Vurdering af luftkvalitet i forbindelse med anlægsfasen

Transkript

1 Vurdering af luftkvalitet i København-Ringsted projektet Juni 2008

2

3 3 Vurdering af luftkvalitet i Indhold Indhold Indledning 5 Metode 7 Identificering af hotspots 7 Eksisterende forhold 9 Nuværende luftkvalitet Kort beskrivelse af de miljøfarlige stoffer 9 12 Emissionskrav 13 Miljøkrav i Københavns Kommune 13 Emissionskrav til entreprenørmateriel 13 Emissionskrav til lastbiler 15 Identificerede hotspots 17 Nybygningsløsningen A1 17 Hotspots for strækning 1 17 Nybygningsløsningen A sporsløsningen C5 21 Kværkeby Ringsted Station samt vendespor, CR 22 Væsentlige arbejdsprocesser på hotspots 25 Sporarbejde, Nybygningsløsningen 25 Sporarbejde, 5. sporløsningen 25 Bygværker, typiske udførelsesmetoder for Nybygningsløsningen 25 Bygværker, 5. sporløsningen 28 Jord- og materialetransport 28 Forventet belastning i hotspots 28 Mulige afværgeforanstaltninger i anlægsfasen 28 Oversigt over eventuelle mangler ved undersøgelserne 28 Referencer 28

4

5 5 Vurdering af luftkvalitet i Indledning Indledning I trafikaftalen fra 2003 var der enighed om, at infrastrukturen mellem København og Ringsted skal forbedres. Derfor er der blevet udarbejdet en strategianalyse af mulige, fremtidige kapacitetsforbedringer på jernbanestrækningen mellem København og Ringsted herunder forslag om nybygning af jernbane mellem København Køge Ringsted, samt udbygning af det eksisterende tracé med et ekstra spor mellem Hvidovre og Høje Taastrup. Begge løsningsmuligheder forbedrer infrastrukturen og dermed togudbudet, og derfor er forventningen, at trafiksammensætningen vil blive ændret, da flere vil foretrække toget frem for andre transportmidler. I denne forbindelse er det bl.a. valgt at vurdere luft og klima for de forskellige løsningsmuligheder for både anlægs- og driftsfase. Dette notat indeholder en vurdering af luftkvaliteten i. Følgende strækninger er taget med i vurderingen: A1, A2, C5 og CR. A1 er en del af Nybygningsløsningen, der omfatter nybygning af en dobbeltsporet bane fra Ny Ellebjerg over Køge til Ringsted. A1 omfatter strækningen fra Ny Ellebjerg Station til Havbogårdsvej. A2 er tillige en del af Nybygningsløsningen. A2 omfatter strækningen fra Havbogårdsvej til Kongstedvej, inklusive tilslutningsspor til Lille Syd Banen samt en station ved Køge Nord. C5 er 5. sporløsningen, der er en udbygning af den eksisterende bane med et 5. spor mellem Hvidovre og Høje Taastrup, samt en godstogsflyover mellem Høje Taastrup og Hedehusene. CR omfatter en række mindre delprojekter: Vendesporsanlæg i Roskilde Strækningen mellem Kværkeby og Ringsted Station som en del af 5. sporløsningen Strækningen mellem Kværkeby og Ringsted Station som en del af Nybygningsløsningen. Vurderingen af luftkvaliteten bygger på en screening af ovenstående delprojekter for potentielle luftkvalitetsmæssige problemer for naboer i forbindelse med anlægsprojektet. Der er valgt at fokusere på hotspots, som defineres som lokaliteter på strækningerne, hvor det vurderes, at anlægsarbejdet ud fra afstand til boliger, spredningsmæssige forhold, eksisterende baggrundsniveauer og type og omfang af anlægsarbejde kan give anledning til en påvirkning af luftkvaliteten, som kan virke generende for de nærmeste naboer. De forureningskomponenter, som indgår i overvejelserne, er primært partikler og NO x. Rapporten indeholder udelukkende kvalitative overvejelser. Rapporten suppleres med mulige afværgeforanstaltninger for at reducere luftforureningen fra anlægsarbejdet.

6

7 7 Vurdering af luftkvalitet i Metode Metode I denne redegørelse for påvirkning af luftkvaliteten i anlægsfasen er det valgt at fokusere på hotspots, samt mulige afværgeforanstaltninger til reduktion af luftforurening i hotspots. Der er valgt at fokusere på hotspots, som defineres som lokaliteter på strækningerne, hvor det vurderes, at anlægsarbejdet ud fra afstand til boliger, spredningsmæssige forhold, eksisterende baggrundsniveauer og type og omfang af anlægsarbejde kan give anledning til en påvirkning af luftkvaliteten, som kan virke generende for de nærmeste naboer. For hotspots vil afstand mellem boliger og anlægsaktivitet være under 100 meter. Ved boliger forstås et boligområde bestående af min 3-4 boliger. Afstanden på 100 meter er estimeret fra arbejdsområdet til kant af boligområde. Det er baseret på et skøn, da arbejdsområdet ikke er endeligt fastlagt. De forureningskomponenter, som indgår i overvejelserne, er primært partikler og NO x. Det er således en overordnet screening af det samlede anlægsprojekt og løsningsmuligheder for mulige luftkvalitetsmæssige påvirkninger af boliger. 100 meter anses for at være den maksimale afstand, hvor luftkvaliteten vil påvirkes væsentligt af anlægsaktiviteterne. Inden for denne afstand vil påvirkningen derudover være meget afhængig af anlægsaktiviteten samt spredningsforholdene. Spredningsforholdene vil være afhængige af vejr, samt om spredningen kan ske uhindret. Kvantificering af luftforureningen samt spredningsberegninger er fravalgt, da de dels tidsmæssigt er meget krævende, og dels vurderes ikke at kunne bidrage til en yderligere forståelse af luftforureningens betydning. Identificering af hotspots Identificering af hotspots vil ske ud fra de anlægsbeskrivelser, som foreligger for de forskellige projektløsninger, beskrivelse af typiske udførelsesmetoder, de foreliggende fagnotater vedr. støj og vibrationer i anlægsfasen, samt en kortlægning af de forskellige anlægs placering i forhold til bebyggede områder. Her vil Trafikstyrelsens dynamiske kort blive anvendt. Informationsniveauet i de forskellige anlægsbeskrivelser er noget forskellig specielt med hensyn til udførelsesmetoder, omfang, tidsforbrug mv. Det er således kun for A1, at der er en egentlig vurdering af, hvor lang tid et typisk bygværk tager at etablere, samt hvilke maskiner som forventes anvendt. For C5 har tid og omfang af maskiner været vurderet for bygværker i hotspots i samarbejde med projektlederen. Med hensyn til de øvrige delprojekter foreligger der ikke en egentlig beskrivelse af det tidsmæssige omfang af og maskinforbrug til de enkelte bygværker. Det antages, at udførelsen af et typisk bygværk vil være det samme som beskrevet for A1. Vurderingen tager således delvist udgangspunkt i generiske beskrivelser af typiske bygværker, hvorfor der kan være specifikke lokale forhold, der ikke tages hensyn til. Emissionskilder De kilder, der vil bidrage til luftforurening i anlægsfasen, er følgende: Emissioner fra lastbiler, som transporterer materialer (jord, grus, skærver etc.) til byggepladserne Emissioner fra lastbiler, som transporterer jord fra udgravning mv. Emissioner fra gravemaskiner og andet entreprenørmateriel på byggepladserne

