Materialer: o Eckhard Bick, Grammy i Klostermølleskoven o VISL-relaterede grammatikker o Forslag til pædagogisk tilrettelagt brug af VISL-sitet

Transkript

1 Nyt m VISL-SEM-kurset mere detaljeret kursusindhld g lidt m materialer. 1. kursusgang, Odense: Intrduktin til systemet g kursusmateriale Krt m terminlgi g farver (materiale fra JMD) analyseredskaber/tegnsæt (materiale fra AW/EB) spil/edutainment krpra g deres muligheder Materialer: Eckhard Bick, Grammy i Klstermølleskven VISL-relaterede grammatikker Frslag til pædaggisk tilrettelagt brug af VISL-sitet Hands-n arbejde, frtrliggørelse med de ønskede funktinaliteter. Inspiratin til mråder, sm kunne videreudvikles/inddrages i frbindelse med prjektstarten. (Se nedenfr) Input fra deltagerne til mulige mråder, der kunne arbejdes videre med, herunder luftning af tanker m den videre anvendelse af systemet i egen undervisning.

2 Inspiratin til mråder, sm kunne videreudvikles/inddrages/anvendes i prjektstarten: Fleksibilitet i termer (da/lat/symbler/farver/frkrtelser) Man kan få hjælp til at lære systemets terminlgi at kende g samtidig pnå den fleksibilitet, der er nødvendig fr, at man sm fsk-lærer kan favne den terminlgiske bredde, der pereres med i frskelligt lærebgsmateriale, g sm børnene kmmer med fra deres frskellige sammenhænge. Farvekdning Dette aspekt af VISL taler gså til den visuelt rienterede studerende/elev. Samtidig er farvesystemet en internatinalt accepteret standard, sm vil kunne bruges i andre sammenhænge, fx fr at skabe verblik Paintbx-spillet intrducerer rdklasserne g deres farvekder. Her kan der arbejdes på frskellige niveauer i den enkeltes eget temp, med både fritekst g færdiganalyserede sætninger.

3 Stilistisk analyse: Farvekderne simplificerer indtrykket af en analyse af fx en hel tekst mere kmpakt g verskueligt at a glance! Funktinen kan med strt udbytte anvendes til stilistisk tekstanalyse, hvr en eventuelt nminel eller verbal stil let kan ses, g en teksts verfld af eller mangel på visse farver (g dermed rdklasser) vil være åbenlys. En typisk nminel g dermed blå/grøn-præget avis/nyhedstekst fra Ritzau. Tekstuel variatin VISL har en funktin, sm giver mulighed fr en frm fr sprgbrugsanalyse i vilkårlige (elev)tekster/selvprducerede tekster. Dette kan gøres ved, at man søger på en enkelt knstituent eller et funktinelt karakteristikum g får dette markeret *) i hele teksten, fx brugen af inversin, brug af freløbigt subjekt. Yderligere kan man få highlightet fx alle subjekter, så det er let at se, m alle sætninger starter med S; eller fx relativsætninger fr at bedømme sætningskmpleksiteten. Man kunne frtsætte med adverbialer fr at se, m disse er sætninger, grupper eller rd. Derudver kan bestemte variatinsmønstre eksemplificeres ved, at man søger rdnede eksempler fra stre krpra på VISL s hjemmeside g herigennem kan danne sig et billede af de strukturelle g leksikale valgmuligheder, der knytter sig til et givent rd: Denne funktinalitet, samt VISL s særlige, brugervenlige søgeinterface, åbner muligheder, der ligger langt ver, hvad et rdbgsplag kan tilbyde. *) Funktinen er under udvikling.

4 Fejltyper Fr dansk (g naturligvis dansk sm andetsprg) er der mulighed fr, at man checker sin tekst gennem en speciel stavekntrl, sm bl.a. kan checke fr visse frmer fr kngruensfejl (en str hus, huset er str). Endvidere kan visse typer af prblemer med infinitiv/finitfrmer fanges ( Han er glad fr at lærer grammatik ) sm nrmalt ikke fanges i WORD. Andre frmer, fx prgressiv i engelsk, kan ikke rettes, men kan highlightes autmatisk i hele tekster, så den studerende kan få et verblik ver frmens hyppighed, anvendelse g betydning. Hvis en studerende vil evaluere sine elevers fremskridt inden fr rdvalgsmråder (fx præpsitiner) eller uregelmæssige bøjningsfrmer af verber, tilbyder VISL et mdul *), der knstruerer indsætningsøvelser ud fra sammenhængende tekst, hvr man kan fjerne de ønskede rdklasser eller få indsat grundfrmer af verberne i stedet fr de bøjede frmer. I dette mdul får brugeren et individuelt lgin, så hans prgressin let kan evalueres, g skræddersyede øvelser freslås evt. med links til relevante spil, frklarende tekst, grammatisk versigt eller definitiner. Tempusvalg g deraf følgende fejl kan synliggøres ved, at man får highlightet alle finitte verber i en tekst (eventuelt med angivelse af den brugte tempus). Herved åbnes mulighed fr diskussin af fx frhldet mellem tid g tempus. Kllkatiner g scilingvistik På sit krpuswebsite tilbyder VISL fr en række sprg stre databaser med analyserede tekster, sm der frit kan søges i. Fr dansk er der fx ca. 50 milliner rd. Hermed åbnes mulighed fr, at man kan søge efter nye rd i dansk, deres køn g bøjningsfrmer (en/et website, en/et websted, en hjemmeside, en hme-page, vs. e-pst). Hertil kan knyttes en diskussin af, hvilke sprg der har indflydelse på hvilke leksikalske mråder i dansk. drive scilingvistiske studier, fx undersøge, hvilke substantiver der bruges i frbindelse med kønsspecifikke rd sm hans g hendes. *) Funktinen er under udvikling

