BESKÆFTIGELSESRÅDET BESKÆFTIGELSESRÅDET

Transkript

1 Beskæftigelsesrådets arbejdsmarkedspolitiske redegørelse 2006 Beskæftigelsesrådets arbejdsmarkedspolitiske redegørelse 2006 BESKÆFTIGELSESRÅDET BESKÆFTIGELSESRÅDET

2

3 2006 Beskæftigelsessrådets arbejdsmarkedspolitiske redegørelse BESKÆFTIGELSESRÅDET

4 2

5 Indhold Del 1 1. Forord 7 Del 2 2. Udviklingen på arbejdsmarkedet i Udviklingen i beskæftigelsen Beskæftigelsesfrekvenser Forventninger til beskæftigelsesudviklingen Udviklingen i ledigheden Udviklingen i den aktive beskæftigelsesindsats Aktivering af forsikrede ledige Aktivering af ikke-forsikrede ledige Den aktive indsats over for de forsikrede ledige Flaskehalssituationen Flaskehalse i den private sektor Flaskehalse i den offentlige sektor Initiativer til afhjælpning af flaskehalsproblemer i Byggekampagnen Initiativer til styrkelse af international rekruttering Initiativer via projekt Hurtig i gang 34 Del 3 3. Status for AF s beskæftigelsesindsats i Status for resultater i 2006, herunder mål og resultatkrav Beskæftigelsesrådets vurdering af resultaterne i

6 Del 4 4. Status på kommunernes beskæftigelsesindsats i Del 5 5. Året der gik i Landsarbejdsrådet/Beskæftigelsesrådet Løntilskudsredskabet Fra 1. til 2. generationspartnerskaber Andre aktører Visitation Fleksjobordningen 55 Del 6 6. Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg Ydelsesudvalgets sammensætning Lovforslag, som har været til skriftlig høring i Ydelsesudvalget Møder 61 Del 7 Essay: Migranterne og den danske model udfordringer og samspil 65 Af Mikkel Mailand & Søren Kaj Andersen Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS), Sociologisk Institut, Københavns Universitet Bilag a. Oversigt over væsentlige justeringer i Beskæftigelsespolitikken siden b. Beskæftigelsesrådets opgaver og kompetencer 133 c. De regionale arbejdsmarkedsråd 135 d. Koordinationsudvalgene 137 e. Beskæftigelsesrådets medlemmer, tilforordnede og suppleanter f. Medlemmer af Beskæftigelsesrådets Forretningsudvalg g. Medlemmer af Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg

7 DEL 1 Beskæftigelsesrådets arbejdsmarkedspolitiske redegørelse

8 6

9 Forord Implementeringen af den nye struktur på beskæftigelsesområdet har stået højt på beskæftigelsesrådets dagsorden i det forløbne år. Beskæftigelsesrådet har været meget optaget af de udfordringer, den nye struktur giver både lokalt, regionalt og centralt. For rådet bliver det en udfordring, at den rådgivende funktion får et mere overordnet præg end hidtil. Rådet har i processen omkring implementering af den nye struktur sat særlig fokus på at sikre, at reformen ikke får negative konsekvenser for den beskæftigelsespolitiske indsats borgerne skal have de tilbud og ydelser, de har krav på. Rådet vil også i det kommende år have fokus herpå. Styringsreformen betyder, at rådet fremover også skal rådgive integrationsministeren om den beskæftigelsesrettede del af integrationsindsatsen. Denne udvidelse af vores virke ser vi frem til at skulle løfte. Ikke mindst i den nuværende situation med mangel på arbejdsmarkedet vil vi lægge kræfter i at bidrage til, at indsatsen på de to politik-områder kommer til at spille sammen, så vi får udnyttet situationen på arbejdsmarkedet optimalt. Det spændende ved at arbejde med beskæftigelsespolitik er, at arbejdsmarkedssituationen giver forskellige udfordringer. I én periode er udfordringen at få øget udbuddet af arbejdskraft, og i den næste periode er det primære at få øget efterspørgselen efter arbejdskraft. Og de løsninger, der er mantraet i et årti, kan sjældent genbruges i det næste årti, så selv om ledigheden er historisk lav, skal man ikke lade sig friste til at læne sig veltilfreds tilbage og trække på tidligere tiders erfaringer. Der er fortsat mange ting at tage fat på, og udviklingen betyder, at der er behov for nye tiltag. Det er det spændende ved denne metier: Alting er i bevægelse, forudsætninger ændrer sig, og nye regler erstatter forældede foranstaltninger. 7

10 Beskæftigelsesrådet er meget optaget af, at den nuværende situation på arbejdsmarkedet blive udnyttet optimalt, så personer med ringe tilknytning til arbejdsmarkedet får mulighed for at komme tilbage til arbejdsmarkedet. Manglen på arbejdskraft, flaskehals og paradoksproblemer har været drøftet flere gange i rådet. Rådet har bl.a. deltaget i udformningen af flaskehalsbekendtgørelse og ser frem til, at de regionale beskæftigelsesråd får en aktiv rolle i forbindelse med udpegning af flaskehalsområder og anvendelse af flaskehalsbevillingen. Temaet for dette års essay "Migranterne og den danske model udfordringer og samspil" er valgt, fordi rekruttering af arbejdskraft fra vores nabolande er stigende og har implikationer på flere niveauer. Essayet, som er skrevet af forskere på FAOS, sætter fokus på en række aspekter i forbindelse med arbejdskraftrekruttering fra udlandet, arbejdsmarkedsintegrationen af de gamle migranter og den rolle som flexicurity-modellen kan komme til at spille. Særlig interessant er forskernes betragtning om, at en flexicurity-model, der dækker arbejdskraft fra Østeuropa, kan gå hen og blive en vigtig konkurrenceparameter. Ninna Würtzen Formand for Beskæftigelsesrådet 8

11 DEL 2 Beskæftigelsesrådets arbejdsmarkedspolitiske redegørelse

12 10

13 Udviklingen på arbejdsmarkedet i 2006 Samlet set er det danske arbejdsmarked karakteriseret ved høj beskæftigelse og lav ledighed. I løbet af 2006 er ledigheden faldet til under fuldtidspersoner det laveste niveau i mere end 30 år. Den betydelige fremgang skal ses på baggrund af høj vækst i den indenlandske efterspørgsel samt øget eksport. Opsvinget er navnlig drevet af disse faktorer og virkningen af den lempeligere finanspolitik i 2004, som blandt andet omfattede skattenedsættelser fra begyndelsen af året og forårspakken. I 2007 og 2008 ventes det, at den indenlandske efterspørgsel bidrager til, at væksten aftager, og eksporten bliver den primære faktor til lavere ledighed. Den positive udvikling i 2006 har medført, at manglen på arbejdskraft er blevet mere udtalt i 2006 inden for en række sektorer. Særlig alvorlig er mangelsituationen indenfor bygge- og anlægssektoren. 2.1 Udviklingen i beskæftigelsen Den samlede beskæftigelse har været stigende i perioden , med undtagelse af perioden Den faldende beskæftigelse i skete som følge af konjunkturtilbageslaget fra 2002 til udgangen af Desuden har der været ændringer i Danmarks Statistiks opgørelse af arbejdsstyrken og beskæftigelsen. Det gør at udviklingen i beskæftigelsen må anskues i to perioder, hhv. frem til og med 2002 samt fra 2003 til

14 Boks 2.1 Ændring af den registerbaserede arbejdsstyrke statistik fra 2003 Som følge af forandringer på arbejdsmarkedet og ny adgang til bedre kilder ændrede Danmarks Statistik i 2003 den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS). Statistikken er forandret med hensyn til hvordan beskæftigelsen opgøres, og hvordan grupperne uden for arbejdsstyrken opgøres og kategoriseres. Ifølge den registerbaserede arbejdsstyrke statistik faldt antallet af beskæftigede med fra 2002 til Af dette fald kan henføres til ændringer i opgørelsesmetoden. De mest markante ændringer i opgørelsesmetoden er: - grupperne af efterlønsmodtagere og modtagere af overgangsydelse der arbejder, opgøres nu som beskæftigede. Det øger antallet af beskæftigede. - for gruppen af selvstændige stilles skærpede krav til en vis minimumsaktivitet i årets løb. Dette mindsker antallet af selvstændige. En del af de personer der ikke længere opgøres som selvstændige, opgøres nu som lønmodtagere. - oplysninger om deltagelse i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger anvendes i nogle tilfælde når beskæftigelsen opgøres. Dette mindsker antallet af beskæftigede. - for gruppen af beskæftigede i den offentlige sektor inddrages lønstatistikken som kilde til at afgøre om jobbet er aktivt ultimo november. Dette mindsker antallet af beskæftigede. Kilde: Danmarks Statistik, Varedeklaration for RAS Ser man på udviklingen i beskæftigelsen de seneste år, ses det, at beskæftigelsen er steget i perioden 2004 til Alene fra 2005 til 2006 er beskæftigelsen steget med 1,6 pct. jf. tabel 2.1, svarende til en stigning på ca personer. Fra 2003 til 2004 faldt beskæftigelsen med knap personer. Inden da havde der dog været en stigning i beskæftigelsen på næsten personer.. 12

15 Ses der på beskæftigelsesudviklingen i AF-regionerne fra , ses det, at alle 14 regioner har haft stigende beskæftigelse, med Vejle, Århus og Storstrøms amter som de relative højdespringere, med hhv. 2,5, 2,1 og 2,0 pct. stigninger. Den samlede beskæftigelsesfremgang var på 1,6 pct., jf. tabel 2.1. Tabel 2.1: Udviklingen i beskæftigelsen fordelt på AF-regioner Antal beskæftigede Ændring i pct Storkøbenhavn 626,5 633,8 637,9 624,0 616,7 618, ,3 1,4 Frederiksborg Amt 197,4 198,3 199,1 195,9 193,0 193, ,1 1,3 Roskilde 130,4 130,8 131,0 129,0 127,2 127, ,5 1,2 Vestsjællands Amt 148,0 149,2 150,8 149,4 148,2 149, ,2 1,6 Storstrøms Amt 124,3 125,1 125,8 123,8 122,9 123, ,0 2,0 Bornholms (ex. Christiansø) 20,3 20,3 20,3 0,0 19,4 19, ,5 1,8 Fyns Amt 233,2 234,1 234,1 230,3 227,3 228, ,0 1,7 Sønderjyllands Amt 127,3 127,6 126,9 124,5 122,1 122, ,1 1,1 Ribe Amt 117,1 117,0 116,9 115,2 113,8 113, ,1 1,3 Vejle Amt 183,6 184,6 184,7 183,7 181,7 182,5 2, ,1 2,5 Ringkøbing Amt 147,8 148,0 147,8 146,0 142,9 142, ,2 1,6 Århus Amt 332,4 333,3 334,8 332,2 330,1 332, ,3 2,1 Viborg Amt 122,7 122,7 122,9 121,7 119,8 119, ,4 1,6 Nordjyllands Amt 248,2 248,0 249,2 245,8 241,4 239, ,7 1,4 Hele Landet ,1 1,6 Kilde: Danmarks Statistik, RAS Anm. Databrud i 2003 Omvendt har alle regioner i perioden fra 2003 til 2004 oplevet faldende beskæftigelse. Fra 2001 til 2002 har 7 ud af 14 regioner oplevet stigende beskæftigelse. Storkøbenhavn og Vestsjælland har haft den største relative fremgang efterfulgt af Århus. Fordelt på brancher har finansierings- og forretningsservice oplevet den største overordnede fremgang i beskæftigelsen de sidste 8 år. Således steg beskæftigelsen med ca. 22 pct. i perioden 1998 til 2002 samt ca. 8 pct. fra 2004 til Ligeledes er der registreret pæne stigninger inden for bygge- og anlægsvirksomheder, den offentlige sektor samt handels-, hotel- og restaurationsbranchen fra 1998 til 13

16 2002 og fra , jf. figur 2.1. Figur 2.1: Ændring i beskæftigelsen fordelt på branche Kilde: Danmarks Statistik, RAS Anm.: Databrud i 2003 Industri, landbrugs- og fiskerierhvervene samt energi- og vandforsyning har oplevet et fald i beskæftigelsen med hhv. 6,3 pct., 3,8 pct. og 2,0 pct. i perioden 2004 til Industrisektoren har haft det mest markante fald i absolutte tal med ca færre beskæftigede i 2006 i forhold til Alene i perioden 2004 til 2006 faldt beskæftigelsen i sektoren med ca personer. Historisk set har beskæftigelsesudviklingen været mest gunstig for kvinder, jf. tabel 2.2. Antallet af beskæftigede kvinder er fra 1998 til 2002 steget med ca. 5,2 pct., mens antallet af beskæftigede mænd i samme periode er steget med 1,3 pct. Fra 2004 til 2006 er beskæftigelsen steget ca. lige meget for mænd og kvinder. 14

17 Tabel 2.2: Udviklingen i beskæftigelsen fordelt på køn, personer Antal beskæftigede Mænd ,3 1,6 Kvinder ,2 1,7 Kilde: Danmarks Statistik, RAS Anm. Databrud i 2003 Ses der på udviklingen i beskæftigelsen blandt aldersgrupper, har der fra været stigninger i beskæftigelsen for alle aldersgrupperne, hvis man ser bort fra et beskedent fald på 0,1 pct. for de årige. Dette skal ses i lyset af, at de unge under 15 år, samt de årige, har haft faldende beskæftigelse uafbrudt fra 1998 til Begge disse grupper havde fremgang på 0,5 pct. fra Imens de unge har haft negativ beskæftigelsesudvikling, er de ældre aldersgrupper stormet fremad. Særligt de årige har haft en enorm fremgang i beskæftigelsen på 70 pct. fra Alene fra 2003 til 2006 er beskæftigelsen i aldersgruppen steget med ca personer. Også for de årige er beskæftigelsen samlet set steget med næsten 14 pct., jf. tabel 2.3. Tabel 2.3: Udviklingen i beskæftigelsen fordelt på aldersgrupper, personer Antal beskæftigede Ændring i pct år og derunder , år , år år år , år år Over 66 år Kilde: Danmarks Statistik, RAS Anm. Databrud i 2003 Det skal dog understreges, at en betydelig del af ændringerne i beskæftigelsen blandt aldersgrupperne skal tilskrives den demografiske udvikling jf. figur Navnlig for mænd kan den demografiske udvikling forklare en stor del af beskæftigelsesudviklingen fra 2003 til

18 Figur 2.2: Vækst i befolkning og beskæftigelse (Mænd) Figur 2.3: Vækst i befolkning og beskæftigelse (Mænd) 16

19 Figur 2.4: Vækst i befolkning og beskæftigelse (Kvinder) Figur 2.5: Vækst i befolkning og beskæftigelse (Kvinder) 17

20 Beskæftigelsesfrekvenser I 2006 lå den samlede beskæftigelsesfrekvens på 73,6 pct., jf. tabel 2.4, hvilket er en stigning i forhold til 2005 på ca. 1 procentpoint. Fra 2004 til 2005 var beskæftigelsesfrekvensen stort set uændret. Beskæftigelsesfrekvensen faldt med ca. 1 procentpoint fra 2003 til 2004, mens den i perioden fra 1998 til 2002 steg med ca. 1,9 procentpoint Tabel 2.4: Udviklingen i beskæftigelsfrekvensen fordelt på aldersgrupper, år 61,4 61,1 60,3 58,8 56,8 55,9 57,4-0,9 1, år 77,7 77,7 77,3 74,6 73,4 74,0 76, , år 84,0 84,4 84,5 83,0 82,0 82,3 83,5 2,0 1, år 84,6 84,9 85,1 84,0 83,2 83,3 84,2 1,4 0, år 76,1 76,9 78,0 77,7 77,4 77,7 78,6 5,3 0, år 26,6 27,6 28,9 30,9 30,9 32,4 34,2 2,5 1,8 I alt 74,2 74,5 74,7 73,5 72,5 72,6 73,6 1,9 1,0 Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Anm. Databrud i 2003 Seks AF-regioner Ribe, Vejle, Viborg, Ringkøbing, Frederiksborg og Roskilde havde i 2006 en beskæftigelsesfrekvens over landsgennemsnittet, jf. figur 2.6. Blandt disse havde AF-Roskilde den højeste beskæftigelsesfrekvens på 77,4 pct. Bornholm er den region, der har den laveste beskæftigelsesfrekvens. Således lå regionens beskæftigelsesfrekvens i 2006 på 66,6 pct. svarende til 7,0 procentpoint under landsgennemsnittet. Figur 2.6: Beskæftigelsesfrekvenser 2006 fordelt på regioner Kilde: Danmarks Statistik, RAS Anm.:Beskæftigelsesfrekvensen er defineret som antal beskæftigede i arbejdsstyrken (16-66 årige) i pct. 18

21 Ses der på den aldersfordelte beskæftigelsesfrekvens, har frekvensen været stigende for alle aldersgrupper fra 2005 til Særligt aldersgruppen over 60 år har oplevet en markant fremgang, jf. tabel 2.4. Således har aldersgruppen år oplevet en stigning på 2,5 procentpoint fra 1998 til 2002 samt en yderligere stigning på 3,3 procentpoint fra 2003 til De årige har også oplevet en betydelig stigning på 5,3 procentpoint i perioden 1998 til 2002, samt en mindre stigning i beskæftigelsesfrekvensen på knap 1 procentpoint siden Udviklingen skal ses i sammenhæng med afskaffelsen af overgangsydelsen i 1996 og efterlønsreformen fra De unge i alderen år oplevede også en stigning i beskæftigelsesfrekvensen fra 2005 til 2006 på 1,5 procentpoint. Denne gruppe har dog både i perioden fra 1998 til 2002 og i perioden fra 2003 til 2005 oplevet en tilbagegang i beskæftigelsesfrekvensen. Tabel 2.5: Udviklingen i beskæftigelsfrekvensen fordelt på køn, Ændring i pct.point Mænd 78,2 78,3 78,2 76,9 75,6 75,8 76,9 0,8 1,1 Kvinder 70,2 70,7 71,1 70,1 69,3 69,3 70,2 3,1 0,9 Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Anm. Databrud i 2003 Opdelt på køn er beskæftigelsesfrekvensen højest for mænd, jf. tabel 2.5. I 2006 var beskæftigelsesfrekvensen for mænd således på ca. 77 pct., imens den for kvinder var på ca. 70 pct. Fra 1998 til 2002 er beskæftigelsesfrekvensen steget med 3,1 procentpoint for kvinder, mens den siden 2003 er næsten uændret. For mænd er frekvensen steget med 0,8 procentpoint i perioden 1998 til Også for mændene har den samlede udvikling siden 2003 været næsten nul. Men for både mænd og kvinder dækker dette dog over en stigning fra 2005 til 2006, som modsvarer faldene fra

22 Forventningerne til beskæftigelsesudviklingen I 2007 forventes fremgang i beskæftigelsen i Danmark jf. Økonomisk redegørelse december 2006 og Arbejdsmarkedsredegørelse 4. kvartal I 2007 ventes en beskæftigelsesfremgang på personer. Stigningen i beskæftigelsen i 2007 ventes hovedsageligt at finde sted i den private sektor. Figur 2.7: De regionale arbejdsmarkedsråds forventninger til beskæftigelsesudviklingen i 3. kvartal 2007 ifht. 3. kvartal 2006 fordelt på brancher De regionale arbejdsmarkedsråds vurderer ligeledes, at beskæftigelsen navnlig vil stige i den private sektor, jf. figur 2.7 Således forventer de fleste arbejdsmarkedsråd øget beskæftigelse indenfor renovation, foreninger og forlystelser, bygge- og anlægsbranchen samt indenfor en række serviceerhverv såsom detailhandelen, forretningsservice samt hotel- og restaurationsbranchen. Ligeledes forventer en betydelig andel af rådene øget beskæftigelse inden for fremstillingserhvervene. I den offentlige sektor samt inden for nærings/nydelsesmiddel, post og telekommunikation, tekstil/beklædning, møbelindustri samt landbrug/gartneri/skovbrug/fiskeri forventer de fleste råd uændret eller mindre beskæftigelse. 20

23 2.2 Udviklingen i ledigheden I perioden fra 1998 til 2006 er ledigheden samlet set faldet fra 6,6 pct. til 4,5 pct. Dette dækker over betydelige udsving i ledigheden, bl.a. som følge af konjunkturtilbageslaget fra udgangen af 2001 til udgangen af Således faldt ledigheden fra 1998 til 2001, for efterfølgende at stige frem til udgangen af Herefter er udviklingen vendt. Siden 2005 er ledigheden faldet med ca helårspersoner, svarende til 1,2 procent point jf. figur 2.8. Figur 2.8: Udviklingen i den sæsonkorrigerede ledighedsprocent fra 2000 til 2006 Ledigheden blandt kvinder er fortsat højere end blandt mænd. Men fra 1998 og frem til 2006 har kvinder haft den mest gunstige udvikling i ledigheden, med et fald på 2,6 procentpoint. I samme periode er ledigheden blandt mænd faldet med 1,7 procentpoint. Det seneste fald i ledigheden er jævnt fordelt over køn. Samtlige regioner har oplevet faldende ledighed i perioden 1998 til Ledighedsudviklingen har været mest positiv i Storstrøms amt og i København og Frederiksberg, hvor der er registreret fald på henholdsvis 3,7 og 3,2 procentpoint, 21

24 Figur 2.9. Ledige i procent af arbejdsstyrken i 2006 fordelt på regioner Figur 2.10: Ændring i ledighedsprocenten for perioderne og fordelt på regioner Kilde: Danmarks Statistik. Egne beregninger 22

25 men også andre regioner har oplevet pæne fald på over 2 procentpoint jf. figur I det seneste år har alle regioner oplevet faldende ledighed. Udviklingen har været mest positiv på Bornholm, hvor ledigheden er faldet med 1,9 procentpoint. Dog havde Bornholm fortsat den højest registrerede ledighed i landet i 2006 med 7,9 pct., jf. figur 2.9. Bornholm og Nordjylland er de eneste regioner i landet, som i 2006 havde en ledighed, der lå over 6 pct., med hhv. 7,9 og 6,7 pct. Den laveste ledighed havde Frederiksborg og Ribe amter med en ledighed på 3,1 pct.. I Viborg, Ringkøbing, Vejle, Sønderjylland og Roskilde var ledigheden ligeledes under 4 pct.. Figur 2.11: Udviklingen i den sæsonkorrigerede ledighedsprocent fra 2000 til 2006 fordelt på aldersgrupper Kilde: Danmarks Statistik. Egne beregninger Samtlige aldersgrupper har haft faldende ledighed fra 2000 til De årige har haft den laveste ledighed i perioden fra 2000 til 2006, jf. figur Således udgjorde ledigheden blandt årige under 3 pct. af arbejdsstyrken i Men også de resterende aldersgrupper oplever lav ledighed. 23

26 Samtlige aldersgrupperne havde en ledighed på under 5 procent ved udgangen af Udviklingen i den aktive beskæftigelsesindsats I det følgende beskrives udviklingen i den aktive beskæftigelsesindsats. Afsnittet indeholder dels en kort beskrivelse af udviklingen i aktiveringsomfanget for hhv. forsikrede ledige og ikke-forsikrede ledige fordelt på redskaber, dels en opgørelse af den aktive indsats som AF og de andre arbejdsmarkedspolitiske aktører varetager over for de forsikrede ledige Aktivering af forsikrede ledige I 2006 udgjorde aktiveringsomfanget for de forsikrede ledige i gennemsnit godt Tabel 2.6: Aktiveringsomfanget forsikrede ledige fordelt på redskaber, Jobtræning heraf offentlig heraf privat Puljejob Etablering Uddannelse Intensiv jobsøgning Voksenlærling Korte vejlednings- og afklaringsforløb Øvrige I alt Kilde: Danmarks Statistik 24

27 fuldtidspersoner. Det er omkring færre fuldtidspersoner end i 2005, jf. tabel 2.6. Det markante fald i aktiveringsomfanget dækker et generelt fald i ledigheden. Således er det faktiske antal forsikrede ledige faldet med knap personer fra 2005 til 2006, jf. Danmarks Statistikbank. Det er særligt brugen af uddannelse 1) og jobtræning 2) som aktiveringsforanstaltning, der er faldet fra 2005 til I 2006 var det mest anvendte aktiveringsredskab uddannelse, mens jobtræning var det næstmest anvendte redskab med knap fuldtidspersoner. Hertil kommer at knap fuldtidspersoner aktiveres ved korte vejlednings- og afklaringsforløb. De øvrige aktiveringsredskaber dækker over virksomhedspraktik og særlig formidling 3). Set over en periode fra 1999 til 2006 er aktiveringsomfanget for forsikrede ledige faldet med godt fuldtidspersoner, svarende til omkring 50 pct. Faldet afspejler primært den niveauforskydning i aktiveringsvolumen, der fulgte med implementeringen af Flere i arbejde i 2003, hvor bl.a. kravet om 75 pct. aktivering af ledige i anden ledighedsperiode blev afskaffet Aktivering af ikke-forsikrede ledige Antallet af kommunalt aktiverede udgjorde i 2006 i gennemsnit knap fuldtidspersoner. Det svarer til ca færre fuldtidspersoner end i 2005, jf. tabel ) Uddannelse består af ordinær uddannelse og særligt tilrettelagte uddannelsesforløb 2) I dag anvendes benævnelsen ansættelse med løntilskud. 3) Der er ikke registreret nogle særlige formidlingsforløb fra 2005 og fremefter. 4) Virksomhedspraktik dækker hen ved 99 pct. af Øvrige aktiveringsforanstaltninger. Den resterende 1 pct. består af forsøg og frivillig ulønnet aktiviteter. 25

28 Tabel 2.7: Aktiveringsomfanget, ikke-forsikrede ledige fordelt på redskaber, Jobtræning heraf offentlig heraf privat Igangsætning Uddannlese Dansk undervis. og samfundsforståelse Særligt tilrettelagte projekter Korte vejledningsog afklariende forløb Øvrige I alt Kilde: Danmarks Statistik Anm.: Da opgørelsen for aktiveringsomfanget i 2006 endnu ikke foreligger, er tallet for 2006 et gennemsnit af de første 3 kvartaler af året. Særligt tilrettelagte aktiveringsprojekter var den mest benyttede aktiveringsforanstaltning i Dermed udgjorde redskabet over en tredjedel af den kommunale aktiveringsvolumen i De næstmest anvendte redskaber er dels øvrige aktiveringsforanstaltninger, som hovedsageligt består af virksomhedspraktik og få forsøg og frivilligt ulønnede aktiviteter, dels korte vejlednings- og afklaringsforløb. Jobtræning (i dag benævnt ansættelse med løntilskud) udgør kun ca. 1/10 af den samlede kommunale aktiveringsvolumen, mens 1/8 af den samlede aktivering består af uddannelse. Det kommunale aktiveringsomfang er i perioden fra 1999 til 2006 faldet med omkring fuldtidspersoner, svarende til knap 50 pct. Den samme udvikling, som gør sig gældende for de forsikrede ledige, gælder således også for de ikke-forsikrede ledige. Man kan dog ikke sige, at aktiveringsomfanget for de ikke-forsikrede falder som følge af, at der generelt bliver færre ledige. Derimod viser udviklingen, 26

29 at i de perioder, hvor aktiveringsniveauet falder, ser det også ud til, at der er færre ikke-forsikrede ledige, jf. Danmarks Statistikbank Den aktive indsats over for de forsikrede ledige I forbindelse med reformen Flere i arbejde blev der indført minimumskrav i forhold til forsikrede lediges ret til kontakt og aktivering. Minimumsrettighederne omfatter rettidig afholdelse af CV-samtaler, 3 måneders kontakter (inividuel samtale) samt afgivelse af første tilbud og gentaget tilbud om aktivering. Der er administrativt opstillet en målsætning om, at en rettidighed på 90% er en tilfredsstillende målopfyldelse af minimumsrettighederne. Dette skyldes, at målingerne vedr. minimumsrettighederne ikke tager fuldt ud højde for korte ledighedsforløb, sygdom, udeblivelse fra planlagte samtaler mv. AF og de andre arbejdsmarkedspolitiske aktører er ansvarlige for, at de ledige får den kontakt og de tilbud de er berettiget til inden for de i lovgivningen fastsatte rammer, jf. tabel 2.8. Tabel 2.8: Udviklingen i rettidigheden for kontakt og tilbud til forsikrede ledige, CV-samtaler 3-måneders kontakt Første tilbud Gentaget tilbud AF A-kasse AF og anden aktør i alt % 71 % 77 % 85 % 77 % % 82 % - 82 % 89 % AF Anden aktør % 89 % 76 % 89 % 86 % 88 % Kilde: Jobindsats.dk og AM-portalen. Anm.: Den manglende opgørelse for kontaktsamtaler i 2005 skyldes, at registreringen af kontaktsamtalerne pr. 1. oktober 2005 er overgået fra Arbejdsmarkedsportalen til DRV en. Ændringen har betydet, at indsatsen vedr. 3-måneders kontakt for 4. kvartal 2005 og dermed hele 2005 har således ikke kunnet opgøres. 27

30 Rettidigheden for AF s gennemførelse af CV-samtaler lå i 2006 på 88 pct. Dermed er kravet om en rettidighed på 90 pct. ikke helt opfyldt. For så vidt angår 3 måneders kontakt lå rettidigheden i 2006 på 81 pct. Sammenholdt med 2005, svarer det til et lille fald i rettidigheden, hvilket skyldes at rettidighedsandelen faldt fra 91 pct. i 3. kvartal 2006 til 82 pct. i 4. kvartal. Et fald som angiveligt kan begrundes med implementeringen af den nye jobcenterstruktur. Rettidigheden for afgivelse af første og gentaget tilbud om aktivering lå på henholdsvis 86 pct. og 88 pct. i Afgivelse af første aktiveringstilbud til tiden er således steget i 2006, mens gentaget tilbud om aktivering er faldet en smule. Kravet om lediges ret til 3-måneders kontakt og aktivering er således ikke opfyldt i Flaskehalssituationen I løbet af 2006 er der sket en markant forværring af flaskehalssituationen på det danske arbejdsmarked. Dét fremgår af de regionale arbejdsmarkedsråds løbende overvågning af arbejdsmarkedet. Den samlede vurdering er, at den absolutte mangel på arbejdskraft er større i den private sektor end i den offentlige sektor Flaskehalse i den private sektor På det private område er der sket en klar forværring af flaskehalssituationen i løbet af Udviklingene kan primært tilskrives bygge- og anlægssektoren, hvor der er registreret en markant stigning i antallet af aktuelle flaskehalse i løbet af 2. halvår 2006, jf. figur

31 Figur 2.12: Udviklingen i ATP-beskæftigelsen, 1. kvartal kvartal 2006 Kilde: Danmarks Statistik Omfanget af flaskehalsproblemerne i bygge- og anlægssektoren vurderes ved udgangen 2006 at være på det højeste niveau i fem år. Således meldte alle 14 regioner om mangel på kvalificeret arbejdskraft indenfor byggeriet i Manglen vedrører såvel faglært som ufaglært arbejdskraft, men samlet set er der størst mangel på murere, tømrere, vvs-montører, elektrikere og bygningsmalere. Også i fremstillingssektoren er der sket en markant stigning i antallet af flaskehalse i Stigningen kan primært henføres til en øget mangel inden for en række specialiserede faggrupper inden for jern- og metalindustrien, jf. figur Udviklingen i aktuelle flaskehalse i fremstillingssektoren

32 2.14 Udviklingen i aktuelle flaskehalse i servicesektoren Mangel på arbejdskraft i fremstillingssektoren vedrører fortrinsvis maskinarbejdere og klejnsmede. Inden for servicesektoren konstaterer de regionale råd ligeledes, at der er sket en forværring af flaskehalssituationen i Det kan blandt andet tilskrives, at der i stigende grad meldes om mangel på arbejdskraft i hotel- og restaurationsbranchen og i detail- og rep.- virksomhedsområdet jf. figur 2.14, men også flere andre brancher i sektoren har oplevet stigende mangelproblemer. Skema 1 opsummerer de faggrupper, på det private arbejdsmarked, der er registreret flaskehalsproblemer for i

33 Skema 1. Flaskehalsproblemer på det private arbejdsmarked 4. kvartal 2006 fordelt på faggrupper Fremstilling Bygge- og anlæg Service Maskinarbejdere med Murere Kokke og uden CNC-kendskab Tømrere Butiksbagere Klejnsmede, smede, blikkenslagere VVS-montører/ Lastbilchauffører Blikkenslagere Elektrikere Salgsassistenter Industrioperatører Bygningsmalere / malere Tjenere Plastmagere m.v. Gulvlæggere Auto-/cykelmekanikere Værktøjsmagere Brolæggere Lastbilmekanikere Kølemontører Bygningsstruktører, struktører Butiksassistenter Låsesmede Anlægsstruktører Butiksslagtere Industri- og maskinsnedkere Glarmestre Autolakerer med CNC-kendskab Anlægsgartnere Rengøringspersonale Smede m.v. Tagdækkere Revisorer Elektrofagteknikere m.v. Bygningskonstruktører Frisører Olie og gas ingeniører Isolatører Taxachauffører Industribagere Kloakmestre Autoelektromekanikere Maskinsnedkere Kølemontører Køkkenassistenter Produktions-, maskin- og Anlægsarbejdere Blomsterdekoratører planlægningsingeniører Bygningsingeniører Karroserismede Møbelpolstrere Entreprenørmaskinførere IT-arbejdskraft Elektrikere Jord- og betonarbejdere Erhvervsøkonomer Industrilakerer Industrielektrikere Landbrugsmedhjælper Jordbrugsmaskinførere Buschauffører Note: Flaskehalsproblemerne er sorteret efter, hvor mange regioner, der vurderer at have flaskehalse på området. Således er de fagområder, hvor det største antal regioner melder om aktuelle flaskehalsproblemer placeret øverst osv. 31

34 Flaskehalssituationen på det offentlige område På det offentlige område vurderer de regionale arbejdsmarkedsråd, at der er sket en mindre forværring af flaskehalssituationen i løbet Dette kan henføres til et øget kapasitetspres i sundhedssektoren og den sociale sektor, jf. figur Udviklingen i aktuelle flaskehalse i servicesektoren I den sociale sektor er der mangel på social- og sundhedsassistenter/-hjælpere, socialrådgivere og socialformidlere. I sundhedssektoren melder næsten alle råd fortsat, at der er problemer med at rekruttere læger og sygeplejersker. Endvidere rapporteres også om mangel på lægesekretærer, jordemødre, radiografer og bioanalytikere. Skema 2 nedenfor giver en oversigt over de faggrupper, indenfor det offentlige område, hvor rådene har registreret flaskehalsproblemer i Skema 2. Flaskehalsproblemer på det offentlige arbejdsmarked 3. kvar fordelt på faggrupper Sundhed Sociale område Undervisning mv. Sygeplejersker Socialrådgivere og Folkeskolelærere Læger socialformidlere Speciallærere Lægesekretærer Social- og sundheds- Musiklærere Jordemødre Hjælpere Radiografer Social- og sundheds- Bioanalytikere assistenter Audiologiassistenter og neurofysiologiassistenter Psykologer Tandplejere Note: Flaskehalsproblemerne er sorteret efter, hvor mange regioner, der vurderer at have flaskehalse på området. Således er de fagområder, hvor det største antal regioner melder om aktuelle flaskehalsproblemer placeret øverst osv. 32

35 2.5. Initiativer til afhjælpning af flaskehalshalsproblemer i 2006 På baggrund af den skærpede flaskehalssituation blev der i 2006 iværksat en række initiativer til at afhjælpe og modvirke flaskehalsproblemer på arbejdsmarkedet Byggekampagnen I lyset af den forværrede rekrutteringssituation inden for bygge- og anlægssektoren blev det allerede i efteråret 2005 besluttet at iværksætte en kampagne: "Der er job til flere i byggeriet". Kampagnen blev videreført i Formålet med kampagnen var først og fremmest, at afhjælpe den aktuelle mangel på arbejdskraft inden for byggeriet og dernæst at forebygge en yderligere forværring af flaskehalssituationen i Til opfyldelse af disse målsætninger blev udpeget følgende pejlemærker for indsatsen: Der skulle lægges større pres på de ledige, som havde tilstrækkelige kvalifikationer inden for byggeriet, ved at sikre en mere effektiv og hurtig jobsøgning og jobformidling. Der skulle iværksættes en mere intensiv og målrettet opkvalificering af ledige med henblik på at kunne opnå beskæftigelse inden for byggeriet. Endelig skulle der gennemføres konkrete tiltag med henblik på at tiltrække udenlandsk arbejdskraft. Kampagnen blev baseret på følgende konkrete indsatsområder: 1. Afdækning af efterspørgslen på arbejdskraft. 2. Afdækning af udbuddet af arbejdskraft. 3. Intensivt kontaktforløb med fokus på job. 4. Reduktion af korttidsledigheden. 5. Iværksættelse af målrettet og effektiv opkvalificering 6. Tiltrækning af udenlandsk arbejdskraft 33

36 På lidt længere sigt er det målet med kampagnen at øge udbuddet af arbejdskraft ved at få flere arbejdstagere ind i bygge- og anlægssektoren. Det sker for at undgå, at der bliver endnu større problemer med mangel på arbejdskraft i sektoren fremover. Evalueringer af kampagnen viser, at indsatsen har haft en positiv virkning, både med hensyn til at afhjælpe mangel på arbejdskraft og at give input til, hvordan fremtidige mangelproblemer kan forebygges. Endvidere viser evalueringer, at det lykkes at bringe langt de fleste ledige med en erhvervsuddannelse i Østdanmark i arbejde. De samlede evalueringer kan ses på hjemmesiderne hos Beskæftigelsesregion Midtjylland og Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Initiativer til styrkelse af international rekruttering I september 2006 lancerede regeringen - med den såkaldte "13-punkts plan" - en række initiativer for at styrke virksomhedernes adgang til at rekruttere arbejdskraft fra udlandet. Hovedformålet med de 13 initiativer er dels at give virksomhederne bedre viden om og værktøjer til rekrutteringen, dels at gøre Danmark kendt som jobland i vores nabolande. Planen indeholder bl.a. en helt ny internetportal der både fungerer som informationspunkt for al nødvendig viden vedrørende udlandsrekruttering og som jobsøgningsportal, hvor danske arbejdsgivere og udenlandske jobsøgende kan finde hinanden. Portalen foreligger på engelsk, tysk, svensk, polsk og dansk. Til støtte for arbejdsgivere og jobcentre er der desuden etableret en specialistfunktion i jobcenter Århus samt en hotline. Endelig gennemføres der kampagner for Danmark som jobland i Sverige, Polen og Tyskland Initiativer via projekt Hurtigt i gang Hurtigt i gang er gennemført af Arbejdsmarkedsstyrelsen i perioden 1. november september Projektet blev udført hos AF Storstrøm og AF Sønderjylland med deltagelse af nyledige. Halvdelen af de nyledige (delta- 34

37 gergruppen) har modtaget en tidlig og tæt indsats i deres ledighedsforløb, mens den anden halvdel (kontrolgruppen) har modtaget den almindelige indsats. Den tidlige og intensive indsats bestod i: Brev om deltagelse i Hurtigt i gang indenfor 1 uge efter tilmelding til AF Et 14 dages afklarings- og jobsøgningsforløb efter 5-6 ugers ledighed Samtaler hver eller hver anden uge Aktivering i tre måneder senest efter fire måneders ledighed De foreløbige resultater viser, at ledige i deltagergruppen kommer hurtigere i arbejde, end ledige fra kontrolgruppen og det gælder alle grupper af ledige. Derfor kan en tidlig indsats betale sig, uanset alder, køn og uddannelse. Efter 15 uger har 56 pct. af deltagergruppen fundet arbejde mod 49 pct. af kontrolgruppen Efter 30 uger har 75 pct. af deltagergruppen fundet arbejde mod 70 pct. af kontrolgruppen 35

38 36

39 DEL 3 Beskæftigelsesrådets arbejdsmarkedspolitiske redegørelse

40 38

41 Status for AF s beskæftigelsesindsats i Resultatkrav og resultater for 2006, herunder mål og resultatkrav Beskæftigelsesrådet udmelder hvert år en række centrale resultatkrav for Arbejdsformidlingens indsats. For 2006 har der været udmeldt 5 resultatkrav. I nedenstående skematiske oversigt er status for de centralt udmeldte mål og resultatkrav for arbejdsmarkedsindsatsen angivet. Tabel 3.1 De centrale resultatkrav Resultatkrav/Mål Resulatat De regionale arbejdsmarkedsråd skal sikre at virksomhederne på kort og langt sigt får den arbejdskraft de har brug for 1: Arbejdsmarkedsrådet / AF skal forbedre effekten af virksomhedsbesøg i forhold til året før til minimum 2,5 pladser, samtidig med samarbejdsgraden med virksomhederne som minimum fastholdes i forhold til året før (måltal 45,0 pct.) 2a: Udbuddet af arbejdskraft i regionen på egne aktuelle flaskehalsområder samt på aktuelle flaskehalsområder i naboregioner skal efter indgåelse af jobplan og voksenlærlingeforløb være på 8,3 pct.point højere end før indgåelse af jobplan (niveauet samt definition af naboregion fastlægges regionalt). 2b: Udbuddet af arbejdskraft i regionen på potentielle flaskehalseområder samt på potentielle flaskehalsområder i naboregioner skal efter indgåelse af jobplan og voksenlærlingeforløb være 8,3 pct.point højere end før indgåelse af jobplan. (Niveauet fastlægges regionalt.) Opfyldt På landsplan har AF opnået 2,8 pladser pr. besøgt virksomhed. Regionerne har samlet set opnået en samarbejdsgrad på 45,4 pct.. 4 regioner opfylder ikke det fastsatte krav til antal pladser pr. besøgt virksomhed. Tilsvarende er der 4 regioner, der opnår en dårligere samarbejdsgrad med virksomhederne end målsat. Opfyldt På landsplan har AF opnået en forøgelse af udbuddet af arbejdskraft på aktuelle flaskehalsområder på 13,7 pct.point og på potentielle flaskehalsområder på 14,6 pct.point. 39

42 De regionale arbejdsmarkedsråd skal medvirke til at forebygge og afhjælpe langtidsledighed 3: Gennemsnittet af alle lediges selvforsørgelse skal forbedres i forhold til gennemsnittet året før. Selvforsørgelsen skal forbedres til 37,8 pct. efter 4 mdr. og til 49,3 pct. efter 10 mdr. 4: Gennemsnittet af alle lediges selvforsørgelse skal forbedres i forhold til gennemsnittet året før. Selvforsørgelsen skal forbedres til 35,8 pct. efter 6 mdr. og 40,5 pct. efter 18 mdr. efter overgang til minimumsaktivering. Resultatkrav/mål 5: Højst 7,0 pct. af de ledige i bruttogruppen (ledige der potentielt kan miste dagpengeretten i 2006), må miste dagpengeretten i Opfyldt På landsplan er resultatet efter 4 mdr. 40,2 pct. og efter 10 mdr. 50,5 pct. Det er ganske få regioner der ikke opfylder målene. Langt hovedparten opnår et niveau der ligger over det fastsatte resultatkrav for regionen. Opfyldt På landsplan er resultatet efter 6 mdr. 44,9 pct. og efter 18 mdr. 51,2 pct. Alle regioner når et resultat, der ligger over målet. Resultat Opfyldt På landsplan har 6,3 pct. af bruttogruppen mistet dagpengeretten. Note: Niveauerne fastlægges regionalt, og de angivne måltal er gennemsnit for de 14 AF-regioner 3.2 Beskæftigelsesrådets vurdering af resultaterne i 2006 Det er Beskæftigelsesrådets vurdering, at AF s opfyldelse af de centrale resultatkrav for 2006 er tilfredsstillende, og at der på flere områder er en positiv udvikling til resultatet for For så vidt angår den virksomhedsvendte indsats har AF på landsplan opnået 2,8 pladser pr. besøgt virksomhed samt en samarbejdsgrad på 45,4 pct. I forhold til de fastsatte mål er det over niveau. Beskæftigelsesrådet finder det positivt, at AF har et bredt samarbejde med virksomhederne, idet det er en forudsætning for en effektiv overvågning af arbejdsmarkedet. Samtidig anerkender bekæftigelsesrådet regionernes tilfredsstillende indsats i forhold til virksomhedskontakten og har opfordret til, at de gode erfaringer bliver videreført i det nye system. 40

43 Også vedrørende udbuddet af arbejdskraft på flaskehalsområder klarer AF sig godt i 2006 i forhold til de fastsatte mål. Således viser opgørelsen et resultat, der ligger 5-6 procentpoint over målet. Beskæftigelsesrådet er positiv overfor resultatet. Resultatkravene, der måler selvforsørgelsesgraden sidst i ledighedsforløbet og indsatsen efter overgang til minimumsaktivering, viser, at regionernes indsats har været effektiv. Endelig er der færre ledige end forventet, der har mistet dagpengeretten i

44 42

45 DEL 4 Beskæftigelsesrådets arbejdsmarkedspolitiske redegørelse

46 44

47 Status på kommunernes beskæftigelsesindsats i 2006 Der findes desværre ikke data for kommunernes beskæftigelsesindsats i 2006 i samme omfang som for AF s indsats. Det er derfor ikke muligt for Rådet at følge op på resultater og effekter af indsatsen i kommunerne. Der henvises dog til afsnit 2.3.2, hvor der kan findes tal for den kommunale aktiveringsindsats. På Jobindsats.dk kan der p.t. findes data for sygedagpengeområdet og indsatsen overfor forsikrede ledige og befolkning og arbejdsmarked. Medio 2007 vil Jobindsats.dk blive udbygget med statistik over den kommunale beskæftigelsesindsats, indsatsen over for etniske minoriteter og indsatsen over for ledige på kanten af arbejdsmarkedet. Beskæftigelsesrådet opfordrer til, at der snarest udvikles et opfølgningssystem i forhold til kommunerne, så der fremover kan ske en samlet vurdering af indsatsen. 45

48 46

49 DEL 5 Beskæftigelsesrådets arbejdsmarkedspolitiske redegørelse

50 48

51 Året der gik i Beskæftigelsesrådet 2006 I 2006 har Beskæftigelsesrådet holdt 8 møder Beskæftigelsesrådet har løbende drøftet flaskehalssituationen og implementering af det nye beskæftigelsessystem bl.a. med fokus på det nye overvågningssystem. Der udover har rådet drøftet beskæftigelsesregionernes kontrakter med beskæftigelsesministeren for 2007, EU-udvidelsens konsekvenser for det danske arbejdsmarked og nyt løntilskudskvotesystem. Rådet havde også lejlighed til at drøfte behovet for velfærdsreformer med professor Torben M. Andersen. I alt har rådet haft 5 temadrøftelser om følgende emner: Løntilskudsredskabet Fra 1. til 2. generationspartnerskaber Andre aktører Visitation Fleksjobordningen Som led i sin rådgivningsforpligtelse valgte rådet i forbindelse med temadrøftelserne om Fra 1 til 2. generationspartnerskaber og løntilskudsredskabet at sende brev til beskæftigelsesministeren, hvori der redegøres for Rådets drøftelser og holdninger Løntilskudsredskabet På baggrund af Rambølls rapport om mulig fortrængning af ordinært ansatte ved brug af aktivering med løntilskud drøftede Beskæftigelsesrådet behovet for ændringer og opstramninger i brugen af løntilskudsredskabet. 49

52 Rambølls rapport viser, at ansatte med løntilskud kun udgør en lille del af arbejdsmarkedet, i alt knap 1 pct. af det samlede antal beskæftigede. Blandt de aktiverede, som deltog i undersøgelsen, havde cirka halvdelen fundet hel- eller deltidsansættelse 4-8 måneder efter aktiveringens afslutning heraf 2/3 på den virksomhed, hvor de havde været aktiveret. Undersøgelsen viser, at der sker fortrængning i 7 pct. af de undersøgte forløb, hvilket svarer til 1 tilfælde af fortrængning for hver 1000 ordinært ansatte. I forhold til det samlede antal påbegyndte løntilskudsforløb i 2004, svarer det til ca forløb ud af påbegyndte forløb. Omfanget af fortrængning er størst inden for brancherne bygge og anlæg, detailhandel og biler. Hvad angår medarbejdernes holdning angiver 90 pct. af de adspurgte medarbejderrepræsentanter, at medarbejderne er positive over for at medvirke til, at aktiveringen opfylder sit formål. Rapporten konkluderer endvidere, at risikoen for fortrængning er større i den private sektor end i den offentlige, da private virksomheders rationale for at oprette en løntilskudsstilling oftere er rekruttering af en ny medarbejder. Rapporten peger også på, at 25 pct. af virksomhedslederne angiver, at de ledige ikke havde behov for opkvalificering. På baggrund af undersøgelsen opstiller Rambøll en række anbefalinger om bl.a. præcisering af rimelighedskravet, opdatering af og præcisering af merbeskæftigelseskravet, revidering af formålet med løntilskudsforløbene samt en række anbefalinger rettet mod AF-systemet og kommunerne vedr. skriftlighed, procedurer og information om kravene til anvendelsen af løntilskudsordningen. På baggrund af rapporten og Rambølls anbefalinger drøftede Beskæftigelsesrådet flere emner bl.a. fortrængning og opkvalificering. Vedr. opkvalificering drøftede Beskæftigelsesrådet, hvad opkvalificeringsbegrebet indebærer, herunder forholdet i lovgivningen mellem formål og krav formålet om opkvalificering og lovkravet om ret og pligt til aktivering og at tilbuddet skal sikre den korteste vej til beskæftigelse. Beskæftigelsesrådet drøftede også de forskelle, der er i rammevilkår, herunder rationaler og motiver bag brug af løntilskud i det offentlige og 50

53 private. Endeligt forholdt Beskæftigelsesrådet sig til de anbefalinger som Rambøll har opstillet. Drøftelsen mundede ud i en skriftlig henvendelse til beskæftigelsesministeren, hvori beskæftigelsesrådet bekræfter, at løntilskudsredskabet er et godt og nyttigt redskab. Beskæftigelsesrådet tilslutter sig i brevet de anbefalingersom Rambøll foreslår, hvoraf en række allerede er initieret på baggrund af Rigsrevisionens beretning fra Fra 1. til 2. generationspartnerskaber I september 2005 fik beskæftigelsesrådet præsenteret analysen "Fra 1. til 2. generationspartnerskaber", som er udarbejdet af Oxford Research A/S på foranledning af Beskæftigelsesministeriet. Efterfølgende udtrykte ministeren ønske om, at BER drøfter og kommer med bemærkninger til rapporten, idet den generelt kan bidrage med inspiration Formålet med analysen er at afdække udbredelsen af partnerskabsaftaler, analysere og vurdere aftalernes effekter, afdække barrierer samt give anbefalinger til, hvordan aftalerne kan udvikle sig fra uformelle rammesættende 1. generations partnerskabsaftaler til forpligtende og konkrete 2. generations partnerskabsaftaler. Danske kommuner har siden midten af 1990 erne indgået partnerskabsaftaler med private virksomheder, offentlige arbejdspladser, AF, a-kasser og fagforeninger. Formålet med partnerskabsaftalerne er at sikre fastholdelse af sygemeldte medarbejdere og integration af ledige på arbejdsmarkedet. Partnerskabsaftalerne er frivillige for både kommuner og aftalepartnerne, og analysen viser, at 3 ud af 4 kommuner har indgået en eller flere partnerskabsaftaler. I alt er der indgået aftaler svarende til 1,2 pct. af landets arbejdssteder. 51

54 Forudsætningen for at partnerskabsaftaler får reel værdi, nytte og effekt er, at der hos kommunerne er en bevidst strategi for at indgå partnerskabsaftalen. Analysen viser, at brugen af aftalerne ikke i alle tilfælde har været udtryk for en bevidst strategi. I de kommuner, hvor aftalerne fungerer bedst, og hvor aftalerne har positiv effekt, har kommunerne bevidst overvejet: Hvorfor der indgås partnerskabsaftaler, og hvad formålet er med dem. Beskæftigelsesrådet drøftede bl.a. rapportens anbefalinger og var enige i, at de kan bidrage med god inspiration til brugen af konkrete partnerskaber i jobcentrene, hvorfor Beskæftigelsesrådet gerne vil understøtte, at der i de lokale og regionale beskæftigelsesråd lægges op til en åben udveksling af synspunkter og erfaringer med partnerskabsaftaler. Beskæftigelsesrådet fandt, at det bør undgås, at det bliver et mål i sig selv at indgå partnerskabsaftaler og at indgåelse af partnerskabsaftaler bliver gjort til en betingelse for et tilfredsstillende serviceniveau i jobcentrene. Beskæftigelsesrådet var enige om, partnerskabsaftaler kan medvirke til, at der gøres en fokuseret indsats for særlige grupper på arbejdsmarkedet, og at det er vigtigt, at det sikres, at den enkelte arbejdsplads og andre relevante parter bliver inddraget i arbejdet med aftalerne. På baggrund af drøftelsen rettede Beskæftigelsesrådet henvendelse til beskæftigelsesministeren og anbefalede, at det videre arbejde med udvikling og implementering af partnerskabsaftaler sker på lokalt plan. Det er bl.a. i forbindelse med drøftelser af indsatsen i jobcentrene, at de lokale beskæftigelsesråd skal sikre sig, at opgaverne bliver løst bedst muligt, hvorfor beskæftigelsesrådet finder, at det er den bedste løsning at forankre partnerskaber her Andre aktører Serviceudbuddet, som skal understøtte inddragelsen af andre aktører i det nye 52