Indholdsfortegnelse. 1. Indledning Formål Vision Indsatsområder Digital service og selvbetjening...

Transkript

1

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Formål Vision Indsatsområder Digital service og selvbetjening... 4 Kanalvalg og kanalmuligheder er afgørende for service og effektivitet... 4 Kanalstrategi handler ikke kun om selvbetjening... 5 Kanal- og serviceniveau hænger sammen... 5 Kanal- og servicestrategien skal omfatte hele kommunen Digitalisering og standardisering af processer og arbejdsgange Implementering af fællesoffentlige løsninger... 6 Dokumentboks og NemSMS... 6 Borgernes adgang til egne sager... 7 NemLog-in med Digital Signatur... 7 Fælleskommunal dokumentationsmetode Automatisk indsamling og brug af ledelsesinformation Styring af it-anvendelse og udvikling Organisatoriske rammer for digitaliseringen Finansiering og økonomisk styring af it It-arkitektur og informationssikkerhed It-drift og support Realisering af digitaliseringsstrategien Referencer Version

3 1. Indledning Den offentlige sektor i Danmark har betydelige ambitioner om at udnytte digitalisering til at skabe kvalitetsforbedringer og effektiviseringer på mange områder. Ambitionsniveauet er konkretiseret i: - Den nationale digitaliseringsstrategi via en række målsætninger og initiativer, der skal sikre bedre digital service til borgere og virksomheder. - Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi , som er under udarbejdelse af KL. Som det fremgår af ovennævnte strategier, udvikles der nationale og fælleskommunale løsninger, som BRK vil være forpligtet til at implementere, mens det på andre områder er helt op til BRK selv at beslutte egne initiativer og ambitionsniveau herfor. Dette dokument beskriver BRK s digitaliseringsstrategi og de initiativer, BRK iværksætter de kommende år. 2. Formål Digitaliseringsstrategien har til formål at øge anvendelsen af digitale løsninger samt udvikle organisationen og arbejdsprocesserne i BRK. Dette skal forbedre og effektivisere regionskommunens samspil med borgere og virksomheder samt udvikle kommunens ydelser. Borgere og virksomheder sætter i dag stadigt større krav til den offentlige forvaltning, hvor tilgængelighed til information døgnet rundt og stadig øget hastighed i sagsbehandlingen er klare forventninger. Ved siden af kundernes forventninger stilles der løbende fra statslig side krav om dokumentation af kvalitet og service, hvilket kræver en øget it-anvendelse i kommunerne. Digitaliseringsstrategien fastlægger en vision, der rækker 3-4 år frem, og fire konkrete indsatsområder, der skal realisere visionen. Digitaliseringsstrategien vil endvidere fastlægge de styringsmæssige rammer for udvikling og anvendelse af it i BRK. BRK s digitaliseringsstrategi skal ses i sammenhæng med den nationale digitaliseringsstrategi fra Økonomistyrelsen samt den fælleskommunale digitaliseringsstrategi fra KL, som er under udarbejdelse. Digitaliseringsstrategien ledsages af en handlingsplan, der angiver konkrete initiativer og målsætninger for de fire indsatsområder. Handlingsplanen ajourføres årligt i forbindelse og overensstemmelse med budgetprocessen. 3. Vision BRK s vision afspejler en forpligtelse og vilje til at være en del af en fællesoffentlig digital udvikling, med et realistisk ambitionsniveau. BRK vil ikke vil være frontløber i den digitale udvikling, men arbejde aktivt og målrettet med at implementere de fællesoffentlige digitale løsninger samt implementere egne digitaliseringsinitiativer, der skaber værdi for borgere og virksomheder gennem øget tilgængelighed og effektiviseringer. BRK s vision: BRK markerer sig som en aktiv digital kommune, der vil anvende digitale løsninger både til at skabe effektivitet, fleksibilitet og kvalitet i kommunikationen og servicen over for borgere og virksomheder og til at udvikle og effektivisere regionskommunens styring og organisation. Version

4 Pejlemærket for BRK s digitaliseringsindsats de kommende 3-4 år er den nationale digitaliseringsstrategis overordnede målsætning: I 2012 skal al relevant skriftlig kommunikation mellem virksomheder, borgere og BRK kunne foregå digitalt. 4. Indsatsområder Visionen skal realiseres gennem fire overordnede indsatsområder. Det vil således være inden for disse områder, BRK vil fokusere sin it-udvikling og -anvendelse i de kommende år. BRK vil med initiativer og projekter inden for følgende fire områder realisere digitaliseringsstrategiens vision: - Digital service og selvbetjening - Digitalisering og standardisering af processer og arbejdsgange - Implementering af fællesoffentlige it-løsninger (f.eks. Dokumentboks, Nemlogin og NemSMS) - Automatisk indsamling og brug af ledelsesinformation. Fokus er på styring og udvikling. De konkrete initiativer og målsætninger beskrives i en handlingsplan for hvert indsatsområde, der ajourføres årligt i forbindelse med budgetprocessen Digital service og selvbetjening BRK vil tilbyde digital service og sagsbehandling, der giver borgere og virksomheder mulighed for døgnet rundt at gennemføre hele eller dele af en sagsbehandlingsproces. Borgere og virksomheder får adgang til selvbetjeningsløsninger via nationale løsninger som borger.dk, virk.dk og via BRK s egen hjemmeside brk.dk. Efterhånden er der en bred erkendelse hos offentlige myndigheder af, at borgerrettede digitaliseringsinitiativer skal tage udgangspunkt i en strategi for brugen af kommunikationskanaler for at sikre anvendelsen af selvbetjeningsløsninger og digitale services. Det kommer bl.a. til udtryk i, at stadig flere kommuner udarbejder kanalstrategier, og at udarbejdelsen af en kanalstrategi er blevet et krav i forhold til KL s e2012 initiativ. Kanalvalg og kanalmuligheder er afgørende for service og effektivitet Undersøgelser fra Københavns Kommune viser, at brugen af digitale servicekanaler (selvbetjeningsløsninger og informationssøgning via kommunens hjemmeside) er langt billigere end de analoge servicekanaler (telefonisk, personlig og skriftlige henvendelser). Der er således penge at spare, jo flere henvendelser der kan kanaliseres over på selvbetjening via internettet. Digitale serviceløsninger er samtidig vigtige for borgernes oplevede serviceniveau. Mange borgere har et klart ønske om at kunne betjene sig selv uafhængigt af tid og sted via internettet. De forventer, at kommunen stiller relevante services til rådighed 1. Kommunernes aktive tilskyndelse til, at borgere og virksomheder anvender selvbetjeningsløsninger, vil samtidig frigøre ressourcer, som enten kan bidrage til styrket servicering af de borgere og virksomheder, der ikke kan eller vil anvende selvbetjening, eller udmøntes som effektiviseringsgevinster.. 1 Kilde: IT i Praksis 2009, Digitaliseringsrapport udarbejdet af Rambøll Management i samarbejde med Dansk IT. Version

5 Kanalstrategi handler ikke kun om selvbetjening Kanalstrategien er et dynamisk redskab, der skal optimere interaktion med borgere og virksomheder gennem de tilgængelige kommunikationskanaler. Kommunikationskanalerne kan være: Personlig betjening, brev, , SMS, web-chat, selvbetjening mv. Kanalstrategien adresserer bl.a. følgende spørgsmål: - Hvilke kanaler er til rådighed for forskellige henvendelsesformål? - Hvilke kanaler ønskes anvendt i forhold til forskellige henvendelsesformål? - Hvordan får vi kunderne til at anvende kanalerne som ønsket af BRK? - Hvordan følger vi med i kanalanvendelsen? Og hvordan følger vi op? Et væsentligt element i kanalstrategien vil være at få borgerne til at anvende diverse selvbetjeningsmuligheder og at specificere, hvilke henvendelsestyper eller borgere man primært vil give personlig betjening. Kanal- og serviceniveau hænger sammen Servicestrategien specificerer de services og det serviceniveau, som kommunen ønsker at yde over for borgeren. Servicestrategien adresserer bl.a.: - Hvordan skal borgere og virksomheder opleve kommunen? - Hvilken tilgængelighed, åbningstid, ventetid og kvalitet skal leveres? - Skal serviceniveauet være det samme for alle borgere, områder, ydelser og kanaler? - Hvordan sikres leverance af det ønskede serviceniveau? Hvad skal der gøres for at opnå det? - Hvordan kan der måles på det leverede serviceniveau? Og hvordan følges der op og korrigeres i forhold til det målte? Kanal- og servicestrategien skal omfatte hele kommunen Kanal- og servicestrategien er et væsentligt udgangspunkt for levering af god borgerservice. Borgerservice leveres af alle de enheder, der er i direkte kontakt med borgerne. Derfor er der gode argumenter for at udvikle og implementere en kanal- og servicestrategi fælles for hele BRK, der adresserer alle borger- og virksomhedshenvendelser, uanset hvilken kommunal enhed de er rettet imod. Med baggrund i ovenstående er udarbejdelse af en fælles kommunal kanal- og servicestrategi et initiativ der igangsættes på tværs af BRK, og som konkretiseres i et koncernprojekt. Der etableres en tværorganisatorisk arbejdsgruppe, som skal konkretisere og implementere projektet Digitalisering og standardisering af processer og arbejdsgange Digitaliseringen skal anvendes bredt i den kommunale opgaveløsning som et middel til at udvikle organisationen og arbejdsprocesserne i BRK. Dette skal forbedre og effektivisere kommunens samspil med borgere og virksomheder samt udvikle kommunens ydelser. Digitaliseringen skal også være et naturligt element i det pædagogiske arbejde i daginstitutionerne, i skolernes undervisning, i ældresektorens pleje- og omsorgsarbejde osv. Effektiviseringen kan f.eks. fremkomme via: - Forenkling og standardisering af arbejdsgange med udgangspunkt i KL s arbejdsgangsbank - Omlægning af papirbaserede arbejdsgange til digitale arbejdsgange - Digitalisering (i den udstrækning det er muligt og hensigtsmæssigt) af den interne kommunikation mellem parterne i sagsbehandlingen og offentlige myndigheder Version

6 - Bedre udnyttelse af allerede anskaffede it-systemer, både i den enkelte opgaveløsning og på tværs i organisationen (vidensdeling) - Anvendelse af it- og velfærdsteknologi i den service, der leveres til borgere og virksomheder, hvor kommunerne kan søge om støtte til projekter med ny teknologi via den såkaldte ABTfond, hvor regeringen har afsat 3 mia. kroner. Digitalisering og standardisering af processer og arbejdsgange er en løbende proces, hvor de initiativer, der igangsættes inden for hvert fagområde, kan variere. De fem fagområder i BRK og de centrale stabe udarbejder hver en handlingsplan, der beskriver de konkrete initiativer, der er/bliver igangsat, og de digitaliseringsgevinster, der er/forventes opnået. Handlingsplanen ajourføres årligt i forbindelse med budgetprocessen. I arbejdet med omlægning og effektiviseringer af arbejdsgange kan værktøjer som eksempelvis lean tænkes målrettet ind, da man netop her kan medtænke effektiviseringselementet. Initiativerne, der igangsættes inden for hvert fagområde skal tage udgangspunkt i de indsatsområder, der identificeres i den fælleskommunale digitaliseringsstrategi, som er under udarbejdelse i KL. KL udvikler fælles kommunale strategier inden for følgende fem fagområder: Beskæftigelse Borgerservice Børn og Skole Social og Sundhed Teknik og Miljø Indsatsområderne forventes identificeret og beskrevet i løbet af sommeren 2010, og den fælles kommunale strategi forventes endelig godkendt i KL s bestyrelse i efteråret Implementering af fællesoffentlige løsninger Hovedmålsætning i den nationale digitaliseringsstrategi er, at al skriftlig kommunikation mellem det offentlige og borgerne/virksomhederne skal kunne foregå digitalt i For at nå dette mål er der pt. udviklet et antal fællesoffentlige løsninger, som er beskrevet herunder, som BRK skal implementere i løbet af de kommende 3-4 år. Dokumentboks og NemSMS Fremover er det muligt at sende post sikkert og digitalt mellem myndighederne og borgere/virksomheder. Borgere og virksomheder vil også nemt og effektivt kunne få sms'er fra det offentlige. Dokumentboks og NemSMS-løsningen giver en samlet platform, hvorfra myndighederne kan kommunikere digitalt med danske borgere og virksomheder. Med NemSMS kan borgere og virksomheder modtage sms'er fra det offentlige om møder og aftaler fx på sygehuset eller i kommunen, og de kan også vælge at blive varslet via NemSMS fx om ny post. Sikker digital post: - Digital post mellem myndigheder og borgere/virksomheder - Besked om ny post på sms eller - Borgere og virksomheder får samlet al digital kommunikation med det offentlige ét sted Version

7 - Myndighederne kan integrere løsningen til eksisterende systemer, så afsendelsen af digital post sker automatisk og nemt - Borgere og virksomheder kan med ét klik tilmelde sig digital kommunikation med alle relevante myndigheder, der er på løsningen NemSMS: - Alle offentlige institutioner kan tilbyde påmindelser og informationer via sms - Et fælles register med mobilnumre, hvor borgere og virksomheder kan tilmelde sig - Myndighederne kan integrere løsningen til eksisterende systemer, så sms'er kan sendes automatisk og nemt - Borgere og virksomheder kan med ét klik tilmelde sig sms'er fra myndigheder, der er på løsningen BRK skal implementere løsningerne, dvs. sikre: - Integrationen mellem fagsystemer/esdh og dokumentboksen. - En kanal- og servicestrategi, der sikrer flest mulig borgere på dokumentboksen, jf. punkt 4.1 Digital service og selvbetjening. Borgernes adgang til egne sager Borgere og virksomheder skal fra 2012 kunne få indblik i deres egne sager og behandlingen af disse. Den fælleskommunale løsning til realisering af denne service forventes konkretiseret i forbindelse med edag4, som ikke er endelig tidsfastsat, men forventes at ligge i slutningen af NemLog-in med Digital Signatur Adgang til dokumentboksen, selvbetjeningsløsninger samt adgangen til egne sager kræver, at borgerne og virksomhederne anvender digital signatur, når de logger sig på løsningerne. Som en del af den nationale digitaliseringsstrategi er der gennemført et udbud af en ny og mere brugervenlig digital signatur, som skal anvendes i forbindelse med alle offentlige løsninger på nettet. BRK er forpligtet til at indføre den nye digitale signatur i sine løsninger. edag3 stiller krav om, at alle nationalt udbredte selvbetjeningsløsninger skal leve op til to målsætninger: - Alle borgerrettede selvbetjeningsløsninger med national udbredelse, hvor der er behov for sikker identifikation, skal alene anvende NemLog-in med Digital Signatur. - Alle borgerrettede selvbetjeningsløsninger med national udbredelse skal integreres visuelt i borgerportalen. En nationalt udbredt løsning er en løsning, der anvendes i flere end 20 kommuner, og som kommer fra samme leverandør. BRK har pt. 14 selvbetjeningsløsninger, som indgår i kategorien nationalt udbredte. Fælleskommunal dokumentationsmetode Uens dokumentationsniveau gør det for svært at gøre status på tværs af kommunerne og også for svært at finde frem til de steder i kommunerne, hvor de digitale succeser allerede har vist sig. Derfor er der behov for, at kommunerne anvender en mere standardiseret metode til at dokumentere, i hvilket omfang og hvordan vi kommunikerer med borgerne. For at kortlægge borgere og virksomheders brug af kommunernes selvbetjeningsløsninger er der behov for at etablere en fælleskommunal dokumentationsmetode, som indebærer, at kommunerne skal implementere borger.dk tællerscript, som Version

8 så henter oplysninger om anvendelse af løsningerne. Tællerscriptet forventes færdigudviklet og klar til implementering medio Implementering af de fællesoffentlige løsninger er et tværgående initiativ som konkretiseres i et koncernprojekt, der skal sikre, at e2012 kravene og målsætningerne opfyldes Automatisk indsamling og brug af ledelsesinformation Gode beslutninger træffes bedst på baggrund af dokumentation om de faktiske forhold. Korrekt dokumentation vel at mærke. Det vil sige dokumentation, som er pålidelig og relevant i forhold til de beslutninger, der skal træffes. Den nødvendige information for at dokumentere de faktiske forhold ligger gemt i de data, som opbevares i BRK s mange fagsystemer (it-systemer). BRK har i dag ikke et ledelsesinformationssystem (it-system), hvor der automatisk udtrækkes data fra fagsystemer, som efterfølgende behandles og præsenteres i veldefinerede nøgletal. Nøgletal, som i højere grad dokumenterer de faktiske forhold, og som i højere grad er aktuelle og relevante i forhold til de beslutninger, der skal træffes. Et forhold der gør, at det manuelt er nødvendigt at generere rapporter fra mange forskellige fagsystemer for at sammenstykke den information, der dokumenterer (i mange tilfælde mangelfuldt) beslutningsgrundlaget for at træffe en ledelsesmæssig beslutning. Implementering af et ledelsesinformationssystem er et tværgående initiativ som konkretiseres i et koncernprojekt. Der etableres en tværorganisatorisk arbejdsgruppe, som skal konkretisere og implementere projektet. 5. Styring af it-anvendelse og udvikling BRK vil gennemføre de prioriterede tværgående (koncernprojekter) og fagspecifikke digitaliseringsinitiativer professionelt og effektivt. Prioriteringen og opfølgning på digitaliseringsinitiativerne sker centralt i chefgruppens regi, samtidig med at implementeringen og udmøntningen forankres i det enkelte fagområde/stab. Den ledelsesmæssige forankring kan endvidere ske igennem de kommende lederaftaler Organisatoriske rammer for digitaliseringen Sammenhæng mellem regionskommunens mål og dens digitaliseringsbeslutninger sikres via organisering af den digitale ledelse dvs. BRK s styring af it-anvendelsen og udviklingen påhviler det enkelte leder/ledergruppe som beskrevet herunder i form af særlige roller og ansvar for at sikre realiseringen af digitaliseringsstrategien. Direktionen Direktionen er ansvarlig over for kommunalbestyrelsen for udviklingen af den kommunale opgavevaretagelse. Med en stigende erkendelse af, at digitaliseringen er en strategisk ressource i løsningen af de kommunale opgaver, skal den øverste ledelse løbende formidle visioner samt træffe beslutninger og eksekvere handlinger i forhold hertil. Version

9 Digitaliseringsgruppen Med reference til chefgruppen nedsættes en digitaliseringsgruppe, som har det aktive ansvar for realisering af strategien og dermed en koordinerende opgave for den samlede digitalisering i BRK. Digitaliseringsgruppen sammensættes med ledelsesrepræsentanter fra fagområderne og de centrale stabe. Digitaliseringsgruppen vil være ansvarlig for realiseringen af projekterne inden for de beskrevne indsatsområder. Det konkrete projektansvar delegeres, men indsatserne ledes, prioriteres og koordineres gennem en fælles porteføljestyring af digitaliseringsgruppen. Opgaver og ansvar er nærmere beskrevet i forretningsorden for digitaliseringsgruppen. Chefer (område- og stabschefer samt virksomhedsledere) Alle chefer skal aktivt arbejde for, at digitaliseringsstrategiens indsatsområder realiseres, og dermed fremme en effektiv anvendelse af it indenfor eget ansvarsområde. Systemejer BRK udpeger en systemejer for alle it-løsninger som anskaffes. Systemejeren har ansvar for: - Bevillinger til udvikling og drift af systemet - At systemet er i overensstemmelse med lovgivningen - At systemet overholder informationssikkerhedspolitikken - At systemet anvendes hensigtsmæssigt og lever op til BRK s behov. - Organisering af uddannelse og support samt tildeling af brugeradgang Systemejeren varetager således en vigtig opgave i BRK s it-anvendelse. Opgaver og ansvar er nærmere beskrevet i funktionsbeskrivelsen for systemejere. It-afdelingen It-afdelingen har det centrale ansvar for den daglige drift og tekniske support af it-miljøet i den fortsatte udvikling og anvendelse af it i BRK. It-afdelingens konkrete serviceområder er fastlagt i samarbejde med systemejerne og digitaliseringsgruppen. It-afdelingen er rådgiver for BRK i forbindelse med udvikling og indkøb af it-løsninger. Itafdelingen er ekspert i forhold til de retningslinjer, BRK har fastlagt i relation til it. Disse retningslinjer skal sikre, at nyudvikling og nyindkøb understøtter regionskommunens fælles rammer for it-arkitektur. It-arkitekturudvalget For at sikre en sammenhæng mellem BRK s mange it-løsninger fastlægger it-arkitekturudvalget en overordnet arkitektur via en række arkitekturprincipper, som skal sikre, at it-arkitekturen kontinuerlig udvikler sig i en retning, der tilgodeser en åben arkitektur, hvor BRK s it-systemer kan udveksle informationer med borgere og andre offentlige myndigheder baseret på åbne standarder. It-arkitekturen skal medvirke til, at BRK s it-landskab er homogent og fleksibelt i forhold til BRK s visioner om digitalisering. Opgaver og ansvar for udvalget er nærmere beskrevet i forretningsorden for it-arkitekturudvalget. Informationssikkerhedsudvalg BRK ønsker at opretholde og løbende udbygge et informationssikkerhedsniveau, der opfylder de basale krav i DS484, Dansk Standard for informationssikkerhed. Informationssikkerhedsudvalget skal gennem overordnet styring sikre implementering af hensigtsmæssige løsninger for informationssikkerheden og et organisatorisk, tværgående og koordineret arbejde med informationssikkerheden i BRK. Opgaver og ansvar for udvalget er nærmere beskrevet i forretningsorden for informationssikkerhedsudvalget. Version

10 5.2. Finansiering og økonomisk styring af it Den økonomiske styring af udgifterne til it er et vigtigt element i såvel den daglige drift som i udviklingen af den fremtidige anvendelse af it i BRK. En finansieringsmodel skal sikre gennemsigtighed i forhold til, hvor de økonomiske ressourcer til it bliver anvendt og samtidig sikre incitament til og forbedre grundlaget for at realisere besparelserne ved investering i it. Der fastlægges derfor en model til økonomisk styring af it, som baseres på følgende principper: Synlighed og forudsigelighed. Det skal være synligt, hvad BRK har af udgifter på itområdet, og det skal være kendt og forudsigeligt, hvilke udgifter der afholdes centralt af fælles midler, og hvilke der afholdes decentralt. Administrerbart. Modellen skal være enkel, så den ikke medfører unødige administrationsopgaver. Adfærdsregulerende. Det skal sikres, at modellen giver de rette incitamenter. Systemejerne er budgetansvarlige for egne systemer, både hvad angår anskaffelse, vedligehold og tilkøb. Der søges etableret en fælles strategipulje, som administreres af chefgruppen. Puljen anvendes til gennemførelse af projekter til realisering af strategiens tværgående initiativer og efter kriterier, fastsat og godkendt af direktionen. På sigt er målet at kunne tilvejebringe sådanne effektiviseringsgevinster, at puljen er selvfinansierende. Med udgangspunkt i disse principper skal der budgetteknisk og opfølgningsmæssigt udvikles en model for finansiering og økonomisk styring af it It-arkitektur og informationssikkerhed It-arkitektur beskriver den grundlæggende organisering af et eller flere it-systemer, herunder principper for systemernes design og udvikling og for deres indbyrdes sammenhæng. Borgere og virksomheder skal frit kunne vælge indgang til offentlig service og information ved personligt fremmøde, over telefonen, via eller internettet. Samtidig arbejder BRK tæt sammen med andre offentlige myndigheder og udveksler information på mange forskellige niveauer og måder. Begge dele stiller store krav til den it-arkitektur, der anvendes, herunder at forskellige it-systemer kan tale sammen. Fleksibiliteten i såvel opgaveløsning som kommunikation forudsætter, at der skabes sammenhængende og helhedsorienterede it-løsninger, der både understøtter den fri informationsudveksling parterne imellem og åbenhed i kommunens forvaltning, eksempelvis ved borgernes adgang til postlister og sagsinformation mv. BRK s it-arkitektur skal kontinuerligt udvikle sig i en retning, der tilgodeser en åben arkitektur, hvor BRK s it-systemer kan udveksle informationer med borgere og andre offentlige myndigheder baseret på åbne standarder. Arkitekturen opbygges inden for rammerne af BRK s informationssikkerhedspolitik, der skal sikre forsvarlig omgang med data om borgere og virksomheder It-drift og support BRK vil fastholde og udbygge stordriftsfordelene ved en central drift og support af BRK s itløsninger. Drift og support af BRK s it-løsninger skal som udgangspunkt varetages af BRK s itafdeling, der vil indgå såkaldte SLA er (Service Level Agreements) med systemejerne om drift og support af BRK s it-systemer. Version

11 Allerede i dag bliver en stor del af kommunens it-systemer serviceret af eksterne serviceleverandører, og it-afdelingen vil i samarbejde med de systemansvarlige følge en aktiv og differentieret praksis for, hvilke systemer der skal serviceres internt i kommunen, og hvilke der skal outsources. Beslutningen om intern eller ekstern serviceleverandør vil ske ud fra en samlet vurdering af driftssikkerhed, performance, kompetence og økonomi. 6. Realisering af digitaliseringsstrategien Digitaliseringsstrategien beskriver BRK s tværgående initiativer og danner rammerne for BRK s fagspecifikke initiativer. Sammenhængen mellem de tværgående og de fagspecifikke initiativer vil ofte være den, at de tværgående initiativer vil resultere i generelle værktøjer som f.eks. anvendelse af et ledelsesinformationssystem, fællesoffentlig dokumentboks og NemSMS, som de enkelte fagområder skal tage i anvendelse inden for hver deres område. I tilknytning til digitaliseringsstrategien er der udarbejdet en handlingsplan for gennemførelse af de tværgående digitaliseringsinitiativer. Ansvaret for gennemførelse af handlingsplanens initiativer er placeret i chefgruppen. For hvert enkelt initiativ er der angivet en foreløbig og overordnet tidsplan. Ansvaret for realisering af de fagspecifikke initiativer, jf. afsnit 4.2, som er identificeret i KL s digitaliseringsstrategi er placeret hos områdecheferne. 7. Referencer Digitaliseringsstrategien indeholder referencer til følgende dokumenter: National Digitaliseringsstrategi Fælleskommunal Digitaliseringsstrategi (under udarbejdelse af KL) Service- og kanalstrategi for Københavns Kommune Forretningsorden for digitaliseringsgruppen Forretningsorden for informationssikkerhedsudvalget Forretningsorden for it-arkitekturudvalget Funktionsbeskrivelse for systemejer Finansieringsmodel Handlingsplan for realisering af digitaliseringsstrategiens tværgående initiativer IT i Praksis, digitaliseringsrapport udarbejdet af Rambøll Management og Dansk IT Version