Eckhard Bick Institut for Sprog og Kommunikation, SDU Odense Universitet
|
|
- Helena Vestergaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 EN CONSTRAINT GRAMMAR PARSER FOR DANSK Eckhard Bick Institut for Sprog og Kommunikation, SDU Odense Universitet 1. Projektet Det moderne samfunds udstrakte brug af informationsteknologi i almindelighed og elektronisk tekstbehandling i særdeleshed har dels forsynet lingvistikken med et hidtil uset væld af let tilængelige data til kvalitativ og kvantitativ sprogforskning, dels sat den automatiske analyse og generering af natursprog (både tekst og tale) på den forskningspolitiske dagsorden. Det er imidlertid i overvejende grad det engelske sprog der har profiteret mest af denne udvikling, mens mindre sprog som dansk til stadighed udviser en udpræget mangel på store og nemt tilgængelige korpora, kvalitets-taggere og frisprogsparsere. Som led i et SHF-støttet tværsproglig forskningsprojekt på SDU Odense Universitet har jeg igennem det sidste år udviklet leksika, computerprogrammer og grammatiske regler til automatisk analyse af dansk skriftsprog. Målet har været en robust parser der håndterer almindelig løbende dansk tekst på både det morfologiske og syntaktiske niveau. Det anvendte parsing-paradigme, Constraint Grammar (Karlsson 1990, 1995), er tidligere undersøgt med henblik på dansk af Thomas Bilgram (1994), der tog udgangspunkt i en to-niveau-beskrivelse (TWOL) af dansk morfologi, og opnåede lovende resultater for især nominal-verbalhomonymien. Den morfologiske analyse i mit eget system bygger ikke på en TWOL-algoritme, men på kildesprogsdelen af et tidligere, MT-orienteret projekt (1986), der siden er blevet udvidet med yderligere leksikografisk materiale fra især DSL (nu i alt ca leksemer), samt et voksende antal skræddersyede valens- og semantiske oplysninger (Anders Hougaard, Morten Vestergaard-Lund, Eckhard Bick). Den morfologiske og ordklassedisambiguering hviler imidlertid - som hos Bilgram - på en grammatik bestående af kontekstsensitive, såkaldte Constraint -regler, der forbyder eller selekterer bestemte læsninger i bestemte kontekster - hvor kontekstvinduet er perioden, og kontekstkriterier kan omfatte både ords morfologi, placering og valenspotentiale, samt i nogen grad et ords semantiske klassificering.
2 2. Constraint Grammar De fleste ord i natursprogstekster er - isoleret set - flertydige med hensyn til ordklasse, bøjning, syntaktisk funktion, semantisk indhold m.m. Det er sætningskonteksten (foruden den indholdsmæssige samenhæng og læserens "viden om verden"), der afgør hvordan ordet skal forstås. Constraint Grammar (CG) er en grammatisk metode der søger at gennemføre en sådan éntydiggørelse (disambiguering) ved at opstille regler for hvilken af et ords mulige læsninger der skal vælges og hvilke læsninger der skal forkastes i en given sætningskontekst, eller om der skal tilføjes nye (typisk syntaktiske) læsninger. I selve parseren bliver reglerne kompileret til et computerprogram, der som input tager tekst hvor hvert ord har fået tilføjet en såkaldt kohorte (1) af flertydige morfologiske læsninger vha. et leksikonbaseret morfologisk analyseprogram. (1) hun [hun] <femi> PERS UTR 3S NOM sælger [sælger] N UTR S IDF NOM [sælge] V PR AKT blomster [blomst] N UTR P IDF NOM $. (1. læsning i kohorten) (2. læsning i kohorten) En typisk morfologisk disambigueringregel for 'sælger' i ovenstående eksempel er følgende: SELECT (VFIN) IF (-1C (PERS NOM) OR (N NOM)) (*-2 >>> BARRIER NON-PRE-N) (NOT 0 PRP) ; Vælg læsningen som finit verbum, hvis ordet til venstre (-1) er et personligt pronomen eller et substantiv i nominativ, og der mellem dette og sætningsstarten (>>>) ikke findes andet end prænominaler, med mindre mål-ordet (0) også kan være en præposition ('fx. ved'). Når Constraint Grammar-modellen bruges til syntaktiske beskrivelse, tilføjes ordbaserede funktions- og dependens-markører for kernen i et subjekt-syntagme til højre for sætningens finitte verbum), der så igen danner udgangspunkt for yderligere disambigueringsregler. TARGET (PERS ACC) IF (NOT 1 PRP) ; Tilføj læsninger som direkte objekt (@<ACC), indirekte objekt (@<DAT) og subjektsprædikativ (@SC) til personlige pronominer i akkusativ, hvis ordet til venstre ikke er en præposition. Ca. 40% af de morfologiske, og en mindre andel af de syntaktiske CG-regler stammer direkte fra et lignende system for portugisisk (Bick 2000), resten af de p.t. ca regler blev udarbejdet og testet specifikt for dansk.
3 3. Det deskriptive system Parserens tag-sæt 1 indeholder 14 ordklasse-kategorier, der kombineres med 20 tags for bøjningsformer, ialt flere hundrede distinkte komplekse tags. I tag-linien 'V PR AKT', for eksempel, alternerer ordklassen 'V' således med 13 andre ordklasser, og indenfor V-klassen alternerer 'AKT' (aktiv) med 'PAS' (passiv), og 'PR' (præsens) med IMPF (imperfektum), samt med INF (infinitiv), IMP (imperativ), PCP1 (præsens participium) og PCP2 (perfektum participium), der alle bortset fra IMP og PCP1 også kombinerer med AKT/PAS (aktiv/passiv). Desuden bøjes én PCP2 klasse, den adjektiviske STA klasse, i numerus, genus, casus og bestemthed. På denne måde beskrives i alt 26 forskellige V-tag-linjer med 17 modulære deltags. Den analytiske karakter af tag-strengene gør dem mere "gennemskuelige", og letter desuden arbejdet for disambiguerings-reglerne. I modsætning til andre systemer (jf., for eksempel, CLAWS-systemet, som beskrevet i Leech, Garside, Bryant, 1994), skelnes der i tag-strengen skarpt mellem grundformer ("ord", leksemer), ordklasser og bøjningskategorier. Desuden etableres ordklasserne næsten udelukkende på morfologisk vis, og holdes dermed adskilt fra de syntaktiske kategorier. Således defineres et substantiv (N) paradigmatisk som den ordklasse der udviser genus som (invariant) leksemkategori og numerus som (variabel) ordformkategori. Derimod er både genus og numerus leksemkategorier for propria (PROP), og begge er ordformkategorier for adjektiver (ADJ) 2. I tabellen (2) er leksemkategorier markeret med *. word class genus UTR NEU (2) Ordklasser og flektionskategorier S P casus NOM GEN ACC numerus bestemthed DEF IDF N +* PROP +* +* + INDP +* +* DET person tempus modus PR IMPF IMP diatese AKT PAS grad (POS) COM SUP 1 En fuldstændig oversigt over de brugte morfologiske og syntaktiske tags og deres definitioner findes på 2 Pronominer kan opdeles efter samme skema, i en determiner-klasse (DET) med de samme (variable) kategorier som adjektiver, og en independent (INDP) klasse af "substantiviske" pronominer der udviser de samme (invariante) kategorier som propria-klassen. Personlige pronominer (PERS), som tredje klasse, har 4 ordformkategorier: numerus, genus, casus og person. Alle 3 pronominalklasser adskiller sig fra de "rigtige" nominalklasser ved at de ikke tillader derivation.
