Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes

Transkript

1 GODKENDELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED DETTE DOKUMENTET BESTÅR AF: 1. GRUNDLAG FOR GODKENDELSE TIL KLINISK UNDERVISNING 2. GENEREL KLINISK STUDIEPLAN TIL MODUL 11 GENERELLE KRITERIER FOR GODKENDELSE TIL KLINISKE UNDERVISNINGSSTEDER 1 Et klinisk undervisningssted er et ledelsesmæssigt afgrænset område inden for sundhedsområdet eller det sociale område, der af uddannelsesinstitutionen er godkendt som undervisningssted for sygeplejestuderende. Ledelsen på det kliniske undervisningssted er ansvarlig for at sikre rammer og vilkår, som et godkendt klinisk undervisningssted skal leve op til. Godkendelsen af et klinisk undervisningssted gælder for tre år og godkendelsen er skriftlig. Godkendelsen varetages på de tre uddannelsesinstitutioners vegne af den Kliniske Koordinationsenhed (KKE). Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, skal ledelsen af det kliniske undervisningssted orientere den Kliniske Koordinationsenhed herom. Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, kan uddannelsesinstitutionen trække en godkendelse tilbage. Endvidere kan en godkendelse undtagelsesvis meddeles betinget med henblik på, at det kliniske undervisningssted inden for en nærmere afgrænset periode skal indfri godkendelseskravene. Godkendelsesdokumentet er godkendt i RKU d. 21. november Revideret den Jf. Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje, afsnit 7: Kriterier for godkendelse af klinisk undervisningssteder. 1

2 GRUNDLAG FOR GODKENDELSE TIL KLINISK UNDERVISNING REDEGØRELSE AF ORGANISATORISKE OG LEDELSESMÆSSIGE FORHOLD Organisatoriske grundlag, rammer og vilkår Betegnelse for det kliniske undervisningssted: (indsæt eventuelt link til hjemmeside) Bispebjerg Hospital, endokrinologisk afdeling I Webadress: Hvem har det ledelsesmæssige ansvar?: Navn: Lone Munk Andersen Stilling: Ledende oversygeplejerske adresse:Lone.Munk.Andersen@regionh.dk Hvem har det uddannelsesmæssige ansvar for det område der søges godkendelse til?: Navn:Anna Palmen Stilling:Klinisk underviser adresse:Anna.Palmen@regionh.dk Redegør for de kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer og kompetencer 2 : Klinisk underviser: Sygeplejerske med Pædagogisk diplom i supervision og vejledning, Cand.cur. Klinisk vejleder i afdeling: Sygeplejerske med 1/6 diplom i vejledning Redegør for samarbejdet mellem den uddannelsesansvarlige, den koordinerende kliniske vejleder og den daglige kliniske vejleder: Der afholdes fastlagte møder én gang om måneden mellem de kliniske undervisere og den kliniske vejleder, hvor der diskuteres forskellige problemstillinger og behov for vejledning. Ved eventuelt, ydereligere behov for vejledning eller supervision skabes der rum og mulighed for sparring ud over de fastsatte aftaler. Endvidere gennemgås de studerendes evaluering af deres forløb med henblik på justering og kvalitetsudvikling og sikring af den kliniske praksis. Redegør for hvor mange timer i gennemsnit pr. uge 3 den kliniske vejleder har til rådighed til planlægning af det kliniske forløb og samarbejdet med den tilknyttede underviser: Den kliniske underviser har gennemsnitlige 18, 5 time pr. uge til planlægning, undervisning, vejledning, refleksion og til samarbejdes relationen med den tilknyttede underviser. Redegør for hvor mange timer i gennemsnit pr. uge 4 den kliniske vejleder har til rådighed sammen med den studerende: Den kliniske vejleder har gennemsnit 32 timer pr. uge til alle de studerende, som de tilrettelægger individuelt afhængige af den enkelte sygeplejestuderendes kvalifikation, kompetence og behov for