Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes

Transkript

1 GODKENDELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED DETTE DOKUMENTET BESTÅR AF: 1. GRUNDLAG FOR GODKENDELSE TIL KLINISK UNDERVISNING 2. GENEREL KLINISK STUDIEPLAN TIL MODUL 4 GENERELLE KRITERIER FOR GODKENDELSE TIL KLINISKE UNDERVISNINGSSTEDER 1 Et klinisk undervisningssted er et ledelsesmæssigt afgrænset område inden for sundhedsområdet eller det sociale område, der af uddannelsesinstitutionen er godkendt som undervisningssted for sygeplejestuderende. Ledelsen på det kliniske undervisningssted er ansvarlig for at sikre rammer og vilkår, som et godkendt klinisk undervisningssted skal leve op til. Godkendelsen af et klinisk undervisningssted gælder for tre år og godkendelsen er skriftlig. Godkendelsen varetages på de tre uddannelsesinstitutioners vegne af den Kliniske Koordinationsenhed (KKE). Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, skal ledelsen af det kliniske undervisningssted orientere den Kliniske Koordinationsenhed herom. Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, kan uddannelsesinstitutionen trække en godkendelse tilbage. Endvidere kan en godkendelse undtagelsesvis meddeles betinget med henblik på, at det kliniske undervisningssted inden for en nærmere afgrænset periode skal indfri godkendelseskravene. Godkendelsesdokumentet er godkendt i RKU d. 21. november Revideret den Jf. Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje, afsnit 7: Kriterier for godkendelse af klinisk undervisningssteder. 1

2 GRUNDLAG FOR GODKENDELSE TIL KLINISK UNDERVISNING REDEGØRELSE AF ORGANISATORISKE OG LEDELSESMÆSSIGE FORHOLD Organisatoriske grundlag, rammer og vilkår Betegnelse for det kliniske undervisningssted: (indsæt eventuelt link til hjemmeside) Rigshospitalet, HovedOrtoCentret, Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling, sektion for Brandsårsbehandling og almen plastikkirurgi, Afsnit 2103/2104 Hvem har det ledelsesmæssige ansvar?: Navn: Helene Williams Stilling: Ledende oversygeplejerske Hvem har det uddannelsesmæssige ansvar for det område der søges godkendelse til?: Navn:Anne Frandsen Stilling:Klinisk uddannelsesansvarlig sygeplejerske i HovedOrtoCentret adresse:anne.frandsen@regionh.dk Redegør for de kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer og kompetencer 2 : De kliniske vejledere i klinikken har 1/6 diplom, klinisk vejledermodul og har desuden specialeerfaring. Den kliniske underviser tilknyttet sektionen: Britta Drostby Mailadresse: britta.drostby@regionh.dk Klinisk underviser har en diplomuddannelse i kliniske sygepleje, en Sundhedsfaglig diplomuddannelse i Supervision og vejledning, 1/6 diplomuddannelse I Undersøgelse af Sundhedsfaglig praksis samt et 1-årigt træningsforløb i litteratursøgning og projektarbejde, Hjertecentret, Rigshospitalet. Se i øvrigt dette link: Redegør for samarbejdet mellem den uddannelsesansvarlige, den koordinerende kliniske vejleder og den daglige kliniske vejleder: Den uddannelsesansvarlige sygeplejerske har det overordnede administrative og faglige ansvar for sygeplejerskeuddannelsen i centret. Den kliniske uddannelsesansvarlige sygeplejerske refererer til centerchefsygeplejersken. Uddannelsesansvarlige spl. er faglig leder for uddannelsesteamet, som er gruppen af kliniske undervisere i HOC. Den uddannelsesansvarlige sygeplejerske er en del af klinisk uddannelsesråd for sygeplejerskeuddannelsen (KURS), hvor uddannelsesindsatsen på tværs af centrene koordineres. Den kliniske underviser refererer til oversygeplejersken i de(n) klinikker hun er tilknyttet, og har det overordnede ansvar for at sikre at uddannelsen i klinikken tilrettelægges i overensstemmelse med studieordninger og fastsatte læringsudbytter for den kliniske uddannelse. De kliniske undervisere er involveret i kvalitetsudvikling både i HOC og på tværs af centre. Den kliniske underviser samarbejder og koordinerer de studerendes forløb i samarbejde med afdelingssygeplejersker og vejledere i klinikken. Den kliniske underviser samarbejder tæt med vejlederne i klinikken omkring den enkelte studerendes forløb. Den kliniske vejleder og daglige vejleder varetager de daglige pædagogiske opgaver omkring de studerende, og den kliniske vejleder er desuden i varierende grad involveret i de studerendes fastlagte studieaktiviteter, undervisning og interne prøver. Redegør for hvor mange timer i gennemsnit pr. uge 3 den kliniske vejleder har til rådighed til planlægning af det kliniske forløb og samarbejdet med den tilknyttede underviser: Planlægningen af det kliniske forløb for de studerende varetages i høj grad af den tilknyttede kliniske 2 Minimumskravet for godkendelse er en sygeplejeuddannelse og en 1/6 diplomuddannelse. 