IND TRYK November 05 NR 14 SENIORERNE LOGGER PÅ ER DU EN GOD MEDARBEJDER? DAGLIGDAG PÅ KTS

Transkript

1 IND TRYK November 05 NR 14 SENIORERNE LOGGER PÅ Hver tirsdag mødes en gruppe seniorer til pc-undervisning på Rebslagervej. ER DU EN GOD MEDARBEJDER? Fire chefer giver deres bud på den gode medarbejder. DAGLIGDAG PÅ KTS Tag med Dorte Reinholdt Kann på arbejde en dag i sekretariatet, skolens hovednerve.

2 IND TRYK INDHOLD 3 Leder er Københavns Tekniske Skoles medarbejderblad Det trykkes i 1050 eksemplarer Trykkeri : Rosenberg Bogtryk Ballerup REDAKTION Direktør Mogens Nielsen (ansvarshavende redaktør) Direkte Mobil KOMMUNIKATIONSAFDELINGEN Pernille Dehn Direkte Mobil Michael Schmidt Direkte Mobil Chefens bud på den gode medarbejder 6 KTS indfører elektronisk fakturasystem 8 Raketten er gået i luften 9 Seniorerne logger på 10 På besøg i KTS kommandocenter 12 Nye adfærdsregler på KTS 13 Hvor tilfreds er du? 14 Hvad praktik i Kina kan føre til 15 Kort nyt Marousca Helqvist Direkte Mobil Deadline for indlevering af materiale til næste nummer : tirsdag den 29. november Udkommer den 14. december Send materialet til : kommunikation@kts.dk

3 Dialog med substans Skoleområderne på KTS afleverede 1. september 2005 områdeplaner for Som noget nyt deltog også Fællesadministrationen denne gang i områdeplansprocessen. Områdeplanerne bliver generelt stadig mere ambitiøse, konkrete og detaljerede år for år sandsynligvis på grund af en fortsat bredere og mere systematisk dialog mellem medarbejdere, ledelse og bestyrelse på KTS. Arbejdsprocessen omkring områdeplan kan spores tilbage til september 2004, hvor ledere og medarbejdere på seminaret»målstyret kvalitet på KTS«fastlagde, hvordan hvert enkelt uddannelseslederområde på KTS ville udvikle kvaliteten i sine uddannelser i et to-årigt perspektiv. Senere samme måned udpegede bestyrelse og ledelsesgruppe i fællesskab fem overordnede indsatsområder for udvikling af KTS frem mod De fem indsatsområder blev efterfølgende diskuteret og operationaliseret af tillidsfolk, FUL-konsulenter og skolens ledelsesgruppe på strategiseminaret på Sørup Herregård i februar Her blev der prioriteret, skabt visioner og lavet handlingsplaner for det enkelte skoleområde et materiale, der siden blev lagt frem og godkendt af bestyrelsen i marts, og som nu indgår som en central del af områdeplanerne for Dialogen omkring områdeplanerne blev videreført ved direktionsmøderne med de enkelte skoleområder i september og oktober Som sådan er områdeplanerne på KTS i stigende grad blevet et effektivt og dialogbaseret kontrakt-redskab, hvor skolens medarbejdere på alle niveauer i fællesskab definerer og aftaler udviklingsmål og handlingsplaner for en to-årig periode. Herom vidner ikke mindst beskrivelsen af tilblivelsesprocessen i skoleområderne. Direktionen noterer med tilfredshed, den iver det enkelte inspektørområde lægger for dagen i bestræbelserne på at inddrage medarbejderne i processen - blandt andet via seminarer, arbejdsgrupper og diskuterende personalemøder. Det borger for kvaliteten og viljen til at nå målene! Også skolens bestyrelse er aktiv i områdeplansprocessen. Konceptet for områdeplan blev drøftet og godkendt af bestyrelsen i juni 2005, og på bestyrelsesmødet i oktober var alle planer til debat og vurdering. Bestyrelsen er som udgangspunkt tilfredse med planerne fra skoleområderne, men peger også på felter, hvor kvaliteten kan videreudvikles. Her kan eksempelvis nævnes: Hvordan kan vi evaluere målopfyldelsen i det enkelte skoleområde ud fra en samlet KTS-synsvinkel? Hvilke udviklingsmål er der for samarbejdsrelationen til andre skoler? KTS bør ikke kun fokusere på gode uddannelsesbetingelser for såkaldt svage elever, men også gøre sine uddannelser mere attraktive for såkaldt stærke elever, som på denne måde kan blive rollemodeller og bidrage til, at flere i en ungdomsårgang gennemfører en erhvervsuddannelse Hvilke konkrete mål er der i øvrigt for frafaldsprocenterne i skolens forskellige uddannelser? Her er skolens bestyrelse tilsyneladende helt på linje med krav til skolen fra en række andre vigtige interessenter blandt andet Undervisningsministeriet og kommunerne, der under indtryk af regeringsambitionen om, at 95% af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse, vil have klare bud på, hvordan KTS fortsat vil differentiere sine læringsforløb og forhindre at så mange unge falder fra undervejs i deres uddannelse. Det er centrale udfordringer, som også i årene frem vil være en betydningsfuld del af dialogen om udviklingsmål på Københavns Tekniske Skole. Direktionen ser således også frem til den planlagte KTS-konference i foråret 2006, hvor alle skoleområderne på baggrund af efterårets analyse af elevfrafaldet skal udarbejde konkrete målsætninger og handlingsplaner for, hvordan færre unge falder fra uddannelserne på KTS. På vegne af direktionen Mogens Nielsen Direktør 3

4 4 Af Pernille Dehn De ting, jeg forventer og bliver glad for hos mine medarbejdere, er de samme, som de forventer af deres elever, siger uddannelsesleder og ny studierektor for htx på Vibenhus, Mette Grønvaldt. Inden htx flyttede til Sukkertoppen, hvor Mette Grønvaldt forsætter som uddannelsesleder året ud, gennemførte hun et projekt med htx-lærerne fra Tæbyvej og Brønderslev Allé. Opgaven gik ud på at tegne et portræt af den gode htxelev. Det portræt ligner til forveksling Mette Grønvaldts billede af den gode lærer. Og Mette Grønvaldt er ikke alene med sit billede. Mange elementer i motivet går igen hos uddannelsesleder for foto på Brønderslev Allé, Peter Vesterby Laursen, hos inspektør på Lygten, Louise Harder Fischer og hos inspektør i Julius Thomsens Gade, Thorkild Stenaa Jensen. Engageret og initiativrig Den gode medarbejder er velmotiveret, engageret og initiativrig, men det er ikke nødvendigvis alt sammen noget, der kommer ud af den blå luft. Motivation skal findes i jobbet, Det er forståeligt, at medarbejderne ind imellem siger stop, men chefen ser helst en positiv indstilling til forandringer. Foto : Diego Medrano Chefens bud på den gode medarbejder Har du tænkt over, hvad der får chefen til at lægge mærke til og anerkende dig? Vi har spurgt fire KTS-ledere om, hvad der kendetegner den gode medarbejder og det er både op til lederen og medarbejderen at skabe det, siger Louise Harder Fischer. Hun mener også, at utilfredse medarbejdere kan skyldes, at jobbet ikke passer til den enkelte. Jeg kan få tingene til at vokse og gro og bestemme, i hvilken takt man følger med, men engagementet er helt op til den enkelte. Som underviser er det vigtigste, at de studerende kan mærke, at du er dybt engageret i faget og i dem, siger hun. Eller som Peter Vesterby Laursen forklarer: Engagementet har ikke nødvendigvis noget med fagligheden at gøre. Engagement er, når du er én, som eleverne ikke glemmer igen. Mette Grønvaldt supplerer: Engagement og initiativ hænger sammen. Når man går aktivt i dialog og også tør prøve noget nyt og ikke er én, der bare sætter hælene i. Selv om jeg godt kan forstå, når medarbejderne ind imellem gør det, men jeg vil gerne se en positiv indstilling. Socialt til stede For flere af cheferne hænger engagementet også sammen med det sociale liv på arbejdspladsen. - Den gode medarbejder passer alle aspekter af sit arbejde. Hos os er trivsel vigtigt, og vi hæger om at være gode ved hinanden. Vi har vores egen personaleklub, og vi inviterer vores pensionister, fortæller Thorkild Stenaa Jensen. Peter Vesterby Laursen bruger Fakta-kædens slogan for at forklare det sociale aspekt.»det tager kun fem minutter, men vi vil så gerne have, at du bliver lidt længere«. Hvis folk ikke har travlt med at komme ud af døren hver dag, så har de noget på hjerte. Det er væsentligt, at man ind imellem sætter sig ned og taler sammen og ikke bare render rundt og udretter hver for sig, siger Peter Vesterby Laursen, der sammenligner det gode medarbejderteam med et professionelt cykelhold. Man kan ikke udelukkende have stjerner på et cykelhold. Derfor ansætter vi heller ikke nogen, hvis resten af holdet ikke kan køre på cykel med dem. Det er vigtigt, at vi accepterer hinandens styrker, siger han. Selvstyre og uddelegering Selv om det sociale engagement skal være til stede, bør den gode

5 KTS-medarbejder også være indstillet på at klare meget selv. Der er ikke nogen tjenere i det her system, og det er man nødt til at forstå. Hvis læreren ikke uddelegerer oprydningen af lokalet til eleverne, må han eller hun gøre det selv, siger Peter Vesterby Laursen. Mette Grønvaldt er enig, og hun kan godt blive lidt irriteret over at skulle sige til lærerne, at de skal få deres elever til at rydde op. Hvis lærerne i højere grad kunne sætte et spejl op foran sig og sige : Jeg er en rollemodel, tror jeg, det kunne undgås. Også Thorkild Stenaa Jensen kan bedst lide de selvstyrende medarbejdere. Jeg sætter pris på, at de laver det, de er ansat til. Mine nærmeste medarbejdere er jo også selv ansvarlige for at nå deres mål, selv om jeg ikke kun går op i det rent økonomiske, siger han. Styr på timeforbruget Også i forhold til medarbejderens forbrug af arbejdstid sætter lederne pris på selvjustits. De færreste står med stopuret fremme om morgenen for at tjekke, om en medarbejder kommer for sent, men nogle ledere tjekker ind imellem, om lærerne kommer til den aftalte tid. Det forventer vi af eleverne, så det forventer jeg også af lærerne, som Mette Grønvaldt konstaterer. Også Peter Vesterby Laursen er opmærksom på timeregnskabet. En god medarbejder har en god selvforståelse for, hvordan vedkommende har forvaltet sin tid. Undervisning er et elastisk område, hvor der er forberedelse, efterregninger, forbrugt tid, og hvad det nu alt sammen hedder. Jeg synes, det er rart, når folk selv er klar over, hvordan balancen i regnskabet er. Nogle få»skriver regninger ud«meget hurtigt, siger han. Vær ordentlig ved kollegerne Nært beslægtet med at overholde aftaler rent tidsmæssigt er det at overholde aftaler med kollegerne. Som Thorkild Stenaa Jensen ret bogstaveligt forklarer: Man tager ikke røven på sine kolleger. I teamet skal man arbejde ligeværdigt, i hvert fald med det professionelle. Vi mangler at nå dertil, hvor man tager vare på hinanden. Hvis man for eksempel bliver syg, sker det jo sjældent klokken 7 om morgenen. Der ville det være skønt, at man kontaktede hinanden aftenen i forvejen, så man kan nå at få indkaldt og forberedt en vikar. Det ville være den rigtige kollegiale opførsel. Nogle er nået dertil, men ikke alle, siger Thorkild Stenaa Jensen. Det kræver selvfølgelig, at vores interne kommunikation bliver bedre. Vi er ikke særlig gode til at kommunikere, inklusiv mig selv, men vi arbejder med det, siger han. For Peter Vesterby Laursen handler det meget om tillid og stolthed. Det er vigtigt, at vi tror på hinanden og på det, vi gør i fællesskab. En medarbejder skal være stolt af det arbejde, vedkommende udfører, af sit fag og sit håndværk. Organisationen lider lidt af et mindreværdskompleks, men det må man ikke lægge ud i undervisningen. Det skal derimod afskaffes nedefra, siger Peter Vesterby Laursen, der også går ind for at give hinanden et kram. Gør opmærksom på dig selv Måske kan du allerede nu genkende dig selv som en rigtig god medarbejder, men har chefen også lagt mærke til dig? Ikke nødvendigvis. Flere af cheferne indrømmer, at det kan være svært at opdage dygtige og flittige medarbejdere, der ikke gør opmærksom på sig selv. Man bliver som medarbejder nødt til selv at fortælle mig de gode historier, og det gør de fleste også. Når man synes, man har lavet noget godt, skal man jo bare af med det. Men vi har ingen evaluering, der vurderer underviserne individuelt, forklarer Louise Harder Fischer. Bagsiden er, at dem, der ikke selv fortæller om succeserne, kan føle sig ladt i stikken. De kan være lige så gode, men vi fanger det først i en medarbejderudviklingssamtale. På erhvervsakademiet på Lygten har 1. semester-lærerne netop indført evaluering af den enkelte lærer som pilotprojekt. Peter Vesterby Laursen vil hellere spørge eleverne, kollegerne eller selv overvære undervisningen. Jeg bryder mig ikke om automatikken i evalueringer. Men går du Der er ingen tjenere i systemet, så den gode lærer uddelegerer oprydning af klasselokalet til eleverne. ind til undervisningen, kan du mærke dynamikken i rummet. Er der power eller ej?, forklarer han. Du skal aldrig Når nu cheferne er så gode til at sætte ord på de gode egenskaber hos medarbejderne, hvad så med de mindre gode? Den dårlige medarbejder er én, der er frustreret og ikke kan komme af med det. Ofte er det fordi, arbejdet ikke passer til personen, men hvor den gode medarbejder vil benytte de muligheder for forandring, der ligger i systemet, er den dårlige medarbejder negativ på en udadvendt måde og går og sjatpisser i hjørnerne. Det er altødelæggende, for som leder kan man ikke fange det i tide, siger Louise Harder Fischer. Mette Grønvaldt er enig. Den fælles klynkekultur og den undergravende virksomhed er noget skidt. Jeg kan ikke lide dem, der er utilfredse uden at ytre det. Navlepilleri og primadonnanykker bliver jeg også træt af, siger hun. Thorkild Stenaa Jensen tilføjer: Jeg er mest træt af dem, der har deres egen dagsorden og ikke kommer videre. Som regel skyldes det, at de har misforstået meningen med tingene. Nogle har måske glemt, hvem de underviser, for eksempel folkeskoleelever, men de er altså fødekæden til skolen, siger han. 5

6 KTS indfører elektronisk fakturasystem Med et elektronisk faktureringssystem ønsker skolen at komme dobbeltsystemer og dobbeltarbejde til livs. Især lokaladministrationerne kan se frem til at spare tid Af Michael Schmidt KTS har årligt rundt regnet fakturaer, der skal registreres og betales. Det handler om alt fra indkøb af de mindste kontorartikler til de største maskiner. Det nuværende system er forholdsvis trægt og giver mange muligheder for, at en faktura bliver forsinket fra den modtages i en lokaladministration, til den bliver bogført og betalt af regnskabskontoret i fællesadministrationen. Ekspeditionstid på 14 dage Lokaladministrationen, som skal forhåndsregistrere fakturaen, har den måske liggende en dag eller to, det samme har uddannelseslederen, der skal attestere og inspektøren, der skal anvise, sikkert også. De er jo alle sammen travle mennesker, så det forsinker arbejdsgangen yderligere. Desuden skal fakturaen, efter at være blevet konteret, attesteret og anvist lokalt, af sted med intern post til sin endestation i regnskabskontoret i fællesadministrationen, hvor den egentlige bogføring i regnskabssystemet sker. Behandlingstiden er typisk 14 dage, fra skolen modtager en faktura, til den er betalt. Hvis alt går glat igennem, kan vi undertiden nå det på 3 4 arbejdsdage, men det sker sjældent. Er der et eller andet med fakturaen, der skal tjekkes, så kan vi ikke nå det på 14 dage heller, forklarer regnskabschef Peter Lyngsø fra fællesadministrationen på Lygten. Et elektronisk faktureringssystem vil betyde en tidsbesparelse, ikke mindst fordi man undgår at skulle tage omkring kopier og udfylde lige så mange registreringsark, der i dag skal hæftes på hver enkelt faktura. Men der er også penge at spare. Skolen betaler i dag mange renter, fordi regninger bliver betalt for sent. Nogle af beløbene er ifølge Peter Lyngsø faktisk pænt store. Papirfakturaer ryger retur Per 1. januar 2006 vil der herske nye tider hos skolens regnskabsansvarlige. På det tidspunkt har alle KTS leverandører fået besked om, at skolen fremover kun modtager elektroniske fakturaer. KTS hører under den lov om offentlig betaling, der trådte i kraft den 1. februar i år. Ifølge denne nye lov kan alle offentlige institutioner forlange kun at modtage elektroniske fakturaer fra deres leverandører. Enten har leverandøren allerede et regnskabssystem, der kan levere en elektronisk faktura, som så automatisk går ind i skolens nye faktura-flow-system. Eller også må firmaet sende fakturaen til et såkaldt»læs ind-bureau«, som konverterer papirudgaven til en elektronisk faktura og videresender den til skolen. Modtager skolen en traditionel faktura på papir, vil den blive returneret. For firmaer med en omsætning på under 15 millioner kroner er det gratis at benytte et»læs ind-bureau«. Her går staten ind og dækker udgiften. Er omsætningen over 15 millioner kroner, skal man selv dække udgiften, som er på 5 6 kroner per faktura.»læs ind-bureauerne«forsinker ganske vist processen. Bureauerne har en ekspeditionstid på op til en uge for at indlæse en faktura. Men dette er et midlertidig problem, indtil alle firmaer får indført et regnskabssystem med elektronisk faktura. Det har de fleste regnskabssystemer allerede i dag. Der er faktisk mange af skolens større leverandører, der længe har været i stand til at levere elektroniske fakturaer, og som har efterspurgt muligheden, men vi har bare ikke været i stand til at modtage dem. Men det bliver vi nu, fortæller Peter Lyngsø. Slut med upopulært tastearbejde Beslutningen om at indføre et elektronisk faktureringssystem er blevet godt modtaget blandt skolens ansatte. Ifølge Peter Lyngsø er det omkring 100 personer ud af skolens cirka 750 ansatte, der på en eller anden måde er involveret i at håndtere fakturaer. Vi har undersøgt det på servicegruppemøder, hvor der deltager 6

7 Det nye elektroniske faktureringssystem hedder Batchflow og leveres af firmaet FurtureLink. Andre brugere af systemet er for eksempel Odense Tekniske Skole, TEC-Teknisk ErhvervsskoleCenter og EUC Vest i Esbjerg. Regnskabsafdelingen begyndte at teste systemet i fællesadministrationen den 1. november. Ugen efter blev det testet hos skoleafdelingen på Brønderslev Allé. Herefter er det planen, at 2 3 afdelinger skal kobles på om ugen, indtil man er nået alle skoleafdelinger igennem. kontorledere, uddannelsesledere og inspektører, og vi har talt med brugergrupper. Alle har været meget positive over for ideen, fortæller Peter Lyngsø. Når fakturaerne fremover bliver leveret i et elektronisk format, slipper man for arbejdet med at forhåndsregistrere, som er en mindre populær tasteopgave, lokaladministrationerne hidtil har stået for. De nødvendige oplysninger, som for eksempel leverandørnummer, beløbsstørrelse og betalingsfrist, vil allerede fremgå og kan behandles elektronisk. Det sparer tid. KTS har fået et såkaldte EANnummer, som er unikt og som sikrer, at en elektronisk faktura havner i den rigtige postkasse. Muligheden er, at den sendes direkte til den, der har rekvireret varen. Så snart fakturaen er attesteret og anvist lokalt, ryger den automatisk til regnskabsafdelingen, uden at KTS interne postbud, Peter»post«Borup, er blevet involveret. Det er selvfølgelig også med til at fremme ekspeditionstiden. Effektiv søge- og kontrolfunktion Med det nye system vil man meget enkelt kunne finde en faktura frem takket være en omfattende søgefunktion. Man kan søge på alt lige fra beløb og forfaldsdato til vareteksten, og det er ifølge Peter Lyngsø en kæmpegevinst i forhold til i dag. Regnskabsafdelingen i fællesadministrationen vil i fremtiden via regnskabssystemet kunne se, når en faktura er modtaget hos en lokalafdeling, og de vil kunne se, hvornår betalingen skal forfalde. Det giver dem mulighed for at tjekke, at en faktura ikke bliver overset eller forsinket. Så kontrollen og bogføringen er stadig centraliseret. Peter Lyngsø forklarer hvorfor: Hverken revisionen eller vi i regnskabsafdelingen vil være begejstrede for, at flere blev involveret i at bogføre. Det kræver megen disciplin, hvis det skal gøres ordentligt. Jeg tror, det er sundt, at vi har en decentral tilgang til det, men at vi holder selve bogføringen centralt. Det fungerer sådan set godt. Intern oplæring Regnskabskontoret står selv for oplæringen i det nye elektroniske faktureringssystem, men Peter Lyngsø forsikrer, at det ikke er en omfattende oplæring. Systemet er meget enkelt at gå til. Der bliver nok lidt bøvl og besvær til at starte med. Vi har en overgangsfase, som man altid vil have, når man overgår til et nyt system. Overgangsfasen vil primært ligge i december måned. Vi har givet vores leverandører frist til den 1. januar. Indtil da er vi nødsaget til at scanne fakturaerne ind, hvis vi ikke modtager dem elektronisk. Og selv om vi scanner dem ind, slipper vi desværre ikke for al indtastningsarbejdet. Men det er som sagt kun en kort overgangsfase, indtil vi får det hele leveret elektronisk. Når arkiveringen sker elektronisk betyder det også, at alle regnskabskontorets henved 200 A4-mapper med tiden forsvinder helt. Så får vi nogle reoler til salg. Vi er tvunget til at gemme alt i fem år, men når de er gået, må vi smide det hele ud. De mange mapper er jo ikke ligefrem noget, der pynter, så det ville være dejligt at slippe af med, siger Peter Lyngsø. 7

8 Raketten er opstået i tæt samarbejde mellem KTS Tæbyvej og UU-center Syd. Raketten er gået i luften Tæbyvej har udviklet et nyt tilbud i samarbejde med UU-center Syd. Raketten giver en ny chance til de unge, der er i tvivl eller er droppet ud af en uddannelse før 8 Af Pernille Dehn Et tæt samarbejde mellem medarbejdere fra KTS afdeling på Tæbyvej og vejledere fra Ungdommens Uddannelsevejledning, UU Center Syd i Ishøj, har resulteret i et helt nyt tilbud til områdets unge. Projektet hedder Raketten og er et niugers forløb, der skal klæde de unge på til at vælge den rigtige uddannelse og give dem de bedste forudsætninger for at gennemføre den. Raketten henvender sig især til unge, der har svært ved at finde ud af, hvad de skal eller allerede er droppet ud af en uddannelse. De unge, som leder af UU Center Syd Allan Jørgensen kalder»unge med særlige behov«. Vi spørger jo os selv, hvorfor vi har det store frafald, og for mange unge er en af løsningerne at gøre starten på deres uddannelse konkret, siger Allan Jørgensen. Påtager sig facade I målgruppen befinder sig en stor gruppe unge med anden etnisk baggrund end dansk, og for dem er det ekstra vigtigt at komme i kontakt med en arbejdsplads tidligt i uddannelsesforløbet. Meget få af dem har haft et job i løbet af skoletiden, så de mangler den situationsfornemmelse, der er nødvendig på en arbejdsplads og over for arbejdsgiveren. De tror, de skal påtage sig en facade, når de kommer på en arbejdsplads, at de skal give udtryk af at vide det hele, forklarer Allan Jørgensen. Også for danske unge Der sker lidt det samme i skoleforløbene. De forstår måske ikke helt begreberne i undervisningen, selv om de giver udtryk for det. Deres facade er, at de har tjek på tingene, så for ikke at tabe ansigt, dropper de ud, når tingene begynder at gå skævt, forklarer Allan Jørgensen, der dog understreger, at Raketten ikke kun er tænkt til unge af anden etnisk baggrund end dansk. Også mange danske unge kan have særlige behov. De har måske haft et langt ophold på en efterskole og skal geares ind til en erhvervsuddannelse med praktik. Tilbudet kan også bruges til elever på produktionsskoler. Her er der kommet mulighed for at lave forlagt undervisning, så eleverne kan prøve andre uddannelser af, siger Allan Jørgensen, og understreger, at Raketten er særligt interessant, fordi det ikke er et fritstående introduktionsforløb, men starten på en uddannelse. Tæt samarbejde Netop UU Center Syds kendskab til målgruppen fremhæver uddannelsesleder på Tæbyvej Thomas Høyrup som afgørende for projektets udformning. Vejlederne kender målgruppens behov, og derfor har de været med til at beskrive projektet. Det er første gang, vi har arbejdet så tæt sammen, siger Thomas Høyrup. Arbejdsgruppen bag Raketten hentede også inspiration i et nyt grundforløb, der startede i august på Tæbyvej, hvor der indgår en valgfri del på 10 uger med vægt på praktik. Raketten varer ni uger styrker elevernes bevidsthed om egne evner, både praktisk og teoretisk giver eleverne indblik i livet på en arbejdsplads introducerer forskellige uddannelser : Snedker, tømrer, murer og struktør styrker elevernes kompetencer især inden for tegning og matematik giver eleverne en videre uddannelsesplan Raketten gik i luften mandag den 24. oktober

9 Seniorerne logger på Gennemsnitsalderen er høj, men lysten til at lære mangler ikke, når KTS seniorer mødes til pc-undervisning på Rebslagervej Af Mogens Larsen, næstformand i seniorklubben Den 4. oktober startede endnu et pc-kursus for seniorer. Vi er 16 seniorer mellem 62 og 87 år, der mødes 10 tirsdage her i efteråret på Rebslagervej. Det er syvende gang, vi kører den slags kursus, men indholdet og formen har ændret sig en del siden starten i Det var den daværende formand for seniorforeningen, Svend Buntzen, der fik ideen og startede kurset, med henblik på at seniorerne kunne få pc-kørekortet. Vi får stadig god undervisning og støtte af lærer Bjarne Hammelev, som ved alt om Microsoft programmer og styresystemet. Når det gælder billedbehandling, scanning og digitale kameraer, er vi fælles om at komme med ideer og forslag. Gamle lærere larmer Alle kommer ikke hver gang, men det er sjældent vi er under 14, og samtidig med at vi hygger os sammen, lærer vi faktisk en hel del om alle tænkelige emner inden for computerverdenen. Vi er alle sammen tidligere undervisere, så det er ikke altid nemt at få ørenlyd for den, der underviser, eller vil vise noget. Men da tonen er rå, men hjertelig, kan man ved brug af gamle kneb få ørenlyd. Alle deltagerne er meget glade for den mulighed, skolen stiller til rådighed, og en særlig tak skal lyde til inspektør Peder Sørensen som stiller lokale og lærerkræfter til rådighed for os. Det er også herligt, at administrationen og de netværksansvarlige er os behjælpelige med log ind-koder, og de andre betingelser for overhovedet at komme ind på computerne. Vi er nok ikke de nemmeste kursister at have i huset, men vi er til gengæld nok de mest taknemmelige. Kursisterne arbejder koncentreret. 9

10 Dorte Reinholdt Kann har været med til at styre KTS sekretariat i mere end 15 år. På besøg i KTS kommandocenter Sekretariatet på Lygten er hovedpulsåren i skolens korpus. Her løber al vital information igennem. Vi har fulgt Dorte Reinholdt Kann en dag på jobbet 10 Af Pernille Dehn Til hverdag sidder Dorte Reinholdt Kann ikke gemt bag en skov af Dannebrogsflag, men denne torsdag inden efterårsferien skal Dortes fødselsdag fejres. I år falder den på en lørdag, men det skal ikke komme i vejen for en god tradition. I hele fællesadministrationen, som har til huse på Lygten, findes en fødselsdagsklub. Medlemmerne får gaver af hinanden, og i modydelse skal de give fødselsdagskage. Dorte har også hjemmebag med i dag. Dorte Reinholdt Kann har arbejdet i KTS sekretariat siden mandag den 2. februar I det daglige deler hun arbejdsopgaver med sekretariatets andre medarbejdere, for kontoret ledes efter det princip, at alle skal kunne alt. Eller i hvert fald det meste. Eneste undtagelse er Peter»post«Borup, der sørger for al kørsel med post til og fra skolen og mellem afdelingerne. Tæt på beslutningerne Dagen begynder altid med at åbne s, både egne, dem, der kommer til skolens -adresse og direktør Mogens Nielsens. Især blandt sidstnævnte skal en del journaliseres, hvilket også gør sig gældende for den indkomne papirpost. Den bliver som regel åbnet og fordelt af Lis Svensson og Lillian Hansen. I dag skal Dorte skrive et referat fra et møde i CSU færdigt, og formiddagen byder også på et møde med Mogens Nielsen og vicedirektør Flemming Brandt. De skal gøre dagsordenen til det kommende bestyrelsesmøde klar. I sekretariatet ligger en masse A4-mapper og papirstabler. Det er næste års områdeplaner, som er ved at blive samlet. Det er dejligt at være så tæt på direktionen, staben, bestyrelsen og inspektørerne. Man er der, hvor beslutningerne træffes. Jeg har også altid godt kunne lide at være blæksprutte ved seminarer. Jeg er med i planlægningen, til at lave materialet, og til slut deltager jeg og skriver referat. Man får et hav af informationer på den måde, siger Dorte, der denne formiddag også får et par opkald fra lokaladministrationerne. De skal have hjælp til at finde frem til de korrekte journalnumre i skolens store journaliseringssystem. Information ønskes På linje med resten af sekretariatet er Dorte vant til at vide mere end de fleste. Man lærer at tie stille, for man ved mange ting inden alle andre, også fortrolige ting, siger hun. På et område vil sekretariatet dog gerne både vide mere og også gerne dele ud af deres viden. Vi kan sommetider føle, at vi ikke får information nok ude fra afdelingerne. Folk ringer for eksempel og spørger om et informationsmøde på en af afdelingerne, og så virker det ret uprofessionelt, hvis vi ikke ved noget om det. Vi vil også meget gerne vide, når en afdeling har en annonce i avisen, for folk ringer og spørger os, siger hun. Omstillingen er en stor del af sekretariatets dagligdag. Fra tidlig morgen til efter fyraften ringer telefonerne, og i sekretariatet har alle til opgave at besvare opkald. Er der særlig tryk på, eller er sekretariatet til møde, hjælper kommunikationsafdelingen også til. De er nu ikke nær så gode til at stille om, men sekretariatet har som mål, at telefonen ikke må ringe mere end tre gange, før der bliver svaret. Meget forskellige opkald De fleste opkald er forholdsvis enkle, og handler typisk om omstilling til en vejleder, en kursussekretær eller direkte til en navngiven medarbejder eller en afdeling. Men der er mange afarter, og ind imellem kræver det både talent og tålmodighed at finde ud af, hvad personen i den anden af røret vil. Vi får opkald fra unge, der siger, at de gerne vil på teknisk skole. Når man spørger, hvilken uddannelse de gerne vil på, er det ikke

11 altid, de ved det - de skal bare på teknisk skole. Det er typisk de meget unge og umodne, fortæller Dorte. Mange har ingen anelse om, hvor stor skolen er. De tror, de ringer til lige netop den afdeling, de går eller skal gå på. En del forældre ringer også. Nogle for at få vejledning på deres børns vegne, men nogle ringer også for at sygemelde børnene. Jeg har desværre oplevet, at forældrene ikke vidste, hverken hvilken uddannelse eller hvilken afdeling deres søn gik på. For det sker kun ved sønner, aldrig ved døtre, fortæller Dorte. Jeg skal tale med direktøren Så er der alle opkaldene, der slet ikke er til KTS, men til TEC, TeSe eller Hotel- og Restaurantskolen. Eller dem, der ringer og siger, at de skal tale med direktøren. Her er den gode sekretær vågen, for oftest skal de slet ikke tale med direktøren, men en helt anden. Hvis det nu handler om en klage over et eller andet ude på en af afdelingerne, er det jo inspektøren der, de skal tale med. Ind imellem skal der researches på opkaldene. Så sætter man gerne alle kollegerne i kontoret og andre i gang med at finde et brugbart svar til kunden. For nylig var det en kunde, der skulle have et kursus, som kun bliver udbudt i Hadsten i Jylland. Dorte og kassen Klokken samles både sekretariatet og kommunikationsafdelingen om et bord i midten af kontoret for at spise frokost. Her går snakken ofte om alle de frivillige aktiviteter, som mange af sekretariatets medarbejdere er involveret i, lige fra Sportsklubben over Vinklubben til arbejdet med skolens seniorer. I middagspausen kommer der en elev fra en af de andre afdelinger og hjælper med telefonerne, men det er ikke altid nok. Så skal der tygges hurtigt af munden. Over frokosten bliver der også tid til lidt kærlig mobning. Dorte bliver nogle gange drillet med skolens pengekasse, som sekretariatet for nogle år siden fik ansvaret for. Revisionen påpegede, at kassen ikke måtte være i regnskab, og så blev det besluttet, at den skulle være her i sekretariatet. Susanne (Andersen, red.) fik ansvaret for den, men jeg skulle selvfølgelig kunne afløse, hvis Susanne ikke var her. Jeg er afgjort en bogstavspige, jeg er uvenner med tal, så det tog mig et års tid, før jeg vænnede mig til det. Inden da begyndte jeg at svede, når jeg skulle udlevere penge til nogen, fordi jeg var så bange for at regne forkert, fortæller Dorte. Larm og mange mennesker En del vand er løbet gennem åen siden 1989, da Dorte havde sin første arbejdsdag i sekretariatet. Og en del mere strøm gennem kablerne. It-systemerne har udviklet sig meget, og så får vi jo rigtig mange s i dag. Tingene går hurtigere, og det er gået ud over omhyggeligheden. Jeg sætter pris på, at kommaerne står korrekt, at breve bliver ordentlig sat op, men det lægger man ikke så meget vægt på mere. Det har min faglige stolthed det svært med, siger Dorte. En anden ændring er overgangen til større kontorer. I sekretariatet arbejder otte mennesker i samme rum. Med telefoner, der ringer hele tiden og en livlig trafik ind og ud ad dørene hele dagen, kan larmen blive overvældende. Selv om kontorfællerne har lavet interne aftaler om at dæmpe stemmerne, at rejse sig og gå hen til hinandens borde, når der skal gives beskeder eller tage gæster med et andet sted hen, går det høje støjniveau ofte ud over koncentrationen. Det er svært at få fred. Især hvis jeg skal have noget gjort færdigt, der kræver koncentration. Så føler jeg mig presset og kan godt blive lidt negativ, indrømmer Dorte. Sekretariatet er: Dorte Reinholdt Lillian Hansen Lis Svensson Susanne Andersen Peter Borup Anja Dyppel (elev) Sekretariatets medarbejdere omstiller telefoner til alle afdelinger henter breve på posthuset åbner, journaliserer og videresender indkomne og udgående breve og s (lokaladministrationerne gør det også) er tovholder på skolens sags- og journaliseringssystem svarer på afdelingernes spørgsmål om journalisering bringer breve, pakker mm. rundt til alle afdelinger (»postturen«kl ) frankerer og afsender breve for alle afdelinger udbetaler penge (kassefunktionen) køber brevpapir og kuverter til alle afdelinger refererer ved inspektør-, kontorleder-, CSU-, HSU- og bestyrelsesmøder skriver for direktionen og staben holder kurser i journalisering og brevskrivningsregler»svarer på alle mulige og umulige spørgsmål«, eller finder nogen som kan Hjælper (især eleven) kommunikationsafdelingen ifm. Kunsthåndværkerprisen af 1879 og medaljefesten på Københavns Rådhus alle mulige ad hoc-opgaver 11

12 Nye adfærdsregler på KTS Skolens nye overordnede værdibaserede adfærdsregler er skrevet, men nu begynder den vigtigste del - reglerne skal forankres og udbygges lokalt, så de passer til de enkelte skoleområder 12 Overordnede adfærdsregler/værdier for Københavns Tekniske Skole På Københavns Tekniske Skole har alle uanset køn, etnicitet, seksuel orientering og kulturel baggrund samme ret til uddannelse, personlig frihed og respekt Skolen respekterer princippet om religiøs frihed i enhver henseende, men anser religionsudøvelse for en personlig og privat sag Elever og studerende på KTS arbejder sammen i projektgrupper på tværs af køn, religion og etnicitet Dialogen mellem skolens medarbejdere og skolens elever samt eleverne imellem hviler på åbenhed, ligeværd og respekt for det enkelte menneske og dets holdninger KTS tilbyder et fagligt kompetent læringsmiljø i alle sine uddannelser og forventer, at alle elever og studerende deltager aktivt og konstruktivt i undervisningen På KTS kender alle elever og studerende deres rettigheder og pligter i forbindelse med uddannelsesforløbet og får løbende og præcis information om, hvordan de klarer sig i uddannelsen KTS inddrager forældrene i samarbejdet om den enkelte elevs uddannelse, indtil eleven er personlig myndig (18 år). Skolen forventer, at forældrene møder op og aktivt deltager i forældremøder og støtter op om elevens deltagelse i undervisningen og skolens sociale liv Skoleområdets regler om elevernes og de studerendes studieaktivitet og adfærd er enkle, klare og håndhæves med konsekvens Arbejdsgruppen bag adfærdsreglerne: Fra KTS uddannelseslederne Henrik Dahlgreen, Pia Nancy Skov og Morten Bruun, studievejleder Vibeke Lisa Jeppesen, FUL-konsulent Lis Palmkvist Knudsen og produktudviklingschef Tøger Kyvsgaard. Forfatter, to-sprogskonsulent og lokalpolitiker Manu Sareen har også deltaget i arbejdet. Af Pernille Dehn Inden sommer besluttede skolens direktion, at KTS skulle have et sæt værdibaserede adfærdsregler. Baggrunden er, at der er en stadig større spredning kulturelt, etnisk og socialt blandt de unge, der søger ind på vores mange forskellige uddannelser, og at lovgivningen kræver, at et sådant regelsæt findes for hvert uddannelsesområde. Der skal være ens krav og regler til alle unge. Det skal være tydeligt, hvad normerne er, når man går i gang med en erhvervsuddannelse. Det skal også være tydeligt, hvad konsekvenserne er, hvis man ikke følger reglerne, siger vicedirektør Flemming Brandt. I juni lagde Julius Thomsens Gade festsal til et seminar på tværs af afdelingerne, hvor forfatter, lokalpolitiker og to-sprogskonsulent Manu Sareen deltog og tegnede et billede af en af vores store målgrupper, elever med en anden etnisk baggrund end dansk. Herefter nedsatte skolen en arbejdsgruppe, der siden har arbejdet med at få fastlagt et overordnet sæt adfærdsregler. Gruppemedlemmerne har undervejs drøftet formuleringen af reglerne i fokusgrupper i deres egne afdelinger. Arbejdsgruppen nåede efter sommer frem til et sæt regler, der efterfølgende er blevet drøftet af skolens centrale samarbejdsudvalg og inspektørerne. Lokal tilpasning Nu skal adfærdsreglerne udvides, så de passer til de lokale forhold på skolerne, og så de kommer ind under huden på dem, der i praksis skal efterleve dem. Det arbejde kommer til at foregå derude, hvor eleverne og deres lærere er, nemlig i afdelingerne. Her er de lokale samarbejdsudvalg (LSU) ansvarlige for, at hovedudsagnene indarbejdes og suppleres i de lokale studie- og ordensreglementer. LSU står også for at skabe den proces, der sikrer, at reglerne bliver en del af den pædagogiske praksis og at lave en plan for, hvordan elever og forældre bliver informeret om reglerne. LSU erne vil dog få hjælp til arbejdet. Produktudviklingschef og leder på projektet Tøger Kyvsgaard forklarer: Personaleudviklingschef Anders la Cour og jeg vil komme med procesforslag til, hvordan lærerne kan involveres, så de føler ejerskab og allervigtigst udmønter regelsættet i sin pædagogiske praksis. Det handler ikke kun om at få lavet et lokalt ordens- og studiereglement, men også om, hvordan man introducerer eleverne til reglerne, og i de tilfælde, hvor eleverne er under 18 år, får involveret forældrene, siger han. Flemming Brandt supplerer: Der er jo stor forskel på, om man er tandteknikerelev eller arbejder i et smedeværksted, der er helt forskellige krav og normer. Nogle steder er det farligste, man kan komme ud for, at tabe sin computermus over tæerne. Andre steder kan man være til direkte fare for sig selv og andre, hvis man ikke følger reglerne, siger han. Også krav til KTS I regelsættet forpligter KTS sig til at give løbende og præcis information til eleverne om, hvordan de klarer sig i uddannelsen. Kun rimeligt, mener Flemming Brandt. - Der er næsten ikke noget værre end at være i tvivl om, hvorfor man er et sted, eller om man er tæt på eller langt fra sine mål, siger Flemming Brandt. Det vigtigste er, at vi alle sammen opfører os ordentligt over for hinanden og har respekt for det, vi går og laver, siger Flemming Brandt.

13 Hvor tilfreds er du? Tiden er kommet til den årlige medarbejdertilfredshedsundersøgelse, der fremover bliver udført af et eksternt firma Af Pernille Dehn Når du læser dette, har du allerede fået dit spørgeskema og forhåbentlig også svaret på det. Den årlige medarbejdertilfredshedsundersøgelse (MTU) er nemlig i fuld gang, men i år er det ikke KTS selv, der gennemfører den. KTS har besluttet fremover at foretage MTU og andre tilfredshedsmålinger i samarbejde med erhvervsskolernes benchmarkingnetværk, i daglig tale ES Benchmarkingnetværket. Det betyder, at alle medarbejdere og ledere på de tekniske skoler i netværket modtager et enslydende spørgeskema samtidig. Spørgeskemaet indeholder 31 spørgsmål, der dækker syv hovedområder: Image Overordnet lederskab Nærmeste leder Samarbejde Det daglige arbejde Løn og ansættelsesforhold Faglig og personlig udvikling Ved at måle på de syv områder får man et samlet billede af medarbejdernes tilfredshed og motivation. Skolen kan også tilføje egne spørgsmål, men det har KTS i første omgang valgt ikke at gøre. 100 procent anonymt Selve spørgeskemaet er bygget op over en europæisk model, og det er firmaet MarkedsConsult, der står for arbejdet med at udsende, indsamle og bearbejde data. MarkedsConsult garanterer 100 procent anonymitet, og det er meget afgørende for resultatet af tilfredshedsundersøgelsen. Hvis man er bange for at kunne blive genkendt, svarer man måske slet ikke på skemaet, og det giver en lavere svarprocent. Tvivl om egen anonymitet kan også påvirke pålideligheden, fordi man måske svarer mere positivt, end man ellers ville gøre. Vi kan sammenligne svar Ved at deltage i ES Benchmarkingnetværket kan vi hurtigt og præcist sammenligne vores resultater med de andre skoler i netværket. Vi kan finde ud af forskelle og ligheder og lade os inspirere af mulige løsninger, der hvor de andre skoler har gjort det bedre end os. Selve resultatet får vi i flere forskellige udgaver og omgange. Inden jul kommer en skolerapport med det samlede resultat for hele KTS. Efter jul følger rapporter for hvert skoleområde og for de forskellige medarbejdergrupper. På den måde kan man også sammenligne internt på skolen og lade sig inspirere af andre afdelinger. Selve målingen er dog kun en del af arbejdet. Det vigtigste arbejde ligger i at få behandlet resultaterne KTS er igen ved at måle medarbejdernes tilfredshed. Denne gang står det århusianske firma MarkedsConsult for undersøgelsen. centralt og ikke mindst lokalt i henholdsvis CSU og LSU. Her er rapporterne en nødvendig støtte til at se, hvor skolens, afdelingens eller medarbejdergruppens styrker og svagheder ligger. Og til at se, hvor der skal gøres noget for at højne en eventuel utilfredshed. Udover at deltage i de fælles målinger af medarbejdertilfredshed vil KTS fremover også deltage i målinger af elevtilfredshed og af virksomhedstilfredshed. Læs mere om MarkedsConsult og om den europæiske spørgemodel, European Employee Index, som MTU-skemaet er bygget om på EC Benchmarkingnetværket KTS har tilsluttet sig et benchmarkingnetværk sammen med en lang række erhvervsskoler over hele landet, ES Benchmarkingnetværket. Konsulentfirmaet MarkedsConsult i Århus gennemfører en række landsdækkende undersøgelser for netværket. I første omgang medarbejdertilfredshedsundersøgelsen, som er i gang og fremover vil blive gennemført hvert andet år. Dernæst følger årlige undersøgelser af elevtilfredsheden, der blev gennemført første gang i uge 43 og bestod af 62 spørgsmål. Vi deltager også fremover i undersøgelser af virksomhedernes tilfredshed med KTS, der skal gennemføres hvert andet år. Første gang bliver i foråret Der er ikke truffet endelig beslutning om, at de nye undersøgelser skal afløse vores nuværende ESEV-målinger, da mange afdelinger bruger dem løbende som led i skolens målstyrede kvalitetsarbejde. Benchmarking - hvad er det? Benchmarking er systematiske sammenligninger af resultater og processer med henblik på erfaringsopsamling og forbedring. Det er et værktøj, som ledere og medarbejdere i alle organisationer og virksomheder kan anvende til at søge forbedring af administrationen mv. med den målsætning at opnå»best practice«, så service, kvalitet og effektivitet styrkes. Kilde : Rigsrevisionens online ordbog 13

14 Søren Kibsgaard sammen med Keinan Lui og Jasper fra CCIEE 14 Hvad praktik i Kina kan føre til Tekst og foto af Susanne Lund, Lygten Sidste uge var jeg i Kina for at deltage i China Education Expo 2005 i Beijing og Shanghai. Jeg var en del af en dansk delegation, hvor 14 uddannelsesinstitutioner deltog i et fremstød for dansk uddannelse i Kina, arrangeret af Cirius (en styrelse under Undervisningsministeriet, der har til formål at styrke internationaliseringen af de danske uddannelser). I dette kaos af over 100 udenlanske udstillere og tusindvis af kinesiske studerende, der kommer for at undersøge deres muligheder for at studere i et fremmed land, stødte jeg ind i en tidligere studerende fra multimediedesign. Det var et så overraskende møde, at jeg straks inviterede Søren Kibsgaard på en kop kaffe, for at få min nysgerrighed stillet for hvad han dog lavede på messen. Tidligere praktikant i Kina Jeg vidste, at han havde været i Kina tidligere. Han var i virksomhedsforlagt praktik hos vores samarbejdsparter, China Center for International Educational Exchange (CCIEE) i to måneder sidste år som led i sit speciale, men hvad lavede han her nu? Søren fortalte, at praktikken mundede ud i specialet Chimark interstudy, som indeholdt en metode til at forbedre rekrutteringsprocedurer for kinesiske studerende og forbedre kommunikationen mellem de involverede myndigheder. Ideen kom til at optage Søren så meget, at han, efter at have afsluttet sit studium på Lygten, besluttede at kaste al sin energi ind i det. For at få frihed til at opbygge et firma, der kunne udvikle metoderne, underviste han nogle timer om dagen som folkeskolevikar. Resten af tiden gik til det nye firma. Baggrund som idémager Søren er nu ikke novice i at opbygge projekter. Inden han startede som studerende på multimediedesign, var han direktør i et firma, der fungerede som idé-generator og virksomhedsopstarter for andre. Han nåede at starte tre firmaer op, men det beslaglagde alle døgnets timer, og han kom i tvivl om, hvad han ville : Forretninger eller noget mere kreativt. Derfor gav hans sig selv en pause fra arbejdslivet for at få tid til at studere multimediedesign Ansat som leder Men det ser ud til, at kommunikations- og forretningsstrategier også vil præge Sørens Kibsgaards liv fremover. Da Keinan Lui, Sørens Chef fra China Center for International Educational Exchange, var i Danmark i foråret, tog han kontakt til Søren, for at høre, om han var interesseret i at arbejde med at udvikle uddannelse for kinesiske studerende i Danmark. Keinan Lui havde ikke glemt den dygtige praktikant og anbefalede Søren til et arbejde som leder af en ny international afdeling i Københavns VUC. Et arbejde Søren fik, ikke mindst på grund af sin erfaring i Kina. Derfor mødte jeg Søren til uddannelsesmesse, hvor han var i sit nye embedes medfør for at møde partnere, udvikle idéer og samle erfaringer til sin nye internationale afdeling. På messen mødte jeg også vores nuværende praktikant hos China Center for International Educational Exchange Pernille Korzon. Det bliver spændene at følge med i, hvordan hendes ophold kan komme til at præge hendes fremtid.

15 KORT NYT Kort nyt fra Glostrup Murersvendeprøver Den 30. september var 22 murerelever til svendeprøve. Alle bestod, heraf fire med ros, og tre fik bronzemedalje. Et meget flot resultat. Efterfølgende var der tildrikning af de nye svende. Seminar for murerfaglærerne Den 5. oktober holdt murerafdelingen udviklingsseminar for alle skolens murerfaglærere, herunder murerfaglærerne fra Rebslagervej og Tæbyvej og FUL konsulenterne fra de to af afdelinger. Formålet med seminaret var at få en ensartet beskrivelse af uddannelsen på de tre adresser. Som gæsteforelæser havde jeg indbudt arkitekt og direktør for MURO, Søren Bøgh, som fortalte og viste billeder om fremtidens byggeri. Jeg havde også inviteret uddannelseskonsulent fra 3F og medlem af murerfagets fællesudvalg, Flemming Jensen, som blandt andet svarede på spørgsmål om bekendtgørelsen. Det meste af dagen var afsat til gruppearbejde om placering af målpindene på de forskellige forløb. En yderst vellykket dag i pragtfulde og inspirerende omgivelser på Sophienberg Slot i Rungsted. Hans Hother Poulsen, uddannelsesleder KORT NYT»Gade«-vejledning Når lærerne på uddannelsen til mutimediedesigner tilbyder projektvejledning, skal de studerende ikke ydmygt opsøge dem på lærerkontorerne bagerst i bygningen på Lygten 16. Nej, lærerne rykker i stedet ud af kontorerne og etablerer en vejledningscafe, der hvor de studerende færdes, når de ikke følger undervisning. Her er det Hanne Holm, der vejleder to 1. års-studerende i forbindelse med deres projektarbejde. Sammen med sine lærerkolleger Martin Causse og Martin Jørgen Frederiksen havde hun placeret en vejledningscafe midt på gangen mellem kantinen og toiletterne, så ingen kunne undgå at opdage dem. Og det virkede vejledningscafeen var flittigt besøgt. mics 15

16 KORT NYT Kursuskataloget fremover kun elektronisk Oversigten over mulighederne for efteruddannelse på Københavns Tekniske Skole vil fremover kun kunne ses på skolens hjemmeside kts.dk. Hidtil har der også været en papirudgave af kursuskalenderen, men problemet med den er, at den hurtigt bliver uaktuel, ofte samtidig med at den udkommer. For at KTS stadig skal være at finde på hylderne hos for eksempel Arbejdsformidlingen, vejledningscentre og biblioteker, udarbejder Kommunikationsafdelingen en folder en slags aperitif der i korte vendinger beskriver skolens tilbud om efteruddannelse med en henvisning til oversigten og beskrivelserne på hjemmesiden. mics KORT NYT KTS har fået ny cykelklub Syv medarbejdere mødte den 6. oktober op til KTS første cykelklubmøde, hvor de blev enige om at stifte en ny cykelklub. Alle KTS-medarbejdere kan være med, eneste betingelse er, at du skal være medlem af personaleforeningen og af sportsklubben. Cykelklubben har følgende aktiviteter på banen: Spinning er startet den 3. november, men skulle du være interesseret, kan du kontakte Søren Olesen - se sidst i teksten. Der trænes Tirsdage kl. 18:15-19:30 75 minutters træning Torsdage kl :10 55 minutters træning Klubben forventer at starte landevejstræning til marts eller april. Triatlon : Klubben har kontakt til en klub i Rødovre, Orient. Vi er et par stykker, der deltager i deres vintersvømmetræning i Islev svømmehal torsdage klokken Er man interesseret, kan man melde sig ind her. Man kan også gå ind på deres hjemmeside Det er en god klub, hyggelig atmosfære med en ambition om plads til både motion og de rigtig skrappe. For god ordens skyld skal vi nævne, at deltagelse i triatlon er for egen regning. Vil du være med, så kontakt Søren Olesen sol@kts.dk Tlf

17 KORT NYT Nyt fra foreningerne Vigtige datoer i 2006 Lørdag den 28. januar, Deep Purple koncert (Personaleforeningen) Tirsdag den 7. februar, generalforsamling i Vinklubben Torsdag den 16. februar, teaterforestillingen Mit Eventyr (Personaleforeningen) Fredag den 3. marts, portvinsaften (Vinklubben) Torsdag den 4. maj, godnat til dyrene i Zoo (Personaleforeningen) Fredag den 5. maj, vinsmagning med»gobi«(vinklubben) Søndag den 7. maj, byvandring (Personaleforeningen) Torsdag den 8. juni,»italy«(vinklubben) Torsdag den 15. juni, sommerarrangement (Personaleforeningen) Fredag den 21. juli søndag den 30. juli, Langelandsfestival (Personaleforeningen) Lørdag den 5. og søndag den 6. august, kanotur (Personaleforeningen) Lørdag den 19. og søndag den 20. august, sportslege (Sportsklubben) Fredag den 15. september, din vinaften (Vinklubben) Søndag den 5. november, store bowledag (Personaleforeningen) Fredag den 10. november,»champ«(vinklubben) Søndag den 26. november, julehygge (Personaleforeningen) KORT NYT Ny administrationschef André Sejer Winther er fratrådt sin stilling som administrationschef på grund af svigtende helbred. Driftsudviklingschef Per Nielsen er samtidig blevet konstitueret som administrationschef og er trådt ind i direktionen. André Sejer Winther vil i perioden frem til sin afsked den 30. juni 2006 arbejde som konsulent for direktionen. Stillingen som driftsudviklingschef vil blive genbesat. KORT NYT Ny studierektor på htx Vibenhus Direktionenen har som målsætning, at htx-uddannelsen på Vibenhus i løbet af det næste år bliver gearet til at tiltrække som minimum 120 nye studerende årligt. For at understøtte målsætningen er skolens organisation blevet ændret. Mette Grønvaldt er blevet midlertidigt ansat som studierektor for Vibenhus, og Signe Kock Hviid fortsætter samme sted som konstitueret studieleder til udgangen af december måned. Året ud deltager Mette Grønvaldt i overleveringen af arbejdsopgaverne som htx-uddannelsesleder på Sukkertoppen til en ny studieleder, samtidig med sit job som studierektor på Vibenhus. I denne periode vil de tre lederstillinger blive opslået og besat, så begge skoler kan være 100 procent arbejdsduelige per 1. januar For at give plads til de kommende htx-elever er det samtidig besluttet, at kursusafdelingen flytter til KEA Lygten fra 1. januar Placeringen af de øvrige uddannelser og den dermed følgende organisering vil blive drøftet løbende, med forventning om at alt er faldet på plads inden december måned. Vicedirektør Flemming Brandt 17

18 NYT OM NAVNE Nye medarbejdere Malene Dam Andersen er den 1. oktober ansat som overassistent i Løn- og personaleafdelingen Christian Grønbæk er blevet fastansat som faglærer den 1. september på Tæbyvej Henning Kofoed NIelsen er ansat som faglærer den 1. oktober i Glostrup Johnny Madsen er ansat som faglærer den 26. september på Tæbyvej Christina Bunch er ansat som faglærer den 1. oktober på Tuborgvej Keld Møller Marpel er blevet fastansat som tekniklærer på Lygten den 1. oktober Bjerring Nylandsted Andersen er ansat som faglærer den 1. oktober i Glostrup Liselotte Brauer Knudsen er ansat som lærer på Kongedybet den 1. oktober Kira Carlbäch Nielsen er ansat som lærer på Kongedybet fra den 1. oktober til den 31. december Arne Vedsted Hansen er ansat som timelærer på Rebslagervej fra den 21. oktober til den 22. december Fratrædelser SKP-instruktør Martin Dahl, Rebslagervej, er fratrådt den 30. september Faglærer Jakob Andreassen, Vibenhus, er fratrådt den 30. september Lærer Bettina Leth Sørensen, Kongedybet, er fratrådt den 31. oktober 50 år Faglærer Arne Kjeld Hansen, Rebslagervej, den 12. december Lærer Annette Korsgård Johansen, Stevnsgade, den 12. december 60 år SKP-instruktør Kurt Schmidt, Rebslagervej, den 7. december KORT NYT Fra idé til færdig stol 27 møbelsnedkerelever arbejder flittigt med deres opgaver på hovedforløbet for snedkeruddannelsen på Tæbyvej. De 27 individuelle stole tager form efter egne ideer og valg af træsort. De færdige stole kan opleves i Rødovre Centrum i arealet Kolonnaden i perioden 17. til 20. november, torsdag og fredag kl og lørdag og søndag kl Marousca Helqvist KORT NYT Uddannelsesbazar på Frederiksberg 18 TEC Frederiksberg lagde lokaler til en meget velbesøgt uddannelsesbazar i slutningen af september, hvor cirka 1200 unge, også med anden etnisk baggrund end dansk, havde lagt vejen forbi. Integrationsministeriet stod som arrangør af basaren, der var et led i initiativet»brug for alle unge«, og KTS deltog med en stand, bemandet af medarbejdere fra Rebslagervej. Bazaren havde besøg af integrationsminister Rikke Hvilshøj og forsvarsminister Søren Gade. pde, foto : Jens Mortensen

19 KORT NYT Orden i tingene Mens administrationschef André Sejer Winther nød efterårssolen på en efterårsferie i Mexico, var otte revisorer fra revisionsfirmaet Deloitte rykket ind på Lygten. De havde omdannet hans kontor til kommandocentral for en kritisk gennemgang og kontrol af skolens regnskaber. Men på trods af at revisorerne var mødt talstærkt op og havde afsat en hel uge til at underkaste regnskaberne en nøje revision, så fandt de ingen graverende fejl eller mangler. I forgrunden ses Jesper Andersen og hans kollega Pernille Krag-Madsen travlt beskæftiget med deres revisionsarbejde. mics KORT NYT Bussen kører om fem minutter Efterårets Seminar for nye medarbejdere bød vanen tro på road show med en stram tidsplan. En tilbagevendende bemærkning»bussen kører om fem minutter«satte tempoet, så alle kom med til næste stop på ruten mellem vores 13 adresser. Et hold på godt 40 nye medarbejdere og et par stykker fra det tidligere AMU sad klar den første dag ved morgenmadsbuffeten og lyttede opmærksomt på direktionens og stabschefernes oplæg om skolen. De blev præsenteret for, hvordan vores organisation er bygget op, hvad det betyder for økonomien, når der er henholdsvis 15 eller 18 elever i en klasse, hvordan vi arbejder med at vedligeholde og udvikle vores uddannelser og ikke mindst, hvad det betyder, at medarbejderne hele tiden opdaterer deres kvalifikationer i relation til de funktioner, de skal varetage. Dag to bød på en gennemgang af de muligheder for oplevelser, vi kan få i Personaleforeningen, og der var korte oplæg om kommunikation og skolens historie, før vi igen tog på farten. På alle adresser blev vi mødt af inspektøren, som med stolthed viste frem og fortalte om deres sted og uddannelser. Begge dage var præget af en nysgerrig og positiv stemning blandt de nye kollegaer, der var overraskede over, hvor stor og omfattende en fælles arbejdsplads de nu er en del af. Seminaret sluttede på Stevnsgade med masser af tak for et par gode dage. Fra to af de nye lyder det: Tak for to begivenhedsrige dage i sidste uge. Det var lærerigt at få et helhedsbillede af hele KTS på et veltilrettelagt seminar. Edda Urup Brønderslev Allé Tak for to givtige dage med»100 meter teknisk-skole-hæk-for-nyemedarbejdere«, som du styrede med fast og venlig hånd. Det er jo et tæt program, men godt at stifte bekendtskab med alle afdelingerne. Kurt Hansen Brønderslev Allé Bussen kører igen tirsdag den 7. og onsdag den 8. marts Marousca Helqvist 19

20 Bal i byen For medarbejdere på KTS Bland dig med babes og barske fyre. Blondiner, brunetter og brede skuldre. Ballet er fredag den 2. december 2005 Kl Axelborg Vesterbrogade 4 (lige over for Tivoli)