Analyserapport: Køge Kommune

Transkript

1 Analyserapport: Køge Kommune Taskforce - Handicap /48

2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 3 2 Politik og strategi 7 3 Faglig ledelse og sparring 11 4 Udredning, vurdering og afgørelse 17 5 Handleplan og bestilling 27 6 Opfølgning på indsatsen 31 7 Overgang fra barn til voksen 34 8 Organisering og tværfagligt samarbejde 39 9 Ledelsesinformation og styring 45 2/48

3 1 Indledning Denne rapport præsenterer resultaterne af den analyse, som Taskforce-Handicap (herefter betegnet taskforcen) har foretaget af Køge Kommunes sagsbehandling på børnehandicapområdet. Analysen er en del af samarbejdet mellem taskforcen og Køge Kommune om et længerevarende analyse- og udviklingsforløb. Analysen er gennemført i perioden fra den 15. juni til 21. december Formålet med analysen er at bidrage til læring og udvikling i Køge Kommune på børnehandicapområdet. Det sker ved at pege på forhold, som taskforcen vurderer, er en styrke ved kommunens praksis, samt forhold som taskforcen vurderer udfordrer kommunen. På baggrund af analysen, og med udgangspunkt i de identificerede styrker og udfordringer, giver taskforcen en række anbefalinger til, hvad Køge Kommune med fordel kan sætte fokus på i det fortsatte arbejde med udvikling af området. Analysen er baseret på forskellige datakilder: En juridisk gennemgang af 20 sager på børnehandicapområdet inden for handicapkompenserende ydelser efter servicelovens 41 om merudgifter og 42 om tabt arbejdsfortjeneste samt sager, hvor der både er handicapkompenserende ydelser og foranstaltninger efter enten servicelovens 11, stk. 3 om forebyggende foranstaltninger eller 52 om foranstaltninger. Sagerne er sendt til Ankestyrelsen af Køge Kommune på baggrund af kriterier angivet af Ankestyrelsen i sommeren Se bilag 1. Herudover har VISO i anonymiseret form lavet en socialfaglig vurdering af fem af sagerne (i oktober 2018). Se bilag 2. Materialesamling sendt af Køge Kommune (materialet er sendt i perioden 5. september til december 2018). Oversigt over det sendte materiale fremgår af bilag 5. En selvevaluering udfyldt af Køge Kommune. Selvevalueringen er udfyldt af en række nøglepersoner i kommunen, herunder direktør, afdelingschef, afdelingsleder, områdeledere og sagsbehandlere på børnehandicapområdet (udfyldt i september 2018). En indledende temadag afholdt i Køge Kommune den 29. august 2018 mellem repræsentanter fra kommunens børnehandicapområde og taskforcen. En række semistrukturerede kvalitative (gruppe)interviews (foretaget den oktober 2018). Følgende er blevet interviewet fra Køge Kommune: o Repræsentanter fra Handicaprådet (herefter benævnt Handicaprådet ) o Øverste administrative ledelse (herefter benævnt øverste ledelse ) o Mellemledelse (herefter benævnt mellemledelse ) o Sagsbehandlere fra børnehandicapområdet (herefter benævnt sagsbehandlere ) o Stabsmedarbejdere (herefter benævnt stab ) o Sagsbehandlere og ledere fra børnehandicapområdet (herefter benævnt børnehandicap ) o Interne kommunale udførere på børnehandicapområdet (herefter benævnt udførere ) o Interne kommunale samarbejdspartnere (herefter benævnt samarbejdspartnere ) o Interviews med unge og forældre til børn og unge, der modtager ydelser fra børnehandicapområdet - alle til belysning af deres oplevelse af inddragelsen i sagsbehandlingen, foretaget den 19. september 2018 (herefter benævnt borgerinterviews ). For resume se bilag 4. De analyser og vurderinger der er foretaget, koncentrerer sig om otte temaer: 1. Politik og strategi, 2. Faglig ledelse og sparring, 3. Udredning, vurdering og afgørelse, 4. Handleplan og bestilling, 5. Opfølgning, 6. Overgang fra barn til voksen og 7. Organisering og tværfagligt samarbejde og 8. Ledelsesinformation og styring. For hvert af temaerne er det analyseret, om der i kommunen er en fælles tilgang til sagsbehandlingen på børnehandicapområdet, og om denne er formidlet og kendt blandt de relevante medarbejdere og anvendes i praksis. Yderligere analyseres der for, om tilgangen til sagsbehandlingen er hensigtsmæssig, og om der bliver fulgt op på dens 3/48

4 anvendelse og aktualitet. Analysen foretages på baggrund af den juridiske, socialfaglige og aktuelt bedste viden på området. Rapporten er opbygget med taskforcens samlede vurdering af Køge Kommunens sagsbehandling på børnehandicapområdet samt med de anbefalinger, som taskforcen vurderer, er de mest centrale for Køge Kommune og med en overordnet præsentation af Køge Kommunes børnehandicapområde. Herefter følger analysen i otte temakapitler, som hver indeholder en præsentation, analyse, styrker, udfordringer og anbefalinger i forhold til kapitlet. I rapporten anvendes termen det specialiserede børne- og ungeområde om den del af børneområdet, hvor der ikke er et handicapaspekt. Termen børnehandicapområdet anvendes til at betegne området for børn og unge med handicap. Bilagene til rapporten er: Bilag 1: Ankestyrelsens kriterier for vurdering af den juridiske kvalitet i sagerne samt sagsmålingsrapport, som er udarbejdet på baggrund af Ankestyrelsens måling af 20 sager Bilag 2: VISOs kriterier for vurdering af den socialfaglige kvalitet samt socialfaglige gennemgang, som er udarbejdet på baggrund af VISOs gennemgang af fem af de 20 sager Bilag 3: Resumé af borgerinterviews Bilag 4: Ankestyrelsens juridiske materialegennemgang Bilag 5: Kommunens tilsendte materialer Bilag 6: Beskrivelse af taskforcen 1.1 Taskforcens samlede vurdering Overordnet er det taskforcens vurdering, at Køge Kommune er langt i forhold til at udvikle en fælles faglig tilgang til sagsbehandlingen på det specialiserede børne- og ungeområde, men at der i forhold til børnehandicapområdet er et betydeligt potentiale for udvikling. Taskforcen anbefaler derfor, at Køge Kommune også for børnehandicapområdet sikrer sammenhæng mellem politikker, strategier og sagsbehandlingspraksis, samt at der i hele organisationen er tydelighed og fælles forståelse for, hvilke initiativer og modeller der er relevante for sagsbehandlingen og det tværgående samarbejde på børnehandicapområdet. Taskforcen vurderer, at organiseringen i geografiske områder, hvor sagsbehandlerne på børnehandicapområdet har fælles ledelse med det specialiserede børne- og ungeområde, understøtter en helhedsorienteret sagsbehandling. Det vurderes dog, at der de tre geografiske områder imellem er forskelligt ledelsesfokus, der bidrager til forskellig praksis i de enkelte områder. Taskforcen vurderer, at Køge Kommune kan fremme mere ensartethed og kvalitet i den faglige ledelse og sparring på tværs af de tre områder, ved at afdække og tydeliggøre, hvordan børnehandicapområdet får ledelsesmæssigt fokus henholdsvis særskilt og sammen med det specialiserede børne- og ungeområde. Yderligere kan implementeringen af ensartede retningslinjer for opfølgningen på sagsbehandlernes praksis understøtte dette. På samme måde er Køge Kommune langt i forhold at udarbejde arbejdsgangsbeskrivelser og retningslinjer for sagsbehandlingen på det specialiserede børne- og ungeområde. For at understøtte systematisk og ensartet kvalitet i sagsbehandlingen på børnehandicapområdet, kan Køge Kommune med fordel udarbejde arbejdsgangsbeskrivelser og retningslinjer i de tilfælde, hvor disse ikke allerede findes. I de tilfælde, hvor de er udarbejdet, anbefaler taskforcen, at Køge Kommune sikrer, at de er korrekte og fyldestgørende og ikke mindst, at de er kendte og anvendte af sagsbehandlerne på børnehandicapområdet. Dette gælder både for selve oplysningen af sagerne, afgørelser, overholdelse af tidsfrister, klager over sagsbehandlingen, opfølgningen på sagerne, revideringen af handleplaner samt procedurer vedrørende overgangssager herunder rådgivningen om værgemål, efterværn og førtidspension. Yderligere er der behov for, at kommunen udarbejder og implementerer retningslinjer for, hvordan sagsbehandlerne vurderer på og håndterer udslagsgivende aktiviteter, som har karakter af en underretning, foretager en helhedsvurdering af familiens samlede behov samt har et større fokus på at inddrage familiens udvidede netværk i foranstaltningsfasen. 4/48

