Rapport fra Arbejdsgruppen om Narsarsuaqs fremtid

Transkript

1 Rapport fra Arbejdsgruppen om Narsarsuaqs fremtid 1

2 Forord Den 6. februar 2018 holdt Kommune Kujalleq et seminar om Narsarsuaq. Under seminaret blev det besluttet at nedsætte en administrativ arbejdsgruppe om Narsarsuaqs fremtid, der refererer til en politisk styregruppe. Den 22. november 2018 vedtog Inatsisartut Inatsisartutlov om rammebetingelser for anlæg, drift og finansiering af international lufthavn i Nuuk og i Ilulissat samt regional lufthavn i Qaqortoq. Loven berører ikke Kangerlussuaq og Narsarsuaqs fremtid, men det forudsættes i lovens bemærkninger, at Omfanget af og konsekvenserne for den fortsatte anvendelse af Kangerlussuaq og Narsarsuaq afdækkes i 2 arbejdsgrupper bestående af repræsentanter fra Grønlands Selvstyre, Qeqqata Kommunia og Kommune Kujalleq. Derudover fremgår det af Aftale om finansloven for 2019 at: I forhold til fremtiden for lufthavnene i Narsarsuaq og Kangerlussuaq nedsætter Naalakkersuisut og de respektive kommuner nu to arbejdsgrupper, der blandt andet får til opgave at afdække forhold vedrørende bostedernes fremtidige erhvervspotentiale og rolle i det fremtidige trafiksystem herunder mulighederne for en eventuelle hel- eller delvis kommunal overtagelse. Den 11. januar 2019 underskrev Borgmesteren for Kommune Kujalleq Kiista P. Isaksen og Medlem af Naalakkersuisoq for Boliger og Infrastruktur Karl Frederik Danielsen kommissoriet for arbejdsgruppen om Narsarsuaq s fremtid. 1. Arbejdsgruppens opgave er at undersøge og vurdere konsekvenserne for bygden Narsarsuaq ved en fremtidig omdannelse til heliport. 2. Derudover skal arbejdsgruppen kortlægge Mittarfeqarfiits servicefunktioner i Narsarsuaq, ligesom arbejdsgruppen har til opgave at fremkomme med forslag til hvordan disse fremadrettet skal løses og af hvem. 3. Foreningen Bevar Narsarsuaq har fremsat et ønske om, at der indgås en juridisk bindende tryghedsaftale. Arbejdsgruppen får til opgave at afdække hvilke konkrete ønsker, foreningen Bevar Narsarsuaq har. 4. Endelig skal Kommune Kujalleq i samarbejde med relevante interessenter initiere en proces med erhvervslivet i Narsarsuaq for at afdække erhvervslivets muligheder i et nyt lufthavnsscenarie. Arbejdsgruppen har holdt 2 møder i løbet af sidste kvartal i 2018 og 2 møder i starten af Ud fra opgaverne i kommissoriet fremlægger arbejdsgruppen hermed sin rapport for den politiske styregruppe. 2

3 Medlemmer af den politiske styregruppe og den administrative arbejdsgruppe Den politiske styregruppe består af flg.: Borgmesteren i Kommune Kujalleq Formanden for bygdebestyrelsen for Narsarsuaq Naalakkersuisoq for Boliger og Infrastruktur Naalakkersuisoq for Erhverv og Energi Den administrative arbejdsgruppe er en arbejdsgruppe under Kommune Kujalleq, hvorfor kommunen har ansvaret for indkaldelse og afholdelse af møderne i arbejdsgruppen. Den administrative arbejdsgruppe består af flg.: En repræsentant for foreningen Bevar Narsarsuaq Erhvervs- og Arbejdsmarkedschefen i Kommune Kujalleq Vicedirektøren i Kommune Kujalleq Afdelingschef for Infrastruktur i Departementet for Boliger og Infrastruktur En repræsentant for Departementet for Finanser En repræsentant for Departementet for Råstoffer og Arbejdsmarked 3

4 1.0 Omdannelse af Narsarsuaq lufthavn til heliport Arbejdsgruppens har fået til opgave at undersøge og vurdere konsekvenserne for bygden Narsarsuaq ved en fremtidig omdannelse til heliport. Nærværende afsnit er en opsummering af konklusionerne fra rapporten fra Rambøll udarbejdet for Departementet for Boliger og Infrastruktur Tre scenarier vedrørende Narsarsuaq lufthavns fremtid, september Ud over at være hovedlufthavnen for det sydgrønlandske flytrafiksystem er Narsarsuaq en bygd i Kommune Kujalleq med 126 indbyggere, som er afhængige af lufthavnen med hensyn til erhvervs- og beskæftigelsesmuligheder, primært inden for trafik og turisme. Hvis Narsarsuaq Lufthavn reduceres for regionaltrafik, vil beskæftigelsesmulighederne i bygden blive væsentligt reduceret. Af de 126 indbyggere som i dag bor i Narsarsuaq, er ca. 60 er ansat i Mittarfeqarfiit. Hvis aktiviteterne nedskaleres gennem omdannelsen af lufthavnen i Narsarsuaq til en heliport, vil der ifølge Mittarfeqarfiit fremadrettet være behov for ca. 10 ansatte. Af disse vil de 9 være betinget af Mittarfeqarfiits fortsatte betjening af bygdens energiforsyning. Hvis lufthavnen i Narsarsuaq omdannes til en heliport vil det samlede investeringsbehov være på ca. 17 mio. kr. En kommende heliport i Narsarsuaq bør dimensioneres til de største helikoptertyper såsom Sikorsky 61 og 92, Eurokopter Super Puma eller lignende. Reelt vil der kun være behov for mellemstore helikoptere som Bell 212 eller AW 169, men der kan forekomme et behov for de helt store helikoptere til SAR-tjeneste og evt. senere efterforskningsaktiviteter i Sydgrønland. 1.1 Forventet trafikudvikling I 2016 havde Narsarsuaq Lufthavn indenrigspassagerer og udenrigspassagerer til Danmark og Island i alt ankommende og afgående passagerer. Når der etableres en ny lufthavn i Qaqortoq, vil feedertrafikken mellem Narsarsuaq og Qaqortoq bortfalde. Halvdelen af passagererne skal til Qaqortoq og de kan dermed flyve direkte til og fra slutdestinationen. Der vil således ske ca. en halvering af de lokale trafikmængder og trafikarbejdet i Sydgrønland. Af trafikmængden i Sydgrønland forventes det, at der skønsmæssigt vil være ca årlige passagerer tilbage i Narsarsuaq lufthavn, svarende gennemsnitligt til ca. 8 passagerer dagligt, hvis den nye lufthavn i Qaqortoq etableres. Det forudsættes, at antallet af turister vil være lille, hvorfor der ikke er udarbejdet en egentlig prognose, men det kan være rimeligt at antage, at der fortsat vil være turisme omkring Qassiarsauk og Igaliku i sommerhalvåret. Disse turister forventes primært at benytte skib af prismæssige grunde og for at få en ekstra oplevelse. 4

5 1.2 Driftbudgettet i 2023 Ved at flytte hubfunktionen i Narsarsuaq lufthavn til Qaqortoq, spares halvdelen af flytrafikken i Sydgrønland målt på antal passagerer, og Narsarsuaq som lufthavn bliver ud fra et transportmæssigt synspunkt overflødiggjort. Driftsresultater for Narsarsuaq lufthavn i 2017 på lå på + 7 mio. kr. Omdannes Narsarsuaq lufthavn derimod til heliport, kan Mittarfeqarfiit forvente et driftsresultat på -4 mio. kr. som er en forringelse på -11 mio. kr. fra i dag. Det skal understreges, at estimaterne for de enkelte budgetposter er behæftet med væsentlig usikkerhed, idet mange poster afhænger af omfanget af fortsat social- og erhvervsmæssig aktivitet i bygden, og ikke mindst hvor mange familier, der vælger at blive boende i Narsarsuaq. Et mindre antal af de nuværende lufthavnsmedarbejdere kan sandsynligvis få beskæftigelse i den nye lufthavn i Qaqortoq. 5

6 2.0 Servicefunktioner Arbejdsgruppen har fået til opgave at kortlægge Mittarfeqarfiits servicefunktioner i Narsarsuaq, ligesom arbejdsgruppen har til opgave at fremkomme med forslag til hvordan disse fremadrettet skal løses og af hvem. Narsarsuaq lufthavn har traditionelt haft en meget dominerende rolle i bygden Narsarsuaq. Dette skyldes ikke kun Narsarsuaq lufthavns størrelse som virksomhed, i forhold til andre virksomheder og institutioner, men ligeså meget på grund af den rolle som lufthavnen har haft i bygden, hvor mange opgaver som i andre bygder normalt løses af f.eks. kommunen, bliver løst af Mittarfeqarfiit. 2.1 Lufthavnen Narsarsuaq Lufthavnen er, bortset fra Paamiut, den eneste landingsbane i sydgrønland som kan beflyves af fastvingede fly. der er helikopter forbindelse til de sydgrønlandske heliporte og helistops fra Narsarsuaq. der er indenrigsforbindelser til Paamiut, Nuuk og Kangerlussuaq med fastvingede fly. der er sæsonforbindelse udenrigs til Island og København. der er en del trafik i forbindelse færgefly, som er fly, både større og mindre, der er på vej til eller fra det nordamerikanske til det europæiske kontinent. Derudover er Narsarsuaq endvidere alternativ landingsplads for et stort antal fly, som er i rute mellem kontingenterne og som har behov for en landingsbane, hvis der skulle opstå tekniske problemer under flyvningen. Narsarsuaq lufthavn tilbyder hangar faciliteter til alle sine kunder. Ved omdannelsen af lufthavnen i Narsarsuaq til en heliport forventes det at Mittarfeqarfiit vil have ansvaret for driften af heliporten Hotellet Hotellet i Narsarsuaq drives af Mittarfeqarfiit og har forskellige forretningsområder. Turisthotel. Transithotel. Nødhotel. Konferenser, møder og kursus. Sæson åben restaurant. Helårs åben cafeteria. Kiosk i lufthavnsterminal 6

7 Arbejdsgruppen anbefaler at Naalakkersuisut tager stilling til det fremtidige behov for hotel og nødindkvartering efter omdannelsen af lufthavnen i Narsarsuaq til en heliport Boligområdet Mittarfeqarfiit disponerer over en stor del af bygdens boliger og indkvarteringsværelser. Det er i øvrigt først inden for de seneste 5 år at det i Narsarsuaq er gjort muligt at udleje til private personer, hvilket hænger sammen med at aktiviteterne i Narsarsuaq har været faldende. Disponible boliger et antal er dog under renovering. boliger m. køkken over 70 m²: 20 boliger m. køkken mellem 40 og 70 m² 28 boliger m. trinette køkken. 42 boliger m. køkken efter ombygning. 5 boliger i alt: 95 Indkvarteringsværelser m. delt bad og toilet. 24 I alt: 119 Målgruppe vedr. lejere: boliger til Mittarfeqarfiit ansatte. boliger til virksomhers ansatte f.eks TELE, Pilersuisoq, Blue Ice og Air Greenland. Boliger til private lejere. elevværelser. Indkvarteringsværelser til korttidsansatte. I september 2017 var der udlejet følgende antal boliger: boliger til MIT. ansatte: 44 boliger til eksterne virksomheder: 8 boliger til private lejere: 12 indkvartering til elever: 6 indkvartering til korttidsansatte: 4 I alt: 74 Boligoverskud: 45 Det vil sige at der lige nu er et boligoverskud på 45 boliger i Narsarsuaq. Disse består for størstedelens vedkommende af indkvarteringsværelser. Arbejdsgruppen anbefaler at boligområdet overdrages til kommunen. Departementet for Boliger og Infrastruktur har iværksat et større analysearbejde vedrørende overdragelse af selvstyrets boliger til 7

8 kommunerne. Arbejdet skal munde ud i en belysning af konsekvenserne vedrørende en kommunal overtagelse af boligområdet ved bloktilskudsforhandlingerne. 8

9 2.1.3 Energiforsyning Mittarfeqarfiit har ansvar for energiforsyningen i Narsarsuaq og omfatter følgende ydelser: El - forsyning. Vand - forsyning. varmeforsyning. Nukissiorfiit som leverer som udgangspunkt de pågældende ydelser i Grønland, men grundet historiske forhold, varetager Mittarfeqarfiit denne opgave i Narsarsuaq Kangerlussuaq og til dels Kulusuk. El, vand og fjernvarme leveres på samme betingelser som Nukissiorfiit, og enhedspriserne fastsættes efter samme beregningsprincipper som anvendt i Nukissiorfiit. Senest tiltrådte Mittarfeqarfiit ensprisreformen pr. 1. januar 2019, hvilket gjorde det muligt at tilbyde borgerne i Narsarsuaq samme forsyningspriser som i resten af Grønland. Der pågår et udredningsarbejde i regi af Nukissiorfiit vedr. mulighederne og de økonomiske konsekvenser for en eventuel overtagelse af vand- og energiforsyningen i Narsarsuaq Brændstofforsyning Mittarfeqarfiit står for brændstofforsyningen af Narsarsuaq og er leveringsdygtig i følgende brændstoftyper: AV-gas JET-A1 gasolie diesel benzin Brændstofforsyning af Narsarsuaq omfatter: indkøb af brændstof tankskibsanløb samt transfer af brændstof til tankanlæg lagring af AV-gas, JET-A1, gasolie og benzin udkørsel af brændstof til bygninger og skibshavn udlevering af diesel og benzin fra standeranlæg Såfremt lufthavnen i Narsarsuaq omdannes til en heliport, skal det fremtidige behov for brændstofforsyning i bygden afdækkes nærmere, herunder det eventuelle behov for opretholdelse af brændstofforsyningen til bygdens forsyningsanlæg, samt spørgsmålet om opgavevaretagelsen. 9

10 2.1.5 Skibshavnen Mittarfeqarfiit laster og losser fragtskibe med skibsgods til og fra Narsarsuaq, og står for udlevering af gods til Royal Arctic Lines kunder. Arbejdsgruppen anbefaler, at det fremtidige behov for en dybtvandshavn i Narsarsuaq afdækkes nærmere. Havnemyndighedsaftale Mittarfeqarfiit har indgået en kontrakt med Departementet for Boliger og Infrastruktur om varetagelse af den lokale havnemyndighed om den daglige drift af havnen. Vedligeholdelsesopgaven af havnen i Narsarsuaq ligger hos den centrale havnemyndighed i Departementet for Boliger og Infrastruktur. Arbejdsgruppen anbefaler, at Departementet for Boliger og Infrastruktur indleder dialog med KNI Pilersuisoq om en potentiel tilføjelse af Narsarsuaq til KNIs eksisterende havnemyndighedsaftale med Departementet, såfremt der findes grundlag for opretholdelse af faciliteterne i Narsarsuaq Sandfremstilling Mittarfeqarfiit fremstiller sand til glatførebekæmpelse på startbane og det offentlige vej og sti system. Som biprodukt frasorteres grus og støbesten i forskellige størrelser, hvilket gennem årene har været anvendt til bl.a. beton fremstilling. Arbejdsgruppen anbefaler, at opgaven og dertilhørende anlæg og materiel overdrages til Kommune Kujalleq Mittarfeqarfiit varetager på kommunens vegne et antal driftsopgaver i bygden Mittarfeqarfiit varetager følgende driftsopgaver i Narsarsuaq på vegne af Kommune Kujalleq drift af det offentlige afløbssystem affaldsindsamling i bygden drift af affaldsdumpen vintervedligehold af det offentlige vejnet vedligehold af offentlig vejnet og stisystem drift og vedligehold af vej og sti belysning terrænvedligehold. Bygdebrandvæsen De fleste af disse opgaver varetages af Mittarfeqarfiit på vegne af Kommunen, som almindelige entreprenørydelser på faktura, hvorfor der ikke foreligger egentlige aftaleforhold på nær en aftale om bygdebrandvæsen. 10

11 Det vil således være et kommunalt anliggende at købe ydelsen hos en anden entreprenør, når Mittarfeqarfiit ikke længere er tilstede i bygden. Der kan indledes dialog om potentielt køb/salg af materiel til udførelse af opgaverne Særligt om bygdebrandvæsen: Der er indgået en aftale mellem Kommune Kujalleq og Mittarfeqarfiit om bygdebrandvæsen og beredskab med omkostning for kommunen på ca kr. årligt. Dette skyldes en særlig overenskomst, som gør at personalet tjener langt mere end i landets resterende bygder. Omdannes lufthavnen i Narsarsuaq til en heliport, vil Mittarfeqarfiit ikke længere skulle opretholde brandvæsen og beredskabet. Arbejdsgruppen anbefaler at bygdebrandvæsen og beredskabet overdrages til kommunen, hvilket vil være en positiv businesscase for Kommune Kujalleq. Kommunen har i den forbindelse oplyst, at opgaven løses i f. eks. Alluitsup Paa til kr. årligt. 11

12 3.0 Ønsker fra Bevar Narsarsuaq Foreningen Bevar Narsarsuaq har fremsat et ønske om, at der indgås en juridisk bindende tryghedsaftale. Arbejdsgruppen har således fået til opgave at at afdække hvilke konkrete ønsker, foreningen Bevar Narsarsuaq har. Dette fremgår af bilag A til nærværende rapport. I bilag B fremgår en bruttoliste over hvordan foreningens ønsker umiddelbart håndteres i relation til gældende regler og love, samt hvilke instanser, der ressortmæssigt kan arbejde med de forskellige aspekter af ønskerne. 3.1 Ansættelsesretlige forhold Lufthavnen i Narsarsuaq drives af Mittarfeqarfiit. Virksomheden er nettostyret gennem en tilskudsbevilling på finansloven konto Grønlands Lufthavne (Mittarfeqarfiit). Det vil principielt sige, at der er tale om en forvaltningsmyndighed, der er omfattet af de forvaltningsretlige regler og de offentlige overenskomster og aftaler med fagforeningerne. Mittarfeqarfiit er organisatorisk placeret under Departementet for Boliger og Infrastruktur. Mittarfeqarfiit har oplyst, at de ansatte i Narsarsuaq udgør 50 årsværk. De ansattes ansættelsesform (på baggrund af opgørelse med 67 ansatte i perioden) er fordelt med 45 ansatte på månedsløn og 22 ansatte på timeløn. De ansattes ansættelses fordeler sig som følger: AFIS: 7 AK: 4 ARBleder: 1 ASG: 1 Elev: 5 Individuel: 8 SIK H&K: 1 SIK-levn: 3 SIK-måned: 18 SIK-time: Stillingsændringer, herunder stillingsnedlæggelser Helt generelt gælder det, at det er lovligt at afskedige medarbejdere, der ikke længere er brug for i forbindelse med, at deres funktioner nedlægges. 12

13 Mittarfeqarfiit forholder sig til ansættelsesmæssige forhold for de enkelte ansatte såfremt stillingerne nedlægges og vurderer, om de ansatte kan tilbydes en anden stilling. Mobilitetsfremmende ydelse Mobilitetsfremmende ydelse er et arbejdsmarkedspolitisk redskab, som imødegår de udfordringer, som udspringer af Grønlands geografi og bosætningsmønster. Generelt kan man ikke pendle fra den by, hvor man bor, til en anden by, hvor man arbejder. Mobilitetsfremmende ydelse skal derfor kanalisere arbejdskraften derhen, hvor der er brug for den. Mobilitetsfremmende ydelse gives til de personalegrupper, der ikke normalt får dækket tiltrædelsesrejsen og/eller ikke får tildelt tjenestebolig. Ydelsen dækker tilflytningsrejse og bohaveflytning for den ansatte selv og vedkommendes nærmeste familie (samlever/ægtefælle og børn under 18 år). Betingelse for at modtage mobilitetsfremmende ydelser er, at ansøgeren skal være ledig og er registreret som ledig i arbejdsformidlingen, samt at der er blevet tilbudt et arbejde i en anden by som arbejdsformidlingen ikke kan finde lokal arbejdskraft til. Departementet for Råstoffer og Arbejdsmarked kan dog ikke overskride de midler, der er godkendt til mobilitetsfremmende ydelser i finansloven. Det betyder, at ansøgninger kun kan imødekommes, så længe der er midler tilbage. Derudover har borgerne også mulighed for at oprette CV'er på den landsdækkende jobportal Suli.gl, hvor de kan blive matchet i forhold til lediges kompentencer til interesserede arbejdsgivere. PKU kurser, - kompentenceudviklingskurser er også en mulighed for borgere, der er ramt af ledighed, men også for dem der har behov for opkvalificering på de områder hvor fremtidig vækst må forventes. Kurserne udbydes af brancheskoler, og visitering foregår via Majoriaq centrene Særlige problemstillinger knyttet til hotellet Hotellet ejes af Selvstyret. Det kan være nærliggende at forestille sig, at en afvikling af lufthavnsdriften vil medføre frasalg af hotellet til en anden virksomhed jf. også anmærkningerne til finanslovskonto Grønlands Lufthavne (Mittarfeqarfiit). I givet fald skal man overholde landstingsforordning nr. 7 af 5. december 2008 om arbejdstageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse. Det betyder navnlig, at erhververen indtræder i de forpligtelser, der følger af de overenskomster og individuelt fastsatte ansættelsesvilkår, der var gældende for de ansatte før overdragelsen. Afskedigelse som følge af en virksomhedsoverdragelse, anses som udgangspunkt ikke som en saglig afskedigelsesgrund. 13

14 3.1.3 Særlige problemstillinger knyttet til beredskabet Mittarfeqarfiit har ansvaret for lufthavnsberedskabet i forbindelse med flyvninger, mens Kommune Kujalleq har ansvaret for bygdeberedskabet, der omfatter øvrige redningsopgaver inden for og uden for lufthavnen. Lufthavnsberedskabet fungerer som entreprenør for Kommune Kujalleq og varetager derfor også redningsberedskabet for bygden. Redningsberedskabets samlede styrke bestod 1. januar 2017 af: 1 brandchef/driftsleder (og indsatsleder) 2 indsatsledere 12 brandfolk (heraf 3 nyansatte pr. 1. januar 2017). 10 af medarbejderne er ansat i lufthavnen, hvor de også varetager andre funktioner. Medarbejderne indgår generelt både i bygde- og lufthavnsberedskab. Der er endvidere to deltidsansatte brandfolk, som både arbejder i bygdeberedskab og lufthavnsberedskab. Der er indgået en serviceaftale mellem Kommune Kujalleq og Mittarfeqarfiit i 2010 om brand- og redningstjenesten med en servicekontraktbetaling på kr. i Såfremt lufthavnene nedgraderes, opstår der formentlig et spørgsmål om genforhandling af serviceaftalen, og kommunen har herved mulighed for men ikke pligt til at vurdere, om beredskabspersonellet helt eller delvist skal overtages af kommunen. 3.2 Særligt om personaleboliger Såfremt medarbejdere med udnyttet ret til personaleboliger opsiges, bortfalder også retten til personaleboligen. Imidlertid har lejeren, såfremt pågældende har boet i boligen i mindst 5 år, ret til at overtage boligen som almindelig lejebolig, lejeforordningens 21, stk. 2. Dette gælder dog ikke øremærkede boliger. Såfremt medarbejdere med udnyttet ret til personalebolig opsiges, bør det overvejes: - at undersøge, om medarbejderen ønsker at overtage boligen som almindelig lejebolig, alternativt om der er mulighed for at købe boligen - at der kan dispenseres fra 5 årsreglen og fra reglen vedrørende øremærkede boliger. Kommune Kujalleq har ikke pligt til at stille personaleboliger til rådighed for ansatte, der flyttes fra Narsarsuaq til Qaqortoq i forbindelse med en ny lufthavn i byen. 14

15 Pligten til at anvise en personalebolig påhviler i udgangspunktet arbejdsgiver, såfremt det fremgår af stillingsopslaget, at der er tilknyttet bolig til stillingen. Efter lejeforordningens 5, stk. 3, kan kommunen eller Naalakkersuisut reservere et antal lejeboliger til særlige formål. Bestemmelsens formål er beskrevet på følgende måde i lovbemærkningerne: Endvidere kan Hjemmestyret eller en kommune reservere boliger til særlige erhvervs- eller mobilitetsmæssige forhold. Dette kan f.eks. ske for at hjælpe nystartede virksomheder, for at tiltrække særlig kvalificeret arbejdskraft eller som tiltag i en samlet social- og arbejdsmarkedspolitik. De reserverede boliger følger i øvrigt lejeforordningens regler. Det vil være også være muligt for borgerne i Narsarsuaq at lade sig opnotere på ventelisten til en almindelig lejebolig i en by, som borgeren ønsker at flytte til. Der er venteliste til disse boliger, og det vil derfor være en fordel at lade sig skrive på ventelisten i god tid. April 2019 har INI opgjort ventetiden på at få anvist en bolig til følgende: Nanortalik: Qaqortoq: Narsaq: 113 dage 473 dage 62 dage 15

16 4.0 Opgørelse af aktiver i Narsarsuaq Der skal ske en afdækning af infrastrukturen i Narsarsuaq, herunder hvilke ejedomme Mittarfeqarfiit har brugsretten til og hvilke ejedomme der ønske afhændet. 4.1 Afhændelse af aktiver Ved salg af materielle aktiver finder selvstyrets budgetregulativ anvendelse, hvori det er fastsat at salg af materielle aktiver skal søges størst muligt provenu. Dette kan ske ved offentlig auktion eller ved salg på anden måde, hvor det godtgøres, at prisen svarer til markedsprisen. Afhændelse af aktiver (fast ejendom, løsøre og driftsaktiver) forudsætter en forudgående bevilling. Naalakkersuisut er ved tekstanmærkning i Finansloven bemyndiget til at afhænde aktiver til en værdi under 5 mio. kr. For så vidt angår afhændelse af aktiver til en pris mellem 1 og 5 mio. kr. skal Inatsisartuts Finansudvalg orienteres herom. For en nettostyret virksomhed som Mittarfeqarfiit gælder der særlige regler. Kendetegnet ved en nettostyret virksomhed som Mittarfeqarfiit er, at virksomheden er direkte underlagt politisk ledelse, og at landskassen direkte hæfter for Mittarfeqarfiits virksomhed. Juridisk er Mittarfeqarfiit en del af Grønlands Selvstyre. I modsætning til den almindelige forvaltning er deres formueforhold og regnskabsaflæggelse dog delvist selvstændig i forhold til landskassen. En nettostyret virksomhed som Mittarfeqarfiit skal således indsende ansøgning til selvstyret om afhændelse af aktiver, og denne skal godkendes af Naalakkersuisoq for Boliger og Infrastruktur, såfremt værdien er anslået til under 1 mio. kr. Er værdien over 1 mio. kr. skal ansøgningen godkendes af Naalakkeruisut, og er den over 5 mio. kr. skal den godkendes at Inatsisartuts Finans- og Skatteudvalg. Et eventuelt nettosalgsprovenu fra afhændelse af aktiver kan anvendes til investeringsformål for Mittarfeqarfiit jf. tekstanmærkning nr. 3 til hovenkonto Grønlands Lufthavne (Mittarfeqarfiit). Uagtet vil et potentielt frasalg af aktiver være genstand for Naalakkersuisuts stillingtagen til spørgsmålet, og efterfølgende godkendelse. 16

17 5.0 Initiering af erhvervsudvikling Kommune Kujalleq skal i samarbejde med relevante interessenter initiere en proces med erhvervslivet i Narsarsuaq for at afdække erhvervslivets muligheder i et nyt lufthavnsscenarie. Erhvervsrådet i Kommune Kujalleq blev stiftet den 14. december 2018, hvor Narsarsuaq har fået en repræsentant i rådet. Det er således Kommune Kujalleq s initiativ til at initiere en proces i Narsarsuaq for at afdække erhvervslivet muligheder i et nyt lufthavnsscenarie, hvorfor erhvervsudviklingstiltag og projekter løbende vil blive varetaget af erhvervsrådet. Under et visions- og planlægsmøde i Erhvervsrådet den 13. januar 2019 besluttede rådet at indstille at Kommune Kujalleq stifter et erhvervsudviklingsselskab, hvor alle erhvervsudviklings opgaver under kommunen samles i et selskab for at opnå stordriftsfordele og synergieffekter ved at have fagligt miljø med ansatte, der alle arbejde med erhvervsudvikling under et tag i et selskab. Ud fra ovenstående udfordringer m.v. foreslås det, at der stiftes et erhvervsudviklingsselskab på grundlag af kommunalbestyrelsens bevillinger til KAPS (fællesforening for fiskere og fangere i Sydgrønland) (2,0 mio. kr.), Destinations- og brandingsselskab (1,3 mio. kr.) og erhvervsrådet (1,0 mio. kr.), hvilket samlet er på kr. 4,3 mio kr. Efterfølgende kan man efter dialog med Naalakkersuisut og SPS (De samvirkende fåreholderforeninger) indlemme landbrugsrådgivning i et selskab, ligesom det vil bliver undersøgt om UNESCO-afdelingen på sigt kan indlemmes i selskabet. Et erhvervsudviklingsselskab giver også mulighed for at indlede et tættere samarbejde med Greenland Business og Greenland Venture. Under mødet den 20. februar 2019 godkendte kommunalbestyrelsen oplægget om stiftelse af et erhvervsudviklingsselskab i Kommune Kujalleq, hvor kommunalbestyrelsen gav borgmesteren og økonomiudvalget bemyndigelse til at iværksætte udarbejdelsen og godkendelse af stiftelsesdokumenterne til erhvervsudviklingsselskabet. Erhvervsudviklingsselskabet får til formål at rådgive kommunalbestyrelsen for kommunens erhvervspolitik og medvirke til at udvikle en samlet langsigtet erhvervs- og vækstpolitik, ligesom selskabet skal medvirke til at skabe tættere samarbejde mellem kommunen, erhvervslivet og kommunens uddannelsesinstitutioner. Derudover skal erhvervsudviklingsselskabet fremkomme med anbefalinger til, planlægger og iværksætte konkrete initiativer, der kan iværksættes for at fremme erhvervsudviklingen generelt i Kommune Kujalleq eller inden for specifikke erhvervsområder/brancher, herunder i Narsarsuaq. 17

18 Konklusioner og arbejdsgruppens anbefalinger 1. Konsekvenser for omdannelse I rapporten har arbejdsgruppen undersøgt og vurderet konsekvenserne for bygden Narsarsuaq ved en fremtidig omdannelse til heliport. I dag bor der 126 indbyggere i Narsarsuaq, hvor ca. 60 er ansat i Mittarfeqarfiit. Hvis aktiviteterne nedskaleres gennem omdannelsen af lufthavnen i Narsarsuaq til en heliport, vil der ifølge Mittarfeqarfiit fremadrettet være behov for ca. 10 ansatte. Af disse vil de 9 være betinget af Mittarfeqarfiits fortsatte betjening af bygdens forsyning jf. anbefaling nr. 4 under pkt. 2 Servicefunktioner nedenfor. 2. Servicefunktioner Derudover har arbejdsgruppen kortlagt Mittarfeqarfiits servicefunktioner i Narsarsuaq, ligesom arbejdsgruppen har fremkommet med forslag til hvordan disse fremadrettet skal løses og af hvem. Først og fremmest forventes det at Mittarfeqarfiit vil få ansvaret for driften af heliporten ved omdannelsen af lufthavnen i Narsarsuaq til en heliport, hvorfor arbejdsgruppen anbefaler: 1. at Naalakkersuisut tager stilling til behovet for hotellet efter omdannelsen af lufthavnen i Narsarsuaq til en heliport. 2. at boligområdet overgår til kommunen, ligesom arbejdsgruppen indgår i det analysearbejde vedrørende overdragelse af selvstyrets boliger til kommunerne, der er iværksat af Departementet for Boliger og Infrastruktur. 3. at der sker en afdækning af hvilke øvrige aktiver som Mittarfeqarfiit har brugsretten til og som skal afhændes eller nedrives. 4. at de økonomiske konsekvenser afdækkes ved en eventuel overdragelse af vand - og energiforsyningen fra Mittarfeqarfiit til Nukissiorfiit. 5. at behovet for fortsat at have brændstofforsyning i Narsarsuaq afdækkes, og at der herefter udarbejdet en handleplan med afsæt i afdækningens resultater. 6. at Departementet for Boliger og Infrastruktur indleder dialog med KNI Pilersuisoq om en potentiel tilføjelse af Narsarsuaq til KNIs eksisterende havnemyndighedsaftale med Departementet, afhængigt af det fremtidige behov for vareforsyningen til bygden. 7. at Naalakkersuisut tager stilling til opgaven vedrørende sandsortering og dertilhørende anlæg og materiel overdrages til Kommune Kujalleq. 18

19 8. at kommunen og selvstyret forholder sig til de fremsatte ønsker fra foreningen Bevar Narsarsuaq jf. bilag at følgende kommunale ydelser: driften af det offentlige afløbssystem affaldsindsamlingen i bygden driften af affaldsdumpen vintervedligeholdelsen af det offentlige vejnet vedligeholdelsen af offentlig vejnet og stisystem drift og vedligehold af vej og sti belysning terrænvedligehold. købes af en anden end Mittarfeqarfiit, når Mittarfeqarfiits aktiviteter ændres i bygden. Der kan indledes dialog om potentielt køb/salg af materiel til udførelse af opgaverne. 10. at bygdebrandvæsen og beredskabet varetages af Kommune Kujalleq. 3. Initiering af erhvervsudvikling Kommune Kujalleq skal i samarbejde med relevante interessenter initiere en proces med erhvervslivet i Narsarsuaq for at afdække erhvervslivets muligheder i et nyt lufthavnsscenarie. Erhvervsrådet i Kommune Kujalleq blev stiftet den 14. december 2018, hvor Narsarsuaq har fået en repræsentant i rådet. Det er således Kommune Kujalleq s initiativ til at initierer en proces med erhvervs i Narsarsuaq for at afdække erhvervslivet muligheder i et nyt lufthavnsscenarie, hvorfor erhvervsudviklingstiltag og projekter løbende vil blive varetaget af erhvervsrådet. 4. Fremlæggelse af resultater Efter endt arbejde i arbejdsgruppen, anbefales det at den Politiske Styregruppe præsenterer resultaterne for borgerne i Narsarsuaq på et dertil indkaldt borgermøde. 19