Monistisk læring i idræt nyt samlet syn på hvordan elever lærer i idræt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Monistisk læring i idræt nyt samlet syn på hvordan elever lærer i idræt"

Transkript

1 Monistisk læring i idræt nyt samlet syn på hvordan elever lærer i idræt Mikkel Lund Curth Nordjyllands Idrætshøjskole Lars Domino Østergaard Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet Publicerad på Internet, (ISSN ), Copyright Mikkel Lund Curth, Lars Domino Østergaard All rights reserved. Except for the quotation of short passages for the purposes of criticism and review, no part of this publication may be reproduced, stored in a retrieval system, or transmitted, in any form or by any means, electronic, mechanical, photocopying, recording or otherwise, without the prior permission of the author. I sommaruppdateringen 2012 publicerade vi en intressant artikel av Mikkel Lund Curth och Lars Domino Østergaard om en intervention i skolundervisningen i idrott och hälsa vid en dansk högstadieskola. Genom att använda den så kallade peer feedback-tekniken, här kallad makkerfeedback, som innebär att eleverna delas in två och två, i det här fallet för att utveckla sina volleybollkunskaper, och individerna i paren ger varandra feedback ville man öka motivationen och intresset för idrottsämnet, som har värsta frånvarostatistiken. Resultatet bedömdes som framgångsrikt. I föreliggande artikel har författarna fördjupat den teoretiska analysen av interventionsstudien och tagit avstamp i den cartesianska dualismen som de avvisar till förmån för ett synsätt som förenar kropp och själ, monismen i Merleau-Pontys tappning. Utifrån detta ställningstagande argumenterar Curth och Østergaard för att idrottsämnet ska ses som ett lärandeämne i enlighet med resultatet från den skandinaviska konsensuskonferensens slutdokument, varvid kroppsligt lärande framhålls som särskilt attraktivt och värdefullt och kompisfeedback som en kongenial lärandeform. MIKKEL LUND CURTH (f. 1986). Højskolelærer på Nordjyllands Idrætshøjskole. Ekstern lektor på Aalborg Universitet.. Cand. Scient. i idræt fra Aalborg Universitet med speciale i krop og læring, motivation og idrætsundervisning. Medejer og stifter af idrætsvirksomheden PulsEvent. LARS DOMINO ØSTERGAARD (f. 1964). Adjunkt, Ph.d., Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet. Han er uddannet Cand.Scient. i biokemi med psykologi som sidefag. I 2005 blev han Ph.D. fra Danmarks Pædagogiske Universitet. Fra 2011 har han undervist i idræt på kandidatuddannelsen i formidling, læring og motivation. Han er forskertilknyttet researchgruppen SUND LÆRING, Aalborg Universitet, med fokus på læring, bevægelse og fysisk aktivitet, samt motivation indenfor idræt såvel som naturfag.

2 curth & østergaard makkerfeedback idrottsforum.org Idræt og læring to uforenelige størrelser? Idrætsfaget i den danske folkeskole er (stadig) præget af, at det ikke er et læringsfag 1. Der er stadig mange lærere, der har fokus på at lave noget fremfor at lære noget; lærerne synes det vigtigste er, at eleverne får bevæget sig, får at afbræk fra de boglige fag og har det sjovt (Von Seelen og Munk 2012). Eleverne har til dels den samme holdning, hvilket kan tolkes ud fra deres mening om, at idræt er et fag, man rører sig i (ibid.). Elever, der er idrætsaktive udenfor skoletiden, mener i øvrigt, at faget er overflødigt og mange kan ikke rigtig se en sammenhæng mellem idræt og teori som for både elever og idrætslærerne er omdrejningspunktet, når de snakker idræt og læring (ibid.). Direkte adspurgt er der dog elever (ca. halvdelen af de adspurgte), der giver udtryk for det positive ved i højere grad at sammenflette teori og praksis i idræt: Det ville være dejligt. Så ville man lære endnu mere. Så ville man blive klogere samtidig og Så ville det [idrætsfaget] blive vigtigere. Det ville blive en sådan større ting i ens hoved i stedet for bare sådan fritidsagtigt (ibid:49). Von Seelen og Munk kommer på baggrund af deres undersøgelse om idrætsfagets status med en klar anbefaling til skolelederne og idrætslærerne om at styrke fagets læringsdimension, således at fokus flyttes fra hvad eleverne laver til hvad de skal lære (ibid.). At der er fokus på, at eleverne skal lave noget illustreres af projektet læring i bevægelse, som Ministeriet for Børn og Undervisning har iværksat (MBU 2012). Projektet har taget udgangspunkt i den sammenhæng, der er mellem fysisk aktivitet og læring, som det blev dokumenteret på den Skandinaviske konsensuskonference, der blev afholdt oktober 2011 (KUNST 2011). Her blev det understreget, at fysisk aktivitet bl.a. forbedrer kognition 2, at fysisk aktivitet kan være et redskab til udvikling af mentale, emotionelle og sociale processer, og at læring bedst fremmes, hvis den fysiske aktivitet er udfordrende, varieret og indebærer succesoplevelser (ibid.). Idræt bliver i denne forbindelse associeret med fysisk aktivitet, og bliver dermed et middel til læring i den øvrige undervisning. Det perspektiv er glædeligt og illustrerer idrættens vigtighed, men fastholder også indirekte idræt som et aktivitetsfag fremfor et læringsfag, hvilket ikke harmonerer med anbefalingerne fra Von Seelen og Munk som skrevet ovenfor. I denne artikel vil vi søge at fokusere på idræt som et læringsfag i-sig-selv baseret på fagets egne læringsmål og værdinormer. 1.1 Feedback som læringsmetode En af de læringsmetoder, der under konsensuskonferencen blev fremhævet, var feedback: Feedback er særdeles vigtig for indlæring [ ] feedback skal gives på baggrund af nogle kriterier, der er væsentlige for opgaven. Indlæringen forbedres med andre ord af relevant ekstern feedback. Det er væsentligt for læringen, at det feedback, der gives, er simpel og forståelig (Lundbye-Jensen i KUNST 2011: 13). 1 Forstået som et fag, hvor fagets interessenter undervisere, elever og skoleledere. ikke primært har fokus på en fagfaglig læring. Se Von Seelen og Munk Bl.a. forstået som øget problemløsningsfærdigheder, mere logisk tænkning og bedre sproglig opfattelse (KUNST, 2011)

3 curth & østergaard makkerfeedback idrottsforum.org Andre lignende konklusioner at feedback er et effektivt redskab til at stimulere elevernes læring i skolen er ligeledes fremhævet af andre (Carreiro da Costa 1990; Gibbs & Simpson 2004; Fibæk Laursen 2012; Jank & Meyer 2010). Professor John Hattie går så langt som at udtale: The most powerful single moderator that enhances achievement is feedback (Hattie 1999: 9, hans fremhævelse). Han fortsætter: The most fundamental component of teaching is imparting information to students, assessing and evaluating the students understanding of this information, and then match the next teaching act to the present understanding of the student (ibid: 9). Et kvantitativt studie (Hattie & Timberley 2007) har forsøgt at sætte tal på, hvilken indflydelse feedback har på elevers læring sammenlignet med andre former for læring. De kom frem til, at effekten af feedback var omtrent dobbelt så stor (målt som effektstørrelse 0.79) som den indflydelse, en gennemsnitlig (traditionel) skoleundervisning havde på eleverne (målt som effektstørrelse 0.4), og underbygger dermed udsagnet om, at feedback er vigtig for elevers læring Feedback og læring i idrætsundervisningen fokus på makkerfeedback Studier med fokus på feedback i idrætsundervisningen har vist, at metoden makkerfeedback (Curth & Østergaard 2012), har lignende positiv virkning på elevernes læring, som andre former for feedback (fx Johnson & Ward 2001; Ernst & Byra 1998; Dyson 2002). Eksempelvis konkluderede Dyson efter to års studier af elever i tredje og fjerde klasse, at makkerfeedback i idræt sammenlignet med traditionel undervisning var med til at forøge elevernes læring af de praktiske færdigheder i idræt, foruden deres evne til at analysere og reflektere over makkerens og dermed også deres egne færdigheder (Dyson 2002). Sammenholdt med at det er vist, at makkerfeedback stimulerer elevernes motivation for at træne og praktisere idræt (Curth & Østergaard 2012), mener vi, at metoden kan have positiv indflydelse på både elevernes læring og deres lyst til aktivt at dyrke idræt, og på den baggrund ønsker vi i indeværende artikel at se nærmere på den læring, der foregår i idræt, hvor det ikke alene er kognitive aspekter, der er væsentlige for elevernes læring og forståelse af faget, men en læringsforståelse, der omfatter hele kroppen. En læring vi efterfølgende sætter i relation til idrætsundervisningen. 3 Undersøgelsen var baseret på en gennemgang af 196 studier inkluderende effektmålinger (Hattie & Timberley 2007).

4 curth & østergaard makkerfeedback idrottsforum.org Fra dualistisk til monistisk læringsopfattelse De vestlige landes uddannelsessystemer er kendetegnet ved en dualistisk menneskeopfattelse (Rønholt 2008; Von Seelen 2012), hvor man har fokuseret på at udvikle menneskets åndelige og tankemæssige potentialer, mens kroppen ofte opfattes som noget primitivt, der ikke adskiller sig væsentligt fra dyreverdenen. Det ses også af de opfattelser, der kommer til udtryk blandt idrætslærerne i folkeskolen: Det idrætslærerne forbinder med læring, er teoretisk forståelse af idrætsdisciplinerne eller boglig læring om anatomi eller fysiologi (Von Seelen og Munk 2012). Indenfor de mere bevægelsesorienterede, musiske eller kreative fag, ses der dog i højere grad en mere monistisk menneskeopfattelse, hvor de kropslige oplevelser og erfaringer, der opnås gennem idrætsdeltagelse, betragtes som et betydeligt erkendelses- og dannelsespotentiale (Rønholt 2008). Denne monistiske menneskeopfattelse kommer dog sjældent til udtryk i et læringsperspektiv, da den dualistiske menneskeopfattelse har influeret vores sprogbrug så betydeligt, at det udgør en barriere for at forstå mennesket som monistisk (ibid). Nærværende diskussion tager udgangspunkt i en monistisk menneskeopfattelse, hvor mennesket er kroppen, og hvor kroppen er i konstant samspil med omgivelserne, og hvor læring i den forbindelse er en erfaring i kroppen, der skabes gennem oplevelse af bevægelse: Det er ikke nødvendigt med en bevidst, sproglig refleksion for at lære, idet mennesket har mulighed for at reflektere med og over kroppen, hvilket kan være afgørende for en læreproces (Kissow & Pallesen 2004). Refleksionen skal tage udgangspunkt i oplevelsen (Merleau-Ponty 2009). 2.1 Den tilvante krop understøtter og bidrager til den intentionelle handling Maurice Merleau-Ponty ( ) ser krop og sjæl som to uadskillelige fænomener, hvor det ene ikke kan forstås uden det andet (Merleau-Ponty 2009). Ved hjælp af begrebet egenkroppen beskriver han, hvorledes kroppen agerer i verden med en evne til fortolkning, som ellers normalt kun tilskrives bevidstheden. Kroppen bliver til en erfaret eller levet helhed, hvor kropslig erfaring og bevidsthed. Merleau-Ponty adskiller kroppen i to lag: Den tilvante krop, som er det fortrolige, det velkendte og de vaner, som vi har; det er en orientering mod verden som det jeg plejer. Den aktuelle krop er den anden dimension i kroppen og skal forstås som egenkroppens altid nærværende del. Det er igennem den aktuelle krop, at vi perciperer verden på baggrund af den tilvante krop, og dermed erfarer og udvikler nye handlinger lærer igennem og med kroppen. Ved på den måde at operere med de to dimensioner i egenkroppen, vil Merleau-Ponty (2009) beskrive, hvorledes vi på den ene side har en fortrolighed med tilværelsen og på den anden side har vi et andet udgangspunkt, der åbner tilværelsen op ud fra aktuelle omstændigheder.

5 curth & østergaard makkerfeedback idrottsforum.org Engeströms virksomhedsteori Vi vurderer, at Merleau-Pontys monistiske kropsforståelse ikke kan stå alene i det sociale felt, hvori makkerfeedback udøves som en kilde til (monistisk) læring, og vælger derfor at inddrage Yrjo Engeströms sociokulturelle perspektiv på læring for bedre at kunne forstå de relationer, der forekommer imellem de involverede i en makkerfeedbackkonstellation. Engeström vælger med tredje generation af sin virksomhedsteoretiske model (se figur 1) at fokusere på de processer, der, fra et sociokulturelt perspektiv, er med til at fremme subjektets læring 4 (Engeström 1998, 2009; Engeström & Sannino 2010). Processerne er bl.a. styret af de medierende artefakter, der anvendes i læringsprocessen, fællesskabet som subjektet indgår i, og de regler og den arbejdsdeling der er i læringsforløbet (ibid.). Objektet (1a på figur 1), målet for læringen, er i modellen under indflydelse af de nævnte størrelser, og i samarbejde eller i konflikt med andre subjekters læringsobjekt (1b på figur 1), der er rettet imod samme mål, skabes på baggrund af de individuelle fortolkninger og fælles forhandlinger (2a og 2b) et fælles objekt, et fælles læringsmål (objekt 3). I ovenstående figur kan det fx være to volleyballspillere der ved hjælp af sammenspil, fortolkning af regler, i kraft af arbejdsdeling og i dialog arbejder med makkerfeedback. De fortolker fra hvert deres side af nettet hinandens aktiviteter, og sammen får de skabt en fælles forståelse en fælles læring af hvordan fx et baggerslag på bedste vis udføres. 2.3 Model over et monistisk menneskesyn i et sociokulturelt perspektiv På baggrund af Merleau-Pontys monistiske opfattelse af kroppen som objekt for erkendelse og læring, samt Engeströms sociokulturelle læringssyn, har vi opstillet en model for en monistisk/kropslig, helhedsorienteret læringsopfattelse (se figur 2). I det følgende vil vi redegøre for de enkelte delelementer i modellen, og gennemgå dem med udgangspunkt i ét af de involverede virksomhedssystemer fx én af volleyballspillerne, der blev eksemplificeret i afsnit Subjektet Subjektet (egenkroppen) består, ifølge Merleau-Ponty, af den tilvante og den aktuelle krop. Med inspiration fra Gallagher (2002), der fremhæver, at den primære refleksion forekommer ubevidst (hvor der handles på baggrund af den tilvante krop), har vi lavet en yderligere opdeling af den aktuelle krop i henholdsvis den bevidste- og ubevidste aktuelle krop (se figur 3). I modellen er den tilvante krop og den aktuelle krop forbundet i en relation bestående af refleksion og inkorporering. Refleksionen kan forekomme ubevidst, når subjektet på baggrund af den tilvante krop lægger mærke fra kroppen og dermed agerer uden at opmærksomheden påkræves, samt bevidst, når der lægges mærke til kroppen (Merleau-Ponty 2009). I begge tilfælde forekommer en inkorporering af den kropslige eller bevidste refleksion, og dermed en ændring/udvidelse af den tilvante krop. 4 Et subjekt kan i Engeströms optik anskues både som et individ, en gruppe eller en organisation.

6 curth & østergaard makkerfeedback idrottsforum.org Figur 1 Yrjö Engeströms virksomhedsteoretiske model (Engeström 2009, s. 86, redigeret udgave).

7 curth & østergaard makkerfeedback idrottsforum.org Figur 2 Makkerfeedbacksituationen i et virksomhedsteoretisk og kropsfænomenologisk perspektiv.

8 curth & østergaard makkerfeedback idrottsforum.org Figur 3 Subjektet: Inkorporering af læring Hvorvidt refleksionen forekommer bevidst eller ubevidst ændrer ikke ved, at der i begge tilfælde forekommer en kropslig inkorporering. Det er derfor valgt at lade spiralen være gennemtrængelig ved den ubevidste aktuelle krop for at illustrere, at meget inkorporering forekommer ubevidst via Læring 0, I og IIa (jf. Bateson 2000). At det er relevant at opsplitte den aktuelle krop i en bevidst og en ubevidst del (jf. figur 3) kan forklares ud fra Dreyfus og Dreyfus (1999), der er inspireret af Merleau-Ponty. Ifølge Dreyfus og Dreyfus handler læring om, at subjektets handlekompetence udvikles fra novicestadiet til ekspertniveau: Eksperten handler intuitivt på baggrund af tidligere erfaringer, og der kræves ingen bevidst tankevirksomhed for at handle (ibid.). Kroppen reagerer på de krav, som situationen stiller, eksemplificeret ved volleyballspilleren, der på baggrund af den tilvante krop, har indarbejdet nogle smashteknikker. Først i interaktionen med verden, fx hvordan modstanderne blokerer, vælger han, hvordan der skal slås til bolden, og hvor han skal slå den hen. Hvis han bevidst både skulle reflektere over, hvordan han kunne udføre smashet, hvor den skulle hen og hvor modstanderne var placeret, ville bevægelsen blive alt for langsom. Ifølge eksemplet med volleyballspilleren opstår der en ubevidst (kropslig) refleksion, hvor den tilvante krop interagerer med verden gennem den ubevidste aktuelle krop, idet han slår til bolden. Først ved en eventuelt efterfølgende refleksion over hans eget skud, resultatet deraf og den erfaring, han nu har inkorporeret i kroppen, har han tilegnet sig viden, der påvirker den bevidste aktuelle krop. Refleksionen har hermed skabt en bevidstgørelse af den kropslige viden, men den endelige inkorporering af en færdighed forekommer først, når det er muligt at rette opmærksomheden fra den kropslige basis og mod opfyldelsen af færdighedens formål (Hansen & Hansen 2002). Færdigheden indlemmes herved i den tilvante krop, og bliver en del af det kropslige handlerepertoire, som volleyballspilleren handler ud fra, hvorved volleyballspilleren har udviklet eller ændret sin volleyballkompetence: Når volleyballspilleren fx ikke længere behøver at tænke over, hvordan hænderne skal samles ved et baggerslag, men i stedet kan fokusere på, hvor bolden skal spilles hen.

9 curth & østergaard makkerfeedback idrottsforum.org De forskellige former for læring, der er anført i figur 3 er inspireret af Batesons læringsniveauer (Bateson 2000). Læring 0, I og IIa 5 (Bateson 2000; Keiding & Laursen 2005) forekommer som ubevidst kropslig refleksion mellem den tilvante og den ubevidste aktuelle krop, hvorimod læring IIb forekommer som en bevidst refleksion, hvor personen ser sig selv handle (ibid.). Læring IIb kan sammenlignes med refleksionen over både den tilvante og aktuelle krop (jf. figur 3). Læringsaktionen følger en proces, hvor subjektet med en tilvant og aktuel krop i et samspil med omgivelserne (medierende artefakter, regler, fællesskab, arbejdsdeling og ikke mindst under indflydelse af andre virksomhedssystemer) bliver påvirket til en forandring en læring der manifesteres i den tilvante krop, idet vi vil argumentere for, at enhver læring medfører et nyt, men en smule forandret subjekt med nye vaner (tilvante krop) og dermed en fornyet parathed (aktuelle krop) Det fælles tredje objekt det fælles forhandlede mål Ifølge Merleau-Ponty agerer subjektet i en interaktion mellem agent og verden, hvorfor det altid er den aktuelle krop og ikke den tilvante krop, der møder verden (Merleau-Ponty 2009). Kroppen skal derfor ses som udgangspunktet for al læring og handling indlejret i et kollektivt virksomhedssystem, og på den baggrund har vi valgt at benytte modellen (figur 2) til at forklare, hvordan vi ud fra Merleau-Pontys kropsfænomenologi kan forklare det fælles forhandlede objekt 3, der forekommer i interaktionen mellem to virksomhedssystemer, som fx mellem giveren og modtageren af makkerfeedbacken (se figur 4). Figur 4 Illustrerer det fælles tredje objekt. I den fælles forhandling der finder sted, er de to virksomhedssystemer påvirkede af hele systemet: Ud over regler, medierende artefakter, underviseren, der interagerer osv., er det giveren af feedbacken, der ud fra modtagerens ønsker, fokuserer på nogle bevidste områder, som modtageren gerne vil arbejde med. Derfor kan giveren give feedback til enten mod- 5 Idet læring II både kan forekomme reflekteret og ureflekteret har vi valgt at dele den op i læring IIa og læring IIb (Bateson 2000; Keiding & Laursen 2005).

10 curth & østergaard makkerfeedback idrottsforum.org tagerens bevidste eller ubevidste aktuelle krop (illustreret med de øverste pile, jf. figur 4). Hvis giveren spørger til den ubevidste krop kunne det eksempelvis være: Du ramte bolden på hånden i baggerslaget jeg vil gerne, at du prøver at ramme bolden længere oppe på armen i stedet. I det tilfælde er feedbacken rettet mod én eller flere specifikke situationer, hvorfor den relaterer sig til volleyballspillerens interaktion med omverdenen. Hvis spørgsmålet derimod er rettet mod den bevidste aktuelle krop, kunne spørgsmålet være relateret til det fælles forhandlede fokus, som giveren af feedbacken skulle være opmærksom på. I den situation er modtageren bevidst omkring fokusområdet, hvorved feedback bliver givet til den bevidste aktuelle krop. Ved denne gensidige kommunikation og handlen mellem giveren af feedback og modtagerens bevidste- og ubevidste aktuelle krop, vil nye reflekterede aktionsmønstre inkorporeres i den tilvante krop, og modtageren kan rette opmærksomhed mod nye mål mod nye fælles forhandlede objekter. 2.4 Læringsdefinition Med baggrund i vores monistiske læringsopfattelse, og i relation til vores fokus på makkerfeedback i volleyball, vælger vi at definere læring som, når elever har udviklet eller ændret deres personlige forudsætninger for at tage beslutninger og at handle (kunne udføre tekniske og taktiske handlinger) såvel individuelt som i samarbejde med andre (i volleyballspillet). Den fuldbyrdede læring ses, når der er forekommet en inkorporering i den tilvante krop og dermed en ændret eller udviklet handlekompetence. Vi har i formuleringen taget udgangspunkt i Dreier (1999), som omtaler læring som en ændring af forudsætninger for deltagelse i forskellige sociale praksisser, og Hansen og Hansen (2002), der med reference til Merleau-Ponty, skriver, at den kropslige læring (kropslige handledispositioner; ibid: 96) er tilvejebragt, når det er muligt at rette opmærksomhed mod nye, ydre mål En væsentlig pointe vi ønsker at fremhæve er, at læringen skal have et personligt udgangspunkt, den skal kunne bruges og relateres til livet udenfor undervisningsinstitutionen, den kan forekomme alle steder og den skal forekomme i fællesskab med andre (jf. vores sociokulturelle læringsperspektiv). 3. Makkerfeedback i praksis. Monistisk læring i en sociokulturel kontekst For at vise, at makkerfeedback kan have indflydelse på elevernes (monistiske) læring, som redegjort for i afsnit 1.2, har vi med udgangspunkt i vores sammensatte model (figur 2) analyseret og fortolket et undervisningsforløb 6, hvori der var fokus på elevernes gensidige (makker)feedback i forbindelse med volleyballtræning. 6 Undervisningsforløbet indgik også i et andet større projekt. Se Curth og Østergaard (2012)

11 curth & østergaard makkerfeedback idrottsforum.org Deltagere Deltagerne var 14 idrætshøjskoleelever, der frivilligt valgte at deltage i højskolens volleyballundervisning. Eleverne havde ikke tidligere arbejdet med makkerfeedback i undervisningen, men var vant til feedback fra underviseren. Det vurderes, at kriterierne for, hvad der bør lægges til grund for udvælgelse af deltagere var opfyldt (Maunsback & Lunde 2003), da de fx har en viden om feltet og ligeledes kan reflektere over deres egen rolle. Ingen af deltagerne fremgår ved egne navne. 3.2 Forløbet Projektet blev udformet som et aktionsforskningsprojekt og blev foretaget i elevernes normale undervisning på idrætshøjskolen, hvor der var etableret en dialog mellem forskere og praktikere. Endvidere benyttes et fænomenologisk videnskabssyn til at afklare elevernes forskellige oplevelser og forståelser, da fænomenologien som Merleau-Ponty referer til forholder sig til elevernes oplevelser og læren og væren i verden (Jacobsen, Tanggard & Brinkmann 2010). 3.3 Indsamling og analyse af empiri Interviews blev foretaget som semistrukturerede interviews (Brinkmann & Tanggaard 2010; Halkier 2002, Kvale 2005), og blev efterfølgende transskriberet som hel udskrift (Launsø & Rieper 2008). Interviewene blev foretaget i forlængelse af den sidste undervisningsgang, og blev afholdt i den idrætslige kontekst. Som observationsmetode blev benyttet ustruktureret observation, hvilket ligger i forlængelse af fænomenologiens ønske om, at beskrive det givne så præcist og fuldstændigt som muligt uden at forklare eller analysere (Kvale 2005). Efter de enkelte undervisningsgange blev eleverne bedt om at udfylde nogle enkelte spørgsmål i deres logbog, hvor de blandt andet skulle beskrive, hvad de havde fået ud af undervisningen. 4. Resultater og diskussion: den kropsfænomenologisk virksomhedsteoretiske model. I analysen af den indsamlede empiri har vi valgt at fokusere på to af de fire spørgsmål, som Engeström mener enhver læringsteori må kunne give svar på, og som han selv anvender i sin reformulering af den virksomhedsteoretiske tilgang (Engeström 2009). - Hvad lærer de? - Hvordan lærer de?

