Monistisk læring i idræt nyt samlet syn på hvordan elever lærer i idræt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Monistisk læring i idræt nyt samlet syn på hvordan elever lærer i idræt"

Transkript

1 Monistisk læring i idræt nyt samlet syn på hvordan elever lærer i idræt Mikkel Lund Curth Nordjyllands Idrætshøjskole Lars Domino Østergaard Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet Publicerad på Internet, (ISSN ), Copyright Mikkel Lund Curth, Lars Domino Østergaard All rights reserved. Except for the quotation of short passages for the purposes of criticism and review, no part of this publication may be reproduced, stored in a retrieval system, or transmitted, in any form or by any means, electronic, mechanical, photocopying, recording or otherwise, without the prior permission of the author. I sommaruppdateringen 2012 publicerade vi en intressant artikel av Mikkel Lund Curth och Lars Domino Østergaard om en intervention i skolundervisningen i idrott och hälsa vid en dansk högstadieskola. Genom att använda den så kallade peer feedback-tekniken, här kallad makkerfeedback, som innebär att eleverna delas in två och två, i det här fallet för att utveckla sina volleybollkunskaper, och individerna i paren ger varandra feedback ville man öka motivationen och intresset för idrottsämnet, som har värsta frånvarostatistiken. Resultatet bedömdes som framgångsrikt. I föreliggande artikel har författarna fördjupat den teoretiska analysen av interventionsstudien och tagit avstamp i den cartesianska dualismen som de avvisar till förmån för ett synsätt som förenar kropp och själ, monismen i Merleau-Pontys tappning. Utifrån detta ställningstagande argumenterar Curth och Østergaard för att idrottsämnet ska ses som ett lärandeämne i enlighet med resultatet från den skandinaviska konsensuskonferensens slutdokument, varvid kroppsligt lärande framhålls som särskilt attraktivt och värdefullt och kompisfeedback som en kongenial lärandeform. MIKKEL LUND CURTH (f. 1986). Højskolelærer på Nordjyllands Idrætshøjskole. Ekstern lektor på Aalborg Universitet.. Cand. Scient. i idræt fra Aalborg Universitet med speciale i krop og læring, motivation og idrætsundervisning. Medejer og stifter af idrætsvirksomheden PulsEvent. LARS DOMINO ØSTERGAARD (f. 1964). Adjunkt, Ph.d., Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet. Han er uddannet Cand.Scient. i biokemi med psykologi som sidefag. I 2005 blev han Ph.D. fra Danmarks Pædagogiske Universitet. Fra 2011 har han undervist i idræt på kandidatuddannelsen i formidling, læring og motivation. Han er forskertilknyttet researchgruppen SUND LÆRING, Aalborg Universitet, med fokus på læring, bevægelse og fysisk aktivitet, samt motivation indenfor idræt såvel som naturfag.

2 curth & østergaard makkerfeedback idrottsforum.org Idræt og læring to uforenelige størrelser? Idrætsfaget i den danske folkeskole er (stadig) præget af, at det ikke er et læringsfag 1. Der er stadig mange lærere, der har fokus på at lave noget fremfor at lære noget; lærerne synes det vigtigste er, at eleverne får bevæget sig, får at afbræk fra de boglige fag og har det sjovt (Von Seelen og Munk 2012). Eleverne har til dels den samme holdning, hvilket kan tolkes ud fra deres mening om, at idræt er et fag, man rører sig i (ibid.). Elever, der er idrætsaktive udenfor skoletiden, mener i øvrigt, at faget er overflødigt og mange kan ikke rigtig se en sammenhæng mellem idræt og teori som for både elever og idrætslærerne er omdrejningspunktet, når de snakker idræt og læring (ibid.). Direkte adspurgt er der dog elever (ca. halvdelen af de adspurgte), der giver udtryk for det positive ved i højere grad at sammenflette teori og praksis i idræt: Det ville være dejligt. Så ville man lære endnu mere. Så ville man blive klogere samtidig og Så ville det [idrætsfaget] blive vigtigere. Det ville blive en sådan større ting i ens hoved i stedet for bare sådan fritidsagtigt (ibid:49). Von Seelen og Munk kommer på baggrund af deres undersøgelse om idrætsfagets status med en klar anbefaling til skolelederne og idrætslærerne om at styrke fagets læringsdimension, således at fokus flyttes fra hvad eleverne laver til hvad de skal lære (ibid.). At der er fokus på, at eleverne skal lave noget illustreres af projektet læring i bevægelse, som Ministeriet for Børn og Undervisning har iværksat (MBU 2012). Projektet har taget udgangspunkt i den sammenhæng, der er mellem fysisk aktivitet og læring, som det blev dokumenteret på den Skandinaviske konsensuskonference, der blev afholdt oktober 2011 (KUNST 2011). Her blev det understreget, at fysisk aktivitet bl.a. forbedrer kognition 2, at fysisk aktivitet kan være et redskab til udvikling af mentale, emotionelle og sociale processer, og at læring bedst fremmes, hvis den fysiske aktivitet er udfordrende, varieret og indebærer succesoplevelser (ibid.). Idræt bliver i denne forbindelse associeret med fysisk aktivitet, og bliver dermed et middel til læring i den øvrige undervisning. Det perspektiv er glædeligt og illustrerer idrættens vigtighed, men fastholder også indirekte idræt som et aktivitetsfag fremfor et læringsfag, hvilket ikke harmonerer med anbefalingerne fra Von Seelen og Munk som skrevet ovenfor. I denne artikel vil vi søge at fokusere på idræt som et læringsfag i-sig-selv baseret på fagets egne læringsmål og værdinormer. 1.1 Feedback som læringsmetode En af de læringsmetoder, der under konsensuskonferencen blev fremhævet, var feedback: Feedback er særdeles vigtig for indlæring [ ] feedback skal gives på baggrund af nogle kriterier, der er væsentlige for opgaven. Indlæringen forbedres med andre ord af relevant ekstern feedback. Det er væsentligt for læringen, at det feedback, der gives, er simpel og forståelig (Lundbye-Jensen i KUNST 2011: 13). 1 Forstået som et fag, hvor fagets interessenter undervisere, elever og skoleledere. ikke primært har fokus på en fagfaglig læring. Se Von Seelen og Munk Bl.a. forstået som øget problemløsningsfærdigheder, mere logisk tænkning og bedre sproglig opfattelse (KUNST, 2011)

3 curth & østergaard makkerfeedback idrottsforum.org Andre lignende konklusioner at feedback er et effektivt redskab til at stimulere elevernes læring i skolen er ligeledes fremhævet af andre (Carreiro da Costa 1990; Gibbs & Simpson 2004; Fibæk Laursen 2012; Jank & Meyer 2010). Professor John Hattie går så langt som at udtale: The most powerful single moderator that enhances achievement is feedback (Hattie 1999: 9, hans fremhævelse). Han fortsætter: The most fundamental component of teaching is imparting information to students, assessing and evaluating the students understanding of this information, and then match the next teaching act to the present understanding of the student (ibid: 9). Et kvantitativt studie (Hattie & Timberley 2007) har forsøgt at sætte tal på, hvilken indflydelse feedback har på elevers læring sammenlignet med andre former for læring. De kom frem til, at effekten af feedback var omtrent dobbelt så stor (målt som effektstørrelse 0.79) som den indflydelse, en gennemsnitlig (traditionel) skoleundervisning havde på eleverne (målt som effektstørrelse 0.4), og underbygger dermed udsagnet om, at feedback er vigtig for elevers læring Feedback og læring i idrætsundervisningen fokus på makkerfeedback Studier med fokus på feedback i idrætsundervisningen har vist, at metoden makkerfeedback (Curth & Østergaard 2012), har lignende positiv virkning på elevernes læring, som andre former for feedback (fx Johnson & Ward 2001; Ernst & Byra 1998; Dyson 2002). Eksempelvis konkluderede Dyson efter to års studier af elever i tredje og fjerde klasse, at makkerfeedback i idræt sammenlignet med traditionel undervisning var med til at forøge elevernes læring af de praktiske færdigheder i idræt, foruden deres evne til at analysere og reflektere over makkerens og dermed også deres egne færdigheder (Dyson 2002). Sammenholdt med at det er vist, at makkerfeedback stimulerer elevernes motivation for at træne og praktisere idræt (Curth & Østergaard 2012), mener vi, at metoden kan have positiv indflydelse på både elevernes læring og deres lyst til aktivt at dyrke idræt, og på den baggrund ønsker vi i indeværende artikel at se nærmere på den læring, der foregår i idræt, hvor det ikke alene er kognitive aspekter, der er væsentlige for elevernes læring og forståelse af faget, men en læringsforståelse, der omfatter hele kroppen. En læring vi efterfølgende sætter i relation til idrætsundervisningen. 3 Undersøgelsen var baseret på en gennemgang af 196 studier inkluderende effektmålinger (Hattie & Timberley 2007).

4 curth & østergaard makkerfeedback idrottsforum.org Fra dualistisk til monistisk læringsopfattelse De vestlige landes uddannelsessystemer er kendetegnet ved en dualistisk menneskeopfattelse (Rønholt 2008; Von Seelen 2012), hvor man har fokuseret på at udvikle menneskets åndelige og tankemæssige potentialer, mens kroppen ofte opfattes som noget primitivt, der ikke adskiller sig væsentligt fra dyreverdenen. Det ses også af de opfattelser, der kommer til udtryk blandt idrætslærerne i folkeskolen: Det idrætslærerne forbinder med læring, er teoretisk forståelse af idrætsdisciplinerne eller boglig læring om anatomi eller fysiologi (Von Seelen og Munk 2012). Indenfor de mere bevægelsesorienterede, musiske eller kreative fag, ses der dog i højere grad en mere monistisk menneskeopfattelse, hvor de kropslige oplevelser og erfaringer, der opnås gennem idrætsdeltagelse, betragtes som et betydeligt erkendelses- og dannelsespotentiale (Rønholt 2008). Denne monistiske menneskeopfattelse kommer dog sjældent til udtryk i et læringsperspektiv, da den dualistiske menneskeopfattelse har influeret vores sprogbrug så betydeligt, at det udgør en barriere for at forstå mennesket som monistisk (ibid). Nærværende diskussion tager udgangspunkt i en monistisk menneskeopfattelse, hvor mennesket er kroppen, og hvor kroppen er i konstant samspil med omgivelserne, og hvor læring i den forbindelse er en erfaring i kroppen, der skabes gennem oplevelse af bevægelse: Det er ikke nødvendigt med en bevidst, sproglig refleksion for at lære, idet mennesket har mulighed for at reflektere med og over kroppen, hvilket kan være afgørende for en læreproces (Kissow & Pallesen 2004). Refleksionen skal tage udgangspunkt i oplevelsen (Merleau-Ponty 2009). 2.1 Den tilvante krop understøtter og bidrager til den intentionelle handling Maurice Merleau-Ponty ( ) ser krop og sjæl som to uadskillelige fænomener, hvor det ene ikke kan forstås uden det andet (Merleau-Ponty 2009). Ved hjælp af begrebet egenkroppen beskriver han, hvorledes kroppen agerer i verden med en evne til fortolkning, som ellers normalt kun tilskrives bevidstheden. Kroppen bliver til en erfaret eller levet helhed, hvor kropslig erfaring og bevidsthed. Merleau-Ponty adskiller kroppen i to lag: Den tilvante krop, som er det fortrolige, det velkendte og de vaner, som vi har; det er en orientering mod verden som det jeg plejer. Den aktuelle krop er den anden dimension i kroppen og skal forstås som egenkroppens altid nærværende del. Det er igennem den aktuelle krop, at vi perciperer verden på baggrund af den tilvante krop, og dermed erfarer og udvikler nye handlinger lærer igennem og med kroppen. Ved på den måde at operere med de to dimensioner i egenkroppen, vil Merleau-Ponty (2009) beskrive, hvorledes vi på den ene side har en fortrolighed med tilværelsen og på den anden side har vi et andet udgangspunkt, der åbner tilværelsen op ud fra aktuelle omstændigheder.

5 curth & østergaard makkerfeedback idrottsforum.org Engeströms virksomhedsteori Vi vurderer, at Merleau-Pontys monistiske kropsforståelse ikke kan stå alene i det sociale felt, hvori makkerfeedback udøves som en kilde til (monistisk) læring, og vælger derfor at inddrage Yrjo Engeströms sociokulturelle perspektiv på læring for bedre at kunne forstå de relationer, der forekommer imellem de involverede i en makkerfeedbackkonstellation. Engeström vælger med tredje generation af sin virksomhedsteoretiske model (se figur 1) at fokusere på de processer, der, fra et sociokulturelt perspektiv, er med til at fremme subjektets læring 4 (Engeström 1998, 2009; Engeström & Sannino 2010). Processerne er bl.a. styret af de medierende artefakter, der anvendes i læringsprocessen, fællesskabet som subjektet indgår i, og de regler og den arbejdsdeling der er i læringsforløbet (ibid.). Objektet (1a på figur 1), målet for læringen, er i modellen under indflydelse af de nævnte størrelser, og i samarbejde eller i konflikt med andre subjekters læringsobjekt (1b på figur 1), der er rettet imod samme mål, skabes på baggrund af de individuelle fortolkninger og fælles forhandlinger (2a og 2b) et fælles objekt, et fælles læringsmål (objekt 3). I ovenstående figur kan det fx være to volleyballspillere der ved hjælp af sammenspil, fortolkning af regler, i kraft af arbejdsdeling og i dialog arbejder med makkerfeedback. De fortolker fra hvert deres side af nettet hinandens aktiviteter, og sammen får de skabt en fælles forståelse en fælles læring af hvordan fx et baggerslag på bedste vis udføres. 2.3 Model over et monistisk menneskesyn i et sociokulturelt perspektiv På baggrund af Merleau-Pontys monistiske opfattelse af kroppen som objekt for erkendelse og læring, samt Engeströms sociokulturelle læringssyn, har vi opstillet en model for en monistisk/kropslig, helhedsorienteret læringsopfattelse (se figur 2). I det følgende vil vi redegøre for de enkelte delelementer i modellen, og gennemgå dem med udgangspunkt i ét af de involverede virksomhedssystemer fx én af volleyballspillerne, der blev eksemplificeret i afsnit Subjektet Subjektet (egenkroppen) består, ifølge Merleau-Ponty, af den tilvante og den aktuelle krop. Med inspiration fra Gallagher (2002), der fremhæver, at den primære refleksion forekommer ubevidst (hvor der handles på baggrund af den tilvante krop), har vi lavet en yderligere opdeling af den aktuelle krop i henholdsvis den bevidste- og ubevidste aktuelle krop (se figur 3). I modellen er den tilvante krop og den aktuelle krop forbundet i en relation bestående af refleksion og inkorporering. Refleksionen kan forekomme ubevidst, når subjektet på baggrund af den tilvante krop lægger mærke fra kroppen og dermed agerer uden at opmærksomheden påkræves, samt bevidst, når der lægges mærke til kroppen (Merleau-Ponty 2009). I begge tilfælde forekommer en inkorporering af den kropslige eller bevidste refleksion, og dermed en ændring/udvidelse af den tilvante krop. 4 Et subjekt kan i Engeströms optik anskues både som et individ, en gruppe eller en organisation.

6 curth & østergaard makkerfeedback idrottsforum.org Figur 1 Yrjö Engeströms virksomhedsteoretiske model (Engeström 2009, s. 86, redigeret udgave).

7 curth & østergaard makkerfeedback idrottsforum.org Figur 2 Makkerfeedbacksituationen i et virksomhedsteoretisk og kropsfænomenologisk perspektiv.

8 curth & østergaard makkerfeedback idrottsforum.org Figur 3 Subjektet: Inkorporering af læring Hvorvidt refleksionen forekommer bevidst eller ubevidst ændrer ikke ved, at der i begge tilfælde forekommer en kropslig inkorporering. Det er derfor valgt at lade spiralen være gennemtrængelig ved den ubevidste aktuelle krop for at illustrere, at meget inkorporering forekommer ubevidst via Læring 0, I og IIa (jf. Bateson 2000). At det er relevant at opsplitte den aktuelle krop i en bevidst og en ubevidst del (jf. figur 3) kan forklares ud fra Dreyfus og Dreyfus (1999), der er inspireret af Merleau-Ponty. Ifølge Dreyfus og Dreyfus handler læring om, at subjektets handlekompetence udvikles fra novicestadiet til ekspertniveau: Eksperten handler intuitivt på baggrund af tidligere erfaringer, og der kræves ingen bevidst tankevirksomhed for at handle (ibid.). Kroppen reagerer på de krav, som situationen stiller, eksemplificeret ved volleyballspilleren, der på baggrund af den tilvante krop, har indarbejdet nogle smashteknikker. Først i interaktionen med verden, fx hvordan modstanderne blokerer, vælger han, hvordan der skal slås til bolden, og hvor han skal slå den hen. Hvis han bevidst både skulle reflektere over, hvordan han kunne udføre smashet, hvor den skulle hen og hvor modstanderne var placeret, ville bevægelsen blive alt for langsom. Ifølge eksemplet med volleyballspilleren opstår der en ubevidst (kropslig) refleksion, hvor den tilvante krop interagerer med verden gennem den ubevidste aktuelle krop, idet han slår til bolden. Først ved en eventuelt efterfølgende refleksion over hans eget skud, resultatet deraf og den erfaring, han nu har inkorporeret i kroppen, har han tilegnet sig viden, der påvirker den bevidste aktuelle krop. Refleksionen har hermed skabt en bevidstgørelse af den kropslige viden, men den endelige inkorporering af en færdighed forekommer først, når det er muligt at rette opmærksomheden fra den kropslige basis og mod opfyldelsen af færdighedens formål (Hansen & Hansen 2002). Færdigheden indlemmes herved i den tilvante krop, og bliver en del af det kropslige handlerepertoire, som volleyballspilleren handler ud fra, hvorved volleyballspilleren har udviklet eller ændret sin volleyballkompetence: Når volleyballspilleren fx ikke længere behøver at tænke over, hvordan hænderne skal samles ved et baggerslag, men i stedet kan fokusere på, hvor bolden skal spilles hen.

9 curth & østergaard makkerfeedback idrottsforum.org De forskellige former for læring, der er anført i figur 3 er inspireret af Batesons læringsniveauer (Bateson 2000). Læring 0, I og IIa 5 (Bateson 2000; Keiding & Laursen 2005) forekommer som ubevidst kropslig refleksion mellem den tilvante og den ubevidste aktuelle krop, hvorimod læring IIb forekommer som en bevidst refleksion, hvor personen ser sig selv handle (ibid.). Læring IIb kan sammenlignes med refleksionen over både den tilvante og aktuelle krop (jf. figur 3). Læringsaktionen følger en proces, hvor subjektet med en tilvant og aktuel krop i et samspil med omgivelserne (medierende artefakter, regler, fællesskab, arbejdsdeling og ikke mindst under indflydelse af andre virksomhedssystemer) bliver påvirket til en forandring en læring der manifesteres i den tilvante krop, idet vi vil argumentere for, at enhver læring medfører et nyt, men en smule forandret subjekt med nye vaner (tilvante krop) og dermed en fornyet parathed (aktuelle krop) Det fælles tredje objekt det fælles forhandlede mål Ifølge Merleau-Ponty agerer subjektet i en interaktion mellem agent og verden, hvorfor det altid er den aktuelle krop og ikke den tilvante krop, der møder verden (Merleau-Ponty 2009). Kroppen skal derfor ses som udgangspunktet for al læring og handling indlejret i et kollektivt virksomhedssystem, og på den baggrund har vi valgt at benytte modellen (figur 2) til at forklare, hvordan vi ud fra Merleau-Pontys kropsfænomenologi kan forklare det fælles forhandlede objekt 3, der forekommer i interaktionen mellem to virksomhedssystemer, som fx mellem giveren og modtageren af makkerfeedbacken (se figur 4). Figur 4 Illustrerer det fælles tredje objekt. I den fælles forhandling der finder sted, er de to virksomhedssystemer påvirkede af hele systemet: Ud over regler, medierende artefakter, underviseren, der interagerer osv., er det giveren af feedbacken, der ud fra modtagerens ønsker, fokuserer på nogle bevidste områder, som modtageren gerne vil arbejde med. Derfor kan giveren give feedback til enten mod- 5 Idet læring II både kan forekomme reflekteret og ureflekteret har vi valgt at dele den op i læring IIa og læring IIb (Bateson 2000; Keiding & Laursen 2005).

10 curth & østergaard makkerfeedback idrottsforum.org tagerens bevidste eller ubevidste aktuelle krop (illustreret med de øverste pile, jf. figur 4). Hvis giveren spørger til den ubevidste krop kunne det eksempelvis være: Du ramte bolden på hånden i baggerslaget jeg vil gerne, at du prøver at ramme bolden længere oppe på armen i stedet. I det tilfælde er feedbacken rettet mod én eller flere specifikke situationer, hvorfor den relaterer sig til volleyballspillerens interaktion med omverdenen. Hvis spørgsmålet derimod er rettet mod den bevidste aktuelle krop, kunne spørgsmålet være relateret til det fælles forhandlede fokus, som giveren af feedbacken skulle være opmærksom på. I den situation er modtageren bevidst omkring fokusområdet, hvorved feedback bliver givet til den bevidste aktuelle krop. Ved denne gensidige kommunikation og handlen mellem giveren af feedback og modtagerens bevidste- og ubevidste aktuelle krop, vil nye reflekterede aktionsmønstre inkorporeres i den tilvante krop, og modtageren kan rette opmærksomhed mod nye mål mod nye fælles forhandlede objekter. 2.4 Læringsdefinition Med baggrund i vores monistiske læringsopfattelse, og i relation til vores fokus på makkerfeedback i volleyball, vælger vi at definere læring som, når elever har udviklet eller ændret deres personlige forudsætninger for at tage beslutninger og at handle (kunne udføre tekniske og taktiske handlinger) såvel individuelt som i samarbejde med andre (i volleyballspillet). Den fuldbyrdede læring ses, når der er forekommet en inkorporering i den tilvante krop og dermed en ændret eller udviklet handlekompetence. Vi har i formuleringen taget udgangspunkt i Dreier (1999), som omtaler læring som en ændring af forudsætninger for deltagelse i forskellige sociale praksisser, og Hansen og Hansen (2002), der med reference til Merleau-Ponty, skriver, at den kropslige læring (kropslige handledispositioner; ibid: 96) er tilvejebragt, når det er muligt at rette opmærksomhed mod nye, ydre mål En væsentlig pointe vi ønsker at fremhæve er, at læringen skal have et personligt udgangspunkt, den skal kunne bruges og relateres til livet udenfor undervisningsinstitutionen, den kan forekomme alle steder og den skal forekomme i fællesskab med andre (jf. vores sociokulturelle læringsperspektiv). 3. Makkerfeedback i praksis. Monistisk læring i en sociokulturel kontekst For at vise, at makkerfeedback kan have indflydelse på elevernes (monistiske) læring, som redegjort for i afsnit 1.2, har vi med udgangspunkt i vores sammensatte model (figur 2) analyseret og fortolket et undervisningsforløb 6, hvori der var fokus på elevernes gensidige (makker)feedback i forbindelse med volleyballtræning. 6 Undervisningsforløbet indgik også i et andet større projekt. Se Curth og Østergaard (2012)

11 curth & østergaard makkerfeedback idrottsforum.org Deltagere Deltagerne var 14 idrætshøjskoleelever, der frivilligt valgte at deltage i højskolens volleyballundervisning. Eleverne havde ikke tidligere arbejdet med makkerfeedback i undervisningen, men var vant til feedback fra underviseren. Det vurderes, at kriterierne for, hvad der bør lægges til grund for udvælgelse af deltagere var opfyldt (Maunsback & Lunde 2003), da de fx har en viden om feltet og ligeledes kan reflektere over deres egen rolle. Ingen af deltagerne fremgår ved egne navne. 3.2 Forløbet Projektet blev udformet som et aktionsforskningsprojekt og blev foretaget i elevernes normale undervisning på idrætshøjskolen, hvor der var etableret en dialog mellem forskere og praktikere. Endvidere benyttes et fænomenologisk videnskabssyn til at afklare elevernes forskellige oplevelser og forståelser, da fænomenologien som Merleau-Ponty referer til forholder sig til elevernes oplevelser og læren og væren i verden (Jacobsen, Tanggard & Brinkmann 2010). 3.3 Indsamling og analyse af empiri Interviews blev foretaget som semistrukturerede interviews (Brinkmann & Tanggaard 2010; Halkier 2002, Kvale 2005), og blev efterfølgende transskriberet som hel udskrift (Launsø & Rieper 2008). Interviewene blev foretaget i forlængelse af den sidste undervisningsgang, og blev afholdt i den idrætslige kontekst. Som observationsmetode blev benyttet ustruktureret observation, hvilket ligger i forlængelse af fænomenologiens ønske om, at beskrive det givne så præcist og fuldstændigt som muligt uden at forklare eller analysere (Kvale 2005). Efter de enkelte undervisningsgange blev eleverne bedt om at udfylde nogle enkelte spørgsmål i deres logbog, hvor de blandt andet skulle beskrive, hvad de havde fået ud af undervisningen. 4. Resultater og diskussion: den kropsfænomenologisk virksomhedsteoretiske model. I analysen af den indsamlede empiri har vi valgt at fokusere på to af de fire spørgsmål, som Engeström mener enhver læringsteori må kunne give svar på, og som han selv anvender i sin reformulering af den virksomhedsteoretiske tilgang (Engeström 2009). - Hvad lærer de? - Hvordan lærer de?