vejledning. Redegør for pædagogiske og faglige kvalifikationer for de sygeplejersker den kliniske vejleder evt. uddelegerer den kliniske undervisning til: Der er i endokrinologisk afdeling I ansat to kliniske vejledere, som begge har stor klinisk erfaring i specialet. På nuværende tidspunkt er det kun den ene af de kliniske vejledere der har 1/6 diplom i vejleder uddannelsen. (BEK.nr. 497 af 20/6/2002) Begge de kliniske vejledere er udelukkende i studieunit sammen med de sygeplejestuderende og varetager pleje af patienterne og den daglig refleksion i praksis på baggrund af læringsudbytterne. Redegør for ansvarsfordeling mellem den uddannelsesansvarlige, den koordinerende kliniske vejleder og den daglige kliniske vejleder i forhold til klinisk undervisning og vejledning/bedømmelse 2 Minimumskravet for godkendelse er en sygeplejeuddannelse og en 1/6 diplomuddannelse. 3 Intentionen med denne oplysning er at opgaver og ressourcer er i rimeligt forhold til hinanden. 4 Intentionen med denne oplysning er at opgaver og ressourcer er i rimeligt forhold til hinanden. 2

3 ved intern prøve, herunder deltagelse i studiesamtaler, fastlagt studieaktivitet, ansvar for inddragelse af den studerendes studieplan og Portfolio, herunder Logbog i medicinhåndtering: Den kliniske undervisers primær ansvar og funktionsområde: Tilrettelæggelse af pædagogiske strategier, kvalitetsudvikling og sikring af den enkeltes uddannelses forløb. Den kliniske underviser har ansvar for afdelingens uddannelses miljø, introduktions programmer, selve introduktionen, vejledning af udarbejdelse af studieplan og godkendelse af denne, hjælp til anvendelse af studiemetoder, planlægning af undervisning, vejledning og supervision både med de uddannelsessøgende og det fastansatte personale. Den kliniske underviser har et tæt samarbejde med skolerne og med de øvrige kliniske undervisere både fra de medicinske og kirurgiske afdelinger på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital. Endvidere har den klinisk underviser den vejledende og superviserende funktion til de klinisk vejledere fx ved fastlagt studieaktivitet, klinisk prøve og ved generelt daglig vejledning, således at de sygeplejestuderende kan opnå den bedst mulige læring og derved opnår læringsudbytterne. Den kliniske vejleders primær ansvar og funktionsområde: Bedside undervisning og løbende refleksion med udgangspunkt i den daglige praksis. Opfølgning og justering af studieplan ved hjælp af studieaktivitetsmodellen, portfolio og logbog i medicinhåndtering Udpege patientforløb sammen med den sygeplejestuderende i forhold til niveau og læringsudbytte Klinisk prøve, vejledning i opgave skrivning og mundtlig eksamen. Løbende feed-back i den daglig praksis Studiesamtaler og evaluering Fastlagt studieaktivitet Alle studiesamtaler, planlagt og fastlagt studieaktivitet samt den kliniske prøve aftales ved den første studiesamtale mellem den klinisk underviser, kliniske vejleder og underviser for, at skabe forudsigelighed for den sygeplejestuderende Tværfaglige og tværsektorielle forhold Redegør for de tværfaglige samarbejdsmuligheder, ressourcepersoner, personalegrupper og eksterne institutioner der samarbejdes med: Endokrinologisk afdeling I har en stor samarbejdsrelation til andre afdelinger både internt og eksternt, ambulatorier, hospitaler og primær sektor (hjemmepleje og rehabiliteringspladser/akut enhed). For at sikre patientforløbende eksternt er der tværsektorielle konferencer med visitation, følge hjem sygeplejersker, social sygeplejerske og samordnings konsulent. Internt har endokrinologisk afdeling I et tværfagligt samarbejde med