Variable hastighedstavler

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Variable hastighedstavler"

Transkript

1 Variable hastighedstavler Effektundersøgelse af variable hastighedstavler ved kryds på veje i åbent land Af: Civilingeniør Laura Sand Pedersen, Aalborg Universitet Nøgleord: Variable hastighedstavler, ITS, Hastighedstilpasning, Kryds på veje i åbent land Keywords: Variable speed signs, ITS, Speed adaption, Junction on rural roads Abstract: Variable hastighedstavler ses flere steder anvendt som et hastighedsreducerende tiltag i kryds, hvor der er blevet udpeget sorte pletter som følge af for høj hastighed. I undersøgelsen er hastighedsdata fra tre kryds langs rute 26, hvor Vejdirektoratet i 2008/2009 har opsat variable hastighedstavler (Vejdirektoratet 2007, 2008a, 2008b), blevet analyseret, hvorved det har været muligt at dokumentere en effekt af de variable hastighedstavler. Der er i effektundersøgelsen af variable hastighedstavler redegjort for undersøgelser fra England, Sverige og Danmark. Disse undersøgelser har vist, at der kunne opnås en reduktion i middelhastighederne på op til 15 km/t og i hastighederne ved 85 %-fraktilerne på op til 9 km/t. Undersøgelserne viste også, at det var muligt at reducere antallet af tilskadekomne som følge af de variable tavler (Winnett og Wheeler 2002, Herrstedt og la Cour Lund 2006, Lindkvist et al. 2006, Rosenstand 2008). I analysen af de variable hastighedstavler ved de tre betragtede kryds langs rute 26 er der foretaget en sammenligning af de målte hastigheder, før systemerne blev taget i brug med efterperioden i situationer, hvor tavlerne er hhv. tændte eller slukkede. De variable tavler blev etableret ved krydsene inden før-data blev indsamlet, hvorved det også har været mulig at undersøge effekten af de variable hastighedstavler ved slukket og tændt tavle, både i førperioden, hvor tavlerne var ikke var synlige for trafikanterne og i efterperioden, hvor de var synlige. I før-perioden har tavlerne været dækket til for trafikanterne. Analysen af de tre kryds langs rute 26 viste, at det som følge af brugen af variable hastighedstavler var muligt at reducere middelhastighederne med op til 9 km/t. Det var desuden muligt at reducere 85 % fraktilen med op til 12 km/t. Alle hastighedsreduktionerne var signifikante. Ved at anvende Powermodellen viste analysen også, at det var muligt at reducere antallet af tilskadekomne som følge af de variable tavler. Baggrund Et af de elementer inden for ITS, der hurtigt har udviklet sig og er implementeret flere steder på det danske vejnet, er variable tavler. Variable tavler kan anvendes til mange formål, dels fordi det er muligt at vise flere forskellige budskaber på samme tavle, dels fordi det er muligt at vise midlertidige budskaber. Variable tavler ses flere steder langs de danske motorveje, men i de senere år har brugen af variable tavler udviklet sig til også at omfatte hastighedsreducerende tiltag på andre lokaliteter. 1

2 Blandt andet ses variable hastighedstavler opsat som et hastighedsreducerende tiltag ved skoleveje, hvor hastigheden sænkes i de perioder, hvor skolebørn skal til og fra skole. Herudover ses variable hastighedstavler også i kryds, hvor der er blevet udpeget sorte pletter som følge af for høj hastighed. Her er det muligt at skilte hastigheden ned ved hjælp af variable hastighedstavler, når der detekteres sidevejstrafik eller svingende trafikanter fra primærvejen. Det er veldokumenteret, at højere hastigheder fører til flere og mere alvorlige uheld (Elvik, Christensen & Amundsen 2004), og det er derfor nærliggende at indføre hastighedsdæmpende foranstaltninger, hvor der er forhold, som trafikanten skal være opmærksom på. Især det at oplyse trafikanterne om en årsag til den ønskede hastighedsnedsættelse, har vist sig at være effektivt i bestræbelserne på at reducere hastigheden. Variable hastighedstavler udformes som lysende tavler, når de er aktiveret, hvilket gør dem mere iøjefaldende for trafikanterne end almindelige faste tavler. Hermed tiltrækker de trafikanternes opmærksomhed og stimulerer derfor trafikanterne til at aflæse dem. Ved samtidigt at sikre at de variable tavler i højere grad end faste tavler viser aktuelle, troværdige og relevante informationer, kan trafikanterne påvirkes til at ændre adfærd og dermed sætte hastigheden ned eller have mere agtpågivenhed over for fare forude. Variable tavler er forbundet med meget store omkostninger i forhold til faste tavler, idet der er vedvarende omkostninger i driftsfasen. For at gøre tavlerne rentable er det derfor vigtigt at kunne dokumentere en effekt af de variable tavler. Danske, engelske og svenske undersøgelser vedrørende brugen af variable tavler ved kryds på veje i åbent land har tydeligt vist, at de variable tavler har en effekt i forhold til hastighedstilpasning. I undersøgelserne er der både indeholdt 3- og 4-benede kryds. Disse undersøgelser omtales nedenfor. I de danske undersøgelser indgik tre forskellige krydslokaliteter, hvor der var blevet opsat variable hastighedstavler, der blev aktiverede, når der var sidevejstrafik fra sekundærvejen eller svingende trafik fra primærvejen. I to af krydsene var der undertavler, med angivelsen af Svingende trafik samt m og Krydsende trafik. I to af de danske undersøgelser blev der fundet en reduktion i middelhastigheden og 85 %-fraktilen på mellem 3 og 5 km/t. Ved en tredje danske undersøgelse blev hastighedsreduktionen ved 85 % fraktilen fastlagt til 6,5 km/t. Ud fra disse resultater må det konkluderes, at variable hastighedstavler har haft en hastighedsnedsættende effekt (Herrstedt og la Cour Lund 2006, Rosenstand 2008). De danske undersøgelser har ikke været i drift så længe, at det har været endeligt muligt at fastlægge om de variable tavler påvirker antallet af uheld. Med de foreliggende data ses dog en klar tendens til et faldende antal uheld pr. år. I England indgik tre forskellige kryds i undersøgelsen, hvor der var blevet opsat variable tavler med angivelsen af et kryds samt teksten SLOW DOWN. Tavlerne blev aktiverede, når bilisterne overskred den tilladte hastighedsgrænse. Resultatet af undersøgelsen fra England viste en reduktion i middelhastigheden på 0,8 7,4 mph (1,3 11,9 km/t). Andelen af bilister, der overskred hastighedsgrænsen, faldt med 1 38 %. Ud fra de engelske resultater må det konkluderes, at de variable tavler har haft en hastighedsnedsættende effekt (Winnett og Wheeler 2002). 2

3 Heller ikke de engelske undersøgelser har været i drift så længe, at det har været muligt at sige noget endeligt om effekten af variable tavler med henblik på nedsættelsen af antallet af uheld. Ud fra de foreliggende data viser der sig en tendens til en reduktion i antallet af uheld. I den svenske undersøgelse indgik fire forskellige krydslokaliteter, hvor der var opsat variable hastighedstavler uden undertavle. Tavlerne blev aktiverede, når der blev detekteret sidevejstrafik, svingende trafik fra primærvejen, samt når der var busser ved eventuelle busstoppesteder. Resultatet af de svenske undersøgelser viste, at middelhastigheden faldt med 4,8 14,6 km/t og 0,1 7 km/t for hhv. tændt og slukket tavle. Ved 85 %-fraktilen var hastighedsreduktionen på 4 9 km/t og 2 5 km/t for hhv. tændt og slukket tavle. I undersøgelsen blev der set nærmere på, hvor stor en andel af trafikanterne der overskred de tilladte hastighedsgrænser. Her viste undersøgelsen, at der ved hastighedsgrænser på km/t var mellem 58 og 99 %, der overskred hastighedsgrænserne, mens det ved hastighedsgrænser på km/t kun var mellem 1 og 49 %, der overskred hastighedsgrænserne. Ud fra resultaterne må det konkluderes, at de variable hastighedstavler har haft en hastighedsnedsættende effekt, men at mange trafikanter stadig overskrider hastighedsgrænserne (Lindkvist et al. 2006). De største hastighedsreduktioner ses i undersøgelserne fra England og Sverige. Sammenholdes undersøgelsernes resultater, kan det konkluderes, at tiltagene i England og Sverige har haft den største effekt på hastigheden. Her skal der dog tages højde for, at undersøgelserne ikke kan sammenlignes direkte, da udformningen af krydsene, tavlernes placering og funktion har været vidt forskellige. Især udformningen af forsøgsprojekterne fra England afviger meget fra de danske og svenske undersøgelser, da de variable tavler ikke angiver en nedskiltet hastighed, men en angivelse af et kryds forude. Samtidig bliver disse tavler kun aktiveret af trafikanter, der overskrider hastigheden. Formål Formålet med undersøgelsen har været at dokumentere, om variable hastighedstavler ved kryds på veje i åbent land har haft en hastighedsnedsættende effekt. I undersøgelsen er der taget udgangspunkt i data leveret fra Vejdirektoratet, som ved tre kryds langs rute 26 hhv. ved Bajlumvej, Vestmorsvej samt Lyngbro har opsat variable hastighedstavler. Ud over at kunne dokumentere en hastighedsnedsættelse gennem krydsene som følge af de variable hastighedstavler, er det i undersøgelsen også analyseret, hvilken betydning hastighedsnedsættelsen har for ændringen af antallet af tilskadekomne i de respektive kryds. Datagrundlag De tre betragtede kryds er alle beliggende på rute 26, der er hovedlandevej gennem Thy-Mors området. Krydsene ved Vestmorsvej og Lyngbro er begge udformet som fuldt kanaliserede 4- benede kryds, og krydset ved Bajlumvej er udformet som et kanaliseret 3-benet kryds. På figur 1 ses oversigtsfotos af de tre kryds. 3

4 N N N N Figur 1. Oversigtsfotos af de tre betragtede krydslokaliteter ved hhv. Vestmorsvej, Lyngbro og Bajlumvej. Hensigten med opsætning af de variable hastighedstavler ved de tre kryds langs rute 26 er at nedsætte hastigheden, da denne ofte er højere end den tilladte. Samtidig bevirker den høje hastighed, at svingende og krydsende trafikanter ofte har svært ved at overskue trafikken i krydsene. Dette har bevirket et højere antal uheld, set i forhold til andre sammenlignelige kryds, hvorfor krydslokaliteterne er udpeget som sorte pletter. Den lavere hastighed gennem krydsene skal gøre det nemmere for venstresvingende trafik på primærvejen samt svingende eller krydsende trafik på sekundærvejen at vurdere, hvornår der er en forsvarlig åbning i trafikken på primærvejen og derved øge trafiksikkerheden i krydsene. Der er langs primærvejen etableret to variable hastighedstavler på hver side af krydsene i nord- og sydgående retning. De variable hastighedstavler aktiveres, når der detekteres enten sidevejstrafik eller højre- og venstresvingende trafik fra primærvejen. Den generelle hastighedsgrænse gennem krydsene er 80 km/t, og når tavlerne bliver aktiveret, angives en lokal hastighedsgrænse på hhv. 60 km/t (Bajlumvej) og 70 km/t (Vestmorsvej og Lyngbro). Til effektundersøgelsen af de tre betragtede kryds er der indsamlet hastighedsdata i seks forskellige snit for hvert af de respektive kryds. Førdata er indsamlet ca. en måned før systemerne blev synlige for trafikanterne, og efterdata er indsamlet umiddelbart efter systemerne blev sat i drift og har forløbet over ca. tre måneder, jf. tabel 1. Krydslokalitet Førdata Efterdata Bajlumvej 18. aug. 5. sep sep jan Vestmorsvej 9. feb. 3. marts marts 19. apr Lyngbro 9. feb. 19. marts marts 19. apr Tabel 1. Angivelse af dataindsamlingsperioder for de tre betragtede kryds. Da hastighedsregistreringen ved de tre kryds er foregået over flere måneder og på forskellige tidspunkter af året, er der i effektundersøgelsen af de variable tavler frasorteret en del af de indsamlede efterdata. Frasorteret er f.eks. efterdata, hvor der kunne forventes en stor mængde ferietrafik og perioder, hvor hastigheden måtte forventes lavere grundet årstiden. Herudover er enkelte førdata udeladt, da der i de respektive perioder har været kendskab til vejarbejde ved krydsene, mens førdata blev indsamlet. Ved Vestmorsvej og Lyngbro er førdata indsamlet i februar og primo marts måned, hvor der må forventes lavere hastighed grundet årstiden. For at bibeholde en tilpas stor datamængde i før-perioden er dataene ikke frasorteret på trods af den formodet lavere hastighed. Årstidspåvirkede data er således ikke fjernet ved krydsene ved Vestmorsvej og Lyngbro. Hastighedsmålingerne i de respektive kryds er indsamlet over seks detektorer, sd1 sd6, placeret i begge retninger 300 m, 150 m samt lige før krydsene, jf. figur 2 - figur 4. Detektor sd7 og sd8 registrerede sidevejstrafik og er ikke anvendt i undersøgelsen. Samlet set er der i effekt- 4

5 undersøgelsen for hver af de tre kryds anvendt ca hastighedsregistreringer med tilhørende tavlelogninger for før- og efter-perioden. N Figur 2. Illustration af krydslokaliteten ved Bajlumvej hvor detektor- samt tavleplaceringerne fremgår. N Figur 3. Illustration af krydslokaliteten ved Vestmorsvej hvor detektor- samt tavleplaceringerne fremgår. N Figur 4. Illustration af krydslokaliteten ved Lyngbro hvor detektor- samt tavleplaceringerne fremgår. Metode Den statistiske bearbejdning indeholdt en sammenligning af middelhastighederne før systemerne blev taget i brug med efter-perioden, både i situationer hvor tavlerne var tændte og slukkede. Middelværdierne blev testet for, om de var signifikant forskellige ved brug af en tohalet t-test med et signifikansniveau på 5 %. Herudover blev hastighedernes 85 %-fraktil sammenholdt for før- og efter-perioden med både tændt og slukket tavle. Ved alle tre kryds blev de variable hastighedstavler opsat, inden førdata blev indsamlet, hvor tavlerne har været dækket til for trafikanterne. Herved har det også været muligt at sammenholde før- og efterperioden for både situationer med tændt og slukket tavle. For at kunne undersøge de variable tavlers effekt blev de registrerede hastighedsdata fra krydsene tilknyttet de variable tavlers aktuelle visning for på den måde at fastlægge, om hastighedsdata var registreret ved tændt eller slukket tavle. I de modtagne tavlelogninger blev en dato og et tidspunkt angivet for, hvornår de forskellige tavler var tændte eller slukkede. Der kunne derfor ud fra tavlelogningerne ses et tidsinterval for de aktuelle visninger. Der blev samtidig registreret hastighedsdata på de udlagte detektorer med en angivelse af dato og tidspunkt for registreringen. Da tavlelogningerne og hastighedsdata begge indeholder en tidsstempling for registreringen, var det muligt at koble data således, at der til hver hastighedsdata 5

6 blev knyttet en tavlelogning altså om tavlene har været tændte eller slukkede ved den givne hastighedsregistrering. Efter at de registrerede hastighedsdata var koblet sammen med en tavlelogning, blev forskellige former for fejldata frasorteret. Fejldata var for eksempel, hvis de enkelte tavler havde været tændt i urealistisk lang tid, eller hvis der var registreret afvigende hastighedsdata. Da mængden af svingende trafik på rute 26 omkring de tre kryds ikke er særlig stor, vurderedes det, at tavlelogninger tændt i mere end 10 min. samt de tilhørende hastighedsdata kunne sorteres fra. Ud over sådanne fejldata blev svingende trafik også sorteret fra, da denne form for trafik ofte har en meget lav hastighed og dermed ville påvirke resultatet af effektundersøgelsen med urealistisk lave hastigheder, der ikke havde noget med tavlernes effekt at gøre. Her er det valgt at sortere hastighedsdata lavere end 40 km/t fra, hvorved det vurderes, at både svingende trafik samt urealistiske lave hastigheder udelades af effektundersøgelsen. Kødannelse langs strækningerne kan påvirke trafikanternes hastighed og medføre, at den enkelte trafikant ikke har et frit hastighedsvalg. Ved at betragte den gennemsnitlige afstand mellem køretøjerne set over døgnet blev det i undersøgelsen fundet, at der kan forventes køkørsel om morgenen og om eftermiddagen i både før- og efter-perioden. I undersøgelsen blev det valgt ikke at sortere køkørsel fra, da det derved er muligt at finde effekten af de variable tavler, som trafiksituationen nu engang ser ud ved krydsene. Selvom de statistiske betragtninger kræver, at alle observationer er uafhængige, og at alle trafikanter dermed har haft et frit hastighedsvalg, kan der argumenters for at antage, at middelværdien var baseret på hele populationen, uden at de køkørende køretøjer sorteres fra, idet trafikmønstrene i før- og efterperioden var sammenlignelige, og at fordelingen af frie og køkørende trafikanter var den samme. I effektundersøgelsen er det valgt ikke at undersøge hastighedsforskelle over måneder samt tid over døgnet. I redegørelsen for de variable tavlers medvirken til en reduktion af tilskadekomne i krydsene, er ændringerne i middelhastighederne betragtet ud fra Powermodellen. Her er anvendt eksponenten 2,7 for tilskadekomne (Uspecificeret), (Elvik, Christensen & Amundsen 2004). Ved anvendelsen af Powermodellen er det valgt at anvende den gennemsnitlige middelværdi for før-perioden set op mod middelhastighederne ved tændt og slukket tavle i efter-perioden. 6

7 Resultat Ændring af hastigheden I tabel 2 ses middelhastighederne for de forskellige detektorer ved de tre betragtede kryds samt ændringerne i middelhastighederne fra tændt til slukket tavle i både før- og efterperioden. Herudover viser tabellen hastighedseffekten af de variable tavler. Detektorer Før Efter Ændring Efter - Før Hastighedseffekt Slukket Tændt Forskel Slukket Tændt Forskel Slukket Tændt Bajlumvej Nordgående trafik Sd1 84,2 82,8-1,4 83,9 79,1-4,8-0,3-3,7 3,4 Sd2 81,3 79,5-1,8 80,5 72,8-7,7-0,7-6,8 5,9 Sd3 84,6 80,3-4,3 84,0 75,5-8,5-0,6-4,8 4,2 Sydgående trafik Sd4 89,5 85,9-3,6 89,2 83,9-5,3-0,3-2,0 1,7 Sd5 87,2 80,3-6,9 86,6 77,4-9,2-0,6-2,9 2,3 Sd6 86,6 78,6-8,0 86,4 77,1-9,3-0,3-1,5 1,3 Vestmorsvej Nordvestgående trafik Sd1 87,6 86,0-1,6 90,9 88,5-2,4 3,4 2,5 0,8 Sd2 82,5 77,1-5,4 84,7 79,0-5,7 2,2 1,9 0,3 Sd3 84,2 78,7-5,5 86,8 79,3-7,4 2,6 0,6 2 Sydøstgående trafik Sd4 85,6 80,8-4,8 87,4 83,5-3,9 1,8 2,6-0,9 Sd5 81,5 75,1-6,4 82,0 76,4-5,6 0,4 1,3-0,8 Sd6 82,9 76,4-6,5 83,9 77,2-6,7 1,0 0,8 0,2 Lyngbro Nordvestgående trafik Sd1 89,7 89,1-0,6 93,4 88,8-4,6 3,7-0,2 4 Sd2 85,8 84,2-1,6 89,4 82,5-7,0 3,7-1,7 5,3 Sd3 87,7 84,9-2,9 90,8 83,8-7,0 3,0-1,1 4,2 Sydøstgående trafik Sd4 87,7 86,3-1,4 89,9 86,0-3,9 2,2-0,3 2,5 Sd5 85,7 83,1-2,6 88,1 81,5-6,6 2,4-1,6 4 Sd6 85,7 82,8-2,9 88,3 81,0-7,3 2,6-1,8 4,4 Tabel 2. Middelhastigheder ved hhv. Bajlumvej, Vestmorsvej og Lyngbro, hverdage kl [km/t]. Alle hastighedsændringer er signifikante, på nær ændringer markeret med rødt. Ud fra tabellen ses det for Bajlumvej, at middelhastigheder målt umiddelbart efter en variabel hastighedstavle (detektor 2-5), faldt med 1,7 5,9 km/t som følge af de variable tavler, og at de største hastighedsreduktioner blev set for strækningen i nordgående retning. Ved detektor 1 og 6, der er de ydre detektorer ved Bajlumvej, ses et fald i middelhastigheden på 3,4 km/t og 1,3 km/t, hvilket er uventet, da detektorerne ligger så langt fra de variable hastighedstavler, at trafikanterne ikke i så høj grad bliver påvirket af dem. Anskues ændringerne i middelhastigheden for Vestmorsvej, ses det, at middelhastigheden som følge af de variable tavler faldt med 0,8-2,0 km/t for de nordvestgående trafikanter. Hastigheden for de sydøstgående trafikanter steg med 0,8-0,9 km/t, dog sås et hastighedsfald på 0,2 km/t ved detektor sd6. 7

8 Ved flere af detektorerne for Vestmorsvej, ses det, at der i efter-perioden skete et større hastighedsfald fra slukket til tændt tavle i forhold til før-perioden, men at der også i før-perioden skete en væsentlig hastighedsnedsættelse og ved enkelte detektorer et større fald end i efter-perioden. For middelhastighederne for de forskellige detektorer i krydset ved Lyngbro ses det, at middelhastigheden fra før- til efter-perioden ved slukket tavle steg. Fra før- til efter-perioden ved tændt tavle sås dog et fald i middelhastigheden. Ses der på ændringen af middelhastigheden ved hhv. tændt og slukket tavle i før- og efterperioden, fremgår det af tabel 2 (Lyngbro), at middelhastigheden blev reduceret betydeligt, når der var svingende trafik. De største hastighedsreduktioner sås i efter-perioden, hvor de variable hastighedstavler var synlige for trafikanterne. Her ligger hastighedsreduktionen på mellem 3,9 og 7,3 km/t. I før-perioden ses den største hastighedsreduktion ved de detektorer, der lå tættest på krydset (detektor 3 og 6). På figur 5 ses et eksempel fra Bajlumvej af den akkumulerede hastighedskurve for detektor 2. Her ses det, at den akkumulerede hastighedskurve for tændt tavle i efter-perioden er forskudt meget mod venstre i forholdt til de øvrige situationer, hvilket viser, at trafikanterne i efterperioden med tændt tavle satte hastigheden ned. Ud fra figuren er det også muligt at aflæse hastigheden ved 85 %-fraktilen, hvor det tydeligt ses, at denne er faldet som følge af de variable hastighedstavler. 100 Akkumuleret hastighed Detektor % Efter OFF Efter ON Før OFF Før ON km/t Figur 5. Hastighedsfordelingskurve for detektor 2, Bajlumvej. Kurverne er baseret på hastighedsmålinger. På figur 6 ses den akkumulerede hastighedskurve for detektor 2 ved Vestmorsvej og ud fra figuren ses det, at trafikanterne havde lavere hastighed i før-perioden end i efter-perioden med tændt tavle, men at hastigheden fra slukket til tændt tavle faldt i både før- og efter-perioden. Ligeledes ses det, at hastigheden ved 85 %-fraktilen faldt ved tændt tavle. 8

9 Akkumuleret hastighed Detektor % Efter OFF Efter ON Før OFF Før ON km/t Figur 6. Hastighedsfordelingskurve for detektor 2, Vestmorsvej. Kurverne er baseret på hastighedsmålinger. Overordnet viser reduktionen i middelhastighederne, at trafikanterne satte hastigheden ned, når der var svingende trafik i krydset. Dette underbygges ved at betragte figur 7, hvor hastighedsfordelingskurven for detektor 2 er vist. Her ses det, at hastighedsreduktionen fra førperioden til efter-perioden stort set er den samme. Akkumuleret hastighed Detektor % Efter OFF Efter ON Før OFF Før ON km/t Figur 7. Hastighedsfordelingskurve for detektor 2, Lyngbro. Kurverne er baseret på hastighedsmålinger Ud fra middelværdierne i alle de tre betragtede kryds fremgår det, at hastighedsgrænsen i alle tilfælde i væsentligt omfang blev overskredet både med tændt og slukket tavle for alle detektorerne. 9

10 Ændring af uheld For at kunne redegøre for om de variable hastighedstavler kan medvirke til en reduktion af tilskadekomne i krydsene, er ændringerne i middelhastighederne betragtet ud fra Powermodellen (Elvik, Christensen & Amundsen 2004), der gør det muligt, at få en indikation af, hvor mange tilskadekomne i krydsene der kan forventes at blive sparet ved en given ændring i middelhastighed. I tabel 3 ses den procentvise forventede ændring i antallet af tilskadekomne i krydset ved Bajlumvej som følge af ændringen i middelhastighederne ved hver af de respektive detektorer. Ved flere af detektorerne ved Bajlumvej kan der som følge af de variable tavler forventes en reduktion i antallet af tilskadekomne på op til ca. 26 %. Fra før- til efter-perioden ses et fald i antallet af forventede tilskadekomne på %. Efter Før/efter Før/efter Tændt/Slukket Slukket Tændt Sd1-14,71 1,30-13,60 Sd2-23,77 0,34-23,52 Sd3-25,03 5,16-21,16 Sd4-15,24 4,69-11,27 Sd5-26,16 9,46-19,18 Sd6-26,47 12,91-16,98 Tabel 3. Den forventede procentvise ændring i antallet af tilskadekomne ved Bajlumvej beregnet ud fra Powermodellen. I tabel 4 ses den forventede procentvise ændring i antallet af tilskadekomne som følge af de variable tavler ved Vestmorsvej. Antallet af tilskadekomne kan eksempelvis forventes at falde med 7-21 % i forbindelse med opsætning af variable tavler afhængig af målested og tilhørende middelhastighed. Fra før- til efter-perioden kan det forventede antal af tilskadekomne forventes at falde med op til 8 %, men samtidig ses også en mindre stigning ved enkelte detektorer. Efter Før/Efter Før/Efter Tændt/Slukket Slukket Tændt Sd1-6,97 13,27 5,38 Sd2-17,15 17,46-2,68 Sd3-21,65 18,74-6,97 Sd4-11,60 14,22 0,98 Sd5-17,39 13,28-6,42 Sd6-20,13 15,07-8,09 Tabel 4. Den forventede procentvise ændring i antallet af tilskadekomne ved Vestmorsvej beregnet ud fra Powermodellen. I tabel 5 ses den forventede procentvise ændring i antallet af tilskadekomne ved Lyngbro. Her ses der et fald i middelhastighederne og derved antallet af forventede tilskadekomne i situationen fra før- til efter-perioden med tændt tavle. Her ses de største fald i det forventede antal tilskadekomne ved de detektorer, der er placeret tættest på krydset, og reduktionen i antallet af 10

11 tilskadekomne kan forventes at falde med op til 10 % afhængig af målested og middelhastigheden. Det procentvise forventede fald i antallet af tilskadekomne for efter-perioden med hhv. tændt og slukket tavle ligger i størrelsesordenen % (tabel 7). Efter Før/Efter Før/Efter Tændt/Slukket Slukket Tændt Sd1-12,75 12,54-1,80 Sd2-19,50 14,60-7,74 Sd3-19,48 14,71-7,63 Sd4-11,29 9,26-3,07 Sd5-18,96 12,28-9,01 Sd6-20,78 13,52-10,08 Tabel 5. Den procentvise ændring i antallet af tilskadekomne ved Lyngbro, beregnet ud fra Powermodellen. Diskussion I de danske undersøgelser fra Vejdirektoratet anvendtes samme metode til dataindsamling som i nærværende undersøgelse, men der redegøres ikke klart for, hvordan data er bearbejdet. Resultaterne var som i nærværende undersøgelse, at variable hastighedstavler har en hastighedsnedsættende effekt. I den engelske undersøgelse anvendtes variable tavler med angivelse af et kryds samt teksten SLOW DOWN, og tavlerne blev kun aktiveret, når trafikanterne overskred den tilladte hastighedsgrænse. Også disse tavler havde en hastighedsnedsættende effekt. Der er tale om forskellige tavletyper samt forskellig aktivering af tavlerne, men alligevel kan det give en indikation af, at variable tavler kan have en hastighedsnedsættende effekt. I den svenske undersøgelse fandtes også en hastighedsnedsættende effekt og tavleudformning, aktivering af tavlerne samt dataindsamlingsmetode var tilsvarende nærværende undersøgelse. Dog var nogle af krydsudformningerne anderledes, idet de indeholdt busstoppesteder og tilog afkørselsramper. I og med at de forskellige undersøgelser anvender forskellige variable tavler, indsamlingsmetode mv. kan resultaterne sammenholdes, så længe der tages højde for de metodemæssige forskellige. Bl.a. at mange af de forskellige undersøgelsers nævnte faktorer kan formodes at have en medvirkende faktor i trafikanternes hastighedsvalg, og ligesom de variable tavler, anvendt i de forskellige undersøgelser, må formodes at have haft en medspillende faktor på trafikanternes valg af hastighed. Selvom resultaterne af de nævnte undersøgelser viser, at variable hastighedstavler er medvirkende til en reduceret hastighed og dermed også det forventede antal tilskadekomne, viser analysen af de tre krydslokaliteter fra Mors og Salling, at trafikanterne flere steder i forvejen sætter hastigheden ned, når de kan se svingende trafik i krydsene uanset om der er en tavle eller ej. Det kan dermed diskuteres, om variable hastighedstavler på steder, hvor oversigtsforholdene er gode, er nødvendige, idet der ikke opnås en så stor hastighedsreduktion som på steder, hvor oversigtsforholdene er dårlige. 11

12 Der skal også tages højde for, at tavlerne allerede var etableret i før-perioden, selvom de var dækket til for trafikanterne. Dette kan have bevirket, at trafikanterne i før-perioden har reduceret deres hastighed som følge af tavlernes tilstedeværelse og nyhedseffekt. Hertil kommer også det faktum, at undersøgelsen ikke tager højde for, om trafikanterne sætter hastigheden ned på grund af de variable tavler, eller om det er svingende trafik i de respektive kryds der gør, at hastigheden falder. I og med at resultatet af undersøgelsen viser at hastigheden også falder i før-perioden, fra tændt til slukket tavle, kunne det tyde på, at svingende trafik i krydsene påvirker hastigheden, og at hastighedsnedsættelsen ikke kun kan tilskrives de variable tavler. Heller ikke i de før omtalte undersøgelser fra Danmark og Sverige bliver der taget højde for påvirkningen af svingende trafik, og dermed de variable tavlers effekt dette er en klar fejlkilde, der bør undersøges nærmere. I den engelske undersøgelse bliver der indirekte taget højde for dette i og med at tavlerne kun tændes, når hastigheden er for høj og ikke som følge af svingende trafik. Der er derfor ikke de samme fejlbehæftede data på effekten af disse tavler, som ved nærværende undersøgelse samt de danske og svenske undersøgelser. Ved krydslokaliteterne ved Vestmorsvej og Lyngbro er årstidspåvirkede hastighedsdata ikke sorteret fra og sammenligner man resultaterne herfra med resultaterne fra Bajlumvej, må dette alt andet lige have påvirket resultatet af effekten af de variable tavler ved de to kryds. For at få et reelt billede af de variable tavlers effekt, er det nødvendigt at have sammenlignelige hastighedsmålinger, hvor hastighedsdata er uafhængige af årstiden. Ved fremtidige anvendelser og effektundersøgelser af variable hastighedstavler er det derfor nødvendigt at tage højde for dataindsamlingsmetoderne, da frasortering af forskellige data samt årstiden data bliver indsamlet over, kan påvirke resultatet af effektundersøgelserne og dermed give et uklart sammenligningsgrundlag af de forskellige undersøgelser samt den reelle effekt af tavlerne. Herudover skal der tages højde for, om trafikanterne i forvejen sætter hastigheden ned, når der er svingende trafik i krydset, og ved en effektevaluering, om svingende trafik påvirker trafikanternes hastighed. I forbindelse med en anbefaling af variable tavler skal der tages højde for, at der på nuværende tidspunkt ikke har været foretaget langsigtede undersøgelser af variable tavler, samt hvilke konsekvenser tavlerne får på længere sigt. På nuværende tidspunkt har det ikke været muligt at bedømme, hvilken effekt de variable tavler har på det konkrete antal af rapporterede uheld og tilskadekomne i krydsene og dermed vurdere effekten af de variable hastighedstavler i forhold til den slags ulykker, der har udløst etableringen af de respektive trafikledelsessystemer. I stedet er der her regnet på det forventede fald i antal tilskadekomne som følge af hastighedsændringen, idet faldet af tilskadekomne, giver et mere overordnet billede af tavlernes effekt, end hvis alene reduktionen af antallet af dræbte eller alvorligt tilskadekomne, blev undersøgt. I fremtiden bør der ses nærmere på, hvordan variable tavler påvirker effekten af faste tavler, da det ikke kan udelukkes, at trafikanterne lærer, at variable tavler giver en aktuel og troværdig information og dermed negligerer værdien af faste tavler. Litteratur Elvik, R., Christensen, P. & Amundsen, A.H. 2004, Speed and road accident - An evaluation of the power model, TØI, Oslo. 12

13 Herrstedt, L. & La Cour Lund, B. 2006, Hastighedstilpasning - Evaluering af forsøg med brug af VMS - tavler, Trafitec Aps. Lindkvist, A., Towliat, M., Svensson, H. & Anderson, J. 2006, Variabel hastighet i korsningar - tillämningsrapport, Vägverket, Trafikavdelningen. Pedersen, L.S. 2009, Variable hastighedstavler Effektundersøgelse af variable hastighedstavler ved kryds på veje i åbent land, Aalborg Universitet Rosenstand, K. 2008, Effektregistrering af variable vejtavler ved farligt vejkryds, Vejdirektoratet. Vejdirektoratet 2008a, Variabel hastighedsbegrænsning på Rute 26 (Vildsundvej) ved Lyngbro, Projektforslag. Vejdirektoratet 2008b, Variabel hastighedsbegrænsning på Rute 26 (Vildsundvej) ved Vestmorsvej, Projektforslag. Vejdirektoratet 2007, Variabel hastighedsbegrænsning på Rute 26 ved Bajlumvej, Projektforslag. Winnett, M.A. & Wheeler, A.H. 2002, Vehicle-activated signs - a large scale evaluation, Department for Transport. 13

Titel: Variable hastighedstavler Effektundersøgelse af variable hastighedstavler ved kryds på veje i åbent land

Titel: Variable hastighedstavler Effektundersøgelse af variable hastighedstavler ved kryds på veje i åbent land Det Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige fakultet Byggeri og Anlæg Vej- og Trafikteknik Fibigerstræde 11 9220 Aalborg SØ Titel: Variable hastighedstavler Effektundersøgelse af variable hastighedstavler

Læs mere

Afmærkning af vejarbejde

Afmærkning af vejarbejde Afmærkning af vejarbejde Hastighed og indfletning Adfærdsundersøgelse August 2005 Lene Herrstedt Poul Greibe Aps Forskerparken SCION DTU Diplomvej, bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Indhold

Læs mere

Hastighedstilpasning. Evaluering af forsøg med brug af VMS- tavler. 20. december 2006. Lene Herrstedt Belinda la Cour Lund

Hastighedstilpasning. Evaluering af forsøg med brug af VMS- tavler. 20. december 2006. Lene Herrstedt Belinda la Cour Lund Hastighedstilpasning Evaluering af forsøg med brug af VMS- tavler 20. december 2006 Lene Herrstedt Belinda la Cour Lund Aps Forskerparken SCION DTU Diplomvej, bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk

Læs mere

Trafikantadfærd på 2-1 vej

Trafikantadfærd på 2-1 vej Adfærdsanalyse på Marbjergvej ved Roskilde Per Bruun Madsen Belinda la Cour Lund Lene Herrstedt old Juni 2010 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk 1. Indledning og formål... 3 2. Metode...

Læs mere

Trafikantadfærd i 2-sporede rundkørsler

Trafikantadfærd i 2-sporede rundkørsler Trafikantadfærd i -sporede rundkørsler Sporbenyttelse og konfliktende adfærd Indsæt foto så det fylder rammen ud Belinda la Cour Lund Poul Greibe 4. marts 008 Scion-DTU Diplomvej 376 800 Lyngby www.trafitec.dk

Læs mere

Hastighed og uheldsrisiko i kryds

Hastighed og uheldsrisiko i kryds Trafiksikkerhed og Miljø Hastighed og uheldsrisiko i kryds Trafikdage på AUC 1996 Paper af: Civ. ing. Poul Greibe og Civ. ing. Michael Aakjer Nielsen Vejdirektoratet Trafiksikkerhed og Miljø Tel: 33 93

Læs mere

Skitseprojekt - Østvendte motorvejsramper ved Vemmelev

Skitseprojekt - Østvendte motorvejsramper ved Vemmelev Slagelse Kommune Skitseprojekt - Østvendte motorvejsramper ved Vemmelev Trafiksikkerhedsrevision Juni 2009 COWI A/S Nørretorv 14 4100 Ringsted Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Slagelse

Læs mere

Rumlestriber ved vejarbejde på motorvej

Rumlestriber ved vejarbejde på motorvej Rumlestriber ved vejarbejde på motorvej Effekt på hastighed Lene Herrstedt Poul Greibe 9. juli 2012 tec Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold Sammenfatning og konklusion... 3 1. Introduktion...

Læs mere

Byens cykelgade Jernbanegade, Næstved Lárus Ágústsson, laag@cowi.dk COWI A/S

Byens cykelgade Jernbanegade, Næstved Lárus Ágústsson, laag@cowi.dk COWI A/S Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Automatisk trafikkontrol - hvordan beregnes effekten

Automatisk trafikkontrol - hvordan beregnes effekten Automatisk trafikkontrol - hvordan beregnes effekten Af Informationsmedarbejder Sofie Ottesen og projektleder Lárus Ágústsson, Vejdirektoratet. Den 1. oktober 2002 udbredes den automatiske trafikkontrol

Læs mere

Brug af høj tavlevogn

Brug af høj tavlevogn Brug af høj tavlevogn Evaluering af hastighed og synlighed Foreløbig udgave Poul Greibe 2. juli 2012 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold 1 Sammenfatning og konklusion... 3 2 Introduktion...

Læs mere

Er trafikanterne tilfredse med ITS på motorveje?

Er trafikanterne tilfredse med ITS på motorveje? Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Hastighedstilpasning

Hastighedstilpasning Hastighedstilpasning Evaluering af VMS tavler C55 på veje ved skoler Indsæt foto så det fylder rammen ud Lene Herrstedt Poul Greibe Belinda la Cour Lund marts 2008 Trafitec Scion-DTU Diplomvej 376 2800

Læs mere

Afstandsmærker på motorveje hvordan virker de på adfærden? og på trafiksikkerheden?

Afstandsmærker på motorveje hvordan virker de på adfærden? og på trafiksikkerheden? Afstandsmærker på motorveje hvordan virker de på adfærden? og på trafiksikkerheden? Af Poul Greibe Seniorkonsulent Tlf: 2524 6734 Email: pgr@trafitec.dk Trafitec Scion-DTU, Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk

Læs mere

Trafikantforståelse af symboler, færdselstavler og afmærkning

Trafikantforståelse af symboler, færdselstavler og afmærkning Trafikantforståelse af symboler, færdselstavler og afmærkning Test 2008 DEL II Lene Herrstedt Puk Andersson 10. marts 2009 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk 2 Indhold 1. Indledning...5

Læs mere

temaanalyse 2000-2009

temaanalyse 2000-2009 temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte

Læs mere

Midteradskillelse på landevej 447, Vestbjerg-Hjørring

Midteradskillelse på landevej 447, Vestbjerg-Hjørring Midteradskillelse på landevej 447, Vestbjerg-Hjørring Ph.d.-studerende Michael Sørensen, AAU, Trafikforskningsgruppen, michael@plan.aau.dk Adjunkt Jens Christian Overgaard Madsen, AAU, Trafikforskningsgruppen,

Læs mere

Hastighedsmålinger på Gurrevej

Hastighedsmålinger på Gurrevej juli 2005 Belinda la Cour Lund Lene Herrstedt Poul Greibe Aps Forskerparken SCION DTU Diplomvej, bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Indhold Indledning...3 Hastighedsmålinger på Gurrevej...4 2

Læs mere

Odense Kommune. Cyklistsikkerhed i kryds Evaluering af tilbagetrukne cykelstier ved vigepligtskryds

Odense Kommune. Cyklistsikkerhed i kryds Evaluering af tilbagetrukne cykelstier ved vigepligtskryds Odense Kommune Cyklistsikkerhed i kryds Evaluering af tilbagetrukne cykelstier ved vigepligtskryds Juli 2004 Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 3 2 BAGGRUND 4 2.1 Lokaliteter 4 2.2 Metode 5 3

Læs mere

SE TRAFIK NOTAT NØRBYVEJ 2-1 VEJ I ÅBENT LAND. ETABLERING AF 2-1 VEJ.

SE TRAFIK NOTAT NØRBYVEJ 2-1 VEJ I ÅBENT LAND. ETABLERING AF 2-1 VEJ. SE TRAFIK NOTAT NØRBYVEJ 2-1 VEJ I ÅBENT LAND. ETABLERING AF 2-1 VEJ. SE Trafik 28. september 2015 Vangelystvej 10, 5250 Odense SV Tlf. 6160 7260 Mail: steen@setrafik.dk CVR-nr. 3492 6093 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Bilisters hastighed på gennemfartsveje i mindre danske byer

Bilisters hastighed på gennemfartsveje i mindre danske byer Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 13-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Adfærdsparametre i prioriterede vejkryds

Adfærdsparametre i prioriterede vejkryds Adfærdsparametre i prioriterede vejkryds Kritisk interval og passagetid Belinda la Cour Lund Per Bruun Madsen Poul Greibe Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk December 2010 Indhold Resumé...

Læs mere

EVALUERING AF TRAFIKLEDELSESSYSTEMER PÅ KØGE BUGT MOTORVEJEN

EVALUERING AF TRAFIKLEDELSESSYSTEMER PÅ KØGE BUGT MOTORVEJEN EVALUERING AF TRAFIKLEDELSESSYSTEMER PÅ KØGE BUGT MOTORVEJEN Projektkoordinator vedr. trafikafvikling, Charlotte Vithen, Hovedstadsprojekterne, Vejdirektoratet. Teknisk konsulent, Jens Toft Wendelboe,

Læs mere

VISNING AF RESTTID FOR CYKLISTER I SIGNALANLÆG

VISNING AF RESTTID FOR CYKLISTER I SIGNALANLÆG JULI 2013 FREDERIKSBERG KOMMUNE VISNING AF RESTTID FOR CYKLISTER I SIGNALANLÆG ADFÆRDSSTUDIE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk JULI

Læs mere

Tilsyn med faren for at blive påkørt ved vejarbejde

Tilsyn med faren for at blive påkørt ved vejarbejde Tilsyn med faren for at blive påkørt ved vejarbejde Instruks IN-2-2 Arbejdsmiljøemne: Ulykkesrisici Ansvarlig enhed: AFC, SD, B/A og Teknik Ikrafttræden: 1. juli 2015 Senest revideret: 1. EMNE OG BAGGRUND

Læs mere

Notat om Motorvejshastigheder. Status efter seks måneder med 130 km/t.

Notat om Motorvejshastigheder. Status efter seks måneder med 130 km/t. Notat om Motorvejshastigheder Status efter seks måneder med 130. Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks 9018 1022 København K Tlf. 3341 3333 Fax 3315 6335 vd@vd.dk www.vejdirektoratet.dk Notat Motorvejshastigheder

Læs mere

Nordic Human Factors Guideline Dansk Case Study nr. 2

Nordic Human Factors Guideline Dansk Case Study nr. 2 Nordic Human Factors Guideline Dansk Case Study nr. 2 Rundkørsel ved Kolding Vest Lene Herrstedt 20. juli 2014 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Indhold 1. Indledning... 3 2. Lokaliteten...

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 27. september 2013 13/06643-5 René Juhl Hollen rhp@vd.dk MIDTVEJSSTATUS FORSØG MED DIFFERENTIEREDE HASTIGHEDER PÅ HOVEDLANDEVEJSNETTET Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg

Læs mere

40 km/t hastighedszoner i Gladsaxe Kommune - erfaringer og resultater. Af Martin Kisby Willerup Gladsaxe Kommune

40 km/t hastighedszoner i Gladsaxe Kommune - erfaringer og resultater. Af Martin Kisby Willerup Gladsaxe Kommune 40 km/t hastighedszoner i Gladsaxe Kommune - erfaringer og resultater Af Martin Kisby Willerup Gladsaxe Kommune 1. Resumé Gladsaxe Kommune søgte og modtog i 1998 støtte på 740.000 kr. fra Vejdirektoratets

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2014-2017

Trafiksikkerhedsplan 2014-2017 Trafiksikkerhedsplan 2014-2017 Favrskov Kommune Trafik og Veje 2014 Forord Favrskov Kommune udarbejdede i 2008 en trafiksikkerhedsplan med det ambitiøse mål at reducere antallet af dræbte og tilskadekomne

Læs mere

UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts

UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts UDKAST Køge Kommune Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse NOTAT 22. februar 2013 IF/sts Indholdsfortegnelse 1 Skolevejsundersøgelse... 2 1.1 Besvarelse af spørgeskemaet... 3 1.2 Transport... 5 1.2.1

Læs mere

NORTEK DK OM VEJAFMÆRKNING MØDE I OSLO 17. 18. APRIL 2013

NORTEK DK OM VEJAFMÆRKNING MØDE I OSLO 17. 18. APRIL 2013 NORTEK DK OM VEJAFMÆRKNING MØDE I OSLO 17. 18. APRIL 2013 OM VEJDIREKTORATET Film om Vejdirektoratet Link: http://www.vejdirektoratet.dk/da/trafik/webtv/sider/default.aspx Aktuelt om nye bekendtgørelser

Læs mere

UDKAST. Fredensborg Kommune. Trafiksikkerhedsplan Kortlægning Rev. 26. november 2008 6. december 2007 MKK/RAR

UDKAST. Fredensborg Kommune. Trafiksikkerhedsplan Kortlægning Rev. 26. november 2008 6. december 2007 MKK/RAR UDKAST Fredensborg Kommune Trafiksikkerhedsplan Kortlægning Rev. 26. november 2008 6. december 2007 MKK/RAR 1 Indholdsfortegnelse 2 Indledning 1 Indholdsfortegnelse...2 2 Indledning...2 3 Uheldsbillede...2

Læs mere

temaanalyse ulykker med børn i person- og varebiler 2001-2010

temaanalyse ulykker med børn i person- og varebiler 2001-2010 temaanalyse ulykker med børn i person- og varebiler - ulykker med børn i personog varebiler - Dette notat handler om personskadeulykker i trafikken, hvor der har været tilskadekomne børn enten i person-

Læs mere

RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE

RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE Der er gennemført nye beregninger af trafikarbejde

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning

Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning Godkendt på Teknisk Udvalgs møde den 5. maj 2010 INDHOLD 1 Forord...3 2 Kortlægning af nuværende forhold...4 3 Utryghed blandt borgere i kommunen....5 4 Skolevejsundersøgelse...

Læs mere

Afmærkning af vejarbejde

Afmærkning af vejarbejde Afmærkning af vejarbejde Vognbaneskift Adfærdsundersøgelse 28. marts 2007 Lene Herrstedt Poul Greibe Belinda la Cour Lund Aps Forskerparken SCION DTU Diplomvej, bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk

Læs mere

Effekt af sortplet-arbejdet i Århus Amt

Effekt af sortplet-arbejdet i Århus Amt Effekt af sortplet-arbejdet i Århus Amt Sektionsleder, civilingeniør Henning Jensen Vejplanafdelingen, Århus Amt E-mail: hej@ag.aaa.dk Ph.d.-studerende, civilingeniør Michael Sørensen Trafikforskningsgruppen,

Læs mere

temaanalyse ulykker med unge teenagere 2001-2010

temaanalyse ulykker med unge teenagere 2001-2010 temaanalyse ulykker med unge teenagere 21-21 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766417 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 ulykker med unge teenagere 21-21 Dette notat handler

Læs mere

Sager til beslutning. Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender,

Sager til beslutning. Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender, Bygge- og Teknikudvalget DAGSORDEN for ordinært møde onsdag den 4. december 2002 Sager til beslutning 13. Evaluering af de trafikale forhold på Indre Nørrebro BTU 594/2002 J.nr. 0616.0016/02 INDSTILLING

Læs mere

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3 Kvalitets- og Designmanual Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Indhold Formål... 3 Generelt... 4 1. Byporte... 6 1.1 Visuel Byport specieldesignet i metal... 6 1.2 Visuel Byport

Læs mere

OPLÆG TIL TRAFIKPLAN FOR TYRINGEVEJ MM. for VEJLAUGET SVANEPARKEN Notat af 2007.09.25 Principper og skitseforslag

OPLÆG TIL TRAFIKPLAN FOR TYRINGEVEJ MM. for VEJLAUGET SVANEPARKEN Notat af 2007.09.25 Principper og skitseforslag DINES JØRGENSEN & CO. A/S RÅDGIVENDE INGENIØRER F.R.I. OPLÆG TIL TRAFIKPLAN FOR TYRINGEVEJ MM. for VEJLAUGET SVANEPARKEN Notat af 2007.09.25 Principper og skitseforslag Baggrund og forudsætninger. Baggrunden

Læs mere

Intelligent signalprioritering for busser og udrykningskøretøjer i Vejle

Intelligent signalprioritering for busser og udrykningskøretøjer i Vejle Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Ballerup Kommune. Beskrivelse af vejbump

Ballerup Kommune. Beskrivelse af vejbump Ballerup Kommune Beskrivelse af vejbump Center for Miljø og Teknik - Vejteamet 2015 Indhold Vejbump... 3 Godkendte vejbump... 3 Permanente bump... 4 Cirkelformede bump... 4 Kombibump... 5 Kuppelformede

Læs mere

Udvalgte færdselstavler

Udvalgte færdselstavler Udvalgte færdselstavler 59 6 Udvalgte færdselstavler Advarselstavler Advarselstavler er trekantede med rød kant. Spidsen vender opad. Tavlerne bruges til at advare trafikanterne om farer, som man ikke

Læs mere

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2010 FOR LEJRE KOMMUNE

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2010 FOR LEJRE KOMMUNE TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2010 FOR LEJRE KOMMUNE Sammenfatning 0 1 Trafiksikkerhedsplan Indledning Hver ulykke er en for meget og Lejre Kommune vil med denne trafiksikkerhedsplan afstikke de kommende års kurs

Læs mere

Håndbog, Trafiksikkerhed

Håndbog, Trafiksikkerhed Håndbog, Trafiksikkerhed Effekter af vejtekniske virkemidler, 2. udgave Rapport nr 507 Håndbog, Trafiksikkerhed Effekter af vejtekniske virkemidler, 2. udgave Dato: Juni 2014 Oplag: 500 Tryk: Vejdirektoratet

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Skolevejsundersøgelse for Hareskov Skole. 0. 1. Skolevejsundersøgelse for Haresk

Indholdsfortegnelse. 1. Skolevejsundersøgelse for Hareskov Skole. 0. 1. Skolevejsundersøgelse for Haresk Indholdsfortegnelse 1. Skolevejsundersøgelse for Hareskov Skole...1 1.1 Beskrivelse af undersøgelsen...1 1.2 Besvarelsesprocenter...2 1.3 Transportmiddelvalg...3 1.4 Elevernes rutevalg...5 1.4.1 Ruter

Læs mere

HUSKESEDDEL. Vinderslev og Omegns Lokalråd. Til Silkeborg Kommune. Vinderslev og Omegns Lokalråd Formand Jane Vibjerg, jane@vibjerg.

HUSKESEDDEL. Vinderslev og Omegns Lokalråd. Til Silkeborg Kommune. Vinderslev og Omegns Lokalråd Formand Jane Vibjerg, jane@vibjerg. Vinderslev og Omegns Lokalråd Dato : 31.05.2012 Til Silkeborg Kommune HUSKESEDDEL Vinderslev og Omegns Lokalråd Formand Jane Vibjerg, jane@vibjerg.com 1 Vinderslev og Omegns Lokalråd ønsker følgende emner

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 2 Køretidsmålinger og tavlevisninger. Køretiderne er målt i begge retninger.

Indholdsfortegnelse. 2 Køretidsmålinger og tavlevisninger. Køretiderne er målt i begge retninger. Aalborg Kommune, VIKING Fremkommelighed på vejnettet - Aktivitet ATI 7 Analyse af trafik på Vesterbro mm. Rådgivende Ingeniører AS Parallelvej 15 2800 Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk

Læs mere

Evalueringer af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København

Evalueringer af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København Evalueringer af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København Trafiksikkerhedskoordinator Anne Eriksson Center for Trafik, Københavns Kommune E-mail: anneri@tmf.kk.dk Introduktion

Læs mere

Tema Point, cyklister Point, bilister Uheld 30 33 Utryghed 22 18 Stikrydsninger 19 15 Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17

Tema Point, cyklister Point, bilister Uheld 30 33 Utryghed 22 18 Stikrydsninger 19 15 Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17 30 Tema Point, cyklister Point, bilister Uheld 30 33 Utryghed 22 18 Stikrydsninger 19 15 Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17 Gennemsnit af borgernes prioritering på hjemmesiden. Tema Point Uheld

Læs mere

Grundejerforeningen Sommerbyen, Rønhøjgård Afd. B v./ Carsten Arim Ringtoften 161, 1. tv 2740 Skovlunde

Grundejerforeningen Sommerbyen, Rønhøjgård Afd. B v./ Carsten Arim Ringtoften 161, 1. tv 2740 Skovlunde Grundejerforeningen Sommerbyen, Rønhøjgård Afd. B v./ Carsten Arim Ringtoften 161, 1. tv 2740 Skovlunde CVR-NR. 18 41 18 30 BANK 3543 3534028210 DATO 2008.11.24 SAG NR. 9149 REF. FHH Vedr. etablering af

Læs mere

HASTIGHEDSPLAN Holstebro Kommune

HASTIGHEDSPLAN Holstebro Kommune Vinderup Sevel Thorsminde Holstebro Mejrup Vemb Nr. Felding Tvis Staby Ulfborg HASTIGHEDSPLAN Holstebro Kommune Holstebro Kommune Hastighedsplan Godkendt d. 18. august 2009 Udarbejdet af Holstebro Kommune

Læs mere

Bilistadfærd ved overskridelse af spærreflade på M3

Bilistadfærd ved overskridelse af spærreflade på M3 Bilistadfærd ved overskridelse af spærreflade på M3 Registrering af bilister der overskrider spærrefladen på specifik delstrækning af M3. Teknisk notat. Lene Herrstedt Belinda la Cour Lund Marts 2009 Scion-DTU

Læs mere

Teknisk notat. Roskilde Kommune Evaluering af helleanlæg i Herringløse. Version 2 1 BAGGRUND OG FORMÅL

Teknisk notat. Roskilde Kommune Evaluering af helleanlæg i Herringløse. Version 2 1 BAGGRUND OG FORMÅL Teknisk notat Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4348 6660 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Roskilde Kommune Evaluering af helleanlæg i Herringløse 23. marts 2015 Vores reference:

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1 Indledning 2 1.1 Hastighed og ulykkesrisiko 3 1.2 Hastighed og støj 7. 2 Formål 8

Indholdsfortegnelse. 1 Indledning 2 1.1 Hastighed og ulykkesrisiko 3 1.2 Hastighed og støj 7. 2 Formål 8 Hastighedsplan Hastighedsplan 1 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 2 1.1 Hastighed og ulykkesrisiko 3 1.2 Hastighed og støj 7 2 Formål 8 3 Målsætning 9 3.1 Hastigheden skal svare til hastighedsgrænsen 10

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Trafikanalyse af Lågegyde. Hørsholm Kommune. 1 Indledning. 2 Forudsætninger

Indholdsfortegnelse. Trafikanalyse af Lågegyde. Hørsholm Kommune. 1 Indledning. 2 Forudsætninger Hørsholm Kommune Trafikanalyse af Lågegyde COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Indledning 1 2 Forudsætninger 1 3 Grundlag

Læs mere

Revisionen er udført i overensstemmelse med procedurerne i Vejdirektoratets håndbog i Trafiksikkerhedsrevision og inspektion, 2008.

Revisionen er udført i overensstemmelse med procedurerne i Vejdirektoratets håndbog i Trafiksikkerhedsrevision og inspektion, 2008. Notat NIRAS A/S Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød Ishøj Kommune MODULVOGNTOG Telefon 4810 4200 Fax 4810 4300 E-mail niras@niras.dk CVR-nr. 37295728 Tilsluttet F.R.I Trafiksikkerhedsrevision 29. maj 2009 1.

Læs mere

Sankt Jørgens Vej, Svendborg

Sankt Jørgens Vej, Svendborg Sankt Jørgens Vej, Svendborg Prioritering af trafiksikkerhedsprojekter Granskning af løsningsmuligheder Udarbejdet af: Gunvor Winther Dato: 11.07.2014 Version: 02 Projekt nr.: 7108-001 MOE A/S Åboulevarden

Læs mere

Sikkerhedseffekter af trafiksanering og signalregulering i København

Sikkerhedseffekter af trafiksanering og signalregulering i København Sikkerhedseffekter af trafiksanering og signalregulering i København Af Søren Underlien Jensen, Trafitec, suj@trafitec.dk Evalueringerne af trafiksanering af veje og signalregulering af fodgængerovergange

Læs mere

Evaluering af variable tavler på Helsingørmotorvejen under ombygningen

Evaluering af variable tavler på Helsingørmotorvejen under ombygningen STE Dato: 19. november 1998 Evaluering af variable tavler på Helsingørmotorvejen under ombygningen 1. Baggrund I perioden fra maj 1996 til december 1997 blev Helsingørmotorvejen ombygget fra 4 til 6 spor

Læs mere

Analyse af trafikforhold på Kirke Værløsevej

Analyse af trafikforhold på Kirke Værløsevej 1 Værløse Kommune Analyse af trafikforhold på Kirke Værløsevej Hovedrapport August 1999 Dokument nr. 44438-001 Revision nr. 1 Udgivelsesdato August 1999 Udarbejdet Kontrolleret Godkendt MSD 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Udfordringer i dynamisk P-vejvisning. Vejforum 2011. Jonas Olesen, Senior Specialist, ITS (COWI)

Indholdsfortegnelse. Udfordringer i dynamisk P-vejvisning. Vejforum 2011. Jonas Olesen, Senior Specialist, ITS (COWI) Vejforum 2011 Udfordringer i dynamisk P-vejvisning Jonas Olesen, Senior Specialist, ITS (COWI) Indholdsfortegnelse 1 Baggrund 2 2 Nuværende regler for P-vejvisning 2 2.1 Regelhierakiet 2 3 Hvordan er reglerne

Læs mere

Beskrivelse af billeder

Beskrivelse af billeder Beskrivelse af billeder Generelle virkemidler: Punchlines Understreger/tydeliggøre billeder Fastslår budskab Pointere vigtigheden Positive konsekvenser ved sektorens arbejde Teknisk vs. virkelighed Alle

Læs mere

Smalle kørespor på motorvej

Smalle kørespor på motorvej Effekt på trafikafvikling og trafikantadfærd Foreløbig Poul Greibe September 211 Scion-DTU Diplomvej 376 28 Lyngby www.trafitec.dk Indhold Resumé... 3 1. Introduktion... 5 2. Analysestrækning... 6 Dataindsamling...

Læs mere

Notat vedr.: Foretræde for Teknisk Udvalg angående: Permanent ombygning af Oddervej

Notat vedr.: Foretræde for Teknisk Udvalg angående: Permanent ombygning af Oddervej Aarhus Kommune Att. Teknisk Udvalg Rådhuset 8100 Århus C Skåde, den 12. juni 2016 Notat vedr.: Foretræde for Teknisk Udvalg angående: Permanent ombygning af Oddervej Fremlæggelse mandag den 13. juni kl.

Læs mere

Effekt af blinkende grønne fodgængersignaler

Effekt af blinkende grønne fodgængersignaler Effekt af blinkende grønne fodgængerer Af Bo Mikkelsen Aalborg Kommune Tidl. Danmarks TransportForskning Email: Bmi-teknik@aalborg.dk 1 Baggrund, formål og hypoteser Dette paper omhandler en undersøgelse

Læs mere

Fotovogne - Holdninger - Adfærd. Trafikdage 2015 Søren Troels Berg Rådet for Sikker Trafik

Fotovogne - Holdninger - Adfærd. Trafikdage 2015 Søren Troels Berg Rådet for Sikker Trafik Fotovogne - Holdninger - Adfærd Trafikdage 2015 Søren Troels Berg Rådet for Sikker Trafik Agenda Politiets TV Spot og kampagne Befolkningens holdning til ATK Kontrol APP Fartkontrol.nu Kommunikationsindsats

Læs mere

Vurdering af butiksplacering ved Kattegatvej

Vurdering af butiksplacering ved Kattegatvej Skagen Kommune Vurdering af butiksplacering ved Kattegatvej Teknisk notat COWI A/S Cimbrergaarden Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 wwwcowidk 1 Baggrund Kommuneplanen

Læs mere

Rundkørsel i Bredsten

Rundkørsel i Bredsten Rundkørsel i Bredsten Trafikantadfærd i 2-sporet rundkørsel før, 2 måneder efter samt 10 måneder efter ændret afmærkning. Belinda la Cour Lund Lene Herrstedt 17. september 2014 Scion-DTU Diplomvej 376

Læs mere

UDKAST. Dragør Kommune. Indholdsfortegnelse. 1 Indledning. Færdselsulykker NOTAT 8. april 2016 JKD/SB

UDKAST. Dragør Kommune. Indholdsfortegnelse. 1 Indledning. Færdselsulykker NOTAT 8. april 2016 JKD/SB UDKAST Dragør Kommune NOTAT 8. april 2016 JKD/SB Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 1 Indledning... 1 2 Trafikulykker 2010-2014... 2 2.1 Kirkevej / Hartkornsvej... 5 2.2 Fælledvej/Sdr. Kinkelgade/Brydevej/Søndergade...

Læs mere

10 gode råd om færdsel

10 gode råd om færdsel 10 gode råd om færdsel 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Træn skolevejen med jeres barn både før og efter skolestart Vælg den skolevej der er sikrest ikke kortest Opstil få og enkle regler for færdsel i trafikken Lær

Læs mere

TRAFIKLEDELSE VED VEJARBEJDER PÅ KØGE BUGT MOTORVEJEN

TRAFIKLEDELSE VED VEJARBEJDER PÅ KØGE BUGT MOTORVEJEN TRAFIKLEDELSE VED VEJARBEJDER PÅ KØGE BUGT MOTORVEJEN Af civilingeniør Charlotte Vithen, afdelingen for Trafikal Drift, Vejdirektoratet. Artikel bragt i Dansk Vejtidsskrift Oktober 2002. I forbindelse

Læs mere

DRI-100 Generelle bemærkninger til tegningsbilaget for motorveje

DRI-100 Generelle bemærkninger til tegningsbilaget for motorveje DRI-100 Generelle bemærkninger til tegningsbilaget for motorveje Tegningseksemplerne er vejledende og kan betragtes som et paradigme ved udarbejdelse af afmærkningsplaner for et konkret vejarbejde. Tegningerne

Læs mere

Trafikledelse, hvad er muligt. - og fornuftigt i det næste årti

Trafikledelse, hvad er muligt. - og fornuftigt i det næste årti Trafikledelse, hvad er muligt - og fornuftigt i det næste årti fik@vd.dk Vejdirektoratet Trafikal drift Vi er i Danmark nået til at vendepunkt mht. anvendelse af trafikledelse. Vi har i de sidste 10 15

Læs mere

Referat af Workshop om Hastighedsplanlægning i Danmark

Referat af Workshop om Hastighedsplanlægning i Danmark Referat af Workshop om Hastighedsplanlægning i Danmark - Indlæg og diskussioner på Trafikdage 2000 - Af Lárus Ágústsson og Trine Bunton Nielsen. Indledning Workshoppen indledtes med fire korte oplæg, hvor

Læs mere

Notat om vejtrafikkens udvikling i Storkøbenhavn

Notat om vejtrafikkens udvikling i Storkøbenhavn Notat om vejtrafikkens udvikling i Storkøbenhavn Maj 2012 Notat om vejtrafikkens udvikling i Storkøbenhavn Indhold: 1. Baggrund 2. Oversigt over trafikudviklingen 2.1. Trafiktællinger 2.2. Trafikindeks

Læs mere

Dragør Kommune. 1 Indledning. Ombygning af krydset Bachersmindevej/Krudttårnsvej/Møllevej. NOTAT 24. maj 2017 SB

Dragør Kommune. 1 Indledning. Ombygning af krydset Bachersmindevej/Krudttårnsvej/Møllevej. NOTAT 24. maj 2017 SB 1 Indledning NOTAT 24. maj 2017 SB Dragør Kommune har bedt Via Trafik om at undersøge, hvordan krydset Bachersmindevej/Krudttårnsvej/Møllevej mest hensigtsmæssigt kan ombygges, herunder udarbejde anlægsoverslag

Læs mere

Skolevejsanalyse. Skolevejsanalyse. Kerteminde Kommune 2007 1

Skolevejsanalyse. Skolevejsanalyse. Kerteminde Kommune 2007 1 Skolevejsanalyse Kerteminde Kommune 2007 1 December 2007 Kerteminde Kommune Skolevejsanalyse December 2007 Udgivelsesdato : 13. december 2007 Projekt : 21.2943.01 Udarbejdet : Trine Fog Nielsen Kontrolleret

Læs mere

Vejdirektoratet Niels Juels Gade 1 Postboks 1569 1020 København Telefon: 33 93 33 38 Telefax: 33 15 63 35

Vejdirektoratet Niels Juels Gade 1 Postboks 1569 1020 København Telefon: 33 93 33 38 Telefax: 33 15 63 35 Vejdirektoratet Niels Juels Gade 1 Postboks 1569 1020 København Telefon: 33 93 33 38 Telefax: 33 15 63 35 Titel: Cykelfelter Sikkerhedsmæssig effekt i signalregulerende kryds Rapport nr. 51 Dato: August

Læs mere

Sikkerhedseffekter af trafiksanering og signalregulering

Sikkerhedseffekter af trafiksanering og signalregulering 40 TEKNIK & MILJØ I VEJE OG TRAFIK Sikkerhedseffekter af trafiksanering og signalregulering i København Evalueringer viser, at trafiksanering og signalregulering giver sikkerhedsmæssige gevinster. Stilleveje

Læs mere

Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S

Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S Baggrund og formål NIRAS har i løbet af det sidste år udarbejdet en trafiksikkerhedsplan

Læs mere

Trafikpolitik Gl. Lindholm Skole

Trafikpolitik Gl. Lindholm Skole Trafikpolitik Gl. Lindholm Skole Indholdsfortegnelse Gl. Lindholm Skole Forord Side 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 11 Rollemodel..

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør, COWI A/S klei@cowi.dk

Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør, COWI A/S klei@cowi.dk Evaluering af pilotprojekt Variable tavler for cyklister ved højresvingende lastbiler Forfattere: Michael Bloksgaard, Ingeniør, Århus Kommune mib@aarhusdk Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør,

Læs mere

Retningslinjer for hastighedsdæmpning i Allerød Kommune

Retningslinjer for hastighedsdæmpning i Allerød Kommune Retningslinjer for hastighedsdæmpning i Allerød Kommune Kommunen modtager mange henvendelser om hastighed på både offentlige veje og private fællesveje. Som udgangspunkt er hastighedsoverskridelser en

Læs mere

Hastighed og sikkerhed på motorvejene efter indførelse af 130 km/t Baggrund Vurdering af korttidseffekten

Hastighed og sikkerhed på motorvejene efter indførelse af 130 km/t Baggrund Vurdering af korttidseffekten Hastighed og sikkerhed på motorvejene efter indførelse af 130 km/t Lars Klit Reiff, projektleder, kompetencecenter for trafiksikkerhed, Vejdirektoratet (lk@vd.dk). Medforfattere: Tove Hels, DTU Transport;

Læs mere

Titel: Cyklisters sikkerhed i byer, rapport 10-1994. Udgivelsesår: Forfattere:

Titel: Cyklisters sikkerhed i byer, rapport 10-1994. Udgivelsesår: Forfattere: Titel: Cyklisters sikkerhed i byer, rapport 10-1994 Udgivelsesår: 1994 Forfattere: Lene Herrstedt (projektleder) Michael Aakjer Nielsen Lárus Agústsson Karen Marie Lei Else Jørgensen N.O. Jørgensen Oplag:

Læs mere

Forsøg med dynamisk LED-vejafmærkning for at undgå ulykker med cyklister og højresvingende biler og lastbiler

Forsøg med dynamisk LED-vejafmærkning for at undgå ulykker med cyklister og højresvingende biler og lastbiler Til: Fra: Vedr.: Teknik- og Miljøudvalget Niels Tørsløv Forsøg med dynamisk LED-vejafmærkning for at undgå ulykker med cyklister og højresvingende biler og lastbiler 18. september 2007 Baggrund CTR er

Læs mere

AABENRAA KOMMUNE HASTIGHEDSPLAN FOR ÅBENT LAND

AABENRAA KOMMUNE HASTIGHEDSPLAN FOR ÅBENT LAND Til Aabenraa Kommune Dokumenttype Hastighedsplan Dato Februar 2015 AABENRAA KOMMUNE HASTIGHEDSPLAN FOR ÅBENT LAND AABENRAA KOMMUNE HASTIGHEDSPLAN FOR ÅBENT LAND Revision 02 Dato 2015-02-25 Udarbejdet af

Læs mere

giver bilisterne mulighed for pauser og hvil under rejsen. Vejdirektoratets bemandede rasteanlæg drives i samarbejde med private samarbejdspartnere.

giver bilisterne mulighed for pauser og hvil under rejsen. Vejdirektoratets bemandede rasteanlæg drives i samarbejde med private samarbejdspartnere. 5. Service 5.1 5.1 Sideanlæg og trafikantservice Vejdirektoratet driver langs det danske motorvejsnet en række sideanlæg. Sideanlæg er en fællesbetegnelse for serviceanlæg, rasteanlæg med Info-Teria og

Læs mere

Tilskadekomne ved trafikulykker behandlet på skadestuen ved Odense Universitetshospital

Tilskadekomne ved trafikulykker behandlet på skadestuen ved Odense Universitetshospital 48 Tilskadekomne ved trafikulykker behandlet på skadestuen ved Odense Universitetshospital Der blev i 24 behandlet et lidt større antal tilskadekomne trafikanter end i 23. Antallet af tilskadekomne steg

Læs mere

VEJVISNING OG PARKERING I SØNDERVIG INDHOLD. 1 Indledning, baggrund. 1 Indledning, baggrund 1. 2 Eksisterende forhold og problemstillinger 2

VEJVISNING OG PARKERING I SØNDERVIG INDHOLD. 1 Indledning, baggrund. 1 Indledning, baggrund 1. 2 Eksisterende forhold og problemstillinger 2 RINGKØBING SKJERN KOMMUNE VEJVISNING OG PARKERING I SØNDERVIG ADRESSE COWI A/S Havneparken 1 7100 Vejle TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk FORSLAG TIL ÆNDRINGER INDHOLD 1 Indledning, baggrund

Læs mere

3. Trafik og fremkommelighed

3. Trafik og fremkommelighed 3. Trafik og fremkommelighed 3.1 Trafik Fra 1998 til 1999 konstateredes en stigning på 3,6 pct. i trafikarbejdet, dvs. det samlede antal kørte km, på vejnettet i Danmark. En del af stigningen (ca. 1 pct.)

Læs mere

NY HØJESTERETSDOM OM FÆRDSELSLOVENS 101, STK. 2 SKADELIDTES EGEN SKYLD VED TRAFIKULYK- KER

NY HØJESTERETSDOM OM FÆRDSELSLOVENS 101, STK. 2 SKADELIDTES EGEN SKYLD VED TRAFIKULYK- KER 8. OKTOBER 2013 NY HØJESTERETSDOM OM FÆRDSELSLOVENS 101, STK. 2 SKADELIDTES EGEN SKYLD VED TRAFIKULYK- KER Men i relation til det skadeforvoldende motorkøretøjs ansvarsforsikring bevarer skadelidte som

Læs mere

Operatørrollen hvor langt er vi i dag?

Operatørrollen hvor langt er vi i dag? Operatørrollen hvor langt er vi i dag? Hvordan fungerer samarbejdet mellem myndighederne og trafikanterne i dag og hvordan ser fremtiden ud i forhold til trafikstyring og trafikinformationsservices. Erfaringerne

Læs mere

Variabelt 40 km/t skilt på Usserød Kongevej. - Evalueringsrapport

Variabelt 40 km/t skilt på Usserød Kongevej. - Evalueringsrapport - Evalueringsrapport Teknik og Miljø; Vej- og Parkafdelingen Thomas Meier juni 2004 Sammenfatning På den stærkt befærdede Usserød Kongevej, er der i et samarbejde imellem og Usserød Skole opstillet variable

Læs mere

Allerød Kommune. Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD

Allerød Kommune. Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD 1. Baggrund Allerød Kommune har i 2015 udarbejdet en skolevejsundersøgelse for at afdække årsager til elevernes

Læs mere

Høringsnotat med forslag til ændringer vedr. Forslag til Støjhandlingsplan 2013-2018

Høringsnotat med forslag til ændringer vedr. Forslag til Støjhandlingsplan 2013-2018 1 Høringsnotat med forslag til ændringer vedr. Forslag til Støjhandlingsplan 2013-2018 Høringspart Høringssvar By, Kultur, Miljø og Beskæftigelses (BKMB) vurdering NR Navn og adresse på indsiger Opsummering

Læs mere