Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes

Transkript

1 GODKENDELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED DETTE DOKUMENTET BESTÅR AF: 1. GRUNDLAG FOR GODKENDELSE TIL KLINISK UNDERVISNING 2. GENEREL KLINISK STUDIEPLAN TIL 12 MODUL GENERELLE KRITERIER FOR GODKENDELSE TIL KLINISKE UNDERVISNINGSSTEDER 1 Et klinisk undervisningssted er et ledelsesmæssigt afgrænset område inden for sundhedsområdet eller det sociale område, der af uddannelsesinstitutionen er godkendt som undervisningssted for sygeplejestuderende. Ledelsen på det kliniske undervisningssted er ansvarlig for at sikre rammer og vilkår, som et godkendt klinisk undervisningssted skal leve op til. Godkendelsen af et klinisk undervisningssted gælder for tre år og godkendelsen er skriftlig. Godkendelsen varetages på de tre uddannelsesinstitutioners vegne af den Kliniske Koordinationsenhed (KKE). Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, skal ledelsen af det kliniske undervisningssted orientere den Kliniske Koordinationsenhed herom. Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, kan uddannelsesinstitutionen trække en godkendelse tilbage. Endvidere kan en godkendelse undtagelsesvis meddeles betinget med henblik på, at det kliniske undervisningssted inden for en nærmere afgrænset periode skal indfri godkendelseskravene. Godkendelsesdokumentet er godkendt i RKU d. 21. november Revideret den Jf. Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje, afsnit 7: Kriterier for godkendelse af klinisk undervisningssteder. 1

2 GRUNDLAG FOR GODKENDELSE TIL KLINISK UNDERVISNING REDEGØRELSE AF ORGANISATORISKE OG LEDELSESMÆSSIGE FORHOLD Organisatoriske grundlag, rammer og vilkår Betegnelse for det kliniske undervisningssted: (indsæt eventuelt link til hjemmeside) Neurologisk Afdeling, Nordsjællands Hospital Hillerød: Afsnit for Akut Apopleksi, Afsnit for Akut Neurologi samt Ambulatorium for neurologiske sygdomme Frederikssund: Afsnit for Neurorehabilitering Hjemmeside: Neurologisk Afdeling adresse: Hvem har det ledelsesmæssige ansvar?: Navn: Lene Annette Hamberg Stilling: Ledende Oversygeplejerske Hvem har det uddannelsesmæssige ansvar for det område der søges godkendelse til?: Navn:Karen Himmelstrup Madsen Stilling:Klinisk vejleder Navn : Estrid Lawaetz Stilling : Klinisk vejleder adresse : Estrid.Lawaetz@regionh.dk Navn : Maria Julie Kortland-Raft Stilling : Klinisk vejleder adresse : Maria.Julie.Kortland.-Raft@regionh.dk Redegør for de kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer og kompetencer 2 : De kliniske vejledere har en fuld diplom- eller kandidatuddannelse indenfor det pædagogiske område og har bred klinisk erfaring fra både primær og sekundær sundhedstjeneste samt et godt kendskab til sygeplejerskeuddannelsen. Redegør for samarbejdet mellem den uddannelsesansvarlige, den koordinerende kliniske vejleder og den daglige kliniske vejleder: De kliniske vejledere har det overordnede pædagogiske ansvar for uddannelsen af de sygeplejestuderende i klinisk praksis. De sikrer at den kliniske uddannelse foregår på et højt fagligt niveau i et udviklende studieog læringsmiljø. De kliniske vejledere arbejder ud fra en fælles funktionsbeskrivelse, i overensstemmelse med kravene i Bekendtgørelsen og Studieordningen for sygeplejerskeuddannelsen. Redegør for hvor mange timer i gennemsnit pr. uge 3 den kliniske vejleder har til rådighed til planlægning af det kliniske forløb og samarbejdet med den tilknyttede underviser: De kliniske vejledere bruger ca. 10 timer om ugen på planlægning, forberedelse m.v. Redegør for hvor mange timer i gennemsnit pr. uge 4 den kliniske vejleder har til rådighed sammen med den studerende: De kliniske vejledere er fuldtidsansatte og kan, i henhold til studieaktivitetsmodellen, forventes at tilbringe ca. 30 timer om ugen sammen med de studerende i klinikken. De resterende ca. 10 timer afsættes til forberedelse og planlægning. De kliniske vejledere indgår desuden i det daglige fremmøde på afdelingen 2 Minimumskravet for godkendelse er en sygeplejeuddannelse og en 1/6 diplomuddannelse. 3 Intentionen med denne oplysning er at opgaver og ressourcer er i rimeligt forhold til hinanden. 4 Intentionen med denne oplysning er at opgaver og ressourcer er i rimeligt forhold til hinanden. 2

3 med 30 vagter om året. Disse vagter planlægges som oftest når der ikke er studerende på afdelingen, men der vil forekomme enkelte vagter, hvor det forventes at de studerende deltager. Bortset fra de 30 vagter indgår den kliniske vejleder ikke i afdelingens normering, da hun har fokus på at facilitere uddannelsesprocessen hos de studerende. De studerende bliver en del at et mindre lærende fora på 4-6 studerende på forskellige niveauer, der i dagligdagen arbejder tæt sammen med den kliniske vejleder og det øvrige sygeplejepersonale. De studerendes fremmøde vil fortrinsvis ligge i tidsrummet Der kan i et mindre omfang være deltagelse i modtagevagter, aftenvagter eller weekendvagter, hvis det har læringsmæssigt sigte. Perioden planlægges primært med 30 timers fremmøde pr. uge fordelt over 4 dage. Redegør for pædagogiske og faglige kvalifikationer for de sygeplejersker den kliniske vejleder evt. uddelegerer den kliniske undervisning til: Uddelegeret vejledning kan forekomme og varetages af både de nyuddannede sygeplejersker og sygeplejersker med bred klinisk erfaring. Afdelingen består desuden af: 3 afdelingssygeplejersker, 1 kvalitets- og udviklingskoordinator, flere kliniske sygeplejespecialister, nøglepersoner i kvalitetsudvikling, ernæring, patientsikkerhed og dokumentation samt sygeplejersker tilknyttet ambulatoriet med særlig kompetence indenfor kræft i hjernen, demens, epilepsi, multiple sklerose og patienter med apopleksi og praktikvejledere for social- og sundhedsassistenter. Redegør for ansvarsfordeling mellem den uddannelsesansvarlige, den koordinerende kliniske vejleder og den daglige kliniske vejleder i forhold til klinisk undervisning og vejledning/bedømmelse ved intern prøve, herunder deltagelse i studiesamtaler, fastlagt studieaktivitet, ansvar for inddragelse af den studerendes studieplan og Portfolio, herunder Logbog i medicinhåndtering: De kliniske vejledere har ansvaret for den faglige og pædagogiske tilrettelæggelse af den kliniske undervisning samt ansvaret for den kontinuerlige daglige undervisning, vejledning, oplæring og evaluering af kliniske undervisnings- og læringssituationer. De dokumenterer i hvilken udstrækning afdelingen opfylder godkendelseskravene for at være klinisk undervisningssted. De udfører fortløbende kvalitetsvurdering, justering og udvikling af undervisningsstedets uddannelsestilbud - og vilkår på grundlag af foreliggende evalueringer og godkendelseskrav. De kliniske vejledere arbejder tæt sammen med underviseren fra uddannelsesinstitutionerne. Underviseren deltager i det omfang det lader sig gøre til den indledende studiesamtale eller fastlagt studieaktivitet. Vedkomne deltager ligeledes ved intern prøve. Tværfaglige og tværsektorielle forhold Redegør for de tværfaglige samarbejdsmuligheder, ressourcepersoner, personalegrupper og eksterne institutioner der samarbejdes med: Faggrupperne i de enkelte afsnit omfatter læger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, fysioterapeuter, ergoterapeuter, sekretærer, neuropsykologer og logopæder. Vi arbejder desuden tæt sammen med diætister og servicemedarbejdere. Afdelingen samarbejder ofte tværsektorielt med primær sundhedstjeneste og andre hospitaler. Sygeplejen indgår i det tværfaglige samarbejde med henblik på at skabe sammenhæng og kontinuitet for patienterne. Sygeplejen i afdelingen er tilrettelagt som tildelt patientpleje organiseret i grupper. De fleste sygeplejersker, der er ansat i afdelingen, arbejder i treholdsskift og samarbejder hele døgnet tværfagligt omkring den enkelte patient. Ved daglig tværfaglig konference planlægges pleje- og behandlingsplan for patienterne. I plejegrupperne er der mulighed for at diskutere mål for patientens pleje og vurdere effekten heraf med henblik på fremtidige justeringer. Disse diskussioner foregår eksempelvis til sygeplejekonferencer eller morgenmøder, hvor også behovet for at medinddrage tværfaglige samarbejdsparter vurderes. For at højne kvaliteten af det tværfaglige samarbejde indgår fysio- og ergoterapeuter som en naturlig del af teamet omkring patienten. Der arrangeres tillige undervisningssituationer, hvor en fysioterapeut eksempelvis vejleder plejepersonalet i forflytning af en patient med lammelser. 3

4 Sygeplejersken skal have viden om tværfaglige og monofaglige samarbejdspartneres kompetencer samt samarbejde med primær sektor for at kunne deltage i planlægning af rehabiliteringsforløbet og det efterfølgende udskrivningsforløb. Samarbejdet er i øvrigt organiseret i forhold til principperne for det koordinerede udskrivningsforløb, og afsnittene kan være vært ved udskrivningskonferencer Eksempelvis hospitaler/ambulatorier, distriktspsykiatri/social psykiatri, primær/hospital, psykiatri/hospital, privatpraktiserende læger, sundhedscentre mm.. REDEGØRELSE AF SYGEPLEJEFAGLIGE FORHOLD Borger/patientsituationer og forløb Redegør for typiske borger/patientsituationer og forløb indenfor området, der danner det faglige grundlag for, at studerende kan udvikle kompetencer i relation til læringsudbyttet: Afdelingen har udarbejdet patientforløbsbeskrivelser for patienter med apopleksi, hjernekræft, epilepsi og multipel sklerose, og som sygeplejestuderende er der mulighed for at følge patienter i hele deres indlæggelsesforløb. Afdelingens patientforløbsbeskrivelser er udarbejdet med udgangspunkt i NU- og BØRforløb. NU-forløbet er en konkretisering og registrering af hvordan, forløbet er nu. BØR-forløbet er en beskrivelse af hvordan den bedste kvalitet i det samlede forløb bør være. I BØR-forløbet tages der udgangspunkt i bl.a. referenceprogrammer, evidens og god klinisk praksis. Patienterne har behov for længerevarende observation og grundlæggende sygepleje. Grundet patienternes kompleksitet vil der være varierende observationer og plejebehov. Klinikken modtager patienter med skader i hjernen og centralnervesystemet, hvilket ofte stiller store krav til sygeplejen. Der kan arbejdes med grundlæggende fagområder som f.eks. pleje til patienter med hemiparese, afasi, ernæring, mobilisering, obstipation, inkontinens, søvn/ hvile, smerter, kommunikation, hygiejne samt krops- og hudpleje, ligesom der kan arbejdes med komplekse problemstillinger så som akut sygepleje, omsorg for patienter og pårørende i krise, terminal pleje og rehabilitering. For at sikre at de studerende får det rette indblik i de sammenhængende patientforløb kan der arrangeres udveksling mellem Akut Neurologisk Afsnit og Rehabiliteringsafsnittet på Frederikssund Hospital. REDEGØRELSE AF UDDANNELSESMÆSSIGE FORHOLD Samarbejdsformer og læringsmuligheder 1. Redegør for tilrettelæggelsen af den kliniske undervisning og vilkårene for den studerendes deltagelse (max 200 tegn inkl. mellemrum): (Gerne med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellen) Klinisk undervisning er planlagt ud fra den direkte pleje til en patient. Der arbejdes eksemplarisk med udvalgte dele af sygeplejen, der struktureres som forskellige studieaktiviteter. De kliniske vejledere er ansvarlige for at udvælge patientforløb, hvor det er muligt at afgrænse relevante dele af den grundlæggende sygepleje. De kliniske vejledere varetager de pædagogiske opgaver omkring de studerende og har ansvar for den overordnede og daglige tilrettelæggelse af vejledning og læring. Ud fra dette afvikler de kliniske vejledere studiesamtaler, fastlagt studieaktivitet, øvrige undervisningstilbud samt afholdelse af intern prøve. 2. Redegør for samarbejdsformer/muligheder mellem den kliniske vejleder og den studerende (max 200 tegn inkl. mellemrum): Samarbejdet mellem den kliniske vejleder og den studerende er bygget op omkring daglig før-, under- og eftervejledning. Det prioriteres, at den kliniske vejleder og den studerende varetager den direkte kliniske sygepleje i fællesskab hos den enkelte patient. Dette vil blive planlagt løbende og gennem ugentlige uddannelsessamtaler mellem studerende og klinisk vejleder. Udover den daglige og praksisnære undervisning og vejledning mødes alle studerende og kliniske vejledere til fælles refleksionsøvelser, relevante oplæg og faglige fora sammen med relevante kolleger. 4

5 Den enkelte studerende mødes med sin kliniske vejleder til studiesamtaler og vejledninger. Vejledning foregår individuelt eller i grupper. Teoretiske overvejelser og den studerendes kritiske forholden sig medinddrages i drøftelser og refleksioner over den udførte sygepleje. Den kliniske vejleder har ansvar for, at situationen perspektiveres ud fra såvel kliniske erfaringer som teoretisk og dokumenteret viden. Der er en vekselvirkning mellem individuelle refleksioner med den enkelte studerende samt planlagte faglige drøftelser med på forhånd planlagte fagområder, hvor flere studerende og andre uddannelsessøgende deltager. Disse faglige drøftelser lægger op til, at deltagerne har forberedt sig. Den studerende kan få rum til at påbegynde skriftlige refleksioner og andet studierelevant forberedelse. 3. Redegør for hvordan den studerendes studiemetoder inddrages i læringsmulighederne (max 200 tegn inkl. mellemrum): (Fx Portfolio og den individuelle studieplan) Undervisnings- og studieformer tager sit udgangspunkt i at kunne fremme den studerendes evne til at observere, reflektere og til selvstændigt at udøve sygepleje. I starten af perioden vil det dreje sig om observation, hvor den kliniske vejleder demonstrerer og hvor den studerende via refleksion inddrages i den kliniske vejleders overvejelser og handlinger. Senere vil den studerende være deltagende til selvstændigt udøvende i sygeplejesituationerne, hvor erfaringer er gjort. Vi lægger vægt på den studerendes selvstændige deltagelse i plejen, således at håndelag, sanser og modet til at være hos patienterne bliver udfordret. Det er vores erfaring, at den studerende opnår en tættere relation og en mere direkte kommunikation med patienterne, når den kliniske vejleder trækker sig lidt tilbage. Dette vil ske i udvalgte situationer og med før- og eftervejledning. Portfolio skal anvendes som et pædagogisk redskab der danner grundlag for refleksion, evaluering samt medansvar for egen læring. Portfolio giver mulighed for at vurdere og dokumentere eget arbejde og efterfølgende egen læring og læringsudbytte med fokus på refleksion og evaluering. Det er et pædagogisk redskab, der også giver mulighed for individuelle læringsmetoder. Derfor har det stor betydning at mappen anvendes kontinuerligt og aktivt under hele den kliniske undervisningsperiode. Der aftales individuelt hvornår den studerende drøfter de skriftlige refleksioner med den kliniske vejleder. 4. Redegør for andre tiltag, der kan understøtte den studerendes faglige læring og udvikling, herunder eventuelle krav/forventninger til den studerende (max 200 tegn inkl. mellemrum): De studerende vejledes til at inddrage og begrunde sygeplejeinterventioner med praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden. Sygeplejen i klinikken er baseret på evidensbaserede kliniske retningslinjer, instrukser og procedurer og på baggrund af relevant udviklings- og forskningsarbejde, som de studerende vejledes til at inddrage og observere, identificere og agere ud fra i en patientnær kontekst. Sygeplejen til den enkelte patient skal omfatte dataindsamling, observation og planlægning af de konkrete sygeplejeinterventioner. Plejen planlægges og justeres med udgangspunkt i tæt dialog med patienten og plejen udføres i respekt for den enkelte patient og ud fra hygiejniske og sikkerhedsmæssige overvejelser. Den indledende sygeplejevurdering (ISV) danner grundlag for planlægning af patientens pleje. Sygeplejeprocessen er grundlæggende som problemløsningsmodel. For yderligere at styrke observationen benyttes bl.a. EWS, væskeskemaer, hovedtraumeobservationsskemaer, medicinskemaer, ernæringsscreeningskema og kostregistreringsskema. Vi anvender standardplejeplaner for grundlæggende problemområder som f.eks. Indledende sygeplejevurdering, personlig hygiejne, ernæring, urinudskillelse, obstipation, mobilisering samt udskrivelse af patienter. Der er endvidere mulighed for at udarbejde individuelle plejeplaner. I sygeplejen anvendes desuden fastlagte procedurer og standarder, som findes på VIP portalen. Der er god mulighed for at opøve kompetencer og håndelag i forhold til den instrumentelle sundheds- og sygepleje. Dette kunne være i forhold til sondeanlæggelse og varetagelse af sondeernæring. Det kunne også være anlæggelse af kateter à demeure eller steril intermitterende katerisation. Der er endvidere mulighed for at måle værdier som blodtryk, puls, saturation, respirationsfrekvens og temperatur. De undervisnings- og studieformer der anvendes i den kliniske undervisning vil bidrage til at udvikle den studerendes evne til at observere, reflektere og selvstændigt udføre sygepleje samt bidrage til udvikling af den studerendes ansvarlighed og samarbejdsevner. Den kliniske vejleder vil demonstrere bedside, hvordan sygepleje kan udføres og den studerende får dagligt mulighed for at træne færdigheder og udføre sygeplejeopgaver sammen med den kliniske vejleder, svarende til indhold og læringsudbytte. Ved at deltage i autentiske læresituationer opnås kliniske erfaringer og håndelag. Dette udvikles gradvist gennem øvelse, refleksion og feedback samt ved at se, sanse og udføre sygepleje. Vi tilbyder før-, under- og eftervejledning og den selvstændige udøvelse af sygepleje vil altid foregå med mulighed for vejledning. Der 5

6 er løbende tilbud om faglige fora, hvor der er mulighed for at reflektere og fordybe sig i for afdelingen relevante sygeplejefaglige problemstillinger. Der er for hvert klinisk modul undervisning i simulatorenheden Sim Nord samt fællesintroduktion for alle studerende på hospitalet, og individuelt i afsnittet. 5. Redegør for hvilke sygepleje- og sundhedsfaglige forsknings- og udviklingsaktiviteter den studerende har mulighed for at forholde sig til, få indblik i eller deltage i (max 200 tegn inkl. mellemrum): Afdelingen arbejder målrettet med udvikling, uddannelse og forskning. Udviklings- og kvalitetskoordinator samarbejder med den øvrige sygeplejefaglige ledelse om planlægning og udførelse af forskellige udviklingstiltag indenfor sygeplejen i afdelingen. Udviklings- og kvalitetskoordinator, ledende sygeplejersker, kliniske sygeplejespecialister, kliniske vejledere, nøglepersoner og kliniske sygeplejersker bidrager til, at sygeplejen konstant udvikles og forbedres. Aktuel viden opdateres, ligesom gældende instrukser og standardplejeplaner løbende revideres og evidensbaseres. Der arbejdes med kvalitetsudvikling ud fra hospitalets overordnede indsatsområder. Især er der fokus på udvikling og implementering af patientforløb, patientoplevet kvalitet og patientsikkerhed. Desuden er der fokus på den enkelte medarbejders trivsel og arbejdsmiljø, herunder den faglige i form af udvikling af læringskompetence med færdighedstræning. Der arbejdes med at sikre kvalitetsudvikling og patientsikkerhed og samtidig er det vigtigt at medinddrage afdelingens øvrige personale for derigennem at sikre ejerskab for nye ideer. De studerende har rig mulighed for at deltage i udviklingen af sygeplejen på forskellige niveauer. Vi ønsker, at de studerende forholder sig nysgerrige og undrende til praksis, og oplever det berigende at være i dialog med de studerende omkring deres observationer. For de studerende vil det primært være at forholde sig kritisk til standarder og retningslinjer, de møder, omsat i praksis. De studerende får samtidig rig mulighed for at søge og inddrage forskningsresultater som støtte for deres argumentation for valg af sygeplejeintervention. Hillerød Hospital har deltaget i projektet patientsikkert hospital, der overordnet handler om at nedbringe dødeligheden. I denne forbindelse er der udarbejdet nogle mål og indsatsområder kaldet pakker, som er betegnelsen for de kliniske indsatser alle patienter skal modtage. De studerende vil i praksis komme til at arbejde med disse pakker og opleve implementering af disse. Ligeledes er der på begge hospitaler fokus på patientoplevet kvalitet, og vi arbejder målrettet med feedback møder, LUP (landsundersøgelse for patientoplevet kvalitet) og egne undersøgelser m.m. I Marts 2015 skal Nordsjællands Hospital akkrediteret efter DDKM (Den danske kvalitetsmodel), og der pågår ligeledes løbende arbejde med at implementere og fortsat udvikle kvaliteten. GENEREL STUDIEPLAN TIL MODUL 12 Generel studieplan Den generelle studieplan skal give den studerende mulighed for at udarbejde den individuelle studieplan. Redegør for hvordan det er muligt at opnå modulets læringsudbytte 5 og modulets fast- og planlagte studieaktivitet: Sygeplejen varierer fra grundlæggende til meget kompleks. I relation til de mere komplekse sygeplejeproblemer kan der f.eks. være tale om emner som akut sygepleje, omsorg for patienter og pårørende i krise og terminal pleje. Desuden tværfaglig afklaring, vurdering og koordinering af patienternes behov for rehabilitering og fremtidige plejebehov. Kommunikation er et væsentligt element i sygeplejen og i samarbejdet med patient og pårørende. Ofte er kommunikationen vanskelig da nogle patienter har skader på hjernen som har medført eksempelvis afasi, psykotiske symptomer og kognitive forstyrrelser. Dette stiller store krav til den vejledning og information, der gives, og er derfor væsentlig at have fokus på i den sygepleje, der ydes. 5 Hvis det enkelte kliniske undervisningssted ikke kan udfolde modulets læringsudbytte kan der samarbejdes med andre afdelinger/sektorer i forhold til at opnå modulets læringsudbytte. 6

7 Den studerende kan med fordel vælge at være tilknyttet afdelingen i både 11. og 12. modul. På denne måde vil der være mulighed for større fordybelse og dermed erhvervelse af kompetence på et højere niveau i forhold til læringsudbyttet i 11. og 12. modul. Redegør for hvilke elementer fra Logbog i medicinhåndtering, der er mulighed for at deltage i på modulet: Den medicinske behandling af den neurologiske patient er et vigtigt fokusområde. Der vil være mulighed for at erhverve sig viden om farmakologi og medicinadministration. Den studerende skal kunne administrere medicinen under vejledning og modtager kode til EPM. Der tilbydes kursus i brugen af EPM og opfølgning i henhold til Logbog i medicinhåndtering. Undervisning og vejledning skal understøtte den studerendes arbejde med udvikling af viden, færdigheder og kompetencer inden for hele medicineringprocessen. Logbogen vil blive anvendt som inspiration og arbejdsredskab gennem hele modul 12. Administrationen af medicin udføres på afdelingen i et tværfagligt samarbejde med bla. farmaceut og læger. Administrationen af medicin udføres med overholdelser af gældende retningslinjer og vejledninger, herunder lovgivning for medicin, dokumentation, dispensering og administration. Region Hovedstadens Lægemiddelkomité har udarbejdet en Pixibog, som resumerer 7 tværgående vejledninger på medicinområdet. Vejledningen bygger på dansk lovgivning, Joint Commission og den Danske Kvalitetsmodel. Redegør for læringsmulighederne indenfor medicinsk 6 og kirurgisk sygepleje 7 : I det følgende har vi udvalgt nogle kliniske fagområder, som vi ser som eksemplariske knyttet til den neurologiske patient. Den studerende på 12. modul har mulighed for at træne sygeplejeopgaver af meget forskellige karakter, dog med fokus på den neurologiske patients pleje og behandlingsforløb. Opgavetyperne i neurologien er præget af såvel grundlæggende som komplekse og akutte sygeplejeopgaver, og er af rehabiliterende, sundhedsfremmende, sundhedsbevarende og forebyggende karakter. Der arbejdes i en patientnær kontekst, hvor patienten er i centrum og hvor forløbstanken er dominerende. Den studerende på 12. modul har under vejledning og med henblik på opnåelse af en vis selvstændighed, mulighed for at træne, at kunne varetage, reflektere over og udvikle egen sygeplejeprofession, herunder at kunne forholde sig kritisk til og inddrage praksis- udvikling og forskningsresultater som argumentation for udvalgte sygeplejeinterventioner inden for områderne: Udføre, formidle, lede og koordinere, udvikle og kvalitetssikre sygeplejen. Udgangspunktet for den eksemplariske sygepleje er et dybdegående kendskab til patienten. Med dette kendskab kan den studerende i samråd med den kliniske vejleder vise forståelse for den betydning sygdommen har for patienten og ligeledes patientens reaktion derpå. På baggrund af teoretisk viden og kliniske erfaringer i sygepleje til akutte og kroniske syge patienter, observerer, identificerer og vurderer den studerende i samråd med den kliniske vejleder patientens aktuelle og potentielle sundhedsproblemer. Der trænes anvendelse af udvalgte analysemetoder ud fra forskellige generelle og specifikke sygeplejefaglige problemstillinger og der planlægges, prioriteres og udføres sygepleje med respekt for og hensyntagen til patientens autonomi. Sygeplejersken tager selvstændigt initiativ til at iværksætte sygeplejeinterventioner. Sygeplejersken tager udgangspunkt i kliniske vejledninger, udviklings- og forskningsarbejde og de udarbejdede standardplejeplaner i tilrettelæggelsen af pleje og behandling. Den behandlende sygepleje består også af selvstændige sygeplejeopgaver. Dette kan f.eks. dreje sig om, at mindske patientens angst, sammensætte sufficient ernæring eller iværksætte trykaflastende foranstaltninger hos den immobile patient. Sygeplejersken reflekterer over, hvordan sygdommen påvirker patientens daglige aktiviteter og livsførelse. Sammen med patienten og tværfaglige samarbejdsrelationer opstilles realistiske mål, og det planlægges, hvordan den rehabiliterende pleje- og behandling skal foregå. I den rehabiliterende sygepleje inddrager sygeplejersken viden om menneskets normale udvikling, aldersrelaterede påvirkninger og andre faktorer der har indflydelse på det enkelte menneskets mestringsevne. 6 Medicinsk sygepleje forstås som: Der skal være patientforløb indenfor medicinsk sygepleje. Der skal være en klinisk sygeplejeske med relevant kompetence, der kan vejlede den studerende indenfor medicinsk sygepleje. 7 Se medsendt bilag til inspiration: Organisatoriske og læringsmæssige rammer for opnåelse af kompetencer i kirurgisk sygepleje afkortet forløb. 7

8 Sygeplejen indeholder mange elementer af sundhedsfremmende, bevarende og forebyggende karakter. Dette kan f.eks. dreje sig om vejledning af patienter om deres sygdom, rygeophør, kost, motion, medicin m.m., med det formål at øge patienternes mestringsevne og handlekompetence. Mange neurologiske patienter vil ved udskrivelsen have en ændret livssituation, f.eks. fysiske og psykiske deficit efter en apopleksi eller anden hjerneskade. Derfor er det vigtigt under hele sygdomsforløbet at tænke forebyggelse for, at disse patienter og deres pårørende erhverver evne til at mestre deres nye livssituation. Den studerende vil i denne sammenhæng kunne udvikle såvel sine faglige og personlige som pædagogiske kompetencer. Den lindrende sygepleje kan være at støtte patienten og dennes evt. pårørende i sygdomsperioden og i situationer, hvor helbredelse ikke er mulig. Det kan f.eks. være, at føre en professionel samtale med patienten om hans tanker og følelser. Den palliative indsats målrettes i forhold til at skabe lindring af patientens problemer af fysisk, psykisk og social karakter, f.eks. åndenød, smerter, angst og social isolation. I den terminale pleje, hvor målet er en værdig livsafslutning, intensiveres den lindrende pleje og omsorg for patient og pårørende. Her kan den studerendes personlige og etiske kompetencer samt evne til at udvise respekt og ansvarlighed, udfordres og udvikles. Evaluering af sygeplejen foregår i samarbejde med patienten og med baggrund i sygeplejerskens teoretiske og kliniske fagkundskab. Sygeplejen dokumenteres i sygeplejejournalen og på de screeninger og standardplejeplaner, der forefindes i klinikken. Dokumentationen tager afsæt i hensigter og standarder for dokumentation i sygeplejejournalen, men det er et område, der er under stadig udvikling og kan styrkes. Sygeplejersken analyserer kritisk den udførte sygepleje og vurderer kvaliteten heraf med henblik på en fortsat udvikling af sygeplejen. Den studerendes evne til at inddrage resultater fra forsknings- og udviklingsopgaver kan i denne sammenhæng udvikles ligesom der kan være etiske problemstillinger, som den studerende skal forholde sig til. Organisering og ledelse af sygeplejen drejer sig både om koordinering og ledelse af de enkelte patientforløb, og samarbejde med mono-og tværfaglige samarbejdspartnere om patientens pleje og behandling. I det konkrete plejeforløb arbejder den plejeansvarlige problemløsnende for at afhjælpe patientens sundhedsproblemer og iværksætte sygepleje af sundhedsfremmende, bevarende, forebyggende, behandlende, rehabiliterende og lindrende karakter. Sygeplejen planlægges og koordineres med undersøgelser og behandling under indlæggelsen og den plejeansvarlige sygeplejerske sikrer, at plejen er velbegrundet og dokumenteret i sygeplejejournalen. Der samarbejdes med pårørende, ligesom telefoniske forespørgsler besvares af den plejeansvarlige eller patienten selv. Ved udskrivelse kan der være behov for drøftelse af fremtidige plejebehov. Dette indebærer en koordinering af sygeplejen mellem sekundær og primær sektor, hvilket kan medføre, at der kan afholdes udskrivningskonference. Dette arrangeres, koordineres og forberedes af den plejeansvarlige. Sygeplejersken er opmærksom på, at konferencen afvikles med respekt og værdighed for patienten, og at denne har haft mulighed for at evt. pårørende kunne deltage. Den sundhedsfaglige kontaktperson sikrer, at de pårørende er informeret og udfører de administrative opgaver i forbindelse med udskrivelse, f.eks. udarbejde plejeforløbsplan, udskrivningsrapport, medicinliste og dosering af medicin. Udskrivelse planlægges altid ud fra retningslinjerne omkring "Det koordinerede udskrivningsforløb". Mange af apopleksipatienterne vil i rehabiliteringsfasen blive overflyttet til Frederikssund Hospital. Der er derfor et tæt tværfagligt samarbejde på dette område. Det vil være oplagt, at de studerende får mulighed for studierelevant besøg for at erhverve sig erfaring med dette samarbejde. Ved at arbejde med udskrivningsforløb kan den studerende erhverve erfaring og udvikle organisatorisk kompetence. Ved mono- og tværfagligt samarbejde drejer ledelse og organisering sig om aktiv deltagelse, herunder kendskab til egne og andres kompetencer i forhold til at sikre kvaliteten af sygeplejen. Den plejeansvarlige skal have overblik over patientens samlede problemstillinger og viden om hvilke kompetencer, dette kræver i opgaveløsningen. Når plejen er struktureret som tildelt patientpleje er det vigtigt, at den enkelte plejeansvarlige er uddannet på et højt klinisk og fagligt niveau. Denne viden kan bl.a. anvendes til, at man vælger at inddrage relevante ressourcepersoner og tværfaglige samarbejdspartnere. Om morgenen fordeles patienterne og ved det tværfaglige tavlemøde gennemgås patienternes pleje- og behandlingsplaner, og det besluttes bl.a. hvilken læge, der skal gå stuegang på hvilke patienter. Den sundhedsfaglige kontaktperson skal sikre tilbagemelding fra de implicerede parter i plejen og aftale 8

9 videre opgavefordeling. For at opnå faglig fordybelse vil den studerende i samråd med den kliniske vedleder have ansvaret for 2-3 patienter afhængig af kompleksiteten. Den studerende får erfaring med at organisere plejen ud fra egne og andres ansvars- og kompetenceområder. Herved kan den studerende udbygge sin sociale kompetence og få erfaring med organisation og samarbejde. Med udgangspunkt for læringsudbytterne for modul 12 omhandlende udvikling af sygeplejen, kan der tages udgangspunkt i afdelingens eksisterende patientforløbsbeskrivelser. De studerende deltager i et udvalgt afgrænset område. De kan være aktivt deltagende i den undersøgende og afdækkende fase, fra ER til BØR forløbet inden for den organisatoriske-, patientoplevede- og faglige kvalitet. Der vil efterfølgende være mulighed for aktiv deltagelse i implementeringsprocessen, hvor de studerende kan forberede og træne formidling af ny praksis til kolleger. Hvor langt i processen den studerende vil komme afhænger af kendskab og forståelse for sygeplejen og specialet i afsnittet. Udvikling af sygeplejen kan også tage afsæt i egne refleksioner og iagttagelse i praksis. Et eventuelt videre udviklingsforløb planlægges i samarbejde med klinisk vejleder og udvikling og kvalitetskoordinator. Afdelingen har foreløbig udarbejdet 2 ideoplæg til kliniknære bachelorprojekter. Disse ideoplæg omhandler obstipation hos den neurologiske patient samt ernæringsproblematikker og kan findes på skolens hjemmeside. Evaluering og kvalitetsudvikling Redegør for hvordan evalueringer 8 indgår i en fortsat kvalitetssikring af klinisk undervisning, fx drøftelser med ledelsen og andet: Skriftlig evaluering af perioden sker ved periodens slutning efter gældende retningslinjer, der er udarbejdet af uddannelsesinstitutionen. De studerende opfordres til at evaluere via elektroniske evalueringstiltag UDEVA. Evaluering indgår som et naturligt element ved alle studiesamtaler. Dette kan f.eks. indeholde en evaluering af samarbejdet mellem den studerende og klinisk vejleder, læringsmuligheder og tilsendt materiale. Dette er en del af evalueringsgrundlaget og det benyttes som inspiration til videre udvikling. Udarbejdet af Dato: 2015 Navn (e): Karen Himmelstrup Madsen, Estrid Lawaetz og Maria Julie Kortland-Raft Titel (er): Kliniske vejledere adresse (r): Karen.Himmelstrup.Madsen@regionh.dk, Estrid.Lawaetz@regionh.dk og Maria.Julie.Kortland.-Raft@regionh.dk Tlf.: , og Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, skal ledelsen af det kliniske undervisningssted orientere den kliniske koordinationsenhed herom. 8 Her tænkes på alle former for evaluering af klinisk undervisning, herunder evalueringer udsendt fra UDEVA og fra uddannelsesinstitutionen. 9