3 Intentionen med denne oplysning er at opgaver og ressourcer er i rimeligt forhold til hinanden. 2

3 underviser, som i sin fulde arbejdstid har uddannelsesopgaven som kerneområde, og dermed ikke indgår i den daglige patientpleje. De kliniske vejledere indgår i den daglige patientpleje, og varetager sideløbende den daglige vejledning af de studerende. Redegør for hvor mange timer i gennemsnit pr. uge 4 den kliniske vejleder har til rådighed sammen med den studerende: De studerendes mødetider planlægges så vidt muligt, så de følger den/ de kliniske vejlederes vagtplan (dag- og aftenvagter), hvilket resulterer i, at den/ de kliniske vejledere kontinuerligt er til rådighed for og er sammen med den/ de studerende. De enkelte dage, hvor der ikke er en klinisk vejleder til rådighed for den studerende, er der en daglig vejleder som støtter op om den læring, der er planlagt. Redegør for pædagogiske og faglige kvalifikationer for de sygeplejersker den kliniske vejleder evt. uddelegerer den kliniske undervisning til: De daglige vejledere som ind imellem følger de studerende har specialeerfaring og nogle har regionens 4 dages kursus: Læring i klinisk praksis. Redegør for ansvarsfordeling mellem den uddannelsesansvarlige, den koordinerende kliniske vejleder og den daglige kliniske vejleder i forhold til klinisk undervisning og vejledning/bedømmelse ved intern prøve, herunder deltagelse i studiesamtaler, fastlagt studieaktivitet, ansvar for inddragelse af den studerendes studieplan og Portfolio, herunder Logbog i medicinhåndtering: I HovedOrtoCentret er der 6 kliniske undervisere, som hver er knyttet èn eller flere klinikker med tilhørende afsnit. Den kliniske underviser har et tæt samarbejde med ledelsen og de kliniske vejledere og daglige vejledere i de pågældende afsnit. De kliniske undervisere mødes med de kliniske vejledere og daglige vejledere fra deres klinikker i et forum kaldet faglig sparring. Her reflekteres over vejledningssituationer, og udveksles inspiration og erfaringer med vejledning af studerende. Herudover afholdes halvårlige temadage for alle vejledere i HOC. Den uddannelsesansvarlige sygeplejerske i centeret og de kliniske undervisere arbejder tæt sammen i et team omkring kvalitetssikring - og udvikling, planlægning og udførelse af undervisning til de studerende. Den øvrige kliniske undervisning tilrettelægges af teamet af kliniske undervisere, således at alle studerende i centeret på samme modul gennemgår den samme fælles undervisning. Den kliniske underviser har ansvar for tilrettelæggelse af hele det kliniske undervisningsforløb, og giver pædagogisk supervision af både studerende og vejledere. Den kliniske underviser er vejleder for den studerende i praksisnære patientsituationer i forbindelse med fastlagte studieaktiviteter og dataindsamling til intern prøve. Er eksaminator ved internt prøveforløb. Vejleder den studerende i litteraturvalg og giver skriftlig feedback på skriftlige afleveringer. Varetager al undervisning som ikke foregår bedside; fx færdigheds- og simulationstræning og refleksion i grupper. Den kliniske underviser deltager i alle studiesamtaler, og er ansvarlig for at sikre at betingelserne for læring er til stede gennem forløbet. Endelig er den kliniske underviser til rådighed for støtte til den studerende, hvis og når det er nødvendigt i forløbet. Den praksisnære vejledning tilrettelægges fra dag til dag i samarbejde mellem klinisk vejleder, daglig vejleder og studerende. Vejlederne udvælger læringssituationer for den studerende, som tilgodeser læringsudbyttet for modulet. Vejledningen foregår ved før- og eftervejledning, og tilpasset den enkelte studerendes læringsstil. De deltager desuden i studiesamtalerne med den studerende Både klinisk underviser og klinisk vejleder viser interesse for og efterspørger den studerendes Portfolio, individuelle studieplan og medicinlogbog, og særligt i forbindelse med studiesamtalerne er disse i fokus, mhp. en status. Tværfaglige og tværsektorielle forhold Redegør for de tværfaglige samarbejdsmuligheder, ressourcepersoner, personalegrupper og eksterne institutioner der samarbejdes med: 4 Intentionen med denne oplysning er at opgaver og ressourcer er i rimeligt forhold til hinanden. 3

4 Tværfagligt samarbejdes med læger, sekretærer, fysioterapeuter, diætist, portører, fotograf, socialrådgiver og krisepsykolog. Eksternt samarbejdes med plastikkirurgisk ambulatorie, andre klinikker og hospitaler, plejecentre, praktiserende læger og hjemmeplejen i hele landet. Eksempelvis hospitaler/ambulatorier, distriktspsykiatri/social psykiatri, primær/hospital, psykiatri/hospital, privatpraktiserende læger, sundhedscentre mm.. REDEGØRELSE AF SYGEPLEJEFAGLIGE FORHOLD Borger/patientsituationer og forløb Redegør for typiske borger/patientsituationer og forløb indenfor området, der danner det faglige grundlag for, at studerende kan udvikle kompetencer i relation til læringsudbyttet: Alle brandsårspatienter indlægges acut. De første 14 dage er patienten indlagt til exposure, dvs. åben behandling af brandsår. Hvis patientens sår herefter ikke er helet opereres denne ved hjælp af hudtransplantationer. De plastikkirurgiske patienter indlægges elektivt til operation. Se i øvrigt følgende link Procedurer for Brandsårsbehandling: REDEGØRELSE AF UDDANNELSESMÆSSIGE FORHOLD Samarbejdsformer og læringsmuligheder 1. Redegør for tilrettelæggelsen af den kliniske undervisning og vilkårene for den studerendes deltagelse (max 200 tegn inkl. mellemrum): (Gerne med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellen) I HOC tilrettelægger vi uddannelse med afsæt i uddannelsesstrategi for HOC. Her arbejder vi med 3 fælles indsatsområder: 1. Refleksion, vejledning og feedback. I alle klinikker gennemføres refleksionsseancer med deltagelse af sygeplejestuderende og sosu elever på forskellige uddannelsesniveau. Dette varetages af klinisk underviser. Vi har rigtig gode erfaringer med dette, idet de på den måde kan lære af hinanden, og byde ind med forskellige teoretiske perspektiver. En sidegevinst er, at de studerende og elever i samme klinik lærer hinanden bedre at kende og dermed kan støtte sig til hinanden i forløbet. 2. Kontinuitet i vejledningen, blandt andet vha. vagtplanlægning for og med de studerende så de følger deres vejlederes vagter mest muligt. 3. Planlægning af forløb for de studerende, således at de oplever patientens vej gennem systemet, og dermed mulighed for at sætte fokus på patientperspektiv, sammenhængende patientforløb, patientsikkerhed og meget andet. Se statusrapport om uddannelsesstrategi her De studerendes placering i klinikken afgøres af, hvor de bedst kan opfylde deres læringsudbytte for modulet. 2. Redegør for samarbejdsformer/muligheder mellem den kliniske vejleder og den studerende (max 200 tegn inkl. mellemrum): I forløbet arbejdes med temaer og fokusområder i forhold til modulets læringsudbytte og den studerendes studieplan. Således kan klinisk vejleder og daglig vejleder reflektere med den studerende både i forhold til den direkte patientsituation, og i forhold til temaerne. Den studerendes kompetencer udvikles således at opgaverne varetages med større og større selvstændighed. 4

5 I de planlagte refleksionsseancer tages afsæt i de studerendes skriftlige praksisbeskrivelser, som omhandler kliniske problemstillinger fra deres aktuelle praksis. Der gennemføres refleksionsprocesser, hvor der sætte fokus på forskellige relevante perspektiver og hvor der arbejdes med en sammenkædning af teori og praksis. I den planlagte klinikundervisning, samler vi alle studerende fra samme modul på tværs af klinikkerne i HOC. Her undervises i relevante temaer for modulet og hvor det er muligt, inddrages simulationstræning, idet vi har flere uddannede facilitatorer blandt de kliniske undervisere. Facilitatorerne har kompetencer til at udvikle og facilitere systematiske simulationsscenarier med efterfølgende debriefing. 3. Redegør for hvordan den studerendes studiemetoder inddrages i læringsmulighederne (max 200 tegn inkl. mellemrum): (Fx Portfolio og den individuelle studieplan) De studerende afleverer nogle skriftlige opgaver til klinisk underviser undervejs i forløbet med det formål at anvende relevant teori i forhold til en beskrevet klinisk situation. Dette sker også for at den studerende kan træne skriftliggørelsen og være bedre rustet til intern prøve. Klinisk underviser giver feedback på disse afleveringer. De studerende opbevarer de skriftlige afleveringer i deres portfolio, og kan således følge egen læringsproces. I forbindelse med første studiesamtale og med udgangspunkt i den studerendes læringsstil planlægges hvilke studiemetoder den studerende bruger, og dette følges op til hver studiesamtale. Den studerende opfordres til at inddrage perspektiver, der er relevante for modulets læringsudbytter i sine afleveringer. 4. Redegør for andre tiltag, der kan understøtte den studerendes faglige læring og udvikling, herunder eventuelle krav/forventninger til den studerende (max 200 tegn inkl. mellemrum): Generelt forventer vi, at de studerende har en seriøs tilgang til studiet, som vises i deres engagement, skriftlige afleveringer og ved et 100 % fremmøde i klinikken. Vi anbefaler de studerende at undgå at tage meget arbejde o.l. ved siden af klinikforløbet. Ifølge studieaktivitetsmodellen, skal man som studerende regne med at en studieuge er på 40 timer; man skal altså regne med ugentligt at bruge 10 timer hjemme på selvstudie. 5. Redegør for hvilke sygepleje- og sundhedsfaglige forsknings- og udviklingsaktiviteter den studerende har mulighed for at forholde sig til, få indblik i eller deltage i (max 200 tegn inkl. mellemrum): Smertebehandling til brandsårspatienter. Selvscoring i forholdt til smertebehandling. Forventningssamtale med forældre til indlagte børn. Handleplan i forhold til tryksårsscreening. Målinger ift. hygiejnemæssig forskel på at bruge sterile/ikke sterile fade til brandsårspatienter. Struktur i stuegangsfunktionen. Optimerede patientforløb er under udarbejdelse. Der arbejdes med nøglepersonsområder indenfor ernæring, smerter, hygiejne, sår og dokumentation. GENEREL STUDIEPLAN TIL MODUL 4 Generel studieplan Den generelle studieplan skal give den studerende mulighed for at udarbejde den individuelle studieplan. Redegør for hvordan det er muligt at opnå modulets læringsudbytte 5 og modulets fast- og planlagte studieaktivitet: Herunder følger sektionens læringsmuligheder beskrevet ift. læringsudbytterne i modul 4: 1. At reflektere over patientsituationer i relation til den enkeltes levevilkår, evner, muligheder samt sygeplejeinterventioner i forbindelse hermed Den studerende planlægger og evaluerer sygeplejen i samarbejde med den enkelte patient. Den studerende reflekterer over og tager hensyn til patientens levevilkår, evner og muligheder: baggrund, evner, muligheder, syn- hørelse- eller andre handicaps. Den studerende observerer og reflekterer over patientens reaktion på sygdom og lidelse: krise, 5 Hvis det enkelte kliniske undervisningssted ikke kan udfolde modulets læringsudbytte kan der samarbejdes med andre afdelinger/sektorer i forhold til at opnå modulets læringsudbytte. 5

6 angst, vrede, body-image. (se plejeplan om body-image). Den studerende kan identificere patientens behov for kropspleje samt udføre denne i samarbejde med patienten. Den studerende kan inddrage patientens ressourcer ift. udførelse af kropsplejen. (Se klinisk plejeplan om personlig hygiejne). 2. At begrunde valg af sygeplejeinterventioner på baggrund af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden om grundlæggende klinisk virksomhed Den studerende kan begrunde sine valg af sygeplejeinterventioner ved at henvise til viden fra teoribøger, PVI er, plejeplaner og udviklings- og forskningsarbejde. Den studerende kan selvstændigt forebygge sengelejekomplikationer til den immobile patient. Den studerende kan observere patientens hydreringstilstand f.eks. hudturgor, indgift, udgift, konfusion, svimmelhed og komme med handlingsforslag hertil. 3. At observere og identificere fænomener knyttet til fysiologiske behov og reaktioner på sygdom og lidelse Den studerende observerer og reagerer på patientens verbale og nonverbale sprog og stiller relevante spørgsmål til patienten i forhold til det observerede. Den studerende kan måle og beskrive puls og blodtryk manuelt og har kendskab til normalværdier og årsager til afvigelser fra det normale: f.eks. kredsløbschok, nervøsitet, smerter, temperaturforhøjelse osv. Den studerende er opmærksom på at anvende hygiejne-situationen til observation ift. fysiologiske, psykiske og sociale behov. Den studerende kan observere respiration: type, frekvens, funktions- og hviledyspnø, hyperventilation, inspiratorisk og ekspiratiorisk respiration hos: Patienter med KOL, Patienter med pneumoni, Den smerteforpinte og nervøse patient, Patienten, der er ryger, Operationspatienten. Den studerende kan observere patientens hydreringstilstand f.eks. hudturgor, indgift, udgift, konfusion, svimmelhed og komme med handlingsforslag hertil. 4. At anvende kliniske metoder til vurdering af patienters fysiologiske tilstand, herunder Ernæringstilstand Den studerende er med til at sikre optimal ernæring til den indlagte patient: ernæringsscreening, kostregistrering, inddragelse af diætist, kendskab til forskellige kostformer. Den studerende kan veje den enkelte patient under hensyntagen til mobiliserings-evne: stå-, siddeog liftvægt. Den studerende kan føre væskeregnskab: indgift pr.os, pr. sonde og intravenøst. Den studerende kan iværksætte forebyggelse ift. kredsløbsforstyrrelser, f.eks. tryksår: decubitusscreening, lejring, madrastype, tør og ren hud, glat underlag, mobilisering i sengen. Den studerende kan observere smerter hos patienten: VAS-score og FLACC-score (Se i øvrigt plejeplaner om smerter). 5. At identificere sygeplejebehov, opstille mål, udføre, evaluere og dokumentere individuelle Patientforløb Den studerende kan under vejledning identificere sygeplejebehov, opstille mål samt planlægge, udføre og evaluere grundlæggende sygepleje i det enkelte patientforløb. Den studerende udvikler evne til at dokumentere sin udførte sygepleje i EPJ. Det beskrevne skal være sygeplejefaglig relevant og klart formuleret. Den studerende medtænker det juridiske og etiske aspekt i forhold til egen dokumentation. Den studerende giver mundtligt rapport om egne patienter. Den studerende kan afdække problemer i forbindelse med søvn og hvile. Den studerende kan sammen med sygeplejersken handle på temperaturforhøjelse hos patienten: observere patientens sår, respiration, urin, afdække patienten, informere lægen. 6. At anlægge et patientperspektiv og samarbejde med patient og fagpersoner om planlægning, udførelse og evaluering af sygepleje Den studerende planlægger og evaluerer sygeplejen i samarbejde med den enkelte patient Den studerende observerer og reflekterer over patientens reaktion på sygdom og lidelse: krise, angst, vrede, body-image. (se plejeplan om body-image). Den studerende kan informere, vejlede og undervise patienterne i forhold til grundlæggende sygepleje. 6

7 Den studerende er opmærksom på eget verbale og nonverbale sprog i sin kommunikation med patienterne. Den studerende observerer og reagerer på patientens verbale og nonverbale sprog og stiller relevante spørgsmål til patienten i forhold til det observerede. Den studerende har forståelse for og kendskab til forskellige kulturelle og religiøse madtraditioner. Den studerende træner samarbejdet med fysioterapeuten, diætisten, lægen, portøren og sekretæren. Den studerende skal selv være opsøgende i forhold til at gå med eller observere disse faggruppers arbejde. Den studerende kan sammen med sygeplejersken inddrage de relevante faggrupper i patientforløbet. Den studerende lægger mærke til, hvordan de forskellige faggrupper samarbejder i forhold til det enkelte patientforløb. 7. At foretage udvalgte kliniske vurderinger og instrumentelle sygeplejehandlinger Den studerende kan administrere fasteregler og kender betydningen heraf. Den studerende prøver at anlægge sonde, hvis der er mulighed for det. Den studerende er deltagende i plejen omkring patienten med sonde. Den studerende kan observere patientens hydreringstilstand f.eks. hudturgor, indgift, udgift, konfusion, svimmelhed og komme med handlingsforslag hertil. Den studerende kan selvstændigt observere indløb af i.v. væske samt venflon med hensyn til flebit, subcutant indløb og forbinding. Den studerende kan selvstændigt forebygge sengelejekomplikationer til den immobile patient. Den studerende kan observere patientens temperatur: øre-termometer, rectal-termometer, huden. Den studerende kan sammen med sygeplejersken handle på temperaturforhøjelse hos patienten: observere patientens sår, respiration, urin, afdække patienten, informere lægen. 8. At anvende grundlæggende hygiejniske principper og overholde gældende retningslinjer Den studerende skal benytte de hygiejniske principper på en kirurgisk afdeling: Skyllerum: rent og urent, affaldshåndtering. Håndvask, hånddesinfektion og handsker. Uniformsetikette. Smitteforebyggelse knyttet til smittemodtagelige patienter. Den studerende kan varetage og/eller informere om den præoperative hygiejne. Ved den Fastlagte studieaktivitet er der f.eks. muligheder for at lave ernæringsrisikovurdering, smertevurdering, tryksårsvurdering, kropshygiejne og hudpleje eller vurdering af væskebalance. Redegør for hvilke elementer fra Logbog i medicinhåndtering, der er mulighed for at deltage i på modulet: Modul 4 studerende i HOC har rig mulighed for at have fokus på medicinhåndtering. Alle studerende har læseadgang til EPM og kan søge oplysninger om egne patienters medicinering, samt læse om præparaterne i promedicin.dk. På den måde får de studerende mulighed for at observere patienterne for virkning og bivirkninger af udvalgte præparater efter aftale med klinisk vejleder. De studerende kan hjælpe egne patienter med indtagelse af tabletter og s.c. injektion under tæt vejledning af klinisk vejleder. Ligeledes kan den studerende sætte sig ind i forskellige cremers effekt. Redegør for læringsmulighederne indenfor medicinsk 6 og kirurgisk sygepleje 7 : Patienter der indlægges i HOC, har meget ofte komplekse forløb og dermed komorbiditet, som gør det muligt og nødvendigt at arbejde med både den kirurgiske og medicinske sygepleje. Hos disse patienter er der ofte et tæt samarbejde med de relevante medicinske specialer, således at patienten får den bedst mulige behandling. 6 Medicinsk sygepleje forstås som: Der skal være patientforløb indenfor medicinsk sygepleje. Der skal være en klinisk sygeplejeske med relevant kompetence, der kan vejlede den studerende indenfor medicinsk sygepleje. 7 Se medsendt bilag til inspiration: Organisatoriske og læringsmæssige rammer for opnåelse af kompetencer i kirurgisk sygepleje afkortet forløb. 7

8 Evaluering og kvalitetsudvikling Redegør for hvordan evalueringer 8 indgår i en fortsat kvalitetssikring af klinisk undervisning, fx drøftelser med ledelsen og andet: De studerende evaluerer via udeva.dk, og udfylder desuden et evalueringsskema med fokus på indsatserne i vores uddannelsesstrategi. Svarene danner udgangspunkt for løbende revurdering og tilpasning af den kliniske undervisning i klinikken. Evalueringerne drøftes både i uddannelsesteamet, og hver enkelt klinisk underviser følger op på evalueringerne fra egne studerende i samarbejde med ledere og vejledere i klinikken med henblik på fortsat kvalitetsudvikling. Desuden evaluerer de studerende den fælles klinikundervisning, særligt når ny undervisning implementeres. Dette gøres med henblik på vurdering af effekten og et evt. behov for justeringer i undervisningskoncepterne Udarbejdet af Dato: 2015 Navn (e): Britta Drostby og Trine Riis Titel (er): Britta D er Klinisk underviser, Trine R er afdelingssygeplejerske adresse (r): britta.drostby@regionh.dk, trine.riis@regionh.dk Tlf.: , Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, skal ledelsen af det kliniske undervisningssted orientere den kliniske koordinationsenhed herom. 8 Her tænkes på alle former for evaluering af klinisk undervisning, herunder evalueringer udsendt fra UDEVA og fra uddannelsesinstitutionen. 8