Dimensionsgivende Trafikant Øjenhøjde, Læseafstand og Læsetid for bilister

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dimensionsgivende Trafikant Øjenhøjde, Læseafstand og Læsetid for bilister"

Transkript

1 Dimensionsgivende Trafikant Øjenhøjde, Læseafstand og Læsetid for bilister Litteraturstudium Sammenfatning Indsæt foto så det fylder rammen ud h = øjenhøjde Lene Herrstedt 1. oktober 2008 Scion-DTU Diplomvej Lyngby

2 Indhold 1. Introduktion Hvad siger vejreglerne Værdier for øjenhøjde i nordiske og udenlandske vejregler Skrifttyperne på nordiske og udenlandske vejtavler Øjenhøjder Definitioner af begreber Hvad ved vi om øjenhøjder? Læseafstand og læsetid Definition og beskrivelse af centrale begreber Hvad siger forskningsresultaterne om læseafstand og læsetid Fokuseringsforsinkelse Aldring af øjne Behov for ny viden Referencer

3 1. Introduktion Litteraturstudiet om Øjenhøjde, læseafstand og læsetid for bilister indgår i det nordiske samarbejdsprojekt Den dimensionsgivende Trafikant. Projektet omhandler forskellige trafikantgruppers krav til vejsystemets udformning og indretning baseret på eksisterende viden om trafikanters fysiske og mentale formåen i forskellige trafiksituationer. Projektet Den Dimensionsgivende Trafikant er initieret af Nordisk Vejregelgruppe. Resultaterne fra projektet beskrives i en række temanotater, som publiceres på Dette notat indgår i denne række af temanotater og indeholder en sammenfatning af et litteraturstudium om bilisters øjenhøjde, læseafstand og læsetid samt fokuseringsforsinkelse, med særlig fokus på ældre bilisters formåen. Som supplement foreligger der et arbejdspapir i form af et baggrundsnotat, der indeholder resuméer af udvalgte referencer. 3

4 2. Hvad siger vejreglerne Øjenhøjde er, sammen med objekthøjde, højdeplacering af baglygter og køretøjshøjde, vigtige elementer til beregning af sigtlængder både i relation til vejkryds og overhaling på strækninger samt til beregning af stopsigt i horisontale og vertikale vejkurver. Figur 2.1: Øjenhøjde og objekthøjde er afgørende for beregning af sigtlængder i vertikalkurver 2.1 Værdier for øjenhøjde i nordiske og udenlandske vejregler Danske vejregler Dimensionsgivende øjenhøjde ligger mellem 1,0 2,5 m. For personbilister og fodgængere er øjenhøjden sat til 1,0 m. For lastbilchauffører er øjenhøjden sat til 2,5 m. For objekthøjde og køretøjshøjde skelnes mellem dimensionsgivende værdi og beregningsmæssige værdi. Det betyder, at en bilist, der passerer en vertikalkurve (se illustrationen i figur 2.1) skal kunne se mindst 5 cm af en genstands top for at kunne erkende dens tilstedeværelse. Den dimensionsgivende værdi for objekthøjde er derfor sat til 0,20 m, mens den beregningsmæssige værdi for objekthøjde er 0,15 m. Tilsvarende er den dimensionsgivende værdi for køretøjshøjde valgt til 1,25 m, mens den beregningsmæssige værdi kun er 1,00 m. Norske vejregler Dimensionsgivende øjenhøjde er sat til 1,1 m. For objekthøjde og køretøjshøjde skelnes mellem dimensionsgivende værdi og beregningsmæssige værdi : - Den beregningsmæssige værdi for objekthøjde er 0,25 m og den dimensionsgivende værdi er 0,30 m. - Den beregningsmæssige værdi for køretøjshøjde er 1,25 m og den dimensionsgivende værdi er 1,35 m. 4

5 Finske vejregler Dimensionsgivende øjenhøjde for personbilister er sat til 1,1 m. For lastbilchauffører er øjenhøjden valgt til 2,5 m. For cyklende børn er øjenhøjden sat til 0,8 m af hensyn til sigtkrav. Svenske vejregler Den dimensionsgivende øjenhøjde er sat til 1,1 m. Den dimensionsgivende objekthøjde er generelt sat til 0,2 m, men på motorveje, hvor ÅDT < , er objekthøjden sat til 0,35 m. Tyske vejregler I de tyske vejstandarder er den dimensionsgivende øjenhøjde for personbilister sat til 1,0 m. Den dimensionsgivende værdi for højde af personbiler er sat til 1,5 m ud fra den betragtning, at mindst 0,5 m af bilens top skal være synlig, for at bilisten kan genkende bilen som objekt. Amerikanske vejregler Den dimensionsgivende øjenhøjde for personbilister er ud fra målinger (ref.10) fastsat til 1,08 m (3.5 ft.). For lastbilchauffører anbefales en designværdi på 2,33 m. (ref.2). Objekthøjden til beregning af stopsigtlængder er fastsat til 0,6 m (ref.2, 3, 10) Højde for personbil er sat til 1,33 m. 2.2 Skrifttyperne på nordiske og udenlandske vejtavler Skrifttypen Helvetica, som er udviklet i Schweiz, er udgangspunktet for de læsevenlige skrifttyper, der anvendes på vejtavlerne i de nordiske lande. Danske vejtavler Der anvendes Dansk Vejtavleskrift i farvekombinationerne rød/hvid og blå/hvid samt grøn/hvid. Dansk vejtavleskrift er en videreudvikling af skrifttypen British rail. Dansk Vejtavleskrift anvendes i en serie, hvor skrifthøjden trinvis øges med ca. 19 % så fire trin svarer til en fordobling. Valg af skrifthøjde på vejtavler afhænger af tavletype, tavleplacering samt hastighedsniveau og ligger fra 120 mm til 480 mm. For vejnavneskilte og husnumre vælges skrifthøjden afhængig af hastighedsniveau og opsætningshøjde inden for intervallet fra 50 mm op til 120 mm. For 50 km/t veje ligger minimumshøjden 71mm 101mm. For hastighed større end 60 km/t bruges minimum 120 mm. 5

6 Norske vejtavler I Norge anvendes et særligt Trafikalfabet til design af skrift og tal på vejtavler. Der anvendes skrift i farvekombinationerne hvid/blå, sort/gul og sort/hvid. Valg af skrifthøjder er relateret til tavletype, tavleplacering og hastighedsniveau. Minimumshøjden for tavleskrift øges med hastighedsniveauet og ligger fra 126 mm til 350 mm. For gade/vejnavneskilte ligger minimumshøjden på mm. Tyske vejtavler På tyske vejtavler bruges skrifttypen Serifenlose Linear-Antiqua, hvor de enkelte tegn synes mere slanke dvs. aflange i højden - sammenlignet med Dansk Vejtavleskrift. Amerikanske vejtavler I USA anvendes skrifttypen Clearview Font (reference 13) I 1997 vedtog FHWA, at skrifthøjden på gadenavneskilte i USA bør være minimum 15 cm i stedet for tidligere 10 cm (reference 13). 6

7 3. Øjenhøjder Resultaterne af litteraturstudiet vedrørende bilisters øjenhøjder sammenfattes i de to overskrifter Definitioner af begreber Hvad ved vi om øjenhøjder? 3.1 Definitioner af begreber Øjenhøjden defineres her som bilistens øjenhøjde over kørebaneoverfladen. Den dimensionsgivende værdi for øjenhøjde fastlægges ud fra, at størstedelen af bilisterne har en øjenhøjde, der er større end den dimensionsgivende værdi. Bilisters øjenhøjde indgår i beregningerne for sigtlængder og fastlæggelse af vejes vertikalkurver. Objekthøjden er defineret som højden på en genstand, som bilisten skal kunne se i tilpas afstand til at kunne bremse og stoppe. 3.2 Hvad ved vi om øjenhøjder? Øjenhøjden afhænger både af bilistens kropsbygning og af bilens design. Øjenhøjde afhænger af bilernes design og varierer over tid Bilernes design ændres over tid, og det har som konsekvens, at øjenhøjden kan variere over tid. Øjenhøjden har betydning for refleksion af lys fra vejtavler Da øjenhøjden hos førerne af lastbiler er større sammenlignet med førere af personbiler, er vinklerne for refleksionen af lys fra vejtavler større for lastbilførerne. Konsekvensen er, at den mængde lys, der reflekteres tilbage til øjnene hos lastbilførerne er betydeligt mindre. Effekten er mere udtalt i en læseafstand på ca. 150 m sammenlignet med den dobbelte afstand på ca. 300 m. En engelsk undersøgelse fra 1990 (ref.9) viste således, at i en afstand på 305 m, får lastbilføreren kun 68 % af det lys, som føreren af personbiler modtager, men ved en afstand på 152 m får han kun 25 %. Det kan påvirke læsbarheden af vejtavler. 7

8 Øjenhøjder i tal Der findes en række undersøgelser med registrering af bilisters øjenhøjde. De fleste er fra USA. Middelværdien for bilisters øjenhøjde i USA er faldet hen gennem årene. Målinger fra 1936 viste middelværdi på 1,45 m og i 1957 på 1,30 m for personbiler. Nye målinger fra 1998 (ref.10) viser en middelværdi på 1,15 m, 15 % fraktil på 1,09 m og 10 % fraktil på 1,08 m. Ø J E N H Ø J D E R (m) PERSONBILER LASTBILER (LB) Reference Middel 15 Min Max Middel 15 % Min Max % CIA 2008, USA Ref.6 1, , Sivak1997, USA. 1, smålb 1, De 15 mest solgte bilmærker i 1995 Ref.8 Olson et al. 1984, USA 1,10* Ref.8 Cobb, 1990, UK Ref.9 Fitzpatrick Et al. 1998, USA Ref.10 Barker 1987 Australia Ref. 10 1,14-1,00 1,58 1,15 1, ,13 1,07 smålb 1,63 storelb 2,33 Vans 1,48 storelb 2,45 Tabel 3.1: Registreringer af øjenhøjder. *)50th-percentil - Vans 1,33 storelb 2,34 smålb 1,07 storelb 1, smålb 2,23 storelb 2, Der mangler tidssvarende registreringer af øjenhøjder i de nordiske lande. 8

9 4. Læseafstand og læsetid En tavleskrift kan læses, når skriften eller baggrunden har en tilstrækkelig luminans, og der er en tilstrækkelig kontrast mellem baggrund og skrift. I afhængighed heraf kan skriften læses i en afstand, der er proportional med skrifthøjden. Derudover spiller skriftens udformning og spatiering også en rolle for læsbarheden. 4.1 Definition og beskrivelse af centrale begreber Luminans er udtryk for, hvor kraftigt en flade lyser i en given retning set i forhold til fladens areal. Udsendelsen af lys i en given retning kaldes lysstyrken og måles i candela (cd). Luminans måles derfor i cd/m2. Kontrast udtrykker den relative forskel mellem luminanserne for baggrund og for skriften på en vejtavle. Den angives ved et forhold eller en procentvis forskel i luminans. Lysstyrken udtrykker, hvor stor en belysningsstyrke (måles i lux), der kan fremkaldes på 1 m afstand. Belysningsstyrken aftager med kvadratet på afstanden. Det betyder at den på f.eks. 10 m afstand findes som lysstyrken divideret med 10x10= 100. En flade, som er belyst, får en luminans ved at reflektere en del af det indfaldende lys. Synsskarphed (acuity) er et mål for den visuelle formåen med hensyn til at se små detaljer. Ved normal synsskarphed (6/6) kan en detalje på 1 bueminut ses på en afstand af ca. 6 meter. En synsskarphed på 6/12 (et typisk minimumsniveau som krav til kørekort) betyder, at personen lige akkurat kan se en detalje på 6 meters afstand, som én med normalt syn kan se på 12 meters afstand. I praksis betyder det, at en person kun kan læse tekst på vejtavler inden for den halve afstand af det, én med normalt syn kan klare. Flere undersøgelser har påvist, at synsskarpheden aftager næsten lineært med stigende alder allerede fra omkring 15 års alderen, hvor middelværdien ligger omkring 1,5, mens den for 50-årige ligger omkring 1,0 og for 80-årige er reduceret til omkring 0,5. (ref. 7) Læseafstand Den afstand (D i meter), hvor man kan begynde at læse en tavle, er bestemt ved: D= (D/H) x H 9

10 hvor H er skrifthøjden i mm. Forholdet mellem læseafstand og skrifthøjde D/H kaldes læsbarhedsindekset (legibility index) eller læsbarheden. 4.2 Hvad siger forskningsresultaterne om læseafstand og læsetid? Fire helt basale egenskaber hos trafikanten er afgørende i forbindelse med læsning af vejtavler: synsskarphed, kontrastfølsomhed, blændingsfølsomhed samt hvor hurtig, trafikanten er til at detektere, identificere, beslutte og initiere en respons (reaktionstid). Alle fire forhold er beskrevet særskilt i andre temanotater fra projektet (se reference 19 og 20). De fleste undersøgelser af, hvordan trafikanter læser vejtavler, er foretaget i et statisk trafikmiljø, men i virkeligheden læser trafikanterne jo vejtavler, mens de bevæger sig. Figur 4.1: Bilisterne læser vejtavler, mens de bevæger sig (ref.6) Den læsetid der er til rådighed Den tid (t i sekunder) der er til rådighed for at læse en vejtavle skal være mindst lige så stor, som den tid (T i sekunder) det tager at læse en tavle. Den tid (t i sekunder) der går under kørslen frem mod tavlen, og som er til rådighed for læsning af tavlen, er bestemt ved: t = 3,6 (D D2)/ V hvor D er læseafstand og D2 er den afstand, hvor læsningen må ophøre. En sideplaceret tavle er i princippet synlig indtil man kommer ind på ganske kort afstand, men en bilist vil normalt ophøre med læsningen, når vinklen er grader til siden for køreretningen (ref.5 og ref Schieber 2004). Længdeafstan- 10

11 den (D2) kan da være m afhængig af sideafstanden til tavlen. For en portaltavle er begrænsningen, at tavlen skjules af biltaget allerede på en afstand af m afhængig af førerens højde og køretøjets udformning. (a fstand D) 445 Silkebo rg Silkeborg 31 (afstand D 2) 445 Silkeborg 31 Figur 4.2: D er den afstand hvor man kan begynde at læse en tavle og D2 er den afstand, hvor læsningen må ophøre (ref. 5) Den nødvendige læsestrækning Længden af den nødvendige læsestrækning (S) i meter afhænger af den hastighed (V) angivet i km/t, der køres med, og er bestemt ved: S = (V x T)/3,6 hvor T angives i sekunder Der er tilstrækkelig tid til at læse en vejtavle, hvis D D2 er mindst lige så stor som S, dvs. D > S + D2 Læsetid Læsetiden er den tid (T i sekunder) det tager at læse en tavle. T er bestemt ved: T = 2 + N/3 hvor N er antallet af budskaber, der skal læses. Et budskab kan være et ord, f.eks. et vejnavn, et rutenummer eller et piktogram mv. Læsetiden for en vejvisningstavle med 6 budskaber vil således ligge omkring 4 sekunder. En bilist holder ganske vist ikke blikket fast på vejtavlen i hele læsetiden, men kaster kun sit blik på den et par gange under læsningen. Resten af tiden sker der en bearbejdning af det visuelle indtryk, så der opnås en forståelse og en accept af informationen, og den samlede tid kan ikke kortes ned. 11

12 Det er klart dokumenteret, at læsetiden, der kræves for at kunne identificere et givet stednavn på en vejtavle, øges med stigende antal af navne på tavlen. (ref.15) Hall m.fl. (1991) fandt at læsetiden stiger lineært med antallet af navne, mens Agg (1994) fandt, at læsetiden øges logaritmisk. Diagramtavler giver en hurtigere identificering af rigtigt vejvalg sammenlignet med tabelvejvisere. Antallet af stednavne på en vejtavle skal begrænses til maksimalt 3-6, og hvis der bruges forkortelser skal de være velkendte (ref.15). Hastighed 50 km/h 60 km/h 70 km/h 80 km/h 90 km/h 110 km/h 130 km/h Antal budskaber Nødvendig læsestrækning 1 32 m 39 m 45 m 52 m 58 m 71 m 84 m 2 37 m 44 m 52 m 59 m 67 m 81 m 96 m 3 42 m 50 m 58 m 67 m 75 m 92 m 108 m 4 46 m 56 m 65 m 74 m 83 m 102 m 120 m Tabel 4.1: Den nødvendige læsestrækning S for forskellige hastighedsniveauer og forskelligt antal budskaber. Læseafstand i dagslys Generelt ligger den maksimale læsbarhed i dagslys for yngre bilister på ca. 6 m/cm og lidt lavere for ældre bilister på ca. 4,8 m/cm (reference 6, 13 og 5). I dagslys er belysningen så kraftig, at det ikke er afgørende om luminansen er lidt højere eller lavere. Det er heller ikke afgørende om kontrasten er ekstra god, hvis blot den overstiger en kritisk værdi. Når det er opfyldt, kan en person med normal synsstyrke skelne en detalje på 1 bueminut. De detaljer som gør, at man kan læse en skrift, er ca. 5 gange så små som skrifthøjden. (ref. 5) Læseafstand om natten De fleste studier viser, at selv under ideelle nat betingelser ligger læsbarheden typisk på ca. 75 % af læsbarheden i dagslys. Det betyder, at den maksimale læsbarhed i mørke ligger på ca. 4,8 m/cm for yngre og ned til ca. 3,6 m/cm for ældre bilister (reference 6 og 5). I mørke kan bilisterne kun læse tavleskrift ved brug af billygterne (nærlys/ fjernlys). Tavlernes luminans er meget lavere end om dagen. Læseafstanden forkortes i 12

13 et omfang, der bestemmes af tavlernes faktiske luminans og kontrasten mellem skrift og baggrund (ref.5). Luminans og læsbarhed i lys fra billygter En stor del af tiden må bilisterne køre med nærlys, hvor læsbarheden er væsentlig reduceret i forhold til kørsel med fjernlys. Situationen med nærlys er derfor dimensionsgivende for vejtavlerne. En motorcyklist har lygten lige foran og tæt ved øjet det giver en god læsbarhed af tavlerne. En personbilist har to lygter, men de er placeret et stykke væk fra øjet, hvilket stiller ham ringere end motorcyklisten. Endnu værre er det for en lastbilchauffør, som sidder højt over lygterne. Førerne af store køretøjer ser kun 1/3 af den luminans fra vejtavlerne, som opleves af personbilister. Retrorefleksionen aftager normalt, når indfaldsvinklen mellem belysningsretning og tavlens normal øges, men ikke så meget at det udgør nogen væsentlig faktor ved de fleste vejtavler. Højt placerede tavler, især portaltavler, får lavere belysning end lavt placerede tavler. Tavler i vejens venstre side får noget lavere belysning end tavlerne i højre side. Tavler der står lavt i højre side kan til gengæld få så kraftig en belysning fra billygterne, at det kan tendere til blænding. Der kan opnås en bedre generel læsbarhed af vejtavlerne ved at bruge forskellige refleksionsklasser for tavlefolier til at skabe luminansbalance i tværprofilet. Eksempelvis anvendes i de danske vejregler refleksionsklasse 3 for lavt placerede vejtavler i højre side, refleksionsklasse 4 for portaltavler og klasse 5 for vejtavler i venstre side af tværprofilet. I øvrigt giver snavs på billygter og ælde (ridser) faktisk en bedre belysning af vejtavler end helt nye rene billygter, fordi lyset fordeles mere jævnt hen over vinkelrummet. I tværprofilet op til vejkryds kan vigepligtstavlerne gøres til de mest synlige for bilisterne ved at anvende en relativ høj refleksionsklasse, så luminansen for alle andre vejtavler i tværprofilet drosles ned i forhold til vigepligtstavlerne. Sammenhæng mellem læseafstand/skrifthøjde og luminans Sammenhængen mellem læsbarhedsindekset (læseafstand/skrifthøjde) og luminans er beskrevet af T.W. Forbes ud fra en række forsøg, der blev udført i 1970érne, se Figur 4.3 og 4.4. (Ref. 4, 5 og 6). Forbes resultater er baseret på skrifttypen Helvetica. 13

14 læseafst and D i forhold til skrifthøjde H (m/mm) 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 sort/hvid hvid/blå sort/gul hvid/grøn hvid/rød sort/orange hvid/brun hvid/orange luminans af skrift eller baggrund L (cd/m2) 100 Figur 4.3: Læseafstand i forhold til skrifthøjde (m/mm) som funktion af luminans for forskellige farvekombinationer (Reference 4, 5 og 6) luminans af skrift eller baggrund (cd/m2) hvid/blå (høj kontast) rød/hvid (lavere kontrast) 3 cd/m2 5 cd/m2 10 cd/m2 1 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 læseafstand D i forhold til skrifthøjde H (m/mm) Figur 4.4: Den luminans, der kræves ved forskellige læseafstande i forhold til skrifthøjden, for to farvekombinationer (Reference 4 og 5) 14

15 Figur 4.4 viser Forbes resultater for farvekombinationerne rød/hvid og hvid/blå sammen med luminanserne 3, 5 og 10 cd/m2. Det ses, at læseafstanden er relativt lav og afhænger af luminansniveau og farvekombination. Luminansniveauet på 3 cd/m2 er det lavest acceptable, men 10 cd/m2 er ganske godt. Niveauet skal dog op på omkring 30 cd/m2 før de fleste bilister vil være tilfredse (ref.5 og 13). Højere niveauer op imod 100 cd/m2 vil være blændende. Forbes formler (ref.4 og 6) for sammenhængen mellem luminansen (L) af de hvide dele og læsbarhedsindekset LI (forholdet mellem læseafstand (D) i m og skrifthøjden (H) i cm) for forskellige farvekombinationer er vist i figur 4.5. Læsbarhedsindekset LI som funktion af luminansen L LI = D/H = 2,35 + 2,07 x log (L) LI = D/H = 2,19 + 1,54 x log (L) LI = D/H = 2,24 + 1,81 x log (L) LI = D/H = 2,42 + 2,12 x log (L) LI = D/H = 2,28 + 1,91 x log (L) LI = D/H = 2,16 + 1,38 x log (L) LI = D/H = 2,14 + 1,36 x log (L) Figur 4.5: Forbes formler for forskellige farvekombinationer Farvekombination Hvid på blå Hvid på rød Hvid på grøn Hvid på sort/ sort på hvid Sort på gul Sort på orange Hvid på brun Forbes resultater om sammenhæng skal tages med et grant salt for luminanser over 30 cd/m2, men så høje luminanser forekommer normalt ikke ved kørsel med nærlys om natten.(reference 5). Der er senere udført flere studier, som er foretaget under vidt forskellige betingelser og ved brug af ret forskellige metoder. Det må da også konstateres, at resultaterne er meget spredte og sammenlignet med Forbes resultater, synes Forbes kurver at ligge som en nedre grænse. (ref.6) Nye undersøgelser foretaget af Carlson (2003) under velkontrollerede forsøgsbetingelser har nu bekræftet Forbes resultater, når det gælder gruppen af ældre bilister på 55 år og derover. I Carlsons undersøgelser indgik farvekombinationerne hvid/grøn og hvid/blå (se figur 4.6) (ref.6). 15

16 Legibility Index (m/cm) T. Forbes, white on green T. Forbes, white on blue P. Carlson, guide signs P. Carlson, street name signs Sivak & Olson luminance of letter or sign L (cd/m2) Figur 4.6: Carlsons resultater(2003) for vejvisningstavler og gadenavneskilte i farvekombinationen grøn/hvid sammenholdt med Forbes data for hvid på grøn og hvid på blå. Sivak & Olson s anbefalede værdi er også vist. Sivak and Olson, (1985) har sammenholdt geometriske middelværdier for en række undersøgelser af vejtavlers læsbarhed. Derudfra anbefaler de en luminansværdi på 16,8 cd/m 2 for 85percentilen af ældre bilister og et læsbarhedsindeks på 4,8 m/cm. Det svarer til et punkt, der ligger på Forbes' kurve for farvekombinationen hvid og blå. I 2007 gentog Carlson sine studier fra 2003 men med flere farvekombinationer. Resultaterne bekræftede det han fandt i Derudover fandt han at hvid på blå kræver mindre luminans end hvid på grøn, som igen kræver mindre luminans end hvid på brun. I 1994 fandt Mace, at sammenhængen mellem læseafstand og skrifthøjde kun er lineær op til cirka 600 ft. (183 m) med en skrifthøjde på 8 10 in. (20,3 25,5 cm) for yngre observatører og 12 in (30,5 cm) for de ældre. Herefter flader kurven ud. En yderligere forøgelse af skrifthøjden ud over denne kritiske værdi, resulterer i en væsentlig mindre stigning i læseafstand. (ref. 13 p.142) Læsbarhed af symboler Generelt er læsbarheden af symboltavler bedre end tilsvarende teksttavler. Læseafstanden kan være op til 2-3 gange så stor. Det varierer dog en hel del afhængigt af, hvor gode symbolerne er (ref.6, ref.13, ref.16). 16

17 Den bedre læsbarhed af gode symboltavler gælder for ældre så vel som for yngre bilister. Gode symboler består af elementer med grove konturer og med tilpas stor separation mellem de forskellige dele af symbolet, hvilket resulterer i en tydelig Gestalt. Det betyder med andre ord, at symbolerne har en lav spatial frekvens. En lav spatial frekvens er generelt en vigtig forudsætning for læsbarhed på lang afstand, og det gælder i særlig grad for ældre trafikanter. Tavler med fint designede symboler kræver samme luminans som teksttavler i samme farvekombination, mens symboler i mere kraftig/fed design kræver mindre luminans (Carlsson 2007-ref.6). En længere læsbarhed giver længere tid til respons. Et problem ved anvendelse af symboler kan dog være, at betydningen ikke altid er helt indlysende for betragteren i modsætning til en læsbar tekst. Nogle undersøgelser tyder på en tendens til, at ældre trafikanter generelt set har lidt sværere ved at forstå betydningen af symboler end yngre, hvorfor en del ældre foretrækker tekstinformation i stedet for (ref.14 og 15). Vejtavlers tydelighed mindskes på en kompleks baggrund Tydeligheden af en vejtavle dvs. hvor iøjnefaldende den er - afhænger både af tavlens placering, tavlens karakteristika, baggrund og omgivelser samt trafikantens visuelle formåen. Den tid bilister skal bruge til at søge og finde visuel information på vejtavler øges med stigende grad af forstyrrende baggrund ( clutter ). (ref. 7 og 11) Flere undersøgelser har dokumenteret, at hvis yngre bilister har problemer med at foretage en effektiv visuel søgning efter vejtavler på steder med forstyrrende visuelle omgivelser (høj grad af clutter ) så bliver problemet endnu større for de ældre bilister (ref.11, 12, 13). Det skyldes bl.a., at useful field of view reduceres med alderen og ældre har dermed behov for brug af et større antal fikseringer til at afsøge information. Ældre behøver oftere flere tilbagevendende blik på et mål. (ref.7, 11) Både størrelse og farve er også vigtige for detektering af vejtavler. Undersøgelser har således vist, at hvide tavler har større detekteringsgrad end farvede tavler. 4.3 Fokuseringsforsinkelse Når en bilist flytter blikket fra vejen og trafikken forude for at checke hastigheden på speedometeret på instrumentpanelet inde i bilen, går der tid til at ændre fokuse- 17

18 ring fra fjern til nær og justere for de ændrede lysforhold inde i bilen. Efterfølgende skal bilisten vende blikket tilbage til vejen og omgivelserne. En normal bilist på år vil normalt skulle bruge op til ca. 2 sekunder for at tilpasse øjet, checke speedometeret og vende blikket tilbage til vejen (ref.12). Ældre bilister bruger mere tid til at justere for ændrede lysforhold, de fokuserer langsommere og har i det hele taget vanskeligere ved at fokusere på nære objekter. Derfor vil ældre bilister normalt bruge længere tid til den samme manøvre. (ref.7, 12). Større tal og symboler, bedre luminans og større kontrast både i vejtavler og i instrumentpanelets visninger vil alt andet lige gøre det lettere for de ældre bilister. Synsskarpheden aftager generelt med stigende alder. Bilisters visuelle verden er hele tiden i bevægelse. Dynamisk synsskarphed forringes hurtigere med alderen end den statiske synsskarphed. Det hænger sammen med, at ældre skal bruge længere tid til at justere fokuseringen. Personer der har samme statiske synsskarphed kan godt have forskellig dynamisk synsskarphed.(ref. 13) Figur 4.7: Illustration af ældre trafikanters visuelle verden 4.4 Aldring af øjne Den generelle aldring af øjne medfører (ref.7, 11, 12, 13, 19): Øget spredning af lyset i øjet med øget følsomhed for blændingseffekter Hornhinderne bliver gule og dermed reduceres mængden af blåt lys, der kan nå nethinden 18

19 Mængden af lys der kommer ind i øjet mindskes generelt, dels fordi linserne gulnes, og dels fordi pupillerne bliver mindre, så der lukkes mindre lys ind. Ved 60 års alderen er lysmængden reduceret til ca. ½ -1/3 af det, der kom ind ved 20 års alderen Linserne vokser hele livet og bliver ved med at tilføje nye lag, hvorved de inderste lag får tilført mindre ilt. De centrale lag bliver rigide (stive) og dermed nedsættes øjets evne til at akkommodere (tilpasse) og fokusere på nære objekter. Det sker typisk omkring år og den reducerede smidighed resulterer i fokuseringsforsinkelser i forhold til unge øjne Der dannes med alderen et gult pigment på den centrale del af nethinden, hvor vi oprindeligt har det bedste syn Generelt bliver muskelfibrene mindre elastiske med alderen. Det gælder også for øjne. Det medfører at ældre trafikanter må dreje hovedet som supplement til øjenbevægelser for at bringe perifere objekter ind i det centrale synsfelt. Når lysniveauet ændres op eller ned, tilpasser øjet sig de ændrede forhold. Tilpasningsprocessen tager tid flere minutter - og den tid, der går, øges med alderen. Ældre trafikanter har vanskeligere ved at skelne farver. De ser farver på samme måde som yngre, der ser gennem et gult filter, hvilket betyder, at der kommer mindre lys ind i øjet, og de blå nuancer sorteres fra. Derfor har ældre bilister svært ved at opfatte og skelne blå, blågrønne og violette farver på vejtavler. Blå tekst på grøn baggrund er vanskelig at læse for alle men især for ældre. Synsskarpheden (evnen til at skelne detaljer) forringes med alderen. Dynamisk synsskarphed forringes hurtigere med alderen end den statiske synsskarphed. Kontrastfølsomheden forringes med alderen. Tabet af kontrastfølsomhed er størst ved de høje spatial frekvenser. Synsfeltet reduceres med alderen fra omkring år Forskningsresultater har vist at ældre trafikanter har vanskeligere ved at søge og finde visuel information, når der er irrelevante distraktorer i de nære omgivelser. 19

20 Ældre bilisters læseafstand i mørke er betydelig kortere end for yngre bilister, og i dagslys kan forskellen være endnu mere markant. Amerikanske undersøgelser fra 1994 (ref.13) viste en forskel på 0,6 2,4 m/cm (5-20 ft./in.) i mørke og helt op til 2,4 3,6 m/cm (20-30 ft./in.) i dagslys (ref.13). *) 1 ft. = 30,48 cm og 1 inch = 2,54 cm 20

21 5. Behov for ny viden Der mangler tidssvarende registreringer af øjenhøjder i den nordiske bilpark. Der er behov for bedre viden om bilisters læsetid og nødvendige læsestrækning i trafiksituationer med mange informationer (informationsoverbelastning) relateret til alder, f.eks. i forbindelse med vejvisning i forgreningsanlæg på motorveje. 21

22 6. Referencer 1) NCHRP Report 400: Determination of Stopping Sight Distances, Transportation research Board, Washington D.C., ) AASHTO - Geometric Design of Highways and Streets (Green Book) ) Poul Greibe og Marie B. Andersen: Højden af baglygter og bremselygter på personbiler, Rapport, september ) T.W. Forbes: Luminance and contrast requirements for legibility and visibility of highway signs, Final report part III Interpretation and application, Michigan State University, ) Kjemtrup, Randrup og Sørensen: Grundlaget for vejtavlers læsbarhed og valg af skrifthøjder. Dansk Vejtidsskrift juni/juli ) CIE-Technical Committe 4-40: Performance Evaluation of Retroreflective Traffic Signs, Draft Marts (Chairman: Poul Carlson, Texas Transportation Institute) 7) Poul Olson & Eugene Farber: Forensic Aspects og Driver Perception and Response, Second Edition 2003, Lawyers and Judges, USA. 8) M. Sivak, M. Flannagan, E.Budnik, C. Flannagan, S. Kojima: The locations of headlamps and driver eye positions in vehicles sold in the USA. University of Michigan, Transportation Research Institute, ERGONOMICS 1997, vol. 40, no. 9, USA. 9) M. Sivak, M. Flannagan, A. Gellatly: The Influence of truck driver eye position on the effectiveness of retro reflective traffic signs. Report no. UMTRI-91-35, September

23 10) K. Fitzpatrick, T. Lienau, D.B. Fambro: Driver Eye and Vehicle Heights for Use in Geometric Design. Texas Transportation Institute. Transportation Research Record USA ) G.Ho, C. Scialfa, J. Caird, T. Graw: Visual Search for Traffic Signs The effects of clutter, luminance and aging. Human Factors vol. 43.No 2, ) M. Green, M. Allan, B. Abrams and L. Weintraub: Forensic Vision with application to Highway Safety. Third Edition, Lawyers and Judges, USA ) C. Owsley: Driver Capabilities and Frank Schieber: Highway Research to Enhance Safety and Mobility of Older Road users. Transportation in an Aging Society, Conference Proceedings 27, Transportation Research Board, ) G. Helmers, P. Henriksson, Liisa Hakamiis-Blomquist: Trafikmiljö för äldre bilförere analyse och rekommendationer utifrån en litteraturstudie. VTI rapport 493, ) Fridulv Sagberg: Påvirkning av bilførere gjennom utformning av vegsystemet. TØI rapport 648/ ) T.B. Kline, L. M. Ghali, D.W. Kline (university of Calgary, Canada) and S. Brown (Queens University, Ontario, Canada): Visibility Distance of Highway Signs among Young, Middle-Aged and Older Observers: Icons are better than text. Human Factors, 1990, 32(5), ) G.M. Long & D. F. Kearns (Villanova University, Pensylvania): Visibility of Text and Icon Highway Signs under Dynamic Viewing Conditions. Human factors, 1996, 38(4), ) L. Herland og G. Helmers: Jämförelse av typsnitt för lokaliseringsmärken för vägvisning. VTI meddelande 818/ ) Alf Glad: Sammenhengen mellom synsevne og alder sammenfatning av litteraturgjennomgang. Temanotat fra nordisk projekt Dimensionsgivende Trafikant, 2006, 23

Nordic Human Factors Guidelines Øjenhøjde, Læseafstand og Læsetid for bilister

Nordic Human Factors Guidelines Øjenhøjde, Læseafstand og Læsetid for bilister Nordic Human Factors Guidelines Øjenhøjde, Læseafstand og Læsetid for bilister Litteraturstudium BAGGRUNDSNOTAT Indsæt foto så det fylder rammen ud h = øjenhøjde Lene Herrstedt 24. februar 2012 Scion-DTU

Læs mere

Nordic Human Factors Guideline NHFG. Et nordisk samarbejde under Nordisk Vejgeometri Gruppe

Nordic Human Factors Guideline NHFG. Et nordisk samarbejde under Nordisk Vejgeometri Gruppe Nordic Human Factors Guideline NHFG Et nordisk samarbejde under Nordisk Vejgeometri Gruppe NHFG Nordic Human Factors Guideline Trafikanternes fysiske formåen Litteraturstudier Sammenfatning af eksisterende

Læs mere

Vurdering af retroreflekterende vejtavlers luminans og læsbarhed for førere af store køretøjer

Vurdering af retroreflekterende vejtavlers luminans og læsbarhed for førere af store køretøjer Vurdering af retroreflekterende vejtavlers luminans og læsbarhed for førere af store køretøjer af Kai Sørensen, DELTA, 16. juni 2004 Forord og indledning NMF diskuterede et forslag til et fællesnordisk

Læs mere

Nordic Human Factors Guideline Case Study nr. 1 Exit rampe ved Gardermoen

Nordic Human Factors Guideline Case Study nr. 1 Exit rampe ved Gardermoen Nordic Human Factors Guideline Case Study nr. 1 Exit rampe ved Gardermoen Lene Herrstedt 24. Oktober 2011 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold Introduktion... 3 Lokaliteten... 4

Læs mere

Resultat af en vurdering af retroreflekterende vejtavler under en demonstration på rute 6 mellem Køge og Roskilde 1. Indledning

Resultat af en vurdering af retroreflekterende vejtavler under en demonstration på rute 6 mellem Køge og Roskilde 1. Indledning Resultat af en vurdering af retroreflekterende vejtavler under en demonstration på rute 6 mellem Køge og Roskilde Pia Brix og Kai Sørensen, 7. november 05. Indledning Demonstrationen fandt sted om aftenen

Læs mere

Demonstrationsprojekt angående beregning af luminans af vejtavler Kai Sørensen, 1. maj 2015

Demonstrationsprojekt angående beregning af luminans af vejtavler Kai Sørensen, 1. maj 2015 Demonstrationsprojekt angående beregning af luminans af vejtavler Kai Sørensen, 1. maj 2015 Forord På mødet i NMF den 14./15. oktober 2014 blev det aftalt at der udføres et demonstrationsprojekt angående

Læs mere

I afsnit 2 omtales tavleforsidetyper, hvor typerne 3, 4 og 5 er for retroreflekterende tavleforsider.

I afsnit 2 omtales tavleforsidetyper, hvor typerne 3, 4 og 5 er for retroreflekterende tavleforsider. Retroreflekterende vejtavler i Danmark Kai Sørensen, DELTA, 28. september 2010 Forord Dette notat er udarbejdet på foranledning af NMF. 1. Indledning I det følgende refereres der til pren 12899-6, som

Læs mere

Køretøjernes dimensioner angives i afsnit 2. Placeringen på tværs er positiv til højre og negativ til venstre, og er kaldt placering til højre.

Køretøjernes dimensioner angives i afsnit 2. Placeringen på tværs er positiv til højre og negativ til venstre, og er kaldt placering til højre. Et regneark til beregning af luminans af vejtavler Kai Sørensen, 29. april 2015 Forord Regnearket erstatter det regneark, der er omtalt i notatet Et regneark til beregning af luminans af vejtavler af 27.

Læs mere

Nordic Human Factors Guideline Dansk Case Study nr. 2

Nordic Human Factors Guideline Dansk Case Study nr. 2 Nordic Human Factors Guideline Dansk Case Study nr. 2 Rundkørsel ved Kolding Vest Lene Herrstedt 20. juli 2014 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Indhold 1. Indledning... 3 2. Lokaliteten...

Læs mere

Der påvises en acceptabel kalibrering af kameraet, da det værdier kun er lidt lavere end luminansmeterets.

Der påvises en acceptabel kalibrering af kameraet, da det værdier kun er lidt lavere end luminansmeterets. Test af LMK mobile advanced Kai Sørensen, 2. juni 2015 Indledning og sammenfatning Denne test er et led i et NMF projekt om udvikling af blændingsmåling ved brug af et LMK mobile advanced. Formålet er

Læs mere

Grunnleggende tekniske krav og spesifikasjoner til funksjonell vegoppmerking. Kai Sørensen

Grunnleggende tekniske krav og spesifikasjoner til funksjonell vegoppmerking. Kai Sørensen Grunnleggende tekniske krav og spesifikasjoner til funksjonell vegoppmerking Kai Sørensen EN 1436 Road marking materials - Road marking performance for road users Retrorefleksion i tør tilstand Retrorefleksion

Læs mere

Dimensionsgivende Trafikant Reaktionstid Bremsereaktionstid og Beslutningsreaktionstid

Dimensionsgivende Trafikant Reaktionstid Bremsereaktionstid og Beslutningsreaktionstid Dimensionsgivende Trafikant Reaktionstid Bremsereaktionstid og Beslutningsreaktionstid Litteraturstudium Sammenfatning Lene Herrstedt Oktober 2007 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold

Læs mere

Grundteser for belysning af lange tunneler. Kai Sørensen

Grundteser for belysning af lange tunneler. Kai Sørensen Grundteser for belysning af lange tunneler Kai Sørensen Lidt lysteknik Luminans er stimulus for øjets opfattelse Stigende luminans candela pr. m 2 Lidt lysteknik Kontrast giver mulighed for at se objekter

Læs mere

Vejtavleskrift Retro-refleksion Z 93 Gult blinksignal Synlighed af afmærkning

Vejtavleskrift Retro-refleksion Z 93 Gult blinksignal Synlighed af afmærkning Vejtavleskrift Retro-refleksion Z 93 Gult blinksignal Synlighed af afmærkning Tilbagelagt afstand under læsning af tavler Trafikantens 1 hastighed V p information 2 informationer 3 informationer 4 informationer

Læs mere

Gule blinklygter. Kai Sørensen, DELTA.

Gule blinklygter. Kai Sørensen, DELTA. Gule blinklygter Kai Sørensen, DELTA Indhold Lidt lysteknik Forudsætninger Delprojektets mål Gule blinklygter der blev brugt i forsøg Lysstyrkens afhængighed af afstanden Lysstyrkens afhængighed af omgivelsernes

Læs mere

Accelerations- og decelerationsværdier

Accelerations- og decelerationsværdier Accelerations- og decelerationsværdier for personbiler Baseret på data fra testkørsler med 20 testpersoner Poul Greibe Oktober 2009 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold 1. Introduktion...

Læs mere

Rumlestriber ved vejarbejde på motorvej

Rumlestriber ved vejarbejde på motorvej Rumlestriber ved vejarbejde på motorvej Effekt på hastighed Lene Herrstedt Poul Greibe 9. juli 2012 tec Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold Sammenfatning og konklusion... 3 1. Introduktion...

Læs mere

Ny vejregel om variable tavler

Ny vejregel om variable tavler Memo IT på vej Titel Vejforum 2010 Ny vejregel om variable tavler Dato 15 november 2010 Til Dorrit J Gundstrup COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk

Læs mere

Ganghastigheder. med særlig fokus på ældre fodgængere 4 TRAFIK & VEJE 2010 JUNI/JULI

Ganghastigheder. med særlig fokus på ældre fodgængere 4 TRAFIK & VEJE 2010 JUNI/JULI Ganghastigheder med særlig fokus på ældre fodgængere I forbindelse med et nordisk samarbejdsprojekt om Den dimensionsgivende trafikant er der gennemført et litteraturstudium om fodgængerhastigheder med

Læs mere

Forsøg med tekst og symboler på vejbanen

Forsøg med tekst og symboler på vejbanen Forsøg med tekst og symboler på vejbanen NMF Projekt Lene Herrstedt 24. september 2014 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk NMFV Forsøg med symbolafmærkning - oplæg Indhold Projektbeskrivelse...

Læs mere

Teori. ved Kai Sørensen. Dette er uddrag fra en lærebog, som er under udarbejdelse

Teori. ved Kai Sørensen. Dette er uddrag fra en lærebog, som er under udarbejdelse Teori ved Kai Sørensen Dette er uddrag fra en lærebog, som er under udarbejdelse RL (koefficienten for retroreflekteret luminans) og 30 m målegeometri defineret i EN 1436 RL er forholdet L/E hvor L er

Læs mere

Nordic Human Factors Guidelines Reaktionstid Bremsereaktionstid og beslutningsreaktionstid

Nordic Human Factors Guidelines Reaktionstid Bremsereaktionstid og beslutningsreaktionstid Nordic Human Factors Guidelines Reaktionstid Bremsereaktionstid og beslutningsreaktionstid Litteraturstudium - Baggrundsnotat så det fylder rammen ud Lene Herrstedt 21. februar 2012 Scion-DTU Diplomvej

Læs mere

Bilag 1 Vejtavlers lystekniske egenskaber

Bilag 1 Vejtavlers lystekniske egenskaber Bilag 1 Vejtavlers lystekniske egenskaber 0. Introduktion Dette bilag indeholder de definitioner, der specielt benyttes ved specifikation af vejtavlers lystekniske egenskaber, og det angiver målemetoder.

Læs mere

Afmærkning af vejarbejde

Afmærkning af vejarbejde Afmærkning af vejarbejde Vognbaneskift Adfærdsundersøgelse 28. marts 2007 Lene Herrstedt Poul Greibe Belinda la Cour Lund Aps Forskerparken SCION DTU Diplomvej, bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk

Læs mere

Nordic Human Factors Guideline Ganghastigheder

Nordic Human Factors Guideline Ganghastigheder Nordic Human Factors Guideline Ganghastigheder Litteraturstudium Sammenfatning D Indsæt foto så det fylder rammen ud Lene Herrstedt 20. februar 2012 ScionDTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk NHFG

Læs mere

Kørekortet. Kravet til synsstyrken er mindst 6/12 for bedste øje - er der belæg for den grænse? Svaret er nej!

Kørekortet. Kravet til synsstyrken er mindst 6/12 for bedste øje - er der belæg for den grænse? Svaret er nej! Kørekortet er afgørende for social mobilitet og livskvalitet for de fleste der skal derfor være solidt grundlag for at fradømme en borger denne rettighed Kravet til synsstyrken er mindst 6/12 for bedste

Læs mere

Dimensionsgivende Trafikant Ganghastigheder

Dimensionsgivende Trafikant Ganghastigheder Dimensionsgivende Trafikant Ganghastigheder Litteraturstudium Sammenfatning Indsæt foto så det fylder rammen ud Lene Herrstedt 20. juni 2008 ScionDTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold 1.

Læs mere

Afmærkning af vejarbejde

Afmærkning af vejarbejde Afmærkning af vejarbejde Hastighed og indfletning Adfærdsundersøgelse August 2005 Lene Herrstedt Poul Greibe Aps Forskerparken SCION DTU Diplomvej, bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Indhold

Læs mere

Reklamer og trafikfare. Gode råd til din trafikale vurdering af reklameskilte på baggrund af norsk vejledning

Reklamer og trafikfare. Gode råd til din trafikale vurdering af reklameskilte på baggrund af norsk vejledning Reklamer og trafikfare Gode råd til din trafikale vurdering af reklameskilte på baggrund af norsk vejledning Reklamer og trafikfare Dette hæfte henvender sig til kommuner og politi og indeholder gode råd

Læs mere

Tabel 1: Lygtetyper med henblik på de afstande, hvor blinklygterne skal gøre sig gældende. lygtetype A B C D E afstande 50 m 70 m 100 m 140 m 200 m

Tabel 1: Lygtetyper med henblik på de afstande, hvor blinklygterne skal gøre sig gældende. lygtetype A B C D E afstande 50 m 70 m 100 m 140 m 200 m Forslag til regler for gule blinklygter Kai Sørensen, DELTA, 7. april 2008 Forord Forslaget til regler for gule blinklygter er opstillet som et led i et nordisk projekt om lysgener ved vejarbejder om natten

Læs mere

Afstandsmærker på motorveje hvordan virker de på adfærden? og på trafiksikkerheden?

Afstandsmærker på motorveje hvordan virker de på adfærden? og på trafiksikkerheden? Afstandsmærker på motorveje hvordan virker de på adfærden? og på trafiksikkerheden? Af Poul Greibe Seniorkonsulent Tlf: 2524 6734 Email: pgr@trafitec.dk Trafitec Scion-DTU, Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk

Læs mere

Teori om lysberegning

Teori om lysberegning Indhold Teori om lysberegning... 1 Afstandsreglen (lysudbredelse)... 2 Lysfordelingskurve... 4 Lyspunktberegning... 5 Forskellige typer belysningsstyrke... 10 Beregning af belysningsstyrken fra flere lyskilder...

Læs mere

Trafikantadfærd på 2-1 vej

Trafikantadfærd på 2-1 vej Adfærdsanalyse på Marbjergvej ved Roskilde Per Bruun Madsen Belinda la Cour Lund Lene Herrstedt old Juni 2010 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk 1. Indledning og formål... 3 2. Metode...

Læs mere

Spejlende refleksion. Kai Sørensen, DELTA. www.delta.dk

Spejlende refleksion. Kai Sørensen, DELTA. www.delta.dk Spejlende refleksion Kai Sørensen, DELTA Indhold Forudsætninger Delprojektets mål Alment om spejlende refleksion Model til beskrivelse Målemetode Måleværdier Indflydelse af tekstur Vurdering af den spejlende

Læs mere

Bilistadfærd ved overskridelse af spærreflade på M3

Bilistadfærd ved overskridelse af spærreflade på M3 Bilistadfærd ved overskridelse af spærreflade på M3 Registrering af bilister der overskrider spærrefladen på specifik delstrækning af M3. Teknisk notat. Lene Herrstedt Belinda la Cour Lund Marts 2009 Scion-DTU

Læs mere

Nordic Human Factors Guideline Dansk Case Study nr. 1

Nordic Human Factors Guideline Dansk Case Study nr. 1 Nordic Human Factors Guideline Dansk Case Study nr. 1 Rundkørsel i Bredsten Lene Herrstedt Gabriel Helmers 8.august 2013 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Indhold 1. Indledning...

Læs mere

Brug af høj tavlevogn

Brug af høj tavlevogn Brug af høj tavlevogn Evaluering af hastighed og synlighed Foreløbig udgave Poul Greibe 2. juli 2012 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold 1 Sammenfatning og konklusion... 3 2 Introduktion...

Læs mere

Kværkebyvej og Bedstedvej København-Ringsted

Kværkebyvej og Bedstedvej København-Ringsted Banedanmark Kværkebyvej og Bedstedvej København-Ringsted Trafiksikkerhedsrevision trin 2 version 2 Udgivelsesdato : September 2013 Projekt : 22.4008.01 Udarbejdet : Thomas Rud, trafiksikkerhedsrevisor

Læs mere

Hastighedstilpasning. Evaluering af forsøg med brug af VMS- tavler. 20. december 2006. Lene Herrstedt Belinda la Cour Lund

Hastighedstilpasning. Evaluering af forsøg med brug af VMS- tavler. 20. december 2006. Lene Herrstedt Belinda la Cour Lund Hastighedstilpasning Evaluering af forsøg med brug af VMS- tavler 20. december 2006 Lene Herrstedt Belinda la Cour Lund Aps Forskerparken SCION DTU Diplomvej, bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk

Læs mere

Serviceniveau for til- og frakørsler på motorveje

Serviceniveau for til- og frakørsler på motorveje Vurdering af beregningsmetode Februar 2006 Poul Greibe Scion-DTU Diplomvej, bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Indhold Indledning...3 Baggrund...3 Formål...3 Dataindsamling...4 Trafik- og hastighedsmålinger...4

Læs mere

Ballerup Kommune. Beskrivelse af vejbump

Ballerup Kommune. Beskrivelse af vejbump Ballerup Kommune Beskrivelse af vejbump Center for Miljø og Teknik - Vejteamet 2015 Indhold Vejbump... 3 Godkendte vejbump... 3 Permanente bump... 4 Cirkelformede bump... 4 Kombibump... 5 Kuppelformede

Læs mere

Kikkertoptik. Kikkertoptik. Kikkertteknologi. Optiske specifikationer. Kikkertegenskaber. At købe en kikkert. Rengøring af kikkerten

Kikkertoptik. Kikkertoptik. Kikkertteknologi. Optiske specifikationer. Kikkertegenskaber. At købe en kikkert. Rengøring af kikkerten Kikkertoptik Kikkertoptik Kikkertteknologi Optiske specifikationer Kikkertegenskaber At købe en kikkert Rengøring af kikkerten Kikkertoptik Generel beskrivelse: En kikkert er et optisk præcisionsinstrument,

Læs mere

Øjets kontrastfølsomhed I teori og praksis. Dansk Optometri- og kontaktlinsekonference 10-11 november 2012

Øjets kontrastfølsomhed I teori og praksis. Dansk Optometri- og kontaktlinsekonference 10-11 november 2012 Øjets kontrastfølsomhed I teori og praksis Dansk Optometri- og kontaktlinsekonference 10-11 november 2012 Henrik Holton 2012 Normalt syn Nedsat kontrastsyn Kontraster i hverdagen Trappe set nedefra Samme

Læs mere

Smalle kørespor på motorvej

Smalle kørespor på motorvej Effekt på trafikafvikling og trafikantadfærd Foreløbig Poul Greibe September 211 Scion-DTU Diplomvej 376 28 Lyngby www.trafitec.dk Indhold Resumé... 3 1. Introduktion... 5 2. Analysestrækning... 6 Dataindsamling...

Læs mere

Adfærdsparametre i prioriterede vejkryds

Adfærdsparametre i prioriterede vejkryds Adfærdsparametre i prioriterede vejkryds Kritisk interval og passagetid Belinda la Cour Lund Per Bruun Madsen Poul Greibe Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk December 2010 Indhold Resumé...

Læs mere

NORDISK MØDE FOR FORBEDRET VEJUDSTYR - visuel information til trafikanten Referat fra koordineringsgruppens møde i Malmø den 22./23.

NORDISK MØDE FOR FORBEDRET VEJUDSTYR - visuel information til trafikanten Referat fra koordineringsgruppens møde i Malmø den 22./23. NORDISK MØDE FOR FORBEDRET VEJUDSTYR - visuel information til trafikanten Referat fra koordineringsgruppens møde i Malmø den 22./23. november 2006 Til stede: Peter Jørgen Andersen, Osmo Anttila, Morten

Læs mere

Evaluering af minirundkørsler i Odense

Evaluering af minirundkørsler i Odense Før-og-efter uheldsstudie af fem 3-benede vigepligtskryds, der blev ombygget til minirundkørsler Søren Underlien Jensen Juni 2007 Forskerparken Scion-DTU Diplomvej, Bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk

Læs mere

Vognbaneskift ved vejarbejde

Vognbaneskift ved vejarbejde Lene Herrstedt, Direktør, Civilingeniør Ph.D. Trafitec lh@trafitec.dk VEJFORUM 2007-11-07 Vognbaneskift ved vejarbejde Undersøgelse af trafikanters adfærd med hensyn til vognbaneskift i forbindelse med

Læs mere

Hastighedsmålinger på Gurrevej

Hastighedsmålinger på Gurrevej juli 2005 Belinda la Cour Lund Lene Herrstedt Poul Greibe Aps Forskerparken SCION DTU Diplomvej, bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Indhold Indledning...3 Hastighedsmålinger på Gurrevej...4 2

Læs mere

DANSK / EUROPÆISK STANDARD DS/EN 1838

DANSK / EUROPÆISK STANDARD DS/EN 1838 Ikke-autoriseret oversættelse 2/12 DANSK / EUROPÆISK STANDARD DS/EN 1838 Denne standard er frit oversat fra engelsk og må ikke anvendes som reference. Bilag er ikke oversat, men medtaget på originalsproget.

Læs mere

REFLEKTION eller GLANS standarder

REFLEKTION eller GLANS standarder Flensbjerg 8 Fax: + 3943 7768 DK-49 Holeby, Lolland Phone : + 3943 7767 export@dansksolenergi.dk VAT id.: DK288323 REFLEKTION eller GLANS standarder Der findes ikke en let måde, at matematisk beregne eller

Læs mere

Variable hastighedstavler

Variable hastighedstavler Variable hastighedstavler Effektundersøgelse af variable hastighedstavler ved kryds på veje i åbent land Af: Civilingeniør Laura Sand Pedersen, Aalborg Universitet Nøgleord: Variable hastighedstavler,

Læs mere

Trafikantforståelse af symboler, færdselstavler og afmærkning

Trafikantforståelse af symboler, færdselstavler og afmærkning Trafikantforståelse af symboler, færdselstavler og afmærkning Test 28 DEL I Lene Herrstedt Juli 28 Scion-DTU Diplomvej 376 28 Lyngby www.trafitec.dk 2 Indhold 1. Indledning... 5 1.1 Formål... 5 1.2 Tavler

Læs mere

Indhold. Øjenforeningens mission: Hjælpe seende til at bevare synet så blindhed undgås. Bliv medlem af Øjenforeningen og støt vort mål:

Indhold. Øjenforeningens mission: Hjælpe seende til at bevare synet så blindhed undgås. Bliv medlem af Øjenforeningen og støt vort mål: Trafiksyn Indhold 3 3 5 7 7 9 11 12 14 16 17 18 Synet og trafiksikkerhed Synskrav og kørekort Kørekortes gyldighed Synskrav til kørekort Synsstyrken Test din synsstyrke Synsfeltet Dobbeltsyn Kontrast og

Læs mere

Teorien om High Dynamic Range Fotografering

Teorien om High Dynamic Range Fotografering Teorien om High Dynamic Range Fotografering Indhold High Dynamic Range - HDR 2 HDR sidder i øjet 3 Du ser kun en lille del ad gangen 4 HDR for det hele med, Princip 1 5 Ev-trin på histogrammet 6 Farver

Læs mere

DRI-100 Generelle bemærkninger til tegningsbilaget for motorveje

DRI-100 Generelle bemærkninger til tegningsbilaget for motorveje DRI-100 Generelle bemærkninger til tegningsbilaget for motorveje Tegningseksemplerne er vejledende og kan betragtes som et paradigme ved udarbejdelse af afmærkningsplaner for et konkret vejarbejde. Tegningerne

Læs mere

Trafikantforståelse af symboler, færdselstavler og afmærkning

Trafikantforståelse af symboler, færdselstavler og afmærkning Trafikantforståelse af symboler, færdselstavler og afmærkning Test 2008 DEL II Lene Herrstedt Puk Andersson 10. marts 2009 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk 2 Indhold 1. Indledning...5

Læs mere

Sikkerhedseffekter af trafiksanering og signalregulering i København

Sikkerhedseffekter af trafiksanering og signalregulering i København Sikkerhedseffekter af trafiksanering og signalregulering i København Af Søren Underlien Jensen, Trafitec, suj@trafitec.dk Evalueringerne af trafiksanering af veje og signalregulering af fodgængerovergange

Læs mere

Kompakte toplanskryds Geometri, ulykkesrisiko og vejvisning

Kompakte toplanskryds Geometri, ulykkesrisiko og vejvisning Kompakte toplanskryds Geometri, ulykkesrisiko og vejvisning Civ. ing. Puk Kristine Andersson, Trafitec. puk@trafitec.dk Civ. ing. Poul Greibe, Trafitec. pgr@trafitec.dk I relation til revidering af Vejregler

Læs mere

Skilte i det åbne land

Skilte i det åbne land Skilte i det åbne land Vejledning om regler for skilte i det åbne land Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Pas på landskabet... 3 Efter Naturbeskyttelsesloven... 4 Hvordan må skiltet se ud, og hvor må

Læs mere

Trafikanters forståelse og brug af rutenumre, symboler og vejvisningstavler

Trafikanters forståelse og brug af rutenumre, symboler og vejvisningstavler Trafikanters forståelse og brug af rutenumre, symboler og vejvisningstavler Test 2015 Lene Herrstedt Belinda la Cour Lund 18. December 2015 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Titel:

Læs mere

2-sporede rundkørsler

2-sporede rundkørsler 2-sporede rundkørsler Vurdering af kapacitet i tilfartssporet Juli 2006 Marts 2007 Poul Greibe Belinda la Cour Lund Scion-DTU Diplomvej, bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Indhold Indledning...3

Læs mere

Indhold. Øjenforeningens mission: Hjælpe seende til at bevare synet så blindhed undgås. Bliv medlem af Øjenforeningen og støt vort mål:

Indhold. Øjenforeningens mission: Hjælpe seende til at bevare synet så blindhed undgås. Bliv medlem af Øjenforeningen og støt vort mål: Trafiksyn Indhold 3 3 5 7 7 9 11 12 14 16 17 18 Synet og trafiksikkerhed Synskrav og kørekort Kørekortes gyldighed Synskrav til kørekort Synsstyrken Test din synsstyrke Synsfeltet Dobbeltsyn Kontrast og

Læs mere

VISNING AF RESTTID FOR CYKLISTER I SIGNALANLÆG

VISNING AF RESTTID FOR CYKLISTER I SIGNALANLÆG JULI 2013 FREDERIKSBERG KOMMUNE VISNING AF RESTTID FOR CYKLISTER I SIGNALANLÆG ADFÆRDSSTUDIE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk JULI

Læs mere

Bilag 5: Trafiksikkerhed hypoteser og risiko

Bilag 5: Trafiksikkerhed hypoteser og risiko Bilag 5: Trafiksikkerhed hypoteser og risiko Vejdirektoratet Side 1 Førsituationsrapport Bilag 5: Trafiksikkerhed hypoteser og risiko For at kunne opstille hypoteser om den forventede risiko og trafiksikkerhedssituation

Læs mere

VMS til hastighedstilpasning

VMS til hastighedstilpasning Resumé af tre amerikanske artikler fra TRB 2005 Lene Herrstedt September 2005 Forskerparken Scion-DTU Diplomvej, Bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Evaluation of Dynamic Speed Display Signs (DSDS)

Læs mere

Undersøgelse af bilisters adfærd ved passage af reklamefly ved motorvej

Undersøgelse af bilisters adfærd ved passage af reklamefly ved motorvej Undersøgelse af bilisters adfærd ved passage af reklamefly ved motorvej - distraktorer i trafikken Juni 2004 Lene Herrstedt Belinda la Cour Lund Aps Forskerparken SCION DTU Diplomvej, bygning 371 2800

Læs mere

Brug af Vegas Pro farve anvendelsesområder

Brug af Vegas Pro farve anvendelsesområder Brug af Vegas Pro farve anvendelsesområder Gary Rebholz Vegas Pro software med fire sofistikerede video anvendelsesområder, som du kan bruge til at analysere din video og få indblik i farvekorrektion filtrering,

Læs mere

Hvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften.

Hvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften. Hvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften. Det gælder både, når en gulspurv synger og sender blid lyd mod

Læs mere

Er trafikanterne tilfredse med ITS på motorveje?

Er trafikanterne tilfredse med ITS på motorveje? Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Hastighed og uheldsrisiko i kryds

Hastighed og uheldsrisiko i kryds Trafiksikkerhed og Miljø Hastighed og uheldsrisiko i kryds Trafikdage på AUC 1996 Paper af: Civ. ing. Poul Greibe og Civ. ing. Michael Aakjer Nielsen Vejdirektoratet Trafiksikkerhed og Miljø Tel: 33 93

Læs mere

Binokulær Nær-læsning

Binokulær Nær-læsning Binokulær Nær-læsning Styrke område: +4 til +20 dioptrier Synsfelt: >70º total Vægt: 26 34 gram Arbejdsafstand: 25 8 centimetrer Betragtning af et objekt ved kortere afstand gør billedet på retina større.

Læs mere

Visuel distraktion fra lysreklamer langs veje

Visuel distraktion fra lysreklamer langs veje Visuel distraktion fra lysreklamer langs veje Projektoplæg Lene Herrstedt 10. april 2014 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Indhold Baggrund og formål... 3 Baggrund... 3 Formål...

Læs mere

Shared space erfaringer og anbefalinger

Shared space erfaringer og anbefalinger Shared space erfaringer og anbefalinger Forfatter: Sekretær for Vejregelgruppen om Byernes trafikarealer Helle Huse, Rambøll (hhu@ramboll.dk) Shared space principper er grundlaget for udformning af mange

Læs mere

temaanalyse 2000-2009

temaanalyse 2000-2009 temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte

Læs mere

KAFKA - Revurdering af vejregler for kapacitet og trafikafvikling i Danmark

KAFKA - Revurdering af vejregler for kapacitet og trafikafvikling i Danmark KAFKA - Revurdering af vejregler for kapacitet og trafikafvikling i Danmark af Rikke Rysgaard, Vejdirektoratet Claus Klitholm, Carl Bro as 1. Indledning Trafikarbejdet i Danmark er steget med næsten 50

Læs mere

Blinkende fodgængersignaler

Blinkende fodgængersignaler Et litteraturstudie Juli 2006 Belinda la Cour Lund Scion-DTU Diplomvej, bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Indhold 1 Indledning...3 2 Baggrund...4 3 Litteraturstudie...5 3.1 Danmark...5 3.1.2

Læs mere

Lyssætning af museumsudstillinger. Eskild Bjerre Laursen arkitekt m.a.a.

Lyssætning af museumsudstillinger. Eskild Bjerre Laursen arkitekt m.a.a. Lyssætning af museumsudstillinger Eskild Bjerre Laursen arkitekt m.a.a. Lys nok? Øjet er i stand til at adaptere med en faktor 5.000 Enheder Candela kommer af candle. Er et udtryk for en lyskildeintensitet,

Læs mere

Effekter af Miljøprioriterede Gennemfarter

Effekter af Miljøprioriterede Gennemfarter Effekter af Miljøprioriterede Gennemfarter v. Ole Rosbach, Vejdirektoratet og Jesper Mertner, COWI 1 Indledning Vejdirektoratet ønsker at opsamle erfaringer med trafiksaneringer af hovedlandeveje gennem

Læs mere

Vejafmærkning. Nye bekendtgørelser. Vejforum december 2011

Vejafmærkning. Nye bekendtgørelser. Vejforum december 2011 Vejafmærkning Nye bekendtgørelser Vejforum december 2011 Status Intern arbejdsgruppe Henrik Ludvigsen, Erik Randrup, Pia Brix, Ulrik Winther Blindum, Vibeke Schiøler Sørensen, Morten Lorentzen og Bent

Læs mere

MATEMATIK, MUNDTLIG PRØVE TEMA: STANDSELÆNGDE

MATEMATIK, MUNDTLIG PRØVE TEMA: STANDSELÆNGDE MATEMATIK, MUNDTLIG PRØVE TEMA: STANDSELÆNGDE Når en bilist opdager en fare på vejen - legende børn, en hund, der løber på kørebanen, en kvinde i kørestol eller lignende - vil man forsøge at undgå ulykken.

Læs mere

M10 rumlestriber Hastighed og adfærd

M10 rumlestriber Hastighed og adfærd M10 rumlestriber Hastighed og adfærd Poul Greibe 31. oktober 2014 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Baggrund På M10 blev der den 28. august 2014 etableret rumlestriber på 4 forskellige

Læs mere

SE TRAFIK NOTAT NØRBYVEJ 2-1 VEJ I ÅBENT LAND. ETABLERING AF 2-1 VEJ.

SE TRAFIK NOTAT NØRBYVEJ 2-1 VEJ I ÅBENT LAND. ETABLERING AF 2-1 VEJ. SE TRAFIK NOTAT NØRBYVEJ 2-1 VEJ I ÅBENT LAND. ETABLERING AF 2-1 VEJ. SE Trafik 28. september 2015 Vangelystvej 10, 5250 Odense SV Tlf. 6160 7260 Mail: steen@setrafik.dk CVR-nr. 3492 6093 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Typiske ulykker med ældre bilister

Typiske ulykker med ældre bilister Typiske ulykker med ældre bilister 15 2 Typiske ulykker med ældre bilister De almindeligste ulykkesårsager i trafikken er kørsel med høj hastighed og kørsel med sprit eller narkotika i blodet. Ældre bilister

Læs mere

Variable teksttavler i Trondheim - Effekten på sikkerhed, rejsetid og miljø

Variable teksttavler i Trondheim - Effekten på sikkerhed, rejsetid og miljø 1 Variable teksttavler i Trondheim - Effekten på sikkerhed, rejsetid og miljø Forsker Michael W. J. Sørensen, Transportøkonomisk institutt (TØI), mis@toi.no Forsker Alena Høye, Transportøkonomisk institutt

Læs mere

Trafikantadfærd i 2-sporede rundkørsler

Trafikantadfærd i 2-sporede rundkørsler Trafikantadfærd i -sporede rundkørsler Sporbenyttelse og konfliktende adfærd Indsæt foto så det fylder rammen ud Belinda la Cour Lund Poul Greibe 4. marts 008 Scion-DTU Diplomvej 376 800 Lyngby www.trafitec.dk

Læs mere

Skitseprojekt - Østvendte motorvejsramper ved Vemmelev

Skitseprojekt - Østvendte motorvejsramper ved Vemmelev Slagelse Kommune Skitseprojekt - Østvendte motorvejsramper ved Vemmelev Trafiksikkerhedsrevision Juni 2009 COWI A/S Nørretorv 14 4100 Ringsted Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Slagelse

Læs mere

Nye boldbaner på Sanatorievej

Nye boldbaner på Sanatorievej Silkeborg Kommune Nye boldbaner på Sanatorievej VURDERING AF LYSANLÆG Rekvirent Rådgiver Silkeborg Kommune Kultur- og Fritidsafdelingen Alf Christensen Søvej 1 8600 Silkeborg Orbicon A/S Gasværksvej 4

Læs mere

GPS data til undersøgelse af trængsel

GPS data til undersøgelse af trængsel GPS data til undersøgelse af trængsel Ove Andersen Benjamin B. Krogh Kristian Torp Institut for Datalogi, Aalborg Universitet {xcalibur, bkrogh, torp}@cs.aau.dk Introduktion GPS data fra køretøjer er i

Læs mere

Linieføringens segmentering

Linieføringens segmentering Linieføringens segmentering Segmentinddelingen bestemmer, hvorvidt beregningen er mulig. " (Svarer lidt til statisk bestemt eller ubestemt konstruktion) Et segment findes imellem tvangspunkterne Man opererer

Læs mere

Nye vejregler om vejafmærkning

Nye vejregler om vejafmærkning NORTEK møde i Oslo 2010 Midlertidig vejafmærkning Vejvisning for særlige køretøjer (F) Servicevejvisning til nationalparker (F) Revision af bekendtgørelse om vejafmærkning Revision af bekendtgørelse om

Læs mere

4. Bekendtgørelse og anvendelsesbekendtgørelse

4. Bekendtgørelse og anvendelsesbekendtgørelse NORTEK om vejafmærkning, vegtavler Nordisk møde i Danmark den 24.-25. marts 2015 v/ Pia Brix 4. Bekendtgørelse og anvendelsesbekendtgørelse Aktuelt om status for bekendtgørelser om vejafmærkning Arbejder

Læs mere

GRUNDLÆGGENDE TEORI LIGE FRA HJERTET

GRUNDLÆGGENDE TEORI LIGE FRA HJERTET GUIDE 1 Blænde ISO Lukkertid Eksponeringsværdi. og lidt om, hvordan de hænger sammen GRUNDLÆGGENDE TEORI LIGE FRA HJERTET 2015 LÆRfoto.dk Indhold Indhold... 2 Indledning... 3 Blænde... 4 Blænde og dybdeskarphed...

Læs mere

Vejteknik. Hvordan man bestemmer en vejs geometri. Kursusgang 2

Vejteknik. Hvordan man bestemmer en vejs geometri. Kursusgang 2 Vejteknik Hvordan man bestemmer en vejs geometri Kursusgang 2 Oversigt over min kursusdel Linieføringens geometri (funktion og krav) Linier, cirkler, klotoiden Linieføringens segmentering Længdeprofilets

Læs mere

Bilag 4.A s MASH. Indhold

Bilag 4.A s MASH. Indhold Bilag 4.A s MASH Indhold 1.1 Indledning 1 1.1.1 Formål med undersøgelsen 1 1.1.2 Beskrivelse af smash metoden 1 1.2 s MASH målinger (omfang, placering og resultater) 1.2.1 Undersøgelsens forløb 5 5 1.2.2

Læs mere

DET VEJREGELFORBEREDENDE ARBEJDE OM BEREGNING AF RUNDKØRSLERS KAPACITET. Pierre Aagaard Carl Bro as

DET VEJREGELFORBEREDENDE ARBEJDE OM BEREGNING AF RUNDKØRSLERS KAPACITET. Pierre Aagaard Carl Bro as DET VEJREGELFORBEREDENDE ARBEJDE OM BEREGNING AF RUNDKØRSLERS KAPACITET Pierre Aagaard Carl Bro as 1. Indledning I Vejdirektoratet pågår der et vejregelforberedende arbejde, ved navn KAFKA, om kapacitets-

Læs mere

Dimensionsgivende køretøj. -Opdatering af Vejreglernes værdier. Marts 2006. Belinda la Cour Lund

Dimensionsgivende køretøj. -Opdatering af Vejreglernes værdier. Marts 2006. Belinda la Cour Lund Dimensionsgivende køretøj -Opdatering af Vejreglernes værdier Marts 2006 Belinda la Cour Lund Aps Forskerparken SCION DTU Diplomvej, bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk 2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...3

Læs mere

Udvikling i risiko i trafikken

Udvikling i risiko i trafikken Udvikling i risiko i trafikken Seniorrådgiver Camilla Riff Brems, Danmarks TransportForskning, cab@dtf.dk Seniorforsker Inger Marie Bernhoft, Danmarks TransportForskning, imb@dtf.dk Resume I bestræbelserne

Læs mere

Der skal normalt være dagslys i arbejdsrum samt mulighed for udsyn.

Der skal normalt være dagslys i arbejdsrum samt mulighed for udsyn. Kunstig belysning Vejledning om kunstig belysning på faste arbejdssteder At-vejledning A.1.5 Februar 2002 Erstatter At-meddelelse nr. 1.01.16 af januar 1996 At-vejledningen beskriver Arbejdstilsynets krav

Læs mere

Referat. NORTEK, Nordisk vejregelgruppe om vejafmærkning. Vejdirektoratet, København

Referat. NORTEK, Nordisk vejregelgruppe om vejafmærkning. Vejdirektoratet, København Referat Emne NORTEK, Nordisk vejregelgruppe om vejafmærkning Mødedato 20. - 21. november 2007 Sted Møde nr. 2-2007 Deltagere, København Gry Horne Johansen, Statens vegvesen Vegdirektoratet (N) Stine Forsbak,

Læs mere