Arbejdsudbuddet blandt akademikere

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Arbejdsudbuddet blandt akademikere"

Transkript

1 Arbejdsudbuddet blandt akademikere fremover Ifølge Regeringsgrundlaget er det målet at pct. af en ungdomsårgang fra skal fuldføre en lang videregående uddannelse. I denne analyse belyses hvilke konsekvenser en realisering af dette mål vil have for udbuddet af akademisk arbejdskraft på længere sigt samt hvilke krav det stiller til nettojobskabelsen af akademikerjob fremadrettet. af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 1. januar 1 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf Mobil 7 Kommunikationschef Janus Breck Tlf Mobil Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 1, 1 sal. 11 København V

2 Sammenfatning Ifølge Regeringsgrundlaget er det målet, at der fra skal være pct. af en ungdomsårgang der opnår en videregående uddannelse heraf pct. enhed med en lang videregående uddannelse. En realisering af disse mål vil have stor betydning for udviklingen i antallet af akademikere på længere sigt og stille store krav til den årlige nettojobskabelse af akademikerjobs. I denne analyse foretages en fremskrivning af arbejdsudbuddet blandt akademikere for at belyse denne problemstilling nærmere. Analysens hovedkonklusioner er: Udbuddet af akademisk arbejdskraft tredobles de kommende årtier: I de forgangne år er udbuddet af akademisk arbejdskraft mere end fordoblet fra 1. i 199 til. i 1. Ved en fastholdelse af den nuværende uddannelsesindsats vil arbejdsudbuddet blandt akademikere stige til ca.. i 3 og til ca. 73. i 7. Beregningen er baseret på, at 3, pct. af en ungdomsårgang i dag forventes at tage en lang videregående uddannelse. Det er navnlig i de kommende -3 årtier, at arbejdsudbuddet stiger for akademikere. Arbejdsudbuddet forventes at stige med omkring 1. akademikere fra til 3. Til sammenligning steg arbejdsudbuddet med knap. i det foregående årti fra til 1. Arbejdsstyrken blandt akademikere vil stige ydereligere med knap. på lang sigt, når regeringens pct.-mål både er realiseret og har fået fuld arbejdsstyrkevirkning. Det medfører stærkt forhøjet krav til nettojobskabelse Der skal årligt (netto) skabes ca. 1.3 akademikerarbejdspladser fra -3 for at sikre uændret (strukturel) akademikerledighed. Det er omkring pct. flere akademikerjobs i denne periode sammenlignet med jobskabelsen i de forgangne årti (-1). På kortere sigt i perioden 1- skal der årligt (netto) skabes 9.1 akademikerjobs for at undgå stigende ledighed. Det svarer til ca. 1 pct. flere akademikerjobs i forhold til nettojobskabelsen i -1. Historisk set er der skabt ekstra akademikerjobs i både den offentlige og private sektor. Akademikerbeskæftigelsen i den offentlige sektor steg i gennemsnit knap 3. årligt fra 1, mens akademikerbeskæftigelsen i den private sektor netto blev udvidet med ca..7 årligt i samme periode.

3 I den private sektor vil det kræve, at den årlige jobskabelse fordobles i antal I et scenarie, hvor den offentlige sektor opretholder den trendmæssige stigning i akademikerbeskæftigelsen, skal der skabes 9. ekstra privatsektor-job i -3 per år. Det er ca. dobbelt så mange jobs, som de.7 ekstra jobs der årligt blev skabt i den private sektor i -1. Hvis der derimod i årene fremover opleves en aftagende vækst i den offentlige sektor, skærpes kravet til skabelse af ekstra akademikerjobs i den private sektor. Hvis fx akademikerandelen i den offentlige sektor kun stiger halvt så meget, som i de foregående 1 år, lyder udfordringen på skabelse af 1. ekstra job årligt i den private sektor i -3. I et scenarie med stærke restriktioner i den offentlige økonomi, hvor man fastholder andelen af akademikere i den offentlige sektor på det nuværende niveau, er kravet til nettojobskabelsen i den private sektor knap 1. per år i perioden -3. Analyserapporten er opdelt i to dele. I del 1 foretages en fremskrivning af antallet af akademikere ved en realisering af Regeringens mål om at pct. af en ungdomsårgang skal afslutte en lang videregående uddannelse fra. Der foretages endvidere en fremskrivning af arbejdsudbuddet blandt akademikere, hvor virkningerne af tilbagetrækningsreformen/velfærdsaftalen er indarbejdet. Del indeholder scenarier for udviklingen i akademikerbeskæftigelsen i den offentlige og den private sektor. Med konkrete scenarier for akademikerbeskæftigelsen i den offentlige sektor beregnes kravene til nettojobskabelsen i den private sektor. Del 1 Fremskrivning af arbejdsudbuddet blandt akademikere I de seneste to årtier har der været en forholdsvis kraftig antalsmæssig vækst på det akademiske arbejdsmarked. Fra 199 til 1 er udbuddet af akademisk arbejdskraft således steget fra henholdsvis 1. til. dvs. mere end en fordobling på år. Arbejdsmarkedet har overordnet set absorberet denne markante stigning i arbejdsudbuddet uden nævneværdige problemer. For eksempel viser ledighedsudviklingen for akademikere, at ledigheden bortset fra - har ligget under ledighedsniveauet for øvrige uddannelsesgrupper, jf. figur 1a. At ledigheden har kunnet fastholdes på et lavt niveau peger klart på, at der har været stigende efterspørgsel efter akademisk arbejdskraft både i den offentlige og den private sektor. I figur 1b. er vist den relative ledighed blandt akademikere i forhold til ledigheden blandt øvrige faggrupper. Som det fremgår, er ledigheden i 1 omkring pct. lavere blandt akademikere sammenholdt med andre faggrupper. Samtidig viser figuren, at der navnlig i 9 erne har været en tendens til en indsnævring af den relative ledighed mellem akademikere og andre faggrupper. Der bemærkes, at ledigheden blandt akademikere typisk er mindre konjunkturfølsom end for mange andre faggrupper, herunder ufaglærte og faglærte. Den gunstige beskæftigelsessituation i 7 og har således været medvirkende til, at den relative ledighedsforskel er forholdsvis lille i disse år. 3

4 Figur 1a. Ledighed fordelt på uddannelse Figur 1b. Relativ ledighed for akademikere Akademikere Øvrige Kilde: AE på baggrund af den Registerbaserede ArbejdsstyrkeStatistik (RAS) Anm.: Figuren viser den relative ledighed blandt akademikere sammenholdt med andre uddannelsesgrupper. Kilde: AE på baggrund af den Registerbaserede ArbejdsstyrkeStatistik (RAS) Fremadrettet er der udsigt til en fortsat kraftig stigning i arbejdsstyrken blandt akademikere selv hvis den nuværende uddannelsesindsats fastholdes. Denne stigning skyldes grundlæggende at: Akademikerandelen blandt de unge der træder ind på arbejdsmarkedet er markant højere end blandt de ældre der forlader arbejdsmarkedet. Forhøjelsen af efterløns- og pensionsalderen som følge af tilbagetrækningsreformen og videreførelsen af indekseringsmekanismen i Velfærdsaftalen fra 1. Befolkningsvækst på længere sigt Dertil kommer, at en yderligere stigning i akademikerandelen til pct. af en ungdomsårgang fra vil bidrage til yderligere stigninger i udbuddet af akademisk arbejdskraft i de kommende årtier. I det følgende undersøges i hvilket omfang hver af disse faktorer bidrager til stigningen i antallet af akademikere i arbejdsstyrken i de kommende årtier. Fremskrivningen af arbejdsudbuddet blandt akademikere foretages i to trin. Først fremskrives befolkningens uddannelsesniveau under alternative antagelser om de unges uddannelsesadfærd. Dernæst foretages en demografisk betinget fremskrivning af arbejdsudbuddet, der tager udgangspunkt i detaljerede erhvervsfrekvenser i 1 opdelt på køn, alder, herkomst og uddannelse korrigeret for virkningerne af tilbagetrækningsreformen/velfærdsaftalen. Fremskrivning af antal akademikere Med henblik på at belyse konsekvenserne af -procentsmålsætningen for udviklingen i antal akademikere fremover, er der foretaget to fremskrivninger af befolkningens uddannelsessammensætning et basisscenarium der fastholder den nuværende studieadfærd og en alternativ fremskrivning, hvor regeringens mål om at pct. af en ungdomsårgang skal have en lang videregående uddannelse fra realiseres. I basisscenariet er grundantagelsen, at uddannelsesniveauet fremskrives ved at fastholde den nuværende dynamik i uddannelsessystemet dvs. samme tilgangsmønster, frafald, studietider mv. som i 1 Denne indekseringsmekanisme indebærer at efterløns- og pensionsalder gradvist løftes i takt med at den forventede restlevetid for -årige stiger. Det bemærkes, at grundprincippet om at erhvervsfrekvenserne for akademikere fastholdes på det nuværende niveau kan overvurderer den fremtidige erhvervsfrekvens blandt akademikere, såfremt de nye (ekstra) akademikere har en lavere erhvervsfrekvens end de nuværende akademikere.

5 dag. Fremskrivningsmodellen er i hovedforløbet konstrueret, så den rammer den seneste uddannelsesprofil fra Undervisningsministeriet. Det indebærer blandt andet, at der i hele fremskrivningsperioden vil være 3, pct. af en ungdomsgeneration som afslutter en lang videregående uddannelse helt samme andel som i dag. I den alternative fremskrivning er tilgangs- og frafaldsmønsteret justeret, så pct. af en ungdomsårgang opnår en lang videregående uddannelse fra dvs. en stigning på 1, pct. enheder i forhold til den nuværende andel på 3, pct. I fremskrivningen er det beregningsteknisk antaget, at løftet i uddannelsesandelen sker gradvist fra 1 til. I figur er indfasningsprofilen vist. Som det fremgår, er andelen af en ungdomsårgang der opnår en lang videregående uddannelse steget forholdsvis kraftigt fra 9 til 1 ifølge profilmodellen fra Undervisningsministeriet. Denne markante stigning er formentligt påvirket af de dårlige beskæftigelsesmuligheder navnlig for unge, som har medvirket til, at en større andel af de unge vælger at tage en uddannelse. En del af den kraftige stigning i akademikerandelen afspejler med andre ord konjunkturmæssige forhold og kan derfor ikke nødvendigvis fuldt ud tages som udtryk for en underliggende stigning i akademikerandelen. Figur Andel af en ungdomsårgang der opnår en lang videregående uddannelse Anm: Figuren viser hvor stor en andel af en ungdomsårgang der opnår en lang videregående uddannelse seneste år efter afslutningen af 9. klasse baseret på profilmodellen i UNI-C. Kilde: AE på baggrund af UNI-C, Undervisningsministeriet I basisscenariet, hvor den nuværende uddannelsesadfærd fastholdes fremadrettet, sker der en betydelig stigning i antallet af (under år) med en lang videregående uddannelse. Det fremgår af figur 3, der viser, at antallet af akademikere vil stige til over 7. i 7 fra det nuværende niveau på godt 9. i 11 (basisscenariet). Denne stigning skyldes langt overvejende, en gradvis indfasning af en højere akademikerandel i aldersgrupperne i takt med at nye generationer med en relativ høj akademikerandel erstatter ældre generationer med en lavere akademikerandel. Stigningen i antallet af akademikere afspejler imidlertid også en befolkningstilvækst blandt de 1-79-årige i perioden 11-7 på knap 1 pct. ifølge den seneste befolkningsprognose fra Danmarks Statistik.

6 Figur 3 Udviklingen i antal akademikere (1-79 år), , 1, 1. 1, 1, Uddannelsesprofil 9 Basisscenarium Realisering af uddannelsesmål Anm: Figuren viser antal 1-79-årige med en lang videregående uddannelse. Figuren er ikke ført længere tilbage end, da der i Danmarks Statistiks uddannelsesregister ikke foreligger dækkende oplysninger om de ældres uddannelsesniveau. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks befolkningsprognose, 11. Øges akademikerandelen for kommende ungdomsårgange fra den nuværende andel på 3, pct. til, pct., svarende til målsætningen i regeringsgrundlaget, vil antallet af akademikere i sagens natur stige endnu kraftigere end i basisscenariet der er baseret på uddannelsesprofilen for 1. En gradvis realisering af pct.-målsætningen frem til vil indebære, at antallet af akademikere under år på lang sigt øges med yderligere 3. i 7, og antallet af akademikere vil i 1 være tæt på 1 mio. som det fremgår af figur 3. Det skal bemærkes, at den tekniske indarbejdelse af den gradvise adfærdsændring blandt de unge har betydning for fremskrivningerne navnlig i forhold til indfasningsprofilen, jf. bilag. Som nævnt er akademikerandelen steget forholdsvis kraftigt fra 9 til 1, og en del af stigningen skyldes formentlig midlertidige konjunkturmæssige forhold. For at illustrere betydningen af den markante stigning i akademikerandelen for den fremtidige udvikling i antal akademikere, er der i figur 3 også vist en fremskrivning af antal akademikere på baggrund af uddannelsesprofilen for 9. Som det fremgår, indebærer uddannelsesprofilen for 9 at antallet af akademikere i 7 kun stiger til godt 7.. Arbejdsudbud Ovenfor er der set på udviklingen i det samlede antal akademikere under år dvs. både akademikere i og udenfor arbejdsstyrken. Med henblik på at illustrere de overordnede tendenser for antallet af akademikere på fremtidens arbejdsmarked, foretages en demografisk betinget fremskrivning af arbejdsudbuddet blandt akademikere ved, som udgangspunkt, at fastholde akademikernes erhvervsfrekvenser opdelt på køn, alder og herkomst på det nuværende niveau. Med dette fremskrivningsprincip øges arbejdsudbuddet blandt akademikere i basisscenariet fra det nuværende niveau på. i 1 til 3. i 7 dvs. en stigning på næsten. over de næste år.

7 Gennemførelsen af tilbagetrækningsreformen, og videreførelsen af indekseringsmekanismen fra Velfærdsaftalen fra indebærer imidlertid, at arbejdsudbuddet (strukturelt set) stiger endnu mere fremadrettet. Det skyldes, først og fremmest den gradvise forhøjelse af pensionsalderen som følge af Velfærdsaftalen. Her er grundprincippet, at pensionsalderen hæves i takt med fremtidige stigninger i den forventede restlevetid for -årige dog med en vis forsinkelse. Derudover bidrager forkortelsen af efterlønsperioden fra til 3 år og skærpelsen af modregningen for private pensioner ligeledes til, at arbejdsudbuddet stiger blandt akademikere fordi færre vil være på efterløn fremover. I figur er vist udviklingen i henholdsvis den tidligste efterlønsalder og folkepensionsalderen i henhold til tilbagetrækningsreformen/velfærdsaftalen. Som det fremgår, er der tale om forholdsvis store stigninger i efterløns- og pensionsalderen som følge af forventningerne om stigende levetid i de bagvedliggende befolkningsprognoser fra Danmarks Statistik. Figur Efterløns- og pensionsalder som følge af tilbagetrækningsreform/velfærdsaftale År År Tidligste efterlønsalder Folkepensionsalder Anm: Udviklingen i pensionsalderen afspejler Velfærdsaftalen fra dog med år tidligere forhøjelse af pensionsalderen til 7 år som følge af tilbagetrækningsaftalen mellem VKOR. Kilde: AE på baggrund af Finansministeriet og Danmarks Statistiks befolkningsprognose. Disse markante stigninger i efterløns- og pensionsalderen har væsentlig betydning for erhvervsfrekvenserne for de ældre fremadrettet, og det er derfor nødvendigt at løfte de ældres erhvervsfrekvenser for at tage højde for effekterne på arbejdsstyrken af højere efterløns- og pensionsalder. I figur er vist hvad der i indeværende fremskrivning er antaget om erhvervsfrekvenserne for de enkelte aldersgrupper i takt med at efterløns- og pensionsalderen øges. 7

8 Figur Justering af erhvervsfrekvenser for akademikere som følge af højere efterløns og pensionsalder Alder Anm: Erhvervsfrekvenserne er i alle år beregnet på baggrund af køn-, alders-, herkomst- og uddannelsessammensætningen i 1, således at forskydninger i sammensætningen ikke er afspejlet i figuren. Figuren viser således udelukkende de isolerede beregningstekniske effekter af tilbagetrækningsaftalen og Velfærdsaftale på erhvervsfrekvenserne. Der er redegjort nærmere for fremskrivningsmetoden i boks 1. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre, Finansministeriet samt befolkningsprognose fra Danmarks Statistik. Som det fremgår, er erhvervsfrekvenserne gradvist løftet for de ældre i takt med at efterløns- og pensionsalderen stiger. Stigningen i erhvervsfrekvenserne er forudsat i alle aldersgrupper fra år til 9 år, men stigningerne er klart størst blandt de -7-årige. Det kan umiddelbart virke overraskende at erhvervsfrekvensen i årene før den nuværende efterlønsalder stiger svagt i fremskrivningen. Det skyldes fortrinsvis, at det implicit antages, at den aldersspecifikke andel, der er på førtidspension og andre (helbredsrelaterede) offentlige overførselsindkomster antages at falde lidt på grund af højere forventet levetid. Antagelsen svarer således implicit til, at der antages en effekt af sund aldring på overførselsfrekvenserne. Det svarer grundlæggende til det princip der blandt andet anvendes af Finansministeriet i forbindelse med fremskrivning af det demografiske udgiftstræk på sundhedsrelaterede ydelser ved højere forventet levetid. I disse fremskrivninger antages det også, at de aldersspecifikke træk på offentlige sundheds- og plejeydelser falder i takt med stigende levetid. I boks 1 er der redegjort for hvordan erhvervsfrekvenserne i fremskrivningen korrigeres for de ældre aldersgrupper for at tage højde for stigningen i efterløns- og pensionsalder. Det bemærkes, at der i sagens natur knytter sig en vis usikkerhed i fastlæggelsen af erhvervsfrekvensen på længere sigt herunder betydningen af stigningen i efterløns- og pensionsalder. Boks 1 Nærmere om effekterne af højere efterløns- og pensionsalder Ved korrektionen af erhvervsfrekvenserne som følge af højere efterløns- og pensionsalder skelnes mellem effekten af Den gradvise forhøjelse af efterløns- og pensionsalder som følge af højere forventet restlevetid blandt -årige dvs. konsekvenser af indekseringsmekanismen i Velfærdsaftalen fra som er blevet videreført i aftalen om en tilbagetrækningsreform mellem VKOR. Forkortelsen af efterlønsperioden fra år til 3 år og indførelse af skærpet modregning af pensionsformue i efterlønssatsen. Konsekvenser af indeksering af efterløns- og pensionsalder er (ekskl. effekt af ændringer i efterløn) Med velfærdsaftalen fra blev det besluttet, at efterløns- og pensionsalderen fremadrettet løftes i takt med, at den forventede restlevetid for -årige stiger. Denne indekseringsmekaniske er videreført i aftalen om en tilbagetrækningsreform mellem VKOR. Med den befolkningsprognose der lå til grund for den tidligere regerings -plan ville efterlønsalde-

9 ren som følge af denne indekseringsmekaniske være år i dvs. år højere end den nuværende (mindste) efterlønsalder på år. For aldersgrupperne før efterlønsalderen, justeres erhvervs- og overførselsfrekvenserne som følge af højere efterløns- og pensionsalder ved at strække erhvervsfrekvenserne fra -9-årsalderen til et længere aldersinterval (fra år til den tidligste efterlønsalder fremadrettet). Det antages således beregningsteknisk at erhvervsfrekvensen for aldersgruppen lige før den mindste efterlønsalder fremadrettet er den samme som i dag. Det gøres rent teknisk ved at strække eller hive i erhvervsfrekvenserne for de -9-årige i udgangsåret 1. I efterlønsperioden antages erhvervsfrekvenserne som udgangspunkt at være de samme - opdelt på køn, alder, uddannelse - som i 1. Dvs. erhvervsfrekvenserne blandt de -7-årige i er som udgangspunkt de samme som erhvervsfrekvenserne for de --årige i 1. Som følge af den gradvise stigning i efterløns- og pensionsalderen, vil der ikke i alle kalenderår være årgange på efterløn selvom efterlønsperioden i grundfremskrivningen er år. I de kalenderår hvor forskellen mellem efterløns- og pensionsalderen er mindre end år, sammenpresses erhvervsfrekvenserne for de nuværende --årige. I aldersgruppen fra folkepensionsalderen til 9 år foretages ligeledes en lineær sammenpresning af de nuværende erhvervsfrekvenser for -9-årige. I år hvor folkepensionsalderen vil være 71 år, vil erhvervsfrekvensen for de 71-årige således svare til erhvervsfrekvensen for de nuværende -årige. Konsekvenser af forkortelse af efterlønsperiode og skærpet modregning af arbejdsmarkedspensioner Den gradvise forkortelse af efterlønsperioden fra år til 3 år er indlagt i beregningen ved at flytte efterlønsmodtagerne i de første år af efterlønsperioden til beskæftigelse, førtidspension, ledighed og andre udenfor arbejdsstyrken. Det er antaget at pct. overgår til beskæftigelse (herunder fleksjob), 1 pct. overgår til førtidspension, pct. overgår til ledighed og de resterende pct. overgår til øvrige udenfor arbejdsstyrken. Denne fordelingsnøgle svarer omtrent til de antagelse Finansministeriet lagde til grund ved vurderingen af effekterne af tilbagetrækningsreformen fra foråret 11. Udover forkortelsen af efterlønsperioden blev der med tilbagetrækningsreformen endvidere aftalt en skærpet aftrapning af efterlønnen med størrelsen af den private pensionsopsparing. Da der er en meget tydelig sammenhæng mellem uddannelsesniveau og (forventet) pensionsopsparing ved efterlønsalderen, vil denne opstamning i særlig grad reducere satsen for de højest uddannede. Med sigte på at ramme Finansministeriets samlede langsigtede skøn over antal efterlønsmodtagere på omkring 3. er det antaget at efterlønsfrekvensen i de tre (sidste) efterlønsår reduceres med 7 pct. blandt akademikere, pct. blandt med en erhvervsfaglig, kort- eller mellemlang videregående uddannelse mens efterlønsandelen blandt uden uddannelse ud over grundskole beregningsteknisk reduceres med pct. Indarbejdelsen af tilbagetrækningsreformen og Velfærdsaftalen har navnlig på længere sigt stor betydning for udviklingen i arbejdsstyrken blandt akademikere og andre uddannelsesgrupper. Fastholdes de nuværende køn-, alders- og uddannelsesfordelte erhvervsfrekvenser på niveauet i 1 vil der som tidligere nævnt være 3. akademikere i arbejdsstyrken i 7 - stigende til 7. akademikere i 1. Indarbejdes virkningerne af tilbagetrækningsreformen, samt indekseringen af efterløns- og pensionsalder, øges arbejdsudbuddet med yderligere 1. akademikere i 7 og 1. akademikere i 1 i forhold til et forløb med fastholdte erhvervsfrekvenser, jf. figur a. Figur a. Arbejdsudbuddet blandt akademikere, basisscenarium Figur b. Stigning i AC-arbejdsudbuddet som følge af højere efterløns- og pensionsalder Uændret pensionsalder Højere pensionsalder Uden højere pensionsalder Med højere pensionsalder 1 1 Anm.: Vedrører 1-79-årige. Kilde: AE pba. Danmarks Statistiks registre og befolkningsprognose. Anm.: Vedrører 1-79-årige. Kilde: AE pba. Danmarks Statistiks registre og befolkningsprognose. 9

10 Indregnes virkningerne af tilbagetrækningsreformen stiger arbejdsudbuddet blandt akademikere således med 9. frem til 7 fra det nuværende niveau på. når den nuværende uddannelsesindsats fastholdes fremadrettet. Samtidig viser figur b, at det navnlig er i de kommende -3 årtier at arbejdsudbuddet stiger for akademikere. Når der tages højde for virkningen af højere efterløns- og pensionsalder viser fremskrivningen i basisscenariet, at arbejdsudbuddet stiger med omkring 1. akademikere fra til 3 og at arbejdsudbuddet stiger med henholdsvis 9. og 1. i tiårsperioderne 1- og 3-. Til sammenligning steg arbejdsudbuddet med knap. i det foregående årti fra til 1. Disse arbejdsudbudsstigninger er beregnet under forudsætning af, at den nuværende uddannelsesindsats fastholdes. En realisering af.pct.-målsætningen vil yderligere bidrage til, at arbejdsstyrken blandt akademikere stiger fremover. Som det fremgår af figur 7 vil en gradvis realisering af uddannelsesmålet på pct. medføre, at arbejdsstyren stiger med yderligere knap. frem mod 1. Samtidig viser figur 7 udviklingen i arbejdsudbuddet blandt akademikere hvis man i stedet tager udgangspunkt i uddannelsesprofilen fra 9 i stedet for uddannelsesprofilen fra 1 som generelt er anvendt i analyse. Som det fremgår, er arbejdsudbuddet blandt akademikere på langt sig mere end 1. når der tages udgangspunkt i 9-profilen i stedet for den seneste 1-profil fra UNI-C. Den store forskel er et resultat af, at andelen af unge der forventes at opnå en lang videregående uddannelse er steget fra,7 pct. i 9-profilen til 3, pct. i 1-profilen. Det bemærkes, at en del af denne stigning formentlig afspejler den forværrede beskæftigelsessituation navnlig for unge. Figur 7 Arbejdsudbuddet blandt akademikere ved realisering af uddannelsesmål inkl. virkning af tilbagetrækningsaftale/velfærdsaftale Basisscenarium - uddannelsesprofil 9 Basisscenarium - uddannelsesprofil 1 Realisering af uddannelsesmål Anm: Vedrører 1-79-årige. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre, Finansministeriet samt befolkningsprognose fra Danmarks Statistik. 1

11 Når der taget udgangspunkt i den seneste langsigtede fremskrivning af arbejdsstyrken fra Finansministeriet, indebærer en realisering af -procentsmålsætningen, at akademikere på langt sigt vil udgøre over pct. af arbejdsstyrken. Til sammenligning udgør akademikere i dag omkring pct. af arbejdsstyrken, mens akademikerandelen for godt år siden var omkring pct. Tabel 1 Andel af arbejdsstyrken der er akademikere ved realisering af -procentsmålsætning Andel af arbejdsstyrken der er akademikere ,,7,3 11, 1,1 1,,3 1,,, Anm: Virkningen af tilbagetrækningsreformen herunder indekseringen af pensionsalderen er indregnet. Udviklingen i den samlede arbejdsstyrke er baseret på den seneste -fremskrivning fra Finansministeriet dog med visse korrektioner for tilbagetrækningsaftale mv., jf. boks. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik og Finansministeriet. Den gradvise realisering af -procentsmålsætningen frem mod medfører, at arbejdsudbuddet blandt akademikere i de kommende tre tiår stiger yderligere med henholdsvis 3.,. og.. Samlet set peger fremskrivningen således på, at en realisering af -procentmålsætningen vil øge arbejdsudbuddet med 17. akademikere fra til 3. Det fremgår af figur. Denne tilvækst over ét tiår er mere end pct. større end tilvæksten i akademikerarbejdsstyrken i det forgangne tiår (-1), hvor arbejdsstyrken steg med Også i det nuværende årti peger fremskrivningen på, at arbejdsstyrken blandt akademikere vil stige mere end fra år til 1. Figur Tiårige ændringer i arbejdsstyrken for akademikere Basisscenarium - uændret pensionsalder Basisscenarium - højere pensionsalder pct. LVU'ere - m. højere pensionsalder Anm: Vedrører 1-79-årige. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre, Finansministeriet samt befolkningsprognose fra Danmarks Statistik. Den forholdsvis kraftige stigning i arbejdsstyrken blandt akademikere stiller store krav til (netto) jobskabelsen af akademikerarbejdspladser, hvis arbejdsløsheden og eller lønspredningen ikke skal stige 3 Det bemærkes, at der er databrud i den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik fra til 9 som indebærer, at den opgjorte stigning i akademikerarbejdsstyrken formentlig er undervurderet lidt. 11

12 blandt akademikere. I de foregående to årtier har den gennemsnitlige årlige nettojobskabelse af akademikerjob været henholdsvis.3 jobs i 9 erne og 7.7 job fra til 1. Hvis der i fremskrivningen ses bort for konjunkturmæssige udsving er kravet, at der årligt fra 1 til i gennemsnit skal skabes 9.1 akademikerjob strukturelt set for at sikre uændret strukturel ledighed blandt akademikere. I det efterfølgende årti fra til 3 er kravet en gennemsnitlig årlig nettojobskabelse på 1.3 jobs for at sikre en uændret strukturel ledighed blandt akademikere. I årtierne herefter falder kravet til den gennemsnitlige årlige nettojobskabelse gradvist, som det fremgår af figur 9. Figur 9 Årligt (strukturelt) krav til jobskabelse af akademikerarbejdspladser Basisscenarium - uændret pensionsalder Basisscenarium - højere pensionsalder Realisering af uddannelsesmål Anm: Vedrører 1-79-årige. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre, Finansministeriet samt befolkningsprognose fra Danmarks Statistik. Udviklingen i arbejdsudbuddet for de akademiske fagretninger I forbindelse med fremskrivningerne af akademikerarbejdsudbuddet ved en realisering af - procentmålsætningen, er det beregningsteknisk antaget, at løftet i tilgangsfrekvenserne til de akademiske uddannelser (og faldet i frafaldsprocenterne) sker med samme faktor på tværs af studieretningerne (Samfundsvidenskab, Naturvidenskab, Teknisk mv.). Med denne antagelse er i figur 1, 11 og 1 vist stigningen i arbejdsudbuddet på tiårsbasis for hver af de seks hoveduddannelsesretninger. Som det fremgår øges arbejdsudbuddet for alle de viste fagretninger i hele perioden frem til 1. Antalsmæssigt er stigningen i arbejdsudbuddet størst indenfor de lange samfundsvidenskabelige uddannelser. I perioden fra til 1 steg arbejdsudbuddet blandt samfundsvidenskabeligt uddannede med omkring 3., mens der i løbet af de næste to årtier frem til 3 er udsigt til at arbejdsudbuddet stiger med over 9. samfundsvidenskabelige akademikere, hvis -pct. målsætningen gradvist realiseres frem mod. Den strukturelle ledighed er fastlagt på baggrund af Finansministeriets generelle skøn på 3, pct. af den samlede arbejdsstyrke fra den seneste -fremskrivning fra foråret 11. Da akademikere som tidligere vist typisk har lavere ledighed end andre hoveduddannelsesgrupper, er den strukturelle ledighed for akademikere fastlangt som 3, pct. nedjusteret med det historiske (gennemsnitlige) relative forhold i ledighedsprocenterne mellem akademikere og ikke-akademikere. Det indebærer, at den strukturelle (netto)ledighed for akademikere antages at være,9 pct. på langt sigt. Det bemærkes, at det anvendte ledighedsbegreb er nettoledigheden dvs. eksklusiv aktiverede og at det historiske gennemsnit er beregnet på baggrund af perioden

13 Figur 1a. Ændring i arbejdsudbud fordelt på 1-år, Humanister mv. Figur 1b. Ændring i arbejdsudbud fordelt på 1-år, naturvidenskab Basis - konstant pens.alder Basis - højere pens.alder pct. LVU'ere Basis - konstant pens.alder Basis - højere pens.alder pct. LVU'ere Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre Figur 11a. Ændring i arbejdsudbud fordelt på 1-år, Samfundsvidenskab Figur 11b. Ændring i arbejdsudbud fordelt på 1-år, teknik Basis - konstant pens.alder Basis - højere pens.alder pct. LVU'ere Basis - konstant pens.alder Basis - højere pens.alder pct. LVU'ere Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre Figur 1a. Ændring i arbejdsudbud fordelt på 1-år, Sundhed Figur 1b. Ændring i arbejdsudbud fordelt på 1-år, øvrige Basis - konstant pens.alder Basis - højere pens.alder pct. LVU'ere Basis - konstant pens.alder Basis - højere pens.alder pct. LVU'ere Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre 13

14 Del. Scenarier for antal akademikere i den offentlige og den private sektor I de senere år er der sket en gradvis stigning i andelen af akademikere i både den private og den offentlige sektor. Med udsigten til en forholdsvis kraftig stigning i udbuddet af akademikere fremadrettet vil akademikerandelen i begge sektorer fortsætte med at stige fremover. I dette afsnit præsenteres nogle overordnede scenarier for udviklingen i antallet af akademikere i henholdsvis den private og den offentlige sektor. Der tages i fremskrivningen udgangspunkt i den overordnede sektoropdelte beskæftigelsesudvikling i den seneste mellemfristede fremskrivning fra Finansministeriet dog med visse korrektioner, jf. boks. En af de korrektioner der er foretaget er, at der taget højde for den nuværende regerings forventninger til udviklingen i den offentlige beskæftigelse frem til 13. Det indebærer bl.a. at der er indlagt et fald i den offentlige beskæftigelse på 9. fra 1 til 11. I figur 13 er den sektorfordelte beskæftigelsesudvikling vist. Udviklingen i den offentlige beskæftigelse afspejler fra 1 udelukkende den demografisk betingede træk på sektoren, mens den private (strukturelle) beskæftigelse er bestemt residualt ud fra udviklingen i den strukturelle arbejdsstyrke/beskæftigelse og udviklingen i den offentlige beskæftigelse. Figur 13 Offentlig og privat beskæftigelse (strukturel) 1. 1, 1., 9,1, 7 1,9 1, Offentlig beskæftigelse Privat beskæftigelse (h. akse) Anm: Der er foretaget visse korrektioner i Finansministeriets fremskrivning, jf. boks. Den strukturelle private beskæftigelse er beregnet som den samledes strukturelle beskæftigelse fratrukket den offentlige beskæftigelse. Kilde: AE på baggrund af bl.a. Reformpakke Kontant sikring af Danmarks velfærd, Finansministeriet. Baseret på Økonomisk Redegørelse, december 11, Økonomi- og Indenrigsministeriet. 1

15 Boks Sådan er den private og offentlige beskæftigelse fremskrevet Fremskrivningen af den offentlige og den private beskæftigelse er som udgangspunkt baseret på den senest offentliggjorte langsigtede fremskrivning af dansk økonomi fra Finansministeriet, (Reformpakke Kontant sikring af Danmarks velfærd). Denne fremskrivning indeholder imidlertid en række elementer som ikke længere er relevante som følge af tilbagetrækningsaftalen og regeringsskiftet. Konkret er der foretaget følgende korrektioner: I Reformpakke er der indlagt en fuldstændig afvikling af efterlønsordningen, mens tilbagetrækningsaftalen kun indebærer en væsentlig begrænsning i efterlønsordningen. På baggrund af den skønnede udvikling i antal efterlønsmodtagere i henholdsvis -planene fra april og Finansministeriets skøn over udviklingen i antal efterlønsmodtagere som følge af tilbagetrækningsreformen, er den strukturelle arbejdsstyrke/beskæftigelse nedjusteret i forhold til -fremskrivningen. Den offentlige beskæftigelse er i årene korrigeret så de afspejler Økonomisk Redegørelse. december 11. Efter 13 antages den offentlige beskæftigelse at følge udviklingen i den offentlige beskæftigelse i -fremskrivningen. Det bemærkes, at der er en række elementer i regeringsgrundlaget som har betydning for udviklingen i den strukturelle arbejdsstyrke som ikke er indarbejdet i fremskrivningen. Det drejer sig blandt andet om et bidrag til arbejdsstyrken på. fra arbejdsmarkedsreformer, skattereform og trepartsforhandlinger. Omvendt er der også elementer i - fremskrivningen som ikke længere er aktuelle, herunder SU-besparelser mv. Som nævnt er akademikerandelen i den offentlige sektor steget forholdsvist meget i de senere år. Med afsæt i udviklingen i perioden er der i det følgende set på tre scenarier for udviklingen i akademikerbeskæftigelsen i den offentlige sektor: Konstant akademikerandel fremadrettet på 1-niveau Fortsat (lineær) trendmæssig udvikling i akademikerandelen Fortsat stigning i andel svarende til halvdelen af trendmæssig vækst fra I figur 1 er udviklingen i akademikerandelen i den offentlige sektor vist for de tre scenarier. Figur 1 Andel akademikere i den offentlige sektor - alternative scenarier Konstant andel (1) Halv stigning i fht Trendmæssig stigning Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre samt Reformpakke Kontant sikring af Danmarks velfærd, Finansministeriet. Fastholdes akademikerandelen i den offentlige sektor på niveauet i 1, er der kun udsigt til at akademikerbeskæftigelsen vil stige meget svagt fremadrettet med under om året, jf. figur 1. Til sammenligning steg akademikerbeskæftigelsen i gennemsnit knap 3. årligt fra 1

16 til 1. Hvis der alternativt forudsættes en fortsat trendmæssig stigning i akademikerandelen svarende til udviklingen fra 199 til 1 vil akademikerbeskæftigelsen i de kommende årtier stige med ca. 3. årligt dvs. omtrent svarende til den gennemsnitlige årlige stigning i de foregående 1 år. Figur 1 Årlig stigning i antal akademikere i den offentlige sektor alternative scenarier Konstant andel (1) Halv stigning i fht Trendmæssig stigning Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre samt Reformpakke Kontant sikring af Danmarks velfærd, Finansministeriet. Med udgangspunkt i disse scenarier for udviklingen i antal akademikere i den offentlige sektor kan akademikerandelen i den private sektor beregnes residualt givet udviklingen i den strukturelle akademikerbeskæftigelse. Når der tages udgangspunkt i udbudsfremskrivningen i basisscenariet dvs. ved uændret uddannelsesindsats viser figur 1a stigningen i akademikerandelen i den private sektor i de tre forskellige scenarier. For alle tre scenarier peger fremskrivningen på, at akademikerandelen i den private sektor vil stige forholdsvist kraftigt. I figur 1b er vist en tilsvarende fremskrivning baseret på en realisering af pct.-målsætningen. Figur 1a. Andel akademikere i den private sektor, basisscenarium Figur 1b. Andel akademikere i den private sektor, pct.-målsætning Konstant andel (1) Halv stigning i fht Trendmæssig stigning Konstant andel (1) Halv stigning i fht Trendmæssig stigning Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre og befolkningsprognose. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre og befolkningsprognose. 1

17 Omregnes de stigende akademikerandele i den private sektor til antalsmæssige stigninger i antal akademikere i den private sektor, viser figur 17, at der i de kommende årtier netto skal oprettes et større antal akademikerjobs i den private sektor end i det foregående årti uanset hvilket af de tre scenarier for den offentlige akademikerbeskæftigelse der lægges til grund. For eksempel viser figuren, at der årligt (netto) skal skabes 1. akademikerjobs i den private sektor fra -3, hvis akademikerandelen i den offentlige sektor stiger halvt så meget som i de foregående 1 år. Det svarer omtrent til en fordobling af den gennemsnitlige årlige nettojobskabelse af akademikerjob sammenlignet med perioden -1. Figur 17 Årlig stigning i akademikerbeskæftigelsen i den private sektor, basisscenarium Konstant andel (1) Halv stigning i fht Trendmæssig stigning Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre samt Reformpakke Kontant sikring af Danmarks velfærd, Finansministeriet. Ovennævnte fremskrivning af den private akademikerbeskæftigelse er baseret på basisscenariet hvor den nuværende uddannelsesindsats fastholdes fremadrettet. Ved en realisering af pct.- målsætningen for de lange videregående uddannelser, vil kravene til nettojobskabelsen i den private sektor alt andet lige øges yderligere. Det fremgår af figur 1. 17

18 Figur 1 Stigning i akademikerbeskæftigelsen i den private sektor, pct.-målsætning Konstant andel (1) Halv stigning i fht Trendmæssig stigning Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre samt Reformpakke Kontant sikring af Danmarks velfærd, Finansministeriet. 1

19 Bilag 1 Nærmere om fremskrivningen af antal akademikere AE har udviklet en detaljeret model til fremskrivning af befolkningens fremtidige uddannelsesniveau under den grundantagelse, at uddannelsesindsatsen i fremtiden fastholdes på niveauet i dag. Mere præcist antages det, at overgangssandsynlighederne i uddannelsessystemet fastholdes på niveauet for de seneste to historiske år (overgangene fra til 9 (oktober) og overgangene fra 9 til 1 (oktober)). For givet køn, alder og herkomst er overgangssandsynlighederne defineret ud fra kombinationen af den højeste fuldførte uddannelser, igangværende uddannelse samt tilbagelagt studietid på den igangværende uddannelse. Det indebærer f.eks., at hvis en -årig mand af dansk oprindelse med en afsluttet ungdomsuddannelse i dag har procent chance for at starte på en lang videregående uddannelse inden for samfundsvidenskaberne, så antages alle fremtidige -årige mænd af dansk oprindelse at have samme tilbøjelighed til at starte på en lang samfundsvidenskabelig uddannelse. Denne model indebærer, at befolkningens uddannelsesfordeling på langt sigt nærmer sig en konstant fordeling, svarende til det uddannelsesniveau en ungdomsgeneration i dag vil opnå, hvis generationen har samme adfærd i uddannelsessystemet som ældre i dag. Undervisningsministeriet beregner efter nogenlunde samme principper en såkaldt uddannelsesprofil, der netop belyser det langsigtede uddannelsesniveau, en ungdomsgeneration vil få ved uændret adfærd. For at sikre, at AE s model giver samme uddannelsesprofil som Undervisningsministeriet, foretages en kalibrering/skalering af overgangssandsynligheder. I forbindelse med kalibreringen tages udgangspunkt i det langsigtede uddannelsesniveau for de nuværende 11-årige og deres køn og herkomstsammensætning. Undervisningsministeriet har den 9. december 11 offentliggjort de omtalte profiltal for året 1, og det er denne uddannelsesprofil der er kalibreret til. Uddannelsesgrupperingen er tilpasset AC s ønsker, således at afgrænsningen af akademikere helt svarer til afgrænsningen i analyserne Udviklingen i akademikernes arbejdsstyrke (Del C) og Udvikling i akademikernes beskæftigelse (Del A). Derudover er uddannelsesmodellen opdelt i følgende hoveduddannelsesgrupper: Ufaglært Gymnasial uddannelse Faglært Kort videregående uddannelse (KVU) Mellemlang videregående uddannelse (inkl. bachelorer), (MVU) Lang videregående uddannelse (inkl. ph.d.ere), (LVU) Uddannelsesgrupperne faglærte, KVU, MVU og LVU er derudover underopdelt yderligere. Fremskrivningen baseres på den seneste befolkningsprognose fra Danmarks Statistik (maj 11) opdelt på køn, alder og herkomst. Med uddannelsesmodellen suppleres befolkningsfremskrivningen med uddannelsesdimensionen, således at fremskrivningen medtager alle kombinationer af køn, alder (1-års aldersintervaller), herkomst og uddannelse. 19

20 Bilag Gradvis realisering af.-pct. målsætning I fremskrivningen hvor uddannelsesmålene realiseres er det beregningsteknisk antaget, at uddannelsesprofilen for nye årgange der forlader grundskolen ændres lineært fra 1 til fra den nuværende uddannelsesprofil fra UNI-C til den forudsatte uddannelsesprofil i. Det er antaget at alle tilgangs og frafaldsandele skaleres proportionalt i hvert af de 9 år fra 1- for at ramme den forudsatte stigning i LVU-andelen. Det er således alle køn, alder og herkomstspecifikke frekvenser der skaleres. Disse justerede overgangssanssynligheder antages at påvirke alle årgange og ikke kun nye generationer der afslutter grundskolen. Hvis det alternativt var antaget, at de skalerede overgangssandsynligheder kun havde effekt på nye generationer der afslutter grundskolen, ville indfasningstiden bliver noget længere end tilfældet er med det anvendte fremskrivningsprincip. I fremskrivningen hvor pct.-målsætningen realiseres, er det antaget, at andelen der opnår mindst en ungdomsuddannelse bliver tilsvarende mindre, mens andelen for øvrige uddannelsesgrupper fastholdes på niveauet fra Undervisningsministeriets uddannelsesprofil 1.

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 6.september 2011

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 6.september 2011 Mangel på kvalificeret arbejdskraft og målsætninger for uddannelse Fremskrivninger til 22 viser, at der bliver stor mangel på personer med erhvervsfaglige og videregående uddannelser. En realisering af

Læs mere

Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere

Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere Tilbagetrækningsreformen Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere Ufaglærte har udsigt til færre år på folkepension end højtuddannede. Det skyldes, at ufaglærte har en relativt høj dødelighed,

Læs mere

Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet

Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet I de seneste godt 10 år er der sket en forholdsvis markant stigning i erhvervsdeltagelsen blandt de ældre i aldersgruppen -64 år. Særligt bemærkelsesværdigt

Læs mere

Mange stopper med at betale til efterlønnen før tid

Mange stopper med at betale til efterlønnen før tid Mange stopper med at betale til efterlønnen før tid I forbindelse med fremskrivninger af antallet af efterlønsmodtagere er det afgørende at have en prognose for antallet af personer, der fremadrettet vil

Læs mere

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er

Læs mere

114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse

114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse 114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse Et særudtræk fra Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse (AKU), som AE har fået foretaget, viser, at unge i stigende grad er havnet i arbejdsløshed

Læs mere

Hver tiende ufaglært står i arbejdsløshedskøen

Hver tiende ufaglært står i arbejdsløshedskøen Hver tiende ufaglært står i arbejdsløshedskøen Krisen har medført en betydelig stigning i arbejdsløsheden, hvor der er i dag over 1. personer, der står uden job. Når man ser på ledigheden fordelt på uddannelsesgrupper

Læs mere

Danmark kommer til at mangle faglærte

Danmark kommer til at mangle faglærte Danmark kommer til at mangle faglærte Tema: Ubalancer på arbejdsmarkedet Danmark kommer til at mangle faglærte Ubalancer på arbejdsmarkedet Ubalancer på arbejdsmarkedet Udgivet af AE - Arbejderbevægelsens

Læs mere

Flere i job, men fortsat ledig arbejdskraftreserve

Flere i job, men fortsat ledig arbejdskraftreserve Flere i job, men fortsat ledig arbejdskraftreserve Andelen af beskæftigede danske lønmodtagere i pct. af befolkningen mellem 16 og 64 år er fortsat et stykke under niveauet fra før krisen. Ser man bort

Læs mere

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE 20. juni 2005 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf.: 33557721 Resumé: SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE Investeringer i uddannelse er både for den enkelte og for samfundet en god investering. Det skyldes

Læs mere

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse F eres brug af voksen- og I denne analyse foretages en kortlægning af hvilke befolkningsgrupper, der bruger voksen- og stilbuddene (VEU). Der sættes til sidst i analysen fokus på F eres anvendelse af VEU.

Læs mere

Uddannelsesefterslæb på Fyn koster dyrt i tabt velstand

Uddannelsesefterslæb på Fyn koster dyrt i tabt velstand Uddannelsesefterslæb på Fyn koster dyrt i tabt velstand Næsten hver tredje 26-årige på Fyn har ikke fået nogen uddannelse. Dette svarer til, at mere end 1. unge fynboer hvert år forlader folkeskolen uden

Læs mere

Stigende pendling i Danmark

Stigende pendling i Danmark af forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk Chefkonsulent i DJØF Kirstine Nærvig

Læs mere

Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform,

Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform, Notat 1. marts 2011 Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform, Vi kan jo ikke låne os til velfærd Til det udspil til en tilbagetrækningsreform, der blev præsenteret

Læs mere

Det danske arbejdsmarked udvikler sig skævt

Det danske arbejdsmarked udvikler sig skævt Det danske arbejdsmarked udvikler sig skævt København med Omegn samt Østjylland og Østsjælland er sluppet nådigst gennem krisen, mens de øvrige landsdele har været ekstremt hårdt ramt på beskæftigelsen.

Læs mere

Antallet af faglærte falder i Danmark

Antallet af faglærte falder i Danmark let af faglærte falder i Danmark let af faglærte i befolkningen er faldende. I dag er der omkring 1.1 faglærte mellem 15 og 65 år. Frem mod 22 falder antallet af faglærte med næsten 4. personer og frem

Læs mere

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Mangel på uddannet arbejdskraft Analyse udarbejdet i samarbejde med Dansk Metal Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Frem mod 22 forventes en stigende mangel på uddannet arbejdskraft.

Læs mere

Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse

Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse Det er forholdsvis stor forskel på ledigheden mellem de forskellige uddannelsesgrupper i Danmark. Ledigheden er næsten pct. blandt ufaglærte,

Læs mere

Kvinder og højtuddannede rammes af 40-års-model

Kvinder og højtuddannede rammes af 40-års-model Kvinder og højtuddannede rammes af 4-års-model Dansk Folkeparti har foreslået, at der indføres et krav om mindst 4 år på arbejdsmarkedet for at kunne modtage efterløn. Denne analyse tegner et billede af,

Læs mere

Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder

Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af private lønmodtagere med over eller års anciennitet på deres arbejdsplads er faldende. Tendensen til, at en mindre procentdel har samme arbejde

Læs mere

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet

Læs mere

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde safskaffelse: Ulighed i levetid mellem forskellige faggrupper En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde Nye beregninger viser, at der fortsat er stor forskel i levetiden blandt

Læs mere

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed

Læs mere

Sundhed i de sociale klasser

Sundhed i de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på sundhedstilstanden i de sociale klasser. Der er stor forskel

Læs mere

Fremtidens mænd 2030: Ufaglærte og udkantsdanskere

Fremtidens mænd 2030: Ufaglærte og udkantsdanskere Fremtidens mænd 23: Ufaglærte og udkantsdanskere Mænd i 3 erne er allerede i dag overrepræsenteret i udkantsdanmark. En tendens som vil blive forstærket i fremtiden. I løbet af de næste 2 år vil kvinders

Læs mere

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Samlet er der i dag knap. arbejdsløse unge under 3 år. Samtidig er der næsten lige så mange unge såkaldt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som

Læs mere

Hvordan påvirker forhøjelsen af efterlønsalderen beskæftigelsen for ufaglærte og faglærte?

Hvordan påvirker forhøjelsen af efterlønsalderen beskæftigelsen for ufaglærte og faglærte? 29. april 216 Hvordan påvirker forhøjelsen af efterlønsalderen beskæftigelsen for ufaglærte og faglærte? Af Michael Drescher, Jesper Grunnet-Lauridsen, Thomas Thorsen og Laust Hvas Mortensen I 211 blev

Læs mere

Stor ulighed blandt pensionister

Stor ulighed blandt pensionister Formuerne blandt pensionisterne er meget skævt fordelt. Indregnes de forbrugsmuligheder, som formuerne giver i indkomsten, så er uligheden blandt pensionister markant større end uligheden blandt de erhvervsaktive.

Læs mere

Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst

Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Der er stor forskel på størrelsen af den livsindkomst, som 3-årige danskere kan se frem til, og livsindkomsten hænger nøje sammen med forældrenes

Læs mere

Hvor mange bruger aldrig de offentlige VEU-tilbud?

Hvor mange bruger aldrig de offentlige VEU-tilbud? Hvor mange br aldrig de offentlige VEU-tilbud? På baggrund af Danmarks Statistiks register for offentlig voksen- og efteruddannelse ses der i denne analyse på VEU-indsaten for den enkelte i løbet af de

Læs mere

Uddannelse kan løfte BNP med op til 96 mia. kr.

Uddannelse kan løfte BNP med op til 96 mia. kr. Uddannelse kan løfte BNP med op til 96 mia. kr. Fremskrivninger af arbejdsmarkedet viser, at der bliver stor mangel på uddannet arbejdskraft frem mod 225. Forskellen i BNP er op til 96 mia. kr. mellem

Læs mere

De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen

De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen Kortlægning af beskæftigelsesudviklingen under krisen De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen Der har tidligere i debatten været fokus på, at højtuddannede skulle være blevet særlig hårdt ramt

Læs mere

De ældre bliver på arbejdsmarkedet på trods af krisen

De ældre bliver på arbejdsmarkedet på trods af krisen De ældre bliver på arbejdsmarkedet på trods af krisen I det seneste årti er der sket en forholdsvis kraftig stigning i andelen af ældre i beskæftigelse. Denne stigning er fortsat under krisen, og de ældre

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

Profilmodel 2009 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2009 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 9 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Katja Behrens og Thomas Lange En ungdomsårgangs kommende uddannelsesniveau fremskrives ud fra en antagelse om, at uddannelsessystemet

Læs mere

Regional udvikling i beskæftigelsen

Regional udvikling i beskæftigelsen Regional udvikling i beskæftigelsen af Forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk

Læs mere

Tilbagetrækningsalderen 1992-2008

Tilbagetrækningsalderen 1992-2008 MARKEDSUDVIKLING SKADESFORSIKRING FORSIKRING & PENSIONS ÅRSMØDE JANUAR 2008 SIDE 1 Jonas Zielke Schaarup Amaliegade 10 1256 København K Telefon 33 43 55 00 www. forsikringogpension.dk Indledning 1. Sammenfatning

Læs mere

Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere

Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere Antallet af personer, der er meget fattige og har en indkomst på under pct. af fattigdomsgrænsen, er steget markant, og der er nu 106.000 personer med

Læs mere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Tal fra Undervisningsministeriet viser, at udsigterne for indvandrernes uddannelsesniveau er knap så positive, som de har været tidligere. Markant

Læs mere

Reformer af arbejdsmarkedet & arbejdsstyrkens uddannelsesniveau

Reformer af arbejdsmarkedet & arbejdsstyrkens uddannelsesniveau Reformer af arbejdsmarkedet & arbejdsstyrkens uddannelsesniveau Tilbagetrækningsaftalen løser ikke ubalancerne på arbejdsmarkedet Det danske arbejdsmarked står frem mod 22 overfor den store udfordring,

Læs mere

Afvikling af efterlønsordningen og forøget folkepensionsalder - Analyse 2: "Reformpakke"

Afvikling af efterlønsordningen og forøget folkepensionsalder - Analyse 2: Reformpakke Afvikling af efterlønsordningen og forøget folkepensionsalder - Analyse 2: "Reformpakke" 1. juli 2011 Indledning Dette notat beskriver effekten på befolkningens arbejdsmarkedstilknytning af et marginaleksperiment,

Læs mere

Langsigtede udfordringer

Langsigtede udfordringer 2 7 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Langsigtede udfordringer 4.1 Sammenfatning... side 153 4.2 Arbejdsstyrken før, nu og fremover... side 154 4.3 Mangel på holdbarhed i dansk økonomi... side 166 4.1 Sammenfatning

Læs mere

Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn

Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn Danskernes uddannelse Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn Flere får en uddannelse i Danmark. Det er især de boglige uddannelser, som flere gennemfører. Siden 7 er antallet af personer med

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt indvandrere fra ikke-vestlige lande særlig

Læs mere

De længst uddannede lever 6 år mere end de ufaglærte

De længst uddannede lever 6 år mere end de ufaglærte De længst uddannede lever år mere end de ufaglærte Levetiden for de pct. af danskere med de længste uddannelser er mere end seks år længere end for de pct. af danskerne med mindst uddannelse. Tilsvarende

Læs mere

Scenarier for det fremtidige behov for udvalgte faggrupper af uddannet arbejdskraft i den offentlige sektor

Scenarier for det fremtidige behov for udvalgte faggrupper af uddannet arbejdskraft i den offentlige sektor Dato: 9. december 2009 Scenarier for det fremtidige behov for udvalgte faggrupper af uddannet arbejdskraft i den offentlige sektor 1. Sammenfatning og hovedresultater Finansministeriet har i december 2009

Læs mere

Sjællandske faglærte pendler længere end faglærte fra Fyn og Jylland

Sjællandske faglærte pendler længere end faglærte fra Fyn og Jylland Sjællandske faglærte pendler længere end faglærte fra Fyn og Jylland Der er stor forskel på, hvor langt lønmodtagerne pendler alt efter deres uddannelsesbaggrund og bopæl. Erhvervsakademiuddannede pendler

Læs mere

AMK-Øst 19-01-2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst 19-01-2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm AMK-Øst 19-01-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2015

Læs mere

Studenterhuen giver ingen jobgaranti

Studenterhuen giver ingen jobgaranti Studenterhuen giver ingen jobgaranti Uddannelse er et utroligt vigtigt parameter for, hvordan man klarer sig i livet. Analysen viser, at de unge der afslutter en gymnasial uddannelse, men som ikke kommer

Læs mere

7 ud af 10 akademikere har længere uddannelse end deres forældre

7 ud af 10 akademikere har længere uddannelse end deres forældre 7 ud af 1 akademikere har længere uddannelse end deres forældre AE har undersøgt den familiemæssige uddannelsesbaggrund for alle nyuddannede akademikere. Analysen viser, at 73 procent af alle nyuddannede

Læs mere

Profilmodel 2012 Videregående uddannelser

Profilmodel 2012 Videregående uddannelser Profilmodel 1 Videregående uddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få en videregående uddannelse Profilmodel 1 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Opdateret befolkningsprognose og regeringens 2020-plan

Opdateret befolkningsprognose og regeringens 2020-plan Notat 9. maj 1 Opdateret befolkningsprognose og regeringens -plan Danmarks Statistik og DREAM offentliggjorde d.. maj Befolkningsfremskrivning 1. Den ny prognose for befolkningsudviklingen kom efter færdiggørelsen

Læs mere

Social ulighed i levetiden

Social ulighed i levetiden Danmarks Statistik offentliggjorde den. februar nye tal for udviklingen i middellevetiden i Danmark. På baggrund af de bagvedliggende registertal, har AE i samarbejde med Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Mange unge mænd mistede deres job under krisen

Mange unge mænd mistede deres job under krisen Tabte arbejdspladser:. unge har mistet deres job under krisen Mange unge mænd mistede deres job under krisen Siden sommeren, hvor arbejdsløsheden begyndte at stige, er beskæftigelsen blandt de unge 1--årige

Læs mere

Chefkonsulent i Djøf Kirstine Nærvig Petersen Tlf Mobil

Chefkonsulent i Djøf Kirstine Nærvig Petersen Tlf Mobil I denne analyse foretages en beregning af potentialet for større i de forskellige dele af landet idet der tages højde for de kommunale forskelle i erhvervsstrukturen. af Forskningschef Mikkel Baadsgaard

Læs mere

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 12. december 2011

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 12. december 2011 Socialudvalget 211-12 L 22 Bilag 13 Offentligt Analyse udarbejdet i samarbejde med FOA Arbejdsmarkedsanciennitet blandt FOA-medlemmer I lovforslaget L 22 af 21. november 211 fremgår det, at et af kravene

Læs mere

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Både fattigdommen og antallet af fattige børn i Danmark stiger år efter år, og særligt yderkantsområderne er hårdt ramt. Zoomer man ind på Nordsjælland,

Læs mere

Stor stigning i gruppen af rige danske familier

Stor stigning i gruppen af rige danske familier Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer

Læs mere

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING Oktober 2003 ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE 1 2 3 4 Sammenfatning... side 2 Faldende arbejdsstyrke... side 8 Forsinkelse før studiestart... side 19 Indvandreres uddannelse

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

Store gevinster af at uddanne de tabte unge

Store gevinster af at uddanne de tabte unge Store gevinster af at uddanne de tabte unge Gennem de senere år har der været stor diskussion om, hvor stor gevinsten vil være ved at uddanne den gruppe af unge, som i dag ikke får en uddannelse. Nye studier

Læs mere

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning Notat Udkast 2. maj 212 DØR-rapporten forår 212 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 22 sammenlignet med FM s fremskrivning I DØR s forårsrapport 212 indgår en ny fremskrivning af dansk økonomi

Læs mere

Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020

Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Et løft i produktivitetsvæksten på 1 pct.point fra 2014-2020 vil styrke den offentlige saldo med godt 20 mia. kr. i 2020. Det viser beregninger baseret

Læs mere

Frygt for flaskehalse er overdrevet

Frygt for flaskehalse er overdrevet Den registrerede bruttoledighed er aktuelt på ca. pct. og relativt tæt på sit strukturelle niveau. Det har udløst bekymring for om arbejdsmarkedet allerede nu står over for flaskehalsproblemer. Bruttoledigheden,

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden Arbejdsnotat Tendens til stigende social ulighed i levetiden Udarbejdet af: Mikkel Baadsgaard, AErådet i samarbejde med Henrik Brønnum-Hansen, Statens Institut for Folkesundhed Februar 2007 2 Indhold og

Læs mere

Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft

Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft 3 KAPITEL Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft På baggrund af de historiske tendenser og de nyeste uddannelsesmønstre er der stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft i 22. Fremskrivninger

Læs mere

Flere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse

Flere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse Flere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse Mens størstedelen af de nyudklækkede studenter er i arbejde seks måneder efter, at de fik deres studentereksamen, er det kun knap hver fjerde,

Læs mere

Flere indvandrere bor i ejerbolig

Flere indvandrere bor i ejerbolig Mens størstedelen af de etniske danskere bor i egen ejerbolig, er dette kun tilfældet for hver fjerde af indvandrerne fra ikke-vestlige lande. De væsentligste forklaringer på dette er, at indvandrere fra

Læs mere

Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse

Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse Samfundet har store økonomiske gevinster af uddannelse. Personer med en uddannelse har større arbejdsmarkedstilknytning og højere løn. Det betyder flere

Læs mere

Indkomster i de sociale klasser i 2012

Indkomster i de sociale klasser i 2012 Indkomster i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver indkomstforskellene i de fem sociale klasser og udviklingen i indkomster

Læs mere

Kvinders arbejdsløshed haler ind på mændenes

Kvinders arbejdsløshed haler ind på mændenes Kvinders arbejdsløshed haler ind på mændenes De seneste arbejdsløshedstal viser, at der var 13.300 bruttoarbejdsløse i Danmark, svarende til, procent af arbejdsstyrken. Prognoserne for det danske arbejdsmarked

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner

Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærte mister en stor del af deres livsindkomst på grund af fravær fra arbejdsmarkedet. I gennemsnit er ufaglærte fraværende i en tredjedel af

Læs mere

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Nettoformuerne bliver i stigende grad koncentreret hos personer over 6 år. For 15 år siden havde personer over 6 år knap 6 pct. af den samlede

Læs mere

Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen

Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen Siden 1985 har både rige og fattige danskere oplevet en stigning i deres indkomst. I løbet af de seneste år er indkomstfremgangen imidlertid gået i stå

Læs mere

BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I MIDTJYLLAND

BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I MIDTJYLLAND JANUAR 213 KKR MIDTJYLLAND, REGION MIDTJYLLAND OG BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I MIDTJYLLAND PIXI-RAPPORT 1. BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I MIDTJYLLAND 3 INDHOLD 1 Indledning

Læs mere

Offentlig sektors del af økonomien er historisk lav bortset fra sundhed

Offentlig sektors del af økonomien er historisk lav bortset fra sundhed Historisk lav andel anvendes på det offentlige forbrug eksklusiv sundhed Offentlig sektors del af økonomien er historisk lav bortset fra sundhed Ifølge regeringen udgør det offentlige forbrug en høj andel

Læs mere

Kommunenotat. Hedensted Kommune

Kommunenotat. Hedensted Kommune Kommunenotat Hedensted Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Hedensted Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,

Læs mere

Tilsandet arbejdsmarked: Knap 9 arbejdsløse per ledigt job

Tilsandet arbejdsmarked: Knap 9 arbejdsløse per ledigt job Ledighedstal januar 010 Tilsandet arbejdsmarked: Knap 9 arbejdsløse per ledigt job Selvom arbejdsløsheden lå stort set uændret fra december 009 til januar 010, tyder intet endnu på, at nedturen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Krisens tabte job kan genvindes uden overophedning

Krisens tabte job kan genvindes uden overophedning Krisens tabte job kan genvindes uden overophedning Arbejdsmarkedet fortsætter de flotte takter vi har været vidner til siden foråret 213. I august måned voksede beskæftigelsen med 3.9 personer og siden

Læs mere

De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld

De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld Der er meget stor spredning på størrelsen af den arv, der efterlades i Danmark. I gennemsnit har de afdøde en på 700.000 kr. Det er en stigning

Læs mere

Stigende social ulighed i levetiden

Stigende social ulighed i levetiden Analyse lavet i samarbejde med Statens Institut for Folkesundhed Der er store forskelle i middellevetiden for mænd og kvinder på tværs af uddannelses- og indkomstdannede og lavindkomstgrupper har kortere

Læs mere

Hvem er den rigeste procent i Danmark?

Hvem er den rigeste procent i Danmark? Hvem er den rigeste procent i Danmark? Ny kortlægning fra AE viser, at den rigeste procent også kaldet den gyldne procent - hovedsagligt udgøres af mænd i 40 erne og 50 erne med lange videregående uddannelse,

Læs mere

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Social arv i Danmark Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Der er fortsat en betydelig social arv i forhold til indkomst i Danmark. Udviklingen i den sociale mobilitet mellem forældre og

Læs mere

Helbredsindikatorer for hyrevognschauffører

Helbredsindikatorer for hyrevognschauffører Analysen belyser helbredsstilstanden blandt hyrevognschauffører ud fra en række helbredsindikatorer. Der fokuseres navnlig på, hvor stor en andel af hyrevognschaufførerne, der får diabetesrelateret medicin,

Læs mere

50.000 flere langvarigt offentligt forsørgede under krisen

50.000 flere langvarigt offentligt forsørgede under krisen Reformer af offentlige ydelser skal gå hånd i hånd med jobskabelse 50.000 flere langvarigt offentligt forsørgede under krisen Ser man på alle offentlige forsørgelsesydelser under ét, var der samlet set

Læs mere

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene I dag bor der over en million enlige i Danmark. Udviklingen siden viser, at andelen af singler blandt de --årige er steget fra knap procent til knap

Læs mere

Analyse. Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? 29. april 2015

Analyse. Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? 29. april 2015 Analyse 29. april 215 Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev

Læs mere

Strukturelt provenu fra registreringsafgiften

Strukturelt provenu fra registreringsafgiften Finansministeriet Skatteministeriet Strukturelt provenu fra registreringsafgiften Juni 14 Der er i de seneste år sket en forskydning af bilsalget mod mindre og mere brændstoføkonomiske biler. Det har,

Læs mere

Mere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse

Mere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse Uddannelsesfiasko i Danmark Mere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse Regeringens 2015-målsætning om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse er langt fra opfyldt.

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 d. 02.10.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

Arbejdsmarkedskrisen koster ufaglærte job for altid

Arbejdsmarkedskrisen koster ufaglærte job for altid Arbejdsmarkedskrisen koster ufaglærte job for altid Den økonomiske krise har været hård ved det danske arbejdsmarked, og stort set hele den fremgang, der var under højkonjunkturen, risikerer at blive tabt

Læs mere

Tal fra Finansministeriet viser stigende fattigdom

Tal fra Finansministeriet viser stigende fattigdom Tal fra Finansministeriet viser stigende fattigdom Nye tal fra Finansministeriet understøtter de tendenser som både AE s og Eurostats tal viser: Fattigdommen stiger markant i Danmark. Ifølge tallene fra

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Analyse 11. december 2014

Analyse 11. december 2014 11. december 1 Dagpengereformen får fortsat flere langtidsledige i beskæftigelse Der er fortsat stort fokus på de personer, der efter dagpengereformens start har opbrugt deres dagpengeperiode. Men har

Læs mere

Stort beskæftigelsesfald i ghettoområder under krisen

Stort beskæftigelsesfald i ghettoområder under krisen Stort beskæftigelsesfald i ghettoområder under krisen Nye beskæftigelsesoplysninger fra Arbejdsmarkedsstyrelsen vedrørende lønmodtagere viser, at beskæftigelsen i de seneste to år er faldet væsentligt

Læs mere

Stigende arbejdsløshed

Stigende arbejdsløshed Nye arbejdsløshedstal oktober 21 Stigende arbejdsløshed tredobling i langtidsledigheden Bruttoledigheden steg med 1.2 fuldtidspersoner fra september til oktober 21. Dermed udgør bruttoledigheden nu samlet

Læs mere

I arbejdet med ungeindsatsen har kommunalbestyrelsen vedtaget fem overordnede mål.

I arbejdet med ungeindsatsen har kommunalbestyrelsen vedtaget fem overordnede mål. Opfølgning på resultatmål 27. maj 2014 vedtog Ungeudvalget resultatmål for ungeindsatsen. Det blev også besluttet, at der løbende skal følges op på, hvordan det går med målopfyldelsen. Dette er første

Læs mere