12 curth & østergaard makkerfeedback idrottsforum.org De to andre spørgsmål hvem er det der lærer og hvorfor lærer de vælger vi at forholde os pragmatisk til, idet vores fokus er på elever på en idrætshøjskole og de lærer bl.a. for at blive bedre til at agere i og under en volleyballkamp Hvad lærer de? Igennem makkerfeedbacken lærer eleverne ikke mod et klart defineret læringsmål, men skal indenfor nogle rammer lære at indgå i et makkerskab og hjælpe med hinandens udvikling, hvilket ikke kan forekomme gennem en specifik skabelon, men fremkommer gennem et positivt indbyrdes afhængighedsforhold (Grineski 1996). Eleverne gav i det efterfølgende gruppeinterview udtryk for, at makkerfeedbackforløbet havde forbedret deres evner som volleyballspillere, bl.a. udtalte en elev: Jeg har lært meget mere om baggerslag nu, end jeg kunne have gjort ved den almindelige undervisning. (Erik) Men hvad er det reelt, at eleverne har lært? Refleksion gennem modtagelse af feedback At makkerfeedbacken påvirker den bevidste aktuelle krop ses ved, at eleverne selv er medvirkende til at bestemme, hvilket fokus makkeren skal lægge. Jeg synes, det var godt, at vi selv kunne bestemme, hvad vi ville arbejde med. Hvis du havde sagt, at vi alle skulle arbejde med fingerslaget, ( ) så havde man ikke fået så meget ud af det i forhold til, at man kunne vælge det selv. (Frederik) Frederik er her bevidst om, hvad han gerne vil arbejde med, og benytter derfor makkeren til at komme nærmere det selvdefinerede mål (Objekt 1). I det tilfælde skabes der mulighed for Læring IIb, da der forekommer en bevidst refleksion over de mulige alternativer. Makkerfeedback benyttes her som et medierende artefakt til at katalysere udviklingen, der er en refleksion over både de tillærte vaner, som ubevidst er integreret i den tilvante krop, men også interaktionen med verden, som forekommer i den ubevidste aktuelle krop. Makkerfeedback kan ligeledes benyttes som medierende artefakt i forhold til at påvirke den ubevidste aktuelle krop. Jeg synes, det var en god måde at træne på. Man kan hele tiden få at vide, hvad man laver fejl i, og får nogle nye øjne på, hvad man kan gøre bedre. (Frederik, forfatternes fremhævning) 7 Hvem der lærer og hvorfor de lærer er større spørgsmål, der kræver yderligere diskussion, som vi vælger at udsætte til evt. en senere artikel.

13 curth & østergaard makkerfeedback idrottsforum.org Vi tolker, at Frederik igennem feedbacken påvirkes til at reflektere over sin ubevidste aktuelle krop. Der forekommer her ikke en bevidst refleksion af, hvad han gerne vil arbejde med, men i stedet får makkeren Frederik til at reflektere over, hvordan han ubevidst udfører den givne færdighed, og hvordan han agerer i forhold til verden omkring ham Refleksion gennem afgivelse af feedback At der ligesom ved modtagelse af feedback forekommer en refleksion ved afgivelsen af feedbacken illustreres af følgende citater: Og samtidig med at du også ser på de andre [...], så er det ligesom om, at man får en video af sig selv. Det får man også sindssygt meget ud af. (Dan, forfatternes fremhævning) Dan sammenligner makkerfeedbacken med at se en video af sig selv. Det kan overføres til Merleau-Pontys beskrivelse af, at se et spejlbillede af sig selv. Makkeren er ikke en direkte iagttagelse af den iagttagendes krop, men kan benyttes til at overraske kroppen udefra, og derigennem etablere en refleksion (Merleau-Ponty 2009), der både kan forekomme bevidst (Læring IIb) og som medlæring (Læring IIa) Refleksion og læring Som det netop er vist medfører makkerfeedback, at eleverne reflekterer over deres volleyballkompetencer. Denne proces er medvirkende til, at de udvikler eller ændrer deres personlige forudsætninger, da de ikke længere blot lægger mærke fra kroppen, men nu bliver nødt til at lægge mærke til kroppen. Herved igangsættes en inkorporereringsproces mod læring af nye volleyballkompetencer. Den proces er tidskrævende, og det er derfor vanskeligt at konkludere, hvorvidt de igennem det observerede forløb har udviklet eller ændret deres tilvante kroppe. Der ses dog tegn på, at forløbet allerede har medvirket til flere ændringer (forfatternes observationer). 4.2 Hvordan lærer de? Eleverne blev i gruppeinterviewet bedt om at beskrive konkrete episoder, hvor de oplevede, at det var nemmest at forstå den givne feedback. Tom viste mig det i stedet for bare at sige, hvad jeg gør galt, så viste han mig det. (Sara, forfatterens fremhævning) Det er her væsentligt for Sara, at feedbacken blev formidlet gennem makkerens krop og ikke blot forekom verbalt. En interessant bemærkning er, at hun under interviewet valgte at vise, hvad makkeren gjorde, da hun ikke var i stand til at sætte ord på.

14 curth & østergaard makkerfeedback idrottsforum.org Det tolker vi som et eksempel på Merleau-Pontys pointe om, at man ikke kan læse sig til oplevelserne, men at de skal erfares kropsligt gennem bevægelse (Merleau-Ponty 2009). Ligesom Sara gav flere af de øvrige elever ligeledes udtryk for det essentielle i, at feedbacken blev modtaget med udgangspunkt i egenkroppen. Så tænker jeg på, at nu skal jeg stå bøjet i knæene. Det synes jeg er lettest, når man prøver først og makkeren så siger, hvad man gør forkert, og så prøver man det igen. (Frederik, forfatterens fremhævning) I det tilfælde er udgangspunktet for refleksionen forankret i Frederiks kropslige oplevelse, hvor den ubevidste aktuelle krop, på baggrund af den tilvante krop, gøres til genstand for refleksionen. Han udtrykker det med, at det bliver lettest, når kroppen inddrages i feedbacken. De otte udvalgte billederne (figur 5) er interessante, da de alle illustrerer makkerfeedbacksituationer, hvor kroppen inddrages i formidlingen eller modtagelsen af feedbacken. Foto 1 viser en situation, hvor giveren af feedbacken netop har rejst sig fra gulvet for gennem kroppen at formidle budskabet til modtageren, hvilket i situationen virkede som en helt naturlig handling. Eleven var her ikke i stand til at foretage formidlingen siddende, men ønsker gennem kroppen at udtrykke sig. En tilsvarende situation ses af foto 2, hvor giveren af feedbacken med armene viser, hvordan baggerslaget skal udføres. Eleven er her stadig siddende, men det til trods gives feedbacken med udgangspunkt i hele den levede krop. Foto (3 og 4), (5 og 6) samt (7 og 8), viser tre identiske situationer. Ved billede 3, 5 og 7 gives feedbacken gennem kroppen til modtageren, der koncentreret betragter makkeren. Efterfølgende (foto 4, 6 og 8) forsøger modtageren at forstå feedbacken og inkorporere den i den tilvante krop. Hermed forekommer der en bevidst refleksion i den aktuelle krop med et forsøg på en kropslig inkorporering til følge. 5. Konklusion Makkerfeedback skal forstås som et medierende artefakt, der påvirker subjektet gennem feedback til enten den ubevidste eller bevidste aktuelle krop. Hermed begynder eleverne at reflektere over deres egenkroppe gennem Læring IIb. Makkerfeedback kan derfor forstås som en katalysator i forbindelse med igangsættelsen af elevernes refleksion, der efterfølgende gennem en inkorporering kan forankres i den tilvante krop således, at elevernes volleyballkompetencer udvikles eller ændres. Der vil endvidere blive igangsat en bevidst refleksion hos afgiveren af feedbacken, der kan sammenlignes med at se et spejlbillede af sig selv. Sideløbende med denne bevidste refleksion, forekommer en ubevidst medlæring. At eleverne giver hinanden feedback, påvirker deres deltagelse i idrætsundervisningen, da der opstår et positivt afhængighedsforhold mellem eleverne samtidig med, at de er nødt til aktivt at engagere sig i undervisningen. Det illustreres gennem begrebet opmærksom

15 curth & østergaard makkerfeedback idrottsforum.org Figur 5 Situationer fra undervisningen hvor der gives makkerfeedback. Giver = giveren af feedbacken, modtager = modtageren af feedbacken.

