IND TRYK November 05 NR 14 SENIORERNE LOGGER PÅ ER DU EN GOD MEDARBEJDER? DAGLIGDAG PÅ KTS

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "IND TRYK November 05 NR 14 SENIORERNE LOGGER PÅ ER DU EN GOD MEDARBEJDER? DAGLIGDAG PÅ KTS"

Transkript

1 IND TRYK November 05 NR 14 SENIORERNE LOGGER PÅ Hver tirsdag mødes en gruppe seniorer til pc-undervisning på Rebslagervej. ER DU EN GOD MEDARBEJDER? Fire chefer giver deres bud på den gode medarbejder. DAGLIGDAG PÅ KTS Tag med Dorte Reinholdt Kann på arbejde en dag i sekretariatet, skolens hovednerve.

2 IND TRYK INDHOLD 3 Leder er Københavns Tekniske Skoles medarbejderblad Det trykkes i 1050 eksemplarer Trykkeri : Rosenberg Bogtryk Ballerup REDAKTION Direktør Mogens Nielsen (ansvarshavende redaktør) Direkte Mobil KOMMUNIKATIONSAFDELINGEN Pernille Dehn Direkte Mobil Michael Schmidt Direkte Mobil Chefens bud på den gode medarbejder 6 KTS indfører elektronisk fakturasystem 8 Raketten er gået i luften 9 Seniorerne logger på 10 På besøg i KTS kommandocenter 12 Nye adfærdsregler på KTS 13 Hvor tilfreds er du? 14 Hvad praktik i Kina kan føre til 15 Kort nyt Marousca Helqvist Direkte Mobil Deadline for indlevering af materiale til næste nummer : tirsdag den 29. november Udkommer den 14. december Send materialet til :

3 Dialog med substans Skoleområderne på KTS afleverede 1. september 2005 områdeplaner for Som noget nyt deltog også Fællesadministrationen denne gang i områdeplansprocessen. Områdeplanerne bliver generelt stadig mere ambitiøse, konkrete og detaljerede år for år sandsynligvis på grund af en fortsat bredere og mere systematisk dialog mellem medarbejdere, ledelse og bestyrelse på KTS. Arbejdsprocessen omkring områdeplan kan spores tilbage til september 2004, hvor ledere og medarbejdere på seminaret»målstyret kvalitet på KTS«fastlagde, hvordan hvert enkelt uddannelseslederområde på KTS ville udvikle kvaliteten i sine uddannelser i et to-årigt perspektiv. Senere samme måned udpegede bestyrelse og ledelsesgruppe i fællesskab fem overordnede indsatsområder for udvikling af KTS frem mod De fem indsatsområder blev efterfølgende diskuteret og operationaliseret af tillidsfolk, FUL-konsulenter og skolens ledelsesgruppe på strategiseminaret på Sørup Herregård i februar Her blev der prioriteret, skabt visioner og lavet handlingsplaner for det enkelte skoleområde et materiale, der siden blev lagt frem og godkendt af bestyrelsen i marts, og som nu indgår som en central del af områdeplanerne for Dialogen omkring områdeplanerne blev videreført ved direktionsmøderne med de enkelte skoleområder i september og oktober Som sådan er områdeplanerne på KTS i stigende grad blevet et effektivt og dialogbaseret kontrakt-redskab, hvor skolens medarbejdere på alle niveauer i fællesskab definerer og aftaler udviklingsmål og handlingsplaner for en to-årig periode. Herom vidner ikke mindst beskrivelsen af tilblivelsesprocessen i skoleområderne. Direktionen noterer med tilfredshed, den iver det enkelte inspektørområde lægger for dagen i bestræbelserne på at inddrage medarbejderne i processen - blandt andet via seminarer, arbejdsgrupper og diskuterende personalemøder. Det borger for kvaliteten og viljen til at nå målene! Også skolens bestyrelse er aktiv i områdeplansprocessen. Konceptet for områdeplan blev drøftet og godkendt af bestyrelsen i juni 2005, og på bestyrelsesmødet i oktober var alle planer til debat og vurdering. Bestyrelsen er som udgangspunkt tilfredse med planerne fra skoleområderne, men peger også på felter, hvor kvaliteten kan videreudvikles. Her kan eksempelvis nævnes: Hvordan kan vi evaluere målopfyldelsen i det enkelte skoleområde ud fra en samlet KTS-synsvinkel? Hvilke udviklingsmål er der for samarbejdsrelationen til andre skoler? KTS bør ikke kun fokusere på gode uddannelsesbetingelser for såkaldt svage elever, men også gøre sine uddannelser mere attraktive for såkaldt stærke elever, som på denne måde kan blive rollemodeller og bidrage til, at flere i en ungdomsårgang gennemfører en erhvervsuddannelse Hvilke konkrete mål er der i øvrigt for frafaldsprocenterne i skolens forskellige uddannelser? Her er skolens bestyrelse tilsyneladende helt på linje med krav til skolen fra en række andre vigtige interessenter blandt andet Undervisningsministeriet og kommunerne, der under indtryk af regeringsambitionen om, at 95% af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse, vil have klare bud på, hvordan KTS fortsat vil differentiere sine læringsforløb og forhindre at så mange unge falder fra undervejs i deres uddannelse. Det er centrale udfordringer, som også i årene frem vil være en betydningsfuld del af dialogen om udviklingsmål på Københavns Tekniske Skole. Direktionen ser således også frem til den planlagte KTS-konference i foråret 2006, hvor alle skoleområderne på baggrund af efterårets analyse af elevfrafaldet skal udarbejde konkrete målsætninger og handlingsplaner for, hvordan færre unge falder fra uddannelserne på KTS. På vegne af direktionen Mogens Nielsen Direktør 3

4 4 Af Pernille Dehn De ting, jeg forventer og bliver glad for hos mine medarbejdere, er de samme, som de forventer af deres elever, siger uddannelsesleder og ny studierektor for htx på Vibenhus, Mette Grønvaldt. Inden htx flyttede til Sukkertoppen, hvor Mette Grønvaldt forsætter som uddannelsesleder året ud, gennemførte hun et projekt med htx-lærerne fra Tæbyvej og Brønderslev Allé. Opgaven gik ud på at tegne et portræt af den gode htxelev. Det portræt ligner til forveksling Mette Grønvaldts billede af den gode lærer. Og Mette Grønvaldt er ikke alene med sit billede. Mange elementer i motivet går igen hos uddannelsesleder for foto på Brønderslev Allé, Peter Vesterby Laursen, hos inspektør på Lygten, Louise Harder Fischer og hos inspektør i Julius Thomsens Gade, Thorkild Stenaa Jensen. Engageret og initiativrig Den gode medarbejder er velmotiveret, engageret og initiativrig, men det er ikke nødvendigvis alt sammen noget, der kommer ud af den blå luft. Motivation skal findes i jobbet, Det er forståeligt, at medarbejderne ind imellem siger stop, men chefen ser helst en positiv indstilling til forandringer. Foto : Diego Medrano Chefens bud på den gode medarbejder Har du tænkt over, hvad der får chefen til at lægge mærke til og anerkende dig? Vi har spurgt fire KTS-ledere om, hvad der kendetegner den gode medarbejder og det er både op til lederen og medarbejderen at skabe det, siger Louise Harder Fischer. Hun mener også, at utilfredse medarbejdere kan skyldes, at jobbet ikke passer til den enkelte. Jeg kan få tingene til at vokse og gro og bestemme, i hvilken takt man følger med, men engagementet er helt op til den enkelte. Som underviser er det vigtigste, at de studerende kan mærke, at du er dybt engageret i faget og i dem, siger hun. Eller som Peter Vesterby Laursen forklarer: Engagementet har ikke nødvendigvis noget med fagligheden at gøre. Engagement er, når du er én, som eleverne ikke glemmer igen. Mette Grønvaldt supplerer: Engagement og initiativ hænger sammen. Når man går aktivt i dialog og også tør prøve noget nyt og ikke er én, der bare sætter hælene i. Selv om jeg godt kan forstå, når medarbejderne ind imellem gør det, men jeg vil gerne se en positiv indstilling. Socialt til stede For flere af cheferne hænger engagementet også sammen med det sociale liv på arbejdspladsen. - Den gode medarbejder passer alle aspekter af sit arbejde. Hos os er trivsel vigtigt, og vi hæger om at være gode ved hinanden. Vi har vores egen personaleklub, og vi inviterer vores pensionister, fortæller Thorkild Stenaa Jensen. Peter Vesterby Laursen bruger Fakta-kædens slogan for at forklare det sociale aspekt.»det tager kun fem minutter, men vi vil så gerne have, at du bliver lidt længere«. Hvis folk ikke har travlt med at komme ud af døren hver dag, så har de noget på hjerte. Det er væsentligt, at man ind imellem sætter sig ned og taler sammen og ikke bare render rundt og udretter hver for sig, siger Peter Vesterby Laursen, der sammenligner det gode medarbejderteam med et professionelt cykelhold. Man kan ikke udelukkende have stjerner på et cykelhold. Derfor ansætter vi heller ikke nogen, hvis resten af holdet ikke kan køre på cykel med dem. Det er vigtigt, at vi accepterer hinandens styrker, siger han. Selvstyre og uddelegering Selv om det sociale engagement skal være til stede, bør den gode

5 KTS-medarbejder også være indstillet på at klare meget selv. Der er ikke nogen tjenere i det her system, og det er man nødt til at forstå. Hvis læreren ikke uddelegerer oprydningen af lokalet til eleverne, må han eller hun gøre det selv, siger Peter Vesterby Laursen. Mette Grønvaldt er enig, og hun kan godt blive lidt irriteret over at skulle sige til lærerne, at de skal få deres elever til at rydde op. Hvis lærerne i højere grad kunne sætte et spejl op foran sig og sige : Jeg er en rollemodel, tror jeg, det kunne undgås. Også Thorkild Stenaa Jensen kan bedst lide de selvstyrende medarbejdere. Jeg sætter pris på, at de laver det, de er ansat til. Mine nærmeste medarbejdere er jo også selv ansvarlige for at nå deres mål, selv om jeg ikke kun går op i det rent økonomiske, siger han. Styr på timeforbruget Også i forhold til medarbejderens forbrug af arbejdstid sætter lederne pris på selvjustits. De færreste står med stopuret fremme om morgenen for at tjekke, om en medarbejder kommer for sent, men nogle ledere tjekker ind imellem, om lærerne kommer til den aftalte tid. Det forventer vi af eleverne, så det forventer jeg også af lærerne, som Mette Grønvaldt konstaterer. Også Peter Vesterby Laursen er opmærksom på timeregnskabet. En god medarbejder har en god selvforståelse for, hvordan vedkommende har forvaltet sin tid. Undervisning er et elastisk område, hvor der er forberedelse, efterregninger, forbrugt tid, og hvad det nu alt sammen hedder. Jeg synes, det er rart, når folk selv er klar over, hvordan balancen i regnskabet er. Nogle få»skriver regninger ud«meget hurtigt, siger han. Vær ordentlig ved kollegerne Nært beslægtet med at overholde aftaler rent tidsmæssigt er det at overholde aftaler med kollegerne. Som Thorkild Stenaa Jensen ret bogstaveligt forklarer: Man tager ikke røven på sine kolleger. I teamet skal man arbejde ligeværdigt, i hvert fald med det professionelle. Vi mangler at nå dertil, hvor man tager vare på hinanden. Hvis man for eksempel bliver syg, sker det jo sjældent klokken 7 om morgenen. Der ville det være skønt, at man kontaktede hinanden aftenen i forvejen, så man kan nå at få indkaldt og forberedt en vikar. Det ville være den rigtige kollegiale opførsel. Nogle er nået dertil, men ikke alle, siger Thorkild Stenaa Jensen. Det kræver selvfølgelig, at vores interne kommunikation bliver bedre. Vi er ikke særlig gode til at kommunikere, inklusiv mig selv, men vi arbejder med det, siger han. For Peter Vesterby Laursen handler det meget om tillid og stolthed. Det er vigtigt, at vi tror på hinanden og på det, vi gør i fællesskab. En medarbejder skal være stolt af det arbejde, vedkommende udfører, af sit fag og sit håndværk. Organisationen lider lidt af et mindreværdskompleks, men det må man ikke lægge ud i undervisningen. Det skal derimod afskaffes nedefra, siger Peter Vesterby Laursen, der også går ind for at give hinanden et kram. Gør opmærksom på dig selv Måske kan du allerede nu genkende dig selv som en rigtig god medarbejder, men har chefen også lagt mærke til dig? Ikke nødvendigvis. Flere af cheferne indrømmer, at det kan være svært at opdage dygtige og flittige medarbejdere, der ikke gør opmærksom på sig selv. Man bliver som medarbejder nødt til selv at fortælle mig de gode historier, og det gør de fleste også. Når man synes, man har lavet noget godt, skal man jo bare af med det. Men vi har ingen evaluering, der vurderer underviserne individuelt, forklarer Louise Harder Fischer. Bagsiden er, at dem, der ikke selv fortæller om succeserne, kan føle sig ladt i stikken. De kan være lige så gode, men vi fanger det først i en medarbejderudviklingssamtale. På erhvervsakademiet på Lygten har 1. semester-lærerne netop indført evaluering af den enkelte lærer som pilotprojekt. Peter Vesterby Laursen vil hellere spørge eleverne, kollegerne eller selv overvære undervisningen. Jeg bryder mig ikke om automatikken i evalueringer. Men går du Der er ingen tjenere i systemet, så den gode lærer uddelegerer oprydning af klasselokalet til eleverne. ind til undervisningen, kan du mærke dynamikken i rummet. Er der power eller ej?, forklarer han. Du skal aldrig Når nu cheferne er så gode til at sætte ord på de gode egenskaber hos medarbejderne, hvad så med de mindre gode? Den dårlige medarbejder er én, der er frustreret og ikke kan komme af med det. Ofte er det fordi, arbejdet ikke passer til personen, men hvor den gode medarbejder vil benytte de muligheder for forandring, der ligger i systemet, er den dårlige medarbejder negativ på en udadvendt måde og går og sjatpisser i hjørnerne. Det er altødelæggende, for som leder kan man ikke fange det i tide, siger Louise Harder Fischer. Mette Grønvaldt er enig. Den fælles klynkekultur og den undergravende virksomhed er noget skidt. Jeg kan ikke lide dem, der er utilfredse uden at ytre det. Navlepilleri og primadonnanykker bliver jeg også træt af, siger hun. Thorkild Stenaa Jensen tilføjer: Jeg er mest træt af dem, der har deres egen dagsorden og ikke kommer videre. Som regel skyldes det, at de har misforstået meningen med tingene. Nogle har måske glemt, hvem de underviser, for eksempel folkeskoleelever, men de er altså fødekæden til skolen, siger han. 5

6 KTS indfører elektronisk fakturasystem Med et elektronisk faktureringssystem ønsker skolen at komme dobbeltsystemer og dobbeltarbejde til livs. Især lokaladministrationerne kan se frem til at spare tid Af Michael Schmidt KTS har årligt rundt regnet fakturaer, der skal registreres og betales. Det handler om alt fra indkøb af de mindste kontorartikler til de største maskiner. Det nuværende system er forholdsvis trægt og giver mange muligheder for, at en faktura bliver forsinket fra den modtages i en lokaladministration, til den bliver bogført og betalt af regnskabskontoret i fællesadministrationen. Ekspeditionstid på 14 dage Lokaladministrationen, som skal forhåndsregistrere fakturaen, har den måske liggende en dag eller to, det samme har uddannelseslederen, der skal attestere og inspektøren, der skal anvise, sikkert også. De er jo alle sammen travle mennesker, så det forsinker arbejdsgangen yderligere. Desuden skal fakturaen, efter at være blevet konteret, attesteret og anvist lokalt, af sted med intern post til sin endestation i regnskabskontoret i fællesadministrationen, hvor den egentlige bogføring i regnskabssystemet sker. Behandlingstiden er typisk 14 dage, fra skolen modtager en faktura, til den er betalt. Hvis alt går glat igennem, kan vi undertiden nå det på 3 4 arbejdsdage, men det sker sjældent. Er der et eller andet med fakturaen, der skal tjekkes, så kan vi ikke nå det på 14 dage heller, forklarer regnskabschef Peter Lyngsø fra fællesadministrationen på Lygten. Et elektronisk faktureringssystem vil betyde en tidsbesparelse, ikke mindst fordi man undgår at skulle tage omkring kopier og udfylde lige så mange registreringsark, der i dag skal hæftes på hver enkelt faktura. Men der er også penge at spare. Skolen betaler i dag mange renter, fordi regninger bliver betalt for sent. Nogle af beløbene er ifølge Peter Lyngsø faktisk pænt store. Papirfakturaer ryger retur Per 1. januar 2006 vil der herske nye tider hos skolens regnskabsansvarlige. På det tidspunkt har alle KTS leverandører fået besked om, at skolen fremover kun modtager elektroniske fakturaer. KTS hører under den lov om offentlig betaling, der trådte i kraft den 1. februar i år. Ifølge denne nye lov kan alle offentlige institutioner forlange kun at modtage elektroniske fakturaer fra deres leverandører. Enten har leverandøren allerede et regnskabssystem, der kan levere en elektronisk faktura, som så automatisk går ind i skolens nye faktura-flow-system. Eller også må firmaet sende fakturaen til et såkaldt»læs ind-bureau«, som konverterer papirudgaven til en elektronisk faktura og videresender den til skolen. Modtager skolen en traditionel faktura på papir, vil den blive returneret. For firmaer med en omsætning på under 15 millioner kroner er det gratis at benytte et»læs ind-bureau«. Her går staten ind og dækker udgiften. Er omsætningen over 15 millioner kroner, skal man selv dække udgiften, som er på 5 6 kroner per faktura.»læs ind-bureauerne«forsinker ganske vist processen. Bureauerne har en ekspeditionstid på op til en uge for at indlæse en faktura. Men dette er et midlertidig problem, indtil alle firmaer får indført et regnskabssystem med elektronisk faktura. Det har de fleste regnskabssystemer allerede i dag. Der er faktisk mange af skolens større leverandører, der længe har været i stand til at levere elektroniske fakturaer, og som har efterspurgt muligheden, men vi har bare ikke været i stand til at modtage dem. Men det bliver vi nu, fortæller Peter Lyngsø. Slut med upopulært tastearbejde Beslutningen om at indføre et elektronisk faktureringssystem er blevet godt modtaget blandt skolens ansatte. Ifølge Peter Lyngsø er det omkring 100 personer ud af skolens cirka 750 ansatte, der på en eller anden måde er involveret i at håndtere fakturaer. Vi har undersøgt det på servicegruppemøder, hvor der deltager 6

7 Det nye elektroniske faktureringssystem hedder Batchflow og leveres af firmaet FurtureLink. Andre brugere af systemet er for eksempel Odense Tekniske Skole, TEC-Teknisk ErhvervsskoleCenter og EUC Vest i Esbjerg. Regnskabsafdelingen begyndte at teste systemet i fællesadministrationen den 1. november. Ugen efter blev det testet hos skoleafdelingen på Brønderslev Allé. Herefter er det planen, at 2 3 afdelinger skal kobles på om ugen, indtil man er nået alle skoleafdelinger igennem. kontorledere, uddannelsesledere og inspektører, og vi har talt med brugergrupper. Alle har været meget positive over for ideen, fortæller Peter Lyngsø. Når fakturaerne fremover bliver leveret i et elektronisk format, slipper man for arbejdet med at forhåndsregistrere, som er en mindre populær tasteopgave, lokaladministrationerne hidtil har stået for. De nødvendige oplysninger, som for eksempel leverandørnummer, beløbsstørrelse og betalingsfrist, vil allerede fremgå og kan behandles elektronisk. Det sparer tid. KTS har fået et såkaldte EANnummer, som er unikt og som sikrer, at en elektronisk faktura havner i den rigtige postkasse. Muligheden er, at den sendes direkte til den, der har rekvireret varen. Så snart fakturaen er attesteret og anvist lokalt, ryger den automatisk til regnskabsafdelingen, uden at KTS interne postbud, Peter»post«Borup, er blevet involveret. Det er selvfølgelig også med til at fremme ekspeditionstiden. Effektiv søge- og kontrolfunktion Med det nye system vil man meget enkelt kunne finde en faktura frem takket være en omfattende søgefunktion. Man kan søge på alt lige fra beløb og forfaldsdato til vareteksten, og det er ifølge Peter Lyngsø en kæmpegevinst i forhold til i dag. Regnskabsafdelingen i fællesadministrationen vil i fremtiden via regnskabssystemet kunne se, når en faktura er modtaget hos en lokalafdeling, og de vil kunne se, hvornår betalingen skal forfalde. Det giver dem mulighed for at tjekke, at en faktura ikke bliver overset eller forsinket. Så kontrollen og bogføringen er stadig centraliseret. Peter Lyngsø forklarer hvorfor: Hverken revisionen eller vi i regnskabsafdelingen vil være begejstrede for, at flere blev involveret i at bogføre. Det kræver megen disciplin, hvis det skal gøres ordentligt. Jeg tror, det er sundt, at vi har en decentral tilgang til det, men at vi holder selve bogføringen centralt. Det fungerer sådan set godt. Intern oplæring Regnskabskontoret står selv for oplæringen i det nye elektroniske faktureringssystem, men Peter Lyngsø forsikrer, at det ikke er en omfattende oplæring. Systemet er meget enkelt at gå til. Der bliver nok lidt bøvl og besvær til at starte med. Vi har en overgangsfase, som man altid vil have, når man overgår til et nyt system. Overgangsfasen vil primært ligge i december måned. Vi har givet vores leverandører frist til den 1. januar. Indtil da er vi nødsaget til at scanne fakturaerne ind, hvis vi ikke modtager dem elektronisk. Og selv om vi scanner dem ind, slipper vi desværre ikke for al indtastningsarbejdet. Men det er som sagt kun en kort overgangsfase, indtil vi får det hele leveret elektronisk. Når arkiveringen sker elektronisk betyder det også, at alle regnskabskontorets henved 200 A4-mapper med tiden forsvinder helt. Så får vi nogle reoler til salg. Vi er tvunget til at gemme alt i fem år, men når de er gået, må vi smide det hele ud. De mange mapper er jo ikke ligefrem noget, der pynter, så det ville være dejligt at slippe af med, siger Peter Lyngsø. 7

8 Raketten er opstået i tæt samarbejde mellem KTS Tæbyvej og UU-center Syd. Raketten er gået i luften Tæbyvej har udviklet et nyt tilbud i samarbejde med UU-center Syd. Raketten giver en ny chance til de unge, der er i tvivl eller er droppet ud af en uddannelse før 8 Af Pernille Dehn Et tæt samarbejde mellem medarbejdere fra KTS afdeling på Tæbyvej og vejledere fra Ungdommens Uddannelsevejledning, UU Center Syd i Ishøj, har resulteret i et helt nyt tilbud til områdets unge. Projektet hedder Raketten og er et niugers forløb, der skal klæde de unge på til at vælge den rigtige uddannelse og give dem de bedste forudsætninger for at gennemføre den. Raketten henvender sig især til unge, der har svært ved at finde ud af, hvad de skal eller allerede er droppet ud af en uddannelse. De unge, som leder af UU Center Syd Allan Jørgensen kalder»unge med særlige behov«. Vi spørger jo os selv, hvorfor vi har det store frafald, og for mange unge er en af løsningerne at gøre starten på deres uddannelse konkret, siger Allan Jørgensen. Påtager sig facade I målgruppen befinder sig en stor gruppe unge med anden etnisk baggrund end dansk, og for dem er det ekstra vigtigt at komme i kontakt med en arbejdsplads tidligt i uddannelsesforløbet. Meget få af dem har haft et job i løbet af skoletiden, så de mangler den situationsfornemmelse, der er nødvendig på en arbejdsplads og over for arbejdsgiveren. De tror, de skal påtage sig en facade, når de kommer på en arbejdsplads, at de skal give udtryk af at vide det hele, forklarer Allan Jørgensen. Også for danske unge Der sker lidt det samme i skoleforløbene. De forstår måske ikke helt begreberne i undervisningen, selv om de giver udtryk for det. Deres facade er, at de har tjek på tingene, så for ikke at tabe ansigt, dropper de ud, når tingene begynder at gå skævt, forklarer Allan Jørgensen, der dog understreger, at Raketten ikke kun er tænkt til unge af anden etnisk baggrund end dansk. Også mange danske unge kan have særlige behov. De har måske haft et langt ophold på en efterskole og skal geares ind til en erhvervsuddannelse med praktik. Tilbudet kan også bruges til elever på produktionsskoler. Her er der kommet mulighed for at lave forlagt undervisning, så eleverne kan prøve andre uddannelser af, siger Allan Jørgensen, og understreger, at Raketten er særligt interessant, fordi det ikke er et fritstående introduktionsforløb, men starten på en uddannelse. Tæt samarbejde Netop UU Center Syds kendskab til målgruppen fremhæver uddannelsesleder på Tæbyvej Thomas Høyrup som afgørende for projektets udformning. Vejlederne kender målgruppens behov, og derfor har de været med til at beskrive projektet. Det er første gang, vi har arbejdet så tæt sammen, siger Thomas Høyrup. Arbejdsgruppen bag Raketten hentede også inspiration i et nyt grundforløb, der startede i august på Tæbyvej, hvor der indgår en valgfri del på 10 uger med vægt på praktik. Raketten varer ni uger styrker elevernes bevidsthed om egne evner, både praktisk og teoretisk giver eleverne indblik i livet på en arbejdsplads introducerer forskellige uddannelser : Snedker, tømrer, murer og struktør styrker elevernes kompetencer især inden for tegning og matematik giver eleverne en videre uddannelsesplan Raketten gik i luften mandag den 24. oktober

9 Seniorerne logger på Gennemsnitsalderen er høj, men lysten til at lære mangler ikke, når KTS seniorer mødes til pc-undervisning på Rebslagervej Af Mogens Larsen, næstformand i seniorklubben Den 4. oktober startede endnu et pc-kursus for seniorer. Vi er 16 seniorer mellem 62 og 87 år, der mødes 10 tirsdage her i efteråret på Rebslagervej. Det er syvende gang, vi kører den slags kursus, men indholdet og formen har ændret sig en del siden starten i Det var den daværende formand for seniorforeningen, Svend Buntzen, der fik ideen og startede kurset, med henblik på at seniorerne kunne få pc-kørekortet. Vi får stadig god undervisning og støtte af lærer Bjarne Hammelev, som ved alt om Microsoft programmer og styresystemet. Når det gælder billedbehandling, scanning og digitale kameraer, er vi fælles om at komme med ideer og forslag. Gamle lærere larmer Alle kommer ikke hver gang, men det er sjældent vi er under 14, og samtidig med at vi hygger os sammen, lærer vi faktisk en hel del om alle tænkelige emner inden for computerverdenen. Vi er alle sammen tidligere undervisere, så det er ikke altid nemt at få ørenlyd for den, der underviser, eller vil vise noget. Men da tonen er rå, men hjertelig, kan man ved brug af gamle kneb få ørenlyd. Alle deltagerne er meget glade for den mulighed, skolen stiller til rådighed, og en særlig tak skal lyde til inspektør Peder Sørensen som stiller lokale og lærerkræfter til rådighed for os. Det er også herligt, at administrationen og de netværksansvarlige er os behjælpelige med log ind-koder, og de andre betingelser for overhovedet at komme ind på computerne. Vi er nok ikke de nemmeste kursister at have i huset, men vi er til gengæld nok de mest taknemmelige. Kursisterne arbejder koncentreret. 9

10 Dorte Reinholdt Kann har været med til at styre KTS sekretariat i mere end 15 år. På besøg i KTS kommandocenter Sekretariatet på Lygten er hovedpulsåren i skolens korpus. Her løber al vital information igennem. Vi har fulgt Dorte Reinholdt Kann en dag på jobbet 10 Af Pernille Dehn Til hverdag sidder Dorte Reinholdt Kann ikke gemt bag en skov af Dannebrogsflag, men denne torsdag inden efterårsferien skal Dortes fødselsdag fejres. I år falder den på en lørdag, men det skal ikke komme i vejen for en god tradition. I hele fællesadministrationen, som har til huse på Lygten, findes en fødselsdagsklub. Medlemmerne får gaver af hinanden, og i modydelse skal de give fødselsdagskage. Dorte har også hjemmebag med i dag. Dorte Reinholdt Kann har arbejdet i KTS sekretariat siden mandag den 2. februar I det daglige deler hun arbejdsopgaver med sekretariatets andre medarbejdere, for kontoret ledes efter det princip, at alle skal kunne alt. Eller i hvert fald det meste. Eneste undtagelse er Peter»post«Borup, der sørger for al kørsel med post til og fra skolen og mellem afdelingerne. Tæt på beslutningerne Dagen begynder altid med at åbne s, både egne, dem, der kommer til skolens -adresse og direktør Mogens Nielsens. Især blandt sidstnævnte skal en del journaliseres, hvilket også gør sig gældende for den indkomne papirpost. Den bliver som regel åbnet og fordelt af Lis Svensson og Lillian Hansen. I dag skal Dorte skrive et referat fra et møde i CSU færdigt, og formiddagen byder også på et møde med Mogens Nielsen og vicedirektør Flemming Brandt. De skal gøre dagsordenen til det kommende bestyrelsesmøde klar. I sekretariatet ligger en masse A4-mapper og papirstabler. Det er næste års områdeplaner, som er ved at blive samlet. Det er dejligt at være så tæt på direktionen, staben, bestyrelsen og inspektørerne. Man er der, hvor beslutningerne træffes. Jeg har også altid godt kunne lide at være blæksprutte ved seminarer. Jeg er med i planlægningen, til at lave materialet, og til slut deltager jeg og skriver referat. Man får et hav af informationer på den måde, siger Dorte, der denne formiddag også får et par opkald fra lokaladministrationerne. De skal have hjælp til at finde frem til de korrekte journalnumre i skolens store journaliseringssystem. Information ønskes På linje med resten af sekretariatet er Dorte vant til at vide mere end de fleste. Man lærer at tie stille, for man ved mange ting inden alle andre, også fortrolige ting, siger hun. På et område vil sekretariatet dog gerne både vide mere og også gerne dele ud af deres viden. Vi kan sommetider føle, at vi ikke får information nok ude fra afdelingerne. Folk ringer for eksempel og spørger om et informationsmøde på en af afdelingerne, og så virker det ret uprofessionelt, hvis vi ikke ved noget om det. Vi vil også meget gerne vide, når en afdeling har en annonce i avisen, for folk ringer og spørger os, siger hun. Omstillingen er en stor del af sekretariatets dagligdag. Fra tidlig morgen til efter fyraften ringer telefonerne, og i sekretariatet har alle til opgave at besvare opkald. Er der særlig tryk på, eller er sekretariatet til møde, hjælper kommunikationsafdelingen også til. De er nu ikke nær så gode til at stille om, men sekretariatet har som mål, at telefonen ikke må ringe mere end tre gange, før der bliver svaret. Meget forskellige opkald De fleste opkald er forholdsvis enkle, og handler typisk om omstilling til en vejleder, en kursussekretær eller direkte til en navngiven medarbejder eller en afdeling. Men der er mange afarter, og ind imellem kræver det både talent og tålmodighed at finde ud af, hvad personen i den anden af røret vil. Vi får opkald fra unge, der siger, at de gerne vil på teknisk skole. Når man spørger, hvilken uddannelse de gerne vil på, er det ikke

11 altid, de ved det - de skal bare på teknisk skole. Det er typisk de meget unge og umodne, fortæller Dorte. Mange har ingen anelse om, hvor stor skolen er. De tror, de ringer til lige netop den afdeling, de går eller skal gå på. En del forældre ringer også. Nogle for at få vejledning på deres børns vegne, men nogle ringer også for at sygemelde børnene. Jeg har desværre oplevet, at forældrene ikke vidste, hverken hvilken uddannelse eller hvilken afdeling deres søn gik på. For det sker kun ved sønner, aldrig ved døtre, fortæller Dorte. Jeg skal tale med direktøren Så er der alle opkaldene, der slet ikke er til KTS, men til TEC, TeSe eller Hotel- og Restaurantskolen. Eller dem, der ringer og siger, at de skal tale med direktøren. Her er den gode sekretær vågen, for oftest skal de slet ikke tale med direktøren, men en helt anden. Hvis det nu handler om en klage over et eller andet ude på en af afdelingerne, er det jo inspektøren der, de skal tale med. Ind imellem skal der researches på opkaldene. Så sætter man gerne alle kollegerne i kontoret og andre i gang med at finde et brugbart svar til kunden. For nylig var det en kunde, der skulle have et kursus, som kun bliver udbudt i Hadsten i Jylland. Dorte og kassen Klokken samles både sekretariatet og kommunikationsafdelingen om et bord i midten af kontoret for at spise frokost. Her går snakken ofte om alle de frivillige aktiviteter, som mange af sekretariatets medarbejdere er involveret i, lige fra Sportsklubben over Vinklubben til arbejdet med skolens seniorer. I middagspausen kommer der en elev fra en af de andre afdelinger og hjælper med telefonerne, men det er ikke altid nok. Så skal der tygges hurtigt af munden. Over frokosten bliver der også tid til lidt kærlig mobning. Dorte bliver nogle gange drillet med skolens pengekasse, som sekretariatet for nogle år siden fik ansvaret for. Revisionen påpegede, at kassen ikke måtte være i regnskab, og så blev det besluttet, at den skulle være her i sekretariatet. Susanne (Andersen, red.) fik ansvaret for den, men jeg skulle selvfølgelig kunne afløse, hvis Susanne ikke var her. Jeg er afgjort en bogstavspige, jeg er uvenner med tal, så det tog mig et års tid, før jeg vænnede mig til det. Inden da begyndte jeg at svede, når jeg skulle udlevere penge til nogen, fordi jeg var så bange for at regne forkert, fortæller Dorte. Larm og mange mennesker En del vand er løbet gennem åen siden 1989, da Dorte havde sin første arbejdsdag i sekretariatet. Og en del mere strøm gennem kablerne. It-systemerne har udviklet sig meget, og så får vi jo rigtig mange s i dag. Tingene går hurtigere, og det er gået ud over omhyggeligheden. Jeg sætter pris på, at kommaerne står korrekt, at breve bliver ordentlig sat op, men det lægger man ikke så meget vægt på mere. Det har min faglige stolthed det svært med, siger Dorte. En anden ændring er overgangen til større kontorer. I sekretariatet arbejder otte mennesker i samme rum. Med telefoner, der ringer hele tiden og en livlig trafik ind og ud ad dørene hele dagen, kan larmen blive overvældende. Selv om kontorfællerne har lavet interne aftaler om at dæmpe stemmerne, at rejse sig og gå hen til hinandens borde, når der skal gives beskeder eller tage gæster med et andet sted hen, går det høje støjniveau ofte ud over koncentrationen. Det er svært at få fred. Især hvis jeg skal have noget gjort færdigt, der kræver koncentration. Så føler jeg mig presset og kan godt blive lidt negativ, indrømmer Dorte. Sekretariatet er: Dorte Reinholdt Lillian Hansen Lis Svensson Susanne Andersen Peter Borup Anja Dyppel (elev) Sekretariatets medarbejdere omstiller telefoner til alle afdelinger henter breve på posthuset åbner, journaliserer og videresender indkomne og udgående breve og s (lokaladministrationerne gør det også) er tovholder på skolens sags- og journaliseringssystem svarer på afdelingernes spørgsmål om journalisering bringer breve, pakker mm. rundt til alle afdelinger (»postturen«kl ) frankerer og afsender breve for alle afdelinger udbetaler penge (kassefunktionen) køber brevpapir og kuverter til alle afdelinger refererer ved inspektør-, kontorleder-, CSU-, HSU- og bestyrelsesmøder skriver for direktionen og staben holder kurser i journalisering og brevskrivningsregler»svarer på alle mulige og umulige spørgsmål«, eller finder nogen som kan Hjælper (især eleven) kommunikationsafdelingen ifm. Kunsthåndværkerprisen af 1879 og medaljefesten på Københavns Rådhus alle mulige ad hoc-opgaver 11

12 Nye adfærdsregler på KTS Skolens nye overordnede værdibaserede adfærdsregler er skrevet, men nu begynder den vigtigste del - reglerne skal forankres og udbygges lokalt, så de passer til de enkelte skoleområder 12 Overordnede adfærdsregler/værdier for Københavns Tekniske Skole På Københavns Tekniske Skole har alle uanset køn, etnicitet, seksuel orientering og kulturel baggrund samme ret til uddannelse, personlig frihed og respekt Skolen respekterer princippet om religiøs frihed i enhver henseende, men anser religionsudøvelse for en personlig og privat sag Elever og studerende på KTS arbejder sammen i projektgrupper på tværs af køn, religion og etnicitet Dialogen mellem skolens medarbejdere og skolens elever samt eleverne imellem hviler på åbenhed, ligeværd og respekt for det enkelte menneske og dets holdninger KTS tilbyder et fagligt kompetent læringsmiljø i alle sine uddannelser og forventer, at alle elever og studerende deltager aktivt og konstruktivt i undervisningen På KTS kender alle elever og studerende deres rettigheder og pligter i forbindelse med uddannelsesforløbet og får løbende og præcis information om, hvordan de klarer sig i uddannelsen KTS inddrager forældrene i samarbejdet om den enkelte elevs uddannelse, indtil eleven er personlig myndig (18 år). Skolen forventer, at forældrene møder op og aktivt deltager i forældremøder og støtter op om elevens deltagelse i undervisningen og skolens sociale liv Skoleområdets regler om elevernes og de studerendes studieaktivitet og adfærd er enkle, klare og håndhæves med konsekvens Arbejdsgruppen bag adfærdsreglerne: Fra KTS uddannelseslederne Henrik Dahlgreen, Pia Nancy Skov og Morten Bruun, studievejleder Vibeke Lisa Jeppesen, FUL-konsulent Lis Palmkvist Knudsen og produktudviklingschef Tøger Kyvsgaard. Forfatter, to-sprogskonsulent og lokalpolitiker Manu Sareen har også deltaget i arbejdet. Af Pernille Dehn Inden sommer besluttede skolens direktion, at KTS skulle have et sæt værdibaserede adfærdsregler. Baggrunden er, at der er en stadig større spredning kulturelt, etnisk og socialt blandt de unge, der søger ind på vores mange forskellige uddannelser, og at lovgivningen kræver, at et sådant regelsæt findes for hvert uddannelsesområde. Der skal være ens krav og regler til alle unge. Det skal være tydeligt, hvad normerne er, når man går i gang med en erhvervsuddannelse. Det skal også være tydeligt, hvad konsekvenserne er, hvis man ikke følger reglerne, siger vicedirektør Flemming Brandt. I juni lagde Julius Thomsens Gade festsal til et seminar på tværs af afdelingerne, hvor forfatter, lokalpolitiker og to-sprogskonsulent Manu Sareen deltog og tegnede et billede af en af vores store målgrupper, elever med en anden etnisk baggrund end dansk. Herefter nedsatte skolen en arbejdsgruppe, der siden har arbejdet med at få fastlagt et overordnet sæt adfærdsregler. Gruppemedlemmerne har undervejs drøftet formuleringen af reglerne i fokusgrupper i deres egne afdelinger. Arbejdsgruppen nåede efter sommer frem til et sæt regler, der efterfølgende er blevet drøftet af skolens centrale samarbejdsudvalg og inspektørerne. Lokal tilpasning Nu skal adfærdsreglerne udvides, så de passer til de lokale forhold på skolerne, og så de kommer ind under huden på dem, der i praksis skal efterleve dem. Det arbejde kommer til at foregå derude, hvor eleverne og deres lærere er, nemlig i afdelingerne. Her er de lokale samarbejdsudvalg (LSU) ansvarlige for, at hovedudsagnene indarbejdes og suppleres i de lokale studie- og ordensreglementer. LSU står også for at skabe den proces, der sikrer, at reglerne bliver en del af den pædagogiske praksis og at lave en plan for, hvordan elever og forældre bliver informeret om reglerne. LSU erne vil dog få hjælp til arbejdet. Produktudviklingschef og leder på projektet Tøger Kyvsgaard forklarer: Personaleudviklingschef Anders la Cour og jeg vil komme med procesforslag til, hvordan lærerne kan involveres, så de føler ejerskab og allervigtigst udmønter regelsættet i sin pædagogiske praksis. Det handler ikke kun om at få lavet et lokalt ordens- og studiereglement, men også om, hvordan man introducerer eleverne til reglerne, og i de tilfælde, hvor eleverne er under 18 år, får involveret forældrene, siger han. Flemming Brandt supplerer: Der er jo stor forskel på, om man er tandteknikerelev eller arbejder i et smedeværksted, der er helt forskellige krav og normer. Nogle steder er det farligste, man kan komme ud for, at tabe sin computermus over tæerne. Andre steder kan man være til direkte fare for sig selv og andre, hvis man ikke følger reglerne, siger han. Også krav til KTS I regelsættet forpligter KTS sig til at give løbende og præcis information til eleverne om, hvordan de klarer sig i uddannelsen. Kun rimeligt, mener Flemming Brandt. - Der er næsten ikke noget værre end at være i tvivl om, hvorfor man er et sted, eller om man er tæt på eller langt fra sine mål, siger Flemming Brandt. Det vigtigste er, at vi alle sammen opfører os ordentligt over for hinanden og har respekt for det, vi går og laver, siger Flemming Brandt.

13 Hvor tilfreds er du? Tiden er kommet til den årlige medarbejdertilfredshedsundersøgelse, der fremover bliver udført af et eksternt firma Af Pernille Dehn Når du læser dette, har du allerede fået dit spørgeskema og forhåbentlig også svaret på det. Den årlige medarbejdertilfredshedsundersøgelse (MTU) er nemlig i fuld gang, men i år er det ikke KTS selv, der gennemfører den. KTS har besluttet fremover at foretage MTU og andre tilfredshedsmålinger i samarbejde med erhvervsskolernes benchmarkingnetværk, i daglig tale ES Benchmarkingnetværket. Det betyder, at alle medarbejdere og ledere på de tekniske skoler i netværket modtager et enslydende spørgeskema samtidig. Spørgeskemaet indeholder 31 spørgsmål, der dækker syv hovedområder: Image Overordnet lederskab Nærmeste leder Samarbejde Det daglige arbejde Løn og ansættelsesforhold Faglig og personlig udvikling Ved at måle på de syv områder får man et samlet billede af medarbejdernes tilfredshed og motivation. Skolen kan også tilføje egne spørgsmål, men det har KTS i første omgang valgt ikke at gøre. 100 procent anonymt Selve spørgeskemaet er bygget op over en europæisk model, og det er firmaet MarkedsConsult, der står for arbejdet med at udsende, indsamle og bearbejde data. MarkedsConsult garanterer 100 procent anonymitet, og det er meget afgørende for resultatet af tilfredshedsundersøgelsen. Hvis man er bange for at kunne blive genkendt, svarer man måske slet ikke på skemaet, og det giver en lavere svarprocent. Tvivl om egen anonymitet kan også påvirke pålideligheden, fordi man måske svarer mere positivt, end man ellers ville gøre. Vi kan sammenligne svar Ved at deltage i ES Benchmarkingnetværket kan vi hurtigt og præcist sammenligne vores resultater med de andre skoler i netværket. Vi kan finde ud af forskelle og ligheder og lade os inspirere af mulige løsninger, der hvor de andre skoler har gjort det bedre end os. Selve resultatet får vi i flere forskellige udgaver og omgange. Inden jul kommer en skolerapport med det samlede resultat for hele KTS. Efter jul følger rapporter for hvert skoleområde og for de forskellige medarbejdergrupper. På den måde kan man også sammenligne internt på skolen og lade sig inspirere af andre afdelinger. Selve målingen er dog kun en del af arbejdet. Det vigtigste arbejde ligger i at få behandlet resultaterne KTS er igen ved at måle medarbejdernes tilfredshed. Denne gang står det århusianske firma MarkedsConsult for undersøgelsen. centralt og ikke mindst lokalt i henholdsvis CSU og LSU. Her er rapporterne en nødvendig støtte til at se, hvor skolens, afdelingens eller medarbejdergruppens styrker og svagheder ligger. Og til at se, hvor der skal gøres noget for at højne en eventuel utilfredshed. Udover at deltage i de fælles målinger af medarbejdertilfredshed vil KTS fremover også deltage i målinger af elevtilfredshed og af virksomhedstilfredshed. Læs mere om MarkedsConsult og om den europæiske spørgemodel, European Employee Index, som MTU-skemaet er bygget om på EC Benchmarkingnetværket KTS har tilsluttet sig et benchmarkingnetværk sammen med en lang række erhvervsskoler over hele landet, ES Benchmarkingnetværket. Konsulentfirmaet MarkedsConsult i Århus gennemfører en række landsdækkende undersøgelser for netværket. I første omgang medarbejdertilfredshedsundersøgelsen, som er i gang og fremover vil blive gennemført hvert andet år. Dernæst følger årlige undersøgelser af elevtilfredsheden, der blev gennemført første gang i uge 43 og bestod af 62 spørgsmål. Vi deltager også fremover i undersøgelser af virksomhedernes tilfredshed med KTS, der skal gennemføres hvert andet år. Første gang bliver i foråret Der er ikke truffet endelig beslutning om, at de nye undersøgelser skal afløse vores nuværende ESEV-målinger, da mange afdelinger bruger dem løbende som led i skolens målstyrede kvalitetsarbejde. Benchmarking - hvad er det? Benchmarking er systematiske sammenligninger af resultater og processer med henblik på erfaringsopsamling og forbedring. Det er et værktøj, som ledere og medarbejdere i alle organisationer og virksomheder kan anvende til at søge forbedring af administrationen mv. med den målsætning at opnå»best practice«, så service, kvalitet og effektivitet styrkes. Kilde : Rigsrevisionens online ordbog 13

14 Søren Kibsgaard sammen med Keinan Lui og Jasper fra CCIEE 14 Hvad praktik i Kina kan føre til Tekst og foto af Susanne Lund, Lygten Sidste uge var jeg i Kina for at deltage i China Education Expo 2005 i Beijing og Shanghai. Jeg var en del af en dansk delegation, hvor 14 uddannelsesinstitutioner deltog i et fremstød for dansk uddannelse i Kina, arrangeret af Cirius (en styrelse under Undervisningsministeriet, der har til formål at styrke internationaliseringen af de danske uddannelser). I dette kaos af over 100 udenlanske udstillere og tusindvis af kinesiske studerende, der kommer for at undersøge deres muligheder for at studere i et fremmed land, stødte jeg ind i en tidligere studerende fra multimediedesign. Det var et så overraskende møde, at jeg straks inviterede Søren Kibsgaard på en kop kaffe, for at få min nysgerrighed stillet for hvad han dog lavede på messen. Tidligere praktikant i Kina Jeg vidste, at han havde været i Kina tidligere. Han var i virksomhedsforlagt praktik hos vores samarbejdsparter, China Center for International Educational Exchange (CCIEE) i to måneder sidste år som led i sit speciale, men hvad lavede han her nu? Søren fortalte, at praktikken mundede ud i specialet Chimark interstudy, som indeholdt en metode til at forbedre rekrutteringsprocedurer for kinesiske studerende og forbedre kommunikationen mellem de involverede myndigheder. Ideen kom til at optage Søren så meget, at han, efter at have afsluttet sit studium på Lygten, besluttede at kaste al sin energi ind i det. For at få frihed til at opbygge et firma, der kunne udvikle metoderne, underviste han nogle timer om dagen som folkeskolevikar. Resten af tiden gik til det nye firma. Baggrund som idémager Søren er nu ikke novice i at opbygge projekter. Inden han startede som studerende på multimediedesign, var han direktør i et firma, der fungerede som idé-generator og virksomhedsopstarter for andre. Han nåede at starte tre firmaer op, men det beslaglagde alle døgnets timer, og han kom i tvivl om, hvad han ville : Forretninger eller noget mere kreativt. Derfor gav hans sig selv en pause fra arbejdslivet for at få tid til at studere multimediedesign Ansat som leder Men det ser ud til, at kommunikations- og forretningsstrategier også vil præge Sørens Kibsgaards liv fremover. Da Keinan Lui, Sørens Chef fra China Center for International Educational Exchange, var i Danmark i foråret, tog han kontakt til Søren, for at høre, om han var interesseret i at arbejde med at udvikle uddannelse for kinesiske studerende i Danmark. Keinan Lui havde ikke glemt den dygtige praktikant og anbefalede Søren til et arbejde som leder af en ny international afdeling i Københavns VUC. Et arbejde Søren fik, ikke mindst på grund af sin erfaring i Kina. Derfor mødte jeg Søren til uddannelsesmesse, hvor han var i sit nye embedes medfør for at møde partnere, udvikle idéer og samle erfaringer til sin nye internationale afdeling. På messen mødte jeg også vores nuværende praktikant hos China Center for International Educational Exchange Pernille Korzon. Det bliver spændene at følge med i, hvordan hendes ophold kan komme til at præge hendes fremtid.

15 KORT NYT Kort nyt fra Glostrup Murersvendeprøver Den 30. september var 22 murerelever til svendeprøve. Alle bestod, heraf fire med ros, og tre fik bronzemedalje. Et meget flot resultat. Efterfølgende var der tildrikning af de nye svende. Seminar for murerfaglærerne Den 5. oktober holdt murerafdelingen udviklingsseminar for alle skolens murerfaglærere, herunder murerfaglærerne fra Rebslagervej og Tæbyvej og FUL konsulenterne fra de to af afdelinger. Formålet med seminaret var at få en ensartet beskrivelse af uddannelsen på de tre adresser. Som gæsteforelæser havde jeg indbudt arkitekt og direktør for MURO, Søren Bøgh, som fortalte og viste billeder om fremtidens byggeri. Jeg havde også inviteret uddannelseskonsulent fra 3F og medlem af murerfagets fællesudvalg, Flemming Jensen, som blandt andet svarede på spørgsmål om bekendtgørelsen. Det meste af dagen var afsat til gruppearbejde om placering af målpindene på de forskellige forløb. En yderst vellykket dag i pragtfulde og inspirerende omgivelser på Sophienberg Slot i Rungsted. Hans Hother Poulsen, uddannelsesleder KORT NYT»Gade«-vejledning Når lærerne på uddannelsen til mutimediedesigner tilbyder projektvejledning, skal de studerende ikke ydmygt opsøge dem på lærerkontorerne bagerst i bygningen på Lygten 16. Nej, lærerne rykker i stedet ud af kontorerne og etablerer en vejledningscafe, der hvor de studerende færdes, når de ikke følger undervisning. Her er det Hanne Holm, der vejleder to 1. års-studerende i forbindelse med deres projektarbejde. Sammen med sine lærerkolleger Martin Causse og Martin Jørgen Frederiksen havde hun placeret en vejledningscafe midt på gangen mellem kantinen og toiletterne, så ingen kunne undgå at opdage dem. Og det virkede vejledningscafeen var flittigt besøgt. mics 15

16 KORT NYT Kursuskataloget fremover kun elektronisk Oversigten over mulighederne for efteruddannelse på Københavns Tekniske Skole vil fremover kun kunne ses på skolens hjemmeside kts.dk. Hidtil har der også været en papirudgave af kursuskalenderen, men problemet med den er, at den hurtigt bliver uaktuel, ofte samtidig med at den udkommer. For at KTS stadig skal være at finde på hylderne hos for eksempel Arbejdsformidlingen, vejledningscentre og biblioteker, udarbejder Kommunikationsafdelingen en folder en slags aperitif der i korte vendinger beskriver skolens tilbud om efteruddannelse med en henvisning til oversigten og beskrivelserne på hjemmesiden. mics KORT NYT KTS har fået ny cykelklub Syv medarbejdere mødte den 6. oktober op til KTS første cykelklubmøde, hvor de blev enige om at stifte en ny cykelklub. Alle KTS-medarbejdere kan være med, eneste betingelse er, at du skal være medlem af personaleforeningen og af sportsklubben. Cykelklubben har følgende aktiviteter på banen: Spinning er startet den 3. november, men skulle du være interesseret, kan du kontakte Søren Olesen - se sidst i teksten. Der trænes Tirsdage kl. 18:15-19:30 75 minutters træning Torsdage kl :10 55 minutters træning Klubben forventer at starte landevejstræning til marts eller april. Triatlon : Klubben har kontakt til en klub i Rødovre, Orient. Vi er et par stykker, der deltager i deres vintersvømmetræning i Islev svømmehal torsdage klokken Er man interesseret, kan man melde sig ind her. Man kan også gå ind på deres hjemmeside Det er en god klub, hyggelig atmosfære med en ambition om plads til både motion og de rigtig skrappe. For god ordens skyld skal vi nævne, at deltagelse i triatlon er for egen regning. Vil du være med, så kontakt Søren Olesen Tlf

17 KORT NYT Nyt fra foreningerne Vigtige datoer i 2006 Lørdag den 28. januar, Deep Purple koncert (Personaleforeningen) Tirsdag den 7. februar, generalforsamling i Vinklubben Torsdag den 16. februar, teaterforestillingen Mit Eventyr (Personaleforeningen) Fredag den 3. marts, portvinsaften (Vinklubben) Torsdag den 4. maj, godnat til dyrene i Zoo (Personaleforeningen) Fredag den 5. maj, vinsmagning med»gobi«(vinklubben) Søndag den 7. maj, byvandring (Personaleforeningen) Torsdag den 8. juni,»italy«(vinklubben) Torsdag den 15. juni, sommerarrangement (Personaleforeningen) Fredag den 21. juli søndag den 30. juli, Langelandsfestival (Personaleforeningen) Lørdag den 5. og søndag den 6. august, kanotur (Personaleforeningen) Lørdag den 19. og søndag den 20. august, sportslege (Sportsklubben) Fredag den 15. september, din vinaften (Vinklubben) Søndag den 5. november, store bowledag (Personaleforeningen) Fredag den 10. november,»champ«(vinklubben) Søndag den 26. november, julehygge (Personaleforeningen) KORT NYT Ny administrationschef André Sejer Winther er fratrådt sin stilling som administrationschef på grund af svigtende helbred. Driftsudviklingschef Per Nielsen er samtidig blevet konstitueret som administrationschef og er trådt ind i direktionen. André Sejer Winther vil i perioden frem til sin afsked den 30. juni 2006 arbejde som konsulent for direktionen. Stillingen som driftsudviklingschef vil blive genbesat. KORT NYT Ny studierektor på htx Vibenhus Direktionenen har som målsætning, at htx-uddannelsen på Vibenhus i løbet af det næste år bliver gearet til at tiltrække som minimum 120 nye studerende årligt. For at understøtte målsætningen er skolens organisation blevet ændret. Mette Grønvaldt er blevet midlertidigt ansat som studierektor for Vibenhus, og Signe Kock Hviid fortsætter samme sted som konstitueret studieleder til udgangen af december måned. Året ud deltager Mette Grønvaldt i overleveringen af arbejdsopgaverne som htx-uddannelsesleder på Sukkertoppen til en ny studieleder, samtidig med sit job som studierektor på Vibenhus. I denne periode vil de tre lederstillinger blive opslået og besat, så begge skoler kan være 100 procent arbejdsduelige per 1. januar For at give plads til de kommende htx-elever er det samtidig besluttet, at kursusafdelingen flytter til KEA Lygten fra 1. januar Placeringen af de øvrige uddannelser og den dermed følgende organisering vil blive drøftet løbende, med forventning om at alt er faldet på plads inden december måned. Vicedirektør Flemming Brandt 17

18 NYT OM NAVNE Nye medarbejdere Malene Dam Andersen er den 1. oktober ansat som overassistent i Løn- og personaleafdelingen Christian Grønbæk er blevet fastansat som faglærer den 1. september på Tæbyvej Henning Kofoed NIelsen er ansat som faglærer den 1. oktober i Glostrup Johnny Madsen er ansat som faglærer den 26. september på Tæbyvej Christina Bunch er ansat som faglærer den 1. oktober på Tuborgvej Keld Møller Marpel er blevet fastansat som tekniklærer på Lygten den 1. oktober Bjerring Nylandsted Andersen er ansat som faglærer den 1. oktober i Glostrup Liselotte Brauer Knudsen er ansat som lærer på Kongedybet den 1. oktober Kira Carlbäch Nielsen er ansat som lærer på Kongedybet fra den 1. oktober til den 31. december Arne Vedsted Hansen er ansat som timelærer på Rebslagervej fra den 21. oktober til den 22. december Fratrædelser SKP-instruktør Martin Dahl, Rebslagervej, er fratrådt den 30. september Faglærer Jakob Andreassen, Vibenhus, er fratrådt den 30. september Lærer Bettina Leth Sørensen, Kongedybet, er fratrådt den 31. oktober 50 år Faglærer Arne Kjeld Hansen, Rebslagervej, den 12. december Lærer Annette Korsgård Johansen, Stevnsgade, den 12. december 60 år SKP-instruktør Kurt Schmidt, Rebslagervej, den 7. december KORT NYT Fra idé til færdig stol 27 møbelsnedkerelever arbejder flittigt med deres opgaver på hovedforløbet for snedkeruddannelsen på Tæbyvej. De 27 individuelle stole tager form efter egne ideer og valg af træsort. De færdige stole kan opleves i Rødovre Centrum i arealet Kolonnaden i perioden 17. til 20. november, torsdag og fredag kl og lørdag og søndag kl Marousca Helqvist KORT NYT Uddannelsesbazar på Frederiksberg 18 TEC Frederiksberg lagde lokaler til en meget velbesøgt uddannelsesbazar i slutningen af september, hvor cirka 1200 unge, også med anden etnisk baggrund end dansk, havde lagt vejen forbi. Integrationsministeriet stod som arrangør af basaren, der var et led i initiativet»brug for alle unge«, og KTS deltog med en stand, bemandet af medarbejdere fra Rebslagervej. Bazaren havde besøg af integrationsminister Rikke Hvilshøj og forsvarsminister Søren Gade. pde, foto : Jens Mortensen

19 KORT NYT Orden i tingene Mens administrationschef André Sejer Winther nød efterårssolen på en efterårsferie i Mexico, var otte revisorer fra revisionsfirmaet Deloitte rykket ind på Lygten. De havde omdannet hans kontor til kommandocentral for en kritisk gennemgang og kontrol af skolens regnskaber. Men på trods af at revisorerne var mødt talstærkt op og havde afsat en hel uge til at underkaste regnskaberne en nøje revision, så fandt de ingen graverende fejl eller mangler. I forgrunden ses Jesper Andersen og hans kollega Pernille Krag-Madsen travlt beskæftiget med deres revisionsarbejde. mics KORT NYT Bussen kører om fem minutter Efterårets Seminar for nye medarbejdere bød vanen tro på road show med en stram tidsplan. En tilbagevendende bemærkning»bussen kører om fem minutter«satte tempoet, så alle kom med til næste stop på ruten mellem vores 13 adresser. Et hold på godt 40 nye medarbejdere og et par stykker fra det tidligere AMU sad klar den første dag ved morgenmadsbuffeten og lyttede opmærksomt på direktionens og stabschefernes oplæg om skolen. De blev præsenteret for, hvordan vores organisation er bygget op, hvad det betyder for økonomien, når der er henholdsvis 15 eller 18 elever i en klasse, hvordan vi arbejder med at vedligeholde og udvikle vores uddannelser og ikke mindst, hvad det betyder, at medarbejderne hele tiden opdaterer deres kvalifikationer i relation til de funktioner, de skal varetage. Dag to bød på en gennemgang af de muligheder for oplevelser, vi kan få i Personaleforeningen, og der var korte oplæg om kommunikation og skolens historie, før vi igen tog på farten. På alle adresser blev vi mødt af inspektøren, som med stolthed viste frem og fortalte om deres sted og uddannelser. Begge dage var præget af en nysgerrig og positiv stemning blandt de nye kollegaer, der var overraskede over, hvor stor og omfattende en fælles arbejdsplads de nu er en del af. Seminaret sluttede på Stevnsgade med masser af tak for et par gode dage. Fra to af de nye lyder det: Tak for to begivenhedsrige dage i sidste uge. Det var lærerigt at få et helhedsbillede af hele KTS på et veltilrettelagt seminar. Edda Urup Brønderslev Allé Tak for to givtige dage med»100 meter teknisk-skole-hæk-for-nyemedarbejdere«, som du styrede med fast og venlig hånd. Det er jo et tæt program, men godt at stifte bekendtskab med alle afdelingerne. Kurt Hansen Brønderslev Allé Bussen kører igen tirsdag den 7. og onsdag den 8. marts Marousca Helqvist 19

20 Bal i byen For medarbejdere på KTS Bland dig med babes og barske fyre. Blondiner, brunetter og brede skuldre. Ballet er fredag den 2. december 2005 Kl Axelborg Vesterbrogade 4 (lige over for Tivoli)

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010 MTU 1 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 1 Svarprocent: 64% (7/11) Enhedsrapport Fortroligt Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet Hvordan skabes

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Svarprocent: 92% (4 besvarelser ud af 531 mulige) Skolerapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet 6 Hvordan

Læs mere

Faglærerkonference 29. og 30. april 2013

Faglærerkonference 29. og 30. april 2013 Faglærerkonference 29. og 30. april 2013 Munkebjerg Hotel Munkebjergvej 125 7100 Vejle Mandag den 29. april 2013 28 faglærer havde taget imod tilbuddet om en introduktion og et lille kursus i anvendelse

Læs mere

Der er med udgangspunkt i proceduren gennemført intern audit i 4. kvartal 2014. Der er udarbejdet en rapport indeholdende korrigerende handlinger.

Der er med udgangspunkt i proceduren gennemført intern audit i 4. kvartal 2014. Der er udarbejdet en rapport indeholdende korrigerende handlinger. Ledelsens evaluering af arbejdsmiljøledelsessystemet 2015 Arbejdsmiljøledelsessystemet evalueres en gang årligt i chefgruppen med henblik på at konstatere, om systemet fortsat er egnet, tilstrækkeligt

Læs mere

Uddrag fra bogen Effektive e-mails en håndbog af Ellen Bak Åndahl og Susanne Nonboe Jacobsen, Frydenlund 2007. Copyright: Forfatterne og Frydenlund.

Uddrag fra bogen Effektive e-mails en håndbog af Ellen Bak Åndahl og Susanne Nonboe Jacobsen, Frydenlund 2007. Copyright: Forfatterne og Frydenlund. Uddrag fra bogen Effektive e-mails en håndbog af Ellen Bak Åndahl og Susanne Nonboe Jacobsen, Frydenlund 2007. Copyright: Forfatterne og Frydenlund. Netikette På biblioteket siger etiketten at du ikke

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 11 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Svarprocent: 91% ( besvarelser ud af 22 mulige) Enhedsrapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet 5 Hvordan

Læs mere

Bestyrelsesmøde tirsdag den 12.maj 2015

Bestyrelsesmøde tirsdag den 12.maj 2015 Klubhuset. Bestyrelsesmøde tirsdag den 12.maj 2015 kl 19 i klubhuset Bestyrelsen : Bente Meunier Thomas Schmidt Claus Svenningsen Rasmus Jørgensen Flemming Laursen Niels Martin Larsen Flemming Larsen Per

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Kvalitetsplan. EUC Syd

Kvalitetsplan. EUC Syd Kvalitetsplan EUC Syd Marts 2013 Indhold Indledning... 3 Kvalitetsplanens opbygning... 3 Trivsels- og tilfredshedsmålinger... 3 2 års model... 3 Elevtrivselsundersøgelse (ETU)... 4 Undervisningsmiljøvurdering

Læs mere

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7)

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7) - Trivselsmåling Steffen Krøyer Svarprocent: % (7/7) Maj 9 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Arbejdsglæde og Loyalitet er, loyalitetssegmentering, intern sammenligning,

Læs mere

Møder kan være en kilde til meget stor arbejdsglæde, men er det desværre ikke altid. Statistikker viser at:

Møder kan være en kilde til meget stor arbejdsglæde, men er det desværre ikke altid. Statistikker viser at: Hånden på hjertet hvor gode er de møder I holder? Går deltagerne fra møderne og er helt høje fordi der var en super stemning, de fik lov til at bidrage med en masse gode ideer og der blev produceret noget

Læs mere

CENTRALE LEDELSESOPGAVER DERFOR HAR VI ET LEDELSESGRUNDLAG LEDELSESVÆRDIER LEDELSESGRUNDLAGET SKAL BESKRIVE COOPS HOLDNING TIL GOD LEDELSE

CENTRALE LEDELSESOPGAVER DERFOR HAR VI ET LEDELSESGRUNDLAG LEDELSESVÆRDIER LEDELSESGRUNDLAGET SKAL BESKRIVE COOPS HOLDNING TIL GOD LEDELSE LEDELSESGRUNDLAG DERFOR HAR VI ET LEDELSESGRUNDLAG Vi vil være det bedste og mest ansvarlige sted at handle og arbejde. Denne ambitiøse vision skal Coopfamiliens cirka 3.800 ledere gøre til virkelighed

Læs mere

SPØRGESKEMA. til dig der har deltaget i. Følgende institutioner har ansvaret for undersøgelsen: Folkesundhed København og Syddansk Universitet

SPØRGESKEMA. til dig der har deltaget i. Følgende institutioner har ansvaret for undersøgelsen: Folkesundhed København og Syddansk Universitet SPØRGESKEMA til dig der har deltaget i Følgende institutioner har ansvaret for undersøgelsen: Folkesundhed København og Syddansk Universitet Hvordan besvares spørgeskemaet? Inden du besvarer et spørgsmål,

Læs mere

Partnerskaber om kompetenceudvikling Konference 15. marts 2007 kl. 12.00 15.30 Nyborg Strand

Partnerskaber om kompetenceudvikling Konference 15. marts 2007 kl. 12.00 15.30 Nyborg Strand Partnerskaber om kompetenceudvikling Konference 15. marts 2007 kl. 12.00 15.30 Nyborg Strand Tilmelding på www.partnerskab-kompetence.socialfonden.net eller til Hanne Lindbo, hl@ats.dk, tlf. 89373491 Aarhus

Læs mere

Kvalitetsbeskrivelse 1 for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Kvalitetsbeskrivelse 1 for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Kvalitetsbeskrivelse 1 for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Dette notat beskriver rammerne for arbejdet med kvalitetsudviklingen af skolens aktiviteter. Beskrivelsen skal fastholde sigtet og logikken

Læs mere

Fri til frivilligt arbejde. Evaluering af Skandias Idéer for Livet Ambassadører

Fri til frivilligt arbejde. Evaluering af Skandias Idéer for Livet Ambassadører Fri til frivilligt arbejde Evaluering af Skandias Idéer for Livet Ambassadører November 2007 Indhold 1. Introduktion... 3 1.1 Idéer for Livet Ambassadører... 3 1.2 Skandias motivation... 4 2. Evaluering

Læs mere

DRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis.

DRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. DRs Personalepolitik På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. DR HR Oktober 2008 Værdi for DRs personalepolitik Ansvar Social og professionel

Læs mere

Nyhedsbrev for december 2007

Nyhedsbrev for december 2007 Nyhedsbrev for december 2007 Indhold i denne udgave Nu er Christian Poulsen med igen. 1 Nyhed: Situationsbestemt ledelse. 1 Tillidsskabende ledelse. 2 Vi lærer det, mens vi gør det. 2 Nordelektro Strategiplakat.

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

2 Fakta om personalehåndbogen

2 Fakta om personalehåndbogen 2 Fakta om personalehåndbogen FORORD Denne lille guide om personalehåndbogen er en af fem foldere der tilsammen dækker en større del af HRområdet. Folderne er tænkt, dels som et værktøj og dels til inspiration

Læs mere

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 3 1.1 Medarbejderudviklingssamtalen 3 1.2 Formål og mål med medarbejderudviklingssamtaler 4 1.3 10 gode råd 4 2. Forberedelse

Læs mere

TRÆNERVEJLEDNING. Hva med. Respekten?

TRÆNERVEJLEDNING. Hva med. Respekten? TRÆNERVEJLEDNING Hva med Respekten? DET SOCIALT VELFUNGERENDE HOLD Introduktion Et redskab til den gode idrætsoplevelse Danmarks Idræts-Forbund (DIF) vil med dette materiale give ungdomstræneren et redskab

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Svarprocent: 9% (74 besvarelser ud af 82 mulige) Skolerapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet 6 Hvordan

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 11 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Svarprocent: 89% ( besvarelser ud af mulige) Skolerapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet 6 Hvordan

Læs mere

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem?

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem? Hvis du vil vide mere På www.rektorforeningen.dk kan du finde gymnasieskolernes webadresser, så du kan læse mere om den enkelte skole. På www.gymnasiejob.dk kan du se alle ledige stillinger på gymnasierne

Læs mere

Personalepolitikkens områder

Personalepolitikkens områder Personalepolitik 1 Personalepolitikkens områder 1 Ansættelse 2 Arbejdets tilrettelæggelse 3 Kompetenceudvikling 4 Lønpolitik 5 Junior og seniorpolitik 6 Stresspolitik 7 Sociale klausuler 8 Syge- og fraværspolitik

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Overordnet personalepolitik

Overordnet personalepolitik Overordnet personalepolitik Overordnet personalepolitik Indledning: Silkeborg Kommune er en stor og mangfoldig organisation, hvor der skal være plads til den forskellighed, der er givende for innovation

Læs mere

Informationsfolder til Frivillige foreninger på Grøn Koncert

Informationsfolder til Frivillige foreninger på Grøn Koncert Informationsfolder til Frivillige foreninger på Grøn Koncert Kære frivillige lokalforeningsfolk! eller som vi ynder at kalde jer LokalCrew (udtales Kræw ). I Muskelsvindfonden er vi meget glade for, at

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Odense Søndersø Svarprocent: % (237 besvarelser ud af 296 mulige) Enhedsrapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Hovedresultater: Arbejdsglæde

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole På Elsesminde Odense Produktions-Højskole arbejder vi hele tiden på at udvikle pædagogikken og indsatserne,

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Svarprocent: 1% ( besvarelser ud af mulige) Skolerapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet 6 Hvordan

Læs mere

MTU 2009 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Maj 2009

MTU 2009 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Maj 2009 MTU 9 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Maj 9 Svarprocent: 96% (19/114) Skolerapport Fortroligt Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet Hvordan skabes

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Svarprocent: 95% ( besvarelser ud af 63 mulige) Skolerapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet 6 Hvordan

Læs mere

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010 MTU 1 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 1 Svarprocent: 71% (48/68) Enhedsrapport Fortroligt Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet Hvordan skabes

Læs mere

Her vil vi give nogle bud på bl.a. din rolle, dine arbejdsopgaver, hvordan kan du få støtte fra konsulenter, hvordan kan du bruge ledelse og kolleger

Her vil vi give nogle bud på bl.a. din rolle, dine arbejdsopgaver, hvordan kan du få støtte fra konsulenter, hvordan kan du bruge ledelse og kolleger G U I D E T I L M E N TO R E N G U I D E T I L D I G, S O M S K A L S TA R T E M E D AT VÆ R E M E N T O R, E L L E R A L L E R E D E E R I G A N G Her vil vi give nogle bud på bl.a. din rolle, dine arbejdsopgaver,

Læs mere

Undervisningsforløb i uddannelse og erhverv på mellemtrinnet.

Undervisningsforløb i uddannelse og erhverv på mellemtrinnet. Undervisningsforløb i uddannelse og erhverv på mellemtrinnet. Den hastige samfundsmæssige udvikling gør det mere og mere nødvendigt, at man har nogle mål og planer for sit liv, at man løbende reviderer

Læs mere

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner.

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner. Projekt: HR-strategi Projektet er en toledet størrelse: Første del handler om at udvikle en strategi for HR (Human Ressources) en HR-strategi - for Frederikshavn Kommune, herunder definere, hvad vi i Frederikshavn

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse UddannelsesCenter Århus Svarprocent: % (93 besvarelser ud af 111 mulige) Skolerapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Konklusion 5 Hovedresultater:

Læs mere

Idékatalog til Kollegaens Dag 2011

Idékatalog til Kollegaens Dag 2011 Idékatalog til Kollegaens Dag 2011 Hvordan kan I fejre Kollegaens Dag? Alle kan være med til at fejre Kollegaens Dag det kræver ikke andet end lysten til at gøre noget positivt for og med sine kollegaer.

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Svarprocent: 93% (125 besvarelser ud af 135 mulige) Skolerapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet 6

Læs mere

Guide til nye lokale afdelinger af BROEN

Guide til nye lokale afdelinger af BROEN Guide til nye lokale afdelinger af BROEN - om at komme godt i gang som ny forening hjælper udsatte børn til en aktiv fritid www.broen-danmark.dk Indhold Etablering af ny lokalafdeling af BROEN 3 Stiftende

Læs mere

Medarbejdertilfredshedsundersøgelse 2015 Skolerapport 100 besvarelser ud af 125 = 80%

Medarbejdertilfredshedsundersøgelse 2015 Skolerapport 100 besvarelser ud af 125 = 80% Medarbejdertilfredshedsundersøgelse 215 Skolerapport besvarelser ud af 125 = % 1 Tolkning af resultatet 6 1 1 Kilde: Ennova MTU 211 præsentation 2 Arbejdsglæde - tilfredshed og motivation 213 215 74 82

Læs mere

Referat fra bestyrelsesmøde på Social- og Sundhedsskolen Fyn tirsdag den 24. februar 2009

Referat fra bestyrelsesmøde på Social- og Sundhedsskolen Fyn tirsdag den 24. februar 2009 Referat fra bestyrelsesmøde på Social- og Sundhedsskolen Fyn tirsdag den 24. februar 2009 Starttidspunkt: Kl. 14.00 Sluttidspunkt: Kl. 16.00 Mødested: Mødelokale 4 på Social- Sundhedsskolen Fyn, Odense-afdelingen,

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012 Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

Kommissorium. EUD 10 og EUDFlex. Stamoplysninger. Baggrund. Version af projektaftalen Version 1:

Kommissorium. EUD 10 og EUDFlex. Stamoplysninger. Baggrund. Version af projektaftalen Version 1: Kommissorium EUD 10 og EUDFle Stamoplysninger Sagsnummer (SBSYS) 17.00.00 -A00-1-15 Version af projektaftalen Version 1: Tidsramme EUD10 og EUD Fle forventes at kunne starte op i skoleåret 2016/17. Projektbeskrivelsen

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Referat af bestyrelsesmøde den 24. juni 2014. Dagsorden: Afbud fra Henrik Lerfeldt og Lars Lundby Underskrives ved næste møde.

Referat af bestyrelsesmøde den 24. juni 2014. Dagsorden: Afbud fra Henrik Lerfeldt og Lars Lundby Underskrives ved næste møde. Referat af bestyrelsesmøde den 24. juni 2014. Dagsorden: A. Konstatering af fremmødte B. Gennemgang og underskrift af referater fra sidste møde Afbud fra Henrik Lerfeldt og Lars Lundby Underskrives ved

Læs mere

Nyhedsbrev juni 2015. Ugeskema

Nyhedsbrev juni 2015. Ugeskema Nyhedsbrev juni 2015 Ugeskema En folkeskole med plads til alle. Undervisningsdifferentiering, inklusion og klasserumsledelse i praksis. En tilgang som fremmer elevernes egen motivation og lyst til læring,

Læs mere

Ledernes Logbog til Lønforhandling

Ledernes Logbog til Lønforhandling Ledernes Logbog til Lønforhandling Lønhjul Lønsamtale Forberedelse af selve lønsamtalen Evaluering af lønsamtalen Noter dine succeser Opstil mål for det kommende år Noter løbende ændringer i ansvarsområde

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information Historier om Kommunikation livet om bord og information Kommunikation og information er en vigtig ledelsesopgave. Og på et skib er der nogle særlige udfordringer: skiftende

Læs mere

Pårørendeundersøgelse Skovbogård, Autismecenter Syd 2011

Pårørendeundersøgelse Skovbogård, Autismecenter Syd 2011 Pårørendeundersøgelse Skovbogård, Autismecenter Syd 2011 Acadre sag nr.10/2762 dokument nr.85 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 2 2. Resumé... 2 2.1 Skovbogård... 2 2.2 Baggrund... 2 2.3 Formål... 2 2.4

Læs mere

De lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelserne EUD. En introduktion for nye medlemmer. Juni 2007 Varenr. 6110

De lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelserne EUD. En introduktion for nye medlemmer. Juni 2007 Varenr. 6110 De lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelserne EUD En introduktion for nye medlemmer Juni 2007 Varenr. 6110 Praktisk vejledning til nye medlemmer af de lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelserne

Læs mere

RYLA 2011 i Svendborg. 6. - 7. og 8. maj 2011. Lederrollen. Teori og praksis

RYLA 2011 i Svendborg. 6. - 7. og 8. maj 2011. Lederrollen. Teori og praksis RYLA 2011 i Svendborg 6. - 7. og 8. maj 2011 Lederrollen Teori og praksis Velkommen til Svendborg En kær pligt for en borgmester er at efterkomme en opfordring til at byde velkommen til sin by. Derfor

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK. for HOLBÆK KOMMUNE

Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK. for HOLBÆK KOMMUNE Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE for Kære medarbejder i Holbæk Kommune Vores personalepolitik har til formål at udvikle Holbæk Kommune som en attraktiv arbejdsplads.

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Svarprocent: 87% (77 besvarelser ud af 89 mulige) Skolerapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet 6 Hvordan

Læs mere

Når du søger ingeniører og konstruktører. Gode råd fra unge ingeniører og konstruktører om rekruttering og fastholdelse

Når du søger ingeniører og konstruktører. Gode råd fra unge ingeniører og konstruktører om rekruttering og fastholdelse Når du søger ingeniører og konstruktører Gode råd fra unge ingeniører og konstruktører om rekruttering og fastholdelse Når du søger ingeniører og konstruktører Gode råd fra unge ingeniører og konstruktører

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4 Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Mål med politikken 2 Idégrundlag 2 Værdier 2 Etik 3 Ledelsesgrundlag 4 Kommunikation og information 4 Samarbejde 5 Coachting, supervision og psykolog 5 Konfliktløsning

Læs mere

BESTYRELSESPROTOKOL. Bestyrelsesmøde nr. 5 Referat 26.3.2015. Kl. 16.00 19.00. Møde indkaldt af: Inge Prip på vegne af formandskabet

BESTYRELSESPROTOKOL. Bestyrelsesmøde nr. 5 Referat 26.3.2015. Kl. 16.00 19.00. Møde indkaldt af: Inge Prip på vegne af formandskabet BESTYRELSESPROTOKOL Bestyrelsesmøde nr. 5 Referat 26.3.2015 Kl. 16.00 19.00 Møde indkaldt af: Inge Prip på vegne af formandskabet Sted: Deltagere: Auditoriet, Milnersvej 48, 3400 Hillerød Per Gotfredsen

Læs mere

Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår.

Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår. Kære forældre Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår. Som vi skrev ud før ferien, så vil vi for fremtiden jævnligt sende informationsbreve

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

Lærergruppen prioriterende yderligere 5 spørgsmål som eleverne har svaret på. Spørgsmålene hører under de 2 ovenstående fokuspunkter.

Lærergruppen prioriterende yderligere 5 spørgsmål som eleverne har svaret på. Spørgsmålene hører under de 2 ovenstående fokuspunkter. Produktions og udvikling, strøm, styring og it Handlingsplan for elevtrivselsundersøgelsen 2010. Denne handlingsplan vil følge op på områderapporten fra Ennova, fremstillet på baggrund af ETU tilfredshedsundersøgelsen

Læs mere

Projekt Intensive Vejledningsforløb

Projekt Intensive Vejledningsforløb Projekt Intensive Vejledningsforløb Gennemført for Fastholdelseskaravanen af Schultz og CPH WEST 2010-2012 Afsluttende projektrapport Indhold 1 Baggrund... 3 2 Vidensopsamling... 5 3 Koncept: Inspirationshæfte/Manual...

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Odense Søndersø Svarprocent: % (237 besvarelser ud af 296 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til

Læs mere

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Undervisningsministeriet har igangsat et projekt der skal bidrage til at udvikle de lokale uddannelsesudvalgs arbejde og styrke parternes rolle og indflydelse

Læs mere

Din partner i udvikling

Din partner i udvikling Din partner i udvikling Få overblik over dine opgaver Opnå konkurrence fordele Skab merværdi for dine kunder Spar tid gennem effektivisering Overblik gennem indsigt NOVAQ as er et udviklingshus, der bygger

Læs mere

Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse

Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse Generation Y: De unge, krævende talenter? Dén generation der lige nu er på vej ind på arbejdsmarkedet er unge talenter, der kræver, at virksomhederne

Læs mere

Grundlæggende rammer

Grundlæggende rammer Grundlæggende rammer 2 Kære læser! Fodbolden er blevet kaldt verdens bedste legetøj. Det kan vi godt skrive under på, men for at fodbolden også i regi af SSIF Fodbold skal være verdens bedste legetøj,

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Svarprocent: 88% (71 besvarelser ud af 81 mulige) Skolerapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet 5 Hvordan

Læs mere

Gateway Blokhus Erhvervsliv samarbejder med Naturstyrelsen

Gateway Blokhus Erhvervsliv samarbejder med Naturstyrelsen Gateway Blokhus Erhvervsliv samarbejder med Naturstyrelsen Helle Larsen, Hune Bageri Merete Hansen, Hune Blokhus Cykeludlejning Baggrunden/opstarten på samarbejde med Naturstyrelsen Merete Startede samarbejde

Læs mere

IKA. Kurser efteråret 2009

IKA. Kurser efteråret 2009 IKA Kurser efteråret 2009 Velkommen til IKA-kataloget 2009 Indhold: Det er en glæde at kunne præsentere det nye IKA-kursuskatalog for efteråret 2009. Kataloget er som tidligere lavet på baggrund af IKAdatabasen.

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALE mellem Dansk Byggeri, Københavns Tekniske Skole (Tæbyvej), UU:center Syd og Brøndby Kommune

PARTNERSKABSAFTALE mellem Dansk Byggeri, Københavns Tekniske Skole (Tæbyvej), UU:center Syd og Brøndby Kommune PARTNERSKABSAFTALE mellem Dansk Byggeri, Københavns Tekniske Skole (Tæbyvej), UU:center Syd og Brøndby Kommune Indledning Parterne bag denne aftale ønsker at etablere et samarbejde, der skal bidrage til

Læs mere

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 1.0 Baggrund Struer Lokale Beskæftigelsesråd har i perioden januar 2011 til

Læs mere

MARS Selvevaluering IT & Data Odense-Vejle September 2010 MARS. Selvevaluering IT & Data Odense Vejle. September 2010

MARS Selvevaluering IT & Data Odense-Vejle September 2010 MARS. Selvevaluering IT & Data Odense Vejle. September 2010 MARS Selvevaluering IT & Data Odense Vejle 1 INTRODUKTION I den følgende præsenteres resultaterne af afdelingens selvevaluering på baggrund af MARS modellen. Evalueringen er foretaget med udgangspunkt

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2015 Svarprocent: 88% (1006/1140) ESB Benchmarkingrapport Fortroligt Indhold Indholdsfortegnelse Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring

Læs mere

Gennemførelsesprocedure for tekniske erhvervsuddannelser

Gennemførelsesprocedure for tekniske erhvervsuddannelser Gennemførelsesprocedure for tekniske erhvervsuddannelser Erhvervs Uddannelses Center Nord 16.12.2013 CBNI/JJ/etj Målet er At signalere, de krav vi stiller til eleverne, og hvordan vi vil følge op på disse.

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND Er du motiveret, er du næsten helt sikker på succes. Motivationen er drivkraften, der giver dig energi og fører dig i mål. Mangler du den, slæber det hele sig afsted, trækker

Læs mere

Systematisk arbejde med trivselsundersøgelser. - en vejledning

Systematisk arbejde med trivselsundersøgelser. - en vejledning Systematisk arbejde med trivselsundersøgelser - en vejledning Marts 2013 Indhold Indledning... 3 Tidsmæssig ramme... 4 Trin i evalueringsprocessen... 5 Trin 1: Dataindsamling... 5 Trin 2: Analyse... 5

Læs mere

Det samlede projekt forventes at blive evalueret af ekstern evaluator.

Det samlede projekt forventes at blive evalueret af ekstern evaluator. Lærlingeprojektet Øget sikkerhed for elever i bygge- og anlægsbranchen Alt for mange lærlinge 1 og unge nyansatte kommer til skade i bygge- og anlægsvirksomheder og på byggepladser. Forskning om lærlinge

Læs mere

Vil have uddannelse ændret

Vil have uddannelse ændret Lokale nyheder fra Fødevareforbundet NNF lillebælt-fyn Lillebælt- Fyn Næstformand i Fødevareforbundet NNF Lillebælt-Fyn, Frank Knudsen, og faglærer Peter Rolaj, Kold College, er enige om, at der skal laves

Læs mere

Velkommen til de to nye medlemmer der er valgt til medarbejderrådet: Claus, valgt i Skovhjælperne Rebecca, valgt i Cafeladen

Velkommen til de to nye medlemmer der er valgt til medarbejderrådet: Claus, valgt i Skovhjælperne Rebecca, valgt i Cafeladen Til: Viceværterne - Jim Køkken - Karina Montageværksted - Rene Maskinværksted - Tom Pakkehallen Mikael De Grønne Fingre Randi Skovhjælper Claus Grafisk - Søren Cafeladen - Rebecca Suppleant gæst: Toni

Læs mere

2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning)

2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) 2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) Dette notat beskriver visionen for UU sjælland syd (UUSS, som består af Næstved, Faxe samt Vordingborg) 2020. Notatet inddrager de officielle lovkrav,

Læs mere

IDÉLISTE TIL FORBEDRINGER - PSYKISK ARBEJDSMILJØ -

IDÉLISTE TIL FORBEDRINGER - PSYKISK ARBEJDSMILJØ - IDÉLISTE TIL FORBEDRINGER - PSYKISK ARBEJDSMILJØ - Hvad kan være med til at fremme trivsel og et godt psykisk arbejdsmiljø indenfor hotel- og restaurationsbranchen? Jeres arbejdsplads skal være et sted,

Læs mere

Mangfoldighedspolitik

Mangfoldighedspolitik Mangfoldighedspolitik Indledning Beredskabsstyrelsens personalepolitiske værdigrundlag bygger på et grundlæggende menneskesyn, som handler om mangfoldighed. Et menneskesyn, som er væsentlig for, at Beredskabsstyrelsen

Læs mere

Det hele Det prioriterede Overblik Vælge til / Vælge fra. Ny energi Læsegruppe Nå ting Tilgængelighed Retning

Det hele Det prioriterede Overblik Vælge til / Vælge fra. Ny energi Læsegruppe Nå ting Tilgængelighed Retning Tids- og projekt styring er mere end planlægning af din tid Det hele Det prioriterede Overblik Vælge til / Vælge fra Ny energi Læsegruppe Nå ting Tilgængelighed Retning Skabe overblik Have lyst (U)realistisk

Læs mere

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af.

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af. Talen Kære forældre, Jeg er rigtig glad for at se, at så mange af jer er mødt op i aften. Det betyder meget for os, både ledelse, medarbejdere og bestyrelsen. Det er mit håb er, at I vil gå herfra med

Læs mere

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Projekt LUU TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Notat om spørgeskemaundersøgelse af partsudpegede medlemmer af lokale uddannelsesudvalg inden for TURs område. Gennemført april-

Læs mere

Mangfoldighed giver millioner på bundlinjen i ISS

Mangfoldighed giver millioner på bundlinjen i ISS Mangfoldighed giver millioner på bundlinjen i ISS 1 indhold 3 Forord 4 Hovedkonklusioner 5 Baggrund for undersøgelsen 6 7 Sygefravær og medarbejdertilfredshed 8 Tre væsentlige faktorer 9 Den gode mangfoldighedsleder

Læs mere