ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING"

Transkript

1 ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING Oktober 2003

2 ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE Sammenfatning... side 2 Faldende arbejdsstyrke... side 8 Forsinkelse før studiestart... side 19 Indvandreres uddannelse og integration... side 25 Bilagstabeller... side 31 Litteraturliste... side 37

3 ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE Sammenfatning

4 Mindre arbejdsstyrke i fremtiden 1. Sammenfatning Arbejdsmarkedet står over for store udfordringer. Befolkningsudviklingen vil føre til, at færre skal forsørge flere i fremtiden, hvis mønsteret for deltagelse på arbejdsmarkedet ikke ændres. Der er således udsigt til et fald i arbejdsstyrken og øget risiko for arbejdskraftmangel. Når arbejdsstyrken falder, vil vilkårene for produktion og beskæftigelse blive forværret og arbejdsstyrkens kvalifikationer vil komme endnu mere i fokus. Udfordringen med en faldende arbejdsstyrke kan mødes med flere forskellige tiltag. Arbejdsstyrken kan øges, hvis - unge bliver tidligere færdige med deres uddannelse - ældre trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet - erhvervsdeltagelsen i alle erhvervsaktive aldre øges I denne analyse sættes fokus på arbejdsstyrken og uddannelse samt effekterne af tidligere uddannelsesafslutning og forbedrede kvalifikationer blandt indvandrere. Efterspørgslen efter arbejdskraft indgår ikke i analysen færre i arbejdsstyrken i 2010 Med det nuværende mønster for deltagelse på arbejdsmarkedet, vil arbejdsstyrken falde med personer frem til 2010, og faldet fortsætter. I 2020 vil der være færre deltagere på arbejdsmarkedet i forhold til i dag, jf. figur

5 Figur 1.1 Arbejdsstyrken og kompetencer personer Andel i pct Arbejdsstyrken (venstre akse) Befolkningsandel med kompetencegivende uddannelse (højre akse) ANM.: I fremskrinvingen er antaget uændret erhvervsfrekvens og uændret andel af befolkningen med en kompetencegivende uddannelse (erhvervsfaglig og videregående uddannelse) for hver generation, køn og herkomst. Hertil kommer udfasning af overgangsydelse, som antages isoleret set at øge arbejdsstyrken i fremskrivningen. Arbejdsstyrken er opgjort for de 15+ årige. Andelen af befolkningen med en kompetencegivende uddannelse er opgjort for de årige. Faldet i arbejdsstyrken i første halvdel af 1990 erne skyldes hovedsageligt indførelsen af orlov og overgangsydelse. KILDE: DREAMs befolkningsprognose, specialkørsel fra Danmarks Statistik (RAS) samt egne beregninger. Denne udvikling går stik imod den historiske udvikling. I de seneste 20 år er arbejdsstyrken øget med godt personer. Øget uddannelsesniveau kun få år endnu bidrager med frem til 2010 Samtidig er befolkningens uddannelsesniveau steget kraftigt, da unge hidtil har været højere uddannet end ældre. Det højere uddannelsesniveau blandt unge i forhold til ældre vil imidlertid kun fortsætte få år endnu. Det øgede uddannelsesniveau vurderes at bidrage med personer til arbejdsstyrken frem til 2010, da personer med en uddannelse har en højere erhvervsdeltagelse end andre. Arbejdsstyrken korrigeret for det højere uddannelsesniveau falder således med frem til 2010 frem for med uden effekt af det højere uddannelsesniveau, jf. tabel

6 Tabel 1.1 Udvikling i arbejdsstyrken Ændring i personer Arbejdsstyrken uden effekt af højere uddannelsesniveau Højere uddannelsesniveau Arbejdsstyrken med effekt af højere uddannelsesniveau Heraf: Erhvervsfaglige Videregående uddannelser Uden erhvervskompetencer Flere ældre over 64 år ANM.: Arbejdsstyrken er fordelt på uddannelse for de årige. KILDE: DREAMs befolkningsprognose, specialkørsel fra Danmarks Statistik (RAS) samt egne beregninger. Efter 2010 vil ældre, som forlader arbejdsmarkedet, være lige så højt uddannede, som de unge, der kommer til. Dobbelt pres på arbejdsmarkedet færre erhvervsfaglige i arbejdsstyrken i 2010 Dermed er arbejdsmarkedet under et dobbelt pres. Dels afløses væksten i arbejdsstyrken af et fald, og dels afløses væksten i befolkningens uddannelsesniveau af stagnation. Med det nuværende mønster for deltagelse på arbejdsmarkedet, vil udviklingen føre til, at antallet med en erhvervsfaglig uddannelse i arbejdsstyrken falder med personer frem til 2010 og knap personer frem til 2020 i forhold til i dag. Den udvikling går stik imod den historiske udvikling. Der er således tale om, at den hidtidige vækst i antallet med en erhvervsfaglig uddannelse afløses af et fald i fremtiden. Det lavere antal med en erhvervsfaglig uddannelse modsvares imidlertid ikke af en tilsvarende stigning i arbejdsudbuddet af personer med en videregående uddannelse. Antallet med en videregående uddannelse vil stige med personer frem til 2010, hvilket er en fortsættelse af den hidtidige udvikling dog i et langt mere moderat tempo. 5

7 Færre med mellemlange videregående uddannelser Flere med korte og lange videregående uddannelser Tidligere studieafslutning kan bidrage til arbejdsstyrken Efter 2010 vil antallet med en videregående uddannelse falde igen, hvilket skyldes et kraftigt fald i antallet med en mellemlang videregående uddannelse. Gennem hele perioden bliver der færre med en mellemlang videregående uddannelse og flere med en kort eller lang videregående uddannelse. Faldet i arbejdsstyrken og stagnationen i befolkningens uddannelsesniveau kan blandt andet afhjælpes ved, at unge afslutter deres studier tidligere. I de senere år er alderen ved studieafslutning øget. En væsentlig forklaring er, at mange unge bruger lang tid på andre aktiviteter, inden de starter på uddannelsen. med ved 1 års mindre forsinkelse før studiestart Antallet af unge i arbejdsstyrken med en kompetencegivende uddannelse - erhvervsfaglig eller videregående uddannelse - kan øges med personer i 2010, hvis blot forsinkelsen inden studiestart bliver reduceret med et år. Samtidig vil der dog ske et fald i antallet af unge i arbejdsstyrken uden kompetencegivende uddannelse, idet mange unge arbejder inden studiestart. Samlet set vil arbejdsstyrken kunne øges med personer frem til 2010, jf. tabel 1.2. Tabel 1.2 Bidrag til arbejdsstyrken personer 1 års mindre forsinkelse før studiestart +20 Øget uddannelse og kompetenceafklaring +17 af indvandrere uden for arbejdsstyrken ANM.: Effekten af 1 års mindre forsinkelse er beregnet i Alle årige indvandrere uden for arbejdsstyrken med medbragt faglig/videregående uddannelse eller dansk grundskole/gymnasium, får en erhvervsfrekvens svarende til indvandrere med en dansk kompetencegivende uddannelse. KILDE: DREAMs befolkningsprognose, specialkørsel fra Danmarks Statistik (RAS) og egne beregninger. Udover tidligere studieafslutning kan bedre kvalifikationer til indvandrere bidrage til arbejdsstyrken og uddannelsesniveauet. 6

