Ankenævnet for Forsikring. Årsberetning

Transkript

1 Ankenævnet for Forsikring Årsberetning 2018

2

3 Indhold Resumé Ankenævnets organisering Nævnsmedlemmer udpeget af Forbrugerrådet Tænk Nævnsmedlemmer udpeget af Forsikring & Pension Nævnets sekretariat Revisor Ankenævnets virksomhed Sagsbehandlingstid Resultat af nævns- og sekretariatsafsluttede sager, herunder medholdsprocenter Resultat af nævnsafsluttede sager, herunder antal dissenser Nævns- og sekretariatsafsluttede sager fordelt på forsikringstype Internationalt samarbejde Selskabernes efterlevelse af nævnets afgørelser/anfægtede sager Anfægtede sager i 2018, hvor det er uvist, om sagen indbringes for domstolene Sag Skadesbegrebet/ejerskifte Sag Skadesbegrebet/ejerskifte Sag Selvforskyldt beruselse Sag Forværring af méngrad og forældelse Sag Planlagte/anbefalede tandbehandlinger Sag Forsikringstiden Anfægtede sager, der er endeligt afgjort ved dom i Anfægtede sager, der blev forligt i Sag Ulovlig bygningsindretning/ejerskifte Sag Afslag på at tegne forsikring/pension Sag Omvalg fra ydelsesgaranti til markedsrente Sag Afskrivning/ejerskifte Sag Manglende sagkundskab hos montør Sag Er opsigelse kommet frem Sag Skimmelsvamp/ejerskifte Sag Erhvervsevnetab Sag Hunds hudsygdom Anfægtede sager, hvor klageren opgav sagen Sag Hundelovens besidderbegreb Sag Har selskabet været i risiko Domme i andre nævnsbehandlede sager Sagerne og Grundlagsrente. God skik Sag Generel ændring af arbejdsmarkedspensionsordning Sag Erhvervsevnetab Sag Urigtige oplysninger/rki-registrering. God skik

4 Resumé Ankenævnet for Forsikring modtog i klager. Det er 79 færre klager end året før. Antallet af klager har ligget relativt stabilt de seneste 4 år. Der klages mest over ulykkesforsikring, ejerskifteforsikring samt livs-, arbejdsmarkeds- og pensionsforsikring. Der modtages også et større antal klager over motorkøretøjs-, familie- og bygningsforsikring. Ankenævnet afsluttede sager i Heraf blev sager (svarende til 83 %) afsluttet af nævnet, mens 236 sager blev afsluttet af sekretariatet. I 2017 blev sager afsluttet. Af de 236 sekretariatsafsluttede sager blev 97 sager lukket eller afvist på grund af forhold hos klageren. Disse grunde er nærmere omtalt i beretningens afsnit sager blev afsluttet, fordi klageren tilbagekaldte klagen, inden sagen blev forelagt for nævnet. Endelig blev 101 sager afsluttet, fordi selskabet opfyldte klagen, inden sagen blev forelagt for nævnet. Sammenlignet med 2017 er der tale om en stigning i antallet af sager, som blev afsluttet, fordi selskabet opfyldte klagen, inden sagen blev forelagt for nævnet, idet dette tal i 2017 var 76. Ved udgangen af 2018 var der 797 uafsluttede sager. Ved udgangen af 2017 var der 847 uafsluttede sager. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i 2018 for de afsluttede sager var 6,8 måneder. Af disse sager var 48,4 % afsluttet inden for 6 måneder, mens 71,2 % af sagerne var afsluttet inden for 8 måneder. I 2017 var den gennemsnitlige sagsbehandlingstid på 6,2 måneder. Stigningen i den gennemsnitlige sagsbehandlingstid var forventet, idet postvæsnet i 2016 indførte forlængede postomdelingstider, hvilket indebar en ikke ubetydelig forlængelse af den tid, det tager at få en sag oplyst af parterne. For det andet gik et forsikringsselskab konkurs i 2016, hvilket betød, at nævnet i en periode måtte sætte sagsoplysningen og dermed afgørelsen af disse sager i bero, indtil sagerne kunne viderebehandles af Garantifonden for Skadesforsikringsselskaber. En stor del af disse sager blev afsluttet af nævnet i I 2018 tog nævnet en portal i brug, som gør det muligt for parterne at kommunikere digitalt med nævnet. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid forventes derfor at falde i Det bemærkes dog, at de 2 forsikringskonkurser der fandt sted i 2018 omvendt vil kunne betyde, at sagsbehandlingstiden for disse selskabers sager bliver forlænget, hvilket i 2019 kan påvirke den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i negativ retning. 2

5 I 2018 fik klagerne i 25,7 % af de sager som ikke blev lukket/afvist af sekretariatet eller nævnet noget ud af at klage over selskabets afgørelse. I 2017 var dette tal 25,6 %. Antallet af sager, hvor nævnets medlemmer er uenige om udfaldet af sagen (dissens), er faldet, idet nævnsmedlemmerne i 2018 var uenige om udfaldet af 35 sager, hvilket svarer til 3 % af de nævnsafgjorte sager. I 2017 blev der afgivet dissens i 6,8 % af de nævnsafgjorte sager. Det høje tal for 2017 kan til dels forklares med, at 16 af dissenserne angik et og samme sagskompleks (lillefingersagen). Regnes dette sagskompleks for en sag, svarer det til, at der i 2017 blev afgivet dissens i 5,3 % af de nævnsafgjorte sager. Forsikringsselskaberne har meddelt, at de ikke ønskede at være bundet af nævnets afgørelse (anfægtelse) i 18 tilfælde i af de 18 anfægtede sager er blevet indbragt for domstolene af klageren. Af de resterende 11 anfægtede sager er 5 sager blevet forligt mellem selskabet og klageren. Disse 5 sager er omtalt i afsnit 3.3. De resterende 6 anfægtede sager som klageren har opgivet, eller hvor det er uvist, om sagen indbringes for domstolene er omtalt i afsnit 3.1. I 2017 var antallet af anfægtede sager 12. Ingen anfægtede sager er blevet endeligt afgjort ved dom i I alt 9 anfægtede sager blev i 2018 forligt. 1 af disse sager blev forligt under anke til landsretten, se afsnit En anden sag blev forligt efter rettens tilkendegivelse, se afsnit I afsnit 4 omtales 4 retssager, som er anlagt af en klager eller af Forbrugerombudsmanden mod forsikrings- eller pensionsselskabet. For de 4 sager gælder det, at nævnet i den forudgående klagesag enten har givet selskabet medhold eller har afvist at afgøre sagen efter vedtægternes 4. I alle 4 sager fik selskaberne medhold ved domstolene. En af disse retssager, som er omtalt i afsnit 4.1, er gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen, se U H. Retssagen angik, hvilken grundlagsrente kunden havde krav på. Højesteret udtalte, at det må anses for aftalt i firmapensionsaftalen mellem [klagerens arbejdsgiver] og Danica, at den kollektive erhvervsevnetabsforsikring var baseret på en grundlagsrente på 2,5 %. Højesteret finder, at der herefter må foreligge særlige holdepunkter herfor, hvis en anden grundlagsrente skal anses for aftalt med [klageren]. Det forhold, at det i nogle tidligere dækningsoversigter og i Danicas almindelige forsikringsbetingelser, der i august 2001 blev sendt til [klageren], er anført, at præmien bl.a. fastsættes på basis af Finanstilsynets maksimale grundlags-rente for livsforsikringer, udgør efter Højesterets opfattelse ikke fornødent grundlag for at fravige den grundlagsrente på 2,5 %, som følger af firmapensionsaftalen, og som gennem årene har dannet basis for Danicas administration af ordningen over for alle ansatte hos [klagerens arbejdsgiver]. Højesteret lægger herved vægt på, at det på baggrund af referatet af mødet den 23. april 2015 mel- 3

