Dyrkning af havtorn. Systematik: Dækfrøede (Angiospermae) > Tokimbladede (Eudicotyledonae) > Orden: Rosales > Familie: Sølvglansfamilien (Eleagnaceae)
|
|
- Sofia Laugesen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Dyrkning af havtorn Svend Ramborg, GartneriRådgivningen Havtorn eller sandtidse Hippophaë rhamnoides, er en busk eller lille træ 1,5 til 5 m... Den er meget nøjsom pionerplante som klarer sig godt på næringsfattig jordbund. Botanik og nomenklatur Latin: Hippophaë rhamnoides (af græsk: hippo=hest, phaos=at skinne. Ved at fodre heste med blade fik hestene en blank pels). Rhamnoides = ligner rhamnus (tørstetræ). Dansk: Sandtidse el. havtorn Svensk: Havtorn Tysk: Sanddorn Engelsk: Seabuckthorn (buckthorn) Russisk: Oblepikha Systematik: Dækfrøede (Angiospermae) > Tokimbladede (Eudicotyledonae) > Orden: Rosales > Familie: Sølvglansfamilien (Eleagnaceae) Slægten: Hippophaë indeholder 7 arter: H. rhamnoides H. gyantsensis H. litangensis H. goniocarpa H. neurocarpa H. salicifolia H. tibetana H. rhamnoides er den art som har den største geografiske og økonomiske udbredelse. Arten har 8 underarter, hvoraf ssp. rhamnoides er vildtvoksende i Skandinavien. Denne og ssp. mongolica som vokser vildt i Sibirien, Mongoliet og Kina er de mest anvendte til krydsning og forædling af havtorn.
2 Forekomst Det naturlige udbredelsesområde strækker sig fra Atlanterhavet i vest til Stillehavet over Rusland, Mongoliet og det nordlige Kina. Der findes desuden arter af havtorn i hele Himalaya området. Med så stort et udbredelsesområde findes der et utal af varianter, fra særdeles vinterhårdføre centralasiatiske typer til atlanterhavstyper som er knapt så modstandsdygtige mod frost. Havtorn er en pionerplante som træffes langs kyster, i klitter, bjergskråninger, flodbredder og nyt land i floddeltaer. Den er desuden salttolerant og kan derfor plantes langs vintersaltede veje. Dens evne til at danne rodskud og evne til at binde sand gør den velegnet til at forebygge sandflugt ved plantning i klitter og i grusgrave. I Kina og Mongoliet er der tilplantet enorme arealer med havtorn for at forhindre sandflugt. Udseende og vækst Havtorn er en meget forgrenet busk som opnår en højde på 1m 5m. Kvistene er tæt besat med 2-5cm lange grentorne. Ved fremavl og forædling har man fundet frem til sorter med få eller ingen torne, hvilket er en fordel ved manuel høst og håndtering af buskene. Veddet er hårdt og tåler slid og har før i tiden været anvendt som tænder på river og som harvetænder. Frit udplantet opnår havtorn en højde på 4-5m. Balsgård. Rodsystemet er vidt forgrenet, krybende og danner villigt mange rodskud som kan føre til et tæt krat. Det gør havtorn til særdeles modstandsdygtig overfor mekaniske skader da den hurtigt kan regenerere nye buske. På de fine rødder ses fortykkelser og knolde som indeholder kvælstoffikserende bakterier. Den derved opnåede symbiose kan binde op til 180 kg kvælstof pr. ha., og havtorn behøver derfor ikke gødskning med kvælstof. Blomsterne sidder tæt ved basis af de nye skud
3 Bladene er dækket af hvide og bronzefarvede skæl, som beskytter mod udtørring. Bladene er smalle, linieformede og er på undersiden bronze- sølvfarvet af en stjernehårsbeklædning som gør, at den klarer sig bedre end de fleste andre planter på tør jord. Bladene er rig på vitamin C og flavonoider og kan anvendes til te, kosmetik og til sårhelende og kredsløbsvirksomme medikamenter. Blade til fremstilling af te bør kun høstes fra han planter. Blomsterne er små, gulbrune og uanselige og sidder ved basis på de unge, et årige skud og grentorne. Planterne er særbo, dvs. at der findes han- og hun planter og befrugtning sker ved vindbestøvning. Blomstringen finder sted fra slutningen af april og i begyndelsen af maj og varer ca. 10 dage. Havtorn tåler frost ned til -6 C i blomstringen og kan derfor med fordel plantes på frostudsatte hedearealer og i lavninger.. Den bærlignende frugt er en nød som er omgivet af det kødfulde yderbæger (falsk stenfrugt). Farven er for det meste -gul, men varierer alt efter sort fra citrongul til koralrød. De kortstilkede bær er ovale, 5-12 mm i diameter og falder, i modsætning til de fleste andre bær og frugter, ikke af ved modning. Bærrene kan derfor sidde på kvistene i flere måneder indtil de bliver spist af fugle eller tørrer ud og falder af. Farven varierer fra citron-gul til koral-rød og formen fra oval til kuglerund. Indholdsstoffer
4 I sammenligning med andre vilde bær er havtorn bærret specielt på grund af dets høje indhold af vandopløselige og fedtopløselige antioxidanter og vitaminer. Specielt hvad angår indholdet af vitamin C, karotinoider, fenoler. Indholdsstoffer i havtorn i sammenligning med andre frugtarter Indholdsstof Anbefalet daglig indtag I mg Fedtopløselige vitaminer Provitamin A Indhold i frugt. mg/100 g tørstof Havtorn Solbær Hyben Aronia 0,25-2,7 0,08-2,8 0,07-0,25 3,6-6,0 1,1-2,4 (carotin) Vitamin E 0,5-3,0 8-14,3 1,0-0,8-3,1 Vitamin K 1,5-7 0,9-1,2-0,08-0,1 0,8-1,0 Vandopløselige vitaminer Vitamin B1 0,7-1,7 0,02-0,05 0,02-0, Vitamin B2 0,4-2,5 0,15-0,27 0,02-0,6-0,13 Vitamin B6 0,2-5,0 0,11 0,06-0,1 - - Vitamin B9 0,1-0,5 0, ,01-0,21 Vitamin B12 1, Vitamin C Vitamin H 0,1-0,5 0,0033 0, Vitamin P (flavonoid) Vitamin PP 5, ,5-0,8 Niacin (NAD) - 0,17-0,35 0, Bladene indeholder meget protein, 18-25% og kan anvendes som dyrefoder og til te Skallen indeholder halvdelen af de nyttige og værdifulde olier Frugtkød og råsaft indeholder vitaminerne C, B, E, K og frugtsyrer. Frøet indeholder % af de umættede fedtsyrer. Foruden vitaminer indeholder bærret flere essentielle fedtsyrer. Tabellen viser vægtprocent havtorn olie fra frø og pulp. Fetsyrer I olie fra frø I olie fra pulp Mættede Palmitinsyre Stearinsyre Enkeltumættede Palmitoliesyre Vaccensyre Oliesyre <0, Flerumættede Linolsyre
5 α-linolensyre Krav til vokseplads Buskene skal for at udvikle sig optimalt, vokse i fuld sol. De tåler ikke skygge fra andre træer og konkurrerer dårligt med græs og andet ukrudt. Havtorn har en naturlig tilpasning til vinter kolde regioner i Europa og Asien og tåler at temperaturen i december januar kommer ned på -40 C. Uafhængig af denne frosthårdførhed behøver havtorn høje sommertemperaturer og sol, samt en tilstrækkelig lang vækstperiode for at modne bær og skud. Dyrkning, udbredelse og aktuel udnyttelse Havtorn vokser naturligt på næringsfattige sand- og grusjorder hvor den kan klare sig i konkurrencen overfor andre træer og buske. Som kulturplante vokser den godt på de fleste jordbundstyper. Den bedste vækst og højeste produktivitet opnås på sandblandet ler med højt humusindhold, næringsstofrig og med ph værdier omkring neutral (ph 6,5-7,5). Svære lerjorder med et lavt humusindhold og vintervåde lavbundsjorder med risiko for opstemning af vand er uegnet. Sorter og sortsegenskaber Sorter, Hunlig Opr. Vækst Højde m Høst interval Frugt Størrelse form Askola D Kraftig år middel Dyb Dorana D Svag - middel 2.år Middel Dyb Hergo D Opret, udhængende sidegrene Leikora D Kraftig, bred opret 2.år Middel Lys 3.år Dyb valseformede Sirola D Middel, opret 2.år Store aflangevalseformede Ljubitelskaja EST 2.år Store Farve Modning Indholds stoffer Slut aug Høj syre, C, E Dyb Rød Middel tidlig Frugana D Opret 4 2.år middel Lys Habego D Kraftig, 2.år Store, ovale Lysende udhængende gul sidegrene Middel aug Middelslut sept. Middel tidlig Middel sept middel oktober Beg august Højeste C vit. indh. Højt C- vitamin Høj syre, karotin Højt C- vitamin sød Anvendelse, bemærkninger Vitaminholdige drikke Havesort, pryd Forarbejdning Bedste sort fra H.J.Albrecht serien Højt udbyttepotentia le Forarbejdning Pryd Lang frugtstilk Havesort Hikul DK Kugle, dværg 1-1,5 Kompakt pioner sort til extreme voksesteder Sorter hanlig Vækst Blomstring Pollmix, klon 1 D Opret Tidlig Pollmix, klon 3 D Bred opret Middeltidlig Pollnix EST Opformering og udplantning
6 Klargøring af udplantningsareal. Det er vigtigt at det valgte areal er fri for flerårigt ukrudt da det ikke senere er muligt at bekæmpe arter som agertidsel, brændenælder, kvikgræs og snerler ad kemisk vej. Findes disse arter på arealet bør de bekæmpes enten kemisk eller ved brak sommeren før udplantning. Meget sandede og magre jordtyper bør tilføres organisk materiale, enten i form af nedpløjet grøngødning fra sommeren forud eller i form af staldgødning mm. Jorder med lavt ph bør tilføres kalk, bedst i form af magnesiumkalk til ph omkring 7,0. Udplantning. Bedste udplantningstidspunkt er hurtigst muligt efter modtagelse fra planteskolen og inden løvspring. Dette er særdeles vigtigt for barrodsplanter, hvorimod der er mere frihed til at vælge plantetidspunkt for pottede ungplanter. Efterårsplantning har den fordel, at rodsystemet etablerer sig i løbet af vinteren og at jorden omkring planterne er fast, hvilket giver en hurtig start på væksten. Forårsplantede ungplanter skal tilvandes og kræver mere opmærksomhed omkring vanding, især i et tørt forår. Planteafstande. For at opnå mest mulig lys til sikring af vækst og frugtudvikling bør rækkeorientering nord-syd foretrækkes. Planteafstand i rækken er mellem 1-1,5 m med 1,2 m som optimal for de fleste sorter. Afstand mellem rækkerne bør efter de flestes udsagn være på 4-5 m. De gode pladsforhold sikrer planterne optimal adgang til lys, og gør dem mere tolerante overfor tørke. 3,0 3,5 m er også mulig for de svagtvoksende sorter, men øger konkurrencen mellem planterne. Desuden bliver arbejdet mere besværligt i forhold til ukrudtsbekæmpelse, høst, og anden transport. Forhold mellem hun- og hanplanter. Havtorn er særbo (han- og hunplanter). Blomsterne er uanselige og er beregnet til vindbestøvning. Andelen af hanplanter på et areal anbefales til at udgøre 6-8 %, hanplanterne kan enten fordeles jævnt over hele arealet eller plantes i enkeltrækker for hver 6-8. række. Ved plantning af hanplanter bør man tage hensyn til den fremherskende vindretning og plante flest hanplanter i vindretningen så den størst mulige pollenmængde kommer ind over plantagearealet. Planteafstanden er 1,0 1,2 m. Kulturbearbejdning, pasning Tiltrækning og beskæring. Ubeskåret bliver havtorn et lille træ eller busk på 4-5 m. Da frugterne sidder på de 2-3 års kviste vil frugtmængden og kvaliteten falde efterhånden som planten vokser til og nyvæksten falder. Desuden vil frugtsætningen kun finde sted i den ydre grønne periferi af træet/busken og den centrale del vil efterhånden tørre ud på grund af lysmangel. Det er derfor nødvendigt at holde busken ung og produktiv med jævnlig beskæring, således at der er et overtal af grene/kviste på 1-3 år.
7 Den fremherskende høstmetode, hvor frugtbærende grene afklippes så bærrene kan bankes af efter nedfrysning gør, at buskene normalt nedskæres hvert andet eller tredje år, hvilket sikrer tilstrækkelig med nyvækst. Ved afskæring af frugtbærende grene er det vigtigt at efterlade lange stappe så busken har mulighed for at regenerere, og det er også vigtigt at der er tilstrækkeligt med grønne grene tilbage så planten kan fungere i resten af vækstsæsonen. For kraftigt tilbageskårne buske svækkes meget eller risikerer at dø. Efter udplantning bør der kun beskæres for at opnå en god forgrening. Nedhængende og dårligt placerede grene fjernes. Først efter tredje vækstsæson kan der afklippes frugtbærende grene i moderat omfang. Beskæring i frugtproducerende buske kan foretages enten ved at frugtbærende buske nedklippes 100 % på én gang i forbindelse med høst. I de efterfølgende 1-2 år vokser nye kviste ud indtil de som frugtbærende kviste nedskæres ved næste høst. Alternativt kan man tilstræbe en 1:1 blanding af frugtbærende grene som høstes, og fremvoksende nye skud som bærer frugt i det følgende år. Nye skud fra tilbageklippet busk. Lange stappe sikrer en bedre genvækst af nye skud Plantebeskyttelse Havtorn forbinder man normalt med en plante som er sund og som kan dyrkes uden problemer med sygdomme. Den største risiko for en plantnings trivsel er infektioner med rodbårne svampesygdomme som kommer snigende. Da der kun er diffuse symptomer med gullige blade udtørrende kviste og alm. misvækst, vil det være umuligt at gribe ind inden skaden er sket. Mest frygtet er angreb på rødderne af Fusarium sporotrichella, som er vidt udbredt i dyrkede havtorn. Derudover kan rødderne angribes af Verticilium alboatrum og Pythium sp. Eneste form for bekæmpelse er rydning af angrebne planter. Genplantning på arealer hvor der har været angreb af rodbårne svampe frarådes. Der findes en række insekter som kan anrette skader på Havtorn. Mest frygtet er frugtfluen Rhagoletis batava som lægger æg på de næsten modne bær, hvorefter fluemaddiken udvikler sig i den modnende frugt. Skjoldlus kan optræde i så store mængder, at buskene til sidst går ud.
8 Sommerfuglelarver som spinnere, viklere og møl kan optræde og stedvis forårsage skader på løv og knopper. Mus, harer og rådyr er kun et problem i nyplantninger og normalt behøver man ikke at indhegne etablerede plantninger. Jordbearbejdning ukrudtsbekæmpelse. Havtorn har en dårlig konkurrenceevne overfor ukrudt. Især rodukrudt kan volde stor skade da det er umuligt at bekæmpe når det først er etableret. Mekanisk ukrudtsbekæmpelse bør praktiseres med overfladisk arbejdende redskaber, da havtorn har et højt placeret rodsystem. Arealet renholdes forår og sommer indtil juli, hvorefter fremvækst af frøukrudt resten af vækstsæsonen holdes nede med græsklipper. Alternativt holdes arealet mellem rækkerne med græs som klippes med passende mellemrum. I rækken bearbejdes jorden mekanisk så tæt på buskene som muligt med sideforskudt redskab. Jorddækning med sort plastfolie i forbindelse med plantning vinder mere og mere udbredelse. Det sikrer at jordfugtigheden bevares og holder ukrudtet væk i de første år, hvilket medfører en hurtig etablering af de nyplantede buske. Mekanisk renholdelse til august giver planterne en konkurrencefordel. Gødskning Skønt havtorn regnes for en nøjsom plante som vokser langs flodbredder og i næringsstoffatigt bjergterræn, er det nødvendigt at tilføre næringsstoffer hvis der skal opnås et højt udbytte af kvalitetsbær. Der er ikke udført egentlige gødningsforsøg med havtorn, og de fleste anbefalinger stammer fra iagttagelser og erfaringer. De mængder som anbefales er i de fleste tilfælde med udgangspunkt i magre, næringsstoffattige jorder og kan ikke umiddelbart overføres til danske forhold. Kvælstof (N). I Tyskland, hvor havtorn plantes på dyrket agerjord, tilføres kun kvælstof i planteåret. Rødderne er forsynet med bakterieknolde (som på bælgplanter) som er i stand til at fiksere luftens kvælstof. Fortsat tilførsel af kvælstof hæmmer den naturlige kvæsstoffiksering, derfor gives der kun kvælstofgødning som startgødning i planteåret. Derefter er plantningen selvforsynende i resten af plantningens levetid. Kalium (K) og Magnesium (Mg). Bærproduktion og skudvækst kræver tilførsel af kali og magnesium i høståret (Balsgård). Der tilføres ca kg K pr. ha. og 6-12 kg magnesium pr. ha f.eks. i form af patentkali. Fosfor (P). Planternes fosforbehov er lavt og de fleste dyrkede jorder har tilstrækkelig mængder til rådighed. Vanding I planteåret kan der være behov for vanding i tørre perioder. Derefter kan der være behov for vanding i høståret af hensyn til bærrenes udvikling og for at undgå at de sidder for fast under høsten.
9 Høst og udbytte Havtorn modner bærrene ensartet og samtidigt. Bærrene sidder meget tæt på kvistene med en meget kort stilk. I modsætning til de fleste andre frugtarter danner frugtstilken ikke løsningsvæv og frugten kan derfor sidde på busken til langt hen på vinteren. På trods af at man ikke behøver at frygte for bærfald, er det vigtigt at høste bærrene på det rette tidspunkt. Ved tidlig høst har bærret et højt indhold af c-vitamin hvorefter indholdet af sukkerstoffer, olie og a-vitamin er stigende ved sen høst. Ved meget sen høst er der risiko for at olien i de overmodne bær harsker og gør bærrene uanvendelige. Da det er næsten umuligt at ryste bærrene af de frugtbærende grene, og da håndplukning er særdeles langsommelig, har man til havtorn udviklet en speciel høstmetode. Ved den mest benyttede høstmetode afklippes de frugtbærende grene manuelt eller med høstmaskine, hvorefter grenene fryses. Derefter kan bærrene nemt bankes af grenene i frossen tilstand. Nedfrysningen kan foretages i et almindeligt frostlager ved -20 C eller i et lynfrysningsanlæg, hvor grenene køres gennem en tunnel og nedfryses med flydende kvælstof inden bærrene umiddelbart efter bankes af og renses inden pakning og lagring. Ved manuel afklipning af grene kan man udnytte de fleste frugtbærende og opnå et udbytte på ca. 5,0 tons pr ha. Ved maskinhøst er der et større spild og der efterlades flere grene med bær, hvilket reducerer udbyttet noget. Den største ulempe ved afklipning af frugtbærende grene er, at der kun er mulighed for høst hvert andet år. Den simple metode til at banke de frosne bær af kvistene: Rune Hansson fra Balsgård demonstrerer med en stok i en tønde. Gren med modne bær klar til høst. Havtornplanter efter manuel afklipning af frugtbærende grene. Sanddorn Storchenest GmbH Høstmaskine til afklipning af frugtbærende grene udviklet af APH Hinsdorf e.g.
10 Havtornbuske før høst Timor Michael fra Hinsdorf viser havtornbuske efter maskinel afklipning af frugtbærende grene Forarbejdning Efter høst nedfryses frugtbærende grene med flydende kvælstof Grene efter nedfrysning Bærrene rystes af grenene i et specielt tærskeværk Grenstumper og kviste sies fra de frosne bær.
11 De høstede bær opbevares i storkasser på frostlager. Havtornprodukter På trods af at der er store forskelle på smagen af de forskellige sorter, er bærrene generelt for sure til at spise rå. Derfor forarbejdes de til mange formål. Den rene ufortyndede saft er for specie for de fleste, men er særdeles velegnet til blanding med andre frugtsafte, gele, likør, snaps, the, og kan indgå i forskellige fødevarer. Olien gør den anvendelig til kosmetiske og medicinske formål. Havtornsaft kan indgå i blanding med andre frugtsafte. Dyrkningsvejledningen er udarbejdet med økonomisk bistand fra Foreningen Plan-Danmark. Der rettes en særlig tak til: Kimmo Rumpunen og Rune Hansson fra SLU Balsgård, Frank Spaethe, Betrieb Sanddorn Storchennest GmbH Günther Fischler og Timor Michael, Betrieb APH Hinsdorf e.g. Sylvia Thies og Jörg-Thomas Mörsel, Sanddorn e.v.
Surkirsebær. Markplan/sædskifte. Etablering
Side 1 af 5 Surkirsebær Surkirsebær dyrkes overvejende til industriel brug. Bærrene høstes med maskine og afsættes hovedsagelig efter forud indgået aftale direkte til fabrik eller gennem en avlerorganisation.
Læs mereStrandsvingel til frøavl
Side 1 af 5 Strandsvingel til frøavl Markplan/sædskifte Til frøavl lykkes strandsvingel bedst på gode lermuldede jorder og svære lerjorder, men den kan også dyrkes på lidt lettere jorder. Vanding kan medvirke
Læs mereHundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering
Side 1 af 5 Hundegræs til frø Formålet med dyrkning af hundegræs er et stort frøudbytte med en høj spireprocent, og frø som er fri for ukrudt. Hundegræs er langsom i udvikling i udlægsåret, hvorimod den
Læs mereØkologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning
Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Hvidkløver er en flerårig bælgplante, der formerer sig ved krybende rodslående stængler. Hvidkløverens blomster er samlet i et hoved
Læs mereOg hvad så med en fremtid uden buxbom?? Marshwood Topiary -New Zealand
Og hvad så med en fremtid uden buxbom?? Marshwood Topiary -New Zealand Udvikling i planteskolebranchen Før Nu Mange plante producenter Lokale levarandører Lille specialisering Små produktioner Lille
Læs mereMasser af grønsager på et lille areal Af Peter Norris, 2010
Denne lille manual til dyrkning af egne grønsager er skrevet af Peter Norris. Peter Norris har 25 års erfaring med økologisk havebrug. Han er ekspert i at dyrke grønsager også i ydersæsonen, og har derfor
Læs mereVores Haveklub. Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk )
Vores Haveklub Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk ) Plantning Ved plantning af roser er det vigtigste at få rosen sat så dybt, at podestedet er mindst 7 til 10 cm. under jorden, og at rødderne
Læs mereTøv en kende - hvis du vil plante søjleæbler
Tøv en kende - hvis du vil plante søjleæbler Dyrkning af æbler på meget smalle træer, der danner en frugtmur, giver en god kvalitet af æbler, der er lette at plukke. Søjletræer er forædlet til netop at
Læs mereÅRETS GANG I KØKKENHAVEN
Dias 1 ÅRETS GANG I KØKKENHAVEN Karin Gutfelt Jensen karin@overgaardgutfelt.dk www.overgaardgutfelt.dk Dias 2 Mål: Maksimalt udbytte af køkkenhaven A. Via langstrakt sæson 1.Tidlig opvarmning af jorden
Læs mereBesøg biotopen Nåleskov
Besøg biotopen Nåleskov Lær om de nøgenfrøede planter og om frøspredning. Få nogle triks til at kende nåletræerne fra hinanden og lær noget om, hvilke vilkår nåletræerne skaber for skovens øvrige planter.
Læs mereØkologisk dyrkning af proteinafgrøder
Økologisk dyrkning af proteinafgrøder Peter Mejnertsen, - 74 - Økologisk dyrkning af proteinafgrøder v/ Peter Mejnertsen Produktionen af økologisk protein har hele tiden været interessant, men med indførelsen
Læs merePlantning af ny hæk, nye grunde på Faldet
Plantning af ny hæk, nye grunde på Faldet Som lovet, vil jeg hermed komme med forslag og anbefalinger, som forhåbentlig vil gøre det lidt nemmere, når vi skal vælge hvilken hæk der skal plantes omkring
Læs mereKØGE KOMMUNE, Driftsentreprise for parker og grønne områder i Køge vest SAB - Lokal standard for pleje af elementer Side
Indholdsfortegnelse: Græs Brugsplæne 2 Græsflade 3 Fælledgræs 4 Naturgræs 5 Buske Bunddækkende buske 6 Prydbuske 7 Busket 8 Krat 9 Hæk Hæk 10 Fritvoksende hæk 11 Hegn 12 Træer Fritvoksende træer 13 Trægrupper
Læs mereVildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet.
Vildtremiser Vildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet. Vildtremiser er beplantninger, hvis eneste formål er at være til gavn for vildtet. Det kan de f.eks. være som ynglested, dækning og spisekammer.
Læs mereSkibstrup kompost og topdress. God kompost - glad have
Skibstrup kompost og topdress God kompost - glad have 2 Skibstrup kompost - det naturlige valg Al kompost fra Skibstrup Affaldscenter er fremstillet af rent haveaffald grene, blade og græs fra haver og
Læs mereSprøjtefri Have Slip for ukrudt uden sprøjtemidler
Sprøjtefri Have Slip for ukrudt uden sprøjtemidler Det finder du i folderen Drop sprøjtemidler i haven... 3 Fjern ukrudtet... 4 Ukrudt i køkkenhave og staudebed... 5 Græsplænen... 6 Mos i græsplænen...
Læs mereFuchsia. Havens Perler. Passe & Plejevejledning til fuchsiaer af Bomhusets Blomster
Fuchsia Havens Perler Passe & Plejevejledning til fuchsiaer af Bomhusets Blomster Voksemedium. Jord til Fuchsia skal være humusrig og luftførende. Her i haven bruger vi en grov næringsberiget spagnum tilsat
Læs mereÆblenøgle. Sådan undersøger du et æble med udgangspunkt i en æblenøgle.
Æblenøgle Sådan undersøger du et æble med udgangspunkt i en æblenøgle. Er du rigtig dygtig, kan du bruge denne metode til at bestemme, hvilken sort det er. 1. Ydre egenskaber 5. Egenskaber for træet 2.
Læs mereElementbeskrivelser - Beplantning
Vejdirektoratet, Driftsområdet Side 1 af 15 Elementbeskrivelser - Beplantning Overstregede elementer indgår ikke i denne entreprise. Element PRYDBUSKE BUNDDÆKKENDE BUSKE BUSKET FRUGTBUSKE KRAT BUSKET MED
Læs mereStatusrapport for Værløse Golfbane Af Bente Mortensen, GreenProject
Statusrapport for Værløse Golfbane Af Bente Mortensen, GreenProject Besigtigelse på golfbanen den 12. juli 2006 Deltagere Klub Manager Bent Petersen, chefgreenkeeper Jan Bay og konsulent Bente Mortensen,
Læs mereIntegrationsgruppen - Kolonihaven 3. april 2016. Hvilke grøntsager vil du dyrke i din have?
Hvilke grøntsager vil du dyrke i din have? Integrationsgruppen - Kolonihaven 3. april 2016 Er der andre grøntsager der skal plantes, sås eller liggers? Ærter Bladdelleri Jordbær Rabarber Kamille Squash
Læs mereNu er de her! for år ets på visit
Nu er de her! Af Pia Buusmann. Foto: Jes Buusmann. Regi: Panduro Hobby, Jens Lyngsø Interiør for år ets b lomster på visit Anemoner, scilla, vintergækker og alle deres smukke følgesvende vidner om forårets
Læs merePrisoverslag på etablering af Læhegn, Drejøgade. Her er prisoverslag på etablering læhegn på Drejøgade i Rinkøbing jf. kort. Prisen indeholder:
Prisoverslag på etablering af Læhegn, Drejøgade Her er prisoverslag på etablering læhegn på Drejøgade i Rinkøbing jf. kort. Sagsbehandler Dan Overgaard Direkte telefon 20343906 E-post Dan.overgaard@rksk.dk
Læs mereFoto: CT SkadedyrsService
Foto: CT SkadedyrsService Foto: Goritas Morten Ringstrøm Andersen FØJOenyt Larverne lever inde i træet Fra 1 til 10 år afhængi af: Næring i træet Temperatur Træfugt Insektart Foto: Goritas Larverne lever
Læs mereØKOLOGISKE GRØNSAGER. dyrkningsdata
ØKOLOGISKE GRØNSAGER dyrkningsdata Landbrugets Rådgivningscenter Sektion for Økologi Juni 1998 Hæftet Økologiske grønsager - dyrkningsdata er udgivet af: Specialudvalget for Økologi Landbrugets Rådgivningscenter
Læs mereSvovl. I jorden. I husdyrgødning
Side 1 af 6 Svovl Svovl er et nødvendigt næringsstof for alle planter. Jorden kan normalt ikke stille tilstrækkeligt meget svovl til rådighed for afgrøden i det enkelte år. På grund af rensning af røggasser
Læs mereFakta om Tomatdyrkning
Fakta om Tomatdyrkning Tomat, Lycopersicon lycopersicum, stammer oprindeligt fra Mexico. Fra begyndelsen af det 20 ende århundrede blev dyrkningen mere udbredt i Danmark. Det påstås at man i starten herhjemme
Læs mereNotat vedr. møde i fokusgruppen om forkultur d. 9. august 2005 hos Jørgen Jensen. OPTIMERET KULTURANLÆG AF NORDMANNSGRAN TIL JULETRÆER
Notat vedr. møde i fokusgruppen om forkultur d. 9. august 2005 hos Jørgen Jensen. OPTIMERET KULTURANLÆG AF NORDMANNSGRAN TIL JULETRÆER Mange producenter står i disse år overfor afvikling af en eksisterende
Læs mereEn blomstrende hobby af Bomhusets Blomster. Side 1 af 16
En blomstrende hobby af Bomhusets Blomster Side 1 af 16 Side 2 af 16 Zonale Pelargonier: Zonale pelargonier er dem med den kraftigste vækst og er de mest almindelige sorter på markedet. De vokser hurtigt
Læs mereDet er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med
det vilde køkken INDLEDNING Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med mindre der skulle opstå
Læs mereResultater 2011 Projektet er en forsættelse fra 2010 (slutrapport og resultater for 2010 findes her)
Gødevand i æbler, resultater af projekt 2011 Formål at optimere ressourceforbrug og minimere næringsstofudvaskning gennem demonstration af gødevanding og optimeret brug af mikronæringsstoffer i æbler Baggrund
Læs mereGå til forside: Klik HER. Plantekuvøse
Plantekuvøse Gå til forside: Klik HER Beskrivelse af dyrkningsmetoder og resultater I virkeligheden er det kun få af årets måneder, at vi har tomater, agurker, peberfrugte osv. i vores drivhuse. Juli og
Læs mereHold dine frugttræer sunde
Hold dine frugttræer sunde Æble- og pæretræer kan angribes af sygdomme og skadedyr og påvirkes af klima og jordbund. I dette katalog kan du se over 20 af de mest almindelige problemer i æbler og pærer
Læs mereNaturgradienter på højbund hede og tørt græsland (overdrev)
Naturgradienter på højbund hede og tørt græsland (overdrev) Til landmænd og deres konsulenter. Af naturkonsulent Anna Bodil Hald Natur & Landbrug, www.natlan.dk Hvor findes den højeste og den laveste naturkvalitet
Læs mereFrø til vildtpleje, dækafgrøder og bier
Frø til vildtpleje, dækafgrøder og bier Vildtpleje Vildtpleje i form af udsåning af fodermarker er meget anvendt blandt jægere og landmænd. Vildtafgrøderne har bl.a. følgende formål: fødegrundlag læ for
Læs mereSignatur Foto Vare nr. Beskrivelse Antal
Signatur Foto Vare nr. Beskrivelse Antal JU 3JUGREGBUC M.KL- Juglans regia 'Buccaneer' / Valnød AM 3PRUSERAMA MTK-4 Prunus serrulata 'Amanogawa' 3 FS 3FAGSIL M.KL5-50 Fagus sylvatica Særdeles velegnet
Læs mereBesøg biotopen Heden
Danmarks flora, danmarksflora.dk Besøg biotopen Heden Informationer og opgaver om heden som kulturlandskab, om naturpleje, jordbundsforhold, flora især lyng og ene, dyr og insekter, mad og drikke og endelig
Læs mereTid til haven. Havetips uge 10. Af: Marianne Bachmann Andersen
Tid til haven Havetips uge 10 Af: Marianne Bachmann Andersen De allerførste forårsdage Billede: Perlehyasint.jpg Vi har allerede haft de første dejlige forårsdage og marts måned har vist sig fra sin pæneste
Læs mereDen levende jord o.dk aphicc Tryk: www.gr
Den levende jord Brug det afklippede græs som jorddække i bedene. Foto: Mette Kirkebjerg Due. I naturen er jorden sjældent nøgen. Er det mindste vil naturen hurtigt dække det i et kludetæppe af GIV JORDEN
Læs mereInspiration fra Pharmakons køkken
Inspiration fra Pharmakons køkken I denne måned har kokketeamet valgt at lave inspiration over temaet chokolade og lavet 3 opskrifter på dessertchokolade. November 2013 Chokoladens historie Dyrkning af
Læs mereGrøn Viden. Beskæring af sødkirsebærtræer. Bjarne Hjelmsted Pedersen. Markbrug nr. xxx Januar 2006
Grøn Viden Markbrug nr. xxx Januar 2006 Beskæring af sødkirsebærtræer Bjarne Hjelmsted Pedersen 2 Hvorfor beskære træerne i det hele taget? Hvis man blot planter træerne og aldrig beskærer dem, får man
Læs mereNatur og naturfænomener
Natur og naturfænomener Naturoplevelser i barndommen har både en følelsesmæssig, en kognitiv og en kropslig dimension. Naturfaglig dannelse for børn i dagtilbud handler om, at børnene får mangeartede naturoplevelser
Læs mereNyt fra forskning, forsøg og praksis i frugt og bæravl 2015. ved Økologikonsulent Maren Korsgaard, Økologisk Rådgivning
Nyt fra forskning, forsøg og praksis i frugt og bæravl 2015 ved Økologikonsulent Maren Korsgaard, Økologisk Rådgivning Økologisk Inspirationsdag d. 10. nov. 2015 Mild vinter, 2015 i frugtplantagen tidligt
Læs mereOmpløjning af afgræsnings- og kløvergræsmarker. Ukrudtsbekæmpelse Efterafgrøder Principper for valg af afgrøde
Et dokument fra Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret www.landscentret.dk Find mere faglig information på www.landscentret.dk/landbrugsinfo Udskrevet 2. april 2008 LandbrugsInfo > Planteavl > Afgrøder
Læs mereBambusplader. www.keflico.com
2013 Bambusplader www.keflico.com Spisebord i bambus natur produceret af Getama Danmark A/S - www.getama.dk Case: Bambus altanbord/tørrestativ Projekt: DryUnder Materiale: Bambus Carboniseret (FSC certificeret)
Læs mereIndsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2015-2025
Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2015-2025 Lovgrundlag Indsatsplanen er udarbejdet på grundlag af bekendtgørelse nr. 862. af 10. september 2009 om bekæmpelse af kæmpebjørneklo, som fastsat
Læs merePlanlægning af sortsudvikling: trin for trin
Planlægning af sortsudvikling: trin for trin Sortsudvikling kan organiseres på forskellig vis. Overordnet er der imidlertid en række beslutninger, der skal træffes i forhold til hvilke afgrøde, der arbejdes
Læs mere2. Skovens sundhedstilstand
2. Skovens sundhedstilstand 56 - Sundhed 2. Indledning Naturgivne og menneskeskabte påvirkninger Data om bladog nåletab De danske skoves sundhedstilstand påvirkes af en række naturgivne såvel som menneskeskabte
Læs mereBambusplader I HÅRDTTRÆ. www.keflico.com
2015 Bambusplader I HÅRDTTRÆ www.keflico.com Case Spisebord i bambus natur produceret af Getama Danmark A/S - www.getama.dk Case: Bambus altanbord/ tørrestativ Projekt: DryUnder Materiale: Bambus Carboniseret
Læs mereBesøg biotopen Løvskov
Besøg biotopen Løvskov Skoven giver de blomstrende urter særlige vækstbetingelser. Saml og bestem skovens urter. Undersøg lysforholdene i løvskoven. Lær at iagttage forskellige jordbundsforhold og bestem
Læs mereOmråde 1. (Rød 1) Område 2. (Rød 1) Område 3. (Rød 1)
Område 1. (Rød 1) Et område bestående af eg, skovfyr i uklippet rough. Sidste del ved rød tee hul Rød 1, bestående af fyr med god afstand så der kan klippes imellem dem. Den første del af området fra Rød
Læs mereK v a l i t e t s s t r ø e l s e
K v a l i t e t s s t r ø e l s e Hvad er SPANVALL Spanvall er landskendt for sine kvalitetsspåner og -strøelse til ethvert dyrehold samt for sine træpiller og træbriketter. Alle produkter er fremstillet
Læs mereGode Billige Planter. Høstperioder: Juni - - - - - - - Juli - Lambada. Svanemosegaard. Din jordbærplante-leverandør K D R A G O M.
Høstperioder: Juni - - - - - - - Juli - Lambada -nyhedrumba Honeoye Senga Sengana Korona Elsanta Vivaldi Polka Sonata Salsa Florence Jive Malwina Pandora Svanemosegaard Din jordbærplante-leverandør K.D
Læs mereSådan dyrker du økologiske KARTOFLER. Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt
Sådan dyrker du e KARTOFLER Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt SUNDHED Kartofler er sunde. De indeholder plantefibre og gode næringsstoffer, bl.a. mange forskellige vitaminer og mineraler. Kartoflen
Læs mereROER LYSPLETSYGE. Udvikling: HJERTE- OG TØRFORRÅDNELSE. Udvikling: MAGNESIUMMANGEL. Udvikling: VÆLTESYGE. Udvikling:
LYSPLETSYGE ( Manganmangel) Toppen bliver lys og bleg. Der forekommer gullige skjolder i bladkødet, og ofte bliver bladene noget skeformede. Manganmangel forekommer især på luse jorder med højt reaktionstal.
Læs mereInsekter og planter Elev ark - Opgaver
INSEKTER Insekter og lugte Nu skal I tage det rødvin, som jeres lærer har taget med. I skal bruge 1 deciliter rødvin og 1 deciliter sukker. I blander det indtil alt sukkeret er opløst i rødvinen I skal
Læs mereFrøproduktion af efter- og grøngødningsafgrøder
Frøproduktion af efter- og grøngødningsafgrøder Birte Boelt & René Gislum Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Flakkebjerg Anvendelse af efter- og grøngødningsafgrøder Gennem de seneste 10-15 år
Læs mereDYRKNING Kulturstart: Jordprøver afgør, hvor mange tons dolomitkalk vi spreder pr./ha. Vi nyplanter kun afdriftarealer med knusning til jordoverflade.
Markvandring onsdag den 1. juni 2016 BRØDRENE PÅ NABOGÅRDENE Overgaard I/S indehaves af Bjarne og Henning Overgaard Pedersen. Vi er brødre og bor på hver vores gård, nabo til hinanden. Vi har begge juletræsproduktion
Læs mereVinterraps. Grundlæg et højt udbytte. Tidlig vækst Udbyg til et højere udbytte - efterår. Udbyg til et højere udbytte - forår. Producer + 1 ton/ha
Vinterraps Vinterraps er en afgrøde med stort udbyttepotentiale Der har de seneste år været en stigende interesse for at optimere dyrkningen af vinterraps frem mod et højere og mere stabilt udbytteniveau.
Læs mereI Aster er Rodfiltsvamp (Rhizoctonia), gråskimmel, meldug og trips de hyppigst forekommende skadegørere.
IPM-produktion af Aster Når man dyrker efter IPM-tankegangen, betyder det at gartneren altid vælger løsninger, der belaster mennesker og miljø mindst muligt. Integreret bekæmpelse er ensbetydende med at
Læs mereSpark afgrøden i gang!
Spark afgrøden i gang! Agronom Andreas Østergaard DLG Qvade Vækstforum 18.-19. Januar 2012 Spark afgrøden i gang! Så tidligt i et godt såbed Brug sund og certificeret udsæd Sørg for at planterne har noget
Læs mereLidt om honningbiernes levevis
Lidt om honningbiernes levevis Bifamilien Der er op til 60.000 bier i et bistade. Bifamilien består af én dronning, nogle hundrede hanbier (droner) og mange tusinde arbejderbier. Bierne udvikles fra æg,
Læs mereBRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V
BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V 1. marts 2012 Den samlede danske frøbranches høringssvar på forslag til lov om ændring af lov om afgift af bekæmpelsesmidler Indsendes
Læs mereEfterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder
Side 1 af 6 Efterafgrøder Ved efterafgrøder forstås her afgrøder, der dyrkes med henblik på nedmuldning i jorden. Efterafgrøderne dyrkes primært for at reducere tab af specielt kvælstof, svovl og på sandjord
Læs mereSå dine egne tomatplanter
Så dine egne tomatplanter Hvis du vil forkultivere dine egne tomatplanter, skal du så på det rette tidspunkt i forhold til udplantning. Drivhustomater sår du indenfor først i marts og planter ud i drivhuset
Læs mereErfaringer med dyrkning og kvalitet af lupin. Bjarne Jørnsgård KVL
Erfaringer med dyrkning og kvalitet af lupin Bjarne Jørnsgård KVL Har vi hørt det før? Galega Quinoa Elefantgræs Hamp Raps Amarant Dodder Soja Lupin Vigtige økologisk egenskaber Kan fiksere over 200 kg
Læs mereGødskning og ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer. Andreas Østergaard DLG
Gødskning og ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer Andreas Østergaard DLG P og K balance i vinterhvede 2009 100 80 60 Bortførsel incl. Halm 40 Kg pr. ha 20 0-20 Fosfor Kalium Tilførsel i handelsgødning i DK i
Læs mereStrategi for dyrkning af Majshelsæd 4. Marts 2015
Strategi for dyrkning af Majshelsæd 4. Marts 2015 Strategi for dyrkning af Majshelsæd Jordbearbejdning forud for majs Plante antal Sortsvalg Placering af Fosfor Gødskning med Kalium Ukrudtsstrategi Svampestrategi
Læs mereWebinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår
VELKOMMEN TIL Webinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår Lisbeth Shooter Jan Nielsen Kristian Petersen Introduktion Lisbeth Shooter, chefkonsulent og i dag ordstyrer Jan Nielsen, planteavlskonsulent
Læs mereKnopsvane. Knopsvane han i imponerepositur
Knopsvane Knopsvane han i imponerepositur Videnskabeligt navn (Cygnus olor) Udbredelse: Knopsvanen er udbredt fra Irland i vest, gennem Vest og Mellemeuropa (indtil Alperne) til det vestlige Rusland, og
Læs mereIndsatsplan Bekæmpelse af kæmpe bjørneklo
Indsatsplan Bekæmpelse af kæmpe bjørneklo Indhold Indledning... 2 Lovgrundlag... 3 Lovhjemmel... 3 Ikrafttræden... 3 Bekæmpelsespligt... 3 Prioritering af arealer... 3 Tidsfrister for bekæmpelse... 4 Tilsyn,
Læs mereEn af de metoder som fremmer sundheden, og giver rigtig gode resultater, er teorien om ikke at blande protein og stivelse i samme måltid.
Nyhedsbrev 4 I de første 3 nyhedsbreve lærte vi, at kroppen skal have vand, ilt og strøm (gennem maden), og at kroppen skal tilføres flere baseholdige fødevarer så den ikke bliver for sur. I dette nummer
Læs mereFormålet med udsætningen er at få hønsene til at blive på terrænet. Foto: Danmarks Jægerforbund.
Formålet med udsætningen er at få hønsene til at blive på terrænet. Foto: Danmarks Jægerforbund. Jagt og prøver med stående hund kræver en passende bestand af fuglevildt. Der er ikke meget ved at gå over
Læs mereHø, wraphø, ensilage, halm, frøgræs halm, samt grass
Hø, wraphø, ensilage, halm, frøgræs halm, samt grass Jeg har valgt at lave en artikel omkring forskellen på hø, wraphø, ensilage, halm og frøgræs halm, da jeg gang på gang støder på folk, både indenfor
Læs mereNIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg
DEN EUROPÆISKE BÆVER NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg Den europæiske bæver HISTORIE For 3000 år siden levede der bævere mange steder i Danmark. Men bæverne blev jaget af mennesket. Kødet smagte
Læs mereSlutrapport. 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning. 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/2010
Slutrapport 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/2010 3. Sammendrag af formål, indhold og konklusioner Projektets formål har
Læs mereVibeke Lund NØGNE SANDHEDER. om smagen af grøntsager - nu med dressing
Vibeke Lund Sukkersherif & Sundhedscoach prof.bachelor i human ernæring Slotsgade 65, B2 3400 Hillerød Telefon: 70 28 10 38 mail@thesweetcompany.dk www.thesweetcompany.dk www.facebook.com/ thesweetcompany.
Læs mereSLUTRAPPORT VEDR. PROJEKTET: AFPRØVNING AF NYESTE SKURVRESISTENTE ÆBLESORTER.
SLUTRAPPORT VEDR. PROJEKTET: AFPRØVNING AF NYESTE SKURVRESISTENTE ÆBLESORTER. l henhold til ansøgningen om støtte til projektet, og tilsagn om dette, tog projektet sin begyndelse i starten af 1999. I projektansøgningen
Læs mereGyldenrisbekæmpelse i testområde på Amager Fælled
Gyldenrisbekæmpelse i testområde på Amager Fælled Denne rapport indeholder en begrundelse for prioriteringen af testområdet for gyldenrisbekæmpelse på Amager Fælled, beskrivelse af metoden for den præcise
Læs mereInnovaConsult. Vinterraps Nordens olivenolie Januar 2015. Når innovation og smag er en passion
InnovaConsult Vinterraps Nordens olivenolie Januar 2015 Når innovation og smag er en passion Vinterraps Nordens olivenolie Kan man differentiere rapsolie via smagen? Hvordan opstår smagen af rapsolie?
Læs mereIndsatsplan. Indsatsområde Indsatsområdet er hele Roskilde Kommune.
Vedtaget af Roskilde Byråd Marts 2010, revideret april 2011 Indsatsplan Hjemmel Roskilde Kommune kan i henhold til bekendtgørelse nr. 862 af 10. september 2009 om bekæmpelse af kæmpebjørneklo vedtage en
Læs mere1. Om projektet. 2. Sådan dyrker man energipil (en miniudgave af dyrkningsvejledningen)
1. Om projektet Energipil har en dokumenteret god evne til at opsamle næringsstoffer, inden de bevæger sig ud af rodzonen. Et MVJdemonstrationsprojekt i Gistrup syd for Aalborg har bekræftet, at pil har
Læs mereBekæmpelse af kæmpe-bjørneklo
Indsatsplan Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Park og Natur Natur, Miljø og Trafik By og Kulturforvaltningen Odense Kommune Se også www.odense.dk/tip Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Kæmpe-bjørneklo er invasiv
Læs mereBagom spiret frø. v./jørgen Møller Hansen
Bagom spiret frø v./jørgen Møller Hansen Først. I mange (alle) bøger om det at passe frøædende fugle står der om spiret frø, og hvor godt det er. Er det nu så godt, som alle siger? Det vil vi prøve at
Læs mereTopdressing af øko-grønsager
Topdressing af øko-grønsager Også økologisk dyrkede afgrøder kan have behov for tilførsel af ekstra gødning. Syv forskellige organiske produkter, som kan fås i almindelig handel og som er tørret og pelleteret
Læs mereDit haveaffald sådan gør du!
Dit haveaffald sådan gør du! Din have og dit affald Som haveejer er du selv ansvarlig for at komme af med dit haveaffald. I denne folder kan du se, hvordan du kan komme af med det. Du kan også læse om,
Læs mereSøer og vandløb. 2 slags ferskvandsområder
Søer og vandløb Ferskvandsområderne kan skilles i søer med stillestående vand og vandløb med rindende vand. Både det stillestående og det mere eller mindre hastigt rindende vand giver plantelivet nogle
Læs mereMaglesø Plantage Ebbe Bach
Maglesø Plantage Ebbe Bach Markvandring torsdag den 26. maj 2016 Om Maglesø Plantage Produktionen blev grundlagt for 55 år siden, hvor Ebbes far Niels Bach Nielsen startede med at plante rødgran. Det primære
Læs mereForsøg med grøngødning i energipil
Forsøg med grøngødning i energipil Resultater fra markforsøg 213-215 i projektet Økologisk dyrkning af energiafgrøder under bæredygtige forhold RAPPORT Af: Søren Ugilt Larsen, AgroTech Mads S. Vinther,
Læs mereMorgenfruen. HAVEDESIGN af Tycho Holcomb & Karoline Nolsø Aaen. Udebørnehaven
Udebørnehaven Morgenfruen HAVEDESIGN af Tycho Holcomb & Karoline Nolsø Aaen Fra havelågen føres du gennem skoven af bærbuske, frugt- og nøddetræer til en lysåbning i det grønne. I det fjerne hjørne skimter
Læs mereKortlægning af gyldenris i Furesø Kommune
Kortlægning af gyldenris i Furesø Kommune Kortlægning af gyldenris i Furesø Kommune er udarbejdet for: af : Furesø Kommune, By, Erhverv og Natur e-mail: benpost@furesoe.dk Care4Nature, Hans Wernberg, Charlotte
Læs mereSeniorrådgiver Iben M. Thomsen, Skov & Landskab, Københavns Universitet
Mulige årsager til problemer med thujahække Seniorrådgiver Iben M. Thomsen, Skov & Landskab, Københavns Universitet Flere kirkegårde i Jylland har i de sidste par år undret sig over, at deres thujahække
Læs mereVedligeholdelsesvejledning
Drift & Vedligehold. Kviste Kompaniet Vesterbæk. Vedligeholdelsesvejledning (I denne vejledning vil Kviste Kompagniet Vesterbæk være benævnt KKV) Tyndpladebeklædninger Hvis kvisten er beklædt med zink/kobber/aluminium
Læs mereOpbevaringsguide til frugt & grønt
Opbevaringsguide til frugt & grønt A Agurk skal i en plastpose i køleskabets grøntskuffe. Aubergine kan opbevares både på køl og ved stuetemperatur. Holdbarheden er dog længst ved en temperatur omkring
Læs mereSelect 240 EC. Ukrudtsmiddel. Må kun anvendes til ukrudtsbekæmpelse i bederoer, kartofler, vårraps, løg, ærter til modenhed samt i trækulturer.
Select 240 EC smiddel. Må kun anvendes til ukrudtsbekæmpelse i bederoer, kartofler, vårraps, løg, ærter til modenhed samt i trækulturer. ADVARSEL For at nedsætte risikoen for mennesker og miljø skal brugsanvisningen
Læs mereFoderplanen Fokusområde: 1 5 1 2 3 4 5
Evaluering af fodring og foderområdet i besætning CHR: tilhørende : Foderplanen : Hvilket niveau er planen udarbejdet efter Hvor ofte sker der foderskift (skift af plan) Skiftes brat eller langsom overgang
Læs mereSådan bekæmper du kæmpebjørneklo
Sådan bekæmper du kæmpebjørneklo Sådan genkender du kæmpebjørnekloen Du kan kende kæmpebjørnekloen på de meget store grundblade (op til en halv meter lange), som viser sig i april-maj. Grundbladene er
Læs mereSorter af surkirsebær optager gødning forskelligt
Stevnsbær på grundstammen Colt til venstre, plantet forår 2011. Billedet er taget i plantningen hos Vester Skovgård i Ringsted. Sorter af surkirsebær optager gødning forskelligt Forsøg i tætplantede surkirsebær
Læs mereHjortespring Naturplejeforening, Hjortespringkilen
Hjortespring Naturplejeforening, Hjortespringkilen Demonstrationsforsøg med græsningspause i en periode efter en indledende hård afgræsning. Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug Fotos:
Læs mereVoksested Trives bedst på næringsrig skovbund, der ikke er for fugtig. < Hun ----- Han >
Dansk: Bøg Latin: Fagus sylvatica De fleste bøgetræer har grå, tynd og glat bark. Kun meget gamle træer kan udvikle tyk skorpebark. Bladene er ægformede. De 3- kantede nødder sidder i en hård skål som
Læs mere