I den teoretiske udredning, for fuldkommen konkurrence, essentiel for opgave a, forudsættes følgende :

Transkript

1 Afløsningsopgave Økonomi 2003, Cpr. Nr. : Side 1 af 16 OPGAVE A Prisen på det frie marked (a1): I den teoretiske udredning, for fuldkommen konkurrence, essentiel for opgave a, forudsættes følgende : Mange udbydere og efterspørgere Homogen vare Fuld information om pris og kvalitet Rationelle agenter I kortlægningen af problematikken omkring New Yorks udlejnings niveau benyttes, som nævnt, modellen for fuldkommen konkurrence. For at finde niveauet på det frie markeds prisfastsættelse gives det at pris og mængde findes i punktet: Qd = Qs I spørgsmålet omkring lejesatserne i New York gives ligningerne for det samlede udbud og den samlede efterspørgsel ved: Efterspørgsel: Qd = 100 5P Udbud: Qs = P For at finde den frie markedspris sættes ligninger for efterspørgsel og udbud lig hinanden således: Qd = Qs 100 5P = P 10P = 50 P = 5 Da prisen er angivet i hundreder, så er den frie markedspris 5 x 100 = 500 dollars (svar a1) Ændring i befolkning (a2): Da vi nu kender prisen(5) på det frie marked, kan vi finde efterspørgslen på boliger, ved at indsætte dette tal i ligning Qd = 100 5P, hvilket giver: Qd = 100 (5 x 5) Qd = 75

2 Afløsningsopgave Økonomi 2003, Cpr. Nr. : Side 2 af 16 Da antallet af lejligheder i ligning er givet i titusinder bliver det samlede antal lejligheder efterspurgt på det frie marked: 75 x = lejligheder Når den maximale leje fra centralt hold(rent control agency of new York) sættes til at være 100 dollars gives et nyt P, nemlig P = 1. Antal af lejligheder udbudt ved P = 1: Qs v. P = 1 Qs = 50 + (5 x 1) Qs = 55 Antallet af lejligheder gives fortsat I titusinder således 55 x = lejligheder Da der bliver efterspurgt lejligheder men kun udbudt er udbudet for lavt i forhold til efterspørgslen, forskellen bliver som følger = Forskellen i indbygger antal opgøres med de lejligheder som er beregnet til at blive beboet af 3 personers familier hvilket selvfølgelig giver 3 x hvilket er lig: mennesker som byens indbyggerantal ændres med (svar a2) Byggeri af nye lejligheder (a3): The Rent control agency of New York sætter ny pris på leje til at være 900 dollars dvs. P = 9 Således bliver udbudet ved den nye pris givet: Qs v. P = 9 Qs = 50 + ( 9 x 5) Qs = Ved det frie marked fandt vi at udbudet var boliger - så bliver ny bebyggelse = = Men da det kun er 50 % af denne sum, der udgøre den ny bebyggelse bliver det endelige resultat: /2 = nye lejligheder ( Svar a3)

3 Afløsningsopgave Økonomi 2003, Cpr. Nr. : Side 3 af 16 Diskussion Opgave A (a4): Huslejereguleringen sørger for at prisen på husleje sættes lavere end ved det frie marked hvilket får nogle negative konsekvenser: Folk holder fast i deres lejligheder og hæmmer mobiliteten(kbh. er et godt eksempel) Der vil være en større efterspørgsel i forhold til udbudet og man vil opleve at folk taler om boligmangel(kbh. er endnu en gang et godt eksempel) Man skævvrider lejeboligmarkedet. Når man nu kan se, at der er nogle helt klare negative effekter ved at regulerer på dette marked, hvorfor fastholdes da en politik, som er ensbetydende med dette? Det kunne være fordi: At man ønsker at sikre en blandet befolkningssammensætning( og ikke kun dyre lejligheder for de rige, men også at en uddannelsesby(igen Kbh.) har lejligheder som kan betales af unge studerende.) (svar a4) OPGAVE B Tegn en efterspørgselskurve v Q = 13,8 0,046 P ( b1 + b2): I opgave B forudsættes det at: Forbrugeren er rationel og nyttemaksimerende For at tegne efterspørgselskurven( som er en ret linie) skal to punkter bruges, så for god ordens skyld kan vi ligeså godt finde hvor denne skærer X og Y aksen. Skæringen på X aksen viser hvor mange, der vil krydse broen ved brotakst 0 og skæringen på Y-aksen viser hvor meget folk maximalt er villige til at betale for at krydse broen. Hvor mange vil krydse broen ved brotakst 0: Qd = 13,8 (0,048 x 0) Qd = 13,8 Da tallet er opgivet i millioner bliver svaret og skæring af X-aksen 13,8 mio. (svar b2)

4 Afløsningsopgave Økonomi 2003, Cpr. Nr. : Side 4 af 16 Skæring af Y-aksen er givet ved det punkt hvor prisen er så høj at ingen vil benytte broen derfor gives det: Qd = 0 Således at: 0 = 13,8 0,046P 0,046P = 13,8 0,046P/0,046 = 13,8 / 0,046 P = 300 Efterspørgselskurven bliver som følger: Tab af forbruger overskud b3: Brotaksten bliver sat til 225 kr. pr. bil. For at finde antallet af bilister, der vil krydse broen ved denne takst sættes de 225 kr. ind i ligningen for efterspørgsel. Qd = 13,8 (0,046 x 225) Qd = 3,45(mio. bilister Pr. år) Forbrugeroverskuddet ved prisen 225 kr. er således ½ x (300kr. 225kr.) x 3,45 = mio. kr. Det samlede forbruger overskud ved taktsten 0 kr.: ½ x 300 x 13,8 = 2070 mio. kr.

5 Afløsningsopgave Økonomi 2003, Cpr. Nr. : Side 5 af 16 Tabt forbrugeroverskud bliver således: ,375 = 1940,625 millioner kr. (svar b3 og kan ses på nedenstående figur) Konsekvenserne af fastsættelse af brotakster på øresund- og Storebæltsbroen b 4: Umiddelbart skulle man tro, ifølge modellen, at folk slet ikke ville benytte broen, hvis prisen for at passere lå over 300 kr. Dette er selvfølgelig ikke tilfældet, hvis resultatet var at substituerer til andet befordringsmiddel evt. færge, da man sagtens kan forestille sig at ansatte ved en virksomhed har en høj timeløn vil det for visse grupper fortsat kunne betale sig at komme hurtigt over bæltet såvel som sundet, hvis alternativet var langsommere. Konsekvenserne af fastsættelse af takster har betydet at man har undervurderet efterspørgslen på Storebæltsbroen, hvor antallet af passerende har været højere end forventet og på øresundsbroen lavere end forventet. Da staten takserede i første omgang var det selvfølgelig ud fra betragtninger omkring hvornår omkostninger/udgifter ved drift(og miljø) og tilbagebetaling af broen ville gå i nul. Spørgsmålet kunne så lyde, om man ikke kunne sænke priserne på Storebæltsbroen og oven i købet få flere til at benytte den? Det kunne man sagtens(det er jo blot at se på modellen) men man skal heller ikke underkende at broen på sigt, udover at betale sig selv færdig, også vil kunne blive en indtægtskilde for staten.

6 Afløsningsopgave Økonomi 2003, Cpr. Nr. : Side 6 af 16 OPGAVE C Andel af skat på biler betalt af forbrugerne over tid (c1): Det forudsættes i det følgende at efterspørgslen er karakteriseret ved at være en stock adjustment process, som er ensbetydende med at forbrugeren kan vente med at købe en vare, til det er absolut nødvendigt 1. Derudover forudsættes, som givet i opgave a, vilkårene for fuldkomme konkurrence. I denne opgave karakteriseres biler som værende varige forbrugsgoder, hvilket vil sige, at efterspørgslen på biler på kort sigt er elastisk, mens det på langt sigt er uelastisk. Udbuddet af biler er på kort sigt uelastisk, da producenterne ikke på kort sigt kan nå at ændre deres produktion. På langt sigt er produktion dog elastisk. Da der er tale om en pludselig indførelse af skat på biler, vil der i det følgende først blive fokuseret på kort sigt, for at se, om forbrugernes andel af skatten, stiger eller falder. Kort sigt Model 1: I model 1 gives det: udbud: Uelastisk og efterspørgsel: Elastisk I model 1 gives: P0 og Q0: Pris og mængde inden skatten pålægges. Pb: Forbrugerens nye pris. Ps: Producentens nye pris. Q1: Den nye mængde, som sælges, når der er lagt 20 % oveni i skat. 1 Til bilen bryder sammen, ovnen eksploderer etc.

7 Afløsningsopgave Økonomi 2003, Cpr. Nr. : Side 7 af 16 Det ses af model 1, at den andel, som forbrugerne betaler af skatten, på kort sigt ikke er særlig stor. Dette ses på afstanden mellem P0 og Pb 2,. Derimod er andelen, som producenterne betaler betydeligt større, hvilket ses på afstanden mellem P0 og Ps. Lang sigt Model 2: I model 2 gives det: udbud: elastisk og efterspørgsel: Uelastisk I model 2 vises det at størstedelen af skattebyrden nu tilfalder forbrugeren, hvilket fremgår af afstanden mellem Pb og P0., hvorimod producenternes andel er faldet. Udfra model 1 og model 2 kan det observeres, at forbrugerens andel af skattebyrden stiger på langt sigt. Dette skyldes, elasticiteten for udbud og efterspørgsel på biler. Hvis efterspørgslen er uelastisk vil størstedelen af skattebyrden tilfalde forbrugeren, hvorimod hvis efterspørgslen er elastisk vil størstedelen tilfalde producenten. (svar c1) Stigning i pris på benzin (c2): Benzin er karakteriseret ved på kort sigt at være uelastisk, mens det på langt sigt er elastisk. Førnævnte skyldes, at forbrugeren, på langt sigt, vil kunne substituere benzin 3, mens de på kort sigt vil være tvunget til fortsat at købe benzinen, indtil de har fundet en anden løsning. Benzin er karakteriseret ved at være et ikke-varigt forbrugsgode. 2 forskellen på den gamle pris og den nye pris 3 Raps-olie, græstørv, husholdningssprit

8 Afløsningsopgave Økonomi 2003, Cpr. Nr. : Side 8 af 16 Kort sigt Model 3: Af model 3 fremgår det, at størstedelen af skattebyrden tilfalder forbrugeren, set via afstanden: P0 og Pb. Langt sigt Model 4: Af model 4 fremgår det, at størstedelen af skattebyrden tilfalder producenten, set via afstanden mellem P0 og Ps.

9 Afløsningsopgave Økonomi 2003, Cpr. Nr. : Side 9 af 16 Udfra model 3 og model 4 kan det observeres at benzin, i modsætning til biler, på kort sigt er uelastisk og på langt sigt elastisk, således vil forbrugerens andel af skattebyrden på langt sigt være faldene. (svar c2) Rådgivning af Finansministeren (c3): Når priserne på biler i forvejen er steget kraftigt forventes det, at der bliver solgt et færre antal af biler på kort sigt, men dette forhold vil udligne sig over tid 4 da biler på lang sigt er uelastisk. Derfor vil provenuet af en registreringsafgift på kort sigt være lavt og på lang sigt højt. Som økonomisk rådgiver vil man pointerer gevinsten på lang sigt. (Svar c3) 4 lang sigt

10 Afløsningsopgave Økonomi 2003, Cpr. Nr. : Side 10 af 16 OPGAVE D Hvad sker der med renten og investeringer hvis staten forøger skatter og offentlige udgifter lige meget? (d1) MPC forudsættes i denne opgave at være konstant, m.a.o. hvis renten stiger forudsættes det at forbruget og opsparingen forbliver den samme. Det forudsættes ydermere at MPC er høj eks: 0.80, m.a.o. hvis man tjener en krone mere vil man bruge 80 øre på forbrug og 20 øre på opsparing. Til besvarelsen af ovennævnte spørgsmål bruges modellen for rente, investering og opsparing: Der forudsættes yderlige at vi befinder os i en lille lukket økonomi( hvor nationalbanken bestemmer renten). Den følgende opgaveløsning vil være opdel i 3 trin: 1. en skattestigning, 2. et tilsvarende øget forbrug, 3. sammenfatning af 1 og 2 Model 1

11 Afløsningsopgave Økonomi 2003, Cpr. Nr. : Side 11 af 16 Ved en skattestigning ser vi i model 1 at den offentlige opsparing stiger, hvilket betyder at den private opsparing falder. Samlet set, vil den offentlige opsparing minus den manglende private opsparing dog fortsat stige. Førnævnte fører til et fald i renten og dermed en øget investering 5. Staten øger sit forbrug Model 2: Som vi kan se af Model 2 stiger det offentlige forbrug, hvilket betyder at den samlede opsparing falder, dette får som konsekvens en højere rente. Private investeringer bliver dyrere og dermed crowded out. Den samlede effekt Model 3: 5 netop da investeringer er en faldende funktion af renten

12 Afløsningsopgave Økonomi 2003, Cpr. Nr. : Side 12 af 16 I model 3 ser vi det samlede resultat, altså en opsummering og kombination af skattestigning og offentligt forbrug. Den samlede opsparing vil falde, da den samlede opsparing stiger mindre ved en skattestigning 6 end den tilsvarende falder ved øget forbrug. Det offentligt forbrug vejer således tungere på vægtskålen end skattestigningen. Førnævnte afhænger af størrelsen på MPC. Uddybende kan nævnes, at den private opsparing falder ved en skattestigning, da den disponible indkomst falder, hvorimod der ikke sker noget ved den private opsparing som følge af øget offentligt forbrug. Da MPC altid er større end 0 vil det den samlede opsparing altid falde. Ergo (Svar d1 og d2): Den samlede opsparing falder, hvilket er ensbetydende med en rentestigning samt et fald i den samlede investering. dette udfald er i høj grad afhængigt af MPC. Afslutningsvist kan det nævnes at netop fordi MPC altid er større end 0, vil den samlede opsparing altid falde MPC afgør blot hvor meget. Hvad sker der med den offentlige og private opsparing hvis regeringen financierer en skattenedsættelse på 10 mia. gennem en nedsættelse af offentlige udgifter? (d31(offentlig) og d32(privat)) I Besvarelsen af ovenstående spørgsmål benyttes Model 4 og Model 5 for henholdsvis skattelettelse og sænkning i offentligt forbrug. Skattelettelse Model 4: 6 På eks. 10 %

13 Afløsningsopgave Økonomi 2003, Cpr. Nr. : Side 13 af 16 Sænkning af forbrug model 5: I model 4 ses det at staten nedsætter skatterne, hvilket resulterer i mindre opsparing og højere rente. Når staten giver en skattenedsættelse på 10 mia, bliver der 10 mia. mindre at opspare men når skattelettelsen bliver finansieret ved mindre offentligt forbrug vil opsparingen i Model 4 gå i nul givet ved model 5 og forblive nøjagtig den samme som tidligere ( svar d31) 7 Forbrugeren? (d32) Forbrugeren får en skattenedsættelse på 10 mia. hvilket betyder(ved eks. MPC = 0.8), at der er en privat opsparing på 2 milliarder og tilsvarende privat forbrug på 8 milliarder ud af de samlede 10 Milliarder. Således vil den private opsparing blive øget (svar d32) Vil modellen kunne bruges til at vurdere finanspolitikken virkninger i dansk økonomi september 2003? (d4) Modellen kan IKKE(svar d4) bruges til at vurdere finanspolitikkens virkning under danske forhold, netop da modellen er forudsat af en lille lukket økonomi. Danmark er en lille åben økonomi og har derfor ingen indflydelse på rentesatsen som bliver bestemt af landet eksogene forhold. 7 udfra tesen: hvad der forbruges opspares ikke

14 Afløsningsopgave Økonomi 2003, Cpr. Nr. : Side 14 af 16 OPGAVE E: Diskuter økonomien og politikken bag en protektionistisk 100% tarif på import af japanske luksusbiler, vil det have indflydelse på handelsbalancen? The exchange rate?, hvem vil drage fordel?, hvem vil ikke? (e1): I Opgave E forudsættes følgende: En lille åben økonomi 8 Til besvarelsen af ovennævnte spørgsmål benyttes nedenstående model og kommenteres i 2 trin hvorefter effekter skitseres. Model for effekten af protektionistisk handelspolitik Trin 1: Ved at mindske antallet af importerede varer sker der en umiddelbar forrykning af efterspørgslen på eksporterede varer. Trin 2: Men da opsparing og investering(s I) forbliver de samme vil der ikke ske andet end at the real exchange rate stiger. Net exports er en funktion af the real exchange rate: Jo lavere den real exchange rate er jo mindre dyre er goder fra eget land relativt til udenlandske varer 8 Men det vil vise sig ikke at gøre den store forskel om økonomien er stor eller lille i opgavens sammenhæng

15 Afløsningsopgave Økonomi 2003, Cpr. Nr. : Side 15 af 16 Ergo (svar e1): efterspørgslen på de eksporterede varer vil falde som følge af en stigning i the real exchange rate - netop fordi indenlandske varer bliver tilsvarende dyrere for udlandet. Således viser det sig af modellen, at der ikke vil være nogen effekt på handelsbalancen(for at ændre forholdene her, skal der ændres enten på det offentlige opsparing eller den offentlige investering) til gengæld vil the real exchange rate stige. De eneste, der vil drage nytte af en sådan politik er de amerikanske bilproducenter, dem der lider vil være resten af samfundet som helhed i Japan og USA 9. Kan modellen anvendes til at analyserer virkningerne, hvis Sveriges besluttede at foretage en lignende handling for at beskytte sin egen bilindustri? (e2) I både store såvel som små åbne økonomier vil politik som hæver opsparing eller sænker investeringer medfører et overskud på betalingsbalancen hvorimod politik som sænker opsparing og/eller hæver investeringerne opleve et underskud på betalingsbalancen. I både USA Såvel som i Sverige er ovennævnte gældende ligeledes hvad angår protektionistisk handelspolitik. Således vil modellen kunne bruges for Svensk økonomi og vil ikke have effekter på betalingsbalancen, men derimod hæve the real exchange rate (svar e2) OPGAVE F: Hvordan vil arbejdsløshedsraten ændre sig, hvis man ændrede arbejdsmarkedspolitikken således at det blev sværere for virksomheder at fyre deres ansatte uden at dette ville få effekt på antallet af mennesker, som finder jo? (f1) Det forudsættes at arbejdsmarkedet er i steady-state, dvs. at antallet af mennesker, som finder job er lig antallet af mennesker, der mister deres job. Derfor gives: fu = se Da det, qua den nye lovgivning, bliver sværere at fyre folk, samtidig med at antallet af folk, der finder job, forbliver det samme vil det betyde, at der kommer flere i arbejde da flere beholder jobs og færre bliver afskediget. Ergo: Den naturlige arbejdsløshed vil falde (svar f1) Vil det være realistisk at en politik som gør det sværere for virksomheder at fyre ansatte ikke får betydning for raten af mennesker som finder job (f2). Nej, ikke hvis arbejdsmarkedet er i steady-state (Svar f2) 9 Man skulle da aldrig påpege at Bill Clinton måske var i lommen på den amerikanske bil industri?

16 Afløsningsopgave Økonomi 2003, Cpr. Nr. : Side 16 af 16 Kan det anbefales at den danske beskæftigelses minister gennemfører en lovgivning, som gør det sværere at afskedige folk (f3) Da vi netop har undersøgt at en sådan lovgivning vil have negativ effekt på antallet af folk der finder job, vil dette ikke anbefales. Hvis vi måtte bevæge os ind i en højkonjunktur, ville det give helt sig selv, at færre mennesker blev fyret, da efterspørgslen på arbejdskraft ville stige. Hvis det modsatte måtte være tilfældet og Danmark måtte bevæge sig ind i en lavkonjunktur og dermed ville være lavere efterspørgsel på arbejdskraft ville man holde arbejdstyrken kunstigt i vejret, samtidig med at man ville gribe ind i markedet og virksomhedernes konkurrenceprofil og frie råderum og skævvride denne i en sådan grad, at produktionen med fordelagtighed kunne flyttes til udlandet. Hvis man endelig skulle anbefale en beskæftigelsesminister i Danmark at gennemfører en sådan reform ville man i overvejende grad tilsvarende anbefale at tage det generøse dagpengesystem op til revision og sænke satserne. Nu hænger førnævnte to faktorer ikke uløseligt sammen således ville det sagtens kunne anbefales at sænke dagpengesystemet uden at gøre det sværere for virksomheder, at fyre deres ansatte. (Svar f3).