6 lem Danica og Forbrugerombudsmanden må lægges til grund, at der var tale om en generel fejloplysning, herunder i dækningsoversigter udsendt i perioden fra 2000 til 2003, idet Finanstilsynet i 1999 havde nedsat den maksimale grundlagsrente for livsforsikringer fra 2,5 % til 1,5 %. Hertil kommer, at oplysningen i dækningsoversigter og forsikringsbetingelser om anvendelse af Finanstilsynets maksimale grundlagsrente var af ren beregnings-teknisk karakter og ikke tog særskilt sigte på [klagerens] forhold. Den påstand om regulering af [klagerens] ydelser efter den kollektive erhvervsevnetabsforsikring på grundlag af Finanstilsynets maksimale grundlagsrente for livsforsikringer, som Forbrugerombudsmanden som mandatar for [klageren] har nedlagt, tages på denne baggrund ikke til følge. For så vidt angår spørgsmålet om redelig forretningsskik og god praksis udtalte Højesteret, at Allerede som følge af det, der er anført ovenfor, tager Højesteret ikke denne påstand til følge. Højesteret bemærker i øvrigt, at det ikke i sig selv vil indebære en overtrædelse af god skik-reglerne, at en finansiel virksomhed i et tilfælde, hvor der er berettiget tvivl om forståelsen af en aftale, har fastholdt sin opfattelse. En anden af disse retssager, som er omtalt i afsnit 4.2, angik, om et pensionsselskab havde ret til at foretage en generel omlægning af dets pensionsordning. Omlægningen indebar blandt andet, at retten til livsvarig ægtefællepension ophørte, og at der blev gennemført en forhøjelse af det beløb, som kommer til udbetaling ved dødsfald før pensionering, og at der blev indført en ny engangsudbetaling ved død efter alderspensionering. Sagen blev afgjort af Højesteret, som stadfæstede landsrettens afgørelse og henviste til landsrettens begrundelse. Landsretten udtalte blandt andet, at ændringerne er gennemført ud fra saglige hensyn til at sikre pensionskassens medlemmer som helhed en rimelig alderspensionsydelse og under behørig hensyntagen til samtidig at sikre samtlige medlemmer og disses nære pårørende en rimelig dækning i tilfælde af et medlems invaliditet eller død. Landsretten har ved vurderingen heraf tillagt det betydning, at der er tale om en overenskomstbaseret, kollektiv pensionsordning, hvor adgangen for pensionskassen, der ikke er bekendt med det enkelte medlems forhold og forudsætninger, til, baseret på aktuarmæssige beregninger over gennemsnitlig levetid samt risiko for invaliditet og død og med respekt af de begrænsninger, som følger af relevante pensionsregulativer, at foretage sagligt begrundede ændringer for så vidt angår ikke-aktualiserede dækninger mv. må være ganske vid. Landsretten finder endvidere, at underretningen af A om ændringerne, hvis rækkevidde hun og B helt åbenbart forstod allerede i begyndelsen af juli 2013, hvor de indgav klage over ændringerne til PBU, Ankenævnet for Forsikring og Finanstilsynet, har været tilstrækkeligt konkret og målrettet hendes individuelle forhold, ligesom underretningen er sket med et passende varsel. Landsretten bemærker endelig, at der ikke på nuværende tidspunkt er grundlag for at fastslå, om de ændringer, der er gennemført i As arbejdsmarkedspensionsordning, vil blive til fordel eller ulempe for hende og B. Under disse omstændigheder, og da de gennemførte ændringer ikke har indebåret et indgreb i As pensionsrettigheder i strid med artikel 1 i 4

7 tillægsprotokol nr. 1 til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, er der ikke grundlag for at fastslå, at PBU 's ændring af As arbejdsmarkedspensionsordning med virkning fra den 1. januar 2014 er ugyldig. En tredje af disse retssager, som er omtalt i afsnit 4.4, angik, om forsikringsselskabet kunne ophæve klagerens ikke lovpligtige forsikringer med tilbagevirkende kraft efter forsikringsaftalelovens 6, fordi klageren ved købet af forsikringerne havde oplyst, at han ikke var registreret i RKI, selv om han rent faktisk var registret i dette debitorregister. Selskabet fik medhold i, at der kunne ske opsigelse med tilbagevirkende kraft, lige som byretten udtalte, at den finder ikke holdepunkter for at antage, at forsikringsselskabet på baggrund af reglerne om god skik for finansielle virksomheder eller efter reglerne i aftalelovens 36 og 38 c har været afskåret fra at beslutte, at selskabet ikke ønskede at tegne ikke lovpligtige forsikringer for Sagsøgeren på grund af hans registrering i RKI. Nævnets formandskab har i 2018 ikke konstateret systematiske eller væsentlige problemer, som giver anledning til at komme med anbefalinger til, hvordan sådanne problemer fremadrettet kan undgås eller løses. Nævnets kendelser offentliggøres i anonymiseret form på hjemmesiden Her er det også muligt at se de enkelte selskabers klageantal og resultatet af disse set i forhold til de enkelte selskabers markedsandele. 5

8 1. Ankenævnets organisering. Ankenævnet for Forsikring er stiftet af Forbrugerrådet Tænk og Forsikring & Pension den 1/ Ankenævnet for Forsikring er den 22/ af Erhvervsministeriet godkendt i medfør af 6 i lov om alternativ tvistløsning i forbindelse med forbrugerklager. Godkendelsen har virkning frem til den 31/ Godkendelsen er sket på grundlag af Vedtægter 11, som de stiftende organisationer har vedtaget med ikrafttrædelsesdatoen 1/ Ifølge 2 i vedtægterne behandler nævnet klager fra forbrugere over tvister, der udspringer af en forsikringsaftale eller en pensionsaftale indgået mellem forbrugeren og et forsikrings- eller pensionsselskab, som er etableret i Danmark. Nævnet kan behandle klager over et udenlandsk forsikrings- eller pensionsselskab, hvis sagen har større tilknytning til Danmark end til det land, hvor forsikrings- eller pensionsselskabet er etableret. Nævnets afgørelse er ikke bindende for parterne, og begge parter kan indbringe sagen for domstolene. For forsikringsselskaberne er det dog en betingelse, at de inden 30 dage efter modtagelsen af nævnets afgørelse har meddelt nævnet, at de ikke ønsker at være bundet af afgørelsen en såkaldt anfægtelse. Nævnet består af 1 formand og 2 næstformænd, der udgør nævnets formandskab, og et antal nævnsmedlemmer i øvrigt. Formand og næstformænd skal være dommere eller pensionerede dommere. De stiftende organisationer udpeger formand, næstformænd og nævnets medlemmer. Ved udgangen af 2018 var nævnets formand højesteretsdommer Marianne Højgaard Pedersen. Pr. 1/ er højesteretsdommer Jens Kruse Mikkelsen indtrådt som formand i stedet for Marianne Højgaard Pedersen. Landsdommer Svend Bjerg Hansen og landsdommer Peter Thønnings er næstformænd Nævnsmedlemmer udpeget af Forbrugerrådet Tænk. Ved udgangen af 2018 var følgende personer udpeget af Forbrugerrådet Tænk som nævnsmedlemmer: Permanente medlemmer: Ankenævnskoordinator Regitze Buchwaldt Jurist Tina Dhanda Kelsis Jurist Jakob Steenstrup Generelle medlemmer: Peer Brusgaard Rådsmedlem Morten Dam Susanne Engstrøm 6

9 Rådsmedlem Jette Kammer Jensen Poul Erik Jensen Rådsmedlem Lis Kræmmer Nina Rahbek 1.2. Nævnsmedlemmer udpeget af Forsikring & Pension. Ved udgangen af 2018 var følgende personer udpeget af Forsikring & Pension som nævnsmedlemmer: Permanente medlemmer: Afdelingschef, advokat Claus Elmquist-Clausen Advokat Vibeke Hjarlitz Chef for skadejura, advokat Kåre Højerup Chef for medlemsjura, cand.jur. Anne Mette Kirkegaard Skadechef, advokat Lars Bue Nørbjerg Underdirektør Per S. Poulsen Kvalitetschef, advokat Berit Torm Arbejdsmarkedspension: Forsikringsdirektør Joan Alsing Chefkonsulent Susanne Lindahl Ipsen Juridisk konsulent Merete Hesselbjerg Juridisk konsulent Thomas Dahl Hurrelbrink Direktør Annegrete Birck Jakobsen Skadechef Pia Larsen Byggeskadeforsikring: Jurist John Holmgrün Nielsen Kvalitetskonsulent Keld Løgstrup-Nielsen Advokat Klaus Rasmussen Skadebehandler Mark Strømberg Bygningsforsikring: Specialkonsulent, cand.jur. Christina Holck Hansen Advokat Klaus Rasmussen Fagkonsulent, cand.jur. Ulla Ravn Jurist Anne-Marie Aagaard Tegldal Ejerskifteforsikring: Cand.jur. Helene Vogt Ibsen Kvalitetskonsulent Keld Løgstrup-Nielsen Advokat Klaus Rasmussen Skadechef, advokat Rune Seest Jurist Sine Nanna Sibbersen Jurist, ejerskifteskade Merete Toxborg 7

10 Familieforsikring: Underdirektør, skadechef Irene Andreasen Jurist Anne Sofie Skoubo Kristensen Advokat Klaus Rasmussen Fagkonsulent, cand.jur. Ulla Ravn Chefjurist Camilla Rindom Riis Skadechef Mads Svendsen Jurist Anne-Marie Aagaard Tegldal Livsforsikring og pensionsforsikring: Cand.jur. Agnieszka Bukowska-Nielsen Juridisk chefkonsulent Maria Jaatun Juridisk konsulent Lene Harkes Advokat Catarina Ryder Hoffmann Seniorjurist Irit Shabtai Advokat Peter Theisen Chefjurist, advokat Anne-Mette Worch Lystfartøjsforsikring: Afdelingschef Michael Kjær Produktudviklingschef Brian Norby Motorkøretøjsforsikring: Advokat Morten Bach Frydensberg Skadebehandler Martin Omgaard Fagansvarlig Christian Bagger Praëm Chefjurist Camilla Rindom Riis Advokat Michael Rosenkilde-Hansen Kvalitetskonsulent Anne Garde Slothuus Privat ansvarsforsikring og retshjælpsforsikring: Fagkonsulent Katja Dahl Advokat Niklas Jeppesen Jurist John Holmgrün Nielsen Fagkonsulent, cand.jur. Ulla Ravn Specialkonsulent, cand.jur. Sara Ravnsnæs Skadebehandler Mark Strømberg Skadechef Mads Svendsen Jurist Anne-Marie Aagaard Tegldal Rejseforsikring: Skadebehandler Kristina Christophersen Jurist Anne Sofie Skoubo Kristensen Chefjurist Camilla Rindom Riis Teamleder Peter Wittwer 8

11 Sygeforsikring og ulykkesforsikring: Advokat Mikkel Bruun-Larsen Skadebehandler Heidi Hillerup Kvalitetskonsulent, jurist Camilla Jørgensen Specialkonsulent Pia Nordland Skadechef, advokat Rune Seest Skadechef Mads Svendsen Teamleder Peter Wittwer 1.3. Nævnets sekretariat. Nævnets sekretariat bestod ved udgangen af 2018 af direktør Kim Sparlund og kontorchef Carsten Sennels. Her ud over var der ansat 8 jurister, 5 kontorfunktionærer (heraf to på deltid) og 3 studenter Revisor. Nævnets regnskab revideres af Ernst & Young P/S (CVR ) 9

12 2. Ankenævnets virksomhed. I 2018 blev der registreret nye klager samt rettet forespørgsler til nævnets sekretariat. Sagsantallet er: Antal 2018 Antal 2017 Sager primo året Nye klager Antal sager til behandling Sagerne fordeler sig således: Sekretariatsafsluttede sager Nævnsafsluttede sager Uafsluttede sager ved årets udgang I alt Siden nævnets start i 1975 har antallet af sager udviklet sig således: Indkomne sager: Nævnsbehandlede sager: Sekretariatsbehandlede sager: Forespørgsler: Antal henvendelser Henvendelsens karakter Telefon Personligt Mail I alt Klageskema sendt Forespørgsel besvaret Forespørgsel til løbende sag I alt Det behandlede antal henvendelser i 2017 var I tallet indkomne sager indgår 330 ensartede klager over en særlig problemstilling i ét selskab. 10

13 Indkomne/afsluttede sager fordelt efter forsikringstype Forsikringstype Antal % Indkomne 2018 Afsluttet 2018 Afsluttet 2017 Ulykkesforsikring , , ,0 Ejerskifteforsikring , , ,0 Livs- og pensionsforsikring og arbejdsmarkedspension , , ,3 Motorkøretøjsforsikring (bortset fra retshjælp) , , ,6 Familieforsikring (bortset fra ansvar og retshjælp) 123 9, , ,4 Hus- og grundejerforsikring (bortset fra ansvar og retshjælp) 116 8, ,1 88 7,0 Rejseforsikring 56 4,2 66 4,8 68 5,4 Kritisk sygdom 49 3,7 53 3,8 40 3,1 Retshjælpsforsikring 47 3,5 50 3,6 40 3,2 Sygeforsikring 29 2,2 32 2,3 28 2,2 Arbejdsløshedsforsikring 22 1,6 24 1,7 16 1,3 Husdyrforsikring (bortset fra ansvar) 13 1,0 15 1,1 11 0,9 Totalforsikring 10 0,7 15 1,1 15 1,2 Lystfartøjsforsikring (bortset fra retshjælp) 7 0,5 6 0,4 12 0,9 Ansvarsforsikring 6 0,4 7 0,5 9 0,7 Byggeskade 6 0,4 6 0,4 24 1,9 Diverse 6 0,4 4 0,3 2 0,1 Ingen 5 0,4 5 0,4 10 0,8 11 Antal % Antal % I alt , , , Sagsbehandlingstid. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i 2018 for de afsluttede sager var 6,8 måneder. I 2017 var den gennemsnitlige sagsbehandlingstid på 6,2 måneder. Stigningen i den gennemsnitlige sagsbehandlingstid var forventet, idet postvæsnet i 2016 indførte forlængede postomdelingstider, hvilket indebar en ikke ubetydelig forlængelse af den tid, det tager at få en sag oplyst af parterne. For det andet gik et forsikringsselskab konkurs i 2016, hvilket betød, at nævnet i en periode måtte sætte sagsoplysningen og dermed afgørelsen af disse sager i bero, indtil sagerne kunne viderebehandles af Garantifonden for Skadesforsikringsselskaber. En stor del af disse sager er afsluttet af nævnet i I 2018 tog nævnet en portal i brug, som gør det muligt for parterne at kommunikere digitalt med nævnet. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid forventes derfor at falde i Det bemærkes dog, at de 2 forsikringskonkurser der fandt sted i 2018 omvendt vil kunne betyde, at sagsbehandlingstiden for disse selskabers sager bliver forlænget, hvilket i 2019 kan påvirke den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i negativ retning.

14 For samtlige sager, der blev afsluttet i 2018, er sagsbehandlingstiden: Inden for Antal 2018 % 2018 Sum % 2018 Sum % måneder ,5 21,5 39,0 4-6 måneder ,9 48,4 54,9 6-8 måneder ,8 71,2 77, måneder ,0 83,2 89, måneder 102 7,3 90,5 94,1 Over 12 måneder 132 9,5 100,0 100,0 Dette er ensbetydende med, at 48,4 % af sagerne var afsluttet inden for 6 måneder, og at 71,2 % af sagerne var afsluttet inden for 8 måneder. I 2017 var tallene henholdsvis 54,9 % og 77,0 %. I 2016 var tallene henholdsvis 73,4 % og 88,5 %. Sagsbehandlingstiden er i høj grad afhængig af, hvor mange gange klageren og selskabet i en klagesag ønsker at kommentere på modpartens indlæg, samt hvor hurtigt parterne svarer, herunder hvor gode parterne er til at overholde de af nævnet fastsatte svarfrister. Andelen af sager, der var afsluttet inden for 12 måneder, var i 2018 på 90,5 %. Tallet var i 2017 på 94,1 %, mens tallet i 2016 var 95,3 %, og i 2015 var tallet 95,2 %. Stigningen i antallet af sager, der er mere end 12 måneder om at blive afgjort, kan blandt andet henføres til det forhold, at et forsikringsselskab i slutningen af 2016 gik konkurs. Konkursen medførte, at et antal klagesager måtte sættes i bero i en længere periode. En betydelig del af disse klagesager blev først afgjort i 2018 og tæller derfor med i sager, som er mere end 12 måneder om at blive behandlet. Den gennemsnitlige berammelsestid for de nævnsafgjorte sager var 74,4 dage. Berammelsestiden regens fra den dato, hvor sagen er fuldt oplyst af sagens parter, og til den dato, hvor nævnet har afgjort sagen Resultat af nævns- og sekretariatsafsluttede sager, herunder medholdsprocenter. Sekretariatsafsluttede sager: Antal % Antal % Klagen angår et andet forsikringsselskab, end det klageren har indgået aftale med 12 0,9 16 1,3 1.2 Klagen omhandler en erhvervsforsikring 7 0,5 5 0,4 1.3 Klageren har ikke indbetalt klagegebyr 1.4 Klageren har ikke indsendt klageskema 21 1,5 37 2,9 eller har i øvrigt ikke reageret på nævnets henvendelser 14 1,0 6 0,5 1.5 Klageren havde ikke forudgående kla-

15 get til selskabet 34 2,5 32 2,5 1.6 Klagen hører under andet tvistløsningsorgan, behandles af andet tvistløsningsorgan eller er afgjort ved dom, voldgift eller retsforlig 7 0,5 13 1,0 1.7 Klagen er afvist til behandling ved nævnets formand 2 0,1 11 0,9 I alt indstillede sager 97 7, ,5 2.1 Klageren har tilbagekaldt klagen 21 1,5 27 2,1 2.2 Opgivet af klageren efter sagkyndig udtalelse 17 1,2 19 1,5 Klageren har tilbagekaldt sagen, inden sagen er klar til nævnet 38 2,7 46 3,6 3.1 Selskabet har opfyldt klagen 98 7,1 71 5,6 3.2 Selskabet har opfyldt klagen efter sagkyndig udtalelse 3 0,2 5 0,4 Selskabet har opfyldt klagen, inden sagen er klar til nævnet 101 7,3 76 6,0 I alt sekretariatsafsluttede sager , ,1 Nævnsafsluttede sager: 4.1 Nævnet er ikke kompetent til at afgøre sagen ( 2-3) 2 0, Ikke egnet til afgørelse ( 4) 5 0,4 11 0,9 4.3 Genoptagne sager 8 0,6 - - I alt ikke materielt afgjorte sager af nævnet , ,0 5.1 Selskab medhold , ,1 5.2 Klager delvist medhold 98 7,0 78 6,2 5.3 Klager medhold 129 9, ,7 I alt materielt afgjorte sager af nævnet , ,0 I alt afsluttede sager , ,0 I 2018 lukkede eller afviste sekretariatet 97 sager på grund af forhold hos klageren. Nævnet afviste at behandle 2 sager, fordi nævnet ikke var kompetent hertil efter vedtægternes 2-3. Nævnet fandt endvidere, at 5 sager ikke var egnet til behandling ved nævnet på grund af usikkerheden om bedømmelsen af de fremkomne faktiske oplysninger, jf. vedtægternes 4. Endelig besluttede nævnets formand og næstformænd, at 8 sager skulle genoptages til fornyet behandling primært på grund af nye oplysninger fra en af sagens parter. Ser man bort fra disse sager, bliver resultatet af nævns- og sekretariatsbehandlede sager følgende: 13

16 Antal % Antal % Udfald af sagen Selskab medhold , ,4 Klager har tilbagekaldt klagen, inden 38 3,0 46 4,0 sagen er klar til nævnet Klager delvist medhold 98 7,7 78 6,9 Klager medhold , ,0 Selskabet har opfyldt klagen, inden sagen er klar til nævnet 101 7,9 76 6,7 I alt , ,0 I 25,7 % af tilfældene skete der en ændring til fordel for klageren set i forhold til den afgørelse, klageren havde fået i sit forsikringsselskab. Procenten var i både 2017 og ,6 %. Som det fremgår af tabellen, har selskaberne i 2018 forligt en større andel af sagerne end i I afsnit 2.4 kan man se, hvordan de sager fordeler sig på de enkelte forsikringstyper Resultat af nævnsafsluttede sager, herunder antal dissenser. Udfald Antal % 2018 Antal % 2017 Afvist ( 2-3) 2 0,2 - - Afvist ( 4) 5 0,4 11 1,1 Genoptaget ved anden sag 8 0,7 - - Selskab medhold , ,0 Klager delvist medhold 98 8,5 78 7,7 Klager medhold , ,2 I alt , ,0 I 7 sager besluttede nævnet ikke at træffe afgørelse. 8 sager blev genoptaget til fornyet behandling primært på grund af nye oplysninger fra en af sagens parter. Disse klagesager indgår først i medholdsstatistikken, når den nye afgørelse foreligger. I 2018 var nævnsmedlemmerne i 35 sager ikke enige om udfaldet af sagen, hvorfor et mindretal afgav en mindretalsudtalelse en dissens. Det svarer til, at der blev afgivet dissens i 3,0 % af de nævnsafgjorte sager. I 2017 blev der afgivet dissens i 6,8 % af de nævnsafgjorte sager. 16 af dissenserne angik et og samme sagskompleks (lillefingersagen). Regnes dette sagskompleks for et, svarer det til, at der i 2017 blev afgivet dissens i 5,3 % af de nævnsafgjorte sager. I 2015 blev der afgivet dissens i 3,8 % af de nævnsafgjorte sager. 14

17 2.4. Nævns- og sekretariatsafsluttede sager fordelt på forsikringstype. Nævns- og sekretariatsafsluttede sager fordelt på forsikringstype og med angivelse af, om der er sket en ændring til fordel for klageren. Ulykkesforsikring Antal % 2018 Antal % 2017 Selskab medhold , ,7 Klager delvist medhold 4 1,6 5 2,2 Klager medhold 24 9,9 8 3,4 Selskabet har opfyldt klagen, inden sagen er klar til nævnet 15 6,2 9 3,9 Klageren har tilbagekaldt klagen, inden sagen er klar til nævnet 19 7, ,8 I alt , ,0 Ejerskifteforsikring Antal % 2018 Antal % 2017 Selskab medhold , ,9 Klager delvist medhold 47 19, ,8 Klager medhold 13 5,4 19 9,4 Selskabet har opfyldt klagen, inden sagen er klar til nævnet 23 9,5 12 5,9 Klageren har tilbagekaldt klagen, inden sagen er klar til nævnet 3 1,2 4 2,0 I alt , ,0 Livs- og pensionsforsikring og arbejdsmarkedspension Antal % 2018 Antal % 2017 Selskab medhold , ,4 Klager delvist medhold 13 5,8 12 7,0 Klager medhold 18 8, ,9 Selskabet har opfyldt klagen, inden sagen er klar til nævnet 17 7,5 11 6,4 Klageren har tilbagekaldt klagen, inden sagen er klar til nævnet 1 0,4 4 2,3 I alt , ,0 15

18 Familieforsikring Antal % 2018 Antal % 2017 Selskab medhold 80 70, ,0 Klager delvist medhold 17 15,0 6 6,2 Klager medhold 9 8, ,5 Selskabet har opfyldt klagen, inden sagen er klar til nævnet 7 6,2 4 4,2 Klageren har tilbagekaldt klagen, inden sagen er klar til nævnet ,1 I alt , ,0 Motorkøretøjsforsikring Antal % 2018 Antal % 2017 Selskab medhold 67 65, ,8 Klager delvist medhold 2 2,0 9 7,1 Klager medhold 18 17, ,7 Selskabet har opfyldt klagen, inden sagen er klar til nævnet 11 10,8 9 7,2 Klageren har tilbagekaldt klagen, inden sagen er klar til nævnet 4 3,9 4 3,2 I alt , ,0 Hus- og grundejerforsikring Antal % 2018 Antal % 2017 Selskab medhold 70 70, ,9 Klager delvist medhold 10 10,0 2 2,6 Klager medhold 9 9,0 8 10,1 Selskabet har opfyldt klagen, inden sagen er klar til nævnet 9 9, ,9 Klageren har tilbagekaldt klagen, inden sagen er klar til nævnet 2 2,0 2 2,5 I alt , ,0 16

19 Rejseforsikring Antal % 2018 Antal % 2017 Selskab medhold 45 75, ,5 Klager delvist medhold 1 1,7 3 5,6 Klager medhold 7 11,7 6 11,1 Selskabet har opfyldt klagen, inden sagen er klar til nævnet 6 10,0 7 13,0 Klageren har tilbagekaldt klagen, inden sagen er klar til nævnet 1 1,6 1 1,8 I alt , ,0 Kritisk sygdom Antal % 2018 Antal % 2017 Selskab medhold 42 80, ,4 Klager delvist medhold ,6 Klager medhold 4 7,7 5 12,8 Selskabet har opfyldt klagen, inden sagen er klar til nævnet 2 3,8 3 7,7 Klageren har tilbagekaldt klagen, inden sagen er klar til nævnet 4 7,7 1 2,5 I alt , ,0 Retshjælp Antal % 2018 Antal % 2017 Selskab medhold 35 76, ,3 Klager delvist medhold Klager medhold 8 17,4 5 14,3 Selskabet har opfyldt klagen, inden sagen er klar til nævnet 1 2,2 3 8,6 Klageren har tilbagekaldt klagen, inden sagen er klar til nævnet 2 4,4 1 2,8 I alt , ,0 17

20 Sygdomsforsikring Antal % 2018 Antal % 2017 Selskab medhold 18 66, ,9 Klager delvist medhold ,3 Klager medhold 4 14,8 2 8,3 Selskabet har opfyldt klagen, inden sagen er klar til nævnet 3 11,1 3 12,5 Klageren har tilbagekaldt klagen, inden sagen er klar til nævnet 2 7,4 - - I alt , ,0 Arbejdsløshedsforsikring Antal % 2018 Antal % 2017 Selskab medhold 16 72,7 8 53,3 Klager delvist medhold ,7 Klager medhold 5 22,7 4 26,6 Selskabet har opfyldt klagen, inden sagen er klar til nævnet 1 4,6 1 6,7 Klageren har tilbagekaldt klagen, inden sagen er klar til nævnet ,7 I alt , ,0 Husdyrforsikring Antal % 2018 Antal % 2017 Selskab medhold 9 60,0 4 36,4 Klager delvist medhold 1 6,7 - - Klager medhold 3 20,0 5 45,4 Selskabet har opfyldt klagen, inden sagen er klar til nævnet 2 13,3 1 9,1 Klageren har tilbagekaldt klagen, inden sagen er klar til nævnet ,1 I alt , ,0 18

21 Totalforsikring Antal % 2018 Antal % 2017 Selskab medhold 3 23,1 4 57,1 Klager delvist medhold 1 7,7 - - Klager medhold 5 38,4 1 14,3 Selskabet har opfyldt klagen, inden sagen er klar til nævnet 4 30,8 2 28,6 Klageren har tilbagekaldt klagen, inden sagen er klar til nævnet I alt , ,0 Lystfartøjsforsikring Antal % 2018 Antal % 2017 Selskab medhold 6 100,0 8 72,7 Klager delvist medhold ,1 Klager medhold ,1 Selskabet har opfyldt klagen, inden sagen er klar til nævnet Klageren har tilbagekaldt klagen, inden sagen er klar til nævnet ,1 I alt 6 100, ,0 Ansvarsforsikring Antal % 2018 Antal % 2017 Selskab medhold 4 66, ,0 Klager delvist medhold 1 16,7 - - Klager medhold 1 16,7 - - Selskabet har opfyldt klagen, inden sagen er klar til nævnet Klageren har tilbagekaldt klagen, inden sagen er klar til nævnet I alt 6 100, ,0 19

22 Byggeskadeforsikring Antal % 2018 Antal % 2017 Selskab medhold 3 60,0 3 12,5 Klager delvist medhold 1 20,0 - - Klager medhold 1 20, ,5 Selskabet har opfyldt klagen, inden sagen er klar til nævnet Klageren har tilbagekaldt klagen, inden sagen er klar til nævnet I alt 5 100, ,0 I 2017 behandlede nævnet 21 sager om en og samme byggeskade. I dette sagskompleks fik klagerne medhold, hvilket afspejler sig i den høje medholdsprocent for Internationalt samarbejde. Ankenævnet for Forsikring er anmeldt til EU-Kommissionen som en alternativ tvistbilæggelsesinstans (ATB-instans), der kan behandle klager, som en forbruger indgiver via Europa-Kommissionens online tvistbilæggelsesplatform (OTBplatform), jf. forordning nr. 524/2013 af 21. maj Klager, der indgives via OTB-platformen, behandles på samme måde og efter samme regler som klager, der indgives til Ankenævnet for Forsikring via den digitale klageformular på nævnets hjemmeside. OTB-platformen er primært tænkt som en platform, som en forbruger kan anvende, når forbrugeren ønsker at klage over en erhvervsdrivende, som er etableret i et andet land end det land, hvor forbrugeren har bopæl, og som dermed har leveret en grænseoverskridende tjenesteydelse til forbrugeren. Nævnet har i 2018 modtaget 2 grænseoverskridende klager via OTB-platformen. Sagerne blev lukket, idet klager ikke indbetalte klagegebyret. Ankenævnet er tillige med i et fælleseuropæisk klagenetværk (FIN-NET). Netværket, der er beregnet på grænseoverskridende klager inden for det finansielle område, holder regelmæssigt møder, hvor de tilsluttede klageorganer og EU- Kommissionen gør status og udveksler erfaring om brugen af netværket. Netværket kan findes på adressen Ankenævnet deltager endvidere i international erfaringsudveksling gennem medlemskab af International Network of Financial Services Ombudsman Schemes. Netværket kan findes på 20

23 3. Selskabernes efterlevelse af nævnets afgørelser/anfægtede sager. Forsikringsselskaberne kan i de første 30 dage efter nævnets afgørelse nægte at følge en afgørelse, der helt eller delvist har givet klageren medhold. I så fald orienterer nævnet klageren om muligheden for at indbringe sagen for domstolene og om at opnå retshjælpsdækning eller fri proces. Forsikringsselskaberne meddelte i 18 tilfælde, at man ikke ønskede at følge den afgørelse, som nævnet havde truffet i Det kaldes en anfægtet sag. Nedenfor fremgår antallet af anfægtede sager pr. år: Anfægtede sager % af sager, som klageren helt eller delvist har vundet , , , , , , , , , , , , , , *) 7, , , , , , , , , , , , , ,9 *) heraf 7 sager vedrørende samme problemstilling. 21

24 De anfægtede sager har udviklet sig således: Overførte, uafklarede sager ultimo Nytilkomne sager I alt 35 Afsluttede i Til rest, uafsluttede ultimo Fra den 1/ til den 31/ har selskaberne nægtet at efterleve 860 afgørelser. Af de 860 sager var 836 afsluttet ved udgangen af 2018, mens 24 var uafsluttede. For de ovenfor nævnte 836 anfægtede og afsluttede sager er det gået således: Antal i alt % Antal 2018 Klager medhold igen: Ved dom, ved forlig eller ved at selskabet betalte pr. kulance ,3 9 Selskab medhold ,9 0 Klager opgav sagen ,6 2 I alt ,0 11 Af de 9 sager, hvor klager har fået "medhold igen" er alle 9 sager forligt, herunder 1 sag, der var anket til landsretten (se afsnit 3.3.2), og 1 sag efter byrettens tilkendegivelse, se afsnit Nævnet har ikke mulighed for at registrere, i hvilket omfang klagere der ikke har fået medhold efterfølgende anlægger retssag mod deres forsikringsselskab. Der er i afsnit 4 gengivet 4 domme, som nævnet har kendskab til. Selskaberne anfægtede i sager. 7 sager var ved årets udgang indbragt for retten og gengives derfor ikke. Af de tilbageværende 11 sager er 5 sager blevet opfyldt af selskabet, og i 6 sager er det uvist, om de videreføres for domstolene. De 5 sager, der er blevet opfyldt af selskaberne, er sagerne 90800, 90903, 91206, 92202, 92656, der omtales under afsnit 3.3. Her ud over er 4 sager som nævnet har afgjort i tidligere år blevet forligt i De omtales ligeledes i afsnit Anfægtede sager i 2018, hvor det er uvist, om sagen indbringes for domstolene. De 6 sager som i 2018 blev anfægtet, hvor det er uvist, om sagen indbringes for domstolene er: 22

25 Sag Skadesbegrebet/ejerskifte. Ejerskifteforsikring. Dansk Boligforsikring. Nævnet fandt, at blankt vand på gulvet i en separat, muret garage, der var opført i 2002, udgjorde en dækningsberettigende skade. Selskabet afviste dækning med henvisning til, at forholdet ikke udgjorde en skade i ejerskifteforsikringens forstand. Nævnet fandt, at forholdet nedsatte bygningens brugbarhed nævneværdigt i forhold til tilsvarende intakte bygninger af samme alder i almindelig god vedligeholdelsesstand, hvorfor forholdet var omfattet af forsikringens skadebegreb og udgjorde en dækningsberettigende skade Sag Skadesbegrebet/ejerskifte. Ejerskifteforsikring. Gjensidige Forsikring. Den forsikrede ejendoms taghældning var ca. 30 grader, og den anbefalede hældning for stråtage var mindst 45 grader. Ejendommen var opført i Nævnets flertal fandt, at forholdet ved taghældningen, der forkortede stråtagets levetid væsentligt, udgjorde en skade i ejerskifteforsikringens forstand, hvorfor selskabet skulle dække, at taghældningen ændredes til 45 grader. For så vidt angik udbedringen af manglende fald på badeværelsesgulvene kunne nævnet ikke kritisere, at selskabet ydede erstatning svarende til etablering af metalskinner nedlagt i silikone til sikring af dørrammen i træ Sag Selvforskyldt beruselse. Ulykkesforsikring. Lokal Forsikring G/S. Klageren havde været til julefrokost og var gået i seng. Han vågnede kl og skulle på toilettet, der var placeret i stueetagen. Han faldt ned ad den stejle trappe mellem stuen og første sal med betydelig personskade til følge. Selskabet afviste dækning under henvisning til, at ulykken var fremkaldt ved selvforskyldt beruselse. Klageren anførte, at hovedårsagen til uheldet var trappens indretning. Nævnet lagde på baggrund af en retskemisk erklæring til grund, at klageren på ulykkestidspunktet i hvert fald havde en alkoholpromille på 1,41. Nævnets flertal fandt, at selskabet ikke havde bevist, at hovedårsagen til ulykken var klagerens selvforskyldte beruselse. Flertallet lagde blandt andet vægt på, at trappen, der var klagerens eneste vej til toilettet, var stejl, hvorfor den særligt i mørke var risikabel at gå ned ad. Flertallet fandt endvidere, at klageren ikke havde fremkaldt ulykkestilfældet ved grov uagtsomhed Sag Forværring af méngrad og forældelse. Ulykkesforsikring. Aros Forsikring. Selskabet havde afvist at udbetale erstatning i anledning af et anmeldt ulykkestilfælde sket den 4/9 2013, hvor klagerens datter blev overfaldet af en medstuderende i klasselokalet. AES havde fastsat méngraden til under 5 % i Tvisten for nævnet vedrørte, at selskabet havde afvist at genoptage sagen under henvisning til, at nye lægelige oplysninger ikke kunne begrunde en genoptagelse af sagen, og at klagerens datters eventuelle krav var forældet. Nævnet fandt det sandsynliggjort, at der var sket en forværring af datterens psykiske tilstand, der kunne begrunde en genoptagelse af sagen. Da kravet ikke ansås for forældet, skulle sel- 23

26 skabet derfor genoptage sagen med henblik på fastsættelse af en eventuel méngodtgørelse Sag Planlagte/anbefalede tandbehandlinger. Tandforsikring. Global Dental Insurance. Selskabet havde afvist dækning til kronebehandling af tanden +6 under henvisning til, at forsikringen ikke ydede dækning til "allerede igangværende, planlagte eller anbefalede behandlinger." Nævnet fandt, at selskabet skulle dække udgiften til kronebehandlingen af tanden. Nævnet lagde bl.a. vægt på, at det aktuelle behandlingsbehov ikke var til stede på tegningstidspunktet, og at undtagelsesbestemmelsen efter sin ordlyd ikke kunne udstrækkes til at omfatte behandlingsbehov, der på tegningstidspunktet med en vis sandsynlighed måtte kunne opstå fremover, men som ikke var aktuelt behandlingskrævende Sag Forsikringstiden. Ulykkesforsikring. Privatsikring. Klageren anmeldte, at hun var faldet ned fra stige og havde pådraget sig en skade i højre skulder. Selskabet afviste dækning under henvisning til, at de anmeldte skuldergener ikke var opstået i forsikringstiden, og at der i journalen ikke var dokumentation for et ulykkestilfælde. Nævnets flertal fandt, at klageren havde sandsynliggjort, at hun i forsikringstiden havde været udsat for et ulykkestilfælde, hvorfor selskabet skulle genoptage sagsbehandlingen Anfægtede sager, der er endeligt afgjort ved dom i Ingen anfægtede sager endeligt afgjort ved dom i Anfægtede sager, der blev forligt i anfægtede sager blev i 2018 forligt. Heraf er de 5 af sagerne afgjort af nævnet i 2018, mens de øvrige 4 sager er afgjort af nævnet i tidligere år Sag Ulovlig bygningsindretning/ejerskifte. Ejerskifteforsikring. Topdanmark Forsikring A/S. 2. salen i klagerens villa, der var opført i 1932, var blevet benyttet til beboelse siden 1990'erne af den tidligere ejer. Kommunen meddelte i 1997, at en række krav i bygningsreglementet var overtrådt, og at kommunen derfor ikke kunne godkende 2. salen til beboelse og afviste at dispensere. 2. salen fremstod som beboet, da klageren overtog ejendommen i Hverken BBR-meddelelsen eller tilstandsrapporten oplyste, at 2. salen ikke var en del af beboelsen. Selskabet henviste til, at der ikke forelå en ulovlig bygningsindretning, idet etagen var et loftsrum og aldrig havde været godkendt til beboelse. Da dispensation for forholdet ikke kunne gives, fandt nævnet, at selskabet skulle dække de udgifter, der var forbundet med ændring/reparation af 2. salen, så den fremstod i overensstemmelse med de regler, der var gældende, da 2. salen blev inddraget i beboelsen. Sagen er efter indbringelsen for byretten blevet forligt. Selskabet har oplyst at sælger 1 betaler kr., sælger 2 betaler kr. og Topdanmark betaler kr. 24

27 Sag Afslag på at tegne forsikring/pension. Pension. Topdanmark Livsforsikring A/S Selskabet modtog den 15/ klagerens begæring om oprettelse af en pensionsordning med ikrafttræden den 1/ Den 23/ bad selskabet om yderligere helbredsoplysninger. Ved brev af 9/ meddelte selskabet, at det antog klagerens pensionsordning, men afviste at tegne dækning for erhvervsevnetab pga. helbredsattestens oplysninger om følgerne af et overfald, der havde fundet sted den 20/ Nævnet fandt, at i en situation som den foreliggende var selskabet afskåret fra at lade oplysningerne om klagers gener efter overfaldet den 20/ indgå i risikovurderingen, da overfaldet var sket efter klagerens anmodning om oprettelse af pensionsordningen, og selskabets sagsbehandlingstid ikke burde være forsikringstagerens risiko. Selskabet skulle derfor anerkende, at dets afslag på at tegne forsikring ved tab af erhvervsevne var uberettiget og stille klageren, som om forsikringen havde været tegnet. Selskabet anfægtede kendelsen og anførte, at "ankenævnet med kendelsen i nærværende sag "overfører" nævnets (mangeårige) praksis vedrørende "usaglige hensyn" på skadesforsikringsområdet, til livs- og pensionsområdet. Det er også selskabets opfattelse, at nævnet herved markant ændrer og fraviger tidligere praksis, og i øvrigt gør op med helt fast praksis ved antagelse af erhvervsevnetabssager." Advokaten henviste endvidere til blandt andet nævnets kendelse nr (1992) og Responsum fra F&P nr Sagen blev efterfølgende indbragt for byretten, hvortil selskabet havde indhentet responsum fra F&P, der støttede selskabets praksis. (Kan ses på F&P's hjemmeside). Retten i Glostrup afsagde dom i sagen den 10/ Selskabet fik medhold, men sagen havde ændret afgørende karakter, da selskabet efter sagens indbringelse for retten havde fået oplysninger, der gav anledning til at mistænke klageren og assurandøren for at have foruddateret begæringen og helbredserklæringen. I dommen hedder det blandt andet: "Rettens begrundelse og afgørelse: Såvel [Klageren] som assurandør har dateret deres underskrifter den 15. maj 2014 på begæringen om tegning af pension med forsikring for erhvervsevnetab. [Klageren] har endvidere dateret sin underskrift på den 5-årige helbredserklæring med den 15. maj Dateringernes rigtighed er først bestridt efter sagens anlæg ved byretten mere end to år efter dateringen. Det er herefter Topdanmark Livsforsikring A/S, der har bevisbyrden for, at dateringen ikke er korrekt, og at [assurandøren] først modtog begæringen om tegning af forsikring for erhvervsevnetab efter den 20. maj 2014, hvor [Klageren] blev overfaldet. 25

28 Efter den fremlagte mailkorrespondance fra den 19. maj 2014 til den 23. maj 2014 sammenholdt med parts- og vidneforklaringerne finder retten det helt ubetænkeligt at lægge til grund, at [Klageren] underskrev begæringen om tegning af pension med erhvervsevnetabsforsikring og den 5-årige helbredserklæring efter den 20. maj Det er ubestridt, at Topdanmark Livsforsikring A/S var berettiget til at afslå at tegne forsikring for tab af erhvervsevne på baggrund af de foreliggende helbredsoplysninger, hvis disse vedrørte [Klageren]s helbred, før begæringen blev underskrevet og modtaget hos Topdanmark Livsforsikring A/S. Derfor frifindes Topdanmark Livsforsikring A/S. Thi kendes for ret: Topdanmark Livsforsikring A/S frifindes." Klageren ankede herefter sagen til landsretten. Selskabets advokat har oplyst, at sagen under anken til landsretten er blevet forligt på betaling af et meget begrænset beløb og kundens accept af ophævelse af dækningen Sag Omvalg fra ydelsesgaranti til markedsrente. Pension. AP Pension. Klageren var utilfreds med selskabets afvisning af, at han kunne træde tilbage fra et omvalg fra en pensionsordning med ydelsesgaranti til en ordning med markedsrente. Den samlede værdi af pensionsordningen var efter nævnets opfattelse ikke forandret ved klagerens omvalg i november 2012, men sikringen af hans 15 år yngre samlever ved hans død blev væsentligt forringet, hvilket ikke fremgik af omvalgsmaterialet. Selskabet tilbød at retablere den gamle ægtefælledækning mod at fratrække et beløb på ca kr. fra depotet til hensættelse, hvilket klageren afslog. Nævnet fandt bl.a. med henvisning til en udtalelse fra en tidligere chefaktuar at omvalgsmaterialets oplysninger om den nye samleverdækning var mangelfulde, hvilket måtte anses for en væsentlig forudsætning for klagerens accept af omvalget. Omvalget hvilede dermed på urigtige forudsætninger. Nævnets flertal fandt, at sagen adskilte sig væsentligt fra hvor nævnet ikke gav forsikringstager ret til at fortryde et omvalg og henset til karakteren af selskabets fejl fandt flertallet, at det ikke var urimeligt at lade selskabet bære risikoen for, at aftalen var indgået på urigtige forudsætninger. Flertallet fandt, at klageren som følge af forudsætningslæren og under hensyn til sagens særlige karakter var berettiget til at træde tilbage fra sit omvalg. Flertallet fandt, at selskabets tilbud om retablering af ægtefælledækning var særdeles vanskeligt at vurdere, og at hans undladelse af at acceptere tilbuddet ikke kunne afskære ham fra at fortryde sit omvalg. Mindretallet, der var enig i, at grundlaget for klagerens omvalg var mangelfuldt, fandt, at hvis selskabets tilbud stillede klageren som før omvalget mht. ægtefælledækningen, havde han ikke krav på at kunne fortryde sit omvalg. 26

29 Sagen er efter indbringelsen for byretten blevet forligt. Selskabet har oplyst, at ægtefællepensionen bliver reetableret under nærmere beregnede vilkår Sag Afskrivning/ejerskifte. Ejerskifteforsikring. Qudos Insurance A/S, v/frida Forsikring Agentur A/S. Selskabet havde anerkendt at dække udskiftning af strøgulvkonstruktionen og afrensning af skimmelsvamp. Parterne var enige om, at klageren ikke kunne kræve dækning for selve lamelparketgulvet, som klageren havde planlagt at udskifte. Selskabet anførte, at der skulle ske afskrivning efter tabellen for lameltrægulve, idet lameltrægulve var anført under overskriften "gulvkonstruktion", hvorfor der på den baggrund måtte kunne ske afskrivning på hele gulvkonstruktionen. Nævnet fandt, at der ikke var grundlag for at foretage afskrivning på strøgulvkonstruktionen. Nævnet lagde vægt på, at lameltrægulvet måtte anses for en selvstændig bygningsdel, og at tabellen over bygningsdele, hvorpå der kunne afskrives, naturligt måtte læses således, at der kun kunne ske afskrivning på lameltrægulvet. Selskabet anfægtede kendelsen. Sagen blev efterfølgende indbragt for byretten, hvor selskabet valgte at følge rettens mundtlige tilkendegivelse, der var i tråd med nævnets kendelse Sag Manglende sagkundskab hos montør. Olieforureningsforsikring. Topdanmark Forsikring A/S. Klageren fik i 2009 installeret en ny overjordisk olietank og nye olierørledninger i sin garage. Arbejdet blev udført af et enkeltmandsfirma, som var klagerens nabo. I november 2014 blev der konstateret olieudsivning fra utætte ulovlige, mekaniske rørsamlinger. Sagen havde været behandlet af nævnet under sag nr , hvor klageren fik medhold. Selskabet havde anmodet om genoptagelse af denne sag under henvisning til, at det havde konstateret, at virksomheden var forsikret som "ejendomspasning" og således ikke for arbejde med udskiftning af olietanke, samt at virksomhedens branchekode var opførelse af bygninger. Selskabet havde over for nævnet fastholdt, at skaden kunne afvises med henvisning til forsikringsbetingelsernes punkt 5, hvorefter forsikringen ikke dækkede, når forureningen stammede fra installationer, som sikrede vidste eller burde vide ikke opfyldte offentlige forskrifter herom, indeholdt i olietankbekendtgørelsen. Nævnet fandt efter en samlet vurdering af sagens omstændigheder, at det fortsat ikke var godtgjort, at klageren burde have indset, at montøren manglede sagkundskab eller erfaring til at udføre en lovlig og forsvarlig installation, eller at klageren vidste eller burde have vidst, at olieinstallationen ikke opfyldte de krav, der fulgte af olietankbekendtgørelsen. Selskabet skulle derfor anerkende at yde forsikringsdækning for forureningen fra olietanken. Selskabet har oplyst, at sagen er forligt mellem parterne, og at det er aftalt, at forliget ikke kan offentliggøres. 27