GODKENDELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED DETTE DOKUMENTET BESTÅR AF:

Transkript

1 GODKENDELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED DETTE DOKUMENTET BESTÅR AF: 1. GRUNDLAG FOR GODKENDELSE TIL KLINISK UNDERVISNING 2. GENEREL KLINISK STUDIEPLAN TIL MODUL 4 GENERELLE KRITERIER FOR GODKENDELSE TIL KLINISKE UNDERVISNINGSSTEDER 1 Et klinisk undervisningssted er et ledelsesmæssigt afgrænset område inden for sundhedsområdet eller det sociale område, der af uddannelsesinstitutionen er godkendt som undervisningssted for sygeplejestuderende. Ledelsen på det kliniske undervisningssted er ansvarlig for at sikre rammer og vilkår, som et godkendt klinisk undervisningssted skal leve op til. Godkendelsen af et klinisk undervisningssted gælder for tre år og godkendelsen er skriftlig. Godkendelsen varetages på de tre uddannelsesinstitutioners vegne af den Kliniske Koordinationsenhed (KKE). Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, skal ledelsen af det kliniske undervisningssted orientere den Kliniske Koordinationsenhed herom. Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, kan uddannelsesinstitutionen trække en godkendelse tilbage. Endvidere kan en godkendelse undtagelsesvis meddeles betinget med henblik på, at det kliniske undervisningssted inden for en nærmere afgrænset periode skal indfri godkendelseskravene. Godkendelsesdokumentet er godkendt i RKU d. 21. november Revideret den Jf. Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje, afsnit 7: Kriterier for godkendelse af klinisk undervisningssteder. 1

2 GRUNDLAG FOR GODKENDELSE TIL KLINISK UNDERVISNING REDEGØRELSE AF ORGANISATORISKE OG LEDELSESMÆSSIGE FORHOLD Organisatoriske grundlag, rammer og vilkår Betegnelse for det kliniske undervisningssted: (indsæt eventuelt link til hjemmeside) Rigshospitalet, HovedOrtoCentret, Børneklinikken, afsnit 3082 og 3083 Hvem har det ledelsesmæssige ansvar Navn: Kim Bo Christensen Stilling: Oversygeplejerske adresse: Hvem har det uddannelsesmæssige ansvar for det område der søges godkendelse til?: Navn: Anne Frandsen Stilling: Klinisk uddannelsesansvarlige sygeplejerske i HOC adresse: anne.frandsen@regionh.dk Redegør for de kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer og kompetencer 2 : De kliniske vejledere i klinikken har 1/6 diplomuddannelse, klinisk vejledermodul og har desuden specialeerfaring Klinisk underviser Gry Tange er tilknyttet afsnit 3101/-2.. Gry Tange er udannet sygeplejerske i Har herudover pædiatrisk efteruddannelse (2000), en fuld sundhedsfaglig diplomuddannelse samt en masteruddannelse i uddannelse og læring (RUC 2012). Mailadresse: gry.tange@regionh.dk Redegør for samarbejdet mellem den uddannelsesansvarlige, den koordinerende kliniske vejleder og den daglige kliniske vejleder: Den uddannelsesansvarlige sygeplejerske har det overordnede administrative og faglige ansvar for sygeplejerskeuddannelsen i centret. Den kliniske uddannelsesansvarlige sygeplejerske refererer til centerchefsygeplejersken. Uddannelsesansvarlige spl. er faglig leder for uddannelsesteamet, som er gruppen af kliniske undervisere i HOC. Den uddannelsesansvarlige sygeplejerske er en del af klinisk uddannelsesråd for sygeplejerskeuddannelsen (KURS), hvor uddannelsesindsatsen på tværs af centrene koordineres. Den kliniske underviser refererer til oversygeplejersken i de(n) klinikker hun er tilknyttet, og har det overordnede ansvar for at sikre at uddannelsen i klinikken tilrettelægges i overensstemmelse med studieordninger og fastsatte læringsudbytter for den kliniske uddannelse. De kliniske undervisere er involveret i kvalitetsudvikling både i HOC og på tværs af centre. Den kliniske underviser samarbejder og koordinerer de studerendes forløb i samarbejde med afdelingssygeplejersker og vejledere i klinikken. Den kliniske underviser samarbejder tæt med vejlederne i klinikken omkring den enkelte studerendes forløb. Den kliniske vejleder og daglige vejleder varetager de daglige pædagogiske opgaver omkring de studerende, og den kliniske vejleder er desuden i varierende grad involveret i de studerendes fastlagte studieaktiviteter, undervisning og interne prøver. Redegør for hvor mange timer i gennemsnit pr. uge 3 den kliniske vejleder har til rådighed til planlægning af det kliniske forløb og samarbejdet med den tilknyttede underviser: Planlægningen af de studerendes kliniske undervisningsforløb varetages i stor udstrækning af den tilknyttede kliniske underviser, som i sin fulde arbejdstid har uddannelsesopgaven som kerneområde. Den kliniske underviser indgår derfor ikke i den daglige patientpleje. De kliniske vejledere indgår i den daglige patientpleje og varetager sideløbende hermed den daglige vejledning af de studerende. 2 Minimumskravet for godkendelse er en sygeplejeuddannelse og en 1/6 diplomuddannelse. 3 Intentionen med denne oplysning er at opgaver og ressourcer er i rimeligt forhold til hinanden. 2

3 Redegør for hvor mange timer i gennemsnit pr. uge 4 den kliniske vejleder har til rådighed sammen med den studerende: De studerendes mødetider planlægges så vidt muligt således, at de følger den/ de kliniske vejlederes vagtplan (dag og aftenvagter), hvilket resulterer i, at den/ de kliniske vejledere kontinuerligt er til rådighed for og er sammen med den/de studerende. De dage, hvor der ikke er en klinisk vejleder til rådighed for den studerende, er der en daglig vejleder, som støtter op om den læring, der er planlagt. Redegør for pædagogiske og faglige kvalifikationer for de sygeplejersker den kliniske vejleder evt. uddelegerer den kliniske undervisning til: De daglige vejledere som ind imellem følger de studerende har specialeerfaring og de fleste af dem har regionens 4 dages kursus: læring i klinisk praksis. Redegør for ansvarsfordeling mellem den uddannelsesansvarlige, den koordinerende kliniske vejleder og den daglige kliniske vejleder i forhold til klinisk undervisning og vejledning/bedømmelse ved intern prøve, herunder deltagelse i studiesamtaler, fastlagt studieaktivitet, ansvar for inddragelse af den studerendes studieplan og Portfolio, herunder Logbog i medicinhåndtering: I HovedOrtoCentret er der 6 kliniske undervisere, som hver er knyttet èn eller flere klinikker med tilhørende afsnit. Den kliniske underviser har et tæt samarbejde med ledelsen og de kliniske vejledere og daglige vejledere i de pågældende afsnit. De kliniske undervisere mødes med de kliniske vejledere og daglige vejledere fra deres klinikker i et forum kaldet faglig sparring. Her reflekteres over vejledningssituationer, og udveksles inspiration og erfaringer med vejledning af studerende. Herudover afholdes halvårlige temadage for alle vejledere i HOC. Den uddannelsesansvarlige sygeplejerske i centeret og de kliniske undervisere arbejder tæt sammen i et team omkring kvalitetssikring - og udvikling, planlægning og udførelse af undervisning til de studerende. Den øvrige kliniske undervisning tilrettelægges af teamet af kliniske undervisere, således at alle studerende i centeret på samme modul gennemgår den samme fælles undervisning. Den kliniske underviser har ansvar for tilrettelæggelse af hele det kliniske undervisningsforløb, og giver pædagogisk supervision af både studerende og vejledere. Den kliniske underviser er vejleder for den studerende i praksisnære patientsituationer i forbindelse med fastlagte studieaktiviteter og dataindsamling til intern prøve. Er eksaminator ved internt prøveforløb. Vejleder den studerende i litteraturvalg og giver skriftlig feedback på skriftlige afleveringer. Varetager al undervisning som ikke foregår bedside; fx færdigheds- og simulationstræning og refleksion i grupper. Den kliniske underviser deltager i alle studiesamtaler, og er ansvarlig for at sikre at betingelserne for læring er til stede gennem forløbet. Endelig er den kliniske underviser til rådighed for støtte til den studerende, hvis og når det er nødvendigt i forløbet. Den praksisnære vejledning tilrettelægges fra dag til dag i samarbejde mellem klinisk vejleder, daglig vejleder og studerende. Vejlederne udvælger læringssituationer for den studerende, som tilgodeser læringsudbyttet for modulet. Vejledningen foregår ved før- og eftervejledning, og tilpasset den enkelte studerendes læringsstil. De deltager desuden i studiesamtalerne med den studerende Både klinisk underviser og klinisk vejleder viser interesse for og efterspørger den studerendes Portfolio, individuelle studieplan og medicinlogbog, og særligt i forbindelse med studiesamtalerne er disse i fokus, mhp. en status. Tværfaglige og tværsektorielle forhold Redegør for de tværfaglige samarbejdsmuligheder, ressourcepersoner, personalegrupper og eksterne institutioner der samarbejdes med: I Børneklinikken samarbejdes der tværprofessionelt med bl.a. læger, sekretærer, fysioterapeuter, ergoterapeuter, diætister, bioanalytikere, gipseteknikere, portører, fotografer, socialrådgivere, talepædagoger, specialsundhedsplejersker, tolke, krisepsykologer og tolke. Derudover er der et samarbejde med afsnit eksempelvis intensivafsnittet, traumecentret, opvågningsafsnit, røntgenafsnit samt med læger 4 Intentionen med denne oplysning er at opgaver og ressourcer er i rimeligt forhold til hinanden. 3

4 med specialviden inden for pædiatriske sygdomme. Eksternt samarbejdes der med bl.a. sundhedsplejersker, specialsundhedsplejersker, talepædagoger og bandagister. Eksempelvis hospitaler/ambulatorier, distriktspsykiatri/social psykiatri, primær/hospital, psykiatri/hospital, privatpraktiserende læger, sundhedscentre mm.. REDEGØRELSE AF SYGEPLEJEFAGLIGE FORHOLD Borger/patientsituationer og forløb Redegør for typiske borger/patientsituationer og forløb indenfor området, der danner det faglige grundlag for, at studerende kan udvikle kompetencer i relation til læringsudbyttet: Børneklinikken undersøger og behandler børn og unge, der har brug for kirurgisk behandling inden for områderne: Plastikkirurgi, øjensygdomme, sygdomme i bevægeapparatet, øre-, næse- og halssygdomme, tand-, mund-, og kæbesygdomme. De indlagte børn/unge er i alderen 0-15 år og har som regel en forælder/ Pårørende medindlagt. De studerende har mulighed for at modtage og pleje den såvel elektive som akutte patient, information til og klargøring af pt. til operation, pleje af operationspatienter ved små, såvel som ved store og komplicerede indgreb. Samarbejdet med de indlagte børns forældre fylder en del i plejeforløbene. Børneklinikken er opdelt i to afsnit Afsnit 3082: Modtager hovedsageligt børn/unge med læbe-/ganespalter. Herudover modtager afsnittet børn/unge med øjenlidelser og med traumer/lidelser i tand, mund og kæbe. Afsnit 3083: Modtager hovedsageligt børn/unge med medfødte ortopædkirurgiske lidelser, men modtager også børn med ortopædkirurgiske traumer til akut kirurgisk behandling. Herudover modtager afsnit 3083 børn/unge med øre-, næse- og halslidelser. REDEGØRELSE AF UDDANNELSESMÆSSIGE FORHOLD Samarbejdsformer og læringsmuligheder 1. Redegør for tilrettelæggelsen af den kliniske undervisning og vilkårene for den studerendes deltagelse (max 200 tegn inkl. mellemrum): (Gerne med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellen) I HOC tilrettelægger vi uddannelse med afsæt i uddannelsesstrategi for HOC. Her arbejder vi med 3 fælles indsatsområder: 1. Refleksion, vejledning og feedback. I alle klinikker gennemføres refleksionsseancer med deltagelse af sygeplejestuderende og sosu elever på forskellige uddannelsesniveau. Dette varetages af klinisk underviser. Vi har rigtig gode erfaringer med dette, idet de på den måde kan lære af hinanden, og byde ind med forskellige teoretiske perspektiver. En sidegevinst er, at de studerende og elever i samme klinik lærer hinanden bedre at kende og dermed kan støtte sig til hinanden i forløbet. 2. Kontinuitet i vejledningen, blandt andet vha. vagtplanlægning for og med de studerende så de følger deres vejlederes vagter mest muligt. 3. Planlægning af forløb for de studerende, således at de oplever patientens vej gennem systemet, og dermed mulighed for at sætte fokus på patientperspektiv, sammenhængende patientforløb, patientsikkerhed og meget andet. Se statusrapport om uddannelsesstrategi herhttp:// De studerendes placering i klinikken afgøres af, hvor de bedst kan opfylde deres læringsudbytte for modulet. 2. Redegør for samarbejdsformer/muligheder mellem den kliniske vejleder og den studerende (max 200 tegn inkl. mellemrum): 4

5 I løbet af modulet arbejdes der med temaer/ fokusområder i forhold til såvel modulets læringsudbytte som i forhold den studerendes studieplan. Således kan klinisk/daglig vejleder reflektere med den studerende både i forhold til konkrete patientsituationer og i forhold til temaer og fokusområder. Efterhånden som den studerendes kompetencer udvikles, varetager han/hun de sygeplejefaglige opgaver med større og større selvstændighed. I de planlagte refleksionsseancer med klinisk underviser ( se pkt.1), tages der afsæt i en klinisk problemstilling på baggrund af en konkret oplevet situation fra praksis. Relevante teoretiske perspektiver (fra praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden) inddrages og relateres til den konkrete problemstilling. Herved trænes den studerende i kvalificeret klinisk vurdering og beslutningstagen. I klinikundervisningen samles alle studerende fra samme modul på tværs af klinikkerne i HOC. Klinikundervisningen tager afsæt i temaer, der er relevante for modulet. Hvor det er muligt, inddrages simulationstræning, idet HOC har flere uddannede facilitatorer blandt de kliniske undervisere. Disse har kompetencer til at udvikle og facilitere systematiske simulationsscenarier med efterfølgende debriefing. 3. Redegør for hvordan den studerendes studiemetoder inddrages i læringsmulighederne (max 200 tegn inkl. mellemrum): (Fx Portfolio og den individuelle studieplan) De studerende aflevere nogle skriftlige afleveringer til klinisk underviser undervejs i forløbet med det formål at anvende relevant teori i forhold til en beskrevet klinisk situation, og for at den studerende kan træne sin skriftliggørelse og således er bedre rustet til intern prøve. Klinisk underviser giver feedback på disse afleveringer. De studerende opbevarer de skriftlige afleveringer i deres portfolio, og kan således følge egen læringsproces. Hvilke studiemetoder den studerende bruger i den forbindelse, planlægges i forbindelse med studiesamtale og individuel studieplan med udgangspunkt i den enkeltes læringsstil, og følges op til hver studiesamtale. Den studerende opfordres til at inddrage perspektiver som er relevante i forhold til læringsudbyttet for modulet i sine afleveringer. 4. Redegør for andre tiltag, der kan understøtte den studerendes faglige læring og udvikling, herunder eventuelle krav/forventninger til den studerende (max 200 tegn inkl. mellemrum): Generelt forventer vi, at de studerende har en seriøs tilgang til studiet, som vises i deres engagement, skriftlige afleveringer og ved et 100 % fremmøde i klinikken. Vi anbefaler de studerende at undgå at tage meget arbejde o.l. ved siden af klinikforløbet. Ifølge studieaktivitetsmodellen, skal man som studerende regne med at en studieuge er på 40 timer, man skal altså regne med at bruge 10 timer hjemme på selvstudie ugentligt. 5. Redegør for hvilke sygepleje- og sundhedsfaglige forsknings- og udviklingsaktiviteter den studerende har mulighed for at forholde sig til, få indblik i eller deltage i (max 200 tegn inkl. mellemrum): HovedOrtoCentret har udarbejdet en strategi for forskning og udvikling i sygeplejen , hvor en del af strategien fokuserer på inddragelse af studerende i udviklings- og forskningsaktiviteter i klinikken. Det er en igangværende proces at implementere denne kultur, og tænke studerendes ressourcer ind i dette område. Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling har nøglepersoner bl.a. inden for områderne: Smertebehandling, hygiejne, sårpleje, ernæring og dokumentation. De studerende har mulighed for at gå i dialog med nøglepersonerne og kan herved blive opdateret omkring den nyeste viden inden for de pågældende områder. Børneklinikken har herudover såkaldte ungeambassadører, der arbejder med at forbedre forholdene for de indlagte unge fra 12 år og opefter. På modul 12 mødes de studerende med oversygeplejersken, der informerer de studerende om igangværende projekter samt om mulighederne for evt. at deltage i dele af disse. Dette møde kan også inspirere de studerende til kliniske problemstillinger til intern prøve, og til mulig dataindsamling i modul 13 og 14. 5

6 GENEREL STUDIEPLAN TIL MODUL 4 Generel studieplan Den generelle studieplan skal give den studerende mulighed for at udarbejde den individuelle studieplan. Redegør for hvordan det er muligt at opnå modulets læringsudbytte 5 og modulets fast- og planlagte studieaktivitet: 1. At reflektere over patientsituationer i relation til den enkeltes levevilkår, evner, muligheder samt sygeplejeinterventioner i forbindelse hermed Den studerende vil blive trænet i at reflektere over patientsituationer og synliggøre sine refleksioner over for såvel daglig vejleder som klinisk vejleder/underviser, f.eks. ved den daglige refleksion med klinisk-/daglig vejleder og fællesrefleksion med medstuderende fra andre moduler. Den studerende vil blive trænet i at reflektere over børns og deres familiers levevilkår samt deres evner og muligheder for at mestre deres situation fysisk, psykisk og socialt. Den studerende vil også få mulighed for at udføre sygeplejeinterventioner i relation til barnets/familiens aktuelle og potentielle sygeplejefaglige problemstillinger. Patienterne kommer fra alle dele af landet, inkl. Grønland og Færøerne og fra alle sociale lag. Den studerende bliver således udfordret i at kommunikere med forældre og børn i alle aldre, på forskellige udviklingstrin og fra forskellige sociale lag. 2. At begrunde valg af sygeplejeinterventioner på baggrund af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden om grundlæggende klinisk virksomhed Den studerende vil blive trænet i at begrunde sine sygeplejeinterventioner, bl.a. ved at henvise til praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden fra f.eks. teoribøger og forskningsartikler. Den studerende skal f.eks. således kunne begrunde sin vurdering af en patients cirkulatoriske status på baggrund af sin viden omkring normalværdier for blodtryk, puls og respiration samt de kliniske observationer, forbundet hermed. 3. At observere og identificere fænomener knyttet til fysiologiske behov og reaktioner på sygdom og lidelse Den studerende vil blive trænet i at vurdere patienters reaktioner på sygdom og lidelse samt i at identificere deres fysiologiske behov. Det kan f.eks. dreje sig om at vurdere, om dehydrering eller blodtab kan være årsagen til en patients konfusion og svimmelhed. 4. At anvende kliniske metoder til vurdering af patienters fysiologiske tilstand, herunder ernæringstilstand Den studerende vil blive trænet i at udføre i f.eks. ernæringsscreening, faldscreening, og tryksårsvurdering, udregne væskebalance, vurderes børns smerter vha. f.eks. VAS-score og FLACC-score, vurdere risiko for tryksår, m.m. 5. At identificere sygeplejebehov, opstille mål, udføre, evaluere og dokumentere individuelle patientforløb Den studerende vil blive trænet i at udføre sygeplejeinterventioner på baggrund af VIPSmodellen/sygeplejeprocessen, hvilket indebærer at han/hun på baggrund af sine kliniske observationer samt hans/hendes teoretiske viden, skal kunne identificere aktuelle såvel som potentielle sygeplejediagnoser, opstille mål (ifølge SMART-modellen) kortsigtede, såvel som langsigtede for sine sygeplejeinterventioner og efterfølgende udføre og evaluere sygeplejeinterventionerne. Den studerende undervises/vejledes i at dokumentere sine sygeplejeinterventioner i den elektroniske patientjournal (KISO). 6. At anlægge et patientperspektiv og samarbejde med patient og fagpersoner om planlægning, udførelse og evaluering af sygepleje Den studerende vil blive trænet i at anlægge et patientperspektiv: Hvordan ser patienten/barnet på sin egen sygdom? Hvordan ser barnets forældre på barnets sygdom? Hvordan forholder patienten/barnet til sin sygdom og hvilke mestringsstrategier benytter han/hun sig af? Hvordan 5 Hvis det enkelte kliniske undervisningssted ikke kan udfolde modulets læringsudbytte kan der samarbejdes med andre afdelinger/sektorer i forhold til at opnå modulets læringsudbytte. 6

7 forholder barnets forældre sig til barnets sygdom, og hvilke mestringsstrategier benytter forældrene/familien sig af? Hvordan påvirker familiens kulturelle og religiøse baggrund barnets/familiens syn på sundhed og sygdom? etc. Udgangspunktet for den studerendes sygeplejeinterventioner er samarbejdet med patienten (barnet) og barnets forældre. Den studerende vil få mulighed for at samarbejde med relevante fagpersoner, f.eks. læger, fysioterapeuter, specialsundhedsplejersker og talepædagoger omkring planlægning, udførelse og evaluering af sygeplejen. 7. At foretage udvalgte kliniske vurderinger og instrumentelle sygeplejehandlinger Den studerende vil blive trænet i at foretage kliniske vurderinger af patienten, f.eks.: Observation: Patienten er varm og svedende. Refleksion: Er patienten/barnet febrilt? Sygeplejeintervention? 8. At foretage grundlæggende hygiejniske principper og overholde gældende retningslinjer Den studerende vil trænet i at overholde grundlæggende hygiejniske principper i forhold til egen håndhygiejne, patientens personlig pleje, sterile og rene procedurer, håndtering af affald, m.m. Fastlagt studieaktivitet Er - så vidt muligt - altid udførelse af et sengebad på scoliosepatient. Scoliosepatienter er som regel teenagepiger (og drenge), der grundet deres alder - som regel ikke vil have, at deres forældre hjælper dem med deres personlige hygiejne. Det faktum åbner mulighed for, at en sygeplejestuderende kan udføre sygeplejeinterventioner i forbindelse med hjælp til personlig hygiejne af scoliosepatienter. De første postoperative dage har scoliosepatienter drop, dræn, KAD og epiduralkateter, hvilket giver den studerende yderligere læringsmuligheder i udførelsen af den fastlagte studieaktivitet. Redegør for hvilke elementer fra Logbog i medicinhåndtering, der er mulighed for at deltage i på modulet: Modul 4 studerende i HOC har rig mulighed for at have fokus på medicinhåndtering. Alle studerende har læseadgang til EPM og søge oplysninger om egne patienters medicinering, og læse om præparaterne i promedicin.dk. På den måde giver det de studerende mulighed for at observere patienterne for virkning og bivirkning af udvalgte præparater efter aftale med klinisk vejleder. De studerende vil kunne hjælpe egne patienter med indtagelse af tabletter og s.c. injektion under tæt vejledning af klinisk vejleder. Ligeledes kan den studerende sætte sig ind i forskellige cremers effekt. Redegør for læringsmulighederne indenfor medicinsk 6 og kirurgisk sygepleje 7 : Patienter der indlægges i HOC, har meget ofte komplekse forløb, og dermed komorbiditet, som gør det muligt og nødvendigt at arbejde med både den kirurgiske og medicinske sygepleje. Hos disse patienter er der ofte et tæt samarbejde med de relevante medicinske specialer, således at pt. får den bedst mulige behandling. Evaluering og kvalitetsudvikling Redegør for hvordan evalueringer 8 indgår i en fortsat kvalitetssikring af klinisk undervisning, fx drøftelser med ledelsen og andet: De studerende evaluerer den samlede kliniske undervisning via udeva.dk. Herudover evaluerer de studerende klinikkens fokusområder i HOC s uddannelsesstrategi. De studerendes evalueringer diskuteres på den enkelte kliniske undervisers initiativ - såvel i uddannelsesteamet som med afdelingsledelsen og vejlederne i de enkelte klinikker mhp. løbende revidering og højnelse af den kliniske undervisning. Desuden bliver de studerende bedt om at evaluere den fælles undervisning, når nye undervisningstiltag søges implementeret. 6 Medicinsk sygepleje forstås som: Der skal være patientforløb indenfor medicinsk sygepleje. Der skal være en klinisk sygeplejeske med relevant kompetence, der kan vejlede den studerende indenfor medicinsk sygepleje. 7 Se medsendt bilag til inspiration: Organisatoriske og læringsmæssige rammer for opnåelse af kompetencer i kirurgisk sygepleje afkortet forløb. 8 Her tænkes på alle former for evaluering af klinisk undervisning, herunder evalueringer udsendt fra UDEVA og fra uddannelsesinstitutionen. 7

8 Udarbejdet af Dato: 2015 Navn (e): Gry Tange Titel (er): klinisk underviser adresse (r): Tlf.: Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, skal ledelsen af det kliniske undervisningssted orientere den kliniske koordinationsenhed herom. 8