8 8 Vurdering af luftkvalitet i Metode Tomgangskørsel med lastbiler på byggepladserne Diffus emission af støv ved arbejde og kørsel på byggepladsen Lugt fra håndtering af forurenet jord Indirekte emission som følge af energiforbrug Indirekte emission som følge af materialeforbrug. Hvad angår emissioner fra entreprenørmaskiner og lastbiler, er de primære forurenende stoffer NO x og PM 10 og PM 2,5. Effekten heraf vil primært være lokal i området i umiddelbar nærhed til arbejdsstedet. Diffust støv består af støv i mange kornstørrelser. Det vurderes, at størstedelen er af en størrelse, som falder hurtigt til jorden og derfor ikke vil spredes over lang afstand. Effekten heraf vil således primært være af lokal art i området i umiddelbar nærhed til arbejdsområdet. Lugt kan opstå ved opgravning/blotlægning af forurenet jord, hvor forureningskomponenter giver anledning til lugt, såsom olierester, tjære, flygtige organiske forbindelser mv. Oplysninger vedr. lugt fra forurenet jord har kun været tilgængeligt for A1. Den indirekte emission som følge af elforbrug kommer fra et kraftværk, som i Danmark primært producerer strøm på basis af kul. Forureningen herfra vil primært være af regional art. De primære forurenende stoffer er NO x og SO 2. Den indirekte emission ved materialeforbrug er den påvirkning, som er bundet i de materialer, som anvendes. Dvs. energiforbrug ved fremstilling mv. I supplement hertil vil der både fra kraftproduktion og fra lastbil- og maskinkørsel komme et CO 2 -bidrag som følge af afbrænding af fossile brændstoffer, hvilket primært vil have indflydelse på det globale klima. De indirekte emissioner og CO 2 vil ikke have betydning for hotspots og medtages derfor ikke i denne vurdering. Spredningsforhold og baggrundsniveauer Spredningsforhold og baggrundsniveauer vil have stor betydning for den aktuelle koncentration af de forurenende stoffer. Afgørende vil være placering i forhold til større bygninger eller andet, som skærmer for en spredning, og dermed en fortynding af forureningen. Med hensyn til baggrundsniveau vil vurderingen ske på basis af dels trafik i området og dels spredningsforhold.

9 9 Vurdering af luftkvalitet i Eksisterende forhold Eksisterende forhold Nuværende luftkvalitet Luftkvaliteten i København overvåges af Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) vha. løbende målinger på tre målestationer beliggende på to meget trafikerede strækninger i byen. Herudover findes en række målestationer i det atmosfæriske baggrundsovervågningsprogram (BOP), som har til formål at overvåge luftkvaliteten i danske landområder (dvs. uden for byer) samt havområder. Her overvåges primært koncentrationsniveauer og deposition af næringsstoffer, forsurende stoffer og tungmetaller. Målestationen Lille Valby er valgt som værende repræsentativ for området uden for København. Målestationen ved Lille Valby er placeret omkring 25 km vest for Københavns centrum i et fladt område med landbrugsaktiviteter. Den nærmeste by er Roskilde med indbyggere ca. 6 km syd for stationen. En nord-sydgående hovedvej med en trafiktæthed på nogle få tusinde biler om dagen passerer 1,5 km vest for stationen. Udover dette er de industrielle og de trafikale aktiviteter i området begrænsede. Her sker 24 timers målinger af TSP, grundstoffer og SO 2, samt halvtimes målinger af NO, NO 2, SO 2 og O 3. De tre målestationer i København omfatter to gadestationer samt en tagstation. Tagstationen samt en af gadestationerne ligger omkring Jagtvej/Tagensvej, og den anden gadestation er placeret i det indre København nær Rådhuspladsen. Ved gadestationen på Jagtvej sker 24-timers målinger af PM 10 og grundstoffer (inkl. tungmetaller) samt halvtimes målinger af NO, NO 2, O 3, CO, PM 10, benzen og toluen. Gadestationen er placeret i en 20 meter bred gadeslugt mellem cykelstien og vejbanen. Stedet er omgivet af femetagers beboelsesejendomme på begge sider af gaden. Området består hovedsageligt af huse med småbutikker, og bygningerne er tre- til femetagers beboelsesejendomme. Stedet passeres dagligt af omkring motorkøretøjer. Ved tagstationen på H. C. Ørsted Instituttet sker 24-timers målinger af PM 10 og grundstoffer (inkl. tungmetaller) samt halvtimes målinger af NO, NO 2, O 3, CO, PM 10 og meteorologiske parametre. Tagstationen er placeret på et fladt tag af en syvetagers bygning, der huser institutter og laboratorier tilhørende det naturvidenskabelige fakultet på Københavns Universitet. Stedet er åbent og med træer mellem universitetets institutter. Afstanden til gadestationen er omkring 300 meter. Der er adskillige gader med en trafikintensitet på over køretøjer om dagen inden for de nærmeste kilometer. Ved gadestationen på H.C. Andersens Boulevard sker 24-timers målinger af TSP og grundstoffer (inkl. tungmetaller) samt halvtimes målinger af NO, NO 2, O 3, CO, SO 2, PM 10 and PM 2.5 Gadestationen er placeret på nordsiden af en sekssporet gade. På begge sider af hovedgaden er der parkering langs med parallelle sidegader og fortove. På nordsiden er der fem- til seksetagers beboelsesejendomme, der bl.a. huser den kommunale administration, mens der på den modsatte side ligger en forlystelsespark med træer og lave bygninger. Trafiktætheden er på omkring motorkøretøjer om dagen. Nedenfor er gengivet resultaterne fra målestationerne for 2006 baseret på tal fra DMU, DMU årsopgørelse for 2006.

10 10 Vurdering af luftkvalitet i Eksisterende forhold Tabel 3.1. Nitrogendioxide (NO2) i Målestation/enhed: µg/m3 Number Average Median 98. percentile 19. highest Gadestation Jagtvej *) Gadestation H.C. Andersens Boulevard Tagstation HC Ørstedsinstituttet *) Lille Valby Grænseværdi 40 * overskridelse af grænseværdier Tabel 3.2. Ozon (O 3 )i Målestation/enhed: µg/m3 Number Average Median Max highest Max. 1 hours 8 hour hour Gadestation Jagtvej Gadestation H.C. Andersens Boulevard Tagstation HC Ørstedsinstituttet Lille Valby Mål for