8 Lavere uddannelsesniveau blandt indvandrere Arbejdsstyrken kan øges med ved kompetenceafklaring og uddannelse til indvandrere Kræver en kraftig indsats I dag er uddannelsesniveauet blandt indvandrere væsentligt lavere end i den øvrige befolkning. Samtidig viser det sig, at indvandrere med dansk kompetencegivende uddannelse har en erhvervsfrekvens på 80 pct., hvilket er markant højere end erhvervsfrekvensen for øvrige indvandrere. Eksempelvis kunne arbejdsstyrken øges med personer, hvis alle årige indvandrere uden for arbejdsstyrken med en medbragt erhvervsfaglig/videregående uddannelse eller dansk grundskole/gymnasium, fik en tilknytning til arbejdsmarkedet svarende til indvandrere med en dansk kompetencegivende uddannelse. Den tættere tilknytning til arbejdsmarkedet kunne opnås ved bedre kompetenceafklaring af de medbragte uddannelser, øget formel dansk uddannelse og ved intensiv sprogundervisning. Potentialet kan næppe nås uden en kraftig indsats. Det lave uddannelsesniveau blandt indvandrere skyldes blandt andet, at formel uddannelse og sprogundervisning tager tid. Samtidig kan der være andre sociale og menneskelige årsager til, at indvandrere står uden for arbejdsmarkedet. 7

9 ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE Faldende arbejdsstyrke Faldende arbejdsstyrke... side 9 Uddannelse og arbejdsstyrke... side 10 Arbejdsstyrken fordelt på kvalifikationer... side 14 Udvikling på enkelte fagområder... side 15

10 2. Faldende arbejdsstyrke Arbejdsmarkedet står over for store udfordringer i de kommende mange år. Allerede i den nærmeste fremtid vil færre personer på arbejdsmarkedet i den erhvervsaktive alder skulle forsørge flere færre i arbejdsstyrken i 2010 og fortsat fald Med det nuværende mønster for deltagelse på arbejdsmarkedet vil udviklingen i sig selv føre til et fald i arbejdsstyrken på personer frem til 2010, og faldet fortsætter. I 2020 vil færre deltage på arbejdsmarkedet i forhold til i dag, jf. figur 2.1. Figur 2.1 Arbejdsstyrke og befolkning personer Arbejdsstyrken Uden for arbejdsstyrken ANM.: Arbejdsstyrken afspejler effekten af aldring, vandringer, fertilitet og dødelighed samt afskaffelsen af overgangsydelsen, som falder helt bort i Fremskrivning forudsætter uændrede erhvervsfrekvenser for hver generation (1 års aldersgruppe), køn og herkomst. Se boks 2.1. KILDE: DREAMs befolkningsprognose, specialkørsel fra Danmarks Statistik (RAS) samt egne beregninger. Udviklingen i arbejdsstyrken afspejler betydningen af den demografiske udvikling ved fastholdt erhvervsfrekvens for hver generation, køn, alder og herkomst. Dog er der taget højde for, at afskaffelsen af overgangsydelsen isoleret set vil øge erhvervsfrekvensen. 9

11 flere uden for arbejdsmarkedet i 2010 Aldringen af befolkningen vil samtidig øge antallet af personer uden for arbejdsstyrken, der modtager offentlig forsørgelse. Væksten i antallet uden for arbejdsstyrken sker imidlertid ikke kun blandt ældre, men også blandt befolkningen i den erhvervsaktive alder, jf. tabel 2.1. Tabel 2.1 Ændringer på arbejdsmarkedet Ændring i personer Arbejdsstyrken (15+ år) Heraf: Demografi erhvervsaktiv alder (15-64 år) ældre (over 64 år) Overgangsydelse (50-59 år) Udenfor arbejdsstyrken (alle aldre) erhvervsaktiv alder (15-64 år) ældre (over 64 år) børn (under 15 år) KILDE: DREAMs befolkningsprognose, specialkørsel fra Danmarks Statistik (RAS) samt egne beregninger. Når arbejdsstyrken falder vil vilkårene for produktion og beskæftigelse i de private erhverv blive forværret, da rekrutteringsgrundlaget forværres, jf. Dansk Arbejdsgiverforening (1999). Uddannelse og arbejdsstyrke Uddannelse har betydning for erhvervsfrekvensen At gennemføre en uddannelse har betydning for tilknytningen til arbejdsmarkedet gennem hele livet. Personer med en kompetencegivende uddannelse har pct. højere erhvervsfrekvens end personer uden kompetencegivende uddannelse, jf. figur

12 Figur 2.2 Erhvervsfrekvens og uddannelse Pct., 2002 Videregående uddannelse Uden kompetencegivende uddannelse 100 Erhvervsfaglig uddannelse Alder 0 KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik (RAS) Unge har højere uddannelsesniveau end ældre Unges uddannelsesniveau, når de indtræder på arbejdsmarkedet, er i dag højere end for de ældre generationer, der forlader arbejdsmarkedet. Blandt de 30 årige har to ud af tre i dag en kompetencegivende uddannelse. Blandt de årige har godt halvdelen en kompetencegivende uddannelse, jf. figur 2.3. Figur 2.3 Andel med kompetencegivende uddannelse 80 Andel af befolkning i procent, Videregående uddannelser Erhvervsfaglige uddannelser Alder KILDE: Specielkørsel fra Danmarks Statistik (RAS) 11

13 men kun få år endnu Den højere uddannelsesniveau blandt unge i forhold til ældre har gjort sig gældende i mange år. Denne udvikling vil imidlertid kun fortsætte få år endnu, da de generationer, som om få år forlader arbejdsmarkedet, vil være lige så højt uddannede som de unge, der kommer til. Udviklingen dækker over, at en stigende andel af befolkningen har en videregående uddannelse, mens nogenlunde samme andel af befolkningen har en erhvervsfaglig uddannelse. Højere uddannelsesniveau bidrager med i 2010 Befolkningens højere uddannelsesniveau vil i sig selv bidrage positivt til arbejdsstyrken med personer i 2010, idet erhvervsfrekvensen er højere for personer med en kompetencegivende uddannelse. Efter 2010 vil befolkningens uddannelsesniveau stagnere og dermed ikke bidrage yderligere til arbejdsstyrken, jf. figur 2.4. Figur 2.4 Arbejdsstyrken og uddannelse personer Arbejdsstyrken uden effekt af øget uddannelsesniveau Arbejdsstyrken med effekt af øget uddannelsesniveau ANM.: Effekt af øget uddannelsesniveau er beregnet udelukkende for årige, da arbejdsstyrken for 64+ årige ikke er fordelt på uddannelse. Stigningen i uddannelsesniveauet frem til 2010 sker hovedsageligt blandt ældre på arbejdsmarkedet. KILDE: DREAMs befolkningsprognose, specialkørsel fra Danmarks Statistik (RAS) samt egne beregninger. Forudsætningerne bag arbejdsstyrkeprognosen er nærmere beskrevet i boks

