2-sporede rundkørsler

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "2-sporede rundkørsler"

Transkript

1 2-sporede rundkørsler Vurdering af kapacitet i tilfartssporet Juli 2006 Marts 2007 Poul Greibe Belinda la Cour Lund Scion-DTU Diplomvej, bygning Kgs. Lyngby

2 Indhold Indledning...3 Dataindsamling...4 Passagetid...7 Kritisk interval...9 Empiriske målinger af kapacitet...11 Sammenfatning...19 Referencer...21 Bilag 1 Fotos og plantegninger...22 Bilag 2 - Videoregistrering

3 Indledning Dette arbejdsnotat indeholder hovedresultaterne fra en undersøgelse, der har til formål at udbygge den eksisterende viden vedr. adfærdsparametre til beregning af kapacitet i 2-sporede rundkørsler. I Kapacitet og serviceniveau [1], Vejregelforslag fra oktober 2005, anbefales til beregning af tilfartssporet kapacitet følgende værdier for det kritiske interval og passagetiden: Tilfart Kritisk interval overfor personbiler (Tau) Passagetiden (delta) 2-sporet by 4,2 sek. 2,8 sek. 2-sporet land 4,0 sek. 2,8 sek. Tabel 1. Nuværende værdier for kritisk interval og passagetid. Korrektionsfaktoren for kfn ud for udkørende trafik i hosliggende frafart er sat til: kfn ud = 1,00 for N ud < 400 pe/time kfn ud = 0,95 for 400 pe/time < N ud < 800 pe/time kfn ud = 0,90 for N ud > 800 pe/time De anbefalede adfærdsparametre og korrektionsfaktorer er baseret på et lille datagrundlag, hvorfor det har været ønsket at supplere den nuværende viden med yderligere undersøgelser af 2-sporede rundkørsler. 3

4 Dataindsamling Rundkørsler Baseret på oplysninger fra VIS samt indsamlet kortmateriale er i alt 16 rundkørsler med 2 cirkulerende spor samt tilfarter med 2 spor blevet identificeret. Disse 16 rundkørsler er nærmere vurderet mht. trafikmængder samt mulighed for dataindsamling. På baggrund af dette er 5 rundkørsler udvalgt, hvori trafikken er analyseret ud fra videooptagelser. Der er foretaget mellem 3 og 15 timers videooptagelser i hver tilfart. De 5 rundkørsler med 2 sporede tilfarter, der er analyseret i dette projekt, er følgende: Nr. Kommune Vejid / kmt Antal ben By/Land 1 Frederiksværk / 21,000 4 Land 2 Frederiksværk / 22,500 5 By/Land 3 Hørsholm / 24,900 4 Land 4 Allerød / 27,330 4 Land 5 Århus / 5,950 3 Land Tabel 2. Rundkørsler der indgår i undersøgelsen. De 5 rundkørsler er alle beliggende i landområde, på nær nr. 2, der ligger på grænsen mellem by og land. Der er i undersøgelsen skelnet mellem 2 typer af tilfarter, se figur 1. Type 1: Type 2: Hvor der er ét cirkulerende spor forbi tilfarten (og tvungen højreud i hosliggende frafart) Hvor der er 2 cirkulerende spor forbi tilfarten. 4

5 Type 1 Type 2 Figur 1. Type 1 og type 2 tilfart med henholdsvis 1 og 2 cirkulerende spor. I de 5 rundkørsler er begge tilfartstyper repræsenteret, og analysen er derfor baseret på i alt 7 tilfarter i de 5 rundkørsler. Det drejer sig om 5 tilfarter med 1 cirkulerende spor (type 1) 2 tilfart med 2 cirkulerende spor (type 2) Langt de fleste 2-sporede rundkørsler i Danmark er baseret på type 1 tilfarter. Det skal bemærkes, at den ene tilfart af type 2 som indgår i undersøgelsen har et ekstra cirkulerende spor uden på de 2 alm. cirkulerende spor. Dette ekstra cirkulerende spor er adskilt med midterhelle til selve cirkulationsarealet og fungerer som en slags en slags shunt. Shunten, som leder trafik ud af den hosliggende frafart, benyttes i stor udstrækning og trafikken her betragtes i denne undersøgelse ikke som alm. frafartstrafik. I bilag 1 findes fotos og plantegninger af alle de undersøgte tilfarter. Registrering af trafikadfærd I de analyserede tilfarter er følgende registreret: 1. Målinger som skal danne datagrundlag for beregning af det kritiske interval 2. Måling af passagetider (følgetider) 3. Tælling af afviklet trafik i tilfart sammenholdt med cirkulerende trafik og trafik i frafart 5

6 En nærmere beskrivelse af registreringsmetoden kan findes i bilag 2. I tabel 3 er vist antal timer der er videofilmet i hver tilfart samt hvor stort et datagrundlag der indgår i registreringen. I bilag 1 er vedlagt fotos og plantegninger af de fem undersøgte rundkørsler. Rundkørsel 1 2 Tilfart Antal timers videooptagelse (tt:mm) Antal timers videooptagelse der indgår i registrering af: Kritisk Empirisk Passagetid interval studie syd 2:47 2:25 0:50 2:45 nord 4:20-1:20 4:00 vest 4:15 1:00 3:03 4:15 syd 3:00-0:35 3:00 3 nord 4:20 1:30 3:30 4:20 4 nord 4:55 1:00 4:00 4:00 5 syd 15:09 0:10 1:00 2:30 Tabel 3. Antal optagetimer samt registreringstimer. 6

7 Passagetid I alt er 254 passagetider registreret. Den gennemsnitlige passagetid samt antal registrerede passagetider er vist i nedenstående tabel. Rundkørsel nr Tilfartstype Antal passagetider Middelpassagetid Venstre tilfart Højre tilfart Venstre tilfart Højre tilfart ,6 2, ,7 2, , ,7 Samlet ,6 2, ,5 2,6 Samlet ,5 2,6 Samlet ,6 2,7 Tabel 4. Målte passagetider. Flest passagetider er registreret for højre tilfart, i alt 202 passagetider, mens der er registreret 52 passagetider for venstre tilfart. Middelpassagetiden er henholdsvis 2,6 og 2,7 for venstre og højre tilfart. Generelt ses lidt lavere passagetider for den venstre tilfart sammenlignet med den højre (0,1-0,2 sek). Derudover er der nogen forskel rundkørslerne imellem. Type 1 tilfarter har 0,1 sek længere passagetid for både højre og venstre tilfart sammenlignet med type 2 tilfarter. Figur 2 viser fordelingen af de målte passagetider for venstre og højre tilfart. Som det ses ligner fordelingen for højre og venstre tilfart hinanden. 7

8 Passagetid % 90% 25 80% Hyppighed Hyppighed (venstre tilfart) Hyppighed (højre tilfart) Kumulativ % (venstre tilfart) Kumulativ % (højre tilfart) 70% 60% 50% 40% 30% 5 20% 10% 0,2 0,4 0,6 0, ,2 1,4 1,6 1,8 2 2,2 2,4 2,6 2,8 3 3,2 3,4 3,6 3,8 Passagetid (sek) 4 4,2 4,4 4,6 4,8 5 5,2 >5,2 0% Figur 2. Fordeling af målt passagetid. Et generelt træk er dog, at passagetiden er størst målt mellem bil i 1. køposition og bil i 2. køposition, næststørst for bil i 2. og 3. køposition osv. Nedenstående tabel 5 viser middelpassagetiden mellem køretøjer opdelt på hvilken køposition passagetiden tilhører. Højre tilfart Passagetid i forhold til køposition køp køp køp køp. Middelpassagetid (sek) 3,1 2,5 2,4 2,2 Tabel 5. Målte passagetider opdelt på køposition. Det betyder, at de forskelle i middelpassagetiden som findes i tabel 4 til dels kan tilskrives trafikafviklingsmønsteret i tilfarten. Tilfarter hvor der afvikles mange køretøjer i et hug har typisk en lav middelpassagetid, mens tilfarter hvor der afvikles 2-3 køretøjer ad gangen har en noget højere middelpassagetid. 8

9 Kritisk interval Det kritiske interval er vurderet ud fra målte accepterede og forkastede gab og delayed lags. Gab og lag er målt som beskrevet i bilag 2. Bemærk her, at for type 2 tilfarter (med 2 cirkulerende spor) er det kritiske interval målt på den samlede cirkulerende strøm. Ud fra de målte værdier af accepterede og forkastede gab/lag er det kritiske interval forsøgsvis beregnet ud fra 2 metoder, dels Raffs noget simple metode og dels Kärbers metode, se [2]. Det viste sig, at begge metoder giver næsten samme resultat (± 0,2 sek). Resultaterne vha. Kärbers metode viste sig dog at være mest robuste og pålidelige, hvorfor alle de viste resultater i denne undersøgelser er baseret på Kärbers metode. Nedenstående tabel 6 viser de beregnede kritiske intervaller for de registrerede tilfarter samt antallet af observationer for hver tilfart. Antal observationer Beregnet kritisk interval Rundknr. Tilfart Type Gab Delayed lag Højre/venstre tilfart Acc. Fork. Acc. Fork. Gab (sek) Lag (sek) 1 syd+nord 1 Venstre ,1 4,0 1 syd+nord 1 Højre ,5 3,6 2 vest 1 Venstre ,1 3,4 2 syd 2 Venstre ,6 5 syd 2 Venstre ,8 3,9 5 syd 2 Højre ,1 4,2 3 nord 1 Højre ,2 3,8 3 nord 1 Venstre ,2-4 nord 1 Højre ,1 4,0 4 nord 1 Venstre Tabel 6. Målte kritiske intervaller For nogle tilfarter har antallet af observationer været for beskedent til, at kunne beregne et kritisk interval. Det beregnede gab ligger generelt en smule højere (gns 4,1 sek) end de beregnede lags (gns. 3,8 sek). 9

10 En opdeling på højre og venstre tilfart samt type 1 og type 2 rundekørsler ses i tabel 7. Et samlet kritisk interval vil (baseret på tidligere erfaringer) ligge et sted mellem kritisk gab og kritisk lag, her beregnet som et gennemsnit mellem de to. Type Højre/venstre Gab (sek) Lag (sek) Samlet kritisk interval (sek) 1 Højre 3,9 3,8 3,9 1 Venstre 4,1 3,7 3,9 2 Højre 4,1 4,2 4,2 2 Venstre 4,2 3,9 4,1 Tabel 7. Målte kritiske intervaller opdelt på højre/venstre tilfart samt tilfartstype. De fundne kritiske intervaller er lidt større for type 2 rundkørsler (2 cirkulerende spor) sammenlignet med type 1 rundkørsler (1 cirkulerende spor). Tilsyneladende er der kun lille forskel mellem højre og venstre tilfart. 10

11 Empiriske målinger af kapacitet I situationer med permanent kø i tilfarten er antallet af biler der afvikles fra tilfarten opgjort sammen med antallet af cirkulerende køretøjer samt køretøjer i hosliggende frafart. Kun tidsperioder med permanent kø i tilfart på min 20 sek. er benyttet i analysen. For hver tidsperiode er de registrerede trafiktællinger opregnet til personbilenheder pr 15 min. I alt 336 tidsperioder er registreret for type 1 tilfarter, mens der for type 2 tilfarter er registreret 148 tidsperioder. Type 1 tilfart (med 1 cirkulerende spor) Figur 3 viser de registrerede tidsperioder med afviklet trafik for højre tilfartsspor i type 1 rundkørsler. Til sammenligning er desuden den teoretiske tidsgabmodel vist med henholdsvis de nuværende værdier fra Vejreglerne (T=4,0, delta=2,8) og de fundne værdier i dette studie (T=3,9, delta=2,6). Endvidere er der vist et best fit for hver tilfart. Afviklet trafik i højre tilfart (pe/15min) Observeret afviklet trafik Type 1 rundkørsel - højre tilfart Rundk 1 - tilfart nord Rundk 1 - tilfart syd Rundk 2 - tilfart øst Rundk 2 - tilfart vest Rundk 3- tilfart nord Rundk 4 - tilfart nord Tidsgabmodel: T=3,9 sek, delta=2,6 sek Tidsgabmodel: T=4,0 sek, delta=2,8 sek Eksponentiel. (Rundk 1 - tilfart nord) Eksponentiel. (Rundk 1 - tilfart syd) Eksponentiel. (Rundk 2 - tilfart øst) Eksponentiel. (Rundk 2 - tilfart vest) Eksponentiel. (Rundk 3- tilfart nord) Eksponentiel. (Rundk 4 - tilfart nord) Cirkulerende trafik (pe/15min) Figur 3. Observeret trafikafvikling i højre tilfartsspor i en type 1 tilfart sammenlignet med tidsgabmodellen. 11

12 De 6 tilfarter opfører sig, overordnet set, nogenlunde ensartet, selvom der er nogen spredning i data. Det ser ud til, at tidsgabmodellen undervurdere tilfartens kapacitet ved lille cirkulerende trafik, men til gengæld overvurdere kapaciteten ved stor cirkulerende trafik. Umiddelbart kunne det tyde på, at en lavere passagetid og et højere kritisk interval i tidsgabmodellen ville passe bedre overens med den observerede trafikafvikling. Det skal bemærkes, at der i figuren ikke er taget højde for trafik i frafarten. Figur 4 viser de observerede data for afviklet trafik opdelt på intensiteten i hosliggende frafart. Der opdeles på tre intensitetsniveauer som i Vejreglerne: Kat 1: N ud < 400 pe/time Kat 2: 400 pe/time <N ud < 800 pe/time Kat 3: N ud > 800 pe/time I figuren er ligeledes vist tidsgabmodellen med de fundne værdier i dette studie (T=3,9 sek, delta=2,7 sek) hvor der er korrigeret for frafartstrafik ud fra reestimerede værdier af kfnud. Værdierne for kfnud er fundet til henholdsvis 1,00/0,96/0,89 for de tre kategorier. Observeret og beregnet kapacitet Opdelt på mængde af trafik i frafart (kat1 - kat3) Obs (kat 1) Obs (kat 2) Obs (kat 3) Tidsgabmodel (kat1) T=3,9 sek, Delta = 2,7 sek, kfnud = 1,00 Tidsgabmodel (kat2) T=3,9 sek, Delta = 2,7 sek, kfnud = 0,96 Tidsgabmodel (kat3) T=3,9 sek, Delta = 2,7 sek, kfnud = 0,89 Afviklet trafik (pe/15min) Cirkulerende trafik (pe/15min) Figur 4. Højre tilfart type 1: Observeret og beregnet afviklet trafik ved permanent kø, opdelt på trafik i hosliggende frafart. 12

13 Et best fit af tidsgabmodellen til de observerede data (hvor alle parametrene genberegnes) fås med værdierne T = 4,7 sek, delta = 2,1 sek og kfnud = 1,00/0,96/0,84. Figur 5 viser de registrerede tidsperioder med afviklet trafik for venstre tilfartsspor i type 1 rundkørsler. Til sammenligning er desuden den teoretiske tidsgabmodel vist med henholdsvis de nuværende værdier fra Vejreglerne (T = 4,0, delta= 2,8) og de fundne værdier i dette studie (T = 3,9, delta = 2,6). Endvidere er der vist et best fit for hver tilfart. Afviklet trafik i venstre tilfart (pe/15min) Observeret afviklet trafik Type 1 rundkørsel - venstre tilfartsspor Rundk 1 - tilfart nord Rundk 1 - tilfart syd Rundk 2 - tilfart øst Rundk 2 - tilfart vest Tidsgabmodel: T=4,0 sek, delta=2,8 sek Tidsgabmodel: T=3,9 sek, delta= 2,6 sek Eksponentiel. (Rundk 1 - tilfart nord) Eksponentiel. (Rundk 1 - tilfart syd) Eksponentiel. (Rundk 2 - tilfart øst) Eksponentiel. (Rundk 2 - tilfart vest) Cirkulerende trafik (pe/15min) Figur 5. Observeret trafikafvikling i venstre tilfartsspor i en type 1 tilfart sammenlignet med tidsgabmodellen. Tidsgabmodellen passer nogenlunde med de observerede data. Det ser dog ud til, at modellen overvurderer kapaciteten en anelse. Det skal bemærkes, at der i figur 5 ikke er taget højde for trafik i frafarten. Figur 6 viser de observerede data for afviklet trafik opdelt på intensiteten i hosliggende frafart. Det har desværre ikke været muligt at beregne værdier for kfnud, da datamaterialet er for beskedent. 13

14 Observeret og beregnet kapacitet Opdelt på mængde af trafik i frafart (kat1 - kat3) Obs (kat 1) Obs (kat 2) Obs (kat 3) Tidsgabmodel (kat1) T=3,9 sek, Delta = 2,6 sek, kfnud = 1,00 Afviklet trafik (pe/15min) Cirkulerende trafik (pe/15min) Figur 6. Venstre tilfart type 1: Observeret og beregnet afviklet trafik ved permanent kø, opdelt på trafik i hosliggende frafart. Et best fit af tidsgabmodellen til de observerede data (hvor alle parametrene genberegnes) fås med værdierne T=4,5 sek, delta = 2,6 sek. kfnud = 1,00 for alle kategorier (kan ikke opdeles) 14

15 Type 2 tilfart (2 cirkulerende spor) Figur 7 viser den målte afviklede trafik i højre tilfart ved permanent kø sammenholdt med tidsgabmodellen med de nuværende parametre fra Vejreglerne (T = 4,0 sek, delta = 2,8 sek) og med de fundne parametre i dette studie (T = 4,2 sek, delta = 2,6 sek). Som det ses passer begge tidsgabmodeller rimeligt godt. Endvidere er der vist et best fit for tilfarten. Observeret afviklet trafik Type 2 rundkørsel - højre tilfart Rundk 5 - tilfart syd højre Tidsgabmodel: T=4,2 sek, Delta=2,6 sek Tidsgabmodel: T=4,0 sek, Delta = 2,8 sek Eksponentiel. (Rundk 5 - tilfart syd højre) Afviklet trafik i højre tilfart (pe/15min) Cirkulerende trafik - begge spor samlet (pe/15min) Figur 7. Observeret trafikafvikling i højre tilfartsspor i en type 2 tilfart sammenlignet med tidsgabmodellen. Figur 8 viser de observerede data for afviklet trafik opdelt på intensiteten i hosliggende frafart. I figuren er ligeledes vist tidsgabmodellen med de fundne værdier i dette studie (T = 4,2 sek, delta = 2,6 sek) hvor der er korrigeret for frafartstrafik ud fra re-estimerede værdier af kfnud. Værdierne for kfnud er fundet til henholdsvis 1,00/0,95/0,74 for de tre kategorier. 15

16 Observeret og beregnet kapacitet Opdelt på mængde af trafik i frafart (kat1 - kat3) Obs (kat 1) Obs (kat 2) Obs (kat 3) Tidsgabmodel (kat1) T=4,2 sek, Delta = 2,6 sek, kfnud = 1,00 Tidsgabmodel (kat2) T=4,2 sek, Delta = 2,6 sek, kfnud = 0,95 Tidsgabmodel (kat3) T=4,2 sek, Delta = 2,6 sek, kfnud = 0,74 Afviklet trafik (pe/15min) Cirkulerende trafik (pe/15min) Figur8. Højre tilfart type 2: Observeret og beregnet afviklet trafik ved permanent kø, opdelt på trafik i hosliggende frafart. Et best fit af tidsgabmodellen til de observerede data (hvor alle parametrene genberegnes) fås med værdierne T=4,0 sek, delta = 2,6 sek. kfnud = 1,00/0,95/0,76. Figur 9 viser de registrerede tidsperioder med afviklet trafik for venstre tilfartsspor i type 2 rundkørsler. Til sammenligning er desuden er den teoretiske tidsgabmodel vist med henholdsvis de nuværende værdier fra Vejreglerne (T = 4,0 sek, delta = 2,8 sek) og de fundne værdier i dette studie (T = 4,1 sek, delta = 2,6 sek). Endvidere er der vist et best fit for tilfarten. 16

17 Observeret afviklet trafik Type 2 rundkørsel - venstre tilfart 500 Afviklet trafik i højre tilfart (pe/15min) Rundk 5 - tilfart syd Tidsgabmodel: T=4,1 sek, Delta=2,5 sek Tidsgabmodel: T=4,0 sek, Delta=2,8 sek Eksponentiel. (Rundk 5 - tilfart syd) Cirkulerende trafik (pe/15min) - begge spor samlet Figur 9. Observeret trafikafvikling i venstre tilfartsspor i en type 2 tilfart sammenlignet med tidsgabmodellen. Som det ses passer begge tidsgabmodeller nogenlunde med de observerede data. Den bedste beskrivelse fås for tidsgabmodellen med de nye værdier (T = 4,1 sek, delta = 2,5 sek). Igen er der en tendens til, at modellen undervurderer kapaciteten ved lav intensitet i cirkulationsarealet, mens kapaciteten overvurderes ved stor cirkulerende trafikintensitet. Figur 10 viser de observerede data for afviklet trafik opdelt på intensiteten i hosliggende frafart. I figuren er ligeledes vist tidsgabmodellen med de fundne værdier i dette studie (T = 4,1 sek, delta = 2,5 sek) hvor der er korrigeret for frafartstrafik ud fra re-estimerede værdier af kfnud. Værdierne for kfnud er fundet til henholdsvis 1,00/0,94/0,88 for de tre kategorier. Der er dog kun én observation for frafartstrafik > 800 pe/time (kategori 3) hvorfor de 0,88 er noget usikker bestemt. 17

18 Observeret og beregnet kapacitet Opdelt på mængde af trafik i frafart (kat1 - kat3) Afviklet trafik (pe/15min) Obs (kat 1) Obs (kat 2) Obs (kat 3) Tidsgabmodel (kat1) T=4,1 sek, Delta = 2,5 sek, kfnud = 1,00 Tidsgabmodel (kat2) T=4,1 sek, Delta = 2,5 sek, kfnud = 0,94 Tidsgabmodel (kat3) T=4,1 sek, Delta = 2,5 sek, kfnud = 0, Cirkulerende trafik (pe/15min) Figur 10. Venstre tilfart type 2: Observeret og beregnet afviklet trafik ved permanent kø, opdelt på trafik i hosliggende frafart. Et best fit af tidsgabmodellen til de observerede data (hvor alle parametrene genberegnes) fås med værdierne T = 4,4 sek, delta = 2,1 sek. kfnud = 1,00/0,93/0,89. 18

19 Sammenfatning 2-sporede rundkørsler er undersøgt med henblik på at vurdere metoden til bestemmelse af tilfartssporets kapacitet. Der er i undersøgelsen skelnet mellem to typer af tilfarter (type 1 og 2) med henholdsvis 1 cirkulerende spor forbi tilfarten og 2 cirkulerende spor forbi tilfarten. Derudover er der som udgangspunkt skelnet mellem højre og venstre tilfartsspor. I undersøgelsen indgår 5 rundkørsler, hvoraf de 4 er af type 1. Alle rundkørsler er placeret i landområde på nær én som ligger på grænsen mellem by- og landzone. De to adfærdsparametre der indgår i den teoretiske tidsgabmodel (passagetid og kritisk interval), er i undersøgelsen blevet målt til værdier som vist i tabel 8. Det kritiske interval er for type 2 rundkørsler målt på den samlede cirkulerende trafikstrøm (højre og venstre cirkulerende strøm samlet). Tilfartstype Type 1 Højre / Venstre spor Passagetid (sek) Kritisk interval overfor motorkøretøjer (sek) Højre 2,7 3,9 Venstre 2,6 3,9 Type 2 Højre 2,6 4,2 Venstre 2,5 4,1 Tabel 8. Målte adfærdsparametre. Generelt ses kun små forskelle i de målte adfærdsparametre hvorfor højre og venstre tilfartsspor godt kan behandles under et. Forskellen mellem type 1 og type 2 tilfarter er ligeledes lille. Type 2 rundkørsler har lidt større kritisk interval (0,2-0,3 sek) men til gengæld lidt lavere passagetid. Generelt ses lavere målte passagetider i situationer hvor tilfartssporet afvikler mange køretøjer (f.eks. ved rullende kø). I sådanne situationer vil middelpassagetiden være ca. 2,1 sek, mens i situationer hvor der kun afvikles 2 køretøjer ad gangen, er passagetiden nærmere 3 sek. Med udgangspunkt i denne undersøgelse vil et samlet sæt adfærdsparametre til brug for 2-sporede rundkørsler i landområde kunne sættes til: Passagetid: 2,6 sek. Kritisk interval: 4,0 sek. Det anbefales i øvrigt at lade 2-sporede rundkørsler i byområder udgå da forekomsten af sådanne rundkørsler er ret beskedent. 19

20 Tidsgabmodellen med de fundne parametre er efterfølgende vurderet ud fra en empirisk tilgang, hvor den afviklede trafik i tilfarten er sammenholdt med cirkulerende trafik og trafik i den hosliggende frafart. Generelt gælder det, at tidsgabmodellen med de fundne parametre undervurderer kapaciteten ved lav cirkulerende trafikintensitet, mens tidsgabmodellen overvurderer kapaciteten ved stor cirkulerende trafikintensitet. Dette gælder især for de højre tilfartsspor. For at tidsgabmodellen skal passe bedre på de observerede data, skal passagetiden reduceres til ca. 2,1-2,3 sek., mens det kritiske interval skal øges til ca. 4,5-4,7 sek. Betydningen af trafikken i den hosliggende frafart er forsøgt undersøgt. Umiddelbart virker de angivne værdier for kfnud i Vejreglerne fornuftige. Dog ser det ud til, at når Nud overstiger 800 pe/time, så reduceres tilfartssporets kapacitet med mere end anbefalet i Vejreglerne. I Vejreglerne angives en værdi for kfnud på 0,9 når Nud overstiger 800 pe/time. Korrektionsfaktoren bør reduceres til ca. 0,85 for at afspejle den virkelige adfærd. 20

21 Referencer [1] Kapacitet og serviceniveau Vejregelforslag Oktober 2005 [2] Metoder til valg af reguleringsform for vejkryds. Pierre Aagaard,

22 Bilag 1 Fotos og plantegninger Rundkørsel 1 - Frederiksværk Begge tilfarter samlet Passagetid (sek) Gap (sek) Delayed Lag (sek) Venstre tilfart 2,6 4,1 4,0 Højre tilfart 2,8 3,5 3,6 22

23 Rundkørsel 1. Tilfart syd, tilfartstype1. Rundkørsel 1. Tilfartstype 1 (nord), tilfartstype 2 (syd). 23

24 Rundkørsel 2 - Frederiksværk Passagetid (sek) Gap (sek) Delayed Lag (sek) Venstre tilfart 2,7 4,1 3,4 Højre tilfart 2,9 - - Passagetid (sek) Gap (sek) Delayed Lag (sek) Venstre tilfart - 4,6 - Højre tilfart

25 Rundkørsel 2. Tilfartstype 1 (vest), tilfartstype 2 (syd). 25

26 Rundkørsel 3 Hørsholm (Isterødvejen) Passagetid (sek) Gap (sek) Delayed Lag (sek) Venstre tilfart - 4,2 - Højre tilfart 2,5 4,2 3,8 26

27 Rundkørsel 3. Tilfartstype 1. 27

28 Rundkørsel 4 Allerød (Kongevejen) Passagetid (sek) Gap (sek) Delayed Lag (sek) Venstre tilfart Højre tilfart 2,7 4,1 4,0 28

29 Rundkørsel 4. Tilfartstype 1 (nord) 29

30 Rundkørsel 5 Århus (IKEA) Passagetid (sek) Gap (sek) Delayed Lag (sek) Venstre tilfart 2,5 3,8 3,9 Højre tilfart 2,6 4,1 4,2 30

31 Rundkørsel 5. Tilfartstype 2 31

32 Bilag 2 - Videoregistrering Videoregistrering - 2 sporede rundkørsler For den enkelte tilfart skal følgende analyser gennemføres: 1. Målinger som skal danne datagrundlag for estimation af det kritiske interval 2. Måling af passagetider (følgetider) 3. Tælling af afviklet trafik i tilfart sammenholdt med cirkulerende trafik og trafik i frafart Analysen gennemføres kun for tilfarter med 2 spor. Der skelnes mellem type 1 og 2 tilfarter (2 eller 1 cirkulerende spor) Nedenfor følger en nærmere beskrivelse af de tre målinger samt tilhørende definitioner. Ad 1. Målinger af det kritiske interval Det kritiske interval er defineret som det tidsinterval, trafikanter i tilfartssporet forlanger mindst skal være til stede, f.eks. mellem to cirkulerende køretøjer, førend trafikanten vil køre ind i rundkørslen. Det vil sige, hvis tidsintervallet er mindre end det kritiske interval, bliver trafikanten i 1. køposition i tilfartssporet holdende for at afvente en ny mulighed for kørsel ind i rundkørslen fra tilfartssporet. Er tidsintervallet større end trafikantens kritiske interval, anvender trafikanten tidsintervallet og kører fra 1. køposition ind i rundkørslen. Det kritiske interval som vi er ude efter, er det interval som kan betragtes som gennemsnittet af trafikanternes kritiske interval i det aktuelle tilfartsspor. Dette gennemsnit kan ikke måles direkte, men kan bestemmes ud fra gabs og lags som fortæller noget om hvilke tidsintervaller mellem cirkulerende køretøjer, som enten forkastes eller accepteres af trafikanten i 1. køposition. Definition på lags og gabs Trafikanter i 1. køposition kan forkaste eller acceptere to typer tidsintervaller nemlig lags og gabs. Et lag er defineret som tidsafstanden mellem trafikantens ankomst til 1. køposition i tilfartssporet og det umiddelbart efterfølgende cirkulerende køretøjs ankomst til et snit der ligger midt mellem til- og frafartssporet i det aktuelle ben, se figur 1. Alle køretøjer, som ankommer til 1. køposition, tilbydes altid først et lag. Accepterer trafikanten i 1. køposition lagget, anvender trafikanten lagget til at køre ind i 32

33 rundkørslen, dvs. at lagget accepteres. Forkaster trafikanten et lag bliver trafikanten holdende i 1. køposition og tager efterfølgende stilling til hvorvidt nye tidsintervaller mellem cirkulerende køretøjer er egnet til indkørsel i rundkørslen. Disse efterfølgende tidsintervaller kaldes for gabs. 1. køposition Figur 1. Definition af lag. Et gab er defineret som tidsafstanden mellem to cirkulerende køretøjer, som vurderes af en trafikant holdende i 1. køposition i tilfartssporet. Snittet der benyttes til bestemmelse for start- og sluttidspunkt af et gab mellem to cirkulerende køretøjer er placeret midt mellem til og frafartssporene. Et gab mellem to cirkulerende køretøjer beregnes som tidsafstanden fra det første cirkulerende køretøj passerer snittet til det næste ankommer, se figur 2. En forudsætning for at trafikanten vurderer gabs er, at trafikanten har forkastet det lag som han/hun blev tilbudt ved ankomsten til 1. køposition i tilfartssporet. 33

34 C Gap B A 1. køposition Figur 2. Definition af gab. Definition på køretøjs ankomst til 1. køposition i tilfartssporet Et køretøjs ankomst til 1. position afhænger af hvorvidt bilen kører i køkørsel frem til vigelinien eller er fritkørende, dvs. at bilistens kørsel ikke er påvirket af en forankørende trafikant. Figur 3. Bilernes placering i tilfartssporet nummereres som det fremgår af figuren. Ankomsttiden til 1. køposition afhænger af hvorvidt trafikanterne ankommer til tilfartssporet i køkørsel eller ej. Ved bestemmelse af ankomsttidspunktet skelnes mellem 2 situationer: 1. Situationer uden kø i tilfartssporet 2. Situationer med kø i tilfartssporet De to situationer bestemmes ud fra om der er biler i tilfarten - målt fra den markerede vigelinie eller den adfærdsmæssige vigelinie og 10 m tilbage ad tilfarten. 34

35 Hvis der er biler inden for disse 10 m antages en situation med kø i tilfart Hvis der ingen biler findes inden for disse 10 m - antages en situation uden kø. Den markerede vigelinie er hajtænderne, mens den adfærdsmæssige vigelinie er den vigelinie som bilister adfærdsmæssigt bruger. I byrundkørsler med fodgænger- og cykelfelt vil den adfærdsmæssige vigelinie i nogle tilfælde være umiddelbart før cykelbanen i rundkørslen, dvs. bilister kører frem og holder på fodgængerfeltet for at afvente passage ind i cirkulationsarealet. I situation 1 Uden kø til tilfart - måles ankomsttiden fra det tidspunkt hvor bilens forende er 10 m fra vigelinien/ adfærdsmæssige vigelinie. I situation 2 - Kø i tilfartssporet- beregnes ankomsttiden som det punkt hvor den forankørendes bils bagende passerer vigelinien/ adfærdsmæssige vigelinie ved indkørsel til cirkulationsarealet. Måling af gabs og delayed lags I dette projekt måles personbilers gabs og delayed lags. Et delayed lag er kendetegnet ved, at personbilen som ankommer til 1. køposition, forinden har holdt i kø i tilfartssporet, altså kommer fra 2. køposition. I praksis vil nogle personbiler ankomme til 1. køposition uden forinden at have holdt i kø. Dette kan f.eks. ske, hvis personbilen ankommer til rundkørslen mens der ikke er andre køretøjer i det pågældende tilfartsspor. Grunden til at der kun fokuseres på delayed lags er, at vi ønsker at få indblik i trafikafviklingen i situationer, hvor køretøjer er nødt til at stoppe op ved eller omkring vigelinien inden de fortsætter deres videre kørsel gennem rundkørslen; en situation som er typisk for rundkørsler med trafikafvikling tæt på kapacitetsgrænsen. Der foretages altså følgende målinger: Accepterede og forkastede delayed lags, Accepterede og forkastede gabs Der måles kun lags og gabs på personbiler. Lastbiler der lukker et gab/lag medtages dog. Gabs eller lags der afgrænses af cirkulerende fodgængere, cykler, knallerter eller motorcykler registreres ikke. Der skelnes mellem køretøjer i højre/venstre tilfart. Den cirkulerende trafikstrøm for type 1 rundkørsler betragtes som én strøm. For type 2 rundkørsler skelnes der for venstre tilfart mellem cirkulerende trafik i venstre og højre cirkulationsspor. For højre tilfart måles i type 2 rundkørsler kun gab/lag i forhold til trafikstrøm i højre cirkulationsspor. 35

36 Ad. 3 Passagetid Passagetiden er defineret som den tid, hvormed to køretøjer eller flere fra tilfartssporet følger efter hinanden ind i rundkørslen, når de pågældende køretøjer anvender samme tidsinterval mellem to cirkulerende køretøjer, som indkørselsinterval. Der måles kun passagetider mellem på hinanden følgende indkørende personbiler fra tilfartssporet, hvor bilerne holder stille i kø inden de kører ind i rundkørslen. Kun situationer hvor trafikafviklingen er uforstyrret, dvs. uden anden trafik (i frafart eksempelvis) bruges til bestemmelse af passagetid. Figur 4. Passagetiden mellem to biler beregnes som tidsafstanden mellem bilen i 1. køposition passerer vigelinien med forenden af bilen til bilen i 2. køposition passerer vigelinien med forenden af bilen. Passagetiderne opdeles på situationer med: personbiler og tunge køretøjer. Passagetiden for en bil i 2. køposition måles fra bilen i 1. køposition passerer vigelinien med forenden af bilen til bilen i 2. position (den der måles på) passerer vigelinien med forenden af bilen. Hvis bilen i 1. køposition holder længere fremme end vigelinien benyttes en fiktiv linie der hvor bilen holder. Hvis det er muligt, måles passagetiden ikke bare mellem 1. og 2. køposition men også mellem 2. og 3., 3. og 4. og så videre. Her benyttes igen fiktiv linie mellem bilerne, dvs. der måles fra forende til forende. Ad. 3 Trafikafvikling For at verificere de fundne kritiske intervaller og passagetider, registreres for kortere tidsperioder (min. 15 sek.) antallet af køretøjer som tilfarten afvikler sammen med antal cirkulerende køretøjer og køretøjer i hosliggende frafart. Registrering 36

37 foretages kun i perioder med kø i tilfart. Kø i tilfart antages kun at finde sted i perioder hvor afstanden mellem biler i tilfarten ikke overstiger m. Starttidspunkt for tidsperioden sættes til ankomsttiden hvor 1. bils forende er 10 m fra vigelinien/ adfærdsmæssige vigelinie. Sluttidspunkt sættes lig det tidspunkt hvor den sidste bils bagende passere vigelinien i tilfarten. For tidsperioden opgøres: antal afviklede personbilenheder i tilfart fordelt på spor antal cirkulerende personbilenheder fordelt på spor antal personbilenheder i frafart Hvis cirkulerende cyklister/fodgængere forstyrrer trafikafviklingen afbrydes tidsperioden. Antal køretøjer i tilfart/frafart og cirkulationsareal omregnes til personbilenheder. Definition af adfærdsmæssige vigelinie Da ikke alle trafikanter der skal ind i rundkørslen holder ved vigelinien, indfører vi her begrebet adfærdsmæssig vigelinie. Når parametrene ankomsttid og passagetid skal bestemmes gøres det definitionsmæssigt ud fra den fysiske vigelinie. Praktisk har det har dog vist sig, at mange bilister stopper længere fremme end vigelinien. Når dette er tilfældet, skal man i stedet bruge den adfærdsmæssige vigelinie, dvs. den linie der er foran bilen når bilen holder stille før indkørsel. I de situationer hvor en bil triller frem til rundkørslen, uden at stoppe, benyttes den fysiske vigeline hvis bilen kører med konstant hastighed ind i rundkørslen. Hvor en bilist triller frem til rundkørslen, uden at stoppe op, men sætter hastigheden op inden han kører ind i rundkørslen, beregnes ankomsttiden fra det punkt hvor bilen gasser op for at køre ind i rundkørslen. Omregning til personbilækvivalenter Ved registreringerne skelnes mellem køretøjstyper som angivet i Tabel 5.1 i Vejregler kapacitet og serviceniveau, se nedenstående tabel (gældende ved 0 ). For frafarter hvor længdegradienten afviger fra 0 bruges værdier for Tabel 5.1 Køretøjskategori Pe MC 0,5 Personbil/varevogn 1,0 Lastbil / bus 1,5 Sættevogn / påhængsvogn 2 37

Adfærdsparametre i prioriterede vejkryds

Adfærdsparametre i prioriterede vejkryds Adfærdsparametre i prioriterede vejkryds Kritisk interval og passagetid Belinda la Cour Lund Per Bruun Madsen Poul Greibe Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk December 2010 Indhold Resumé...

Læs mere

Trafikantadfærd i 2-sporede rundkørsler

Trafikantadfærd i 2-sporede rundkørsler Trafikantadfærd i -sporede rundkørsler Sporbenyttelse og konfliktende adfærd Indsæt foto så det fylder rammen ud Belinda la Cour Lund Poul Greibe 4. marts 008 Scion-DTU Diplomvej 376 800 Lyngby www.trafitec.dk

Læs mere

Bilistadfærd ved overskridelse af spærreflade på M3

Bilistadfærd ved overskridelse af spærreflade på M3 Bilistadfærd ved overskridelse af spærreflade på M3 Registrering af bilister der overskrider spærrefladen på specifik delstrækning af M3. Teknisk notat. Lene Herrstedt Belinda la Cour Lund Marts 2009 Scion-DTU

Læs mere

Serviceniveau for til- og frakørsler på motorveje

Serviceniveau for til- og frakørsler på motorveje Vurdering af beregningsmetode Februar 2006 Poul Greibe Scion-DTU Diplomvej, bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Indhold Indledning...3 Baggrund...3 Formål...3 Dataindsamling...4 Trafik- og hastighedsmålinger...4

Læs mere

Smalle kørespor på motorvej

Smalle kørespor på motorvej Effekt på trafikafvikling og trafikantadfærd Foreløbig Poul Greibe September 211 Scion-DTU Diplomvej 376 28 Lyngby www.trafitec.dk Indhold Resumé... 3 1. Introduktion... 5 2. Analysestrækning... 6 Dataindsamling...

Læs mere

Afmærkning af vejarbejde

Afmærkning af vejarbejde Afmærkning af vejarbejde Hastighed og indfletning Adfærdsundersøgelse August 2005 Lene Herrstedt Poul Greibe Aps Forskerparken SCION DTU Diplomvej, bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Indhold

Læs mere

Afstandsmærker på motorveje hvordan virker de på adfærden? og på trafiksikkerheden?

Afstandsmærker på motorveje hvordan virker de på adfærden? og på trafiksikkerheden? Afstandsmærker på motorveje hvordan virker de på adfærden? og på trafiksikkerheden? Af Poul Greibe Seniorkonsulent Tlf: 2524 6734 Email: pgr@trafitec.dk Trafitec Scion-DTU, Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk

Læs mere

Bredde af cykelstier: Analyse af adfærd og kapacitet

Bredde af cykelstier: Analyse af adfærd og kapacitet Bredde af cykelstier: Analyse af adfærd og kapacitet Sammenfatningsrapport Thomas Skallebæk Buch Poul Greibe 4. februar 2015 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Indhold 1 Introduktion...

Læs mere

Nordic Human Factors Guideline Dansk Case Study nr. 2

Nordic Human Factors Guideline Dansk Case Study nr. 2 Nordic Human Factors Guideline Dansk Case Study nr. 2 Rundkørsel ved Kolding Vest Lene Herrstedt 20. juli 2014 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Indhold 1. Indledning... 3 2. Lokaliteten...

Læs mere

DET VEJREGELFORBEREDENDE ARBEJDE OM BEREGNING AF RUNDKØRSLERS KAPACITET. Pierre Aagaard Carl Bro as

DET VEJREGELFORBEREDENDE ARBEJDE OM BEREGNING AF RUNDKØRSLERS KAPACITET. Pierre Aagaard Carl Bro as DET VEJREGELFORBEREDENDE ARBEJDE OM BEREGNING AF RUNDKØRSLERS KAPACITET Pierre Aagaard Carl Bro as 1. Indledning I Vejdirektoratet pågår der et vejregelforberedende arbejde, ved navn KAFKA, om kapacitets-

Læs mere

Brug af høj tavlevogn

Brug af høj tavlevogn Brug af høj tavlevogn Evaluering af hastighed og synlighed Foreløbig udgave Poul Greibe 2. juli 2012 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold 1 Sammenfatning og konklusion... 3 2 Introduktion...

Læs mere

Accelerations- og decelerationsværdier

Accelerations- og decelerationsværdier Accelerations- og decelerationsværdier for personbiler Baseret på data fra testkørsler med 20 testpersoner Poul Greibe Oktober 2009 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold 1. Introduktion...

Læs mere

6-benet Rundkørsel i Kolding Vest

6-benet Rundkørsel i Kolding Vest 6-benet Rundkørsel i Kolding Vest Undersøgelse af trafikanternes samspilsadfærd i ny 2-sporet rundkørsel Belinda la Cour Lund 7. September 2014 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk

Læs mere

Adfærd og kapacitet på cykelstier

Adfærd og kapacitet på cykelstier Adfærd og kapacitet på cykelstier Et cykelpuljeprojekt Thomas Skallebæk Buch Poul Greibe Baggrund og formål Cykeltrafikken er voksende (flere specialcykler) Øget trængsel Eksisterende viden (ind- og udland)

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Trafikanalyse af Lågegyde. Hørsholm Kommune. 1 Indledning. 2 Forudsætninger

Indholdsfortegnelse. Trafikanalyse af Lågegyde. Hørsholm Kommune. 1 Indledning. 2 Forudsætninger Hørsholm Kommune Trafikanalyse af Lågegyde COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Indledning 1 2 Forudsætninger 1 3 Grundlag

Læs mere

Hastighed og uheldsrisiko i kryds

Hastighed og uheldsrisiko i kryds Trafiksikkerhed og Miljø Hastighed og uheldsrisiko i kryds Trafikdage på AUC 1996 Paper af: Civ. ing. Poul Greibe og Civ. ing. Michael Aakjer Nielsen Vejdirektoratet Trafiksikkerhed og Miljø Tel: 33 93

Læs mere

Trafikantadfærd på 2-1 vej

Trafikantadfærd på 2-1 vej Adfærdsanalyse på Marbjergvej ved Roskilde Per Bruun Madsen Belinda la Cour Lund Lene Herrstedt old Juni 2010 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk 1. Indledning og formål... 3 2. Metode...

Læs mere

Sikre rundkørsler 26 TRAFIK & VEJE 2013 JUNI/JULI

Sikre rundkørsler 26 TRAFIK & VEJE 2013 JUNI/JULI UDFORMNING AF KRYDS Sikre rundkørsler Projektet Cyklisters sikkerhed i rundkørsler har gennem flere studier sat fokus på rundkørsler og trafiksikkerhed. Artiklen beskriver sikre design for både cyklister

Læs mere

Rumlestriber ved vejarbejde på motorvej

Rumlestriber ved vejarbejde på motorvej Rumlestriber ved vejarbejde på motorvej Effekt på hastighed Lene Herrstedt Poul Greibe 9. juli 2012 tec Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold Sammenfatning og konklusion... 3 1. Introduktion...

Læs mere

Mikro simulering som værktøj til vurdering af trafikafvikling og kapacitet

Mikro simulering som værktøj til vurdering af trafikafvikling og kapacitet Mikro simulering som værktøj til vurdering af trafikafvikling og kapacitet Af Rasmus N. Pedersen og Søren Hansen, RAMBØLL NYVIG A/S Indledning I de sidste 10-15 års trafikplanlægning har vi vænnet os til

Læs mere

Cykelsti stibredde, adfærd og kapacitet

Cykelsti stibredde, adfærd og kapacitet Cykelsti stibredde, adfærd og kapacitet Et cykelpuljeprojekt Poul Greibe Thomas Skallebæk Buch Baggrund Cykeltrafikken er voksende (flere specialcykler) Øget trængsel Eksisterende viden om sammenhæng mellem

Læs mere

Tiltagene fokuserer især på at skabe sikre og trygge forhold for de mange lette trafikanter til skolerne i området.

Tiltagene fokuserer især på at skabe sikre og trygge forhold for de mange lette trafikanter til skolerne i området. NOTAT Projekt Ombygning af krydset Søvej Rolighedsvej i Ringe Kunde Faaborg Midtfyn Kommune Notat nr. 2 Dato 29. juni 2012 Fra Erik Gersdorff Stilling 1. Baggrund Faaborg Midtfyn Kommune har i en trafiksikkerhedsrevision,

Læs mere

Adfærd ved stopstreg

Adfærd ved stopstreg Adfærd ved stopstreg Fire Københavnske bykryds Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Puk Kristine Andersson Belinda la Cour Lund Januar 2009 2 Fire Københavnske bykryds Indhold Resumé...5

Læs mere

Risiko i trafikken 2000-2007. Camilla Brems Kris Munch

Risiko i trafikken 2000-2007. Camilla Brems Kris Munch Risiko i trafikken 2000-2007 Camilla Brems Kris Munch November 2008 Risiko i trafikken 2000-2007 Rapport 2:2008 November 2008 Af Camilla Brems og Kris Munch Copyright: Udgivet af: Rekvireres hos: Hel eller

Læs mere

I browserens adressefelt skrives www.imastra.dk. Der logges ind på vanlig vis med brugernavn og password til imastra.

I browserens adressefelt skrives www.imastra.dk. Der logges ind på vanlig vis med brugernavn og password til imastra. December 2014 Vejarbejdsansvarlige modul i Mastra til analyse af trafik Kort vejledning 1. Formål Mastra er et system til lagring, efterbehandling og udtræk af trafiktællinger. Trafiktællinger er grundlaget

Læs mere

Skitseprojekt - Østvendte motorvejsramper ved Vemmelev

Skitseprojekt - Østvendte motorvejsramper ved Vemmelev Slagelse Kommune Skitseprojekt - Østvendte motorvejsramper ved Vemmelev Trafiksikkerhedsrevision Juni 2009 COWI A/S Nørretorv 14 4100 Ringsted Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Slagelse

Læs mere

6-benet Rundkørsel i Kolding Vest

6-benet Rundkørsel i Kolding Vest 6-benet Rundkørsel i Kolding Vest Supplerende undersøgelse af trafikantadfærd i 2-sporet rundkørsel Belinda la Cour Lund 1. December 2015 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Supplerende

Læs mere

Evaluering af minirundkørsler i Odense

Evaluering af minirundkørsler i Odense Før-og-efter uheldsstudie af fem 3-benede vigepligtskryds, der blev ombygget til minirundkørsler Søren Underlien Jensen Juni 2007 Forskerparken Scion-DTU Diplomvej, Bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk

Læs mere

Teknisk Notat. Støj fra vindmøller ved andre vindhastigheder end 6 og 8 m/s. Udført for Miljøstyrelsen. TC-100531 Sagsnr.: T207334 Side 1 af 15

Teknisk Notat. Støj fra vindmøller ved andre vindhastigheder end 6 og 8 m/s. Udført for Miljøstyrelsen. TC-100531 Sagsnr.: T207334 Side 1 af 15 Teknisk Notat Støj fra vindmøller ved andre vindhastigheder end 6 og 8 m/s Udført for Miljøstyrelsen Sagsnr.: T207334 Side 1 af 15 3. april 2014 DELTA Venlighedsvej 4 2970 Hørsholm Danmark Tlf. +45 72

Læs mere

Evaluering af gul svelle

Evaluering af gul svelle Evaluering af gul svelle Undersøgelse af trafikantadfærd ved benyttelse af gul svelle med påsat N42 afmærkning på M60 Skærup-Vejle. Belinda la Cour Lund Puk Kristine Andersson 10. August 2012 Scion-DTU

Læs mere

Analyse af trafikforhold på Kirke Værløsevej

Analyse af trafikforhold på Kirke Værløsevej 1 Værløse Kommune Analyse af trafikforhold på Kirke Værløsevej Hovedrapport August 1999 Dokument nr. 44438-001 Revision nr. 1 Udgivelsesdato August 1999 Udarbejdet Kontrolleret Godkendt MSD 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

VISNING AF RESTTID FOR CYKLISTER I SIGNALANLÆG

VISNING AF RESTTID FOR CYKLISTER I SIGNALANLÆG JULI 2013 FREDERIKSBERG KOMMUNE VISNING AF RESTTID FOR CYKLISTER I SIGNALANLÆG ADFÆRDSSTUDIE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk JULI

Læs mere

BILAG 1. Trafikberegninger år 2015 & 2025, Scenarie A. BILAG 2. Trafikberegninger år 2015 & 2025, Scenarie B

BILAG 1. Trafikberegninger år 2015 & 2025, Scenarie A. BILAG 2. Trafikberegninger år 2015 & 2025, Scenarie B Middelfart Øst Skitseforslag til udbygning af det kommunale vejnet i forbindelse med ny motorvejstilslutning, og planer for byudvikling i den østlige del af Middelfart. Maj 2011 Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

Nordic Human Factors Guideline Dansk Case Study nr. 1

Nordic Human Factors Guideline Dansk Case Study nr. 1 Nordic Human Factors Guideline Dansk Case Study nr. 1 Rundkørsel i Bredsten Lene Herrstedt Gabriel Helmers 8.august 2013 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Indhold 1. Indledning...

Læs mere

Oversigtsarealer i rundkørsler

Oversigtsarealer i rundkørsler Oversigtsarealer i rundkørsler Simulatorforsøg DEL 2 Samspilsadfærd mellem cirkulerende cyklister og indkørende bilister Belinda la Cour Lund Lene Herrstedt Poul Greibe Oktober 7 Scion-DTU Diplomvej 376

Læs mere

UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts

UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts UDKAST Køge Kommune Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse NOTAT 22. februar 2013 IF/sts Indholdsfortegnelse 1 Skolevejsundersøgelse... 2 1.1 Besvarelse af spørgeskemaet... 3 1.2 Transport... 5 1.2.1

Læs mere

FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ

FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ Til Fredensborg Kommune Dokumenttype Notat Dato Juni 2014 FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ Revision 1 Dato 2014-06-23 Udarbejdet af RAHH, CM, HDJ Godkendt

Læs mere

Bløde trafikanter udenfor signalregulering

Bløde trafikanter udenfor signalregulering Bløde trafikanter udenfor signalregulering i vejkryds Uheldsanalyse og adfærdsundersøgelse Søren Underlien Jensen Belinda la Cour Lund Puk Kristine Andersson Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk

Læs mere

Folkeskoleelever fra Frederiksberg

Folkeskoleelever fra Frederiksberg Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2012 Aksel Thomsen Carsten Rødseth Barsøe Louise Poulsen Oktober 2015 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER

Læs mere

Model til fremkommelighedsprognose på veje

Model til fremkommelighedsprognose på veje Model til fremkommelighedsprognose på veje Henning Sørensen, Vejdirektoratet 1. Baggrund Ved trafikinvesteringer og i andre tilfælde hvor fremtidige forhold ønskes kortlagt, gennemføres en trafikprognose

Læs mere

Ny vejledning om måling af støj fra vejtrafik

Ny vejledning om måling af støj fra vejtrafik Ny vejledning om måling af støj fra vejtrafik Lene Nøhr Michelsen Trafiksikkerhed og Miljø Niels Juels Gade 13 1059 København K lmi@vd.dk Hugo Lyse Nielsen Transportkontoret Strandgade 29 1410 København

Læs mere

Afstandsmærker på motorveje. april 2011

Afstandsmærker på motorveje. april 2011 Effekt efter 3 år Afstandsmærker på motorveje april 2011 Indhold Resumé 3 1. Introduktion 4 2. Analysestrækninger og dataindsamling 5 2.1 Analysestrækninger 5 2.2 Dataindsamling 5 2.3 Databehandling 6

Læs mere

KAFKA - Revurdering af vejregler for kapacitet og trafikafvikling i Danmark

KAFKA - Revurdering af vejregler for kapacitet og trafikafvikling i Danmark KAFKA - Revurdering af vejregler for kapacitet og trafikafvikling i Danmark af Rikke Rysgaard, Vejdirektoratet Claus Klitholm, Carl Bro as 1. Indledning Trafikarbejdet i Danmark er steget med næsten 50

Læs mere

FORORD 4 INDLEDNING 5 KORTLÆGNING 8 RESULTATER 12

FORORD 4 INDLEDNING 5 KORTLÆGNING 8 RESULTATER 12 Indhold FORORD 4 1 INDLEDNING 5 1.1 NY STØJINDIKATOR 5 1.2 NY STØJBEREGNINGSMETODE, NORD2000 6 1.3 METODEVALG 6 1.4 OM METODESKIFT OG BESKYTTELSESNIVEAU 7 2 KORTLÆGNING 8 2.1 INDSAMLING AF DATA FRA NYE

Læs mere

Afmærkning af vejarbejde

Afmærkning af vejarbejde Afmærkning af vejarbejde Vognbaneskift Adfærdsundersøgelse 28. marts 2007 Lene Herrstedt Poul Greibe Belinda la Cour Lund Aps Forskerparken SCION DTU Diplomvej, bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk

Læs mere

Ulykkestal fordelt på politikredse. Status for ulykker 2013 Rapport nr 526

Ulykkestal fordelt på politikredse. Status for ulykker 2013 Rapport nr 526 Ulykkestal fordelt på politikredse Status for ulykker 213 Rapport nr 526 Indhold Forord og indledning 4. Nationale udviklingstendenser 6 1. Nordjyllands politikreds 12 2. Østjyllands politikreds 2 3.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 2 Køretidsmålinger og tavlevisninger. Køretiderne er målt i begge retninger.

Indholdsfortegnelse. 2 Køretidsmålinger og tavlevisninger. Køretiderne er målt i begge retninger. Aalborg Kommune, VIKING Fremkommelighed på vejnettet - Aktivitet ATI 7 Analyse af trafik på Vesterbro mm. Rådgivende Ingeniører AS Parallelvej 15 2800 Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk

Læs mere

Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds

Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds Af civilingeniør Søren Underlien Jensen Trafitec, suj@trafitec.dk Trafikanters oplevelser i trafikken er en vigtig parameter. I faglige kredse benævnes denne

Læs mere

Hastighedsmålinger på Gurrevej

Hastighedsmålinger på Gurrevej juli 2005 Belinda la Cour Lund Lene Herrstedt Poul Greibe Aps Forskerparken SCION DTU Diplomvej, bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Indhold Indledning...3 Hastighedsmålinger på Gurrevej...4 2

Læs mere

Højresvingskonflikter i signalregulerede kryds

Højresvingskonflikter i signalregulerede kryds Højresvingskonflikter i signalregulerede kryds Thomas Skallebæk Buch tsb@trafitec.dk Trafitec Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Kongens Lyngby www.trafitec.dk Indhold Baggrund og formål Metode Resultater Afrunding

Læs mere

Æ10-belastning på andre veje ved blot at registrere trafikken opdelt på de typiske køretøjsarter og så gange trafiktallene med Æ10 -faktorerne.

Æ10-belastning på andre veje ved blot at registrere trafikken opdelt på de typiske køretøjsarter og så gange trafiktallene med Æ10 -faktorerne. Dato Sagsbehandler Mail Telefon Dokument Side 26. januar 2016 Inger Foldager IFO@vd.dk +45 7244 3333 15/17211-3 1/5 Nye Æ10 faktorer i Mastra fra 2016 Vejdirektoratet har i 2015 gennemført en analyse med

Læs mere

Adfærd ved motorvejstilslutninger

Adfærd ved motorvejstilslutninger Fletteadfærd, vognbaneskift, tidsafstand November 2005 Poul Greibe Puk Kristine Andersson Scion-DTU Diplomvej, bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Indhold 1 Indledning...3 2 Måleprogram...5 2.1

Læs mere

Trafikantforståelse af symboler, færdselstavler og afmærkning

Trafikantforståelse af symboler, færdselstavler og afmærkning Trafikantforståelse af symboler, færdselstavler og afmærkning Test 2008 DEL II Lene Herrstedt Puk Andersson 10. marts 2009 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk 2 Indhold 1. Indledning...5

Læs mere

Kapacitet af motorveje

Kapacitet af motorveje Kapacitet af motorveje af Henning Sørensen, Vejdirektoratet 1. Indledning Formål Trafikmængden på de danske motorveje er steget væsentligt i løbet af de senere år, og det må forventes at udbygningen af

Læs mere

LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005

LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005 LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 6 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222

Læs mere

i den viste periode. Befolkningen i byområderne vokser med ca. 4% i den viste periode.

i den viste periode. Befolkningen i byområderne vokser med ca. 4% i den viste periode. Personskader og byområder (paper) Trafikdagene 1998 I dette paper beskrives udviklingen i antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne i vejtrafikken i byområder i perioden 1984 til 1996 målt pr. 1. indb.

Læs mere

Byens cykelgade Jernbanegade, Næstved Lárus Ágústsson, laag@cowi.dk COWI A/S

Byens cykelgade Jernbanegade, Næstved Lárus Ágústsson, laag@cowi.dk COWI A/S Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

1. kvartal 2010. 2. kvartal 2010. 3. kvartal 2010

1. kvartal 2010. 2. kvartal 2010. 3. kvartal 2010 Trafikudvalget -11 TRU alm. del Bilag 98 Offentligt Notat Afrapportering Fjern- og Regionaltog, 3. 1. Antallet af rejser I 3. blev der foretaget ca. 12,8 mio. rejser med DSB's fjern- og regionaltog. Dette

Læs mere

Nedtællingssignaler for fodgængere

Nedtællingssignaler for fodgængere Gennemførelse af før- efter undersøgelse December Belinda la Cour Lund Aps Forskerparken SCION DTU Diplomvej, bygning 376 28 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Indhold 1 Indledning... 3 2. Sammenfatning... 4

Læs mere

Evaluering af Soltimer

Evaluering af Soltimer DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-16 Evaluering af Soltimer Maja Kjørup Nielsen Juni 2001 København 2001 ISSN 0906-897X (Online 1399-1388) Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Beregning

Læs mere

RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE

RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE Der er gennemført nye beregninger af trafikarbejde

Læs mere

Sikkerhedseffekter af trafiksanering og signalregulering i København

Sikkerhedseffekter af trafiksanering og signalregulering i København Sikkerhedseffekter af trafiksanering og signalregulering i København Af Søren Underlien Jensen, Trafitec, suj@trafitec.dk Evalueringerne af trafiksanering af veje og signalregulering af fodgængerovergange

Læs mere

Faxe Kommune. Byudvikling i Dalby. Trafikforhold. Oktober 2007. Rådgivning for By-, trafik- og landskabsudvikling

Faxe Kommune. Byudvikling i Dalby. Trafikforhold. Oktober 2007. Rådgivning for By-, trafik- og landskabsudvikling Faxe Kommune Byudvikling i Dalby Trafikforhold Oktober 2007 Rådgivning for By-, trafik- og landskabsudvikling Faxe Kommune Byudvikling i Dalby Trafikforhold Oktober 2007 Ref Faxe Kommune Version V1 Dato

Læs mere

Kønsmainstreaming af HK-KL-overenskomst kvantitativ del

Kønsmainstreaming af HK-KL-overenskomst kvantitativ del Kønsmainstreaming af HK-KL-overenskomst kvantitativ del Mona Larsen, SFI September 2015 1 1. Indledning I henhold til ligestillingslovgivningen skal kommunerne indarbejde ligestilling i al planlægning

Læs mere

Kompakte toplanskryds Geometri, ulykkesrisiko og vejvisning

Kompakte toplanskryds Geometri, ulykkesrisiko og vejvisning Kompakte toplanskryds Geometri, ulykkesrisiko og vejvisning Civ. ing. Puk Kristine Andersson, Trafitec. puk@trafitec.dk Civ. ing. Poul Greibe, Trafitec. pgr@trafitec.dk I relation til revidering af Vejregler

Læs mere

temaanalyse ulykker med unge teenagere 2001-2010

temaanalyse ulykker med unge teenagere 2001-2010 temaanalyse ulykker med unge teenagere 21-21 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766417 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 ulykker med unge teenagere 21-21 Dette notat handler

Læs mere

Rapport Arkil A/S Arkil Asfalt Støjkortlægning

Rapport Arkil A/S Arkil Asfalt Støjkortlægning Rapport Arkil A/S Arkil Asfalt Støjkortlægning Miljømåling - ekstern støj Maj '14 Rekvirent Arkil A/S Fiskerhusvej 24 4700 Næstved Dato 19. maj '14 Udført af Eurofins Miljø A/S Ørnebjergvej 1 2600 Glostrup

Læs mere

Kapacitet og serviceniveau

Kapacitet og serviceniveau Trafikteknik Håndbog for Kapacitet og serviceniveau Vejdirektoratet Vejregelrådet September 2015 Vejdirektoratets sagsnummer: 14/04141 1 2 FORORD Denne håndbog er en revideret udgave af vejregel for beregning

Læs mere

temaanalyse 2000-2009

temaanalyse 2000-2009 temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte

Læs mere

TRAFIKPLAN FOR FAXE KOMMUNE UHELDSANALYSE

TRAFIKPLAN FOR FAXE KOMMUNE UHELDSANALYSE Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Januar 2012 TRAFIKPLAN FOR FAXE KOMMUNE UHELDSANALYSE 1-2 Revision 1 Dato 2012-01-23 Udarbejdet af JPL Kontrolleret af CM Godkendt af Beskrivelse CM Baggrundsrapport

Læs mere

Supplerende notat om kommunale kontrakter

Supplerende notat om kommunale kontrakter Supplerende notat om kommunale kontrakter En sammenligning af kommunernes brug af forvaltningskontrakter og institutionskontrakter KREVI Dette notat indeholder en kortlægning af kommunernes brug af forvaltningskontrakter

Læs mere

Vurdering af butiksplacering ved Kattegatvej

Vurdering af butiksplacering ved Kattegatvej Skagen Kommune Vurdering af butiksplacering ved Kattegatvej Teknisk notat COWI A/S Cimbrergaarden Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 wwwcowidk 1 Baggrund Kommuneplanen

Læs mere

Støj 5. sporsløsningen. København-Ringsted projektet

Støj 5. sporsløsningen. København-Ringsted projektet Støj København-Ringsted projektet 21. september 2008 3 Støj Forord Forord Dette fagnotat omhandler støj for på strækningerne Ny Ellebjerg Station-Baldersbrønde, Kværkeby-Ringsted Station og et vendesporsanlæg

Læs mere

Figur 1 på næste side viser krydset.

Figur 1 på næste side viser krydset. MEMO TITEL Lukning af Mellem Broerne DATO 19. marts 2012 TIL John Arvid KOPI Anders Hansen FRA Lárus Ágústsson PROJEKTNR A020320 ADRESSE COWI A/S Nørretorv 14 4100 Ringsted Danmark TLF +45 56 40 00 00

Læs mere

Trafiksikkerhed på motorveje

Trafiksikkerhed på motorveje Uheldsmodeller, sikkerhedsfaktorer og vejledning til IT-værktøj Søren Underlien Jensen August 2015 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Indhold Indledning... 3 Opdeling af motorvejsnettet...

Læs mere

Signalregulerede kryds

Signalregulerede kryds Signalregulerede kryds Følgetider og personbilækvivalenter Belinda la Cour Lund Poul Greibe Per Bruun Madsen Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Januar 2013 Indhold Resumé og konklusion...

Læs mere

Høje Tåstrup Kommune

Høje Tåstrup Kommune Høje Tåstrup Kommune Tåstrup Bymidte: Køgevej, Vesterparken, Østerparken Trafiksikkerhedsrevision efter udførelse af Køgevej fase 1 Diverse revisionstrin 10-06-04 Sag 0472821 J.nr. D00002-1-LLJ.doc Udarb.

Læs mere

Notatet indeholder en afrapportering af trafiksimuleringen og DanKap beregningerne, herunder de anvendte forudsætninger, samt resultater.

Notatet indeholder en afrapportering af trafiksimuleringen og DanKap beregningerne, herunder de anvendte forudsætninger, samt resultater. Notat Projekt: Bogensevej/Gl. Hovedvej Dato: 12.09.2016 Projekt nr.: 1006064 T: +45 2540 0108 E: ivi@moe.dk Dato: 07.09.2016 Emne: Kapacitetsanalyse af to-sporet rundkørsel Notat nr.: 001 Rev.: 1 Fordeling:

Læs mere

Ballerup Kommune. Beskrivelse af vejbump

Ballerup Kommune. Beskrivelse af vejbump Ballerup Kommune Beskrivelse af vejbump Center for Miljø og Teknik - Vejteamet 2015 Indhold Vejbump... 3 Godkendte vejbump... 3 Permanente bump... 4 Cirkelformede bump... 4 Kombibump... 5 Kuppelformede

Læs mere

Sikkerhed på elcykel: Trafikantfaktorer og trafiksituationer. Sonja Haustein, sonh@transport.dtu.dk Mette Møller, sonh@transport.dtu.

Sikkerhed på elcykel: Trafikantfaktorer og trafiksituationer. Sonja Haustein, sonh@transport.dtu.dk Mette Møller, sonh@transport.dtu. Sikkerhed på elcykel: Trafikantfaktorer og trafiksituationer Sonja Haustein, sonh@transport.dtu.dk Mette Møller, sonh@transport.dtu.dk Baggrund Elcykler bliver mere og mere udbredt og dermed også ulykker

Læs mere

Grusasfaltbeton. Anvendelsesfordele: Anvendelsesområder: Anvendelsesbegrænsninger:

Grusasfaltbeton. Anvendelsesfordele: Anvendelsesområder: Anvendelsesbegrænsninger: Afsnit 2.1 Side 1 af 5 1. marts 2009 Grusasfaltbeton Grusasfaltbeton (GAB) er fællesbetegnelsen for en serie varmblandede bituminøse bærelagsmaterialer beregnet til nyanlæg og forstærkning af færdselsarealer.

Læs mere

Effekt af blinkende grønne fodgængersignaler

Effekt af blinkende grønne fodgængersignaler Effekt af blinkende grønne fodgængerer Af Bo Mikkelsen Aalborg Kommune Tidl. Danmarks TransportForskning Email: Bmi-teknik@aalborg.dk 1 Baggrund, formål og hypoteser Dette paper omhandler en undersøgelse

Læs mere

Midteradskillelse på landevej 447, Vestbjerg-Hjørring

Midteradskillelse på landevej 447, Vestbjerg-Hjørring Midteradskillelse på landevej 447, Vestbjerg-Hjørring Ph.d.-studerende Michael Sørensen, AAU, Trafikforskningsgruppen, michael@plan.aau.dk Adjunkt Jens Christian Overgaard Madsen, AAU, Trafikforskningsgruppen,

Læs mere

OPLÆG TIL TRAFIKPLAN FOR TYRINGEVEJ MM. for VEJLAUGET SVANEPARKEN Notat af 2007.09.25 Principper og skitseforslag

OPLÆG TIL TRAFIKPLAN FOR TYRINGEVEJ MM. for VEJLAUGET SVANEPARKEN Notat af 2007.09.25 Principper og skitseforslag DINES JØRGENSEN & CO. A/S RÅDGIVENDE INGENIØRER F.R.I. OPLÆG TIL TRAFIKPLAN FOR TYRINGEVEJ MM. for VEJLAUGET SVANEPARKEN Notat af 2007.09.25 Principper og skitseforslag Baggrund og forudsætninger. Baggrunden

Læs mere

4. september 2003. π B = Lungefunktions data fra tirsdags Gennemsnit l/min

4. september 2003. π B = Lungefunktions data fra tirsdags Gennemsnit l/min Epidemiologi og biostatistik Uge, torsdag 28. august 2003 Morten Frydenberg, Institut for Biostatistik. og hoste estimation sikkerhedsintervaller antagelr Normalfordelingen Prædiktion Statistisk test (udfra

Læs mere

Evalueringer af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København

Evalueringer af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København Evalueringer af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København Trafiksikkerhedskoordinator Anne Eriksson Center for Trafik, Københavns Kommune E-mail: anneri@tmf.kk.dk Introduktion

Læs mere

ØGET SLAGTEVÆGT OG SAMMENHÆNG TIL MILJØGODKENDELSE

ØGET SLAGTEVÆGT OG SAMMENHÆNG TIL MILJØGODKENDELSE ØGET SLAGTEVÆGT OG SAMMENHÆNG TIL MILJØGODKENDELSE NOTAT NR. 1345 Afregningsvægten hæves 2-4 kg/gris i 2014. Her beskrives konsekvens af øget slagtevægt og sammenhæng til tilladt produktionsomfang i forhold

Læs mere

HASTIGHEDSBAROMETER. Indledning. Formål med et hastighedsbarometer

HASTIGHEDSBAROMETER. Indledning. Formål med et hastighedsbarometer DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 10. december 2008 HASTIGHEDSBAROMETER Indledning Hastighedsbarometeret skal på en enkel måde beskrive hastighedsudviklingen for et begrænset antal af vejtyper.

Læs mere

Bachelor- og Civilingeniøruddannelsen i Vej- og Trafikteknik 6.te semester Vejbygning og - Projektering. Valg af tværprofil

Bachelor- og Civilingeniøruddannelsen i Vej- og Trafikteknik 6.te semester Vejbygning og - Projektering. Valg af tværprofil Bachelor- og Civilingeniøruddannelsen i Vej- og Trafikteknik 6.te semester Vejbygning og - Projektering Valg af tværprofil Agenda Om kapacitet på strækninger Formler og Forudsætninger Serviceniveau og

Læs mere

Kursus 02402 Introduktion til Statistik. Forelæsning 7: Kapitel 7 og 8: Statistik for to gennemsnit, (7.7-7.8,8.1-8.5) Per Bruun Brockhoff

Kursus 02402 Introduktion til Statistik. Forelæsning 7: Kapitel 7 og 8: Statistik for to gennemsnit, (7.7-7.8,8.1-8.5) Per Bruun Brockhoff Kursus 02402 Introduktion til Statistik Forelæsning 7: Kapitel 7 og 8: Statistik for to gennemsnit, (7.7-7.8,8.1-8.5) Per Bruun Brockhoff DTU Compute, Statistik og Dataanalyse Bygning 324, Rum 220 Danmarks

Læs mere

Udvikling i risiko i trafikken

Udvikling i risiko i trafikken Udvikling i risiko i trafikken Seniorrådgiver Camilla Riff Brems, Danmarks TransportForskning, cab@dtf.dk Seniorforsker Inger Marie Bernhoft, Danmarks TransportForskning, imb@dtf.dk Resume I bestræbelserne

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2010-2022

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2010-2022 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 21-222 22 216 212 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 8-9 Befolkningsprognosen

Læs mere

Børne- og ungdomsulykker i Danmark 2011

Børne- og ungdomsulykker i Danmark 2011 21. NOVEMBER 2012 Børne- og ungdomsulykker i Danmark 2011 AF ANN-KATHRINE EJSING Resumé Blandt børn og unge i alderen 0-24 år skete der i 2011 270.000 ulykker, hvilket afspejler, at 13,6 pct. var udsat

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Skolevejsundersøgelse for Hareskov Skole. 0. 1. Skolevejsundersøgelse for Haresk

Indholdsfortegnelse. 1. Skolevejsundersøgelse for Hareskov Skole. 0. 1. Skolevejsundersøgelse for Haresk Indholdsfortegnelse 1. Skolevejsundersøgelse for Hareskov Skole...1 1.1 Beskrivelse af undersøgelsen...1 1.2 Besvarelsesprocenter...2 1.3 Transportmiddelvalg...3 1.4 Elevernes rutevalg...5 1.4.1 Ruter

Læs mere

Markedsudviklingen i 2005 for investeringsforeninger, specialforeninger og fåmandsforeninger

Markedsudviklingen i 2005 for investeringsforeninger, specialforeninger og fåmandsforeninger Markedsudviklingen i 2005 for investeringsforeninger, specialforeninger og fåmandsforeninger Konklusioner Foreningernes samlede formue er vokset med 206 mia. kr. i 2005, og udgjorde ved udgangen af året

Læs mere

UDKAST. MT Højgaard A/S. 1 Indledning. Sorgenfri Torv Trafikanalyse, sammenfatning. 17. januar 2014 SB/PSA

UDKAST. MT Højgaard A/S. 1 Indledning. Sorgenfri Torv Trafikanalyse, sammenfatning. 17. januar 2014 SB/PSA UDKAST MT Højgaard A/S Sorgenfri Torv Trafikanalyse, sammenfatning 17. januar 2014 SB/PSA 1 Indledning I forbindelse med planerne for området omkring Sorgenfri Torv har Via Trafik analyseret de fremtidige

Læs mere

En ny vej - Statusrapport juli 2013

En ny vej - Statusrapport juli 2013 En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af

Læs mere

National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler

National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler Kortleverancer Anker Lajer Højberg, Jørgen Windolf, Christen Duus Børgesen, Lars Troldborg, Henrik Tornbjerg, Gitte Blicher-Mathiesen,

Læs mere

Vejdirektoratet Niels Juels Gade 1 Postboks 1569 1020 København Telefon: 33 93 33 38 Telefax: 33 15 63 35

Vejdirektoratet Niels Juels Gade 1 Postboks 1569 1020 København Telefon: 33 93 33 38 Telefax: 33 15 63 35 Vejdirektoratet Niels Juels Gade 1 Postboks 1569 1020 København Telefon: 33 93 33 38 Telefax: 33 15 63 35 Titel: Cykelfelter Sikkerhedsmæssig effekt i signalregulerende kryds Rapport nr. 51 Dato: August

Læs mere

HASTIGHEDSPLAN Holstebro Kommune

HASTIGHEDSPLAN Holstebro Kommune Vinderup Sevel Thorsminde Holstebro Mejrup Vemb Nr. Felding Tvis Staby Ulfborg HASTIGHEDSPLAN Holstebro Kommune Holstebro Kommune Hastighedsplan Godkendt d. 18. august 2009 Udarbejdet af Holstebro Kommune

Læs mere