Kvik-Guide til Viskvalitet.dk Lizzie Mærsk Nielsen Claus Müller Teknologisk Institut, Arbejdsliv

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvik-Guide til Viskvalitet.dk Lizzie Mærsk Nielsen Claus Müller Teknologisk Institut, Arbejdsliv"

Transkript

1 Kvik-Guide til Viskvalitet.dk Lizzie Mærsk Nielsen Claus Müller Teknologisk Institut, Arbejdsliv Undervisningsministeriets håndbogsserie nr Udgivet af: Undervisningsministeriet, Afdelingen for erhvervsrettet voksenuddannelse

2 Kvik-Guide til Viskvalitet.dk Publikationen indgår i Undervisningsministeriets håndbogsserie som nr Forfatter(e): Lizzie Mærsk Nielsen og Claus Müller, Teknologisk Institut, Arbejdsliv Redaktion: Jørgen Brogaard Nielsen, Undervisningsministeriet, Kontor for livslang læring Serieredaktion og produktion: Werner Hedegaard Grafisk tilrettelæggelse: Prinfomega Malchow A/S, Ringsted Omslag: art/grafik ApS 1. udgave, 1. oplag, december 2006: 3000 stk. ISBN-10: ISBN-13: ISBN-10: (WWW) ISBN-13: (WWW) Internetadresse: pub.uvm.dk/2006/viskvalitet Udgivet af Undervisningsministeriet, Afdelingen for erhvervsrettet voksenuddannelse, Kontor for livslang læring Repro og tryk: Scanprint A/S Trykt med vegetabilske trykfarver på 100 procent genbrugspapir Printed in Denmark 2006 Eventuelle henvendelser af indholdsmæssig karakter rettes til Publikationsenheden i Undervisningsministeriet, tlf eller e-post: Teknologisk Institut, Arbejdsliv har udgivet magasinet Viskvalitet, 1. udgave, årgang 2006! om Viskvalitet.dk. Magasinet kan læses online på Opslagstavlen i Viskvalitet.dk og på Teknologisk Instituts websted på adressen: En materialepakke bestående af magasinet, Kvik-Guiden og folderen Arbejdsmarkedsuddannelser i fælles kompetencebeskrivelser kan i begrænset omfang bestilles hos: Teknologisk Institut, Susanne Esbern Parup, telefon: eller e-post:

3 Forord Viskvalitet.dk er Undervisningsministeriets webbaserede værktøj til dokumentation og evaluering af kvaliteten i arbejdsmarkedsuddannelserne. Formålet med denne Kvik-Guide til Viskvalitet.dk er at inspirere lærere og ledere, der arbejder med arbejdsmarkedsuddannelser, til at bruge evalueringssystemet mere aktivt i det daglige arbejde med kvalitetsudvikling af uddannelserne. Alle kursister, som deltager i en arbejdsmarkedsuddannelse, skal gennemføre en evaluering med Viskvalitet.dk. Det samme gælder for en repræsentativ del af de virksomheder, hvis medarbejdere deltager i arbejdsmarkedsuddannelser. Skolerne skal bruge evalueringerne i kvalitetsudvikling af uddannelserne, og det betyder, at både lærere og ledere skal investere tid til analyser af evalueringsresultaterne. Ved at anvende Kvik-Guiden kan skolerne få inspiration til, hvordan de kan få et bedre udbytte af den tid, de allerede anvender på Viskvalitet.dk. Samtidig kan skolerne få inspiration til, hvordan de kan udbygge deres anvendelse af evalueringssystemet ved for eksempel at stille egne spørgsmål til kursister og virksomheder eller ved at indgå i dialog med efteruddannelsesudvalg om evalueringsresultaterne. Kun gennem en aktiv anvendelse af evalueringsresultaterne kan Viskvalitet.dk bidrage til kvalitetsudvikling af arbejdsmarkedsuddannelserne. Gevinsten fra den investering, der ligger i at 3

4 Forord gennemføre evalueringerne, kommer først hjem, når resultaterne bliver anvendt til at forbedre uddannelserne. Derfor denne Kvik-Guide! Lizzie Mærsk Nielsen og Claus Müller fra Teknologisk Institut, Arbejdsliv har udarbejdet Kvik-Guiden i tæt samarbejde med Jørgen Brogaard Nielsen fra Undervisningsministeriet. Teknologisk Institut har siden 2001 bidraget til evaluering og udvikling af Viskvalitet.dk. Undervisningsministeriet har finansieret udarbejdelsen og udgivelsen af publikationen. Jørgen Brogaard Nielsen Undervisningsministeriet Afdelingen for erhvervsrettet voksenuddannelse Kontor for livslang læring November

5 Indhold 3 Forord 7 1. Formålet med Kvik-Guiden Kort om Viskvalitet.dk 11 Hvad kan man i Viskvalitet.dk? 11 God kvalitet i arbejdsmarkedsuddannelserne 13 Skolernes opgaver 14 Evalueringsspørgsmål Procedurer for kvalitetsudvikling Mulighed for udvikling af egne spørgsmål på skolen 24 Formulering af spørgsmål 28 Svarkategorier 31 Sparring Resultater af Viskvalitet.dk 33 Resultatoversigt 34 Analyse af resultaterne 35 Oversigt over rapporter Samarbejde og opgavefordeling 39 Rollefordeling mellem skolerne og efteruddannelsesudvalg 5

6 Indhold Hvis du vil vide mere 45 Supplerende materialer 46 Bilag 1. Fælles spørgsmål til kursisterne 51 Bilag 2. Fælles spørgsmål til virksomhederne 56 Bilag 3. Eksempler på spørgsmål fra efteruddannelsesudvalg 58 Bilag 4. Eksempler på spørgsmål fra skoler 6

7 1 Formålet med Kvik-Guiden Denne Kvik-Guide er en kort introduktion til skolernes anvendelse af Viskvalitet.dk. Formålet er at informere og inspirere lærere og ledere om de muligheder, der er for at anvende Viskvalitet.dk til kvalitetsudvikling af arbejdsmarkedsuddannelserne. I Kvik-Guiden tages der udgangspunkt i de arbejdsgange, der er i forhold til tilrettelæggelse og gennemførelse af arbejdsmarkedsuddannelserne, gennemførelse af kurserne, evaluering af kurserne samt opfølgning af evalueringerne: Mål og rammer Fokus på uddannelsesmålet, der danner grundlag for kurset. Beskrivelse af informationsbehovet for at vide, om målet er nået, herunder eventuel udarbejdelse af skolespecifikke evalueringsspørgsmål. Gennemførelse af kurset Kontakt med og information til kursist og virksomhed før og eventuelt under forløbet. Kursusadministrationens og lærerens tilrettelæggelse af evalueringen. Gennemførelse af undervisningen. Evaluering og måling af indsatsen Skriftlig evaluering. Udskrift af evalueringsresultaterne. Mundtlig evaluering. 7

8 Formålet med Kvik-Guiden Opfølgning på evalueringen Overveje årsager til gode henholdsvis mindre gode evalueringsresultater. Drøftelse af evalueringsresultaterne med kollegaer, ledere etc. Overveje tiltag, der kan forbedre evalueringsresultaterne. Opfølgning på evalueringen i forhold til kursister, virksomheder og eventuelle andre interessenter. Fastsættelse af nye mål og planer for arbejdet med kurserne og for arbejdet med måling og dokumentation af kursets kvalitet. I kapitel 2 får læserne en kort introduktion til Viskvalitet.dk. Desuden defineres forståelse af god kvalitet i arbejdsmarkedsuddannelserne, og kvalitetscirklen præsenteres. Kapitel 3 sætter fokus på procedurer for kvalitetsudvikling af arbejdsmarkedsuddannelserne. I kapitlet gives en beskrivelse af de trin, der bør være i skolernes procedurer for sikring og forbedring af kvaliteten i arbejdsmarkedsuddannelserne. Der er også et eksempel på en skoles interne procedurer. I kapitel 4 får læserne ideer til, hvordan de kan udarbejde skolespørgsmål, som supplerer de fælles spørgsmål og spørgsmålene fra efteruddannelsesudvalgene. Kapitel 5 giver et overblik over de evalueringsrapporter, skolerne kan udtrække fra Viskvalitet.dk. I kapitel 6 er der fokus på, hvordan skolerne kan samarbejde med efteruddannelsesudvalgene om kvalitetsudvikling af arbejdsmarkedsuddannelserne. Kapitlet indeholder også et forslag til, hvordan rollerne mellem skolen og efteruddannelsesudvalget kan fordeles. 8

9 Formålet med Kvik-Guiden Kapitel 7 er en kort opsummering af, hvor læseren kan finde yderligere oplysninger om Viskvalitet.dk og de forskellige elementer, der knytter sig hertil. Da Kvik-Guiden blot er en kort introduktion til anvendelse af Viskvalitet.dk i kvalitetsudvikling, henvises der undervejs til, hvor læseren kan hente flere informationer. 9

10 2 Kort om Viskvalitet.dk Viskvalitet.dk er Undervisningsministeriets system til evaluering af arbejdsmarkedsuddannelserne. Systemet er internetbaseret, hvilket betyder, at der på webstedet er adgang til systemets forskellige funktioner. Viskvalitet.dk består af to hovedelementer: evalueringer og videntilvækstmålinger. Kvik-Guiden handler udelukkende om evalueringerne. Ved at bruge evalueringsresultaterne i Viskvalitet.dk kan skolen få et overblik over kursisternes og virksomhedernes grad af tilfredshed med arbejdsmarkedsuddannelserne. Såvel de gode evalueringsresultater som de mindre gode kan være med til at inspirere skolen til, hvordan lærere og ledere i fællesskab kan bidrage til en højere kvalitet i arbejdsmarkedsuddannelserne. Der kan derfor være rigtigt god fornuft i at bruge Viskvalitet.dk på en konstruktiv og fremadrettet måde. Undervisningsministeriet har stor interesse i, at skolerne anvender Viskvalitet.dk til kvalitetsudvikling af arbejdsmarkedsuddannelserne, fordi det sikrer fælles omdrejningspunkt og begreber for et systematisk arbejde med kvalitet og evaluering. Derfor omfatter ministeriets tilsyn også krav om, at skoler og efteruddannelsesudvalg kan dokumentere, at de arbejder systematisk og synligt med sikring af kvaliteten af arbejdsmarkedsuddannelserne, blandt andet ved anvendelse af evalueringsresultaterne fra Viskvalitet.dk. 10

11 Kort om Viskvalitet.dk Hvad kan man i Viskvalitet.dk? I Viskvalitet.dk har Undervisningsministeriet, skolerne og efteruddannelsesudvalgene mulighed for: at formulere spørgsmål og opbygge spørgeskemaer, at analysere og fremstille resultater, at læse om funktioner og løbende justeringer af Viskvalitet.dk, at lege og forsøge sig frem ved at låne en testadgangskode hos UNI C, som varetager brugersupporten for Viskvalitet.dk. Brugerne af arbejdsmarkedsuddannelserne bliver præsenteret for evalueringsskemaerne i Viskvalitet.dk på en pc med forbindelse til internettet eller via udprintede skemaer. Hvis evalueringsskemaet besvares direkte via internettet, bliver resultaterne automatisk opsamlet. Afleverer brugerne papirskemaer, skal skolerne skanne skemaerne ind eller taste data ind via internettet. God kvalitet i arbejdsmarkedsuddannelserne Undervisningsministeriet har fastlagt, at god kvalitet i arbejdsmarkedsuddannelserne er en kombination af, at kursisterne når de mål, der er hensigten med den arbejdsmarkedsuddannelse, de deltager i altså, at kursisterne opnår de tilsigtede kompetencer, at de opnåede kompetencer er relevante for kursisterne, virksomhederne og/eller arbejdsmarkedet. For at sikre, at kursisterne når de mål, der er hensigten, er det helt nødvendigt, at underviserne sikrer, at undervisningen gennemføres i god overensstemmelse med beskrivelserne for de aktuelle uddannelsesmål, enkeltfag og Fælles Kompetencebe- 11

12 Kort om Viskvalitet.dk skrivelser, som er godkendt af Undervisningsministeriet. Det er derfor vigtigt, at både kursister og lærere forud for kurserne er godt kendt med disse beskrivelser, og at de aktuelle, godkendte beskrivelser er til rådighed i undervisningssituationen i en papirudgave. Når man skal arbejde med kvalitetsudvikling af arbejdsmarkedsuddannelserne, er det vigtigt at arbejde systematisk. Kvalitetsarbejdet vedrørende arbejdsmarkedsuddannelserne tager udgangspunkt i kvalitetscirklen. Kvalitetscirklen er Undervisningsministeriets anbefalede model for arbejdet med kvalitet i arbejdsmarkedsuddannelserne. Budskabet med kvalitetscirklen er, at alle aktiviteter og arbejdsprocesser i kvalitetsarbejdet bør tænkes ind og overvejes i forhold til cirklens fire faser. For hver aktivitet og arbejdsproces skal man samtidig fastlægge og bruge velegnede metoder for arbejdet. I enkel form ser kvalitetscirklen sådan ud: Kvalitetscirklen 12

13 Kort om Viskvalitet.dk Kvalitetscirklen betyder set i forhold til arbejdsmarkedsuddannelsessystemet som helhed for det første at alle led i uddannelsesindsatsen skal dokumenteres: Der skal være relevant, tilgængelig og hurtig information til rådighed for vurdering af den indsats, der ydes. For det andet, at ministeriet, skolerne og efteruddannelsesudvalgene alle har ansvar for: at foretage vurdering og opfølgning af informationerne, at dele information og oplyse andre led i uddannelsesindsatsen om forhold, der bør ændres. Kun ved at gå hele cirklen rundt og bruge den dokumentation, der samles op, til (re)vurdering og dialog om de fastsatte mål og planer, ender man med kvalitetsudvikling. Skolerne kan hente inspiration til at arbejde med evaluering af undervisning i hæftet Undervisningsevaluering: fem spørgsmål, fem råd, fem metoder, der er udgivet af Danmarks Evalueringsinstitut &ProductID=235 13

14 Kort om Viskvalitet.dk Skolernes opgaver I arbejdet med at anvende Viskvalitet.dk til kvalitetsudvikling af arbejdsmarkedsuddannelserne har skolerne en række opgaver. Skolerne skal for eksempel: Gennemføre kursistevalueringer. Gennemføre virksomhedsevalueringer. Sikre registreringer af besvarelserne. Anvende resultaterne i kvalitetssikring og udvikling. Inddrage ministeriet og efteruddannelsesudvalg, hvis noget bør ændres i arbejdsmarkedsuddannelserne. Etablere enkle procedurer for månedlig eller kvartalsvis gennemgang af resultaterne fra Viskvalitet.dk. Udarbejde planer og procedurer for skolernes samarbejde med efteruddannelsesudvalgene. Skolen kan desuden udforme sine egne supplerende spørgsmål om undervisning, lokaler, kantinen etc. i Viskvalitet.dk. Det er skolens opgave at beslutte, hvilke medarbejdere/ledere der varetager de forskellige arbejdsopgaver i forbindelse med anvendelse af Viskvalitet.dk. Evalueringsspørgsmål I Viskvalitet.dk er der to forskellige evalueringsskemaer. Det ene er til kursister, det andet til virksomheder, som har haft medarbejdere på kursus. Evalueringsskemaerne består af op til tre sæt spørgsmål: De fælles spørgsmål er fælles for alle de evalueringer, der gennemføres i arbejdsmarkedsuddannelserne. Der er syv fælles evalueringsspørgsmål og tre baggrundsspørgsmål. Alle ti spørgsmål går igen på alle spørgeskemaer til kursister, uanset hvilket kursus de har deltaget i. Der er fire andre fælles eva- 14

15 Kort om Viskvalitet.dk lueringsspørgsmål og fire baggrundsspørgsmål på skemaet til virksomhederne. Se de fælles spørgsmål i bilag 1 og 2. Spørgsmål fra det efteruddannelsesudvalg, der har ansvaret for det pågældende uddannelsesmål. Udvalgene stiller typisk tre til fem spørgsmål. Se eksempler på spørgsmål fra efteruddannelsesudvalg i bilag 3. Spørgsmål fra skolen, hvis skolen har valgt at udarbejde spørgsmål til kursister og/eller virksomheder på det pågældende kursus. Se eksempler på spørgsmål fra skoler i bilag 4. Det anbefales at overveje antallet af spørgsmål nøje i forhold til den tid, det vil tage kursister og virksomheder at svare. Normalt må man som skole ikke stille mere end fem spørgsmål om generelle forhold og fem spørgsmål om forhold på det enkelte kursus altså højst ti ekstra spørgsmål. 15

16 3 Procedurer for kvalitetsudvikling I skolens arbejde med kvalitetsudvikling af arbejdsmarkedsuddannelserne er det en rigtig god hjælp at have procedurer og rutiner for, hvordan man vil arbejde med kvalitetsudviklingen. Desuden er det et krav fra Undervisningsministeriet, at alle skoler etablerer enkle procedurer for månedlig eller kvartalsvis gennemgang af resultaterne fra Viskvalitet.dk. At sikre, at kvalitetsudviklingsarbejdet også på længere sigt bliver en indarbejdet del af de daglige rutiner, kræver, at ambitionsniveauet for kvalitetsudviklingsarbejdet er sat realistisk. Naturligvis kunne det være rart at arbejde for at opnå et tilfredshedsgennemsnit på 4,4 på en FKB eller et uddannelsesmål. Omvendt ville et så højt gennemsnit for mange skoler kræve uforholdsmæssigt mange ressourcer i arbejdet med at afdække forklaringer på evalueringsresultaterne i forhold til, hvis udgangspunktet er et evalueringsresultat på 3,8. Skolerne skal udarbejde procedurer for, hvordan de vil arbejde med sikring og forbedring af kvaliteten af arbejdsmarkedsuddannelserne. Beskrivelsen af procedurerne skal indeholde følgende trin: 1. Målsætning Fastlæggelse af målsætningen. Er der andre mål end kvalitetsudvikling? Hvilket kvalitetsniveau sættes i forhold til Viskvalitet.dk (for eksempel 3,9)? 16

17 Procedurer for kvalitetsudvikling 2. Procedurer og roller Fastlæggelse af, hvilke medarbejdere der har ansvaret for hvilke arbejdsopgaver i kvalitetsarbejdet. Beslutning om, hvem der trækker data fra Viskvalitet.dk. 3. Datagrundlag Fastlæggelse af, hvilke rapporter der skal trækkes fra Viskvalitet.dk. Overvejelser om, hvorvidt der er behov for at udforme ekstra spørgsmål til kursisternes og/eller virksomhedernes evalueringsskemaer. Opmærksomhed på, om datagrundlaget giver de informationer, der skal til for at styre efter den målsætning, der er blevet fastlagt. 4. Opfølgningskriterier Fastlæggelse af, hvilke kriterier der skal opfyldes i evalueringsresultaterne, før noget gøres til genstand for en nærmere analyse, for eksempel ved at overveje, om der skal være en nedre grænse i evalueringsresultaterne, der automatisk resulterer i en nærmere analyse. Det kan også være med i overvejelserne at analysere årsagerne til særligt gode evalueringsresultater. 5. Justeringer Fastlæggelse af justerende initiativer, der skal iværksættes på baggrund af gennemførte analyser. Overvejelser over, hvilke aktører og interessenter der kan bidrage til forbedrede evalueringsresultater. 17

18 Procedurer for kvalitetsudvikling 6. Offentliggørelse af evalueringsresultaterne Skolen skal overveje, hvordan den vil offentliggøre evalueringsresultaterne. I Lov om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne 2 fremgår det, at det er et minimumskrav, at skolerne lægger visse evalueringsresultater ud på skolens websted. På kan man efter login se minimumsreglerne for arbejdsmarkedsuddannelserne på Viskvalitet.dk s opslagstavle

19 Procedurer for kvalitetsudvikling Et eksempel på en skoles interne procedurer En skole har sat fokus på, hvordan den kan anvende Viskvalitet.dk til kvalitetsudvikling af de arbejdsmarkedsuddannelser, den gennemfører. Skolen vil gerne involvere lærere og afdelingsledere i kvalitetsudviklingen og har blandt andet besluttet sig for følgende procedurer: Skolens kvalitetsansvarlige sørger for, at der kvartalsvist udtrækkes rapporter fra Viskvalitet.dk, der indeholder en samlet opgørelse over resultatet for henholdsvis kursisters og virksomheders evalueringer fordelt på efteruddannelsesområder. Desuden udtrækkes en oversigt, som viser resultaterne for alle de gennemførte arbejdsmarkedsuddannelser, der ligger under ministeriets vejledende grænseværdier altså i det kritiske røde område. Endelig foretages en opgørelse over gennemførte arbejdsmarkedsuddannelser, der har bemærkelsesværdigt gode evalueringsresultater. Alle spørgsmålstyper: Baggrunds-, fælles, udvalgs- og skolespørgsmål i henholdsvis kursistevalueringerne og virksomhedsevalueringerne er medtaget sammen med de relevante, skriftlige kommentarer fra evalueringsskemaerne. Skolen har valgt at bruge løbenummerfeltet, når der oprettes evalueringer i Viskvalitet.dk. Når skolen med et bogstav eller et tal markerer, hvilken afdeling kurset gennemføres på, kan skolen efterfølgende udtrække rapporter over evalueringsresultater fordelt på de enkelte afdelinger. I rapporten summeres der op på alle spørgsmål med tilhørende grafiske visninger af evalueringsresultaterne efter en mindre bearbejdning i regneark. Rapporten er udformet, så det er muligt at sammenligne de enkelte arbejdsmarkedsuddannelsers resultat med hele efteruddannelsesområdets resultat. Rapporterne bruges i de relevante afdelinger, i drøftelser med skolens bestyrelse og i de lokale uddannelsesudvalg på de områder, evalueringsresultaterne dækker. 19

20 Procedurer for kvalitetsudvikling Foranstående eksempel lægger op til, at skolens enkelte afdelinger arbejder med rapporterne over evalueringsresultaterne. Rapporterne kan for eksempel danne grundlag for et afdelingsmøde, hvor lærere og ledere i fællesskab kan drøfte mulighederne for at øge kursisters og virksomheders tilfredshed med arbejdsmarkedsuddannelserne. Resultaterne kan desuden danne grundlag for drøftelser med det lokale uddannelsesudvalg. En skoles interne procedurer kan desuden sætte fokus på, hvordan skolen gennem anvendelsen af Viskvalitet.dk kan synliggøre kvaliteten af de arbejdsmarkedsuddannelser, den gennemfører. Skolen kan for eksempel vælge at udarbejde en rapport over evalueringsresultaterne fra alle de arbejdsmarkedsuddannelser, der gennemføres på skolen. Rapporten kan fremsendes til skolens bestyrelse og til ledelsesgruppen, og desuden kan den lægges på skolens websted. Når skolen har overvejet mulige tiltag, der kan øge kvaliteten af de arbejdsmarkedsuddannelser, skolen gennemfører, kan det ligeledes være en god idé at orientere herom på webstedet. 20

21 4 Mulighed for udvikling af egne spørgsmål på skolen Evalueringsskemaerne i Viskvalitet.dk består altid af baggrundsspørgsmål, fælles spørgsmål og af spørgsmål fra efteruddannelsesudvalgene, der knytter sig til de enkelte uddannelsesmål. Som tidligere nævnt har skolen også mulighed for at stille spørgsmål til kursister og/eller virksomheder. Skolen kan stille spørgsmål til enkelte hold, enkelte uddannelsesmål eller til alle kursister/virksomheder. Det er skolen, der selv bestemmer, hvem der stilles hvilke spørgsmål. Se eksempler på skolespørgsmål i bilag 4. Når en skole ønsker at udvikle sine egne spørgsmål til kursister og/eller virksomheder, kan der vælges mellem forskellige typer af spørgsmål og svarkategorier. Der kan dog ikke genereres gennemsnitsberegning med tal på alle typer af spørgsmål i Viskvalitet.dk. Derfor er det vigtigt at overveje spørgsmålstyper og svarkategorier, som egner sig til at evaluere det, man ønsker fokus på. Det er skolens administrator af Viskvalitet.dk, som har mulighed for at gå ind og oprette spørgsmål til skolens kursister og virksomheder, men inden da skal spørgsmålene udformes af de lærere og ledere, der har kendskab til uddannelsesområdet. Det er vigtigt, at lærere og ledere endnu engang nærlæser uddannelsesmålet, samt de fælles spørgsmål og de spørgsmål fra efteruddannelsesudvalget, der knytter sig til uddannelsesmålet. Herved kan lærere og ledere blive opmærksomme på, hvilke spørgsmål der allerede stilles til kursister og virksomheder, og 21

22 Mulighed for udvikling af egne spørgsmål på skolen hvilke spørgsmål det derfor kunne være relevant for skolen at supplere med. Et eksempel på behovet for at stille ekstra spørgsmål En skole er utilfreds med evalueringsresultaterne på et konkret uddannelsesmål. Skolen har et kvalitetsmål på minimum 3,9, men på det pågældende uddannelsesmål ligger gennemsnittet typisk på 3,3. En gennemgang af evalueringsresultaterne på fælles spørgsmål og efteruddannelsesudvalgets spørgsmål giver ikke et klart billede af, hvorfor kursisterne ikke er lige så tilfredse, som de er på de fleste andre uddannelsesmål, som skolen gennemfører kurser på. Lærerne har forsøgt at drøfte problemstillingen med kursisterne, men heller ikke det har givet et klart billede. Nogle kursister giver udtryk for, at de ikke synes, at de har lært det, der er kursets formål, mens andre kursister er meget utilfredse med deres egen indsats på kurset. I forhold til efteruddannelsesudvalgets spørgsmål synes mange kursister, at det faglige niveau på ét specifikt fagligt tema er for lavt, mens andre synes, at det er for højt. På baggrund af ovenstående beslutter den ansvarlige afdelingsleder på skolen sig til, at der skal udarbejdes nogle supplerende spørgsmål, blandt andet om undervisning, udstyr og lokaleforhold, såkaldte skolespecifikke spørgsmål, som alle kursister på det pågældende uddannelsesmål skal svare på. 22

23 Mulighed for udvikling af egne spørgsmål på skolen De fælles spørgsmål til kursisterne handler om: Overordnet tilfredshed. Kendskab til formål. Om man har lært det, der er kursets formål. Egen indsats på kurset. Lærerens tilrettelæggelse af undervisningen. Kursets faglige niveau. Anvendelighed af det lærte i arbejdet fremover. Hvem der fik ideen til kurset. Nuværende jobsituation. Hvorfra man fik oplysninger om kurset. Efteruddannelsesudvalgenes spørgsmål varierer meget i forhold til de enkelte uddannelsesmål. Dette skyldes, at spørgsmålene skal knytte sig tæt til målbeskrivelsen på den enkelte arbejdsmarkedsuddannelse og altså dermed til fagligheden. Eksempler på et spørgsmål fra efteruddannelsesudvalg 3 I hvilken grad kan du efter kurset udføre måling og kontrol af maskinpolerede overflader? (Svarmuligheder: I meget høj grad, I høj grad, I nogen grad, I begrænset grad, Slet ikke, Ved ikke/ikke relevant) Hvis skolen skal skaffe sig ny viden, er det altså helt centralt, at der er opmærksomhed om de spørgsmål, der allerede stilles, så man kan komme et spadestik dybere. Det første, der skal gøres, er altså at finde ud af, hvilke temaer det er vigtigt at spørge ind til. Når disse er opstillet, kan man gå over til formulering af spørgsmålene. 3 Se eksempler på flere spørgsmål i bilag 3. 23

24 Mulighed for udvikling af egne spørgsmål på skolen Formulering af spørgsmål I formuleringen af spørgsmål er der en række overvejelser, man bør gøre sig, så man sikrer sig, at kursisten/virksomheden forstår spørgsmålet, og så man kan få svar på den problemstilling, man gerne vil have belyst. Der er en række forskellige faldgruber, som man skal passe på, når man formulerer spørgsmål. Nogle af disse faldgruber vil blive præsenteret i det følgende. Flere spørgsmål i et spørgsmål Vær opmærksom på, at der kun må være ét spørgsmål i hvert af de stillede spørgsmål. Man ser ofte spørgsmål, der reelt kunne opdeles i to eller flere spørgsmål. Spørgsmålet: Hvor tilfreds er du med udstyret i teorilokalet og laboratoriet? kan med fordel deles op i to spørgsmål: 1. Hvor tilfreds er du med udstyret i teorilokalet? 2. Hvor tilfreds er du med udstyret i laboratoriet? Herved kan man sikre sig, at man både får svar på tilfredshed med udstyret i teorilokalet og med udstyret i laboratoriet. Det kan være rigtigt svært for kursisten at svare, hvis denne er meget utilfreds med udstyret i det ene lokale og meget tilfreds med udstyret i det andet lokale og skolen bliver ikke klogere af svaret. Knudrede og uklare formuleringer Lange, knudrede og uklare formuleringer kan gøre det vanskeligt at vide, hvad det er, der skal svares på. Spørgsmålet: Hvor tilfreds er virksomheden med skolens visitering af medarbejderen til kurset, og med medarbejderens udbytte heraf? er uklart. Skal man svare på, om man er tilfreds med visiteringen og med, at det netop var det kursus, medarbejderen kom på? Eller skal man svare på, om man var tilfreds 24

25 Mulighed for udvikling af egne spørgsmål på skolen med visiteringen, og om man var tilfreds med medarbejderens udbytte af at deltage i kurset eller? Også i dette tilfælde kan spørgsmålet med fordel deles op i to. Lange og korte sætninger I en spørgeskemaundersøgelse er det vigtigt at benytte sig af korte sætninger, så det er værd at bruge tid på at overveje, hvordan man bedst formulerer sig kort. Dette er ikke mindst centralt i forhold til et spørgeskema, som skal læses af kortuddannede, hvoraf en del har læseproblemer. Spørgsmålet: I hvilken grad synes du, at de øvrige kursisters forudsætninger bidrager til at gøre kurset til et spændende og udbytterigt kursus, hvor du lærer meget? kunne for eksempel kortes ned til at spørge til, om de øvrige kursisters forudsætninger bidrager til at gøre kurset godt. Aktiv og passiv sprogbrug Det er vigtigt at formulere spørgsmålene i et let forståeligt sprog. Og det er vigtigt for læsbarheden og forståelsen at skrive i en aktiv form. Det vil sige i videst muligt omfang at undgå udsagnsord i passiv form (eksempelvis: der skrives.., der læses.., der udfyldes., der planlægges.). Brug i stedet aktivt sprog, så læseren umiddelbart kan se, hvem det er, der handler (eksempelvis: kursisten skriver, kursisten læser., kursisten udfylder, skolen planlægger.). Spørgsmålet: Hvor tilfreds er du med den måde, hvorpå arbejdsmiljø vægtes? kan med fordel ændres til: Hvor tilfreds er du med skolens prioritering af temaet arbejdsmiljø i undervisningen? Uens sprogbrug ens begreber Når man formulerer spørgsmål, skal man være opmærksom på at anvende et ensartet sprogbrug, så respondenten ikke bli- 25

26 Mulighed for udvikling af egne spørgsmål på skolen ver forvirret. Det er uheldigt, hvis man nogle steder omtaler AMU-kurset ved anvendelsen af forskellige begreber, som for eksempel kurset, uddannelsen, forløbet eller AMU. Det kan også være forvirrende, hvis man skiftevist taler om kursistens arbejdsplads, kursistens virksomhed eller kursistens arbejdssted. Det kan dels gøre det vanskeligt for kursisten at forholde sig til, hvad der egentlig bliver spurgt om, og dels kan det være vanskeligt at tolke svarene. Sammenhæng mellem spørgsmål og svarmuligheder Når man formulerer spørgsmål, er det vigtigt at sikre sig, at der er en klar sammenhæng mellem de enkelte spørgsmål og de svarmuligheder, der er til rådighed. Dette er naturligvis meget logisk, men der har været nogle eksempler på, at denne sammenhæng mangler. Dette hænger især sammen med, at man ved indtastning af spørgsmål i Viskvalitet.dk selv skal vælge svarkategorierne, og at man nogle gange glemmer at læse spørgsmålet og svarmulighederne i sammenhæng. Spørgsmålet: Har du modtaget vejledning fra skolen om, hvilket kursus du skulle deltage i? kan for eksempel ikke besvares med svarkategorier fra tilfredshedsskalaen (Meget tilfreds, Tilfreds etc.). Gradsskalaen (I meget høj grad, I høj grad etc.) kan heller ikke anvendes. Spørgsmålet skal omformuleres eller der skal anvendes en tredje svarkategori og det kan overvejes at opdele spørgsmålet i to spørgsmål: I hvilken grad har du modtaget vejledning fra skolen om, hvilket kursus du skulle deltage i? og Hvor tilfreds er du med den vejledning, du har fået fra skolen om, hvilket kursus du skulle deltage i? 26

27 Mulighed for udvikling af egne spørgsmål på skolen Hermed er det dog ikke gjort, for spørgsmål to er betinget af, at kursisten faktisk har modtaget vejledning fra skolen. Dette problem kan løses ved, at kursisten kun får spørgsmål to, hvis han/hun har modtaget vejledning fra skolen. Øvrige opmærksomhedspunkter I formulering af spørgsmålene er det desuden vigtigt at være opmærksom på, om følgende er opfyldt: Spørgsmålene er neutrale. Spørgsmålene er relevante for svarpersonerne. At flest mulige ord har få eller ingen bibetydninger. At alle de anvendte ord er forståelige. At der er anvendt korrekt tegnsætning, der gør det lettere at læse og forstå spørgsmålet. At der ikke anvendes forkortelser, som svarpersonerne måske ikke forstår. Spørgsmålene er enkle og grammatisk korrekte. Spørgsmålene er præcise uden at være meget lange. At spørgsmålene ikke indeholder dobbelte nægtelser (ikke + ikke). At spørgsmålene er neutrale, så de ikke tilskynder til bestemte besvarelser. Afprøv altid spørgsmålene på en mindre gruppe kursister/ virksomheder, inden de lægges ind på Viskvalitet.dk. Testen med kursister kan for eksempel gennemføres ved at udlevere spørgsmålene i papirform til et til to hold, lade kursisterne besvare spørgsmålene og efterfølgende drøfte spørgsmålene med dem. Vær opmærksom på, at den lille test ikke overflødiggør eventuelle justeringer af spørgsmålene efter igangsættelsen. 27

Kvik-Guide til. Viskvalitet.dk

Kvik-Guide til. Viskvalitet.dk Kvik-Guide til Viskvalitet.dk Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 17 2006 Kvik-Guide til Viskvalitet.dk Lizzie Mærsk Nielsen Claus Müller Teknologisk Institut, Arbejdsliv Undervisningsministeriets

Læs mere

Kvalitetsarbejdet på Roskilde Handelsskole - Kursuscentret.

Kvalitetsarbejdet på Roskilde Handelsskole - Kursuscentret. Kvalitetsarbejdet på Roskilde Handelsskole - Kursuscentret. På AMU-området følger Roskilde Handelsskole den kvalitetspraksis der er udmeldt fra Undervisningsministeriet og anvender Viskvalitet.dk der er

Læs mere

Således også med efteruddannelseskurser til voksne, i arbejdsmarkedsuddannelserne

Således også med efteruddannelseskurser til voksne, i arbejdsmarkedsuddannelserne Indledning v. Jørgen Brogaard Nielsen, Undervisningsministeriet Om amukvalitet og kvalitetsarbejde. Verdens første evaluering: Skabelsesberetningen, om aftenen på den 6 dag: Gud så alt, hvad han havde

Læs mere

At stille gode spørgsmål til vurdering af kompetencer

At stille gode spørgsmål til vurdering af kompetencer Mærsk Nielsen HR Efteruddannelsesudvalget for det Pædagogiske Område og Social- og Sundhedsområdet At stille gode spørgsmål til vurdering af kompetencer IKV-workshop Kursuscenter Knudshoved, Nyborg Den

Læs mere

d e t o e g d k e spør e? m s a g

d e t o e g d k e spør e? m s a g d e t o E g d spør k e e s? m a g Forord I vores arbejde med evalueringer, undersøgelser og analyser her på Danmarks Evalueringsinstitut, er spørgeskemaer en værdifuld kilde til information og vigtig viden.

Læs mere

EVALUERING I SURVEYXACT TRIN FOR TRIN

EVALUERING I SURVEYXACT TRIN FOR TRIN EVALUERING I SURVEYXACT TRIN FOR TRIN LÆR AT TACKLE 2015 KOMITEEN FOR SUNDHEDSOPLYSNING 1 INDLEDNING Komiteen for Sundhedsoplysning stiller SurveyXact et internetbaseret redskab til kvalitetssikring til

Læs mere

EVALUERING I SURVEYXACT TRIN FOR TRIN

EVALUERING I SURVEYXACT TRIN FOR TRIN EVALUERING I SURVEYXACT TRIN FOR TRIN LÆR AT TACKLE 2015 KOMITEEN FOR SUNDHEDSOPLYSNING 1 INDLEDNING Komiteen for Sundhedsoplysning stiller SurveyXact et internetbaseret redskab til kvalitetssikring til

Læs mere

www.evalueringssystem.dk

www.evalueringssystem.dk Brugervejledning Indledning... 3 Log på evalueringssystemet... 4 Afprøv en evaluering... 8 Åbn en evaluering eller en øvelse... 10 Gennemfør en evaluering og en øvelse... 13 Luk en evaluering... 15 Se

Læs mere

viskvalitet.dk rapporter Uddannelser til revision 2005

viskvalitet.dk rapporter Uddannelser til revision 2005 Administrator -> UdvÆlgelse af analysedata -> Analyse af data -> FÆrdige rapporter -> Oversigtsrapport viskvalitet.dk rapporter Uddannelser til revision 2005 Bilag pkt. 8 Viskvalitet.dk - eller "De Systemfælles

Læs mere

Kvalitetsplan. EUC Syd

Kvalitetsplan. EUC Syd Kvalitetsplan EUC Syd Marts 2013 Indhold Indledning... 3 Kvalitetsplanens opbygning... 3 Trivsels- og tilfredshedsmålinger... 3 2 års model... 3 Elevtrivselsundersøgelse (ETU)... 4 Undervisningsmiljøvurdering

Læs mere

Kvalitetsarbejde. Social og sundhedsskolen Syd. Vedtaget

Kvalitetsarbejde. Social og sundhedsskolen Syd. Vedtaget Kvalitetsarbejde Social og sundhedsskolen Syd Vedtaget Marts 2010 Kvalitetsarbejde Baggrund I bekendtgørelse nr. 1518 af 31.12.2007 kap.2 er beskrevet de regler, som skoler der udbyder erhvervsuddannelse

Læs mere

Portfolio i erhvervsuddannelserne

Portfolio i erhvervsuddannelserne Portfolio i erhvervsuddannelserne Undervisningsministeriets temahæfteserie nr. 5 2008 Indhold 4 Introduktion 5 Portfolio i erhvervsuddannelserne 5 To former for portfolio 6 Portfolio som evalueringsmetode

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Vejledning > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Vejledning > Dagtilbud Indledning Denne vejledning omhandler Temperaturmålingen. I de næste afsnit vil du finde en kort beskrivelse af Temperaturmålingens anvendelsesmuligheder, fokus og metode. Du vil også få information om,

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Efteruddannelsesudvalget for det Pædagogiske Område og Social- og Sundhedsområdet Vejledning til udvikling af effektmålingsspørgsmål i Viseffekt.

Efteruddannelsesudvalget for det Pædagogiske Område og Social- og Sundhedsområdet Vejledning til udvikling af effektmålingsspørgsmål i Viseffekt. Mærsk Nielsen HR Efteruddannelsesudvalget for det Pædagogiske Område og Social- og Sundhedsområdet Vejledning til udvikling af effektmålingsspørgsmål i Viseffekt.dk September 2008 Mærsk Nielsen HR Jystrup

Læs mere

Introduktion. I denne vejledning 1 finder du nogle af de muligheder, Elevintra har. Flere følger senere. Login

Introduktion. I denne vejledning 1 finder du nogle af de muligheder, Elevintra har. Flere følger senere. Login Introduktion Elevintra er et samarbejdsværktøj for skolens elever og lærere. Det er web-baseret, hvilket betyder at du kan logge dig på hvilken som helst pc, bare der er Internet-adgang. I denne vejledning

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse. Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006

Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse. Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006 Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006 Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse

Læs mere

Nye spørgsmål i Viskvalitet.dk Side 1

Nye spørgsmål i Viskvalitet.dk Side 1 Nye spørgsmål i Viskvalitet.dk Side 1 Evaluering med afsæt i AMU-loven AMU skal bidrage til at Afhjælpe omstillings- og tilpasningsbehov Vedligeholde og forbedre kvalifikationer ift. arbejdsmarked og deltagernes

Læs mere

Arbejdsmiljøuddannelserne. Bilag til Evalueringsrapport 2014

Arbejdsmiljøuddannelserne. Bilag til Evalueringsrapport 2014 Arbejdsmiljøuddannelserne Bilag til Evalueringsrapport 2014 Arbejdsmiljøuddannelserne Bilag til Evalueringsrapport 2014 Arbejdsmiljøuddannelserne 2015 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse

Læs mere

Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012

Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012 Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012 Indledning Hvert år skal skolen lave en evaluering af sin samlede undervisning. Der foreligger

Læs mere

Procedurebeskrivelse. Evaluering af undervisning. VIA Ergoterapeutuddannelsen, Aarhus. VIA University College. Seneste opdatering:

Procedurebeskrivelse. Evaluering af undervisning. VIA Ergoterapeutuddannelsen, Aarhus. VIA University College. Seneste opdatering: Procedurebeskrivelse Evaluering af undervisning VIA Ergoterapeutuddannelsen, Aarhus Seneste opdatering: 11.12.14 Journalnr.: U0231-1-05-2-13 Ref.: TRHJ / LIFP Procedure for evaluering af undervisning Nærværende

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

På nettet med BørneIntra

På nettet med BørneIntra På nettet med BørneIntra Din institution går på nettet sammen med de andre børneinstitutioner i kommunen. Til det formål bruger I et program der hedder BørneIntra. Med BørneIntra får din institution et

Læs mere

APV Transport quick-guide

APV Transport quick-guide APV Transport quick-guide Arbejder du indenfor transport- og engrosbranchen, og skal du i gang med APV? APV Transport hjælper dig gennem hele APV-arbejdet i 4 enkle skridt Inden du går i gang med arbejdet

Læs mere

Guide til en god trivselsundersøgelse

Guide til en god trivselsundersøgelse Guide til en god trivselsundersøgelse - Guiden er bygget op over faserne: Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1) Under: Gennemførelse af undersøgelsen (fase 2) Efter: Opfølgning (fase 3) Udarbejdet

Læs mere

Elevplaner På HVAL.DK

Elevplaner På HVAL.DK Journal nr. 13.21.12 Modulet Elevplaner På HVAL.DK Tutorial til testskoler Et webbaseret værktøj udviklet af Programdatateket i Viborg amt. E-mail: programdatateket@viauc.dk Web: http://www.programdatateket.dk

Læs mere

Måltidsbarometeret i praksis

Måltidsbarometeret i praksis Måltidsbarometeret i praksis En drejebog til hvordan redskabet kan anvendes til at evaluere og forbedre kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere.. Kulinarisk kvalitet Samarbejde. og kommunikation

Læs mere

Hvordan du bruger læsevejledningen... 2. Overordnet om afdelingsrapporten... 2. Afrapportering af kommentarfelter... 3. FORSIDE Dimensionsfigur...

Hvordan du bruger læsevejledningen... 2. Overordnet om afdelingsrapporten... 2. Afrapportering af kommentarfelter... 3. FORSIDE Dimensionsfigur... Læsevejledning til: Afdelingsrapporten Hvordan du bruger læsevejledningen... 2 Overordnet om afdelingsrapporten... 2 Afrapportering af kommentarfelter... 3 FORSIDE Dimensionsfigur... 3 1. OVERBLIK... 4

Læs mere

Aarhus Kommune. Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012

Aarhus Kommune. Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012 Aarhus Kommune Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012 Denne rapport er en opsamlende, konkluderende sammenfatning baseret på fem undersøgelser gennemført

Læs mere

Vejledning til skabelon til AMU-uddannelsesmål

Vejledning til skabelon til AMU-uddannelsesmål Vejledning til skabelon til AMU-uddannelsesmål Skabelon til uddannelsesmål findes på FUHA s hjemmeside Link til skabelonen på fuha-info.dk under Efteruddannelse/For udviklere Skabelonen er udtryk for at

Læs mere

Undervisnings- og uddannelsesevaluering på Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse

Undervisnings- og uddannelsesevaluering på Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse Undervisnings- og uddannelsesevaluering på Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse Denne politik udfolder Arts retningslinjer for evaluering og sigter dels mod evalueringen af undervisningen på de

Læs mere

Brugervejledning til løntermometeret

Brugervejledning til løntermometeret Brugervejledning til løntermometeret Dette er en brugervejledning til løntermometeret. Vejledningen er skrevet til de to personer, en leder og en medarbejderrepræsentant, som har ansvar for at bruge løntermometeret.

Læs mere

Trivselsundersøgelse Virksomhedsrapport

Trivselsundersøgelse Virksomhedsrapport Trivselsundersøgelse Virksomhedsrapport Rengøring April 2008 Udarbejdet af: Personaleservice Økonomi og Analyse Indledning. Baggrund og formål Byrådet besluttede i 2007 at sætte forstærket fokus på trivslen

Læs mere

Skoleevaluering af 20 skoler

Skoleevaluering af 20 skoler Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5

Læs mere

Trivselsundersøgelse BRK 2016

Trivselsundersøgelse BRK 2016 Trivselsundersøgelse BRK 2016 Denne rapport sammenfatter resultaterne af BRK's trivselsmåling. Den omfatter BRK's standardspørgeskema 20,38% 1,66% 77,96% Distribueret Nogen svar Gennemført Respondenter:

Læs mere

Kvalitetssystemet. Syddansk Erhvervsskole. Kvalitetssystemet skal sikre og udvikle Syddansk Erhvervsskoles kerneydelse: Undervisning

Kvalitetssystemet. Syddansk Erhvervsskole. Kvalitetssystemet skal sikre og udvikle Syddansk Erhvervsskoles kerneydelse: Undervisning information og vejledning Læs mere på sde.dk/kvalitet Kvalitetssystemet Syddansk Erhvervsskole Kvalitetssystemet skal sikre og udvikle Syddansk Erhvervsskoles kerneydelse: Undervisning...HVIS DU VIL BRUGE

Læs mere

Introduktion til den almen medicinske portefølje

Introduktion til den almen medicinske portefølje Introduktion til den almen medicinske portefølje Kære kollega. Den nye almen medicinske speciallæge uddannelse er i lighed med alle andre nye speciallæge uddannelser er målstyret dvs. en række mål eller

Læs mere

Kvalitetsledelse af jeres ydelser og services

Kvalitetsledelse af jeres ydelser og services Tryksag 541-643 Hvis I vil vide mere Kom godt i gang med standarder I er velkomne til at kontakte vores erfarne konsulenter inden for kvalitetsledelse på telefon 39 96 61 01 eller consulting@ds.dk. Kvalitetsledelse

Læs mere

Parathedsmåling. Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling. Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation

Parathedsmåling. Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling. Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling Parathedsmåling Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation Parathedsmålingen er et redskab, der

Læs mere

Vistemmernu. Et webbaseret værktøj udviklet af Programdatateket i Skive. E-mail: programdatateket@viauc.dk Web: http://www.programdatateket.

Vistemmernu. Et webbaseret værktøj udviklet af Programdatateket i Skive. E-mail: programdatateket@viauc.dk Web: http://www.programdatateket. Vistemmernu Et webbaseret værktøj udviklet af Programdatateket i Skive E-mail: programdatateket@viauc.dk Web: http://www.programdatateket.dk Kolofon HVAL-vejledning Vistemmernu på HVAL.DK Forfatter: Susanne

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center

Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center 1 Indhold Samlet opsummering...4 Indledning...6 Undersøgelsesmetode...6 Læsevejledning...8 Del-rapport

Læs mere

GECKO Booking Vejledning til spørgeskema-modul. Læsevejledning. Indholdsfortegnelse

GECKO Booking Vejledning til spørgeskema-modul. Læsevejledning. Indholdsfortegnelse GECKO Booking Vejledning til spørgeskema-modul Er der behov for at få et indgående kendskab til kunden, når de bruger bookingsystemet? Hvad siger brugerne efterfølgende om den service, de har fået? Ved

Læs mere

INDICIUM. Løbende evaluering af forvaltningernes indsats for at forbedre sagsbehandlingen og borgerbetjeningen

INDICIUM. Løbende evaluering af forvaltningernes indsats for at forbedre sagsbehandlingen og borgerbetjeningen INDICIUM Løbende evaluering af forvaltningernes indsats for at forbedre sagsbehandlingen og borgerbetjeningen Indledning På mødet i Borgerrepræsentationen den 19. juni 2013 blev det besluttet at pålægge

Læs mere

Spørgsmål: Hvilke gode råd kan man give til Bænkemærke EUC?

Spørgsmål: Hvilke gode råd kan man give til Bænkemærke EUC? Amukvalitet Skolemøde 4. oktober 2004, Taastrup Spørgsmål: Hvilke gode råd kan man give til Bænkemærke EUC? Temaer 1. Mål for fremtiden. 2. Struktur på kvalitetssikring. Klarere arbejdsgange. 3. Mere og

Læs mere

Linket viser jer frem til billedet nedenfor, her skal du blot skrive jeres brugernavn og adgangskode. Indtast din adgangskode her:

Linket viser jer frem til billedet nedenfor, her skal du blot skrive jeres brugernavn og adgangskode. Indtast din adgangskode her: Brugervejledning til håndtering af respondenter til MUS i SurveyXact Indledning Denne manual beskriver, hvordan SurveyXact kan anvendes til forberedelse af MUS. Der tages udgangspunkt i handlinger, den

Læs mere

Psykiatrisk Afdeling, Middelfart Lokal evalueringspraksis for klinisk undervisning i sygeplejerskeuddannelsen.

Psykiatrisk Afdeling, Middelfart Lokal evalueringspraksis for klinisk undervisning i sygeplejerskeuddannelsen. Lokal evalueringspraksis for klinisk undervisning i sygeplejerskeuddannelsen. 1. Baggrund og ramme for etablering af lokal evalueringspraksis: CVSU - Fyn igangsatte i 2003 et tværfagligt evalueringsprojekt

Læs mere

Evalueringsoversigt på Randers Social- og Sundhedsskole

Evalueringsoversigt på Randers Social- og Sundhedsskole Evalueringsoversigt på Randers Social- og Sundhedsskole Hvorfor Hvordan og ETU Elevtilfredshed sundersøgelse UMV Undervisnings miljøvurdering Lovpligtig Lovpligtig Medarbejdere MTU (medarbejdert ilfredshedsund

Læs mere

Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece

Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece 1 Arbejdsark og vejledning til en Pernilledebat på jeres arbejdsplads til den ansvarlige Hvis I har lyst til at starte

Læs mere

APV-undersøgelse til en stor arbejdsplads

APV-undersøgelse til en stor arbejdsplads 1 APV-undersøgelse til en stor arbejdsplads Over 15 medarbejdere Skema til kortlægning af problemer, samt forslag til løsninger og prioritering udarbejdet af Socialpædagogerne Opgørelse og vurdering af

Læs mere

Evaluering af din kliniske undervisningsperiode

Evaluering af din kliniske undervisningsperiode Evaluering af din kliniske undervisningsperiode Kære sygeplejestuderende Du er nu i slutningen af din kliniske undervisningsperiode og det er tid til evaluering af perioden. Formålet med denne evaluering

Læs mere

Nyt AMU. - en kort introduktion

Nyt AMU. - en kort introduktion Nyt AMU - en kort introduktion Undervisningsministeriet 2003 1 Nyt AMU - en kort introduktion 1. udgave, 1. oplag, december 2003: 4000 stk. ISBN 87-603-2360-4 ISBN (WWW) 87-603-2362-0 Internetadresse:

Læs mere

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013 Patientoplevetkvalitet Antal besvarelser: 59 Svarprocent: 45% PATIENTOPLEVETKVALITET 213 Patientoplevetkvalitet 213 FORORD 1 Patientoplevet kvalitet Her er dine resultater fra undersøgelsen af den patientoplevede

Læs mere

E-mailens emnefelt: Hvordan udvikler I jeres arbejdsplads?

