Det sidste blad? side 8. Fremtidens arbejdsplads side 14. Bager på hospitalet side 20 Der er krummer i Holstebro. juni 2014 Nr. 02

Transkript

1 juni 2014 Nr. 02 Det sidste blad? side 8 Fremtidens arbejdsplads side 14 Bager på hospitalet side 20 Der er krummer i Holstebro Medarbejderblad Hospitalsenheden Vest 1

2 Under Vesten leder Redaktion Kommunikationschef Finn Møller Driftschef Jens Peter Østergaard Sekretær Jette Guldberg Mose Fremtidens arbejdsplads (DNV) HR-konsulent Lone Krogh Sekretær Gitte Laugesen Redaktionssekretær Brian Borg Andersen Redaktør Merete Friis Jeppesen Forsidefoto: Frank Ulstrup, journalist og fotograf Ansvarshavende redaktør: Hospitalsdirektør Henning Vestergaard Kontakt Under Vesten: Tlf / undervesten@vest.rm.dk Oplag: 4000 stk. Udgivelse: Fire gange årligt Næste nummer: Oktober Deadline for bidrag: 22. september Grafisk design: Maiken Wang, ReklameTryk, Herning Tryk: ReklameTryk Herning Artikler og indhold i Under Vesten er ikke nødvendigvis i overensstemmelse med hosptalsledelsens eller redaktionens holdning. Alle bidrag til bladet er velkomne, når de holder sig inde for bladets formålsbeskrivelse og opfylder de almindelige presseetiske og juridiske principper. Redaktionen forbeholder sig ret til at indhente svar på indlæg og vil af hensyn til omfang og bladformat beskære artikler og indlæg. For to måneder siden var jeg afdelingssygeplejerske og dybt involveret i Klyngegruppemøder indenfor dagkirurgi. I Klyngegrupperne (KLG) har alle et stort ansvar for at sikre medarbejdernes stemme i forbindelse med forberedelserne til DNV-Gødstrup, så alt bliver medtænkt, diskuteret og intet bliver glemt. I Anæstesiologisk Afdeling arbejder vi desuden aktivt med værdigrundlag og kultursammenføring som en del af forberedelserne mod DNV-Gødstrup. Det var et rigtig spændende arbejde, men nu er jeg trådt helt ind i maskinrummet. Siden den 22. april 2014 har jeg nemlig udfyldt rollen som Klinisk Koordinator, og nu ser jeg i dag Projektsekretariatet (PS) indefra. Det er et indblik i, hvordan interne dygtige specialister med tværfaglige kompetencer i samarbejde med eksterne rådgivende arkitekter og ingeniører forbereder Patientens Hospital og vores fælles fremtidige arbejdsplads. Jeg ser, at det hele hurtigt bliver meget mere konkret, vedkommende og virkeligt, når flytteprocessen nærmer sig. De grundlæggende værdier i PS er dialog, dygtighed og dristighed og bliver udtrykt i den holdånd, der udfolder sig, og hvor man arbejder ud fra tesen om tillid under ansvar. Kort sagt er PS med en team spirit og mangfoldighed af kompetencer det, der skal til, for at sikre Patientens Hospital står klar i 2017 med første etape. I PS er vi med til at træffe beslutninger, overholde tidsplaner, og der er stor fokus på at skabe de bedste vilkår for såvel patienter og pårørende, som for det kliniske personale i DNV-Gødstrup. Og det er betryggende at opleve. For tankerne om den dato er rykket tættere på. Både på tegninger af de nye bygninger, men også, som du har kunnet læse i sidste nummer af Under Vesten, i de beslutninger, som er under opsejling. Hvem skal flytte, hvorhen og hvornår? Hvordan skal det hele hænge sammen? I dette nummer af Under Vesten ser vi, hvordan flere medarbejdergrupper er ved at flytte tankerne ud i fremtiden. Hvordan flere er begyndt at opsøge mere viden om, hvad der skal ske, og hvordan vi som medarbejdere passer ind i den virkelighed. Det er en nødvendig udvikling, en udfordring, men også en spændende virkelighed med mange nye muligheder, der åbner sig. I håb om, at alle tager godt imod fremtidens arbejdsplads, Patientens Hospital i DNV- Gødstrup, ønskes alle en god sommer. De bedste hilsner Anita Døfler 2

3 indhold Under Vesten Indhold Kunst med i bagagen Et stort tomt kanvas skal fyldes ud i Gødstrup. Læs med i strategien for ny kunst og gamle værker. Trivsel er et fælles ansvar Du kan lige nå at komme tilbage fra sommerferien, så banker TULE og APV på døren, og vores fælles arbejdsmiljø kommer øverst på dagsordenen igen. to sider af samme sag Hun nyder at, hun ikke længere skal lægge planer. Læs om Karen Vilsgaards første tid efter arbejdslivet. Papirjournalerne lever endnu Hvem passer de ca. 3,5 hyldekilometer papirjournaler, som stadig skal opbevares? Digital post: er vi klar? Patienternes postkasser bliver ikke længere bombarderet med papirindkaldelser. Nu hedder udfordringen at skrive til dem med digital post. Stor, større, størst Følg 1. reservelæge Karsten Gadegaard på inspirationsrejse til Guds eget land. ingen sten i skoen Under Vestens udsendte fulgte strømmen i et orange hav af ladywalkere. samarbejde i fugleperspektiv Personlighedstests styrker det gode teamsamarbejde i Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling. din elbil Er bladet den rigtige løsning for dig? Over 1300 ansatte i Hospitalsenheden Vest har svaret på, hvordan de gerne vil holde sig ajour med deres arbejdsplads. I besvarelserne er det trykte medarbejderblad pludselig kommet på vippen. Vi tager ikke strøm på dig. Du kan nu ræse til dit næste møde i en rap Nissan LEAF og skippe afregningsbureaukratiet Her kunne vi da godt se os selv! Lægesekretær Cristina Kildevang om DNV-Gødstrup Tema fra side 14 Test dig selv Kend din kollega på skoene. Bagsidequiz svarfrist: 7. juli! Fast indhold i hvert blad... Kort nyt side 4 Kvartalets skulderklap side 9 Opskrifter side 30 Journalbøffer side 31 Jubilæer og navne side 32 Kalender side 38 Bager i en god sags tjeneste Vil man lave morgenbrød, må man stå tidligt op. Meget tidligt. 20 3

4 Under Vesten kort nyt DIGITALE SKILTE SKAL HJÆLPE PATIENTER PÅ VEJ Da Sundhedshus Ringkøbing i 2012 blev bevilliget omkring 25 mio. til renovering, fandt især ét punkt hurtigt vej til toppen af ønskelisten: digital skiltning. Sundhedshuset, som huser bl.a. en akutklinik, jordemoderkonsultation, lægehuse, tandlæge og andre private og kommunale tilbud, har været udfordret på skiltningen. Nye lejere kommer til, andre flytter ud og mere tit end ofte i et tempo, hvor skiltene ikke har kunnet nå at være klar til tiden - til stor frustration for patienter og pårørende, som ikke har kunnet finde deres behandler. Derfor undersøges nu mulighederne for digital skiltning en løsning, som vil give god mening i forhold til serviceniveauet, også selvom det ikke er den billigste af slagsen. Det er klart, at vi kunne få rigtig mange gammeldags skilte for de penge, vi ville bruge på en digital løsning, forklarer Inger Iversen, planlægger fra Teknisk Afdeling, som tilføjer: Men det ville betyde rigtig meget for vores patienter og pårørende. Digitale skilte kan opdateres øjeblikkeligt, hvor vi før skulle vente på bestilling, montering, osv. Ender det med digital skiltning i Sundhedshus Ringkøbing, vil det i så tilfælde også fungere som prøvehandling på den skiltning, der skal implementeres i DNV-Gødstrup. Sundhed er en holdsport Læs og se med, når en produktchef for computervirksomheden Intel tænker højt om mulige gennembrud i sundhedsvæsenet. Hvem er sundhedsvæsenets vigtigste medspillere i fremtiden? Og hvordan skal sundhedsvæsenet udvikle sig for at udnytte den teknologiske udvikling? Eric Dishman, der er sundhedsvæsens-ekspert for et af verdens førende itfirmaer, udforsker emnet i levende billeder. Han udfordrer tankerne om, hvilke behandlinger og undersøgelser, der kan foregå i hjemmet, og han er ikke bleg for at løsne bæltet foran flere hundrede mennesker for at understrege sin pointe. kortlink.dk/ted/eeu6 4

5 kort nyt Under Vesten Røde veste indtager Holstebro Anne Marie Vestergaard (tv.) og Ingrid Bek Andersen, aktivitetsledere i Røde Kors. Ordningen med patientstøtter på hospitalet i Herning har været en succes i årevis, og fra og med mandag 16. juni har patienter og pårørende i Holstebro nu også glæde af de frivillige i de kendte, røde veste fra Røde Kors. Den nye gruppe af frivillige består af 26 personer, og det betyder, at Røde Kors kan yde en hjælpende hånd både dag og aften - alle fem hverdage, hvilket glæder de to aktivitetsledere Anne Marie Vestergaard og Ingrid Bek Andersen: Der har været en enorm stor interesse for at blive en del af frivilligteamet på hospitalet, og vi tør godt love, at der er tale om en flok meget engagerede og motiverede patientstøtter, lyder det stolt fra Anne Marie og Ingrid. Gruppen af frivillige har gennemgået en obligatorisk undervisning i adfærd, tavshedspligt og håndhygiejne på hospitalet, så hvad er det lige præcis, at de kan hjælpe med? Som frivillig patientstøtte er man en erstatning for den pårørende, som ikke er til stede. Det vil sige, at man for eksempel kan hjælpe med at ringe efter transport, hente kaffe og læsestof eller guide patienter og pårørende hen til det rigtige sted. De samme ting, som en god ven ville gøre, fortæller aktivitetslederne. De frivillige patientstøtter færdes i teams á to omkring området ved Receptionen, Hovedindgang A og på Neurologisk Afdeling. De to aktivitetsledere vil ikke afvise ideen om at udvide den hjælpende hånd til at omfatte flere områder og afdelinger på hospitalet: Nu skal vi jo lige i gang, og folk skal først opdage, at vi er her. Så kan det være, at vi må udvide skaren af frivillige, men det vil vi da bare glæde os over, slutter Anne Marie og Ingrid. Innovation belønnet med kongrespris Sygeplejerske og Ph.d.-studerende Brigitta R. Villumsen fra Urinvejskirurgisk Afdeling har gjort sig så positivt bemærket med en præsentation af sin Ph.d.-projektbeskrivelse, om effekten af hjemmetræning for mænd med prostatakræft i antihormonel behandling, at projektplanen er blevet hædret med en forskningspris et såkaldt educational grant på 2500 Euro på den europæiske kongres for sygeplejersker, der arbejder inden for urin- og nyrevejssygdomme (EAUN-kongressen) i april. 5

6 Under Vesten kort nyt Intelligente informationsskærme brug kommunikation Flere afdelinger har TV og informationsskærme i ankomst- og venterum. Desværre kan ingen af skærmene dele indhold med hinanden. Hospitalsledelsen har med accept fra afdelingsledelserne besluttet, at der i andet halvår af 2014 afprøves et koordineret indkøb og brug af informationsskærme i venterum, receptioner, modtagelser og personalerum. Dette koordineres via Kommunikation i Staben. Aktuelt afprøves et koncept med Neurologisk Afdeling samtidig med, at behov og løsninger afdækkes hos de øvrige afdelinger, der har meldt sig i pilotfasen. Projektet evalueres december Foto:privateje Ipads i jubilæumsdonation til Børneafdelingen Foto: Rasmus Gade, GF Forsikring. Svendeprøvepris for innovative måltider Ernæringsassistent Birgitte Vang Hansen, Hospitalsenheden Vest vandt i foråret Kost & Ernæringsforbundets årlige svendeprøvepris på kroner, fordi hun på en innovativ måde kombinerer nordisk mad og de officielle kostråd. Det der med at vinde priser har Birgitte dog prøvet før. I 2013 vandt hun både en sølvmedalje i Danmarksmesterskaberne i Skills for ernæringsassistent-elever, et legat fra Bendixfonden på kroner og blev udnævnt til Food Fighter, fordi hun slår et slag for den sunde, økologiske mad. ipads til en værdi af kroner. Det var, hvad oversygeplejerske Dagny Kloster modtog på vegne af Børneafdelingen i Herning onsdag 28. maj, da GF Forsikring i Herning, markerede deres 40 år fødselsdag med uddeling af en 40 års-jubilæumspris. De nye tablets skal både bruges til underholdning og undervisning af børnene på sengestuer, i venteværelser og i undervisningen på vores astma- og diabetesskoler. Nu får vi endnu bedre muligheder for at møde børnene der, hvor de er og med et redskab, som de kender, og ynder at bruge, sagde oversygeplejerske Dagny Kloster ved prisoverrækkelsen. 6

7 kort nyt Under Vesten Gule bånd til p-båse Husker du, at Under Vesten skrev om udfordringerne med at finde en P-plads sidste gang? For godt en måned siden satte Teknisk Afdeling gule refleksbånd op med 2,5 meters afstand for at hjælpe billisterne på vej med at parkere ordentligt, så der er plads til så mange biler som muligt på grusparkeringen ved hospitalet i Holstebro. Der gives ikke bøde for at holde uden for de gule refleksbånd. De gule bånd er blot en markering af, hvor der er hensigtsmæssigt at parkere, nemlig midt mellem de to gule bånd, så hjælper du nemlig både dig selv, dine kolleger og ikke mindst patienter med også at kunne finde en plads. Få en tolk med musen Urdu, arabisk, kinesisk eller italiensk? Med en almindelig pc med lyd, et webkamera, internet og videoprogrammet MOVI/Jabber er tolken kun et museklik væk. Timeprisen for en videotolk er den samme, som hvis tolken møder op. Til gengæld sparer man udgiften til tolkens transport, og videotolken kan være langt mere fleksibel, da afstand ikke er en faktor. Potentialet er stort I marts 2014 blev der bestilt 173 tolkninger i Hospitalsenheden Vest. Heraf var: 75 tolkninger, hvor tolken var til stede. 32 telefontolkninger. 61 videotolkninger. Foto: Region Midt Vi kan se, der er et godt potentiale i forhold til at få flere afdelinger til at booke videotolkning, for der er virkelig nogen gevinster at hente for patienterne og de pårørende. Og så er det jo en fleksibel løsning, som også er god for pengepungen, siger Ole Zielke, der er projektleder i Klinisk It kontoret, Hospitalsenheden Vest. For mere info og vejledning, kontakt Klinisk It kontoret i Hospitalsenheden Vest. Hvornår skal vi flytte? 25. juni træffes der politisk beslutning om rokade- og udflytningsplan til DNV- Gødstrup. I den forbindelse inviterer hospitalsledelsen alle medarbejdere til to fyraftensmøder i henholdsvis Herning og Holstebro. Mødet i Holstebro kan følges live via videoforbindelse til Lemvig og Ringkøbing. Mandag 30. juni kl Fyraftensmøde i Restoen, Holstebro. Videoforbindelse til Lemvig og Ringkøbing. Onsdag 2. juli kl Fyraftensmøde i Restoen, Herning. 7

8 Under Vesten Kronik: One size nej tak! Kommunikationschef Finn Møller One size nej tak! Tekst: finn møller / Foto: merete friis jeppesen "Beskæftigelsesterapi for DJØFere i Hospitalsenheden Vest. Totalt ressourcespild. Uden omtanke for miljøet. Stakken af blade ryger i skrald hver gang i afdelingen. Synes kun det skal være på nettet. Alt andet er jo på netbasis!" Det er nogle af de gode råd og gnubbede ord, som dette blad får med sig fra brugerundersøgelsen dette forår af medievanerne i Hospitalsenheden Vest. Og tak for dem. For hvem gider et blad, der ikke er i øjenhøjde med sine læsere? Kigger man tallene for de i alt godt 1300 besvarelser nøjere efter, er billedet dog lidt mere nuanceret. For eksempel oplyser 53 procent, at de kigger i bladet hver gang det udkommer, mens andre 41 procent oplyser, at bladet åbnes en gang i mellem. Kun 6 procent går glip af disse linjer, for de åbner nemlig aldrig bladet. Tallene fortæller også, at hver femte medarbejder foretrækker, at have Under Vesten som kilde til at følge med i, hvad der rører sig på arbejdspladsen. Bladet har dermed ikke samme grad af relevans og interesse som en række andre kilder, blandt andre: nærmeste chef, afdelingens nyhedsbrev, hospitalsledelsens nyhedsbrev, kolleger, dagsordner og referater, hjemmesiden med videre. Der er dog store forskelle på, hvilke kilder de enkelte faggrupper prioriterer. For eksempel elsker bioanalytikere dagsordner og referater, mens servicepersonalet hellere vil møde historier om arbejdsmiljø og trivsel i spalterne her. Uanset fag er det dog et faktum, at mange ønsker at få bladet på strøm. Mellemregninger og procenttal der alle giver stof til eftertanke på førstkommende redaktionsmøde. Men modellen med et trykt og personligt blad til alle er åbenlyst et overstået kapitel. Når flere læsere går i hartkorn med budgetbisserne og nidkært jagter hver en femkrone, som det netop koster at trykke et eksemplar af dette blad, ja så er det vitterlig til at forstå. For der er oplagte alternativer. Hvorfor ikke udnytte de tekniske muligheder for distribution og læsbarhed, som gør, at vi allerede fra næste nummer kan imødekomme, at behov og læsevaner er forskellige målt på personlige og faglige præferencer. Sådan, at bladet udkommer på strøm og kan bestilles på print via gsonline@rm.dk. Pointen er, at det er op til dig og dine behov, kære læser. Prisen for et eller flere digitale tryk skal forinden aftales med regionens grafiske afdeling. Det hører du nærmere om. SÅdan følger du med i, hvad der rører sig på din arbejdsplads Brugerundersøgelsens konklusion: Vi vil høre det i vores egne kanaler, før vi møder det i pressen. Og helst i kanaler som er tæt på vores hverdag for eksempel nærmeste chef eller afdelingens eget nyhedsbrev. I praksis er hospitalsledelsens nyhedsbrev topscorer, men også kollegaer, dagsordner og referater er kilder der scorer højt i praksis. Læs mere om brugerundersøgelsen her: kortlink.dk/rm/ees4 8

9 Skulderklap til forskning i åreforkalkning Under Vesten Skulderklap til forskning i åreforkalkning Stor pose penge går til forskning helt ude ved patienten. Tekst og foto: Brian Borg Andersen Nominér næste skulderklap Kender du til kolleger, som har sat gang i noget særligt, eller er lykkedes med noget stort? Hjælp os med at finde dem, som fortjener en rosende omtale i næste nummer af Under Vesten. Overlæge Morten Bøttcher foran en af hospitalets CT-scannere. Midt i en rivende teknologisk udvikling er overlæge Morten Bøttcher stødt på en gammelkendt lægefaglig sandhed: Som læge kan du i udgangspunktet gøre to ting forkert, når du stiller en diagnose. Du kan erklære den syge patient rask, eller du kan erklære den raske patient syg, forklarer han. Særligt den sidste problematik er kommet tæt på i hverdagen på Kardiologisk Afsnit i Henring. Her forsøger man at stille den rigtige diagnose for patienter, der lider af åreforkalkning i hjertet. Nu foregår en del af diagnostikken med en CT-scanner, som opfanger selv den mindste smule kalk i blodårerne. CT-scanneren er næsten for god, og vi er nu begyndt at forske i, hvordan vi kan supplere de billeder, vi får fra CT-scanneren med billeder fra andre typer scannere og et særligt nyudviklet elektronisk stetoskop, som lytter på hjertets funktion. Firmaet Acarix A/S i samarbejde med bla Aalborg Universitet og Coloplast A/S støtter forskningen med 2,5 mio. kr. De går til en Ph.d. studerende, som skal indsamle og analysere data, samt sygeplejersker, som skal administrere patienternes forløb, Morten Bøttcher, som lægefagligt ansvarligt. Det er omkring 2000 patienter, vi skal have igennem i det her studie, og for dem betyder det, at vi formentlig meget bedre kan vurdere, hvilken type forkalkning de har, om den er så alvorlig, at der skal oprereres, eller om vi kan sætte ind med medicinsk behandling. De raske kan blive sorteret fra, og dem som kan forebygge problemet med livsstilsændringer bliver også opfanget, forklarer Morten Bøttcher. Sådan finder man en åreforkalkning i hjertet Tidligere måtte man teste patienterne på en kondicykel og se på et hjertekardiogram, hvilket var meget upræcist. Eller man måtte sende en sonde op igennem blodårerne fra lysken til hjertet, hvilket var meget invasivt, og potentielt kunne det skade nogle blodårer undervejs. Nu bliver patienten ofte sendt igennem en CT-scanner. Udviklingen i billedkvaliteten og computeres regnekraft gør, at lægerne nu kan kombinere flere typer af scanninger af langt bedre kvalitet og stille en langt bedre diagnose. 9

10 Under Vesten Din elbil nr. benzin nr. el MONDEO 98 km/t 195 HK km/t 11 sek Varme i rattet? Nej Lydløs? Ikke det der ligner God for miljøet? Tvivlsomt Nissan Leaf km/t 150 HK 109 HK km/t 12 sek Varme i rattet? Ja Lydløs? Ja God for miljøet? Ja Din elbil Hospitalsenheden Vest er sprunget med på den grønne bølge, og har leaset to elbiler. Ordningen er dog ikke kun god for miljøet. Der er en besparelse at hente for hospitalet og flere store fordele for brugerne af bilerne. Tekst og foto: brian borg andersen 10

11 Din elbil Under Vesten Hvem husker ikke Ellerten? En lille og knap så rap sag, der i 80 erne trak en del i smilebåndene rundt omkring i Danmark. Siden er der sket meget på elbils fronten, så meget endda, at Hospitalsenheden Vest har kastet sig med ind i kampen. Både i Herning og i Holstebro er der nu blevet parkeret en elbil af mærket Nissan Leaf. Bilerne kan bookes via pronestor, bruges til kørsel til og fra møder på andre matrikler, og har en del mere spark i sig end den kiste til mandig stolthed, som Ellerten egentlig var. Vi har nok alle været en smule forudindtagede overfor elbiler, ikke mindst jeg, fortæller indkøbskonsulent Knud-Erik Christensen om nyanskaffelsen. Men forventningerne er gjort til skamme: Når man har været ude og køre i den, så opdager man jo, at den er lige så hurtig i optrækket som almindelige biler. Faktisk så kan de nye elbiler komme helt op omkring 150 km/t, den gemmer på 109 hestekræfter, og den klarer fra km/t på 12 sekunder. Desuden er den spækket med noget af det nyeste elektronik. For eksempel kan man koble sin smartphone til bilen og starte airconditionen, inden man skal ud og køre. Der er solceller på spoileren og et stort display i instrumentbrættet med rutebeskrivelse og angivelse af, hvor de nærmeste ladestandere er, fortæller Knud-Erik. Til gengæld tager bilen cirka ti timer at lade op i en almindelig 220 volts stikkontakt, hvis batteriet er helt i bund. Det kan gøres væsentlig hurtigere i en rigtig ladestander nemlig 35 minutter, og Hospitalsenheden Vest overvejer at investere i sådan en. Leaf kan tage på langtur Netop det med at løbe tør med en elbil har derfor sikkert holdt mange tilbage fra at kaste sig ud i det marked siden Ellerten. Men den Nissan Leaf, som Hospitalsenheden Vest har leaset og giver medarbejdere adgang til nu, kan i fuldt opladet stand køre op imod 199 kilometer, inden den igen skal lades op. Men det er nu vist kun, hvis man kører ned ad bakke i medvind, med den mest økonomiske kørestil, man kan forestille sig. De fleste kan regne med, at den holder til 160 kliometer ved almindelig kørsel, forsikrer Knud-Erik. Det svarer da også til en tur, der starter i Holstebro, går over Ringkøbing, videre til Herning og slutter i Lemvig (159 kilometer.). God og nem ordning Knud-Erik er faktisk manden som har bestilt de to biler. Efter at Hospitalsenheden Vest fik et tilbud, der var for godt til at sige nej til. Aftalen har en fast pris per måned uanset hvor mange kilometer, der bliver kørt i bilerne, og der kommer ikke ekstraregninger for vedligeholdelse. Prisen er heller ikke højere, end at projektet, som egentlig bare skulle kunne løbe rundt, faktisk har vist sig at være temmelig billig i drift. Det er ikke kun af hensyn til miljøet at vi har valgt at leje de to elbiler, fortæller Knud-Erik. Driften af Hospitalsenheden Vest på flere matrikler koster en del i kørselsgodtgørelse til de medarbejdere, som enten tager offentlig transport eller kører i sin egen bil til møder på en af de andre matrikler. Når man har været ude og køre i den opdager man, at den jo er lige så hurtig i optrækket som benzinbiler. Rift om bilerne giver overskud Der har da også været rift om bilerne til at begynde med. Siden det blev muligt at booke bilerne til transport mellem matriklerne, har en del medarbejdere været ude og afprøve, om elbilen er vejen frem for dem. Flere har endda taget deres egen bil på arbejde, og så taget elbilen videre, når de skal til møder, så det er jo en succes i sig selv, siger Knud-Erik. Med den store efterspørgsel er der allerede kommet en lille besparelse ud af forsøget. I de første fjorten dage havde elbilen i Holstebro således alene sørget for en besparelse på cirka 1600 kroner på kørselskontoen sammenlignet med, hvad medarbejderne, der lånte bilen skulle have haft i kørselsgodtgørelse. Bilerne gemmer på flere fordele Når først bilen er booket er der ikke mere papirarbejde omkring kørslen, der skal udfyldes. Men udover den sorgløshed, der følger med at kunne kvitte bureakratiet omkring de kørte kilometer, så er der også en anden afgørende fordel ved nyanskaffelserne. Særligt omkring regionshospitalerne i Herning og Holstebro kan det være svært at finde en parkeringsplads, og der er mange som ender med at måtte tage ekstra lange og hurtige skridt for at nå frem til tiden, hvis de lige har taget en ekstra tur rundt om hospital i jagten på en plads. Elbilerne har dog deres faste pladser henholdsvis ved Staben i Herning og i Holstebro. Så dem, der fremover kommer for sent til møderne, er nødt til at finde på andre undskyldninger. Alle medarbejdere i Hospitalenheden Vest kan booke elbilerne via pronestor-booking. Når bilen er booket kan nøglerne afhentes i sekretariatet i Staben på de respektive matrikler i Herning og Hostebro. Opladermulighed samt etableret parkeringsplads i Herning er at finde i hjørnet af bygning 12 ind mod administrationsbygningen. Man skal derfor køre ind af Pontoppidansvej fra Skolegade for at komme til parkeringspladsen. Parkeringsplads samt opladermulighed i Holstebro er at finde i hjørnet lige uden for Stabens hovedindgang. Her er der to opladningsstationer, så begge biler kan holde lige uden for døren på samme tid. 11

12 Under Vesten kunst med i bagagen kunst med i bagagen DNV-Gødstrup er i udgangspunktet et tomt kanvas med masser af plads til kunst på vægge gulve og loft. Men hvilke værker skal flytte med ud på marken? Tekst og foto: Brian Borg Andersen Tusindvis af mennesker er igennem årene gået forbi frisen Pietas på Regionshospitalet Herning, og lige så mange har ventet tålmodigt på deres aftale i Øjenafdelingen, mens de har kunnet nyde Carl-Henning Pedersens store glasmosaik i vinduet på Regionshospitalet Holstebro. Det er kunst, som præger sine omgivelser, men hvilken kunst kommer til at præge omgivelserne i Gødstrup? For at svare på det spørgsmål er der blevet udformet en kunststrategi for DNV-Gødstrup. Hvis kunsten anvendes rigtigt har den stor betydning for den helende proces. Men det er afgørende, at man arbejder bevidst med hvilken kunst man anvender, og hvordan man integrerer den i hospitalet, siger sygeplejefaglig direktør i Hospitalsenheden Vest, Ida Götke. Strategien undersøger de mange mulige placeringer for kunst i DNV- Gødstrup og sætter ord, på, hvad der kendetegner de rum, menneskene, der færdes i dem, og de typer af kunst, som vil være bedst egnet i de enkelte rum. Det er helt oplagt, at der skal skabes en masse ny kunst til de nye rammer, og flere fonde har allerede meldt sig interesserede i at støtte udsmykningen af det nye hospital. Men på de eksisterende matrikler er der, som i eksemplerne fra Herning og Holstebro, store mængder kunst, Svend Wiig-Hansens frise "Pietas" på Regionshospitalet Herning. 12

13 kunst med i bagagen Under Vesten Kunsten kan have stor betydning for den helende proces sygeplejefaglig direktør, Ida Götke der har præget hverdagen på hospitalerne for både patienter, pårørende og medarbejdere. Hvad skal der ske med den? Hele samlingen fra de eksisterende matrikler er blevet dokumenteret, så man i strategien har kunnet forholde sig til den. For udsmykningen i DNV-Gødstrup betyder det, at der kommer til at indgå værker fra alle de fem matrikler, som samles i det nye hospital. Det drejer sig om de to værker, der er nævnt tidligere i denne artikel, samt to skulpturer af Hanne Warming fra Tarm, et maleri af Henrik Have fra Ringkøbing og en serie malerier af Jan Sivertsen fra Lemvig. Der skal også træffes beslutning om, hvad der skal ske med den kunst, som ikke kommer med til det nye hospital. Det arbejde bliver der taget fat på i efteråret. Til at hjælpe med at udforme kunststrategien og føre den ud i livet er der blevet oprettet et kunstråd og en følgegruppe med deltagelse af hospitalsledelsen, repræsentanter for patienterne, hospitalernes kunstforeninger, udvalgte klinikere, og de lokale museer. Du kan læse hele kunststrategien her: Carl-Henning Pedersens glasmosaik på Regionshospitalet Holstebro 13

14 Under Vesten TEMA: ramt af flyttefeber Fra venstre: Lægesekretær Mette Bach Vedel, Cristina Hedegaard Kildevang og Birthe Bækgaard. Ramt af flyttefeber På det nye hospital i Gødstrup og på vej dertil skal afdelinger og personale lære at rykke sammen og dele kvadratmeter med andre specialer end dem, de er tættest på i dag. Allerede nu skal alle tænke fremad og forberede sig på de nye rammer. Det udfordrer behov, vaner og arbejdsrutiner, og nogen er allerede rigtig godt på vej. Tekst og Foto: finn møller, brian borg andersen og merete friis jeppesen 14