fysioterapeut, ergoterapeut, socialrådgiver, diætist, portør, sygeplejesekretærer, lægesekretærer, social og sundhedsassistenter og læger. Eksempelvis hospitaler/ambulatorier, distriktspsykiatri/social psykiatri, primær/hospital, psykiatri/hospital, privatpraktiserende læger, sundhedscentre mm.. REDEGØRELSE AF SYGEPLEJEFAGLIGE FORHOLD Borger/patientsituationer og forløb Redegør for typiske borger/patientsituationer og forløb indenfor området, der danner det faglige grundlag for, at studerende kan udvikle kompetencer i relation til læringsudbyttet: Endokrinologisk afdeling I s patientforløb varierer mellem akutte, planlagte og kroniske forløb. Sygeplejen er her præget af alt fra meget korte intense kontakter, til de meget omsorgs og handlekrævende forløb og til de længere og restituerende forløb. Sygeplejeopgaverne spænder derfor vidt fra grundlæggende, instrumentelle og den kommunikative vejledende/undervisende funktion. Et typisk patientforløb på endokrinologisk afdeling I kunne være: En patient med type 1 eller 2 diabetes, der bliver dysreguleret på grund af infektion som indlæggelse til medicinsk behandling, insulin justering eller vejledning i forhold til kost og motion. 3

4 En patient der har fået konstateret diabetes og indlægges til medicinsk behandling, generel oplæring, støtte og vejledning til håndtering af sygdommen og lidelse. Patienter med forskellig diabetes senkomplikationer der indlægges med henblik på medicinsk regulering og vejledning af livsstilsfaktorer. Den ældre kroniske syge patient der indlægges med forskellige grundlæggende sygeplejeproblemstillinger som ernæring, væske, smerter, udskilles, cirkulatoriske, respiratoriske og kognitive som har brug for hjælp og støtte til at klare ADL-funktioner. Patientkategorien spænder vidt fra ressource stærke til svage, komplicerede til ikke komplicerede, dansk som anden etnisk baggrund end dansk. Disse forskelligheder i patienterne betyder, at forløbende kan være meget komplekse og individuelle. Dette søges tilgodeset i sygeplejen gennem inddragelse af den enkelte patient og deres pårørende, hvor der tages udgangspunkt i den enkeltes situation og perspektiv. REDEGØRELSE AF UDDANNELSESMÆSSIGE FORHOLD Samarbejdsformer og læringsmuligheder 1. Redegør for tilrettelæggelsen af den kliniske undervisning og vilkårene for den studerendes deltagelse (max 200 tegn inkl. mellemrum): (Gerne med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellen) Kategori 1: forgår i en studieunit, som er baseret på situeret læring. Her får den sygeplejestuderende mulighed for at fokusere og fordybe sig omkring 1 til 2 komplekse patientforløb. 2. Redegør for samarbejdsformer/muligheder mellem den kliniske vejleder og den studerende (max 200 tegn inkl. mellemrum): Kategori 1 og 2: Den sygeplejestuderende vil gennem praksis fællesskab i unitten blive støtte af den kliniske vejleder, hvor man gennem refleksion og praksisøvelser arbejder målrettet med læringsudbyttene. 3. Redegør for hvordan den studerendes studiemetoder inddrages i læringsmulighederne (max 200 tegn inkl. mellemrum): (Fx Portfolio og den individuelle studieplan) Kategori 2 og 3: arbejdes med individuel studieplan, revidering af plan og portfolio. Desuden arbejdes der fx. med litteratursøgning, medicin, kompleks sygeplejeproblemstilling og skriftlige oplæg. 4. Redegør for andre tiltag, der kan understøtte den studerendes faglige læring og udvikling, herunder eventuelle krav/forventninger til den studerende (max 200 tegn inkl. mellemrum): Kategori 1 og 3: arbejdes der med studiemetoder som dagbog, sygeplejefortælling, læringsaftaler etc. Endvidere forventes der at den sygeplejestuderende er aktiv deltagende og ansvarsfuld. 