FREDERICIA SOM ERHVERVSKOMMUNE 2014/2015 Nr. 78. Skatter og afgifter* Fredericia Region Syddanmark Landsplan

Transkript

1 o LOKALT Dansk Industri ERHVERVSKLIMA FREDERICIA SOM ERHVERVSKOMMUNE 2014/2015 Nr. 78 Fredericia Kommune er geografisk centralt placeret i Danmark. Med god adgang til kvalificeret arbejdskraft har kommunen derfor store erhvervsmcessige muligheder, som erhvervscenter for produktion, distribution og handel. Fredericias store udfordring er forbedring af dialogen med erhvervslivet - bade med hensyn til den daglige sagsbehandling og med hensyn til dialogen om den langsigtede erhvervsudvikling. Fredericia er en del af Trekantomradet, og kommunen b0r fortsat veere en aktiv spiller for at udnj^te det vaskstpotentiale, der ligger i at fa Trekantomradet til at fremsta som et veekstomrade. Fakta om Fredericias kommunale rammevilkar Skatter og afgifter* Fredericia Region Syddanmark Landsplan Personskat 25,5 pet. 25,3 pet. 24,9 pet. 14 kommuner 52 kommuner Daekningsafgift (d.a.) 39 mio. kr. Grundskyld 26,0 promille 24,9 promille 26,3 promille Uddannelse og beskseftigelse** Fredericia Region Syddanmark Landsplan arige uden for uddannelse 12,8 pet. 14,7 pet. 14,6 pet arige med min. erhvervsuddannelse 75,1 pet pet. 79,8 pet. Andel privat beskaftigelse i kommunen 72,0 pet. 66,7 pet. 65,8 pet. Tabte industriarbejdspladser ,4 pet. 24,0 pet. 20,3 pet. *Danmarks Statistik (2014) ^*Danmavks Statistik (2013) Virksomhederne eftersp0rger iavere skatter og afgifter S?" J' I Fredericia I Landsplan rlri^ ^ ^ Flguren viser den procentvise fordeling af svar pa sporgsmalet "Hvad bar kommunen priovitere hojest, hvis den skal styrke virk somhederne v^kstmuligheder fremadrettet?" Virksomhederne bedes veelge et til to prioritetsomrader. Kilde: Dansk Industris Lokalt Erhvewsklima 2014

2 Virksomhedernes vurdering af kommunens erhvervsklima* Styrker Udfordringer God adgang til erhvervsgrunde Der er tilfredshed blandt virksomhederne med adgangen til erhvervsgrunde med plads til udvikling. Her placerer Fredericia sig blandt de bedste i landet. Det giver gode muligheder for virksomheder, der nsker at udvide. Infrastruktur Fredericia placerer sig godt i kategorien infra struktur. I arets undersogelse bar der vaeret en 0get tilfredshed med det kommunale vejnet. Det er med til at cementere Fredericias centrale status som trafikknudepunkt. Dog er tilfredsheden med den kollektive trafik faldet. Sagsbehandling Fredericia placerer sig i bunden blandt kommunerne i kategorien kommunal sagsbehand ling. Her er kommunen faldet pa samtlige parametre. Langsom eg ufleksibel sagsbehand ling pm0rer virksomhederne un0dvendigt hoje administrationsomkostninger. Dialog med kommunen Fredericia har fortsat en udfordring i at skabe bedre dialog med erhvervslivet. Det gselder bade pa politisk niveau omkring den langsigtede erhvervsudvilding, men ogsa pa forvaltningsniveau om den lobende sagsbehandling. Brug af private leverandorer I Fredericia er der fortsat et stort potentiale ved et st0rre brug af konkurrenceudsaettelse. Der er nogen tilfredsheden med kommunens udbudsproces. Men tilfredsheden med overholdelse af betalingsfrister er faldet og er lav. "Lokalt Erhvervsklima I Fredericia Komviune er der indhentet svar fra 78 virksomheder. Det svarer til arbejdspladser og 31 pet. af de privat beskseftigede i kommunen. #f trekantomradet ANBEFALER 1. Tag fat pa udfordringerne Skab generelt en seivicekultur i hele organisationen - og specielt i den sagsbehandlende del Behandling af sygedagpengesager bor str0mlines og gores mere serviceorienteret Opstil Idare mm for kommunens erhvervsservice og fortffil omverdenen om dem. 2. Styrk konkurrencekraften Gennemfor en afvildingsplan for d$lmingsafgiften Arbejd for at sgenke grundsl<yldspromillen Spar op til 50,4 mio. kr. ved 0get konlcurrenceudseettelse af kommunale opgaver - og specielt admi nistrative opgaver. 3. Arbejd videre med kommunens styrker Hav fokus pa, at virl<somhederne far adgang til den rigtige arbejdslaaft - ogsa hvis den ildce bor i kommunen Lav en Mar strategi og saet mal for kontakten med virksomhederne. For mere information kontakt chefkonsulent Niels Conradsen, DI Trekantomradet. Mail: nic&di.dk tlf

3 oo Dansk Industri LOKALT ERHVERVSKLIMA KOLDING SOM ERHVERVSKOMMUNE 2014/2015 Nr. 23..rT: Kolding Kommune har et godt image i erhvervslivet, og virksomhederne kan se, at byradet lytter til virksomhedernes 0nsker. Mange virksomheder vil anbefale andre virksomheder at flytte til kommunen. Koldings v^sentligste udfordring er, at kommunens omkostningsniveau er hojt, og at det er dyrt at drive virksomhed i Kolding. En del kommunale skatter og gebyrer bor reduceres. Kolding er en del af Trekantomradet, og kom munen b0r fortsat vsere en aktiv spiller for at udnytte det vaekstpotentiale, der ligger i at fa Trekantomradet til at fremsta som et veekstomrade. Fakta om Koldings kommunale rammevilkar Skatter og afgifter* Kolding Region Syddanmark Landsplan Personskat 25,0 pet. 25,3 pet. 24,9 pet. Dfiekningsafgift 82 mio. kr. 14 kommuner 52 kommuner Grundskyld 25,0 promille 24,9 promille 26,3 promille Uddannelse og beskaeftigelse** Kolding Region Syddanmark Landsplan arige uden for uddannelse 12,6 pet pet. 14,6 pet &rige med min. erhvervsuddannelse 78,6 pet pet. 79,8 pet. Andel privat beskeeftigelse i kommunen 71,5 pet. 66,7 pet. 65,8 pet. Tabte industriarbejdspladser ,9 pet. 24,0 pet. 20,3 pet. ^Damnarks Statistik (2014) **Danmarks Statistik (2013) Kolding bor prioritere lavere skatter og afgifter / /./ / y./ J" J r # jf I Kolding I Landsplan Figuren viser den procentvise fordeling af svar pa sporgsmalet: "Hvad bor kommunen prioritere hojest, hvis den skal styrke virksomhederne vsekstmuligheder fremadrettet?" Virksomhederne bedes vaelge et til to prioritetsomrader. Kilde: Dansk Industi-isLokaltErliveivsklima SQ14

4 Virksomhedernes vurdering af kommunens erhvervsklima*... I Styrker Udfordringer Fysisk planlaegning Kolding klarer sig godt i kategorien fysisk planlffigning. Selvom Kolding er faldet lidt i ar, placerer kommunen sig stadig hojt pa bade adgang til erhvervsgrunde og balancering mellem by- og erhvervsudvikling. Kvalificeret arbejdskraft Dernffist klarer Kolding sig godt i kategorien Arbejdskraft. Virksomhederne har adgang til Icvalificeret arbejdskraft, samtidig med at vurderingen af Jobcentrets service placerer sig i den bedste tredjedel. God tiltrgekningskraft Kolding har endelig en styrke i at have et godt image, der g0r det muligt at tiltraekke og fastholde nye borgere og virksomheder. Kommunale erhvervsskatter Det er et godt skridt pa vejen, at Kolding har SEenket daekningsafgiften i Men det er stadig ca. 82 mio. kr., der mangier hos virk somhederne, hvilket betyder tab af investeringer og arbejdspladser. Sagsbehandling Tilfredsheden med Kolding Kommunes sags behandling har vaeret faldende pa alle tre parametre. For tunge administrative byrder pa virksomhederne kan virke heemmende pa erhvervsiidvildingen. Infrastruktur Demdover har Kolding en udfordring i at sikre en bedre kommunal infrastruktur. Nsest efter skatter og afgifter er forbedring af infrastrukturen det omrade, som virksomhederne peger pa b0r prioriteres, hvis de skal sikres gode veekstvilkar. ^Lokalt Erhvervsklima Kolding Kommune er der indhentet svarfra no virksomheder. Det svarer til arbejds pladser og 16 pet. afde priuat beskseftigede i kommunen. dl trekantomradet anbefaler 1. Sset fokus pa omkostningsniveauet Afskaf daekningsafgiften. G0r kommunen mere attraktiv ved at reducere gebyrerne til byggesager ved hjaelp af effektivisering af sagsbehandlingen. Sats pa at neds^tte de kommunale sagsbehandlingsgebyrer Arbejd for at silo-e, at der ikke indf0res nye skatter og afgifter. 2. Effektiviser sagsbehandling Lav en indgang for erhvervslivet til kommunen Effektiviser sagsbehandlingen og seet tidsfnster Hold dokumentationskravene til byggesagerne pa et minimum Behandling af sygedagpengesager b0r str0mlines og gores mere serviceorienteret. 3. Bliv ved med at arbejde med kommunens styrker Veer proalctiv. Ops0g virfeomhederne, laer dem at kende og forsta deres udfordringer og behov Opstil Idare mal for kommunens erhvervsservice og fort el omverdenen om dem. For mere information kontakt chefkonsulent Niels Conradsen, DI frekantomradet. Mail: nic(a)di.dk tlf

5 oo Dansk Industri LOKALT ERHVERVSKLIMA MIDDELFART SOM ERHVERVSKOMMUNE 2014/2015 Nr. 11 Middelfart er meget central placeret i Danmark. Fire ud af fern virksomheder i Middelfart vii med stor sikkerhed anbefale andre at etablere sig i kommunen. Middelfart bar ssledes et stort potentiale for yd.erligere erhvervsudvikling. Det er vigtigt at udvikle og vaerne om kommunens gode service, da det er herigennem, kom munen kan 0ge beskaeftigelse og konsolidere sin velfaerd til byens borgere. Middelfart er en del af Trekantomradet, og kommunen bor fortsat v$re en aktiv spiller for at udnytte det vffikstpotentiale, der ligger i at fs Trekantomradet til at fremsta som et vaekstomrade. Fakta om Middelfarts kommunale rammevilksr Skatter og afgifter^ Middelfart Region Syddanmark Landsplan Personskat 25,8 pet pet. 24,9 pet. 14 kommuner 52 kommuner Dsekningsafgift (d.a.) 6,7 mio. kr. Grundskyld 21,3 promille 24,9 promille 26,3 promille Uddannelse og beskaeftigelse** Middelfart Region Syddanmark Landsplan arige uden for uddannelse 11,5 pet. 14,7 pet. 14,6 pet &rige med min. erhvervsuddannelse 78,5 pet pet. 79,8 pet. Andel privat beskaeftigelse i kommunen 65,7 pet. 66,7 pet. 65,8 pet. Tabte industriarbejdspladser ,6 pet. 24,0 pet. 20,3 pet. *Danmarks Statistik (2014) **Danmarks Statistik (2013) Virksomhederne i Middelfart vil anbefale kommunen Middelfart 30 Landsplan J 1 J" Helt sikkert Siklcert MSske Nseppe Bestemt ikke "Vil du anbefale an dre virksomheder at etablere sig i kom munen?" Figuren viser, at over 80 pet. af Middelfarts virksomheder vil an befale andre virksom heder at etablere sig i kommunen. Kilde: Dansk Industi-is Lokalt Erhvetvsklima 2014

6 Virksomhedernes vurdering af kommunens erhvervsklima* Styrker Udfordringer Staerkt image Virksomhederne i Middelfart vurderer det som en styrke, at kommunen har en god tiltreekningskraft. Kommunen placeres blandt de bedste til at tiltraeklce og fastholde nye borgere og virksomheder. Infrastruktur Erhvervslivet i Middelfart angiver infrastruk tur og transport som det omrade, kommunen b0r prioritere, hvis deres vaekstvilksr skal styrkes. Seerligt pa den kollektive trafik placeres Middelfart i den lave ende. Fysisk planlsegning Kommunen har dernasst en styrke i, at der er plads til erhvervsudvilding. Der findes gode erhvervsgrunde, hvilket er st0ttet op af en god balance mellem by- og erhvervsudvilding. Sagsbchandling Middelfart far rigtig gode placeringer pa tilfredsheden med byggesagsbehandlingen og sagsbehandlingen ps miljoomr&det. Det giver en mere smidig proces, nsr virksomhederne 0nsker at udvide. Dog er der plads til forbedring pa sygedagpengeomrddet. Kerneydelser Selvom Middelfart placerer sig bedre i tilfredsheden med de kommunale kerneydelser i Lokalt Erhvervsklima 2014, er de stadig i den laveste halvdel. Det er saledes et af de omrader, hvor Middelfart har storst potentiale for forbedringer. Omkostningsniveau Det er fortsat relativt dyrt at drive virksomhed i Middelfart. Personskatten er hojere end regi ons- og landsgennemsnittet, samtidig med at dffikningsafgiften hajmmer virksomhedernes incitament til investeringer. Det koster i sidste ende arbejdspladser i kommunen. *Lokalt Erhuervsklima I Middelfart Kommune er der indhcntet soar fra 61 virksomheder. Det svarer til ar bejdspladser og 12 pet. af de privat besksefiigede i kommunen. dl trekantomradet anbefaler 1. Arbejd videre med Middelfarts styrker Udnyt de lokale erhveivsstyrker og indga eventuelt samarbejde med nabokommuner Fortsat udviklingen af kommunens gode service. 2. Ssenk omkostningsniveauet Afslcaf dsekningsafgiften - Middelfart Kommune opla'8ever 7,8 mio. kr. fra virlcsomhederne Spar op til 29,1 mio. kr. om Sret ved st0rre konkun'enceudsasttelse af de kommunale opgaver. 3. Fa styr pa kommunens kerneydelser Forbedr adgangen til b0rnepasning. For mere information kontakt chefkonsulent Niels Conradsen, DI Trekantomradet. Mail: nic&di.dk tlf

7 oo Dansk Industri VEJLE SOM ERHVERVSKOMMUNE LOKALT ERHVERVSKLIMA 2014/2015 Nr. 42 Vejle er Danmarks sjette st0rste kommune og en steerkt udviklingsorienteret kommu ne. Vejle har i 2011 vedtaget en ny erhvervspolitik, der rummer gode initiativer, som fokuserer pa forbedring af virksomhedernes hverdag i kommunen. Vejles erhvervspolitik indeholder konkrete mal om forbedring af kommunens service til virksomhederne. Isaer inden for sagsbehandling af virksomhedernes projekter er nytsenkning og konkrete tiltag vigtig for virksomhedernes konkurrenceevne. Vejle er en del af Trekantomradet. Her bor Vejle v^re en aktiv spiller i at aktivere det uudnyttede va^kstpotentiale, der ligger i at fa Trekantomradet til at fremsta som et vsekstomrade. Fakta om Vejles kommunale rammevilkar Skatter og afgifter* Vejle Region Syddanmark Landsplan Personskat 23,4 pet. 25,3 pet. 24,9 pet 14 kommuner 52 kommuner Dfekningsafgift (d.a.) 79,9 mio. kr Grundskyld 27,8 proraille 24,9 promille 26,3 promille Uddannelse og beskceftigelse** Vejle Region Syddanmark Landsplan arige uden for uddannelse 11,9 pet. 14,7 pet. 14,6 pet arige med min. erhvervsuddannelse 78,8 pet. 77,4 pet. 79,8 pet. Andel privat beskeeftigelse i kommunen 66,1 pet. 66,7 pet. 65,8 pet. Tabte industriarbejdspladser ,0 pet. 24,0 pet. 20,3 pet. *Danmarks Statistik (2014) **Danmarks Statistik (2013) Virksomhederne i Vejle onsker lavere skatter og afgifter Figuren viser den procentvise fordeling af svar pa sporgsmalet: hi H "Hvad ber kommunen prioritere hejest, hvis den skal styrke virksomheder ne vaskstmuligheder fremadrettet?" Virksomhederne bedes vselge et til to prioritetsomrader. Kilde: Dansk Industris Lokalt Eiiwervsklima 2014

8 Virksomhedernes vurdering af kommunens erhvervsklima* Styrker Udfordringer Dialog med kommunen Vejle har en god dialog med kommunens virksomheder. Det g$lder bade byens politikere eg embedsmaend. I disse kategorier indtager Vejle placeringer i den bedste tredjedel af landets kommuner. Fysisk planlaegning Virksomhederne er tilfredse med adgangen til gode erhvervsgrunde. Samtidig ses der i Lokalt Erhvervsklima 2014 en udvikling mod h0jere tilfredshed med balanceringen mellem by- og erhvervsudvilding. Brug af private leverandorer Vejles stferkeste placering er i brugen af priva te leverandorer. Her far kommunen is2er en god placering i tilfredsheden med selve udbudsprocessen. Dog kan kommunen blive bedre til efterfolgende at overholde betalingsfrister. Dyrt at drive virksomhed Erhvervslivet i Vejle ensker at kommunens f0rsteprioritet b0r vaere at tage fat pa skatteniveauet, for at sikre deres fremtidige veekstvilkar. Den hoje grundskyldspromille, sammen med dffikningsafgiften, logger en dasmper pa virksomhedernes incitament til at udvide. Sagsbehandling Vejle har en udfordring i at sikre en hurtigere og endnu mere kompetent sagsbehandling af byggesager, miljegodkendelser og sygedagpengesager. Det vil lette virksomhedernes admini strative byrder. Arbejdsla*aft If0lge Lokalt Erhvervsklima er der sket et fald i virksomhedernes tilfredshed med adgangen til arbejdslo-aft. Samtidig placeres Vejle lavt pa vurderingen af Jobcentrets service overfor virksomhederne. Det g0r det blot mere vanskeligt for virksomhederne at finde nye medarbejdere. ^Lokalt Erhvervsklima I Vejle Kommune er der indhentet svar fra 100 virksomheder. Det svarer til arbejdspladser og 14 pet. af de privat beskasftigede i kommunen. ^ toi trekantomradet anbefaler \i.., V*-. 1. Skab reelle resultater Igangsget planerne cm en indgang til kommunen Lad hver virlcsomhed fa en kontakt i kommunen Evaluer jobcentrets service til virteomhederne, 2. Biiv en integreret del af Trekantsomradet Udnyt potentialet i et tva2rkommunalt samarbejde Samarbejde om store ud\dldingsprojekter, sasom infrastrnktur og nddannelsesomradet Lad det, der er godt for en kommune, bliver godt for alle kommunerne. 3. Styrk konkurrencekraften Lav en afviklingsplan for dselmingsafgiffcen Arbejd for at saenke gmndsl^yldspromillen Spar op til 71,1 mio. la:, ved 0get konlcurrenceudsgettelse af kommunale opgaver. For mere information kontakt chefkonsulent Niels Conradsen, DI Trekantomradet. Mail: nic0di.dk tlf