4 PERS ART ADJ ADV (+) V VFIN V INF + V PCP1 + V PCP2 + V PCP2 STA NUM (+) +* PRP KS, KC, KP IN Det syntaktiske tag-sæt råder over godt 20 tags for ord/syntagme-funktion (eller knap det dobbelte hvis dependensmarkører regnes med), der også forekommer i kombination med 3 tags for ledsætningstyper (finitte, infinitte og averbale), i alt ca. 50 distinkte tags.
5 (3) De vigtigste syntaktiske frit direkte (akkusativ-) frit indirekte (dativ-) adverbiel subjektsrelateret adverbiel objektsrelateret vokativ Modulerne for valens og semantik er under udvikling, og det er derfor vanskeligt at angive nøjagtige tal for tag-sættenes størrelse. Kategoriinventaret for både valens og semantik er inspireret af den portugisiske Palavras-parser (Bick, 2000) og rummer ca. 100 valenstags og ca. 200 såkaldte semantiske prototyper (fx. <vt> for 'transitivt verbum', <+på> for et substantiv eller adjektiv med præpositionalvalens, <madc> og <mad> for hhv. tællelig og utællelig mad, <drik>, <tøj> etc.). De semantiske kategorier for substantiver er baseret på 16 "atomare" træk (som fx., ±HUM, ±MASS), og genfindes i store træk også i SIMPELkategoriinventaret (jf. fx Flad dependens-syntaks vs. konstituentgrammatiske træstrukturer Hver af de ord-baserede CG-tags der bruges i den danske parser, består dels af en markør for syntaktisk funktion (fx. SUBJ, ACC), dels af en dependensmarkør (> <) der peger må syntagmekernen, eller på sætningsplan mod verbalet. Syntagmekerner og verbalkædekerner bærer så igen funktionsmærkerne for de komplekse konstituenter. (4) Da [da] den [den] ART UTR S gamle [gammel] ADJ ng S DEF sælger [sælger] N UTR S IDF kørte [køre] <mv> V IMPF hjem [hjem] N NEU P IDF i [i] sin [sin] <poss> <refl> DET UTR bil [bil] N UTR S IDF kunne [se] <aux> V IMPF han [han] PERS UTR 3S se [se] <mv> V INF
6 mange [mange] <quant> DET ng P rådyr [rådyr] N NEU P IDF NOM på [på] de [den] ART ng P våde [våd] ADJ ng P nd marker [mark] N UTR P IDF I eksemplet ses hvordan subjektsyntagmet tegnes af kernen ("sælger"), der igen trækker to prænominaler (@>), en artikel og et adjektiv med sig. Ledsætningens verbum ("kørte") bærer et mærke for hele den finitte ledsætnings (FS) funktion som adverbial (@FS-ADVL>). De konsekvente dependensmarkeringer, der mappes og éntydiggøres af CG-reglerne på samme vis som de syntaktiske funktioner, muliggør at generere grafiske konstituenttræer vha. en forholdsvis enkel psg-grammatik, fordi psg-reglerne kan støtte sig til den allerede eksisterende strukturelle information fra CG-niveauet. (5a) Det viste træ viser for hver knude både form (blå) og funtion (grøn). De konkret brugte symboler fremkommer ved en notationel filtrering der udvælger fra CG-notationen den pædagogisk/grammatikteoretisk ønskede informationsmængde og forkaster resten. Således ses i det simple træ (5a) kun 2 typer komplekse former, g (gruppe) og cl (clause), og verbalkæden beskrives fladt (Vaux og Vm), mens den mere avancerede træ (5b) samler verbalkæden i en prædikator-gruppe, skelner mellem substantivsyntagmer (np), præpositionssyntagmer (pp) etc., samt differentierer mellem flere underkategorier for verber og pronominer. (5b)
7 4. Den danske parsers performans Under udviklingen af parseren foretages løbende pilotevalueringer for mindre teksprøver, dels kvalitativ for at kunne rette eller tilpasse CG-reglerne, udvide leksikonnet samt bedømme de eksisterende reglers grammatiske dækningsgra, dels kvantitativt for at kunne prioritere bestemte fejltyper og bedømme parserens almindelige robusthed og performans. Korrekthedsprocenter fra tre nylige prøvekørsler med løbende (ukendt) avistekst er vist i nedenstående tabel: (6) parserens morfologiske og syntaktiske fejlprocenter for fri løbende tekst avistekst (Århus Stiftstidende) ca ord avistekst (Politiken) ca ord Kulturnyt (Internet) ca ord korrekt morfologi korrekt syntaks 98.3 % 92.5 % 98.5 % 92.6 % 97.6 % 92.0 % Idet parseren ikke endnu er færdigudviklet, forekommer der en del tilfælde med ufuldstændig disambiguering, hvor både den korrekte læsning og en eller flere forkerte læsninger har "overlevet" CG-disambigueringen. Her blev den første læsning heuristisk anset for at være den endeligt valgte. En alternativ evaluering ville være at arbejde med separate tal for recall og precision, hvor recall (dvs. overlevende korrekte læsninger) så ville være lidt højere end tallet i tabellen, og precision (dvs. korrekte læsninger bland alle læsninger) lidt lavere.
8 5 Parserens tekniske data Den danske parser består af en række programmoduler, der er skrevet i programmeringssprogene C og Perl. CG-regelsættene er kompatible med Pasi Tapainenens cg2-compiler (Tapainen, 1996) og Martin Carlsens VISL-cg-compiler. Parseren omfatter følgende moduler på det morfologisk-syntaktiske niveau: 1. et morfologisk analyse-program, som behandler orthografisk præprocessering, ordklasse, bøjning, derivation, komposita og faste udtryk (polyleksikalier). Analysemodulet støtter sig til et leksikon med ca leksemer med angivelse af bøjningspotentiale (svarende til ca fuldformer). Kernen, ca leksemer, består af ord jeg oprindeligt havde udvalgt som danske "kerneord", hvis derivationer og komposita skulle kunne dække ca. 75% af opslagene i Nudansk Ordbog. Denne kerne er nu blevet kontrolleret og udvidet vha. store ordlister fra DSL (Dansk Selskab for Litteratur) og Niels Aage Schmidt (via Mikroværkstedet). 2. en morfologisk disambiguator med 1400 Constraint Grammar regler, der vha. diverse kontekstbetingelser forkaster eller selekterer blandt de læsninger der bliver foreslået af det morfologiske analyse-program. 3. en syntaktisk "mapper" med ca. 580 kontekstbaserede regler der "mapper"/tilføjer (flere mulige) syntaktiske funktioner udfra en ordforms disambiguerede morfologiske og ordklasse-tags. Disse regler indeholder også kontekstbetingelser, men er mere simple end disambigueringsreglerne. 4. en syntaktisk disambiguator med ca. 610 Constraint Grammar regler, der forkaster eller selekterer blandt de mappede syntaktiske funktionstags. 5. en træ-generator med ca. 170 PSG-regler, der etablerer syntagme- og ledsætningsgrænser udfra CG-notationens funktions- og dependensmarkeringer, og leverer grafiske syntaktiske træer 3. Herudover findes der 430 CG-regler i separate MT-grammatikker til brug i oversættelsmodulet dansk-esperanto, og knap 100 CG-regler i et eksperimentelt modul til grammatisk stavekontrol. Udover leksemleksikonnet med bøjningsoplysningerne bruger 3 Programmeringen af en skræddersyet compiler til den her anvendte form for PSG-regler blev udført af VISL's programmør Martin Carlsen.
9 systemet specialleksika der gør p.t. ca ords valenspotentiale og til dels semantiske klassificering tilgængelig for regelkonteksterne. En fuldstændig grammatisk analyse på alle niveauer håndterer ca. 400 ord/sec på en 500 MHz Pentium-baseret Linux-maskine 4. Den morfologiske analyse alene opnår hastigheder i nærheden af 1000 ord/sec. 6. Perspektivering Det færdige system vil blive brugt til at annotere et sideløbende opbygget internetbaseret dansk korpus og udgøre kernen i den åbne del af det undervisningsorienterede VISLsystem ( jf. Bick 1997). Det danske korpus rummer p.t. ca. 7 millioner ord (målsætningen 21 millioner ord), og består hovedsagelig af udskrifter fra folketingsdebatter, online-avistekster (LOKE), samt enkelte regulære bøger. Nedenstående vises den nuværende indgangsside til korpussøgningen ( (7a), samt resultatet af en eksempelsøgning (7b) ('hjemmesider'/'hjemmesiden'): 4 Tallene gælder for større tekster, idet der skal regnes med en opstarttid på 6-7 sekunder til leksikonindlæsning etc. selv ved analyse af enkeltsætninger.
10 (7a) korpus-applikationen (7b) korpus-søgning Det færdigtaggede danske korpus vil ud over rene tekststrengssøgninger og såkaldte regular expressions også tillade søgning efter ordklasse, bøjningsform og syntaktisk funktion, fx. 'sælger N' til forskel fra 'sælger V' og til froskel fra
11 Desuden anvendes systemet allerede, på et eksperimentelt plan, til maskinoversættelse (dansk-esperanto), med sprogparrene dansk-engelsk 5 og danskportugisisk som mulige fremtidige applikationsområder. CG-metoden kan her anvendes i progressive trin, idet fx. valenspotentiale kan instantieres vha. CG-disambiguerede funktionstags. Polysemiresolutionen kan baseres dels på eksisterende lav-niveau-information (morfosyntaks), dels på direkte CG-regler der forbyder/selekterer bestemte betydninger (eller direkte: oversættelser) i bestemte kontekster (Bick, 2000). Men allerede den eksisterende syntaktisk-funktionelle analyse og muligheden for kontekstuel disambiguering muliggør maskinoversættelsesapplikationer der byder på mere end simple ord-for-ord leksikonopslag eller streng-matching. Fx tillader syntaktiske objektmarkører (direkte objekt) (indirekte objekt) en korrekt kasus-markering i deklinerende målsprog, selvom dansk ikke selv markerer akkusativ og dativ morfologisk i substantiver, og muliggør kongruenspropagering af en sådan kasusmarkering (her: '-n') fra npsyntagmehovedet til artikler og attributer: (8) Barnet så mange rådyr. (dansk) La infano vidis multajn kapreolojn. (esperanto) Et andet potentielt anvendelsesområde for CG-progressionen i den danske parser er grammatisk motiveret retskrivningskontrol, som også beskrevet for en svensk CG af Juhani Birn (1999). Her formuleres CG-mappingregler for bestemte fejlkategorier udfra en kun delvis éntydiggjort morfologisk analyse, idet en forudgående fuldstændig disambiguering (som den foretages i parserens almindelige syntaktiske analyse) måske ville fjerne nogle af de korrekte læsninger pga. af stave- eller grammatikfejl i konteksten. P.t. er kun få "fejlgrammatiske" regler blevet implementeret, der fortrinsvis beskæftiger sig med nominalkongruens. Eksemplet viser resultatet af en mappingregel for genuskongruens i subjektsprædikativer: (8) grammatisk stavekontrol 5 VISL-projektet er i færd med at opbyggeen tilsvarende bilingual dansk-engelsk leksikon-database.
12
13 Bibliografi: Bick, Eckhard Internet Based Grammar Teaching. I: Christoffersen, Ellen & Music, Bradley (eds.), Datalingvistisk Forenings Årsmøde 1997 Kolding, Proceedings, pp Bick, Eckhard The Parsing System Palavras - Automatic Grammatical Analysis of Portuguese in a Constraint Grammar Framework. Århus: Aarhus Universitetsforlag Bilgram, Thomas Computerstyret analyse af dansk - En praktisk analyse af en væsentlig kilde til homonymi i dansk, med forslag til kontekstuel disambiguering ved hjælp af constraint-regler (specialeopgave i lingvistik). Århus: Institut for Lingvistik Birn, Juhani Detecting Grammar Errors with Lingsoft's Swedish Grammar Checker. I: NODALIDA 1999, Trondheim, Proceedings Karlsson, Fred Constraint Grammar as a Framework for Parsing Running Text. I: Karlgren, Hans (ed.), COLING-90 Helsinki: Proceedings of the 13th International Conference on Computational Linguistics, Vol. 3, pp Karlsson, Fred & Voutilainen, Atro & Heikkilä, Juka & Anttila, Arto (eds.) Constraint Grammar, A Language-Independent System for Parsing Unrestricted Text, Berlin: Mouton de Gruyter Tapanainen, Pasi The Constraint Grammar Parser CG-2, Helsinki: University of Helsinki, Department of Linguistics, Publications no. 27
MORFOSYNTAKTISK OPMÆRKEDE KORPORA FOR DANSK: KORPUS90/2000 OG ARBORETUM Af Eckhard Bick (Institut for Sprog og Kommunikation, Syddansk Universitet)
MORFOSYNTAKTISK OPMÆRKEDE KORPORA FOR DANSK: KORPUS90/2000 OG ARBORETUM Af Eckhard Bick (Institut for Sprog og Kommunikation, Syddansk Universitet) 1. Introduktion En lang række lingvistiske applikationsområder,
Læs mereOpdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk
Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk Grammatik på dansk er nu på Facebook: facebook.com/grammatikpd Her kan du følge med i sproglige spørgsmål og selv spørge.
Læs mereCorpusEye - Et brugervenligt web-interface for grammatisk opmærkede korpora
Peter Widell og Mette Kunøe (udg.): 10. Møde om Udforskningen af Dansk Sprog Århus 2004 CorpusEye - Et brugervenligt web-interface for grammatisk opmærkede korpora Af Eckhard Bick (Syddansk Universitet)
Læs mereAUTOMATISK ANALYSE AF PORTUGISISK SKRIFTSPROG. Eckhard Bick
AUTOMATISK ANALYSE AF PORTUGISISK SKRIFTSPROG Eckhard Bick Institut for Lingvistik, Århus Universitet, Nordre Ringgade, DK-8000 Århus C tel: +45-89 422152, fax: +45-86 281397, e-mail: lineb@hum.aau.dk
Læs mereJO HERMANN. Latinsk grammatik. på dansk. Akademisk Forlag
JO HERMANN Latinsk grammatik på dansk Akademisk Forlag Latinsk grammatik på dansk 2. udgave, 2. 4. oplag, 2. 2011 Jo Hermann og Akademisk Forlag, et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab
Læs mereIntro til design og brug af korpora
Intro til design og brug af korpora Jørg Asmussen ja@dsl.dk Det Danske Sprog- og Litteraturselskab www.dsl.dk Intro til design og brug korpuslingvistik af korpora Jørg Asmussen ja@dsl.dk Det Danske Sprog-
Læs mereParsing-systemet Palavras
Eckhard Bick Parsing-systemet Palavras Automatisk Grammatisk Analyse af Portugisisk i et Constraint Grammar-Miljø Institut for Lingvistik, Aarhus Universitet e-mail: lineb@hum.au.dk, web: http://visl.hum.sdu.dk
Læs mereAUTOMATISK ANALYSE AF PORTUGISISK SKRIFTSPROG. Eckhard Bick
AUTOMATISK ANALYSE AF PORTUGISISK SKRIFTSPROG Eckhard Bick Institut for Lingvistik, Århus Universitet, Nordre Ringgade, DK-8000 Århus C tel: +45-89 422152, fax: +45-86 281397, e-mail: lineb@hum.aau.dk
Læs mereEckhard Bick Institut for Sprog og Kommunikation, Syddansk Universitet
MORFOSYNTAKTISK OPMÆRKEDE KORPORA FOR DANSK: KORPUS90/2000 OG ARBORETUM Eckhard Bick Institut for Sprog og Kommunikation, Syddansk Universitet lineb@hum.au.dk, http://visl.hum.sdu.dk 1. Introduktion En
Læs mereR e g e l f o r m a l i s m e r til b r u g v e d datamatisk lingvistik.
Bente Maegaard, Københavns Universitet, Institut for anvendt og m a t e m a t i s k lingvxstik, Njalsgade 96 2300 K ø b e n h a v n S R e g e l f o r m a l i s m e r til b r u g v e d datamatisk lingvistik.
Læs mereDEPENDENSSTRUKTURER I CONSTRAINT GRAMMAR SYNTAKS FOR PORTUGISISK. Eckhard Bick
DEPENDENSSTRUKTURER I CONSTRAINT GRAMMAR SYNTAKS FOR PORTUGISISK Eckhard Bick Institut for Lingvistik, Århus Universitet, Nordre Ringgade, DK-8000 Århus C tel: +45-89 422170, fax: +45-86 281397, e-mail:
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE... 1 FORORD... 2 1. ORDBOGSVÆRKTØJET I VÆRKTØJSLINJEN... 3 2. ORDBOGEN... 3
Ordbogsværktøjet 1.0 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 1 FORORD... 2 1. ORDBOGSVÆRKTØJET I VÆRKTØJSLINJEN... 3 2. ORDBOGEN... 3 MINIMER OG LUK... 3 SØGEFELT... 4 SØGERESULTAT... 4 Resultater...
Læs mereDANLATINSK FORMÅL MATERIALER OPDELING AF ELEVER
M20 DANLATINSK FORMÅL MATERIALER OPDELING AF ELEVER At træne eleverne i de danske og latinske betegnelser inden for den mest gængse grammatik. NB! Mulighed for selvkontrollerende aktiviteter med vendekortene.
Læs mereAalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse
Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Overordnede faglige mål med AP-forløbet Det primære formål med AP er at give eleverne en nødvendig basisforståelse for morfologi,
Læs mereOpdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk
Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk Grammatik på dansk er nu på Facebook: facebook.com/grammatikpd Her kan du følge med i sproglige spørgsmål og selv spørge.
Læs meregyldendal tysk grammatik
agnete bruun hansen elva stenestad i samarbejde med carl collin eriksen gyldendal tysk grammatik agnete bruun hansen elva stenestad i samarbejde med carl collin eriksen gyldendal tysk grammatik gyldendal
Læs mereHan overfører altså dele fra en brugt ytring, og bruger dem i sine egne sætningskonstruktioner dog ikke grammatisk korrekt.
Børns morfologi En optælling af Peters ordforråd viser, at han den ordklasse han bruger mest, er substantiver. Det hænger hovedsageligt sammen med, at det er nemmere at forene en fysisk genstand med en
Læs mereSprogtest til optagelsesprøven
Sprogtest til optagelsesprøven Instruktion: Denne prøve tester, hvor god du er til retskrivning, grammatik og andre beslægtede emner. Du får 18 spørgsmål i alt. Der er fem svarmuligheder til hvert spørgsmål.
Læs mereGerhard Boysen: Fransk grammatik. København: Munksgaard, 1992.
Merete Birkelund 133 Gerhard Boysen: Fransk grammatik. København: Munksgaard, 1992. Forlaget Munksgaard har med Gerhard Boysens Fransk Grammatik, 1992, indledt en grammatikserie i romanske sprog, der senere
Læs mereMaterialer: o Eckhard Bick, Grammy i Klostermølleskoven o VISL-relaterede grammatikker o Forslag til pædagogisk tilrettelagt brug af VISL-sitet
Nyt m VISL-SEM-kurset mere detaljeret kursusindhld g lidt m materialer. 1. kursusgang, Odense: Intrduktin til systemet g kursusmateriale Krt m terminlgi g farver (materiale fra JMD) analyseredskaber/tegnsæt
Læs mereSprogteknologiske resourcer for islandsk leksikografi
Eiríkur Rögnvaldsson Sprogteknologiske resourcer for islandsk leksikografi Seminar om leksikografi og sprogteknologi Schæffergården 31. januar 2010 Foredragets emne Islandsk sprogteknologi omkring århundredskiftet
Læs mereSprogteknologi I Undervisningsplan Forårssemester 2008
Sprogteknologi I Undervisningsplan Forårssemester 2008 Patrizia Paggio 27/9/2007 1 Introduktion til sprogteknologi Hvad er sprogteknologi Hvorfor er det svært at processere sprog Eksempler på applikationer
Læs mereMorfologi og syntaks
Morfologi formlære, ordføjningslære - læren om ordenes opbygning og former Morfologi Rod et ord mindste kerne (rodmorfem) Morfologi Rod et ord mindste kerne: hus Morfologi Rod et ord mindste kerne: hus
Læs mereModalverbernes infinitiv
Modalverbernes infinitiv eller Det er nødvendigt [å] kan ordentlig dansk Af Michael Herslund Selv om formanden og resten af Sprognævnet formodentlig uden videre kan skrive under på indholdet af denne artikels
Læs mereNyS. NyS og artiklens forfatter
NyS Forfatter: Jan Heegård Anmeldt værk: Susanne Annikki Kristensen: Grammatiske grundbegreber. Sætningen, ordet og sproget. Odense: Syddansk Universitet, 2011 (224 s.) Kilde: NyS Nydanske Sprogstudier
Læs merePaNoLa: The Danish Connection. Eckhard Bick Institut for Sprog og Kommunikation, Syddansk Universitet lineb@hum.au.dk, http://visl.hum.sdu.
PaNoLa: The Danish Connection Eckhard Bick Institut for Sprog og Kommunikation, Syddansk Universitet lineb@hum.au.dk, http://visl.hum.sdu.dk 1. The project PaNoLa (Parsing Nordic Languages) is a two-year
Læs mereALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING. At terpe eller at forstå?
ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING At terpe eller at forstå? For mange har ordet grammatik en kedelig klang. Nogle vil endda gå så vidt som til at mene, at grammatik er et af de kedeligste og unyttigste fag
Læs mereBasale hjælpemidler til løsning af skriftlige afleveringer/ årsprøve/ terminsprøve og eksamen:
Græsk De skriftlige afleveringer i græsk og latin minder om hinanden i opbygning; i begge prøves i en sproglig og en indholdsmæssig del. I græsk er der også spørgsmål i morfologi (orddannelse), oversættelsesvurdering
Læs mereOplæg om samarbejdet i Almen sprogforståelse. Rasmus Gottschalck og Anne-Grete Rovbjerg N. Zahles Gymnasieskole
Oplæg om samarbejdet i Almen sprogforståelse Rasmus Gottschalck og Anne-Grete Rovbjerg N. Zahles Gymnasieskole Disposition 1) Problemer og udfordringer i AP 2) Samarbejdet i grundforløbet 3) Samarbejdet
Læs mereEffectiveness of Data
The Unreasonable Effectiveness of Data Af Halevy, Norvig og Pereira Oversigt The unreasonableeffectiveness of Data Learning from Text at Web Scale Talegenkendelse Maskinoversættelse Generelt Semantisk
Læs mereMichael Herslund. Bach, Svend / Jørgen Schmitt Jensen, Større italiensk grammatik. København: Munksgaard 1990. viii + 759 s.
Michael Herslund 175 Bach, Svend / Jørgen Schmitt Jensen, Større italiensk grammatik. København: Munksgaard 1990. viii + 759 s. Da jeg fik denne bog i hånden, slog jeg straks op på paragraf 74.3 (ved hjælp
Læs mereVISL-øvelser (med danske og franske eksempler)
1. Ordklasseøvelser VISL-øvelser (med danske og franske eksempler) 1.1. Paintbox (spil hvor ord skal farves for ordklasse) 1.2. WordFall (spil hvor ord samles i Tetris-lignende kategori-kasser) 1.3. ShootingGallery
Læs mereIndhold. Forord... 11. Særlige forkortelser og tegn... 12. 1 Indledning... 13. 2 Opbygning af sætninger: sætningsled og kombinationer af led.
Indhold Forord... 11 Særlige forkortelser og tegn... 12 1 Indledning... 13 Syntaks... 13 Dansk Syntaks... 14 Terminologi... 15 Ord, fraser og led... 17 Semantiske roller og sætningsled... 19 Rækkefølge
Læs meresproget.dk en internetportal for det danske sprog
sproget.dk en internetportal for det danske sprog Ida Elisabeth Mørch, Dansk Sprognævn Lars Trap-Jensen, Det Danske Sprog- og Litteratuselskab 1 Baggrunden 2003 Sprog på spil 2005 Ekstrabevilling 2006
Læs mereProjektpræsentation. Grammatiske relationer i sætninger og nominalsyntagmer en tværsproglig analyse med tværteoretisk tilgang.
Ph.D.-studerende Katrine Tafteberg Jakobsen Projektpræsentation Grammatiske relationer i sætninger og nominalsyntagmer en tværsproglig analyse med tværteoretisk tilgang. (Delområde 3.1 i den overordnede
Læs mereDanske tegnsprogsordbøger En oversigt over eksisterende ordbøger over dansk tegnsprog, sammenholdt med projektet Ordbog over Dansk Tegnsprog.
Danske tegnsprogsordbøger En oversigt over eksisterende ordbøger over dansk tegnsprog, sammenholdt med projektet Ordbog over Dansk Tegnsprog. Af Thomas Troelsgård. Projektet Ordbog over Dansk Tegnsprog
Læs mereEt sprogtypologisk blik på alverdens sprog
Karen Lund Lektor, ph.d., Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Institut for Pædagogik karlund@dpu.dk Et sprogtypologisk blik på alverdens sprog Når vi skal lære et nyt sprog, bruger vi det vi har med
Læs mereAalborg Universitet, 2. juni 2004. Lasse Høgh. Rasmus Flyger Berg Andersen. Side 1 af 13
Denne rapport er et produkt af et INF6 projekt, i faget Verbal interaktion i multimodal kontekst. Rapporten dokumenterer udviklingen af et vejrudsigtssystem. Koden til systemet er at finde på den vedlagte
Læs mereFaglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1
Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne i 1. klasse har tilegnet sig kundskaber og Det talte sprog Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige
Læs mereTredje kapitel i serien om, hvad man kan få ud af sin håndflash, hvis bare man bruger fantasien
Tredje kapitel i serien om, hvad man kan få ud af sin håndflash, hvis bare man bruger fantasien For nogen tid siden efterlyste jeg i et forum et nyt ord for håndflash, da det nok ikke er det mest logiske
Læs mereGrammatik: Fællesnavne: Ting, begreber og levende væsener: F.eks. knallert, spade, radio, virkelighed, ide, hund, giraf
Grammatik: Substantiver (navneord) Substantiver er benævnelser for personer, steder, begreber og ting. Der findes to slags: Køn: Fællesnavne: Ting, begreber og levende væsener: F.eks. knallert, spade,
Læs mereAalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse
Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Overordnede faglige mål med AP-forløbet Det primære formål med AP er at give eleverne en nødvendig basisforståelse for morfologi,
Læs mereOrdRet - en ny dansk stavekontrol
OrdRet - en ny dansk stavekontrol Av Julie Kock Clausen Dansk Videnscenter for Ordblindhed har siden 2000 været ansvarlig for projektet»ordret en ny dansk stavekontrol«. Hensigten med stavekontrollen OrdRet
Læs mereAutomatisering Af Hverdagen
Automatisering Af Hverdagen Programmering - Eksamensopgave 10-05-2011 Roskilde Tekniske Gymnasium (Kl. 3,3m) Mads Christiansen & Tobias Hjelholt Svendsen 2 Automatisering Af Hverdagen Indhold Introduktion:...
Læs mereOm så og der som genoptagere for ekstraponerede tidog stedsadverbialer
Ny forskning i grammatik, vol. 24 (2017), 107-120. Om så og der som genoptagere for ekstraponerede tidog stedsadverbialer Af Sune Just Christensen Abstract The adverbs så and der are both able to represent
Læs merePædagogiske læreplaner
- en kort introduktion til programmet Pædagogiske læreplaner med værktøjet RiskMinder. - Se evt. den tilhørende video på www.rmlink.dk Hvad siger loven..? Det enkelte dagtilbud skal udarbejde en pædagogisk
Læs mereKvantitative metoder inden for korpuslingvistiske projekter
Kvantitative metoder inden for korpuslingvistiske projekter Illustreret ved eksempler fra Den Danske Ordbogs korpus, Korpus 2000 og Korpus 90 Jørg Asmussen Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, DSL ja@dsl.dk
Læs mereAalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse
Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Overordnede faglige mål med AP-forløbet Det primære formål med AP er at give eleverne en nødvendig basisforståelse for morfologi,
Læs mereGruppe 1, Audiologi René Gyldenlund Pedersen, Ivan Hemmingsen, Louise Thygesen Smidt og Mette Toft Hansen Skriftlig gruppeaflevering Morfologi
Skriftlig gruppeaflevering Morfologi 1. Løs nedenstående opgaver sammen med jeres studiegruppe 2. Aflever ét eksemplar samlet for hele studiegruppen a. a. Notér på opgaven: i. Uddannelse (Logopædi, Pædagogisk
Læs mereEt oplæg til dokumentation og evaluering
Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6
Læs mereKan en konstituent være både subjekt og objekt på samme tid?
Festseminar: Mikkelsens Dansk Ordföjningslære bliver 100 år Aarhus Universitet, 13.-14.10.2011 Kan en konstituent være både subjekt og objekt på samme tid? - om indlejrede infinitivsætninger Sten Vikner
Læs mereVelkommen til ABC Analyzer! Grundkursusmanual 2 vil introducere dig til ABC Analyzers mere avancerede funktioner, bl.a.:
Velkommen til ABC Analyzer! Grundkursusmanual 2 vil introducere dig til ABC Analyzers mere avancerede funktioner, bl.a.: Kategoriseringer uden ABC-kategorier Krydstabel (trebenede) Beregnede og avancerede
Læs mereOrdliste over anvendt fagterminologi
Ordliste over anvendt fagterminologi Adjektiv / tillægsord Adverbial / biled Adverbium / biord Akkusativ m. infinitiv Ord, der beskriver eksempelvis en person eller en genstand, f.eks. er stor, god og
Læs mereOrdbogsværktøjet mikrov.dk
Kom godt i gang med Ordbogsværktøjet mikrov.dk Forord - et læse- og skrivestøttende sprogværktøj Ordbogsværktøjet kan anvendes som betydnings- og retskrivningsordbog eller som et undersøgende og støttende
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Termin maj-juni 2015/2016 Institution Silkeborg Business College, Handelsskolen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold EUX Merkantil Spansk C Dorte Rathcke Holm Eux2a15-2spaC Oversigt
Læs mereStavLet. til Google Docs. Manual for StavLet til Google Docs
StavLet til Google Docs Manual for StavLet til Google Docs Kort om StavLet til Google Docs... 2 Generelt om tillæg.... 2 Om tablets og tillæg.... 3 Kontrol af tekst... 3 De mest almindelige meddelelser...