E-mailens emnefelt: Hvordan udvikler I jeres arbejdsplads? E-mailens emnefelt: Hvordan udvikler I jeres arbejdsplads? Kære «attnavn» Center for Offentlig Innovation er ved at udvikle verdens første statistik om offentlig innovation sammen med Danmarks Statistik

Læs mere

Vejledning til opfølgning

Vejledning til opfølgning Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM

Læs mere

Arbejdsmiljøuddannelserne. Evalueringsrapport 2009

Arbejdsmiljøuddannelserne. Evalueringsrapport 2009 Arbejdsmiljøuddannelserne Evalueringsrapport 2009 Arbejdsmiljøuddannelserne Evalueringsrapport 2009 2010 Arbejdsmiljøuddannelserne 2010 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt

Læs mere

Introduktion til den almen medicinske portefølje

Introduktion til den almen medicinske portefølje Introduktion til den almen medicinske portefølje Kære kollega. Alle nye speciallægeuddannelser er målstyret dvs. en række mål eller kompetencer skal opfyldes undervejs gennem uddannelsen. Til det formål

Læs mere

Medarbejder udvikling og øget effektivitet i. Borgerservice centret

Medarbejder udvikling og øget effektivitet i. Borgerservice centret Medarbejder udvikling og øget effektivitet i Borgerservice centret God borgerservice er god forretning! Undersøgelse viser en direkte sammenhæng mellem oplevelsen af jeres Borgerservice, og borgernes vilje

Læs mere

Munkekærskolen Tjørnholmvej 10 2680 Solrød Strand www.munkekaerskolen.dk eller www.munkekaer.dk E-mail: munkekaerskolen@solrod.dk Tlf.

Munkekærskolen Tjørnholmvej 10 2680 Solrød Strand www.munkekaerskolen.dk eller www.munkekaer.dk E-mail: munkekaerskolen@solrod.dk Tlf. Munkekærskolen Tjørnholmvej 10 2680 Solrød Strand www.munkekaerskolen.dk eller www.munkekaer.dk E-mail: munkekaerskolen@solrod.dk Tlf. 5618 2600 Forældreintra 1 September 2007 Vejledning for forældre ForældreIntra

Læs mere

Arbejdspladsvurdering om psykisk arbejdsmiljø blandt universitetsforskere. Vejledning til sikkerhedsgruppen i brug af spørgeskemaer

Arbejdspladsvurdering om psykisk arbejdsmiljø blandt universitetsforskere. Vejledning til sikkerhedsgruppen i brug af spørgeskemaer Arbejdspladsvurdering om psykisk arbejdsmiljø blandt universitetsforskere Sådan bruges værktøjet Vejledning til sikkerhedsgruppen i brug af spørgeskemaer 1. Om materialet Spørgeskemaer til APV om psykisk

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Pædagogisk vejledning. Industriens LEAN-kørekort

Pædagogisk vejledning. Industriens LEAN-kørekort Pædagogisk vejledning Industriens LEAN-kørekort Indholdsfortegnelse Indledning 3 Læsevejledning 3 1. Forudsætninger 3 1.1. Målgruppe 3 1.2. Deltagerforudsætninger 4 1.3. AMU kurserne i LEAN-kørekortet

Læs mere

Innovativ undervisning inden for vejgodstransport AMU-dialogmøde den 10. juni 2015 Lizzie Mærsk Nielsen

Innovativ undervisning inden for vejgodstransport AMU-dialogmøde den 10. juni 2015 Lizzie Mærsk Nielsen Innovativ undervisning inden for vejgodstransport AMU-dialogmøde den 10. juni 2015 Lizzie Mærsk Nielsen Innovation og innovativ undervisning hvad forstår vi ved det? Hvad er din forståelse af begrebet

Læs mere

FKO Quick Guide. Kom godt igang med FKO Temperaturmåling

FKO Quick Guide. Kom godt igang med FKO Temperaturmåling FKO Quick Guide Kom godt igang med FKO Temperaturmåling FKO GUIDE Temperaturmåling Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 www.socialstyrelsen.dk Udgivet

Læs mere

Det afsluttende projekt på grundforløbet i EUD

Det afsluttende projekt på grundforløbet i EUD Det afsluttende projekt på grundforløbet i EUD Undervisningsministeriets temahæfteserie nr. 4 2008 Indhold 4 Introduktion 5 Det afsluttende projekt på grundforløbet 6 De seks filmsekvenser 7 Oplæg til

Læs mere

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013 Patientoplevetkvalitet Antal besvarelser: 59 PATIENTOPLEVETKVALITET 23 Svarprocent: 45% FORORD Patientoplevet kvalitet Her er dine resultater fra undersøgelsen af den patientoplevede kvalitet i speciallægepraksis,

Læs mere

Systematisk arbejdsmiljøarbejde Drejebog til ArbejdsPladsVurdering - APV. De fire faser Drejebog til gennemførelse af APV i skovbranchen.

Systematisk arbejdsmiljøarbejde Drejebog til ArbejdsPladsVurdering - APV. De fire faser Drejebog til gennemførelse af APV i skovbranchen. Systematisk arbejdsmiljøarbejde Drejebog til ArbejdsPladsVurdering - APV De fire faser Drejebog til gennemførelse af APV i skovbranchen. Udarbejdet af: Inge Nørby 2007 Systematisk arbejdsmiljøarbejde Indholdsfortegnelse

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse 2012

Brugertilfredshedsundersøgelse 2012 Brugertilfredshedsundersøgelse 2012 Dagplejen 2 Indholdsfortegnelse Baggrund s.4 Mål s.4 Metode s.4 Opfølgning s.5 Sammenligninger med andre kommuner s.5 Svarprocenten s.5 Undersøgelsens konklusioner s.5

Læs mere

Trivselsmåling GS1 Denmark

Trivselsmåling GS1 Denmark Analyse og Rådgivning til det Gode Arbejdsliv Trivselsmåling GS1 Denmark November 2016 ARGA survey www.argasurvey.dk - info@argasurvey.dk - Hjortholms Allé 38, 2400 København NV 26 14 65 89 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Vejledning til Elevplan for virksomheder

Vejledning til Elevplan for virksomheder 1 Vejledning til Elevplan for virksomheder Læsevejledning Denne vejledning er delt op i tre dele: Første del er for alle og indeholder de funktioner, som alle virksomhedersmedarbejdere har. Anden del indeholder

Læs mere

Patienters oplevelser i Region Nordjylland 2012. Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.601 indlagte og 17.589 ambulante patienter

Patienters oplevelser i Region Nordjylland 2012. Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.601 indlagte og 17.589 ambulante patienter Patienters oplevelser i Region Nordjylland 202 Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.60 indlagte og 7.589 ambulante patienter Udarbejdet af Enheden for Brugerundersøgelser på vegne af Region Nordjylland Enheden

Læs mere

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013 Patientoplevetkvalitet Antal besvarelser: 8 PATIENTOPLEVETKVALITET 23 Svarprocent: 62% FORORD Patientoplevet kvalitet Her er dine resultater fra undersøgelsen af den patientoplevede kvalitet i speciallægepraksis,

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen Tandplejen. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit:

Rapport - Trivselsundersøgelsen Tandplejen. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Rapport - Trivselsundersøgelsen 212 - Tandplejen Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

Undervisningsministeriet Februar 2015. Kvalitetstilsynet med folkeskolen

Undervisningsministeriet Februar 2015. Kvalitetstilsynet med folkeskolen Kvalitetstilsynet med folkeskolen Det fremgår af aftalen om et fagligt løft af folkeskolen fra juni 2013, at det eksisterende kvalitetstilsyn udvikles, så det tager udgangspunkt i de nationalt fastsatte

Læs mere

Vejledning til effektmåling af Arbejdsmarkedsuddannelser under De systemfælles redskaber www.viskvalitet.dk. - til efteruddannelsesudvalg

Vejledning til effektmåling af Arbejdsmarkedsuddannelser under De systemfælles redskaber www.viskvalitet.dk. - til efteruddannelsesudvalg Vejledning til effektmåling af Arbejdsmarkedsuddannelser under De systemfælles redskaber www.viskvalitet.dk - til efteruddannelsesudvalg November 2005 2 1 Introduktion...5 2 Her finder du adressen på Internettet,

Læs mere

Spørgeskemaet er et samlet skema, der indeholder spørgsmål om din trivsel, det psykiske arbejdsmiljø og evaluering af din nærmeste leder.

Spørgeskemaet er et samlet skema, der indeholder spørgsmål om din trivsel, det psykiske arbejdsmiljø og evaluering af din nærmeste leder. VELKOMMEN TIL KLIMAMÅLING 2013 Kære medarbejder/leder Aalborg Kommune ser gennemførelsen af Klimamålingen som et væsentligt element i realiseringen af kommunens fælles personalepolitik og som et middel

Læs mere

Pædagogiske læreplaner

Pædagogiske læreplaner - en kort introduktion til programmet Pædagogiske læreplaner med værktøjet RiskMinder. - Se evt. den tilhørende video på www.rmlink.dk Hvad siger loven..? Det enkelte dagtilbud skal udarbejde en pædagogisk

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune. Information til leder

Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune. Information til leder Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune Information til leder Forord Ledelsesevaluering er dit redskab til at udvikle din ledelse. Det er et redskab, der skal give dig et overblik over, hvordan medarbejdere,

Læs mere

1.2. Baggrund for projektet. Redskaberne i projekt Faglige kvalitetsoplysninger omfatter:

1.2. Baggrund for projektet. Redskaberne i projekt Faglige kvalitetsoplysninger omfatter: 0 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 1.1. Formål med redskabet... 2 1.2. Baggrund for projektet... 2 1.3. Viden til at handle... 3 1.4. Formål med vejledningen... 3 1.5. Vejledningens opbygning...

Læs mere

--> Året der gik --> Opgaver og udvikling --> Trivsel og samarbejde -->

--> Året der gik --> Opgaver og udvikling --> Trivsel og samarbejde --> Hvad er MUS? En systematisk, periodisk, planlagt og velforberedt dialog mellem en medarbejder og den leder, som medarbejderen refererer til MUS er en samtale om mål og muligheder Formålet er at medarbejderens

Læs mere

Værd at vide om. 360 Lederevaluering på

Værd at vide om. 360 Lederevaluering på Værd at vide om 360 Lederevaluering på 1. Baggrund og formål I University College Lillebælt er det hensigten, både at styrke den enkelte leder og udvikle dennes lederkompetencer, og at bringe den enkelte

Læs mere

Kvalitetssystem for KUU Køge-Roskilde-Greve

Kvalitetssystem for KUU Køge-Roskilde-Greve Kvalitetssystem for KUU Køge-Roskilde-Greve Kvalitetssikring og evaluering for KUU Køge-Roskilde-Greve Formålet med kvalitetssikringssystemet for KUU Køge-Roskilde-Greve er at sikre, at uddannelsen i vores

Læs mere

Kvalitet i aktiveringen

Kvalitet i aktiveringen INSPIRATIONSHÆFTE Kvalitet i aktiveringen - gennem dialog med brugerne Jørn Levinsen Aston Promentor KVALITET I AKTIVERINGEN 1 Indledning I samarbejde med AF-Storkøbenhavn har Aston Promentor udviklet

Læs mere

Rev. 05-10. Brugervejledning. Webshop Sika Danmark A/S

Rev. 05-10. Brugervejledning. Webshop Sika Danmark A/S Rev. 05-10 Brugervejledning Webshop Sika Danmark A/S Indholdsfortegnelse Afsnit Emne Side 1. Indledning 2 2. Quickguide forklaring af menu 3 2.1 Menu til venstre 3 2.2 Topmenu 3 3. Log-in 5 4. Bestilling

Læs mere

Kvalitet på arbejdspladsen

Kvalitet på arbejdspladsen Kvalitet på arbejdspladsen Kvalitet på arbejdspladsen Indhold Hvad er kvalitet? At bygge fundamentet en spændende proces Slut med snakken i krogene Kvalitet tager tid men hvilken tid? Gryden skal holdes

Læs mere

Evaluering af projekt 5i12. Spørgeskema til deltagerne i arbejdsgrupperne

Evaluering af projekt 5i12. Spørgeskema til deltagerne i arbejdsgrupperne Evaluering af projekt 5i12 Spørgeskema til deltagerne i arbejdsgrupperne 1 Evaluering af Projekt 5 i 12 Bedre trivsel og arbejdsmiljø i Region Hovedstaden Kære deltager Vi er nu nået til sidste laboratoriedag,

Læs mere

POLITIK OG STRATEGI FOR KVALITETSARBEJDET

POLITIK OG STRATEGI FOR KVALITETSARBEJDET POLITIK OG STRATEGI FOR KVALITETSARBEJDET Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af Herningsholm Erhvervsskoles kerneydelse og støttefunktioner KVALITETSPOLITIK VISION OG MISSION Herningsholm Erhvervsskole

Læs mere

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne Indledning... 2 Mål for udbudspolitikken... 2 Skolens strategi... 3 Afdækning af behov... 4 Markedsføring... 4 Samarbejdsrelationer... 5 Udlicitering... 5 Udlagt undervisning... 6 Revision... 6 1 Indledning

Læs mere

Et tilbud til alle forældre

Et tilbud til alle forældre Et tilbud til alle forældre Vejledning Bredagerskolen www.bredagerskolen.dk Vejledning ForældreIntra Bredagerskolen 1 December 2008 Kære forældre. Fra januar 2009 vil vi som noget nyt benytte os af ForældreIntra.

Læs mere

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 3 1.1 Medarbejderudviklingssamtalen 3 1.2 Formål og mål med medarbejderudviklingssamtaler 4 1.3 10 gode råd 4 2. Forberedelse

Læs mere

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013 Patientoplevetkvalitet Antal besvarelser: 62 PATIENTOPLEVETKVALITET 213 Svarprocent: 48% Patientoplevetkvalitet 213 FORORD 1 Patientoplevet kvalitet Her er dine resultater fra undersøgelsen af den patientoplevede

Læs mere

Kvalitetsbeskrivelse 1 for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Kvalitetsbeskrivelse 1 for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Kvalitetsbeskrivelse 1 for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Dette notat beskriver rammerne for arbejdet med kvalitetsudviklingen af skolens aktiviteter. Beskrivelsen skal fastholde sigtet og logikken

Læs mere

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Fokus på læring Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering i folkeskolen Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering er centrale

Læs mere

Håndbog for samarbejdspartnere

Håndbog for samarbejdspartnere Håndbog for samarbejdspartnere Intro Velkommen til Erhvervsakademiet Nordsjælland. Som Erhvervsakademi dækker vi et bredt område af uddannelser og kurser. Vores mål er at være regionens kvalificerede uddannelsespartner

Læs mere

VEJLEDNING I MONITORERING AF VÆGTSTOP

VEJLEDNING I MONITORERING AF VÆGTSTOP VEJLEDNING I MONITORERING AF VÆGTSTOP KONTAKT NIRAS A/S T: 8732 3232 E: vaegtstop@niras.dk Introduktion til vejledningen Denne vejledning beskriver, hvordan man indsamler, indtaster og monitorerer data

Læs mere

Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk. Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015

Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk. Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015 Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk ledelse' Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015 Projektbeskrivelse Dette er Danmarks Evalueringsinstituts (EVA s) projektbeskrivelse for evaluering af et kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

Evalueringer Der gennemføres 3 evalueringer i løbet af det samlede uddannelsesforløb for alle skolens elever.

Evalueringer Der gennemføres 3 evalueringer i løbet af det samlede uddannelsesforløb for alle skolens elever. EVALUERING AF UNDERVISNING HVORFOR OG HVORNÅR EVALUERES DER? SOSU Sjælland ønsker at målrette evalueringen undervisningen for at opnå et fælles evalueringsgrundlag og -kultur for hele organisationen. Hensigten

Læs mere

Evalueringsmanual (Procedure for Evaluering)

Evalueringsmanual (Procedure for Evaluering) Evalueringsmanual (Procedure for Evaluering) Indhold: INDLEDNING 3 EVALUERINGSKULTUR 3 FIRE TYPER EVALUERING 3 PÆDAGOGISK EVALUERING 4 SELVEVALUERING 5 EFFEKTMÅLINGER 5 ELEVTILFREDSHED 6 ORGANISERING AF

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4 Dias 1 Formålet med i dag Klæde jer på til at varetage opgaven som ressourcepersoner i forbindelse med kvalitetsovervågning

Læs mere