Kvik-Guide til Viskvalitet.dk Lizzie Mærsk Nielsen Claus Müller Teknologisk Institut, Arbejdsliv

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvik-Guide til Viskvalitet.dk Lizzie Mærsk Nielsen Claus Müller Teknologisk Institut, Arbejdsliv"

Transkript

1 Kvik-Guide til Viskvalitet.dk Lizzie Mærsk Nielsen Claus Müller Teknologisk Institut, Arbejdsliv Undervisningsministeriets håndbogsserie nr Udgivet af: Undervisningsministeriet, Afdelingen for erhvervsrettet voksenuddannelse

2 Kvik-Guide til Viskvalitet.dk Publikationen indgår i Undervisningsministeriets håndbogsserie som nr Forfatter(e): Lizzie Mærsk Nielsen og Claus Müller, Teknologisk Institut, Arbejdsliv Redaktion: Jørgen Brogaard Nielsen, Undervisningsministeriet, Kontor for livslang læring Serieredaktion og produktion: Werner Hedegaard Grafisk tilrettelæggelse: Prinfomega Malchow A/S, Ringsted Omslag: art/grafik ApS 1. udgave, 1. oplag, december 2006: 3000 stk. ISBN-10: ISBN-13: ISBN-10: (WWW) ISBN-13: (WWW) Internetadresse: pub.uvm.dk/2006/viskvalitet Udgivet af Undervisningsministeriet, Afdelingen for erhvervsrettet voksenuddannelse, Kontor for livslang læring Repro og tryk: Scanprint A/S Trykt med vegetabilske trykfarver på 100 procent genbrugspapir Printed in Denmark 2006 Eventuelle henvendelser af indholdsmæssig karakter rettes til Publikationsenheden i Undervisningsministeriet, tlf eller e-post: Teknologisk Institut, Arbejdsliv har udgivet magasinet Viskvalitet, 1. udgave, årgang 2006! om Viskvalitet.dk. Magasinet kan læses online på Opslagstavlen i Viskvalitet.dk og på Teknologisk Instituts websted på adressen: En materialepakke bestående af magasinet, Kvik-Guiden og folderen Arbejdsmarkedsuddannelser i fælles kompetencebeskrivelser kan i begrænset omfang bestilles hos: Teknologisk Institut, Susanne Esbern Parup, telefon: eller e-post:

3 Forord Viskvalitet.dk er Undervisningsministeriets webbaserede værktøj til dokumentation og evaluering af kvaliteten i arbejdsmarkedsuddannelserne. Formålet med denne Kvik-Guide til Viskvalitet.dk er at inspirere lærere og ledere, der arbejder med arbejdsmarkedsuddannelser, til at bruge evalueringssystemet mere aktivt i det daglige arbejde med kvalitetsudvikling af uddannelserne. Alle kursister, som deltager i en arbejdsmarkedsuddannelse, skal gennemføre en evaluering med Viskvalitet.dk. Det samme gælder for en repræsentativ del af de virksomheder, hvis medarbejdere deltager i arbejdsmarkedsuddannelser. Skolerne skal bruge evalueringerne i kvalitetsudvikling af uddannelserne, og det betyder, at både lærere og ledere skal investere tid til analyser af evalueringsresultaterne. Ved at anvende Kvik-Guiden kan skolerne få inspiration til, hvordan de kan få et bedre udbytte af den tid, de allerede anvender på Viskvalitet.dk. Samtidig kan skolerne få inspiration til, hvordan de kan udbygge deres anvendelse af evalueringssystemet ved for eksempel at stille egne spørgsmål til kursister og virksomheder eller ved at indgå i dialog med efteruddannelsesudvalg om evalueringsresultaterne. Kun gennem en aktiv anvendelse af evalueringsresultaterne kan Viskvalitet.dk bidrage til kvalitetsudvikling af arbejdsmarkedsuddannelserne. Gevinsten fra den investering, der ligger i at 3

4 Forord gennemføre evalueringerne, kommer først hjem, når resultaterne bliver anvendt til at forbedre uddannelserne. Derfor denne Kvik-Guide! Lizzie Mærsk Nielsen og Claus Müller fra Teknologisk Institut, Arbejdsliv har udarbejdet Kvik-Guiden i tæt samarbejde med Jørgen Brogaard Nielsen fra Undervisningsministeriet. Teknologisk Institut har siden 2001 bidraget til evaluering og udvikling af Viskvalitet.dk. Undervisningsministeriet har finansieret udarbejdelsen og udgivelsen af publikationen. Jørgen Brogaard Nielsen Undervisningsministeriet Afdelingen for erhvervsrettet voksenuddannelse Kontor for livslang læring November

5 Indhold 3 Forord 7 1. Formålet med Kvik-Guiden Kort om Viskvalitet.dk 11 Hvad kan man i Viskvalitet.dk? 11 God kvalitet i arbejdsmarkedsuddannelserne 13 Skolernes opgaver 14 Evalueringsspørgsmål Procedurer for kvalitetsudvikling Mulighed for udvikling af egne spørgsmål på skolen 24 Formulering af spørgsmål 28 Svarkategorier 31 Sparring Resultater af Viskvalitet.dk 33 Resultatoversigt 34 Analyse af resultaterne 35 Oversigt over rapporter Samarbejde og opgavefordeling 39 Rollefordeling mellem skolerne og efteruddannelsesudvalg 5

6 Indhold Hvis du vil vide mere 45 Supplerende materialer 46 Bilag 1. Fælles spørgsmål til kursisterne 51 Bilag 2. Fælles spørgsmål til virksomhederne 56 Bilag 3. Eksempler på spørgsmål fra efteruddannelsesudvalg 58 Bilag 4. Eksempler på spørgsmål fra skoler 6

7 1 Formålet med Kvik-Guiden Denne Kvik-Guide er en kort introduktion til skolernes anvendelse af Viskvalitet.dk. Formålet er at informere og inspirere lærere og ledere om de muligheder, der er for at anvende Viskvalitet.dk til kvalitetsudvikling af arbejdsmarkedsuddannelserne. I Kvik-Guiden tages der udgangspunkt i de arbejdsgange, der er i forhold til tilrettelæggelse og gennemførelse af arbejdsmarkedsuddannelserne, gennemførelse af kurserne, evaluering af kurserne samt opfølgning af evalueringerne: Mål og rammer Fokus på uddannelsesmålet, der danner grundlag for kurset. Beskrivelse af informationsbehovet for at vide, om målet er nået, herunder eventuel udarbejdelse af skolespecifikke evalueringsspørgsmål. Gennemførelse af kurset Kontakt med og information til kursist og virksomhed før og eventuelt under forløbet. Kursusadministrationens og lærerens tilrettelæggelse af evalueringen. Gennemførelse af undervisningen. Evaluering og måling af indsatsen Skriftlig evaluering. Udskrift af evalueringsresultaterne. Mundtlig evaluering. 7

8 Formålet med Kvik-Guiden Opfølgning på evalueringen Overveje årsager til gode henholdsvis mindre gode evalueringsresultater. Drøftelse af evalueringsresultaterne med kollegaer, ledere etc. Overveje tiltag, der kan forbedre evalueringsresultaterne. Opfølgning på evalueringen i forhold til kursister, virksomheder og eventuelle andre interessenter. Fastsættelse af nye mål og planer for arbejdet med kurserne og for arbejdet med måling og dokumentation af kursets kvalitet. I kapitel 2 får læserne en kort introduktion til Viskvalitet.dk. Desuden defineres forståelse af god kvalitet i arbejdsmarkedsuddannelserne, og kvalitetscirklen præsenteres. Kapitel 3 sætter fokus på procedurer for kvalitetsudvikling af arbejdsmarkedsuddannelserne. I kapitlet gives en beskrivelse af de trin, der bør være i skolernes procedurer for sikring og forbedring af kvaliteten i arbejdsmarkedsuddannelserne. Der er også et eksempel på en skoles interne procedurer. I kapitel 4 får læserne ideer til, hvordan de kan udarbejde skolespørgsmål, som supplerer de fælles spørgsmål og spørgsmålene fra efteruddannelsesudvalgene. Kapitel 5 giver et overblik over de evalueringsrapporter, skolerne kan udtrække fra Viskvalitet.dk. I kapitel 6 er der fokus på, hvordan skolerne kan samarbejde med efteruddannelsesudvalgene om kvalitetsudvikling af arbejdsmarkedsuddannelserne. Kapitlet indeholder også et forslag til, hvordan rollerne mellem skolen og efteruddannelsesudvalget kan fordeles. 8

