Midtvejsevaluering af Next EUD Notat indleveret til Region Hovedstaden, SOPU, CPH WEST og TEC

Transkript

1 Midtvejsevaluering af Next EUD Notat indleveret til Region Hovedstaden, SOPU, CPH WEST og TEC August

2 Om Oxford Research Knowledge for a better society Oxford Research er en specialiseret videnvirksomhed med fokus på velfærdsområderne og erhvervs- og regionaludvikling. Oxford Research gennemfører skræddersyede analyser, implementeringsevalueringer og effektevalueringer for offentlige myndigheder, fonde og organisationer i civilsamfundet. Vi rådgiver også om strategiudvikling, faciliterer udviklingsprocesser og formidler vores viden på undervisningsforløb og seminarer. Vi kombinerer akademisk fordybelse, strategisk forståelse og god kommunikation på den måde skaber vi anvendelsesorienteret viden, der kan gøre en forskel. Oxford Research er grundlagt i 1995 og har selskaber i Danmark, Norge, Sverige og Finland. Oxford Research er en del af Oxford Gruppen. Oxford Research A/S Falkoner Alle 20, Frederiksberg C Danmark (+45) office@oxfordresearch.dk 1

3 Indhold FORORD 4 1. HOVEDKONKLUSIONER OG ANBEFALINGER Hovedkonklusioner 5 Resultaterne Udfordringerne Anbefalinger og fremadrettede perspektiver 8 Fremadrettede perspektiver for Next EUD INDLEDNING Evalueringens fokus EVALUERINGENS RESULTATER Lærernes samarbejde og kompetencer Grundstenen for et godt samarbejde er blevet lagt Samarbejdet på tværs har givet stor didaktisk erfaringsudveksling Kompetenceudviklingen er kommet ved learning by doing Formålet med undervisningen kan blive tydeligere gennem mere struktur og en klar rollefordeling Ledelsen har haft en begrænset rolle i projektet indtil nu Elevernes kompetencer Det er primært elevernes samarbejds- og innovative evner, som er styrket Der er en begrænset tilfredshed med Next EUD blandt eleverne Elevernes kernefaglighed har været udfordret Next EUD s samarbejde med virksomhederne Skabelsen af et ungdomsuddannelsesmiljø NEXT EUD S DEMONSTRATIONSVÆRDI Muligheder for forankring Efter projektperioden vil det alene være relevant at benytte elementer fra Next EUD Next EUD er med til at ruste lærerne til erhvervsskolereformen Erfaringen fra Next EUD benyttes allerede i lokale projekter Barrierer for forankring Muligheder for skalering METODE 44 2

4 3 Midtvejsevaluering af Next EUD

5 Forord Oxford Research har henover foråret og sommeren 2014 gennemført en midtvejsevaluering af Next EUD Fremtidens erhvervsskole (herefter Next EUD), der er et af Region Hovedstadens udviklingsprojekter inden for erhvervsuddannelsesområdet. Parterne bag projektet er de tre erhvervsskoler TEC, CPH WEST og SOPU samt Region Hovedstaden. Projektets hovedformål er at udvikle en helt ny form for grundforløbspakke for elever fra de tre skoler. Eleverne kommer fra de merkantile, tekniske og social- og sundhedsfaglige grundforløb og veksler mellem eget 20 ugers grundforløb og et fællesfagligt 20 ugers forløb, der har fokus på emner som sundhed og velfærdsteknologitværfaglighed, bæredygtighed og grøn teknologi. Herigennem er målet at skabe et tværfagligt læringsfællesskab både for lærere og elever og et attraktivt ungdomsuddannelsesmiljø. Projektet løber over en 3-årig periode fra 2013 til udgangen af 2015 og har et samlet budget på 35 mio. kr. Region Hovedstaden har bevilget 12 mio. kr. og EU s socialfond omkring 14 mio. kr. De tre deltagende erhvervsskoler står for den resterende finansiering. Nærværende notat præsenterer resultaterne af Oxford Researchs midtvejsevaluering af Next EUD. Midtvejsevalueringen har primært haft fokus på de skabte resultater i regi af Next EUD, og dermed ikke i så stor udstrækning på projektets organisering og interne processer. Som opfølgning på midtvejsevalueringen og i forbindelse med projektets afslutning gennemføres i 2015 en slutevaluering af Next EUD. Læsevejledning Evalueringen er bygget op omkring fem kapitler. I kapitel 1 præsenterer evaluator midtvejsevalueringens hovedkonklusioner og anbefalinger. Herefter beskrives i kapitel 2 baggrunden for projektet og evalueringens fokus. I kapitel 3 stilles der skarpt på evalueringens resultater, hvor der især bliver fokuseret på opnåede kompetencer blandt elever og lærere i forbindelse med Next EUD. I kapitel 4 udledes Next EUD s demonstrationsværdi, herunder forankring af projektet på de involverede skoler og mulighed for skalering til flere erhvervsskoler. Afslutningsvist bliver evalueringens metoder og kilder præsenteret i kapitel 5. God læselyst Oxford Research A/S 4

6 1. Hovedkonklusioner og anbefalinger Nærværende notat præsenterer resultaterne af Oxford Researchs midtvejsevaluering af Next EUD Fremtidens erhvervsskole (herefter Next EUD), der er gennemført i perioden april juni Formålet med evalueringen er først og fremmest at vurdere, om projektet er på rette vej, og om de opsatte resultater og mål er nået. Der er i evalueringen et særligt fokus på, hvilke kompetencer lærere såvel som elever har opnået gennem Next EUD samt på, hvorvidt man er lykkedes med at skabe et ungdomsuddannelsesmiljø. Herudover skal evalueringen komme med anbefalinger til, hvilke justeringer der med fordel kan foretages i projektets sidste halvdel. Evalueringen er baseret på kvalitative såvel som kvantitative metoder, og der er gennemført interview med 35 personer, herunder både lærere, pædagogiske tovholdere, driftsledere, elever og virksomheder. Derudover er der foretaget en selvevaluering blandt lærerne og en spørgeskemaundersøgelse blandt Next EUD eleverne. 1.1 HOVEDKONKLUSIONER Evalueringen viser overordnet, at der er en tilfredsstillende fremdrift i projektet. Projektorganisationen omkring Next EUD har i projektets første halvandet år fået udviklet og implementeret et nyt fællesfagligt grundforløb, der går på tværs af tre skoler og fire indgange. Det nye 40 ugers grundforløbskoncept er blevet udviklet undervejs, samtidig med at det er blevet implementeret. Midtvejs i projektet er det evaluators vurdering, at projektet ikke mindst henset til projektets kompleksitet og ressourcer har opnået en række markante og tilfredsstillende resultater, som parterne for det første kan bygge videre på i projektets anden del, og som for det andet vil være særdeles brugbare i parternes videre arbejde med erhvervsskolereformen. Samtidig har projektets første fase imidlertid også været kendetegnet af store udfordringer og har derfor langt fra kunnet indfri alle de ambitiøse mål og forventninger, der har været stillet op. Resultaterne Helt konkret har man i Next EUD opnået at styrke særligt elevernes innovative kompetencer og tværfaglige samarbejdsevner. Det fremhæves eksempelvis af både lærere og tovholdere, at eleverne har udviklet nye produkter såsom en blindestok med GPS, en epilepsi-brille og en terrængående BMX kørestol. I forhold til de tværfaglige samarbejdskompetencer er eleverne blevet styrket i at arbejde innovativt og tænke tværfagligt gennem deres år på Next EUD. De styrkede evner kommer tydeligst til udtryk i de situationer, hvor eleverne skal samarbejde om en konkret opgave som fx at udvikle et nyt produkt eller starte egen virksomhed. Eksempelvis nævner flere elever arbejdet med virksomheden Urban Fitness som et godt og spændende forløb. Midtvejsevalueringen peger i den forbindelse på den tætte relation, der er mellem innovative løsninger og tværfagligt samarbejde, da både lærere og elever fremhæver samarbejdet i grupper på tværs af faglighed som et forum, hvor eleverne har styrket både innovative, samarbejds- og tværfaglige kompetencer. Midtvejsevalueringen viser videre, at eleverne har været glade for at besøge virksomhederne. Hovedparten af eleverne vurderer således, at netop virksomhedsbesøgene har været noget af det, som har været godt ved at gå 5

7 på Next EUD, og som har givet dem viden om, hvordan en moderne virksomhed fungerer, om deres fremtidige jobmuligheder og for nogle elevers vedkommende givet dem en idé til at søge en praktikplads eller vælge hovedforløb. Endvidere viser evalueringen, at det er i forhold til at skabe et socialt ungdomsuddannelsesmiljø, at Next EUD er lykkedes bedst særligt hvis man spørger eleverne. Der er således på Next EUD blevet skabt et socialt ungdomsuddannelsesmiljø, der går på tværs af de forskellige faglige retninger, der indgår i uddannelsen. Evalueringen er dermed med til at pege på, at et ungdomsmiljø skabes gennem den fælles læringsaktiviteter såvel som gennem sociale elementer som introdage og studieture, der fungerer som katalysatorer for elevernes sociale fællesskaber, og ikke alene ved at samle eleverne fysisk. Når det kommer til lærernes kompetenceudvikling viser midtvejsevalueringen, at lærerne er blevet inspireret og udfordret af hinanden, eksempelvis inden for pædagogik og måder at gå til eleverne på, men også via konkret inspiration til undervisningsmetoder, tværfaglige cases mv. Gennem samarbejdet er lærerne blevet opmærksomme på, hvad de andre læreres styrker er, og de har fået lejlighed til at se deres egen lærerrolle og fag i et nyt og bredere perspektiv. Hermed har lærerne fået øget opmærksomhed på deres egen praksis og faglighed. Både driftsledere, tovholdere og lærere påpeger dette, ligesom de alle giver udtryk for, at lærerne er blevet mere kompetente i forhold til at facilitere læringsaktiviteter for en stor gruppe af elever, hvor alting ikke altid går som planlagt. Hertil kommer, at lærerne har udviklet et godt fællesskab på tværs af skolerne, hvorved grundstenen for et godt samarbejde på længere sigt også er lagt. Next EUD har samarbejdet med en række virksomheder med det formål både at skabe praksisnær undervisning og kontakter mellem elever og virksomheder. Nogle virksomheder har haft besøg af en gruppe elever, mens andre kom ud på skolen og holdt et oplæg for eleverne om et givent emne. Endelig har enkelte virksomheder været engageret som dommere i et konkurrenceforløb og sparringspartnere for eleverne undervejs i deres arbejde med at udvikle produkter. Evalueringen viser, at virksomhederne er positive over for samarbejdet med Next EUD og gerne vil være med igen i næste skoleår. De kan godt se ideen med de fællesfaglige moduler og kompetencer og giver udtryk for, at det også er kompetencer, som de finder vigtige. Udfordringerne Selvom projektet som vist har opnået en række positive resultater, viser evalueringen dog også, at projektet og dets resultater indtil videre ikke til fulde lever op hverken til projektdeltagernes eller elevernes forventninger. Next EUD er et ambitiøst projekt, der udover at sikre elevernes fagfaglige kompetencer også skal udvikle og styrke deres bredere færdigheder gennem de fællesfaglige moduler. Grundforløbskonceptet på Next EUD er dermed ikke på 20 uger, som det er tilfældet på de ordinære grundforløb, men på 40 uger. I løbet af de 40 uger modtager eleverne, i vekselvirkning, fagfaglig undervisning på egen skole og tværfaglig undervisning på de tre projektskoler, og målet er både at få elever med stærke kompetencer inden for eget fag og tværgående kompetencer. 6

8 Det har imidlertid vist sig, at denne vekselvirkning har udfordret Next EUD elevernes kernefaglighed. Eleverne særligt på de tekniske retninger giver udtryk for, at de føler, de halter efter deres kammerater på de ordinære forløb. Det har bl.a. resulteret i, at elektriker-eleverne efter sommerferien skal have fem ugers ekstra undervisning. Det samme kan vise sig også at gælde for data-eleverne. Yderligere viser evalueringen, at Next EUD ikke lever op til elevernes forventninger, hvilket bl.a. afspejles i deres lave tilfredshed med at gå på Next EUD det er kun hver fjerde elev, der udtrykker tilfredshed med forløbet alt i alt, ligesom der alene er 21 % af eleverne, der vil anbefale Next EUD til en ven. Utilfredsheden kan for det første henføres til, at eleverne har oplevet, at der har været meget spildtid på Next EUD, at det har været svært for lærerne at udfylde undervisningstiden på de 20 ugers fællesmoduler, og at lærerne ikke altid har været tilstrækkeligt forberedt til undervisningen. For det andet har det ikke været tydeligt nok for eleverne, hvad de har skullet bruge de fællesfaglige elementer til på deres egen uddannelse. Endelig er eleverne utilfredse med, at de ikke har oplevet, at de har fået, hvad de er blevet lovet på Next EUD, både hvad angår IT-udstyr og lokalefaciliteter. Også de deltagende virksomheder giver udtryk for, at elevernes faglige udbytte af virksomhedssamarbejdet ville være højere, hvis eleverne var blevet forberedt bedre på deres besøg eller oplæg, fx via forudgående research om virksomheden. I den sammenhæng skal det bemærkes, at det heller ikke er alle de deltagende virksomheder, som helt har forstået, hvad Next EUD går ud på, hvilket med fordel kan være et indsatsområde i projektets anden periode, idet det vil højne virksomhedernes muligheder for forberedelse af samarbejdet. Det fremgår af evalueringen, at resultaterne i Next EUD har været påvirket af en række kontekstfaktorer, der har haft betydning for projektets udvikling og for at projektet ikke har skabt de ønskede resultater. For det første ved vi fra lignende udviklingsprojekter, at man ofte bruger det første år af et projekt på at få strukturen og projektorganisationen på plads. Det betyder, at der ofte i projektets første år mangler plads til at koncentrere sig om projektets indhold. Dette synes også at være tilfældet med Next EUD. Rammerne og medarbejderstaben var således ikke på plads, da man i begyndelsen af 2013 gik i gang med at rekruttere de første elever til start fra sommeren Projektledelsen var først endelig på plads hen under sommeren 2013, da det første halve år var præget af personudskiftning. For det andet har det været nødvendigt at udvikle undervisningen og hele det nye faglige grundforløbskoncept, efterhånden som undervisningen blev afholdt på grund af den pressede tidsplan. Det har bl.a. betydet, at lærerne har manglet overblik, dels over fællesforløbet, dels over koblingen til fagelementerne ude på de enkelte skoler. Det har dermed været svært for lærerne at skabe mening med forløbet for dem selv og dermed også for eleverne. Dette skyldes bl.a. også, at selv om der lå forelå et præcist retsgrundlag for uddannelsen og en tolkning af mulighederne fra Undervisningsministeriet om rammerne, så har det ikke været klart for alle projektdeltagere, hvordan alle dele af erhvervsuddannelseslovgivningen hang sammen. Man var ikke ved opstarten klar over alle konsekvenser af det retsgrundlag eller spillerum, der var givet fra Undervisningsministeriets side, idet man ved beskrivelsen af projektet havde haft andre visioner. Eksisterende bekendtgørelser, herunder eksisterende fagbekendtgørelser, vanskeliggjorde i den sammenhæng en realisering af Next EUD s ambitiøse målsætning. 7

9 For det tredje kræver et projekt som Next EUD en ny form for ledelse og beslutningsstruktur, hvilket har i projektets første periode skabt en vis usikkerhed blandt deltagerne omkring beslutningskompetence og rollefordeling. Dette har haft en vis betydning for gennemførelsen af Next EUD og dermed projektets resultater. Hver skole er eksempelvis gået ind i projektet med sin egen logik i forhold til at planlægge undervisningen, og der har dermed i en række tilfælde været lang vej fra enighed i regi af Next EUD til beslutning og handling over for eleverne. Dette var fx tilfældet i forhold til fraværsregler og regler i forbindelse med studieturen. Der er således flere, der efterlyser reel beslutningskompetence i projektorganisationen Next EUD eller højere grad af selvbestemmelse blandt eksempelvis lærerne, fx så det ikke er så bureaukratisk at træffe valg i regi af Next EUD. Yderligere har det været en udfordring at bringe så forskellige skolekulturer sammen i ét projekt, og det har undervejs været svært at finde emner at samarbejde om i undervisningen. Der har således været vidt forskellige holdninger og idéer til, hvad de fællesfaglige moduler har skullet omhandle. Endvidere har der været en vis uklarhed omkring forskellige roller i projektorganisationen og dermed også, hvem der gør hvad, og hvem der kan træffe hvilke beslutninger. Det drejer sig særligt om, hvilken rolle og mandat de pædagogiske tovholdere har haft dels i forhold til lærerne, dels i forhold til projektlederne. Endelig så flere af projektdeltagerne gerne, at deres daglige driftsledelse havde engageret sig mere i arbejdet med at skabe et grundforløb på tværs af de tre skoler. For det fjerde har de fysiske rammer og udstyr ikke været optimale, og det har ikke været muligt at skabe de attraktive rammer for projektet, der var lagt op til i projektbeskrivelserne. Eleverne har fx ikke fået det ITudstyr, som de var stillet i udsigt, og lokalesituationen har heller ikke været god, hvor særligt læringsaktiviteterne i store auditorier kritiseres. Endelig har den gruppe af elever, som har været med i Next EUD det første år, været en anden end den, der oprindeligt var tænkt for projektet. Tanken var oprindeligt at rekruttere elever til Next EUD blandt de traditionelt mere gymnasialt orienterede elever. I praksis blev hovedparten af eleverne fra 1. årgang dog rekrutteret blandt de tre erhvervsskolers øvrige EUD-elever, bl.a. som følge af tidspres i projektets opstartsperiode. 1.2 ANBEFALINGER OG FREMADRETTEDE PERSPEKTIVER I et udviklingsprojekt opnår man sjældent alle målsætningerne i første forsøg. Dette er heller ikke tilfældet for Next EUD. I dette kapitel vil evaluator ud fra erfaringerne i midtvejsevalueringen derfor komme med anbefalinger til, hvilke justeringer der med fordel kan foretages i projektets andet år. Herudover perspektiveres projektets foreløbige resultater og erfaringer i forhold til dets demonstrationsværdi og den mere fremadrettede forankring. Planlæg strukturerede læringsaktiviteter med en klar rollefordeling Midtvejsevalueringen viser, at der i læringsaktiviteterne på fællesmodulerne ofte har været en mangel på struktur og en uklar rollefordeling mellem de tilstedeværende lærere. Manglen på struktur betyder, at der ikke altid har været en klar plan for undervisningen på fællesmodulerne eller sammenhæng mellem fællesmodulerne, ligesom 8

10 det til tider har været svært at udfylde tiden på fællesmodulerne der har manglet en plan b. Den uklare rollefordeling kommer til udtryk ved, at eleverne føler, at lærerne har været for passive i forbindelse med de forskellige læringsaktiviteter, og de efterlyser bl.a. en bedre facilitering af de forskellige læringsaktiviteter. Det anbefales derfor, at lærere og tovholdere fremadrettet planlægger læringsaktiviteterne mere struktureret, sikrer at al undervisningstiden kan fyldes meningsfuldt ud og skaber en tydeligere sammenhæng mellem modulerne, således at eleverne tydeligere kan se den røde tråd i forløbet. Yderligere anbefales det, at lærere og tovholdere som led i planlægningen af læringsaktiviteterne sikrer, at alle de tilstedeværende får en aktiv rolle i forhold til gennemførslen af de forskellige læringsaktiviteter. For lærere, der ikke varetager den egentlige undervisning, kunne rollen fx være at have opmærksomhed på elevernes koncentration ved at slå ned på brug af mobiltelefoner, forstyrrende snak og anden uro i timerne. Skab mening med forløbet for eleverne og en klar rød tråd I forlængelse af fokusset på strukturen viser evalueringen, at både lærere, elever og virksomheder har haft svært ved at se den røde tråd i projektet. Lærerne har været i tvivl om, hvilken retning de skulle gå og har derfor selvsagt haft svært ved at forklare elever og virksomheder, hvor de var på vej hen, og hvad meningen med de forskellige elementer på fællesmodulerne var. Især eleverne har derfor haft svært ved at forstå, hvordan fællesmodulerne var relevante for deres fagfaglighed, og hvad de skulle bruge dem til. Evaluator er opmærksom på, at første år af projektet har båret præg af at være et udviklingsprojekt. Der er således i løbet af første år blevet skabt øget opmærksomhed omkring, hvad det er, Next EUD skal kunne, og hvilken vej der skal til for at nå i mål. Det anbefales derfor i den forbindelse, at lærere og tovholdere, der med erfaringerne fra projektets første halvdel nu er klædt bedre på til opgaven, sikrer sig, at der bliver skabt mening med forløbet fra starten, således at eleverne kan se fordelen i at være samlet med andre skoler og har fornemmelse for den røde tråd i projektet. For at skabe dette anbefales det at lave en mere systematisk og overordnet introduktion til formålet med Next EUD både til elever og virksomheder. Her kan den udarbejdede frise, som blev anvendt til re-design-workshoppen, være et godt udgangspunkt. Hertil kommer, at det for at sikre elevernes udbytte er afgørende, at de forud for hvert eneste virksomhedsbesøg, fællesmodul, gruppearbejde mv. får en grundig introduktion til, hvad de skal have ud af forløbet, og at dette bliver hyppigt gentaget undervejs Få eleverne til at arbejde sammen om konkrete opgaver Evalueringen viser, at eleverne opnår det størst mulige udbytte af undervisningen både i forhold til samarbejde og i forhold til innovation når de skal arbejde med en konkret opgave. Ved at arbejde med fx udviklingen af et konkret produkt, en case eller en konkret opgave som at etablere en virksomhed skabes den største interesse for undervisningen, og der skabes en høj grad af udvikling i elevernes vækstkompetencer netop i arbejdet med disse opgaver. Evaluator anbefaler derfor, at lærere og tovholdere i planlægningen af læringsaktiviteterne har et øget fokus på, hvordan de kan gøre disse så konkrete og praksisnære som mulige. 9

11 Styrk elevernes kernefaglighed Midtvejsevalueringen viser, at elevernes kernefaglighed er blevet udfordret gennem Next EUD. Dette skyldes vekselvirkningen mellem tværfaglig undervisning på fællesmoduler og fag-faglig undervisning på egen skole har resulteret i, at eleverne, ifølge egne udsagn, har glemt deres fag-faglige læring, eftersom der ikke har været tilstrækkeligt fokus på, hvordan denne kunne tænkes ind i fællesmodulerne. I den sammenhæng er det set fra evaluators side et centralt opmærksomhedspunkt for projektet, at elevernes kernefaglighed er og bliver det essentielle og en forudsætning for, at virksomheder senere hen vil ansætte de pågældende elever. De tværfaglige kompetencer er også vigtige og efterspurgte, men de skal altid bygge oven på fagfagligheden, som skal være i orden. Styrkelsen af de tværfaglige kompetencer må med andre ord ikke ske på bekostning af fag-fagligheden. Det anbefales derfor, at der i projektets anden del bliver skabt et øget fokus på styrkelsen af elevernes kernefaglighed på fællesmodulerne. Ved at skabe nogle konkrete opgaver, hvor hver elevs faglighed er nødvendig for at løse denne, kan man på den ene side sikre, at eleverne fortsat øger deres tværfaglige kompetencer, mens man samtidig på den anden side kan sørge for, at de fag-faglige kompetencer bliver holdt vedlige. Afklar roller, giv feedback og udnyt hinandens kompetencer bedre Evalueringen viser, at der i projektets første år har været begrænset feedback til projektdeltagerne. Derfor har projektdeltagerne til tider følt, at de har famlet i blinde og været i tvivl om, hvorvidt de var på rette vej. Ved at skabe et forum omkring feedback vil projektdeltagerne i højere grad føle sig føle sig sikre på, at de bevæger sig i den rigtige retning. Det kan derfor anbefales, at der kommer et større fokus på at give feedback til projektdeltagerne. Denne feedback kan både ske lærerne imellem samt fra projektledere, tovholdere og driftsledere til lærere. Gennem feedback vil det være muligt at skabe klarhed om hinandens kompetencer, som man efterfølgende vil kunne udnytte i undervisningsøjemed for at sikre den fremadrettede kompetenceudvikling for eleverne. Herudover viser evalueringen også, at det ikke er alle, der er sikre på, hvilken rolle de besidder i projektet, samt hvilke opgaver de skal udføre i disse roller. På den baggrund anbefales det, at der i projektorganisationen tages en grundig diskussion af, hvordan der ageres i det daglige ledelsesrum, samt en diskussion af hvem der varetager hvilke roller og funktioner. Denne diskussion kan med fordel tages i forbindelse med projektets opstart på andet år. Udvikl faste koncepter for virksomhedssamarbejdet Det fremgår af evalueringen, at det har været svært for de personer, der har haft kontakt med virksomhederne, at forklare dem den røde tråd i Next EUD, hvilket som nævnt kan forklares med, at grundforløbskonceptet i høj grad er blevet udviklet sideløbende med udviklingen af de enkelte moduler. Der er planer om at revidere strategien for virksomhedssamarbejdet for den kommende årgang. I den sammenhæng anbefaler evaluator, at man i Next EUD udvikler og beskriver en række faste koncepter for virksomhedssamarbejdet, som virksomhederne kan blive præsenteret for og vælge imellem, når de bliver kontaktet. Pointen er, at det skal være nemt for virksomhederne at sige ja til at deltage i projektet, og det bliver det ved, at der 10

12 ligger nogle klare samarbejdskoncepter, som man som virksomhed kan tilslutte sig. Herudover vil veldokumenterede samarbejdskoncepter også være relevante i projektets videre arbejde med forankring og udbredelse til andre skoler. Dokumentér erfaringer Midtvejsevalueringen viser, at der i det første år af projektet i begrænset grad har været fokus på at dokumentere konkrete fremgangsmåder samt erfaringer fra projektet, eksempelvis hvordan man konkret har tilrettelagt de enkelte moduler (litteratur, øvelser etc.). Dette betyder, at man fremadrettet kan risikere, at læring fra projektet forsvinder, når projektansatte forlader stillingen og hverdagen melder sig med nye arbejdsopgaver. Evaluator anbefaler derfor, at der i projektets anden del kommer et større fokus på dokumentation. Det er således relevant at dokumentere tilrettelæggelsen i det enkelte modul samt koblingen til de andre moduler, ligesom det er relevant at dokumentere, hvad der virkede godt og mindre godt etc. Alt dette er brugbart både for egen lærings skyld samt for en eventuel videre forankring og skalering til andre erhvervsskoler. Da det er et centralt mål ved Next EUD, at de bedste elementer fra Next EUD skal overføres og bruges som inspiration til erhvervsskolerne efter erhvervsskolereformen, er det således yderst relevant med et øget fokus på dokumentation i projektets resterende del. Fremadrettede perspektiver for Next EUD Mange af projektdeltagerne kan se, at der er en vis demonstrationsværdi i Next EUD. Demonstrationsværdien ligger dog ikke i den store skala, men i den gode læring og de kompetencer, der er blevet skabt, og som kan benyttes i en videreførelse af de bedste elementer af Next EUD efter projektperiodens udløb. Selv om erhvervsskolereformen fortsat er en ukendt faktor for alle parter, påpeger flere af projektdeltagerne, at de tror, at de kan bruge erfaringerne fra Next EUD, når erhvervsskolereformen træder i kraft i I den sammenhæng ses Next EUD som et projekt, der giver projektdeltagerne mulighed for at prøve forskellige elementer af og skabe erfaring, inden erhvervsskolereformen træder i kraft. Evaluator vurderer konkret, at Next EUD har vist demonstrationsværdi inden for følgende fem områder: Udvikling af lærerrollen og den pædagogiske tilgang Next EUD har givet lærerne mulighed for at prøve kræfter af med en anderledes og mere faciliterende lærerrolle. Derudover har projektet rustet lærerne i at skabe anderledes læringsaktiviteter og et andet undervisningsforløb, ligesom de har fået et andet pædagogisk blik grundet deres samarbejde på tværs. Disse erfaringer kan lærerne trække på i deres videre daglige arbejde, ligesom erfaringerne betyder, at de er mere rustede til erhvervsskolereformen, som har et øget fokus på pædagogiske kompetencer og undervisningsdifferentiering og på at sikre højere kvalitet i undervisningen. Styrket fokus på elevernes brede, tværfaglige og erhvervsrettede kompetencer Gennem Next EUD er der kommet fokus på at give eleverne nogle ekstra kompetencer, som ligger uden for deres egentlige fagområde, og som har en mere tværfaglig karakter. Dette øgede fokus på 11

13 brede elevkompetencer betyder, at lærerne er mere parate til den nye erhvervsskolereform, hvor sådanne kompetencer er i højsædet, og på at ruste eleverne til fremtidens arbejdsmarked, hvor disse efterspørges. Styrkelse af samarbejdskompetencer, både inden for den enkelte skole og på tværs af skolerne Erfaringer med samarbejde på tværs af afdelinger/indgange er ligeledes en relevant erfaring, som skolerne kan trække i arbejdet med erhvervsskolereformen. Bl.a. lærere og driftsledere på TEC, som er repræsenteret ved to afdelinger i Next EUD, giver udtryk for, at samarbejdet har skabt en større åbenhed mellem afdelingerne, hvilket vil være en fordel efter 2015, hvor erhvervsskolereformen betyder, at 12 indgange bliver til fire. Derudover har projektet skabt et unikt samarbejde på tværs af de tre skoler, ligesom der har været samarbejdet med virksomheder, hvilket også ligger i tråd med tankerne bag erhvervsskolereformen. Derudover har lærerne ligeledes fået personlige netværk, som vil kunne anvendes fremadrettet, også i regi af kommende projekter og arbejdet med erhvervsskolereformen. Erfaringer med at skabe et attraktivt ungdomsuddannelsesmiljø Erhvervsskolereformens indsatsområde om at skabe et attraktivt ungdomsuddannelsesmiljø minder i høj grad om tanken bag Next EUD. Som det fremgår af midtvejsevalueringen har Next EUD formået at skabe et ungdomsuddannelsesmiljø på tværs af skolerne i projektet, hvor eleverne er sammen i fritiden og blandes på tværs i skoletiden. Dette betyder, at skolerne har fået indblik i, hvordan der kan skabes et ungdomsuddannelsesmiljø og vil kunne trække på disse i arbejdet med reformen. Inspiration til at igangsætte nye projekter og tiltag, der trækker på erfaringer fra Next EUD Midtvejsevalueringen viser, at arbejdet med Next EUD har inspireret flere af de deltagende skoler til at igangsætte egne, lokale projekter. På SOPU har man eksempelvis anvendt erfaringerne til at øge andre læreres og elevers digitale kompetencer, ligesom man fremadrettet med afsæt i Next EUD vil arbejde mere med læring i bevægelse og idræt. På TEC har man bl.a. lavet et nyt hold Next TEC, og på CPH WEST vil man fra næste skoleår udbyde en HG-auto, der er et tilbud om en HG-uddannelse med fokus på biler og bilindustrien. Skolerne er således allerede i gang med at anvende elementer fra Next EUD, som passer ind i deres lokale kontekst, hvilket er et meget konkret output af Next EUD, som allerede nu kan udledes af projektet. Oxford Research vurderer, at ovenstående punkter både kan anvendes generelt i erhvervsskolernes daglige arbejde, men også i nye, mere specifikt tilrettelagte forløb. Det er i den sammenhæng umiddelbart vores vurdering, at det særligt vil være relevant at arbejde med kortere tværgående moduler, enten på tværs af indgange på den enkelte erhvervsskole, eller på tværs af nogle af de uddannelser på forskellige skoler, hvor det giver mening. Det kunne eksempelvis også være forløb for udvalgte, fagligt stærke elever. Midtvejsevalueringen viser imidlertid også, at der er visse barrierer for forankring af elementerne fra Next EUD. En af barriererne er bl.a., at der er mange projektansatte i Next EUD, og der er en risiko for, at der forsvinder vigtig viden sammen med disse medarbejdere, når projektet slutter. Dette understreger behovet for at sikre, at al viden opsamles og dokumenteres i organisationerne, således at den kan anvendes både i arbejdet med reformen og i andre projekter. 12

14 Fremfor at blive en fødselshjælper for erhvervsskolereformen er der ligeledes en reel risiko for, at erhvervsskolereformen bliver en barriere for forankring af erfaringerne fra Next EUD, såfremt de ikke passer ind. Projektledelsen i Next EUD er opmærksomme på denne risiko og vil i det kommende år have mere fokus på, hvilken betydning deres aktiviteter kan få for reformens implementering. En yderligere barriere er, at skolerne selv skal finde finansiering til evt. videreførsel af elementer fra Next EUD, når projektperioden er ovre. Dette er en velkendt udfordring for projekter, der går fra at være projektstøttede til at skulle indgå i den almindelige drift, og selv vellykkede projekter fortsætter ofte ikke, når projektpengene er væk. Det bliver derfor nødvendigt for projektejerne at forholde sig til finansieringsspørgsmålet i det kommende skoleår. Med henblik på at udbrede erfaringerne fra Next EUD til andre erhvervsskoler anbefaler Oxford Research, at der i projektorganisationen udarbejdes en bred og flerstrenget strategi. Det vil være vigtigt for projektorganisationen at arbejde med en sådan strategi mod slutningen af projektperioden. Man kan eksempelvis overveje at etablere nogle erfa-grupper eller kurser, hvor både driftsledere og lærere fra andre skoler inviteres ind for at høre om og udveksle erfaringer om de pædagogiske metoder, vellykkede læringsaktiviteter, barrierer og udfordringer fra Next EUD. Hertil kommer tilstedeværelse og oplæg på relevante konferencer på uddannelsesområdet samt udarbejdelse af artikler om projektets resultater og gode historier til relevante fagblade og til dagspressen. Det er i den forbindelse oplagt, at fokusere på de positive historier, der er opstået undervejs i projektet. Konkret anbefaler vi, at der udnævnes en gruppe af rollemodeller og ambassadører blandt elever og lærere, der er med til at formidle de positive historier. Det er således ofte særligt inspirerende, når det er projektdeltagerne selv, der bringer deres erfaringer i spil. 13

15 2. Indledning Erhvervsuddannede spiller en vigtig rolle i forhold til at forsyne regionens virksomheder såvel som mange offentlige arbejdsgivere med kvalificeret arbejdskraft. I mange virksomheder og organisationer udgør de erhvervsuddannede krumtappen i produktionen eller i de serviceydelser, der tilbydes. Erhvervsuddannelserne spiller også en vigtig rolle i den politiske målsætning om, at 95 pct. af de unge skal have en ungdomsuddannelse. I hovedstadsregionen er søgningen til erhvervsuddannelserne over de senere år faldet. Der er i dag alene 13 pct. af 9. og 10. klasses eleverne, der vælger en erhvervsfaglig uddannelse direkte efter folkeskolen. Samtidig er gennemsnitsalderen ved opstart på erhvervsskolerne godt 21 år. Udviklingen betyder, at mange unge under 18 år fravælger erhvervsuddannelserne og i stedet søger andre uddannelser, hvor de kan blive en del af et ungdomsmiljø, som det er tilfældet på eksempelvis gymnasierne. Next EUD er et ambitiøst samarbejdsprojekt mellem CPH WEST, SOPU, TEC samt Region Hovedstaden, der forsøger at vende denne udvikling ved at give et bud på, hvordan fremtidens erhvervsskole kan se ud. Projektet er organiseret med en selvstændig projektorganisation bestående af Region Hovedstaden og de tre tilknyttede skoler. Den daglige projektledelse varetages af en Projektledergruppe med repræsentanter fra projektorganisationen. Projektledelsen arbejder fuldtid med implementering af projektet og mødes en gang om ugen. Projektledelsen planlægger og tilrettelægger aktiviteter mv. i samarbejde med de pædagogiske tovholdere, som hver skole har ansat i forbindelse med projektet, via Koordinationsgruppen, som også mødes en gang om ugen. Herudover samles løbende en række tværorganisatoriske arbejdsgrupper, der udvikler modulerne, forestår virksomhedssamarbejdet, står for rekruttering, pædagogisk udvikling, evaluering mv. Arbejdsgrupperne er organiseret med en tovholder i spidsen og består af repræsentanter fra Koordinationsgruppen samt af ledere, lærere, vejledere m.fl. fra de respektive partnerskoler afhængig af den enkelte arbejdsgruppes opgaver og mål. Projektets styregruppe er bemandet af projektejerne. Styregruppen mødes minimum fire gange om året og følger løbende op på projektet i en overordnet, strategisk kontekst. I Next EUD er der udviklet et nyt 40 ugers grundforløbskoncept, der tager afsæt i nye undervisningsformer, inddragelse af virksomheder og en række fællesfaglige forløb, og som har til formål dels at styrke elevernes tværfaglige vækstkompetencer, dels at skabe et attraktivt ungdomsuddannelsesmiljø. Next EUD er dermed et bud på en løsning af de udfordringer, som erhvervsskolerne står over for i disse år ikke mindst set i lyset af erhvervsskolereformen, som træder i kraft fra sommeren 2015, og hvis præcise indhold vil blive fastlagt det kommende år. Fra andre analyser og evalueringer ved vi, at et styrket fagligt miljø, et styrket socialt miljø, tværfaglighed og undervisning inden for innovation og entreprenørskab er efterspurgte elementer både blandt virksomheder, erhvervsskoler og elever og forældre. 2.1 EVALUERINGENS FOKUS I et treårigt udviklingsprojekt af Next EUD s karakter, hvor der betrædes ukendt land, er det vigtigt med en midtvejsevaluering, der kan være med til at justere indsatsen i projektets sidste år. Nærværende midtvejsevaluering er således af formativ karakter, dvs. en lærende evaluering, som både har fokus på projektets fremdrift og på de foreløbige forandringer og resultater. Midtvejsevalueringen skal således være med til at vurdere, hvorvidt rationalet bag Next EUD ser ud til at holde samt komme med anbefalinger til, hvilke justeringer der med fordel kan foretages af indsatsen, for at projektets målsætninger nås. 14

16 Forud for evalueringen er opstillet en forandringsteori for Next EUD, der beskriver sammenhængen mellem indsatsens aktiviteter og de trin, der er nødvendige på vejen for at opnå projektets målsætninger og langsigtede effekter. Forandringsteorien er præsenteret i figur 2.1. Figur 2.1: Forandringsteori for evalueringen af Next EUD Aktiviteter Proces Output (præstationer) Resultater kort sigt Resultater mellemlangt sigt Resultater langt sigt Kontekstfaktorer Der udvikles og implementeres et nyt grundforløb på tværs af 3 skoler, 4 indgange og 7 uddannelser Der udvikles tværgående undervisningsplaner Der udvikles og afprøves nyt grundforløbskoncept, studieture, virksomhedssamarbejde, kurser mv. Organisering af samarbejdet Eksisterende kompetencer blandt projektets parter og netværk Opbakning til projektet på de deltagende skoler samt virksomheder Udvikling af strategisk ledelse og en ny dynamisk lederrolle Erhvervsskolereformen Lokale undervisningsplaner tilpasses og udvikles Lærere bruger nye metoder i undervisningen Nyt forbedret tværgående grundforløbskoncept med højere niveauer samt flere og bredere kompetencer skabes Et attraktivt læringsmiljø skabes Et attraktivt ungdomsuddannelsesmiljø skabes Lærerne får en ny dynamisk lærerrolle Elever får stærkere kompetencer inden for deres fag samt en række relevante tværgående kompetencer Midtvejsevalueringens primære fokus Aftagerne oplever at få faglærte af høj kvalitet med relevante kompetencer Gennem et bedre samarbejde med de væsentligste interessenter, skabes der en ny dynamisk skolestruktur og styrket udsyn mod omverdenen EUD er blevet et ligeværdigt alternativ til gymnasiale uddannelser Grundlaget for vækst ved at uddanne faglærte er sikret Som det ses af første led i forandringsteorien, udvikler og implementerer Next EUD et nyt tværfagligt grundforløbskoncept på tværs af tre erhvervsskoler og fire indgange for at få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse. I design- og implementeringsfasen (andet og tredje led af forandringsteorien) involveres en bred vifte af aktører bl.a. undervisere, pædagogiske tovholdere og driftsledere på de enkelte skoler. Hensigten med den brede involvering er dels at skabe ejerskab blandt de involverede aktører samt at sikre deres kompetenceudvikling, dels at sikre at det nye fællesfaglige grundforløbskoncept er relevant for alle fag-fagligheder. Processen leder videre til det umiddelbare output, som det er skitseret i forandringsteorien, hvor et nyt grundforløbskoncept med attraktivt læringsmiljø og ungdomsuddannelsesmiljø er blevet skabt. Resultaterne er, at eleverne gen- 15

17 nem fællesmoduler opnår nye og anderledes kompetencer sammenlignet med eleverne på de ordinære grundforløb som eksempelvis tværfaglige samarbejdsevner, innovative evner og globalt udsyn. Kompetencer, der alle efterspørges i erhvervslivet som et add-on til de faglærtes almindelige faglige kvalifikationer Udover at bidrage til elevernes faglige kompetencer er hensigten med de fællesfaglige moduler at skabe et ungdomsuddannelsesmiljø, og rekrutteringen af elever til Next EUD er således primært foretaget blandt unge under 18 år. Det overordnede formål med at skabe et ungdomsuddannelsesmiljø på erhvervsuddannelserne er dermed at etablere et reelt alternativ til ungdomsmiljøet på fx gymnasierne og ad den vej tiltrække flere unge til erhvervsskolerne. Resultatet på lang sigt er således, at EUD bliver et ligeværdigt alternativ til gymnasierne. Som det fremgår af forandringsteorien, påvirkes indsatsen i Next EUD af en række kontekstfaktorer, hvoraf særligt erhvervsskolereformen og skolernes forskellige organisatoriske set-up har betydning for samarbejdet i projektet samt for dets videreførelse og forankring. I den oprindelige målsætning for Next EUD er der opstillet følgende to endemål: 1) At Next EUD skal videreføres som et selvstændigt forløb 2) At de bedste elementer fra Next EUD skal overføres til skolerne efter erhvervsskolereformen, og at projektet dermed skal betragtes som inspiration for de deltagende og for andre skoler Det hidtidige arbejde i Next EUD, og ikke mindst erhvervsskolereformen, har bevirket, at målsætningen om at videreføre Next EUD som et selvstændigt forløb ikke vurderes som realistisk. Midtvejsevalueringens konklusioner og anbefalinger skal derfor ses i lyset af dette og vil fokusere på, hvordan der kan arbejdes for, at de bedste elementer fra Next EUD overføres til andre erhvervsskoler og deres arbejde med erhvervsskolereformen. Med baggrund i forandringsteorien og det fokus, der er markeret i figur 2.1, skal midtvejsevalueringen være med til at besvare følgende hovedspørgsmål: Hvordan bidrager projektet til at tilføre nye vækstkompetencer til eleverne, herunder innovative, tværfaglige, kommunikations-, samarbejds- og digitale kompetencer? Får lærerne nye kompetencer og pædagogikker til at øge kvaliteten af undervisningen? Hvordan virker samarbejdet ift. at give lærerne ny inspiration og til at gribe undervisningen an på nye måder? I hvilken udstrækning har projektet medvirket til at skabe et nyt ungdomsuddannelsesmiljø? Ved Next EUD s afslutning i 2015 vil der blive foretaget en slutevaluering, der i højere grad har et summativt/effektorienteret sigte og sætter fokus på dokumentationen af forandringer og forandringsprocesser, herunder aktiviteter, metoder og processer i projektet samt konkrete resultater og målopfyldelse. 16

18 3. Evalueringens resultater I dette kapitel stilles der skarpt på de foreløbige resultater af indsatsen i Next EUD. Mere specifikt sættes der fokus på lærernes kompetenceudvikling, på hvilke kompetencer eleverne har opnået ved at gå på Next EUD samt på virksomhedssamarbejdet. Endvidere vurderes det, hvorvidt man i indsatsens første år er lykkedes med at skabe et ungdomsuddannelsesmiljø. Eftersom midtvejsevalueringen har primært et formativt sigte, er det imidlertid vigtigt ikke kun at fokusere på de opnåede milepæle, men også på hvordan man i løbet af projektets næste år kan nærme sig disse. 3.1 LÆRERNES SAMARBEJDE OG KOMPETENCER Som det fremgår af forandringsteorien, er et af midtvejsevalueringens fokuspunkter lærerne, og hvorvidt disse har fået en ny dynamisk rolle og er begyndt af bruge nye metoder som følge af deres arbejde i Next EUD. Det bemærkes i den sammenhæng, at ikke blot lærerne, men alle projektdeltagerne har været genstand for kompetenceudviklingen i Next EUD. I et evalueringsøjemed er det imidlertid relevant med et særligt fokus på lærerne, da deres kompetenceudvikling er et helt afgørende skridt på vejen mod at styrke elevernes kompetencer. Overordnet viser midtvejsevalueringen, at lærerne på Next EUD i løbet af det første år har lagt grundstenen for et godt samarbejde skolerne imellem, hvor de udfordrer hinanden professionelt og lærer af hinanden. Derudover viser midtvejsevalueringen også, at Next EUD bl.a. har ført til øget omstillingsparathed, nye undervisningsformer og øget kompetenceudvikling. I de følgende afsnit vil det blive uddybet, hvordan samarbejdet har påvirket lærerne, hvilke kompetencer de har opnået og hvilke udfordringer, der har været i forbindelse med samarbejdet og kompetenceudviklingen Grundstenen for et godt samarbejde er blevet lagt Det er afgørende for et projekt som Next EUD, at der er et godt samarbejde mellem projektdeltagerne, ligesom det er vigtigt, at folk er samarbejdsvillige. Evalueringen viser overordnet set, at det er lykkedes at skabe et godt samarbejde og netværk mellem lærerne i projektet. Alle har været meget samarbejdsvillige. Det er interessant, at så forskellige fagligheder så hurtigt kan få et godt samarbejde. For at lykkes med dette projekt er det helt afgørende med samarbejde. (Fokusgruppe, projektledere). Lærerne synes at have udviklet et godt fællesskab på tværs af skolerne, og grundstenen for et godt samarbejde på længere sigt er dermed også lagt. Det gode fællesskab kommer til udtryk ved, at der er en god stemning mellem lærerne på møder, i undervisningen, i pauserne mv. Samtidig giver lærerne udtryk for, at de kan bruge netværket fra Next EUD, såfremt de har spørgsmål eller ønsker hjælp, også i andre sammenhænge end Next EUD. Vi har fået et netværk. Vi kan ringe til hinanden og hjælpe hinanden. (Fokusgruppe, lærere). 17

19 Selvom projektdeltagerne har været samarbejdsvillige og bruger hinandens kompetencer, blev det gode samarbejde dog ikke skabt fra første færd. Både lærere og tovholdere påpeger, at det tog lidt tid, før de og de forskellige skoler kom ind på hinanden, og at det særligt i starten var svært at planlægge, fordi alle trak i forskellige retninger grundet deres arbejde inden for forskellige kulturer og undervisningsformer. Et af fokuspunkterne i projektet har derfor været at skabe en fælles platform, inden for hvilken de forskellige kulturer kunne samarbejde. Selvom det har været en udfordring, er det lykkedes at skabe dette samarbejde. Gennem Next EUD er der blevet skabt kollegiale relationer på tværs, hvor lærerne kan lære af hinanden og udfordre hinanden professionelt. Disse relationer er grundstenen for det fremtidige arbejde med Next EUD, hvor der nu er skabt en forståelse for hinandens kulturer og arbejdsformer, ligesom lærerne bliver inspireret af hinanden på tværs. De kollegiale relationer kan dog også føre til, at lærer-fællesskabet kan komme til at lukke sig for meget om sig selv. Dette observerede evaluator bl.a. gennem de observationer, der er blevet gjort, hvor lærerne flere gange snakkede sammen i par, mens der blev undervist. Derudover sad lærerne også oftest sammen og snakkede ovre i hjørnet i pauserne og starten af timerne. Eleverne påpeger ligeledes dette, og fortæller eksempelvis: Lærerne de spurgte ikke rigtig ind til vores gruppearbejde. De sad bare og snakkede ovre i hjørnet. Jeg synes ikke rigtig, de hjalp til. (Fokusgruppe, elever). Selv om det er positivt, at lærerne hygger sig med hinanden, og selv om det ikke er lærernes hensigt ikke at deltage i undervisningen, kan de nemt ende med at fremstå passive i undervisningen, såfremt de ikke føler, de har en reel rolle i dagens program. Dette kan både skabe forvirring blandt eleverne og uro i klassen. Det er derfor evaluators vurdering, at lærerne i næste del af projektet bør have en øget opmærksomhed på ikke at lukke sig for meget om sig selv i hjørnet af undervisningslokalet, men i stedet blande sig mere med eleverne og støtte op omkring den undervisning, som varetages af andre lærere Samarbejdet på tværs har givet stor didaktisk erfaringsudveksling Lærerne har gennem samarbejdet udviklet sig og er begyndt at lære af hinanden. Dette er sket på trods af, at samarbejdet til tider har været udfordrende grundet de forskellige kulturer og roller. Til spørgsmålet om, hvorvidt det er lærerigt at samarbejde tværfagligt svarer 9 ud af 12 lærere i høj grad, to svarer i nogen grad, og én svarer i begrænset grad. Så godt som alle lærere synes derfor, at det er lærerigt at samarbejde tværfagligt, og størstedelen forholder sig meget positivt til samarbejdets gang. Dette fremstår også af de kvalitative interview, hvor både tovholdere og driftsledere påpeger, at samarbejdet har været udbytterigt, hvor lærerne lærer af hinanden og adapterer nogle teknikker fra hinanden, har pædagogiske erfaringsudvekslinger og skyder ind med hver deres faglighed. I selvevalueringen giver lærerne også udtryk for, at Next EUD er karakteriseret ved henholdsvis tværfagligt samarbejde og tæt dialog og erfaringsudveksling mellem projektdeltagerne. 1 1 Der er således 11 ud af 12, der angiver, at de i høj eller nogen grad er enige i, at Next EUD er karakteriseret ved tværfagligt samarbejde og 9 ud af 12, der angiver, at Next EUD er karakteriseret ved tæt dialog og erfaringsudveksling mellem projektdeltagerne. 18

20 I fokusgruppeinterviewene med lærerne giver de også udtryk for, at det har været lærerigt at samarbejde på tværs. Lærerne fra TEC påpeger bl.a., at de har lært meget, særligt af lærerne fra SOPU, inden for pædagogik og måder at gå til eleverne på. Vores samarbejdspartner SOPU har en enormt god tilgang til deres elever. De når dem på en anden måde, end vi fagfolk normalt gør. Vi er jo meget faglærte. På en teknisk skole er du ansat som fagmand. Det er du ikke på SOPU. Der bliver du ansat som den pædagog, du nu er. De har dermed en anden tilgang og en anden måde at snakke med eleverne på, en anden måde end vi snakker med vores elever på. Det er noget af det, jeg har taget til mig og håber, at projektet vil kunne give noget mere af, når nu vi skal redesigne forløbet. (Fokusgruppe, lærere) Gennem samarbejdet er lærerne blevet opmærksomme på, hvad de andre læreres styrker er og har fået inspiration derfra. Inspirationen er ikke kun foregået fra SOPU til TEC, men også modsat og på tværs af de forskellige skoler, hvor de forskellige lærerkulturer har inspireret og suppleret hinanden. Det har været meget inspirerende at se, hvordan de andre griber undervisningssituationer helt anderledes an. (Fokusgruppe, lærere) Ved at lade sig inspirere af de andre lærere, har lærerne fået øget opmærksomhed om deres egen praksis. Dette har betydet, at de er blevet mere opmærksomme på, hvad de hver især er gode til, og hvor de kan blive inspireret og erfaringsudveksle, såfremt de ønsker at blive styrket inden for andre kompetencer. Det giver noget, når forskellige synspunkter bringes sammen så sker der en udvikling. (Fokusgruppe, lærere) Midtvejsevalueringen viser, at lærerne bliver inspireret af hinanden og er opmærksomme på den udvikling, der sker i samarbejdet. Dette kommer også til udtryk i selvevalueringen, hvor 10 ud af 12 lærere angiver, at de i høj eller nogen grad har fået inspiration til nye undervisningsmetoder gennem Next EUD. Derudover angiver syv ud af 12, at de gennem Next EUD har fået inspiration til nye pædagogiske tilgange. Det, at hver lærer har forskellige kompetencer, betyder også, at lærerne kan supplere hinanden i undervisningen, og at der bliver skabt noget nyt og nogle synergier, som kan forbedre undervisningen, hvis der samarbejdes på tværs. Selvevalueringen giver også udtryk for dette, da syv ud af 12 lærere har angivet, at de i høj grad er enige i, at undervisningen bliver bedre, når de samarbejder på tværs. Samarbejdet på tværs betyder også, at lærerne er blevet bedre til at se deres eget fag i et større perspektiv, ligesom de er blevet udfordret i deres egen tilgang, vaner og sprog og kan supplere hinanden. I forhold til spørgsmålet om, hvorvidt det tværfaglige samarbejde mellem de tre skoler har fungeret godt, er der kun én, der svarer i høj grad, seks svarer i nogen grad og tre svarer i begrænset grad. Der er således mulighed for, at samarbejdet på tværs kan forbedres til næste år. I afsnit vil dette blive uddybet Kompetenceudviklingen er kommet ved learning by doing Af midtvejsevalueringen fremgår det, at lærerne gennem Next EUD og i samspillet med de øvrige projektdeltagere har fået udviklet en række kompetencer. Ni ud af 12 angiver i selvevalueringen, at de i høj eller nogen grad mener, at der på Next EUD er gode muligheder for kompetenceudvikling. 10 ud af 12 lærere påpeger 19

21 ligeledes, at de gennem Next EUD i varierende grad har fået nye kompetencer. 2 I en af de uddybende besvarelser i selvevalueringen påpeges det, at kompetenceudviklingen i Next EUD adskiller sig fra den traditionelle kompetenceudvikling på følgende vis: Kompetenceudviklingen er kommet snigende undervejs i forløbet. Normalt tager man på et kursus som eksempelvis rygeinstruktør, og går hjem og afprøver den nye læring, hvor man gennem praksiserfaringen lærer, hvordan man bedst kan anvende den nye viden. (Lærer ved selvevaluering). I Next EUD har lærerne ikke været på kursus og lært om nye metoder og teknikker, men har i stedet løbende tilegnet sig disse nye kompetencer. Kompetencerne er så at sige kommet snigende gennem en learning by doing. Dette kan også betyde, at den egentlige kompetenceudvikling kan være svær at sætte ord på, fordi der er sket en forandring undervejs, hvor lærerne løbende har tilegnet sig ny viden, inspiration og kompetencer. Kompetenceudviklingen er ikke sket på fælles vis, men lærerne er i stedet blevet udviklet på meget forskellige måder. Selvom udviklingen ikke har været ens for alle, viser midtvejsevalueringen, at alle har rykket sig og fået noget ud af det. Jeg vil sige, at alle har forandret sig og prøvet en masse nyt, og det har gjort, at man er et andet sted i dag end for et år siden. (Tovholder). Det fremgår tydeligt, at lærerne er blevet mere didaktisk kompetente både i forhold til at udvikle nye former for undervisning, herunder almenundervisning og gruppearbejde, der ikke altid ligger tæt op ad deres fagfaglighed. Derudover er de blevet bedre til at se deres fag i et større perspektiv og til at styre projekter. 3 Både driftsledere, lærere og tovholdere påpeger, at lærerne især har fået kompetencer af at skulle facilitere et projekt som Next EUD, hvor det til tider har handlet om at kunne navigere i kaos (Fokusgruppe, lærere). Gennem denne udfordring er lærerne vokset og blevet bedre til fremover at kunne tackle uventede situationer, ligesom de i fremtiden vil være bedre rustede til at tackle en lignende proces fx i forbindelse med erhvervsskolereformen. 4 Derudover har den store nødvendighed for samarbejde skolerne imellem som nævnt betydet, at lærerne har udviklet samarbejdskompetencer. De er blevet mere fleksible, pragmatiske og samarbejdsvillige. Det har de lært i projektet. (Driftsleder). Ved at lære at navigere i kaos har lærerne udviklet sig på imponerende vis ifølge en tovholder. Dette kommer bl.a. til udtryk ved, at deres lærerrolle er blevet mere markant, og at de er blevet tydeligere i undervisningslokalet. 2 Der er en, der angiver, at han/hun i høj grad har fået nye kompetencer, fem i nogen grad og fire i begrænset grad. Kun én har angivet, at personen slet ikke har fået nye kompetencer. 3 I selvevalueringen er angiver fem ud af 12 lærere i høj eller nogen grad, at Next EUD har bidraget til, at de ser deres fag i et bredere perspektiv, end de gjorde før. Fire ud af 12 angiver, at dette er tilfældet i begrænset grad. 4Fem ud af 12 lærere angiver i selvevalueringen, at Next EUD i høj eller nogen grad bidrager til at kompetenceudvikle dem i forhold til EUD-reformen, og fire ud af 12 angiver at dette i begrænset grad er tilfældet. 20

22 Lærerne påpeger også, hvordan de er blevet bedre til at facilitere undervisningen for mange elever på én gang, både i forhold til struktur og indhold. Kompetenceudviklingen har ligeledes udmøntet sig i bedre kommunikative og pædagogiske kompetencer, ligesom lærerne er blevet mere tålmodige og tolerante, eftersom det var en nødvendighed for at få projektet til at køre Formålet med undervisningen kan blive tydeligere gennem mere struktur og en klar rollefordeling Det fremgår tydeligt af midtvejsevalueringen, at det har været en stor udfordring at blive kastet ind i et projekt som Next EUD. På mange måder har Next EUD adskilt sig fra den ordinære undervisning, hvilket har betydet, at lærerne har skullet lære at navigere på andre måder både i forhold til deres egen undervisning, men også i forhold til at kunne samarbejde med de øvrige lærere, på tværs af de tre erhvervsskoler og med en projektorganisation. Dette har selvsagt skabt en række udfordringer, som løbende er blevet løst og håndteret. Dog er der stadig en række opmærksomhedspunkter, som fremadrettet kan bidrage til et klarere forløb for eleverne og dermed også til, at eleverne får mere ud af forløbet. Meningen med undervisningen har ikke altid været tydelig for eleverne, og de efterspørger en klarere struktur for fællesmodulerne. Denne har bl.a. været uklar, fordi lærerne ikke var i vante rammer med det rette udstyr, og at de skulle lave almenundervisning frem for fagfaglig undervisning. Disse faktorer har betydet, at der i mindre grad er blevet fokuseret på, hvordan man underviser en stor gruppe af fagligt forskellige elever, herunder både hvordan man udfylder undervisningslokalet, opretholder ro og orden og sikrer alles tilstedeværelse. Samtidig har dette også betydet, at lærerne har skullet tænke kreativt i forhold til undervisningen, og 11 ud af 12 lærere angiver derfor i selvevalueringen, at der på Next EUD er blevet udviklet nye innovative undervisningsformer. Flere af eleverne nævner i spørgeskemaet, at der fra lærernes side ikke er styr på undervisningen, at det virker som om de træder i blinde, og at det er som om, undervisningen er lavet i sidste øjeblik. I forlængelse heraf påpeger eleverne, at lærerne skal være mere strukturerede og forberede sig mere. Flere af eleverne nævner dog også i spørgeskemaet, at lærerne er tålmodige og gode til at hjælpe. I forhold til undervisningen kan elevernes opmærksomhedspunkter formentlig henføres til den nye lærerrolle, som lærerne skal udfylde. Midtvejsevalueringen tyder dog også på, at lærerne ville kunne rette op på dette ved at forberede sig mere til undervisningen, som dermed vil fremstå mere struktureret. Ved de observationer evaluator har gjort sig undervejs, har evaluator fået et indtryk af, at der ikke altid har været lagt en tydelig plan til alle punkter på dagsordenen, og at det til tider har været svært at fylde tiden ud. I tilfælde af at en aktivitet varede kortere tid end forventet, var det ligeledes indtrykket, at der manglede en alternativ plan for, hvordan den resterende tid kunne udfyldes. Samme indtryk fremgår af den interne observation fra januar Lærerne giver ligeledes selv udtryk for, at de ikke altid har været tilstrækkeligt forberedte til timerne. Nogle gange snakker vi også bare, og så bliver der ikke planlagt noget, og så skal vi improvisere. (Fokusgruppe, lærere) 21

23 Herudover forklarer de, at de fælles forløb har skullet udvikles undervejs samtidig med, at undervisningen har skullet finde sted. Vi har bygget skibet, mens vi sejler, eller vi asfalterer vejen efterhånden, som vi skaber den, er metaforer, der er gået igen i evalueringen. Forberedelsen har således ikke været tilstrækkelig til, at underviserne har kunnet forklare sammenhængen og værdien af fællesmoduler for eleverne. Hvis planlægningen havde været bedre, vurderer nogle undervisere og tovholdere, at elevernes kompetencer ville være blevet løftet yderligere. Derfor er utilstrækkelig planlægning og mening med forløbet således også nogle af nøgleordene for, at det i projektets første år ikke er lykkedes at skabe en høj elevtilfredshed med projektet, jf. afsnit Jeg tror, det var fordi, at vi som lærergruppe ikke var gode nok til at planlægge aktiviteter hele vejen igennem. Det var brandslukning eleverne kommer om 5 minutter, hvad gør vi? Vi var ikke nok forberedte i forvejen til at skabe et effektivt læringsmiljø. (Fokusgruppe, lærere). Når der ikke er lavet en struktureret plan for undervisningen, føler eleverne ikke, at de bliver ordentlig aktiveret, og de har derfor svært ved at se formålet med undervisningen, hvilket påvirker deres læring. Det bliver ligeledes påpeget af en lærer, at der er alt for mange dage, hvor undervisningen er ligegyldig. Formentlig skyldtes dette bl.a., at det til tider har været svært for lærerne at finde på noget at udfylde særligt de lange fællesmoduler med. Evalueringen viser endvidere, at lærerne ikke altid får overleveret information til de andre lærere om dagens undervisning og forløb. Lærerne kan derfor have et indtryk af, at undervisningsstof tidligere er blevet gennemgået, eller aktiviteter er foretaget, og når dette viser sig ikke at gøre sig gældende alligevel, kræver dette en afvigelse fra planen. Derfor vurderer evaluator, at det er yderst relevant fremover at skabe mere overlevering mellem lærerne fra den ene dag til den anden for at sikre den røde tråd i forløbet. Udover at strukturere og forberede undervisningen yderligere, kan en skarpere rollefordeling også være med til at give eleverne en klar fornemmelse af, at der er en plan med undervisningen, ligesom en rollefordeling kan sikre, at underviseren får støtte og support undervejs. Såfremt der ikke er en tydelig rollefordeling, kan det nemt blive alles og ingens ansvar (Tovholder). Ud fra det materiale, evaluator har modtaget, kan vi se, at der på papiret ofte har været aftalt en rollefordeling og lavet en plan for, hvad der skal ske. Noget tyder dog på, at planerne ikke altid er blevet udlevet i tilstrækkelig grad, hvilket har resulteret i en uklar rollefordeling blandt de tilstedeværende lærere. Gennem observationer og interviews har evaluator således fået indtryk af, at der ikke altid har været udpeget roller til alle på fællesforløbet. Dette er fx kommet til udtryk ved, at flere af lærerne ikke har deltaget i undervisningen på trods af, at de har været til stede i lokalet. I selvevalueringen bliver det også påpeget, at det ikke er alle, der deltager lige aktivt, ligesom der i en fokusgruppe bliver fortalt, at det ofte kun er nogle af lærerne, der løfter opgaven. En tovholder fortæller også, at der ikke altid er lige stort engagement at finde hos lærerne. Kun fire ud af 31 elever angiver, at lærerne i høj grad har været gode til at hjælpe med gruppe- og projektarbejde på de fællesfaglige moduler. 11 angiver dette i nogen grad, 10 siger både/og og fem angiver at lærerne alene i 22

24 begrænset grad har været gode til at hjælpe. Dette tyder ligeledes på, at lærerne ikke altid er lige aktive i deres roller. 5 Det er alt i alt evaluators vurdering, at lærerne bedre vil kunne aktivere eleverne ved at lave en mere struktureret undervisning med en klar og gennemtænkt plan, en plan b og en tydelig rollefordeling. Dette vil samtidig være med til at skabe forståelse for formålet med undervisningen samt den røde tråd i hele projektet. Derudover vil dette også være med til at skabe øget kommunikation mellem lærerne om undervisningen og lærernes interne forventning om rollerne, hvilket vil sikre, at lærerne i højere grad fremstår som en samlet enhed end unikke lærere Ledelsen har haft en begrænset rolle i projektet indtil nu I 2013 blev det fastsat, at erhvervsskolerne fremadrettet skal vedtage og implementere et fælles didaktisk og pædagogisk grundlag. Dette blev vedtaget med aftalen om finansloven. 7 Den pædagogiske ledelse omhandler de dele af ledelsesarbejdet, der har et specifikt fokus på kerneopgaven: undervisningen og arbejdet med eleverne på skolen. Den pædagogiske ledelse skal bl.a. støtte lærerne i deres arbejde med eleverne, opstille mål for løsningen af kerneopgaven, sørge for at alle løber efter samme mål, klæde folk på til opgaven og følge op på løsningen af denne. Den pædagogiske ledelse har således en stor rolle i afviklingen af skolernes kerneopgave, hvorfor det også er relevant at dvæle mere ved denne i nærværende evaluering. Den ledelsesmæssige opbakning til projektet har manglet Den ledelsesmæssige opbakning til projektet er en central kontekstfaktor i forandringsteorien, og implementeringsteori som teori om forandringsledelse viser da også, at ledelsen er en central aktør, når et større, ressourcekrævende projekt skal udrulles i en organisation. Den ledelsesmæssige opbakning er således afgørende for at skabe gejst og engagement og for at skabe de ønskede resultater for et så ressourcekrævende projekt som Next EUD. Særligt i løbet af første projektår er ledelsens rolle særdeles vigtig. Det fremgår af midtvejsevalueringen, at ikke alle lærere har følt, at de har fået tilstrækkelig opbakning til at køre projektet det første år fra deres daglige driftsledelse. Lærerne har både mærket den manglende opbakning fra ledelsens side i forhold til at klargøre roller, skabe en fælles retning og i det hele taget anerkende projektdeltagernes arbejde. Mange har følt, at de har stået på usikker grund og så at sige har famlet i blinde. Det kunne være rart, hvis der havde været mere støtte og anerkendelse, fordi det har været så nyt og usikkert. (Fokusgruppe, lærere). Flere af lærerne har til tider givet feedback til hinanden, men lærerne efterspørger anerkendelse, støtte og opbakning til deres arbejde fra driftsledelsens side. Evaluator vurderer, at en feedback fra driftsledelsens side 5 I en åben besvarelse i spørgeskemaundersøgelsen bliver det påpeget af en elev, at lærerne ofte blot hjælper elever fra deres egne skoler. Dette tyder ligeledes på, at en tydeligere rollefordeling, hvor alle hjælper alle, med fordel kunne implementeres. 6 Både i spørgeskemaet og i fokusgruppeinterviewet med eleverne bliver det påpeget, at lærerne af og til kommunikerer forskelligt ud, har forskellige synspunkter eller opfatter formålet med undervisningen forskelligt. Dette har bl.a. betydet, at nogle elever på et givent tidspunkt har fået information fra en lærer om løsningen af opgaven, hvorefter en anden lærer har skældt ud, fordi opgaven blev løst forkert. 7 Danmarks Evalueringsinstitut (2014) Pædagogisk ledelse på erhvervsuddannelserne. 23

25 kunne være med til at skabe retning og klarhed om roller, ligesom det vil gøre lærerne mere sikre i deres undervisning og deres kompetencer. I fokusgruppeinterviewene efterlyser flere af lærerne også en ledelsesfigur, der med deres egne udtryk kan stykke en linje ud, vise hvilken retning vi skal gå, holde styr på den røde tråd og sætte en streg i sandet. Lignende bliver også påpeget i selvevalueringen. Mangel på retning gør, at der bliver brugt unødig tid på at gå i forskellige retninger, hvilket skaber et usammenhængende forløb til forvirring for eleverne. Det manglende ledelsesmæssige engagement i arbejdet med at skabe et grundforløb på tværs af de tre skoler kan skyldes, at ledelsen selv havde en begrænset viden om, hvor den var på vej hen. Der bliver i evalueringen bl.a. givet udtryk for, at det ikke var helt tydeligt, hvad skolerne gik ind til, og at det først viste sig undervejs, at projektet var mere omfangsrigt, end man troede. Projektledelsen har i det forgangne år afholdt nogle møder med driftslederne, men flere nævner, at det generelt har været svært at engagere dem. På det seneste møde, der handlede om OK13, tidsregistrering mv., var det dog som om, at der blev skabt en større interesse for projektet og dets perspektiver i forhold til erhvervsskolereformen. I det kommende år vil der tillige blive sat mere fokus på at engagere driftsledelseslaget fra projektledelsens side. Dette sker bl.a. via et seminar om co-creation og via en studietur til andre erhvervsskoler, der er langt fremme i forhold til at arbejde tværfagligt og projektorienteret. Dette vurderes at være vigtigt i forhold til at forankre erfaringerne fra Next EUD fremadrettet. Der har været uklarhed om roller og om, hvem der kan træffe beslutninger i det daglige En ting er den ledelsesmæssige opbakning og forankring fra driftsledelsens side, en anden er rollefordelingen og beslutningskompetencen i det daglige samarbejde, som også er centrale kontekstfaktorer i projektet. Midtvejsevalueringen viser, at det ikke er alle, der er sikre på, hvilken rolle de besidder, samt hvilke opgaver de skal udføre i disse roller. Dette problematiseres yderligere af, at der er tale om tre organisationer med hver deres driftsledere, hvor der ikke er én, der kan gå ind og skære igennem over for de andre. Det efterspørges derfor, at driftsledelsen i samarbejde med projektledelsen skaber en klarhed om, hvem der har hvilke roller, og hvad disse skal udføre. Selvom ansvaret og opgaverne for henholdsvis driftsledere, projektledere og tovholdere på papiret synes at være klare og adskilte, er flere således i tvivl om deres egentlige funktion og opgaver, da de på nogle punkter overlapper hinanden eller varetager opgaver, de ikke burde have. Lærerne påpeger også, at de er i tvivl om de pædagogiske tovholderes funktion, som nogle gange også kommer ind på deres domæne. Dette betyder, at lærerne nogle gange føler, at de får trukket noget ned over hovedet. Derudover bliver det påpeget, at det er problematisk, at der både er projektledere og pædagogiske tovholdere. Når disse personer er sammen, er opdelingen ikke et problem, men i hverdagen kan der nemt opstå tvivl om, hvem der gør hvad. Jeg har fx fået at vide, at nu gør jeg for meget og stikker næsen for langt frem. Der er nogle uklarheder ift. roller. (Tovholder). Der har fra projektledelsens side været arbejdet med at beslutte, præcisere og beskrive de pædagogiske tovholderes forskellige opgaver i løbet af foråret Resultatet er bl.a., at en af de pædagogiske tovholdere har fået 24

26 til opgave at varetage det daglige ledelsesrum på de fællesfaglige moduler, hvilket træder i kraft for 2. årgang Next EUD-elever. Med dette in mente vurderer evaluator på baggrund af evalueringen, at det vil være særdeles relevant i forbindelse med projektets opstart på andet år, at tage en grundig diskussion af hvordan der ageres i det daglige ledelsesrum i projektorganisationen, samt en diskussion af hvem der varetager hvilke roller og funktioner. 3.2 ELEVERNES KOMPETENCER Som det fremgår af forandringsteorien, er et af hovedformålene med Next EUD at give eleverne nogle ekstra såkaldte vækstkompetencer-, som ligger uden for deres egentlige fagområde. Ambitionen med Next EUD er, at eleverne opnår følgende kompetencer: Samarbejds- og kommunikationskompetencer Tværfaglige kompetencer Digitale kompetencer Innovative kompetencer Internationalt udsyn Eleverne på Next EUD har qua de grundfag, som Next EUD s 20 ugers fællesfaglige forløb bl.a. har været bygget op af opnået formelle, dokumenterede kompetencer, som har suppleret elevernes forskellige ordinære grundforløb. Disse kompetencer har eleverne fået bevis på. Det drejer sig om grundfag som: Iværksætteri og innovation (standpunktskarakter) Læring, kommunikation og samarbejde (bestået/ikke bestået) Miljø (standpunktskarakter) Informationsteknologi (standpunktskarakter) Derudover har flere elever gennemført grundfaget Engelsk (fremmedsprog) på et niveau, som øger viften af uddannelser, som eleverne kan søge optagelse på (efter endt hovedforløb), hvilket er et videreuddannelsesperspektiv, der er fokus på i Next EUD og i erhvervsskolereformen. Midtvejsevalueringen viser overordnet, at eleverne på Next EUD særligt har fået styrket deres kompetencer inden for samarbejde og tværfaglighed, ligesom deres innovative kompetencer vurderes at være styrket. Omvendt viser midtvejsevalueringen også, at flere af eleverne er blevet udfordret på deres fagfaglighed som følge af deres deltagelse i Next EUD. I de følgende afsnit uddybes, hvilke kompetencer eleverne har opnået samt hvilke udfordringer, der har været forbundet med elevernes læring Det er primært elevernes samarbejds- og innovative evner, som er styrket Det fremgår tydeligt af midtvejsevalueringen, at såvel lærere som elever og tovholdere vurderer, at elevernes innovative evner er blevet styrket gennem Next EUD. Der er således 58 % af eleverne, der angiver, at de er blevet bedre til at finde på og arbejde med idéudvikling på Next EUD ( innovation ) (jf. figur 3.1). 25

27 Figur 3.1: Elevernes vurderinger af egne kompetencer opnået ved at gå på Next EUD (pct. elever, der er enige i, at de har opnået X kompetence) 8 100% 80% 60% 58% 53% 53% 52% 45% 40% Enig 20% 0% Innovation Samarbejde Tværfaglighed Digitale Internationalt kompetencer udsyn N: 34 (Samarbejde og Tværfaglighed). N: 33 (Digitale kompetencer, Innovation og Internationalt udsyn). Kilde: Oxford Research Elevernes vurderinger bakkes op af lærerne og de pædagogiske tovholdere, der udtrykker tilfredshed med og overraskelse over, hvor mange nye produkter eleverne har udviklet på Next EUD. Der er otte ud af 12 lærere, der i deres selvevaluering vurderer, at eleverne i høj grad eller i nogen grad har styrket deres innovative kompetencer. Eleverne har tænkt meget nyskabende i nogle opgaver, hvor 60 pct. af det, de kom frem til, var meget nyt. Så de har forstået, at innovation er noget nyt, som ikke eksisterer endnu. (Fokusgruppe, lærere). Eleverne har bl.a. udviklet en blindestok med indbygget GPS, en epilepsi brille og en BMX kørestol, som er terrængående i eksempelvis skoven eller på stranden. Det bliver også påpeget, at innovative evner er svære at måle, men vurderingen fra lærere og tovholdere er, at elevernes mindset har ændret sig i forhold til, hvordan de går til en problemstilling. 8 Eleverne er i spørgeskemaet blevet bedt om at erklære sig enig eller uenig i følgende udsagn: Innovation: Jeg er blevet bedre til at finde på og arbejde med idéudvikling på Next EUD ; Samarbejde: Jeg er blevet bedre til at arbejde sammen med elever fra de andre skoler om at løse opgaver på Next EUD ; Tværfaglighed: Jeg har lært noget af at arbejde sammen med elever fra andre uddannelser på Next EUD ; Digitale kompetencer: Jeg har lært noget om at bruge digitale værktøjer, fx blogs, videooptagelser, fotos, hjemmesider, powerpoint eller prezi præsentationer og app udvikling, i skolearbejdet på Next EUD samt Internationalt udsyn: Jeg har lært noget om, hvordan man arbejder i en international virksomhed/hvordan det er at være ung i forskellige lande/hvad kulturel forståelse, inklusion og mangfoldighed vil sige. 26

28 Det er nogle kompetencer, hvor det er svært at få den erkendelse, at man har dem. Nu har vi haft forløb om programmering og apps. Jeg har en ide om, at vi har sået et frø, som gør, at de [eleverne] går innovativt til værks i forhold til at finde løsninger, fx hvis der opstod it-problemer på en kommende arbejdsplads. (Tovholder). Midtvejsevalueringen er også med til at pege på den tætte relation, der er mellem innovative løsninger og tværfagligt samarbejde, da både lærere og elever fremhæver samarbejdet i grupper på tværs af faglighed som et forum, hvor eleverne har styrket både innovative, samarbejds- og tværfaglige kompetencer. 53 % af eleverne vurderer, at de er blevet bedre til at arbejde sammen med elever fra andre skoler samt, at de har lært noget af dette samarbejde (jf. figur 3.1). De tværfaglige kompetencer kommer til udtryk ved, at eleverne har lært at arbejde uden for deres egen faglighed, hvilket har betydet, at de sammen har kunnet løse opgaver, der lå i spændingsfeltet mellem deres fagligheder. Dette samarbejde er især lykkedes, når eleverne hver især har kunnet se vigtigheden af, at netop deres faglighed kom i spil. Ligesom interessen for at skabe noget sammen har bidraget til tværfagligheden og skabt mere fagligt kompetente elever, der har en større forståelse for andre uddannelser end almindelige grundforløbselever. Jeg hører jo, at det er godt for vores elever at mødes på tværs og lære forskellige fagområder at kende, og komme lidt væk fra nørderiet, åbne deres øjne for andre måder at arbejde på. (Driftsleder). En elev og en lærer påpeger også tværfagligheden som noget af det bedste ved Next EUD, da de til spørgsmålet om, hvad det bedste på Next EUD var, svarer: Da vi havde om innovation, hvor vi skulle opfinde en ting i grupper. Det var vigtigt, at vi i den opgave var blandet mellem skolerne, da man blev nødt til at have forskellig viden. (Åben bevarelse i spørgeskema, elev). Bæredygtighedsmodulet. Jeg var imponeret af deres afsluttende opgaver, at de havde formået at løfte sig ind i anden faglighed. Det var fedt at se, hvordan de kunne omsætte deres viden til noget, de kunne se udefra, og hvor interessen var der. (Fokusgruppe, lærere). Endvidere viser midtvejsevalueringen, at det er, når opgaverne er konkrete, at eleverne opnår det største udbytte både i forhold til samarbejde og i forhold til at finde på nye løsninger. Der er således flere af eleverne, der nævner de gange, hvor de har skullet samarbejde om at udvikle et konkret produkt eller etablere en virksomhed, som de gange, hvor det har været mest udbytterigt og sjovest at være på Next EUD. Eksempelvis nævner flere elever arbejdet med virksomheden Urban Fitness som et godt og spændende forløb. Midtvejsevalueringen viser endvidere, at eleverne oplever, at de har lært noget om at bruge digitale værkstøjer, hvor særligt arbejdet med blogs, prezi og apps fremhæves som noget, eleverne har opnået viden om. Det fremgår af spørgeskemabesvarelserne, at 52 % af eleverne vurderer, at deres digitale kompetencer er blevet bedre (jf. figur 3.1). Vi har fået et større indblik i, hvordan IT kan anvendes i mange sammenhænge der er ligesom data i alt. (Fokusgruppe, elever). 27

29 Som sagt har jeg lært om flere programmer bl.a. lave blog, prezi osv. Men især at lave blog er jeg blevet god til. (Åben bevarelse i spørgeskema, elev). Elevernes udbytte varierer alt efter, hvilken faglig retning de kommer fra, hvor særligt dataeleverne angiver, at de kendte til de anvendte værkstøjer i forvejen. Jeg kunne mange af tingene i forvejen, men lidt nyt har jeg lært. (Åben bevarelse i spørgeskema, elev). Det er ligeledes lærernes vurdering, at elever har opnået IT-kompetencer, hvilket bl.a. kommer til udtryk, når de skal arbejde med at udvikle en app eller skal aflevere deres opgaver på bloggen frem for i hånden. Samtidig peger evalueringen dog også på, at IT-undervisningen på Next EUD har været udfordret af, at der har manglet adgang til det rette IT-udstyr. Det gælder også i forhold til virksomhedssamarbejdet, hvor det har været en udfordring, at eleverne primært har haft adgang til stationære pc er. Det er en stor gåde, at man ikke har kunnet se problematikken i manglende IT i dette projekt, hvor IKT og IT kompetencer er et mål (Fokusgruppe, lærere). I figur 3.2. ses elevernes tilfredshed med de enkelte fællesfaglige moduler på Next EUD. Figur 3.2: Elevernes vurderinger af hvor godt de har syntes om de forskellige moduler (andel, der synes godt eller meget godt om modulerne). (Spørgsmål: Hvor godt synes du om [XX] modul? Svarmuligheder: Meget godt, godt, hverken/eller, dårligt, meget dårligt, ved ikke) 60% 40% 47% 44% 38% 26% 20% 15% 0% Internationalt udsyn II inkl. studieturen Intromodulet N: 34 (på nær Sundhedsmodulet hvor N: 33) Kilde: Oxford Research Bæredygtighed og grøn teknologi Internationalt udsyn I Meget godt eller godt. Sundhed, velfærd og innovation 6%* Next step *Udgøres alene af to elever. 28

30 Som det ses har eleverne særligt været glade for intromodulet og andet forløb af internationalt udsyn, hvor de også var på studietur. Intromodulet bliver især rost for at have vækket elevernes interesser, da Next EUD blev introduceret til at være rigtig godt, og fordi eleverne mødte mange nye mennesker. Samværet med de andre elever er ligeledes grunden til, at studieturen under det internationale modul er noget, eleverne var glade for. Modulet om bæredygtighed og grøn teknologi bliver også fremhævet som værende godt af lærerne og eleverne. Lærerne påpeger, hvordan eleverne i dette modul var engagerede og motiverede for at lære. Baggrunden for denne motivation skyldtes ifølge lærerne, at der kom en politisk vinkel på undervisningen. Eleverne anfører, at det skyldtes, at det var et relevant emne, og noget der var vigtigt og interessant at vide noget om. Dog er der også nogle af lærerne, der påpeger, at det var svært at engagere deres elever på netop dette modul, da undervisningen til tider var delt op skolerne i mellem, hvorfor nogle af eleverne ikke kunne se grunden til at være på en anden skole. Modulet Next step er det modul, eleverne har syntes mindst om. 71 % af eleverne har angivet, at de syntes meget dårligt eller dårligt om netop dette modul. Det fremgår dog ikke, hvorfor der er denne lave grad af tilfredshed med netop dette modul. I fokusgruppeinterviewet med eleverne bliver det dog påpeget, at modulet mest har været en repetition af de andre moduler, og at der ikke var noget nyt, de skulle lære. Det tyder derfor på, at den lave tilfredshed skyldes, at eleverne har haft svært ved at se formålet med undervisningen på dette modul. Selvom figuren angiver, at der samlet set er en lav grad af tilfredshed med sundheds-, velfærds- og innovationsmodulet, fremhæver eleverne særligt i det gennemførte fokusgruppeinterview, at det er i dette modul, at de har prøvet at arbejde innovativt og problembaseret, hvilket har bidraget til deres forståelse for, hvordan man kan bruge det, man lærer i skolen, ude i virkeligheden. Det er ligeledes primært i dette modul, at de har kunnet se sig selv i forhold til de andre fagligheder på Next EUD. Eleverne kommer i fokusgruppeinterviewet med nogle rigtig gode forslag til, hvordan man kan arbejde tværfagligt på dette område, fx ved at ombygge en bil, så der er plads til handicappede; ved at skille en bil ad, så den kan anvendes til et computerspil; eller ved at udvikle en stikkontakt, der kan findes af en blind. Dette vidner om en bred tværfaglig forståelse og en stor indsigt i emnet. Det var sjovest at gå på Next EUD, da vi selv skulle komme med en ide til et produkt, som vi selv skulle lave bagefter (Åben bevarelse i spørgeskema, elev) Man har jo en anden tankegang fx i forhold til at finde på et produkt, når man kommer med forskellige tilgange. (Fokusgruppe, elever) Det er ligeledes lærernes vurdering, at det er elevernes samarbejds- og tværfaglige kompetencer, der er styrket mest på Next EUD. Der er således hhv. 10 og ni ud af 12 lærere, der i deres selvevaluering vurderer, at eleverne har styrket deres samarbejdsevner og tværfaglige kompetencer. Jeg tror primært, at eleverne har udviklet deres sociale og personlige kompetencer på Next EUD. På fællesmodulerne har de været nødt til at samarbejde på tværs af skolerne og har været i dialog og kontakt med elever, som de måske ikke normalt ville have været, og de har dermed udvidet deres sociale og faglige netværk. (Åben besvarelse i selvevaluering). 29

31 Tovholdere og lærere vurderer ligeledes, at eleverne er blevet stærkere rent personligt, og at de som følge af Next EUD henvender sig til andre mennesker på en anden måde, end elever på de ordinære forløb gør. Dette kommer bl.a. til udtryk ved, at de er mere åbne over for andre og andre former for læring, ligesom de generelt har fået et større indblik i og interesse for, hvad der foregår uden for deres egen skole Der er en begrænset tilfredshed med Next EUD blandt eleverne Der er delte meninger om Next EUD blandt eleverne. Som det fremgår af figur 3.3 angiver alene otte ud af 32, at de er tilfredse med at gå på Next EUD. Elleve er hverken tilfredse eller utilfredse. Der er således 13 ud af 32 (41 %), der angiver, at de er meget utilfredse eller utilfredse med at gå på Next EUD. Figur 3.3: Elevernes tilfredshed med at gå på Next EUD (antal elever) (Spørgsmål: Hvor tilfreds har du alt i alt været med at gå på Next EUD?) Meget tilfreds Tilfreds Hverken/eller Utilfreds Meget utilfreds N: 32. Kilde: Oxford Research Hertil kommer, at det alene er 21 % af eleverne, der i spørgeskemaet angiver, at de vil anbefale Next EUD til en ven (42 % svarer nej, og 36 % svarer ved ikke ). Nogle lærere giver udtryk for, at de fællesfaglige forløb qua deres faglige emne og læringsstile i særligt grad har været målrettet SOPU s elever, og flere har undervejs i forløbet haft indtryk af, at eleverne fra SOPU har været de mest tilfredse med Next EUD. Spørgeskemaundersøgelsens datasæt og de statistiske tests, vi har foretaget, giver os dog ikke belæg for at konkludere, at nogle elevgrupper opdelt på skole har været mere tilfredse/utilfredse med Next EUD end andre. Der synes at være flere forskellige forklaringer på den moderate tilfredshed med Next EUD. Midtvejsevalueringen viser for det første, at eleverne har oplevet, at der har været meget spildtid på Next EUD, og at det har 30

32 været svært for lærerne at udfylde undervisningstiden på de 20 ugers fællesmoduler. Eleverne har i den sammenhæng haft en oplevelse af, at lærerne ikke altid har været tilstrækkeligt forberedt til undervisningen, hvilket evaluator vurderer, har haft betydning for elevernes udbytte af Next EUD. Dette understøttes, som nævnt i afsnit 2.1.4, af vore observationer og interviews med lærerne samt af lærernes egne selvevalueringer. Det er for det andet evaluators indtryk, at eleverne generelt set har haft for lille forståelse for de fællesfaglige elementer, som de har været igennem undervejs, og for hvad de har kunnet bruge dem til på deres egen uddannelse. Det har simpelthen ikke været tydeligt nok for eleverne. På den måde føler mange af dem, at de har spildt tiden og 20 uger ved at være med i Next EUD, ikke mindst sammenlignet med deres kammerater på de ordinære forløb. Det er indtrykket blandt lærere såvel som tovholdere og driftsledere, at sammenhængen mellem de fællesfaglige moduler og den fagfaglige undervisning samt sammenhængen i fællesmodulerne tydeligere vil blive skabt ved anden årgang af Next EUD, da alle nu har været igennem forløbet en gang. Dermed er forløbet dels blevet testet, dels blevet tydeligere for de involverede. Vi har faktisk tegnet hele forløbet og kan gøre det gennemsigtigt for eleverne næste skoleår. Det gør, at underviserne kan være med til at skabe mening for eleverne forlæns. Det har vi ikke kunnet gøre i år. Det gør det lettere for eleverne at få overblik og for lærerne at hjælpe dem med at skabe mening. (Driftsleder). Endelig vurderer evaluator, at elevernes utilfredshed med Next EUD også kan henføres til, at de ikke har oplevet, at de har fået, hvad de er blevet lovet på Next EUD, og det er evaluators vurdering, at de fysiske faciliteter, herunder IT-udstyr, er en del af forklaringen på elevernes manglende tilfredshed. Dette indtryk bekræftes af lærerne og de pædagogiske tovholdere, der alle giver udtryk for, at de fysiske faciliteter på Next EUD ikke har levet op til forventningen og har gjort det vanskeligt at undervise op til 65 elever. Flertallet peger på, at særligt de store auditorier ikke er velegnede undervisningslokaler og har betydet, at lærerne har skullet kæmpe for at få elevernes opmærksomhed og holde deres koncentration. Jeg har rigtig svært ved, at man går ind og bruger det store klasselokale som auditorium. Professorer i pædagogik fraråder denne metode, men den kører vi videre med. Det er en gammeldags metode, hvor vi står og laver oplæg til elever, som vi ikke kan nå ud til. Man kan ikke nå den bagerste række. (Fokusgruppe, lærere) Elevernes kernefaglighed har været udfordret Next EUD er et ambitiøst udviklingsprojekt, der udover at sikre elevernes fagfaglige kompetencer også skal udvikle og styrke deres bredere færdigheder gennem de fællesfaglige moduler. Et grundforløbskoncept på Next EUD er dermed ikke på 20 uger, som det er tilfældet på de ordinære grundforløb, men på 40 uger. I løbet af de 40 uger modtager eleverne således, i vekselvirkning, fagfaglig undervisning på egen skole og tværfaglig undervisning på de tre projektskoler. 31

33 Det har imidlertid vist sig, at denne vekselvirkning har udfordret elevernes kernefaglighed. Eleverne særligt på de tekniske retninger giver udtryk for, at de føler, de halter efter deres kammerater på de ordinære forløb. Det har bl.a. resulteret i, at elektriker-eleverne efter sommerferien skal have fem ugers ekstra undervisning. Det samme kan vise sig også at gælde for data-eleverne. Det er vigtigt at bemærke, at eleverne på Next EUD har haft samme 20 ugers grundforløb som alle andre elever, men at de indimellem har været på Next EUD fællesmodulerne og modtaget den fællesfaglige undervisning. Udfordringen for eleverne har været, at de ved at være på de fællesfaglige moduler er kommet for langt væk fra deres fag. De har dermed skullet bruge tid på repetition, når de kom tilbage til deres fagområde for at kunne fortsætte den fagfaglige udvikling/undervisning. Jeg føler nogen gange, at jeg er blevet dummere af at være på Next EUD pga. de mange pauser i grundforløbene. Det er som om, vi er små guldfisk. Vi glemmer alt. Jeg kan fx ikke huske, hvad vi havde, lige inden vi startede på det her fællesmodul. Der har manglet sammenhæng mellem fællesmodulerne og vores egen uddannelse, og jeg føler derfor, at de fleste moduler har været spild af tid. (Fokusgruppe, elever) Next EUD skulle gerne være et add-on og ikke det styrende element. Det skulle stadigvæk være deres fagfaglighed, der er det bærende. Vi vil gerne levere kvalitet herfra i form af læringsobjekter i fagfaglighed. Men når de kommer for langt væk fra det og ikke får rørt ved det tilpas længe, så taber de deres fag-faglighed. (Fokusgruppe, lærere). Den udfordrede kernefaglighed er et problem, da alle analyser af kompetencebehov mv. viser, at kernefagligheden skal være i orden og er en forudsætning for, at virksomhederne vil ansætte de pågældende elever. Vækstkompetencerne er også vigtige og efterspurgte, men er noget, der skal lægges til kernefagligheden. Styrkelsen af de tværfaglige kompetencer må med andre ord ikke ske på bekostning af fag-fagligheden. 3.3 NEXT EUD S SAMARBEJDE MED VIRKSOMHEDERNE Der er i første periode af Next EUD blevet samarbejdet med ni virksomheder, hvoraf vi i evalueringen har talt med fire. Formålet med virksomhedssamarbejdet har været at skabe praksisnær undervisning og skabe kontakter mellem elever og virksomheder. Virksomhederne har været inddraget på forskellig vis. Nogle virksomheder har haft besøg af en gruppe elever, der er blevet vist rundt på virksomheden og har hørt om dens dagligdag, interne processer o. lign., mens andre kom ud på skolen og holdt et oplæg for eleverne om et givent emne tilpasset det enkelte modul. Endelig var enkelte virksomheder lidt dybere involveret i gennemførelsen af nogle af modulerne, eksempelvis som dommere i et konkurrenceforløb og sparringspartnere for eleverne undervejs i et produktudviklingsforløb. Overordnet set er virksomhederne alle positive i forhold til samarbejdet, og de virksomheder, der har deltaget i evalueringen, tilkendegiver, at de fremadrettet gerne vil samarbejde med Next EUD. Evalueringen viser dog også, at der er forskel på virksomhedernes forståelse af Next EUD afhængig af deres involvering. Dette ses ved, at de virksomheder, som har været mindst involveret i projektet, mangler en forståelse af, hvad projektet har drejet sig om. Ved en nærmere introduktion til projektets idé og formål kan virksomhederne dog godt se ideen med de fællesfaglige moduler og kompetencer og giver udtryk for, at det også 32

34 er kompetencer, som de finder vigtige. Det er derfor evaluators vurdering, at en mere systematisk og overordnet introduktion til formålet med Next EUD vil styrke virksomhedssamarbejdet fremadrettet. Omvendt er det de virksomheder, der har været mest involveret i Next EUD, der har den bedste forståelse for, hvad Next EUD er. De giver således også udtryk for en fin forståelse for, at der har været tale om et udviklingsprojekt, men bemærker samtidig, at det oplæg, de fik til samarbejdet, var løst, hvilket tilsvarende kom til at gælde for deres møde med eleverne. Jeg tror ikke, eleverne gik derfra med en forståelse af en sammenhængskraft eller en rød tråd. Initiativet er fint, men der skal afleveres flere faste pointer og unique selling points undervejs. Det er selvfølgelig svært, for de unge spræller jo i mange retninger. Men jeg tror, man skal finde det, hvor de fleste kan finde en entusiasme. Det er learning by doing og efterrationalisering blandt lærerne, ligesom det også er vigtigt at spørge eleverne, hvad de synes. (Repræsentant for virksomhed). Elevernes udbytte af virksomhedssamarbejdet vurderes i høj grad at være præget af den forberedelse, de har fået forud for samarbejdet. Virksomhederne giver således udtryk for, at det dels ville have højnet elevernes faglige udbytte, dels skabt en højere grad af forståelse for, hvordan samarbejdet er relateret til deres faglighed, hvis eleverne havde været bedre forberedt på deres besøg eller oplæg. Elevernes faglige udbytte kunne være bedre. Jo bedre lærerne er klædt på, jo mere fagligt udbytte vil de [eleverne] få. De [eleverne] er læreivrige, men de skal have bedre støtte i baglandet, tror jeg. (Repræsentant for virksomhed). Virksomhederne vurderer, at elevernes udbytte af virksomhedssamarbejdet kan styrkes på flere forskellige måder: For det første ved at tydeliggøre formålet med Next EUD og den røde tråd i forløbet endnu mere for eleverne, hvilket på samme tid vil hjælpe virksomhederne til at gøre deres oplæg skarpere og mere målrettet. For det andet ved at sikre, at eleverne forud for virksomhedsbesøget har forberedt sig på en opgave om virksomheden. Dette vil betyde, at både lærere og elever på forhånd sætter sig ind i, hvilken retning virksomhedsbesøget skal tage, og dermed ligeledes forbereder eleverne på, hvilken type virksomhed de skal arbejde med. Evalueringen viser med andre ord, at det er afgørende, at eleverne forud for virksomhedsforløbene får en omhyggelig introduktion til, hvad de skal have ud af forløbet og en omhyggelig opfølgning. Dermed er koblingen til den øvrige undervisning og en forforståelse af den virksomhed, man skal besøge/have besøg af, vigtig. Dette er i overensstemmelse med indlæringsteorien om transfer fra et uddannelsesforløb: modellen, der med fordel vil kunne anvendes i tilrettelæggelse af læringsforløb i Next EUD-regi. 9 Midtvejsevalueringen viser videre, at eleverne har været glade for at besøge virksomhederne. 73 % af eleverne vurderer således, at netop virksomhedsbesøgene har været noget af det, som har været meget godt/godt ved at gå på Next EUD. Helt konkret vurderer 69 % af eleverne, at de har lært noget om, hvordan en moderne virksomhed fungerer, 55 % at de har lært om deres fremtidige jobmuligheder og 24 % at det har givet dem en 9 Teorien går på, at hvis en virksomhed eller skole for alvor skal have noget ud af at sende en medarbejder på et kursus, så skal der være langt større fokus på, hvad der skal ske før selve kurset og ikke mindst, hvordan læringen omsættes til praksis efter kurset. Fordelingen på indsatsen bør i følge Robert Brinkerhoff, der står bag teorien, ligge på 40 % før 20 % under og 40 % efter fx et kursus, se 33

35 idé til at søge en praktikplads. En enkelt elev angiver at have fået en praktikplads gennem virksomhedssamarbejdet og fire elever (14 %), at det har hjulpet dem til at vælge, hvilket hovedforløb de skulle på. Potentialet for virksomhedssamarbejdet synes med andre ord at være stort, når man ser på elevernes tilbagemeldinger. Det er imidlertid svært for eleverne at komme med konkrete eksempler på, hvad virksomhedsbesøgene har lært dem. Det fremgår således af flere åbne besvarelser i spørgeskemaundersøgelsen, at de ikke vurderer, at de ikke har lært noget nyt om virksomheder både generelt og i en international kontekst. Det skal dog samtidig nævnes, at nogle elever tilkendegiver, at de er blevet bedre til at udvikle apps og arbejde med digitale platforme, som jo også har været en del af virksomhedssamarbejdet, ligesom en enkelt elev svarer, at vedkommende har fået en idé om at starte egen virksomhed. I overensstemmelse med lærere og elever oplever de virksomheder, der har været mest involveret i Next EUD, at det primært er det, de kalder elevernes menneskelige evner, der er blevet styrket i Next EUD. Eleverne er blevet udfordret og har taget udfordringen op i forhold til fx at fremlægge et forslag foran en dommerkomite. En enkelt virksomhed peger også på, at virksomhedsforløbet har medvirket til, at eleverne har opnået en forståelse for, at samarbejde er vigtigt i forhold til at nå sine målsætninger, samt at det er nødvendigt at have sin faglighed i orden. Det, at man ikke kan nå målene alene, har været centralt, og at de er nødt til at have fagligheden for at lære på tværs det tror jeg godt, de forstod, men man kunne godt hamre det mere ind i dem. Som en oneliner. (Repræsentant for virksomhed). En del af målsætningen i den oprindelige projektbeskrivelse for Next EUD var, at der i projektperioden skulle etableres samarbejde med 75 virksomheder. Det har imidlertid vist sig, at denne målsætning er meget ambitiøs og svær at indfri. Projektledelse samt tovholdere peger på, at det særligt har givet udfordringer, dels at man har søgt at etablere kontakt til små og mellemstore virksomheder, der primært er interesseret i at samarbejde med de højere uddannelsesinstitutioner som fx DTU, dels at elever på EUD-grundforløbene generelt ikke er så attraktive for virksomhederne, da de er meget tidligt i deres uddannelse. Virksomhedskontakterne er altovervende blevet skabt gennem projektmedarbejdernes personlige netværk. Med henblik på at få etableret flere virksomhedssamarbejder har Den Regionale Praktikpladsenhed været nævnt som en mulig samarbejdspartner, men denne mulighed er ikke blevet realiseret i Next EUD s første halvdel. Det er evaluators vurdering, at denne mulighed bør genovervejes, idet Den Regionale Praktikpladsenhed jo netop har overblikket over regionens virksomheder og de rigtige indgange til relevante kontaktpersoner. Det er også en selvstændig pointe, at det har været svært at forklare virksomhederne den røde tråd i Next EUD, da grundforløbskonceptet i høj grad er blevet udviklet løbende, efterhånden som de enkelte moduler har skullet afvikles. Den fremadrettede strategi for virksomhedssamarbejdet er, på baggrund af de opnåede erfaringer fra første år af Next EUD, at man i højere grad vil satse på et tættere samarbejde med udvalgte store virksomheder. Yderligere peger projektledelsen på, at det fremadrettet vil være nødvendigt at tænke i anderledes 34

36 samarbejdsformer, der i højere grad tager udgangspunkt i eksempelvis virtuelle samarbejder, da det hermed ikke vil være så krævende for virksomhederne at deltage. Det er i den sammenhæng evaluators anbefaling, at der i regi af Next EUD udvikles og beskrives en række faste koncepter for virksomhedssamarbejdet, som virksomhederne kan blive præsenteret for og vælge imellem, når de bliver kontaktet. Pointen er, at det skal være nemt for virksomhederne at sige ja til at deltage i projektet, og det bliver det ved, at der ligger nogle klare samarbejdskoncepter, som man som virksomhed kan tilslutte sig. Herudover vil veldokumenterede samarbejdskoncepter også være relevante i projektets videre arbejde med forankring og udbredelse til andre skoler. 3.4 SKABELSEN AF ET UNGDOMSUDDANNELSESMILJØ En af målsætninger med Next EUD s er at skabe et attraktivt alternativ til de gymnasiale uddannelser. Hensigten med Next EUD har dermed været at skabe et ungdomsuddannelsesmiljø for eleverne på denne uddannelse, og evalueringen viser, at det er her, man er lykkedes bedst i sit forehavende. Det sociale element er således absolut det mest vellykkede ved projektet, når man spørger eleverne. Det fremhæver de samstemmende ved fokusgruppeinterviewet, og det ses også af spørgeskemaundersøgelsen, at intromodulet var et af de bedste moduler (jf. figur 3.2). Eleverne følte, at alt kunne lade sig gøre på dette tidspunkt, og der blev afviklet nogle gode sociale arrangementer. Også studieturen til Berlin bliver fremhævet i flere sammenhænge både af elever, lærere og tovholdere. Der er således 94 %, der syntes, at det har været meget godt eller godt at være på studietur. Jeg synes at introugen var rigtig god. Det var også en super hyggelig og god studietur (Åben bevarelse i spørgeskema, elev). Endvidere angiver eleverne, at der er en god stemning blandt dem på fællesmodulerne, og at de har fået venner fra både egen uddannelse og fra de andre uddannelser. 10 Evalueringen viser dermed, at man på tværs af skolerne er lykkedes med at skabe et ungdomsmiljø, der kommer til udtryk på forskellig vis, bl.a. ved at eleverne inviterer hinanden til private fester, mødes i fritiden, er blevet kærester på tværs af fagområde, og at eleverne på eksempelvis TEC søger hinanden på tværs af de tre fagretninger, når de undervises på TEC. Ude på TEC er der skabt et ungdomsuddannelsesmiljø mellem data, auto og el, som ikke længere fremstår som forskellige afdelinger, men én skole, hvor eleverne hænger ud med hinanden. (Driftsleder) pct. af eleverne vurderer, at der er en god stemning blandt eleverne på fællesmodulerne og 85 pct. af eleverne svarer, at de både har fået venner fra egen og de andre uddannelser (spørgeskemaundersøgelse blandt eleverne). 35

37 Det er meget det sociale miljø, der er lykkedes. Det er jo også meget det, man gerne har villet fra start. Man har kigget på gymnasierne, det sociale miljø, og forsøgt at skabe det. (Tovholder). Det fremgår samtidig af evalueringen, at det særligt er eleverne fra SOPU og TEC, der har fået noget ud af at være sammen med hinanden. De har et fællesskab, der også er funderet i en vis grad af fælles faglighed, som eleverne fra CPH WEST ikke i samme grad har været en del af. Dette billede fås også, hvis elevernes frafaldsprocent tages i betragtning. Tallene viser således, at både SOPU og TEC har oplevet et lavere frafald på Next EUD sammenlignet med de ordinære forløb i 2012 (jf. figur 3.4.). Både SOPU og TEC har således gennem Next EUD i højere grad formået at fastholde eleverne sammenlignet med de ordinære forløb. Omvendt har CPH WEST oplevet højere frafald på Next EUD forløbet sammenlignet med, hvad frafaldet var på de ordinære forløb i Figur 3.4: Frafald og gennemførelse på dels EUD grundforløb (ordinære, landsdækkende tal) 2012, dels Next EUD s grundforløbskoncept 2014 (pct. af elever der hhv. frafalder og gennemfører) % 80% 30% 40% 46% 33% 32% 50% 29% 60% 40% 20% 70% 60% 54% 67% 68% 50% 71% 0% Merkantil Bil, fly & 2.transport Frafaldsprocent Strøm, styring & it Kilde: Next EUD skolerne og Undervisningsministeriets databank Sundhed og pædagogik TEC - Next EUD CPH West - Next EUD SOPU - Next EUD N: 38 N: 22 N: 24 Gennemførselsprocent Det er en vigtig pointe, at det sociale miljø, der er skabt på Next EUD, er vigtigt for elevernes trivsel, og som de selv giver udtryk for ved fokusgruppeinterviewet, så er det sociale sammenhold det, som giver os lyst til at komme i skole. 11 Tallene for de ordinære forløb er målt som afbrydelses- og fuldførelsesprocent på de enkelte årgange på uddannelserne. 36

38 Det er også en selvstændig pointe, at erfaringerne med at skabe et socialt miljø på tværs af skoler er noget, som skolerne kan tage med sig videre i det fremadrettede arbejde med erhvervsskolereformen. På baggrund af arbejdet i Next EUD ved skolerne nu mere om, hvordan man kan skabe fællesskab på tværs af faglige retninger. Som en driftsleder bemærker: Erfaringer med at sætte unge sammen på tværs vil vi bruge fremadrettet, ikke på tværs af skoler, men i forhold til uddannelser. Det kan vi bruge til at skabe et ungemiljø fremadrettet i forhold til reformen. (Driftsleder). Evalueringen er dermed med til at vise, at et ungdomsuddannelsesmiljø skabes gennem den fælles undervisning, der fungerer som katalysator for elevernes sociale fællesskab, men også gennem mere sociale elementer som introdage og studietur. Det er ikke nok alene at sikre, at eleverne er fysisk tilstede på samme skole. 37

39 4. Next EUD s demonstrationsværdi I dette kapitel sættes der fokus på de perspektiver og muligheder, som projektdeltagerne i Next EUD ser i forhold til at forankre Next EUD efter projektperiodens udløb. Derudover sættes der fokus på, hvordan og i hvilket omfang projektet kan udbredes til andre erhvervsskoler i Danmark. Da det ikke er meningen, at Next EUD skal videreføres som et selvstændigt forløb, vil der i dette kapitel alene blive fokuseret på, hvordan de bedste elementer fra Next EUD kan forankres og skaleres. På trods af, at der stadig er halvandet et år tilbage af projektet, kan det være relevant allerede nu at gøre sig nogle tanker om den videre forankring og skalering for at kunne arbejde hen i mod dette. 4.1 MULIGHEDER FOR FORANKRING Driftsledere, projektledere og pædagogiske tovholdere er alle enige om, at Next EUD ikke bør forankres i sin nuværende form. Det bliver dog påpeget, at visse elementer kan forankres, og at erfaringerne fra Next EUD kan spille ind i fremtiden både i forhold til den daglige undervisning samt fremtidige projekter. I det følgende udfoldes disse tanker omkring forankringen af Next EUD ud fra følgende pointer: Efter projektperioden vil det alene være relevant at benytte elementer fra Next EUD Next EUD er med til at ruste lærerne til erhvervsskolereformen Erfaringen fra Next EUD benyttes allerede i lokale projekter Der er en række barrierer for forankring Efter projektperioden vil det alene være relevant at benytte elementer fra Next EUD Til spørgsmålet om hvorvidt Next EUD skal fortsætte, efter at projektperioden slutter, svarer fire ud af tolv lærere ja, tre svarer nej og fem svarer ved ikke. Denne fordeling viser, at det på nuværende tidspunkt kan være svært at forholde sig til spørgsmål om Next EUD s fremtid. De lærere, der mener, at Next EUD skal fortsætte, begrunder det med, at Next EUD er med til at give eleverne et bredere udsyn, et hævet undervisningsniveau og en øget tværfaglighed. De lidt mere kritiske røster i forhold til videreførelsen af Next EUD påpeger: Det kunne blive så godt, men er i praksis næsten umuligt og Der er elementer, som vil kunne bæres videre, mens der også er elementer, der ikke bør bæres videre (åbne besvarelser ved selvevaluering). Evalueringen tyder således på, at man med Next EUD har villet for meget, hvilket har betydet, at det ikke er alt, der er lykkedes. Mange af projektdeltagerne kan se, at der er en vis demonstrationsværdi i Next EUD. Demonstrationsværdien ligger dog ikke i den store skala, som Next EUD var tænkt ind i. Det er ikke fordi Next EUD er død, men den er død i den form, den har nu. (Fokusgruppe, lærere). 38

40 Jeg mener ikke, at Next EUD skal fortsætte. Jeg tror kun, at det vil give mening at tage nogle elementer fra det. Ikke i den store skala. (Driftsleder). Projektdeltagerne har således samme opfattelse af Next EUD, som også projektejerne har i dag nemlig at projektet ikke skal videreføres som et selvstændigt forløb, men at det alene er de bedste elementer af Next EUD, der skal videreføres. Demonstrationsværdien ligger således i den gode læring, og de kompetencer der er blevet skabt, som kan benyttes i en mindre skala efter projektperiodens udløb. Det er umiddelbart evaluators vurdering, at det særligt vil være relevant at arbejde med kortere tværgående moduler, enten på tværs af indgange på den enkelte erhvervsskole, eller på tværs af nogle af de uddannelser på forskellige skoler, hvor det giver mening. Det kunne eksempelvis også være forløb for udvalgte, fagligt stærke elever Next EUD er med til at ruste lærerne til erhvervsskolereformen Erhvervsskolereformen ligger lige om hjørnet, hvilket betyder, at både lærere og driftsledere er orienteret mod denne og mod, hvordan Next EUD eventuelt kan spille ind med erfaringer, når reformen træder i kraft. Initiativerne for erhvervsskolereformen er inddelt i 10 indsatsområder, herunder bl.a. ønsket om at skabe et attraktivt ungdomsuddannelsesmiljø, skabe en enklere struktur med fire indgange i stedet for 12, skabe bedre videreuddannelsesmuligheder og mere og bedre undervisning. 12 Erhvervsskolereformen er dog fortsat en ukendt faktor for alle parter, hvilket kan være med til at skabe usikkerhed om indholdet, og hvordan det skal udføres. Dog påpeger flere af projektdeltagerne i forbindelse med midtvejsevalueringen, at de tror, at de kan bruge erfaringerne fra Next EUD, når erhvervsskolereformen træder i kraft. Det, som lå i reformen, var incitament til, at man kunne se meningen i at gå i gang med noget så ressourcekrævende, uden at man kendte reformens indhold. (Driftsleder). Der er et rigtig stort sammenfald, det er der ingen tvivl om. Det kræver, at man skruer og drejer lidt, men overordnet er der rigtig stort sammenfald. Det her er vores rugekasse og legekasse, hvor vi kan prøve noget af. (Driftsleder). Next EUD ses altså som et projekt, der giver projektdeltagerne mulighed for at prøve forskellige elementer af og skabe erfaring, inden erhvervsskolereformen træder i kraft. Lærerene giver bl.a. udtryk for, at det at have 40 ugers elever er fedt at prøve af, også selvom det ikke er i helt samme formation, der bliver lagt op til i erhvervsskolereformen. I den forbindelse vurderer evaluator, at det er vigtigt, at projektdeltagerne får dokumenteret, hvad der virker, så det kan bruges fremadrettet i skolernes arbejde med reformen. 12 Regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Konservative Folkeparti og Liberal Alliance (2014) Aftale om Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser 39

41 Der har været mulighed for at udvikle lærerrolle og den pædagogiske tilgang Next EUD har ligeledes betydet, at lærerne har prøvet kræfter af med en anderledes lærerrolle, som for de fleste har været mere faciliterende og vejledende end tidligere. Derudover har projektet rustet lærerne i at skabe anderledes læringsaktiviteter og et andet undervisningsforløb, ligesom de har fået et andet pædagogisk blik grundet deres samarbejde på tværs. Dette har betydet, at de dels er blevet bedre til at facilitere forskellige læringsaktiviteter, dels er blevet mere opmærksomme på deres egen lærerrolle og kompetencer. Samtidig med dette har der været øget fokus på elevernes læring, hvor det har vist sig, at læringsaktiviteterne er lykkedes bedst, når de er konkrete, og eleverne forstår sammenhængen mellem den enkelte del og hele forløbet, og hvor de kan se, hvordan deres egen og andres fagfaglighed kan spille sammen. Disse erfaringer kan lærerne trække på i deres videre daglige arbejde, ligesom erfaringerne betyder, at de er mere rustede til erhvervsskolereformen, som har et øget fokus på pædagogiske kompetencer og undervisningsdifferentiering og på at sikre højere kvalitet i undervisningen. Projektet har givet et øget fokus på elevernes brede kompetencer Gennem Next EUD er der ligeledes kommet fokus på at give eleverne nogle ekstra kompetencer, som ligger uden for deres egentlige fagområde. Der er således blevet fokuseret på mere brede kompetencer af tværfaglig karakter, og på hvordan disse bliver styrket, uden at eleverne mister interessen for undervisningen. Projektet har været med til at give os nogle billeder af, hvordan man fokuserer på elevernes brede kompetencer frem for alene de faglige. Det har vi arbejdet meget med, men det kommer vi til at gøre mere med den nye reform. (Driftsleder). Evaluator vurderer, at det øgede fokus på elevernes brede kompetencer betyder, at lærerne er mere parate til den nye reform, hvor dette er i højsædet, og på at ruste eleverne til fremtidens arbejdsmarked, hvor disse efterspørges. Samarbejdskompetencer er blevet styrket Erfaringer med samarbejde på tværs af afdelinger/indgange er ligeledes en relevant erfaring, der kan trækkes på i forhold til erhvervsskolereformen. Samarbejdet har eksempelvis betydet for TEC, at: der er blevet åbnet en dør, så vi herude er blevet en skole i stedet for nogle afdelinger, som bare ligger det samme sted. (Driftsleder). Et sådant samarbejde vil også skulle skabes, når erhvervsskolereformen betyder, at 12 indgange bliver til fire. Derudover har projektet betydet, at der er sket et unikt samarbejde på tværs af de tre skoler, ligesom der har været samarbejde med virksomheder, hvilket også ligger i tråd med tanken bag erhvervsskolereformen. Derudover har lærerne ligeledes fået personlige netværk, som vil kunne anvendes fremadrettet, også i regi af erhvervsskolereformen samt i andre projekter. Der er skabt erfaringer med skabelse af ungdomsuddannelsesmiljø Erhvervsskolereformens indsatsområde om at skabe et attraktivt ungdomsuddannelsesmiljø minder i høj grad om tanken bag Next EUD. Dog er der ikke nogle retningslinjer for, hvorvidt ungdomsuddannelsesmiljøet skal skabes på tværs af skoler, som det er tilfældet med Next EUD, eller alene på de enkelte skoler. 40

42 Som det fremgår af midtvejsevalueringen har Next EUD formået at skabe et ungdomsuddannelsesmiljø på tværs af skolerne i projektet med det resultat, at eleverne blandes på tværs i skoletiden og er sammen i fritiden. Dette betyder, at skolerne har fået indblik i, hvordan der kan skabes et ungdomsuddannelsesmiljø. Evaluator vurderer, at erfaringerne med skabelse af et ungdomsuddannelsesmiljø kombineret med de andre erfaringer, der er skabt, vil komme skolerne til gode, når reformen træder i kraft. Lærerne er dog opmærksomme på, at der stadig er erfaring at hente i andet år af projektet: Hvis vi kan få det her til at lykkes i anden omgang, så bliver reformen piece of cake. (Fokusgruppe, lærere) Erfaringen fra Next EUD benyttes allerede i lokale projekter Midtvejsevalueringen viser, at alle tre deltagende skoler er blevet inspirerede til at igangsætte egne, lokale projekter efter at have været med i Next EUD. På SOPU har erfaringerne fra Next EUD gjort det muligt at sætte fokus på videndeling, udvikling og afprøvning af læringsaktiviteter på tværs af SOPU s uddannelser aktiviteter der eksempelvis har medvirket til at udvikle undervisernes digitale og didaktiske kompetencer, og som dermed også har øget nogle af elevernes digitale kompetencer. Der er planlagt flere af sådanne aktiviteter, der med afsæt i Next EUD har fokus på erhvervsskolereformen, bl.a. læring i bevægelse og idræt. På CPH WEST vil man fra næste skoleår tilbyde elever at tage en HG-auto, der er et tilbud om en HGuddannelse med fokus på biler og bilindustrien. Uddannelsen er tilegnet de elever, der har interesse for biler og bilsalg, men som ikke er så stærke rent fagligt. Måden, vi påtænker at undervise på, er direkte inspireret af Next EUD. (Driftsleder). Lærerne fra CPH WEST påpeger, at de i det lokale projekt kan bruge den erfaring, de har om samarbejde fra Next EUD, og samarbejde med mekanikerne fra TEC i Ballerup, blande fagene og gøre det mere praksisnært. Lærerne påpeger, at dette er en klar inspiration fra Next EUD (fokusgruppe, lærerne). Endelig har man på TEC lavet et nyt hold Next TEC, som er et forløb, der løber parallelt med Next EUD, og som skal ruste TEC til erhvervsskolereformen. Evaluator vurderer på den baggrund, at de tre skoler allerede er i gang med at anvende elementer fra Next EUD, som passer ind i deres lokale kontekst, herunder både de elever, der er i lokalområdet, og de lærere på skolen, som ser nogle oplagte muligheder (og målgrupper) for at bruge erfaringerne fra Next EUD. Dette er med andre ord et meget konkret output af Next EUD, som allerede nu kan udledes af projektet Barrierer for forankring Midtvejsevalueringen viser, at der er visse barrierer for forankring af elementerne af Next EUD. En af barriererne er bl.a., at mange af dem, der er med i projektet, er projektansatte frem til december Der er derfor en risiko for, at disse medarbejdere begynder at forsvinde i løbet af efteråret. Når disse medarbejdere forsvinder, er der en risiko for, at de ikke får videregivet al deres læring fra projektet. 41

43 I den sammenhæng er det et opmærksomhedspunkt at sikre, at al viden fra projektet opsamles og dokumenteres i projektorganisationen og på skolerne, således at den kan anvendes både i arbejdet med reformen og i andre projekter. Fra projektledernes side er man opmærksomme på, at man skal sikre, at Next EUD bliver en fødselshjælper frem for en barriere for erhvervsskolereformen. Der er således en reel mulighed for, at erhvervsskolereformen kan blive en barriere for forankring af erfaringerne fra Next EUD, såfremt de ikke passer ind. Derfor vil projektledelsen det kommende år have mere fokus på, hvilken betydning deres aktiviteter kan få for reformens implementering. En yderligere barriere er, at skolerne selv skal finde finansiering til evt. videreførelse af elementer fra Next EUD, når projektperioden er ovre. Det er evaluators erfaring fra andre projektevalueringer, at dette altid er en udfordring, når et projekt går fra at være projektstøttet til at skulle indgå i den almindelige drift. Selv vellykkede projekter fortsætter ofte ikke, når projektpengene er væk. Det bliver derfor nødvendigt for projektejerne at forholde sig til finansieringsspørgsmålet allerede i det kommende skoleår. 4.2 MULIGHEDER FOR SKALERING Afslutningsvis sætter vi fokus på, hvordan projektdeltagerne i Next EUD kan arbejde med at udbrede erfaringerne fra Next EUD til andre erhvervsskoler i Danmark. Da projektet kun er halvvejs, har man indtil videre hovedsageligt haft fokus på, hvordan erfaringerne fra projektets første halvdel kan bruges andet år og fremadrettet, fx i forbindelse med erhvervsskolereformen. Evaluator har derfor foretaget en vurdering af mulighederne for skalering på baggrund af vores erfaring med tidligere projekter og på baggrund af projektdeltagernes tanker om forankring i eget regi. Det fremgår af evalueringen, at projektdeltagerne mener, at der i forbindelse med Next EUD er skabt et godt udgangspunkt for det videre arbejde med erhvervsskolereformen. Da erhvervsskolereformen er gældende for alle erhvervsskoler, er der således rig mulighed for at bygge videre på den læring, som projektdeltagerne har fået gennem Next EUD, fx erfaringen med at skabe et ungdomsuddannelsesmiljø. For at kunne sikre skalering på baggrund af den læring projektdeltagerne har opnået gennem Next EUD, er det som tidligere nævnt nødvendigt, at der fremadrettet bliver fokuseret på at skabe mere dokumentation. Dette er vigtigt for at andre skoler kan få indblik i de givne erfaringer, hvad der er prøvet/ikke prøvet, og hvad der virker/ikke virker etc. Dokumentationen kan ligeledes virke som bevis for de opnåede resultater og læring, der eksempelvis kan bruges i den fremadrettede dialog med parter som Undervisningsministeriet, Danske Erhvervsskoler og Danske Regioner. Udover konkret dokumentation kan videndeling på flere niveauer også fungere som udgangspunkt for yderligere skalering, og der bør overvejes en flerstrenget strategi for formidling af projektets erfaringer. Denne videndeling vil fx kunne foregå i erfa-grupper eller kurser, hvor både driftsledere og lærere fra andre skoler inviteres ind for at høre om og udveksle erfaringer om de pædagogiske metoder, vellykkede læringsakti- 42

44 viteter, barrierer og udfordringer fra Next EUD. Hertil kommer tilstedeværelse og oplæg på relevante konferencer på uddannelses- og erhvervsskoleområdet samt udarbejdelse af artikler om projektets resultater og gode historier til relevante fagblade og til dagspressen. I forbindelse med skalering af elementerne af Next EUD er det vigtigt udadtil at fokusere på det positive ved projektet. Det skal derfor være de positive historier, der bliver fremhævet og skaber inspiration til videreudvikling og skalering på andre erhvervsskoler. Til at formidle de positive historier kan man få elever eller særlige ildsjæle blandt lærerne til at fungere som rollemodeller og ambassadører for den videre skalering. Det er således ofte særligt inspirerende, når det er projektdeltagerne selv, der bringer deres erfaringer i spil. Der har allerede fundet forskellige former for videndeling sted, bl.a. på folkemødet på Bornholm i juni 2014, hvor lærere og elever fra Next EUD fortalte om erfaringerne med at arbejde tværfagligt i Next EUD. En anden vigtig form for videndeling er eksempelvis sket på SOPU, hvor der er afholdt interne udviklingsarrangementer for skolens øvrige pædagogiske personale forestået af lærere og pædagogiske tovholdere fra Next EUD. Ved disse arrangementer er der bl.a. blevet sat fokus på erfaringerne med praksisnær undervisning og med anvendelse af IT til at støtte differentiering, variation og kompetenceudvikling af elever. Det er evaluators vurdering, at særligt Region Hovedstaden i samspil med projektorganisationen i Next EUD spiller en rolle i forhold til at videregive projektets erfaringer til det politiske niveau både på nationalt og regionalt niveau i forhold til at sikre, at erfaringerne fra projektet dokumenteres på et overordnet niveau og kan anvendes i eventuelle andre tværgående nationale såvel som regionale uddannelsesprojekter. 43

45 5. Metode Oxford Research har i perioden april til juli 2014 gennemført denne midtvejsevaluering af Next EUD. I dette kapitel redegøres for evalueringens metoder og kilder. Evalueringen gør brug af kilde- og metodetriangulering, hvilket indebærer, at man indsamler viden om samme fænomen fra flere kilder og med forskellige metoder. Herved belyses projektet fra flere vinkler, og evalueringens validitet bliver langt stærkere, end hvis man kun bruger én kilde eller én type dataindsamlingsmetode. I midtvejsevalueringen af Next EUD er der således gjort brug af flere kilder samt både kvalitative og kvantitative metoder. Evalueringens dataindsamling har baseret sig på følgende delelementer: Analyse af projektdata Interview med projektledelse Selvevaluering blandt undervisere og vejledere Spørgeskemaundersøgelse blandt elever Besøg på de tre deltagende erhvervsskoler inkl. dybdegående kvalitative interviews med elever, pædagogiske tovholdere, lærere og driftsledere Observationsstudier Kvalitative interviews med virksomheder I det følgende beskrives de enkelte delelementer. 5.1 ANALYSE AF PROJEKTDATA I forbindelse med justering af forandringsteori og udarbejdelse af interviewguides, selvevaluering og spørgeskema er foretaget en grundig gennemgang og analyse af projektdata. Det drejer sig om: Projektansøgning Statusrapport til Region Hovedstaden og Erhvervsstyrelsen Mødereferater Div. notater om fx virksomhedssamarbejde og re-design af Next EUD 5.2 KVALITATIVE INTERVIEW Der er gennemført en række kvalitative interview, der til sammen bidrager med en detaljeret og kontekstnær viden om Next EUD. Interviewene er gennemført på baggrund af semi-strukturerede interviewguides og havde en varighed på ca. en time. Det gennemgående formål med de gennemførte interview er at få konkretiseret projektets resultater i forhold til, hvilke kompetencer elever og lærere har opnået gennem Next EUD. 44

46 Der er i alt gennemført interview med 35 personer. Disse interview omfatter: Et fokusgruppeinterview med projektledelsen Fire interview med driftslederne Tre fokusgruppeinterview med lærere og vejledere Tre interview med pædagogiske tovholdere Et fokusgruppeinterview med elever Fire interview med virksomheder. På hver af de tre deltagende skoler er der således gennemført interview med både driftsledere, pædagogiske tovholdere og lærere/vejledere. Lærerne blev på hver skole udvalgt i samarbejde med projektledelsen og tovholderne. Seks elever blev udvalgt af lærerne og tovholderne til at deltage i fokusgruppeinterviewet. De blev udvalgt på baggrund af deres skoler og retninger, således at fokusgruppeinterviewet afspejlede bredden af eleverne. Virksomhederne blev udvalgt af den pædagogiske tovholder, som var ansvarlig for virksomhedssamarbejdet. Som det fremgår, er der blevet gennemført interview med en bred vifte af projektdeltagere, der står for udførelsen af projektet samt elever, som er omfattet projektet. Denne kildetriangulering gør det muligt at få forskellige perspektiver på Next EUD, der kan være med til at give et mere nuanceret billede af projektets resultater. 5.3 SELVEVALUERING BLANDT LÆRERNE Som supplement til fokusgruppeinterviewene med lærerne/vejlederne, der som beskrevet gav mulighed for fælles refleksioner, er der som led i midtvejsevalueringen gennemført en selvevaluering blandt lærerne og enkelte vejledere på Next EUD. Formålet med selvevalueringen var at sikre sammenlignelige data på tværs af skoler og over tid, idet hensigten er, at selvevalueringen gennemføres igen om et år i 2015, når Next EUD skal slutevalueres. Selvevalueringen er opsat og udsendt via surveyprogrammet Enazyler. Formålet med selvevalueringen er at få indblik i, hvorvidt lærerne synes, de har fået ny inspiration til undervisningen samt udviklet nye kompetencer i forbindelse med Next EUD. Derudover omhandler selvevalueringen, hvordan samarbejdet mellem skolerne imellem og med virksomhederne har fungeret. Der er desuden et fokus på elevernes kompetencer og sammenligning mellem elever fra Next EUD og det ordinære forløb. Der er 12 ud af 19 lærere/vejledere (fire fra CPH WEST, fem fra TEC og tre fra SOPU), der har udfyldt selvevalueringen, hvilket giver en svarprocent på 63 pct. Eftersom gruppen ikke udgør flere personer, er det ikke muligt at afrapportere på de forskellige uddannelsesretninger. For at sikre en højere svarprocent ved selvevalueringen i forbindelse med slutevalueringen kan det overvejes at gennemføre denne med tilstedeværelse af evaluator fx i slutningen af et fokusgruppeinterview eller i forbindelse med et møde, hvor alle lærere i forvejen er samlede. 45

47 5.4 SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE BLANDT ELEVERNE I forbindelse med midtvejsevalueringen er der gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt eleverne fra første årgang på Next EUD. Spørgeskemaundersøgelsen fungerer som en slutmåling for denne årgang. Formålet med spørgeskemaundersøgelsen var særligt at afdække elevernes udbytte af grundforløbene, herunder både de faglige og fællesfaglige forløb og de benyttede metoder. Fokus var på, hvorvidt og hvordan forløbene har medvirket til øget motivation og faglighed samt afklaring i forhold til videre uddannelse og valg af hovedforløb. Desuden blev eleverne spurgt til, hvorvidt de har oplevet en øget indsigt i forhold til bl.a. innovation og tværfagligt samarbejde. Endelig blev der i undersøgelsen også spurgt til elevernes egen vurdering af eget faglige niveau og generelle tilfredshed med at gå i skole mv. Spørgeskemaet indeholdt en kombination af lukkede og åbne svarmuligheder med henblik på også at opnå uddybende kvalitative svar. Spørgeskemaundersøgelsen blev gennemført ved at evaluator uddelte papirudgaver af spørgeskemaet ved to af elevernes fællesmoduler på Next EUD. Ved at indsamle på denne måde var det muligt for evaluator at introducere eleverne til evalueringen, sikre at de kunne stille spørgsmål til spørgeskemaet ligesom personligt fremmøde er med til at sikre en høj svarprocent. Efterfølgende er besvarelserne indtastet og analyseret i SPSS. Der var i alt 54 elever tilmeldt Next EUD i juni 2014, da spørgeskemaundersøgelsen blev gennemført. Ud af disse har 34 elever besvaret spørgeskemaet, hvilket giver en svarprocent på 63 pct. Fem af de 34 elever er fra CPH WEST, 11 er fra SOPU og 18 er fra TEC. Eftersom det alene er 34 ud af 54 elever, der har besvaret spørgeskemaet, er der en vis usikkerhed omkring de procentsatser, som præsenteres i evalueringen. Dette kan illustreres med følgende eksempel: Ved et 95 % konfidensinterval ville en angivet svarprocent på 20,6 pct. (antallet af elever, der vil anbefale Next EUD til en ven), således ligge inden for intervallet 12 til 29,2. Dvs. med et 95 % sikkerhedsinterval er der altså mellem 12 % og 29,2% af eleverne, der vil anbefale Next EUD til en ven. Grundet det lave antal besvarelser fra hver skole, herunder særligt besvarelserne fra CPH WEST, er det heller ikke muligt at lave en meningsfuld kvantitativ afrapportering, hvor der ses på resultaterne fordelt på de forskellige skoler. Eftersom spørgeskemaet var i papirformat, har eleverne haft mulighed for at springe spørgsmål over, hvilket betyder, at N ikke er lig med 34 i alle spørgsmål. 5.5 OBSERVATIONSTUDIER I forbindelse med midtvejsevalueringen er der gennemført en række observationer, der har til formål at bidrage med yderligere viden om Next EUD, planlægningen, omstændighederne omkring undervisningen samt indblik i stemningen på holdet, samspillet mellem lærere og elever, lærerne imellem mv. Observationerne havde varierende varighed og formål. Alle observationer bar præg af at være ikke-deltagende observationer, hvor evaluator alene udfyldte rollen som observatør og derfor ikke kom med input undervejs eller deltog i diskussioner. Observationerne bar dog omvendt ikke præg af, at evaluator var en flue på væggen, da alle var opmærksomme på evaluators tilstedeværelse og kunne stille spørgsmål til evaluator i pauser o. lign. Evaluator gennemførte observationer på følgende delelementer af Next EUD: 46

48 Pædagogisk dag for lærere/tovholdere om LUP en den 24. marts 2014 Re-design dag den 6. maj 2014 Fællesmodul i forbindelse med uddeling af spørgeskema til eleverne den 15. maj 2014 Fællesmodulet Next Step den 19. maj

49 48 Midtvejsevaluering af Next EUD

50 DANMARK NORGE SVERIGE FINLAND BRUXELLES Oxford Research A/S Oxford Research AS Oxford Research AB Oxford Research Oy Oxford Research Falkoner Allé 20 Østre Strandgate 1 Norrlandsgatan 11 Helsinki: C/o ENSR 2000 Frederiksberg 4610 Kristiansand Stockholm Fredrikinkatu 61a, 6krs. 5. Rue Archiméde Danmark Norge Sverige Helsinki, Suomi Box 4, 1000 Brussels Tel: (+45) Tel: (+47) Tel: (+46) office@oxfordresearch.dk post@oxford.no office@oxfordresearch.se office@oxfordresearch.fi office@oxfordresearch.eu 49