I den teoretiske udredning, for fuldkommen konkurrence, essentiel for opgave a, forudsættes følgende :

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "I den teoretiske udredning, for fuldkommen konkurrence, essentiel for opgave a, forudsættes følgende :"

Transkript

1 Afløsningsopgave Økonomi 2003, Cpr. Nr. : Side 1 af 16 OPGAVE A Prisen på det frie marked (a1): I den teoretiske udredning, for fuldkommen konkurrence, essentiel for opgave a, forudsættes følgende : Mange udbydere og efterspørgere Homogen vare Fuld information om pris og kvalitet Rationelle agenter I kortlægningen af problematikken omkring New Yorks udlejnings niveau benyttes, som nævnt, modellen for fuldkommen konkurrence. For at finde niveauet på det frie markeds prisfastsættelse gives det at pris og mængde findes i punktet: Qd = Qs I spørgsmålet omkring lejesatserne i New York gives ligningerne for det samlede udbud og den samlede efterspørgsel ved: Efterspørgsel: Qd = 100 5P Udbud: Qs = P For at finde den frie markedspris sættes ligninger for efterspørgsel og udbud lig hinanden således: Qd = Qs 100 5P = P 10P = 50 P = 5 Da prisen er angivet i hundreder, så er den frie markedspris 5 x 100 = 500 dollars (svar a1) Ændring i befolkning (a2): Da vi nu kender prisen(5) på det frie marked, kan vi finde efterspørgslen på boliger, ved at indsætte dette tal i ligning Qd = 100 5P, hvilket giver: Qd = 100 (5 x 5) Qd = 75

2 Afløsningsopgave Økonomi 2003, Cpr. Nr. : Side 2 af 16 Da antallet af lejligheder i ligning er givet i titusinder bliver det samlede antal lejligheder efterspurgt på det frie marked: 75 x = lejligheder Når den maximale leje fra centralt hold(rent control agency of new York) sættes til at være 100 dollars gives et nyt P, nemlig P = 1. Antal af lejligheder udbudt ved P = 1: Qs v. P = 1 Qs = 50 + (5 x 1) Qs = 55 Antallet af lejligheder gives fortsat I titusinder således 55 x = lejligheder Da der bliver efterspurgt lejligheder men kun udbudt er udbudet for lavt i forhold til efterspørgslen, forskellen bliver som følger = Forskellen i indbygger antal opgøres med de lejligheder som er beregnet til at blive beboet af 3 personers familier hvilket selvfølgelig giver 3 x hvilket er lig: mennesker som byens indbyggerantal ændres med (svar a2) Byggeri af nye lejligheder (a3): The Rent control agency of New York sætter ny pris på leje til at være 900 dollars dvs. P = 9 Således bliver udbudet ved den nye pris givet: Qs v. P = 9 Qs = 50 + ( 9 x 5) Qs = Ved det frie marked fandt vi at udbudet var boliger - så bliver ny bebyggelse = = Men da det kun er 50 % af denne sum, der udgøre den ny bebyggelse bliver det endelige resultat: /2 = nye lejligheder ( Svar a3)

3 Afløsningsopgave Økonomi 2003, Cpr. Nr. : Side 3 af 16 Diskussion Opgave A (a4): Huslejereguleringen sørger for at prisen på husleje sættes lavere end ved det frie marked hvilket får nogle negative konsekvenser: Folk holder fast i deres lejligheder og hæmmer mobiliteten(kbh. er et godt eksempel) Der vil være en større efterspørgsel i forhold til udbudet og man vil opleve at folk taler om boligmangel(kbh. er endnu en gang et godt eksempel) Man skævvrider lejeboligmarkedet. Når man nu kan se, at der er nogle helt klare negative effekter ved at regulerer på dette marked, hvorfor fastholdes da en politik, som er ensbetydende med dette? Det kunne være fordi: At man ønsker at sikre en blandet befolkningssammensætning( og ikke kun dyre lejligheder for de rige, men også at en uddannelsesby(igen Kbh.) har lejligheder som kan betales af unge studerende.) (svar a4) OPGAVE B Tegn en efterspørgselskurve v Q = 13,8 0,046 P ( b1 + b2): I opgave B forudsættes det at: Forbrugeren er rationel og nyttemaksimerende For at tegne efterspørgselskurven( som er en ret linie) skal to punkter bruges, så for god ordens skyld kan vi ligeså godt finde hvor denne skærer X og Y aksen. Skæringen på X aksen viser hvor mange, der vil krydse broen ved brotakst 0 og skæringen på Y-aksen viser hvor meget folk maximalt er villige til at betale for at krydse broen. Hvor mange vil krydse broen ved brotakst 0: Qd = 13,8 (0,048 x 0) Qd = 13,8 Da tallet er opgivet i millioner bliver svaret og skæring af X-aksen 13,8 mio. (svar b2)

4 Afløsningsopgave Økonomi 2003, Cpr. Nr. : Side 4 af 16 Skæring af Y-aksen er givet ved det punkt hvor prisen er så høj at ingen vil benytte broen derfor gives det: Qd = 0 Således at: 0 = 13,8 0,046P 0,046P = 13,8 0,046P/0,046 = 13,8 / 0,046 P = 300 Efterspørgselskurven bliver som følger: Tab af forbruger overskud b3: Brotaksten bliver sat til 225 kr. pr. bil. For at finde antallet af bilister, der vil krydse broen ved denne takst sættes de 225 kr. ind i ligningen for efterspørgsel. Qd = 13,8 (0,046 x 225) Qd = 3,45(mio. bilister Pr. år) Forbrugeroverskuddet ved prisen 225 kr. er således ½ x (300kr. 225kr.) x 3,45 = mio. kr. Det samlede forbruger overskud ved taktsten 0 kr.: ½ x 300 x 13,8 = 2070 mio. kr.

5 Afløsningsopgave Økonomi 2003, Cpr. Nr. : Side 5 af 16 Tabt forbrugeroverskud bliver således: ,375 = 1940,625 millioner kr. (svar b3 og kan ses på nedenstående figur) Konsekvenserne af fastsættelse af brotakster på øresund- og Storebæltsbroen b 4: Umiddelbart skulle man tro, ifølge modellen, at folk slet ikke ville benytte broen, hvis prisen for at passere lå over 300 kr. Dette er selvfølgelig ikke tilfældet, hvis resultatet var at substituerer til andet befordringsmiddel evt. færge, da man sagtens kan forestille sig at ansatte ved en virksomhed har en høj timeløn vil det for visse grupper fortsat kunne betale sig at komme hurtigt over bæltet såvel som sundet, hvis alternativet var langsommere. Konsekvenserne af fastsættelse af takster har betydet at man har undervurderet efterspørgslen på Storebæltsbroen, hvor antallet af passerende har været højere end forventet og på øresundsbroen lavere end forventet. Da staten takserede i første omgang var det selvfølgelig ud fra betragtninger omkring hvornår omkostninger/udgifter ved drift(og miljø) og tilbagebetaling af broen ville gå i nul. Spørgsmålet kunne så lyde, om man ikke kunne sænke priserne på Storebæltsbroen og oven i købet få flere til at benytte den? Det kunne man sagtens(det er jo blot at se på modellen) men man skal heller ikke underkende at broen på sigt, udover at betale sig selv færdig, også vil kunne blive en indtægtskilde for staten.

6 Afløsningsopgave Økonomi 2003, Cpr. Nr. : Side 6 af 16 OPGAVE C Andel af skat på biler betalt af forbrugerne over tid (c1): Det forudsættes i det følgende at efterspørgslen er karakteriseret ved at være en stock adjustment process, som er ensbetydende med at forbrugeren kan vente med at købe en vare, til det er absolut nødvendigt 1. Derudover forudsættes, som givet i opgave a, vilkårene for fuldkomme konkurrence. I denne opgave karakteriseres biler som værende varige forbrugsgoder, hvilket vil sige, at efterspørgslen på biler på kort sigt er elastisk, mens det på langt sigt er uelastisk. Udbuddet af biler er på kort sigt uelastisk, da producenterne ikke på kort sigt kan nå at ændre deres produktion. På langt sigt er produktion dog elastisk. Da der er tale om en pludselig indførelse af skat på biler, vil der i det følgende først blive fokuseret på kort sigt, for at se, om forbrugernes andel af skatten, stiger eller falder. Kort sigt Model 1: I model 1 gives det: udbud: Uelastisk og efterspørgsel: Elastisk I model 1 gives: P0 og Q0: Pris og mængde inden skatten pålægges. Pb: Forbrugerens nye pris. Ps: Producentens nye pris. Q1: Den nye mængde, som sælges, når der er lagt 20 % oveni i skat. 1 Til bilen bryder sammen, ovnen eksploderer etc.

7 Afløsningsopgave Økonomi 2003, Cpr. Nr. : Side 7 af 16 Det ses af model 1, at den andel, som forbrugerne betaler af skatten, på kort sigt ikke er særlig stor. Dette ses på afstanden mellem P0 og Pb 2,. Derimod er andelen, som producenterne betaler betydeligt større, hvilket ses på afstanden mellem P0 og Ps. Lang sigt Model 2: I model 2 gives det: udbud: elastisk og efterspørgsel: Uelastisk I model 2 vises det at størstedelen af skattebyrden nu tilfalder forbrugeren, hvilket fremgår af afstanden mellem Pb og P0., hvorimod producenternes andel er faldet. Udfra model 1 og model 2 kan det observeres, at forbrugerens andel af skattebyrden stiger på langt sigt. Dette skyldes, elasticiteten for udbud og efterspørgsel på biler. Hvis efterspørgslen er uelastisk vil størstedelen af skattebyrden tilfalde forbrugeren, hvorimod hvis efterspørgslen er elastisk vil størstedelen tilfalde producenten. (svar c1) Stigning i pris på benzin (c2): Benzin er karakteriseret ved på kort sigt at være uelastisk, mens det på langt sigt er elastisk. Førnævnte skyldes, at forbrugeren, på langt sigt, vil kunne substituere benzin 3, mens de på kort sigt vil være tvunget til fortsat at købe benzinen, indtil de har fundet en anden løsning. Benzin er karakteriseret ved at være et ikke-varigt forbrugsgode. 2 forskellen på den gamle pris og den nye pris 3 Raps-olie, græstørv, husholdningssprit

8 Afløsningsopgave Økonomi 2003, Cpr. Nr. : Side 8 af 16 Kort sigt Model 3: Af model 3 fremgår det, at størstedelen af skattebyrden tilfalder forbrugeren, set via afstanden: P0 og Pb. Langt sigt Model 4: Af model 4 fremgår det, at størstedelen af skattebyrden tilfalder producenten, set via afstanden mellem P0 og Ps.

9 Afløsningsopgave Økonomi 2003, Cpr. Nr. : Side 9 af 16 Udfra model 3 og model 4 kan det observeres at benzin, i modsætning til biler, på kort sigt er uelastisk og på langt sigt elastisk, således vil forbrugerens andel af skattebyrden på langt sigt være faldene. (svar c2) Rådgivning af Finansministeren (c3): Når priserne på biler i forvejen er steget kraftigt forventes det, at der bliver solgt et færre antal af biler på kort sigt, men dette forhold vil udligne sig over tid 4 da biler på lang sigt er uelastisk. Derfor vil provenuet af en registreringsafgift på kort sigt være lavt og på lang sigt højt. Som økonomisk rådgiver vil man pointerer gevinsten på lang sigt. (Svar c3) 4 lang sigt

10 Afløsningsopgave Økonomi 2003, Cpr. Nr. : Side 10 af 16 OPGAVE D Hvad sker der med renten og investeringer hvis staten forøger skatter og offentlige udgifter lige meget? (d1) MPC forudsættes i denne opgave at være konstant, m.a.o. hvis renten stiger forudsættes det at forbruget og opsparingen forbliver den samme. Det forudsættes ydermere at MPC er høj eks: 0.80, m.a.o. hvis man tjener en krone mere vil man bruge 80 øre på forbrug og 20 øre på opsparing. Til besvarelsen af ovennævnte spørgsmål bruges modellen for rente, investering og opsparing: Der forudsættes yderlige at vi befinder os i en lille lukket økonomi( hvor nationalbanken bestemmer renten). Den følgende opgaveløsning vil være opdel i 3 trin: 1. en skattestigning, 2. et tilsvarende øget forbrug, 3. sammenfatning af 1 og 2 Model 1

11 Afløsningsopgave Økonomi 2003, Cpr. Nr. : Side 11 af 16 Ved en skattestigning ser vi i model 1 at den offentlige opsparing stiger, hvilket betyder at den private opsparing falder. Samlet set, vil den offentlige opsparing minus den manglende private opsparing dog fortsat stige. Førnævnte fører til et fald i renten og dermed en øget investering 5. Staten øger sit forbrug Model 2: Som vi kan se af Model 2 stiger det offentlige forbrug, hvilket betyder at den samlede opsparing falder, dette får som konsekvens en højere rente. Private investeringer bliver dyrere og dermed crowded out. Den samlede effekt Model 3: 5 netop da investeringer er en faldende funktion af renten

12 Afløsningsopgave Økonomi 2003, Cpr. Nr. : Side 12 af 16 I model 3 ser vi det samlede resultat, altså en opsummering og kombination af skattestigning og offentligt forbrug. Den samlede opsparing vil falde, da den samlede opsparing stiger mindre ved en skattestigning 6 end den tilsvarende falder ved øget forbrug. Det offentligt forbrug vejer således tungere på vægtskålen end skattestigningen. Førnævnte afhænger af størrelsen på MPC. Uddybende kan nævnes, at den private opsparing falder ved en skattestigning, da den disponible indkomst falder, hvorimod der ikke sker noget ved den private opsparing som følge af øget offentligt forbrug. Da MPC altid er større end 0 vil det den samlede opsparing altid falde. Ergo (Svar d1 og d2): Den samlede opsparing falder, hvilket er ensbetydende med en rentestigning samt et fald i den samlede investering. dette udfald er i høj grad afhængigt af MPC. Afslutningsvist kan det nævnes at netop fordi MPC altid er større end 0, vil den samlede opsparing altid falde MPC afgør blot hvor meget. Hvad sker der med den offentlige og private opsparing hvis regeringen financierer en skattenedsættelse på 10 mia. gennem en nedsættelse af offentlige udgifter? (d31(offentlig) og d32(privat)) I Besvarelsen af ovenstående spørgsmål benyttes Model 4 og Model 5 for henholdsvis skattelettelse og sænkning i offentligt forbrug. Skattelettelse Model 4: 6 På eks. 10 %

13 Afløsningsopgave Økonomi 2003, Cpr. Nr. : Side 13 af 16 Sænkning af forbrug model 5: I model 4 ses det at staten nedsætter skatterne, hvilket resulterer i mindre opsparing og højere rente. Når staten giver en skattenedsættelse på 10 mia, bliver der 10 mia. mindre at opspare men når skattelettelsen bliver finansieret ved mindre offentligt forbrug vil opsparingen i Model 4 gå i nul givet ved model 5 og forblive nøjagtig den samme som tidligere ( svar d31) 7 Forbrugeren? (d32) Forbrugeren får en skattenedsættelse på 10 mia. hvilket betyder(ved eks. MPC = 0.8), at der er en privat opsparing på 2 milliarder og tilsvarende privat forbrug på 8 milliarder ud af de samlede 10 Milliarder. Således vil den private opsparing blive øget (svar d32) Vil modellen kunne bruges til at vurdere finanspolitikken virkninger i dansk økonomi september 2003? (d4) Modellen kan IKKE(svar d4) bruges til at vurdere finanspolitikkens virkning under danske forhold, netop da modellen er forudsat af en lille lukket økonomi. Danmark er en lille åben økonomi og har derfor ingen indflydelse på rentesatsen som bliver bestemt af landet eksogene forhold. 7 udfra tesen: hvad der forbruges opspares ikke

14 Afløsningsopgave Økonomi 2003, Cpr. Nr. : Side 14 af 16 OPGAVE E: Diskuter økonomien og politikken bag en protektionistisk 100% tarif på import af japanske luksusbiler, vil det have indflydelse på handelsbalancen? The exchange rate?, hvem vil drage fordel?, hvem vil ikke? (e1): I Opgave E forudsættes følgende: En lille åben økonomi 8 Til besvarelsen af ovennævnte spørgsmål benyttes nedenstående model og kommenteres i 2 trin hvorefter effekter skitseres. Model for effekten af protektionistisk handelspolitik Trin 1: Ved at mindske antallet af importerede varer sker der en umiddelbar forrykning af efterspørgslen på eksporterede varer. Trin 2: Men da opsparing og investering(s I) forbliver de samme vil der ikke ske andet end at the real exchange rate stiger. Net exports er en funktion af the real exchange rate: Jo lavere den real exchange rate er jo mindre dyre er goder fra eget land relativt til udenlandske varer 8 Men det vil vise sig ikke at gøre den store forskel om økonomien er stor eller lille i opgavens sammenhæng

15 Afløsningsopgave Økonomi 2003, Cpr. Nr. : Side 15 af 16 Ergo (svar e1): efterspørgslen på de eksporterede varer vil falde som følge af en stigning i the real exchange rate - netop fordi indenlandske varer bliver tilsvarende dyrere for udlandet. Således viser det sig af modellen, at der ikke vil være nogen effekt på handelsbalancen(for at ændre forholdene her, skal der ændres enten på det offentlige opsparing eller den offentlige investering) til gengæld vil the real exchange rate stige. De eneste, der vil drage nytte af en sådan politik er de amerikanske bilproducenter, dem der lider vil være resten af samfundet som helhed i Japan og USA 9. Kan modellen anvendes til at analyserer virkningerne, hvis Sveriges besluttede at foretage en lignende handling for at beskytte sin egen bilindustri? (e2) I både store såvel som små åbne økonomier vil politik som hæver opsparing eller sænker investeringer medfører et overskud på betalingsbalancen hvorimod politik som sænker opsparing og/eller hæver investeringerne opleve et underskud på betalingsbalancen. I både USA Såvel som i Sverige er ovennævnte gældende ligeledes hvad angår protektionistisk handelspolitik. Således vil modellen kunne bruges for Svensk økonomi og vil ikke have effekter på betalingsbalancen, men derimod hæve the real exchange rate (svar e2) OPGAVE F: Hvordan vil arbejdsløshedsraten ændre sig, hvis man ændrede arbejdsmarkedspolitikken således at det blev sværere for virksomheder at fyre deres ansatte uden at dette ville få effekt på antallet af mennesker, som finder jo? (f1) Det forudsættes at arbejdsmarkedet er i steady-state, dvs. at antallet af mennesker, som finder job er lig antallet af mennesker, der mister deres job. Derfor gives: fu = se Da det, qua den nye lovgivning, bliver sværere at fyre folk, samtidig med at antallet af folk, der finder job, forbliver det samme vil det betyde, at der kommer flere i arbejde da flere beholder jobs og færre bliver afskediget. Ergo: Den naturlige arbejdsløshed vil falde (svar f1) Vil det være realistisk at en politik som gør det sværere for virksomheder at fyre ansatte ikke får betydning for raten af mennesker som finder job (f2). Nej, ikke hvis arbejdsmarkedet er i steady-state (Svar f2) 9 Man skulle da aldrig påpege at Bill Clinton måske var i lommen på den amerikanske bil industri?

16 Afløsningsopgave Økonomi 2003, Cpr. Nr. : Side 16 af 16 Kan det anbefales at den danske beskæftigelses minister gennemfører en lovgivning, som gør det sværere at afskedige folk (f3) Da vi netop har undersøgt at en sådan lovgivning vil have negativ effekt på antallet af folk der finder job, vil dette ikke anbefales. Hvis vi måtte bevæge os ind i en højkonjunktur, ville det give helt sig selv, at færre mennesker blev fyret, da efterspørgslen på arbejdskraft ville stige. Hvis det modsatte måtte være tilfældet og Danmark måtte bevæge sig ind i en lavkonjunktur og dermed ville være lavere efterspørgsel på arbejdskraft ville man holde arbejdstyrken kunstigt i vejret, samtidig med at man ville gribe ind i markedet og virksomhedernes konkurrenceprofil og frie råderum og skævvride denne i en sådan grad, at produktionen med fordelagtighed kunne flyttes til udlandet. Hvis man endelig skulle anbefale en beskæftigelsesminister i Danmark at gennemfører en sådan reform ville man i overvejende grad tilsvarende anbefale at tage det generøse dagpengesystem op til revision og sænke satserne. Nu hænger førnævnte to faktorer ikke uløseligt sammen således ville det sagtens kunne anbefales at sænke dagpengesystemet uden at gøre det sværere for virksomheder, at fyre deres ansatte. (Svar f3).

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Claus Thustrup Kreiner MÅLBESKRIVELSE Karakteren 12 opnås, når den studerende ud fra fagets niveau på fremragende

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 8 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Velfærdsstatens hovedformål Tilvejebringelse af offentlige

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 8 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Velfærdsstatens hovedformål Tilvejebringelse af offentlige

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISK PRINCIPPR II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 11 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 32 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Introduktion Kapitel 31 Åben versus lukket økonomi

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 23 og 24 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Genstandsfelt for økonomisk teori I. Individers/beslutningstagers

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 10 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 9 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi anmarks samhandel med andre lande 700000 600000 Mio.

Læs mere

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2005I 1. årsprøve, Mikroøkonomi

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2005I 1. årsprøve, Mikroøkonomi Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2005I 1. årsprøve, Mikroøkonomi Claus Thustrup Kreiner OPGAVE 1 1.1 Forkert. En isokvant angiver de kombinationer af inputs, som resulterer i en given

Læs mere

Landerapport for Danmark

Landerapport for Danmark Landerapport for Danmark NBO styrelsen 7. - 8. marts Økonomisk aktivitet Nationalregnskabet for 3. kvartal 2010 viser en god stigning i reelt BNP på 1 pct. i forhold til 2. kvartal 2010. Dermed er BNP

Læs mere

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen?

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.1 Redegør for, hvad begrebet pengepolitik omfatter. 5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.3 Siden finanskrisen begyndelse i 2007 har

Læs mere

MAKRO 1. 2. årsprøve, forår 2007. Forelæsning 5. Pensum: Mankiw kapitel 5. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm

MAKRO 1. 2. årsprøve, forår 2007. Forelæsning 5. Pensum: Mankiw kapitel 5. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm MAKRO 1 2. årsprøve, forår 2007 Forelæsning 5 Pensum: Mankiw kapitel 5 Peter Birch Sørensen www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm DEN ÅBNE ØKONOMI LUKKET vs. ÅBEN ØKONOMI: Handel: Eksport og import af varer

Læs mere

Oktober 2012. Forældrekøb Lejlighed til barn og skattemæssigt perspektiv

Oktober 2012. Forældrekøb Lejlighed til barn og skattemæssigt perspektiv Oktober 2012 Forældrekøb Lejlighed til barn og skattemæssigt perspektiv Forældrekøb lejlighed til barn skattemæssigt perspektiv Der er følgende muligheder: 1. Forældrene betaler lejligheden og giver den

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

MAKRO 2 STRUKTUREL LEDIGHED. Arbejdsløshed = Kompetitivt (løntagende) overudbud af arbejdskraft. Hvorfor falder (real-) lønningerne ikke bare?

MAKRO 2 STRUKTUREL LEDIGHED. Arbejdsløshed = Kompetitivt (løntagende) overudbud af arbejdskraft. Hvorfor falder (real-) lønningerne ikke bare? STRUKTUREL LEDIGHED MAKRO 2 2. årsprøve Forelæsning 10 Kapitel 13 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen econ.ku.dk/okojacob/makro-2-f09/makro Arbejdsløshed = Kompetitivt (løntagende) overudbud af arbejdskraft. Hvorfor

Læs mere

Øvelse 5. Tobias Markeprand. October 8, 2008

Øvelse 5. Tobias Markeprand. October 8, 2008 Øvelse 5 Tobias arkeprand October 8, 2008 Opgave 3.7 Formålet med denne øvelse er at analysere ændringen i indkomstdannelsesmodellen med investeringer der afhænger af indkomst/produktionen. Den positive

Læs mere

RÅD TIL AT STIFTE OG VÆRE FAMILIE

RÅD TIL AT STIFTE OG VÆRE FAMILIE RÅD TIL AT STIFTE OG VÆRE FAMILIE Når man stifter familie, følger nye behov. Et samfund, der stiller sig i vejen for, at disse behov kan opfyldes, stiller sig i vejen for, at familier kan stiftes og trives.

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Største opsparing i den private sektor i over 40 år

Største opsparing i den private sektor i over 40 år Største opsparing i den private sektor i over 4 år De reviderede tal for nationalregnskabet gav en lille opjustering af vækstbilledet i 1. halvår 212. Samlet ligger tallene på linje med grundlaget for

Læs mere

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015 11.00.000 langtidsledige EU-borgere i 01 Langtidsledigheden i EU er den højeste, der er målt siden midten/slutningen af 1990 erne. En ny prognose, som AE har udarbejdet i fællesskab med OFCE fra Frankrig

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere

Brotakster og Øresundsintegration

Brotakster og Øresundsintegration Arbejdsnotat til Handelskammeret Brotakster og Øresundsintegration - effekten af lavere brotakster på Erhvervslivets Øresundsindeks Copenhagen Economics Marts 2002 Arbejdsnotat Brotakster og Øresundsintegration

Læs mere

Pengestrømme mellem Grønland og Danmark. Resumé af rapport fra Arbejdsgruppen vedr. Økonomi & Erhvervsudvikling under Selvstyrekommissionen

Pengestrømme mellem Grønland og Danmark. Resumé af rapport fra Arbejdsgruppen vedr. Økonomi & Erhvervsudvikling under Selvstyrekommissionen Pengestrømme mellem Grønland og Danmark Resumé af rapport fra Arbejdsgruppen vedr. Økonomi & Erhvervsudvikling under Selvstyrekommissionen Pengestrømme mellem Grønland & Danmark Størstedelen af alle pengestrømme

Læs mere

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 0 89 29. november 2012 Efterspørgslen efter sundhedsydelser er stor. Det skyldes bl.a. den aldrende befolkning, et højere velstandsniveau og et

Læs mere

Forældrekøb er økonomisk attraktivt.

Forældrekøb er økonomisk attraktivt. 1. juli 2015 Forældrekøb er økonomisk attraktivt. Sommerferien står for døren, og om et par måneder skal tusinde af studerende starte på deres studie. Studiestart er traditionen tro lig med at mange forældre

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

KONSEKVENSER AF REGERINGENS FORSLAG TIL NY REGULERING AF OVERFØRSLER

KONSEKVENSER AF REGERINGENS FORSLAG TIL NY REGULERING AF OVERFØRSLER Enhedslistens folketingsgruppe Folketinget DK-1240 København K Enhedslistens pressetjeneste tlf: 3337 5080 KONSEKVENSER AF REGERINGENS FORSLAG TIL NY REGULERING AF OVERFØRSLER Indledning Regeringen har

Læs mere

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Eksporten er tilbage på niveauet fra før finanskrisen, men det umiddelbare opsving fra 2010 til starten af 2012 er endt i

Læs mere

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen n o t a t Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen 8. december 29 Kort resumé Henover året har der været megen fokus på faldet i bankernes udlån til virksomhederne.

Læs mere

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter Jyske Bank 9. december Dansk økonomi fortsat lovende takter Fortsat lovende takter Fremgangen er vendt tilbage til l dansk økonomi i løbet af. Målt på BNP-væksten er. og. kvartal det bedste halve år siden.

Læs mere

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider Organisation for erhvervslivet oktober 2009 AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK De fleste er kun ledige ganske kortvarigt. Det fleksible danske arbejdsmarked og god uddannelse øger mulighederne

Læs mere

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER i:\jan-feb-2001\skat-1.doc Af Anita Vium, direkte telefon 3355 7724 1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER Vi danskere betaler meget mere i skat, end vi tror, hvis man

Læs mere

INTERNATIONALT SAMARBEJDE NØDVENDIG FOR AT KONTROLLERE

INTERNATIONALT SAMARBEJDE NØDVENDIG FOR AT KONTROLLERE 18. oktober 2002 Af Anita Vium, direkte tlf. 3355 7724 Resumé: INTERNATIONALT SAMARBEJDE NØDVENDIG FOR AT KONTROLLERE MULTINATIONALE VIRKSOMHEDER Cirka en tredjedel af al handel til og fra USA er intern

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent F Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. maj 2015 Medfører

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Maksimalpriser binder i stigende grad på andelsboligmarkedet

Maksimalpriser binder i stigende grad på andelsboligmarkedet 19. maj 2014 Maksimalpriser binder i stigende grad på andelsboligmarkedet Vi har set nærmere på udviklingen på andelsboligmarkedet i Region Hovedstaden i første kvartal 2014 med udgangspunkt i vores kendskab

Læs mere

DEN ØKONOMISKE SITUATION

DEN ØKONOMISKE SITUATION i:\november 99\den oek-sit-sb-ms.doc Af Steen Bocian og Michael Schrøder RESUMÉ 3.november 1999 DEN ØKONOMISKE SITUATION Ifølge den seneste opgørelse af Dansk Arbejdsgiverforening er tendensen til faldende

Læs mere

DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00

DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00 DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00 Del: Mens antallet af ledige falder, er antallet af private forsikringer

Læs mere

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor?

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet () 1 / 20 Planen 1 Hvad er produktivitetsvækst?

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter ARBEJDSDOKUMENT. Tale af Tassos Haniotis, medlem af Franz Fischlers kabinet

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter ARBEJDSDOKUMENT. Tale af Tassos Haniotis, medlem af Franz Fischlers kabinet EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter 27. juni 2002 ARBEJDSDOKUMENT om den amerikanske lov om sikkerhed og investering i landdistrikterne Tale af Tassos Haniotis,

Læs mere

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme.

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Nordisk folkecenter 18 April 2013 Frede Hvelplund Aalborg Universitet Department of Development and Planning

Læs mere

DI s efterårsprognose:

DI s efterårsprognose: Den 22. september 2009 DI s efterårsprognose: Først i 2013 vil det tabte være vundet tilbage Af cheføkonom Klaus Rasmussen, økonomisk konsulent Tina Kongsø og økonomisk konsulent Jens Erik Zebis Dansk

Læs mere

Udgiver. 30. juli 2012. Redaktion Sonia Khan soah@rd.dk. Realkredit Danmark Strødamvej 46 2100 København Ø Risikostyring og forretningsudvikling

Udgiver. 30. juli 2012. Redaktion Sonia Khan soah@rd.dk. Realkredit Danmark Strødamvej 46 2100 København Ø Risikostyring og forretningsudvikling 30. juli 2012. Forældrekøb en omkostningsfri investering i dit barns fremtid I dag, den 30. juli, får over 80.700 unge det længe ventede brev ind af brevsprækken, nemlig svaret på om de er kommet ind på

Læs mere

Kap4: Velfærdseffekten af prisdiskriminering i flybranchen

Kap4: Velfærdseffekten af prisdiskriminering i flybranchen Side 1 af 5 Kap4: Velfærdseffekten af prisdiskriminering i flybranchen Når flyselskaberne opdeler flysæderne i flere klasser og sælger billetterne til flysæderne med forskellige restriktioner, er det 2.

Læs mere

Forældrekøbsguiden 2015. Køb og salg Husleje og fremleje Skat og fradrag Salg og overdragelse

Forældrekøbsguiden 2015. Køb og salg Husleje og fremleje Skat og fradrag Salg og overdragelse Forældrekøbsguiden 2015 Køb og salg Husleje og fremleje Skat og fradrag Salg og overdragelse 1 Forældrekøbsguiden 2015 Denne guide er til dig, der overvejer at købe studiebolig til dit barn. Guiden giver

Læs mere

Salg af almene boliger - BYGGE- OG BOLIGADMINISTRATION

Salg af almene boliger - BYGGE- OG BOLIGADMINISTRATION Baggrund P Da VK-regeringen trådte til, blev det skrevet ind i regeringsgrundlaget, at man ville give de almene beboere mulighed for at købe deres bolig P Et embedsmandsudvalg blev nedsat for at forberede

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND 62 ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND PENDLINGEN OVER ØRESUND Udviklingen i pendlingsstrømmen over Øresund har primært fundet sted mellem Sydvestskåne og den danske del

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Denne analyse sammenligner afkastet ved en investering på en halv million kroner i risikobehæftede aktiver fremfor i mere sikre aktiver. De danske beskatningsregler

Læs mere

Økonomer og økonomiske begreber af Joachim Ohrt Fehler, 2013. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk

Økonomer og økonomiske begreber af Joachim Ohrt Fehler, 2013. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Økonomer og økonomiske begreber af Joachim Ohrt Fehler, 2013. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Markedsøkonomi: En økonomi hvor priser og produktion bestemmes af udbud og efterspørgsel på

Læs mere

Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering:

Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering: Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering: LINEÆR PROGRAMMERING I lineær programmering løser man problemer hvor man for en bestemt funktion ønsker at finde enten en maksimering eller en minimering

Læs mere

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Globaliseringen og dansk økonomi Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Oversigt Hvorfor er der fokus på globalisering? Kendetegn:

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat TID TIL EFTERTANKE OVER DANSK FASTKURSPOLITIK! Det var godt, at spekulanter ikke løb

Læs mere

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste 4. marts 2009 Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste Søndag den 1. marts 2009 offentliggjorde regeringen det endelige forlig omkring Forårspakke 2.0 og dermed også indholdet i en storstilet

Læs mere

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN Liberal Alliances indspark til finansloven for 2013 Skatter har selvfølgelig en indvirkning på konkurrenceevnen. Det er et vigtigt rammevilkår. Sådan sagde statsminister

Læs mere

10 Skitur til Østrig. Faglige mål. Side til side-vejledning. Budget og opsparing. Klubfest. Opsparing til skituren. Penge. Budget og opsparing

10 Skitur til Østrig. Faglige mål. Side til side-vejledning. Budget og opsparing. Klubfest. Opsparing til skituren. Penge. Budget og opsparing 10 Skitur til Østrig Faglige mål Kapitlet Skitur til Østrig tager udgangspunkt i følgende faglige mål: Budget og opsparing: kunne udarbejde budget og regnskab, kende forskel på de to begreber samt vide

Læs mere

Økonomisk Perspektiv -ved en korsvej. Cheføkonom Helge J. Pedersen København 15. juni 2009

Økonomisk Perspektiv -ved en korsvej. Cheføkonom Helge J. Pedersen København 15. juni 2009 Økonomisk Perspektiv -ved en korsvej Cheføkonom Helge J. Pedersen København 15. juni 2009 1 Global økonomisk krise men nu lysner det Langvarig krise med rod i boligmarkedet Krisen har spredt sig fra Wall

Læs mere

Sverige har anvist en vej ud af krisen

Sverige har anvist en vej ud af krisen Dansk Industri Analysepapir, dec. 0 Sverige har anvist en vej ud af krisen Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk og konsulent Claus Aastrup Seidelin, clas@di.dk Sverige har med de beslutninger,

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein Økonomikongres for landmænd Nationalbankdirektør Nils Bernstein Global konjunktur 4. kvt. 2007 = 100 2007 = 100 140 140 130 130 120 120 110 110 100 100 90 2007 2008 2009 2010 2011 Euroområdet USA Japan

Læs mere

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20 Dansk Jobindex Et rødglødende arbejdsmarked København den 10.07.2006 For yderligere information: Mikkel Høegh, Danske Bank 33 44 18 77 mheg@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

Fem myter om mellem- og topskat

Fem myter om mellem- og topskat Fem myter om mellem- og topskat Hvad er sandt og falsk i skattedebatten 2 Danmark skal have lavere skat Statsministeren har bebudet, at regeringen til næste forår vil forsøge at samle et bredt politisk

Læs mere

Stort overskud på betalingsbalancen skyldes manglende investeringer

Stort overskud på betalingsbalancen skyldes manglende investeringer Den 9. december 11 Stort overskud på betalingsbalancen skyldes manglende investeringer Overskuddet på betalingsbalancen er rekordhøjt. Det store overskud er dog ikke et resultat af, at det går godt for

Læs mere

Økonomi Makroupdate, uge 28, 2009

Økonomi Makroupdate, uge 28, 2009 Økonomi Makroupdate, uge 28, 2009 Svær balancegang forude USA klik her Euroland klik her Danmark klik her Grafer klik her Udarbejdet af: Cheføkonom Jan Størup Nielsen, tlf. 65 20 44 66, jsn@fioniabank.dk

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft

Læs mere

Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger!

Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger! Nyhedsbrev Kbh. 3. jun. 2015 Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger! Maj blev en måned med udsving, men det samlede resultat blev begrænset til afkast på mellem -0,2 % og + 0,4 %. Fokus

Læs mere

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer.

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelse 9 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelsen for 9 indeholder et temakapitel om finanskrisen og faren for protektionistiske tiltag. Da kapitlet blev skrevet i foråret 9 og

Læs mere

Matematik A. Højere handelseksamen. 1. Delprøve, uden hjælpemidler. Mandag den 19. december 2011. kl. 9.00-14.00

Matematik A. Højere handelseksamen. 1. Delprøve, uden hjælpemidler. Mandag den 19. december 2011. kl. 9.00-14.00 Matematik A Højere handelseksamen 1. Delprøve, uden hjælpemidler kl. 9.00-10.00 hhx113-mat/a-19122011 Mandag den 19. december 2011 kl. 9.00-14.00 Matematik A Prøven uden hjælpemidler Prøvens varighed er

Læs mere

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 RESUMÈ Af Steen Bocian ARBEJDSTIDSREGNSKABET Arbejdstiden er et begreb, som har betydning for alle på arbejdsmarkedet. Senest i forbindelse med dette forårs

Læs mere

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Den 22. maj 2012 Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Danske virksomheder oplever få udfordringer ved salg til nærmarkederne, mens salg til udviklingslan- de og emerging markets uden for Europa kan

Læs mere

Offentlige investeringer eller skattelettelser hvordan får vi mest vækst for pengene?

Offentlige investeringer eller skattelettelser hvordan får vi mest vækst for pengene? Offentlige investeringer eller skattelettelser hvordan får vi mest vækst for pengene? Jan Rose Skaksen, Økonomisk Institut, CBS Jens Sand Kirk, DREAM Peter Stephensen, DREAM 1. Introduktion Danmark har

Læs mere

Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget

Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget Danske Malermestre har i perioden 24.-26. oktober 2012 gennemført en analyse blandt medlemmerne vedrørende

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 34-2015

ØkonomiNyt nr. 34-2015 ØkonomiNyt nr. 34-2015 Den generelle økonomiske vækst... 1 Forventning til renteudviklingen... 2 Forventning til markedsudviklingen... 3 Stigende afrapporteringskrav til banker... 4 Hvad gør landboforeningen

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Efterårets vismandsrapport har to kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering, en vurdering af overholdelsen af

Læs mere

Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien

Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien Enhedslistens finansordfører Frank Aaen har udarbejdet følgende rapport, der dokumenterer, at det danske samfund får for lidt ud af vores ressourcer

Læs mere

Analyse: Rebalancering af Tyskland

Analyse: Rebalancering af Tyskland Analyse: Rebalancering af Tyskland 24. februar 2014 Udarbejdet af: Chefanalytiker Bjarne Kogut Økonomisk sekretariat bjarne.kogut@albank.dk Direkte: 38 48 45 52 Resume Analysen konkluderer, at talen om

Læs mere

. Lav rente og høj grad af sikkerhed. FlexLån T er den oversete tredje vej for boligejere

. Lav rente og høj grad af sikkerhed. FlexLån T er den oversete tredje vej for boligejere 25.april 2015. Lav rente og høj grad af sikkerhed. FlexLån T er den oversete tredje vej for boligejere Lånevarianten FlexLån T er overset på realkreditmarkedet. Men med kombinationen af høj sikkerhed for

Læs mere

Matematik A. Højere handelseksamen. 1. Delprøve, uden hjælpemidler. Mandag den 15. august 2011 kl. 9.00-14.00. kl. 9.00-10.00. hhx112-mat/a-15082011

Matematik A. Højere handelseksamen. 1. Delprøve, uden hjælpemidler. Mandag den 15. august 2011 kl. 9.00-14.00. kl. 9.00-10.00. hhx112-mat/a-15082011 Matematik A Højere handelseksamen 1. Delprøve, uden hjælpemidler kl. 9.00-10.00 hhx11-mat/a-1508011 Mandag den 15. august 011 kl. 9.00-14.00 Matematik A Prøven uden hjælpemidler Prøvens varighed er 1 time.

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C LINEÆR SAMMENHÆNG

ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C LINEÆR SAMMENHÆNG ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C LINEÆR SAMMENHÆNG INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Formelsamling... side 2 2 Grundlæggende færdigheder... side 3 2a Finde konstanterne a og b i en formel... side 3 2b Indsætte x-værdi og

Læs mere

BG Indsigt. De gode tider fortsætter modelfamilien får næsten seks pct. mere til forbrug i 2007. Familieanalyse. 18 december, 2006

BG Indsigt. De gode tider fortsætter modelfamilien får næsten seks pct. mere til forbrug i 2007. Familieanalyse. 18 december, 2006 18 december, 2006 BG Indsigt Familieanalyse Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte: Anne Buchardt +45 39 14 43 03 abuc@bgbank.dk Christian Hilligsøe Heinig +45 33 44 05 73 chei@bgbank.dk

Læs mere

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort BRIEF Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk De østeuropæiske lande er Europas svar på de asiatiske tigerøkonomier. Siden deres

Læs mere

SMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane

SMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane SMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane Tillidskrise, beskæftigelseskrise og ophør af håndværkerfradraget. Der har været langt mellem de positive historier om økonomien i medierne. Det smitter

Læs mere

Lavere selskabsskat forgylder de rigeste

Lavere selskabsskat forgylder de rigeste Lavere selskabsskat forgylder de rigeste Et af de mest omdiskuterede tiltag i regeringens vækstplan er sænkningen af selskabsskatten. Efter fuld indfasning i 2016 vil den koste de offentlige budgetter

Læs mere