Transkript

1

2

3 Side 3

4 Side 4

5 Side 5

6 Side 6

7 Side 7

8 Side 8

9 Side 9

10 Side 10

11 Side 11

12 Side 12

13 Side 13

14 Side 14

15 Side 15

16

17 Skema 1 Nye tiltag/aktivitetsændringer med kompenserende finansieringsforslag og effektvurderinger Udvalg Beskæftigelse BUDGETPERIODEN Afdeling/område Initialer KUC/GRN Udfærdiget dato Prioritering Projektnavn: Psykologbistand Funktion: Politikområde: Politisk mål: 1. Projektbeskrivelse: Mange langvarige sager på såvel sygedagpengeområdet som på kontanthjælpsområdet skyldes stress eller depression. Ved hjælp af screeningssamtaler og evt. samtaleforløb på 3-5 samtaler, samt sparring fra psykolog til sagsbehandler, forventes det, at der vil kunne ske en afkortning af nogle af de langvarige sager. Der har været iværksat en indsats i årene og 2017 afledt af RKSK 3.0. Denne indsats ønskes videreført. Udgiften udgør årligt 1,6 mio. kr. 2. Beskrivelse af den effekt der forventes opnået af budgetforøgelsen (uddybende og dokumenteret beskrivelse): Der henvises til notat (bilag), hvor nuværende psykologydelser i de forskellige tiltag er beskrevet. 3. Opfølgningsplan på tiltaget: 4. Kompenserende finansieringsforslag (inden for fagudvalget): Videreførelse af ordningen vil kunne finansieres inden for Beskæftigelsesudvalgets budgetramme. 5. Viden & Strategi s bemærkninger til forslaget: Økonomi har ikke bemærkninger hertil. FORSLAGETS ØKONOMISKE KONSEKVENSER (1.000 kr. ekskl. moms) Tekst Efterfølgende år Side 17

18

19 En beskrivelse psykolog-tilbuddet i Beskæftigelse fra perioden 14. august april 2017 Psykolog-tilbuddet er blevet ændret gældende fra 1. november Beskrivelse af tilbuddet for perioden 14. august oktober 2016 Beskrivelse af tilbuddet for perioden 1. november april 2017 Projekt Vejen Der er pr. 1. november 2016 lavet den ændring, at der altid skal være en screeningssamtale inden, der henvises til motivationssamtaler. Derudover skulle der bruges mere tid på sparring sagsbehandler og psykolog imellem, inden henvisning til screening med udgangspunkt i de papirer der lå på borgeren fra tidligere tilbud /udredninger. Dette er blevet gjort i det omfang, det er muligt, men der er meget sjældent psykologudredninger i sager på Vejen. I de sager, hvor der har været udredninger, beskrivelser eller andet, er der ved sparringen blevet vurderet, om borgerne skulle henvises til screeningssamtaler eller via egen læge henvises til psykiatrien. Det har fungeret fint med screeningssamtaler, før motiverende samtaler, så vi har fået psykologens bud på, hvor vidt borgerne vil profitere af motiverende samtaler. Borgere med lavt kognitivt funktionsniveau profiterer sjældent af motiverende samtaler. Her har psykologen så peget på hvilke andre tilbud, der kan være relevante. Da borgere på Vejen skal screenes inden for 8 uger, er det meget brugbart at få en screening til brug ved det tværfaglige møde, hvor psykologen vurderer, hvorvidt borgeren psykisk og mentalt er klar til praktik, uddannelse eller andet tilbud. Derudover har psykologen anbefalet særlige hensyn, mentor på arbejdspladsen i f.eks. praktik, uddannelse, m.m. Det er sagsbehandlernes indtryk, at sparring og screening, samt motiverende samtaler er med til at forkorte forløbene på KPC. Projekt Derudaf Ingen kvalificeret faglig sparring på især de deltagere som ikke komme herind. Projektleder har været alene omkring deltageren. Ingen deltagelse af psykolog ved kursus. Længere tid/ ingen opdagelse af andre diagno- Indsatsen kan målrettes mere præcis. Opdage nye diagnoser og derved sikre, at deltagerne henvises til f.eks. regionen. Der er f.eks. opdaget symptomer på PTSD, ADHD, OCD og lign. Psykologen medvirker i oprettelse af kurset og Side 19

20 ser end de beskrevne i henvisning. Intet skriftligt psykologisk notat, som kan bruges af både sagsbehandler og andre. Sparring om hvilke kompetencer og ressourcer der kan bruges i evt. praktikplads laver psykoeducation i angst og depression. Faglig sparring omkring deltagere på projektet. Bedre vejledning til deltagerne omkring håndtering af deres psykiske og mentale tilstand. Projekt Unge på Broen Motivationssamtaler Psykologen har individuelle motivationssamtaler med de unge, hvor der arbejdes med motivation og mentale barriere for at starte i uddannelse. Screening Psykologen deltager i samtaler med borger, (alene eller sammen med rådgiver), hvor der er usikkerhed om et evt. psykologiske/psykiatrisk diagnose, langvarige sager, eller sager hvor der er massiv fravær. Der er ikke tale om testning, men efterfølgende skal der være en vurdering af behovet for yderligere udredning, evt. forslag til behandling eller forslag til indsats Motivations- og screenings samtaler Vi er fortsat i gang med at udvikle på samtalerne på Broen. Motivationssamtalerne benyttes forsat, men vi har lagt det mere over til de unge, at de skal tage stilling til, om de har behov for at tale med en psykolog. Det betyder, at det kan være rådgiverne, som henviser til motivationssamtale eller screeningssamtale, men det kan også være den unge, som ønsker en samtale, og har er målet med samtalen ikke defineret på forhånd. Vi skifter psykolog pr. 1. maj 2017, og i den forbindelse vil der være en evaluering og revitalisering af udmøntningen. Erfaring Vi indgå aftale med Quick Care pr Det var en længere implementeringsperiode. Der var mange arbejdsgange, som skulle beskrives: hvordan henvises til psykolog, hvor lang tid skulle der sættes af til de forskellige ting, udvikling af skemaer til afrapportering osv. Uheldigvis fungerede det ikke med den første psykolog, som vi samarbejdede med, og vedkommende stoppede ultimo juni måned, og der var en pause indtil september, hvor der startede en ny. Først herefter kom der bedre struktur på. Psykologen blev i højt omfang brugt til motivationssamtale, og i mindre grad til screenings samtaler. Vi skiftede psykolog i sommeren 2016 pga. barsel. Motivationssamtalerne blev ofte brugt i forbindelse med overgang til uddannelse, og det var uhensigtsmæssigt, da evt. anbefalinger ikke kunne følges, da de unge var videre. Afdeling KSI Faglig sparring Psykologen benyttes til faglig sparring i sager, Faglig sparring Opprioritering af den faglige sparring og brugen Side 20

21 hvor rådgiverne er usikre på, hvordan de kan komme videre i en sag. De får vejledning i, hvordan de kan motivere borgere med en psykisk diagnose samt drøfte indhold i psykologiske udredninger og konsekvenserne heraf, herunder sparring ift. psykolog behandling. Screening Psykologen deltager i samtaler med borger, (alene eller sammen med rådgiver), hvor der er usikkerhed om et evt. psykologiske/psykiatrisk diagnose, langvarige sager, eller sager hvor der er massiv fravær. Der er ikke tale om testning, men efterfølgende skal der være en vurdering af behovet for yderligere udredning, evt. forslag til behandling eller forslag til indsats Temaundervisning Der kan indgå temaundervisning, fx borderline, ADHD osv. Erfaring Vi indgå aftale med Quick Care pr Det var en længere implementeringsperiode. Der var mange arbejdsgange, som skulle beskrives: hvordan henvises til psykolog, hvor lang tid skulle der sættes af til de forskellige ting, udvikling af skemaer til afrapportering osv. Uheldigvis fungerede det ikke med den første psykolog, som vi samarbejdede med, og hun stoppede ultimo juni måned og der var en pause indtil september, hvor der startede en ny. Først herefter kom der bedre struktur på. Psykologen blev i højt omfang brugt til screenings samtaler, men den faglige sparring blev brugt i mindre omfang. Primo 2016 fik vi igen en ny psykolog, og efter nogen tid anbefalede hun, at vi ændrede på udmøntningen pr af psykologen som konsulent, hvor der gennem sparring omkring den enkelte sag også kan ske en opkvalificering af den enkelte rådgiver. I den faglige sparring skal oversættelse af psykologiske undersøgelser opprioriteres, så de bliver anvendt til at opsætte delmål for det videre forløb. Fokus på tidligere indsats, dvs. også at henvise borgere langt tidligere i forløbet. Screening Ny arbejdsgang, hvor sagen altid først henvises til faglig sparring Psykologen gennemgår sagen med psykologfaglige briller. Rådgiver læser samtidig op på sagen om nødvendigt. Psykologen giver tilbagemelding til rådgiver. Ved nogle sager vil det være tilstrækkeligt med sagssparring alene. I andre tilfælde henvises borgeren til screenings- og/eller motiverende samtaler efter vurdering fra psykologen. Formålet afstemmes med rådgiver. Erfaring Psykologen bruges nu i højt omfang til faglig sparring i de enkelte sager. Ofte kan psykologen alene ved gennemgang af sagen give anbefalinger, og sparringen giver læring til rådgiverne. Der har været undervisning af rådgiverne, hvor en rådgiver har givet følgende respons: Jeg sidder for 3. gang siden undervisningen i mandags og læser akter fra test, herunder WAIS, og hold da fast hvor har det gjort en kæmpe forskel i min forståelse af dokumenterne. Jeg har naturligvis kunne tyde en grad af viden forinden, men nu forstår jeg så meget mere. Hvor er det fantastisk!! takker Den nye udmøntning af psykolog har bidraget til yderligere fremdrift i sagerne samt opkvalificering af rådgiverne. Vi har nu haft den samme psykolog siden februar 2016, og hun har fået en rigtig god forståelse af vores kontekst, og har et arbejdsmarkeds rettet fokus. Side 21

22

23 Skema 1 Nye tiltag/aktivitetsændringer med kompenserende finansieringsforslag og effektvurderinger Udvalg Beskæftigelse BUDGETPERIODEN Afdeling/område Integration Initialer KUC/GRN Udfærdiget dato Prioritering Projektnavn: Danskuddannelse Funktion: Politikområde: Politisk mål: 1. Projektbeskrivelse: I forbindelse med lovforslag L175 Lov om ændring af lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. vil der pr. 1. januar 2018 ske en ændring af finansiering af danskuddannelse. Refusion til selvforsørgere (udenlandsk arbejdskraft, au pairs mv.) vil blive fjernet helt, og rådighedsbeløbet til danskuddannelse vedr. flygtninge vil blive kr. pr. helårsperson mod hidtil kr. Danskuddannelse vil være under budgetgarantien, så fremover vil afregning ske via bloktilskud. Økonomien vil først blive endelig færdigforhandlet i forbindelse med økonomiaftalen mellem Stat og Kommuner, men ud fra den økonomi, der bliver nævnt i lovforslaget, vil Ringkøbing-Skjern Kommune miste op mod 2,1 mio. kr., der ikke finansieres. Grunden til, at kommunens står for at kunne miste så stort et beløb er, at der er mange udenlandske arbejdere, der til nu er blevet tilbudt dansk. Endvidere har der de senere år været meget store stigninger i antallet af modtagne flygtninge, der endnu ikke her færdiggjort deres danskuddannelsesforløb. Der ansøges om at få tilført Beskæftigelses budget i alt 5,8 mio. kr. til kompensation for den mindre refusion, der kan opnås i forbindelse med danskundervisningen. De 3,7 mio. er den forventede omlægning fra refusion til budgetgaranti og de 2,1 mio. kr. er det forventede tab på budgetgarantien, som Ringkøbing-Skjern Kommune vil opnå. Lovforslaget er henvist til udvalg d. 27. april 2017, og sat på dagsorden til 3. behandling 2. juni Beskrivelse af den effekt der forventes opnået af budgetforøgelsen (uddybende og dokumenteret beskrivelse): Uden fokus på danskuddannelse, vil der være vanskeligere at få flygtningegruppen placeret i ordinær beskæftigelse. 3. Opfølgningsplan på tiltaget: 4. Kompenserende finansieringsforslag (inden for fagudvalget): 5. Viden & Strategi s bemærkninger til forslaget: Ikke yderligere bemærkninger. FORSLAGETS ØKONOMISKE KONSEKVENSER (1.000 kr. ekskl. moms) Tekst Efterfølgende år Side 23

24

25 Beskæftigelsesudvalget Ringkøbing-Skjern Kommune Ved Fjorden Ringkøbing Ringkøbing, 19. maj 2017 Vedr.: Ansøgning om støtte til 2-årigt pilotprojekt til fremme af beskæftigelsen indenfor turismebranchen Resumé: Der ansøges hermed om kr pr. år til et 2-årigt pilotprojekt, der skal undersøge, afdække samt konkret afprøve om der via skræddersyede afdæknings- og udviklingsforløb kan etableres beskæftigelse inden for turismeerhvervet i Ringkøbing-Skjern Kommune for personer på kanten af arbejdsmarkedet. Det er tesen, at der netop indenfor turismeerhvervet i kommunen er en aktuel overefterspørgsel der fordre nytænkning og afprøvningen af nye modeller for at sikre fortsat rekruttering. Dette skal samtidig ses i lyset af at der over de kommende år via etableringen af oplevelsescentret Naturkraft som Søndervig Feriepark må forventes yderligere efterspørgsel efter kvalificeret arbejdskraft i turismesektoren. Grundet turismeerhvervets jobmæssige profil, hvor der er et stadig behov for personer uden højt uddannelsesniveau i kombination med en sæson, som betyder meget varierende arbejdsmængde vurderes erhvervet særlig egnet til at tilkoble gruppen af personer på kanten af arbejdsmarkedet også selvom disse måtte have begrænsninger i deres arbejdsevne/omfang. Nærværende ansøgning tager afsæt i Huset Venture som en kompetent og naturlig opgaveløser af ovenstående, og dermed projektholder for pilotprojektet på 2 år med start 1. september Grundet at turisme er en ny branche for Huset Venture er der rekrutteret en lokal meget kompetent og erfaren projektleder, der både er uddannet og alene har beskæftiget sig med turisme i +25 år de sidste mange år med lokalt afsæt. Denne projektleder har således både den fornødne kompetence, viden og indsigt som et konkret og aktivt netværk indenfor turismeerhvervet. For at understøtte projektet er der indgået forpligtende samarbejder med en række centrale aktører angivet i ansøgningen denne kreds er ikke afgrænset og vil som en naturlig del af projektet gradvist blive udvidet. Omvendt er denne kreds med Ringkøbing-Fjord Turisme, Handelsstand foreningen i Ringkøbing, det kommende oplevelsescenter Naturkraft m.fl. med til at underbygge ansøgningens perspektiv såvel som seriøsitet. Alle partnere bidrager således aktivt til projektets form, indhold og udvikling og i den forbindelse har påtaget sig såvel en aktiv involvering som et frivilligt ambassadørskab af projektet. 1 Side 25

26 Ringkøbing-Fjord Turisme forestår i forvejen en række mere traditionelle kompetenceudviklingsforløb i direkte kobling til turisterhvervets aktuelle efterspørgsel. Denne viden om de helt konkrete og aktuelle lokale behov i turismebranchen stilles til rådighed for nærværende projekt, og pilotprojektet kan således i en sammenhæng med nærværende ses som det formodentlig første eksemplariske danske kompetenceudviklingsprojekt der favner et samlet arbejdsmarkedet. Nærværende projekt kunne potentielt grundet sin eksemplariske karakter indgå som element i den udviklingsplan der er ved at blive udarbejdet for Vestkysten alternativt kan erfaringerne fra projektet deles i regi af bl.a. det nationale selskab Dansk Kyst- og Naturturisme og dermed rumme et anderledes, men positivt branding perspektiv omkring Ringkøbing-Skjern Kommune som en både social ansvarlig som innovativ kommune med både evne og vilje til at gå nye veje. Nye jobs i turismen i RKSK Rekrutteringsplatform til mennesker på kanten af arbejdsmarkedet med særligt fokus på væksterhvervet turisme. De ansøgte midler skal anvendes til udviklingen af en ny innovativ rekrutteringsplatform for mennesker på kanten af arbejdsmarkedet. Udviklingsprojektet tager afsæt i turismeerhvervet i Ringkøbing-Skjern Kommune idet der, med åbningen af det nye oplevelsescenter Naturkraft i , er afdækket et behov for at kunne rekruttere kvalificeret arbejdskraft inden for detail- og turistbranchen. I forbindelse med pilotprojektet skal de ansøgte midler anvendes til udviklingen af rekrutteringsplatformen bestående af to enheder: En Innovationsenhed: Enheden udvikler dels nye rekrutteringsmetoder og modeller til beskæftigelse af udsatte ledige, der ved projektets ophør potentielt kan skaleres til andre erhvervsområder og brancher dels nye funktionsuddannelser til turismeerhvervet. En Kvalificeringsenhed: Enheden underviser i funktionsuddannelserne til turismeerhvervet samt afholder opkvalificerings- og træningsforløb. Projektmidlerne skal jf. ovenstående anvendes til at sikre vækst i lokalområdet, øget beskæftigelse for udsatte ledige samt bidrage til udviklingen af en ny rekrutteringsplatform. Samarbejdspartnerne i dette projekt har alle peget på, at turismeerhvervet i Ringkøbing-Skjern Kommune har svært ved at rekruttere kvalificeret arbejdskraft. Med åbningen af oplevelsescentret Naturkraft i bliver udfordringen ikke mindre. Dette udviklingsprojekt søger, i et partnerskab med Turistrådet Ringkøbing Fjord Turisme, Naturkraft, Beskæftigelsesforvaltningen herunder Jobcentret, Handelsforeningen, ErhvervsVækst og Vestjysk Marketing, at løse ovenstående udfordring ved at udvikle en rekrutteringsplatform for mennesker på kanten af arbejdsmarkedet. Formålet med projektet er således at sikre vækst i Ringkøbing- Skjern Kommune via en ny rekrutteringsplatform for udsatte ledige. 2 Side 26

27 Platformen, der vil blive etableret i Huset Venture, består af en innovationsenhed og en kvalificeringsenhed. Platformen skaber vækst ved dels at sikre en kvalificeret arbejdskraft via opkvalificering, uddannelse og træning af udsatte ledige til turismeerhvervet dels ved at øge beskæftigelsen af ledige på kanten af arbejdsmarkedet. Projektet har derudover et mål om, at den udvikle rekrutteringsplatform målrettet turisterhvervet potentielt kan skaleres til andre specifikke brancher og erhvervsområder ikke kun i Ringkøbing-Skjern Kommune men resten af Danmark. Dette udviklingsarbejde ligger uden for projektperioden. Huset Venture, der er ansøger og projektansvarlig, er en registreret socialøkonomisk virksomhed med 16 års erfaring i at skabe beskæftigelsesmuligheder for udsatte ledige bl.a. via socialfaglige forløb. I Huset Venture er 90 % af alle medarbejdere ansat på særlige vilkår ca. 200 på landsplan fordelt på fire Huset Venture Huse. Til alle huse er der tilknyttet et Videncenter, der både varetager, analyserer og evaluerer projekter og udvikler nye metoder og modeller til jobskabelse for udsatte ledige. Rekrutteringsplatformen og dennes kvalificeringsenhed vil blive udviklet i Huset Ventures WISE ( WISE = Work Integration Social Enterprises), der er en butik med lokalt producerede varer og arbejdende værksted beliggende i Ringkøbing midtby. Kvalificeringsenheden med forskellige arbejdsfunktioner, undervisning i funktionsuddannelserne til turismeerhvervet, opkvalificering og træning er således facilitator for udviklingen af en nye rekrutteringsmetode og platform, der målretter og kvalificerer den enkelte ledige til turismeerhvervet. Innovationsenheden vil løbende følge, analysere og måle faciliteringsprocessen med henblik på at få skabt en model og en metodebeskrivelse inden for rekruttering og kvalificering af ledige på kanten af arbejdsmarkedet og målrettet turismeerhvervet. Målet er, at metoden og dennes modeller kan skaleres til andre erhvervsområder og specifikke brancher efter projektets ophør. Innovationsenheden skal desuden stå for udviklingen af funktionsuddannelserne til turismeerhvervet. Ved at understøtte den sociale indsats samt udviklingen af en ny rekrutteringsplatform sikres erhvervsvækst og udvikling i Ringkøbing-Skjern Kommune tillige beskæftigelsen af udsatte ledige. Projektets vigtigste aktiviteter er: Nye arbejdspladser gennem Rekrutteringsplatformen Kvalifikationsenheden bestående af bl.a. butikken, det arbejdende værksted og funktionsuddannelserne til turismeerhvervet vil i sig selv skabe nye arbejdspladser til mennesker med nedsat arbejdsevne, da der vil blive behov for at ansætte fleksjobvisiterede medarbejdere til udviklingen og varetagelsen af undervisning og afholdelse af forskellige kompetencegivende forløb. Rekruttering fra kanten af arbejdsmarkedet Via kvalifikationsenheden for udsatte ledige fremmer projektet øvrige virksomheders rekrutteringsgrundlag inden for turismeerhvervet. At udsatte ledige kommer i uddannelse og job skaber øget inklusion, påvirker arbejdsmarkedets rummelighed og skaber vækst i Kommunen. Behovet for rekruttering til konkrete jobs inden for turismeerhvervet er defineret af partnerne i projektet. Der er således stor jobsikkerhed for de ledige, der visiteres kvalifikationsenheden. 3 Side 27

28 Funktionsuddannelserne til turismeerhvervet rækker ud over projektet og skræddersyes til at imødekomme efterspørgslen på kvalificeret arbejdskraft til turismeerhvervet i Ringkøbing-Skjern Kommune, særligt når oplevelsescentret Naturkraft åbner i Branding via videndeling Projektet giver mulighed for at brande Ringkøbing-Skjern Kommunes CSR-profil bl.a. via videndeling. At Kommunen matcher og visiterer udsatte ledige til en rekrutteringsplatform, hvis opgave er at kvalificere, uddanne og udvikle de kompetencer som virksomhederne konkret efterspørger, samtidig med at der udvikles metoder og modeller for processen, er et innovativt partnerskabsprojekt der på sigt kan skaleres til resten af Danmark. Der udvikles modeller og opsamles erfaringer for partnerskabets innovative rekrutteringsplatform målrettet turismeerhvervet. Der udvikles og implementeres en metode for uddannelse og opkvalificering af udsatte ledige, der kompetencemæssigt matcher de lokale virksomheders efterspørgsel. Organisering og samarbejdspartnere: Huset Venture Midt o Projektansvarlig, drifts- og uddannelsesvarlig Skipper Hagde o Regnskabsansvarlig Henning B. Hansen o Der tilknyttes en overordnet projektleder med særlig kompetence og indsigt i turisme Jobcenter Ringkøbing-Skjern o Visitation af borgere Ringkøbing Handelsforening o Formidling til virksomheder Vestjysk Marketing, Direktør Boy Boysen o Profilering og markedsføring ErhvervsVækst Ringkøbing, Formand Katja Dybdahl o Rådgivning og udvikling af forretningsplan Naturkraft, Direktør Peter Sand o Sparringspartner på turismeuddannelse Turistforeningen Ringkøbing Fjord Turisme, Direktør Sebastian Schaper o Sparringspartner på turismeuddannelsen Relevante kompetencer ift. at gennemføre projektets aktiviteter Huset Venture er en registreret socialøkonomisk virksomhed, som arbejder for og med mennesker på kanten af eller udenfor arbejdsmarkedet. Huset Venture har ekspertise i at hjælpe udsatte ledige videre mod uddannelse og job. Tilgangen er socialfaglig med fokus på borgerens ressourcer og kompetencer. Jobcentret matcher og visiterer ledige. Vestjysk Marketing har speciale i markedsføring. 4 Side 28

29 ErhvervsVækst og Ringkøbing Handelsforening arbejder for at styrke forretningslivet og erhvervsudviklingen i byen og området. Naturkraft er et storstilet oplevelsescenter med fokus på bæredygtighed, støttet af bl.a. A.P. Møller Fonden. Projektets styrke er den store ekspertise, der er tilstede i partnerskabet ift. at lykkes med udviklingen af en ny rekrutteringsplatform og skabelsen af vækst i lokalområdet. Projektet bidrager til at mindske social ulighed og øger den samfundsøkonomiske vækst i Ringkøbing-Skjern Kommune. Overordnet projektbudget pr. år: Løn til projekt ansvarlig ,00 Husleje ex. forbrug ,00 Budget i alt ,00 I ovenstående er ikke medregnet kapitaliserede bidrag fra projektets mange samarbejdspartnere. Estimeret vurderes denne over projektperioden akkumuleret at udgøre en værdi på minimum kr. som kan betragtes som medfinansiering. Resultater på kort og lang sigt Fra starten ansættes 4-5 fleksjobvisiterede medarbejdere med de rette kompetencer til at forestå udviklingen af kvalifikationsenheden. I løbet af projektperioden forventes 50 borgere at gennemføre funktionsuddannelser til turismeerhvervet, der etableres med løbende pladser. Projektet formodes at generere 5-10 fleksjobansættelser i Huset Venture samt hjælpe 50 udsatte ledige videre i job såvel indenfor Naturkraft og partnerskabet som hos ordinære virksomheder. Projektet forventes at udvikle en metode til rekruttering fra kanten af arbejdsmarkedet målrettet turismebranchen på sigt vil modellen gøres skalerbar til andre erhvervsområder og specifikke brancher Økonomiske effekter af projektet er: At der skabes en ny rekrutteringsplatform til virksomheder inden for turismebranchen der sikre rekruttering og gør rekrutteringsprocessen kortere og billiger for virksomhederne. At rekrutteringsplatformen skaber synergi mellem lokal vækst og social ansvarlighed ved at øge væksten i lokalsamfundet og samtidig bidrage til at skabe ny arbejdspladser til udsatte ledige. At ledige kommer i job giver økonomiske gevinster for kommunen, den enkelte og samfundet som helhed. Projektet vil løbende kunne følges på Huset Venture Ringkøbings hjemmeside, på Handelsforeningens hjemmeside samt på sociale medier som Facebook og LinkedIn. 5 Side 29

30 Huset Venture har mangeårig ekspertise og kompetence i at løfte, uddanne og opkvalificere udsatte ledige til job. De øvrige partnere har solid kompetence, erfaring og viden om erhvervsområdet, rekruttering og kompetencekrav inden for turismeerhvervet. Videncentret ved Huset Venture Danmark tilknyttes som ekstern konsulent til kvalitetssikring af projektet og udviklingen af innovationsenheden. Evalueringen af projektet vil foregå ved at dokumentere de beskrevne forventede resultater målt på: 1. Udviklingen af en undervisningsplan for funktionsuddannelser til turismeerhvervet. 2. Antal gennemførte forløb for funktionsuddannelsen til turismeerhvervet. 3. At 50 udsatte ledige kommer i job. 4. At Huset Venture ved projektets ophør har ansat 5-10 ledige fleksjobvisiterede. 5. Udviklingen af en specifik rekrutteringsmodel for ledige på kanten af arbejdsmarkedet til turismeerhvervet. Den udarbejde evalueringsrapport vil blive offentliggjort på bl.a. Huset Ventures hjemmeside. Ansøger og projektholder: Huset Venture Ringkøbing CVR-nummer: Birkmosevej Ringkøbing Kontaktperson: Skipper Hagde skipper@husetventure.dk Telefonnummer: Side 30

31

32 Forretningsgang og tolkninger i sygedagpengeafdelingen i forbindelse med revurderinger: I sygedagpenge loven er der krav om revurderinger i forhold til forlængelsesmuligheder ( 27). Hvis ikke der er forlængelsesmuligheder, overgår borgeren til jobafklaringsforløb. Senere vil jeg kort beskrive de enkelte muligheder for forlængelse i 27, men først vil jeg beskrive, hvordan vi behandler og fortolker borgernes sager, helt generelt. Gennemgangen bliver krydret med eksempler. Inden revurderingstidspunktet, gennemgår vi sagen for at se om den er tilstrækkeligt belyst, til at vi kan træffe en forsvarlig afgørelse. Hvis ikke vi mener det, eller er i tvivl, indhenter vi flere oplysninger. Når vi har de oplysninger der er behov for i sagen, foretager vi en helhedsvurdering, som er en individuel og konkret vurdering, hvor vi ser på hele sagen, hele indholdet og andre relevante forhold, og træffer en afgørelse ud fra dette, inden for de handlemuligheder vi har i loven, med afsæt i principafgørelserne fra Ankestyrelsen, som danner præcedens indenfor de enkelte muligheder for fortolkning. Hvis vi er i tvivl i en sag, undersøger vi gerne igen, blandt andet ved at tage telefonisk kontakt til læge, psykologen og evt. andre relevante aktører, for at spørge ind en ekstra gang. Er vi efter dette fortsat i tvivl, træffer vi generelt en afgørelse til gunst for borgerne altså lader tvivlen komme borgeren til gode. Hele vejen overholder vi loven omkring partshøringer og klagevejledninger. Kort om hvordan vi generelt tolker de enkelte forlængelsesmuligheder i 27: Vi vurderer altid ud fra en helhedsvurdering og har stort fokus på, at benytte muligheden for revalideringsmæssig støtte så snart det vurderes relevant. Borgeren skal naturligvis opfylde de lovmæssige betingelser for at blive omfattet af revalideringsbestemmelserne Forlængelse efter denne bestemmelse forudsætter, at det anses for nødvendigt at gennemføre en virksomhedspraktik eller andre afklarende foranstaltninger for at skabe klarhed over arbejdsevnen. Der skal dermed være et behov for afklaring af arbejdsevnen. For at forlænge efter denne bestemmelse skal det kunne vurderes, at afklaring skal kunne finde sted indenfor en periode på maksimalt 69 uger. Side 32

33 Jobcentret forlænger sygedagpengeretten hvis der vurderes behov for en afklaring af arbejdsevnen og såfremt det vurderes sandsynligt, at en sådan afklaring kan finde sted indenfor maksimalt 69 uger Det er en betingelse for at forlænge udbetaling af sygedagpenge efter denne forlængelsesmulighed at borgeren er under eller venter på behandling og der er en sikker lægelig vurdering af, at borgeren kan genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse på samme niveau som hidtil indenfor 134 uger fra revurderingstidspunktet. Jobcentret foretager også her altid en helhedsvurdering hvor der bl.a. lægges vægt på den sygemeldtes helbredsmæssige forhold, de sociale forhold, om den sygemeldte inden sygemeldingen har haft en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet, om borgeren har været i stand til at deltage i en indsats under sygemelding, samt om der f.eks. er tale om et kendt indgreb. Et eksempel på en sådan helhedsvurdering, hvor jobcentret har forlænget sygedagpengeretten er hvor borgeren har en uddannelse, er startet delvis op i arbejde under sygemelding, at der pågår behandling, men hvor der ikke ligger en sikker lægelig vurdering af at borgeren vurderes at kunne raskmeldes til hidtidige niveau indenfor 134 uger. I et sådant tilfælde tager jobcentret kontakt til praktiserende læge og fortæller om vores plan og spørger, om praktiserende læge bakker op om planen og som vi vurderer det realistisk med raskmelding indenfor den givne periode. Det er derfor i høj grad helhedsvurderingen der vægtes og tvivlen kommer borgeren til gode. Det er et krav for forlængelse af sygedagpengeretten, at der pågår lægehenvist behandling. Jobcentret vurderer/tolker at forløb ved fysioterapeut, psykolog og forløb som f.eks. kræftrehabiliteringsforløbet på Sundhedscentret er lægehenvist behandling, selv om deltagelse på kræftrehabiliteringsforløbet også kan ske efter henvendelse fra borgeren og uden en egentlig henvisning. (Forløbet kan være lægehenvist). Jobcentrets betingelse for at vurdere forløbet som lægehenvist behandling er, at Sundhedscentret kan bekræfte, at borgeren følger et forløb Jobcentret forlænger altid sagen jf. denne bestemmelse såfremt det er vurderet, at der skal ske indstilling for rehabiliteringsteamet. Forlængelsen benyttes ofte efter en forlængelse jf Forlængelsen benyttes også selv om vi afventer LÆ265 attesten og rehabiliteringsplanen endnu ikke er færdigskrevet. Side 33

34 Jobcentret forlænger sygedagpengeretten såfremt der ligger lægelig vurdering af, at der er tale om aktuelt livstruende sygdom (principafgørelse 68-16) Der tages altid stilling efter en konkret individuelt vurdering fra lægen. Det er aldrig kommunens lægekonsulent eller jobrådgiver der træffer denne vurdering. Lovgivningsmæssigt mener jobcentret ikke at kunne forlænge sygedagpengeretten hvis det er en potentielt livstruende sygdom. Det skal altid være en konkret individuel lægelig vurdering der lægges til grund jf. vejledningen til sygedagpengeloven. Det er altså ikke nok, at borgeren har en diagnose som er livstruende, f.eks. kræft, borgerens sygdom skal aktuelt være livstruende for borgeren. Vi vurderer ud fra lægens ord Der forlænges efter denne bestemmelse når der verserer en arbejdsskadesag og at sygemelding har helt eller delvist forbindelse med den verserende sag. Forlængelsen kan benyttes til der træffes en afgørelse om evt. erhvervsevnetab Denne forlængelse benyttes såfremt der er modtaget ansøgning om førtidspension eller jobcentret vurderer, at der skal påbegyndes pensionssag uden om rehabiliteringsteamet. Jobcentret er forpligtiget til at oplyse alle sygedagpengesager og der sker derfor aldrig partshøring og eller afgørelse uden at sagen er oplyst. Det er altid en konkret og individuelt vurdering om der er behov for at oplyse sagen yderligere. Side 34

35

36 Opgørelsen over 2016: Sygedagpengeopfølgningen har modtaget 51 klager. 2 revurderede afdelingen selv og ændrede afgørelserne. 49 blev sendt i Ankestyrelsen 46 blev stadfæstet 1 blev ikke behandlet, da klagen var modtaget for sent 1 blev hjemvist med henvisning til at sagen skulle belyses yderligere 1 blev hjemvist med besked om, at der skulle ske forlængelse. Der er modtaget og sendt 16 klager til Ankestyrelsen i 2017, men der foreligger endnu ikke afgørelser på sager i Åbnings- og telefontider Mandag Tirsdag-fredag Side 36

37

38 KEN nr 9700 af 30/06/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 25. april 2017 Ministerium: Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Senere ændringer til afgørelsen Ingen Ankestyrelsens principafgørelse om sygedagpenge - forlængelse - lægelig vurdering - helhedsvurdering - forventning om genoptagelse af arbejde Resumé: Kommunen skal forlænge sygedagpengeperioden efter revurderingstidspunktet, når en af forlængelsesmulighederne i sygedagpengelovens 27, stk. 1, er opfyldt. Der kan ske forlængelse af sygedagpengeudbetalingen efter sygedagpengelovens 27, stk. 1, nr. 3, når det efter en konkret helhedsvurdering af sagens oplysninger skønnes, at den sygemeldte med lægelig sikkerhed vil kunne genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse inden for 134 uger regnet fra revurderingstidspunktet. Dette kan også være tilfældet, selvom der ikke foreligger en præcis lægelig vurdering af tidsperspektivet for tilbagevenden til erhvervsmæssig beskæftigelse i hidtidigt omfang. Ved helhedsvurderingen kan der blandt andet lægges vægt på den sygemeldtes helbredsmæssige forhold, de sociale forhold, og om den sygemeldte inden sygemeldingen har haft en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet. Der kan desuden lægges vægt på behandlingens art, f.eks. om der er tale om et kendt indgreb, der forventes at kunne bringe den sygemeldte tilbage til erhvervsmæssig beskæftigelse. Sygedagpengeudbetalingen kan forlænges, selvom der er behov for langsom optrapning sideløbende med lægelig behandling. Hvis en læge ændrer sin vurdering af prognosen, skal den ændrede vurdering være begrundet. Kommunen skal derfor bede om en uddybende udtalelse, hvis lægen ikke har oplyst, hvorfor prognosen er ændret. Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har truffet afgørelse i to sager om muligheden for forlængelse af sygedagpengeudbetalingen efter sygedagpengelovens 27, stk. 1, nr. 3. I sag nr. 1 kunne sygedagpengeudbetalingen forlænges efter en helhedsvurdering af sagens oplysninger. Der blev lagt vægt på, at den sygemeldte kort før revurderingstidspunktet var blevet opereret for en diskusprolaps, og at der ikke var oplysninger om efterfølgende komplikationer. Lægen forventede sygemelding i to til tre måneder, hvorefter den sygemeldte formentlig kunne begynde langsomt op på arbejde. Den sygemeldte havde desuden haft en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet. I sag nr. 2 var sagen ikke tilstrækkeligt oplyst til, at kommunen kunne vurdere, om den sygemeldte havde ret til forlængelse af sygedagpengeudbetalingen, da der manglende en udtalelse fra den behandlende psykolog. Derudover havde egen læge foretaget en ubegrundet ændret vurdering af prognosen, hvorfor kommunen skulle bede lægen om en konkret begrundelse for den nye vurdering. Lovgivning: 1 Side 38

39 Lov om sygedagpenge - lovbekendtgørelse nr. 43 af 23. januar , stk. 1, nr. 3 Afgørelse: 1. Baggrund for at behandle sagerne principielt Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har behandlet to sager principielt for at belyse praksis for så vidt angår forlængelse af sygedagpengeudbetalingen efter sygedagpengelovens 27, stk. 1, nr. 3, i tilfælde, hvor der ikke foreligger en præcis lægelig vurdering af tidsperspektivet for tilbagevenden til arbejde i hidtidigt omfang. Den principelle problemstilling er derudover afklaring af, om en ændret lægelig vurdering af prognosen skal være begrundet. 2. Reglerne Lov om sygedagpenge 27, stk. 1, nr. 3, fastslår, at der kan ske forlængelse af sygedagpengeudbetalingen, når den sygemeldte er under eller venter på lægebehandling, og den pågældende efter en lægelig vurdering skønnes at ville kunne genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse inden for 134 uger regnet fra revurderingstidspunktet. Det fremgår af vejledningen om sygedagpengeperioden og forlængelse, at det er en betingelse for at forlænge sygedagpengeudbetalingen efter 27, stk. 1, nr. 3, at der efter en lægelig vurdering er en sikker forventning om, at den sygemeldte kan genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse inden for 134 uger fra revurderingstidspunktet. Det beror på en konkret vurdering af omstændighederne i den enkelte sag, om en sådan forventning er til stede. 3. Andre principafgørelser Gældende Følgende principafgørelse er brugt ved afgørelsen og gælder stadig: 16-15: På revurderingstidspunktet er kommunen som følge af undersøgelsesprincippet forpligtet til at have et tilstrækkeligt grundlag til at kunne træffe afgørelse om eventuel forlængelse af sygedagpengeperioden. Hvis sagen undtagelsesvist ikke er tilstrækkeligt oplyst på revurderingstidspunktet, skal kommunen træffe afgørelse og standse udbetalingen på tidspunktet for revurderingen og herefter indhente de oplysninger, der er nødvendige for at oplyse sagen tilstrækkeligt. De indhentede oplysninger skal beskrive den sygemeldtes tilstand, som den var på revurderingstidspunktet. Kasserede Følgende principafgørelser er kasserede og indarbejdet i denne principafgørelse: 99-09: Sygedagpengeperioden kunne forlænges, da den sygemeldte med overvejende sandsynlighed ville kunne genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse inden for 2 gange 52 uger fra varighedsbegrænsningens indtræden. Den sygemeldte ventede ved varighedsbegrænsningens indtræden på at få foretaget en stivgørende rygoperation. Dette er et kendt indgreb, der ifølge en speciallægeerklæring kunne forventes at bringe den sygemeldte tilbage til ikke fysisk belastende arbejde : Perioden med sygedagpenge kunne forlænges, da det blev vurderet, at den sygemeldte kunne komme på arbejdsmarkedet igen efter en langsom optræning med en tidshorisont på et halvt til et helt år. Beskæftigelsesudvalget vurderede, at den sygemeldte med overvejende sandsynlighed ville kunne genoptage arbejdet inden for 2 gange 52 uger fra varighedsbegrænsningens indtræden. 4. De konkrete afgørelser 2 Side 39

40 Sag 1 j.nr Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har i møde truffet afgørelse i din sag om klage over afgørelse truffet den 1. december Resultatet er Du havde ret til sygedagpenge efter den 30. november Det betyder, at vi ændrer kommunens afgørelse. Begrundelse for afgørelsen Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderer, at du på revurderingstidspunktet opfyldte betingelserne for at få forlænget udbetalingen af sygedagpenge efter bestemmelsen om lægebehandling og sikker lægelig vurdering. Vi vurderer, at der i sagen er dokumentation for, at du var under lægelig behandling, og at du efter en lægelig vurdering skønnedes at ville kunne genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse inden for 134 uger regnet fra revurderingstidspunktet den 30. november Efter praksis kræves en sikker lægelig vurdering, for at der kan ske forlængelse efter denne bestemmelse. Vi finder, at grundlaget for en sådan sikker vurdering var til stede i din sag. Ved vores vurdering har vi lagt vægt på, at du blev sygemeldt fra dit arbejde den 12. maj 2014 på grund af smerter i skuldre, nakke og arme. Det fremgår af sagens oplysninger, at du under sygemeldingen havde fået konstateret en diskusprolaps i nakken, som du blev opereret for den 27. oktober I opfølgningssamtale af den 17. november 2014 har du oplyst, at operationen var forløbet planmæssigt, og at du allerede kunne mærke, at generne i dine hænder var forsvundet. Det fremgår af udtalelse af den 4. december 2014 fra fysioterapeuten, at du var begyndt i genoptræning to gange ugentligt den 17. november Træningsforløbet ville vare fem uger, og forløbet ville dermed blive afsluttet omkring nytår. Det blev vurderet, at det ville være hensigtsmæssigt, hvis du ventede cirka tre uger med at begynde på arbejde. Vi har desuden lagt vægt på statusattest af den 7. november 2014 fra din læge, hvoraf det fremgår, at du skulle til kontrol cirka to måneder efter operationsdatoen. Lægen forventede fortsat sygemelding i to-tre måneder, eventuelt i en lidt kortere periode, hvorefter du formentlig ville kunne begynde langsomt op. Lægen forventede desuden, at du ville komme tilbage til et arbejde på normale vilkår. Ved telefonisk kontakt den 21. november 2014 har lægen oplyst, at såfremt operationen havde haft god effekt, forventede han tilbagevenden inden for to til tre måneder. Vi har videre lagt vægt på journalnotat af den 27. oktober 2014 fra Ortopædisk Privathospital, hvoraf det fremgår, at du umiddelbart postoperativt var velbefindende, samt at der var fuldstændig normal kraft over alle led på alle fire ekstremiteter. Endelig har vi lagt vægt på, at du har haft en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet. Det fremgår af sagens oplysninger, at du havde været ansat som montagearbejder gennem de seneste 10 år. Det fremgår desuden, at det var planlagt, at du skulle genoptage dit arbejde efter endt juleferie med 20 timer ugentligt stigende til 37 timer ugentligt. Vi har videre lagt vægt på, at du fra den 23. juni 2014 og frem til operationen den 27. oktober 2014 havde genoptaget dit arbejde delvist. Det fremgår af sagens oplysninger, at du frem til tidspunktet for operationen arbejdede 20 timer ugentligt. 3 Side 40

41 Vi bemærker, at det ikke fremgår af sagen, at der var andre forhold, der havde indflydelse på din arbejdsevne end de ovennævnte helbredsmæssige forhold. Efter en helhedsvurdering af sagens oplysninger vurderer vi, at der foreligger en tilstrækkelig sikker vurdering af, at du med overvejende sandsynlighed ville kunne genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse inden for 134 uger fra revurderingstidspunktet. I den forbindelse har vi lagt vægt på, at du havde fået foretaget et kendt og ukompliceret indgreb, og at der efter det oplyste ikke havde været komplikationer efterfølgende. Vi er opmærksomme på, at det fremgår af statusattest af den 7. november 2014 fra din læge, at det på daværende tidspunkt var for tidligt at sige, hvorvidt operationen havde haft den forventede effekt, og at det generelt først i løbet af måneder efter rygoperationer helt kan vurderes, hvordan funktionsniveauet vil blive. Vi er desuden opmærksomme på, at din læge ved telefonisk kontakt den 21. november 2014 har oplyst, at tidsperspektivet var meget svært at udtale sig om, samt at prognosen var usikker. Lægen havde desuden oplyst, at der ville være behov for skånsom start, da du havde et fysisk krævende arbejde. Vi finder dog, at dette ikke kan føre til et andet resultat, da vi efter en samlet vurdering af sagens oplysninger finder, at du opfyldte betingelserne for forlængelse efter bestemmelsen om lægebehandling og sikker lægelig vurdering, selvom der ikke forelå et præcist tidsperspektiv for raskmelding. Vi henviser til vores begrundelse ovenfor. Det bemærkes desuden, at det ikke er til hinder for forlængelse efter bestemmelsen om lægebehandling og sikker lægelig vurdering, at der kan være behov for langsom optrapning eventuelt med skånehensyn. Vi er opmærksomme på, at udtalelse af den 4. december 2014 fra fysioterapeuten er dateret efter revurderingstidspunktet, men vi finder, at oplysningerne kan tillægges vægt, da oplysningerne beskriver behandlingsforløbet op til revurderingstidspunktet, og da oplysningerne burde være indgået i kommunens oplysningsgrund, jf. Ankestyrelsens principafgørelse Vi bemærker, at vi ikke har inddraget journalnotat af den 9. december 2014 fra din læge i vores afgørelse, da journalnotatet er udarbejdet på baggrund af et kontrolbesøg hos lægen den 9. december 2014, hvilket var efter revurderingstidspunktet, hvorfor oplysningerne ikke kunne have været indgået i kommunens oplysningsgrundlag. Det bemærkes, at vi ikke med denne afgørelse har taget stilling til, i hvor lang tid efter standsningstidspunktet udbetalingen af sygedagpenge kan forlænges. Dette afhænger af sagens videre forløb, som vi ikke er bekendte med. Efter reglerne gælder, at sygedagpenge som udgangspunkt er en korttidsydelse. Sygedagpengeperioden kan kun forlænges ud over revurderingstidspunktet, hvis en eller flere af forlængelsesbetingelserne i sygedagpengeloven er opfyldt. Sag nr. 2 j.nr Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har i møde truffet afgørelse i din sag om klage over afgørelse truffet den 22. december Resultatet er Kommunen skal behandle din sag igen. Det betyder, at vi hjemviser sagen til ny behandling og afgørelse i kommunen. Du skal være opmærksom på, at en ny behandling godt kan føre til det samme resultat i din sag. 4 Side 41

42 Kommunen skal, inden den træffer en ny afgørelse, indhente en vurdering fra den behandlende psykolog vedrørende din psykiske tilstand på revurderingstidspunktet og prognosen i forhold til din fremtidige tilknytning til arbejdsmarkedet. Kommunen skal derudover bede din læge om en konkret begrundelse for lægens nye vurdering af prognosen. Begrundelsen for afgørelsen Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderer, at der mangler oplysninger fra den behandlende psykolog til belysning af din psykiske tilstand og prognosen herfor på revurderingstidspunktet. Det kan ikke vurderes, om du havde ret til at få forlænget sygedagpengeudbetalingen den 31. december 2014, før disse oplysninger foreligger. Ved vurderingen heraf har vi lagt vægt på, at du ved opfølgningssamtale den 18. september 2014 har oplyst, at du var begyndt i terapiforløb hos psykolog. Vi har desuden lagt vægt på, at du ved udviklingssamtale den 24. september 2014 har oplyst, at du efter aftale med din psykolog ville genoptage dit arbejde med få timer dagligt i slutningen af oktober måned 2014, samt at du ikke ønskede at foretage dig noget uden psykologens anvisninger. Ved opfølgningssamtale den 5. december 2014 har du oplyst, at du fortsat var i behandling ved psykolog. Det fremgår ikke af sagens oplysninger, at der har været indhentet oplysninger fra den behandlende psykolog. Vi har desuden lagt vægt på statusattest af den 8. oktober 2014 fra din læge, hvoraf det fremgår, at du havde vedvarende nakkesmerter, synsforstyrrelser, svimmelhed samt sovende og prikkende fornemmelse ud i begge arme og ben. Det fremgår videre, at du havde nedsat koncentrationsevne, og at du ikke kunne overskue flere ting. Det blev oplyst, at behandlingsmulighederne var forløb hos psykolog. Det blev desuden oplyst, at du havde skånehensyn i forhold til timeantal og arbejdsmængde, men lægen kunne på daværende tidspunkt ikke udtale sig om, hvorvidt du havde varige skånehensyn. Det blev videre oplyst, at prognosen formentlig var god, men at det på daværende tidspunkt ikke kunne vides, hvornår du kunne forventes raskmeldt. Det blev i den forbindelse oplyst, at en ny vurdering kunne foretages efter cirka tre måneder. Vi har videre lagt vægt på statusattest af den 4. december 2014 fra din læge, hvoraf det fremgår, at der ikke var sket noget nyt siden udfærdigelsen af statusattest af den 8. oktober Det blev oplyst, at prognosen var god, samt at du skulle til ny vurdering hos lægen i januar eller februar måned På baggrund af ovenstående vurderer vi, at sagen ikke er tilstrækkelig oplyst til, at kommunen kunne vurdere, om du havde ret til forlængelse af sygedagpengeudbetalingen den 31. december 2014, da vi vurderer, at der burde have været indhentet en udtalelse fra psykologen, der beskrev din psykiske tilstand samt prognosen herfor på revurderingstidspunktet. Kommunen skal derfor indhente en vurdering fra den behandlende psykolog vedrørende din psykiske tilstand på revurderingstidspunktet og prognosen i forhold til din fremtidige tilknytning til arbejdsmarkedet, herunder hvorvidt psykologen skønnede, at du ville kunne vende tilbage til ordinær beskæftigelse inden for 134 uger fra revurderingstidspunktet. Kommunen skal derefter igen tage stilling til, om du har ret til at få forlænget udbetalingen af sygedagpenge. Vi er opmærksomme på, at din læge ved supplerende udtalelse af den 18. december 2014 har vurderet, at du ville kunne genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse inden for 134 uger fra revurderingstidspunktet. Vi bemærker hertil, at kommunen i anmodning om statusattest af den 8. oktober 2014 og den 4. december 2014 har anmodet din læge om en vurdering af, hvornår du kunne forventes raskmeldt. I statusattest af den 8. oktober 2014 blev det oplyst, at lægen hverken kunne udtale sig om, hvorvidt der ville være varige 5 Side 42

43 skånehensyn eller angive et konkret tidsperspektiv for fuld raskmelding. Det blev i den forbindelse oplyst, at en ny vurdering kunne foretages efter cirka tre måneder. I statusattest af den 4. december 2014 blev det oplyst, at der ikke var sket noget nyt i forhold til tidligere statusattest, samt at du skulle til ny vurdering hos lægen i januar eller februar måned 2015, jf. ovenstående. Vi bemærker desuden, at der i forbindelse med den supplerende udtalelse af den 18. december 2014 fra din læge ikke er givet en forklaring på den ændret vurdering af tidspunktet for raskmelding, eller på hvorfor sagen kunne revurderes tidligere end januar eller februar måned Det fremgår dermed ikke af den supplerende udtalelse af den 18. december 2014, at der var sket sådanne ændringer i din helbredsmæssige situation, som ville kunne give anledning til en ændret vurdering af prognosen, herunder tidspunktet for raskmelding. På baggrund heraf vurderer vi, at supplerende udtalelse af den 18. december 2014 fra din læge ikke medfører, at der forelå en tilstrækkelig sikker lægelig vurdering af tidsperspektivet for raskmelding, da der ikke er givet en begrundelse for den ændrede vurdering af tidsperspektivet for raskmelding. Kommunen skal derfor bede din læge om en konkret begrundelse for lægens nye vurdering af prognosen. Hjemvisningen af sagen betyder, at den er afsluttet hos os og sendt tilbage til kommunen. Kommunen skal derfor fortsætte behandlingen af din sag og træffe en ny afgørelse. Du kan klage over kommunens afgørelse efter de almindelige regler, dvs. ved at henvende dig til kommunen inden fire uger. Efter reglerne skal kommunen sikre sig, at en sag er tilstrækkeligt oplyst, før der træffes afgørelse. 6 Side 43

44

45 KEN nr af 14/10/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 25. april 2017 Ministerium: Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Senere ændringer til afgørelsen Ingen Ankestyrelsens principafgørelse om forlængelse - livstruende og alvorlig sygdom Resumé: Der kan ske forlængelse af udbetalingen af sygedagpenge uden tidsbegrænsning efter sygedagpengelovens 27, stk. 1, nr. 5, når en læge vurderer, at den sygemeldte har en livstruende og alvorlig sygdom. Bestemmelsen gælder for alle tilfælde, hvor en læge vurderer, at den sygemeldte har en livstruende og alvorlig sygdom, og hvor der er begrundet tvivl om overlevelse. Bestemmelsen er ikke begrænset til tilfælde, hvor den sygemeldte er i terminalfasen, men omfatter også personer, der har en livstruende, alvorlig sygdom i tidligere sygdomsfaser, dvs. personer, hvor der ikke er klarhed over, hvilket forløb sygdommen vil få. Det er derfor ikke et krav, at alle lægelige behandlingsmuligheder er udtømte. Kommunens afgørelse om forlængelse af udbetalingen af sygedagpenge som følge af en livstruende, alvorlig sygdom skal ske på baggrund af en konkret, individuel lægelig vurdering, som ikke udelukkende baserer sig på en diagnose. I tilfælde af alvorlig sygdom med et fremadskridende forløb, som over en årrække kan eller vil få et dødeligt udfald, kan der ikke ske forlængelse af udbetalingen af sygedagpenge, hvis sygdommen er på et sådant tidligt stadie, at den ikke kan anses som livstruende. Ligeledes kan der ikke ske forlængelse af udbetalingen af sygedagpenge i tilfælde, hvor den sygemelde ikke aktuelt er ramt af en livstruende, alvorlig sygdom, men hvor der er risiko for tilbagefald af en livstruende, alvorlig sygdom. I sag nr. 1 var borgeren sygemeldt på grund af en ondartet hjernesvulst. Sygdommen var alvorlig og livstruende, men med gode prognostiske faktorer for den pågældende. Borgeren var opereret og havde modtaget strålebehandling. På standsningstidspunktet var borgeren fortsat i et behandlingsforløb med kemoterapi. Der var endnu ikke foretaget MR-scanning, der kunne påvise effekten af behandlingsforløbet, og der var derfor ikke klarhed over, hvilket forløb sygdommen ville få. Borgeren var derfor berettiget til forlængelse af udbetalingen af sygedagpenge. I sag nr. 2 var den sygemeldte diagnosticeret med Alzheimers demens. Diagnosen menes at have en gennemsnitlig varighed på 8-10 år, men der er stor variation fra patient til patient. I nogle tilfælde kan sygdommen medføre døden allerede efter få år, mens den hos andre kan vare i op til 20 år. Sygdommen var for den pågældende på et sådant tidligt stadie, at det ikke var muligt konkret at udtale sig om tidsperspektivet. Der var tale om jævnt udviklende hukommelsessvækkelse, og der var derfor klarhed omkring, hvilket forløb sygdommen ville få. Der var ikke grundlag for at antage andet, end at pågældende ville 1 Side 45

46 kunne leve med sygdommen i mange leveår endnu. Der var derfor ikke tale om livstruende og alvorlig sygdom, og der kunne ikke ske forlængelse af udbetalingen af sygedagpenge. I sag nr. 3 havde den sygemeldte en alvorlig kræftlidelse (udbredt æggestokkræft). Pågældende var opereret, og alt synligt kræftvæv var fjernet. Sygdommen havde dog tilbagevendende karakter og prognosen var, at der på et tidspunkt ville ske tilbagefald. På tidspunktet for kommunens afgørelse var der ikke dokumenteret tilbagefald. Der kunne derfor ikke ske forlængelse af udbetalingen af sygedagpenge efter bestemmelsen om livstruende og alvorlig sygdom, da borger ikke aktuelt led af en livstruende og alvorlig sygdom. Lovgivning: Lov om sygedagpenge - lovbekendtgørelse nr af 23. juni , stk. 1, nr. 5 Afgørelse: 1. Baggrund for at behandle sagerne principielt Ankestyrelsens beskæftigelsesudvalg har behandlet sagerne principielt for at afklare, hvornår der kan ske forlængelse af sygedagpengeudbetalingen efter sygedagpengelovens 27, stk. 1, nr. 5, herunder hvorvidt der er mulighed for forlængelse, når borgeren har en alvorlig sygdom, som på sigt kan eller vil få et dødeligt udfald, men hvor sygdomsforløbet kan strække sig over lang tid. 2. Reglerne Lov om sygedagpenge 27, stk. 1, nr. 5 fastslår, at der kan ske forlængelse af sygedagpengeudbetalingen, når en læge vurderer, at den sygemeldte har en livstruende, alvorlig sygdom. Det fremgår af bemærkningerne til 27, stk. 1, nr. 5, i lovforslag nr. L , at bestemmelsen udvides til at omfatte tilfælde, hvor en læge vurderer, at den sygemeldte har en livstruende, alvorlig sygdom. Bestemmelsen er derfor ikke begrænset til tilfælde, hvor den sygemeldte er i terminalfasen. Hermed sikres det, at sygemeldte med livstruende, alvorlig sygdom ikke skal bekymre sig om deres forsørgelse. Kommunens afgørelse om forlængelse af sygedagpengeydelsen som følge af en livstruende, alvorlig sygdom skal efter forslaget ske på baggrund af en konkret, individuel lægelig vurdering, sædvanligvis i form af en statusattest fra den praktiserende læge eller anden behandlende læge. En kommunalt ansat lægekonsulent vil ikke kunne foretage denne vurdering. Desuden fremgår det af bemærkningerne, at ved at forlængelsen sker på baggrund af en konkret lægelig vurdering, sikres det, at vurderingen ikke udelukkende baserer sig på en diagnose. Som eksempler på diagnoser og sygdomme med livstruende og alvorligt forløb nævnes sygdomstilfælde som kræft, Amyotrofisk lateralsklerose (ALS) og sværere psykoser. Betænkningen til lovforslaget understreger, at intentionen med bestemmelsen i forslaget til sygedagpengelovens 27, stk. 1, nr. 5, er, at forlængelsesmuligheden ikke kun skal være begrænset til personer med 2 Side 46

47 en sygdom i terminalfasen, men også vil omfatte personer, der har en livstruende, alvorlig sygdom i tidligere sygdomsfaser, dvs. personer, hvor man ikke har klarhed over, hvilket forløb sygdommen ville få. 3. Andre principafgørelser Følgende principafgørelser er brugt og gælder stadig: 79-09: principafgørelsen fastslår, at kommunen ikke var berettiget til at påbegynde en førtidspensionssag, når borgeren, der opfyldte betingelsen for forlængelse af sygedagpenge uden tidsbegrænsning, hellere ville fortsætte med sygedagpengene. Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderede, at der var lægelig dokumentation for, at borgeren havde en livstruende sygdom, hvor de lægelige behandlingsmuligheder var udtømte, og at borgeren var fuldt uarbejdsdygtig på grund af sin sygdom : Principafgørelsen fastslår, at der kan ske forlængelse efter sygedagpengelovens 27, stk. 1, nr. 5, når en læge vurderer, at den sygemeldte har en livstruende og alvorlig sygdom. Principafgørelsen fastslår desuden, at det er en forudsætning, at borgeren aktuelt har en sygdom, der er livstruende og alvorlig. Bestemmelsen finder derfor ikke anvendelse i tilfælde, hvor en borger har en alvorlig lidelse, som medfører, at borgeren fremtidigt har en øget risiko for at få en livstruende sygdom. 4. De konkrete afgørelser Sag 1 j.nr Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har truffet afgørelse i din sag om klage over afgørelse truffet den 26. februar Resultatet er: Du havde ret til sygedagpenge efter den 29. februar Det betyder, at vi ændrer kommunens afgørelse. Begrundelse for afgørelsen Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderer, at du opfylder betingelserne for at få forlænget udbetalingen af sygedagpenge efter bestemmelsen om livstruende og alvorlig sygdom. Du blev sygemeldt den 7. august 2015 på grund af en ondartet hjernesvulst (anaplastisk oligoatrocytom grad 3). Du blev opereret den 27. august 2015 og reopereret den 1. oktober 2015 på grund af en stor tumorrest. Efter operationen gennemgik du strålebehandling, som blev afsluttet primo december Du skulle efterfølgende i behandling med kemoterapi i en varighed af seks til otte måneder. Kommunen traf den 26. februar 2016 afgørelse om ophør af sygedagpenge efter revurderingstidspunktet den 29. februar Side 47

48 Vi har ved vores vurdering af, at du opfyldte betingelserne for forlængelse af sygedagpengeudbetalingen lagt vægt på, at du på tidspunktet for ophør af sygedagpenge fortsat var i et behandlingsforløb for din kræftsygdom, og at der på det tidspunkt ikke var foretaget en scanning, der kunne påvise effekten af behandlingen. Der var derfor ikke dokumentation for, at du ikke længere havde en sygdom, der var livstruende og alvorlig. Der var således ikke klarhed over, hvilket forløb sygdommen ville få. Vi henviser til Ankestyrelsens principafgørelse 30-15, hvoraf det fremgår, at forlængelsesmuligheden i sygedagpengelovens 27, stk. 1, nr. 5 om livstruende alvorlig sygdom, ikke kun finder anvendelse i situationer, hvor behandlingsmulighederne er udtømte, men også i tilfælde, hvor borgeren har en livstruende og alvorlig sygdom i tidligere sygdomsfaser. Derfor kan udbetalingen af sygedagpenge også forlænges i tilfælde, hvor der ikke er klarhed over, hvilket forløb sygdommen vil få. Vi har også lagt vægt på, at det fremgår af telefonnotat af den 7. marts 2016, at en læge fra Onkologisk Klinik oplyste til kommunen, at lægen ønskede at tilføje til statusattest af den 12. februar 2016, at helbredstilstanden var livstruende. Det fremgår endvidere af journalnotat fra Onkologisk Klinik af den 8. marts 2016, at det bekræftes, at der var tale om en alvorlig og livstruende sygdom. Vi er opmærksomme på, at oplysningerne er dateret efter standsningstidspunktet. Vi har dog inddraget oplysningerne, da oplysningerne er en tilføjelse til statusattest af den 12. februar 2016, og vurderes at beskrive din tilstand på standsningstidspunktet. Vi er opmærksomme på, at der var positive prognostiske faktorer, og at det fremgår af statusattest fra Onkologisk Klinik af den 12. februar 2016, at sygdommen var livsforkortende i den sidste del af livet, samt at det forventedes, at du ville leve til at blive gammel. Oplysningerne kan ikke ændre sagens resultat, da vi vurderer, at der var tale om en usikker prognose. Vi har i den forbindelse lagt vægt på, at det efterfølgende blev tilføjet til statusattesten, at der var tale om en livstruende og alvorlig sygdom, og at der på standsningstidspunktet ikke var dokumentation for behandlingseffekten. Vi bemærker, at det fremgår af journalnotat fra Onkologisk Klinik af den 31. marts 2016, at du kom til svar på scanning, som var foretaget ca. tre måneder efter afsluttet strålebehandling. Scanningen viste fortsat beskeden sygdomsaktivitet. Oplysningerne bekræfter vurderingen af, at du fortsat havde en livstruende og alvorlig sygdom på standsningstidspunktet. Vi har ikke med denne afgørelse taget stilling til, hvor længe efter standsningstidspunktet du har ret til udbetaling af sygedagpenge. Det afhænger af det videre forløb, som vi ikke er bekendt med. Det følger af reglerne, at udbetalingen af sygedagpenge ophører efter udløbet af en kalendermåned, når der er udbetalt sygedagpenge, herunder nedsatte sygedagpenge eller løn under sygdom, i mere end 22 uger i de 9 forudgående kalendermåneder. Denne tidsbegrænsning kaldes også revurderingstidspunktet. Efter reglerne gælder desuden, at sygedagpenge som udgangspunkt er en korttidsydelse. Sygedagpengeperioden kan kun forlænges ud over revurderingstidspunktet, hvis en eller flere af forlængelsesbetingelserne i sygedagpengeloven er opfyldt. Ankestyrelsens lægekonsulent har vejledt om de lægelige spørgsmål i sagen. 4 Side 48

49 Sag 2 j.nr Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har i møde truffet afgørelse i din sag om klage over afgørelse truffet den 14. september Resultatet er Du havde ikke ret til sygedagpenge efter den 1. september Det betyder, at vi er enige i kommunens afgørelse, som vi stadfæster. Begrundelsen for afgørelsen Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderer, at du på standsningstidspunktet ikke opfyldte betingelsen for forlængelse af udbetalingen af sygedagpenge efter bestemmelsen om livstruende og alvorlig sygdom. Kommunen har ved afgørelse af den 14. september 2015 truffet afgørelse om, at udbetalingen af sygedagpenge ophørte efter den 31. august Du var ved afgørelse af den 28. august 2015 tilkendt førtidspension med virkning fra den 1. september Udbetalingen af sygedagpenge ophører, når den sygemeldte overgår til førtidspension. Det fremgår af Ankestyrelsens principafgørelse 79-09, at kommunen ikke er berettiget til at påbegynde en førtidspensionssag, når borgeren opfylder betingelsen for forlængelse af sygedagpenge uden tidsbegrænsning, og hellere vil fortsætte med sygedagpengene. Livstruende og alvorlig sygdom Vi vurderer, at du ikke opfyldte betingelserne for forlængelse af sygedagpengeudbetalingen efter bestemmelsen om livstruende og alvorlig sygdom. Vi vurderer, at sygdommen på tidspunktet for ophør af sygedagpenge ikke var på et sådant senere stadie, hvor der var grundlag for forlængelse efter bestemmelsen om livstruende og alvorlig sygdom. Vi har lagt vægt på, at du blev diagnosticeret med sygdommen Alzheimers demens i april 2014, og at der var tale om en jævnt udviklende hukommelsessvækkelse. Det fremgår af statusattest fra Hukommelsesklinikken af den 14. april 2015, at forløbet havde været atypisk, da du var en yngre patient, og der havde været hastig progression. Du var derfor blevet henvist til Hukommelsesklinikken, hvor du var set i marts I april 2014 kom du i cholinesterasehæmmerbehandling, der bruges ved let til moderat Alzheimers sygdom. Det fremgår af journaloplysningerne fra Arbejds- og miljømedicinsk Klinik af den 14. maj 2014, at behandlingen - både ifølge din ægtefælle og dig - allerede da havde haft ret betydende effekt. Det fremgår, at der var tale om Alzheimer demens i moderat grad. 5 Side 49

50 Vi har også lagt vægt på, at det fremgår af journaloplysninger fra Demensafdelingen af den 2. september 2014, at sygdomsforløbet ved Alzheimer demens menes at have en gennemsnitlig varighed på 8-10 år, men at der er stor variation fra patient til patient. I nogle tilfælde kan sygdommen medføre døden allerede efter få år, mens den hos andre kan vare i op til 20 år. Det konkluderedes, at din sygdom var progredierende, men at tidsperspektivet ikke kunne vurderes på daværende tidspunkt. Du var i medicinsk behandling, som kunne forsinke tempoet i demensudviklingen. Vi har desuden lagt vægt på oplysningerne i statusattest af den 14. april 2015 fra Hukommelsesklinikken, hvor det fremgår, at der prognostisk var tale om et fortsat fremadskridende forløb. Hvornår mere præcist sygdommen ville få fatal udgang, kunne ikke med daværende viden siges med nogen former for sikkerhed. Der var på den baggrund ikke en konkret lægelig vurdering af, at din sygdom på standsningstidspunktet var på et sådant senere stadie, hvor der var grundlag for forlængelse efter bestemmelsen om livstruende og alvorlig sygdom. Det var alene muligt at udtale sig om prognosen på baggrund af diagnosen, men der kunne ikke på daværende tidspunkt angives en konkret prognose. På baggrund af diagnosen var der tale om en jævnt udviklende hukommelsessvækkelse over år. Der var ikke grundlag for at antage andet, end at du ville kunne leve med sygdommen i mange leveår endnu. Efter reglerne gælder, at sygedagpenge som udgangspunkt er en korttidsydelse. Der kan ske tidsubegrænset forlængelse af sygedagpengeperioden, når en læge vurderer, at den sygemeldte har en livstruende og alvorlig sygdom. Kommunen kan ikke påbegynde en førtidspensionssag, når borgeren opfylder betingelserne for forlængelse af sygedagpengene uden tidsbegrænsning. Ankestyrelsens lægekonsulent har vejledt om de lægelige spørgsmål i sagen. Sag 3 j.nr Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har i møde truffet afgørelse i din sag om klage over afgørelse truffet den 16. juli Resultatet er Du havde ikke ret til sygedagpenge efter 30. juni Det betyder, at vi er enige i kommunens afgørelse, som vi stadfæster. Begrundelse for afgørelsen Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderer, at du på standsningstidspunktet ikke opfyldte betingelsen for forlængelse af udbetalingen af sygedagpenge efter bestemmelsen om livstruende og alvorlig sygdom. Kommunen har ved afgørelse af den 16. juli 2015 truffet afgørelse om, at udbetalingen af sygedagpenge ophørte efter den 30. juni Du var ved afgørelse af den 30. juni 2015 tilkendt førtidspension med virkning fra 1. juli Side 50

51 Udbetalingen af sygedagpenge ophører, når den sygemeldte overgår til førtidspension. Det fremgår af Ankestyrelsens principafgørelse 79-09, at kommunen ikke er berettiget til at påbegynde en førtidspensionssag, når borgeren, opfylder betingelsen for forlængelse af sygedagpenge uden tidsbegrænsning, og hellere vil fortsætte med sygedagpengene. Livstruende og alvorlig sygdom Vi vurderer, at der ikke var grundlag for at forlænge udbetalingen af sygedagpenge efter bestemmelsen om livstruende og alvorlig sygdom. Du fik konstateret kræft i november Vi har ved vurderingen lagt vægt på oplysningerne i statusattest fra Onkologisk afdeling af den 25. april 2014, hvoraf fremgår, at der var tale om kræft i bughulen. Du var opereret, og alt synligt kræftvæv var fjernet. Det fremgår videre, at nogle patienter bliver fuldstændig raske, mens de fleste vil have en kronisk kræftsygdom. Hvilken gruppe du tilhørte, var endnu for tidligt at udtale sig om. Vi har derudover lagt vægt på oplysningerne i statusattest fra Onkologisk afdeling, af den 27. august 2014, hvor det fremgår, at din diagnose var udbredt æggestokkræft. Du var blevet kontrolscannet, og der var fortsat ikke tegn på kræft. Prognosen var, at du på et tidspunkt ville få et tilbagefald. Det var uklart, hvornår tilbagefaldet ville komme. Vi har desuden lagt vægt på oplysningerne i statusattest af den 30. oktober 2014 fra Onkologisk afdeling, hvor det fremgår, at du havde været gennem en langvarig kemobehandling for kræft i æggestokkene, og at sygdommen havde en karakter der gjorde, at den kunne vende tilbage. På daværende tidspunkt havde der ikke været tegn til tilbagefald. Af lægeattest til rehabiliteringsteam af 9. marts 2015 fremgår det, at du blev fulgt hver 3. måned på kræftafdelingen. Du fik ikke længere kemoterapi, men du deltog i rehabiliteringstræning to gange ugentligt. Du havde aktuelt følger af lidelsen og behandlingen heraf i form af smerter, psykisk belastningsreaktion, udtalt træthed og manglende koncentrationsevne, nedsat hukommelse, initiativløshed m.m. Vi har desuden lagt vægt på, at det af referat fra rehabiliteringsmødet den 21. maj 2015 fremgår, at kontrolskanninger ikke havde vist tegn på kræft. På den baggrund vurderer vi, at du på tidspunktet for kommunens afgørelse ikke havde en alvorlig og livstruende sygdom, da der ikke var dokumenteret tilbagefald. Vi henviser til Ankestyrelsens principafgørelse 30-15, hvor det fremgår, at det er en forudsætning for forlængelse efter sygedagpengelovens 27, stk. 1, nr. 5, at borgeren aktuelt har en sygdom, der er livstruende og alvorlig. Bestemmelsen finder derfor ikke anvendelse i tilfælde, hvor en borger har en alvorlig lidelse, som medfører, at borgeren fremtidigt har en øget risiko for at få en livstruende sygdom. Efter reglerne gælder, at sygedagpenge som udgangspunkt er en korttidsydelse. Der kan ske tidsubegrænset forlængelse af sygedagpengeperioden, når en læge vurderer, at den sygemeldte har en livstruende og 7 Side 51

52 alvorlig sygdom. Kommunen kan ikke påbegynde en førtidspensionssag, når borgeren opfylder betingelserne for forlængelse af sygedagpengene uden tidsbegrænsning. 8 Side 52

53

54 KEN nr 9704 af 30/06/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 25. april 2017 Ministerium: Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Senere ændringer til afgørelsen Ingen Ankestyrelsens principafgørelse om sygedagpenge - uarbejdsdygtighed - stationær tilstand - revurderingstidspunkt Resumé: Ophør af sygedagpenge Sygedagpengeudbetalingen ophører helt den dag, hvor lønmodtageren eller den selvstændige erhvervsdrivende er helt arbejdsdygtig, og delvist den dag, hvor pågældende er delvist arbejdsdygtig. Udbetalingen kan ifølge sygedagpengelovens 7, stk. 5, 2. pkt., ophøre tidligere, når den sygemeldtes helbredstilstand er stationær, og kommunen efter en individuel, konkret vurdering af personens arbejdsevne skønner, at den sygemeldte ikke er berettiget til revalidering, ressourceforløb eller visitation til fleksjob eller førtidspension. Kommunen kan ikke standse sygedagpengeudbetalingen alene med den begrundelse, at den sygemeldte vil kunne stille sig til rådighed på det ordinære arbejdsmarked på deltid. Det er en forudsætning, at den helbredsmæssige tilstand er stationær, og at det er afklaret, at den sygemeldte ikke har behov for revalidering, ressourceforløb eller visitation til fleksjob eller førtidspension. Uarbejdsdygtighed på revurderingstidspunktet Vurderingen af uarbejdsdygtighed er den samme, uanset om den sker på revurderingstidspunktet eller et andet tidspunkt. En sygemeldt kan derfor kun vurderes arbejdsdygtig på revurderingstidspunktet, hvis der foreligger tilstrækkelige oplysninger, herunder lægelige, som underbygger denne vurdering. Lovgivning: Lov om sygedagpenge - lovbekendtgørelse nr. 43 af 23. januar , nr. 1 og 2, 7, stk. 5, 24, stk. 1, stk. 2 Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats lovbekendtgørelse nr. 990 af 12. september d, stk. 1 Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område lovbekendtgørelse nr af 23. september a, stk. 1, 10 Afgørelse: 1. Baggrund for at behandle sagerne principielt Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har behandlet to sager principielt for at afklare, hvornår en borger kan vurderes arbejdsdygtig i sygedagpengelovens forstand på revurderingstidspunktet. Afgørelserne tager 1 Side 54

55 særligt stilling til, hvorvidt kommunen kan vurdere, at en borger er arbejdsdygtig, når pågældende kun har været i stand til at arbejde ca. 20 til 24 timer om ugen, og tilstanden ikke er stationær. 2. Reglerne Lov om sygedagpenge 1, nr. 1, og nr. 2, fastslår, at formålet med sygedagpengeloven bl.a. er at yde økonomisk kompensation ved fravær på grund af sygdom og medvirke til, at den sygemeldte genvinder sin arbejdsevne og vender tilbage til arbejdsmarkedet så hurtigt som muligt. Det fremgår af 7, stk. 5, i lov om sygedagpenge, at sygedagpengene ophører helt eller delvis den dag, hvor lønmodtageren eller den selvstændige erhvervsdrivende er helt eller delvis arbejdsdygtig, uanset om den pågældende genoptager arbejdet eller raskmelder sig. Sygedagpengene kan ophøre tidligere, når den sygemeldtes helbredstilstand er stationær, og kommunen efter en individuel, konkret vurdering af personens arbejdsevne skønner, at den sygemeldte ikke er berettiget til revalidering, ressourceforløb eller visitation til fleksjob eller førtidspension. Dog vil udbetalingen af sygedagpenge senest ophøre ved revurderingstidspunktet, medmindre betingelserne for en forlængelse af sygedagpengeperioden er opfyldt. I lov om sygedagpenge 24, stk. 1, fastslås det, at udbetalingen af sygedagpenge ophører efter udløbet af en kalendermåned, når der er udbetalt sygedagpenge i mere end 22 uger i de 9 forudgående kalendermåneder. Det fremgår af stk. 2, at den sygemeldte ved fortsat uarbejdsdygtighed på grund af sygdom har ret til at få et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, hvis vedkommende ikke opfylder en af forlængelsesbetingelserne. Lov om en aktivbeskæftigelsesindsats 68 d, stk. 1, henviser til sygedagpengelovens 7 for så vidt angår vurderingen af uarbejdsdygtighed på revurderingstidspunktet. Det fremgår af 7 a, stk. 1, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, at kommunen, senest to uger før en erhvervsrettet foranstaltning hører op, skal tage stilling til, om der er behov for yderligere foranstaltninger for at bringe borgeren tilbage til arbejdsmarkedet. Ifølge samme lovs 10 er kommunen forpligtet til at oplyse sagen tilstrækkeligt. 3. Andre principafgørelser Gældende Følgende principafgørelser er brugt ved afgørelsen og gælder stadig: D-2-02: Ankestyrelsen fandt, at det var en væsentlig mangel ved sagsbehandlingen, at kommunen havde vurderet den sygemeldtes uarbejdsdygtighed alene på grundlag af de lægelige oplysninger, og at afgørelsen derfor var ugyldig. Ankestyrelsen lagde vægt på, at der på baggrund af de helbredsmæssige oplysninger samt den sygemeldtes alder og manglende tilknytning til arbejdsmarkedet de seneste par år var behov for en nærmere undersøgelse af hans arbejdsevne ved en arbejdsprøvning eller andre afklarende foranstaltninger, inden der blev truffet afgørelse om hans fortsatte ret til sygedagpenge. Ankestyrelsen henviste endvidere til, at kommunen i forbindelse med dagpengeopfølgningen skal vurdere, om der er behov for optræning, revalidering eller andre former for bistand med henblik på at bevare den sikredes tilknytning til arbejdsmarkedet. D-9-05: Der forelå fortsat uarbejdsdygtighed i dagpengelovens forstand, når der efter en længere sygeperiode var behov for en nærmere undersøgelse af arbejdsevnen ved en arbejdsprøvning eller andre afklarende foranstaltninger. Ansøgeren var dermed fortsat dagpengeberettiget. 2 Side 55

56 D-14-08: Ankestyrelsen vurderede, at kommunens afgørelse om standsning af sygedagpenge var ugyldig, idet der ikke forud for afgørelsen var taget stilling til, om der var behov for yderligere foranstaltninger for at bringe borgeren tilbage på arbejdsmarkedet. Sagen blev derfor hjemvist til kommunen. 4. De konkrete afgørelser Sag 1: J.nr Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har i møde truffet afgørelse i din sag om klage over afgørelse truffet den 7. oktober Resultatet er Du har ret til sygedagpenge efter den 26. september Det betyder, at vi ændrer kommunens afgørelse om ophør af sygedagpenge og hjemviser sagen til ny behandling og afgørelse i kommunen med henblik på vurdering af, hvor længe du var berettiget til sygedagpenge efter den 26. september Kommunen skal, inden den træffer en ny afgørelse, indhente lægelige oplysninger. Begrundelsen for afgørelsen Uarbejdsdygtighed Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderer, at du var uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom på det tidspunkt, hvor udbetalingen af sygedagpengene blev standset. Du blev sygemeldt den 22. august 2013 fra ledighed. Du led af kronisk betændelse i bugspytkirtlen, degenerative discusforandringer, discusprolaps uden egentlig tryk på nerver og føleforstyrrelser i ben pga. nervebetændelse. Desuden havde du forhøjet levertal og forstørret lever. Det fremgår af kommunens afgørelse, at man vurderer, at du ikke længere var fuldt uarbejdsdygtig på baggrund af de lægelige oplysninger og det faktum, at du havde arbejdet 20 timer effektivt om ugen i den gennemførte praktik. Kommunen tilføjer, at det ikke er et krav for arbejdsdygtighed, at du skal arbejde 37 timer om ugen, men udelukkende det timetal, der giver dig mulighed for at være selvforsørgende. I denne forbindelse har kommunen henvist til vejledning om førtidspension. Vi bemærker, at man først kan anses for fuldt arbejdsdygtig, hvis man kan genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse på ordinære vilkår i hidtidigt omfang. Vi henviser i den forbindelse til, at en lønmodtager er delvist uarbejdsdygtig, hvis den pågældendes fravær overstiger fire timer pr. uge. Vi vurderer, at kommunen ikke har godtgjort, at du vil være i stand til at genoptage arbejde hverken i dit hidtidige fag eller andet fag i samme omfang som før sygemeldingen. I denne forbindelse har vi især lagt vægt på, at du var i stand til at arbejde ca. 20 timer om ugen i en virksomhedspraktik i en dagligvarebutik, hvor du havde lettere forefaldende opgaver på lageret og udeområdet bl.a. oprydning og opfyldning med varer. Der kunne derfor ikke ske ophør af udbetaling af sygedagpenge med henvisning til, at du var fuldt arbejdsdygtig. Stationær tilstand 3 Side 56

57 Sygedagpengene kan dog allerede ophøre, når den sygemeldtes helbredstilstand er stationær, og kommunen efter en individuel, konkret vurdering af personens arbejdsevne skønner, at den sygemeldte ikke er berettiget til revalidering, ressourceforløb eller visitation til fleksjob eller førtidspension. Vi bemærker, at kommunen ikke kunne standse sygedagpengeudbetalingen efter bestemmelsen om stationær tilstand, da det var uafklaret, om din arbejdsevne kunne øges. Da det dermed også var usikkert, hvorvidt du havde behov for revalidering, ressourceforløb eller visitation til fleksjob eller førtidspension, kunne kommunen ikke standse sygedagpengeudbetalingen med den begrundelse, at du ikke var berettiget til revalidering, ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension Ved vurderingen har vi lagt vægt på arbejdsmedicinsk udtalelse af den 8. september 2014, hvoraf fremgår, at funktionsevnen kun var delvist genvundet efter nedsættelse af alkoholforbrug. Du havde stadig skånebehov i forhold til tunge løft og akavede arbejdsstillinger. Der skulle også findes den rette balance mellem personlig støtte og krav i forhold til misbrug. Lægen skønnede det ikke realistisk med ansættelse på det ordinære arbejdsmarked, og det var svært at vurdere, hvorvidt det ville blive muligt på sigt. Desuden har vi lagt vægt på lægeattest af den 11. september 2014, hvoraf fremgår, at du ikke kunne opholde dig i samme stilling længe ad gangen. Du kunne ikke sidde, stå eller gå for længe eller løfte tunge ting. Lægen vurderede kun, at det var realistisk at forsøge ansættelse inden for ikke-rygbelastende arbejde på nedsat tid. Der var derfor ikke tilstrækkeligt grundlag for, at kommunen kunne fastslå, at din tilstand var stationær, og at du ikke er berettiget til revalidering, ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension Vurdering af forlængelsesmuligheder Revurderingstidspunktet indtrådte den 30. september 2014, og kommunen har i afgørelsen vurderet, at forlængelsesmulighederne ikke var opfyldte på dette tidspunkt. Vi vurderer, at sagen ikke var tilstrækkeligt oplyst til at foretage denne vurdering. Vi vurderer, at der mangler oplysninger om prognosen for din tilstand og dens betydning for din fremtidige tilknytning til arbejdsmarkedet på revurderingstidspunktet den 30. september Uden de oplysninger kan det ikke vurderes, om du har ret til sygedagpenge efter den 30. september Vi har lagt vægt på, at de nyeste lægelige akter på revurderingstidspunktet bestod af ambulant notat af den 8. september 2014 fra Arbejdsmedicinsk Ambulatorium. Du var henvist fra kommunen med henblik på en helbredsmæssig belysning i forhold til, hvor meget skade du havde taget efter flere års massivt alkoholoverforbrug. Lægen skønnede det ikke realistisk med ansættelse på det ordinære arbejdsmarked, og det var svært at vurdere, hvorvidt det ville blive muligt på sigt. Da der er tale om et ambulant notat, er lægen dog ikke blevet direkte forespurgt om bl.a., hvornår din helbredsmæssige tilstand måtte forventes at være stationær. Desuden forelå der lægeattest af den 11. september 2014, hvoraf der ikke fremgår en vurdering af prognosen. Kommunen skal indhente en lægelig vurdering af prognosen for din helbredsmæssige tilstand og dens betydning for din fremtidige tilknytning til arbejdsmarkedet på revurderingstidspunktet den 30. september I denne forbindelse skal kommunen især søge oplyst, hvornår din helbredsmæssige tilstand måtte forventes at være stationær. Kommunen skal derefter igen tage stilling til, om du har ret til sygedagpenge efter den 30. september Side 57

58 Kommunen skal ikke udbetale sygedagpenge efter den 30. september 2014, fordi kommunen først skal indhente lægelige oplysninger og derefter igen tage stilling til, om du havde ret til at få forlænget sygedagpengeudbetalingen. Hjemvisningen af sagen betyder, at den er afsluttet hos os og sendt tilbage til kommunen. Kommunen skal derfor fortsætte behandlingen af din sag og træffe en ny afgørelse. Du kan klage over kommunens afgørelse efter de almindelige regler, dvs. ved at henvende dig til kommunen inden fire uger. Efter reglerne er retten til sygedagpenge betinget af, at en person er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. Vurderingen af uarbejdsdygtigheden for ledige sker i forhold til det arbejdsområde, som den pågældende står til rådighed for. Efter reglerne ophører udbetalingen af sygedagpenge helt eller delvist den dag, hvor den sygemeldte er helt eller delvist arbejdsdygtig, uanset om den pågældende genoptager arbejdet. Udbetalingen af sygedagpenge kan dog ophøre tidligere, når den sygemeldtes helbredstilstand er stationær og kommunen efter en individuel, konkret vurdering af personens arbejdsevne skønner, at den sygemeldte ikke er berettiget til revalidering, ressourceforløb eller visitation til fleksjob eller førtidspension. Det fremgår af Ankestyrelsens principafgørelser D og SM D-9-05, at en sygemeldt ikke kan anses for arbejdsdygtig, hvis der er behov for en nærmere undersøgelse af arbejdsevnen ved andre afklarende foranstaltninger. Efter reglerne skal kommunen sikre sig, at en sag er tilstrækkeligt oplyst, før der træffes afgørelse. Sag 2: J.nr Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har i møde truffet afgørelse i din sag om klage over afgørelse truffet den 24. september Resultatet er Kommunen skal behandle din sag igen. Det betyder, at vi hjemviser sagen til ny behandling og afgørelse i kommunen. Du skal være opmærksom på, at en ny behandling godt kan føre til det samme resultat i din sag. Kommunen skal, inden den træffer en ny afgørelse, indhente lægelige oplysninger. Begrundelsen for afgørelsen Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderer, at der mangler lægelige oplysninger. Uden de oplysninger kan det ikke vurderes, om du fortsat var uarbejdsdygtig efter den 26. september 2014, og om du opfyldte betingelserne for forlængelse af sygedagpengeudbetalingen på revurderingstidspunktet. Vi har lagt vægt på, at der mangler oplysninger om status og prognose for din helbredsmæssige tilstand. Du blev sygemeldt som ledig den 7. april 2014 fra barsel. Kommunen standsede sygedagpengeudbetalingen efter den 26. september 2014, da man vurderede, at du var arbejdsdygtig. Kommunen vurderede, at revurderingstidspunktet ville være indtrådt den 30. september Det fremgår af sagen, at der under en tidligere sygemelding er indhentet udateret statusattest fra Ambulatorium for Affektive Lidelser, hvori oplyses, at du led af bipolar, affektiv lidelse, som dengang var i re- 5 Side 58

59 mission. Desuden havde du en ængstelig (evasiv) personlighedsforstyrrelse. Du var udtrappet af stemningsstabiliserende medicin og var under udtrapning af antidepressiv medicin pga. ønske om graviditet. Din funktionsevne var reduceret til maksimalt 50 %, men ikke nødvendigvis varigt. Desuden fremgår det af opfølgningsnotat af den 26. maj 2014, at du fortsat havde kontakt til Affektiv Klinik, men at du ikke var der så tit. Det fremgår også af opfølgningsplan af den 22. juli 2014, at du var i et åbent behandlingsforløb, hvor du kunne henvende dig efter behov. Der er ikke indhentet lægelige akter i forbindelse med din aktuelle sygemelding, på trods af at du har kunnet arbejde maksimalt 24 timer om ugen i din praktik og tidligere har været sygemeldt med psykisk sygdom. Sagen er derfor ikke tilstrækkeligt oplyst til, at kommunen kunne vurdere, om du havde ret til sygedagpenge efter den 26. september Kommunen skal indhente en lægelig vurdering af, hvorvidt din sygdom påvirkede din funktionsevne. I den forbindelse skal kommunen undersøge, om sygdommen medførte uarbejdsdygtighed, og hvorvidt din helbredsmæssige tilstand var stationær. Desuden skal kommunen undersøge, hvad prognosen var for din sygdom og dens betydning for din fremtidige tilknytning til arbejdsmarkedet. Kommunen skal derefter igen tage stilling til, om du har ret til sygedagpenge efter den 26. september Hvis kommunen på baggrund af de indhentede oplysninger vurderer, at du fortsat var uarbejdsdygtig, skal kommunen desuden tage stilling til, om du på revurderingstidspunktet opfyldte en af betingelserne for forlængelse af sygedagpengeudbetalingen. Hjemvisningen af sagen betyder, at den er afsluttet hos os og sendt tilbage til kommunen. Kommunen skal derfor fortsætte behandlingen af din sag og træffe en ny afgørelse. Du kan klage over kommunens afgørelse efter de almindelige regler, dvs. ved at henvende dig til kommunen inden fire uger. Kommunen skal ikke udbetale sygedagpenge efter den 26. september 2014, fordi kommunen skal indhente oplysninger om status og prognose for din helbredsmæssige tilstand den 26. september Kommunen skal derefter igen tage stilling til, om du har ret til sygedagpenge. Efter reglerne skal kommunen sikre sig, at en sag er tilstrækkeligt oplyst, før der træffes afgørelse. Kommunens vurdering Kommunen har begrundet afgørelsen med, at du kunne stå til rådighed for ordinær beskæftigelse inden for dit uddannelsesområde med skånehensyn i form af nedsat tid på 24 timer om ugen. Vi bemærker, at man først kan anses for fuldt arbejdsdygtig, hvis man kan genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse på ordinære vilkår i hidtidigt omfang. Vi henviser i den forbindelse til, at en lønmodtager er delvist uarbejdsdygtig, hvis den pågældendes fravær overstiger fire timer pr. uge. Vi vurderer, at kommunen ikke har godtgjort, at du vil være i stand til at genoptage arbejde hverken i dit hidtidige fag eller andet fag i samme omfang som før sygemeldingen, hvilket var 37 timer. I denne forbindelse har vi især lagt vægt på, at du kun var i stand til at arbejde ca. 24 timer om ugen i din virksomhedspraktik, hvor du rådgav og vejledte udviklingshæmmede. Der kunne derfor ikke ske ophør af udbetaling af sygedagpenge med henvisning til, at du var fuldt arbejdsdygtig. 6 Side 59

60 Sygedagpengene kan dog ophøre tidligere, når den sygemeldtes helbredstilstand er stationær, og kommunen efter en individuel, konkret vurdering af personens arbejdsevne skønner, at den sygemeldte ikke er berettiget til revalidering, ressourceforløb eller visitation til fleksjob eller førtidspension. Vi bemærker, at kommunen ikke kunne vurdere, at du var arbejdsdygtig med ovennævnte begrundelse, da det var uafklaret, om din helbredsmæssige tilstand var stationær. Det var på denne baggrund heller ikke afklaret, hvorvidt din arbejdsevne kunne øges. Da det dermed også var usikkert, hvorvidt du havde behov for revalidering, ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension, kunne kommunen ikke standse sygedagpengeudbetalingen med den begrundelse, at du ikke var berettiget til disse foranstaltninger. Vi henviser til Ankestyrelsens principafgørelser D og SM D-9-05, hvoraf fremgår, at en sygemeldt ikke kan anses for arbejdsdygtig, hvis der er behov for en nærmere undersøgelse af arbejdsevnen ved andre afklarende foranstaltninger. Uarbejdsdygtighed på revurderingstidspunktet Kommunen har vurderet, at revurderingstidspunktet ville være indtrådt den 30. september Kommunen har dog allerede standset sygedagpengeudbetalingen efter den 26. september 2014, fordi man vurderede, at du var arbejdsdygtig. Sygedagpengeudbetalingen er derfor standset i umiddelbar forbindelse med revurderingstidspunktet. Vi bemærker, at vurderingen af, om en person er uarbejdsdygtig, er den samme, uanset om den foretages på revurderingstidspunktet eller et andet tidspunkt. Kommunen kan derfor ikke vurdere, at en person er arbejdsdygtig, medmindre der foreligger tilstrækkelige oplysninger, herunder lægelige, som underbygger denne vurdering. 7 Side 60

61

62 KEN nr af 21/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 25. april 2017 Ministerium: Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Senere ændringer til afgørelsen Ingen Ankestyrelsens principafgørelse om sygedagpenge - Højesteretsdom - forlængelse - afklaring af arbejdsevnen - gyldig afgørelse - tilbagevirkende kraft Resumé: Supplement til principafgørelse Der er ikke hjemmel til at træffe afgørelse med tilbagevirkende kraft efter sygedagpengelovens 24, stk. 1, jf. 27, stk. 1. Kommunen skal have foretaget en revurdering af sygedagpengemodtagerens situation, inden sygedagpengeudbetalingen ophører som følge af tidsbegrænsningen i 24, stk. 1. Hvis en kommune ikke inden revurderingstidspunktet eller inden ophør af en af forlængelsesmulighederne har truffet afgørelse, fortsætter udbetalingen af sygedagpenge, indtil kommunen har truffet en gyldig afgørelse. Kommunens vurdering af, om der er forlængelsesmuligheder, skal foretages ud fra de oplysninger, der foreligger på tidspunktet for kommunens gyldige afgørelse. Oplysninger fra f.eks. undersøgelser foretaget på hospital, eller forløb af afklarende foranstaltninger foretaget efter revurderingstidspunktet og indtil afgørelsestidspunktet, skal indgå i kommunens vurdering af, om der er mulighed for at forlænge udbetalingen af sygedagpenge. Vurderingen af, om der er forlængelsesmuligheder, skal foretages på det tidspunkt, hvor der træffes en gyldig afgørelse. Hvis afgørelsen træffes efter revurderingstidspunktet, er vurderingstidspunktet og revurderingstidspunktet derfor ikke sammenfaldende. Kommunen kan ikke forlænge udbetalingen af sygedagpenge med tilbagevirkende kraft. En forlængelse af udbetalingen af sygedagpenge skal derfor regnes fra det tidspunkt, hvor kommunen træffer afgørelse. Hvis kommunen efter revurderingstidspunktet træffer afgørelse om forlængelse af udbetalingen af sygedagpenge efter 27, stk. 1, nr. 2, regnes de 69 uger fra afgørelsestidspunktet. Forlængelser efter 27, stk. 1, nr. 3, løber efter ordlyden i bestemmelsen indtil 134 uger efter revurderingstidspunktet, uanset tidspunktet for bevillingen. 1 Side 62

63 I den konkrete sag havde kommunen tidligere truffet afgørelse om ophør af udbetaling af sygedagpenge efter sygedagpengelovens 7. Ankestyrelsen ændrede afgørelsen, da det vurderedes, at borgeren fortsat var uarbejdsdygtig på grund af sygdom. Kommunen traf herefter afgørelse om forlængelse af udbetalingen af sygedagpenge med tilbagevirkende kraft til varighedsbegrænsningens udløb (nu revurderingstidspunktet). Ankestyrelsen fandt, at der på kommunens afgørelsestidspunkt var behov for en afklaring af arbejdsevnen, og at forlængelsen skulle løbe fra kommunens afgørelsestidspunkt. Lovgivning: Lov om sygedagpenge - lovbekendtgørelse nr. nr. 938 af 12. august , stk. 1, og 27, stk. 1. Afgørelse: 1. Baggrund for at behandle sagen principielt Ankestyrelsen har behandlet sagen principielt som supplement til principafgørelse Afklaring af fra hvilket tidspunkt en forlængelse af udbetalingen af sygedagpenge efter sygedagpengelovens 27, stk. 1, nr. 2, skal regnes. Samtidigt skal det afklares, hvilke oplysninger der skal anvendes ved vurderingen af, om der er forlængelsesmuligheder, når kommunen træffer afgørelse efter revurderingstidspunktet, eller efter en forlængelse er udløbet. 2. Reglerne Lov om sygedagpenge 24, stk. 1, fastslår, at udbetalingen af sygedagpenge ophører efter udløbet af en kalendermåned, når der er udbetalt sygedagpenge, herunder nedsatte sygedagpenge eller løn under sygdom, i mere end 22 uger i de 9 forudgående kalendermåneder. Forinden skal kommunen have foretaget en revurdering af sygedagpengemodtagerens situation. Efter 27, stk. 1, træffer kommunen afgørelse om at forlænge sygedagpengeperioden for personer, der er omfattet af revurderingstidspunktet, når en af forlængelsesmulighederne er opfyldt. 3. Andre principafgørelser Gældende Følgende principafgørelser er brugt ved afgørelsen og gælder stadig: 75-15: Højesteret har i dom af 10. september 2015 fastslået, at en kommune ikke med tilbagevirkende kraft kunne træffe afgørelse om, at en kvinde ikke var berettiget til forlængelse af sygedagpengeperioden udover tidsbegrænsningen i sygedagpengelovens 24, stk. 1. Der var inden tidsbegrænsningen truffet afgørelse om ophør af udbetaling af sygedagpenge af anden aktør. Beskæftigelsesankenævnet havde ophævet denne afgørelse på grund af kompetencemangel og hjemvist sagen til kommunen. Ankestyrelsen fastslår på baggrund af dommen, at inden en kommune kan stoppe udbetalingen af sygedagpenge, skal der altid træffes en gyldig afgørelse herom. Udbetaling af sygedagpenge skal som udgangspunkt fortsætte frem til afgørelsestidspunktet, medmindre afgørelsen med hjemmel i sygedagpengeloven eller efter almindelige forvaltningsretlige grundsætninger kan tillægges tilbagevirkede kraft. 2 Side 63

64 Kasserede Følgende principafgørelser er kasserede og gælder ikke længere: D-1-06: Udbetaling af sygedagpenge efter varighedsbegrænsningens indtræden forudsatte, at den sikrede opfyldte en af forlængelsesgrundene allerede fra dette tidspunkt. Nævnet kunne derfor ikke pålægge kommunen at fortsætte udbetalingen af dagpenge efter varighedsbegrænsningens indtræden, med mindre der allerede fra dette tidspunkt var grundlag for at forlænge dagpengeperioden. 4. Den konkrete afgørelse Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har i møde truffet afgørelse i din sag om klage over kommunens afgørelse truffet den 5. august Resultatet er Du havde ret til udbetaling af sygedagpenge efter den 5. august Det betyder, at vi ændrer kommunens afgørelse. Kommunen vil kontakte dig. Der var enighed på mødet. Begrundelsen for afgørelsen Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderer, at du på afgørelsestidspunktet den 5. august 2015 opfyldte betingelserne for at få forlænget sygedagpengeudbetalingen efter bestemmelsen om afklaring af arbejdsevnen. Det fremgår af sagens oplysninger, at kommunen tidligere har truffet afgørelse om ophør af sygedagpengeudbetaling den 15. oktober Du klagede over denne afgørelse den 21. oktober Ankestyrelsen hjemviste sagen til fornyet behandling den 14. august Kommunen traf herefter den 9. marts 2015 afgørelse om ophør af sygedagpengeudbetaling i sagen, og du klagede over denne afgørelse den 17. marts Ankestyrelsen ændrede den 29. maj 2015 kommunens afgørelse om ophør af sygedagpenge. På baggrund af Ankestyrelsens afgørelse traf kommunen herefter den 5. august 2015 afgørelse om at forlænge sygedagpengeudbetalingen efter sygedagpengelovens bestemmelse om afklaring af arbejdsevnen. Kommunen traf desuden afgørelse om at udbetalingen af sygedagpenge ophørte den 28. februar 2015, da forlængelsen efter bestemmelsen om afklaring af arbejdsevnen begyndte at løbe fra revurderingstidspunktet 31. maj Side 64

65 Forlængelse efter bestemmelsen om afklaring af arbejdsevnen forudsætter, at det var nødvendigt at gennemføre en afklaring af arbejdsevnen for at få klarlagt arbejdsevnen, og at det var sandsynligt, at afklaringen kunne gennemføres inden for 39 uger. Vi vurderer, at det på afgørelsestidspunktet den 5. august 2015 var nødvendigt at afklare din arbejdsevne, og at det var sandsynligt at denne afklaring kunne gennemføres med et retvisende billede af din arbejdsevne inden for 39 uger. Ved vores vurdering har vi lagt vægt på, at du blev sygemeldt den 25. april 2013 fra dit arbejde som handicaphjælper på grund af smerter i lænd, ryg og nakke efter en arbejdsskade, som du pådrog dig i forbindelse med et løft af en patient. Du blev afskediget fra dette job den 4. november Du var uddannet kontor og regnskabsassistent i 2003, men havde siden 2006 arbejdet som handicaphjælper. Ved vurderingen af at det var nødvendigt at gennemføre en afklaring af din arbejdsevne, har vi lagt vægt på, at du havde haft et langvarigt sygdomsforløb med kroniske rygsmerter og flere andre varige helbredsgener, herunder smerter i skuldre og højre arm, samt højre fod. Der var på trods af flere udredninger og behandlingsforløb ikke sket en afgørende bedring af din samlede helbredstilstand siden din sygemelding i april 2013, hvorfor du ikke kunne vende tilbage til dit tidligere arbejde som handicapmedhjælper. Det fremgår af epikrise fra speciallæge i reumatologi af den 24. februar 2014, at en røntgenundersøgelse have vist degenerative forandringer med S-formet scoliose. Det var speciallægens vurdering, at din ryg så elendig ud, da ryghvirvlerne vaklede, og der var voldsomt slid ved de nederste hvirvler. Derudover fremgår det, at du havde voldsom scoliose ved niveau L2 og L3. Det var speciallægens vurdering, at den 3. lændehvirvel var faldet helt sammen på den ene side, og at der var svære forandringer ved den. Af ambulantepikrise fra Reumatologisk Ambulatorium af den 15. april 2015, fremgår det, at du var genhenvist, da man ønskede kontrol, videre udredning og behandling. Du var kendt med gener i højre skulder og kronisk degenerativ rygproblematik uden nogen egentlig behandlingsforslag. Du kunne ikke medvirke fuldt ud ved den objektive undersøgelse, eller ved hæl og tå gang, og ved strakt ben løft test var der allerede ved elevation over 20 grader smerter i hofteregionen. Der var derudover ømhed ved højre skulder. Lægen vurderede, at du havde degenerative problematikker især i ryggen, men også i højre skulder. Lægen havde ikke yderligere at tilføje, og havde ikke yderligere behandlingstiltag, hvorfor der ikke var grund til opfølgning ved Reumatologisk Ambulatorium, og du afsluttes derfra. Det fremgår af statusattest fra din læge af den 26. juni 2015, at du var velkendt med kroniske rygsmerter på baggrund af massive degenerative rygforandringer. Der var derudover tilkommet smerter i venstre skulderregion. Din læge anførte, at alt rygbelastende arbejde, specifikt tungere bære-, løfte- og flyttearbejde altid ville være uhensigtsmæssigt for dig, af hensyn til en risiko for forværring af dine rygsmerter. Derudover har vi lagt vægt på, at der ikke har været iværksat afklarende foranstaltninger i løbet af dit sygdomsforløb. Ved vurderingen af at de helbredsmæssige forhold var tilstrækkeligt afklarede til, at en retvisende afklaring kunne finde sted inden for 39 uger, har vi lagt vægt på, at der i henhold til de lægelige vurderinger i sagen ikke var yderligere behandlingsmuligheder. 4 Side 65

66 Det er ikke et krav for at forlænge efter denne bestemmelse, at helbredstilstanden er stationær. Det er dog en betingelse, at helbredstilstanden er tilstrækkeligt afklaret til, at den fremtidige udvikling i helbredstilstanden er rimeligt forudsigelig, hvilket vurderes at være tilfældet i din sag. Afklarende foranstaltninger måtte derfor forventes at kunne give et retvisende billede af din fremtidige arbejdsevne inden for 39 uger. Ved denne vurdering har vi lagt vægt på statusattest fra din læge af den 26. juni 2015, hvoraf fremgår, at der ikke var egentlige behandlingstilbud for dig, samt at det var din læges vurdering, at du burde påbegynde hensyntagende beskæftigelsesaktivitet fra den 1. juli Derudover har vi lagt vægt på ambulantepikrise fra Reumatologisk Ambulatorium af den 15. april 2015, hvoraf fremgår, at der ikke fandtes et egentligt behandlingstilbud for dig. Der var nævnt muligheden for en eventuel genoptræningsplan gennem kommunen, men der var egentlig ikke de store forhåbninger til at dette ville gå igennem. Speciallægen havde ikke yderligere at tilføje, og havde ikke yderligere behandlingstiltag, hvorfor der ikke var grund til opfølgning ved Reumatologisk Ambulatorium, og du afsluttes derfra. På baggrund af en samlet helhedsvurdering af sagens oplysninger vurderer vi, at du havde behov for en afklaring af din arbejdsevne, samt at din helbredstilstand var tilstrækkeligt afklaret til at kunne give et retvisende billede af din arbejdsevne indenfor 39 uger. Efter reglerne gælder, at sygedagpenge som udgangspunkt er en korttidsydelse. Sygedagpengeperioden kan kun forlænges ud over revurderingstidspunktet, hvis en eller flere af forlængelsesbetingelserne i sygedagpengeloven er opfyldt. Vurderingstidspunkt Vi vurderer, at forlængelsen efter bestemmelsen om afklaring af arbejdsevnen skal regnes fra tidspunktet for kommunens afgørelse om forlængelse den 5. august Ved vurderingen har vi lagt vægt på, at der ikke kan træffes afgørelse med tilbagevirkende kraft efter 24, stk. 1, jf. 27, stk. 1. Vi henviser i denne forbindelse til Ankestyrelsens principafgørelse 75-15, som fastslår, at der ikke er hjemmel til at træffe afgørelse med tilbagevirkende kraft efter sygedagpengelovens 24, stk. 1, jf. 27, stk. 1. Udbetalingen af sygedagpenge kan dog standses med tilbagevirkende kraft, hvis borgeren f.eks. har raskmeldt sig, genoptaget sit arbejde, stillet sig til rådighed for A-kassen, eller er påbegyndt uddannelse. Vi bemærker, at vi ikke med denne afgørelse har taget stilling til, om der, når forlængelsesmuligheden på grund af behov for afklarende foranstaltninger er opbrugt, vil være grundlag for at forlænge udbetalingen på andet grundlag. Det bemærkes desuden, at vi ikke med denne afgørelse har taget stilling til, i hvor lang tid efter afgørelsestidspunktet udbetalingen af sygedagpenge skal genoptages. Dette afhænger af sagens videre forløb, som vi ikke er bekendte med. 5 Side 66

67

68 N O T A T Til Børne- og Familieudvalget Kopi Klik her for at angive tekst. Fra Ungdommens Uddannelsesvejledning Ringkøbing-Skjern Emne Kommissorium for analyse af status på unge i Ringkøbing-Skjern Kommune Carsten Bjerg Telefon E-post carsten.bjerg@rksk.dk Hjemmeside Dato 13. februar 2017 Sagsnummer Kommissorium for analyse af status på unge i Ringkøbing- Skjern Kommune Baggrund På baggrund af møde i Børne- og Familieudvalget den 24. januar 2017 ønskes en analyse af status på unge i Ringkøbing-Skjern Kommune. Forud for mødet blev der i sagsfremstillingen redegjort for unges adfærd i uddannelsessystemet. På mødet blev der debatteret på baggrund af oplevelser og ønsker om at blive yderligere oplyst på ungeområdet. Formål Formålet med arbejdet er at skabe vilkår for det gode liv blandt unge i Ringkøbing-Skjern Kommune. Dette igennem et udredningsarbejde, som skal kortlægge, hvorvidt der er problemer til stede på ungeområdet, som kræver en særlig indsats. Problemer kan i dette tilfælde defineres som forhold, der gør, at unge ikke bliver en aktiv del af samfundet, og dermed ikke en del af fællesskabet. I den forbindelse kunne det være relevant at undersøge, hvorvidt Ringkøbing-Skjern Kommune har nogle særlige udfordringer i forhold til andre kommuner Analysearbejdet Der udarbejdes en analyse og vurdering af én eller flere af nedenstående områder, som udvælges af Børne- og Familieudvalget: Undervisningsministeriets profilmodel forudsiger, at 10,4 % af en ungdomsårgang er uden studie- eller erhvervskompetence 10 år efter afslutningen på 9. klasse. Hvad kendetegner denne restgruppe? Er der områder, hvor man med fordel kunne styrke den kommunale indsats? Kvaliteten af sammenhængskraften i samfundet defineres blandt andet i forhold til borgernes tilknytning til arbejdsmarkedet. Hvad er baggrunden for de 24-årige på offentlig forsørgelse? Er der problemer i det felt, som kræver en ekstra indsats? Unge i Side 68