Medlemmer og meninger. Helt vildt hjort

Transkript

1 Medlemmer og meninger Helt vildt hjort

2 Svar på tiltale Økonomaforeningens medlemsundersøgelse viser, at medlemmerne hyppigt er i kontakt med foreningen og at langt de fleste er helt klare på, hvorfor det er vigtigt at være medlem af fagforeningen. Først og fremmest vil jeg sige tak til alle, som har givet os svar på tiltale i foreningens medlemsundersøgelse, som netop er gjort op. Godt 70 procent af jer, der fik et spørgeskema ind af døren, har ulejliget jer med at besvare det. Den høje svarprocent bekræfter mig i, at Økonomaforeningens medlemmer er aktive medlemmer med en klar holdning til deres fag og deres forening. Undersøgelsen viser, at I mener, at foreningens væsentligste opgave er at forhandle løn og overenskomster. Og selvfølgelig er det det. Overenskomstforhandlingerne er tilmed lige om hjørnet, og de første to OK 05 konferencer er holdt. Men mere om det i næste blad. I ønsker også, at Økonomaforeningen skal medvirke til at skabe gode efteruddannelsesmuligheder. I føler jer aldeles kompetente i jeres job i dag, men nogle af jer er bekymrede for, om I svarer kravene i fremtiden. Og da undersøgelsen viser, at forandringer nærmest er hverdagskost for de fleste af jer, så er det klart, at der kan være behov for nye kompetencer. Det vigtigste, mener I, er at øge jeres viden om edb. Mange peger desuden på at bliver bedre til at tage ansvar, lære nyt, arbejde tværfagligt mv. Lederne, men egentlig også medarbejderne, peger på initiativer, der kan styrke personaleledelsen. Vi vil gerne hjælpe alle kostfaglige efteruddannelser på vej. Men vi forestiller os, at det især skal ske ved at skubbe på arbejdsgiverne for at få dem til at prioritere udvikling af arbejdspladsen og ved at samarbejde med uddannelsesinstitutionerne om indholdet. I giver foreningen højeste karakter for at være troværdig og god til at informere jer. Og laveste karakter for at være synlige i den offentlige debat. Og det er rigtigt. Det er ikke enkelt for så forholdsvis lille en organisation at kapre de store mediers interesse. Til gengæld er køkkenerne særdeles synlige i lokalaviserne. Og det synliggør faget. Som forening er vi til gengæld meget synlige for vores samarbejdspartnere takket være en aktiv repræsentation i diverse råd og udvalg. De fleste af jer er tilfredse med den kontakt, I har med foreningen. Og klar på, hvorfor I er medlem af en fagforening. Men der er også nogle af jer, der er utilfredse og overvejer at melde jer ud. Med medlemsundersøgelsen i hånden har vi fået et endnu bedre billede af jeres behov for foreningen. Og vil gøre, hvad vi kan, for at opfylde det. leder 2 økonomaen

3 siden hen Kvinder og brystkræft Sundhedsstyrelsen anbefaler, at kvinder ikke drikker over 14 genstande om ugen. Men den grænse er sat for højt, mener den Central barselsfond danske kræftforsker, nne Tjønneland, Kræftens Bekæmpelse. Efter lange, trange forhandlinger af barselsfonden. Ligesom hele En dansk undersøgelse blandt lykkedes det for LO og Dansk rbejdsgiverforening at forliges om en barselsfond for privatansatte lønmodtagere. Med barselsaftalen udlignes udgifterne til barselsorlov mellem det offentlige område ikke er dækket af en udligningsordning. Det får flere politiske partier, Konservative, de radikale, Kristendemokraterne og Enhedslisten til at efterlyse et lo- tegning: stinne jensen kvinder viser, at for hver genstand, en kvinde drikker dagligt, øges hendes risiko for brystkræft med ti procent, skriver Ritzau. store og små virksomheder og vindgreb til fordel for en frem for alt mellem kvinde og central barselsfond, der mandsdominerede virksomhe- gælder alle lønmodtage- der. re. Mens Venstre og So- Barselsfonden kan dog dårligt cialdemokraterne fast- kaldes central, da der fortsat er holder, at barsel er et over- omkring privatansatte, der ikke er omfattet af overenskomsten og dermed heller ikke enskomstanliggende. Æggetradition. Æg i massevis, skidne, farvede, udpustede og senere også dem af chokolade er kommet til at høre påsken til. Ingen ved rigtigt hvorfor. Men et bud er, at kristendommen overtog ægget som forårsbebuder og frugtbarhedssymbol fra tidligere skikke. forsidefoto: anne-li engström 3

4 Fedtet afhænger af foderet Risikoen for hjerte-kar-sygdomme kan mindskes, hvis vi spiser kød og mejeriprodukter fra grise og køer, der har fået foder med rapsolie. Det konkluderes på baggrund af en undersøgelse fra Landbohøjskolen, som forskerne Susanne Brügel og Tine Tholstrup har stået for. Undersøgelsen viser, at fedtsyresammensætningen i kød og mælk afspejler foderets fedtsyresammensætning. Hvis der indgår rapsolie med et højt indhold af enkeltumættede fedtsyrer i foderet, vil det resultere i kød og mælk med et højere indhold af enkeltumættede fedtsyrer og dermed færre mættede fedtsyrer. Mad på arbejde Fødevareministeriet og SiD har indgået en partnerskabsaftale om en sundere madkultur på arbejdspladserne. Ideen er at påvirke efterspørgslen og udbuddet af sund mad i kantinen og inspirere medarbejderne til at lave sundere og sjovere madpakker. Otte virksomheder deltager i projektet, hvor Danmarks Fødevare- og Veterinærforskning spørger ind til og måler på den mad, som en gruppe tilfældigt udvalgte medarbejdere spiser i løbet af fire dage. Med den måling som udgangspunkt, får de enkelte virksomheder hjælp og gode råd til, hvordan de indfører mere grøn mad i kantinen og gør livet lettere for madpakkefolket, skriver Fødevaredirektoratet. Fin atmosfære, elendig mad Sådan karakteriserer kok og eh er Katrine Klinken de mange kebabsteder, der er dukket op i de senere år. Hemmeligheden bag en god kebab er i høj grad kødkvaliteten, skriver hun i Information. Problemet er, at den de fleste steder er ufatteligt ringe. Mens kødet til en kebab traditionelt er helt, marineret kød, laves de fleste kebabs i dag af elendigt hakket kød, for at holde prisen i bund. Men så er det næsten bedre at vælge vegetarisk, foreslår hun. Mad i gymnastiksalen Roskilde Kommune kan nu tilbyde eleverne på otte skoler sund, økologisk mad. Skolemaden er udviklet af Barnemadsteamet i kommunen, konsulenter, kantineledere og elever. Og koster kr. Kommunen har samtidig investeret i bedre spisesteder på flere af skolerne. Således er den gamle gymnatiksal på bsalonskolen forvandlet til kantine, mens omklædningsrummet er køkken med café. Kantinen er indrettet, så den også kan bruges til at se film i, spille, hygge og lave lektier. Skolemaden er en del af projektet Det gode måltid og støttet af Direktoratet for FødevareErhverv. 4

5 Hvad med Sundhedskartellet...»Sygeplejerskerne står stærkt ved de kommende overenskomstforhandlinger efter bruddet med KTO... Sygeplejerskerne kan gå solo efter deres egne krav og behøver ikke tage hensyn til 64 andre fagforeninger i KTO«, skriver Resonans, FTF s netavis, som tilsyneladende ikke har bemærket, at Sygeplejerådet er med i Sundhedskartellet sammen med ti andre organisationer! Ekstra forsikringer siden hen Stadig flere fagforeninger tilbyder medlemmerne tillægsforsikringer, der giver større dækning for løntabet ved arbejdsløshed. Men der er uenighed i fagbevægelsen om, hvorvidt de private forsikringer er et brud på solidariteten eller blot betyder større sikkerhed. Vi frygter, at de private arbejdsløshedsforsikringer vil give politisk vind i sejlene til at sætte udviklingen af det solidariske dagpengesystem i stå, siger Morten Kaspersen, forretningsfører i SiD s a-kasse til Politiken. Mens HK ikke har nogen skrupler. Vi mener, at overgangen til et nyt job kan milnes med tillægsforsikringen, siger Claus Mikkelsen, pressekoordinator i HK. Og man skal være medlem af a-kassen for at tegne tillægsforsikring. Dermed fastholder vi a- kassen som solidarisk sikringsnet. Også FTF har besluttet at tilbyde tillægsforsikringer. Men det sker efter mange drøftelser af de ideologiske aspekter. Risikoen er jo, at staten sparer på arbejdsløshedsunderstøttelsen. Men vi besluttede os for at tilbyde ordningen for at være konkurrencedygtige, siger Bente Sorgenfrey. Øf, et griseri Orne: hangris So: hungris Brunstig: parringsvillig Løbning: parring Faring: fødsel Galt: kastreret hangris Gylt: hungris, der er drægtig første gang Sopolt: hungris, der endnu ikke er parret Pattegris: nyfødt gris, der endnu dier hos soen Smågris: mellem 4 og 11 uger gammel gris Slagtesvin: gris mellem 11 uger og 6 måneder Kuld: pattegrise født samtidigt af samme so I Danmark er der 13 millioner grise. To en halv for hvert menneske. Den højeste koncentration i verden. Hver dag fødes der lidt over De slagtes, når de runder de 100 kg. Og er da godt et halvt år. kilde: ordbogen og politiken Fagbladet flytter ikke med I kølvandet på portoforhøjelser og serviceforringelse hos Post Danmark vil du ikke længere få dit fagblad eftersendt ved flytning. Hvis bladet ikke kan afleveres på adressen, kasseres det. Husk derfor også at melde flytning til Økonomaforeningen, så vi kan ændre din adresse i medlemskartoteket. Helligdagslukning Økonomaforeningen har lukket fredag den 21. maj, dagen efter Kr. Himmelfartsdag. økonomaen

6 Hjorte vildt i mild Det kræver høj dyrevelfærd og skånsom behandling af kødet, når der skal velsmagende hjortekød på bordet. En blandet flok af næsten mandshøje kronhjorte og noget mindre dådyr kommer nysgerrigt hen til hegnet, da Jimmy Lunde Havgaard viser sig med en motorsav i hånden og går hen til en lille skov lige udenfor indhegningen. Han får gang i saven, og kort efter lemper han afskårne grene og et par hele små træer over hegnet til dyrene. Hjortene og nogle vildfår, der kaldes 6 Tekst: Per Henrik Hansen

7 grad mufloner, kaster sig over grene og træer; som børn der har fundet skatten ved fødselsdagsfestens skattejagt. Motorsaven er vigtig for såvel dyrenes trivsel som for kvaliteten af det kød, de i sidste ende bliver til. Hjortene skal nemlig ikke kun have god plads det vil sige mindst kvadratmeter pr. voksen kronhjort og et godt og sundt foder af korn, hø, græs og mineraler. De skal også have noget at beskæftige sig med, såsom at gnave bark af grene og træer, for at have det godt. Og det skal de have her hos Jimmy Havgaard. Han er indehaver af Rævhede Naturprodukter, det ene af de to firmaer, der i lidt større stil forarbejder og sælger dansk hjortekød. Trivsel afgørende For Jimmy Havgaard er dyrenes trivsel både et mål i sig selv og den første forudsætning for kvaliteten af de produkter, der kommer ud fra farmen i den sandede og flade vestlige del af Vendsyssel. En hunhjort får ikke mere end én kalv om året, så alene af den grund må hjortekød nødvendigvis være dyrt kød. Til gengæld skal kvaliteten være helt i top, lyder filosofien her på stedet. t det er lykkedes at få kvaliteten op at ringe, vidner flere anerkendende priser om. Det startede med en fortsættes næste side t Husdyr. Jimmy Havgaard fra Vendsyssel passer godt på sine dyr. Det er i øvrigt også forudsætningen for at få godt kød, siger han. Han deler ikke mening med de jægere, der mener, at hjortene slet ikke hører hjemme bag hegn. Det giver kun mening, hvis det gælder alle dyr uanset art. Men det går jo ikke, hvis man vil have kød på bordet, siger han. foto: michael bo rasmussen økonomaen

8 lidt mindre vildt præmie i konkurrencen Danmarks Bedste Fødevarer tilbage i Siden er det blandt andet blevet til en nærmest fast plads for Rævhede i den attråværdige danske Slow Food Guide. Tilmed går den gastronomiske kvalitet i dette tilfælde vældig godt i spænd med det sundhedsmæssige, da hjortekød er meget magert. Ifølge en undersøgelse fra Statens Husdyrbrugsforsøg (nu Danmarks JordbrugsForskning) er der fra seks til 12 procent fedt i slagtekroppen fra en hjort, mens andelen hos kvæg er 16 til 22 procent. Ser man alene på det intramuskulære fedt i ryg- og bagparti, er der blot en til to procent Hjorteavl i Danmark Der er omkring 640 hjortefarme. Næsten alle drives som hobbylandbrug. Danske hjortefarme har omkring dyr. 80 procent er dådyr og 20 procent kronhjorte. To virksomheder opkøber slagtedyr til forarbejdning og videresalg: Rævhede Naturprodukter i Vendsyssel og Bjarne Frost Vildt ved Næstved. Mange producenter har salg ved stalddøren og fra gårdbutikker. Dansk hjortekød konkurrerer på markedet med importeret hjortekød fra New Zealand. Kilde: Ejvind Herlevsen, tidligere formand for Landsforeningen af Danske Hjorteavlere. fedt i hjortekød, mod fire til seks procent i oksekød. Nul stress God trivsel hos dyrene er ifølge Jimmy Havgaard første forudsætning for god kvalitet. Hvis for eksempel dyrene har for lidt plads, går det ud over de svageste i flokken. De bliver nogle skravl uden ordentligt kød på kroppen, forklarer han, og fortsætter: Og når dyrenes skal slagtes, skal de skydes, hvor de er vokset op. De bliver stressede, hvis man først skal jage rundt med dem og flytte dem, og et stresset dyr giver ikke godt kød. I praksis bliver dyrene skudt i folden, efter en dyrlæge har kontrolleret dem. Derpå transporteres de straks til et slagtehus til pelsning og endnu en dyrlægekontrol, inden kroppen hænges til modning. Og der er ikke tale om nogen smart vakuummodning. Nej, det er op på en krog og hænge ved fire graders celsius i tre til otte dage, afhængig af dyrets alder. Resultatet bliver især solgt til restauranter og nogle få supermarkeder, hvor kvalitet stadig er et lige så vigtigt ord som pris. Salg til hospital Selv om der er langt mellem de offentlige storkøkkener på Rævhedes kundeliste, er der dog enkelte. Blandt dem Psykiatrisk Hospital i Risskov ved Århus. Hjortekød er et magert produkt, og det smager godt. Desuden vil vi godt holde fast i nogle af de gamle retter såsom vildtragout, både til vore patienter og større arrangementer, fortæller hospitalets cheføkonoma Ole Hoffmann Sørensen. Foruden varme retter med hjortekød kan køkkenet på Psykiatrisk Hospital også finde på at stille specialiteter som røget dyrelår eller dådyrrullepølse med hjemmelavet aspargessalat på buffeten. Ifølge Jimmy Havgaard er der ikke den store grund til at hæfte sig ved, om der står dådyr eller kronhjort på menuen. Smagen af de to slags kød er så ens, at det ikke er til at smage forskel, hvis man ikke har meget stor erfaring med at spise hjortekød. Derimod er dyrets alder helt afgørende. Ligesom for kalv og okse gælder det også her, at et helt ungt dyr er meget mildt i smagen, og et ældre kraftigere. Mild smag af vildt For de fleste menneskers smagsløg er det optimalt med en slagtealder på 16 måneder. Så er dyret udvokset og har fået den milde smag af vildt, der kendetegner dådyr og kronhjorte. Hvilket i øvrigt gælder, uanset om dyret er vokset op på en farm eller i den frie natur. En meget kraftigere vildtsmag er der derimod i rådyr. Rådyr, eller råvildt som de også kaldes, er den mindste og mest udbredte hjorteart i den danske natur. Men de holdes ikke i farme. I jægerkredse er det ikke en ualminfortsættes næste side t 8

9 Blandet ta lidt mindre vildt Langt fra alle så med milde øjne på de mange hjortefarme, der skød frem som en ny gren af dansk landbrug i 1980 erne. foto: michael bo rasmussen Langsom mad. Rævhede sælger hele dyr og forarbejdede produkter, f.eks. hjortepølser. Og varernes kvalitet såvel som forarbejdningen har indbragt virksomheden en nærmest fast plads i den attråværdige Slow Food Guide. Der er kun få storkøkkener på kundelisten. Hjortekødet sælges især til restauranter. delig holdning, at det samme burde gælde for alle hjorte: dyrene bør kun leve i Guds fri natur og hører ikke hjemme bag hegn. Den holdning deler Jimmy Havgaard selvsagt ikke. Det giver kun mening, hvis man har den grundholdning, at alle dyr, uanset art, skal være ude i naturen og ikke holdes i fangenskab. Men det er jo en utopi, hvis vi vil have kød på bordet. I øvrigt ville jægerne nok ikke være begejstrede, hvis dyrene i naturen skulle forsyne os alle sammen med kød, siger han, og slutter: Man skal sørge for, at de dyr, man har i fangenskab, har det godt. Og mine dyr har det godt. Hvis hjortene ude bag hegnet kunne tale, ser de ud, som om de ville give ham ret, som de står der og æder bark, som var det slik. Blanding af vildt og tamt Da det her til lands er forbudt at indfange vilde dyr til fangenskab, blev hjortefarmene baseret på importerede avlsdyr fra andre europæiske lande. Det indebar i det mindste teoretisk set en mulighed for, at oprindelige danske dyr kunne blive blandet med undslupne, importerede dyr fra farmene. Da de danske dyr gennem årtusinder har tilpasset sig forholdene på vore bredde- og længdegrader og de importerede dyr har gener, der er tilpasset andre klimatiske forhold kunne de importerede dyr tænkes at svække dyrene i den danske natur. I forhold til dådyr var der ikke noget problem. De dådyr, der lever vildt i Danmark, stammer alligevel alle fra dyr, der blev importeret som jagtdyr for konge og adel i middelalderen. Med andre ord er der ikke tale om en oprindelig dansk stamme. nderledes stillede sagen sig med kronhjortene. Flere steder i Jylland er der bestande af kronvildt, som menes at stamme helt tilbage til de dyr, der vandrede herop ved afslutningen af sidste istid. Dyr der gennem år har tilpasset sig forholdene netop her. 10

10 mt og vildt Genetisk forurening Denne unikke tilpasning til de lokale forhold kunne ødelægges, hvis importerede kronhjorte ved et uheld slap ud fra farmene og parrede sig med vilde kronhjorte. Det mente i hvert fald en del biologer og andre naturinteresserede, som talte om genetisk forurening. Men først nu vil det blive undersøgt, hvor meget der er om snakken. Projektforsker Carsten Riis Olesen fra Danmarks Miljøundersøgelsers afdeling på Kalø oplyser til Økonomaen, at han og andre medarbejdere er i gang med at analysere 300 vævsprøver fra 14 danske bestande af kronhjort. nalyserne skal afsløre i hvor stort omfang, de vilde dyr er påvirket af undslupne dyr fra farmene. Carsten Riis Olesen understreger dog, at genetisk forurening ikke nødvendigvis er af det onde. Måske kan det tværtimod være positivt at øge forskelligheden, siger han. De danske hjorteavlere har altid afvist kritikerne. Genetisk set er krondyrene i Sverige, Danmark, Tyskland og Polen stort set de samme, så man kan ikke tale om genetisk forurening fra dem. Eneste undtagelse er de skotske krondyr, der er lidt anderledes. Men det er uhyre sjældent, at der undslipper et dyr fra en farm, og når det sker, kommer dyret i langt de fleste tilfælde tilbage igen. Så det er en rent teoretisk problemstilling, mener Ejvind Herlevsen, en af veteranerne i dansk hjorteavl og tidligere formand for Landsforeningen af Danske Hjorteavlere. 210 bb løwn_ann_210x133 18/02/04 14:18 Side 2 Flensted Minutkartofler er noget for sig selv. For 30 år siden var Ole Flensted den første i marken med Minutkartofler. Læs mere inde på minutkartofler.dk og deltag i konkurrencen - og så ert ingen gång løwn... barebureauet.dk Tlf

11 12 tegning: nils sloth

12 Medlemmernes mening medlem mening De fleste af Økonomaforeningens medlemmer har flere gange inden for det seneste år brugt et af foreningens tilbud f.eks. om kurser, arrangementer eller medlemsmøder eller været i kontakt med foreningen telefonisk, fordi de eller deres arbejdsplads havde brug for støtte. De fleste er tilfredse med kontakten til deres forening. Men selvfølgelig er der også utilfredse medlemmer og tilmed medlemmer, der overvejer at melde sig ud af foreningen. Det viser Økonomaforeningens medlemsundersøgelse, som blev gennemført i efteråret Målet med undersøgelsen var at give foreningen et endnu bedre kendskab til medlemmerne og deres arbejdsvilkår deres syn på arbejdspladsen, arbejdets organisering, udviklingstendenser, forventninger til fremtiden og behovet for at lære nyt. Men også om deres tilfredshed med foreningen og den service, de får. Samt få medlemmernes bud på, hvilke opgaver foreningen skal løfte i fremtiden. Den hyppige kontakt til foreningen tyder på, at medlemmerne kender deres forening godt, og derfor har været godt klædt på til at sige deres mening om foreningen. Og det er der da også rigtigt mange, der har gjort. f de erhvervsaktive medlemmer, der modtog et spørgeskema, har 70,5 procent svaret på spørgsmålene og sendt skemaet retur. Ifølge CS (Center for lternativ Samfundsanalyse), der har stået for undersøgelsen, er det en rigtig flot svarprocent. Enten organiserer Økonomaforeningen nogle meget pligtopfyldende kvinder. Eller også har foreningen ganske enkelt nogle aktive medlemmer med holdninger til deres forening, konkluderer Jørgen Christiansen fra CS. Og tilføjer, at det ikke er mange foreninger forundt at have så engagerede medlemmer. Selv om foreningen har modtaget svar fra 720 medlemmer, er det ikke givet, at netop disse medlemmer er repræsentative for foreningens godt medlemmer. Men det er der meget, der tyder på, at de er, mener CS. De første 500 besvarelser indløb meget hurtigt et tegn på, at de kom fra medlemmer med meget på hjerte og besvarelserne, der fulgte, adskilte sig ikke holdningsmæssigt fra de første. Det tyder på, at det ikke ville have ændret på resultatet, selvom vi havde fået endnu flere besvarelser, så undersøgelsen må siges at være repræsentativ, konkluderer Jørgen Christiansen. Her i bladet kan du læse nogle af undersøgelsens resultater. Hele rapporten finder du på: Tekst om medlemsundersøgelsen: Mette Jensen, Susanne Zehngraff, Tina Juul Rasmussen 13

13 Bekymret for fremtiden De fleste medlemmer af Økonomaforeningen er glade både for deres arbejde og for deres arbejdsplads. Men der er også sorte skyer på himlen: Frygten for at blive arbejdsløs og bekymringen for at blive uarbejdsdygtig, fordi den daglige tjans i køkkenet med tiden slider på kroppen, er to af de bekymringer, der vejer tungest. Undersøgelsen viser, at langt de fleste ikke forestiller sig at blive ved med at arbejde, indtil de skal på pension. Udsigten til efterløn som 60-årig er eftertragtet især blandt de ældre ansatte. Og knap hver tredje forestiller sig at skifte til noget helt andet arbejde end at være i et køkken. Klare pejlemærker til både politikere og ledelse på arbejdspladserne, ville mange nok mene især set i lyset af de dystre udsigter til mangel på arbejdskraft om få år. Og et vift med en vognstang om at tage problemerne med arbejdsmiljøet i køkkenerne alvorligt, som medlemmerne også selv slår ned på et andet sted i rapporten. Klædt på til arbejdet Selv om arbejdet er hårdt og nedslidende for den enkelte, fejler den faglige selvtillid i køkkenerne ikke noget. Undersøgelsen viser, at medlemmerne generelt føler sig godt klædt på til at udføre deres daglige arbejde så godt, at nogle faktisk oplever, at deres ressourcer ikke bliver udnyttet fuldt ud. Det drejer sig om otte procent overvejende økonomaer, som mener, at de langt fra får brugt deres kvalifikationer helt og fuldt, mens resten helt eller delvist føler, at deres viden kommer til nytte i det daglige arbejde. Det viser sig også, at jo mere viden, man føler man har, jo bedre føler man, man får udnyttet sine kvalifikationer. Et godt argument næste gang der skal forhandles kompetenceudvikling. Netop kompetenceudviklingen fylder en del i medlemmernes bevidsthed. rbejdets karakter og vilkår forandrer sig konstant, og kravene om at være effektiv, samarbejdsdygtig, selvstændig og kunne følge med vokser hele tiden. Det betyder, at omkring hver tredje er bekymret for, om deres kvalifikationer slår til i fremtiden igen især økonomaerne sammen med eleverne. Frygten deles ikke af ledere, som føler, de har gode muligheder for efteruddannelse. De ansatte i selvstændige køkkener, dag- og døgninstitutioner samt køkken- og kantineledere deler heller ikke denne bekymring. Kravene vokser I forlængelse af den enkeltes kvalifikationer ligger forventningen om, at kravene til viden og kunnen i arbejdet vil blive større i løbet af de næste fem år først og fremmest inden for edb og it-området. Igen er det eleverne og økonomaerne, som tegner sig for den forventning. Blandt ledere og chefer er der en udbredt forestilling om, at man hele tiden skal lære nyt, ligesom de sammen med økonomaerne mener, at kravene til tværfaglighed vil vokse. Individuel ansvarlighed er sammen med selvstændighed og service også kompetencer, som vil spille en stor rolle i arbejdet fremover, mener mange. Hver fjerde mener, at kravene til deres kostfaglige viden vil vokse, ligesom de tror, at projekt- og udviklingsarbejde vil komme til at fylde mere i fremtiden. Interessant nok mener kun ca. hver tiende, at kravene til deres tekniske og håndværksmæssige kunnen vil være større om fem år en holdning, som sætter den ofte udskældte offentlige mad noget i relief. Personlig udvikling først Selvom det altså ikke er håndværket, som medlemmerne forventer skal løftes de kommende år, er ønsket om og behovet for efteruddannelse alligevel tydeligt. To ud af tre mener, at de har gode muligheder for at lære nyt. Resten vurderer deres muligheder som mindre gode eller direkte dårlige en holdning, økonomaerne og køkkenassistenterne tegner sig for, og især de, som arbejder i sygehuskøkkenerne. 14

14 medlem mening Ikke overraskende er lederne de mest optimistiske i den sammenhæng. Og hvad betyder efteruddannelse så for den enkelte? Først og fremmest personlig udvikling, mener 77 procent i undersøgelsen. Nye job/nye funktioner og større lyst til arbejdet kommer ind på anden og tredjepladsen. Under hver tiende mener, at efteruddannelse er med til at højne deres anseelse og kun hver fjerde knytter bedre løn sammen med efteruddannelse. Generelt er behovet for ny faglig viden stort. Konkret er det edb, som står højt på ønskelisten, sammen med personlig udvikling og kvalitet og kost selv om det jo ikke er det, man forventer, vil blive et større krav de kommende fem år. Nye samarbejdsog produktionsformer er også efterspurgt. Nederst på ønskelisten står læse- og skrivefærdigheder, økologi og brugerundersøgelser sammen med markedsføring og nye køkkenredskaber. tegning: nils sloth økonomaen

15 medlem mening Slidsomt arbejde Næsten halvdelen af medlemmerne i undersøgelsen bekymrer sig for at blive arbejdsløse flest blandt de yngste og hyppigst blandt ansatte i centralkøkkener, selvstændige køkkener og på plejehjem. Men der er endnu flere, nemlig 63 procent, der bekymrer sig, hvorvidt de bliver uarbejdsdygtige på grund af nedslidning og den bekymring deles af alle aldersgrupper. Og er især aktuel hos de ansatte i mellemstore køkkener med ansatte. Risikoen for nedslidning kan være medvirkende til, at kun syv procent af medlemmerne forestiller sig, at de vil arbejde, indtil de bliver folkepensionister. Næsten halvdelen ønsker at forlade arbejdsmarkedet som 60-årige på efterløn. Det er især udbredt blandt de ældste på arbejdspladserne. Ligesom omkring halvdelen af medlemmerne i en eller anden grad har et ønske om at arbejde på deltid flest blandt de årige og hyppigst på de små arbejdspladser. tegning: nils sloth Behov for efteruddannelse Kun fire procent af medlemmerne mener ikke, at deres viden og kunnen i forhold til deres arbejde er god nok, resten er tilfredse med deres kvalifikationer. Til gengæld er der flere, der er bekymrede for, om kvalifikationerne nu også slår til i fremtiden. Otte procent er meget bekymrede især økonomaer og elever. 31 procent er slet ikke bekymrede. lligevel mener mere end 80 procent, at de har behov for ny faglig viden gennem kurser og efteruddannelse. 75 procent mener, at mere kendskab til edb er nødvendigt. Kvalitet og kost samt personlig udvikling følger efter hos 70 procent af medlemmerne. Næsten otte ud af ti er enig i, at efteruddannelse er vigtig for deres personlige udvikling. Halvdelen mener, at det giver mulighed for nye job, og hver tredje at muligheden for at fastholde jobbet bliver bedre. 16

16 Forandringer er det stabile Økonomaforeningens medlemmer udsættes i stadig højere grad for forandringer på deres arbejdspladser. I forhold til arbejdsmiljøundersøgelsen i 2000 viser medlemsundersøgelsen, at yderligere 22 procent af de ansatte har været udsat for væsentlige forandringer. Det betyder, at forandringerne i dag omfatter 56 procent af de medlemmer, der har været med i undersøgelsen. Som Jørgen Christiansen fra CS skriver i undersøgelsens resumé»det er lige før, at forandringer er det stabile element i køkkenerne«. Store køkkener, store forandringer Der er især tale om større ændringer i måden, arbejdet organiseres på og ændringer i madproduktionen. Det gælder især på sygehusene. Også frit-valgordningen og sammenlægning af køkkener har medført forandringer. Det gælder for omkring en sjettedel af de adspurgte og er især aktuelt på ældreområdet. Ligesom én ulykke sjældent kommer alene kommer én forandring tilsyneladende også sjældent alene i køkkenerne. Undersøgelsen viser, at mange af deltagere har været udsat for mellem tre og fem forandringer, nogle endda endnu flere. Og jo større køkkener, jo flere forandringer. Forandringerne opleves positivt I undersøgelsen er medlemmerne blevet bedt om at vurdere forandringernes effekt i køkkenet. Og det viser sig, måske lidt overraskende, at forandringerne generelt vurderes positivt. Den største effekt ligger på køkkenets effektivitet og på madkvaliteten, de to områder, der scorer højest på alle typer arbejdspladser. Herefter kommer effekten på samarbejdet, den daglige drift og arbejdstilfredsheden. Mens den indvirkning, forandringerne har haft på arbejdsbyrde og ledelse, får laveste point. Det fremgår ikke klart af undersøgelsen, hvordan svaret skal tolkes: har forandringerne ikke medført ændringer i ledelsesform og arbejdsmængde. Eller har effekten her været mindst positiv? Under alle omstændigheder kunne det være nogle af de områder, som foreningen skulle give større opmærksomhed i det kommende arbejde med forandringer. Set i forhold til effekten af forandringer vurderes effekten af netop udlicitering generelt som mindre positiv. lt i alt er der et positivt syn på forandringer i køkkenerne. Medarbejderne er tilsyneladende omstillingsparate og åbne for de krav, som fremtiden bringer. Også lederne vurderer forandringer positivt. Dog er 6 ud 10 kritiske i forhold til politikere og arbejdsgivere, der ikke giver klare meldinger om deres holdninger til køkkenets fremtid. Hjælp til forandringer Blandt de medlemmer, der har oplevet væsentlige forandringer, svarer 29 procent, at de har brugt Økonomaforeningen som sparringspartner i forbindelse med forandringerne og den udvikling, forandringerne har afstedkommet i køkkenet. Det kan være i form af konsulent- eller forhandlingsbistand, rådgivning om ansættelsesforhold, vejledningsmateriale eller et medlemsmøde. Langt de fleste synes, at hjælpen fra foreningen var god eller nogenlunde. Især har de været glade for vejledningsmaterialet og de råd, de har fået om ansættelsesforhold. Dog var der 8-27 procent, der ikke var ganske tilfredse med hjælpen. økonomaen

17 medlem mening Rigtig mange bruger Økonomaforeningen Inden for det seneste år har en meget stor kontakt med foreningen. Mere end 90 del af Økonomaforeningens medlemmer procent af lederne har haft kontakt med nemlig 76 procent været i kontakt med foreningen det seneste år. foreningen på en eller anden måde. Nogle ldersmæssigt er der ikke nogen forskel har brugt foreningens tilbud flere gange. på, hvem der kontakter foreningen pr. te- Næsten halvdelen af medlemmerne har været i kontakt med foreningen pr. telefon, brev eller . Og en fjerdedel har været til møde i foreningen. 40 procent har været på kursus eller konference eller til et arrangement, som Økonomaforeningen stod for. 27 procent har brugt Økonomaforeningen, når der skulle forhandles. Og 20 procent har haft besøg af Økonomaforeningen på arbejdspladsen eller i kredsen. Lederne er klart dem, der hyppigst har Trofaste læsere lle medlemmer modtager Økonomaen ca. to gange om måneden. Ledere og tillidsvalgte får desuden Køkkenvejen. Hjemmesiden er et stående tilbud til alle medlemmer. Medlemsundersøgelsen viser, at 75 procent af medlemmerne læser Økonomaen mere eller mindre. Og mens 20 procent er grundige læsere, når fagbladet udkommer, læser 35 procent enkelte artikler. 20 procent læser meget i bladet nogle gange og mindre andre gange. Tilfredsheden med Økonomaen er stor. 16 procent siger, at de er meget til- lefon, brev eller . Men arrangementerne tiltrækker flest ældre, viser undersøgelsen. Medlemmerne har stort set været tilfredse med kontakten. 70 procent siger, at de har været tilfredse. Men seks procent har sat kryds ved utilfreds eller meget utilfreds. De utilfredse medlemmer arbejder især i selvstændige køkkener og på arbejdspladser med to-fire ansatte og findes især blandt køkken- og kantinelederne. læsevenlige og er i det hele taget godt tilfredse med nyhedsbrevet 20 procent er meget tilfredse og 46 procent er tilfredse. Halvdelen af de medlemmer, der har adgang til Internettet, har besøgt økonomaforeningens hjemmeside. Men det er kun 12 procent, der besøger hjemmesiden mindst en gang om måneden og kun to procent er inde og tjekke siden hver uge. Hele 52 procent har aldrig besøgt hjemmesiden. Stort set alle (90 procent) af Økonomaforeningens medlemmer har adgang til Internettet. 46 procent både på arbejde og Den laveste karakter får foreningen for at være synlig i den offentlige debat. det handler om at informere om foreningens aktiviteter og være troværdig. opgaver. Den højeste karakter giver medlemmerne Økonomaforeningen, når Medlemmerne er blevet bedt om at give foreningen karakterer for forskellige Troværdig, men usynlig fredse med bladet og 57 procent er tilfred- hjemme, 31 procent kun hjemme og 11 se. 60 procent mener, at artiklerne i Øko- procent kun på arbejdet. nomaen er meget læsevenlige. De, der kender Økonomaforeningens Køkkenvejen bliver læst mere eller min- hjemmeside, synes, den er let at finde dre af ca. 70 procent af de medlemmer, rundt på. Og godt halvdelen er meget til- der får nyhedsbrevet. Godt halvdelen synes, at artiklerne i Køkkenvejen er meget fredse eller tilfredse med www. oekonomaforeningen.dk. 18

18 Tillid til repræsentanten Mere end halvdelen af Økonomaforeningens medlemmer har eller har haft tillidsposter i foreningen. Og lige nu har en fjerdedel af medlemmerne en tillidspost. De fleste er medlem af et samarbejdsudvalg, de næst fleste er tillidsrepræsentanter og herefter kommer sikkerhedsrepræsentanterne. På store arbejdspladser har 80 procent en tillidsrepræsentant, viser undersøgelsen, mens det kun gælder omkring 40 procent af dem, der arbejder på små arbejdspladser. På de store arbejdspladser har 90 procent en sikkerhedsrepræsentant, på de små er tallet 70. Undersøgelsen viser, at det ikke er helt let at få tillidsposterne besat og at det er vanskeligere på de store arbejdspladser end de små. Det kan være forklaringen på, at der mangler tillidsrepræsentanter samtidig med, at der er medlemmer (tre procent), der ønsker sig en tillidspost. Langt de fleste er tilfredse med deres tillidsrepræsentant. To tredjedele siger, at de er trygge ved at gå til tillidsrepræsentanten med deres problemer og mener, at hun tager hånd om problemerne og er et godt talerør for kollegerne. Men der er procent af medlemmerne, der ikke er tilfredse med deres tillidsrepræsentant. Opgaverne for tillidsrepræsentanterne i fremtiden er: at være med i udviklingen af arbejdspladsen, svare på spørgsmål om overenskomster og aftaler og at forhandle løn for medarbejderne. Det, mener 75 procent af medlemmerne, er meget vigtige opgaver. Hvorfor medlem Medlemmerne har sikkert flere begrundelser for at være med i foreningen. Men stillet overfor ti begrundelser, svarer 75 procent af medlemmerne, at de er medlem fordi, foreningen kan forhandle overenskomster og aftaler på plads og hjælpe, når man har brug for det. Økonomaforeningen har altså mange medlemmer, der først og fremmest lægger vægt på den service, foreningen kan tilbyde. I undersøgelsen kaldes de de serviceorienterede medlemmer. Lidt under halvdelen (35-45 procent) erklærer sig enige i, at de er medlem, fordi foreningen er med til at skabe respekt om faget og arbejder for gode arbejdsvilkår. Og fordi det faglige og kollegiale fællesskab er vigtigt. Det er de fællesskabsorienterede medlemmer. Mens de fleste medlemmer har et afklaret og positivt forhold til foreningen, er der også medlemmer, der ikke ved, hvad de skal bruge foreningen til. 39 procent har udtrykt mere eller mindre utilfredshed eller er uafklarede omkring deres medlemskab. Og otte procent har overvejet at melde sig ud. økonomaen

19 En fagforening skal forhandl En fagforening har en række traditionelle opgaver først og fremmest forhandling af medlemmernes løn og arbejdsvilkår. Men i takt med at arbejdsvilkårene på arbejdspladserne ændrer sig, udfordres også fagforeningen. Økonomaforeningen ser sig selv som en forening, der»går på to ben«en forening, der løser traditionelle fagforeningsopgaver, men samtidig arbejder fagpolitisk og støtter medlemmernes faglige udvikling. Og det passer perfekt med de krav, medlemmerne stiller til deres forening, viser medlemsundersøgelsen. Medlemmerne blev bedt om at pege på, hvilke af ni foreslåede opgaver, det er meget vigtigt, mindre vigtigt og ikke vigtigt, at foreningen arbejder med. Og undersøgelsen viser, at der faktisk er meget, der er meget vigtigt. Sammenligner man med foreningens medlemsundersøgelse fra 1993, er der ikke sket det store skred i prioriteringen. Det er stadig foreningens ypperste opgave at forhandle løn og arbejdsvilkår. Det mener stort set alle deltagerne i dag, og det mente 81 procent i Men samtidig peger 85 procent på uddannelse som et vigtigt område. Og omkring 70 procent peger på arbejdsmiljø, kvalitet i arbejdet og kvalitet af mad og måltider, som meget vigtigt at arbejde med. Mens omkring 35 procent mener, det er meget vigtigt og 60 procent synes, det er mindre vigtigt for Økonomaforeningen at arbejde med teknologi og arbejdsorganisering. Enkelte har tilføjet andre opgaver til listen over vigtige opgaver. Økonomaforeningen skal: afskaffe Ny løn, bevare den varme mad til pensionisterne, skabe større synlighed i den offentlige debat og sætte mere fokus på køkkenerne i leve-bomiljøerne. Og oprette en brevkasse. Disse synspunkter er naturligvis ikke repræsentative, men kan måske alligevel inspirere. Noget må klares lokalt, andet centralt Samtidig med prioriteringen af arbejdsopgaver blev deltagerne bedt om at tage stilling ti, hvilke opgaver, der skal løses lokalt af kredsene, og hvad sekretariatet skal tage sig af. Blandt de opgaver, der skal løses lokalt, mener 80 procent, at det vigtigste er at synliggøre fag og faglighed i lokale medier, mens 75 procent peger på faglige arrangementer. 65 procent mener, det er meget vigtigt at påvirke lokale politiske beslutninger og at skabe netværk mellem tillids- og sikkerhedsrepræsentanterne. Kredsene skal derimod ikke tage sig af sociale arrangementer, da især ældre medlemmer foretrækker faglige fremfor sociale arrangementer. De unge er dog med på det mere sociale. Sekretariatets opgaver Når deltagerne skal vælge hvilke af 26 foreslåede opgaver, der er meget vigtige, vigtige eller mindre vigtige, peger mere end 80 procent på forhandling af overenskomster, løn og aftaler og det at behandle medlemssager, som meget vigtigt. Og 75 procent mener, det er meget vigtigt at påvirke de kostfaglige uddannelser. Mellem 60 og 70 procent peger på en række andre opgaver som meget vigtige eksempelvis at påvirke politikere og 20

20 medlem mening e løn embedsmænd, yde bistand til tillidsog sikkerhedsrepræsentanter, at arbejde med kvalitetsudvikling og informere om fag og arbejdsvilkår. Det ser ud til, at medlemmerne mener, det er vigtigere med information om fag og faglighed end om arbejdspladsudvikling. Ligesom det fremgår klart af undersøgelsen, at den direkte kontakt til foreningen er vigtigere end at modtage informationsmateriale. tegning: nils sloth Forskellige behov Forskellige medlemmer har forskellige behov. Lederne synes f.eks., det er vigtigere, at foreningen arbejder med lederudvikling end med arbejdspladsudvikling selvom undersøgelsen faktisk viser, at mange ledere netop har været i kontakt med foreningen for at få hjælp til arbejdspladsudvikling. Og set i forhold til andre faggrupper er det f.eks. især eleverne, der synes, det er vigtigt at arbejde med kvalitetsudvikling. økonomaen