CSR PÅ VESTERBRO & I KGS. ENGHAVE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "CSR PÅ VESTERBRO & I KGS. ENGHAVE"

Transkript

1 CSR PÅ VESTERBRO & I KGS. ENGHAVE - En undersøgelse af samarbejde mellem lokale virksomheder og foreninger Udarbejdet af Frivilligcenter Vesterbro/ Kgs. Enghave 2010 Frivilligcenter Vesterbro/Kgs.Enghave, Valdemarsgade 4, 1665 Kbh V, Tlf: ,

2 INDLEDNING Et forsikringsselskab har doneret 800 cykler til Afrika siden Cyklerne bliver leveret af politistationerne og bliver sendt til Afrika, hvor de bliver sat i stand i lokale forretninger og herefter solgt til lokalbefolkningen. Et forsikringsselskab arrangerer hvert år julefest for folk med meget begrænsede midler. Medarbejderne lægger tid og energi i planlægning og oppyntning og er med til at gøre festen til en dejlig oplevelse. Og et bageri donerer brød til sociale projekter på ugebasis. Der opstår flere og flere partnerskaber mellem virksomheder og frivillige foreninger eller organisationer. De opstår ofte på baggrund af muligheden for at hjælpe hinanden til at nå et givent mål. Traditionelt har erhvervslivet og foreningslivet udfyldt meget forskellige roller i samfundet og de betragtes ofte som parter med modstridende målsætninger. Virksomheden, der ønsker at maksimere sin profit og den frivillige forening, der har et socialt formål, virker umiddelbart som to uforenelige størrelser. Men ved at etablere partnerskaber kan det lade sig gøre at vende forskelle til fordele og udnytte hinandens styrker. I løbet af de senere år er der kommet en stigende interesse for samarbejdsmulighederne mellem virksomheder og frivillige foreninger. Interessen er hjulpet på vej af et øget fokus på virksomheders Corporate Social Responsibility (CSR), samt frivillige foreningers behov for alternative finansieringskilder 1. Baggrunden for nærværende rapport er at Frivilligcenter Vesterbro/Kgs. Enghave har fået henvendelser fra lokale virksomheder, der gerne vil udøve CSR. Virksomhederne søgte en sparringspartner med overblik over foreningslivet i bydelen til at hjælpe dem dels med at vælge en forening at samarbejde med og dels med rådgivning om best practice indenfor lokalt forankret CSR. Tendensen er, at mange virksomheder gerne vil gå nye veje og give mere end bare penge til en forening eller et projekt. Foreningerne oplever, at det er sværere at fundraise og er derfor motiverede for at finde alternativer til den traditionelle finansiering. Mange foreninger er derfor ved at få øjnene op for de muligheder, der ligger i CSR samarbejde med virksomheder, men har brug for viden, råd og sparring, før de kaster sig ud i det. Frivilligcenter Vesterbro/ Kgs. Enghave har til formål at styrke og udvikle det frivillige sociale felt på Vesterbro og i Kgs. Enghave og har i længere tid haft fokus på mulighederne for samarbejde mellem frivillige sociale foreninger og private virksomheder. I 2010 udkom Rapport fra arbejdsgruppen om sammenhængende kommunale frivilligpolitikker. Arbejdsgruppens anbefaling ligger i tråd med Frivilligcenter Vesterbro/ Kgs. Enghaves ambition om at blive videns- og erfaringsbank på CSR området: 1 Rapport fra arbejdsgruppen om sammenhængende kommunale frivilligpolitikker, Socialministeriet, maj 2010: 28

3 Samarbejdet mellem frivillige organisationer og det private erhvervsliv kommer til stadighed mere i fokus. Arbejdsgruppen mener på den baggrund, at der er et behov for øget information om hvordan partnerskaber etableres, og hvilke muligheder partnerskaberne eller andre typer af samarbejde indeholder 2. På den baggrund ser vi også nærværende rapport og den undersøgelse, der ligger til grund herfor, som en oplagt mulighed for at generere den information, der er nødvendig for såvel foreninger som virksomheder for at gribe de muligheder, der er for at etablere partnerskaber til gavn for begge parter. Hvad er CSR? CSR betyder, at virksomheder udover økonomiske succeskriterier også arbejder med sociale, etiske, arbejds- eller miljømæssige aspekter. Der er de senere år kommet et stigende fokus på virksomheders sociale ansvar. Virksomhedernes motiver for at udøve CSR handler ofte om at tiltrække medarbejdere, at adskille sig fra konkurrenterne eller at styrke virksomheden internt og eksternt. I erhvervslivet har det at tage et socialt ansvar traditionelt udmøntet sig i penge- eller produktdonationer. I dag findes der derimod en lang række variationer og eksempler på, hvordan virksomheder tager et socialt ansvar både lokalt, nationalt og globalt. Der opereres typisk med en bred definition af CSR, hvor tiltag indenfor arbejdsmiljø, klimaansvarlighed, produktionsetik og lokalt engagement alle sammen kategoriseres som CSR. Hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen defineres CSR således: Virksomheders samfundsansvar handler om, at virksomheder frivilligt bidrager til at løse nationale og globale udfordringer. Samfundsansvar er således et bredt begreb, der kan dække mange forskellige former for samfundsmæssige eller globale hensyn i forbindelse med virksomhedens forretningsdrift. En af Frivilligcentrets kerneydelser er at servicere de frivillige foreninger i vores lokalområde og størstedelen af foreningerne på Vesterbro og i Kgs. Enghave arbejder inden for det sociale område. Vi har derfor valgt at fokusere på det sociale område og forstår som følge heraf CSR som aktiviteter, der handler om at fremme den sociale samhørighed i bredeste forstand i de lokalsamfund, som virksomheden opererer i. 2 Rapport fra arbejdsgruppen om sammenhængende kommunale frivilligpolitikker, Socialministeriet, maj 2010: 48

4 FORSKELLIGE FORMER FOR CSR: Filantropi Virksomheden donerer et pengebeløb til et velgørende formål Sponsorat Virksomheden donerer et pengebeløb eller produkter til et velgørende formål Corporate volunteering Virksomhedens medarbejdere får fri til at udføre frivilligt arbejde i arbejdstiden Produktsamarbejde Virksomheden samarbejder med en forening eller organisation om at udvikle et produkt, der enten: - Opfylder et hidtil uopfyldt behov blandt foreningens målgruppe, eller - Markedsføres på samarbejdet mod at en del af overskuddet tilfalder foreningen Socialøkonomisk virksomhed er en virksomhed der a) Har et socialt, sundheds- og eller miljømæssigt formål b) Har et salg af ydelser og/eller produkter c) Geninvesterer et eventuelt overskud til gavn for virksomhedens formål d) Er organisatorisk uafhængig af den offentlige sektor e) Har et CVR-nr. Kilde: Center for socialøkonomi. Vi har valgt at behandle corporate volunteering og socialøkonomisk virksomhed lidt grundigere end andre former for CSR, da det er relevant for frivilligcenterets største interessegruppe: foreningerne. Corporate volunteering giver foreningen adgang til flere ressourcer og flere hænder, og virksomheden får mere tilfredse medarbejdere og en stærkere virksomhed. De frivillige sociale foreninger har til stadighed et behov for alternativ finansiering, og derfor bliver socialøkonomisk virksomhed en alternativ måde for foreninger at skaffe sig et nyt indtægtsgrundlag på. Frivilligcenter Vesterbro/ Kgs. Enghave har derfor afholdt 2 arrangementer om socialøkonomisk virksomhed i 2010 og har valgt at sætte fokus på området i denne rapport for at inspirere foreningerne til at tænke i produkter, der kan sælges. OM RAPPORTEN Udgangspunktet for rapporten er et ønske om at få overblik over den lokale CSR indsats. Vi ville undersøge på den ene side, hvor langt man er i erhvervslivet og om der generelt er interesse for at indgå lokale partnerskaber, og på den anden side i hvilket omfang foreningslivet har viden om og interesse i partnerskaber med lokale virksomheder. Rapporten er bygget op omkring en indledende kortlægning af