9 Formålet med Kvik-Guiden Kapitel 7 er en kort opsummering af, hvor læseren kan finde yderligere oplysninger om Viskvalitet.dk og de forskellige elementer, der knytter sig hertil. Da Kvik-Guiden blot er en kort introduktion til anvendelse af Viskvalitet.dk i kvalitetsudvikling, henvises der undervejs til, hvor læseren kan hente flere informationer. 9

10 2 Kort om Viskvalitet.dk Viskvalitet.dk er Undervisningsministeriets system til evaluering af arbejdsmarkedsuddannelserne. Systemet er internetbaseret, hvilket betyder, at der på webstedet er adgang til systemets forskellige funktioner. Viskvalitet.dk består af to hovedelementer: evalueringer og videntilvækstmålinger. Kvik-Guiden handler udelukkende om evalueringerne. Ved at bruge evalueringsresultaterne i Viskvalitet.dk kan skolen få et overblik over kursisternes og virksomhedernes grad af tilfredshed med arbejdsmarkedsuddannelserne. Såvel de gode evalueringsresultater som de mindre gode kan være med til at inspirere skolen til, hvordan lærere og ledere i fællesskab kan bidrage til en højere kvalitet i arbejdsmarkedsuddannelserne. Der kan derfor være rigtigt god fornuft i at bruge Viskvalitet.dk på en konstruktiv og fremadrettet måde. Undervisningsministeriet har stor interesse i, at skolerne anvender Viskvalitet.dk til kvalitetsudvikling af arbejdsmarkedsuddannelserne, fordi det sikrer fælles omdrejningspunkt og begreber for et systematisk arbejde med kvalitet og evaluering. Derfor omfatter ministeriets tilsyn også krav om, at skoler og efteruddannelsesudvalg kan dokumentere, at de arbejder systematisk og synligt med sikring af kvaliteten af arbejdsmarkedsuddannelserne, blandt andet ved anvendelse af evalueringsresultaterne fra Viskvalitet.dk. 10

11 Kort om Viskvalitet.dk Hvad kan man i Viskvalitet.dk? I Viskvalitet.dk har Undervisningsministeriet, skolerne og efteruddannelsesudvalgene mulighed for: at formulere spørgsmål og opbygge spørgeskemaer, at analysere og fremstille resultater, at læse om funktioner og løbende justeringer af Viskvalitet.dk, at lege og forsøge sig frem ved at låne en testadgangskode hos UNI C, som varetager brugersupporten for Viskvalitet.dk. Brugerne af arbejdsmarkedsuddannelserne bliver præsenteret for evalueringsskemaerne i Viskvalitet.dk på en pc med forbindelse til internettet eller via udprintede skemaer. Hvis evalueringsskemaet besvares direkte via internettet, bliver resultaterne automatisk opsamlet. Afleverer brugerne papirskemaer, skal skolerne skanne skemaerne ind eller taste data ind via internettet. God kvalitet i arbejdsmarkedsuddannelserne Undervisningsministeriet har fastlagt, at god kvalitet i arbejdsmarkedsuddannelserne er en kombination af, at kursisterne når de mål, der er hensigten med den arbejdsmarkedsuddannelse, de deltager i altså, at kursisterne opnår de tilsigtede kompetencer, at de opnåede kompetencer er relevante for kursisterne, virksomhederne og/eller arbejdsmarkedet. For at sikre, at kursisterne når de mål, der er hensigten, er det helt nødvendigt, at underviserne sikrer, at undervisningen gennemføres i god overensstemmelse med beskrivelserne for de aktuelle uddannelsesmål, enkeltfag og Fælles Kompetencebe- 11

12 Kort om Viskvalitet.dk skrivelser, som er godkendt af Undervisningsministeriet. Det er derfor vigtigt, at både kursister og lærere forud for kurserne er godt kendt med disse beskrivelser, og at de aktuelle, godkendte beskrivelser er til rådighed i undervisningssituationen i en papirudgave. Når man skal arbejde med kvalitetsudvikling af arbejdsmarkedsuddannelserne, er det vigtigt at arbejde systematisk. Kvalitetsarbejdet vedrørende arbejdsmarkedsuddannelserne tager udgangspunkt i kvalitetscirklen. Kvalitetscirklen er Undervisningsministeriets anbefalede model for arbejdet med kvalitet i arbejdsmarkedsuddannelserne. Budskabet med kvalitetscirklen er, at alle aktiviteter og arbejdsprocesser i kvalitetsarbejdet bør tænkes ind og overvejes i forhold til cirklens fire faser. For hver aktivitet og arbejdsproces skal man samtidig fastlægge og bruge velegnede metoder for arbejdet. I enkel form ser kvalitetscirklen sådan ud: Kvalitetscirklen 12

13 Kort om Viskvalitet.dk Kvalitetscirklen betyder set i forhold til arbejdsmarkedsuddannelsessystemet som helhed for det første at alle led i uddannelsesindsatsen skal dokumenteres: Der skal være relevant, tilgængelig og hurtig information til rådighed for vurdering af den indsats, der ydes. For det andet, at ministeriet, skolerne og efteruddannelsesudvalgene alle har ansvar for: at foretage vurdering og opfølgning af informationerne, at dele information og oplyse andre led i uddannelsesindsatsen om forhold, der bør ændres. Kun ved at gå hele cirklen rundt og bruge den dokumentation, der samles op, til (re)vurdering og dialog om de fastsatte mål og planer, ender man med kvalitetsudvikling. Skolerne kan hente inspiration til at arbejde med evaluering af undervisning i hæftet Undervisningsevaluering: fem spørgsmål, fem råd, fem metoder, der er udgivet af Danmarks Evalueringsinstitut &ProductID=235 13

14 Kort om Viskvalitet.dk Skolernes opgaver I arbejdet med at anvende Viskvalitet.dk til kvalitetsudvikling af arbejdsmarkedsuddannelserne har skolerne en række opgaver. Skolerne skal for eksempel: Gennemføre kursistevalueringer. Gennemføre virksomhedsevalueringer. Sikre registreringer af besvarelserne. Anvende resultaterne i kvalitetssikring og udvikling. Inddrage ministeriet og efteruddannelsesudvalg, hvis noget bør ændres i arbejdsmarkedsuddannelserne. Etablere enkle procedurer for månedlig eller kvartalsvis gennemgang af resultaterne fra Viskvalitet.dk. Udarbejde planer og procedurer for skolernes samarbejde med efteruddannelsesudvalgene. Skolen kan desuden udforme sine egne supplerende spørgsmål om undervisning, lokaler, kantinen etc. i Viskvalitet.dk. Det er skolens opgave at beslutte, hvilke medarbejdere/ledere der varetager de forskellige arbejdsopgaver i forbindelse med anvendelse af Viskvalitet.dk. Evalueringsspørgsmål I Viskvalitet.dk er der to forskellige evalueringsskemaer. Det ene er til kursister, det andet til virksomheder, som har haft medarbejdere på kursus. Evalueringsskemaerne består af op til tre sæt spørgsmål: De fælles spørgsmål er fælles for alle de evalueringer, der gennemføres i arbejdsmarkedsuddannelserne. Der er syv fælles evalueringsspørgsmål og tre baggrundsspørgsmål. Alle ti spørgsmål går igen på alle spørgeskemaer til kursister, uanset hvilket kursus de har deltaget i. Der er fire andre fælles eva- 14

15 Kort om Viskvalitet.dk lueringsspørgsmål og fire baggrundsspørgsmål på skemaet til virksomhederne. Se de fælles spørgsmål i bilag 1 og 2. Spørgsmål fra det efteruddannelsesudvalg, der har ansvaret for det pågældende uddannelsesmål. Udvalgene stiller typisk tre til fem spørgsmål. Se eksempler på spørgsmål fra efteruddannelsesudvalg i bilag 3. Spørgsmål fra skolen, hvis skolen har valgt at udarbejde spørgsmål til kursister og/eller virksomheder på det pågældende kursus. Se eksempler på spørgsmål fra skoler i bilag 4. Det anbefales at overveje antallet af spørgsmål nøje i forhold til den tid, det vil tage kursister og virksomheder at svare. Normalt må man som skole ikke stille mere end fem spørgsmål om generelle forhold og fem spørgsmål om forhold på det enkelte kursus altså højst ti ekstra spørgsmål. 15

