PROBLEMFELT OG MOTIVATION...

Transkript

1 1

2 Indhold PROBLEMFELT OG MOTIVATION... 3 PROBLEMFORMULERING... 5 GIFTMORDET SOM CASE I EKSTRA BLADET... 6 OVERVEJELSER I FORHOLD TIL CASEVALG... 6 METODE... 8 INDHOLDS- OG GENREANALYSE... 8 KVALITATIVT INTERVIEW MED JOURNALIST FRA EKSTRA BLADET TEORI PRESSEETIK I DANMARK Medieansvarsloven Pressenævnet Vejledende regler for god presseskik KRIMINALJOURNALISTIK SOM GENRE En udskældt og vigtig genre RETSREPORTAGE - OFFENTLIGGØRELSE AF IDENTITETER TABLOIDPRESSEN I DANMARK LÆSEVEJLEDNING TIL EGNE PRODUKTIONER EGNE PRODUKTIONER FAMILIEFAR TILTALT FOR MEDVIRKEN TIL DRABSFORSØG: GRÆD I RETTEN FAMILIEFAR DØMT SKYLDIG I JULESKYDERI UNG MAND TILTALT FOR AT DRÆBE FARMOR MED KOKKEKNIV VENINDE TIL DRÆBT FARMOR: HUN VAR ET KÆRLIGT MENNESKE BARNEBARN FÅR LAV STRAF FOR KNIVDRAB PÅ FARMOR ANALYSE _Toc OFFENTLIGGØRELSE AF IDENTITETER Bruger Ekstra Bladet navne og billeder? Når sløret forsvinder Når privatlivet bliver offentligt KRIMINALJOURNALISTIKKENS GENRETRÆK Når den gode historie ligger i detaljerne Skurken og helten TABLOIDPRESSENS VIRKEMIDLER Den tabloide kant Det sensationelle giftmord Det konfliktfyldte drama Identifikation - det kunne være min nabo KONKLUSION LITTERATURLISTE

3 Problemfelt og motivation Det er mediernes ansvar at lave historier, som er holdbare og fejlfrie. Derfor er der en række presseetiske regler og normer, som journalister skal følge og tage højde for i deres arbejde. Presseetik er således en integreret del af den journalistiske arbejdsproces og redigering af journalistisk indhold. Det kommer for eksempel til udtryk ved, at 97 procent af de adspurgte journalister i en rapport om medieetik udarbejdet af Kulturstyrelsen i 2015 mener, at journalistisk etik skal overholdes, uanset om det betyder tab af en forsidehistorie (Blach-Ørsten et al., 2015: 42). Især inden for tabloidpressens kriminaljournalistik bliver de presseetiske regler ofte udfordret, da det som regel omhandler sager, der tager udgangspunkt i personlige forhold som eksempelvis familietragedier og jalousidramaer. Derfor skaber kriminaljournalistikken ofte offentlig debat om, hvor langt medierne kan tillade sig at gå i dækningen af sager, som omhandler kriminelle forhold. Tabloidpressen er endvidere den medietype, som har størst fokus på kriminalstof, og derfor står disse medier ofte over for mange presseetiske dilemmaer. Nogle af de etiske dilemmaer, der kan opstå i de forskellige medier, kan hænge sammen med, at de har forskellige holdninger til, hvornår dømte og kriminelles navne bør offentliggøres. De interne regler om dette varierer mellem kravet om, at de tiltalte først må omtales i medierne, hvis de er idømt mellem et halvt til fire års ubetinget fængsel (Blach-Ørsten et al., 2015: 39). Vi finder det derfor spændende at undersøge, hvilke presseetiske dilemmaer, der kan opstå, når et udvalgt tabloidmedie i deres dækning af en udvalgt kriminalsag vælger at offentliggøre identitet på de implicerede parter. I den forbindelse ønsker vi at belyse, om mediet overholder reglerne for god presseskik i dækningen af en specifik kriminalsag, hvilke til- og fravalg mediet tager i forhold til offentliggørelse af billeder, navne og andre oplysninger, og om de går på kompromis med de presseetiske regler i jagten på den gode historie. Tabloidpressen er en særlig udskældt medietype, når det kommer til presseetik, idet den ofte beskyldes for at benytte overdrevne og dramatiserende vinkler. I Kulturstyrelsens rapport om medieetik var der kun fire procent af de adspurgte journalister, der vurderede, at tabloidaviserne prioriterer etik højt. Derimod mente hele 85 procent af de adspurgte, at morgenaviserne på print prioriterer etik højt (Blach-Ørsten et al., 2015: 54). Det er dermed et tegn på, at der i branchen også florerer en opfattelse af, at tabloidaviserne ikke prioriterer det at handle etisk korrekt i samme grad 3

4 som andre medier. Derfor er det interessant for os at undersøge, hvorledes en specifik tabloidavis dækker kriminalsager med tydelige etiske dilemmaer. Et af de tabloidmedier, som er kendt for at gå til grænsen for god presseskik, er formiddagsavisen Ekstra Bladet (ekstrabladet.dk, ). Det tydeliggøres blandt andet ved Pressenævnets 1 årsberetninger, hvor Ekstra Bladet er det medie, som hyppigst bliver klaget over. Siden 1992 har mediet fået 327 klager over brud på presseetikken. 134 af dem er taget helt eller delvist til følge, hvormed Ekstra Bladet også er det danske medie, hvor flest klager er blevet taget til følge (Blach- Ørsten et al., 2015: 20). Eftersom Ekstra Bladet er det medie, som har modtaget flest klager, er det netop interessant at undersøge, hvordan Ekstra Bladet i praksis forholder sig til de presseetiske regler. Kriminaljournalistik er desuden en integreret del af presseetikken, da den udgør en tredjedel af de vejledende regler for god presseskik. De presseetiske regler fra 1960 udspringer ydermere af kriminaljournalistikken, da de blev udarbejdet for at forhindre, at medierne udstiller uskyldige mennesker, før de er blevet dømt ved en domstol (Bruun Andersen, 2006: 26). Journalister har derfor ikke til formål at være folkedommere, da de skal tilstræbe at være objektive og ikke må placere skyld et bestemt sted (Jørgensen, 2013: 289). På baggrund af Ekstra Bladets dækning af en specifik kriminalsag ønsker vi derfor at undersøge, om de tager stilling til skyldsspørgsmålet, inden retssagen er afgjort. Ifølge Grundloven skal alle retssager som udgangspunkt være offentlige. I forbindelse med dækningen af kriminalsager, er det dog de færreste borgere, der benytter sig af muligheden for at overvære retsmøder. Det gør, at borgerne primært får deres informationer om retssager via mediernes dækning. Medierne har derfor en vigtig demokratisk betydning, da de formidler information om retssystemets funktion og kriminelle handlinger i samfundet (Borberg, 2012: 16). Medierne er dog ikke forpligtet til at dække domstolenes behandlinger og afgørelser af retssager i et bestemt omfang eller på en bestemt måde. Dermed er der risiko for, at medierne fokuserer unødigt meget på at dække kriminalstof ud fra nyhedskriterierne og ud fra intentionen om den mest salgbare historie (Borberg, 2012: 21). I forhold til Ekstra Bladets dækning af kriminalstof er det relevant at undersøge, om de prioriterer nyhedskriterier som sensation og konflikt frem for væsentlighed. For at undersøge ovenstående finder vi det i vores projekt interessant at fokusere på en sag om manddrab, da det er en sjældenhed i Danmark og derfor har stor nyhedsværdi for et tabloidmedie 4

5 som Ekstra Bladet. I 2014 blev der for eksempel kun anmeldt 58 manddrab (dkr.dk). Heraf er giftdrab et endnu mere sjældent fænomen, da der formentlig begås omkring 12 giftdrab hvert år i Danmark (b.dk, ). Vi ønsker i den forbindelse at undersøge en forholdsvis ny case fra , hvor en 37-årig kvinde blev tiltalt for at have dræbt sin mand med gift. Kvinden blev senere frikendt for drabet efter at have siddet varetægtsfængslet i 11 måneder, og sagen blev henlagt som selvmord. Med casen ønsker vi at belyse, hvorledes en sensationel drabssag dækkes af en tabloidavis som Ekstra Bladet i forhold til overholdelse af de presseetiske regler. Mere specifikt ønsker vi at undersøge eventuelle problematikker i forhold til offentliggørelse af identiteter på de implicerede parter i den specifikke sag, da der er væsentlige problematikker i forhold til, hvilke tilog fravalg Ekstra Bladet har taget, når de offentliggør identiteter på parterne i sagen. Samtidig finder vi det interessant at undersøge, hvordan Ekstra Bladet fortællemæssigt dækker sagen, hvilket leder til projektets problemformulering. Problemformulering Hvilke presseetiske problematikker kan der opstå ved offentliggørelse af identiteter på de implicerede parter i Ekstra Bladets dækning af sagen om giftmordet, og hvordan har de dækket sagen i forhold til kriminaljournalistikkens genretræk? Vi ønsker at besvare problemformuleringen ud fra en tekstnær indholds- og genreanalyse af udvalgte artikler fra Ekstra Bladet. Dette vil vi gøre med udgangspunkt i de presseetiske regler, kriminaljournalistikkens genretræk og tabloidpressens virkemidler. Vi ønsker desuden at besvare problemformuleringen på baggrund af et interview med kriminaljournalist Jan Søgaard, der er ansat på Ekstra Bladets kriminalredaktion. I besvarelsen af problemformuleringen har vi valgt at fokusere på offentliggørelse af identiteter, da det er en vigtig del af de presseetiske regler (pressenaevnet.dk ). Samtidig er offentliggørelse af 1 identiteter også noget af det, som kan have størst konsekvens for de involverede parter i en sag. Ydermere har vi valgt at fokusere på, hvordan Ekstra Bladet via de kriminaljournalistiske genretræk opbygger fortællingen om sagen, da det kan have konsekvenser for læsernes opfattelse af den. 5

6 Giftmordet som case i Ekstra Bladet I dette afsnit vil der redegøres for valget af case samt casens konkrete forløb fra sagens begyndelse til slutning. Samtidig vil valget af den konkrete case begrundes. Projektet tager udgangspunkt i Ekstra Bladets avisdækning af sagen om giftmordet, som blev dækket intenst fra dens begyndelse til afslutning. Da Ekstra Bladet betegnede sagen som giftmordet, bruger vi samme betegnelse i projektet. Valget af casen er taget på baggrund af, at den indeholder nogle interessante problematikker i forhold til offentliggørelse af identiteter på de involverede parter, idet sagen er et familiedrama, hvor det er svært for journalisten at undgå at beskrive de relationer, som er mellem parterne. Sagen om giftmordet handler om den dengang 37-årige Mette Hansen, som den 17. december 2012 blev anholdt og sigtet for at have dræbt sin mand, Esben Mose Hansen, med forskellige dyrepræparater. Dødsfaldet fandt sted natten mellem den 11. og 12. december 2011 og blev først henlagt som selvmord. På opfordring af ægtemandens familie gik politiet dog i foråret 2012 i gang med at efterforske dødsfaldet som et mord begået af Mette Hansen og anholdte hende efterfølgende (ekstrabladet.dk, ). 2 Anklageren byggede blandt andet drabstiltalen mod Mette Hansen på den nøje dosering af de forskellige præparater, der blev fundet i ægtemandens mave, hvor Mette Hansen gennem sit arbejde som dyrlæge havde indgående kendskab til brug af præparaterne (ekstrabladet.dk, ). 3 Motivet til drabet skulle angiveligt være, at parret skulle skilles, og at der var uenighed om bopælsretten over deres fælles datter. Mette Hansen blev varetægtsfængslet den 18. december 2012 (politirapporten.dk, ), hvorefter grundlovsforhøret foregik bag lukkede døren. Af samme årsag blev der ved grundlovsforhøret også indført navneforbud. Den 9. oktober 2013 begyndte retssagen mod Mette Hansen, hvor navneforbuddet blev ophævet (Bilag 4). Mette Hansen var varetægtsfængslet i 11 måneder, inden hun blev frikendt den 8. november 2013, da retten vurderede, at Esben Mose Hansens død skyldtes selvmord (politirapporten.dk, ). Overvejelser i forhold til casevalg Der er både fordele og ulemper ved at vælge en sensationel case som giftmordet. Casen er usædvanlig, idet den beskæftiger sig med ét af de få giftdrab, som finder sted i Danmark. Vi kan ud 6

7 fra vores undersøgelse af den enkelte case derfor ikke få et repræsentativt billede af Ekstra Bladets generelle dækning af kriminalsager, da vores analyse kun er gældende i forhold til den specifikke case. Hvis vi derimod havde valgt en mere kvantitativ tilgang og undersøgt et udsnit af Ekstra Bladets dækning af kriminalsager over en bestemt periode, kunne det have givet os et mere generelt indblik i Ekstra Bladets dækning af kriminalsager. Vi har imidlertid ikke haft til hensigt at beskrive generelle tendenser, men derimod at indsamle erfaringer om Ekstra Bladets praksis i forhold til dækningen af en specifik sag. Vores valg af tekstanalyse og den kvalitative metode bidrager derfor med dybde frem for bredde. 7

8 Metode I de følgende afsnit vil vi redegøre for de anvendte metodiske tilgange og de fremgangsmåder, der er benyttet til indsamling af empiri i projektet. Der vil særligt fokuseres på tekstanalyse samt interviewteknik. Indholds- og genreanalyse I dette afsnit vil vi beskrive projektets metodiske tilgang i forhold til analysen af de udvalgte artikler fra Ekstra Bladet. Vi har at valgt at foretage en tekstanalyse af en række artikler fra Ekstra Bladet, som alle dækker sagen om giftmordet. Analysen tager udgangspunkt i sprogforsker Leif Becker Jensens analysemodel, analyse-spiralen, som består af syv trin. I analysemodellen præsenteres forskellige vinkler, metoder og værktøjer, som man udvælger alt afhængig af, hvad man ønsker at undersøge i forhold til ens problemformulering (Becker Jensen, 2011: 31). Første trin i spiralen er gennemlæsning af teksten, hvilket betyder, at man grundigt læser og forstår tekstens indhold. Her har vi valgt seks artikelserier fra Ekstra Bladet omhandlende giftmordet, som præsenterer sagens udvikling fra tre forskellige perioder: sigtelse, tiltale og dom. Andet trin i spiralen er problemstilling, hvor analysens formål og problemformulering klargøres og formuleres (Becker Jensen, 2011: 33). Målet med vores analyse er at undersøge, hvordan Ekstra Bladet dækker sagen om giftmordet i forhold til de presseetiske regler. I analysen af artiklerne vil der særligt være fokus på offentliggørelse af identiteter og kriminaljournalistikkens genretræk. Tredje trin i analysespiralen er indfaldsvinkel, hvor analysen alt afhængig af problemformuleringen kan fokusere på forskellige relationer i teksten. Det kan være relationer i forhold til indhold, afsender, modtager og form (Becker Jensen, 2011: 35). Vores analyse har fokus på indhold med henblik på at undersøge Ekstra Bladets dækning af giftmordet i forhold til de presseetiske regler. Med en indfaldsvinkel på indhold i analysen ønsker man blandt andet at undersøge, hvad teksten handler om, og hvad dens påstande er. Hvad er medtaget, og hvad er fravalgt? Er beskrivelserne nuancerede, unuancerede, detaljerede eller sparsomme? Samtidig fokuserer vores analyse også på form med henblik på at undersøge artiklernes genremæssige karakteristika, hvor vi primært fokuserer på tekstens genre, stil, sprog og layout (Becker Jensen, 2011: 36). 8

9 Metodisk tilgang er fjerde trin i analysespiralen, hvor man finder en relevant måde at udføre analysen på. Alt afhængig af hvilken eller hvilke af de fire indfaldsvinkler, man vælger, og hvad man ønsker at undersøge, kan man vælge en forskellig tilgang i analysen og finde de analytiske værktøjer, som er mest relevante at bruge (Becker Jensen, 2011: 37). Af metodiske tilgange har vi valgt indholdsanalyse til at undersøge, hvordan artiklerne dækker sagen om giftmordet i forhold de presseetiske regler og genreanalyse til at undersøge, hvilke kriminaljournalistiske genretegn, som artiklerne indeholder. Indholdsanalyse er valgt, da metoden er god til at skabe et systematisk overblik over et bestemt fokusområde. I vores tilfælde er fokusområdet Ekstra Bladets dækning af giftmordet, og indholdsanalysen giver os på den måde mulighed for at gå i dybden med sagen. Genreanalyse er samtidig valgt, da vi via den kan få et indblik i, hvordan Ekstra Bladet i praksis benytter sig af kriminaljournalistikkens genretræk, og hvilke konsekvenser det eventuelt kan have for opfyldelsen af de presseetiske regler. Femte trin i analysespiralen er analytiske værktøjer, som er midlet eller de sproglige værktøjer, man skal bruge for at analysere og tale om tekster på en meningsfuld og præcis måde. Alt afhængig af problemstilling, fokus og metodisk tilgang vælges det konkrete værktøj, man skal bruge til at analysere sin tekst med (Becker Jensen, 2011: 45, 74ff). Ud fra vores problemformulering har vi som tidligere nævnt valgt at foretage en indholdsanalyse og genreanalyse af vores tekster. I analysen vil vi bruge elementer fra indholdsanalysen såsom emne og selektion. Her vil vi særligt undersøge, hvilke vinkler der er valgt i artiklerne i forhold til sagens udvikling, og hvad der er fravalgt med hensyn til indhold. I genreanalysen vil vi bruge elementer som genre og stil. Her vil vi undersøge de fælles kendetegn ved kriminaljournalistikken og artiklerne fra Ekstra Bladet. Hvordan karakteriseres stilen i teksten, og er der kendetegn fra kriminaljournalistikken i forhold til sprog og fremstilling? Sjette trin i spiralen er fortolkning af teksten, hvor man forsøger at opnå en forståelse og forklaring ud fra ens problemstilling og spørgsmål til teksten. Tekstfortolkning foregår ikke isoleret, men altid ud fra en faglig viden og nogle teoretiske begreber, hvilket kaldes referencerammer (Becker Jensen, 2011: 46). I vores analyse forstår vi artiklerne og fortolker dem ud fra de presseetiske regler og vores teoretiske afsnit om kriminaljournalistikkens genretræk og tabloidpressens virkemidler, som tilsammen udgør referencerammen for vores analyse. 9

10 Syvende og sidste trin i analysespiralen er vurdering af teksten, hvor man forsøger at vurdere, hvorvidt den konkrete tekst lever op til udvalgte kriterier, såkaldte vurderingskriterier, som bestemmes alt afhængig af hvilken position, man indtager i forhold til analysen (Becker Jensen, 2011: 48). I vores analyse har vi primært valgt at vurdere ud fra en modtagerposition, som er kendetegnet ved, at man analyserer teksten på modtagerens præmisser. Ud fra de udvalgte artikler fra Ekstra Bladet ønsker vi således at undersøge og vurdere, hvorledes læserne påvirkes af tekstens form og indhold (Becker Jensen, 2011: 50ff). Samtidig er et af vores primære vurderingskriterier de presseetiske regler, hvor vi vurderer tekstens kvalitet ud fra, hvorvidt Ekstra Bladet lever op til reglerne. Kvalitativt interview med journalist fra Ekstra Bladet I dette afsnit vil der redegøres for vores metode i forbindelse med et foretaget interview af Ekstra Bladets kriminaljournalist Jan Søgaard. I afsnittet vil interviewets fremgangsmåde beskrives, og formålet med interviewet uddybes. I forbindelse med projektet har vi som nævnt interviewet kriminaljournalist Jan Søgaard fra Ekstra Bladet, som var med til at dække sagen om giftmordet. Interviewets formål er at give indblik i, hvilke refleksioner, til- og fravalg og presseetiske overvejelser, journalisten og kriminalredaktionen på Ekstra Bladet gjorde sig i forbindelse med dækningen af giftmordet. Interviewet fokuserer særligt på journalistens refleksioner omkring identificering af parterne i sagen, da det er en vigtig del af projektets fokus. Svarene i interviewet er dog påvirket af, at sagen kørte for år tilbage og samtidig kun er foretaget med én journalist, hvormed det muligvis ikke er repræsentativt for hele kriminalredaktionens holdninger. Vores metodiske tilgang tager udgangspunkt i det kvalitative semistrukturerede forskningsinterview. Denne interviewtype er åben og kan give adgang til den dagligdag, som interviewpersonen oplever, i og med at det fokuserer på interviewpersonens egne refleksioner og oplevelser (Kvale og Brinkmann, 2009: 41ff, 143ff). Vores interview blev foretaget ud fra en interviewguide, der fungerede som retningslinje for, hvilke emner interviewet skulle berøre (Se interviewguiden i bilag 8). Guiden var ikke fastlåst, hvilket betød, at den ikke blev fulgt kronologisk undervejs i interviewet. Spørgsmålene og deres rækkefølge varierede derfor også, da der undervejs opstod nye spørgsmål, som var interessante at forfølge. Vi fik for eksempel bedre 10

11 indblik i vigtigheden for Ekstra Bladet i at beskrive detaljer og at skabe identifikation med læserne. Grundet interviewets åbenhed fik interviewpersonen flere gange mulighed for at styre interviewet, da han svarede uden om bestemte spørgsmål. Det kom eksempelvis til udtryk, da vi undervejs flere gange spurgte ind til, hvorfor de på Ekstra Bladet valgte at bringe billeder og navne på de implicerede i giftmordssagen, så snart navneforbuddet blev ophævet. Vi oplevede samtidig også, at Søgaard ofte indtog en forsvarsposition, hvilket gjorde, at han omtalte Ekstra Bladet på en meget profitabel måde og afviste, at der skulle være presseetiske problemer i deres dækning af giftmordet. Det gjorde, at Søgaard i flere tilfælde ikke har forholdt sig kritisk til dækningen, hvilket har præget hans svar og vores resultater (Bilag 7: 5ff). 11

12 Teori I de følgende afsnit vil vi beskrive projektets teoretiske grundlag, som er det bærende element for projektets analyse og efterfølgende konklusion. Presseetik i Danmark I det følgende afsnit vil der redegøres for de vejledende regler for god presseskik. Det ønsker vi at gøre, da reglerne for god presseskik er projektets udgangspunkt i undersøgelsen af, hvilke etiske problematikker der opstår i forbindelse med Ekstra Bladets dækning af giftmordet. Afsnittet vil primært gennemgå den del af de presseetiske regler, der omhandler retsreportager, da det er de regler, der er mest relevante i forhold til projektets fokus. Medieansvarsloven Medieansvarsloven blev vedtaget i 1991, og det er i denne lov, at mediernes juridiske regler, der håndhæves af domstolene, er bestemt. Samtidig er det også her, at mediernes vejledende presseetiske regler er indskrevet. Medieansvarsloven er til for at sikre, at medierne handler etisk korrekt i deres nyhedsdækning (Jørgensen, 2013: 45, pressenaevnet.dk ). Medieansvarsloven 2 dækker foruden de presseetiske regler også over, hvem der kan gøres juridisk ansvarlig, hvis et medie har begået juridiske krænkelser, der overskrider ytringsfrihedens grænser. Sådanne krænkelser kan for eksempel være injurier, krænkelser af navneforbud eller privatliv (Jørgensen, 2013: 259ff). En vigtig del af medieansvarsloven er, at den bestemmer, hvilke konsekvenser det får for et medie, hvis mediets ansatte har begået sådanne krænkelser og handlet uetisk i forhold til Pressenævnets vurdering (pressenaevnet.dk ). 2 Pressenævnet Pressenævnet er et uafhængigt klageorgan, hvis hovedopgave er at beslutte, om der er hold i de klager, som de modtager over medierne. Hvis det er tilfældet, kan Pressenævnet udtale en kritik mod mediet eller give mulighed for genmæle (pressenaevnet.dk ). Nævnets presseetiske regler er 1 siden deres oprettelse kun redigeret en smule i 2013 for at tage forbehold for mediernes digitale udvikling. Pressenævnet blev oprettet, selvom medier som blandt andet Ekstra Bladet af principielle årsager var imod de presseetiske regler, fordi de mente, at reglerne ville begrænse mediernes ytringsmuligheder og muligheder for at kritisere (Bruun Andersen, 2006: 26). Ekstra Bladets trykte avis er dog i dag automatisk tilmeldt Pressenævnet og de presseetiske regler, som 12

13 medieansvarsloven foreskriver, da alle indenlandske periodiske skrifter er omfattet af reglerne (Jørgensen, 2013: 45, pressenaevnet.dk ). 2 Vejledende regler for god presseskik Mange af de nuværende presseetiske regler udspringer som nævnt fra 1960, hvor der blev udarbejdet retningslinjer for mediernes dækning inden for området kriminalstof. Det blev primært gjort for at undgå at omtale personer som skyldige, før de er dømte, og de presseetiske regler udspringer på den måde af kriminaljournalistikken (Bruun Andersen, 2006: 26). Det var dog først i 1991, at de presseetiske regler blev vedtaget ved lov sammen med Pressenævnet for at sikre et højt presseetisk niveau i de danske medier. Alle medier, der er omfattet af medieansvarsloven og tilmeldt Pressenævnet, skal følge reglerne (Kristoffersen, 2008: 12). I medieansvarsloven fastslås blandt andet, at: Massemediernes indhold og handlemåde skal være i overensstemmelse med god presseskik (pressenaevnet.dk ). God presseskik bestemmes ud fra de 2 vejledende regler, som Pressenævnet tager udgangspunkt i, når de skal bedømme de klagesager, de modtager over medierne. Hvad god presseskik er, er dog op til Pressenævnets vurdering i den konkrete sag. Dermed findes der ikke en entydig definition af god presseskik, eftersom det er en retlig standard, der altid vurderes fra sag til sag (Rosendal et al., 2013: 4). De presseetiske regler består desuden af tre afsnit med i alt 20 punkter, der hver især handler om god presseskik indenfor bestemte områder (Rosendal et al., 2013: 16ff). I reglerne omhandlende retsreportager fastslås det, at medier har ansvar for, at reportager er objektive, og at begge parter i en sag høres ligeligt, så medierne ikke påvirker læsernes opfattelse af sagen. Samtidig bør identitetsoplysninger, som for eksempel familiemæssige forhold, religion eller etnicitet kun nævnes, hvis de er relevante for sagen. De presseetiske regler understreger også, at medierne ikke må offentliggøre meddelelser, der kan lægge hindringer for sagens opklaring, og at der ved straffesager skal fremgå klart, om den tiltalte eller sigtede erklærer sig skyldig eller ikke-skyldig. Ligeledes bør navn eller anden identificering på den sigtede eller tiltalte udelades, så længe offentliggørelse ikke har almen interesse. Hvad almen interesse helt konkret dækker over, er dog ikke defineret ud fra de presseetiske regler. Der gælder dog andre regler for offentliggørelse af identitetsoplysninger på en politianmeldt person, hvis personen er kendt af offentligheden, da personen i sådan en situation automatisk har offentlig interesse i kraft af sin position i samfundet (pressenaevnet.dk ). Hvis der 1 derimod er tale om en privatperson, forholder det sig anderledes. Her skal personen som 13

14 udgangspunkt forblive anonym, medmindre forbrydelsen er af særlig alvorlig karakter og derfor har interesse for offentligheden (Kvam, 2002: 159ff). Retsreportagen er også omfattet af de to andre områders presseetiske regler, som for eksempel dækker over, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, ikke bør offentliggøres, medmindre oplysningerne har en klar almen interesse (Rosendal et al., 2013: 16f). Kriminaljournalistik som genre I dette afsnit vil der blive redegjort for kendetegnene ved kriminaljournalistik som genre. De teoretiske pointer i afsnittet vil senere inddrages i analysen for at belyse, hvordan de kriminaljournalistiske genretræk er repræsenteret i sagen om giftmordet. I Skandinavien er der generelt ikke lavet meget forskning om kriminaljournalistik, men Norge skiller sig dog ud, da de er et af de førende lande i forhold til forskning på området. Mediesystemerne og de journalistiske traditioner i de skandinaviske lande har en del fællestræk, hvorfor det er muligt at drage paralleller fra norsk forskning om kriminaljournalistik til en dansk kontekst (Lund, 2007: 121ff, Hallin & Mancini, 2004: 1ff). Kriminaljournalistik dækker alt under stofområdet kriminalitet og retssager, der får spalteplads eller sendetid i medierne. Den type journalistik har ifølge medieforsker Lars Arve Røssland klare genretræk. Et af dem er, at kriminaljournalistik er domineret af en meget fortællende skrivestil med detaljerede og maleriske beskrivelser (Røssland, 2003: 11, 15f). Kriminaljournalistikken gør ofte også brug af virkemidler fra fiktionens verden. Det kommer eksempelvis til udtryk i den hyppige brug af de klare kontraster god/ond og skurk/helt, som er klassiske modpoler i fiktionsgenren (Røssland et al., 2006: 40f, 48f). Kriminaljournalistikken er derfor ofte bygget op som en klassisk offer-bøddel-historie. Offer-bøddel-historier er karakteriseret ved, at der er to primære karakterer i fortællingen: et hjælpeløst offer og en bøddel, der kan handle (Harms Larsen, 2003: 84ff). Kriminaljournalistikken benytter sig derudover traditionelt både af flade og runde karakterer i forbindelse med personbeskrivelser. Når der er tale om en flad karakter, har personen få og entydige personlighedstræk, hvorimod en rund karakter har dybere personlighedstræk (Røssland et al., 2006: 40f). Samtidig indeholder kriminaljournalistik i følge Røssland også mange melodramatiske elementer. Det kommer primært til udtryk i kraft af, at journalistikken i høj grad er præget af dramatiske hændelser og stærke følelser (Røssland, 2003: 78f, Røssland et al., 2006: 48ff). 14

15 Røssland pointerer samtidig, at rædslen for forbrydelser er en af de grundlæggende menneskelige følelser, som skaber størst fascination for en læser (Røssland, 2003: 11). Netop denne rædsel kan være en af de afgørende grunde til, at kriminaljournalistikken har et stort publikum. Samtidig mener Røssland, at det for læserne har stor fascinationsevne, at forbrydelser ofte begås af helt normale mennesker som alle andre (Røssland, 2003: 84). En udskældt og vigtig genre Kriminaljournalistikken er samtidig også en meget udskældt genre, som tit skaber debat i offentligheden. Kritikken hænger primært sammen med, at kriminaljournalistikken ofte bliver forbundet med en spekulativ og sensationspræget genre, hvor der fokuseres på vold og drama i håbet om at sælge flere aviser. Kriminaljournalistikken bliver derfor ofte kritiseret for at være domineret af kommercielle interesser (Røssland, 2013: 11, 63ff, 97ff). Et andet væsentligt element, som ofte også bliver bragt til diskussion i den offentlige debat, er de problematikker, der kan opstå med identificering af de implicerede parter i kriminaljournalistik. Det kan eksempelvis være diskussioner om, hvorvidt det er acceptabelt, at en journalist vælger at bringe billeder af en person, som er sigtet, men endnu ikke dømt. Sådanne problemstillinger skaber ofte stor debat og diskussion om, hvor langt medierne kan tillade sig at gå, når de behandler kriminalstof (Røssland, 2003: 98, 101f). Kriminaljournalistikken er dog ifølge Røssland også vigtig i et retsperspektiv. Medierne skal nemlig fungere som vagthund og føre kontrol med de kriminelle, retssystemet og politimyndigheden, hvormed medierne har pligt til at informere borgerne om, hvad der sker i samfundet både på godt og ondt (Røssland, 2003: 100ff, 135). Retsreportage - offentliggørelse af identiteter I følgende afsnit vil der redegøres for reglerne ved retsreportager, da kriminaljournalistikkens omdrejningspunkt netop er retsreportager. I afsnittet vil vi primært belyse navneforbuddets funktion for at få en bedre forståelse for journalisters refleksioner ved offentliggørelse af identiteter. Ved enhver retssag har retten mulighed for at nedlægge navneforbud, således at man ikke må offentliggøre oplysninger, der kan identificere den pågældende person i sagen. Navneforbuddet er dog ikke kun begrænset til offentliggørelse af navne, men omfatter også andre oplysninger såsom stilling og bopæl, der kan identificere personen (Jørgensen, 2004: 250). Man må dog gerne nævne, 15

16 hvilken branche og by den sigtede eller tiltalte bor i, hvis branchen og byen har en vis størrelse, der ikke kan afsløre vedkommendes identitet (Jørgensen, 2013: 295). Navneforbuddet kan imidlertid træde i kraft, hvis en offentliggørelse vil bringe nogens sikkerhed i fare eller udsætte nogen for unødvendige krænkelser (Jørgensen, 2004: 250f, Kristensen & Dølpher, 2012: 9ff). I tilfælde af at der ikke er nedlagt navneforbud, skal journalister fortsat overveje, om det er etisk korrekt at identificere en tiltalt eller sigtet, da journalister ikke må krænke privatlivets fred. Det hænger blandt andet sammen med, at intens medieomtale af implicerede i straffesager kan være i strid med det presseetiske krav om respekt for privatlivet (Jørgensen, 2013: 295). Ydermere skal journalister være særligt opmærksomme på at undgå forhåndsdomme, da Menneskeretskonventionen fastslår, at enhver skal anses for uskyldig, indtil det modsatte er bevist. Journalister har dermed ikke til formål at være folkedommere, da deres udtalelser ikke må skabe tvivl om rettens afgørelser (Jørgensen, 2013: 289). Dermed er der forbehold, som journalister bør være opmærksomme på, når de dækker en retssag. Der gælder både vedtagne love, presseetiske normer og principper for god bedrivelse af journalistik. Tabloidpressen i Danmark Følgende afsnit er en beskrivelse af den danske tabloidpresses karakteristika samt en kort præsentation af Ekstra Bladet som medie. Beskrivelsen skal bidrage til en nærmere forståelse for tabloidpressens virkemidler og Ekstra Bladets rammer og visioner. Navnet tabloid kommer af avisens størrelse, der cirka svarer til et A3-ark. Størrelsen hænger sammen med, at avisformatet skal være nemt at overskue i form og indhold, hvilket er karakteristisk for de traditionelle formiddagsaviser som Ekstra Bladet og BT. Derfor har artiklerne typisk meget skarpe vinkler med klare budskaber, hvortil de prioriterer socialstof, sundhedsstof, sport, kendisstof og kriminalsager (aiu.dk). Tabloidaviserne er desuden løssalgsaviser med enkeltbegivenheder og sensationer som det primære omdrejningspunkt, der appellerer til læsernes daglige behov. På grund af tabloidpressens position som løssalgsaviser, er de forbundet med en aggressiv markedsføring, da de konstant skal være til stede i gadebilledet i form af interessevækkende spisesedler suppleret med iøjnefaldende billeder og overskrifter (Jensen, 1997: 252). Ekstra Bladet lægger heller ikke skjul på, at det er forsiderne, der skal sælge deres aviser, da de har den førende position i løssalgsaviser (ekstrabladet.dk ). 4 16

17 Qua tabloidavisernes status som løssalgsaviser tager den tabloidiserede nyhedsdækning også udgangspunkt i andre parametre end den klassiske nyhedsdækning, da tabloidaviserne i høj grad bygger på konflikt og sensation (medieogkommunikationsleksikon.dk). Det er ud fra de fem klassiske nyhedskriterier: aktualitet, væsentlighed, konflikt, sensation og identifikation, at en god historie med nyhedsværdi defineres. Jo flere kriterier en nyhed opfylder desto bedre, men det er sjældent, at en nyhed opfylder alle kriterierne (Kramhøft, 2000: 52). Det er især det sensationelle nyhedskriterium, der vægtes højt i tabloidaviserne, da der skabes intensitet og drama i historierne i kraft af usædvanlige, opsigtsvækkende og kontroversielle parametre. På den måde passer kriminaljournalistik godt ind i de tabloide medier, da kriminalstof i høj grad lægger op til sensation og taler til læsernes fantasi og følelser (Jensen, 1997: 255). Ydermere har tabloidaviserne også fokus på identifikationskriteriet ved at skrive direkte til læserne via case-baserede artikler, som berører læserne følelsesmæssigt (Kramhøft, 2000: 66ff). Ekstra Bladet betegner endvidere sig selv som nødvendig, fræk, respektløs, grænseoverskridende, højtråbende og troværdig avis (ekstrabladet.dk ). Den ansvarshavende chefredaktør, Poul Madsen, 5 anser desuden Ekstra Bladet som Danmarks mest politisk ukorrekte avis, der leverer afslørende journalistik med sloganet Tør - hvor andre tier (Ibid). 17

18 Læsevejledning til egne produktioner Vi har i forbindelse med projektet hver især udarbejdet en artikel, som tager udgangspunkt i forskellige straffesager. Da vi er fem i gruppen, har vi valgt at dele os op i to hold og følge to forskellige sager. De første to artikler omhandler derfor en 36-årig mand, som bliver dømt for medvirken til forsøg på manddrab, imens de tre resterende artikler omhandler en sag, hvor en 20- årig mand bliver dømt for knivdrab. Vi har bevidst valgt sager, som omhandler manddrab, fordi der i sager af den karakter ofte opstår interessante presseetiske dilemmaer i forhold til, hvordan man som journalist skal dække sagerne, og hvilke oplysninger man skal til- og fravælge. Artiklerne, der omhandler den 20-årige mand, som bliver dømt for knivdrab, tager udgangspunkt i tre forskellige retsmøder, hvormed én dækker retssagens begyndelse, en anden dækker andet retsmøde og en tredje dækker domsafsigelsen. De to artikler, der omhandler den 36-årige mand, som bliver dømt for medvirken til forsøg på manddrab, dækker henholdsvis første retsmøde og det fjerde retsmøde med domsafsigelsen. Alle artikler er samtidig udarbejdet med forskellige vinkler. I hver artikel er der ved bylinen anført, hvilken dato artiklen skal forestilles at være publiceret i Ekstra Bladets papiravis. Vi anbefaler samtidig, at artiklerne læses i den rækkefølge, som de er placeret i rapporten. Vi har produceret artiklerne med intention om, at de skal publiceres i Ekstra Bladets papiravis, da vi i analysen har fokuseret på artikler herfra. Derfor er artiklerne også tilpasset Ekstra Bladets format i forhold til artiklernes længde og opsætning. I forbindelse med Ekstra Bladets dækning af giftmordet er det karakteristisk, at de i papiravisen har samlet flere mindre artikler, som udgør en serie under samme emne, men med forskellige vinkler. Det har vi dog fravalgt, da vi har prioriteret at give læserne et samlet overblik over sagernes forløb. Formålet med at udarbejde artiklerne er at give realistiske bud på, hvordan man dækker en kriminalsag, hvor indholdet stadig lever op til de presseetiske regler, men også appellerer til Ekstra Bladets læsere. Selvom Ekstra Bladet i dækningen af giftmordet vælger at medtage navne og billeder, har vi bevidst valgt at udelade billeder, navne og andre personlige oplysninger, som ikke er væsentlige for dækningen af sagen for på den måde at imødekomme de presseetiske regler bedst muligt. Det har vi gjort til trods for, at der ikke var nedlagt navneforbud i nogle af sagerne. I stedet for at nævne navne bliver personerne i produktionerne eksempelvis benævnt som tiltalte, den 18

19 20-årige mand, den 36-årige og familiefar. Ifølge Søgaards vurdering vil en artikel, som udelader den slags oplysninger ikke vække læsernes interesse på samme måde, som hvis man benytter sig af flere personlige oplysninger som eksempelvis navne og billeder (Bilag 7: 11). Derfor kan man diskutere, hvorvidt vores artikler er for kedelige til at blive udgivet i et tabloidt medie som Ekstra Bladet. På trods af den manglende brug af navne, billeder og andre personlige oplysninger er artiklerne efter vores mening dog stadig interessante at læse, da man som læser stadig får indblik i den konkrete sag og de nødvendige detaljer. Samtidig lever artiklerne også op til nyhedskriterierne om sensation og konflikt, da sagerne berører konfliktfulde emner og samtidig er sensationelle i deres karakter. Ved at undlade navne og billeder, undgår vi på samme tid at komme på kant med den presseetiske regel, som fastslår, at oplysninger, som kan medvirke til identificering, skal udelades, så længe det ikke har almen interesse. I artiklerne, som omhandler retssagen, hvor den 20-årige mand dømmes for knivdrab, har det været særligt vigtigt for os at udelade navn grundet tiltaltes mentale tilstand. Under sin varetægtsfængsling udviklede den 20-årige mand en svær depression og er derfor i dag anbragt på en psykiatrisk afdeling. De presseetiske regler fastslår, at der bør udvises særligt hensyn over for børn og andre personer, som ikke kan ventes at være klar over virkningerne af deres udtalelser eller anden medvirken. Den tiltalte i sagen om knivdrabet må imidlertid siges at være en person, som på nuværende tidspunkt ikke kan stå inde for virkningerne af sine udtalelser, og derfor har vi ved at udelade navn forsøgt at tage hensyn til hans person. Undervejs i retssagen kom det samtidig også til udtryk, at den tiltalte var mentalt ustabil, da han opførte sig upassende i forhold til, hvad der kan betegnes som normal opførsel i retten. Det blev eksempelvis tydeliggjort ved, at han vinkede til dommerne og andre tilstedeværende og ofte kom med meningsløse udbrud. Af hensyn til hans person og i forhold til vores valg af vinkler har vi dog valgt at udelade sådanne beskrivelser, på trods af at det ville være gode beskrivelser i forhold til kriminaljournalistikkens traditionelle genretræk. Dog kunne man også have valgt at medtage det for at vise læseren, hvor syg han egentligt er og på den måde give et dybere indblik i hans person. Sagen om den 36-årige familiefar omhandler bander fra Københavnsområdet. Vi har valgt at nævne de implicerede bandenavne på grund af sagens alvor, da den pågældende episode finder sted på åben gade. Samtidig har der fundet syv andre episoder sted mellem de to bander, som involverede pistolskud og vold på åben gade i København. Vi mener derfor, at læserne har krav på at blive informeret om de implicerede bander, da episoderne er sket i bestemte områder i København. I forhold til sagen om den 36-årige 19

20 mand, kunne vi have fravalgt at benævne ham som familiefar og have undladt at nævne, hvor mange børn han har, da disse informationer ikke er nødvendige i beskrivelsen af sagens indhold. Vi har dog både valgt at nævne antal af børn og vinkle på ham som familiefar, og de konsekvenser dommen kan medføre, da det er med til at normalisere ham som person og dermed skabe identifikation hos læserne. Vi har dog fravalgt at nævne køn og alder på børnene, da vi ikke finder de oplysninger afgørende for sagen, og fordi vi vil undgå at involvere børnene mere end højst nødvendigt. Billeder af de implicerede i de to sager er samtidig udeladt, fordi vi mener, at brug af dem kunne udstille de implicerede parter i sagen unødigt. Det samme er tilfældet med detaljerede beskrivelser af de tiltaltes udseende og andre personlige forhold. I dækningen af giftmordet fokuserer Ekstra Bladet meget på detaljerede beskrivelser af personerne og deres personlige forhold, hvilket netop er et karakteristisk træk ved kriminaljournalistikken. Det har vi i flere tilfælde udeladt, da vi vurderer, at det almindeligvis ikke har almen interesse eller er relevant for sagen. Samtidig er det også et valg, vi har taget for at undgå at påvirke læserens opfattelse af skyldsspørgsmålet. I sagen om den 36-årige familiefar, som bliver dømt for medvirken til forsøg på manddrab, er tiltalte af anden etnisk herkomst end dansk, men vi har dog fravalgt at nævne den information, da det i forhold til dækningen af sagen ikke har relevans. I sagen om den 20-årige mand, som dømmes for knivdrab, har vi derimod valgt at nævne hans etnicitet. Det forhold er relevant for sagens dækning, da den tiltalte idømmes udvisning af Danmark. Vores produktioner skal således give bud på, hvordan man skriver etisk korrekt om kriminalsager, men samtidig lever op til nyhedskriterierne, sensation og konflikt, som er klassiske for tabloidpressen. Vi har dog i flere tilfælde undladt at bruge en meget fortællende skrivestil, som er karakteristisk for kriminaljournalistikken og Ekstra Bladets dækning, da det kan gøre, at læserne føler, at journalistikken bliver farvet. Det kan blandt andet ses i artiklen Ung mand tiltalt for at dræbe farmor med kokkekniv, hvor de primære detaljer, som nævnes om den 20-årige mand, er hans reaktioner i retten. Eksempelvis beskrives det, at han har rødsprængte øjne, fordi han har grædt. Det er medtaget for at give læserne et billede af, hvordan den tiltalte forholder sig til tiltalen mod ham. Det samme er tilfældet i artiklen omhandlende den anden sag: Familiefar tiltalt for medvirken til drabsforsøg: græd i retten, hvor det beskrives, at den tiltalte hulkende afgiver 20

21 forklaring og bryder ud i tårer under retssagen. Oplysningerne er med til at skabe identifikation og får samtidig personerne til at virke mere menneskelige, hvorfor de er medtaget. Vi har i vores artikler også fokuseret på at inddrage sensation og konflikt, da det er nyhedskriterier som Ekstra Bladet prioriterer højt i deres artikler, men vi har dog valgt at inddrage dem på en mere indirekte måde. Under nyhedskriteriet konflikt prioriterer vi at beskrive familiedramaet i sagen omhandlende den 20-årige, der dømmes for knivdrab. Vi vælger netop at vinkle på familiedramaet, da det er en essentiel del af sagen, hvis man som læser skal forstå det mulige motiv for drabet. Vi har dog valgt ikke at uddybe private konflikter som eksempelvis detaljer om skænderier, der har fundet sted mellem parterne, og i stedet har vi beskrevet deres interne konflikter mere overordnet. Det ses eksempelvis i artiklen Veninde til dræbt farmor: Hun var et kærligt menneske, hvor det beskrives, at Det unge barnebarn kunne derfor fortælle om en turbulent hverdag, som ifølge ham ofte var præget af skænderier og fysisk vold. I stedet kunne vi have valgt at vinkle på en video, der blev vist i retten, hvor den 20-årige og farmoren har en ophidset diskussion. Det havde været oplagt at vinkle på videoens indhold, da den er fyldt med konflikt, som et tabloidmedie typisk ville prioritere højt. Vi har dog fravalgt at vinkle på videoens barske indhold, da det i forhold til de presseetiske regler kan gå for tæt på personlige forhold. I sagen om den 36-årige familiefar er flere bandemedlemmer i retten for at vidne, og flere aflyttede telefonsamtaler mellem medlemmerne blev afspillet i retten, som bevisførelse fra anklagerens side. Vi kunne have valgt at inddrage de til tider absurde og modstridende forklaringer fra bandemedlemmerne for at skabe drama og konflikt, men vi har skønnet, at de ville forvirre mere end gavne læsernes overblik i sagen. 21

22 Egne produktioner Familiefar tiltalt for medvirken til drabsforsøg: Græd i retten En 36-årig familiefar er tiltalt for at være medvirkende i et skyderi på Valby Langgade sidste år og hans sag blev i går fremstillet for Retten på Frederiksberg. Der er ifølge politiet tale om et drabsforsøg som led i en konflikt mellem banderne Brothas Souljaz og B27 Camilla Fræhr Hansen, fraehr@ruc.dk, 1. december 2015 Det var her på Valby Langgade, at skyderiet den 28. december 2014 fandt sted, hvor tiltalte angiveligt skulle have siddet som fører af bilen, da gerningsmanden sprang ud og skød. (Foto: Kenneth Meyer) Den 28. december 2014 stiger en mand ud af en hvid BMW på Valby Langgade og affyrer seks skud mod en sort Peugeot. Skuddene rammer ikke målet, og ingen kommer til skade under episoden. Føreren af den hvide BMW skulle ifølge politiet være en 36-årig familiefar. Ved siden af ham skulle den bevæbnede gerningsmand angiveligt have siddet. I den sorte Peugeot, som skuddene var rettet mod, sad fem mænd, som har tilknytning til banden B27. Sådan lyder tiltalen mod den 36-årige mand, der i disse dage har sin sag for retten på Frederiksberg. 22

23 Sagen bliver behandlet som en nævningesag, hvilket er almindeligt, når anklagemyndigheden kræver fængsel i fire år eller derover. Sagen behandles derfor i retten, hvor tre dommere og seks nævninge vil være til stede under hele sagens forløb. De to grupperinger: Den 36-årige familiefar har siddet varetægtsfængslet siden den 18. januar i år, hvor han meldte sig selv til politiet efter at have holdt sig skjult i tre uger. Tiltalte har ikke tidligere udtalt sig i sagen og kunne i går i retten heller ikke redegøre nærmere for, hvad han lavede på gerningstidspunktet. Tiltalte nægter sig skyldig i sagen, og da anklager Rasmus von Stamm spørger, hvorfor han har holdt sig skjult i tre uger efter episoden, mens politiet ledte efter ham, brød han ud i tårer. Brothas Souljaz: Grupperingen holder til omkring Husum Torv og Mjølnerparken. Flere medlemmer er tiltalt og dømt for afpresning, vold og narkobesiddelse. B27: Deres navn er et symbol på deres primære opholdssted, nemlig Bellahøjhusene i postnummeret Flere medlemmer er tiltalt og dømt for vold, narko- og våbenbesiddelse. Kilde: Københavns Politi i retten - Jeg prøvede at se mine børn så meget som muligt, hulkede han i går i retten. Frygter for sit og familiens liv Tiltalte skulle ifølge politiet have udlånt sin hvide BMW, som blev anvendt under skyderiet, men af frygt for sit eget og familiens liv, har han ikke turde sætte navn på personen, som skulle have lånt den. - Du låner den videre til en anden? Spurgte anklager Rasmus von Stamm i går i byretten på Frederiksberg, hvor sagen er startet. - Desværre ja, sukkede den 36-årige familiefar. - Til hvem? - Til nogle personer, som jeg ikke kan udtale mig om. - Til nogle personer, som du ikke kan eller ikke vil udtale dig om? - Så meget jeg end brænder for at sige det, lige så bekymret og skræmt er jeg for at sige det for mine børn og familiens skyld, fortalte den 36-årige i går i retten. 23

24 Afskyr banderne Tiltalte udtalte under første retsmøde ud af fire på Frederiksberg, at han tager stærkt afstand til bandemiljøet. - Jeg afskyr banderne. Jeg har selv tre børn. De bliver voksne på et tidspunkt. Det ville være et mareridt, hvis de røg ind på sådan noget. De (banderne, red.) gavner ikke samfundet på nogen som helst måde, forklarede tiltalte i Retten på Frederiksberg til første retsmøde. Dog er tiltalte under varetægtsfængslingen i sagen blevet placeret i Brothas-afdelingen i Vestre Fængsel efter eget ønske, da hans nevø allerede sad i denne bandeafdeling, til trods for at han nægter at have relation til bandemedlemmer. Tiltalte forsvarede sig selv i retten ved at fortælle, at årsagen til ønsket om denne afdeling var, at der var telefoner og mulighed for at komme i kontakt med sin familie. Forsvarer: Der mangler beviser Det er ikke lykkedes politiet at finde mærker efter skuddene på bygninger på Valby Langgade. Derfor er et centralt tema i sagen, om skyderiet derfor kan gå under kategorien drabsforsøg. - Selvom man måtte mene, at min klient faktisk har befundet sig i bilen, og en anden person er steget ud og har skudt, kan det lægges til grund, at der ikke er fundet et eneste projektil. Hvis man skyder op i luften, kan det ikke være med den hensigt at slå nogen ihjel. Så hvordan der er skudt, og i hvilken retning er en vigtig del af bevisførelsen, fremlagde tiltaltes forsvarer Janus Malcolm Pedersen for retten mandag formiddag. Tiltalte kan risikere at få op til syv års fængselsstraf for medvirken til drabsforsøg. Næste retsmøde finder sted den 7. december i retten på Frederiksberg, hvor de fem mænd fra den sorte Peugeot og afgiver vidneforklaring. Det er andet retsmøde ud af fire. 24

25 Familiefar dømt skyldig i juleskyderi En 36-årig familiefar blev i går kendt skyldig i medvirken til forsøg på manddrab mod en række bandemedlemmer. Drabsforsøget fandt sted på åben gade i Valby sidste år Karen Johanne Manniche, kjbm@ruc.dk, den 15. december 2015 Det var nær Langgade station i Valby, at skudepisoden fandt sted klokken 19 en kold decemberaften sidste år. (Foto: Local Eyes) Med et hammerslag sendte Retten på Frederiksberg i går en 36-årig mand tre år bag tremmer, efter at han sidste jul var indblandet i et drabsforsøg på medlemmer fra banden B27. Anklager Rasmus von Stamm fra Københavns Politi brød ikke ud i jubel, da dommen faldt. Han krævede mindst syv års fængsel. - Jeg er først og fremmest tilfreds med, at der er sket domsfældelse for drabsforsøget, men tre år er lidt i underkanten, siger Rasmus von Stamm, som minimum kunne have accepteret en straf på fire års fængsel. 25