12 curth & østergaard makkerfeedback idrottsforum.org De to andre spørgsmål hvem er det der lærer og hvorfor lærer de vælger vi at forholde os pragmatisk til, idet vores fokus er på elever på en idrætshøjskole og de lærer bl.a. for at blive bedre til at agere i og under en volleyballkamp Hvad lærer de? Igennem makkerfeedbacken lærer eleverne ikke mod et klart defineret læringsmål, men skal indenfor nogle rammer lære at indgå i et makkerskab og hjælpe med hinandens udvikling, hvilket ikke kan forekomme gennem en specifik skabelon, men fremkommer gennem et positivt indbyrdes afhængighedsforhold (Grineski 1996). Eleverne gav i det efterfølgende gruppeinterview udtryk for, at makkerfeedbackforløbet havde forbedret deres evner som volleyballspillere, bl.a. udtalte en elev: Jeg har lært meget mere om baggerslag nu, end jeg kunne have gjort ved den almindelige undervisning. (Erik) Men hvad er det reelt, at eleverne har lært? Refleksion gennem modtagelse af feedback At makkerfeedbacken påvirker den bevidste aktuelle krop ses ved, at eleverne selv er medvirkende til at bestemme, hvilket fokus makkeren skal lægge. Jeg synes, det var godt, at vi selv kunne bestemme, hvad vi ville arbejde med. Hvis du havde sagt, at vi alle skulle arbejde med fingerslaget, ( ) så havde man ikke fået så meget ud af det i forhold til, at man kunne vælge det selv. (Frederik) Frederik er her bevidst om, hvad han gerne vil arbejde med, og benytter derfor makkeren til at komme nærmere det selvdefinerede mål (Objekt 1). I det tilfælde skabes der mulighed for Læring IIb, da der forekommer en bevidst refleksion over de mulige alternativer. Makkerfeedback benyttes her som et medierende artefakt til at katalysere udviklingen, der er en refleksion over både de tillærte vaner, som ubevidst er integreret i den tilvante krop, men også interaktionen med verden, som forekommer i den ubevidste aktuelle krop. Makkerfeedback kan ligeledes benyttes som medierende artefakt i forhold til at påvirke den ubevidste aktuelle krop. Jeg synes, det var en god måde at træne på. Man kan hele tiden få at vide, hvad man laver fejl i, og får nogle nye øjne på, hvad man kan gøre bedre. (Frederik, forfatternes fremhævning) 7 Hvem der lærer og hvorfor de lærer er større spørgsmål, der kræver yderligere diskussion, som vi vælger at udsætte til evt. en senere artikel.

13 curth & østergaard makkerfeedback idrottsforum.org Vi tolker, at Frederik igennem feedbacken påvirkes til at reflektere over sin ubevidste aktuelle krop. Der forekommer her ikke en bevidst refleksion af, hvad han gerne vil arbejde med, men i stedet får makkeren Frederik til at reflektere over, hvordan han ubevidst udfører den givne færdighed, og hvordan han agerer i forhold til verden omkring ham Refleksion gennem afgivelse af feedback At der ligesom ved modtagelse af feedback forekommer en refleksion ved afgivelsen af feedbacken illustreres af følgende citater: Og samtidig med at du også ser på de andre [...], så er det ligesom om, at man får en video af sig selv. Det får man også sindssygt meget ud af. (Dan, forfatternes fremhævning) Dan sammenligner makkerfeedbacken med at se en video af sig selv. Det kan overføres til Merleau-Pontys beskrivelse af, at se et spejlbillede af sig selv. Makkeren er ikke en direkte iagttagelse af den iagttagendes krop, men kan benyttes til at overraske kroppen udefra, og derigennem etablere en refleksion (Merleau-Ponty 2009), der både kan forekomme bevidst (Læring IIb) og som medlæring (Læring IIa) Refleksion og læring Som det netop er vist medfører makkerfeedback, at eleverne reflekterer over deres volleyballkompetencer. Denne proces er medvirkende til, at de udvikler eller ændrer deres personlige forudsætninger, da de ikke længere blot lægger mærke fra kroppen, men nu bliver nødt til at lægge mærke til kroppen. Herved igangsættes en inkorporereringsproces mod læring af nye volleyballkompetencer. Den proces er tidskrævende, og det er derfor vanskeligt at konkludere, hvorvidt de igennem det observerede forløb har udviklet eller ændret deres tilvante kroppe. Der ses dog tegn på, at forløbet allerede har medvirket til flere ændringer (forfatternes observationer). 4.2 Hvordan lærer de? Eleverne blev i gruppeinterviewet bedt om at beskrive konkrete episoder, hvor de oplevede, at det var nemmest at forstå den givne feedback. Tom viste mig det i stedet for bare at sige, hvad jeg gør galt, så viste han mig det. (Sara, forfatterens fremhævning) Det er her væsentligt for Sara, at feedbacken blev formidlet gennem makkerens krop og ikke blot forekom verbalt. En interessant bemærkning er, at hun under interviewet valgte at vise, hvad makkeren gjorde, da hun ikke var i stand til at sætte ord på.

14 curth & østergaard makkerfeedback idrottsforum.org Det tolker vi som et eksempel på Merleau-Pontys pointe om, at man ikke kan læse sig til oplevelserne, men at de skal erfares kropsligt gennem bevægelse (Merleau-Ponty 2009). Ligesom Sara gav flere af de øvrige elever ligeledes udtryk for det essentielle i, at feedbacken blev modtaget med udgangspunkt i egenkroppen. Så tænker jeg på, at nu skal jeg stå bøjet i knæene. Det synes jeg er lettest, når man prøver først og makkeren så siger, hvad man gør forkert, og så prøver man det igen. (Frederik, forfatterens fremhævning) I det tilfælde er udgangspunktet for refleksionen forankret i Frederiks kropslige oplevelse, hvor den ubevidste aktuelle krop, på baggrund af den tilvante krop, gøres til genstand for refleksionen. Han udtrykker det med, at det bliver lettest, når kroppen inddrages i feedbacken. De otte udvalgte billederne (figur 5) er interessante, da de alle illustrerer makkerfeedbacksituationer, hvor kroppen inddrages i formidlingen eller modtagelsen af feedbacken. Foto 1 viser en situation, hvor giveren af feedbacken netop har rejst sig fra gulvet for gennem kroppen at formidle budskabet til modtageren, hvilket i situationen virkede som en helt naturlig handling. Eleven var her ikke i stand til at foretage formidlingen siddende, men ønsker gennem kroppen at udtrykke sig. En tilsvarende situation ses af foto 2, hvor giveren af feedbacken med armene viser, hvordan baggerslaget skal udføres. Eleven er her stadig siddende, men det til trods gives feedbacken med udgangspunkt i hele den levede krop. Foto (3 og 4), (5 og 6) samt (7 og 8), viser tre identiske situationer. Ved billede 3, 5 og 7 gives feedbacken gennem kroppen til modtageren, der koncentreret betragter makkeren. Efterfølgende (foto 4, 6 og 8) forsøger modtageren at forstå feedbacken og inkorporere den i den tilvante krop. Hermed forekommer der en bevidst refleksion i den aktuelle krop med et forsøg på en kropslig inkorporering til følge. 5. Konklusion Makkerfeedback skal forstås som et medierende artefakt, der påvirker subjektet gennem feedback til enten den ubevidste eller bevidste aktuelle krop. Hermed begynder eleverne at reflektere over deres egenkroppe gennem Læring IIb. Makkerfeedback kan derfor forstås som en katalysator i forbindelse med igangsættelsen af elevernes refleksion, der efterfølgende gennem en inkorporering kan forankres i den tilvante krop således, at elevernes volleyballkompetencer udvikles eller ændres. Der vil endvidere blive igangsat en bevidst refleksion hos afgiveren af feedbacken, der kan sammenlignes med at se et spejlbillede af sig selv. Sideløbende med denne bevidste refleksion, forekommer en ubevidst medlæring. At eleverne giver hinanden feedback, påvirker deres deltagelse i idrætsundervisningen, da der opstår et positivt afhængighedsforhold mellem eleverne samtidig med, at de er nødt til aktivt at engagere sig i undervisningen. Det illustreres gennem begrebet opmærksom

15 curth & østergaard makkerfeedback idrottsforum.org Figur 5 Situationer fra undervisningen hvor der gives makkerfeedback. Giver = giveren af feedbacken, modtager = modtageren af feedbacken.

16 curth & østergaard makkerfeedback idrottsforum.org modtagelse (Bangert-Drowns et al. 1999; Berg 1999, Gielen et al. 2010; Yang et al. 2006), hvor eleverne i højere grad forholder sig kritisk til feedbacken i forhold til lærerfeedback. Makkerfeedback påvirker desuden eleverne ved, at der tages udgangspunkt i elevernes egne læringsbaner. Der sættes fokus på elevernes individuelle mål (objekt 1) med undervisningen, hvilket danner udgangspunkt for en meningsforhandling om et fælles tredje objekt, som eleverne arbejder videre med. I denne proces inddrages eleven, som et enkelt virksomhedssystem i struktureringen af egne fokuspunkter samtidig med, at de kollektive påvirkninger, der præger den enkelte elev, anerkendes. Det betyder, at det er nødvendigt at medtænke den historicitet, som eleven er underlagt ved bl.a. at have tålmodighed med indførelsen af makkerfeedback i idrætsundervisningen. Det konkluderes, at makkerfeedback, udover at stimulere elevernes motivation for at træne og praktisere idræt (Curth & Østergaard 2012), påvirker elevernes læring ved, at der relateres til den enkelte elevs egen læringsbane samtidig med, at det foregår i et positivt indbyrdes afhængighedsforhold i den konkrete idrætsundervisning. Endvidere påvirkes læringen ved, at makkerfeedback katalyserer en refleksion (Læring IIb) af egenkroppen, hvilket giver mulighed for at udvikle og/eller ændre elevens volleyballkompetencer i idrætsundervisningen gennem en inkorporeringsproces. Sideløbende igangsættes en refleksion hos iagttageren, der kan forekomme bevidst gennem Læring IIb og/eller som medlæring (Læring IIa). Makkerfeedback anbefales derfor som en metode til at flytte fokus fra hvad eleverne laver til hvad eleverne skal lære i idrætsundervisningen. 6. Perspektivering Vi har igennem artiklen præsenteret og benyttet en ny monistisk læringsforståelse, hvor kroppen skal forstås som udgangspunkt for elevernes læring indlejret i et kollektivt virksomhedssystem. At læring ikke blot forekommer kognitivt ses bl.a. i regeringens udspil til en ny folkeskolereform, hvor der afsættes mere tid til fysisk aktivitet i de almindelige fag i skolen (Regeringen 2012). Dette paradigmeskifte skal ses i forlængelse af de senere års forskning, der har dokumenteret en sammenhæng mellem fysisk aktivitet og læring uanset alder (KUNST 2011). Tidligere har der eksempelvis været fokus på idrætten som middel til forbedret sundhed (Kulturministeriet 2009). Det er positivt, at idrætten kan benyttes til andre formål såsom forbedret sundhed og læring, og illustrerer i den grad, hvor vigtig en monistisk læringsopfattelse er og budskabet om, at vi lever gennem kroppen. Opmærksomheden bør dog skærpes, når breddeidrætten eksempelvis opfattes som leverandør af sundhed (Kulturministeriet 2009). Det er vores vurdering, at der er behov for tiltag, der ligesom makkerfeedback kan medvirke til at fokusere idrætsundervisningen på idrættens egenværdi. Et spændende tiltag er i denne forbindelse Idrætsmærket 8. 8 Idrætsmærket er udviklet i samarbejde med Hillerød Kommune (Idrætsmærket 2012). Ved at gennemføre en række øvelser indenfor områderne: gymnastik, balance, atletik, bold basis, rytmik, udholdenhed og smidighed, kan eleverne gøre sig fortjent til enten et bronze-, sølv-, guld- eller platinmærke. Mærket er

17 curth & østergaard makkerfeedback idrottsforum.org Idrættens faglighed skal stadig være fundamentet i idrætsundervisningen og bør ikke undermineres af andre formål. Det er vigtigt, at eleverne lærer idræt i idrætsundervisningen, hvilket kan medvirke til at fastholde dem i en livslang lyst til at fortsætte deres idrætsdeltagelse. Idrættens egen faglighed er heldigvis ikke helt glemt endnu, men er under et stigende pres fra andre formål såsom sundhed og læring i andre fag. Som idrætsunderviser er det derfor vigtigt, at huske denne faglighed, hvilket tiltag som makkerfeedback og/eller idrætsmærket kan medvirke til. Litteraturhenvisninger Bangert-Drowns, Robert; Kulik, Chen-Lin; Kulik, James & Morgan, MaryTeresa (1991), The Instructional Effect of Feedback in Test-like Events, Review of Educational Research, 61 (2), Bateson, Gregory (2000) Steps into an Ecology of Mind Chicago: University of Chicago Press Berg, Cathrine E. (1999) The effects of Trained Peer Response on ESL Students Revision Types and Writing Quality Journal of Second Language Writing, 8 (3), Brinkmann, Svend & Tanggaard, Lene (2010) Interviewet: Samtalen som forskningsmetode i Kvalitative Metoder, (S. Brinkmann & L. Tanggaard) Hans Reitzels Forlag Carreiro da Costa, Piéron (1990), Research in teaching, P.E. Implications for practioners. Proceedings A.I.E.S.E.P. International Convention, Rio de Janeiro. Curth, Mikkel L. & Østergaard, Lars D. (2012) Makker-feedback som et redskab til at øge elevernes motivation i idrætsundervisningen publiceret d på: Dreier, Ole (1999) Læring som ændring af personlig deltagelse i sociale kontekster i Mesterlære Læring som social praksis (Nielsen, K. & Kvale, S.) Hans Reitzels Forlag Dreyfus, Hubert & Dreyfus, Stuart (1999) Mesterlære og eksperters læring i Mesterlære Læring som social praksis (Nielsen, K. & Kvale, S.) Hans Reitzels Forlag Dyson, Ben (2002) The implementation of cooperative learning in an elementary physical education program Journal of Teaching in Physical Education, 22(1), Engeström, Yrjö & Sannino, Annalisa (2010) Studies of expansive learning: Foundations, findings and future challenges Educational Research Review, 5, 1-24 Engeström, Yrjö (2009) Ekspansiv læring i Læringsteorier (Illeris, K.) Roskilde Universitetsforlag, 1. udgave, 3. Oplag Engeström, Yrjö (1998) Den nærmeste udviklingszone som den basale kategori i pædagogisk psykologi i Fra læringens horisont (Hermansen, M.) Forlaget Klim Ernst, Mike & Byra, Mark (1998) Pairing Learners in the Reciprocal Style of Teaching: Influence on Student Skill, Knowledge and Socialization The Physical Educator, 55(1), Fibæk Laursen, Per (2012) Den gode undervisning Fra Danskernes Akademi, DR2 d. 23. marts 2012 Gallagher, Shaun (2002) Født med en krop, i Krop og læring (Roessler, K.K.) Klim forlag Gibbs, Graham & Simpson Claire (2004) Conditions Under Which Assessment Supports Students Learning Learning and Teaching in Higher Education, 1, 3-31 Gielen, Sarah; Peeters, Elien; Dochy, Filip; Onghena, Patrick & Struyven, Katrien (2010) Improving the Effectiveness of Peer Feedback for Learning Learning and Instruction, 20, Grineski, Steve (1996) Cooperative learning in Physical Education, Human Kinetics Halkier, Bente (2002) Fokusgrupper Samfundslitteratur & Roskilde Universitetsforlag Hansen, Lotte & Hansen, Andreas J. (2002) Tilegnelse af praktiske færdigheder set i et kropsperspektiv i Krop og læring (Roessler, K.K.) Klim forlag Hattie, John (1999) Influences on student learning Inaugural professiorial adress, University of Auckland, New Zealand udarbejdet med udgangspunkt i trinmålet for idrætsfaget og Aldersrelateret træningskoncept (Team Danmark) og har til formål at styrke fagligheden i idrætsundervisningen. Eleverne kan igennem videoøvelser få lektier for derhjemme, hvilket ligeledes er ideelt som udgangspunkt for arbejdet med makkerfeedback i idrætsundervisningen.

18 curth & østergaard makkerfeedback idrottsforum.org Hattie, John & Timperley, Helen (2007) The power of feedback Review of Educational Research, 77(1), Idrætsmærket (2012) Retrieved , from Jacobsen, Bo; Tanggaard, Lene & Brinkmann, Svend (2010) Fænomenologi i Kvalitative Metoder (S. Brinkmann & L. Tanggaard) Hans Reitzels Forlag Jank, Werner & Meyer, Hilbert (2010) Didaktiske modeller, Gyldendals Lærerbibliotek, 1. udgave, 3. Oplag Johnson, David W. & Ward, Philip (2001) Effects of Classwide Peer Tutoring on Correct Performance of Striking Skills in 3rd Grade Physical Education Journal of Teaching in Physical Education, 20, Keiding, Tina B. & Laursen, Erik (2005) Interaktion og læring Gregory Batesons bidrag, Forlaget Unge Pædagoger Kissow, Anne-Merete & Pallesen, Hanne (2004) Mennesket i bevægelse, FADL s Forlag, 3. Udgave Kulturministeriet (2009) Idræt for alle: Breddeidrætsudvalgets rapport konklusioner og forslag Kulturministeriet KUNST (2011) Fysisk aktivitet og læring en konsensuskonference Kulturministeriet Udvalg for Idrætsforskning Kvale, Steinar (2005) Interview Hans Reitzels Forlag Launsø, Laila & Rieper, Olaf (2008) Forskning om og med mennesker, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck Maunsbach, Margareta & Lunde, Inga M. (2003) Udvælgelse i kvalitativ forskning i Humanistisk forskning inden for sundhedsvidenskab (I.M. Lunde, & P. Ramhøj) Akademisk Forlag MBU (2012). Læring i bevægelse. Retrieved 16.11, 2012, from Merleau-Ponty, Maurice (2009) Kroppens fænomenologi, Det lille Forlag, 2. udgave Regeringen (2012) Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen retrieved , form Rønholt, Helle (2008) Grundlag for en idrætsdidaktik i Idrætsundervisning (Rønholt, H. & Peitersen, B) Museum Tusculanums Forlag, 2. udgave, 2. oplag Von Seelen, J. (2012). Læring, praksis og kvalitet i idrætstimerne Odense: Ph:D afhandling, Institut for idræt og biomekanik, Det Sundhedsvidenskabelige institut, Syddansk Universitet. Von Seelen, Jesper & Munk, Mette (2012) Status på idrætsfaget 2011, webudgave, KOSMOS Yang, Miao; Badger, Richard & Zhen, Yu (2006), A Comparative Study of Peer and Teacher Feedback in a Chinese EFL Writing Class Journal of Second Language Writing, 15(3)

ELEVERNES LÆRING I IDRÆTSFAGET ANNO 2015 KURSUS DLF UCC - MAERSK

ELEVERNES LÆRING I IDRÆTSFAGET ANNO 2015 KURSUS DLF UCC - MAERSK ELEVERNES LÆRING I IDRÆTSFAGET ANNO 2015 KURSUS DLF UCC - MAERSK Idrætsfaget: Et fag i udvikling Overblik over tendenser før og nu Fokus: Læringsmålsstyring v. Fokus: Praksisfællesskab 2 Afgangsprøven

Læs mere

ELEVERNES LÆRING I IDRÆTSFAGET ANNO 2015 KURSUS DLF UCC - MAERSK

ELEVERNES LÆRING I IDRÆTSFAGET ANNO 2015 KURSUS DLF UCC - MAERSK ELEVERNES LÆRING I IDRÆTSFAGET ANNO 2015 KURSUS DLF UCC - MAERSK Idrætsfaget: Et fag i udvikling Overblik over tendenser før og nu Fokus: Læringsmålsstyring v. Fokus: Praksisfællesskab 2 Afgangsprøven

Læs mere

Det erfaringsbaserede læringsperspektiv. Kurt Lewin's læringsmodel

Det erfaringsbaserede læringsperspektiv. Kurt Lewin's læringsmodel Denne omformulering af det kendte Søren Kierkegaard citat Livet må forstås baglæns, men må leves forlæns sætter fokus på læring som et livsvilkår eller en del af det at være menneske. (Bateson 2000). Man

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Aalborg Universitet 2013 Dispensation januar 2015 Uddannelsen udbydes i Aalborg

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Friluftsrådet Spring ud i naturen. Børn, leg og bevægelse Naturen

Friluftsrådet Spring ud i naturen. Børn, leg og bevægelse Naturen Friluftsrådet Spring ud i naturen Børn, leg og bevægelse Naturen Lektor, Master i læreprocesser VIA University College Pædagoguddannelsen Peter Sabroe Telefon 87553427 Dagens overvejelser!!! Jeg ved, at

Læs mere

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling DUNK 2012 Program Læringsforståelse Baggrund for øvelsen Øvelsen i praksis Studerendes feedback Diskussion Samspilsproces Læringens fundamentale

Læs mere

Univeristy College Syddanmark, 29. oktober 2010. Kvalitet i idrætstimerne

Univeristy College Syddanmark, 29. oktober 2010. Kvalitet i idrætstimerne Univeristy College Syddanmark, 29. oktober 2010 Kvalitet i idrætstimerne Jesper von Seelen 36 år Ph.D.-stipendiat (idrætspædagogik) www.idrætifolkeskolen.dk Univeristy College Syddanmark, 29. oktober 2010

Læs mere

Læreres Læring. Aktionsforskning i praksis

Læreres Læring. Aktionsforskning i praksis Læreres Læring Aktionsforskning i praksis 1 Læreres Læring - aktionsforskning i praksis Martin Bayer Mette Buchardt Jette Bøndergaard Per Fibæk Laursen Lise Tingleff Nielsen Helle Plauborg 1. version,

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

OLE ELIASEN, VIAUC LEDER AF INNOVATIONS LABORATORIET FOR PÆDAGOGIK OG BEVÆGELSE Partnerskabskonsulent Lektor

OLE ELIASEN, VIAUC LEDER AF INNOVATIONS LABORATORIET FOR PÆDAGOGIK OG BEVÆGELSE Partnerskabskonsulent Lektor OLE ELIASEN, VIAUC LEDER AF INNOVATIONS LABORATORIET FOR PÆDAGOGIK OG BEVÆGELSE Partnerskabskonsulent Lektor Kort om mig Læreruddannet 10 år i folkeskolen 22 år på Pædagoguddannelse Peter Sabroe, som underviser,

Læs mere

Pædagogiske kompetencer

Pædagogiske kompetencer Pædagogiske kompetencer Den samlede pædagogiske opdragelses-, udviklings-, lærings- og dannelsesopgave indebærer, at pædagogen selvstændigt og i samarbejde med andre skal understøtte og stimulere barnets/brugerens

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

DORTE KAPPELGAARD, TROELS B. CARLANDER, STEEN ESKILDSEN LEDELSE OG INVOLVERING AF FRIVILLIGE I FOLKEKIRKEN

DORTE KAPPELGAARD, TROELS B. CARLANDER, STEEN ESKILDSEN LEDELSE OG INVOLVERING AF FRIVILLIGE I FOLKEKIRKEN DORTE KAPPELGAARD, TROELS B. CARLANDER, STEEN ESKILDSEN LEDELSE OG INVOLVERING AF FRIVILLIGE I FOLKEKIRKEN Ledelse og involvering af frivillige i folkekirken Af Dorte Kappelgaard, Troels B. Carlander og

Læs mere

Reflexen, Tidsskrift for uddannelser ved Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi, Aalborg Universitet

Reflexen, Tidsskrift for uddannelser ved Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi, Aalborg Universitet Reflexen, Tidsskrift for uddannelser ved Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi, Aalborg Universitet Læringsrum for implementering af akkrediteringsstandarder - En driftsorganisation med et kvalitetsudviklingsprojekt

Læs mere

DEL 1 INDLEDNING Forord Om afhandlingens form Første kapitel introduktion til undersøgelsen Hvor er vi?...

DEL 1 INDLEDNING Forord Om afhandlingens form Første kapitel introduktion til undersøgelsen Hvor er vi?... Indholdsfortegnelse DEL 1 INDLEDNING...13 Forord...16 Om afhandlingens form...17 Første kapitel introduktion til undersøgelsen...19 Hvor er vi?...20 Kropslig læring som fænomen...23 Med børnene i centrum

Læs mere

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0 Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt

Læs mere

Er pædagoger inkluderet i skolen?

Er pædagoger inkluderet i skolen? Er pædagoger inkluderet i skolen? Nadia Hvirgeltoft Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Artiklen omhandler pædagogers inklusion i skolens

Læs mere

rationalitet Resultatorientering Forståelsesorientering Problematisering Instrumentel handling Meningsfuld handling Frigørende handling

rationalitet Resultatorientering Forståelsesorientering Problematisering Instrumentel handling Meningsfuld handling Frigørende handling Pædagogisk forandringskompetence - perspektiver på meningsfuld kompetenceudvikling i moderne daginstitutioner Louise Eltved Krogsgård Cand.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse,

Læs mere

Små børns institutions- og hverdagsliv Børns deltagelse og læring i pædagogisk tilrettelagte aktiviteter

Små børns institutions- og hverdagsliv Børns deltagelse og læring i pædagogisk tilrettelagte aktiviteter Små børns institutions- og hverdagsliv Børns deltagelse og læring i pædagogisk tilrettelagte aktiviteter ph.d.-stipentiat Lone Svinth Mit forskningsfokus i afhandlingen Undervejs med ph.d.-afhandling om

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 foråret 2017

Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 foråret 2017 Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 foråret 2017 Undervisningen tager primært udgangspunkt i bøgerne: Interview. Det kvalitative forskningsinterview som håndværk af Steinar Kvale og Svend Brinkmann

Læs mere

Inklusionsarbejdet i et bevægelsesperspektiv. Vedr. delprojekt under forskningssatsningen Tværprofessionelt samarbejde om inklusion og lige muligheder

Inklusionsarbejdet i et bevægelsesperspektiv. Vedr. delprojekt under forskningssatsningen Tværprofessionelt samarbejde om inklusion og lige muligheder NOTAT Inklusionsarbejdet i et bevægelsesperspektiv Vedr. delprojekt under forskningssatsningen Tværprofessionelt samarbejde om inklusion og lige muligheder Af Mathilde Sederberg Indholdsfortegnelse 1 Baggrund...

Læs mere

Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag?

Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag? Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag? Mogens Hørder Syddansk Universitet Kongelige Danske Videnskabernes Selskab Forskningspolitisk årsmøde 22 marts 2011 På

Læs mere

Små børns institutions- og hverdagsliv Børns deltagelse og læring i pædagogisk tilrettelagte aktiviteter

Små børns institutions- og hverdagsliv Børns deltagelse og læring i pædagogisk tilrettelagte aktiviteter Små børns institutions- og hverdagsliv Børns deltagelse og læring i pædagogisk tilrettelagte aktiviteter ph.d.-stipentiat Lone Svinth Mit forskningsfokus i afhandlingen Undervejs med ph.d.-afhandling om

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Sæt spot på kompetencerne 1. Kursusdag

Sæt spot på kompetencerne 1. Kursusdag Sæt spot på kompetencerne 1. Kursusdag Side 1 Dagens program 09.00 Intro til kurset og dagens program 09.15 Skolediskurser og samarbejdsflader 10.00 Værdispil 10.45 Pause 11.00 Forenklede Fælles Mål 12.00

Læs mere

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Tema: Læringsmål 6 DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Hvor skal jeg hen? Hvor er jeg nu? Hvad er næste skridt? Seks ud af ti forældre oplever, at der ikke er opstillet mål for, hvad deres barn skal lære i skolen.

Læs mere

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Astrid Haar Jakobsen 10. semester Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring of Filosofi Aalborg Universitet, København Abstract

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

Carl R. Rogers og den signifikante læring

Carl R. Rogers og den signifikante læring Side 1 af 5 Carl R. Rogers og den signifikante læring De fire læringstyper For at forstå begreberne signifikant læring og transformativ læring skal de først ses i en større sammenhæng. Signifikant læring,

Læs mere

Hillerød Kommunes. nye. idrætsmærke

Hillerød Kommunes. nye. idrætsmærke Hillerød Kommunes nye idrætsmærke Hillerød Kommunes nye idrætsmærke På de følgende sider kan du læse lidt om det nye idrætsmærke, som idrætskoordinatorerne i samarbejde med Hillerød Kommune og Mats Mejdevi

Læs mere

Ledelse & Organisation/KLEO GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI

Ledelse & Organisation/KLEO GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI Hørsholm 14. Maj 2014 10 KENDETEGN PÅ GOD UNDERVISNING 1. Klar strukturering af undervisningen 2. En betydelig mængde ægte læretid 3. Læringsfremmende arbejdsklima 4. Indholdsmæssig

Læs mere

Fællesskaber i skolen over tid i empirisk belysning

Fællesskaber i skolen over tid i empirisk belysning Fællesskaber i skolen over tid i empirisk belysning Lene Tanggaard, Cand.psych., Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Baggrund forskningsprojekt i samarbejde med Klaus Nielsen,

Læs mere

Vellykket inklusion kræver ny synlighed hos skoleledere og lærere

Vellykket inklusion kræver ny synlighed hos skoleledere og lærere Vellykket inklusion kræver ny synlighed hos skoleledere og lærere Thomas Pallesen, Lone Simonsen og Kathrine Vognsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet

Læs mere

Coalitions and policy coordination

Coalitions and policy coordination Coalitions and policy coordination This page intentionally left blank Mikkel Mailand Coalitions and policy coordination Revision and impact of the European Employment Strategy DJØF Publishing Copenhagen

Læs mere

Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 efteråret 2017

Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 efteråret 2017 Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 efteråret Undervisningen tager primært udgangspunkt i bøgerne: Interview. Det kvalitative forskningsinterview som håndværk af Steinar Kvale og Svend Brinkmann

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

Idræt, handicap og social deltagelse

Idræt, handicap og social deltagelse Idræt, handicap og social deltagelse Ph.d.-projekt Anne-Merete Kissow ak@handivid.dk Handicapidrættens Videnscenter, Roskilde www.handivid.dk NNDR 2013 Projektets tema Projektets tema er sammenhængen mellem

Læs mere

Danish University Colleges. "Inklusionsarbejdet i et bevægelsesperspektiv" Sederberg, Mathilde. Publication date: 2015

Danish University Colleges. Inklusionsarbejdet i et bevægelsesperspektiv Sederberg, Mathilde. Publication date: 2015 Danish University Colleges "Inklusionsarbejdet i et bevægelsesperspektiv" Sederberg, Mathilde Publication date: 2015 Document Version Forlagets udgivne version Link to publication Citation for pulished

Læs mere

Oplæg om undersøgelsesmetoder - Webinar den 10.09.2013 i projektet Bedre faglig læsning og

Oplæg om undersøgelsesmetoder - Webinar den 10.09.2013 i projektet Bedre faglig læsning og Oplæg om undersøgelsesmetoder - Webinar den 10.09.2013 i projektet Bedre faglig læsning og skrivning i EUD Per Svejvig, Ph.d., Institut for Marketing og Organisation, Aarhus Universitet, e-mail: psve@asb.dk

Læs mere

Al evaluering markerer en eller anden prioritering mellem alternative værdier

Al evaluering markerer en eller anden prioritering mellem alternative værdier 1 EVALUERING Al evaluering markerer en eller anden prioritering mellem alternative værdier evalueringer repræsenterer værdiprioriteringer, der kan påvirke virkeligheden Peter Dahler-Larsen og Hanne Kathrine

Læs mere

Praksisfortælling. Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence

Praksisfortælling. Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence Praksisfortælling Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence Udarbejdet af Hanne Bruhn/Marianne Gellert Juni 2009 og redigeret marts 2010 1 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

PROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE

PROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE PROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE DIDAKTISKE MÅL: AT FORBINDE LÆRNGSMÅL OG ELEVERNES MEDBESTEMMELSE Dette forløb udgør en prototype på et matematikforløb til 8. klasse,

Læs mere

Menneskelig udvikling og modning tak!

Menneskelig udvikling og modning tak! Menneskelig udvikling og modning tak! - når det sociale fællesskab bliver for krævende i forbindelse med et efterskoleophold Vibeke Haugaard Knudsen Stud.mag. & BA i teologi Læring og forandringsprocesser

Læs mere

Feedback og vurdering for læring

Feedback og vurdering for læring Rune Andreassen, Helle Bjerresgaard, Ivar Bråten, John Hattie, Mads Hermansen, Therese Nerheim Hopfenbeck, Preben Olund Kirkegaard, Claus Madsen, Helen Timperley, Claire Ellen Weinstein og Trude Slemmen

Læs mere

Ledelse af læringsmiljøer

Ledelse af læringsmiljøer Ledelse af læringsmiljøer Rikke Lawsen, Ledelse & Organisation/ KLEO RILA@ucc.dk 4189 Rasmus Anker Bendtsen, Program for Inklusion og Integration RAB@ucc.dk 41898173 1 Mål Når vi slutter har vi: Identificeret

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

Laboratoriearbejde i fysikundervisningen på stx

Laboratoriearbejde i fysikundervisningen på stx 83 Ph.d. afhandlinger Laboratoriearbejde i fysikundervisningen på stx Lærke Bang Jacobsen, forsvaret i efteråret 2010 ved IMFUFA, NSM, Roskilde Universitet, lbj@boag.nu Laboratoriearbejde i fysikundervisningen

Læs mere

Bevægelse i naturfagene

Bevægelse i naturfagene Bevægelse i naturfagene ved Majbrit Keinicke workshop på kickoff dag - projekt Naturlig-Vis Bevægelse... Naturlig-Vis Find en person du ikke kender, som underviser i samme yndlingsnaturfag som dig og dan

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Hvad virker i undervisning

Hvad virker i undervisning www.folkeskolen.dk maj 2006 1 / 5 Hvad virker i undervisning Af Per Fibæk Laursen Vi ved faktisk en hel del om, hvad der virker i undervisning. Altså om hvad det er for kvaliteter i undervisningen, der

Læs mere

Ledelse & Organisation/KLEO GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI

Ledelse & Organisation/KLEO GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI Hørsholm 12. Maj 2014 10 KENDETEGN PÅ GOD UNDERVISNING 1. Klar strukturering af undervisningen 2. En betydelig mængde ægte læretid 3. Læringsfremmende arbejdsklima 4. Indholdsmæssig

Læs mere

Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan?

Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan? Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan? Planlægning af forældremøde med udgangspunkt i det eleverne er i gang med at lære i fagene Skrevet af: Ulla Kofoed, lektor, UCC 11.05.2017 Forældresamarbejde

Læs mere

Krop og bevægelse i naturen

Krop og bevægelse i naturen Krop og bevægelse i naturen Grethe Sandholm, Pædagog, Lektor, Master i læreprocesser VIA UC Pædagoguddannelsen Peter Sabroe Mail: gsa@viauc.dk Krop og bevægelse Grethe Sandholm Uderummet Uderummet starter

Læs mere

Kvalitet, forskning og praksis nogle opmærksomhedspunkter. Bjørg Kjær, ph.d. Perspektiver på kvalitet i daginstitutioner IUP(DPU) 5.

Kvalitet, forskning og praksis nogle opmærksomhedspunkter. Bjørg Kjær, ph.d. Perspektiver på kvalitet i daginstitutioner IUP(DPU) 5. Kvalitet, forskning og praksis nogle opmærksomhedspunkter Bjørg Kjær, ph.d. Perspektiver på kvalitet i daginstitutioner IUP(DPU) 5. november 2013 Bjørg Kjær hbak@dpu.dk Min intention: At opstille kvalitetskriterier

Læs mere

Kirsten Hyldahl Pedersen Stud.mag. Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet

Kirsten Hyldahl Pedersen Stud.mag. Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Selvreguleret læring - en udvej for inklusionsproblematikken? Kirsten Hyldahl Pedersen Stud.mag. Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Den store udgift

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Valgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere Kursusperiode: ECTS- point Beskrivelse: Formål og indhold Læringsmål

Valgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere Kursusperiode: ECTS- point Beskrivelse: Formål og indhold Læringsmål Valgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere: Lektor Karin Levinsen, AAU Professor Birgitte Holm Sørensen, AAU Kursusperiode: 15. januar 2016 7. juni 2016 ECTS- point:

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune

Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune Forord I forbindelse med processen omkring implementering af Folkeskolereformen 2014 i Vordingborg Kommune har vi haft en proces i gang siden november 2013. På

Læs mere

Slip kontrollen og håndter tilværelsen.

Slip kontrollen og håndter tilværelsen. Slip kontrollen og håndter tilværelsen. Artiklens formål er at præsentere et alternativ til det, jeg opfatter som kontroltænkning. Kontrol er her defineret som: evne og magt til at styre nogen eller noget

Læs mere

Arbejds- og Organisationspsykologi Læseplan

Arbejds- og Organisationspsykologi Læseplan Syddansk Universitet Master of Public Management Forårssemesteret 2008 Arbejds- og Organisationspsykologi Læseplan Underviser: Ekstern lektor, Cand.Psych. Aut. og MPM Hanne Klinge/Chefpsykolog LifeQuality

Læs mere

Oplæg om lektier. Data og overvejelser

Oplæg om lektier. Data og overvejelser Oplæg om lektier Data og overvejelser Definition af lektier Lektier er en hvilken som helst form for arbejde i forbindelse med skolen, som er placere udenfor skoletiden og for hvilket den lærende har det

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Problembaseret læring som sin egen fagdidaktik

Problembaseret læring som sin egen fagdidaktik Problembaseret læring som sin egen fagdidaktik Mads Hovgaard, Enheden for Uddannelsesudvikling, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet; Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet. DUN Konference

Læs mere

Start med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen.

Start med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen. At lytte aktivt Tid: 1½ time Deltagere: 4-24 personer Forudsætninger: Overblik over processen, mødeledelsesfærdigheder Praktisk: telefon med stopur, plakat med lytteniveauer, kopi af skema Denne øvelse

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Æstetisk læring i sygeplejerskeuddannelsen

Æstetisk læring i sygeplejerskeuddannelsen Æstetisk læring i sygeplejerskeuddannelsen, sygeplejerske, cand.mag. ph.d.-stipendiat,aalborg Universitet Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi 1 Oversigt Fortælling fra et konkret kursus som eksempel

Læs mere

Lene Tanggaard, Cand.psych. Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet

Lene Tanggaard, Cand.psych. Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Lene Tanggaard, Cand.psych. Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Tendenser Der er en bevægelse fra den kognitivistiske tankegang at læring kun foregår inde i hovedet på individet

Læs mere

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier.

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier. Indledning I formålsparagraffen står der, at folkeskolen skal forberede eleverne på livet i et samfund med frihed, ligeværd og demokrati. Det gøres ved bl.a. at give dem medbestemmelse og medansvar i forhold

Læs mere

Workshop: Aktionslæring. 10. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman

Workshop: Aktionslæring. 10. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman Workshop: Aktionslæring 10. November 2014. Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman mmg@ucc.dk AKTIONSLÆRING Aktionslæring drejer sig om at udvikle sin praksis ved løbende at eksperimentere

Læs mere

Kristine Kousholt, post doc, ph.d. Evalueret Deltagelse i folkeskolens evalueringspraksis

Kristine Kousholt, post doc, ph.d. Evalueret Deltagelse i folkeskolens evalueringspraksis Kristine Kousholt, post doc, ph.d. Evalueret Deltagelse i folkeskolens evalueringspraksis Evalueringer mellem termometerhypotese og bivirkningshypotese (Kvale, 1980) Termometerhypotese den antagelse at

Læs mere

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring Børns læring Et fælles grundlag for børns læring Udarbejdet af Børn & Unge - 2016 Indhold Indledning... 4 Vigtige begreber... 6 Læring... 8 Læringsbaner... 9 Det fælles grundlag... 10 Balancebræt... 11

Læs mere

Feedback i erhvervsuddannelserne

Feedback i erhvervsuddannelserne Karin Hartje Jakobsen Bente Lausch Karsten Holm Sørensen Feedback i erhvervsuddannelserne Serieredaktion: Jens Ager Hansen og Claus Madsen Karin Hartje Jakobsen, Bente Lausch og Karsten Holm Sørensen Feedback

Læs mere

Pensum for idræt bacheloråret/ overbygningen. Sommereksamen 2006 1. del (de fag der afsluttes med eksamen i uge12/13)

Pensum for idræt bacheloråret/ overbygningen. Sommereksamen 2006 1. del (de fag der afsluttes med eksamen i uge12/13) Pensum for idræt bacheloråret/ overbygningen Sommereksamen 2006 1. del (de fag der afsluttes med eksamen i uge12/13) Indholdsfortegnelse Idrætspsykologi 2... Humanistisk-samfundsvidenskabelig metode 2...

Læs mere

OM UNDERVISNING - UNDERVISNINGSBEGREBET I SYSTEMTEORETISK OPTIK

OM UNDERVISNING - UNDERVISNINGSBEGREBET I SYSTEMTEORETISK OPTIK OM UNDERVISNING - UNDERVISNINGSBEGREBET I SYSTEMTEORETISK OPTIK UDDANNELSE OG INTENDERET FORANDRING Når der tales om uddannelse, tænker man først på en intentionel aktivitet, som bestræber sig på at udvikle

Læs mere

Hvordan udvikler talenter feel for the game i det sanselige samspil med hinanden under træning?

Hvordan udvikler talenter feel for the game i det sanselige samspil med hinanden under træning? Hvordan udvikler talenter feel for the game i det sanselige samspil med hinanden under træning? Ole Lund PhD i Idræt, Syddansk Universitet, og Postdoc ved Center for Medicinsk Uddannelse, Aarhus Universitet

Læs mere

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview David Rasch, stud. psych., Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Indledning En analyse af samtalens form, dvs. dynamikken mellem

Læs mere

Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole

Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole Lærke Mygind, Steno Diabetes Center, Niels Ejbye-Ernst, VIAUC & Peter Bentsen, Steno Diabetes Center (2016) Udarbejdet i forbindelse med projekt Udvikling

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

Betydningen af undervisning i professionslokaler

Betydningen af undervisning i professionslokaler Betydningen af undervisning i professionslokaler Tværprofessionelt samarbejde mellem Bioanalytikeruddannelsen og Sygeplejerskeuddannelsen Aarhus HASI_marts 2013_(c) 1 Deltagere i projektet Sygeplejerskeuddannelsen:

Læs mere

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Baggrund for projekt: Faglig Ledelse og vidensrejsen til Ontario, Canada I forbindelse med implementering af Folkeskolereformen

Læs mere

Folkeskolereform 2014: Beskrivelse af fælles ramme for idræt og bevægelse i Frederikssund Kommune

Folkeskolereform 2014: Beskrivelse af fælles ramme for idræt og bevægelse i Frederikssund Kommune Folkeskolereform 2014: Beskrivelse af fælles ramme for idræt og bevægelse i Frederikssund Kommune Idræt og bevægelse i Frederikssund Kommune Formål Formålet med nærværende rammebeskrivelse er at optegne

Læs mere

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER Er video vejen frem til at få de studerendes opmærksomhed? Udgivet af Erhvervsakademi Aarhus, forsknings- og innovationsafdelingen DERFOR VIRKER VIDEO 6 hovedpointer

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,

Læs mere

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)

Læs mere