15 tema: ramt af flyttefeber Under Vesten "Få talt med din leder og få hjælp og support til at tackle udfordringerne med hjælp fra dit lokale LMU" HR-chef Lasse P. Hansen "Vi må have styr på fag og kompetencer og de grundlæggende personalepolitiske spilleregler" næstformand i HMU, Annette Toft "Udflytningstakten giver rigtig god mening, selv om enkelte afdelinger og personalegrupper vil være ekstra udfordret af flere flytninger" lægefaglig direktør Jens Friis Bak Her kunne vi da godt se os selv! Ordene falder prompte fra tre lægesekretærer, som Under Vesten har sat i stævne ved det store banner, der hænger ved Receptionen på hospitalet i Herning til en snak om, hvilke tanker de gør sig om at skulle flytte til et helt nyt hospital i Gødstrup. Banneret viser en stor tegning af det hypermoderne hospitalsbyggeri, der snart skyder op af jorden. Lægesekretærernes blikke vandrer interesserede rundt på tegningen, og fanger en tekst i bunden af banneret: Det Nye Hospital i Vest, Gødstrup, ja det har vi da vist talt om et par gange, siger den ene af lægesekretærerne, Cristina Hedegaard Kildevang. Hun smiler bredt kollegerne Mette Bach Vedel og Birthe Bækgaard nikker bekræftende, og deres mundvige vender også opad, for lægesekretærerne har for længst bevist, at de har formået at sikre fælles fodslag omkring deres fremtidige rolle i DNV-Gødstrup. Lægesekretærerne glæder sig til udflytningen, de har gang i masser af ideer og projekter, som handler om Gødstrup, og har i det hele taget stor faglig og personlig selvtillid, når talen falder på fremtidens opgaver, lyder det fra Cristina, der er fællestillidsrepræsentant for lægesekretærerne i Hospitalsenheden Vest. Kernen i lægesekretærernes selvtillid består af en solid ballast i form af videreuddannelse og kompetenceudvikling og en god ledelsesopbakning. Og i år blev lægesekretærerne tilmed enige om at lægge de to klubber for HK-medlemmer på hospitalerne i Holstebro og Herning sammen til en fælles klub, som ikke har tilknytning til nogen af hospitalerne. Faktisk gjorde klubben en dyd ud af at holde stiftende generalforsamling i Aulum, midt i mellem Holstebro og Herning for at signalere, at man har gjort sig fri af geografien, fortæller Cristina, der er bestyrelsesformand for HKklubben og kollegerne Mette og Birthe, der er med i bestyrelsen. 15

16 Under Vesten TEMA: ramt af flyttefeber Hun kigger eftertænksomt på banneret med billedet af det nye hospital, og tilføjer: Alle nye initiativer fra lægesekretærernes side tager udgangspunkt i DNV-Gødstrup. Det har jo længe været virkelighed, at vi har to arbejdsgrupper udpeget af hmu kigger på: Personalepolitiske perspektiver rettet mod DNV- Gødstrup. Karriereveje og kompetenceprofiler. Fra efteråret 2014 vil arbejdsgruppernes arbejde blive afrapporteret til ledelser, HMU og de lokale MED-udvalg, og arbejdet med retningslinjer og principper vil begynde at tage form. fælles afdelingsledelser, og at samarbejdet foregår på tværs af afdelinger og specialer. I Gødstrup vil man vel ikke vil dele arbejdsgangene og kulturerne op i Holstebro og Herning så hvorfor ikke gøre op med den matrikeltankegang nu? Sådan tænker vi, og efterhånden som tiden er gået, så er behovet for faglige og sociale bånd på tværs blevet modnet så meget blandt klub-medlemmerne, at sammenlægningen af HKklubberne virkede som det næste naturlige skridt. Gruppen af lægesekretærer er gået forrest, og bioanalytikerne følger nu trop med en række initiativer, der skal øge kendskabet til, hvad kollegerne laver i samarbejdende specialer. En svær øvelse at få plads til i en fortravlet hverdag. Så hvordan kan systemet være fødselshjælper og hjælpe fag og personalegrupper på vej til at blive oplyste og trygge inden der skal pakkes flyttekasser i 2017? Fra flere til færre og hvordan? Næstformanden i HMU, Annette Toft er ikke i tvivl. Vi skal gøre som lægesekretærerne og bioanalytikerne. Men det er en rigtig svær øvelse at forestille sig fremtiden, hvis der er mange og uafklarede ting om ens arbejdsliv, tilføjer næstformanden: Vi må have styr på fag og kompetencer. Både de nuværende og dem som efterspørges i de nye rammer. Og så skal vi have fuld klarhed over, hvilke grundlæggende personalepolitiske spilleregler, der gælder. I min afdeling ved vi eksempelvis, at der skal reduceres i antallet af funktionsledere, når vi er samlet i Gødstrup. Betyder det, at alle hvornår skal vi flytte? skal søge deres stillinger på ny? Betyder det, at vi undlader at genopslå stillinger, hvis en bliver ledig nu? Og så videre. Det er vigtigt at få på plads nu, fordi forberedelserne til Gødstrup, og de rokader som følger fra 2017, allerede er i gang, pointerer Annette Toft. HMU i arbejdstøjet I regi af HMU er der netop nedsat to arbejdsgrupper Hovedpunkterne i indstillingen til regionsrådet 25. juni er: De akutte funktioner flytter til DNV-Gødstrup i etape 1, medio Øjenafdelingen og Høreklinikken forbliver som de eneste afdelinger i Holstebro indtil udflytning i etape 3 (2019). Resten samles på Regionshospitalet Herning og flytter til DNV-Gødstrup i etape 3. Neurologiens lokaler i DNV opføres i etape 3, men afdelingen flytter til DNV i etape 1. For at skaffe plads til det, flytter Hæmatologisk afsnit, ortogeriatrien og Ortopædkirurgisk Afdeling (eksklusiv traumevagt) til Herning. Servicebyen tages i brug samtidig med etape 1. Neurorehabiliteringen forbliver i Lemvig indtil udflytning i etape 3. Psykiatrien samles midlertidig i Herning, og flytter til DNV-Gødstrup i etape 2 (2019). Du kan læse hele indstillingen her: kortlink.dk/eegn med repræsentanter fra medarbejdersiden og ledelsessiden. Grupperne skal afdække og give et bud på de personalepolitiske spilleregler. Noget, som regionen også bidrager til med kommende udspil fra Koncern HR inden sommerferien. Den anden arbejdsgruppe skal med inspiration og hjælp fra Aarhus Universitet finde frem til et værktøj, som kan hjælpe med at afklare nuværende kvalifikationer og kompetencer. Cristina, der er vant til at have flere kasketter på, både som fællestillidsrepræsentant, bestyrelsesformand og medlem af HMU, har nu fået en ekstra kasket som en af fire medarbejderrepræsentanter, der er valgt til at skulle afdække de fælles personalepolitiske spilleregler. Det er en opgave, hun glæder sig til at gå i gang med. Foran banneret i Herning med tegningen af DNV-Gødstrup funderer hun over, hvad denne nye rolle rummer af muligheder og ansvar: Forandringer der påvirker job, løn, arbejdsmiljø og trivsel kan naturligt nok give anledning til bekymringer. Det er vigtigt, at HMU og arbejdsgrupperne er gode til at bruge LMUerne i forhold til at imødekomme folks usikkerhed. De ansatte har jo ikke nødvendigvis den samme viden, som vi andre har. Derfor skal vi, der ved noget, selvfølgelig være med til at sørge for, at vigtig info også bliver båret videre til medarbejderne. Ellers er det ret langt tid, at man skal gå og bekymre sig i frem til 2017, pointerer hun. Hjælp til selvhjælp Mens ledelsessystemet og HMU er trukket i arbejdstøjet for at skabe mest muligt afklaring og gennemsigtighed er det samtidig også vigtigt at appellere til, at ansvaret for at få bekymringer eller ubesvarede spørgsmål frem i lyset ligger hos hver enkelt af os, lyder det fra HR-chef Lasse P. Hansen: Få talt med din leder og få eventuelt den fornødne hjælp og support til at tackle de kommende udfordringer med hjælp fra dit lokale LMU. I HR i Staben er vi også meget opmærksomme på, at rokader og flytteprocesser vil ramme personalegrupper og afdelinger forskelligt. Med færre kvadratmeter på færre matrikler er det eksempelvis oplagt, at der næppe skal gøres rent og flyttes senge og patienter i samme omfang, som tilfældet er i dag. Det vil i sagens natur udfordre hele service- og rengøringsområdet, og det er en proces, vi er i gang med at overveje på lige fod med de forløb, der har været for blandt andet lægesekretærerne og bioanalytikerne, forklarer HR-chefen. Ortopæderne på lynvisit i Herning Det er ikke kun jobsituationen, der kan skabe usikkerhed. Også den kommende store flyt- 16

17 tema: ramt af flyttefeber Under Vesten Igennem en årrække har lægesekretærerne i Hospitalsenheden Vest deltaget i en omfattende kompetenceudvikling. I flere afskygninger har det haft DNV-Gødstrup som tema. Seneste hold krydrede deres kursus med et besøg i Innovationsstalden ved byggepladsen i Gødstrup. tekabale efterlader mange og store spørgsmål. For eksempel bliver grupper af lægesekretærer flyttet og fordelt mellem DNV-Gødstrup, Herning og Holstebro, når den første og store rokade finder sted i midten af Og kigger man i den masterplan for udflytning og rokader, som hospitalsledelsen har sendt til direktionen med henblik på drøftelse og beslutning i regionsrådet 25. juni, så kan stort set hele personalegruppen i Ortopædkirurgisk Afdeling se frem til at skulle flytte mere end en gang. For inden ankomsten i Gødstrup går turen via Herning, hvor ortopædkirurgien samles midlertidig fra midten af 2017 til Hvad siger personalet til det, og hvordan tackler man en sådan rokade fra ledelsens side? Cristina, der er lægesekretær i Ortopædkirurgisk Afdeling, smiler skævt, da hun hører spørgsmålet. Hun husker, hvordan hun selv fik en ilddåb ved sammenlægningen af Ortopædkirurgisk Afdeling i Afdelingen i Herning skulle flytte til Holstebro, et stort kaos med fyringer, forvirring og stressplagede kolleger. Mareridtet startede julen 2010 med et stormvarsel over hele Hospitalsenheden Vest om besparelser og fyringer, og blæsten lagde sig først næsten to år efter. Alligevel får udsigten til at skulle flytte igen ikke sveden til at springe frem. Sammenlægningen i 2011 gav nemlig Ortopædkirurgisk Afdeling nogle erfaringer på godt og ondt, som betyder, at personalet er godt rustet til de to omgange flytning: I forhold til at skulle flytte igen jamen så er det værste overstået. Vi er jo samlede i dag, og vi har forberedt os godt på flytningerne, der kommer, siger Cristina. Afdelingens ledende overlæge, Torben Bæk Hansen er også optimist. I forhold til sidst er der slet ikke de store følelser på spil denne gang. Man er måske nok ærgerlig over ikke at komme med til Gødstrup i første rul, men der er ikke en oplevelse af, at man opgiver noget til fordel for noget andet. Herning er bare en mellemstation, og heldigvis er der mange i afdelingen, som kommer fra Herning, og ved, hvordan det kan fungere for ortopædkirurgien i de lokaler, vi kommer tilbage til der, forklarer Torben. Og så peger han på, at personalet allerede nu er begyndt at drøfte, hvordan man eksempelvis håndterer, at ortopædkirurgerne også er en del af traumemodtaglesen i Gødstrup. Når man kan se fornuften i, at neurologerne med den akutte trombolyse selvfølgelig skal med det akutte område i første rul og i øvrigt har tillid til, at vi som ledelsessystem har fundet, at ortopædkirurgien var de bedst egnede til at udfylde hullet i Herning, så starter en positiv proces, hvor folk tænker i løsninger. Det er sådan jeg oplever det, fortæller ledende overlæge Torben Bæk Hansen. Sund fornuft Lægefaglig direktør Jens Friis Bak kalder udflytningsplanen for logisk og velbegrundet. Der har været forskellige modeller på bordet, og ingen af dem har hundrede procent kunne opfylde alle behov og ønsker. Men ved at flytte specialerne til Gødstrup i den rækkefølge der er indstillet til regionsrådet og samle mest muligt i Herning i den mellemliggende periode, er behovet for at tilgodese patientsikkerhed, patientforløb og økonomi sikret bedst muligt. Og så giver det rigtig god mening, at specialernes indbyrdes organisering i DNV er tænkt ind i udflytningstakten, selvom enkelte afdelinger og personalegrupper vil være ekstra udfordret af flere flytninger. En holdning, som den lægefaglige direktør får opbakning til fra både kredsen af afdelingsledelser og HMU. Det er væsentligt, at rokadeplanen og udflytningstakten støtter op om det kulturarbejde, der gør det muligt få opbygget en ny fælles kultur fra start i DNV, og det gør den, lyder det anerkendende fra næstformanden i HMU Anette Toft. 17

18 Under Vesten forsøg med forflytning før flytning Forflytningsinstruktør Per Korsgaard demonstrerer korrekt brug af løfteredskaber i en af fremtidens sengestuer. Forsøg med forflytning før flytning Innovationsstalden slog dørene op for test af forflytninger i fremtidens hospital. Bagefter var der åbent hus for alle ansatte og deres familier. Tekst og foto:brian borg andersen Der er mange myter om Det Nye hospital i Vest, Gødstrup. Én af dem er, at de relativt få m 2 i det nye hospital sammenlignet med de m 2, der er i de eksisterende matrikler i Hospitalsenheden Vest, betyder, at det fysiske arbejdsmiljø bliver en smule presset. Blandt dem, der er allermest optaget af, om der er plads og redskaber til at få fornuftige arbejdsstillinger ind i de tunge opgaver, er forflytningsorganisationen i Hospitalsenheden Vest. To gange årligt afholder de en temadag om et emne, der fylder noget på tværs af medlemmernes opgaver. Senest afholdt de temadagen i Innovationsstalden for at få et førstehåndsindtryk af, hvordan det bliver at arbejde i DNV-Gødstrup. De har været bekymrede for, om der er plads nok til at komme til patienten og hjælpe uden selv at komme til skade. Derfor har det været vigtigt for dem at komme ud i Innovationsstalden og se, hvordan nogle af de lokaler, de skal arbejde, i er udformet, fortæller Maj-Britt Stobberup, arbejdsmiljøkoordinator og koordinator for forflytningsorganisationen. At flytte temadagen et par skridt ud i fremtiden er blevet muligt fordi arbejdet i Innovationsstalden er nået meget langt. Nu er det blevet meget mere konkret, fordi der er kommet mere kød på rammerne i badeværelse, sengestuer og fleksible sengestuer. Inden temadagen havde vi også spurgt forflytningsvejlederne om, hvilke andre rum ville være interessante at afprøve på. Badeværelser 18

19 forsøg med forflytning før flytning Under Vesten Efter temadagen for forflytningsorganisationen blev der holdt åbent hus for hospitalets øvrige ansatte og deres familier. Her fortæller projektkoordinator Thora Hedeager om indretningen i en af de fleksible sengestuer. og sengestuer står som faste opstillinger, men der er også mulighed for at lave midlertidige opstillinger. Her ville vejlederne gerne afprøve en operationsstue og et CT-scanner rum, fortæller Maj-Britt Stobberup. Nyt syn på badeværelser Et af de mest nyskabende aspekter ved Det Nye hospital i Vest, Gødstrup er indretningen af badeværelser. Først og fremmest går det imod tendensen med større badeværelser og masser af plads til, at flere medarbejdere kan komme omkring med hjælpemidler. I badeværelserne i Gødstrup er der udover plads til hjælpemidler og fornuftige arbejdsstillinger også fokus på flere ergonomiske greb, som patienter, der kan hjælpe sig selv, kan bruge til at komme rundt. Den måske fremmeste ekspert indenfor forflytning er nordmanden Per Halvor Lunde. Han har drevet flere af processerne, der har ført frem til udformningen af badeværelser på flere ombyggede og nybyggede hospitaler der, og de ideer, som er blevet født i de projekter, er nu ved at blive en fasttømret del af DNV- Gødstrup. Det var således en særdeles kompentent guide til badeværelsesrummene, som forflytningsvejlederne havde på temadagen. Tankerne kredser meget om, at der skal være så gode redskaber til at bevæge sig rundt ved egen kraft, at de patienter, der selv kan, vælger at gøre det. At patienterne er mere selvhjulpne, betyder jo i sidste ende færre forflytninger, pointerer Maj-Britt Stobberup. Flere kan blive involveret Ifølge Maj-Britt Stobberup kan temadagen i stalden også ses som endnu et skridt i retning af, at flere kan begynde at forholde sig mere aktivt til deres fremtidige arbejde i DNV-Gødstrup. Det er jo et kæmpe stort forarbejde, der er blevet lavet i stalden. Og det har jo været for en ret lille kreds i forhold til de flere tusinde ansatte, der er på hospitalerne. Nu er arbejdet dog kommet så langt, at det begynder at blive rigtig brugbart for resten af medarbejderne i hospitalet. Der er mange ting, som kan og skal afprøves nu, hvor det hele er blevet mere konkret, siger hun. En del af den omfattende proces, som handler om at tage de nye bygninger i brug kan hjælpes på vej, ved at medarbejderne på de eksisterende matrikler kan prøve modellerne af de nye rammer af i Innovationsstalden og få et mere klart indtryk af, hvad det er de går ind til. Nu kan vi begynde at tænke på, hvordan vi kommer et skridt videre. Hvordan medarbejderne kan være med til at planlægge at tage de nye lokaler i brug, og det er da virkelig spændende. Især fordi tilbagemeldingerne på en dag som i dag har været så gode. Flere siger, at de sagtens kan se patienter og personale få god gavn af de nye rammer, og at de er bedre, end dem de arbejder i nu, siger Maj-Britt Stobberup. Forflytningsorganisationen i Vest Medvirker til, at forflytningsopgaver i et afsnit foregår på hensigtsmæssig vis og at personalet løbende får undervisning / vejledning i forflytningsopgaver. Forflytningsvejlederne medvirker til at fremme et godt lokalt arbejdsmiljø i forhold til forflytning og hjælpemidler, og er vigtige personer i forebyggelsen af arbejds- og nedslidningsskader samt nedbringelse af sygefravær. Maj-Britt Stobberup er arbejdsmiljøoordinator og koordinator for forflytningsorganisationen. 19

20 Under Vesten Bager i en god sags tjeneste Rundt og rundt. Røremaskinen har overtaget en stor del af det slidsomme arbejde, der tidligere prægede bagerfaget. Anni Sørensen forbereder en del af dagens flutes. Der skal produceres i omegnen af 33 meter. Første ladning af det langtidshævede, italienske brød trækkes ud af ovnen. Det er nøglehulsmærket, hvilket er en garanti for sundt og fiberholdigt brød. bager i en god sags tjeneste Bagere har altid måttet stå tidligt op, men på hospitalsbageriet i Holstebro, giver det hele lidt mere mening. Tekst og foto: Fotojournalist Frank Ulstrup 20