ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING"

Transkript

1 ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING Oktober 2003

2 ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE Sammenfatning... side 2 Faldende arbejdsstyrke... side 8 Forsinkelse før studiestart... side 19 Indvandreres uddannelse og integration... side 25 Bilagstabeller... side 31 Litteraturliste... side 37

3 ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE Sammenfatning

4 Mindre arbejdsstyrke i fremtiden 1. Sammenfatning Arbejdsmarkedet står over for store udfordringer. Befolkningsudviklingen vil føre til, at færre skal forsørge flere i fremtiden, hvis mønsteret for deltagelse på arbejdsmarkedet ikke ændres. Der er således udsigt til et fald i arbejdsstyrken og øget risiko for arbejdskraftmangel. Når arbejdsstyrken falder, vil vilkårene for produktion og beskæftigelse blive forværret og arbejdsstyrkens kvalifikationer vil komme endnu mere i fokus. Udfordringen med en faldende arbejdsstyrke kan mødes med flere forskellige tiltag. Arbejdsstyrken kan øges, hvis - unge bliver tidligere færdige med deres uddannelse - ældre trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet - erhvervsdeltagelsen i alle erhvervsaktive aldre øges I denne analyse sættes fokus på arbejdsstyrken og uddannelse samt effekterne af tidligere uddannelsesafslutning og forbedrede kvalifikationer blandt indvandrere. Efterspørgslen efter arbejdskraft indgår ikke i analysen færre i arbejdsstyrken i 2010 Med det nuværende mønster for deltagelse på arbejdsmarkedet, vil arbejdsstyrken falde med personer frem til 2010, og faldet fortsætter. I 2020 vil der være færre deltagere på arbejdsmarkedet i forhold til i dag, jf. figur

5 Figur 1.1 Arbejdsstyrken og kompetencer personer Andel i pct Arbejdsstyrken (venstre akse) Befolkningsandel med kompetencegivende uddannelse (højre akse) ANM.: I fremskrinvingen er antaget uændret erhvervsfrekvens og uændret andel af befolkningen med en kompetencegivende uddannelse (erhvervsfaglig og videregående uddannelse) for hver generation, køn og herkomst. Hertil kommer udfasning af overgangsydelse, som antages isoleret set at øge arbejdsstyrken i fremskrivningen. Arbejdsstyrken er opgjort for de 15+ årige. Andelen af befolkningen med en kompetencegivende uddannelse er opgjort for de årige. Faldet i arbejdsstyrken i første halvdel af 1990 erne skyldes hovedsageligt indførelsen af orlov og overgangsydelse. KILDE: DREAMs befolkningsprognose, specialkørsel fra Danmarks Statistik (RAS) samt egne beregninger. Denne udvikling går stik imod den historiske udvikling. I de seneste 20 år er arbejdsstyrken øget med godt personer. Øget uddannelsesniveau kun få år endnu bidrager med frem til 2010 Samtidig er befolkningens uddannelsesniveau steget kraftigt, da unge hidtil har været højere uddannet end ældre. Det højere uddannelsesniveau blandt unge i forhold til ældre vil imidlertid kun fortsætte få år endnu. Det øgede uddannelsesniveau vurderes at bidrage med personer til arbejdsstyrken frem til 2010, da personer med en uddannelse har en højere erhvervsdeltagelse end andre. Arbejdsstyrken korrigeret for det højere uddannelsesniveau falder således med frem til 2010 frem for med uden effekt af det højere uddannelsesniveau, jf. tabel

6 Tabel 1.1 Udvikling i arbejdsstyrken Ændring i personer Arbejdsstyrken uden effekt af højere uddannelsesniveau Højere uddannelsesniveau Arbejdsstyrken med effekt af højere uddannelsesniveau Heraf: Erhvervsfaglige Videregående uddannelser Uden erhvervskompetencer Flere ældre over 64 år ANM.: Arbejdsstyrken er fordelt på uddannelse for de årige. KILDE: DREAMs befolkningsprognose, specialkørsel fra Danmarks Statistik (RAS) samt egne beregninger. Efter 2010 vil ældre, som forlader arbejdsmarkedet, være lige så højt uddannede, som de unge, der kommer til. Dobbelt pres på arbejdsmarkedet færre erhvervsfaglige i arbejdsstyrken i 2010 Dermed er arbejdsmarkedet under et dobbelt pres. Dels afløses væksten i arbejdsstyrken af et fald, og dels afløses væksten i befolkningens uddannelsesniveau af stagnation. Med det nuværende mønster for deltagelse på arbejdsmarkedet, vil udviklingen føre til, at antallet med en erhvervsfaglig uddannelse i arbejdsstyrken falder med personer frem til 2010 og knap personer frem til 2020 i forhold til i dag. Den udvikling går stik imod den historiske udvikling. Der er således tale om, at den hidtidige vækst i antallet med en erhvervsfaglig uddannelse afløses af et fald i fremtiden. Det lavere antal med en erhvervsfaglig uddannelse modsvares imidlertid ikke af en tilsvarende stigning i arbejdsudbuddet af personer med en videregående uddannelse. Antallet med en videregående uddannelse vil stige med personer frem til 2010, hvilket er en fortsættelse af den hidtidige udvikling dog i et langt mere moderat tempo. 5

