Læs og skriv i alle fag

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Læs og skriv i alle fag"

Transkript

1 07 Læs og skriv i alle fag Gå i dybden med faglig læsning og skrivning med gode råd fra både eksperter og praktikere. n r. 0 7 / 3. a p r i l / f o l k e s k o l e n. d k SÆRNUMMER 76 SIDER Ingen dimsedutter Jeg er obs på elevernes fagsprog. Ingen dimsedutter her, siger lærer i fysik/kemi. side 12 skriv, skriv, skriv Jo mere elever skriver, jo bedre bliver de til faget, viser ny rapport. side 16 Ord for biologi En følelse af ikke at slå til som lærer fik Ida- Marie Müller til at begynde på faglig læsning. side 18

2 Læringskurve på 5g klasser 7-25 maj klasser og gymnasier 3-21 sep Faglige dage i Tivoli giver stejl læringskurve hos dine elever Hvad sker der med din puls, når du suser 63 meter ned i det Gyldne Tårn? Vejer du det samme på vej op i Ballongyngen, som du vejer på vej ned? Hvor hurtigt svømmer fiskene og hvor meget energi bruger forlystelserne? pris 50 kr. pr. elev inkl. entré og Turpas Dét og meget andet skal dine elever udforske, måle sig til og gøre rede for til Faglige Dage i Tivoli. Opgaverne lever op til Undervisningsministeriets Fælles Mål. Faglige Dage i Tivoli bliver til i samarbejde med Skoletjenesten. Tilmeld din klasse og læs mere på

3 Jeg er obs på elevernes fagsprog. Ingen Jo mere elever skriver, jo bedre bliver En følelse af ikke at slå til som lærer fik Idadimsedutter her, siger lærer i fysik/kemi. de til faget, viser ny rapport. Marie Müller til at begynde på faglig læsning. side 12 side 16 side 18 kritik»folkeskolen fagblad for undervisere«og tilhørende netmedier udgives af Danmarks Lærerforening. De redigeres efter journalistiske væsentlighedskriterier, og det er chefredaktøren, der har ansvaret for alt indholdet. Bladenes ledere udtrykker ikke nødvendigvis foreningens synspunkter. Ingen dimsedutter 07 Læs og skriv i alle fag Gå i dybden med faglig læsning og skrivning med gode råd fra både eksperter og praktikere. SÆRNUMMER 76 SIDER skriv, skriv, skriv Forsidefoto: Bo Tornvig Ord for biologi Folkeskolen er fremstillet hos Stibo Graphic, der er miljøcertificeret af Det Norske Veritas efter ISO og EMAS. Papirfabrikkerne, der fremstiller Norcote og Maxi Gloss, er alle miljøcertificeret efter såvel ISO som EMAS årgang, ISSN Udebliver dit blad, så klik ind på folkeskolen.dk og klik på»klag over bladleveringen«nederst til højre. Forhold/ændringer vedrørende fremsendelse af bladet: Telefon: dlf.org Henvendelser til redaktionen Folkeskolen Postboks København K Telefon: folkeskolen.dk Annoncer DG Media, Saturnvej 65, 8700 Horsens Telefon: , fax: Hanne Birgitte Jørgensen chefredaktør, ansvarshavende Bente Heger chefsekretær telefon: Henrik Ankerstjerne Hermann bladredaktør telefon: Karen Ravn webredaktør telefon: Journalister Pernille Aisinger, Esben Christensen, Lise Frank, Kasper Stougaard Andersen, Helle Lauritsen, John Villy Olsen, Maria Becher Trier, Layout og grafisk produktion Datagraf Anmeldelser og meddelelser Stine Grynberg Andersen redaktør af anmeldelser telefon: Kontrolleret oplag Juni 2011: (Specialmediernes Oplagskontrol) Ugentlige læsere: (1. halvår 2011) Index Danmark/Gallup. folkeskolen.dk Faglige netværk: Specialpædagogik, Ernæring og sundhed. Abonnement Telefon: , Årsabonnement for Folkeskolen fagblad for undervisere: kroner inklusive moms. For abonnementer i udlandet tillægges porto. Abonnement kan opsiges med en måneds varsel til udgangen af et kalenderår. Løssalgspris: 40 kroner læsere Forretningsannoncer: Stillings- og rubrikannoncer: n r. 0 7 / 3. a p r i l / f o l k e s k o l e n. d k Udgivelser Forretningsannoncer Stillingsannoncer Udkommer Folkeskolen nr april 24. april 3. maj Folkeskolen nr april 7. maj 16. maj Folkeskolen nr maj 21. maj 31. maj Folkeskolen nr maj 5. juni 14. juni!hvis læsning er alle fags moder, så indtager skrivningen rollen som far. Arbejdet med at skrible små og store tekster får læsningen og især forståelsen af det, man læser, til at gå lettere, viser forskningen. Lærerne får en tekst smækket op på lærredet. Teksten er uforståelig, selv om de enkelte sætninger er meget klare. Der står, at aviser er bedst og ugeblade ikke lige så gode. At der er forskel på at løbe på en vej og på græs. Der står også noget om fugle og at flyve. Eksemplet her stammer fra læsekonsulent Lena Bulöw-Olsen. Hun bruger det til at vise noget om, hvordan børn læser:»de færreste børn læser overskrifter, medmindre de har lært det«, fortæller læsekonsulenten og sætter overskriften på:»at sætte drager op«. Så er der pludselig god mening i teksten. Den udgave af Folkeskolen, som du sidder med i hånden, er fyldt op med den slags eksempler fra den praktiske skolehverdag og med gode råd til, hvordan man kan gribe arbejdet med faglig læsning an. Nu er det nemlig blevet forår. Med solen og optimismen kommer dette særnummer på 76 sider om faglig læsning. Og skrivning. For vi har efter råd fra læseforskere valgt at se på, hvordan læsning og skrivning beriger hinanden. Hvis læsning er alle fags moder, så indtager skrivningen rollen som far. Arbejdet med at skrible små og store tekster får læsningen og især forståelsen af det, man læser, til at gå lettere, viser forskningen. I fjor lancerede Danmarks Lærerforening læseprojektet»vi læser for livet«, som satte fokus på faglig læsning især på mellemtrin og i udskoling. Det kostede foreningen fem millioner medlemskroner, og formålet var at vise, hvordan man kan arbejde med at få bedre læseresultater i folkeskolen uden lovændringer. Det er blandt andet sket ved at gennemføre eksemplariske forløb på fem skoler, hvor eksperter hjælper lærerne med at bruge den nyeste viden til at sætte fokus på faglig læsning. Der er også afholdt temadage og sendt konsulenter ud på skolerne. Efterspørgslen har været overvældende. Indtil nu har 500 skoler haft besøg af en ekspert, og omkring lærere, ledere og tillidsrepræsentanter har tilmeldt sig regionale møder. De eksemplariske forløb er i gang og bliver beskrevet inde i bladet. Nu har Børne- og Undervisningsministeriet valgt at gå ind i projektet med et lignende beløb. Der er grund til at glæde sig over den store opbakning, for virkelig skoleudvikling starter med den enkelte skoles, lærers, leders og lærerteams målrettede arbejde. Historien om drageflyvning og andre eksempler fra fysik, biologi, dansk, dansk som andetsprog og matematik kan du læse inde i bladet. Desuden har vi talt med førende eksperter i Danmark, Norge og Australien, som fortæller om de nyeste forskningsresultater. Alle, både lærere og forskere, bidrager med gode råd til læseren. Et af dem lyder: Tænk stort, men start småt. Du kan jo starte i det små med at læse og lade dig inspirere. God fornøjelse. Hanne Birgitte Jørgensen, ansv. chefredaktør 3

4 Træning af ordlæsefærdigheder på begyndertrinnet Læsestrategen: indhold Elementær ordlæsning 1-2 Lene Møller Elementær ordlæsning 1-2 træner elevens ordlæsefærdigheder til læsning og stavning af lydrette og lydnære enkeltord. Aktiviteterne er udformet i tilbagevendende opgavetyper, så eleverne gradvis kan arbejde mere selvstændigt. Forskellige opgavetyper sætter fokus på samme strategi, så de grundlæggende ordlæsefærdigheder indarbejdes grundigt og stabiliseres. Her er redskaber til at kickstarte faglig læsning på skolen. klara korsgaard kjell Lars Berge Elementær ordlæsning 1 har fokus på basale lydstrategier i ordlæsning og træner lydrette ord op til tre bogstaver, bl.a. med opgaver i bogstavernes standardlyd, genkendelse af hyppige funktionsord og læsning af korte sætninger. Forsket Skrivning batter. Ny undersøgelse viser, at skrivning hjælper på læsningen. Hjælp til bedømmelse. Norske elever skal skrive i alle fag. Deres lærere har fået et skrivehjul, så de lettere kan bedømme teksterne. Elementær ordlæsning 2 har fokus på strategier til lydnære ord og træner ord op til seks bogstaver, bl.a. med opgaver i alternative bogstavlyde, stavelsesdeling, to konsonanter før og efter vokal og endelserne -e, -en, -er. Træningshæfterne er i farver og rigt illustreret. Pris 32,- kr. (ekskl. moms) pr. hæfte. eleverne læser, men forstår de teksten? Lærer Ida- Marie Müller har en metode til at afklare begreber. Kongevejen 155 DK-2830 Virum Telefon / folkeskolen / 07 / 2012

5 Anmeldelser Fagundervisning og læseundervisning om Bronzealder, Titanic og magi. stine kragholm knudsen Lone Wulff Lena Bülow-olsen Jesper Bremholm: à Oversigt Beverly Derewianka Vi har ignoreret sproget i meget lang tid, lyder det fra australsk forsker. Skrivepædagogik for tosprogede:»de tosprogede elevers sproglige bevidsthed overrasker tit og skal selvfølgelig bruges til noget«. Eleverne skal snakke meget sammen om deres tekster. Det kan få dem op på et fagligt højere niveau. På Peder syv skolen bliver lærerne undervist af en læseekspert. skolen er med i DLF-kampagnen»Vi læser for livet«. Læseguide: Grafer og kort er også en del af faglig læsning. Lærerne bag fagligt stærke læsere / 06 9.c skriver i næsten alle timer... / 12 Skriv, skriv, skriv.... / 16 Fem eksemplariske forløb.... / 18 Hjælp til at bedømme fagtekster / 24 Sammen om læsning og skrivning / 28 Grammatik skal ikke være et fyord / klasse øver engelsk med Oasis..../ 34 Tosprogede bliver dygtige skribenter / 38 Elever og læsestrategier..../ 42 Eleverne skal snakke om teksterne / 46 En guide ind i teksten..../ 48 Debatteret..../ 54 Publiceret..../ 58 Korte meddelelser..../ 66 Ledige stillinger.... / 67 Bazar..../ 71 Uskolet.... / 74 folkeskolen / 07 / 2012 / 5

6 rapporteret Havdrup Skole MartS / folkeskolen / 07 / 2012

7 LærerNe skal skabe fagligt stærke Læsere Lige nu arbejder lærere over hele landet med faglig læsning og skrivning. DLF sparker processen i gang på regionale møder, og undervisningsministeren vil sikre indsatsen fremover. TeksT FoTo Maria Becher Trier NiLs rosenvold Nålen glider gennem den leopardplettede skjorte. Med en let bevægelse klikkes den ind i fatningen.»mai-britt Markmann, Havdrup Skole«står der på det gule skilt på brystet. Farven signalerer, at Mai-Britt Markmann er læsevejleder. Hun er mødt op til Danmarks Lærerforenings regionale møde om faglig læsning og skrivning i kongrescenteret i Ringsted. Som læsevejleder er hun en af de lærere, som Danmarks Lærerforening håber vil gå forrest i projektet for at højne fagligheden i hele den danske folkeskole. Opgør med dårlige læsere Lærernes fagforening har lyttet til forskerne, der siger, at faglig læsning i alle fag og på alle klassetrin er vejen frem, hvis flere elever skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Baggrunden for initiativet»vi læser for livet«er, at danske elevers læsefærdigheder har været Forandringsagent Astrid Kilt giver skolerne en hurtig introduktion til redskaber, de kan bruge, når de vil sætte opmærksomhed på faglig læsning og skrivning. Redskaberne kan man finde på under»vi læser for livet«. i fremgang i 1. og 2. klasse, men i 3. stagnerer det. Og i 9. klasse læser 15 procent af eleverne så dårligt, at de har svært ved at gennemføre en ungdomsuddannelse. Helt utraditionelt satte fagforeningen fem millioner kroner af medlemmernes penge af til projektet. Efterfølgende er Børne- og Undervisningsministeriet gået med i projektet og har også afsat yderligere fem millioner kroner. 308 skoler har fået bevilget et besøg af en ekspert. Fem skoler er udvalgt til eksemplariske forløb med reel efteruddannelse af lærerne, og op mod lærere, ledere og tillidsrepræsentanter har tilmeldt sig de regionale møder som det, Mai-Britt Markmann deltager i denne onsdag. Lærerne vil gå forrest Læsevejlederen fra Havdrup Skole er ikke alene til mødet. Ved hendes side står afdelingsleder Karin Fog, tillidsrepræsentant Pernille-Mette Olsen. Desuden er Pernille Pedersen fra Havdrup Skole også med. Hun er ikke læsevejleder, men hun er mere end almindeligt interesseret i faglig læsning og håber på, at hun på sigt bliver læsevejleder. Hun er heldig at have fået plads. Omkring 100 ledere, tillidsrepræsentanter og læsevejledere sidder klar i salen. Egentlig skulle der kun have været fem regionale møder, men tilmeldingerne væltede ind, så DLF besluttede at fordoble antallet af møder. Og der er folkeskolen / 07 / 2012 / 7

8 rapporteret kritik Astrid Kilts oplæg og konkrete redskaber kan man finde på DLF s hjemmeside under»vi læser for livet«. stadig mange på venteliste. For at komme med skal både leder, tillidsrepræsentant og læsevejleder afsætte en hel dag. Målet er, at de skal tage hjem og målrettet arbejde for at få alle lærerne til at bruge faglig læsning. På Havdrup Skole er udgangspunktet, at man har taget en beslutning om, at der skal mere faglig læsning på skolen. Men hvordan får man lærerne på en hel skole i Havdrup til at tænke læring i nye baner? afdelingslederen er projektejer Forandringsagent Astrid Kilt har redskaber, der kan sætte forandring i gang. Hun er lærer, har undervist i fire år og har derefter uddannet sig til cand.mag. i læring og forandringsprocesser. Hun får kollegaerne fra Havdrup Skole og resten af lærerne og lederne til opmærksomt at suge til sig, mens hun forklarer, at det kan være en god idé at starte en indsats med faglig læsning som et projekt. Hun anbefaler, at der nedsættes en styregruppe, og foreslår, at styregruppen kunne bestå af tillidsrepræsentanten, afdelingslederen og læsevejlederen. Lederen kan være projektejer, og enten læsevejlederen eller tillidsrepræsentanten kan være projektleder. Gruppen fra Havdrup Skole kan godt se, at de kan bruge redskaberne. Lærerne på Havdrup Skole arbejder dagligt med forskellige former for faglig læsning. Alligevel skal der en ekstra indsats til.»jeg tror måske nærmere, vi skal have alle lærerne til at blive opmærksomme på og tænke over det, de gør dagligt, og dermed videreudvikle de overvejelser i forhold til faglig læsning. Det er her, en af udfordringerne ligger«, siger Pernille Pedersen. Modstand er sundt Astrid Kilt understreger, at styregrupperne på skolerne helt sikkert vil møde modstand i processen.»modstand er en sund og konstruktiv forsvarsmekanisme. Hvis I ikke møder den, så er det tid til røde advarselsblink. Det er den, der holder organisationen sammen«, siger Astrid Kilt. På Havdrup Skole er gruppen sikker på, at den vil møde modstand. De er enige om, fem gode råd: opret en styregruppe, eksempelvis tillidsrepræsentant, læsevejleder og afdelingsleder. Udred, hvordan den nuværende tilstand på skolen er. opstil mål, vision og ønsketilstand for projektet. opstil delmål og tidsfrister husk at et projekt kun varer i en periode. sæt projektet i gang husk at modstand er sundt. Husk at den faglige læsning fortsætter, efter at projektet slutter. at skolen skal have en læsehandlingsplan. Men de skal blive klarere på visionen, målet og strategien til at få faglig læsning ind i alle fag. Da der allerede er gang i flere projekter på skolen, kan nogle lærere måske synes, at den skærpede opmærksomhed på faglig læsning kan virke som endnu en opgave. Astrid Kilt har på PowerPoint foreslået et mål, der hedder, at alle elever skal lære fem faglige begreber hver dag. Gruppen diskuterer lidt, om det er for meget, og hvad målet på Havdrup Skole skal være, men det er svært at finde et svar på de få minutter, der er afsat, og diskussionen må fortsætte derhjemme. Pernille Pedersen mener, at det er vigtigt, at også forældrene kommer med. I indskolingen har forældrene stort fokus på, at læsning skal plejes, men nogle forældre mister den opmærksomhed på mellemtrinnet.»nogle forældre tænker måske: Nu er vores børn så store, at de selv kan klare at få læst. Og derved slipper de lidt følingen med, om børnene får læst dagligt, som de skal. Vi skal inddrage forældrene aktivt«, siger Pernille Pedersen. Længere når de ikke. Tiden løber ud. Mai-Britt Markmann kan tage det gule skilt af. Sammen pakker de projektredskaberne i form af opstartsviften, projektkapslen og what2do-skemaet ned i taskerne. De skal i gang, når de kommer hjem på skolen. Bondo og antorini samarbejder om nyt læseprojekt Danmarks Lærerforening har taget initiativet til projektet»vi læser for livet«. Børne- og Undervisningsministeriet har koblet sig på. Danmarks Lærerforening og børne- og undervisningsminister Christine Antorini er gået sammen om et nyt læseprojekt. Målet er at få ny viden om effekten af undervisningen i faglig læsning og om, hvad der fremmer elevernes læring, når man skal undervise i faglig læsning i det enkelte fag. Christine Antorini lægger stor vægt på, at den nye viden om, hvad der virker, skal ud til lærerne og ud i klasseværelset til gavn for den enkelte elev. Ministeriet har afsat fem millioner kroner til projektet.»alt for mange elever forlader folkeskolen med for dårlige læsekundskaber. Derfor bliver det også et centralt mål for den kommende folkeskolereform at forbedre alle elevers faglige niveau i læsning. Med det store fælles læseprojekt sætter vi yderligere fokus på læsefagligheden i folkeskolen. Jeg ser derfor meget frem til samarbejdet med Danmarks Lærerforening«, siger Christine Antorini. Også formand for Danmarks Lærerforening Anders Bondo Christensen glæder sig til samarbejdet.»vi forbedrer kvaliteten i undervisningen ved at styrke lærernes mulighed for at gennemføre god undervisning. Det var netop tankegangen i vores eget projekt Vi læser for livet, og det er grundlaget for det nye styrkede projekt, som vi nu gennemfører sammen med Ministeriet for Børn og Undervisning«. Det fælles projekt bliver sat i gang på udvalgte folkeskoler i løbet af Projektet skal færdigdesignes i samarbejde med forskere, så den viden, der kommer ud af det, kan udbredes til hele landet. 8 / folkeskolen / 07 / 2012

9 Meddelelse om Indkaldelse til Generalforsamling Lærerstandens Brandforsikring G/S afholder ordinær generalforsamling på adressen Kompagnisalen, Kompagnistræde 39, 1208 København K. Tidspunkt: Lørdag den 28. april 2012, kl Med følgende dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Bestyrelsens beretning 3. Fremlæggelse og godkendelse af årsrapporten for Beslutning om anvendelse og fordeling af årets overskud i henhold til den godkendte årsrapport 5. Godkendelse af LB s lønpolitik 6. Valg til bestyrelsen 7. Godkendelse af kandidat til valgområde 3 for medlemsgruppe 2 indstillet af valgudvalget, jf. vedtægternes 8A 8. Valg af revisor 9. Forslag fra bestyrelsen om vedtagelse af bestemmelse i selskabets vedtægter vedrørende omdannelse. 10. Forslag fra bestyrelsen om omdannelse af selskabet til en forening med begrænset ansvar (f.m.b.a.), derunder forslag om vedtægtsændringer. Gennemførelse af omdannelsen er betinget af Finanstilsynets tilladelse. Forslaget indebærer, at samtlige selskabets aktiver og forpligtelser overdrages til selskabets helejede datterselskab, nuværende Genforsikringsaktieselskabet Virke. 11. Eventuelt Senest 14 dage før generalforsamlingen vil dagsorden, de fuldstændige forslag til vedtægtsændringer og årsrapport m.v. være fremlagt til eftersyn for medlemmerne på selskabets kontor. Materialet vil også kunne findes på under menupunktet Om LB og underpunktet generalforsamling. Adgang til generalforsamlingen har samtlige delegerede, der tillige har stemmeret. Endvidere har medlemmer af Lærerstandens Brandforsikring G/S ret til at overvære generalforsamlingen og tage ordet der, dog uden stemmeret. Anmeldelse om overværelse af generalforsamlingen skal være Lærerstandens Brandforsikring G/S, Direktionssekretariatet, i hænde, senest tirsdag den 24. april 2012, hvorefter adgangskort vil blive tilsendt. På bestyrelsens vegne Knud Erik Bang Formand LÆRERSTANDENS BRANDFORSIKRING G/S Farvergade København K Tlf Fremmedsprog klasse Med Alineas onlineprøver vænner eleverne sig til prøvesituationen og lærer egne styrker og svagheder at kende mens du som lærer sparer tid på rettearbejdet. Alle elementer svarer til Undervisningsministeriets afgangsprøver. Der gives respons i form af korrekte løsninger, antal rigtige svar, en karakter inden for hver færdighed samt en endelig samlet karakter. Læs mere på onlineprøver.dk NYHED Onlineprøver engelsk, tysk og fransk (16754 BureauLIST.dk) FS Prøv det gratis i 1 måned, send en mail til alinea.dk tlf.: folkeskolen / 07 / 2012 / 9

10 faktisk Ny serie til faglig læsning faglighed i fokus faktisk! er en ny serie til den første faglige læsning i indskolingen. Alle seriens bøger er skrevet af erfarne danske fagbogsforfattere, og sproget er tilpasset målgruppen. VelfUnderede fagbøger faktisk! har alle de relevante elementer til faglig læsning: læsevenlig typografi der uddybes og understøttes af spændende fotos, små vignetter og ordforklaringer i margin. Alle bøger har indholdsfortegnelse, register, ord forklaringer, billedtekster, litteraturliste og en liste med relevante links. nyheder Fortidsdyr Kina UdKOmmet Skovens dyr Årstider Vand Vejr Danmark Grønland Astrid Lindgren H. C. Andersen Affald Kæledyr Strøm Færøerne Husdyr Ole Lund Kirkegaard På Vej Jorden Månen se mere på fagliglaesning.dk nyheder til De små fagbøger DE SMÅ FAGBØGER Nye temaer til faglig læsning de små fagbøger Serien De små fagbøger byder med sine mere end 100 titler på faglig læsning af høj kvalitet inden for alverdens områder. På 36 sider får eleverne masser af spændende, let forståelig og ikke mindst faglig viden. Forfatterne er erfarne danske fagbogsforfattere, og et væld af flotte fotos og tegninger understøtter den faglige tekst. se mere på fagliglaesning.dk nyheder Livets historie Olympiske Lege Jellingstenen På Vej Istidens dyr og mennesker Absalon se mere på fagliglaesning.dk

11 fagbogsserien til klasse troværdig Viden Gyldendal VIDEN præsenterer eleverne for emner, som spiller en rolle i det samfund, de lever i. Det faglige indhold er højt, men skrevet i et lettilgængeligt sprog. Seriens titler kan anvendes i samfundsfag samt i projektopgaven, i emnearbejde og til faglig læsning. UdKOmmet Bæredygtig udvikling Globalisering Intelligent design Menneskehandel Mode Perfekte menneske Straf Subkulturer Tro Våben På Vej Familien Sociale medier faglig læsning De store fagbøger faglig fordybelse fra 11 år De store fagbøger giver eleverne mulighed for at fordybe sig i et fagligt emne. Bøgerne er overskuelige og beskriver de forskellige emner bredt og nuanceret. Serien udfordrer de sikre læsere med masser af faglig viden inden for emnerne historie, religion, geografi, biologi, teknik og videnskab. Bøgerne er skrevet af danske forfattere og tilrettelagt for elever fra ca. 11 år. se mere på fagliglaesning.dk På Vej Militær flyvning Tøj og mode Mad - veje til viden gyldendal-uddannelse.dk tlf

12 rapporteret 9.C Marts 2012 Borgerskolen MariBo 9.c skriver i næsten alle timer Skrivning er en effektiv vej til læring, viser ny undersøgelse. 12 / folkeskolen / 07 / 2012

13 TekST FoTo Helle lauritsen klaus Holsting»Vi skriver meget. Og tegner. Så vi kan lave opstillingen til et fysikforsøg igen«, fortæller Amalie fra 9.c.»Vi bruger OMTFK. Ole Madsen Tager Farligt Kørekort. Sådan husker vi det, for vi har en lærer, der hedder Ole Madsen«, griner Sara og Amalie. OMTFK står ellers for Overskrift, Materialeliste, Tegning, Fremgangsmåde og Konklusion. Eleverne fortæller, at det hjælper dem meget, når de skal skrive disposition her i 9. klasse. De skriver næsten altid i slutningen af fysiktimen.»vi gør det sammen, og det tager ikke så lang tid. Måske syv-otte minutter, men det kommer os til gode, fordi vi også får forklaret alle ordene«, siger Amalie og Sara. De synes nu, at det mest er tingene i fysiklokalet, der hedder noget svært. Såsom bunsenbrænder, trefod og kolbe. ingen dimsedutter her Søren Støvlbæk Skovbølling er lærer i fysik/ kemi og biologi i 9.c på Maribo Skole, Borgerskoleafdelingen for udskolingseleverne. Han indrømmer, at han er bidt af faglig læsning og skrivning, fordi man definerer tingene, skriver over- og underbegreber, og fordi den stringente rækkefølge i opstillingen giver eleverne en ekstra metode, når de skal skrive opgaver. Han er desuden i gang med uddannelsen til matematikvejleder, hvor han skriver om faglig læsning.»jeg er meget obs på elevernes fagsprog. Der er ingen dimsedutter eller den røde ting derovre her i timerne. Vi siger respiration og ikke ånding, selv om de skal kende begge ord. Eleverne kommer hertil med meget forskelligt ordforråd«, fortæller han. Søren Støvlbæk Skovbølling vil helst have elevernes fulde opmærksomhed, når han introducerer noget nyt fagligt. Men så kan de notere sammen bagefter, lave ordbog og definere ord og begreber. Jeg er meget obs på elevernes fagsprog. Der er ingen dimsedutter eller»den røde ting derovre«her i timerne. Vi siger respiration og ikke ånding, selv om de skal kende begge ord. eleverne kommer hertil med meget forskelligt ordforråd. Søren Støvlbæk Skovbølling»Når de skal til afgangsprøve i 9. klasse, skal de reproducere deres forsøg. Derfor er det godt at have skrevet dem ned og tegnet opstillinger. De tager også billeder med deres mobil, når de laver forsøg. Nogle elever er ikke så stærke i ord som andre, men de har ofte en god chance i fysik på grund af forsøgene«. Fremstilling af sukker Dagens fysiktema handler om sukker. Søren Støvlbæk Skovbølling taler med eleverne om det papir, de har fået, som forklarer, hvordan man skriver fagtekster. Eksemplet på papiret er koens fordøjelsessystem. Den er farvet rødbrun og har et hvidt fordøjelsessystem. Overbegrebet her er koen, altså det brune på tegningen, og underbegrebet er fordøjelsessystemet, der er hvidt på tegningen. Fire gode råd: Brug faglig skrivning som et redskab på linje med andre faglige redskaber. Udnyt læsevejlederens kompetencer omkring det rent tekniske - men hold samtidig fast på dine egne fagfaglige kompetencer. Brug tid på at prøve faglig læsning/skrivning af og vurdér så brugbarheden. Drag fordele af dine kollegers kompetencer.»ja, vi har jo grinet noget af koen her. Det er virkelig penslet ud, men nu prøver vi det så med sukkerfremstilling«, forklarer han klassen.»hvad skal vores overskrift være?kunne den ikke hedde Sukker«, spørger en pige. Det kommer den til. Overbegrebet er sukker. Rubrikken bliver så»sukkerfremstilling«, der er underbegrebet. Søren Støvlbæk Skovbølling skriver løs på den elektroniske tavle efter elevernes input.»men hvad er sukker? Hvordan definerer vi det«, spørger han. Eleverne rækker fingre i vejret, får et peg fra læreren og kommer så med deres bud fruktose, energi, glukose, kulhydrater. De har også styr på, at sukker kommer fra roer eller sukkerrør. træet i skolegården Søren Støvlbæk Skovbølling niver sig i armen.»er der sukker i mig, i mit kød?«nej, lyder svarene. Der er proteiner i kød, men eleverne har tidligere på dagen spist frugt, så de har fået kulhydrater.»der er kulhydrater i al plantemateriale. Hvis I bider i barken på et træ eller i et rosenblad, får I kulhydrater«, forklarer han. Fremstilling kan beskrives helt simpelt at lave sukker. Eleverne går i gang med at forklare, hvordan sukkeret bliver til. Fotosyntesen bliver skrevet op både som formel og som forklaring. Der skal sol, vand og CO 2 til.»hvor får fotosyntesen CO 2 fra en pose?«nej, det er, når vi ånder, og det foregår i grønkornene. folkeskolen / 07 / 2012 / 13

14 rapporteret Borgerskolen MariBo 9.C Marts 2012»Vi skriver sammen i slutningen af timen. Det tager ikke så lang tid - måske syv-otte minutter, men det kommer os til gode, fordi vi også får forklaret alle ordene«, forklarer Amalie og Sara fra 9. c.»okay, så det laver træet ude i skolegården lige nu«, konstaterer Søren Støvlbæk Skovbølling. Men eleverne protesterer. En pige påpeger, at træet mangler bladene, så der er ingen grønkorn. De holder op med at lave fotosyntese, når bladene skifter farve, supplerer en dreng. Elever og lærer får nu vasket, skrællet og snittet roerne i hvert fald i skrift på den elektroniske tavle i fysiklokalet. De har tidligere gjort det i et forsøg og skriver nu de forskellige faser i forsøget op. Sukkeret bliver varmet op til 80 grader, for som en af eleverne forklarer, så branker det ved højere temperaturer. Derefter går de videre og noterer ned undervejs. Hjælp til at strukturere Man skal helst have elevernes fulde opmærksomhed, når man introducerer noget nyt fagligt, mener Søren Støvlbæk Skovbølling. Men så kan de notere sammen bagefter. De laver også ofte ordbog, hvor de forklarer og definerer ord og begreber.»det er de seneste tre til fire år, vi har tænkt mere på læsning. Eleverne kommer hertil i 7. klasse og har forskellig bagage. Men vi skriver meget og er en meget fagligt orienteret skole. Hvis nogle har problemer, kan de få hjælp med it-rygsæk og oplæsning af opgaverne. Ved at stille forsøg op i faser som her i sukkerfremstilling hjælper vi også eleverne til at disponere og strukturere. Det er en støtte, når de skal til afgangsprøve«, siger han.»men vi taler også om, at vi naturfagslærere synes, naturfag er blevet danskificeret. Vi samarbejder i fagteamet om faget, men samtidig har vi sparring med sproglærerne og med læsevejlederen«, fortæller Søren Støvlbæk Skovbølling. I hele dette skoleår har Borgerskoleafdelingen desuden kørt med læsebånd 15 minutter hver dag. 14 / folkeskolen / 07 / 2012

15 Gratis materiale MØD BØRN FRA VERDEN Røde Kors materialer handler om krig, klima, vand, aids. De er til alle klassetrin og tager udgangspunkt i Fælles Mål. Se mere og bestil materialer på RødeKors.dk/skole/materialer Det er gratis. Du betaler kun porto og ekspedition. Materialet var meget håndgribeligt og lige til at gå til Christina Aagaard Lærer, Munkekjærskolen Foto: Tomas Bertelsen LIC pris Höganäs tekande med træfad 1,5 l grafit (599,95)* * I parentes er anført den pris leverandøren anbefaler. Tilbuddene gælder frem til 17. april eller så længe lager haves. (Folkeskolen 14/2012) LIC pris Hvid Riflet tallerken 19 cm Før 125,- 479,- 319,- Omaggio vase 30,5 cm (399,-)* ekstra rabat xxx,- 99,- LIC Netshop Spar xxx,- Spar 26,- Varehuse Herlev Turbinevej 9 Aarhus, Skejby Jens Olsens Vej 9 Tlf KREATIV ENGELSKUNDERVISNING Lær om Danmarks turistattraktioner på engelsk Eddie the Sea Dragon er et flot illustreret projektorienteret materiale til engelskundervisningen på mellemtrinet. Bogens gennemgående figur havdragen Eddie tager eleverne med på tur for at se nærmere på nogle af Danmarks største turistattraktioner. Undervejs kan eleverne arbejde med bogens mange opgaveforslag. Uddrag af lektørudtalelse Med en samlet beskrivelse af en del af Danmarks børnevenlige attrak tioner udfylder bogen et hul i bogbestanden Ulla Møller Dansk udgave Bogen findes i en tilsvarende udgave på dansk også med opgave forslag. Et fint pust til historie & N/T eller inspiration til lejerskolen. Klassesæt Bestående af 25 elevbøger + lærerintroduktion med opgaveforslag Kun kr. Pris er ex. moms og forsendelse Forlaget Kreaps Skodsborgvej Nærum folkeskolen / 07 / 2012 / 15

16 forsket Skriv, skriv, skriv Skrivning er en effektiv vej til læring, viser ny undersøgelse. TeksT FoTo John Villy olsen Klaus holsting Jo mere skoleelever skriver om faglige problemstillinger, jo dygtigere bliver de til faget. Det fastslår en ny amerikansk metaundersøgelse. Sagt på en anden måde: Det er ikke nok, at eleverne læser i fysikbogen eller geografibogen. Det er heller ikke nok, at de hører læreren fortælle om Ohms lov. Og det er heller ikke nok, at de laver forsøg og bagefter skriver en rapport om forsøget. De skal skrive hele tiden. Løbende. Før forsøget, under forsøget, efter forsøget. Korte tekster og lange tekster. Forskellige genrer. Så lærer de mere. Også fordi eleverne bliver bedre faglige læsere af at skrive. Begge veje skrivningen og læsningen fører til erkendelse, og de stimulerer hinanden. Så der er al mulig grund til at gøre skrivning til en naturlig del af undervisningen, anbefaler undersøgelsen»writing to Read Undersøgelsen: Writing to Read Rapporten Writing to Read Evidence for How Writing Can Improve Reading er en metaanalyse af eksisterende forskning i og empiriske undersøgelser af sammenhængen mellem læsning og skrivning. Den er skrevet af professor steve Graham og doctoral student Michael Herbert, der begge er tilknyttet Vanderbilt University. Find rapporten på folkeskolen.dk Evidence for How Writing Can Improve Reading«. I alle skolefagene, ikke kun i sprogfagene.»det har været indlysende i mange år, at de to sider af skriftsproget, læsning og skrivning, understøtter hinanden. Men nu er det dokumenteret«, siger Klara Korsgaard, der som leder af Nationalt Videncenter for Læsning, Professionshøjskolerne, har læst rapporten grundigt.»rapporten, som er en gennemgang af projekter gennem 30 år, viser, at når man lader eleverne arbejde med den produktive side af skriftsproget, så opnår de en stor forståelse for de tekster, de læser«, fortæller hun og påpeger, at evidensen er entydig: Faglig skrivning virker.»jeg agiterer ikke for, at vi skal holde op med at lære eleverne at læse, men jeg agiterer for, at vi skal begynde at bruge skrivningen som en lige så naturlig måde at tilegne sig faglig viden på, ligesom læsningen har været og stadig er«, fastslår hun. skrivning som en naturlig del af undervisningen Nu skal faglærerne ikke blive forskrækkede, skynder hun sig at tilføje. Skrivning skal ikke opfattes som en ekstra aktivitet, der stjæler tid fra undervisningen. Tværtimod skrivningen kan få undervisningen til at glide nemmere.»faglærerne bør se skrivning som et redskab, som eleverne blandt andet kan bruge til at tilegne sig fagets terminologi med. Ele- Blå bog KlaRa KoRsgaaRd er leder af Nationalt Videncenter for Læsning, Professionshøjskolerne. Hun er cand. mag. i dansk og idræt og var lektor på Haslev seminarium i dansk, retorik og skrivning fra Tidligere blandt andet seminarielærer i idræt og dansk på Den frie Lærerskole, ollerup, og højskolelærer på Gerlev Idrætshøjskole. verne forstår bedre faglige problemstillinger, når de skal formulere tingene selv. Så skrivning skal ikke ses som en ekstra byrde, men som en vej til læring«. Og skrivning kan være mange ting noter og rapporter og arbejdspapirer og resumeer. De forskellige former bør komme i spil på passende tidspunkter, mener Klara Korsgaard. Hvis eleverne i biologi eksempelvis skal ud at studere en biotop, kan de forberede sig ved at skrive arbejdspapir om, hvad de har af viden på området i forvejen, og skrive ned, hvad de vil undersøge. Når eleverne så er ude i felten, kan de tage noter, skrive spørgsmål, kommentarer og ting, de ikke forstår.»skriftligheden holder de ting fast, de ved noget om, og synliggør også, hvad de ikke ved noget om, og som de derfor bliver nødt til at hente viden om«. Faglæreren skal lære eleverne at skrive Så skal der efterfølgende skrives en rapport om biotopen. Men man er ikke født med evnen til at skrive en rapport, det skal man lære. Af læreren. Ikke dansklæreren, men af biologilæreren og fysiklæreren.»dansklæreren skal lære eleverne at skrive stile og essay, men det er faglærerne, der skal lære eleverne at skrive en rapport«, siger Klara Korsgaard. Fysiklæreren kan sige til eleverne:»skriv en rapport og prøv så at sammenligne rapporterne bagefter. Hvilke er bedst? I skal ikke give karakterer til hinanden, men hvor får I mest at vide? Sammenlign med andre rapporter fra andre klasser eller ude fra det virkelige liv«.»på den måde kan eleverne måle sig op mod 16 / folkeskolen / 07 / 2012

17 Find rapporten»writing to Read evidence for How Writing Can Improve Reading«på à folkeskolen.dk det og blive enige om: Hov, det er sådan, vi skal gøre. Og så kan de prøve det af næste gang. De lærer at skrive rapport undervejs«. Men det handler jo ikke bare om rapporter, det handler om alle mulige tekster. Om at skrive og skrive og skrive, opsummerer Klara Korsgaard. Den amerikanske metaundersøgelse dokumenterer klart, at eleverne ikke mindste de bogligt svageste bliver fagligt dygtigere: Når de skriver om de fagtekster, de læser, på mange forskellige måder. Under skrivningen reflekterer de nemlig over teksterne, de har læst. Når de bliver undervist i skrivefærdigheder. De skal ikke bare have respons på opgaven, når de har afleveret den, de skal også undervises i, hvordan man skriver undervejs i skriveprocessen. Have gode fif og ideer. Faglæreren skal være støttepædagog for eleverne, mens de skriver. Når de skriver rigtig meget. Det er for lidt at aflevere en fysikrapport hver tredje måned. Eleverne skal skrive hver dag. Hver gang de har en opgave. Stort og småt. De skal vænne sig til at skrive.»det er faktisk ret enkelt at gøre alle tre ting. Skrivningen bliver ikke en eller anden aktivitet, man skal putte ind i sin undervisning. Det bliver en måde at tænke på. En måde at lære på. Det er det, der er det vigtige. Eleverne skal lære at skrive og skrive for at lære«, siger Klara Korsgaard. Fem gode råd: sådan bliver eleverne bedre til at skrive faglige tekster: 1 Lad eleverne skrive meget. 2 Lad eleverne skrive i alle fag. 3 Lad 4 Lad 5 Undervis eleverne skrive korte tekster, lange tekster, forskellige genrer, tekster med forskellige formål. eleverne skrive om de faglige tekster, de har læst. eleverne i fagets sprog og måden, man bruger det på. Det gælder alle fag fysik, biologi, dansk, matematik, hjemkundskab Man er ikke født med evnen til at skrive en rapport. Det skal man lære. Ikke af dansklæreren, men af biologilæreren og fysiklæreren, mener klara korsgaard. folkeskolen / 07 / 2012 / 17

18 rapporteret Christiansfeld skole 9. kl. Marts / folkeskolen / 07 / 2012

19 EksEmplariskE forløb skal højne fagligheden En oplevelse af ikke at slå til som lærer fik Ida-Marie Müller til at kaste sig ud i faglig læsning. Nu er Christiansfeld Skole blevet udvalgt til at være et af de eksemplariske forløb i Danmarks Lærerforenings læseprojekt. folkeskolen / 07 / 2012 / 19

20 rapporteret blå bog Selv om eleverne læser teksten, er det ikke sikkert, de forstår den. Det har Ida- Marie Müller rådet bod på ved at få eleverne til skriftligt at svare på spørgsmål, der afklarer begreberne i teksterne. Ida-MarIe Müller er 54 år. Hun er oprindelig uddannet tekstildesigner. I 2005 blev hun meritlærer fra Jelling Seminarium med linjefag i natur/ teknik, håndarbejde og matematik. Hun har været lærer på Christiansfeld Skole siden Christiansfeld skole 9. kl. Marts / folkeskolen / 07 / 2012

Læsning og skrivning i alle fag

Læsning og skrivning i alle fag Maja Rørvig Abildgaard Michael Wahl Andersen Peter Bejder Lena Bülow-Olsen Mette Rose Eriksen Sofia Esmann Ole Goldbech Lene Herholdt Jette von Holst-Pedersen Fie Høyrup Susanne Karen Jacobsen Lone Skafte

Læs mere

Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl

Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl. 14.40-15.20 Dansk som andetsprog som dimension i fagene samt faglig læsning og skrivning er under overskriften Sproglig udvikling skrevet ind som tværgående

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Paradisbakkeskolen Afdeling Nexø. Kong Gustafsvej 10A, 3730 Nexø Tlf.: 56923350 - Fax: 56923351. E-mail: paradisbakkeskolen@brk.dk

Paradisbakkeskolen Afdeling Nexø. Kong Gustafsvej 10A, 3730 Nexø Tlf.: 56923350 - Fax: 56923351. E-mail: paradisbakkeskolen@brk.dk Paradisbakkeskolen Afdeling Nexø Kong Gustafsvej 10A, 3730 Nexø Tlf.: 56923350 - Fax: 56923351 E-mail: paradisbakkeskolen@brk.dk Kære elever og forældre i 6. klasse Med profillinjerne ønsker vi at styrke

Læs mere

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling Bakkeskolens læsefolder En forældre-guide til læseudvikling Indhold Hvorfor denne folder?...s 3 Hvad er læsning?... s 4 Daglig læsning er vigtig.. s 5 - Hvad kan jeg som forælder gøre?.... s 5 Begynderlæsning.

Læs mere

resultaterne og sammenholde dem med hinanden.

resultaterne og sammenholde dem med hinanden. ! "#$%!& ' ( ( ' Hvordan har du fattet interesse for at undervise dine kollegaer i dansk som 2. sprog? Det er meget tilfældighedernes spil. Det startede med, at Lise Thorn bad mig om at tage på et kursus,

Læs mere

Lektiepolitik på OLF

Lektiepolitik på OLF Lektiepolitik på OLF Som en naturlig del af et skoleliv, indgår lektier også her på OLF. Det skal ikke bare være lektier for lektiernes skyld, men selvfølgelig noget der giver mening, i forhold til det

Læs mere

Handleplan for læsning

Handleplan for læsning Handleplan for læsning Handleplan for læsning på Hejnsvig Skole På Hejnsvig Skole anser vi læsning som den grundlæggende forudsætning for læring i alle fag. Vi vil gerne arbejde for at eleverne igennem

Læs mere

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være?

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være? Modul 4 Lytte, Opgave 1 Navn: Kursistnr.: Opgave 1 Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 15 2 3 1 X 1. Hvor høje skal kvinderne være? 160-180 165-190 160-170 165-180 2. Hvad

Læs mere

Bilag til Merete Brudholms artikel. Bilag 1. Læsning i alle fag

Bilag til Merete Brudholms artikel. Bilag 1. Læsning i alle fag Bilag til Merete Brudholms artikel Bilag 1 Til drøftelse i klassens lærerteam Hvilke læsemåder behersker eleverne i relation til genrerne fortællende og informerende tekster, og hvilke skal implementeres

Læs mere

Hold øje uge 11. Kære alle. Endnu en uge er ved vejs ende. Solen er med os, som man kan se på billedet og sådan en sol lyder jo faktisk helt godt.

Hold øje uge 11. Kære alle. Endnu en uge er ved vejs ende. Solen er med os, som man kan se på billedet og sådan en sol lyder jo faktisk helt godt. Hold øje uge 11 Kære alle. Endnu en uge er ved vejs ende. Solen er med os, som man kan se på billedet og sådan en sol lyder jo faktisk helt godt. I denne uge afsluttede valgfagene. Et af valgfagene var

Læs mere

Afsluttende opgave. Navn: Lykke Laura Hansen. Klasse: 1.2. Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium. Fag: Kommunikation/IT

Afsluttende opgave. Navn: Lykke Laura Hansen. Klasse: 1.2. Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium. Fag: Kommunikation/IT Afsluttende opgave Navn: Lykke Laura Hansen Klasse: 1.2 Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium Fag: Kommunikation/IT Opgave: Nr. 2: Undervisningsmateriale Afleveres: den 30. april 2010 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Forside. Nationale test. information til forældre. Januar Titel 1

Forside. Nationale test. information til forældre. Januar Titel 1 Forside Nationale test information til forældre Januar 2017 Titel 1 Nationale test information til forældre Tekst: Fokus Kommunikation og Undervisningsministeriet Produktion: Fokus Kommunikation Grafisk

Læs mere

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser til konkurrence for X. IT klasser Indledning Konkurrencen for 7.-9. klasser på X:IT skoler har to formål: Dels skal konkurrencen være med til at fastholde elevernes interesse for projektet og de røgfri

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1 Uge 30 Emne: Venner Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1 HIPPY HippHopp Uge30_venner.indd 1 06/07/10 11.45 Uge 30 l Venner Det er blevet sommer. Solen skinner,

Læs mere

Raketten - indskoling på Vestre Skole

Raketten - indskoling på Vestre Skole Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 210 Offentligt Sådan hjælper du dit barn på vej I faget matematik Hjælp barnet til at blive opmærksom på alle de tal, der er omkring det i hverdagen

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

LINJEFAG. Drama & musik Idræt i det fri. Hvad vælger du? Global Perspectives Kommunikation & medier Kunst Science

LINJEFAG. Drama & musik Idræt i det fri. Hvad vælger du? Global Perspectives Kommunikation & medier Kunst Science UDSKOLING LINJEFAG 2 lektioner selvvalgt undervisning hver uge Drama & musik Idræt i det fri Hvad vælger du? Svar på tilmeldingen på ElevIntra Global Perspectives Kommunikation & medier Kunst Science Tid

Læs mere

Klassens egen grundlov O M

Klassens egen grundlov O M Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver

Læs mere

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Læsning på mellemtrinnet Der sigtes mod trinmålene for 4. og 6. klassetrin. På mellemtrinnet er afkodningen for de fleste elever

Læs mere

Klart på vej - til en bedre læsning

Klart på vej - til en bedre læsning FORLAG Lærerguide til LÆSEKORT Klart på vej - til en bedre læsning Af Rie Borre INTRODUKTION Denne vejledning er udarbejdet til dig, der gerne vil gøre din undervisning mere konkret og håndgribelig for

Læs mere

Naturfag i folkeskolen

Naturfag i folkeskolen marts 2011 Naturfag i folkeskolen Resume Unge menneskers interesse for naturfagene har været dalende i de seneste år, og det har betydning for bl.a. søgningen til ingeniøruddannelserne såvel som til læreruddannelsernes

Læs mere

Forældre Undervisning

Forældre Undervisning Forældre Undervisning På en skole nær dig Bliv bedre til at hjælpe dit barn med lektierne Forår 2010 Bliv bedre til at hjælpe dit barn med lektierne Hvorfor Forældreundervisning? Oplever du også at det

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Læse- & skrivehandleplan

Læse- & skrivehandleplan Læse- & skrivehandleplan 2014-2017 4 udgave 2014 Indholdsfortegnelse Rødovre Kommunes læse- og skrivehandleplan... Formål med Læse- og skrivehandleplanen 2014-2017... 4 Mål for Læse- og skrivehandleplanen

Læs mere

Case: Ledelsesmøde på. Kornager Skole

Case: Ledelsesmøde på. Kornager Skole Case: Ledelsesmøde på Kornager Skole Jørgen Søndergaard, Forskningsleder, SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Herluf Trolles Gade 11, 1052 København K, E-mail: js@sfi.dk September 2016 Casen

Læs mere

Pisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat

Pisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat Pisa 2003 +2006 Læseundersøgelser & debat 1. Den danske regering indvilgede i at lade OECD gennemføre et review af grundskolen folkeskolen efter hvad regeringen betragtede som skuffende resultater, der

Læs mere

Information omkring næste skoleår

Information omkring næste skoleår Information omkring næste skoleår Kære forældre til elever på Skolecenter Jetsmark Sommerferien nærmer sig og vi skal sige farvel til en velkendt skoledag og goddag til en ny og anderledes skoledag. Ikke

Læs mere

Faglig læsning og skrivning

Faglig læsning og skrivning Forældreguide Faglig læsning og skrivning Mellemtrinnet på 36-42 dage. unger efter en drægtighedsperiode Sciurus vulgaris, der føder tre-syv bronzealderfund i bronze og guld. nationalklenodie et enestående

Læs mere

Skolens evaluering af den samlede undervisning giver et overblik over:

Skolens evaluering af den samlede undervisning giver et overblik over: Skolens evaluering af den samlede undervisning giver et overblik over: 1. Hvornår og hvordan har skolen evalueret trinmål og undervisningsplaner? 2. Står skolens undervisning mål med hvad der almindeligvis

Læs mere

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af

Læs mere

Skolecenter Jetsmark. Information omkring næste skoleår. 20. juni 2014. Kære forældre til elever på Skolecenter Jetsmark

Skolecenter Jetsmark. Information omkring næste skoleår. 20. juni 2014. Kære forældre til elever på Skolecenter Jetsmark Skolecenter Jetsmark 20. juni 2014 Information omkring næste skoleår Kære forældre til elever på Skolecenter Jetsmark Sommerferien nærmer sig og vi skal sige farvel til en velkendt skoledag og goddag til

Læs mere

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase.

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Overgang fra mellemtrin til ældste trin samtale med 6. kl. Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Det er en meget anderledes arbejdsform, men

Læs mere

Håndbog over strategier til før- under og efterlæsning

Håndbog over strategier til før- under og efterlæsning Håndbog over strategier til før- under og efterlæsning Af Lillian Byrialsen, læsekonsulent i Norddjurs Kommune 1 At læse for at lære Indhold Indledning Hvad gør en kompetent læser i 9. kl? Beskrivelse

Læs mere

SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen. Af Kirsten Wangebo

SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen. Af Kirsten Wangebo SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen Alting starter et sted Hvis alle undervisere vidste, hvilken betydning børnehaveklasselederen kan have for børnenes senere succes i skolen med læsning

Læs mere

Modul 3 Læsning, Opgave 1

Modul 3 Læsning, Opgave 1 Modul 3 Læsning, Opgave 1 Instruktion: Tid: Læs spørgsmålet. Find svaret i teksten. Skriv et kort svar. 5 minutter. 1. Hvad koster det for børn under 18 år? 2. Hvad hedder området, hvor man må spise sin

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Lone Skafte Jespersen & Anne Risum Kamp. Teamhåndbog. Faglig læsning. i fagene A KA D EM I S K F O R LA G

Lone Skafte Jespersen & Anne Risum Kamp. Teamhåndbog. Faglig læsning. i fagene A KA D EM I S K F O R LA G Lone Skafte Jespersen & Anne Risum Kamp Faglig læsning i fagene Teamhåndbog A KA D EM I S K F O R LA G Faglig læsning i fagene. Teamhåndbog Lone Skafte Jespersen & Anne Risum Kamp 2010 Akademisk Forlag,

Læs mere

Natur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Natur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Natur/teknik i naturen fra haver til maver ohc@nts Centeret.dk Natur/teknik i naturen fra haver til maver 9.00 Kaffe/te og rundstykker 9.10 Velkomst 9.10 Naturfagene i folkeskolereformen ved Christensen,

Læs mere

Innovation Step by Step

Innovation Step by Step Innovation Step by Step Elevhæfte. kl. verdens bedste læserum Et tværfagligt forløb mellem dansk og billedkunst Innovation Step by Step Et undervisningsmateriale til mellemtrinnet med fokus på arkitektur

Læs mere

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

Lektiepolitik på Dyssegårdsskolen

Lektiepolitik på Dyssegårdsskolen Lektiepolitik på Dyssegårdsskolen På Dyssegårdsskolen er lektier en integreret del af undervisningen og bidrager til den samlede læring. Den enkelte lærer vurderer, hvilke lektier og hvilken mængde af

Læs mere

... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE

... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE ... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE Indhold Til læreren side 3 Hele tre på én gang Målgruppe, tidsforbrug og anvendelse af materialet Målene giver ramerne nye Fælles Mål side 4 side 5 side 7 Redaktion:

Læs mere

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2013 skolekode 183008

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2013 skolekode 183008 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger både på data, som jeg

Læs mere

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt? Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter

KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter JA, DET KAN DE. OG DET GJORDE DE. LØKKEFONDENS PROJEKTER LøkkeFonden udvikler konkrete projekter, der kan virke til gavn for drenge

Læs mere

Mål og evaluering i børnehøjde

Mål og evaluering i børnehøjde Mål og evaluering i børnehøjde Refleksion Mål Kriterier Portfoliopædagogik og praksis Et eksemplarisk forløb? Helle Frost CFU Aalborg d. 20.9.10 Synliggørelse Medindsigt Medinddragelse Bevidsthed Medansvar

Læs mere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever en introduktion Tosprogede elever klarer sig markant ringere i folkeskolen end

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

PRØVE I PRAKTIKKEN FYRAFTENSMØDE OM PRØVEN I PRAKTIKKEN

PRØVE I PRAKTIKKEN FYRAFTENSMØDE OM PRØVEN I PRAKTIKKEN PRØVE I PRAKTIKKEN INDHOLD Status på prøveerfaringer Summegruppe Regler og rammer for prøven Forskelle på rollen som vejleder og som eksaminator Prøvens forløb DRØFT MED DEM SOM SIDDER VED SIDEN AF DIG.

Læs mere

I gennemsnit tager det cirka 3 år for eleverne at afslutte FSA. Den samlede studietid er afhængig af den enkelte elevs tidligere skoleerfaringer.

I gennemsnit tager det cirka 3 år for eleverne at afslutte FSA. Den samlede studietid er afhængig af den enkelte elevs tidligere skoleerfaringer. På nuværende tidspunkt har Unge2-projektet cirka 45 elever fordelt på 5 klasser. Cirka 50% af eleverne kommer fra Ballerup Kommune. Resten af eleverne kommer fra omegnskommunerne, herunder: Egedal, Frederikssund,

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 17. Emne: Sund og stærk HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 17 Emne: Sund og stærk side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 17. Emne: Sund og stærk HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 17 Emne: Sund og stærk side 1 Uge 17 Emne: Sund og stærk Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 17 Emne: Sund og stærk side 1 HIPPY HippHopp Uge17_sund og stµrk.indd 1 06/07/10 12.06 Uge 17 l Sund og stærk Det er en

Læs mere

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Evalueringskulturen skal styrkes Folketinget vedtog i 2006 en række ændringer af folkeskoleloven. Ændringerne er blandt andet gennemført

Læs mere

Beretning til generalforsamling på Davidskolen d. 20/3-13

Beretning til generalforsamling på Davidskolen d. 20/3-13 Beretning til generalforsamling på Davidskolen d. 20/3-13 Det er igen blevet tid til at se tilbage på året der gik og aflægge beretning for Davidskolen. I 2012 blev de nye Natek- lokaler færdige og taget

Læs mere

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling: NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august

Læs mere

Undervisning i danske naturparker

Undervisning i danske naturparker Undervisning i danske naturparker Tirsdag den 19. maj 2015 Nyborg Strand Ved projektleder i Friluftsrådet: Jannik Tovgaard-Olsen Program for inspirationsdagen 10.00-10.15 Velkomst og præsentationsrunde

Læs mere

Læsning og skrivning i 7. - 9. klasse

Læsning og skrivning i 7. - 9. klasse Læsning og skrivning i 7. - 9. klasse Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Udvikling af gode læse- og skrivefærdigheder er en livslang proces. Derfor får dit barn stadig læse- og skriveundervisning,

Læs mere

Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken?

Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken? Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken? - et forsknings- og udviklingsarbejde på Bork Havn Efterskole tyder på det! Helle Bundgaard Svendsen, lektor i dansk på læreruddannelsen

Læs mere

Læsning og skrivning i 4. til 6. klasse. Skoleområdet

Læsning og skrivning i 4. til 6. klasse. Skoleområdet Læsning og skrivning i 4. til 6. klasse Skoleområdet 1 Fra 4. til 6.klasse er læsning et redskab i alle skolens fag, og eleverne skal nu for alvor forstå og bruge det læste. I løbet af de fire første skoleår

Læs mere

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx Vejledende læsehandleplan for temaet omkring Børnehaveklassen Slagelse Kommune, Center for Skole, maj 2010 1. udgave cvbnmrtyuiopasdfghjklæøzx [Skriv

Læs mere

44 Nummer 15 marts 2014. På skolebesøg

44 Nummer 15 marts 2014. På skolebesøg kolebesøg i Berkeley skrivning i skolen Lene torgaard Brok, projektleder, Nationalt Videncenter for Læsning - Professionshøjskolerne Forskergruppen fra projektet krivedidaktik på mellemtinnet i alle fag

Læs mere

Lærervejledning til. Vi læser om dinosaurer

Lærervejledning til. Vi læser om dinosaurer Lærervejledning til Vi læser om dinosaurer Vi læser om dinosaurer I dette undervisningsmateriale om dinosaurer lægger vi vægt på, at eleverne opnår kompetencer, der gør dem i stand til at hente viden fra

Læs mere

Klar, parat, læsestart...

Klar, parat, læsestart... Klar, parat, læsestart... 1 SKOLEOMRÅDET Kom godt i gangmg... Nogle af de vigtigste færdigheder, vi skal lære i skolen, er at læse og stave. At kunne læse og skrive har stor betydning for alle ikke kun

Læs mere

Uddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole

Uddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole Uddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole Læseboost i børnehaveklassen! Formålet med at give vores elever et læseboost, når de begynder i børnehaveklassen er, at udviklingen i

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Tilsynserklæring 2015/2016

Tilsynserklæring 2015/2016 Tilsynserklæring 2015/2016 Jersie Privatskole Åsvej 1, Jersie 2680 Solrød Skolekode: 280467 Tilsynsførende: Iben Lindemark Baggrund for tilsynet I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg som tilsynsførende

Læs mere

Dagsorden og referat fra stort forældremøde på GKF den 15. januar 2015

Dagsorden og referat fra stort forældremøde på GKF den 15. januar 2015 Dagsorden og referat fra stort forældremøde på GKF den 15. januar 2015 1. Sang og velkomst 2. Orientering fra skolen v. Palle Fogh 3. Orientering fra bestyrelsen v. Marie N. 4. Præsentation af Marietta,

Læs mere

introduktion tips og tricks

introduktion tips og tricks Tips & tricks 1 tips og tricks Indhold side introduktion Denne vejledning indeholder gode formidlingsråd og er målrettet 7. klassetrin. En Xciter er én som formidler naturvidenskab på en sjov og lærerig

Læs mere

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Tema: Læringsmål 6 DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Hvor skal jeg hen? Hvor er jeg nu? Hvad er næste skridt? Seks ud af ti forældre oplever, at der ikke er opstillet mål for, hvad deres barn skal lære i skolen.

Læs mere

Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier

Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier Om evalueringen Der er foretaget en kvantitativ baselinemåling ved projektets start ultimo 2015, hvor elever

Læs mere

Folkeskolerne i Lolland Kommune

Folkeskolerne i Lolland Kommune Lolland Kommune Skolesektoren Jernbanegade 7 4930 Maribo Telefon: 54676767 lolland@lolland.dk www.lolland.dk Folkeskolerne i Lolland Kommune - en pjece specielt henvendt til forældre til børn med et andet

Læs mere

Læsetræning 2A. Margaret Maggs & Jørgen Brenting. - læs og forstå. illustration: Birgitte Flarup

Læsetræning 2A. Margaret Maggs & Jørgen Brenting. - læs og forstå. illustration: Birgitte Flarup Læsetræning 2A - læs og forstå Margaret Maggs & Jørgen Brenting illustration: Birgitte Flarup Denne bog er hentet fra Baskervilles Depot som e-bog til udskrivning på egen printer. Ved at købe adgang til

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER PÅ JAGT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.

Læs mere

Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51

Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51 Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51 Introduktion Det mundtlige i dansk fylder meget i den daglige undervisning rundt omkring på skolerne. Eleverne bliver bedt om at tage stilling, diskutere, analysere

Læs mere

Hvordan I som forældre kan bruge Sprogpakken s indhold derhjemme?

Hvordan I som forældre kan bruge Sprogpakken s indhold derhjemme? I Kaskelotten arbejder vi med sprogudvikling ud fra metoder fra sprogpakken. Denne folder viser: Hvordan I som forældre kan bruge Sprogpakken s indhold derhjemme? Samtaler i hverdagen Dialogisk læsning

Læs mere

Flipped Classroom. Erfaringsoplæg: Henning Romme lundaringoplæg

Flipped Classroom. Erfaringsoplæg: Henning Romme lundaringoplæg Flipped Classroom Erfaringsoplæg: Henning Romme lundaringoplæg Henning Romme Lund Lektor i samfundsfag og historie Pædaogisk IT-vejleder Forfatter til Flipped classroom kom godt i gang, Systime 2015. http://flippedclassroom.systime.dk/

Læs mere

Elevernes faglige udvikling demonstreres for forældrene

Elevernes faglige udvikling demonstreres for forældrene Elevernes faglige udvikling demonstreres for forældrene Af Anne Katrine Rask, lektor Om sammenhængen mellem de forskellige elementer i skolehjemsamarbejdet hvordan bruger lærerne dem til at give forældrene

Læs mere

Indskoling. Børn i verden

Indskoling. Børn i verden Indskoling Børn i verden Børn i verden Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Verdensdele og lande Ulande og Ilande Børn i Malawi Skole og Fritid Børn i verden 1. modul Introduktion til ugen.

Læs mere

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE SPROGVURDERING OG SPROGStimulering AF 3-ÅRIGE indhold SIDE 3 SIDE 5 SIDE 6 SIDE 8 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 12 SIDE 14 SIDE 14 SIDE 16 SIDE 18 SIDE 20 kære forældre som forælder... Man har også

Læs mere

Årsplan for dansk i 2. klasse

Årsplan for dansk i 2. klasse Årsplan for dansk i 1 I 2 klasse bliver eleverne undervist og opdraget til at leve i et demokratisk samfund. Undervisningen vil derfor være præget af en demokratisk tankegang, ved at eleverne oplever en

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job Fra interesser til forestillinger om fremtiden Uddannelse og job, eksemplarisk forløb for 4. - 6. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse BØRN & UNGE FAKTA Læse- og skriveudvikling De fleste børn kan i starten af 3. kl. bruge bogstavernes lyd, når de læser, og de kan forstå, hvad de læser. De fleste

Læs mere

1. Hvad handler det om? 2. Associationer - hvad får det jer til at tænke på? 3. Problemanalyse - hvilke temaer eller problemer kan I finde?

1. Hvad handler det om? 2. Associationer - hvad får det jer til at tænke på? 3. Problemanalyse - hvilke temaer eller problemer kan I finde? Et udvalg af de metoder vi på Utterslev Skole bruger i undervisningen: Her er nogle af de metoder vi som undervisere på Utterslev skole særligt har fokus på. Det er både indenfor det naturfaglige område

Læs mere

Danmark ville have bedre læsere - og fik det

Danmark ville have bedre læsere - og fik det folkeskolen.dk december 2010 1/5 Danmark ville have bedre læsere - og fik det Resultaterne med OS- og SL-læseprøverne i 2010 er et markant bevis for, at vi har en folkeskole i verdensklasse. I løbet af

Læs mere

Skriv endnu bedre. Det får du ud af at deltage: Deltag på et intensivt seminar om. Som deltager får du den nye inspirerende bog Skriv så!

Skriv endnu bedre. Det får du ud af at deltage: Deltag på et intensivt seminar om. Som deltager får du den nye inspirerende bog Skriv så! Deltag på et intensivt seminar om Skriv endnu bedre Det får du ud af at deltage: n Få ny inspiration til dine tekster n Bruger du tiden rigtigt? De fleste kan skrive hurtigere og bedre n Fang dine læsere

Læs mere

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling.

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling. Årsplan for dansk i yngste klasse. 1. halvdel af skoleåret 2013/2014 Årsplanen tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Dansk, Trinmål efter 2. klassetrin Ret til ændringer forbeholdes Danskundervisningen

Læs mere

Kirstinebjergskolen. Havepladsvej

Kirstinebjergskolen. Havepladsvej Havepladsvej Linjer - Fremtidens Skole 7. 9. årgang 2014 2015 Fællesskab Læring Velkommen til fremtidens skole blev skabt i august 2013 og består af 3 basisafdelinger med elever fra 0.-6. klasse og en

Læs mere

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk Årsplan for 2.kl, dansk 2011-2012 Udarbejdet af Jesper Jørgensen, Aalborg Friskole. UGE Emne Faglige formål? Sociale formål? Hvordan (metoder)? 33 Ryste sammen uge Introdag fredag! Lære at bruge pc erne

Læs mere

Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE. Til deltagere der vil lære nyt i praksis. Dansk Psykologisk Forlag

Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE. Til deltagere der vil lære nyt i praksis. Dansk Psykologisk Forlag Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE Til deltagere der vil lære nyt i praksis Dansk Psykologisk Forlag Mia Søiberg, Trine Teglhus og Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE Til

Læs mere

Faglig læsning i matematik

Faglig læsning i matematik Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har

Læs mere

Alle elever: Mål for dansk i børnehaveklassen 3. klasse. Mål for danskundervisningen på Halsnæs Lilleskole.

Alle elever: Mål for dansk i børnehaveklassen 3. klasse. Mål for danskundervisningen på Halsnæs Lilleskole. Mål for danskundervisningen på Halsnæs Lilleskole. Undervisningen på Halsnæs Lilleskole tager afsæt i de fælles trinmål, der er udstukket af undervisningsministeriet for folkeskolen, kaldet Fælles Mål.

Læs mere

Årsplan for dansk i 3.A og 3.B 2015/2016

Årsplan for dansk i 3.A og 3.B 2015/2016 Davut Kücükavci & Fatma Uzun 1 Årsplan for dansk i 3.A og 3.B 2015/2016 Status: Fagligt går det fremad med begge klasser. Generelt er der en god faglig udvikling, hvor de grundlæggende læse- og skrivefærdigheder

Læs mere

Årsplan for dansk i 4.klasse

Årsplan for dansk i 4.klasse Årgang 13/14 Side 1 af 7 Årsplan for dansk i 4.klasse Formål for faget dansk: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere