Tnidt regionmidtjylland
|
|
- Kjeld Andersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Tnidt regionmidtjylland Ansøgning Vedrørende Følgeforskningsprojekt: Relatlonskompetence og klasseledelse I de gymnasiale uddannelser 1. august november 2017 Ansøger: Ansøger Navn Evt. afdeling Adresse Postnummer og by Kontaktperson Skive Handelsskole Skive Handelsgymnasium Arvlkavej 2B 7800 Skive Uddannelseschef Henrik Neve hn@skivehs.dk Tlf Tlf.: Mobil: CVR. Nr CVR: Resumé Formålet med dette projekt er at udvikle nye pædagogiske redskaber, som giver lærere i de gymnasiale uddannelser bedre muligheder for at motivere og fastholde deres elever. Det skal ske ved at udvikle konkrete redskaber inden for klasseledelse og relationskompetence for at øge lærernes evne til at skabe klare og støttende rammer for undervisningen og til at etablere positive relationer til deres elever. Bedre lærerkompetencer på disse områder kan være med til at øge elevers engagement og dermed medvirke til opfyldelse af det politiske mål om at 95 % af eleverne gennemfører en ungdomsuddannelse. Projektet er organiseret som et lærerudviklingsprojekt med følgeforskning: Lærere fra to gymnasieskoler (Skive Handelsgymnasium og Randers Statsskole) afprøver på basis af forskningsbaseret viden konkrete pædagogiske Interventioner i deres undervisning, og sideløbende Indsamles og analyseres data om erfaringerne af forskere fra Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier (CUDIM), Aarhus Universitet. Resultaterne udbredes efterfølgende til Region Midts gymnasiale ungdomsuddannelser via konferencer, rapporter, tidsskriftsartikler, og nyudviklede kursuskoncepter, hvor også et udviklingsværktøj til klasseledelse præsenteres. Region Midtjylland 15 MAJ 2014 SCANNET Regional Udvikling Skottenborg 26, 8800 Viborg
2 Indholdsfortegnelse Ansøgning dell 3 Indhold og baggrund for ansøgningen 3 Punkt 1. Formål og mål 5 Punkt 1 nr. 1 Formål 5 Punkt 1 nr. 2 Mål g Punkt 2. Effekt og resultatkrav g Punkt 3. Overvågning af initiativets fremdrift 10 Ansøgning del 2 Punkt 4. Beskrivelse af indhold Punkt 5. Organisering og aktører H H Punkt 5 nr. 1 Styregruppe / projektgruppe H Punkt 5 nr. 2 Ansvar for projektledelse 12 Punkt 6. Budget ^2 Punkt 6 nr. 1 Budget 12 Punkt 7. Underskrift Punkt 8. Bilag j^2 Bilag 1: Udgifts- og finansieringsbudget opdelt efter interventioner 14 Bilag 2: Udgifts- og finansieringsbudget opdelt efter finansår 15 Bilag 3: Indekseret finansieringsbudget 15 Bilag 4: Referencer 17
3 Ansøgning del 1 Indhold og baggrund for ansøgningen Der er de seneste år kommet et nyt pres på lærerrollen og på læreren som klasseleder: Der rapporteres I stigende grad om svigtende elevengagement i undervisningen; elevernes forudsætninger har ændret sig, og der ser ud til at være stigende uoverensstemmelse mellem deres forudsætninger, lærernes forventninger og de udfordringer, eleverne bliver stillet over for; undervisningssituationen er påvirket af, at de bærbare computere er kommet Ind i klasserummet som et nyt element; der ser ud til at være kommet en ny usikkerhed Ind i forholdet mellem elever og lærere, hvad angår rollefordeling og ansvar, og meget tyder på, at disse ændringer tilsammen har skabt grobund for en svækkelse af relationen mellem lærer og elever. Denne situation gør det nødvendigt for lærere at undersøge og udvikle deres egen rolle over for eleverne. Det betyder bl.a. at udvikle et professionelt begrebsapparat om pædagogiske relationer, nye pædagogiske strategier og at diskutere lærerrollen for undervisere i de gymnasiale uddannelser. Det vil projektet bidrage til ved at belyse en række spørgsmål: Forskning viser, at en del elever har behov for tydeligere rammer og retningslinjer for deres arbejde. Hvordan kan lærere i praksis imødekomme dette behov? For nogle lærere ser det ud til at være svært at forene tanken om tydeligere rammer og retningslinjer med udvikling af positive relationer. Hvordan kan de to hensyn forenes? Hvordan kan tydeligere rammer og retningslinjer forenes med en aktiv inddragelse af elever i planlægningen af undervisningen? Hvordan kan lærere forholde sig til brugen af computere, så eleverne på den ene side ikke forstyrres af distraktioner fra fx sociale medier, og på den anden side opøver en selvstændig evne til at bruge computeren hensigtsmæssigt og reflekteret? Hvilke personlige og pædagogiske kompetencer er i spil, når lærere skal udvikle deres relatlonskompetence og klasseledelseskompetence? Er disse kompetencer uafhængige af, hvilke fag lærere underviser i? Påvirkes lærerens forhold til eleverne af fagets didaktik, eller er der tale om andre og helt overfaglige kompetencer? Hvordan kan en skoleledelse understøtte udvikling hos den enkelte lærer på disse områder, og hvilken betydning har det for lærerne, at der er på skolen er fælles pædagogiske strategier? Side 3 regionmidtjylland Tnidt
4 Teoretisk udgangspunkt Den grundlæggende antagelse bag projektet er, at positive relationer mellem lærere og elever medvirker til elevers motivation, engagement og læringsudbytte (Nordenbo 2008, Cornelius-White 2007, Wentzel 2009, Ågård 2014), og at relationskompetence er en afgørende lærerkompetence. Relationskompetence i en gymnaslepædagoglsk kontekst kan defineres således (Ågård 2014), at en lærer anerkender den betydning, relationen mellem læreren og den enkelte elev har for elevens motivation, engagement, vedholdenhed og læringsudbytte påtager sig hovedansvaret for relationens kvalitet som den stærkeste part er villig til at undersøge, hvad man selv bidrager med i samspillet med eleverne har færdigheder, der gør læreren i stand at etablere kontakt til hver enkelt elev, udvise varme, udvikle empati og udtrykke anerkendelse i kommunikationen og at være autentisk i sit personlige udtryk træffer undervisningsmæssige valg, som for eleverne har positive relationelle kvaliteter, ikke mindst udøver en form for klasseledelse, som forener en høj grad af styring af undervisningen og en høj grad af kontakt til eleverne. Lærerens klasseledelse forstås som en af de vigtigste kilder til etablering af lærer-elev-forholdet, idet lærerens Interaktion med eleverne fortolkes relationelt af eleverne og i høj grad former deres opfattelse af læreren (Wubbels m. fl. 2006, 2012, 2013, Martin 8i Dowson 2009, Ågård 2014). Klasseledelse kan defineres som den del af didaktikken, der omhandler lærerens rammesætning af undervisningen og kommunikation med klassen (Ågård 2014). Det drejer sig Især om følgende opgaver: etablering af arbejdsfællesskab synliggørelse af faglige mål synliggørelse af praktisk organisering af arbejdet kontakt og kommunikation mellem lærer og elever pædagogisk logistik (bordopstilling, placering af elever, gruppedannelse, bøger, netadgang osv.) Klasseledelse er derfor et vigtigt pædagogisk felt I arbejdet med at øge elevers engagement i undervisningen, og det er samtidig et område, hvor man kan gøre det brede og ofte diffuse begreb om relationer" forholdsvis konkret og operationelt og dermed tilgængeligt for forandring. Det er en grundlæggende antagelse i projektet, at lærere ved at øge deres bevidsthed om deres egen relationskompetence og klasseledelse, få ny teoretisk viden om området, udvikle et fælles begrebsapparat at tale i, afprøve nye tilgange og diskutere erfaringerne med kolleger og ledere, vil kunne øge deres pædagogiske repertoire og øge kvaliteten i lærer-elev-relationen og i elevengagement. Det er ligeledes en grundlæggende antagelse i projektet, at lærerens personlighed ikke er afgørende for udviklingen af positive relationer, for uanset hvilken personlighed, lærere er udstyret med, Side 4 regionmidtjylland midt
5 kan de udvikle deres professionelle kompetencer og lære at give deres undervisning mere af de kvaliteter, der skaber gode relationer (FIbæk Laursen 2004, Plauborg m.fl. 2010). Det er således Ikke læreren selv, men det, han/hun vælger at gøre i sin undervisning, der er i fokus i projektet. Der er truffet aftale om et samarbejde med en hollandsk forskergruppe omkring professor Theo Wubbels, Utrecht Universitet, Holland, som har gennemført omfattende empirisk forskning i klasseledelse, udviklet et teoretisk begrebsapparat, som projektet vll tage udgangspunkt i, og udviklet målingsværktøjet QTI (Questionnaire on Teacher Interactlon), som vll blive brugt til at følge de deltagende læreres klasseledelsesstil. Der planlægges en studietur for styregruppen til Utrecht University og besøg på hollandske gymnasier, der arbejder systematisk med klasseledelse og bruger QTI som udviklingsværktøj. Det vil være en vigtig del af projektet at diskutere det fremtidige potentiale i at bruge QTI i dansk sammenhæng. Punkt 1. Formål og mål Punkt 1 nr. 1 Formål Formålet med dette projekt er at udvikle nye pædagogiske metoder, som giver lærere I de gymnasiale ungdomsuddannelser bedre muligheder for at motivere og fastholde deres elever. Det skal ske ved at udvikle konkrete redskaber inden for relationskompetence og klasseledelse, som øger lærerens evne til at skabe positive relationer til eleverne. Adskillige udviklingsprojekter har gennem årene sat fokus på, hvordan man kan øge gennemførelsen i ungdomsuddannelserne med henblik på opfyldelse af det politiske 95 % -mål. Mange projekter har fokuseret på rammerne omkring de unge og deres uddannelse, fx vejledning, brobygning, fravær og frafald. Dette projekts mål er også at øge elevernes gennemførelse, men fokus er selve undervisningen og interaktionen mellem lærer og elever. Forskning gennem de seneste år har nemlig vist, at der netop her er et stort potentiale i forhold til at styrke elevers motivation og engagement og dermed bidrage til at øge deres læringsudbytte og gennemførelse (Nordenbo 2008, Cornelius-White 2007, Wentzel 2009, Ågård 2014). Projektets sigte er således at bidrage til løsning af nogle af de aktuelle problemer ved at udvikle læreres relationskompetence og klasseledelse og foretage en systematisk indsamling af viden og erfaringer om, hvad det vil sige i praksis, samt afprøve og dokumentere effekten af en i projektet udviklet dansk udgave af det hollandske målingsværktøj QTI, som på sigt kan understøtte udviklingen af den enkelte læreres relationelle kompetencer. Der er i øjeblikket meget få praksisforskere, som arbejder inden for dette område, og Dorte Ågård fra Aarhus Universitet er den, som mest markant har udviklet feltet. Hun er selv tidligere gymnasielærer og uddannelsesleder og er nu forsker ved Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier, AU. Projektets omfang kræver imidlertid endnu en forsker, og det kan realiseres ved, at der tilknyttes en ph.d.-studerende med dette specifikke sigte, og som især skal dokumentere fremdriften og effekten af de interventioner, der afprøves. Side 5 regionmidtjylland Tnidt
6 Punkt 1 nr. 2 Mål Når projektet er afsluttet, vll der være udviklet følgende produkter: 1. En samlet rapport 2. En overbliksrapport 3. Lærerbidrag I form af artikler til antologi for projektet 4. Et færdigudviklet kursustilbud for lærere i de gymnasiale uddannelser 5. Et udviklingsværktøj til klasseledelse oversat og tilpasset danske forhold med tilhørende skriftlig vejledning til brug på de gymnasiale ungdomsuddannelser I Region Midt Punkt 2. Effekt og resultatkrav Projektet er organiseret som et lærerudviklingsprojekt med følgeforskning, hvor lærere fra to skoler på basis af forskningsbaseret viden afprøver konkrete interventioner i deres undervisning. Interventionerne analyseres af de tilknyttede forskere, som dokumenterer, hvad der sker i undervisningen, når lærere ændrer deres tilgang til eleverne, og projektet munder ud I praktiske anbefalinger og redskaber til andre skoler og et nyt kursuskoncept, som præsenterer nytænkning af klasseledelse og af lærerrollen i de gymnasiale uddannelser. Projektets kombination af forskningsbaseret viden og praktisk implementering er ny og bl.a. baseret på hollandske udviklingsprojekter. Metode De to deltagende gymnasier er en nyere hhx-skole fra en mindre by, Skive, og en gammel, traditionsrig stx-skole fra en større by, Randers. Derved får projektet en vis geografisk og kulturel spredning og mulighed for at undersøge forskelle og ligheder i de gymnasiale uddannelser. Der er I forvejen lavet empirisk forskning inden for projektets temaer på hf- og htx-institutioner (Ågård 2014), og dette projekt kan således bidrage til et billede af alle fire uddannelser. Projektet er et interventionsstudie, hvor de deltagende lærere med udgangspunkt i ny viden udvikler og afprøver pædagogiske initiativer, og forskerne analyserer og dokumenterer deres effekt. Det involverer en række metodiske tilgange: Indledende observation og interview med lærere og elever Fire pædagogiske dage og efterfølgende workshops med hver sit tema: o Præsentation af teori o Planlægning af interventioner med udspil fra forskerne Afprøvning af fire interventioner Videooptagelse af undervisning i forbindelse med de enkelte interventioner Løbende måling af udviklingen i lærernes klasseledelsesstil ved hjælp af spørgeskema udviklet af hollandske forskere (Wubbels) med elewurderinger Side 6 regionmidtjylland TTIldt
7 På de fire pædagogiske dage og workshops præsenteres teori og forskningsresultater under fire temaer. På hver workshop præsenteres et forslag til den intervention, der skal gennemføres i den efterfølgende periode, og som færdigudvikles i et samarbejde mellem forskere og lærere. Der anlægges et udviklingsperspektiv på enkeltlærere, dvs. at projektet undersøger, hvad der sker over tid, når en lærer ved at arbejde systematisk og undersøgende med sin undervisning kan udvikle forholdet til sine elever. Der udvælges i alt 16 lærere, som følges gennem forløbet (otte pr. skole). Deltagerne udvælges i et samarbejde mellem forskerne og skolelederne med henblik på at få maksimal spredning på en række parametre: køn, alder, erfaring, fag, pædagogisk uddannelse m.v. Lærerne udvælges, så deres time- og fagforfordeling muliggør, at de kan følges I de samme klasser gennem to år. Halvdelen skal ved projektets begyndelse have l.g-klasser, som de fortsætter med til slutningen af 2.g, og den anden halvdel skal have 2.g-klasser, der fortsætter som 3.g-klasser. Klasserne skal repræsentere et bredt udsnit af studieretninger. Der udvælges to lærere pr. klasse, så de kan samarbejde gennem projektet. Det vil sige, at der indgår 16 lærere fordelt på to skoler med hver fire klasser. For at øge projektets gennemslagskraft på de to skoler Indlægges der i projektet arrangementer, som delagtiggør de øvrige lærere på skolen i den viden og erfaring, som projekt genererer. Således vil de oplæg, som er forskernes input til de fire workshops, blive afholdt for alle skolens lærere, mens det kun er projektdeltagerne, der efterfølgende planlægger og afprøver Interventionerne. Så ledes sikres det, at skolerne som helhed løbende udvikler en fælles forståelse for projektets temaer, som dermed ikke Isoleres til deltagerne. De deltagende 16 lærere skal undervejs udveksle erfaringer med hinanden på tværs af de to skoler gennem et digitalt forum, som udvikles af CUDIM. Følgeforskningen gennemføres af et team fra CUDIM. Heri Indgår ph.d.-studerende, tidligere gymnasielærer og uddannelsesleder Dorte Ågård, AU. (Hendes ph.d. forsvares sommer 2014, hvorefter hun er fastansat forsker og udviklingsmedarbejder ved CUDIM). Dorte Ågård har hovedansvaret for projektets forskningsmæssige fremdrift, præsentation af teori og forskningsresultater, som skal inspirere deltagernes interventioner, og for analyse og formidling af resultaterne. Desuden indgår en nyansat ph.d.-studerende, som bl.a. skal foretage kvantitativ og kvalitativ dokumentation og evaluering af forløbet, herunder den løbende gennemførelse og måling ved hjælp af Questionnaire on Teacher Interactlon (QTI). Endelig indgår en deltidsansat forskningsassistent til at foretage interviewtransskriptioner og datahåndtering. Ved projektets start foretages dybdegående interviews med både lærere og elever for at beskrive udgangspunktet. Under forløbet foretages der hvert semester målinger af lærernes udvikling med QTI-spørgeskemaet samt opfølgende, korte interviews med både lærere og elever. Og når forløbet på skolerne er gennemført, gentages de dybdegående startinterviews, og de samlede udviklingstendenser i QTI gøres op. Der laves således en både kvantitativ og kvalitativ evaluering af de enkelte Interventioner og af den samlede indsats. Hvordan elevernes engagement skal måles, vil blive præciseret ved projektstart af forskerne i samarbejde med de otte lærere fra hver af de to skoler, men Side 7 regidnmidtjylland imdt
8 der indgår både kvalitative tilgange (interview) og kvantitative data om bl.a. fravær, afleveringsstatistik m.v. Tidsplan Projektet forløber fra efterår 2014 til forår 2017 efter følgende plan: Forår 2014 Efterår 2014 Detailplanlægning af projektet Startobservation af undervisning i de deltagende klasser og Interview med lærere og elever Forberedelse af intervention 1: Styregruppemøde yi pædagogisk dag for alle lærere på hver skole Workshop 1 for lærerne i projektet på hver skole Dedikeret forberedelse fra lærene 1 projektet Gennemførelse af intervention 1 Måling 1 af lærernes klasseledelsesstil vha. dansk version af QTI Observation af undervisning efter gennemførelse af Intervention 1 Interview med lærere og elever Lærernes og forskernes evaluering af effekten af intervention 1 Studietur for styregruppen til Utrecht Udarbejdelse af fremdrifsrapport 1 for projektet Følgegruppen mødes med styregruppen Forår 2015 Efterår 2015 Forberedelse af intervention 2: Forberedelse af intervention 3: Styregruppemøde Styregruppemøde Vi pædagogisk dag for alle læ V2 pædagogisk dag for alle lærere på hver skole rere på hver skole Workshop 2 for lærerne i pro Workshop 3 for lærerne i projektet på hver skole jektet på hver skole Dedikeret forberedelse fra læ- Dedikeret forberedelse fra lærene i projektet rene i projektet Gennemførelse af intervention 2 Gennemførelse af intervention 3 Måling 2 af lærernes klasseledelses- Måling 3 af lærernes klasseledelses- Sides regionmidtjylland midt
9 stil vha. dansk version af QTI stil vha. dansk version af QTI Observation af undervisning efter Observation af undervisning efter gennemførelse af intervention 2 gennemførelse af intervention 3 Interview med lærere og elever Interview med lærere og elever Lærernes og forskernes evaluering af Lærernes og forskernes evaluering af effekten af intervention 2 effekten af intervention * 1 1 ^ f t r _ Udarbejdelse af fremdrifsrapport 2 Udarbejdelse af fremdrifsrapport 3 for projektet for projektet Fremlæggelse af foreløbige resultater på midtvejskonference for lærere og ledere ved de gymnasiale ungdomsuddannelser Forår 2016 Efterår 2016 og forår 2017 Følgegruppen mødes med styre Analyse af resultater gruppen Rapportskrivning Forberedelse af intervention 4: Fremlæggelse af resultater på konfe Styregruppemøde rence for lærere og ledere ved de Vi pædagogisk dag for alle læ gymnasiale ungdomsuddannelser rere på hver skole Publicering af resultater og anbefa Workshop 4 for lærerne i pro linger i forskningsrapport, overbliksjektet på hver skole rapport samt i antologi med lærer Dedikeret forberedelse fra læ- nes erfaringer og oplevelser i projekrene i projektet Gennemførelse af Intervention 4 Udarbejdelse af kursuskoncept med Måling 4 af lærernes klasseledelses henblik på spredning af projektet stil vha. dansk version af QTI Slutobservation af undervisning i de deltagende klasser efter gennemførelse af intervention 4 Slut interview med lærere og elever Lærernes og forskernes evaluering af effekten af intervention 4 samt af hele projektet Udarbejdelse af fremdrifsrapport 4 for projektet tet Side 9 regionmidtjylland Tnidt
10 Punkt 3. Overvågning af initiativets fremdrift Efter hver intervention, dvs. fire gange i løbet af projektperioden fremsender forskere en kort fremdriftsrapport for projektet til Region Midt, indeholdende en beskrivelse af de gennemførte Interventioner samt af de opnåede resultater. Derudover fremsendes der også efter hver Intervention et revideret regnskab for projektet. To gange i projektperioden og evt. flere, hvis der viser sig behov herfor, vil projektets styregruppe mødes med den af Region Midt nedsatte følgegruppe og diskutere de foreløbige resultater samt inspirere projektet. Efter tredje Intervention (efterår 2015) afholdes konference for lærere og ledere fra gymnasiesektoren, hvor de foreløbige erfaringer fra projektet præsenteres. Som en del af afslutningen på projektet, vil der blive afhold en større slutkonference, hvor resultater, udviklede metoder og værktøjer præsenteres for den gymnasiale sektor bredt. Side 10 regionmidtjylland midt
11 Ansøgning dei 2 Punkt 4. Beskrivelse af indhold Feltet vil blive udfyldt efter en evt. bevilling og ske i samarbejde med administrationen i Region Midtjylland. Punkt 5. Organisering og aktører Projektet søges af et projektsamarbejde bestående af Handelsgymnasiet Skive (pennefører), Randers Statsskole og Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier (CUDIM), Aarhus Universitet (AU). Punkt 5 nr. 1 Styregruppe / projektgruppe Forskningsprojektet ledes af en styregruppe bestående af syv personer: uddannelseschef Henrik Neve, Handelsgymnasiet Skive, projektleder for det samlede projekt og ledelsesrepræsentant fra Handelsgymnasiet Skive lokal projektleder for projektet på Handelsgymnasiet Skive rektor Lone Andersen, Randers Statsskole, ledelsesrepræsentant fra Randers Statsskole lokal projektleder for projektet på Randers Statsskole udviklingskonsulent Mette Brinch Thomsen, Aarhus Universitet, projektleder for projektet på Aarhus Universitet ph.d. studerende, fuldmægtig Dorte Ågård, Aarhus Universitet, overordnet ansvarlig for projektets følgeforskning nyansat ph.d.-studerende, Aarhus Universitet, følgeforskning De to deltagende skoler har som forpligtelse at sørge for, at der udpeges det rette antal deltagende lærere efter de kriterier, der er beskrevet ovenfor under punkt 2, og at lærernes øvrige arbejdsforhold er forenelige med, at de deltager i projektet der udpeges en lokal projektleder på hver af de deltagende skoler, som påtager sig koordinationen af aktiviteterne på de to skoler der arrangeres pædagogiske dage som opstart på hver intervention for alle skolens lærere, hvor projektets temaer præsenteres og diskuteres tilrettelægge forskernes besøg på de to skoler, så det er muligt at overvære undervisning i de deltagende læreres klasser og gennemføre Interviews med hhv. lærere og elever på så få dage som muligt pr. besøg Side 11 regionmidtjylland TTUdt
12 Der nedsættes en følgegruppe bestående af 5-7 nøglepersoner med indsigt i projektets emne, herunder repræsentanter fra skoler fra de fire gymnasiale uddannelser i regionen og erhvervsuddannelserne samt Region Midt. Medlemmer af følgegruppen udpeges af Region Midtjylland. Punkt 5 nr. 2 Ansvar for projektledelse Den overordnede projektledelse varetages af Uddannelseschef Henrik Neve, Handelsgymnasium Skive og økonomistyringen af projektet varetages af økonomi- og regnskabsafdelingen ved Skive Handelsskole. Følgegruppen mødes en gang årligt med styregruppen (efterår 2014 og forår 2016) for at diskutere de foreløbige resultater og inspirere projektet. Desuden skal de skoler, som er repræsenteret i følgegruppen, i begrænset omfang stille sig til rådighed for projektet med henblik på at undersøge, hvordan projektets erfaringer kan spredes til andre skoler. Punkt 6. Budget Punkt 6 nr. 1 Budget Se bilag 1 og bilag 2 Punkt 7. Underskrift Direktør, Skive Handelsskole Side 12 regionmidtjylland midt
13 Punkt 8. Bilag Bilag 1: Udgifts- og finansieringsbudget opdelt efter Interventioner Bilag 2: Udgifts- og finansieringsbudget opdelt efter finansår Bilag 3: Indekseret udgifts- og finansieringsbudget opdelt efter finansår Bilag 4: Referencer Side 13 regionmidtjylland TTIldt
14 Bilag 1: Udgifts- og finansieringsbudget opdelt efter interventioner Udgiftsbudget kr efterår 2014 forår 2015 efterår 2015 forår 2016 i kr efterår 2016 Projekt samlet i kr Finansieringsbudget, milepæl Region Midt tilskud forskning, AU efterår 2014 efterår 2015 forår 2016 i kr efterår Region Midt tiiskud adm og assistent, AU Region Midt tiiskud øvr. omk S Region Midt tilskud Skive Region Midt tiiskud Randers S Region Midt tiiskud i alt Egenfinansiering, AU forskning Egenfinansiering konf. syst., AU SO Egenfinansiering Skive Egenfinansiering Randers Egenfinansiering tii deling meiiem Skive og Randers lis S Egenfinansiering 1 ait Side 14 regionmidtjylland TTIldt
15 Bilag 2: Udgifts- og finansieringsbudget opdelt efter finansår Udgiftsbudget 1 i kr kr 2017 Projekt samlet i kr rrojekiaaminisiration C Skole- og studiebesøg Skole- og studiebesøg 23; Tilretning af spørgeskema 25 Start observation 211 Ialt 469 Intervention 1 Forberedelse af intervention Intervention Effektmåling 1 58 Observation efter intervention Evaluering af effektmåling 1 60 Ialt Intervention 2+3 Forberedelse af intervention Intervention Effektmåling Observation efter intervention Evaluering af effektmåling Ialt Intervention 4 samt analyse og rapportskrivning Forberedelse af intervention intervention Effektmaling Observation efter Intervention Evaluering af effektmåling Analyse af resultater og rapportskrivning Styregruppemøder Ialt Formidiing og videnspredning Intervention 1 72 Intervention 2+3 Intervention 4 Udvikling af kursuskoncept Slutkonference Ialt Udvikiing og køb af matr. Videoudstyr 20 Konferencesystem lait Uddannelse ph.d.-studerende Phd.-studerende, uddannelse Ialt Revision Samlede udgifter Finansieringsbudget, finansår kr 2017 Projekt samlet Kegion Miat tilskud forskning, AU Region Midt tilskud adm og assistent. AU Region Midt tilskud øvr omkostninger Region Midt tilskud Skive Region Midt tilskud Randers Region Midt tilskud 1 alt Egenfinansiering, AU forskning Egenfinansiering konf. syst., AU 50 Egenfinansiering Skive Egenfinansiering Randers 113 Egenfinansiering til deling mellem Skive og Randers Egenfinansiering 1 alt Samlet finansering Side 15 regionmidtjylland midt
16 Bilag 3: Indekseret finansieringsbudget Indekseret 2 % pr. år efterår 2014 Finansieringsbudget, milepæl Region Midt tilskud forskning, AU Region Midt tilskud adm og lasslstent, AU Region Midt tiiskud øvr. omk. Region Midt tilskud Skive [Region Midt tiiskud Randers forår 2015 efterår 2015 forår 2016 efterår 2016 forår l Region Midt tilskud I alt Egenfinansiering, AU forskning i 41 Egenfinansiering konf. syst., AU 50 Egenfinansiering Skive ] Egenfinansiering Randers Egenfinansiering til deling mellem 117 Iskive og Randers 115, Egenfinansiering I alt i i Samlet finansering Indekseret 2 % pr. år Finansieringsbudget, finansår i kr 2017 Projekt samlet Kegion maz tiiskud forskning, AU Region Midt tilskud adm og assistent. AU Region Midt tilskud øvr omkostninger Region Midt tilskud Skive Region Midt tilskud Randers Region Midt tilskud i alt Egenfinansiering, AU forskning Egenfinansiering konf. syst., AU 50 Egenfinansiering Skive Egenfinansiering Randers Egenfinansiering til deling mellem Skive og Randers Egenfinansiering i ait Samlet finansering Side 16 regionmidtjylland Tnidt
17 Bilag 4: Referencer Boekaerts, Monique The crucial role of motivation and emotion in classroom learning. In The nature of learning: Using research to inspire practice, eds. Hanna Dumont, David Istance & Francisco Benavides. OECD Publishing. Cornelius-White, Jeffrey Learner-centered teacher-student relationships are effective: A metaanalysis. Review of Educational Research 11 (1): Fibæk Laursen, Per Den autentiske lærer: Bliv en god og effektiv underviser - hvis du vil. Kbh.: Gyldendal. Martin, Andrew J. & Martin Dowson Interpersonal relationships, motivation, engagement, and achievement: Yields for theory, current issues, and educational practice. Review of Educational Research 79 (1): Mathiasen, Helle Undervisningsorganisering, -former og-medier - på langs og tværs af fag og gymnasiale uddannelser. Aarhus Universitet, Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier. Nordenbo, Sven Erik, Michael Søgaard Larsen, Neriman Tiftikgi, Rikke Eline Wendt & Susan Østergaard Lærerkompetencer og elevers læring i forskole og skole. Et systematisk review udført for kunnskapsdepartementet, Oslo. København: Danmarks Pædagogiske Universitetsskole. Plauborg, Helle, Jytte Vinther Andersen, Gitte Holten Ingerslev 8t Per Fibæk Laursen, eds Læreren som leder: Klasseledelse i folkeskole og gymnasium. Kbh.: Hans Reitzel. Wubbels, Theo, Perry den Brok 8d Jan van Tartwijk, eds Interpersonal relationships in education. Sense Publishers. Wubbels, Theo, Mieke Brekelmans, Perry den Brok, Jack Levy, Tim Mainhard 8i Jan van Tartwijk Let's make things better. Developments in research on interpersonal relationships in education. In Interpersonal relationships in education, eds. Theo Wubbels, Perry den Brok 8t Jan van Tartwijk. Sense Publishers. Wubbels, Theo, Mieke Brekelmans, Perry den Brok 8i Jan van Tartwijk An interpersonal perspective on classroom management in secondary classrooms in the Netherlands. In Handbook of classroom management: Research, practice and contemporary issues, Mahwah, N.J.: Lawrence Erlbaum. Ågård, Dorte, 2014 in prep: Motiverende relationer-lærer-elev-relationens gymnasieelevers motivation. Ph.d.-afhandling, Aarhus Universitet. betydning for Side 17 regionmidtjylland TTUdt
MOTIVERENDE RELATIONER. OPLÆG VED DORTE ÅGÅRD, GYMNASIELÆRERDAG, ARTS, AU, 23.01.2014. Motiverende relationer. Dorte Ågård 1.
Motiverende relationer Oplæg på Gymnasielærerdag, Arts 23. januar 2014 Min baggrund 16 år i stx som lektor, uddannelsesleder, kursusleder og tilsynsførende Siden 2008 på Aarhus Universitet som gymnasiekonsulent
Læs mereAnsøgning om tilskud til indsats til udvikling af statens arbejdspladser og personalegrupper gennem strategisk og systematisk kompetenceudvikling.
ANSØGNING Ansøgning om tilskud til indsats til udvikling af statens arbejdspladser og personalegrupper gennem strategisk og systematisk kompetenceudvikling. Se vejledning til ansøgningsskema nedenfor.
Læs mereRELATIONSPÆDAGOGISK LÆRERPROFIL
RELATIONSPÆDAGOGISK LÆRERPROFIL Praktisk vejledning til lærere og ledere i FPL-projektet Lea Lund FPL Titel: RELATIONSPÆDAGOGISK LÆRERPROFIL. Praktisk vejledning til lærere og ledere i FPL-projektet Forfatter:
Læs mereOrganisatorisk udviklingsprojekt om frafald og kursisters forskellige tilgange til skolelivet
Revideret Oplæg Steen Beck og Michael Paulsen, IFPR, SDU 1. september 2009 Organisatorisk udviklingsprojekt om frafald og kursisters forskellige tilgange til skolelivet Formål Projektets formål er at undersøge
Læs mereIt på ungdomsuddannelserne
It på ungdomsuddannelserne En kortlægning af it som pædagogisk redskab på gymnasier og erhvervsuddannelser Relevans og målgruppe Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) kortlægger i denne rapport brugen af
Læs mereResultatkontrakt. Opfølgning pr. 1. september 2013 Vedrørende. Innovation i folkeskolen
Resultatkontrakt Opfølgning pr. 1. september 2013 Vedrørende Innovation i folkeskolen 16. september 2011 31. august 2014 Journalnummer: 1337622811 Kontraktens parter : Region Midtjylland(RM) Regional Udvikling
Læs mereResultatkontrakt. Vedrørende. Fastholdelse af udenlandske studerende. JOBmidt. [1. maj 2009 31. december 2011] Journalnummer: 1-33-76-22-20-08
Resultatkontrakt Vedrørende Fastholdelse af udenlandske studerende JOBmidt [1. maj 2009 31. december 2011] Journalnummer: 1-33-76-22-20-08 Kontraktens parter Region: Region Midtjylland(RM) Regional Udvikling
Læs merePraksislæring på erhvervsskole og produktionsskole en bro, som får unge til at gennemføre en erhvervsuddannelse
Praksislæring på erhvervsskole og produktionsskole en bro, som får unge til at gennemføre en erhvervsuddannelse Baggrund Gennem Pro-erhverv har man på Fyn gennem de sidste år udviklet et godt samarbejde
Læs mereDELTIDSSTUDIUM MED SEMINARER I AALBORG OG KØBENHAVN SPLIT MASTERUDDANNELSE I SPROGUNDERVISNING, LINGVISTIK OG IT SPLIT.AAU.DK
DELTIDSSTUDIUM MED SEMINARER I AALBORG OG KØBENHAVN SPLIT MASTERUDDANNELSE I SPROGUNDERVISNING, LINGVISTIK OG IT SPLIT.AAU.DK OPTIMER DIN SPROGUNDERVISNING Masteruddannelse i sprogundervisning, lingvistik
Læs mere11.12 Specialpædagogik
11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under
Læs mereHF2net.dk konference 6. november 2013
HF2net.dk konference 6. november 2013 Kursisten i centrum for kvalitetsløft i hf2-uddannelsen Foreløbige resultater af Udviklingsplanen for de Gymnasiale Uddannelser hvad tænker vi i uvm om fremtidige
Læs mereKlasseledelse og ro i klassen
Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (Omtryk - 14-01-2015 - Supplerende henvendelse) BUU Alm.del Bilag 5 Offentligt Klasseledelse og ro i klassen Nils Wedel Cand Pæd Soc Folkeskolelærer PD Social- &
Læs mereOpfølgningsplan. Skoleåret 2015-16. Handelsgymnasiet Skive
Opfølgningsplan Skoleåret 2015-16 Handelsgymnasiet Skive Indhold Baggrund... 2 Skolens tiltag... 2 Problemstilling... 2 Mål... 3 Indsatser... 3 Matematik... 3 Spansk... 3 Engelsk... 3 Tidsplan for indsatser...
Læs mereTransfer i praksisnær kompetenceudvikling, hvordan?
Den 17.1-2013 Notat om: Transfer i praksisnær kompetenceudvikling, hvordan? Af lektor Albert Astrup Christensen Dette notat indeholder idéer til styrkelse af transfer i forbindelse med planlægning og gennemførelse
Læs mereFremmedsprog i gymnasiet: Innovation, didaktik og digitale medier. Projekttitel
Afrapportering for projekter, der deltager i netværks-, analyse- og formidlingsprojekt vedr. fremmedsprogenes profil, faglige identitet og anvendelsesorientering i de gymnasiale uddannelser. Runde 2 /
Læs mereProjektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.
Teledialog med anbragte børn og unge Projektbeskrivelse Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.0 Projektejer Projektleder Programleder Preben Siggaard, CBF Stinne Højer
Læs mereOverordnet betragter vi undervisningsdifferentiering som et pædagogisk princip der skal understøtte den enkelte elevs faglige og personlige udbytte.
Afrapportering af FoU-projektet "Implementering af et fælles didaktisk og pædagogisk grundlag" Titel: Udvikling og implementering af differentieret undervisning på Pædagogisk Assistent Uddannelsen Forsøgets
Læs mereANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET
ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET I REGION SJÆLLAND 2009 Skemaet udfyldes elektronisk og indsendes gerne på mail: uddannelsekultur@regionsjalland.dk eller pr post til Region
Læs mereBilag 1 - Projektbeskrivelse
Bilag 1 - Projektbeskrivelse Undervisningsevaluering og virkningsevaluering af MED-grunduddannelsen Parternes Uddannelsesfællesskab (PUF), som består af KL, Danske Regioner og Forhandlingsfællesskabet,
Læs meredanske ERHVERVSSKOLER i. rrjerwr
Uddannelsesudvalget 2009-10 UDU alm. del Bilag 134 Offentligt Mk VHP danske ERHVERVSSKOLER i. rrjerwr Februar 2010 Handelsgymnasiet - kvaliteter og udfordringer Dette hæfte indeholder de indtil nu vigtigste
Læs mereDorte Ågård 1. Hvordan får vi eleverne med i innovativ undervisning? Mit ph.d.-projekt. Innovationsbegrebet? Innovationsbegrebet?
Mit ph.d.-projekt Hvordan får vi eleverne med i innovativ undervisning? Oplæg på Gymnasiedage SDU 26. september 2012 Dorte Ågård Aarhus Universitet dagard@tdm.au.dk Relationer og relationskompetence i
Læs merePædagogisk differentiering flere veje til samme mål
Pædagogisk differentiering flere veje til samme mål Den Flerfaglige Professionshøjskole i Region Hovedstaden v/ DEL ansøger i samarbejde med Gråsten Landbrugsskole, Silkeborg Handelsskole, Horsens Handelsskole
Læs mereResultatlønskontrakt for Mercantecs direktør 2013
Resultatlønskontrakt for Mercantecs direktør 2013 Resultatlønskontrakten har til formål at fungere som styringsredskab for bestyrelsen, og skal medvirke til at skabe synlighed og gennemskuelighed om opgavevaretagelsen
Læs merePædagogisk eftermiddag om klasseledelse
Pædagogisk eftermiddag om klasseledelse Mercantec 23. maj 2018 Dorte Ågård Institut for Læring og Filosofi AAU, dagard@learning.aau.dk Program 08.00-08.10 Pejlemærket Engagerede og kompetente undervisere
Læs mereSkema til selvevaluering
Skema til selvevaluering EVALUERING AF UDVIKLINGSPROJEKTET Projekttitel Bevilling Ansøger Praksisnært pædagogisk kompetenceudviklings forløb -~~- oto - Formål Projektet som er et samarbejde mellem Aarhus
Læs mereSKOLEUDVIKLINGSPROJEKT OM KLASSERUMSLEDELSE PA A RHUS STATSGYMNASIUM
SKOLEUDVIKLINGSPROJEKT OM KLASSERUMSLEDELSE PA A RHUS STATSGYMNASIUM Slutrapport 1/11-2014 GYMNASIELÆRER Er det bare noget man er? 1 Skoleudviklingsprojekt om klasserumsledelse på Århus Statsgymnasium
Læs mereBilag 1 Kravspecifikation Helhedsorienteret undervisning
Bilag 1 Kravspecifikation Helhedsorienteret undervisning Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 1.1 KORT BESKRIVELSE AF OPGAVEN... 3 1.2 FORMÅL MED OPGAVEN... 4 1.3 BAGGRUND... 4 1.4 MÅLGRUPPE FOR OPGAVEN...
Læs mereAftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på htx
Aftalebeskrivelse Evaluering af studieområdet på htx Studieområdet på htx og hhx og almen studieforberedelse (AT) på stx hører til blandt de mest markante nyskabelser i den reform af de gymnasiale uddannelser,
Læs merePraktik uddannelsesplan Skolen på Duevej 2014-15
Praktik uddannelsesplan Skolen på Duevej 2014-15 Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Skoleleder: Niels Christophersen Praktikansvarlig: Leif Skovby Larsen Skolen som uddannelsessted Skolen
Læs mereVejledning til den relationspædagogiske lærerprofil (QTI) Lea Lund
Vejledning til den relationspædagogiske lærerprofil (QTI) Lea Lund Titel: Vejledning til den relationspædagogiske lærerprofil (QTI) Forfatter: Lea Lund, ph.d. Adjunkt i almendidaktik indenfor ungdoms-
Læs mereDigital dannelse: Fra begreb til praksis
DEFF På vegne af de samlede ansøgere: Kulturstyrelsen Vicerektor Lars Nordam H.C. Andersens Boulevard 2 Århus Statsgymnasium 1553 København K Fenrisvej 33 8210 Århus V Digital dannelse: Fra begreb til
Læs mereVejledning til ansøgning om deltagelse i projekt om Styrket overgang til skole for udsatte børn i dagtilbud 15.25.14.10 Ansøgningsfrist d. 15.01.
Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt om Styrket overgang til skole for udsatte børn i dagtilbud 15.25.14.10 Ansøgningsfrist d. 15.01.2016
Læs mereResultatkontrakt. Vedrørende. Rethink Business REuse WAste Ressources Aarhus (REWARA)
Resultatkontrakt Vedrørende Rethink Business REuse WAste Ressources Aarhus (REWARA) Region: Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Ean-nr: 5 798 002 763 850 Kontaktperson: Christian
Læs mereMaterialerne må meget gerne være af digital eller elektronisk form, og de skal kunne distribueres via www.ffe-ye.dk
Ansøgningsskema Ansøgning til puljemidler for Ungdomsuddannelserne marts 2012 Materialer til brug i enkeltfag gymnasiale uddannelser 1 Grundlæggende Der kan søges midler til udvikling af materialer til
Læs mereAktionslæring. Læremiddelkultur 2,0
Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt
Læs mereVejledning til A.P. Møller Fondens ansøgningssystem, Folkeskoledonationen. Efteråret 2016
Vejledning til A.P. Møller Fondens ansøgningssystem, Folkeskoledonationen Efteråret 2016 Det følgende er en vejledning til A.P. Møller Fondens ansøgningssystem for Folkeskoledonationen. Fonden opslår specifikke
Læs mere1. Formidlingspuljerne Puljerne er en del af Kulturministeriets bevilling til at styrke museernes formidling. Bevillingen løber i 2007-10.
VEJLEDNING KU LTU RARVSST YRE LSEN Vejledning om ansøgning til formidlingspuljerne under Kulturministeriets formidlingsplan. H.C. ANDERSENS BOULEVARD 2 1553 KØBENHAVN V TELEFON 33 74 51 00 postmus@kulturarv.dk
Læs mereDET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD
DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD Dato Sagsbehandler E-mail Telefonnr. Sagsnr. 26. november 2015 Thomas Bøttern Christensen Thomas.Christensen@rm.dk 7841 0809 1-30-72-147-15
Læs mereSammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune
Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Produceret af Thisted Kommune Juli 2015 EVALUERING AF FOLKESKOLEREFORMEN I THISTED KOMMUNE I juni måned 2013 indgik
Læs merePrøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod pædagogisk assistentuddannelsen
Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod pædagogisk assistentuddannelsen Grundforløbets 2. del Grundforløbsprøven tager udgangspunkt i en helhedsorienteret tænkning, der afspejler den praksis
Læs mereArbejdspladsvurdering (APV) 2012 Nedsættelse af APV-koordinationsudvalg Sagsbehandler: Karen Boesen og Ingrid Skovsmose
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T HSU AMKU S A G S N O T A T 16. NOVEMBER 2011 Vedr.: Arbejdspladsvurdering (APV) 2012 Nedsættelse af APV-koordinationsudvalg Sagsbehandler: Karen Boesen og Ingrid
Læs mereIndstilling. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 2. januar 2006. Århus Kommune
Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 2. januar 2006 Etablering af et forskningsbaseret produktionsnetværk inden for digital kunst og it-baserede oplevelser - med tilskud
Læs mereRevideret kommissorium
Center Familie og Handicap Journalnr: 27.00.00-G01-20-15 Ref.: Tanja Lillelund Telefon: 99887609 E-mail: tali@rebild.dk Dato: 22-12-2015 Revideret kommissorium Projekt: Fælles indsats Stamoplysninger Center/afdeling
Læs mereAndet arbejdsseminar i projektet om faglig overgang
Andet arbejdsseminar i projektet om faglig overgang Sorø Akademi 25. marts 2014 Formål med dagen - Alle deltagende projekter har fået feedback på deres projekter, som de kan bruge i den videre udvikling
Læs mereFLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER
FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER Er video vejen frem til at få de studerendes opmærksomhed? Udgivet af Erhvervsakademi Aarhus, forsknings- og innovationsafdelingen DERFOR VIRKER VIDEO 6 hovedpointer
Læs mereResultatkontrakt/opfølgning
Resultatkontrakt/opfølgning 03.2013 Vedrørende Hold Fast 01.01.2010-28.02.2013 Journalnummer: 1-33-70-2-09 Kontraktens parter Region: Region Midtjylland(RM) Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg
Læs mere1. Baggrund Evaluerings- og følgeforskningsprogrammet skal følge op på den politiske aftale om et fagligt løft af folkeskolen.
Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Evaluerings- og følgeforskningsprogram
Læs mereDe gymnasiale uddannelsers arbejde med overgangen til videregående uddannelse
Aftalebeskrivelse Til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Fra EVA De gymnasiale uddannelsers arbejde med overgangen til videregående uddannelse Et grundlæggende formål med de gymnasiale
Læs merePraktikant til projektet vedrørende Organisatorisk Design af Akutfunktionen: Policy Evaluering
Praktikant til projektet vedrørende Organisatorisk Design af Akutfunktionen: Policy Evaluering Sundhedsøkonomi er et fagligt fællesskab i Folkesundhed og Sundhedstjenesteforskning i CFK. Vi søger aktuelt
Læs mereVidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden
Mar 18 2011 12:42:04 - Helle Wittrup-Jensen 25 artikler. Generelle begreber dokumentation information, der indsamles og organiseres med henblik på nyttiggørelse eller bevisførelse Dokumentation af en sag,
Læs mereʺIKT i de klassiske fagʺ
Lille afsluttende rapport om udviklingsprojektet ʺIKT i de klassiske fagʺ 1. januar 2008 31. marts 1009 Arbejdsgruppe: Anne Bisgaard Vase, Odder Gymnasium Rikke Forsberg, Marselisborg Gymnasium Chresteria
Læs mereProjektoplæg - Forsøg med tolærerordninger. Projektoplæg forsøg med tolærerordninger. 1. Indledning
Projektoplæg forsøg med tolærerordninger 1. Indledning Danske kommuner står i de kommende år over for en stor udfordring i forhold til på den ene side at give flere børn og unge kompetencerne og motivationen
Læs mereOm Videncenter for velfærdsledelse
23/11/11 Om Videncenter for velfærdsledelse Videncenter for Velfærdsledelse I Finansloven for 2010 blev der afsat 20 mio. kr. til et nyt Videncenter for Velfærdsledelse. Videncentret er et samarbejde mellem
Læs mereMetoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning
Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,
Læs mereLæringsmå l i pråksis
Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning
Læs mereREWARA Et projekt om cirkulær økonomi
REWARA Et projekt om cirkulær økonomi I Aarhus Kommune arbejder man med et projekt, som bygger på tankesættet bag cirkulær økonomi og som skal være med til at begrænse affald i kommunen og fokusere på
Læs mereRevideret ansøgning til A.P. Møller Fonden ny revision juli 2015
Revideret ansøgning til A.P. Møller Fonden ny revision juli 2015 Udvikling af det lærende teams samarbejde og professionalisme 2015-2018 På baggrund af dialog med A.P. Møller fonden og efterfølgende interne
Læs mereRelationer i klasserummet
Relationer i klasserummet Universitetet i Oslo Det utdanningsvitenskapelige fakultetet 24. november 2010 Dorte Ågård Program 1. Lidt om mig selv 2. Mit ph.d.-projekt hvorfor relationer? 3. Min foreløbige
Læs mereTidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens
TEAMLEDERE Et projekt der levendegør viden i handling Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb med fokus på anvendelse af viden i
Læs mereAktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk
VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3 Aktionslæring Hvad er aktionslæring? Som fagprofessionelle besidder I en stor viden og kompetence til at løse de opgaver, I står over for. Ofte er en væsentlig del af den
Læs mereLæringscentre i Faxe kommune
Læringscentre i Faxe kommune Forord Faxe Kommune er på vej. Gennem de seneste 10-15 år har udviklingen i læremidler ændret sig markant, fra kun at bestå af stort set analoge til at omfatte mange digitale.
Læs mereOm God undervisning. Ledelse & Organisation/KLEO
Om God undervisning Skolereformen lægger op til øget fokus på læring fra skoleledelsen Fokus på: læring og læringsmålsstyret undervisning at følge elevernes læring gennem data (tests, opgavebesvarelser,
Læs mereOpfølgningsplan. Gymnasiet HTX Skjern. Overgang til videregående uddannelse
Opfølgningsplan Gymnasiet HTX Skjern Overgang til videregående uddannelse 2015 Baggrund for de iværksatte indsatser: Overgang til videregående uddannelse Gymnasiet HTX Skjern har, med udgangspunkt i opgørelsen
Læs mereResultatkontrakt/opfølgning 09.2010
Resultatkontrakt/opfølgning 09.2010 Vedrørende Hold Fast 01.01.2010-28.02.2013 Journalnummer: 1-33-70-2-09 Kontraktens parter Region: Region Midtjylland(RM) Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg
Læs mereOpgavebeskrivelse. Professionalisering af flextrafikken
Opgavebeskrivelse Professionalisering af flextrafikken En gap-analyse af flextrafik-branchen i Nordjylland Udarbejdelse af strategiske handlingsplaner til fremtidige indsatser Opgavebeskrivelsen omfatter:
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE OBS!!!!!! Når du får praktiskplads ved Ung i Rudersdal, besluttes det efter forsamtalen i hvilken afdeling din praktik skal finde sted. Dette gøres for at sikre det bedst mulige match
Læs mere1. Formidlingspuljerne Puljerne er en del af Kulturministeriets plan til at styrke museernes formidling. Bevillingen har eksisteret fra 2007.
VEJLEDNING KU LTU RSTYRELSEN Vejledning om ansøgninger til formidlingspuljerne under Kulturministeriets formidlingsplan. H.C. ANDERSENS BOULEVARD 2 1553 KØBENHAVN V TELEFON 33 74 51 00 post@kulturstyrelsen.dk
Læs mereSvendborg Kommune Ramsherred 5 5700 Svendborg. (følgende benævnt Kommunen )
PARTNERSKABSAFTALE Indgået mellem Danmarks Idrætsforbund Idrættens Hus Brøndby Stadion 20 2605 Brøndby (følgende benævnt DIF ) og Svendborg Kommune Ramsherred 5 5700 Svendborg (følgende benævnt Kommunen
Læs mereNy Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser
Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser 1. Indledning Børne- og uddannelsessystemet kan ikke alene forandres gennem politisk vedtagne reformer. Hvis forandringerne for alvor
Læs mereKøbenhavn, 18. juni 2013
Klasserumsledelse og elevinddragelse - Følgeforskning i forbindelse med udviklingsprojekt under Børne- og Undervisningsministeriets udviklingsplan på det gymnasiale område Formål Formålet med følgeforskningen
Læs mereRetningslinjer for finansiel støtte fra Nordisk Samarbejdsråd for Kriminologi (NSfK)
Retningslinjer for finansiel støtte fra Nordisk Samarbejdsråd for Kriminologi (NSfK) 1 - Formål Nordisk Samarbejdsråd for Kriminologi (NSfK) kan yde finansiel støtte til forskningsprojekter, arbejdsgruppemøder,
Læs mereForslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune
Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i
Læs mereKiU og professionsdidaktik
KiU og professionsdidaktik Forskningsprojektet KiU og professionsdidaktik har primært fokus på at undersøge, på hvilke måder læreres kompetenceløft i undervisningsfag (KiU) sætter sig spor i praksis i
Læs mereTidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens
UNDERVISERE Et projekt der levendegør viden i handling Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb med fokus på anvendelse af viden
Læs mereOpfordring til landets kommuner forebyggelse på ældreområdet
Opfordring til landets kommuner forebyggelse på ældreområdet Socialstyrelsen har fra efteråret 2013 brug for 2-3 indsatskommuner, der ønsker at medvirke i afprøvning og evaluering af en række metoder og
Læs merePÆDAGOGISK. Kvalitet i dagplejen. Landskonference 2015
PÆDAGOGISK Kvalitet i dagplejen Landskonference 2015 Indhold Forord 3 Propgram for Landskonference 2015 7 Velkomst v. Jakob Sølvhøj 7 Børns følelsesmæssige udvikling 7 Didaktik i dagplejen 8 0-2-årige
Læs mereNotat. Side 1 af 7. Evaluering af et projekt i regi af Strategi for digital velfærd
Notat Side 1 af 7 Evaluering af et projekt i regi af Strategi for digital velfærd Formål Ved afslutning af projekter i regi af initiativ 1.1. og 3.3 i Strategi for digital velfærd, skal der udarbejdes
Læs mereNy Nordisk Skole Akademidag
Ny Nordisk Skole Akademidag Workshop: Motivation og klasserumsledelse Marts 2014 Gitte Holten Ingerslev ghi@dpu.dk 1. Forskningsprojektet Klasseledelse Læreren som Leder Hans Reitzels Forlag 2010 Adfærdsledelse/disciplin
Læs mereUDDANNELSESPLAN. 1. Skolen som uddannelsessted
UDDANNELSESPLAN 1. Skolen som uddannelsessted Kontaktoplysninger Nordregårdsskolen Tejn Allé 3 2770 Kastrup Tlf.: 32514033 Sygetelefon.: 30760362 Mail: ng.uk@taarnby.dk Skoleleder: Niels Bahn Rasmussen
Læs mereInvitation. CFPS sommerkonference 2016. Kære Åben og Rolig-psykologer og andre kolleger,
Invitation CFPS sommerkonference 2016 April, 2016 Kære Åben og Rolig-psykologer og andre kolleger, For første gang åbner CFPS dørene for vores årlige sommerkonference. Vi begynder med et brag fantastiske
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs mereSpor 1-Inklusionsindsatsen
Spor 1-Inklusionsindsatsen Tids- og aktivitetsplan Projektbeskrivelse Projektbeskrivelse Baggrund Baggrunden for indsatsen skal findes i såvel den langsigtede strategi som den politiske udvalgsplan, som
Læs mereTeamsamarbejde om målstyret læring
Teamsamarbejde om målstyret læring Dagens program Introduktion Dagens mål Sociale mål Gennemgang Øvelse Teamsamarbejde Gennemgang Værdispil Planlægningsredskab til årsplanlægning Introduktion Arbejde med
Læs merePraktikordning for Elever og vejledere på Pædagogisk Assistent Uddannelsen (PAU) ESBJERG
Praktikordning for Elever og vejledere på Pædagogisk Assistent Uddannelsen (PAU) ESBJERG Social og Sundhedsskolen Esbjerg Gjesinglundallé 8, 6715 Esbjerg N www.sosuesbjerg.dk University College Syddanmark
Læs mereLP-MODELLEN FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER
Motivation og mestring Dette e-læringsforløb indeholder en gennemgang af, hvad det er, der opretholder og reducerer motivationen hos enkeltelever og klasser. Deltagerne gøres opmærksom på aktuelle teorier,
Læs merePraktikordning for Elever og vejledere på Pædagogisk Assistent Uddannelsen (PAU) ESBJERG
Praktikordning for Elever og vejledere på Pædagogisk Assistent Uddannelsen (PAU) ESBJERG Social og Sundhedsskolen Esbjerg Gjesinglundallé 8, 6715 Esbjerg N Gældende fra Januar 2016 1 Indledning Uddannelsen
Læs mereOm sammenhængen mellem skoleledelse og elevresultater
Om sammenhængen mellem skoleledelse og elevresultater Læringscentreret skoleledelse Odder torsdag d. 5. februar 2015 Som sagt Skolereformen lægger op til øget fokus på læring fra skoleledelsen - Omsat
Læs mereResultatkontrakt. Opfølgning pr. 1. september 2015. Udviklingsomkostninger ifm. etablering af Dansk Produktions Univers
Resultatkontrakt Opfølgning pr. 1. september 2015 Udviklingsomkostninger ifm. etablering af Dansk Produktions Univers 1. Januar 2014-31. december 2016 Journalnummer: 1-33-76-24-2-13 Kontraktens parter
Læs mereFREMTIDENS KLINISKE UDDANNELSE PÅ SYGEPLEJERSKE- UDDANNELSEN
FREMTIDENS KLINISKE UDDANNELSE PÅ SYGEPLEJERSKE- UDDANNELSEN FREMTIDENS KLINISKE UDDANNELSE PÅ SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN Du inviteres til konference om udvikling af den kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen.
Læs mereA.P. Møller Projektbeskrivelse Næstved Kommune 2015
Udgave 8. oktober 2015 A.P. Møller Projektbeskrivelse Næstved Kommune 2015 (1. Projektnavn: Synlig læringseffekt for både elever, medarbejdere og ledere i skolen Alle i Næstved skolevæsen deltager over
Læs mereVEJLEDNING TIL ANSØGNING
VEJLEDNING TIL ANSØGNING Her findes en vejledning til udfyldelse af ansøgningsskemaet, samt til de bilag, som ansøger som minimum skal indsende sammen med ansøgningen. Hvis ansøgningen om tilskud ikke
Læs mereFaglige overgange temaer og udfordringer
Faglige overgange temaer og udfordringer Startseminar for udviklingsprojekter om faglig overgang Silkeborg Gymnasium, 17. september 2013 Hvem er vi i forskergruppen? Aase B. Ebbensgaard Jens Christian
Læs mereProjektet består af flg. aktiviteter: STARTmøder STARTkurser STARTprojekter
Deltagelse i STARTprojekter bips Lyskær 1 DK 2730 Herlev Telefon +45 7023 2237 bips@bips.dk www.bips.dk cvr 27109489 Intro bips har i regi af cuneco udviklet en række standarder og services, som danner
Læs mereReferat fra bestyrelsesmøde, mandag d 18.1.16
Referat fra bestyrelsesmøde, mandag d 18.1.16 Til stede: Bent Engelbrecht (BE), Lars Bluhme (BL), Jette Navntofte (JN), Erik Hygum (EH), Karsten Geertsen (KG), Hans Kjeldsen (HK), Mathias Egholm (ME),
Læs mereImplementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse
Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale
Læs mereBrug af IKT som redskab for dokumenattion i forbindelse med miljøundervisning i uderummet.
Grant Agreement number: 226646 -CP- 1-2005-1-IE-COMENIUS-C21 (2005-3264) Brug af IKT som redskab for dokumenattion i forbindelse med miljøundervisning i uderummet. Fag: Geografi Niveau: læreruddannelsen
Læs mereHvad er motivation, og hvordan hjælper man studiestartere?
Hvad er motivation, og hvordan hjælper man studiestartere? Workshop om studiestart for decentrale AAU-vejledere 19. april 2018 Dorte Ågård Institut for Læring og Filosofi, AAU dagard@learning.aau.dk Min
Læs mereTo kurser i analyse og kodning af kvalitative data
To kurser i analyse og kodning af kvalitative data Kursus 1. Displayværksted v/ professor Peter Dahler-Larsen, Syddansk Universitet (2. juni 2008, kl. 9-12) Læsere af kvalitative forskningsrapporter føler
Læs mereAftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på hhx
Aftalebeskrivelse Evaluering af studieområdet på hhx Studieområdet på hhx og htx og almen studieforberedelse (AT) på stx hører til blandt de mest markante nyskabelser i den reform af de gymnasiale uddannelser,
Læs mere