7 Færre med mellemlange videregående uddannelser Flere med korte og lange videregående uddannelser Tidligere studieafslutning kan bidrage til arbejdsstyrken Efter 2010 vil antallet med en videregående uddannelse falde igen, hvilket skyldes et kraftigt fald i antallet med en mellemlang videregående uddannelse. Gennem hele perioden bliver der færre med en mellemlang videregående uddannelse og flere med en kort eller lang videregående uddannelse. Faldet i arbejdsstyrken og stagnationen i befolkningens uddannelsesniveau kan blandt andet afhjælpes ved, at unge afslutter deres studier tidligere. I de senere år er alderen ved studieafslutning øget. En væsentlig forklaring er, at mange unge bruger lang tid på andre aktiviteter, inden de starter på uddannelsen. med ved 1 års mindre forsinkelse før studiestart Antallet af unge i arbejdsstyrken med en kompetencegivende uddannelse - erhvervsfaglig eller videregående uddannelse - kan øges med personer i 2010, hvis blot forsinkelsen inden studiestart bliver reduceret med et år. Samtidig vil der dog ske et fald i antallet af unge i arbejdsstyrken uden kompetencegivende uddannelse, idet mange unge arbejder inden studiestart. Samlet set vil arbejdsstyrken kunne øges med personer frem til 2010, jf. tabel 1.2. Tabel 1.2 Bidrag til arbejdsstyrken personer 1 års mindre forsinkelse før studiestart +20 Øget uddannelse og kompetenceafklaring +17 af indvandrere uden for arbejdsstyrken ANM.: Effekten af 1 års mindre forsinkelse er beregnet i Alle årige indvandrere uden for arbejdsstyrken med medbragt faglig/videregående uddannelse eller dansk grundskole/gymnasium, får en erhvervsfrekvens svarende til indvandrere med en dansk kompetencegivende uddannelse. KILDE: DREAMs befolkningsprognose, specialkørsel fra Danmarks Statistik (RAS) og egne beregninger. Udover tidligere studieafslutning kan bedre kvalifikationer til indvandrere bidrage til arbejdsstyrken og uddannelsesniveauet. 6

8 Lavere uddannelsesniveau blandt indvandrere Arbejdsstyrken kan øges med ved kompetenceafklaring og uddannelse til indvandrere Kræver en kraftig indsats I dag er uddannelsesniveauet blandt indvandrere væsentligt lavere end i den øvrige befolkning. Samtidig viser det sig, at indvandrere med dansk kompetencegivende uddannelse har en erhvervsfrekvens på 80 pct., hvilket er markant højere end erhvervsfrekvensen for øvrige indvandrere. Eksempelvis kunne arbejdsstyrken øges med personer, hvis alle årige indvandrere uden for arbejdsstyrken med en medbragt erhvervsfaglig/videregående uddannelse eller dansk grundskole/gymnasium, fik en tilknytning til arbejdsmarkedet svarende til indvandrere med en dansk kompetencegivende uddannelse. Den tættere tilknytning til arbejdsmarkedet kunne opnås ved bedre kompetenceafklaring af de medbragte uddannelser, øget formel dansk uddannelse og ved intensiv sprogundervisning. Potentialet kan næppe nås uden en kraftig indsats. Det lave uddannelsesniveau blandt indvandrere skyldes blandt andet, at formel uddannelse og sprogundervisning tager tid. Samtidig kan der være andre sociale og menneskelige årsager til, at indvandrere står uden for arbejdsmarkedet. 7

9 ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE Faldende arbejdsstyrke Faldende arbejdsstyrke... side 9 Uddannelse og arbejdsstyrke... side 10 Arbejdsstyrken fordelt på kvalifikationer... side 14 Udvikling på enkelte fagområder... side 15

10 2. Faldende arbejdsstyrke Arbejdsmarkedet står over for store udfordringer i de kommende mange år. Allerede i den nærmeste fremtid vil færre personer på arbejdsmarkedet i den erhvervsaktive alder skulle forsørge flere færre i arbejdsstyrken i 2010 og fortsat fald Med det nuværende mønster for deltagelse på arbejdsmarkedet vil udviklingen i sig selv føre til et fald i arbejdsstyrken på personer frem til 2010, og faldet fortsætter. I 2020 vil færre deltage på arbejdsmarkedet i forhold til i dag, jf. figur 2.1. Figur 2.1 Arbejdsstyrke og befolkning personer Arbejdsstyrken Uden for arbejdsstyrken ANM.: Arbejdsstyrken afspejler effekten af aldring, vandringer, fertilitet og dødelighed samt afskaffelsen af overgangsydelsen, som falder helt bort i Fremskrivning forudsætter uændrede erhvervsfrekvenser for hver generation (1 års aldersgruppe), køn og herkomst. Se boks 2.1. KILDE: DREAMs befolkningsprognose, specialkørsel fra Danmarks Statistik (RAS) samt egne beregninger. Udviklingen i arbejdsstyrken afspejler betydningen af den demografiske udvikling ved fastholdt erhvervsfrekvens for hver generation, køn, alder og herkomst. Dog er der taget højde for, at afskaffelsen af overgangsydelsen isoleret set vil øge erhvervsfrekvensen. 9

11 flere uden for arbejdsmarkedet i 2010 Aldringen af befolkningen vil samtidig øge antallet af personer uden for arbejdsstyrken, der modtager offentlig forsørgelse. Væksten i antallet uden for arbejdsstyrken sker imidlertid ikke kun blandt ældre, men også blandt befolkningen i den erhvervsaktive alder, jf. tabel 2.1. Tabel 2.1 Ændringer på arbejdsmarkedet Ændring i personer Arbejdsstyrken (15+ år) Heraf: Demografi erhvervsaktiv alder (15-64 år) ældre (over 64 år) Overgangsydelse (50-59 år) Udenfor arbejdsstyrken (alle aldre) erhvervsaktiv alder (15-64 år) ældre (over 64 år) børn (under 15 år) KILDE: DREAMs befolkningsprognose, specialkørsel fra Danmarks Statistik (RAS) samt egne beregninger. Når arbejdsstyrken falder vil vilkårene for produktion og beskæftigelse i de private erhverv blive forværret, da rekrutteringsgrundlaget forværres, jf. Dansk Arbejdsgiverforening (1999). Uddannelse og arbejdsstyrke Uddannelse har betydning for erhvervsfrekvensen At gennemføre en uddannelse har betydning for tilknytningen til arbejdsmarkedet gennem hele livet. Personer med en kompetencegivende uddannelse har pct. højere erhvervsfrekvens end personer uden kompetencegivende uddannelse, jf. figur

12 Figur 2.2 Erhvervsfrekvens og uddannelse Pct., 2002 Videregående uddannelse Uden kompetencegivende uddannelse 100 Erhvervsfaglig uddannelse Alder 0 KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik (RAS) Unge har højere uddannelsesniveau end ældre Unges uddannelsesniveau, når de indtræder på arbejdsmarkedet, er i dag højere end for de ældre generationer, der forlader arbejdsmarkedet. Blandt de 30 årige har to ud af tre i dag en kompetencegivende uddannelse. Blandt de årige har godt halvdelen en kompetencegivende uddannelse, jf. figur 2.3. Figur 2.3 Andel med kompetencegivende uddannelse 80 Andel af befolkning i procent, Videregående uddannelser Erhvervsfaglige uddannelser Alder KILDE: Specielkørsel fra Danmarks Statistik (RAS) 11

13 men kun få år endnu Den højere uddannelsesniveau blandt unge i forhold til ældre har gjort sig gældende i mange år. Denne udvikling vil imidlertid kun fortsætte få år endnu, da de generationer, som om få år forlader arbejdsmarkedet, vil være lige så højt uddannede som de unge, der kommer til. Udviklingen dækker over, at en stigende andel af befolkningen har en videregående uddannelse, mens nogenlunde samme andel af befolkningen har en erhvervsfaglig uddannelse. Højere uddannelsesniveau bidrager med i 2010 Befolkningens højere uddannelsesniveau vil i sig selv bidrage positivt til arbejdsstyrken med personer i 2010, idet erhvervsfrekvensen er højere for personer med en kompetencegivende uddannelse. Efter 2010 vil befolkningens uddannelsesniveau stagnere og dermed ikke bidrage yderligere til arbejdsstyrken, jf. figur 2.4. Figur 2.4 Arbejdsstyrken og uddannelse personer Arbejdsstyrken uden effekt af øget uddannelsesniveau Arbejdsstyrken med effekt af øget uddannelsesniveau ANM.: Effekt af øget uddannelsesniveau er beregnet udelukkende for årige, da arbejdsstyrken for 64+ årige ikke er fordelt på uddannelse. Stigningen i uddannelsesniveauet frem til 2010 sker hovedsageligt blandt ældre på arbejdsmarkedet. KILDE: DREAMs befolkningsprognose, specialkørsel fra Danmarks Statistik (RAS) samt egne beregninger. Forudsætningerne bag arbejdsstyrkeprognosen er nærmere beskrevet i boks

14 Boks 2.1 Beskrivelse af fremskrivningen Udgangspunktet for DA s arbejdsstyrkefremskrivning er DREAM-gruppens befolkningsprognose fra 2002, hvor befolkningen er fordelt på køn, 1 års aldersgrupper og herkomst dvs. indvandrere fra mindre og mere udviklede lande, efterkommere fra mindre og mere udviklede lande og den øvrige befolkning. Befolkningens uddannelsessammensætning er beskrevet på baggrund af den Registerbaseret Arbejdsstyrke Statistik (RAS), hvor hver generation (1 års aldersgruppe) er fordelt på køn og herkomst samt fuldførte uddannelse pr. 1. januar I fremskrivningen er forudsat, at uddannelsesfordelingen er uændret fra 2002 og frem for hver generation, køn og herkomst, der i 2002 er i alderen 30 til 64 år. Det er således antaget, at uddannelsesfordelingen for hver generation i denne aldersgruppe er uændret i resten af generationens livsforløb. For de fremtidige generationer i alderen 15 til 29 år er uddannelsesfordelingen identisk med uddannelsesfordelingen for de unge generationer i Dette betyder, at uddannelsesfordelingen for f.eks. generationen af 25-årige i 2004 er den samme som for 25-årige i Befolkningen over 64 år er ikke fordelt på uddannelse, da det forudsættes, at beslutningen om pensionering er uafhængig af uddannelse. Befolkningsfremskrivningen fordelt på uddannelse kombineres med erhvervsfrekvensen fra RAS for hver generation fordelt på køn, herkomst og uddannelse. Erhvervsfrekvensen er korrigeret for udfasningen af overgangsydelsen frem til 2007, da afskaffelsen af overgangsydelsen er kendt og hidtil har haft en positiv effekt på erhvervsfrekvensen. Arbejdsstyrken beskriver på det overordnede niveau udelukkende udviklingen i arbejdsudbuddet. Efterspørgslen efter arbejdskraft indgår ikke i analysen. 13

15 Arbejdsstyrken fordelt på kvalifikationer Den faldende arbejdsstyrke vil sætte yderligere fokus på arbejdsstyrkens kvalifikationer færre erhvervsfaglige i 2010 Frem til 2010 er der stor sandsynlighed for, at antallet af årige i arbejdsstyrken med en erhvervsfaglig uddannelse vil falde med personer, og faldet forsætter. I 2020 vil færre med en erhvervsfaglig uddannelse være på arbejdsmarkedet i forhold til i dag, jf. tabel 2.2. Tabel 2.2 Arbejdsstyrke og uddannelse Ændring i personer Arbejdsstyrken med effekt af øget uddannelsesniveau Heraf: - Grundskole uddannelse Gymnasial uddannelse Erhvervsfaglig uddannelse Videregående uddannelse Flere ældre over 64 år ANM.: Arbejdsstyrken er udelukkende fordelt på uddannelse for de årige. Grundskole indeholder uoplyst. KILDE: DREAMs befolkningsprognose, specialkørsel fra Danmarks Statistik (RAS) samt egne beregninger. Den udvikling går stik imod den historiske udvikling. Bare i de seneste 5 år er antallet med en erhvervsfaglig uddannelse i arbejdsstyrken øget med personer flere videregående uddannede i 2010 Det færre antal med erhvervsfaglig uddannelse modsvares imidlertid ikke af en tilsvarende stigning i arbejdsudbuddet af personer med videregående uddannelser. Til trods for faldende arbejdsstyrke er der udsigt til, at antallet med en videregående uddannelse stiger med personer frem til 2010, hvorefter antallet falder igen. 14

16 I de seneste 5 år er antallet med en videregående uddannelse øget med knap personer. Antallet uden kompetencegivende uddannelse er derimod konstant frem til 2010, hvorefter antallet stiger. Udviklingen dækker over flere med en gymnasial uddannelse og færre udelukkende med grundskole. Andre uddannelsesvalg vil ændre sammensætningen I fremskrivningen forudsættes, at unges uddannelsesvalg er uændret i forhold til i dag. Andre uddannelsesvalg i fremtiden vil naturligvis ændre på arbejdsstyrkens uddannelsessammensætning. Udvikling på enkelte fagområder Færre af alle typer erhvervsfaglige ved uændrede studievalg Befolkningsudviklingen vil betyde, at der bliver færre af næsten alle typer med en erhvervsfaglig uddannelse, hvis de unges nuværende uddannelsesvalg vel at mærke ikke ændres i fremtiden. Befolkningsudviklingen fører til, at arbejdsudbuddet inden for handel og kontor vil falde med personer frem til 2010, og faldet vil fortsætte frem til 2020, jf. figur 2.5. Figur 2.5 Erhvervsfaglige i arbejdsstyrken Ændring i personer Handel og kontor Bygge og anlæg Jern og metal Sundhed KILDE: DREAMs befolkningsprognose, specialkørsel fra Danmarks Statistik (RAS) samt egne beregninger. 15

17 Inden for bygge og anlæg og jern og metal vil befolkningsudviklingen mindske antallet med en erhvervsfaglig uddannelse i begge grupper med personer frem til Det øgede antal personer med en videregående uddannede dækker over et kraftigt fald i antallet af personer med en mellemlang videregående uddannelse og flere med en kort eller lang videregående uddannelse. Flere med en kort videregående uddannelse Befolkningsudviklingen fører til, at antallet med en kort videregående uddannelse i arbejdsstyrken stiger med personer frem til 2010, og stigningen fortsætter frem til Stigningen sker inden for det merkantile områder, jf. figur 2.6. Figur 2.6 Korte videregående uddannede Ændring i arbejdsstyrken, personer Merkantile Tekniske Offentlige ANM.: Merkantil består af formidling og erhvervssprog samt samfundsfag. Det offentlige består af sundhed, politi og forsvar. KILDE: DREAMs befolkningsprognose, specialkørsel fra Danmarks Statistik (RAS) samt egne beregninger. Færre med mellemlange videregående uddannelser Befolkningsudviklingen fører til, at antallet med en mellemlang videregående uddannelse i arbejdsstyrken falder med personer frem til Dette fald forværres kraftigt frem til 2020, hvor der vil være færre med en mellemlang videregående uddannelse i arbejdsstyrken i forhold til i dag primært inden for de pædagogiske og humanistiske uddannelser, jf. figur

18 Figur 2.7 Mellemlange videregående uddannede Ændring i arbejdsstyrken, personer Humanistiske og pædagogiske udd. Samfundsvidenskabelige udd. Naturvidenskabelige udd. Sundhedsuddannelser KILDE: DREAMs befolkningsprognose, specialkørsel fra Danmarks Statistik (RAS) samt egne beregninger. Faldet i antallet med en mellemlang videregående uddannelse er imidlertid en udvikling som går stik modsat den hidtidige vækst. Bare i de seneste 5 år er der blevet flere personer med en mellemlang videregående uddannelse i arbejdsstyrken - primært inden for pædagogik og sundhed. Flere med lang videregående uddannelse Antallet i arbejdsstyrken med en lang videregående uddannelse vil derimod stige med henholdsvis personer frem til 2010 og personer frem til Væksten i antallet med en lang videregående uddannelse vil med det nuværende uddannelsesmønster hovedsageligt ske inden for de samfundsvidenskabelige fag, men også til dels inden for de naturvidenskabelige fag, jf. figur

19 Figur 2.8 Lange videregående uddannede Ændring i arbejdsstyrken, personer Humanistiske og pædagogiske udd. Samfundsvidenskabelige udd. Naturvidenskabelige udd. Sundhedsuddannelser ANM.: LVU er inklusiv bachelorer og forskere. KILDE: DREAMs befolkningsprognose, specialkørsel fra Danmarks Statistik (RAS) samt egne beregninger. Udvikling i antallet med en lang videregående uddannelse er en fortsættelse af den historiske udvikling dog i et langt mere moderat tempo. Alene inden for de sidste 5 år er antallet med en lang videregående uddannelse i arbejdsstyrken steget med personer primært inden for de humanistiske og samfundsvidenskabelige fag. 18

20 ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE Forsinkelse før studiestart Forsinkelse før studiestart... side 20 Effekt af 1 års mindre forsinkelse... side 22

21 3. Forsinkelse før studiestart Tidligere afslutning af studierne vil kunne yde et afgørende bidrag til arbejdsstyrken. Samtidig vil udbuddet af arbejdskraft med en kompetencegivende uddannelse stige. Alderen ved studieafslutning er høj og stigende I de seneste 10 år er udviklingen gået den anden vej. Den gennemsnitlige alder ved studieafslutning et steget og er nu oppe på 24 år for de erhvervsfaglige uddannelser og 28 år for de mellemlange og lange videregående uddannelser, jf. figur 3.1. Figur 3.1 Alder ved studieafslutning Alder Lang videregående uddannelse Mellemlang videregående uddannelse Kort videregående uddannelse Erhvervsfaglige uddannelser ANM.: Eksklusive personer, der er over 40 år, når uddannelsen afsluttes. Erhvervsuddannelser er eksklusiv Social og sundhedsuddannelserne (SOSU). KILDE: Danmarks Statistik Den højere fuldførelsesalder skyldes i nogen grad, at studietiden er blevet længere. En anden væsentlig forklaring er, at mange unge bruger lang tid på andre aktiviteter, inden de starter på den uddannelse, som færdiggøres. Forsinkelsen før studiestart skyldes studieskift, udlandsrejser, højskoleophold, beskæftigelse m.v. Under 20 pct. går den direkte vej efter grundskolen eller bruger maksimalt et sabbatår, jf. Dansk Arbejdsgiverforening (1999). Stor forsinkelse inden studiestart Unge er i gennemsnit 19 år, når de forlader gymnasiet og 24 år, når de starter på en videregående uddannelse. Tilsvaren- 20

22 de går der i gennemsnit 5 år fra grundskolen forlades til at de unge påbegynder en erhvervsfaglig uddannelse, jf. figur 3.2. Figur 3.2 Forsinkelse før studiestart Gennemsnitsalder, Grundskolen afsluttes Erhvervsuddannelse påbegyndes Gymnasium afsluttes Videregående uddannelse påbegyndes 10 ANM.: Eksklusive personer, der er over 35 år, når uddannelsen påbegyndes. KILDE: Danmarks Statistik Senere studiestart i Danmark end i udlandet Danske unge starter væsentligt senere på en videregående uddannelse end unge i andre lande. I Danmark er 11 pct. af alle 20-årige i gang med en videregående uddannelse. I Norge og Sverige er andelen over dobbelt så høj, og i mange europæiske lande er andelen over 30 pct., jf. figur

23 Figur 3.3 Andel studerende og alder internationalt set Pct. 20 årige 24 årige DK S N FIN NL UK IRL F B 0 ANM.: Studerende på videregående uddannelser (ISCED 5 & 6) på henholdsvis 20 år og 24 år i pct. af alle 20-årige og 24-årige KILDE: Eurostat (2003). Blandt alle 24-årige er andelen af studerende derimod langt højere i Danmark, hvor 31 pct. i gang med en videregående uddannelse, hvilket kun er på niveau med Finland. I andre europæiske lande er en langt mindre andel af de 24-årige i gang med en videregående uddannelse, og har sandsynligvis afsluttet deres studier. Effekt af 1 års mindre forsinkelse Selv et mindre fald i unges forsinkelse indtil studiestart vil kunne yde afgørende bidrag til arbejdsstyrken, selvom en stor del af forsinkelsen allerede tilbringes på arbejdsmarkedet. 1 års mindre forsinkelse øger arbejdsstyrken med Antallet af personer i arbejdsstyrken med en kompetencegivende uddannelse ville kunne øges med , hvis blot forsinkelsen inden studiestart blev reduceret med et år. Der vil samtidig ske et fald på i antallet af personer i arbejdsstyrken uden kompetencegivende uddannelse, idet nogle unge arbejder inden studiestart. Samlet set vil arbejdsstyrken kunne øges med personer frem til 2010, hvis de unges forsinkelse før studiestart reduceres med et år, jf. tabel

24 Tabel 3.1 Effekt af 1 års mindre forsinkelse før studie personer Arbejdsstyrkebidrag i alt +20 Heraf: - med kompetencegivende uddannelse uden kompetencegivende uddannelse klasse kun til elever med et reelt behov +23 ANM.: Effekten af 1 års mindre forsinkelse er beregnet i Effekten af reduktionen af 10. klasse er beregnet som effekten på lang sigt. KILDE: DREAMs befolkningsprognose, specialkørsel fra Danmarks Statistik (RAS) og egne beregninger. Arbejdsstyrken vil ligeledes kunne øges markant, hvis færre valgte af gå i 10. klasse. I dag går seks ud af ti af eleverne i grundskolen i 10. klasse. 30 pct. i 10. klasse har et reelt behov Reduktion ned til 30 pct. svarer til Kun 30 pct. af eleverne i 10. klasse kan med sikkerhed siges at have et reelt behov. Hertil kommer, at eleverne i 10. klasse ikke indhenter det anvendte år senere i uddannelsesforløbet, jf. Undervisningsministeriet (2002) og PLS Rambøll (2003). Hvis adgangen til 10. klasse blev reduceret ned til de 30 pct., ville arbejdsstyrken kunne øges med personer. Endelig vil en reduktion af selve studietiden også kunne bidrage til arbejdsstyrken i samme størrelsesorden, jf. Finansministeriet (2002). 23

25 Boks års mindre forsinkelse før studiestart Arbejdsstyrkebidraget i 2010 fremkommer ved, at det forventede antal studerende på de kompetencegivende uddannelser er 1 år yngre både ved studiestart og afslutning. Der er således forudsat en uændret adfærd under studiet både med hensyn til varighed og arbejde under studiet. Den øgede antal personer med kompetencegivende uddannelse er beregnet på baggrund af den befolkningsandel, som studerede i 2000 og overgik til arbejdsstyrken (ekskl. studerende) i Faldet i antal personer uden kompetencegivende uddannelse er beregnet på baggrund af den befolkningsandel, som indgik i arbejdsstyrken (ekskl. studerende) året før studiestart i Beregningerne er baseret på en specialkørsel fra den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS) og DREAMbefolkningsprognosen. 24

26 ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE Indvandreres uddannelse og integration Indvandreres uddannelse og integration... side 26 Potentiale ved øget integration... side 28

27 4. Indvandreres uddannelse og integration Uddannelsesniveauet blandt indvandrere er væsentligt lavere end i den øvrige befolkning. Kun 30 pct. har dansk uddannelse Samlet set har kun 30 pct. af indvandrere i den erhvervsaktive alder taget dansk uddannelse. Der er således tale om, at 70 pct. af indvandrerne ikke har dansk uddannelse, jf. figur 4.1. Figur 4.1 Indvandreres uddannelsesniveau Andel i pct., år, 2001 Dansk Grundskole/gymnasium Uden medbragt erhvervskompentence Dansk Erhvervskompetence Medbragt erhvervskompentence I alt Mere udviklede lande Mindre udviklede lande 0 ANM.: Indvandrere, som indgår under medbragt uddannelse har ikke gennemført nogen form for dansk uddannelse. Indvandrere, som har gennemført en dansk uddannelse registreres med den danske uddannelse uanset medbragt uddannelse. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik (RAS). 15 pct. har dansk kompetencegivende uddannelse Omkring halvdelen af indvandrere med en dansk uddannelse har en kompetencegivende uddannelse svarende til 15 pct. af alle indvandrere i den erhvervsaktive alder. Blandt indvandrere fra mindre udviklede lande har kun 10 pct. en dansk kompetencegivende uddannelse. 26

28 Boks 4.1 Indvandreres medbragte uddannelse Uddannelsesoplysningerne for indvandrerne bygger delvist på en spørgeskemaundersøgelse af indvandreres medbragte uddannelse foretaget af Danmarks Statistik. Undersøgelsen byggede på knap respondenter, og Danmarks Statistik har efterfølgende foretaget en statistisk korrektion, da halvdelen af besvarelserne manglende. Indvandrere med en dansk kompetencegivende uddannelse er ikke medtaget i undersøgelsen. Indvandrere bliver først registreret med en dansk uddannelse når uddannelsen er fuldført, uanset om det er grundskole/gymnasium eller en erhvervskompetencegivende uddannelse. Indvandrere som er registreret med en udenlandsk uddannelse, har således ikke fuldført dansk uddannelse. Den lave besvarelsesprocent og den efterfølgende korrektion af uddannelsesniveauet blandt indvandrere er overvurderet, jf. Integrationsministeriet (2001). Dette betyder, at befolkningens samlede uddannelsesniveau i analyserne er svagt overvurderet. Indvandrere med dansk kompetencegivende uddannelse har en markant højere erhvervsfrekvens end øvrige indvandre. Dansk erhvervskompetence og høj erhvervsfrekvens Erhvervsfrekvensen blandt indvandrere med en dansk kompetencegivende uddannelse er på omkring 80 pct., hvilket svarer nogenlunde til erhvervsfrekvensen for den øvrige befolkning kompetencegivende uddannelse, jf. figur

29 Figur 4.2 Indvandreres erhvervsfrekvens Pct årige, 2001 Uden medbragt erhvervskompetence Dansk grundskole/gymnasium Medbragt erhvervskompetence Dansk erhvervskompetence Erhvervskompetence, øvrige befolkning Grundskole/gymnasium, øvrige befolkning Mindre udviklede lande Mere udviklede lande 0 KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik (RAS). Erhvervsfrekvensen blandt indvandrere uden en dansk erhvervskompetencegivende uddannelse er mærkbart lavere. Studier og kort opholdstid reducerer erhvervsfrekvensen Den lavere erhvervsfrekvens blandt indvandrere kun med en medbragt uddannelse skal dog ses i lyset af, at en andel indvandrere uden kompetencegivende uddannelse netop er i gang med en dansk uddannelse. Endvidere har indvandrere med en udenlandsk uddannelse i gennemsnit været i landet i kortere tid end indvandrere med en dansk uddannelse, hvilket i sig selv reducerer erhvervsfrekvensen, jf. Dansk Arbejdsgiverforening (2000). Potentiale ved øget integration En af vejene til øget integration på arbejdsmarkedet af indvandrere går via uddannelse. Øget formel uddannelse kan dog ikke stå alene. De sproglige færdigheder skal samtidig være i orden, da det er en af de vigtigste forudsætninger for at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet, jf. Rockwool Fondens Forskningsenhed (2000). 28

%"& ' (#)! *!+ #$$! - " "$! $!!#".! / ", "#& # # & & %" # (

%& ' (#)! *!+ #$$! -  $! $!!#.! / , #& # # & & % # ( !! "#$! %"& ' (#)! *!+ #$$!,# - " "$! $!!#".! / " -##% # "#, "#& # # & & %" # (!"#$%&'& ( ' () Procent 0 5 10 15 20 25 30 35 Højeste fuldførte uddannelse Grundskole Almengymnasial udd. Erhvervsgymnasial

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Højeste fuldførte uddannelse Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Aarhus, 2013 Befolkningen i Aarhus og København har pr. 1. januar 2013 generelt

Læs mere

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Hele

Læs mere

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse?

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse? Teknisk note nr. 10 20-39-årige kvinder i Danmark fordelt efter herkomst, højeste fuldførte danske og beskæftigelsesfrekvens 1. januar 2003 Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens Forskningsenhed

Læs mere

5. Fremtidens udbud af erhvervsuddannede

5. Fremtidens udbud af erhvervsuddannede 5. Fremtidens udbud af erhvervsuddannede 5.1 Sammenfatning 191 5.2 Tab af erhvervsuddannet arbejdskraft 192 5.3 Arbejdsstyrken 29-24 21 5.4 Flere erhvervsuddannede men hvordan? 24 5.5 Langt til 95 pct.-målet

Læs mere

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 1. september 2008 Resumé: MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN Med en fortsættelse af de historiske tendenser i virksomhedernes efterspørgsel efter

Læs mere

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater.

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Det går op, og det går ned meldingerne skifter, så hvad skal man tro på? Det afhænger af, hvad man skal bruge det til. Vil man

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft

Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft 3 KAPITEL Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft På baggrund af de historiske tendenser og de nyeste uddannelsesmønstre er der stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft i 22. Fremskrivninger

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Arbejdsstyrken falder mere end forventet

Arbejdsstyrken falder mere end forventet 5. FEBRUAR 2004 STYRKE Et ændret indvandringsmønster kan føre til, at arbejdsstyrken falder med 100.000 flere end hidtil antaget. Samtidig vil ændret indvandring imidlertid føre til, at 150.- 000 færre

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort

Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort Danmark ligger på en 23. plads ud af 28 europæiske lande med hensyn til at integrere indvandrere fra ikke-eu lande på arbejdsmarkedet i 1,

Læs mere

Hver 5. nyuddannet er ramt af ledighed i månedsvis

Hver 5. nyuddannet er ramt af ledighed i månedsvis Hver. nyuddannet er ramt af ledighed i månedsvis Helt nye tal viser, at det ikke er blevet lettere for nyuddannede at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Hver femte nyuddannet fra 12 er gået direkte ud

Læs mere

BEBOERE I DE STØRRE ALMENE BOLIGOMRÅDER

BEBOERE I DE STØRRE ALMENE BOLIGOMRÅDER BEBOERE I DE STØRRE ALMENE BOLIGOMRÅDER Indvandrere, arbejdsmarked og uddannelse April 13 1 Kraka - Danmarks uafhængige tænketank Kompagnistræde A, 3. sal 18 København K kontakt@kraka.org www.kraka.org

Læs mere

Uddannelse går i arv fra forældre til børn

Uddannelse går i arv fra forældre til børn Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er

Læs mere

Kvinders valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten

Kvinders valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten Notat s valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten Den 5. juni 1915 blev det danske riges Grundlov ændret således, at det nu var majoriteten af den voksne befolkning, der fik politisk medborgerskab.

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der

Læs mere

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret...

