Medlemmer og meninger. Helt vildt hjort

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Medlemmer og meninger. Helt vildt hjort"

Transkript

1 Medlemmer og meninger Helt vildt hjort

2 Svar på tiltale Økonomaforeningens medlemsundersøgelse viser, at medlemmerne hyppigt er i kontakt med foreningen og at langt de fleste er helt klare på, hvorfor det er vigtigt at være medlem af fagforeningen. Først og fremmest vil jeg sige tak til alle, som har givet os svar på tiltale i foreningens medlemsundersøgelse, som netop er gjort op. Godt 70 procent af jer, der fik et spørgeskema ind af døren, har ulejliget jer med at besvare det. Den høje svarprocent bekræfter mig i, at Økonomaforeningens medlemmer er aktive medlemmer med en klar holdning til deres fag og deres forening. Undersøgelsen viser, at I mener, at foreningens væsentligste opgave er at forhandle løn og overenskomster. Og selvfølgelig er det det. Overenskomstforhandlingerne er tilmed lige om hjørnet, og de første to OK 05 konferencer er holdt. Men mere om det i næste blad. I ønsker også, at Økonomaforeningen skal medvirke til at skabe gode efteruddannelsesmuligheder. I føler jer aldeles kompetente i jeres job i dag, men nogle af jer er bekymrede for, om I svarer kravene i fremtiden. Og da undersøgelsen viser, at forandringer nærmest er hverdagskost for de fleste af jer, så er det klart, at der kan være behov for nye kompetencer. Det vigtigste, mener I, er at øge jeres viden om edb. Mange peger desuden på at bliver bedre til at tage ansvar, lære nyt, arbejde tværfagligt mv. Lederne, men egentlig også medarbejderne, peger på initiativer, der kan styrke personaleledelsen. Vi vil gerne hjælpe alle kostfaglige efteruddannelser på vej. Men vi forestiller os, at det især skal ske ved at skubbe på arbejdsgiverne for at få dem til at prioritere udvikling af arbejdspladsen og ved at samarbejde med uddannelsesinstitutionerne om indholdet. I giver foreningen højeste karakter for at være troværdig og god til at informere jer. Og laveste karakter for at være synlige i den offentlige debat. Og det er rigtigt. Det er ikke enkelt for så forholdsvis lille en organisation at kapre de store mediers interesse. Til gengæld er køkkenerne særdeles synlige i lokalaviserne. Og det synliggør faget. Som forening er vi til gengæld meget synlige for vores samarbejdspartnere takket være en aktiv repræsentation i diverse råd og udvalg. De fleste af jer er tilfredse med den kontakt, I har med foreningen. Og klar på, hvorfor I er medlem af en fagforening. Men der er også nogle af jer, der er utilfredse og overvejer at melde jer ud. Med medlemsundersøgelsen i hånden har vi fået et endnu bedre billede af jeres behov for foreningen. Og vil gøre, hvad vi kan, for at opfylde det. leder 2 økonomaen

3 siden hen Kvinder og brystkræft Sundhedsstyrelsen anbefaler, at kvinder ikke drikker over 14 genstande om ugen. Men den grænse er sat for højt, mener den Central barselsfond danske kræftforsker, nne Tjønneland, Kræftens Bekæmpelse. Efter lange, trange forhandlinger af barselsfonden. Ligesom hele En dansk undersøgelse blandt lykkedes det for LO og Dansk rbejdsgiverforening at forliges om en barselsfond for privatansatte lønmodtagere. Med barselsaftalen udlignes udgifterne til barselsorlov mellem det offentlige område ikke er dækket af en udligningsordning. Det får flere politiske partier, Konservative, de radikale, Kristendemokraterne og Enhedslisten til at efterlyse et lo- tegning: stinne jensen kvinder viser, at for hver genstand, en kvinde drikker dagligt, øges hendes risiko for brystkræft med ti procent, skriver Ritzau. store og små virksomheder og vindgreb til fordel for en frem for alt mellem kvinde og central barselsfond, der mandsdominerede virksomhe- gælder alle lønmodtage- der. re. Mens Venstre og So- Barselsfonden kan dog dårligt cialdemokraterne fast- kaldes central, da der fortsat er holder, at barsel er et over- omkring privatansatte, der ikke er omfattet af overenskomsten og dermed heller ikke enskomstanliggende. Æggetradition. Æg i massevis, skidne, farvede, udpustede og senere også dem af chokolade er kommet til at høre påsken til. Ingen ved rigtigt hvorfor. Men et bud er, at kristendommen overtog ægget som forårsbebuder og frugtbarhedssymbol fra tidligere skikke. forsidefoto: anne-li engström 3

4 Fedtet afhænger af foderet Risikoen for hjerte-kar-sygdomme kan mindskes, hvis vi spiser kød og mejeriprodukter fra grise og køer, der har fået foder med rapsolie. Det konkluderes på baggrund af en undersøgelse fra Landbohøjskolen, som forskerne Susanne Brügel og Tine Tholstrup har stået for. Undersøgelsen viser, at fedtsyresammensætningen i kød og mælk afspejler foderets fedtsyresammensætning. Hvis der indgår rapsolie med et højt indhold af enkeltumættede fedtsyrer i foderet, vil det resultere i kød og mælk med et højere indhold af enkeltumættede fedtsyrer og dermed færre mættede fedtsyrer. Mad på arbejde Fødevareministeriet og SiD har indgået en partnerskabsaftale om en sundere madkultur på arbejdspladserne. Ideen er at påvirke efterspørgslen og udbuddet af sund mad i kantinen og inspirere medarbejderne til at lave sundere og sjovere madpakker. Otte virksomheder deltager i projektet, hvor Danmarks Fødevare- og Veterinærforskning spørger ind til og måler på den mad, som en gruppe tilfældigt udvalgte medarbejdere spiser i løbet af fire dage. Med den måling som udgangspunkt, får de enkelte virksomheder hjælp og gode råd til, hvordan de indfører mere grøn mad i kantinen og gør livet lettere for madpakkefolket, skriver Fødevaredirektoratet. Fin atmosfære, elendig mad Sådan karakteriserer kok og eh er Katrine Klinken de mange kebabsteder, der er dukket op i de senere år. Hemmeligheden bag en god kebab er i høj grad kødkvaliteten, skriver hun i Information. Problemet er, at den de fleste steder er ufatteligt ringe. Mens kødet til en kebab traditionelt er helt, marineret kød, laves de fleste kebabs i dag af elendigt hakket kød, for at holde prisen i bund. Men så er det næsten bedre at vælge vegetarisk, foreslår hun. Mad i gymnastiksalen Roskilde Kommune kan nu tilbyde eleverne på otte skoler sund, økologisk mad. Skolemaden er udviklet af Barnemadsteamet i kommunen, konsulenter, kantineledere og elever. Og koster kr. Kommunen har samtidig investeret i bedre spisesteder på flere af skolerne. Således er den gamle gymnatiksal på bsalonskolen forvandlet til kantine, mens omklædningsrummet er køkken med café. Kantinen er indrettet, så den også kan bruges til at se film i, spille, hygge og lave lektier. Skolemaden er en del af projektet Det gode måltid og støttet af Direktoratet for FødevareErhverv. 4

5 Hvad med Sundhedskartellet...»Sygeplejerskerne står stærkt ved de kommende overenskomstforhandlinger efter bruddet med KTO... Sygeplejerskerne kan gå solo efter deres egne krav og behøver ikke tage hensyn til 64 andre fagforeninger i KTO«, skriver Resonans, FTF s netavis, som tilsyneladende ikke har bemærket, at Sygeplejerådet er med i Sundhedskartellet sammen med ti andre organisationer! Ekstra forsikringer siden hen Stadig flere fagforeninger tilbyder medlemmerne tillægsforsikringer, der giver større dækning for løntabet ved arbejdsløshed. Men der er uenighed i fagbevægelsen om, hvorvidt de private forsikringer er et brud på solidariteten eller blot betyder større sikkerhed. Vi frygter, at de private arbejdsløshedsforsikringer vil give politisk vind i sejlene til at sætte udviklingen af det solidariske dagpengesystem i stå, siger Morten Kaspersen, forretningsfører i SiD s a-kasse til Politiken. Mens HK ikke har nogen skrupler. Vi mener, at overgangen til et nyt job kan milnes med tillægsforsikringen, siger Claus Mikkelsen, pressekoordinator i HK. Og man skal være medlem af a-kassen for at tegne tillægsforsikring. Dermed fastholder vi a- kassen som solidarisk sikringsnet. Også FTF har besluttet at tilbyde tillægsforsikringer. Men det sker efter mange drøftelser af de ideologiske aspekter. Risikoen er jo, at staten sparer på arbejdsløshedsunderstøttelsen. Men vi besluttede os for at tilbyde ordningen for at være konkurrencedygtige, siger Bente Sorgenfrey. Øf, et griseri Orne: hangris So: hungris Brunstig: parringsvillig Løbning: parring Faring: fødsel Galt: kastreret hangris Gylt: hungris, der er drægtig første gang Sopolt: hungris, der endnu ikke er parret Pattegris: nyfødt gris, der endnu dier hos soen Smågris: mellem 4 og 11 uger gammel gris Slagtesvin: gris mellem 11 uger og 6 måneder Kuld: pattegrise født samtidigt af samme so I Danmark er der 13 millioner grise. To en halv for hvert menneske. Den højeste koncentration i verden. Hver dag fødes der lidt over De slagtes, når de runder de 100 kg. Og er da godt et halvt år. kilde: ordbogen og politiken Fagbladet flytter ikke med I kølvandet på portoforhøjelser og serviceforringelse hos Post Danmark vil du ikke længere få dit fagblad eftersendt ved flytning. Hvis bladet ikke kan afleveres på adressen, kasseres det. Husk derfor også at melde flytning til Økonomaforeningen, så vi kan ændre din adresse i medlemskartoteket. Helligdagslukning Økonomaforeningen har lukket fredag den 21. maj, dagen efter Kr. Himmelfartsdag. økonomaen

6 Hjorte vildt i mild Det kræver høj dyrevelfærd og skånsom behandling af kødet, når der skal velsmagende hjortekød på bordet. En blandet flok af næsten mandshøje kronhjorte og noget mindre dådyr kommer nysgerrigt hen til hegnet, da Jimmy Lunde Havgaard viser sig med en motorsav i hånden og går hen til en lille skov lige udenfor indhegningen. Han får gang i saven, og kort efter lemper han afskårne grene og et par hele små træer over hegnet til dyrene. Hjortene og nogle vildfår, der kaldes 6 Tekst: Per Henrik Hansen

7 grad mufloner, kaster sig over grene og træer; som børn der har fundet skatten ved fødselsdagsfestens skattejagt. Motorsaven er vigtig for såvel dyrenes trivsel som for kvaliteten af det kød, de i sidste ende bliver til. Hjortene skal nemlig ikke kun have god plads det vil sige mindst kvadratmeter pr. voksen kronhjort og et godt og sundt foder af korn, hø, græs og mineraler. De skal også have noget at beskæftige sig med, såsom at gnave bark af grene og træer, for at have det godt. Og det skal de have her hos Jimmy Havgaard. Han er indehaver af Rævhede Naturprodukter, det ene af de to firmaer, der i lidt større stil forarbejder og sælger dansk hjortekød. Trivsel afgørende For Jimmy Havgaard er dyrenes trivsel både et mål i sig selv og den første forudsætning for kvaliteten af de produkter, der kommer ud fra farmen i den sandede og flade vestlige del af Vendsyssel. En hunhjort får ikke mere end én kalv om året, så alene af den grund må hjortekød nødvendigvis være dyrt kød. Til gengæld skal kvaliteten være helt i top, lyder filosofien her på stedet. t det er lykkedes at få kvaliteten op at ringe, vidner flere anerkendende priser om. Det startede med en fortsættes næste side t Husdyr. Jimmy Havgaard fra Vendsyssel passer godt på sine dyr. Det er i øvrigt også forudsætningen for at få godt kød, siger han. Han deler ikke mening med de jægere, der mener, at hjortene slet ikke hører hjemme bag hegn. Det giver kun mening, hvis det gælder alle dyr uanset art. Men det går jo ikke, hvis man vil have kød på bordet, siger han. foto: michael bo rasmussen økonomaen

8 lidt mindre vildt præmie i konkurrencen Danmarks Bedste Fødevarer tilbage i Siden er det blandt andet blevet til en nærmest fast plads for Rævhede i den attråværdige danske Slow Food Guide. Tilmed går den gastronomiske kvalitet i dette tilfælde vældig godt i spænd med det sundhedsmæssige, da hjortekød er meget magert. Ifølge en undersøgelse fra Statens Husdyrbrugsforsøg (nu Danmarks JordbrugsForskning) er der fra seks til 12 procent fedt i slagtekroppen fra en hjort, mens andelen hos kvæg er 16 til 22 procent. Ser man alene på det intramuskulære fedt i ryg- og bagparti, er der blot en til to procent Hjorteavl i Danmark Der er omkring 640 hjortefarme. Næsten alle drives som hobbylandbrug. Danske hjortefarme har omkring dyr. 80 procent er dådyr og 20 procent kronhjorte. To virksomheder opkøber slagtedyr til forarbejdning og videresalg: Rævhede Naturprodukter i Vendsyssel og Bjarne Frost Vildt ved Næstved. Mange producenter har salg ved stalddøren og fra gårdbutikker. Dansk hjortekød konkurrerer på markedet med importeret hjortekød fra New Zealand. Kilde: Ejvind Herlevsen, tidligere formand for Landsforeningen af Danske Hjorteavlere. fedt i hjortekød, mod fire til seks procent i oksekød. Nul stress God trivsel hos dyrene er ifølge Jimmy Havgaard første forudsætning for god kvalitet. Hvis for eksempel dyrene har for lidt plads, går det ud over de svageste i flokken. De bliver nogle skravl uden ordentligt kød på kroppen, forklarer han, og fortsætter: Og når dyrenes skal slagtes, skal de skydes, hvor de er vokset op. De bliver stressede, hvis man først skal jage rundt med dem og flytte dem, og et stresset dyr giver ikke godt kød. I praksis bliver dyrene skudt i folden, efter en dyrlæge har kontrolleret dem. Derpå transporteres de straks til et slagtehus til pelsning og endnu en dyrlægekontrol, inden kroppen hænges til modning. Og der er ikke tale om nogen smart vakuummodning. Nej, det er op på en krog og hænge ved fire graders celsius i tre til otte dage, afhængig af dyrets alder. Resultatet bliver især solgt til restauranter og nogle få supermarkeder, hvor kvalitet stadig er et lige så vigtigt ord som pris. Salg til hospital Selv om der er langt mellem de offentlige storkøkkener på Rævhedes kundeliste, er der dog enkelte. Blandt dem Psykiatrisk Hospital i Risskov ved Århus. Hjortekød er et magert produkt, og det smager godt. Desuden vil vi godt holde fast i nogle af de gamle retter såsom vildtragout, både til vore patienter og større arrangementer, fortæller hospitalets cheføkonoma Ole Hoffmann Sørensen. Foruden varme retter med hjortekød kan køkkenet på Psykiatrisk Hospital også finde på at stille specialiteter som røget dyrelår eller dådyrrullepølse med hjemmelavet aspargessalat på buffeten. Ifølge Jimmy Havgaard er der ikke den store grund til at hæfte sig ved, om der står dådyr eller kronhjort på menuen. Smagen af de to slags kød er så ens, at det ikke er til at smage forskel, hvis man ikke har meget stor erfaring med at spise hjortekød. Derimod er dyrets alder helt afgørende. Ligesom for kalv og okse gælder det også her, at et helt ungt dyr er meget mildt i smagen, og et ældre kraftigere. Mild smag af vildt For de fleste menneskers smagsløg er det optimalt med en slagtealder på 16 måneder. Så er dyret udvokset og har fået den milde smag af vildt, der kendetegner dådyr og kronhjorte. Hvilket i øvrigt gælder, uanset om dyret er vokset op på en farm eller i den frie natur. En meget kraftigere vildtsmag er der derimod i rådyr. Rådyr, eller råvildt som de også kaldes, er den mindste og mest udbredte hjorteart i den danske natur. Men de holdes ikke i farme. I jægerkredse er det ikke en ualminfortsættes næste side t 8

9 Blandet ta lidt mindre vildt Langt fra alle så med milde øjne på de mange hjortefarme, der skød frem som en ny gren af dansk landbrug i 1980 erne. foto: michael bo rasmussen Langsom mad. Rævhede sælger hele dyr og forarbejdede produkter, f.eks. hjortepølser. Og varernes kvalitet såvel som forarbejdningen har indbragt virksomheden en nærmest fast plads i den attråværdige Slow Food Guide. Der er kun få storkøkkener på kundelisten. Hjortekødet sælges især til restauranter. delig holdning, at det samme burde gælde for alle hjorte: dyrene bør kun leve i Guds fri natur og hører ikke hjemme bag hegn. Den holdning deler Jimmy Havgaard selvsagt ikke. Det giver kun mening, hvis man har den grundholdning, at alle dyr, uanset art, skal være ude i naturen og ikke holdes i fangenskab. Men det er jo en utopi, hvis vi vil have kød på bordet. I øvrigt ville jægerne nok ikke være begejstrede, hvis dyrene i naturen skulle forsyne os alle sammen med kød, siger han, og slutter: Man skal sørge for, at de dyr, man har i fangenskab, har det godt. Og mine dyr har det godt. Hvis hjortene ude bag hegnet kunne tale, ser de ud, som om de ville give ham ret, som de står der og æder bark, som var det slik. Blanding af vildt og tamt Da det her til lands er forbudt at indfange vilde dyr til fangenskab, blev hjortefarmene baseret på importerede avlsdyr fra andre europæiske lande. Det indebar i det mindste teoretisk set en mulighed for, at oprindelige danske dyr kunne blive blandet med undslupne, importerede dyr fra farmene. Da de danske dyr gennem årtusinder har tilpasset sig forholdene på vore bredde- og længdegrader og de importerede dyr har gener, der er tilpasset andre klimatiske forhold kunne de importerede dyr tænkes at svække dyrene i den danske natur. I forhold til dådyr var der ikke noget problem. De dådyr, der lever vildt i Danmark, stammer alligevel alle fra dyr, der blev importeret som jagtdyr for konge og adel i middelalderen. Med andre ord er der ikke tale om en oprindelig dansk stamme. nderledes stillede sagen sig med kronhjortene. Flere steder i Jylland er der bestande af kronvildt, som menes at stamme helt tilbage til de dyr, der vandrede herop ved afslutningen af sidste istid. Dyr der gennem år har tilpasset sig forholdene netop her. 10

10 mt og vildt Genetisk forurening Denne unikke tilpasning til de lokale forhold kunne ødelægges, hvis importerede kronhjorte ved et uheld slap ud fra farmene og parrede sig med vilde kronhjorte. Det mente i hvert fald en del biologer og andre naturinteresserede, som talte om genetisk forurening. Men først nu vil det blive undersøgt, hvor meget der er om snakken. Projektforsker Carsten Riis Olesen fra Danmarks Miljøundersøgelsers afdeling på Kalø oplyser til Økonomaen, at han og andre medarbejdere er i gang med at analysere 300 vævsprøver fra 14 danske bestande af kronhjort. nalyserne skal afsløre i hvor stort omfang, de vilde dyr er påvirket af undslupne dyr fra farmene. Carsten Riis Olesen understreger dog, at genetisk forurening ikke nødvendigvis er af det onde. Måske kan det tværtimod være positivt at øge forskelligheden, siger han. De danske hjorteavlere har altid afvist kritikerne. Genetisk set er krondyrene i Sverige, Danmark, Tyskland og Polen stort set de samme, så man kan ikke tale om genetisk forurening fra dem. Eneste undtagelse er de skotske krondyr, der er lidt anderledes. Men det er uhyre sjældent, at der undslipper et dyr fra en farm, og når det sker, kommer dyret i langt de fleste tilfælde tilbage igen. Så det er en rent teoretisk problemstilling, mener Ejvind Herlevsen, en af veteranerne i dansk hjorteavl og tidligere formand for Landsforeningen af Danske Hjorteavlere. 210 bb løwn_ann_210x133 18/02/04 14:18 Side 2 Flensted Minutkartofler er noget for sig selv. For 30 år siden var Ole Flensted den første i marken med Minutkartofler. Læs mere inde på minutkartofler.dk og deltag i konkurrencen - og så ert ingen gång løwn... barebureauet.dk Tlf

11 12 tegning: nils sloth

12 Medlemmernes mening medlem mening De fleste af Økonomaforeningens medlemmer har flere gange inden for det seneste år brugt et af foreningens tilbud f.eks. om kurser, arrangementer eller medlemsmøder eller været i kontakt med foreningen telefonisk, fordi de eller deres arbejdsplads havde brug for støtte. De fleste er tilfredse med kontakten til deres forening. Men selvfølgelig er der også utilfredse medlemmer og tilmed medlemmer, der overvejer at melde sig ud af foreningen. Det viser Økonomaforeningens medlemsundersøgelse, som blev gennemført i efteråret Målet med undersøgelsen var at give foreningen et endnu bedre kendskab til medlemmerne og deres arbejdsvilkår deres syn på arbejdspladsen, arbejdets organisering, udviklingstendenser, forventninger til fremtiden og behovet for at lære nyt. Men også om deres tilfredshed med foreningen og den service, de får. Samt få medlemmernes bud på, hvilke opgaver foreningen skal løfte i fremtiden. Den hyppige kontakt til foreningen tyder på, at medlemmerne kender deres forening godt, og derfor har været godt klædt på til at sige deres mening om foreningen. Og det er der da også rigtigt mange, der har gjort. f de erhvervsaktive medlemmer, der modtog et spørgeskema, har 70,5 procent svaret på spørgsmålene og sendt skemaet retur. Ifølge CS (Center for lternativ Samfundsanalyse), der har stået for undersøgelsen, er det en rigtig flot svarprocent. Enten organiserer Økonomaforeningen nogle meget pligtopfyldende kvinder. Eller også har foreningen ganske enkelt nogle aktive medlemmer med holdninger til deres forening, konkluderer Jørgen Christiansen fra CS. Og tilføjer, at det ikke er mange foreninger forundt at have så engagerede medlemmer. Selv om foreningen har modtaget svar fra 720 medlemmer, er det ikke givet, at netop disse medlemmer er repræsentative for foreningens godt medlemmer. Men det er der meget, der tyder på, at de er, mener CS. De første 500 besvarelser indløb meget hurtigt et tegn på, at de kom fra medlemmer med meget på hjerte og besvarelserne, der fulgte, adskilte sig ikke holdningsmæssigt fra de første. Det tyder på, at det ikke ville have ændret på resultatet, selvom vi havde fået endnu flere besvarelser, så undersøgelsen må siges at være repræsentativ, konkluderer Jørgen Christiansen. Her i bladet kan du læse nogle af undersøgelsens resultater. Hele rapporten finder du på: Tekst om medlemsundersøgelsen: Mette Jensen, Susanne Zehngraff, Tina Juul Rasmussen 13

13 Bekymret for fremtiden De fleste medlemmer af Økonomaforeningen er glade både for deres arbejde og for deres arbejdsplads. Men der er også sorte skyer på himlen: Frygten for at blive arbejdsløs og bekymringen for at blive uarbejdsdygtig, fordi den daglige tjans i køkkenet med tiden slider på kroppen, er to af de bekymringer, der vejer tungest. Undersøgelsen viser, at langt de fleste ikke forestiller sig at blive ved med at arbejde, indtil de skal på pension. Udsigten til efterløn som 60-årig er eftertragtet især blandt de ældre ansatte. Og knap hver tredje forestiller sig at skifte til noget helt andet arbejde end at være i et køkken. Klare pejlemærker til både politikere og ledelse på arbejdspladserne, ville mange nok mene især set i lyset af de dystre udsigter til mangel på arbejdskraft om få år. Og et vift med en vognstang om at tage problemerne med arbejdsmiljøet i køkkenerne alvorligt, som medlemmerne også selv slår ned på et andet sted i rapporten. Klædt på til arbejdet Selv om arbejdet er hårdt og nedslidende for den enkelte, fejler den faglige selvtillid i køkkenerne ikke noget. Undersøgelsen viser, at medlemmerne generelt føler sig godt klædt på til at udføre deres daglige arbejde så godt, at nogle faktisk oplever, at deres ressourcer ikke bliver udnyttet fuldt ud. Det drejer sig om otte procent overvejende økonomaer, som mener, at de langt fra får brugt deres kvalifikationer helt og fuldt, mens resten helt eller delvist føler, at deres viden kommer til nytte i det daglige arbejde. Det viser sig også, at jo mere viden, man føler man har, jo bedre føler man, man får udnyttet sine kvalifikationer. Et godt argument næste gang der skal forhandles kompetenceudvikling. Netop kompetenceudviklingen fylder en del i medlemmernes bevidsthed. rbejdets karakter og vilkår forandrer sig konstant, og kravene om at være effektiv, samarbejdsdygtig, selvstændig og kunne følge med vokser hele tiden. Det betyder, at omkring hver tredje er bekymret for, om deres kvalifikationer slår til i fremtiden igen især økonomaerne sammen med eleverne. Frygten deles ikke af ledere, som føler, de har gode muligheder for efteruddannelse. De ansatte i selvstændige køkkener, dag- og døgninstitutioner samt køkken- og kantineledere deler heller ikke denne bekymring. Kravene vokser I forlængelse af den enkeltes kvalifikationer ligger forventningen om, at kravene til viden og kunnen i arbejdet vil blive større i løbet af de næste fem år først og fremmest inden for edb og it-området. Igen er det eleverne og økonomaerne, som tegner sig for den forventning. Blandt ledere og chefer er der en udbredt forestilling om, at man hele tiden skal lære nyt, ligesom de sammen med økonomaerne mener, at kravene til tværfaglighed vil vokse. Individuel ansvarlighed er sammen med selvstændighed og service også kompetencer, som vil spille en stor rolle i arbejdet fremover, mener mange. Hver fjerde mener, at kravene til deres kostfaglige viden vil vokse, ligesom de tror, at projekt- og udviklingsarbejde vil komme til at fylde mere i fremtiden. Interessant nok mener kun ca. hver tiende, at kravene til deres tekniske og håndværksmæssige kunnen vil være større om fem år en holdning, som sætter den ofte udskældte offentlige mad noget i relief. Personlig udvikling først Selvom det altså ikke er håndværket, som medlemmerne forventer skal løftes de kommende år, er ønsket om og behovet for efteruddannelse alligevel tydeligt. To ud af tre mener, at de har gode muligheder for at lære nyt. Resten vurderer deres muligheder som mindre gode eller direkte dårlige en holdning, økonomaerne og køkkenassistenterne tegner sig for, og især de, som arbejder i sygehuskøkkenerne. 14

14 medlem mening Ikke overraskende er lederne de mest optimistiske i den sammenhæng. Og hvad betyder efteruddannelse så for den enkelte? Først og fremmest personlig udvikling, mener 77 procent i undersøgelsen. Nye job/nye funktioner og større lyst til arbejdet kommer ind på anden og tredjepladsen. Under hver tiende mener, at efteruddannelse er med til at højne deres anseelse og kun hver fjerde knytter bedre løn sammen med efteruddannelse. Generelt er behovet for ny faglig viden stort. Konkret er det edb, som står højt på ønskelisten, sammen med personlig udvikling og kvalitet og kost selv om det jo ikke er det, man forventer, vil blive et større krav de kommende fem år. Nye samarbejdsog produktionsformer er også efterspurgt. Nederst på ønskelisten står læse- og skrivefærdigheder, økologi og brugerundersøgelser sammen med markedsføring og nye køkkenredskaber. tegning: nils sloth økonomaen

15 medlem mening Slidsomt arbejde Næsten halvdelen af medlemmerne i undersøgelsen bekymrer sig for at blive arbejdsløse flest blandt de yngste og hyppigst blandt ansatte i centralkøkkener, selvstændige køkkener og på plejehjem. Men der er endnu flere, nemlig 63 procent, der bekymrer sig, hvorvidt de bliver uarbejdsdygtige på grund af nedslidning og den bekymring deles af alle aldersgrupper. Og er især aktuel hos de ansatte i mellemstore køkkener med ansatte. Risikoen for nedslidning kan være medvirkende til, at kun syv procent af medlemmerne forestiller sig, at de vil arbejde, indtil de bliver folkepensionister. Næsten halvdelen ønsker at forlade arbejdsmarkedet som 60-årige på efterløn. Det er især udbredt blandt de ældste på arbejdspladserne. Ligesom omkring halvdelen af medlemmerne i en eller anden grad har et ønske om at arbejde på deltid flest blandt de årige og hyppigst på de små arbejdspladser. tegning: nils sloth Behov for efteruddannelse Kun fire procent af medlemmerne mener ikke, at deres viden og kunnen i forhold til deres arbejde er god nok, resten er tilfredse med deres kvalifikationer. Til gengæld er der flere, der er bekymrede for, om kvalifikationerne nu også slår til i fremtiden. Otte procent er meget bekymrede især økonomaer og elever. 31 procent er slet ikke bekymrede. lligevel mener mere end 80 procent, at de har behov for ny faglig viden gennem kurser og efteruddannelse. 75 procent mener, at mere kendskab til edb er nødvendigt. Kvalitet og kost samt personlig udvikling følger efter hos 70 procent af medlemmerne. Næsten otte ud af ti er enig i, at efteruddannelse er vigtig for deres personlige udvikling. Halvdelen mener, at det giver mulighed for nye job, og hver tredje at muligheden for at fastholde jobbet bliver bedre. 16

16 Forandringer er det stabile Økonomaforeningens medlemmer udsættes i stadig højere grad for forandringer på deres arbejdspladser. I forhold til arbejdsmiljøundersøgelsen i 2000 viser medlemsundersøgelsen, at yderligere 22 procent af de ansatte har været udsat for væsentlige forandringer. Det betyder, at forandringerne i dag omfatter 56 procent af de medlemmer, der har været med i undersøgelsen. Som Jørgen Christiansen fra CS skriver i undersøgelsens resumé»det er lige før, at forandringer er det stabile element i køkkenerne«. Store køkkener, store forandringer Der er især tale om større ændringer i måden, arbejdet organiseres på og ændringer i madproduktionen. Det gælder især på sygehusene. Også frit-valgordningen og sammenlægning af køkkener har medført forandringer. Det gælder for omkring en sjettedel af de adspurgte og er især aktuelt på ældreområdet. Ligesom én ulykke sjældent kommer alene kommer én forandring tilsyneladende også sjældent alene i køkkenerne. Undersøgelsen viser, at mange af deltagere har været udsat for mellem tre og fem forandringer, nogle endda endnu flere. Og jo større køkkener, jo flere forandringer. Forandringerne opleves positivt I undersøgelsen er medlemmerne blevet bedt om at vurdere forandringernes effekt i køkkenet. Og det viser sig, måske lidt overraskende, at forandringerne generelt vurderes positivt. Den største effekt ligger på køkkenets effektivitet og på madkvaliteten, de to områder, der scorer højest på alle typer arbejdspladser. Herefter kommer effekten på samarbejdet, den daglige drift og arbejdstilfredsheden. Mens den indvirkning, forandringerne har haft på arbejdsbyrde og ledelse, får laveste point. Det fremgår ikke klart af undersøgelsen, hvordan svaret skal tolkes: har forandringerne ikke medført ændringer i ledelsesform og arbejdsmængde. Eller har effekten her været mindst positiv? Under alle omstændigheder kunne det være nogle af de områder, som foreningen skulle give større opmærksomhed i det kommende arbejde med forandringer. Set i forhold til effekten af forandringer vurderes effekten af netop udlicitering generelt som mindre positiv. lt i alt er der et positivt syn på forandringer i køkkenerne. Medarbejderne er tilsyneladende omstillingsparate og åbne for de krav, som fremtiden bringer. Også lederne vurderer forandringer positivt. Dog er 6 ud 10 kritiske i forhold til politikere og arbejdsgivere, der ikke giver klare meldinger om deres holdninger til køkkenets fremtid. Hjælp til forandringer Blandt de medlemmer, der har oplevet væsentlige forandringer, svarer 29 procent, at de har brugt Økonomaforeningen som sparringspartner i forbindelse med forandringerne og den udvikling, forandringerne har afstedkommet i køkkenet. Det kan være i form af konsulent- eller forhandlingsbistand, rådgivning om ansættelsesforhold, vejledningsmateriale eller et medlemsmøde. Langt de fleste synes, at hjælpen fra foreningen var god eller nogenlunde. Især har de været glade for vejledningsmaterialet og de råd, de har fået om ansættelsesforhold. Dog var der 8-27 procent, der ikke var ganske tilfredse med hjælpen. økonomaen

17 medlem mening Rigtig mange bruger Økonomaforeningen Inden for det seneste år har en meget stor kontakt med foreningen. Mere end 90 del af Økonomaforeningens medlemmer procent af lederne har haft kontakt med nemlig 76 procent været i kontakt med foreningen det seneste år. foreningen på en eller anden måde. Nogle ldersmæssigt er der ikke nogen forskel har brugt foreningens tilbud flere gange. på, hvem der kontakter foreningen pr. te- Næsten halvdelen af medlemmerne har været i kontakt med foreningen pr. telefon, brev eller . Og en fjerdedel har været til møde i foreningen. 40 procent har været på kursus eller konference eller til et arrangement, som Økonomaforeningen stod for. 27 procent har brugt Økonomaforeningen, når der skulle forhandles. Og 20 procent har haft besøg af Økonomaforeningen på arbejdspladsen eller i kredsen. Lederne er klart dem, der hyppigst har Trofaste læsere lle medlemmer modtager Økonomaen ca. to gange om måneden. Ledere og tillidsvalgte får desuden Køkkenvejen. Hjemmesiden er et stående tilbud til alle medlemmer. Medlemsundersøgelsen viser, at 75 procent af medlemmerne læser Økonomaen mere eller mindre. Og mens 20 procent er grundige læsere, når fagbladet udkommer, læser 35 procent enkelte artikler. 20 procent læser meget i bladet nogle gange og mindre andre gange. Tilfredsheden med Økonomaen er stor. 16 procent siger, at de er meget til- lefon, brev eller . Men arrangementerne tiltrækker flest ældre, viser undersøgelsen. Medlemmerne har stort set været tilfredse med kontakten. 70 procent siger, at de har været tilfredse. Men seks procent har sat kryds ved utilfreds eller meget utilfreds. De utilfredse medlemmer arbejder især i selvstændige køkkener og på arbejdspladser med to-fire ansatte og findes især blandt køkken- og kantinelederne. læsevenlige og er i det hele taget godt tilfredse med nyhedsbrevet 20 procent er meget tilfredse og 46 procent er tilfredse. Halvdelen af de medlemmer, der har adgang til Internettet, har besøgt økonomaforeningens hjemmeside. Men det er kun 12 procent, der besøger hjemmesiden mindst en gang om måneden og kun to procent er inde og tjekke siden hver uge. Hele 52 procent har aldrig besøgt hjemmesiden. Stort set alle (90 procent) af Økonomaforeningens medlemmer har adgang til Internettet. 46 procent både på arbejde og Den laveste karakter får foreningen for at være synlig i den offentlige debat. det handler om at informere om foreningens aktiviteter og være troværdig. opgaver. Den højeste karakter giver medlemmerne Økonomaforeningen, når Medlemmerne er blevet bedt om at give foreningen karakterer for forskellige Troværdig, men usynlig fredse med bladet og 57 procent er tilfred- hjemme, 31 procent kun hjemme og 11 se. 60 procent mener, at artiklerne i Øko- procent kun på arbejdet. nomaen er meget læsevenlige. De, der kender Økonomaforeningens Køkkenvejen bliver læst mere eller min- hjemmeside, synes, den er let at finde dre af ca. 70 procent af de medlemmer, rundt på. Og godt halvdelen er meget til- der får nyhedsbrevet. Godt halvdelen synes, at artiklerne i Køkkenvejen er meget fredse eller tilfredse med www. oekonomaforeningen.dk. 18

18 Tillid til repræsentanten Mere end halvdelen af Økonomaforeningens medlemmer har eller har haft tillidsposter i foreningen. Og lige nu har en fjerdedel af medlemmerne en tillidspost. De fleste er medlem af et samarbejdsudvalg, de næst fleste er tillidsrepræsentanter og herefter kommer sikkerhedsrepræsentanterne. På store arbejdspladser har 80 procent en tillidsrepræsentant, viser undersøgelsen, mens det kun gælder omkring 40 procent af dem, der arbejder på små arbejdspladser. På de store arbejdspladser har 90 procent en sikkerhedsrepræsentant, på de små er tallet 70. Undersøgelsen viser, at det ikke er helt let at få tillidsposterne besat og at det er vanskeligere på de store arbejdspladser end de små. Det kan være forklaringen på, at der mangler tillidsrepræsentanter samtidig med, at der er medlemmer (tre procent), der ønsker sig en tillidspost. Langt de fleste er tilfredse med deres tillidsrepræsentant. To tredjedele siger, at de er trygge ved at gå til tillidsrepræsentanten med deres problemer og mener, at hun tager hånd om problemerne og er et godt talerør for kollegerne. Men der er procent af medlemmerne, der ikke er tilfredse med deres tillidsrepræsentant. Opgaverne for tillidsrepræsentanterne i fremtiden er: at være med i udviklingen af arbejdspladsen, svare på spørgsmål om overenskomster og aftaler og at forhandle løn for medarbejderne. Det, mener 75 procent af medlemmerne, er meget vigtige opgaver. Hvorfor medlem Medlemmerne har sikkert flere begrundelser for at være med i foreningen. Men stillet overfor ti begrundelser, svarer 75 procent af medlemmerne, at de er medlem fordi, foreningen kan forhandle overenskomster og aftaler på plads og hjælpe, når man har brug for det. Økonomaforeningen har altså mange medlemmer, der først og fremmest lægger vægt på den service, foreningen kan tilbyde. I undersøgelsen kaldes de de serviceorienterede medlemmer. Lidt under halvdelen (35-45 procent) erklærer sig enige i, at de er medlem, fordi foreningen er med til at skabe respekt om faget og arbejder for gode arbejdsvilkår. Og fordi det faglige og kollegiale fællesskab er vigtigt. Det er de fællesskabsorienterede medlemmer. Mens de fleste medlemmer har et afklaret og positivt forhold til foreningen, er der også medlemmer, der ikke ved, hvad de skal bruge foreningen til. 39 procent har udtrykt mere eller mindre utilfredshed eller er uafklarede omkring deres medlemskab. Og otte procent har overvejet at melde sig ud. økonomaen

19 En fagforening skal forhandl En fagforening har en række traditionelle opgaver først og fremmest forhandling af medlemmernes løn og arbejdsvilkår. Men i takt med at arbejdsvilkårene på arbejdspladserne ændrer sig, udfordres også fagforeningen. Økonomaforeningen ser sig selv som en forening, der»går på to ben«en forening, der løser traditionelle fagforeningsopgaver, men samtidig arbejder fagpolitisk og støtter medlemmernes faglige udvikling. Og det passer perfekt med de krav, medlemmerne stiller til deres forening, viser medlemsundersøgelsen. Medlemmerne blev bedt om at pege på, hvilke af ni foreslåede opgaver, det er meget vigtigt, mindre vigtigt og ikke vigtigt, at foreningen arbejder med. Og undersøgelsen viser, at der faktisk er meget, der er meget vigtigt. Sammenligner man med foreningens medlemsundersøgelse fra 1993, er der ikke sket det store skred i prioriteringen. Det er stadig foreningens ypperste opgave at forhandle løn og arbejdsvilkår. Det mener stort set alle deltagerne i dag, og det mente 81 procent i Men samtidig peger 85 procent på uddannelse som et vigtigt område. Og omkring 70 procent peger på arbejdsmiljø, kvalitet i arbejdet og kvalitet af mad og måltider, som meget vigtigt at arbejde med. Mens omkring 35 procent mener, det er meget vigtigt og 60 procent synes, det er mindre vigtigt for Økonomaforeningen at arbejde med teknologi og arbejdsorganisering. Enkelte har tilføjet andre opgaver til listen over vigtige opgaver. Økonomaforeningen skal: afskaffe Ny løn, bevare den varme mad til pensionisterne, skabe større synlighed i den offentlige debat og sætte mere fokus på køkkenerne i leve-bomiljøerne. Og oprette en brevkasse. Disse synspunkter er naturligvis ikke repræsentative, men kan måske alligevel inspirere. Noget må klares lokalt, andet centralt Samtidig med prioriteringen af arbejdsopgaver blev deltagerne bedt om at tage stilling ti, hvilke opgaver, der skal løses lokalt af kredsene, og hvad sekretariatet skal tage sig af. Blandt de opgaver, der skal løses lokalt, mener 80 procent, at det vigtigste er at synliggøre fag og faglighed i lokale medier, mens 75 procent peger på faglige arrangementer. 65 procent mener, det er meget vigtigt at påvirke lokale politiske beslutninger og at skabe netværk mellem tillids- og sikkerhedsrepræsentanterne. Kredsene skal derimod ikke tage sig af sociale arrangementer, da især ældre medlemmer foretrækker faglige fremfor sociale arrangementer. De unge er dog med på det mere sociale. Sekretariatets opgaver Når deltagerne skal vælge hvilke af 26 foreslåede opgaver, der er meget vigtige, vigtige eller mindre vigtige, peger mere end 80 procent på forhandling af overenskomster, løn og aftaler og det at behandle medlemssager, som meget vigtigt. Og 75 procent mener, det er meget vigtigt at påvirke de kostfaglige uddannelser. Mellem 60 og 70 procent peger på en række andre opgaver som meget vigtige eksempelvis at påvirke politikere og 20

20 medlem mening e løn embedsmænd, yde bistand til tillidsog sikkerhedsrepræsentanter, at arbejde med kvalitetsudvikling og informere om fag og arbejdsvilkår. Det ser ud til, at medlemmerne mener, det er vigtigere med information om fag og faglighed end om arbejdspladsudvikling. Ligesom det fremgår klart af undersøgelsen, at den direkte kontakt til foreningen er vigtigere end at modtage informationsmateriale. tegning: nils sloth Forskellige behov Forskellige medlemmer har forskellige behov. Lederne synes f.eks., det er vigtigere, at foreningen arbejder med lederudvikling end med arbejdspladsudvikling selvom undersøgelsen faktisk viser, at mange ledere netop har været i kontakt med foreningen for at få hjælp til arbejdspladsudvikling. Og set i forhold til andre faggrupper er det f.eks. især eleverne, der synes, det er vigtigt at arbejde med kvalitetsudvikling. økonomaen

Medlemsundersøgelse. Sammenfatning. Den Almindelige Danske Jordemoderforening

Medlemsundersøgelse. Sammenfatning. Den Almindelige Danske Jordemoderforening 1 Medlemsundersøgelse Sammenfatning Den Almindelige Danske Jordemoderforening 2 Indhold 1. SAMMENFATNING...3 1.1 HER KLARER JORDEMODERFORENINGEN SIG GODT IFØLGE MEDLEMMERNE...4 1.2 HER PEGER MEDLEMMERNE

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

Velkommen til 3F - din fagforening

Velkommen til 3F - din fagforening 1 Velkommen til 3F - din fagforening Overenskomst Efteruddannelse Fremtid i fællesskab Arbejdsmarkedspension Tillidsrepræsentant Arbejdsløs Strejke Forsikring Medlemskort med fordele Ulykke Ligestilling

Læs mere

At forandring fryder er ikke altid til at få øje på

At forandring fryder er ikke altid til at få øje på At forandring fryder er ikke altid til at få øje på Både små og store køkkener oplever i disse år forandringer, der påvirker arbejdsvilkårene for medarbejderne på godt og ondt. Her får du hjælp til at

Læs mere

Bettina Carlsen April 2011

Bettina Carlsen April 2011 Bettina Carlsen April 2011 FTFs Ungdomsundersøgelsen 2011 De studerendes forventninger til og oplevelse af uddannelsen, SLS og arbejdslivet Nærværende notat vil præsentere de deltagende sygeplejerskestuderendes

Læs mere

FTF s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen

FTF s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen 15. april 2011 Rådgivende Sociologer ApS Kronprinsessegade 34 st 1306 København K cvr 30209346 bank 5032 120996-2 tlf 33 15 36 26 fax 33

Læs mere

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Layout: Dansk Sygeplejeråd 15-29 Illustrationer: Martin Schwartz Foto side 12: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd juli 2015 Alle rettigheder

Læs mere

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser 1. Indledning ASE har i februar 2013 gennemført en undersøgelse i samarbejde med Analyse Danmark omkring

Læs mere

Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013

Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013 Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013 2013 Indledning Kost- og ernæringsfaglige spiller en afgørende rolle i velfærdssamfundet både for den enkelte borgers sundhed, trivsel og

Læs mere

Dialog på arbejdspladserne

Dialog på arbejdspladserne August 2010 Dialog på arbejdspladserne Resume De tillidsvalgte har en klar berettigelse i virksomhederne og på arbejdsmarkedet. Opbakningen til systemet med tillidsvalgte på virksomhederne kommer fra både

Læs mere

medlem hos Danske Fysioterapeuter Vejledning til tillidsrepræsentanter

medlem hos Danske Fysioterapeuter Vejledning til tillidsrepræsentanter Offentligt ansat medlem hos Danske Fysioterapeuter Vejledning til tillidsrepræsentanter Du mærker forskellen 02 Tillidsrepræsentanten er ambassadør for Danske Fysioterapeuter Mere end 8 ud af 10 offentligt

Læs mere

Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund

Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund Hvervet som frikøbte politikere Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland I Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland vælges der fem politikere til at varetage den daglige politiske ledelse. De fem politikere vælges

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272 Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...

Læs mere

SFI Survey har i juni måned 2012 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse. for undersøgelsen.

SFI Survey har i juni måned 2012 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse. for undersøgelsen. Gentofte Kommune er ansvarlig for madleverance til visiterede brugere i kommunen. Målsætningen for kommunen er, at borgere visiteret til madordningen får tilbudt et måltid, der sikrer den fornødne tilførsel

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen.

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen. Steensgaard rundt Mød vores lokale guide Regnormen Steno der har boet på Steensgaard hele sit liv, og som vil tage dig og dine voksne med på en spændende rejse fra hans jord til vores bord. Derfor er hele

Læs mere

kom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007

kom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007 LO-varenr.:3000 maj 2007 kom og giv din mening til kende se og læs nærmere på www.lo.dk www.ftf.dk Opsamling på 4 stormøder 2007 om kvalitet i den offentlige sektor Er udgivet af LO og FTF på baggrund

Læs mere

Tag godt imod en kollega i fleksjob. guideline for tillidsvalgte

Tag godt imod en kollega i fleksjob. guideline for tillidsvalgte Tag godt imod en kollega i fleksjob guideline for tillidsvalgte OM FLEKSJOB Tag godt imod en guideline fo Fleksjob er et job på særlige vilkår med offentlig lønrefusion til arbejdsgiveren. Fleksjob bruges

Læs mere

HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet

HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet 1 Vi er til for dig Hver dag bliver HK Kommunal Århus kontaktet af mange medlemmer, der enten ringer, e-mailer eller møder op for at drøfte faglige eller personlige

Læs mere

Kampen for kollegerne. Østjylland FRA DIN LOKALAFDELING

Kampen for kollegerne. Østjylland FRA DIN LOKALAFDELING LOKALE NYHEDER FRA FØDEVAREFORBUNDET NNF ØSTJYLLAND Østjylland Som fællestillidsrepræsentant skal man ind i kampen for kollegerne, siger Klaus Olesen. FRA DIN LOKALAFDELING Kampen for kollegerne Den nye

Læs mere

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7)

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7) - Trivselsmåling Steffen Krøyer Svarprocent: % (7/7) Maj 9 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Arbejdsglæde og Loyalitet er, loyalitetssegmentering, intern sammenligning,

Læs mere

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter Det rummelige arbejdsmarked Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter 1 Forord 2 Arbejdspladsen rummer både problemet og løsningen 3 Mødet med det rummelige arbejdsmarked 4 Problemer pga. sygdom

Læs mere

Tryghed. Rettigheder. Ung på jobbet. Fællesskab. Udvikling. Respekt. meld dig ind nu...vi behøver hinanden

Tryghed. Rettigheder. Ung på jobbet. Fællesskab. Udvikling. Respekt. meld dig ind nu...vi behøver hinanden Tryghed Ung på jobbet Udvikling Rettigheder Fællesskab Respekt meld dig ind nu......vi behøver hinanden Hey...kom og vær med Jeg synes, det er rigtig sjovt at være med i ungdoms - arbejdet i min afdeling.

Læs mere

Lockouten gav et sammenhold, som intet teambuildings kursus kunne have gjort bedre. Det sammenhold må vi prøve at holde fast i.

Lockouten gav et sammenhold, som intet teambuildings kursus kunne have gjort bedre. Det sammenhold må vi prøve at holde fast i. Kære alle i kreds 3 Horsens den 31. maj 2013 Så er hverdagen ved at vende tilbage til skolerne. Alle har travlt med at nå at indhente forskellige gøremål og det bliver sikkert ikke helt godt igen, før

Læs mere

HK-medlemmer har flere muligheder

HK-medlemmer har flere muligheder Weidekampsgade 8 HK/Danmark +++ 2857 +++ 0900 København C 09 Det Og der er mange andre fordele vil tage lang tid at opremse alle de fordele, du automatisk får som medlem af HK. Du får medlemsblade og anden

Læs mere

INDFLYDELSE PÅ PRIVATE ARBEJDSPLADSER

INDFLYDELSE PÅ PRIVATE ARBEJDSPLADSER 1 06 DM Fagforening for højtuddannede INDFLYDELSE PÅ PRIVATE ARBEJDSPLADSER Ny lov om information og høring øger DM eres og akademikeres muligheder for formel indflydelse på deres private arbejdspladser.

Læs mere

Valg til kredsstyrelsen

Valg til kredsstyrelsen Valg til kredsstyrelsen På de følgende sider præsenterer de medlemmer sig, der stiller op til kredsstyrelsen for perioden 1.4.2014 til 31.3.2016. Forslag til valgprocedure/rækkefølge Generalforsamling

Læs mere

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJERSKERS LØN- OG ARBEJDSVILKÅR En profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers

Læs mere

TV2 Odense. Udfordring: Hvordan overlever vi som faggruppe på TV2? Og hvordan opnår vi større prestige som HK ere?

TV2 Odense. Udfordring: Hvordan overlever vi som faggruppe på TV2? Og hvordan opnår vi større prestige som HK ere? TV2 Odense Udfordring: Hvordan overlever vi som faggruppe på TV2? Og hvordan opnår vi større prestige som HK ere? Dorte Christensen Receptionist, TV2 - Der er mange spændende kurser. Fx går jeg på TRgrunduddannelsen,

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Hvilken afdeling arbejder du i? Hvad er din stilling? Psykisk arbejdsmiljø De følgende spørgsmål handler

Læs mere

Velkommen ORIENTERING SPILDER VI TIDEN MED MU-SAMTALER? om ledelse I DETTE NUMMER

Velkommen ORIENTERING SPILDER VI TIDEN MED MU-SAMTALER? om ledelse I DETTE NUMMER ORIENTERING om ledelse I DETTE NUMMER - Spilder vi tiden med MU-Samtaler 1 - Giv plads til de uformelle samtaler 4 - Tillid kan give usikkerhed 5 2015-2. SPILDER VI TIDEN MED MU-SAMTALER? Undersøgelser,

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER fællesskab fordele faglig bistand Fællesskab... I FOA kan vi godt se forskel på de problemer, som brandmanden og pædagogmedhjælperen oplever i hverdagen. Vi ved også, at

Læs mere

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats FAUST Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats - et interventionsprojekt i Ringkøbing Amt. Sammenfatning af resultater Til sikkerhedsorganisation

Læs mere

Når du er medlem af FOA...

Når du er medlem af FOA... Serviceløft pjece UDS 06/04/05 23:51 Side 28 FOA Nordsjælland - adresser, telefon, e-mail og åbningstider FOA Nordsjælland Frederiksværksgade 10 3400 Hillerød Afdelingens tlf.nr. 46 97 33 90 Afdelingens

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads er udgivet af Forbundet af Offentligt

Læs mere

Enhedslisten. Fælles om et bedre arbejdsmiljø

Enhedslisten. Fælles om et bedre arbejdsmiljø Enhedslisten Fælles om et bedre arbejdsmiljø 1 Enhedslistens arbejdsmiljøudvalg Maj 2009 Fælles om et bedre arbejdsmiljø Fælles om et bedre arbejdsmiljø Manglende opmærksomhed på arbejdsmiljøet afsløres

Læs mere

Medlemsundersøgelse 2013 Side 1

Medlemsundersøgelse 2013 Side 1 Medlemsundersøgelse 13 Side 1 Til: Fra: Hovedbestyrelsen Sekretariatet Notat 9.september 13 IDA Medlemsundersøgelse 13 IDA har i august 13 gennemført en undersøgelse af medlemmernes tilfredshed med IDA.

Læs mere

Velkommen i HK! HK skaber værdi, styrke og muligheder i dit arbejdsliv

Velkommen i HK! HK skaber værdi, styrke og muligheder i dit arbejdsliv Velkommen i HK! HK skaber værdi, styrke og muligheder i dit arbejdsliv Velkommen i HK 01 Din overenskomst er vores fornemste opgave I HK arbejder vi med det helt klare mål at bevare og udvikle velfærden

Læs mere

Guide: Sådan tackler du stress

Guide: Sådan tackler du stress Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress

Læs mere

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Inspirationsnotat nr. 17 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 1. oktober 2010 Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Det kræver gode retningslinjer at lave ordentlige trivselsmålinger på kommunens

Læs mere

Medarbejdertilfredshedsundersøgelse 2015 Skolerapport 100 besvarelser ud af 125 = 80%

Medarbejdertilfredshedsundersøgelse 2015 Skolerapport 100 besvarelser ud af 125 = 80% Medarbejdertilfredshedsundersøgelse 215 Skolerapport besvarelser ud af 125 = % 1 Tolkning af resultatet 6 1 1 Kilde: Ennova MTU 211 præsentation 2 Arbejdsglæde - tilfredshed og motivation 213 215 74 82

Læs mere

Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Trafikselskabet Movia

Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Trafikselskabet Movia Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Trafikselskabet Movia 28 Oktober 28 Hovedrapport Movia Johannes Sloth Svarprocent: 9% (2/37) Konklusion v/ Ennova Markant stigning i Arbejdsglæde og Loyalitet Troskab

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

Kandidater. Kandidat til formandsposten. Toni Hindsgaul Madsen, 53 år Opstiller til formandspost, nyvalg. 1. Hvad laver du i dit nuværende job?

Kandidater. Kandidat til formandsposten. Toni Hindsgaul Madsen, 53 år Opstiller til formandspost, nyvalg. 1. Hvad laver du i dit nuværende job? Kandidat til formandsposten Toni Hindsgaul Madsen, 53 år Opstiller til formandspost, nyvalg Kort sagt arbejder jeg med og for medlemmerne. Som kredsbestyrelsesmedlem gennem 8 år har jeg beskæftiget mig

Læs mere

Forhandlingsskema Få din del af de lokale lønkroner

Forhandlingsskema Få din del af de lokale lønkroner Forhandlingsskema Få din del af de lokale lønkroner Hvis din løn skal i spil er dette skema, sammen med pjecen Få din del af de lokale lønkroner, tænkt som en hjælp, så du kommer godt i gang. 1 Det handler

Læs mere

Velkommen til Danske Bioanalytikere

Velkommen til Danske Bioanalytikere Velkommen til Danske Bioanalytikere Copyright 2011 Danske Bioanalytikere Sankt Annæ Plads 30 Postboks 74 1003 København K. Tlf.: 4695 3535 dbio@dbio.dk www.dbio.dk Redaktion: Danske Bioanalytikere Foto:

Læs mere

Et betydningsfuldt arbejde Typiske træk i forhold til den ansatte i køkkenet

Et betydningsfuldt arbejde Typiske træk i forhold til den ansatte i køkkenet Denne spørgeskemaundersøgelse er gennemført i foråret 2000. Den bygger på en stikprøve af ansatte i køkkener. Hver 6. medlem af Økonomaforeningen samt køkkenansatte (husassistenter/medhjælpere) i FOA blev

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle af

Læs mere

Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet - UgebrevetA4.dk 25-06-2015 22:00:46

Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet - UgebrevetA4.dk 25-06-2015 22:00:46 KVINDER OG BØRN SIDST Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet Af Marie Hein Plum @MarieHeinPlum Fredag den 26. juni 2015, 05:00 Del: Arbejdsgiverne diskriminerer kvinder, der er gravide

Læs mere

Flemming Vinters tale ved FTF, LO, AC konference den 31. maj 2010 om Lønkommissionen

Flemming Vinters tale ved FTF, LO, AC konference den 31. maj 2010 om Lønkommissionen Flemming Vinters tale ved FTF, LO, AC konference den 31. maj 2010 om Lønkommissionen Indledning Først vil jeg gerne sige tak til de mange mennesker som har arbejdet hårdt i mange måneder for, at vi i dag

Læs mere

DM Dansk Magisterforening. DM for kommunikatører dm.dk/kommunikation

DM Dansk Magisterforening. DM for kommunikatører dm.dk/kommunikation DM Dansk Magisterforening DM for kommunikatører dm.dk/kommunikation DM for kommunikatører DM (Dansk Magisterforening) er mødested for 36.000 kandidater og studerende inden for humaniora, samfundsfag, naturvidenskab

Læs mere

Stærkere fællesskaber gennem øget samarbejde mellem AMIR og TR i strategiske processer. Oplæg ved DFLs konference for tillidsvalgte 4. november 2014.

Stærkere fællesskaber gennem øget samarbejde mellem AMIR og TR i strategiske processer. Oplæg ved DFLs konference for tillidsvalgte 4. november 2014. Stærkere fællesskaber gennem øget samarbejde mellem AMIR og TR i strategiske processer Oplæg ved DFLs konference for tillidsvalgte 4. november 2014. Centrale elementer i et styrket samarbejde mellem tillidsvalgte

Læs mere

DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00

DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00 DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00 Del: Mens antallet af ledige falder, er antallet af private forsikringer

Læs mere

Referat fra ordinær generalforsamling i Dansk Sygeplejeråd Kreds Nordjylland

Referat fra ordinær generalforsamling i Dansk Sygeplejeråd Kreds Nordjylland Referat fra ordinær generalforsamling i Dansk Sygeplejeråd Kreds Nordjylland Sted: Aalborg Kongres og Kulturcenter, Aalborg Hallen Dato: 28. oktober 2010 kl. 17.30 Ved indgangen Kontrol af medlemskab.

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

En profession med høj værdi for samfundet. Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers løn og arbejdsvilkår

En profession med høj værdi for samfundet. Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers løn og arbejdsvilkår En profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers løn og arbejdsvilkår en profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers

Læs mere

Forbrugertrends. Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte

Forbrugertrends. Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte Forbrugertrends Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte Trends? en måde at skabe overblik Kilde: http://pejgruppen.com/hvad-er-trend/ Trends påvirker de værdier, der præger menneskets

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010 MTU 1 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 1 Svarprocent: 64% (7/11) Enhedsrapport Fortroligt Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet Hvordan skabes

Læs mere

F O A F A G O G A R B E J D E. Fagpolitiske målsætninger. Kost- og Servicesektor

F O A F A G O G A R B E J D E. Fagpolitiske målsætninger. Kost- og Servicesektor F O A F A G O G A R B E J D E Fagpolitiske målsætninger Kost- og Servicesektor Grafisk tilrettelæggelse af omslag: GraFOA Maja Honoré Forsidefotos: Mike Kollöffel Layout indhold: Kost- og Servicesektor

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3 Indholdsfortegnelse Sammenfatning Side 3 Overordnede resultater Side 4 Prioritering af indsatsområderne Side 8 Internt benchmark Side 21 Eksternt benchmark: Offentligt ansatte Side 23 Metode Side 29 2

Læs mere

NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005

NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005 NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005 Kære læser! Vi er nu oppe på mere end 1.200 abonnenter på nyhedsbrevet og vi vil gerne have flere. Derfor hvis du synes om nyhedsbrevet så anbefal det til en kollega eller

Læs mere

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Løbenummer: Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet. Skemaet kan benyttes til at kortlægge

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

sund mad på arbejdet

sund mad på arbejdet sund mad på arbejdet et ledelsesansvar! 2 SunD MAD på ARBejDet et ledelsesansvar det sunde valg skal være det nemme valg Regeringen har besluttet, at alle statslige arbejdspladser skal formulere en politik

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. Kort spørgeskema til vurderingen af det psykiske arbejdsmiljø. 2. Udgave

Psykisk arbejdsmiljø. Kort spørgeskema til vurderingen af det psykiske arbejdsmiljø. 2. Udgave Psykisk arbejdsmiljø Kort spørgeskema til vurderingen af det psykiske arbejdsmiljø. Udgave Spørgeskemaet Dette spørgeskema kan anvendes som et redskab til at kortlægge og vurdere det psykiske arbejdsmiljø.

Læs mere

Vejledning til TR på privat apotek. Apotekerskift. - muligheder og udfordringer. Undertitel

Vejledning til TR på privat apotek. Apotekerskift. - muligheder og udfordringer. Undertitel Vejledning til TR på privat apotek Apotekerskift - muligheder og udfordringer Undertitel Maj 2014 Apotekerskift Privat Apotek 2 Apotekerskift Indhold Forord...4 Ny apoteker...6 En apoteksbevilling slås

Læs mere

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves.

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves. HH, 15. maj 2013 1582 arbejdsmiljørepræsentanter om hvervet som 3F AMR Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant på de mange forskellige virksomheder, hvad har AMR erne brug for og hvordan ser de

Læs mere

Medarbejdertrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF

Medarbejdertrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF Medarbejdertrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF Undersøgelse af trivslen blandt medarbejderne på Vordingborg Gymnasium & HF skoleåret 13-14 I foråret 2014 gennemførte vi i samarbejde med firmaet ENNOVA

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN

TRIVSELSUNDERSØGELSEN TRIVSELSUNDERSØGELSEN En måling af trivslen i Odense Kommune Trivselsrapport for Fritidsundervisning Antal inviterede: 8 Antal besvarelser: 4 Besvarelses procent: 50.00 % 01-10-2015 Den årlige trivselsundersøgelse

Læs mere

Nyvalgt tillidsrepræsentant

Nyvalgt tillidsrepræsentant Nyvalgt tillidsrepræsentant Velkommen Tillykke! Fagligt Fælles Forbund (3F) byder dig velkommen som tillidsrepræsentant. Den største anerkendelse og klap på skulderen, du kan få, er at nyde dine kollegers

Læs mere

Muligheder Mere økologi på globalt niveau vil betyde noget i forhold til bæredygtighed (sundhed, miljø, dyrevelfærd)

Muligheder Mere økologi på globalt niveau vil betyde noget i forhold til bæredygtighed (sundhed, miljø, dyrevelfærd) Økologi i forhold til maden til ældre- og handicappede SWOT analyse på 60-75 procent SWOT analysen skal have til formål at belyse interne styrker og svagheder samt muligheder og trusler i forhold til omverden

Læs mere

Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Firmafrugt et sundt personalegode

Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Firmafrugt et sundt personalegode Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Firmafrugt et sundt personalegode 2 Hvad er firmafrugt? 2 Hvorfor firmafrugt? 3 Kom godt i gang 4 Tips til mere frugt og grønt på arbejdspladsen

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING

ARBEJDSPLADSVURDERING ARBEJDSPLADSVURDERING Kortlægning KORTLÆGNING AABENRAA FRISKOLE 27. NOVEMBER 2014 Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter

Læs mere

DM dit naturlige valg som cand.scient. www.dm.dk/naturvidenskab

DM dit naturlige valg som cand.scient. www.dm.dk/naturvidenskab DM dit naturlige valg som cand.scient. www.dm.dk/naturvidenskab DM dit naturlige valg som cand.scient. DM er en fagforening for højtuddannede og mødestedet for 36.000 kandidater og studerende inden for

Læs mere

(http://www.samarbejdssekretariatet.dk/rammer_for_su/) og fastlægger de rammer, inden for

(http://www.samarbejdssekretariatet.dk/rammer_for_su/) og fastlægger de rammer, inden for Aftale om oprettelse af MIO-udvalg på Roskilde Katedralskole, 2012, Kap. 1: Rammer og struktur for MIO-udvalget ved Roskilde Katedralskole 1: Område Nedenstående aftale om MIO gælder for den samlede selvejende

Læs mere

Studie- og karrierevalg for studerende på de naturvidenskabelige

Studie- og karrierevalg for studerende på de naturvidenskabelige Studie- og karrierevalg for studerende på de naturvidenskabelige uddannelser maj 2010 Resume I en situation hvor fremskrivninger viser, at der i fremtiden vil være mangel på ingeniører, spiller aktiviteterne

Læs mere

Medarbejder i Glostrup Kommune

Medarbejder i Glostrup Kommune Medarbejder i Glostrup Kommune FORNØJELSE Engagement Trivsel FORNYELSE Udvikling Indflydelse FAGLIGHED Kvalitet Kompetence FÆLLESSKAB Samarbejde Sammenhold Fælles forventninger til et godt medarbejderskab

Læs mere

Diskussionsoplæg. OK 2008 Mine krav dine krav?

Diskussionsoplæg. OK 2008 Mine krav dine krav? Diskussionsoplæg F O A F A G O G A R B E J D E OK 2008 Mine krav dine krav? Overenskomst 2008 Mine krav Dine krav? Diskussionsoplæg ved forbundsformand Dennis Kristensen Vi har brug for din mening og dine

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Styr på din lønseddel?

Styr på din lønseddel? Styr på din lønseddel? Hele 54 procent af danskerne har prøvet at finde en fejl på deres lønseddel. Det viser en Gallup-undersøgelse fra oktober i år. Men hvad med dig? Hvor tit tjekker du din lønseddel?

Læs mere

Et rart og sikkert arbejdsmiljø. Kost&Ernæringsforbundets arbejdsmiljøpolitik I I I I I. 1kost&ernæringsforbundet

Et rart og sikkert arbejdsmiljø. Kost&Ernæringsforbundets arbejdsmiljøpolitik I I I I I. 1kost&ernæringsforbundet Et rart og sikkert arbejdsmiljø Kost&Ernæringsforbundets arbejdsmiljøpolitik 1kost&ernæringsforbundet Et rart og sikkert arbejdsmiljø Kost & Ernæringsforbundets medlemmer sætter den faglige stolthed højt

Læs mere

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 HK s vision er: Vi skal være Danmarks mest indflydelsesrige fagforening og arbejdspladsens foretrukne valg. HK s mission lyder: HK skaber værdi,

Læs mere

Familierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater

Familierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater Familierådgivningerne brugerundersøgelse Sammenfatning af resultater Hvordan er undersøgelsen lavet? Undersøgelsen er gennemført i alle familierådgivninger i hele kommunen i perioden 15. februar til 15.

Læs mere

Strategiske indsatsområder 2013-16. Vedtaget på kongressen, maj 2013

Strategiske indsatsområder 2013-16. Vedtaget på kongressen, maj 2013 Strategiske indsatsområder 2013-16 Vedtaget på kongressen, maj 2013 1 Kost, ernæring og sundhed: En hjørnesten i velfærdssamfundet Kost, ernæring og sundhed udgør nogle af velfærdssamfundets vigtigste

Læs mere

Sundhedsforsikringer ANALYSE-BUREAU I ANALYSE DANMARK PUBLICERET I UGEBREVET A4 I NR.: 10/2008, 11/2008, 12/2008

Sundhedsforsikringer ANALYSE-BUREAU I ANALYSE DANMARK PUBLICERET I UGEBREVET A4 I NR.: 10/2008, 11/2008, 12/2008 Sundhedsforsikringer Undersøgelsen er foretaget blandt 2.264 personer og danner baggrund for denne række af artikler: - Kun 18 % ser det ikke som et problem, at nogle kan springe over andre i køen til

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Se med forældrenes øjne SÅDAN KOMMER DU I GANG

Se med forældrenes øjne SÅDAN KOMMER DU I GANG Se med forældrenes øjne SÅDAN KOMMER DU I GANG 1 Materiale til forældreinddragelse: Se med forældrenes øjne Vil I gerne vide, hvad forældrene mener om deres barns dagtilbud? Vil I gerne høre om, de har

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Af Mathias Overgaard & Peter Lilja

Af Mathias Overgaard & Peter Lilja Stor forskel på mulighed for uddannelse Hvis du er arbejdsløs, er det ikke lige meget, hvor i landet, du bor. Der er nemlig stor forskel på, hvor mange penge de kommunale jobcentre bruger på uddannelse

Læs mere

LÆS OM DIN NYE OVERENSKOMST

LÆS OM DIN NYE OVERENSKOMST Rejsehold til dit arbejdsmiljø Minipensionen stiger Større købekraft Nu 7 ugers barsel til far Fortsat fokus på kompetenceudvikling LÆS OM DIN NYE OVERENSKOMST OG DELTAG I URAFSTEMNINGEN [SENEST 9. APRIL]

Læs mere

NYHEDSBREV JUNI 2004

NYHEDSBREV JUNI 2004 NYHEDSBREV JUNI 2004 Kære læser! Så står sommerferien for døren. Næste nyhedsbrev udkommer derfor medio august, når de fleste af os er tilbage på arbejdet igen. Jeg håber, at I får brugt ferien på at læse

Læs mere

Survey. Akademiker projektet. Forfatter: Søs Ammentorp. Publiceret: 07-11-2008 11:04:36. Beskrivelse: DS akdemiker projekt 2008. Forventet: Påbegyndt:

Survey. Akademiker projektet. Forfatter: Søs Ammentorp. Publiceret: 07-11-2008 11:04:36. Beskrivelse: DS akdemiker projekt 2008. Forventet: Påbegyndt: Survey Akademiker projektet Forfatter: Søs Ammentorp Publiceret: 07--008 :0:36 Beskrivelse: DS akdemiker projekt 008 Forventet: Påbegyndt: 66 Færdiggjort: Baggrundsoplysninger--Er du kvinde eller mand?.

Læs mere

Netop færdig ABC for nyuddannede sygeplejersker

Netop færdig ABC for nyuddannede sygeplejersker Netop færdig ABC for nyuddannede sygeplejersker Redaktion: Dansk Sygeplejeråd 09-62, 6. udgave jan. 2014 Layout: Dansk Sygeplejeråd Grafisk Enhed: 09-62 ISBN 87-7266-310-3 Copyright Dansk Sygeplejeråd

Læs mere