Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes

Transkript

1 GODKENDELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED DETTE DOKUMENTET BESTÅR AF: 1. GRUNDLAG FOR GODKENDELSE TIL KLINISK UNDERVISNING 2. GENEREL KLINISK STUDIEPLAN TIL MODUL 6 GENERELLE KRITERIER FOR GODKENDELSE TIL KLINISKE UNDERVISNINGSSTEDER 1 Et klinisk undervisningssted er et ledelsesmæssigt afgrænset område inden for sundhedsområdet eller det sociale område, der af uddannelsesinstitutionen er godkendt som undervisningssted for sygeplejestuderende. Ledelsen på det kliniske undervisningssted er ansvarlig for at sikre rammer og vilkår, som et godkendt klinisk undervisningssted skal leve op til. Godkendelsen af et klinisk undervisningssted gælder for tre år og godkendelsen er skriftlig. Godkendelsen varetages på de tre uddannelsesinstitutioners vegne af den Kliniske Koordinationsenhed (KKE). Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, skal ledelsen af det kliniske undervisningssted orientere den Kliniske Koordinationsenhed herom. Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, kan uddannelsesinstitutionen trække en godkendelse tilbage. Endvidere kan en godkendelse undtagelsesvis meddeles betinget med henblik på, at det kliniske undervisningssted inden for en nærmere afgrænset periode skal indfri godkendelseskravene. Godkendelsesdokumentet er godkendt i RKU d. 21. november Revideret den Jf. Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje, afsnit 7: Kriterier for godkendelse af klinisk undervisningssteder. 1

2 GRUNDLAG FOR GODKENDELSE TIL KLINISK UNDERVISNING REDEGØRELSE AF ORGANISATORISKE OG LEDELSESMÆSSIGE FORHOLD Organisatoriske grundlag, rammer og vilkår Betegnelse for det kliniske undervisningssted: Hørsholm kommune Hvem har det ledelsesmæssige ansvar?: Navn: Louise Høg Stilling: Sundhedschef Hvem har det uddannelsesmæssige ansvar for det område der søges godkendelse til?: Navn:Annie Stenby Stilling:Uddannelsessygeplejerske Redegør for de kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer og kompetencer 2 : Alle kliniske vejledere er kompetente sygeplejersker, der har minimum 1/6 diplomuddannelse, klinisk vejledermodulet. Redegør for samarbejdet mellem den uddannelsesansvarlige, den koordinerende kliniske vejleder og den daglige kliniske vejleder: I Hørsholm Kommune har den uddannelsesansvarlige og de kliniske vejledere et tæt samarbejde om de studerendes forløb. Her er ikke en koordinerende klinisk vejleder. Den koordinerende funktion varetages dels af den uddannelsesansvarlige, dels af den enkelte kliniske vejleder. Redegør for hvor mange timer i gennemsnit pr. uge 3 den kliniske vejleder har til rådighed til planlægning af det kliniske forløb og samarbejdet med den tilknyttede underviser: Der afsættes tilstrækkelig og nødvendig tid til planlægning af det kliniske forløb. Det skønnes at der bruges ca. 1 time i gennemsnit, men det kan variere. Samarbejdet med den tilknyttede underviser foregår oftest når den studerende er til stede. Planlægning af dato for afholdelse af eksamen og fastlagt studieaktivitet koordineres med tilknyttet underviser og den uddannelsesansvarlige. Redegør for hvor mange timer i gennemsnit pr. uge 4 den kliniske vejleder har til rådighed sammen med den studerende: Det skønnes at der bruges omkring 6 timer pr. studerende. Er der behov for mere tid kan det efterkommes. Redegør for pædagogiske og faglige kvalifikationer for de sygeplejersker den kliniske vejleder evt. uddelegerer den kliniske undervisning til: De kliniske vejledere kan uddelegere undervisningen til andre kompetente sygeplejersker. Det drejer sig om sygeplejersker med bred viden og stor faglig erfaring indenfor primærsektoren. Flere sygeplejersker har særlig viden omkring oråder indenfor sygeplejen, for eksempel palliation, sårbehandling, og forløbsprogrammer for kronisk syge Redegør for ansvarsfordeling mellem den uddannelsesansvarlige, den koordinerende kliniske vejleder og den daglige kliniske vejleder i forhold til klinisk undervisning og vejledning/bedømmelse ved intern prøve, herunder deltagelse i studiesamtaler, fastlagt studieaktivitet, ansvar for inddragelse af den studerendes studieplan og Portfolio, herunder Logbog i medicinhåndtering: 2 Minimumskravet for godkendelse er en sygeplejeuddannelse og en 1/6 diplomuddannelse. 3 Intentionen med denne oplysning er at opgaver og ressourcer er i rimeligt forhold til hinanden. 4 Intentionen med denne oplysning er at opgaver og ressourcer er i rimeligt forhold til hinanden. 2

3 De kliniske vejledere er ansvarlige for at planlægge den daglige kliniske undervisning, deltage i studiesamtaler, fastlagt studieaktivitet, inddrage studieplanen, følge op på portfolio - inklusiv medicinhåndtering Det er også den kliniske vejleder der varetager opgaverne omkring den interne prøve. Der er sparring og samarbejde med de øvrige kliniske vejledere og den uddannelsesansvarlige. Tværfaglige og tværsektorielle forhold Redegør for de tværfaglige samarbejdsmuligheder, ressourcepersoner, personalegrupper og eksterne institutioner der samarbejdes med: Der samarbejdes med mange forskellige personalegrupper i primærsektor indenfor pleje, trænings- og behandlingsområdet for eksempel social- og sundhedshjælpere og assistenter, ergo- og fysioterapeuter, akutfunktion, praktiserende læger, speciallæger, demenskonsulent, distriktspsykiatri, personale på sygehusene og sundhedsplejen. Eksempelvis hospitaler/ambulatorier, distriktspsykiatri/social psykiatri, primær/hospital, psykiatri/hospital, privatpraktiserende læger, sundhedscentre mm.. REDEGØRELSE AF SYGEPLEJEFAGLIGE FORHOLD Borger/patientsituationer og forløb Redegør for typiske borger/patientsituationer og forløb indenfor området, der danner det faglige grundlag for, at studerende kan udvikle kompetencer i relation til læringsudbyttet: Den enkelte patients situation kan være meget kompleks, fordi der ofte foreligger en kombination af sundhedsmæssige problemstillinger. Der kan være tale om for eksempel både arvelige, aldersbetingede, livsstils- eller misbrugerrelaterede sygdomme, men i primær sektor kan man også møde mange andre typer patienter. Sygeplejen bliver oftest udført i patientens eget hjem, men der er også mulighed for at få udført sin behandling på Kommunens sygeplejeklinik og derved undgå ventetid i eget hjem. REDEGØRELSE AF UDDANNELSESMÆSSIGE FORHOLD Samarbejdsformer og læringsmuligheder 1. Redegør for tilrettelæggelsen af den kliniske undervisning og vilkårene for den studerendes deltagelse (max 200 tegn inkl. mellemrum): (Gerne med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellen) Med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellen, er der mulighed for at tilegne sig de kundskaber og kompetencer, der kan læres i klinisk praksis. Læringen planlægges så der er progression i forløbet. Den studerende starter med at observere og vil efterhånden kunne udføre selvstændige sygeplejeopgaver. Sideløbende arbejdes der med den teoretiske viden. 2. Redegør for samarbejdsformer/muligheder mellem den kliniske vejleder og den studerende (max 200 tegn inkl. mellemrum): Der tilbydes daglig vejledning både i forbindelse med udførelse af det kliniske arbejde (før og under opgaveløsning) og efterfølgende i form af refleksion, enten med de andre studerende eller individuelt. 3. Redegør for hvordan den studerendes studiemetoder inddrages i læringsmulighederne (max 200 tegn inkl. mellemrum): (Fx Portfolio og den individuelle studieplan) Det forventes, at den studerende tager udgangspunkt i den individuelle studieplan, og benytter portfolio samt læser relevant litteratur med henblik på at forholde sig reflekterende til egen (og andres) sygeplejehandlinger. 4. Redegør for andre tiltag, der kan understøtte den studerendes faglige læring og udvikling, herunder eventuelle krav/forventninger til den studerende (max 200 tegn inkl. mellemrum): 3

4 De studerende deltager i de daglige arbejdsrutiner herunder mono- og tværfaglige drøftelser om borgernes tilstand og (livs)situation. Der er planlagt undervisning og refleksionsøvelser for de studerende. Den tætte daglige kontakt med klinisk vejleder eller anden sygeplejerske, ses som væsentligt i den kliniske undervisning, idet der er kontinuerlig mulighed for vejledning og refleksion. 5. Redegør for hvilke sygepleje- og sundhedsfaglige forsknings- og udviklingsaktiviteter den studerende har mulighed for at forholde sig til, få indblik i eller deltage i (max 200 tegn inkl. mellemrum): I 2015 starter et kompetenceudviklingsprojekt for sygeplejerskerne i Kommunen. Derudover videreudvikles projekterne Tidlig opsporing, Triagering, Aktiv hverdag. Der arbejdes løbende på udvikling af sundhedsfaglige Procedurer i Kommunen. GENEREL STUDIEPLAN TIL MODUL 6 Generel studieplan Den generelle studieplan skal give den studerende mulighed for at udarbejde den individuelle studieplan. Redegør for hvordan det er muligt at opnå modulets læringsudbytte 5 og modulets fast- og planlagte studieaktivitet: Der er gode muligheder for at komme i dybden med modul 6 s læringsudbytte, hvor patienter med kroniske sygdomme og folkesygdomme er i centrum. Den enkelte patients situation kan være meget kompleks, fordi der ofte foreligger en kombination af sundhedsmæssige problemstillinger. Der kan være tale om både arvelige, aldersbetingede, livsstils- eller misbrugerrelaterede sygdomme. Et konkret eksempel på en kompleks situation kan for eksempel dreje sig om en patient, der har fået konstateret diabetes, hvor både livsstil og levevilkår har været medvirkende årsag. Den hidtidige livsstil udfordres, og der vil være opmærksomhed på, at patientens autonomi og integritet stadig bevares. Det er derfor vigtigt at opnå forståelse for og indsigt i den store udfordring det kan være, at skulle leve med en kronisk sygdom. Hos en patient med diabetes kan den studerende/sygeplejersken komme ind på følgende problematikker og opgaver: Måling af blodsukker og symptomer på hypo- og hyperglykæmi Give insulin injektioner og vejlede/oplære patienten om dette Vejledning om kost og motion Vejledning om forebyggelse af senkomplikationer Evt. pleje af diabetiske sår Den studerende skal deltage i udførelsen af sygeplejen. I eksemplet med patienten med diabetes kan det være konkrete opgaver som måling af blodsukker, medicinadministration eller pleje af sår. Det kan også dreje sig om at give vejledning i sundhedsfremme og forebyggelse, for eksempel kostvejledning eller betydningen af at dyrke motion. Hos patienter med kroniske sygdomme, livsstilssygdomme eller sundhedssvigt som følge af levevilkårene, er der behov for at yde mange former for sygepleje. Der ligger ofte en betydelig sygeplejefaglig, sundhedspædagogisk og kommunikativ udfordring i at støtte og vejlede patienterne. Det kan være vanskeligt for en patient at håndtere, at livssituationen er ændret og at det derfor er nødvendigt med tiltag i form af ændret livsform. Det kan dreje sig om deltagelse i et Forløbsprogram for patienter med diabetes, eller deltagelse i et rehabiliteringsforløb med henblik på at genvinde tabte ressourcer. I ovenstående eksempel er der taget udgangspunkt i en patient med diabetes, men der vil selvfølgelig være fokus på andre risikofaktorer og sygeplejefaglige problemstillinger i forhold til KRAMfaktorer. Patienterne mestrer deres livssituation meget forskelligt. Der vil være rig mulighed for at observere og reflektere over betydningen af levevilkårene, fordi sygeplejen oftest udføres i patientens eget hjem, hvor (hverdags)livet leves. Mulighederne for refleksion over sammenhængen mellem risikofaktorer og sygeplejefaglige problemstillinger er gode. Dette knyttes sammen med overvejelser om sundhedsfremmende tiltag. 5 Hvis det enkelte kliniske undervisningssted ikke kan udfolde modulets læringsudbytte kan der samarbejdes med andre afdelinger/sektorer i forhold til at opnå modulets læringsudbytte. 4

5 Forløbet planlægges, så der er progression i opgaverne. Den studerende starter med at observere og vil efterhånden kunne udføre enkelte sygeplejeopgaver, hos udvalgte patienter, i tæt samarbejde med sygeplejersken. Der tilbydes før-, under-og efter-vejledning i forbindelse med sygeplejeopgaverne, og der afsættes tid til vejledning og refleksion individuelt eller i grupper. Derudover vil der blive tilbudt undervisning i relevante emner. I Primær sektor er det ofte sygeplejersken, der identificerer behovet for sygepleje, dels ud fra egne observationer og dels på baggrund af beskrivelser fra andre. Hun er medansvarlig for uddelegereing af opgaver til andre personalegrupper i plejen, for eksempel til social- og sundhedsassistenter eller hjælpere og opfølgning herpå. I løbet af perioden vil den studerende i tæt samarbejde med sygeplejersken deltage i uddelegering og opfølgning af opgaver. Der samarbejdes også tæt med andre faggrupper, for eksempel ergo- og fysioterapeuter, visitatorer, læger, distriktspsykiatrien med flere. Der er også tæt kontakt til de trænende terapeuter, som en del af hverdagsrehabiliteringen. Der er derfor en del administrative opgaver i form af dokumentation og videregivelse af informationer om patienterne. I sundhedsplejen drejer arbejdet sig om det nyfødte barn, amning og barnets udvikling i bred forståelse, efterfødselsreaktioner, allergi, mødregrupper og skolebarnet. De studerende følges med en sundhedsplejerske. Forløbet er planlagt, så de studerende får et bredt indblik i det område sundhedsplejerskerne arbejder indenfor. Med udgangspunkt i modulbeskrivelsen udarbejder den studerende Fastlagt studieaktivitet. Hidtil har de studerende fremlagt deres produkt i en gruppe med de andre studerende, vejledere og klinisk underviser. Den individuelle eksamen forløber som beskrevet i modulbeskrivelsen. Redegør for hvilke elementer fra Logbog i medicinhåndtering, der er mulighed for at deltage i på modulet: De studerende får kendskab til forskellige medicinske præparater og administrationsformer. Der arbejdes videre med Statusarket, hvor fokus er på viden, færdigheder og kompetence i forhold til medicinhåndteringen. Med udgangspunkt i de problemstillinger der er hos de udvalgte patienter, kan der arbejdes med såvel inhalation (f. eks. KOL problematikker), perorale tabletter (f.eks. kredsløbsproblematikker), injektion (f.eks. insulin) og kutane præparater (hudproblematikker). Redegør for læringsmulighederne indenfor medicinsk 6 og kirurgisk sygepleje 7 : En stor del af de borgere der modtager sygepleje i primær sektor har kroniske sygdomme, som ofte er relateret til medicinske specialer og geriatri. Der modtages boreger fra kirurgiske specialafdelinger, men der er ikke mulighed for akut kirurgisk sygepleje. Evaluering og kvalitetsudvikling Redegør for hvordan evalueringer 8 indgår i en fortsat kvalitetssikring af klinisk undervisning, fx drøftelser med ledelsen og andet: Dels evaluerer de studerende deres forløb sidst i klinikken, og dels opfordres de studerende til at evaluere via skolens elektroniske evalueringstiltag. Svarene fra de studerende danner udgangspunkt for drøftelser blandt de kliniske vejledere og uddannelsessygeplejersken vedr. eventuelle forbedringer og fremadrettet planlægning af klinikophold. 6 Medicinsk sygepleje forstås som: Der skal være patientforløb indenfor medicinsk sygepleje. Der skal være en klinisk sygeplejeske med relevant kompetence, der kan vejlede den studerende indenfor medicinsk sygepleje. 7 Se medsendt bilag til inspiration: Organisatoriske og læringsmæssige rammer for opnåelse af kompetencer i kirurgisk sygepleje afkortet forløb. 8 Her tænkes på alle former for evaluering af klinisk undervisning, herunder evalueringer udsendt fra UDEVA og fra uddannelsesinstitutionen. 5

6 Udarbejdet af Dato: 2015 Navn (e): Annie Stenby Titel (er): Uddannelsessygeplejerske adresse (r): Tlf.: / Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, skal ledelsen af det kliniske undervisningssted orientere den kliniske koordinationsenhed herom. 6