11 11 Vurdering af luftkvalitet i Eksisterende forhold Tabel 3.3. Årlig statistik for kul monooxid (CO) in Målestation/enhed: Number Average Median Max. 8- Max µg/m3 percentile percentil hours hour e Gadestation Jagtvej Gadestation H.C. Andersens Boulevard Tagstation HC Ørstedsinstituttet Lille Valby Grænseværdi Tabel 3.4. Årlig statistik for PM 10 i Beregnet som daglige gennemsnit Målestation/enhed: Number of Average 36.highest highest Max. µg/m3 results result percentil percentil result day e e Gadestation Jagtvej *) Gadestation H.C. Andersens Boulevard Tagstation HC Ørstedsinstituttet *) 58*) Lille Valby Grænseværdi* * * overskridelse af grænseværdier ** Iht. BEK 137 af 10. februar 2007 om mål og grænseværdier for luftens indhold af visse forurenende stoffer. De væsentligste konklusioner fra overvågningsprogrammet i 2006 med relevans for København Ringsted-projektet er, at luftforureningen i København er høj, og at der er sket overskridelse af grænseværdier for både PM 10 samt NO 2 (BEK 137 af 10. februar 2007). Dele af både Nybygningsløsningen og 5. sporløsningen ligger i nærheden af større trafikårer, som iht. færdselstællinger for Københavns Kommune (Københavns Kommune, 2006), i mange tilfælde har en trafikintensitet på niveau med Jagtvej. Det må således forventes, såfremt spredningsforholdene ikke er væsentligt anderledes, at der her er forureningsniveauer, som er sammenligneligt med, hvad der måles på Jagtvej. Frem til 2017 sker der en skærpelse af emissionsgrænseværdierne for både NOx og partikler gældende for både personbiler, busser og lastbiler, og man må således i takt med en fornyelse af bilparken forvente lavere forureningsniveauer end ovenstående. Ovenstående indikerer, at der specielt i København er potentielle luftkvalitetsproblemer, der skal tages højde for ved anlæg af jernbanestrækningen mellem København og Ringsted.

12 12 Vurdering af luftkvalitet i Eksisterende forhold Kort beskrivelse af de miljøfarlige stoffer NO x Kvælstofoxider NO x består af kvælstofdioxid (NO 2 ) og kvælstofmonoxid (NO), og dannes ved forbrænding i motorer samt ved forbrænding af fossile brændstoffer ved elproduktion. Emission af disse to gasarter lægges sammen som kvælstofoxider (NO x ). Kun NO 2 er sundhedsskadelig. NO 2 og NO indgår i fotokemiske reaktioner i luften sammen med ozon (O 3 ) og flygtige organiske forbindelser (HC). Effekten af NO x er af både lokal og regional art. NO 2 er luftvejsirriterende, og kan nedsætte lungefunktionen og menneskers modstandskraft mod infektioner i lungerne. NO 2 er især et problem for folk med luftvejssygdomme, f.eks. astma og kronisk bronkitis, samt for børn og ældre. NO x -udledningen er derudover medvirkende til sur nedbør, der kan påvirke vegetationen og sårbare vandmiljøer PM 10/ PM 2,5 PM 10 er partikler, der er mindre end 10 mikrometer i diameter. PM 10 kommer fra forbrænding og fra støvende mekaniske processer. Langtransport af PM 10 fra de øvrige europæiske lande er en væsentlig kilde i Danmark, og baggrundskoncentrationerne er derfor næsten lige så høje ude på landet, som de er inde i byen. Spidskoncentrationer af PM 10 stammer dog mest fra lokale kilder. Luftforurening med partikler har længe været kendt som sundhedsskadelig, og er primær årsag til både luftvejssygdomme og hjertekarsygdomme. I de senere år er opmærksomheden blevet rettet mod størrelsesfordelingen af luftforureningspartikler, og meget tyder på, at specielt de ultrafine partikler (PM 2,5 ) udgør et alvorligt sundhedsmæssigt problem. Øvrige stoffer Ved forbrænding dannes andre luftforurenende stoffer, som i dag ikke længere udgør et væsentligt miljøproblem i København: Svovldioxid (SO 2 ) dannes ved forbrænding af svovlholdigt brændstof. Svovlindholdet i brændstof til køretøjer er reduceret væsentlig de sidste år, og SO 2 -koncentrationerne i København er meget lave og betragtes ikke længere som et problem. I dag stammer langt den største del af SO 2 -emissioner fra afbrænding af svovlholdigt kul og olie på kraftværkerne. Problemet er således mest af regional art, idet SO 2 på samme måde som NO x forårsager forsuring. Kulilte (CO) kommer hovedsagelig fra køretøjer. CO-niveauer forventes at falde med faktor 4 fra 1995 til 2010 pga. forbedring af bilparken og brændstof (Jensen, S.S. et al, 2000). Det nuværende niveau, som fremgår af ovenstående tabeller, ligger langt under grænseværdien for CO. Benzen måles kun på Jagtvej i København. Der er indført reduktioner i benzenindholdet i benzin de seneste år. Dette bidrager til lavere koncentrationer i luften. Benzenniveauet forventes at falde med en faktor 10 fra 1995 til 2010 pga. forbedring af bilparken og brændstof (Jensen, S.S. et al, 2000).

13 13 Vurdering af luftkvalitet i Emissionskrav Emissionskrav Miljøkrav i Københavns Kommune Miljøkravene i Københavns Kommune med hensyn til emissioner og støv fra lastbiler og entreprenørmaskiner er beskrevet i nedenstående. Kravene i de øvrige kommuner, hvor anlægsarbejdet forventes udført, vurderes at være dækket af disse. Miljøzone Københavns Kommune vil fra den 1. september 2008 indføre miljøzone inden for Ring 2 og Vejlands Allé. En flytning af grænsen af miljøzonen ved Ring 2 til Kommunegrænsen fra den 1. september 2009 er lige nu i høring. Miljøzone betyder, at alle dieseldrevne køretøjer (ikke entreprenørmaskiner) over 3,5 ton, der kører inden for miljøzonen, som minimum skal opfylde Euronorm 3 eller have monteret partikelfilter. Dette krav skærpes fra 1. juli 2010, således at dieseldrevne køretøjer skal opfylde Euronorm 4 eller have monteret partikelfilter. Det er kommunernes forventning, at miljøzonen vil reducere trafikkens bidrag til forurening med de ultrafine partikler med 20 procent i 2010, hvilket vil give en betydelig årlig sundhedsgevinst ( Øvrige miljøkrav Københavns Kommune har forskrifter vedrørende udførsel af bygge- og anlægsarbejder i kommunen (Københavns Kommune 2006). Med relevans for luftkvaliteten i forbindelse med anlægsarbejdet foreskriver Regulativet for Københavns Kommune at: Valg af maskiner, arbejdsmetoder og indretning af arbejdspladsen skal ske, så omgivelserne generes mindst muligt af støv I tørre perioder skal udførende entreprenør foretage regelmæssig vanding i forbindelse med støvende aktivitet. Københavns Kommune har derudover indført tomgangsregulativ for at begrænse forureningen fra holdende køretøjer. Regulativet foreskriver, at motoren i et holdende motordrevet køretøj ikke må være i gang længere end højst nødvendigt og højst i 1 minut (Københavns Kommune, 2001). I 1999 vedtog Københavns Kommunes Borgerrepræsentation, at dieselkøretøjer, der anvendes af kommunen eller anvendes ved kørsel for kommunen, skal have påmonteret partikelfiltre (senest i år 2003). Emissionskrav til entreprenørmateriel Emissioner fra entreprenørmateriel, som anvendes til bygge- og anlægsprojekter, er reguleret via BEK. 339 af 10. maj 2005: Bekendtgørelse om begrænsning af luftforurening fra mobile, ikke vejgående maskiner. Denne dækker blandt andet emission fra dieseldrevne gravemaskiner, dozere, hjullæsere, kompressorer og mobilkraner.

14 14 Vurdering af luftkvalitet i Emissionskrav Bekendtgørelsen lister en række emissionsgrænser, som indføres trinvis, se nedenstående. Ikrafttrædelsestidspunkt betyder, at man ikke må markedsføre fabriksnye motorer efter den anførte dato, medmindre de lever op til emissionskravene. Tabel 4.1. : Grænseværdier for dieselmotorer med motoreffekt i området mellem kw Motoreffekt kw CO HC NO x HC + NO x Partikl er Ikrafttrædelsestidspunkt g/kwh Motorer med vekslende hastighed Motorer med konstant hastighed Trin 1 37 P<75 C 6,5 1,3 9,2-0,85 1/ Trin P 560 E 3,5 1,0 6,0-0,2 1/ / P<130 F 5,0 1,0 6,0-0,3 1/ / P<75 G 5,0 1,3 7,0-0,4 1/ / P<37 D 5,5 1,5 8,0-0,8 1/ / Trin 3 A 130 P 560 H 3, ,0 0,2 1/ / P<130 I 5, ,0 0,3 1/ / P<75 J 5, ,7 0,4 1/ / P<37 K 5, ,5 0,6 1/ / Trin 3 B 130 P 560 L 3,5 0, P<130 M 5,0 0, P<75 N 5,0 0,1 9 2,0-0,025 1/ ,3-0,025 1/ ,3-0,025 1/ P<56 P 5, ,7 0,025 1/

15 15 Vurdering af luftkvalitet i Emissionskrav Motoreffekt kw CO HC NO x HC + NO x Partikl er Ikrafttrædelsestidspunkt g/kwh Motorer med vekslende hastighed Motorer med konstant hastighed Trin P 560 Q 3,5 0, P<130 R 5,0 0,1 9 0,4-0,025 1/ ,4-0,025 1/ Som det fremgår, sker der en kraftig skærpelse af kravene for partikelemission ved indførelse af trin 3B, hvilket i praksis vil betyde montering af partikelfilter eller "kombifilter", hvor der både er katalysator og partikelfilter i samme enhed. I trin 4 skærpes kravene til udledning af NO x med en faktor 10, hvilket i praksis vil betyde montering af katalysator. Emissionskrav til lastbiler I Danmark er det EU's Euronormer, der fastsætter emissionsgrænser til biler, lastbiler, busser mv. Euronormer blev første gang indført i Normerne er implementeret i dansk lov via Bekendtgørelse om detailforskrifter for køretøjers indretning og udstyr. Grænseværdierne indføres gradvist, som det fremgår af nedenstående tabel 4.2. Som for grænseværdierne for de ikke-vejgående maskiner betyder dato, at der efter denne dato ikke må markedsføres maskiner, som ikke opfylder emissionsnormerne. Med Euro 4 sker en kraftig skærpelse af emissionsgrænsen for partikler, hvilket i praksis betyder, at motorerne bliver monteret med partikelfilter. Euro 6 skærper kravene til NO x, og det forventes, at katalysator bliver nødvendig. Tabel 4.2. Euronormer gældende for lastbiler (g/kwh) Tier Dato CO HC NO x PM Smoke Euro I 1992 < 85 kw 4,5 1,1 8,0 0, > 85 kw 4,5 1,1 8,0 0,36 Euro II Oktober ,0 1,1 7,0 0,25 Oktober ,0 1,1 7,0 0,15 Euro III Oktober ,1 0,66 5,0 0,10 0,13 a 0,8 Euro IV Oktober ,5 0,46 3,5 0,02 0,5 Euro V Oktober ,5 0,46 2,0 0,02 0,5 Euro VI April ,5 0,13 0,4 0,01 Forslag a-motorer mindre end 0,75 dm 3 pr. cylinder

16

17 17 Vurdering af luftkvalitet i Identificerede hotspots Identificerede hotspots Nybygningsløsningen A1 Nybygningsløsningen A1 er delt i tre delstrækninger: Strækning 1: Ny Ellebjerg Station Avedøre Havnevej Strækning 2: Avedøre Havnevej Baldersbæk Strækning 3: Baldersbæk Havbogårdsvej. Hotspots for strækning 1 Nybygningsløsningen for strækning 1 har tre alternative løsningsmuligheder: 1. Grundløsningen 2. Tunnel ved Kulbanevej, som er en løsning med en højtliggende tunnel langs Kulbanevej. Løsningen berører ikke Holbækmotorvejen langs Vigerslev Allé og Allingvej. 3. Smallere motorvej i Hvidovre, som er en løsning med en højtliggende tunnel langs Kulbanevej og en løsning, som medfører, at Holbækmotorvejen på en strækning langs Vigerslev Allé og Allingvej skal indsnævres. Herved undgås nedrivning af seks boligblokke. Løsningen er således næsten identisk med Tunnel ved Kulbanevej, bortset fra flytning af motorvejen. I det følgende er der for udvalgte delstrækninger givet en beskrivelse af de større anlægsaktiviteter samt mulige forurenede grunde, der kan give anledning til lugt, og som ligger inden for en afstand af 100 meter til nærmeste boliger. 1: Grundløsningen langs Kulbanevej Linjeføringen krydser Kulbanevej, og der anlægges en række større bygværker på strækningen langs Kulbanevej. Banen lægges på en dæmning som ligger 5-10 meter over terrænet. Pga. afstanden til de nærmeste etageboliger kan luftkvaliteten være et problem. De primære bygværker og andre aktiviteter, som vil påvirke luftkvaliteten på strækningen, er: : Enkeltfagsrammebro med lodrette vægge til underføring af Kulbanevej (nærmeste boliger ca. 60 meter) : Enkeltfagsrammebro for underføring af sti/vandløb (nærmeste boliger ca. 60 meter) : Rammebro for underført lokalvej til p-plads ved Vigerslev Allé (nærmeste boliger ca. 60 meter) : Dæmning langs Kulbanevej, hvor banen skal ligge. Inkl. in-situ støbt betonvæg langs Kulbanevej (nærmeste boliger ca. 60 meter) Udgravning af forurenet jord, som potentielt kan give anledning til lugtgener (se fagnotat om jord, jordhåndtering materialer og affald). 2: Grundløsningen Vigerslevvej til Hvidovrevej Her ligger banen på det meste af strækningen mellem tæt beboede områder og Holbækmotorvejen. Der er seks boligblokke, som ligger meget tæt på banen

