Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes

Transkript

1 GODKENDELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED DETTE DOKUMENTET BESTÅR AF: 1. GRUNDLAG FOR GODKENDELSE TIL KLINISK UNDERVISNING 2. GENEREL KLINISK STUDIEPLAN TIL MODUL 12 GENERELLE KRITERIER FOR GODKENDELSE TIL KLINISKE UNDERVISNINGSSTEDER 1 Et klinisk undervisningssted er et ledelsesmæssigt afgrænset område inden for sundhedsområdet eller det sociale område, der af uddannelsesinstitutionen er godkendt som undervisningssted for sygeplejestuderende. Ledelsen på det kliniske undervisningssted er ansvarlig for at sikre rammer og vilkår, som et godkendt klinisk undervisningssted skal leve op til. Godkendelsen af et klinisk undervisningssted gælder for tre år og godkendelsen er skriftlig. Godkendelsen varetages på de tre uddannelsesinstitutioners vegne af den Kliniske Koordinationsenhed (KKE). Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, skal ledelsen af det kliniske undervisningssted orientere den Kliniske Koordinationsenhed herom. Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, kan uddannelsesinstitutionen trække en godkendelse tilbage. Endvidere kan en godkendelse undtagelsesvis meddeles betinget med henblik på, at det kliniske undervisningssted inden for en nærmere afgrænset periode skal indfri godkendelseskravene. Godkendelsesdokumentet er godkendt i RKU d. 21. november Revideret den Jf. Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje, afsnit 7: Kriterier for godkendelse af klinisk undervisningssteder. 1

2 GRUNDLAG FOR GODKENDELSE TIL KLINISK UNDERVISNING REDEGØRELSE AF ORGANISATORISKE OG LEDELSESMÆSSIGE FORHOLD Organisatoriske grundlag, rammer og vilkår Betegnelse for det kliniske undervisningssted: (indsæt eventuelt link til hjemmeside) Bispebjerg Hospital, Endokrinologisk afdeling I Webadress: Hvem har det ledelsesmæssige ansvar?: Navn: Lone Munk Andersen Stilling: Ledende oversygeplejerske adresse:Lone.Munk.Andersen@regionh.dk Hvem har det uddannelsesmæssige ansvar for det område der søges godkendelse til?: Navn:Anna Palmen Stilling:Klinisk underviser adresse:Anna.Palmen@regionh.dk Redegør for de kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer og kompetencer 2 : Klinisk underviser: Sygeplejerske med Pædagogisk diplom i supervision og vejledning, Cand.cur. Klinisk vejleder i afdeling: Sygeplejerske med 1/6 diplom i vejledning Redegør for samarbejdet mellem den uddannelsesansvarlige, den koordinerende kliniske vejleder og den daglige kliniske vejleder: Der afholdes fastlagte møder én gang om måneden mellem de kliniske undervisere og den kliniske vejleder, hvor der diskuteres forskellige problemstillinger og behov for vejledning. Ved eventuelt, ydereligere behov for vejledning eller supervision skabes der rum og mulighed for sparring ud over de fastsatte aftaler. Endvidere gennemgås de studerendes evaluering af deres forløb med henblik på justering og kvalitetsudvikling og sikring af den kliniske praksis. Redegør for hvor mange timer i gennemsnit pr. uge 3 den kliniske vejleder har til rådighed til planlægning af det kliniske forløb og samarbejdet med den tilknyttede underviser: Den kliniske underviser har gennemsnitlige 18, 5 time pr. uge til planlægning, undervisning, vejledning, refleksion og til samarbejdes relationen med den tilknyttede underviser. Redegør for hvor mange timer i gennemsnit pr. uge 4 den kliniske vejleder har til rådighed sammen med den studerende: Den kliniske vejleder har gennemsnit 32 timer pr. uge til alle de studerende, som de tilrettelægger individuelt afhængige af den enkelte sygeplejestuderendes kvalifikation, kompetence og behov for vejledning. Redegør for pædagogiske og faglige kvalifikationer for de sygeplejersker den kliniske vejleder evt. uddelegerer den kliniske undervisning til: Der er i endokrinologisk afdeling I ansat to kliniske vejledere, som begge har stor klinisk erfaring i specialet. På nuværende tidspunkt er det kun den ene af de kliniske vejledere der har 1/6 diplom i vejleder uddannelsen. (BEK.nr. 497 af 20/6/2002) Begge de kliniske vejledere er udelukkende i studieunit sammen med de sygeplejestuderende og varetager pleje af patienterne og den daglig refleksion i praksis på baggrund af læringsudbytterne. Redegør for ansvarsfordeling mellem den uddannelsesansvarlige, den koordinerende kliniske vejleder og den daglige kliniske vejleder i forhold til klinisk undervisning og vejledning/bedømmelse 2 Minimumskravet for godkendelse er en sygeplejeuddannelse og en 1/6 diplomuddannelse. 3 Intentionen med denne oplysning er at opgaver og ressourcer er i rimeligt forhold til hinanden. 4 Intentionen med denne oplysning er at opgaver og ressourcer er i rimeligt forhold til hinanden. 2

3 ved intern prøve, herunder deltagelse i studiesamtaler, fastlagt studieaktivitet, ansvar for inddragelse af den studerendes studieplan og Portfolio, herunder Logbog i medicinhåndtering: Den kliniske undervisers primær ansvar og funktionsområde: Tilrettelæggelse af pædagogiske strategier, kvalitetsudvikling og sikring af den enkeltes uddannelses forløb. Den kliniske underviser har ansvar for afdelingens uddannelses miljø, introduktions programmer, selve introduktionen, vejledning af udarbejdelse af studieplan og godkendelse af denne, hjælp til anvendelse af studiemetoder, planlægning af undervisning, vejledning og supervision både med de uddannelsessøgende og det fastansatte personale. Den kliniske underviser har et tæt samarbejde med skolerne og med de øvrige kliniske undervisere både fra de medicinske og kirurgiske afdelinger på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital. Endvidere har den klinisk underviser den vejledende og superviserende funktion til de kliniske vejledere fx. ved fastlagt studieaktivitet og ved generelt daglig vejledning, således at de sygeplejestuderende kan opnå den bedst mulige læring og derved opnår læringsudbytterne. Den kliniske underviser har ansvaret for den kliniske prøve, vejledning i opgave skrivning, med til sygeplejefaglig konference og mundtlig eksamen for den sygeplejestuderende på modul 12. Den kliniske vejleders primær ansvar og funktionsområde: Bedside undervisning og løbende refleksion med udgangspunkt i den daglige praksis. Opfølgning og justering af studieplan ved hjælp af studieaktivitetsmodellen, portfolio og logbog i medicinhåndtering Udpege patientforløb sammen med den sygeplejestuderende i forhold til niveau og læringsudbytte Løbende feed-back i den daglig praksis Studiesamtaler og evaluering Alle studiesamtaler, planlagt og fastlagt studieaktivitet samt den kliniske prøve aftales ved den første studiesamtale mellem den kliniske underviser, kliniske vejleder og underviser for, at skabe forudsigelighed for den sygeplejestuderende. Tværfaglige og tværsektorielle forhold Redegør for de tværfaglige samarbejdsmuligheder, ressourcepersoner, personalegrupper og eksterne institutioner der samarbejdes med: Endokrinolgoisk afdeling I har en stor samarbejdsrelation til andre afdelinger både internt og eksternt, ambulatorier, hospitaler og primær sektor (hjemmepleje og rehabiliteringspladser/akut enhed). For at sikre patientforløbende eksternt er der tværsektorielle konferencer med visitation, følge hjem sygeplejersker, social sygeplejerske og samordnings konsulent. Internt har endokrinologisk afdeling I et tværfagligt samarbejde med fysioterapeut, ergoterapeut, socialrådgiver, diætist, portør, sygeplejesekretærer, lægesekretærer, social og sundhedsassistenter og læger. Eksempelvis hospitaler/ambulatorier, distriktspsykiatri/social psykiatri, primær/hospital, psykiatri/hospital, privatpraktiserende læger, sundhedscentre mm.. REDEGØRELSE AF SYGEPLEJEFAGLIGE FORHOLD Borger/patientsituationer og forløb Redegør for typiske borger/patientsituationer og forløb indenfor området, der danner det faglige grundlag for, at studerende kan udvikle kompetencer i relation til læringsudbyttet: Endokrinologisk afdeling I s patientforløb varierer mellem akutte, planlagte og kroniske forløb. Sygeplejen er her præget af alt fra meget korte intense kontakter, til de meget omsorgs og handlekrævende forløb og til de længere og restituerende forløb. Sygeplejeopgaverne spænder derfor vidt fra grundlæggende, instrumentelle og den kommunikative vejledende/undervisende funktion. Et typisk patientforløb på Endokrinologisk afdeling I kunne være: En patient med type 1 eller 2 diabetes, der bliver dysreguleret på grund af infektion som indlægges til medicinsk behandling, insulin justering eller vejledning i forhold til kost og motion. 3

4 En patient der har fået konstateret diabetes og indlægges til medicinsk behandling, generel oplæring, støtte og vejledning til håndtering af sygdommen og lidelse. Patienter med forskellige diabetes senkomplikationer, der indlægges med henblik på medicinsk regulering og vejledning af livsstilsfaktorer. Den ældre kroniske syge patient, der indlægges med forskellige grundlæggende sygeplejeproblemstillinger som ernæring, væske, smerter, udskilles, cirkulatoriske, respiratoriske og kognitive som har brug for hjælp og støtte til at klare ADL-funktioner. Patientkategorien spænder vidt fra ressource stærke til svage, komplicerede til ikke komplicerede, dansk som anden etnisk baggrund end dansk. Disse forskelligheder i patienterne betyder, at forløbende kan være meget komplekse og individuelle. Dette søges tilgodeset i sygeplejen gennem inddragelse af den enkelte patient og de pårørende, hvor der tages udgangspunkt i den enkeltes situation og perspektiv. REDEGØRELSE AF UDDANNELSESMÆSSIGE FORHOLD Samarbejdsformer og læringsmuligheder 1. Redegør for tilrettelæggelsen af den kliniske undervisning og vilkårene for den studerendes deltagelse (max 200 tegn inkl. mellemrum): (Gerne med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellen) Kategori 1: forgår i en studieunit, som er baseret på situeret læring. Her får den sygeplejestuderende mulighed for at fokusere og fordybe sig omkring 1 til 2 komplekse patientforløb. 2. Redegør for samarbejdsformer/muligheder mellem den kliniske vejleder og den studerende (max 200 tegn inkl. mellemrum): Kategori 1 og 2: Den sygeplejestuderende vil gennem praksis fællesskab i unitten blive støtte af den kliniske vejleder, hvor man gennem refleksion og praksisøvelser arbejder målrettet med læringsudbyttene. 3. Redegør for hvordan den studerendes studiemetoder inddrages i læringsmulighederne (max 200 tegn inkl. mellemrum): (Fx Portfolio og den individuelle studieplan) Kategori 2 og 3: arbejdes med individuel studieplan, revidering af plan og portfolio. Desuden arbejdes der fx. med litteratursøgning, medicin, kompleks sygeplejeproblemstilling og skriftlige oplæg. 4. Redegør for andre tiltag, der kan understøtte den studerendes faglige læring og udvikling, herunder eventuelle krav/forventninger til den studerende (max 200 tegn inkl. mellemrum): Kategori 1 og 3: arbejdes der med studiemetoder som dagbog, sygeplejefortælling, læringsaftaler etc. Endvidere forventes der at den sygeplejestuderende er aktiv deltagende og ansvarsfuld. 5. Redegør for hvilke sygepleje- og sundhedsfaglige forsknings- og udviklingsaktiviteter den studerende har mulighed for at forholde sig til, få indblik i eller deltage i (max 200 tegn inkl. mellemrum): Kategori 1og 2: indblik og arbejde med forskellige metoder, procedurer og redskaber, hvor der er mulighed for arbejde med kvalitetsudvikling gennem datadrevet ledelse, audits og patient tilfredshedsundersøgelser. GENEREL STUDIEPLAN TIL MODUL 12 Generel studieplan Den generelle studieplan skal give den studerende mulighed for at udarbejde den individuelle studieplan. 4

5 Redegør for hvordan det er muligt at opnå modulets læringsudbytte 5 og modulets fast- og planlagte studieaktivitet: Med udgangspunkt i læringsudbyttet for modul 12 vil den studerene skulle arbejde selvstændigt og reflekterende med særlig fokus på at lede og udvikle sygepleje. Den studerende skal gennem hele modulet udfolde og bearbejde en sygeplejefaglig problemstilling gennem indsamling og analyse af empiriske data med henblik på kvalitetssikring og udvikling af sygepleje. At søge, sortere, tilegne sig og vurdere praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden med relevans for professionsområdet: Den sygeplejestuderende vil i forbindelse med behandling og pleje af patienterne både i ambulant og i stationært senge afsnit skulle foretage sygeplejefaglig vurdering og beherske sygeplejehandlinger til den ældre patientgruppe, patienter med livsstils og livsvilkår betingede sygdomme som både kan have karakter af at være komplekse, akutte og kroniske. Den sygeplejestuderende vil skulle udføre behandlende, rehabiliterende og lindrende sygepleje til den somatisk syge patient ved at søge, sortere og vurdere den eksisterede praksis, udviklings og forskningsbaserede viden. At anvende udvalgte analysemetoder ud fra forskellige perspektiver i bearbejdning af generelle og specifikke sygeplejefaglige problemstillinger: Den sygeplejestuderende får i endokrinologisk afdeling I mulighed for at opleve forskellige situationer, hvor patient eller pårørende har behov for viden og støtte til at identificere ressourcer og belastninger for at kunne handle hensigtsmæssigt i forhold til sundhedsfremme, forebyggelse og sundhedssvigt. Det kan søges gennem inddragelse af forskellige perspektiver som patient-, pårørende-, sygeplejerske-, organisatorisk-, ledelses- eller økonomisk, som kan analyseres ved hjælp af eksisterende teorier. Den studerende kan her anvende analysemetoder som: sygeplejeprocessen, klinisk beslutnings model etc. At anvende specialiserede dataindsamlingsmetoder knyttet til sygeplejeprofessionen og analysere empiriske data ud fra forskellige teoretiske perspektiver. Den sygeplejestuderende skal gennem kendskab til Bispebjerg Hospitals strategi for kvalitet og udviklingsarbejde skulle anvende, synliggøre og forholde sig kritisk til den daglige praksis. Den sygeplejestuderende skal i perioden finde en sygeplejefaglig problemstilling. Her får den studerende mulighed for at anvende dataindsamlingsmetoder, som interview, spørgeskemaer, observationsstudier og audits, som kan bearbejdes med henblik på analyse af problemstillingen ud fra forskellige teoretiske perspektiver. At inddrage kliniske retningslinjer, udviklings- og forskningsarbejde i tilrettelæggelse af pleje og behandling. Den sygeplejestuderende får mulighed for at anvende og beherske forskellig informations- og kommunikationsteknologi, som KISO, OPUS, GS, EPM, VIP-rummet etc., hvor den studerende her igennem får muligheden for inddragelse af praksis viden som vejledninger og standarder, evidensbaseret kliniske retningslinjer, udviklings- og forskningsbaseret viden som: ernæringsscreening, tryksårsvurdering, funktions vurdering etc. At lede sygepleje herunder prioritere, koordinere og delegere sygepleje inden for givne rammer og medvirke til at sikre sammenhængende patientforløb og patientsikkerhed i samarbejde på tværs af sektorer og institutioner: Den sygeplejestuderende skal prioritere, koordinere og delegere sygepleje inden for givne rammer og funktioner (som gruppeleder eller primær sygepleje) ved at inddrage både patienter, pårørende og relevante faggrupper i og på tværs af sektorer, for at sikre patientforløbende. Her får den studerende mulighed for at inddrage viden om kvalitetsudvikling og patientsikkerhedstiltag på Bispebjerg Hospital for at sikre sammenhængende patientforløb. Den sygeplejestuderende får mulighed for at træne stuegang og fremlægge sine udvalgte patienter til tavlemøde (før, under og efter) og anvende og reflektere ved hjælp af eksisterende praksis, udvikling og forskningsbaseret viden over kommunikationens betydning i forhold til patientforløbende. 5 Hvis det enkelte kliniske undervisningssted ikke kan udfolde modulets læringsudbytte kan der samarbejdes med andre afdelinger/sektorer i forhold til at opnå modulets læringsudbytte. 5

6 At samarbejde med patienter og pårørende med respekt for menneskers forskellige værdier, opfattelser og reaktioner i forbindelse med sundhed, sygdom og sygepleje som grundlag for udførelse af professionel omsorg: Den sygeplejestuderende vil i perioden møde patienter med forskellige livsopfattelser, kulturelle, sociale og familiemæssige forhold som kunne give fagetiske dilemmaer og magtrelationer. Den sygeplejestuderende skal selvstændigt kunne understøtte, at patientbehandling og pleje sker i respekt for det enkelte individ og ved løbende at reflektere over begreber som selvbestemmelse, egenomsorg, magtforhold og gøre sig etiske og moralske overvejelser gennem inddragelse af patienter og pårørende. Her skal den studerende reflektere over forskellige værdier og patienternes livsverdens betydning i udførelse af sygepleje. Det kan søges gennem analyse af begrebs forståelse som sundheds og sygdomsopfattelse; omsorg og egenomsorg, afhængighed og selvstændighed, lighed og forskellighed etc. At redegøre for muligheder og barrierer knyttet til kvalitets- og udviklingsarbejde: Den sygeplejestuderende skal både ved implementering og eksisterende kvalitetsudviklingsarbejde kunne redegøre for og analysere muligheder og barrierer gennem inddragelse af sygeplejefagets specialiserede dataindsamlingsmetoder og analysemetoder så som: genbrudsmodel, PDSA, organisationskultur etc. At beherske gældende dokumentationspraksis, administrative procedurer samt forholde sig kritik til kvaliteten af den udførte sygepleje. Den sygeplejestuderende skal identificere og argumentere for patientens sygeplejebehov, opstille mål, udføre, evaluere, justere og dokumentere sygepleje på baggrund af teoretisk eller evidensbaseret viden gennem anvendelse af sygeplejeprocessen og KISO. Der forventes at den sygeplejestuderende har kendskab, viden om og anvender forskellig lovgivnings praksis, som patientrettigheder og er opmærksom på at indhente fx. informeret samtykke til undersøgelse og behandling, samt videregivelse af patientoplysninger og dokumentere dette i sygeplejejournalen. At deltage i implementering af resultater fra udviklings- og forskningsarbejde i sygeplejevirksomhed: Den sygeplejestuderende skal deltage i implementering og synliggørelse af resultater fra udviklings og forskningsarbejde ved at være med til at reflektere, diskutere og argumentere over de forskellige resultater både i dagligdagen og ved gennemgang af ugentlige data der præsenteres ved datadrevet ledelse. Den sygeplejestuderende får mulighed for gennem sygplejepraksis, at forholde sig kritisk og reflektere over mulige udviklings og implementerings tiltag. De forskellige problemstillinger kan tage udgangspunkt i de anvendte metoder i klinisk praksis eller ved instrumentelle sygepleje handlinger, som beskrevet nedenfor. Metoder i klinisk praksis/instrumentel sygepleje Den sygeplejestuderende vil have mange muligheder for at: Udføre instrumentelle sygeplejehandlinger så som: sondeanlæggelse, blodprøvetagning, PVK-anlæggelse, EKG-tagning, KAD-anlæggelse, pleje af CVK, invasive indgreb, generelle og specifikke sårpleje etc. Anvendelse af klinisk metoder så som: både generelle og specifikke hygiejniske regimer, herunder analyse af det relationelle samspil mellem patient og sygepleje ved opretholdelse af isolations regimer samt miljøets betydning for patienten. KISO til systematisk dataindsamling til observation, planlægning og evaluering af den akutte/kronisk og ustabil/stabil tilstande, og udarbejde en individuel plan med udgangspunkt i den enkeltes behov, værdier og tro. Elektronisk Patient Medicin, se pkt. under Logbog i Medicinhåndtering Ernærings screening, Visual analog skala, Barbara Branden risiko score, Early Warning Score, Funktionsvurdering herunder faldrisiko etc med henblik på observation og vurdering af patienters fysiologisk, psykiske og sociale tilstand. Inter og intraprofesionelle samarbejde og dennes betydning for patient og pårørende Anvender IT teknologi selvstændigt i sygeplejen fx. ved indlæggelse, udskrivelse og prøvesvar etc. Den sygeplejestuderende skal selvstændigt formidle mundtligt og skriftligt med anvendelse af tydeligt fagsprog ved fx. journalføring og i kommunikation med andre behandlende faggrupper. Den sygeplejestuderende skal i forløbet inddrage metoder og standarder i udøvelsen af klinisk 6

7 sygepleje og arbejde målrettede i forhold til kvalitetssikring og være med til at synliggøre og opfylde kvalitetskrav fra DDKM og forholde sig nysgerrigt og undersøgende i forhold til praksis. Den sygeplejestuderende får mulighed for at anvende effektiv kommunikation for, at reducere risikoen for fejl og misforståelser i forbindelse med mundtlig videregivelse af patient oplysninger gennem ISBAR, dialogmøder. Den sygeplejestuderende får i afdelingen I mulighed for at arbejde med patientsikkerhed og derigennem få kendskab til anvendelse og behandling af utilsigtede hændelser og nærhændelser, rapportering herunder information af dette til patient og pårørende. Den sygeplejestuderende får under praktikperioden mulighed for at arbejde med forskellige former for information, vejledning og kommunikations metoder som motivationssamtale, målrettet samtale, guidet egen beslutning, anerkendelse, feed-back etc. Derigennem får den sygeplejestuderende mulighed for, at reflektere over, hvilke metoder der kan bidrag til hensigtsmæssigt samarbejde med patient og pårørende. De studerende skal være aktivt deltagende fx. ved at fremlægge de sygeplejefaglige problemstillinger der er analyseret gennem forskellig udviklings og forskningsbaseret viden og argumentere både gennem undervisning af personalet vha. sygeplejefaglig konference og undren/refleksion i den daglige praksis. Redegør for hvilke elementer fra Logbog i medicinhåndtering, der er mulighed for at deltage i på modulet: Den sygeplejestuderende har mulighed for at deltage i mange præparater og administrations former. Logbogen i medicinhåndtering vil tage udgangspunkt i de præparater som de patienter den studerende har fået tildelt i løbet af praktik perioden har fået. Logbogen i medicinhåndtering og studieplanen danner baggrund for de løbende studiesamtaler der afholdes mellem den sygeplejestuderende og den kliniske vejleder. Således at der anvendes et systematisk læringsredskab som kan bidrage til den enkelte studerendes kontinuerlige kompetenceudvikling i medicinhåndteringsprocessen. Den sygeplejestuderende udarbejder individuelt skriftlig refleksion over viden, færdighed og kompetence inden den endelige afkrydsning i statusarket. Den skriftlige refleksion vedlægges i den sygeplejestuderendes portfolio. I den kliniske undervisning lærer den sygeplejestuderende sygepleje i autentiske sammenhænge. Praksis er uforudsigelig med mange aktiviteter og problemer der skal løses her og nu. Det man lærer ved at være i praksis vil være meget forskelligt fra patient til patient og fra dag til dag. Ved at se og deltage i praksissituationer opnår den sygeplejestuderende kendskab til både de generelle og specifikke sygeplejefaglige problemstillinger. Ved at arbejde med sygeplejen i praksis, får den sygeplejestuderende mulighed for at koble teorier sammen med praksis gennem refleksion med den kliniske vejleder. Endvidere giver læringsmiljøet i endokrinologisk afdeling I mulighed for, at arbejde med sygeplejen i nogle forudsigelige og trygge rammer, der giver mulighed for at bevæge sig fra tæt samarbejde med den kliniske vejleders støtte til gradvist flere selvstændige opgaver og mulighed for stigende krav. Ved at den sygeplejestuderende bliver integreret i praksisfællesskabet, giver det mulighed for succes oplevelser og anerkendelse af deres faglige og personlige kompetencer. Redegør for læringsmulighederne indenfor medicinsk 6 og kirurgisk sygepleje 7 : Der arbejdes efter EU-direktivets krav, hvor læringstilbuddet retter sig mod de medicinske sygepleje opgaver i forhold til patientforløb for patienter med diabetes og den ældre kronisk syge patient, sammen med den kliniske vejleder. Endvidere har den sygeplejestuderende mulighed for følge patientforløbende i alle vagter, forudsat at der er en klinisk vejleder i vagten. Det tætte samarbejde mellem den kliniske underviser eller den kliniske vejleder er med til at bevidstgøre sammenhæng mellem teoretisk/evidensbaseret og praksis færdighed (best practice) og argumentere i forhold til de valg der tages i sygeplejen. 6 Medicinsk sygepleje forstås som: Der skal være patientforløb indenfor medicinsk sygepleje. Der skal være en klinisk sygeplejeske med relevant kompetence, der kan vejlede den studerende indenfor medicinsk sygepleje. 7 Se medsendt bilag til inspiration: Organisatoriske og læringsmæssige rammer for opnåelse af kompetencer i kirurgisk sygepleje afkortet forløb. 7

8 Evaluering og kvalitetsudvikling Redegør for hvordan evalueringer 8 indgår i en fortsat kvalitetssikring af klinisk undervisning, fx drøftelser med ledelsen og andet: Både den interne evaluering direkte fra de sygeplejestuderende og den eksterne evaluering gennem UDEVA vurderes og drøftes, hver tiende uge mellem den klinisk underviser og de kliniske vejledere i afdelingen. Efterfølgende bliver evalueringerne fremlagt og drøftet mellem klinisk vejleder og afdelingens personale. Endvidere er den kliniske underviser med i UDEVA gruppen for Bispebjerg/Frederiksberg Hospital, der i samarbejde med det prægraduate udvalg er med til, at udpege indsats områder med henblik på kvalitetsudvikling og sikring af klinisk undervisning. Desuden inddrages de kliniske vejledere omkring evaluering og indsats områderne gennem klinisk vejleder kursus, der udbydes på hospitalet af de kliniske undervisere. Udarbejdet af Dato: 2015 Navn (e): Anna Palmen Titel (er): Klinisk underviser adresse (r): Anna.Palmen@regionh.dk Tlf.: Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, skal ledelsen af det kliniske undervisningssted orientere den kliniske koordinationsenhed herom. 8 Her tænkes på alle former for evaluering af klinisk undervisning, herunder evalueringer udsendt fra UDEVA og fra uddannelsesinstitutionen. 8