14,8 11,3 0,0 0,2 65,9 58,8 7, , Kilde: ECB. 1) De fleste af de i ENS95 definerede kategorier af aktiver og passiver er omfattet. Finansielle derivater, lån udstedt af offentlig forvaltning og service og ikke-finansielle selskaber, ikke-børsnoterede aaktier og ejerandelsbeviser undtagen aktier og andre forfaldne, ikke-betalte mellemværender indgår ikke. 2) Ekskl. ikke-børsnoterede aktier. ECB Månedsoversigt Oktober *

130 Tabel 6.3 Opsparing, investeringer og finansiering 1) (Milliarder euro; medmindre andet er angivet) 1. Alle sektorer i euroområdet 2) Nettoanskaffelse af ikke-finansielle aktiver I alt Faste Forbrug af Lagerændringer brutto- fast realkapital investe- (-) 3) ringer Ikke-producerede aktiver I alt Monetært guld og SDR Nettoanskaffelse af finansielle aktiver Værdipapirer Lån undtagen aktier 4) Sedler og mønt samt indskud Aktier og andre ejerandelsbeviser Forsikringstekniske reserver Andre investeringer (netto) 5) , ,4-783,9 1,6 0, ,6-3,0 395,3 397,7 383,8 315,0 195,4 51, , ,2-797,1 10,8 0, ,6-0,2 394,4 332,3 449,9 485,6 223,7 30, , ,4-823,6 32,3 0, ,9 11,0 430,7 357,2 523,3 831,2 215,9 24, , ,0-863,7 20,9 0, ,9 1,3 557,7 427,1 880,6 906,8 261,1 34, , ,0-913,1 26,7-16, ,0 1,3 349,6 266,5 808, ,3 252,9 0,5 Euroområdets udvidelse , ,8-973,6-6,7 1, ,1-0,5 558,7 431,7 714,6 612,3 236,8 4, , , ,6-12,1 1, ,3 0,9 613,5 331,1 522,8 487,6 222,0 78,4 I alt Ændringer i nettoformue 6) Bruttoopsparing Forbrug af fast real- Modtagne kapitaloverførsler 64* ECB Månedsoversigt Oktober 2003 I alt Sedler og mønt samt indskud Ændringer i finansielle passiver Værdipapirer Lån undtagen aktier 4) Aktier og andre ejerandelsbeviser Forsikringstekniske reserver kapital (-) , ,0-783,9 4, ,4 472,4 383,4 335,0 278,2 196, , ,8-797,1 11, ,4 511,6 317,7 378,6 375,6 229, , ,1-823,6 11, ,7 648,4 322,5 481,8 645,5 221, , ,0-863,7 10, ,0 929,1 503,8 762,5 559,7 264, , ,4-913,1 8, ,3 532,4 413,8 850,6 723,8 252,7 Euroområdets udvidelse , ,4-973,6 7, ,1 660,2 493,0 594,5 541,0 249, , , ,6 13, ,9 559,4 452,6 468,2 387,7 233,9 2. Ikke-finansielle selskaber Nettoanskaffelse af Nettoanskaffelse af finansielle aktiver Ændringer i Ændringer i finansielle passiver ikke-finansielle aktiver nettoformue 6) I alt I alt I alt I alt Faste bruttoinvesteringekapital Forbrug af fast real- Sedler og mønt samt Værdipapirer undtagen Lån Aktier og andre ejerandels Bruttoopsparing Værdipapirer undtagen Lån Aktier og andre ejerandels (-) indskud aktier 4) beviser aktier 4) beviser ,0 589,1-454,7 267,2 54,1-13,5 55,1 87,5 125,8 537,6 277,4 7,0 143,8 119, ,4 615,0-469,2 244,3 25,3-13,6 46,3 95,9 112,5 544,9 289,2 12,1 154,5 113, ,6 659,5-487,0 421,8 54,1-10,2 96,4 185,8 156,4 594,3 467,1 22,7 253,1 180, ,6 710,4-508,0 604,5 27,0 87,0 169,4 296,0 115,0 572,9 710,1 48,6 420,7 224, ,2 777,0-541,9 827,2 71,3 93,5 192,4 435,0 91,2 586, ,2 59,5 559,7 427,0 Euroområdets udvidelse ,6 800,3-576,3 601,6 88,5 74,5 135,8 229,5 88,5 606,4 734,7 102,0 311,3 309, ,5 784,9-597,3 370,9 22,5 17,5 47,3 254,7 123,2 657,6 431,2 21,5 208,8 187,0 3. Husholdninger 7) Nettoanskaffelse af Nettoanskaffelse af finansielle aktiver Ændringer i Ændringer i Memopost: ikke-finansielle aktiver nettoformue 6) finansielle passiver I alt I alt I alt I alt Faste brutto- Forbrug af fast Sedler og mønt Værdipapirer Aktier og andre Forsikringstekniske Bruttoopsparing Lån Disponibel Bruttoopinvesteringekapital real- samt undtagen ejerandels indkomst sparings- (-) indskud aktier 4) beviser reserver kvote 8) ,2 361,8-199,0 433,9 146,2 24,8 94,4 190,9 436,8 620,5 161,3 160, ,5 16, ,1 353,6-194,7 423,3 70,4-18,3 195,0 217,4 414,9 590,3 168,5 167, ,0 15, ,3 364,2-199,0 439,8 96,3-118,5 292,7 210,7 397,7 566,5 211,5 210, ,4 14, ,3 391,1-213,5 476,3 119,2-22,8 193,4 247,6 383,2 553,9 273,4 271, ,4 13, ,7 411,8-221,1 421,4 65,6 37,4 117,8 247,0 385,9 567,7 222,2 220, ,6 13,4 Euroområdets udvidelse ,3 424,7-240,8 409,4 172,3 52,4 60,3 223,5 417,9 625,3 173,7 171, ,0 13, ,9 436,3-290,6 556,5 229,2 64,4-4,5 215,5 480,4 740,1 215,0 212, ,7 15,5 Kilde: ECB. 1) Ikke-konsoliderede data. 2) Alle sektorer omfatter statslig forvaltning og service (S.13), ikke-finansielle selskaber (S.11), finansielle selskaber (S.12) og husholdninger (S.14) inkl. non-profit institutioner rettet mod husholdninger (S.15). 3) Inkl. nettoanskaffelse af værdigenstande. 4) Ekskl. finansielle derivater. 5) Finansielle derivater, andre forfaldne ikke-betalte mellemværender og statistiske uoverensstemmelser. 6) Beregnet som opsparing og modtagne nettokapitaloverførsler minus forbrug af fast realkapital (-). 7) Inkl. non-profit institutioner rettet mod husholdninger. 8) Bruttoopsparing i pct. af disponibel indkomst.

131 7 Den offentlige budgetstilling i euroområdet og eurolandene Tabel 7.1 Indtægter, udgifter og underskud/overskud 1) (I pct. af BNP) 1. Euroområdet indtægter I alt Løbende indtægter Kapitalskatter Skatter Afgifter Sociale Husholdningesomheder Virk- Modtaget bidrag af EU-in- stitutioner Arbejdsgivere Lønmodtagere Salg Kapitalindtægter Memo: Skattebyrden 2) ,0 47,5 12,1 9,8 2,0 13,2 0,8 17,5 8,7 5,6 2,5 0,5 0,3 43, ,6 47,1 11,6 9,3 1,9 13,4 0,8 17,5 8,5 5,7 2,5 0,4 0,2 42, ,2 46,6 11,6 9,2 2,0 13,3 0,9 17,3 8,4 5,6 2,5 0,5 0,3 42, ,0 47,5 12,0 9,4 2,3 13,4 0,8 17,6 8,7 5,6 2,5 0,5 0,3 43, ,2 47,6 12,2 9,3 2,5 13,5 0,7 17,6 8,8 5,6 2,5 0,6 0,4 43, ,6 47,2 12,4 9,6 2,5 14,1 0,7 16,5 8,5 5,0 2,5 0,4 0,3 43, ,2 47,7 12,8 9,8 2,6 14,3 0,6 16,4 8,5 5,0 2,5 0,5 0,3 43, ,8 47,3 13,0 10,0 2,7 14,2 0,6 16,2 8,4 4,9 2,4 0,5 0,3 43,6 Euroområdets udvidelse ,1 46,6 12,6 9,8 2,5 13,9 0,6 16,0 8,4 4,8 2,3 0,5 0,3 42, ,5 45,9 12,1 9,5 2,4 13,8 0,5 16,0 8,4 4,7 2,3 0,5 0,3 42,2 2. Euroområdet udgifter I alt Løbende udgifter Kapitaludgifter Investe- Kapital- Primære Memo: I alt Lønninger Mellemforbrug overførsler Sociale Tilskud ringer overførsler Udbetalt af udgifter 4) Rente Løbende til ansatte ydelser 3) Udbetalt af EU-institutioner EU-institutioner ,7 49,2 11,6 5,1 5,9 26,6 23,0 2,5 0,6 4,6 3,1 1,6 0,1 47, ,7 48,3 11,3 4,9 5,5 26,6 23,0 2,4 0,6 4,3 2,9 1,5 0,0 47, ,2 47,7 11,2 4,8 5,7 26,1 22,9 2,2 0,6 4,5 2,7 1,8 0,1 46, ,3 48,3 11,2 4,8 5,7 26,6 23,3 2,2 0,6 4,0 2,6 1,4 0,0 46, ,9 47,2 11,0 4,7 5,1 26,3 23,2 2,1 0,6 3,7 2,4 1,3 0,1 45, ,9 46,0 10,7 4,6 4,7 26,0 22,7 2,0 0,5 3,9 2,4 1,5 0,1 45, ,4 45,4 10,7 4,7 4,2 25,8 22,6 2,0 0,5 4,0 2,5 1,5 0,1 45, ,7 44,7 10,5 4,7 4,0 25,5 22,3 1,9 0,5 4,0 2,5 1,4 0,0 44,7 Euroområdets udvidelse ,7 44,6 10,5 4,7 4,0 25,4 22,3 1,9 0,5 4,2 2,5 1,6 0,0 44, ,7 44,8 10,6 4,8 3,7 25,7 22,8 1,8 0,5 3,9 2,4 1,5 0,0 45,1 3. Euroområdet underskud/overskud, primært underskud/overskud og offentligt forbrug Underskud (-)/overskud (+) I alt Staten Delstater Kommuner Sociale fonde Primært underskud (-)/overskud (+) I alt Lønninger til ansatte Offentligt forbrug 5) Mellemforbrug naturalier via Overførsler i markedets producenter Forbrug af faste bruttoinvesteringer Salg (minus) Den offentlige sektors samlede forbrug Den offentlige sektors individuelle forbrug ,7-5,0-0,4-0,2-0,1 0,2 21,2 11,6 5,1 5,0 2,0-2,5 9,0 12, ,1-4,4-0,5-0,2 0,0 0,4 20,8 11,3 4,9 5,1 1,9-2,5 8,7 12, ,1-4,2-0,5-0,1-0,3 0,6 20,5 11,2 4,8 5,1 1,9-2,5 8,6 11, ,3-3,6-0,4 0,0-0,2 1,4 20,6 11,2 4,8 5,2 1,9-2,5 8,6 12, ,6-2,3-0,4 0,1 0,0 2,5 20,4 11,0 4,7 5,1 1,9-2,5 8,4 11, ,3-2,2-0,2 0,1 0,0 2,4 20,0 10,7 4,6 5,1 1,8-2,5 8,2 11, ,3-1,6-0,1 0,1 0,4 2,9 20,0 10,7 4,7 5,1 1,8-2,5 8,2 11, ,9-1,3-0,1 0,1 0,4 3,1 20,0 10,5 4,7 5,2 1,8-2,4 8,1 11,9 Euroområdets udvidelse ,7-1,5-0,4 0,0 0,3 2,3 20,0 10,5 4,7 5,2 1,8-2,3 8,1 11, ,3-1,9-0,5-0,1 0,2 1,4 20,3 10,6 4,8 5,3 1,8-2,3 8,2 12,2 4. Eurolandene underskud (-)/overskud (+) 6) BE DE GR ES FR IE IT LU NL AT PT FI ,4-1,5-1,8-1,2-1,8 2,4-1,7 3,5 0,7-2,3-2,8 2, ,2 1,3-1,9-0,8-1,4 4,4-0,6 6,4 2,2-1,5-2,8 7, ,6-2,8-1,5-0,3-1,5 0,9-2,6 6,1 0,0 0,3-4,2 5, ,1-3,5-1,2 0,1-3,1-0,2-2,3 2,5-1,6-0,2-2,7 4,2 Kilder: ECB vedrørende aggregater for euroområdet i Europa-Kommissionen vedrørende landenes underskud/overskud. 1) Indtægter, udgifter og underskud /overskud er baseret på ENS95, men tallene omfatter ikke udbytte fra salg af UMTS-tilladelser (Universal Mobile Telecommunications System) i 2000 (euroområdets underskud/overskud inkl. dette udbytte svarer til 0.1). Transaktioner mellem landene er ikke konsolideret. 2) Skattebyrden omfatter skatter og sociale bidrag. 3) Omfatter sociale ydelser, sociale overførsler i naturalier via markedets producenter og overførsler til non-profit institutioner rettet mod husholdninger. 4) Omfatter udgifter i alt minus renteudgifter. 5) Svarer til offentlig forvaltning og services endelige forbrugsudgifter (P.3) i ENS95. 6) Inkl. udbytte fra salg af UMTS-tilladelser. ECB Månedsoversigt Oktober *

132 Tabel 7.2 Gæld 1) (I pct. af BNP) 1. Euroområdet offentlig gæld fordelt efter finansielt instrument og indehaverens sektor I alt Finansielt instrument Indehaver Mønter og indlån Udlån Kortfristede værdipapirer Langfristede værdipapirer Indenlandske kreditorer 2) I alt MFIer Andre finansielle selskaber Andre sektorer Andre kreditorer 3) ,3 2,7 17,0 10,0 37,6 52,5 27,6 8,8 16,1 14, ,0 2,9 16,1 10,3 40,6 55,8 29,8 10,0 15,9 14, ,2 2,9 17,7 9,9 43,8 58,3 30,5 11,0 16,8 15, ,4 2,9 17,2 9,9 45,5 58,9 30,3 13,2 15,4 16, ,9 2,8 16,3 8,9 46,8 56,9 29,1 14,5 13,3 17, ,2 2,8 15,1 7,9 47,3 53,4 27,0 16,3 10,1 19, ,1 2,9 14,2 6,9 48,1 49,8 25,2 14,9 9,7 22, ,6 2,7 13,0 6,2 47,6 46,0 22,8 13,3 9,8 23,6 Euroområdets udvidelse ,2 2,6 12,5 6,3 47,8 44,7 22,5 12,5 9,6 24, ,0 2,5 11,8 6,7 48,0 43,1 21,4 12,1 9,5 25,9 2. Euroområdet offentlig gæld fordelt efter udsteder, løbetid og valuta I alt Udstedt af 4) Oprindelig løbetid Restløbetid Valuta Staten Delstater Kommuner Sociale fonde Op til 1 år Over 1 år Op til 1 år Over 1 år og over 5 år Over 5 år Euro eller deltagende valuta 5) Andre valutaer Variabel rente Andre valutaer end indenlandske valutaer ,3 55,2 5,2 6,3 0,6 11,9 55,4 6,6 18,4 24,4 24,4 65,6 2,9 1, ,0 57,9 5,4 6,1 0,5 11,2 58,8 7,4 16,5 26,8 26,7 68,1 3,0 1, ,2 61,7 5,7 6,0 0,8 10,6 63,6 6,8 17,6 26,4 30,2 72,5 2,9 1, ,4 62,9 6,1 5,9 0,5 10,2 65,2 6,3 19,2 25,4 30,8 73,7 2,7 1, ,9 62,3 6,3 5,6 0,6 8,8 66,0 6,0 18,6 25,4 30,8 73,0 2,8 1, ,2 61,1 6,3 5,4 0,4 7,7 65,4 5,5 16,4 26,1 30,7 71,6 3,2 1, ,1 60,2 6,2 5,3 0,3 6,5 65,6 5,0 14,4 26,9 30,7 70,3-1, ,6 58,1 6,1 5,1 0,3 5,7 63,8 4,4 14,3 27,6 27,7 67,8-1,7 Euroområdets udvidelse ,2 57,8 6,2 4,9 0,3 6,0 63,2 3,2 14,6 26,3 28,3 67,6-1, ,0 57,5 6,4 4,9 0,3 6,2 62,8 3,3 15,4 25,1 28,5 67,6-1,4 3. Eurolandene offentlig gæld BE DE GR ES FR IE IT LU NL AT PT FI ,9 61,2 105,2 63,1 58,5 48,6 114,9 5,9 63,1 67,5 54,3 47, ,6 60,2 106,2 60,5 57,2 38,4 110,6 5,5 55,9 66,8 53,3 44, ,5 59,5 106,9 56,8 56,8 36,1 109,5 5,5 52,9 67,3 55,5 44, ,8 60,8 104,7 53,8 59,0 32,4 106,7 5,7 52,4 67,3 58,1 42,7 Kilder: ECB vedrørende aggregater for euroområdet; Europa-Kommissionen vedrørende landenes gæld. 1) Dataene er delvis estimater. Data for årene indtil 1995 er ikke umiddelbart sammenlignelige med data for de seneste år. Andre myndigheders beholdninger er ikke konsoliderede. 2) Indehavere, som er residenter i det land, hvis stat har udstedt gælden. 3) Omfatter residenter i eurolandene, undtagen det land, hvis stat har udstedt gælden. 4) Omfatter ikke gældsbeholdninger hos den offentlige sektor i det land, hvis stat har udstedt gælden. 5) Før 1999 gæld i ECU, i indenlandsk valuta og i andre eurolandes valutaer. 66* ECB Månedsoversigt Oktober 2003

133 Tabel 7.3 Ændring af gælden 1) (I pct. af BNP) 1. Euroområdet ændring i den offentlige gæld fordelt efter kilde, finansielt instrument og indehaverens sektor I alt Ændringskilde Finansielt instrument Indehaver Lånebehov 2) ansættelses- Værdieffekter 3) Andre mængdemæssige ændringer 4) 5) Mønter og indlån Udlån Aggregeringseffekt Kortfristede værdipapirer Langfristede værdipapirer Indenlandske kreditorer 6) MFIer Andre finansielle selskaber Andre kreditorer 7) ,0 7,5 0,4 0,1 0,1 0,2 1,2 0,1 6,5 3,6 2,0 1,3 4, ,0 5,2 0,2 0,7 0,0 0,4-0,1 0,9 4,9 5,9 3,6 1,7 0, ,8 5,5 0,2 2,3-0,2 0,2 2,3 0,0 5,2 5,3 2,2 1,5 2, ,8 4,2-0,2 0,1-0,3 0,1 0,1 0,4 3,2 2,6 0,8 2,6 1, ,3 2,4 0,2-0,2 0,0 0,0-0,2-0,6 3,1 0,2-0,1 1,8 2, ,7 1,9-0,2 0,0 0,0 0,1-0,4-0,6 2,6-1,0-0,8 2,4 2, ,7 1,4 0,3 0,1 0,0 0,2-0,4-0,7 2,6-1,5-0,7-0,7 3, ,9 0,8 0,1-0,1 0,0 0,0-0,5-0,3 1,7-1,5-1,3-0,9 2,4 Euroområdets udvidelse ,7 1,7 0,0 0,0 0,0 0,0-0,2 0,4 1,4 0,2 0,1 0,0 1, ,0 2,5-0,5 0,0 0,0 0,0-0,4 0,6 1,7-0,2-0,3 0,0 2,2 2. Euroområdet gælds-/underskudsjustering Gældssanering Underskud (-)/ overskud (+) 8) Gælds-/underskudjustering 9) I alt Transaktioner i den sektors vigtigste finansielle aktiver Værdiansættel- I alt Sedler og mønter og indlån ses- effekter Andre mængdemæssige ændringer Andet 11) Valutakurseffekter Værdipapirer Udlån Aktier og 10) portefølje- aktier Privatiseringer Tilførsel af egen- kapital ,0-5,7 2,3 1,5 1,3 0,2 0,3-0,2-0,3 0,1 0,4 0,3 0,1 0, ,0-5,1 0,9 0,0-0,2 0,1 0,3-0,1-0,4 0,2 0,2 0,0 0,7 0, ,8-5,1 2,7 0,6 0,1-0,1 0,5 0,1-0,4 0,2 0,2-0,1 2,3-0, ,8-4,3-0,5-0,2-0,1 0,0-0,1-0,1-0,3 0,2-0,2-0,1 0,1-0, ,3-2,6-0,3-0,5 0,2-0,1 0,0-0,5-0,8 0,3 0,2 0,2-0,2 0, ,7-2,3-0,6-0,5 0,1 0,0-0,1-0,6-0,8 0,3-0,2 0,0 0,0 0, ,7-1,3 0,4-0,1 0,5 0,1 0,0-0,7-0,9 0,1 0,3 0,2 0,1 0, ,9 0,2 1,1 0,9 0,7 0,1 0,2-0,2-0,4 0,1 0,1 0,0-0,1 0,1 Euroområdets udvidelse ,7-1,6 0,1-0,4-0,6 0,1 0,2-0,1-0,4 0,2 0,0 0,0 0,0 0, ,0-2,3-0,2 0,3 0,2 0,1 0,1 0,0-0,3 0,1-0,5-0,1 0,0 0,0 Kilde: ECB. 1) Dataene er delvis estimater. Årlig ændring i konsolideret nominel bruttogæld i pct. af BNP [gæld(t) - gæld(t-1)] + BNP(t). 2) Lånebehovet svarer pr. definition til transaktionerne i den offentlige gæld. 3) Omfatter ud over valutakursbevægelsernes virkninger effekter som følge af måling til nominel værdi (over- eller underkurs på de udstedte værdipapirer). 4) Omfatter især virkningerne af omklassifikation af enheder og visse typer gæld. 5) Forskellen mellem ændringer i aggregeret gæld som følge af aggregeringen af landenes gæld og aggregeringen af ændringen i landenes gæld, der skyldes de kurser, der anvendtes til aggregering før ) Indehavere, som er residenter i det land, hvis stat har udstedt gældsbeviserne. 7) Omfatter residenter i eurolandene, undtagen det land, hvis stat har udstedt gældsbeviserne. 8) Inkl. udbytte fra salg af UMTS-tilladelser. 9) Forskellen mellem den årlige ændring i konsolideret nominel bruttogæld og underskud i pct. af BNP. 10) Omfatter ikke afledte finansielle instrumenter. 11) Omfatter hovedsagelig transaktioner i andre aktiver og passiver (handelskreditter, andre tilgodehavender/udeståender og afledte finansielle instrumenter). ECB Månedsoversigt Oktober *