18 18 Vurdering af luftkvalitet i Identificerede hotspots ( til ), og som må eksproprieres, og Vigerslev Allé flyttes (evt. retableres) pga. mangel på plads. De bygværker og andre aktiviteter, som vil påvirke luftkvaliteten på strækningen, er: : Flerfags efterspændt pladebro over Vigerslevvej (nærmeste boliger < 50 meter) : Trug langs Vigerslev Allé med forboring og spunsramning (den forløber langs et tæt bebygget boligområde med mange boliger i én eller to etager, afstand <50 meter) : Stibro over banen og Holbækmotorvejen ved Hvidovregade (nærmeste boliger under 10 meter) : Tunnel (340 meter) fra Hvidovrevej til stibroen ved Allingvej. Udført med sekantpælevægge med in-situ støbt betondæk og bund (den forløber langs et tæt bebygget boligområde med mange boliger i én eller to etager, afstand < 50 meter) Enkeltfagspladebro over jernbanen til overføring af Hvidovrevej (nærmeste boliger < 50 meter) Nedrivning af boligblokke (nærmeste boliger < 50 meter). 3: Grundløsningen Allingvej Avedøre Havnevej Her ligger banen mellem et bebygget område og Holbækmotorvejen. Fra Hvidovrevej til stibro føres banen i en cut and cover-tunnel og videre langs Allingvej i et trug : Stibro over banen (nærmeste boliger ca. 30 meter) med særlige udførelsesmetoder : Trug af in-situ støbt beton langs Allingvej. Udført med interrimstøttevægge med spuns (nærmeste boliger ca. 30 meter). 4: Tunnel ved Kulbanevej : Tunnel langs Kulbanevej. 770 meter in-situ støbt betontunnel med interrimspunsvægge (nærmeste boliger ca. 60 meter). 5: Høj tunnel langs Holbækmotorvejen : Tunnel (840 meter) langs Holbækmotorvejen under Vigerslev Allé og Allingvej. Udført med sekantpælevægge med betonbund og topplade (løber mellem boligområde og Holbækmotorvejen, nærmeste boliger ca. 60 meter) : Enkeltfagspladebro til overførsel af Hvidovrevej (nærmeste boliger < 50 meter) : Trug (360 meter) langs Allingvej. Udføres som in-situ støbt betontrug (nærmeste boliger ca. 30 meter). 6: Smallere motorvej i Hvidovre Identisk med Tunnel ved Kulbanevej Nedrivning af eksisterende bro til overførsel af Hvidovrevej (nærmeste boliger < 100 meter) Indsnævring af motorvejen til to kørespor i hver retning (nærmeste boliger < 100 meter). Hotspots for strækning 2 Nybygningsløsningen for strækning 2 har fem alternative løsningsmuligheder: 1. Grundløsningen 2. Krydsning af Vestvolden/M3 tæt på motorvej. Adskiller sig fra Grundløsningen ved at føre banelinjen forbi Vestvolden og Motorring 3 tæt op ad Holbækmotorvejen.

19 19 Vurdering af luftkvalitet i Identificerede hotspots 3. Nord om kolonihaverne i Brøndby. Banelinjen føres nord om de runde kolonihaver. 4. Nord om Vallensbæk Sø. Banelinjen føres nord om Vallensbæk Sø, i stedet for som i Grundløsningen at føres syd om. 5. Tunnel under Vestvolden. Banens linjeføring er den samme som i Grundløsningen, men sporet føres i tunnel under Vestvolden og Motorring 3. I det følgende er der for udvalgte delstrækninger givet en beskrivelse af de større anlægsaktiviteter, som ligger inden for 100 meter til nærmeste boliger. 1: Grundløsningen Avedøre Havnevej Ishøj Stationsvej : Enkeltfagspladebro til overføring af Avedøre Havnevej (nærmeste boliger ca. 50 meter) : Flerfagspladebro til overføring af Brøndbyøstervej over både bane og Holbækmotorvejen. Vil medføre en del jordarbejde til opbygning af rampe mv., da vej nu er ført under Holbækmotorvejen (nærmeste boliger ca. 50 meter) : 200 meter trug før Søndre Ringvej udføres med spuns mod nord og i beton mod syd (gennem kolonihaver) : Rammebro til overføring af Søndre Ringvej (nærmeste kolonihaver ca. 30 meter) : 220 meter trug efter Søndre Ringvej udføres med spuns mod nord og i beton mod syd (gennem kolonihaver) : Sporbærende rammebro til underføring af Mosebjergvej (nærmeste kolonihaver ca. 30 meter) : Enkeltfagspladebro for overføring af Vejlegårdsvej (nærmeste boliger <100 meter). 2: Krydsning af Vestvolden/M3 tæt på Holbækmotorvejen. Forventes ikke at give anledning til yderligere hotspots i forhold til Grundløsningen. 3: Linjeføring nord om kolonihaverne i Brøndby Forventes ikke at give anledning til yderligere hotspots i forhold til Grundløsningen. 4: Linjeføring nord om Vallensbæk Sø Forventes ikke at give anledning til yderligere hotspots i forhold til Grundløsningen. 5: Tunnel under Vestvolden a. Forventes ikke at give anledning til yderligere hotspots i forhold til Grundløsningen. Hotspots for strækning 3 Nybygningsløsningen for strækning 3 har kun en løsningsmulighed: Grundløsningen. I det følgende er der givet en beskrivelse af de større anlægsaktiviteter, som ligger inden for 100 meter til nærmeste boliger. 1: Grundløsningen Baldersbæk Tåstrupvej

20 20 Vurdering af luftkvalitet i Identificerede hotspots : Flerfagspladebro over Karlslunde Mosevej (nærmeste boliger ca. 75 meter). Nybygningsløsningen A2 Ny bygningsløsningen A2 er delt ind i 2 delstrækninger: Strækning 1: Havbogårdsvej-Salbyvej Strækning 2: Salbyvej-Kongsted Huse. Hotspots for strækning 1 Nybygningsløsningen A2 for strækning 1 har tre alternative løsningsmuligheder: Grundløsningen Faunapassage ved Skensved Å (ikke behandlet i anlægsbeskrivelse) Enkeltsporet udfletning ved Køge Nord. Det vestlige perronspor føres efter stationen i en større bue frem til Lille Syd Banen og kobles sammen med denne vest for krydsningen af Køge Bugt Motorvejen. Der anlægges ikke noget ekstra spor langs Lille Syd Banen ind til Køge Station. De primære bygværker og andre aktiviteter, som vil påvirke luftkvaliteten, er: 1: Grundløsningen Havbogårdsvej Skensved Å Tunnel under Solrød Byvej (enkelte boliger <100 meter). 2: Grundløsningen Køge Nord Dæmning ca. 7 meter over terræn fra Ølsemaglevej til Lyngvej (enkelte boliger < 100 meter). Sammenfletning af ny bane og Lille Syd Bane. Spor skal føres under motorvej og S-bane (nærmeste boliger < 100 meter) Hovedspor føres under Lyngvej inkl. omlægning af tilkørselsrampe og rundkørsel (nærmeste boliger < 100 meter) Etablering af station ved Køge Nord for både S-bane og ny bane, inkl. parkeringsanlæg mv. (nærmeste boliger < 100 meter) Anlæg af ekstraspor mellem Københavnsvej og Køge Station (bane går gennem både bolig- og erhvervskvarterer). 3: Enkeltsporet udfletning Køge Nord Etablering af station lige nord for Ølsemaglevej. Specielt nye perroner for S-tog ligger tæt på boliger Forlængelse af broen over Ølsemaglevej (nærmeste boliger < 100 meter). Hotspots for strækning 2 Nybygningsløsningen A2 for strækning 2 har tre alternative løsningsmuligheder: 1. Grundløsningen 2. Flytning af Køge Å ved Regnemark 3. Faunapassge ved Slimminge Å (ikke behandlet i anlægsbeskrivelse). De primære bygværker og andre aktiviteter, som vil påvirke luftkvaliteten, er:

21 21 Vurdering af luftkvalitet i Identificerede hotspots 1: Grundløsningen Salbyvej Kongsted Huse Baneafgravning langs Enghavevej samt overføring af Vestre Ringvej over bane (enkelte boliger meter) Underføring af bane under Vest Motorvej samt Kongstedvej (enkelte boliger meter). 5. sporsløsningen C5 5. sporløsningen C5 omfatter en kapacitetsudvidelse af den eksisterende bane mellem Ny Ellebjerg Station og Baldersbrønde. C5 har to alternative løsninger: 1. Grundløsningen 2. Fleksibel trafik. I forhold til Grundløsningen giver løsningen et øget antal af sporskifte på strækning, hvilket blandt andet skulle medføre en øget kapacitetsudnyttelse af banen, samt at man undgår flyoveren af godstogssporet ved Baldersbrønde. Som tilvalg er medtaget en overdækning ved Brøndbyøster. Ca. 2 km bane overdækkes for at tilvejebringe en effektiv støjafskærmning, samt for at binde byen på hver side bedre sammen. I det følgende er kun Grundløsningen vurderet, da der endnu ikke foreligger detaljerede projektbeskrivelser for de to øvrige. Grundløsningen Strækningen kan opdeles i seks delstrækninger, hvor der vil være en række forskellige anlægsaktiviteter. I det følgende er der for de enkelte delstrækninger givet en beskrivelse af de identificerede hotspots, hvor større anlægsaktiviteter vil skulle gennemføres, såfremt 5. sporløsningen vælges. 1: Ny Ellebjerg Station Vigerslev Hvidovre Eksisterende fjerntogspor opgraderes til 100 km/t. Der udføres kun sporarbejder inden for det eksisterende baneareal. 2: Hvidovre Vestvolden Banearealet udvides med 5,8 meter, således at et nyt 5. spor kan anlægges syd for det eksisterende spor Eksisterende jernbanebro over Avedøre Havnevej udbygges Eksisterende overføring af Brøndbyøstervej udbygges, og der anlægges en ny stitunnel under Brøndbyøstervej syd for den eksisterende bro. 3. Vestvolden Glostrup Eksisterende fjerntogspor anvendes i det nuværende tracé. 4. Glostrup Taastrup Banearealet udvides med 5,8 meter, således at et nyt 5. spor kan anlægges syd for det eksisterende spor Ombygning af godstogsflyover Eksisterende jernbanebro over Vridsløsevej udbygges a. Eksisterende overføring af Vallensbæk Torvevej udbygges.

22 22 Vurdering af luftkvalitet i Identificerede hotspots 5. Taastrup Høje Taastrup Banearealet udvides med 5,8 meter, således at et nyt 5. spor kan anlægges syd for det eksisterende spor Eksisterende jerbanebro over Taastrup Hovedgade udbygges Perrontunneler på Taastrup Station ombygges. 6. Høje Taastrup Baldersbrønde Etablering af en godstogsflyover hen over de eksisterende fjernspor samt Ring 5, således at godstog kan krydse mellem spor 1 og spor 4. Kværkeby Ringsted Station samt vendespor, CR CR omfatter tre separate anlæg: 1. Vendesporsanlæg i Roskilde som er en del af 5. sporløsningen 2. Linjeføring og bygværker for linjen fra Kværkeby til Ringsted Station for 5. sporløsningen 3. Linjeføring og bygværker for linjen fra Kværkeby til Ringsted Station for Nybygningsløsningen. Vendesporsanlæg ved Roskilde Vendesporsanlægget etableres i trekantsområdet mellem Vestbanen og Lille Syd Banen. Vendesporsanlægget har tre mulige løsninger: Grundløsningen. Vendesporsanlægget anlægges med opstillingsspor til tog med en længde op til 180 meter. Der forberedes til station uden egentlig etablering. Løsningsmulighed: Identisk med Grundløsningen, men station etableres inkl. perroner, vejadgang, bygninger og parkeringsanlæg. Løsningsmulighed: Vendesporsanlæg anlægges med opstillingssport til tog med en længde på 320 meter, således at banen forlænges under motorvej. Der etableres station inkl. perroner, vejadgang, bygninger og parkeringsanlæg på sydside af Holbækmotorvejen. Identificerede hotspots 1: Løsningsmulighed Køgevej Søndre Ringvej a. Etablering af ny bro til overføring af bane over Søndre Ringvej. Arbejdet forventes at tage ca. 12 mdr. (nærmeste boliger < 50 meter). 2: Grundløsningen Søndre Ringvej Holbækmotorvejen a. Etablering af vendespor 4-7 meter under terræn samt underføring af banen under Vestbanen i en tunnel (nærmeste boliger meter). 3 Løsningsmulighed Søndre Ringvej Holbækmotorvejen a. Som Grundløsningen

23 23 Vurdering af luftkvalitet i Identificerede hotspots b. Etablering af station inkl. perroner, bygninger, parkeringsanlæg mv. (nærmeste boliger meter). 4: Løsningsmulighed Søndre Ringvej Holbækmotorvejen a. Som Grundløsningen. 5: Løsningsmulighed Syd for Holbækmotorvejen a. Underføring af bane under Holbækmotorvejen b. Etablering af station inkl. perroner, bygninger, parkeringsanlæg mv. (nærmeste boliger ca. 100 meter). Kværkeby Ringsted 5. sporløsning Anlægget omfatter linjeføring og bygværker på delstrækningen Kongstedvej til Ringsted Station i forbindelse med 5. sporløsningen. Delstrækningen har tre alternative løsninger: 1. Grundløsningen KR-1: Der etableres et ekstra spor på den nordlige side af banen 2. Grundløsningen KR-2A: Der etableres to ekstra spor. Ét på nordsiden og ét på sydsiden af det eksisterende spor fra Bedstedvej til hhv. Østre Ringvej og Ringsted Station 3. Option KR-2B: Der etableres to ekstra spor, begge på sydsiden af de eksisterende spor. Alle løsninger: Kongstedvej Ringsted Station Forlængelse af tunnel til underføring af Øster Ringvej under bane (nærmeste boliger ca. 100 meter) Eventuel nedrivning af eksisterende bro til overføring af Rønnedevej og etablering af ny bro (nærmeste boliger < 50 meter) Eventuel nedrivning af eksisterende bro til overføring af Næstvedvej og etablering af ny bro (nærmeste boliger < 50 meter). Kværkeby Ringsted Nybygningsløsningen Anlægget omfatter linjeføring og bygværker på delstrækningen Kongstedvej til Ringsted Station i forbindelse med Nybygningsløsningen. Delstrækningen har fire alternative løsninger: 1. Grundløsningen KR-3C: Der etableres to ekstra spor på hhv. den nordlige og sydlige side af banen fra Kongstedvej til hhv. Østre Ringvej og Ringsted Station 2. Option KR-3C-01: Som Grundløsningen med skæringer anlagt med spidsvinkel. 3. Option KR-3C-02: Køgevej omlægges ved Kværkeby, og der etableres en ny underføring for vejen under banen 4. Option KR-3D: Der etableres to ekstra spor, begge etableret syd for den eksisterende bane indtil Østre Ringvej.