5. Redegør for hvilke sygepleje- og sundhedsfaglige forsknings- og udviklingsaktiviteter den studerende har mulighed for at forholde sig til, få indblik i eller deltage i (max 200 tegn inkl. mellemrum): Kategori 1og 2: indblik og arbejde med forskellige metoder, procedurer og redskaber, hvor der er mulighed for arbejde med kvalitetsudvikling gennem datadrevet ledelse, audits og patient tilfredshedsundersøgelser. GENEREL STUDIEPLAN TIL MODUL 11 Generel studieplan Den generelle studieplan skal give den studerende mulighed for at udarbejde den individuelle studieplan. Redegør for hvordan det er muligt at opnå modulets læringsudbytte 5 og modulets fast- og planlagte studieaktivitet: 5 Hvis det enkelte kliniske undervisningssted ikke kan udfolde modulets læringsudbytte kan der samarbejdes med andre afdelinger/sektorer i forhold til at opnå modulets læringsudbytte. 4

5 Kompleks sygepleje: Den sygeplejestuderende vil i forbindelse med behandling og pleje af patienterne skulle foretage sygeplejefaglig vurdering og beherske sygeplejehandlinger til den ældre patientgruppe, patienter med livsstils og livsvilkår betinget sygdomme som både kan have karakter af at være komplekse, akutte og kroniske. Den sygeplejestuderende vil skulle udføre behandlende, rehabiliterende og lindrende sygepleje til den somatisk syge patient ud fra gældende standardarder og kliniske retningslinjer. Den sygeplejestuderende skal ud fra patient- og pårørende inddragelse selvstændigt identificere og argumentere for patientens sygeplejebehov, opstille mål, udføre, evaluere, justere og dokumentere sygepleje på baggrund af teoretisk eller evidensbaseret viden og skabe kontinuitet i behandling og pleje, hvor den studerende arbejder systematisk ud fra sygeplejeprocessen og KISO. Den sygeplejestuderende får mulighed for at fremlægge sine udvalgte patienter til tavlemøde og gå stuegang (før, under og efter) og anvende og reflektere over kommunikationens betydning i forhold til patientforløbende. Den sygeplejestuderende får i afdeling I mulighed for at opleve forskellige situationer, hvor patient eller pårørende har behov for viden og støtte til at identificere ressourcer og belastninger for at kunne handle hensigtsmæssigt i forhold til sundhedsfremme, forebyggelse og sundhedssvigt. Sammenhængende patientforløb: Den sygeplejestuderende får mulighed for ud fra patientforløbene at planlægge, tilrettelægge og medvirke ved diagnostiske undersøgeler, behandlinger og observationer, hvor man skal sikre kontinuitet i behandling og plejeforløb (indlæggelse, pleje, stuegang og udskrivelse) og ledsage og overvåge patienter ved overflytninger mellem afdelinger/sektorer. Den sygeplejestuderende har i endokrinologisk afdeling I mulighed for, at deltage i udskrivnings konferencer med visitatoren, følge med følge hjem sygeplejersken og patienten hjem og der igennem reflektere over de mulige problemstillinger, der fremkommer ved patient overgange fra sekundær til primære sektorer. Den sygeplejestuderende har i endokrinologisk afdeling I mulighed for at følge en patient i et ambulantforløb for derigennem få kendskab til efterfølgende forløb for patienter med endokrinologiske sygdomme og lidelser. Metoder i klinisk praksis/instrumentel sygepleje Den sygeplejestuderende vil have mange muligheder for at: Udfører instrumentelle sygeplejehandlinger så som: sondeanlæggelse, blodprøvetagning, PVK-anlæggelse, EKG-tagning, KAD-anlæggelse, pleje af CVK, invasive indgreb, generelle og specifikke sårpleje etc. (der er udarbejdet en checkliste med den instrumentelle sygepleje) Anvendelse af klinisk metoder så som: både generelle og specifikke hygiejniske regimer, herunder