Inspirationskatalog. Kvalitetsudvikling af arbejdsmarkedsuddannelserne - dialog mellem efteruddannelsesudvalg og uddannelsesinstitutioner
|
|
- Line Bundgaard
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Inspirationskatalog Kvalitetsudvikling af arbejdsmarkedsuddannelserne - dialog mellem efteruddannelsesudvalg og uddannelsesinstitutioner April 2006
2 Teknologisk Institut, Arbejdsliv Gregersensvej 2630 Taastrup Tlf.: Fax: Inspirationskataloget er udarbejdet i et samarbejde mellem Metalindustriens uddannelsesudvalg, EUC MIDT og Teknologisk Institut. Kataloget er udarbejdet som led i TUPprojektet: Systematisk og synlig sikring af kvaliteten af arbejdsmarkedsuddannelserne
3 Indhold Indhold 3 Formålet med inspirationskataloget 4 Rammer for kvalitetssikring 4 Rollefordeling 5 Kvalitetscirklen 6 Dialog om kvalitetsudvikling 7 Hvordan dialog? 9 Procedurer for kvalitetsudvikling 10 Rapporttyper til forskellige målgrupper 12 Procedurer for den fælles dialog 13 Tommelfingerregler for rollefordeling 14 Fra A til Z - eksempler
4 Formålet med inspirationskataloget Kataloget har til formål at give inspiration til efteruddannelsesudvalgenes og uddannelsesinstitutionernes samarbejde og dialog om kvalitetsudvikling af arbejdsmarkedsuddannelserne. Inspirationskataloget giver ideer til hvorledes samarbejdet og dialogen kan tage udgangspunkt i parternes interne procedurer for udvikling af kvaliteten af arbejdsmarkedsuddannelserne gennem anvendelse af Inspirationskataloget kan også medvirke til at sikre, at alle niveauer på skolen og hos efteruddannelsesudvalget bliver inddraget i kvalitetsarbejdet. Rammer for kvalitetssikring Udgangspunktet for kvalitetsudviklingen er der er Undervisningsministeriets system til evaluering af arbejdsmarkedsuddannelserne. Hvad er god kvalitet? Undervisningsministeriet har fastlagt, at god kvalitet i arbejdsmarkedsuddannelserne er en kombination af, at kursisterne når de mål, der er hensigten med den arbejdsmarkedsuddannelse, de deltager i - altså, at kursisterne opnår de tilsigtede kompetencer. at de opnåede kompetencer er relevante for kursisterne, virksomhederne og/eller arbejdsmarkedet. For uddannelsessteder og efteruddannelsesudvalg kan disse kvalitetsmål udmønte sig i praksis på forskellige måder. Det kan eksempelvis dreje sig om: Fastlæggelse af kvalitetsmål, f.eks. et gennemsnit på 4,1 på udvalgte evalueringsspørgsmål fra Viskvalitet.dk. Fastlæggelse af interne procedurer eller rutiner for kvalitetsudviklingen. Procedurer for udvekslingen af information og/eller analyser på baggrund af Viskvalitet.dk mellem uddannelsessteder og efteruddannelsesudvalg
5 Rolle- og ansvarsfordeling - både internt og i forhold til ekstern kontakt til uddannelsessteder/efteruddannelsesudvalg. Konsekvenser/justeringer på baggrund af informationerne fra Viskvalitet.dk. Rollefordeling De centrale aktører i udviklingen af kvaliteten af arbejdsmarkedsuddannelserne er Undervisningsministeriet, efteruddannelsesudvalgene og uddannelsesstederne. Undervisningsministeriet skal: 1. Anvende Viskvalitet.dk til kvalitetssikring og udvikling af den samlede uddannelsesindsats: 2. Bruge resultaterne i dialog med uddannelsessteder, ved udbudsgodkendelse og i tilsynsopgaver. 3. Drive og udvikle Viskvalitet.dk. 4. Udarbejde systemfælles spørgsmål. Efteruddannelsesudvalgene skal: 1. Evaluere de uddannelsesforløb, som udvalgene har ansvaret for. 2. Udarbejde uddannelsesspecifikke spørgsmål. 3. Anvende resultaterne i kvalitetssikring og udvikling af arbejdsmarkedsuddannelserne. 4. Medvirke til at udvikle Viskvalitet.dk. 5. Etablere enkle procedurer for månedlig eller kvartalsvis gennemgang af resultaterne fra Viskvalitet.dk. 6. Udarbejde planer og procedurer for deres samarbejde med uddannelsesinstitutionerne. Uddannelsesinstitutionerne skal: 1. Gennemføre deltagerevalueringer. 2. Gennemføre virksomhedsevalueringer. 3. Sikre registreringer af besvarelserne. 4. Anvende resultaterne i kvalitetssikring og udvikling. 5. Inddrage ministeriet og udvalg, hvis noget bør ændres i arbejdsmarkedsuddannelserne. 6. Etablere enkle procedurer for månedlig eller kvartalsvis gennemgang af resultaterne fra Viskvalitet.dk. 7. Udarbejde planer og procedurer for deres samarbejde med efteruddannelsesudvalgene. Uddannelsesstedet KAN desuden udforme sine egne spørgsmål i Viskvalitet.dk
6 Arbejdet kan eksempelvis inspireres af kvalitetscirklen. at man skal dele information og oplyse andre led i uddannelsesindsatsen om forhold, der bør gøres anderledes. Kvalitetscirklen Kvalitetsarbejdet vedrørende arbejdsmarkedsuddannelserne tager udgangspunkt i kvalitetscirklen, der er Undervisningsministeriets anbefalede model for arbejdet med kvalitet i de erhvervsrettede uddannelser og efteruddannelser. Budskabet med kvalitetscirklen er, at alle aktiviteter og arbejdsprocesser i kvalitetsarbejdet bør tænkes ind og overvejes i forhold til cirklens 4 faser. Kvalitetscirklen betyder, at alle led i uddannelsesindsatsen skal dokumenteres: Der skal være relevant, tilgængelig og hurtig information til rådighed for vurdering af den indsats, der ydes. Opfølgning ift. strategi/planer: Ændringsforslag Evaluering: Måling og resultatvurdering Plan/strategi: Beskrivelse af mål og midler Indsats: Udførelse/ implementering af planer Ministeriet, efteruddannelsesudvalgene og uddannelsesinstitutionerne har alle hver især ansvar for: at der foretages en vurdering og opfølgning på informationerne Kun ved at gå hele kvalitetscirklen rundt og bruge den dokumentation, der samles op, til (re)vurdering og dialog om de fastsatte mål og planer, ender man med kvalitetsudvikling
7 Dialog om kvalitetsudvikling Kernen i en god dialog om kvalitetsudvikling er, at efteruddannelsesudvalget og uddannelsesstedet får etableret klare procedurer for, hvordan dialogen skal finde sted. Klare procedurer skal etableres på tre plan: Procedurer for fremskaffelse og behandling af resultater fra Viskvalitet.dk internt i efteruddannelsesudvalget og internt på uddannelsesstedet. Procedurer for behandling og udveksling af resultater fra Viskvalitet.dk mellem uddannelsesstedet og efteruddannelsesudvalget. Procedurer for den strategiske, ledelsesmæssige og/eller politiske anvendelse af resultaterne. Med andre ord planlægning af, hvad der skal ske på baggrund af den dialog, der har fundet sted. Dialogen kan handle både om form og om indholdet i kvalitetsudviklingen. Men drøftelser om form og indhold kan med fordel holdes adskilt. Dialogformen Optakten til etablering af en god dialog om kvalitet bør være, at formen fastlægges, f.eks.: Hvor ofte rapporteres? Hvem gør det? Hvordan gøres det (skriftligt, grafisk, mundtligt pr. telefon eller møder osv.)? Dialogindholdet Indholdet i dialogen om kvalitet afhænger af, hvilke dimensioner uddannelsesstedet og efteruddannelsesudvalget vælger at lægge fokus på. Der kan eksempelvis tages udgangspunkt i: Evalueringsgennemsnit på udvalgsspørgsmålene. Evalueringsgennemsnit på udvalgte, systemfælles spørgsmål. Evalueringsgennemsnit på FKB ere eller uddannelsesmål med en procentvis andel af meget utilfredse kursister/virksomheder. Evalueringsgennemsnit på FKB ere eller uddannelsesmål med en procentvis andel af meget tilfredse kursister/virksomheder
8 Skabelon for dialog Der er naturligvis mange forskellige måder, hvorpå en god dialog kan gennemføres. En vejledende skabelon for etablering af en god dialog trin for trin kan se således ud: 1. MÅLSÆTNING: Fastlæg først hvad målsætningen er for dialogen mellem uddannelsesstedet og efteruddannelsesudvalget. Overvej om der er andre målsætninger end kvalitetsudvikling. 2. PROCEDURER OG ROLLER: Fastlæg hvilke medarbejdere, der har ansvaret for hvilke arbejdsopgaver i kvalitetsarbejdet. Beslut f.eks. hvem der trækker data ud fra Viskvalitet.dk.? Beslut f.eks. hvem der sørger for, at efteruddannelsesudvalget/uddannelsesstedet får de nødvendige oplysninger? 3. DATAGRUNDLAG: Fastlæg hvilken/hvilke rapporter og/eller hvilket/hvilke spørgsmål fra Viskvalitet.dk. dialogen skal bygge på. Overvej om der er behov for at udforme målrettede skole- eller udvalgsspørgsmål at basere dialogen på? Vær opmærksom på, at datagrundlaget giver de informationer, der skal til for at styre efter den målsætning, der er blevet fastlagt. 3. OPFØLGNINGSKRITERIER: Fastlæg hvilke kriterier, der skal opfyldes i evalueringsresultaterne, før noget gøres til genstand for en nærmere analyse. Overvej f.eks. om der skal gennemføres særlige - eventuelt fælles - analyser, hvis evalueringsresultaterne kommer under et specifikt gennemsnitstal. 4. JUSTERINGER: Fastlæg hvilke justerende initiativer, der skal iværksættes på baggrund af dialogen. Overvej f.eks. hvilke typer af kvalitetsforbedringer henholdsvis efteruddannelsesudvalget og uddannelsesstedet efterfølgende kan være ansvarlige for at arbejde med
9 Hvordan dialog? Åbenhed, tillid og respekt er grundlaget for, at en god og frugtbar dialog mellem aktørerne kan finde sted. Men hvad skal der så til for at skabe et klima af åbenhed, tillid og respekt? Åbenhed og tillid trives bedst i et klima, hvor fejl, utilstrækkeligheder og kvalitetsbrister trygt kan bringes frem i lyset. Det er jo netop pointen i at arbejde med kvalitetsudvikling - at rette fejl og forbedre kvaliteten på baggrund af de gjorte erfaringer. Men faktum er jo uomtvisteligt, at fejl og kvalitetsbrister også er det sværeste at tale om - det kan let ende i en debat om, hvem der ikke har levet op til kvalitetskravene. Det er altid nemmere og rarere at kunne fremvise gode resultater, men til gengæld er der oftest rigtigt god læring (og kvalitetsforbedringer!) at hente i systematisk at afdække årsagerne og derefter drøfte forbedringsmulighederne med andre. En god vej uden om denne nul-fejlsbarriere er at indbygge årsagsafklaringer og drøftelser om forbedringsmuligheder som en fast del af kvalitetsudviklingsproceduren. Det er bedst at sætte dialogen ind i nogle helt faste rammer. På den måde bliver kvalitetsudvikling også et legitimt og prioriteret stykke arbejde, som der ikke bliver set skævt til, at der bruges tid på til hverdag. Udpeg de personer, der skal være i dialog om kvalitetsudviklingen, og fastlæg intervaller for, hvor ofte de ansvarlige skal drøfte kvalitetsspørgsmål. Det er meget vigtigt, at de personer, der aktivt er involverede i kvalitetsudviklingsarbejdet med Viskvalitet.dk. fra henholdsvis uddannelsesstedet og efteruddannelsesudvalget rent faktisk møder hinanden med jævne mellemrum - der skal ansigter på! Når man har mødt hinanden i det fysiske rum, er det lettere at gribe telefonen for en uforpligtende snak. De involverede undgår desuden følelsen af rutinemæssigt at sende informationer og spørgsmål til modparten ud i det ukendte. Samarbejdet får kød og blod og bliver mere lærerigt, meningsfuldt og forpligtende
10 Procedurer for kvalitetsudvikling At sikre, at kvalitetsudviklingsarbejdet - også på længere sigt - bliver en indarbejdet del af de daglige rutiner i og imellem uddannelsesstedet og efteruddannelsesudvalget kræver for det første, at ambitionsniveauet for kvalitetsudviklingsarbejdet er sat realistisk. Naturligvis kunne det være rart at arbejde i retning af et mål om et tilfredshedsgennemsnit på 4,4 på en FKB eller et uddannelsesmål. Omvendt ville et sådant kvalitetsmål jo kræve uforholdsmæssigt mange ressourcer i arbejdet med at afdække årsagerne, end hvis udgangspunktet er et evalueringsresultat på 3,8. Uddannelsesinstitutioner og efteruddannelsesudvalg kan hver især udarbejde interne procedurer for, hvordan de vil arbejde med kvalitetsudvikling af arbejdsmarkedsuddannelserne. Et eksempel på interne procedurer fra en uddannelsesinstitution Der udtrækkes 2 gange årligt rapporter fra Viskvalitet.dk, der indeholder resultaterne for hver af de FKB er, som skolen er godkendt til. Alle tre spørgsmålstyper (systemfælles, udvalgs- og skolespørgsmål) i henholdsvis kursistevalueringerne og virksomhedsevalueringerne er medtaget med relevante kommentarer. Ud fra udtrækkene udarbejdes der en afdelingsvis rapport, hvori der summeres op på de tre typer af spørgsmål med tilhørende grafiske visninger af evalueringsresultaterne. De afdelingsvise rapporter indeholder data fra de FKB er, der tilhører den enkelte afdeling. Samtidig er de gennemgående og typiske kommentarer fra Viskvalitet.dk medtaget. Disse rapporter fremsendes til afdelingerne, relevante chefer og det lokale uddannelsesudvalg
11 Endnu et eksempel på interne procedurer fra en uddannelsesinstitution Der udtrækkes halv-/årlige standardrapporter fra Viskvalitet.dk, der indeholder gennemsnitsresultater fra de FKB er, som skolen er godkendt til. Gennemsnitsresultaterne bliver opgjort for de tre spørgsmålstyper fra henholdsvis kursisterne og virksomhederne. Ud fra udtrækkene udarbejdes der en skolerapport, der indeholder gennemsnittet fra systemfælles spørgsmål, udvalgsspørgsmålene, skolespørgsmålene og resultaterne fra virksomhedsevalueringerne. Denne rapport fremsendes til skolens bestyrelse, til chefgruppen og lægges desuden på skolens hjemmeside. I skemaet på næste side ses et eksempel på en oversigt over et uddannelsessteds brug af rapporttyper til forskellige målgrupper
12 Rapporttyper til forskellige målgrupper Rapporttype fra Viskvalitet.dk Standardrapport for hver FKB i perioden Systemfælles spørgsmål Udvalgsspørgsmål Skolespørgsmål Kommentarer Virksomhedsspørgsmål Overordnet standardrapport for alle FKB ere i perioden (sumtal) Systemfælles spørgsmål Udvalgsspørgsmål Skolespørgsmål Kommentarer Virksomhedsspørgsmål Udarbejdelse af særskilt rapport Afdelingsvis papirrapport Systemfælles spørgsmål Udvalgsspørgsmål Skolespørgsmål Gennemgang og selektering af kommentarer Virksomhedsspørgsmål Grafisk visning Skole papirrapport Gennemsnit systemfælles spørgsmål Gennemsnit udvalgsspørgsmål Gennemsnit skolespørgsmål Gennemsnit virksomhedsspørgsmål Målgruppe Afdelinger/team Relevante chefer Lokale uddannelsesudvalg Hjemmesiden Virksomheder og andre interesserede Hele chefgruppen Bestyrelsen
13 Procedurer for den fælles dialog Udvekslingen af information, analyser og rapporter mellem efteruddannelsesudvalget og uddannelsesstedet skal sikre: At uddannelsesstedet på baggrund af løbende tilbagemeldinger fra efteruddannelsesudvalget støttes i til stadighed at producere den ønskede faglige kvalitet i arbejdsmarkedsuddannelserne. At efteruddannelsesudvalget på baggrund af løbende tilbagemeldinger fra uddannelsesstedet støttes i til stadighed at udstikke hensigtsmæssige og tidssvarende rammer for at kunne producere den ønskede faglige kvalitet i arbejdsmarkedsuddannelserne. At begge formål bliver opfyldt kræver, som tidligere nævnt, at der udarbejdes et sæt fælles retningslinier for, hvordan dialogen i praksis finder sted. Det vil med andre ord sige, at efteruddannelsesudvalgets og uddannelsesstedets interne procedurer for kvalitetsudvikling skal samordnes på en hensigtsmæssig måde. Dialogen kunne eventuelt se således ud: 1. LØBENDE DIALOG Uddannelsesstedet og efteruddannelsesudvalget har en aftale om en løbende dialog, der tager udgangspunkt i aktuelle, konkrete tegn på kvalitetsbrist. Dialogen kan omfatte medarbejdere på alle niveauer - helt afhængigt af behovet. 2. PERIODEVIS DIALOG De kvalitetsansvarlige på uddannelsesstedet og i efteruddannelsesudvalget udveksler udarbejdede kvalitetsrapporter (f.eks. halvårsrapporter). Rapporterne kan være ledsaget af eventuelle spørgsmål eller kommentarer, som ønskes nærmere belyst - eventuelt ved et møde, hvis der er behov for det. 3. ÅRLIG DIALOG Den årlige dialog kan ligeledes tage udgangspunkt i de udarbejdede kvalitetsrapporter. Den årlige dialog kan med fordel foregå ved et møde, f.eks. mellem efteruddannelsesudvalget og de centrale uddannelsessteder, som efteruddannelsesudvalget samarbejder med
14 Tommelfingerregler for rollefordeling Nedenfor er skitseret et forslag til, hvordan arbejdsopgaverne kunne fordeles mellem de involverede medarbejdere hos efteruddannelsesudvalget og uddannelsesstedet. Efteruddannelsesudvalg ADMINISTRATIV MEDARBEJDER Foretage de relevante udtræk fra Viskvalitet.dk. Vurdere og sortere i udtrækkene ud fra de valgte kriterier. Udarbejdelse af rapport om evalueringsresultaterne til efteruddannelsesudvalgets konsulenter og eventuelle relevante konsulenter/lærere på uddannelsessteder. KONSULENT Dialog med den administrative medarbejder i udvælgelsen/bearbejdelsen af resultater og udarbejdelse af rapport. Videre undersøgelse af årsager til lave gennemsnit. Udarbejdelse af rapport til egen ledelse. Udarbejdelse af rapport til uddannelsessteder. Deltagelse i kvalitetsmøder med efteruddannelsesudvalgets ledelse. Deltagelse i kvalitetsmøder med uddannelsessteders lærere/konsulenter/ledere. Iværksættelse af relevante kvalitetsudviklingstiltag på baggrund af evalueringsresultaterne. LEDELSE Fastlæggelse af strategisk retning og målsætning for kvalitetsarbejdet. Tilbagemelding til konsulenter og administrative medarbejdere på baggrund af perioderapporteringer. Iværksættelse af relevante kvalitetsudviklingstiltag på baggrund af evalueringsresultaterne. Tilvejebringelse af tid til de involverede medarbejderes kvalitetsarbejde. Årlig dialog med ledelsen på uddannelsesstederne
15 Uddannelsessted ADMINISTRATIV MEDARBEJDER Udtræk af (afdelingsvise og skole) rapporter fra Viskvalitet Vurdere og sortere i udtrækkene ud fra de valgte kriterier Udarbejdelse af rapport om evalueringsresultaterne til lærere/afdelingsansvarlige/ledelse og evt. til efteruddannelsesudvalg Opfølgning i forhold til fastlagte procedurer AFDELINGSANSVARLIG Dialog med ledelse i udvælgelse/bearbejdning af afdelingsvise resultater Udarbejdelse af kvalitetsplan til ledelsen Iværksættelse af relevante kvalitetsudviklingstiltag på baggrund af evalueringsresultaterne Dialog med lærergruppen omkring den afdelingsvise og den løbende evaluering LÆRER/TEAM Udtræk af (løbende) rapporter fra Viskvalitet Undersøgelse af årsager til evt. lave gennemsnit Iværksættelse af relevante kvalitetsudviklingstiltag på baggrund af evalueringsresultaterne Dialog med afdelingsansvarlig omkring den løbende evaluering LEDELSE Fastlæggelse af strategisk retning og målsætning for kvalitetsarbejdet Tilbagemelding til afdelingsansvarlige og administrative medarbejdere på baggrund af perioderapporteringer Iværksættelse af relevante kvalitetsudviklingstiltag på baggrund af evalueringsresultaterne Tilvejebringelse af overordnede ressourcer til kvalitetsforbedring Årlig dialog med efteruddannelsesudvalget
16 Fra A til Z - eksempler Efteruddannelsesudvalgenes spørgsmål Er godt råd: Spørg kun ind til områder, hvor der er mulighed for at gennemføre korrigerende handlinger. Gennemsnit Viskvalitet.dk indeholder mulighed for udtræk af summerede gennemsnitstal på forskellige niveauer, dækkende fra et samlet gennemsnit på spørgsmålskategorier for alle gennemførte forløb i en given periode, til - summering på spørgsmålsniveau på de enkelte uddannelsesmål i perioden. Man skal dog være opmærksom på, at et samlet gennemsnit giver et meget groft billede, der ikke synliggør eventuelle områder, hvor kvaliteten er for ringe. Læsning af resultater Hver uddannelsesinstitution er tildelt et underviserlogin og et administratorlogin til Viskvalitet.dk. Underviserlogin Giver mulighed for at trække rapporter på de enkelte forløb. Administratorlogin Giver blandt andet mulighed for at trække summerede rapporter på FKB- og målniveau. Anvendes også til oprettelse af skolespørgsmål. Procedurer (eksempel) EUC MIDT arbejder med 2 forskellige kvalitetsprocedurer: 1. Den løbende evaluering, der bygger på Viskvalitet-målinger af det enkelte kursus, hvorudfra afdelingslederen, lærerteamet og den enkelte lærer gennemfører løbende kvalitetsforbedringer. 2. Halv/-årligt Q-regnskab, der bygger på halv/-årlige summerede udtræk fra
17 Viskvalitet.dk på FKB-basis suppleret med relevante kommentarer. Skal ses som bestyrelsens og de ansvarlige chefers mulighed for at prioritere nye indsatsområder for det kommende år. Målingerne anvendes også aktivt af afdelingerne til at gennemføre kvalitetsforbedringer. Rapporttyper (uddannelsessted) Forslag til færdige rapporter for enkeltforløb (underviserlogin): Færdig rapport 1. for et gennemført forløb: Viser det gennemsnitlige resultat for hvert spørgsmål, der indgår i uddannelsesmålet (hvis forløbet består af flere uddannelsesmål, vises resultaterne for hvert mål). EUC MIDT anvender denne til den løbende evaluering. Se under Procedurer. Færdig rapport 2. for et gennemført forløb: Viser det gennemsnitlige resultat for hvert spørgsmål på tværs af uddannelsesmål (relevant hvis forløbet består af flere uddannelsesmål). Forslag til summerede rapporter (administratorlogin): Færdig rapport 1. for alle gennemførte forløb i valgte periode: Viser det gennemsnitlige resultat for hvert spørgsmål, der indgår i de enkelte uddannelsesmål. Færdig rapport 2. for alle gennemførte forløb i valgte periode: Viser det gennemsnitlige resultat for hver spørgsmålskategori på tværs af uddannelsesmål. Færdig rapport 3. for alle gennemførte forløb i valgte periode: Viser det gennemsnitlige resultat for
18 hvert spørgsmål på tværs af uddannelsesmål. EUC MIDT anvender denne til halv- /årligt Q-regnskab. Se under Procedurer. Færdig rapport 9. for alle gennemførte forløb i valgte periode: Viser oversigt med deltagernes tekstbesvarelser. EUC MIDT anvender denne til halv- /årligt Q-regnskab. Se under Procedurer. Spørgsmålskategorier I et spørgeskema til deltagerne og virksomhederne stilles tre typer af spørgsmål: Systemfælles, generelle spørgsmål, der er udarbejdet af Undervisningsministeriet. Efteruddannelsesudvalgenes o Faglige spørgsmål i forhold til det konkrete uddannelsesmål. Skolens o Spørgsmål, som skolen selv udarbejder i forhold til egen praksis. Samspil mellem efteruddannelsesudvalg og skole - eksempel På EUC MIDT er der fastlagt en intern procedure, der skal følges, hvis Metalindustriens uddannelsesudvalg kontakter skolen for supplerende oplysninger. I følgende eksempel kontakter Metalindustriens uddannelsesudvalg EUC MIDT for supplerende oplysninger, da de i forbindelse med en kvalitetsevaluering for 1. til 3. kvartal i 2005 er blevet opmærksom på, at resultaterne fra et uddannelsesmål ligger under det kvalitetsniveau på 3,9, som Metalindustriens uddannelsesudvalg har fastlagt, at de ønsker at have som minimum. I forløbet sker der følgende: Skolen modtager henvendelsen fra Metalindustriens uddannelsesudvalg, og skolens kvalitetsafdeling - Q-afdelingen - bliver involveret. Q-afdelingen kontakter den afdeling, der er ansvarlig for uddannelsesmålet, og de beder om en nærmere forklaring inden for 10 dage. Konkret udtræk på FKB
19 niveau medsendes, da afdelingernes adgang ikke supporterer dette. Et af spørgsmålene med lav score er f.eks. kursisternes besvarelser af spørgsmålet: Hvor tilfreds er du med den tidsmæssige fordeling af de faglige emner? Afdelingen analyserer resultaterne i forhold til de gennemførte forløb, og der sendes en forklaring til Q-afdelingen. Forklaringen er f.eks.: Underviserne forsøger løbende at optimere fordelingen af emnerne, men nogle kursister er mere interesserede i et af emnerne end i de andre, så der er stor spredning i ønsker om fordelingen. Q-afdelingen behandler forklaringen og sender den til chefgruppen, der sender et samlet svar retur til Metalindustriens uddannelsesudvalg. Metalindustriens uddannelsesudvalg behandler svaret, og vurderingen kan f.eks. være, at spørgsmålet omkring den tidsmæssige fordeling skal ændres, og at de øvrige forhold ikke giver grundlag for ændringer. Skolens spørgsmål Et godt råd: Spørg kun ind til områder, hvor der er mulighed for at gennemføre korrigerende handlinger. Virksomhedsevalueringer Virksomhedsevalueringerne kan bruges til at inddrage virksomhedernes tilbagemeldinger om kurserne til dialogen om kvalitetsudvikling. Erfaringerne er, at det kræver en ekstra indsats at indhente evalueringerne fra virksomhederne. Viskvalitet.dk Viskvalitet.dk er Undervisningsministeriets system til at få et fingerpeg om, hvordan det går med kvaliteten i arbejdsmarkedsuddannelserne. I systemet vurderer deltagerne deres uddannelse, og også deltagerens arbejdsgiver kan give sin mening til kende. Viskvalitet.dk består af en offentlig, en efteruddannelses- og en skoleadgang. Afhængigt af adgangstype har man adgang til forskellige rapporter
20 Rapporter: Viskvalitet.dk indeholder både en række standardrapporter og rapporter, som man selv kan sammensætte. Roller (se punktet Læsning af resultater). Viskvalitet.dk kan kobles sammen med Amustatistik. Udviklingsønsker til Viskvalitet.dk
21 Yderligere information Information om udviklingsprojektet kan fås ved henvendelse til Benedikte Sølberg, Metalindustriens uddannelsesudvalg, Tlf Steen Grønbæk, EUC MIDT, Tlf Lizzie Mærsk Nielsen, Teknologisk Institut, Arbejdsliv Tlf Claus Müller, Teknologisk Institut, Arbejdsliv Tlf
Viskvalitet.dk. Mærsk Nielsen HR. Guide til analyse af resultater fra. December 2008
Mærsk Nielsen HR Guide til analyse af resultater fra Viskvalitet.dk December 2008 Mærsk Nielsen HR, Jystrup Bygade 4, 4174 Jystrup, tlf. 35 13 22 77, www.maersk-nielsen.dk Analyse af resultater i Viskvalitet.dk
Læs mereSåledes også med efteruddannelseskurser til voksne, i arbejdsmarkedsuddannelserne
Indledning v. Jørgen Brogaard Nielsen, Undervisningsministeriet Om amukvalitet og kvalitetsarbejde. Verdens første evaluering: Skabelsesberetningen, om aftenen på den 6 dag: Gud så alt, hvad han havde
Læs mereKvalitetsarbejdet på Roskilde Handelsskole - Kursuscentret.
Kvalitetsarbejdet på Roskilde Handelsskole - Kursuscentret. På AMU-området følger Roskilde Handelsskole den kvalitetspraksis der er udmeldt fra Undervisningsministeriet og anvender Viskvalitet.dk der er
Læs mereKvik-Guide til. Viskvalitet.dk
Kvik-Guide til Viskvalitet.dk Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 17 2006 Kvik-Guide til Viskvalitet.dk Lizzie Mærsk Nielsen Claus Müller Teknologisk Institut, Arbejdsliv Undervisningsministeriets
Læs mereKvik-Guide til Viskvalitet.dk Lizzie Mærsk Nielsen Claus Müller Teknologisk Institut, Arbejdsliv
Kvik-Guide til Viskvalitet.dk Lizzie Mærsk Nielsen Claus Müller Teknologisk Institut, Arbejdsliv Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 17 2006 Udgivet af: Undervisningsministeriet, Afdelingen for
Læs mereSpørgsmål: Hvilke gode råd kan man give til Bænkemærke EUC?
Amukvalitet Skolemøde 4. oktober 2004, Taastrup Spørgsmål: Hvilke gode råd kan man give til Bænkemærke EUC? Temaer 1. Mål for fremtiden. 2. Struktur på kvalitetssikring. Klarere arbejdsgange. 3. Mere og
Læs mereKvalitetsplan. EUC Syd
Kvalitetsplan EUC Syd Marts 2013 Indhold Indledning... 3 Kvalitetsplanens opbygning... 3 Trivsels- og tilfredshedsmålinger... 3 2 års model... 3 Elevtrivselsundersøgelse (ETU)... 4 Undervisningsmiljøvurdering
Læs mereTest og bedømmelse i kombination med Viskvalitet.dk
Test og bedømmelse i kombination med Viskvalitet.dk - Et udviklingsprojekt om lærerinvolvering og anvendelse af resultater fra bl.a. Viskvalitet.dk i den pædagogiske praksis September 2007 Lene Wendelboe
Læs merePolitik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner
Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...
Læs mereKvalitetsarbejde. Social og sundhedsskolen Syd. Vedtaget
Kvalitetsarbejde Social og sundhedsskolen Syd Vedtaget Marts 2010 Kvalitetsarbejde Baggrund I bekendtgørelse nr. 1518 af 31.12.2007 kap.2 er beskrevet de regler, som skoler der udbyder erhvervsuddannelse
Læs merePraktisk vejledning til hvordan AMU-udbyderne opfylder kravene om offentliggørelse af resultaterne i Viskvalitet.dk
Praktisk vejledning til hvordan AMU-udbyderne opfylder kravene om offentliggørelse af resultaterne i Viskvalitet.dk Opdateret den 26. april 2017 Denne vejledning er en opdateret version af den vejledning,
Læs mereKvalitetssystem for KUU Køge-Roskilde-Greve
Kvalitetssystem for KUU Køge-Roskilde-Greve Kvalitetssikring og evaluering for KUU Køge-Roskilde-Greve Formålet med kvalitetssikringssystemet for KUU Køge-Roskilde-Greve er at sikre, at uddannelsen i vores
Læs mereviskvalitet.dk rapporter Uddannelser til revision 2005
Administrator -> UdvÆlgelse af analysedata -> Analyse af data -> FÆrdige rapporter -> Oversigtsrapport viskvalitet.dk rapporter Uddannelser til revision 2005 Bilag pkt. 8 Viskvalitet.dk - eller "De Systemfælles
Læs mereKvalitetssikring og pædagogisk udvikling på EUC Sjælland.
Kvalitetssikring og pædagogisk udvikling på EUC Sjælland. Formålet med kvalitetssikringen på EUC Sjælland er at understøtte skolens visioner og strategiplan, samt det pædagogiske og didaktiske grundlag.
Læs mereNye spørgsmål i Viskvalitet.dk Side 1
Nye spørgsmål i Viskvalitet.dk Side 1 Evaluering med afsæt i AMU-loven AMU skal bidrage til at Afhjælpe omstillings- og tilpasningsbehov Vedligeholde og forbedre kvalifikationer ift. arbejdsmarked og deltagernes
Læs mereInnovativ undervisning i åbent værksted
Revideret den 18. februar Innovativ undervisning i åbent værksted Analysens formål Træets Efteruddannelsesudvalg ønsker med denne analyse at skabe større viden om, hvordan arbejdsmarkedsuddannelser, der
Læs mereRammebeskrivelse for evaluering af studieaktiviteter
Orientering til: Dokumentdato: 13. februar 2014 godkendt på styregruppemøde den 10. oktober 2014 Dokumentansvarlig: Senest revideret: Senest revideret af: Sagsnr.: KAM/LEL Rammebeskrivelse for evaluering
Læs mereProcedurebeskrivelse. Evaluering af undervisning. VIA Ergoterapeutuddannelsen, Aarhus. VIA University College. Seneste opdatering:
Procedurebeskrivelse Evaluering af undervisning VIA Ergoterapeutuddannelsen, Aarhus Seneste opdatering: 11.12.14 Journalnr.: U0231-1-05-2-13 Ref.: TRHJ / LIFP Procedure for evaluering af undervisning Nærværende
Læs mereKVALITETS- UDVIKLING OG RESULTATVURDERING
KVALITETS- UDVIKLING OG RESULTATVURDERING INDHOLD Kvalitetsudvikling og resultatvurdering... 1 Værdigrundlag og strategi for selvevaluering... 1 Kvalitetsudvikling og kompetenceudvikling... 2 Evalueringsområder...
Læs mereEvalueringsstrategi for AMU
Revideret senest den 5. februar 2018 Indholdsfortegnelse Indledning og formål... 3 1. Evaluering af kursister... 5 2. Evaluering af undervisning... 6 3. Evaluering af kursusforløb... 7 4. Evaluering af
Læs mereKvalitetssystemet. Syddansk Erhvervsskole. Kvalitetssystemet skal sikre og udvikle Syddansk Erhvervsskoles kerneydelse: Undervisning
information og vejledning Læs mere på sde.dk/kvalitet Kvalitetssystemet Syddansk Erhvervsskole Kvalitetssystemet skal sikre og udvikle Syddansk Erhvervsskoles kerneydelse: Undervisning...HVIS DU VIL BRUGE
Læs mereUCN Pædagogisk Assistentuddannelse Dato: September Håndbog for lokalt uddannelsesudvalg
UCN Pædagogisk Assistentuddannelse Dato: September 2016 Håndbog for lokalt uddannelsesudvalg Indledning De lokale uddannelsesudvalg spiller en stor rolle i forhold til den lokale tilrettelæggelse af både
Læs mereArbejdsmarkedsuddannelser. i fælles kompetencebeskrivelser. Kort introduktion til begreberne
Arbejdsmarkedsuddannelser i fælles kompetencebeskrivelser Kort introduktion til begreberne Fælles kompetencebeskrivelse (FKB) De cirka 3000 uddannelser i AMU er organiseret i et system af fælles kompetencebeskrivelser,
Læs mereSTYRINGSKONCEPT - SÅDAN STYRER VI
STYRINGSKONCEPT - SÅDAN STYRER VI BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJLE KOMMUNE 01 Området er styrbart Vi kan styre fordi vi ved, hvor vi er og hvor vi skal hen! KONOMI- ARBEJDSMARKED Indledning I denne folder
Læs mereK A V L I T T KVALITET PÅ DANMARKS MEDIE- OG JOURNALIST HØJSKOLE
K A KVALITET PÅ DANMARKS V L I MEDIE- OG JOURNALIST T T E HØJSKOLE 1 KVALITET TIL MEDIEVERDENEN 3 4 6 8 FORORD... en ganske særlig plads i uddannelsessystemet... VORES HOLDNING TIL KVALITET... både et
Læs mereviskvalitet.dk rapporter Uddannelser til revision
Administrator -> UdvÆlgelse af analysedata -> Analyse af data -> FÆrdige rapporter -> Oversigtsrapport viskvalitet.dk rapporter Uddannelser til revision Viskvalitet.dk - "De Systemfælles Redskaber" - er
Læs mereKvalitetsbeskrivelse 1 for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg
Kvalitetsbeskrivelse 1 for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Dette notat beskriver rammerne for arbejdet med kvalitetsudviklingen af skolens aktiviteter. Beskrivelsen skal fastholde sigtet og logikken
Læs mereKvalitetsplan og. kvalitetssystem til selvevaluering. Vejen Business College
Kvalitetsplan og kvalitetssystem til selvevaluering Vejen Business College Senest revideret: Juni 2015 Indledning Denne plan skal ses som et element i det krævede kvalitetsarbejde på Vejen Business Colleges
Læs mereProcedurebeskrivelse. Analyse af frafald. Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. VIA University College. Dato: Den 26. august 2014
Procedurebeskrivelse Analyse af frafald Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus Dato: Den 26. august 2014 Journalnr.: U0231-1-05-4-14 Ref.: TRHJ og LIFP Procedure for analyse af frafald Nærværende procedurebeskrivelse
Læs mereOpgave- og ansvarsfordeling i forbindelse med evaluering af undervisningen på den odontologiske bachelor- og kandidatuddannelse
D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T SAGSNOTAT 24 APRIL 2012 Vedr.: Opgave- og ansvarsfordeling i forbindelse med evaluering af undervisningen
Læs mereStruer Statsgymnasium Aug 15
1. Skolens kvalitetssikringssystem. Formålet med kvalitetssikringssystemet er at bidrage til opfyldelsen af skolens målsætninger, og dermed også at dokumentere resultater og forbedre kvaliteten af skolens
Læs mereProcedurebeskrivelse. Inddragelse af dimittender. Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. VIA University College. Dato: Den 26.
Procedurebeskrivelse Inddragelse af dimittender Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus Dato: Den 26. august 2014 Journalnr.: U0231-1-05-1-14 Ref.: TRHJ og LIFP Procedure for kontakt til og inddragelse af dimittender
Læs mereGuide til undervisningsevaluering: gennemførelse, opfølgning og offentliggørelse
oktober 2016 Guide til undervisningsevaluering: gennemførelse, opfølgning og offentliggørelse Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, SDU Der er ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet fælles retningslinjer
Læs mereSkriftlig evalueringspraksis
Skriftlig evalueringspraksis 2016-2019 Evalueringspraksis for beskriver, hvordan uddannelsens moduler evalueres. Evalueringspraksis beskriver desuden, hvordan evalueringsresultaterne analyseres, og hvordan
Læs mereKvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune
Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune - på et dialogbaseret grundlag Folkeskolen er en kommunal opgave, og det er således kommunalbestyrelsens opgave at sikre, at kvaliteten af det samlede
Læs mereKvalitetskoncept. Kvalitetsarbejdet er beskrevet overordnet i dette kvalitetskoncept og illustrereret i et årshjul (se side 3).
Kvalitetskoncept Juni 2015 På ZBC arbejder vi med kvalitet og udvikling for at lære og for at blive endnu bedre. Vi følger løbende op på skolens resultater og gennemfører systematisk evalueringer med henblik
Læs mereForsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet
Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev
Læs mereKvalitetsplan. Elevtrivselsundersøgelser. Vejen Handelsskole & Handelsgymnasium
Kvalitetsplan Elevtrivselsundersøgelser Vejen Handelsskole & Handelsgymnasium September 2010 Indledning Denne plan skal ses som et element i det krævede kvalitetsarbejde på Vejen Handelsskole & Handelsgymnasiums
Læs mereKodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau
Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på
Læs mereModel for uddannelsesevaluering v. School of Business and Social
Model for uddannelsesevaluering v. School of Business and Social Sciences Indledning Nedenstående model tager udgangspunkt i den overordnede model for uddannelsesevaluering på Aarhus Universitet og baserer
Læs merePOLITIK OG STRATEGI FOR KVALITETSARBEJDET
POLITIK OG STRATEGI FOR KVALITETSARBEJDET Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af Herningsholm Erhvervsskoles kerneydelse og støttefunktioner KVALITETSPOLITIK VISION OG MISSION Herningsholm Erhvervsskole
Læs mereGuide til undervisningsevaluering: gennemførelse, opfølgning og offentliggørelse
oktober 2016 Guide til undervisningsevaluering: gennemførelse, opfølgning og offentliggørelse Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, SDU Der er ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet fælles retningslinjer
Læs mereLUU-AMU møde den
LUU-AMU møde den 21.11.18 Interne råd og udvalg Temadrøftelse 1: Sikring af skolens position som AMU udbyder Forandringer i sundhedsvæsenet der afstedkommer øget behov for VEU Regionalt sundhedsvæsen med
Læs mereÅrsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan
Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Undervisningsministeriet har igangsat et projekt der skal bidrage til at udvikle de lokale uddannelsesudvalgs arbejde og styrke parternes rolle og indflydelse
Læs mereVIS KVALITET LÆS I DAG. s.8. s.11. s.35 De lokale uddannelsesudvalg. s.24. s.31. s.41. s.5. - læs det før din kollega
1. udgave årgang 2006 VIS KVALITET - læs det før din kollega s.11 Side 11-manden på side 11 LÆS I DAG informér din kollega i morgen s.8 Omformulerede uddannelsesmål gav højere tilfredshed s.31 Viskvalitet.dk
Læs mereKvalitetsledelse af jeres ydelser og services
Tryksag 541-643 Hvis I vil vide mere Kom godt i gang med standarder I er velkomne til at kontakte vores erfarne konsulenter inden for kvalitetsledelse på telefon 39 96 61 01 eller consulting@ds.dk. Kvalitetsledelse
Læs mereNOTAT. Notat. Kvalitetsrapportering i VIA
Træd i karakter VIA University College Notat Kvalitetsrapportering i VIA Kvalitetsrapportering i VIA Kvalitetsrapporten er et internt ledelses- og styringsinstrument med fokus på uddannelseskvalitet. Rapporten
Læs mereKvalitetsaftale om social- og sundhedselevers praktikforløb i Sundhed og Omsorg
Kvalitetsaftale om social- og sundhedselevers praktikforløb i Sundhed og Omsorg 1 Indledning Denne kvalitetsaftale fastsætter fælles retningslinjer for, hvordan praktikforløb for elever på social- og sundhedsuddannelserne
Læs mereResultatopfølgning. Vejledning til dokumentationsstrategi og planlægning. Netværksinddragende Metoder
Resultatopfølgning Vejledning til dokumentationsstrategi og planlægning Netværksinddragende Metoder 1 Resultatopfølgning for Netværksinddragende Metoder Vejledning til dokumentationsstrategi og planlægning
Læs mereEt fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er:
1. Kvalitetsmodellens formål Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: at sikre implementering af et kvalitetssystem i alle
Læs mereAftale om udlagt undervisning 2017
Aftale om udlagt undervisning 2017 Aftalens formål: Godkendt skole giver hermed afholdende skole rettighed til at afholde kurser i et eller flere FKB-er, som oplyst i kontrakten. Afholdelsen skal ske inden
Læs mereKVALITETSSIKRING AF AMU TRADIUM
KVALITETSSIKRING AF AMU TRADIUM Indhold 1.0 Organisering af AMU kvalitet på Tradium 2.0 Retningslinjer og lovgivning i dagligdagen 2.1 Chefer og ledere 2.2 Undervisere 2.3 AMU kundeservice 2.4 Virksomhedskonsulenter
Læs mereUdbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne
Indledning... 2 Mål for udbudspolitikken... 2 Skolens strategi... 3 Afdækning af behov... 4 Markedsføring... 4 Samarbejdsrelationer... 5 Udlicitering... 5 Udlagt undervisning... 6 Revision... 6 1 Indledning
Læs mereInstitutionernes kvalitetssystem - i forbindelse med de uddannelsespolitiske mål
Institutionernes kvalitetssystem - i forbindelse med de uddannelsespolitiske mål Vejledning til lov og bekendtgørelse Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Gymnasie- og Tilsynskontoret
Læs mereUddannelse i praksis
Uddannelse i praksis Lokal kvalitetsaftale om uddannelse i praksis Sociale Forhold & Beskæftigelse Uddannelseshandleplanen MSB Indledning Denne lokale kvalitetsaftale sætter fælles retningslinjer for,
Læs mereKvalitetssikringspolitik og kvalitetssikringsstrategi for Professionshøjskolen UCC
Kvalitetssikringspolitik og kvalitetssikringsstrategi for Professionshøjskolen UCC 10. november 2016 1 Indledning Kvalitetssikringspolitik og -strategi for Professionshøjskolen UCC har til formål at tydeliggøre
Læs mereIntroduktion til måltidsbarometeret
Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab
Læs mereKvalitetsudvikling af AMU i samarbejde med virksomhederne
Kvalitetsudvikling af AMU i samarbejde med virksomhederne Rapport fra et TUP-projekt Maj 2010 EUC Vest /Kursuscenter Vest Metal College Aalborg Silkeborg Tekniske Skole 1 Analyse og Erhvervsfremme Teknologisk
Læs mereKvalitetsudvikling af AMU i samarbejde med virksomhederne
Kvalitetsudvikling af AMU i samarbejde med virksomhederne Rapport fra et TUP-projekt September 2009 EUC Vest /Kursuscenter Vest Metal College Aalborg Silkeborg Tekniske Skole Analyse og Erhvervsfremme
Læs mereKompetenceudviklingspolitik for Danmarks Domstole
Domstolsstyrelsen Uddannelses- og udviklingssektionen Kompetenceudviklingspolitik for Danmarks Domstole Overordnet vision Danmarks Domstole er en højt respekteret og tillidsskabende organisation, der løser
Læs mereKommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC
Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er
Læs mere6) kan indgå i samarbejde med kolleger og ledelse og 7) kan indgå i kunderelationer.
Kvalitetssystem Tovholderinstitutionen har det overordnede ansvar for kvaliteten og for, at den udvikles og sikres i overensstemmelse med lovgivningen, og at der udarbejdes en årsrapport om institutionssamarbejdets
Læs mereGuidelines og gode råd til overholdelse af regelsættet for AMU
Undervisningsministeriet Guidelines og gode råd til overholdelse af regelsættet for AMU Januar 2011 COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Århus C Telefon 87 39 66 00 Telefax 87 39 66 60 wwwcowidk Undervisningsministeriet
Læs mereNotat 28. marts Koncept for ledelsestilsyn
Notat 28. marts 2017 Ledelsestilsynskoncept for Beskæftigelse og Sundhed Koncept for ledelsestilsyn 1. Ledelsestilsyn I henhold til regnskabsbekendtgørelsen (BEK nr. 1509 af 13.12.2013) skal kommunen sikre
Læs mereHvilken værdi har 20 erhvervsskoler af at arbejde med kompetencestyring i Medarbejderplan
Hvilken værdi har 20 erhvervsskoler af at arbejde med kompetencestyring i Medarbejderplan Torben V. Jensen Konsulent, itai a/s Min baggrund Økonomi- og personalechef på Fredericia-Middelfart Tekniske Skole
Læs mereGodkendt: 16/
Overskrift: Kvalitetsarbejdet Akkrediteringsstandard: Kvalitetsarbejdet Formål: Godkendt: 16/12 2014 Revideres: December 2015 At alle medarbejdere skal være involverede i kvalitetsudviklingen i Sundhed
Læs mereTG S KVALITETSSYSTEM
November 2018 TG S KVALITETSSYSTEM TG s kvalitetssystem angiver, hvorledes TG opfylder 2017 bekendtgørelsens krav om fastlæggelse og anvendelse af et system til kvalitetsudvikling og resultatvurdering
Læs mereRammer for lokal evalueringspraksis:
Sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg Rammer for lokal evalueringspraksis: Rammen for lokal evalueringspraksis for sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg er Det fæles kvalitetssystem for UCL : Professionshøjskolen
Læs mereGuidelines og gode råd til overholdelse af regelsættet for AMU
Ministeriet for Børn og Undervisning Guidelines og gode råd til overholdelse af regelsættet for AMU Maj 2013 COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Århus C Telefon 87 39 66 00 Telefax 87 39 66 60 wwwcowidk
Læs mereOpfølgningsplan for selvevaluering af Masterplaner for undervisningen på Social- og Sundhedsskolen Esbjerg
Opfølgningsplan for selvevaluering af Masterplaner for undervisningen på Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Oktober 2015 Social og sundhedsskolen Esbjerg har i perioden maj-september 2015 gennemført en
Læs mereKvalitetssystem 2019 TÅRNBY GYMNASIUM & HF. [Dokumentets undertitel]
Kvalitetssystem 2019 TÅRNBY GYMNASIUM & HF [Dokumentets undertitel] TG S KVALITETSSYSTEM På TG ønsker vi med vores kvalitetssystem at forbedre kvaliteten gennem systematiske evalueringer. De løbende evalueringer
Læs mereSkolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik
Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den
Læs mereFaglige kvalitetsoplysninger> Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud
1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvem er målgruppen 3 Redskabets anvendelsesmuligheder... 4 Fordele ved at anvende Temperaturmålingen 5 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af Temperaturmålingen 5
Læs mereAftale mellem Staben i Job og Borgerservice og Job- og Borgerservicechef Michael Maaløe
Aftale mellem Staben i Job og Borgerservice og Job- og Borgerservicechef Michael Maaløe 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den
Læs mereRetningslinier for arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg
Retningslinier for arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg tager afsæt i følgende: A. Bekendtgørelser for området B. Opgaver for det lokale uddannelsesudvalg C. Møder
Læs mereSkolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.
Skolepolitik Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den Gode Skole i Silkeborg Kommunes skolevæsen
Læs mereKVALITETS- UDVIKLING OG RESULTATVURDERING
KVALITETS- UDVIKLING OG RESULTATVURDERING INDHOLD Kvalitetsudvikling og resultatvurdering... 1 Værdigrundlag og strategi for selvevaluering... 1 Kvalitetsudvikling og kompetenceudvikling... 2 Evalueringsområder...
Læs mere1. Beskrivelse af evaluering af undervisning
1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for
Læs mereResultatkontrakt for Næsby Skole
Resultatkontrakt 2011-12 for Næsby Skole Odense Kommune - BUF - Skoleafdelingen 17.05.2011 dato 1. Kontraktens afgrænsning og formål Denne resultatkontrakt for Næsby - skole er indgået mellem Skoleafdelingen
Læs mereMIO-møde tirsdag
MIO-møde tirsdag 19.1.2016 Kvalitet / Tilsyn Projekter Internationalisering 18-02-2016 Finn Arvid Olsson Stabschef 1 Kvalitetstilsyn og Ministeriet Hjemmel i Love og bekendtgørelser Hjemmel i regeringsgrundlaget
Læs mereKvalitetspolitik. For. Aalborg Katedralskole
Kvalitetspolitik For Aalborg Katedralskole Indhold Formål side 1 Metode side 1 Værdier side 1 Visioner side 1 Målsætninger side 2 Metoder til kvalitetssikring side 3 Kvalitetsrapport side 5 Undervisningsevaluering
Læs mereForbedringspolitik. Strategi
Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...
Læs mereProcedure for interne kvalitetsaudits
Dokumentdato: 21. september 2015 Dokumentansvarlig: KAM Sagsnr.: Procedure for interne kvalitetsaudits 1. Formål For at fremme kvalitetsarbejdet og herunder kvalitetssystemets virke på alle niveauer i
Læs mereGuide til undervisningsevaluering: gennemførelse, opfølgning og offentliggørelse
oktober 2016 Guide til undervisningsevaluering: gennemførelse, opfølgning og offentliggørelse Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, SDU Der er ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet fælles retningslinjer
Læs mereLedelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse
Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at
Læs mereEvalueringer Der gennemføres 3 evalueringer i løbet af det samlede uddannelsesforløb for alle skolens elever.
EVALUERING AF UNDERVISNING HVORFOR OG HVORNÅR EVALUERES DER? SOSU Sjælland ønsker at målrette evalueringen undervisningen for at opnå et fælles evalueringsgrundlag og -kultur for hele organisationen. Hensigten
Læs mereArbejdsmarkedskontor Syd
Styrkelse af basale færdigheder Løfte kvaliteten i AMU-kurserne Mere relevant og fleksibelt AMU-udbud Èn indgang til vejledning/tilmelding/godtgørelse Omstilling på arbejdsmarkedet RAR-model udarbejdeskoordination
Læs mere1. april Copyright IKAS 1. Den Danske Kvalitetsmodel. Hvem er vi? Kort præsentation af deltagere. Simon Schytte-Hansen. Lone Staun Poulsen
Den Danske Kvalitetsmodel 1 Hvem er vi? Simon Schytte-Hansen Lone Staun Poulsen 2 Kort præsentation af deltagere Navn Apotek Hvad er din funktion og erfaring på apoteket i forhold til kvalitetsarbejdet?
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling
Revideret NOVEMBER 2017 1. juni 2015 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og
Læs mereOpfølgningsplan. Baggrund: Problemstilling: Mål: 3-års erfaring med HF Uddannelsesfremmede unge. Dette bekræftes af xxx
Opfølgningsplan Baggrund: Uddannelse spiller en helt central rolle i den politiske debat om indretningen af fremtidens velfærdssamfund. Der er i disse år et meget stort fokus på uddannelsessystemet og
Læs mereBilagsrapport. Test og bedømmelse i kombination med Viskvalitet.dk
Bilagsrapport Test og bedømmelse i kombination med Viskvalitet.dk - Et udviklingsprojekt om lærerinvolvering og anvendelse af resultater fra bl.a. Viskvalitet.dk i den pædagogiske praksis September 2007
Læs mereErfaringer med praksisnær pædagogisk ledelse, Hvad og hvordan? 3. December 2014
Erfaringer med praksisnær pædagogisk ledelse, Hvad og hvordan? 3. December 2014 At gøre uddannelse til undervisning Strategi Kompetenceudvikling Undervisningen At skabe forudsætninger for at gøre undervisning
Læs mereKvalitetssikring og kvalitetsudvikling inden for kursusvirksomhed. Randers Social- og Sundhedsskole
Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling inden for kursusvirksomhed Randers Social- og Sundhedsskole 1 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling inden for kursusvirksomhed Indholdsfortegnelse Overordnede mål
Læs mereDet er et redskab til at opbygge en kultur, hvor skolen løbende og systematisk forbedrer skolens løsning af opgaver på alle niveauer
Business College Syd 2007 Kvalitetssystem på Business College Syd Mommark Handelskostskole Sønderborg Handelsskole 1. Overordnede mål og rammer Skolens overordnede formål er at formidle uddannelse og kompetencer
Læs mere345973.140110 Kvalitetssystem for Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler.docx 1/9
Kvalitetssystem for Området for Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler Området for Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler har formuleret et kvalitetssystem bestående af lokal kvalitetspolitik og
Læs mereTrivselsundersøgelse
Trivselsundersøgelse En trivselsundersøgelse er et øjebliksbillede og en god anledning til at tale om, hvad der skaber trivsel på arbejdspladsen. Brug den aktivt og vis, at svarene kan være med til at
Læs mereKVALITETSSIKRING AF AMU AARHUS TECH
KVALITETSSIKRING AF AMU AARHUS TECH Indhold: 1.0 Kvalitetssystem AARHUS TECH AMU 2.0 Udbudspolitik og udliciteringspolitik 3.0 Kvalitetskrav - ansatte 3.1.0 Kvalitetskrav - chefer 3.2.0 Kvalitetskrav undervisere
Læs mereErgoterapeutuddannelsen i Aarhus. Resultatrapport. Modulevaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Foråret 2014. Ref.: TRHJ Dato: 04.11.
Resultatrapport evaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus Foråret 2014 Ref.: TRHJ Dato: 04.11.14 1 1. Indledning Hvert modul skal evalueres minimum 1 gang årligt. I foråret 2014 er der foretaget
Læs mereHolbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan
Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan 2016+ Indledning Holbæk står, som mange andre kommuner i Danmark, overfor både økonomiske og komplekse samfundsudfordringer. Det klare politiske budskab
Læs mereAabenraa Statsskoles Kvalitetssystem
Aabenraa Statsskoles Kvalitetssystem Juni 2018 Aabenraa Statsskoles kvalitetssystem Kvalitet i uddannelsen har tre dimensioner: Den oplevede kvalitet hos elever, den faglige kvalitet og den organisatoriske
Læs mere