Forventninger til moderne virksomheder - en seminarrapport

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forventninger til moderne virksomheder - en seminarrapport"

Transkript

1 Forventninger til moderne virksomheder - en seminarrapport Zira Søby Bloch & Anita Mac (red.) Center for Værdier i Virksomheder Institut for Samfundsvidenskab og Erhvervsøkonomi Februar

2 Indhold Forord... 3 Forventninger til moderne virksomheder... 4 Et journalistisk perspektiv på forventninger til moderne virksomheder... 9 Værdier i virksomheder... Kort om IDA... Den gamle fagforening... Den moderne fagforening: nye tider, nye roller... Fleksibiliter, kompetenceudvikling og det hele liv... Fra knowledge management til vidensøkologisk væksthus... Flere forventninger til den moderne virksomhed... Fra IDAs egne politikker Bløde værdier i hård konkurrence... En uvildig platform... Sund forretningssans... People, planet og profit... Markedsføring af Etikbasen Forventninger til supplerende beretninger i årsregnskabsloven... Supplerende beretninger i årsregnskabsloven... Forventninger, forhåbninger og udfordringer... Nogle få redskaber... Kilder Forventninger til senmoderne virksomheder forskningens blik... Forskningens bidrag... Kommunikationens motorveje

3 Dimensioner... Den saglige kompleksitet... Organisationer i orkanens øje... Den sociale kompleksitet... Den temporale kompleksitet... De tre dimensioner interrelateret... Implikationer... Udviklingstræk i omverdenen... Konsekvenser for viksomheden... Mælkevejen 4. sal th... Kilder Bilag... Program... Deltagerliste

4 Forord Denne rapport udgør nummer 3 i en skriftserierække, der er udgivet af forskningsprojektet "Værdier i Virksomheder" fra Institut f. Samfundsvidenskab og Erhvervsøkonomi på Roskilde Universitetscenter. Flere oplysninger om forskningsprojektet og dets udgivelser findes på hjemmesiden Rapporten Forventninger til moderne virksomheder en seminarrapport indeholder en samling af flere af de indlæg, der blev præsenteret ved et seminar afholdt af VIV-projektet den 24. september 2002 med titlen Forventninger til moderne virksomheder. Formålet med seminaret var at etablere en debat mellem virksomheder og samfundsaktører om, hvilke forventninger der stilles til virksomheder, og virksomhedernes svar på disse forventninger. Bag i rapporten findes programet for seminaret samt deltagerlisten. Indlæggene i rapporten skal ses som forskellige samfundsaktørers bud på, hvordan de fortolker og reagerer på det forventningsbillede, der hersker i og omkring virksomheder i dag. Desuden indeholder rapporten et par forskningsfaglige indlæg om henholdsvis udviklingen af nye regnskabsformer, og om hvordan man kan forstå det forventningsbillede, der knytter sig til virksomhederne i et evolutionært perspektiv. Disse bidrag har meget forskellige udtryk, men kan alle ses som empiriske eksempler på, hvordan emner som socialt ansvar, etnisk- og kønsmæssig ligestilling, etik, bæredygtige produkter, samhandelsprincipper etc, er blevet nøgleord for virksomhederne og deres omverden. 3

5 Forventninger til moderne virksomheder Af Anita Mac Forskningsleder f. Center for Værdier i Virksomheder Vi har givet dette seminar titlen Forventninger til moderne virksomheder. Hermed ønsker vi at åbne for en debat om, hvilke forventninger både omverdenen og virksomhedernes selv stiller til virksomheden som aktør i samfundet. Dette tema for seminaret er valgt, fordi forventningerne til virksomheder er i forandring. Der tales meget om, at moderne virksomheder bør leve op til en række krav og forventninger fra samfundet. Vi hører nye ord i debatten: Det etiske hensyn. Den sociale ansvarlighed. Det rummelige arbejdsmarked. Den bæredygtige virksomhed. Der opstår nye alliancer og bevægelser. Der er dels nye partnerskaber, hvor virksomhedsledere deltager i netværk, der både taler om det globale ansvar for at medvirke til social udvikling af lande, og som indgår i partnerskaber mellem regeringer, NGO er og virksomheder. Copenhagen centre er et eksempel herpå. Også Netværk for socialt ansvar, motiveret af socialministeriet, er et eksempel herpå. Virksomheder beretter om hvordan den tager ansvar og handler etisk. Vi ser det i etiske regnskaber, vi ser det i virksomheders formuleringer af missioner og visioner og vi ser at virksomheder gør brug af diverse mærkningsordninger inden for bæredygtighedsdiskursen. Etisk, vil nogen sige, er et åbenlyst modsætningsforhold til virksomhedernes logik. Virksomheder handler efter en økonomisk logik, ikke efter en etisk logik. Virksomheder tager ikke virkelige etiske hensyn, de tager etiske hensyn i det omfang det kan betale sig. 4

6 Andre vil sige, at det lige netop kan betale sig for virksomheder at tage etiske hensyn, fordi de dermed opnår en positiv profilering i samfundet. Der er også debattører, der anser etiske hensyn for at være hævet over den økonomiske logik, som noget virksomheder gør af moralske grunde, som en ny overbevisning der vokser frem i kommunikationen mellem erhvervsliv og det omgivende samfund. Imidlertid er det vores opfattelse, at man kan betragte de nye forventninger til virksomheder, som nye betingelser for at drive virksomhed. Det er ikke et modsætningsforhold og det er ikke moral, der er hævet over økonomiske indtjeningskrav. De nye forventninger afspejler efter vores opfattelse nogle forandringer i de samfundsmæssige betingelser for erhvervslivet, det vil sige for de kvalitative sider af økonomiske aktivitet. Virksomheder vænner sig til at stille flere spørgsmål til deres aktiviteter og beslutninger. Det et ikke godt nok, at en aktivitet kan sælges på et marked og indfri indtjeningskravet. Det er nødvendigt også at stille spørgsmål til, om en given aktivitet er legitim. Legitimitet vil sige samfundsmæssig acceptabel. Legitimitet rækker ud over ejerkredsens accept og ud over de lovbundne regler. Legitimitet inkludere også offentlighedernes og stakeholders accept. De nye forventninger til virksomhederne er derfor et udtryk for, hvad man som virksomhed må leve op til, for at opnå samfundsmæssig accept. I virksomheder ses en strøm af formuleringer af værdier, missioner og visioner. Disse værdigrundlag signalerer kriterier og målsætninger, som virksomheder formulerer for deres aktiviteter og beslutninger. Disse værdigrundlag er virksomhedernes fortolkninger af omverdensforventninger og udtrykker deres refleksioner over hvorledes de definerer sig selv i forhold hertil. 5

7 Vi kan iagttager forskellige typer af værdier, som bruges af virksomheder: 1. Værdier, der formulerer sociale normer på arbejdspladsen (F.eks. respekt, mangfoldighed) og værdier, der formulerer arbejdsnormer (F.eks. ansvar, selvledelse, kundefokus). Denne typer værdier har primært et organisationsinternt sigte og vedrører forventninger mellem medarbejdere og ledelse. Disse værdier formuleres ofte som fælles værdier, som både medarbejdere og ledelse skal handle efter. Dermed bestræber man sig på at skabe forventningsfællesskaber, og således ophæve latente konflikter og særinteresser. 2. Værdier, der formulerer virksomhedens egen begrundelse for dens aktiviteter (f.eks. at sikre adgang til sunde produkter; skabe livskvalitet for brugerne etc). Denne type værdier vedrører primært virksomhedens markedsmæssige relationer, idet der knyttes social-etiske begrundelser til køb og salg af specifikke produkter. Virksomheden begrunder dermed sine kerneaktiviteter (produkter/services) med værdimæssige argumenter. 3. Værdier, der formulerer om virksomhedens samfundsmæssige ansvar (f.eks. sociale og miljømæssige hensyn). Denne typer værdier vedrører virksomhedens bredere, samfundsmæssige relationer, til offentligheder og stakeholders, idet der signaleres ansvarlighed for problemstillinger af samfundsmæssige karakter, som ikke er direkte knyttet til virksomhedens kerneaktiviteter. Det er omfattende forandringer, der lægges op til, både organisations interne og i forhold til omverdensrelationerne. Forventningsdannelsens processer er kompliceret. Mange aktører spiller med, og det er karakteristisk, at virksomhedernes selv deltager særdeles aktivt i forventningsdannelsen, ved at kommunikere deres værdier og politikker offentligt. Vi kan ikke betragte forventningsdannelsens processer som simple input-output, det vil sige som omverdens forventninger til virksomheder og virksomheders reaktion herpå. Virksomhederne er en aktiv part i processen. 6

8 Det er denne forventningsdannelse, vi med debatten gerne vil sætte fokus på i dag. For det første har vi lagt op til debat om hvilke forventninger forskellige interessenter i samfundet stiller, og til debat om hvordan virksomheder reflekterer disse forventninger. For det andet lægger vi op til debat om, hvilke roller forskellige aktører på området egentlig spiller. Det er selvfølgelig oplagt at spørge, om forbrugerne i deres individuelle valg handler i overensstemmelse med forventninger om miljø, sikkerhed, sundhed osv. Men man kan også spørge, om medarbejderne egentlig er indstillet på f.eks. den etniske integration på arbejdsmarkedet? Hvad er det for historier pressen interesser sig for? Er miljøbevægelsen indstillet på at diskutere det svære dilemma mellem vækst og miljø? Vi har inviteret: Erhvervsredaktør Claus Skovhus* fra dagbladet POLITIKEN, til at fortælle om pressens rolle som forventningsdannende aktør. Fra WWF holder Lars George Jensen et oplæg om muligheden for at danne partnerskaber mellem industri og miljøbevægelsen. Leif Dyrmose* fra Ingeniørernes fagforening, IDA, bidrager med at tematisere medarbejdernes forventninger til deres arbejdsplads. Mette Reissmann* fra Forbrugerinformation fortæller om et nyt tiltag etikbasen som virksomheder kan bruge til at kommunikere deres etiske værdier. Fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen eksemplificerer Vinni Pietras-Jensen* de forskellige nye regnskabs-og rapporteringsformer, som virksomheder kan tage i anvendelse med henblik på at evaluere og opgøre deres værdiarbejde. Herefter viser Susanne Stormer fra Novo Nordisk, Novos arbejde med stakeholder relations i lyset af virksomhedens internationale erfaringer. Frank Bill fra Dansk Industri taler om det virksomhedsstrategiske perspektiv i forhold til de mange forskelligartede samfundsmæssige krav, virksomheden stilles overfor. Endelig giver kommunikationsrådgiver Susanne Holmström* et overblik over erhvervslivets refleksioner over deres samfundsmæssige rolle, i et historisk perspektiv. De med * markerede indlæg er gengivet i denne rapport. 7

9 Et journalistisk perspektiv på forventningerne til moderne virksomheder Af Claus Skovhus Erhvervsredaktør på Politiken Jeg har beskæftiget mig med erhvervsjournalistik siden slutningen af 1980erne og har siden marts 1997 været redaktør for Politiken erhvervsredaktion. Ifølge temaet for dette seminar er det underforstået, at pressen, i dette tilfælde Politiken, har særlige forventninger til virksomhederne - det har vi, men næppe på linie med alle andre aktører. Pressens stakeholder-interesse ligger i en helt anden boldgade. Vi er i princippet ligeglade med, hvordan virksomhederne opfører sig, vi er bedøvende ligeglade med om selskaberne tjener penge eller om de opfører sig ordentligt ud fra en eller anden defineret synsvinkel. Det, der interesserer os, er debatten om samfundsudviklingen. Den tager på en erhvervsredaktion afsæt i virksomhedernes forhold til omverdenen eller sagt med omvendt fortegn. Vi lytter til de forskellige stakeholdere, der måtte have en særlig interesse i en bestemt virksomhed. Vi skal formidle budskaberne, der måtte gå mellem de forskellige aktører. Dette sagt ud fra en rendyrket journalistisk synsvinkel. Avisen som institution har naturligvis holdninger. De bygger på vores grundsyn som en social-liberal avis, der frisindet forholder sig til den verden vi lever i. Vi er mod snævertsynethed, indspisthed, magtfuldkommenhed, hykleriet osv., men for den frie debat. Vi vil konstant udfordre borgerskabet, magthaverne og beslutningstagerne i bred forstand. Og vi vil overraske. Vi vil give rum for anderledes tænkning. Og i øvrigt også plads til anderledes tænkende. Jeg tror bestemt, at vores mange kernelæsere 8

10 fik sig en overraskelse, da vi bragte fire kronikker af Bjørn Lomborg og efterfølgende gav ham moralsk opbakning. I dag er Lomborg et internationalt fænomen. Jeg tror, at Lomborgs gennemslagskraft netop var stor, fordi han fik sine kontroversielle synspunkter ventileret i Politiken og ikke i f.eks. Jyllands-Posten, hvor de helt givet ville blive betragtet som forventelige. Jeg er klar over, at det er en påstand, der ikke kan efterprøves, men pointen er, at medierne skal være uhyre forsigtige med, at de ikke gror fast i en bås af forudsigelighed. Men det er jo ikke avisen som institution, de fleste stakeholdere i dansk erhvervsliv støder på. Det er derimod vores journalistik og vores bidrag til dækningen af nationens samfundsmæssige dagsorden, som den så ud i går, i dag og i morgen. Og det er i den forbindelse, at jeg er meget rigid. For mig handler det om at undgå, at avisens journalistik optræder som stakeholder på linie med andre interessenter. Min opfattelse er nemlig, at avisen ikke bør blive stakeholder i den betydning, som I skal diskutere i dag. Vi skal ikke være part i en sag, men fluen på væggen, den registrerende informationsbærer. Jeg vil ikke have, at mine medarbejdere render rundt og politisere. Jeg vil ikke have, at de tager parti eller er smagsdommere - det jeg vil have er kontradiktion. Jeg vil se, at beslutningstagerne får kvalificeret modspil. Jeg vil se kritisk, aggressiv journalistik, der udfordrer den almindelige opfattelse, det vil sige den brede dagsorden. Det sagte må ikke stå usagt hen. Jeg ved godt, at den almindelige opfattelse af Politiken er, at vi er selvgode, politisk korrekte og til tider bliver betragtet som snævertsynet på grund af vores i andres opfattelse hovne selvforståelse. Men det vil jeg til en hver tid forfængte. Vores grundsyn er åbenhed og konfrontation. 9

11 Vores opgave er at udfordre virksomhedernes strategier, virksomhedernes produktionsmåder, virksomhedernes sociale forpligtelser, medarbejderhåndtering osv. Vi skal hele tiden stille spørgsmål og søge svar. Lad os gå en tur i eksempel-samlingen; Et godt eksempel på Politikens håndtering af en stor mediebegivenhed er f.eks. Group 4 Falck's køb af den amerikanske koncern Wackenhut. Berlingske Tidendes overskrift var: Group 4 Falck klar til USA. Og indledningen lød: For fem milliarder kr. køber sikringskoncernen Group 4 Falck sig til en position som USAs næststørste udbyder af sikkerhedsydelser.»ofret«, sikkerhedskoncernen Wackenhut, byder derudover på muligheder for frasalg og effektiviseringsgevinster. Jyllands-Postens overskrift: Falck på milliard-togt i USA. Og indledning: Forhåbninger om et stærkt voksende marked for øget sikkerhed i USA efter 11. september har fået Group 4 Falck til at lægge fem mia. kr. på bordet til køb af amerikanske Wackenhut. Fyens Stiftstidendes overskrift: Group 4 Falck i milliard-fusion. Og indledning: Forhåbninger om et stærkt voksende marked for øget sikkerhed i USA efter 11. september har fået Group 4 Falck til at hive den nette sum af godt fem milliarder kroner op af baglommen til køb af den amerikanske sikringsvirksomhed Wackenhut. Jyllands-Postens artikel er skrevet af en af bladets journalister, mens artiklen fra Fyens Stiftstidende er skrevet af Ritzau. Hvordan de ender i samme resultat skal være usagt, men pointen er en helt anden, for historien er, at Falck køber sig ind i fængselsdrift i et system, vi ikke ville være bekendt i Danmark, og det er netop det, Falck og omverdenen ifølge Politikens journalistiske grundsyn skal forholde sig til - ikke til, om prisen har været x antal milliarder kroner. 10

12 Derfor skrev vi som Politikens overskrift: Falck satser stort på fængsler. Og indledning: Group 4 Falck blev i går et af verdens største sikrings- og fængselsfirmaer ved at købe det amerikanske firma Wackenhut. Men Group 4 Falck køber også en masse problemer: Wackenhut beskyldes for at drive sine 55 fængsler og asylcentre»umenneskeligt og nedværdigende«. Konflikten eller spændingen i historien ligger jo ikke i, at en dansk virksomhed køber en amerikansk virksomhed, men i selve produktet og den type forretning, Falck køber. Kan en dansk virksomhed stå inde for den type virksomhed, kan investorerne, kan den danske virksomheds kunder? Det er spørgsmål, vi ikke skal svare på som avis, men spørgsmål, vi må rejse over for virksomhedens interessenter. Falck's ledelse vil formentlig mene, at det er irriterende spørgsmål, når det handler om en succesfuld transaktion, men min påstand er, at virksomheden i længden får en fordel i at blive testet. I det konkrete tilfælde førte Politikens behandling af købet til, at topledelsen i Falck mødtes direkte med den etiske investeringsforening Banco, og en dialog var etableret. Et nyere Falck-eksempel så vi for nylig, da Politiken kunne afsløre over for Falcks øverste ledelse, at virksomhedens israelske datterselskab formentlig var i færd med at overtræde Geneve-konventionen. Historien er, at Falck købte halvdelen af et israelsk sikkerhedsselskab i foråret Det viser sig, at virksomheden opererer med en større vagttjeneste i de besatte områder, som Danmark ikke anerkender. Rent faktisk accepterer vi ikke import fra de besatte områder, ej heller investeringer i områderne. Vi havde historien klar torsdag, men kunne ikke få koncernens øverste chef i tale. Vi valgte, at jeg skulle sende ham et brev, det vil sige en mail, og forklare, hvad det var for en historie, vi havde gang i. Vi fandt det vigtigt, at den, der udtalte sig, 11

13 var koncernens øverste chef og ikke en underordnet kommunikationsdirektør med standardbemærkningerne parat. I parentes bemærket, tror jeg, at den pågældende kommunikationsdirektør i dag er glad for, at vi valgte at vente en dag. Hans troværdighed ville have lidt ubodelig skade, for sagen var nemlig, at Falck var fuldstændig uforberedt på, om de var i færd med at bryde internationale aftaler og ikke mindst officiel dansk politik. Koncernchef Lars Nørby Johansen valgte imodsætning til sin kommunikationsdirektør at angribe vores artikler proaktivt. Han sagde, at koncernen nu vil undersøge forholdene i Israel og hvis der er tale om et brud på de internationale konventioner, må virksomheden ændre kurs, uanset de kommercielle konsekvenser. Man kan sige, at dramaet i historien blev punkteret, men historiens vigtighed forblev intakt. Og der er næppe tvivl om, at lige netop denne historie er blevet et politiske tema: et tema for folkeretseksperter, græsrodsorganisationer og for etiske investeringsforeninger og et tema for politikere på Christiansborg og ikke mindst for udenrigstjenesten. Nu vil nogen så mene, at det er typisk Politiken, at mine eksempler tager afsæt i etiske problemstillinger. At vi altid holder med de politiske korrekte, de etiske inveseringsforeninger, forbrugerne, mens vi er mod virksomhederne osv. Og ja, det er for så vidt rigtig nok, men det er ud fra en professionelt nyhedssynspunkt. Virksomhederne er jo dem, der vil afsætte deres varer, få os almindelige danskere til at købe, det de producerer. Derfor er det ikke bare legitimt, men også helt igennem nødvendigt, at der er kritisk fokus på den, der vil afsætte produkter og tjene penge. Og i den forbindelse kan det være nødvendigt at give visse grupper positiv særbehandling, f.eks. forbrugergrupper, etiske investeringsforeninger osv. De har 12

14 jo ikke de samme ressourcer at gøre godt med, som virksomheder og deres brancheforeninger. Men inden det bliver en enestående bekræftigelse i, at vi er ensidige, så vil jeg love jer, at hverken forbrugerorganisationer eller etiske foreninger som Banco kan vide sig sikre. Vi vil holde øje med dem, om de lever op til det sagte, og vi vil notere os, hvis forbrugerorganisationer kører enkeltsager for voldsomt frem under dække af, at de i virkeligheden kun ønsker at få snablen ned i offentlige kasser. Det samme gælder etiske investeringer. Hvis de flopper er vi på banen, hvis de forekommer hykleriske vil vi være der. Det skyldes det faktum, at selv en dværg i overført betydning, kan have stor stemme og blive en væsentlig beslutningstager, og de skal som bekendt udfordres kontinuerligt. Men som sagt kræver det, at nogen vil kritisere dem. Det er ikke nok, at en avisredaktør er forarget. Budskaberne i avisen skal have en afsender udenfor avisen. Og så er vi igen tilbage til vores grundydelse som medie, nemlig at videreformidle udsagn og udfordre budskaberne. Hvis jeg skulle give virksomhederne i dagens Danmark et råd, så var det at få sig en holdning, stå ved den, men være villig til at lytte og forandre sig, hvis man møder overbevisende argumenter. Det værste, vi ser, er virksomheder, som forholder sig tavst til virkeligheden, virksomheder, der mener, at de kan leve godt i det skjulte. Vi vil have holdninger og gerne modsatrettede synspunkter. Af samme grund synes jeg f.eks. at Novo Nordisk's adm. direktør Lars Rebien Sørensen slap godt ud af mediestormen vedrørende AiDS-sagen mellem medicinalbranchen og Sydafrika. 13

15 Novo var for så vidt ikke part i sagen, bortset fra at selskabet er medlem af den brancheforening, der var part i retssagen mod Sydafrikas regering. Men Lars Rebien gemte sig bag brancheforeningen og dermed for offentligheden. Tværtimod. Han gik bogstavelig talt på barrikaderne for at forsvare sin grundholdning, og det er al ære værd - i modsætning til hans direktørkollega for Lundbeck, der forblev tavs gennem hele forløbet. Lundbecks strategi giver måske gevinst på kort sigt, men på lang sigt fremstår selskabet mere umenneskeligt og egoistisk end Novo Nordisk. Tilsvarende god til at signalere skarpe holdninger ser vi hos Peter Høgsted fra Ikea, som I møder senere på dagen. Dog kan man nogen gange blive blive lidt i tvivl om, hvorvidt holdningen er udtænkt af ægte samfundsengagement eller opstår som ren markedsføringsfif i en moderne virksomhed. Høgsted slap f.eks. godt fra tørklæde-sagen, som han profilerede sig på. Dagen før Magasin skulle modtage sin dom, indrykkede han store annoncer om, at det var i orden at anvende tørklæde som ansat i Ikea. Vi testede hans budskab og fandt en enkelt med tørklæde. Høgsted fik optimal udnyttelse ud af den ene medarbejdere, men når han alligevel slap godt fra annoncen, så skyldes det, at han rent faktisk formåede at argumentere for sin holdning, så vi troede på ham. Det havde han imidlertid noget sværere ved, da han lidt senere løb ind i en mediestorm om afskaffelsen af julefrokosten og julegaverne. Vi havde på redaktionen læst en mindre artikel i Erhvervsbladet, som vi fandt så interessant, at vi vil give den vores egen dækning. Den handlede om, at Ikeas julefrokoster og julegaver i neutralitetens navn skulle omdøbes til novemberfest og personalegaver. Erhvervsbladets gennemslagskraft er ikke stor. Lidt større er 14

16 Politikens. I hvert fald løb Høgsted ind i en voldsom mediestorm umiddelbart efter, at vi havde bragt historien. Da Politiken havde trykt historien kunne han i løbet af en formiddag registrere 28 telefonbeskeder på mobiltelefonen. Han måtte aflyse sit møde og tage hjem til Danmark for at svare på spørgsmål fra medierne. Opmærksomheden og debatten blev enorm. Der kom læserbreve, radiointerviews og tv-reportager. Julen rører man ikke ustraffet og meninger var delte. Det er et fremskridt for de etniske minoriteter, mente nogen. Det skader integrationen mere end det gavner, mente andre. Det er et bare et nyt PR-trick, mente andre igen. Og Dansk Folkeparti indrykkede annoncer med opfordring til boykot af Ikea. Problemet for Høgsted var, at han var uforberedt og havde ikke sin holdning parat, hvilket fik ham til at ligne en mand på konstant retræte, og dermed opstod der en diskrepans mellem budskab og holdning. Den slags mislyde bliver hurtig udstillet ubarmhjertigt i medierne også selv om grundideen udspringer af et sympatisk ønske om ligestilling på en mangfoldig arbejdsplads. Tilsvarende eksempel på eklatant dårlig forberedelse, så vi hos FDB for nylig. På min redaktion læste vi et læserbrev i Ekstra Bladet, der var skrevet af en teenager. Hun angreb FDB for at være uetiske, fordi de solgte g-strengs trusser til børn. På redaktionen valgte vi at lytte til den unge stemme og flytte argumentet direkte videre til FDB. Vi valgte den kritisk, aggressive linie over for FDB, fordi kæden ifølge teenageren - og med støtte fra diverse forskere - havde valgt at sælge et produkt, der virkede stødende. I starten fejede FDB argumenterne af bordet, først forsøgte de sig med, at kunderne efterspurgte g-strengs trusserne til børn og i øvrigt var FDB de sidste, der indførte trussen i butikkerne. 15

17 Det udsagn blev naturligvis testet og Politikens undersøgelse viste, at både Dansk Supermarked og Hennes&Mouritz nægtede at sælge trussen. G-strengen overskred en etisk grænse, sagde de. Dette udsagn fik FDB tilbage, og pludselig ændrede kædens informationschef holdning. Nu hed det sig, at g-strengen ikke var sexet. Alle går jo med g-strengs trusser, påstod han. Den holdning holdt et døgn. Omtalen i medierne - Danmarks Radio, TV2 og Politiken, der i øvrigt var det eneste dagblad, der lavede journalistik på baggrund af læserbrevet - fik FDB's kunder til at reagere og det viste sig, at de havde en anden opfattelse end ledelsen i FDB. Og når kunderne flytter sig, så må FDB flytte med. FDB forsøgte at fastholde en holdning, men lod dog de gode argumenter vinde. Nogle vil mene, at pressen har stor magt, fordi det lykkedes at få FDB til at trække trusserne tilbage. Og, da er det, at jeg vil sige nej - klart og tydeligt. For det er ikke pressen, FDB-frygter. Det er kunderne og faren for, at kunderne lægger deres indkøb andre steder. Vinderne i den konkrete sag var teenagepigen, der skrev et læserbrev. Hun pegede på et problem, der viste sig at være stort og i hvert fald større end FDB havde regnet med. Denne sag er i grunden et lærestykke i mediernes rolle i samfundsdebatten. Vi lyttede til en borger, tog hendes budskab alvorligt, bragte det videre og fik svar fra FDB, som i sidste ende lyttede til reaktionerne og ændrede opfattelse. Det er god journalistik. Og god journalistik er også formuleret i vores etiske regelsæt - et sæt, jeg ikke er bekendt med, at andre større danske medier lægger offentligt frem. Den fulde tekst kan læses på vores hjemmeside hvor det også er muligt at kontakte "Læsernes Redaktør" som er ansat til alene at varetage læserne og kildernes interesser i forhold til avisen. 16

18 Men om journalistikken hedder det blandt andet, at vi skal være kritisk, saglig, korrekt og fair: Journalisten skal gå til opgaven med åbenhed og uden fordomme. Journalisten skal forholde sig kritisk til alle kilders motiver. Sympati for eller antipati mod en given sag/person eller løfte om solohistorier og andre redaktionelle fordele må ikke sætte den journalistiske hæderlighed, fairness og væsentlighed ud af kraft eller skinne igennem i vinkling, sprogbrug, billedvalg, placering mv. Det skal i artiklerne klart fremgå, hvad der er faktuelle oplysninger, og hvad der er citater. Alle parter i en sag skal komme til orde. Den kritiserede parts synspunkter må ikke gemmes til sidst, men skal fremgå fra starten af artiklen og/eller i underrubrikken. Redaktionen skal gøre, hvad der er muligt for at sikre sig den kritiserede parts synspunkter. Hvis det af tidsmæssige eller praktiske grunde alligevel ikke kan lade sig gøre, bør offentliggørelse af artiklen udskydes, med mindre væsentlige hensyn taler for det. Hvis artiklen alligevel bringes, skal det fremgå, at den kritiserede part ikke er hørt og hvorfor. Det gælder også, hvis den kritiserede part ikke vil udtale sig. Jeg vil nødig forsøge at fjerne fokuset fra dagens tema-diskussion, men finder det nødvendigt at pege på pressens særlige forpligtelser, fordi vores enorme opinionsdannende betydning ofte skygger for, at vi ikke er parter i en given sag, men formidlere af partsindlæg. Vores formål er at fremme debatten. Og må dette være min afsluttende kommentar. 17

19 Værdier i virksomheder Af Leif Dyrmose Ingeniørforeningen i Danmark (IDA) Kort om IDA IDA er interesseorganisation for erhvervsaktive ingeniører. IDA adskiller sig fra mange andre faglige organisationer ved at være både fagforening og standsforening. IDAs medlemmer arbejder i mange forskellige brancher og varetager et væld af arbejdsfunktioner i private, offentlige, store og små virksomheder. De er almindeligt ansatte ingeniører, konsulenter, projektledere, administrerende direktører og selvstændige erhvervsdrivende. De fleste ingeniører er ansat på individuel basis i private virksomheder, altså uden overenskomst og tillidsmand eller lokal faglig organisering. Ingeniørerne er vidensarbejdere og dermed en type medarbejder, som der kommer flere af i fremtiden. IDA adskiller sig på den måde fra traditionelle LO-fagforeninger ved at vi altid har skullet rådgive om individuelle forhold og forholde os til den enkelte ingeniør. IDA adskiller sig også ved at have stort fokus på ingeniørfagligheden. Vi over 70 fagtekniske selskaber og grupper, der også er åbne for andre end ingeniører, men som danner rygraden i et væld af faglige arrangementer og netværk. Eksempler: Logistikselskabet, IDA Management og Brændsels- og Energiteknisk Selskab.. det illustrerer vist spændvidden. De fagtekniske selskaber er en stor styrke for foreningen, fordi de fungerer som både ingeniørfagligt, karrieremæssigt og sociale netværk. Udadtil er de fagtekniske selskaber med til at profilere IDA som en forening, der sætter dagsordenen og skaber debat på en række teknologi-faglige områder. Dette oplæg er koncentreret om forholdet mellem virksomhed og medarbejder, og 18

20 kommer derfor ikke ind på f.eks. virksomhedens holdninger til det eksterne miljø o.lign. Flere af IDAs fagtekniske selskaber forholder sig til bl.a. miljøspørgsmålet, men på dette seminar bliver miljøet ifølge programmet dækket ind af andre oplægsholdere. Den gamle fagforening Traditionelt var fagforeningens opgaver negativt bestemt, som værn imod udbytning og overgreb: den væsentligste funktion var at kæmpe for brød på bordet og at værne om arbejdernes grundlæggende rettigheder: 8 timers arbejde, 8 timers frihed og 8 timers søvn. Fagforeningen definerede sig naturligt i et modsætningsforhold til virksomhederne, kapitalen og ledelsen. Fagforeningen var arbejdernes vagthund, talerør og kollektive stemme. Arbejderne havde mange grundlæggende fælles interesser, og fagforeningen formulerede disse og forsøgte at tilkæmpe sig rettigheder for medlemmerne. Denne rolle er grundlæggende negativt defineret, altså som reaktion, modspil og værn imod overgreb. Groft sagt kæmpede den traditionelle fagforening for at arbejderne kunne få opfyldt de to-tre nederste behov i Maslows behovspyramide. I dag er det behovet for selvrealisering vi skal tilgodese det øverste niveau i pyramiden. Derfor kæmper fagforeningen for det udviklende arbejde, for det hele liv, og for eksistens i arbejdslivet. Sammenlignet med den ufaglærte LO-ansatte har ingeniørerne altid haft et udviklende arbejde, men der er stadig noget at gøre. Forudsætningen er selvfølgelig, at de basale ting er på plads: tryghed i ansættelsen, ordentlig løn og et sikkert og sundt arbejdsmiljø. Den moderne fagforening: nye tider, nye roller Den gamle LO-formand Thomas Nielsen sagde i sin tid: Fagbevægelsen har sejret ad helvede til! Og lidt er der jo om snakken. Fagforeningen har vundet mange sejre, og de grundlæggende behov er dækket i velfærdssamfundet. Er der så brug for en fagforening i dag? Hvis ja: hvad er så dens funktion?et moderne bud ville være: Fagforeningen har en rolle at spille i den moderne virksomhed, som en 19

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 Kære læser! Som leder har man de medarbejdere, man fortjener. For nogle vil det virke provokerende for andre vil det være en selvfølge. Den første artikel i dette nyhedsbrev uddyber

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

Virksomheders samfundsansvar

Virksomheders samfundsansvar Virksomheders samfundsansvar Virksomheder kan gøre en god forretning ved at arbejde målrettet med sociale og miljømæssige hensyn og samtidige bidrage til at løse nationale og globale samfundsmæssige udfordringer

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Hvordan kan virksomhederne i dag være både socialt og økonomisk ansvarlige, når de skal effektivisere? VirksomhedsnetværkCabi

Hvordan kan virksomhederne i dag være både socialt og økonomisk ansvarlige, når de skal effektivisere? VirksomhedsnetværkCabi Hvordan kan virksomhederne i dag være både socialt og økonomisk ansvarlige, når de skal effektivisere? VirksomhedsnetværkCabi Agenda Kort introduktion til Teknologisk Institut og undertegnet Hvordan socialt

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

Mangfoldighedspolitik

Mangfoldighedspolitik Mangfoldighedspolitik Indledning Beredskabsstyrelsens personalepolitiske værdigrundlag bygger på et grundlæggende menneskesyn, som handler om mangfoldighed. Et menneskesyn, som er væsentlig for, at Beredskabsstyrelsen

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, indehaver Impact Learning Aps Følgende

Læs mere

Dialog på arbejdspladserne

Dialog på arbejdspladserne August 2010 Dialog på arbejdspladserne Resume De tillidsvalgte har en klar berettigelse i virksomhederne og på arbejdsmarkedet. Opbakningen til systemet med tillidsvalgte på virksomhederne kommer fra både

Læs mere

TEMP-TEAM A/S har som virksomhed tilsluttet sig de Forenede Nationers principper vedr. Global Compact.

TEMP-TEAM A/S har som virksomhed tilsluttet sig de Forenede Nationers principper vedr. Global Compact. TEMP-TEAM A/S har som virksomhed tilsluttet sig de Forenede Nationers principper vedr. Global Compact. TEMP-TEAM A/S Danmark, forpligter sig til Global Compact principper, fordi vi ønsker at påminde os

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI

VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI Notatet her beskriver først de prioriterede indsatsområder, vedtaget på landsmødet, der relaterer sig til ansvarsområdet. Her er de områder, hvor der kan være grænseflader

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Corporate Communication

Corporate Communication Corporate Communication Artikel trykt i Corporate Communication. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største

Læs mere

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked.

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked. CSR politik Corporate Social Responsibility (CSR) står for virksomhedens sociale ansvar og er udtryk for de frivillige politikker, virksomheden har sat op for etisk og social ansvarlighed i forhold til

Læs mere

Shells generelle forretningsprincipper

Shells generelle forretningsprincipper Shells generelle forretningsprincipper Royal Dutch Shell plc Indledning Shells generelle forretningsprincipper er grundlaget for den måde, hvorpå alle virksomheder i Shell Gruppen* driver forretning.

Læs mere

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk Folkekirken.dk Koncept for folkekirken.dk Udkast 27.08.0916.06.09 Koncept for folkekirken.dk 27.08.09 Folkekirken.dk er Den Danske Folkekirkes hjemmeside. For driften af folkekirken.dk gælder følgende:

Læs mere

Personaleledelse. Resume

Personaleledelse. Resume juni 2010 Personaleledelse Resume Kort afstand mellem top og bund, mindre formel ledelsesstil og højere grad af tillid præger oftere danske virksomheder end andre europæiske virksomheder, viser ny undersøgelse

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Kreativitet & Kommunikations etiske retningslinjer for medlemmer

Kreativitet & Kommunikations etiske retningslinjer for medlemmer Kreativitet & Kommunikations etiske retningslinjer for medlemmer Forord I Kreativitet & Kommunikation finder vi det naturligt at tage et medansvar for den samfundsmæssige udvikling og støtte vore medlemmer

Læs mere

kom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007

kom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007 LO-varenr.:3000 maj 2007 kom og giv din mening til kende se og læs nærmere på www.lo.dk www.ftf.dk Opsamling på 4 stormøder 2007 om kvalitet i den offentlige sektor Er udgivet af LO og FTF på baggrund

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Redegørelse om samfundsansvar 2013

Redegørelse om samfundsansvar 2013 Redegørelse om samfundsansvar 2013 Redegørelse om samfundsansvar 2013 Jyske Bank er bevidst om banksektorens generelle betydning for samfundet, herunder den finansielle stabilitet, og med afsæt i lovgivningen

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

Kommunikation til omverdenen

Kommunikation til omverdenen e-bog KAPITEL 4 Kommunikation til omverdenen Traditionelt har mange virksomheder og organisationer kunnet styres ved en fokusering på god udnyttelse af de materielle aktiver bygninger og maskiner. Men

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

Workshop. Ledelse på afstand. Landsforeningens årsmøde 2014

Workshop. Ledelse på afstand. Landsforeningens årsmøde 2014 Workshop Ledelse på afstand Landsforeningens årsmøde 2014 Program den 25. maj 2014 Formål med workshop Vilkår for ledelse på afstand Udfordringer ved ledelse på afstand: Forventningsafstemning Formål og

Læs mere

Pauser på arbejdet resultat af undersøgelse

Pauser på arbejdet resultat af undersøgelse Pauser på arbejdet resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af hvordan vi forholder os til pauser på arbejdspladsen.

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Kan det betale sig at tage et samfundsansvar? Carsten Ingerslev, Kontorchef Center for Samfundsansvar Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Oktober 2010

Kan det betale sig at tage et samfundsansvar? Carsten Ingerslev, Kontorchef Center for Samfundsansvar Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Oktober 2010 Kan det betale sig at tage et samfundsansvar? Carsten Ingerslev, Kontorchef Center for Samfundsansvar Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Oktober 2010 Om os Erhvervs- og Selskabsstyrelsen er en del af Økonomi-

Læs mere

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Udvikling & Kommunikation Godkendt af byrådet august 2010 Kommunikationspolitik Aabenraa Kommune er en stor arbejdsplads, hvor alle medarbejdere kommunikerer

Læs mere

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Forord I Kreativitet & Kommunikation finder vi det naturligt at tage et medansvar for den samfundsmæssige udvikling og støtte vore medlemmer i at have

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på.

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på. FFI kongres den 5.-10. december 2004 i Miyazaki, Japan,QGO JDI/2IRUPDQG+DQV-HQVHQWLOWHPDµ(QYHUGHQDWIRUDQGUHµ Jeg vil gerne begynde med at kvittere for en god rapport, som skarpt og præcist analyserer de

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22 Stena Metall koncernens indhold BAGGRUND...3 VORES FORPLIGTELSER... 4 Forretnings- og eksterne relationer... 4 Relationer til medarbejderne...5

Læs mere

Gennem værdier og selvledelse til Danmarks bedste arbejdsplads. og et godt sted at være kunde

Gennem værdier og selvledelse til Danmarks bedste arbejdsplads. og et godt sted at være kunde Gennem værdier og selvledelse til Danmarks bedste arbejdsplads og et godt sted at være kunde Kristian Gren 35 år og gift med Tina Far til Emil, Magnus, August og Sebastian Cand. Merc. Int. Markting 2 år

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

1.0 Kommunikationsstrategiens formål og grundlag

1.0 Kommunikationsstrategiens formål og grundlag UDKAST Indhold 1. Formål og grundlag 2. Platform 3. Mål 4. Målgrupper 5. Kommunikationsprincipper 6. Budskaber 7. Kanaler 8. Governance 9. Prioriterede indsatser 2 1.0 Kommunikationsstrategiens formål

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

God ledelse i Psykiatrien Region H

God ledelse i Psykiatrien Region H God ledelse i Psykiatrien Region H Forord Psykiatrien i Region H er en stor virksomhed, hvor 5.300 engagerede medarbejdere hver dag stræber efter at indfri en fælles ambition om at være førende i forskning

Læs mere

It s all about values

It s all about values Code Vores of etiske Conduct regelsæt It s all about values FORORD Nordzuckers værdier danner grundlaget for vores etiske regelsæt og udgør hjørnestenen i vores kultur. Mens værdierne kan guide os, når

Læs mere

STRATEGI OG HANDLINGSPLAN 2010-2014 - SIDE 1. Strategi- og handlingsplan

STRATEGI OG HANDLINGSPLAN 2010-2014 - SIDE 1. Strategi- og handlingsplan STRATEGI OG HANDLINGSPLAN 2010-2014 - SIDE 1 Strategi- og handlingsplan 2010-2014 STRATEGI OG HANDLINGSPLAN 2010-2014 - SIDE 2 Forord Bestyrelsen for Forsikring & Pension vedtog i september 2009 en revideret

Læs mere

Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011

Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011 Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011 Formålet med Væksthus for Ledelse - at systematisere og målrette dialogen om ledelse i kommuner og regioner, herunder at udvikle og fokusere ledelse som disciplin,

Læs mere

Hvordan skaber vi organisationer, der mestrer forandring?

Hvordan skaber vi organisationer, der mestrer forandring? Hvordan skaber vi organisationer, der mestrer forandring? Programoversigt 15:00 Velkomst Baggrund og ambitioner Fire markante ledelsesmæssige og organisatoriske udfordringer To kritiske stemmer på traditionel

Læs mere

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND Er du motiveret, er du næsten helt sikker på succes. Motivationen er drivkraften, der giver dig energi og fører dig i mål. Mangler du den, slæber det hele sig afsted, trækker

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik Januar 2009 Hillerød Hospital Kommunikationsenheden Kommunikationspolitik Kommunikationsenheden Hillerød Hospital Kommunikationspolitik for Hillerød Hospital Indhold 1. Formål...

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

En kort introduktion Miljø og etik i markedsføringen

En kort introduktion Miljø og etik i markedsføringen En kort introduktion Miljø og etik i markedsføringen Baggrund Formålet med introduktionen Disse krav skal altid overholdes og husk at påstande og udsagn skal kunne dokumenteres Særlige krav til de miljømæssige

Læs mere

GOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen

GOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen GOD LEDELSE i Børne- og Ungdomsforvaltningen Forord Offentlig ledelse er på alles læber i disse år. På debatsiderne i enhver avis, på snart sagt alle konferencer om den offentlige sektor og sågar som et

Læs mere

Etisk Handel og miljøansvarlig leverandørstyring - fokus på de offentlige indkøb. Judith Kyst Bestyrelsesformand Dansk Initiativ for Etisk Handel

Etisk Handel og miljøansvarlig leverandørstyring - fokus på de offentlige indkøb. Judith Kyst Bestyrelsesformand Dansk Initiativ for Etisk Handel Etisk Handel og miljøansvarlig leverandørstyring - fokus på de offentlige indkøb Judith Kyst Bestyrelsesformand Dansk Initiativ for Etisk Handel Den offentlige sektor går ikke ram forbi Clean Clothes

Læs mere

NYHEDSBREV JUNI 2004

NYHEDSBREV JUNI 2004 NYHEDSBREV JUNI 2004 Kære læser! Så står sommerferien for døren. Næste nyhedsbrev udkommer derfor medio august, når de fleste af os er tilbage på arbejdet igen. Jeg håber, at I får brugt ferien på at læse

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Århus Bestyrelsen BS 21 29.3. 2011 4. Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold: I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II

Læs mere

ANSVARSOMRÅDE KOMPETENCE OG ARBEJDSLIV - STRATEGI

ANSVARSOMRÅDE KOMPETENCE OG ARBEJDSLIV - STRATEGI ANSVARSOMRÅDE KOMPETENCE OG ARBEJDSLIV - STRATEGI 23. MARTS 2015 KBA 201403376 INDLEDNING Strategien for ansvarsområde Kompetence og Arbejdsliv (KOA) udgør det faglige og politiske grundlag for Finansforbundets

Læs mere

Få indflydelse på din fremtid. - gennem Dansk Behandlerforbund

Få indflydelse på din fremtid. - gennem Dansk Behandlerforbund Få indflydelse på din fremtid - gennem Dansk Behandlerforbund 2 3 indhold Side 6: Side 8: Side 12: Side 14: Side 16: Side 18: om os fordelene til dig fra os optagelse ildsjælene kontakt 4 5 DANSK BEHANDLERFORBUND

Læs mere

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Store forventninger til partnerskaber mellem den offentlige og den frivillige

Læs mere

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet v./ Mette Skovgaard Frich, seniorkonsulent Retail Institute Scandinavia Baggrund for projektet STIGENDE FORBRUGERKRAV OG MAGT: I takt med en stigende

Læs mere

Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor?

Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor? Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor? Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor? af Tove Brink, cand.merc., MBA, tb@brinkdevelopment.dk, Brink Development Aps. 1. Hvad kræver forretningen? Eksternt

Læs mere

til rådgivning om god ledelseskommunikation på Aarhus Universitet

til rådgivning om god ledelseskommunikation på Aarhus Universitet Inspirationskatalog til rådgivning om god ledelseskommunikation på Aarhus Universitet Marts 2014, Mette Thornval og Signe Hvid Maribo, AU Kommunikation Indhold Inspirationskatalog til rådgivning om god

Læs mere

SCA Forretningsetiske principper

SCA Forretningsetiske principper SCA Forretningsetiske principper SCA Forretningsetiske principper SCAs målsætning er at skabe værdi for alle, der har en interesse i virksomheden, og at opbygge forhold, der er baseret på respekt, ansvarlighed

Læs mere

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar?

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? Lederne August 2009 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Indledning... 3 Arbejdet med CSR... 3 Effekter af CSR-arbejdet... 5 Krisens betydning

Læs mere

Ganske mange branche- og forbrugerorganisationer har medvirket ved udarbejdelsen af og bakker nu op om retningslinjerne.

Ganske mange branche- og forbrugerorganisationer har medvirket ved udarbejdelsen af og bakker nu op om retningslinjerne. Nyhedsbrev IP & Technology Nye regler om prismarkedsføring Forbrugerombudsmanden har udstedt nye retningslinjer for prismarkedsføring for at sikre forbrugerne yderligere mod vildledende prisangivelser

Læs mere

Lolland Forsynings pressepolitik sætter rammen for, hvordan vi ønsker at samarbejde med medierne, og hvem, der må udtale sig på vegne af forsyningen.

Lolland Forsynings pressepolitik sætter rammen for, hvordan vi ønsker at samarbejde med medierne, og hvem, der må udtale sig på vegne af forsyningen. NOTAT Lolland Forsyning A/S Kontaktperson: Mette Obel Jepsen Direkte tlf.: +4541781005 E-mail: meoj@lollandforsyning.dk Sagsnr.: S14-0605 Dok.nr.: D14-036473 13. november 2014 Pressepolitik for Lolland

Læs mere

Mind Your Own Business Prisen

Mind Your Own Business Prisen Icebreakers Denne pris går til en virksomhed, som dommerkomiteen særligt ønsker at rose for dens måde at organisere sig på og for virksomhedens fokus på medarbejderudvikling. Virksomheden har etableret

Læs mere

TEMP-TEAM A/S har som virksomhed tilsluttet sig de Forenede Nationers principper vedr. Global Compact.

TEMP-TEAM A/S har som virksomhed tilsluttet sig de Forenede Nationers principper vedr. Global Compact. TEMP-TEAM A/S har som virksomhed tilsluttet sig de Forenede Nationers principper vedr. Global Compact. TEMP-TEAM A/S Danmark, forpligter sig til Global Compact principper, fordi vi ønsker at påminde os

Læs mere

Product Sustainability - undgå greenwashing

Product Sustainability - undgå greenwashing DNV Seminar Rikke Topp Petersen Greenwashing Bevidshed blev skabt da miljø kom på dagsordenen i USA i 80 erne Ordet dukkede op i Græsrodsmiljøet i USA i 1990 Ordet blev nævnt første gang i et undergrundstidsskrift

Læs mere

I 1IIIIIIIIIIedsføringaf virksomhedskultur. 63 IBM som arbejdsplads 1-09. 7fi Kld.t~.~r & identitet

I 1IIIIIIIIIIedsføringaf virksomhedskultur. 63 IBM som arbejdsplads 1-09. 7fi Kld.t~.~r & identitet 1-09 Magasin om potentialet i at udvikle og markedsføre virksomhedskultur 02 Virksomhedens personlighed 10 Krisens mulighed 18 Interview med Chr. Kurt Nielsen 24 CSR og bæredygtig profit 30 Ole Fogh Kirkeby

Læs mere

Projekt Forskel gør en forskel

Projekt Forskel gør en forskel Projekt Forskel gør en forskel Resumé Projekt Forskel gør en forskel sigter mod at optimere processen mht. at få flere højtuddannede nydanskere i arbejde i små og mellemstore virksomheder (SMV). Det gøres

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4 Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Mål med politikken 2 Idégrundlag 2 Værdier 2 Etik 3 Ledelsesgrundlag 4 Kommunikation og information 4 Samarbejde 5 Coachting, supervision og psykolog 5 Konfliktløsning

Læs mere

Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013

Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013 Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013 2013 Indledning Kost- og ernæringsfaglige spiller en afgørende rolle i velfærdssamfundet både for den enkelte borgers sundhed, trivsel og

Læs mere

Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BA-rapportskrivning omkring etik.

Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BA-rapportskrivning omkring etik. ETIK Plan for i dag Intention Hvad er hensigten med det, vi skal igennem? Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BArapportskrivning omkring etik. Det kan være nyttigt at kende sin

Læs mere

GEUS PERSONALEPOLITIK

GEUS PERSONALEPOLITIK OKTOBER 2012 GEUS PERSONALEPOLITIK G E U S FORORD Det er afgørende, at GEUS mission, vision og værdier understøttes af en personalepolitik. GEUS overordnede vision: Geologi for et samfund i forandring

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE..og hvordan I kommer i gang Den nyeste forskning inden for organisationsudvikling og psykologi viser stærke resultater med hensyn til, hvorfor en anderledes tilgang

Læs mere

Public Relations. - Marketingsafdelingens lillebror? Af kommunikationsbureauet, LEAD

Public Relations. - Marketingsafdelingens lillebror? Af kommunikationsbureauet, LEAD Public Relations - Marketingsafdelingens lillebror? Af kommunikationsbureauet, LEAD Forholdet mellem public relations og marketing har i kommunikationsfaglige kredse i flere år været baseret på et klassisk

Læs mere

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 HK s vision er: Vi skal være Danmarks mest indflydelsesrige fagforening og arbejdspladsens foretrukne valg. HK s mission lyder: HK skaber værdi,

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management Hvad betyder ordet Bæredygtighed og kan man tale om bæredygtig facilities management?

Bæredygtighed og Facilities Management Hvad betyder ordet Bæredygtighed og kan man tale om bæredygtig facilities management? Bæredygtighed og Facilities Management Hvad betyder ordet Bæredygtighed og kan man tale om bæredygtig facilities management? Hvem er jeg? Biolog fra Københavns Universitet i 1999 med speciale i lokal Agenda

Læs mere

Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Kommunikation & Kvalitet, august 2009

Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Kommunikation & Kvalitet, august 2009 Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Udgangspunkt og definition Status og udfordringer Løsning og fremtid Åbne spørgsmål Kommunikation & Kvalitet, august 2009 Del 1: Udgangspunkt

Læs mere

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj?

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Bodil Damkjær er uddannet cand. phil og adm. direktør i PLINGyou A/S. Bodil hjælper dansk erhvervsliv med deres professionelle brand på LinkedIn. Bodil holder

Læs mere

Kodeks for god forskningsledelse

Kodeks for god forskningsledelse Syddansk Universitet - University of Southern Denmark Kodeks for god forskningsledelse Udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: Professor Anne-Marie Mai, Institut for Litteratur, Kultur og Medier Professor

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven LO s nyhedsbrev nr. 5/21 Indholdsfortegnelse Virksomheder svigter arbejdsmiljøloven........... 1 På næsten hver tredje mindre virksomhed har de ansatte ikke nogen sikkerhedsrepræsentant på trods af, at

Læs mere

KVINDELIGE LEDE BARSEL KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED DFORDRINGER BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDER SKAL MOTIVERE. De største udfordringer

KVINDELIGE LEDE BARSEL KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED DFORDRINGER BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDER SKAL MOTIVERE. De største udfordringer 2010 KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDELIGE LEDE DFORDRINGER KVINDER SKAL MOTIVERE BARSEL SIDE 6 Lederprofilen SIDE 11 Kvinder fravælger lederstillinger til fordel for

Læs mere

Læseplan for emnet uddannelse og job

Læseplan for emnet uddannelse og job Læseplan for emnet uddannelse og job Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Det personlige valg 5 Fra uddannelse til job 5 Arbejdsliv 6 2. trinforløb for 4.- 6. klassetrin

Læs mere

Formandens beretning - udkast. Karin Brorsen. VikarBranchens generalforsamling 8. maj 2015

Formandens beretning - udkast. Karin Brorsen. VikarBranchens generalforsamling 8. maj 2015 Formandens beretning - udkast Karin Brorsen VikarBranchens generalforsamling 8. maj 2015 Velkommen til Generalforsamlingen i VikarBranchen. For anden gang står jeg nu som formand, og skal aflægge beretning

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere