I den teoretiske udredning, for fuldkommen konkurrence, essentiel for opgave a, forudsættes følgende :

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "I den teoretiske udredning, for fuldkommen konkurrence, essentiel for opgave a, forudsættes følgende :"

Transkript

1 Afløsningsopgave Økonomi 2003, Cpr. Nr. : Side 1 af 16 OPGAVE A Prisen på det frie marked (a1): I den teoretiske udredning, for fuldkommen konkurrence, essentiel for opgave a, forudsættes følgende : Mange udbydere og efterspørgere Homogen vare Fuld information om pris og kvalitet Rationelle agenter I kortlægningen af problematikken omkring New Yorks udlejnings niveau benyttes, som nævnt, modellen for fuldkommen konkurrence. For at finde niveauet på det frie markeds prisfastsættelse gives det at pris og mængde findes i punktet: Qd = Qs I spørgsmålet omkring lejesatserne i New York gives ligningerne for det samlede udbud og den samlede efterspørgsel ved: Efterspørgsel: Qd = 100 5P Udbud: Qs = P For at finde den frie markedspris sættes ligninger for efterspørgsel og udbud lig hinanden således: Qd = Qs 100 5P = P 10P = 50 P = 5 Da prisen er angivet i hundreder, så er den frie markedspris 5 x 100 = 500 dollars (svar a1) Ændring i befolkning (a2): Da vi nu kender prisen(5) på det frie marked, kan vi finde efterspørgslen på boliger, ved at indsætte dette tal i ligning Qd = 100 5P, hvilket giver: Qd = 100 (5 x 5) Qd = 75

2 Afløsningsopgave Økonomi 2003, Cpr. Nr. : Side 2 af 16 Da antallet af lejligheder i ligning er givet i titusinder bliver det samlede antal lejligheder efterspurgt på det frie marked: 75 x = lejligheder Når den maximale leje fra centralt hold(rent control agency of new York) sættes til at være 100 dollars gives et nyt P, nemlig P = 1. Antal af lejligheder udbudt ved P = 1: Qs v. P = 1 Qs = 50 + (5 x 1) Qs = 55 Antallet af lejligheder gives fortsat I titusinder således 55 x = lejligheder Da der bliver efterspurgt lejligheder men kun udbudt er udbudet for lavt i forhold til efterspørgslen, forskellen bliver som følger = Forskellen i indbygger antal opgøres med de lejligheder som er beregnet til at blive beboet af 3 personers familier hvilket selvfølgelig giver 3 x hvilket er lig: mennesker som byens indbyggerantal ændres med (svar a2) Byggeri af nye lejligheder (a3): The Rent control agency of New York sætter ny pris på leje til at være 900 dollars dvs. P = 9 Således bliver udbudet ved den nye pris givet: Qs v. P = 9 Qs = 50 + ( 9 x 5) Qs = Ved det frie marked fandt vi at udbudet var boliger - så bliver ny bebyggelse = = Men da det kun er 50 % af denne sum, der udgøre den ny bebyggelse bliver det endelige resultat: /2 = nye lejligheder ( Svar a3)

3 Afløsningsopgave Økonomi 2003, Cpr. Nr. : Side 3 af 16 Diskussion Opgave A (a4): Huslejereguleringen sørger for at prisen på husleje sættes lavere end ved det frie marked hvilket får nogle negative konsekvenser: Folk holder fast i deres lejligheder og hæmmer mobiliteten(kbh. er et godt eksempel) Der vil være en større efterspørgsel i forhold til udbudet og man vil opleve at folk taler om boligmangel(kbh. er endnu en gang et godt eksempel) Man skævvrider lejeboligmarkedet. Når man nu kan se, at der er nogle helt klare negative effekter ved at regulerer på dette marked, hvorfor fastholdes da en politik, som er ensbetydende med dette? Det kunne være fordi: At man ønsker at sikre en blandet befolkningssammensætning( og ikke kun dyre lejligheder for de rige, men også at en uddannelsesby(igen Kbh.) har lejligheder som kan betales af unge studerende.) (svar a4) OPGAVE B Tegn en efterspørgselskurve v Q = 13,8 0,046 P ( b1 + b2): I opgave B forudsættes det at: Forbrugeren er rationel og nyttemaksimerende For at tegne efterspørgselskurven( som er en ret linie) skal to punkter bruges, så for god ordens skyld kan vi ligeså godt finde hvor denne skærer X og Y aksen. Skæringen på X aksen viser hvor mange, der vil krydse broen ved brotakst 0 og skæringen på Y-aksen viser hvor meget folk maximalt er villige til at betale for at krydse broen. Hvor mange vil krydse broen ved brotakst 0: Qd = 13,8 (0,048 x 0) Qd = 13,8 Da tallet er opgivet i millioner bliver svaret og skæring af X-aksen 13,8 mio. (svar b2)

4 Afløsningsopgave Økonomi 2003, Cpr. Nr. : Side 4 af 16 Skæring af Y-aksen er givet ved det punkt hvor prisen er så høj at ingen vil benytte broen derfor gives det: Qd = 0 Således at: 0 = 13,8 0,046P 0,046P = 13,8 0,046P/0,046 = 13,8 / 0,046 P = 300 Efterspørgselskurven bliver som følger: Tab af forbruger overskud b3: Brotaksten bliver sat til 225 kr. pr. bil. For at finde antallet af bilister, der vil krydse broen ved denne takst sættes de 225 kr. ind i ligningen for efterspørgsel. Qd = 13,8 (0,046 x 225) Qd = 3,45(mio. bilister Pr. år) Forbrugeroverskuddet ved prisen 225 kr. er således ½ x (300kr. 225kr.) x 3,45 = mio. kr. Det samlede forbruger overskud ved taktsten 0 kr.: ½ x 300 x 13,8 = 2070 mio. kr.

5 Afløsningsopgave Økonomi 2003, Cpr. Nr. : Side 5 af 16 Tabt forbrugeroverskud bliver således: ,375 = 1940,625 millioner kr. (svar b3 og kan ses på nedenstående figur) Konsekvenserne af fastsættelse af brotakster på øresund- og Storebæltsbroen b 4: Umiddelbart skulle man tro, ifølge modellen, at folk slet ikke ville benytte broen, hvis prisen for at passere lå over 300 kr. Dette er selvfølgelig ikke tilfældet, hvis resultatet var at substituerer til andet befordringsmiddel evt. færge, da man sagtens kan forestille sig at ansatte ved en virksomhed har en høj timeløn vil det for visse grupper fortsat kunne betale sig at komme hurtigt over bæltet såvel som sundet, hvis alternativet var langsommere. Konsekvenserne af fastsættelse af takster har betydet at man har undervurderet efterspørgslen på Storebæltsbroen, hvor antallet af passerende har været højere end forventet og på øresundsbroen lavere end forventet. Da staten takserede i første omgang var det selvfølgelig ud fra betragtninger omkring hvornår omkostninger/udgifter ved drift(og miljø) og tilbagebetaling af broen ville gå i nul. Spørgsmålet kunne så lyde, om man ikke kunne sænke priserne på Storebæltsbroen og oven i købet få flere til at benytte den? Det kunne man sagtens(det er jo blot at se på modellen) men man skal heller ikke underkende at broen på sigt, udover at betale sig selv færdig, også vil kunne blive en indtægtskilde for staten.

6 Afløsningsopgave Økonomi 2003, Cpr. Nr. : Side 6 af 16 OPGAVE C Andel af skat på biler betalt af forbrugerne over tid (c1): Det forudsættes i det følgende at efterspørgslen er karakteriseret ved at være en stock adjustment process, som er ensbetydende med at forbrugeren kan vente med at købe en vare, til det er absolut nødvendigt 1. Derudover forudsættes, som givet i opgave a, vilkårene for fuldkomme konkurrence. I denne opgave karakteriseres biler som værende varige forbrugsgoder, hvilket vil sige, at efterspørgslen på biler på kort sigt er elastisk, mens det på langt sigt er uelastisk. Udbuddet af biler er på kort sigt uelastisk, da producenterne ikke på kort sigt kan nå at ændre deres produktion. På langt sigt er produktion dog elastisk. Da der er tale om en pludselig indførelse af skat på biler, vil der i det følgende først blive fokuseret på kort sigt, for at se, om forbrugernes andel af skatten, stiger eller falder. Kort sigt Model 1: I model 1 gives det: udbud: Uelastisk og efterspørgsel: Elastisk I model 1 gives: P0 og Q0: Pris og mængde inden skatten pålægges. Pb: Forbrugerens nye pris. Ps: Producentens nye pris. Q1: Den nye mængde, som sælges, når der er lagt 20 % oveni i skat. 1 Til bilen bryder sammen, ovnen eksploderer etc.

7 Afløsningsopgave Økonomi 2003, Cpr. Nr. : Side 7 af 16 Det ses af model 1, at den andel, som forbrugerne betaler af skatten, på kort sigt ikke er særlig stor. Dette ses på afstanden mellem P0 og Pb 2,. Derimod er andelen, som producenterne betaler betydeligt større, hvilket ses på afstanden mellem P0 og Ps. Lang sigt Model 2: I model 2 gives det: udbud: elastisk og efterspørgsel: Uelastisk I model 2 vises det at størstedelen af skattebyrden nu tilfalder forbrugeren, hvilket fremgår af afstanden mellem Pb og P0., hvorimod producenternes andel er faldet. Udfra model 1 og model 2 kan det observeres, at forbrugerens andel af skattebyrden stiger på langt sigt. Dette skyldes, elasticiteten for udbud og efterspørgsel på biler. Hvis efterspørgslen er uelastisk vil størstedelen af skattebyrden tilfalde forbrugeren, hvorimod hvis efterspørgslen er elastisk vil størstedelen tilfalde producenten. (svar c1) Stigning i pris på benzin (c2): Benzin er karakteriseret ved på kort sigt at være uelastisk, mens det på langt sigt er elastisk. Førnævnte skyldes, at forbrugeren, på langt sigt, vil kunne substituere benzin 3, mens de på kort sigt vil være tvunget til fortsat at købe benzinen, indtil de har fundet en anden løsning. Benzin er karakteriseret ved at være et ikke-varigt forbrugsgode. 2 forskellen på den gamle pris og den nye pris 3 Raps-olie, græstørv, husholdningssprit

8 Afløsningsopgave Økonomi 2003, Cpr. Nr. : Side 8 af 16 Kort sigt Model 3: Af model 3 fremgår det, at størstedelen af skattebyrden tilfalder forbrugeren, set via afstanden: P0 og Pb. Langt sigt Model 4: Af model 4 fremgår det, at størstedelen af skattebyrden tilfalder producenten, set via afstanden mellem P0 og Ps.

9 Afløsningsopgave Økonomi 2003, Cpr. Nr. : Side 9 af 16 Udfra model 3 og model 4 kan det observeres at benzin, i modsætning til biler, på kort sigt er uelastisk og på langt sigt elastisk, således vil forbrugerens andel af skattebyrden på langt sigt være faldene. (svar c2) Rådgivning af Finansministeren (c3): Når priserne på biler i forvejen er steget kraftigt forventes det, at der bliver solgt et færre antal af biler på kort sigt, men dette forhold vil udligne sig over tid 4 da biler på lang sigt er uelastisk. Derfor vil provenuet af en registreringsafgift på kort sigt være lavt og på lang sigt højt. Som økonomisk rådgiver vil man pointerer gevinsten på lang sigt. (Svar c3) 4 lang sigt

10 Afløsningsopgave Økonomi 2003, Cpr. Nr. : Side 10 af 16 OPGAVE D Hvad sker der med renten og investeringer hvis staten forøger skatter og offentlige udgifter lige meget? (d1) MPC forudsættes i denne opgave at være konstant, m.a.o. hvis renten stiger forudsættes det at forbruget og opsparingen forbliver den samme. Det forudsættes ydermere at MPC er høj eks: 0.80, m.a.o. hvis man tjener en krone mere vil man bruge 80 øre på forbrug og 20 øre på opsparing. Til besvarelsen af ovennævnte spørgsmål bruges modellen for rente, investering og opsparing: Der forudsættes yderlige at vi befinder os i en lille lukket økonomi( hvor nationalbanken bestemmer renten). Den følgende opgaveløsning vil være opdel i 3 trin: 1. en skattestigning, 2. et tilsvarende øget forbrug, 3. sammenfatning af 1 og 2 Model 1

11 Afløsningsopgave Økonomi 2003, Cpr. Nr. : Side 11 af 16 Ved en skattestigning ser vi i model 1 at den offentlige opsparing stiger, hvilket betyder at den private opsparing falder. Samlet set, vil den offentlige opsparing minus den manglende private opsparing dog fortsat stige. Førnævnte fører til et fald i renten og dermed en øget investering 5. Staten øger sit forbrug Model 2: Som vi kan se af Model 2 stiger det offentlige forbrug, hvilket betyder at den samlede opsparing falder, dette får som konsekvens en højere rente. Private investeringer bliver dyrere og dermed crowded out. Den samlede effekt Model 3: 5 netop da investeringer er en faldende funktion af renten

12 Afløsningsopgave Økonomi 2003, Cpr. Nr. : Side 12 af 16 I model 3 ser vi det samlede resultat, altså en opsummering og kombination af skattestigning og offentligt forbrug. Den samlede opsparing vil falde, da den samlede opsparing stiger mindre ved en skattestigning 6 end den tilsvarende falder ved øget forbrug. Det offentligt forbrug vejer således tungere på vægtskålen end skattestigningen. Førnævnte afhænger af størrelsen på MPC. Uddybende kan nævnes, at den private opsparing falder ved en skattestigning, da den disponible indkomst falder, hvorimod der ikke sker noget ved den private opsparing som følge af øget offentligt forbrug. Da MPC altid er større end 0 vil det den samlede opsparing altid falde. Ergo (Svar d1 og d2): Den samlede opsparing falder, hvilket er ensbetydende med en rentestigning samt et fald i den samlede investering. dette udfald er i høj grad afhængigt af MPC. Afslutningsvist kan det nævnes at netop fordi MPC altid er større end 0, vil den samlede opsparing altid falde MPC afgør blot hvor meget. Hvad sker der med den offentlige og private opsparing hvis regeringen financierer en skattenedsættelse på 10 mia. gennem en nedsættelse af offentlige udgifter? (d31(offentlig) og d32(privat)) I Besvarelsen af ovenstående spørgsmål benyttes Model 4 og Model 5 for henholdsvis skattelettelse og sænkning i offentligt forbrug. Skattelettelse Model 4: 6 På eks. 10 %

13 Afløsningsopgave Økonomi 2003, Cpr. Nr. : Side 13 af 16 Sænkning af forbrug model 5: I model 4 ses det at staten nedsætter skatterne, hvilket resulterer i mindre opsparing og højere rente. Når staten giver en skattenedsættelse på 10 mia, bliver der 10 mia. mindre at opspare men når skattelettelsen bliver finansieret ved mindre offentligt forbrug vil opsparingen i Model 4 gå i nul givet ved model 5 og forblive nøjagtig den samme som tidligere ( svar d31) 7 Forbrugeren? (d32) Forbrugeren får en skattenedsættelse på 10 mia. hvilket betyder(ved eks. MPC = 0.8), at der er en privat opsparing på 2 milliarder og tilsvarende privat forbrug på 8 milliarder ud af de samlede 10 Milliarder. Således vil den private opsparing blive øget (svar d32) Vil modellen kunne bruges til at vurdere finanspolitikken virkninger i dansk økonomi september 2003? (d4) Modellen kan IKKE(svar d4) bruges til at vurdere finanspolitikkens virkning under danske forhold, netop da modellen er forudsat af en lille lukket økonomi. Danmark er en lille åben økonomi og har derfor ingen indflydelse på rentesatsen som bliver bestemt af landet eksogene forhold. 7 udfra tesen: hvad der forbruges opspares ikke

14 Afløsningsopgave Økonomi 2003, Cpr. Nr. : Side 14 af 16 OPGAVE E: Diskuter økonomien og politikken bag en protektionistisk 100% tarif på import af japanske luksusbiler, vil det have indflydelse på handelsbalancen? The exchange rate?, hvem vil drage fordel?, hvem vil ikke? (e1): I Opgave E forudsættes følgende: En lille åben økonomi 8 Til besvarelsen af ovennævnte spørgsmål benyttes nedenstående model og kommenteres i 2 trin hvorefter effekter skitseres. Model for effekten af protektionistisk handelspolitik Trin 1: Ved at mindske antallet af importerede varer sker der en umiddelbar forrykning af efterspørgslen på eksporterede varer. Trin 2: Men da opsparing og investering(s I) forbliver de samme vil der ikke ske andet end at the real exchange rate stiger. Net exports er en funktion af the real exchange rate: Jo lavere den real exchange rate er jo mindre dyre er goder fra eget land relativt til udenlandske varer 8 Men det vil vise sig ikke at gøre den store forskel om økonomien er stor eller lille i opgavens sammenhæng

15 Afløsningsopgave Økonomi 2003, Cpr. Nr. : Side 15 af 16 Ergo (svar e1): efterspørgslen på de eksporterede varer vil falde som følge af en stigning i the real exchange rate - netop fordi indenlandske varer bliver tilsvarende dyrere for udlandet. Således viser det sig af modellen, at der ikke vil være nogen effekt på handelsbalancen(for at ændre forholdene her, skal der ændres enten på det offentlige opsparing eller den offentlige investering) til gengæld vil the real exchange rate stige. De eneste, der vil drage nytte af en sådan politik er de amerikanske bilproducenter, dem der lider vil være resten af samfundet som helhed i Japan og USA 9. Kan modellen anvendes til at analyserer virkningerne, hvis Sveriges besluttede at foretage en lignende handling for at beskytte sin egen bilindustri? (e2) I både store såvel som små åbne økonomier vil politik som hæver opsparing eller sænker investeringer medfører et overskud på betalingsbalancen hvorimod politik som sænker opsparing og/eller hæver investeringerne opleve et underskud på betalingsbalancen. I både USA Såvel som i Sverige er ovennævnte gældende ligeledes hvad angår protektionistisk handelspolitik. Således vil modellen kunne bruges for Svensk økonomi og vil ikke have effekter på betalingsbalancen, men derimod hæve the real exchange rate (svar e2) OPGAVE F: Hvordan vil arbejdsløshedsraten ændre sig, hvis man ændrede arbejdsmarkedspolitikken således at det blev sværere for virksomheder at fyre deres ansatte uden at dette ville få effekt på antallet af mennesker, som finder jo? (f1) Det forudsættes at arbejdsmarkedet er i steady-state, dvs. at antallet af mennesker, som finder job er lig antallet af mennesker, der mister deres job. Derfor gives: fu = se Da det, qua den nye lovgivning, bliver sværere at fyre folk, samtidig med at antallet af folk, der finder job, forbliver det samme vil det betyde, at der kommer flere i arbejde da flere beholder jobs og færre bliver afskediget. Ergo: Den naturlige arbejdsløshed vil falde (svar f1) Vil det være realistisk at en politik som gør det sværere for virksomheder at fyre ansatte ikke får betydning for raten af mennesker som finder job (f2). Nej, ikke hvis arbejdsmarkedet er i steady-state (Svar f2) 9 Man skulle da aldrig påpege at Bill Clinton måske var i lommen på den amerikanske bil industri?

16 Afløsningsopgave Økonomi 2003, Cpr. Nr. : Side 16 af 16 Kan det anbefales at den danske beskæftigelses minister gennemfører en lovgivning, som gør det sværere at afskedige folk (f3) Da vi netop har undersøgt at en sådan lovgivning vil have negativ effekt på antallet af folk der finder job, vil dette ikke anbefales. Hvis vi måtte bevæge os ind i en højkonjunktur, ville det give helt sig selv, at færre mennesker blev fyret, da efterspørgslen på arbejdskraft ville stige. Hvis det modsatte måtte være tilfældet og Danmark måtte bevæge sig ind i en lavkonjunktur og dermed ville være lavere efterspørgsel på arbejdskraft ville man holde arbejdstyrken kunstigt i vejret, samtidig med at man ville gribe ind i markedet og virksomhedernes konkurrenceprofil og frie råderum og skævvride denne i en sådan grad, at produktionen med fordelagtighed kunne flyttes til udlandet. Hvis man endelig skulle anbefale en beskæftigelsesminister i Danmark at gennemfører en sådan reform ville man i overvejende grad tilsvarende anbefale at tage det generøse dagpengesystem op til revision og sænke satserne. Nu hænger førnævnte to faktorer ikke uløseligt sammen således ville det sagtens kunne anbefales at sænke dagpengesystemet uden at gøre det sværere for virksomheder, at fyre deres ansatte. (Svar f3).

Priskontrol og velfærd: Maksimalpriser eller mindste priser leder ofte til at der opstår overskudsefterspørgsel

Priskontrol og velfærd: Maksimalpriser eller mindste priser leder ofte til at der opstår overskudsefterspørgsel riskontrol og velfærd: Maksimalpriser eller mindste priser leder ofte til at der opstår overskudsefterspørgsel eller overskudsudbud på markedet. Eksempel maksimalpris på maks : Overskudsefterspørgsel maks

Læs mere

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Claus Thustrup Kreiner MÅLBESKRIVELSE Karakteren 12 opnås, når den studerende ud fra fagets niveau på fremragende

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

IS-relationen (varemarkedet) i en åben økonomi.

IS-relationen (varemarkedet) i en åben økonomi. IS-relationen (varemarkedet) i en åben økonomi. Det har ikke været nødvendigt at skelne mellem 1) Indenlandsk efterspørgsel efter varer 2) Efterspørgsel efter indenlandske varer For den åbne økonomi er

Læs mere

Opgave 1c. Der er ikke bundet likviditet i anlægsaktiver.

Opgave 1c. Der er ikke bundet likviditet i anlægsaktiver. Opgave 1c I perioden er lageret formindsket, men en omsætningshastighed på 3 gange er ikke godt. Der er alt for mange penge ude at hænge hos varedebitorene, de skal gerne hjem igen hurtigere. Det er positivt,

Læs mere

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 29. november 2011 Indledning Nærværende notat redegør for de krav, der skal

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISK PRINCIPPR II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 11 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 32 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Introduktion Kapitel 31 Åben versus lukket økonomi

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 8 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Velfærdsstatens hovedformål Tilvejebringelse af offentlige

Læs mere

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2005I 1. årsprøve, Mikroøkonomi

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2005I 1. årsprøve, Mikroøkonomi Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2005I 1. årsprøve, Mikroøkonomi Claus Thustrup Kreiner OPGAVE 1 1.1 Forkert. En isokvant angiver de kombinationer af inputs, som resulterer i en given

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 10 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 9 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi anmarks samhandel med andre lande 700000 600000 Mio.

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2006I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2006I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2006I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Claus Thustrup Kreiner OPGAVE 1 1.1 Forkert. En inferiør vare er defineret som en vare, man efterspørger

Læs mere

MAKRO 1. 2. årsprøve, forår 2007. Forelæsning 2. Mankiw kapitel 3. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm

MAKRO 1. 2. årsprøve, forår 2007. Forelæsning 2. Mankiw kapitel 3. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm MAKRO 1 2. årsprøve, forår 2007 Forelæsning 2 Mankiw kapitel 3 Peter Birch Sørensen www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm DEN GRUNDLÆGGENDE KLASSISKE MODEL: REPETITION Langsigtsmodel for en lukket økonomi.

Læs mere

i:\september-2000\eu-j-09-00.doc 5. september 2000 Af Steen Bocian

i:\september-2000\eu-j-09-00.doc 5. september 2000 Af Steen Bocian i:\september-2000\eu-j-09-00.doc 5. september 2000 Af Steen Bocian RESUMÈ RENTESTIGNINGEN RAMMER ARBEJDERNE HÅRDEST Et nej til euroen d. 28. september vil medføre en permanent højere rente end et ja. Det

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 8 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Velfærdsstatens hovedformål Tilvejebringelse af offentlige

Læs mere

Økonomiske principper B. Hjemmeopgave #2. Foråret 2010. Af Kirstine Vester, hold 3 Afleveres uge 15

Økonomiske principper B. Hjemmeopgave #2. Foråret 2010. Af Kirstine Vester, hold 3 Afleveres uge 15 Økonomiske principper B Hjemmeopgave #2 Foråret 2010 Af Kirstine Vester, hold 3 Afleveres uge 15 OPGAVE 1 1.1 Nominel rente og realrente. Den rente banker udbetaler kaldes den nominelle rente og real renten

Læs mere

Analyse. Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger. 19. november Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch

Analyse. Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger. 19. november Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch Analyse 19. november 2015 Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch Regeringens målsætning er, at flere skal i arbejde og at færre skal være på offentlig forsørgelse.

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

Opgavebesvarelse - Øvelse 3

Opgavebesvarelse - Øvelse 3 Opgavebesvarelse - Øvelse 3 Opgave 3.2 Lad økonomien være karakteriseret ved følgende adfærdsligninger: a) Løs for ligevægts BNP: derved at vi bruger ligningen. b) Løs for den disponible indkomst: c) Løs

Læs mere

Øvelse 17 - Åbne økonomier

Øvelse 17 - Åbne økonomier Øvelse 17 - Åbne økonomier Tobias Markeprand 20. januar 2009 Opgave 21.2 Betragt et land, der opererer under faste valutakurser, med den samlede efterspørgsel og udbud givet ved ligninger (21.1) og (21.2)

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2016 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN DANSK VELSTANDSUDVIKLING HOLDER TRIT Dansk økonomi har siden krisen i 2008 faktisk præsteret en stigning i velstanden, der er lidt højere end i Sverige og på

Læs mere

Målbare mål. Ikke målbare mål. Fig. 14.1 De samfundsøkonomiske mål.

Målbare mål. Ikke målbare mål. Fig. 14.1 De samfundsøkonomiske mål. De samfundsøkonomiske mål Økonomisk vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn til

Læs mere

Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Svensk 2012

Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Svensk 2012 Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Vi vil her præsentere resultater fra de tre undersøgelser af reformer i udlandet. Vi vil afgrænse os til de resultater som er relevante for vores videre

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER A

ØKONOMISKE PRINCIPPER A ØKONOMISKE PRINCIPPER A 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 8 Claus Bjørn Jørgensen Velfærdsstatens hovedformål Tilvejebringelse af offentlige goder (sikkerhed, infrastruktur,

Læs mere

2013 statistisk årbog

2013 statistisk årbog 2013 statistisk årbog Udenrigshandel Handelsbalance Handelsbalance Handelsbalancen viser værdien af udførslen af varer minus værdien af indførslen af varer. Bruttonationalproduktet (BNP) fremkommer ved

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 204 af 22. marts 2007.

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 204 af 22. marts 2007. Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 204 Offentligt J.nr. 2007-318-0593 Dato: 17. april 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 204 af 22. marts 2007. (Alm.

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER A

ØKONOMISKE PRINCIPPER A ØKONOMISKE PRINCIPPER A 1. årsprøve, 1. semester Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 9 Claus Bjørn Jørgensen 1 En lille fortælling Der er to måder, man kan producere vindmøller på i Danmark... 2 1966 1968

Læs mere

De beskæftigelsespolitiske udfordringer i Danmark

De beskæftigelsespolitiske udfordringer i Danmark De beskæftigelsespolitiske udfordringer i Danmark AALBORG D. 19. januar 2012 Konference mellem de lokale beskæftigelsesråd, arbejdsmarkedsudvalg og det regionale beskæftigelsesråd Carsten Koch Beskæftigelsesrådet

Læs mere

Formålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 4 afsnit:

Formålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 4 afsnit: Notat Vedrørende: Notat om valg mellem statsgaranti og selvbudgettering i 2017 Sagsnavn: Budget 2017-20 Sagsnummer: 00.01.00-S00-5-15 Skrevet af: Brian Hansen E-mail: brian.hansen@randers.dk Forvaltning:

Læs mere

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,

Læs mere

Valutaterminskontrakter

Valutaterminskontrakter Valutaterminskontrakter Valutaterminskontrakter bliver mere og mere brugt indenfor landbruget. De kan både bruges til at afdække en valutarisiko, men også til at opnå en gevinst på en ændring i en given

Læs mere

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 24. februar 2003 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): Resumé: DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER I en ny strømlining af de forskellige økonomiske processer

Læs mere

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen?

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.1 Redegør for, hvad begrebet pengepolitik omfatter. 5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.3 Siden finanskrisen begyndelse i 2007 har

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 23 og 24 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Genstandsfelt for økonomisk teori I. Individers/beslutningstagers

Læs mere

DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00

DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00 DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00 Del: Mens antallet af ledige falder, er antallet af private forsikringer

Læs mere

Til Folketingets Lovsekretariat. Hermed sendes svar på spørgsmål S 835 indleveret af Klaus Hækkerup (S). Kristian Jensen.

Til Folketingets Lovsekretariat. Hermed sendes svar på spørgsmål S 835 indleveret af Klaus Hækkerup (S). Kristian Jensen. J.nr. 2005-318-0433 Dato: Til Folketingets Lovsekretariat Hermed sendes svar på spørgsmål S 835 indleveret af Klaus Hækkerup (S). Kristian Jensen /Thomas Larsen Spørgsmål:»Vil ministeren oplyse, hvilke

Læs mere

1 Monopoler (kapitel 24)

1 Monopoler (kapitel 24) Monopoler (kapitel 24). Vi har indtil nu fokusret på markeder med fuldkommen konkurrence: Virksomheder tager prisen for given. 2. Vi ser nu på et marked med én virksomhed. (a) Virksomheden sætter prisen

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 6 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 6 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Introduktion Forelæsning 4-6 analyserede markedsmekanismen

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

MAKROøkonomi. Kapitel 9 - Varemarkedet og finanspolitikken. Opgaver. Opgave 1. Forklar følgende figurer fra bogen:

MAKROøkonomi. Kapitel 9 - Varemarkedet og finanspolitikken. Opgaver. Opgave 1. Forklar følgende figurer fra bogen: MAKROøkonomi Kapitel 9 - Varemarkedet og finanspolitikken Opgaver Opgave 1 Forklar følgende figurer fra bogen: 1 Opgave 2 1. Forklar begreberne den marginale forbrugskvote og den gennemsnitlige forbrugskvote

Læs mere

Investeringer i SKAT kan styrke de offentlige finanser med flere milliarder kroner

Investeringer i SKAT kan styrke de offentlige finanser med flere milliarder kroner Fakta om økonomi November 216 Investeringer i SKAT kan styrke de offentlige finanser med flere milliarder kroner Over de seneste ti år er ressourcerne i SKAT faldet markant, hvilket har medført, at der

Læs mere

Økonomisk analyse. Fødevarevirksomhederne: Vi mangler kvalificeret arbejdskraft. 11. juni 2015

Økonomisk analyse. Fødevarevirksomhederne: Vi mangler kvalificeret arbejdskraft. 11. juni 2015 Økonomisk analyse 11. juni 215 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +45 3339 4 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Fødevarevirksomhederne: Vi mangler kvalificeret arbejdskraft Mere end hver fjerde

Læs mere

Spareplaner truer over 55.000 danske job

Spareplaner truer over 55.000 danske job Spareplaner truer over 55. danske job De økonomiske spareplaner i EU og Danmark kan tilsammen koste over 55. job i Danmark i 213. Det er specielt job i privat service, som er truet af spareplanerne. Private

Læs mere

Vismandsspillet og makroøkonomi

Vismandsspillet og makroøkonomi Vismandsspillet og makroøkonomi Dette notat om makroøkonomi er skrevet af Henrik Adrian, Helge Gram Christensen, Morten Gjeddebæk og Ernst Jensen på et udviklingsseminar mellem matematik og samfundsfag

Læs mere

Uddannelse er vejen til vækst

Uddannelse er vejen til vækst Uddannelsespolitisk oplæg fra Dansk Metal - juni 2010 Uddannelse er vejen til vækst Industrien er en afgørende forudsætning for vækst i Danmark. Forestillingen om, at dansk produktionsindustri er døende

Læs mere

Analyse 6. februar 2012

Analyse 6. februar 2012 6. februar 2012 De konkrete målsætninger for skattereformen kræver reelt en markant nedsættelse af topskatten I Kraka sidder vi og tænker lidt over skattereformen. Den første udfordring man støder på er

Læs mere

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER i:\jan-feb-2001\skat-1.doc Af Anita Vium, direkte telefon 3355 7724 1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER Vi danskere betaler meget mere i skat, end vi tror, hvis man

Læs mere

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Med den ventede private beskæftigelsesudvikling frem mod 2020 og de historiske strukturelle tendenser vil efterspørgslen efter ufaglærte