5 Taskforcen vurderer, at Køge Kommune samlet set har relevante systemer i forhold til at sikre løbende ledelsesinformation på børnehandicapområdet. Det kan med fordel overvejes, at servicelovens 41 og 42 bliver en integreret del af kvalitetssikringsarkene og kontrolarkene. Yderligere anbefaler taskforcen, at der etableres en fast kadence for, hvornår der bliver tilvejebragt ledelsesinformation til den øverste og den politiske ledelse om børnehandicapområdet, hvor der ud over økonomien også er fokus på analyser af den aktuelle udvikling på handicapområdet. 1.2 Overordnet præsentation af Køge Kommune Køge Kommune er organiseret i fire forvaltninger med hver sin direktør under en fælles kommunaldirektør. De fire forvaltninger er organiseret i afdelinger og sekretariater med hver sin chef. Børnehandicapområdet, som er omdrejningspunktet i denne analyse, er organisatorisk placeret i Familieafdelingen under Børne- og uddannelsesforvaltningen. Dette er fremhævet med gult i nedenstående figur. Figur 1: Organisationsdiagram for den administrative hovedstruktur i Køge Kommune pr. 14. november 2017 Sagsbehandlingen på børnehandicapområdet er forankret i Familiecenter Køge jf. gul markering på figur 2. 5/48

6 Figur 2: Organisationsdiagram for Børne- og Uddannelsesforvaltningen i Køge Kommune pr. 15. marts 2016 Familiecenter Køge er organiseret i tre områder og en tværgående enhed, DTE, med hver sin områdeledelse og en fælles afdelingsledelse. Figur 3: Organisationsdiagram for Børnehandicapområdet i Køge Kommune pr. november 2018 Den tværgående enhed, DTE, modtager alle nye henvendelser og underretninger. DTE har desuden en studentermedhjælper ansat til behandling af sager om merudgifter, som ikke kræver udredning og vurdering. DTE behandler sager vedrørende børn fra 0-6 år og har desuden ansvaret for børnesamtaler ved mistanke om vold og overgreb. De tre øvrige områder følger skoledistrikterne. Børnehandicapsagsbehandlerne er fordelt på tre geografiske områder og har siden en reorganisering i 2014 siddet sammen med sagsbehandlerne på det specialiserede børne- og ungeområde. Derudover er der tilknyttet en administrativ medarbejder, der foretager beregninger af tabt 6/48

7 arbejdsfortjeneste, samt en konsulent i fagområdets IT-system, DUBU. Der har ind til for nylig været ansat en fagkoordinator for sagsbehandlerne på børnehandicapområdet, der gik på tværs af områderne. Det er på tidspunktet for taskforcens undersøgelse uafklaret, hvorvidt funktionen skal opretholdes. Køge Kommune har desuden et stående visitationsudvalg, bestående af afdelingslederen og områdelederne for områderne Nord, Midt og Syd, leder af PPR, leder af heldagsskolen i Slimminge samt DUBU-konsulenten. Hele Familiecenter Køge sidder fysisk placeret på rådhuset i Køge. 2 Politik og strategi 2.1 Politik og strategi Temaet Politik og strategi har fokus på politisk ejerskab og styring på børnehandicapområdet. Vurderingerne bygger på, om der er udarbejdet en politik for området, i hvilken udstrækning kommunens politikere, handicapråd, borgere og medarbejdere har været inddraget i udarbejdelsen, samt hvorvidt politikken skaber sammenhæng til andre relaterede områder. Det afdækkes desuden, om politikken er udmøntet i konkrete styringsdokumenter, som eksempelvis strategier, kvalitetsstandarder eller serviceniveau- og ydelsesbeskrivelser, og om de er aktuelle og opdaterede i forhold til gældende lovgivning. Afslutningsvis bygger vurderingen på, om der er beskrevet konkrete mål for kommunens arbejde på området, og om der følges op på disse mål. 2.2 Analyse Præsentation af Køge Kommunes politik og strategi Køge Kommune har i forbindelse med taskforcens analyse sendt følgende dokumenter der udgør Køges kommune styringsgrundlag på børnehandicapområdet: Den sammenhængende børnepolitik ( ) Børn og unge-politik ( ) Ned ad trappen Ud i livet ( ) Køge Kommunes hjemmeside Model for samarbejde ml. skole og Familiecenter Køge (FCK). Køge Kommune har ikke udarbejdet en egentlig handicappolitik. Derimod har Køge Kommune Den sammenhængende børnepolitik ( ) samt en Børn og unge-politik ( ). Selve handicapområdet er nævnt enkelte steder i de to politikker. I Køge Kommunes Børn og Unge-politik er der præsenteret en række visioner for kommunen, såsom at Køge Kommune medvirker til, at børn og unge bliver livsduelige voksne, som vil være i stand til at mestre komplekse og mangfoldige livsvilkår i et globaliseret samfund. Derudover er der præsenteret 10 målsætninger. De 10 målsætninger omhandler: Trivsel og udvikling Grundlæggende serviceniveau og lokal udmøntning Miljø- og ressourcebevidsthed Sunde vaner Solide faglige og sociale kompetencer Inklusion Kreativitet I et fællesskab med andre 7/48

8 Deltagelse og demokrati Refleksion og integritet Ét sted er børn med handicap eksplicit nævnt i Køge Kommunes Børn og Unge-politik, og det er i forhold til målsætningen om inklusion. Heraf fremgår det, at Køge Kommune vil arbejde på, at blandt andet børn med handicap har de bedste muligheder for at være i de almene tilbud i deres nærmiljø. Processen i forhold til at udarbejde børne- og ungepolitikken fremgår af Køge Kommunes Børn og unge-politik. Her fremgår det, at der har været afholdt dialog- og fyraftensmøder, hvor det har været muligt at komme med inspiration til arbejdet med politikken. Det fremgår, at politikere, forældre, lærere, pædagoger og mange flere har givet inspiration til politikken, men det fremgår ikke om eksempelvis handicaprådet har været inddraget i udarbejdelsen. Det fremgår ikke af børne- og ungepolitikken, hvordan eller hvornår der vil blive fulgt op på målsætningerne. Ud over Køge Kommunes børne- og ungepolitik, har Køge Kommune en sammenhængende børnepolitik. Den sammenhængende børnepolitik har samme udgangspunkt som børne- og ungepolitikken, og de 10 målsætninger, der er opstillet heri. Forskellen på de to politikker er, at den sammenhængende børnepolitik er mere konkret og har nogle tydeligere mål. Der indgår fire særlige fokusområder med tilhørende indsatser, forventede resultater og indikatorer herfor samt status for De fire fokusområder er: Styrket rettidig indsats Styrket inklusion i de lokale skoler og dagtilbud Styrket myndighedsarbejde Styrket fokus på effekt Herudover indgår Handleplan for en sammenhængende indsats omkring ungdomskriminalitet i politikken. I den sammenhængende børnepolitik er der præsenteret indikatorer for alle de nævnte områder. Indikatorerne er målbare i forhold til blandt andet myndighedsarbejdet, hvor et af målene er, at kommunen skal have medhold i minimum 75 % af klagesagerne. Det fremgår af den sammenhængende børnepolitik, at denne revideres i sin helhed hvert fjerde år i forbindelse med sammensætningen af et nyt byråd. Ligeledes fremgår det, at der udarbejdes årlig status på fokusområderne, hvor den første udarbejdes ved udgangen af Taskforcen er ikke bekendt med, hvorvidt denne opfølgning er gennemført. De to politikker er omsat i et konkret projekt, der hedder Ned ad trappen Ud i livet (NU). NU-projektet tager afsæt i politikkerne og er et initiativ der baserer sig på Herningmodellen 1 og Socialstyrelsens Partnerskabsprojekt 2 og har som formål, at Køge Kommunes udsatte børn og unge får de bedst mulige vilkår for trivsel, læring og udvikling inden for de rammer, som lovgivningen og de tilgængelige ressourcer sætter. For at nå dette, arbejdes der med syv spor: Forebyggelse Inddragelse Nedtrapning af problematikker Opfølgning Kontinuitet og gennemsigtighed Tværfaglighed Økonomisk ansvarlighed /48

9 Hvert spor er beskrevet med udførlige målsætninger og målbare mål for alle initiativer. Projekt NU kan ses som en udmøntning af dele af politikkerne i den konkrete sagsbehandling og sociale indsats. Som del af sporet Tværfaglighed har Køge Kommune udarbejdet og fremsendt Model for samarbejde mellem skole og FCK. Denne omhandler familiecenterets samarbejde med kommunens skoler og er derfor behandlet i Kapitel 8 Organisering og tværfagligt samarbejde. Ligeledes har kommunen fremsendt Ramme for opfølgning i FCK, som vedrører sporet Opfølgning. Denne er behandlet i kapitel 6 Opfølgning på indsatsen. Sporet Inddragelse sætter fokus på inddragelse af barnet, familie, netværk og lokalmiljø i et effektivt samarbejde om at udvikle og understøtte mulige løsninger. Sporet inddragelse er ligeledes behandlet dels i kapitel 4-6 samt i kapitel 8. Af projektbeskrivelsen for NU-projektet fremgår det, at der er tre evalueringsformer i forbindelse med projektet. En løbende evaluering, en årlig evaluering og en afsluttende evaluering. Køge Kommune har fremsendt en midtvejsevaluering, der blandt andet sammenligner resultater i Køge Kommune med resultater af evalueringer gennemført i andre kommuner, som har gennemført sammenlignelige projekter. Styringsdokumenter Køge Kommunes politikker er omsat i enkelte styringsdokumenter. Af det fremsendte materiale fremgår det, at der eksisterer en ramme for sagsbehandlingstider i Køge Kommune, der beskriver den maksimale sagsbehandlingstid fordelt på paragraffer. Der er også beskrevet behandlingspakker i forhold til psykologbehandling, familiebehandling og praktisk pædagogisk støtte og kontaktperson, der beskriver antal sessioner i hver pakke. Af selvevalueringen fremgår det, at der er ønske om, at der udarbejdes servicestandarder specifikt for børnehandicapområdet. Taskforcen er ikke bekendt med, at der er andre styringsdokumenter på børnehandicapområdet i Køge Kommune. I selvevalueringen fremgår det, at det vurderes, at den sammenhængende børnepolitik samt børne- og ungepolitikken er kendt hos ledere og medarbejdere. Det bekræftes desuden, at ingen af politikkerne er specifikke for handicap, men at der er et ønske om at få opstillet målsætninger også for handicapområdet. Ydermere angives det i selvevalueringen, at etableringen af overgangsudvalget, som fungerer som styregruppe i forhold til overgangssagerne, understøtter et fælles strategisk fokus på tværs af det samlede børne- og ungeområde i forhold til eksempelvis tidlig opsporing, dagtilbud og sundhed. Samlet set vurderer Køge Kommune i selvevalueringen, at der ikke er et hensigtsmæssigt politisk styringsgrundlag på børnehandicapområdet Task forcens analyse af Køge Kommunes politik og strategi Styringsgrundlaget på børnehandicapområdet udgøres således af de overordnede politikker på det samlede børne- og ungeområde samt de mål, der er opstillet i NU-projektet. Derudover er der styringsdokumenter i forhold til sagsbehandlingstider samt rammer for tildeling af behandlingspakker. Af interviews med såvel mellemledere som sagsbehandlere på børnehandicapområdet fremgår det, at de er bekendt med, at der er en samlet børnepolitik for Køge Kommune, som også omfatter børnehandicapområdet. Af selvevalueringen fremgår det, at der er et ønske om at få nogle mere specifikke mål for børnehandicap. Af sagsbehandlerinterviewene fremgår det ligeledes, at de oplever, at det manglende specifikke fokus på børnehandicapområdet bidrager til, at der ikke er et eksplicit strategisk blik for børnehandicap, men derimod på hele børneområdet, hvor handicap ikke fylder meget. Af interviewet med handicaprådet fremgår det, at der ikke opleves at have været fokus på børn med handicap i forbindelse med udarbejdelsen af politikkerne. Af interviewet med staben fremgår det, at der i opfølgningerne på de opstillede mål ikke sondres mellem børnehandicap og det specialiserede børneområde, og at det derfor er svært at se, hvordan udviklingen er for børnehandicapområdet specifikt. Udarbejdelsen af Køge Kommunes Børn og Unge-politik har været en relativt hurtig proces med dialogmøder og fyraftensmøder. Af interviewet med handicaprådet fremgår det, at handicaprådet har været høringspart i forbindelse med udarbejdelsen af Køge Kommune Børn og Unge-politik. Derudover fremgår det af interviewet med den øverste ledelse, at medarbejdere og ledelse er blevet hørt, samt at Køge Kommunes Børn og Unge-politik er udarbejdet af nogle medarbejdere i udvalgene, hvorefter politikken er sendt i høring. Af interviewet med den øverste ledelse fremgår det, at processen var tilrettelagt, med henblik på at afprøve en ny og ikke så omfangsrig model, hvilket også fremgår af 9/48

10 interview med handicaprådet. Af interviewet med den øverste ledelse fremgår det, at der ikke følges systematisk op på børne- og ungepolitikken, men at den danner rammen for arbejdet på området. Den øverste ledelse giver i interviewet udtryk for, at i en kommende politik, vil der være fokus på, at politikken består af to dele. Henholdsvis en børne- og ungepolitik og en handleplan. Tanken er, at sidstnævnte vil blive fulgt op på og justeret løbende. Baggrunden for, at der udarbejdes en ny politik er, at den nuværende udløber i Det er taskforcens overordnede billede, at børne- og ungepolitikken i Kommunen er kendt. Dog tyder noget på, at medarbejderne ikke oplever, at der er et handicapfokus i politikken. Derudover har involveringen af eksempelvis handicapråd og medarbejdere bestået i høring og ikke i direkte inddragelse i udarbejdelsen af politikkerne. Det kan efter taskforcens vurdering have betydning for ejerskabet til politikken. Der er udarbejdet konkrete styringsdokumenter i forhold til sagsbehandlingstider og behandlingspakker. Af selvevalueringen fremgår det, at der er ønsker om beskrevne servicepakker for børnehandicapområdet specifikt. Ydermere fremgår det, at der ikke kan trækkes data i forhold til handicapområdet, på de mål der er opstillet i politikkerne, men at der udelukkende anvendes samlede tal for hele børneområdet, hvorved børnehandicap ikke bliver synligt. Strategier for konkretisering af politikkerne Projekt NU konkretiserer nogle af fokusområderne i Den sammenhængende børnepolitik. Projektet er inspireret af Herningmodellen, men er modificeret i den model, som Køge Kommune arbejder med. Af interviewet med mellemlederne fremgår det, at børnehandicapområdet ikke var en del af NU-projektet fra starten, da der var stort fokus på det specialiserede børne- og ungeområde på grund af et akut behov på dette område. Af interview med blandt andet mellemledere, den øverste ledelse og staben, fremgår det, at børnehandicapområdet efterfølgende er blevet omfattet af NU-projektet. Af sagsbehandlerinterviewene fremgår det, at der blandt sagsbehandlerne er en opfattelse af, at projekt NU fortsat udelukkende omfatter det specialiserede børne- og ungeområde. Af interview med mellemlederne fremgår det, at der på børnehandicapområdet er fokus på mange af de elementer, der ligger i projekt NU, såsom forebyggelse og tidlig indsats. Modellen for samarbejde mellem skole og familiecenter Køge er kendt, men der er uklarhed om hvorvidt den også omfatter børnehandicap. Skolesamarbejdsmodellen er lanceret i august Målet med samarbejdsmodellen er at skabe et forum, hvor centrale aktører er samlet i forhold til børn, der har behov for en indsats efter serviceloven. Dette initiativ ligger i forlængelse af et mål om en tidlig og helhedsorienteret indsats. Af interview med sagsbehandlerne fremgår det, at sagsbehandlerne har en opfattelse af, at initiativet ikke omfatter børnehandicapområdet, og at de derfor ikke er en del af det. Mellemlederne angiver i interviewet, at samarbejdsmodellen også omfatter handicap, og selvom den lige er trådt i kraft, mener de allerede, at der er gode erfaringer med modellen. Taskforcen erfarer, at der er uklarhed om, hvorvidt samarbejdsmodellen omfatter handicapområdet, og at det ikke er klart formidlet til sagsbehandlerne på børnehandicapområdet, at børnehandicap er en del af modellen på nuværende tidspunkt. Det er taskforcens vurdering, at NU og samarbejdsmodellen er relevante initiativer, også for børnehandicapområdet. Det tyder dog på, at NU og samarbejdsmodellen ikke er fuldt implementeret hos sagsbehandlerne, hvilket er afgørende for, at de nævnte initiativer vil lykkes på børnehandicapområdet. 2.3 Taskforcens samlede vurdering Taskforcen vurderer samlet set, at der er et svagt styringsgrundlag specifikt på børnehandicapområdet. Taskforcen vurderer, at der i Køge Kommune er sammenhæng mellem de politikker, der er vedtaget og de strategier og initiativer, der er formuleret i forhold til omsætte politikkerne i praksis. Dog vurderer taskforcen, at der blandt mellemledere og sagsbehandlere er uklarhed om, hvilke initiativer der omfatter børnehandicapområdet. For at sikre en succesfuld implementering af politikker og strategier også på børnehandicapområdet, vil det være nyttigt at have fokus på, at der i hele organisationen er en fælles forståelse herom. Det kan i den henseende være en mulighed at gøre særskilt opmærksom på og formidle hvilke politikker der også gælder for børnehandicap. Taskforcen vurderer, at det vil være nyttigt at have større fokus på at sikre en bred implementering af de initiativer, der igangsættes, og som også omfatter børnehandicapområdet. Derudover anbefales det, at data i forhold til de opstillede mål bliver adskilt, så det er muligt at se, hvordan børnehandicapområdet lever op til målene, der er opstillet i politikkerne. I forhold til 10/48

11 udarbejdelse af en kommende børn- og ungepolitik, kan det overvejes at øge inddragelsen af medarbejdere, handicapråd mv., for at sikre større ejerskab til politikken, samt større klarhed om hvorvidt børnehandicapområdet er omfattet af de enkelte dele af politikken. Det kan derudover overvejes at udarbejde en særskilt politik for børnehandicap. En større inddragelse kan derudover understøtte at styringsgrundlaget for børnehandicap kan blive bedre, såfremt der er større klarhed for medarbejderne om hvorvidt politikkerne også gælder for børnehandicapområdet. Styrker: Der er udarbejdet overordnede politikker, der udgør rammen om arbejdet på børne- og ungeområdet i Køge Kommune. Der er udarbejdet konkrete mål i forhold til den sammenhængende børnepolitik, så det er muligt at følge udviklingen. Politikkerne er omsat i projekt Ned ad trappen Ud i livet med fokus på tidlig indsats og tættere opfølgning samt i en række styringsdokumenter i form af behandlingspakker samt sagsbehandlingsfrister for de forskellige paragraffer. Der er udarbejdet midtvejsevaluering af Ned ad trappen Ud i livet. Udfordringer: Børnehandicapområdet er ikke specifikt nævnt i de politikker, der er på området. Der mangler effektiv implementering af de igangsatte initiativer på børnehandicapområdet. Det er ikke muligt at følge specifikt op på de fastsatte mål for børnehandicapområdet særskilt. Initiativet Ned ad trappen Ud i livet er ikke fuldt implementeret på børnehandicapområdet. Børnehandicapområdet er ikke tydeligt inkluderet i de politikker og indsatser, der igangsættes. Taskforcen anbefaler, at Køge Kommune: udarbejder implementeringsplaner for politikker og initiativer i forhold til at sikre, at disse implementeres på børnehandicapområdet. sikrer, at det er muligt at følge op på opsatte mål i forhold til børnehandicapområdet. sikrer, at børnehandicapområdet tænkes ind fra starten, når der udformes nye strategier og indsatser. 3 Faglig ledelse og sparring 3.1 Faglig ledelse og sparring Temaet faglig ledelse og sparring har fokus på, hvordan ledelsen understøtter den faglige udvikling og kvaliteten i sagsbehandlingen via et fælles fagligt grundlag. Det afdækkes, hvorvidt der er en ledelsesstruktur med en klar og gennemsigtig placering af opgaver og ansvar, og om medarbejderne har adgang til den nødvendige faglige sparring og ny faglig viden. Derudover vurderes det, hvordan den faglige ledelse og sparring bidrager til at sikre en høj og ensartet kvalitet i sagsbehandlingen blandt andet via den løbende udvikling af medarbejdernes kompetencer, samt hvordan der følges op på kvaliteten i sagsbehandlingen. 11/48

12 3.2 Analyse Præsentation af Køge Kommunes faglig ledelse og sparring Af det tilsendte materiale fremgår det, at følgende aktiviteter og redskaber udgør rammen om Køge Kommunes faglige ledelse og sparring på børnehandicapområdet: Kvalitetssikringsark til brug for sagsbehandler og i sagssparring Fælles myndighedsteammøder Dagsorden for teammøder Kompetenceafklaringsskema Udviklingsplan i forbindelse med MUS Årshjul for aktiviteter og møder for børnehandicapsagsbehandlerne Af materialet fremgår, at der i område Nord er to typer af teammøder. I ulige uger er der samlede teammøder for hele temaet, hvor der gives information fra ledelsen og behandles sager til visitationsudvalget. I lige uger er sagsbehandlerne delt i to hold, hvor der er fokus på faglig sparring i forhold til Integrated Children s System (ICS) og Signs of Safety (SOS). Af materialet fremgår det ikke, om der er tilsvarende møder i de øvrige geografiske områder. Af det fremsendte årshjul, der beskriver aktiviteter og møder for børnehandicapsagsbehandlerne, fremgår det, at der gennem året har været fokus på ICS med undervisning i handleplaner, målbare mål, børnesamtalen, analyse og urdering med videre. Der er derudover udarbejdet en plan, der beskriver sagsbehandlernes bevillingskompetence. Af selvevalueringen fremgår det, at ICS er det fælles faglige grundlag for sagsbehandlingen på handicapområdet samt at SOS anvendes, men mangler fuld implementering. Derudover fremgår det, at udredningsværktøjet på børnehandicapområdet ikke er udbredt endnu. I forhold til, hvorvidt organiseringen understøtter den faglige ledelse, fremgår det af selvevalueringen, at det samlede børneområdes opdeling i geografiske områder understøtter et fokus på, at børnehandicapområdet er en del af socialområdet. Det fremgår dog samtidig, at områdeledelsen har svært ved at understøtte børnehandicapområdet, da områdeledelsen ikke er en del af den faglige drøftelse af sagerne, praksis, lovændringer med mere, da disse drøftelser foregår børnehandicapgruppens egne sparringsmøder, hvor områdeledelsen ikke deltager. Derudover fremgår det, at der ikke gives mulighed for faglig supervision på børnehandicapområdet. Af kompetenceafklaringsskemaet for MUS-samtaler fremgår det, at der i forbindelse med MUS-samtalen spørges ind til medarbejdernes kompetencer, samt at konklusioner i forhold til udviklingsbehov overføres i udviklingsplanen. Af selvevalueringen fremgår det yderligere, at det vurderes, at der er en hensigtsmæssig praksis i forhold til det faglige ledelsestilsyn, da dette bliver gjort ved sagsgennemgangene. Som en udfordring nævnes, at der har været stor udskiftning af personale og at der ikke har været ressourcer til at sikre en tilstrækkelig oplæring i forhold til børnehandicapområdet. Men det angives, at der er stort fokus på kompetenceudvikling. Samlet set vurderer Køge Kommune i selvevalueringen, at der i mindre grad er en hensigtsmæssig faglig ledelse og faglig sparring på børnehandicapområdet Taskforcens analyse af Køge Kommunes faglige ledelse og sparring Fælles faglig tilgang Af interviewet med den øverste ledelse fremgår det, at ICS og til dels SOS betragtes som det fælles faglige grundlag for sagsbehandlingen på børneområdet. Den øverste ledelse er bekendt med, at halvdelen af de nyansatte sagsbehandlere ikke er introduceret til SOS. Den øverste ledelse oplyser, at de forebyggende rådgivere, som er tilknyttet skoler, 12/48

13 dagsinstitutioner og dagplejer i Køge Kommune, er uddannet i metoden. De videreformidler metoden gennem den interne sparring i familiecentret. Dette bekræftes i interviewet med mellemledelsen, hvor det fremgår, at der er praksis for, at den forebyggende rådgiver faciliterer netværksmøderne i samarbejde med den nyansatte sagsbehandler, så denne oplæres, når der er børnehandicapsager på skoler. Den øverste ledelse ser frem til, at udredningsværktøjet på børnehandicapområdet bliver it-understøttet og derefter implementeret som en fælles faglig metode for sagsbehandlerne på børnehandicapområdet. Af interviewet med sagsbehandlerne på børnehandicapområdet bekræftes det, at DUBU anvendes af alle, også i sager om de handicapkompenserende ydelser. ICS anvendes dog primært i forhold til servicelovens 50 og 52. Af VISOs socialfaglige gennemgang af fem sager fremgår det, at alle børnefaglige undersøgelser er udarbejdet i ICS-skabelonerne i DUBU. Sagsbehandlerne bekræfter yderligere, at SOS og udredningsværktøjet på børnehandicapområdet ikke anvendes i sagsbehandlingen på børnehandicapområdet. Sagsbehandlerne på børnehandicapområdet giver i interviewet udtryk for, at de ikke oplever at have fælles faglige tilgange og arbejdsgange, forstået som nedskrevne og fra ledelsen formidlede, men at det er noget, de arbejder på. Af mellemlederinterviewet fremgår det, at der er uddannet en superbruger i ICS, som sagsbehandlerne kan få sparring hos. Sagsbehandlerne giver i interviewet udtryk for, at der er en fælles faglig praksis i sagsbehandlingen på børnehandicapområdet, men at den ikke er nedskrevet. Derimod er den baseret på sidemandsoplæring fra den sagsbehandler, der har været ansat længst tid. Af selvevalueringen fremgår det, at det opleves som vanskeligt for områdeledelsen at understøtte en fælles faglig praksis på børnehandicapområdet, da de ikke er en del af de faglige drøftelser på området. Af årshjulet for aktiviteter og møder for børnehandicapsagsbehandlerne ses det, at der i løbet af året har været undervisning i blandt andet ICS, handleplaner samt udredning. Taskforcen erfarer, at Køge Kommune har fokus på arbejdet med SOS og ICS, og at der er gennemført undervisningsaktiviteter i forbindelse med introduktionen af SOS og ICS. Taskforcen vurderer imidlertid, at der med fordel kan udarbejdes en mere detaljeret implementeringsplan, hvor der også er fokus på, hvordan Køge Kommune fremadrettet sikrer, at de rette kompetencer er til stede i sagsbehandlergruppen. Dette vil indebære, at der er en prioritering og en plan for, hvordan og hvornår nye sagsbehandlere uddannes i metoderne, og hvordan man sikrer vidensniveauet og den fælles forståelse og praksis hos de sagsbehandlere, der allerede her været på kursus i metoderne. Derudover kan der med fordel arbejdes med at understøtte en fælles praksis på børnehandicapområdet, da sagsbehandlerne ikke oplever, at der er en sådan. Fagligt ledelsestilsyn på sagerne Der foreligger ikke noget skriftligt om, hvordan der arbejdes med ledelsestilsyn. Men staben i Familiecenter Køge udarbejder løbende kvalitetssikringsark, som områdelederne kan anvende i deres ledelsestilsyn, når der er sagsgennemgang med sagsbehandlerne på børnehandicapområdet. Der er ikke krav om, at kvalitetssikringsarket konkret skal anvendes i sagsgennemgangen. Med udgangspunkt i kvalitetssikringsarket består ledelsestilsynet i, at områdelederen gennemgår status på aktuelle sager sammen med sagsbehandleren. Kvalitetssikringsarket giver et overblik over den enkelte sagsbehandlers sager, samt om der er gennemført børnefaglig undersøgelse, status i forhold til netværksmøder, foranstaltning og antal underretninger. Med arket er det muligt for lederen at gennemgå sagerne systematisk med sagsbehandleren, og få forklaringer på, hvorfor der eksempelvis ikke er gennemført børnefaglig undersøgelse. Arket giver også et overblik over, hvor mange sager den enkelte sagsbehandler har. I forhold til sager om merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste ( 41 og 42), er disse ikke med i kvalitetssikringsarket, da disse ydelser er registreret på forældrenes CPR-numre. Opfølgning på bevillinger efter 41 og 42 foregår ved, at resultatet fra opfølgningen bliver noteret i en kolonne i arket. Fra interview med staben fremgår det, at staben overvejer at foreslå ledelsen at få 41 og 42 over i kvalitetssikringsarket. Det vil kræve, at ydelsen bliver registreret på barnets CPRnummer frem for på forældrenes. Denne mulighed er staben i færd med at undersøge. Taskforcen konstaterer, at der kan være en risiko for at Køge kommune med en sådan ændring, kommer til at bevilge tabt arbejdsfortjeneste til 13/48

14 forældre, som skal have det bevilget i/af andre kommuner. Tabt arbejdsfortjeneste bevilges af forælderens bopælskommune, mens merudgifter bevilges af barnets bopælskommune (fremgår af C-15-03). Af sagsbehandlerinterviewet fremgår det, at der ikke er ens rammer for fagligt ledelsestilsyn på tværs af de geografiske områder i forhold til, hvordan der ydes sparring i forbindelse med sagsgennemgangen. Det fremgår derudover, at kvalitetssikringsarket anvendes som ramme for sagsgennemgangen i nogle af områderne. Andre steder anvendes det ikke så systematisk, og det kan konstateres, at der tilsyneladende ikke er en fast praksis vedrørende anvendelsen af kvalitetssikringsarket på tværs af områderne. Af interviewet med mellemlederne fremgår det, at kvalitetssikringsarket bliver anvendt som afsæt for sagssparringen, og at aftaler i form af to-do lister skrives i en særskilt kolonne, eller samles op på et ark for sig. Den egentlige børnehandicapfaglige sparring om sagerne har hidtil været foretaget af koordinatoren. Denne stilling er dog ikke aktuelt besat. Det kan overvejes, om der fremadrettet kan arbejdes med, at de udarbejdede kvalitetssikringsark anvendes ens på tværs af områderne, og at der i den forbindelse udarbejdes en beskrivelse af, hvordan ledelsestilsynet skal gennemføres. Derudover vil det være relevant at undersøge, om 41 og 42 fremadrettet kan indgå i kvalitetssikringsarket direkte. Sagsbehandlernes mulighed for sparring Køge Kommune har ikke beskrevet, hvordan det sikres, at medarbejderne har adgang til den relevante faglige sparring i sagerne. Indtil september 2018 har der været ansat en tværgående faglig koordinator, der havde ansvaret for at sikre den løbende faglige sparring og understøtte den faglige ledelse i forhold til børnehandicapområdet. Der er for øjeblikket ikke truffet afgørelse om, hvorvidt stillingen som faglig koordinator skal genbesættes. Efter koordinatoren er stoppet, er der med fordelingen af opgaverne også er sket en tilretning af mulighederne for den løbende faglige sparring. Dette fremgår af interview med mellemlederne. Disse giver udtryk for, at sagsbehandlerne i det daglige kan få faglig sparring hos hinanden, hos deres områdeleder og hos juristen. Af interviewene med sagsbehandlerne og af selvevalueringen fremgår det, at der er et udviklingspotentiale i forhold til at styrke den faglige sparring af sagsbehandlerne. Af interviewet med sagsbehandlerne fremgår det, at de ikke oplever at kunne få specifik børnehandicapfaglig sparring af mellemlederne, da det er sagsbehandlernes vurdering, at disse ikke har kompetencer i forhold til børnehandicap. Sagsbehandlerne angiver, at de sparrer med hinanden i forhold til børnehandicapsager og med andre kolleger i forhold til andre temaer. Sagsbehandlerne vurderer, at områdelederne har viden om det specialiserede børne- og ungeområde, men at der ikke er en sagsbehandler eller leder, der har børnehandicapområdet som faglig spidskompetence. Den øverste ledelse giver i den forbindelse udtryk for, at den nuværende organisering netop har bidraget til øget sparring på tværs af det specialiserede børneområde og børnehandicapområdet, hvilket var meningen. Af interviewet med mellemlederne fremgår det, at sagsbehandlerne løbende bliver opdaterede fra områdelederne om lovændringer, principafgørelser med videre. Områdelederne bliver selv orienteret af juristen i afdelingen. Juristen sidder fysisk sammen med staben for Familiecenter Køge, og er ifølge mellemlederne dermed tilgængelig. Det er dog ikke beskrevet, hvordan den juridiske sparring foregår. I forhold til ICS er der uddannet en superbruger, som sagsbehandlerne kan få sparring hos løbende i forhold til, hvordan man arbejder med ICS. Taskforcen vurderer, at det er nødvendigt at sikre, at der er løbende og tilgængelig faglig sparring af sagsbehandlerne. I den forbindelse er det vigtigt, at der er en klar rolle- og kompetencefordeling, så sagsbehandlerne er klar over, hvem de kan gå til, eller hvor de kan få den faglige sparring. Det kan overvejes, om sagsbehandlerne har de rette muligheder for kollegial sparring, når de sidder sammen med nogle ganske få andre børnehandicapsagsbehandlere. Se mere om dette i kapitel 8 om organisering og tværfagligt samarbejde. Taskforcen vurderer endvidere, at det kan være positivt, at sagsbehandlerne kan få sparring fra kolleger i forhold til sager, der ikke kun er børnehandicapsager, og at 14/48

15 organiseringen understøtter dette. Noget tyder imidlertid på, at der mangler en klar struktur for, hvilken sparring der gives løbende i forhold til handicapområdet. For at sikre handicapfagligt fokus på sparringsmøderne, er det ifølge mellemlederne besluttet, at børnehandicaprådgiverne sidder sammen i forbindelse med sparringsmøderne, hvor de kan sparre med hinanden. Derudover er der arrangeret ekstra sparring for børnehandicaprådgiverne en gang om ugen. Ud over teammøderne for det samlede børneområde inden for hvert af de geografiske områder og teammøder for børnehandicapområdet på tværs af de geografiske områder, er der også fælles teammøder for sagsbehandlerne, som omfatter alle tre geografiske områder og begge fagområder. Af interviewet med mellemlederne fremgår det, at disse møder holdes hver 10. uge. Der vil typisk være et tema for møderne, som bliver drøftet på de fælles teammøder, hvorefter man arbejder videre med emnet i de kommende uger i de geografiske områder, på teammøder mv. Indtil videre har det været ICS-gruppen, der har planlagt de fælles teammøder, men det kan også være andre. Mellemlederne giver i interviewet udtryk for, at der er planlagt temamøder, hvor børnehandicapsagsbehandlerne skal sidde sammen og drøfte, hvad det betyder specifikt for børnehandicapområdet. Dette skal understøtte en bedre børnehandicapfaglig sparring. På disse møder tages eksempelvis udgangspunkt i 41 og 42, som bliver rammen for mødet, så der kan ske en fælles læring på disse møder. Af sagsbehandlerinterviewet fremgår det, at der er et ønske om sådanne møder. Taskforcen vurderer, at der er etableret mange relevante sparringsrum for medarbejderne. Dog kan det overvejes at skabe et større overblik og sammenhæng i de forskellige fora, der er etableret. Dette dels for eventuelt at skære antallet af fora ned, dels for at målrette dem i en længerevarende struktur. Sagsbehandlernes mulighed for supervision Det er ikke beskrevet, hvad Køge Kommunes praksis er for supervision. Af interview med mellemlederne fremgår det dog, at der er supervision cirka hver 6. til 8. uge. Denne supervision er med en ekstern supervisor og foregår i grupper. Fra såvel selvevaluering samt mellemlederinterview og sagsbehandlerinterview stilles der spørgsmål ved, om formen på supervisionen er den mest hensigtsmæssige. Af selvevalueringen og af sagsbehandlerinterviewene fremgår det, at der er meget fokus på socialsagerne i supervisionen, da supervisionsgrupperne er organiseret i områderne, hvor børnehandicap ikke fylder meget. Taskforcen vurderer, at der er behov for at sikre, at der fremadrettet er et fælles sparrings- eller supervisionsrum for de sagsbehandlere der arbejder med børnehandicap. Kompetenceplan Af det fremsendte materiale fremgår en bevillingskompetenceplan for de forskellige ydelser. Heraf fremgår det, hvornår en sag skal på visitationsudvalgsmøde, hvornår det skal til områdeleder, børn og ungeudvalget med videre. Det fremgår også, i hvilke tilfælde sagsbehandlerne selv har bevillingskompetence samt hvad sagsbehandlerne har kompetence til. Af sagsbehandlerinterviewet fremgår, at sagsbehandlerne er bekendt med bevillingskompetenceplanen. Af interviewet fremgår det, at sagsbehandlerne er bekendt med, at de ikke har bevillingskompetence i forhold til hjælp efter 44 jf. 83, 84, stk. 1 og 86, stk. 2 og i forhold til familiebehandling. Medarbejdernes bevillingskompetence i forhold til 44 er dog ikke beskrevet i kompetenceplanen. Der er ikke kvalitetsstandarder, ud over behandlingspakker til eksempelvis psykologbehandling og familiebehandling. Af interviewet med de interne samarbejdsparter fremgår det, at der er et ønske fra interne samarbejdsparter om, at der udarbejdes kvalitetsstandarder, så det bliver lettere for en uerfaren sagsbehandler at orientere sig i, hvad rammerne er. Af selvevalueringen fremgår det også, at der er et ønske om, at der udarbejdes kvalitetsstandarder for børnehandicapområdet. Det er taskforcens vurdering, at den udarbejdede kompetenceplan er overskueligt og klar, ligesom der er en forståelse af kompetenceplanen blandt medarbejderne, herunder i forhold til, hvilken kompetence de har. 15/48

16 Kompetenceudvikling Af det fremsendte materiale fremgår det, at der i forbindelse med MUS gennemføres en kompetenceafklaring. Dette anvendes i udarbejdelse af udviklingsplanen for den enkelte medarbejder. Derudover fremgår det af årshjulet for aktiviteter og møder for børnehandicapsagsbehandlerne, at der i det forløbne år har været fokus på undervisning af ICS rådgivere. Som nævnt anvendes ICS og SOS som fælles faglig referenceramme, og det er intentionen, at metoderne skal være den fælles faglige referenceramme. Dette bliver nævnt af såvel den øverste ledelse som den mellemste ledelse. Derudover arbejdes der med DUBU. Taskforcens analyse tyder på, at der er behov for en mere sammenhængende strategi for udvikling af medarbejdernes kompetencer samt en grundigere implementeringsplan, der også tager højde for kompetenceudvikling, når sagsbehandlere er stoppet og nye sagsbehandlere kommer ind i organisationen. Ud over denne kompetenceudvikling, giver mellemledere og den øverste ledelse udtryk for, at familiecenter Køge har gennemført kompetenceudvikling i forhold til for eksempel systematik i sagsbehandlingen, ligesom der løbende er tilbudt kurser i forhold til 41 og 42 samt hjemmetræning af en ekstern underviser. Ifølge selvevalueringen og interview med mellemlederne, er der fokus på at sikre løbende uddannelse, hvor blandt andet kurserne med den eksterne underviser er en del af dette. 3.3 Taskforcens samlede vurdering Taskforcen kan konstatere, at der er mange forskellige fora i kommunen, hvor der tilbydes sparring og supervision for sagsbehandlerne på børnehandicapområdet, dog som hovedregel sammen med de øvrige sagsbehandlere i de geografiske områder. Det er dog ikke entydigt, hvilke sparringsfora der er målrettet børnehandicapområdet, og analysen indikerer, at organiseringen af den faglige ledelse og sparring for børnehandicapgruppen kan være mere hensigtsmæssig. Taskforcen anbefaler, at der udarbejdes en overordnet plan for faglig ledelse og sparring, så det er tydeligt, hvordan alle områder dækkes ind, herunder børnehandicapområdet, samt i hvilke fora handicap indgår sammen med det specialiserede børne- og ungeområde. Styrker: Der er et fælles fagligt grundlag baseret på ICS, SOS og udredningsværktøjet på børnehandicapområdet. Der er fokus på løbende kompetenceudvikling af sagsbehandlerne. Der er fokus på at sikre sparring og supervision for sagsbehandlerne. Der er etableret temamøder, for at adressere udfordringer i arbejdet generelt og ikke udelukkende specifikt i forhold til konkrete sager. Der er fælles forståelse i forhold til bevillingskompetencer. Udfordringer: Der er mange fora og ikke en klar strategi for de etablerede sparringsfora. Der er ikke etableret et tilstrækkeligt ledelsestilsyn, idet kvalitetssikringsarkene i udgangspunktet ikke omfatter 41 og 42. Der er ikke en fast beskrevet fælles ramme for sagsgennemgang, der gælder for alle geografiske områder. Der mangler en sammenhængende strategi for kompetenceudvikling af medarbejderne, herunder særligt nye medarbejdere. Udredningsværktøjet samt metoden Signs of Safety er ikke fuldt implementeret hos sagsbehandlerne på børnehandicap. Taskforcen anbefaler, at Køge Kommune: 16/48

17 udarbejder en sammenhængende strategi for sparring, herunder hvilken type sparring der kan fås i hvilke sammenhænge. sikrer, at der er en sagsbehandler eller leder, der har faglig kapacitet til at yde specialiseret sparring til sagsbehandlerne på børnehandicapområdet. sikrer, at organiseringen understøtter, at sagsbehandlerne let og løbende kan få relevant sparring af leder og kolleger samt at der er en faglig ledelse, der sidder tæt på sagsbehandlerne mv. udarbejder en sammenhængende strategi for kompetenceudvikling af medarbejderne, herunder særligt nye medarbejdere. lægger en plan for implementeringen, forankringen og den ledelsesmæssige opfølgning på brugen af Signs of Safety og udredningsværktøjet på børnehandicapområdet. 4 Udredning, vurdering og afgørelse 4.1 Udredning, vurdering og afgørelse Temaet Udredning, vurdering og afgørelse har fokus på, om der er en fælles, faglig tilgang samt hvorvidt der en ensartet anvendelse af metoder og redskaber i sagsbehandlingen og i inddragelsen af barnet og forældrene. Desuden vurderes det, om kommunen inddrager de relevante personer og oplysninger til at sikre et tilstrækkeligt grundlag for en sammenhængende og helhedsorienteret udredning af det enkelte barn. Endeligt vurderes det, i hvilken grad kommunens udredninger, vurderinger og afgørelser, herunder visitation og matchning lever op til de lovgivningsmæssige krav, er i overensstemmelse med god socialfaglig kvalitet, samt om de er veldokumenterede og formidlet til barnet og forældrene. 4.2 Analyse Præsentation af Køge Kommunes udredning, vurdering og afgørelse Som det fremgår af kapitel 3 Faglig ledelse og sparing, anvender Køge Kommune ICS som fælles fagligt grundlag for sagsbehandlingen. SOS bliver anvendt i Familiecentret, men er ikke fuldt implementeret på børnehandicapområdet. Værktøjer til udredning og handleplan på børnehandicapområdet udgør også en del af det fælles faglige grundlag, men er ikke fuldt implementeret endnu. Køge Kommune har udarbejdet følgende arbejdsgangsbeskrivelser og skabeloner til sagsbehandlingen vedrørende temaet Udredning, vurdering og afgørelser på børnehandicapområdet: Arbejdsgangsbeskrivelse. Tabt arbejdsfortjeneste, jf. servicelovens 42 (senest redigeret 11. maj 2018) Arbejdsgangsbeskrivelse. Aflastning/afløsning jf. servicelovens 44 jf. 84 (senest redigeret 11. maj 2018) Arbejdsgangsbeskrivelse. Vedligeholdelsestræning, jf. servicelovens 44 jf. 86 stk. 2 (senest redigeret 11. maj 2018) Arbejdsgangsbeskrivelse. Personlig hjælp og pleje, hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet jf. servicelovens 44 jf. 83 (senest redigeret 11. maj 2018) Arbejdsgangsbeskrivelse. Ledsageordning, jf. servicelovens 45 (senest redigeret 11. maj 2018) Kørsel. Tabt arbejdsfortjeneste Regnemaskine for egenbetaling for medicin (udateret) Disse materialer fremgår af materialesamlingen og er juridisk gennemgået af Ankestyrelsen i bilag 4. 17/48