14 Boks 2.1 Beskrivelse af fremskrivningen Udgangspunktet for DA s arbejdsstyrkefremskrivning er DREAM-gruppens befolkningsprognose fra 2002, hvor befolkningen er fordelt på køn, 1 års aldersgrupper og herkomst dvs. indvandrere fra mindre og mere udviklede lande, efterkommere fra mindre og mere udviklede lande og den øvrige befolkning. Befolkningens uddannelsessammensætning er beskrevet på baggrund af den Registerbaseret Arbejdsstyrke Statistik (RAS), hvor hver generation (1 års aldersgruppe) er fordelt på køn og herkomst samt fuldførte uddannelse pr. 1. januar I fremskrivningen er forudsat, at uddannelsesfordelingen er uændret fra 2002 og frem for hver generation, køn og herkomst, der i 2002 er i alderen 30 til 64 år. Det er således antaget, at uddannelsesfordelingen for hver generation i denne aldersgruppe er uændret i resten af generationens livsforløb. For de fremtidige generationer i alderen 15 til 29 år er uddannelsesfordelingen identisk med uddannelsesfordelingen for de unge generationer i Dette betyder, at uddannelsesfordelingen for f.eks. generationen af 25-årige i 2004 er den samme som for 25-årige i Befolkningen over 64 år er ikke fordelt på uddannelse, da det forudsættes, at beslutningen om pensionering er uafhængig af uddannelse. Befolkningsfremskrivningen fordelt på uddannelse kombineres med erhvervsfrekvensen fra RAS for hver generation fordelt på køn, herkomst og uddannelse. Erhvervsfrekvensen er korrigeret for udfasningen af overgangsydelsen frem til 2007, da afskaffelsen af overgangsydelsen er kendt og hidtil har haft en positiv effekt på erhvervsfrekvensen. Arbejdsstyrken beskriver på det overordnede niveau udelukkende udviklingen i arbejdsudbuddet. Efterspørgslen efter arbejdskraft indgår ikke i analysen. 13

15 Arbejdsstyrken fordelt på kvalifikationer Den faldende arbejdsstyrke vil sætte yderligere fokus på arbejdsstyrkens kvalifikationer færre erhvervsfaglige i 2010 Frem til 2010 er der stor sandsynlighed for, at antallet af årige i arbejdsstyrken med en erhvervsfaglig uddannelse vil falde med personer, og faldet forsætter. I 2020 vil færre med en erhvervsfaglig uddannelse være på arbejdsmarkedet i forhold til i dag, jf. tabel 2.2. Tabel 2.2 Arbejdsstyrke og uddannelse Ændring i personer Arbejdsstyrken med effekt af øget uddannelsesniveau Heraf: - Grundskole uddannelse Gymnasial uddannelse Erhvervsfaglig uddannelse Videregående uddannelse Flere ældre over 64 år ANM.: Arbejdsstyrken er udelukkende fordelt på uddannelse for de årige. Grundskole indeholder uoplyst. KILDE: DREAMs befolkningsprognose, specialkørsel fra Danmarks Statistik (RAS) samt egne beregninger. Den udvikling går stik imod den historiske udvikling. Bare i de seneste 5 år er antallet med en erhvervsfaglig uddannelse i arbejdsstyrken øget med personer flere videregående uddannede i 2010 Det færre antal med erhvervsfaglig uddannelse modsvares imidlertid ikke af en tilsvarende stigning i arbejdsudbuddet af personer med videregående uddannelser. Til trods for faldende arbejdsstyrke er der udsigt til, at antallet med en videregående uddannelse stiger med personer frem til 2010, hvorefter antallet falder igen. 14

16 I de seneste 5 år er antallet med en videregående uddannelse øget med knap personer. Antallet uden kompetencegivende uddannelse er derimod konstant frem til 2010, hvorefter antallet stiger. Udviklingen dækker over flere med en gymnasial uddannelse og færre udelukkende med grundskole. Andre uddannelsesvalg vil ændre sammensætningen I fremskrivningen forudsættes, at unges uddannelsesvalg er uændret i forhold til i dag. Andre uddannelsesvalg i fremtiden vil naturligvis ændre på arbejdsstyrkens uddannelsessammensætning. Udvikling på enkelte fagområder Færre af alle typer erhvervsfaglige ved uændrede studievalg Befolkningsudviklingen vil betyde, at der bliver færre af næsten alle typer med en erhvervsfaglig uddannelse, hvis de unges nuværende uddannelsesvalg vel at mærke ikke ændres i fremtiden. Befolkningsudviklingen fører til, at arbejdsudbuddet inden for handel og kontor vil falde med personer frem til 2010, og faldet vil fortsætte frem til 2020, jf. figur 2.5. Figur 2.5 Erhvervsfaglige i arbejdsstyrken Ændring i personer Handel og kontor Bygge og anlæg Jern og metal Sundhed KILDE: DREAMs befolkningsprognose, specialkørsel fra Danmarks Statistik (RAS) samt egne beregninger. 15

17 Inden for bygge og anlæg og jern og metal vil befolkningsudviklingen mindske antallet med en erhvervsfaglig uddannelse i begge grupper med personer frem til Det øgede antal personer med en videregående uddannede dækker over et kraftigt fald i antallet af personer med en mellemlang videregående uddannelse og flere med en kort eller lang videregående uddannelse. Flere med en kort videregående uddannelse Befolkningsudviklingen fører til, at antallet med en kort videregående uddannelse i arbejdsstyrken stiger med personer frem til 2010, og stigningen fortsætter frem til Stigningen sker inden for det merkantile områder, jf. figur 2.6. Figur 2.6 Korte videregående uddannede Ændring i arbejdsstyrken, personer Merkantile Tekniske Offentlige ANM.: Merkantil består af formidling og erhvervssprog samt samfundsfag. Det offentlige består af sundhed, politi og forsvar. KILDE: DREAMs befolkningsprognose, specialkørsel fra Danmarks Statistik (RAS) samt egne beregninger. Færre med mellemlange videregående uddannelser Befolkningsudviklingen fører til, at antallet med en mellemlang videregående uddannelse i arbejdsstyrken falder med personer frem til Dette fald forværres kraftigt frem til 2020, hvor der vil være færre med en mellemlang videregående uddannelse i arbejdsstyrken i forhold til i dag primært inden for de pædagogiske og humanistiske uddannelser, jf. figur

18 Figur 2.7 Mellemlange videregående uddannede Ændring i arbejdsstyrken, personer Humanistiske og pædagogiske udd. Samfundsvidenskabelige udd. Naturvidenskabelige udd. Sundhedsuddannelser KILDE: DREAMs befolkningsprognose, specialkørsel fra Danmarks Statistik (RAS) samt egne beregninger. Faldet i antallet med en mellemlang videregående uddannelse er imidlertid en udvikling som går stik modsat den hidtidige vækst. Bare i de seneste 5 år er der blevet flere personer med en mellemlang videregående uddannelse i arbejdsstyrken - primært inden for pædagogik og sundhed. Flere med lang videregående uddannelse Antallet i arbejdsstyrken med en lang videregående uddannelse vil derimod stige med henholdsvis personer frem til 2010 og personer frem til Væksten i antallet med en lang videregående uddannelse vil med det nuværende uddannelsesmønster hovedsageligt ske inden for de samfundsvidenskabelige fag, men også til dels inden for de naturvidenskabelige fag, jf. figur

19 Figur 2.8 Lange videregående uddannede Ændring i arbejdsstyrken, personer Humanistiske og pædagogiske udd. Samfundsvidenskabelige udd. Naturvidenskabelige udd. Sundhedsuddannelser ANM.: LVU er inklusiv bachelorer og forskere. KILDE: DREAMs befolkningsprognose, specialkørsel fra Danmarks Statistik (RAS) samt egne beregninger. Udvikling i antallet med en lang videregående uddannelse er en fortsættelse af den historiske udvikling dog i et langt mere moderat tempo. Alene inden for de sidste 5 år er antallet med en lang videregående uddannelse i arbejdsstyrken steget med personer primært inden for de humanistiske og samfundsvidenskabelige fag. 18

20 ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE Forsinkelse før studiestart Forsinkelse før studiestart... side 20 Effekt af 1 års mindre forsinkelse... side 22

21 3. Forsinkelse før studiestart Tidligere afslutning af studierne vil kunne yde et afgørende bidrag til arbejdsstyrken. Samtidig vil udbuddet af arbejdskraft med en kompetencegivende uddannelse stige. Alderen ved studieafslutning er høj og stigende I de seneste 10 år er udviklingen gået den anden vej. Den gennemsnitlige alder ved studieafslutning et steget og er nu oppe på 24 år for de erhvervsfaglige uddannelser og 28 år for de mellemlange og lange videregående uddannelser, jf. figur 3.1. Figur 3.1 Alder ved studieafslutning Alder Lang videregående uddannelse Mellemlang videregående uddannelse Kort videregående uddannelse Erhvervsfaglige uddannelser ANM.: Eksklusive personer, der er over 40 år, når uddannelsen afsluttes. Erhvervsuddannelser er eksklusiv Social og sundhedsuddannelserne (SOSU). KILDE: Danmarks Statistik Den højere fuldførelsesalder skyldes i nogen grad, at studietiden er blevet længere. En anden væsentlig forklaring er, at mange unge bruger lang tid på andre aktiviteter, inden de starter på den uddannelse, som færdiggøres. Forsinkelsen før studiestart skyldes studieskift, udlandsrejser, højskoleophold, beskæftigelse m.v. Under 20 pct. går den direkte vej efter grundskolen eller bruger maksimalt et sabbatår, jf. Dansk Arbejdsgiverforening (1999). Stor forsinkelse inden studiestart Unge er i gennemsnit 19 år, når de forlader gymnasiet og 24 år, når de starter på en videregående uddannelse. Tilsvaren- 20

22 de går der i gennemsnit 5 år fra grundskolen forlades til at de unge påbegynder en erhvervsfaglig uddannelse, jf. figur 3.2. Figur 3.2 Forsinkelse før studiestart Gennemsnitsalder, Grundskolen afsluttes Erhvervsuddannelse påbegyndes Gymnasium afsluttes Videregående uddannelse påbegyndes 10 ANM.: Eksklusive personer, der er over 35 år, når uddannelsen påbegyndes. KILDE: Danmarks Statistik Senere studiestart i Danmark end i udlandet Danske unge starter væsentligt senere på en videregående uddannelse end unge i andre lande. I Danmark er 11 pct. af alle 20-årige i gang med en videregående uddannelse. I Norge og Sverige er andelen over dobbelt så høj, og i mange europæiske lande er andelen over 30 pct., jf. figur

23 Figur 3.3 Andel studerende og alder internationalt set Pct. 20 årige 24 årige DK S N FIN NL UK IRL F B 0 ANM.: Studerende på videregående uddannelser (ISCED 5 & 6) på henholdsvis 20 år og 24 år i pct. af alle 20-årige og 24-årige KILDE: Eurostat (2003). Blandt alle 24-årige er andelen af studerende derimod langt højere i Danmark, hvor 31 pct. i gang med en videregående uddannelse, hvilket kun er på niveau med Finland. I andre europæiske lande er en langt mindre andel af de 24-årige i gang med en videregående uddannelse, og har sandsynligvis afsluttet deres studier. Effekt af 1 års mindre forsinkelse Selv et mindre fald i unges forsinkelse indtil studiestart vil kunne yde afgørende bidrag til arbejdsstyrken, selvom en stor del af forsinkelsen allerede tilbringes på arbejdsmarkedet. 1 års mindre forsinkelse øger arbejdsstyrken med Antallet af personer i arbejdsstyrken med en kompetencegivende uddannelse ville kunne øges med , hvis blot forsinkelsen inden studiestart blev reduceret med et år. Der vil samtidig ske et fald på i antallet af personer i arbejdsstyrken uden kompetencegivende uddannelse, idet nogle unge arbejder inden studiestart. Samlet set vil arbejdsstyrken kunne øges med personer frem til 2010, hvis de unges forsinkelse før studiestart reduceres med et år, jf. tabel

