I.. ::tb: -: I.-...: s- -: -: -. I-: _ %_.- -

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "I.. ::tb: -: I.-...: s- -: -: -. I-: _ %_.- -"

Transkript

1 - - -: -: L. i. I.. I.-...: s- I-: ::tb: -: : _ %_.- -

2 ARTIKLER Februar 2000 ;H= j_ Forside:Stromperenovering. Foto: PerAorsleff4/5 Månedens synspunkt: 3 Kloakker - en Iivsnerve Afcenterchef Inge Faldaget; Rørcentret, Teknologisk Institut No Dig 12 Anvendelse af No-Dig i Frederiksborg Amt Afsektionsleder Poul Olsen og vejassistent Kaj Ahrens Frederiksborg Amt 16 Styret underboring - en problemknuser Afingeniør René Oppenhagen, PerAarsleffAIS Anlæg 18 Kvalitet ved kloakfornyelse Afcentercheflnge Faldaget; Rørcentret; Teknologisk Institut 29 No Dig-metoden til mange formål AfsalgschetingeniørPeterEllegara PerAorsleffA/S Rørteknik 32 Renovering af drikkevandsiedninger AfdistributionschefFinn Bækkegaard Københavns Vand 38 Samfundsomkostninger ved ledningsarbejder AfGunnar Hansen, Anlægs- og driftschet Kolding Kommune 48 SSTT - et forum for viden Afmarketingchefingeniør Lars Gaarn Jensen, PerAarsleffA/S Rørteknik Trafikskkerhed 4 Hver ulykke er én for meget AfHelge Adam Møllet; formand far Færdselssikkerhedkommissionen 6 Trafiksikkerhed i Århus - hvem gør hvad? AfHelle Frederiksen,Århus Kommune, Vejkontoret og Henrik Grell, COWI 10 Handlingspian for miljø og trafiksikkerhed på statens veje AfWbeke Forsting, Vejdirektoratet 22 Kan hastighed planlægges? Af chefprojektleder Steffen Rasmussen og projektleder Ldrus Agüstsson, vejdirektoratet 24 Bedre styr på trafiksikkerheden Afarkitekt Niels Hurup, Sven Allan Jensen ApS 40 Trafiksikkerhedspianlægning i Vestsjællands Amt AfJørn-Ole Hesselvig og Arne Ulvskov Jørgensen, Vestsjællands Amt 42 Den gode trafiksikkerhedspian Afsociolog Niels Heiberg, Heiberg Analyse og Planlægningsrådgivning 50 Risikomål til brug for trafiksikkerhedspianlægning AfInge Marie Bernhoft; RcidetfarTrafiksikkerhedsforskning Diverse 14 Overblik over anlægsbudgetter Af trafikministersonja Mikkelsen 27 Markant støjreduktion med drænasfalt AfHans Bendtsen og Lars Ellebjerg Larsen, Vejdirektoratet 28 Støttemur med atmosfære AfAnders Kjeld Byggros AIS 31 Smukt brolægningsarbejde 36 Her og nu i Ringkjøbing Amt AfWbeke Kanstrup, Jørgen Pihl, Helene Helstrup Jensen og Flemming Wennike 45 Via Nordica - NVF s 18. kongres 46 Støj og åbne belægninger - DEBAT AfJørn Bank Andersen, laboratoriechet PhønixAsfalt 47 Støj og åbne belægninger - ET SVAR AfHans Bendtsen, Vejdirektoratet 53 Optimering af signalanlæg AfSteen Lauritzen, Vejdirektoratet 56 Administration af tunge transporter AfCharlotte T von Scholten, Vejdirektoratet; Jørgen Kjær Nielsen, Ribe Amt og Finn Engelbrecht; Færdselspolitiet ikøbenhavn 57 Hjemmel til regulativ efter vejloven AfHans Faarup, afdelingsleder og landinspektørårhus Amt 58 KALENDEREN 59 LEVERANDØRREGISTER Kolofon: ISSN Nummer 2/ årgang 77 Udgivet at Dansk Vejtidsskrift ApS, reg. nr Medlemsblad for Dansk Amtsvejingeniørforening. Meddelelsesblad far Amtskommunernes vejvæsener, Vejdirektoratet,Trafikministeriet, Dansk Vejhistorisk Selskab. Produktion, regnskab, administration og annoncesalg: Grafisk Design (ISO 14001) Nørregade 8,9640 Farsø Telf Regnskab/abonnement: Inge Rasmussen Annoncer: Annette Wirenfeldt Nielsen Abonnementspris: Kr. 320,- + moms pr. år for 11 numre. Kr.400,- udland. Løssalg: Kr.40,- + moms (ekskl. porto). Medlem af: Fax Fsse jçj Oplag: 1210 eksemplarer if.. Fagpressens Medie Kontrol for perioden 1juli juni Indlæg i bladet dækker ikke nødvendigvis redaktionens opfattelse. Redaktion: Civ. ing. Svend Tofting (ansv, redaktør) Bygaden 48,9000 Aalborg Telf og (aften) Fax (aften) Mobil: Civ.ing.Tim Larsen (redaktør) Parkvej 5,2830 Virum Telf / Fax Mobil: Redaktionelle medarbejdere: Akademiingeniør, Carl Johan Hansen,Vejdirektoratet. Direktør Henning Elkjær Kaas, Colas Danmark AIS Bibliotekar, Lilian Olling,Vejdirektoratet. Professor, civ. ing. H. H. Ravn. Afdelingsleder Hans Faarup, Århus amt. Professor Bent Thagesen. Civi)(ngeniør Svend Tøfting, Nordjyllands Amt Civilingeniør, Jens Rørbech Lokalredaktører i amterne: Roskilde Jørgen Thorsgaard Storstrøm Hans Chr. P)eidrup Ribe.._... Mogens Fischer Viborg Jørgen Stenholt Bornholm,,...,.,...,..,JetteBorkOlesen Århus...,.,,...,..., Gert Olten Sønderjylland Bentiohnsen Fyn Dirk Bossen Frederiksborg Finn A.Olsen Ringkøbing Flemming Wennike Nordjylland Peter Risegaard Jakobsen Vejle Jan Ole Z. Rasmussen Vestsjælland... - Frank Hagerup København Lars Egeblad Dansk Vejtidsskrift er på internettet:

3 Rørcentret, sen - stikker akledning - og af gæt. ude er det Iivsnerve KIoakker - en Månedens synspunkt: På trods af, at kloaksystemerne er en livsnerve i vores samfund, bliver de stadig Ingen kan forestille sig, hvordan vores samfund vil fungere uden afløbssystemer. Vi har haft kloakker i 100 år. og alle har glemt de sundhedsmæssige og hygiejni opbygningen af kloaksystemerne. ske problemer, der var anledning til betragtet som et lavstatusområde - kloakingeniør. Desuden er kloakkerne ikke in at være kloakarbejder eller ikke synlige, og derfor indgår de sjældent i samfundsdebatten med nogen stor vægt. Det gamle ordsprog ude af øje - sind passer perfekt til samfundets hold ning til kloaksystemer og deres tilstand. en begrænset levetid, og sådan er det også optimistisk og anslår, at en kloakledning med kloaksystemerne. Hvis man er meget hvert år renoveres/anlægges 550 km klo skal kunne holde i 100 år, ja så skal der fundet skubber således et bjerg af fornyel sesarbejder foran sig. Man gør som strud evigt liv til kloakken. Alle konstruktioner og bygværker har hovedet i jorden og håber på det bliver der ikke. Sam seriøs planlægning af kloakfornyelsen. det danske kloaksystem? Har kommuner men er det nok? Hvad koster det at forny beløbe sig til 35 mia. kr. over en 19 årig periode. ne et overblik over kloaksystemernes til stand? Hvor mange penge bruger kommu nerne årligt til kloakfornyelse? en central myndighed/organisation, der svære at finde, I Danmark findes der ikke indsamler information om kloaksystemer rene baseret på facts, men på kvalificerede ne og deres tilstand. Defor er ingen af sva at fornyelsen af afløbssystemerne ville Fornyelse af afløbssystemer, der anslog, i gennemsnit anvendt 55 kr./indbygger/år til kloakfornyelse. mens der i fremtiden kr/indbygger/år. ville være behov for et beløb på 360 gerne i kloakfornyelsen, og samtidig er de munerne blevet pålagt at tge investerin Af centerchef Mange kommuner er gået i gang med en Spørgsmålene er mange, men svarene er udgav Miljøstyrelsen en rapport I perioden havde kommunerne I den mellemliggende periode er kom Inge Faldaget Teknologisk Institut Det er derfor med spænding, man afventer den redegørelse over kloaksyste reelt grundlæg til at vurdere, om vores investeringer i fornyelse af kloaksyste blevet pålagt at holde igen på anlægsud gifterne for ikke at få en overophedning i byggebranchen. mernes tilstand, som Kommunernes landsforening har lovet at gennemføre i merne er tilstrækkelige Når den kommer, vil der være et Dansk Vejtidsskrift 3

4 Dansk Vejtidsskrift 40%. Dermed havde vi med ét slag nået tilskadekomne blive formindsket med så ville antallet af dræbte og alvorligt hedsarbejdet i Danmark - handlingsplan er hver enkelt trafikant til- - tænkt en central rolle starter med dig, skriver vi. ved hjælp af initiativer, der kan dæmpe trafikvæksten og ved en degås - eventuel vækst i trafikarbejdet. Følgerne risiko for trafikulykker kan og skal imø dekomne skal opnås uafhængig af en af den stigende biltrafik i form af større antallet af trafikdræbte og alvorligt tilska Målet om mindst 40 procent reduktion i Helge Adam Mølle,; formand for Færdselssikkerhed kommissionen bhde I Færdselssikkerhedskommissionens fly Trafiksikkerhed for at vi altid kørte efter hastighedsgræn vi at altid brugte sikkerhedssele vi at aldrig kørte spirituskørsel serne hed, spritkørsel, cykelulykker og krydsu store flertal af trafikanter ændrer adfærd i tre vigtige regler i trafikken: høj hastig Hvis vi alle sammen overholdt følgende trafikken. lykker. Det er alle områder, hvor det kan få overordentlig stor betydning, hvis det fire vigtige nøgleområder for trafiksikker nen ønsker derfor at fastholde fokus på de Trafikantens adfærd er som bekendt en afgørende årsagsfaktor bag de fleste trafik ulykker. Færdselssikkerhedskommissio Det starter med dig! forøget trafiksikkerhedsindsats. Af Hver ulykke er Jeg synes, at det er et vigtigt perspektiv nogle få minutters ekstra transporttid om mation, uddannelse og dialog med trafi indrage trafikanterne mere aktivt i det har været udslagsgivende for det skred, ville undgå dødsfald i trafikken og fikken. Jeg tror, at en sådan direkte dialog Øre, og for de fleste trafikanter ville at holde sig for øje. Det ville ikke koste en for år dagen rolig og mere tilfredsstillende køretur de fleste ville sikkert få en mere log mellem mennesker, der færdes i tra Gevinsten ville være til at føle på. Vi kommende 12-årsperiode! Mange års praktiske erfaringer med tra der skal mere til end at tro på det gode hos trafikanterne. Der er brug for en passende blanding af mere sikre veje og køretøjer, ønsker i langt højere grad end hidtil at enkeltpersoner, som ansatte og ledere i missionen nu har sat. Vi kan nå et stykke afgørende er, at vi fremmer en direkte dia fiksikkerhedsarbejde viser desværre, at massive kampagner, men det helt Færdselssikkerhedskommissionen alvorlige tilskadekomne i den lovgivning, politimæssig indsats, infor kanterne. oven i købet. hen ad vejen gennem systematiske og villige organisationer, der interesserer sig for det mål, som Færdselssikkerhedskom virksomheder og som medlemmer af fri Færdselssikkerhedskommissionens mål omkostningen kunne indkredses til ulykkesforebyggende arbejde - som der er sket i forhold til spritkørsel. Vi vil hastighed. Vidste du for eksempel, at risi altså 72 km/t. km/t i den nævnte situation med hastig risikoen for at blive involveret i en trafik fordoblet. Kører du 70 km/t er den fire nemføre massive kampagner med dette 1) Du overskrider hastighedsgrænsen med 12 krn/t på en strækning med hastig bom i - bilen! Eller Vi skal naturligvis fortsætte med at gen for meget til at køre bil, og har en pro mille på 1,2. Det er faktisk sådan, at hver gang du ulykke. Kører du 65 km/t er risikoen altså doblet, og kører du 75 km/t er den otte doblet. Tænkt over det næste gang du har næste gang du kører alene! for resten, tænk på det 2) Du har drukket adskillige genstande tioner: koen for at blive indblandet i en trafiku lykke øges lige meget i følgende to situa kanterne kender, reagerer på og diskuterer En vigtig landvinding i de næste 12 års den voldsomt forøgede risko ved for høj For høj fart er lige så farligt kolleger kører spritkørsel. Vi griber ind. Trafiksikkerhed starter med dig. som spritkørsel trafiksikkerhedsarbejde vil være, at trafi hedsbegrænsning på 60 km/t. Du kører overskrider en hastighedsgrænse med 5 hedsgrænse på 60 km!t, ja så fordobles ikke acceptere, at vores nærmeste eller højst skal have 300 dræbte i Danmark. Færdseissikkerhedskommissionen har vedtaget det konkrete mål, at antallet afdræbte og alvorligt tilskadekomne i trafikken forhold til Det vil sige, at vi ved udgangen afår2ol2 skal reduceres med mindst 40 procent inden udgangen afår Vi skal under 300 dræbte om året Færdseissikkerhedskommissionen: én for meget