24 24 Vurdering af luftkvalitet i Identificerede hotspots Kongstedvej Ringsted Station Grundløsningen, KR-3C-01, KR 3D: Nedrivning af eksisterende bro samt etablering af ny bro til overføring af bane over Køgevej (enkelte boliger < 100 meter) KR 3C-02: Omlægning af Køgevej og underføring under bane (enkelte boliger < 100 meter) Alle løsninger: Eventuel nedrivning af eksisterende bro til overføring af Rønnedevej og etablering af ny bro (nærmeste boliger < 50 meter) Alle løsninger: Eventuel nedrivning af eksisterende bro til overføring af Næstvedvej og etablering af ny bro (nærmeste boliger < 50 meter).

25 25 Vurdering af luftkvalitet i Væsentlige arbejdsprocesser på hotspots Væsentlige arbejdsprocesser på hotspots Sporarbejde, Nybygningsløsningen Banearbejdet i forbindelse med etableringen af nye spor kan overordnet opdeles i to hovedgrupper: klargøring af tracé og lægning af spor. Klargøring af tracé Klargøring af tracé udgør arbejdet med at rydde tracé for beplantning mv., udføre terrænregulerende jordarbejder, samt udlægge underbund for skinnelegemerne. Ved opbygning af dæmning tilkøres jord af 2-3 omgange, afhængigt af højden med mellemliggende tromling. Herudover skal der langs hele strækningen udlægges ca. 4,5m 3 stabilgrus og 5 m 3 skæver pr. meter dobbeltsporet bane. Materialerne tilkøres med lastbil i fast cyklus. Begge lag udlægges af 2-3 omgange med mellemliggende tromling. Lægning af sporene Udlægning af sveller sker, når sporkassen er bygget op til 5 cm under færdigt niveau. Svellerne leveres normalt på jernbanevogne, der kører frem til udlægningsstedet. Der anvendes en portalkran til udlægning, som tager et helt lag sveller ad gangen. Herefter kan skinnerne trækkes ud på svellerne og fastgøres. Efterfølgende udlægges den sidste mængde ballast. Sporarbejde, 5. sporløsningen Aktiviteterne med udlægning af spor forventes ikke at være meget anderledes end ved Nybygningsløsningen. Forberedelse af tracé, dvs. rydning og terrænregulering, vil dog være meget mere begrænset, da tracé allerede er forberedt. Bygværker, typiske udførelsesmetoder for Nybygningsløsningen Nedenfor er beskrevet de væsentligste arbejdsprocesser i forbindelse med udførelse af de væsentligste bygværker. Der er givet et estimat for den typiske anlægstid, samt hvilke maskiner som forventes anvendt. Der er ikke angivet anlægstid for støttevægge, da det vil være helt afhængigt af længden. Nedenstående beskrivelser giver en fornemmelse af omfanget af anlægsarbejdet, dvs. hvilke og hvor mange maskiner der kan forventes på samme tid i forbindelse med anlægsarbejdet. Nedenstående er baseret på anlægsbeskrivelserne for A1, som primært omfatter etablering af nye bygværker. Tabel 6.1. Typisk flerfagspladebro Anlægsbeskrivelse Ca. anlægstid Maskiner Etablering af arbejdsplads 1 md. Frontlæsser Tromle Lastbiler til til- og frakørsel med materialer Udgravning og evt. pælearbejde 1 md. Gravemaskiner Lastbiler til jordtransport

26 26 Vurdering af luftkvalitet i Væsentlige arbejdsprocesser på hotspots evt. rammemaskine Underbygning, form og armering 3 mdr. Tårnkran Lastbiler til transport af materialer Underbygning støbning 6-8 dage Tårnkran Betonpumpe Betonbiler som kører til og fra Underbygning, tilfyldning 1 md. Lastbiler til materialetransport Frontlæsser Pladevibrator Overbygning, stillads, form og armering 4 mdr. Tårnkran Lastbiler til transport af materiale Overbygning støbning 1 dag Tårnkran 2 betonpumper Betonblander som kører til og fra Fugtisolering Tilfyldning Belægning og aptering 2 mdr. Sandblæsning/højtryksspuling af brodæk Lastbiler til transport af materialer Frontlæsser Pladevibrator Asfaltmaskiner Tabel 6.2. Typisk enkeltfagspladebro Anlægsbeskrivelse Ca. anlægstid Maskiner Etablering af arbejdsplads 0,5 mdr. Frontlæsser Tromle Lastbiler til til- og frakørsel med materialer Ramning af spunsvægge 1 md. Boremaskine Mobilkran med vibrator Mobilkran med hammer Lastbil med kran Udgravning og evt. pælearbejde 1 md. Gravemaskiner Lastbiler til jordtransport Evt. rammemaskine Overbygning, form og armering 3 mdr. Tårnkran Lastbiler til transport af materiale Overbygning støbning 1 dag Tårnkran 1 betonpumpe Betonblander som kører til og fra Tilfyldning ved broender 2 uger Frontlæsser Lastbiler til transport af materiale Komprimator Fugtisolering og belægning 1 md. Sandblæsning/højtryksspuling af brodæk Asfaltmaskiner Udgravning for underbygning 2 uger Gravemaskiner Lastbiler til jordtransport

27 27 Vurdering af luftkvalitet i Væsentlige arbejdsprocesser på hotspots Udførelse af jordankre 1 md. Boremaskine Lastbil med kran Form og armering for påstøbning 2 mdr. Lastbil med kran/mobilkran Lastbiler til transport af materiale Påstøbning af spuns og fjernelse af form 5 dage Lastbil med kran/mobilkran Betonpumpe Betonblander Tabel 6.3. Typisk rammebro for underført vej Anlægsbeskrivelse Ca. anlægstid Maskiner Etablering af arbejdsplads Frontlæsser Tromle Lastbiler til til- og frakørsel med materialer Underbygning, form og armering 3 mdr. Tårnkran Lastbiler til transport af materialer Underbygning støbning 6 dage Tårnkran Betonpumpe Betonbiler som kører til og fra Underbygning, tilfyldning 2 uger Lastbiler til materiale transport Frontlæsser Pladevibrator Overbygning, stillads, form og armering 3 mdr. Tårnkran Lastbiler til transport af materiale Overbygning støbning 1 dag Tårnkran 2 betonpumper Betonblander som kører til og fra Tilfyldning ved broender 2 uger Frontlæsser Lastbiler til transport af materiale Komprimator Fugtisolering 1 md. Sandblæsning/højtryksspuling af brodæk Tabel 6.4.Typisk rammebro for overført vej, 2 etaper Anlægsbeskrivelse Ca. anlægstid Maskiner Etablering af arbejdsplads 3 uger Frontlæsser Tromle Lastbiler til til- og frakørsel med materialer Interrimafstivning i midten af overført vej 10 dage Rammemaskine Udgravning af en brohalvdel 2 uger Gravemaskiner Lastbiler til jordtransport Underbygning, form og armering 2 mdr. Tårnkran Lastbiler til transport af materialer Underbygning støbning 4 dage Tårnkran Betonpumpe Betonbiler som kører til og fra