24 Tabel 3.1 Effekt af 1 års mindre forsinkelse før studie personer Arbejdsstyrkebidrag i alt +20 Heraf: - med kompetencegivende uddannelse uden kompetencegivende uddannelse klasse kun til elever med et reelt behov +23 ANM.: Effekten af 1 års mindre forsinkelse er beregnet i Effekten af reduktionen af 10. klasse er beregnet som effekten på lang sigt. KILDE: DREAMs befolkningsprognose, specialkørsel fra Danmarks Statistik (RAS) og egne beregninger. Arbejdsstyrken vil ligeledes kunne øges markant, hvis færre valgte af gå i 10. klasse. I dag går seks ud af ti af eleverne i grundskolen i 10. klasse. 30 pct. i 10. klasse har et reelt behov Reduktion ned til 30 pct. svarer til Kun 30 pct. af eleverne i 10. klasse kan med sikkerhed siges at have et reelt behov. Hertil kommer, at eleverne i 10. klasse ikke indhenter det anvendte år senere i uddannelsesforløbet, jf. Undervisningsministeriet (2002) og PLS Rambøll (2003). Hvis adgangen til 10. klasse blev reduceret ned til de 30 pct., ville arbejdsstyrken kunne øges med personer. Endelig vil en reduktion af selve studietiden også kunne bidrage til arbejdsstyrken i samme størrelsesorden, jf. Finansministeriet (2002). 23

25 Boks års mindre forsinkelse før studiestart Arbejdsstyrkebidraget i 2010 fremkommer ved, at det forventede antal studerende på de kompetencegivende uddannelser er 1 år yngre både ved studiestart og afslutning. Der er således forudsat en uændret adfærd under studiet både med hensyn til varighed og arbejde under studiet. Den øgede antal personer med kompetencegivende uddannelse er beregnet på baggrund af den befolkningsandel, som studerede i 2000 og overgik til arbejdsstyrken (ekskl. studerende) i Faldet i antal personer uden kompetencegivende uddannelse er beregnet på baggrund af den befolkningsandel, som indgik i arbejdsstyrken (ekskl. studerende) året før studiestart i Beregningerne er baseret på en specialkørsel fra den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS) og DREAMbefolkningsprognosen. 24

26 ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE Indvandreres uddannelse og integration Indvandreres uddannelse og integration... side 26 Potentiale ved øget integration... side 28

27 4. Indvandreres uddannelse og integration Uddannelsesniveauet blandt indvandrere er væsentligt lavere end i den øvrige befolkning. Kun 30 pct. har dansk uddannelse Samlet set har kun 30 pct. af indvandrere i den erhvervsaktive alder taget dansk uddannelse. Der er således tale om, at 70 pct. af indvandrerne ikke har dansk uddannelse, jf. figur 4.1. Figur 4.1 Indvandreres uddannelsesniveau Andel i pct., år, 2001 Dansk Grundskole/gymnasium Uden medbragt erhvervskompentence Dansk Erhvervskompetence Medbragt erhvervskompentence I alt Mere udviklede lande Mindre udviklede lande 0 ANM.: Indvandrere, som indgår under medbragt uddannelse har ikke gennemført nogen form for dansk uddannelse. Indvandrere, som har gennemført en dansk uddannelse registreres med den danske uddannelse uanset medbragt uddannelse. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik (RAS). 15 pct. har dansk kompetencegivende uddannelse Omkring halvdelen af indvandrere med en dansk uddannelse har en kompetencegivende uddannelse svarende til 15 pct. af alle indvandrere i den erhvervsaktive alder. Blandt indvandrere fra mindre udviklede lande har kun 10 pct. en dansk kompetencegivende uddannelse. 26

28 Boks 4.1 Indvandreres medbragte uddannelse Uddannelsesoplysningerne for indvandrerne bygger delvist på en spørgeskemaundersøgelse af indvandreres medbragte uddannelse foretaget af Danmarks Statistik. Undersøgelsen byggede på knap respondenter, og Danmarks Statistik har efterfølgende foretaget en statistisk korrektion, da halvdelen af besvarelserne manglende. Indvandrere med en dansk kompetencegivende uddannelse er ikke medtaget i undersøgelsen. Indvandrere bliver først registreret med en dansk uddannelse når uddannelsen er fuldført, uanset om det er grundskole/gymnasium eller en erhvervskompetencegivende uddannelse. Indvandrere som er registreret med en udenlandsk uddannelse, har således ikke fuldført dansk uddannelse. Den lave besvarelsesprocent og den efterfølgende korrektion af uddannelsesniveauet blandt indvandrere er overvurderet, jf. Integrationsministeriet (2001). Dette betyder, at befolkningens samlede uddannelsesniveau i analyserne er svagt overvurderet. Indvandrere med dansk kompetencegivende uddannelse har en markant højere erhvervsfrekvens end øvrige indvandre. Dansk erhvervskompetence og høj erhvervsfrekvens Erhvervsfrekvensen blandt indvandrere med en dansk kompetencegivende uddannelse er på omkring 80 pct., hvilket svarer nogenlunde til erhvervsfrekvensen for den øvrige befolkning kompetencegivende uddannelse, jf. figur

29 Figur 4.2 Indvandreres erhvervsfrekvens Pct årige, 2001 Uden medbragt erhvervskompetence Dansk grundskole/gymnasium Medbragt erhvervskompetence Dansk erhvervskompetence Erhvervskompetence, øvrige befolkning Grundskole/gymnasium, øvrige befolkning Mindre udviklede lande Mere udviklede lande 0 KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik (RAS). Erhvervsfrekvensen blandt indvandrere uden en dansk erhvervskompetencegivende uddannelse er mærkbart lavere. Studier og kort opholdstid reducerer erhvervsfrekvensen Den lavere erhvervsfrekvens blandt indvandrere kun med en medbragt uddannelse skal dog ses i lyset af, at en andel indvandrere uden kompetencegivende uddannelse netop er i gang med en dansk uddannelse. Endvidere har indvandrere med en udenlandsk uddannelse i gennemsnit været i landet i kortere tid end indvandrere med en dansk uddannelse, hvilket i sig selv reducerer erhvervsfrekvensen, jf. Dansk Arbejdsgiverforening (2000). Potentiale ved øget integration En af vejene til øget integration på arbejdsmarkedet af indvandrere går via uddannelse. Øget formel uddannelse kan dog ikke stå alene. De sproglige færdigheder skal samtidig være i orden, da det er en af de vigtigste forudsætninger for at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet, jf. Rockwool Fondens Forskningsenhed (2000). 28

%"& ' (#)! *!+ #$$! - " "$! $!!#".! / ", "#& # # & & %" # (

%& ' (#)! *!+ #$$! -  $! $!!#.! / , #& # # & & % # ( !! "#$! %"& ' (#)! *!+ #$$!,# - " "$! $!!#".! / " -##% # "#, "#& # # & & %" # (!"#$%&'& ( ' () Procent 0 5 10 15 20 25 30 35 Højeste fuldførte uddannelse Grundskole Almengymnasial udd. Erhvervsgymnasial

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Højeste fuldførte uddannelse Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Aarhus, 2013 Befolkningen i Aarhus og København har pr. 1. januar 2013 generelt

Læs mere

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.06 April 2003 BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS x Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem

Læs mere

Faglærte på arbejdsmarkedet

Faglærte på arbejdsmarkedet 2 6 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Faglærte på arbejdsmarkedet 3.1 Indledning og sammenfatning... side 89 3.2 Udbud af faglært arbejdskraft... side 9 3.3 Færre faglærte fremover... side 93 3.4 Faglærtes arbejdsmarkedstilknytning...

Læs mere

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning Notat Udkast 2. maj 212 DØR-rapporten forår 212 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 22 sammenlignet med FM s fremskrivning I DØR s forårsrapport 212 indgår en ny fremskrivning af dansk økonomi

Læs mere

Langsigtede udfordringer

Langsigtede udfordringer 2 7 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Langsigtede udfordringer 4.1 Sammenfatning... side 153 4.2 Arbejdsstyrken før, nu og fremover... side 154 4.3 Mangel på holdbarhed i dansk økonomi... side 166 4.1 Sammenfatning

Læs mere

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 6.september 2011

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 6.september 2011 Mangel på kvalificeret arbejdskraft og målsætninger for uddannelse Fremskrivninger til 22 viser, at der bliver stor mangel på personer med erhvervsfaglige og videregående uddannelser. En realisering af

Læs mere

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed

Læs mere

NORDJYLLAND DE KOMMENDE ÅR BRUG FOR FAGLÆRTE

NORDJYLLAND DE KOMMENDE ÅR BRUG FOR FAGLÆRTE NORDJYLLAND DE KOMMENDE ÅR BRUG FOR FAGLÆRTE Beskæftigelsesregion Nordjylland, november 2010 BRUG FOR FLERE FAG- LÆRTE Der skal uddannes mange flere faglærte for at fylde pladserne ud efter dem, der forlader

Læs mere

Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet

Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet I de seneste godt 10 år er der sket en forholdsvis markant stigning i erhvervsdeltagelsen blandt de ældre i aldersgruppen -64 år. Særligt bemærkelsesværdigt

Læs mere

Stor gevinst ved at hindre nedslidning

Stor gevinst ved at hindre nedslidning 21 217 219 221 223 22 227 229 231 233 23 237 239 241 243 24 247 249 21 23 2 27 29 Flere gode år på arbejdsmarkedet 23. december 216 Stor gevinst ved at hindre nedslidning Den kommende stigning i pensionsalderen

Læs mere

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.08 Juni 2002 BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS x Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem

Læs mere

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.13 Okt. 2001 BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS x Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Juni 2006 Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Århus, 2005 Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem 15-69

Læs mere

Hver anden ung går i fars eller mors fodspor

Hver anden ung går i fars eller mors fodspor Hver anden ung går i fars eller mors fodspor Knap hver anden 3-årige har en uddannelse, der er på samme niveau som mors eller fars uddannelse. Især de erhvervsfaglige uddannelser går i arv. Mere end 7

Læs mere

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik maj 2005 Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Århus, 2004 Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem 15-69

Læs mere

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Samlet er der i dag knap. arbejdsløse unge under 3 år. Samtidig er der næsten lige så mange unge såkaldt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som

Læs mere

Profilmodel 2009 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2009 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 9 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Katja Behrens og Thomas Lange En ungdomsårgangs kommende uddannelsesniveau fremskrives ud fra en antagelse om, at uddannelsessystemet

Læs mere

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater.

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Det går op, og det går ned meldingerne skifter, så hvad skal man tro på? Det afhænger af, hvad man skal bruge det til. Vil man

Læs mere

Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse

Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet

Læs mere

3. Det nye arbejdsmarked

3. Det nye arbejdsmarked 3. Det nye arbejdsmarked 3.1 Sammenfatning 87 3.2. Store brancheforskydninger de seneste 2 år 88 3.3 Stadig mange ufaglærte job i 93 3.1 Sammenfatning Gennem de seneste årtier er der sket markante forandringer

Læs mere

UDVIKLINGEN I ARBEJDSSTYRKEN FREM MOD 2040

UDVIKLINGEN I ARBEJDSSTYRKEN FREM MOD 2040 Februar 2002 Af Jakob Legård Jakobsen Resumé: UDVIKLINGEN I ARBEJDSSTYRKEN FREM MOD 2040 Interessen for, hvorledes arbejdsstyrken udvikler sig de næste 40 år, er stor. Og med rette. Muligheden for at finansiere

Læs mere

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE 20. juni 2005 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf.: 33557721 Resumé: SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE Investeringer i uddannelse er både for den enkelte og for samfundet en god investering. Det skyldes

Læs mere

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet BILAG 2 Dato: 6.oktober 2010 Kontor: Analyseenheden Status og udvikling på integrationsområdet I dette notat beskrives status og udvikling i centrale nøgletal for nydanskeres integration i Danmark. Først

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Hele

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Teknologisk Institut, Arbejdsliv Postboks 141

Læs mere

Notat vedrørende undersøgelse af hf studenter årgang 2011 fra Frederiksberg hf kursus

Notat vedrørende undersøgelse af hf studenter årgang 2011 fra Frederiksberg hf kursus Notat vedrørende undersøgelse af hf studenter årgang fra kursus Lars Klewe Institut for uddannelse og pædagogik, Aarhus Universitet Maj Institut for uddannelse og pædagogik (DPU), Aarhus Universitet har

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Hele

Læs mere

Opdateret befolkningsprognose og regeringens 2020-plan

Opdateret befolkningsprognose og regeringens 2020-plan Notat 9. maj 1 Opdateret befolkningsprognose og regeringens -plan Danmarks Statistik og DREAM offentliggjorde d.. maj Befolkningsfremskrivning 1. Den ny prognose for befolkningsudviklingen kom efter færdiggørelsen

Læs mere

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Uddannelse Uddannelsesniveauet i Region

Læs mere

Flere unge med udenlandsk baggrund er uddannet inden for teknik og sundhed

Flere unge med udenlandsk baggrund er uddannet inden for teknik og sundhed Flere unge med udenlandsk baggrund er uddannet inden for teknik og sundhed AE har undersøgt, hvilke lange videregående uddannelser unge vælger efter gymnasiet. Blandt 30-34-årige med indvandrer- eller

Læs mere

Tal og fakta udlændinges tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet

Tal og fakta udlændinges tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet Tal og fakta udlændinges tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet November 2006 Tal og fakta - udlændinges tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet November 2006 Tal og fakta

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 1. september 2008 Resumé: MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN Med en fortsættelse af de historiske tendenser i virksomhedernes efterspørgsel efter

Læs mere

De lavest uddannede har betalt den højeste pris for krisen

De lavest uddannede har betalt den højeste pris for krisen De lavest uddannede har betalt den højeste pris for krisen I dette notat foretages en detaljeret kortlægning af de lediges uddannelsesniveau og udviklingen i løbet af krisen. På det overordnede niveau

Læs mere

Danmark kommer til at mangle faglærte

Danmark kommer til at mangle faglærte Danmark kommer til at mangle faglærte Tema: Ubalancer på arbejdsmarkedet Danmark kommer til at mangle faglærte Ubalancer på arbejdsmarkedet Ubalancer på arbejdsmarkedet Udgivet af AE - Arbejderbevægelsens

Læs mere

5. Fremtidens udbud af erhvervsuddannede

5. Fremtidens udbud af erhvervsuddannede 5. Fremtidens udbud af erhvervsuddannede 5.1 Sammenfatning 191 5.2 Tab af erhvervsuddannet arbejdskraft 192 5.3 Arbejdsstyrken 29-24 21 5.4 Flere erhvervsuddannede men hvordan? 24 5.5 Langt til 95 pct.-målet

Læs mere

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2016 VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2016 87 23 VI udvikler Redegørelsen sammenfatter oplysninger om de erhvervs- og beskæftigelsesmæssige

Læs mere

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset d. 10.11.2016 Marie Møller Kjeldsen (DORS) Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset I notatet beskrives, hvordan Theil-indekset kan dekomponeres, og indekset anvendes til at dekomponere

Læs mere

Historisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte

Historisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte Historisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte Nyuddannedes overgang til arbejdsmarkedet er blevet mere vanskelig det seneste år. Hver syvende, der færdiggjorde en erhvervskompetencegivende uddannelse

Læs mere

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS Information fra s Statistiske Kontor Nr. 1.15 Dec. 2000 BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS x Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem 20 og 66 år

Læs mere

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse?

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse? Teknisk note nr. 10 20-39-årige kvinder i Danmark fordelt efter herkomst, højeste fuldførte danske og beskæftigelsesfrekvens 1. januar 2003 Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens Forskningsenhed

Læs mere

Befolkningens uddannelsesprofil 2005 hovedresultater og regionale profiler. Revideret udgave

Befolkningens uddannelsesprofil 2005 hovedresultater og regionale profiler. Revideret udgave Befolkningens uddannelsesprofil 2005 hovedresultater og regionale profiler. Revideret udgave Af Thomas Lange En modeljustering, foretaget i forbindelse med udviklingen af en kommende kommunal uddannelsesprofil,

Læs mere

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Mangel på uddannet arbejdskraft Analyse udarbejdet i samarbejde med Dansk Metal Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Frem mod 22 forventes en stigende mangel på uddannet arbejdskraft.

Læs mere

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune

Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune Neden for er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Faxe Kommune. I forbindelse med beskrivelsen sammenlignes arbejdsmarkedet i kommunen med arbejdsmarkedet i hele landet og

Læs mere

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet

Læs mere

Tal og fakta. - udlændinges tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet. November 2007

Tal og fakta. - udlændinges tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet. November 2007 Tal og fakta - udlændinges tilknytning November 2007 Tal og Fakta - udlændinges tilknytning Udgiver: Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Holbergsgade 6 Tlf.: 33 92 33 80 Fax: 33 11 12

Læs mere

Arbejdsudbuddet blandt akademikere

Arbejdsudbuddet blandt akademikere Arbejdsudbuddet blandt akademikere fremover Ifølge Regeringsgrundlaget er det målet at pct. af en ungdomsårgang fra skal fuldføre en lang videregående uddannelse. I denne analyse belyses hvilke konsekvenser

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.

Læs mere

Studenterhuen giver ingen jobgaranti

Studenterhuen giver ingen jobgaranti Studenterhuen giver ingen jobgaranti Uddannelse er et utroligt vigtigt parameter for, hvordan man klarer sig i livet. Analysen viser, at de unge der afslutter en gymnasial uddannelse, men som ikke kommer

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune

Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune Neden for er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ny Næstved Kommune (Fladså, Holmegaard, Suså, Fuglebjerg og Næstved kommuner). Ny Næstved Kommune betegnes efterfølgende

Læs mere

Profilmodel 2011 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse

Profilmodel 2011 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse Profilmodel 0 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 0 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang forventes at uddanne

Læs mere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske

Læs mere

Arbejdsmarkedet - ricisi og muligheder

Arbejdsmarkedet - ricisi og muligheder 20 03 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Arbejdsmarkedet - ricisi og muligheder 1.1 Indledning og sammenfatning... side 26 1.2 Udfordringer for arbejdsmarkedet... side 28 1.3 Udviklingen kan vendes... side 39 1.4

Læs mere

Karakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver

Karakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver Karakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver Tusindvis af studerende på erhvervsakademierne og landets professionsuddannelser med en gymnasial uddannelse i bagagen, ville blive afskåret fra

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Udbud af arbejdskraft Den demografiske udfordring

Udbud af arbejdskraft Den demografiske udfordring Udbud af arbejdskraft Den demografiske udfordring Indholdsfortegnelse Resume... 3 Arbejdsstyrken og den demografiske udfordring... 4 Figur 1 Fremskrivning af arbejdsstyrken i Nordjylland... 4 Figur 2 Fremskrivning

Læs mere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Tal fra Undervisningsministeriet viser, at udsigterne for indvandrernes uddannelsesniveau er knap så positive, som de har været tidligere. Markant

Læs mere

Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse

Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse 1 Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse Det går fremad med integrationen af efterkommere af ikke-vestlige indvandrere i Danmark. Det er især de unge efterkommere, der er i gang med en

Læs mere

Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn

Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn Danskernes uddannelse Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn Flere får en uddannelse i Danmark. Det er især de boglige uddannelser, som flere gennemfører. Siden 7 er antallet af personer med

Læs mere

Profilmodel 2013 Videregående uddannelser

Profilmodel 2013 Videregående uddannelser Profilmodel 213 Videregående uddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få en videregående uddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Markant flere offentligt ansatte med en lang videregående

Markant flere offentligt ansatte med en lang videregående 20. februar 2017 2017:3 Markant flere offentligt ansatte med en lang videregående uddannelse Af Lars Peter Smed Christensen, Michael Drescher og Mathilde Lund Holm Siden foråret 2010 er antallet af offentligt

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft

Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft 3 KAPITEL Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft På baggrund af de historiske tendenser og de nyeste uddannelsesmønstre er der stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft i 22. Fremskrivninger

Læs mere

De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen

De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen Kortlægning af beskæftigelsesudviklingen under krisen De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen Der har tidligere i debatten været fokus på, at højtuddannede skulle være blevet særlig hårdt ramt

Læs mere

Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002

Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002 Århus Kommune Økonomisk Afdeling, Statistisk Kontor Oktober 2003 Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002 -------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Uddannelse går i arv fra forældre til børn

Uddannelse går i arv fra forældre til børn Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er

Læs mere

Hver 10. dansker over 40 år er på førtidspension

Hver 10. dansker over 40 år er på førtidspension Hver 10. dansker over 40 år er på førtidspension Der er i dag ca. 237.000 personer i Danmark, som lever på førtidspension. Ud af disse er ca. 200.000 over 40 år. Sætter man dette tal i forhold til antallet

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,

Læs mere

Kapitel 2: Befolkning.

Kapitel 2: Befolkning. 7 Kapitel 2: Befolkning. 2.1 Indledning. De danske kommuner har forskellige grundvilkår at arbejde ud fra. Ud fra befolkningens demografiske og socioøkonomiske sammensætning har kommunerne i forskellig

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. 2/3

Læs mere

Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner

Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærte mister en stor del af deres livsindkomst på grund af fravær fra arbejdsmarkedet. I gennemsnit er ufaglærte fraværende i en tredjedel af

Læs mere

ANALYSERAPPORT 2010 ARBEJDSSTYRKE, ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESFRE- KVENSER SAMT BESKÆFTIGELSE I ØSTDANMARK

ANALYSERAPPORT 2010 ARBEJDSSTYRKE, ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESFRE- KVENSER SAMT BESKÆFTIGELSE I ØSTDANMARK ANALYSERAPPORT 2010 ARBEJDSSTYRKE, ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESFRE- KVENSER SAMT BESKÆFTIGELSE I ØSTDANMARK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND November 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING 4

Læs mere

INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE.

INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE. INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE. Nærværende rapport om Indvandrere og efterkommere i Århus Kommune (ÅK) - udvalgte Århustal er en opfølgning på rapporten Indvandrere i Danmark fra Danmarks

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 September 2016 1 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 Udgiver: Udlændinge- og Integrationsministeriet, september 2016 Hjemmeside: www.uibm.dk E-mail: uibm@uibm.dk

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

Bilag: Arbejdsstyrken i Vendsyssel

Bilag: Arbejdsstyrken i Vendsyssel Bilag: Arbejdsstyrken i I dette bilag opsummeres de væsentligste resultater fra arbejdsstyrkeanalysen for arbejdskraftområde. 1. Udvikling i arbejdsstyrken i har 93.800 personer i arbejdsstyrken i 2011,

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

Dan Yu Wang og Louise Kryspin Sørensen April 2010

Dan Yu Wang og Louise Kryspin Sørensen April 2010 Dan Yu Wang og Louise Kryspin Sørensen April 2010 Karakteristik af nyuddannede sygeplejersker årgang 1976-2006 Nyuddannede sygeplejersker bliver ældre og ældre, når de færdiggør deres uddannelse. Gennemsnitsalderen

Læs mere

Bilag om danske unges tidsforbrug til uddannelse 1

Bilag om danske unges tidsforbrug til uddannelse 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Bilag om danske unges tidsforbrug til uddannelse 1 Det ekstra

Læs mere

Befolkning og levevilkår

Befolkning og levevilkår Befolkning og levevilkår 3 I dette kapitel gives en kort beskrivelse af befolkningsudviklingen på en række centrale indikatorer af betydning for befolkningens sundhed, sygelighed og dødelighed. Køn og

Læs mere

KERNEARBEJDSKRAFTEN FORLADER DET OFFENTLIGE

KERNEARBEJDSKRAFTEN FORLADER DET OFFENTLIGE 17. marts 2008 af Kristine J. Pedersen direkte tlf. 33557727 og Jes Vilhelmsen direkte tlf. 33557721 Resumé: KERNEARBEJDSKRAFTEN FORLADER DET OFFENTLIGE Fra 2005 til 2006 var der flere beskæftigede, der

Læs mere

Hver tiende ufaglært står i arbejdsløshedskøen

Hver tiende ufaglært står i arbejdsløshedskøen Hver tiende ufaglært står i arbejdsløshedskøen Krisen har medført en betydelig stigning i arbejdsløsheden, hvor der er i dag over 1. personer, der står uden job. Når man ser på ledigheden fordelt på uddannelsesgrupper

Læs mere

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012 6. 6. Social balance Social balance Danmark og de øvrige nordiske lande er kendetegnet ved et højt indkomstniveau og små indkomstforskelle sammenlignet med andre -lande. Der er en høj grad af social balance

Læs mere

Befolkningens uddannelsesniveau. Klaus Fribert Jacobsen

Befolkningens uddannelsesniveau. Klaus Fribert Jacobsen Befolkningens uddannelsesniveau Klaus Fribert Jacobsen Befolkningens uddannelsesniveau Udgivet af Danmarks Statistik Oktober 2004 Oplag: 400 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 122,00 kr. inkl.

Læs mere

Statistik om arbejdsmarkedet Helsingør Kommune

Statistik om arbejdsmarkedet Helsingør Kommune Helsingør Region Hovedstaden Statistik om arbejdsmarkedet Helsingør Kommune Arbejdsmarkedsbalance Offentlig forsørgelse Aldersstruktur Etnisk struktur Uddannelsesstruktur Erhvervs- og beskæftigelsesstruktur

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Ringsted kommune

Arbejdsmarkedet i Ringsted kommune Arbejdsmarkedet i Ringsted kommune Neden for en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ringsted Kommune. I beskrivelsen sammenlignes arbejdsmarkedet i kommunen med arbejdsmarkedet i hele landet og i det arbejdskraftopland,

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

TAL OM: Brønderslev Kommune Senest opdateret: September 2011

TAL OM: Brønderslev Kommune Senest opdateret: September 2011 TAL OM: Brønderslev Kommune TAL OM Beskæftigelsesregion Nordjylland sætter på sin hjemmeside fokus på en række emner om de enkelte nordjyske kommuner og Nordjylland. Hensigten med oversigten er at give

Læs mere

Statistik om arbejdsmarkedet Greve Kommune

Statistik om arbejdsmarkedet Greve Kommune Statistik om arbejdsmarkedet Greve Kommune Arbejdsmarkedsbalance Offentlig forsørgelse Aldersstruktur Etnisk struktur Uddannelsesstruktur Erhvervs- og beskæftigelsesstruktur og pendling September 2009

Læs mere

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år 3. unge har været uden job og uddannelse i mindst år Næsten 3. unge i alderen -9 år er hverken i job eller under uddannelse. Gruppen kan karakteriseres som udsatte unge, da de har været uden for i mindst

Læs mere

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.

Læs mere

AMK-Øst 19-01-2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst 19-01-2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm AMK-Øst 19-01-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2015

Læs mere

Hver 10. ufaglærte er arbejdsløs

Hver 10. ufaglærte er arbejdsløs Siden slutningen af 00 er ledigheden mere end fordoblet. Således viser tallene fra 1. kvartal 01 en bruttoledighed på knap 10.000 personer, hvilket svarer til knap 7 procent af arbejdsstyrken. Tallene

Læs mere

Kvinders valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten

Kvinders valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten Notat s valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten Den 5. juni 1915 blev det danske riges Grundlov ændret således, at det nu var majoriteten af den voksne befolkning, der fik politisk medborgerskab.

Læs mere