16 curth & østergaard makkerfeedback idrottsforum.org modtagelse (Bangert-Drowns et al. 1999; Berg 1999, Gielen et al. 2010; Yang et al. 2006), hvor eleverne i højere grad forholder sig kritisk til feedbacken i forhold til lærerfeedback. Makkerfeedback påvirker desuden eleverne ved, at der tages udgangspunkt i elevernes egne læringsbaner. Der sættes fokus på elevernes individuelle mål (objekt 1) med undervisningen, hvilket danner udgangspunkt for en meningsforhandling om et fælles tredje objekt, som eleverne arbejder videre med. I denne proces inddrages eleven, som et enkelt virksomhedssystem i struktureringen af egne fokuspunkter samtidig med, at de kollektive påvirkninger, der præger den enkelte elev, anerkendes. Det betyder, at det er nødvendigt at medtænke den historicitet, som eleven er underlagt ved bl.a. at have tålmodighed med indførelsen af makkerfeedback i idrætsundervisningen. Det konkluderes, at makkerfeedback, udover at stimulere elevernes motivation for at træne og praktisere idræt (Curth & Østergaard 2012), påvirker elevernes læring ved, at der relateres til den enkelte elevs egen læringsbane samtidig med, at det foregår i et positivt indbyrdes afhængighedsforhold i den konkrete idrætsundervisning. Endvidere påvirkes læringen ved, at makkerfeedback katalyserer en refleksion (Læring IIb) af egenkroppen, hvilket giver mulighed for at udvikle og/eller ændre elevens volleyballkompetencer i idrætsundervisningen gennem en inkorporeringsproces. Sideløbende igangsættes en refleksion hos iagttageren, der kan forekomme bevidst gennem Læring IIb og/eller som medlæring (Læring IIa). Makkerfeedback anbefales derfor som en metode til at flytte fokus fra hvad eleverne laver til hvad eleverne skal lære i idrætsundervisningen. 6. Perspektivering Vi har igennem artiklen præsenteret og benyttet en ny monistisk læringsforståelse, hvor kroppen skal forstås som udgangspunkt for elevernes læring indlejret i et kollektivt virksomhedssystem. At læring ikke blot forekommer kognitivt ses bl.a. i regeringens udspil til en ny folkeskolereform, hvor der afsættes mere tid til fysisk aktivitet i de almindelige fag i skolen (Regeringen 2012). Dette paradigmeskifte skal ses i forlængelse af de senere års forskning, der har dokumenteret en sammenhæng mellem fysisk aktivitet og læring uanset alder (KUNST 2011). Tidligere har der eksempelvis været fokus på idrætten som middel til forbedret sundhed (Kulturministeriet 2009). Det er positivt, at idrætten kan benyttes til andre formål såsom forbedret sundhed og læring, og illustrerer i den grad, hvor vigtig en monistisk læringsopfattelse er og budskabet om, at vi lever gennem kroppen. Opmærksomheden bør dog skærpes, når breddeidrætten eksempelvis opfattes som leverandør af sundhed (Kulturministeriet 2009). Det er vores vurdering, at der er behov for tiltag, der ligesom makkerfeedback kan medvirke til at fokusere idrætsundervisningen på idrættens egenværdi. Et spændende tiltag er i denne forbindelse Idrætsmærket 8. 8 Idrætsmærket er udviklet i samarbejde med Hillerød Kommune (Idrætsmærket 2012). Ved at gennemføre en række øvelser indenfor områderne: gymnastik, balance, atletik, bold basis, rytmik, udholdenhed og smidighed, kan eleverne gøre sig fortjent til enten et bronze-, sølv-, guld- eller platinmærke. Mærket er

17 curth & østergaard makkerfeedback idrottsforum.org Idrættens faglighed skal stadig være fundamentet i idrætsundervisningen og bør ikke undermineres af andre formål. Det er vigtigt, at eleverne lærer idræt i idrætsundervisningen, hvilket kan medvirke til at fastholde dem i en livslang lyst til at fortsætte deres idrætsdeltagelse. Idrættens egen faglighed er heldigvis ikke helt glemt endnu, men er under et stigende pres fra andre formål såsom sundhed og læring i andre fag. Som idrætsunderviser er det derfor vigtigt, at huske denne faglighed, hvilket tiltag som makkerfeedback og/eller idrætsmærket kan medvirke til. Litteraturhenvisninger Bangert-Drowns, Robert; Kulik, Chen-Lin; Kulik, James & Morgan, MaryTeresa (1991), The Instructional Effect of Feedback in Test-like Events, Review of Educational Research, 61 (2), Bateson, Gregory (2000) Steps into an Ecology of Mind Chicago: University of Chicago Press Berg, Cathrine E. (1999) The effects of Trained Peer Response on ESL Students Revision Types and Writing Quality Journal of Second Language Writing, 8 (3), Brinkmann, Svend & Tanggaard, Lene (2010) Interviewet: Samtalen som forskningsmetode i Kvalitative Metoder, (S. Brinkmann & L. Tanggaard) Hans Reitzels Forlag Carreiro da Costa, Piéron (1990), Research in teaching, P.E. Implications for practioners. Proceedings A.I.E.S.E.P. International Convention, Rio de Janeiro. Curth, Mikkel L. & Østergaard, Lars D. (2012) Makker-feedback som et redskab til at øge elevernes motivation i idrætsundervisningen publiceret d på: Dreier, Ole (1999) Læring som ændring af personlig deltagelse i sociale kontekster i Mesterlære Læring som social praksis (Nielsen, K. & Kvale, S.) Hans Reitzels Forlag Dreyfus, Hubert & Dreyfus, Stuart (1999) Mesterlære og eksperters læring i Mesterlære Læring som social praksis (Nielsen, K. & Kvale, S.) Hans Reitzels Forlag Dyson, Ben (2002) The implementation of cooperative learning in an elementary physical education program Journal of Teaching in Physical Education, 22(1), Engeström, Yrjö & Sannino, Annalisa (2010) Studies of expansive learning: Foundations, findings and future challenges Educational Research Review, 5, 1-24 Engeström, Yrjö (2009) Ekspansiv læring i Læringsteorier (Illeris, K.) Roskilde Universitetsforlag, 1. udgave, 3. Oplag Engeström, Yrjö (1998) Den nærmeste udviklingszone som den basale kategori i pædagogisk psykologi i Fra læringens horisont (Hermansen, M.) Forlaget Klim Ernst, Mike & Byra, Mark (1998) Pairing Learners in the Reciprocal Style of Teaching: Influence on Student Skill, Knowledge and Socialization The Physical Educator, 55(1), Fibæk Laursen, Per (2012) Den gode undervisning Fra Danskernes Akademi, DR2 d. 23. marts 2012 Gallagher, Shaun (2002) Født med en krop, i Krop og læring (Roessler, K.K.) Klim forlag Gibbs, Graham & Simpson Claire (2004) Conditions Under Which Assessment Supports Students Learning Learning and Teaching in Higher Education, 1, 3-31 Gielen, Sarah; Peeters, Elien; Dochy, Filip; Onghena, Patrick & Struyven, Katrien (2010) Improving the Effectiveness of Peer Feedback for Learning Learning and Instruction, 20, Grineski, Steve (1996) Cooperative learning in Physical Education, Human Kinetics Halkier, Bente (2002) Fokusgrupper Samfundslitteratur & Roskilde Universitetsforlag Hansen, Lotte & Hansen, Andreas J. (2002) Tilegnelse af praktiske færdigheder set i et kropsperspektiv i Krop og læring (Roessler, K.K.) Klim forlag Hattie, John (1999) Influences on student learning Inaugural professiorial adress, University of Auckland, New Zealand udarbejdet med udgangspunkt i trinmålet for idrætsfaget og Aldersrelateret træningskoncept (Team Danmark) og har til formål at styrke fagligheden i idrætsundervisningen. Eleverne kan igennem videoøvelser få lektier for derhjemme, hvilket ligeledes er ideelt som udgangspunkt for arbejdet med makkerfeedback i idrætsundervisningen.

18 curth & østergaard makkerfeedback idrottsforum.org Hattie, John & Timperley, Helen (2007) The power of feedback Review of Educational Research, 77(1), Idrætsmærket (2012) Retrieved , from Jacobsen, Bo; Tanggaard, Lene & Brinkmann, Svend (2010) Fænomenologi i Kvalitative Metoder (S. Brinkmann & L. Tanggaard) Hans Reitzels Forlag Jank, Werner & Meyer, Hilbert (2010) Didaktiske modeller, Gyldendals Lærerbibliotek, 1. udgave, 3. Oplag Johnson, David W. & Ward, Philip (2001) Effects of Classwide Peer Tutoring on Correct Performance of Striking Skills in 3rd Grade Physical Education Journal of Teaching in Physical Education, 20, Keiding, Tina B. & Laursen, Erik (2005) Interaktion og læring Gregory Batesons bidrag, Forlaget Unge Pædagoger Kissow, Anne-Merete & Pallesen, Hanne (2004) Mennesket i bevægelse, FADL s Forlag, 3. Udgave Kulturministeriet (2009) Idræt for alle: Breddeidrætsudvalgets rapport konklusioner og forslag Kulturministeriet KUNST (2011) Fysisk aktivitet og læring en konsensuskonference Kulturministeriet Udvalg for Idrætsforskning Kvale, Steinar (2005) Interview Hans Reitzels Forlag Launsø, Laila & Rieper, Olaf (2008) Forskning om og med mennesker, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck Maunsbach, Margareta & Lunde, Inga M. (2003) Udvælgelse i kvalitativ forskning i Humanistisk forskning inden for sundhedsvidenskab (I.M. Lunde, & P. Ramhøj) Akademisk Forlag MBU (2012). Læring i bevægelse. Retrieved 16.11, 2012, from Merleau-Ponty, Maurice (2009) Kroppens fænomenologi, Det lille Forlag, 2. udgave Regeringen (2012) Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen retrieved , form Rønholt, Helle (2008) Grundlag for en idrætsdidaktik i Idrætsundervisning (Rønholt, H. & Peitersen, B) Museum Tusculanums Forlag, 2. udgave, 2. oplag Von Seelen, J. (2012). Læring, praksis og kvalitet i idrætstimerne Odense: Ph:D afhandling, Institut for idræt og biomekanik, Det Sundhedsvidenskabelige institut, Syddansk Universitet. Von Seelen, Jesper & Munk, Mette (2012) Status på idrætsfaget 2011, webudgave, KOSMOS Yang, Miao; Badger, Richard & Zhen, Yu (2006), A Comparative Study of Peer and Teacher Feedback in a Chinese EFL Writing Class Journal of Second Language Writing, 15(3)

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

Problembaseret læring som sin egen fagdidaktik

Problembaseret læring som sin egen fagdidaktik Problembaseret læring som sin egen fagdidaktik Mads Hovgaard, Enheden for Uddannelsesudvikling, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet; Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet. DUN Konference

Læs mere

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling DUNK 2012 Program Læringsforståelse Baggrund for øvelsen Øvelsen i praksis Studerendes feedback Diskussion Samspilsproces Læringens fundamentale

Læs mere

Coalitions and policy coordination

Coalitions and policy coordination Coalitions and policy coordination This page intentionally left blank Mikkel Mailand Coalitions and policy coordination Revision and impact of the European Employment Strategy DJØF Publishing Copenhagen

Læs mere

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN Portfoliomodellen: - Læring mellem praksis og teori i diplomuddannelserne Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN - Jeg forventer at få noget teori koblet på det,

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Krop og bevægelse i naturen

Krop og bevægelse i naturen Krop og bevægelse i naturen Grethe Sandholm, Pædagog, Lektor, Master i læreprocesser VIA UC Pædagoguddannelsen Peter Sabroe Mail: gsa@viauc.dk Krop og bevægelse Grethe Sandholm Uderummet Uderummet starter

Læs mere

Folkeskolereform 2014: Beskrivelse af fælles ramme for idræt og bevægelse i Frederikssund Kommune

Folkeskolereform 2014: Beskrivelse af fælles ramme for idræt og bevægelse i Frederikssund Kommune Folkeskolereform 2014: Beskrivelse af fælles ramme for idræt og bevægelse i Frederikssund Kommune Idræt og bevægelse i Frederikssund Kommune Formål Formålet med nærværende rammebeskrivelse er at optegne

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment

Læs mere

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for professionsforskning den 25. oktober 2012 Ulla Gars Jensen, Lektor ved Institut for sygepleje Professionshøjskolen Metropol og forsker

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Birgit Henriksen, Lektor Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU Gymnasieprojektet, Middelfart seminaret 14. september Metode sammenholdt

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet

Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet It may be that genuine learning may always have this dark side, this not-fully knowing what one is doing. It may be learning

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Carl R. Rogers og den signifikante læring

Carl R. Rogers og den signifikante læring Side 1 af 5 Carl R. Rogers og den signifikante læring De fire læringstyper For at forstå begreberne signifikant læring og transformativ læring skal de først ses i en større sammenhæng. Signifikant læring,

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

Læring i praksis. kropslige erfaringer og kundskaber processens dialog. Bent Illum UCC & DPU

Læring i praksis. kropslige erfaringer og kundskaber processens dialog. Bent Illum UCC & DPU Læring i praksis kropslige erfaringer og kundskaber processens dialog Bent Illum UCC & DPU Indledning Et af de didaktiske områder der er stor interesse for i nutiden er læring i praksis. Læring i praksis

Læs mere

Formativ feedback med brug af Opgaveretteren

Formativ feedback med brug af Opgaveretteren Formativ feedback med brug af Opgaveretteren Lærerjobbet er et meningsfyldt arbejde! Udgangspunktet Men visse opgaver bør kunne udføres mere effektivt: Screeninger af elevernes niveauer i forskellige fag

Læs mere

Krop og Sind Kroppen som subjekt. Fysisk aktivitet som led i psykosocial rehabilitering og behandling for mennesker med psykisk sårbarhed

Krop og Sind Kroppen som subjekt. Fysisk aktivitet som led i psykosocial rehabilitering og behandling for mennesker med psykisk sårbarhed Krop og Sind Kroppen som subjekt Fredag d. 18. sept. 2015 Oslo Universitetssykehus Fysisk aktivitet som led i psykosocial rehabilitering og behandling for mennesker med psykisk sårbarhed 1 Min baggrund

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

INSTRUKTØR UDDANNELSE. i meditation, mindfulness og anerkendende metode ved Henning Daverne

INSTRUKTØR UDDANNELSE. i meditation, mindfulness og anerkendende metode ved Henning Daverne INSTRUKTØR UDDANNELSE i meditation, mindfulness og anerkendende metode ved Henning Daverne GENERELT Hvem bør deltage? Denne uddannelse henvender sig til dig, der ønsker at styrke dine personlige og professionelle

Læs mere

Oplæg om lektier. Data og overvejelser

Oplæg om lektier. Data og overvejelser Oplæg om lektier Data og overvejelser Definition af lektier Lektier er en hvilken som helst form for arbejde i forbindelse med skolen, som er placere udenfor skoletiden og for hvilket den lærende har det

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

Backup Applikation. Microsoft Dynamics C5 Version 2008. Sikkerhedskopiering

Backup Applikation. Microsoft Dynamics C5 Version 2008. Sikkerhedskopiering Backup Applikation Microsoft Dynamics C5 Version 2008 Sikkerhedskopiering Indhold Sikkerhedskopiering... 3 Hvad bliver sikkerhedskopieret... 3 Microsoft Dynamics C5 Native database... 3 Microsoft SQL Server

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Lærerens udfordringer med brug af PC i undervisningen

Lærerens udfordringer med brug af PC i undervisningen Projektsynopsis, videregående lærerkursus 2014: Lærerens udfordringer med brug af PC i undervisningen Adjunkt Rikke Haugegaard, Institut for Sprog og Kultur, Forsvarsakademiet. Indledning og motivation:

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Nyhedsbrev løn. Microsoft Dynamics C5 2012 Service pack 1 Hotfix 5 & 2010 Service pack 2 Hotfix 3. Ferie 2014

Nyhedsbrev løn. Microsoft Dynamics C5 2012 Service pack 1 Hotfix 5 & 2010 Service pack 2 Hotfix 3. Ferie 2014 Microsoft Dynamics C5 2012 Service pack 1 Hotfix 5 & 2010 Service pack 2 Hotfix 3 Ferie 2014 Marts 2014 Contents Overførsel af ferieoplysninger pr. 01/05-2014 3 Overførsel af feriepenge på fratrådte funktionærer

Læs mere

Idræt med kommunen som boldjonglør Idræts SFO i Hillerød Kommune. Idræts SFO 22.05.12 Idrætskonsulent Kurt Curth, Hillerød Kommune

Idræt med kommunen som boldjonglør Idræts SFO i Hillerød Kommune. Idræts SFO 22.05.12 Idrætskonsulent Kurt Curth, Hillerød Kommune Idræt med kommunen som boldjonglør Idræts SFO i Hillerød Kommune Præsentation Bolde i luften Idræts SFO Udfordringer Vision Idræts foreninger Idræts SFO Skoler Team Danmark Hillerød Kommune Breddeidræt