Læs mere

SMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane

SMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane SMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane Tillidskrise, beskæftigelseskrise og ophør af håndværkerfradraget. Der har været langt mellem de positive historier om økonomien i medierne. Det smitter

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse. Af Mads Lundby Hansen

Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse. Af Mads Lundby Hansen Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse Af Mads Lundby Hansen 1 Velkommen til CEPOS TANK&TÆNK Denne publikation er en del af CEPOS TANK&TÆNK. CEPOS TANK&TÆNK henvender sig til elever og lærere

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS Det danske private forbrug pr. indbygger ligger kun på en 17. plads i OECD, selvom vi er blandt verdens syv rigeste lande. Vores nationale

Læs mere

7 Virksomhedens markedssituation

7 Virksomhedens markedssituation 7 Virksomhedens markedssituation Når du har studeret dette kapitel, er du i stand til at: Forklare efterspørgselsfunktionen Forklare prisens betydning for efterspørgslen. Priselasticitet/prisfølsomhed

Læs mere

Danmark går glip af udenlandske investeringer

Danmark går glip af udenlandske investeringer Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det

Læs mere

Ændring i disponibel indkomst for lønmodtagere som følge af pinsepakken

Ændring i disponibel indkomst for lønmodtagere som følge af pinsepakken i:\juni-2000\vel-a-06-mh.doc Af Martin Hornstrup 19.juni 2000 RESUMÈ MIDTVEJSSTATUS FOR PINSEPAKKEN Set fra samfundsøkonomisk side er der ingen tvivl om, at pinsepakken var et yderst fornuftigt finanspolitiks

Læs mere

Øvelse 5. Tobias Markeprand. October 8, 2008

Øvelse 5. Tobias Markeprand. October 8, 2008 Øvelse 5 Tobias arkeprand October 8, 2008 Opgave 3.7 Formålet med denne øvelse er at analysere ændringen i indkomstdannelsesmodellen med investeringer der afhænger af indkomst/produktionen. Den positive

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 1 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Hvad er en økonomi? Individ/ beslutningstager Hele

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 1 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Hvad er en økonomi? Individ/ beslutningstager Hele

Læs mere

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE Et flertal i befolkningen er IKKE villig til at betale mere i skat for at sikre de offentligt ansatte højere løn. Det

Læs mere

Oktober 2012. Forældrekøb Lejlighed til barn og skattemæssigt perspektiv

Oktober 2012. Forældrekøb Lejlighed til barn og skattemæssigt perspektiv Oktober 2012 Forældrekøb Lejlighed til barn og skattemæssigt perspektiv Forældrekøb lejlighed til barn skattemæssigt perspektiv Der er følgende muligheder: 1. Forældrene betaler lejligheden og giver den

Læs mere

Kap4: Velfærdseffekten af prisdiskriminering i flybranchen

Kap4: Velfærdseffekten af prisdiskriminering i flybranchen Side 1 af 5 Kap4: Velfærdseffekten af prisdiskriminering i flybranchen Når flyselskaberne opdeler flysæderne i flere klasser og sælger billetterne til flysæderne med forskellige restriktioner, er det 2.

Læs mere

Tale til besvarelse af samrådsspørgsmål E og F den 11. oktober 2016 i Skatteudvalget

Tale til besvarelse af samrådsspørgsmål E og F den 11. oktober 2016 i Skatteudvalget Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 28 Offentligt 10. oktober 2016 J.nr. 16-1458020 Politik, Lovmodel og Økonomi MLN Tale til besvarelse af samrådsspørgsmål E og F den 11. oktober

Læs mere

Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse

Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation ved Metal- og Maskinindustriens Nytårskur på A-V-N Maskin AS, Odense, d. 17. januar

Læs mere

Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget

Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget Danske Malermestre har i perioden 24.-26. oktober 2012 gennemført en analyse blandt medlemmerne vedrørende

Læs mere

Økonomisk overblik. Ny oversigt

Økonomisk overblik. Ny oversigt Ny oversigt Som noget nyt indeholder Konjunkturstatistik nu hver måned en oversigt over udviklingen i nogle af de centrale økonomiske størrelser. Oversigten er primært baseret på udrag fra Nyt fra Danmarks

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

MAKRO 1. 2. årsprøve, forår 2007. Forelæsning 5. Pensum: Mankiw kapitel 5. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm

MAKRO 1. 2. årsprøve, forår 2007. Forelæsning 5. Pensum: Mankiw kapitel 5. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm MAKRO 1 2. årsprøve, forår 2007 Forelæsning 5 Pensum: Mankiw kapitel 5 Peter Birch Sørensen www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm DEN ÅBNE ØKONOMI LUKKET vs. ÅBEN ØKONOMI: Handel: Eksport og import af varer

Læs mere

RAR Østjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet

RAR Østjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Østjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet Marts 2015 Beskæftigelsen i RAR Østjylland Finanskrisen resulterede i et væsentligt fald i beskæftigelsen fra 2008 til 2009 på 13.953 lønmodtagere målt i 3.

Læs mere

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 0 89 29. november 2012 Efterspørgslen efter sundhedsydelser er stor. Det skyldes bl.a. den aldrende befolkning, et højere velstandsniveau og et

Læs mere

OLIE OG GAS PRODUKTION I USA

OLIE OG GAS PRODUKTION I USA OLIE OG GAS PRODUKTION I USA OLIE OG GAS PRODUKTION I USA DELTAG SOM PARTNER I ATTRAKTIVE OLIE- OG DELTAG GAS PROJEKTER SOM PARTNER I ATTRAKTIVE I USA OLIE- OG GAS PROJEKTER I USA Investeringsselskabet

Læs mere

Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK

Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK i:\marts-2001\venstre-03-01.doc Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK Venstres skattepolitik bygger på et skattestop og nedbringelse af skatterne i takt med, at

Læs mere

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015 11.00.000 langtidsledige EU-borgere i 01 Langtidsledigheden i EU er den højeste, der er målt siden midten/slutningen af 1990 erne. En ny prognose, som AE har udarbejdet i fællesskab med OFCE fra Frankrig

Læs mere

Pengestrømme mellem Grønland og Danmark. Resumé af rapport fra Arbejdsgruppen vedr. Økonomi & Erhvervsudvikling under Selvstyrekommissionen

Pengestrømme mellem Grønland og Danmark. Resumé af rapport fra Arbejdsgruppen vedr. Økonomi & Erhvervsudvikling under Selvstyrekommissionen Pengestrømme mellem Grønland og Danmark Resumé af rapport fra Arbejdsgruppen vedr. Økonomi & Erhvervsudvikling under Selvstyrekommissionen Pengestrømme mellem Grønland & Danmark Størstedelen af alle pengestrømme

Læs mere

Analyse af vejafgifter for lastbiler og afledte regionale effekter - Implementering af en SCGE model Jeppe Rich, Lektor

Analyse af vejafgifter for lastbiler og afledte regionale effekter - Implementering af en SCGE model Jeppe Rich, Lektor Analyse af vejafgifter for lastbiler og afledte regionale effekter - Implementering af en SCGE model, Lektor jhr@ctt.dtu.dk AUC 2006 11-09-2006 Indhold vorfor er analyser af denne art interessant? vad

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER A

ØKONOMISKE PRINCIPPER A ØKONOMISKE PRINCIPPER A 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 16 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 15 Claus Bjørn Jørgensen Introduktion Vi har indtil videre beskrevet prisdannelse og allokering på et kompetitivt

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

Bilag 4. Notat. Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti for 2014. 1. Fællesmøde mellem Magistraten og Økonomiudvalget.

Bilag 4. Notat. Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti for 2014. 1. Fællesmøde mellem Magistraten og Økonomiudvalget. Bilag 4 Notat Til: Kopi: til: 1. Fællesmøde mellem Magistraten og Økonomiudvalget Byrådets medlemmer Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Den 12. september 2013 Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Mundell-Fleming Henrik Johansen, april 2010. Mundell-Fleming

Mundell-Fleming Henrik Johansen, april 2010. Mundell-Fleming Mundell-Fleming Denne note vil gennem effekterne af først en stigning i prisniveauet og efterfølgende en stigning i det internationale renteniveau for hhv. flydende og faste kurser for følgende Mundell-Fleming

Læs mere

Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien

Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien Enhedslistens finansordfører Frank Aaen har udarbejdet følgende rapport, der dokumenterer, at det danske samfund får for lidt ud af vores ressourcer

Læs mere

Kapitel 15: Markedsefterspørgsel

Kapitel 15: Markedsefterspørgsel November 29, 2008 Indledning individuel efterspørgsel: maximering af nytte under budgetbegrænsning Ligevægt: udbud er lig efterspørgsel afgørende: den samlede efterspørgsel Centralt: hvordan afhænger efterspørgslen

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal november 2015

Status på udvalgte nøgletal november 2015 Status på udvalgte nøgletal november 215 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling 215 bliver samfundsøkonomisk set ikke noget jubelår, men ser dog indtil videre

Læs mere

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet SURVEY APRIL 2016 www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

Forældrekøb er økonomisk attraktivt.

Forældrekøb er økonomisk attraktivt. 1. juli 2015 Forældrekøb er økonomisk attraktivt. Sommerferien står for døren, og om et par måneder skal tusinde af studerende starte på deres studie. Studiestart er traditionen tro lig med at mange forældre

Læs mere

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013 Makrokommentar 31. juli 213 Danmark Flere årsager til faldende bankudlån Bankernes udlån er faldet markant siden krisens udbrud. Denne analyse viser, at faldet kan tilskrives både bankernes strammere kreditpolitik

Læs mere

Viden viser vej til vækst

Viden viser vej til vækst Djøfs jobpakke Viden viser vej til vækst 26.02.2013 Virksomheder, der investerer i ny viden og ansætter højtuddannede medarbejdere, vokser hurtigere, ansætter derudover flere kortuddannede, ufaglærte og

Læs mere

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Denne analyse sammenligner afkastet ved en investering på en halv million kroner i risikobehæftede aktiver fremfor i mere sikre aktiver. De danske beskatningsregler

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 13 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 34 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Fra kapitel 33 AD-AS-diagrammet AD: Negativ hældning

Læs mere

De konservative og personskatten

De konservative og personskatten i:\oplæg-skat-mh-bm.doc Af Bent Madsen 25.maj 2000 og Martin Hornstrup De konservative og personskatten RESUMÉ De konservative vil fjerne mellemskatten og reducere topskatten, så ingen skal betale mere

Læs mere

NYHED: TOPSKATTELETTELSER GIVER MERE GULEROD END HÆNGEKØJE

NYHED: TOPSKATTELETTELSER GIVER MERE GULEROD END HÆNGEKØJE NYHED: TOPSKATTELETTELSER GIVER MERE GULEROD END HÆNGEKØJE Arbejdsnotat Skrevet af konsulent Mick Plesner og partner Michael Moos-Bjerre og Lange, Analyse og konsulentfirmaet Moos-Bjerre og Lange. Kontaktperson:

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere