Smalle kørespor på motorvej

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Smalle kørespor på motorvej"

Transkript

1 Effekt på trafikafvikling og trafikantadfærd Foreløbig Poul Greibe September 211 Scion-DTU Diplomvej Lyngby

2 Indhold Resumé Introduktion Analysestrækning... 6 Dataindsamling Evalueringsparametre og målemetode Resultater Sideværtsplacering Overskridelse af venstre kantlinie Trafik- og hastighedsdata Kapacitet Sporbenyttelse Referencer Bilag

3 Resumé har for Vejdirektoratet evalueret en 1.1 m lang teststrækning på Holbækmotorvejen (M11), hvor man forsøgsvis har reduceret sporbredden for det venstre spor. Teststrækningen ligger som en del af et større vejarbejde syd for Roskilde. Der er målt på tre forskellige opstillinger. En opstilling, som er det oprindelige tværsnit, samt to opstillinger ( og ) som har en reduceret sporbredde. har endvidere N42 kantplader placeret tæt ved venstre kantlinie. De tre opstillinger er skitseret herunder: Opstilling Sporbredde (venstre/højre) Supplerende afmærkning 275 / 3 Afmærk 1 22 / 3 Afmærk 2 22 / 3 N42 ved venstre kantlinie I relation til de tre opstillinger er der indsamlet trafik- og hastighedsdata samt videooptagelser. Resultaterne viser at: Køretøjernes sideværtsplacering påvirkes af de reducerede sporbredder. Ved høj trafikintensitet reduceres afstanden mellem køretøjer i venstre og højre spor med 9 og 14 cm for henholdsvis og i forhold til opstillingen. Pga. den reducerede bredde i venstre kørespor øges antallet af køretøjer, der kører på eller overskrider den venstre kantlinie markant i i forhold til. Ved, hvor der er N42 tæt ved kantlinien, er der ikke observeret nogen overskridelser, og antallet af køretøjer der kører på kantlinien er på niveau med basis situationen. Hastigheden (ved lille trafikintensitet) reduceres en smule ved set i forhold til og hastigheden reduceres yderligere ved (specielt i det venstre spor). Resultaterne er ikke helt entydige, men reduktionen ligger på -2 km/t for og lidt større for. Forskellene er dog generelt små. Hastigheden (ved stor trafikintensitet) reduceres kun en smule ved set i forhold til men reduceres med 5-1 km/t ved i forhold til. Hastighedsforskellen mellem højre og venstre spor reduceres fra i gns. 9 km/t i situationen til 8 km/t i og 5 km/t for. Trafikafviklingen er vurderet ud fra den maksimalt målte gennemstrømning ved spidsbelastning og den beregnede kapacitet ud fra speed-flow kurver. Resultaterne er ikke entydige, men for de målesnit som er mest troværdige findes 3

4 en reduceret kapacitet ved og set i forhold til. Der er målt en reduktion på ca. 1-2% for i forhold til, og en reduktion på ca. 5-6% for i forhold til. Ved og ses en øget brug af det højre kørespor. Stigningen er på ca. 2-5% i forhold til og størst for. 4

5 1. Introduktion I forbindelse med et større vejarbejde på Holbækmotorvejen (M11) ved Roskilde/Fløng har man forsøgsvis ændret sporbredden og afmærkningen over en strækning på ca. 11 m. På motorvejsstrækningen, som er 4-sporet (2+2 spor), er bredden af det venstre spor (det hurtige spor) forsøgsvis ændret fra 275 cm til 22 cm. Bredden af det højre spor (det langsomme spor) er fastholdt på 3 cm. Derudover er kantafmærkningsplader (N42) forsøgsvis placeret tæt på den venstre kantlinie. I alt er 3 forskellige opstillinger undersøgt, én basis opstilling + to forsøgsopstillinger, se tabel 1. Opstilling Sporbredde (venstre/højre) Supplerende afmærkning 275 / 3 Afmærk 1 22 / 3 Afmærk 2 22 / 3 N42 ved venstre kantlinie Tabel 1.1. Undersøgte opstillinger. Nærværende rapport beskriver konsekvenserne af de afprøvede opstillinger på trafikanternes adfærd og på trafikafviklingen. 5

6 2. Analysestrækning Analysestrækningen er ca. 11 m lang og er beliggende på Holbækmotorvejen (M11) mellem afkørsel <8> Fløng og <9> Trekroner (km 127,5 km 128,6), se figur 2.1. Figur 2.1. Analysestrækning markeret med rødt. Strækningen er en del af et større vejarbejde, der strækker sig over ca km øst og syd for Roskilde. På hele strækningen er den skiltede hastighed 8 km/t, som dog i nogle tilfælde skiltes yderlige nedre vha. VMS tavler i tilfælde af f.eks. arbejdskørsel. Som udgangspunkt (basis) er strækningen afstribet med en sporbredde på 275cm for det venstre spor og 3cm for det højre spor (275/3). I analysen indgår to andre afmærkningskoncepter ( og ), hvor sporbredden for det venstre spor er reduceret til 22cm, mens bredden af det højre spor bibeholdes på 3 cm (22/3), se figur 2.2. I findes endvidere N42 kantpladeafmærkning placeret tæt ved kantlinie med ca. 3 m mellemrum. Disse er placeret helt tæt ved venstre kantlinie, mens afstanden til højre kantlinie er ca. 1 m, se figur

7 Venstre spor Højre spor Afmærk 1 Venstre spor Højre spor Pr. 3 m Pr. 3 m Afmærk 2 Venstre spor Højre spor Figur 2.2. Sporbredde og placering af N42 (kantplade) ved de tre opstillinger. I basissituationen er vognbanerne forsat over en strækning på ca. 6 m mod højre for at gøre plads mod midterareal. I forbindelse med at sporbredden ændres i de to efterfølgende opstillinger flyttes vognbanerne tilbage til den oprindelige placering. Midt på strækningen findes en bro. Umiddelbart nedstrøms/opstrøms for analysestrækningen findes til/frakørsler. Figur 2.3 viser analysestrækningen (fra km 127,5 km 128,6) i og +2 opstillingen. Figuren viser hvordan forsætningen har været i basis-perioden, og hvordan den ser ud efterfølgende. Derudover ses placering af bro og til/frakørsler. I km 127,6, 128,1 og i km 128,5 findes radar til indsamling af trafik og hastighedsdata, se figur 2.3. Radarerne dækker alle 4 spor og indsamler data på enkelt- 7

8 køretøjsniveau. De radarsnit der ligger i enderne af analysestrækningen er i basis situationen relativ tæt på overgangen til forsætningen, hvilket kan have indflydelse på de målte hastigheder her. Analysestrækning Mod vest Mod øst Radarmålesnit Radarmålesnit Radarmålesnit Sporbredde 275/3 22/3 Afmærk1+2 Mod vest Mod øst 129, 128,8 128,6 128,4 128,2 128, 127,8 127,6 127,4 127,2 127, Figur 2.3. Analysestrækning i basis-situation samt ved Afmærk 1+2. Foto. Forsætning af kørespor i basis-situationen. Set mod øst. Ny opstribning med smalle venstre kørespor er påbegyndt. 8

9 Foto fra de tre opstillinger kan endvidere ses på nedenstående fotos. Afmærk 1 Afmærk 2 Foto. situation (venstre) samt afmærkning 1+2. Trafik i vestlig retning. Afmærk 1 Afmærk 2 Foto. situation (venstre) samt afmærkning 1+2. Trafik i østlig retning. For basis-situationen og for situationen med Afmærk 1 er den fri sidebredde på min. 1,8 m, på nær nogle få steder hvor skilte eller afspærringsmateriel står tættere på kantlinien. Rabat mod sideareal og midte er endvidere belagt, hvorpå der står kantafmærkningsplader for hver ca. 1m, se foto. 9

10 I situationen ved Afmærk 2 er der som tidligere nævnt placeret N42 kantplader tæt ved venstre kantlinie samt ved højre kantlinie i en afstand på ca. 1 m. Den fri sidebredde er derved mindre end 1,8m. Ved Afmærk 1+2 er der endvidere etableret autoværn i midterrabat. Det skal bemærkes, at hele strækningen er stærkt trafikeret i myldretiden hvor der er udpræget trængsel og langsomt kørende trafik. Dette gælder primært for østgående trafik om morgenen og til dels vestgående trafik om eftermiddagen. Umiddelbart op- og ned-strøms for analysestrækningen findes der i østgående retning rampetilkørsler (se figur 2.3) som i morgenmyldretiden kan give nogen turbulens i trafikafviklingen. Hastigheden og trafikafviklingen i østgående retningen influeres i perioder af rampetrafikken og det vurderes, at den trafikale flaskehals ikke nødvendigvis udgøres af selve analysestrækningen, men til dels af rampetilkørslerne op- og nedstrøms for analysestrækningen. 1

11 Dataindsamling Radardata. I tre målesnit (se figur 2.3) er der indsamlet trafik- og hastighedsdata vha. radar, som er placeret i vejside. Målesnittene dækker alle 4 spor (begge retninger), og data er indsamlet på køretøjsniveau. Det betyder, at oplysninger om klokkeslæt, hastighed, køretøjslængde og sporbenyttelse findes for alle køretøjer, der passerer målesnittet. Pålideligheden af radardata kendes ikke til fulde, men det vurderes, at eftersom det er de samme radarer som bruges til alle analyserne vil eventuelle fejlmålinger være i samme størrelsesorden ved alle opstillinger. Dermed vil en sammenligning opstillingerne imellem være mulig. Radar i målesnit km128,1 (det midterste målesnit) blev først sat i drift kort tid før Afmærk1 blev etableret, hvorfor data fra dette målesnit er begrænset i basissituationen. Samme radar har desværre haft nedbrud i Afmærk2 situationen, hvorfor der kun findes begrænset data for denne opstilling. Det er dog lykkedes at få data fra km 128,1 i sommerferien med mindre trafikintensitet. Disse data er dog ikke benyttet i analyserne. Da de to resterende radarer (km 127,6 og km 128,5) har haft dataudfald i basissituationen, har det været nødvendigt at benytte data fra tidligere på året. Tabel 2.1 viser hvilke måledage der bruges i analyserne for de forskellige afmærkningssituationer og målesnit. For at få så ensartede trafikforhold som mulig, bruges som udgangspunkt kun tirsdag, onsdag eller torsdage som måledage. Hastighedsbegrænsningen (VMStavlerne) har været 8 km/t på alle måledage. Radar data km 127,6 og km 128,5 km 128,1 8/2 + 9/2 + 1/2 2/3* + 3/3* Afmærk 1 31/3 + 5/4 + 6/4 31/3 + 5/4 + 6/4 Afmærk 2 25/5 + 9/6 + 15/6 12/7** + 13/7** + 14/7** Tabel 2.1. Måledage for radardata (* ej hele dage) (** ej benyttet) Videooptagelser Ud over trafik- og hastighedsdata er der foretaget videooptagelser fra broen i km 128. Trafikken i begge retninger er filmet. Der er kun filmet mod vest. Videooptagelser bruges til at registre ændringer i sideværtsplacering og overskridelser af kantlinie samt andre adfærdsændringer som følge af de testede afmærkninger. 11

12 Tabel 2.2 viser tidspunkter med videooptagelser. Tidspunkter med videooptagelser 1/3 (kl. 7-12) 7/3 (kl ) Afmærk 1 28/3 (kl. 7-12) 3/3 (kl. 13:3-18:) Afmærk 2 26/5 (kl. 7-13) - Tabel 2.2. Tidspunkter for videooptagelser. Evalueringsparametre og målemetode For at vurdere trafikantadfærden og trafikafviklingen i de afprøvede opstillinger tages udgangspunkt i en række evalueringsparametre. Sideværtsplacering Køretøjernes sideværtsplacering er registreret i højre og venstre kørespor. Der skelnes mellem perioder med høj og lav trafikintensitet og forskellige køretøjstyper. Sideværtsplaceringen i køresporene er målt i ét snit for trafik i østgående retning ved broen i km 128. Registreringen er sket ud fra videooptagelser, hvor køretøjers placering i sporet er indmålt ud fra delelinien. Det er altså afstanden mellem delelinie og køretøjet der er registreret. Foto herunder viser et eksempel på registrering af sideværtsplacering, hvor afstanden er registreret i afstandsklasser på 3,5 cm. Sideværtsplaceringen er registreret i to perioder for hver opstilling. En morgenperiode (8:-8:15) og en middagsperiode (12:-12:15). De to perioder repræsente- 12

13 rer to forskellige trafikintensiteter. Der skelnes mellem personbiler/varebiler (pbil/vbil) og tunge køretøjer (last/bus). For køretøjer i højre spor er det således køretøjets venstre kant der er registreret, og for køretøjer i venstre spor er det køretøjets højre kant som er indmålt. For at beregne placeringen af køretøjets midte (og modstående side) benyttes en gennemsnitlig bredde for køretøjerne på 175 cm for personbil/varebil og 25cm for lastbil/bus. Der er registreret ca. 1 personbil/varebil og ca. 3 last/bus pr. kørespor i hver tidsperiode i alle tre opstillinger. Der er dog ikke registreret tung trafik i det venstre spor. Overskridelse af venstre kantlinie Antallet af køretøjer der kører på, eller overskrider venstre kantlinie er registreret i tidsrummet 7:3-12:3 for trafik i østgående retning i de tre opstillinger. Registreringerne er baseret på videooptagelser fra bro, hvor der er benyttet et observationsfelt på 12m. Der er skelnet mellem personbil/varebil og lastbil/bus, og hvorvidt der køres på kantlinien eller om kantlinien overskrides. Alle registreringer er opgjort i 15 min intervaller. Trafik- og hastighedsdata Følgende trafik og hastighedsparametre er vurderet i analysen: Hastighed Hastighed (middel, 85% fraktil) i højre/venstre spor i dagtimerne uden for myldretiden (kl. 9-15) Hastighed-døgnfordeling. Middelhastigheden pr 15 min over døgnet. Trafik-døgnfordeling. Samlet registreret trafik i begge spor pr 15 min over døgnet. Speed-flow Hastighed som funktion af flow FFS (free-flow speed) Fri hastighed ved lav trafikintensitet Maks-gennemstrømning Det maksimale registrerede trafikflow pr 15 min, målt i antal personbilenheder (pe). Beregnes som gennemsnit at de tre højst registrerede 15 min intervaller. Beregnet kapacitet 13

14 Beregnet kapacitet ud fra speed-flow data hvor Van Aerde modellen benyttes og kalibreres. Metode til at kalibrere speed-flow modellen er beskrevet i [1]. Andel køretøjer i højre spor Andel køretøjer der benytter højre spor ved forskellig trafikintensitet. 14

15 3. Resultater I dette afsnit præsenteres analysens resultater. 3.1 Sideværtsplacering Som tidligere nævnt er sideværtsplaceringen indmålt som afstanden fra delelinien til køretøjskant. Den beregnede gennemsnitlige sideværtsplacering er i tabel 3.1 omregnet og angivet som afstanden fra højre kantlinie til køretøjets midte. Der skelnes mellem morgentrafik (høj trafikintensitet) og trafik midt på dagen (lav trafikintensitet). Spor Ktj-type Morgen Middag Afmærk1 Afmærk2 Afmærk1 Afmærk2 Højre pbil/vbil last/bus Venstre pbil/bil Tabel 3.1. Gennemsnitlig beregnet afstand fra køretøjets midte til højre kantlinie (cm). Tabellens resultater er endvidere vist i nedenstående figur 3.1 og 3.2. På figuren er sideværtsplaceringen vist opdelt på morgen og middag for de tre opstillinger. Det skal erindres om, at det i princippet kun er køretøjernes nærmeste kant mod delelinie, der er indmålt. Alle andre punkter er beregnet ud fra en gennemsnitlig bredde af de pågældende køretøjer. De stiplede linier indikerer 15 og 85% fraktilen for sideværtsplaceringen. 15

16 Personbil/varebil Afmærk 1 Afmærk 2 Middag Morgen - kantlinie Afmærk1+2 - kantlinie Venstre spor Delelinie Højre spor Kantlinie Figur 3.1. Sideværtsplacering af personbil/varebil. Last/bus Afmærk 1 Afmærk 2 Middag Morgen - kantlinie Afmærk1+2 - kantlinie Venstre spor Delelinie Højre spor Kantlinie Figur 3.2. Sideværtsplacering af lastbil/bus. 16

17 Ud fra tabel 3.1 og figur ses for køretøjer i venstre spor (udelukkende pbil/vbil) en flytning mod højre i forhold til -situationen. Som følge af det smallere venstre kørespor flyttes køretøjerne i Afmærk1 (morgen) i gennemsnit 21 cm mod højre og i Afmærk2 yderligere 5cm mod højre i forhold til. Ved tynd trafik (middag) ses samme tendens. Generel er køretøjerne i det venstre spor placeret længere mod højre ved tynd trafik end ved tæt trafik. I Afmærk2 ses en mindre andel af køretøjer i venstre spor der kører på /overskrider delelinien. For pbil/vbil i højre spor ses en flytning mod højre ved Afmærk1 i forhold til. Flytningen er 1-15 cm afhængig af om det er morgen- eller middagsperioden. Ved Afmærk2 er sideværtsplaceringen næsten den samme som for, dvs. længere mod venstre i forhold til Afmærk1. At køretøjerne i højre spor flytter mod højre ved Afmærk1 kan forklares ved, at køretøjerne i venstre spor kommer tættere på som følge af et smallere venstre spor. Ved Afmærk2, som har N42 et stykke fra højre kantlinie, flytter trafikken mod venstre i forhold til Afmærk1, hvor der ikke er N42. For de tunge køretøjer (udelukkende højre spor) ses samme ændring i sideværtsplacering som for personbil/varebil, dvs. en flytning mod højre i Afmærk1 og en flytning mod venstre i Afmærk2. De tunge køretøjer er ved tæt trafik placeret mere mod højre end i situationer med tynd trafik. Resultaterne viser også, at en relativ stor andel af den tunge trafik kører på højre kantlinie, specielt i tæt trafik, se figur 3.2. Det bør også nævnes, at spredningen for sideværtsplaceringen mindskes for køretøjer i det venstre spor ved Afmærk1+2 i forhold til basis-situationen. Derudover ses mindre spredning ved tæt trafik sammenholdt med tynd trafik (gælder både højre og venstre spor). Ud fra de registrerede målinger kan afstanden mellem køretøjer i højre og venstre spor endvidere beregnes. Tabel 3.2 viser den gennemsnitlige afstand mellem køretøjerne i de to spor (fra køretøjskant til køretøjskant) opdelt på de tre opstillinger. Som det ses bliver afstanden mindsket gradvist fra til og. Afstanden er generelt mindst uden for myldretiden, hvor de fleste køretøjer er alene, dvs. uden køretøjer i nabosporet. Morgen Middag Afmærk1 Afmærk2 Afmærk1 Afmærk Tabel 3.2 Middelafstand (cm) mellem køretøjer i højre og venstre spor. Alle køretøjer. 17

18 3.2 Overskridelse af venstre kantlinie Antallet af køretøjer der køre på kantlinien eller overskrider kantlinien er vist i tabel 3.3. Tallene er baseret på registreringer af én formiddag (7:3-12:3) i hver opstilling. Det vurderes at trafikken på de tre formiddage har været nogenlunde ens. Der er benyttet et observationsfelt på 12m. I forhold til basis-situationen stiger antallet af køretøjer der kører på, eller overskrider kantlinien i Afmærk1-situationen markant. I Afmærk2-situationen, er der ikke registreret nogen overskridelser af kantlinien og antallet af køretøjer, der kører på kantlinien, er på niveau med basis-situationen. Generelt er der kun registreret meget få tunge køretøjer. Kører på kantlinie Overskrider kantlinie Afmærk 1 Afmærk 2 Afmærk 1 Afmærk 2 Pbil/vbil Last/bus I alt Tabel 3.3. Antal registrerede køretøjer der kører på, eller overskrider venstre kantlinie. Figur 3.3 viser antal køretøjer på kantlinie og antal køretøjer der overskrider kantlinie i de tre opstillinger fordelt på tidspunkt. Ikke overraskende ses flest køretøjer på kantlinien i myldretiden. Antallet af køretøjer der overskrider kantlinien er generelt væsentlig mindre, og der ses ikke nogen entydig sammenhæng mellem tidspunkt, og dermed trafikintensitet, og antal overskridelser. Antal køretøjer på kantlinie Antal køretøjer der overskrider Afmærk1 Afmærk Afmærk1 Afmærk :3-8:3 8:3-9:3 9:3-1:3 1:3-11:3 11:3-12:3 7:3-8:3 8:3-9:3 9:3-1:3 1:3-11:3 11:3-12:3 Figur 3.3. Antal køretøjer på venstre kantlinie og antal køretøjer der overskrider venstre kantlinie opdelt på klokkeslæt. 18

19 Det skal bemærkes, at der i forbindelse med registreringen blev observeret flere tilfælde, hvor bilerne følger efter hinanden, når de kører på eller overskrider kantlinien. Det sker især ved tæt trafik. Hvis først én bil overskrider eller kører på kantlinien, så følger bilen bagved typisk efter. Det tyder på, at bilisterne i tæt trafik i højere grad følger den forankørende bil, og i mindre grad bruger vejafmærkningen til at placere sig efter. 19

20 3.3 Trafik- og hastighedsdata Nedenstående tabeller viser hovedresultaterne vedr. hastighed fra de tre målesnit på strækningen i de tre opstillinger. Resultaterne er vist for højre og venstre spor særskilt samt for begge spor samlet. Øst og vestgående retning behandles hver for sig. I tabellerne er angivet den gennemsnitlige hastighed samt 85% fraktilen i tidsrummet kl (dvs. uden myldretid). Derudover er FFS (fri hastighed) angivet. Resultater fra radar i km 127,6 ses i nedenstående tabel 3.4. Retning vest Venstre Højre Højre+venstre V(9-15) gns (km/t) V(9-15) - 85% (km/t) FFS (km/t) Retning øst Venstre Højre Højre+venstre V(9-15) gns (km/t) V(9-15) - 85% (km/t) FFS (km/t) Tabel 3.4. Hovedresultater for radar i km 127,6. Resultater fra radar i km 128,1 ses i tabel 3.5. Retning vest Venstre Højre Højre+venstre V(9-15) gns (km/t) V(9-15) - 85% (km/t) FFS (km/t) Retning øst Venstre Højre Højre+venstre V(9-15) gns (km/t) V(9-15) - 85% (km/t) FFS (km/t) Tabel 3.5. Hovedresultater for radar i km 128,1. Resultater fra radar i km 128,5 ses i tabel

21 Retning vest Venstre Højre Højre+venstre V(9-15) gns (km/t) V(9-15) - 85% (km/t) FFS (km/t) Retning øst Venstre Højre Højre+venstre V(9-15) gns (km/t) V(9-15) - 85% (km/t) FFS (km/t) Tabel 3.6. Hovedresultater for radar i km 128,5. Af tabellerne ses, at hastigheden i de fleste tilfælde stiger i det første og sidste målesnit fra til Afmærk1 situationen. Det skyldes formentlig, at køresporene i er forsat, og at målesnittene ligger tæt på selve forsætningen som her giver en lavere hastighed. For det målesnit der ligger midt på strækningen ses en næsten uændret hastighed fra til. Hastigheden reduceres generelt fra til med ca. 3-7 km/t og reduktionen er størst i venstre spor. Den laveste hastighed findes som oftest i. Hastighedsforskellen mellem venstre og højre spor reduceres væsentligt fra til og. Tabel 3.7 viser hastighedsforskellen mellem højre og venstre spor for radar i km 127,6 og km 128,5 i de tre opstillinger. Hastighedsforskellen halveres omtrentlig fra til. Radar Retning øst Retning vest km 127, km 128, Tabel 3.7 Hastighedsforskel (km/t) mellem højre og venstre spor. I bilag 1 findes supplerende figurer der viser trafik og hastighedsdata fra de enkelte målesnit. 21

22 3.4 Kapacitet Vejstrækningens kapacitet er vurderet ud fra den maksimale observeret trafikgennemstrømning samt ud fra en beregnet kapacitet baseret på speed-flow model. Den beregnede speed-flow model er baseret på Van Aerde modellen, hvor speedflow data er benyttet til at kalibrere modellen. Modellernes kalibreringsresultater samt de registrerede speed-flow data kan ses i Bilag 1. Kun data fra radar i km 127,6 og km 128,5 benyttes. Tabel 3.8 og 3.9 samt figur 3.4 og 3.5 gengiver resultaterne af den maksimalt observerede trafikgennemstrømning og den beregnede kapacitet ud fra den kalibrerede Van Aerde model. Det skal bemærkes, at trafikken i retning øst er påvirket af rampetilkørsler hvilket kan influere på trafikafviklingen. Trafikken i retning vest er derimod ikke påvirket af til/fra-kørsler, men til gengæld er trafikken knap så intens i myldretiden, og det er uvist om kapacitetsgrænsen er nået i målingerne. Der findes f.eks. kun få eller slet ingen data fra den nederste gren af speed-flow kurven (gælder specielt i km128,5). Vurderingerne for retning vest skal derfor tages med forbehold. Det skal endvidere bemærkes, at der er nogen forskel på resultaterne i samme retning afhængig af om man ser på målingerne i km 127,6 eller km 128,5. I princippet bør den registrerede trafik være identisk i samme retning for alle tre målesnit. En sammenligning af trafiktallene for samme perioder viser desværre, at radarerne ikke tæller ens, og at forskellen synes at variere for de tre analyserede opstillinger, hvilket vanskeliggør sammenstillingerne. Tabel 3.8 viser resultaterne for retning vest, som endvidere er gengivet i figur 3.4. Radar Retning vest Beregnet kap. (pe/t) vha. Van Aerde Maks gennemstrøm (pe/t) model 127, , * 56* 53* Tabel 3.8. Observeret maksimal gennemstrømning og beregnet kapacitet for retning vest. (tal markeret med * er usikkert bestemt) 22

23 Retning Vest Trafik (pe/t) Max flow Beregnet kap. Max flow Beregnet kap. Radar km127,6 Radar km128,5 Figur 3.5. Observeret maksimal gennemstrømning og beregnet kapacitet for retning vest. (beregnet kapacitet for km 128,6 er usikkert bestemt) For retning vest ses for radar i km 127,6 en reduceret gennemstrømning og reduceret beregnet kapacitet i sammenlignet med og. Reduktionen er i størrelsesordenen 2%. For radar i km 128,5 ses en øget gennemstrømning, men det er samtidig usikkert om trafikken har nået kapacitetsgrænsen. Den beregnede kapacitet i km 128,5 viser, at situationen har den største beregnede kapacitet. Resultaterne for retning øst er vist i tabel 3.9 og er endvidere gengivet i figur 3.6. Radar Retning øst Beregnet kap. (pe/t) vha. Van Aerde Maks gennemstrøm (pe/t) model 128, , Tabel 3.9. Observeret maksimal gennemstrømning og beregnet kapacitet for retning øst. 23

24 7 Retning øst Trafik (pe/t) Max flow Beregnet kap. Max flow Beregnet kap. Radar km128,5 Radar km127,6 Figur 3.5. Observeret maksimal gennemstrømning og beregnet kapacitet for retning øst. For retning øst ses nogen forskel imellem de to målesnit. I km 128,5 ses en reduktion i observeret maksimal gennemstrømning og en tilsvarende reduktion i beregnet kapacitet. I forhold til ses en reduktion på ca. 1%-15% for og. I km 127,6 ses en reduktion på 2-5% i beregnet kapacitet for henholdsvis og i forhold til. For observeret maksimal gennemstrømning ses den laveste værdi for. Selvom resultaterne samlet set ikke er entydige, er der noget der tyder på, at kapaciteten af og er lidt lavere end situationen. En nærmere analyse af radardata peger på, at data fra km 127,6 østgående er de mest troværdige, idet måledata her synes at være rimelig konsistente over hele perioden. Desuden kan man med sikkerhed sige, at trafikken i østgående retning har nået kapacitetsgrænsen. Resultaterne fra km 127,6 østgående viser en lille 24

25 reduktion af den beregnede kapacitet på 2-5%. Figur 3.6 viser speed-flow data fra netop km 127,6 i østgående retning, se også bilag Speed-flow data - km 127,6 øst Km/t Van Aerde - Van Aerde - Van Aerde Pe/time Figur 3.6. Speed-flow data fra km 127,6 østgående. Empiriske data og tilnærmet model (Van Aerde). Som det ses af figur 3.6, er og næsten identisk mens har en reduceret kapacitet (ca. 5%) og en lavere hastighed for den øverste del af speedflow kurven. Hastigheden ved kapacitetsgrænsen er vurderet til henholdsvis 63 km/t og 64 km/t for og mens den er 55 km/t for. Fri hastighed synes ikke at være forskellig i de tre opstillinger, hvilket formentlig skyldes at trafikken primært afvikles i højre spor ved lav trafikintensitet. 25

26 3.5 Sporbenyttelse Som følge af, at det venstre kørespor gøres smallere, må det forventes at andelen af køretøjer der vælger det venstre kørespor bliver reduceret. Figur 3.7 viser andelen af køretøjer i det højre spor som funktion af det samlede antal køretøjer på motorvejen. Figuren viser resultater fra km 127,6 og km 128,5 opdelt på retning. Andelen af køretøjer i det højre kørespor er generelt faldende ved stigende trafikintensitet og ender på ca.,4-,5 ved maks. belastning. For 3 af de 4 målinger ses en øget andel af køretøjer der benytter det højre kørespor ved næsten alle trafikintensiteter. Andelen af køretøjer i højre spor stiger i gennemsnit med ca. 2-5% for og i forhold til. Andelen af køretøjer i højre spor er størst for. Årsagen til de noget afvigende resultater i km 128,5 retning øst kan ikke umiddelbart forklares. 1, km 127,6 - retning øst 1, km 127,6 - retning vest,9,9,8,8 Andel ktj i højre spor,7,6,5,4,3,2,1, Andel ktj i højre spor,7,6,5,4,3,2,1, Samlet trafik - højre+venstre spor (ktj/15min) Samlet trafik - højre+venstre spor (ktj/15min) 1, km 128,5 - retning øst 1, km 128,5 - retning vest,9,9,8,8 Andel ktj i højre spor,7,6,5,4,3,2,1, Andel ktj i højre spor,7,6,5,4,3,2,1, Samlet trafik - højre+venstre spor (ktj/15min) Samlet trafik - højre+venstre spor (ktj/15min) Figur 3.7. Andel køretøjer i højre kørespor som funktion af den samlede trafik. 26

27 Referencer [1] Rakha H. and Crowther B. (22), Comparison of Greenshields, Pipes, and Van Aerde Car-following and Traffic Stream Models, Transportation Research Record, No. 182, pp Van Aerde M. and Rakha H. (1995) "Multivariate Calibration of Single- Regime Speed-Flow-Density Relationships," Vehicle Navigation and Information Conference (VNIS). IEEE, Piscataway NJ, USA 95CH35776, pp Rakha H. and Arafeh M. (29), Calibrating Steady-State Traffic Stream and Car-following Models using Loop Detector Data, Transportation Science, DOI: /trsc

28 Bilag 1 Radar 127,6 retning vest 16 Trafik - døgngennemsnit km 127,6 - retning vest Trafik (pe/15min) :-:15 :3-:45 1:-1:15 1:3-1:45 2:-2:15 2:3-2:45 3:-3:15 3:3-3:45 4:-4:15 4:3-4:45 5:-5:15 5:3-5:45 6:-6:15 6:3-6:45 7:-7:15 7:3-7:45 8:-8:15 8:3-8:45 9:-9:15 9:3-9:45 1:-1:15 1:3-1:45 11:-11:15 11:3-11:45 12:-12:15 12:3-12:45 13:-13:15 13:3-13:45 14:-14:15 14:3-14:45 15:-15:15 15:3-15:45 16:-16:15 16:3-16:45 17:-17:15 17:3-17:45 18:-18:15 18:3-18:45 19:-19:15 19:3-19:45 2:-2:15 2:3-2:45 21:-21:15 21:3-21:45 22:-22:15 22:3-22:45 23:-23:15 23:3-23:45 Tidspunkt 12 Hastighed - døgngennemsnit km 127,6 - retning vest 1 8 Hastighed (km/t) :-:15 :3-:45 1:-1:15 1:3-1:45 2:-2:15 2:3-2:45 3:-3:15 3:3-3:45 4:-4:15 4:3-4:45 5:-5:15 5:3-5:45 6:-6:15 6:3-6:45 7:-7:15 7:3-7:45 8:-8:15 8:3-8:45 9:-9:15 9:3-9:45 1:-1:15 1:3-1:45 11:-11:15 11:3-11:45 12:-12:15 12:3-12:45 13:-13:15 13:3-13:45 14:-14:15 14:3-14:45 15:-15:15 15:3-15:45 16:-16:15 16:3-16:45 17:-17:15 17:3-17:45 18:-18:15 18:3-18:45 19:-19:15 19:3-19:45 2:-2:15 2:3-2:45 21:-21:15 21:3-21:45 22:-22:15 22:3-22:45 23:-23:15 23:3-23:45 Tidspunkt 28

29 12 1 Speed-flow data Km 127,6 - vest 8 Hasatighed (km/t) Pe/15min 1 9 Estimeret model: Van Aerde Km/t Pe/t Parameter i Van Aerde Model FFS (km/t) Speed at capacity (km/t) Capacity (pe/l/h) Jam density (pe/l/km)

30 Radar 127,6 retning øst 18 Trafik - døgngennemsnit km 127,6 - retning øst Trafik (pe/15min) :-:15 :3-:45 1:-1:15 1:3-1:45 2:-2:15 2:3-2:45 3:-3:15 3:3-3:45 4:-4:15 4:3-4:45 5:-5:15 5:3-5:45 6:-6:15 6:3-6:45 7:-7:15 7:3-7:45 8:-8:15 8:3-8:45 9:-9:15 9:3-9:45 1:-1:15 1:3-1:45 11:-11:15 11:3-11:45 12:-12:15 12:3-12:45 13:-13:15 13:3-13:45 14:-14:15 14:3-14:45 15:-15:15 15:3-15:45 16:-16:15 16:3-16:45 17:-17:15 17:3-17:45 18:-18:15 18:3-18:45 19:-19:15 19:3-19:45 2:-2:15 2:3-2:45 21:-21:15 21:3-21:45 22:-22:15 22:3-22:45 23:-23:15 23:3-23:45 Tidspunkt 12 Hastighed - døgngennemsnit km 127,6 - retning øst 1 8 Hastighed (km/t) :-:15 :3-:45 1:-1:15 1:3-1:45 2:-2:15 2:3-2:45 3:-3:15 3:3-3:45 4:-4:15 4:3-4:45 5:-5:15 5:3-5:45 6:-6:15 6:3-6:45 7:-7:15 7:3-7:45 8:-8:15 8:3-8:45 9:-9:15 9:3-9:45 1:-1:15 1:3-1:45 11:-11:15 11:3-11:45 12:-12:15 12:3-12:45 13:-13:15 13:3-13:45 14:-14:15 14:3-14:45 15:-15:15 15:3-15:45 16:-16:15 16:3-16:45 17:-17:15 17:3-17:45 18:-18:15 18:3-18:45 19:-19:15 19:3-19:45 2:-2:15 2:3-2:45 21:-21:15 21:3-21:45 22:-22:15 22:3-22:45 23:-23:15 23:3-23:45 Tidspunkt 3

31 12 1 Speed-flow data Km 127,6 - øst 8 Km/t Pe/15min 1 9 Estimeret model: Van Aerde 8 7 Km/t Pe/t Parameter i Van Aerde Model FFS (km/t) Speed at capacity (km/t) Capacity (pe/l/h) Jam density (pe/l/km)

32 Radar 128,5 retning vest 16 Trafik - døgngennemsnit km 128,5 - retning vest Trafik (pe/15min) :-:15 :3-:45 1:-1:15 1:3-1:45 2:-2:15 2:3-2:45 3:-3:15 3:3-3:45 4:-4:15 4:3-4:45 5:-5:15 5:3-5:45 6:-6:15 6:3-6:45 7:-7:15 7:3-7:45 8:-8:15 8:3-8:45 9:-9:15 9:3-9:45 1:-1:15 1:3-1:45 11:-11:15 11:3-11:45 12:-12:15 12:3-12:45 13:-13:15 13:3-13:45 14:-14:15 14:3-14:45 15:-15:15 15:3-15:45 16:-16:15 16:3-16:45 17:-17:15 17:3-17:45 18:-18:15 18:3-18:45 19:-19:15 19:3-19:45 2:-2:15 2:3-2:45 21:-21:15 21:3-21:45 22:-22:15 22:3-22:45 23:-23:15 23:3-23:45 Tidspunkt 12 Hastighed - døgngennemsnit km 128,5 - retning vest 1 8 Hastighed (km/t) :-:15 :3-:45 1:-1:15 1:3-1:45 2:-2:15 2:3-2:45 3:-3:15 3:3-3:45 4:-4:15 4:3-4:45 5:-5:15 5:3-5:45 6:-6:15 6:3-6:45 7:-7:15 7:3-7:45 8:-8:15 8:3-8:45 9:-9:15 9:3-9:45 1:-1:15 1:3-1:45 11:-11:15 11:3-11:45 12:-12:15 12:3-12:45 13:-13:15 13:3-13:45 14:-14:15 14:3-14:45 15:-15:15 15:3-15:45 16:-16:15 16:3-16:45 17:-17:15 17:3-17:45 18:-18:15 18:3-18:45 19:-19:15 19:3-19:45 2:-2:15 2:3-2:45 21:-21:15 21:3-21:45 22:-22:15 22:3-22:45 23:-23:15 23:3-23:45 Tidspunkt 32

33 12 1 Speed-flow data Km 128,5 - vest 8 Km/t Pe/15min 1 9 Estimeret model: Van Aerde Km/t Pe/t Usikkert bestemt pga. af manglende empiriske data fra nederste del af speed-flow kurve. Parameter i Van Aerde Model FFS (km/t) Speed at capacity (km/t) 52, Capacity (pe/l/h) Jam density (pe/l/km)

34 Radar 128,5 retning øst 14 Trafik - døgngennemsnit km 128,5 - retning øst 12 1 Trafik (pe/15min) :-:15 :3-:45 1:-1:15 1:3-1:45 2:-2:15 2:3-2:45 3:-3:15 3:3-3:45 4:-4:15 4:3-4:45 5:-5:15 5:3-5:45 6:-6:15 6:3-6:45 7:-7:15 7:3-7:45 8:-8:15 8:3-8:45 9:-9:15 9:3-9:45 1:-1:15 1:3-1:45 11:-11:15 11:3-11:45 12:-12:15 12:3-12:45 13:-13:15 13:3-13:45 14:-14:15 14:3-14:45 15:-15:15 15:3-15:45 16:-16:15 16:3-16:45 17:-17:15 17:3-17:45 18:-18:15 18:3-18:45 19:-19:15 19:3-19:45 2:-2:15 2:3-2:45 21:-21:15 21:3-21:45 22:-22:15 22:3-22:45 23:-23:15 23:3-23:45 Tidspunkt 12 Hastighed - døgngennemsnit km 128,5 - retning øst 1 8 Hastighed (km/t) :-:15 :3-:45 1:-1:15 1:3-1:45 2:-2:15 2:3-2:45 3:-3:15 3:3-3:45 4:-4:15 4:3-4:45 5:-5:15 5:3-5:45 6:-6:15 6:3-6:45 7:-7:15 7:3-7:45 8:-8:15 8:3-8:45 9:-9:15 9:3-9:45 1:-1:15 1:3-1:45 11:-11:15 11:3-11:45 12:-12:15 12:3-12:45 13:-13:15 13:3-13:45 14:-14:15 14:3-14:45 15:-15:15 15:3-15:45 16:-16:15 16:3-16:45 17:-17:15 17:3-17:45 18:-18:15 18:3-18:45 19:-19:15 19:3-19:45 2:-2:15 2:3-2:45 21:-21:15 21:3-21:45 22:-22:15 22:3-22:45 23:-23:15 23:3-23:45 Tidspunkt 34

35 12 1 Speed-flow data Km 128,5 - øst 8 Km/t Pe/15min Estimeret model: Van Aerde Km/t Pe/t Parameter i Van Aerde Model FFS (km/t) Speed at capacity (km/t) Capacity (pe/l/h) Jam density (pe/l/km)

Afmærkning af vejarbejde

Afmærkning af vejarbejde Afmærkning af vejarbejde Hastighed og indfletning Adfærdsundersøgelse August 2005 Lene Herrstedt Poul Greibe Aps Forskerparken SCION DTU Diplomvej, bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Indhold

Læs mere

Brug af høj tavlevogn

Brug af høj tavlevogn Brug af høj tavlevogn Evaluering af hastighed og synlighed Foreløbig udgave Poul Greibe 2. juli 2012 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold 1 Sammenfatning og konklusion... 3 2 Introduktion...

Læs mere

Evaluering af VMS tavler på M4

Evaluering af VMS tavler på M4 Evaluering af VMS tavler på M4 Forsøg med nedskiltning af hastighed ved arbejdskørsel Poul Greibe Belinda la Cour Lund 3. december 2012 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Indhold

Læs mere

2-sporede rundkørsler

2-sporede rundkørsler 2-sporede rundkørsler Vurdering af kapacitet i tilfartssporet Juli 2006 Marts 2007 Poul Greibe Belinda la Cour Lund Scion-DTU Diplomvej, bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Indhold Indledning...3

Læs mere

Rumlestriber ved vejarbejde på motorvej

Rumlestriber ved vejarbejde på motorvej Rumlestriber ved vejarbejde på motorvej Effekt på hastighed Lene Herrstedt Poul Greibe 9. juli 2012 tec Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold Sammenfatning og konklusion... 3 1. Introduktion...

Læs mere

Trafikantadfærd på 2-1 vej

Trafikantadfærd på 2-1 vej Adfærdsanalyse på Marbjergvej ved Roskilde Per Bruun Madsen Belinda la Cour Lund Lene Herrstedt old Juni 2010 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk 1. Indledning og formål... 3 2. Metode...

Læs mere

Adfærdsparametre i prioriterede vejkryds

Adfærdsparametre i prioriterede vejkryds Adfærdsparametre i prioriterede vejkryds Kritisk interval og passagetid Belinda la Cour Lund Per Bruun Madsen Poul Greibe Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk December 2010 Indhold Resumé...

Læs mere

M10 rumlestriber Hastighed og adfærd

M10 rumlestriber Hastighed og adfærd M10 rumlestriber Hastighed og adfærd Poul Greibe 31. oktober 2014 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Baggrund På M10 blev der den 28. august 2014 etableret rumlestriber på 4 forskellige

Læs mere

Serviceniveau for til- og frakørsler på motorveje

Serviceniveau for til- og frakørsler på motorveje Vurdering af beregningsmetode Februar 2006 Poul Greibe Scion-DTU Diplomvej, bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Indhold Indledning...3 Baggrund...3 Formål...3 Dataindsamling...4 Trafik- og hastighedsmålinger...4

Læs mere

Trafikantadfærd i 2-sporede rundkørsler

Trafikantadfærd i 2-sporede rundkørsler Trafikantadfærd i -sporede rundkørsler Sporbenyttelse og konfliktende adfærd Indsæt foto så det fylder rammen ud Belinda la Cour Lund Poul Greibe 4. marts 008 Scion-DTU Diplomvej 376 800 Lyngby www.trafitec.dk

Læs mere

Afmærkning af vejarbejde

Afmærkning af vejarbejde Afmærkning af vejarbejde Vognbaneskift Adfærdsundersøgelse 28. marts 2007 Lene Herrstedt Poul Greibe Belinda la Cour Lund Aps Forskerparken SCION DTU Diplomvej, bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk

Læs mere

Bilistadfærd ved overskridelse af spærreflade på M3

Bilistadfærd ved overskridelse af spærreflade på M3 Bilistadfærd ved overskridelse af spærreflade på M3 Registrering af bilister der overskrider spærrefladen på specifik delstrækning af M3. Teknisk notat. Lene Herrstedt Belinda la Cour Lund Marts 2009 Scion-DTU

Læs mere

Afstandsmærker på motorveje hvordan virker de på adfærden? og på trafiksikkerheden?

Afstandsmærker på motorveje hvordan virker de på adfærden? og på trafiksikkerheden? Afstandsmærker på motorveje hvordan virker de på adfærden? og på trafiksikkerheden? Af Poul Greibe Seniorkonsulent Tlf: 2524 6734 Email: pgr@trafitec.dk Trafitec Scion-DTU, Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk

Læs mere

Hastighed og uheldsrisiko i kryds

Hastighed og uheldsrisiko i kryds Trafiksikkerhed og Miljø Hastighed og uheldsrisiko i kryds Trafikdage på AUC 1996 Paper af: Civ. ing. Poul Greibe og Civ. ing. Michael Aakjer Nielsen Vejdirektoratet Trafiksikkerhed og Miljø Tel: 33 93

Læs mere

Vognbaneskift ved vejarbejde

Vognbaneskift ved vejarbejde Lene Herrstedt, Direktør, Civilingeniør Ph.D. Trafitec lh@trafitec.dk VEJFORUM 2007-11-07 Vognbaneskift ved vejarbejde Undersøgelse af trafikanters adfærd med hensyn til vognbaneskift i forbindelse med

Læs mere

Nordic Human Factors Guideline Dansk Case Study nr. 2

Nordic Human Factors Guideline Dansk Case Study nr. 2 Nordic Human Factors Guideline Dansk Case Study nr. 2 Rundkørsel ved Kolding Vest Lene Herrstedt 20. juli 2014 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Indhold 1. Indledning... 3 2. Lokaliteten...

Læs mere

Evaluering af gul svelle

Evaluering af gul svelle Evaluering af gul svelle Undersøgelse af trafikantadfærd ved benyttelse af gul svelle med påsat N42 afmærkning på M60 Skærup-Vejle. Belinda la Cour Lund Puk Kristine Andersson 10. August 2012 Scion-DTU

Læs mere

Fartdæmpning ved vejarbejde på motorvej IDÉ udvikling

Fartdæmpning ved vejarbejde på motorvej IDÉ udvikling Fartdæmpning ved vejarbejde på motorvej IDÉ udvikling Evaluering af Powermoon og N42 korridor Poul Greibe Puk Kristine Andersson Lene Herrstedt Scion-DTU Diplomvej 376 20 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk 5.

Læs mere

Vognbaneskift. Bilisters anvendte tid til udførelse af vognbaneskift på motorveje. Puk Kristine Andersson Poul Greibe. Marts 2010

Vognbaneskift. Bilisters anvendte tid til udførelse af vognbaneskift på motorveje. Puk Kristine Andersson Poul Greibe. Marts 2010 Bilisters anvendte tid til udførelse af vognbaneskift på motorveje Puk Kristine Andersson Poul Greibe Marts 2010 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold Resumé... 3 Baggrund... 5 Manøvretid

Læs mere

3. Trafik og fremkommelighed

3. Trafik og fremkommelighed 3. Trafik og fremkommelighed 3.1 Trafik Fra 1998 til 1999 konstateredes en stigning på 3,6 pct. i trafikarbejdet, dvs. det samlede antal kørte km, på vejnettet i Danmark. En del af stigningen (ca. 1 pct.)

Læs mere

Accelerations- og decelerationsværdier

Accelerations- og decelerationsværdier Accelerations- og decelerationsværdier for personbiler Baseret på data fra testkørsler med 20 testpersoner Poul Greibe Oktober 2009 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold 1. Introduktion...

Læs mere

Afstandsmærker på motorveje. april 2011

Afstandsmærker på motorveje. april 2011 Effekt efter 3 år Afstandsmærker på motorveje april 2011 Indhold Resumé 3 1. Introduktion 4 2. Analysestrækninger og dataindsamling 5 2.1 Analysestrækninger 5 2.2 Dataindsamling 5 2.3 Databehandling 6

Læs mere

Teknisk notat. Roskilde Kommune Evaluering af helleanlæg i Herringløse. Version 2 1 BAGGRUND OG FORMÅL

Teknisk notat. Roskilde Kommune Evaluering af helleanlæg i Herringløse. Version 2 1 BAGGRUND OG FORMÅL Teknisk notat Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4348 6660 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Roskilde Kommune Evaluering af helleanlæg i Herringløse 23. marts 2015 Vores reference:

Læs mere

Bredde af cykelstier: Analyse af adfærd og kapacitet

Bredde af cykelstier: Analyse af adfærd og kapacitet Bredde af cykelstier: Analyse af adfærd og kapacitet Sammenfatningsrapport Thomas Skallebæk Buch Poul Greibe 4. februar 2015 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Indhold 1 Introduktion...

Læs mere

Adfærd og kapacitet på cykelstier

Adfærd og kapacitet på cykelstier Adfærd og kapacitet på cykelstier Et cykelpuljeprojekt Thomas Skallebæk Buch Poul Greibe Baggrund og formål Cykeltrafikken er voksende (flere specialcykler) Øget trængsel Eksisterende viden (ind- og udland)

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 2 Køretidsmålinger og tavlevisninger. Køretiderne er målt i begge retninger.

Indholdsfortegnelse. 2 Køretidsmålinger og tavlevisninger. Køretiderne er målt i begge retninger. Aalborg Kommune, VIKING Fremkommelighed på vejnettet - Aktivitet ATI 7 Analyse af trafik på Vesterbro mm. Rådgivende Ingeniører AS Parallelvej 15 2800 Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk

Læs mere

Kapacitet af motorveje

Kapacitet af motorveje Kapacitet af motorveje af Henning Sørensen, Vejdirektoratet 1. Indledning Formål Trafikmængden på de danske motorveje er steget væsentligt i løbet af de senere år, og det må forventes at udbygningen af

Læs mere

Hastighedsmålinger på Gurrevej

Hastighedsmålinger på Gurrevej juli 2005 Belinda la Cour Lund Lene Herrstedt Poul Greibe Aps Forskerparken SCION DTU Diplomvej, bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Indhold Indledning...3 Hastighedsmålinger på Gurrevej...4 2

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Trafikanalyse af Lågegyde. Hørsholm Kommune. 1 Indledning. 2 Forudsætninger

Indholdsfortegnelse. Trafikanalyse af Lågegyde. Hørsholm Kommune. 1 Indledning. 2 Forudsætninger Hørsholm Kommune Trafikanalyse af Lågegyde COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Indledning 1 2 Forudsætninger 1 3 Grundlag

Læs mere

VISNING AF RESTTID FOR CYKLISTER I SIGNALANLÆG

VISNING AF RESTTID FOR CYKLISTER I SIGNALANLÆG JULI 2013 FREDERIKSBERG KOMMUNE VISNING AF RESTTID FOR CYKLISTER I SIGNALANLÆG ADFÆRDSSTUDIE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk JULI

Læs mere

Evaluering af interimsmotorveje

Evaluering af interimsmotorveje Evaluering af interimsmotorveje Interimsmotorvejen vest for Slagelse og nord for Vejle Thomas Skallebæk Buch Poul Greibe Belinda la Cour Lund April 2013 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk

Læs mere

Hastighedstilpasning

Hastighedstilpasning Hastighedstilpasning Evaluering af VMS tavler C55 på veje ved skoler Indsæt foto så det fylder rammen ud Lene Herrstedt Poul Greibe Belinda la Cour Lund marts 2008 Trafitec Scion-DTU Diplomvej 376 2800

Læs mere

RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE

RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE Der er gennemført nye beregninger af trafikarbejde

Læs mere

Cykelsti stibredde, adfærd og kapacitet

Cykelsti stibredde, adfærd og kapacitet Cykelsti stibredde, adfærd og kapacitet Et cykelpuljeprojekt Poul Greibe Thomas Skallebæk Buch Baggrund Cykeltrafikken er voksende (flere specialcykler) Øget trængsel Eksisterende viden om sammenhæng mellem

Læs mere

Radardetektorer til trafikmålinger

Radardetektorer til trafikmålinger Vejforum 25 detektorer til trafikmålinger af civiling. Steen Lauritzen, Vejdirektoratet, e-mail: ste@vd.dk Baggrund Trafikdataopsamlingen på Motorring 3 (M3) har hidtil været foretaget med -systemet, der

Læs mere

Støjhensyn i prissætning af kørselsafgifter. Jacob Høj Tetraplan A/S

Støjhensyn i prissætning af kørselsafgifter. Jacob Høj Tetraplan A/S Støjhensyn i prissætning af kørselsafgifter Jacob Høj Tetraplan A/S Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 3 2010 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende

Læs mere

Assensvej Analyse af trafikale konsekvenser ved etablering af grusgrav

Assensvej Analyse af trafikale konsekvenser ved etablering af grusgrav Assensvej Analyse af trafikale konsekvenser ved etablering af grusgrav... 1 Baggrund og forudsætninger Assens Kommune har bedt Tetraplan om at vurdere de trafikale konsekvenser ved etablering af en grusgrav

Læs mere

Er trafikanterne tilfredse med ITS på motorveje?

Er trafikanterne tilfredse med ITS på motorveje? Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Analyse af trafikforhold på Kirke Værløsevej

Analyse af trafikforhold på Kirke Værløsevej 1 Værløse Kommune Analyse af trafikforhold på Kirke Værløsevej Hovedrapport August 1999 Dokument nr. 44438-001 Revision nr. 1 Udgivelsesdato August 1999 Udarbejdet Kontrolleret Godkendt MSD 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Notat om vejtrafikkens udvikling i Storkøbenhavn

Notat om vejtrafikkens udvikling i Storkøbenhavn Notat om vejtrafikkens udvikling i Storkøbenhavn Maj 2012 Notat om vejtrafikkens udvikling i Storkøbenhavn Indhold: 1. Baggrund 2. Oversigt over trafikudviklingen 2.1. Trafiktællinger 2.2. Trafikindeks

Læs mere

temaanalyse ulykker med unge teenagere 2001-2010

temaanalyse ulykker med unge teenagere 2001-2010 temaanalyse ulykker med unge teenagere 21-21 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766417 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 ulykker med unge teenagere 21-21 Dette notat handler

Læs mere

Variable hastighedstavler

Variable hastighedstavler Variable hastighedstavler Effektundersøgelse af variable hastighedstavler ved kryds på veje i åbent land Af: Civilingeniør Laura Sand Pedersen, Aalborg Universitet Nøgleord: Variable hastighedstavler,

Læs mere

Mikro simulering som værktøj til vurdering af trafikafvikling og kapacitet

Mikro simulering som værktøj til vurdering af trafikafvikling og kapacitet Mikro simulering som værktøj til vurdering af trafikafvikling og kapacitet Af Rasmus N. Pedersen og Søren Hansen, RAMBØLL NYVIG A/S Indledning I de sidste 10-15 års trafikplanlægning har vi vænnet os til

Læs mere

Midlertidige fremkommelighedstiltag for busser på letbanestrækningen

Midlertidige fremkommelighedstiltag for busser på letbanestrækningen By- og Kulturforvaltningen Midlertidige fremkommelighedstiltag for busser på letbanestrækningen Byudvikling Byrum og Mobilitet By- og Kulturudvalget har på udvalgsmøde 12. januar 2016 bedt By- og Kulturforvaltningen

Læs mere

Midteradskillelse på landevej 447, Vestbjerg-Hjørring

Midteradskillelse på landevej 447, Vestbjerg-Hjørring Midteradskillelse på landevej 447, Vestbjerg-Hjørring Ph.d.-studerende Michael Sørensen, AAU, Trafikforskningsgruppen, michael@plan.aau.dk Adjunkt Jens Christian Overgaard Madsen, AAU, Trafikforskningsgruppen,

Læs mere

I browserens adressefelt skrives www.imastra.dk. Der logges ind på vanlig vis med brugernavn og password til imastra.

I browserens adressefelt skrives www.imastra.dk. Der logges ind på vanlig vis med brugernavn og password til imastra. December 2014 Vejarbejdsansvarlige modul i Mastra til analyse af trafik Kort vejledning 1. Formål Mastra er et system til lagring, efterbehandling og udtræk af trafiktællinger. Trafiktællinger er grundlaget

Læs mere

Ny vejledning om måling af støj fra vejtrafik

Ny vejledning om måling af støj fra vejtrafik Ny vejledning om måling af støj fra vejtrafik Lene Nøhr Michelsen Trafiksikkerhed og Miljø Niels Juels Gade 13 1059 København K lmi@vd.dk Hugo Lyse Nielsen Transportkontoret Strandgade 29 1410 København

Læs mere

temaanalyse 2000-2009

temaanalyse 2000-2009 temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte

Læs mere

NOTAT. Projekt om rejsetidsvariabilitet

NOTAT. Projekt om rejsetidsvariabilitet NOTAT Dato J. nr. 15. oktober 2015 2015-1850 Projekt om rejsetidsvariabilitet Den stigende mængde trafik på vejene giver mere udbredt trængsel, som medfører dels en stigning i de gennemsnitlige rejsetider,

Læs mere

Bilag 1: Fordele og ulemper ved en bussluse på Hejnstrupvej

Bilag 1: Fordele og ulemper ved en bussluse på Hejnstrupvej Veje og Grønne Områder Sagsnr. 265418 Brevid. 2072288 Ref. MOCH Dir. tlf. 4631 3722 Mortenhc@roskilde.dk Veje og Grønne Områder Sagsnr. 265418 Brevid. 2072288 Ref. MOCH Dir. tlf. 4631 3722 Mortenhc@roskilde.dk

Læs mere

Rundkørsel i Bredsten

Rundkørsel i Bredsten Rundkørsel i Bredsten Trafikantadfærd i 2-sporet rundkørsel før, 2 måneder efter samt 10 måneder efter ændret afmærkning. Belinda la Cour Lund Lene Herrstedt 17. september 2014 Scion-DTU Diplomvej 376

Læs mere

FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ

FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ Til Fredensborg Kommune Dokumenttype Notat Dato Juni 2014 FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ Revision 1 Dato 2014-06-23 Udarbejdet af RAHH, CM, HDJ Godkendt

Læs mere

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING 2016 Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Sundhedsstyrelsen, 2016.

Læs mere

KAFKA - Revurdering af vejregler for kapacitet og trafikafvikling i Danmark

KAFKA - Revurdering af vejregler for kapacitet og trafikafvikling i Danmark KAFKA - Revurdering af vejregler for kapacitet og trafikafvikling i Danmark af Rikke Rysgaard, Vejdirektoratet Claus Klitholm, Carl Bro as 1. Indledning Trafikarbejdet i Danmark er steget med næsten 50

Læs mere

TRAFIKSIMULERING FOR MOTORVEJSKRYDS AARHUS NORD OG TILSLUTNINGSANLÆG 46

TRAFIKSIMULERING FOR MOTORVEJSKRYDS AARHUS NORD OG TILSLUTNINGSANLÆG 46 MAJ 2014 VEJDIREKTORATET TRAFIKSIMULERING FOR MOTORVEJSKRYDS AARHUS NORD OG TILSLUTNINGSANLÆG 46 HOVEDRAPPORT ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99

Læs mere

OPLÆG TIL TRAFIKPLAN FOR TYRINGEVEJ MM. for VEJLAUGET SVANEPARKEN Notat af 2007.09.25 Principper og skitseforslag

OPLÆG TIL TRAFIKPLAN FOR TYRINGEVEJ MM. for VEJLAUGET SVANEPARKEN Notat af 2007.09.25 Principper og skitseforslag DINES JØRGENSEN & CO. A/S RÅDGIVENDE INGENIØRER F.R.I. OPLÆG TIL TRAFIKPLAN FOR TYRINGEVEJ MM. for VEJLAUGET SVANEPARKEN Notat af 2007.09.25 Principper og skitseforslag Baggrund og forudsætninger. Baggrunden

Læs mere

Syd_M018 Vejstøj ved station Lolland Syd_Notat. Modtagekontrol

Syd_M018 Vejstøj ved station Lolland Syd_Notat. Modtagekontrol Syd_M018 Vejstøj ved station Lolland Syd_Notat Modtagekontrol Bemærkninger Notat ok. Opfylder behov. Fordelt til Kontrol udført (dato / sign.) 08.02.2011 / XTMO Ja Nej Journalnummer NIRAS A/S Sortemosevej

Læs mere

Ballerup Kommune. Beskrivelse af vejbump

Ballerup Kommune. Beskrivelse af vejbump Ballerup Kommune Beskrivelse af vejbump Center for Miljø og Teknik - Vejteamet 2015 Indhold Vejbump... 3 Godkendte vejbump... 3 Permanente bump... 4 Cirkelformede bump... 4 Kombibump... 5 Kuppelformede

Læs mere

Intelligent signalprioritering for busser og udrykningskøretøjer i Vejle

Intelligent signalprioritering for busser og udrykningskøretøjer i Vejle Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Akut udbygningsbehov på E45 Østjyske Motorvej

Akut udbygningsbehov på E45 Østjyske Motorvej Akut udbygningsbehov på E45 Østjyske Motorvej Mobilitetskommissionen for den østjyske byregion Det koster min virksomhed 100.000 kr. om måneden, når jeg sidder her i 15 min hver dag. Akut udbygningsbehov

Læs mere

En ny vej - Statusrapport juli 2013

En ny vej - Statusrapport juli 2013 En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af

Læs mere

Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 56 Offentligt. Debatoplæg Juni 2006

Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 56 Offentligt. Debatoplæg Juni 2006 Udbygning af Østjyske Moto Skærup og Ve Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 56 Offentligt Debatoplæg Juni 2006 Udbygning af E45, Østjyske Motorvej mellem Skærup og Vejle Nord Der blev i november 2003 indgået

Læs mere

Evaluering af variable tavler på Helsingørmotorvejen under ombygningen

Evaluering af variable tavler på Helsingørmotorvejen under ombygningen STE Dato: 19. november 1998 Evaluering af variable tavler på Helsingørmotorvejen under ombygningen 1. Baggrund I perioden fra maj 1996 til december 1997 blev Helsingørmotorvejen ombygget fra 4 til 6 spor

Læs mere

Vi baner vejen for bedre trafikforbindelser

Vi baner vejen for bedre trafikforbindelser Vi baner vejen for bedre trafikforbindelser Trafikale konsekvenser for dig i anlægsfasen Anlæg af Den nye bane København-Ringsted over Køge Udbygning af Køge Bugt Motorvejen mellem Greve Syd og Solrød

Læs mere

Tilsyn med faren for at blive påkørt ved vejarbejde

Tilsyn med faren for at blive påkørt ved vejarbejde Tilsyn med faren for at blive påkørt ved vejarbejde Instruks IN-2-2 Arbejdsmiljøemne: Ulykkesrisici Ansvarlig enhed: AFC, SD, B/A og Teknik Ikrafttræden: 1. juli 2015 Senest revideret: 1. EMNE OG BAGGRUND

Læs mere

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3 Kvalitets- og Designmanual Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Indhold Formål... 3 Generelt... 4 1. Byporte... 6 1.1 Visuel Byport specieldesignet i metal... 6 1.2 Visuel Byport

Læs mere

NOTAT VEJTRAFIKSTØJ. Der er regnet på eksisterende forhold, samt forholdene 2025 med det nye tilslutningsanlæg.

NOTAT VEJTRAFIKSTØJ. Der er regnet på eksisterende forhold, samt forholdene 2025 med det nye tilslutningsanlæg. NOTAT VEJTRAFIKSTØJ Projekt Ombygning af Aulbyvej Kunde Middelfart Kommune Notat nr. 2 Dato 2012-07-27 Til Fra KS Ditte Storm, Middelfart Kommune Jacob Storm Jørgensen Ole Funk Knudsen 1. Indledning I

Læs mere

Tiltagene fokuserer især på at skabe sikre og trygge forhold for de mange lette trafikanter til skolerne i området.

Tiltagene fokuserer især på at skabe sikre og trygge forhold for de mange lette trafikanter til skolerne i området. NOTAT Projekt Ombygning af krydset Søvej Rolighedsvej i Ringe Kunde Faaborg Midtfyn Kommune Notat nr. 2 Dato 29. juni 2012 Fra Erik Gersdorff Stilling 1. Baggrund Faaborg Midtfyn Kommune har i en trafiksikkerhedsrevision,

Læs mere

Test af afmærkning af vejarbejde på 4-sporede motorveje Del 3

Test af afmærkning af vejarbejde på 4-sporede motorveje Del 3 Test af afmærkning af vejarbejde på 4-sporede motorveje Del 3 Trafikafvikling ved test af smalle spor Thomas Skallebæk Buch Poul Greibe Belinda la Cour Lund Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk

Læs mere

UDKAST. Frederiksborg Amt. Mikkelborg Strandpark Vurdering af mulig udvidelse. NOTAT 31. juli 2006 jvl/psa

UDKAST. Frederiksborg Amt. Mikkelborg Strandpark Vurdering af mulig udvidelse. NOTAT 31. juli 2006 jvl/psa UDKAST Frederiksborg Amt Mikkelborg Strandpark NOTAT 31. juli 2006 jvl/psa Indholdsfortegnelse...1 1 Sammenfatning og konklusion...3 2 Indledning...4 2.1 Baggrund...4 2.2 Projektbeskrivelse...4 2.3 Analyser

Læs mere

Akut udbygningsbehov på E45 i Østjylland

Akut udbygningsbehov på E45 i Østjylland Akut udbygningsbehov på E45 i Østjylland Mobilitetskommissionen for den østjyske byregion maj 2015 »» Mobilitetskommissionen for den østjyske byregion dokumenterer, at behovet for udbygning af den østjyske

Læs mere

Grundejerforeningen Sommerbyen, Rønhøjgård Afd. B v./ Carsten Arim Ringtoften 161, 1. tv 2740 Skovlunde

Grundejerforeningen Sommerbyen, Rønhøjgård Afd. B v./ Carsten Arim Ringtoften 161, 1. tv 2740 Skovlunde Grundejerforeningen Sommerbyen, Rønhøjgård Afd. B v./ Carsten Arim Ringtoften 161, 1. tv 2740 Skovlunde CVR-NR. 18 41 18 30 BANK 3543 3534028210 DATO 2008.11.24 SAG NR. 9149 REF. FHH Vedr. etablering af

Læs mere

HUSKESEDDEL. Vinderslev og Omegns Lokalråd. Til Silkeborg Kommune. Vinderslev og Omegns Lokalråd Formand Jane Vibjerg, jane@vibjerg.

HUSKESEDDEL. Vinderslev og Omegns Lokalråd. Til Silkeborg Kommune. Vinderslev og Omegns Lokalråd Formand Jane Vibjerg, jane@vibjerg. Vinderslev og Omegns Lokalråd Dato : 31.05.2012 Til Silkeborg Kommune HUSKESEDDEL Vinderslev og Omegns Lokalråd Formand Jane Vibjerg, jane@vibjerg.com 1 Vinderslev og Omegns Lokalråd ønsker følgende emner

Læs mere

CPX-måling før skift af belægning

CPX-måling før skift af belægning appletrafikstøj CPX-måling før skift af belægning CPX-målinger af dækstøj giver et entydigt billede af asfaltbelægningens betydning for støjen. Det kan give en reduktion af støjen på op til 6 db(a) at

Læs mere

TRAFIKMÆNGDER OG REJSETIDER IGENNEM TSA52, ODENSE SV INDHOLD. 1 Baggrund og formål 2

TRAFIKMÆNGDER OG REJSETIDER IGENNEM TSA52, ODENSE SV INDHOLD. 1 Baggrund og formål 2 VEJDIREKTORATET TRAFIKMÆNGDER OG REJSETIDER IGENNEM TSA52, ODENSE SV ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk EVALUERING AF ETABLERING AF DYNAMISK

Læs mere

Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt

Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt Mette Bøgelund, Senior projektleder, COWI A/S Trafikdage på Aalborg Universitet 2004 1 I analysen er de samfundsøkonomiske fordele og ulemper

Læs mere

Effekt af blinkende grønne fodgængersignaler

Effekt af blinkende grønne fodgængersignaler Effekt af blinkende grønne fodgængerer Af Bo Mikkelsen Aalborg Kommune Tidl. Danmarks TransportForskning Email: Bmi-teknik@aalborg.dk 1 Baggrund, formål og hypoteser Dette paper omhandler en undersøgelse

Læs mere

Byens cykelgade Jernbanegade, Næstved Lárus Ágústsson, laag@cowi.dk COWI A/S

Byens cykelgade Jernbanegade, Næstved Lárus Ágústsson, laag@cowi.dk COWI A/S Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Evaluering af Soltimer

Evaluering af Soltimer DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-16 Evaluering af Soltimer Maja Kjørup Nielsen Juni 2001 København 2001 ISSN 0906-897X (Online 1399-1388) Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Beregning

Læs mere

Udvalgte færdselstavler

Udvalgte færdselstavler Udvalgte færdselstavler 59 6 Udvalgte færdselstavler Advarselstavler Advarselstavler er trekantede med rød kant. Spidsen vender opad. Tavlerne bruges til at advare trafikanterne om farer, som man ikke

Læs mere

UDKAST. Københavns Kommune. Randbølvej Trafikanalyse NOTAT 8. maj 2015 Rev. nr. 01 ADP/CMO/MKK

UDKAST. Københavns Kommune. Randbølvej Trafikanalyse NOTAT 8. maj 2015 Rev. nr. 01 ADP/CMO/MKK UDKAST Københavns Kommune Randbølvej Trafikanalyse 2015 NOTAT 8. maj 2015 Rev. nr. 01 ADP/CMO/MKK 0 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Konklusion... 4 3 Trafikale forhold... 5 3.1 Tidligere forhold

Læs mere

Trafiksikkerhed på motorveje

Trafiksikkerhed på motorveje Uheldsmodeller, sikkerhedsfaktorer og vejledning til IT-værktøj Søren Underlien Jensen August 2015 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Indhold Indledning... 3 Opdeling af motorvejsnettet...

Læs mere

Anlægsområdet Hovedstadsprojekterne 16.oktober Indledning. Trafikale udfordringer i anlægsperioden

Anlægsområdet Hovedstadsprojekterne 16.oktober Indledning. Trafikale udfordringer i anlægsperioden Anlægsområdet Hovedstadsprojekterne 16.oktober 2005 Trafikafvikling på Motorring 3 - herunder erfaringer med brug af trafikledelsessystem under anlægsarbejdet. Af koordinator for trafikafvikling, Charlotte

Læs mere

Trafikstrategi for Nr. Herlev

Trafikstrategi for Nr. Herlev Trafikstrategi for Nr. Herlev Beskrivelse af problemer Forslag til ændringer/forbedringer Ophævelsen af 40 km/t zonen ved indkørslen til Strædet er et eksempel på uheldig skilteplacering Udarbejdet i marts

Læs mere

Trafikulykker og vejarbejde

Trafikulykker og vejarbejde Analyse af ulykker sket ved vejarbejde på motorveje (2006-2010) Puk Kristine Andersson Juli 2012 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold Resumé og konklusion... 3 1 Introduktion...

Læs mere

DRI-100 Generelle bemærkninger til tegningsbilaget for motorveje

DRI-100 Generelle bemærkninger til tegningsbilaget for motorveje DRI-100 Generelle bemærkninger til tegningsbilaget for motorveje Tegningseksemplerne er vejledende og kan betragtes som et paradigme ved udarbejdelse af afmærkningsplaner for et konkret vejarbejde. Tegningerne

Læs mere

Der er tidligere foretaget en tilsvarende undersøgelse med signalanlæg, og efterfølgende er minirundkørslen undersøgt.

Der er tidligere foretaget en tilsvarende undersøgelse med signalanlæg, og efterfølgende er minirundkørslen undersøgt. NOTAT Projekt Vurdering af minirundkørsel i krydset Dronning Margrethes Vej- -Kapacitetsvurdering med VISSIM-simulering Kunde Roskilde Kommune Notat nr. 01 Dato 2015-09-10 Til Fra Jesper Larsen 1. Indledning

Læs mere

Patientforflytninger i seng

Patientforflytninger i seng Patientforflytninger i seng Indledning Formålet med undersøgelsen var at udvikle et værktøj til vurdering af plejerens belastning ved patientforflytninger. Ideen var at man ud fra patientens vægt, grad

Læs mere

Vurderingen baserer sig på følgende grundlag: - Bebyggelsesplan, dateret 19/12 2014. - Trafiktællinger, Hillerød Kommune

Vurderingen baserer sig på følgende grundlag: - Bebyggelsesplan, dateret 19/12 2014. - Trafiktællinger, Hillerød Kommune Notat Hillerød Kommune ULLERØDBYEN Trafikal vurdering 17. december 2014 Projekt nr. 218546 Dokument nr. 1214349121 Version 1 Udarbejdet af ACH Kontrolleret af PFK Godkendt af PFK 1 BAGGRUND I forbindelse

Læs mere

Notat vedr.: Foretræde for Teknisk Udvalg angående: Permanent ombygning af Oddervej

Notat vedr.: Foretræde for Teknisk Udvalg angående: Permanent ombygning af Oddervej Aarhus Kommune Att. Teknisk Udvalg Rådhuset 8100 Århus C Skåde, den 12. juni 2016 Notat vedr.: Foretræde for Teknisk Udvalg angående: Permanent ombygning af Oddervej Fremlæggelse mandag den 13. juni kl.

Læs mere

EFFEKT AF DE VARIABLE TAVLER PÅ MOTORRING 3 KONSOLIDERINGSANALYSE

EFFEKT AF DE VARIABLE TAVLER PÅ MOTORRING 3 KONSOLIDERINGSANALYSE Til Vejdirektoratet Dato December 2015 EFFEKT AF DE VARIABLE TAVLER PÅ MOTORRING 3 KONSOLIDERINGSANALYSE EFFEKT AF DE VARIABLE TAVLER PÅ MOTORRING 3 KONSOLIDERINGSANALYSE Revision 1 Dato 2015-12-04 Udarbejdet

Læs mere

Evalueringer af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København

Evalueringer af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København Evalueringer af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København Trafiksikkerhedskoordinator Anne Eriksson Center for Trafik, Københavns Kommune E-mail: anneri@tmf.kk.dk Introduktion

Læs mere

Trafikledelse, hvad er muligt. - og fornuftigt i det næste årti

Trafikledelse, hvad er muligt. - og fornuftigt i det næste årti Trafikledelse, hvad er muligt - og fornuftigt i det næste årti fik@vd.dk Vejdirektoratet Trafikal drift Vi er i Danmark nået til at vendepunkt mht. anvendelse af trafikledelse. Vi har i de sidste 10 15

Læs mere

Maskinel køretøjsklassifikation ud fra mønstergenkendelse. Udarbejdet: Christian Overgård Hansen 28. september 2004

Maskinel køretøjsklassifikation ud fra mønstergenkendelse. Udarbejdet: Christian Overgård Hansen 28. september 2004 Notat Sag: Titel: Maskinel køretøjsklassifikation ud fra mønstergenkendelse Analyse af antalstællinger Notatnr. 11-7 Rev.: Til: Bjarne Bach Nielsen, Allan Christensen Udarbejdet: Christian Overgård Hansen.

Læs mere

Sankt Jørgens Vej, Svendborg

Sankt Jørgens Vej, Svendborg Sankt Jørgens Vej, Svendborg Prioritering af trafiksikkerhedsprojekter Granskning af løsningsmuligheder Udarbejdet af: Gunvor Winther Dato: 11.07.2014 Version: 02 Projekt nr.: 7108-001 MOE A/S Åboulevarden

Læs mere

Risiko i trafikken 2000-2007. Camilla Brems Kris Munch

Risiko i trafikken 2000-2007. Camilla Brems Kris Munch Risiko i trafikken 2000-2007 Camilla Brems Kris Munch November 2008 Risiko i trafikken 2000-2007 Rapport 2:2008 November 2008 Af Camilla Brems og Kris Munch Copyright: Udgivet af: Rekvireres hos: Hel eller

Læs mere

Tryg i trafikken ved Hornslet Skole Efterår 2011

Tryg i trafikken ved Hornslet Skole Efterår 2011 Tryg i trafikken ved Hornslet Skole 1 Tryg i trafikken ved Hornslet Skole Efterår 2011 --Mobilitetsplan-- Af: civilingeniør, trafikplanlægger Maria Thrysøe Krogh-Mayntzhusen Rambøll Danmark A/S mtm@ramboll.dk

Læs mere

Sikre rundkørsler 26 TRAFIK & VEJE 2013 JUNI/JULI

Sikre rundkørsler 26 TRAFIK & VEJE 2013 JUNI/JULI UDFORMNING AF KRYDS Sikre rundkørsler Projektet Cyklisters sikkerhed i rundkørsler har gennem flere studier sat fokus på rundkørsler og trafiksikkerhed. Artiklen beskriver sikre design for både cyklister

Læs mere

NOTAT. 1. Hovedkonklusioner

NOTAT. 1. Hovedkonklusioner NOTAT Projekt Sammenhæng mellem trængsel og hændelser på E20 over Fyn Kunde Byregion Fyn og Region Syddanmark Notat nr. 02 Dato 24. august 2017 Til Thomas Thume Nielsen, Byregion Fyn Erik Ørskov, Region

Læs mere