Læs mere

Øget bevægelse i skolen kan. fremme. trivsel og læring

Øget bevægelse i skolen kan. fremme. trivsel og læring Øget bevægelse i skolen kan fremme trivsel og læring Webinar 24 september 2014 Nanett Borre nanettborre@gmail.com Nihil est in intellectu quod non prius fuerit in sensu ( Aristoteles 300 f.kr.) Nothing

Læs mere

Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer

Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer Mentoring er et unikt værktøj til: * At træffe flere bevidste valg! * Ressource tænkning og vækstbevisthed * Personlig

Læs mere

Brug af gamification til samarbejde og motivation af universitetsstuderende

Brug af gamification til samarbejde og motivation af universitetsstuderende Brug af gamification til samarbejde og motivation af universitetsstuderende David Lindholm, AAUE DUNk12 Hvem er jeg? PhD fellow ved Centre for Design, Learning & Innovation, Inst. for læring og filosofi,

Læs mere

Styrker skal frem i lyset

Styrker skal frem i lyset STYRKEVÆRKSTEDET 2013-2014 Styrker skal frem i lyset Kurser og redskaber til arbejdet med styrkebaseret pædagogik og ledelse Styrkebaserede teorier omsættes til praktisk anvendelige værktøjer Styrker er

Læs mere

Vi har behov for en diagnose

Vi har behov for en diagnose Vi har behov for en diagnose Henrik Skovhus, konsulent ved Nordjysk Læse og Matematik Center hen@vuc.nordjylland.dk I artiklen beskrives et udviklingsprojekt i region Nordjylland, og der argumenteres for

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

CL i Sygeplejerskeuddannelsen Det samarbejdende læringsrum

CL i Sygeplejerskeuddannelsen Det samarbejdende læringsrum Side 1 CL i Sygeplejerskeuddannelsen Det samarbejdende læringsrum Lektor, Mph & sygeplejerske Det Sundhedsfaglige og Teknologiske Fakultet Navn Navnesen Titel Afdelning 10 august 2009 Cooperative Learning

Læs mere

Transfer - sammenhæng mellem uddannelse og anvendelse Oplæg på baggrund af flg. kilder:

Transfer - sammenhæng mellem uddannelse og anvendelse Oplæg på baggrund af flg. kilder: Transfer - sammenhæng mellem uddannelse og anvendelse Oplæg på baggrund af flg. kilder: Bjarne Wahlgren og Vibe Aarkrog (2012): Transfer Kompetence i en professionel sammenhæng. Aarhus Universitetsforlag

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj/juni 2010/2011

Læs mere

Profilskoler. Koncept

Profilskoler. Koncept Profilskoler Koncept Profilkonceptet Formål Formålet med profilprojektet er at styrke og udvikle den daglige og pædagogiske profil og image på skolerne så blandt andet elevsammensætningen på de to skoler

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Den skabende skole makers mindset FabLab Innovation, Odense d. 28/4 2014 Helle Munkholm Davidsen, ph.d. Centerleder Innovation og Entreprenørskab Forskning og innovation, UCL

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Overfør fritvalgskonto til pension

Overfør fritvalgskonto til pension Microsoft Development Center Copenhagen, January 2009 Løn Microsoft Dynamics C52008 SP1 Overfør fritvalgskonto til pension Contents Ønsker man at overføre fritvalgskonto til Pension... 3 Brug af lønart

Læs mere

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Samlet Evaluering af Modul 7 Hold feb. og aug. 2011 Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Modulet retter sig mod mennesker med eksistentielle problemer og psykologiske krisetilstande.

Læs mere

Idræt for børn med autisme og ADHD om inklusion i forskellige idrætsmiljøer.

Idræt for børn med autisme og ADHD om inklusion i forskellige idrætsmiljøer. Idræt for børn med autisme og ADHD om inklusion i forskellige idrætsmiljøer. Dansk Selskab for Pædiatrisk Fysioterapi, d.9. oktober 2014, Odense v/idrætslærer, fysioterapeut og PhD. stud. Anette Bentholm

Læs mere

KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater

KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater Side 1 af 5 KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater Af Kirsten M. Poulsen, direktør og management konsulent, KMP & Partners Vores interesse for mentorskabet I 2000 stiftede jeg for første

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI

Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Om læring og viden Genstandsfelt for læringsteorien Læring og læreprocesser Viden Transfer (herunder forholdet mellem teori og praksis) Læreroller Elevroller Undervisning

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

Udgivet af: Sundhed og Trivsel Pædagogisk Afdeling. min. bevægelse i skolen. kom godt i gang!

Udgivet af: Sundhed og Trivsel Pædagogisk Afdeling. min. bevægelse i skolen. kom godt i gang! 45 min bevægelse i skolen Udgivet af: Sundhed og Trivsel Pædagogisk Afdeling kom godt i gang! 3 Introduktion 9 Fysiske Rammer 4 Lovkrav 9 10 Udskoling Inklusion 4 Bevægelse på skolerne i Aarhus 10 Kompetenceudvikling

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Microsoft Dynamics C5. Nyheder Kreditorbetalinger

Microsoft Dynamics C5. Nyheder Kreditorbetalinger Microsoft Dynamics C5 Nyheder Kreditorbetalinger INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Uddybning af ændringer... 4 Forbedring vedr. betalings-id er... 4 Ændringer i betalingsmåder (kreditorbetalinger)...

Læs mere

KURSUSKATALOG. Amerikansk Fodbold DAFF DANSK AMERIKANSK FODBOLD FORBUND

KURSUSKATALOG. Amerikansk Fodbold DAFF DANSK AMERIKANSK FODBOLD FORBUND KURSUSKATALOG Amerikansk Fodbold 2014 DAFF DANSK AMERIKANSK FODBOLD FORBUND DAFF TRÆNERUDDANNELSER TRÆNERUDDANNELSER DAFF tilbyder hvert år træneruddannelser indenfor amerikansk fodbold. Uddannelserne

Læs mere

Motion og bevægelse. En ny folkeskole

Motion og bevægelse. En ny folkeskole Motion og bevægelse En ny folkeskole 2 Motion og bevægelse Motion og bevægelse Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er, at alle elever skal blive

Læs mere

Workshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog. Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - mmg@ucc.dk

Workshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog. Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - mmg@ucc.dk Workshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - mmg@ucc.dk Velkommen til workshoppen! Læringsmålet for i dag er at vi alle (fordi det er en workshop

Læs mere

Menneskelig udvikling og modning tak!

Menneskelig udvikling og modning tak! Menneskelig udvikling og modning tak! - når det sociale fællesskab bliver for krævende i forbindelse med et efterskoleophold Vibeke Haugaard Knudsen Stud.mag. & BA i teologi Læring og forandringsprocesser

Læs mere

Arbitration in Denmark

Arbitration in Denmark Arbitration in Denmark Steffen Pihlblad Christian Lundblad Claus Søgaard-Christensen DJØF PUBLISHING Arbitration in Denmark Eds. Grith Skovgaard Ølykke Carina Risvig Hansen Steffen Pihlblad, Christina

Læs mere

Preben Werther FULL CIRCLE. Et stærkt personligt udviklingsprogram i naturlig ledelse

Preben Werther FULL CIRCLE. Et stærkt personligt udviklingsprogram i naturlig ledelse Preben Werther FULL CIRCLE Et stærkt personligt udviklingsprogram i naturlig ledelse Hvorfor FULL CIRCLE? Full Circle programmet adresserer de grundlæggende forudsætninger for personlig og organisatorisk

Læs mere

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie Søborg Privatskole & Skovbørnehave - den pædagogiske linie Grundlag I 1998 indgik vi, bestyrelsen, medarbejdere og ledelse, en fælles linie for skolens og skolefritidsordningens (sfo) arbejde. I 2014 oprettede

Læs mere

Lærer med magt og kraft

Lærer med magt og kraft PÅ JAGT EFTER DET GODE LEDERSKAB Lærer med magt og kraft Af Astrid Kilt og Jeanette Svanholm www.ledelsesrummet.dk Afklar dit ledelsesrum og påtag dig lederskabet som lærer. Sådan lyder budskabet fra to

Læs mere

Deltagerstrategier og den levede krop

Deltagerstrategier og den levede krop Deltagerstrategier og den levede krop Sven-Erik Holgersen Det overordnede spørgsmål i denne artikel er, hvordan kroppen kan være meningsskabende for børn, der deltager i musikalske aktiviteter. I det følgende

Læs mere

HVAD VISER FORSKNINGEN? At lære Den Motiverende Samtale

HVAD VISER FORSKNINGEN? At lære Den Motiverende Samtale I denne artikel vil jeg præsentere nyeste forskning inden for hvordan man lærer Den Motiverende Samtale. Jeg vil præsentere empiriske undersøgelser og studier, der dokumenterer, at man ikke lærer Den Motiverende

Læs mere

VIDENSBRØNDEN - DT Skejby Vorrevang v. Pædagog Mia Johannesen. Ulla V. Lundorff

VIDENSBRØNDEN - DT Skejby Vorrevang v. Pædagog Mia Johannesen. Ulla V. Lundorff VIDENSBRØNDEN - DT Skejby Vorrevang v. Pædagog Mia Johannesen Ulla V. Lundorff Hvorfor Digitale Medier? IT er en naturlig del af børns verden og fremtiden byder dem, at kunne navigere i og bruge IT. Når

Læs mere

Fra Folkeskolens netudgave

Fra Folkeskolens netudgave Fra Folkeskolens netudgave to. 4. dec. 2014 kl. 09:44 781 Lærende team kan løfte elevernes læringsresultater Debat Kronik Illustration: Mai-Britt Bernt Jensen Flere billeder: 1 2 Af: Sten Clod Poulsen

Læs mere

Effektiv træning. Hvorledes designer man effektive læringsprogrammer (f.eks. i Den Motiverende Samtale) Gå hjem møde 1.

Effektiv træning. Hvorledes designer man effektive læringsprogrammer (f.eks. i Den Motiverende Samtale) Gå hjem møde 1. Effektiv træning Hvorledes designer man effektive læringsprogrammer (f.eks. i Den Motiverende Samtale) Gå hjem møde 1. december 2010 Dean Fixsen Dean Fixsen er leder af The National Implementation Research

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

Mine overvejelser under forberedelsen af oplæget

Mine overvejelser under forberedelsen af oplæget Mine overvejelser under forberedelsen af oplæget Min største udfordring ved at holde oplæget var at jeg ville prøve at holde det på dansk. Mit modersmål er engelsk, og det med at skulle tale et fremmedsprog

Læs mere

Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser.

Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser. December 2010 Årgang 3 Nummer 4 Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser. René Richard, Klinisk Oversygeplejerske, SD, MKS, Anæstesiologisk Afdeling Z Bispebjerg Hospital

Læs mere

Innovativ faglighed. en introduktion til Otto Scharmers Teori U. Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent

Innovativ faglighed. en introduktion til Otto Scharmers Teori U. Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent Innovativ faglighed en introduktion til Otto Scharmers Teori U Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent Hvad er den særlige pædagogiske faglighed man som lærer skal besidde, hvis man vil være en innovativ

Læs mere

Inkluderende pædagogik: God praksis og gode praktikere

Inkluderende pædagogik: God praksis og gode praktikere Inkluderende pædagogik: God praksis og gode praktikere Bjørg Kjær, ph.d., adjunkt Gladsaxe kommune, 18. januar 2013 Kick off: Videncenter for Inklusion Festsalen Blaagaard/KDAS Kvalitetsdiskussion og professionel

Læs mere

IDA Personlig gennemslagskraft

IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft - i samarbejde med Mannaz A/S Formål Formålet med dette forløb er at udvikle og styrke din evne til at trænge igennem med overbevisning samt

Læs mere

Wolfway v/preben Werther www.wolfway.biz. Full Circle. Et stærkt træningsprogram for skoleledere i Vejle Kommune

Wolfway v/preben Werther www.wolfway.biz. Full Circle. Et stærkt træningsprogram for skoleledere i Vejle Kommune Wolfway v/preben Werther www.wolfway.biz Full Circle Et stærkt træningsprogram for skoleledere i Vejle Kommune Hvorfor vælge dette træningsprogram De grundlæggende forudsætninger for menneskelig succes

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Bevægelse i undervisningen

Bevægelse i undervisningen Bevægelse i undervisningen Formål Vi vil have mere bevægelse i undervisningen for at øge koncentrationsevnen, så eleverne bedre kan huske, hvad de har lært. Bevægelse kan både være med fagligt indhold

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013/14 Institution Herning HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Idræt B Charlotte Birkmose

Læs mere

En pædagogisk-didaktisk præsentation af John Hatties feedbackmodel

En pædagogisk-didaktisk præsentation af John Hatties feedbackmodel En pædagogisk-didaktisk præsentation af John Hatties feedbackmodel en Læringsgenerator for opfyldelse af Fælles Mål? Kirsten Hyldahl Pedersen Cand.mag. Læring og forandringsprocesser. Institut for Læring

Læs mere

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag.

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag. Tilsyn Køng Idrætsfriskole i skoleåret 2011-2012 Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole er det vores opgave at føre tilsyn med elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik og engelsk

Læs mere

Digitale læringsressourcer med fokus på opbygning af studiekompetencer i det aktuelle medielandskab

Digitale læringsressourcer med fokus på opbygning af studiekompetencer i det aktuelle medielandskab Digitale læringsressourcer med fokus på opbygning af studiekompetencer i det aktuelle medielandskab DUN konference 2012 Charlotte Albrechtsen & Tine Wirenfeldt Jensen Program 1. Studiekompetenceområdet:

Læs mere

Hvad er lektier? Og fremmer eller hæmmer lektier elevernes læring? Dorte Østergren-Olsen, cand.pæd. i didaktik, Videreuddannelsen 24.

Hvad er lektier? Og fremmer eller hæmmer lektier elevernes læring? Dorte Østergren-Olsen, cand.pæd. i didaktik, Videreuddannelsen 24. Hvad er lektier? Og fremmer eller hæmmer lektier elevernes læring? Dorte Østergren-Olsen, cand.pæd. i didaktik, Videreuddannelsen 24. januar 2014 Hvad er lektier? Og fremmer eller hæmmer lektier elevernes

Læs mere

Samarbejde som nøglen til ro og arbejdsglæde i klassen

Samarbejde som nøglen til ro og arbejdsglæde i klassen Samarbejde som nøglen til ro og arbejdsglæde i klassen Af Mette Stange, konsulent 34 Jeg vil i denne artikel redegøre for hvorfor ro, samarbejde og engagement hænger sammen med en stærk fællesskabskultur

Læs mere

Nye krav til den kollektive vejledning

Nye krav til den kollektive vejledning AUGUST 2014 Nye krav til den kollektive vejledning Af lektor Marianne Tolstrup, UCL og Konstitueret Leder af UUO, Jens Peder Andersen Nye krav til den kollektive vejledning Kollektiv vejledning vil fremover

Læs mere

Webshop integration for DanDomain

Webshop integration for DanDomain Microsoft Development Center Copenhagen, December 2009 Factsheet F Microsoft Dynamics C5 2010 Webshop integration for DanDomain Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Eksport af varer til webshoppen... 4

Læs mere

Aktiv matematikundervisning. - fuld af bevægelse

Aktiv matematikundervisning. - fuld af bevægelse Aktiv matematikundervisning - fuld af bevægelse Program I dag Præsentation Hvad er bevægelse? Hvorfor bevægelse i undervisningen? Forskellige typer bevægelsesaktiviteter Matematikbogen som udgangspunkt

Læs mere

Konference Sprogpædagogik i hverdagen 2015

Konference Sprogpædagogik i hverdagen 2015 Find vejen frem VIA Videreuddannelse & Kompetenceudvikling Konference Sprogpædagogik i hverdagen 2015 6. maj kl. 09.00-15.15 2 3 Konference Sprogpædagogik i hverdagen 2015 sprog og bevægelse hører sammen

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

Vejledningen er et fælles redskab i arbejdet med logbogen for elever, vejledere og undervisere.

Vejledningen er et fælles redskab i arbejdet med logbogen for elever, vejledere og undervisere. Vejledning til logbogsskrivning Vejledningen er et fælles redskab i arbejdet med logbogen for elever, vejledere og undervisere. Ordet logbog stammer fra den maritime verden, hvor en logbog bruges til at

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8.1 FORSTÅELSE AF VIRKSOMHEDENS PRODUKTER/SERVICEYDELSER OG RESSOURCER... 114 8.2 INFORMATIONSSØGNING I RELATION TIL LANDE-, KONKURRENT-

Læs mere

Bergen sep. 2011 Helse: Storbyens Hjerte og smerte. Projekt 3A Aktivitet og Ansvar for Alle

Bergen sep. 2011 Helse: Storbyens Hjerte og smerte. Projekt 3A Aktivitet og Ansvar for Alle Bergen sep. 2011 Helse: Storbyens Hjerte og smerte Projekt 3A Aktivitet og Ansvar for Alle Morten Ubbesen Projektleder Aalborg Kommune Skole- og Kulturforvaltning Cand. Scient. Soc. Sociologisk samfundsanalyse

Læs mere