Læs mereSprog og Multimedier. Redigeret af: Tom Brøndsted & Inger Lytje. RJ) Aalborg Universitetsforlag
Sprog og Multimedier Redigeret af: Tom Brøndsted & Inger Lytje RJ) Aalborg Universitetsforlag Sprog og Multimedier Redigeret af Tom Brøndsted & Inger Lytje 1997: Forfatterne. Omslagscollage: Roland Jensen
Læs mereSproglige problemstillinger ved informationssøgning
Sproglige problemstillinger ved informationssøgning Patrizia Paggio Center for Sprogteknologi Københavns Universitet patrizia@cst.dk Disposition Søgemaskiner i dag: nogle problemer Nogle krav til fremtidig
Læs mereNOTAT: LEDIGHEDSBEGREBET VED DIMENSIONERINGEN AF ANTROPOLOGI ANALYSE OG TAL
NOTAT: LEDIGHEDSBEGREBET VED DIMENSIONERINGEN AF ANTROPOLOGI ANALYSE OG TAL Notat - Ledighedsbegrebet ved dimensioneringen af antropologi Udarbejdet af: Thomas Mørch Pedersen Malte Moll Wingender Ved:
Læs mereForudsætninger for at lære sprog
Forudsætninger for at lære sprog Input - en forudsætning for at kunne finde mønstre og for at have noget at imitere. Output - en forudsætning for hypotesedannelse /-afprøvning. Interaktion - giver tilpasset
Læs mereAalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse
Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Overordnede faglige mål med AP-forløbet Det primære formål med AP er at give eleverne en nødvendig basisforståelse for morfologi,
Læs mereVISL - Tværsproglig computer-baseret grammatikundervisning
VISL - Tværsproglig computer-baseret grammatikundervisning VISL (Visuel Interaktiv Syntaks Læring) er et tværsprogligt undervisnings- og forskningsinitiativ, der blev lanceret i 1996 som et oprindeligt
Læs mereEPOS LØN TIPS & TRICKS NR. 6 EKSPORT VIA SKABELON TIL EXCEL
EPOS LØN TIPS & TRICKS NR. 6 EKSPORT VIA SKABELON TIL EXCEL EPOS LØN VERSION 3.1.02 JUNI 2011 Indholdsfortegnelse 1 Generelt... 3 2 Områder der kan eksporteres fra... 3 3 Eksport til Excel... 4 3.1 Udsøgning
Læs mereTalesprog skriftsprog taleprocessering
Talesprog skriftsprog taleprocessering Disposition Introduktion til min undersøgelse, 2003 Undersøgelsen og resultater fokus på udvalgte dele Praksis eksempler Talepædagogen og læsepædagogen som vigtige
Læs merePORTEFØLJEOPGAVE 1 Brugsdesign. Digital Design 1. semester Bui (Kasper), Victor, Amanda og Christina. 30. September 2015 Uge 40. Anslag: 12.
PORTEFØLJEOPGAVE 1 Brugsdesign Digital Design 1. semester Bui (Kasper), Victor, Amanda og Christina 30. September 2015 Uge 40 Anslag: 12. 860 Indholdsfortegnelse Indledning Analyse af Stiftens skærm Nutids-
Læs mereAlmen sprogforståelse
Almen sprogforståelse Silkeborg Gymnasium 2017 Læreplansrevisionen i 2017 har endnu ikke medført de store ændringer i forløbs- og lektionsplanerne for da de fleste nye punkter allerede stort set blev tilgodeset
Læs mereFORORD OG VEJLEDNING 11. INDSKRIFTER 15 introduktion til emnet. IMPERIUM ROMANUM og dets udvikling 18
I NDHOLD FORORD OG VEJLEDNING 11 INDSKRIFTER 15 introduktion til emnet IMPERIUM ROMANUM og dets udvikling 18 1 21 BYGNINGSVÆRKER, MONUMENTER Nominernes ordstammer OG LOKALITETER Kasusendelser: nominativ
Læs mereSprogtest til optagelsesprøven (cand.mag. i journalistik)
Sprogtest til optagelsesprøven (cand.mag. i journalistik) Instruktion: Denne prøve tester, hvor god du er til retskrivning, grammatik og andre beslægtede emner. Du får 18 spørgsmål i alt. Der er fem svarmuligheder
Læs mereGRAMMATIK OVER DET DANSKE SPROG
ERIK HANSEN OG LARS HELTOFT GRAMMATIK OVER DET DANSKE SPROG Indledning og oversigt BIND I UNIVERSITÅTSBIBLIOTHEK KIEL - ZENTRALBIBLIOTHEK - D S L Det Danske Sprog- og Litteraturselskab Syddansk Universitetsforlag
Læs mereEn undersøgelse af elevernes stavefærdighed i FSA 2008, retskrivning
~ Uden for tema En undersøgelse af elevernes stavefærdighed i FSA 2008, retskrivning Af Jørgen Schack, seniorforsker ved Dansk Sprognævn og medlem af Opgavekommissionen for Dansk - Læsning og Retskrivning.
Læs mereHVORDAN KAN REFERENCEARKITEKTUR IMPLEMENTERES I EN STANDARDISERET DOKUMENTATION?
HVORDAN KAN REFERENCEARKITEKTUR IMPLEMENTERES I EN STANDARDISERET DOKUMENTATION? Strukturering af dokumentation er et must, hvis der skal være genkendelighed og ensartethed i dokumentationen. Det samme
Læs mereModulet Dansk stilistik og elektroniske tekster bygger videre på modulerne Formel grammatik og didaktik og Funktionel grammatik og didaktik.
Valgmodulet: Dansk stilistik og digitale tekster (stylistics and digital texts) ECTS og aktivitetskode 5 ECTS Aktivitetskode: Placering 3. semester på Masteruddannelse i sprogundervisning, lingvistik og
Læs mereGrundforløbet på HHX
Grundforløbet på HHX 3 måneders afklaringsforløb Grundforløbet skal danne grundlag for elevernes valg og gennemførelse af studieretning og give eleverne faglig indsigt og forståelse og en indføring i gymnasiets
Læs mereGrammatik Blandet - Opsamling
Grammatik Blandet - Opsamling FIO2000 Laila Kjærbæk Mandag den 15. juni 2009 Substantiver - øvelse Singularis Pluralis Indefinit Definit Indefinit Definit et akvarium akvariet akvarier akvarierne et billede
Læs mereFinanskrisens metaforer i danske medier
PROJEKT FORSKERSPIRER 2012 HUM Finanskrisens metaforer i danske medier Rikke Evald Povlsen Midtfyns Gymnasium Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Problemformulering... 3 Afgrænsning... 4 Metoder... 4 Diskussion...
Læs mereHvornår? Greve Kommune. To sproglige færdigheder, der er afgørende for at lære at læse
Hvornår? Greve Kommune Sprogvurdering af børn i treårsalderen, inden skolestart Ulla Flye Andersen Tale-sprogkonsulent ufa@sprogogleg.dk www.sprogogleg.dk Sprogvurderingsmaterialet = ét materiale 3 år
Læs mereLatinsk Grammatik AIGIS 8,2 1
Latinsk Grammatik anmeldt af Sebastian Persson Dirk Panhuis, Latin Grammar, The University of Michigan Press, Ann Arbor, 2006 oversat af forfatteren sammen med Gertrud Champe fra Latijnse grammatica, Garant,
Læs mereKlasser og Objekter i Python. Uge 46 Learning Python: kap 15-16, 19-22.
Klasser og Objekter i Python Uge 46 Learning Python: kap 15-16, 19-22. Klasser og objekter En klasse beskriver en klump af samhørende funktioner og variable En klasse er en beskrivelse. En kage form Klassens
Læs mereDansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Mandag den 23. maj 2011 kl. 15.00-16.00. AVU112-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution
Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen
Læs mereBente Skov. Castellano. Spansk grammatik. Haase & Søns Forlag
Bente Skov Castellano Spansk grammatik Haase & Søns Forlag Bente Skov: Castellano. Spansk grammatik Bente Skov og Haase & Søns Forlag 2012 Fagkonsulent: Niels Leifer Forlagsredaktion: Tom Havemann og Michael
Læs mereSprogteknologi I Undervisningsplan Forårssemester 2009
Sprogteknologi I Undervisningsplan Forårssemester 2009 Version 1 Patrizia Paggio 25/1/2009 6.feb: Lektion 1. Introduktion til sprogteknologi Hvad er sprogteknologi Hvorfor er det svært at processere sprog
Læs mereGrammatisk mini-encyklopædi Ved Sten Stenbæk Fjerritslev Gymnasium
Grammatisk mini-encyklopædi Ved Sten Stenbæk Fjerritslev Gymnasium Mini-encyklopædien er bygget alfabetisk op. Der er 3 måder at orientere sig: 1. Du kan bruge alfabet-bjælken herover 2. Du kan også trykke
Læs mereGALLERIET Mikro Værkstedet A/S
Brugervejledning GALLERIET Mikro Værkstedet A/S INDHOLDSFORTEGNELSE 1. SØG I GALLERIET. s. 2 1.1 Fritekstsøgning... s. 3 Bladre. s. 4 Gode råd til fritekstsøgning.... s. 4 Avanceret søgning.. s. 4 Søgning
Læs mereUndervisningen i AP har 42 timer til rådighed (= 26½ moduler), som i moduler fordeler sig således:
Til undervisere i AP: Undervisningen i AP har 42 timer til rådighed (= 26½ moduler), som i moduler fordeler sig således: Screeningstest (½ modul), midtvejstest (½ modul) + afslutningstest (1 modul) Ordklasser:
Læs mereNotat. Brug personas til at leve dig ind i brugernes liv
Notat SEGES P/S Koncern Digital Datadreven informationsformidling, personas og personalisering Ansvarlig JUPO Oprettet 17-03-2016 Projekt: 7464, Digitale relationer og datadreven informationsformidling
Læs mereSemantikopgave Ved Tobias Scavenius
Semantikopgave Ved Tobias Scavenius Opgaveformulering Undersøg hvordan verbet bære er beskrevet semantisk i DDO, sammenhold beskrivelsen med Ruus beskrivelse i Kognitiv semantik på dansk. Undersøg hvordan
Læs mere10 tips til panorering og motiver i bevægelse
10 tips til panorering og motiver i bevægelse Panorering er en effektiv måde at vise bevægelse i et foto. Det tilfører fotoet en masse dynamik, og gør dine fotos mere levende. Teknikken er ikke svær hvis
Læs mereSproglig udredning af tosprogede elever
folkeskolen.dk september 1 /5 Sproglig udredning af tosprogede elever Er Ali et specialklassebarn, eller er han en dreng med læsevanskeligheder? For at afgøre det spørgsmål er det nødvendigt at undersøge
Læs mereOuverture: if a person can t communicate, the very least he can do is to shut up! Tom Lehrer. Human beings just can t not communicate. Dorthe Duncker.
. p.1/16 Ouverture: if a person can t communicate, the very least he can do is to shut up! Tom Lehrer. Human beings just can t not communicate. Dorthe Duncker. . p.2/16 Ouverture: Håndtering af sammensatte
Læs mereEt alternativ til periodediagrammerne. af Henrik Jørgensen
Et alternativ til periodediagrammerne af Henrik Jørgensen Periodediagrammerne, eller som de altid har heddet blandt venner, trappediagrammerne, er et elsket og nyttigt redskab der kan tjene mange formål
Læs mere4. september 2003. π B = Lungefunktions data fra tirsdags Gennemsnit l/min
Epidemiologi og biostatistik Uge, torsdag 28. august 2003 Morten Frydenberg, Institut for Biostatistik. og hoste estimation sikkerhedsintervaller antagelr Normalfordelingen Prædiktion Statistisk test (udfra
Læs mereDansk grammatik. Lisa Holm Christensen Robert Zola Christensen. Syddansk Universitetsforlag. UNIVERSITÅTSBIBUOTHF.K KIEL - ZENTRALBIBLiOTHtK -
Dansk grammatik Lisa Holm Christensen Robert Zola Christensen UNIVERSITÅTSBIBUOTHF.K KIEL - ZENTRALBIBLiOTHtK - Syddansk Universitetsforlag Forord 15 1. Indledning 17 Hvad er sprog? 17 Det brede perspektiv:
Læs mereIslandsk i officiel teori og individuel praksis
1 Islandsk i officiel teori og individuel praksis Guðrún Kvaran & Hanna Óladóttir Reykjavík Det er her meningen at tale lidt om nydannelse af ord i islandsk. Hvilken status den har i islandsk sprogpolitik,
Læs mereGRAMMATIK OVER DET DANSKE SPROG
ERIK HANSEN OG LARS HELTOFT GRAMMATIK OVER DET DANSKE SPROG Sætningen og dens konstruktion BIND III UIMIVET.S!TÅTS3iCL!CTHI,v k!... j -ZENTHALBiBUOTHEK- D S L Det Danske Sprog- og Litteraturselskab Syddansk
Læs mereKAN HØRETABET FORKLARE ALT? OM SPROGLIGE VANSKELIGHEDER HOS. Pia Thomsen,
KAN HØRETABET FORKLARE ALT? OM SPROGLIGE VANSKELIGHEDER HOS BØRN MED HØRETAB. BØRN MED HØRETAB Pia Thomsen, Associated Professor Ph D Associated Professor, Ph.D. Department of Language and Communication,
Læs mereBør kragerne flyve mod øst?
Bør kragerne flyve mod øst? Mit navn er Marc de Oliveira. Jeg er systemanalytiker og datalog fra Københavns Universitet og denne artikel hører til min artikelserie, Forsimpling (som også er et podcast),
Læs mereTal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng
Tal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng Af Karin Guldbæk-Ahvo For mange andre nordboer er det meget svært at finde ud af, om danskerne taler om lager, læger, lejr,
Læs mereLøsningsforslag til opgaver i Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk
Løsningsforslag til opgaver i Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk Grammatik på dansk er nu på Facebook: facebook.com/grammatikpd Her kan du følge med i sproglige spørgsmål og selv spørge. Der er
Læs mereEr trafikanterne tilfredse med ITS på motorveje?
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mere