Analyse af lønstatistik for Kina 26. maj 2011 MAJ

Transkript

1 Tyskland Sverige USA Kina UK Frankrig Holland Italien Belgien Japan Norge Polen Spanien Finland Sydkorea Schweiz Østrig Tjekkiet Hongkong Irland Ungarn Canada Australien Portugal Grækenland Island New Zealand Analyse af lønstatistik for Kina 26. maj 2011 MAJ Dok ID: 9768 Ifølge Nationalbankens vægte til det effektive kronekursindeks er Kina Danmarks fjerde største samhandelsland, jf. figur 1. Kina burde derfor indgå i DA s Internationale LønStatistik, men gør det ikke, da der ikke findes kvartalsvis lønstatistik for Kina, som kan betragtes som repræsentativ. Figur 1 Vægte i Nationalbankens effektive kronekursindeks Pct vægte 09-vægte KILDE: Nationalbankens effektive kronekursindeks Repræsentativiteten er svækket af, at der kun findes kvartalsvis lønstatistik for byområderne, og at statistikken her kun dækker visse virksomhedstyper. Dette notat beskriver problemstillingen.

2 Side 2 Det kinesiske arbejdsmarked Ifølge China Labour Statistical Yearbook 2010 var der i ,335 mia. mennesker i Kina, hvoraf de 0,780 mia. var i beskæftigelse. Beskæftigede i Kina Antal beskæftigede (mio.) Andel 2009 Pct. Udvikling Beskæftigede i alt 758,3 764,0 769,9 774,8 780,0 100,0 2,9 Byområder 273,3 283,1 293,5 302,1 311,2 39,9 13,9 Statsejede enheder (A) 64,9 64,3 64,2 64,5 64,2 8,2-1,1 Kollektivt ejede enheder (B) 8,1 7,6 7,2 6,6 6,2 0,8-23,7 Koorporative enheder (C) 1,9 1,8 1,7 1,6 1,6 0,2-14,8 Joint ownership enheder (D) 0,4 0,5 0,4 0,4 0,4 0,0-17,7 Limited liability corporations (E) 17,5 19,2 20,8 21,9 24,3 3,1 39,0 Share-holding corporations ltd. (F) 7,0 7,4 7,9 8,4 9,6 1,2 36,8 Private virksomheder (G) 34,6 39,5 45,8 51,2 55,4 7,1 60,3 Enheder med midler fra Hong Kong, Macao og Taiwan (H) 5,6 6,1 6,8 6,8 7,2 0,9 29,5 Enheder med midler fra udlandet (I) 6,9 8,0 9,0 9,4 9,8 1,3 42,1 Selvstændige (J) 27,8 30,1 33,1 36,1 42,5 5,4 52,8 Residual (K) 98,7 98,6 96,6 95,1 90,1 11,5-8,7 Landområder 484,9 480,9 476,4 472,7 468,8 60,1-3,3 Bydistrikt og landsby virksomheder (TVE) (L) 142,7 146,8 150,9 154,5 155,9 20,0 9,2 Private virksomheder (M) 23,7 26,3 26,7 27,8 30,6 3,9 29,5 Selvstændige (N) 21,2 21,5 21,9 21,7 23,4 3,0 10,3 Residual (O) 297,3 286,3 276,9 268,7 258,8 33,2-12,9 KILDE: China Statistical Yearbook 2010, tabel 4.1. Statsejede enheder beskæftiger flest i byer, TVE flest I landområder Beskæftigelsen i statslige og kollektivt ejede enheder falder I byområder udgør den største del hvis man ser bort fra residualen statsejede beskæftigede (8,2 pct.), dernæst beskæftigede i private virksomheder (7,1 pct.) og selvstændige (5,4 pct.). I landområder udgøres den største del af beskæftigede i bydistrikt og landsby virksomheder (Township and Village Enterprises, TVE). I byområder har der været størst vækst i beskæftigelsen for private virksomheder (60,3 pct.), selvstændige (52,8) og enheder med midler fra udlandet (42,1 pct.), mens der har været størst fald i beskæftigelsen inden for kollektivt ejede virksomher (-23,7 pct.), joint ownership enheder (-17,7) og kooporative enheder (-14,8 pct.).

3 Side 3 I landområder har der været størst vækst i beskæftigelsen i private virksomheder (29,5 pct.) og i TVE s (9,2 pct.). I figur 2 er udviklingen i beskæftigelsen i byområder fordelt på ejerfomer vist for en længere periode. Siden 1995 har tendensen generelt været, at beskæftigelsen i statslige (A) og kollektive ejerformer (B) falder, mens beskæftigelsen i andre ejerfomer (C,D,E,F,H og I) og i private virksomheder og selvstændige stiger (G og J). Figur 2 Beskæftigede i byområder efter ejerform ANM.: KILDE: China Labour Statistical Yearbook Ejerformerne private virksomheder og selvstændige er særlig interessante, da der er flere beskæftigede indenfor disse ejerfomer tilsammen end i de øvrige ejerformer, og da de modsat de statsejede og kollektive enheder oplever en støt stigning i beskæftigelsen. I næste afsnit beskrives lønstatistikken, som ikke omfatter private virksomheder og selvstændige, hvilket er særdeles problematisk i lyset af deres voksende antal. Hvad der adskiller ejerformen private virksomheder fra f.eks. ejerformerne Share-holding corporations ltd. og Limited liability corporations er ikke indlysende. Private virksomheder lader til at være defineret ud fra administrative kriterier snarere end ud fra karakteristika ved virksomhedens størrelse eller branche. 1 BLS-ekspert Judith Banister vurderer på basis af 2002 data, at private virksomheder er karakteriseret ved at være relativt små enheder og derfor relativt uinteressante 2. Taget deres voksende betydning i betragtning, jf. figur 2, så virker spørgsmålet om, hvorvidt disse enheder er relativt små eller ej mere og mere irrelevant, og deres udeladelse i lønstatistikken tilsvarende mere og

4 Side 4 mere problematisk. Tabel 2 illustrerer beskæftigelsesfordelingen fordelt på brancher. Tabel 2 Beskæftigede efter branche i 2009 Alle brancher Fremstilling Bygge og anlæg Handel mio. Pct. mio. Pct. mio. Pct. mio. Pct. Byområder 311,2 39,9 54,8 39,8 16,1 61,7 46,0 64,2 Statsejede enheder 64,2 8,2 4,4 3,2 2,6 10,1 1,4 2,0 Kollektivt ejede enheder 6,2 0,8 1,5 1,1 1,6 6,3 0,5 0,7 Andre ejerformer 55,3 7,1 29,1 21,1 7,5 28,9 3,2 4,5 Private virksomheder og selvstændige 97,9 12,6 19,8 14,4 4,3 16,5 40,8 56,9 Residual 87,6 11,2 0,0 0,0 0,0 Landområder 468,8 60,1 82,9 60,2 10,0 38,3 25,7 35,8 TVE 155,9 20,0 64,1 46,5 7,9 30,4 6,9 9,6 Andre ejerformer 54,0 6,9 18,8 13,7 2,0 7,9 18,8 26,2 Residual 258,8 33,2 0,0 0,0 0,0 Hele landet 780,0 100,0 137,6 100,0 26,0 100,0 71,7 100,0 Andel repræsenteret i kvartalsvis lønstatistik Andel repræsenteret i årlig lønstatistik 16,1 25,4 45,3 7,3 36,1 71,9 75,7 16,8 ANM.: Andre ejerformer for byområder svarer til C,D,E,F,H og I i tabel 1. Private virksomheder og selvstændige svarer til G og J i tabel 1. Andre ejerformer for landområder svarer til M og N i tabel 1. Residualen for både by- og landområder findes der ikke brancheopdelte data for. KILDE: China Statistical Yearbook 2009, tabel 4.5, 4.7 og 4.8 og China s Township Enterprises and Agricultural Product Processing Industry Yearbook 2010 fra China Agriculture Press. Fremstilling Bygge- og anlæg Handel For fremstillingsvirksomhed var der i alt 137,6 mio beskæftigede, hvoraf der findes kvartalsvis lønstatistik for 35,0 mio beskæftigede (statsejede enheder, kollektivt ejede enheder og andre ejerformer i byområderne), svarende til 25,4 pct. Antallet af beskæftigede i hele landet formodes at være et underkantsskøn, da der ikke findes brancheopdelte data for residualerne. For bygge- og anlægsvirksomhed var der i alt 26,0 mio beskæftigede, hvoraf der findes kvartalsvis lønstatistik for 11,7 mio beskæftigede (statsejede enheder, kollektivt ejede enheder og andre ejerformer i byområderne), svarende til 45,3 pct. Antallet af beskæftigede i hele landet formodes at være et underkantsskøn, da der ikke findes brancheopdelte data for residualerne. For handelsvirksomhed var der i alt 71,7 mio beskæftigede, hvoraf der findes kvartalsvis lønstatistik for 5,1 mio beskæftigede (statsejede enheder, kollektivt ejede enheder og andre ejerformer i byområderne),

5 Side 5 svarende til 7,3 pct. Antallet af beskæftigede i hele landet formodes at være et underkantsskøn, da der ikke findes brancheopdelte data for residualerne. Lønstatistik for Kina Generel lønstatistik for Kina udarbejdes af National Bureau of Statistics of China som hhv. kvartalsvis konjunkturstatistik og årlig strukturstatistik, som dog i de fleste tilfælde kun dækker byområderne. Lønstatistik for landområderne udarbejdes af Landbrugsministeriet og offentliggøres af China Agriculture Press som en årlig strukturstatistik. Derudover udarbejder forskellige andre aktører lønstatistik for Kina, der er kendetegnet ved at fokusere på særlige typer af ansatte, hvorfor de ikke er velegnede til at beskrive lønudviklingen generelt. Konjunkturstatistik Lønstatistik for dele af beskæftigelsen i byområder National Bureau of Statistics of China offentliggør lønstatistik for dele af beskæftigelsen i byområderne, svarende til statsejede enheder, kollektivt ejede enheder og andre ejerformer i tabel 2. Lønbegreb Lønstatistikken for byområder inkluderer følgende lønelementer 3 : Grundløn og kvalifikationstillæg Uregelmæssige betalinger Ferie- og fridagsbetalinger Betaling under sygdom Løn ved uddannelse/opkvalificering på arbejdet Overtidsbetaling Genetillæg Sociale forsikringsordninger (pension, sygeforsikring m.v.) Kompensation for transport Personalegoder som bad og klipning Mad Logi Beklædning Telefon De kvartalsvise løntal publiceres bl.a. i China Montly Economic Indicators som udgives af National Bureau of Statistics People s Republic of China. Til de kvartalsvise løntal er der følgende at bemærke: Statistikken dækker alene byområder og dele af byområderne kan

6 være udeladt 4. Side 6 For fremstillingsvirksomhed repræsenterer statistikken 25,4 pct. af de beskæftigede i hele landet. For bygge og anlægsvirksomhed repræsenterer statistikken 45,3 pct. af de beskæftigede og for handelsvirksomhed repræsenterer statistikken 7,3 pct. af de beskæftigede. Statistikken repræsenterer kun visse ejerformer, som udgør en stadig mindre del af beskæftigelsen. Det er uvist om lønudviklingen blandt private virksomheder og selvstændige spejler lønudviklingen for de øvrige ejerformer, eller om lønudviklingen for disse ejerformer er væsentlig anderledes, men der er en stor sandsynlighed for at data er biased som følge af den mangelfulde dækning. Væsentlige dele af migrerede arbejdere kan være udeladt (rural to urban migrants) 5 De er ikke opgjort pr. time hverken betalt eller præsteret men pr. beskæftiget. Strukturstatistik National Bureau of Statistics of China offentliggør årlige løntal fordelt på brancher, køn, uddannelse m.v. For TVE s offentligør Landbrugsministeriet mere sumarisk lønstatistik i form af lønsummer og en opgørelse af antal beskæftigede inden for hovedbrancher. Lønbegrebet for statistikken for TVE inkluderer i princippet samme elementer som for byområderne 6, men der er ikke fundet kilder, som ekspliciterer disse elementer. Fra disse to kilder kan følgende data hentes: Gennemsnitsløn pr. beskæftiget i byområder Lønsummer divideret med antal beskæftigede i TVE s Antal beskæftigede i byområder og TVE s Ugentlig arbejdstid i byområder Det er muligt at sammenstykke disse data til en samlet statistik ved at supplere med en række antagelser: Antagelse om 48 ugers arbejde om året i byområder. Antagelse om 2200 timers arbejde om året i TVE s i 2004, fremskrevet med udviklingen i arbejdstimerne for byområder i Metoden er identisk med den metode, det amerikanske Bureau of Labor Statistics har udviklet. Bureau of Labour Statistics publicerer internatio-

7 Side 7 nale arbejdsomkostningsstatistikker på Da den Internationale Lønstatistik først og fremmest er en konjunkturstatistik, kan årlige tal baseret på 1-1¾ år gamle oplysninger ikke anvendes. Til beregningen af den årlige udvikling i timelønnen er der følgende at bemærke: For fremstillingsvirksomhed repræsenterer statistikken 71,9 pct. af de beskæftigede i hele landet. For bygge og anlægsvirksomhed repræsenterer statistikken 75,7 pct. af de beskæftigede og for handelsvirksomhed repræsenterer statistikken 16,8 pct. af de beskæftigede. Statistikken dækker kun visse ejerformer, som udgør en stadig mindre del af beskæftigelsen. Det er uvist, om lønudviklingen blandt private virksomheder og selvstændige i byområder spejler lønudviklingen for de øvrige ejerformer, eller om lønudviklingen for disse ejerformer er væsentlig anderledes, men der er en stor sandsynlighed for at data er biased som følge af den mangelfulde dækning. Væsentlige dele af migrerede arbejdere kan være udeladt (rural to urban migrants) 5. Bureau of Labor Statistics opgør samlede arbejdsomkostninger og ikke løn, og opgørelsen vedrører alene fremstillingsvirksomhed. Datagrundlaget ajourføres kun årligt og cirka et år efter afslutning af året, hvilket medfører 1-1 ¾ års lag. Lønstatistikken er ikke renset for strukturforskydninger Særlige problemstillinger ved transitionsøkonomi På et mere principielt plan rejser spørgsmålet om et land som Kina, som kan beskrives som en transitionsøkonomi karakteriseret ved en hastig overgang fra landbrugssamfund til industrisamfund til informationssamfund jf. figur 3, nye problemstillinger i forhold til de nuværende lande i den Internationale LønStatistik.

8 Side 8 Figur Kinas beskæftigelse efter sektor Pct. af beskæftigede Primære Sekundære Tertiære ANM.: KILDE: China Statistical Yearbook 2010, tabel 4-3. At de primære erhvervs andel af beskæftigelsen er faldet med mere end 10 pct. point på bare seks år (fra 49,1 pct. i 2003 til 38,1 pct. i 2009), som modsvares af stigninger i andelen inden for sekundære og tertiære erhverv, samtidig med at beskæftigelsen er øget med ca. 30 mio personer, illustrerer kontrasten i forhold til Danmark og nuværende 13 lande i den Internationale LønStatistik. Strukturelle forskydninger på arbejdsmarkedet påvirker lønstigningerne Det må således forventes, at lønudviklingen for Kina i høj grad er præget af disse strukturelle ændringer på arbejdsmarkedet, hvorved stigningstakterne kun i nogen grad afspejler lønstigninger for samme job, og i nogen grad lønstigninger som følge af sektor-, branche- og/eller arbejdsfunktionsskift. Samme situation forekommer også i Danmarks og de nuværende 13 lande i den Internationale LønStatistik, men i et væsentligt langsommere tempo, hvorved effekten i den enkelte kvartalsstigningstakt bliver så meget mindre. Når Danmarks eller de øvrige vestlige landes lønstigninger sammenlignes med Kinas, sammenligner man derfor lønstigninger for stabile arbejdsmarkeder med nogenlunde samme struktur fra år til år med lønstigninger for et arbejdsmarked i hastig udvikling, hvor forskydninger i arbejdsmarkedets strukturer påvirker lønudviklingen for arbejdsmarkedet som helhed. Spørgsmålet er derfor, om det overhovedet giver mening af sammenligne lønstatistik med Kina, medmindre man kan sammenligne med lønstatistik, som er korrigeret for strukturelle ændringer. Branchesammenligninger kan ikke korrigere for hele effekten Der kompenseres for en del af disse strukturelle ændringer ved at sammenligne inden for hovedbrancher mellem landene. Forskydninger mellem ejerformer, som illustreret i tabel 1, hvor de gamle ejerformer (statsejede, kollektive og kooporative enheder) beskæftiger færre, mens de nye mere eller mindre private former beskæftiger flere, kan

9 Side 9 dog også medføre en strukturel effekt for lønudviklingen. På samme måde kan man forestille sig at konsenkvenserne af forskydninger i uddannelsesniveau og arbejdsfunktioner kan medføre, at de generelle lønstigninger inden for samme branche selv på kort sigt er væsentlig højere end hvis man rensede for de strukturelle forskydninger. Statistik for identiske grupper er at foretrække Ideelt set burde man derfor anvende lønstatistik for identiske grupper for Kina, på samme måde som vi gør i DA s KonjunkturStatistik, for at rense for størstedelen af de strukturelle effekter. Det er dog ikke muligt at fremskaffe en sådan statistik for Kina. Opsummering Krav til datakilde DA s Internationale LønStatistiks centrale indikator er udviklingen i landendes fortjeneste pr. præsteret arbejdstime, som omfatter: Tid- og akkordløn Genetillæg Bonus og provision Andre betalinger, herunder sæsonvise eller uregelmæssige betalinger Statistikken følger udviklingen for fremstillingsvirksomhed, bygge- og anlægsvirksomhed samt handelsvirksomhed og omfatter alle voksne lønmodtagere. Elever og unge under 18 år indgår ikke, mens både voksne arbejdere og funktionærer i princippet indgår i statistikken. I praksis omfatter statistikken for nogle lande imidlertid alene arbejdere. Virksomheder med 10 eller flere ansatte indgår i statistikken. Der er ikke krav om totaltællinger omfattende samtlige virksomheder. Typisk er det statistiske grundlag repræsentative stikprøver. Strukturstatistik opfylder flest kriterier Men da konjunkturfølsomhed er afgørende, er konjunturstatistik et bedre alternativ Indholdsmæssigt er opgørelsen baseret på de årlige statistikkilder (strukturstatistik) mest i overensstemmelse med kravene til en datakilde i den Internationale LønStatistik, idet den omfatter de relevante lønelementer, er opgjort pr. præsteret time, er brancheopdelt og dækker en større del af beskæftigelsen i by og landområder end kvartalsstatistikken. At denne kilde alligevel ikke er den foretrukne skyldes især, at den er baseret på årlige kilder, hvorved den vil reducere konjunkturfølsomheden i den Internationale Lønstatistik og da data vil være 1-1¾ år forsinkede i forhold til referencekvartalet (mod ¼-½ års forsinkelse i kilderne for de øvrige lande). Dertil kommer problematikken om statistikkens manglende dækning af lønudviklingen for private virksomheder og selvstændige. Et bedre alternativ er den kvartalvise konjunkturstatistik, som indeholder samme lønelementer som strukturstatistikken, men som er opgjort pr. beskæftiget og ikke pr. præsteret time og er brancheopdelt, men kun dækker dele af de beskæftigede i byområder. Fordelen ved denne kilde er, at den må antages at opfange visse konjunkturelementer, og at den offentliggøres i samme tempo som datakilderne fra de øvrige

10 Side 10 lande. De væsentlige ulemper ved denne kilde er, at landområder ikke er dækket, at kun dele af byområderne er dækket, og at de ejerformer, som ikke dækkes af statistikken de private virksomheder og selvstændige udgør en stor og voksende andel af beskæftigelsen. Risiko for bias er bekymrende Strukturforskydninger umuliggør meningsfuld sammenligning Da der ikke findes lønstatistik for de private virksomheder og selvstændige, er det uafklaret om lønudviklingen for disse grupper spejler lønudviklingen generelt i byområderne eller ej, eller om de mere afspejler lønudviklingen for andre ejerformer eller om lønudviklingen for disse ejerformer adskiller sig markant. Det er derfor umuligt at afklare om den kvartalsvise lønstatistik kan anvendes som en retvisende indikator for lønudviklingen i byområderne, og i endnu mindre grad for hele landet. Det er derimod sikkert, at den kvartalsvise lønstatistik dækker en stadig mindre del af lønsummen i byområderne, hvormed størrelsen af en sandsynlig bias vokser. Uagtet at der ikke findes repræsentativ lønstatistik for Kina, er det også væsentligt at have for øje hvilken rolle strukturforskydninger spiller, hvis man sammenligner tal for stabile arbejdsmarkeder (som f.eks. Danmark) med tal for en transitionsøkonomi som Kina. Det må formodes at en væsentlig del af lønstigningerne i Kina skyldes, at en større andel unge ansættes i højerelønnede jobs mens de ældre, som forlader arbejdsmarkedet i højere grad havde laverelønnede jobs, og at en stor andel jobskifte sker fra brancher med lavere lønninger til brancher med højere lønninger, som f.eks. når landarbejdere migrerer til byområderne og bliver industriarbejdere. Da der ikke findes kinesisk lønstatistik, som er renset for strukturforskydninger, vil en sammenligning med den danske lønudvikling ikke være meningfuld. 1 Persons employed in private enterprises refer to the persons employed in the private enterprises which have been registered at the departments of industrial and commercial administration and are situated at a county town for business operation or at urban areas with the level higher than a county town. fra China Monthly Economic Indicator, Annex 1, s The earnings data do not include figures for the comparatively small privately owned manufacturing groupings and the self-employed manufacturing workers in China s cities Using data from manufacturing censuses [in US], the Bureau has researched the effect of excluding such earnings and found it to be small., side i Manufacturing employment and compensation in China af Judith Banister, November Manufacturing earnings and compensation in China af Judith Banister i Monthly Labor Review, august 2005, side BLS-ekspert Judith Banister skriver: The data appear to refer to manufacturing employment only in China s cities and perhaps some of their immediate suburbs and the county towns. Apparently, almost all of China s manufacturing employment in urban towns and rural areas is lumped together as rural manufacturing employment, side 13 i Manufacturing employment and compensation in China af Judith Banister, November 2005.

11 Side 11 5 BLS-ekspert Judith Banister skriver: There is increasing informal evidence that published urban earnings data exclude the pay of most migrant workers., side 41 i Manufacturing employment and compensation in China af Judith Banister, November They include whatever is paid to or for the workers in money or in kind according to relevant regulations, including salaries paid for a certain time period or payments based on piece work, bonuses, allowances, subsidies, overtime pay, and pay for dangerous or challenging duty side 30 i Manufacturing employment and compensation in China af Judith Banister.