Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet

Transkript

1 Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet I de seneste godt 10 år er der sket en forholdsvis markant stigning i erhvervsdeltagelsen blandt de ældre i aldersgruppen -64 år. Særligt bemærkelsesværdigt er det, at den stigende erhvervsdeltagelse for de ældre er fortsat under den økonomiske krise. Den stigende erhvervsdeltagelse blandt de -64-årige viser sig ved, at den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder er steget. Når der tages udgangspunkt i personer, der var på arbejdsmarkedet som 59-årig, så er den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder steget fra knap 63,1 år i 2002 til godt 64,3 år i Dermed trækker danskerne sig 1,3 år senere tilbage fra arbejdsmarkedet i dag end for 10 år siden. af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 5. juni 2013 Analysens hovedkonklusioner I perioden fra 2000 til 2012 er erhvervsdeltagelsen for de -64-årige steget fra 33 pct. til 49 pct. dvs. en stigning på 16 pct. point. Erhvervsfrekvensen blandt de -64-årige er steget for både ufaglærte, faglærte og personer med videregående uddannelser, men stigningen har været klart størst blandt de faglærte. For denne gruppe er erhvervsfrekvensen steget med 15 pct. point, mens erhvervsfrekvensen for akademikere til sammenligning er steget med godt 5 pct.point. Stigningen i de ældres uddannelsesniveau kan forklare omkring pct. af den samlede stigning i erhvervsdeltagelsen for de ældre. Den stigende erhvervsdeltagelse blandt de -64-årige viser sig ved, at den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder er steget. Når der tages udgangspunkt i personer, der var på arbejdsmarkedet som 59-årig er den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder steget fra knap 63,1 år i 2002 til godt 64,3 år 2012 svarende til en stigning på 1,3 år. Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf Mobil mb@ae.dk Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf Mobil mh@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V

2 Fortsat stigende erhvervsdeltagelse blandt de ældre I de seneste godt 10 år er der sket en forholdsvis markant stigning i erhvervsdeltagelsen blandt de ældre i aldersgruppen -64 år. Ifølge tal fra Danmarks Statistik var det i pct., der fortsat var på arbejdsmarkedet som -64-årige. I 2000 var den tilsvarende andel på 33 pct. dvs. der har været en stigning i erhvervsdeltagelsen for denne aldersgruppe på 16 pct. point i løbet af denne periode. Det fremgår af figur 1, der viser udviklingen i erhvervsfrekvensen fordelt på aldersgrupper. Særligt bemærkelsesværdigt er det, at den stigende erhvervsdeltagelse for de ældre er fortsat under den økonomiske krise, mens erhvervsfrekvensen for de øvrige aldersgrupper har været faldende navnlig for de unge. Figur 1. Udviklingen i erhvervsfrekvensen fordelt på aldersgrupper år -39 år -49 år -59 år -64 år Anm.: Der er databrud fra 2008 til Alder er opgjort primo året. Kilde: AE på baggrund af den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik, Danmarks Statistik. Stigningen i erhvervsdeltagelsen er sket på alle alderstrin blandt de -64-årigt. For eksempel er erhvervsdeltagelsen for de -årige steget fra pct. i 2000 til 66 pct. i 2012, mens erhvervsfrekvensen for 64-årige er steget fra 19 pct. til 34 pct. i samme periode. Det viser figur 2, hvor udviklingen i erhvervsfrekvenserne for de -64 årige er illustreret. 2

3 Figur 2. Udvikling i erhvervsfrekvensen for -64-årige år 61 år 62 år 63 år 64 år 0 Anm.: Der er databrud fra 2008 til Alder er opgjort primo året. Kilde: AE på baggrund af den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik, Danmarks Statistik. Der er formentlig en række forskellige faktorer der spiller ind for at forklare den stigende erhvervsdeltagelse for ældre, herunder bedre helbredstilstand blandt de ældre, højere uddannelsesniveau, efterlønsreformen fra slutningen af 90 erne, færre i slutningen af -årsalderen der allerede har forladt arbejdsmarkedet (fx førtidspension og overgangsydelse). At det stigende uddannelsesniveau blandt de ældre ikke alene kan forklare den stigende erhvervsdeltagelse for de ældre fremgår af figur 3A, der viser, at erhvervsdeltagelsen er steget for alle hoveduddannelsesgrupper. Stigningen i erhvervsdeltagelsen har været særlig stor blandt personer med en erhvervsfaglig uddannelse. For denne grupper er erhvervsfrekvensen således steget med omkring 15 pct. point fra 2000 til 2012, jf. figur 3B. Til sammenligning er erhvervsfrekvensen steget med godt 5 pct. point blandt akademikere, men for denne gruppe ligger erhvervsfrekvensen relativ højt i udgangspunktet. Figur 3A. Erhvervsfrekvens for -64-årige Figur 3B. Ændring i erhvervsfrekvens for - 64-årige, point point Grundskole EUD KVU MVU LVU Anm.: Der er databrud fra 2008 til Alder er opgjort primo året. Anm.: Der er databrud fra 2008 til Alder er opgjort primo året. Kilde: AE på baggrund af den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik, Danmarks Kilde: AE på baggrund af den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik, Danmarks Statistik. Statistik. En simpel dekomponering viser, at ud af den samlede stigning i erhvervsdeltagelsen for de ældre på 16,1 pct. point fra 2000 til 2012 kan det højere uddannelsesniveau for de ældre i sig selv forklare en 3

4 stigning på 4,7 pct. point. Det svarer til, at omkring pct. af stigningen i erhvervsfrekvensen fra 2000 til 2012 kan henføres til stigende uddannelsesniveau. Tabel 1. Bidrag til ændret erhvervsdeltagelse fra højere uddannelsesniveau Bidrag fra: Ændring Højere uddannelsesniveau Øvrige point point år 49,7 66,0 16,3 5,6 10,7 61 år 37,2 58,2 21,1 5,3 15,8 62 år 31,0 48,1 17,1 4,6 12,4 63 år 24,1 39,6 15,5 4,0 11,5 64 år 19,4 34,3 14,9 3,3 11,7-64 år 32,8 48,9 16,1 4,7 11,3 Anm: Bidraget fra højere uddannelsesniveau er beregnet ved at som forskellen mellem den faktiske erhvervsfrekvens i 2012 og den (sammenvejede) hvor uddannelsesfordelingen fra 2000 anvendes. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre. Der er store forskelle i erhvervsdeltagelsen for de ældre på tværs af de enkelte (mere specifikke) uddannelsesgrupper. For de -årige viser tabel 2, at det er 94,4 pct. af lægerne, der fortsat er i arbejdsstyrken som -årige, mens det til sammenligning kun er omkring 58 pct. af SOSU-hjælperne, der er på arbejdsmarkedet som -årig. Samtidig viser tabellen at frisører er den (af de viste) faggrupper, der har haft den største stigning i erhvervsfrekvensen for -årige i perioden 2000 til 2012 med en stigning på 23,2 pct. point. 4

5 Tabel 2. Erhvervsfrekvens for udvalgte (store) erhvervskompetencegivende uddannelsesgrupper -årige 62-årige Ændring Ændring point point Læge, LVU 86,7 94,4 7,7 80,2 87,9 7,7 HD/HA, MVU 81,5 89,2 7,7 61,9 76,5 14,6 Civ.ingeniør, LVU 84,8 87,1 2,3 76,1 79,3 3,1 Humaniora/teologi, LVU 74,8 84,4 9,7 72,9 75,0 2,2 Transport, MVU 68,7 83,0 14,3 42,4 67,4 25,1 Jordbrug/fiskeri, faglært 69,7 82,8 13,0 51,2 73,0 21,8 Tekniker, KVU 69,0 80,4 11,4 48,6 59,2 10,6 Elektriker, faglært 67,8 79,2 11,4 39,8 58,6 18,9 Lærer, MVU 68,5 79,1 10,6 48,3 53,5 5,2 Sygeplejerske, MVU 59,0 77,7 18,7 27,7 55,2 27,4 Mekaniker, faglært 67,0 75,4 8,3 44,1 57,0 12,9 Tømrer/snedker, faglært,9 74,6 13,7 36,5 52,4 15,9 Formidling/erhvervssprog, KVU 61,5 74,2 12,7 41,9 53,4 11,6 Kontor, faglært 51,1 71,2 20,1 31,6 48,9 17,3 Maskinarbejder, faglært 64,2,5 6,2 38,0 52,6 14,6 Smed m.v., faglært,6 69,5 8,9,9 49,9 18,9 Alle 49,7 66,0 16,3 31,0 48,1 17,1 Pædagog, MVU 54,9 65,7 10,8 29,8 42,9 13,1 Handel, faglært 49,9 65,0 15,1 33,5 43,6 10,1 Slagter/bager, faglært 53,1 64,7 11,6 27,3 45,3 18,0 Tandklinikassistent m.v., faglært 44,5 64,0 19,4 24,4 44,2 19,8 Murer/maler mv., faglært 55,6 63,1 7,4,0 46,0 16,0 Grafisk/teknisk, faglært 48,4,4 12,0 25,3 43,0 17,6 Frisør m.v., faglært 37,2,4 23,2 27,6 42,1 14,6 Byggefag i øvr., faglært 53,1 59,6 6,5 32,9 49,5 16,7 SOSU-hjælper, faglært 41,5 57,9 16,4 20,7 36,6 15,8 Anm: I tabellen er kun medtaget uddannelsesgrupper med mindst 200 personer på hvert af alderstrinene og 62 år i 2000 og Tabellen er sorteret efter erhvervsfrekvensen for -årige i Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre. Gennemsnitlig tilbagetrækningsalder Den stigende erhvervsdeltagelse blandt de -64-årige viser sig ved, at den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder er steget. Når der tages udgangspunkt i personer, der var på arbejdsmarkedet som 59- årig viser figur 4, at den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder er steget fra knap 63,1 år i 2002 til godt 64,3 år 2012 svarende til en stigning på 1,3 år. Stigningen har været stort set den samme for mænd og kvinder. Det skal bemærkes, at beregningen af den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder kan foretages på flere forskellige måder bl.a. i forhold til valg af personkreds, datagrundlag samt analysetilgang. Man bør derfor ikke hæfte sig afgørende ved niveauet for den beregnede tilbagetrækningsalder, men i højere grad fokusere på ændringer over tid og forskelle mellem forskellige befolkningsgrupper. Tilbagetrækningsalderen er beregnet for 59-årige i arbejdsstyrken. Det indebærer, at afgang fra arbejdsstyrken før 59-årsalderen fx ved førtidspensionering ikke indgår i opgørelsen. Det er således udelukkende tilbagetrækningsadfærden efter 59-års alderen, der indgår i opgørelsen. I boks 1 er redegjort nærmere for beregningsmetoden. 5

6 Figur 4. Gennemsnitlig tilbagetrækningsalder blandt 59-årige på arbejdsmarkedet 66 År År Mænd Kvinder I alt Anm.: Se boks 1 for beregningsmetode. Kilde: AE på baggrund af den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik, Danmarks Statistik. Boks 1. Beregning af gennemsnitlig tilbagetrækningsalder Beregningen af den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder tager udgangspunkt i tilbagetrækningsadfærden for personer, der var i arbejdsstyrken som 59-årige. Tilbagetrækningsalderen beregnes på baggrund af tilbagetrækningsadfærden blandt - 74-årige, idet det beregningsteknisk antages, at alle 74-årige forlader arbejdsmarkedet. Det skyldes blandt andet, at arbejdsomfanget blandt 74-årige i beskæftigelse er forholdsvis lavt, og at der ikke foreligger dækkende uddannelsesoplysninger for personer født før Beregningen tager udgangspunkt i de aldersspecifikke sandsynligheder for at forlade arbejdsstyrken ved at følge de samme personer i to på hinanden følgende år. På baggrund af disse 1-årige afgangssandsynligheder beregnes overlevelseskurven og det forventede antal år i arbejdsstyrken efter -årsalderen. Den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder beregnes herefter som plus det forventede antal år i arbejdsstyrken efter -årsalderen. De 1-årige afgangssandsynligheder er opgjort på baggrund af Danmarks Statistiks registerbaserede arbejdsstyrkestatistik. Det bemærkes, at beregningen ikke afspejler den faktiske tilbagetrækningsadfærd for specifikke kohorter/generationer, idet de 1-årige overgangssandsynligheder, der indgår i beregningen, opgøres for samme opgørelsesår. Metoden svarer grundlæggende til Danmarks Statistiks metode til beregning af middellevetiden for 0-årige. Der kan forekomme situationer, hvor ældre efter at have forladt arbejdsmarkedet vender tilbage til arbejdsmarkedet. Denne genindtræden i arbejdsstyrken blandt de ældre er ikke afspejlet i indikatoren for den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder, idet der ikke regnes med tilbagelægning. En opdeling på hoveduddannelsesgrupperne viser, at den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder i løbet af de seneste 10 år er steget for både ufaglærte, faglært samt personer med mellemlange og lange videregående uddannelser. Det fremgår af figur 5, der viser den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder for udvalgte hoveduddannelsesgrupper. Den anvendte beregningsmetode kræver, at der regnes på forholdsvis store befolkningsgrupper for at resultaterne er robuste. Det er således ikke muligt at beregne den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder for (mindre) specifikke uddannelsesgrupper. 6

7 Figur 5. Gennemsnitlig tilbagetrækningsalder for udvalgte hoveduddannelsesgrupper År 68 År Grundskole EUD MVU LVU Anm.: Se boks 1 for beregningsmetode. Kilde: AE på baggrund af den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik, Danmarks Statistik. 7

8