5 22000 Dansk Vejtidsskrift 5 Ny teknologi Statik spændende TT-løsninger for trafiksikker matikkens muligheder i forbindelse med trafikafvikling, men vi bliver også nødt til hedsfaget. Hidtil har vi fokuseret på tele På lidt længere sigt tegner der sig andre for eksempel ved nedbremsning på særlig sætter grænser. under 12 år. Det er dyrebare hoveder, og cykelhjelm! farlige steder eller til at holde afstand til ning om obligatorisk cykelhjelm for børn For det første, at gennemføre en lovgiv intelligente systemer : Kollisionsdetek følgende tre initiativer: slår Færdseissikkerhedskommissionen at realisere den nye handlingspian, fore For at komme godt og hurtigt i gang med Her og nu - indsatser Begge dele vil hurtigt kunne bidrag til en fikdrab. vi kan undgå, er det en sam også i Danmark. I England dræbes 40% tor, alkohollås, fartspærre - fantasien kun pagner og politikontrol for at begrænse de reduktion i antallet af dræbte. betalt tilbage meget hurtigt. uheidstallene kan blive væsentlig lavere, de. Vi skal forberede os på fremtidens skærpet holdning over for unge, der Erfaringer fra andre lande viser, at opfører sig meget uansvarligt i trafikken. fundsmæssig investering, som også bliver rede, og udover de mange, mange tra bestemt er realistisk. De fleste af de indsatser, som vi forestår, er veldokumente Til afslutning vil jeg godt understrege, nært på at gennemføre systematiske kam for høje hastigheder og øge selebrugen. hedskommissionen at satse ekstraordi For det tredje foreslår Færdselssikker for et mere trafiksikkert samspil mellem at se på det potentiale, telematikken giver vej og køretøj. fly teknologi. Færdselssikkerhedskom vejene, men også ved anvendelse af den budskab. Men det er ikke nok. Vi må have hjælp fra politiet. Ved det seje arbejde på forrygende udvikling på dette felt i den næste tolvårs periode. Sandsynligvis vil der være standardudstyr i det fleste bilmodeller, som sendes på markedet i slut for en meget tættere kommunikation mel ningen af perioden, der vil give mulighed lem bilen og vejen. fald i antallet af dræbte på ca. 50 om året, hedskontrol bør udvides til en landsdæk kende opgave, givet at evalueringen falder hvis indsatsen koncentreres om de steder, hvor der sker særlig mange trafikulykker. værende forsøg med automatisk hastig missionen har vurderet, at det igang positivt ud. Alene den indsats vil betyde et fører, eller den kan anvendes automatisk Der er ingen tvivl om, at der vil ske en Informationen kan bruges af bilens Dansk kvalitet Kort byggetid Lang levetid Delvis projektering Tegning pi autocad Vi leverer andet og kørekort. Dette er et signal især til de unge debutanter i trafikken. Risikoen for, at sende det klare signal til alle: Brug Færdselssikkerhedskommissionen ønsker For det andet, at lovgivningen skærpes fradømmelse af kørekort ved grove forse for så vidt angår muligheder for betinget elser i de første år, efter at man har fået at de selv kommer til skade eller forvolder begrunder, synes jeg, at vi indtager en skade på andre, er voldsomt forøget. Det mere end tunneler. lere forskning og udvikling på dette områ missionen vil gerne være med til at stimu forankørende. Færdselssikkerhedskom VEST: Box 1, 8560 Kolind Tlf Fax PERETRUP ØST: Vestre Kajl4 1.tv Næstved Tlf Fax et Matière patent færre pr. indbygger end i Danmark. Befoikningstætheden kan ikke forklare forskellen, bilejerskabet kan heller ikke. Måske er det fordi englænderne simpelt hen kører mere sikkert, end vi gør. at den tolvårs plan, som nu lægges frem, Trafiksikkerhed starter med dig!

6 Vejkontoret Århus Kommune, Af Helle Frederiksen, Også Århus Kommune har behov for at tage stilling til sin indsats for at - hvem gør hvad? Dansk Vejtidsskrift en menu, som gør det meget enkelt at VIS leveret af Arhus Amt samt digitale lig geografisk præsentation af uheld GIS funktionaliteten er opbygget med ligne uheld fra forskellige perioder få det gjort enkelt at skabe en overskue opbygge et værktøj til tematiske uhelds lette før-efter analyser ved at sammen Ønskede forhold. COWI og TetraPlan A/S fisk analyser, som kan præsenteres geogra Den første fase i arbejdet var at skabe et uheld i signalreguleringer var rødkørsels gede GIS system var det enkelt at vise dette tema, mens det i en kommune af Det faglige fundament i form af uheids grundkort leveret af kommunen. Formålet er at: Datagrundlaget består i uheldsdata fra velegnet datagrundlag til at analysere de Access koblet til Mapinfo for kommunen. opstillede derfor en uheldsdatabase i mentkategori. Desuden kan man via men holdninger skal med Overskueligt datagrundlag i GIS Statistik er gavnlig, uheld, og det var derfor interessant at se bejde et sådant tematisk overblik manuelt. årstal, uheidstype og -situation og ele Arhus størrelse er uoverskueligt at udar uheldsanalyse, hvor alle rødkørselsuheld i fordelingen på vejnettet. Med det opbyg kort. Statistikken viste, at Ca. 25% af alle Figur 1 viser et eksempel på en tematisk signalreguleringer er præsenteret på et trække data ud sorteret efter for eksempel menuen sammenligne uheldsoplysninger ajourføre databasen med nye uheldsdata. for forskellige år (før-efter analyser) samt statistik og grundige analyser af disse derfor til et seminar for at diskutere pro beredte og stod for seminaret, og hver del skellige beskrevne sikkerhedsproblemer. Besvarelserne blev blandt andet anvendt arbejdet. Kommunen fandt det derudover Tidligt i arbejdet inviterede kommunen På seminaret deltog en retsmediciner, tager havde på forhånd fået og returneret prioritere virkemidler til at mindske for bilinspektør, politifolk, en tidligere racerkører, en færdselslærer, ansatte fra kom et spørgeskema. Her blev de bedt om at en ambulancelæge, en embedslæge, en og fra kommunens Vejkontor. COWI for uheld er én af grundpillerne i sikkerheds blemer, løsninger og prioritering. Sporveje, fra Vej og Trafik i Arhus Amt vigtigt at inddrage en bred kreds af munens socialforvaitning, fra Arhus aktører som en anden af grundpillerne. og kommunen Ønsker derfor at revurdere Den faktiske udvikling viser, at digheder. dræbte og tilskadekomne skal mindskes indsatsen. Kommunen ønsker at belyse forskellige For Arhus betyder det, at antallet af skal gennemføre de nødvendige virkemidler. missionens mål om at mindske antallet af kommunen sig Færdselssikkerhedskom tilskadekomne med Ca. 40% frem til år reduktionen ikke har fulgt målsætningen, muligheder og at få klarlagt, hvem der Trafikministeriets Trafikpulje til at gen blandt andet lagde vægt på at belyse arbejdsdelingen mellem forskellige myn Figur]. Udskrift fra det opbyggede Mapinfo system, der viser rødkørselsuheidpå vej sikkerheden. Senest i 1994 tilsluttede Derfor søgte kommunen om støtte fra nemføre et handlingsplanarbejde, som nettet i Århus. L, med en ny strategi for at forbedre trafik fra knap 600 i til Ca. 330 i år Århus Kommune startede i 1999 arbejdet Men hvordan skal indsatsen styrkes? 5 332) IB (2) II, 12 (3) 5 3 (4) 5. B HenrikGrell, Og hvem skal sørge fordet? COWI forbedre trafiksikkerheden. Hvilke mål kan nås? Hvordan skal de nås? Trafiksikkerhed i Århus

7 Arhus Politi og Arhus Amt deltager. te parter, som senere kan inddrages i tra kendetegnende, at der blev talt mere om dæmpninger med videre. Signalet var vel tagernes Øjne kræver en meget bred ind sats, hvor holdningsbearbejdning og Kommunen har med seminaret samtidig uddannelse end om rundkørsler, fart adfærd, holdninger, etik, sanktioner og klart nok, at forbedring af sikkerhed i del ændring af adfærd er vigtig. Områdevise_hastighedsbegrænsninger_i_by 3 % - effekter. At tale om entydige konklusioner fra des! Spritkampagner med kontrol 3 % 2 % Selekampagner med kontrol 2 % I % Traflksikkerhedsrevision 2 % 2 % Sortpletarbejde på kommuneveje - Tiltag Forventet effekt Vigepligts- og rødkørselskampagner 7 % I % Hastighedsdærnpende ornbygninger aftrafikveje - I I % Ombygning af kryds - % % % 3 % 11 tilskadekomne og dræbte. Figur 2. Virke,nidlerfreslået i pakke I og 2for at nå et mål om 31% reduktion i antal Automatisk hastighedskontrol samt øget politikontrol 6 % 4 % Samlet_effekt_korrigeret_for_overlap 31 % 31 0/ Diverse cyklisttiltag (afmærkning og kampagner) 5 % 2 % Samlet effekt uden reduktion for overlap 35 % 35 % 40 km/t på tra0kveje, forbedret vejbelysning og skiltesanering 3 % - I O/ Lokal hastighedsbegrænsning i kryds med 80 km/t 4 % 2 % ret og få diskussionen i gang. Det lykke til at forberede gruppearbejde på semina af dræbte og tilskadekomne fra 1997 til 2012 samt en 0-vision med ingen dræbte En tredje vigtig grundpille for sikkerheds Sammenhæng mellem mål og midler seminaret er nok vanskeligt. Det var dog regeringens handlingsplan for trafiksik kerhed fra I en dokumentationsrap port hertil findes beskrivelser af, hvordan effekterne af de enkelte virkemidler i pla effekter blev vurderingen gennemført på baggrund af virkemidlerne beskrevet i arbejdet er sammenhængen mellem mål belyst en indsats afhængig af forskellige og midler. Kommunen ønskede at få mål. Som arbejdsgrundlag blev derfor on på henholdsvis 31% og 40% i antallet opstillet 3 forskellige mål med en redukti og alvorligt tilskadekomne. fået en god dialog med en række relevan ker. For at få en ensartet vurdering af kommunen forskellige virkemiddelpak uheldsdata for et bestemt vej net derefter lægges ind, kan værktøjet ved at søge i nen er beregnet. øvrigt foregår med en følgegruppe, hvor tilføjes, at trafiksikkerhedsarbejdet i fiksikkerhedsarbejdet. Desuden skal det for Vejdirektoratet. Værktøjet indeholder gere lagt ind i edb værktøjet MIKSTUR den generelle viden om en forventet effekt ombygninger af kryds). Når de konkrete procentvis reduktion ved at gennemføre af hvert virkemiddel (f.eks. en bestemt disse data udregne en forventet effekt af at værktøjet i stand til at vurdere overlappet i kemidler på dette vejnet. Desuden er gennemføre en samlet pakke af valgte vir eksempel. Værktøjet skal vurdere effek effekten mellem virkemidlerne. ning i kryds med 80 kmlt. I forvejen har ten af virkemidlet lokal hastighedsdæmp effekt ved sådanne tiltag. Nu søger værk værktøjet indbygget generel viden om kryds med hastighedsgrænse på 80 km/t. tøjet efter alle uheld med motorkøretøjer i ventede effekt ved at hastighedsdæmpe Ud fra dette antal og den generelle for sådanne steder, kan den forventede effekt i Arbus beregnes. Til at opfylde målene sammensatte Disse effektvurderinger har COWI tidli Beregningen kan illustreres ved et For at få et overblik over forskellige strategier valgte kommunen at vurdere to principielt forskellige virkemiddelpakker. trol, ændret lovgivning, ny teknik i biler de midler som kampagner, øget politikon Den ene pakke lagde vægt på overordne ne mv. Den anden pakke lagde mest vægt blev opstillet. To af pakkerne lagde vægt på vejtekniske tiltag. for at nå målet på henholdsvis 31% og på overordnede midler, og blev opstillet 2 pakker med mest vægt på vejtekniske 40% reduktion. Tilsvarende blev opstillet konkrete uheidstal. men dog ikke på ana- virkemidler for at nå de to mål. Effektvurderingen baseres således på de Automatisk hastighedskontrol samt øget politikontrol 6 % 4 % Vigepligts- og rødkorselskampagner med kontrol 7 % 5 % Selekampagner med kontrol 4 % 3 % Trafiksikkerhedsrevision 2 % 2 % Områdevise hastighedshegrænsninger i by I % 3 % Tiltag Forventet eftèkt *) Spritkarnpagner med kontrol 3 % 3 % I alt førte det til, at 4 virkemiddelpakker Lokal hastighedsbegrænsning i kryds med 80-km/t 4 % 3 % Diverse cyklisttiltag (afiærkning og kampagner) 5 % 2 % Sortpletarbejde på kornmuneveje 3 % 7 % Figur 3. Virkemidlerforeslået i pakke 3 og 4for at nå er mål om 40% reduktion i antal tilskadekomne og dræbte. Kurvetiltag (forvarsling, baggrundsafmærkning) I % - Samlet effekt uden reduktion for overlap 52 % 52 % Diverse andre tiltag fra regeringens handlingspian - øget brug affodgængerreflekser 1% - Ny elektronik (bla. hastighedsbegrænsere) i 40% af alle biler 12% - Ombygning af - kryds - Sortpletarbejde på amts- og statsveje Hastighedsdæmpcnde ombygninger aftraflkveje - 40 krn/t på trafikveje, forbedret vejbelysning og skiltesanering 3 % 3 % regeringens handlingsplan. lyser af eksempelvis konkrete strækninger og kryds. Desuden kan nævnes, at omfan get af hvert virkemiddel er øget eller ønskede effekt for pakken som helhed. mindsket i forhold til, hvad regeringens Det betyder, at i de 2 pakker. som skal handlingsplan forudsætter, for at nå den opfylde mindstemålet med en reduktion på 31 %, er der forudsat en mindre brug af tilfældet i pakke 3 og 4, hvor der for flere ringens handlingsplan. Det modsatte er virkemidlerne. end der forudsættes i rege der er langt større, end det er forudsat i % Samlet effekt med reduktion tor overlap 40 % 40 % *) De nævnte tiltag skal gennemføres konsekvent og i et hidtil uset omfang for at nå de viste af virkemidlerne er forudsat en indsats, Dansk Vejtidsskrift 7 Pakke 3 Pakke 4 Pakke i Pakke 2

8 Kan målene nås? omfattende indsats med hvert af virke- kemidler. Med gennemførelse af pakke I Artiklen illustrerer blot nogle af de resul med vægt på de overordnede virkemidler holdsvis overordnede og vejtekniske vir Til diskussion I opgave. * Omkostningen ved at indføre fartbegrænsere i biler er ikke forsøgt opgjort. på 40% med vægt på overordnede midler Pakke 3* (60) (12) (37) Pakke munen får den største byrde, når der lægges vægt på de vejtekniske tiltag i pakke 2. For at nå målet om en reduktion adskiller pakke 1 og 2 med vægt på hen får staten den største byrde, mens kom Pakke Pakkel (mio. kr.) Staten Amtet Kommunen I alt Dansk Vejtidsskrift TIf www.nyfalt.dk I \_ L L også om vinteren! Iaghuller?snabel-rnetoden klarer dem uden problèmer 97. Det drejer sig om i alt 7 delstræknin 8% i det samlede antal tilskadekomne. se ud for at nå målet på 40% reduktion. hedsdæmpende ombygninger. Regneek satte procentvise reduktioner på flere af sig, at det samlede antal uheld på disse man derfor også have fat i en række sup kan være større. strækninger med forventning om en ger på stats- og amtsveje samt 34 delstrækninger på kommuneveje. Det viste lertid bliver det vanskeligt at nå de forud de alle strækninger med 3 eller flere fartuheld på en 300 meter strækning i lokaliteter. af virkemidlerne, forstået på den måde, at det rent fagligt vurderes, at indsatsen ikke For at nå målet på 40% reduktion blev en relativt omfattende indsats på mange nås, ligegyldigt om vægten lægges på vejtekniske eller overordnede midler. Imid især ved fartdæmpende ombygninger. for at nå en reduktion på 11% ved hastig reduktion på Ca. 50% ved ombygninger Det vil sige mindre end MIKSTUR bereg færre end 3 uheld på 5 år. Det vil betyde skruet helt op for indsatsen med mange Som det fremgår forventes pakken med Som eksempel på, hvad det vil kræve at nå den viste effekt, kan nævnes indsatsen kun vil føre til en samlet reduktion på ca. Den indlagte forventning om en meget Resultaterne viser, at det mindste mål kan virkemidlerne. Figur 2 viser to pakker sammensat for at nå det mindste mål. vægt på vejtekniske tiltag at få en effekt semplet blev udført ved i databasen at fin ningerne forventer. For at nå de 11% skal plerende strækninger, hvor der er sket der i begge typer af virkemiddelpakker Figur 3 viser, hvordan de 2 pakker kan med en analyse, som er gennemført af en vision. skelle og viser noget om byrdefordelingen end det er den samlede omkostning, der biler, sort boks som i fly, alko-lås i biler, føre en 0-vision i Norge. Her skal blot gengives nogle af de virkemidler, som intens politikontrol, intelligent fartkon kendte midler med kampagner, ombyg det norske vejnet, at man kan forvente, at mindske antallet af dræbte med 70%. sætte i gang og dermed også, hvem der mellem stat, amt og kommune. er fordelingen mellem myndighederne ken slags virkemidler, der er vigtige at Hvad koster det at nå målene? af kommunens indsats de kommende år. forsøger at anskueliggøre de samfunds af de forventede omkostninger er økono Figur 4 viser, at det tilsyneladende mere mien skønnet for hver virkemiddelpakke. peg, men de illustrerer ligheder og for skal gøre det. For at få en første vurdering skelig at udmønte i praksis. Beregningerne er foretaget på et overordnet niveau og skal benyttes til de første Der er ikke opstillet en egentlig pakke forsøgt at sammenligne Arhus situationen forsker på Tøl i Norge. Denne analyse økonomiske konsekvenser af at gennem andet om midler som fartbegrænsere i trolfbremsesystem udover de fleste mere ninger mv. Alt i alt bliver vurderingen for hvilket stadig er et stykke fra den rene 0- Naturligvis kan tallene blot give et finger midlerne må anses for endog meget van politiske drøftelser af retning og omfang for at opfylde 0-visionen. I stedet er det tænkes anvendt. Det drejer sig blandt Kommunen ønsker især at vurdere, hvil sætte sig for en kommune som Arhus? hovedindsatsen? sanktioner, kampagner mv. bære i vejtekniske tiltag - eller skal kontrol, baggrund for at drøfte trafiksikkerhed myndigheder - det hvad betyder det for trafikafviklingen, hvis vi vil n et ambitiøst sikkerhedsmål? bliver spændende. både internt i kommunen og med andre alle vejtekniske tiltag på sit eget vejnet? men kommunen har fået en anderledes Skal kommunen investere mange penge Hvor ambitiøse mål er det realistisk at Hvordan kan kommune, amt og stat Skal kommune fortsat selv finansiere Skal (kan) kommunen hjælpe med Hvor meget skal vi ændre adfærd, og omfanget af indsatsen de kommende år. Blandt de vigtige spørgsmål, som arbej koordinere indsatsen for at opnå størst finansiering og gennemførelse af over ordnede tiltag? Kommunens politikere skal nu til at drøfte målsætninger, valg af virkemidler samt det har rejst indtil nu, kan nævnes: effekt for færrest penge? Svarene må vist stå åbne en tid endnu, tater, som arbejdet har ført til indtil videre. delpakkei: har været muligt at sætte beløb på i denne Figur 4. Skønnede omkostninger i mio. kr ved at gennemføre de beskrevne i irkemid af fartbegrænsere i biler, hvilket det ikke (pakke 3), har beregningen forudsat brug

9 I Fax: Telefon Navervej 30 II rt ejarbejde Din fart 10, 20, 30, 40, 50, 60, 70, 80 og 90 km/t. Fås :jeksjbjjjtet omstilling mellem f. -neter på 70 cm og kan )ercentil hastigheden ermanent installeret eks. 30 og 50 km/t. med automatik for 3kilt. Skiltet har en dia ned ca. 5 km/t. ;erer vedvarende 85 ende ad-hoc arbejde, Iariabelt hastigheds iedsforseelser og redu artviser. Skærer top ionteret på påhængs ogn. Ideelt værktøj til amt i forbindelse med ransportabel fartviser et hastighedsdæm en af de grove hastig onfigureres til at vise Olsen Engineering ApS. DK Roskilde

10 og trafiksikkerhed på statens veje Dansk Vejtidsskrift kerhed og miljø. For det første Regerin således et virkemiddelkatalog om CO-, og digt at betragte helheden. Men vi har også en formodning om, at når Figur]. Begrebspyrarnide. miljø og trafiksikkerhed? Trafikministeriet og Miljøstyrelsen har trafiksikkerhedsprojekter eller omvendt. Der er mange gode grunde til, at Vejdi udarbejde en handlingspian for trafiksik der fremhæver handlingspianer for trafik sikkerhed som et nyttigt instrument, når når vi alligevel skal i gang med at kort Når tilstanden skal beskrives, og når der der være penge at spare ved at optimere indsatserne, så miljøhensyn inddrages i og amter såvel som staten. den på landsplan, det gælder kommuner Hver ulykke er én for meget fra 1997, gens handlingsplan for trafiksikkerhed, det handler om at forbedre trafiksikkerhe Set i det perspektiv er det relevant at råder, nemlig trafiksikkerheden. skal træffe beslutning om indsatsområder Set ud fra en strengt rationel vinkel, kan og konkrete virkemidler, er det nødven skal formuleres mål og visioner for de at holde dem adskilt. Men i det øjeblik, vi re sammenhæng med andre miljøfaktorer. nedsat et udvalg, der skal udarbejde en national støjhandlingsplan. Disse initiati lægge og fastsætte mål og indsatser hvad angår én af vejtrafikkens konsekvensom enkelte delementer (trafiksikkerhed, støj, rektoratet for Ca. et år siden tog fat på at Dernæst stilles der krav på flere mii jøområder. I løbet af foråret udkommer ver er i høj grad begrundelser for, at Vejdirektoratet ser trafiksikkerhed i en brede inddrage trafikkens miljøkonsekvenser, luftforurening mv.), giver det god mening En samlet handlingsplan for Synergi mellem indsatser gieffekter mellem de forskellige delele modsatte kan også være tilfældet. Under miljøproblemerne, herunder reducere antallet af trafikulykker, forårsaget af bibringe den øvrige vej sektor nyt hvad hastighedsreduktioner - Formålet med at udarbejde en handlings vejbestyrelser i deres arbejde for at formår at være ambitiøs nok til at / sel mod folkesundheden, det globale kli ma, den biologiske mangfoldighed eller Overlevelse Bæredygtigt liv Livskvahtet alle omstændigheder er det uhyre vigtigt plan for miljø og trafiksikkerhed for sta ken (dette er udtryk for et ydmygt håb om, at Vejdirektoratets handlingsplan Formål skellige tiltag. at være bevidst om konsekvenserne af for sagtens kan have tegier og konkrete tiltag for at reducere trafikken på statens veje. reducere miljøproblemerne fra trafik at skabe et redskab til at prioritere stra der skal forbedre trafiksikkerheden - positive effekter på støjniveauet, men det at inspirere og give værktøjer til Øvrige fx menter. Det vil altså sige, at en indsats, tens veje er: vi ser på helheden, vil der vise sig syner angår metoder og tankegange, og at de er samarbejde bredt i sektoren om miljø og trafiksikkerhed på statens veje. tidigt at skabe emissioner. der er en trus nettet og ikke på hele vejsektoren eller al vejtrafik i landet. De fleste ture på statsvejnettet omfatter imidlertid også kørsel tværgående initiativer helt essentielt. Vejdirektoratets formuleret en vision for pyramide, som illustreret i figur 1. sikrer individernes fysiske og psykiske helbred på et grundlæggende niveau - dårligt pga. trafikken. Et eksempel kan bæredygtige liv - portbehov skal imødekommes uden sam ninger. Det vil sige, at fremtidens trans på andre veje, så der er ingen tvivl om, at ske Vägverk har formuleret, har vi også i lii skvalitet. Begreberne kan ordnes i en de kommende generationers livsforudsæt Inspireret af en miljøvision, som det sven bæredygtig udvikling som ikke forringer vi skal sikre en global Overlevelse Visionen Fokus i handlingspianen er på statsvej Visionen tager udgangspunkt i begreber Det første niveau, overlevelsesniveauet, Visionens næste niveau handler om det Bæredygtigt liv rere af planen). når det handler om at gennemføre planen, ingen skal dø eller have det permanent være den nulvision for trafiksikkerhed, som det svenske vejdirektorat har formu leret. Øvrige vejbestyrelser vil lade sig inspi ne: overlei else. det bæredygtige liv og Hvorfor ikke blot lave en handlingspian for trafiksikkerhed? Og hvad kan en samlet handlingspian for trafiksikkerhed og miuø? Vejdirektoratet, Vejsektorudvikling handlingspian for miuø og trafiksikkerhed på statens veje. Vibeke Forsting, Af I slutningen af 1998 besluttede Vejdirektoratet at udarbejde en Handlingspian for miljø

11 viser, at det er uhyre vigtigt at få de tre banen. skabet. perspektiv. - hvad Trekantillustrationen og eksemplerne Livskvalitet reduceres med 40-45% fra I 988 til og med år dræbte i trafikken skal reduceres gennem en forstærket reduceres med 40% fra 1998 til og med år passage - især øvrig Udslippet afno og HC skal reduceres med 40% inden år Grænseværdier for koncentration ogc0 2-udslip reduktion på 25% frem til år luftforurening. 2-udslip og Transportpolitiske mål øvrige nationale mål og grænseværdier Trafiksikkerhed Antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken skal Antallet af tilskadekomne og Energiforbrug En stabilisering fra 1988 til år 2005 og derefter en International klimaprotokol. passerer eksisterende større samlede byområder. også skal gælde som målsætning for nye trafikanlæg. der Antallet uf dræbte og alvorligt tilskadekomne skal forebyggende indsats. Stuj Grænseværdier for nybyggeri. Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støj ved etablering af nye bebyggelser ved eksisterende trafikanlæg FU-normer for køretøjer og dæk. db i tema, som Vejdirektoratet længe har beskæftiget sig med. Der er bla. opsat mod nødvendige økologiske processer. terer sig til ét niveau. ter sig mod regionale og globale konse Dette niveau vil omfatte indsatser, der ret omfattende kortlægning og efterfølgende prioritering af støjbelastede boliger langs miljø i Vejdirektoratet indtil nu kvenser af trafikken, fx C0 Trafiksikkerhed og Større anlægsprojekter, som Vejdirektora tet af VVM-bestemmelser, der skal sikre, tet står for, har i en årrække været omfat at vejanlæg gennemføres miljømæssigt mest optimalt. velser, kulturmiljøet giver os forståelse Kodeordene her er variation, skønhed, hvor naturen giver os ro og byder på ople for egen identitet, og byerne tilbyder os kreative og socialt stimulerende miljøer. Tredje niveau handler om livslcvalitet. støj skærme/-volde på baggrund af en udkom en rapport om mål og strategier for støjbekæmpel se langs statsvejene. nævnes det visuelle miljø, støjforhold og konsekvenser for vores livskvalitet kan barrierer for rekreativ udnyttelse af land Som eksempler på miljøparametre med statens veje, og i eftersommeren 1999 vet behandlet bl.a. gennem systematisk bekæmpe disse gennem diverse foran har udpeget sorte pletter og søgt at ulykkesbekæmpelse, hvor man i årevis kryds eller anlæg af rundkørsler. digt søge at løse problemer, der især rela niveauer til at spille sammen og ikke ensi staltninger, såsom fx ombygninger af En stor del af landets større bykommuner Grundlaget rektoratets plan skal slå igennem og høste gevinster også på indsatsniveau. har i de seneste 8-10 år udarbejdet trafikog miljøhandlingsplaner med sigte på at De faglige temaer, som handlingsplanen omfatter, er: se trafiksikkerhed og miljø i et helheds kommunale trafik- og miljøhandlingspla og trafiksikkerhed bygger metodisk på de udgangspunktet anskuer trafiksikkerhed ner for så vidt at begge plantyper i trafiksikkerhed støj luftforurening og C0 og miljø i et helhedsperspektiv. Men hvor på processe? er det intentionen, at Vejdi de kommunale planer især har fokuseret natur, kultur og visuelt miljø vejen som barriere forurening af jord- og vandmiljø Faglige temaer Bekæmpelse af trafikstøj er også et er det vi bygger videre på? På samme måde er trafiksikkerhed ble Vejdirektoratets handlingspian for miljø 7-udslip beskrivelser, sammenfattende talmateriale Tilstandsbeskrivelsen består af kvalitative Tilstandsbeskrivelsen Natur og kultur planlægning og projektering afnye trafikanlæg skal...at medvirke til at værne landets hvert problemområde beskrives proble samt geografisk på kort over vejnettet. For blemtyper, eventuelle eksisterende græn mernes art, tendens, omfang, årsager, effekter, sammenhæng med andre pro seværdier, mangler i vidensgrundlaget Forventet resultat samt illustrative eksempler. jektet Den Gode Vej, hvor målet er at eksempel kan nævnes demonstrationspro til at prioritere drifts- og mindre anlægs hed vil indeholde Vejdirektoratets bud på visioner, mål, indsatsområder og virkemidler. Allerede fra i år vil planen bidrage Handlingsplan for miljø og trafiksikker kerhed på statens egne veje. Som et opgaver, der forbedrer miljø og trafiksik løse nogle konkrete trafiksikkerheds- og miljøproblemer på en strækning. Frederikssundsvejen fra Ballerup til selv er flotte resultater. Mere højloftede tanker og eventuelle -kobling med S-togsnettet og de eksisterende og nye stationer på Frederikssund er en oplagt mulighed for get som grå strækning, der er i forbin helhedsbetragtning. Strækningen er udpe at analysere og løse problemerne ud fra en delse med bycirkelsamarbejdet langs vejen udarbejdet en rapport, der beskriver og giver et bud på en ny grøn profil. de æstetiske problemer på vejstrækningen Frederikssundsbanen anledning til over Desuden giver vejens placering tæt på vejelser om vejtrafikkens sammenhæng diskussioner, nedbryde traditionelle ban-i handlingspianen har bidraget til at løfte erer og til at tænke i helheder, hvilket i sig Allerede nu kan vi se, at arbejdet med Visuelt miljø Ved placering og udformning aftrafikanlæg i det åbne Arkitektonisk kvalitet i byer skal Barrierer Trafikken i danske byer skal gøres mindre miljohelastende Mindske støj. fredehiggore gader. J trdes i byen. af stor betydning. For bybilleder er udformning og udseende aftrafikanlæg land tages vidtgående hensyn til de landskabelige værdier. højnes. tages hensyn til større, sammenhængende uforstyrrede landskaber. så de så vidt muligt holdes fri fra støj. Det bør tværs af anlæggene ved etablering affaunapassager. ved ådale og spredningskorridorer - tillægges særlig vægt at sikre mulighed for dyrs fortsatte på og uttg, end den er i dag. Trafikken i danske byer skal gøres mindre miljobelastende 2010, og derefter en yderligere reduktion. For partikler skal der ske en halvering i byerne frem til år yderligere reduktion. EU-normer for køretøjer. luftforurening 2000 og 60% inden r 2010 i forhold til Derefter en afskadelige stoftèr i gaderum. miljø- og naturbelastningen bliver mindst mulig, samfundsudviklingen kan ske på tage(s) vidtgående hensyn til omgivelserne, således at natur og miljø. så være, at fredninger skal respekteres. Der bor endvidere bevarelsen af dyre- og plantelivet. og utryg end den er i dag. pladser og andre opholdsarealer udgangspunktet ved projektering af nye tratikanlæg bor for menneskets livss ilkår og tdr Dansk Vejtidsskrift 11 et bæredygtigt grundlag i respekt samt at gøre det mere sikkert at

12 Poul Olsen Afsektionsleder Før midten af80-erne var mulighederne for forudgående undersøgelser Frederiksborg Amt II i Dansk Vejtidsskrift inden arbejdets igangsætning undersøger disse ledninger, såfremt der ikke allerede nylige undersøgelser. Hvis ledningstilstanden er ukendt for både kommune og amt, og der samtidig er tale om, at vejvandet føres på kommunens ene På amtsveje i Frederiksborg Amt, som går mens kloakledningerne tilhører den på system, som ingen længere har et samlet gennem byområder, er det ofte således, at deling af udgiften f.eks. således, at kom munen betaler for hovedledningen og amtet for stikledninger fra nedløbsbrønd foreligger dokumenterede resultater fra ledningssystem, aftales som oftest en for valgt, at udlevere TV-rapport med til Da der tit er tale om gamle ledninger i et under stadig og hastig udvikling, har vi hørende CD-rom til branchens entrepre arbejde kan udføres. gældende primærkommune. Dette bety No-Dig metoder i praksis Af arbejder, der er udført i amtets regi og forslag til, hvorledes det pågældende nører, som herefter fremkommer med pris arbejdsmetoder indenfor dette område er større miljøkrav, der stilles. Derfor udføres der også efter afslutning af nye anlægsar TV-rapport med tilhørende CD-rom. der, at henholdsvis amt og kommune for Komplicerede ejerforhold afvandingsledningerne tilhører vejen, TV-inspektion af ledninger Strømpeforing. Da udviklingen af været Crackning, (rørsprængning) eller været anvendt i amtet, har hovedsageligt De No-Dig metoder, der indtil nu har overblik over, får vi gennem disse under hvordan vandet føres bort fra vejarealet, et forhold som vejvæsenet må forudse vil bli dingsledninger, ligesom der udarbejdes en ve et miljøkrav i fremtiden med de stadig søgelser efterhånden et godt kendskab til, Helsingørmotori ejen nord ftr HØrsliol,,,. bejder TV-inspektion af de nye afvan indenfor de senere år, og hvor de trafikale vi kender disse ledningers standard. med afvandings- eller kloakledninger, før Således igangsættes ikke istandsættelse frem i de senere år indenfor dette område. muligheder i anvendelse der er kommet meget motiverede for at tage de nye eller ombygning af gamle vejstrækninger Undersøgelse af ledningstilstand Frederiksborg Amt har derfor været et uprofessionelt indtryk af vejvæsenet. gener der uundgåeligt opstår. Hertil kom de daglige brugere af vejen er det et irrita mer, at sådanne reparationsarbejder giver at se en nyrenoveret vej blive gravet op For vejvæsenet er det utilfredsstillende, defekte rør. dingsledninger, som ofte er gamle eller dårligt udført med utætte samlinger eller tionsmoment igen at skulle døje med de ste tilfælde føres tilbage til vejens afvan igen og fremstå med reparerede partier. For Sætninger i færdselsarealer kan i de fle Kaj Ahrens, Frederiksborg Amt vejassistent og reparationsmetoder afkloakledninger ikke særlig avancerede. Dette betød, at det i forbindelse med større renoveringsarbejder af vejstrækninger gennem byområder ikke var ualmindeligt, og at der efterfølgende opstod større sætninger i færdselsarealerne. Anvendelse af No-Dig i

13 Dansk Vejtidsskrift i 3 Også her er naboer og trafikanter blevet hvor der bl.a. samtidig skulle anlægges blevet renoveret. Arbejderne blev gennemført ved StrØm cykelstier gennem byen. Forinden arbej Inspektionen viste så mange fejl, at res på sædvanlig vis. Renovering af Amtsvejen i Hundested. undersøgte ledninger var så defekte, at de peforing uden gener for trafikken. skulle renoveres. omfattende TV-inspektion af de tvær forhold har betinget. at arbejdet har skul stor sætning, der gav anledning til mange klager, specielt fra erhvervstrafikken som tabte gods fra lastbilerne. På det pågældende sted var der en Ombygning af Bistrupvej i Birkerød. let gennemføres ved No-Dig metoder, kan her nævnes: Helsingørmotorvejen nord for Hørs holm, hvor der i løbet af 1994 opstod en tværgående afvandingsledning, som det ikke var muligt at få TV-inspiceret pga. Renoi ering afamtsi ejen i Hundested. ningen. Trafikken kunne under hele arbejdets forløb passere uhindret. Blot 1 måned efter denne reparation gende gennemføre en Crackning af led ket en wire gennem ledningen og efterføl vand i ledningen. Det lykkedes at få truk opstod en tilsvarende sætning i køreba Også denne reparation blev gennemført nen. Denne gang 100 meter fra den første. ved Crackning. Skadeforløbet gav anledning til en mere vendige reparationsarbejder efter den gennemførte renovering af vejanlægget. sparet for generne fra fremtidige unød nedslående. næsten 50% af samtlige der var udført i 70-erne. Resultatet var motorvejens nordlige del, en strækning gående afvandingsledninger på Helsingør Ved ombygning af Bistrupvej i Birke påvist behov for renovering af kommu rød havde en forudgående TV-inspektion nens ledninger og amtets stikledninger fra vejbrøndene. Hertil kom, at der var kapa Arbejdet blev derfor gennemført som et No-Dig projekt ved en styret boring. hvorfor kommunen Ønskede en separering citetsproblemer i regnvejrssituationer. Generne for naboer og trafikanter var minimale, ligesom trafiksignalet i krydset af kloak- og regnvand. Det var derfor nød vendigt, at udføre en ny ledning ved kryd set Bistrupvej/Vasevej. arbejdet blev udsat indtil ledningerne var munens ledninger i vejarealet TV-inspice det blev igangsat, skulle amtets og kom døgntrafik på biler og i myldreti derne opstår ofte massive kødannelser. En traditionel udførelse med gravning i køre banen ville derfor have gjort forholdene på stedet helt ulidelige for trafikanterne. kunne køre uændret under hele forløbet. Den pågældende strækning har en års

14 Rigsrevisionen offentliggjorde i slutningen afnovember sin beretning anlægsbudgetter i Dansk Vejtidsskrift vedtaget af Folketinget ved særlig Undersøgelsen bekræfter dermed ne blevet dyrere end oplyst i anlægslove ne. igsrevisionens undersøgelse tager styringen af projekterne samt at redegøre for grundlaget for Trafikministeriets Bortset fra ét projekt er alle projekter i anlægsloven opgjort i faste priser. den at afdække årsagerne til at anlægs pege på forhold, som er fundet uhen mere end 10 % i forhold til prisoverslaget værende i denne periode, og hvor totaludgiften pr. projekt lå over 100 mio. kr. K udgangspunkt 1998 og har omfattet 15 vejpro i perioden jekter. som enten er afsluttet eller igang Formålet med undersøgelsen har, foru budgetterne ofte overskrides, været at sigtsmæssige ved budget- og bevillings fremlæggelse af anlægsbudgetter for Fol Rigsrevisionen konstaterede, at 12 ud anlægslov, havde budgetafvigelser på af de IS udvalgte projekter, der alle er ketinget. umiddelbart den helt gennemgående ten Eller handler det mere om, at vi har nemførelsen af store anlægsprojekter? bevillingerne løbende er blevet justeret i toratet, bortset fra en mindre del af udvi delsen af Helsingørmotorvejen, som jeg hjemmel for sin anlægsvirksomhed, idet om bygherren er privat eller offentlig. om ijuni 1998, har haft bevillingsmæssig orienterede Folketingets Finansudvalg Beretningen fastslår nemlig, at Vejdirek Resultat af undersøgelserne svar på dette spørgsmål. ler. til det politiske niveau dvs. Folketinget smålig skelen til bevillingsmæssige reg haft et kommunikationsproblem i forhold dens også internationalt, at store anlæg altid bliver dyrere end forudsat, uanset Men er det så samtidig udtryk for, at vi har sløset med skatteborgernes penge og bare brugt løs af statens midler uden m.h.t. forudsætninger og vilkår for gen Jeg mener, at beretningen giver et klart oplysningerne om anlægsprojekterne på hovedpartens vedkommende kan hen rektoratet jr at bære ho edansvaret Jr Rigsrevisionen finder således, at bud getteringsforudsætningerne for anlægso re. og at de konstaterede fordyrelser for på, at bevillingsstyringen og informatio nen af Folketinget kunne have været bed finanslove. forbindelse med vedtagelsen af de årlige Rigsrevisionen konstaterer videre, at eller til andre ændringer, som i et vist fordvrelserne. Rigsrevisionen peger imidlertid samtidig Mangelfuld information omfang ikke har kunnet undgås, og som derfor ikke kan lægges Vejdirektoratet til Beretningen frikender således Vejdi last. føres til enten kvalitetsændringer, der er sket efter påbud fra andre myndigheder finanslovene er udformet i overensstem melse med de gældende retningslinier, trafikminister Sonja Mikkelsen I Af række statslige byggeprojekter er blevet dyrere end det var forudsat, sammenhæng med den generelle kritik, der har været rejst at at en da arbejderne blev besluttet affolketinget. fordyrelserpå en række af Vejdirektoratets anlægsprojekter og har dermed efter anmodning fra statsrevisorerne på baggrund afnogle konstaterede om Vejdirektoratets anlægs- og bevillingssystem. Beretningen er udarbejdet Overblik over

15 har set. udvikling og fremdrift på igangværende anlægsprojekter. taget en række initiativer, som løser nog Holbæk - Vig) Nye initiativer tets orientering af departementet om let tilstrækkelige regler for Vejdirektora som følge af, at der ikke har været opstil Resultatkontrakten indeholder bl.a. Resultatkontrakten vil senere kunne Dansk Vejtidsskrift i 5 bestemmelser for Vej direktoratets orien områder bl.a. med hensyn til projektorga Bedre information af Folketinget ger. om budgetudvikling og fremdrift af de af udbudsformer og borgertilfredshed. gere på året en resultatkontrakt med Vejdirektøren om anlægsvirksomheden. entlige projektændringer med økonomi Endvidere indeholder kontrakten be stemmelser om udvikling på forskellige nisering samt gennemførelse af analyser ske konsekvenser. delse af anlægsbudgetter indgik jeg tidli tering af Trafikministeriets departement enkelte anlægsprojekter herunder væs over for mig tilkendegivet tilfredshed rede er godt på vej. blødbund. re, men jeg er ikke i tvivl om, at vi alle ter, hvor vi kan gøre tingene endnu bed med orienteringen. Vi vil selvfølgelig på nøje overveje, om der skulle være punk udvalgene i oktober, og begge udvalg har baggrund af Rigsrevi sionens beretning Den første redegørelse blev sendt til budgettet. Ingen lån afpenge mellem anlægprojekter verslag i anlægsiove ikke har været til dersøgelsen også har afdækket. le af de problemer, som Rigsrevisionsun strækkeligt klare, og at Trafikministeriets disse initiativer. anlægsprojekter har været begrænset tilsyn med udviklingen af igangværende Det første jeg gjorde var at stoppe sæd hos hinanden. Det medførte uoverskue er der for hvert af de nye vejanlæg, der blev vedtaget anlægslov for i forsomme vanen med, at projekterne lånte penge beslutning er nu suppleret med, at der til lighed med risiko for merforbrug. Den de enkelte anlægsprojekter er knyttet en Anvendelse af successiv kalkulation heraf, at det ikke er blevet meddelt Fol Rigsrevisionen kritiserer i forlængelse mindre et andet, hvis det giver en bedre vis mulighed for at bruge mere ét år og anlægstakt og dermed en bedre økonomi for det samlede projekt. det burde gøres bedre og derfor har jeg forhold til den oprindelige bevilling. givet vejprojekt samlet har modtaget i ketinget, hvor store ekstrabevillinger et Allerede i sommeren 1998 fandt jeg, at I forbindelse med udarbejdelsen af deret dels graden af sandsynlighed for prisoverslagets nøjagtighed dels størrel kerhed der knytter sig til prisen. Således tisk vurderet og beskrevet, hvilken usik anlægslovforslag er det nu mere systema rute 15 og 18 ved Herning samt rute 2!, ren 1999 (rute 9. Odense - hedsanalyse ved anvendelse af successiv selv giver garanti for, at anlægsoversla get holder, er det min forventning, at den kan bidrage til at forhindre uforudsete kalkulation, som der nærmere er redegjort for i lovforslagenes bemærkninger. ketinget har dermed fået et langt bedre inden for en sandsynlighed på 99 %. Fol sen for anlægsudgiftens øvre grænse grundlag end tidligere for at vurdere rea lismen i de fremlagte anlægsoverslag. Indgåelse af resultatkontrakt fordyrelser i den størrelse, vi tidligere med Vejdirektøren Med henb]ik på at forbedre styrings grundlaget for Vejdirektoratets overhol Jeg vil her kort omtale de vigtigste af Ved denne usikkerhedsanalyse er vur Selvom usikkerhedsanalysen ikke i sig gennemført en usikker Svendborg. udbygges i lyset af de indhøstede erfarin Med afsæt i resultatkontrakten har vi desuden gennemført en væsentlig for bedring af informationen og dialogen anlægsprojekter. Jeg aftalte således i foråret med henholdsvis Trafikudvalget med Folketinget om de igangværende og Finansudvalget, at udvalgene får en årlig redegørelse om, hvorledes gennem førelsen af projekterne skrider frem og om Økonomien i projekterne herunder en DPTIRD * S-ropJE stabiliter * REI3u ERE.r JcRIYI IYEIC * 4IrH3RE SÆrNING * GD Tcj.LKONDMJ TW OPTIROC Ved at vælge FiboKlinker som ningerne til deponi. bløde bund og spar på omkost både er nem at udføre og økono Udskift en mindre del af den misk fordelagtig. til traditionelle udskiftninger af FiboKlinker er det lette alternativ lerf ld fr du en fundering, som AF BLBIJ1J1Z LEr teskifttjirjg vurdering af risikoen for afvigelser fra Gi. Århusvej 380. Ølst Randers

16 under kan - en problemknuser i Dansk Vejtidsskrift ledninger, bygninger. bygningsdele. old pes ind i borehullet under operationen. Underboringen sker normalt fra jordo reservoirer for det boremudder, som pum se af styret underboring. I første fase til en modtagegrube. Gruberne virker som tidsminder og andet, der skal tages hensyn strækningen slutter, opgraves der desuden Grundig planlægning og forberedelse er mer indgår i det forberedende arbejde, der fastlægges. Når tidsplan og projektkrav i og der graves op til en startgrube. Hvor forudsætningen for vellykket gennemførel bestemmes beliggenheden af eksisterende verfladen, hvor boremaskineriet placeres, Øvrigt er aftalt, kan arbejdet gå i gang. afsluttes med, at den optimale linjeføring den. Også stillingtagen til evt, miljøproble til ved underboringens kurs gennem jor Planlægningen og udførelse Som metode er styret underboring en de arbejder uden opgravning. de er teknikken blevet udviklet og gen en velegnet teknik til lednings- og lignen søer, vandløb m.m. er styret underboring og under vej net med krydsende større og ledninger og rør uden opgravning. Styret underboring er en problemknuser. hvor infrastrukturelle forhold, f.eks. omkring gelser olign. Også i områder med moser, hænge med etablering af underjordiske der skal tages hensyn til komplicerede mindre trafikårer, jernbaner, tætte bebyg underboring af høj kvalitet under langt de nik, som anvendes i stadig flere sammen halv snes år gammel. I løbet af den perio Styret underboring er en entreprenørtek nemprøvet, så der i dag kan foretages fleste jordbundsforhold. PerAarsleffA/SAnlæg René Oppenhagen, Af ingeniør Styret imderboring være en hurtig løsning på aiilægsopgai er som ellers ville kræve store opgiv i ii inget: Figur 2. Også i vandfldte områder - tiet; kanaler og søer jeks. - styret Figur 1. Styret underboring er en velegnet metode til ledningsanlæg uden opgravning under vejnet med krydsende større og mindre trafikårei jernbaner o. lign. fra ved vejs ende. - Metoden muliggør ledningsarbejder næsten Anvendelsesområdet for styret underboring er i vækst og langt uden opgravning og gener i områdeg hvor traditionelle løsninger ville volde store vanskeligheder. - Her fortælles om teknikken, og der gives eksempler på, hvad den kan bruges til. underboring

17 f.eks. - Ved hjælp af borestænger. hvorpå er mæssigt med mellemgruber for at reduce længere strækninger er det ofte hensigts boringen med. ben undværes. Ved underboring under gør, at underboringen styres over, under typisk - og som søb red. ledningsstrækningen etableret, og gruber gøres til udvideren og trækkes herefter til bage til starten på boringen. Hermed er gruben, afmonteres det og udskiftes med dansk kaldet en udvi en reamer - på Når borehovedet er fremme i modtage eller uden om forhindringerne undervejs. Ved korte underboringer kan modtagegru ne kan tildækkes igen. vejen. ring af førerør ved styret underboring. tvivl om. klaret. - - Stockholm til lighederne for styret underboring er den - Endnu et eksempel på anvendelsesmu loc af den lange vej klares med etable strækning på - MOnchen Frankfurt Oslo Gøteborg en Berlin Malmø Leipzig-Dresden liserer borehullet og smører og afkøler borestænger og -hoved. ten bentonit. Boremudderet transporterer gende trækning af rør tilføres der boremudder, hvis vigtigste bestanddel er lerar udboret materiale væk fra boringen, stabi Sådan styres boringen modtagegrube. Fleksible borerør mulig ved, foretages en pilotboring fra start- til monteret et roterende og styrbart boreho re det tryk, boremudderet sendes gennem Til styring af en underborings forløb benyt navigatør, der er i radiokoritakt med tes en sonde. monteret i borehovedet. En ger under utilgængelige områder, hvor modtageren f.eks. må placeres på en maskinføreren, holder en modtager over stedet, hvor sonden befinder sig. Ud fra sig den aktuelle dybde under terræn samt bore nalet fra sonden kan navigatøren konstatere hovedets hældning. Signalet sendes til et følge og justere boringen løbende. display på maskinen, så maskinføreren kan arbejde er gjort, går selve boringen hurtigt. Der kan alt efter længde og jordbundsfor og retning samt borestangens længde. stemmes alene ud fra sondens hældning Den fremgangsmåde benyttes ved borin opefter kan alt efter jordbundsforholdene trækkes i flere hundrede meters længder, ningskabler olign. Når det forberedende Sådan kan styret underboring bruges hold udføres flere boringer på en dag. Anvendelsesområdet for styret underbo Både under boringen og den efterføl Borehovedets position kan også be Ledninger i dimensioner fra 40 mm og der. Ledningen, der skal anlægges, fast førerør for forsy eksempel kan nævnes et projekt, der gen nemføres i Hedensted, hvor klorudsivning ges og justeres firløbet af inaskinføreren, Figur 3. Under en styret underboring J)l der er i radiokontakt med operationens afborerør klar til brug. navigatøl: På maskinen ligger et magasin ring er i rivende vækst, f.eks. i forbindel se med løsning af miljøproblemer. Som fra en nedlagt fabrik har forurenet jorden i en omkreds af et par km fra forurenings kilden. Over den forurenede undergrund ligger en hel bydel med veje, P-pladser, butikker, boliger etc. Opgravning og jordrensning på traditionel vis ville være nemføre. Det er styret underboring deri stærkt generende for omgivelserne at gen drænrør under hele arealet i 7,5 meters dybde, gennem hvilke kloren føres med mod ikke. Med denne teknik trækkes der grundvand til fjernelse i renseanlæg, mere klor, indtil området efter en planlagt mens vandet cirkulerer tilbage og henter gennemskylningstid på fire år vil være klorfrit. Også i forbindelse med den eksplosive udvikling inden for telekommunikation viser styret underboring i disse år sin en gammel DSB-viadukt gennem en jern måde, hvorpå et problem med sikring af blev trukket igennem dæmningen ved sty banedæmning blev løst: En ankerstang ret underboring, solide modhold blev anlagt på begge sider, og så var den sag dag ved hjælp af styret underboring, og det sker i stadig flere tilfælde. dette område talemåden om, at kun fanta Mange andre eksempler kunne fremdrages. I en vis forstand gælder også på ikke let at sige. Men at styret underboring har fremtiden for sig på tunge områder sien sætter grænser. og hvor de går, er det kerhed etc., er der ikke grund til at nære ring af bredbåndskabler over lange Blandt opgaverne på området er etable strækninger. som sjældent er tilgængelige anvendelighed i store anlægsprojekter. som infrastruktur. miljø, forsyningssik tiere tusinde kilometer. Også her skal gen Frankfurt - for traditionel kabelinstallation hele Også gravitationsledninger anlægges i 22OOO Dansk Vejtidsskrift I 7 underboring ved kabelanlæg på stræknin I Sverige skal strækningen Malmø - på i alt Ca km. Af dem indgår sty sluttes samme kabelanlæg, en strækning ret underboring i anlægsarbejdet på ca. større opgaver skal løses med styret 10% eller 150 km af strækningen. Endnu

18 I, I Danmark findes der to kontrolordninger vedrørende i Dansk Vejtidsskrift inspektionen bliver der ofte taget beslut inspektionsfirmaerne afleverer. darder for TV-inspektion, og resultatet der etableret et samarbejde mellem lan dets største kommuner. Teknologisk Resultatet af samarbejdet er blevet et afløbssystemer. Standarddefinitionerne februar Fotomanualen revideres man kan stole på de rapporter, som (se figur 1), der første gang udkom i TV-inspektion anvendes i stor udstræk Institut, TV-inspektionsfirmaer og rådgi bejdet var at systematisere observatio er udgivet i den såkaldte fotomanual ner af kroner. Det er derfor vigtigt, at udførte inspektionen. og hvilke specifik førte, at kommunerne var nødt til at se nerne ved en TV-inspektion af et afløbs system. alle, der arbejder med TV-inspektion af For 15 år siden fandtes der ingen stan alle bånd igennem for at få et overblik over ledningernes tilstand. I 1985 blev vende ingeniører. Formålet med samar sæt standarddefinitioner, som bruges af ke krav en kommune stillede. Dette med ning til at vurdere tilstanden af gamle ning om renoveringsarbejder til millio var derfor afhængigt af, hvilket firma der TV-inspektion kloakledninger. På baggrund af TV mest fordelagtige måde. til kloakfornyelse. bliver anvendt på den at sikre sig, at kvaliteten af det udførte næste mindst 100 år. Det er derfor vigtigt sikre sig, at de penge, der er til rådighed kloaksystemet skal kunne fungere i de sesarbejder, skal man holde sig for øje, at arbejde er i orden. Det er også vigtigt at Både når man anlægger et nyt kloaksy stem, og når man gennemfører fornyel I Teknologisk Institut centerchefrørcentret, Af Inge Faldaget.,.,p. Kvalitet ved ske fotos af alle observationsmulighederne. Figur 1. Ifotomanualen er alle standarddefinitioner satniet sammen med karakteristi 4. udgave, december 1997 og fotomanual Standarddefinitioner TV-inspektion af afløbsledninger muligt ud afsine investeringer kloakfornyelse, der kan hjælpe bygherren med at få mest kloakfornyelse

19 mærket. Tlf.: Per Aarsleff AIS - er - fra Kontrolordningen Information - har heder, opfylder de krævende kva står i at konstatere, om kravene Følgende virksomheder er nu godkendt og manualer. rende eller nye rør, ledninger mv. TV-inspektionsarbejder i eksiste en frivillig kontrolordning op en virksomhed, der udfører af disse TV-inspektionsarbej der, udført af de tilsluttede virksom Kontrolordnignens virke be - er - er TV.inspektionsfirma Januar 2000 I jj f j I Danske TV-inspektionsfirmaers Kontrolordning kontrolordningen: Orientering om nel, uddannelse, udstyr og egenkontrol til stadighed er fulgt op. vedrørende organisation, perso Dette sker bla. ved kontrolbesøg og ved løbende stikprøkontrol af periodiske indberetninger over udførte TV-inspektionsarbeder fra virksomhederne. DTVK admi nistreres af et kontrol-udvalg. Kontroludvalget formål er at sikre, at udførelsen rettet i Kontrolordningens sentant, FRI, i repræsentant, tiden er udpeget således: 1 repræ Kommunalteknisk Chefforening, litetskrav i.h.t. de tilknyttede be tingelser, standarddefinitioner tanter for de tilsluttede virksom heder; som bl.a. har opstillet tek niske retningslinier og bedøm gisk Institut samt 2 repræsen melse af optagelser, såvel som i repræsentant, Dansk Teknolo rapporter fra kontrolbesøg og af funktioner i det daglige har kon periodiske indberetninger. teknisk konsulent som tilsyns troludvalget udpeget en uvildig førende. Eksemplarer af regler rekvireres fra sekretariatet. Enhver kunde, der har fået og tekniske bestemmelser kan foretaget TV-inspektion, er beret tiget til at forelægge kvalitetsspørgsmål for kontroludvalget. meddeles i annoncer som denne over tilsluttede virksomheder; i Kloaktuelt og Stads- og havneingeniøren hvert halve år. Særtryk af disse meddelelser kan rekvireres fra sekretariatet. Kontrolmærket hvis rapporter mv. iøvrigt altid des af tilsluttede virksomheder, skal være forsynet med kontrol- ialt 5 medlemmer, som for registreret og må kun anven DTVK, bla, med oversigt Til at varetage ovennævnte IITV( Danske TV-inspektionsfirmaers Kontrolordning Albertslund TV Inspektion ApS Rydagervej 27, 2620 Albertslund, Tlf.: Bangsmindevej 14, 9900 Frederikshavn, Tlf.: Bangsniinde Maskinstation ApS Chr. Brinck & Søn ApS Brolæggervej 20, 6710 Esbjerg V, Tlf.: Bogballe TV Inspektion Fasanvej 5, 7171 Uldum, Tlf.: Ved Lunden 4, 8230 Âbyhøj, Tlf.: Valmuevej 11, 9520 Skørping. Tlf.: Dansk Inspektions TV Tværvejen 15, 5580 Nørre-Aby, Tlf.: Eriksen Inspektions TV Fyns Kloak Service AIS Nordjyllands afd.: Tlf.: Haderslev Slamsugerservice lis Langkær 29, 6100 Haderslev, Tlf.: H. Hoffmann & Sønner AlS Fabriksparken Glostrup, Tlf.: Hovedstadens TV-Inspektion Aps Herlev Hovedgade 149, 2730 Herlev, Tlf.: Kongeåvænget 1,6710 Esbjerg, Tlf.: HTJ Miljoteknik Tlf.: Industri & Kloak TV Halagervej 17, Harridslev, 8900 Randers, Kristiansmindegaardene 8, 4800 Nykøbing F., Einar J. Jensen AIS Leif M. Jensen AIS Gerdasvej 15-17, 2600 Glostrup, Tlf.: Sekretariat: Nørre Voldgade 106 Postboks København K Tlf firmaers Kontrolordning og optaget i Danske TV-inspektions S.P. Jensen AIS Kloak & Miljoservice Flødaisvej 18, 9230 Svenstrup, Tlf.: Baldersvej 11, 9700 Brønderslev. Tlf Murermester O.B. Johansen ApS Sdr. Jemløsevej 8, 4420 Regstrup, Tlf.: Ydunsvej 3, 3400 Hillerød, Tlf.: Avedøreholmen 58, 2650 Hvidovre, Tlf.: Kajs TV-inspektion AIS Køster Entreprise AIS Lyngholm TV-Inspektion ApS Johs. ø. Mortensen ApS Simon Moos TV-Inspektion AIS Kallehave 23, 6400 Sønderborg, Tlf.: Kviumvej 2, 7560 Hjerm, Tlf.: Nordjysk Kloak & Industriservice AIS østermarkvej 8, 9541 Suldrup, Tlf.: Skanska Jensen AIS Sydjysk Kloak- og Ind ustriservice AIS Sivmosevænget 4, 5260 Odense S, Tlf.: Tlf.: Kløvkærvej 4, 6000 Kolding, Tlf.: Sydjysk Kloak-TV Agerskov Byggeforrefn ing, Engeris Agerskov Trio Inspektions TV Syd Slam AIS Industrivej 46, 4683 Rønnede, Tlf.: Smedegade 6, Voel, 8600 Silkeborg, Tlf øst for Storebælt: Tune Parkvej 5, Tune 4000 Roskilde, Tlf.: Lokesvej 15, 8230 Abyhøj, Tlf.:

20 førte også skabelsen af TV-inspektion port er udarbejdet med henblik på udbud Da mængden af TV-inspektion oversti Kontrolordning for TV-inspektion af afløbsledninger - af store TV-inspektionsopgaver i licitati figur 2). finger med tilhørende rapportering (se ling og/eller TV-inspektion af afløbsled on. Rapporten er et tillæg til AB 92 og beskrivelser for udførelse. Denne rap indeholder desuden et paradigma for arbejdsbeskrivelser for udførelse af spu Tillæg til AB 92 og Dansk Vejtidsskrift Danske TV-inspektionsfirmaers Kon trolordning (DTVK). Medlemskab af ordningen er frivillig, virksomheder udfører arbejdet, så det opfylder de kvalitetskrav, der er anført i fotomanual og DTVK s tekniske bestem egenkontrol til stadighed er fulgt op. TV-operatørerne får efter uddannelse og periodiske indberetninger over udført operatører i de tilsluttede virksomheder. bestået praktisk prøve et certifikat, som klager eller forespørgsler til DTVK. neingeniøren samt i Kloaktuelt. menneskelige moment. Ikke alle TV operatører er lige gode til at formulere sig eller til korrekt at udtrykke et skærmbillede på rapportform. Det er netop i denne fase, at DTVK s kontrolsystem træder ind. bygget efter principperne i Dansk Stan ningsejerens renoveringsvurdering, giver DTVK principielt TV-operatØren kort inspektionsarbejder, stiller som betingel TV-inspektionsarbejde fra de enkelte søg og ved løbende stikprøvekontrol af uden bemærkning gælder I år. Ordnin melser. Ordningens virke består i at kon tion, personel, uddannelse, udstyr og dard DS 2184, vurderes operatørens evne som skal have gennemført større TV Ved en TV-inspektion omsætter opera og formålet er at sikre, at de tilsluttede der, private virksomheder og industrier, snor. skærmbillede til kode. Da TV-opera til at digitalisere eller oversætte et august 1986 på kommunernes opfordring statere, om kravene vedrørende organisa Dette sker blandt andet ved kontrolbe anvendt et medlemsfirma, kan indbringe DTVK s medlemsfortegnelse offent 2 i liggøres gange årligt Stads- og Hav porten. Det svage led i processen er det med hensyn til kontrolgennemsyn af bånd, dannede TV-inspektionsbranchen i gen indebærer også, at kunder, der har ger de fleste ledningsejeres kapacitet tøren det han ser til en observation i rap Med en fastlagt stikprøvekontrol, op tørens produkt er så vigtigt en del i led Det anbefales, at offentlige myndighe december 97. Samarbejdet om fotomanualen med løbende, og sidste revision fandt sted i Opgravningsfri fornyelsesmetoder kræver Kontrolordningen administreres af et uaf trolordning for ledningsrenovering. hængigt kontroludvalg, og kaldes Kon en kontrolordning for ledningsrenovering. land i verden efter års forarbejde, oprettet ter. Derfor har Danmark, som det første anvendes fabriksfremstillede komponen den traditionelle opgravning, hvor der en anden form for kvalitetssikring end ledningsrenovering Kontrolordning for for renoveringsmetoden godkendt dekla ration. Herved skabes der større sildcer renoveri n gsmetoder. For renoveringsmetoder, der er god kendt under kontrolordningen, er der ud- strømpeforing (4 firmaer) rørsprængning (4 firmaer) af gravitationsledninger og omfatter p.t. hed og tryghed omkring anvendelsen af se, at tilbudsgiverne er optaget i kontrolordningen. Herved sikres, at arbejdet gennemføres på et kendt grundlag, og at operatørerne kontrolleres. virksomheder, der er tilsluttet ordningen, skal sikre, at entrepriser, der udføres af Kontrolordning for ledningsrenovering gennemføres i overensstemmelse med en Kontrolordningen gælder for fornyelse et paradigma for udbud af større TV-inspektionsopgaver i licitation. Figur 2. Denne rapport indeholder

Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning

Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning Godkendt på Teknisk Udvalgs møde den 5. maj 2010 INDHOLD 1 Forord...3 2 Kortlægning af nuværende forhold...4 3 Utryghed blandt borgere i kommunen....5 4 Skolevejsundersøgelse...

Læs mere

Trafikskabt miljøbelastning i danske byer

Trafikskabt miljøbelastning i danske byer Trafikskabt miljøbelastning i danske byer - hitliste og totalbillede Henrik Grell COWI Parallelvej 15, 2800 Lyngby tlf 45 97 22 11 e-mail hgr@cowi.dk Paper til konferencen "Trafikdage på Aalborg Universitet

Læs mere

Trafiksikkerhedsudvalget

Trafiksikkerhedsudvalget Frederikshavn kommune Aktivitetsplan 2014 Sagsnr.14/146_dok.nr.72421-14_Sbh_rlbr Målsætning Frederikshavn Kommune har valgt at følge Færdselssikkerhedskommissionens målsætning i handlingsplanen 2013-2020,

Læs mere

- et samarbejde om kommuneveje. Eksisterende nøgletal på det kommunale vejområde

- et samarbejde om kommuneveje. Eksisterende nøgletal på det kommunale vejområde - et samarbejde om kommuneveje Eksisterende nøgletal på det kommunale vejområde 2 Udgiver: Kommunalteknisk Chefforening og Vejdirektoratet, april 2000. Rapport: Redaktion: Oplag: Tryk: Eksisterende nøgletal

Læs mere

Nye idéer til reduktion af vejstøj i byer

Nye idéer til reduktion af vejstøj i byer Nye idéer til reduktion af vejstøj i byer Af Seniorforsker Hans Bendtsen, Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut Civilingeniør Lene Nøhr Michelsen, Vejdirektoratet, Planlægningsafdelingen Can. tech. soc.

Læs mere

Evaluering af 42 lokale handlingsplaner for trafiksikkerhed

Evaluering af 42 lokale handlingsplaner for trafiksikkerhed Evaluering af 42 lokale handlingsplaner for trafiksikkerhed Af konsulent Niels Helberg, Helberg Analyse og Planlægningsrådgivning Ingeniør Anne Mette Lundbirk, Vejsektorudvikling,Vejdirektoratet Baggrund

Læs mere

Miljø og sundhed NOTAT

Miljø og sundhed NOTAT NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Byplan Odense Slot Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 66131372 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Miljø og sundhed Nærværende notat

Læs mere

Havarikommissionen for Vejtrafikulykker. 10 gode råd. til motorvejstrafikanter

Havarikommissionen for Vejtrafikulykker. 10 gode råd. til motorvejstrafikanter Havarikommissionen for Vejtrafikulykker 10 gode råd til motorvejstrafikanter H A V A R I K O M M I S S I O N E N Havarikommissionen for Vejtrafikulykker blev nedsat af Trafikministeren i 2001. Formålet

Læs mere

Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet

Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet Hvorfor går det så godt? Vi har en plan og et mål! Trafikanten har skiftet holdning Trafikanten har ændret adfærd Bilteknikken

Læs mere

Trafiksikkerhedsudvalget

Trafiksikkerhedsudvalget Frederikshavn Kommune Aktivitetsplan 2015 Sagsnr.15/344_dok.nr. 56784-15_Sbh_rlbr Målsætning Frederikshavn Kommune har valgt at følge Færdselssikkerhedskommissionens målsætning i handlingsplanen 2013-2020,

Læs mere

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3 Kvalitets- og Designmanual Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Indhold Formål... 3 Generelt... 4 1. Byporte... 6 1.1 Visuel Byport specieldesignet i metal... 6 1.2 Visuel Byport

Læs mere

Hovedkontor Frederiksdal. Beder Landevej 2 DK-8330 Beder Tel 8693 6266. Fax 8693 7893. e-mail Beder@MGarkitekter.dk

Hovedkontor Frederiksdal. Beder Landevej 2 DK-8330 Beder Tel 8693 6266. Fax 8693 7893. e-mail Beder@MGarkitekter.dk Arkitekter og Planlæggere AS Hovedkontor Frederiksdal. Beder Landevej 2 DK-8330 Beder Tel 8693 6266. Fax 8693 7893. e-mail Beder@MGarkitekter.dk Afdeling Gothersgade 35 DK-1123 København K Tel 3391 6266.

Læs mere

Støjdæmpende vejbelægning på Motorring 3, samfundsøkonomisk analyse

Støjdæmpende vejbelægning på Motorring 3, samfundsøkonomisk analyse Støjdæmpende vejbelægning på Motorring 3, samfundsøkonomisk analyse Civilingeniør Henrik Nejst Jensen, Vejdirektoratet, Vej- og trafikområdet, hne@vd.dk Civilingeniør Carsten Bredahl Nielsen, Vejdirektoratet,

Læs mere

Hver ulykke er én for meget et fælles ansvar

Hver ulykke er én for meget et fælles ansvar Hver ulykke er én for meget et fælles ansvar Færdselssikkerhedskommissionens nationale handlingsplan 2013-2020 Møde i Kommunernes Vej- og Trafiknetværk 19. juni 2013, Severin, Middelfart Anne Eriksson,

Læs mere

Halvering af antal trafikdræbte de næste 10 år?

Halvering af antal trafikdræbte de næste 10 år? Færdselssikkerhedskommissionens næste handlingsplan Halvering af antal trafikdræbte de næste 10 år? Sven Krarup Nielsen, Vejdirektoratet Færdselssikkerhedskommissionens handlingsplan fra 2007 Mål for 2012:

Læs mere

Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden?

Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden? Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden? Projektleder Lárus Ágústsson, Vejdirektoratet, e-mail: lag@vd.dk i samarbejde med Dorte Kristensen

Læs mere

Studieophold hos TØI

Studieophold hos TØI Studieophold hos TØI Michael Sørensen Civilingeniør, ph.d.-studerende Trafikforskningsgruppen ved Aalborg Universitet Fagmøde i Afdeling for Sikkerhed og Miljø Transportøkonomisk institutt Tirsdag den

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2014-2017

Trafiksikkerhedsplan 2014-2017 Trafiksikkerhedsplan 2014-2017 Favrskov Kommune Trafik og Veje 2014 Forord Favrskov Kommune udarbejdede i 2008 en trafiksikkerhedsplan med det ambitiøse mål at reducere antallet af dræbte og tilskadekomne

Læs mere

Indstilling. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 15. august Aarhus Kommune

Indstilling. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 15. august Aarhus Kommune Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 15. august 2013 Offentlig fremlæggelse af Trafiksikkerhedsstrategi 2013-2020 1. Resume Forslag til Trafiksikkerhedsstrategi 2013-2020

Læs mere

Referat Trafiksikkerhedsplan Følgegruppemøde

Referat Trafiksikkerhedsplan Følgegruppemøde Referat Følgegruppemøde Mødedato: 25. september 2007 Tidspunkt: 16:00 Mødenr.: 2 Sted: Administrationsbygningen Faaborg, Mødelokale M21 Deltagere: Jack Foged Erhvervsrådet Torben Smith Handicaprådet Peter

Læs mere

Trafiksikkerhed. og borgerinddragelse i Tølløse Kommune

Trafiksikkerhed. og borgerinddragelse i Tølløse Kommune Trafiksikkerhed og borgerinddragelse i Tølløse Kommune Af Ole Johansen, Tølløse Kommune olj@tollose.dk Morten Klintø Hansen, Cowi A/S mkh@cowi.dk Tølløse Kommune har tilsluttet sig Færdselssikkerhedskommissionens

Læs mere

Handicaptilgængelighed

Handicaptilgængelighed Side 1 af 5 Fremrykning og udmøntningen af den udvidede anlægspulje i 2004 vedrørende handicaptilgængelighed, trafiksikkerhed og støjdæmpende tiltag På mødet mellem rege ringen og forligspartierne tirsdag

Læs mere

Tra f i k s i k ker indsats til s i kring mod påkørsel af faste genstande

Tra f i k s i k ker indsats til s i kring mod påkørsel af faste genstande Tra f i k s i k ker indsats til s i kring mod påkørsel af faste genstande - et forsøg på sammentænkning af t ra f i k s i k kerhed og landska b s æ s te t i k Af sektionsingeniør Ka rl - Erik P. Ch ri

Læs mere

Handlingsplan for trafiksikkerhed Nørre Aaby Kommune

Handlingsplan for trafiksikkerhed Nørre Aaby Kommune Nørre Aaby Kommune Handlingsplan for trafiksikkerhed Nørre Aaby Kommune Nørre Aaby Kommune Udarbejdet i samarbejde med INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 3 2 PROBLEM- OG INDSATSOMRÅDER 4 2.1 Problemområder

Læs mere

Borgerinddragelse i planlægningen - erfaringer med internettet kontra følgegrupper

Borgerinddragelse i planlægningen - erfaringer med internettet kontra følgegrupper Borgerinddragelse i planlægningen - erfaringer med internettet kontra følgegrupper Civilingeniør Jimmy Valentin Lukassen, VIA TRAFIK Rådgivning ApS Email: jvl@viatrafik.dk I artiklen beskrives erfaringer

Læs mere

Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S

Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S Baggrund og formål NIRAS har i løbet af det sidste år udarbejdet en trafiksikkerhedsplan

Læs mere

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2010 FOR LEJRE KOMMUNE

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2010 FOR LEJRE KOMMUNE TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2010 FOR LEJRE KOMMUNE Sammenfatning 0 1 Trafiksikkerhedsplan Indledning Hver ulykke er en for meget og Lejre Kommune vil med denne trafiksikkerhedsplan afstikke de kommende års kurs

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan for København

Trafiksikkerhedsplan for København Trafiksikkerhedsplan for København af ingeniør Caroline Eiler Gotved og sektionsleder Claus Rosenkilde Vej & Park, Københavns Kommune Kort sammenfatning Københavns Kommune har i samarbejde med Københavns

Læs mere

Transportminister Carina Christensens tale om regeringens modtagelse af infrastrukturkommissionens betænkning

Transportminister Carina Christensens tale om regeringens modtagelse af infrastrukturkommissionens betænkning Pressemødet kl. 16.00 Havreholm den 10. januar 2007 Infrastrukturkommissionen Det talte ord gælder Transportminister Carina Christensens tale om regeringens modtagelse af infrastrukturkommissionens betænkning

Læs mere

Beslutningsreferat af Færdselssikkerhedskommissionens 70. møde den 3. september 2012

Beslutningsreferat af Færdselssikkerhedskommissionens 70. møde den 3. september 2012 Civilafdelingen Dato: 6. november 2012 Kontor: Færdselskontoret Sagsbeh: Jørgen Jørgensen Sagsnr.: 2011-820-0002 Dok.: 533994 Beslutningsreferat af Færdselssikkerhedskommissionens 70. møde den 3. september

Læs mere

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører.

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører. Mit Hjem Din Fart? 2011 Kampagnebudskab: Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører. - 9 ud af 10 beboere langs landevejene er generede af

Læs mere

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien December 2011 Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Den planlagte betalingsring om København har en negativ samfundsøkonomisk virkning

Læs mere

CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER

CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Voldruten og Søruten De to ruter er behandlet på et mere foreløbigt niveau end de øvrige ruter og det må forventes, at linjeføringerne tages op til

Læs mere

6.1 Trafikplanlægning Mål De overordnede mål på trafikområdet er: At virke for en overordnet trafikstruktur som sikrer, at Odense kan varetage sin rolle som regionalt center, og tilgodeser alle befolkningsgruppers

Læs mere

Kommentarer til Vejdirektoratets VVM rapport 348, Udbygning af Helsingørmotorvejen mellem Isterød og Øverødvej

Kommentarer til Vejdirektoratets VVM rapport 348, Udbygning af Helsingørmotorvejen mellem Isterød og Øverødvej Notat Udført af: Anne Lin Enggaard Notat 6 sider Bilag: 0 sider Uden forudgående aftale med Nordsjællands Akustik må denne rapport kun gengives i sin helhed Kommentarer til Vejdirektoratets VVM rapport

Læs mere

Inspirationsmøde om fremtidens trafiksikkerhedsarbejde. Velkommen. Erik Basse Kristensen 13. JUNI 2013 INSPIRATIONSMØDE OM TRAFIKSIKKERHED

Inspirationsmøde om fremtidens trafiksikkerhedsarbejde. Velkommen. Erik Basse Kristensen 13. JUNI 2013 INSPIRATIONSMØDE OM TRAFIKSIKKERHED Inspirationsmøde om fremtidens trafiksikkerhedsarbejde Velkommen Erik Basse Kristensen 1 Program Velkomst og nye mål - hvad betyder de? Erik Basse Kristensen, COWI Hvad koster ulykkerne kommunerne? Svend

Læs mere

Metodeudvikling vedrørende faste genstande langs vejene

Metodeudvikling vedrørende faste genstande langs vejene Metodeudvikling vedrørende faste genstande langs vejene Anne Eriksson, Civ. Ing, Trafikal Drift, Vejdirektoratet, age@vd.dk Oktober 2004 Artiklen fortæller kort om en ny vejledning, hvis formål er at støtte

Læs mere

FAXE KOMMUNE INDSATSOMRÅDER, MÅL, STRATEGIER OG VIRKE- MIDLER FOR TRAFIKSIK- KERHEDSARBEJDET

FAXE KOMMUNE INDSATSOMRÅDER, MÅL, STRATEGIER OG VIRKE- MIDLER FOR TRAFIKSIK- KERHEDSARBEJDET Til Faxe Kommune Dokumenttype Notat Dato Februar 2012 FAXE KOMMUNE INDSATSOMRÅDER, MÅL, STRATEGIER OG VIRKE- MIDLER FOR TRAFIKSIK- KERHEDSARBEJDET FAXE KOMMUNE INDSATSOMRÅDER, MÅL, STRATEGIER OG VIRKEMIDLER

Læs mere

MOTORVEJ E45 / E20 - UDBYGNING VVM-UNDERSØGELSE Borgermøde

MOTORVEJ E45 / E20 - UDBYGNING VVM-UNDERSØGELSE Borgermøde MOTORVEJ E45 / E20 - UDBYGNING VVM-UNDERSØGELSE Borgermøde Afdelingsleder BIRGITTE HENRIKSEN PROGRAM Kl. 19.00 Velkomst og Introduktion Afdelingsleder Birgitte Henriksen, Vejdirektoratet VVM-redegørelse

Læs mere

Holbæk i Fællesskab. Byrådets vision for Holbæk Kommune

Holbæk i Fællesskab. Byrådets vision for Holbæk Kommune Holbæk i Fællesskab Byrådets vision for Holbæk Kommune Holbæk i Fællesskab Politik handler om at ville noget, og som byråd er det vores ansvar at formulere, hvad vi vil. Med denne vision giver vi borgere,

Læs mere

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Intro Alle vil udvikling ingen vil forandring. Ordene er Søren Kierkegaards, men jeg

Læs mere

Indstilling. Offentlig fremlæggelse af støjhandlingsplan. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Den 15. marts 2013.

Indstilling. Offentlig fremlæggelse af støjhandlingsplan. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Den 15. marts 2013. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Den 15. marts 2013 Aarhus Kommune Teknik og Miljø Offentlig fremlæggelse af støjhandlingsplan 1. Resume Støjhandlingsplanen er en opfølgning på Bekendtgørelse

Læs mere

Automatisk trafikkontrol - hvordan beregnes effekten

Automatisk trafikkontrol - hvordan beregnes effekten Automatisk trafikkontrol - hvordan beregnes effekten Af Informationsmedarbejder Sofie Ottesen og projektleder Lárus Ágústsson, Vejdirektoratet. Den 1. oktober 2002 udbredes den automatiske trafikkontrol

Læs mere

Tematisk dybdeanalyser i Danmark med fokus på resultater Hugo Højgaard Civilingeniør Sekretariatsleder

Tematisk dybdeanalyser i Danmark med fokus på resultater Hugo Højgaard Civilingeniør Sekretariatsleder NVF 52 seminar, Island sept. 2006 Tematisk dybdeanalyser i Danmark med fokus på resultater Hugo Højgaard Civilingeniør Sekretariatsleder Havarikommissionens sammensætning Vejdirektoratet sekretariat, formand,

Læs mere

HASTIGHEDSKAMPAGNE 2003

HASTIGHEDSKAMPAGNE 2003 HASTIGHEDSKAMPAGNE 2003 DEN LILLE FARTOVERSKRIDELSE Trafikulykker koster hvert år et stort antal døde og kvæstede. Og modsat hvad man måske skulle tro, så kan de mindre forseelser alt for nemt få et tragisk

Læs mere

Vejstøjstrategi og støjdirektiv en ramme for den fremtidige indsats for at reducere vejstøj v/brian Kristensen, Miljøstyrelsen, Industri & Transport

Vejstøjstrategi og støjdirektiv en ramme for den fremtidige indsats for at reducere vejstøj v/brian Kristensen, Miljøstyrelsen, Industri & Transport Vejstøjstrategi og støjdirektiv en ramme for den fremtidige indsats for at reducere vejstøj v/brian Kristensen, Miljøstyrelsen, Industri & Transport Vejstøjstrategien I juni 2002 nedsatte regeringen en

Læs mere

Vejene. nemt og sikkert Vores mission er, at det skal være nemt og sikkert for trafikanter og gods at komme frem.

Vejene. nemt og sikkert Vores mission er, at det skal være nemt og sikkert for trafikanter og gods at komme frem. Vejene Trafiksikkerhed nemt og sikkert Vores mission er, at det skal være nemt og sikkert for trafikanter og gods at komme frem. sikkerhed Vejdirektoratet arbejder målrettet med at øge trafiksikkerheden

Læs mere

Effekt af sortplet-arbejdet i Århus Amt

Effekt af sortplet-arbejdet i Århus Amt Effekt af sortplet-arbejdet i Århus Amt Sektionsleder, civilingeniør Henning Jensen Vejplanafdelingen, Århus Amt E-mail: hej@ag.aaa.dk Ph.d.-studerende, civilingeniør Michael Sørensen Trafikforskningsgruppen,

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

40 km/t hastighedszoner i Gladsaxe Kommune - erfaringer og resultater. Af Martin Kisby Willerup Gladsaxe Kommune

40 km/t hastighedszoner i Gladsaxe Kommune - erfaringer og resultater. Af Martin Kisby Willerup Gladsaxe Kommune 40 km/t hastighedszoner i Gladsaxe Kommune - erfaringer og resultater Af Martin Kisby Willerup Gladsaxe Kommune 1. Resumé Gladsaxe Kommune søgte og modtog i 1998 støtte på 740.000 kr. fra Vejdirektoratets

Læs mere

Uheld. Uheldsanalyse

Uheld. Uheldsanalyse Uheld 04 Uheldsanalyse 04 Indledning Hvert trafikuheld medfører et økonomisk og socialt tab for samfundet og påvirker de involverede parter. Rudersdal Kommune arbejder derfor målrettet for at minimere

Læs mere

"Trafikinformatik på nettet - Organisation og Teknologi"

Trafikinformatik på nettet - Organisation og Teknologi Workshop: "Trafikinformatik på nettet - Organisation og Teknologi" Mødeleder: Jan Kildebogaard, CTT, DTU Trafikdage på Aalborg Universitet 2000 101 Workshop: Teknologi" "Trafikinformatik på nettet - Organisation

Læs mere

Trafikledelse, hvad er muligt. - og fornuftigt i det næste årti

Trafikledelse, hvad er muligt. - og fornuftigt i det næste årti Trafikledelse, hvad er muligt - og fornuftigt i det næste årti fik@vd.dk Vejdirektoratet Trafikal drift Vi er i Danmark nået til at vendepunkt mht. anvendelse af trafikledelse. Vi har i de sidste 10 15

Læs mere

Hastighedsdæmpende foranstaltninger i boligområder Dato: 09.11.2010

Hastighedsdæmpende foranstaltninger i boligområder Dato: 09.11.2010 Notat Til: Vedrørende: Bilag: MPU Trafiksanerende foranstaltninger A Hastighedsdæmpende foranstaltninger i boligområder Side 1/9 Kontaktperson Indledning...2 Skiltning...2 Fysiske foranstaltninger...3

Læs mere

ÅRHUS KOM MUN E. Magistratens 2. Afdeling Vejkontoret.Kalkværksvej 10. 8100 Århus C

ÅRHUS KOM MUN E. Magistratens 2. Afdeling Vejkontoret.Kalkværksvej 10. 8100 Århus C ÅRHS KOM MN E. Magistratens 2. Afdeling Vejkontoret.Kalkværksvej 10. 8100 Århus C NDSTLLNG Til Århus Byråd 16. april 2004 via Magistraten J.nr. 05.01.02P15/03/00524 Den Ref.: Tlf.nr. Hans V. Tausen / Bi/

Læs mere

Motorcykelulykker. Velkommen

Motorcykelulykker. Velkommen Velkommen Dybdeanalyse Motorcykelulykker Sven Krarup Nielsen 30. November 2009 Baggrunden for HVU s tema om motorcykelulykker er den stigning, der er sket i motorcykelulykker: I 2004 udgjorde motorcyklisterne

Læs mere

OFFENTLIGE UDGIFTER VED TRAFIKULYKKER

OFFENTLIGE UDGIFTER VED TRAFIKULYKKER OFFENTLIGE UDGIFTER VED TRAFIKULYKKER INDHOLD OG BAGGRUND Denne folder udgør en kortfattet præsentation af projektet Offentlige udgifter ved trafikulykker. Folderen fokuserer på offentlige udgifter til

Læs mere

Vandledningsstien CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold

Vandledningsstien CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Vandledningsstien Nuværende forhold Vandledningsstien forbinder Gladsaxe og Københavns kommuner, se figur 1 Strækningen er en nordlig forlængelse

Læs mere

Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade

Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade TILLÆG TIL Hastighedsplan 2006-2012 Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade Tillæg til Hastighedsplan 2006-2012 for Klausdalsbrovej, Herlev Ringvej og Herlev Hovedgade er udarbejdet i 2007-08

Læs mere

Arbejde-Bolig-Cykel-projektet i Aalborg Kommune. Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune

Arbejde-Bolig-Cykel-projektet i Aalborg Kommune. Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune Arbejde-Bolig-Cykel-projektet i Aalborg Kommune. Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune Indledning. I Regeringens Transporthandlingsplan fra 1993 "Trafik 2005" fremhæves cyklen som et miljøvenligt

Læs mere

Det tredje spor. Nørre Aaby og Middelfart

Det tredje spor. Nørre Aaby og Middelfart Det tredje spor Nørre Aaby og Middelfart LILLE- BÆLT 1 Jyllandsvej AULBY MIDDELFART Bogensevej Bogensevej Staurbyvej 2 Langagervej Hovedvejen 3 Aulbyvej Aulbyvej sti Højagervej Timsgyden Hedegårdsvej Langgyden

Læs mere

Hvordan sikrer vi, at børn får gode trafikvaner?

Hvordan sikrer vi, at børn får gode trafikvaner? Hvordan sikrer vi, at børn får gode trafikvaner? Helle Huse, Rambøll Nyvig A/S Thyra Uth Thomsen, Roskilde Universitets Center Troels Andersen, Odense Kommune Hvordan sikrer vi, at børn får gode trafikvaner?

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 27. september 2013 13/06643-5 René Juhl Hollen rhp@vd.dk MIDTVEJSSTATUS FORSØG MED DIFFERENTIEREDE HASTIGHEDER PÅ HOVEDLANDEVEJSNETTET Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg

Læs mere

Planlægning af den offentlige belysning

Planlægning af den offentlige belysning Planlægning af den offentlige belysning Belysningsplan for Frederiksberg Kommune. Af Allan Ruberg alr@hansen-henneberg.dk Offentlig udendørs belysning etableres og drives, som navnet antyder, til gavn

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A605/06. Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4

RIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A605/06. Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 RIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A605/06 Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 1/05 om 7 sager (om Banedanmark)

Læs mere

Tema Point, cyklister Point, bilister Uheld 30 33 Utryghed 22 18 Stikrydsninger 19 15 Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17

Tema Point, cyklister Point, bilister Uheld 30 33 Utryghed 22 18 Stikrydsninger 19 15 Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17 30 Tema Point, cyklister Point, bilister Uheld 30 33 Utryghed 22 18 Stikrydsninger 19 15 Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17 Gennemsnit af borgernes prioritering på hjemmesiden. Tema Point Uheld

Læs mere

Shared space erfaringer og anbefalinger

Shared space erfaringer og anbefalinger Shared space erfaringer og anbefalinger Forfatter: Sekretær for Vejregelgruppen om Byernes trafikarealer Helle Huse, Rambøll (hhu@ramboll.dk) Shared space principper er grundlaget for udformning af mange

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort Februar 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 24/2013

Læs mere

Referat af Workshop om Hastighedsplanlægning i Danmark

Referat af Workshop om Hastighedsplanlægning i Danmark Referat af Workshop om Hastighedsplanlægning i Danmark - Indlæg og diskussioner på Trafikdage 2000 - Af Lárus Ágústsson og Trine Bunton Nielsen. Indledning Workshoppen indledtes med fire korte oplæg, hvor

Læs mere

Trængsel i København hvad kan Københavns Kommune gøre? Mads Monrad Hansen Teamleder, Økonomiforvaltningen

Trængsel i København hvad kan Københavns Kommune gøre? Mads Monrad Hansen Teamleder, Økonomiforvaltningen Trængsel i København hvad kan Københavns Kommune gøre? Mads Monrad Hansen Teamleder, Økonomiforvaltningen Trængsel er en regional udfordring Regionalt arbejdsmarked: Der pendler 162.000 ind og 104.000

Læs mere

Tekniske løsninger. Vejtrafik og støj. Hans Bendtsen Seniorforsker Vejdirektoratet Vejteknisk Institut

Tekniske løsninger. Vejtrafik og støj. Hans Bendtsen Seniorforsker Vejdirektoratet Vejteknisk Institut Tekniske løsninger Vejtrafik og støj Hans Bendtsen Seniorforsker Vejdirektoratet Vejteknisk Institut Luft og støjforurening i Danmark Arrangement på Christiansborg 16 nov. 2011 Støj i Vejdirektoratet Støjpolitik

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Følsomhedsberegninger - rejsetid og rejseafstand. Region Midtjylland. Teknisk notat. 1 Baggrund. 2 Grundlag for beregninger

Indholdsfortegnelse. Følsomhedsberegninger - rejsetid og rejseafstand. Region Midtjylland. Teknisk notat. 1 Baggrund. 2 Grundlag for beregninger Region Midtjylland Følsomhedsberegninger - og rejseafstand Teknisk notat COWI A/S Cimbrergaarden Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse 1 Baggrund

Læs mere

RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE

RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE Der er gennemført nye beregninger af trafikarbejde

Læs mere

VVm-undersøgelse. Borgermøde 30. september 2013. Se Side 2

VVm-undersøgelse. Borgermøde 30. september 2013. Se Side 2 VVm-undersøgelse OMFARTSVEJ VEST OM RIBE DEBATOPLÆG >>> Udbygning af rute 11 Borgermøde 30. september 2013 Se Side 2 UDGIVET September 2013 Vejdirektoratet REDAKTION / FOTOS / LAYOUT / TRYK Vejdirektoratet

Læs mere

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts Cykelpolitik

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts Cykelpolitik Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011 Cykelpolitik 2011-2020 INDHOLD 1. Forord....3 2. Indledning...4 3. Vision for 2020...5 4. Målsætninger....6 5. Indsatsområder.....................................

Læs mere

Trafiksikkerhed. December 2015

Trafiksikkerhed. December 2015 Trafiksikkerhed December 2015 Vejdirektoratet råder over en række erfarne og lokalt tilknyttede trafiksikkerheds- og tilgængelighedsrevisorer samt teknikere til stedfæstelse af uheld. Der benyttes uddannede

Læs mere

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser:

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser: 24. april 2009 Højere hastighed og klima Susanne Krawack og Martin Lidegaard Hastigheden på de danske veje har en signifikant betydning for transportsektorens udledning af CO2. Alligevel har det ikke været

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

Gladsaxe COWI Kommune

Gladsaxe COWI Kommune Gladsaxe COWI Kommune Trafikdage AUC 96 Hastighedsplanlægning i Gladsaxe Paper af: Emnerelation: Indholdsklassificering: Ivan Christensen, Gladsaxe Kommune, Vej- og forsyningsafdelingen Karen Marie Lei,

Læs mere

Støjbekæmpelse i Gladsaxe Kommune

Støjbekæmpelse i Gladsaxe Kommune Støjbekæmpelse i Gladsaxe Kommune Indlæg af Martin Kisby Willerup, Moe & Brødsgaard A/S, for Gladsaxe Kommune. E-mail: mkw@moe.dk Gladsaxe Kommune kortlagde i 2004 trafikstøjen langs alle veje i kommunen

Læs mere

De trafikale effekter af selvkørende biler Christian Juul Würtz, cjw@vd.dk Vejdirektoratet. Abstrakt

De trafikale effekter af selvkørende biler Christian Juul Würtz, cjw@vd.dk Vejdirektoratet. Abstrakt Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

FARTBEGRÆNSNING & TRAFIKSIKKERHED

FARTBEGRÆNSNING & TRAFIKSIKKERHED 27-1-2012 KOMMUNIKATION & SAMFUND FARTBEGRÆNSNING & TRAFIKSIKKERHED Roskilde Tekniske Skole, HTX Søren Witek & Christoffer Thor Paulsen Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Problemformulering... 3 Danskernes

Læs mere

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Ishøjruten Nuværende forhold Ishøjruten forbinder Ishøj, Vallensbæk, Brøndby, Hvidovre og Københavns kommuner, se figur 1 Fra Ishøj vil det være muligt

Læs mere

Effekter af Miljøprioriterede Gennemfarter

Effekter af Miljøprioriterede Gennemfarter Effekter af Miljøprioriterede Gennemfarter v. Ole Rosbach, Vejdirektoratet og Jesper Mertner, COWI 1 Indledning Vejdirektoratet ønsker at opsamle erfaringer med trafiksaneringer af hovedlandeveje gennem

Læs mere

Bilag 2, Frederikssundsruten

Bilag 2, Frederikssundsruten Bilag 2, Frederikssundsruten Januar 2013 Forventede effekter og evalueringsplan 1. Redegørelse for forventede effekter Realisering af ruten forventes at give en øget andel af cyklister på ruten i forhold

Læs mere

Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune.

Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune. Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune. Aalborg Kommune har i en årrække fokuseret på at fremme den bæredygtige transport - herunder forholdene for

Læs mere

Penge til veje, 2008 Finn Madsen. Hvordan er det gået med kommunalreformen i Odsherred?

Penge til veje, 2008 Finn Madsen. Hvordan er det gået med kommunalreformen i Odsherred? Penge til veje, 2008 Finn Madsen Hvordan er det gået med kommunalreformen i Odsherred? 1 Solvognen 2 I Region Sjælland 355 km 2 33.000 indbyggere 600 km kommuneveje 850 km private veje 40.000 ejendomme

Læs mere

CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER - NOVEMBER 2012

CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER - NOVEMBER 2012 CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER - NOVEMBER 2012 Sengeløseruten Nuværende forhold Sengeløseruten er en forlængelse af Albertslundruten og forbinder Høje-Tåstrup Kommune med kommunerne

Læs mere

Virksomhedsordning for modulvogntog. Procedure, retningslinjer og muligheder

Virksomhedsordning for modulvogntog. Procedure, retningslinjer og muligheder Virksomhedsordning for modulvogntog Procedure, retningslinjer og muligheder Virksomhedsordningen for modulvogntog Procedure, retningslinjer og muligheder Dato: Januar 2014 Oplag: 300 Tryk: Vejdirektoratet

Læs mere

NOTAT. Til: Møde 22.9.2009 i Udvalg vedrørende evaluering af den politiske. Samspil mellem Regionsrådet og Vækstforum

NOTAT. Til: Møde 22.9.2009 i Udvalg vedrørende evaluering af den politiske. Samspil mellem Regionsrådet og Vækstforum Regionshuset Viborg Regionssekretariatet NOTAT Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 www.regionmidtjylland.dk Til: Møde 22.9.2009 i Udvalg vedrørende evaluering af den politiske

Læs mere

Renovering i og under ejendomme

Renovering i og under ejendomme Renovering i og under ejendomme Rødder i fælles entreprenørkultur Renovering i og under ejendomme Aarsleff Rørteknik er markedsledende i Danmark, når det gælder renovering med strømpeforing i og under

Læs mere

Etablering af nationale transportkorridorer for vindmølletransporter

Etablering af nationale transportkorridorer for vindmølletransporter Etablering af nationale transportkorridorer for vindmølletransporter Marts 2013 Sammenfatningsrapport Stormgade 2 6700 Esbjerg Tlf.: +45 56 40 00 00 Fax: +45 56 40 99 99 www.cowi.dk SAMMENFATNINGSRAPPORT

Læs mere

Trafikantforståelse af symboler, færdselstavler og afmærkning

Trafikantforståelse af symboler, færdselstavler og afmærkning Trafikantforståelse af symboler, færdselstavler og afmærkning Test 2008 DEL II Lene Herrstedt Puk Andersson 10. marts 2009 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk 2 Indhold 1. Indledning...5

Læs mere

5 spørgsmål/svar vedrørende ny struktur på vejområdet

5 spørgsmål/svar vedrørende ny struktur på vejområdet 5 spørgsmål/svar vedrørende ny struktur på vejområdet Spørgsmål: 1) Hvorfor vil modellen ikke betyde øget centralisering og mere bureaukrati? 2) Hvorfor har regeringen valgt ikke at overføre veje til de

Læs mere

Vejinfrastrukturen nu og i fremtiden. Jens Holmboe, Vejdirektør

Vejinfrastrukturen nu og i fremtiden. Jens Holmboe, Vejdirektør Vejinfrastrukturen nu og i fremtiden Jens Holmboe, Vejdirektør jjh@vd.dk FRI s Årsmøde 3. marts 2016 Udviklingen i kørte km efter vejtype 2005-2015 Indeks 100 = 2005 150 140 130 Motorveje 120 110 Alle

Læs mere

Nordhavnstunnel i Svanemøllebugten. Debatoplæg VVM-undersøgelse

Nordhavnstunnel i Svanemøllebugten. Debatoplæg VVM-undersøgelse Nordhavnstunnel i Svanemøllebugten Debatoplæg VVM-undersøgelse April 2015 VVM-undersøgelse af den fremtidige Nordhavnstunnel 4 Politisk aftale Københavns Kommune og transportministeren har den 27. juni

Læs mere

Odense Kommune. Cyklistsikkerhed i kryds Evaluering af tilbagetrukne cykelstier ved vigepligtskryds

Odense Kommune. Cyklistsikkerhed i kryds Evaluering af tilbagetrukne cykelstier ved vigepligtskryds Odense Kommune Cyklistsikkerhed i kryds Evaluering af tilbagetrukne cykelstier ved vigepligtskryds Juli 2004 Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 3 2 BAGGRUND 4 2.1 Lokaliteter 4 2.2 Metode 5 3

Læs mere

Det kommunale sortpletarbejde

Det kommunale sortpletarbejde Paper til Trafikdage 2003, Aalborg Session vedr. trafiksikkerhed Det kommunale sortpletarbejde - resultater fra et forprojekt Sociolog Niels Helberg Analyse Helberg Analyse og Planlægningsrådgivning Indledning

Læs mere

FÅ STYR PÅ TRAFIKKEN

FÅ STYR PÅ TRAFIKKEN FÅ STYR PÅ TRAFIKKEN Trafikpolitik i daginstitutionen 2 HAR I TRAFIKKAOS OMKRING INSTITUTIONEN OM MORGENEN OG HVAD GØR I VED DET? TALER I MED FORÆLDRENE OM BØRNENES TRAFIKSIKKERHED? HVAD ER INSTITUTIONENS

Læs mere