5 CSR indsatsen blandt 50 virksomheder med adresse på Vesterbro eller i Kgs. Enghave (se mere om kriterier for udvælgelse af virksomheder i afsnittet Metode). I arbejdet med at kortlægge lokale virksomheders CSR indsats har vi fornemmet en stor vilje til at støtte velgørende arbejde. I nogle virksomheder har dette udmøntet sig i konkret støtte til ét eller flere projekter, mens andre endnu ikke har taget skridtet på trods af den gode vilje. Andre igen har ikke en overordnet strategi eller en fast samarbejdspartner, men støtter ad hoc og tager stilling fra gang til gang. Et eksempel på dette er en lokal papirvareforhandler, der typisk støtter med rest- eller udstillingsvarer. Virksomheden er som udgangspunkt positivt indstillet overfor henvendelser om støtte, men tager stilling fra gang til gang ud fra en vurdering af, hvorvidt de aktuelle restvarer matcher behovet. I vores område er det en forudsætning for at drive denne type forretning at man er indstillet på at udøve social ansvarlighed ved at tage imod alle bydelens patienter- også dem der ikke selv kan betale og som kræver at vi lægger 1-3timers ulønnet arbejde i forbindelse med konsultationen - Lokal tandlæge Generelt oplever vi altså et stort potentiale for en lokalt forankret CSR indsats blandt bydelens virksomheder. Vi oplever samtidig, at der er plads til nytænkning af den måde virksomhederne udøver CSR. Det er vores ønske, at frivilligcentrets øgede fokus på CSR medvirker til at inspirere virksomheder og foreninger til at tænke CSR i en bredere forstand og bliver opmærksomme på de fordele, der er ved lokale partnerskaber. Det er derfor vores ambition, at rapporten skal danne baggrund for det arbejde, der ligger i at etablere partnerskaber mellem foreninger og virksomheder og samtidig kommer til at fungere som et slags opslagsværk, som en hjælp til foreningerne og virksomhederne. Vores dialog med de kontaktede virksomheder medvirker også til, at virksomhederne bliver bekendt med frivilligcenterets kompetencer. CSR ET OMRÅDE I VÆKST Interessen for CSR har været støt stigende indenfor de seneste år. Både på politisk niveau samt i erhvervslivet beskæftiger man sig i stigende grad med virksomheders sociale ansvar. Tidligere økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen påpeger således, at: ( )I en globaliseret verden præget af finansiel krise og klimaforandringer bliver virksomheders samfundsansvar et stadig vigtigere konkurrenceparameter. I

6 erhvervslivet deler man denne betragtning. Nils Smedegaard Andersen, koncerndirektør i A.P. Møller- Mærsk argumenterer: Der er ikke nogen modsætning mellem at drive en god forretning og at være en ansvarlig samfundsborger, hverken lokalt eller globalt tværtimod( ) Derfor integrerer vi samfundsansvar i vores forretningsstrategier og sætter klare mål for - og skaber mere gennemsigtighed omkring miljø, menneskerettigheder o.l. Det er sundt for virksomheden og bidrager positivt til samfundsudviklingen. Tilsvarende forklarer adm. direktør i Novo Nordisk, Lars Rebien, at Vi driver en virksomhed baseret på CSR, fordi det er den kommercielt rigtige måde at drive virksomhed. At CSR står højt på den politiske dagsorden fremgår blandt andet af en ny lov, som folketinget vedtog i december 2008: Forslag til lov om ændring af årsregnskabsloven (Redegørelse for samfundsansvar i større virksomheder). Loven er et initiativ i regeringens handlingsplan for virksomheders samfundsansvar (maj 2008). Lovændringen betyder, at de ca største virksomheder fremover skal redegøre for deres arbejde med samfundsansvar i deres årsrapport. Det erklærede formål med loven er at inspirere virksomheder til at forholde sig aktivt til samfundsansvar og kommunikere dette til omverdenen. Det er dog vigtigt at understrege, at det principielt er frivilligt for danske virksomheder, hvorvidt de rent faktisk ønsker at arbejde med samfundsansvar. Loven omfatter store virksomheder i regnskabsklasse C samt børsnoterede virksomheder og statslige aktieselskaber i regnskabsklasse D. Store virksomheder i regnskabsklasse C er virksomheder, som overskrider mindst to af nedenstående tre størrelsesgrænser: En balancesum på 143 mio. kr. En nettoomsætning på 286 mio. kr. Et gennemsnit antal heltidsbeskæftigede på 250 Nedsivningseffekt Det er altså endnu ikke lovpligtigt for små og mellemstore virksomheder at redegøre for deres CSR strategi, men meget tyder på, at den stigende interesse for CSR vil medvirke til en øget udbredelse af CSR blandt små og mellemstore virksomheder. Således har regeringen med handlingsplan for virksomheders samfundsansvar iværksat flere initiativer, der skal øge udbredelsen af CSR, herunder hjemmesiden der skal oplyse og vejlede. Rådet for samfundsansvar er sammensat af repræsentanter fra erhvervs- og interesseorganisationer i Danmark, der enten repræsenterer en vigtig del

7 af danske virksomheder, eller som markerer sig på CSR-området og endelig videns- og rådgivningscentret Center for socialøkonomi, der skal øge andelen af socialøkonomiske virksomheder 3. Rådet for samfundsansvar, der fungerer som rådgivende organ for regeringen og erhvervslivet kom i en rapport i november 2010 med en række anbefalinger til regeringen med henblik på udviklingen af en ny handlingsplan for virksomheders samfundsansvar. I rapporten opstilles en målsætning om, at 50 % af alle danske virksomheder i 2015 skal have opstillet en CSR strategi. Det anbefales yderligere, at regeringen - i samarbejde med erhvervsorganisationer- fremmer udbredelsen af strategisk samfundsansvar særligt blandt de små og mellemstore virksomheder. Alt dette peger på, at CSR også vil brede sig til små og mellemstore virksomheder, og Frivilligcenter Vesterbro/ Kgs. Enghave har som nævnt allerede oplevet interesse fra lokale virksomheder. Frivilligcentret ønsker derfor at være på forkant med udviklingen således, at vi fremover er i stand til at rådgive både foreninger og virksomheder, der er interesserede i at indgå lokale partnerskaber. Det kunne jo være, at man bare skal prøve at gøre en forskel ved at agere, og ikke ved at fortælle om det, have missioner og politikker. - En lokal forretningsdrivende i fødevarebranchen CORPORATE VOLUNTEERING - Partnerskab med fordele for alle Corporate volunteering er en nyere tendens inden for CSR herhjemme, som bl.a. i USA og England har stærke rødder. Der er mange fordele ved at en lokal virksomhed stiller sine medarbejdere til rådighed for en frivillig social forening i arbejdstiden. Den primære gevinst for foreningen er, at den får flere hænder at gøre godt med. Desuden kan foreningen få adgang til ressourcer, ny viden og kompetencer, en ny type frivillige og alternativ finansiering. Ved at få adgang til virksomhedens faciliteter og kompetencer og ved at få kontakt til en ny type frivillig øges foreningens evne til at klare dagligdagens udfordringer samt udvikle nye tilbud. For virksomheden betyder samarbejdet med en frivillig social forening, at den tager et socialt ansvar og samtidig styrkes virksomheden internt og eksternt. Virksomheden forbedrer sit image både internt og eksternt og ved at samarbejde med frivillige sociale foreninger viser virksomheden, at den arbejder med andre bundlinjer end den økonomiske. Medarbejderne i virksomheder kræver mere af deres arbejdsgiver i

8 dag, og det betyder noget for dem, hvilken slags virksomhed de arbejder for. Erfaringer viser, at medarbejdernes arbejdsglæde og arbejdsmiljøet forbedres. Medarbejderne fortæller, at de synes, at det er dejligt med et afbræk i hverdagen, og at der opstår nye konstellationer på tværs af afdelinger og stillingsbetegnelser. Mange ser det også som et frynsegode, fordi det ellers kan være svært at få tid til frivilligt arbejde, og det er noget mange medarbejdere eftertragter. Virksomheder er på mange måder afhængige af deres lokalsamfund. Ved at støtte lokalsamfundet og engagere sig i ting, der sker lokalt, opnår de gode relationer til politikere, kunder, medarbejdere, og lokalsamfundet generelt. De lokale frivillige sociale foreninger arbejder netop med lokale problemstillinger og for at gøre lokalområdet bedre. Vi vil sidst i rapporten komme nærmere ind på, hvad vores foreløbige undersøgelse har vist om at udøve lokalt CSR i bydelene Vesterbro og Kgs. Enghave. Overvejelser og strategier Når man overvejer at indgå et partnerskab, er der en række konkrete overvejelser, der bør afklares inden opstart. Det drejer sig både om, hvilke motiver, der ligger bag ønsket om et partnerskab, og de forventninger foreningen og virksomheden har til hinanden. Overvejelserne er særligt vigtige, hvis man overvejer corporate volunteering, da dette ofte indebærer en større forpligtelse virksomheden og foreningen imellem. Erfaringer har vist, at det er en udfordring at finde den rette samarbejdspartner. Hvordan vælger man som virksomhed den rette forening? Og omvendt? I forlængelse heraf er det også vigtigt, at virksomheden gør sig klart, hvordan virksomhedens profil og værdier stemmer overens med foreningens eller organisationens profil og værdier. Det er helt centralt, når virksomheden påtager sig et socialt ansvar, at det ikke blot bliver nogle flotte ord og et vedhæng til virksomheden. Uden nogle klare overvejelser og en fornuftig sammenhæng i tingene kan CSR indsatsen i værste fald lyde hul og gøre mere skade end gavn for virksomhedens omdømme. De værste eksempler kan medierne godt lide at fortælle om, som dermed er til stor skade for virksomheden. Foreningen skal modsat altid være tro mod sin kerneidentitet eller ydelser og være bevidst om ikke at give køb på dette. Foreningen skal være sig bevidst, hvordan den gør en forskel. Tre modeller Corporate volunteering kan gribes an på mange måder. En vigtig beslutning er at finde ud af, hvor tæt sammenhængen skal være mellem virksomhedens profil og det frivillige arbejde. Man kan sige, at der overordnet er tre modeller for måden at organisere samarbejdet på 4 : 4 Corporate volunteering en drejebog om frivilligt arbejde i arbejdstiden, Skandia

9 Den strategiske model Add-on modellen Event modellen I den strategiske model ligger samarbejdet i naturlig forlængelse af virksomhedens kerneydelser og profil. En fordel ved denne model er, at den frivillige indsats kan tilføre virksomheden nye idéer. Det er også en stor fordel, at medarbejderne eventuelt kan udbygge deres kompetencer på en ny måde. Et eksempel på dette er en bank, der giver sine medarbejdere fri til at yde gældsrådgivning for en hjælpeorganisation i arbejdstiden. I foreningerne er der ofte brug for frivillige med specifikke kompetencer, f.eks. indenfor IT, kommunikation, pædagogik eller andet og den strategiske model kan derfor være en del af en målrettet rekrutteringsstrategi for foreningen. I Add on modellen er samarbejdet derimod uafhængigt af virksomhedens kerneydelser og kompetencer. Det kan f.eks. være TDC, hvis medarbejdere er med til at bygge en legeplads i deres arbejdstid. Denne model kan være med til at styrke sammenholdet blandt medarbejdere på tværs af faglighed og position og får således ofte et islæt af teambuilding. På foreningssiden kan Add on modellen hjælpe til at afvikle en konkret aktivitet, som ellers ville have krævet at foreningen iværksatte organisering, rekruttering og mobilisering af frivillige. Endelig er der Event modellen, hvor samarbejdet omhandler et enkeltstående arrangement. Denne model vil ofte medføre eksponering af virksomheden og repræsentere en PR værdi. Samtidig er det en effektiv måde for foreningen at gøre opmærksom på sig selv og sit formål. Det kan også være en god måde at afprøve et samarbejde på: hvis eventen er vellykket kan det således lede over i et mere permanent samarbejde og- eller aftale om corporate volunteering. Et eksempel på dette er Skandias Idéer for livet ambassadører, som udfører frivilligt arbejde i arbejdstiden. En af de events, de har arbejdet for, er Danmarksindsamlingen, hvor Skandias medarbejdere var telefonpassere. Der er altså flere forskellige måder, hvorpå man organiserer virksomhedens corporate volunteering indsats. Også indsatsens omfang og karakter varierer: nogle steder får medarbejderne 2 timer om måneden til det frivillige arbejde og andre steder 2 dage om året. Nogle steder har virksomheden på forhånd valgt, hvilke organisationer medarbejderne kan arbejde frivilligt i, andre steder må medarbejderne selv bestemme, hvor de vil lægge de frivillige kræfter. Det vigtigste er, at man som virksomhed gør op med sig selv hvad man ønsker at få ud af indsatsen og tilrettelægger den herefter.

10 SOCIALØKONOMISK VIRKSOMHED nye muligheder for foreningerne Etableringen af socialøkonomiske virksomheder er i kraftig fremgang og alene i 2009 var antallet af iværksættere, der henvendte sig til Center for Socialøkonomi steget med ca. 40 % i forhold til året før 5. Tendensen er, at sociale iværksættere sætter flere og flere socialøkonomiske virksomheder i søen med det formål at gøre en forskel og løse nogle problemer på det sociale, sundhedsmæssige eller miljømæssige område. Socialøkonomiske virksomheder fungerer på markedsvilkår, men profitten geninvesteres i virksomheden 6. Der er altså en tendens til, at almindelige mennesker med forskellige baggrunde starter virksomhed, der som det egentlige formål har at hjælpe f.eks. stofmisbrugere, lave arbejdspladser til psykisk syge eller uddanne døve. Den socialøkonomiske virksomhed startes ikke med det formål at tjene en masse penge, men at skabe social værdi. Pengene bliver derfor et middel til at skabe denne værdi - ikke målet i sig selv. Foreningerne har som aldrig før brug for nye måder at skaffe finansiering af deres formål på. Der er flere om buddet og kampen om midlerne er blevet hårdere. Derfor bliver socialøkonomiske virksomheder og de muligheder de afstedkommer, relevante for foreningerne, fordi de socialøkonomiske virksomheder kan give foreningerne en større grad af økonomisk uafhængighed. Samtidig giver de foreningerne bedre mulighed for at varetage interessen for deres målgruppe, og det sætter fokus på de kompetencer foreningerne besidder. I regeringens Nationale civilsamfundsstrategi, der udkom i efteråret 2010, lægger regeringen op til en styrkelse af socialt iværksætteri og herunder gode vækstbetingelser for socialøkonomiske virksomheder 7. Frivilligcenter Vesterbro/Kgs. Enghave arbejder for at styrke det frivillige sociale arbejdes og civilsamfundets vilkår. I denne optik ønsker frivilligcentret at udbrede kendskabet til socialøkonomiske virksomheder, da disse kan være med til at styrke og udvikle det frivillige sociale arbejdes betingelser. Sidegadeprojektet på Vesterbro Endnu en grund til at vi har valgt at fokusere på socialøkonomisk virksomhedsdrift er, at foreningen Settlementet på Vesterbro i årevis har drevet en række socialøkonomiske virksomheder og der derfor findes en masse lokalt forankrede erfaringer, som vi ønsker at sætte fokus på og lære af, så andre foreninger kan få glæde af dem. Sidegadeprojektet har siden 1986 fungeret som et beskæftigelsestilbud til arbejdsløse, som har brug for et tilbud, som fremmer lysten og troen på at den enkelte kan yde et stykke National civilsamfundsstrategi, Regeringen oktober 2010: 20

11 praktisk arbejde, og at man altid er god til noget, det gælder bare om at finde ud af hvad det er. Kernen i Sidegadeprojektet er arbejdsfællesskabet mellem frivillige, ansatte, flexjobbere, ledige i aktivering eller praktik. Det er centralt, at den enkelte oplever at kunne deltage i et kollegialt fællesskab og være med til at løfte butikkernes opgaver. Foreningens erfaringer viser nemlig, at det netop er i disse læringsprocesser og fællesskaber at den enkeltes selvtillid vokser og mulighederne vises. Der drives i alt otte virksomheder: en helsekostbutik en café en familiebutik en LP og tøjbutik et bad og vaskeri, frisør en genbrugsbutik Forløbet i Sidegadeprojektet er udviklet med henblik på at kunne give borgere på kontanthjælp, som oplever barrierer og vanskeligheder i forhold til at (gen)indtræde på arbejdsmarkedet, et reelt tilbud om social og faglig opkvalificering, særligt rettet mod arbejdsmarkedet 8. Netop herved adskiller virksomhederne sig fra en traditionel virksomhed: det er nemlig de ansattes kompetencer og behov der styrende for den enkelte forretnings udbud og ikke en profitmaximeringskalkule. Hos Caféen Café Sonja udtrykkes det således: [vi] arbejder for at skabe en arbejdsplads, der giver medarbejderne et professionelt og meningsfyldt arbejde inden for cafedrift 9. Frivilligcentrets ambition er medvirke til, at flere foreninger bliver opmærksomme på muligheden for at omlægge dele eller hele foreningens drift til socialøkonomisk virksomhed og dermed opnå midler til foreningens formål samtidig med at foreningens målgruppe indtænkes i driften på en ny måde. Vi ser et stort potentiale i denne sektor, og vil i det nye år tage kontakt til Sidegadeprojektet med henblik på at udbrede deres erfaringer til andre foreninger i bydelen. 8 Læs mere om sidegadeprojektet og de enkelte virksomheder her. 9

12 TRE EKSEMPLER- Inspiration til fremtidige lokale partnerskaber EKSEMPEL 1 Falck er en af de virksomheder, der allerede har en CSR indsats. Falck har støttet forskellige sociale formål, både i form af sponsorater og ved at stille deres medarbejdere til rådighed i arbejdstiden. Da vi kontaktede Falck, blev de efter en snak meget interesserede i at eventuelt at målrette deres CSR indsats mod mere lokale initiativer og var interesseret i at følge samtalen op med et møde i Et lokalt partnerskab mellem Falck og en frivillig social forening kunne være et eksempel på Den strategiske model, hvor Falck udnytter sine kernekompetencer og samtidig får tilknytning til og blive brandet i lokalområdet. EKSEMPEL 2 Poggenpohl er et køkkenfirma, der ligger på Vesterbro. Butikken har 4 funktionsdygtige køkkener, som jævnligt bliver brugt til events, hvor butikken inviterer en kok og ca. 20 personer til at lave mad i et af køkkenerne. Da vi talte med Poggenpohl var der hos bestyreren stor interesse for at lave events med det sigte at hjælpe nogle frivillige sociale foreninger i bydelen. Det kunne f.eks. være, at man fik unge fra en idrætsforening eller klub til at lave mad og spise sammen. En idé kunne også være at man fik en kok til at lave maden og derefter bespiste socialt udsatte. Dette er et eksempel på Event-modellen, som Poggenpohl allerede har erfaring indenfor. Poggenpohl kunne med ovennævnte idé blive brandet som et socialt ansvarligt køkkenfirma og derved tiltrække kunder, der lægger vægt på, at den virksomhed, de køber varer hos, har en social ansvarlig profil. Foreningerne og de socialt udsatte ville få større opmærksomhed og derved tiltrække større opmærksomhed til området.

13 EKSEMPEL 3 Et andet eksempel på en idé til et fremtidigt partnerskab blev skabt på et af vores kurser. Til vores kursus for foreninger i november om socialøkonomiske virksomheder fik et medlem af Osteoporoseforeningen en idé til et samarbejde mellem Osteoporoseforeningen og Arla om at trykke information om osteoporose på mælkekartonerne. Dette er et eksempel Den strategiske model, hvor Arla indgår et partnerskab om et tema, der ligger i naturlig forlængelse af deres kerneydelse, nemlig mælk. Samtidig bliver Osteoporoseforeningen eksponeret og kommer ud til en bred målgruppe. I løbet af vores undersøgelse af CSR indsatsen hos virksomheder og foreninger på Vesterbro/Kgs. Enghave kom vi i kontakt med flere virksomheder, som enten gerne ville udbygge den indsats, de allerede har iværksat, eller virksomheder, der gerne vil starte noget op. De følgende er eksempler, vi har ladet os inspirere af og vil arbejde videre med i Forhåbentlig kan de også inspirere andre til at komme med anderledes og kreative idéer til, hvordan CSR og corporate volunteering kan gribes an. METODE I rapporten koncentrerer vi os om virksomheders CSR indsats i et bredt perspektiv. Vi har valgt at lave punktnedslag blandt store, mellemstore og små virksomheder I stedet for at lave en udtømmende oversigt over alle virksomheder i bydelene Vesterbro og Kgs. Enghave. Dette har vi gjort for at vise en bred vifte af måder at etablere partnerskaber på. Det har nemlig vist sig, at virksomhedens størrelse har indflydelse på, hvilke former for partnerskaber, der etableres mellem virksomheden og foreningen eller organisationen. Vi giver både eksempler på partnerskaber, der ikke er lokalt forankret og partnerskaber, der er lokalt forankret. De partnerskaber, der ikke er forankret lokalt, kan tjene som inspiration og peger på muligheder for at gøre det ikke-lokale lokalt. Og de virksomheder og foreninger/organisationer, der allerede har

14 etableret et lokalt partnerskab, kan tjene som eksempler på måder, man kan tænke det sociale ansvar ind i en lokal kontekst. For at strukturere kortlægningsprocessen opsattes nogle overordnede rammer for hvilke virksomheder der skulle undersøges og for hvordan undersøgelsen skulle udmønte sig. Udvælgelsen af virksomheder er baseret på flg. kriterier: - 10 virksomheder med mere end 100 ansatte - 10 lokale virksomheder, som er del af en koncern - 10 små lokale virksomheder - Virksomheder fra både Vesterbro og Kgs. Enghave - Virksomheder indenfor mindst 20 forskellige fag/områder Da formålet med undersøgelsen netop er at kortlægge og ikke f.eks. at etablere samarbejder på nuværende tidspunkt, har vi først søgt informationer på virksomhedens hjemmeside. Nogle virksomheder (typisk de større) har information om deres CSR indsats liggende på virksomhedens hjemmeside. I så fald har vi anvendt disse oplysninger uden at kontakte virksomheden for en uddybning. Hvis hjemmesiden ikke nævner CSR specifikt har vi kontaktet virksomheden telefonisk for at spørge ind til en eventuel CSR indsats. Dvs. oversigten ikke afspejler hvilke virksomheder vi har haft direkte kontakt til, men derimod er et samlet billede af de virksomheder vi har undersøgt, der har CSR. Vi har, udover de virksomheder der optræder på listen, forsøgt at kontakte yderligere 12 virksomheder der af forskellige årsager ikke er vendt tilbage. Rapporten er fortrolig, da vi først i næste omgang vil inddrage virksomhederne i det videre arbejde. I denne omgang danner rapporten grundlag for et overblik til intern brug. KONKLUSION De tendenser, der tegner sig på baggrund af vores undersøgelse, er at jo større virksomhed, jo mere har virksomheden udviklet sin CSR strategi. Dette har sandsynligvis noget at gøre med, at større virksomheder har et større apparat og flere økonomiske midler at trække på i forhold til mindre virksomheder, der sjældent har en decideret strategi. Til gengæld viser undersøgelsen, at store virksomheder ikke tænker CSR ind i en lokal kontekst, hvilket de mindre virksomheder i højere grad formår. De lokale partnerskaber tager typisk form af et traditionelt sponsorat eller en filantropisk donation. Dette siger os, at der i de små virksomheder ikke er tilstrækkelig viden om, at man kan støtte på andre måder end via penge eller produkter.

15 En anden tendens er at de, der har lokale CSR aktiviteter, ikke selv oplever det som CSR. Dette bekræfter også den tidligere iagttagelse om, at de små virksomheder ikke har strategier, men bare gør det. Endelig har foreninger, der er store og/eller kendte i offentligheden, generelt lettere ved at finde samarbejdspartnere og donorer end foreninger, der ikke er så kendte. Endelig fornemmer Frivilligcentret generelt en stor vilje til at støtte sociale formål og foreninger om end tilgangen er lidt ensformig. Konklusionen peger på, at der på CSR området er flere aspekter, som kan styrkes og som Frivilligcenter Vesterbro/Kgs. Enghave gerne vil arbejde på fremover. Frivilligcentret vil arbejde på at øge de store virksomheders kendskab til mulighederne for lokale partnerskaber og fordelene ved disse. Endvidere er der et potentiale i de små virksomheder, der ikke bliver udnyttet, nemlig at udøve CSR på andre måder end via de traditionelle sponsorater. Små såvel som store virksomheder råder over ressourcer, kompetencer og viden, som foreningerne kan få gavn af og som igen kan komme virksomheden til gode i form af positiv omtale og mere tilfredse medarbejdere. Samarbejdet mellem frivillige organisationer og det private erhvervslivet er kommet for at blive, og Frivilligcentret Vesterbro / Kgs. Enghave vil som knudepunkt for det lokale styrke partnerskaber til fordel for alle parter.

16 KORTLÆGNING AF VIRKSOMHEDER På de næste fire sider følger oversigten over de virksomheder vi har undersøgt. Virksomhederne er delt ind i tre grupper med hver sin farvekode: O Virksomheder, der har lokale CSR aktiviteter O Virksomheder, der har CSR aktiviteter men ikke lokalt O Virksomheder, der ikke har CSR aktiviteter VIRKSOMHED CSR AKTIVITETER - LOKALT 1. Body Shop Støtter Reden 2. Blomstertorvet Støtter Muhabet 3. Dyrup Støtter Reden 4. Hertz biludlejning Støtter Reden 5. Hotel Guldsmeden Støtter Gadejuristen 6. Idemøbler Støttet Reden med møbler 7. Inco Støtter fødevarebanken 8. Kødbyens fiskebar Støtter Reden 9. Kød & co. Støtter lokale skolers juletombola 10. Naturbageriet Støtter Wenkina 11. Mustapha slagter Støtter Muhabet 12. Rahbek Vin Støtter Muhabet 13. Tante T Støtter Reden 14. Øko-Best Støtter Muhabet 15. HTH Har støttet Reden med køkkenskabe. 16. Idé møbler Har støttet Reden med møbler.

17 17. Vesterbro Kontorforsyning Har støttet lokale projekter med varer en gang imellem, ofte projekter/foreninger, der i forvejen handler i forretningen 18. Vester Kopi Har støttet Reden. 19. Emmerys De forærer restbrød til DUGNAD og andre foreninger efter lukketid. De modtager mange henvendelser hver uge, men vil ikke skilte med det. 20. Tante T Støtter Reden.

18 VIRKSOMHED CSR AKTIVITETER IKKE LOKALT 1. Arbejdernes landsbank AL-Fonden: støtter hovedsagelig uddannelsesinstitutioner. Sponserer div. Landsdækkende sportsforeninger/hold. 2. Falck Yder sponsorater, har bl.a. givet støtte til børn i Grønland, Julemærkehjem og læger, der har hjulpet børn i Afrika 3. Carlsberg CSR strategi, miljø, ansvarlig indtagen af alkohol, ansvarlig leverandør-kæde. Carlsberg fonden. Div. sponsorater 4. Silvan Samarbejde med Røde Kors. Miljø herunder fokus på klimavenlige produkter, indgået samarbejde med Philips elsparepære, i den forbindelse sendes penge til Red Barnet hver gang der sælges en elsparepære. 5. Phillips Samarbejde med Kræftens bekæmpelse, særligt om kapagnen "Støt brysterne". Fokus på miljø, bæredygtighed og sundhedsfremme. Corporate Volunteering i Kina. 6. Telenor CSR strategi, fokus på sikkerhed på nettet (børn & unge), miljø, tilsluttet FN's Global Compact, børnearbejde 7. Spies Miljø 8. Fona FMKB familier med kræftramte børn, lancering af computerspil, 9. Nokia CSR strategi, børnearbejde, Plan Sverige, miljø 10. Nykredit CSR strategi, Tilsluttet FN s Global Compact. Finansiel bæredygtighed, Corporate volunteering: "Nyt Netværk" stiller mentorer til rådighed for unge med anden etnisk baggrund

19 end dansk der søger ind på det danske arbejdsmarked samt rådgivning i projektet" Råd til livet": økonomisk rådgivning til udsatte mødre i Københavnsområdet. 11. Henning Larsen Architects CSR strategi, medlem af UN Global Compact, et partnerskab mellem FN og det internationale erhvervsliv med det formål at promovere firmaers sociale engagement. Medlem af CONCITO, hvor formålet er at minimere udslip af drivhusgasser og reducere de skadelige virkninger af global opvarmning. 12. Scandic Hotel, København CSR strategi, mange projekter og tiltag ifm. miljø og bæredygtighed 13. Codan Forsikring CSR strategi, "Sej, sund og synlig", hvor 300 børn deltog i arrangement med fokus på børns sundhed og synlighed. Codan donerer cykler til Afrika. Projekt "Fri for mobberi", arrangement for og med børn med stafetløb, leg og fællesskab. Jul i Codanhus, hvor medarbejdere i Codan holder juleaften for 200 mennesker i samarbejde med Røde Kors 14. Restaurant cofoco (Copenhagen Food Consulting) Medlem af Røde Kors Klub , hvor de bl.a. har doneret 5 kr. til Røde Kors for hver solgte vand. Har desuden rekrutteret indamlere til Landsindsamlingen 15. Poggenpohl Har støttet Kræftens Bekæmpelse flere gange. 16. HTH Har støttet Reden med køkkenskabe. Har støttet et børnehjem i Polen. Har ydet sponsorat til Red Barnet. 17. Idé Møbler Har CSR strategi, men ikke lokalt forankret. Har støttet Reden med møbler

20 18. Fætter BR - en del af Top Toy koncernen Har underskrevet Global Compact. Har særligt fokus på at undgå børnearbejde, antikorruption, gode arbejdsforhold, menneskerettigheder og hensyn til miljøet. Fører desuden legetøjshunden Lucy, hvor 10% går til SOS Børnebyerne 19. Vero Moda Hører under Bestseller koncernen. Bestseller har CSR strategi VIRKSOMHEDER UDEN CSR AKTIVITETER 1. Røverkøb 2. The bagel company 3. Enghave konditori

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar?

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? Lederne August 2009 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Indledning... 3 Arbejdet med CSR... 3 Effekter af CSR-arbejdet... 5 Krisens betydning

Læs mere

Status og erfaringer med CSR-rapportering

Status og erfaringer med CSR-rapportering Status og erfaringer med CSR-rapportering - hvad er effekten af lovkravet? Mette Andersen Center for Samfundsansvar Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Agenda Kort om Center for Samfundsansvar (CenSa) Regeringens

Læs mere

Virksomheders samfundsansvar

Virksomheders samfundsansvar Virksomheders samfundsansvar Virksomheder kan gøre en god forretning ved at arbejde målrettet med sociale og miljømæssige hensyn og samtidige bidrage til at løse nationale og globale samfundsmæssige udfordringer

Læs mere

PARTNERSKABER MED VIRKSOMHEDER TIL GAVN FOR BEBOERE I UDSATTE BOLIGOMRÅDER

PARTNERSKABER MED VIRKSOMHEDER TIL GAVN FOR BEBOERE I UDSATTE BOLIGOMRÅDER PARTNERSKABER MED VIRKSOMHEDER TIL GAVN FOR BEBOERE I UDSATTE BOLIGOMRÅDER Liv i boligområderne Mandag den 22. november 2010 Lise Heiner Schmidt 1 Lise COWIs Heiner kommunikationspolitik Schmidt lihs@cowi.dk

Læs mere

Fra ad hoc-tilgang til en struktureret CSR-indsats

Fra ad hoc-tilgang til en struktureret CSR-indsats Tryksag 541-643 Gode råd Her er nogle gode råd til, hvordan I griber CSR-processen an. Kom godt i gang med standarder > > Sæt et realistisk ambitionsniveau > > Sørg for, at CSR er en integreret del af

Læs mere

Hvordan kan virksomhederne i dag være både socialt og økonomisk ansvarlige, når de skal effektivisere? VirksomhedsnetværkCabi

Hvordan kan virksomhederne i dag være både socialt og økonomisk ansvarlige, når de skal effektivisere? VirksomhedsnetværkCabi Hvordan kan virksomhederne i dag være både socialt og økonomisk ansvarlige, når de skal effektivisere? VirksomhedsnetværkCabi Agenda Kort introduktion til Teknologisk Institut og undertegnet Hvordan socialt

Læs mere

Redegørelse om samfundsansvar 2013

Redegørelse om samfundsansvar 2013 Redegørelse om samfundsansvar 2013 Redegørelse om samfundsansvar 2013 Jyske Bank er bevidst om banksektorens generelle betydning for samfundet, herunder den finansielle stabilitet, og med afsæt i lovgivningen

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

Kan det betale sig at tage et samfundsansvar? Carsten Ingerslev, Kontorchef Center for Samfundsansvar Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Oktober 2010

Kan det betale sig at tage et samfundsansvar? Carsten Ingerslev, Kontorchef Center for Samfundsansvar Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Oktober 2010 Kan det betale sig at tage et samfundsansvar? Carsten Ingerslev, Kontorchef Center for Samfundsansvar Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Oktober 2010 Om os Erhvervs- og Selskabsstyrelsen er en del af Økonomi-

Læs mere

OPNÅ VÆRDI MED SAMFUNDSANSVAR. - Corporate Social Responsibility (CSR) og kommunikation

OPNÅ VÆRDI MED SAMFUNDSANSVAR. - Corporate Social Responsibility (CSR) og kommunikation OPNÅ VÆRDI MED SAMFUNDSANSVAR - Corporate Social Responsibility (CSR) og kommunikation CSR ER AFGØRENDE FOR FORRETNINGEN Forretningsdrevet CSR handler om at tage ansvar og bidrage positivt til samfundsudviklingen

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Det socialøkonomiske potentiale - bliv klædt på til at spotte sociale iværksættere og socialøkonomiske vækstvirksomheder

Det socialøkonomiske potentiale - bliv klædt på til at spotte sociale iværksættere og socialøkonomiske vækstvirksomheder Det socialøkonomiske potentiale - bliv klædt på til at spotte sociale iværksættere og socialøkonomiske vækstvirksomheder Århus 20. januar 2011 Susan Redder Bruun, Center for Socialøkonomi Center for Socialøkonomi

Læs mere

Virksomhedsworkshop. Chefkonsulent Dia Wolffhechel Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. gennemføres af ERHVERVS- OG SELSKABSSTYRELSEN

Virksomhedsworkshop. Chefkonsulent Dia Wolffhechel Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. gennemføres af ERHVERVS- OG SELSKABSSTYRELSEN Virksomhedsworkshop Chefkonsulent Dia Wolffhechel Erhvervs- og Selskabsstyrelsen gennemføres af ERHVERVS- OG SELSKABSSTYRELSEN Projektet er støttet af INTEGRATIONSMINISTERIET og REGION SYDDANMARK Opgaver

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Kvantitativt studie af virksomheders efterlevelse af årsregnskabslovens 99a

Kvantitativt studie af virksomheders efterlevelse af årsregnskabslovens 99a Kvantitativt studie af virksomheders efterlevelse af årsregnskabslovens 99a -og deres generelle regnskabspraksis Udarbejdet af: Center for Corporate Social Responsibility, Copenhagen Business School Peter

Læs mere

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Indledning I Horsens Kommune er der en lang tradition for at løfte i flok på social- og sundhedsområdet. Mange borgere i Horsens Kommune bruger en del

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

Hvad er en socialøkonomisk virksomhed?

Hvad er en socialøkonomisk virksomhed? Hvad er en socialøkonomisk virksomhed? Hvad er en socialøkonomisk virksomhed? Skal socialøkonomiske virksomheder defineres ud fra hvad de producerer? Skal socialøkonomiske virksomheder defineres ud fra

Læs mere

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet v./ Mette Skovgaard Frich, seniorkonsulent Retail Institute Scandinavia Baggrund for projektet STIGENDE FORBRUGERKRAV OG MAGT: I takt med en stigende

Læs mere

Fri til frivilligt arbejde. Evaluering af Skandias Idéer for Livet Ambassadører

Fri til frivilligt arbejde. Evaluering af Skandias Idéer for Livet Ambassadører Fri til frivilligt arbejde Evaluering af Skandias Idéer for Livet Ambassadører November 2007 Indhold 1. Introduktion... 3 1.1 Idéer for Livet Ambassadører... 3 1.2 Skandias motivation... 4 2. Evaluering

Læs mere

Ansvarlig iværksætterkultur spørgeskema

Ansvarlig iværksætterkultur spørgeskema Ansvarlig iværksætterkultur spørgeskema 1. Introduktion Dette spørgeskema kan hjælpe dig til at tænke over din virksomheds indsats hen mod ansvarlig iværksætterkultur ved at spørge til mulige måder hvorpå

Læs mere

CSR Indledning Det formelle grundlag. Advokat Jesper Laage Kjeldsen

CSR Indledning Det formelle grundlag. Advokat Jesper Laage Kjeldsen CSR Indledning Det formelle grundlag Advokat Jesper Laage Kjeldsen Indledning 2 Stikord/spørgsmål: Samfundsansvar styrke konkurrenceevne forretningsdreven supplerer kerneforretning indsats passer ind i

Læs mere

CSR en styrke for danske virksomheder i udlandet

CSR en styrke for danske virksomheder i udlandet CSR en styrke for danske virksomheder i udlandet Innovation X Carole Welton Kaagaard CSR Adviser IFU IFU Investeringsfonden for udviklingslande IFU er en selvejende statslig fond etableret i 1967 Invester

Læs mere

Baggrundsinformation og vejledning

Baggrundsinformation og vejledning Baggrundsinformation og vejledning KOM STÆRKT FRA START Kompetencer og startkapital til sociale iværksættere FÅ HJÆLP TIL BEDRE RESULTATER Forretningsudvikling for socialøkonomiske virksomheder Ansøgningsprocessen

Læs mere

KL. 09.10-10.10 Hvad er socialøkonomi og en socialøkonomisk virksomhed. KL. 10.25-10.55 Hvad er en socialøkonomisk iværksætter

KL. 09.10-10.10 Hvad er socialøkonomi og en socialøkonomisk virksomhed. KL. 10.25-10.55 Hvad er en socialøkonomisk iværksætter Program: KL. 09.10-10.10 Hvad er socialøkonomi og en socialøkonomisk virksomhed Præsentation af den Sociale Kapital Fond KL. 10.25-10.55 Hvad er en socialøkonomisk iværksætter Hvilke særlige vejledningsbehov

Læs mere

AM2008 - workshop. Sæt socialt engagement på dagsordenen i din virksomhed

AM2008 - workshop. Sæt socialt engagement på dagsordenen i din virksomhed AM2008 - workshop Sæt socialt engagement på dagsordenen i din virksomhed Birgitte Poulsen, CABI og Pernille Risgaard, Sekretariatet for Det Sociale Indeks Vel mødt! 13.00 Velkommen 13.10 Derfor spiller

Læs mere

sociale samfundsansvar

sociale samfundsansvar (B)CSR Byggebranchens sociale samfundsansvar Byens Netværk 23.2.2010 Tekst og foto: Nanna Jardorf Byens Netværk og Dansk Arkitektur Center sætter skarpt fokus på de betingelser, standarder og problematikker

Læs mere

KVINDER I LEDELSE. Ved partner Mette Klingsten og partner Monica Reib

KVINDER I LEDELSE. Ved partner Mette Klingsten og partner Monica Reib KVINDER I LEDELSE Ved partner Mette Klingsten og partner Monica Reib Agenda Hvorfor er det relevant? Hvilke virksomheder er omfattet? Hvilke krav stilles til virksomhederne? Hvad skal man som virksomhed

Læs mere

Den socialøkonomisk virksomhed og partnerskaber i en socialøkonomisk kontekst

Den socialøkonomisk virksomhed og partnerskaber i en socialøkonomisk kontekst Den socialøkonomisk virksomhed og partnerskaber i en socialøkonomisk kontekst Onsdag d. 14. april 2010, chefkonsulent Trine Schaldemose, Center for Socialøkonomi Tema På programmet Hvem er Center for Socialøkonomi

Læs mere

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer Frivilligrådet: Foreningsliv & Erhvervsliv Nærmere hinanden! Odense den 30. april 2014 Ph.d. stipendiat og centerleder

Læs mere

Strategi for frivilligsamarbejde

Strategi for frivilligsamarbejde Strategi for frivilligsamarbejde Lokalbibliotekerne i Aarhus kommune Baggrund Lokalbibliotekerne i Aarhus Kommune ønsker at styrke, og udvikle samarbejdet med frivillige. De frivillige er, og vil også

Læs mere

Socialøkonomi I udviklingen af udsatte boligområder

Socialøkonomi I udviklingen af udsatte boligområder Socialøkonomi I udviklingen af udsatte boligområder Thomas Bisballe Projektkonsulent, Københavns Erhvervshus Strategiudvikling Københavns Kommune Iværksætterrådgivning Fremskudt iværksætteri og erhversudvikling

Læs mere

Guide til projektledere: Engager virksomheder i fundraising ved at skabe værdi for deres medarbejdere, kunder og samarbejdspartnere

Guide til projektledere: Engager virksomheder i fundraising ved at skabe værdi for deres medarbejdere, kunder og samarbejdspartnere Guide til projektledere: Engager virksomheder i fundraising ved at skabe værdi for deres medarbejdere, kunder og samarbejdspartnere version 1.1 maj 2012 BetterNow Worldwide ApS Kirsten Bernikowsgade 6,

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked.

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked. CSR politik Corporate Social Responsibility (CSR) står for virksomhedens sociale ansvar og er udtryk for de frivillige politikker, virksomheden har sat op for etisk og social ansvarlighed i forhold til

Læs mere

Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar

Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar 3. juni 2013 Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar i det offentlige 1. Hvorfor er der behov for en statusanalyse? I regeringens handlingsplan for virksomheders samfundsansvar 2012-15

Læs mere

Corporate Communication

Corporate Communication Corporate Communication Artikel trykt i Corporate Communication. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største

Læs mere

Sydbanks redegørelse om samfundsansvar for 2014

Sydbanks redegørelse om samfundsansvar for 2014 Sydbanks redegørelse om 1 Forord Ansvarlighed i dagligdagen og solid forretningsdrift går hånd i hånd. Sydbank forholder sig således til de internationale retningslinjer, der gælder for samfundsansvar,

Læs mere

I 1IIIIIIIIIIedsføringaf virksomhedskultur. 63 IBM som arbejdsplads 1-09. 7fi Kld.t~.~r & identitet

I 1IIIIIIIIIIedsføringaf virksomhedskultur. 63 IBM som arbejdsplads 1-09. 7fi Kld.t~.~r & identitet 1-09 Magasin om potentialet i at udvikle og markedsføre virksomhedskultur 02 Virksomhedens personlighed 10 Krisens mulighed 18 Interview med Chr. Kurt Nielsen 24 CSR og bæredygtig profit 30 Ole Fogh Kirkeby

Læs mere

Hvorfor arbejder BRFkredit i partnerskaber med socialøkonomiske virksomheder?

Hvorfor arbejder BRFkredit i partnerskaber med socialøkonomiske virksomheder? Lars Hilberg Hvorfor arbejder BRFkredit i partnerskaber med socialøkonomiske virksomheder? Sørup Herregård Hvem er BRFkredit? BRFkredit er en finansiel virksomhed... Fondsejet og uafhængigt Forretningsområder:

Læs mere

Strategi for samarbejdet mellem Sociale Forhold og Beskæftigelse og civilsamfundet VÆR MED. bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse

Strategi for samarbejdet mellem Sociale Forhold og Beskæftigelse og civilsamfundet VÆR MED. bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse Strategi for samarbejdet mellem Sociale Forhold og Beskæftigelse og civilsamfundet VÆR MED bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse strategi Aktivt medborgerskab er en grundpille i et velfungerende

Læs mere

Lovpligtig redegørelse for samfundsansvar 2014, jf. 135 i Bekendtgørelsen om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl.

Lovpligtig redegørelse for samfundsansvar 2014, jf. 135 i Bekendtgørelsen om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl. Lovpligtig redegørelse for samfundsansvar 2014, jf. 135 i Bekendtgørelsen om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl. Denne lovpligtige redegørelse for Frøs Herreds Sparekasses

Læs mere

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi?

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? v/ Ole Chr. Madsen Konsulent, CFSA Tlf. 6614 6061, mail: ocm@frivillighed.dk FFUK d. 4. december 2012 1 Center for frivilligt socialt arbejde Hvem er CFSA Et center for

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

MM konference Malmø 27. marts 2014 Pernille Fogh Christensen, CSR-ansvarlig

MM konference Malmø 27. marts 2014 Pernille Fogh Christensen, CSR-ansvarlig MOBILITY MANAGEMENT SOM DEL AF CSR HOS TOPDANMARK MM konference Malmø 27. marts 2014 Pernille Fogh Christensen, CSR-ansvarlig 1 1 FAKTA Skadeforsikring i over 100 år Pension og livsforsikring siden 1972

Læs mere

CSR Speed Dating. Partnerskaber mellem foreninger og virksomheder. Opskrift for CSR-Partnerskaber Speed Dating

CSR Speed Dating. Partnerskaber mellem foreninger og virksomheder. Opskrift for CSR-Partnerskaber Speed Dating CSR Speed Dating Partnerskaber mellem foreninger og virksomheder Opskrift for CSR-Partnerskaber Speed Dating Hvem er målgruppen? Hvad går metoden ud på? Hvilke forudsætninger beror metoden på? Trin 1 Trin

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

SjællandSeminar - Partnerskaber inden for den sociale økonomi i Region Sjælland

SjællandSeminar - Partnerskaber inden for den sociale økonomi i Region Sjælland SjællandSeminar - Partnerskaber inden for den sociale økonomi i Region Sjælland 1. Baggrund SjællandSeminaret 14. april 2010 tog det første målrettede skridt til at samle offentlige og private aktører

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

FRIVILLIG FREDAG ERHVERVSLEDER I PRAKTIK

FRIVILLIG FREDAG ERHVERVSLEDER I PRAKTIK FRIVILLIG FREDAG ERHVERVSLEDER I PRAKTIK Bliv praktikvært og få ny inspiration til foreningen HVAD ER EN PRAKTIK? Erhvervsleder i praktik er en aktivitet, der er udviklet i et samarbejde mellem IBM Danmark

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune

9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 9.5.14 Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 1. Indledning Med førtidspensionsreformen og de efterfølgende reformer på beskæftigelsesområdet kontanthjælpsreformen og sygedagpengereformen

Læs mere

Sine Egede Projektchef for sociale formål

Sine Egede Projektchef for sociale formål Sine Egede Projektchef for sociale formål Bikubenfonden Er en uafhængig, erhvervsdrivende fond, der uddeler midler fra fondens afkast og formue til alment velgørende formål Har som primært formål at støtte

Læs mere

Sådan tiltrækker den offentlige sektor akademisk arbejdskraft

Sådan tiltrækker den offentlige sektor akademisk arbejdskraft Sådan tiltrækker den offentlige sektor akademisk arbejdskraft en undersøgelse af akademikeres præferencer Undersøgelsens hovedkonklusioner Moments undersøgelse viser, at den offentlige sektor generelt

Læs mere

COPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY (CSR) EVALUERING AF ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREINDSATS FOR AFTALEPERIODEN 2013-2015

COPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY (CSR) EVALUERING AF ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREINDSATS FOR AFTALEPERIODEN 2013-2015 COPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY (CSR) EVALUERING AF ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREINDSATS FOR AFTALEPERIODEN 2013-2015 1 Indholdsfortegnelse 1. Generelle krav... 3 1.1. Menneskerettigheder... 3 1.2. Arbejdstagerrettigheder...

Læs mere

VERDENS BEDSTE NYHEDER

VERDENS BEDSTE NYHEDER Idekatalog for VERDENS BEDSTE NYHEDER Hjælp os med at give Verdens Bedste Nyheder til danskerne! Verdens Bedste Nyheders formål er at fortælle om de fremskridt, der sker hver dag i udviklingslandene. Derfor

Læs mere

Fremskridtsrapport til. UN Global Compact. Januar 2015

Fremskridtsrapport til. UN Global Compact. Januar 2015 Fremskridtsrapport til 2014 UN Global Compact Januar 2015 ATP s fremskridtsrapport til UN Global Compact CEO statement: Til vores interessenter: Fundamentet for ATP Koncernens arbejde med samfundsansvar

Læs mere

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om STRATEGI 2013-2016 EN NY FOR ANKRI NG FORORD EN NY FORANKRING Institut for Menneskerettigheder fejrede sit 25-års-jubilæum den 5. maj 2012. På 25 år er instituttet vokset fra at være et lille menneskerettighedscenter

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

Etiske retningslinjer for Lemminkäinen

Etiske retningslinjer for Lemminkäinen Etiske retningslinjer for Lemminkäinen Det er vigtigt for os i Lemminkäinen at opbygge og udvikle selskabets forretningsmæssige bæredygtighed på lang sigt. Dette arbejder vi ansvarsbevidst med under hensyntagen

Læs mere

CSR-rapporten 2011/12 Ansvarlighed gennem vores forretning

CSR-rapporten 2011/12 Ansvarlighed gennem vores forretning www.pwc.dk/årsrapport CSR-rapporten 2011/12 Ansvarlighed gennem vores forretning Lovpligtig redegørelse for samfundsansvar, jf. årsregnskabslovens 99 a Ansvarlighed gennem vores forretning PwC Danmark

Læs mere

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner.

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner. Projekt: HR-strategi Projektet er en toledet størrelse: Første del handler om at udvikle en strategi for HR (Human Ressources) en HR-strategi - for Frederikshavn Kommune, herunder definere, hvad vi i Frederikshavn

Læs mere

Rekruttering af frivillige og opstart af mentorprogram i forbindelse med //nethood FORENINGEN NYDANSKER V/ LOTTE HOLCK, CHEFKONSULENT

Rekruttering af frivillige og opstart af mentorprogram i forbindelse med //nethood FORENINGEN NYDANSKER V/ LOTTE HOLCK, CHEFKONSULENT Rekruttering af frivillige og opstart af mentorprogram i forbindelse med //nethood FORENINGEN NYDANSKER V/ LOTTE HOLCK, CHEFKONSULENT Hvem er Foreningen Nydansker? Medlemsorganisation (NGO) med ca. 130

Læs mere

Én indgang for frivilligheden i København. Vision. Hvorfor. Hvordan 03-08-2011. Sagsnr. 2011-95219

Én indgang for frivilligheden i København. Vision. Hvorfor. Hvordan 03-08-2011. Sagsnr. 2011-95219 KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Planlægning NOTAT Én indgang for frivilligheden i København Vision Visionen er, at alle, der arbejder med frivillighed i København, gennem et center for

Læs mere

Sociale medier b2b. nye veje til salg

Sociale medier b2b. nye veje til salg Sociale medier b2b nye veje til salg 1 FORORD VELKOMMEN TIL ANALYSEN De sociale medier får stigende betydning for vores kommunikation og deling af viden. Det smitter af på erhvervslivet og skaber nye forretningsmuligheder.

Læs mere

TEMP-TEAM A/S har som virksomhed tilsluttet sig de Forenede Nationers principper vedr. Global Compact.

TEMP-TEAM A/S har som virksomhed tilsluttet sig de Forenede Nationers principper vedr. Global Compact. TEMP-TEAM A/S har som virksomhed tilsluttet sig de Forenede Nationers principper vedr. Global Compact. TEMP-TEAM A/S Danmark, forpligter sig til Global Compact principper, fordi vi ønsker at påminde os

Læs mere

Indsendelse #2444 Roskilde Kommune

Indsendelse #2444 Roskilde Kommune Indsendelse #2444 Roskilde Kommune http://roskilde.dk/node/80978/submission/2444 Side 1 af 4 Information om indsendelse Formular: Ansøgning til Start- og Udviklingspuljen Indsendt af Anonym (ikke bekræftet)

Læs mere

og den ny Springbræt til det ordinære arbejdsmarked eller alternativ beskæftigelse

og den ny Springbræt til det ordinære arbejdsmarked eller alternativ beskæftigelse kommunerne, civilsamfundet og den ny socialøkonomi Springbræt til det ordinære arbejdsmarked eller alternativ beskæftigelse Konference på RUC den 29. november 2012 Aarhus Kommune, Center for Socialt Entreprenørskab

Læs mere

Geoforum og fremtiden. Strategi 2018

Geoforum og fremtiden. Strategi 2018 Geoforum og fremtiden Strategi 2018 Virkegrundlag Geoforum er det danske forum for geodata Geoforum er en bredt sammensat interessebaseret forening med medlemmer fra både offentlige institutioner, private

Læs mere

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp FOR YDERLIGERE INFORMATION KONTAKT MØDREHJÆLPEN TELEFON 33 45 86 30, ADM@MOEDREHJAELPEN.DK Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp 4 Mødrehjælpens strategi 2013-2016 hedder

Læs mere

Bæredygtigt forbrug: Ny bæredygtig app

Bæredygtigt forbrug: Ny bæredygtig app 22. februar 2012 /cwg Sag Høringssvar: Ideer og input til national handlingsplan for 'Open Government' Erhvervsstyrelsen har ideer til tre initiativer, der kunne indgå i handlingsplanen for Open Government.

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

Når socialt ansvar og økonomisk bæredygtighed går hånd i hånd. en strategi for socialøkonomisk vækst i Kolding Kommune

Når socialt ansvar og økonomisk bæredygtighed går hånd i hånd. en strategi for socialøkonomisk vækst i Kolding Kommune Når socialt ansvar og økonomisk bæredygtighed går hånd i hånd en strategi for socialøkonomisk vækst i Kolding Kommune Center for Socialøkonomi, oktober 2009 1 Indholdsfortegnelse Sammenfatning...3 1. Socialøkonomien

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

Notat om kriterier for socialt ansvar i Lind Invest

Notat om kriterier for socialt ansvar i Lind Invest Notat om kriterier for socialt ansvar i Lind Invest Notat om kriterier for socialt ansvar Vi ønsker at være med til at fremme en praksis, hvor man evaluerer og rapporterer resultaterne af sociale projekter,

Læs mere

Sociale virksomheder skal være konkurrencedygtige

Sociale virksomheder skal være konkurrencedygtige Den Sociale Kapitalfond vokser og øger start-up indsats: Sociale virksomheder skal være konkurrencedygtige TrygFonden og VELUX FONDEN går nu sammen i en fælles satsning om at modne vækstlaget af sociale

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Århus Bestyrelsen BS 21 29.3. 2011 4. Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold: I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Rekrutteringsstrategi

Rekrutteringsstrategi den Rekrutteringsstrategi Vi ved, at vi kommer til at mangle hænder og hjerner i Næstved Kommune i løbet af få år det illustrerer tal over alderssammensætningen i personalet med al tydelighed. Det er derfor

Læs mere

CORPORATE VOLUNTEERING. Tryghedsopkald

CORPORATE VOLUNTEERING. Tryghedsopkald CORPORATE VOLUNTEERING Tryghedsopkald Vejledning til samarbejde mellem virksomheder og Røde Kors om tryghedsopkald foretaget af virksomhedsfrivillige. RødeKors.dk 1 INTRODUKTION OG FORMÅL Denne vejledning

Læs mere

Kommunernes velfærdsalliancer

Kommunernes velfærdsalliancer Kommunernes velfærdsalliancer KLs Ledertræf, 8. september 2011, Stine Carsten Kendal og Anne Kjær Skovgaard Sessionens program 10.30 Kommunernes velfærdsalliancer Social forebyggelse hvad er dit ansvar

Læs mere

Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Trafikselskabet Movia

Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Trafikselskabet Movia Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Trafikselskabet Movia 28 Oktober 28 Hovedrapport Movia Johannes Sloth Svarprocent: 9% (2/37) Konklusion v/ Ennova Markant stigning i Arbejdsglæde og Loyalitet Troskab

Læs mere

Erhverv og Beskæftigelse på Nørrebro

Erhverv og Beskæftigelse på Nørrebro Erhverv og Beskæftigelse på Nørrebro Visionspapir for Arbejdsgruppen Erhverv og beskæftigelse Nov. 2014 Nørrebro Lokaludvalg har nedsat en arbejdsgruppe, der fokuserer på erhverv og beskæftigelse. Den

Læs mere

Undersøgelse af plejefamilieområdet. Juni 2012

Undersøgelse af plejefamilieområdet. Juni 2012 Undersøgelse af plejefamilieområdet Juni 2012 Dagsorden 1. Opdrag 2. Tilrettelæggelse af projektet 3. Resultater Organisering Tilbudsvifte Plejebørn Plejefamilier Rekruttering og matchning Sagsbehandling

Læs mere

Udarbejdelse af sponsorstrategi den kommunale model. Jeppe Madsbad Lauritzen, Promovator

Udarbejdelse af sponsorstrategi den kommunale model. Jeppe Madsbad Lauritzen, Promovator Udarbejdelse af sponsorstrategi den kommunale model Jeppe Madsbad Lauritzen, Promovator Program 1. Sponsering (Kort!) om Promovator Hvad kan sponsering, og hvad siger forbrugerne til sponsering Hvordan

Læs mere

CSR: Bæredygtig business er ikke filantropi

CSR: Bæredygtig business er ikke filantropi CSR: Bæredygtig business er ikke filantropi Tania Ellis, forfatter til "The New Pioneers", ser en ny trend i bæredygtighed, som hun kalder CSR 2.0. Her er samfundsansvaret integreret i strategien og alle

Læs mere

selvværd er mere end velfærd

selvværd er mere end velfærd selvværd er mere end velfærd Astrid Mønster Tästensen, Kunstuddannelsen i Organisationen Nordhøj facebook.com/kunstuddannelsen Socialøkonomi og jobskabelse for udsatte MANDAG DEN 24. FEBRUAR 2014 Socialøkonomi

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

GEUS PERSONALEPOLITIK

GEUS PERSONALEPOLITIK OKTOBER 2012 GEUS PERSONALEPOLITIK G E U S FORORD Det er afgørende, at GEUS mission, vision og værdier understøttes af en personalepolitik. GEUS overordnede vision: Geologi for et samfund i forandring

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Udvikling & Kommunikation Godkendt af byrådet august 2010 Kommunikationspolitik Aabenraa Kommune er en stor arbejdsplads, hvor alle medarbejdere kommunikerer

Læs mere

Rehabiliterings- og Aktivitetscenter RESSOURCEFORLØB, BESKÆFTIGELSE & STU

Rehabiliterings- og Aktivitetscenter RESSOURCEFORLØB, BESKÆFTIGELSE & STU Rehabiliterings- og Aktivitetscenter RESSOURCEFORLØB, BESKÆFTIGELSE & STU Granhøjen er internationalt ISO 9001: 2008-certificeret Granhøjen er internationalt ISO-certificeret. Certificeringen er sket for

Læs mere

Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011

Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011 Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011 Ved Hans Stavnsager, HAST Kommunikation I modsætning til mange andre brancher har frivillighedsområdet succes i disse år. Vi nærmer

Læs mere

*** Kommunikationsstrategi ***

*** Kommunikationsstrategi *** *** Kommunikationsstrategi *** VISION Vi vil være Danmarks bedste idrætsorganisation 1 af 7 Dansk Svømmeunions kommunikationsstrategi Indledning For en organisation som bygger på medlemsdemokrati og som

Læs mere

FORANDRING FORANKRING GENNEM STRATEGIPLAN 2016

FORANDRING FORANKRING GENNEM STRATEGIPLAN 2016 FORANDRING GENNEM FORANKRING STRATEGIPLAN 2016 INDHOLD INDLEDNING 5 I VÆRDIGRUNDLAG I PRIORITERET RÆKKEFØLGE 6 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II MISSION 7 Mobilitet baseret på en

Læs mere