analyse af det relationelle samspil mellem patient og sygepleje ved opretholdelse af isolations regimer samt miljøets betydning for patienten. KISO til systematisk dataindsamling til observation, planlægning og evaluering af den akutte/kronisk og ustabil/stabil tilstande, og udarbejde en individuel plan med udgangspunkt i den enkeltes behov, værdier og tro. Elektronisk Patient Medicin, se pkt. under Logbog i Medicinhåndtering Ernærings screening, Visual analog skala, Barbara Branden risiko score, Early Warning Score, Funktionsvurdering herunder faldrisiko etc med henblik på observation og vurdering af patienters fysiologisk, psykiske og sociale tilstand. Inter og intraprofesionelle samarbejde og dennes betydning for patient og pårørende Anvender IT teknologi selvstændigt i sygeplejen fx. ved indlæggelse, udskrivelse og prøvesvar etc. Den sygeplejestuderende skal selvstændigt formidle mundtligt og skriftligt med anvendelse af tydeligt fagsprog ved fx. journalføring og i kommunikation med andre behandlende faggrupper. Den sygeplejestuderende skal i forløbet inddrage metoder og standarder i udøvelsen af klinisk sygepleje og arbejde målrettede i forhold til kvalitetssikring og være med til at synliggøre og opfylde kvalitetskrav fra DDKM og forholde sig nysgerrigt og undersøgende i forhold til praksis. 5

6 Den sygeplejestuderende får mulighed for at anvende effektiv kommunikation for, at reducere risikoen for fejl og misforståelser i forbindelse med mundtlig videregivelse af patient oplysninger gennem ISBAR, dialogmøder. Den sygeplejestuderende får i afdelingen I mulighed for at arbejde med patientsikkerhed og derigennem få kendskab til anvendelse og behandling af utilsigtede hændelser og nærhændelser, rapportering herunder information af dette til patient og pårørende. Den sygeplejestuderende får under praktikperioden mulighed for at arbejde med forskellige former for information, vejledning og kommunikations metoder som motivationssamtale, målrettet samtale, guidet egen beslutning, anerkendelse, feed-back etc. Derigennem får den sygeplejestuderende mulighed for, at reflektere over, hvilke metoder der kan bidrag til hensigtsmæssigt samarbejde med patient og pårørende. Ved både udførelse og anvendelse af forskellige metoder samt instrumentel sygepleje får den sygeplejestuderende mulighed for at arbejde med kliniske retningslinjer, vejledninger, metoder og standarder til den komplekse patient. Den sygeplejestuderende får mulighed for, at arbejde med forskellige centrale sygeplejefaglige problemstillinger, hvor man får mulighed til at forhold sig kritisk og argumenterer for vurderinger og interventioner på baggrund af praksis, udviklings og forskningsbaseret viden fx. gennem VIP-rum, Center for klinisk retningslinjer og de internationale databaser. Her arbejdes der målrettet med at opøve søgnings kompetence, hvor der efterfølgende er mulighed for diskussion af dette med andre (både sygeplejersker som studerende). Etik og fagetik: Den sygeplejestuderende vil under perioden møde patienter med forskellige livsopfattelser, kulturelle, sociale og familiemæssige forhold som kunne give fagetiske dilemmaer og magtrelationer, hvor man vil skulle reflektere, handle og argumentere over det etiske og moralske ansvar i udøvelse af sygepleje. Ved anvendelse af dokumentationsredskabet og i det konkrete møde med patienterne forventes der i afdeling I, at den sygeplejestuderende har viden og kendskab til tiltag som: Tavshedspligt Oplysningspligt Lovgivning som sundhedsloven og serviceloven Sikring af patientens autonomi og integritet Overordnet etiske retningslinje og principper Identifikation af det asymmetriske magtforhold Der forventes at den sygeplejestuderende har kendskab og anvender viden om patientrettigheder og er opmærksom på at indhente fx. informeret samtykke til undersøgelse og behandling, samt videregivelse af patientoplysninger og dokumentere dette i sygeplejejournalen. Den sygeplejestuderende skal selvstændigt kunne understøtte, at patientbehandling og pleje sker i respekt for det enkelte individ og ved at løbende reflektere over begreber som selvbestemmelse, egenomsorg, magtforhold og gøre sig etiske og moralske overvejelser gennem inddragelse af de punktvis opstillede kriterier. Den fastlagte studieaktivitet tager udgangspunkt i fem trins proces som er tilrettelagt for den enkelte sygeplejestuderende: Trin 1. uge 1 ved studiesamtale 1 gennemgås og klarlægges den sygeplejestuderendes forudsætning og kompetence i medicinhåndtering fra de tidligere moduler, der danner baggrund for den videre udvikling og læring for den enkelte. Trin 2. uge 2 introduktion til medicinrummet og dens indretning af den Medicin ansvarlig sygeplejerske eller kliniske vejleder introduktion til akutmedicin praksisøvelse i anvendelse af EPM (her anvendes øvelses modul til EPM og cases og PDA (både til medicin administration og blodprøvetagning) 6

7 søgning i VIP-rummet omkring kliniske retningslinjer, vejledninger og standarder omkring medicin, væsker og blodtransfusion e-learning om PVK anlæggelse og blodtransfusion Uge 2 afsluttes med skriftlig refleksion over de juridiske rammer, faglige og organisatoriske retningslinjer Trin 3. uge 3-5 fokus i medicineringsproces på baggrund af 1-2 patienter under vejledning fokus i de hygiejniske principper ved medicinering i.v. håndtering administrationsform, virkning, bivirkning og interaktion praksis anvendelse af EPM og PDA information, vejledning, undervisning og kommunikation med patienter og pårørende. Her afslutter den sygeplejestuderende hver uge med skriftlig refleksion og arbejder med viden, færdighed og kompetence med udgangspunkt i den tildelte patient og dennes medicin, som aftales med den kliniske underviser eller den kliniske vejleder. Trin 4. uge 5-7 fortsat udvikling af viden, færdigheder og kompetencer med fokus på øget kompleksitet. Case om medicineringsfejl utilsigtede hændelser (UTH) og patientsikkerhed og kvalitetsudvikling Case om blodtransfusion Ugen afsluttes med skriftlig refleksion ud fra tildelt patient og udleveret cases, som danner basis for samtale med klinisk underviser eller den klinisk vejleder. Trin 5. uge 8 Den sygeplejestuderende aftaler dato, tid og udvælger en patient i samarbejde med den kliniske vejleder med henblik på den fastlagte studieaktivitet. Den fastlagte studie aktivitet gennemføres på baggrund af beskrevet punkter i modul beskrivelse s. 9, hvorefter dette afsluttes med en faglig drøftelse og refleksion mellem den sygeplejestuderende og den klinisk vejleder. Den kliniske vejleder attesterer efterfølgende på dokumentationsblanketten. Redegør for hvilke elementer fra Logbog i medicinhåndtering, der er mulighed for at deltage i på modulet: Den sygeplejestuderende har mulighed for at deltage i mange af de præparater og administrations former. Logbogen i medicinhåndtering vil tage udgangspunkt i de præparater som de enkelte patienter som den studerende har fået tildelt i løbet af praktik perioden. Logbogen i medicinhåndtering og studieplanen danner baggrund for de løbende studiesamtaler der afholdes mellem den sygeplejestuderende og kliniske vejleder. Således at der anvendes et systematisk læringsredskab som kan bidrage til den enkelte studerendes kontinuerlige kompetence udvikling i medicinhåndteringsprocessen. Den sygeplejestuderende