16 3 Procedurer for kvalitetsudvikling I skolens arbejde med kvalitetsudvikling af arbejdsmarkedsuddannelserne er det en rigtig god hjælp at have procedurer og rutiner for, hvordan man vil arbejde med kvalitetsudviklingen. Desuden er det et krav fra Undervisningsministeriet, at alle skoler etablerer enkle procedurer for månedlig eller kvartalsvis gennemgang af resultaterne fra Viskvalitet.dk. At sikre, at kvalitetsudviklingsarbejdet også på længere sigt bliver en indarbejdet del af de daglige rutiner, kræver, at ambitionsniveauet for kvalitetsudviklingsarbejdet er sat realistisk. Naturligvis kunne det være rart at arbejde for at opnå et tilfredshedsgennemsnit på 4,4 på en FKB eller et uddannelsesmål. Omvendt ville et så højt gennemsnit for mange skoler kræve uforholdsmæssigt mange ressourcer i arbejdet med at afdække forklaringer på evalueringsresultaterne i forhold til, hvis udgangspunktet er et evalueringsresultat på 3,8. Skolerne skal udarbejde procedurer for, hvordan de vil arbejde med sikring og forbedring af kvaliteten af arbejdsmarkedsuddannelserne. Beskrivelsen af procedurerne skal indeholde følgende trin: 1. Målsætning Fastlæggelse af målsætningen. Er der andre mål end kvalitetsudvikling? Hvilket kvalitetsniveau sættes i forhold til Viskvalitet.dk (for eksempel 3,9)? 16

17 Procedurer for kvalitetsudvikling 2. Procedurer og roller Fastlæggelse af, hvilke medarbejdere der har ansvaret for hvilke arbejdsopgaver i kvalitetsarbejdet. Beslutning om, hvem der trækker data fra Viskvalitet.dk. 3. Datagrundlag Fastlæggelse af, hvilke rapporter der skal trækkes fra Viskvalitet.dk. Overvejelser om, hvorvidt der er behov for at udforme ekstra spørgsmål til kursisternes og/eller virksomhedernes evalueringsskemaer. Opmærksomhed på, om datagrundlaget giver de informationer, der skal til for at styre efter den målsætning, der er blevet fastlagt. 4. Opfølgningskriterier Fastlæggelse af, hvilke kriterier der skal opfyldes i evalueringsresultaterne, før noget gøres til genstand for en nærmere analyse, for eksempel ved at overveje, om der skal være en nedre grænse i evalueringsresultaterne, der automatisk resulterer i en nærmere analyse. Det kan også være med i overvejelserne at analysere årsagerne til særligt gode evalueringsresultater. 5. Justeringer Fastlæggelse af justerende initiativer, der skal iværksættes på baggrund af gennemførte analyser. Overvejelser over, hvilke aktører og interessenter der kan bidrage til forbedrede evalueringsresultater. 17

18 Procedurer for kvalitetsudvikling 6. Offentliggørelse af evalueringsresultaterne Skolen skal overveje, hvordan den vil offentliggøre evalueringsresultaterne. I Lov om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne 2 fremgår det, at det er et minimumskrav, at skolerne lægger visse evalueringsresultater ud på skolens websted. På kan man efter login se minimumsreglerne for arbejdsmarkedsuddannelserne på Viskvalitet.dk s opslagstavle

19 Procedurer for kvalitetsudvikling Et eksempel på en skoles interne procedurer En skole har sat fokus på, hvordan den kan anvende Viskvalitet.dk til kvalitetsudvikling af de arbejdsmarkedsuddannelser, den gennemfører. Skolen vil gerne involvere lærere og afdelingsledere i kvalitetsudviklingen og har blandt andet besluttet sig for følgende procedurer: Skolens kvalitetsansvarlige sørger for, at der kvartalsvist udtrækkes rapporter fra Viskvalitet.dk, der indeholder en samlet opgørelse over resultatet for henholdsvis kursisters og virksomheders evalueringer fordelt på efteruddannelsesområder. Desuden udtrækkes en oversigt, som viser resultaterne for alle de gennemførte arbejdsmarkedsuddannelser, der ligger under ministeriets vejledende grænseværdier altså i det kritiske røde område. Endelig foretages en opgørelse over gennemførte arbejdsmarkedsuddannelser, der har bemærkelsesværdigt gode evalueringsresultater. Alle spørgsmålstyper: Baggrunds-, fælles, udvalgs- og skolespørgsmål i henholdsvis kursistevalueringerne og virksomhedsevalueringerne er medtaget sammen med de relevante, skriftlige kommentarer fra evalueringsskemaerne. Skolen har valgt at bruge løbenummerfeltet, når der oprettes evalueringer i Viskvalitet.dk. Når skolen med et bogstav eller et tal markerer, hvilken afdeling kurset gennemføres på, kan skolen efterfølgende udtrække rapporter over evalueringsresultater fordelt på de enkelte afdelinger. I rapporten summeres der op på alle spørgsmål med tilhørende grafiske visninger af evalueringsresultaterne efter en mindre bearbejdning i regneark. Rapporten er udformet, så det er muligt at sammenligne de enkelte arbejdsmarkedsuddannelsers resultat med hele efteruddannelsesområdets resultat. Rapporterne bruges i de relevante afdelinger, i drøftelser med skolens bestyrelse og i de lokale uddannelsesudvalg på de områder, evalueringsresultaterne dækker. 19

20 Procedurer for kvalitetsudvikling Foranstående eksempel lægger op til, at skolens enkelte afdelinger arbejder med rapporterne over evalueringsresultaterne. Rapporterne kan for eksempel danne grundlag for et afdelingsmøde, hvor lærere og ledere i fællesskab kan drøfte mulighederne for at øge kursisters og virksomheders tilfredshed med arbejdsmarkedsuddannelserne. Resultaterne kan desuden danne grundlag for drøftelser med det lokale uddannelsesudvalg. En skoles interne procedurer kan desuden sætte fokus på, hvordan skolen gennem anvendelsen af Viskvalitet.dk kan synliggøre kvaliteten af de arbejdsmarkedsuddannelser, den gennemfører. Skolen kan for eksempel vælge at udarbejde en rapport over evalueringsresultaterne fra alle de arbejdsmarkedsuddannelser, der gennemføres på skolen. Rapporten kan fremsendes til skolens bestyrelse og til ledelsesgruppen, og desuden kan den lægges på skolens websted. Når skolen har overvejet mulige tiltag, der kan øge kvaliteten af de arbejdsmarkedsuddannelser, skolen gennemfører, kan det ligeledes være en god idé at orientere herom på webstedet. 20

21 4 Mulighed for udvikling af egne spørgsmål på skolen Evalueringsskemaerne i Viskvalitet.dk består altid af baggrundsspørgsmål, fælles spørgsmål og af spørgsmål fra efteruddannelsesudvalgene, der knytter sig til de enkelte uddannelsesmål. Som tidligere nævnt har skolen også mulighed for at stille spørgsmål til kursister og/eller virksomheder. Skolen kan stille spørgsmål til enkelte hold, enkelte uddannelsesmål eller til alle kursister/virksomheder. Det er skolen, der selv bestemmer, hvem der stilles hvilke spørgsmål. Se eksempler på skolespørgsmål i bilag 4. Når en skole ønsker at udvikle sine egne spørgsmål til kursister og/eller virksomheder, kan der vælges mellem forskellige typer af spørgsmål og svarkategorier. Der kan dog ikke genereres gennemsnitsberegning med tal på alle typer af spørgsmål i Viskvalitet.dk. Derfor er det vigtigt at overveje spørgsmålstyper og svarkategorier, som egner sig til at evaluere det, man ønsker fokus på. Det er skolens administrator af Viskvalitet.dk, som har mulighed for at gå ind og oprette spørgsmål til skolens kursister og virksomheder, men inden da skal spørgsmålene udformes af de lærere og ledere, der har kendskab til uddannelsesområdet. Det er vigtigt, at lærere og ledere endnu engang nærlæser uddannelsesmålet, samt de fælles spørgsmål og de spørgsmål fra efteruddannelsesudvalget, der knytter sig til uddannelsesmålet. Herved kan lærere og ledere blive opmærksomme på, hvilke spørgsmål der allerede stilles til kursister og virksomheder, og 21

22 Mulighed for udvikling af egne spørgsmål på skolen hvilke spørgsmål det derfor kunne være relevant for skolen at supplere med. Et eksempel på behovet for at stille ekstra spørgsmål En skole er utilfreds med evalueringsresultaterne på et konkret uddannelsesmål. Skolen har et kvalitetsmål på minimum 3,9, men på det pågældende uddannelsesmål ligger gennemsnittet typisk på 3,3. En gennemgang af evalueringsresultaterne på fælles spørgsmål og efteruddannelsesudvalgets spørgsmål giver ikke et klart billede af, hvorfor kursisterne ikke er lige så tilfredse, som de er på de fleste andre uddannelsesmål, som skolen gennemfører kurser på. Lærerne har forsøgt at drøfte problemstillingen med kursisterne, men heller ikke det har givet et klart billede. Nogle kursister giver udtryk for, at de ikke synes, at de har lært det, der er kursets formål, mens andre kursister er meget utilfredse med deres egen indsats på kurset. I forhold til efteruddannelsesudvalgets spørgsmål synes mange kursister, at det faglige niveau på ét specifikt fagligt tema er for lavt, mens andre synes, at det er for højt. På baggrund af ovenstående beslutter den ansvarlige afdelingsleder på skolen sig til, at der skal udarbejdes nogle supplerende spørgsmål, blandt andet om undervisning, udstyr og lokaleforhold, såkaldte skolespecifikke spørgsmål, som alle kursister på det pågældende uddannelsesmål skal svare på. 22

23 Mulighed for udvikling af egne spørgsmål på skolen De fælles spørgsmål til kursisterne handler om: Overordnet tilfredshed. Kendskab til formål. Om man har lært det, der er kursets formål. Egen indsats på kurset. Lærerens tilrettelæggelse af undervisningen. Kursets faglige niveau. Anvendelighed af det lærte i arbejdet fremover. Hvem der fik ideen til kurset. Nuværende jobsituation. Hvorfra man fik oplysninger om kurset. Efteruddannelsesudvalgenes spørgsmål varierer meget i forhold til de enkelte uddannelsesmål. Dette skyldes, at spørgsmålene skal knytte sig tæt til målbeskrivelsen på den enkelte arbejdsmarkedsuddannelse og altså dermed til fagligheden. Eksempler på et spørgsmål fra efteruddannelsesudvalg 3 I hvilken grad kan du efter kurset udføre måling og kontrol af maskinpolerede overflader? (Svarmuligheder: I meget høj grad, I høj grad, I nogen grad, I begrænset grad, Slet ikke, Ved ikke/ikke relevant) Hvis skolen skal skaffe sig ny viden, er det altså helt centralt, at der er opmærksomhed om de spørgsmål, der allerede stilles, så man kan komme et spadestik dybere. Det første, der skal gøres, er altså at finde ud af, hvilke temaer det er vigtigt at spørge ind til. Når disse er opstillet, kan man gå over til formulering af spørgsmålene. 3 Se eksempler på flere spørgsmål i bilag 3. 23

24 Mulighed for udvikling af egne spørgsmål på skolen Formulering af spørgsmål I formuleringen af spørgsmål er der en række overvejelser, man bør gøre sig, så man sikrer sig, at kursisten/virksomheden forstår spørgsmålet, og så man kan få svar på den problemstilling, man gerne vil have belyst. Der er en række forskellige faldgruber, som man skal passe på, når man formulerer spørgsmål. Nogle af disse faldgruber vil blive præsenteret i det følgende. Flere spørgsmål i et spørgsmål Vær opmærksom på, at der kun må være ét spørgsmål i hvert af de stillede spørgsmål. Man ser ofte spørgsmål, der reelt kunne opdeles i to eller flere spørgsmål. Spørgsmålet: Hvor tilfreds er du med udstyret i teorilokalet og laboratoriet? kan med fordel deles op i to spørgsmål: 1. Hvor tilfreds er du med udstyret i teorilokalet? 2. Hvor tilfreds er du med udstyret i laboratoriet? Herved kan man sikre sig, at man både får svar på tilfredshed med udstyret i teorilokalet og med udstyret i laboratoriet. Det kan være rigtigt svært for kursisten at svare, hvis denne er meget utilfreds med udstyret i det ene lokale og meget tilfreds med udstyret i det andet lokale og skolen bliver ikke klogere af svaret. Knudrede og uklare formuleringer Lange, knudrede og uklare formuleringer kan gøre det vanskeligt at vide, hvad det er, der skal svares på. Spørgsmålet: Hvor tilfreds er virksomheden med skolens visitering af medarbejderen til kurset, og med medarbejderens udbytte heraf? er uklart. Skal man svare på, om man er tilfreds med visiteringen og med, at det netop var det kursus, medarbejderen kom på? Eller skal man svare på, om man var tilfreds 24

25 Mulighed for udvikling af egne spørgsmål på skolen med visiteringen, og om man var tilfreds med medarbejderens udbytte af at deltage i kurset eller? Også i dette tilfælde kan spørgsmålet med fordel deles op i to. Lange og korte sætninger I en spørgeskemaundersøgelse er det vigtigt at benytte sig af korte sætninger, så det er værd at bruge tid på at overveje, hvordan man bedst formulerer sig kort. Dette er ikke mindst centralt i forhold til et spørgeskema, som skal læses af kortuddannede, hvoraf en del har læseproblemer. Spørgsmålet: I hvilken grad synes du, at de øvrige kursisters forudsætninger bidrager til at gøre kurset til et spændende og udbytterigt kursus, hvor du lærer meget? kunne for eksempel kortes ned til at spørge til, om de øvrige kursisters forudsætninger bidrager til at gøre kurset godt. Aktiv og passiv sprogbrug Det er vigtigt at formulere spørgsmålene i et let forståeligt sprog. Og det er vigtigt for læsbarheden og forståelsen at skrive i en aktiv form. Det vil sige i videst muligt omfang at undgå udsagnsord i passiv form (eksempelvis: der skrives.., der læses.., der udfyldes., der planlægges.). Brug i stedet aktivt sprog, så læseren umiddelbart kan se, hvem det er, der handler (eksempelvis: kursisten skriver, kursisten læser., kursisten udfylder, skolen planlægger.). Spørgsmålet: Hvor tilfreds er du med den måde, hvorpå arbejdsmiljø vægtes? kan med fordel ændres til: Hvor tilfreds er du med skolens prioritering af temaet arbejdsmiljø i undervisningen? Uens sprogbrug ens begreber Når man formulerer spørgsmål, skal man være opmærksom på at anvende et ensartet sprogbrug, så respondenten ikke bli- 25

26 Mulighed for udvikling af egne spørgsmål på skolen ver forvirret. Det er uheldigt, hvis man nogle steder omtaler AMU-kurset ved anvendelsen af forskellige begreber, som for eksempel kurset, uddannelsen, forløbet eller AMU. Det kan også være forvirrende, hvis man skiftevist taler om kursistens arbejdsplads, kursistens virksomhed eller kursistens arbejdssted. Det kan dels gøre det vanskeligt for kursisten at forholde sig til, hvad der egentlig bliver spurgt om, og dels kan det være vanskeligt at tolke svarene. Sammenhæng mellem spørgsmål og svarmuligheder Når man formulerer spørgsmål, er det vigtigt at sikre sig, at der er en klar sammenhæng mellem de enkelte spørgsmål og de svarmuligheder, der er til rådighed. Dette er naturligvis meget logisk, men der har været nogle eksempler på, at denne sammenhæng mangler. Dette hænger især sammen med, at man ved indtastning af spørgsmål i Viskvalitet.dk selv skal vælge svarkategorierne, og at man nogle gange glemmer at læse spørgsmålet og svarmulighederne i sammenhæng. Spørgsmålet: Har du modtaget vejledning fra skolen om, hvilket kursus du skulle deltage i? kan for eksempel ikke besvares med svarkategorier fra tilfredshedsskalaen (Meget tilfreds, Tilfreds etc.). Gradsskalaen (I meget høj grad, I høj grad etc.) kan heller ikke anvendes. Spørgsmålet skal omformuleres eller der skal anvendes en tredje svarkategori og det kan overvejes at opdele spørgsmålet i to spørgsmål: I hvilken grad har du modtaget vejledning fra skolen om, hvilket kursus du skulle deltage i? og Hvor tilfreds er du med den vejledning, du har fået fra skolen om, hvilket kursus du skulle deltage i? 26

27 Mulighed for udvikling af egne spørgsmål på skolen Hermed er det dog ikke gjort, for spørgsmål to er betinget af, at kursisten faktisk har modtaget vejledning fra skolen. Dette problem kan løses ved, at kursisten kun får spørgsmål to, hvis han/hun har modtaget vejledning fra skolen. Øvrige opmærksomhedspunkter I formulering af spørgsmålene er det desuden vigtigt at være opmærksom på, om følgende er opfyldt: Spørgsmålene er neutrale. Spørgsmålene er relevante for svarpersonerne. At flest mulige ord har få eller ingen bibetydninger. At alle de anvendte ord er forståelige. At der er anvendt korrekt tegnsætning, der gør det lettere at læse og forstå spørgsmålet. At der ikke anvendes forkortelser, som svarpersonerne måske ikke forstår. Spørgsmålene er enkle og grammatisk korrekte. Spørgsmålene er præcise uden at være meget lange. At spørgsmålene ikke indeholder dobbelte nægtelser (ikke + ikke). At spørgsmålene er neutrale, så de ikke tilskynder til bestemte besvarelser. Afprøv altid spørgsmålene på en mindre gruppe kursister/ virksomheder, inden de lægges ind på Viskvalitet.dk. Testen med kursister kan for eksempel gennemføres ved at udlevere spørgsmålene i papirform til et til to hold, lade kursisterne besvare spørgsmålene og efterfølgende drøfte spørgsmålene med dem. Vær opmærksom på, at den lille test ikke overflødiggør eventuelle justeringer af spørgsmålene efter igangsættelsen. 27

Kvalitetsarbejdet på Roskilde Handelsskole - Kursuscentret.

Kvalitetsarbejdet på Roskilde Handelsskole - Kursuscentret. Kvalitetsarbejdet på Roskilde Handelsskole - Kursuscentret. På AMU-området følger Roskilde Handelsskole den kvalitetspraksis der er udmeldt fra Undervisningsministeriet og anvender Viskvalitet.dk der er

Læs mere

Efteruddannelsesudvalget for det Pædagogiske Område og Social- og Sundhedsområdet Vejledning til udvikling af effektmålingsspørgsmål i Viseffekt.

Efteruddannelsesudvalget for det Pædagogiske Område og Social- og Sundhedsområdet Vejledning til udvikling af effektmålingsspørgsmål i Viseffekt. Mærsk Nielsen HR Efteruddannelsesudvalget for det Pædagogiske Område og Social- og Sundhedsområdet Vejledning til udvikling af effektmålingsspørgsmål i Viseffekt.dk September 2008 Mærsk Nielsen HR Jystrup

Læs mere

EVALUERING I SURVEYXACT TRIN FOR TRIN

EVALUERING I SURVEYXACT TRIN FOR TRIN EVALUERING I SURVEYXACT TRIN FOR TRIN LÆR AT TACKLE 2015 KOMITEEN FOR SUNDHEDSOPLYSNING 1 INDLEDNING Komiteen for Sundhedsoplysning stiller SurveyXact et internetbaseret redskab til kvalitetssikring til

Læs mere

www.evalueringssystem.dk

www.evalueringssystem.dk Brugervejledning Indledning... 3 Log på evalueringssystemet... 4 Afprøv en evaluering... 8 Åbn en evaluering eller en øvelse... 10 Gennemfør en evaluering og en øvelse... 13 Luk en evaluering... 15 Se

Læs mere

Introduktion. I denne vejledning 1 finder du nogle af de muligheder, Elevintra har. Flere følger senere. Login

Introduktion. I denne vejledning 1 finder du nogle af de muligheder, Elevintra har. Flere følger senere. Login Introduktion Elevintra er et samarbejdsværktøj for skolens elever og lærere. Det er web-baseret, hvilket betyder at du kan logge dig på hvilken som helst pc, bare der er Internet-adgang. I denne vejledning

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Kvalitetsplan. EUC Syd

Kvalitetsplan. EUC Syd Kvalitetsplan EUC Syd Marts 2013 Indhold Indledning... 3 Kvalitetsplanens opbygning... 3 Trivsels- og tilfredshedsmålinger... 3 2 års model... 3 Elevtrivselsundersøgelse (ETU)... 4 Undervisningsmiljøvurdering

Læs mere

VIS KVALITET LÆS I DAG. s.8. s.11. s.35 De lokale uddannelsesudvalg. s.24. s.31. s.41. s.5. - læs det før din kollega

VIS KVALITET LÆS I DAG. s.8. s.11. s.35 De lokale uddannelsesudvalg. s.24. s.31. s.41. s.5. - læs det før din kollega 1. udgave årgang 2006 VIS KVALITET - læs det før din kollega s.11 Side 11-manden på side 11 LÆS I DAG informér din kollega i morgen s.8 Omformulerede uddannelsesmål gav højere tilfredshed s.31 Viskvalitet.dk

Læs mere

Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012

Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012 Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012 Indledning Hvert år skal skolen lave en evaluering af sin samlede undervisning. Der foreligger

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

FKO Quick Guide. Kom godt igang med FKO Temperaturmåling

FKO Quick Guide. Kom godt igang med FKO Temperaturmåling FKO Quick Guide Kom godt igang med FKO Temperaturmåling FKO GUIDE Temperaturmåling Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 www.socialstyrelsen.dk Udgivet

Læs mere

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne Indledning... 2 Mål for udbudspolitikken... 2 Skolens strategi... 3 Afdækning af behov... 4 Markedsføring... 4 Samarbejdsrelationer... 5 Udlicitering... 5 Udlagt undervisning... 6 Revision... 6 1 Indledning

Læs mere

Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat

Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat UNI C Statistik & Analyse december 2012 Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat UNI C Statistik & Analyse december 2012 Af Lone Juul Hune Indledning 3 Indhold

Læs mere

Innovativ undervisning inden for vejgodstransport AMU-dialogmøde den 10. juni 2015 Lizzie Mærsk Nielsen

Innovativ undervisning inden for vejgodstransport AMU-dialogmøde den 10. juni 2015 Lizzie Mærsk Nielsen Innovativ undervisning inden for vejgodstransport AMU-dialogmøde den 10. juni 2015 Lizzie Mærsk Nielsen Innovation og innovativ undervisning hvad forstår vi ved det? Hvad er din forståelse af begrebet

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Metoden er meget anvendt i praksis, og er særdeles velegnet, hvis du ønsker at undersøge holdninger hos et større antal af mennesker.

Metoden er meget anvendt i praksis, og er særdeles velegnet, hvis du ønsker at undersøge holdninger hos et større antal af mennesker. Spørgeskemaer Metoden er meget anvendt i praksis, og er særdeles velegnet, hvis du ønsker at undersøge holdninger hos et større antal af mennesker. Hvad er et spørgeskema? Et spørgeskema består i sin bredeste

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Kvalitetsledelse af jeres ydelser og services

Kvalitetsledelse af jeres ydelser og services Tryksag 541-643 Hvis I vil vide mere Kom godt i gang med standarder I er velkomne til at kontakte vores erfarne konsulenter inden for kvalitetsledelse på telefon 39 96 61 01 eller consulting@ds.dk. Kvalitetsledelse

Læs mere

Kvalitetsbeskrivelse 1 for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Kvalitetsbeskrivelse 1 for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Kvalitetsbeskrivelse 1 for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Dette notat beskriver rammerne for arbejdet med kvalitetsudviklingen af skolens aktiviteter. Beskrivelsen skal fastholde sigtet og logikken

Læs mere

Aarhus Kommune. Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012

Aarhus Kommune. Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012 Aarhus Kommune Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012 Denne rapport er en opsamlende, konkluderende sammenfatning baseret på fem undersøgelser gennemført

Læs mere

Efteruddannelseskataloget

Efteruddannelseskataloget Efteruddannelseskataloget Vejledning til indtastning Version 8.6 UNI C oktober 2013 Efteruddannelseskataloget UNI C Version 8.6 Af Henrik Borck Larsen og Anne-Marie Pedersen Indhold 1 Indledning... 1 1.1

Læs mere

Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken. Rapport over afsluttende evaluering

Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken. Rapport over afsluttende evaluering Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken Rapport over afsluttende evaluering 1 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Spørgeskemaundersøgelsen... 3 3. Opmærksomhedspunkter og eventuelle fejlkilder... 3 4. Præsentation

Læs mere

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 3 1.1 Medarbejderudviklingssamtalen 3 1.2 Formål og mål med medarbejderudviklingssamtaler 4 1.3 10 gode råd 4 2. Forberedelse

Læs mere

MIDTVEJSEVALUERING AF VIRKSOMHEDER I TEKNOLOGISK UDVIKLING

MIDTVEJSEVALUERING AF VIRKSOMHEDER I TEKNOLOGISK UDVIKLING MIDTVEJSEVALUERING AF VIRKSOMHEDER I TEKNOLOGISK UDVIKLING VÆKSTHUS NORDJYLLAND RAPPORT INDHOLD Baggrund og formål Datagrundlag og metode Virksomhedernes tilfredshed Ansøgningsprocessen Resultater og effekter

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

www.munkebjergskolen.odense.dk

www.munkebjergskolen.odense.dk ForældreIntra er del af Munkebjergskolens hjemmeside. Her åbnes op for en større, direkte kontakt mellem skole og hjem. ForældreIntra er et lukket univers, som forældrene skal angive brugernavn og adgangskode

Læs mere

Undersøgelse om mål og feedback

Undersøgelse om mål og feedback Undersøgelse om mål og feedback Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Mellem januar og marts 2008 gennemførte Teglkamp & Co. i samarbejde med StepStone Solutions A/S en internetbaseret undersøgelse

Læs mere

Måltidsbarometeret i praksis

Måltidsbarometeret i praksis Måltidsbarometeret i praksis En drejebog til hvordan redskabet kan anvendes til at evaluere og forbedre kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere.. Kulinarisk kvalitet Samarbejde. og kommunikation

Læs mere

På nettet med BørneIntra

På nettet med BørneIntra På nettet med BørneIntra Din institution går på nettet sammen med de andre børneinstitutioner i kommunen. Til det formål bruger I et program der hedder BørneIntra. Med BørneIntra får din institution et

Læs mere

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk Arbejdspladsvurdering (APV) er et vigtigt redskab når det handler om at forebygge dårligt arbejdsmiljø og der eksisterer rigtig mange pjecer om emnet. Med denne pjece vil vi gerne sætte fokus på hvorfor

Læs mere

Uddannelsesmål med detaljer. Handlingsorienteret målformulering for arbejdsmarkedsuddannelserne

Uddannelsesmål med detaljer. Handlingsorienteret målformulering for arbejdsmarkedsuddannelserne Side 1 af 3 Nummer: Titel: Kort titel: Varighed: Godkendelsesperiode: Status (EUU): Status (UVM): xxxxx Facility Management værdier og jobområde FM værdier og jobområde 2,0 dage. 01-05-2012 og fremefter

Læs mere

GECKO Booking Vejledning til spørgeskema-modul. Læsevejledning. Indholdsfortegnelse

GECKO Booking Vejledning til spørgeskema-modul. Læsevejledning. Indholdsfortegnelse GECKO Booking Vejledning til spørgeskema-modul Er der behov for at få et indgående kendskab til kunden, når de bruger bookingsystemet? Hvad siger brugerne efterfølgende om den service, de har fået? Ved

Læs mere

Spørgeskema til ledere i ungdomsuddannelserne. Velkommen til spørgeskemaet!

Spørgeskema til ledere i ungdomsuddannelserne. Velkommen til spørgeskemaet! Spørgeskema til ledere i ungdomsuddannelserne Velkommen til spørgeskemaet! For at få det bedste skærmbillede under besvarelsen skal vinduet være maksimeret (dvs. fylde hele skærmen). Efter du har besvaret

Læs mere

Vejledning. Boformer for hjemløse

Vejledning. Boformer for hjemløse Vejledning Boformer for hjemløse Indhold 2 Hvad er BINDEKS?... 3 Hvordan ser BINDEKS ud?... 3 Hvad kan BINDEKS?... 3 Før I måler... 4 Måling... 5 Udvikling... 5 Måling igen... 5 Fastholdelse... 6 Handleplan...

Læs mere

Vejledning til Elevplan for virksomheder

Vejledning til Elevplan for virksomheder 1 Vejledning til Elevplan for virksomheder Læsevejledning Denne vejledning er delt op i tre dele: Første del er for alle og indeholder de funktioner, som alle virksomhedersmedarbejdere har. Anden del indeholder

Læs mere

Spørgeskemaer i SkoleIntra

Spørgeskemaer i SkoleIntra Spørgeskemaer i SkoleIntra Brug det indbyggede værktøj, når du vil vide mere! Version: August 2012 Indholdsfortegnelse Spørgeskema kun for skoler med ElevIntra!...4 Spørgeskemaer i SkoleIntra...4 Hvor

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Hvorfor individuel kompetencevurdering i AMU?

Hvorfor individuel kompetencevurdering i AMU? Hvorfor individuel kompetencevurdering i AMU? Inspirationskonference om IKV i AMU Transporterhvervets Uddannelser 23. september 2014 Lizzie Mærsk Nielsen Hvad er IKV i AMU? En MEGET stor hemmelighed for

Læs mere

Evaluering af projekt 5i12. Spørgeskema til deltagerne i arbejdsgrupperne

Evaluering af projekt 5i12. Spørgeskema til deltagerne i arbejdsgrupperne Evaluering af projekt 5i12 Spørgeskema til deltagerne i arbejdsgrupperne 1 Evaluering af Projekt 5 i 12 Bedre trivsel og arbejdsmiljø i Region Hovedstaden Kære deltager Vi er nu nået til sidste laboratoriedag,

Læs mere

E-mailens emnefelt: Hvordan udvikler I jeres arbejdsplads?

E-mailens emnefelt: Hvordan udvikler I jeres arbejdsplads? E-mailens emnefelt: Hvordan udvikler I jeres arbejdsplads? Kære «attnavn» Center for Offentlig Innovation er ved at udvikle verdens første statistik om offentlig innovation sammen med Danmarks Statistik

Læs mere

Arbejdsmiljøuddannelsen

Arbejdsmiljøuddannelsen Arbejdsmiljøuddannelsen Optælling af evalueringsskemaer - vejledning til udbydere Fra 1. januar 2011 skal du som udbyder af en arbejdsmiljøuddannelse ikke længere sende spørgeskemaer ind til Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, november 2011 Scharling.dk Formål Denne rapport har til hensigt at afdække respondenternes kendskab

Læs mere

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Projekt LUU TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Notat om spørgeskemaundersøgelse af partsudpegede medlemmer af lokale uddannelsesudvalg inden for TURs område. Gennemført april-

Læs mere

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Jobcenter Vordingborg har benyttet årets første kvartal til at tilrettelægge de første elementer som skal indgå i projekt den særlige uddannelsesindsats.

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

Indhold. Evalueringsvejledning. En undersøgelse fra start til slut involverer 4 programmer: - SurveyXact - Excel - E-learn - SiteCore

Indhold. Evalueringsvejledning. En undersøgelse fra start til slut involverer 4 programmer: - SurveyXact - Excel - E-learn - SiteCore Evalueringsvejledning En undersøgelse fra start til slut involverer 4 programmer: - SurveyXact - Excel - E-learn - SiteCore Indhold 1 - Respondentgruppe hentes... 2 2 Undersøgelsen oprettes i SX... 4 3.

Læs mere

--> Året der gik --> Opgaver og udvikling --> Trivsel og samarbejde -->

--> Året der gik --> Opgaver og udvikling --> Trivsel og samarbejde --> Hvad er MUS? En systematisk, periodisk, planlagt og velforberedt dialog mellem en medarbejder og den leder, som medarbejderen refererer til MUS er en samtale om mål og muligheder Formålet er at medarbejderens

Læs mere

Evaluering af AMU inden for Træets Efteruddannelsesudvalg

Evaluering af AMU inden for Træets Efteruddannelsesudvalg Evaluering af AMU inden for Træets Efteruddannelsesudvalg November 2012 Mærsk Nielsen HR Jystrup Bygade 4 4174 Jystrup Tlf. 35 13 22 77 E-mail: lizzie@maersk-nielsen.dk www.maersk-nielsen.dk ISBN: 978-87-92324-32-0

Læs mere

Login. www.samsoegades-skole.skoleintra.dk. I denne lille folder beskrives nogle af de vigtigste funktoner i ForældreIntra:

Login. www.samsoegades-skole.skoleintra.dk. I denne lille folder beskrives nogle af de vigtigste funktoner i ForældreIntra: Login I denne lille folder beskrives nogle af de vigtigste funktoner i : Man finder som et link nederst til venstre på skolens offentlige Informationsportal. Adressen er: www.samsoegades-skole.skoleintra.dk

Læs mere

Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune. Information til leder

Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune. Information til leder Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune Information til leder Forord Ledelsesevaluering er dit redskab til at udvikle din ledelse. Det er et redskab, der skal give dig et overblik over, hvordan medarbejdere,

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Evaluering af din kliniske undervisningsperiode

Evaluering af din kliniske undervisningsperiode Evaluering af din kliniske undervisningsperiode Kære sygeplejestuderende Du er nu i slutningen af din kliniske undervisningsperiode og det er tid til evaluering af perioden. Formålet med denne evaluering

Læs mere

Basisbrugen af OHRMS. Step 1: Få adgang til systemet, OHRMS side 2. Step 2: Opret en projektmappe til indsamling af ansøgere side 3

Basisbrugen af OHRMS. Step 1: Få adgang til systemet, OHRMS side 2. Step 2: Opret en projektmappe til indsamling af ansøgere side 3 Basisbrugen af OHRMS Step 1: Få adgang til systemet, OHRMS side 2 Step 2: Opret en projektmappe til indsamling af ansøgere side 3 Step 3: Opret en stillingsannonce til projektmappen side 6 Step 4: 1. sortering

Læs mere

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272 Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...

Læs mere

Kom godt i gang - vejledning i brug af Do-Best Fleksible endoskoper - kvalitetsstyret flow

Kom godt i gang - vejledning i brug af Do-Best Fleksible endoskoper - kvalitetsstyret flow INDLEDNING:... 2 DO-BEST SKAL SKABE NY VIDEN... 2 FORSIDE:... 4 BRUG AF BRUGERKODE... 5 BRUG AF MENUER OG UNDERMENUER... 5 LÆREBOG:... 5 LÆREBOG, FLEKSIBLE ENDOSKOPER... 6 FORTRYDEKNAP/RETURTAST... 6 ORDBOG....

Læs mere

Hvad synes du om indholdet af kurset?

Hvad synes du om indholdet af kurset? Oversigt 2011 Evaluering af brugerundervisning Randers Bibliotek. Evaluering har i 2011 været op til underviserne om det skulle på programmet cirka 220 svar. Hvad synes du om indholdet af kurset? 86 40%

Læs mere

Kære leder af dagtilbud

Kære leder af dagtilbud Kære leder af dagtilbud Nedenfor findes informationer og bemærkninger til den forestående kortlægning. Kortlægningens gennemførelsesperioder Kortlægningen i Program for læringsledelse er udformet som netbaserede,

Læs mere

Dokumentation af brugertilfredshed på Integros jobsøgningsforløb

Dokumentation af brugertilfredshed på Integros jobsøgningsforløb Dokumentation af brugertilfredshed på Integros jobsøgningsforløb I Integro er vi meget optagede af at evaluere vores forløb. Desuden måler flere kommuner på borgernes tilfredshed, og disse målinger evaluerer

Læs mere

Fritvalgsordningen i Guldborgsund Kommune. Brugerundersøgelse 2014

Fritvalgsordningen i Guldborgsund Kommune. Brugerundersøgelse 2014 Fritvalgsordningen i Guldborgsund Kommune Brugerundersøgelse 2014 Forord I DLS Service har vi undersøgt brugernes tilfredshed med vores ydelser. Alle brugere har modtaget et spørgeskema med titlen Hjælp

Læs mere

Retningsliner for etwinning værktøjer

Retningsliner for etwinning værktøjer Retningsliner for etwinning værktøjer Registrer til etwinning Trin 1: Deltagerens data Trin 2: Twinning præferencer Trin 3: Skole data Trin 4: Skole profil TwinFinder Automatisk søgning Gem søgning Avanceret

Læs mere

METODER TIL AT SKABE OG FREMME NÆRVÆR 2010 Det klassiske dialogmøde

METODER TIL AT SKABE OG FREMME NÆRVÆR 2010 Det klassiske dialogmøde Mål: En mødeform, som kan bruges til at skabe fremadrettet handling på baggrund af en gennemført trivselsmåling. På dialogmødet arbejder man med at udvælge, prioritere og komme med forslag til handlemuligheder

Læs mere

KOM GODT I GANG MED ODIN

KOM GODT I GANG MED ODIN KOM GODT I GANG MED ODIN Anvend denne folder hvis du skal i gang med at bruge ODIN, eller hvis du ønsker vejledning i indberetning af oplysninger om redningsberedskabets udrykningsaktivitet i ODIN. INDHOLD

Læs mere

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem.

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem. VIA University College Dato: 13. maj 2015 Journalnummer: U0027-4-5-15 VIAs kvalitetssystem VIAs kvalitetssystem skal sikre, at der arbejdes systematisk med målet i VIAs politik for kvalitetssikring og

Læs mere

Medarbejder udvikling og øget effektivitet i. Borgerservice centret

Medarbejder udvikling og øget effektivitet i. Borgerservice centret Medarbejder udvikling og øget effektivitet i Borgerservice centret God borgerservice er god forretning! Undersøgelse viser en direkte sammenhæng mellem oplevelsen af jeres Borgerservice, og borgernes vilje

Læs mere

UNDERVISNING PÅ ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSERNE. Håndbog til faglærere Februar 2014

UNDERVISNING PÅ ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSERNE. Håndbog til faglærere Februar 2014 01 UNDERVISNING PÅ ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSERNE Håndbog til faglærere Februar 2014 02 Mærsk Nielsen HR Jystrup Bygade 4 4174 Jystrup Tlf. 35 13 22 77 lizzie@maersk-nielsen.dk www.maersk-nielsen.dk ISBN:

Læs mere

Munkekærskolen Tjørnholmvej 10 2680 Solrød Strand www.munkekaerskolen.dk eller www.munkekaer.dk E-mail: munkekaerskolen@solrod.dk Tlf.

Munkekærskolen Tjørnholmvej 10 2680 Solrød Strand www.munkekaerskolen.dk eller www.munkekaer.dk E-mail: munkekaerskolen@solrod.dk Tlf. Munkekærskolen Tjørnholmvej 10 2680 Solrød Strand www.munkekaerskolen.dk eller www.munkekaer.dk E-mail: munkekaerskolen@solrod.dk Tlf. 5618 2600 Forældreintra 1 September 2007 Vejledning for forældre ForældreIntra

Læs mere

FEEDBACK funktionalitetsoversigt Version 6.3. Overordnet om FEEDBACK

FEEDBACK funktionalitetsoversigt Version 6.3. Overordnet om FEEDBACK FEEDBACK funktionalitetsoversigt Version 6.3 Overordnet om FEEDBACK Fleksibel, internetbaseret software 100% internetbaseret system Ingen lokale installationer af software eller udgifter til hardware Adgang

Læs mere

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272 Virksomhedens salgspipeline Business Danmark november 2009 BD272 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Rapportens opbygning... 2 Hovedkonklusioner... 3 Metode og validitet... 3 Salgs- og marketingafdelingernes

Læs mere

Kvalitetssikringssystem for Silkeborg Gymnasium

Kvalitetssikringssystem for Silkeborg Gymnasium Kvalitetssikringssystem for Silkeborg Gymnasium 1. Organisering af Silkeborg Gymnasium Skolens ledelse består af rektor og fem uddannelseschefer. Rektor varetager den overordnede ledelse og er ansvarlig

Læs mere

Vejledning til opfølgning

Vejledning til opfølgning Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM

Læs mere

Det afsluttende projekt på grundforløbet i EUD

Det afsluttende projekt på grundforløbet i EUD Det afsluttende projekt på grundforløbet i EUD Undervisningsministeriets temahæfteserie nr. 4 2008 Indhold 4 Introduktion 5 Det afsluttende projekt på grundforløbet 6 De seks filmsekvenser 7 Oplæg til

Læs mere

UDEVA - Set med andre øjne

UDEVA - Set med andre øjne UDEVA - Set med andre øjne Temaeftermiddag på Gentofte Sygehus 17. September 2013 V/ Rikke Sørup, Danmarks Evalueringsinstitut rs@eva.dk www.eva.dk Slagplan Evaluering og tilfredshedsmålinger Hvordan omsættes

Læs mere

Ledernes Logbog til Lønforhandling

Ledernes Logbog til Lønforhandling Ledernes Logbog til Lønforhandling Lønhjul Lønsamtale Forberedelse af selve lønsamtalen Evaluering af lønsamtalen Noter dine succeser Opstil mål for det kommende år Noter løbende ændringer i ansvarsområde

Læs mere

At-VEJLEDNING. Arbejdsmiljøuddannelse for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen. At-vejledning F.3.7

At-VEJLEDNING. Arbejdsmiljøuddannelse for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen. At-vejledning F.3.7 At-VEJLEDNING Arbejdsmiljøuddannelse for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen At-vejledning F.3.7 Maj 2011 Erstatter At-vejledning F.2.1 Sikkerhedsgruppens arbejdsmiljøuddannelse, marts 2006 2 Hvad

Læs mere

it-undervisning Se mere på hjemmesiden www.it-formidler.dk

it-undervisning Se mere på hjemmesiden www.it-formidler.dk Vejledning i planlægning af it-undervisning Se mere på hjemmesiden www.it-formidler.dk Om vejledningen Vejledningen beskriver kort, hvordan man som underviser, trin for trin, kan planlægge it-kurser efter

Læs mere

VEJLEDNING til BAR service og tjenesteydelsers Elektroniske APV-program

VEJLEDNING til BAR service og tjenesteydelsers Elektroniske APV-program VEJLEDNING til BAR service og tjenesteydelsers Elektroniske APV-program INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Download, installation og opdateringer... 3 1.1 Hvordan får jeg fat i det elektroniske APV-program?... 3 1.2

Læs mere

Spørgeskemaer. Opret et nyt spørgeskema. Tilpas et spørgeskema

Spørgeskemaer. Opret et nyt spørgeskema. Tilpas et spørgeskema Compliance TNG I Compliance TNG kan du oprette evalueringer der viser, om I efterlever jeres egne eller andres krav. Evalueringer er baseret på spørgeskemaer, som du kan oprette på forhånd og herefter

Læs mere

Vejledning i brugen af økonomiportalen for menighedsråd 2009. www.skema.brandsoft.dk Indhold

Vejledning i brugen af økonomiportalen for menighedsråd 2009. www.skema.brandsoft.dk Indhold Vejledning i brugen af økonomiportalen for menighedsråd 2009. www.skema.brandsoft.dk Indhold Køreplan for indberetning af regnskab og budget til provstiet.... 2 Hvordan indberettes regnskab 2008 og budget

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

Vi uddanner medarbejdere, ledere, ledige og selvstændige i forhold til de aktuelle behov på det nordjyske arbejdsmarked. www.amunordjylland.

Vi uddanner medarbejdere, ledere, ledige og selvstændige i forhold til de aktuelle behov på det nordjyske arbejdsmarked. www.amunordjylland. Vi uddanner medarbejdere, ledere, ledige og selvstændige i forhold til de aktuelle behov på det nordjyske arbejdsmarked. Program Kompetencespindet og andre værktøjer Hvordan afdækkes kompetencebehovet

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg Få succes i de lokale uddannelsesudvalg forord De lokale uddannelsesudvalg (LUU) har med reformen i 2007 fået en større rolle, fordi reformen indebar en højere grad af decentralisering af uddannelserne.

Læs mere

Introduktion til den almen medicinske portefølje

Introduktion til den almen medicinske portefølje Introduktion til den almen medicinske portefølje Kære kollega. Den nye almen medicinske speciallæge uddannelse er i lighed med alle andre nye speciallæge uddannelser er målstyret dvs. en række mål eller

Læs mere

MED Konference 19. juni 2008

MED Konference 19. juni 2008 MED Konference 19. juni 2008 Workshop om Evaluering af ledelse Program for workshoppen 13.15 Velkommen til workshoppen v/dorthe Storm Meier, OAO og Hans C. Hansen, FTF Sådan arbejder vi med ledelsesevaluering

Læs mere

Spiller / Pårørende manual Til www.kampseddel.dk

Spiller / Pårørende manual Til www.kampseddel.dk Spiller / Pårørende manual Til www.kampseddel.dk Brugervejledning for Spiller/Pårørende Kort om kampseddel.dk Kampseddel.dk er udarbejdet som et webbaseret værktøj til den frivillige Træner/Leder i en

Læs mere

Test og bedømmelse i kombination med Viskvalitet.dk

Test og bedømmelse i kombination med Viskvalitet.dk Test og bedømmelse i kombination med Viskvalitet.dk - Et udviklingsprojekt om lærerinvolvering og anvendelse af resultater fra bl.a. Viskvalitet.dk i den pædagogiske praksis September 2007 Lene Wendelboe

Læs mere

Kom godt i gang - vejledning i brug af Do-Best Lager og logistik - kvalitetsstyret flow

Kom godt i gang - vejledning i brug af Do-Best Lager og logistik - kvalitetsstyret flow INDLEDNING:... 2 DO-BEST SKAL SKABE NY VIDEN... FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE DEFINERET. FORSIDE:... 4 BRUG AF BRUGERKODE... 5 BRUG AF MENUER OG UNDERMENUER... 5 LÆREBOG:... 5 LÆREBOG, LAGER OG LOGISTIK... 6

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Psykoterapeutforeningen og SPUD. Evaluering af de private psykoterapeutuddannelser tilbagemeldinger på evalueringsforløbet.

Psykoterapeutforeningen og SPUD. Evaluering af de private psykoterapeutuddannelser tilbagemeldinger på evalueringsforløbet. Psykoterapeutforeningen og SPUD Evaluering af de private psykoterapeutuddannelser tilbagemeldinger på evalueringsforløbet. Indholdsfortegnelse 1. Indledning...........2 2. Evalueringsforløbet trin for

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 16. november 2005 RN A106/05

RIGSREVISIONEN København, den 16. november 2005 RN A106/05 RIGSREVISIONEN København, den 16. november 2005 RN A106/05 Opfølgning på udvidet notat til statsrevisorerne om handelsskolernes afholdelse af virksomhedsrettede arbejdsmarkedsuddannelser (opfølgning på

Læs mere

Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet

Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE TEKNIK & MILJØ Skovløkken 4 3770 Allinge Analyserapport nr. 2 Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet Ledelsens evaluering 2009-2011. Telefon: 56 92 00 00 E-mail:

Læs mere

Vejledning til Elevplan for virksomheder

Vejledning til Elevplan for virksomheder Version: 07.03.2015 1 Vejledning til Elevplan for virksomheder Læsevejledning Denne vejledning er delt op i tre dele: Første del er for alle og indeholder de funktioner, som alle virksomhedsmedarbejdere

Læs mere

Pædagogisk vejledning. Industriens LEAN-kørekort

Pædagogisk vejledning. Industriens LEAN-kørekort Pædagogisk vejledning Industriens LEAN-kørekort Indholdsfortegnelse Indledning 3 Læsevejledning 3 1. Forudsætninger 3 1.1. Målgruppe 3 1.2. Deltagerforudsætninger 4 1.3. AMU kurserne i LEAN-kørekortet

Læs mere

WORKCYCLUS. Administration. Vers 4.0. Juni 2013. Workcompany A/S. Amagertorvet 33, 4.sal. DK-1160 København K. www.workcompany.dk

WORKCYCLUS. Administration. Vers 4.0. Juni 2013. Workcompany A/S. Amagertorvet 33, 4.sal. DK-1160 København K. www.workcompany.dk WORKCYCLUS Administration Vers 4.0 Juni 2013 Workcompany A/S Amagertorvet 33, 4.sal DK-1160 København K www.workcompany.dk Workcyclus Professionel Brugerguide Administration - Version 4.0 (Juni 2013) 1.

Læs mere

Kvalitetsudvikling af AMU i samarbejde med virksomhederne

Kvalitetsudvikling af AMU i samarbejde med virksomhederne Kvalitetsudvikling af AMU i samarbejde med virksomhederne Rapport fra et TUP-projekt September 2009 EUC Vest /Kursuscenter Vest Metal College Aalborg Silkeborg Tekniske Skole Analyse og Erhvervsfremme

Læs mere

1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 2 2 Resume... 3 3 Det generelle billede... 4 3.1 Anvendelse af de opnåede kompetencer på kurset...

1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 2 2 Resume... 3 3 Det generelle billede... 4 3.1 Anvendelse af de opnåede kompetencer på kurset... udarbejdet af HAKL november 2009 1 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 2 2 Resume... 3 3 Det generelle billede... 4 3.1 Anvendelse af de opnåede kompetencer på kurset... 4 3.2 Kursisternes arbejdsmarkedsstatus...

Læs mere

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske standarder Indledning I denne manual introduceres det koncept, som er udviklet til kvalitetsovervågning

Læs mere

Introduktion til den almen medicinske portefølje

Introduktion til den almen medicinske portefølje Introduktion til den almen medicinske portefølje Kære kollega. Alle nye speciallægeuddannelser er målstyret dvs. en række mål eller kompetencer skal opfyldes undervejs gennem uddannelsen. Til det formål

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Fratrædelsessamtale. Procedure og vejledning

Fratrædelsessamtale. Procedure og vejledning Fratrædelsessamtale Procedure og vejledning Indholdsfortegnelse Fratrædelsessamtaler... 3 Fratrædelsessamtalen - et vigtigt strategisk værktøj... 3 Fratrædelsessamtaler - et ledelsesværktøj... 5 Processen

Læs mere