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... 2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Revalidering 4.1 Indledning og sammenfatning... side 93 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side 95 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... side 98 4.4 Hvad gik forud

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

Demografi og boligbehov frem mod 2040

Demografi og boligbehov frem mod 2040 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Demografi og boligbehov frem mod 24 Teknisk baggrundsrapport 214-2 1 1.1 Sammenfatning Boligpolitikken står overfor store udfordringer i form af udpræget

Læs mere

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it Bilag til fremskrivninger Udarbejdet for Copenhagen Finance-IT Region (CFIR) af Teknologisk Institut Juni 2010 Fremskrivning af udbud

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Beskæftigelsen i fødevareindustrien

Beskæftigelsen i fødevareindustrien DI Den 3. januar 214 Beskæftigelsen i fødevareindustrien 1. Sammenfatning I dette notat beskrives udviklingen i beskæftigelsen i fødevareindustrien. Notatets hovedkonklusioner er følgende: Faldet under

Læs mere

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider Organisation for erhvervslivet oktober 2009 AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK De fleste er kun ledige ganske kortvarigt. Det fleksible danske arbejdsmarked og god uddannelse øger mulighederne

Læs mere

UDDANNELSESNIVEAU OG -UDVIKLING I DANMARK

UDDANNELSESNIVEAU OG -UDVIKLING I DANMARK 18. april 2005 Af Thomas V. Pedersen Resumé: UDDANNELSESNIVEAU OG -UDVIKLING I DANMARK Det er i høj grad gennem en stadig bedre uddannet og mere innovativ arbejdsstyrke, at det danske samfund skal få del

Læs mere

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.

Læs mere

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM Data og arbejdsmarkedsprognoser Indhold Data og arbejdsmarkedsprognoser... 1 Om modellen - SAM/K-Line... 2 Befolkningsudvikling... 2 Holbæk Kommune... 3 Holbæk Kommune og resten af landet... 3 Befolkningsudvikling

Læs mere

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Hovedformålet med rapporten er at give en kvantitativ beskrivelse af uddannelsesniveauet

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Udviklingen på det ufaglærte arbejdsmarked

Udviklingen på det ufaglærte arbejdsmarked Maj 2011 BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND Udviklingen på det ufaglærte arbejdsmarked UDBUD AF OG EFTERSPØRGSEL PÅ UFAGLÆRT ARBEJDSKRAFT FREM TIL 2020 1 INDLEDNING I denne pjece præsenteres de

Læs mere

UDBUDDET AF SUNDHEDSARBEJDSKRAFT I REGION SYDDANMARK 2014-2024

UDBUDDET AF SUNDHEDSARBEJDSKRAFT I REGION SYDDANMARK 2014-2024 MARTS 2015 REGION SYDDANMARK UDBUDDET AF SUNDHEDSARBEJDSKRAFT I REGION SYDDANMARK 2014-2024 RAPPORT ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk MARTS

Læs mere

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Færre bryder den sociale arv i Danmark Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4 Indlæg d. 28.1.09 Tænketankens rapporter og forslag. Erik Bonnerup Rapporterne 1-4 Udlændinges integration i det danske samfund (august 2001) Den mulige befolkningsudvikling i perioden 2001-2021 (januar

Læs mere

De afviste ansøgere til videregående uddannelser

De afviste ansøgere til videregående uddannelser De afviste ansøgere til videregående uddannelser Indhold Sammenfatning... 3 Problemstillingen... 4 Data... 5 Mobilitet i uddannelserne... 8 Arbejdsmarkedsstatus for afviste og optagne... 11 Konklusion...

Læs mere

Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland

Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz Ledighedsprocent Ledighedsudvikling (sæsonkorrigeret) i Region Sjælland

Læs mere

KVINDER OG MÆND PÅ ARBEJDSMARKEDET 2009

KVINDER OG MÆND PÅ ARBEJDSMARKEDET 2009 KVINDER OG MÆND PÅ ARBEJDSMARKEDET 29 December 29 1. INTRODUKTION OG SAMMENFATNING...4 1.1. Indledning...4 1.2. Sammenfatning af analyserapportens resultater...4 1.3. Rapportens struktur...7 2. BEFOLKNING...8

Læs mere

Find tallet der styrker dine analyser fremskrivninger v. SAM-K/Line. Daniel Vizel konsulent v. det tværregionale analysesamarbejde i Østdanmark

Find tallet der styrker dine analyser fremskrivninger v. SAM-K/Line. Daniel Vizel konsulent v. det tværregionale analysesamarbejde i Østdanmark Find tallet der styrker dine analyser fremskrivninger v. SAM-K/Line Daniel Vizel konsulent v. det tværregionale analysesamarbejde i Østdanmark Hvad er det tværregionale analysesamarbejde i Østdanmark Samarbejde

Læs mere

De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer

De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer Forord I oktober 2011 udsendte De nordjyske byggesten for udvikling og vækst. Det skete for at give et faktuelt billede af Region Nordjylland. Rapporten

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Juni 2013 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Vordingborg Kommune har aktuelt 45.500

Læs mere

Større befolkning øger det offentlige forbrug

Større befolkning øger det offentlige forbrug NOTAT 14-0426 - MELA - 09.04.2015 KONTAKT: METTE LANGAGER - MELA@FTF.DK - TLF: 33 36 88 00 Større befolkning øger det offentlige forbrug Det offentlige forbrug skal vokse med 11 mia. kr. frem til 2020

Læs mere

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse F eres brug af voksen- og I denne analyse foretages en kortlægning af hvilke befolkningsgrupper, der bruger voksen- og stilbuddene (VEU). Der sættes til sidst i analysen fokus på F eres anvendelse af VEU.

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

4. Erhvervsuddannede på arbejdsmarkedet

4. Erhvervsuddannede på arbejdsmarkedet 4. Erhvervsuddannede på arbejdsmarkedet 4.1 Sammenfatning 153 4.2 En kerneressource på arbejdsmarkedet 154 4.3 Lønnen for erhvervsuddannede 159 4.4 Arbejdslivet for erhvervsuddannede 163 4.5 Gode karrieremuligheder

Læs mere

Samfundsøkonomiske konsekvenser ved opkvalificering af ufaglærte og erhvervsfaglige

Samfundsøkonomiske konsekvenser ved opkvalificering af ufaglærte og erhvervsfaglige Samfundsøkonomiske konsekvenser ved opkvalificering af og erhvervsfaglige 15. januar 2014 Indledning I det følgende gennemføres en række samfundsøkonomiske regneeksempler der har til hensigt at belyse

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Juni 2014 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten af

Læs mere

OPLYSNINGER OG STATISTIK

OPLYSNINGER OG STATISTIK OPLYSNINGER OG STATISTIK Efterløn og statistiske oplysninger Efterlønsordningen er et af de politiske temaer, som hyppigst debatteres. Debatten er ofte præget af mangelfulde oplysninger om efterlønsordningen

Læs mere

fremtidens kompetencebehov

fremtidens kompetencebehov Regional Udviklingsplan fremtidens kompetencebehov Mellemlang og lang videregående uddannelse Forventet beskæftigelse Ubesatte stillinger Regionalt initiativ: uddannelse 02_11_2012 Behov for arbejdskraft

Læs mere

Regionaløkonomiske perspektiver - Arbejdsmarked og erhverv frem til 2024 (dokumentationsrapport) September 2012

Regionaløkonomiske perspektiver - Arbejdsmarked og erhverv frem til 2024 (dokumentationsrapport) September 2012 Regionaløkonomiske perspektiver - Arbejdsmarked og erhverv frem til 2024 (dokumentationsrapport) September 2012 Alleen 15 4180 Sorø Tlf.: 7015 5000 E-mail: regionsjaelland@ regionsjaelland.dk Kongens Vænge

Læs mere

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt indvandrere fra ikke-vestlige lande særlig

Læs mere

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Hovedformålet med rapporten er at give en kvantitativ beskrivelse af uddannelsesniveauet

Læs mere

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk

Læs mere

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 12 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 I dette

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed 19. april 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 / 30 68 70 95 Direktør Lars Andersen Direkte tlf.: 33 55 77 17 / 40 25 18 34 Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø

Læs mere

Elever på erhvervsuddannelserne

Elever på erhvervsuddannelserne 6 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Elever på erhvervsuddannelserne 1.1 Indledning og sammenfatning... side 33 1.2 Erhvervsuddannelserne - et overblik... side 34 1.3 Nye elevers almene kvalifikationer... side 4

Læs mere

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om de gymnasiale uddannelser i tal 1 1. Baggrund De

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg August 2015 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten

Læs mere

Analyse af Uddannelsesaktivering

Analyse af Uddannelsesaktivering Analyse af Uddannelsesaktivering 19. februar 28 Arbejdspapir 19. februar 28 Sekretariatet Analyse af uddannelsesaktivering Dette notat beskriver uddannelsesaktiveringsindsatsen for forsikrede ledige og

Læs mere

Befolkning, uddannelse, beskæftigelse Tema om børn

Befolkning, uddannelse, beskæftigelse Tema om børn Tal og fakta om integration Befolkning, uddannelse, beskæftigelse Tema om børn September 2010 Tal og fakta om integration Befolkning, uddannelse, beskæftigelse Tema om børn September 2010 Tal og fakta

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2014 Juli 2014 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 7. august 5 Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen Med indførelsen af fremdriftsreformen på de lange videregående uddannelser er det tydeliggjort,

Læs mere

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde Social-, Børne- og Integrationsministeriet 17. december 2013 Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde Efter et markant fald i beskæftigelsen blandt indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig

Læs mere

Danmark i en krisetid - Velstand kræver uddannelse

Danmark i en krisetid - Velstand kræver uddannelse Danmark i en krisetid - Velstand kræver uddannelse Økonomiske tendenser 213 Danmark i en krisetid Velstand kræver uddannelse Økonomiske Tendenser 213 Økonomiske Tendenser 213 Udgivet af AE - Arbejderbevægelsens

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. To tredjedele

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Den sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden

Den sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden Den sociale arv er ligeså stærk som for år siden Forældrenes uddannelsesniveau er helt afgørende for, om børnene får en uddannelse. Jo højere forældrenes uddannelse er, desto større er sandsynligheden

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Silkeborg kommune

En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Silkeborg kommune En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Silkeborg kommune Beskæftigelsesregion Midtjylland April 11 INDHOLDSFORTEGNELSE UDVIKLINGEN I UDBUDDET AF ARBEJDSKRAFT 3 Befolkningen Arbejdsstyrken Ledigheden UDVIKLINGEN

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03.

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. 05:2009 ARBEJDSPAPIR Mette Deding Trine Filges APPENDIKS TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. FORSKNINGSAFDELINGEN

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Indvandringens betydning for den offentlige økonomi

Indvandringens betydning for den offentlige økonomi Indvandringens betydning for den offentlige økonomi Lars Haagen Pedersen Danish Rational Economic Agents Model, DREAM I en interessant artikel i Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed, juni 2003 analyserer

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2013 Marts 2014 Beskæftigelsesrådet Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED

Læs mere

Analyse 21. marts 2014

Analyse 21. marts 2014 21. marts 2014 Adgangskrav på 7 til gymnasier vil få stor betydning for uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen Reformen af landets erhvervsuddannelser indfører karakterkrav til ungdomsuddannelserne.

Læs mere

Videre i uddannelsessystemet

Videre i uddannelsessystemet Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Mette Skak-Nielsen Nuri Peker Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Udgivet af Danmarks Statistik Juni 25 Oplag: 5 Danmarks

Læs mere

Fremtidens vejledning

Fremtidens vejledning Fremtidens vejledning Charlotte Rønhof Kort om DI Organisation for erhvervslivet DI beskæftiger sig med emner som arbejdskraft, skat, klima og uddannelse DI forhandler de største kollektive overenskomster

Læs mere

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014 Erhvervsnyt fra estatistik Fremgang i antallet af fuldtidsstillinger København, Fyn og Østjylland trækker væksten For første gang i fem år skabes der nu flere fuldtidsstillinger i Danmark. Der er dog store

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Udenlandsk

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere