DREJEBOG. KOMPETENCEFORSYNINGmidt 2.0. Vedrørende projektet: SFM Prioritetsakse 4 - Aktivitet 4.2.B: Erhvervsfaglige kompetencer

Transkript

1 1 DREJEBOG KOMPETENCEFORSYNINGmidt 2.0 Vedrørende projektet: SFM Prioritetsakse 4 - Aktivitet 4.2.B: Erhvervsfaglige kompetencer Udgave:

2 2 Indholdsfortegnelse 1 Projektets Røde Tråd og projektets aktiviteter Indsatsområde: Udvikling af partnerskab og opsøgende arbejde Aktivitet 1: Opsøgende arbejde Indsatsområde: Strategiudvikling styrkelse af virksomhedernes kompetencestrategier, herunder netværkssamarbejde og RKV Aktivitet 2: Virksomheder, der modtager ydelser Indsatsområde: Kompetenceudvikling Aktivitet 3: Gennemførelse af kompetenceudvikling af medarbejdere Aktivitet 4: Kompetenceudvikling af efterspurgt arbejdskraft Ønskede resultater i projektet, herunder effektkæder og milepæle Brancher og målgrupper Beskrivelse af partnerskabet, partnerskabserklæring og rollefordelingen Visualisering af modellen og forventninger til rollerne Opstartsproces, partnerskabsmøde, fælles møder og lokale partnerskaber Opstartsproces Lokale partnerskaber Fælles møder Kommunikationsstrategi Samlet budget Dokumentation af resultaterne, herunder div. dokumentationsformer og formkrav Blanket til underretning af personoplysninger Registreringssystem Timeregistrering for medarbejdere Timeregistreringer for deltagere Mødereferat/protokoller i forbindelse med afholdelse af møder Deltageradministration Start- og slutskemaer Referater fra møder i de lokale partnerskaber Dokumentation for støtteberettede udgifter Refusion af støtteberettigede udgifter og medfinansiering Støtteberettigede udgifter Medfinansiering Indirekte udgifter Kontering af udgifter Udbetaling Statusrapporter både økonomisk status og indholdsmæssig status Statusrapport indholdsmæssig status Statusrapport økonomisk status Statsstøtteproblematik Diverse erklæringer Partnerskabserklæring Erklæring om hæftelse Konteringsvejledning Vedr. den deltagende partnere - virksomheden SMV- og de minimis erklæring Anvendelse af eksterne konsulenter og markedsafsøgning Revision, kontrol, kontrolspor, transaktionsspor og afholdt og betalt udgift Revision og kontrol Kontrolspor...22

3 Transaktionsspor Afholdt og betalt udgift Evaluering, følgeforskning og synliggørelse af projektet og anvendelse af logoer Evaluering Følgeforskning Synliggørelse af projektet og anvendelse af logoer Arkiveringsregler Persondataloven Exitstrategi for projektet BILAG 1: Målopfyldelse for SFM og målemetode-guide BILAG 2: Effektkæde KOMPETENCEFORSYNINGmidt 2.0 Akse 4, SFM BILAG 3: Uddannelsesaftale... 28

4 4 Projektet KOMPETENCEFORSYNINGmidt er medfinansieret af Region Midtjylland og af EU s Socialfondsprogram for Danmark: Vækst via uddannelse og iværksætteri Erhvervshus Midtjylland er operatør og dermed tilsagnsmodtager. Der redegøres i Kapitel 6 for projektets partnerskab. Dette projekts levetid er 3 år og består af en kontrakt med og vilkår fra Erhvervsstyrelsen af 29. juni 2018 vedr. SFM på Akse 4: Aktivitet 4.2.B: Erhvervsfaglige kompetencer. Formålet med denne drejebog er at samle og supplere de oplysninger og krav, som findes i: Kontrakten med Erhvervsstyrelsen Regler for EU-medfinansiering Resultatkontrakterne indgået mellem Erhvervshus Midtjylland og de tre geografiske koordinationsområder; ØST, MV og MØ Drejebogen indeholder de mest nødvendige oplysninger, for at kunne deltage i projektet og overholde de krav, som EU s Socialfond stiller. Det være sig krav for at kunne deltage som partner i projektet, krav til støtteberettigede udgifter, krav til dokumentation af udgifter og krav om overholdelse af tilbudsloven. Drejebogen fritager ikke partnerne for grundigt at læse - og først og fremmest overholde - ovennævnte juridiske dokumenter. Aktiviteter i KOMPETENCEFORSYNINGmidt 2.0 skal være additionelle. Det betyder, at aktiviteterne i projektet skal være supplerende i forhold til den aktivitet eller den drift, som normalt gennemføres af partnerne. Partnerne skal derfor til enhver tid kunne redegøre for at konkrete aktiviteter er additionelle, dvs. at disse ikke kunne gennemføres enten i samme omfang og i samme tidsrum 1. 1 Projektets Røde Tråd og projektets aktiviteter Projektets indsatsområder er givet af Region Midtjylland i det regionale kompetenceudviklingsprogram Kompetencer til Vækst. Vækstforum ønsker i at fortsætte og udbygge indsatsen og partnerskabet med iværksættelsen af et Midtjysk Kompetenceudviklingsprogram. Der skal i KOMPETENCEFORSYNINGmidt 2.0 skabes yderligere forbedringer og resultater bl.a. i form af, at alle tre politikområder må samarbejde om det fælles mål, som er virksomhedernes kompetenceforsyning på kort sigt og virksomhedernes produktivitet på langt sigt. Se et samlet overblik over projektets programteori på side 10. Formålet med denne koordinerede indsats er derfor at sikre virksomhedernes kompetenceforsyning. Dette er et lidt bredere begreb end kompetencebehov og defineres her således: Definition Kompetenceforsyning er alle de tiltag, som skal sikre tilgængeligheden af de kompetencer, der er nødvendige for at nå virksomhedens mål. Kompetenceforsyning handler derfor om virksomhedernes muligheder for at ansætte, uddanne eller efteruddanne medarbejdere med henblik på at opnå den ønskede kompetence og det handler om de systemer, som på den ene eller anden vis tilvejebringer eller formidler kompetencer og kompetente medarbejdere til virksomhederne. Kompetenceforsyning er dermed et begreb, der rummer både de aktiviteter, som en virksomhed selv gennemfører for at udvikle, tiltrække eller fastholde kompetencer og de omgivende systemers arbejde med at imødekomme virksomhedernes behov for kompetencer. 1 Støtteberettigelsesregler for Regionalfonden og Socialfonden , 1. september 2018, side 6

5 5 2 Indsatsområde: Udvikling af partnerskab og opsøgende arbejde Projektets hypotese er, at partnerskabet bestående af aktører fra de tre offentlige systemer; beskæftigelses-, uddannelses-, og erhvervsfremmesystemet, giver virksomheden en bedre service ved sammen at koordinere deres indsats over for virksomheden. Arbejdet mellem de tre systemer i de lokalt koordinerende samarbejder (LKS) fortsætter med fokus på virksomhedernes behov for kompetenceforsyning i bred forstand. 2.1 Aktivitet 1: Opsøgende arbejde Der skal i denne aktivitet, som er et opsøgende arbejde overfor smv erne, kontaktes og screenes ca. 900 virksomheder i de tre år projektet løber. Det opsøgende arbejde kan være en første telefonisk kontakt, der bliver opfulgt af et fysisk besøg. I dette projekt, på denne investeringsakse, er det ikke et krav til partnerne, at arbejdet medvirksomhederne foretages som sambesøg, men det forventes, at arbejdet koordineres i LKS og at der vil være mulighed for at arbejdet udføres af alle tre systemer, hvor det giver mening. Aktivitet 1 Opsøgende arbejde De lokale partnerskaber kan beslutte lokale kampagner inden for brancher, som er af særlig lokal betydning. Det kan f.eks. være brancher, der vækster meget i området, har stort behov forarbejdskraft, dvs. mange jobåbninger pga. stigende beskæftigelse eller stor personaleudskiftning eller behov for øgede/nye kompetencer. Det væsentlige er, at den opsøgende indsats er fleksibel og derfor hurtigt kan rettes mod de brancher/virksomheder, der har behov for den ene eller anden form for vejledning. Det opsøgende arbejde dokumenteres først og fremmest i Virk-midt.dk, hvor alle besøg beskrives og konkluderes. Desuden kan der i forbindelse med rekruttering anvendes ringelister over hvem, der har kontaktet hvilke virksomheder telefonisk og konklusionerne herpå. Hvad kan der bruges midler på: De lokale partnerskaber kan beslutte, hvordan arbejdet skal foregå, blot det sker inden for projektets rammer og økonomi. Det forventes, at der både er fokus på at udvikle og skabe gode partnerskaber, da LKS danner baggrund for projektets succes, og at der er fokus på at skabe gode resultater for virksomhederne. Det opsøgende arbejde må derfor gerne foretages i et samarbejde der, hvor det giver mening for virksomheden. Sambesøg vil formentlig netop give mening i det første indledende besøg, hvor virksomhedens behov endnu ikke er afdækket og flere behov kan vise sig, som det vil være relevant at partnerskabet tager sig af. Da målet i projektet er formelt kompetencegivende uddannelse, så forventes det, at uddannelsesinstitutionerne er vigtige aktører i denne aktivitet, men alle partnere forventes at blive inddraget og bidrage til målet om virksomhedernes samlede kompetenceforsyning. Alle tre politikområder forventes at samarbejde om det fælles mål, som er virksomhedernes kompetenceforsyning på kort sigt og virksomhedernes produktivitet på langt sigt. Der skal, som tidligere beskrevet, arbejdes fokuseret på, at det daglige arbejde med rådgivning af virksomhederne i praksis skal udføres i et reelt samarbejde mellem de tre systemer, så der for virksomhederne bliver tale om en sammenhængende helhedsorienteret indsats. Der vil derfor i høj grad blive arbejdet med kvalitet (frem for kvantitet) i det opsøgende arbejde og i den vejledning og kortlægning, som skal udføres i KOMPETENCEFORSYNINGmidt. I denne aktivitet starter det egentlige arbejde med virksomheden og virksomhedens behov afdækkes. Dette arbejde kan føre til screening, vejledning, fælles møder med medarbejdere. Evt. forskellige workshops eller fællesmøder, der orienterer om mulighederne for medarbejderne. Virksomheden kan tilbydes: Besøg af konsulenter fra flere systemer, som kan hjælpe med at afdække virksomhedens kompetenceudviklingsbehov. Virksomhedens medarbejdere kan blive individuelt vejledt. Vejledningen kan efterfølges af en screening (forberedelse til en RKV) og afklaring i forhold til en uddannelse. Virksomheden hjælpes med: Konkret gennemgang af virksomhedens kompetenceudviklingsbehov. Her kan alle relevante konsulenter fra uddannelsessystemet, jobcentret og erhvervsudviklingssystemet deltage. Hjælp til strategisk uddannelsesplanlægning skræddersyet til virksomheden. Hjælp til at få bedre bestillerkompetencer og gode kontakter til relevante konsulenter. Hjælp i forbindelse med gennemførelsen af konkret erhvervsuddannelse af medarbejdere. Aftaler underskrives og følges til dørs.

6 6 3 Indsatsområde: Strategiudvikling styrkelse af virksomhedernes kompetencestrategier, herunder netværkssamarbejde og RKV Der skal i denne aktivitet arbejdes med minimum 60 virksomheder i alt i projektets levetid. Disse har underskrevet en partnerskabserklæring. Se Kapitel 6. Dette indsatsområde er kernen i projektet, da der her kan arbejdes med fokus på den enkelte virksomheds behov for kompetenceforsyning i bred forstand og med primært sigte på at udarbejde kompetencestrategier, der peger mod formelt kompetencegivende uddannelse for virksomhedens ansatte. 3.1 Aktivitet 2: Virksomheder, der modtager ydelser Hvad kan der bruges midler på: I forbindelse med arbejdet med den enkelte virksomhed bruges der timer på at afdække virksomhedens kompetencebehov og dernæst at udarbejde en kompetencestrategi for virksomheden. Alle tre systemer samarbejder herom, hvor det giver mening. Det vil sige, at virksomhederne besøges og der anvendes timer på sammen med virksomheden - at lægge planer for både Aktivitet 2 Arbejde med rekrutterede virksomheder kortsigtede og langsigtede kompetencestrategier. Her, under hovedaktivitet 2, arbejdes med virksomheder, der har udtrykt et behov og et ønske om at deltage. Der underskrives ikke en hensigtserklæring, men der er udtrykt et ønske om kompetenceudvikling af en eller flere medarbejdere. Frafaldet må forventesat være stort efter den indledende fase (Aktivitet 1) pga. den lange tidshorisont. I forbindelse med udvikling af kompetencestrategier i virksomhederne kan der gøres brug af flere værktøjer: Screening og vejledning af medarbejdere, RKV Der kan udarbejdes en Real Kompetence Vurdering af medarbejderne i forbindelse med kortlægning af virksomhedernes kompetencebehov, såfremt det ikke allerede er et ordinært tilbud til virksomheden. Der vil som oftest være tale om, at det additionelle tilbud til virksomheden er en såkaldt før-afklaring, som er en afklaring af medarbejderens generelle kompetencer. En før-afklaring gennemført på alle medarbejdere kan være et vigtigt redskab i en virksomheds arbejde med at realisere en kompetencestrategi. Den enkelte medarbejder kan afklares f.eks. ift. en jobfunktion, der kan være ændret som følge af ændret arbejdsorganisering, nye produkter, ny teknologi eller lign. Der kan også være tale om omskoling/omflytning af den enkelte medarbejder, så vedkommende skal varetage andre arbejdsfunktioner end hidtil. Interreg-projektet, Yggdrasil, arbejder med at udvikle værktøjer til at synliggøre og dokumentere kompetencer, som man har tilegnet sig, især i arbejdslivet eller fritidslivet, og som man ikke har papir på. Yggdrasil har udviklet et nyt redskab en kompetenceattest - som synliggør disse reelle kompetencer, og derfor er det vigtigt at der holdes en tæt kontakt til Yggdrasil, således dette værktøj også kan komme i spil i forbindelse med KOMPETENCEFORSYNINGmidt. Dannelse af netværk Socialfondsprogrammet (side 58/79) giver mulighed for, at der kan dannes samarbejder mellem virksomheder, uddannelsesinstitutioner og andre relevante myndigheder. Dette sker allerede her i form af de dannede lokalt koordinerende samarbejder (LKS), da samarbejdet mellem de tre systemer er en forudsætning for hele projektet, men flere har efterspurgt muligheden for at danne netværk i mellem virksomheder om konkrete fælles emner i kompetenceforsyningen. Sådanne emner kunne være fleksible, målrettede uddannelsestilbud rettet mod brancher og klynger, og det kunne være dannelsen af netværk, der kan hjælpe virksomheder med samme behov for f.eks. højtuddannet udenlandsk arbejdskraft, der kan imødekomme en umiddelbar mangel på relevant arbejdskraft, som er begrundet i virksomhedernes behov. Netværk skal bidrage til sparsommelighed. Netværket kan samle f.eks. virksomhedsledere med samme behov og give dem mulighed for at sparre med hinanden om fælles interesser vedr. kompetenceforsyning og kompetenceudvikling. Netværket faciliteres af en konsulent fra en partner og netværket koster derfor kun vedkommendes faktiske timeforbrug. Der skal derfor i dette projekt opfordres til, at LKS gør brug af dannelse af netværk, som et værktøj til at fremme virksomhedernes arbejde med kompetencestrategier. Arbejdet med virksomhederne og deres strategier dokumenteres først og fremmest i Virkmidt.dk, hvor alle besøg beskrives og konkluderes. Hver virksomhed optræder kun en enkelt gang fra det første besøg til det sidste, men der kan være registreret mange møder med forskellige konsulenter og mange tiltag under hver enkelt virksomhed.

7 7 Før-afklaring og vejledning af medarbejdere dokumenteres ved lister med bl.a. navne, tid og sted for vejledning/afklaring. Dannes der netværk mellem virksomhederne tælles disse og beskrives, således tilsagnsmodtageren altid har kendskab til formål, indhold og antal af netværk. 4 Indsatsområde: Kompetenceudvikling Dette indsatsområde er hovedindsatsen i projektet. Der arbejdes videre med virksomhedernes kompetencestrategier og der udvikles individuelle handlingsplaner for virksomhedens medarbejdere. Der skal i dette indsatsområde i alt uddannes 120 personer, som alle har en udfyldt en uddannelsesaftale indgået i henhold til lov om erhvervsuddannelser. Se Bilag 3. Virksomhederne hjælpes under Aktivitet 1 og 2 med at afklare behovet hos medarbejderne. Her kan der foregå en screening af medarbejderne og en vejledning af medarbejderne. Arbejdet foregår primært i de min. 60 virksomheder, som har underskrevet en partnerskabserklæring. Her under Aktivitet 3 er der tale om at følge kompetenceudviklingen helt til dørs. Dvs. hjælpe de 60 virksomheder og deres medarbejderen med at finde den rette uddannelse og sørge for at hjælpe med det praktiske omkring praktik og udfyldelse af uddannelsesaftalerne etc. 4.1 Aktivitet 3: Gennemførelse af kompetenceudvikling af medarbejdere Aktivitet 3 Gennemførelse af erhvervsfaglig uddannelse af medarbejdere Der skal gives en erhvervskompetencegivende uddannelse til mindst 90 beskæftigede på de opsøgte og rekrutterede virksomheder. Hvad kan der bruges midler på: Efteruddannelse af virksomhedernes medarbejdere (og forberedelse hertil), det dobbelte kompetenceløft med udgangspunkt i virksomhedernes behov. De ufaglærte jobområder forsvinder og virksomhederne får brug for medarbejdere med et højere uddannelsesniveau, især når målet er vækst. Derfor vil mange virksomheder have behov for at løfte såvel deres ufaglærte som deres faglærte medarbejdere til et højere uddannelsesniveau. Når der er udarbejdet kompetencestrategi, gennemført vejledning, før-afklaring og evt. RKV, vil et resultat ofte være, at der skal gennemføres egentlig kompetencegivende uddannelse for nogle medarbejdere. Ønsket om at deltage i en formel kompetencegivende uddannelse dokumenteres af en uddannelsesaftale indgået i henhold til lov om erhvervsuddannelser. Se Bilag 3. Projektet betaler ikke for selve uddannelsen, men betaler for de timer, hos de økonomiske partnere, som bliver brugt til at hjælpe virksomhederne med at finde den rette kompetencegivende uddannelse til rette vedkommende. Som ansatte oppebærer deltagerne elevløn i uddannelsesperioden, som medtages i projektet til standardsatsen. Ledige oppebærer standardssats udløst af kontanthjælp eller dagpenge. Arbejdet dokumenteres først og fremmest ved individuelle formelle uddannelsesaftaler (som tidligere nævnt, se Bilag 3) og skal uddannelsen indgå i projektet som medfinansiering, så dokumenteres uddannelsen ved individuelle start- og slutskemaer. Når det netop omhandler formelt kompetencegivende uddannelse, så er det ikke alle igangsatte uddannelser, som når at blive færdige i projektets levetid, men den tid, der medtages i projektet dokumenteres som nævnt ovenfor. Nogle personer går i gang med et længere forløb, som består af mange enkelt kompetencegivende forløb (flere moduler i uddannelsen). Projektet skal også forsøge at opsamle og dokumentere de afledte resultater, som ligger uden for projektet. 4.2 Aktivitet 4: Kompetenceudvikling af efterspurgt arbejdskraft Denne aktivitet omhandler bl.a. tiltrækning af den højtuddannede udenlandske arbejdskraft, som virksomhederne efterspørger, men ikke umiddelbart kan finde. Målgruppen er også ledige, der har behov for uddannelsesløft fra ufaglært til faglært, fra studiekompetencegivende til erhvervskompetencegivende uddannelse, eller fra faglært til videregående uddannelse. Det vil sige, at denne aktivitet primært er rettet mod at opfylde virksomhedernes kompetenceforsyningsbehov gennem arbejdskraft, der ikke p.t. er ansat i virksomheden i modsætning til Aktivitet 3 ovenfor, der retter sig mod de ansatte og deres formelle kompetenceudvikling. Der kalkuleres her med, at i alt 30 personer bliver omfattet af aktiviteten i projektets levetid. Aktivitet 4 Gennemførelse af erhvervsfaglig uddannelse af efterspurgt arbejdskraft Også her dokumenteres alle 30 personer med en udfyldt uddannelsesaftale indgået i henhold til gennemførelse af konkrete erhvervsuddannelser (Bilag 3).

8 8 Arbejdet med virksomhedens kompetencestrategier og de heri indeholdte kompetenceløft vil af og til vise, at der er behov for højtuddannet arbejdskraft, som ikke er tilstede på det danske arbejdsmarked p.t. Derfor er det vigtigt, at de lokale koordinerede samarbejder har mulighed for at hjælpe virksomhederne med at skaffe denne arbejdskraft fra udlandet. De tre systemer samarbejder om at finde deltagerne, som virksomhederne efterspørger. De kan evt. inddrage andre parter (ej økonomiske partnere) i arbejdet f.eks. A-kasser, faglige organisationer m.fl. Der vil også af og til vise sig behov for at rekruttere ledige til jobåbninger. Disse kan vise sig ikke at have de rette kompetencer og skal derfor gives en formel kompetencegivende uddannelse, således de kan indgå i jobåbninger eller vikariater. Hvad kan der bruges midler på: Der kan anvendes timer på at hjælpe virksomheden med at skaffe relevant arbejdskraft såfremt det ikke er en del af en ordinær offentlig indsats. Der kan desuden anvendes timer til at bibringe den relevante efter- og videreuddannelse til den ønskede arbejdskraft. Som ledige oppebærer deltagerne kontanthjælp eller dagpenge i uddannelsesperioden, som medtages i projektet til standardsatsen. Indsatsen dokumenteres først og fremmest med underskrevne uddannelsesaftaler, med referater og notater af møder mellem systemerne og virksomhederne, besøgsrapporter i Virk-midt.dk, individuelle handlingsplaner og start- og slutskemaer, som dokumenterer gennemført uddannelse. Ovenstående gennemgang af projektets aktiviteter og sammenhæng kan samlet illustreres således: Bemærk, at ovenstående tre skridt er obligatoriske. Der skal igangsættes erhvervsuddannelse for 120 personer i dette projekt. En detaljeret sammenfatning over projektets indsatsområder, aktiviteter og redskaber er også grafisk fortalt via Den Røde Tråd, som er projektets programteori, som er illustreret på næste side:

9 9

10 10 5 Ønskede resultater i projektet, herunder effektkæder og milepæle I dette projekt er de resultater, som er beskrevet i ansøgningen og resultatkontrakterne opgjort til følgende: Øget fokus på virksomhedernes kompetenceforsyning herunder allokering af højtuddannede og højtuddannet udenlandsk arbejdskraft 60 virksomheder kommer til at arbejde strategisk med efteruddannelse 90 ansatte og 30 ledige går i gang med en erhvervsuddannelse og har udfyldt en uddannelsesaftale til at påvise intention om gennemførelse af formel kompetenceudvikling Projektets milepæle dvs. hvornår skal de ønskede resultater været opnået: Resultater Periode 1 Periode 2 Periode 3 Periode 4 Periode 5 Periode 6 Projektets 1. aktivitet: Opsøgende arbejde Projektets 2. aktivitet: Strategiudvikling (virksomheder, der modtager ydelser) Projektet 3. aktivitet: Kompetenceudvikling af medarbejdere Projektets 4. aktivitet: Kompetenceudvikling af efterspurgt arbejdskraft

11 11 Nedenstående effektkæder søger at illustrere sammenhængen mellem de enkelte mulige aktiviteter og den ønskede effekt. Fra venstre til højre læses hvilke aktiviteter, som medfører hvilke effekter på både kort og lang sigt (se også Bilag 2): 5.1 Brancher og målgrupper Der er ikke i EU s Socialfondsprogram for Danmark: Vækst via uddannelse og iværksætteri defineret særlige målgrupper for indsatsen. Det er således virksomhederne, der er i centrum i denne indsats. Under denne akse kan der således anvendes de redskaber, som er defineret under gennemgangen af de fire indsatsområder til at opnå det ønskede mål.

12 12 6 Beskrivelse af partnerskabet, partnerskabserklæring og rollefordelingen Økonomiske partnere i KOMPETENCEFORSYNINGmidt 2.0 kan være alle offentlige organisationer og organisationer med en offentlig status (modtagere af kommunale, regionale og statslige ydelser), som ønsker at deltage og bidrage aktivt til projektets målopfyldelse. For at være økonomisk partner i projektet skal partneren udfylde en erklæring om partnerskab ved starten af deltagelsen i projektet samt en erklæring om hæftelse (se afsnit 12.2). Modtagere af partnerskabets ydelser skal være private virksomheder i størrelsen ansatte, samt leve op til EU s krav til smv er 2. Virksomhederne er såkaldte deltagende partnere og udfylder en partnerskabserklæring for deltagende partnere. Disse partnere modtager ikke EU-tilskud, men kan igennem projektet blive underlagt regler om statsstøtte (se Kapitel 11). Partnerne kan fungere i partnerskabet og mødes i de lokale partnerskaber, men partnerne kan ikke handle indbyrdes eller udstede støtteberettigede fakturaer til hinanden i projektet. Når man deltager i partnerskabet vedr. KOMPETENCEFORSYNINGmidt 2.0 og har udfyldt en partnerskabserklæring, så er parterne interesseforbundne 3 og har sammenfaldne interesser. Køb og salg af kurser mellem partnere er derfor ikke en del af KOMPETENCEFORSYNINGmidt 2.0. Alle udgifter i projektet udregnes til faktiske lønomkostninger (konto 20), pr. faktura (konto 50) eller ved standardsats (konto 100 eller 120) (se Kapitel 9). 6.1 Visualisering af modellen og forventninger til rollerne De lokale partnerskaber vil blive koordineret af tre geografiske koordinationsområder i regionen. Tidligere: de tre VEUcenterområder. Koordinatorerne sørger for at inddrage alle relevante partnere fra de tre systemer i dannelsen af de lokale partnerskaber. Lokalt partnerskab LKS Flerspektret vejledning Erhvervshus Tilrettelæggelse og koordinering Kampagner Ressourceformidling til virksomheder Evaluering og opfølgning Uddannelsesinstitutioner Jobcenter Erhvervsservice Der afholdes regelmæssige møder, hvor der i partnerskabet besluttes og koordineres konkrete indsatser overfor konkrete virksomheder. Det besluttes i partnerskabet i hvilket omfang der indsættes konsulenter fra alle tre systemer samt fra Erhvervshuset i løsningen af den konkrete opgave således virksomhedernes behov sikres bedst muligt Støtteberettigelsesregler for Regionalfonden og Socialfonden , 1. september 2018, side 7

13 13 Samarbejdet i de lokale partnerskaber skaber en synergieffekt mellem de tre politiske systemer og en opgaveløsning, som er bedre og mere fokuseret end de tre systemer hver for sig. Erhvervshus Midtjylland vil sørge for en samlet koordination og et fælles grundlag for den faglige implementering og en fælles administration af KOMPETENCEFORSYNINGmidt 2.0. Der vil blive afholdt regelmæssige møder med koordinatorerne for at sikre projektets fremdrift og sikre de lokale partnerskabers fremdrift samt fælles tilgang til både den faglige og administrative del af projektet. Erfaringer fra KOMPETENCEFORSYNINGmidt understreger nødvendigheden af, at Erhvervshus Midtjylland sammen med koordinationsområderne bruger mere tid på at udbrede kendskabet til programteorien end tidligere, således det ikke kun koordinatorerne og operatøren, der kender projektets præmisser grundigt. Alle deltagende partnere og deres konsulenter skal have et grundigt kendskab til programteorien (Den Røde Tråd) for at aktiviteterne kan fungere efter hensigten. 6.1 Opstartsproces, partnerskabsmøde, fælles møder og lokale partnerskaber Opstartsproces På baggrund af erfaringer fra pilotprojektet, så er det blevet klart, at det er nødvendigt med en god og grundig indføring i projektets programteori, Den Røde Tråd, inden projektet for alvor går i gang. Der afholdes møder i koordinationsområderne og der lægges ud med et generelt informationsmøde i Herning den 13. september Herefter følger nogle lokale fællesmøder i oktober 2018, hvor aktiviteterne i projektet drøftes nærmere Lokale partnerskaber I de fleste kommuner er der allerede nedsat styre- og arbejdsgrupper for de lokal kordinerende samarbejder - LKS. Her tages der stilling til om man vil arbejde sammen om at styrke virksomhedernes adgang til et formelt kompetenceløft foruden de målsætninger, som man allerede samarbejder om vedr. vækstvirksomhederne. Der tages stilling til ændringer og tilføjelser i kommissorier, der skal danne rammerne for det videre projektarbejde. Når kommissoriet er vedtaget indsendes det til operatøren. Der indkaldes regelmæssigt til møder i de lokale samarbejder og alle relevante partnere inddrages. Skal timeforbruget til disse møder refunderes i projektet, skal der bl.a. udformes et beslutningsreferat, som dokumentation for de deltagende konsulenters tidsforbrug (- se også afsnit 8.3). Der er udformet en skabelon, som skal anvendes til referatet (se hjemmesiden) Fælles møder Det har i pilotprojektet vist sig, at det er en god ide, at alle interessenter mødes ca. en gang hvert ½ år. For at være sikker på at alle har den samme forståelse af projektet, projektets mål og metoder samt løbende opklare forskellige opståede spørgsmål, så vil der blive planlagt møder, hvor både styregruppe, arbejdsgruppe, kooridnatorer og operatøren inviteres og er tilstede.

14 Kommunikationsstrategi Der afholdes i gennemsnit 10 årlige partnerskabsmøder i kredsen af koordinatorer, regionen og tilsagnsmodtageren. Det er koordinatorernes opgave at sørge for at beslutninger truffet på disse møder, som er af betydning for de øvrige økonomiske partnere 4, udbredes til disse, således alle partnere har samme vidensniveau om projektets fremdrift og evt. ændringer. Projektets programteori skal udbredes til alle partnere. 7 Samlet budget KOMPETENCEFORSYNINGmidt 2.0 har på dette projekt et samlet budget på mio. kr. hvoraf Region Midtjylland medfinansierer med kr. og EU s Socialfond medfinansierer med kr Der er udformet resultatkontrakter mellem koordinationsområderne og Erhvervshus Midtjylland, hvor sammenhængen mellem ønskede resultater og det givne budget til opnåelse heraf er beskrevet. 8 Dokumentation af resultaterne, herunder div. dokumentationsformer og formkrav 8.1 Blanket til underretning af personoplysninger Når en medarbejder hos en økonomisk partner har en aktiv rolle i projektet, så skal denne medarbejder informeres om den indsamling af personoplysninger, som EU-projektet kræver. Dette sker ved underskrivelse af en blanket til underretning af personoplysninger. Det samme gør sig gældende for deltagere i projektet. De økonomiske partnere har bevisbyrden i forhold til Datatilsynet for at have oplyst deltagerne om indsamling af personoplysninger. Blanketten findes på Elektronisk bilagsflow KOMPETENCEFORSYNINGmidt er pr. 1 marts 2019 overgået til elektronisk bilagsflow. Det vil sige, at alle bilag sendes i PDF-format. Det vil være koordinationsområderne, der forestår den indledende kvalitetssikring af bilagene, hvorefter de videresendes til Erhvervshus Midtjylland på aflevering@erhvervshusmidtjylland.dk. Da bilag ofte indeholder oplysninger af personfølsom karakter, må bilag kun sendes over sikker mail, hvorfor Erhvervshus Midtjylland kun modtager bilag sendt til denne mailadresse. Bilag sendes i overensstemmelse med forskrifterne i bilagsinstruksen for den pågældende partners koordinationsområde. Bilagsinstrukserne kan findes her. Der stilles ikke krav om at originale bilag opbevares fremadrettet, men alle bilag skal fremstå læsbare. Alle bilag sendes derfor i farve og i en opløsning, der er tilstrækkelig til at bilaget er læsbart for tredjepart. I tilfælde af fejl i bilag, vil disse returneres elektronisk til afsender, med information om de fejl, der gør sig gældende for det enkelte bilag. 8.3 Registreringssystem For at ensrette dokumentationen for virksomhedsbesøgene og de dertilhørende aktiviteter, har KOMPETENCEFORSYNINGmidt 2.0 valgt at benytte Virk-midt.dk. Virk-midt.dk er et registreringssystem, hvori man skal registrere en række på forhånd definerede informationer omkring den besøgte virksomhed. Et udsnit af de informationer, der skal indtastes er: Hvilken akse (prioritet) er besøget lagt på Virksomhedsnavn, CVR-nummer på smv en Antal medarbejdere på CVR Hvornår er besøget foretaget, og hvor mange timer er der brugt Hvem har udført besøget Hvad er der aftalt/talt om på mødet Alle virksomhedsbesøg registreres i Virk-midt.dk og Virk-midt.dk er den eneste gyldige dokumentation af timer forbrugt på et virksomhedsbesøg. 4 Støtteberettigelsesregler for Regionalfonden og Socialfonden , 1. september 2018, side 3

15 15 Det er vigtigt, at man er meget omhyggelig med registreringen i Virk-midt.dk, da det er det primære værktøj, som bruges til en lang række af de effektmålinger og opsamling af resultaterne, der vedrører KOMPETENCEFORSYNINGmidt 2.0. Derfor er det vigtigt, at man indtaster de korrekte stamoplysninger samt gør sig umage med den kvalitative beskrivelse af, hvad man har talt om, og hvad konklusionen på virksomhedsbesøget er. Der skal laves en virksomhedsrapport for alle de besøg/virksomheder, der skal medgå i KOMPETENCEFORSYNINGmidt 2.0. Første gang virksomheden besøges registreres den og de første konklusioner noteres i Virkmidt.dk. Herefter skrives der videre i konklusionsfeltet for hvert efterfølgende besøg. I forbindelse med besøget kan der uploades forskellige bilag i forbindelse med dokumentationen af den støtteberettigede aktivitet (- se bl.a. afsnit 8.7). 8.4 Timeregistrering for medarbejdere Når en medarbejder lægger timer på KOMPETENCEFORSYNINGmidt 2.0 skal der hver måned føres en timeregistrering. Af denne skal det tydeligt fremgå på hvilke dage der erlagt timer, hvor mange timer der er erlagt, samt en fyldestgørende beskrivelse af arbejdets art. Der findes en skabelon til timeregistrering på projektets hjemmeside Timeregistreringen føres løbende og omhyggeligt på månedsbasis. Det forlanges, at der i umiddelbar nær tilknytning til månedens afslutning dateres og underskrives på timeregistreringen af den pågældende medarbejder og dennes overordnede. Der skal være en nøje sammenhæng mellem de antal timer, der er på timeregistreringen og den vedlagte dokumentation. For at udløse refusion for de registrerede timer skal der vedlægges en lønseddel for den pågældende medarbejder for den pågældende måned. Hvis der medtages tid til transport til projektrelevante aktiviteter, så skal denne skilles ud på sin egen linje i timeregistreringen, således man tydeligt kan se, hvor lang tid, der er brugt på transporten til og fra mødestedet. 8.5 Timeregistreringer for deltagere Deltagerens timeregistrering er et væsentligt redskab til deltageradministrationen af et Socialfondsprojekt. Den skal bruges når en kursist deltager i undervisning, der er affødt af aktivitet i KOMPETENCEFORSYNINGmidt 2.0. På trods af at selve undervisningen er betalt af en anden kilde, så kan deltagerens underhold/elevløn medtages som en finansieringskilde og derfor bør mødeprotokollen føres som om kurset var betalt af EU (- se afsnit 8.5.1) Mødereferat/protokoller i forbindelse med afholdelse af møder Når økonomiske partnere afholder møder med hinanden, skal der føres en mødeprotokol og for at timer, som er medgået til mødet, refunderes, skal der også skrives referat. Der findes en skabelon til mødeprotokol på projektets hjemmeside som er udformet særligt til brug i de lokale koordinerende partnerskaber. Denne kan anvendes til andre møder, men formen kan også være et fyldestgørende referat fra mødet med angivelse af tidsforbrug og deltagere se hjemmesiden. 8.6 Deltageradministration Arbejdet med deltagerne på dette projekt dokumenteres først og fremmest af underskreven uddannelsesaftale, som er indgået med deltageren i henhold til lov om erhvervsuddannelser. Det er et krav for at deltageren kan tælle med som et resultat af projektet, at denne individuelle aftale er indgået og underskrevet. Se Bilag 3. Der kan på dette projekt deltage både ansatte og ledige. Med hensyn til de ledige, så kræves det, at der er en virksomhed, der er tilknyttet, som en mulig arbejdsgiver. Derfor kan det være et spørgsmål om definition, hvornår en person er ansat og hvornår en person ledig, da ledige ofte overgår til beskæftigelse i forbindelse med deltagelse i uddannelsen. I dette projekt regnes deltageren som ledig hvis deltageren (oppebærer understøttelse) på det tidspunkt, hvor uddannelsesplanen underskrives. Overgår personen til job undervejs ændrer det ikke på, at der er rekrutteret en ledig. Er der tale om en deltager som er ansat i en virksomhed, skal virksomheden være partner i projektet. Virksomheden er derfor forpligtet til at underskrive de dokumenter som jf. afsnit 12 er påkrævet for at deltage i projektet som partner. For deltageradministration som skal føre til medfinansiering gælder der også, at der skal laves en individuel timeregistrering, hvor underviser og deltager skal underskrive én gang pr. måned. Det er meget vigtigt at huske at få dateret timeregistreringen, når den underskrives, da den ellers ikke fremstår som accepteret af underviseren og /eller af deltageren. Dateringen skal ske i nær tilknytning til afholdelsen af undervisningen. Timeregistreringen føres således, at der registreres det antal timer, som hver enkelt

16 16 deltager har været tilstede pr. dag. Den økonomiske partner kan hver måned konsultere skolens registreringssystem og forudfylde timeregistreringen (uden at indsætte en datering) for hver enkelt kursist med tilstedeværelsen, dateringer for underviser og deltagers underskrift må dog ikke forudfyldes. Når underholdet samles til indsendelse, så skal der foruden uddannelsesaftalen og timeregistrering vedlægges en lektionsplan, der udtømmende viser, hvad undervisningsforløbet har indeholdt og hvor datoangivelserne svarer til mødeprotokollen. Der kan i timeregistreringen ikke medgå tid, hvor der er afholdt pauser, også selvom dette er en del af det godkendte forløb. Denne timeregistrering skal med mindre andet aftales med KOMPETENCEFORSYNINGmidt 2.0, bruges. Husk, at der skal føres en individuel timeregistrering for hver måned deltageren har timer med i projektregnskabet. Endeligt downloades og udfyldes fra projektets hjemmeside en forsideskabelon til udregningen af underholdet. Eksempel En medarbejder med en uddannelsesaftale undervises over en periode på fem kalendermåneder i en periode á to hele dage à 7,4 timer pr. uge. Her skal der laves fem individuelle timeregistreringer for deltageren, da undervisningen strækker sig over fem måneder. Der skal påføres det præcise antal timer, deltageren har været tilstede pr. dag på en individuel timeregistrering. Hvis deltageren har været til stede alle timer, skal der på hver hele undervisningsdag skrives 7,4 timer. Hvis deltageren er syg eller udebliver, så skal det sættes et s eller et minus. Et kryds eller et flueben kan ikke godkendes som markering af tilstedeværelse. Med udgangen af måneden skal deltageren datere og underskrive sin egen mødeprotokol, og underviseren skal underskrive og datere alle mødeprotokollerne. Der summeres op hvor mange timer deltageren har været tilstede. Endvidere vedlægges en lektionsplan, når underholdet samles til indsendelse. Denne beskriver indholdet af undervisningen, og datoerne angivet på denne skal tilsvare datoerne angivet på timeregistreringen. En bekendtgørelse for den konkrete uddannelse kan være tilstrækkelig, men det vil være at foretrække at der vedlægges en mere uddybende lektionsplan. Der kan medtages underhold for deltageren til standardsatsen (kr. 117,66 pr. time i 2019). Denne bygger på kursistens elevløn (ansatte deltagere) eller underhold (ledige deltagere). Skal der ikke medtages underhold, kræves der kun start- og slutskemaer samt en uddannelsesaftale Start- og slutskemaer Start- og slutskemaer er en hel central del af projektet. Skemaerne bruges nemlig til dokumentation af projektets resultater af kompetenceudviklingen. Både deltagernes uddannelsesaftale, timeregistrering og start- og slutskemaerne er en forudsætning for at underhold/elevløn kan medtages i regnskabet og tælle med i projektets måltal. Hver deltager, hvis timer skal medgå i regnskabet og/eller tælle med i resultaterne vedr. KOMPETENCEFORSYNINGmidt 2.0, skal udfylde og aflevere et start- og et slutskema. Her er det vigtigt, at deltageren får udfyldt alle spørgsmål samt dateret og underskrevet både start- og slutskemaet samt den tidligere (i afsnit 8.1) omtalte blanket til underretning af personoplysninger. Deltagere på et længere forløb - typisk på dette her projekt, hvor den formelle kompetenceudvikling ofte består af flere uddannelsesperioder på forskellige skoler- kan nøjes med udfylde ét startskema og ét slutskema. Men det tilrådes på det kraftigste, at man løbende (månedligt eller når et delforløb afsluttes) indsamler udfyldte slutskemaer, f.eks. samtidig med der indsamles tidsregistreringer (se pkt. 2), således man altid kan afslutte en deltager korrekt - uden at risikere, at der mangler dokumentation for den tid/ressourcer, som ER medgået vedr. deltageren. Hvis kun en del af undervisningen dokumenteres, så skal det aftales, hvordan der følges op på dokumentation af deltagerens gennemførelse af den resterende uddannelse. Det kan evt. være en aftale med Erhvervshuset om at aflevere en oversigt over gennemført uddannelse på projektets sluttidspunkt eller når det efterspørges f.eks. i forbindelse med halvårsregnskabet. Det kan evt. have form af en fremdriftsrapport for den enkelte deltager. Skemaerne kan findes på i Værktøjskassen under menuen deltageradministration. Erhvervsstyrelsen arbejder på et elektronisk projektafrapporteringsværktøj (PRV) og ind til det er færdigt, skal start- og slutskemaerne udfyldes i papirform. Det er vigtigt at understrege, at hvis start- eller slutskemaet er mangelfuldt udfyldt, eller hvis deltageren ikke afleverer en blanket vedr. underretning om persondataoplysninger, så kan underholdet ikke medgå i regnskabsskemaet. Se i øvrigt Bilag 1 for en detaljeret oversigt over hvilke aktiviteter, som kræver et udfyldt start- og slutskema.

17 Referater fra møder i de lokale partnerskaber Når der afholdes møder i de lokale partnerskaber (LKS), skal der føres referat. Dette kan være et beslutningsreferat eller lignende. Indeholdt i sådan et referat skal være en deltagerliste fra mødet. Referatet skal både opfylde kravet om dokumentation for de medarbejdere, der har været tilstede på mødet samt underbygge, at der har været tale om støtteberettigede aktiviteter ved en evt. henvisning til disse. Der findes en skabelon til mødereferat/mødeprotokol på som det anbefales at bruge. 8.8 Dokumentation for støtteberettede udgifter Det skal kunne dokumenteres, at de konkrete aktiviteter i projektet er gennemført 5. For hvert bilag partnere indsender, skal der medfølge dokumentation på, at timerne faktisk er afholdt. For afholdte møder er dokumentationen et referat plus en underskrevet timeregistrering og en lønseddel (se Kapitel 8.3). Alternativt kan et møde dokumenteres med en mødeprotokol, en dagsorden samt i tilfælde, hvor andet ikke er muligt: en kalenderudskrift fra Outlook eller lignende. Med hensyn til aktiviteterne på dette projekt, så skal referatet fra virksomhedsbesøgene som minimum vedlægges en kopi af den pågældende virksomheds underskrevne partnerskabserklæring. Der findes en skabelon til partnerskabserklæringen på som skal anvendes. Derudover, så skal der følge dokumentation for arbejdet med virksomhedens kompetencestrategi og senere skal der følge de før omtalte underskrevne uddannelsesaftaler vedr. virksomhedens medarbejdere. Virk-midt.dk skal kunne udskrive en rapport, der indeholder: Virksomhedsnavn, CVR-nummer og P-nummer Antal medarbejdere på P-nummeret Hvornår er besøget foretaget, og hvor mange timer er der brugt Hvem har deltaget i besøget (ved sambesøg, skal alle deltagende konsulenter optræde) Hvad er der aftalt/talt om på mødet Uploadet partnerskabserklæring, hensigtserklæring, SMV-erklæring og de minimis-erklæring Første gang virksomheden besøges registreres den og de første konklusioner i Virk-midt.dk noteres. Herefter skrives der videre i konklusionsfeltet for hvert efterfølgende besøg. For de administrative timer kan dokumentationen nogle gange være svær at håndtere. Hvis medarbejderen samler dokumentation, kopierer bilag, samler deltagerinformationer eller lignende kan det være svært at dokumentere dette arbejde. Her vil en kalenderudskrift, hvor det fremgår, at man har haft afsat tid i sin kalender, kunne fungere som dokumentation for denne type af administrative opgaver. Eksempel En medarbejder har lagt 30 arbejdstimer på en måned i projektet. Det drejer sig om 3 virksomhedsbesøg og 5 møder samt forberedelse hertil. For denne måned skal bilagspakken indeholde: - Timesatsberegning med påført bilagsstreng (kontrolspor) - Timeregistrering med korrekt påført timetal, der matcher den dokumentation, der er vedlagt. Medarbejderen selv samt en overordnet skal underskrive og datere timeregistreringen i nær tilknytning til den sidste dag i måneden - Timeregistreringen vedlægges en kopi af lønsedlen for den pågældende måned, således man kan se, at lønudgiften er afholdt og udbetalt. - Der skal i dette eksempel vedlægges 3 virksomhedsrapporter udskrevet fra Virk-midt.dk. Husk datering! - Derudover skal der vedlægges referater fra møderne, hvor det tydeligt fremgår at mødet har projektrelevans for KOMPETENCEFORSYNINGmidt Endelig skal det fremgå, hvornår der er lagt timer til forberedelse af virksomhedsbesøgene og møderne. 5 Støtteberettigelsesregler for Regionalfonden og Socialfonden , 1. september 2018, side 64

18 18 9 Refusion af støtteberettigede udgifter og medfinansiering 9.1 Støtteberettigede udgifter Alle udgifter, der medtages i projektregnskabet skal være støtteberettigede. Det gælder både de udgifter, der ikke er medfinansiering og de udgifter der er medfinansiering. En støtteberettet udgift er en udgift, der er opstået som en konsekvens af en økonomisk partners involvering i KOMPETENCEFORSYNINGmidt 2.0. Derfor skal man altid tænke over, om dokumentationen på rimeligvis afspejler, at der er tale om en udgift, der er opstået som en konsekvens af deltagelsen i KOMPETENCEFORSYNINGmidt 2.0. For lønudgifter, der er en del af projektregnskabet, gælder det, at disse skal være angivet som kostpriser. Det vil sige, at der skal laves en udregning af lønudgifter på baggrund af lønseddel, således at man kan henføre den arbejdsgiverbetalte udgift Medfinansiering Det gælder for projektet, KOMPETENCEFORSYNINGmidt 2.0, at der skal erlægges en medfinansiering på 50 % af de samlede udgifter, der indleveres til KOMPETENCEFORSYNINGmidt 2.0. Det betyder, at man skal beregne den samlede værdi af de indsendte bilag inklusive tillægget til indirekte udgifter og herefter dele med 2, hvorefter man får den forventede udbetaling fra projektet under forudsætning af udgifternes godkendelse. Projektets medfinansiering udgøres dels af den regionale medfinansiering og dels af statslig og kommunal egenfinansiering. Den statslige og kommunale egenfinansiering udgøres udelukkende af timer erlagt på projektarbejde. 9.3 Indirekte udgifter Indirekte udgifter er under KOMPETENCEFORSYNINGmidt 2.0 et udokumenteret tillæg, der ydes til dækning af visse typer af udgifter, som økonomiske partnere i projektet har i forbindelse med projektet. Indirekte udgifter er eksempelvis husleje, telefon, transport, kost og evt. logi samt ikke-refundérbar moms 7. Det gælder for denne typer af udgifter, at de, som den eneste type af udgifter i projektet, er udokumenterede. Vi anbefaler dog stadig, at økonomiske partnere arkiverer bilag med indirekte udgifter på lige fod med direkte udgifter i projektet, men dokumentationen indsendes ikke. I KOMPETENCEFORSYNINGmidt 2.0 gælder det, at der automatisk tillægges en fast sats på hvert bilag på konto 20 (Projektarbejde). Dette tillæg kommer på alle bilag på de nævnte konti uanset om der er en tilknyttet indirekte udgift eller ej. Tillægget til indirekte udgifter skal medfinansieres på lige fod med direkte udgifter. Bemærk, at der ikke er tillæg til indirekte udgifter i forbindelse med elevløn/deltagerløn/deltagerunderhold (konto 100 og 120). 6 Støtteberettigelsesregler for Regionalfonden og Socialfonden , 1. september 2018, side 63 7 Støtteberettigelsesregler for Regionalfonden og Socialfonden , 1. september 2018, side 53-54

19 Kontering af udgifter Det er vigtigt, at man konterer udgifter i projektet korrekt. I KOMPETENCEFORSYNINGmidt 2.0 kan der konteres udgifter på konto: 20 (Projektarbejde, faktisk løn) 40 (Ekstern konsulentbistand) 50 (Revision) 100 (Deltagerløn, Standardsats) Elevløn 120 (Deltagerunderhold, standardsats) Dagpenge eller kontanthjælp Konto 40 (Ekstern konsulentbistand) og konto 50 (Revision) er forbeholdt tilsagnsmodtageren (Erhvervshus Midtjylland), da udgifter i forbindelse med ekstern konsulentbistand og revision af projektregnskab afholdes af Erhvervshus Midtjylland. Se bl.a. nedenfor. Når en økonomisk partner afleverer bilag skal det fremgå, hvilke(n) konto det pågældende bilag skal konteres på (20, 100 eller 120). Det er vigtigt, at denne kontering foretages hos den økonomiske partner, der afholder udgiften. 9.5 Udbetaling På baggrund af de modtagne støtteberettigede udgifter fra partnerne indsender KOMPETENCEFORSYNINGmidt projektregnskab to gange årligt. Indsendelse sker 21. marts og 21. september. Herefter bliver projektregnskabet revideret. Erhvervsstyrelsen har for programperioden valgt, at det er revisionsfirmaet Deloitte, der skal revidere socialfondsprojekter. Når projektregnskabet er revideret, så videresendes dette fra revisionen til Erhvervsstyrelsen, der så laver den endelige godkendelse af projektregnskabet. Efter endt sagsbehandling hos Erhvervsstyrelsen modtager KOMPETENCEFORSYNINGmidts sekretariat et udbetalingsbrev fra Erhvervsstyrelsen, hvor eventuelle underkendte udgifter fremgår. Herefter udregner KOMPETENCEFORSYNINGmidts sekretariat udbetalinger til de tre koordinationsområder, der står for den videre udbetaling til den resterende partnerskabskreds efter nærmere aftale her. Der kan ikke gives en deadline for, hvornår man modtager en udbetaling fra projektet, da det afhænger af sagsbehandlingstiden hos både revisor og Erhvervsstyrelsen. 10 Statusrapporter både økonomisk status og indholdsmæssig status I forbindelse med hvert halvårsregnskab, skal der afleveres en statusrapport pr. resultatkontrakt fra hvert koordinationsområde. Statusrapporten skal indeholde to hovedelementer: 10.1 Statusrapport indholdsmæssig status Denne del af statusrapporten skal indeholde en kvalitativ beskrivelse af de aktiviteter, der er gennemført i regnskabsperioden. Beskrivelsen skal være fyldestgørende for, hvad indholdet i aktiviteterne har været. Dette gælder for hver regnskabsperiode, og derfor skal en eventuel fortsat aktivitet også beskrives fyldestgørende. Der skal relateres til de mål, som er fastsat i resultatkontrakten, og hvor langt man er med at opnå de stillede resultatkrav for den pågældende periode og for resultatkontrakten i alt. Derudover skal der i hver indholdsmæssig statusrapport være mindst én case, der er beskrevet med en højere detaljegrad. Disse cases vil danne grundlag for afrapporteringen til Erhvervsstyrelsen, og vil give kød og blod på hvad midlerne anvendes til. Det er generelt meget vigtigt, at man som koordinator løbende har fokus på at få beskrevet de gode historier fra projektet samt løbende beskriver øvrige erfaringer - positive som negative. Der er ikke et formkrav til den indholdsmæssige og kvalitative +status, og derfor ligger der på projektets hjemmeside kun en wordfil med relevante logoer, som man bedes benytte til den indholdsmæssige status. Den gode historie/case må gerne illustreres af fotos eller film, som kan levendegøre eksemplet på projektets hjemmeside.