GODKENDELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED DETTE DOKUMENTET BESTÅR AF:

Transkript

1 GODKENDELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED DETTE DOKUMENTET BESTÅR AF: 1. GRUNDLAG FOR GODKENDELSE TIL KLINISK UNDERVISNING 2. GENEREL KLINISK STUDIEPLAN TIL MODUL 11 GENERELLE KRITERIER FOR GODKENDELSE TIL KLINISKE UNDERVISNINGSSTEDER 1 Et klinisk undervisningssted er et ledelsesmæssigt afgrænset område inden for sundhedsområdet eller det sociale område, der af uddannelsesinstitutionen er godkendt som undervisningssted for sygeplejestuderende. Ledelsen på det kliniske undervisningssted er ansvarlig for at sikre rammer og vilkår, som et godkendt klinisk undervisningssted skal leve op til. Godkendelsen af et klinisk undervisningssted gælder for tre år og godkendelsen er skriftlig. Godkendelsen varetages på de tre uddannelsesinstitutioners vegne af den Kliniske Koordinationsenhed (KKE). Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, skal ledelsen af det kliniske undervisningssted orientere den Kliniske Koordinationsenhed herom. Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, kan uddannelsesinstitutionen trække en godkendelse tilbage. Endvidere kan en godkendelse undtagelsesvis meddeles betinget med henblik på, at det kliniske undervisningssted inden for en nærmere afgrænset periode skal indfri godkendelseskravene. Godkendelsesdokumentet er godkendt i RKU d. 21. november Revideret den Jf. Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje, afsnit 7: Kriterier for godkendelse af klinisk undervisningssteder. 1

2 GRUNDLAG FOR GODKENDELSE TIL KLINISK UNDERVISNING REDEGØRELSE AF ORGANISATORISKE OG LEDELSESMÆSSIGE FORHOLD Organisatoriske grundlag, rammer og vilkår Betegnelse for det kliniske undervisningssted: (indsæt eventuelt link til hjemmeside) Rigshospitalet, HovedOrtoCentret, Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling, sengeafsnit 3101/3102 Hvem har det ledelsesmæssige ansvar Navn: Helene Williams Stilling: Oversygeplejerske adresse: Hvem har det uddannelsesmæssige ansvar for det område der søges godkendelse til?: Navn: Anne Frandsen Stilling: Klinisk uddannelsesansvarlige sygeplejerske i HOC adresse: anne.frandsen@regionh.dk Redegør for de kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer og kompetencer 2 : De kliniske vejledere i klinikken har 1/6 diplomuddannelse, klinisk vejledermodul og har desuden specialeerfaring Klinisk underviser Gry Tange er tilknyttet afsnit 3101/-2.. Gry Tange er udannet sygeplejerske i Har herudover pædiatrisk efteruddannelse (2000), en fuld sundhedsfaglig diplomuddannelse samt en masteruddannelse i uddannelse og læring (RUC 2012). Mailadresse: gry.tange@regionh.dk Redegør for samarbejdet mellem den uddannelsesansvarlige, den koordinerende kliniske vejleder og den daglige kliniske vejleder: Den uddannelsesansvarlige sygeplejerske har det overordnede administrative og faglige ansvar for sygeplejerskeuddannelsen i centret. Den kliniske uddannelsesansvarlige sygeplejerske refererer til centerchefsygeplejersken. Uddannelsesansvarlige spl. er faglig leder for uddannelsesteamet, som er gruppen af kliniske undervisere i HOC. Den uddannelsesansvarlige sygeplejerske er en del af klinisk uddannelsesråd for sygeplejerskeuddannelsen (KURS), hvor uddannelsesindsatsen på tværs af centrene koordineres. Den kliniske underviser refererer til oversygeplejersken i de(n) klinikker hun er tilknyttet, og har det overordnede ansvar for at sikre at uddannelsen i klinikken tilrettelægges i overensstemmelse med studieordninger og fastsatte læringsudbytter for den kliniske uddannelse. De kliniske undervisere er involveret i kvalitetsudvikling både i HOC og på tværs af centre. Den kliniske underviser samarbejder og koordinerer de studerendes forløb i samarbejde med afdelingssygeplejersker og vejledere i klinikken. Den kliniske underviser samarbejder tæt med vejlederne i klinikken omkring den enkelte studerendes forløb. Den kliniske vejleder og daglige vejleder varetager de daglige pædagogiske opgaver omkring de studerende, og den kliniske vejleder er desuden i varierende grad involveret i de studerendes fastlagte studieaktiviteter, undervisning og interne prøver. Redegør for hvor mange timer i gennemsnit pr. uge 3 den kliniske vejleder har til rådighed til planlægning af det kliniske forløb og samarbejdet med den tilknyttede underviser: Planlægningen af de studerendes kliniske undervisningsforløb varetages i stor udstrækning af den tilknyttede kliniske underviser, som i sin fulde arbejdstid har uddannelsesopgaven som kerneområde. Den kliniske underviser indgår derfor ikke i den daglige patientpleje. De kliniske vejledere indgår i den daglige patientpleje og varetager sideløbende hermed den daglige 2 Minimumskravet for godkendelse er en sygeplejeuddannelse og en 1/6 diplomuddannelse. 3 Intentionen med denne oplysning er at opgaver og ressourcer er i rimeligt forhold til hinanden. 2

3 vejledning af de studerende. Redegør for hvor mange timer i gennemsnit pr. uge 4 den kliniske vejleder har til rådighed sammen med den studerende: De studerendes mødetider planlægges så vidt muligt således, at de følger den/ de kliniske vejlederes vagtplan (dag og aftenvagter), hvilket resulterer i, at den/ de kliniske vejledere kontinuerligt er til rådighed for og er sammen med den/de studerende. De dage, hvor der ikke er en klinisk vejleder til rådighed for den studerende, er der en daglig vejleder, som støtter op om den læring, der er planlagt. Redegør for pædagogiske og faglige kvalifikationer for de sygeplejersker den kliniske vejleder evt. uddelegerer den kliniske undervisning til: De daglige vejledere som ind imellem følger de studerende har specialeerfaring og de fleste af dem har regionens 4 dages kursus: læring i klinisk praksis. Redegør for ansvarsfordeling mellem den uddannelsesansvarlige, den koordinerende kliniske vejleder og den daglige kliniske vejleder i forhold til klinisk undervisning og vejledning/bedømmelse ved intern prøve, herunder deltagelse i studiesamtaler, fastlagt studieaktivitet, ansvar for inddragelse af den studerendes studieplan og Portfolio, herunder Logbog i medicinhåndtering: I HovedOrtoCentret er der 6 kliniske undervisere, som hver er knyttet èn eller flere klinikker med tilhørende afsnit. Den kliniske underviser har et tæt samarbejde med ledelsen og de kliniske vejledere og daglige vejledere i de pågældende afsnit. De kliniske undervisere mødes med de kliniske vejledere og daglige vejledere fra deres klinikker i et forum kaldet faglig sparring. Her reflekteres over vejledningssituationer, og udveksles inspiration og erfaringer med vejledning af studerende. Herudover afholdes halvårlige temadage for alle vejledere i HOC. Den uddannelsesansvarlige sygeplejerske i centeret og de kliniske undervisere arbejder tæt sammen i et team omkring kvalitetssikring - og udvikling, planlægning og udførelse af undervisning til de studerende. Den øvrige kliniske undervisning tilrettelægges af teamet af kliniske undervisere, således at alle studerende i centeret på samme modul gennemgår den samme fælles undervisning. Den kliniske underviser har ansvar for tilrettelæggelse af hele det kliniske undervisningsforløb, og giver pædagogisk supervision af både studerende og vejledere. Den kliniske underviser er vejleder for den studerende i praksisnære patientsituationer i forbindelse med fastlagte studieaktiviteter og dataindsamling til intern prøve. Er eksaminator ved internt prøveforløb. Vejleder den studerende i litteraturvalg og giver skriftlig feedback på skriftlige afleveringer. Varetager al undervisning som ikke foregår bedside; fx færdigheds- og simulationstræning og refleksion i grupper. Den kliniske underviser deltager i alle studiesamtaler, og er ansvarlig for at sikre at betingelserne for læring er til stede gennem forløbet. Endelig er den kliniske underviser til rådighed for støtte til den studerende, hvis og når det er nødvendigt i forløbet. Den praksisnære vejledning tilrettelægges fra dag til dag i samarbejde mellem klinisk vejleder, daglig vejleder og studerende. Vejlederne udvælger læringssituationer for den studerende, som tilgodeser læringsudbyttet for modulet. Vejledningen foregår ved før- og eftervejledning, og tilpasset den enkelte studerendes læringsstil. De deltager desuden i studiesamtalerne med den studerende Både klinisk underviser og klinisk vejleder viser interesse for og efterspørger den studerendes Portfolio, individuelle studieplan og medicinlogbog, og særligt i forbindelse med studiesamtalerne er disse i fokus, mhp. en status. Tværfaglige og tværsektorielle forhold Redegør for de tværfaglige samarbejdsmuligheder, ressourcepersoner, personalegrupper og eksterne institutioner der samarbejdes med: Plejegruppen består af sygeplejersker, men der er også en enkelt social- og sundhedsassistent i personalegruppen. Der er et tæt tværfagligt samarbejde med bl.a. læger, sekretærer, fysioterapeuter, ergoterapeuter, diætister, bioanalytikere, portører, fotografer, socialrådgivere, tolke, krisepsykologer, 4 Intentionen med denne oplysning er at opgaver og ressourcer er i rimeligt forhold til hinanden. 3

4 tatovører og tolke. Derudover samarbejder vi med andre afsnit eksempelvis intensivafsnittet, traumecentret, opvågningsafsnit og røntgenafsnit og eksternt samarbejdes der med bl.a. privatpraktiserende læger, hjemmesygeplejen og lokalsygehuse. Eksempelvis hospitaler/ambulatorier, distriktspsykiatri/social psykiatri, primær/hospital, psykiatri/hospital, privatpraktiserende læger, sundhedscentre mm.. REDEGØRELSE AF SYGEPLEJEFAGLIGE FORHOLD Borger/patientsituationer og forløb Redegør for typiske borger/patientsituationer og forløb indenfor området, der danner det faglige grundlag for, at studerende kan udvikle kompetencer i relation til læringsudbyttet: Plastikkirurgi omfatter diagnostik, behandling og rehabilitering af patienter med sygdomme, skader og medfødte misdannelser, hvor korrektiv eller rekonstruktiv kirurgi er et led i behandlingen. Klinikken behandler elektive og akutte patienter fra Hovedstadsregionen samt fra Bornholm, Færøerne og Grønland. Klinikken har landsfunktion for regional kemoterapeutisk behandling af modermærkekræft og visse bløddelstumorer (hyperterm regional perfusion, HRP) samt mikrokirurgisk behandling af fascialisparese. Sygeplejen omfatter pleje og omsorg, relateret til ovenstående sygdomsområder. Typiske problemstillinger kan være modtagelse og pleje af den akutte patient, information til og klargøring af pt. til operation, pleje af operationspatienter ved små, såvel som ved store og komplicerede indgreb. REDEGØRELSE AF UDDANNELSESMÆSSIGE FORHOLD Samarbejdsformer og læringsmuligheder 1. Redegør for tilrettelæggelsen af den kliniske undervisning og vilkårene for den studerendes deltagelse (max 200 tegn inkl. mellemrum): (Gerne med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellen) I HOC tilrettelægger vi uddannelse med afsæt i uddannelsesstrategi for HOC. Her arbejder vi med 3 fælles indsatsområder: 1. Refleksion, vejledning og feedback. I alle klinikker gennemføres refleksionsseancer med deltagelse af sygeplejestuderende og sosu elever på forskellige uddannelsesniveau. Dette varetages af klinisk underviser. Vi har rigtig gode erfaringer med dette, idet de på den måde kan lære af hinanden, og byde ind med forskellige teoretiske perspektiver. En sidegevinst er, at de studerende og elever i samme klinik lærer hinanden bedre at kende og dermed kan støtte sig til hinanden i forløbet. 2. Kontinuitet i vejledningen, blandt andet vha. vagtplanlægning for og med de studerende så de følger deres vejlederes vagter mest muligt. 3. Planlægning af forløb for de studerende, således at de oplever patientens vej gennem systemet, og dermed mulighed for at sætte fokus på patientperspektiv, sammenhængende patientforløb, patientsikkerhed og meget andet. Se statusrapport om uddannelsesstrategi her De studerendes placering i klinikken afgøres af, hvor de bedst kan opfylde deres læringsudbytte for modulet. 2. Redegør for samarbejdsformer/muligheder mellem den kliniske vejleder og den studerende (max 200 tegn inkl. mellemrum): I løbet af modulet arbejdes der med temaer/ fokusområder i forhold til såvel modulets læringsudbytte som i forhold den studerendes studieplan. Således kan klinisk/daglig vejleder reflektere med den studerende både i forhold til konkrete patientsituationer og i forhold til temaer og fokusområder. Efterhånden som den studerendes kompetencer udvikles, varetager han/hun de sygeplejefaglige opgaver med større og større selvstændighed. 4

5 I de planlagte refleksionsseancer med klinisk underviser ( se pkt.1), tages der afsæt i en klinisk problemstilling på baggrund af en konkret oplevet situation fra praksis. Relevante teoretiske perspektiver (fra praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden) inddrages og relateres til den konkrete problemstilling. Herved trænes den studerende i kvalificeret klinisk vurdering og beslutningstagen. I klinikundervisningen samles alle studerende fra samme modul på tværs af klinikkerne i HOC. Klinikundervisningen tager afsæt i temaer, der er relevante for modulet. Hvor det er muligt, inddrages simulationstræning, idet HOC har flere uddannede facilitatorer blandt de kliniske undervisere. Disse har kompetencer til at udvikle og facilitere systematiske simulationsscenarier med efterfølgende debriefing. 3. Redegør for hvordan den studerendes studiemetoder inddrages i læringsmulighederne (max 200 tegn inkl. mellemrum): (Fx Portfolio og den individuelle studieplan) De studerende aflevere nogle skriftlige afleveringer til klinisk underviser undervejs i forløbet med det formål at anvende relevant teori i forhold til en beskrevet klinisk situation, og for at den studerende kan træne sin skriftliggørelse og således er bedre rustet til intern prøve. Klinisk underviser giver feedback på disse afleveringer. De studerende opbevarer de skriftlige afleveringer i deres portfolio, og kan således følge egen læringsproces. Hvilke studiemetoder den studerende bruger i den forbindelse, planlægges i forbindelse med studiesamtale og individuel studieplan med udgangspunkt i den enkeltes læringsstil, og følges op til hver studiesamtale. Den studerende opfordres til at inddrage perspektiver som er relevante i forhold til læringsudbyttet for modulet i sine afleveringer. 4. Redegør for andre tiltag, der kan understøtte den studerendes faglige læring og udvikling, herunder eventuelle krav/forventninger til den studerende (max 200 tegn inkl. mellemrum): Generelt forventer vi, at de studerende har en seriøs tilgang til studiet, som vises i deres engagement, skriftlige afleveringer og ved et 100 % fremmøde i klinikken. Vi anbefaler de studerende at undgå at tage meget arbejde o.l. ved siden af klinikforløbet. Ifølge studieaktivitetsmodellen, skal man som studerende regne med at en studieuge er på 40 timer, man skal altså regne med at bruge 10 timer hjemme på selvstudie ugentligt. 5. Redegør for hvilke sygepleje- og sundhedsfaglige forsknings- og udviklingsaktiviteter den studerende har mulighed for at forholde sig til, få indblik i eller deltage i (max 200 tegn inkl. mellemrum): HovedOrtoCentret har udarbejdet en strategi for forskning og udvikling i sygeplejen , hvor en del af strategien fokuserer på inddragelse af studerende i udviklings- og forskningsaktiviteter i klinikken. Det er en igangværende proces at implementere denne kultur, og tænke studerendes ressourcer ind i dette område. Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling har nøglepersoner bl.a. inden for områderne: Smertebehandling, hygiejne, sårpleje, ernæring og dokumentation. De studerende har mulighed for at gå i dialog med nøglepersonerne og kan herved blive opdateret omkring den nyeste viden inden for de pågældende områder. På modul 12 mødes de studerende med oversygeplejersken, der informerer de studerende om igangværende projekter samt om mulighederne for evt. at deltage i dele af disse. Dette møde kan også inspirere de studerende til kliniske problemstillinger til intern prøve, og til mulig dataindsamling i modul 13 og 14. GENEREL STUDIEPLAN TIL MODUL 11 Generel studieplan Den generelle studieplan skal give den studerende mulighed for at udarbejde den individuelle studieplan. 5

6 Redegør for hvordan det er muligt at opnå modulets læringsudbytte 5 og modulets fast- og planlagte studieaktivitet: 1. Selvstændigt at identificere sygeplejebehov, opstille må, udføre, evaluere og justere og dokumentere sygepleje i samarbejde med udvalgte patienter og grupper af patienter. Den studerende får mulighed for at identificere patientens sygeplejebehov via den indledende sygeplejevurdering ved indhentning af objektive data fra hhv. lægejournal og evt. sygeplejejournal. Herudover kan identificering af patientens sygeplejebehov ske via mono- og tværfaglige samarbejdspartnere. På baggrund af de identificerede sygeplejebehov, opstiller den studerende i samarbejde med patienten - mål (SMART). De planlagte sygeplejeinterventioner udføres i samarbejde med patienten. 2. At argumentere for vurderinger og interventioner i forhold til centrale sygeplejefaglige problemstillinger på baggrund af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden. Den studerende vil blive trænet i at argumentere for sine vurderinger og sygeplejeinter-ventioner, hvor der vil blive spurgt ind til den studerendes viden (praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden). 3. At formidle mundtligt og skriftligt med anvendelse af tydeligt fagsprog Den studerende vil blive trænet i at formidle sine observationer og vurderinger af patienten, sine sygeplejeinterventioner samt sin evaluering af den udførte pleje til såvel monofaglige som tværfaglige samarbejdspartnere. Den studerende vil blive trænet i effektiv kommunikation, f.eks. ved brug af ISBAR-princippet og Closed Loop ("skriv ned og læs op"-metoden). 4. At beherske sygeplejehandlinger i komplekse kliniske patientsituationer - og: 5. At beherske centrale instrumentelle sygeplejehandlinger, metoder og standarder ved komplekse patientsituationer Den studerende vil blive trænet i at beherske sygeplejeinterventioner i komplekse kliniske patientsituationer. Komplekse patientsituationer kan relatere sig til 1) psykosociale, kulturelle og eksistentialistiske problemstillinger og til 2) anatomiske/fysiologiske problemstillinger i forbindelse med patientens diagnose og postoperative forløb. F.eks. observationer af nyopereret patient (respiration/cirkulation, smerter, ernæring, væskebalance, udskillelser, funktions- og faldrisikovurdering, hud og slimhinder, søvn og hvile, seksualitet, body image, m.m.) Den studerende vil blive trænet i at overholde de hygiejniske retningslinjer i forbindelse med f.eks. håndhygiejne, brug af handsker, isolationsregime, invasive indgreb, forbindingsskift, m.m. Centrale instrumentelle sygeplejehandlinger, der kan indgå i komplekse patientsituationer, f.eks.: Early Warning Score (EWS) Observation/pleje af PVK; seponere PVK Anlægge sonde; sondeernæring; seponering af sonde Iltterapi Sugning af øvre luftveje Sårpleje og forbindingsskift Anlæggelse af KAD; Kateterpleje; tømning af KAD; skylning af KAD; Seponering af KAD. SIK/RIK Prøvetagning: F.eks.: Urinprøve, fæcesprøve, ekspektoratprøve Måling af blodsukker Metoder, f.eks.: Sygeplejeprocessen 5 Hvis det enkelte kliniske undervisningssted ikke kan udfolde modulets læringsudbytte kan der samarbejdes med andre afdelinger/sektorer i forhold til at opnå modulets læringsudbytte. 6

7 Kommunikationsmetoder, f.eks. indledende sygeplejevurdering, telemedicin og den motiverende samtale. Dokumentation i KISO, OPUS, ORBIT, EPM, m.m. Informationssøgning i forbindelse med sygeplejefaglige problemstillinger inden for praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden. Anvendelse af didaktiske principper i vejledning og undervisning patienten og kolleger Kollegial monofaglig (f.eks. ved rapport) og tværfaglig refleksion (f.eks. tværfaglige konferencer) Patientsikkerhed og registrering af utilsigtede hændelser. Hygiejniske principper Ernæringsscreening Kost- og væskeregistrering/udregning af væskebalance Smertevurdering: VAS-score Faldscreening Kliniske standarder, f.eks.: Kliniske retningslinjer Kliniske plejeplaner Modelprogrammer VIP er fra intranettet Generelle og lokale retningslinjer 6. At beherske medicinadministration til udvalgte patientgrupper. Den studerende vil modtage undervisning i medicindispensering/-administration såvel teoretisk som i den kliniske praksis. Den studerende vil blive trænet i såvel enteral som parenteral medicindispensering/-administration, herunder den fornødne observation af den medicinerede patient. Den studerende vil herudover blive undervist i og trænet i brug af EPM (elektronisk patient medicinering), korrekt identifikation af patienten, utilsigtede hændelser, m.m. 7. At identificere og reflektere over fagetiske dilemmaer og magtrelationer i udøvelse af syge pleje og: 8. At handle morals ansvarligt under hensyntagen til den enkelte patient/borger Den studerende vil blive trænet i at vejlede patienter og pårørende om deres rettigheder. Den studerende vil blive trænet i at identificere og reflektere over fagetiske dilemmaer og magtrelationer til patienter. 9. At planlægge, tilrettelægge og medvirke ved diagnostiske undersøgelser, behandlinger og observationer Den studerende vil blive trænet i at planlægge, tilrettelægge, udføre, koordinere og dokumentere sammenhængende patientforløb for derved at sikre kontinuitet i pleje- og behandlingsforløbet. Redegør for hvilke elementer fra Logbog i medicinhåndtering, der er mulighed for at deltage i på modulet: Modul 11 studerende har særligt læringsudbytte samt fastlagt studieaktivitet omkring medicinadministration, og her er et fast koncept på Rigshospitalet med to dages undervisning, oplæring i klinikken afsluttende med gennemførelse af medicinhåndteringssituation med feedback og kompetencevurdering fra klinisk underviser. Modul 11 studerende kan arbejde med alle slags medicinadministrationsformer under vejledning. Alle modul 11 studerende placeres på afsnit hvor der er mulighed for oplæring i medicinadministration, således at de kan opnå en rutine i løbet af dette modul. Redegør for læringsmulighederne indenfor medicinsk 6 og kirurgisk sygepleje 7 : Patienter der indlægges i HOC, har meget ofte komplekse forløb, og dermed komorbiditet, som gør det muligt og nødvendigt at arbejde med både den kirurgiske og medicinske sygepleje. Hos disse patienter er der ofte et tæt samarbejde med de relevante medicinske specialer, således at pt. får den bedst mulige behandling. 6 Medicinsk sygepleje forstås som: Der skal være patientforløb indenfor medicinsk sygepleje. Der skal være en klinisk sygeplejeske med relevant kompetence, der kan vejlede den studerende indenfor medicinsk sygepleje. 7 Se medsendt bilag til inspiration: Organisatoriske og læringsmæssige rammer for opnåelse af kompetencer i kirurgisk sygepleje afkortet forløb. 7

8 Evaluering og kvalitetsudvikling Redegør for hvordan evalueringer 8 indgår i en fortsat kvalitetssikring af klinisk undervisning, fx drøftelser med ledelsen og andet: De studerende evaluerer den samlede kliniske undervisning via udeva.dk. Herudover evaluerer de studerende klinikkens fokusområder i HOC s uddannelsesstrategi. De studerendes evalueringer diskuteres på den enkelte kliniske undervisers initiativ - såvel i uddannelsesteamet som med afdelingsledelsen og vejlederne i de enkelte klinikker mhp. løbende revidering og højnelse af den kliniske undervisning. Desuden bliver de studerende bedt om at evaluere den fælles undervisning, når nye undervisningstiltag søges implementeret. Udarbejdet af Dato: 2015 Navn (e): Gry Tange Titel (er): klinisk underviser adresse (r): gry.tange@regionh.dk Tlf.: Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, skal ledelsen af det kliniske undervisningssted orientere den kliniske koordinationsenhed herom. 8 Her tænkes på alle former for evaluering af klinisk undervisning, herunder evalueringer udsendt fra UDEVA og fra uddannelsesinstitutionen. 8