TRAFIKSTØJ HVOR MEGET STØJER DET I DANMARK?

Transkript

1 TRAFIKSTØJ HVOR MEGET STØJER DET I DANMARK? Allan Jensen, afdelingsleder, Rambøll Tlf aaj@ramboll.dk

2 LYDEN AF TRAFIK Kontakten mellem dæk og vejbane Hastigheden Antallet af køretøjer En lastvogn støjer som 10 personbiler

3 DECIBEL OG GRÆNSEVÆRDIER 58 db udendørs ved boliger Grænseværdien er vejledende for nyt boligbyggeri og for nye veje Over 58 db: Boligen er støjbelastet Over 68 db: Boligen er stærkt støjbelastet En ændring på 3 db er en hørbar, men lille ændring En ændring på 10 db lyder som en halvering eller fordobling

4 BOLIGER I DANMARK

5 STØJBELASTEDE BOLIGER Vejstøj: boliger

6 STØJBELASTEDE BOLIGER Vejstøj: boliger Togstøj: boliger Flystøj: boliger

7 BOLIGER BELASTET AF VEJSTØJ 19 % er stærkt støjbelastede 84 % ligger ved kommunale veje 41 % ligger i Hovedstadsområdet

8 SAMFUNDSØKONOMISKE KONSEKVENSER Sundhedseffekter Flere indlægges på sygehusene Flere dør tidligere end forventet Geneeffekter Påvirkning af boligpriserne Støjbelastede boliger har værditab på 2-20 %

9 INVESTERINGER I BEKÆMPELSE AF EKSISTERENDE STØJ Kommunerne: Forsigtigt skøn er 10 millioner kroner om året i alt (Miljøstyrelsen 2010) Staten : : Ca. 20 millioner kroner om året : Ca. 40 millioner kroner om året Aktuelt er der ikke afsat statslige midler til støjbekæmpelse langs eksisterende veje Til sammenligning: Infrastrukturfonden: 90 milliarder kroner i perioden Togfonden: 30 mia. kroner. Metrocityringen: 22 milliarder kroner og Femernforbindelsen: ca. 50 milliarder kroner

10 INVESTERINGER I BEKÆMPELSE AF EKSISTERENDE STØJ Forbedring og udbygning af infrastruktur Ca. 15 milliarder om året Bekæmpelse af eksisterende støjproblemer Ca. 50 millioner om året

11 SAMFUNDSØKONOMISKE KONSEKVENSER Fire danske analyser af støjens omkostninger Regeringens vejstøjstrategi 2003 Miljøstyrelsen 2010 Transportministeriet 2010 Det Økonomiske Råd ,1 13,6 mia. kr. om året

12 OMKOSTNINGERNE I FORHOLD TIL BRUTTONATIONALPRODUKT EU 0,4 % Sverige 0,4 % Storbritannien 0,3 0,5 % Det Økonomiske Råd, Danmark, 2011 (2,1 mia. kr.) 0,1 %

13 OMKOSTNINGERNE I FORHOLD TIL BRUTTONATIONALPRODUKT EU 0,4 % Sverige 0,4 % Storbritannien 0,3 0,5 % Det Økonomiske Råd, Danmark, 2011 (2,1 mia. kr.) 0,1 % Undervurderer vi støjens omkostninger?

14 UNDERVURDERER VI STØJENS OMKOSTNINGER? Indgår i hidtidige analyser Indgår ikke i analyserne Geneeffekter ved boliger (huspriser) Visse sundhedseffekter Ny viden om sundhedseffekter Søvnforstyrrelser Ny pris for et statistisk liv Produktionstab Ny viden om støj fra motorveje Nedsat kvalitet af bymiljøer Tab af stille områder til rekreation Social slagside?

15 TRANSPORTØKONOMISKE ENHEDSPRISER Anvendes ved opgørelse af fordele og ulemper ved ny infrastruktur. Uheld, luftforurening, klimaeffekt, kørselsomkostninger, rejsetider osv. og støj.

16 HVAD BETYDER DET, HVIS PRISEN FOR VEJSTØJ ER UNDERVURDERET? Skæv afvejning mod andre ulemper og mod fordele ved nye vejanlæg Undervurdering af samfundsmæssig gevinst ved bekæmpelse af vejstøj Støjbekæmpelse ved eksisterende veje kan blive nedprioriteret

17 OPSAMLING Op mod 1/3 af danskerne er påvirket af trafikstøj 84 % af de støjbelastede boliger ligger ved kommunale veje Mere trafik og nye vejanlæg kan føre til mere støj og flere støjbelastede danskere Trafikstøjen koster samfundet store beløb Omkostningerne er usikre og formentlig undervurderede Samfundsmæssige gevinster ved støjbekæmpelse undervurderes Der er behov for revurdering af vejstøjens omkostninger

18 OPSAMLING Op mod 1/3 af danskerne er påvirket af trafikstøj 84 % af de støjbelastede boliger ligger ved kommunale veje Mere trafik og nye vejanlæg kan føre til mere støj og flere støjbelastede danskere Trafikstøjen koster samfundet store beløb Omkostningerne er usikre og formentlig undervurderede Samfundsmæssige gevinster ved støjbekæmpelse undervurderes Der er behov for revurdering af vejstøjens omkostninger I disse år anvendes 200 milliarder kroner på ny infrastruktur Anvendes der nok ressourcer på bekæmpelse af vejstøj?

19 TAK FOR OPMÆRKSOMHEDEN!