134 8 Euroområdets betalingsbalance og kapitalbalance over for resten af verden (herunder reserver) Tabel 8.1 Sammendrag af betalingsbalancen 1)2) (Milliarder euro (milliarder ECU indtil ultimo 1998); nettostrømme) Løbende poster I alt Varer Tjenesteydelser Løn- og formueindkomst Løbende overførsler Kapitalposter I alt Finansielle statuskonti Direkte Portefølje- Afledte investeringeringer investe- finansielle instruinveste- menter Andre investeringer Reserveaktiver Fejl og udeladelser ,7 116,4-2,3-15,2-42,2 13,0. -44,4-24, ,7 109,0-6,3-28,8-47,2 12,4-67,0-81,3-109,9-8,2 124,2 8,2 27, ,8 75,7-16,5-37,0-46,1 12,8 13,5-119,5-41,4 3,3 161,0 10,1-2, ,0 31,6-17,5-25,5-54,6 9,8 66,9-16,5-111,6-3,4 180,8 17,6-10,7 Euroområdets udvidelse ,4 75,5-3,7-39,9-51,2 9,5-24,9-102,8 64,7-3,5-1,1 17,8 34, ,6 131,1 11,1-36,6-46,0 11,6-132,1-33,6 108,4-14,0-190,7-2,2 60, kvt. 2,2 31,3 5,9-16,2-18,8 3,5-19,8-9,2 72,2-2,8-86,7 6,7 14, ,0 38,5 5,9-10,7-10,7 2,3-50,3-12,0 35,7-9,6-59,7-4,6 24, ,4 34,6 4,0-2,4-13,8 2,6-53,9 3,6 36,2-4,0-88,4-1,3 28, kvt. 2,8 17,3 1,1-12,6-3,0 1,9-30,5-7,7 2,8-0,1-37,5 11,9 25,8 2. kvt. -5,4 26,6 5,6-19,1-18,5 2,8-43,1 3,6 30,2-4,5-75,3 2,8 45, Maj 0,7 10,3 2,1-6,4-5,3 1,0 5,6 1,5 34,2-2,0-30,0 1,9-7,3 Juni 7,4 13,7 3,2-2,1-7,5 1,1-40,2-18,8 22,0-2,2-37,7-3,5 31,8 Juli 4,8 15,3 1,7-9,0-3,1 0,5-17,4-6,7 10,7-8,2-10,7-2,6 12,1 Aug. 9,9 12,2 0,4 0,3-3,0 0,6-11,5 1,7 8,3-2,1-21,1 1,8 1,0 Sep. 8,3 11,1 3,9-2,0-4,6 1,2-21,3-7,0 16,7 0,7-27,9-3,8 11,8 Okt. 4,7 12,4 0,9-2,4-6,2 1,4-17,4-6,2 25,9-0,1-39,3 2,1 11,3 Nov. 10,6 12,6 1,7 0,2-3,9 0,3-20,2 7,2 15,6-1,4-39,2-2,4 9,3 Dec. 7,1 9,6 1,4-0,2-3,7 0,9-16,2 2,5-5,3-2,5-9,9-1,0 8, Jan. -4,8 2,1-0,6-9,4 3,2 2,1-12,7-3,1-2,8-0,8-7,4 1,5 15,3 Feb. 3,5 9,1 0,1-2,6-3,1-0,9-25,8 3,2-12,0 0,6-22,9 5,3 23,2 Mar. 4,0 6,2 1,5-0,6-3,0 0,8 7,9-7,7 17,6 0,2-7,2 5,0-12,7 Apr. -8,6 7,4 0,8-10,5-6,3 0,1 7,8-20,2 9,3-4,6 22,9 0,5 0,7 Maj 0,4 8,3 2,0-4,3-5,6 0,4-29,8-0,2 8,0 0,6-39,6 1,4 29,1 Juni 2,8 10,9 2,9-4,3-6,7 2,3-21,1 24,0 12,9-0,4-58,5 0,8 16,0 Juli 1,2 15,3 2,2-10,2-6,1 0,8-6,0-3,6-35,3-2,8 34,1 1,6 4,1 Løbende poster og kapitalposter (Milliarder euro (milliarder ECU indtil 1998); nettostrømme) Direkte investeringer og porteføljeinvesteringer (Milliarder euro (milliarder ECU indtil 1998); nettostrømme) 50 Varer Tjenesteydelser Løn- og formueindkomst Løbende overførsler Kapitalposter I alt 150 Direkte Portefølje Kilde: ECB. 1) Indgående strømme (+); udgående strømme (-). Reserveaktiver: stigning (-), fald (+). 2) Se Generelle bemærkninger vedrørende sammenligneligheden mellem de seneste og visse tidligere data. 68* ECB Månedsoversigt Oktober 2003

135 Tabel 8.2 Betalingsbalance: Løbende poster og kapitalposter (Milliarder euro (milliarder ECU indtil ultimo 1998)) 1. Hovedposter Kredit 1 2. Sæsonkorrigerede hovedposter Løbende poster I alt Varer Tjenesteydelser Løn- og formueindkomst Debet Netto Kredit Debet Kredit Debet Kredit Debet Løbende overførsler Kredit 10 Debet 11 Kapitalposter , ,8 56,7 754,6 638,3 214,3 216,5 189,5 204,7 60,0 102,3 18,9 5, , ,6 26,7 784,4 675,4 231,6 237,9 198,5 227,3 62,9 110,1 17,7 5, , ,8-23,8 818,3 742,5 246,7 263,2 207,3 244,2 64,8 110,9 19,1 6, , ,1-66,0 989,8 958,3 287,5 304,9 269,1 294,6 66,7 121,3 18,3 8,5 Euroområdets udvidelse , ,7-19, ,0 957,6 325,0 328,7 283,1 322,9 75,3 126,5 17,0 7, , ,8 59, ,3 928,2 332,0 320,9 238,0 274,6 84,2 130,2 18,9 7, kvt. 429,3 427,1 2,2 267,3 236,0 84,5 78,6 62,5 78,6 15,1 33,9 5,0 1, ,8 403,8 23,0 263,2 224,7 89,8 83,9 55,4 66,0 18,4 29,2 4,1 1, ,8 418,4 22,4 273,9 239,3 85,2 81,1 61,9 64,2 19,9 33,7 5,2 2, kvt. 411,8 409,0 2,8 252,6 235,3 75,3 74,3 51,3 63,8 32,6 35,6 5,2 3, ,5 419,0-5,4 256,8 230,2 79,8 74,2 61,9 81,0 15,0 33,5 4,6 1, Maj 143,0 142,3 0,7 88,9 78,6 28,2 26,1 20,5 26,9 5,3 10,6 1,5 0,4 Juni 144,9 137,6 7,4 89,9 76,3 28,8 25,6 21,7 23,8 4,5 12,0 1,6 0,5 Juli 151,1 146,3 4,8 93,5 78,2 31,3 29,6 20,1 29,1 6,3 9,4 1,1 0,6 Aug. 134,9 125,1 9,9 81,7 69,5 28,9 28,6 18,3 18,0 6,0 9,0 1,3 0,7 Sep. 140,8 132,4 8,3 88,1 77,0 29,6 25,7 17,0 19,0 6,1 10,7 1,6 0,4 Okt. 151,3 146,6 4,7 97,7 85,2 29,1 28,2 19,5 21,9 5,1 11,3 2,0 0,6 Nov. 145,6 134,9 10,6 92,2 79,7 26,8 25,1 19,6 19,4 6,9 10,8 1,1 0,8 Dec. 144,0 136,9 7,1 84,0 74,4 29,2 27,8 22,8 23,0 7,9 11,6 2,1 1, Jan. 143,7 148,5-4,8 82,4 80,3 25,5 26,2 18,0 27,4 17,8 14,6 2,6 0,5 Feb. 131,0 127,5 3,5 83,3 74,2 23,4 23,3 16,5 19,0 7,8 10,9 1,5 2,4 Mar. 137,1 133,1 4,0 86,9 80,7 26,4 24,8 16,8 17,4 7,0 10,1 1,2 0,3 Apr. 138,8 147,4-8,6 86,3 78,9 26,4 25,7 21,3 31,8 4,7 11,0 0,5 0,4 Maj 135,7 135,3 0,4 84,5 76,2 26,0 24,1 20,1 24,4 5,1 10,7 1,4 1,0 Juni 139,0 136,2 2,8 86,0 75,1 27,4 24,5 20,5 24,8 5,2 11,8 2,7 0,4 Juli 147,4 146,2 1,2 91,5 76,2 30,7 28,5 19,4 29,6 5,9 12,0 1,3 0,5 Kredit 1 Kredit 12 Løbende poster I alt Varer Tjenesteydelser Løn- og formueindkomst Løbende overførsler Debet Netto Kredit Debet Kredit Debet Kredit Debet Kredit Debet kvt. 430,8 442,6-11,8 260,6 244,3 81,5 82,3 69,6 82,4 19,1 33, ,2 430,4-2,2 257,4 239,1 82,1 82,5 70,1 78,0 18,5 30, ,4 419,7 2,6 253,7 228,3 81,8 81,7 68,3 76,9 18,5 32, ,4 411,0 15,3 263,7 228,8 81,6 81,8 61,6 68,9 19,5 31, kvt. 427,4 417,2 10,2 266,3 232,7 82,9 80,7 58,2 70,1 20,0 33, ,9 412,1 18,7 266,2 232,3 83,7 78,8 58,5 68,6 22,5 32, ,1 413,6 15,4 263,5 234,4 83,4 79,4 59,9 66,5 22,2 33, kvt. 420,6 412,2 8,3 260,1 233,8 84,9 78,6 54,6 67,0 20,9 32, ,5 409,6 3,9 256,9 228,6 78,4 76,2 57,9 71,6 20,3 33, Maj 141,8 138,4 3,4 88,5 76,7 27,2 26,6 19,5 24,0 6,6 11,2 Juni 143,6 137,9 5,7 89,7 78,1 27,8 26,5 19,5 22,0 6,6 11,2 Juli 141,4 138,4 3,0 87,2 77,0 27,0 26,6 19,8 24,3 7,4 10,5 Aug. 145,4 137,9 7,5 89,8 77,7 27,6 26,9 20,3 22,7 7,7 10,7 Sep. 144,0 135,8 8,2 89,2 77,6 29,1 25,3 18,4 21,7 7,4 11,2 Okt. 143,1 139,5 3,5 88,3 78,5 27,8 26,6 19,8 23,0 7,2 11,4 Nov. 146,6 138,2 8,4 89,4 78,1 28,3 26,2 21,2 22,7 7,7 11,2 Dec. 139,4 135,9 3,5 85,7 77,9 27,4 26,5 19,0 20,7 7,3 10, Jan. 143,6 140,4 3,2 89,0 78,5 28,6 26,7 18,8 24,3 7,2 11,0 Feb. 140,6 137,6 3,0 87,9 77,6 27,8 26,0 18,1 22,9 6,7 11,1 Mar. 136,3 134,3 2,1 83,2 77,7 28,5 25,9 17,6 19,8 7,0 10,8 Apr. 140,5 141,5-1,0 87,3 77,5 26,9 26,3 20,1 26,7 6,3 11,0 Maj 137,7 134,9 2,8 86,4 76,9 25,6 25,1 19,1 21,8 6,5 11,1 Juni 135,4 133,3 2,1 83,2 74,2 25,9 24,8 18,7 23,2 7,5 11,1 Juli 138,3 138,3 0,0 85,8 74,8 26,5 25,7 19,3 24,6 6,7 13,2 Kilde: ECB. Debet 13 ECB Månedsoversigt Oktober *

136 Tabel 8.3 Betalingsbalance: Løn- og formueindkomst (Milliarder euro; bruttostrømme) I alt Kredit 1 Debet 2 Lønninger til ansatte Kredit Debet 3 4 Kapitalindkomst I alt Direkte investeringer Porteføljeinvesteringer Andre investeringer Kredit Debet Kredit Debet Kredit Debet Kredit Debet ,3 244,2 12,6 4,9 194,7 239,3 42,7 51,2 64,2 102,2 87,8 85, ,1 294,6 13,2 5,3 255,9 289,4 61,3 64,5 76,7 107,4 117,9 117,5 Euroområdets udvidelse ,1 322,9 14,0 5,9 269,1 317,0 69,5 68,9 82,5 118,2 117,1 129, ,0 274,6 14,5 5,7 223,5 268,9 56,1 53,7 83,8 123,3 83,6 91, kvt. 58,3 65,7 3,5 1,2 54,7 64,5 11,3 12,9 20,6 26,4 22,8 25, ,5 78,6 3,5 1,4 58,9 77,2 17,2 16,3 22,0 38,6 19,8 22, ,4 66,0 3,6 1,6 51,8 64,5 10,9 11,8 20,5 31,0 20,3 21, ,9 64,2 3,8 1,5 58,1 62,7 16,6 12,7 20,8 27,3 20,7 22, kvt. 51,3 63,8 3,6 1,2 47,7 62,6 8,9 12,5 18,1 30,1 20,7 20,0 Indtægter fra direkte investeringer Indtægter fra porteføljeinvesteringer Aktier Obligationer Aktier Obligationer Kredit 13 Debet 14 Kredit ,2 46,7 6,5 4,6 9,5 34,0 54,7 68, ,5 56,8 10,9 7,7 14,3 30,6 62,4 76,8 Euroområdets udvidelse ,3 60,1 10,2 8,9 17,3 43,8 65,2 74, ,4 48,0 7,7 5,7 20,6 53,0 63,2 70, kvt. 9,3 11,6 2,1 1,3 4,8 8,8 15,7 17, ,4 15,1 1,8 1,2 6,5 23,8 15,5 14, ,5 10,5 1,4 1,3 4,4 10,4 16,1 20, ,2 10,9 2,3 1,8 4,9 10,0 15,8 17, kvt. 7,6 10,5 1,3 1,9 3,5 8,3 14,5 21,8 Kilde: ECB. Debet 16 Kredit 17 Debet 18 Kredit 19 Debet 20 70* ECB Månedsoversigt Oktober 2003

137 Tabel 8.4 Betalingsbalance: Direkte investeringer 1) (Milliarder euro (ECU ultimo 1998); nettostrømme) I alt Fordelt efter residente enheder i udlandet Egenkapital Anden kapital, og reinvesteret hovedsagelig indtjening interne lån I alt MFIer 2) Ikke- I alt MFIer 2) Ikke- MFIer MFIer Fordelt efter ikke-residente enheder i euroområdet I alt Egenkapital Anden kapital, og reinvesteret hovedsagelig indtjening interne lån I alt MFIer 2) Ikke- I alt MFIer 2) Ikke- MFIer MFIer , , , , ,9-239,5-25,0-214,6-81,3-0,6-80,7 201,3 145,7 3,5 142,2 55,6 0,2 55, ,3-351,7-35,5-316,2-91,5 0,3-91,8 426,7 301,0 12,4 288,6 125,8 0,1 125,7 Euroområdets udvidelse ,2-167,0-13,9-153,1-92,1-0,6-91,6 156,4 99,9 5,3 94,6 56,5 0,7 55, ,5-135,8-19,3-116,6-27,6-0,5-27,1 129,8 93,2 4,3 88,9 36,6 0,7 35, kvt. -47,0-28,8-6,0-22,7-18,2-0,3-17,9 37,7 22,1 2,8 19,3 15,6 0,1 15, ,5-36,2-5,2-31,0 3,7-0,1 3,8 20,5 12,2-0,4 12,6 8,4 0,6 7, ,5-29,3-5,6-23,7 0,7-0,1 0,8 32,1 32,6 0,7 31,9-0,5 0,0-0, kvt. -40,7-19,7-2,0-17,7-21,0-0,1-20,9 33,0 21,2 0,7 20,5 11,9-0,1 12, ,6-6,1 5,1-11,1-2,5-0,5-2,0 12,2 4,8 1,7 3,1 7,4-0,1 7, Maj -18,0-10,5-1,0-9,5-7,4 0,0-7,4 19,4 6,5 0,7 5,8 13,0 0,0 12,9 Juni -21,3-15,9-0,9-15,0-5,4-0,3-5,1 2,5 6,2 0,1 6,2-3,7 0,1-3,8 Juli -13,1-14,5-3,4-11,1 1,4 0,0 1,4 6,4 2,8 0,9 1,9 3,6 0,0 3,6 Aug. -1,1-6,6-0,3-6,3 5,5-0,1 5,5 2,8 2,4-0,8 3,2 0,4 0,7-0,3 Sep. -18,3-15,2-1,5-13,7-3,1 0,0-3,1 11,3 7,0-0,6 7,5 4,3-0,1 4,4 Okt. -12,6-6,9-0,9-6,0-5,7 0,0-5,7 6,4 6,0 0,3 5,8 0,4 0,0 0,4 Nov. -14,6-6,8-1,2-5,5-7,8 0,0-7,8 21,8 15,1 0,0 15,1 6,7 0,0 6,6 Dec. -1,3-15,6-3,5-12,1 14,3 0,0 14,3 3,9 11,4 0,4 11,0-7,6 0,0-7, Jan. -16,8-8,5-0,7-7,8-8,3 0,0-8,3 13,6 10,8 0,2 10,6 2,8 0,0 2,8 Feb. -6,8-5,4-0,5-4,8-1,5 0,0-1,5 10,0 6,2 0,8 5,4 3,8-0,1 3,9 Mar. -17,1-5,8-0,7-5,1-11,3-0,1-11,2 9,4 4,1-0,3 4,4 5,3 0,0 5,3 Apr. -22,8-7,0-1,3-5,6-15,8-0,3-15,5 2,6 1,4 0,1 1,3 1,2 0,0 1,2 Maj -0,7-3,5-0,8-2,7 2,8-0,1 2,9 0,5-0,8 0,2-1,0 1,3-0,1 1,4 Juni 14,9 4,4 7,2-2,8 10,5-0,1 10,6 9,1 4,2 1,4 2,8 4,9 0,0 4,8 Juli -7,5-5,9-0,9-5,0-1,6 0,0-1,6 3,9 4,0 0,2 3,8 0,0-0,7 0,6 Kilde: ECB. 1) Indstrømning (+); udstrømning (-). 2) Ekskl. Eurosystemet. ECB Månedsoversigt Oktober *

138 Tabel 8.5 Betalingsbalance: Porteføljeinvesteringer 1) (Milliarder euro (ECU ultimo 1998); nettostrømme) 1. Fordelt på instrument I alt Porteføljeaktier Gældsinstrumenter Aktiver Passiver Aktiver Passiver Aktiver Passiver I alt Obligationer og statsgældsbeviser Pengemarkedsinstrumenter I alt Obligationer og statsgældsbeviser ,3 253,3-116,2 104,0-247,1-238,9-8,2 149,4 121,3 28, ,3 269,8-156,5 93,0-154,8-154,9 0,1 176,8 117,0 59, ,0 297,4-285,9 49,9-123,1-114,3-8,8 247,5 239,2 8,3 Euroområdets udvidelse ,0 355,8-108,3 233,2-182,7-160,1-22,6 122,5 115,1 7, ,8 286,2-40,8 88,2-137,1-80,6-56,4 198,0 133,5 64, kvt. -54,2 126,5-13,9 36,0-40,3-25,3-15,0 90,5 61,4 29, ,8 55,5 12,7 6,0-32,5-17,3-15,2 49,5 26,3 23, ,8 65,0-7,5 11,8-21,3-16,1-5,2 53,3 38,6 14, kvt. -51,4 54,2 10,0 4,9-61,4-51,0-10,4 49,3 49,7-0, ,6 113,8-23,5 20,6-60,1-54,1-6,0 93,2 90,8 2, Maj -29,5 63,7-5,8 27,8-23,6-14,7-9,0 35,9 22,8 13,1 Juni -11,6 33,5-6,2 1,7-5,4-0,6-4,8 31,8 23,5 8,3 Juli -15,8 26,5-6,4 4,5-9,4-1,3-8,1 22,0 13,4 8,6 Aug. -4,4 12,7 5,1-0,3-9,5-10,1 0,5 13,0 2,1 10,9 Sep. 0,4 16,4 14,0 1,9-13,6-6,0-7,7 14,5 10,8 3,7 Okt. -1,6 27,6-0,6-1,1-1,0-4,1 3,1 28,7 17,2 11,5 Nov. -7,0 22,6 0,3 14,7-7,3-3,7-3,7 7,9 6,0 2,0 Dec. -20,1 14,8-7,1-1,8-13,0-8,3-4,7 16,6 15,4 1, Jan. -20,4 17,5 2,3 13,4-22,7-15,6-7,1 4,1 5,5-1,4 Feb. -23,6 11,7 0,3 2,2-23,9-20,3-3,6 9,5 3,4 6,1 Mar. -7,4 25,0 7,4-10,8-14,8-15,0 0,3 35,8 40,8-5,1 Apr. -12,1 21,4-3,0 10,2-9,1-16,1 7,1 11,2 0,5 10,7 Maj -26,4 34,4-5,8-9,2-20,6-15,3-5,3 43,6 43,5 0,1 Juni -45,0 58,0-14,6 19,6-30,4-22,7-7,7 38,4 46,7-8,3 Juli -30,7-4,6-8,1 13,3-22,6-28,4 5,8-17,9-16,3-1,7 2. Aktiver fordelt på instrument og indehaverens sektor Pengemarkedsinstrumenter Eurosystemet Porteføljeaktier Gældsinstrumenter Obligationer og statsgældsbeviser Pengemarkedsinstrumenter MFIer 2) Ikke MFIer Eurosystemet MFIer 2) Ikke MFIer Euro- MFIer 2) Ikke MFIer I alt Offentlig Andre I alt Offent- Andre systemet I alt Offent- for- sektorer lig for- sektorer lig for- valtning valtning valtning Andre sektorer ,1-1,5-155,1-2,1-153,0 0,1-15,4-139,6-1,7-137,9 0,9-8,1 7,3-0,1 7, ,1-4,3-281,6-2,6-278,9-1,9-46,3-66,1-1,5-64,6 2,2-15,5 4,6-1,0 5,5 Euroområdets udvidelse ,4 3,8-111,8-2,1-109,8 1,9-71,1-90,9-1,2-89,6-2,3-34,5 14,3-0,2 14, ,4-9,7-30,7-5,2-25,5 3,2-11,3-72,5-1,0-71,5 2,1-34,9-23,7-0,9-22, kvt. -0,1-3,7-10,1-2,0-8,1 2,4-2,3-25,4 0,2-25,6 0,0-1,9-13,1-0,1-13, ,1 2,8 10,0-0,6 10,6-1,1-2,9-13,3-0,3-13,0 0,9-13,3-2,7 0,2-3, ,2-3,9-3,4-1,2-2,2 1,6-1,4-16,3-0,4-15,8 0,4-6,6 1,0 0,1 0, kvt. -0,1-3,8 13,9-0,6 14,5-1,6-22,9-26,5 0,3-26,8-1,4-7,1-1,9-1,6-0, ,1 0,4-23,7.. -0,8-19,1-34,2.. 1,1-6,9-0, Feb.. -0,1-1,5 1,9.. -0,2-9,6-10,5.. -0,9-0,7-2,0.. Mar. 0,0-3,9 11,3.. -0,7-1,3-13,0.. -0,2 6,3-5,9.. Apr. -0,1 0,6-3,5.. -0,8-7,6-7,8.. 0,5 2,3 4,3.. Maj 0,0 0,4-6,2.. -0,2-1,3-13,8.. 0,9-7,2 0,9.. Juni 0,0-0,6-14,0.. 0,1-10,2-12,6.. -0,4-2,0-5,4.. Juli 0,0-2,5-5,6.. -0,1-2,1-26,2.. 0,1-2,9 8,6.. Kilde: ECB. 1) Indstrømning (+); udstrømning (-). 2) Ekskl. Eurosystemet. 72* ECB Månedsoversigt Oktober 2003

139 Tabel 8.6 Betalingsbalance: Andre investeringer og reserveaktiver (Milliarder euro (milliarder ECU indtil ultimo 1998); nettostrømme) 1. Andre investeringer fordelt på sektor 1) I alt Eurosystemet Off. forvaltning MFIer (ekskl. Eurosystemet) Andre sektorer I alt Langsigtede Kortsigtede Aktiver 1 Passiver 2 Aktiver 3 Passiver 4 Aktiver 5 Passiver 6 Aktiver 7 Passiver 8 Aktiver 9 Passiver 10 Aktiver 11 Passiver 12 Aktiver 13 Passiver ,5 205,6-0,7 3,5-1,0-6,1-22,6 192,4-37,6 40,4 15,0 152,0-57,1 15, ,8 192,7-1,9 6,6 3,3-13,0 16,3 161,2-47,2 53,8 63,5 107,4-49,4 37, ,0 359,8-1,1 0,9-2,2 0,7-130,4 288,8-50,0 52,5-80,4 236,3-45,4 69,5 Euroområdets udvidelse ,2 249,0 0,6 4,4 2,9-0,5-227,6 233,5-45,3 22,4-182,3 211,1-26,1 11, ,8 30,1-1,2 0,1 0,0-8,3-164,3 23,1-29,6 51,5-134,7-28,4-55,4 15, kvt. -77,6-9,1-0,6-3,5 0,9 3,8-62,7-11,8-4,4 19,8-58,3-31,6-15,2 2, ,1 2,3 0,3-0,1-0,5-2,8-34,9 9,6-4,7 4,6-30,2 5,0-26,9-4, ,0 12,6-0,4 2,5 0,3-1,0-85,3-0,4-17,9 15,7-67,4-16,2-15,5 11, kvt. -105,9 68,4-0,6-4,4-1,6-8,5-60,1 59,2-13,4 8,6-46,7 50,7-43,6 22, ,3 45,0 0,2 2,3-2,1 3,3-105,0 34,6-12,1 14,7-92,8 19,8-13,4 4, Maj -64,2 34,2-0,1-0,5 0,0 0,0-56,0 36,4-3,9 8,2-52,1 28,2-8,0-1,7 Juni 28,8-66,4-0,1 1,3-0,7-1,8 23,4-70,4 3,7 4,4 19,7-74,8 6,2 4,5 Juli -2,3-8,4 0,4 2,7-0,2-1,2 14,0-9,8 2,8 1,6 11,2-11,4-16,5-0,1 Aug. 8,5-29,7 0,1-5,0-0,6-2,2 12,8-17,9 0,4 2,0 12,4-19,9-3,8-4,6 Sep. -68,3 40,4-0,2 2,1 0,3 0,6-61,7 37,3-7,9 0,9-53,8 36,3-6,6 0,4 Okt. -70,2 31,0-0,1-0,3-0,4 1,3-53,9 22,3-5,2 8,0-48,7 14,2-15,9 7,8 Nov. -77,1 37,9 0,9 1,2-1,6-0,3-65,6 34,7-7,8-6,3-57,8 41,0-10,8 2,3 Dec. 46,4-56,3-1,3 1,6 2,3-2,0 34,1-57,4-5,0 14,0 39,1-71,4 11,2 1, Jan. -8,1 0,7 0,5-2,4-2,4-6,2 4,6 2,9-3,6 2,7 8,2 0,3-10,8 6,5 Feb. -84,3 61,4-0,5-2,0-3,8-2,2-55,9 54,1-6,3 4,5-49,6 49,6-24,0 11,4 Mar. -13,5 6,3-0,5 0,0 4,6-0,1-8,7 2,2-3,5 1,4-5,3 0,8-8,8 4,2 Apr. -40,3 63,2 0,0-0,3 1,1 2,7-32,6 55,8-3,4 2,9-29,2 53,0-8,8 4,9 Maj -48,2 8,7 0,7 0,9-3,1 1,1-36,3 4,8-2,0 2,7-34,3 2,1-9,5 1,9 Juni -31,8-26,8-0,5 1,6-0,1-0,4-36,0-26,1-6,7 9,1-29,4-35,2 4,9-1,9 Juli 34,8-0,7 0,1 1,5-2,7 1,8 43,7 2,7-5,1 7,5 48,8-4,8-6,3-6,8 2. Andre investeringer fordelt på sektor og instrument 1) 2.1 Eurosystemet Aktiver 1 Udlån/sedler og indskud Passiver 2 Saldo 3 Aktiver 4 Andre aktiver/passiver Passiver ,1 6,7 5,6-0,8-0,1-0, ,1 0,9-0,2 0,0 0,0 0,0 Euroområdets udvidelse ,6 4,4 5,0 0,0 0,0 0, ,2 0,0-1,1 0,0 0,0 0, kvt. -0,4 1,2 0,7 0,0 0,0 0, ,6-3,5-4,1 0,0 0,0 0, ,3-0,2 0,1 0,0 0,0 0, ,4 2,6 2,1 0,0 0,0 0, kvt. -0,6-4,4-4,9 0,0 0,0 0,0 Kilde: ECB. 1) Indgående strømme (+); udgående strømme (-). Saldo 6 ECB Månedsoversigt Oktober *

140 Tabel 8.6 (fortsat) Betalingsbalance: Andre investeringer og reserveaktiver (Milliarder euro; nettostrømme) 2.2 Offentlig forvaltning Aktiver 7 Varekredit Udlån/sedler og indskud Andre aktiver/passiver Passiver Saldo Aktiver Passiver Saldo Aktiver Passiver ,0 0,0 0,0 4,4-13,1-8,7-1,2 0,2-1, ,1 0,0 0,1-1,4 0,6-0,8-0,9 0,1-0,8 Euroområdets udvidelse ,1 0,0-0,1 4,4-0,6 3,9-1,4 0,1-1, ,5 0,0 1,4-0,6-8,0-8,6-0,8-0,3-1, kvt. 0,0 0,0 0,0-0,3-8,0-8,3-0,3-0,3-0, ,4 0,0 1,4-0,2 3,6 3,4-0,3 0,2-0, ,0 0,0 0,0-0,3-2,7-3,0-0,2 0,0-0, ,0 0,0 0,0 0,2-0,9-0,6 0,1-0,1-0, kvt. 0,0 0,0 0,0-1,2-8,3-9,6-0,4-0,2-0,6 2.3 MFIer (ekskl. Eurosystemet) Udlån/sedler og indskud Aktiver Passiver Saldo 18 Aktiver 19 Andre aktiver/passiver Passiver ,5 160,5 176,0 0,8 0,7 1, ,3 283,5 157,1-4,1 5,3 1,3 Euroområdets udvidelse ,6 223,7 10,0-13,9 9,8-4, ,6 26,0-134,6-3,7-2,9-6, kvt. 24,1 19,7 43,9-5,5 6,0 0, ,8-10,5-72,3-0,9-1,3-2, ,6 7,6-25,0-2,3 2,0-0, ,4 9,2-81,2 5,0-9,6-4, kvt. -58,1 58,8 0,6-2,0 0,5-1,5 2.4 Andre sektorer Aktiver 22 Varekredit Udlån/sedler og indskud Andre aktiver/passiver Passiver Saldo Aktiver Passiver Saldo Aktiver Passiver ,5 4,8-2,7-18,9 21,7 2,9-23,0 11,3-11, ,6 10,5-4,0-25,2 64,0 38,8-5,7-5,0-10,7 Euroområdets udvidelse ,4 0,6 0,1-25,3 10,6-14,7-0,3 0,4 0, ,7-3,8-12,6-43,8 15,5-28,3-2,9 3,6 0, kvt. -1,2-0,5-1,7 5,0 5,3 10,3-1,6 0,8-0, ,6-1,4-5,0-11,4 2,9-8,6-0,1 0,9 0, ,8 0,9-1,9-23,9-7,2-31,2-0,1 2,0 1, ,1-2,9-4,0-13,4 14,6 1,2-1,1-0,1-1, kvt. -1,6 5,3 3,8-36,3 15,5-20,7-5,8 1,2-4,5 3. Reserveaktiver 1) I alt Monetært guld Særlige trækningsrettigheder Reservestilling i IMF Valuta I alt Sedler og indskud Værdipapirer Afledte Hos Aktier finansielle banker instrumenter Hos monetære myndigheder og BIS Obligationer og statsgældsbeviser Pengemarkedsinstrumenter Saldo 15 Saldo 21 Saldo 30 Andre fordringer ,1 0,3 1,0 2,0 6,1 12,5-12,1 0,2 3,5 2,0-0,1 0, ,6 1,0 0,3 2,9 13,3 4,3 4,6 0,0-5,6 10,1-0,1 0,0 Euroområdets udvidelse ,8 0,6-1,0-4,2 22,5 10,0-5,3-1,1 20,4-1,6 0,0 0, ,2 0,7 0,2-2,0-1,2-2,3-15,3 0,0 8,2 8,4-0,2 0, kvt. -3,1-0,2 0,0-0,4-2,4-1,7-12,4 0,0 4,2 7,4 0,0 0, ,7 0,5 0,5-2,1 7,8-0,6 1,2 0,0 4,3 3,1-0,2 0, ,6-0,1-0,2 0,2-4,6-2,4-3,0 0,0 1,9-1,2 0,0 0, ,3 0,4-0,1 0,3-1,9 2,3-1,2 0,0-2,3-0,9 0,0 0, kvt. 11,9 0,5 0,0-0,2 11,5 0,8-0,6 0,0 9,6 1,7 0,0 0,0 Kilde: ECB. 1) Stigning (-); fald (+). 74* ECB Månedsoversigt Oktober 2003

141 Tabel 8.7 Monetær opstilling af euroområdets betalingsbalance 1) (Milliarder euro) Løbende poster og kapitalposter Direkte investeringer Porteføljeinvesteringer Andre investeringer Afledte finansielle Aktiver Passiver Aktiver Passiver instrumenter Fordelt efter residente enheder i udlandet (ikke- MFIer) Fordelt efter ikkeresidente enheder i euroområdet 2) Ikke- MFIer Ejerandelsbeviser 3) Gældsinstrumenter 4) Ikke- MFIer Ikke- MFIer Fejl og udeladelser I alt 5) Memopost: Transaktioner i M3s eksterne modpost 6) ,2-408,0 426,7-343,1 37,2 209,8-47,6 70,2-3,4-10,7-125,1 142, kvt. -8,9-68,4 217,6-129,2-103,3 38,2-40,3 10,6 1,3-35,8-118,0 118, ,4-88,8 71,6-66,7 66,9 70,7-5,5 4,1 4,4 3,7 45,1-35, ,1-121,4 40,3-75,1 28,9 55,7-12,3 38,3 0,1 23,2-40,4 51, ,8-129,4 97,1-72,1 44,7 45,1 10,5 17,1-9,3-1,9-11,8 7,8 Euroområdets udvidelse ,8-244,7 155,7-188,4 172,9 83,7-23,2 11,1-3,5 34,7-11,4 7, ,2-143,7 129,1-126,9 51,4 187,6-55,4 6,9-14,0 60,9 167,3-170, kvt. -10,3-72,9 35,4-46,0 1,7 22,4 2,8-12,1 1,4-32,5-110,1 105, ,2-91,2 43,2-70,1 89,6 5,1 0,8 9,5 12,0-2,0-16,3 18, ,4-56,1 31,3-22,9 42,0 27,8-3,5 11,9-10,3 47,4 71,0-74, ,3-24,6 45,8-49,4 39,6 28,3-23,2 1,8-6,6 21,8 43,9-41, kvt. 15,2-53,0 39,5-53,6 15,2 3,9 1,6-2,7 2,5-6,9-38,4 27, ,7-40,7 37,7-48,6 38,5 83,6-14,3 6,2-2,8 14,1 79,3-77, ,3-27,2 19,9-6,0-4,6 56,7-27,4-7,1-9,6 24,9 44,8-33, ,1-22,8 32,1-18,7 2,4 43,5-15,2 10,5-4,0 28,8 81,6-86, kvt. 4,7-38,6 33,1-14,5 7,8 44,5-45,2 13,6-0,1 25,8 31,1-32, ,7-13,2 12,2-58,1 24,2 95,3-15,5 8,2-4,5 45,8 91,9-97,8 Kilde: ECB. 1) Tilstrømning (+); udstrømning (-) 2) Inkl. alle transaktioner i ikke-mfi-sektoren og MFI-sektorens transaktioner i egenkapital og reinvesteret indtjening. 3) Ekskl. andele i pengemarkedsforeninger. 4) Ekskl. gældsinstrumenter med en løbetid på op til 2 år udstedt af MFIer i euroområdet. 5) Summen af kolonne 1-10; fejl og udeladelser (kolonne 10) er som i tabel 8.1 (kolonne 13) i Månedsoversigten; de resterende forskelle (absolut set) i forhold til kolonne 12 forklares i metodebeskrivelsen i statistikafsnittet på ECBs websted ( 6) Kilde: Månedsoversigten, tabel 2.3.2, kolonne 10. ECB Månedsoversigt Oktober *

142 Tabel 8.8 Kapitalbalance over for resten af verden 1) og udestående reserveaktiver (Milliarder euro (milliarder ECU for 1997); ultimopositioner) 1. Oversigt over kapitalbalancen over for resten af verden) I alt Direkte Porteføljeinvesteringer Afledte finansielle Andre Reserveaktiver I pct. af BNP investeringer instrumenter investeringer Nettokapitalbalancen over for resten af verden 2)3) ,3 0,3 181,5-750,5-5,9 223,8 367, ,1-2,8 152,0-748,5 2,3 86,5 337, ,3-4,7 369,6-881,2 16,0-183,9 382, ,7-6,3 428,4-804,9 8,5-437,2 390, ,2-2,2 530,7-682,7-5,9-387,0 392,7 Udestående aktiver ,7 92, , ,1 111, ,8 382, ,0 102, , ,1 117, ,9 390, ,4 109, , ,8 123, ,4 392,7 Udestående passiver ,0 97,2 804, ,3 95, , ,7 108, , ,1 109, , ,6 111, , ,5 129, ,5-2. Direkte investeringer Fordelt efter residente enheder i udlandet Egenkapital og reinvesterede indtægter I alt MFIer 4) Ikke- MFIer Anden kapital (hovedsagelig interne lån) I alt MFIer 4) Ikke- MFIer 3.1 Porteføljeinvesteringer fordelt efter instrument 3.2 Porteføljeinvesteringer: Aktiver fordelt efter instrument og indehavers sektor Kilde: ECB. 1) Tallene vedrører Euro 12, dvs. inkl. Grækenland. 2) Aktiver minus passiver. 3) Se "Generelle bemærkninger" vedrørende sammenligneligheden mellem de seneste og visse tidligere data. 4) Ekskl. Eurosystemet. Fordelt efter ikke-residente enheder i euroområdet Egenkapital og reinvesterede indtægter I alt MFIer 4) Ikke- MFIer Anden kapital (hovedsagelig interne lån) I alt MFIer 4) Ikke- MFIer ,7 85,7 853,0 235,8 1,8 234,0 606,3 24,3 582,0 198,6 1,7 196, ,0 115, ,1 353,7 2,3 351,3 880,6 31,8 848,8 300,7 1,8 298, ,4 132, ,4 381,5 2,6 378,9 985,6 42,4 943,2 343,6 2,6 341,0 Aktier Gældsinstrumenter Aktiver Passiver Aktiver Passiver I alt Obligationer og statsgældsbeviser Pengemarkedsinstrumenter I alt Obligationer og statsgældsbeviser Pengemarkedsinstrumenter , , ,4 937,2 107, , ,5 102, , , , ,4 122, , ,9 121, , , , ,1 180, , ,5 99,4 Eurosystemet Aktier Gældsinstrumenter Obligationer og statsgældbeviser Pengemarkedsinstrumenter MFIer 4) Ikke-MFIer Eurosystemet MFIer 4) Ikke-MFIer Eurosystemet MFIer 4) Ikke-MFIer I alt Offentlig Andre I alt Offentlig Andre I alt Offentlig Andre forvaltning sektorer forvalt- sektorer forvalt- sektorer og ning og ning og service service service ,4 25,9 987,3 4,1 983,2 4,5 257,2 675,4 6,2 669,3 2,6 68,5 36,1 0,2 35, ,9 42, ,0 5, ,4 3,4 328,5 706,5 5,7 700,9 0,5 85,6 36,0 0,1 35, ,2 43, ,7 6, ,0 2,1 422,1 784,0 8,0 776,0 2,8 125,2 52,1 0,2 51,9 76* ECB Månedsoversigt Oktober 2003

143 4. Andre investeringer fordelt efter sektor og instrument Eurosystemet Offentlig forvaltning og service I alt Udlån/sedler og indskud Andre aktiver/passiver I alt Varekredit Udlån/sedler og indskud Andre aktiver/passiver Aktiver Passiver Aktiver Passiver Aktiver Passiver Aktiver Passiver Aktiver Passiver Aktiver Passiver Aktiver Passiver ,1 27,4 3,0 27,1 0,1 0,3 125,5 57,3 2,5 0,1 72,4 45,4 50,6 11, ,0 32,2 2,9 31,9 0,1 0,3 133,8 60,0 2,8 0,2 77,5 47,7 53,5 12, ,0 36,4 2,9 36,2 0,1 0,2 132,5 63,8 3,1 0,2 73,6 51,4 55,9 12,3 MFIer (ekskl. Eurosystemet) Andre sektorer I alt Udlån/sedler og indskud Andre aktiver/passiver I alt Varekredit Udlån/sedler og indskud Andre aktiver/passiver Aktiver Passiver Aktiver Passiver Aktiver Passiver Aktiver Passiver Aktiver Passiver Aktiver Passiver Aktiver Passiver , , , ,1 25,9 25,5 624,5 346,5 161,0 90,7 394,2 225,7 69,3 30, , , , ,4 37,1 42,0 682,6 454,5 179,5 110,2 418,9 314,8 84,2 29, , , , ,1 50,9 53,2 728,4 462,9 177,6 109,7 478,4 321,9 72,4 31,4 5. Eurosystemets og Den Europæiske Centralbanks 1) reserver og beslægtede aktiver (Milliarder euro; ultimopositioner; medmindre andet er anført) I alt Memo: Beslægtede aktiver Monetært guld Fine troy ounces (millioner) 2) Særlige trækningsrettigheder Reservestilling i IMF Reserveaktiver Valuta I alt Sedler og indskud Værdipapirer Afledte finansielle Hos banker instrumenter Hos monetære myndigheder og BIS I alt Aktier Obligationer og statsgældsbeviser Pengemarkeds instrumenter Andre fordringer Fordringer vedrørende residenter i euroområdet denominerede i udenlandsk valuta Eurosystem 3) 1998 Dec. 4) 329,4 99,6 404,131 5,2 23,4 201,2 12,6 19,6 169,0 0,0 116,6 52,4 0,0 0,0 7, Dec. 372,1 116,4 402,758 4,5 24,3 226,9 13,5 23,0 190,7 0,0 133,9 56,8-0,2 0,0 14, Dec. 377,2 117,1 399,537 4,3 20,8 235,0 9,7 20,1 204,4 0,0 154,0 50,4 0,7 0,0 15,8 Euroområdets udvidelse jan 390,4 118,4 404,157 4,3 21,2 246,5 16,8 20,5 208,5 0,0 158,1 50,4 0,7 0,0 16, Dec. 392,7 126,1 401,876 5,5 25,3 235,8 8,0 25,9 201,5 1,2 147,0 53,3 0,4 0,0 24, Dec. 366,1 130,4 399,022 4,8 25,0 205,8 10,3 35,3 159, ,4 0,0 22, Apr. 323,1 121,1 396,233 4,5 24,2 173,3 6,9 33,6 131, ,1 0,0 18,7 Maj 326,1 120,0 396,229 4,6 25,5 176,1 8,3 34,8 132, ,8 0,0 18,2 Juni 328,9 124,2 396,277 4,5 25,5 174,7 9,4 32,3 132, ,8 0,0 18,1 Juli 346,8 136,0 395,632 4,7 26,6 179,5 11,0 30,8 137, ,4 0,0 18,1 Den Europæiske Centralbank 5) 1999 Dec. 49,3 7,0 24,030 0,0 0,0 42,3 0,3 7,8 34,3 0,0 27,8 6,5 0,0 0,0 2, Dec. 45,3 7,0 24,030 0,0 0,0 38,2 0,6 6,8 30,6 0,0 20,4 10,2 0,3 0,0 3,8 Euroområdets udvidelse 2001 Dec. 49,3 7,8 24,656 0,1 0,0 41,4 0,8 7,0 33,6 0,0 23,5 10,1 0,0 0,0 3, Dec. 45,5 8,1 24,656 0,2 0,0 37,3 1,2 9,9 26, ,0 0,0 3, Apr. 39,2 7,5 24,656 0,2 0,0 31,4 0,8 8,0 22, ,0 0,0 2,4 Maj 39,3 7,5 24,656 0,2 0,0 31,6 0,9 7,1 23, ,0 0,0 2,8 Juni 41,3 7,7 24,656 0,2 0,0 33,4 0,8 6,7 25, ,0 0,0 2,3 Juli 42,7 8,5 24,656 0,2 0,0 34,0 0,9 5,7 27, ,0 0,0 2,7 Kilde: ECB. 1) Mere omfattende data efter skabelonen for valutareserverne og valutalikviditet findes på ECBs websted. 2) Ændringen i Eurosystemets guldbeholdning kan tilskrives en centralbanks guldsalg inden for Central Bank Gold Agreement af 26. september ) Tallene er ikke fuldt sammenlignelige med tallene i tabel 1.1 som følge af forskelle i dækning og værdiansættelse. 4) Position pr. 1. januar ) En del af Eurosystemets reserver. ECB Månedsoversigt Oktober *

144 9 Euroområdets udenrigsvarehandel Tabel 9 1. Varefordeling af værdier, mængder og enhedsværdier 1)2) (Ikke sæsonkorrigeret, medmindre andet er angivet) Eksport af varer (f.o.b.) Import af varer (c.i.f.) I alt (s.a.) I alt Memo: I alt Memo: (2000=100) Halvfabrikatgodegodevarefabrikatgodegodevarer Kapital- Forbrugs- Færdig- Halv- Kapital- Forbrugs- Færdig- Olie Eksport Import Værdier (milliarder euro; 2000=100 for kolonne 12 og 13) ,8 386,5 183,2 224,2 725,0 781,2 423,2 143,6 192,1 590,6 61,5 82,5 78, ,7 482,6 221,7 265,4 883, ,4 579,8 179,4 218,1 730,2 118,9 100,0 100,0 Euroområdets udvidelse ,8 491,6 235,8 287,0 930, ,1 575,1 178,2 226,1 738,1 107,5 106,2 98, ,9 495,1 227,5 303,9 939,0 980,1 552,3 161,8 230,4 710,1 104,9 108,0 95, kvt. 273,3 128,2 57,6 74,9 238,5 250,5 143,3 40,7 57,5 181,7 26,5 108,6 96, ,1 121,7 55,5 76,6 232,6 236,1 132,5 38,4 57,4 171,5 26,8 108,5 95, ,1 125,2 60,8 79,0 241,4 252,0 139,8 43,1 59,2 180,2 28,1 107,2 96, kvt. 257,8 119,7 52,0 72,8 223,6 250,5 142,8 40,2 57,6 178,5 29,5 106,4 97, ,1 120,3 53,0 69,8 223,9 243,5 134,5 39,6 58,1 176,7 25,0 103,4 95, Feb. 84,6 39,0 17,1 24,2 73,5 79,4 45,5 12,2 18,5 56,2 9,4 106,5 96,9 Mar. 89,6 41,2 18,8 25,1 77,8 86,1 48,9 14,2 19,6 61,8 10,0 104,4 97,4 Apr. 86,8 40,3 17,4 24,0 74,9 83,5 46,5 13,7 19,7 60,1 9,4 105,5 96,6 Maj 85,4 40,5 16,8 23,1 73,8 80,9 44,9 13,0 19,0 58,3 7,7 102,2 94,6 Juni 85,9 39,4 18,8 22,7 75,3 79,2 43,0 12,9 19,3 58,3 7,9 102,5 94,2 Juli 91,5 40,8 19,9 25,5 80,3 79,3 43,0 12,6 19,7 57,9. 103,0 92,8 Mængder (ændring i pct. år/år; 2000=100 for kolonne 12 og 13) ,2 2,8-0,8 3,3 1,4 6,1 3,5 12,9 7,7 7,1 6,0 88,2 93, ,4 12,5 12,7 12,7 13,6 5,9 6,8 11,7 4,5 8,9 4,7 100,0 100,0 Euroområdets udvidelse ,1 1,8 8,6 7,9 5,8-1,2-1,0-3,9-0,1-1,7-1,6 105,3 98, ,8 1,0-3,5 4,3 1,2-1,5-2,5-8,2 1,6-2,7-1,5 107,7 98, kvt. 2,9 3,4-2,2 5,1 2,4-0,5-0,5-9,2 3,2-2,3 0,4 107,8 98, ,4 5,0-0,1 7,6 4,6 2,1 1,1 1,3 4,0 1,8 0,4 108,8 98, ,0 3,4-2,1 5,9 2,3 1,2-0,4-1,1 4,7 0,7 1,9 107,9 98, kvt. 2,1 1,8 0,0 2,5 1,7 3,6 1,1 8,5 5,8 4,9-2,9 107,1 99, ,0-3,2-3,3-3,5-2,5 2,4-0,9 5,5 4,9 2,3 5,1 106,1 102, Feb. 2,3 1,5 1,9 1,8 1,8 1,5 0,1 1,5 4,1 2,2-5,1 107,9 98,7 Mar. -0,9-1,7-2,1 0,3-1,0 5,4 2,8 8,6 7,6 6,0 3,2 105,1 100,3 Apr. -1,3-1,5-5,4-2,6-2,1-0,1-2,2 0,2 3,4 0,2 7,5 107,3 100,3 Maj -3,1-4,9-6,0-2,6-3,9 3,4 0,1 5,6 5,6 1,9 3,1 105,2 102,5 Juni -1,6-3,0 1,2-5,2-1,3 4,0-0,6 11,7 5,6 4,9 4,2 105,7 103,5 Juli Enhedsværdier (ændring i pct. år/år; 2000=100 for kolonne 12 og 13) ,3 1,7 2,7 1,4 2,4 3,5 3,9 3,4 1,4 2,0 39,4 92,4 82, ,3 11,0 7,4 5,1 7,2 21,9 28,3 11,8 8,7 13,5 84,8 100,0 100,0 Euroområdets udvidelse ,0 0,7 0,3 1,9 1,0 0,2-1,3 1,6 2,8 1,7-11,0 101,0 100, ,7-1,4-0,5 0,5-0,7-2,4-2,8-2,1-1,0-1,6-3,8 100,3 97, kvt. -0,7-1,4-0,3 0,4-0,6-3,2-4,2-1,8-1,1-1,6-8,4 100,7 98, ,9-2,7-1,8-0,6-1,9-3,4-3,6-3,4-2,8-2,8-4,6 99,6 97, ,1-1,1-1,5-0,6-1,2 0,6 2,5-2,7-1,4-1,5 19,3 99,8 98, kvt. -2,6-2,0-3,1-3,1-2,9 0,1 3,3-6,4-3,4-3,6 29,2 98,3 97, ,6-3,1-4,8-3,5-3,7-5,1-5,3-7,8-3,6-5,0-10,3 97,1 93, Feb. -2,4-1,6-2,3-3,3-2,6 0,3 3,9-5,7-4,2-3,8 33,8 98,5 97,2 Mar. -3,0-2,2-4,1-3,6-3,3-1,3 1,6-7,5-4,1-4,4 22,1 98,0 96,6 Apr. -3,1-2,8-3,4-3,0-3,2-3,5-3,2-7,2-2,7-4,0-3,2 97,6 95,0 Maj -4,0-2,9-6,5-3,7-4,0-6,1-6,7-8,2-4,3-5,4-16,6 97,1 92,4 Juni -3,9-3,7-4,5-3,7-4,1-5,5-6,0-7,9-3,7-5,4-10,9 96,5 92,5 Juli Kilder: Eurostat og ECBs beregninger på basis af Eurostats data (mængdeberegninger og sæsonkorrigering af enhedsværdier). 1) På grund af forskelle i definitioner, dækning og registreringstidspunkt er handelstallene (beregnet af Eurostat) ikke fuldt sammenlignelige med varetallene i betalingsbalancestatistikken beregnet af ECB (tabel 8.2). 2) Varefordelingen i kolonne 2-4 og 7-9 er i overensstemmelse med opdelingen i overordnede økonomiske sektorer. Færdigvarer (kolonne 5 og 10) og olie (kolonne 11) er i overensstemmelse med SITC Rev * ECB Månedsoversigt Oktober 2003

145 2. Geografisk fordeling 1) (Milliarder euro; ikke sæsonkorrigeret, medmindre andet er angivet) I alt I alt (s.a.) Storbritannien Schweiz USA Japan Asien ekskl. Japan Afrika Sverige Danmark Tiltrædelseslande Latinamerika Eksport (f.o.b.) ,8-161,4 33,1 21,1 77,3 56,1 135,1 26,8 119,2 48,4 39,1 113, ,7-189,7 38,8 23,2 94,6 63,4 171,4 34,2 151,6 56,1 46,7 141,6 Euroområdets udvidelse ,8-201,9 36,9 24,3 105,9 66,3 180,0 34,5 165,3 60,3 49,8 135, ,9-204,5 36,9 24,7 112,1 63,8 182,0 32,6 170,1 59,8 43,1 148, kvt. 273,3 271,9 51,6 9,3 6,3 28,7 16,2 46,0 7,8 42,7 15,6 11,3 37, ,1 271,5 50,5 8,4 6,0 27,8 15,7 44,5 8,3 42,9 14,9 10,6 37, ,1 268,4 50,1 10,0 6,5 29,2 16,1 46,7 8,6 45,1 15,2 11,0 39, kvt. 257,8 266,3 49,1 9,7 6,3 27,7 16,5 42,0 7,8 40,3 13,7 9,6 35, ,1 258,8 46,0 9,5 5,9 29,4 15,5 41,0 7,3 40,8 14,9 9, Feb. 84,6 88,9 16,0 3,2 2,0 9,1 5,5 13,7 2,5 13,4 4,4 3,1 11,8 Mar. 89,6 87,1 17,7 3,5 2,4 9,5 5,6 13,9 2,7 13,9 4,7 3,4 12,3 Apr. 86,8 88,0 15,8 3,3 2,0 9,7 5,1 13,8 2,7 13,7 5,1 3,1 12,5 Maj 85,4 85,3 15,0 3,2 2,0 9,8 5,2 14,0 2,3 13,6 4,9 3,0. Juni 85,9 85,5 15,2 3,0 1,9 9,8 5,2 13,2 2,3 13,5 4,9 3,4. Juli 91,5 85, Ændring i pct. i forh. til året før 2003 Maj -4, Import (c.i.f.) ,2-131,0 33,2 18,6 60,3 43,2 113,2 53,9 151,8 49,0 30,4 95, ,4-156,6 38,0 21,8 76,8 49,8 140,7 65,5 211,6 72,2 39,7 134,0 Euroområdets udvidelse ,1-154,0 34,3 21,3 88,8 52,9 138,1 58,6 207,9 74,0 40,9 140, ,1-147,5 35,3 22,4 93,5 51,9 125,3 52,6 204,5 68,2 39,3 139, kvt. 250,5 247,6 38,6 9,1 5,4 23,9 13,6 33,0 13,6 48,9 17,1 10,7 36, ,1 245,4 34,5 8,3 5,4 22,6 12,3 28,7 12,6 51,7 16,2 10,0 33, ,0 246,0 37,0 9,5 6,2 24,7 13,3 30,5 13,6 54,6 17,1 9,3 36, kvt. 250,5 250,2 35,3 9,0 5,8 24,6 13,4 28,5 13,5 54,2 19,0 9,1 37, ,5 243,5 33,3 9,2 5,5 25,2 12,5 28,7 13,3 51,6 16,6 10, Feb. 79,4 82,7 11,3 3,0 2,0 7,9 4,4 8,9 4,1 17,1 6,0 2,8 12,0 Mar. 86,1 83,2 12,8 3,2 1,9 8,7 4,7 9,8 4,7 18,1 6,4 3,2 12,7 Apr. 83,5 82,4 11,2 3,2 1,9 8,5 4,1 10,1 4,8 17,7 6,1 3,6 12,2 Maj 80,9 80,7 10,9 3,0 1,8 8,2 4,3 9,6 4,4 17,1 5,3 3,5. Juni 79,2 80,4 11,2 3,0 1,9 8,4 4,0 9,0 4,2 16,8 5,1 3,3. Juli 79,3 79, Ændring i pct. i forh. til året før 2003 Maj -3, Saldo ,6-30,4-0,1 2,6 17,0 12,9 21,9-27,1-32,6-0,6 8,7 18, ,3-33,1 0,8 1,4 17,8 13,6 30,7-31,3-60,0-16,1 7,0 7,6 Euroområdets udvidelse ,7-47,8 2,7 3,0 17,1 13,4 42,0-24,1-42,5-13,7 8,9-4, ,8-56,9 1,6 2,4 18,5 11,9 56,7-20,0-34,5-8,4 3,8 8, kvt. 22,9 24,3 13,0 0,2 0,8 4,8 2,7 13,0-5,8-6,2-1,5 0,7 1, ,0 26,2 15,9 0,2 0,6 5,2 3,3 15,8-4,3-8,9-1,4 0,6 4, ,2 22,4 13,1 0,6 0,3 4,5 2,8 16,2-5,0-9,5-1,9 1,6 3, kvt. 7,3 16,2 13,8 0,7 0,5 3,1 3,1 13,4-5,8-13,9-5,3 0,5-2, ,6 15,3 12,7 0,3 0,4 4,2 3,0 12,3-6,0-10,9-1,7-0, Feb. 5,2 6,2 4,6 0,2 0,0 1,2 1,1 4,8-1,6-3,6-1,6 0,3-0,2 Mar. 3,5 4,0 4,9 0,2 0,6 0,8 0,9 4,1-2,0-4,2-1,7 0,2-0,4 Apr. 3,3 5,6 4,6 0,1 0,2 1,2 1,0 3,8-2,1-4,1-1,0-0,5 0,3 Maj 4,5 4,6 4,1 0,1 0,2 1,6 0,9 4,3-2,0-3,5-0,5-0,5. Juni 6,7 5,1 4,0 0,0 0,0 1,4 1,2 4,2-1,9-3,3-0,1 0,1. Juli 12,2 6, Andre lande Kilder: Eurostat og ECBs beregninger på basis af Eurostats data (saldo og andre lande). 1) På grund af forskelle i definitioner, dækning og registreringstidspunkt er handelstallene (beregnet af Eurostat) ikke fuldt sammenlignelige med varetallene i betalingsbalancestatistikken beregnet af ECB (tabel 8.1 og 8.2). ECB Månedsoversigt Oktober *

146 10 Valutakurser Tabel 10 Valutakurser (Periodegennemsnit; national valutaenhed pr. ECU eller euro (bilateral); indeks 1. kvt = 100 (effektiv)) Nominel Real CPI Effektiv eurokurs 1) Bilaterale valutakurser for ECU eller euro 2) Snæver gruppe Bred gruppe US dollar Real Real Real Realt Nominel Real PPI BNP ULCM ULCT CPI Japanske yen deflator ,1 99,4 99,1 98,3 101,0 101,6 90,4 96,5 1, , ,5 101,3 101,5 100,9 99,8 101,5 96,6 99,1 1, , ,7 95,7 95,6 95,6 96,2 95,8 96,6 95,8 1, , ,7 86,3 86,6 85,4 87,2 85,1 88,2 86,0 0, ,47 Euroområdets udvidelse ,3 88,6 89,0 88,1 88,5 86,4 91,0 87,7 0, , ,0 92,5 92,6 92,3 90,9 90,3 95,6 91,7 0, , kvt. 88,6 89,5 90,2 88,9 90,2 87,3 91,4 88,4 0, , ,0 87,3 87,5 86,5 87,6 85,1 89,5 86,4 0, , ,0 88,3 88,6 87,7 87,6 85,7 91,2 87,7 0, , ,5 89,3 89,6 89,2 88,6 87,5 92,0 88,4 0, , kvt. 87,1 89,4 89,7 88,8 87,8 87,5 91,3 87,8 0, , ,8 91,4 91,3 90,9 89,7 89,2 93,9 90,2 0, , ,3 93,9 94,2 93,8 92,6 91,5 97,9 93,8 0, , ,5 95,4 95,3 95,6 93,6 92,8 99,4 94,9 0, , kvt. 96,9 100,1 99,6 100,2 97,7 97,7 104,1 99,2 1, , ,3 104,9 103,9 105,0 102,4 102,4 107,9 102,9 1, , ,5 104,1 103, ,9 101,9 1, , Jan. 89,2 89,9 90, ,7 88,6 0, ,57 Feb. 88,3 89,1 90, ,0 88,1 0, ,08 Mar. 88,4 89,4 90, ,4 88,4 0, ,33 Apr. 87,6 88,8 89, ,0 88,0 0, ,36 Maj 85,9 87,2 87, ,3 86,2 0, ,50 Juni 84,7 86,0 86, ,1 85,0 0, ,30 Juli 85,4 86,8 86, ,1 85,9 0, ,21 Aug. 87,7 89,0 89, ,8 88,3 0, ,34 Sep. 88,0 89,3 89, ,6 89,0 0, ,20 Okt. 88,0 89,6 89, ,8 89,1 0, ,86 Nov. 86,8 88,4 89, ,3 87,6 0, ,68 Dec. 87,7 89,8 90, ,9 88,5 0, , Jan. 87,6 89,9 90, ,6 88,1 0, ,12 Feb. 86,8 89,0 89, ,1 87,4 0, ,23 Mar. 86,8 89,3 89, ,2 87,8 0, ,75 Apr. 87,2 89,7 89, ,7 88,1 0, ,81 Maj 88,6 91,1 91, ,7 89,9 0, ,86 Juni 90,6 93,2 93, ,4 92,5 0, ,80 Juli 91,7 94,4 94, ,2 94,2 0, ,11 Aug. 91,1 93,6 94, ,7 93,5 0, ,31 Sep 91,2 93,7 94, ,0 93,7 0, ,38 Okt. 91,7 94,3 94, ,5 94,2 0, ,57 Nov. 92,5 95,1 95, ,3 94,6 1, ,65 Dec. 93,6 96,7 96, ,4 96,0 1, , Jan. 95,8 98,8 98, ,0 98,1 1, ,12 Feb. 97,1 100,2 99, ,4 99,4 1, ,60 Mar. 97,9 101,2 100, ,1 100,2 1, ,16 Apr. 98,6 102,1 101, ,2 100,4 1, ,12 Maj 102,5 106,1 105, ,1 104,0 1, ,83 Juni 102,7 106,5 105, ,3 104,4 1, ,05 Juli 101,4 105,2 104, ,8 102,8 1, ,99 Aug. 100,3 103,9 102, ,6 101,6 1, ,38 Sep. 99,9 103,4 102, ,4 101,2 1, ,94 Pct. ændr. mod mdr. før 4) 2003 Sep. -0,4-0,4-0, ,2-0,3 0,7-2,6 Pct. ændr. mod året før 4) 2003 Sep. 9,5 10,3 8, ,6 8,1 14,4 8,9 Kilde: ECB. 1) Beregningen er beskrevet nærmere i afsnittet "Generelle bemærkninger". 2) Indtil december 1998 ECU-kurser (kilde: BIS); Fra januar 1999 eurokurser indtil september * ECB Månedsoversigt Oktober 2003

147 Bilaterale valutakurser for ECU eller Euro 2) Engelske pund Svenske kroner Danske kroner Norske kroner Canadiske dollar Australske dollar Hongkong dollar 3) Schweizerfranc Sydkoreanske won 3) Singapore dollar 3) ,6440 0, ,6512 7,4836 8,0186 1,5692 1,5281 8, ,75 1, ,6220 0, ,9159 7,4993 8,4659 1,6651 1,7867 8, ,89 1, ,6003 0, ,8075 7,4355 8,3104 1,5840 1,6524 8, ,26 1, ,5579 0, ,4452 7,4538 8,1129 1,3706 1,5889 7, ,50 1, ,5105 0, ,2551 7,4521 8,0484 1,3864 1,7319 6, ,83 1, ,4670 0, ,1611 7,4305 7,5086 1,4838 1,7376 7, ,50 1, ,5334 0, ,0038 7,4639 8,2024 1,4099 1,7405 7, ,68 1, kvt. 1,5283 0, ,1261 7,4593 8,0109 1,3450 1,7013 6, ,94 1, ,5070 0, ,4067 7,4438 8,0094 1,3743 1,7341 6, ,05 1, ,4735 0, ,4810 7,4415 7,9693 1,4157 1,7508 6, ,22 1, ,4733 0, ,1589 7,4318 7,8117 1,3978 1,6923 6, ,27 1, kvt. 1,4648 0, ,1584 7,4343 7,5175 1,4275 1,6662 7, ,79 1, ,4636 0, ,2301 7,4281 7,3991 1,5361 1,7965 7, ,73 1, ,4667 0, ,0946 7,4281 7,3192 1,5687 1,7913 7, ,37 1, ,4662 0, ,1822 7,4305 7,5706 1,6203 1,8095 8, ,92 1, kvt. 1,5180 0, ,1425 7,4250 7,9570 1,5889 1,7742 8, ,83 1, ,5451 0, ,1631 7,4309 8,2472 1,5533 1,7089 8, ,05 1,9699 1,5291 0, ,9055 7,4642 8,2355 1,4098 1,6891 7, ,92 1, Jan. 1,5358 0, ,9770 7,4630 8,2125 1,4027 1,7236 7, ,81 1,6067 Feb. 1,5355 0, ,1264 7,4643 8,1600 1,4167 1,8072 7, ,40 1,6114 Mar. 1,5287 0, ,1120 7,4633 8,1146 1,3903 1,7847 6, ,45 1,6165 Apr. 1,5334 0, ,0576 7,4612 7,9927 1,3473 1,6813 6, ,74 1,5855 Maj 1,5225 0, ,2106 7,4539 7,9360 1,3016 1,6469 6, ,12 1,5497 Juni 1,5135 0, ,2637 7,4447 7,9714 1,3153 1,6890 6, ,28 1,5691 Juli 1,5144 0, ,3107 7,4450 8,0552 1,3857 1,7169 7, ,99 1,5855 Aug. 1,4913 0, ,6744 7,4413 7,9985 1,4260 1,8036 7, ,27 1,5929 Sep. 1,4793 0, ,5780 7,4367 7,9970 1,4224 1,7955 7, ,62 1,6397 Okt. 1,4663 0, ,4166 7,4452 7,9224 1,4153 1,7172 6, ,48 1,6254 Nov. 1,4749 0, ,4359 7,4431 7,9911 1,4075 1,7348 6, ,99 1,6389 Dec. 1,4745 0, ,2275 7,4329 7,9208 1,4135 1,7094 6, ,78 1, Jan. 1,4775 0, ,1828 7,4299 7,7853 1,3880 1,6963 6, ,18 1,5935 Feb. 1,4678 0, ,0594 7,4324 7,7183 1,3903 1,6695 6, ,30 1,6016 Mar. 1,4658 0, ,1358 7,4341 7,6221 1,4008 1,6537 6, ,18 1,6191 Apr. 1,4572 0, ,2208 7,4356 7,5207 1,4210 1,6662 7, ,08 1,6506 Maj 1,4721 0, ,1137 7,4330 7,4043 1,4627 1,6793 7, ,62 1,7029 Juni 1,4624 0, ,2689 7,4301 7,4050 1,5321 1,7922 7, ,16 1,7395 Juli 1,4636 0, ,2489 7,4270 7,4284 1,5333 1,8045 7, ,08 1,7164 Aug. 1,4649 0, ,1679 7,4271 7,3619 1,5434 1,7927 7, ,57 1,7320 Sep. 1,4650 0, ,1051 7,4297 7,3405 1,5481 1,7831 7, ,92 1,7511 Okt. 1,4673 0, ,0818 7,4280 7,3190 1,5735 1,7847 7, ,19 1,7666 Nov. 1,4679 0, ,0961 7,4264 7,2948 1,5872 1,8076 7, ,88 1,7858 Dec. 1,4621 0, ,1733 7,4324 7,3328 1,6364 1,8218 8, ,06 1, Jan. 1,4674 0, ,1455 7,4317 7,5439 1,6299 1,8112 8, ,82 1,8803 Feb. 1,4695 0, ,2265 7,4274 7,8450 1,5943 1,7950 8, ,44 1,8954 Mar. 1,4964 0, ,1541 7,4255 7,8317 1,5851 1,7813 8, ,38 1,9282 Apr. 1,5155 0, ,1559 7,4246 7,8715 1,6016 1,7866 9, ,03 2,0074 Maj 1,5411 0, ,1182 7,4250 8,1619 1,5798 1,7552 9, ,33 2,0233 Juni 1,5476 0, ,1856 7,4332 8,2893 1,5694 1,7184 8, ,27 1,9956 Juli 1,5400 0, ,2378 7,4322 8,2558 1,5570 1,7114 8, ,67 1,9531 Aug. 1,5474 0, ,0682 7,4273 8,1952 1,5330 1,6967 8, ,88 1,9591 Sep. Pct. ændr. mod mdr. før 4) 0,5-0,3-1,8-0,1-0,7-1,5-0,9 0,6-0,4 0, Sep. Pct. ændr. mod året før 4) 5,6 10,5-1,1 0,0 11,3-0,7-5,4 14,2 10,5 13, Sep. 3) Da ECB ikke har officielle referencekurser for disse valutaer, vises de vejledende kurser. 4) Tabellen viser den procentvise ændring i den seneste månedlige observation i forhold til måneden før og i forhold til samme måned året før. En positiv ændring angiver en appreciering af euroen. På grund af ændringer i vægtningen er den effektive valutakurs fra januar 2001 ikke fuldt sammenlignelig med tidligere observationer. ECB Månedsoversigt Oktober *

148 11 Økonomisk og finansiel udvikling i de andre EU-medlemslande Tabel 11 Økonomisk og finansiel udvikling (Ændring i pct. år/år, medmindre andet er angivet) HICP Offentligt underskud (-)/overskud(+) i pct. af BNP Offentlig bruttogæld i pct. af BNP Rente på lange statsobligationer 1) i pct. p.a. Valutakurs 2) : nye Løbende og National kapitalposter valuta pr. euro i pct. af BNP Enheds-lønomkostninger 3) Realt BNP Indeks for industriproduktion 4) Standardiseret arbejdsløshed i pct. af arbejdsstyrken (s.a.) Bredt pengemængdemål 5) 3-måneders rente 1) i pct. p.a Danmark ,1 3,3 53,0 4,91 7,44 1,8 2,4 2,6 0,1 4,8-0,2 3, ,7 2,6 47,3 5,64 7,45 1,5 1,4 2,9 5,7 4,4 1,1 5, ,3 3,1 45,4 5,08 7,45 3,1 3,7 1,4 1,3 4,3 5,7 4, ,4 2,1 45,5 5,06 7,43 2,6 1,2 2,1 1,4 4,5 3,5 3, kvt. 2, ,36 7,43 3,3 0,0 3,4 4,5 4,4 2,8 3, , ,92 7,43 3,2 1,0 1,6 0,9 4,6 2,6 3, , ,74 7,43 1,6 0,4 1,5 1,0 4,7 6,1 3, kvt. 2, ,30 7,43 2,6-0,1 1,5 1,6 5,0 19,1 2, , ,12 7,43 4,0 2,6-0,8-0,6 5,2 22,2 2, ,31 7, , Apr. 2, ,41 7, ,2 5,0 20,6 2,67 Maj 2, ,09 7, ,3 5,2 24,2 2,54 Juni 2, ,85 7, ,3 5,3 21,8 2,22 Juli 1, ,17 7, ,9 5,3 21,6 2,18 Aug. 1, ,35 7, ,2 2,19 Sep ,41 7, ,19 Sverige ,6 1,5 62,7 4,98 8,81 2,6-1,2 4,6 2,2 6,7 6,8 3, ,3 3,4 52,8 5,37 8,45 3,8 5,0 4,4 6,3 5,6 6,2 4, ,7 4,5 54,4 5,11 9,26 3,8 5,8 1,1-0,3 4,9 3,4 4, ,0 1,3 52,7 5,31 9,16 4,3 2,1 1,9-1,2 4,9 5,4 4, kvt. 1, ,64 9,16 5,3 0,8 3,1 0,1 4,9 5,3 4, , ,16 9,23 4,1 1,4 2,4-1,1 4,9 6,0 4, , ,00 9,09 2,5 1,7 1,3-2,5 5,1 3,4 4, kvt. 2, ,59 9,18 5,4-0,5 1,9-2,0 5,3 5,6 3, , ,43 9,14 4,1 0,5 0,7 0,5 5,4 5,5 3, ,65 9, , Apr. 2, ,73 9, ,8 5,4 4,4 3,56 Maj 2, ,37 9, ,0 5,4 7,0 3,35 Juni 2, ,20 9, ,7 5,4 5,0 2,93 Juli 2, ,51 9, ,9 5,5 5,1 2,83 Aug. 2, ,70 9, ,5 5,5 2,87 Sep ,74 9, ,88 Storbritannien ,3 1,0 45,1 5,01 0,659-2,1 2,8 2,4 0,8 5,9 5,5 5, ,8 3,8 42,1 5,33 0,609-1,8 2,4 3,1 1,6 5,4 6,6 6, ,2 0,7 38,9 5,01 0,622-1,1 4,0 2,1-2,1 5,0 8,1 5, ,3-1,5 38,5 4,91 0,629-0,8 2,3 1,9-3,5 5,1 6,0 4, kvt. 0,9-3,9 38,1 5,28 0,629-2,1 2,8 1,8-4,3 5,1 5,7 4, ,1-0,7 37,7 4,71 0,635 0,0 1,7 2,3-2,4 5,2 5,7 4, ,6-3,2 38,2 4,52 0,636-1,0 1,7 2,3-1,3 5,0 6,3 3, kvt. 1,5-0,4 37,6 4,34 0,670 1,8 1,7 2,1-0,7 5,0 6,8 3, ,3-4,9 38,4 4,35 0, ,8-0,2 5,0 8,2 3, ,63 0, , Apr. 1,5-3,0 37,5 4,56 0, ,9 5,0 8,1 3,65 Maj 1,2-7,5 37,9 4,31 0, ,0 4,9 8,3 3,63 Juni 1,1-4,3 38,4 4,19 0, ,5 5,0 8,2 3,64 Juli 1,3 0,6 38,5 4,47 0, ,9. 7,8 3,49 Aug. 1,4-5,3 38,4 4,65 0, ,5 3,52 Sep.... 4,77 0, ,70 Kilder: Eurostat (kolonne 1, 8, 9 og 10), Europa-Kommissionen (Generaldirektoratet for Økonomiske og Finansielle Anliggender og Eurostat) (kolonne 2 (år/år) og 3 (år/år)); Reuters (kolonne 12), nationale data (kolonne 2 (kvartal/kvartal og måned/måned), 3 (kvartal/kvartal og måned/måned), 4, 5, 7 (undtagen Sverige), og 11); ECB s beregning (kolonne 6, 7 (Sverige)). 1) Gennemsnit for perioden. 2) Yderligere oplysninger findes i tabel 10. 3) Hele økonomien. Data for Storbritannien omfatter ikke arbejdsgiveres bidrag til social sikring. 4) I alt, ekskl. byggeriet, justeret for antal arbejdsdage. 5) Værdier ultimo måneden; M3; M4 for Storbritannien. 82* ECB Månedsoversigt Oktober 2003

149 12 Økonomisk og finansiel udvikling uden for EU Tabel 12.1 Økonomisk og finansiel udvikling (Ændring i pct. år/år, medmindre andet er angivet) Forbrugerprisindeks Enhedslønomkostninger 1) Realt BNP Indeks for industriproduktion 1) Arbejdsløshed i pct. af arbejdsstyrken (s.a.) Bredt pengemængdemål 2) 3-måneders rente for pengemarkedsindskud 3) i pct. p.a. 10-årig statsobligations-rente 3) i pct. p.a. Valutakurs 4) i national valuta pr. euro Offentligt underskud (-)/overskud(+) 5) i pct. af BNP Offentlig bruttogæld 6) i pct. af BNP USA ,2-1,1 4,1 5,0 4,2 8,7 5,42 5,64 1,066 0,7 49, ,4 3,2 3,8 5,2 4,0 9,4 6,53 6,03 0,924 1,4 44, ,8 0,7 0,3-4,1 4,8 11,4 3,78 5,01 0,896-0,5 43, ,6-1,3 2,4-1,0 5,8 8,0 1,80 4,60 0,946-3,4 45, kvt. 1,3-1,4 2,2-1,5 5,8 7,9 1,92 5,08 0,919-3,3 44, ,6-1,9 3,3 0,5 5,8 7,2 1,81 4,25 0,984-3,4 44, ,2-0,8 2,9 1,1 5,9 6,4 1,55 3,99 0,999-3,9 45, kvt. 2,9 0,6 2,0 0,4 5,8 6,3 1,33 3,90 1,073-4,2 46, ,1 0,7 2,5-1,3 6,2 6,9 1,24 3,61 1,137-4,7 47, ,13 4,22 1, Apr. 2, ,1 6,0 6,6 1,30 3,94 1, Maj 2, ,3 6,1 6,8 1,28 3,56 1, Juni 2, ,5 6,4 7,3 1,12 3,32 1, Juli 2, ,4 6,2 8,6 1,11 3,93 1, Aug. 2, ,6 6,1 8,0 1,14 4,44 1, Sep ,14 4,29 1, Japan ,3-1,8 0,1 0,2 4,7 3,7 0,22 1,75 121,3-7,2 118, ,7-6,0 2,8 5,7 4,7 2,1 0,28 1,76 99,5-7,4 126, ,7 5,1 0,4-6,8 5,0 2,8 0,15 1,34 108,7-6,1 134, ,9-3,0 0,1-1,2 5,4 3,3 0,08 1,27 118, kvt. -0,9-1,7-0,3-3,5 5,4 3,5 0,08 1,37 116, ,8-6,7 1,7 3,3 5,4 3,3 0,07 1,24 117, ,5-8,4 2,3 6,0 5,4 2,9 0,07 1,01 122, kvt. -0,2-6,9 2,9 5,5 5,4 1,9 0,06 0,80 127, ,2-3,6 3,0 2,2 5,4 1,6 0,06 0,60 134, ,05 1,20 132, Apr. -0,1-4,8-3,0 5,4 1,3 0,06 0,66 130,1 - - Maj -0,2-2,3-1,3 5,4 1,6 0,06 0,57 135,8 - - Juni -0,4-3,6-2,4 5,3 1,8 0,06 0,56 138,1 - - Juli -0, ,3 5,3 1,8 0,05 0,99 135,0 - - Aug. -0, ,2. 2,0 0,05 1,15 132,4 - - Sep ,05 1,45 128,9 - - Realt BNP (Ændring i pct. p.a.; kvartalsvis) Forbrugerprisindeks (Ændring i pct. p.a.; månedlig) 8 USA Japan Euroområdet Kilder: Nationale data (kolonne 1,2 (USA) 3, 4, 5, 6, 9 og 10); OECD (kolonne 2 (Japan)); Eurostat (figurdata for euroområdet), Reuters (kolonne 7 og 8); ECBs beregninger (kolonne 11). 1) Fremstillingsvirksomhed. 2) Gennemsnit for perioden. M3 for USA, M2 + indskudsbeviser for Japan. 3) Se tabel 3.1 og 3.2 for yderligere oplysninger. 4 USA Japan 4) Se tabel 10 for yderligere oplysninger. 5) De finansielle poster udgør kilden for ) Konsolideret offentlig bruttogæld (ultimo). Euroområdet ECB Månedsoversigt Oktober *

150 Tabel 12.2 Opsparing, investeringer og finansiering (I pct. af BNP) Bruttoopsparing National opsparing og investeringer Bruttoinvesteringer Nettoudlån til resten af verden Ikke-finansielle virksomheders investeringer og finansiering Faste bruttoinvesteringer Bruttoinvesteringer Nettotilgang af finansielle aktiver Kapitaludgifter Husholdningers investeringer og finansiering 1) Nettotilgang af opsparing Brutto- finansielle aktiver Bruttoopsparing Nettogælds- Værdipapirer og erhver- velse aktier Nettogældserhvervelse USA ,4 20,9-3,0 9,5 8,9 10,5 8,2 10,6 2,9 12,4 4,8 11,2 6, ,4 21,1-4,0 9,7 9,1 12,3 7,5 12,6 2,7 12,5 4,0 11,5 5, ,5 19,1-3,7 7,9 8,5 1,9 7,7 1,8 1,9 13,0 6,5 11,6 5, ,0 18,6-4,7 7,7 7,6 1,7 7,7 2,0 0,2 12,8 6,1 12,5 7, kvt. 16,5 18,8-3,5 7,7 8,3 0,1 7,8 0,3 0,5 12,9 9,1 12,8 9, ,9 18,2-3,6 7,1 8,0 2,1 8,5 0,8 2,2 13,4 3,5 10,9 3, kvt. 15,5 18,6-4,1 7,5 7,8 1,8 7,9 1,5 0,4 12,8 6,1 12,3 6, ,5 18,7-4,8 7,7 7,6 2,6 7,7 2,6 1,0 12,7 5,8 12,7 5, ,6 18,6-4,7 7,8 7,6 0,3 7,5 1,0-1,4 12,9 4,7 12,5 6, ,3 18,7-5,1 7,8 7,5 2,3 7,6 2,8 0,7 12,7 7,6 12,2 8, kvt. 14,0 18,4-5,2 7,4 7,4 2,1 7,4 2,5 0,5 12,7 7,3 12,1 8, ,9 18,2-5,2 7,3 7,4 4,1 8,0 3,6 2,4 12,9 12,2 12,2 12,6 Japan ,8 25,9 2,2 14,4 14,8 0,5 13,7-5,0 0,6 5,2 5,7 11,5 0, ,7 26,2 2,3 15,8 15,4 0,9 14,3-1,0 0,2 5,2 3,9 10,7-0, ,4 25,6 2,0 15,7 15,2-2,8 14,1-6,3 0,2 4,9 2,8 8,6 0, , ,9. -7,0-0,9. 0,7. -2, kvt. 25,9 25,3 2,1.. 3,0. -8,4-1,5. -5,6. 3, ,5 25,5 2,0.. 4,3. 5,7-0,3. 9,9. -0, kvt. 29,6 22,8 3,4.. 9,1. -4,8-3,0. -6,6. 2, , ,8. -23,6 0,8. 5,8. -8, ,7... 1,2. -9,7-2,3. -6,8. -0, ,0... 5,9. 9,2 0,7. 9,4. -1, kvt.. 22, ,1. -5,1 0,4. -11,3. 3, , ,7. -22,2 0,1. 3,0. -5,5 Ikke-finansielle virksomheders nettoudlån (I pct. af BNP) Husholdningers nettoudlån 1) (I pct. af BNP) 5 USA Japan Euroområdet 7 USA Japan Euroområdet Kilder: ECB, Federal Reserve Board, Bank of Japan og Social Research Institute. 1) Husholdninger inkluderer non-profit institutioner rettet mod husholdninger * ECB Månedsoversigt Oktober 2003

151 Tekniske noter Vedrørende oversigtstabel for euroområdet (1. Den monetære udvikling og renterne) Den gennemsnitlige vækstrate for kvartalet til og med måned t beregnes som følger: hvor I t er indekset for justerede beholdninger pr. måned t (se også nedenfor). For året til og med måned t beregnes den gennemsnitlige vækstrate tilsvarende som følger: Vedrørende tabel Beregning af strømme Månedlige strømme beregnes ud fra månedlige niveauforskelle korrigeret for omklassifikationer, andre værdiændringer, valutakursudsving og andre ikke-transaktionsrelaterede ændringer. M Hvis L t er det udestående niveau ultimo måned t, C t er omklassifikationen i måned t, E M t er valutakurskorrektionen og V M t er andre værdiændringer, defineres strømmen F i måned t som: M t På tilsvarende måde defineres den kvartalsvise strøm, F, for kvartalet til og med måned t som: Q t 2 0.5I t + I t i + 0.5I t 3 a) i= I t 12 + I t i I t 15 i= I t + I t i + 0.5I t 12 b) i= I t 12 + I t i I t 24 i= 1 M F t M M M c) = ( L L ) C E V Q t d) = t 1 hvor L t-3 er det udestående niveau ultimo måned t-3 Q (slutningen af det foregående kvartal), og fx C t er omklassifikationen i kvartalet til og med måned t. ECB Månedsoversigt Oktober 2003 t Q Q Q F ( L L ) C E V t t 3 t t t t t t For de kvartalsserier, for hvilke der nu foreligger månedlige observationer (se nedenfor) kan den kvartalsvise strøm udledes på tilsvarende måde som summen af kvartalets tre månedlige strømme. Beregning af vækstrater for månedsserier Vækstrater kan beregnes på basis af strømme eller indekset for justerede beholdninger. Hvis F t og L t er de- M fineret som nævnt ovenfor, defineres indekset I t for justerede beholdninger i måned t som: e) I F + t 1 Lt t = It 1 1 Basen for indekset (for ikke-sæsonkorrigerede serier) er i øjeblikket december 2001=100. Tidsserier for indekset for justerede beholdninger findes på ECBs websted ( under "Monetary Statistics". Ændringen i pct. år/år, a t, for måned t dvs. ændringen i de 12 måneder til og med måned t kan beregnes ved hjælp af en af følgende formler: 11 M f) F a 1 t i t = L i 0 t 1 i = Medmindre andet er angivet, er ændringen i pct. år/år beregnet ultimo perioden. Fx beregnes ændringen i pct. år/år for 2002 i g) ved at dividere indekset for december 2002 med indekset for december Ændringen i pct. vedrørende væksten inden for året kan også beregnes ved hjælp af formel g). Fx kan væksten måned/måned, a, beregnes som: Endelig beregnes det 3-måneders glidende gennemsnit for ændringen i M3 i pct. år/år som (a t + a t-1 + a t-2 )/3, hvor a er defineret som i f) eller g) ovenfor. Beregning af vækstrater for kvartalsserier g) I a t t = I t 12 M h) I a t t = I t 1 M t Efter at ECBs forordning ECB/2001/13 trådte i kraft 1. januar 2003 foreligger der nu månedsserier for en række fordelinger af posterne på MFIernes balance, 85*

152 som tidligere forelå kvartalsvis. Fx beregnes der nu månedsserier for lån til husholdninger. Vækstrater vil dog stadig blive beregnet på grundlag af kvartalsvise observationer, indtil der foreligger månedlige observationer for mindst et helt år. Hvis F Q t og L t-3 er defineret som ovenfor, defineres indekset I t for justerede beholdninger for kvartalet til og med måned t som: i) I Q t = It 3 3 F + t 1 Lt Ændringen i pct. år/år i de fire kvartaler til og med måned t, dvs. at, kan beregnes ved hjælp af formel g). Sæsonkorrigering af monetær statstik for euroområdet 1 Den anvendte fremgangsmåde er baseret på multiplikativ dekomponering gennem X-12-ARIMA. 2 Sæsonkorrigering kan omfatte en ugedagsjustering og udføres for visse serier indirekte ved lineær kombination af komponenter. Det gælder især M3, der udledes ved at aggregere de sæsonkorrigerede serier for M1, M2 minus M1 og M3 minus M2. Sæsonkorrigering udføres først for indekset for justerede beholdninger. 3 De deraf følgende skønnede sæsonfaktorer anvendes dernæst på niveauerne og de justeringer, der foretages som følge af omklassifikationer og andre værdiændringer. På den måde fremkommer sæsonkorrigerede strømme. Sæsonfaktorerne (og bankdagsfaktorerne) revideres årligt eller efter behov. Vedrørende tabel 3.7 Beregning af vækstrater Vækstrater beregnes på grundlag af finansielle transaktioner og omfatter derfor ikke omklassifikationer, andre værdiændringer, valutakursudsving og andre ikketransaktionsrelaterede ændringer. De kan beregnes på basis af strømme eller indekset for justerede beholdninger. Hvis N t er strømmen (nettoudstedelser) i må- M ned t, og L t er det udestående niveau ultimo måned t, defineres indekset I t for justerede beholdninger i måned t som: j) I N 1 + Lt = t t It 1 1 Som base sættes indekset lig 100 i december Ændringen i pct. år/år, a t, for måned t dvs. ændringen i de 12 måneder til og med måned t kan beregnes ved hjælp af en af følgende formler: 11 M N k) a 1 t i t = L i 0 t 1 i = I l) a t t = I t 12 Vækstraterne i forbindelse med statistik vedrørende værdipapirudstedelser beregnes på samme måde som vækstraterne for pengemængdemål bortset fra, at "N" anvendes i stedet for "F". Hensigten er at skelne mellem beregningsmetoden for henholdsvis "strømme" i forbindelse med pengemængdemål og "nettoudstedelser" i forbindelse med statistik vedrørende værdipapirudstedelser, hvor ECB indsamler data om bruttoudstedelser og indfrielser separat. 1 Yderligere oplysninger findes i "Seasonal adjustment of monetary aggregates and HICP for the euro area", ECB (august 2000) og under "Monetary Statistics" på ECBs websted ( 2 Yderligere oplysninger fås i Findley, D., Monsell, B., Bell, W., Otto, M., og Chen, B. C. (1998), "New Capabilities and Methods of the X-12- ARIMA Seasonal Adjustment Program", Journal of Business and Economic Statistics, 16, 2, , eller "X-12-ARIMA Reference Manual, Time Series Staff, Bureau of the Census, Washington, D.C., USA. Internt anvendes den modelbaseredde fremgangsmåde med TRAMO- SEATS også. Yderligere oplysninger om TRAMO-SEATS fås i Gomez, V. og Maravall, A. (1996), "Programs TRAMO and SEATS: Instructions for the User", Banco de España, Working Paper nr. 9628, Madrid. 3 For de sæsonkorrigerede serier er indekset for basisperioden, dvs. december 2001, således ofte forskelligt fra 100, idet det afspejler den pågældende måneds sæsonudsving. 86* ECB Månedsoversigt Oktober 2003

153 Vedrørende tabel 4.1 Sæsonkorrigering af HICP 4 Den anvendte fremgangsmåde er baseret på multiplikativ dekomponering gennem X-12-ARIMA (se fodnote 2 på side 86*). Sæsonkorrigering af det samlede HICP for euroområdet udføres indirekte ved at aggregere de sæsonkorrigerede serier for euroområdet for forarbejdede fødevarer, uforarbejdede fødevarer, industrivarer ekskl. energi og tjenesteydelser. Energi tilføjes ukorrigeret, da der ikke er statistisk dokumentation for sæsonudsving. Sæsonfaktorerne revideres årligt eller efter behov. Vedrørende tabel 8.2 Sæsonkorrigering af betalingsbalancens løbende poster Den anvendte fremgangsmåde er baseret på multiplikativ dekomponering gennem X-12-ARIMA (se fodnote 2 på side 86*). Rådata for varer justeres for antal arbejdsdage, skudår og påske. Tjenesteydelser justeres kun for antal arbejdsdage. Sæsonkorrigering af varer og tjenesteydelser udføres derefter med de justerede serier. Løn- og formueindkomst og løbende overførsler justeres ikke først. Sæsonkorrigering af de løbende poster i alt udføres ved aggregering af de sæsonkorrigerede serier for euroområdet for varer, tjenesteydelser, løn- og formueindkomst og løbende overførsler. Sæsonfaktorerne revideres årligt eller efter behov. 4 Se fodnote 1 på side 86*. ECB Månedsoversigt Oktober *

154 88* ECB Månedsoversigt Oktober 2003

155 Generelle bemærkninger Grundlaget for den statistik, der beregnes af Den Europæiske Centralbank (ECB), er fastlagt i dokumentet "Statistical information collected and compiled by the ESCB" fra maj 2000, som er en opdatering af rapporten "Statistical requirements for Stage Three of Monetary Union (Implementation Package)" ("statistikpakken") fra juli Dokumentet omfatter penge- og bankstatistik og dermed beslægtet statistik, betalingsbalancestatistik, statistik for kapitalbalancen over for resten af verden og finansielle statuskonti. ECBs krav vedrørende statistik om priser og omkostninger, nationalregnskaber, arbejdsmarked, offentlige indtægter og udgifter, kortsigtede indikatorer for produktion og efterspørgsel og Europa-Kommissionens konjunkturbarometre er beskrevet i dokumentet "Requirements in the field of general economic statistics" fra august Disse statistikker vedrører euroområdet som helhed. ECB Månedsoversigt vil medtage nye data, efterhånden som de bliver tilgængelige. Mere detaljerede data med længere forløb, findes under "Statistics" på ECBs websted ( Under "Statistics on-line" findes bl.a. en browser med søgefunktioner, og der kan tegnes abonnement på forskellige datasæt. Desuden kan filer downloades direkte som komprimerede csv-filer (comma seperated value-filer). ECUens sammensætning er ikke sammenfaldende med eurolandenes tidligere valutaer, så beløb for før 1999 omregnet fra de deltagende valutaer til ECU til de gældende valutakurser påvirkes af udsving i valutaerne for medlemslande uden for euroområdet. For at undgå denne effekt i de monetære statistikker, er data for før 1999 i tabel 2.1 til 2.8 udtrykt i enheder omregnet fra national valuta ved hjælp af de uigenkaldelige eurokurser, der blev fastsat den 31. december Medmindre andet er anført, er pris- og omkostningsstatistik for før 1999 baseret på data i national valuta. Aggregerings- og/eller konsolideringsmetoder (herunder grænseoverskridende konsolidering) er anvendt, hvor dette er hensigtsmæssigt. Skæringsdatoen for statistikken i Månedsoversigten er som hovedregel dagen før Styrelsesrådets første møde hver måned, dvs. 1. oktober 2003 for denne udgave. De seneste tal er ofte foreløbige og kan blive revideret. Uoverensstemmelser mellem de samlede tal og disses komponenter kan forekomme som følge af afrunding. Statistikserier for euroområdet dækker de EUlande, der havde indført euroen på det tidspunkt, som statistikken vedrører. Det betyder, at observationer for euroområdet omfatter Euro 11 indtil ultimo 2000 og Euro 12 fra primo Undtagelser fra denne regel er angivet. I tabellerne vises grænsen ved en linje, der markerer euroområdets udvidelse. I figurerne vises grænsen ved en stiplet linje. Absolutte ændringer i pct. for 2001 beregnet ud fra et datagrundlag i 2000 anvender, hvor det er muligt, en serie, der tager højde for Grækenlands indtræden i euroområdet. Observationer for euroområdet plus Grækenland indtil ultimo 2000 kan downloades i csvformat fra ECBs websted ( Gruppen "tiltrædelseslande" består af Cypern, Estland, Letland, Litauen, Malta, Polen, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn. Oversigt De vigtigste udviklingstendenser i euroområdet er samlet i en oversigtstabel side 5*. 1 Penge- og bankstatistik samt statistik vedrørende de finansielle markeder hører ind under ECB på europæisk plan. Ansvaret for betalingsbalancestatistik og statistik om kapitalbalancen over for udlandet og finansielle statuskonti deles med Europa-Kommisionen (Eurostat). Pris- og omkostningsstatistikker samt andre statistikker falder ind under Europa- Kommisionen (Eurostat). ECB Månedsoversigt Oktober *

156 Pengepolitisk statistik Tabel viser Eurosystemets konsoliderede balance, data om Eurosystemets markedsoperationer, statistik vedrørende reservekrav og banksektorens likviditetsstilling. Tabel 1.2 og 1.3 afspejler skiftet til auktioner til variabel rente i juni Den monetære udvikling og investeringsforeninger Tabel 2.1 viser den aggregerede balance for monetære finansielle institutioner (MFIer), dvs. summen af de harmoniserede balancer for alle MFIer, der er residenter i euroområdet. Tabel 2.2 viser den konsoliderede balance for MFIsektoren efter netting af de aggregerede balancer mellem MFIer i euroområdet. Eftersom registreringspraksis ikke er helt ensartet, er summen af intermfi-positionerne ikke nødvendigvis nul. Saldoen vises i kolonne 9 på passivsiden i tabel 2.2. Tabel 2.3 viser pengemængdemål og modposter for euroområdet. De beregnes på grundlag af den konsoliderede MFI-balance og tager også højde for visse af statens monetære aktiver/passiver. Statistik om pengemængemål og modposter vises både ukorrigeret (punkt 1-6) og sæsonkorrigeret og korrigeret for handelsdagseffekter (punkt 7-12). I tabel 2.1 og 2.2 omfatter eksterne passiver beholdninger hos residenter uden for euroområdet af i) andele i pengemarkedsforeninger i euroområdet og ii) gældsinstrumenter med en løbetid på op til 2 år udstedt af MFIer i euroområdet. I tabel 2.3 medtages disse beholdninger ikke i pengemængdemålene, men bidrager til posten nettofordringer på udlandet. Tabel 2.4 viser en analyse efter sektor, type og oprindelig løbetid af udlån fra MFIer ekskl. Eurosystemet (banksektoren), der er residenter i euroområdet. Tabel 2.5 viser en sektor- og instrumentfordelt analyse af indlån hos euroområdets banksektor. Tabel 2.6 viser værdipapirbeholdningerne hos euroområdets banksektor fordelt efter udsteder. Tabel omfatter strømme justeret for omklassifikationer, revalueringer, valutakursudsving og andre ændringer, der ikke vedrører transaktioner. Tabel 2.7 viser visse revalueringer, hvor strømmene er justeret. Tabel viser endvidere vækstrater som ændringer i pct. år/år baseret på de justerede strømme. Tabel 2.8 viser en kvartalsvis valutaanalyse af udvalgte poster på MFIernes balance. ECBs websted indeholder en fuldstændig liste over MFIer. Sektordefinitionerne er yderligere beskrevet i "Money and Banking Statistics Sector Manual: guidance for the statistical classification of customers" (ECB, november 1999). I "Guidance Notes to regulation ECB/2001/13 on the MFI Balance Sheet Statistics" (ECB, november 2002) beskrives den anbefalede NCB-praksis. Fra den 1. januar 1999 indsamles og udarbejdes statistik på grundlag af ECBs forordning om den konsoliderede balance for monetære finansielle institutioner (ECB/1998/16, der fra januar 2003 erstattes af ECB/2001/13). I forbindelse med ikrafttrædelsen af forordning ECB/2001/13 er balanceposten "pengemarkedsinstrumenter" lagt sammen med posten "gældsinstrumenter" på både aktiv- og passivsiden på MFIernes balance. Tabel 2.9 viser udestående beholdninger ultimo kvartalet på balancen for investeringsforeninger (ekskl. pengemarkedsforeninger) i euroområdet. Balancen er aggregeret, og passiverne omfatter således investeringsforeningers andele i andre investeringsforeninger. De samlede aktiver/passiver er også fordelt efter investeringsformål aktieafdelinger, obligationsafdelinger blandede afdelinger, ejendomsafdelinger og andre afdelinger) samt efter investortype (almindelige afdelinger og specialafdelinger). Tabel 2.10 viser den aggregerede balance for hver afdelingstype fordelt efter investeringsformål, og tabel 2.11 viser den aggregerede balance fordelt efter investortype. 90* ECB Månedsoversigt Oktober 2003

157 Finansielle markeder og renter Statistik vedrørende pengemarkedsrenter, renter på langfristede statsobligationer og aktieindeks (tabel ) udarbejdes af ECB på grundlag af oplysninger fra elektroniske nyhedstjenester. Fodnoterne på de pågældende sider indeholder en yderligere beskrivelse af rentestatistikken på bankniveau (tabel 3.4). Statistik for værdipapirudstedelser omfatter værdipapirer undtagen aktier (gældsinstrumenter), som er vist i tabel 3.5, 3.6 og 3.7, samt børsnoterede aktier, som er vist i tabel 3.8. Gældsinstrumenter er opdelt i kortfristede og langfristede værdipapirer. "Kortfristede" betyder værdipapirer med en oprindelig løbetid på højst 1 år (i overensstemmelse med ENS95. I undtagelsestilfælde højst 2 år). Værdipapirer med en længere løbetid, med valgfri løbetid inden for højst 1 år eller med ubestemt løbetid klassificeres som langfristede. Statistikken for gældsinstrumenter skønnes at dække ca. 95 pct. af de samlede udstedelser fra residenter i euroområdet. I tabel 3.5 vises værdipapirudstedelser, indfrielser og udestående beløb fordelt på kortfristede og langfristede værdipapirer. Nettoudstedelser afviger fra ændringen i udestående beløb som følge af ændringer i værdiansættelsen, omklassifikationer og andre justeringer. I tabel 3.6 vises en sektorfordeling efter udstedere af eurodenominerede værdipapirer, uanset om de er residenter i eller uden for euroområdet. Hvad angår residenter i euroområdet, er sektorfordelingen i overensstemmelse med ENS95. 2 Hvad angår residenter uden for euroområdet, omfatter "banker (inkl. centralbanker)" institutioner af samme type som MFIer (herunder Eurosystemet) uden for euroområdet. "Internationale organisationer" omfatter Den Europæiske Investeringsbank. ECB er en del af Eurosystemet. De samlede resultater (kolonne 1, 7 og 14) i tabel 3.6 er identiske med tallene for udestående beløb (kolonne 8, 16 og 20), bruttoudstedelser (kolonne 5, 13 og 17) og nettoudstedelser (kolonne 7, 15 og 19) af eurodenominerede værdipapirer i tabel 3.5. Udestående værdipapirer udstedt af MFIer (kolonne 2) i tabel 3.6 er stort set sammenlignelige med pengemarkedspapirer og gældsinstrumenter udstedt som angivet på passivsiden i den aggregerede balance for MFI-sektoren i tabel (kolonne 2 og 10), selv om værdipapirstatistikken på nuværende tidspunkt er lidt mere snæver. Tabel 3.7 viser årlige vækstrater for gældsinstrumenter udstedt af residenter i euroområdet (fordelt efter udstedersektor). Statistikken er baseret på finansielle transaktioner i forbindelse med institutionelle enheders tilgang eller afgang af finansielle aktiver eller passiver. De årlige vækstrater omfatter således ikke omklassifikationer, værdiændringer, valutakursudsving og andre ændringer, der ikke vedrører transaktioner. Tabel 3.8 viser udestående børsnoterede aktier udstedt af residenter i euroområdet fordelt efter udstedersektor. De månedlige observationer for børsnoterede aktier udstedt af ikkefinansielle selskaber svarer til kvartalsserien i tabel 6.1 (vigtigste passiver, kolonne 20). HICP og andre priser Med få undtagelser stammer data i dette afsnit og afsnittet "Realøkonomiske indikatorer" fra Europa-Kommissionen (hovedsagelig Eurostat) samt de nationale statistikmyndigheder. Størrelserne for euroområdet opnås ved at aggregere data for de enkelte lande. Harmonisering og sammenlignelighed tilstræbes så vidt muligt. Da- 2 Sektoranalysen er i overensstemmelse med ENS95. Sektorerne har følgende koder: MFIer (herunder Eurosystemet), som omfatter ECB og NCBerne i eurolandene (S121) og andre monetære finansielle institutioner (S122); ikke-monetære finansielle selskaber, som omfatter andre finansielle formidlere (S123), finansielle hjælpeenheder (S124) og forsikringsselskaber og pensionskasser (S125); ikke-finansielle selskaber (S11); statslig forvaltning og service (S1311) og øvrig offentlig sektor, som omfatter offentlig forvaltning og service på delstatsniveau (S1312); kommunal forvaltning og service (S1313) og sociale kasser og fonde (S1314). ECB Månedsoversigt Oktober *

158 tas sammenlignelighed er som hovedregel bedre for de seneste perioder end for tidligere. Det harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) for euroområdet (tabel 4.1) er tilgængeligt fra 1995 og frem. Indekset er baseret på de nationale harmoniserede forbrugerprisindeks, der er udarbejdet efter de samme metoder i alle eurolandene. Fordelingen af varer og tjenesteydelser efter komponenter er baseret på Coicop-klassifikationen. HICP omfatter monetære udgifter til husholdningernes endelige forbrug inden for euroområdets økonomiske territorium. Tabellen omfatter sæsonkorrigerede HICP-data beregnet af ECB. Realøkonomiske indikatorer Med hensyn til nationalregnskabsstatistik (tabel 4.2 og 5.1) giver indførelsen af ENS95 fra 1999 mulighed for fuldt sammenlignelige data på tværs af euroområdet, og herunder kvartalsvise summariske nationalregnskaber. For observationer før 1999 stammer deflatorerne i bruttonationalproduktet i tabel fra nationale data i indenlandsk valuta. Nationalregnskaberne i Månedsoversigten er baseret på ENS95. Tabel 5.2 viser andre udvalgte realøkonomiske indikatorer. Ved gennemførelsen af Rådets forordning (EF) nr. 1165/98 af 19. maj 1998 om konjunkturstatistik udvides det tilgængelige datagrundlag for euroområdet. Produktfordelingen efter slutbrug i tabel og er en harmoniseret underinddeling af industrien ekskl. byggeriet (NACE afsnit C-E) i industrivaregrupper som defineret i Kommissionens forordning (EF) nr. 586/2001 af 26. marts Data vedrørende tillidsindikatorer (tabel 5.3) bygger på Europa-Kommissionens konjunkturbarometre. Beskæftigelsesdata (tabel 5.4) er baseret på ENS95. Hvor euroområdet ikke dækkes fuldstændigt er visse data ECB-estimater baseret på foreliggende oplysninger. Arbejdsløsheden er opgjort efter ILOs (Den Internationale Arbejdsorganisations) retningslinjer. Estimaterne for arbejdsstyrken, der ligger til grund for arbejdsløsheden, er forskellige fra summen af beskæftigelse og arbejdsløshed, der anføres i tabel 5.4. Opsparing, investering og finansiering Tabel 6.1 viser kvartalsdata for euroområdets ikke-finansielle sektorers finansielle sektorkonti og omfatter offentlig forvaltning og service (S13), ikke-finansielle selskaber (S11) og husholdninger (S14) inkl. non-profit institutioner rettet mod husholdninger (S15). Dataene omfatter udeståender og transaktioner klassificeret i henhold til ENS95 og viser de ikke-finansielle sektorers vigtigste finansielle investeringer og finansieringsaktiviteter. På finansieringssiden (passiver) præsenteres dataene efter ENS95-sektor og oprindelig løbetid. Hvor det er muligt, vises MFI-lån separat. Dataene om finansielle investeringer (aktiver) er i øjeblikket mindre detaljerede end finansieringsdataene, navnlig fordi en fordeling efter sektor ikke er mulig. Tabel 6.2 viser kvartalstal for finansielle sektorkonti for forsikringsselskaber og pensionskasser (S125) i euroområdet. Som i tabel 1 omfatter tallene udeståender og finansielle transaktioner og viser denne sektors vigtigste aktiviteter inden for finansiel investering og finansiering. Kvartalsdataene i begge tabeller er baseret på kvartalsvise finansielle sektorkonti, statistik over MFIernes balance samt statistik over værdipapirudsendelse. Tabel 6.1 viser også tal fra BIS internationale bankstatistik. Alle eurolandene bidrager til statistikken over MFIernes balance samt statistikken over værdipapirudstedelse, men Irland og Luxembourg leverer endnu ikke kvartalsdata for de nationale finansielle sektorkonti. Tabel 6.3 viser årsdata for opsparing, (finansielle og ikke-finansielle) investeringer og finansiering for euroområdets sektorer som helhed samt for henholdsvis ikke-finansielle selskaber og husholdninger. Disse årsdata giver især mere udfør- 92* ECB Månedsoversigt Oktober 2003

159 lig sektorinformation om anskaffelse af finansielle aktiver og er i overensstemmelse med kvartalsdataene i tabel 6.1 og 6.2. Den offentlige budgetstilling Tabel viser den offentlige budgetstilling i euroområdet. De fleste data er konsolideret og baseret på ENS95. ECB har beregnet aggregaterne for euroområdet ud fra harmoniserede data fra NCBerne, som regelmæssigt opdateres. Data om eurolandenes underskud og gæld kan være forskellige fra de data, der anvendes af Europa-Kommissionen i forbindelse med proceduren for uforholdsmæssigt store underskud. Tabel 7.1 viser offentlige indtægter og udgifter på grundlag af definitionerne i Kommissionens forordning nr. 1500/2000/EF af 10. juli 2000 om ændring af ENS95. Tabel 7.2 viser detaljerede oplysninger om den offentlige nominelle konsoliderede bruttogæld i overensstemmelse med traktatens bestemmelser om proceduren for uforholdsmæssigt store underskud. Tabel 7.1 og 7.2 omfatter oversigtsdata for de enkelte eurolande efter deres betydning inden for stabilitets- og vækstpagten. I tabel 7.3 analyseres ændringerne i den offentlige gæld. Forskellene mellem ændringen i den offentlige gæld og det offentlige underskud, gælds-/underskudsjusteringen, tilskrives hovedsagelig offentlige transaktioner i finansielle aktiver og værdiansættelseseffekter vedrørende valutakurser. Betalingsbalance og kapitalbalance over for resten verden De begreber og definitioner, der anvendes i betalingsbalancestatistikken (tabel ) og statistikken for kapitalbalancen over for resten af verden (tabel ), er i overensstemmelse med IMFs 5. betalingsbalancemanual (oktober 1993) og ECBs retningslinjer af maj 2003 (ECB/ 2003/7) om statistikkrav for Den Europæiske Centralbank samt Eurostats dokumentation. Betalingsbalancen for euroområdet beregnes af ECB. Data indtil december 1998 er i ECU. De seneste månedlige tal er foreløbige. Data revideres med offentliggørelsen af tallene for den følgende måned og detaljerede kvartalsvise betalingsbalancedata. Tidligere data revideres regelmæssigt eller som følge af metodeændringer i opgørelsen af kildedata. Visse tidligere data er delvise estimater og er muligvis ikke fuldt sammenlignelige med senere observationer. Tabel viser en sektorfordeling af de investorer i euroområdet, som har investeret i værdipapirer udstedt af residenter uden for euroområdet. Det er endnu ikke muligt at vise en sektorfordeling af udstedere i euroområdet af værdipapirer erhvervet af residenter uden for euroområdet. En detaljeret beskrivelse af metoderne til den monetære opstilling af euroområdets betalingsbalance (tabel 8.7) er beskrevet nærmere i statistikafsnittet på ECBs websted ( Se også boks 1, s. 14, i "Den økonomiske udvikling i euroområdet" i Månedsoversigten for juni Euroområdets kapitalbalance over for resten af verden (tabel ) beregnes på basis af eurolandenes positioner over for residenter uden for euroområdet (dvs. for euroområdet som helhed) fra ultimo Euroområdets aktiver og passiver vises således separat (se også boks 9 på side 68 i Månedsoversigten for december 2002). Vedrørende ultimopositioner for 1997 og 1998 beregnes kapitalbalancen over for resten af verden på nettobasis ved aggregering af nationale data. Resultaterne af nettoberegningerne over for residenter uden for euroområdet er måske ikke helt sammenlignelige. Kapitalbalancen over for resten af verden værdiansættes i løbende markedspriser, undtagen de direkte investeringer, hvor de bogførte værdier i høj grad anvendes. Eurosystemets udestående internationale reserver og beslægtede aktiver fremgår af tabel 8.8.5, som også viser ECBs tilsvarende beholdninger af reserver og beslægtede aktiver. Data i tabel ECB Månedsoversigt Oktober *

160 er på linje med anbefalingerne i forbindelse med skabelonen fra IMF/BIS vedrørende internationale reserver og valutalikviditet. Tidligere data revideres løbende. Data for reserveaktiver fra før ultimo 1999 er ikke fuldt sammenlignelige med senere observationer. På ECBs websted findes en publikation om beregning af statistik for Eurosystemets valutareserver ("Statical treatment of the Eurosystem s international reserves", oktober 2000). Udenrigsvarehandel Tabel 9 viser data om udenrigsvarehandel for euroområdet med Eurostat som den vigtigste datakilde. ECB beregner mængdeindeks ud fra Eurostats værdiindeks og enhedsværdiindeks, idet sidstnævnte sæsonkorrigeres af ECB, mens værdidata sæsonkorrigeres og korrigeres for antal arbejdsdage af Eurostat. Varefordelingen er i overensstemmelse med klassifikationen i overordnede økonomiske sektorer (baseret på definitionen i SITC Rev. 3), hvad angår halvfabrikata, kapital- og forbrugsgoder, og med SITC Rev. 3, hvad angår færdigvarer og olie. Den geografiske fordeling viser de vigtigste handelspartnere enkeltvis eller i regionale grupper. På grund af forskelle i definition, klassifikation, dækning og registreringstidspunkt er udenrigshandel, især på importsiden, ikke fuldt sammenlignelig med varehandel i betalingsbalancestatistikken (tabel 8.1 og 8.2). En del af forskellen skyldes medregningen af forsikring og fragt i opgørelsen af importerede varer. Disse udgifter udgjorde ifølge ECBs estimat ca. 3,8 pct. af importværdien (c.i.f.) i Valutakurser Tabel 10 viser ECBs beregninger af nominelle og reale effektive eurokursindeks baseret på sammenvejede gennemsnit af bilaterale eurokurser. Vægtene er baseret på handlen med færdigvarer med handelspartnerne i og omfatter tredjemarkedseffekter. Indtil december 2000 bestod den snævre gruppe af de lande, hvis valuta vises i tabellen, plus Grækenland. Fra Grækenlands indførelse af euroen i januar 2001 ophørte Grækenland med at være partnerland i det effektive eurokursindeks, og vægtningen blev justeret derefter. Den brede gruppe omfatter desuden følgende lande: Algeriet, Argentina, Brasilien, Cypern, Estland, Filippinerne, Indien, Indonesien, Israel, Kina, Kroatien, Malaysia, Marokko, Mexico, New Zealand, Polen, Rumænien, Rusland, Slovakiet, Slovenien, Sydafrika, Taiwan, Thailand, Tjekkiet, Tyrkiet og Ungarn. De reale kurser beregnes ved hjælp af forbrugerpriser (CPI), producentpriser i industrien (PPI), bruttonationalproduktet (BNP-deflator), enhedslønomkostninger i fremstillingssektoren (ULCM) og enhedslønomkostninger i den samlede økonomi (ULCT). Hvor der endnu ikke foreligger deflatorer, anvendes skøn. Valutakurser beregnet ved hjælp af BNP-deflatoren og ULCT-indekset som deflator vedrører Euro 12, dvs. inkl. Grækenland i hele perioden. De bilaterale kurser i tabellen er i forhold til de 12 valutaer, som anvendes i ECBs beregning af den "snævre" effektive eurokurs. Referencekurser for disse og visse andre valutaer offentliggøres dagligt af ECB. Beregningen af effektive valutakurser er beskrevet nærmere i artiklen "Udviklingen i euroområdets internationale pris- og omkostningskonkurenceevne" i Månedsoversigten for august 2003 (s. 65) og i ECB Occasional Paper nr. 2 ("The effective exchange rates of the euro", Luca Buldorini, Stelios Makrydakis og Christian Thimann, februar 2002), som kan hentes fra ECBs websted. Den økonomiske og finansielle udvikling uden for euroområdet Statistik vedrørende andre EU-medlemslande (tabel 11) udarbejdes efter de samme principper som for euroområdet. Data vedrørende USA og Japan i tabel/figur 12.1 og 12.2 stammer fra nationale kilder. 94* ECB Månedsoversigt Oktober 2003

161 Kronologisk oversigt over Eurosystemets pengepolitiske tiltag 1 2. januar 2001 Den 1. januar 2001 indføres euroen i Grækenland. Grækenland bliver således det tolvte EU-land, der indfører den fælles valuta, og det første land, som indfører euroen siden indledningen af tredje fase af Den Økonomiske og Monetære Union (ØMU) den 1. januar Den græske centralbank er således nu et fuldgyldigt medlem af Eurosystemet med samme rettigheder og forpligtelser som de nationale centralbanker i de 11 EU-lande, der tidligere har indført euroen. I overensstemmelse med artikel 49 i Statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank indbetalte den græske centralbank resten af sit kapitalindskud i ECB samt sin andel af ECBs reserver, og overførte til ECB sit bidrag til ECBs valutareserver. I forlængelse af meddelelsen den 29. december 2000 udførtes den første primære markedsoperation i 2001, hvori Eurosystemets græske modparter deltog for første gang, med succes. Tildelingsbeløbet på 101 mia. euro tager højde for det øgede likviditetebehov i euroområdets banksektor som følge af integreringen af de græske monetære finansielle institutioner. 4. januar 2001 ECBs Styrelsesråd beslutter at fastholde minimumsbudrenten for de primære markedsoperationer og rentesatserne for den marginale udlånsfacilitet og indlånsfaciliteten uændret på henholdsvis 4,75 pct., 5,75 pct. og 3,75 pct. Desuden beslutter Styrelsesrådet, at et tildelingsbeløb på 20 mia. euro pr. markedsoperation skal gælde for de langfristede markedsoperationer, der udføres i Dette beløb tager højde for de forventede likviditetsbehov i euroområdets banksektor i 2001 samt for Eurosystemets ønske om fortsat at tilføre refinansiering til den finansielle sektor hovedsagelig gennem de primære markedsoperationer. Styrelsesrådet kan justere tildelingsbeløbet i løbet af året i tilfælde af en uventet udvikling i likviditetsbehovet. 18. januar, 1. februar, 15. februar, 1. marts, 15. marts, 29. marts, 11. april og 26. april 2001 ECBs Styrelsesråd beslutter at fastholde minimumsbudrenten for de primære markedsoperationer og rentesatsen for den marginale udlånsfacilitet og indlånsfaciliteten uændret på henholdsvis 4,75 pct., 5,75 pct. og 3,75 pct. 10. maj 2001 ECBs Styrelsesråd beslutter at sænke minimumsbudrenten for de primære markedsoperationer med 0,25 procentpoint til 4,50 pct. med virkning fra den operation, der afvikles den 15. maj Desuden beslutter Styrelsesrådet at sænke renten for både den marginale udlånsfacilitet og indlånsfaciliteten med 0,25 procentpoint til henholdsvis 5,50 pct. og 3,50 pct. med virkning fra 11. maj maj, 7. juni, 21. juni, 5. juli, 19. juli, 2. august 2001 ECBs Styrelsesråd beslutter at fastholde minimumsbudrenten for de primære markedsoperationer og rentesatsen for den marginale udlånsfacilitet og indlånsfaciliteten uændret på henholdsvis 4,50 pct., 5,50 pct. og 3,50 pct. 30. august 2001 ECBs Styrelsesråd beslutter at sænke minimumsbudrenten for de primære markedsoperationer med 0,25 procentpoint til 4,25 pct. med virkning fra den operation, der afvikles den 5. september Desuden beslutter Styrelsesrådet at sænke renten for både den marginale udlånsfacilitet og indlånsfaciliteten med 0,25 1 Den kronologiske oversigt over Eurosystemets pengepolitiske tiltag i 1999 og 2000 findes i henholdsvis ECB Årsberetning 1999, s og ECB Årsberetning 2000, s ECB Månedsoversigt Oktober *

162 procentpoint til henholdsvis 5,25 pct. og 3,25 pct. med virkning fra 31. august september 2001 ECBs Styrelsesråd beslutter at fastholde minimumsbudrenten for de primære markedsoperationer og rentesatsen for den marginale udlånsfacilitet og indlånsfaciliteten uændret på henholdsvis 4,25 pct. 5,25 pct. og 3,25 pct. 17. september 2001 ECBs Styrelsesråd beslutter at sænke minimumsbudrenten for de primære markedsoperationer med 0,50 procentpoint til 3,75 pct. med virkning fra den operation, der afvikles den 19. september Desuden beslutter Styrelsesrådet at sænke renten for både den marginale udlånsfacilitet og indlånsfaciliteten med 0,50 procentpoint til henholdsvis 4,75 pct. og 2,75 pct. med virkning fra 18. september september, 11. oktober, 25. oktober 2001 ECBs Styrelsesråd beslutter at fastholde minimumsbudrenten for de primære markedsoperationer og renten for den marginale udlånsfacilitet og indlånsfaciliteten uændret på henholdsvis 3,75 pct., 4,75 pct. og 2,75 pct. 8. november 2001 ECBs Styrelsesråd beslutter at sænke minimumsbudrenten for de primære markedsoperationer med 0,50 procentpoint til 3,25 pct. med virkning fra den operation, der afvikles den 14. november Desuden beslutter Styrelsesrådet at sænke renten for både den marginale udlånsfacilitet og indlånsfaciliteten med 0,50 procentpoint. til henholdsvis 4,25 pct. og 2,25 pct. med virkning fra 9. november december 2001 ECBs Styrelsesråd beslutter at fastholde minimumsbudrenten for de primære markedsoperationer og renten for den marginale udlånsfacilitet og indlånsfaciliteten uændret på henholdsvis 3,25 pct., 4,25 pct. og 2,25 pct. Desuden beslutter Styrelsesrådet at fastholde referenceværdien for den årlige vækstrate for det brede pengemængdemål, M3, uændret på 4½ pct. 3. januar 2002 ECBs Styrelsesråd beslutter at fastholde minimumsbudrenten for de primære markedsoperationer og renten for den marginale udlånsfacilitet og indlånsfaciliteten på henholdsvis 3,25 pct., 4,25 pct. og 2,25 pct. Desuden beslutter Styrelsesrådet, at et tildelingsbeløb på 20 mia. euro pr. markedsoperation skal gælde for de langfristede markedsoperationer, der udføres i Dette beløb tager højde for de forventede likviditetsbehov i euroområdets banksektor i 2002 samt for Eurosystemets ønske om fortsat at tilføre refinansiering til den finansielle sektor hovedsagelig gennem de primære markedsoperationer. Styrelsesrådet kan justere tildelingsbeløbet i løbet af året i tilfælde af en uventet udvikling i likviditetsbehovet. 7. februar, 7. marts, 4. april, 2. maj, 6. juni, 4. juli 2002 ECBs Styrelsesråd beslutter at fastholde minimumsbudrenten for de primære markedsoperationer og renten for den marginale udlånsfacilitet og indlånsfaciliteten på henholdsvis 3,25 pct., 4,25 pct. og 2,25 pct. 96* ECB Månedsoversigt Oktober 2003

163 10. juli 2002 ECBs Styrelsesråd beslutter at nedsætte tildelingsbeløbet for hver af de langfristede markedsoperationer, der gennemføres i 2. halvår 2002, fra 20 mia. euro til 15 mia. euro. Sidstnævnte beløb tager højde for banksektorens forventede likviditetsbehov i euroområdet i 2. halvår 2002 og afspejler Eurosystemets ønske om fortsat at tilvejebringe størstedelen af likviditeten via de primære markedsoperationer. 1. august, 12. september, 10. oktober, 7. november 2002 ECBs Styrelsesråd beslutter at fastholde minimumsbudrenten for de primære markedsoperationer og renten for den marginale udlånsfacilitet og indlånsfaciliteten på henholdsvis 3,25 pct., 4,25 pct. og 2,25 pct. 5. december 2002 ECBs Styrelsesråd beslutter at sænke minimumsbudrenten for de primære markedsoperationer med 0,50 procentpoint til 2,75 pct. med virkning fra den operation, der afvikles den 11. december Desuden beslutter Styrelsesrådet at sænke renten for den marginale udlånsfacilitet og indlånsfaciliteten med 0,50 procentpoint til henholdsvis 3,75 og 1,75 pct. med virkning fra den 6. december Styrelsesrådet beslutter endvidere, at referenceværdien for den årlige vækst i det brede pengemængdemål, M3, fortsat skal være 4½ pct. 9. januar 2003 ECBs Styrelsesråd beslutter at fastholde minimumsbudrenten for de primære markedsoperationer og renten for den marginale udlånsfacilitet og indlånsfaciliteten på henholdsvis 2,75 pct., 3,75 pct. og 1,75 pct. 23. januar 2003 ECBs Styrelsesråd beslutter at indføre følgende to foranstaltninger til forbedring af pengepolitikkens operationelle rammer: For det første ændres tidsplanen for reservekravsperioden, så reservekravsperioden altid begynder på afviklingsdagen for den første primære markedsoperation efter det møde i Styrelsesrådet, hvor en drøftelse af pengepolitikken er på dagsordenen. Desuden træder ændringer af renten for de stående faciliteter som udgangspunkt først i kraft på startdatoen for den nye reservekravsperiode. For det andet afkortes løbetiden for de primære markedsoperationer fra to uger til en uge. Foranstaltningerne træder efter planen i kraft i løbet af 1. kvartal I fortsættelse af pressemeddelelsen af 10. juli 2002 beslutter Styrelsesrådet at fastholde tildelingsbeløbet på 15 mia. euro for hver af de langfristede markedsoperationer, der gennemføres i Beløbet tager højde for banksektorens forventede likviditetsbehov i euroområdet i 2003 og afspejler Eurosystemets ønske om fortsat at tilvejebringe størstedelen af likviditeten via de primære markedsoperationer. 6. februar 2003 ECBs Styrelsesråd beslutter at fastholde minimumsbudrenten for de primære markedsoperationer og renten for den marginale udlånsfacilitet og indlånsfaciliteten på henholdsvis 2,75 pct., 3,75 pct. og 1,75 pct. ECB Månedsoversigt Oktober *

164 6. marts 2003 ECBs Styrelsesråd beslutter at sænke minimumsbudrenten for de primære markedsoperationer med 0,25 procentpoint til 2,50 pct. med virkning fra den operation, der afvikles 12. marts Styrelsesrådet beslutter endvidere at sænke renten for den marginale udlånsfacilitet og indlånsfaciliteten med 0,25 procentpoint til henholdsvis 3,50 pct. og 1,50 pct. med virkning fra 7. marts april 2003 ECBs Styrelsesråd beslutter at fastholde minimumsbudrenten for de primære markedsoperationer og rentesatsen for den marginale udlånsfacilitet og indlånsfaciliteten uændret på henholdsvis 2,50 pct., 3,50 pct. og 1,50 pct. 8. maj 2003 ECBs Styrelsesråd beslutter at fastholde minimumsbudrenten for de primære markedsoperationer og renten for den marginale udlånsfacilitet og indlånsfaciliteten på henholdsvis 2,50 pct., 3,50 pct. og 1,50 pct. Styrelsesrådet meddeler desuden resultatet af vurderingen af ECBs pengepolitiske strategi. Strategien, der blev annonceret 13. oktober 1998, består af tre hovedelementer: en kvantitativ definition af prisstabilitet, en fremtrædende rolle for pengemængden ved vurderingen af risici for prisstabilitet og en bredt funderet vurdering af udsigterne for prisudviklingen. Styrelsesrådet bekræfter definitionen af prisstabilitet formuleret i oktober 1998, nemlig "prisstabilitet defineres som en år-til-år stigning i det harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) for euroområdet på under 2 pct. Prisstabilitet skal fastholdes på mellemlangt sigt." Styrelsesrådet har samtidig vedtaget, at man i bestræbelserne på at opfylde målsætningen om prisstabilitet vil sigte mod at fastholde inflationen på tæt ved 2 pct. på mellemlangt sigt. Styrelsesrådet bekræfter, at de pengepolitiske beslutninger fortsat vil blive truffet på baggrund af en omfattende analyse af risici for prisstabilitet. Styrelsesrådet beslutter samtidig i formidlingen at tydeliggøre de respektive roller, som den økonomiske analyse og den monetære analyse spiller i processen forud for Styrelsesrådets samlede vurdering af risiciene for prisstabilitet. For at understrege at referenceværdien for væksten i pengemængden, der anvendes som benchmark ved vurderingen af den monetære udvikling, har en mere langsigtet karakter, har Styrelsesrådet også besluttet ikke længere at tage referenceværdien op til overvejelse en gang om året. Styrelsesrådet vil dog fortsat vurdere de underliggende forhold og antagelser. 5. juni 2003 ECBs Styrelsesråd beslutter at sænke minimumsbudrenten for de primære markedsoperationer med 0,50 procentpoint til 2,0 pct. med virkning fra den operation, der afvikles 9. juni Desuden beslutter Styrelsesrådet at sænke renten for både den marginale udlånsfacilitet og indlånsfaciliteten med 0,50 procentpoint til henholdsvis 3,0 pct. og 1,0 pct. med virkning fra 6. juni juli, 31. juli, 4. september, 2. oktober 2003 ECBs Styrelsesråd beslutter at fastholde minimumsbudrenten for de primære markedsoperationer og renten for den marginale udlånsfacilitet og indlånsfaciliteten uændret på henholdsvis 2,0 pct., 3,0 pct. og 1,0 pct. 98* ECB Månedsoversigt Oktober 2003

165 Den Europæiske Centralbanks publikationer Formålet med denne publikationsoversigt er at informere læserne om udvalgte publikationer fra Den Europæiske Centralbank. Interesserede kan bestille publikationerne gratis fra ECBs Presse- og Informationsafdeling. Indsend venligst en skriftlig bestilling til postadressen angivet på omslagets inderside. En komplet oversigt over Det Europæiske Monetære Instituts publikationer findes på ECBs websted ( Årsberetning Årsberetning 1998, april Årsberetning 1999, april Årsberetning 2000, maj Årsberetning 2001, april Årsberetning 2002, april Konvergensrapport Konvergensrapport 2000, maj Konvergensrapport 2002, maj Månedsoversigt Artikler udgivet fra og med januar 1999: "Euroområdet ved indledningen til tredje fase", januar "Eurosystemets stabilitetsorienterede pengepolitiske strategi", januar "Pengemængdemål for euroområdet og deres rolle i Eurosystemets pengepolitiske strategi", februar 1999 "Kortsigtede økonomiske indikatorers rolle i analysen af prisudviklingen i euroområdet", april "Bankvirksomhed i euroområdet: Strukturelle træk og tendenser", april "Rammerne for Eurosystemets operationer: Beskrivelse og indledende vurdering", maj "Gennemførelse af stabilitets- og vækstpagten", maj "Udviklingen på længere sigt og konjunkturmæssig variation i vigtige økonomiske indikatorer i eurolandene", juli "De institutionelle rammer for Det Europæiske System af Centralbanker", juli ECB Månedsoversigt Oktober *

166 "Euroens internationale rolle", august "Balancerne for de monetære finansielle institutioner i euroområdet i begyndelsen af 1999", august "Inflationsforskelle i en monetær union", oktober "ESCBs forberedelser til år 2000", oktober "Stabilitetsorienteret politik og udviklingen i de lange realrenter i 1990 erne", november "TARGET og betalinger i euro", november "Den europæiske Centralbanks retlige instrumenter", november "Euroområdet et år efter euroens indførelse: De vigtigste karakteristika og ændringer i den finansielle struktur", januar "Eurosystemets valutareserver og -operationer", januar "Eurosystemet og EUs udvidelsesproces", februar "Konsolidering i værdipapirafviklingsprocessen", februar "Den nominelle og reale effektive eurokurs", april "ØMU og banktilsyn", april "Renter og afledte renteinstrumenters pengepolitiske informationsindhold", maj "Udviklingen i og strukturelle træk på arbejdsmarkederne i euroområdet", maj "Overgangen til auktioner til variabel rente i forbindelse med de primære markedsoperationer", juli "Den pengepolitiske transmission i euroområdet", juli "Befolkningens aldring og finanspolitik i euroområdet", juli "Pris- og omkostningsindikatorer for euroområdet: En oversigt", august "Euroområdets eksterne handel: Stiliserede kendsgerninger og seneste tendenser", august "Potentiel outputvækst og outputgap: Begreber, brug og estimater", oktober "ECBs relationer med institutioner og organer i Det Europæiske Fællesskab", oktober "De to søjler i ECBs pengepolitiske strategi", november "Spørgsmål i forbindelse med udviklingen inden for elektroniske penge", november * ECB Månedsoversigt Oktober 2003

167 "Euroområdet efter Grækenlands indtrædelse", januar "Tilrettelæggelse af pengepolitik under usikkerhed", januar "ECBs relationer med internationale organisationer og fora", januar "Karakteristiske træk ved virksomhedsfinansiering i euroområdet", februar "På vej mod et ensartet serviceniveau for detailbetalinger i euroområdet", februar "Den europæiske centralbanks eksterne kommunikation", februar "Vurdering af den generelle økonomiske statistik for euroområdet", april "Eurosystemets rammer for sikkerhedsstillelse", april "Indførelse af eurosedler og -mønter", april "Rammer og redskaber i forbindelse med monetær analyse", maj "Nye kapitaldækningsregler ECBs perspektiv", maj "Euroområdets ikke-finansielle sektorers finansiering og finansielle investeringer", maj "Nye teknologier og produktiviteten i euroområdet", juli "Mål for den underliggende inflation i euroområdet", juli "Finanspolitik og økonomisk vækst", august "Reform af produktmarkederne i euroområdet", august "Konsolidering af clearing med central modpart i euroområdet", august "Aspekter vedrørende regler for pengepolitikken", oktober "Modparternes budadfærd i Eurosystemets regelmæssige markedsoperationer", oktober "Overgangen til eurosedler og -mønter på markeder uden for euroområdet", oktober "Informationsindholdet i sammensatte konjunkturindikatorer for euroområdet", november "Rammerne for den økonomiske politik i ØMU", november "Grundlæggende økonomiske faktorer og eurokursen", januar "Forberedelser af eurosedler: Aktiviteter efter indførelsen af eurosedler og -mønter", januar ECB Månedsoversigt Oktober *

168 "Aktiemarkedet og pengepolitikken", februar "Den seneste udvikling i det internationale samarbejde", februar "Automatiske budgetstabilisatorer i euroområdet", april "Eurosystemets rolle i betalings- og clearingsystemer", april "Udvidelse af balance- og rentestatistikken for MFI-sektoren", april "ECBs likviditetsstyring", maj "Det internationale tilsynsarbejde", maj "Konsekvenserne af overgangen til euro for udviklingen i sedler og mønter i omløb", maj "Karakteristiske træk ved euroområdets konjunkturforløb i 1990 erne", juli "Eurosystemets dialog med EU-tiltrædelseslandene", juli "Udviklingen i eksterne strømme af direkte investeringer og porteføljeinvesteringer i euroområdet", juli "Priskonvergens og konkurrence i euroområdet", august "De seneste udviklingstendenser og risici i euroområdets banksektor", august "Opsparing, finansiering og investeringer i euroområdet", august "Nye forskningsresultater vedrørende den pengepolitiske transmission i euroområdet", oktober "De vigtigste karakteristika ved repomarkedet i euroområdet", oktober "ECBs ansvarlighed", november "Gennemsigtighed i ECBs pengepolitik", november "Sammensætningen af beskæftigelsesvæksten i euroområdet i de seneste år", november "Efterspørgslen efter sedler og mønter i euroområde og effekten af overgangen til euro", januar "CLS formål, koncept og konsekvenser", januar "Forholdet mellem penge- og finanspolitik i euroområdet", februar "Valutakurssystemer i vækstmarkedsøkonomier", februar "Behov for omfattende reformer for at klare befolkningens aldring", april "Udviklingen i den generelle økonomiske statistik for euroområdet", april * ECB Månedsoversigt Oktober 2003

169 "En undersøgelse af bankernes udlån i euroområdet", april "Seneste tendenser i boligpriserne i euroområdet", maj "Elektroniske betalinger i Europa", maj "Justeringer af fremgangsmåden for afstemninger i Styrelsesrådet", maj "Resultatet af ECBs evaluering af den pengepolitiske strategi", juni "Tendenser i euroområdets faste bruttoinvesteringer", juli "De første erfaringer med styring af trykning og udstedelse af eurosedler", juli "Ændring af de operationelle rammer for Eurosystemets pengepolitik", august "Den seneste udvikling i euroområdets banksektor", august "Udviklingen i euroområdets internationale omkostnings- og priskonkurrenceevne", august "Den seneste udvikling i euroområdets finansielle strukturer", oktober "Integrationen af Europas finansielle markeder", oktober Occasional Papers 1 "The impact of the euro on money and bond markets" af J. Santillán, M. Bayle og C. Thygesen, juli "The effective exchange rates of the euro" af L. Buldorini, S. Makrydakis og C. Thimann, februar "Estimating the trend of M3 income velocity underlying the reference value for monetary growth" af C. Brand, D. Gerdesmeier og B. Roffia, maj "Labour force developments in the euro area since the 1980s" af V. Genre og R. Gómez-Salvador, juli "The evolution of clearing and central counterparty servicec for exchange-traded derivatives in the United States and Europe: a comparison" af D. Russo, T. L. Hart og A. Schönenberger, September "Banking integration in the euro area" af I. Cabral, F. Dierick og J. Vesala, december "Economic relations with regions neighbouring the euro area in the Euro Time Zone " af F. Mazzaferro, A. Mehl, M. Sturm, C. Thimann and A. Winkler, december "An introduction to the ECB s survey of professional forecasters" af J. A. Garcia, september ECB Månedsoversigt Oktober *

170 Working Papers 1 "A global hazard index for the world foreign exchange markets" af V. Brousseau og F. Scacciavillani, maj "What does the single monetary policy do? A SVAR benchmark for the European Central Bank" af C. Monticelli og O. Tristani, maj "Fiscal policy effectiveness and neutrality results in a non-ricardian world" af C. Detken, maj "From the ERM to the euro: new evidence on economic and policy convergence among EU countries" af I. Angeloni og L. Dedola, maj "Core inflation: a review of some conceptual issues" af M. Wynne, maj "The demand for M3 in the euro area" af G. Coenen og J-L Vega, september "A cross-country comparison of market structures in European banking" af O. De Bandt og E. P. Davis, september "Inflation zone targeting" af A. Orphanides og V. Wieland, oktober "Asymptotic confidence bands for the estimated autocovariance and autocorrelation functions of vector autoregressive models" af G. Coenen, januar "On the effectiveness of sterilized foreign exchange intervention" af R. Fatum, februar "Is the yield curve a useful information variable for the Eurosystem?" af J. M. Berk og P. van Bergeijk, februar "Indicator variables for optimal policy" af L. E. O. Svensson og M. Woodford, februar "Monetary policy with uncertain parameters", af U. Söderström, februar "Assessing nominal income rules for monetary policy with model and data uncertainty", af G. D. Rudebusch, februar "The quest for prosperity without inflation" af A. Orphanides, marts "Estimating the implied distribution of the future short-term interest rate using the Longstaff-Schwartz model" af P. Hördahl, marts "Alternative measures of the NAIRU in the euro area: estimates and assesment" af S. Fabiani og R. Mestre, marts "House prices and the macroeconomy in Europe: results from a structural VAR analysis" af M. Iacoviello, april "The euro and international capital markets" af C. Detken og P. Hartmann, april "Convergence of fiscal policies in the euro area" af O. De Bandt og F. P. Mongelli, maj * ECB Månedsoversigt Oktober 2003

171 21 "Firm size and monetary policy transmission: evidence from German business survey data" af M. Ehrmann, maj "Regulating access to international large value payment systems" af C. Holthausen og T. Rønde, juni "Escaping Nash inflation" af In-Koo Cho og T. J. Sargent, juni "What horizon for price stability" af F. Smets, juli "Caution and conservatism in the making of monetary policy" af P. Schellekens, juli "Which kind of transparency? On the need for clarity in monetary policy-making" af B. Winkler, august "This is what the US leading indicators lead" af M. Camacho og G. Perez-Quiros, august "Learning, uncertainty and central bank activism in an economy with strategic interactions" af M. Ellison og N. Valla, august "The sources of unemployment fluctuations: an empirical application to the Italian case" af S. Fabiani, A. Locarno, G. Oneto og P. Sestito, september "A small estimated euro area model with rational expectations and nominal rigidities" af G. Coenen og V. Wieland, september "The disappearing tax base: is foreign direct investment eroding corporate income taxes?" af R. Gropp og K. Kostial, september "Can indeterminacy explain the short-run non-neutrality of money?" af F. De Fiore, september "The information content of M3 for future inflation in the euro area" af C. Trecroci og J. L. Vega, oktober "Capital market development, corporate governance and the credibility of exchange rate pegs" af O. Castrén og T. Takalo, oktober "Systemic Risk: A Survey" af O. De Bandt og P. Hartmann, november "Measuring core inflation in the euro area" af C. Morana, november "Business fixed investment: evidence of a financial accelerator in Europe" af P. Vermeulen, november "The optimal inflation rate when taxes are costly to collect" af F. De Fiore, november "A money demand system for euro area M3" af C. Brand og N. Cassola, november "Financial structure and the interest rate channel of ECB monetary policy" af B. Mojon, november "Why adopt trancparancy? The publication of central bank forecast" af P. M. Geraats, januar "An area-wide model (AWM) for the euro area" af G. Fagan, J. Henry og R. Mestre, januar Sources of economic renewal: from the traditional firm to the knowledge firm af D. Rodrigues Palenzuela, februar ECB Månedsoversigt Oktober *

172 44 The supply and demand for Eurosystem deposits The first 18 months af U. Bindseil og F. Seitz, februar Testing the rank of the Hankel Matrix: a statistical approach af G. Camba-Mendéz og G. Kapetanios, marts "A two-factor model of the German term structure of interest rates" af N. Cassola og J. B. Luís, marts "Deposit insurance and moral hazard: does the counterfactual matter?" af R. Gropp og J. Vesala, marts "Financial market integration in Europe: on the effects of EMU on stock markets" af M. Fratzscher, marts "Business cycle and montary policy analysis in a structural sticky-price model of the euro area" af M. Casares, marts "Employment and productivity growth in service and manufacturing sectors in France, Germany and the United States" af T. von Wachter, marts "The functional form of the demand for euro ares M1" af L. Stracca, marts "Are the effects of monetary policy in the euro area greater in recessions than in booms?" af G. Peersman og F. Smets, marts "An avaluation of some measures of core inflation for the euro area" af J.-L. Vega og M. A. Wynne, april "Assessment criteria for output gap estimates" af G. Camba-Méndez og D. Rodriguez Palenzuela, april "Modelling the demand for loans to the private sector in the euro area" af A. Calza, G. Gartner og J. Sousa, april "Stabilization policy in a two country model and the role of financiel frictions" af E. Faia, april "Model-based indicators of labour market rigidity" af S. Fabiani og D. Rodriques Palenzuela, april "Business cycle asymmetries in stock returns: evidence from higher order moments and conditional densities" af G. Pérez-Quirós og A. Timmermann, april "Uncertain potential output implications for monetary policy" af M. Ehrmann og F. Smets, april "A multi-country trend indicator for euroarea inflation: computation and properties" af E. Angelini, J. Henry og R. Mestre, april "Diffusion index-based inflation forecasts for the euro area" af E. Angelini, J. Henry og R. Mestre, april "Spectral based methods to identify common trends and common cycles" af G. C. Mendez og G. Kapetanios, april "Does money lead inflation in the euro area?" af S. Nicoletti Altimari, maj "Exchange rate volatility and euro area imports" af R. Anderton og F. Skudelny, maj "A system approach for measuring the euro area NAIRU" af S. Fabiani og R. Mestre, maj * ECB Månedsoversigt Oktober 2003

173 66 "Can short-term foreign exchange volatility be predicted by the Global Hazard Index?" af V. Brosseau og F. Scacciavillani, juni "The daily market for funds in Europe: has something changed with the EMU?" af G. Pérez-Quirós og H. Rodríguez Mendizábal, juni "The performance of forecast-based monerary policy rules under model uncertainty" af A. Levin, V. Wieland og J. C. Williams, juli "The ECB monetary policy strategy and the money market" af V. Gaspar, G. Pérez-Quirós og J. Sicilla, juli "Central bank forecasts of liquidity factors: quality, publication and the control of the overnight rate" af U. Bindseil, juli "Asset market linkages in crisis periods" af P. Hartmann, S. Straetmans og C. G. de Vries, juli "Bank concentration and retail interest rates" af S. Corvoisier og R. Gropp, juli "Interbank lending and monetary policy transmission evidence for Germany" af M. Ehrmann og A. Worms, juli "Interbank market integration under asymmetric information" af X. Freixas og C. Holthausen, august "Value at risk models in finance" af S. Manganelli og R. F. Engle, august "Rating agency actions and the pricing of debt and equity of European banks: what can we infer about private sector monitoring of bank soundness?" af R. Gropp og A. J. Richards, august "Cyclically adjusted budget balances: an alternative approach" af C. Bouthevillain, P. Cour-Thimann, G. van den Dool, P. Hernández de Cos, G. Langenus, M. Mohr, S. Momigliano og M. Tujula, september "Investment and monetary policy in the euro area" af B. Mojon, F. Smets og P. Vermeulen, september "Does liquidity matter? Properties of a syntetic divisia monetary aggregate in the euro area" af L. Stracca, oktober "The microstructure of the euro money market" af P. Hartmann, M. Manna og A. Manzanares, oktober "What can changes in structural factors tell us about unemployment in Europe?" af J. Morgan og A. Mourougane, oktober "Economic forecasting some lessons from recent research" af D. Hendry og M. P. Clements, oktober "Chi-squared tests of interval and density forecasts, and the Bank of England s fan charts" af K. F. Wallis, november "Data uncertainty and the role of money as an information variable for monetary policy" af G. Coenen, A. Levin og V. Wieland, november "Determinants of the euro real effective exchange rate: a BEER/PEER approach" af F. Maeso-Fernandez, C. Osbat og B. Schnatz, november "Rational expectations and near rational alternatives: how best to form expectations" af M. Beeby, S. G. Hall og S. B. Henry, november ECB Månedsoversigt Oktober *

174 87 "Credit rationing, output gap and business cycles" af F. Boissay, november "Why is it so difficult to beat the random walk forecast of exchange rates?" af L. Kilian og M. P. Taylor, november "Monetary policy and fears of financial instability" af V. Brousseau og C. Detken, november "Public pensions and growth" af S. Lambrecht, P. Michel og J.-P. Vidal, november "The monetary transmission mechanism in the euro area: more evidence from VAR analysis" af G. Peersman og F. Smets, december "A VAR description of the effects of the monetary policy in the individual countries of the euro area" af B. Mojon og G. Peersman, december "The monetary transmission mechanism at the euro area level: issues and results using structural macroeconomic models" af P. McAdam og J. Morgan, december "Monetary policy transmission in the euro area: what do aggregate and national structural models tell us" af P. van Els, A. Locarno, J. Morgan og J.-P. Villetelle, december "Some stylised facts on the euro area business cycle" af A.-M. Agresti og B. Mojon, december "The reaction of bank lending to monetary policy measures in Germany" af A. Worms, december "Asymmetries in bank lending behaviour. Austria during the 1990s" af S. Kaufmann, december "The credit channel in the Netherlands: evidence from bank balance sheets" af L. De Haan, december "Is there a bank lending channel of monetary policy in Spain?" af I. Hernando og J. Martínez-Pagés, december "Transmission of monetary policy shocks in Finland: evidence from bank level data on loans" af J. Topi og J. Vilmunen, december "Monetary policy and bank lending in France: are there asymmetries?" af C. Loupias, F. Savignac og P. Sevestre, december "The bank lending channel of monetary policy: identification and estimation using Portuguese micro bank data" af L. Farinha og C. Robalo Marques, december "Bank-specific characteristics and monetary policy transmission: the case of Italy" af L. Gambacorta, december "Is there a bank lending channel of monetary policy in Grece? Evidence from bank level data" af S. N. Brissimis, N. C. Kamberoglou og G. T. Simigiannis, december "Financial systems and the role of banks in monetary policy transmission in the euro area" af M. Ehrmann, L. Gamborcorta, J. Martínez-Pagés, P. Sevestre og A. Worms, december "Investment, the cost of capital, and monetary policy in the nineties in France: a panel data investigation" af J.- B. Chatelain og A. Tiomo, december * ECB Månedsoversigt Oktober 2003

175 107 "The Interest rate and credit channel in Belgium: an investigation with micro-level firm data" af P. Butzen, C. Fuss og P. Vermeulen, december "Credit channel and investment behaviour in Austria: a micro econometric approach" af M. Valderrama, december "Monetary transmission in Germany: new perspectives on financial constraints and investment spending" af U. von Kalckreuth, december "Does monetary transmission policy have asymmetric effects? A look at the investment decisions of italian firms" af E. Gaiotti og A. Generale, december "Monetary transmission: empirical evidence from Luxembourg firm level data" af P. Lünnemann og T. Mathä, december "Firm investment and monetary transmission in the euro area" af J.-B. Chatelain, A. Generale, I. Hernando, U. von Kalckreuth og P. Vermeulen, december "Financial frictions and the monetary transmission mechanism: theory, evidence and policy implications", af C. Bean og J. Larsen og K. Nikolov, januar "Monetary transmission in the euro area: where do we stand?" af I. Angeloni, A. Kashyap, B. Mojon og D. Terlizzese, januar "Monetary policy rules, macroeconomic stability and inflation: a view from the trenches" af A. Orphanides, december "Rent indices for housing in West Germany 1985 to 1998" af J. Hoffmann og C. Kurz, januar "Hedonic house prices without characteristics: the case of new multiunit housing" af O. Bover og P. Velilla, januar "Durable goods, price indexes and quality change: an application to automobile prised in Italy, " af G. M. Tomat, januar "Monetary policy and the stock market in the euro area" af N. Cassola og C. Morana, januar "Learning stability in economics with heterogenous agents" af S. Honkapohja og K. Mitra, januar "Natural rate doubts" af A. Beyer og R. E. A. Farmer, februar "New technologies and productivity growth in the euro area" af F. Vijselaar og R. Albers, februar Analysing and combining multiple credit assessments of financial institutions af E. Tabakis og A. Vinci, februar "Monetary policy, expectations and commitment" af G. W. Evans og S. Honkapohja, februar "Duration, volume and volatility impact of trades" af S. Manganelli, februar "Optimal contracts in a dynamic costly state verification model" af C. Monnet og E. Quintin, februar ECB Månedsoversigt Oktober *

176 127 "Performance of monetary policy with internal central bank forecasting" af S. Honkapohja og K. Mitra, februar "Openness, imperfect exchange rate pass-through and monetary policy" af F. Smets og R. Wouters, marts "Non-standard central bank loss functions, skewed risks and certainty equivalence" af A. al-nowaihi og L. Stracca, marts "Harmonized indexes of consumer prices: their conceptual foundations" af E. Diewert, marts "Measurement bias in the HICP: what do we know, and what do we need to know?" af M.A. Wynne og D. Rodríguez-Palenzuela, marts "Inflation dynamics and dual inflation in accession countries: a "new Keynesian" perspective" af O. Arratibel, D. Rodríguez-Palenzuela og C. Thimann, marts "Can confidence indicators be useful to predict short-term real GDP growth?" af A. Mourougane og M. Roma, marts "The cost of private transportation in the Netherlands, " af B. Bode og J. Van Dalen, marts "The optimal mix of taxes on money, consumption and income" af F. De Fiore og P. Teles, april "Retail bank interest rate pass-through: the new evidence at the euro area level" af G. de Bondt, april "Equilibrium bidding in the eurosystem s open market operations" af U. Bindseil, april "New views on the optimum currency area theory: what is EMU telling us?" af F. P. Mongelli, april "On currency crises and contagion" af Marcel Fratzscher, april "Price setting and the steady-state effects of inflation" af M. Casares, maj "Asset prices and fiscal balances" af F. Eschenbach og L. Schuknecht, maj "Modelling the daily banknotes in circulation in the context of the liquidity management of the European central Bank" af A. Cabrero, G. Camba-Mendez, A. Hirsch og F. Nieto, maj "A non-parametric method for valuing new goods" af L. Blow og I. Crawford, maj "A failure in the measurement of inflation: results from a hedonic and matched experiment using scanner data" af M. Silver og S. Heravi, maj "Towards a new early warning system of financial crises" af M. Bussiere og M. Fratzscher, maj "Competition and stability what's special about banking?" af E. Carletti og P. Hartmann, maj "Time-to-build approach in a sticky price, sticky wage optimising monetary model" af M. Casares, maj "The functional form of yield curves" af V. Brousseau, maj * ECB Månedsoversigt Oktober 2003

177 149 "The Spanish block of the ESCB multi-country model" af A. Willman og A. Estrada, maj "Equity and bond market signals as leading indicators of bank fragility" af R. Gropp, Vesala og G. Vulpes, juni "G7 Inflation forecasts" af F. Canova, juni "Short-term monitoring of fiscal policy discipline" af G. Camba-Mendez og A. Lamo, juni "Euro area production function and potential output: a supply side system approach" af A. Willman, juni "The Euro bloc, the Dollar bloc and the Yen bloc: How much monetary policy independence can exchange rate flexibility buy in an interdependent world?" af M. Fratzscher, juni "Youth unemployment in the OECD: demographic shifts, labour market institutions, and macronomic shocks" af J. F. Jimeno og D. Rodriguez-Palenzuela, juni "Identifying endogenous fiscal policy rules for macroeconomic models" af J.J. Perez og P. Hiebert, juli "Bidding and perfomance in repo auctions: evidence from ECB open market operations" af Kjell G. Nyborg, U. Bindseil og J. A. Strebulaev, juli "Quantifying emboied technological change" af P. Sakellaris og D. Wilson, juli "Optimal public money" af C. Monnet, juli "Model uncertainty and the equilibrium value of the real effective euro exchange rate" af C. Detken, A. Dieppe, H. Henry, C. Mann og F. Smets, juli "The optimal allocation of risks under prospect theory" af L. Stracca, juli "Public debt asymmetries: the effect on taxes and spending in the European Union" af S. Krogstrup, august "The rationality of consumers' inflation expectations: survey-based evidence for the euro area" af M. Forsells og G. Kenny, august "Euro area corporate debt securities market: first empirical evidence" af G. de Bondt, august "The industry effects of monetary policy in the euro area" af G. Peersman og F. Smets, august "Monetary and fiscal policy interactions in a micro-founded model of a monetary union" af R. M. W. J. Beetsma og H. Jensen, august "Identifying the effects of monetary policy shocks on exchange rates using high frequency data" af J. Faust, J. H. Rogers, E. Swanson og J. H. Wright, august "Estimating the effects of fiscal policy in OECD countries", af R. Perotti, august "Modelling model uncertainty", af A. Onatski og N. Williams, august "What measure of inflation should a central bank target?" af G. Mankiw og R. Reis, august ECB Månedsoversigt Oktober *

178 171 "An estimated stochastic dynamic general equilibrium model of the euro area" af F. Smets og R. Wouters, august "Constructing quality-adjusted price indices: a comparison of hedonic and discrete choice models" af N. Jonker, september "Openness and equilibrium determinacy under interest rate rules" af F. de Fiore og Z. Liu, september "International monetary policy co-ordination and financial market integration" af A. Sutherland, september "Monetary policy and the financial accelerator in a monetary union" af S. Gilchrist, J.O. Hairault og H. Kempf, september "Macroeconomics of international price discrimination" af G. Corsetti og L. Dedola, september "A theory of the currency denomination of international trade" af P. Bacchetta og E. van Wincoop, september "Inflation persistence and optimal monetary policy in the euro area" af P. Benigno og J.D. López-Salido, september "Optimal monetary policy with durable and non-durable goods" af C. J. Erceg og A. T. Levin, september "Regional inflation in a currency union: fiscal policy versus fundamentals" af M. Duarte og A. L. Wolman, september "Inflation dunamics and international linkages: a model of the United States, the euro area and Japan" af G. Coenen og V. Wieland, september "The information content of real-time output gap estimates: an application to the euro area" af G. Rünstler, september "Monetary policy in a world with different financial systems" af E. Faia, oktober "Efficient pricing of large-value interbank payment systems" af C. Holthausen og J.-C. Rochet, oktober "European integration: what lessons for other regions? The case of Latin America" af E. Dorrucci, S. Firpo, M. Fratzscher og F. P. Mongelli, oktober "Using money market rates to assess the alternatives of fixed versus variable rate tenders: the lesson from for Germany" af M. Manna, oktober "A fiscal theory of sovereign risk" af M. Uribe, oktober "Should central banks really be flexible?" af H. P. Grüner, oktober "Debt reduction and automatic stabilisation" af P. Hiebert, J. J. Pérez og M. Rostagno, oktober "Money policy and the zero bound to interest rates: a review" af T. Yates, oktober "The fiscal costs of financial instability revisited" af L. Schuknecht og F. Eschenbach, november * ECB Månedsoversigt Oktober 2003

179 192 "Is the European Central Bank (and the United States Federal Reserve) predictable?" af G. Perez-Quiros og J. Sicilia, november "Sustainability of public finances and automatic stabilisation under a rule of budgetary discipline" af J. Marín, november "Sensitivity analysis of volatility: a new tool for risk management" af S. Manganelli, V. Ceci og W. Vecchiato, november "In-sample or out-of-sample tests of predictability: which one should we use?" af A. Inoue og L. Kilian, november "Bootstrapping autoregressions with conditional heteroskedasticity of unknown form" af S. Goncalves og L. Kilian, november "A model of the Eurosystem's operational framework for monetary policy implementation" af C. Ewerhart, november "Extracting risk-neutral probability densities by fitting implied volatility smiles: some methodological points and an application to the 3M EURIBOR futures option prices" af A. B. Andersen og T. Wagener, december "Time variation in the tail behaviour of bund futures return" af T. Werner og C. Upper, december "Interdependence between the euro area and the United States: what role for EMU?" af M. Ehrmann og M. Fratzscher, december "Euro area inflation persistence" af N. Batini, december "Aggregate loans to the euro area private sector" af A. Calza, M. Manrique og J. Sousa, januar "Myopic loss aversion, disappointment aversion and the equity premium pussle" af D. Fielding og L. Stracca, januar "Asymmetric dynamics in the correlations of global equity and bond return" af L. Cappiello, R.F. Engle og K. Sheppard, januar "Real exchange rate in an inter-temporal n-country-model with incomplete markets" af B. Marcereau, januar "Empirical estimates of reaction functions for the euro area" af D. Gerdesmeier og B. Roffia, januar "A comprehensive model on the overnight rate" af F. R. Würtz, januar "Do demographic changes affect risk premiums? Evidence from international data" af A. Ang og A. Maddaloni, januar "A framework for collateral risk control determination" af D. Cossin, Z. Huang, D. Aunon-Nerin og F. González, januar ECB Månedsoversigt Oktober *

180 210 "Anticipated Ramsey reforms and the uniform taxation principle: the role of international financial markets" af Schmitt-Grohé og M. Uribe, januar "Self-control and savings" af P. Michel and J. P. Vidal, januar "Modelling the implied probability of stock market movements" af E. Glatzer og M. Scheicher, januar "Aggregation and euro area Philips curves" af S. Fabiani and J. Morgan, februar "On the selection of forecasting models" af A. Inoue og L. Kilian, februar "Budget institutions and fiscal performance in Central and Eastern European countries" af H. Gleich, februar "The admission of accession countries to an enlarged monetary union: a tentative assessment" af M. Ca Zorzi og R. A. De Santis, februar "The role of product market regulations in the process of structural change" af J. Messina, marts "The zero-interest-rate bound and the role of the exchange rate for monetary policy in Japan" af G. Coenen og V. Wieland, marts "Extra-euro area manufacturing import prices and exchange rate pass-through" af B. Anderton, marts "The allocatiion of competencies in an international union: a positive analysis" af M. Ruta, april "Estimating risk premia in money market rates" af A. Durré, S. Evjen og R. Pilegaard, april "Inflation dynamics and subjective expectations in the United States" af K. Adam og M. Padula, april "Optimal montary policy with imperfect common knowledge" af K. Adam, april "The rise of the yen vis-à-vis the ("synthetic") euro: is it supported by economic fundamentals?" af C. Osbat, R. Rüffer og B. Schnatz, april "Productivity and the ("syntetic") euro-dollar exchange rate" af C. Osbat, F. Vijselaar og B. Schnats, april "The central banker as a risk manager: quantifying and forecasting inflation risks" af L. Killan og S. Manganelle, april "Monetary policy in a low pass-through environment" af T. Monacelle, april "Monetary policy shocks a non-fundamental look at the date" af M. Klaeffing, maj "How does the ECB target inflation?" af P. Surico, maj "The euro area financial system: structure, integration and policy initiatives" af P. Hartmann, A. Maddaloni og S. Manganelli, maj "Price stability and monetary policy effectiveness when nominal interest rates are bounded at zero" af G. Coenen, A. Orphanides og V. Wieland, maj * ECB Månedsoversigt Oktober 2003

181 232 "Describing the Fed s conduct with Taylor rules: is interest rate smoothing important?" af E. Castelnuovo, maj "The natural real rate of interest in the euro area" af N. Giammarioli og N. Valla, maj "Unemployment, hysteresis and transition" af M. León-Ledesma og P. McAdam, maj "Volatility of interest rates in the euro area: evidence from high frequency data" af N. Cassola og C. Morana, juni "Swiss monetary targeting : the role of internal policy analysis" af G. Rich, juni "Growth expectations, capital flows and international risk sharing" af O. Castrén, M. Miller og R. Stiegert, juni "The impact of monetary union on trade prices" af R. Anderton, R. E. Baldwin og D. Taglioni, juni "Temporary shocks and unavoidable transitions to a high-unemployment regime" af W. J. Denhaan, juni "Monetary policy transmission in the euro area: any changes after EMU?" af I. Angeloni og M. Ehrmann, juli "Maintaining price stability under free-floating: a fearless way out of the corner?" af C. Detken og V. Gaspar, juli "Public sector efficiency: an international comparison" af A. Fonso, L. Schuknecht og V. Tanzi, juli "Pass-through of external shocks to euro area inflation" af E. Hahn, juli "How does the ECB allot liquidity in its weekly main refinancing operations? A look at the empirical evidence" af E. Ejerskov, C. Nartin Moss og L. Stracca, juli "Money and payments: a modern perspective" af C. Holthausen og C. Monnet, juli "Public finances and long-term growth in Europe evidence from a panel data analysis" af D. R. de Ávila Torrijos og R. Strauch, juli "Forecasting euro area inflation: does aggregating forecasts by HICP component improve forecast accuracy?" af K. Hubrich, august "Exchange rates and fundamentals" af C. Engel og K. D. West, august "Trade advantages and specialition dynamics in acceding countries" af A. Zaghini, august "Persistence, the transmission mechanism and robust monetary policy" af I. Angeloni, G. Coenen og F. Smets, august "Consumption, habit persistence, imperfect Information and the lifetime budget constraint" af A. Willman, august "Interpolation and backdating with a large information set" af E. Angelini, J. Henry og M. Marcellino, august ECB Månedsoversigt Oktober *

182 253 "Bond market inflation expectations and longer-term trends in broad monetary growth and inflation in industries, " af W. G. Dewald, september "Forecasting real GDP: what role for narrow money?" af C. Brand, H.-E. Reimers og F. Seitz, september "Is the demand for euro area M3 stable?" af A. Bruggeman, P. Donati og A. Warne, september "Information acquisition and decision making in committees: a survey" af K. Gerling, H. P. Grüner, A. Kiel og E. Schulte, september "Macroeconomic modelling of monetary policy", af M. Klaeffling og Lehman Brothers, september "Interest rate reaction functions and the Taylor rule in the euro area" af P. Gerlach-Kristen, september "Implicit tax co-ordination under repeated policy interactions" af M. Catenaro og J.-P. Vidal, september "Aggregation-theoretic monetary aggregation over the euro area, when countries are heterogeneous" af W. A. Barnett, september "Why has broad money demand been more stable in the euro area than in other economies? A literature review" af A. Calza og J. Sousa, september "Indeterminacy of rational expectations equilibria in sequential financial markets" af P. Donati, september "Measuring contagion with a Bayesian, time-varying coefficient model" af M. Ciccarelli og A. Rebucci, september "A monthly monetary model with banking intermediation for the euro area" af A. Bruggeman og M. Donnay, september "New Keynesian Phillips Curves: a reassessment using euro area data" af P. McAdam og A. Willman, september "Finance and growth in the EU: new evidence from the liberalisation and harmonisation of the banking industry" af D. Romero de Ávila, september "Comparing economic dynamics in the EU and CEE accession countries" af R. Süppel, september "The output composition puzzle: a difference in the monetary transmission mechanism in the euro area and the US" af I. Angeloni, A. K. Kashyap, B. Mojon og D. Terlizzese, september "Zero lower bound: is it a problem with the euro area?" af G. Coenen, september "Downward nominal wage rigidity and the long-run Philips curve: simulation-based evidence for the euro area" af G. Coenen, september "Indeterminacy and search theory" af N. Giammarioli, september "Inflation targets and the liquidity trap" af M. Klaeffling og V. López Pérez, september * ECB Månedsoversigt Oktober 2003

183 273 "Definition of price stability, range and point inflation targets: the anchoring of long-term inflation expections" af E. Castelnuovo, S. Nicoletti-Altimari og D. Rodriquez-Palenzuela, september "Interpreting implied risk neutral densities: the role of risk premia" af P. Hördahl og D. Vestin, september "Identifying the monetary transmission mechanism using structural breaks" af A. Beyer og R. Farmer, september "Short-term estimates of euro area real GDP by means of monthly date" af G. Rünstler, september "On the indeterminacy of determinacy and indeterminacy" af A. Beyer og R. Farmer, september "Relevant economic issues concerning the optimal rate of inflation" af D. R. Palenzuela, G. Camba-Méndez og J. Á. García, september Andre publikationer "The TARGET service level", juli "Report on electronic money", august "Assessment of EU securities settlement systems against the standards for their use in ESCB credit operations", september "Money and banking statistics compilation guide", september "The single monetary policy in Stage Three: General documentation on ESCB monetary policy instruments and procedures", september "Third progress report on the TARGET project", november "Correspondent central banking model (CCBM)", december "Payment systems in the European Union: Addendum incorporating 1997 figures", januar "Possible effects of EMU on the EU banking systems in the medium to long term", februar "Euro area monetary aggregates: conceptual reconciliation exercise", juli "The effects of technology on the EU banking systems", juli "Payment systems in countries that have applied for membership of the European Union", august "Improving cross-border retail payment services The Eurosystem s view", september "Kompendium: Samling af retlige instrumenter, juni 1998 maj 1999", oktober "European Union balance of payments/international investment position statistical methods", november "Money and banking statistics compilation guide, addendum I: money market paper" november "Money and banking statistics sector manual" 2. udgave, november "Report on the legal protection of banknotes in the European Union Member States", november ECB Månedsoversigt Oktober *

184 "Correspondent central banking model (CCBM)", november "Cross-border payments in TARGET: A users survey", november "Money and banking statistics: Series keys for the exchange of balance sheet items time series", november Money and banking statistics: Handbook for the compilation of flow statistics, december "Payment systems in the European Union: Addendum Incorporating 1998 figures", februar "Interlinking: Data dictionary", version 2.02, marts "Asset prices and banking stability", april "EU banks income structure", april "Statistical information collected and compiled by the ESCB", maj "Correspondent central banking model (CCBM)", juli "Statistical requirements of the European Central Bank in the field of general economic statistics", august "Seasonal adjustment of monetary aggregates and HICP for the euro area", august "Improving cross-border retail payment services", september "Statistical treatment of the Eurosystem s international reserves", oktober "European Union balance of payments/internaional investment position statistical methods", november "Information guide for credit institutions using TARGET", november "Den fælles pengepolitik i tredje fase: Dokumentationsgrundlag for Eurosystemets pengepolitiske instrumenter og procedurer", november "EU banks' margins and credit standards", december "Mergers and acquisitions involving the EU banking industry: facts and implications", december "Annual report on the activities of the Anti-Fraud Committee of the European Central Bank", januar "Cross-border use of collateral: A users survey", februar "Price effects of regulatory reform in selected network industries", marts "The role of central banks in prudential supervision", marts "Money and banking statistics in the accession countries: Methodological Manual", april "TARGET: Annual Report", maj "A guide to Eurosystem staff macroeconomic projection exercises", juni "Payment and securities settlement systems in the European Union", juni "Why price stability?", juni "The euro bond market", juli * ECB Månedsoversigt Oktober 2003

185 "The euro money market", juli "The euro equity markets", august "The monetary policy of the ECB", august "Monetary analysis: tools and applications", august "Review of the international role of the euro", september "The Eurosystem s policy line with regard to consolidation in central counterparty clearing", september "Provisional list of MFIs of the accession countries (as at the end of December 2000)", oktober "TARGET: The Trans-Eropean Automated Real-Time Gross settlement Express Transfer systems update 2001", november "European Union balance of payments international/investment position statistical methods", november "Fair value accounting in the banking sector", november "Towards an integrated infrastructure for credit transfers in euro", november "Accession countries: balance of payments/international investment position statistical methods", februar "List of Monetary Financial Institutions and institutions subject to minimum reserves", februar "Labour market mismatches in euro area countries", marts "Kompendium: Samling af retlige instrumenter, juni 1998 december 2001", marts "Evaluation of the 2002 cash changeover", april "TARGET Annual Report 2002", april "Den fælles pengepolitik i euroområdet: Dokumentationsgrundlag for Eurosystemets pengepolitiske instrumenter og procedurer", april "Annual report on the activities of the Anti-Fraud Committee of the European Central Bank, covering the period from January 2001 to January 2002", maj "Developments in banks liquidity profile and management", maj "The Eurosystem's terms of reference for the use of cash-recycling machines by credit institutions and other euro area institutions engaged in the sorting and distribution of banknotes to the public as a professional activity", maj "Bond market and long-term interest rates in European Union accession countries", juni "TARGET minimum common performance Features of RTG systems within TARGET as at November 2001", juni "TARGET interlinking data dictionary as at November 2001", juni "TARGET interlinking specification as at November 2001", juni "TARGET interlinking user requirement as at November 2001", juni ECB Månedsoversigt Oktober *

186 "Task force on portfolio investment collection systems, Final Report", juni "Measurement issues in European consumer price indices and the conceptual framework of the HICP", juli "Payment and securities settlement systems in the European Union: Addendum incorporating 2000 figures", juli "Financial sectors in EU accession countries", august "Payment and securities settlement systems in accession countries, august "TARGET Interlinking specification, november "TARGET Interlinking data dictionary, november "Guidance Notes to Regulation ECB/2002/13 on the MFI balance sheet statistics", november "Structural analysis of the EU banking sector", november "European Union balance of payments/international investment position statistical methods", november "Review of the international role of the euro", december "Euro money market study 2001(MOC)", december "EU banking sector stability", februar "List of Monetary Financial Institutions and institutions subject to minimum reserves", februar "Review of the foreign exchange market structure", marts "Structural factors in the EU housing markets", marts "List of Monetary Financial Institutions in accession countries", marts "Memorandum of Understanding on the exchange of information among credit registers for the benefit of reporting institutions", marts "Memorandum of Understanding on Economic and Financial Statistics between the Directorate General Statistics of the European Central Bank and the Statistical Office of the European Commision (Eurostat). Annex 1: Share of responsibilities in the field of balance of payments and international investment position statistics", marts "TARGET Annual Report 2002", april "Supplementary guidance notes concerning statistics on the holders of money market fund chares/units", april "Money, banking and financial market statistics in the accession countries. Methodological manual. Vol. 1: The current definition and structure of money and banking statistics in the accession countries", maj "Money, banking and financial market statistics in the accession countries. Methodological manual. Vol. 2: Statistics on other financial intermediaries, finansal markets and interest rates in the accession countries", maj "Accession countries: balance of payments/international investment position statistical methods", maj "Electronic money system secutiry objectives according to the common criteria methodology", maj The transformation of the European financial system, Second ECB Central Banking Conference October 2002, Frankfurt am Main", juni * ECB Månedsoversigt Oktober 2003

187 "Letter from the ECB President to the President of the Convention regarding the draft Constitutional Treaty", juni "Developments in national supervisory structures", juni "Oversight standards for euro retail payment systems", juni 2003 "Towards a Single Euro Payments Area progress report", juni "Amendments to the risk control framework for tier one and tier two eligible assets", juli "Information Guide for credit institutions using TARGET", juli "ECB statistics: A brief overwiev", august "Portfolio investment income: Task force report", august "The New Basel Capital Accord", august "Payment and securities settlement systems in European Union: Addendum incorporating 2001 figures", september "Letter from the ECB President to the President of the Council of the European Union regarding the Opinion of the ECB of 19 September 2003 at the request of the Council of the European Union on the draft Treaty establishing a Constitution for Europe (CON/2003/20)", 22. september "Inflation differentials in the euro area: potential causes and policy implications", september "Correspondent central banking model (CCBM): procedures for euro system counterparties", september "Bond markets and long-term interest rates in European Union accession countries", oktober Informationsbrochurer "TARGET: facts, figures, future", september "EMP: the ECB payment mechanism", august "The euro: integrating financial services", august (Optrykkes ikke mere). "TARGET", august (Optrykkes ikke mere). "Den Europæiske Centralbank", april "Eurosedler og euromønter", maj "TARGET update 2001", juli "The euro and the integration of financial services", september "Euroen: Vores penge", juni ECB Månedsoversigt Oktober *