udarbejder individuelt skriftlig refleksion over viden, færdighed og kompetence inden den endelig afkrydsning i status arket. Den skriftlige refleksion vedlægges i den sygeplejestuderendes portfolio. I den kliniske undervisning lærer den sygeplejestuderende sygepleje i autentiske sammenhænge. Praksis er uforudsigelig med mange aktiviteter og problemer der skal løses her og nu. Det man lærer ved at være i praksis vil være meget forskelligt fra patient til patient og fra dag til dag. Ved at se og deltage i praksissituationer opnår den sygeplejestuderende kendskab til både de generelle og specifikke sygeplejefaglige problemstillinger. Ved at arbejde med sygeplejen i praksis, får den sygeplejestuderende mulighed for at koble teorier sammen med praksis gennem refleksion med den kliniske vejleder. Endvidere giver læringsmiljøet i endokrinologisk afdeling I mulighed for, at arbejde med sygeplejen i nogle forudsigelige og trygge rammer, der giver mulighed for at bevæge sig fra tæt samarbejde med den kliniske vejleders støtte til gradvist flere selvstændige opgaver og mulighed for stigende krav. Ved at den sygeplejestuderende bliver integreret i praksisfællesskabet, giver det mulighed for succes oplevelser og anerkendelse af deres faglige og personlige kompetencer. 7

8 Redegør for læringsmulighederne indenfor medicinsk 6 og kirurgisk sygepleje 7 : Der arbejdes efter EU-direktivets krav, hvor læringstilbuddet retter sig mod de medicinske sygepleje opgaver i forhold til patientforløb for patienter med diabetes og den ældre kronisk syge patient, sammen med den kliniske vejleder. Endvidere har den sygeplejestuderende mulighed for følge patientforløbende i alle vagter, forudsat at der er en klinisk vejleder i vagten. Det tætte samarbejde mellem den kliniske underviser eller den kliniske vejleder er med til at bevidstgøre sammenhæng mellem teoretisk/evidensbaseret og praksis færdighed (best practice) og argumentere i forhold til de valg der tages i sygeplejen. Evaluering og kvalitetsudvikling Redegør for hvordan evalueringer 8 indgår i en fortsat kvalitetssikring af klinisk undervisning, fx drøftelser med ledelsen og andet: Både den interne evaluering direkte fra de sygeplejestuderende og den eksterne evaluering gennem UDEVA vurderes og drøftes, hver tiende uge mellem den klinisk underviser og de kliniske vejledere i afdelingen. Efterfølgende bliver evalueringerne fremlagt og drøftet mellem klinisk vejleder og afdelingens personale. Endvidere er den kliniske underviser med i UDEVA gruppen for Bispebjerg/Frederiksberg Hospital, der i samarbejde med det prægraduate udvalg er med til, at udpege indsats områder med henblik på kvalitetsudvikling og sikring af klinisk undervisning. Desuden inddrages de kliniske vejledere omkring evaluering og indsats områderne gennem klinisk vejleder kursus, der udbydes på hospitalet af de kliniske undervisere. Udarbejdet af Dato: 2015 Navn (e): Anna Palmen Titel (er): Klinisk underviser adresse (r): Anna.Palmen@regionh.dk Tlf.: Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, skal ledelsen af det kliniske undervisningssted orientere den kliniske koordinationsenhed herom. 6 Medicinsk sygepleje forstås som: Der skal være patientforløb indenfor medicinsk sygepleje. Der skal være en klinisk sygeplejeske med relevant kompetence, der kan vejlede den studerende indenfor medicinsk sygepleje. 7 Se medsendt bilag til inspiration: Organisatoriske og læringsmæssige rammer for opnåelse af kompetencer i kirurgisk sygepleje afkortet forløb. 8 Her tænkes på alle former for evaluering af klinisk undervisning, herunder evalueringer udsendt fra UDEVA og fra uddannelsesinstitutionen. 8