28 28 Vurdering af luftkvalitet i Væsentlige arbejdsprocesser på hotspots Underbygning, tilfyldning 2 uger Lastbiler til materiale transport Frontlæsser Pladevibrator Overbygning, stillads, form og armering 2 mdr. Tårnkran Lastbiler til transport af materiale Overbygning støbning 1 dag Tårnkran 2 betonpumper Betonblander som kører til og fra Tilfyldning ved broender 2 uger Frontlæsser Lastbiler til transport af materiale Komprimator Fugtisolering og belægning 1 md. Sandblæsning/højtryksspuling af brodæk Gentagelse for 2. brohalvdel 8 mdr. se ovenstående Tabel 6.5. In-situ støbt betonstøttevægge Anlægsbeskrivelse Udgravning Form og armering af fundament Støbning af fundament Form og armering af væg Støbning af væg Maskiner Gravemaskine Tårnkran Lastbiler til transport af materialer Tårnkran Betonpumpe Betonbiler som kører til og fra Tårnkran Lastbiler til transport af materialer Tårnkran Betonpumpe Betonbiler som kører til og fra

29 29 Vurdering af luftkvalitet i Væsentlige arbejdsprocesser på hotspots Tabel 6.6. Spunsvægge Anlægsbeskrivelse Etablering af arbejdsplads Evt. forboring Ramning/vibrering af spuns Udgravning foran spuns Placering af ankre Evt. påstøbning af pæle Evt. støbning af bundplade Maskiner Dozer Frontlæsser Lastbiler til til- og frakørsel af materialer Boremaskine Rammemaskine/vibrator Lastbiler til transport af materialer Gravemaskine Lastbiler til til- og frakørsel af materiale Borerig Kran Betonpumpe Betonbiler Frontlæsser Betonpumpe Betonbiler Lastbiler til til- og frakørsel af materiale Tabel 6.7. Sekantpælevægge Anlægsbeskrivelse Etablering af arbejdsplads Boring Udgravning Støbning af bundplade Maskiner Dozer Frontlæsser Lastbiler til til- og frakørsel af materialer Boremaskine Gravemaskine Lastbiler til til- og frakørsel af materiale Frontlæsser Betonpumpe Betonbiler Lastbiler til til- og frakørsel af materiale Bygværker, 5. sporløsningen Anlægsarbejder i 5. sporløsningen består primært i at anlægge et ekstra spor langs det eksisterende jernbanetracé, og som konsekvens heraf udvide eksisterende broer, forlænge tunneler mv. Der er således kun i enkelte tilfælde tale om etablering af helt nye bygværker. Omfanget af arbejdsprocesser er således væsentligt reduceret i forhold til Nybygningsløsningen.

30 30 Vurdering af luftkvalitet i Væsentlige arbejdsprocesser på hotspots Nedenfor er beskrevet de væsentligste arbejdsprocesser ved anlæg af bygværker samt den forventede anlægstid. Udvidelse af bro over Avedøre Havnevej Broen over Avedøre Havnevej udvides med en betonpladebro i stil med den eksisterende. Anlægstiden for ventes at være op til seks måneder. Anlægsbeskrivelse Udgravning til fundament Støbning af fundament og søjler Form og armering til overbygning Ca. anlægstid 1 md. 2-3 mdr. 3-4 mdr. Støbning af brodæk Isolering og asfaltarbejde Antallet af entreprenørmaskiner på pladsen vil være 1-2, hertil kommer et antal lastbiler til bortkørsel af materiale. Overføring over Brøndbyøstervej udbygges, og tunnel etableres Overføringen kan udbygges relativt simpelt, ved at sporet anlægges i det eksisterende sydlige endefag, og ved at der anlægges en ny stitunnel syd for den eksisterende bro. Udgravning til tunnelen sker ad to omgange af hensyn til sikring af fortsat trafik på Brøndbyøstervej. Anlægsbeskrivelse Udgravning i endefag til nyt spor Udgravning til tunnel Form, armering og støbning af tunnel Tilfyldning Reetablering af vej Ca. anlægstid 1-2 uger 2 x 14 dage 2 x 2 mdr. 2 x 1 uge 2 x 1 uge Antallet af entreprenørmaskiner på pladsen vil være én, hvortil der kommer et antal lastbiler til bortkørsel af materiale. Forlængelse af tunnel ved Rødovre, Brøndbyøster, Taastrup og Albertslund stationer Ved anlæg af et ekstra spor skal perrontunnelerne ved stationerne forlænges. Anlægsbeskrivelse pr. tunnel Nedbrydning af nuværende facade på tunnel Form, armering og støbning af tunnel Reetablering af facader Ca. anlægstid 1 uge 2-3 mdr. ½-1 md. Antallet af entreprenørmaskiner på pladsen vil være én, hvortil der kommer et antal lastbiler til bortkørsel af materiale. Godstogsflyover ved Glostrup Aktiviteter som Avedøre Havnevej. Se afsnit 0. Hertil kommer udgravning og spunsning langs rampe, hvilket giver en del håndtering af jord.

31 31 Vurdering af luftkvalitet i Væsentlige arbejdsprocesser på hotspots Vallensbæk Torvevej Her skal den eksisterende skråning under broen bortgraves for at give plads til det nye spor. Skråningen erstattes af en betonvæg. Anlægsbeskrivelse Afgravning af beklædning på skråning under bro Udgravning til fundering Form og armering og støbning af støttevæg Tilfyldning og reetablering Ca. anlægstid ½ md. ½ md. 1 md. 1 md. Antallet af entreprenørmaskiner på pladsen vil være én, hertil kommer et antal lastbiler til bortkørsel af materiale. Flytning af støttevæg ved Albertslund Station Den eksisterende støttevæg skal flyttes for at give plads til et ekstra spor. En ny væg opføres 1,5 meter mod syd. Anlægsbeskrivelse Nedbrydning af eksisterende støttevæg Udgravning til fundering af ny støttevæg Form og armering og støbning Tilfyldning og reetablering Ca. anlægstid ½ md. 1 md. 1-2 mdr. 1 md. Antallet af entreprenørmaskiner på pladsen vil være 1-2, og hertil kommer et antal lastbiler til bortkørsel af materiale. Taastrup Hovedgade udbygges Aktiviteter som Avedøre Havnevej. Se afsnit 0. Flyover ved Baldersbrønde Anlægsaktiviteterne ved etablering af flyover forventes ikke at være inden for en radius af 100 meter til boliger. Ved tilslutning af sporet på banens nordside vil der ske jordarbejde i forbindelse med udgravning af inderside af støjvæg, som kan give anledning til diffust støv. Jord- og materialetransport Jordtransport giver både emissioner fra lastbiler samt diffusstøvemission fra kørsel på ikke-befæstede arealer, samt ved aflæsning og pålæsning af materialer. Det vil give forøget påvirkning af luftkvaliteten i arbejdsområdet samt langs den valgte transportvej. Hvor det er muligt, vil jorden blive genbrugt lokalt. Det forventes dog, at der en række steder vil være behov for at opbevare den overskydende jord i mellemlagre eller for at transportere jord til endeligt deponi. Den værste belastning vil ske ved store udgravninger, dvs. ved udgravning af tunneler, eller hvor sporet skal anlægges højt, og der skal tilkøres meget materiale.