5 Denne øvelse kan gså laves kmparativt på tværs af frskellige teksttyper. søge på enkeltstående rd fr at finde ngle af de andre rd, de indgår i semantisk kntekst med. Der kan gså søges på faste kllkatiner, fx flerledsudtryk sm etniske (?) danskere, sm vi vil have flere af i plitiet, eller svage tsprgede børn, der svigtes g så bliver stærke fanger, eller på grammatiske kllkatiner sm verbum + præpsitin (tænke på, hlde af, jf. venfr). Eksemplet etniske (danskere) er et såkaldt Prtmanteau-udtryk med scillerende betydning, ligesm sanktinere (en handling), g frekvensen g distributinen af de mdstridende betydninger kan med frdel undersøges i såkaldte knkrdanser, der kan pbygges ad hc på VISL s krpus-website. Sprglig bevidsthed Et vigtigt funktinelt aspekt ved den sprglige bevidsthed ligger på det semantiske snarere end det snævert grammatiske felt. Her kan en elevøvelse fx gå ud på at identificere faste vendinger, der invlverer bestemte semantiske felter, fx dyre-, fugle- g fiskenavne (snu ræv, gammel ræv, ræv bag øret, smuk sild, være en ørn til etc.). Man kan dernæst undersøge m vendingerne er internatinale, m ngle har en stigende/faldende hyppighed (ver tid), evt. ved at supplere med internetbaserede undersøgelser (antal hits i Ggle) m anvendte adjektiver er faste kllkatiner, eller m de kan skiftes ud med synnymer ( snu/snedig/dreven ).

6 Niveaudifferentiering g kntinuitet Det er en kngstanke ved VISL-systemet, at ét g samme analysesystem kan anvendes i læring g undervisning på samtlige niveauer i det danske sklesystem, fra flkesklen til de videregående uddannelser. Dette pnås igennem et sindrigt system af niveaufiltre, der præsenterer det samme sprglige materiale frskelligt fr frskellige brugergrupper, g dermed sikrer kntinuitet i uddannelsessystemet. I seminariesammenhæng betyder dette, at seminarielærerne, de studerende g deres elever i flkesklen kan benytte en integreret terminlgi, hvr frskellen snarere ligger i kmpleksiteten (fx antal af brugte kategrier g sætningsmateriale) end i systemet sm sådan. VISL går fra simple sætninger til meget kmplekse

7 Fra den enkle analysefrm af en given sætning Til den langt mere kmplekse Et vigtigt aspekt i niveaudifferentiering er gså undervisningsfrmen, g her tilbyder VISL på den ene side grammatikspil, der appellerer til fx børn g en mere sansepræget læringsstil, g på den anden side grafisk-analytiske mduler til

8 frdybende grammatisk arbejde - igen med det samme sprglige materiale g den samme verrdnede terminlgi. Tværsprglighed: Kntinuitet er vigtig ikke kun i et vertikalt perspektivt, men gså hrisntalt på tværs af sprgfagene. Her muliggør VISL s internatinalt afstemte terminlgi en betydelig synergigevinst ved, at dansk-, mdersmåls- g fremmedsprgslærere kan gå sammen m krdinerede frløb med et sprgligt fkus eller i det mindste kan bygge på kendt terminlgi fra anden undervisning. Et fkus på kntrastiv grammatikundervisning kan øge den sprglige bevidsthed på mdersmålsmrådet igennem et fremmedsprgligt filter g mvendt. Dette er imidlertid kun muligt, når der benyttes en sammenlignelig terminlgi, - sm det er tilfældet i det tværsprglige VISL-system. Brugerne kan således arbejde med de samme mduler g spil, samt med strukturelt sammenlignelige, niveauafstemte sætninger på flere frskellige sprg. Vi håber, venstående har kunnet give inspiratin til ngle af de seminarierelevante mråder, sm ligger i VISL-systemet, g sm med str frdel kan udnyttes i den daglige undervisning g de studerendes selvstændige studier. Med venlig hilsen g håbet m, at vi ses til kursus efter smmerferien.

9 På vegne af VISL-SEM-gruppen Anette Wulff, prjektkrdinatr tlf.: