Business Case for Landsbyordning efter 24A i Folkeskoleloven for Svanninge Skole og BørneBakkeHus Høringsmateriale. Version 03, den

Transkript

1 Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariatet Dagtilbud-Børn Business Case for Landsbyordning efter 24A i Folkeskoleloven for Svanninge Skole og BørneBakkeHus Høringsmateriale Version 03, den Samlet konklusion Prognoserne viser at børnetallet falder i Syd området og dermed også i Svanninge og Haastrup. Overbygningen i skolen flytter til Faaborg til august Disse to ting til sammen gør institutionen og skolen mindre bæredygtig. Der er på borgermøder, i lokalråd og på følgegruppemøder givet udtryk for vigtigheden af, at der bevares en skole og et dagtilbud i lokalområdet. Forslaget med at etablere en landsbyordningen er på den baggrund blevet fremsat, da den vil tilgodese dette ønske. Haastrup afdelingen har udtrykt ønske om eventuelt at blive privatinstitution. Etablering af landsbyordning kan ske såvel med og uden Haastrup afdelingen. Udvalget bad fagsekretariatet om at gå i dialog med de 2 bestyrelser, idet et positivt tilsagn fra begge bestyrelser er en forudsætning for etablering af en Landsbyordning efter 24a. Bestyrelserne for skole og daginstitution har tilkendegivet, at de ikke ønsker en landsbyordning i lokalområdet. Begge bestyrelser ønsker i stedet et fagligt og ledelsesmæssigt fællesskab indenfor det enkelte fagområde på tværs af lokalområder. Forslag om etablering af landsbyordning vil give en OEI-gevinst. Baggrund På budgetseminaret vedrørende Budget 2011 er det aftalt med kommunalbestyrelsen, at der på dagtilbudsområdet skal ske en drøftelse af den samlede dagtilbudsstruktur i forbindelse med budgetprocessen for Den fremadrettede dagtilbudsstruktur skal understøtte og bidrage til, at kommunens samlede strategiske mål kan realiseres. For at rette op på kommunens samlede økonomi er der behov for at reducere driftsbudgettet over en årrække og så vidt muligt ikke ved at reducere serviceniveauet. Den nuværende struktur med mange små institutioner giver en del udfordringer i forhold til ledelsesmæssige udfordringer, samt økonomisk og faglig bæredygtighed. Prognoserne viser, at børnetallet falder i syd-området og dermed også i Svanninge og Haastrup. Overbygningen i skolen flytter til Faaborg til august Disse to ting til sammen gør institutionen og skolen mindre bæredygtig. Børne- og undervisningsudvalget har på møde 22. juni 2011 fastlagt det som et princip, at der skal etableres landsbyordninger, hvor det er muligt og peget på at der skulle arbejdes videre med en landsbyordning efter folkeskolelovens 24a. Landsbyordning efter 24a giver mulighed for optagelse af børn i alderen 0-5 år, hvilket betyder at de nuværende vuggestuepladser i BørneBakkeHus og i institutionens Haastrup afd., på den måde bibeholdes. Gennem forårets temamøder med borgere, lokalråd og andre interessenter og møder i følgegrupper, har bevarelse af et dagtilbud og et skoletilbud i hvert lokalområde, været et stort ønske. Ved etablering af en landsbyordning vil disse ønsker kunne opfyldes samtidig med at der vil blive en rød tråd i barnets liv. Det er et politisk mål i Faaborg-Midtfyn kommune at sikre gode overgange, bl.a. fra børnehave til skole, og dermed skabe en større helhed og sammenhæng i børnenes liv. I den Sammenhængende børnepolitik er dette yderligere præciseret. 1

2 Herudover vil etablering af en landsbyordning give en effektiviseringsgevinst, da antallet af ledere bliver reduceret. Det er et politisk ønske at effektivisere/omstille så vidt muligt uden at det går ud over serviceniveauet. I denne model vil der være færre ledere. For at oprette en landsbyordning efter 24a i Folkeskoleloven forudsætter det, at bestyrelserne for det eksisterende dagtilbud og for skolen anmoder om ordningen. Der kræves ingen tilsagn ved oprettelse af landsbyordning efter Folkeskolelovens 55, men i denne ordning, som er en udvidet SFO med 3-5 årige, kan der ikke optages 0-3 årige børn. Såfremt effektiviseringsgevinsten for etablering af en landsbyordning ønskes, og bestyrelserne ikke giver deres tilsagn på en 24a, vil der kunne besluttes en 55, som har den konsekvens, at vuggestuepladserne nedlægges. Kort projektbeskrivelse Begrebet landsbyordning betyder, at en folkeskole med evt. SFO og et dagtilbud har fælles leder og fælles bestyrelse. (se hvidbogen der er udarbejdet om landsbyordninger) Landsbyordningerne etableres bl.a. for at skabe en større sammenhæng mellem enhederne, for at sikre økonomisk og faglig bæredygtighed og nogle steder også for at sikre skole og institution som det kulturelle samlingspunkt, der bidrager positivt til sammenhængskraften i lokalområdet. Det er en betingelse i loven, at der er tale om små skoler. Oprindelig omfattede loven kun skoler med op til 150 elever og bysamfund mindre end 900 indbyggere. Praksis er siden ændret, så Undervisningsministeriet godkender/dispenserer for Landsbyordninger på skoler med op til 300 elever og også landsbyordninger, hvor skolen er en filial af en større skole. 24a Denne model er kendetegnet ved følgende: Maks. 150 elever på skolen Skole og dagtilbud har fælles ledelse og fælles bestyrelse Dagtilbudet drives under Dagtilbudsloven, dvs. der kan optages 0-5 årige børn Ordningen forudsætter, at bestyrelserne for det eksisterende dagtilbud og for skolen anmoder om ordningen Dagtilbudet og skolen drives med separate budgetter og regnskab Dagtilbudet kan være en kommunal daginstitution eventuelt i samarbejde med lokalområdets kommunale dagpleje For skoler og dagtilbud med fælles ledelse gælder øvrige regler i Folkeskoleloven og Dagtilbudsloven fortsat, bl.a. lovgivning om tilsyn, læreplaner, mv. Ledelsesstruktur Landsbyordninger indebærer uanset model - én fælles leder og én fælles bestyrelse. Hverken lovteksten eller bekendtgørelsen siger noget om ledelsesstrukturen indeni landsbyordningen, og dermed hvordan pasningstilbuddet bliver ledet. Det mest almindelige er, at det er skolelederen, der er den øverste leder af landsbyordningen: 2

3 Skoleleder Leder af landsbyordning Skolen Skoleleder (samme som er leder af landsbyordningen) SFO og pasningstilbud Afdelingsleder Der findes ikke eksempler på i praksis, at daginstitutionslederen er den øverste leder af landsbyordningen, men det kunne det lige såvel være. I en landsbyordning efter 24a er pasningstilbuddet fortsat et tilbud efter Dagtilbudsloven. Men det forhindrer ikke, at pasningstilbuddet deler en afdelingsleder med SFO en. Der er altså ikke et lovmæssigt krav om, at et dagtilbud skal have sin egen, separate afdelingsleder. I de økonomiske beregninger for effektiviseringsgevinsten, er det en forudsætning, at der er fælles ledelse for dagtilbud og SFO. Etablering af landsbyordning giver mulighed for bedre udnyttelse af de fysiske rammer, da den fælles pædagogiske struktur tilrettelægges af afdelingslederen og en samlet personalegruppe, i samarbejde med skolelederen. Dermed er der større overblik over brugen af de fysiske rammer og dermed bedre udnyttelse. Samtidig øges tværfagligheden med kompetenceudvikling som en mulig sidegevinst. Rammer - aftalt i Faaborg-Midtfyn Kommune Da landsbyordningerne går på tværs af de to områder, har fagcheferne for Dagtilbud-Børn og Undervisning aftalt rammer for en række forhold, således at der er klare linier for samspillet med fagsekretariaterne og for den ledelsesmæssige opfølgning på kvaliteten i pasningstilbuddet. Rammer er beskrevet med udgangspunkt i 55, hvor det forudsættes, at skolelederen er leder af landsbyordningen. De samme rammer vil være gældende for landsbyordninger oprettet efter 24a. Selvom landsbyordningen formelt set er en skole, er den pædagogiske kvalitet i pasningen af de 0-5 årige børn fortsat et anliggende for fagsekretariatet Dagtilbud-Børn. Kommunens organisering lægger netop vægt på, at ansvaret for at understøtte og følge op, bedst er placeret, hvor den faglige kompetence er til stede. For landsbyordninger betyder det, at fagsekretariatet Dagtilbud-Børn skal understøtte, at de 0-5 årige børn oplever et tilbud på linje med forholdene i kommunens øvrige vuggestuer og børnehaver. Om tilsyn og pædagogisk udvikling er følgende beskrevet i rammeaftalen: Fagsekretariatet Dagtilbud-Børn understøtter arbejdet med de 0-5 årige i landsbyordningerne, herunder pkt. 2, ved et pædagogisk udviklingsmøde med pasningstilbuddet. Skolelederen kan vælge at deltage i dette møde. Fagsekretariatet Dagtilbud-Børn og Fagsekretariat Undervisning udarbejder på baggrund af tilsynskonceptet for dagtilbudsområdet et tilpasset koncept for landsbyordningerne, som danner grundlag for de pædagogiske udviklingsmøder. Det er skolelederens opgave og ansvar at følge op på resultatet af tilsynene. Det udarbejdede tilsynskoncept til de kommunale og selvejende institutioner er tilpasset Landsbyordningernes udviklingsmøde. 3

4 Referat fra møde med bestyrelser og ledere for Svanninge skole og Børnebakkehus den 11. august Fremmødt: 16 personer fra bestyrelse og ledelse i Svanninge skole og BørneBakkeHus. Lisbet og Philip beskrev kontekst og baggrund for mødet. Herefter blev SWOT analysen fra følgegruppemødet for området gennemgået. Herunder blev det kort drøftet, at der på følgegruppemødet er fremkommet et alternativt forslag.. Aftalen har været, at følgegrupperne skulle gå tilbage i baglandet og beskrive denne ordning. Da der imidlertid ikke er kommet nogen tilbagemeldinger, kan punktet ikke drøftes yderligere pt. Efterfølgende kom en del debat om, hvor forslaget om landsbyordning i området kom fra. Flere gav udtryk for, at det flere gange i følgegrupperne er blevet sagt, at det ikke har været et ønske i lokalområdet, at der skal etableres en landsbyordning. Flere gav udtryk for undren over, at de igen skulle være med til at drøfte dette forslag, som skolebestyrelsen ikke har haft mulighed for at drøfte og som daginstitutionsbestyrelsen på deres møde, har besluttet, at de ikke ønsker. Skolebestyrelsen har møde d. 16/8 og vil på dette møde tage stilling til forslaget om landsbyordning og efterfølgende sende deres indstilling til Rikke og Helga. (se næste afsnit) Det er et udtrykt ønske fra bestyrelsen i BørneBakkeHus, at undersøge mulighederne for en fælles ledelse med Horne, da man synes, at man har flere ting til fælles med en anden daginstitution end med skolen. Flere satte problematikken meget klart op som et valg mellem lokalsamfundet på den ene side og et større og stærkere fagligt miljø gennem sammenlægning af institutioner og skoler på den anden side. Herefter var der en debat om fordele og ulemper ved en landsbyordning. Det blev blandt andet fremført, at landsbyordninger er en gammeldags løsning. Problematikken handler om den røde tråd for børnene i lokalsamfundet eller en stærkere faglighed indenfor hhv skole og daginstitution. Det blev fremført, at landsbyordning ikke afskærer muligheden for samarbejde med andre skoler/daginstitutioner. Dette er imidlertid også ressourcekrævende. På mødet var der almindelig frygt for, at hvis der ikke bliver etableret en frivillig landsbyordning, skal politikkerne alligevel finde en besparelse og at dette meget vel kan føre til en politisk/administrativ beslutning om en landsbyordning. Efterfølgende afholdt skolebestyrelsen møde den 16. aug hvor punktet om landsbyordning blev drøftet. Efter drøftelse blev skolebestyrelsen enige om følgende: Skolebestyrelsen ved Svanninge skole har den 16.august 2011, drøftet børne unge udvalgets oplæg til etablering af landsbyordning ved Svanninge Skole. Vi ser det følgende forlag som den bedste mulighed for at udvikle og bevare et undervisningssted samtidig med at det giver nødvendige rationale i til at understøtte en større faglighed samt give de nødvendige besparelser i forhold til OEI strategien. Vi forslår derfor en egentlig fusion imellem Toftegårdskolen, Horne Skole og Svanninge med tre afdelinger på de nuværende tre matrikler. Det vil give en fælles ledelse, hvilket indebærer besparelser på administrationsområdet. Samtidig ser vi følgende pædagogiske fordele. Vi skaber en ny skole der med grundskoleafdelinger i lokalområder arbejder hen imod samme mål som den afdeling der har overbygningen, hvilket gerne skal understøtte målet om 95 % til ungdomsuddannelserne. 4

5 En endnu højere grad af faglighed som er knyttet op til enhedsskolens progressionsforløb. Effektiv udnyttelse af ressourcepersoner med særlige funktioner, f.eks. læsevejledere, sløjdlærere, AKT m.m. Overbygningen er i forvejen flyttet til Toftegårdsskolen. Det styrker det faglige lærer- og pædagogmiljø ud fra progressionstanken. Vi er også tilhængere af en lignende model indenfor daginstitutionsområdet. Hvad sker der, hvis projektet ikke gennemføres Dagtilbudsområdet står overfor en række udfordringer, hvor det er nødvendigt at styrke bæredygtigheden fagligt, ledelsesmæssigt og økonomisk. Dagtilbud drejer sig ikke kun om pasning; der stilles i dag høje krav og forventninger til indholdet i dagtilbuddene (læreplaner, børnemiljøvurderinger, inklusionsudvikling, krav fra forældre om aktiviteter mv., samt politiske forventninger), ligesom der stilles store krav til ledelse i det offentlige. For at indfri alle disse forventninger og krav, er det en forudsætning at der etableres bæredygtig struktur på området. Den gennemførte struktur på folkeskoleområdet har betydet at overbygningen på Svanninge skolen flyttes til Toftegårdsskolen i Faaborg august 2012, hvilket betyder at elevtallet på skolen daler. Samtidig er bosætningen i kommunens sydlige del faldende, hvilket sætter institution og skole under pres. Den økonomiske gevinst, ved etablering af en landsbyordning vil ikke blive indfriet, hvorfor effektiviseringsgevinsten i stedet skal findes via kerneydelsen, dvs. antal voksentimer pr. barn i institutionen. Forventede økonomiske omkostninger (anslået): Projektet gennemføres med decentral projektgruppe og ledelse, bestående af repræsentanter for skole og daginstitution, med bistand af konsulenter fra fagsekretariatet Dagtilbud-Børn. Forventede økonomiske gevinster /(OEI-gevinst) Effektivisering på Det forudsættes, at der etableres lønudgifter landsbyordning pr. 1. august Nettobesparelse: 2012: Kr Årligt i overslagsårene: Kr Ved evt. privatisering af Haastrup: Årlig besparelse på rengøring og ejendomsudgifter Haastrup Årligt Kr Omstilling og effektivisering i øvrigt Landsbyordning er en mulighed for at opretholde pasningstilbud for de 0-5 årige i lokalområdet fordi samdriften med SFO giver mulighed for at skabe større enheder. Ikke-økonomiske gevinster Forbedrede vilkår for Da der er fælles ledelse for SFO og dagtilbuddet vil der være mulighed for at medarbejdere etablere stillinger med højere ansættelsesgrader. 5

6 Andre ikke økonomiske gevinster Åbningstiden for børnehave- og vuggestuebørn er i de almindelige institutioner time, men i SFO er åbningstiden 52 timer. Børnehave- og vuggestuebørn vil i en landsbyordning følge SFO åbningstid. Dette er en gevinst for forældrene Forenkling af ledelsesstrukturen Etablering af større organisatoriske enheder. Bedre udnyttelse af bygninger Landsbyordning er en mulighed for at opretholde pasningstilbud for de 0-5 årige i lokalområdet. Styrkelse af overgang mellem daginstitution og skole. En rød tråd i barnets liv i nærmiljøet Ikke-økonomiske forringelser Serviceforringelser for Ingen brugere Forringede arbejdsvilkår Ingen for medarbejdere Andre forringelser Ingen Forudsætninger for opgørelsen af de forventede omkostninger og økonomiske gevinster Beregningerne er med den forudsætning, at der skal være en leder og en souschef. I dag tildeles Børnbakkehus en leder og 2 souschefer, da institutionen er fysisk placeret på 2 matrikler. Beregningerne er foretaget ud fra gældende tildelingsmodel, der er taget højde for mindre forældrebetaling og mindreudgifter til friplads og søskenderabat. En skole med landsbyordning tildeles 100 ledelsestimer årligt til børnehavedelen, udgifter hertil er ligeledes indregnet i den samlede besparelse. Der forventes merudgifter til uforudsete personaleomkostninger på: kr. Personalemæssige konsekvenser: reduktion med 1 leder, 2 souschefer, 1 pædagogmedhjælper. Tilgang med 3,3 pædagog og 0.06 lærer. Såvel 24a og 55 kan anvendes, og giver samme effektiviseringsgevinst Ejerskab Hvem er overordnet ansvarlig for (ejer af) BC: I beskrivelses- og undersøgelsesfasen I projektperioden Ifm. drift Fagsekretariat Dagtilbud - Børn Skolelederen Leder og afdelingsleder 6