Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes

Transkript

1 GODKENDELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED DETTE DOKUMENTET BESTÅR AF: 1. GRUNDLAG FOR GODKENDELSE TIL KLINISK UNDERVISNING 2. GENEREL KLINISK STUDIEPLAN TIL MODUL 12 GENERELLE KRITERIER FOR GODKENDELSE TIL KLINISKE UNDERVISNINGSSTEDER 1 Et klinisk undervisningssted er et ledelsesmæssigt afgrænset område inden for sundhedsområdet eller det sociale område, der af uddannelsesinstitutionen er godkendt som undervisningssted for sygeplejestuderende. Ledelsen på det kliniske undervisningssted er ansvarlig for at sikre rammer og vilkår, som et godkendt klinisk undervisningssted skal leve op til. Godkendelsen af et klinisk undervisningssted gælder for tre år og godkendelsen er skriftlig. Godkendelsen varetages på de tre uddannelsesinstitutioners vegne af den Kliniske Koordinationsenhed (KKE). Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, skal ledelsen af det kliniske undervisningssted orientere den Kliniske Koordinationsenhed herom. Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, kan uddannelsesinstitutionen trække en godkendelse tilbage. Endvidere kan en godkendelse undtagelsesvis meddeles betinget med henblik på, at det kliniske undervisningssted inden for en nærmere afgrænset periode skal indfri godkendelseskravene. Godkendelsesdokumentet er godkendt i RKU d. 21. november Revideret den Jf. Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje, afsnit 7: Kriterier for godkendelse af klinisk undervisningssteder. 1

2 GRUNDLAG FOR GODKENDELSE TIL KLINISK UNDERVISNING REDEGØRELSE AF ORGANISATORISKE OG LEDELSESMÆSSIGE FORHOLD Organisatoriske grundlag, rammer og vilkår Betegnelse for det kliniske undervisningssted: (indsæt eventuelt link til hjemmeside) Rigshospitalet HovedOrtoCentret, Ørenæsehalskirurgisk klinik på 3 matrikler, hvor uddannelsesopgaven fordeles på 2; henholdsvis Rigshospitalet sengeafsnit 3072,3073-4, dagkirurgi/ opvågning 3071, operationsafsnit 2073 og ambulatorium 2071, Gentofte sengeafsnit 311 (5 døgns afsnit) og ambulatorium 305. Se i øvrigt disse linkshttps:// Hvem har det ledelsesmæssige ansvar?: Navn: Tine Bloch Jensen Stilling: Ledende oversygeplejerske adresse:tine.bloch.jensen.01@regionh.dk Hvem har det uddannelsesmæssige ansvar for det område der søges godkendelse til?: Navn: Anne Frandsen Stilling:Klinisk uddannelsesansvarlige spl i HOC adresse:anne.frandsen@regionh.dk Redegør for de kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer og kompetencer 2 : De kliniske vejledere i klinikken har 1/6 diplom, klinisk vejledermodul og har desuden specialeerfaring. I hvert afsnit har op til flere kliniske vejledere disse kvalifikationer. De kliniske undervisere tilknyttet ØNH kirurgisk klinik: ØNH Rigshospitalet: Anne Frandsen Mailadresse: anne.frandsen@regionh.dk Klinisk uddannelsesansvarlig og klinisk underviser Anne Frandsen har diplomuddannelse i undervisning og uddannelse fra DSH 1998, og Masteruddannelse i klinisk sygepleje fra Århus universitet 2008, facilitator uddannelse fra DIMS, Herlev Hospital 2011, systemisk projektlederuddannelse fra Attractor Har 17 års klinisk erfaring som sygeplejerske. ØNH kirurgisk klinik Rigshospitalets udefunktion, Gentofte hospital: Pernille Sejr Olsen starter som klinisk underviser d Pernille har lige afsluttet cand.cur. studiet v. Aarhus universitet, campus Emdrup juni Før dette har Pernille været klinisk vejleder i en årrække, og har klinisk vejledermodul 1/6 diplom Se i øvrigt dette link: Redegør for samarbejdet mellem den uddannelsesansvarlige, den koordinerende kliniske vejleder og den daglige kliniske vejleder: Den uddannelsesansvarlige sygeplejerske har det overordnede administrative og faglige ansvar for sygeplejerskeuddannelsen i centret. Den kliniske uddannelsesansvarlige sygeplejerske refererer til centerchefsygeplejersken. Uddannelsesansvarlige spl. er faglig leder for uddannelsesteamet, som er gruppen af kliniske undervisere i HOC. Den uddannelsesansvarlige sygeplejerske er en del af klinisk uddannelsesråd for sygeplejerskeuddannelsen (KURS), hvor uddannelsesindsatsen på tværs af centrene koordineres. Den kliniske underviser refererer til oversygeplejersken i de(n) klinikker hun er tilknyttet, og har det 2 Minimumskravet for godkendelse er en sygeplejeuddannelse og en 1/6 diplomuddannelse. 2

3 overordnede ansvar for at sikre at uddannelsen i klinikken tilrettelægges i overensstemmelse med studieordninger og fastsatte læringsudbytter for den kliniske uddannelse. De kliniske undervisere er involveret i kvalitetsudvikling både i HOC og på tværs af centre. Den kliniske underviser samarbejder og koordinerer de studerendes forløb i samarbejde med afdelingssygeplejersker og vejledere i klinikken. Den kliniske underviser samarbejder tæt med vejlederne i klinikken omkring den enkelte studerendes forløb. Den kliniske vejleder og daglige vejleder varetager de daglige pædagogiske opgaver omkring de studerende, og den kliniske vejleder er desuden i varierende grad involveret i de studerendes fastlagte studieaktiviteter, undervisning og interne prøver. Redegør for hvor mange timer i gennemsnit pr. uge 3 den kliniske vejleder har til rådighed til planlægning af det kliniske forløb og samarbejdet med den tilknyttede underviser: Planlægningen af det kliniske forløb for de studerende varetages i høj grad af den tilknyttede kliniske underviser, som har uddannelsesopgaven som kerneområde, og dermed ikke indgår i den daglige patientpleje. De kliniske vejledere indgår i den daglige patientpleje, og varetager sideløbende den daglige vejledning af de studerende. Er i varierende grad involveret i de studerendes fastlagte studieaktiviteter og interne prøver under vejledning fra klinisk underviser. Tiden til dette koordineres med afdelingssygeplejersken, og varierer efter behovet. Redegør for hvor mange timer i gennemsnit pr. uge 4 den kliniske vejleder har til rådighed sammen med den studerende: De studerendes mødetider planlægges så vidt muligt, så de følger den/ de kliniske vejlederes vagtplan (dag og aftenvagter), hvilket resulterer i, at den/ de kliniske vejledere kontinuerligt er til rådighed for og er sammen med den/ de studerende. De enkelte dage, hvor der ikke er en klinisk vejleder til rådighed for den studerende, er der en daglig vejleder som støtter op om den læring der er planlagt. Redegør for pædagogiske og faglige kvalifikationer for de sygeplejersker den kliniske vejleder evt. uddelegerer den kliniske undervisning til: De daglige vejledere som ind imellem følger de studerende har specialeerfaring og de fleste af dem har regionens 4 dages kursus: læring i klinisk praksis. Redegør for ansvarsfordeling mellem den uddannelsesansvarlige, den koordinerende kliniske vejleder og den daglige kliniske vejleder i forhold til klinisk undervisning og vejledning/bedømmelse ved intern prøve, herunder deltagelse i studiesamtaler, fastlagt studieaktivitet, ansvar for inddragelse af den studerendes studieplan og Portfolio, herunder Logbog i medicinhåndtering: I HovedOrtoCentret er der 6 kliniske undervisere, som hver er knyttet èn eller flere klinikker med tilhørende afsnit. Den kliniske underviser har et tæt samarbejde med ledelsen og de kliniske vejledere og daglige vejledere i de pågældende afsnit. De kliniske undervisere mødes med de kliniske vejledere og daglige vejledere fra deres klinikker i et forum kaldet faglig sparring. Her reflekteres over vejledningssituationer, og udveksles inspiration og erfaringer med vejledning af studerende. Herudover afholdes halvårlige temadage for alle vejledere i HOC. Den uddannelsesansvarlige sygeplejerske i centeret og de kliniske undervisere arbejder tæt sammen i et team omkring kvalitetssikring - og udvikling, planlægning og udførelse af undervisning til de studerende. Den øvrige kliniske undervisning tilrettelægges af teamet af kliniske undervisere, således at alle studerende i centeret på samme modul gennemgår den samme fælles undervisning. Den kliniske underviser har ansvar for tilrettelæggelse af hele det kliniske undervisningsforløb, og giver pædagogisk supervision af både studerende og vejledere. Den kliniske underviser er vejleder for den studerende i praksisnære patientsituationer i forbindelse med fastlagte studieaktiviteter og dataindsamling til intern prøve. Er eksaminator ved internt prøveforløb. Vejleder den studerende i litteraturvalg og giver skriftlig feedback på skriftlige afleveringer. Varetager al undervisning som ikke foregår bedside; fx færdigheds- og simulationstræning og refleksion i grupper. Den kliniske underviser deltager i alle studiesamtaler, og er ansvarlig for at sikre at betingelserne for læring er til stede gennem forløbet. Endelig er den kliniske underviser til rådighed for støtte til den studerende, hvis og når det er nødvendigt i forløbet. 3 Intentionen med denne oplysning er at opgaver og ressourcer er i rimeligt forhold til hinanden. 4 Intentionen med denne oplysning er at opgaver og ressourcer er i rimeligt forhold til hinanden. 3

4 Den praksisnære vejledning tilrettelægges fra dag til dag i samarbejde mellem klinisk vejleder, daglig vejleder og studerende. Vejlederne udvælger læringssituationer for den studerende, som tilgodeser læringsudbyttet for modulet. Vejledningen foregår ved før- og eftervejledning, og tilpasset den enkelte studerendes læringsstil. De deltager desuden i studiesamtalerne med den studerende Både klinisk underviser og klinisk vejleder viser interesse for og efterspørger den studerendes Portfolio, individuelle studieplan og medicinlogbog, og særligt i forbindelse med studiesamtalerne er disse i fokus, mhp. en status. Tværfaglige og tværsektorielle forhold Redegør for de tværfaglige samarbejdsmuligheder, ressourcepersoner, personalegrupper og eksterne institutioner der samarbejdes med: I ØNH kirurgisk klinik er hovedparten af plejepersonalet sygeplejersker, og enkelt social og sundhedsassistenter. Der er et tæt tværfagligt samarbejde med læger, tandlæger, diætister, ergoterapeuter, fysioterapeuter, sekretærer, logopæder, portører, bioanalytikere, tolke. Desuden samarbejdes med personalet i andre centre, fx. Finsencentret, når cancerpt skal fortsætte behandlingen i deres regi, med Center for kræft og sundhed, som pt. henvises til i efterforløbet, og med tale- og høreinstituttet/ center for voksenundervisning. Desuden samarbejdes med hjemmeplejen, praktiserende læger, og med lokalhospitalet, som patienten er tilknyttet. Eksempelvis hospitaler/ambulatorier, distriktspsykiatri/social psykiatri, primær/hospital, psykiatri/hospital, privatpraktiserende læger, sundhedscentre mm.. REDEGØRELSE AF SYGEPLEJEFAGLIGE FORHOLD Borger/patientsituationer og forløb Redegør for typiske borger/patientsituationer og forløb indenfor området, der danner det faglige grundlag for, at studerende kan udvikle kompetencer i relation til læringsudbyttet: Klinikken behandler elektive og akutte patienter i alle aldre med kirurgiske og medicinske sygdomme i ører, næse, bihuler, mundhule, spytkirtler, svælg, struben og halsens bløddele. Der behandles en række almene men også ofte komplicerede og komplekse sygdomme, herunder diagnosticering og behandling af forskellige former for cancer i hovedhalsområdet. De elektive og benigne forløb foregår primært på Gentofte matriklen, de akutte og komplekse forløb, Tand, mund og kæbekirurgi samt udredning og behandling af cancer foregår på Rigshospitalet. Sygeplejen omfatter pleje og omsorg relateret til ovenstående sygdomsområder. Det drejer sig meget ofte om komplekse forløb, og dermed komorbiditet som gør det muligt og nødvendigt at arbejde med både den kirurgiske og medicinske sygepleje. Typiske problemstillinger kan være modtagelse og sygepleje af den akutte patient, information til og klargøring af pt. til operation, postoperativ sygepleje til operationspatienter, både ved små, såvel som store og komplicerede indgreb. Patienter i ernæringsrisiko, refeeding syndrom, sondeernæring, problemstillinger i f t smertebehandlingen, påvirket respiration, tracheostomi, blødninger, patienter i krise (akut indlagte patienter eller patienter med nydiagnosticeret cancer), terminale patenter. REDEGØRELSE AF UDDANNELSESMÆSSIGE FORHOLD Samarbejdsformer og læringsmuligheder 1. Redegør for tilrettelæggelsen af den kliniske undervisning og vilkårene for den studerendes deltagelse (max 200 tegn inkl. mellemrum): (Gerne med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellen) I HOC tilrettelægger vi uddannelse med afsæt i uddannelsesstrategi for HOC. Her arbejder vi med 3 fælles indsatsområder: 1. Refleksion, vejledning og feedback. I alle klinikker gennemføres refleksionsseancer med deltagelse 4

5 af sygeplejestuderende og sosu elever på forskellige uddannelsesniveau. Dette varetages af klinisk underviser. Vi har rigtig gode erfaringer med dette, idet de på den måde kan lære af hinanden, og byde ind med forskellige teoretiske perspektiver. En sidegevinst er, at de studerende og elever i samme klinik lærer hinanden bedre at kende og dermed kan støtte sig til hinanden i forløbet. 2. Kontinuitet i vejledningen, blandt andet vha. vagtplanlægning for og med de studerende så de følger deres vejlederes vagter mest muligt. 3. Planlægning af forløb for de studerende, således at de oplever patientens vej gennem systemet, og dermed mulighed for at sætte fokus på patientperspektiv, sammenhængende patientforløb, patientsikkerhed og meget andet. Se i øvrigt eksempler på forløb beskrevet her: Se statusrapport om uddannelsestrategi her: De studerendes placering i klinikken afgøres af, hvor de bedst kan opfylde deres læringsudbytte for modulet. 2. Redegør for samarbejdsformer/muligheder mellem den kliniske vejleder og den studerende (max 200 tegn inkl. mellemrum): I forløbet arbejdes med temaer og fokusområder i forhold til modulets læringsudbytte og den studerendes studieplan. Således kan klinisk vejleder og daglig vejleder reflektere med den studerende både i forhold til den direkte patientsituation, og i forhold til temaerne. Den studerendes kompetencer udvikles således at opgaverne varetages med større og større selvstændighed. I de planlagte refleksionsseancer med klinisk underviser ( se pk.1), tages afsæt i en klinisk problemstilling fra en aktuel oplevet situation fra praksis, der gennemføres en refleksionsproces, hvor forskellige relevante teoretiske perspektiver inddrages og relateres til den konkrete situation, hvorved den studerende trænes i kvalificeret klinisk vurdering med inddragelse af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden I den planlagte klinikundervisning, hvor vi samler alle studerende fra samme modul på tværs af klinikkerne i HOC, og hvor der undervises i temaer relevant for modulet. Eksempler på undervisning på modul 12 er journalclub, hvor der analyseres og vurderes forskningsartikler som relateres til egen klinisk praksis. Undervisning om kvalitetsudvikling, hvor kvalitetskoordinatoren i centeret underviser sammen med kliniske undervisere, og de studerende undervejs arbejder med egen klinisk problemstilling. Hvor det er muligt, inddrages simulationstræning, idet vi har flere uddannede facilitatorer blandt de kliniske undervisere, som har kompetencer til at udvikle og facilitere systematiske simulationsscenarier med efterfølgende debriefing. Alle m12 studerende deltager i fællesundervisning med medicinstuderende omkring stuegang, som er baseret på simulation og med fokus på det tværprofessionelle samarbejde. Et andet eksempel på det er et koncept på tværs af Rigshospitalet, et ledelsesscenarie, hvor en del af de studerende får mulighed for at træne ledelse, prioritering og koordinering. 3. Redegør for hvordan den studerendes studiemetoder inddrages i læringsmulighederne (max 200 tegn inkl. mellemrum): (Fx Portfolio og den individuelle studieplan) De studerende afleverer nogle skriftlige afleveringer til klinisk underviser undervejs i forløbet med det formål at anvende relevant teori i forhold til en beskrevet klinisk situation, og for at den studerende kan træne sin skriftliggørelse og således er bedre rustet til intern prøve. Klinisk underviser giver feedback på disse afleveringer. De studerende opbevarer de skriftlige afleveringer i deres portfolio, og kan således følge egen læringsproces. Hvilke studiemetoder den studerende bruger i den forbindelse, planlægges i forbindelse med studiesamtale og individuel studieplan med udgangspunkt i den enkeltes læringsstil, og følges op til hver studiesamtale. Den studerende opfordres til at inddrage perspektiver som er relevante i forhold til læringsudbyttet for modulet i sine afleveringer. 4. Redegør for andre tiltag, der kan understøtte den studerendes faglige læring og udvikling, herunder eventuelle krav/forventninger til den studerende (max 200 tegn inkl. mellemrum): Generelt forventer vi, at de studerende har en seriøs tilgang til studiet, som vises i deres engagement, 5

6 skriftlige afleveringer og ved et 100 % fremmøde i klinikken. Vi anbefaler de studerende at undgå at tage meget arbejde o.l. ved siden af klinikforløbet. Ifølge studieaktivitetsmodellen, skal man som studerende regne med at en studieuge er på 40 timer, man skal altså regne med at bruge 10 timer hjemme på selvstudie ugentligt. 5. Redegør for hvilke sygepleje- og sundhedsfaglige forsknings- og udviklingsaktiviteter den studerende har mulighed for at forholde sig til, få indblik i eller deltage i (max 200 tegn inkl. mellemrum): I ØNH kirurgisk klinik er udarbejdet en strategi for forskning og udvikling i sygeplejen , hvor en del af strategien fokuserer på inddragelse af studerende i udviklings- og forskningsaktiviteter i klinikken. Det er en igangværende proces at implementere denne kultur, og tænke studerendes ressourcer ind i dette område På modul 12 mødes de studerende i klinikken med udviklingssygeplejersken til information om igangværende projekter og mulighederne for at følge med og evt. deltage i dele af disse. Dette møde kan også inspirere de studerende til kliniske problemstillinger til intern prøve, og til mulig dataindsamling i modul 13 og 14 I ØNH findes nøglepersoner for smertebehandling, hygiejne, ernæring, trachealkanylepleje, dokumentation kræftrehabilitering og sårbehandling, og den studerende har mulighed for at opsøge disse for information om nyeste viden på området og konkrete handlingsanvisninger relateret til den aktuelle pleje. GENEREL STUDIEPLAN TIL MODUL 12 Generel studieplan Den generelle studieplan skal give den studerende mulighed for at udarbejde den individuelle studieplan. Redegør for hvordan det er muligt at opnå modulets læringsudbytte 5 og modulets fast- og planlagte studieaktivitet: Beskriv læringsmulighederne indenfor medicinsk og kirurgisk sygepleje: 1. At søge, sortere, tilegne sig og vurdere praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden med relevans for professionsområdet. At reflektere over sundhedsvæsenets og sygeplejeprofessionens rammer og vilkår, med inddragelse af relevant teori Søge og forholde sig kritisk til ny viden fra kliniske databaser- pubmed/ Cinahl o.l., relevante hjemmesider samt fagbibliotek I journalclub undervisning i at vurdere forskningsartikler, samt reflektere over anvendelsen af resultaterne i egen klinisk praksis Være bevidst om overholdelse af de etiske retningslinjer for sygeplejeforskning i forbindelse med projektarbejde og opgaveskrivning At have forståelse for, og forholde sig kritisk reflekterende til forskellige kvalitative og kvantitative metoder i relation til projektarbejde 2. At anvende udvalgte analysemetoder ud fra forskellige perspektiver i bearbejdning af generelle og specifikke sygeplejefaglige problemstillinger. I forbindelse med udarbejdelse af skriftligt oplæg til intern prøve anvendes udvalgte analysemetoder afhængig af deres kliniske problemstilling og dataindsamlingsmetode. 3. At anvende specialiserede dataindsamlingsmetoder knyttet til sygeplejeprofessionen og analysere empiriske data ud fra forskellige teoretiske perspektiver. At anvende sygeplejeprocessen til den komplekse, den akutte og den kroniske patient i planlægningen af patientforløbet At anvende VIPS systematikken i de forskellige faser af indlæggelsesforløbet til dataindsamling, klinisk vurdering og klinisk beslutningstagning I refleksionsprocesser og med udgangspunkt i specifikke og generelle sygeplejefaglige 5 Hvis det enkelte kliniske undervisningssted ikke kan udfolde modulets læringsudbytte kan der samarbejdes med andre afdelinger/sektorer i forhold til at opnå modulets læringsudbytte. 6

7 problemstillinger, analyseres disse med inddragelse af relevant teori fra forskellige perspektiver med henblik på ny forståelse og nye erkendelser, og dermed en læringsproces I forbindelse med intern prøve forløb indsamler den studerende empiri til sin opgave i klinikken, og har her mulighed for at anvende forskellige metoder jævnfør vejledning til indsamling af empiri på Rigshospitalet 4. At inddrage kliniske retningslinjer, udviklings- og forskningsarbejde i tilrettelæggelse af pleje og behandling At redegøre for relevante kvalitetsstandarder i den danske kvalitetsmodel samt vejledninger, instrukser og politikker fx. Indenfor patientsikkerhed, pt. rettigheder, hygiejne, behandlingsprincipper Medvirke til implementering og anvendelse af ny viden i klinisk praksis hos den enkelte patient, blandt andet ved formidling af pointer fra forskningsartikel i egen afdelin Søge og forholde sig kritisk til ny viden fra kliniske databaser: Pubmed/ Cinahl o.l., relevante hjemmesider samt fagbibliotek 5. At lede sygepleje herunder prioritere, koordinere og delegere sygepleje inden for givne rammer og medvirke til at sikre sammenhængende patientforløb og patientsikkerhed i samarbejde på tværs af sektorer og institutioner. At varetage stuegangsmæssige opgaver i relation til egne patienter og i samarbejde med relevante tværfaglige samarbejdspartnere Ledelse, koordinering, delegering og prioritering af plejeopgaver ud fra den enkelte faggruppes og persons ansvars- og kompetenceområde og opgavens kompleksitet At redegøre for specialerettet sygepleje til egne patienter i det hele patientforløb At opnå indsigt i den organisatoriske opbygning i klinikken og kunne agere hensigtsmæssigt i forhold til kommandovejene under vejledning At opnå viden om tværfaglige samarbejdspartneres kerneydelser og ressourcer, samt argumentere for inddragelse af disse i relation til patientforløbene At opnå forståelse for muligheder og barrierer i samarbejdet med kolleger på tværs af sektorer, samt medvirke til at optimere det sammenhængende patientforløb og patientsikkerhed 6. At samarbejde med patienter og pårørende med respekt for menneskers forskellige værdier, opfattelser og reaktioner i forbindelse med sundhed, sygdom og sygepleje som grundlag for udførelse af professionel omsorg. At planlægge, udføre og evaluere sygeplejen i det præ- og postoperative forløb, i samarbejde med den enkelte patient At medinddrage den tilstedeværende pårørende som ressourceperson udfra patientens ønske og perspektiv 7. At redegøre for muligheder og barrierer knyttet til kvalitets- og udviklingsarbejde. At være bevidst om dokumentationens betydning for forskning og udvikling At have kendskab til forskellige former for kvalitetsovervågning, eks. audit, patienttilfredshedsundersøgelser, kliniske databaser samt forståelse for anvendelse af disse At have kendskab til akkreditering, herunder formål og betydning på alle niveauer i organisationen At opnå forståelse for sammenhænge mellem kvalitetsudvikling og kompetenceudvikling 8. At beherske gældende dokumentationspraksis, administrative procedurer samt forholde sig kritisk til kvaliteten af den udførte sygepleje. At anvende VIPS systemet i dokumentationsredskabet KISO, og se fordele og ulemper herved At anvende elektroniske systemer i afsnittet, eks. ORBIT, LABKA, OPUS, EPM, RIS 9. At deltage i implementering af resultater fra udviklings- og forskningsarbejde i sygeplejevirksomhed. At have kendskab til igangværende udviklingsprojekter i klinikken Deltage i igangværende kvalitets- og udviklingsarbejde i klinikken, eksempelvis i form af deltagelse i lokal audit eller deltagelse i udarbejdelse af patientinformationsmateriale Redegør for hvilke elementer fra Logbog i medicinhåndtering, der er mulighed for at deltage i på modulet: Modul 12 studerende arbejder videre med samme muligheder som modul 11 studerende, men idet medicin 7

8 ikke er primært fokus i læringsudbytterne, placeres modul 12 studerende også i afsnit hvor der ikke er så meget medicinering. De kan dog stadig fokusere på medicin ved at sætte sig ind i egne patienters medicinstatus, og anvende denne viden til observation af pt. Redegør for læringsmulighederne indenfor medicinsk 6 og kirurgisk sygepleje 7 : Patienter der indlægges i HOC, har meget ofte komplekse forløb, og dermed komorbiditet som gør det muligt og nødvendigt at arbejde med både den kirurgiske og medicinske sygepleje. Hos disse patienter er der ofte et tæt samarbejde med de relevante medicinske specialer, således at pt. får den bedst mulige behandling. Evaluering og kvalitetsudvikling Redegør for hvordan evalueringer 8 indgår i en fortsat kvalitetssikring af klinisk undervisning, fx drøftelser med ledelsen og andet: De studerende evaluerer via udeva.dk, og desuden har vi et evalueringsskema med fokus på indsatserne i vores uddannelsesstrategi. Svarene danner udgangspunkt for løbende revidering og tilpasning af den kliniske undervisning i klinikken. Evalueringerne drøftes både i uddannelsesteamet, og hver enkelt klinisk underviser følger op på evalueringerne fra egne studerende i samarbejde med ledere og vejledere i klinikken med henblik på fortsat kvalitetsudvikling. Desuden evalueres på den fælles klinikundervisning, særligt når ny undervisning implementeres med henblik på vurdering af effekt og behov for justeringer i undervisningskoncepterne. Udarbejdet af Dato: 2015 Navn (e): Anne Frandsen og Tine Bloch Jensen Titel (er): Anne F er Klinisk uddannelsesansvarlig spl og Klinisk underviser, og Tine Bloch Jensen er Ledende oversygeplejerske adresse (r): anne.frandsen@regionh.dk, Tine.bloch.jensen@regionh.dk Tlf.: Anne F tlf , Tine B.J Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, skal ledelsen af det kliniske undervisningssted orientere den kliniske koordinationsenhed herom. 6 Medicinsk sygepleje forstås som: Der skal være patientforløb indenfor medicinsk sygepleje. Der skal være en klinisk sygeplejeske med relevant kompetence, der kan vejlede den studerende indenfor medicinsk sygepleje. 7 Se medsendt bilag til inspiration: Organisatoriske og læringsmæssige rammer for opnåelse af kompetencer i kirurgisk sygepleje afkortet forløb. 8 Her tænkes på alle former for evaluering af klinisk undervisning, herunder evalueringer udsendt fra UDEVA og fra uddannelsesinstitutionen. 8